Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter 1682-1799 -
incl Kalø amt 1682 - 1683

 

4de del pakker no 10 - 11

Landsarkivet i Viborg: B5A 71 - 72 år 1758 - 1769.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Rescripter.

Omslag 1758:

1055
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til Procurator Jens Wiinholts henvendelse til Danske Cancelli i anledning af, at han er beskikket som actor i en sag mod Mathias Jern og Margrethe Larsdatter i Randers, angående deres forargelige levnet og vrange meninger, idet hun skal have afsondret sig fra sin ægtemand Christian Busch, og avlet et barn med Mathias Jerns under foregivende af, at de burde anses som rette ægtefolk. Henviser desuden til den medsendte dom fra Bytinget, hvorefter hun er tilfunden at bøde lejermålsbøder med 12 lod Sølv samt arbejde i Viborg Tugthus i et år, medens han skal betale 24 lod Sølv, medens hun efter Rådstuedommen dømmes til at straffes på yderste formue, samt arbejde i Viborg Tugthus, og han at betale lejermålsbøder, samt arbejde i Fredericia Fæstning, indtil der kunne haves formodning [om] deres forbedring, og de er bragt på bedre tanker m v. Kongen henviser desuden til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har fundet for godt, at sagen skal indstævnes til Højesteret, og blandt de første sager optages til videre påkendelse, hvortil han under dags dato har befalet Procuratorerne Frederik Horn som actor og Overauditeur Andreas Bruun som deres forsvarer, desuden skal Stiftamtmanden, indtil sagens uddrag kendes, lade dem hefte [arrestere]. 17 februar 1758.

1056
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial af 30 september fra en Smedesvend ved navn Friderich Simoni, hvori han har andraget, at efter at han, såvel her som andre steder og udenlands havde arbejdet som svend ved Smedeprofessionen i 6 år, har han anholdt Smedelauget i Randers om, at blive antaget i Lauget, uden at udstå det anbefalede mestersvende år imod, at han, ligesom det skal være sket med en del andre derværende Mestre, betaler en billig kendelse til Lauget, hvortil de har svaret, at han ikke kunne blive optaget, med mindre han opfyldte Laugs  artiklerne. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at han må være forskånet for, at udstå det anbefalede mesterår og tillades, at optages i Lauget, imod at han forfærdiger et forsvarligt mesterstykke, og i øvrigt opfylder Laugsbetingelserne. [Se næste]. 1 december 1758.

1057
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 28 pasfoto, om deres erklæring på den vedlagte memorial fra Kleinsmeden Friderich Simoni, hvori han ansøger om optagelse i Smedelauget i Randers, for at nedsætte sig som mester uden, at udstå, det i Laugs forordningen, allernådigst påbudte mesterår, hvorefter deres erklæring er således, at alle Laugs forordninger i almindelighed har denne artikel, at ingen svend i København må antages til mester, før han har tjent sine svendeår, dernæst enten tjent en mester for mester svend eller forestået en enkes værksted i et år, således udtrykker Laugs forordningen af 4 november 1682 som Lauget i Randers retter sig efter, i dens 13de artikel. Fremfører videre, at denne befaling må ses som et middel til, at ikke for mange skulle nedsætte sig, til skade for de allerede bosatte Mestre, thi for dygtigheds skyld i professionen synes det næppe at være blevet befalet, såsom ingen må tillades at være mester før han efter samme forordnings 3die art har gjort mesterstykke. Men hvorvidt det et sted er tjenlig eller skadelig, at have mange dygtige håndværks folk, skal de ikke udtale sig om. Det alene ser de, at da den nye Smedelaugs forordning for København af 11 august 1752, der forbedrer og forandrer den gamles 14de art, til at fra mesterår undtagen mester - søn item den som ægter mesters enke eller datter i Lauget, så må det formodes, at dette også strækker sig til de små Købstæder, så og at rimelige omstændigheder gør undtagelse i den første gamle forordnings bogstaveligste forstand. Slutter med, at da det viser sig, at ansøgeren ikke alene agter at ægte en mester datter af Smedelauget her i Byen, men de endog må tilstå, at foruden de 2 i Byen nedsatte Kleinsmede, kan den 3die blive Byen til nytte og fornøden, så uden at reflektere på, at han allerede har lejet et hus i Byen, og kunne lide betydelig skade ved at gå glip af hans foretagende, overlades det til Stiftamtmanden, om hans ansøgning må anbefales eller ikke. memorialen tilbagesendes. 6 november 1758.

1058
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret, en i Højesteret den 7 november sidstleden afsagt dom over delinqventen Johan Rudolph Hansen, for hans begangne grove mord på hans eget barn lydende, at han skal knibes 5 gange med gloende Tænger, den højre hånd og hovedet afhugges med Økse, kroppen lægges på Stejle, og hovedet med hånden fæstet oven over på en stage samt, at have hans hovedlod og jord til Kongen forbrudt. Da Kongen allernådigst har fundet for godt, at approbere dommen, fremsendes her hos originalen, hvorefter Stiftamtmanden haver at lade straffen exequere. 8 december 1758.

1059
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Selv om det allerede ved udgangne reskripter til samtlige Stiftamtmænd og Biskopper, under 28 december 1736 er blevet anordnet og fastsat, at gejstligheden ikke må befatte sig med auktioner og jordegods som sorterer under verdslig jurisdiction, men kun over det som findes i stervboerne, og altså er under gejstlig jurisdiction, har han dog fornemmet, at der på visse steder har været tvivl om, hvem der skulle afholde auction over en Herregårds - Ladegårds besætning af Kreaturer samt Ladegårdens avl på marken, som tilhører en gejstlig mand etc, hvorefter han henviser til, at det med auktioner over en Ladegårds besætning og avling, skal forholdes på samme måde som forordningen af 16 maj 1752 dens 2den artikel fastsætter i de tilfælde, hvor sådant er de militaire personer tilhørende o s v. 27 oktober 1758.

