breve til stiftamtmanden 1743-1757

Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter
1682-1799 -
incl Kalø amt 1682-1683

3die del pakker no 8 - 9

Landsarkivet i Viborg: B5A 69 - 70 år 1743 - 1757.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Omslag 1743.

Rescripter:

759
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til, at han under dags dato har forundt Johan Petersen Bysserskytter [Bøsseskytte] ved det 3die Artilleri Compagni, Beneficium paupertatis til at udføre en sag mod Major Johan Rosenørn, idet denne ved Nørre Herredsting den 5 september 1740, har ladet erhverve en rømnings dom over ham, ligesom han skulle være ham vornede og undveget fra Mejlgård gods. Kongen har ligeledes forundt ham oprejsning på nævnte dom, hvorfor Stiftamtmanden skal anordne ham en Procurator, som uden betaling, forsvarligt skal udføre sagen for ham. 19 april 1743.

760
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til klage fra Ide Sophie Gedde afgangne Etatsråd Ole Krabbes efterleverske, over datteren Ide Sophie Krabbes utilbørlige opførsel og forhold med, at flakke omkring fra et sted til et andet, uden moderens vilje eller vidende, og ved at forøde sin arv, hvorom Kongen den 23 november har pålagt Stiftamtmanden at betyde og tilholde hende, om hun ellers har været at opspørge, at begive sig hjem til moderen, for hos hende, at opføre sig som en lydig datter. Efter moderens brev af 28 december fornemmes det, at datteren to dage før Kongens brev har forladt Fredericia, og formodentlig er rejst til Holsten, hvor hun endnu ikke har været at opspørge, idet hun ved afrejsen skal have foregivet, at ville til Fyn, hvilket dog er fundet urigtigt. Da datterens forhold alene hensigter til hendes egen vanære og den liden fædrene arvs ødelæggelse, og som det ikke formodes, at hun med det gode vil søge en for hendes stand, sømmelig substance, beder moderen om, at hun herefter må være uberettiget til, efter hende at modtage mødrene arv med de andre søskende samt, at arven efter faderen på 1000 rdr, herefter som et vist og fast depositum må blive stående hos moderen og de andre børn, og alene renten heraf komme hende til gode med videre. Kongen bestemmer, at så længe datteren opfører sig på en så uanstændig måde, må hun ikke have magt til at oppebære det ringeste af arvecapitalen efter faderen, men fra dato lade sig nøje med renterne. 25 januar 1743.

761
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til sit reskript af 13 september, hvori Land Fiscal Thomas Mavors blev beordret til straks, at påtale og på lovlig måde for den nedsatte commission, at udføre en sag mod Jens Mandix til Bisgård, angående den ret han påstår at have til Tamdrup Annexgårds nedbrydelse, og dens jorders henlæggelse under Bisgård. Men da Mavors er afgået ved døden, og Sognepræsten Peder Kiærulf har ønsket, at Procurator Andreas Flensborg i Horsens igen må befales, at påtage sig sagen, så er Kongens vilje, at Stiftamtmanden beskikker en ny actor, der i Mavors sted kan påtage sig sagen mod Mandix. 28 december 1743.

762
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [4 sider]. Kongen har beordret et Corps af Tropper til, at være klar til afmarch, hvortil når dette sker, såvel til Artilleriets befordring som patron og Carduus m v, udfordres en del Heste og kuske. For at være klart forsikret om, at sådanne kan være til rådighed har han fundet for godt, at samtlige Købstæder i Danmark samt stæderne og flækkerne i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, Herskabet Pinneberg og Grevskabet Rantzau skal holde disse Heste og kuske i beredskab, efter en derover forfattet repartition [forholdsvis fordeling], som for Århus Stifts vedkommende betyder, at der af følgende skal leveres:

1)
Århus 60 Heste 22 kuske - Horsens 36 Heste 13 kuske - Randers 40 Heste 14 kuske - Grenå 5 Heste 2 kuske - Ebeltoft 5 Heste 2 kuske - Mariager 3 Heste 1 Kusk og Skanderborg 6 Heste 2 kuske, udgørende i alt: 155 Heste og 56 kuske.
Der efter mere om, hvorledes der ellers skal forholdes etc. [Se næste]. 14 februar 1743.

763
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. [Se forrige]. Eftersom der til det Corps af Cavalleriet, som er befalet at holde sig klar til afmarch, når dette en gang sker, blandt andet udfordres en del Havre, så for at Magasinerne i fornøden fald, kan være forsynet med dette, skal der af det contribuerende hartkorn, som om Korns skattens påbud i forordningen af 12 oktober 1742 er meldt, som et extraordinair forråd holdes i beredskab, af hver tdr hartkorn, en skp Havre, der når påbud kommer, in natura skal leveres til de Betjente som er nævnt i forordningen, hvilket Stiftamtmanden pålægges, at kundgøre i Havreballegård og Stjernholm Amter. Betalingen vil godtgøres for de 2 første terminer efter leveringen er sket med 4 1/2 mark pr tdr. Såfremt denne Havre ikke skulle behøves til Magasinerne og prisen, på grund af at det frigives til egen disposition, derover meget skulle falde, og blive mindre end, hvad der nu for tiden kan bekommes, vil dette på en eller anden måde blive taget i consideration [under overvejelse]. [Se næste]. 25 februar 1743.

764
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Som han efter conjuctureres beskaffenhed, uomgængelig finder det fornødent, at de i Danmark marchfærdige Regimenter, nu uden videre ophold på felt og fod remonterer, og at de Heste som efter forordningen af 7 juli 1741 og 21 september 1742 [er] holdt i beredskab, ufejlbarlig i næstkommende september måned, til disse Regimenters remontering [forsyning af Heste] må afleveres, således at vedkommende Amtmænd med Cheferne for de Regimenter, hvortil Hestene skulle afgives, corresponderer med disse om, hvilke steder afleveringen skal ske etc. 13 august 1743.

765
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. Eftersom Directeurerne for de fattiges væsen, har ladet andrage, hvorledes antallet af Lemmer i børnehuset på Christianshavn dagligt tiltager, såvel af de mange Betlere som bliver opbragte, som af en stor del delinqventer, der fra begge Riger dømmes til ophold i dette. Da nu Tugthuset i Viborg er kommet i stand, er Kongens vilje og befaling, at det ved alle retterne i Stiftet bekendtgøres, at alle delinqventer som i følge loven, fra Jylland dømmes til ophold i børnehuset, herefter dømmes til arbejde i Viborg Tugthus, hvilket ligeledes er tilkendegivet for Landsdommerne i Jylland, derefter du dig allerunderdanigst kan vide at rette. 8 marts 1743.

766
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. Som det ved disse conjuncturer og nuværende fejde mellem adskillige Europæiske Riger, meget muligt kunne hænde sig, at et Krigsskib ved storm eller andet tilfælde forårsages at indløbe i en Dansk Havn, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden tilholder Magistraterne i Søstæderne, samt andre Betjente der måtte bo nær ved Havne eller ladesteder, hvor ingen Magistrat er, at såfremt et Krigsskib eller armeret Fartøj indkommer i Havnen og der vil opholde sig, at de straks erkyndiger sig om, hvilken Nation Skibet måtte tilhøre, samt om årsagen til de har søgt Havn, hvor længe de forventer opholdet varer m v, og derefter straks afgiver deres rapport til Stiftamtmandens videre behandling. 26 april 1743.

767
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. Henviser til reskript af 28 juni 1737, hvori resolveres at enhver ny Amtschirurg i København, samt enhver Regiments og Divisions Chirurg, ved sin første tiltrædelse, skulle erlægge 100 [kan være 200] rdr til Kongen kasse. At alle Chirurger som nedsætter sig og ikke her er examinerede, først skal histere? sig Examini Chirurgica, og derpå betale 30 rdr i de små steder, større som Altona, Rensborg, Flensborg, Ålborg, Odense, Christiania, Bergen og Tronhiem 40 rdr. Enhver mester eller svend i Chirurgien som forlanger at examineres, skal betale 20 rdr til Kongens kasse og det Chirurgiske væsens vedligeholdelse, som siden kommer ham til gode, når han nedsætter sig som ordentlig Amtsmester. Ved en Barberdrengs indskrivelse skal der af de 20 rdr, gives 5 rdr til Kongens kasse o s v. 3 maj 1743.

768
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [6 sider]. Da Købstæderne og Amterne ikke, efter de til samtlige Stiftamtmænd og Amtmænd udgivne befalinger af 17 april 1741 og 16 juni 1742, har villet erklære sig til at modtage så tilstrækkeligt et kvantum, af det på Saltværket i København, raffinerede fine Salt, at den værende beholdning kunne blive afsat, så har han fundet for godt, at alle Købstæder, Amter, Grevskaber og Friherskaber, tildeles et vist kvantum Salt, således beholdningen en gang for alle kan blive afsat. Havreballegård og Stjernholm Amter skal således modtage 80 tdr Salt, over hvilket Stiftamtmanden skal foretage en repartition [forholdsvis fordeling] efter enhvers omstændighed. Derefter mere om omkostninger, levering etc. 22 maj 1743.

769
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Som forrige, angående den manglende afsætning af Salt fra det Københavnske Saltværk, hvorefter Kongen beslutter, at der skal udsendes følgende kvantum til:

Århus 354 tdr - Horsens 212 tdr - Randers 236 tdr - Grenå 30 tdr - Ebeltoft 20 tdr - Mariager 20 tdr og Skanderborg 35 tdr, med angivelse af de videre omstændigheder. 22 maj 1743.

770
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom han den 21 december afvigte år, har forundt to personer, navnlig Jens Poulsen fra Tollund i Silkeborg Amt og Anne Michelsdatter fra Sødring under Århus Stift, Beneficium paupertatis [fri proces] til, at udføre en sag mod Christian Holst på Sejlgård, angående en bolig kaldet Hesselhus, hvilket Jens Poulsen skal have haft i fæste, men Christian Holst som husbonde, ville tvinge ham fra, og den anden sag, angående vedkommendes omgang mod Anne Michelsdatter og hendes mand Jens Bodelsen, hvorover han har klaget, idet han mener at være blevet fornærmet på adskillige måder. Fremgår videre, at Jens Poulsen under 7 juni blev bevilget at måtte lade anvende ustemplet papir ved retterne til udførsel med to sager mod fornævnte Christian Holst, den 1ste betræffende resterende skatter og landgilde af hans påboende og i fæstehavende gård kaldet Tollund, og den anden angående samme gårds brøstfældighed, men at det af Ditlev Trappaud, Amtmand over Silkeborg og Mariager Closter, der var befalet at anordne bemeldte personer et forsvar, er blevet indberettet, at der ikke i hans Amter findes nogen Procurator eller lovkyndig mand der kunne beskikkes som forsvar, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at beskikke dem fri Procurator. 26 juli 1743.

771
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Det er for ham blevet andraget, hvorledes nogle i Provincerne som har nydt credit på kramvarer fra det almindelige Magasin, ikke alene har solgt varerne, uden at betale, men endog straks efter de er bekommet denne credit, har pantsat effecterne til andre, hvorved Magasinets fordring er tabt, som ikke så let kunne ske, hvis vedkommende Magistrater og Byfogeder, betids havde indsendt deslige personers tilstand til Magasinets Directeurer, allerhelst fordi disse personer ikke kan være dem ubekendte, siden Magasinet ikke til sådanne udsender noget før vedkommende Magistrater eller Byfogeder har afgivet attest om deres vederhæftighed. For at forekomme videre skader, befaler Kongen at Stiftamtmanden skal tilholde vedkommende, at de straks indberetter til Magasinet så snart de mærker, at den der har nydt credit af dette, enten aftager i formue eller bekommer varer til andre. Forsætter at det desuden skal betydes vedkommende Magistrater og Byfogeder, at i fald de overbevises om, at dette ikke er sket, da skal de for al deraf flydende skade stande til rette. 11 oktober 1743.

772
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. Henviser til memorial indleveret af den ved Hoffet værende Svenske Minister Plenipoteniaire Oberst Palmstierne, hvoraf fremgår, at en til Oberst Hamiltons Regiment henhørende og under Capitaine Gyldenpamps Compagni stående Svensk soldat navnlig Poul Sandbeck, som efter tilladelse, med et en købmand i Landskrone Arved Windberg tilhørende Fartøj, var kommet til København, hvorfra han er bortrømt og siden ikke har kunnet opsørges. Skal efter angivende være af liden men temmelig før eller undersat statur, lyst Hår, bærer grå Vadmels klæder, og ellers være omtrent 26 år. Skal efterlyses overalt, og såfremt han antræffes tilbageholdes etc. 29 november 1743.

773
ikke anvendt.

Omslag 1744.

Rescripter:

774
På bagsiden af omslag: Udi dette nu forløbne år 1788, er her i Grenå ingen sager forefaldne eller pådømte, betreffende forbrydelse imod forordningen af 13 februar 1775, om u-tilladelig omløben med handels og håndværks folks vahrer. Over dem der i samme år har erholdet passer af mig til markeds Reyser, insinueres herhos fortegnelse. Grenå den 31 december 1788. Sterhr.

775
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. I den afdøde Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor og Nim Herreder Thomas Mavors sted, har Kongen beskikket Niels Rasch, til at være dette, hvorefter Kongen har fundet for godt, at denne fra bestallingens dato, af indtægterne skal give formandens enke, så længe hun forbliver i enkestand, 30 rdr årligt, hvilken resolution Stiftamtmanden pålægges at meddele Niels Rasch. 21 februar 1744.

776
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmanden til von Holstein i Danske Cancelli af 13 november, vedlagt en modtagen henvendelse fra Niels Rasch i Horsens, angående en betænkning fra Assessor Jens Severin Vartberg i Højesteret, over en afsagt dom af 23 oktober i Vor - Nim Herredsret i en sag, hvor Assessor Hans Marcussen var actor mod 2 af hans bønder, navnlig Rasmus Væver og Lauritz Frandsen, ved hvilken dom Rasmus Væver, formedelst sin sammen med Lauritz Frandsen, forøvede utugtige gerning er dømt til at arbejde 2 år i Jern i nærmeste Fæstning, og derefter at begive sig ud af Jylland, og aldrig siden lade sig finde der. Medens Lauritz Frandsen formedelst sin vankundighed om gerningens ubluhed, og hans ungdom, at være fri for videre tiltale. Da siden det af sagens omstændighed fornemmes, at det af dem begåede, ikke i sig selv kan kaldes Sodomiterie eller omgængelse imod naturen, som efter loven skal straffes med bål og brand, så har Kongen fundet for godt, at den afsagte dom skal have sit forblivende, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for executionen. 11 december 1744.

777
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom Rådmændene Andreas Stæhr og Henrich Feilborg i Århus, har andraget, hvorledes de i nogle år, har fornemmet, at næringen ved deres farverier har aftaget, hvilket også har forårsaget at den tredie farver Mads Værn, ikke har kunnet fortsætte, så han i lang tid ikke hverken har ejet gård eller noget til farveriet henhørende. Fortsætter, at det for dem, som har anvendt al deres ejende på farveriernes istandsættelse, vil betyde udbodelig tab og ruin for dem, hvis der tillades en 3die farver at nedsætte sig, da Byen ikke kan ernære mere end 2. Beder derfor om, at Mads Værns bevilling ikke overlades til andre end dem. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring der viser, at der adskillige gange har været mere tre farverier i Byen men, at det er befunden at kun to kan subsistere, og at et af dem, ligesom nu har måttet nedlægges. Da Mads Værn ved sin memorial har frasagt sig sit privilegium, bestemmer Kongen, at dette ikke overgives til andre, således Stæhr og Feilborg alene må være farvere i Byen. 6 november 1744.

778
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Da der til det i Århus indkvarterede Cavalleri skal anskaffes 1019 læs Hø a 32 lispund og 424 læs halm a 24 lispund, skal dette leveres af Caløe, Havreballegård og Stjernholm Amters Proprietairgods, Øerne undtagen, nemlig af hver tdr hartkorn 1 lispund 8 pund hø og 7 1/2 pund halm, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge for, sundt og godt, uden ophold bliver leveret. 15 oktober 1744.

779
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Stiftamtmanden pålægges, at beordre Magistraterne og andre vedkommende, hvor der er Færgeløb, at de skal være de Søofficerer assisterlige, som efter Admiralitetets ordre, har noget at foranstalte ved Færgeløbene. 24 juli 1744.

780
Fra Christian den Sjette, Hirscholms Slot. Af de fra adskillige Regimenter indkomne besværinger, har Kongen fornummet, at Officerer og andre militære på deres rejser, adskillige steder af vognmands Laugene påbyrdes, ligesom andre fremmede rejsende, at betjene sig af deres vogne eller Forspænd. Kongen giver hermed til kende, at det må og skal være alle og enhver, i hans tjeneste stående Officerer og Stabsbetiente, når de enten rejser i hans tjeneste eller i Regiments forretning, efter egen afgørelse, at leje de fornødne vogne eller Forspænd på den bedste måde, uden at være forbundne til, at dette skal ske hos vognmændene dog, at de ikke må misbruge denne frihed til, at anvende denne i andre måder end her er meldt. 12 juni 1744.

781
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til det mellem Danmark og Sverige i 1738 oprettede cartel, hvorefter de fra Sverige - uden tilladelse, til Danmark ankommende personer skal arresteres og afleveres i Helsingør, medens de i Norge skal afleveres til den ved grænsen værende nærmeste Øvrighed. Der er i den forbindelse blevet forespurgt, hvorledes der skal forholdes med omkostningerne, siden Svenskerne vægrer sig mod dette, og dernæst om ikke de burde betale varetægts penge, når slige folk er arresterede på steder, hvor der ikke er Quarnison eller indkvartering, hvor de kunne være indsat i vagten. Kongen bestemmer, at sådanne Svenske deserteurer, af en militair commando, skal føres fra det anholdte sted til udleveringsstedet, hvortil der ikke skal beregnes nogen omkostning. Men hvad varetægts omkostninger angår, skal disse godtgøres efter cartellets angivende. 11 maj 1744.

782
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Den Svenske commissions Secretær von Høpken har begæret, at den fra Sverige bortrømte Germent, der stod i Kongens tjeneste og var under lovlig tiltale, må efterlyses i Danmark, hvor han menes at opholde sig, hvilket efter det oprettede cartel må efterkommes, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at undersøge om han skulle opholde sig i Stiftet. 12 juni 1744.

783
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Henviser til reskript af 18 april angående, hvorledes man ved Søstederne skal forholde sig, hvis der til disse anløber Skibe fra de i krig værende lande, Frankrig - Spanien eller England. Derefter mere om, at hvis disse ønsker at forsyne sig med søpas, skal henvises til traktaten af 23 august 1742 mellem Danmark og Frankrig, som ved nærmere eftersyn er befundet, at de ved denne hæftede formularer, både til det projekterede pas og certificat ikke i alt er overensstemmende med traktatens ord og mening, da ved samme formular, handelens frihed på visse måder er noget mere indskrænket, end det i traktaten er fastsat. Kongens befaling er herefter, at der på alle vedkommende steder, skal bekendtgøres, at den eller de som herefter forlanger søpas for deres Skibe, kun for vedkommende Øvrighed, Edelig skal angive og bevise, Skibets drægtighed, at det er dem eller med Redere? som alle er deres undersåtter tilhørende, samt at det ikke har noget af de i traktaten som contrabande erklærede varer etc. [Se næste]. 22 maj 1744.

784
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se forrige]. Henviser til, at det i anledning af Krigen mellem Spanien, Frankrig og England, af de Danske Fartøjers ejere ofte bliver ansøgning om søpas, til deres handels tryghed og uhindrede fortsættelse. Fremgår ofte af disse ansøgninger noget om, hvorvidt Skibet eller ladningen er dem tilhørende, mindre om hvilke steder de agter at handle eller, hvor længe de vil benytte sig af passet. Kongens befaling er, at Stiftamtmanden ved Magistraterne samt andre i Stiftet værende ladepladser, hvor fra der på bemeldte steder og lande falder nogen handel, lader bekendtgøre, at de som herefter vil have søpas, skal vedlægge ansøgningen en sådan certefication, som findes annecteret i den mellem Danmark og Frankrig under 23 august 1742 oprettede traktat, hvorefter de bevilges søpas til de steder, som de på den samme rejse, men ikke flere, agter at besejle. 18 april 1744.

785
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens forslag, hvorefter han har beskikket Niels Rasch, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herred til, at være Land Fiscal i Århus Stift i afgangne Thomas Mavors sted, jvnf vedlagte bestalling, tillige med den trykte formular til Edens aflæggelse, hvilket efter underskrivningen returneres til Danske Cancelli. 9 oktober 1744.

786
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Da det erfares, at der på nogle steder i Tyrkiet, endnu skal grassere en stærk Pest og smitsom sygdom og ligeledes, at Contagionen som i nogen tid har grasseret i Messina på Sicilien, endnu ikke er dæmpet, så har han været betænkt på, hvorledes slig fordærvelige plage, med Guds bistand kan afvendes fra Danmark, hvortil hans vilje og befaling er, at Stiftamtmanden overalt, hvor det måtte agtes fornøden, føjer den anstalt, at ingen fra Levante eller Messina kommende Skibe m v, tillades at gå i land eller bringe deres varer i land, hvilket skal bekendtgøres for Amtmændene. 10 januar 1744.

Omslag 1745.

Reskripter Århus Amt:

787
På bagsiden af omslag:
Underdanig pro memoria. Det indmeldes herved underdanig, at i året 1787, er her i Byen ikke forfalden, eller pådømt nogen sag, betræffende forbrydelse mod forordningen af 13 februar 1775, om u-tilladelig omløben med handels og håndværks folkes vahre. Grenå d 31 December 1787. Stæhr.

788
Fra Christian den Sjette, Drage. Da han af særdeles Kongelig omhu for fattige børns opdragelse i Guds sande frygt, allernådigst har funden for godt, at der i Christiania i Norge, skal indrettes et Vajsenhus, og han til den ende, ikke alene allernådigst har skænket en gård i Christiania, men endog til vedligeholdelsen, har bevilget et Lotteri under direction af Stiftamtmanden og Biskoppen i Aggershus, til hvem Stiftamtmanden pålægges, i Århus Stift, at skaffe fornødne og vederhæftige Collectører, mod sædvanlig billig provision. 15 september 1745.

789
Fra Christian den Sjette, Koldinghus Slot. Såsom det er befundet, at der mellem de mange omløbende Betlere på landet, er mange bønder, som når deres huse og gårde, ved ulykkelig hændelse er afbrændte, og de derom har erhvervet Tingsvidne, derefter en tid lang med dette går omkring, anmodende godtfolk om en liden hjælp i deres trang, men ofte på den måde løber hele landet igennem, så de til sidst vænnes til Betelstaven, og ved lang lediggang og ørkesløshed, gives så uskikkede til arbejdsbrug, at de siden er landet til dobbelt byrde. Ligeledes er det befundet, at når en sådan mand ikke længere vil benytte sig af tingsvidnet, har han solgt dette videre til en anden, som derefter under et sådant skin, frit går omkring og tigger overalt. For at se dette afskaffet, må et sådant udstedt Tingsvidne ikke være gældende længere end fjerding år efter ulykken, og desuden kun i det Amt, hvor denne har tildraget sig, hvilke poster af Amtmanden skal påtegnes Tingsvidnet, når han giver sin tilladelse til vedkommende. Og på det, at samme strikte og des alvorligen kan blive holdt, skal Stiftamtmanden til vedkommende Magistrats personer og anden Øvrighed lade kundgøre, når der forekommer et sådant Tingsvidne som enten var over år, eller blev brugt uden for det Amt, hvor ildebranden har været, at de da lader vedkommende person anholde, og ham sammen med Tingsvidnet, sende til den Amtmand som har påskrevet samme, for derefter at tiltales og vedbørlig strafs lidelse. 23 august 1745.

790
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Rentekammeret har forestillet, at Johan David Heller, Justitsråd og stempel papir forhandler har klaget over, hvorledes Magistraterne eller Byfogederne i en del Købstæder udenfor København, skal have søgt, at betage de der værende forhandlere af stemplet papir, de dem i så henseende forundte friheder og benådninger. Da Kongen ønsker, at disse stedse skal conserveres, ved de dem givne friheder, efter forordningen af 9 juli 1665 samt senere resolution af 14 marts 1718, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden for vedkommende straks, lader dette bekendtgøre, ligesom han skal påse, at det bliver holdt og efterlevet. 6 august 1745.

791
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Der er for ham blevet refereret, en indkommen memorial fra Giertrud Sørensdatter Schov i Århus, hvori hun har andraget, at da hendes moder Karen Schov, afgangne Rådmand Søren Jensens efterleverske, den 27 februar sidst afvigte af gik ved døden, skal hun formedelst den deraf hafte sorg, have glemt jvnf lovens pag 673, samt forordningen af 10 august 1697, at anmelde dødsfaldet for skifteforvalteren, hvor over hun for denne forsømmelse er blevet stævnet til Bytinget, og dømt til at betale 100 rdr, hvilket hun nu har anholdt om, at blive eftergivet. Henviser til Stiftamtmandens indhentede erklæring, der viser at stervboet kun skal være i mådelig stand, hvorefter han af sær Kongelig nåde, bestemmer at beløbet må modereres til "Tiuge Rigsdaler", hvilket Stiftamtmanden straks skal lade kundgøre for vedkommende. 21 maj 1745.

792
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Det er for ham blevet forestillet, at da der ved de under 9 december 1712 og 20 august 1723 udgivne forordninger er blevet bevilget, at de omkostninger som anvendes til delinqventsagers udførsel, hvis den skyldige ingen midler har, lægges og lignes på det Amt eller distrikt, hvor denne attrapperes [anholdes] i fængsel hensættes og dommen over ham excequeres, hvilke omkostninger efter senere forordning af 26 september 1732, når de overstiger 200 rdr, reparteres [forholdsvis udlægges] på hele Stiftet. Det ses, at omkostningerne til delinqventens varetægt og vagthold, mens processen varer, nogle steder er ulige højere end andre steder, ja undertiden så ubillig og højt ansatte, at Landgodset, hvis disse udgifter efter påstanden skulle svares, ville påføres en utålelig byrde. Han har derfor fundet for godt, at der for hver person som skal holde vagt en dag og nat, kun må godtgøres med 8 skilling danske, som herefter skal være en fastsat taxt, hvorefter vedkommende skal være forpligtet til, at skaffe forsvarligt vagthold. 7 maj 1745.

793
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. [8 sider]. Han har af adskillige fra General Kirke Inspections Collegio, samt fra Stifterne, tid efter anden gjorte forestillinger, med største mishag har fornemmet, at en del af de indfødte undersåtter på adskillige steder i Danmark og Norge, ved fremmede secters tilhængere og "Emissarier" ikke alene er blevet forvildede, men endog til dette henfalder, hvilket han med langmodighed hidindtil har tolereret i forhåbning om, at sådanne forvildede mennesker, skulle lade sig bevæge til at besinde sig, og ved retskaffen undervisning bringes til retsindige tanker. Henviser videre til udgiven forordning af 13 januar 1741, der på nærmere angivne måde skulle afhjælpe dette. Nævnes videre forbudet mod nogen selvrådighed med at holde utilladelige forsamlinger, med at lade deres børn ligge udøbte, med at begrave deres døde på egen hånd, med at løbe sammen enten til den skandaleuse såkaldte aftoelse, eller til at giftes uden Præstelig copulation, eller deslige forargelige ophævelser, som forvirrer enfoldige og foruroliger Kirken, da skal disse af vedkommende Øvrighed straks pågribes og anses, som de Kongelige mandaters overtrædere, ikke for deres meninger i religionen, men for deres formastelige ulydighed mod lov og forordninger, således at de uden videre proces, når deres forseelse er dem lovligt overbeviste, af vedkommende Øvrighed bør hensættes til arbejde i et Tugthus eller nærmeste Fæstning, for derved at hindres fra at løbe omkring og forføre og forvilde andre, og skal de ved dette forblive, indtil der kan haves tegn på deres forbedring og er kommet på bedre tanker. Til hvilken ende du Biskop Hygum skal foranstalte, at sådanne folk dagligen, eller så tit ske kan, bliver besøgte af de nærmeste fornuftigste Præster, for at undervise dem og føre dem på bedre tanker, hvorom Præsterne siden skal referere til Biskoppen, der igen skal videregive dette til Kirke Inspections Collegio og til Kongen, til dennes videre resolution. 5 marts 1745.

794
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. Da det fra en del steder indberettes, hvorledes betleriets tiltagelse på landet, fornemmelig forårsages af indkommende fremmede Betlere især, at der indfinder sig adskillige sig såkaldede Italienere og andre fremmede Nationer, med foregivende af, enten selv at have været fanget i Tyrkiet, eller endnu har deres venner der, til hvis indløsning de søger almisser, men derved forvoldes både, at almuen kedes og bliver mindre villige til at give deres ellers årlige almisse, til fordel for de af Tyrkerne opbragte danske undersåtters indløsning, ligesom landet også tid efter andet, opfyldes af slige omløbende Betlere, der vel endog på landet, aftruer den gemene mand almisse. Stiftamtmanden pålægges derfor, at det foranstaltes, at der ved alle Færgesteder føres nøje og alvorlig indseende med, at ingen fremmede Betlere indsniger sig her i Riget, især nævnte Italienere. Fortsætter, at det er beordret, at såfremt sådanne Betlere vil passere Fæstningerne skal de anholdes og overlades til Magistraterne, der straks skal besørge disses udførsel af Riget. 19 februar 1745.

795
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til andragende fra Herman Kuhr, 3die Collega ved Århus Latinske Skole angående, hvorledes Salig og Høylowlig Ihukommelse Kong Frederik den Anden, efter donotaionsbrev af 9 januar 1560, haver perpetueret [henlagt] til Hørerens underholdning ved denne Skole, 10 Kongekorn tiender, der i blandt af Gerning og Haurum Sogne i Houlbjerg Herred, hvilke han ved sin tiltrædelse i embedet befandt, at være bortfæstet til afgangne Biskop Johan Ocksen mod en ringe afgift, og derfor efter forordningen af Latinske Skoler af 18 april 1739, mente uhindret at kunne få samme ham tillagte tiende, bortfæstet til en ny og bedre afgift. Men da vedkommende som har fæstet af Biskop Ocksen, vægrer sig mod at afstå fæstet, ligesom Greve Friis af Ocksen i 1718 har fæstet Kongetienden af Haurum By og af Sognets hartkorn som er 164 tdr, vil expiere [fraregne] 64 tdr på grund af, at tvende Byer i Sognet Terp og Nier er lagt øde og gjort til en Ladegård, idet han mener at samme Byers nedbrudte gårde, efter de Grevelige privilegier burde være fri for såvel tiender som andre Kongelige afgifter. Kongen har, eftersom disse sager skal forblive og afgøres ved lands lov og ret, bevilget Kuhr, at lade sagen føre på ustemplet papir, desuden at han anordnes en Procurator som efter den dertil givne bevilling til Beneficium paupertatis [fri proces] forsvarligt uden betaling, haver at udføre sagen. 5 februar 1745.

796
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. I henseende til den værende Krig mellem Frankrig og adskillige Europæiske Stater, har Kongen af Frankrig og Navara til sikkerhed for de neutrale eller allieredes Skibsfart og commerce, medens Krigen varer, i oktober sidst afvigte ladet udgå et Caper reglement angående, hvilke Skibe der af de Franske Capere må opbringes og, hvorledes der ellers skal forholdes. Henviser til vedlagte 9 exemplarer af samme, oversat til Dansk, der skal videregives til Magistraterne eller Byfogeden i Stiftets Søstæder, der skal sammenkalde de på stedet trafikerende og oplæse dette. 15 januar 1745.

797
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Da han har erfaret, at Magistrats embederne i Århus Stifts Købstæder, altid har været og er af så ringe indkomster, at ingen kan subsistere [eksistere] af dette, hvorfor det også i forordningen af 28 januar 1682 dens 3die art, er befalet at forstås [skal bestå] af de bedste og vederhæftigste borgere, som længe har skattet og skyldet, og bedst kender Byens tilstand. Pålægger Stiftamtmanden, at når et sådant embede bliver ledigt, skal han, jvnf samme, indsende forslag på de bedste og mest bemidlede borgere, hvorefter Kongen efter omstændighederne vil reflectere på dette. 15 januar 1745.

Omslag 1746.

Reskripter Århus Amt:

798
Frederik den Femte, Christiansborg Slot. Da Christopher Sørensen, Saugskærer ved Holm [Holmen] i København, af "Vores Elskelig kiære Herr fader, Salig og høylowlig Ihukommelse" under 22 juli sidstleden er forundt bevilling til, på ustemplet papir, at udføre en sag om skilsmisse over hustruen Giertrud Larsdatter, formedelst hun i Ebeltoft skal være nedkommet i barselsseng med et uægte barn, så er hans vilje og befaling, at han anordnes en fri Procurator, som i henhold til det bevilgede Beneficium paupertatis, uden betaling har at udføre han sag. [Se næste]. 16 september 1746.

799
Fra Christopher Sørensen, København - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Af hosfølgende vil ses, at han allernådigst er bevilget Beneficium [fri proces], hvorefter han underdanigst vil forhåbe, hans tarv befordres. 17 7br 1746.

800
Fra Frederik den Femte, Christiansborg Slot. Da det befindes, at de allernådigste forordninger er opvoxet til en sådan mængde, at de i vidtløftighed overgår selve loven så er han betænkt på, at lade foretage en revision, såvel over Danske som Norske lov, for at se dem til undersåtternes gavn og nytte forbedrede. Stiftamtmanden skal derfor beordre Magistraterne og Byfogederne, så og Herreds og Birkefogederne til, at fremkomme med, hvad de i deres embeder med videre til forbedring har observeret herunder også, hvad han selv i så måde kan have, hvilket indsendes til Danske Cancelli. 25 november 1746.

801
Fra Frederik den Femte, Paladset i København. Fremsender hermed en formular til aflæggelse af Troskabseden, af hvilken straks skal udsendes en genpart til enhver af de Proprietairer som ejer jordegods i Stiftet, men ikke betjener nogen Charge, hvorfor han har aflagt Eden, hvilke efter underskrift af Stiftamtmanden indsendes. 8 august 1746.

802
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm]. Eftersom det for ham er blevet andraget, hvorledes der mellem Amtmændene og vedkommende Herskaber og Proprietairer, undertiden skal forefalde disputter angående, hvem af dem det tilkommer at forrette de skifter som kunne forefalde efter deres afdøde forpagtere, så giver han herved tilkende, for at forekomme samme for eftertiden, at han har fastsat, at disse ikke skal foretages af Proprietairerne men af vedkommende Amtmænd efter loven. 24 maj 1746.

803
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Som han i henseende til den højst fordærvelige syge blandt Hornkvæget, hvorved mange af de kære og tro undersåtter allerede har lidt, og endnu dagligt lider stor skade, vil være betænkt på at tage alle mulige midler i brug til landmandens hjælp og lettelse, hvorefter hans vilje og befaling er, at Stiftamtmanden aller fordeligst træder sammen med Amtmændene, samt tvende erfarne landmænd, at de på det nøjeste kan eftertænke og overlægge alt, hvad der efter disse besværlige tiders omstændigheder, kan være fornødent og tjenligt til landmandens fremtarv og bedste. Og som det allerede er forebragt for ham, at det var gavnligt, efter billighed, at fastsætte den på mange steder alt for højt stegne løn til tjenestefolkene på landet samt, at den gemene almue kunne spare meget på udgifterne, hvis den umådelige og tid efter anden, endnu mere og mere overhåndtagende brug af Brændevin og Tobak blev hindret ved at forbyde Kroholdere, at sælge Brændevin til andre end de rejsende, og deslige derhen sigtende anstalter. Nævner også, at det var rådeligt om det døde kvæg på mange steder, enten blev dækket med mere jord, eller på andre måder sørget for, at den til foråret befrygtende stank kunne forekommes. Altså pålægges vedkommende at overveje, hvorledes bønder og mandskab bedst kan opmuntres og tilholdes ved deres steder og godser at forblive, med alt andet der til samme kan eragtes, som derefter ønskes indsendt. 14 februar 1746.

804
Fra Frederik den Femte, Paladset i København. Eftersom Gud Allermægtigste, hawer efter Sin Guddommelige Willie og Forsyn fra denne Werden til sin himmelske Riges Herlighed, wed den Timelige Død, bortkaldet Wores Elskelige kiere Hr fader, den Stormægtigste Konge og Herre, Herr Christian den Siette, Konge til Danmark og Norge etc. ønsker den nye Konge at Stiftamtmanden aflægger sin Ed efter vedlagte formular som afskrives på slet Papir, og derefter lader Amtmændene aflægge samme, ligesom Magistraterne og andre civile Betjente skal indkaldes til at aflægge deres Ed. August 1746.

2 bilag:
Nævnte kopier af formularen til aflæggelse af troskabseden til Frederik den Femte. Ingen dato og underskrift.

805
Fra Frederik den Femte, Frederiksberg Slot. Henviser til vedlagte kopi af åbent brev angående, at der inden en vis tid, skal søges hans confirmation på de bestallings eller benådningsbreve som den afdøde Konge har udgivet, hvilket Stiftamtmanden straks til alle vedkommendes efterretning, skal lade læse og forkynde, ligesom Amtmændene skal overlades kopi af samme. [Se næste]. 12 august 1746.

806
Fra Fridericus Qwintus, Frederiksberg Slot. [Se forrige]. Kongen vil ved sin tiltrædelse, imod alle og enhver af sine kære og tro undersåtter og tjenere, [vise en] sær nåde og mildheds tegn, efter enhvers vilkår og fortjeneste, så vidt det er muligt. Ønsker derfor, at alle der har modtaget bestallings, benådningsbreve eller privilegier etc. af den afdøde Konge, for at få disse fornyet skal indsende kopier, i Danmark inden den 1 november og i Norge inden 1 februar, derefter mere om, hvorledes dette skal ske. 12 august 1746.

807
Fra Frederik den Femte, Frederiksberg Slot. Kongen har erfaret, at adskillige Proprietairer skal findes uvillige til, at lade deres bønder forrette det behøvende pligtsarbejde ved deres Sognekirkers reparation, hvilket dog nogle steder skal være brugelig. Så fordi det er til alles nytte, at holde Kirkerne i forsvarlig stand efter loven, og det findes billigt, at vedkommende i slige tilfælde assisterer med dette, har han fundet for godt, at Sognefolkene skal være forpligtet til at anskaffe de nødvendige pligtsfolk til dette, dog må det ikke ske i deres sæde eller høsttid, men på den, for dem bekvemmeste tid. 26 august 1746.

Omslag 1747.

Reskripter Århus Amt:

808
Fra Frederik den Femte, Jægersborg Slot. Henviser til andragende under 20 juli sidstleden fra Herman Krøyer, København angående, at han i 1737, med Kongelig tilladelse, har afstået Byfoged embedet i Randers og Herredsfoged tjenesten i Sønderhald, Rougsø og Østerlisbjerg til Søren Hansen imod, at denne, efter indgåede contract, skulle betale ham 200 rdr årligt, men formedelst at der på Søren Hansens bestallingsbrev, kun var indført 125 rdr, har han kun det første år betalt de 200 rdr, og vil derefter ikke betale mere end de 125 rdr, hvorfor Herman Krøyer har været nødsaget til at få en Kongelig resolution af 4 december 1739, der pålagde Søren Hansen strikte, at forholde sig efter contracten. Nu nægter han igen at efterkomme dette under påskud af, at han har fået den nye Konges confirmation på bestallingen og herefter kun skal betale 125 rdr, men resolutionen af 1739 er ikke blevet confirmeret. Henviser derefter til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes at contracten angiver betalingen som 200 rdr, hvorefter han skal tilkendegives, at befalingen af 1739 skal efterkommes. 6 oktober 1747.

809
Fra Frederik den Femte, Christiansborg Slot. [6 sider]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 30 december i næst afvigte år, hvori denne har indberettet, at Ivar Hansen til Lyngbækgård for ham har andraget, at Birkedommeren ved Clausholm, Rosenholm og Vosnæs gårdes Birker, Anders Jensen Astrup, ved Bytinget i Ebeltoft, i en Tingssag mellem Hansen med flere og en borger i Byen, navnlig Jens Jensen Rohde, da Tingsvidnet ønskedes beskrevet har nægtet, at udlevere samme, før han fik 5 rdr for 12 under dette Tingsvidne afsagte kendelser, hvilket Hansen mener at være med urette. Stiftamtmand Jacob Bentzon pålægges at tilholde Birkedommer Anders Jensen Astrup, uden ophold at udlevere til Iver Hansen, det Tingsvidne han ved Ebeltoft Bytingsret har begæret, uden derfor at fordre mere end loven tillader. Desuden for den begåede formastelse, alvorligt at sætte ham til rette. I lige måde har han ved retterne i Århus Stift, at lade bekendtgøre, at når nogen rettens Betjente understår sig i, at fordre og tage mere i dom og brevpenge end loven og forordningerne tillader, skal den skyldige som overtræder dette tiltales, at have sit embede forbrudt med videre. 1 april 1747.

810
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da han allernådigst har fundet for godt, at lade en commission undersøge Oberst Lieutenant Beenfeld på Lystrupgård med fleres forhold, vedrørende det i Sjælland ledige Kongsted Præstekalds bortgivelse, og det af indkomne forklaringer fornemmes, at en købmand i Århus, kaldet Jørgen Clausen, der skal være Studenten Claus Pedersens halvbror, skal have medbragt sidstnævntes penge fra Århus til København, som han skulle bruge til sin handel med Beenfeldt om dette kald. Da det ved sagens behandling kan være nødvendigt med en forklaring fra Jørgen Clausen, men dog ikke at lade ham påtage sig en bekostelig rejse til København, inden det viser sig, hvad betydning hans forklaring kan blive, skal han indkaldes på Rådstuen i Århus, og der tilholdt at aflægge sin forklaring for Magistraten, jvnf vedlagte spørgsmål, der indsendes til Cancelliet. 29 april 1747.

Bilag:
Uden dato, nævnte spørgsmål til Studiosi Claus Pedersens broder i Århus Jørgen Clausen, eller om han har andet navn eller tilnavn, som her ej vides til visse. Derefter under 11 punkter, bl a om han har en broder som er Student ved navn Claus Pedersen, om denne ikke har tilskrevet ham, at der var et Præstekald ledigt at få, om man derfor ville give penge, hvem vedkommende Proprietair var o s v.

811
Fra Frederik den Femte, Frederiksberg Slot. Kongen er kommet i erfaring, hvorledes Prangere og deslige egennyttige personer mange steder i Jylland, hvor kvægsygdommen grasserer, opkøber og for let køb tilforhandler kvæg, og derefter til deres egen fordel igen afsætter dette, hvorved sygdommen meget let kunne spredes til andre steder. Kongens vilje er derfor, at ligesom markederne forhen aldeles var afskaffede, så skal al prangeri i Stiftet være strengeligen forbudt, skulle det ske at dette overtrædes, skal kvæget konfiskeres, halvdelen til Kongen og halvdelen til angiveren, ifald det er sundt, men det der allerede er angrebet skal ihjelslåes og nedgraves, ligesom de skyldige, efter sagens omstændigheder, skal pålægges hård straf. 12 maj 1747.

812
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial af 28 februar fra Louise von Kalnein, forrige Justitsråd afgangne Carl Æmilius Baron af Schachs efterleverske, hvori hun foredrager at hendes børn, en søn udi 8de og en datter udi 5te år efter deres farmoder, afgangne Baronesse af Schach er tilfalden en arv, sønnen 89 rdr 3 mk 5 3/5 sk og datteren 44 rdr 4 mk 10 4/5 sk i alt 134 rdr 2 mk 2/5 sk, hvilken sum en af deres faders venner har tilbudt at øge til 200 rdr, hvorefter hun ansøger om, at det må blive tilladt, at beløbet indsættes i det indrettede Livrente Societet, og at Byfogeden i Mariager, hvor arven er faldet og hos hvem den er indestående må anbefales at indbetale denne, hvorefter hun kan besørge de resterende 65 rdr 4 mk. Efter indhentede erklæringer, tillader Kongen det ønskede. 7 juli 1747.

813
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til andragende fra Ditlev Trappaud, Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter angående, at der ikke i disse Amter findes en Procurator, som han i et og andet fornødent tilfælde kan beskikke, hvorfor han nu må opgive en sag mod en person, for utilladelig handel med Hornkvæg, jvnf reskript af 12 maj sidstleden. Kongen pålægger Stiftamtmanden, at anordne en Procurator som, uden betaling, kan påtage sig omhandlede sag. 1 september 1747.

814
Fra Frederik den Femte, Jægersborg Slot. Som han af høj Kongelig nåde og uafladelig omhu for de kære og tro undersåtters velgående, er betænkt på ved alle mulige og tjenlige midler, hvorved landets bedste og fremtarv kan befordres, så ønsker han at Stiftamtmanden, for så vidt det angår Købstæderne, fra hver Magistrats indhentede oplysninger fremkommer med, hvad han mener kunne tjene til det almindeliges bedste og indbyggernes velfærd, men hvad angår Amterne, skal han udmelde tvende af de der boende kyndigste og forstandigste landmænd, og sammen med dem, nøje overveje og fremkomme med alt, hvad de i en og anden måde eragter tjenligt og fornødent til alles almindelige bedste. 18 september 1747.

Bilag: Uden dato og navn. Forslag på de to landmænd som sammen med Stiftamtmanden skal indgive deres betænkning, Lichtenberg i Horsens, Niels Linde på Tirsbæk, samt de som ellers kan tilskrives Etatsråd Fogh i Calø Amt, Cancelliråd Steenfeld og forvalter Tornsen i Dronningborg Amt. Cancelliråd Thygesen i Silkeborg Amt. Forvalteren ved Baroniet Marselisborg Rådmand Stæhr i Havreballe Amt.

815
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til de under 3 hujus fra Magistraten i Århus, til Danske Cancelli, indsendte 2 domme fra Bytinget og Rådstuen, over delinqventerne Anne Nielsdatter og hendes mand Niels Pedersen Qvant, hvoraf den første for et af hende begået mord på Anne Sties skal miste sin hals og den anden Niels Pedersen Qvant som Tyvs medvider, og ellers for andet ukristeligt forhold, skal miste sin hud og arbejde i nærmeste Fæstning i 10 år med videre efter dommens lydende. Kongen har under dags dato befalet, at sagen skal indlades for Højesteret, og her blandt de første sager foretages, ligesom han har befalet Otto Munthe Tobiesen som actor og Procurator Assessor Svend Krag som forsvar, uden betaling efter loven, forsvarligt at udføre deres sag. 20 oktober 1747.

816
Fra Fridericus Qvintus, Christiansborg. Formedelst der i de efterretninger som sædvanligt indføres bagerst i Almanakkerne, angående de årlige markeder, nemlig beregningen af afstanden mellem stederne, vognmænds taxterne med videre, var befunden adskillige udeladelser, der har medført irringer, har han efter modtagne efterretninger fra Stiftamtmændene, i reskript til Universitetet under 14 april, ladet regulere og fastsætte, hvorledes disse poster skal antegnes og til publici efterretning indføres. Men da Almanakkerne allerede var trykte før reskriptet fremkom, er der i stedet fremstillet nogle summariske tabeller jvnf vedlagte, over alle holdende markeder i 1748, der efter Stiftamtmandens ønske skal bekendtgøres for almuen. 17 november 1747.

817
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [4 sider]. Selv om de indenlandske og især de Fabrikker der fremstiller Uldne varer, nu i nogle år har haft så god en fremgang, at indbyggerne derfra kan forsynes med de behøvende forsvarlige gode varer, så har salget i Provincerne været ganske ringe, uanset Kongen har gjort nådige erindringer om, at forsyne sig med disse varer, fra dette til det almindeliges gavn og bedstes, med så megen omsorg gjorte indretning. Men da det til denne tid ikke har hjulpet det ringeste, så er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks beordrer vedkommende Magistrat til at sammenkalde samtlige der værende Kræmmere som handler med Silke og Uldne varer, og fra dem indhenter omstændelig forklaring på, hvad de af hver slags ungefehrlig kan afsætte, som de med Ed trøster sig til at bekræfte, hvorfor de forsikres om, at selv om de allerede for mange år siden burde have betjent sig af indenlandske varer, skal dette dog efter den afgivne erklæring ikke komme dem til præjudice [skade]. Derefter videre om, hvorledes der skal forholdes, for at sælge indenlandske og ikke udenlandske varer. 27 november 1747.

Bilag:
Fortegnelse på de varer som fra det almindelige Magasin bliver at udtage efter hosfølgende reskript:
2 stk fint Klæde, 2 groft do, 2 Cammelot eller Baracan?, 2 Olmerdug, 4 Bammeside, 2 Qannifaes?, 2 Multum eller Flanel, 2 Bay?, 2 Filt, 4 par silke strømper, 2 stk Chalong, 2 Rask, 2 stk eller 40 alen blommede bånd, 2 stk eller 100 alen toftes do.

818
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da han under 21 juli sidstleden allernådigst har forundt Clemen Sunds, Sognedegn til Lysgård og Vium Sogne, Beneficium paupertatis til 2 sagers udførsel mod alle vedkommende, den første angående, at han den 2 oktober udi næstafvigte år, på hans lovlige Vej fra Lysgård til Vium, af nogle maskerede personer voldeligt skal være blevet overfaldet, og således medhandlet at hans højre Arm og 3 af Sidebenene var slået i stykker, og den anden angående, at døren til hans bolig ved sidstledne Påsketide på en voldsom måde skal være slået i stykker, og en Kobberkedel med magt udbrækket, samt Borde og Bænke udtaget med videre, hvorfor Amtmand Trappaud blev befalet, at anordne ham en fri Procurator, men da denne har angivet, at der ikke i Amtet kan findes en sådan, pålægges Stiftamtmanden at sørge for dette. 22 december 1747.

Omslag 1748.

Reskripter Århus Amt:

819
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Såsom Hr Johan Ernst Tegder, Sognepræst for Brovst og Svendstrup Sogne under Viborg Stift, og Anders Carlsen Bay med hustru Cathrine Tegder samt Auguste Christiane Tegder med tiltagen Curator Johan Ernst Tegder i Randers, i indsendt memorial af 28 maj sidst har ladet andrage, hvorledes deres moder efter sin broder Apoteker Johan Reimer i Randers, der nu skal være meget svag, bliver eneste arving, når han engang ved døden afgår, men at hun i mange år skal have været hjemsøgt med sinds urolighed, og endnu skal være berøvet sin fornuft, desuden at deres fader Røtger Tegder, som på hustruens vegne var berettiget til denne ventende arv, er højaldrende, svag og affældig, så han ikke i to år har været af sit hus, tilmed har svag hukommelse, at han ikke af egne kræfter formår, at foretage det nødvendige med en sådan arv, ligesom han også, desformedelst da han for nogle år siden, efter sin svigermoder var tilfalden en liden arv, har overladt den til deres nu svage morbroders opsyn imod, at svare renterne. Derfor frygter de at, hvis deres morbroder nævnte Apoteker Reimer, skulle afgå ved døden, og den liden del som deres moder i så fald kunne arve skulle komme i deres faders hænder, og derved siden han ikke selv kan forestå denne, ville komme i fremmede hænder. De har derfor ansøgt om, at arven efter Apoteker Johan Reimers død, må forblive under deres disposition, således de deraf kan give forældrene det fornødne til deres ophold. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen bevilger det ansøgte. 9 august 1748.

820
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da den 6te artikel i den under 12 marts 1735 udgangne forordning om Sabbatens holdelse, blandt andet forbyder den forhen brugte og såkaldte sommer i Bye Riden, som bønderne især fra Pinsefesten til Sct Hans har brugt, og nogle vil forstå articlen derhen, at denne sommer i By Riden skulle være aldeles afskaffet, at det endog ikke må ske søgnedage. Men da meningen har været, at forbudet skulle være for, at Sabbatten og andre helligdage skulle holdes hellig til Guds ære, så også fordi bondestanden det ganske år, med agerdyrkningen og andre til den stand hørende gerninger har et tungt arbejde, og ellers på den tid af året, når det mindste arbejde forefalder, også kunne nyde en liden sømmelig og med deres stand overenskommende fornøjelse tilkendegives, at han ingenlunde vil tillade at nævnte sommer i By Ridningen finder sted på søn eller helligdage, men vel på andre dage. Dog skal både Øvrigheden og husbonden have nøje tilsyn med, at ingen uorden, misbrug, drukkenskab eller anden uskikkelighed ved sådanne forsamlinger går i svang men, at der som ved andre gilder, forholdes efter reskript af 4 december 1739. 12 juli 1748.

821
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [5 sider]. Han har fornemmet, at selv om forordningen af 10 december 1740 forbyder fremmede Jøder, som omløber landet for at skakre [sjakre?] og Betle, at indkomme i landet, så skal der dog i denne sommer have indfundet sig en stor mængde af disse, som menes at have tilhold hos de Jøder som har tilladelse til at bo i en eller anden Købstad, hvilket er stridende mod såvel lovens pag 563 art 1 som imod forordningen. Derefter under flere punkter, hvorledes der skal forholdes, eks pkt 6: Dersom nogen Jøde, uden sådant rejsepas og bevis skulle opdages på landet, da skal han anses og straffes som andre omløbere og løsgængere efter loven, uanet de kunne beråbe sig på siden, at ville bevise, at de er i en i København bosat Jødes tjeneste. Men dem som kommer fra fremmede Lande, og aldeles ingen tilladelse har til at opholde sig i Købstæderne, skal anholdes og efter loven, pålægges pengestraf eller i dets mangel, hensættes til arbejde i en af Fæstningerne. 13 december 1748.

822
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Eftersom han under dags dato, har forundt Margretha Arnekiel, afgangne Skov og Jagt sessions skriver Bartram Buchwaldts efterleverske i Århus, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod alle vedkommende angående 600 rdr, som hendes lavværge Birkedommer Johannes Snell, skal have formået hende til at låne Mathias Sorterup, farver i Skanderborg, imod obligation og pant i hans gård og farveri. Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en fri Prokurator, der efter hendes meddelte Beneficium paupertatis, kan føre hendes sag. 27 december 1748.

823
Fra Frederik den Femte, Jægersborg. Eftersom Christine afgangne Morten Hellesen, forrige Controlleur i Århus, underdanigst har andraget, at da hendes mand var afgået ved døden, har hun ladet Magistraten forevise det mellem ham og hende, oprettede og allernådigst confirmerede testamente, hvilket Magistraten ikke alene skal have beholdt, men endog forlangt 10 rdr i skiftesalario og lige så meget til Byskriveren således, at hvis hun skulle betale disse 20 rdr, og efter sin egen død, igen skulle betale registrering og vurdering, følgelig måtte svares skifte salair 2 gange, hvorfor hun mener at burde befries for nævnte krav. Fremgår videre, at testamentet er oprettet 20 september 1684 og confirmeret af Kongen 22 oktober samme år. Sagen afgøres således, at siden hun ikke er pligtig til, at lade holde skifte er Magistraten ikke berettiget til at kræve nogen betaling. 18 oktober 1748.

824
Fra Frederik den Femte, Jægersborg. Kongen har efter indkommen ansøgning fra indvånerne i Thisted, under 23 august næst afvigte, bevilget og anordnet, at eftersom Thisted, Lerup og Vestervig markeder alle er berammet til årligt, at holdes på samme dag, nemlig den 10 september, hvorefter Thisted for ikke at skades må afholde deres marked tirsdag eller onsdag efter Michaelis, hvilket Rector og Professorer er befalet at lade sligt antage i den næst udkommende Almanak. Men da det fornemmes, at Almanakken for 1749 allerede er færdigtrykt og største delen udsendt, pålægges Stiftamtmanden, at lade dette bekendtgøre på behørige steder. 18 oktober 1748.

825
Fra Frederik den Femte, Jægersborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 22 maj, hvoraf fremgår at Byfogeden Oluf Løche, efter Kongens brev af 2 februar, hvori befales at han skal actioneres for en begået forseelse i embedet idet han, da der af borger Lars Nielsen Wissings creditorer, den 14 juli skulle afholdes auction, og gården da var opdrevet til 585 rdr, lagde 1 mk til, og derefter uden at gentage summen eller råbe 1ste 2den og 3die gang, slog sig selv som ejer, uanset en borger i Byen Jens Kjellerup, trådte frem og erklærede, at han havde hans seddel med tilladelse til at byde 700 rdr, som nærmere måtte anses at være hans bud. Da der senere er udstedt et tingsvidne over Byfogedens forhold, har han den 25 august næst efter tilbudt Lars Wissing, at der måtte sættes en ny auction når den ikke gik under de 585 rdr 1 mk. Men efter at Peter Ponitz [Ponich], som commissair for Mathias Valentiner i Flensborg, der skal være en af Wissings creditorer, havde begæret at Stiftamtmanden ville beskikke en retsindig mand som kunne forestå den nye auction, er dette sket efter at Byfogeden havde indgivet protest, idet den af ham foretagne auktion ikke var underkendt. Dog er en sådan blevet afholdt, hvor ved budet blev 20 rdr? højere, hvorefter Byfogeden har stævnet den sidste til underkendelse ved Rådstueretten, der uanset Stiftamtmanden har tilkendegivet over for dem, at den af Byfogeden holdte auction var en af de poster, som han efter Kongens ordre skulle søges for, så har alligevel 2 Borgmestre Søren Michelsen Gylling og Morten Andreas Geertsen den 8 april, kendt den sidste auction u-efterrettelig, hvorefter Stiftamtmanden har begæret, at enten bliver den sidste auction confirmeret af Kongen, eller General Fiscalen befales at påtale sagen imod Magistraten. Men såsom her ligger en dom, som for sin behørige Overdommer, om påankes, vil påkendes, så vil det forinden have sit forblivende ved lands lov og ret. Fortsætter, at hvis Stiftamtmanden vil indstævne Rådstuerettens afgørelse, bevilges han Beneficium paupertatis. Ellers som Kongen med mishag fornemmer, at 3 Magistratspersoner nemlig Gylling og Geertsen samt Rådmand Tellumb, en og anden gang ikke udviser den ærbødighed, som Stiftamtmanden efter sin stilling tilkommer, så beordres denne til at indkalde disse, og til rette sætte dem, og særdeles Viceborgmester Geertsen, som for nogen tid siden, uden Stiftamtmandens vidende og tilladelse, har foretaget en rejse til København. 11 oktober 1748.

826
Frederik den Femte, Jægersborg. Henviser til modtagne memorial fra Willum Berregård, Amtmand over Antvorskov, som curator på Envold Berregård Lugges vegne tillige med Johan Henrich Dumreicher, Commander Capitain, hvori de andrager, at forrige Borgmester i Århus afgangne Christen Jensen Basballe, den 21 juli 1736 fik Kongelig bevilling på, at datteren Ingeborg Basballe, måtte være hendes egen værge, under Curators tilsyn efter loven. Men de som med attest fra Magistraten i Århus kan bevise, at hun ikke skal have de sindets gaver, at hun fornuftig kan dirigere sig selv og, hvad hun er ejende så det kan ske til hendes eget bedste, så er de som hendes pårørende, der finder sig forbundne til i tide at hindre hendes ruin. Kongen efterkommer i henseende til hendes uformåenhed deres ansøgning, og pålægger Stiftamtmanden, at beordre Magistraten i Århus til, at beskikke hende en formynder, der efter loven kan dirigere hende, og gøre ansvarlig regning for, hvad hun ejer eller bliver ejende. 11 oktober 1748.

827
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Drejer sig, jvnf tidligere bilag, om den under 12 marts 1735 udgivne forordning om Sabbatens og andre helligdages helligholdelse, der blandt andet forbyder den forhen brugte såkaldte Riden sommer i Byen som bønderne på landet selv på søn og helligdage, og særdeles fra Pinse til Sct Hansdag bruger, hvilken forordning nogle har villet forstå således, at denne Riden var helt forbudt, hvilket dog ikke er tilfældet, da det gerne må ske på søgnedage når det sker således, at andet arbejde ikke forsømmes, ligesom både Øvrigheden og husbonden skal have nøje tilsyn med, at ingen uorden, misbrug, drukkenskab eller anden uskikkelighed ved sådanne forsamlinger går i svang. 12 juli 1748.

828
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Fremsender hermed en Højesterets dom af 10 januar over delinqventinden Anne Nielsdatter, der tilfinder hende, formedelst begangne tyverier og mord på en 96 år gammel kone navnlig Anna Sties, at miste sin hals og hovedet sættes på en stage, samt have sin boes lod og jord, om hun noget ejer, forbrudt, men hendes mand Niels Peder Quandt, som den der har hælet og dølget tyveriet, at miste sin hud, betale igæld og tvigæld efter loven og have sin hovedlod forbrudt, hvilke domme, Kongen, efter de for ham er refereret, approberer og stadfæster, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at foranstalte executionen. 1 marts 1748.

829
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til pro memoria fra den ved Hoffet værende Svenske Minister Baron von Høpken til Conceilet den 5 januar, hvori han andrager at der fra Sverige, tid efter anden er berettet, at adskillige personer, dels formedelst ringe forseelser, dels af letsindighed, skal have begivet sig til Danmark, hvor et anseeligt antal skal opholde sig og nyder beskærmelse, og ikke blive vedbørligt eftersøgte, hvilket Ministeren holder aldeles stridig imod det mellem landene oprettede cartel. Stiftamtmanden pålægges derfor at sørge for, at dennes 9de articel bliver strikte efterlevet. 9 februar 1748.

830
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial af 21 november fra Procuratorerne Peter Ponich og Hans Grimstrup i Århus, hvori de allerunderdanigst har andraget, hvorledes Byfogeden Oluf Løche behandler Bytingsretten, Politi væsenet og auctions værket, jvnf de i samme anførte 12 klage poster, som ses af vedlagte genpart. Af den fra Stiftamtmanden indkomne erklæring fornemmer Kongen, at der såvel nu som under tidligere Stiftamtmænd er indkommen adskillige besværinger og klagemål over Byfogedens formentlig uforsvarlige behandlinger og opførsel i embedets forretninger, for hvilke han er blevet reprimenderet, som dog ikke har hindret ham i dumdristig, at fortsætte med sine mishandlinger imod loven og anordningerne, hvilket ved attester har kunnet bevises. Kongens vilje og befaling er derfor, at han fra sit embede suspenderes, og ved en beskikket actor tiltales for hans utilbørlige forhold. [Se næste]. 2 februar 1748.

Bilag:
[7 sider uden dato og underskrift]. Ovennævnte klage over Byfogeden, hvoraf der af de anførte 12 poster, kun anføres de 3, nemlig no 1: Bytingsretten bliver aldrig, sommer eller vinter, begyndt før kl 10 1/2 eller 11 og igen ophævet kl 12 1/2 da Byfogeden går hjem for at spise, hvorefter den igen begynder kl 2 a 3 slet, ja de fleste tider ikke før anden eller tredie dagen, da han næppe sidder en times tid, og således skal parterne og de 8te mænd opvarte ham, og sagerne opholdes i hele måneder, som på en dag lettelig kunne afgøres og ellers efter faveur administreres, så at hans favoritter og, hvem han selv til Procuratorer antager, bliver alene tilladt at lade indføre i protocollen, hvad de lyster og anstifte al den uorden og ulyd for retten, at udgyde de aller forsmædeligste Gluffer og Gloser, Banden og Skiælden, beskyldninger og forhånelser, ja selv sidder og fremfører megen unyttig snak, hvorimod de som er beskikkede Procuratorer, bliver til side satte og protocollen formenet etc. Pkt 3 omhandler bl a en kvinde Else Jensdatter der for nogen tid siden har udlagt en person Christen Jensen, der mener sig uskyldig, men af Byfogeden blev stævnet til Bytinget for at påhøre hans befrielses Ed efter loven. Sagen blev straks optaget til doms, hvorpå Byfogeden optog den i nogen tid til betænkning. Da sagen derefter blev optaget til doms afsigelse, mødte vel på Citantens vegne Hans Grimstup [Grimstrup?] der forventede en dom, men Byfogeden påfandt endnu nye indvendinger til sagens udsættelse. Klageren mødte alle tre gange, og påstod dom, da Byfogeden i dets sted angreb ham med utallige skiælds og foragtelses ord, nægtede ham protocollen, og med forbitrelse råbte på Tingbudene, at de skulle sætte ham ud af døren, med uudsigelige forhånelser, han som en ubesindig eller rasende mand, for en offentlig ret, imod ham udgydede, således han omsider med største blufærdighed og græmmelse, måtte retirere o s v. Pkt 7 omhandler bl a, hvorledes en borger i Byen, navnlig Las Wissing, blev for en tid siden stævnet af sine creditorer, hvorefter der den 14 juni sidstleden blev afholdt auction over hans ejende, jvnf no 825.