1060
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til memorial fra Magistraten i Horsens under 14 august, vedlagt Bytingets og Landstinget i Nørrejylllands domme, hvorefter delinqventen Johan Rudolph Hansen, formedelst hans begåede mord på hans eget 7 år gamle pigebarn navnlig Zille Kirstine, som en grov morder, efter forordningen af 7 februar 1740 at lide og undgælde. Kongen har under dags dato befalet, at sagen skal indbringes for Højesteret, og i den fra 2 oktober tagne begyndelse, behandles blandt de første sager. Desuden er Procurator Henrich Flindt som actor og Peder Severin Balling som forsvarer, befalet uden betaling, at føre sagen. 8 september 1758.

1061
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til reskript af 28 maj 1735, hvori befales at med delinqventers execution, som er dømte fra livet, det være sig enten i overretterne eller i Højesteret, skønt de ergangne domme kunne være kommet vedkommende Øvrighed ihænde, for derefter at lade executionen fuldføre, der ikke måtte ske før vedkommende Øvrighed som skulle foretage dette, først til Danske Cancelli havde indberettet de ved sagerne værende omstændigheder, og derpå modtaget allernådigste resolution. Men som det fornemmes, at der et og andet sted er tvivl om, hvorledes omkostningerne skulle lignes på almuen, nævnes her forordningen af 13 januar 1747 dens 3 art etc, hvorefter han har fundet for godt, forberørte reskript af 28 maj 1735 herved at gentage, at domme på livet ikke må exequeres før de er blevet refereret for ham. 22 april 1758.

1062
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - kopi sign af Schouboe. Henviser til ansøgning fra Henrich Thaulov, København, på vegne af  Sognepræsten i Storring - Stjær og Galten Andreas Winding, samt Stiftamtmandens erklæring på samme, hvorefter Kongen har bevilget, at en sag mellem Regimentsskriver Moldrup som actor på den ene side, og en formedelst et rygte, arresteret dreng, navnlig Johan Jacobsen på den anden side, hvilken sag er påkendt ved Skanderborg Birketing, hvorved nævnte Winding er tilfundet at betale til Johan Jacobsen for hans udstandne arrest 20 rdr med videre, må behandles i Højesteret, hvortil den er indstævnet til behandling i den session der begynder den 2 marts førstkommende. 16 december 1757.

1063
Fra Fridericus Qvintus, Christiansborg - sign af Holstein. [Se tidligere]. Henviser til memorial af 12 oktober sidst fra Johan Lønberg, øverste Cappellan til Domkirken i Århus og Sognepræst til Vejlby, hvori denne har andraget, at som der blandt andet i det ham som øverste Cappellan, pro officia, tillagte bøndergods, er et stykke i Herskind under Skanderborg Amt, kaldet Gyde - Lycken stående for 4 skp 2 fc 1 alb hartkorn og et boel i Østrup By, Skader Sogn under Calø Amt, af 1 tdr 5 sk hartkorn, hvoraf han i henseende til, at de er så langt fraliggende, ikke kan få synderlig nytte. Han har derfor formået Greve Friis til Frijsenborg til, at ville mageskifte med ham på nærmere angivne måde, med Grevens tilhørende herlighed samt gæsteri og arbejdspenge i en halv gård i Vejlby, der står for 3 tdr 2 fc 2 alb hartkorn, af hvilken gård, han allerede som Præst i Sognet, for Vin og Brød, årligt nyder 1 1/2 ørte Byg, hvorefter han beder om, at byttet må bevilges. Kongen henviser til Stiftamtmanden erklæring, med videre angivelse af de nærmere betingelser, herunder hartkorns og beløbs angivelse, hvorefter han bevilger det ansøgte. 6 december 1748! - 1758?.

1064
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Det er for ham blevet foredraget, hvorledes adskillige håndværkssvende og andre, når de vil forlade deres tjeneste, men ikke kunne komme det uden pas, hvorefter de af en eller anden ved Hoffet værende fremmed Ministres, får dette og derefter bortrejser uden, at deres Mestre eller andre som kunne have ret til dette, kunne få det at vide. Men eftersom sådanne pas, der udstedes af fremmede Ministres til personer som ikke er deres undersåtter, alene kan gælde i det Land han er Minister for, så er Kongens befaling, at Stiftamtmanden lader foranstalte, at deslige bortrejsende ikke tillades, at passere Købstæderne eller Fæstningerne eller ved Færge overføres uden, at kunne forevise vedkommende Øvrigheds pas hvorfra de er rejst etc. 29 december 1758.