831
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 6 februar sidstleden, angående Byfogeden Oluf Løche i Århus, som efter Kongens befaling af 2 februar, for hans lovstridige og uforsvarlige behandling i sine embedsforretninger, skal actioneres og tiltales. Hvad Kongen derefter har pålagt Cancelliråd Hans Steenfeldt og Borgmester Nicolai Bredahl i Randers, kan ses af vedlagte kopi, hvorefter han kan vide at rette. [Se næste]. 23 februar 1748.

832
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til reskript af 2 februar, hvorefter Byfoged Oluf Løche i Århus, som formedelst indkomne beskyldninger, skal sættes under tiltale og midlertidigt er blevet suspenderet fra sit embede. Denne har nu allerunderdanigst beklaget sig til Kongen, hvori han angiver, at hans omstændigheder med hustru og uopfødte børn skal være meget kummerlig, så at han med dem, inden en kort tid vil komme til at savne det nødtørftige til livets ophold, hvorefter han allerunderdanigst har anholdt om, at Kongen ville tillade ham, indtil sagen er afgjort, at nyde og oppebære det som Byfogedembedet er tillagt imod, at den der midlertidig er udnævnt, nyder en del deraf, efter billig sigelse. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring tillader Kongen, at disse indtægter må komme til lige deling mellem Oluf Løche og den der forretter embedet. [Se følgende]. 19 april 1748.

833
Fra Fridericus Qvintus, Christiansborg - kopi sign af Holstein - til Hans Steenfeldt og Borgmester Nicolai Bredal - se forrige]. Henviser til indkommen klage fra Procuratorerne Peter Ponich og Hans Grimstrup over Byfoged Oluf Løche i Århus, for hans lovstridige og uforsvarlige behandlinger ved Bytingsretten m v, hvorefter Stiftamtmand Ulrich von Nissen er befalet at suspendere ham og beskikke en actor til at tiltale ham og udtage dom. Da det er fornummen, at det vilde medtage lang tid om denne sag, i henseende til dens vidtløftighed og de mange over ham indkomne besværinger, aprima instantio wed ordinair lands lov og ret skulle anlægges og påkendes, så befaler Kongen, at nævnte Hans Stenfeldt og Bredal, som comissairer skal foretage denne sag, og på lovlig måde kende og dømme, hvilken forretning de til de interesserede på ansøgning, beskreven haver at give, som de ville ansvare og bekendt være. [Se næste]. 23 februar 1748.

834
Fra Frederik Holmer, Odder. [Se forrige]. Fremgår, at Stiftamtmanden har pålagt Holmer at være actor i sagen mod Byfoged Oluf Løche, hvorefter han finder det højnødvendigt, at bede om Nissens nådige assistance til, at udvirke en Kongelig befaling til at de nødvendige vidner, efter lovlig stævnemål, skal være forpligtet til at møde for den anordnede commission, for at aflægge deres sandheds vidne, selv om dette er uden for deres forum, efter loven, såsom det er en ganske hel urimelig ting at de ellers møder, og især i denne casus, hvor det er ventelig at vedkommende gør alle de hindringer som muligt kan optænkes. 15 april 1748.

Omslag 1749.

Reskripter Århus Amt:

835
Fra Frederik den Femte, København. [Efter Kongens befaling sign af Holstein m fl]. Henviser til klagelig andragende fra farver Mathias Sorterup i Skanderborg, hvori han angiver, hvorledes han ved den i 1746 ulykkelige Brand i Byen er sat i en armelig tilstand, såsom han nogle år tilforn havde købt farveriet af forrige farver Eiler Sillmann, hvortil han anvendte det han ejede, så også derefter købt gården som nu er lagt i aske, hvortil han af forrige sessionsskriver Buchvalds enke måtte låne 600 rdr, foruden anden gæld for farvevarer med videre, som han ikke er i stand til at betale, heller ikke til at opføre en ny bygning, hvorfor han anholder om tilladelse til at nedsætte sig i en anden Købstad, og derfor må afhænde farveriet i Skanderborg, således han kunne betale noget af gælden. Kongen henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes at det er ansøgerens hensigt, at betale såvel sessionen som gælden til enken, der efter hendes død er legeret til de fattige, som andre, hvorefter Kongen bevilger, at han må afhænde farveriet, således at enken fra køberens hånd får sine penge, og dernæst såsom han ved accord med forrige farver Sillemann har tilstået ham 8 rdr årligt, hvortil han skal være så meget mere trængende som det berettes at han er ganske fattig. 4 juli 1749.

836
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. I memorial af 26 september har Casper Ernst Hartman, Sognepræst for Randlev og Bjerager menigheder, klageligt andraget, hvorledes Præstegården sidstafvigte 23 april ved midnatstide, formodentlig af onde mennesker forsætlig skal være sat i brand, og i få timer lagt i aske med alt, hvad deri var af creaturer, Korn og boskab, intet undtagen, da også tvende af tjenestefolkene skal være brændt til døde, og en anden ikke forbrændt, foruden at en af Tjenestepigerne skal være ynkeligt myrdet i Våbenhuset ved Kirken, der skal ligge tæt ved Præstegården og, hvor ilden skal være anlagt og oppustet til at stikke gården i brand, hvori der er fundet udgydelse af en voldsom mænge blod af samme pige, medens liget med overskåren Strube er fundet ved et markskel lidt der fra. Henviser videre til Biskop Hygums erklæring, hvoraf fornemmes at Præstens andragende befinder sig således i sandhed, hvorefter Kongens vilje og befaling er, at Stiftamtmanden, såfremt gerningsmanden til dette mord og mordbrand bliver fundet, lader ham tiltale til strafs lidelse. 21 november 1749.

837
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til forordningen af 4 hujus, angående den påbudte Prinsesinde styr [skat], hvorefter indvånerne i Købstæderne, efter nærmere ordre, skal ansættes for en vis sum. Derefter videre om, hvorledes bestemmelsen skal forstås, ligesom det angives hvilken sum der skal svares af hver Købstad, nemlig Århus 2450 rdr, Horsens 1300 rdr, Randers 1000 rdr, Grenå 80 rdr, Ebeltoft 70 rdr, Mariager 40 rdr og Skanderborg 60 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden fordeligst skal repartere [udlægge] på indvånerne, og derefter til rette tid indbetales til Kongens kasse. 11 november 1749.

838
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til resolution af dags dato, hvorved han har bestemt, at alle Laugsbøger skal forsynes med behørig stemplet papir, hvorefter bogens første og sidste ark, i Stiftets hovedstad, skal være af no 24 til 2 rdr og i de andre Købstæder, no 22 til 1 rdr, hvilket Nissen skal tilkendegive for vedkommende og nøje påse, at dette overholdes. 14 oktober 1749.

839
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da det for ham er blevet andraget, hvorledes der i Nørre Jylland skal findes en mængde, ja hele bander af landstrygere og løsgængere, som omløber for at øve røveri, mord og brand, men at alle undser sig for at lægge hånd på sådanne folk og lade dem pågribe, siden de ikke ved, hvorfra dækningen af omkostningerne skal komme. Så for at landet kan blive befriet fra sådanne mennesker, har Kongen fundet for godt, at omkostningerne der til ligesom i andre delinqventsager, reparteres på det Stift, hvor de pågribes, og at der til vognleje i slige tilfælde, ikke må tages mere end 1 mk danske af hver mil. 15 september 1749.

840
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [4 sider]. Henviser til memorial fra Præsten ved Århus Hospital Friderich Johan Valentin Dauw, hvori denne foredrager, at som det af hans formænd i 1732 og før har været fremført, om de 3 ved Hospitalet værende familier, nemlig Præsten, Forstanderen og Degnen, skulle henhøre til Byens Kirker i henseende til Altergang, Barnedåb og påfølgende introduction. Desuden om det kunne være tilladt Hospitalspræsten, at lade sig med Altergang, betjene af hvem han vil. Derimod har Byens Sognepræst Claus Bræmer erindret om, at mod det første ville der ske indgreb i hans embede og indkomster, ligesom Øvrigheden har erklæret, at det efter fundatzen vel ikke faldt rimeligt, at døbe børn i et Hospital, og at det havde været praksis, at de anførte forretninger tilhørte Præsteembedet etc. Derefter mere om, hvorledes dette sker i Kolding og Odense m v. Kongen har derefter fundet for godt, at det skal forblive på samme måde som forhen, og efter den af Stiftamtmanden afgivne erklæring. 15 august 1749.

841
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da det fornemmes, at Frederiksstad Kirke i Norge er meget forfalden, og ved tidens længde geråden i en så brøstfældig tilstand, at dens yderste ruin må befrygtes, hvis der ikke sker hjælp til dens reparation, da dens egne indkomster ikke nær kan dække omkostningerne til dette. Kongen har derfor fundet for godt, at der af samtlige Kirker i Rigerne, skal betales 2 rdr, og af hvert Annex 1 rdr, hvorefter Nissen pålægges at sørge for dette, herunder at pengene oversendes til Friderich Otto von Rappe, Stiftsbefalingsmand i Aggerhus Stift og Amtmand over samme. 15 august 1749.

842
Fra Frederik den Femte, København. [Kopi efter Kongens befaling sign af Holstein m fl - se tidligere]. Henviser til andragende fra Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, som Curator for Envold Berregård Lugge, samt Johan Dumreicher, Commander Capitain, idet de har beklaget sig over den af den afdøde Konge, anbefalede commission til at forrette skiftet efter forrige Borgmester Basballe og søn i Århus, samt øvrige fornævnte Basballes kone af første ægteskab, deres langvarige udsættelser, således der endnu ikke kan ventes nogen slutning, skønt commissionen længe før Borgmester Basballes død, havde taget boets betydelige midler af ejendomme til sig. og bortsolgt samme ved auction, ligesom Byens Magistrat straks efter hans død, som skifteforvaltere har actioneret og bortsolgt det øvrige af boets effecter, således at alle boets midler er i deres hænder. Klagerne har ønsket, at de penge der er indkommen, for at undgå tab ved mulig ildebrand eller andet, indsættes i den Octroyerede Banqve i København. Henviser videre til Nissens erklæring, hvoraf fremgår at der har været adskillige hindringer, der har forvoldt den lange tid, samt at commissairerne har lovet, at det skulle være sluttet til næstafvigte ultimo marts, hvilket endnu ikke er sket, hvorefter Stiftamtmanden skal tilholde dem, at capitalen skal indsættes i Vexel og Låne Banqve i København, og desuden levere en beregning til arvingerne. 4 juli 1749.

843
Fra Frederik den Femte, København - kopi sign af Holstein m fl. [Se tidligere]. Henviser til, at han allernådigst under 21 juli 1747, har meddelt Clemen Sunds, Sognepræst til Lysgård og Vium Sogne, Beneficium paupertatis i 2 sager, den første angående, at han den 2 oktober 1746 på hans lovlige vej fra Lysgård til Vium, af nogle maskerede personer, voldeligt er blevet overfaldet og således medhandlet, at hans højre Arm og 3 Ribben skal være slået i stykker, og den anden betræffende, at ved Påsketid i 1747 blev døren til hans bolig på en voldsom måde slået i stykker, og en Kobberkedel udbrækket af Gruen, Borde og Bænke udtagne. Clemen Sunds er under 30 maj sidst afvigte bevilget Beneficium paupertatis til de 4 sager imod vedkommende, rejsende sig af hans henvendelse den 15 juni 1746 til Biskoppen i Århus, hvori han besværede sig over Bymændene i Vium som havde frataget ham 2 Køer, så også angående Skolevæsenet i Vium, hvor han som den der i nævnte memorial, skulle have anført urigtige beskyldninger, hvorfor han er påført disse 4 sager, den første af Steen Jørgensen, den anden af Christen Lauritzen Seiling af Vium på egne og Bymændenes vegne, tredie af Anders Danielsen, Thorning, Sognepræst til bemeldte Lysgård og Vium Sogne, som den 25 juni, 15 og 29 juli 1748 skal være blevet pådømt ved hjemting. Stiftamtmanden pålægges efter hans ansøgning, straks at anordne ham en Procurator, som efter loven forsvarlig haver at udføre, såvel den 1ste af forberørte 2 sager mod Mads Andersen samt Jens Jensen og Christian GalSchiøth af Vium, som og den 1ste af de 4 rejste sager, mod Steen Jørgensen, hvilke 2 sager ved Nørre Jyllands Landsting skal være afhængig gjorte. 13 juni 1749.

844
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da der er indkommet adskillige klager over, hvorledes de rejsende på en del steder, når der forlanges forspænd af vognmændene, påtvinges at tage 3 par Heste for deres vogn. Tilkendegives derfor, at han allernådigst vil tillade, at det må stå vognmændene frit for, til de rejsendes befordring, at betjene sig af 3 par Heste, men anbefaler dog, at der aldrig må eller skal forlanges betaling for mere end 2 par, hvilket Nissen skal lade bekendtgøre på alle behørige steder til vedkommendes efterretning. 9 maj 1749.

845
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da det er fornummet, at en del af de i Købstæderne enroulerede, efter et a to års forløb har søgt at blive fritaget for enroulleringen ved, at vinde borgerskab og derefter nedsætte sig i Byen, hvilket især er sket når der forventes udskrivning eller mens det skete, efter at de i de forbigangne år, havde nydt de enrouleredes friheder og oppebåret den årlige dusør [løn]. For at forekomme dette bestemmer Kongen, at ingen i Købstæderne enroulerede må antages til borgere, uden Magistraten har haft forbindelse med General commissariats Collegiet etc, ligesom der nærmere redegøres for, hvorledes vedkommende skal melde sig ved den årligt holdende enroullerings session o s v. 11 april 1749.

846
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial fra Stiftamtmanden og Biskop Hygum, som Directeurer for Horsens Hospital, hvori de andrager, at Forstanderen for samme Simon Bråd, ikke enten efter mindelige eller alvorlige advarsler, har villet bringe til rigtighed med Hospitalets administration, men til sidst afvigte 1 maj skal være efterstående med aflæggelse af 4 års regnskaber, hvorfor de under 23 juli har suspenderet ham fra embedet, samt bedt de for ham indgåede cautionister, nemlig afgangne Etatsråd Axel Bille og Niels Linde til Tirsbæks arvinger, ville besørge de manglende regnskaber rigtigt aflagt. Kongens vilje og befaling er derefter, at Axel Billes enke og Niels Lindes søn, skal sørge for rigtig og vedbørlig aflæggelse af det manglende regnskab, og ellers svare til hvad Bråd måtte blive skyldig, som desuden skal have sin tjeneste forbrudt med videre. 21 marts 1749.

847
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. For at forekomme, at der herefter ikke kommer så stort et antal af fremmede Jødiske Betlere, har han ved reskript af 13 december næst afvigte, under dets 4de post anordnet og befalet, at om nogen med Kongelig tilladelse, bosiddende Jøder i landet, antager fremmede Jøder i sin tjeneste, som ikke har frihed til at komme ind i landet, og der hemmelig opholder sig, skal de være pligtig til at betale den mulct, som en sådan ulovlig opholdende Jøde, efter loven burde erlægge, når denne ikke kunne betale. Så for at man stedse kan have kendskab om de i Købstæderne, med tilladelse værende Jøder, har han fundet for godt, at ændre 4de post således, at disse skal være pligtig til 2 gange årligt nemlig, hver Påske og Michelsdag til Magistraten eller, hvor ingen er til Byfogeden, at indlevere en rigtig fortegnelse over alle de i hans tjeneste værende Jøder, samt andre som opholder sig hos ham, med forklaring om, hvor hver især er født og, hvor længe de har været i Byen. 5te post angår bl a, hvorledes de i København bosatte Jøder må udsende deres tjenestefolk på landet eller til Provincerne, uden at være forsynet med rejsepas visende det sted, hvortil de vil og retur, hvilket ændres således det også er gældende for Jøder der er bosatte andre steder. 21 februar 1749.

848
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da adskillige Snedkerlaug har andraget, hvorledes de mangler den frihed til at gøre en dreng til en svend og svenden til at "Behøwle" med det som mere er, men da det skal være således i Tyskland, at snedkerne der ikke vil antage nogen svend til arbejde eller undervisning, som efter såkaldte "Behøvlings ret" ikke beviser at være behøvlet, hvorfor de her fra værende snedkersvende, ikke kan rejse til Tyskland for at lære noget eller gøre sig habil og dygtige i professionen, ligesom fremmede svende, heller ikke lettere skal bekvemme sig til at tage tjeneste i Danmark. Stiftamtmanden pålægges, at indrette alt med snedkerdrengenes "Behøvling" således som han bedst mener det kan gøres, desuden se derhen, at al uorden og anden anstødelig ceremonie forekommes, så og at intet forargeligt i den derved holdende tale tilstedes. 10 februar 1749.

849
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Som det må fornemmes, at mange Danske og Norske Skibe som sejler gennem Øresund, ikke beviser Fæstningen Kronborg den tilbørlige Honneur med strygning, og når der desformedelst bliver skudt efter dem, og den anordnede bøde for skuddene afkræves dem, foregiver de oftest at reglementet om strygningen [af Sejlet] ikke har været dem bekendt. For at forekomme denne uvidenhed, der måske under tiden kunne være rigtig, fremsendes en ekstrakt af det i året 1730 approberede reglement om strygningen i Sundet, hvoraf skal videregives en kopi til Magistraterne, til videre bekendtgørelse på alle behørige steder. 24 januar 1749.

Bilag:
Uden dato og underskrift, nævnte ekstrakt af det i 1730 udstedte reglement om strygningen i Sundet. Derefter 5 poster om dette, eks: 1. De Skibe som kommer nord fra, må agte når de får de højeste Kirkespir i Helsingør, og det nordligste Tårn af Cronborg – Slot over et i S: W: T: W fra sig, at de da har strøget deres Sejl, og således med strøgen Sejl passerer Fæstningen, indtil de har de 2de nordligste Tårne på Slottet over et i W: T: N: fra sig, og da igen kan hejse deres Sejl.

850
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til memorial fra Landsdommer Arnoldus Christian Dyssel, hvori han har beklaget sig over, at efter det til det bedste og opkomst for manufactur og Tugthuset i Viborg, allernådigst bevilgede Lotteri var bragt så vidt, at den første classe er blevet udtrukket, og vedkommende der vandt er fornøjet med gode oprigtige og friske varer, skal dog adskillige være holdt op med at gøre indskud i Lotteriet, således at nogle tusinde lodder er ufornyede til 2den classes trækning. Stiftamtmanden anbefales derfor, på samme måde som ved Lotteriets 1ste classe, at være sig dette angelegen [hjælpe] således flere støtter sagen. [Se næste]. 26 december 1749.

851
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial fra Landsdommer Arnoldus Christian Dyssel, hvori han har forestillet, at endskønt han har bragt manufactur og Tugthuset i Viborg i en ønskelig stand og drift, så kan de der fremstillede varer, uanset om det er til tålelige priser, ikke afsættes i den mængde man kunne ønske sig, således der nu af de sidste 2 års arbejde, er en beholdning der udgør noget over 10000 rdr foruden, hvad der er af nye råmaterialer, som således ikke alene henligger nyttesløs men også fortæres, hvilket betyder at der til værkets drift og fortsættelse ikke haves rede penge. Kongen har tilladt Dyssel, at der oprettes et lotteri, bestående af 10000 lodder og 5000 gevinster, ligesom han pålægger Stiftamtmanden, at være behjælpelig med at få disse lodder solgt, således der kan udstedes yderligere til hjælp for Viborg manufactur og Tugthus. 3 januar 1749.

Omslag 1750.

Rescripter Århus Amt:

852
På bagsiden af omslag: Efter Byfogeden ædle Seign Christian Bagers forlangende meddeles: at her ved Grenå Bye og Nørre Herretzting ey er falden nogen bøder, som Christianshafns Kirke for næstafvigte år 1749 til indtægt er at beregne, hvilke hermed attesteres. Grenå d 28 Janv 1750. Udi Byeskriver Peter Ponichs loulig absence på begiering S B Fischer.

853
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial af 3 november næstafvigte, fra en person i Grenå navnlig R Juel, hvoraf fornemmes, at han i fallitboet efter Tolder Mads Lysholt, som i 1739 afgik ved døden, skal have omtrent 250 rdr til gode, hvilke han efter 10 års forløb endnu ikke har kunnet få efter sin ret, eftersom Byfogeden ikke vil slutte skiftet, uanset han både af den tidligere og nuværende Stiftamtmand er erindret om dette. Denne skal igen tilholde Byfogeden at færdiggøre sagen. 13 februar 1750.

854
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Under dags dato har Kongen bevilget Henrich Davidsen Galth [Galthen] i Mariager til, på ustemplet papir at føre en sag, angående arven efter hans afgangne forældre, som forrige Byfoged i Hobro Lars Hostrup, med skifte commissairernes samtykke, for ca 7 år siden, som født værge og formynder, skal have taget til sig, og nu ikke kan erholdes. Stiftamtmanden skal beskikke ham en Procurator som efter det bevilgede Beneficium paupertatis, uden nogen betaling, forsvarligt skal udføre sagen. [Se næste]. 23 oktober 1750.

855
Fra Johan Davisen Abel, Mariager - til Stiftamtmanden - tekst: Mariager dend 23 Marty 1751 wed min afrejse med fahrtøyet til Kiøbenhafn. [Se forrige]. Skriver, at da han nu er langt over 19 år, på sin broder Henrich Davidsen Galthens forsikring, nu i ungefær 2 år, har ladet sine ting henhvile, angående arven efter forældrene i håb om, at han dog engang skulle få sine parter, hvorefter han selv kunne vente at få sin del, men desværre både i år og forrige år, efter sin hjemkomst fra Skibsfarten, hvortil han har appliceret sig finder han, at der ingen ændring er sket, og ingen sørger for sagen bringes i orden således de umyndige kan få deres del. Nævner også broderen der er 22 år og under Curator, og så vidt er myndig, spørger om, hvorledes han uden proces kan komme til sin ret. Med henvisning til den retfærdige Konge, beder han Stiftamtmanden sørge for dette sker. [Se næste]. 23 marts 1751.

856
Fra Henrich Davisen Galthen, Mariager - til Stiftamtmanden. [5 sider - se forrige]. Vel har han med Stiftamtmandens skrivelse af 6 november modtaget bevilling til fri proces, Beneficium paupertatis, hvorfor han finder sig forbunden at takke. Men da hverken han eller hans Curator mener det må være til hans gavn, ene at begynde sag imod så mange vedkommende, som vel hver på sit sted bør tiltales for deres rette forum, og den afdøde formynder forrige Byfoged i Hobro, Lars Hostrup, som bekendt aldeles intet efterlod sig, men gjorde opbud før han døde, så er det til ingen nytte at søge hans arvinger, enten for sig selv eller broderen, som nu er over 18 år, og har antaget sig en Curator, desuden har han ventet at formynderne for de umyndige skulle gøre deres pligt med, at søge rigtighed for arven efter forældrene, men da dette ikke er sket, beder han og broderen nu om Stiftamtmandens hjælp til at får klarhed over, hvorledes det forholder sig. Nævner at Jens Lind der er formynder for de to søstre, ikke vil foretage sig noget før han har arven i hænderne, idet han henviser til en resolution, uanset han som samfrænde har skiftet efter faderen, ja endog bivånet skiftet efter moderen, indtil han fandt for at ville frasige sig dette foregivende, at det var på grund af at han forhandlede det stemplede papir. Henviser videre til kopi fra daværende Byfoged Mathias Buch dat 17 juni 1740, ligesom han fremhæver, at hvis Jens Lind havde fulgt loven og forordningerne, havde afgangne Byfoged Hostrup, ikke fået så mange penge i hænderne, hvorefter der intet tab, proces eller vidtløftighed havde opstået for arvingerne herunder, at hvis Lind under dennes opbud før sin død, efter sin pligt havde passet og observeret de 2 umyndiges arv, medens der var noget at få eller finde, ville det også have været anderledes, hvilket han således stiltiende havde betroet Hostrup. Men hvad sker, han tier stille, og havde Byfoged Biere muligt uanmeldt, ikke på den tid, bedre end Lind beopagtet børnenes tarv, idet han lod gøre general seqvestration [tage pant] oven på de andre creditorers krav, havde der ventelig været endnu mindre penge. Beder om Stiftamtmandens hjælp, og skulle det ikke kunne ske på anden måde, er det bedre at han og broderen om ikke flere, gør det ved fælles hjælp, end hver for sig. Signeret og som Curator: Søren Poulsøn. [Se næste]. 5 april 1751.

857
Fra M Buch, Mariager. [Se forrige]. Efter Kongelig lov, beskikkes Byfogeden i Hobro Laurids Hostrup, til at være formynder for Madame Dorothea Winterbergs salig David Abels to sønner Henrich Galth og Johannes Nicolai Abel. Seigneur Jens Lind, borger og handelsmand i Mariager, ligeledes til at være formynder for de tvende døtre Sidsel Marie Abel og Inger Bloch, ligeledes for den yngste søn Jens Andreas Bloch, for hvilke de haver at se sig forsynet for deres capital, således som de agter i tiden at tilsvare og bekendt være, og skal enhver blive sine lodsedler meddelt. Ligelydende findes skiftebrevet efter salig David Johansøn påtegnet tilstår Henrich Davidsøn Galthen, som Curator Søren Pouelsen. [Se næste]. 17 juni 1742.

858
Fra Christian den Sjette, Christiansborg. [Kopi sign Holstein - se forrige]. Christen Sørensen Thestrup, Herredsfoged i Rind og Gislum Herreder og Laurids Knudsen, borger i Hobro, anmodes om som commissairer, på grundlag af de 2 ældste sønners ansøgning, at foretage det videre i arvesagen, hvor Laurids Hostrup, Byfoged i Hobro, som født og constitueret formynder for afgangne David Johansens, forrige borger og indvåner i Mariagers, skulle foretage skifte og deling efter deres afgangne moder Dorethe Winterberg, som efter faderens død havde indgået nyt ægteskab med Christen Blegvad. Såfremt Thestrup og Knudsen godvilligt påtager sig dette, skal de sammen med to andre commissairer, som vedkommende arvinger eller creditorer, inden 3 uger efter at skiftets holdelse kan være bekendtgjort, haver at foreslå, såsom Kongen efter den tid ikke vil bevilge contra commissairer. Derefter på de 3 sider, mere om hvorledes skiftet videre skal holdes. 16 marts 1742.

Påskrift:
Lauridz Hostrup, Byfoged i Hobro, som født og constitueret formynder for afgangne David Johansen i Mariager, hans tvende ældste sønner, commission til Christen Sørensen Thestrup og Laurids Knudsen, anlangende at forrette skifte og deling efter deres afgangne moder. Ligelydende findes anført i skiftebrevet under 28 marts 1742. Henrich Davidsen Galthen. Som Curator Søren Poulsen.

859
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra en del indvånere i Skanderborg, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har bevilget, at der herefter må afholdes et årligt marked med kramvarer samt Heste og kvæg i Byen, nemlig på næste torsdag og fredag efter Påske, så og en ugentlig torvedag hver tirsdag, derefter Stiftamtmanden sig haver at rette. 25 april 1750.

860
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Han har ladet sig refere en indkommen memorial under 28 november fra Karen Jensdatter i Horsens, hvori hun beklager sig over, at hendes mand, navnlig Hans Sørensen, formedelst 2 gange begåede lejermål i sit ægteskab, foruden at betale dobbelt lejermåls bøder med 48 lod Sølv til Kongen, er dømt til straks at forføje sig ud af Riget og landet, og aldrig mere lade sig finde der, ihvorvel hun og manden som intet skal være ejende, men være i yderlig armod, med stor møje og andres hjælp, dog har betalt bøden, hvorefter hun ikke ser andet for sig, end at hun må crepere, hvis manden skal være landflygtig, siden hun formedelst alderdom ikke skal kunne fortjene sit Brød. Efter hendes ansøgning, samt Stiftamtmandens erklæring, pardonnerer Kongen ham af sær Kongelig nåde, så at han ligesom før, må forblive og søge sin næring på sædvanlig måde. 13 februar 1750.

Omslag 1750.

Rescripter Århus Amt:

861
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til memorial af 9 oktober fra Stiftamtmand Nissen, hvori denne har indberettet, at en person i Århus, Niels Pedersen Quant, som medvider i et tyveri, efter en afsagt Højesterets dom, havde mistet sin hud, men medens han var i Arresten havde truet med, at ville hævne sig på dem med ildspåsættelse og ulykke, som havde åbenbaret hans misgerninger, hvorefter han for disse trusler, ved Århus Byret blev dømt til at udgå af Byen og Herredet, og hvis han igen skulle vise sig, som en mistænkt person blive straffet. Men ikke desto mindre skal han igen have indfundet sig i Byen, og der opholdt sig i 5 uger før han blev pågrebet og den 10 april ved Politiretten dømt og afsendt til indsættelse i Viborg Tugthus, hvor han efter dettes fundatz skal arbejde i 6 år, og derefter forvises fra Nørre Jylland under straf på hans hals. Dog skal han ikke være blevet længere i Tugthuset end til den 22 september sidst afvigte, da en af Obrist Lieutenant Ingenhoven på Hevringsholm, udsendt Officer indfandt sig i Århus med ham og 3 andre, der medbragte pas udstedt af Etatsråd Dyssel, som administrator for Tugthuset, hvilket Nissen mener er en forkert handling, at denne skal kunne dispensere mod afsagte domme, hvorefter han igen har ladet Quant anholde, og derefter henvendt sig til Kongen, for at forekomme at onde mennesker skal kunne påføre Byen nogen ulykke eller ildspåsættelse, og bedt denne befale, at delinqventen Niels Pedersen Quant skal udstå den idømte straf med at arbejde i Fredericia Fæstning i stedet for i Viborg Tugthus og, at Dyssel bliver pålagt at betale de i den forbindelse, påløbne omkostninger. Kongen godkender dette, ligesom der er givet befaling til Johan Albrect Witz, Stiftamtmand i Viborg Stift, og Biskop Andreas Wøldiche, som overdirecteurer over Tugthuset, at tilholde Dyssel at betale disse. [Se følgende]. 20 december 1750.

862
Fra J With, Viborg - til Nissen. [Se forrige]. Når denne behager at sende regningen over de anvendte omkostninger i forbindelse med Niels Pedersen Qvants anholdelse og afsendelse til Fredericia, skal disse blive afleveret til Dyssels efterlevelse. Tvivler ikke på, at denne har fået det Kongelige reskript af 26 december angående, at den civile rets Betjente skal holde auction ved jordegods tilhørende Officerer i virkelig tjeneste, men spørger om da ikke Amtmanden, mod betaling, på sådanne Herregårde skal holde registrering og forsegling, og derefter overlevere til den militaire skifteret, som han mener må være det retteste. [Se følgende]. 11 januar 1751.

863
Fra J With, Viborg - til Nissen. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 19 hujus, men da Dyssel ikke er i Byen men på den af Fischer tilkøbte Vinderslevgård, kan der intet foretages før han hjemkommer, hvor han straks skal tale med ham [om regningen for Quants pågribelse etc]. Men da han tror, at denne lader sig exeqvere [pante] for at få anledning til, at klage over regningen, mest den anførte vognleje, beder han Nissen efterse, at der siden den 19 oktober 1739 er udgået et senere reskript af 15 september 1749, hvori der udtrykkeligt siges, at med delinqventsager ikke bør betales mere en 1 mk danske for en mil og, at hans klage i så måde må anses at have et fundament, udbedes Nissens betænkning. [Se følgende]. 22 marts 1751.

864
Fra A C Dyssel, Viborg - til Nissen. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 5 marts, med dennes bemærkninger over Dyssels klage over Sættedommer Ponichs beregninger vedrørende delinqventen Niels Qvant, hvortil han bemærker, at da ingen anordning viser noget om enten at Fængslerne er under reparation eller ikke, så skønner han, at han efter den rene og absolutte Kongelige befaling, har føje til at påstå, hvad han ved den post har foretaget sig. Nævner under punkt 2, at formedelst Niels Qvant i Ponichs beregning kaldes en delinqvent, har Dyssel frit henholdt sig til reskriptet, hvori han formener slig vogntaxt over alle Stifter er regulerede, jvnf vedlagte kopi, til en fastsat vognleje, 1 mk af milen for en Tugthus arrestant. Uanset han er pålagt, at betale omkostninger i forbindelse med Quants sag mener han, at det skal ske på billigste måde efter udgivne anordninger etc, hvorefter han beder om, at Ponich pålægges at forfatte sin regning efter disse. [Se følgende]. 15 marts 1751.

865
Fra C Güldencrone, Viborg. [Se forrige]. Henviser til udgangne Kongelige befaling af 9 oktober 1739, om fastsat taxt for vognleje, i forbindelse med transport af delinqventer til og fra Tingene, samt til steder hvor executionen efter afsagte domme skal ske, såvel som også, hvad der for actor og forsvarers transport i deslige sager fastsættes således, at der i Købstæderne hvor der findes Vognmandslaug, forbliver det ved den ordinaire vognmands taxt, dog således at der ikke betales retur taxt, når vognmanden som kører med delinqventen, actor og forsvar, vagt eller Skarpretterne ikke over en nat opholdes for, at tage dem med tilbage, men skulle han vente over 2 Nætter, bør han have den ordinaire returtaxt. Derefter mere om betalingen i Købstæder uden Vognmandslaug samt på landet, i bemte Viborg Stift skal vognmanden om sommeren betales med 20 sk af milen, om vinteren med 24 sk danske etc. [Se næste]. 23 januar 1740.

866
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Kopi sign Holstein]. Kongen har ladet sig referere Stiftsamtmandens forestilling af 14 august, hvori berettes, at der i en bonde, navnlig Jens Salomonsens hus i Mejlby, under Nørlunds gods, om eftermiddagen den 3 juli var indkommet en mand og kvinde, som da de fandt bondens kone alene hjemme, begærede en skilling og da hun sagde, at hun ingen havde, men tilbød dem at stykke Brød, svarede de at hun kun skulle give dem sine nøgler, så ville de selv finde penge, hvorved hun blev urolig og ville gå til Stuedøren for at kalde på hjælp, men idet hun nærmede sig døren, skal manden have kastet hende på gulvet, bagbundet hende på hænder og Fødder, og undersøgt hendes Lommer, hvori de fandt nøgler til hendes Kiste, hvorefter de med en Kniv på hendes Strube, truede med at ville omkomme hende, dersom hun gav en lyd fra sig, derefter åbnede kvinden Kisten, hvori de efter søgning fandt en Pung med 20 rdr 4 mk med hvilken de gik bort, efterladende den bagbundne kone på gulvet, hvor en time efter, da manden hjemkom fra mølle fandt hende. Derefter mere om efterlysning og pågribelse af Landløbere, desuden spørgsmål om, hvorfra omkostningerne i den forbindelse skal tages, til hvilket Kongen har fundet for godt, at når sådanne pågribes på landet, skal omkostningerne, som i andre delinqventsager, reparteres på det Stift, hvor dette sker, medens der i vognleje ikke skal betales mere end 1 mk danske for en mil. [Se følgende]. 15 september 1749.

867
Fra Peter Ponich, pt Constitueret Byfoged i Århus. [Kopi att af Dyssel - se tidligere].Regning over delinqventen Niels Qvantes forplejning og varetægtspenge, medens han var arresteret i Århus, efter at han fra Viborg Tugthus var udkommet, samt, efter Kongelig resolution, hans forsendelse til Fredericia Fæstning. Begyndende 24 september 1750 - 14 December til 2 januar 1751, hvorefter de forskellige poster, udgør 48 rdr 8 sk. [Se følgende]. 30 januar 1751.

2 bilag:
1)
Fra A C Dyssel, Viborg dateret 1 marts 1751, hvori denne - over 4 sider - protesterer mod nogle poster i ovennævnte regning.
2)
Fra A C Dyssel, Vinderslevgård. Om samme, nævner bl a Ponichs fastsættelse af vagthold under transporten til Fredericia, som han protesterer imod etc. 9 februar 1751.

868
Fra A C Dyssel, Viborg. Da han ikke har modtaget svar på sin henvendelse angående, at Herman Ponich blev pålagt, at forfatte en ny regning over omkostningerne i forbindelse med delinqventens vagt og forsendelse til Fredericia, tillader han sig at fremsende kopi af regningen med sine påførte bemærkninger, hvorefter han afventer en gunstig resolution. [Se følgende]. 1 marts 1751.

Bilag:
Fra I Rathsack, Fredericia den 5 januar 1751, [på Tysk] angående modtagelse af Niels Pedersen Qvant, hvortil er leveret et par hoesen [bukser] a 20 sk, et par strømper a 14 sk, et par Lædersko a 44 sk og et par Holtzerne sko a 4 sk samt gebyr 20 sk i alt 2 rdr 6 sk, hvorfor kvitteres.

869
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - til With og Biskop Wøldiche, som Overdirecteurer for Tugthuset. [Se tidligere]. Henviser til indberetning fra Stiftamtmand Nissen af 9 oktober, angående den ved dom til indsættelse i Viborg Tugthus Niels Pedersen Qvant, og derefter forvisning fra Århus, som igen har indsneget sig der, alt jvnf tidligere, hvorefter de pålægges, at tilholde Dyssel at betale omkostningerne ved den nye arrestation m v af Niels Qvant, såfremt han ikke vil vente, at samme ved execution vil blive ham afkrævet. Hvad hans højst strafværdige omgang betræffer, [jvnf tidligere har han løsladt Niels Pedersen Qvandt efter kort tids ophold i Tugthuset, uanset han var dømt til 6 år] vil han for denne gang, efter Stiftamtmand Withs anførte, af sær Kongelig nåde, blive pardonneret for sin forseelse, men skal betydes, at såfremt han efterdags i nogen slig forseelse skulle betrædes, skal denne sag stå ham åben. Udi det øvrige da kan den i Withs erklæring under no 3 anførte Niels Christensen forblive soldat. 26 december 1750. Påtegnet af With, om Kongens ordre.

2 bilag:
1)
Dateret 4 januar [på Tysk] fra ??, Fredericia, formentlig om modtagelse af Qvant.
2)
Dateret 12 januar [på Tysk] fra samme og formentlig om samme.

870
Fra I With, Viborg. [Se tidligere]. Før Nissens meget ærede af 6 november med indlagte kopi indløb, havde han allerede modtaget originalen til erklæring, som for længe siden skulle have været sendt tilbage, hvilket ville være sket, hvis han ikke havde ventet på original dommen om de 4 personer som Dyssels sag drejer sig om. Nævner igen en soldat, men ellers uklart. 12 november 1750.

871
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da det fornemmes at den militaire jurisdiction tilholder sig, at forrette auction over det jordegods og dertil hørende besætning med videre, som de i virkelig Krigstjeneste værende militaire er ejere af, men Kongen derimod mener, at ligesom Herreds og Birkefogederne efter forordningen af 4 marts 1690 er beskikkede Auktionsmestre på landet, kan de heller ikke betages jurisdictionen og myndigheden over det i deres distrikt værende jord og grunde, ligesom de der værende militaire ejere også må erkende den civile Øvrighed som deres Dommere. Kongen fastsætter derefter, at Auktions Directeurerne ved den militaire Land Etat skal afholde sig fra, at forrette Auktioner over alle de ting og poster som vedkommer jordegods, landbrug, borgerlig næring, manufacturer og deslige, de militaires krigstjeneste eller husholdning, som militaires vedkommende håndteringer, selv om de som dennem har ejet og betjent sig deraf, står eller dør i Kongens virkelige krigstjeneste. 26 december 1750.

872
Fra Fridericus Qvintus, Christiansborg - kopi sign af Holstein. Der er for ham blevet forestillet den store skade som indbyggerne i Strømstad i Norge, skal have taget ved den næstafvigte 9 september overgangne ulykkelige ildsvåde, som efter indsendte fortegnelse skal beløbe sig til 36596 rdr, hvormed mange af indbyggerne skal være gerådet i yderste armod. Desårsag har han af Kongelig mildhed til nogen hjælp for disse skadelidte, under dags dato bevilget, at der i begge Riger, i husene må ombæres Collectbøger, for derved at indsamle de godvillige gaver, enhver måtte finde for godt, at skænke disse nødlidende. Henviser derefter til kopi af samme bevilling, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at anordne nævnte bøger, samt deres ombærelse, hvorefter det indkomne skal tilstilles Stiftamtmand og Statholder Jacob Bentzon samt Biskoppen Niels Dorph i Aggershus Stift. 4 december 1750.

873
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til forordningen af 10 december 1745 samt reskript af 13 december 1748, hvorefter det er forbudt fremmede Jøder som ikke er forsynet med lejdebrev, ej heller de udi Provinserne og Altona, uden vedkommende Øvrigheds pas, at af indtages Skippere eller Færgemænd, eller overføres til København, de Portugisiske Jøder undtagne, som efter forordningen af 30 juli 1684 og 23 januar indeværende år allernådigst er tilladt at indkomme. Alligevel må det fornemmes, at slige Jøder ankommer til København, grunden til dette formenes, at være fordi der ikke er fastsat straf for de Skippere eller Færgemænd som overtræder bestemmelsen, hvorfor han fastsætter, at disse fremover skal være pligtige, foruden at føre disse Jøder tilbage, desuden skal betale 10 rdr for hver af disse, eller i mangel af dette, efter forordningen af 6 december 1743, lide på kroppen. 2 oktober 1750.

874
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da han af indkomne tilforladelige efterretninger, er bekendt med at Pesten igen, såvel på Aleppo som på de Afrikanske Kyster meget stærkt grasserer, så mange mennesker skal være døde, har han været betænkt på, hvorledes den plage, under Guds nådige bistand, kan afværges fra Danmark, hvorefter han befaler at Stiftamtmanden straks føjer den anstalt, at i Søstederne hvor Skibe fra Aleppo og i almindelighed fra Afrikanske Kyster, vil losse eller formedelst storm eller andet kunne ankomme, skal være pligtige til at holde 40 dages karantæne, før nogen eller noget må tillades at komme i land etc. 23 september 1750.

875
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Under dags dato har han bevilget Beneficium paupertatis til Iver Andersen Asch [Ask] By, til at udføre en sag angående, at den af ham beboede og af Sognepræsten i Århus, Hans Lindegård pro officio tilhørende bondegård, der i afvigte år skal have beskrevet [pantet for] hvad han havde samt forbudt ham dermed, eller med gården indtil videre at befatte sig, og derpå stævnet, såvel til forbudets confirmation, som fæstets forbrydelse, selv om han ikke skal have været noget skyldig. Stiftamtmanden pålægges at anordne Iver Andersen fri Procurator, som uden betaling, skal udføre hans sag. 1 maj 1750.

876
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen er kommet i erfaring, at Kirkeejerne adskillige steder, imod lovens 2 bogs 22 cap 38 art, såvel af tiendeydere som af den fattige almue fordrer betaling af Ligpenge for Kirkegårds jord til deres afdøde, og på andre steder, hvor tiendeydere eller bønderne som giver tiende, vel tilstås fri begravelses sted for dem selv, men for hustruer og tjenestefolk afkræves betaling for jorden. Hans vilje og befaling er derfor, at der i Stiftet skal bekendtgøres, at ingen betaling for Ligs begravelse i Kirkegården på landet må fordres, enten det er rige eller fattige uden forskel, med mindre nogen som har formue, godvilligt og uanmodet vil give noget for dette. 28 marts 1750.

Omslag 1750.

Et Kongeligt rescript m w angl Brandvæsenet i Stiftets Kjøbstæder:

877
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Det er ved hans elskelige kære fader ved reskript af 25 november 1735 blevet anbefalet, at der i alle Købstæder i Danmark og Norge behøves Brandredskaber på de steder, hvor de ikke findes. Desuden skal der være en Brandordning, således man i påkommende tilfælde af ildsvåde ved, hvorledes man skal forholde sig, i hvilken anledning der også er blevet indsendt projekter og forslag til Kongens videre confirmation. Da han finder det gavnligt og helst ser, at der til en sådan indretning, så vidt det kan ske, opnås enighed om udformningen ønsker han, at Stiftamtmanden skal gennemgå og efterse den for Fyens Stift under 22 februar 1737 approberede Brandanordning, og desuden indsender sit forslag i henseende til, hvad der for Århus Stifts vedkommende kunne findes fornødent. [Se følgende]. 11 september 1750.

878
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 10 november, og henviser desuden til den for Fyens Stift under 22 februar approberede Brandordning, som de i henseende til Århus har fundet uomgængelig fornøden at foretage forandringer i. [Se følgende]. 1 februar 1751.

879
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Forskellige ændringer som de mener bør foretages, inden den fra Fyns Stift godkendte Brandordning, kan anvendes i Århus Stift. Eks. 1 cap 4 art: Da grundtaxten i Århus ikke er den samme som Købstæderne i Fyns Stift, eftersom ingen gård er er anført til 100 rdr, så kunne med Brandspande og andet manglende Brandredskab således regleris, at en gård af værdi 300 til 500 rdr skulle anskaffe 2 Spande, fra 500 til 1000 rdr 4 Spande samt en Brandstige og Hage, fra 1000 og derover 6 Spande og ligeledes Stige og Hage. 2 cap 3 art: Samtlige brandfolk i Århus nyder frihed for indkvartering og anden Byens pålæg, mindre synes ikke slige folk kunne have for den derved havende hazard og arbejde. 4 cap 1 og 2 art: Mulcterne i disse to artikler, mener de ville meget gravere den fattige, med mindre det blev dem tilladt efter befindende omstændigheder, at modereres. 7 cap 2 art: De fattiges antal er såvel her i Byen som andre steder så stor, at til deres nødtørftige underholdning kunne behøves formerelse, hvorover Brandkassen ikke kunne oppebære eller tillægges noget af, hvad der til dem erlægges enten i Bøsserne ved retterne eller andre steder. 8 cap 5 art: Den kendelse som af Brandretten afsiges, bør Skriveren vel uden betaling lade beskrive. Men skulle den straffældige af trættekærhed ikke være fornøjet der med, men ønsker beskrivelse før appel til højere ret, var det vel ikke ubillig, at dette skete på stemplet papir, mod sædvanlig skriverløn. Thi et urolig og fortrædelig menneske ville derved desto snarere anlediges til, at extravagere og derved pådrage vedkommende stor fortrædelighed. [Se følgende]. 1 februar 1751.

880
Fra S Høstmark, m fl, Horsens - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne ordre, hvorefter de nøje har gennemgået den approberede Brandordning for Fyns Stift, hvori de har fundet adskillige poster som ikke kommer overens med samme i Horsens, som af Frederik den 4 blev approberet den 26 august 1726, der er indrettet efter denne lille Byes omstændigheder etc. 21 januar 1751.

Bilag:
Ovennævnte Brandordning for Horsens, trykt udi Hans Kongel. majestæts privilegerede Bogtrykkerie, af A M Møller og D Pauli. 34 punkter over 17 sider, approberet 26 august 1726 af Frederik den 4de.

881
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne, angående oprettelsen af en Brandordning for hele Danmark, jvnf samme for Fyns Stift, fremgår at en sådan er oprettet i Randers under 10 april 1749, som de hermed fremsender til Kongens approbattion, da den på det nøjeste er indrettet således, at den for nærværende tid, med Byens tilstand og omstændigheder, i påkommende tilfælde, vil være den bedste. 1 februar 1751.

Bilag:
Randers Byes Brand Articler der over 23 sider med 23 punkter nøje beskrives. Til denne Bys bedste er til de 2 Brandsprøjters brug, udnævnt følgende Officianter og Betjente, nemlig Christen Ravn og Peter Normann item Christian Knabe som Adjungtus og Vice Brandinspecteur.

882
Fra O Biere, Mariager - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne af 10 november sidst, angående oprettelsen af en Brandordning, jvnf samme for Fyens Stift, der efter modtagelsen blev publiceret og indbyggerne advaret om, at møde ved Bytingsretten. Da ingen havde påført deres mening, blev der indkaldt til nyt møde den 5 og 16 december, hvor der da af de fremmødte blev erklæret således som vedlagte udviser. De fordrister sig til, på denne fattige Byes vegne, som så ofte er blevet ramt af ildsvåde, at fremhæve, at det vil blive en meget stor bekostning med anskaffelse af de behøvende Brandmaterialer, hvorfor de beder om anbefaling til Kongen om assistance til dette. [Se næste]. 8 februar 1751.

883
Fra O Biere, m fl, Mariager. [Se forrige]. Brandordning for Mariager, indrettet i november 1744. Listen indrettet med 1) indbyggernes navne. 2) Efterskrevne Brandredskab forskaffer enhver som de er ansat for.

Eks: Provst Friedlieb 2 læder spande - 1 vandkar og 1 bærekar. Derefter indbyggernes navne over 2 sider med angivelse af nævnte redskaber. 11 november 1744.

884
Fra Ole Bierre, Byfoged og skriver Jensen, Mariager. 5 december 1750 indfandt de sig i Madame sal Søren Giørdings hus, hvortil Byens indvånere var indkaldt til samling for, efter Stiftamtmandens befaling, der både er oplæst ved Bytingsretten og ved Vægteren forevist til eftersyn og nøje overvejende, at drøfte indrettelsen af en Brandordning for Byen. Nævner den forhen i 1744 indrettede anordning og derefter deres bemærkninger, der sluttelig er underskrevet af de tilstedeværende beboere. 5 december 1750.

885
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 10 næstleden, angående Brandredskabet i denne ringe og liden Købstad. Nævner en speciel forklaring om dette under 20 april 1746, hvoraf han havde en genpart som ved den sidst opståede ildebrand, da han hus nedbrændte, gik tabt, men håber den indsendte specification må være i Stifts skriverstuen. Med hensyn til Brandordningen for Fyns Stift, har han i 1745 fået en som indeholder 38 poster, dog uden dato, men om det er den samme ved han ikke, men beder om underretning om dette. 2 december 1750.

886
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. [6 sider]. Henviser til Stiftamtmandens ordre, hvorefter han nøje har efterset den tilsendte og under 22 februar 1737 approberede Brandordning for Fyns Stift, og hvad han ellers mener skal ændres i henseende til en sådan for Skanderborg. Eks: Under 1ste post, er en del Brandredskaber som Byen på fælles bekostning skulle anskaffe, allernådigst anført og beordret, hvilket han ikke ser at være denne liden og snart forarmede By muligt at anskaffe og til veje bringe, ikke desto mindre har han dog i 1748, med stor besværlighed fået det bragt så vidt, at 2 små Sprøjter er blevet anskaffet, hver forsynet med en 12 alen Slange og Strålerør, og således indrettet, at den ene kan skrues sammen med den anden så de når 24 alen. Og siden der her i Byen hverken er Kirke eller Rådhus, hvor der efter forordningen skulle bygges Brandhus til Sprøjterne, hvilket også ville være voveligt at opbygge inde i Byen, i henseende til de mange med Strå bedækkede huse, har man derfor ved Byens Port ladet opføre et skikkeligt med Tegl belagt hus, hvortil nøglen hænger på visse steder i de nærmeste huse. Desuden er der ved Slottet en større Sprøjte som står på 4 Hjul, og en mindre ditto, ligesom Byens Sprøjter der kan bæres af 2 karle, bemærker også de ved Byen værende Barakker og hestestalde, ligesom nogle få har bekostet håndsprøjter o s v. 17 december 1750.

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 9

LAV: B5 A – 70 år 1751 – 1757.

Rescripter.

Omslag 1751.

Rescripter Århus Amt:

887
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. I memorial af 5 juni næstafvigte har Herman Krøyer, forrige Byfoged i Randers ladet andrage, at efter at han i mange år havde forestået adskillige embeder som Byfoged i Maribo og Rødby samt Herredsfoged i Fugelse Herred i Lolland, derefter Byfoged i København, og senest at være forflyttet til at være Byfoged i Randers samt Herredsfoged over Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø Herreder, hvor han formedelst høj alderdom og medfølgende svaghed har været forårsaget til at frasige sig disse embeder, med Kongelig tilladelse til nuværende By og Herredsfoged Søren Hansen, imod en årlig pension fra denne på 200 rdr, hvilken pension forrige Cancelliråd og Rådmand i København afgangne Rasmus Holm, tid efter anden har forskudt [lånt] ham, og deraf ugentlig betalt ham til sit nødtørftige underhold, ligesom enken også tid efter anden har gjort dette, men nu ikke længere kan påtage sig dette. Han beder derfor om, at fornævnte Søren Hansen må pålægges, at betale ham den aftalte pension, og altid et kvartal forud i Randers Amtstue, og det ham derimod bliver bevilget, at nyde pengene fra Rentekammeret, såsom han som en gammel mand og over 100 år ellers må lide nød, hvis han år efter år skulle afvente tiden for pensionens udbetaling. Kongen har bevilget ansøgningen. 13 august 1751.

888
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da han under dags dato har meddelt 2, under Cammerherre og Oberst Juels Slesviske Regiment Cuirasierer, stående Ryttere, navnlig Anders Jensen og Niels Jensen, Beneficium paupertatis [fri proces] i en sag mod Procurator Jørgen Rasch Bergen, angående at de som commanderede til execution hos ham, af ham skal være beskyldt for overlast, vold og ran. Bevillingen følger herhos i original, tillige med et udtog af Justits protocollen ved bemeldte Regiment, hvorefter Stiftamtmanden skal anordne dem en Procurator, som efter loven, uden betaling skal føre deres sag. [Se følgende]. 31 december 1751.

889
Fra O Juel, Randers - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 7 januar, hvortil han anfører, at han ikke her i Byen eller på egnen kender nogen tilforladelig Procurator, som kan antage sagen for Anders og Niels Jensen mod Procurator Jørgen Rasch Bergen, af Embedsmændene er der ingen, som så vidt han ved, lader sig bruge som Procurator, uden Birkeskriver ved Dronningborgske Rytterdistrikts Birketing Niels Madsen, som ellers er en skikkelig og tilforladelig mand, der sikkert vil påtage sig sagen, hvis han bliver anmodet. [Se følgende]. 10 januar 1751.

890
Fra Bentzon og Stjernholm, m fl, Randers. [15 sider - se forrige]. Jvnf forrige, udtog af Justits protocollen ved det Slesviske Cavalleri Regiment fra fol 256. Under dags dato blev efter ordre holdt forhør, angående at Procurator Jørgen Rasck Bergen, i Voldum ikke alene skal have vist sig utilbørlig imod de til execution hos ham udsendte Ryttere Anders Jensen og Niels Jensen af Livcompagniet, men endog da de krævede gebyret for pantningen, skal have antastet dem med ærerørige beskyldninger. Derefter udsættelser, afhøringer med videre med angivelse af flere navne, hvorunder Bergen anfører, at han ikke kender til nogen grund, hvorefter der skulle rejses proces mod ham. 8 november 1751.

891
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato bevilget Niels Pedersen Ellerup fra Lyngby i Sporup Sogn, Beneficium paupertatis i en sag, hvori han af Amtmand Ditlev Trappaud tiltales, formedelst han i 2 til Kongen indgivne suppliqver skal have tillagt denne beskyldninger. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en Procurator der efter loven, uden betaling kan føre hans sag. 24 september 1751.

892
Fra Frederik den Femte, Rosenborg. Uanset det ved forordningen af 31 oktober 1740 alvorligt er befalet, at ingen Værter, Kroholdere, Borgere, bønder og andre af undersåtterne, herefter må understå sig i at huse eller hjælpe soldater, som ikke er forsynet med tilstrækkelig pas eller afsked, så har han dog med mishag måttet fornemme, at adskillige som er deserterede fra Armeen, har opholdt sig hos bønderne indtil de har kunnet finde lejlighed til helt at undvige, og når en sag derefter er blevet anlagt mod bønderne, har de undskyldt sig med, at være uvidende om de derom udgivne forordninger, herunder angående deserteurers pågribelse af 31 oktober 1740, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for denne overalt på Tingene bliver oplæst. 24 december 1751.

893
Fra Fridericus Qvintus, Rosenborg - kopi sign af Holstein. Såsom Gud den allermægtigste, haver efter sin Guddommelige villie bortkaldt Dronningen Frue Lovise, Dronning til Danmark og Norge etc, født Kongelig Princess til stoere Bretanien, Frankerig og Irland, Hertuginde til Bruusvig og Lyneborg. Stiftamtmanden pålægges derfor, at der i Stiftet gøres den anordning, at der i alle Kirkerne ringes med Klokkerne, hver dag fra kl 11 til 12 formiddag, indtil anderledes tilsiges deslige, at der ikke med Orglet og andre Mucical Instrumenter bruges i Kirkerne. 20 december 1751.

894
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen er kommet i erfaring, at Herredsfogeder og Skrivere på adskillige steder tilegner sig, at holde de under Proprietair Birkerne forefaldende auctioner, såsom over forpagtning af Kongetiender, der ikke tilhører Birkeherren, som ellers ejer Kirken og har herligheden til Præstegården. Ligeså over Møbler og løsøre på Præstegårdens grund under Birket, når ejeren ikke har tilhørt de gejstlige, hvorved Skrivere m v mener sig fornærmet. Kongen bestemmer bl a, at hvis auctionen holdes over Kongetienders forpagtning, hvis hartkorn er under Birket, så den ydes af Birkets bønder og tjenere, skal Birkedommerne forestå auktionen etc. 22 oktober 1751.

895
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, på en af Rådmand Andreas Stæhr i Århus, indsendt ansøgning angående, at han med Kongens tilladelse har afstået sit farveri og gård i Århus, samt en Valkemølle i Holme Sogn til en farversvend Peter Christian Asmussen, der i nogle år skal have forestået nævnte farveri. Fremgår videre, at hvis Kongen ville meddele denne privilegium til farveriet, ville han give 200 rdr til Århus Byes Rådhuses gælds afbetaling, hvilket Stiftamtmanden melder, højligt skal behøves, såsom dette, som aldeles forfalden, ved dets reparation og istandsættelse, foruden hvad forud fandtes, skal være sat i sådan gæld, at der til dennes afbetaling ingen midler findes udover, hvad der ved en sådan lejlighed kunne falde. Kongen efterkommer ansøgningen, imod at Peter Christian Asmussen betaler de lovede 200 rdr, så han efter forevisning af kvittering for dette, fra Cancelliet kan modtage sit privilegium. [Se følgende]. 17 september 1751.

896
Fra P T Bøgild, Århus. [Se forrige]. Kvittering til Mons Peter Asmussen, farver i Århus, der efter Magistratens ordre, har betalt ham 200 rdr til Rådhusets reparation. [Se næste]. 24 september 1751.

897
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. De 200 rdr som Peter Asmussen efter Kongelig tilladelse, skal erlægge til Rådhusets reparation, før han kan tiltræde det af Rådmand Stæhr afståede farveri, haver han at betale til Peder Thyresen Bøgild, som har forestået udgifterne til reparationen. 22 september 1751.

898
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg - kopi sign af Holstein. Såsom han har ladet sig forelægge, hvorledes indvånerne i Løgstør, natten mellem anden og tredie Pinsedag, hårdelig skal være blevet hjemsøgt af en uformodentlig og hastigt påkommende ildsvåde, så de ved den opståede skade, skal være sat i en meget armelig tilstand, har han under denne dags dato, af sær Kongelig nåde bevilget, at der overalt i Danmark, i husene må ombæres Collectbøger for derved at indsamle, hvad godvillig gave enhver måtte finde for godt at skænke de nødlidende. Stiftamtmanden pålægges derefter, at sørge for det videre med anlæggelse af bøgerne, aflevering af det indsamlede etc. 13 august 1751.

Enslydende bilag.

899
ikke anvendt.

900
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Hvad han i anledning af Stiftamtmandens under 15 og 19 juni gjorte forestilling, angående det af afgangne Dorthe Hansdatter Tonboe, ved confirmerede testamente, givne legat på 400 slettedaler til fattige Lemmer i Guldbjerg Sogn i Fyn, under dags dato reskriberet Christian, Greve til Rantzau og Stiftamtmand Christian Ramus, Odense m fl Amter, ses af vedlagte kopi, hvorefter Nissen haver at forholde sig. [Se næste]. 30 juli 1751.

901
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til indkomne forestilling fra Nissen og Biskop Hygum i Århus, angående et legat der er blevet testamenteret af afgangne enke Dorthe Hansdatter Tonboe i Århus på 1000 slettedaler, hvoraf renterne af de 600 årligt skulle tilfalde Studenterne ved Universitetet i København, og af de øvrige 400 tilfalde de fattige lemmer i Guldberg Sogn i Fyn, hvor hun skal være født. Så vidt Nissen og Hygum er bekendt, skal Etatsråd Oluf Krabbe til Bjerregård, som Exsecutur have taget summen til sig, og af ham og hans endnu levende enke være blevet forrentet, indtil det efter reskriptet af 3 maj og 18 oktober 1748, blev overgivet til sønnen Capitain Friderich Christian Krabbe. Nævner videre en forbindelse til Hansted Hospital, hvorfra dokumenterne skulle henlægges i Århus Stifts arkiv, hvor der ved papirernes eftersyn er befunden en på 1000 rdr slettedaler af afgangne Krabbes enkefrue, til hendes søn Ritmester Krabbe, daværende Inspections Herre, udgiven obligation. Længere redegørelse, sluttende med at Kongen pålægger Rantzau og Biskop Ramus [lidt uklart] at modtage pengene. 30 juli 1751.

902
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg - kopi sign af Holstein. Henviser til Stiftamtmandens henvendelse af 8 maj og 19 juni til Cancelliet, angående rescript af 26 marts, hvorefter Kirkeinspekteur Truels Bertelsen er tilkendegivet, at Kongen har bevilget at der af hver Kirke i Århus Stift skal bekostes et exemplar af den af Enevaldus Ewals, Professor etc ved Universitetet i København over bemeldt Vajsenhus forfattede Bibelske Concordantz, men at Kirkeinspecteurern i stedet for at betale de 270 rdr for de i Stiftet værende Kirker, i stedet for har svaret, at kassens beholdning til den 15 februar indeværende år, kun var på 43 rdr 84 1/2 sk, så at de fattes penge både til Skoleholderes lønninger og de behøvende reparationer. Kongen giver herefter tilladelse til, at anskaffelsen må udsættes indtil Kirkerne kommer i bedre stand. 23 juli 1751.

903
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Som det efter beretning, i afvigte år ved Tiset Kirke skal have tildraget sig, at et kvindemenneske, som plagedes af incontientig Urinæ [inkontinens ikke holde på vandet], af overtro for at finde råd mod svagheden, skal have betjent sig af dette højst skammelige og forargelige middel, at hun under Gudstjenesten, medens Præsten endnu stod på Prædikestolen, nøgen skal være kommet løbende ind i Kirken, op til Alteret, og under tre ganges bekendelse om sin svaghed, slået på Alteret, hvorpå hun straks begav sig ud igen. Det skal på lignende måde, for kort tid siden være sket ved Hørning Kirke, hvor et nøgent kvindemenneske, skal have indfundet sig under prædikenen til største skræk og forargelse for menigheden, fornemmelig i sidste Kirke, hvor Præsten skal være blevet ganske tavs og menigheden har bukket hovederne ind i stolene, undtagen en gammel mand, der skal have råbt til mennesket, gack bort og gør det ikke mere. Hvilken skammelig og syndige overtro, på nogle steder hos den gemene mand således skal være fastsat, at det holdes for synd og en samvittigheds gerning om nogen hindrede eller angreb sådanne ublu mennesker. Nissen og Biskop Hygum, pålægges for at forekomme sådanne tildragelser, hvis det igen skulle ske, at undersøge hvem der har begået handlingen til videre strafs ansættelse. 16 juli 1751.

904
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 4 juni, hvori indberettes at den, efter Kongelig ordre af 21 november, anordnede actor Procurator Hans Grimstrup, der skulle undersøge og foretage det videre i forbindelse med den forøvede mordbrand på Randlev Præstegård, som menes at være begået af onde mennesker. Procuratoren mener at 5 - 6 personer er særdeles mistænkelige, og nogle af dem formentlig gerningsmændene, medens nogle af frygt eller andet ikke tør vidne, hvorfor han har bedt om, at de mest mistænkte må blive arresteret, og separate examinerede, således de ikke så let kan afgive rapport til hinanden om, hvad der er passeret. Efter Grimstrups dokumenter mener Stiftamtmanden, at særligt 3 personer er mistænkelige, nemlig Jens Isaachsen, hans hustru og sønnen Isaach Jensen af Spødrup [Spøttrup] om hvilke man ved, at de har været ude af deres hus den nat Præstegården stod i brand, eller da den blev lagt i aske, og at de skal være set af en mand som kom kørende, hvor de greb fat i Tømmerne, og han muligt er kommet fra dem, med forpligtelse til ikke at åbne sin mund, hvis han ville beholde sit liv, hvilket en karl i Gylling skal have sagt til en kone i Fillerup, der har aflagt Ed om dette, medens karlen nægter eller siger at han intet kan huske, hvilket synes at han taler usandhed, eller ikke af frygt tør sige sandheden. Ses videre at Isaach Jensen tidligere har overfaldet en af Præstens karle på marken, hvorfor han måtte betale 10 slettedaler, som han og faderen har truet med at gengælde. Ligeledes skal en skomager i Beder af et vidne blevet overbevist om, at have fraviget sandheden da han blev examineret, hvor han da fraveg det han har fortalt til andre, desuden skal Kræmmeren Hans Clausen i Århus, som den nat branden skete, logerede i Jens Isaachsens hus, have sagt til en kone i Spøttrup, at dersom han vidste at han skulle dø i morgen, kunne han sige meget i dag, men ellers intet har villet tilstå under examinationen, mulig af ovenmeldte årsag [frygt]. Kongen tillader, at såvel de for gerningen mistænkte som de der dølger sandheden, må pågribes og i nærmeste Arrest indsættes, på det at sagen således kan komme til en fri undersøgelse og videre behandling. 25 juni 1751.