1065
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Wor synderlig bewaagenhed tilforn. Da Wi, wed Wores den  7 februar 1749, udgangne forordning  hawe fastsat Straffen for Grove mordere til Skræk og afskye for andre ligesindede, således at de af Skarp retteren skal knibes med gloende Tænger, først uden for det Huus eller ved det Sted, hvor mordet er begået, siden på alle Byens Torve eller offentlige Steder, og om det er på landet, da trende gange imellem giernings Stedet og retter Stedet, og allersidst paa retter Stedet med viidere, og det på adskillige Steder især på landet skal indtreffe, at giernings Stedet er 1 a 2 Miile og undertiiden længere fra retter Stedet, hwor udover skal møde adskillige wanskeligheder, såvel i henseende til de af Skarp retteren dertil behøwende Instrumenters fremførsel, som og naar Misgierningen måtte være begaaet enten paa Søen eller på en Øe, og delinqventen der skulle knibes, hwilket formedelst indfaldende haart Veyr kunne foraarsage executionens udsættelse og forlænge Tiiden, ligesom Straffen i saadanne Tilfælde for een og den samme Misgierning kunne synes haardere for slige Delinquenter naar retter Stedet er saa langt fraliggende. Saa endskiønt Wi ikke udi Straffen i sig selw wille hawe giort nogen forandring, wille wi dog hermed allernaadigst hawe anordnet og befalet, at naar deslige Delinquenter udi de Dig allernaadigste anbetroede Amter, ere dømte, at knibes med gloende Tænger og retter Stedet er saa langt eller længere end sædwanligt fra giernings Stædet beliggende, hwor Delinquenten første gang skulle knibes, eller der desformedelst skulle gøres Søe Reyser, maa det wære Dig tilladt, naar executionen skal skee, til slige Wanskeligheder at forkomme, at forandre og determinere Stædet da Delinquenten paa samme Sted fem gange skal knibes, ligesom det i forordningen er fastsat og dommen tilholder. Derefter Du Dig allerunderdanigst hawer at rette, og Os ellers at indberette, at Du denne Wores allernaadigste Ordre hawer bekommet, Befalendes Dig Gud, Skrewet paa wort Slot Christiansborg i Wores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn den 22 Decembris 1758. Under vor Kongelig Haand og Signet. FriderichR.  22 december 1758.

1066
Fra Friderich den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. [Se tidligere]. Henviser til reskript af 28 december 1736, hvori der er blevet fastsat og anordnet, hvorledes der skal forholdes med auktioner i skifter, når der kan opstå tvivl om, hvorvidt det skal foretages af gejstligheden eller andre, alt jvnf tidligere bilag. Stiftamtmanden pålægges at sørge for, at Amtmændene får en genpart af reskriptet. 27 oktober 1758.

1067
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. [3 sider]. Henviser til en fra Christian Rudolph Philip Gersdorff, Amtmand i Calø Amt, til Holstein indkommen skrivelse under 31 juli sidstleden angående, at Gersdorff mener det tilkommer ham, at forrette skiftet efter en mand navnlig Niels Rasmussen Glad, som tilligemed hustruen i april er afgået ved døden i deres selvejerhus, ved Canniche Mølle, eftersom de var virkelig selvejere af deres sted men, at Jens Worm wed Universitetet i København, så også Rector Scholæ i Århus, mener det er deres ret på grund af, at den afdøde havde Canniche Mølle, tilhørende Århus Rectorat i fæste, og det halve af selvejerhuset allerede skal være udlagt til Rectoratet for brøstfældighed på Møllens øvrige huse og bygninger, således at de øvrige fag ikke skulle kunne gøre mølleren til Selwejer, ligesom de forrige Rectores har forrettet skiftet efter afdøde møllere, hvorfor Gersdorff ønsker Kongens resolution. Denne henviser til indhentede oplysninger fra Worm, hvoraf fornemmes at Glad bestandig til sin dødsdag har haft Møllen i fæste, samt brugt og beboet nævnte hus, og at kun halvdelen af dettes 16 fag skal tilhøre ham, da den anden halvdel ved skiftet efter forrige møller skal være udlagt for brøstfældighed, ligesom Rectores bestandig skal have forrettet skifterne efter afgåede møllere, blandt hvilke de tvende sidste dog i det mindste har været i samme Casus?. Kongen tilkendegiver, at det tilkommer Rector i Århus Professor Worm at fuldføre skiftet. Fortsætter videre, at som ellers det stykke hus som den afdøde møller beboede, synes efter de af Worms anførte omstændigheder, i forrige tider, med uret at være kommet fra Møllen, fornemmelig for så vidt de derpå udgivende skøder tillige lyder på vejen til Møllen og det ej alene, så længe det bliver i møllerens eje, kan forårsage tvivl om møllerens stand, og om det nogen tid skulle komme til at tilhøre en anden, end den der havde Møllen i fæste, hvilket let kunne give anledning til en eller flere fortrædelige og kostbare processer. Professor Worm har derfor at overlægge, hvorledes dette stykke hus igen kunne komme til mølleren, da I [Stiftamtmanden] i mangel af bedre og bekvemmeligere middel haver, at gøre Os [Kongen] forslag, om ikke en liden capital af Skolens eller de publique penge, som er under Eders opsigt, kunne anvendes til at købe det af nærværende ejer, og huset derefter lægges til Møllen etc. [Se næste].  27 oktober 1758.

1068
Fra P Hygum, Århus - til Stiftamtmanden.. [Se forrige]. Henviser til vedlagte fra Professor og Rector Worm, hvoraf vil erfares, af hvad årsag Kongens allernådigste og priselige intention til Cannicke Møllen på Molsland [ved Femmøller] hidtil ikke har kunnet iværksættes, selv om man ikke har at gøre noget der til, dog håber Worm som en ganske aktiv og forstandig mand, med liden og ved given lejlighed, at komme i stand til dette. Ønsker ved det nu så nær tilstundende Nye År Liv og nåde og alt godt fra alle gode Gavers Giver både udi samme og mange Velsignede år etc. [Se næste]. 29 december 1758.