905
Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 23 april, hvoraf han har erfaret, at der mellem borgerskabet i Århus er tvivl om, hvorvidt det tilkommer dem alle at betale de 3159 rdr 2 mk 2 sk der udgør omkostningerne i den proces der har været i sagen mellem Byen og Magistraten, angående Risskovs og Byens publique penge med videre, hvilken sag der for nogen tid siden er pådømt i Højesteret. Og som Stiftamtmanden har forestillet, at siden Byen dels allerede har og fremdeles høster frugten af denne sags udfald, hvorpå ikke kan rabatteres mere end højst 259 rdr 2 mk 2 sk, og således til rest 2900 rdr, der bør betales af Byens almindelige kasse, allerhelst fordi borgerne under forening af 17 og 18 februar 1739 har vedtaget, at omkostningerne til sagen enten må eller skal tages af dennes kasse eller enhver forholdsvis skal svare sin del. Kongen efterkommer Stiftamtmandens forslag, hvorefter summen skal lignes og udredes, således at en trediedel deraf årligt i 3 år, udlægges og udredes. 28 maj 1751.

906
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen har erfaret, at der blandt nogle af rettens Betjente kræves højere gebyrer end loven giver anledning til, således de som skal have sager ført, kan svæve i uvished om både processen og i andre måder, hvorefter Kongen for, at forekomme dette har befalet General Procureur Bolle Willum Luxdorph, at forfatte et værk som skal indeholde såvel en kort og dog fuldstændig beskrivelse over enhver ret og jurisdiction, de personer den består af, eller hører under denne, samt de derved faldende gebyrer, desuden en udskrift af de dertil hørende instrukser og reskripter etc. 12 marts 1751.

Bilag:
Dateret 3 april 1751 fra D Trappaud, der henviser til modtagelse af kopi af ovennævnte og anfører, at han også har modtaget dette fra Kongen.

907
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Såsom Johan Jørgen Holst, Commerceråd og nu afgangne Regimentskvartermester Jens Thorup, som med Kongens tilladelse har påtaget sig en agende Post kørsel mellem København og Ålborg, i en memorial af 22 oktober har andraget, at foruden andre mødende hindringer, ville Postgangen tilføjes megen ulejlighed og stor ophold, på grund af de mellem Århus og Randers værende slette landeveje, særligt ved passagen på følgende steder nemlig: ved Hest -Vad kaldet, på vejen over Sørring Å, over et Kær Ølst - Vad kaldet, såvel som neden for en Bakke før man kommer til Randers, som kaldes Strømmen, hvorfor de beder om at Stiftamtmanden må befales, at sørge for vejens istandsættelse. 5 februar 1751.

908
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Som en hjælp til Købstaden Præstø og Hillerød, samt til farveren Friderich Ebbesen i Roskilde, som ved ulykkelig ildsvåde er sat i yderste armod, har han under dags dato, af sær Kongelig nåde bevilget, at de overalt i Danmark må lade ombære Collectbogen, for derved at indsamle, de godvillige gaver enhver måtte finde for godt at skænke. Stiftamtmanden pålægges, at besørge det videre med bogens igennemdragne forsegling, indsamlingen, og aflevering af samme. Og på det at enhver kunne bevæges til gavmildhed, skal han lade Biskop Hygum tilholde Præsterne, at de næste søndag, før Collectbogen ombæres i deres menighed, at opmuntre deres tilhørere til at komme disse trængende mennesker til hjælp. 8 januar 1751.

Omslag 1752:

909
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens erklæring på ansøgningen fra Peder Ovesen Møller, forrige farver i Horsens, som Kongen har meddelt bevilling til at være farver i Ribe, at Christopher Høbskman, til hvem han har solgt farvergården og redskaberne i Horsens, må meddeles bevilling til at være farver samme sted. Fremgår videre, at Justitsråd de Geert de Lichtenberg har meddelt Stiftamtmanden, at Møllers gård og redskaber er pantsat til ham, og at tabet ville blive hans, såfremt handelen ikke blev godkendt, hvorfor han har tilbudt at betale 100 rdr til Rådhusets reparation. Kongen har under dags dato tilladt salget imod, at Lichtenberg efterkommer sit tilbud. 11 februar 1752.

910
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. I henseende til at han mener det er fornødent, at foretage en gennemgang af lovene, således de kan blive tydeligere forklaret, har han ved reskript af 25 november 1746, anbefalet Magistraterne og Byfogederne i Stiftets Købstæder, såvel som Herreds og Birkefogederne i Havreballegård og Stjernholms Amter, at indlevere det de har observeret m v til lovenes forbedring. Men da det indkomne ikke findes tilstrækkeligt til sådanne forbedringer, skal de indsende deres erklæringer og betænkninger til Stiftamtmanden om, hvorvidt der er nogen artikel som de synes enten er uforståelig, eller tvetydig etc. Ligeledes om der er forekommet nogen casus, og om de selv kunne udtænke nogen juridiske quæstion [spørgsmål] som de ikke finder i loven eller forordningerne o s v. 8 december 1752.

911
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Efter indkomne efterretninger erfares det, at Pesten i staden Algier og egnene der omkring grasserer, hvorfor Kongen har været betænkt på, hvorledes denne landfordærvelige plage, ved Guds nådes hielp og bistand kunne afværges. Derefter mere om, som tidligere, hvorledes der skal forholdes ved Søstederne og Havnene, bl a at de Skibe som kommer fra Algier og egnene der omkring, skal være pligtig til at holde 40 dages karantæne, før noget derfra må tillades at komme i land etc. 27 oktober 1752.

912
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra Constantinus Augustus Charisius, Etats og Justitsråd og Provst og Sognepræst Christian Pontoppidan ved Århus Domkirke, påført Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har bevilget at Pontoppidan til Charisius og hans arvingers frie disposition og ejendom, må afhænde et ham tilhørende stykke jord på Stautrup Byes mark, af hartkorn 1 tdr 3 skp 2 alb, samt derpå værende Skov, mod at Charisius betaler 400 rdr, som Provsten skal udsætte på rente. Vedlægger kopi af nævnte bevilling til opbevaring i Stiftskisten, ligesom Stiftamtmanden skal have opsyn med, at pengene udsættes mod et godt og forsvarligt pant. [Se næste]. 11 august 1752.

913
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til andragende fra Constantinus Augustus Charisius og Stifts Provst og Sognepræst ved Domkirken i Århus Christian Pontoppidan, drejende sig om Provstens salg at et stykke jord på Stautrup Byes mark, efter nye matrikul på 1 tdr 3 skp 2 alb, hvoraf svares i årlig landgilde 1 tdr 2 skp Havre og 1 otting Smør, samt en derpå værende liden Skov, der af alders tid har henlagt til sognekaldet, og hvoraf forrige Sognepræster indtil nu skal have nydt brændeved til deres huse, da det der er tilbage kun består af små Risbøg, og derfor ikke kan hugges af. Som i forrige angivet, tilladet Kongen handelen. 11 august 1752.

914
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Apoteker Christen Holmsted i Svendborg, som født værge for afgangne Hans Clemmensen Krysings umyndige børn i Århus, til på ustemplet papir, på disses vegne, den 1ste mod skifteforvalteren i Århus, angående udlevering til Krysings eftersyn, som han ikke kan få, og den anden mod Magistraten, såvel som overformyndere, angående rigtighed for Arvecapitalen og dens udbetaling eller renterne til børnenes underholdning. Stiftamtmanden skal samtidig anordne ham en Procurator, der efter loven, uden betaling haver at udføre sagen. 1 september 1752.

915
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da den fordærvelige sygdom blandt Hornkvæget på ny skal være set på adskillige steder i Århus Stift, og samme ved uforsigtig og egennyttig prangeri let kunne gribe om sig, så har han for så vidt muligt at forekomme dette fundet for godt, at forbyde al prangeri med kvæg i Stiftet, således at såfremt nogle skulle understå sig i at overtræde dette forbud, skal ikke alene kvæget konfiskeres, halvdelen til Kongen og halvdelen til angiveren, og den skyldige desuden alvorligt straffet, hvorunder dog ikke skal forstås, at hvis en eller anden, der er forsynet med Rentekammerets pas, til egen fornødenhed køber eller lade købe, ej heller hvad Slagterne i København til deres egen slagtning tilforhandler sig, dog at der med sådant kvæg medfølger behørige sundheds attester. [Se næste]. 31 juli 1752.

916
Fra Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 8 hujus, angående forbud mod prangeri med kvæg, og hvilke foranstaltninger han ellers mener bør ske for, at forekomme videre udbredelse af sygdommen. Fremfører bl a, at det på nogle steder undertiden sker, at Proprietairerne ved Prangere lader indkøbe en del af deres besætning, ved hvilke lejligheder sådanne Prangere til fulde øver deres prangeri, da de vel nogle gange har købt og solgt for sig selv, inden de har fuldført commissionen for Proprietairen, hvorfor han mener, at det er fornødent at Proprietairerne ved egne Betjente forestår dette, etc. 10 august 1752.

917
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 8 passato [sidste/afvigte måned], hvorefter han efter Kongelig reskript pålægges, at fremkomme med sine tanker om, hvorledes han mener prangeri med kvæg kan forebygges, for at undgå den, på sine steder, værende grasserende kvægsygdoms videre udbredelse, og mulige dæmpelse. Mener bl a, at de i reskriptet af 12 maj 1747 fastsatte anstalter, på det nøjeste bliver efterlevet, desuden at da det, Gud være lovet, kun er nogle steder man har sygdommen, det da under straf af Fæstningsarbejde på livs tid, bliver forbudt de steder hvor sygdommen grasserer, og i en afstand af en eller en halv mil der omkring, at sælge noget Høvede, lidet eller stort, Proprietairerne på hovedgårdene, hvis velstand på en stor del beror på deres Øxenhandel undtaget, som skal have frihed til at sælge til alle og enhver, når de under deres hånd og Segl Edelig kan attestere, at der ikke er sygdom blandt deres Kreaturer. Derefter mere under 7 punkter. 2 september 1752.

918
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. [Se forrige]. Henviser til reskript af 31 juli angående forbud mod al prangeri med kvæg, for at hindre den på nogle steder i distriktet, grasserende kvægsygdom. Bemærker bl a, at han mener befalingen af 12 maj 1747 må gentages og til alle vedkommende publiceres, og at alle købere, udenlandske undtagne, bliver forbundet til efter det dem meddelte pas til indkøb af kvæg, at lade sælgeren angive hvor mange stykker kvæg og hvilken slags, han har solgt, samt fra hvad sted, og når sådant pas ikke følger med kvæget og bliver forevist, kvæget da konfiskeres, det halve til Kongen og det halve til angiveren o s v. 7 september 1752.

919
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Kongen har bevilget, at al Instrumental og Vocal Musiqve, som han ved Dronningens død havde forbudt, nu igen fra denne befalings dato må bruges, hvilket skal kundgøres overalt i Stiftet. 23 juni 1752.

920
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [6 sider se sager med ham andre steder]. I adskillige memorialer har Niels Lauritzen Rømmer beklaget sig over, at uanset Kongen under 16 januar 1750 har meddelt ham privilegium på at holde Værtshus og Gæstgiveri i Århus, desuden under 15 januar 1751, at samme frihed må være henlagt til hans gård, som han til den ende med overmåde stor bekostning har ladet indrette med Værelser og stald til de rejsendes bekvemmelighed og magelighed, så han derved er blevet fordybet i stor gæld, så tilføjes han i dette privilegium stor indpas derved, at Magistraten, selv om Byen er noksom forsynede med Værtshusholdere, da de 4 Vinhandlere også indkvarterer og herbergerer fremmede og rejsende, nu har tilladt to andre, den ene en købmand navnlig Knud Nielsen Bech, der desuden sidder i anden god handel og brug, den anden en Hummel Fahrer, hvorover han som ikke har anden næring, med hustru og mange børn, må savne ophold, og befrygtelig må gå fra den nye opbyggede Gæstgivergård, uden at høste nogen fordel af det meddelte privilegium. Rømmer har derfor ansøgt Kongen om, at Knud Nielsen og Hummelføreren aldeles må forbydes, at logere nogen rejsende, og pålægges en straf af 2 rdr for hver person han indtager. Videre at når en af de nævnte 4 Vinhandlere enten frasiger sig privilegiet eller afgår ved døden, det da må være ham og de andre Vinhandlere, Postmester Vegner og Mads Galten tilladt at tage imod og logere fremmede. Under punkt 3, at Magistraten anbefales, jvnf forordningen af 1695 at sætte en taxt til efterretning for såvel Vært som Gæst, hvad der måtte forlanges og burde betales. Beder ligeledes om, at han må tillades, på ustemplet papir, ved retterne at føre de sager, som han forårsages til at lade rejse til sit privilegiums håndhævelse. Kongen pålægger Stiftamtmanden, ikke alene at tilholde Magistraten, at tilbage fordre den af dem til Knud Nielsen Bech givne gæstgiver frihed, men endog lade foranstalte, at den beskikkede Hummelfører, såfremt han vil vedblive at bruge borgerlig næring, han da ej nyder den frihed, som Gæstgivere ved forordningen er forundt. Befaler også, at når nogen af de nuværende 4 Vinhandlere og Herbergere Jens Olesen og Peder Kårsberg, ved døden måtte afgå eller frasiger sig at logere fremmede, skulle alene ansøgeren med Postmester Wegner og Mads Galten, hvor der hidtil har logeret fremmede og rejsende, og hvis gårde der skal være meget vel indrettede, alene være berettiget til dette. For at disse Privilegiers håndhævelse bedre kan ske, må Stiftamtmanden fastsætte en mulct af 1 til 2 rdr, at betale til Byens fattige, af dem som herefter, uberettiget lader fremmede eller rejsende logere, foruden den mulct og omkostninger som ellers må påfølge, når der skulle rejses sag. 23 juni 1752.

921
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Eftersom den ved Hoffet værende Kongelige Preusiske Extraordinair von Hæseler?, ved memoria har ladet foredrage, at de pas som meddeles en og anden der fra Danmark rejser til Preussen eller har handel med samme, ikke altid findes at være så tilforladelig og med tilstrækkelig agtsomhed indrettede som de burde være, idet der ikke altid i dem tydeligt nok er angivet, enten varerne, eller hvorledes med de varer der var kommet fra Levanten eller strædet over var blevet holdt, i henseende til karantæne etc, så pålægges Stiftamtmanden, at beordre samtlige Magistrater til, når en købmand eller handlende vil sende varer, som kan være kommet fra Levanten eller Strædet, til de Preusiske eller Brandenborgske lande, nøje at påse, at passene udstedes omstændelig og akkurate, samt at Stadsseglet således bliver påtrykket og af Rådstueskriveren påtegnet og underskrevet, at samme ikke kan blive misbrugt. 5 maj 1752.

Omslag no 2.

Kongelige rescripter 1753:

922
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Af Stiftamtmandens skrivelse af 9 november til Holstein fornemmes hvorledes, en person navnlig Simon Jensen, er blevet anholdt i vagten i Randers, formedelst han skal have forført Rytteren Friderik Jensen til at desertere, og da han derefter blev anbudt Magistraten i Randers til afstraffelse, skal de have vægret sig mod at modtage ham, da de mente hans afstraffelse burde ske på Regimentets bekostning. Men som dette er et Delictum publicum, og ingen publique fond findes til, at betale disse omkostninger har Stiftamtmanden indstillet, at såfremt det skulle ske på jurisdictionen, at det efter forslag fra Magistraten i Randers så må tages af det uvisse sigt og sagefald. Kongen pålægger Stiftamtmanden, at lade sagen forfølge, hvorefter han har bevilget, at omkostningerne må udredes efter Magistratens forslag, af det uvisse sigt og sagefald som Byfogeden, ligesom andre steder har under regnskab. 30 november 1753.

923
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Af adskillige indkomne klager fornemmes, hvorledes Bergens Skipperlaug på nogle steder skal have begyndt, at formene Skippere fra Danmark når de kommer til Bergen med last, at medtage nogen fragt fra Byens indvånere, så længe der fandtes nogle af Byens Skippere og Sejlende som ville sejle for samme accord som Danskerne, som de begrunder med deres allernådigst meddelte privilegier, men i særdeleshed på de Skipperlauget bevilgede artikler, idet da de første befaler at Bergens borgere og Købmænd under straf og tiltale ikke må understå sig i at befragte fremmede Skibe fra Bergen, så længe Danske eller Norske kan bekommes. Men i den 14 art i sidste meldes, at når der findes bekvemme i Byen hjemmehørende Skibe, der vil lade sig befragte for samme pris som udenlandske, må de efter Byens privilegium forundes denne, og ingen fremmede, hvorefter de mener sig berettiget til dette. Men da det i Byens privilegier udtrykkelig fastsættes, at Danske og Norske undersåtter skulle være lige berettiget til de forefaldende fragter tilkendegiver Kongen, at han har befalet Stiftamtmanden i Bergen, at det skal forblive efter nævnte privilegier således, at der ingen forskel bør gøres på Danske og Norske Skippere. 16 marts 1753.

924
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Eftersom han under dags dato har bevilget Christian Ludvig Sundt Cappellan ved Vor Frues menighed i Århus, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod Sognepræst Peder Blix i Beder og Malling, angående en mellem Peder Blix og mølleren i den Christian Ludvig Sundt pro officio tilliggende Rochballe Mølle, navnlig Søren Christensen, opkomne uenighed om møllerens mølledam, som Peder Blix mener er Præstegårdens, der grænser til Dammen, ejendom, idet Præsten mener den er udvidet. Efter det til Sundt bevilgede Beneficium paupertatis pålægges Stiftamtmanden, at tilstille denne dette, desuden at anordne ham en fri Procurator, der uden betaling, efter loven forsvarligt skal føre hans sag. 26 januar 1753.

925
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Eftersom Johan Elbrecht With, Stiftamtmand i Viborg Stift og Andreas Wøldicke, Biskop over samme har ladet andrage, at Kirken i Skive er så brøstfældig, at dens istandsættelse og reparation, efter et taget og til Kongen indsendt syn vil koste 895 rdr 12 sk, men at Kirken intet ejer, giver Kongen tilkende, at han allernådigst har bevilget, at der af hver Kirke i Århus Stift betales en rdr, der efter Kongelig befaling til Stiftamtmændene og Biskopperne af 12 juli 1690 skal lignes på Kirkerne. Når pengene er indkommen skal de videresendes til With og Wøldicke. 12 januar 1753.

926
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [14 sider]. Da den salige fader, med så megen omhu, til det almindeliges bedste og de kære og tro undersåtters sande velstand, har ladet såvel Silke som Uldne Fabrikker anlægge og oprette, hvorfra indvånerne bekvemmeligt og til billige priser kunne forsynes med disse varer, og hvormed der allerede i 1737 var kommet så vidt, at der ikke mere kunne næres tvivl om dette gode. For yderlige at fremme dette, og for at afskaffe deslige med fremmede varer så skadelige handel, så er Stiftamtmændene ved reskript af 10 august 1737 pålagt at bekendtgøre, at de som måtte have lyst til at oprette sådanne Fabrikker, på alle optænkelige og mulige måder ville være favoriserede og understøttede, ligesom alle handlende alvorligt skulle advares om, at de så vidt muligt, efterdags ikke måtte handle med udenlandske varer. [Se tidligere om fremme af brug og fremstilling af nævnte varer i Danmark]. Derefter flere henvisninger til udstedte reskripter m v, sluttende med, at Kongen ønsker forslag om, hvad der til dettes fremme, måtte være tjenligt og fornødent. [Se følgende]. 26 februar 1753.

927
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 og 14 hujus, hvorefter de samme dag har indkaldt de pågældende af Skippere og Købmænd, og for dem oplæst denne, desuden på tydelig måde publiceret reskriptet af 26 februar 1753 m v. 24 maj 1753.

928
Fra H Drejer, m fl, Randers. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 dennes og reskript af 26 februar, angående fremmede Silke og Uldne varers indførsel og brug, samt hvilke andre varer det efter forordningen af 19 februar dette år, er forbudt at bære, hvilket på Rådstuen og Bytinget er oplæst for det opkaldte samtlige borgerskab, desuden publiceret. 26 marts 1753.

929
Fra O Biere, Mariager. Henviser til modtagelsen af reskript af 26 februar, samt Stiftamtmandens ordre, hvilket, efter foregående indkaldelse, den 16 marts næstefter er publiceret for indbyggerne, desuden læst på Bytinget etc. 26 marts 1753.

2 bilag:
1)
Dateret 15 marts 1753 fra O Biere, Mariager, indkaldelse til Byens indbyggere om at møde i Madame Sal Søren Giørdings hus i morgen efter middag klokken 2 slet, for så vidt at anhøre allerunderdanigst Hans Mayts allernådigste rescript af 26 februar etc.
2)
Dateret 16 marts fra O Biere og N Jensen, hvori der med henvisning til den Constitt Stiftamtmands ordre, indkaldes til en såkaldt Rådstuesamling. Derefter mere om, hvorledes dette foregik.

930

Fra Th Boserup, Ebeltoft. Henviser til modtagne ordre af 12 marts 1753 med vedlagte reskript, angående forbud mod indførsel af udenlandske klædevarer, hvilket efter foregående advarsel ved Trommeslag, ved Bytinget er oplæst for de handlende, ligesom det er rundsendt til deres huse. 26 marts 1753.

931
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre, angående forbud mod indførsel af udenlandske klædevarer, og pålæg om køb af indenlandske, jvnf forrige. 31 marts 1753.

932
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne skrivelse af 12 hujus, som han modtog den 16, vedlagt kopi af Kongeligt reskript, angående forbud mod indførsel af alle slags Silke og Uldne varer, hvilket den 22 marts er blevet publiceret for de handlende. 29 marts 1753.

933
Fra Friderich Holmer, Odder. Eftersom indlagt reskript, på alle behørige steder er blevet bekendtgjort og tillige påskrevet af enhver om forkyndelsen, returneres samme. [Se bilag efter næste]. 2 april 1753.

934
Fra N Rasch og Olluf Bruun, Horsens. Henviser til modtagne reskript om manufacturers opkomst, hvilket Rasch vil håbe, at vedkommende, enhver for sin anbetroede rets vedkommende, med publications påskrift har indsendt. Hvorefter de som Betjente ved Vor - Nim Herreders ret ikke kan undlade, for at befri sig for mistanke, herved anmelder, at han Rasch kun får og lader gøre en klædning til sig selv hver 7de eller 8de år, såsom han ingen løn nyder af Kongen, og de 30 rdr han skulle have som Herredsfoged, skal han pencere [give] til formandens enke, og skulle han ikke dette, kunne han dog ikke få en ny Klædning mere end hver 3 eller 4 år, thi ingen af alle Kongelige tjenere vorder slettere aflagt [lønnet] end rettens Betjente, og det lidet de skulle have og kunne få, betages dem endog ved alle lejligheder, ret ligesom de var udskudt fra al Kongelig nåde, lovlig medfart og håndhævelse, end og ved det Collegio, hvor de skulle søge trøst og understøttelse, her er den rene sandhed, og måske flere af hans lige er underkastet samme skæbne. Derefter fra Birkedommer Bruun der, skriver at foruden han kan attestere Byfogedens angivne besværing, bær og slider han ikke andet end Vadmel og hjemmegjort Tøj af konens egen Fabriqve, så at hverken inden- eller udenlandske Fabriqver kan vente noget hos ham eller hans, og ville og kunne en hver kone og Husmoder således være sit huses og sin families Fabriqver, at det slags henfaldt af sig selv, og det synes ham, var den største fordel til et lands opkomst, anseende at ved alle andre Fabriqver beriges ikkun få, men de fleste fornærmes med slette varer for ubillig pris. Dette beder de underdanigst, må på sine steder vorde anmeldet, og med Stiftamtmandens recommandation, om det kunne give nogen eftertanke hos vedkommende, hvorledes Fabriqverne bedst var at hjælpe. 12 april 1753.

Bilag - 12 sider:
Dateret 26 februar 173 fra Fridericus Qvintus, drejer sig om, tidligere nævnte, forbud mod indførelse af udenlandske Silke og Uldne varer, samt hvad der videre kan gøres, for at fremme salget af de indlandske fremstillede.

935
Del af bilag med Kongens segl, adress til Christian Gersdorff, Århus, men intet indhold.

936
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra Magistraten i Odense angående, at de har været forårsagede til at lade foretage en reparation af Sct Knuds Kirke, dels med Kirkens egne midler og dels med at gøre kredit, hvorved de har tilvejebragt en capital på over 8000 rdr, som allerede er anvendt til de nødvendige reparationer af mure, tage, vinduer, døre, gulve og deslige, men alligevel mangler meget, såsom Prædikestolen, Orgelværk, det store tag, maling med videre, som højligt trænger, men de ved ikke, hvorledes de skal finde de nødvendige midler til dette, hvorfor de beder om Kongens hjælp, således den påbegyndte reparation ikke skulle blive standset, og derved være til ingen nytte. Kongen har derfor fundet for godt, ved sit åbne brev, jvnf vedlagte genpart, at tillade en Collects indsamling overalt i Danmark, hvorefter Stiftamtmanden pålægges det videre fornødne med bl a en igennemdraget Colletcbog etc. 6 juli 1753.

Bilag:
Dateret 6 juli 1753 fra Fridericus Qvintus, nævnte åbne brev, hvori der til Sct Knuds Kirkes reparation, må foretages en Collect indsamling i Danmark. Nævner modtagne erklæringer fra Stiftamtmand over Fyn Christian Greve af Rantzau og Christian Ramus, Biskop over Fyns Stift.

937
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 15 juni, der er blevet ham refereret, hvori henvises til Kongens befaling af 21 november 1749 til tidligere Stiftamtmand Nissen, om at eftersøge gerningsmanden til det ved Randlev Præstegård i 1749 forøvede mord og mordbrand, og når denne var fundet, da lade ham til strafs undgældelse, behandle efter loven. Henviser også til reskript af 25 juni 1751, hvorefter nogle mistænkte personer blev henbragt til Skanderborg Arrest, som hørende under dette Amt, men da de senere er bragt til Århus, idet man mente det her var lettere at få deres bekendelse, når de var flyttet fra deres venner, har bønderne under Havreballegårds Amt, måttet forrette den deraf udfordrende kørsel, hvilket har anlediget dette Amts Proprietairer til protest, grundet den for bønderne travleste tid, særdeles fordi sagen nu skal indstævnes for Landstinget, og arrestanterne i øvrigt er Amtet uvedkommende. Med henvisning til Stiftamtmandens forestilling, tillader Kongen, uanset det i forordningen af 13 januar 1747 forbydes, at der må lejes vogne til befordringen til og fra Landstinget, at dette må ske, hvorefter udgiften siden, efter omstændighederne, skal reparteres [forholdsvis udlægges]. 20 juli 1753.

938
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da det ofte sker, at der opstår uenighed mellem auctions Directeurerne i Købstæderne og de Betiente som det tilkommer, at holde de på landet faldende auctioner, bl a når en som enten bor på landet eller har en stervbo her under sin direction, vil lade de enten ham selv eller samme stervbo tilhørende Møbler, stille til auction i en eller anden Købstad, hvor der findes flere købere, hvorefter den som skulle have forestået dette på landet, mener sig berettiget til det samme når det sker i Købstaden etc. Derefter længere redegørelse om, hvorledes Kongen ønsker der skal forholdes ved sådanne auktioner sluttende med, at hvad angår de militaire og de dem tillagte auctioner, skal der forholdes efter udgangne reskripter og forordninger. [Se følgende]. 10 august 1753.

939
Fra Christian Bager, Grenå. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 10 august, angående behandling af stervboer, jvnf forrige. 22 september 1753.

940
Fra O Biere, Mariager. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 23 august, jvnf reskript af 10 august, angående behandling af stervboer, når der skal afholdes auktion. 6 september 1753.

941
Fra Peder Kieldsen, Tirsbæk. Henviser til modtagne reskript af 10 august, angående afholdelse af auktioner i stervboer. 3 september 1753.

942
Fra C Tolstrup, Boller. Henviser til modtagne reskript af 10 august 1753 om, hvorledes der skal forholdes med afholdelse af auktioner i stervboer. 6 september 1753.

943
Fra J Mørch, Holme. Henviser til modtagne, angående afholdelse af auktioner i stervboer. 4 september 1753.

944
Fra Th Boserup, Ebeltoft. Henviser til modtagelsen af reskript af 10 August 1753, angående afholdelse af auktioner i stervboer. 12 september 1753.

945
Fra U C Müller og Hass?, Århus. At Kongens befaling af 10 august, angående auktioners forvaltning mellem Betjentene i Købstæderne og på landet, er modtaget bliver efter nådige befaling indberettet. 10 september 1753.

946
Fra Niels Loft? og Rasmus Bentzen?, Vilhelmsborg. Henviser til modtagelse af reskriptet af 10 august, angående afholdelse af Auktioner. 10 september 1753.

947
Fra Mads Sommer, Bjerre. Det Kongelige allernådigste reskript af 10 august sidst, om auctioners holdelse, er indhændiget. Underdanigste og ringeste tiener, sign. [Som altid fra ham en flot og klar skrift]. 29 august 1753.

948
Fra F5tus, Fredensborg - kopi sign af Holstein. Henviser til ansøgning, på egne og medarvingers vegne efter forrige Apoteker i Århus Jacob Helms og hustru, fra Adam Helms, hvorefter Kongen under dags dato har tilladt, at de må afhænde og overdrage Apoteket til en i Apoteker professionen, dygtig person, mod at arvingerne, efter deres tilbud, skal erlægge 500 rdr, hvilke Stiftamtmanden pålægges at modtage, hvorefter disse efter Kongens ønske, skal anvendes til afbetaling af den Latinske Skoles gæld. [Se følgende]. 10 august 1753.

949
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 21 september, angående Kongens tilladelse af 10 august til afgangne Apoteker Jacob Helms og hustrus arvinger, til at sælge Apoteket med tilhørende privilegium, hvorefter den anden sammesteds værende Apoteker August Ludevig Steuber, mundtlig har forespurgt Stiftamtmanden, om han ikke måtte købe dette, og derefter bruge begge for egen regning, hvorpå blev svaret, at eftersom Kongen forhen på hans henvendelse om samme, ikke vil tillade dette, kunne det heller ikke af ham tillades. Men ikke desto mindre har August Ludvig Steuber på den offentlige auktion den 17 september, ladet sig tilslå nævnte Apotek, hvorefter Stiftamtmanden, ved Magistraten fandt sig beføjet til, at lade dette forsegle indtil Kongens resolution var indhentet. Steuber har derefter henvendt sig til Kongen, idet han beklager sig over, at når Apoteket på hans risiko, skulle på ny Auktion, ville købesummen tage en sådan afgang, at han ikke uden sin største skade og ruin kunne betale dette, og anholder derfor om Kongens allernådigste confirmation af købet, eller såfremt hans vilje er, at der skal være 2 Apotekere i Byen, at den afholdte Auktion må regnes som uafgjort og for arvingernes egen regning, sælges på ny. Stiftamtmanden pålægges, at tilholde arvinger at lade afholde en ny Auktion over Apoteket. 5 oktober 1753.

950
Fra F5tus, Christiansborg - kopi sign af Holstein. Henviser til memorial fra Sognepræsten i Blegind og Hørning menigheder Lauritz Sørensen Worsøe, hvori han har ladet andrage, at da han har måttet anvende største delen af sin timelige formue på Præstegårdens opbyggelse, siden den kort før formandens død var afbrændt, må han befrygte at hans hustru, hvis hun skulle overleve ham, med mange små børn skulle blive husvild, hvorefter han henviser til, at der på nordre side af Blegind Kirkemur findes en unyttig, og til agerbrug, aldeles ubekvem, men dog med dige indgrøftet plads på 10 favnes længde og 15 favnes bredde, der skal tilhøre Præstegården og kaldes Tællen, hvilken han beder om, må overlades ham for derpå, at opbygge en fornøden Præsteenke bolig, som hans hustru kunne nyde uden, at svare nogen afgift, ligesom det efter hendes død, fortsat skulle være henlagt til samme formål, og ellers tilhøre Sognepræsten, på hvis grund det er bygget, til dennes brug og nytte. Efter indhentede erklæringer og ansøgning, bevilger Kongen det ansøgte dog, at sådan bygning ikke kommer Kirkens fortog [fortov] for nær, at det skulle være Kirken til skade eller hinder etc. 29 oktober 1753.

951
Fra Friderik den Femte, Christiansborg. Kongen har fundet for godt, at tage afskrifter og genparter af alle fundationer og gavebreve, som måtte findes i begge Riger, for at lade samme, til gavernes bedre conservation og vedkommendes efterretning og nytte, efterhånden skiftevis befordres til trykning, hvorefter Stiftamtmanden skal beordre alle Magistrats personer, Provster o s v, at de så snart som muligt afleverer kopier af alle sådanne til Stiftamtmanden, hvorefter denne, sammen med en fortegnelse, skal indsende dem til Cancelliet. 2 november 1753.

952
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til en memorial fra enken efter afgangne Sognepræst for Simested, Hvilsom og Hvam menigheder i Viborg Stift, Hr Anders Munchs enke Anne Cathrine angående, at hendes mand havde ladet sig antegne i det såkaldte, under 18 august 1749, confirmerede Århus Stifts enke - pensions Selskabs stiftelse, først som Exspectant? og derefter som virkelig interessent, efter den af hende vedlagte police, skal han den 1 april 1751 have betalt alt der skulle betales, hvorefter han den 18 maj næstefter afgik ved døden, hvilket hun skal have tilmeldt en af Directeurerne, og indsendt den på policen tegnede, manglende sundhedsattest fra Herredsprovsten, hvorpå intet var at udsætte, før hun ved samlingen i 1752 anmodede om pension, hvor hun blev pålagt at føre Tingsvidne om mandens sundhed, da han som interessent lod sig indtegne, hvilket hun også skal have efterkommet, men ikke desto mindre blev hun nægtet den hjælp og undsætning hun ved mandens død kunne have ventet til sig og hendes små uopfødte pigebørn, samt mandens ældgamle fader, som hun må forsøge med nødtørftig underholdning. Beder derfor Kongen om, at befale Directeurerene for bemeldte enkekasse, at lade hende nyde pension efter fundatzen, såvel for den forbigangne tid som efterfølgende, nemlig med 50 rdr årlig. Kongen henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår at årsagen til nægtelsen er den manglende sundhedsattest samt, at det indsendte Tingsvinde ikke bevidnede, at manden var frisk da han blev indskreven og endelig, at hun ikke med Ed vil bekræfte samme, men som Directeurerne nu har antaget ham, skønt det, som Stiftamtmanden melder, var hele egnen bekendt, at han gik med en langvarig svaghed. Af sær Kongelig nåde bevilges hun den halve pension. [Se næste]. 16 november 1753.

953
Fra N Schelde, Dronningborggård - til Stiftamtmanden.[Se forrige]. Under 23 hujus har han modtaget kopi af Kongelig reskript dat 16 næst tilforn, hvorefter Anne Cathrine sal Munches fra Evaldrup, af sær Kongelig nåde er bevilget halv pension af Århus Stifts almindelige enke pensions selskab, derefter han og øvrige med Directeurer skal vide at rette sig. [Se næste]. 27 november 1753.

954
Fra With, Viborg. [Se forrige]. Såsom nævnte Præste enke Anne Cathrine Munch bor her i Byen, har han straks ladet hende kalde for sig, og meddelt hendes att genpart af Kongens afgørelse om hendes pension. 26 november 1753.

955
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. I anledning af Stiftamtmandens skrivelse til Conseilet af 11 september, hvori indberettes, at der i den sag, som efter Kongens befaling er anlagt imod 3 i Århus arresterede personer, i anledning af den ved Randlev Præstegård, natten mellem 23 og 24 april 1749 begåede mordbrand, nemlig Isaach Jensen samt hustru og søn, over hvem der i Landstinget den 15 august næst efter er afsagt dom, hvorefter de er dømt til fængsel på livstid. Kongen har under dags dato, befalet Procurator Andreas Lowson, imod dem og Procurator Friderich Horn for dem, uden nogen betaling, efter loven, at udføre sagen ved Højesteret. Derefter mere om, hvorledes man ellers skal forholde sig herunder, at Lowson skal tilstilles alle de i sagen passerede acter og domme etc. 7 december 1753.

956
Fra F5tus, Christiansborg - kopi sign af Holstein. Henviser til memorial af 1 november, fra Sognepræsten i Vindblæs Sogn Hr Jacob Henseman, hvori han har ladet andrage, at der til kaldet ikke er en Annexgård, men alene i dets sted af hans Antecessøre [forgænger?] Jocum Klog, udlagt et ham tilhørende bondehus af 8 fag, med tillæg af 2 tdr bondeskyld blandt bøndernes jorder i Norup Bymark, uden nogen grund ved huset i Norup, hvorpå kunne bygges flere fag [uklart]. Mere om, hvorledes han har måttet lade grunden opfylde og planere og derpå ladet sætte en fornøden Præstegårds bygning, der efter afholdt syn skal have kostet 585 rdr, hvilket har sat ham i en stor gæld, og endnu mangler en lade til Sognets Korntiende, som skal komme til at koste 2 - 300 rdr. Henviser videre til kaldets ringhed, hvis indtægter næppe kan balancere med udgifterne, hvorefter han beder om hjælp til betaling af bygge omkostningerne, bl a fra de andre Kirker, frihed for Kongelige skatter og tiende etc, hvortil Kongen henviser ansøgningen om frihed for afgifter og skatter, til Rentekammeret. 14 december 1753.

957
Fra F5tus, Christiansborg - kopi sign af Holstein. Henviser til memorial fra Major Friderich Reenberg, Ristrup, hvori denne har anholdt om Kongens confirmation på en mellem ham og Christian Pontoppidan, Doctor Theologius og Stiftsprovst m v i Århus Stift, oprettet contract og forening, om en Provsten pro officio tillagt bondegård i Sabro Sogn, matr no 12 hartkorn 5 tdr 4 skp 1 fc, der nu beboes af Mads Hansen, der overdrages til Reenberg imod, at han i stedet for den skat som har været svaret, eller også den nye afgift 2 rdr 4 mk a tdr hartkorn, som tidligere beboer har betalt, byder at erlægge årligt 3 rdr af hver tdr hartkorn, til nuværende og efterkommende Stiftsprovster, hvortil gården skulle stilles som forsikring. Efter Stiftamtmandens erklæring, vil Kongen ikke approbere dette før Reenberg stiller bedre forsikring, hvorefter denne igen under 26 november har henvendt sig til Kongen, hvor han da forbinder sig og alle kommende ejere af Ristrup til årligt, at betale nævnte afgift, udgørende 16 rdr 3 mk 9 sk, hvilket Kongen, med henvisning til Stiftamtmandens erklæring approberer. 21 december 1753.

958
Fra Fr5tus, Fredensborg - kopi sign af Holstein. Henviser til forestilling fra Stiftamtmand Friderich von Oertzen, Ribe Stift og Hans Adolph Brorson, Biskop over bemeldte Ribe Stift, angående Kirken i Koldings store brøstfældighed, hvorefter Kongen den 15 december allernådigst har bevilget, at der til hjælp med dette, må udsættes Bækkener for Kirkedørene såvel i København og Christianshavn som andre Kirker i Danmark. Under 8 april har de derefter forestillet for Kongen, at selv om de endnu ikke er bekendte med, hvad disse Bækkenpenge kan beløbe sig til, så ved de dog af erfaring, at dette dog vil blive en så liden sum, at den enten intet eller kun lidt kan forslå til dette arbejde. Altså har Kongen efter deres ansøgning, allernådigst bevilget, jvnf vedlagte genpart, at der må ombæres Collectbøger såvel i København, Christiania som i Købstæderne i Danmark, for at indsamle de gaver som enhver vil give til Kirkens istandsættelse. Stiftamtmanden pålægges derefter, at foretage det videre fornødne, herunder med bogens indretning og det indsamledes aflevering. 11 maj 1753.

Bilag:
Dateret 11 maj 1753 fra Fridericus Qvintus, nævnte bevilling til ombæring i husene af en Collectbog for at indsamle gaver til reparationen af den brøstfældige Kirke i Kolding.

Omslag 1754.

Rescripter, Århus Amt:

959
Fra Frederich den Femte, Frederiksborg. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 16 april til Holstein, som er refereret for ham, hvori henvises til Kongelig befaling af 30 november angående, at omkostningerne til afstraffelsen af Simon Jensen, som havde forført Rytteren Frederich Jensen, til at undvige fra General Major Juels Regiment i Randers, skulle tages af den uvisse sigt og sagefald, hvorefter Simon Jensen ved Randers Byting blev dømt til arbejde i Viborg Manufacturhus i 2 a 3 år, og derefter straks henført til dette for at udstå sin straf. Fremgår videre, at den derværende fuldmægtig har vægret sig mod at modtage ham, med mindre der dagligt blev betalt 4 sk for hans underholdning, siden han formedelst alder og en rørelse i højre side, ikke skal kunne fortjene den 4de del af det, en arrestant dagligt nyder, hvilket Stiftamtmanden og Biskoppen i Viborg Stift også bekræfter, desuden er det anført at imod reglementet, at modtage deslige Krøblinge som intet arbejde kan forrette, siden det ikke er indrettet som et Lazaret, men til et corrections hus, hvorefter ønskes Kongens resolution. Kongen bestemmer derefter, at Simon Jensen, efter slige omstændigheder, skal indsættes i Tugthuset på 6 måneder, hvortil der dagligt af Randers By eller Amtet betales 4 sk til hans underhold. 11 maj 1754.

960
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato bevilget Hans Sørensen Beenfeldt, Politi og Rådstuetjener samt Fangefoged i Horsens, Beneficium paupertatis, i en sag mod Hans Kieldsen, borger og Bødker i Horsens, som skal have bebrejdet ham hans forretninger og med ærerørige ord overskiældet. Vedlagt bevillingen som skal udleveres til supplicanten, der desuden skal anordnes en fri Procurator, som forsvarlig skal udføre sagen. 6 december 1754.

961
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Af adskillige tilforladelige efterretninger fornemmes det, at den anstikkende Pestilentialske syge har yttret sig i Morea og langs Kysten af det Adriatiske Hav, og at et derfra kommende og nu i Søen værende Fransk Skib [mandskabet] virkelig er blevet inficeret deraf, hvorfor Kongen har været betænkt på, hvorledes man kan afværge sygdommen i Danmark. Stiftamtmanden pålægges derfor, at foretage foranstaltninger, hvis Skibet skulle komme i Danske farvand herunder, at ingen eller intet må komme i land, før der er udstået en karantæne på 40 dage, hvilket også gælder Skibe fra steder ved Adriatiske Hav, Venedig og Trieste alene undtagen o s v. 20 december 1754.

Enslydende bilag.

962
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial fra Bagersvend Jørgen Rudolphsen Holst i Århus, hvori han anholder, at han i Kalundborg har lært Bager professionen, desuden i 2 år arbejdet som mestersvend i Århus, hvor han nu agter at nedsætte sig for på lovlig måde, at ernære sig af professionen, hvorfor han beder om Kongens bevilling til, at han må indskrives i Bagerlauget uden at stå videre mester år. Kongen henviser derefter til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes, at der ikke, i henseende til dygtighed skal være noget at udsætte på ham, men da han i den tid han har tjent som svend, har forsømt at indtegne sig til mesterår, og derfor nægtes at komme i Lauget, bevilger Kongen at han må blive optaget i Lauget, uden at stå videre mesterår, imod han vinder sit borgerskab og plejer Laugsartiklerne. 14 november 1754.

963
Fra F5tus, Christiansborg - kopi sign af Holstein. Henviser til memorial af 29 marts fra Margarete Arenkiel, afg Skov og Jagtsessions skriver Bartram Buchwaltz enke, som siden ligeledes er afgået ved døden, hvori hun har andraget at der mellem dem er oprettet og den 23 april 1736 confirmeret testamente, efter hvilket hun, siden hun ikke efterlader sig livsarvinger har bestemt, at alt hvad hun måtte efterlade sig skal gå til Guds ære og Galten Kirkes prydelse, ligesom hun også ved fundatz af 1 januar indeværende år har givet 10 fag hus til at holde Skole i, for nævnte Sogns fattige inderstes børn, til deres christelige opdragelse i Guds frygt, uden at Skoleholderen derfor måtte kræve betaling, der foruden legeret 600 rdr courant, hvoraf Skoleholderen årligt skal nyde renten, såvel som løn som til at holde huset vedlige og i forsvarlig stand. Men da hun frygter, at Skoleholderen ikke deraf skal kunne få sit levebrød, og hun har givet alt hvad hun ejede til Guds ære og de fattiges tarv, så har hun alligevel bedt [Kongen] om, at Skoleholderen må forundes og tillægges den udvisning i Skoven til ildebrand, som hun i sin levetid var forundt. Henviser derefter til indhentede efterretninger fra Jægermester Gram og Stiftamtmanden, hvorefter det af Grams indsendte erfares, at [under] Kongens sal farfader, er Galten By inddelt til den i Storring Sogn og By indrettede Skole, der som andre Skoler i det Skanderborgske distrikt, nyder 3 Skovlæs brændeved, så om end Skoven kunne tåle den ansøgte udvisning, ville det dog gøre noget anseligt, at først Skolen i Storring skulle have 3 og siden nævnte Skole i Galten 4 Skovlæs brænde, da foruden at Skovene ved Galten skal være få og meget tynde, og det ikke ville være Skoleholderen til nytte, hvis udvisningen skulle ske i Ry Skove, hvor det ville blive alt for bekosteligt at få dette hjem, altså kan ansøgningen ikke accorderes. Men da det af Stiftamtmandens erklæring fornemmes, at nogle af Bymændene har declareret, at det i henseende til vejens længde fra Galten til Storring, og især om vinteren, er vanskelig for deres små børn at komme til den Kongelige Skole, vil de af den grund ikke vægre sig ved at græsse 2 Køer og 10 Får for den tilkommende Skoleholder og tillige give ham nogle tørv til ildebrand, hvorefter Kongen bevilger, at Skoleholderen i Galten må nyde det af bønderne tilbudte, hvorimod han skal være forpligtet til, lige såvel at læse for de mindste af gårdmændenes som for de fattige inderstes børn, derefter Stiftamtmanden allernådigst haver at rette. 25 oktober 1754.

964
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial af 29 juli fra Sognepræsten for Spentrup og Gassum menigheder Hans Brøchner og Jacob Gråe, Sognepræst for Grundfør og Spørring menigheder, på egne og øvrige Provsters som har med administrationen af den for Århus Stift værende enke Casse, hvori de beder om Kongens confirmation på efterfølgende poster, som de mener vil tjene til Cassens tarv og bedre istandsættelse. Derefter under 4 punkter, hvad de ansøger om, exp under 1: Henvises til reskript af 31 august 1742 der befaler, at enhver Præst og Rector i Stiftet, til cassens forbedring, udi hver "Synodo" [sammenkomst/Kirkemøde] betale 1 rdr og samme penge skal leveres til Stiftprovsten o s v. Kongen approberer de indsendte forslag. 4 oktober 1754.

965
Fra Frederik den Femte, Frederiksborg. I anledning af en fra Amtmand Trappaud indkommen forestilling, og medfulgte klage fra Herredsfogeden i Lysgård - Hids Herreder Christian Lynow [Lunow], der er foredraget for Kongen, hvoraf ses at Provsten i nævnte Herreder Ulrich Christian Schnell og med Assesorer, har foretaget og forrettet en auction, efter et i samme Herred afdød Fruentimmer, navnlig Anne Margrethe Grave, afgangne Sognepræst til Hinge Christian Graves datter begrundet med, at hendes fader havde været Præst, og at hun stedse har levet i den gejstlige stand, og uden forandring har levet under samme jurisdiction, og ikke foretaget sig noget under den verdslige jurisdiction, herunder fæstet hus eller bolig, men tværtimod har hendes få arvemidler, ligesom andre Gejstlige børns midler, været administreret og under beopagtning af den gejstlige ret, hvorefter de med henvisning til reskript af 11 januar 1743, betræffende skifte holdelse efter en Præste enke Kirsten Ivansdatter, som hos forpagteren på Mariager Closter, var afgået ved døden, også mener de har retten til afholdelse af auktionen, hvorimod Herredsfogeden påstår sin ret til dette, efter afgangne Magrete Grave, der siden hendes stedfaders afgangne Provst Niels Ottesens død, på 18 år stendig [altid] har opholdt sig hos fremmede, og til sidst på Allinggårds gods, hvor hun døde, uden at have været indtaget i nogen gejstlig familie etc. Efter gennemgang af begrundelsen for sig afgørelse, pålægger Kongen Schnell og med Assessorer, at udbetale auctions salairet til Herredsfogeden, som det med rette hafde tilfaldet af forrette auctionen. 13 september 1754.

966
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere - 5 sider]. Efter at den i Århus værende Apoteker August Ludvig Steuber, da arvingerne efter afdøde Apoteker Jacob Helm, under 9 august afvigte år, havde fået Kongens tilladelse til at sælge hans efterladte Apotek, og Steuber som højstbydende ved den afholdte auction havde tilslået sig dette, for at ville drive og benytte begge Apoteker for egen regning, hvorimod Kongen, i henseende til at der fremdeles skal være 2 Apoteker i Århus, og derfor ikke vil tillade dette, under 5 oktober har fundet for godt, at tillade arvingerne at lade foretage en ny auction. Henviser derefter til Steubers, såvel som Adam Helms af Horsens på egne og samtlige arvingers vegne, tillige med Doctor August Vilhelm Heilman i Århus, der nu hver for sig, har henvendt sig til Kongen, Steuber der beklager sig over, at arvingerne vil søge ham for den af ham budte købesum, uagtet han ikke kan vedblive eller nyde det allerringeste af det han i så måde skulle betale, hvorfor han beder om, at blive løst fra sit bud. Adam Helms der forestiller at arvingerne, for at efterleve nævnte resolution af 5 oktober 1753, har sat Apoteket på ny 2den og 3die auktion, hvor ej på 2000 rdr nær og derover, har været at opnå det første af Steuber gjorte bud, men for at undgå en vidtløftig proces med Steuber, som derved ville ruineres samt hans Cautionist Etatsråd Geert de Lichtenberg, har arvingerne ladet sig overtale til, at overlade Apoteket med alt hørende til Doctor Heilman, for de af ham budte 8000 rdr, hvis det må tillades ham, at lade en dygtig Provisore forestå dette, indtil et af hans børn kunne blive duelig til at antage det. Derefter Heilmans memorial, der bl a angiver at Steuber ikke kan nyde Apoteket, ligesom han selv gør opmærksom på, at det strider mod Medicinal forordningen af 1672 dens 27 paragraf, at en Midicus Practicus må holde offentligt Apotek. Kongen finder for godt, at det også hermed skal forholdes efter reskriptet af 1753 og forordningen, så arvingerne kan stille Apoteket til ny auktion, som de for godt synes, og følgelig får at tabe det de første gang er blevet budt mere, eftersom Steuber ikke kan erholde dette, og det heller ikke må sælges til nogen Medico Practico, men til en examineret person, der er fundet bekvem til at forestå dette. 19 april 1754.

967
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret, at den almindelige Qvægsyge nu er ophørt i Nørrejylland, hvorefter han allernådigst har fundet for godt, at ophæve det ved forordningen af 15 januar 1748 gjorte forbud, mod at føre Qvæg derfra, nævner også reskripter af 27 september og 11 oktober 1751 om samme. 19 marts 1754.

968
Fra F5tus, Christiansborg - kopi sign af Holstein. Eftersom Johan Vilhelm Baron Teuffel, Amtmand over Nordborg Amt, tillige med Johan Christian Arnbders og Staffen Dressing, Provst og Sognepræst for Tranderup menigheder på Ærø, har ladet andrage at Kirken i Ærøskøbing skal være i en så yderst forfalden tilstand, at al reparations bekostning skal være unyttig, hvorefter menigheden forårsages til, at forlade den offentlige Gudstjeneste i denne deres eneste Kirke af frygt for, at den skal nedfalde og ihjelslå tilhørerne, ligesom de har berettet at opbyggelsen af en ny Kirke vil koste 10 a 12000 rdr, hvortil Kirken ikke har mere en 800 rdr. Kongen har derfor som en hjælp til dette bevilget, at der i København, Christianshavn og alle Købstæderne, i husene må ombæres Collectbøger for, at indsamle det enhver af Christen kærlighed vil give. Henviser til vedlagte bevilling, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for det videre, med bogens anlæggelse, det indsamledes aflevering etc. 11 januar 1754.

Omslag 1755.

Rescripter - Skanderborg Amt [adress til Stiftamtmanden i Århus]:

969
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Der er fra adskillige steder, af rettens Betjente blevet klaget over, hvorledes det ofte sker, og næsten er blevet en vedtægt, at creditorer når de forårsages til at henvende sig til retten for at få deres tilgodehavende, da mener sig berettiget til, under et stævnemål, at indkalde så mange og adskillige debitorer, som de synes, til stor afgang, ikke alene i det stempledes papirs intrader, men endog for Betjentene med deres ringe indtægter, da vedkommende ifølge stævnemålet påstår, ikke at ville bruge mere af dette, eller betale mere gebyr end for en sag, selv om det efter omstændighederne kan medføre afsigelse af flere domme. Kongens afgørelse er, at da en stævning og dom kun kan gælde i en sag, skønt der kan være flere personer der er implicerede i samme, men ikke i flere sager, så skal mange og diverse debitorer, blandt hvilke hver for sig er noget vist skyldig uden, at den ene debet har noget sammenhæng med den andens, ikke ved et kald og varsel eller stævnemål indkaldes, og endnu mindre under en sag tiltales og dømmes. 3 januar 1755.

970
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Da interessenterne i den i Horsens indrettede Uldne varers Fabriqve, Rådmand Søren Høstmark samt borgerne Hans Nyeland og Knud Groth, ved memorial af 30 september har andraget, hvorledes de i nævnte Fabrik skal have indskudt en temmelig stor del af deres formue, der siden har stået frugtesløs, men at det nu så vidt skal være avanceret med arbejdet, at de kunne vente at sælge en del af disse, men der til dette møder dem, at der ikke indenfor nogle mils afstand fra Horsens findes nogen Stampemølle, hvor de Uldne varer forsvarligt kan stampes, siden de to nærmeste i Egebjerg og Bredvads Mølle begge bruges af Feldberederne samt, at de i mangel af nødvendige indretninger ved Silkeborg Mølle, der skal være 5 a 6 mil fraliggende, skal have fået deres Uldne varer slette og ilde valket og meget bedærvet. Ansøger derfor om, at et Handsted Hospital tilhørende lidet hus ved Brøstenbro i Nim Sogn, 2 små mil fra Horsens, med omtrent 3 skp hartkorn, hvoraf svares 14 mk til Hospitalet, må forundes dem for 120 rdr eller på angivne anden måde, og derefter må indrettes til en Stampemølle, hvilket Kongen bevilger. 26 december 1755.

971
Fra Frederik den Femte, Christiansborg.
Se no 969, da bilaget er enslydende med dette. 3 januar 1755.

972
Fra Fridericus Qvintus, Christiansborg. Af en fra Stiftamtmanden indkommen memorial, har han fornemmet, hvorledes Vice Borgmester og Rådstueskriver Ulrich Christian Müller, i Århus på grund af reskriptet af 1 februar 1796, som befaler Magistraterne i Købstæderne, at have indseende med Domkirken og for dens indtægter og udgifter, at aflægge regnskab til Biskoppen og Stiftamtmanden har begæret, at såfremt han i Magistrats embedet skulle bortdø, han da som en af Kirkens værger, efter lovens 2 b 22 cap 36 måtte nyde fri begravelse, hvorefter Stiftamtmanden i den anledning, har indhentet de øvrige Magistrat personers betænkning, hvilke under 16 december har erklæret, at som Magistraten efter reskriptet står til ansvar som Kirkens værger, og i den qvalitet også for nogle år siden i Højesteret er dømt til at betale hen imod 3000 rdr, så anser det det for billigt, at de må bære byrden og også nyde fordelen o s v, nævner også at de ved at conferere med forordningen af 7 april 1685 er sat i uvished. Kongen tillader, at når nogen af Magistraten i Århus dør i embedet, og det forlanges, må de nyde fri begravelse. 7 februar 1755.

973
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [10 sider]. Henviser til en indkommen forestilling af 1 marts, samt medfulgte bilag, hvorom han har ladet sig foredrage, hvorledes beskaffenheden og omstændighederne med det opløb, som Stiftamtmanden har indberettet, har været i Horsens, hvortil en Bødker navnlig Hans Kieldsted har givet anledning, derved, at Byfoged Niels Rasch og Birkeskriveren ved Skanderborg Birk Niels Wissing, den 13 december i hans hus skulle holde en seqvestrations forretning [undersøgelse], skal Bødkeren medens dette varede, med en tændt Tobakspibe uden hætte, være gået omkring både på loftet og i værkstedet, hvor der lå høvle og huggespåner, og selv om han adskillige gange blev advaret af Wissing om at holde op med slig Tobaksrygning, dog ikke ville gøre dette, hvorefter Stiftamtmanden straks efter, jvnf forordningen af 18 december 1751, at have modtaget deres andragende om dette, lod Magistraten afholde et forhør om tildragelsen og nærmere undersøge samme, hvorefter han efter dette fandt sig beføjet til at aktionere Kielsted, og beskikke Wissing som actor, som derimod lod andrage, at siden Kielsted var bekendt som et ondt menneske, turde han ikke actionere ham, med mindre han blev hæftet [arresteret], hvorefter Byfogeden blev pålagt at tage ham i sikker forvaring, men da denne sammen med 4 mænd ankom til Kielsteds hus for at gøre dette, og denne i Kongens navn blev erindret om ikke at sætte sig imod retten og hans Øvrigheds ordre, som ham blev forelæst, desuagtet skal have gjort modstand med hænder og Fødder, så de måtte tage ham med magt og bære ham, indtil de var kommet noget hen på gaden, da de måtte slippe ham, fordi han hujede, sparkede og viste sig meget genstridig, hvilket bevægede almuen til at løbe til i hobe tal, ja en del at bande og skielde, om det var ret at handle således med en borger, så at Byfogeden, siden almuen ikke ville lade sig stille tilfreds, måtte bruge militair assistance, dog forgæves, og omsider af frygt for liv og lemmer og af mangel på hjælp, efterdi hans mænd forlod ham, måtte undvige fra forretningen, hvorefter Hans Kielsted som anstillede sig som halvdød og besvimet, derefter af andre blev bragt hjem til sit hus. Derefter over de mange sider, mere om tildragelsen, herunder også noget om Kieldsens mulige sag mod Byfogeden, hvor nævnes et skrift fra Laugene til borgerne om, hvad de ville gøre, herunder navnene Skipper Bredstrup og Jørgen Wilhelm.

Påført sammendrag:
Stiftamtmand Levetzau angående, at Hans Kielsted, Bødker i Horsens, som da der imod ham var anlagt sag, i anledning af uforsvarlig Tobaksrøgen i hans hus, hvorefter han var anledningen til opløb i Horsens, og ellers i mange og adskillige sager har vist sig opsætsig mod Øvrigheden med videre hans ulovlige foretagende, hvorfor han skal forsendes til fæstningsarbejde i Fredericia indtil videre. Angående Laugsmændene som har impliceret sig i dette opløb, og den derved forløbne ulovlige adfærd, at de for denne gang må være befriede for deres forseelse, imod at Stiftamtmanden dicterer dem en tålelig mulct, hver for sig at betale til den Latinske Skole i Horsens. 29 marts 1755.

2 bilag:
1)
Dateret 16 april 1755 fra ??, Fredericia [på Tysk], kvittering for modtagelse af Bødker Hans Kielsted.
2)
Dateret 16 april 1755 fra Capitain Meisner, Fredericia [på Tysk], om samme Hans Kielsted.

974
Fra Fridericus 5tus, Christiansborg - sign af Holstein. Der er for ham blevet refereret en memorial fra Stiftsprovst m v Christian Pontoppidan i Århus Stift, hvori han andrager, at fordi såvel itzige som forrige besiddere af en ham, som Sognepræst til bemeldte Dom eller bemeldte Sct Clemens, pro officis tillagt bondegård i Sielling [Selling] By, Ødum Sogn, der under no 4 står anført for 5 tdr 2 skp 1 alb hartkorn, aldrig har været at formå til at udrede det de skulle, har han formået Christian Friis, Frijsenborg til at ville antage sig denne gård, hvis Kongens tilladelse kan opnås, imod at han vil forbinde sig og efterkommende ejere af Collerup til årligt, i stedet for den sædvanlige landgilde, af hver tdr hartkorn at svare 3 rdr til Pontoppidan og succesfore i embedet, som kan beløbe sig til årligt 15 rdr 4 mk 11 sk etc. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen ansøgningen. 18 april 1755.

975
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg - sign af Holstein. Henviser til memorial fra Stabelstaden Fredericia, hvori andrages, hvorledes den Tyske Michaelis Kirke, skal være i meget slet tilstand og højlig behøver reparation, men at menigheden ikke har evne til dette, og Kirken desuden skal være i gæld. Kongen har derfor bevilget, at der af hver Kirke i de 4 Stifter i Nørre Jylland må gives tre? rdr? til hjælp med dette, hvilket indsamling Stiftamtmanden pålægges at foranstalte, som efter reskript af 12 juli 1690 skal lignes på Kirkerne. 3 oktober 1755.

976
ikke anvendt.

977
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til andragende fra Maren Brøchner i Randers angående, at hun efter fædrene og mødrene arv skal være tilfaldet hende 100 rdr, som hendes stedfader Christen Hugo Lund i Randers, skal have anvendt til indkøb af adskillige Møbler, Uldne og Linned. Hun har adskillige gange bedt om, at få arven udleveret, men fordi hun er umyndig har han nægtet hende dette, hvorefter hun har underdanigst har anholdt om, eftersom hun nu har nedsat sig i København, og agter at ernære sig ved at informere børn, og Møblerne da kunne være hende til nytte, i stedet for at hun må leje sådanne, må overlades dette gods og tilladende arv. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, er Kongens befaling, at nævnte Christen Hugo Lund, imod hendes kvittering, skal levere hende det tilfaldne. 31 oktober 1755.

978
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Da Anne Cathrine Skipper, afgangne Anders Munchs, forrige Sognepræst for Simested, Hvilsom og Hvam menigheder, efterleverske i Viborg, i memorial til Kongen af 28 august, allerunderdanigst har andraget, hvorledes Directeurerne for den under 18 august 1749 confirmerede Århus Stifts enkekasse etc, skal have taget anledning af, at der i Kongens ordre til Stiftamtmanden af 16 november 1753, alene meldes at ansøgeren årligt må nyde den halve pension, men ikke har villet betale hende denne fra mandens dødsdag den 18 maj 1751, men kun fra afgørelsens dato 16 november 1753, som hun mener er forkert forstået foruden, at hun også mener, at den efter fundatzens 12 artikel, skete afkortning ikke er i orden. Kongen bestemmer, at hun må nyde pensionen fra mandens dødsdag, men ikke videre. [Se næste]. 31 oktober 1755.

979
Fra Heinen?, Viborg. [Se forrige]. Copi af Kongeligt reskript af 31 oktober sidst angående, at Anne Chatrine Munches, fra hendes mands dødsdag må nyde den hende, efter reskript af 16 november 1753, af Århus Stifts enkekasse, tillagte pension, hvilket er bekendtgjort for hende her i Viborg, ved Stiftamtmandens skrivelse af 7 hujus. 20 november 1753.

980
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Eftersom Oldermand for Slagter Lauget i København Jens Stubsach, på egne og Laugets vegne har andraget, at til at lade indkøbe Øxsen i Nørre Jylland samt, indtil der gives tilladelse til transporten med at forsyne dem med foder og Staldrum, har en og anden af dem, når de ikke selv havde tid til at rejse, antaget til commissionair og fuldmægtig i Århus, navnlig Niels Sielle. Men da han på nogle års tid, skønt han har taget borgerskab på at handle med creaturer, skal blive påført den ene proces efter den anden af Niels Lauridsen Rømmer, som har bevilling til Gæstgiveri i Århus, hvilket skal have påført dem ikke lille skade og ulejlighed, og ifald deres fuldmægtig, efter Rømmers påstand, skulle være forbundet til at indsætte Øxnerne hos ham, som han dog ikke har Standrum [Staldrum] til, samt hos ham købe foderet, ville bekostningerne, især om vinteren blive utålelige for dem, og derefter umuligt at sælge Kødet efter den fastsatte taxt, hvorfor Stiftamtmanden anholder om, at det må være dem tilladt at lade commissiaren indkøbe det behøvende foder om sommeren, og derefter lade ham sørge for deres Øxen. Kongen tilkendegiver, at det skal være dem tilladt at tage ind med deres Øxen i Århus, hvor de lyster og hvor de samme bekvemmeligst og med mindst mulige bekostning kan have. 21 november 1755.