1069
Fra Worm, Århus. [Se forrige]. Henviser til reskript af 27 oktober, hvori Kongen efter sædvanlig højstpriselig visdom og mildhed giver sin allernådigste villie til kende, angående Århus Rectorats indkøb af et ejendoms hus part ved Cannicke Mølle, for at undgå al videre dispute og ulejlighed i fremtiden. Han har derefter ladet nuværende møller Claus Jensen indkalde, og bekendtgjort for ham Kongens vilje, og på bedste måde forsøgt, at overtale ham til mod en vis sum, at afstå bemeldte huspart, som for resten kunne være ham til liden eller ingen fordel, men som det slags folk i almindelighed er vanskelige, at bringe til nogen positiv resolution, har han heller ikke hidtil kunnet få noget efterretteligt svar fra ham da det synes, at han ej selv ved, hvad han skal bestemme sig til. Selv om Worm endnu håber at denne vil gå med til at afstå nævnte husdel, når han får længere tid til at betænke sagen og rådføre sig med andre fornuftige folk, vil Worm dog ikke undlade at fremkomme med forholdet. 18 december 1758.

1070
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. [4 sider]. Kongen har under dags dato, confirmeret en mellem Constantinus Augustus Charisius på hans svigerinde Os Elskelige Frue Friderica Hedevig Albertine afgangne Baron Mattias Gyldencrones efterladte enke som Administrator for Friherskabet Vilhelmsborg, hendes vegne og Greve Friderich Christian Schønau, Hospitalspræst i Århus og Sognepræst til Åby Sogn, samt Capellan til Frue Kirke, deres indgåede forening om en Præsten tilliggende Mølle kaldet Rochballes, overdragelse til Vilhelmsborg mod en vis årlig afgift, jvnf vedlagte genpart af sagen, som til sikker bevaring skal henlægges i Stiftskisten. På de følgende 3 sider mere om selve aftalen. 23 juni 1758.

1071
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Henviser til, hvorledes det for ham er andraget, at Tårnet på Kirken i Nykøbing på Falster, skal være så gammelt og brøstfældigt, at det befrygtes det kan nedfalde, således der ikke med Klokkerne uden største fare kan ringes, hvorfor det er nødvendigt at et nyt Tårn opbygges, hvilket Kirken ikke af sine ringe midler og indkomster selv formår. Kongen tillader derefter, at der til dettes hjælp overalt må ombæres Collectbøger for derved at indsamle, hvad enhver at de kære undersåtter, udi et Christelig forsæt og af et godt Hierte, hertil vil skænke og give. Stiftamtmanden pålægges derefter det videre med hensyn til bogens oprettelse, aflevering af det indsamlede etc. 13 oktober 1758. Påtegnet: Dateret 13 oktober 1758 fra Fridericus Qvintus, Fredensborg, som ovennævnte.

1072
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Selv om han ved mange alvorlige og eftertrykkelige anordninger og befalinger, så ofte har tilkendegivet sin vilje og intention til Silke og Uldne Fabriqvers opkomst og det almindelige bedste i landet at befordre. Så har han dog med særdeles mishag erfaret, hvor lidet undersåtterne og de handlende har fundet sig villige i, at efterleve og fuldbyrde sådan hans allernådigste omhus og øjemed herud inden. Han har derfor indtil et alvorligere middel bruges, fundet for godt fremdeles, at anordne og befale, såsom Stiftamtmanden befales, straks for Magistraten eller, hvor denne ikke findes da Byfogeden, at bekendtgøre, at det er Kongens allernådigste vilje, at de ikke herefter må tillade, uden foregående Collegio tilladelse, at modtage nogen til borgerskab som købmand eller Kræmmer, Silke og Uldne varer at forhandle, men så snart en sådan ansøger melder sig, skal hans navn og vilkår tilkendegives for Stiftamtmanden, der indberetter dette til Collegiet, hvorefter det videre overlægges, hvor meget denne, mod rede betaling skal pålægges, at aftage af disse indenlandsk fremstillede varer, før han kan få borgerskab desuden, hvor stor en sum han derefter årligt skal aftage for. Desuden mere om, hvorledes han ønsker større anvendelse af disse varer. 28 oktober 1758.

1073
Fra F5tus, Christiansborg. [Se tidligere]. Så som han i henseende til den store skade en del af borgerskabet og indvånerne i Købstaden Nykøbing i Sjælland har taget, da Byen natten mellem den 31 januar og 1 februar sidstleden brændte, har han under dags dato bevilget, at der til hjælp for disse fattige borgere som har mistet deres gård og huse med al deres formue og derved geråden i største armod og elendighed, må ombæres Collectbøger overalt i Danmark. Henviser til vedlagte genpart, hvorefter Stiftamtmanden skal sørge for det videre med bogens oprettelse etc. 25 marts 1758.

1074
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til udgangne reskript af 28 maj 1735, hvori er blevet anordnet og befalet, at der med delinqventers execution, som er dømte fra livet, være sig enten i overretterne eller i Højesteret, uanset om dommene kunne være kommet Øvrigheden i hænde, ikke må forrettes execution, før vedkommende Øvrighed som skal fuldføre denne, til Danske Cancelli, har indberettet alle ved sagerne værende omstændigheder, og derpå erholdt videre resolution. [Se følgende]. 22 april 1758.

4 bilag:
1)
Dateret 1 maj 1758 fra  B Müller, Århus Rådstue,  der bekræfter modtagelsen af ovennævnte reskript.
2)
Dateret 19 april 1758 fra N Becher, Grenå, samme.
3)
Dateret 2 maj 1758 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, samme.
4)
Dateret 1 maj 1758 fra O Biere, Mariager, samme.