981
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Capitain af Infanteriet Christian Henrich Grotum og efterfølgende erklæring fra Stiftamtmanden, hvorefter Kongen har tilladt Grotum, på den ham ved Århus tilhørende Vandmølles grund, at lade bygge en Vejrmølle for desto bedre at kunne bestride Byens maling på de vilkår, at der med Vejrmøllen kun må males for Byens indvånere og ikke for andre, under straf af 50 rdr mulct til Byens fattige, og ligeledes noget til den som bevisligt angiver dette for, hver gang vilkårene overtrædes. Vandmøllens rettighed forbliver uforkrænket, dog må han og efterkommende ejere ikke, andre landgilde møllere til fornærmelse, at antage flere eller andre udenbys møllegæster på Vandmøllen end de, der efter dennes privilegie, af alders tid plejer at søge denne, under denne bevillings forbrydelse og Vejrmøllens nedlæggelse. I det øvrige retter han og efterkommende ejere sig efter forordningerne. 16 december 1755.

982
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial af 11 november fra forstander Lauritz Skov ved Århus Hospital, hvori denne andrager, at en bonde på Hospitalets gods i Kolt By navnlig Niels Jensen, efter at han næsten ganske havde ruineret gården, og for næsten 7 år siden bortrømte, uden der skal være hørt fra ham, nu ved skiftet efter hans afdøde forældre, selvejer Jens Nielsen og Anne Kirstine Jacobsdatter på Rosborg gård i Havreballegårds Amt, i arv skal være tilfalden 92 rdr 5 mk 4 4/11 sk, som hos broderen Jacob Jensen på bemeldte Rosborggård skal være indestående, hvorom Hospitalsforstanderen beretter, at Stiftamtmanden skal være i tvivl om, hvorvidt denne arv skulle komme Niels Jensens endnu på gården boende kone Anne Knudsdatter og deres eneste barn, Dorthe Nielsdatter, som eneste arving til gode, eller til Kongens kasse, hvilket må anses som et dobbelt tab for Hospitalet, når konen og barnet som besiddere på gården, som ved manden skal være blevet ruineret, også ved hans rømning skulle tabe den arv som ellers kunne anvendes til deres og gårdens conservation. Henviser videre til Stiftamtmandens og Biskop Hygums erklæringer, hvoraf fremgår at Stiftamtmanden har reserveret arven til Kongen, jvnf forordningen af 5 marts 1731, men da forordningen af 12 december 1735 fastsætter, at desertørers arve rettigheder skal være deres nærmeste arvinger hjemfalden, skal Niels Jensens arv skal deles lige mellem hustruen Anne Knudsdatter og deres sammenavlede barn Dorthe Nielsdatter. 26 december 1755.

Omslag 1756:

983
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til andragende fra Karen Calmer i København angående, at hun efter den afgangne fader Christen Calmer er tilfalden en arv på lidt over 60 rdr, der er stående under Magistraten i Horsens, hvilken hun ønsker udleveret til sit livs ophold. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring tillader Kongen, at summen udbetales imod hendes og formynders givende afkald. 23 januar 1756.

984
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. I memorial af 6 januar har Hans Peter Lorentzen i Sønderborg allerunderdanigst andraget, hvorledes hans hustrus søster Mette Eleonora Hansdatter i Horsens, er tilfalden en arv på noget over 19 rdr efter hendes forældre, hvilket beløb har været udsat på rente af Byens Magistrat. Fremgår videre at søsteren har været fraværende og, at man ikke i 25 år har haft efterretning om hende, så han mener hun må være død, og da der ingen andre arvinger skal være end hans hustru Maria Christina Meyer og broder Christopher Jensen Meyer, Skipper i Flensborg, der som han beretter har overdraget sin andel til hans hustru. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, tillader Kongen at summen, der skal være 31 rdr 3 mk 15 sk udbetales efter ansøgningen, dog skal han, siden han ingen bekendte har i Horsens, først stille nøjagtig caution om at være ansvarlig for denne for Magistraten i Sønderborg. 5 marts 1756.

985
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Som Mette Calmer i Horsens i memorial af 14 februar har begæret, at den efter faderen Christen Calmer tilfaldne arv på 66 rdr 5 mk, der henstår under Magistraten i Horsens, på samme måde som til søsteren Karen Calmer, må udbetales til hende, tillader Kongen udbetalingen, med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf han fornemmer, at hun selv fornuftigt kan disponere over arven. 5 marts 1736.

986
Fra Frederik den Femte, [7 sider]. Christiansborg. Henviser til memorial af 7 oktober fra en del borgere i Århus, udi hvilken de allerunderdanigst har andraget, at de mener det er aldeles stridig mod Byens privilegier, at udenbys boende og uprivilegerede er tilladt at købe Byens markjorder, og ligeså ubilligt, at deslige ejere af samme markjorder oppebærer afgrøden, uden at de efter loven af 14 august 1741 svarer de pålæg, som Byens indvånere, der ejer sådanne, både i stedet for tiende og i andre måder, må erlægge årligt. Hvilket bevirker, at udenbys boende driver prisen på markjorden så højt op, at Byens indvånere intet kan få, og nødes til at flytte på landet, således at huse og gårde står ledige, de Heste som til næringens fortsættelse, rejsendes befordring, og ellers i påkommende ulykkelige tilfælde er fornødne, ikke kan holdes, ligesom skatterne og andre pålæg falder de øvrige indvånere desto mere besværlig o s v. Kongen fastsætter, at når nogen af de nuværende udenbys besiddere af Byens frakomne jorder, enten dør eller vil sælge samme, må markjorderne i første tilfælde ikke gå i arv eller skifte efter den afdøde besidder, eller i det andet, bydes på eller sælges til andre end Byens indvånere m v. [Se følgende]. 26 marts 1756.

987
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Kopi af borgernes henvendelse, angående det, efter deres mening, lovstridige der sker med, at Byens markjorder efterhånden ejes af mange udenbys boende, jvnf forrige. Under pkt 3 nævnes, at en ny vedtægt om markvæsenet her i Byen, efter omstændighederne nu skal indrettes og ufortøvet indsendes til Stiftamtmandens approbattion, på det der herefter kan blive bedre orden på dette til indvånernes almindelige bedste, desuden, at Byens marker må blive indhegnet ligesom de i fordums tid, da Byen var i velstand, har været, thi så længe den ligger uindhegnet, kan Byen aldrig være ved magt og mindre komme i den stand den tilforn har været. Signeret: M Høstmarch, Søren Wissing, Jens Kiellerup, Peder Jensen Schriver, Niels Jensen Neck, Peder Lydriksen, S Pallesen, S M Asch, Peder Pedersen, Niels Knudsen Bech, Hans Betzer?, M R Hasle, P Kårsberg, Niels Jensen Hasle, S Mogensen, Søren Sørensen, Christen Pedersen, A Pind, Jens Henningsen, Rasmus Th Sabroe, Knud Nielsen Beck, M Th Sabroe, Rasmus Mogensen Todberg, Rasmus Mogensen Schibye, Christen Brach? og Jens Sørensen. [Se følgende]. 3 november 1755.

988
Fra Th Thomasen Sabroe, m fl, Århus. [Se forrige]. De kan ikke andet end bifalde det borgerne i deres suppliqve af 7 oktober, har refereret til Kongen, angående Byens privilegier i forbindelse med markjorden, som uimodsigelig har haft til hensigt, at disse skulle være til Byens borgerskab og dem som bor og svarer borgerlig pålæg, og virkelig holder Dug og Disk i Byen, på det at Byen altid kunne blive og være forsynet med tjenlige borgere og indbyggere, hvilket også har haft sin virkning indtil for 40 - 50 år, da misbruget såvel ved brug som ved køb og salg, har taget sådan overhånd, at 1/3 del alt er kommet i hænderne på udenbys boende, med deraf flydende vanskeligheder etc. 26 november 1755.

989
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til reskript af 26 marts, angående Århus Byes markjorder, hvilket han rigtigt har modtaget. 8 april 1756.

3 bilag:
1)
Dateret 10 april 1756 fra C Bager, Grenå bekræfter modtagelse af samme.
2)
Dateret 8 april 1756 fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue, bekræfter modtagelsen af omhandlede reskript.
3)
Dateret 8 april 1756 fra A Flensborg, m fl, Horsens, henviser til Stiftamtmandens skrivelse samt reskript om Århus markjorder, som er modtaget.

990
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [5 sider]. Henviser til memorial af 20 februar fra en del af Århus Byes borgere, nemlig Jørgen Rasmussen, N Stauning, Knud Nielsen Bech, Giøde Giødesen og flere, hvori de har ladet andrage, at da det i reskript af 28 maj 1751 har været befalet, at de omkostninger der var medgået til den for nogle år siden værende, og ved Højesteret pådømte sag, mellem borgerskabet og Magistraten, angående Ris Skov og Byens publiqve penge, hvoraf de 2900 rdr måtte reparteres på borgerskabet, efter vilkår, næring og brug, således 1/3 del årligt i de påfølgende 3 år blev udredet. Fremgår videre, at Magistraten derefter for 1752 - 1753 forfattede ligninger til borgernes betaling, men foruden at der kun indkom lidet, har Magistraten ikke foretaget sig videre for det 3die år 1754, før de af Stiftamtmanden, efter ansøgernes begæring, blev erindret om at se hen til at reskriptet blev efterlevet. På nærmere angivne måde tillader Kongen, at der hos vedkommende må foretages udpantning for de resterende [andele af de] 2900 rdr, der jvnf reskriptet af 28 maj 1751 skulle udlignes og udredes af borgerskabet dog, at der af Byfogeden skal bruges al moderation, så at kun 1/3 årligt må udpantes. 23 april 1756.

991
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Da han for at forekomme de ulejligheder og vanskeligheder, som adskillige af de Sejlende har besværet sig over, der undertiden møder dem når de skal foretage den anbefalede skyldige strygning [af Sejlet] når de passerer Sundet ved Kronborg, har han fundet for godt at udstede et nyt reglement, der skal publiceres og bekendtgøres for de Sejlende overalt i landet af Admiralitets og Sø Etats General Collegie etc, hvilket approberede reglement her fremsendes, hvorefter det straks skal kundgøres for alle vedkommende. 23 april 1756.

Bilag:
Trykt reglement for Strygning i Sundet, dateret 3 april 1756, sign af Holstein m fl.

5 bilag, hvori alle bekræfter modtagelsen af nævnte reglement:
1)
Dateret 6 maj 1756 fra Th Boserup, Ebeltoft.
2)
Dateret 10 maj 1756 fra A Flensborg m fl, Horsens.
3)
Dateret 6 maj 1756 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue.
4)
Dateret 17 maj 1756 fra O Biere, Mariager.
5)
Dateret 15 maj 1756 fra C Bager, Grenå.

992
Fra Frederik den Femte, Fredensborg - sign af Holstein. [Se tidligere]. I henseende til Sct Knuds Kirke i Odenses store brøstfældighed, har Kongen under 6 juli 1755 bevilget, at der overalt i Danmark må ombæres Collectbøger, til indsamling af det enhver, godvilligt ville give til hjælp for Kirkens istandsættelse. Men som det fornemmes af indkomne forestillinger fra Magistraten i Odense, og erklæringer fra Stiftamtmand Christian Greve af Rantzau og Biskoppen Christian Ramus, fornemmes det, at Kirken vel ved denne forundte hjælp, er bragt i den stand, at der kan holdes prædikener og Gudstjeneste, men desuden er sat i så stor gæld, at dens indkomster ikke forslår til at afdrage de årlige renter, ligesom der behøves endnu over 10000 rdr til den øvrige fornødne reparation, hvortil den uomgængelig behøver hjælp. Kongen har derfor under dags dato, ikke alene bevilget, at der må ombæres en Collectbog men også, at der må udsættes Bækkener for Kirkedørene, jvnf genpart af vedlagte åbne brev. Stiftamtmanden pålægges derefter, at foretage de videre med bogens oprettelse, aflevering af det indsamlede etc. 30 april 1756.

993
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus til Holstein i Danske Cancelli, hvoraf erfares, at Magistraten i Randers den 16 marts sidst afvigte har andraget for Stiftamtmanden, hvorledes en aftacket Grenaders kone, navnlig Margrethe Larsdatter, skal have forladt sin mand og rejst til København med en skomagersvend ved navn Matthias Jern, men derefter er kommet tilbage til Randers, og der født et drengebarn, hvortil skomagersvenden ved Dåben skal være angivet som fader, hvilket han også skal have vedgået, men desuden sammen med hende påstået, at det skal være en uskyldig sag siden hendes mand ikke var en sand Christen, og det med ham indgåede ægteskab desårsag var ugyldig. Fremgår videre, at sagen af Kirke Inspections Coll, blev pålagt Magistraten at påtale dette overfor Sognepræsten Mag Wedege, hvorefter de siden har anmeldt, at siden de pågældende var fattige, og sagens omkostninger heller ikke fandtes, at være af den slags som skulle reparteres på almuen, men af den uvisse sagefalds kasse, men da denne efter Byfogedens angivende ikke er eller kan forventes at blive af den stand, at den kan udrede disse omkostninger, og de pågældende dog ikke bør forblive ustraffede for deres forargelige mening, har de ønsket Kongens resolution, eller at sagen for at spare omkostninger, må afgøres ved en Politiret. Kongen svarer allernådigst, at sagen må behandles på ustemplet papir og uden rettens gebyr som en delinqventsag. [Se følgende]. 7 maj 1756.

994
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til vedlagte indberetning fra Sognepræsten Provst Wedege, samt kopi af Kirke Inspectionens resolution, hvoraf fremgår, at en ægtekvinde navnlig Margrethe Larsdatter, gift med Brobetjenten Christian Busch, der uanset hendes ægteskab, har avlet et barn med en ugift skomagersvend ved navn Mathias Jern. Derefter mere om, at de for deres forargelige levned bør forfølges, men at der ingen fond er hvor fra omkostningerne kan tages, såsom rettens Betjente påstår såvel stemplet papir som sædvanlig gebyr, og det heller ikke efter forordningen af 13 januar 1747, tillades at tage disse på Købstædernes bekostning, ligesom personerne er fattige, hvorfor de beder om Stiftamtmandens resolution om, hvorvidt de må tages af sage falds cassen. [Se følgende]. 16 marts 1756.

995
Fra Holstein, m fl, General Kirke Inspection Coll - til Biskoppen. [Kopi sign af Wedege - se forrige]. Om samme sag, hvoraf fremgår at Margrethe Larsdatter i Randers har forladt sin mand og rejst til København med en skomagersvend navnlig Mathias Jern, men igen er kommet tilbage og derefter har logeret sig i en Landsby, hvor hun har født et barn, med hvilket hun efter vidtløftig omflakken omsider er kommet tilbage til Randers, hvor barnet er døbt som uægte barn, fordi hendes mand ikke ville erklære det som sit barn, ja og kvinden og skomagersvenden tilstår, at de sammen har avlet dette, men påstår det som uskyldigt, da hendes mand ikke var en sand Christen, og ægteskabet derfor ugyldigt. Da sagen er en civil sag, der bør behandles ved lands lov og ret, bedes Biskoppen kun anmelde det på behørige steder. [Se følgende]. 26 februar 1756.

996
Fra S Hansen, Randers - Byfogeden. Om samme under forrige og tidligere omtalte sag angående, at en gift kone Margrethe Larsdatter i Randers, sammen med Mathias Jærn [Jern] har begået løsagtighed, og derefter spørgsmålet om, hvor fra omkostningerne ved sagens førelse skal tages. Byfogeden fortsætter, at den liden sigt og sagefalds kasse, hvoraf han årligt aflægger regnskab, hverken er eller nogen tid i de 18 - 19 år han har forestået denne, har været af den beskaffenhed, at den kan udrede omkostningerne ved en sådan sags udførelse. Af denne er ham allernådigst tillagt til en fogedsvend årligt 16 rdr 64? sk, men deraf får han ikke mere godtgørelse ved Rentekammeret end, hvad der af sagefalds kassen kan beløbe sig til. [Se følgende]. 30 marts 1756.

997
Fra S Wedege, Randers. [Se forrige]. Stadig om sagen angående Mathias Jern og Margrethe Larsdatters uægte barn, her beder Sognepræsten, Biskoppen om at afgive en resolution, at de for deres forargelige levned kan blive tiltalte etc. 6 marts 1756.

998
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial af 5 februar, hvori Sognepræsten i Odder Jens Kragballe har andraget, at Claus Brandt, farver i Skanderborg, efter at tidligere farver sammested, Jørgen Mathias Sorterup, ved reskript af 4 juli 1749 blev tilladt, til sin gælds afbetaling, at sælge farveriet ved offentlig auction, hvorefter Brandt den 21 maj 1751 modtog privilegium til dette. Kragballe har derefter på Claus Brandts anmodning, til købets afbetaling, og til at fortsætte [opførelsen] af den manglende bygning på den af Sorterup købte byggeplads, af sine umyndige børns mødrene arv, først lånt bemeldte Brandt 800 rdr og siden 200 rdr, for hvilket Brandt skal have givet ham forsikring i sit bo og gård, samt i farveriet og redskaber, men da Brandt derefter er geråden i yderste armod, skal han den 18 oktober og siden hustruen den 26 november have tilmeldt Præsten, at det var dem umuligt, at ernære sig ved farveriet, men måtte søge deres Brød andet steds. Fremgår videre, at hele boet, gård og redskaber, efter vurdering alene skal beløbe sig til 366 rdr 2 mk 2 sk. Med henvisning til Præstens ansøgning samt Stiftamtmandens erklæring, tillades Præsten at sælge farveriet, og at den som derpå bliver højestbydende, når det er en habil farver, må nyde det privilegium som Claus Brandt har været forundt. [Se følgende]. 7 maj 1756.

999
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Henviser til Jens Kragballes suppliqve af 5 februar, hvorefter han har undersøgt sagens beskaffenhed, der viser sig at være som det af Præsten er andraget, at hans har lånt farver Claus Brandt 1000 rdr mod pant, ikke alene i farveriet men endog byggestedet, hvor bygningen 1746 afbrændte, hvilke Brandt købte af farver Sorterup, desuden den bygning Brandt derpå har opført og, hvad der ellers var, jvnf den over Brandt ergangne dom der viser, hvad der videre er foregået. Fremgår videre, at der ved udlæg i Brandts hele indbo, er befundet værdier for 6 rdr 2 mk 2 sk. Byggepladsen hvor på Brandt har opsat 13 fag hus som indelukker pladsen til gaden, der dog ikke indvendig og i adskillige måder er ganske færdig, samt haugen er udlagt for 300 rdr, medens farverredskaberne for 60 rdr. Det er bekendt, at Jens Kragballes ved hans første hustru har børn og må supponere, at det, ligesom han melder, er af hans børns mødrene arv [der er udlånt]. [Se følgende] 8 marts 1756.

1000
Fra Jens Kragballe, Odder. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 13 hujus, der pålægger ham at fremvise de pante forskrivninger på 800 rdr og 2 af hver 100 rdr, hvilke penge, skønt de ikke er som børnepenge for debitor, så dog for ham der havde udlånt dem til ham, af sine børns mødrene arv, men da samme Obligationer var indleveret til Birkedommer Gundorph, der ikke har tilbageleveret dem, er der herefter gjort indførsel i farverens gård med videre, hvorpå der siden er erhvervet lovlig dom som han derefter henviser til, og ellers beder om rekommandation til det videre. [Se næste]. 15 marts 1756.

Bilag:
Uden dato fra C Gundorph, Skanderborg, dom i sagen med de af Præsten udlånte penge til farver Brandt, hvorefter denne er pligtig til, at betale de lånte penge tilbage etc.

1001
Fra Frederik den Femte, Fredensborg - sign af Holstein. Henviser til forestilling af 29 april næst afvigte fra Kirke Coll, angående den ældgamle Domkirke på Holum? i Island, [efter nyere kort stednavn i Norge?] der tillige med Bispegården og øvrige tilhørende bygninger, skal være aldeles forfalden og meget trænger til reparation, og at især Domkirken så godt som af ny vil opbygges, hvilket hverken Stiftet eller landet kan bestride, altså siden de på Island nu hafte 7 hårde åringer, der skal have trykket landet og formindsket Bispestolens indtægter, således der aldeles ingen udveje vides til istandsættelsen, bevilger Kongen, at der af hver Kirke i Århus Stift må betales 2 mk danske ligesom Londons? kontingent, hvilke penge, jvnf reskript af 12 juli 1690 skal lignes og derefter fremsendes til Biskop Peder Hersleb, Sjællands Stift. [Se 1038]. 7 maj 1756.

1002
Fra Frederik den Femte, Fredensborg - sig af Holstein. Henviser til memorial af 2 marts fra Casper von Lüttichau, Slesviske Cavalleri Regiment, hvori denne har andraget, at en bondegård i Svingelbjerg By i Rinds Herred af hartkorn 7 tdr 2 skp 2 alb, der tilhører Hospitalet i Horsens, er meget nær beliggende ved hans gård Lerkenfeldt, siden han skal være ejer af hele den nævnte By, samme gård dog undtagen, hvorefter han anfører, at da den er fulde 14 mil fra Hospitalet, kan den ikke være dette til særlig nytte, ligesom den heller ikke skal have nogen slags herlighed, men tvært imod skal være i en meget maver [mager] og skarp egn, hvorefter han af angivne grunde beder om, at den må overlades ham, imod at han årligt betaler Hospitalet 2 rdr af hver tdr hartkorn, med 1ste prioritets rettighed i Lerkenfeldt. Efter Stiftamtmandens erklæring ses, at bonden i årlig skat til Hospitalet, efter Jordebogen svarer 5 tdr 5 skp Rug, en Brænd Svin, 4 mk slette penge, 18 skålpund Smør og 6 mk giernings penge der i rede penge udgør i alt 12 rdr 2 mk 5 sk, men at han [Lüttischau] årligt tilbyder at betale 14 rdr 3 mk 4 sk til Hospitalet, ligesom der nævnes fordele for dette, hvorefter Kongen bevilger ansøgningen. 7 maj 1756.

1003
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Eftersom der i Algier grasserer Pest er det fornødent, at foretage visse anstalter som, næst Guds bistand, kan forekomme, at dette rammer Danmark. Henviser derefter til udgangne reskript af 20 december 1754, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at foretage det nødvendige i Søstæderne og Havne herunder, at alle fra Algier kommende Skibe skal pålægges 40 dages karantæne før noget derfra må losses, eller nogen komme i Land etc. 13 maj 1756.

1004
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til en fra Stiftamtmanden til Holstein i Cancelliet, indkommet skrivelse af 18 juni, med vedlagte hjem - og Landstings domme over en bondekarl navnlig Peder Iversen, hvoraf hjemtings dommen, efter hans tilståelse, at han natten mellem 30 juni og 1 juli 1755, har sat ild på et hus i Torp By, under Handsted Hospitals gods, dømmer ham til at miste sit hoved med en Øxe med videre, hvilken dom ved Landstinget er ændret til livstids arbejde i Viborg Tugthus. Kongen har under dags dato bestemt, at sagen i indeværende år skal indbringes for Højesteret og behandles blandt de første sager i næste session der begynder den 4 oktober. Som actor er Procurator Johan Joachim Anchersen og forsvarer Procurator Friderich Wilhelm Wiwet, der uden betaling efter loven, skal udføre sagen. [Se næste]. 2 juli 1756.

1005
Fra Frederik den Femte, København - sign af Reventlow. [Se forrige - 13 sider]. Gør vitterligt, at år 1756 mandagen den 4 oktober fremkom Procurator Joachim Anchersen i Højesteret der som befalet actor fremlagde sagen mod Peder Iversen af Torp ved Horsens, for til forandring eller yderligere påkendelse af den ved Landstinget afsagte dom, efter hans ildspåsættelse af et hus i Torp, beboet af Maren Thomasdatter, jvnf forrige. Nævner også den af Herredsfoged Niels Rasch afsagte dom ved Vor - Nim Herredsret, samt meddomsmændene Claus Boelund, Jørgen Simonsen, Ole Mandix, Broder Friderichsen Glassou, Christian Terkildsen, Anders Jensen, Christen Munch og Peder Pedersen. Omtales desuden rygter, hvorefter Peder Iversen skal have ville hænge eller drukne sig selv, ja villet have hugget hovedet af Maren Thomasdatters barn [datter]. Højesteret dømmer, at han på livstid skal arbejde i Viborg Tugthus. 5 oktober 1756.

Notat:
11 november 1756 kvitterer Lauritz Wråe, Overherre mester og Peder Erlund, Klæde Væver i Viborg Manufacturhus for modtagelse af Peder Iversen.

1006
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial af 8 maj fra Dorothe Sophia Schach, Rathlousdal og Gersdorffslund, afgangne Christian Rathlou, vedlagt en efter aftale med den afgangne mand, oprettet fundats på et Hospital ved Gosmer Kirke, for otte fattige og nødlidende mennesker under godset, dateret 17 april 1756, hvorpå hun beder om Kongens confirmation, bl a er det fastsat at originalen skal forblive i Århus Stifts skiftekiste. Kongen confirmerer fundatzen der returneres jvnf ønsket. 9 juli 1756.

1007
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Såsom det har behaget den alviidende gode Gud fra denne Werden til sit æwige Himmelske Riges Herlighed, at bortkalde hende Høyhed, Wores Elskelige kiære søster Fru Lovise Arwe Princesse til Danmark etc. så er Kongens befaling, at der så snart det kan lade sig gøre, skal ringes med alle Klokkerne i Købstæderne fra kl 12 middag til kl 1, ligesom der ikke må spilles med Orgelværkerne og andre Instrumenter i og udenfor Kirkerne i 8 dage. 28 august 1756.

1008
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til modtagne memorial fra Erich Nielsen Gern, Sognepræst for Linderup og Hammer, hvori han har andraget, hvorledes han i en sag, rejsende sig af, at hans avlskarl Jens Jørgensen ved siden af en bonde Johan Østergård, hvis gård nu beboes af Jens Jensen Åle, hans ager i Hjortsvang By, igen skal have tilbagepløjet til Supplicantens ager nogle furer, som bemeldte Johan Østergård havde taget derfra. Herredsfoged Hans Vilsted har den 20 februar 1754 idømt ham at bøde 3 mk, hvortil han mener at denne har taget anledning af Supplicantens erklæring, at avlskarlen rettelig skulle se på hans beste og han derfor ville forsvare ham men, at hans modpart Kammerassessor Jens Jørgen Poredahl?, ved nogle af sine bønder skal have bevist, at disse af hans bonde tagne Furer, var besåede med Korn, da dog avlskarlen efter denne doms afsigelse, ved Tingsvidne havde udtalt, at det var en aftale mellem ham og bonden, at han måtte pløje Furerne o s v. Kongens vilje og befaling er, at sagen på Præsten Erich Nielsen Gierns side må føres på ustemplet papir, og så snart det kan ske føres til Landstingets påkendelse, ligesom han også vil have bevilget, at efterdi Sognetjenesten ved bemeldte Linderup og Hammer menigheder, medens sagen henstår, og Sognepræsten som en lovfældet mand, ikke har forrettet embedet, og dette derfor med meget besvær er sket, må det være ham tilladt selv, så længe sagen står under appel ved Landstinget, at forrette sit embede, hvilket skal bekendtgøres for Biskop Hygum. 1 oktober 1756.

1009
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til udgivne reglement og forordning af 30 juli, angående Søfarten i nuværende Krigstid, hvori blev anordnet både, hvorledes de behøvende Certificater eller Rådstue attester, for at kunne erholde de fornødne søpasser, skulle være indrettede, så og at samme skulle være trykt på Latin med hosføjede Dansk oversættelse. Men da det fornemmes, at disse kun udstedes skriftligt, pålægges Stiftamtmanden at sørge for, at vedkommende Magistrater etc forsynes med de trykte skemaer. 8 oktober 1756.

1010
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sig af Holstein, til de forordnede ved Tamperretten for Århus Stift. Ved memorial af 1 juli har Birkefoged Niels Bang ved Stensballegårds Birk, på en bonde Eschild Pedersen i Båstrup By, Hylke Sogns vegne ladet andrage, at denne i 1754 har indladt sig i ægteskab med Anne Lauritsdatter men, at hun aldrig skal have tilladt ham den ægteskabs velvillighed, som Gud og naturen forbinder en Qvinde til, og desuden skal have vist sig studsig og egensindig, endskønt hun af forældre, søskende samt Sognepræsten og andre er blevet formanet til forandring, og ved Tamperretten i Århus tvende gange har lovet forbedring, men dog skal have fremturet i sit forhold, hvorfor hun til sidste Tamperret i Århus blev indstævnet, hvorefter hun blev pålagt sådan kendelse, at siden lovens 3die bogs 16 cap 15 art blandt de årsager for, hvilke ægtefolk må adskilles ikke bestemt melder om den indstævnede Casu [årsag], understod retten sig ikke i at afsige skilsmissedom men overlod det til vedkommende, at gøre ansøgning om videre forklaring om lovens articel, hvilket har foranlediget Birkedommer Bang, til på bondens vegne, at søge om ægteskabets endtledigelse [ophævelse], og tilladelse til, såfremt han vil, at indgå i nyt ægteskab, desuden at hun skal betale de på sagen anvendte omkostninger, og videre straffet for hendes utilbørlige forhold. Kongen befaler, at de skal indkaldes for Tamperretten, hvorefter hun betydes, at såfremt hun ikke inden 2 måneder opfører sig således, at manden ikke har videre årsag til at klage, skal hun hensættes i Tugthuset i Viborg, hvilket Stiftamtmanden, såfremt hun fremdeles befindes genstridig haver at foranstalte. 29 oktober 1756.

1011
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen forestilling fra General Kirkeinspekteuren angående, hvorledes Organisten i Grenå Hans Jørgen Schiøth har besværet sig over, at skønt der i hans betaling, der er confirmeret af Kongen den 22 december 1752, foruden 40 rdr årligt for at holde Orgelværket i orden, var blevet ham tillagt offer på de 3 store Højtider, såvel som også af brudefolk, børnedåb og kirkegangskoner, alt efter en anordning som skal findes ved Grenå Kirke der skal være af dato 7 november 1682, hvorefter han var bevilget udi Kirken på sit Bræt eller i huset, ved fornemme folks bryllup 4 mk og af andre 1 - 2 mk, og det samme ved børnedåb og Kirkegangs koner, hvilket af Sognepræsten Johan Risum, efter at denne Nytårsdag 1753 havde oplæst bestallingen for menigheden, næste Hellig Trekongers dag, fratog klageren disse betalinger. O s v over 4 sider, hvorefter Kongen på grundlag af de angivne omstændigheder, finder for godt, at Organistens bestalling skal forstås således, at han ikke alene på de 3 Højtider men også, at der ved andre forretninger såsom brudefolk, kirkegangskoner og børnedåb, ikke må ofres ham ringere end den udi bestallingen fastsatte taxt m v. [Se næste]. 3 december 1756.

1012
Fra L Harboe, m fl, General Kirkeinspections Coll. [Se forrige]. Hvad Organist Schøt i Grenå har andraget om, angående at nyde Offer til de tre store Højtider, ved børnedåb, brudevielser og til den ende, at opsætte et Offerbord i Koret, alt jvnf hans bestalling, der er confirmeret af Kongen, er Stiftamtmanden og Biskoppen vel bekendt, eftersom de begge har afgivet betænkning i sagen, jvnf følgende 3 punkter, hvorefter sagen ønskes afgjort i mindelighed, og kan dette ikke gøres, ønskes den påført deres betænkning, til Kongens afgørelse. 27 marts 1756.

Bilag:
Dateret 22 maj 1756 fra ??, Grenå, henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens ordre af 6 april angående, hvad de har kunnet udrette i sagen, ses af vedlagte. Sagen kunne ikke ordnes i mindelighed.