1075
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Efter nuværende tiders omstændigheder, har han fundet for godt, at Hestene ved Cavalleri Regimenterne, i den til stundende sommer skal holdes på stalden, og til at forsyne dem med den nødvendige forurage, skal der af hver tdr contribuerende ager og engs hartkorn, leveres 1 lispund 8 pund Hø, Stiftamtmanden pålægges derfor, at han i sit Amt Havreballegård og Stjernholm skal sørge for, at disse tyve og fire [24] pund holdes i beredskab således afleveringen kan ske når dette ønskes, hvorfor han forunder vedkommende billig betaling o s v. 11 april 1758.

1076
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Skipper Herman Jørgensen Hegtnian? i Århus, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod Rådmand Mathias Tellumb i Århus angående, at denne ikke alene skal have stævnet førstnævnte som en rømnings mand, men endog under en mod ham anlagt forprangs sag, skal have fremlagt et dokument med Herman Jørgensens underskrift, hvorefter denne skulle tage sagen på sig, men denne fastholder at han aldrig har underskrevet dette dokument. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en Procurator, som efter det meddelte Beneficium paupertatis, der vedlægges, uden betaling skal føre hans sag. 28 April 1758.

1077
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet refereret en memorial fra Jens Rasmussen i Holme, hvori denne anholder om, at Kongen allernådigst vil pardonnere sagen om hans datter navnlig Anne Jensdatter, som har ladet sig besvangre af hendes næstsøskende barn Jens Rasmussen, for den straf loven dicterer dem som begår lejermål i forbuden led, efterdi denne hendes forseelse er sket af ungdoms dårlighed, og han som en gammel svag fader trænger til hendes hjælp og tjeneste. Kongen har allernådigst bevilget, at hun må være befriet fra den straf som loven fastsætter, imod at  hun hensættes på Vand og Brød i 14 dage. 12 maj 1758.

1078
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [5 sider]. Kongen har allernådigst fundet for godt, at lade en del af Tropperne cantonnere [overflytte] til Holsten, hvortil er bestemt nogle af Norske gevorbne og Nationale Infanteri Regimenter samt 4 Escadrons Nationale Dragoner, så også de i de Danske Provincer indkvarterede Cavalleri Regimenter, tillige med en del af de i København og andre steder, liggende gevorbne Regimenter, hvorefter han til udførelsen af dette har resolveret som følger. 1) At da over og under Officerernes samt de gemenes hustruer skal forblive tilbage, og være forbudt, uden speciel tilladelse, at følge efter deres mænd,  så skal de Gevorbne og Nationale over Officerer, nemlig fra Fændrik til Ritmester eller Capitain inclusive, deres tilbage blivende Fruer godtgøres af den By de opholder sig i, det nødtørftigste fri Kvarter uden betaling, fra den dag mændene må opbryde og så længe de er fraværende, hvilket på samme måde også er gældende for under Officerer og gemenes tilbage blevne hustruer, o s v om samme. [Se næste].  26 maj 1758.

1079
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til skrivelse af 26 maj angående, hvorledes der skal forholdes med under Officerers og Gemenes tilbageblevne koner, når mændene skal til Holsten, så er hans mening og vilje, til desto nøjere efterlevelse, at Stiftamtmanden ved Toldboderne i vedkommende Købstæder samt ved Færgestederne i Stiftet, gør den anstalt, at slige koner ikke tillades at blive overført, om hvilket også Skipperne advares, ligesom vedkommende Øvrighed kunne befales ikke, at udstede pas til sådanne koner. [Se næste]. 2 juni 1758.

1080
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til ordren om, at et Corps af Tropperne skal holde sig marchfærdig, og når dette sker vil der være brug for en del Heste og kuske, så for at han i forvejen kan være fuldstændig sikker på, at disse findes, har han for godt befundet, at der i samtlige Købstæder skal holdes et vist antal af sådanne i beredskab. Nemlig fra Århus 38 Heste og 19 kuske, Horsens 24 Heste og 12 kuske, Randers 26 Heste og 13 kuske, Grenå 4 Heste og 2 kuske, Ebeltoft 4 Heste og 2 kuske, Mariager 2 Heste og 1 Kusk samt Skanderborg 2 Heste og 1 Kusk, i alt 100 Heste 50 kuske. Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre herunder, hvorledes det ønskede skal fordeles mellem indbyggerne. Hestene skal være mellem 5 og 12 år gamle og op til 15 Palmers højde, medens der ikke skal ses på deres kulør, der må være som de bringes til veje, ligesom det ikke kommer an på om de i højden mangler 1 eller 1 1/2 tomme, eller har en eller anden liden mangel eller lyde, når de ellers er føre, stærke og vel ved magt, ikke skabede men friske og sunde, og kuskene som forstår at omgås Heste, ikke er under 18 eller over 60 år. Hestene må bruges mådeligt og skal holdes i god foderstand, samt være i beredskab. Når Hestene og kuskene behøves til hans tjeneste, godtgøres ejerne for sådan, foruden Bidsel og Seletøj, efter kyndige mænds billige taxation, med 25 - 30 rdr samt kuskene forplejes. 9 juni 1758.

1081
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue - til Stiftamtmanden. Hvorledes de 38 Artilleri heste som Byen skal levere til Kongens tjeneste, er reparteret [forholdsvis udlagt] kan ses af vedlagte. Hvad de 19 kuske angår, har de straks noteret en del som menes, at være bekvemme til dette, hvilke efter 2 gange 24 timers forløb, når forlanges, skal blive leveret. [Se følgende]. 27 juni 1758.

1082
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne ordre af 16 hujus, omhandlende reskript af 9de næst tilforn, angående 26 Heste og 13 kuske til anvendelse i Kongens tjeneste. Henviser til lignende i 1743, og nævner at med anskaffelsen af de 13 kuske, mødes de ellers af den allerstørste viderværdighed med mindre det tillades, at de må tage aftakkede Ryttere, om de end ikke godvillig vil lade sig hverve, fornemmelig når det er sådanne som ikke, efter forordningen, har tjent i 14 år og derved har gjort sig delagtige i de til sådanne givne privilegier. Af avlskarle eller kuske er der ingen af i Byen som ikke hører til Landgodserne, der på visse tider tillades at tjene i Byen, daglejere er mest enten uduelige eller til denne tjeneste uvillige aftakkede Ryttere etc. 26 juni 1758.

1083
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 16 hujus, angående Byens levering af Heste og kuske, jvnf Kongeligt reskript. Man har straks ladet 6 af Byens kyndige borgere, i deres overværelse, forfatte en taxt og inddeling om, hvorledes ordren kan efterkommes. Derefter noget om, at Hestene mod en billig foderløn kan være i lægderne, idet man har observeret, at formanden og flere end ham har hestestald og avling etc. 22 juni 1758.

1084
Fra N Behr, Grenå. Henviser til modtagne ordre og reskript om 4 Heste og 2 kuske som skal være klar til udskrivning i Kongens tjeneste, jvnf vedlagte forslag, idet de spørger om ikke det vil være bedst, at kuskene tages af sådanne folk der enten ernærer sig som daglønnere, arbejdsfolk eller slette håndværkere, der vel uden nogen præjudice kan være tjenlige som Artilleri kuske.  20 juni 1758.

1085
Fra Th Boserup, Ebeltoft. Henviser til modtagne ordre af 16 hujus, angående Byens levering af 4 Heste og 2 kuske til Kongens tjeneste. De har straks samlet borgerskabet og betydet dem Kongens ordre, hvortil de svarede, at Jørgen Fåborg, Søren Grønfeld, Rasmus Hansen Buchtrup, Michel Colding, Jens Bering, Povel Helles Rhode? og Rasmus Eegens skulle skaffe Hestene, hvilket de skriftligt har forbundet sig til, men om Hestene skulle være i den stand som ønskes, kunne de ikke forsikre, alene de skulle gøre deres yderste flid dertil. Angående kuske, så er der ingen af sådanne i Byen, heller ikke på landet, hvorfor de spørger om det må tillades, at de ved lodkastning, tager disse af Byens ringeste? indvånere. 22 juni 1758.

1086
Fra O Biere, m fl, Mariager. Byens indvånere var denne dato indkaldt til samling, angående Kongeligt reskript af 9 hujus, om afgivelse af 2 Heste og 1 Kusk til Kongens forventede brug, jvnf tidligere. Derefter længere redegørelse om, hvor mange der mødte og, hvorledes man ville efterkomme det ønskede, herunder flere udsættelser og angivelser af navne. Under 21 juni 1758 skriver Cecilie Cathrine sal Brasches, Kjellerup således, at en person ved navn Mads Rasmussen, der formedelst hans lange tjeneste som soldat af Kiellerup gods i 13 år er tilladt at være i Mariager, som den der har lært Murmester håndværk og bedre kan have arbejde i Mariager end på godset, det bliver således bekendtgjort for Byfogeden, at han hører Kjellerup gods til på det hun ikke tillader, at bemte hendes karl bliver udtaget som Kusk, eller i så fald vorder udtaget til noget uden hendes vidende og tilladelse. Johan Hagen gav til kende, at han som har lært Feldbereder håndværk, ikke forstår at køre med Heste eller var skikket til af sine kræfter at være Kusk, hvilket også samtlige tilstedeværende tilstod var sandhed. Christen Haun?  gav tilkende, som desuden er bekendt, at han er Giesing gods tilhørende, og desuden at være advaret af husbonden Etatsråd Folsach, at indstille sig på godset næststundende Michelsdag. Michel Pedersen Østergård, havde bragt Byfogeden et brev fra Cammerråd Schelde af 19 hujus der viser, at han tilhører det Dronningborgske Ryttergods, og ikke er derfra afskediget. Christen Jensen Buch mødte og foregav, at han kun var af mådeligt helbred og efter hans tanker, for gammel til at være Kusk, nemlig 5 a 56 år, blev desuden spurgt om han tilhørte noget gods, hvortil han svarede nej, men havde pas fra Friherskabet Lindenborg gods, altså blev han til Støckkusk udtaget og tilholdt, at holde sig parat til at være følgagtig så snart dette ønskes. Derefter kopi af Christen Jensen Buch brev, angående hans udtagelse som Kusk, hvori han skriver, at siden han i dag ved Bytinget er foreslået udtaget som Støckkusk, så fordrister han sig hermed til at bekendtgøre for Byfogeden, at han er svagelig, hvilket hans forrige  husbonde eller madfadere vil og kan attestere, hvorfor han forventer at blive fritaget, mens der i hans sted kunne antages Provst Freidlibs karl Joseph Sørensen og Sr Blegvads karl Anders som har deres pas og er friske karle. Efter Christens Jensens forlangende, att af Jens Haslund, Mariager den 21 juni samt af Peiter Mortensen, sidste der skriver, at han kan attestere at Christen Jensen i den tid han nu tjener ham, men endog tilforn, da han tjente ham, har været meget syg og svagelig. 19 juni 1758.