1013
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial fra Sognepræst Andreas Sommerfeldt, Lakaj i Kongens Livre angående, at hans faster afgangne Maren Sommerfeldt, afg Hans Mathiesens efterleverske i Århus, kort før sin død, i år har oprettet et testamente, konfirmeret af Kongen 10 juni, hvorom brevskriveren senere har erfaret, at der ved testamentets underskrivelse og oprettelse ikke skal være gået rigtigt og lovligt til, hvilket fornemmes at blive bestyrket ved at sammenligne underskriften, af det forhen mellem fasteren og hendes mand oprettede, og under 5 maj 1749 konfirmerede, oprettede testamente med videre, der medfører tvivl om vedkommende selv har underskrevet. På egne og medarvingers vegne, ansøger Sognepræsten om lovlig påtale herunder, at begge testamenter må udleveres til eftersyn fra Danske Cancelli, hvilket Kongen tillader. [Se næste]. 24 december 1756.

1014
Fra Andreas Sommerfeldt, København - til Stiftamtmanden. Takker for modtagne skrivelse af 7 hujus, angående Kongens ordre i anledning af hans afgangne faster Sal Hans Mathiesens enkes i Århus oprettelse af et testamente, hvorefter han udbeder sig Stiftamtmandens assistance i sagens videre behandling. 18 januar 1757.

1015
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Af den særdeles omsorg som han bærer for sine kære og tro undersåtters bedste, er han bl a også er betænkt på, at se deres underdanige ansøgninger og især Betienternes forestillinger til landets bedste fremmet, og ved endelig resolution afgjort, hvorefter Stiftamtmanden pålægges for denne gang så snart det kan ske, men herefter ved hvert års udgang, at indberette til ham selv, hvad memorialer, ansøgninger og forestillinger, uanset anledning, der af en eller anden i Stiftet eller af ham selv, er indsendt direkte til Kongen eller et Collegio, hvorpå der ikke er faldet endelig resolution, således der så snart det er muligt vil blive resolveret på disse. [Se følgende]. 31 december 1756.

1016
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til reskript af 31 december, angående indsendelse af ansøgninger med videre til Kongen eller Coll, hvilket de har undersøgt, men kun finder en ansøgning, nemlig fra borger og handelsmand Hans Kircheterp, der efter sin beretning, omtrent midt i november i næst afvigte år, ved sine commissairer i København, har indleveret en memorial til Kongen om tilladelse til, at han og hustruen må sidde i uskiftet bo med deres umyndige børn og, hvis skifte senere skulle blive forlangt, at dette må ske som samfrænde - skifte etc. Fremgår videre, at ansøgeren har en umyndig datter af forrige ægteskab, hvis nærmeste værge efter loven, er farbroderen Morten Kirketerp i Hobro, der skal være af den faste formening, ligesom faderen, at det blev barnets lykke og største nytte, at det forblev ved stedmoderen så længe hun var umyndig, ifald faderen først afgik ved døden. 17 januar 1757.

1017
Fra Gieding, Marselisborg. Henviser til skrivelse af 11 passato [sidste/afvigte måned] vedlagt reskript, angående det i forrige nævnte, hvilket han ved Hasle og Vester Lisbjerg Herredsting har bekendtgjort, men ingen har meldt sig i så henseende. 7 februar 1757.

1018
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. [Se forrige og tidligere]. Henviser til modtagne ordre, jvnf udgivne reskript om henvendelser til Kongen eller Coll. Meget utydelig, men nævner interessenterne i den i Byen anlagte Uldne Fabriqve, der forestiller, at de har anholdt om, at blive fritaget for at overtage det tidligere nævnte hus ved Brøstenbro, under Handsted Hospital, som de efter ansøgning af 30 april 1756 blev overladt til oprettelse af en Valkemølle. Endelig tilkendegiver også den aftakkede Rytter Hans Kielsted her i Byen, jvnf vedlagte, at han har henvendt sig direkte til Kongen under 10 december sidst, angående en act ved Horsens Byting, mellem Procurator Bruun [Mathias] og Byfoged Rasch, hvori han påberåber sig indgivne memorialer og dokumenter, angående sønnens urolige og strafskyldige opførsel etc.[Se også tidligere og følgende]. 27 januar 1757.

1019
Fra Bausein, Horsens. Henviser til Magistratens samt Stiftamtmandens høje ordre, angående indsendte suppliqver i afvigte år, hvorpå ikke er afgivet svar, hvorom vedkommende den 17 hujus skulle afgive indberetning på Rådstuen. Men han vil meget nødig, at hans sag skulle blive bekendt for Magistraten og andre, allerhelst den ene Rådmand er en svoger til hans fjende og contra part, Provst Rårup [i Hatting Herred], der ventelig således straks ville blive bekendt med dette, hvilket måske kunne drage flere ting med sig, men da han endnu ikke har fået svar på sin ansøgning, har han fordristet sig til at vedlægge sin forklaring til Stiftamtmanden, udbedende sig dennes nådige recommandation. [Se næste]. 20 januar 1757.

1020
Fra Bausein, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Kongens befaling, hvorefter han angiver, at han den 5 oktober 1756 har indsendt suppliqve til Danske Cancelli, i anledning af den sag Biskop Hygum ved den befalede commission i Århus har anlagt mod ham om, at Commissairerne måtte befales at modtage, hvad han til besværing og contrapratensioner imod Biskoppen, i henseende til hans forhold mod ham [Bausein] har at anbringe, og tillige påkende samme med videre, men eftersom han ikke har modtaget resolution, har han ansøgt Kongen om en sådan under 23 november sidst. 20 januar 1757.

1021
Fra Hans Hansen Kielsted, Horsens. [Se forrige og tidligere]. Han blev i Løverdags den 15 januar, lige så vel som andre her i Byen ankyndiget om, at hvis han havde indgivet nogen allerunderdanigst suppliqve til Kongen, hvorpå ingen svar var kommen, skulle det i dag tilkendegives på Rådstuen. Da han har indsendt sin memorial direkte til Kongen af dato 10 december sidst, med derhos fulgte act fra Horsens Byting, i en sag som Procurator Mathias Bruun havde anlagt mod Byfoged Rasch, hvorpå han ingen resolution har modtaget, men ellers sammen med mange dokumenter, egenhændig allerunderdanigst har afleveret til Kongen, beder han om at dette må refereres til denne, da han sikkerlig venter at nyde allernådigst bønhørelse på suppliqven. 17 januar 1757.

1022
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til reskript af 31 december, angående indberetning om indsendte memorialer m v til Kongen eller Coll. Fortsætter, at Provst Høgh beretter, at han i december 1756 har indsendt en sådan til Holstein, hvori han anholdt om en personell eller residerende Cappellan i Peder Bytzows sted. 2) Desuden har Studiosus Christian Schandorph, der af Provsten skal være foreslået til at være Cappellan, i henseende til, at han i mange år har været Student og medfører gode attester, til Cancelliet ansøgt om dette. 3) Afg Michel Stilling, forhen Capellan i Skærbæk, hans enke Ane Marie, nu opholdende sig her i Byen, der i oktober 1755 skal have indgivet ansøgning til General Postamtet om, at måtte nyde pension af Postkassen, efter at hun længe tilforn, ved suppliqve af 13 juli 1750 skal have ansøgt Kongen om samme. 4) Niels Ravn, forhen Sognepræst i Hornslet, hans enke Mette Sophie, som nu opholder sig i Byen, der i lige måde har anholdt om pension af Postkassen, ved ansøgning til General Postamtet i 1755. 5) snedkere Niels Scgou, Kei Isachsen og Henrich samt Jochum Becher, har ved suppliqve i 1752, foruden adskillige gange siden, til Kongen anholdt om snedker Laugs oprettelse i Byen, som de formener i adskillige tilfælde vil være til nytte, og derfor beder om Stiftamtmandens recommandation. 17 januar 1757.

1023
Fra O Biere, Mariager. Henviser til Kongeligt reskript om indsendelse af suppliqver m v, hvorpå ikke er modtaget svar, hvilket ved Rodemesteren og Vægterne er blevet bekendtgjort. Under 21 januar angiver Christen Lassen, at han ved tvende skrivelser har søgt Rentekammeret, det første 4 november og andet 22 do, angående den sag Jens Lind her i Byen har anlagt mod ham, der er optaget af Byfogeden til dom, sagen drejer sig om målet på 4 skp Havre Malt, som han lod føre til mølle, hvorpå ikke er modtaget resolution. 11 januar 1757.

Notat under 21 januar 1757 af Rodemester Christen Jensen og P L Vægter, om bekendtgørelsen.

1024
Fra Th Boserup, Ebeltoft. Henviser til modtagne reskript jvnf forrige, hvorpå angives, at forrige Controlleur afgangne Peder Fynboes enke, forrige Sognepræst afgangne Morten Bøesons enke og forrige Vejer og Måler afgangne Niels Lunds enke samt afgangne Christen Koches enke, har indsendt ansøgninger om, at de efter hver deres tiltrængende, allernådigst må blive tillagt liden pension af Postkassen, på hvilke ansøgninger, så vidt man ved, de ikke har modtaget resolution. 16 januar 1757.

1025
Fra N Becher, Grenå. Henviser til udgivne reskript, hvorefter indberettes at man ikke har kendskab til sådanne uafgjorte sager. 21 januar 1757.

1026
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til udgivne reskript, hvorefter angives at der ikke, efter bekendtgørelse, har været underretning om nævnte sager. 18 januar 1757.

1027
Fra Rasmus Jensen, Fløjstrup. Henviser til udgivne reskript, hvorefter angives at der ikke under Friherskabet Vilhelmsborg har været underretning om nævnte sager. 27 januar 1757.

1028
Fra J Mørch, Holme. Henviser til udgivne reskript, hvilket er bekendtgjort, men ingen har haft sådanne ansøgninger. 27 januar 1757.

1029
Fra C Tolstrup, Boller. Henviser til reskript af 31 december, angående indsendelse af suppliqver m v, hvorpå ikke er modtaget svar, idet ingen efter bekendtgørelse på diverse steder har meldt sig. 31 januar 1757.

1030
Fra M Frederichsen, Bjerre. Henviser til reskript af 31 december, hvis indhold er bekendtgjort, men ingen har angivet at have indsendt suppliqver m v uden at modtage afgørelse. 31 januar 1757.

1031
Fra K Schytte, m fl, Århus Rådstue. Henviser til reskript af 31 januar, angående indsendte memorialer etc, hvorpå ikke er modtaget svar, der er bekendtgjort, uden at nogen har anmeldt sig. 31 januar 1757.

Omslag 1757:

1032
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial af 1 november fra Maria Catharina Stollin født Hoffmann i Eisted i det Hildborghauske, hvori hun har andraget, at hun under dom den 28 september 1754, skal være tilfalden en arv på ungefehr 8 - 900 rdr efter afgangne Justitsråd Thomas Hofman i Århus, hvortil hun behørig skal have legimiteret sig, men skønt det af skifteretten allerede i begyndelsen af april sidst afvigte skal være exspirert?, har hun endnu ikke kunnet få sin andel, hvilket hun mener er på grund af den af Magistraten anførte årsag, nemlig at den afdødes søsters descendenter [efterkommere], som er hendes medarvinger, ikke tilstrækkelig skal have legimiteret sig, hvilket hun dog ikke mener kan have nogen indflydelse på hendes sag. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes, at hun allerede har fået omtrent 200 red, hvorefter Kongen pålægger Stiftamtmanden, at tilholde Magistraten, at udbetale det resterende til Lieutenant Ernst Hoffman, når han ved hendes fuldmagt beviser sig ret til dette. 4 februar 1757.

1033
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen ansøgning til den afdøde Konge, fra forrige Sognepræst for Røgen og Sporup menigheder, nu afgangne Søren Grønbech Ottesen, hvorefter denne ved reskript til Stiftamtmanden og Biskoppen under 21 juni 1743 blev bevilget, at en øde plads, hvorpå Præstegården, som i 1749 var afbrændt, forhen havde stået, måtte overlades til Søren Grønbech, for derpå at lade opsætte en bygning der efter hans død, skulle være beboelse for hustruen, så længe hun lever imod, at den derefter blev skænket som enkesæde og bolig for fattige Præsteenker ved Røgen kald. Hans efterladte enke Johanne Marie Sommer, har derefter ved testamente, der under d d er konfirmeret af Kongen, indsat broderdatteren Ide Margrethe Madsdatter Sommer som eneste og rette arving, og desuden anholdt om, at når der ingen enke var ved kaldet som kunne bebo og vedligeholde nævnte bygning, at hendes arvinger eller, hvem hun vil må bebo denne imod at vedligeholde bygningerne indtil der bliver en enke i kaldet samt, at bygningerne for nærværende tid må tilhøre nævnte broderdatter. Henviser derefter til indkomne erklæring, hvorefter Kongen bevilger ansøgningen imod, at der stilles antagelig caution til Sognepræsten for husets forsvarlige vedligeholdelse. [Se følgende]. 4 februar 1757.

1034
Fra Niels Bang, Overby. [Til Biskoppen og Stiftamtmanden - se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 16 december, angående, at han til vitterlighed har underskrevet et testamente fra Johanne Marie Sommer, afgangne Søren Grønbechs i Røgen, hvorefter hun vil testamentere broderdatteren Ide Margrete Sommer [Madsdatter Sommer], alle hendes efterladenskaber, fortsætter videre, at han af Laugværge Laurs Worsøe i Blegind blev forevist suppliqven, før den af nogen blev underskrevet, og da rådede han til den blev omskrevet, idet han mente 2 ting i den ikke blev bevilget, hvorefter Worsøe sendte den til enken med oplysning om, hvad Bang havde sagt, hvorefter han, efter den var underskrevet af alle vedkommende, fik den tilbageleveret af Mons Boelund, og som han da kendte og kunne se på underskriften, at både Provstinden Johanne Marie Sommer og Laurs Worsøe, som hendes Laugværge, selv havde underskrevet, satte han efter begæring sit navn under, hvilket er alt hvad han kan svare. [Se næste]. 28 december 1756.

1035
Fra Johanne Marie Sommer, Sal Søren Grønbech, Røgen. [Se forrige]. Hvad hendes erklæring om, at testamentere sin salig broders datter sit efterladenskab, om hun frivillig og egenhændig har underskrevet og forseglet denne: "herwed I ald sandheed, at ieg med goed Sund for Noft og aldeelæs utungen af En fri villie og besønderlig kierlighed til min broder datter Som i min Enligstand høye alderdom mig til hielp og trøst hafwee op holt Sig hoes mig beemelte testemente indgaaet og underschreefet og for Seegleet hafwer lige Som ieg Nu denne min underdanig ærkleering Egend hendig underschreefwen og for Seeglet". [Se følgende]. 28 december 1756.

Påtegnet - uden dato af L Worsøe, der attesterer samme, ligesom der nævnes at hun ansøger om at broderdatteren må bebo huset i Røgen.

1036
Fra J Boelund, Boelund. [Til Stiftamtmanden og Biskoppen - se forrige]. Henviser til deres skrivelse af 16 december, som han først modtog den 4 januar, hvorpå svares, at han var nærværende i Røgen, og der hørte og så han den ommeldte Johanne Marie Sommer, Sal Sørren Grønbechs enkes allerunderdanigste suppliqve, efter hendes egen vilje og begær, og desuden af hende selv underskrevet og forseglet, hvorefter han til sidst efter hendes begær underskrev som vitterlighed, hvilket herved attesteres. [Se følgende]. 4 januar 1757.

1037
Fra Adam Willads Glahn, Alling Præstegård. [Se forrige]. Da Øvrigheden forlanger hans erklæring, angående det af Provst Grønbech i Røgen, opbyggede hus til fattige Præsteenkers beboelse, der nu beboes af hans efterladte enke, for så vidt det angår hendes ansøgning om, at broderdatteren efter hendes død, såfremt der ingen Præsteenke er, må bebo samme. Han mener det ikke kan være andet end til husets største skade og ruin, hvis det står uden beboer og følgelig uden eftersyn og reparation, hvis det står ledigt, og det ellers er ansøgerens mand som har sørget for opbyggelsen, hvorfor han mener det vil være rigtigt, at lade hendes arvinger eller hvem Øvrigheden ellers kan tillade det, at bruge huset jvnf hendes memorial. 30 december 1756.

1038
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [3 sider se 1001]. Henviser til forestilling fra General Kirke Inspections Coll, angående, hvorledes de fra adskillige skal være tilmeldt, at begge Bispestole på Island, Schalholt og Holam [Holum], ved de i landet overgangne hårde åringer, og især ved forrige års usædvanlige strenge vinter, har taget stor skade på tilliggende jordegods, som skal være blevet ruineret, hvorover alle publique anstalter, og især Cathedral Skolerne som det ældgamle Seminaria er blevet tilført næsten ubodelig skade. Især Holum Stift trues nu med total ødelæggelse, idet Isen, som endnu i juli afvigte år havde hindret Fiskeriet, og den langvarige kulde havde forårsaget mangel på græsning og foder, så creaturerne er bortdøde og mange mennesker er sat udi yderste nød og trang for livets ophold. Kongen har derfor allernådigst fundet for godt, at bevilge og anordne, at der i København og Christianshavn samt alle Købstæder i Danmark og Norge, må ombæres en Collectbog i husene for, at indsamle hvad enhver til dette gudelige brug vil meddele. Stiftamtmanden pålægges derefter det videre med bogens indretning, indsamlingen og pengenes aflevering fra Århus Stift. 18 marts 1757.

Bilag:
Dateret 18 marts 1757 fra Frederik den Femte, sign af Holsten, næsten enslydende, om samme sag og Collect indsamling.

1039
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til indkommen skrivelse til Holstein, hvori Søren Høstmark og Hans Nyeland, Rådmænd i Horsens, samt borger og handelsmand sst Knud Groth, har andraget, at efter at de som interessenter i den i Byen, den 26 december 1755, indrettede Uldne varer Fabrique, på deres ansøgning havde modtaget reskript om, at et Handsted Hospital tilhørende hus ved Brøstenbro i Nim Sogn, med sit hartkorn og tilliggende grund samt bygning og derved flydende Vand, måtte mageskiftes for dem, for derpå at indrette en Valkemølle, imod en og anden gårds avl på Horsens mark, til Hospitalet. Fremgår, at det angivne sted, på grund af grundens beskaffenhed bl a med qvægsand, ikke kan anvendes til oprettelse af en sådan Mølle, hvorfor de med stor bekostning har været nødsaget til at købe en Kornmølle, der nu er indrettet til Valkemølle, ansøger derfor om at blive løst fra førstnævnte. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, der pålægges at sørge for nævnte hus tilbageleveres i samme stand som det blev imodtaget, hvorefter de løses fra handelen. 1 april 1757.

1040
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere] Henviser til memorial fra Jørgen Scheel, hvori det er forestillet, hvorledes Organisten i Grenå Hans Jørgen Schiøth, af den ham meddelte og af Kongen confirmerede Organist bestalling, samt af det under 3 december næst afvigte år, udgivne reskript, hvori det er befalet, at han såvel på de 3 store Højtider, som ved accidentel [tilfældige – uforudsete] forretninger skal nyde offer, af brudefolk, Kirkegangskone og børnedåb, og at der ikke måtte ofres ham ringere end den i bestallingen fastsatte taxt etc. Derefter mere om bønderne i Gammel Sogn kaldet, hvori Scheel er største lodsejer, der ikke mener Schiøth skal have så meget i offer, ligesom det skal falde bønderne tungt nok, at udrede deres pålagte skatter. Kongen tilkendegiver derefter, at det under bestallingen og i mer ommeldte reskript af 3 december 1756, tillagte offer, ikke skal forstås bønderne som til Grenå Kirke er henlagte, så at Organisten ikke må påstå noget offer af dem enten på de 3 store Højtider eller andre accidentelle forretninger. 22 april 1757.

Bilag:
Dateret 29 april 1757 fra J Scheel, Århus - til Biskoppen, hvori han takker for modtagelsen af Kongens resolution, på hans forestilling om Organisten i Grenå Hans Jørgen Schøtte,

1041
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning under 4 marts fra Doctor Christian Pontoppidan, Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken i Århus m v om, at han må være befriet fra Provsteembedet i Hasle Herred, med hvad ham i følge deraf er pålagt, som er Inspection og forstanderskabet ved Skoler og Fattigkasse, hvorefter den anden i Århus værende Provst Jacob Christian Pingel, der er Sognepræst ved Frue Kirke, skulle påtage sig Provsteembedet i Hasle Herred. Pingel har derefter i skrivelse til Holstein, hvori han har andraget, at det har været Pontoppidans mening, ikke alene at blive befriet fra Provstiet i Hasle Herred, men endog fra alle embedets dele. Kongen tilkendegiver derefter for Stiftamtmanden og Biskoppen, at Pontoppidan, i henseende til hans svaghed, må fritages for alle forestillinger som Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken, samt Provst over Hasle Herred, og det der er eller fremdeles pålægges dette embede, prædike embedet alene undtaget, og at Pingel skal påtage sig dette, imod at nyde de deraf flydende fordele. 20 maj 1757.

1042
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra Christian Sigfried von Nissen Bentzon, Oberst af Infanteriet og Premier Major ved Jydske gevorbne Regiment, hvori han har andraget, hvorledes han og medarvingerne efter deres afdøde broder forrige Stiftamtmand m v over Århus Stift, Christian Ulrich von Nissen Bentzon, nu for den af Kongen under 24 december, anbefalede commission til, at påkende din [Levetzaus] havende påstand til stervboet, angående den fordrende rigtighed for alt hvad foreskrevne Stiftamtmandens og Amtmands embedet før Levetzaus tiltrædelse kunne vedkomme. Fremgår, at det er dem umuligt at gøre nogen rede for de udkrævende og påæskende tilfælde af deres afgangne broders under hænderne hafte ting, siden de derom skal være ganske uvidende. Han har derfor anholdt om, at Hospitalsforstanderen i Århus Lauritz Scgou, der fra begyndelsen til enden hos bemeldte deres afgangne broder skal have været fuldmægtig må befales, at gøre den forlangte rigtighed for commissionen, så vidt lovmæssigt kan eragtes, hvilket Kongen pålægger ham. 3 juni 1757.

1043
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Kongen har fundet for godt, ved sit under dags dato udgivne åbne brev, at der til nogen hjælp og undsætning for de fattige i Bergen, efter den i afvigte år overgangne ulykkelige ildebrand, overalt i Rigerne ikke alene må ombæres Collectbøger, men endog overalt for Kirkedørene må opsættes Bækkener, for dermed at indsamle hvad godvillige gaver de kære og troe undersåtter hertil af Christen kærlighed, og medlidenhed ville forunde dem. Henviser til genpart af bevillingen og derefter, pålæg til Stiftamtmanden om, at sørge for det videre i den anledning for Stiftets vedkommende. [Jvnf tidligere anlæggelse af Collectbog m v]. 17 juni 1757.

1044
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 20 maj til Holstein, Danske Cancellie, der er foredraget for ham, angående at Proprietairerne i Havreballegårds Amt skal være ganske uvillige til at lægge hånd på landevejenes vedbørlige istandsættelse, der uanset de både af tidligere og nuværende Stiftamtmand er erindret om dette, har været så godt som frugtesløs, hvorfor vejene på sine steder skal være så overmåde onde, at de rejsende ikke uden største fare, skal kunne komme igennem. Henviser til reskriptet af 7 juli 1682 om anlæggelse af Vej, på 12 alen bredde med broer og grøfter af tvende alen bredde på hver side, hvor fornødenheden efter det tagne syn, sådant måtte udfordre. Nævner desuden forordning af 4 marts 1690, hvorefter de pålægges straks, at istandsætte det manglende, og i fald nogen skulle vise sig efterladende, skal det manglende på Amtmandens foranledning, straks udføres og de derpå gående omkostninger, dobbelt hos vedkommende udpantes. 3 juni 1757.

1045
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til ansøgning fra Schach Selmer i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har beskikket og forordnet Selmer til, at være Apoteker i Århus, i forhen værende Apoteker Steubers sted, tillige med den nuværende Friderich Holmsted Høst dog, at han derimod skal erlægge og betale et hundrede rdr til Byens forfaldne Latinske Skole. Hvilket tilkendegives for Stiftamtmanden, der skal sørge for beløbets betaling. 24 juni 1757.

1046
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial af 7 juni, fra Hospitalspræsten Samuel Bausein i Horsens og Sognepræst for Torsted menighed, hvori denne har andraget, at Provsten i Hatting Herred Andreas Rårup, i Provsteretten har anlagt sag mod ham, fordi han i Torsted Kirke havde sammenviet et par folk Mads Jens og Kirsten Pedersdatter, som havde opholdt sig der i nogle år, og sammested var blevet trolovede. Rårup skal i sin procedure ikke alene på egne, men også på Biskop Hygoms vegne, have påkastet ham store beskyldninger og således på begges vegne ført sagen. Ansøgeren skal ved samme dag at have indstævnet den afsagte dom til Landemodet, ikke kunnet forbigå Biskoppen, hvorfor der altså skal være udtaget stævning mod denne til Landemodet, hvilket har foranlediget Biskoppen til, da sagen skulle foretages her, ved fuldmægtig, at lade protestere mod dette, og i anledning af lovens 1 bogs 6 cap 8 art påstå, at retten ikke af en dommer alene kunne beklædes, hvorefter Stiftamtmanden, siden loven ikke fastsætter noget i så måde, ikke mener sagen kan afgøres før der indhentes Kongelig resolution. Efter Samuel Bauseins ansøgning, er Kongen vilje, at Stiftamtmanden udi den for Landemodet indstævnte sag, alene har at kende og dømme. 22 juli 1757.

1047
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til memorial af 28 juni fra Hans Kirketerp i Randers, hvori denne har andraget, at hans svoger Christian Hansen, som nu er over 40 år, og ikke har været gift, for 3 år siden er betaget sin fornuft og forstand, og selv om han nogenledes er kommet til sin forstand igen, skal hans hukommelse være aldeles borte, så at han ikke skal kunne betroes den liden arv han kan vente sig efter hans ved døden afgangne moder Enger Christensdatter, afgangne Hans Knudsens i Randers, hvorfor Kirketerp har begæret, at han ikke får rådighed over denne arv men, at stedets Øvrighed må anordne ham en formynder, som til hans nødtørftige underholdning, kunne udbetale ham den, ligesom hans omstændigheder tid efter anden måtte være. Stiftamtmanden pålægges, at beordre Magistraten i Randers, at beskikke ham en fornuftig mand som formynder, så længe Christian Hansens iværende omstændigheder vedvarer. 26 august 1757.

1048
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra Gerht de Lichtenberg samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter Kongen under denne dato, har givet ham bevilling til, at en såvel en Handsted Hospital tilhørende gård og et boel i Nebel Sogn Bleld By, som og et Hospitalet tilhørende lille sted på 2 tdr 5 skp 2 alb hartkorn i Haldrup By, Vær Sogn, må overlades til ham, imod det af ham gjorte tilbud [fremgår ikke]. [Se næste]. 26 august 1757.

1049
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg - sign af Holstein. [Se forrige]. Henviser til andragende fra Gerht de Lichtenberg angående, hvorledes Handsted Hospital skal eje noget Strøgods i Bleld By, Nebel Sogn, nemlig en gård beboet af Mathias Nielsen og Jørgen Nielsen, efter mtr 5 tdr 7 skp 2 fc 1 alb, årlig skyld 1 1/2 ørte Byg 2 skp Havre, 1 Øxe at stalde, 1 Svin, 26 sk penge og 8 rdr arbejdspenge, for hvilket der efter fæstebrevet svares tilhobe 13 rdr 2 mk 4 sk. Desuden et boel i samme By, som beboes af Michel Pedersen, anslagen for 6 skp 3 fc 2 alb, hvoraf årligt skulle svares 1 ørte Byg og 1/2 ørte Havre, men efter fæstebrevet alene betales 2 rdr. Da de ligger belejligt for hans hovedgård beder han om, at de må overlades ham, og tilhøre Serridslevgård, imod han svarer Hospitalet fuldkommen vederlag. Han har i stedet tilbudt at overdrage til dem, en gård i Underup af 3 tdr 4 skp 2 alb, hvoraf årligt svares 5 rdr 2 mk, hvori Hospitalet har herligheden, medens Lichtenberg har bondeejet, hvorefter de betaler ham 35 rdr af hver tdr hartkorn udgørende 123 rdr 1 mk 6 sk o s v, over de 3 sider med angivelse af forskellige beløb, hvorefter Kongen, med henvisning til erklæring fra Biskoppen m v, giver sin tilladelse. 26 august 1757.

1050
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Eftersom bonden Erich Pedersen i Båstrup By, Hylke Sogn under 4 juli sidst afvigte, for Kongen har andraget, at skønt denne under 29 oktober afvigte år, har pålagt Stiftamtmanden og øvrige tilforordnede i Tamperretten for Århus Stift, at de skulle indkalde og betyde hans hustru Ane Lauritzdatter, som ikke efter 2 års ægteskab har villet tillade ham ægteskabs pligt, at såfremt hun ikke inden 2 måneder opførte sig så manden ingen videre årsag havde til at klage, skulle hun hensættes i Viborg Tugthus. Så skal hun dog derefter slet ingen forbedring vist, men tvertimod den 16 februar sidstafvigte, ganske have undveget fra hans hus, og ikke siden indfundet sig, hvorudover han, der skal være over 60 år gammel, befrygtelig måtte forlade sin påboende gård, og geråde i yderste armod med mindre dette ægteskab måtte vorde ophævet. Siden hun fremturer i sin halstarrighed, og efter Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at ægteskabet må blive ophævet, samt at han igen må indgå i nyt ægteskab, men derimod skal Anne Lauritzdatter, ifølge nævnte reskript af 29 oktober 1756, indsættes til arbejde i Viborg Tugthus, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge for, til hvilken ende, under dags dato, der ligeledes er reskriberet til Stiftamtmand Heinen i Viborg Stift og Biskop Wøldicke om, at føje anstalt til hendes modtagelse. [Se næste]. 9 september 1757.

1051
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 20 passato [sidste/afvigte måned], hvorefter Eske Pedersen af Båstrups hustru Anne Lauritsdatter, med der hos følgende brev til Tugthusets Directeurer, den 6 hujus er blevet afleveret til Arbejde i Viborg Tugthus, jvnf vedlagte bevis. [Se næste]. 13 oktober 1757.

1052
Fra Hans Schiøth, Viborg Tugt og Manufacturhus. Efter Kongelig resolution fra Cammerråd Moldrup i Skanderborg, er i Tugthuset blevet indleveret arrestanten Anne Lauritzdatter, som til samme steds arbejde er blevet imodtaget. 6 oktober 1757.

1053
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham klageligt blevet andraget, hvorledes Købstaden Præstø, natten mellem den 21 og 22 maj sidstafvigte er overgået en stor ildsvåde, der har lagt 18 gårde i aske samt, at disses beboere og mange andre i Byen, ikke alene er blevet sat i Brødløs stand, men endog udi armelige og trængende omstændigheder. Kongen har derfor under dags dato bevilget, at der overalt i landet må ombæres Collectbog i husene for derved at indsamle, hvad godvillige gaver, hvormed enhver måtte finde for godt, disse deres nødlidende medborgere, at ville komme til hjælp udi deres trængende omstændigheder. Henviser til vedlagte genpart, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med bogens indrettelse etc, for så vidt angår Århus Stift. 9 september 1757.

1054
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til den under dags dato udgivne forordning om den påbudte extraskat, hvis 8 post tilholder, at enhver Købstads indvåner, for en vis sum, efter udgivne ordre, skulle ansættes dog, at der ikke under den skal forstås de civile og militaire Betjente samt gejstligheden og pensionisterne, hvilke når de ikke bruger borgerlig handel og næring, hvoraf aparte bør contribueres, ikke svarer videre end udi samme forordning for dem i særdeleshed er ansat, ikke heller de øvrige, der ligeledes aparte i den 4de post er specificeret når de ikke driver borgerlig handel og brug. Kongens vilje og befaling er derefter, at nævnte sum skal være for samtlige Købstæder under Århus Stift der tilsammen består af fem tusinde og ethundrede og halvtreds rdr, for begge terminer nemlig: Århus 2450 rdr, Horsens 1350 rdr, Randers 1100 rdr, Grenå 80 rdr, Ebeltoft 70 rdr Mariager 40 rdr og Skanderborg 60 rdr i alt 5150 rdr. Derefter mere om, hvorledes det skal udlægges på borgerne, indkasseringen samt afgivelse af pengene. 31 oktober 1757.

Færdig med læsning og afskrift pakke 8 - 9 B5A 69-70

Breve til stiftamtmanden i Aarhus stift.

Til top