1087
Fra O Biere, Mariager. Henviser til Kongeligt reskript af 9 hujus samt Stiftamtmandens ordre af 16 hujus, angående udskrivning af 2 Heste og 1 Kusk, hvorefter der ved samlingen den 19 hujus, af Christen Blegvad blev lovet at levere de 2 Heste. Henviser til det i forrige angivne fra Christen Jensen, der angav sig at være svagelig, med forslag om 2 andre, hvilke 2 personer Biere agter at indkalde og examinere, endskønt han ved den påståede svaghed ikkun er digtet, intet at melde om det han turde understå sig ud i de forsamledes påhør med dyre Eder at declarere, at han ikke at ville gå som Støckkusk efter, at han dertil var udtaget og sådant ham af mig [Biere] i Hans Mayts Høye navn var blevet bekendtgjort, hvilket om dette skulle gælde ville det blive fast umuligt, at formå eller anskaffe nogen til dette, hvorfor han beder om nådig assistance.  22 juni 1758.

1088
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne ordre om straks, at efterse de af Byen udskrevne Artilleri Heste, og derefter ufortøvet indberette, om samme befindes så dygtige og i forsvarlig stand, at de kunne afleveres, hvor og når påfordres. De beordrede derefter de der havde påtaget sig leverancen, uden ophold eller videre indvendinger, nu endelig at forevise Hestene idet de nævner, at der ved forrige fremvisning var føje mangel. Men i stedet for at efterkomme dette, mødtes de af sådan indvending, som vedlagte udviser, hvoraf behageligst bedes erfaret en del af de undskyldninger der fremførtes, og en del forsikringer om en upåklagelig aflevering. På den ene side må de sande, at de brugende undskyldninger ikke er ilde grundede, og hensigten deraf bliver det almindelige til en anselig fordel og i stedet for betydelige udgifter en besparelse for Byen, og på den anden side, kan de heller ikke andet end skønne om man kan være sikker på afleveringen, da de leverende er personer der kan levere det de har påtaget sig, imidlertid beror det på Stiftamtmandens resolution, på hvilken måde man skal forholde sig etc. [Se næste]. 7 august 1758.

1089
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Angivelse af de personer som i følge Kongeligt reskript, er pålagt at anskaffe Stykheste til Kongens tjeneste, nemlig: Detlef Kirketerp 1 Hest, Anders Carlsen Bay 1, Andreas Rudolphsen Bay 2, Niels Rudolphsen Bay 1, Michel Berring 1, Jens Ryds 1, Søren Bay 1, Frands Budtz 1, Knud Kiergård 1, Søren Udbye 1, Clemen Møller 1, Søren Mammen og Jens Mammens enke 2, Niels Hasselbalch 2, Hans Hasselbalch 2, Anders Mammen 1, Hans Winther Budtzes enke 1, Jens Rudolphsen Bay 2, Hans Kirketerp 1, Jørgen Møller 1, Christen Sparre 1 og Niels Elgård 1 Hest, der pålægges i formiddag kl 8 slet, at lade samme Heste præsentere, hvorimod aldeles ingen indvending må gælde eller kan antages, da de har haft så rum tid til deres anskaffelse, og selv har påtaget sig dette. Under 5 august anfører de, at i så kostbar en tid på fourage, er det dem fast umuligt og ikke uden med deres og Byens alt for store skade gørligt at føde Hestene på stalden indtil de skal afleveres, en del fordi nogle af dem har accorderet med hestehandlere på landet om, at holde så mange Heste parat som de behøver til deres tjeneste, således at hvis nogle skulle blive kasseret, er der andre ved hånden, der skal blive upåklagelige dygtige nok, nogle har desuden deres Heste på græsning på landet o s v. Signeret af de pågældende.  4 august 1758.

1090
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til reskript af 9 hujus, angående levering af 2 Heste og en Kusk til Kongens tjeneste, hvilket straks blev bekendtgjort for borgerskabet, hvorefter en af de mest formuende i Byen Niels Ustrup har påtaget sig dette for den godtgørelse som Kongen har bevilget, som derfor ikke skulle komme til nogen præjudice eller udgift for de andre af Byens borgere, hvilket de fleste i denne dyre tid ikke vel kunne tåle, desuden har han allerede set Hestene, der i skikkelig stand holdes på foder inde. Hvad en Kusk angår, så håber de på, at en til den tid vil blive befalet til dette, skønt de endnu ikke ved nogen udvej til dette. 29 juni 1758.

1091
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til en memorial fra de i Stabelstaden Fredericia værende Papistiske Patres, hvori de beklager sig over, at de i deres embeds rejser som de forårsages til at måtte gøre, til en og anden Købstad i Fyn og Jylland, når de bliver kaldet til at betjene nogen af de der værende soldater af Papistisk religion, undertiden af vognmændene tvinges til at lade sig befordre med deres vogne, som forvolder dem både besværing og større bekostning end de ellers behøver, hvorfor de beder om tilladelse til, at måtte leje vogn efter behag, uden at være forbundet til at tage dette hos enhver Købstads vognmænd. Kongen tillader, at de i deres embeds forretninger, selv må leje vogn efter behag uden, at være forbundet til at det skal ske hos vognmændene dog, at de altid skal medbringe pas fra Commandanten i Fredericia, at de rejser i embeds forretninger, samt heller ikke under skin af følgeskab, må befordre andre uberettigede personer.  23 juni 1758.

1092
Fra FCtus, Fredensborg - signeret af Holstein. Henviser til indkommen memorial fra Provst Jacob Chr Pingel, Hasle Herred og Sognepræst for Vor Frue i Århus, og Peder Kierulf, Sognepræst for Skejby, Hasle og Lisbjerg menigheder, hvoraf fornemmes, at imellem dem og Byfogeden Georg Hass samt By og Rådstueskriver Rådmand Knud Schytte, er opstået tvistighed, angående en af sidste 2 afholdt auktion, over afgangne Sognepræst og Cappellan Johan Lønborgs børn tilhørende jordpart på Århus mark. Pingel og Kierulf mener det tilfalder dem, at forrette denne auktion, dels på grund af reskript af 6 marts 1739 dels, at den er afholdt i en gejstlig mands hus i Århus etc. Kongen fremfører forskelligt og afgør derefter, at den gejstlige jurisdiction i Århus ikke på nogen måde anses, at være berettiget til at foretage omrørte auktion. 7 juli 1758.

1093
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til forestilling fra General commissariatet, angående de syge som til Cantonnement i Holsten anbefalede Tropper, må forblive i Stiftets Købstæder, indtil de kan blive så friske, at de kan sendes til deres Regimenter. Han har derefter fundet for godt, at Magistraterne eller Byfogeden, hvor sådan ikke findes skal drage omsorg for, at de tilbageblevne syge på det bedste bliver plejede, og af hvert steds Apoteker eller Stads Chirurg på det nøjeste tages under opagtning samt, at der til dem, bruges og gives de fornødne medicamenter, der ligesom også andet der udlægges, skal blive godtgjort, ligesom også de skikkeligste af de tilbage blivende koner, om det måtte eragtes fornøden skal skiftes til, at have opvartning hos de syge. Hans vilje og befaling er, at Stiftamtmanden i de Købstæder hvor Cavalleri Qvarterer er, ved Magistraten eller Byfogeden, hvor sådan ikke er, aller snarest gør denne anstalt, og desuden betyder dem, at de skal stå og være ansvarlig for om noget med de tilbageblivende syge i så måde bliver forsømt. 21 juli 1758.

1094
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Vil hermed tilkendegive for Stiftamtmanden, at han i anledning af ansøgning fra Jacob Rosborg, Haraldslund, samt Stiftamtmandens erklæring, under dags dato allernådigst har bevilget, at de trehundrede Rigsdaler, som hans afgangne farbroders Jacob Rosborgs enke afgangne Anna Catharina de Voss har skænket og givet hans eneste datter Anna Helene Rosborg, for hvem han er født værge, må og skal af vedkommende udbetales til Magistraten i Århus, for der at blive taget i beskærmelse, som andres under jurisdictionen henhørende børnepenge. Derefter Du Dig [Stiftamtmanden] allerunderdanigst haver at rette, og vedkommende sligt til Efterretning, at tilkiende give. 25 august 1758.

 

Omslag 1759.

Rescripter Århus Amt:

1095
På bagsiden af omslag: Fra Hans Brøchner, Spentrup Præstegård. Udi Nørre Hald Herred er i året 1754 ved den gejstlige ret ingen sag ført og ingen idømt bøder til den Kongelige kasse, hvilket efter forordningen af 6 december 1743 hermed attesteres. 17 december 1754.

1096
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Hans allernådigste vilje og befaling er, at Procurator Oluf Lundt Bang, straks påtager sig, for Højesteret, at gå i rette udi en sag mod 2de delinqventinder af Ebdrup By, Calø Amt, navnlig Anna Madsdatter og hendes moder Mette Sørensdatter, af hvilke den første formedelst barnefødsel i dølgsmål, ved Landstinget er dømt til, at miste hendes hals og hovedet at sættes på en stage, med videre, og den anden, formedelst at have lagt dølgsmål på fødselen, tillige med datteren og dermed været hende behjælpelig, at arbejde i Viborg Tugt og Manufacturhus i 4 år. Kongen har befalet, at sagen skal indstævnes for den almindelige Højesteret som tager sin begyndelse 1 marts, og behandles blandt de første sager, hvilket skal ske uden betaling til Procuratoren, desuden er under dags dato Procurator Friderich Horn befalet, på samme måde at udføre sagen for delinqventinderne. 26 januar 1759.

1097
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Tilkendegiver hermed, at han efter ansøgning fra Niels Erich Behr, Byfoged i Grenå, på Anna Maria Nielsdatters Ginderups vegne, samt Stiftamtmandens erklæring, allernådigst har bevilget, at en hende i året 1752 efter hendes broder Jens Ginderup i Randers, tilfalden arv på 18 rdr 1 mk, i henseende til hendes trængende omstændigheder, af Magistraten i Randers må udbetales, imod hendes og ermeldte Byfogeds afkald, som hendes Curator. 6 april 1759.

1098
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til reskript til Hans Frederich Levetzau, Ridder, Kammer Herre og Justtiarius i Højesteret, som daværende Stiftsbefalingsmand over Århus Stift, under 29 marts 1755, angående Hans Kielsted i Horsens, som stedse havde vist sig at være et genstridig, meget urolig og oprørsk menneske, der til side satte og intet agtede hans Øvrigheds befalinger, og derved havde givet anledning til et opløb i bemeldte Horsens, og derfor til publice sikkerhed i fremtiden, og andre ligesindede til skræk og afsky, indtil videre forsendtes til arbejde i Stabelstaden Fredericia. Derefter er der tid efter anden til Kongen indkommet adskillige ublu og dristige angivelser og klager fra såvel Hans Kielsted, som fra hans fader og hustru, på hvilke supplicanterne [ansøgerne], efter gjorte undersøgelser, ikke engang har vedkendt sig noget, er blevet reflecteret [tilbagekastet]. Men da faderen Hans Kielsted atter under 30 maj sidstleden, har indgivet en allerunderdanigst memorial, hvori han endog anfører en del dristige angivelser og beskyldninger mod Levetzau, har Kongen ladet ham tilstille disse for, at fornemme om han vidste hvem der havde conciperet memorialen, hvorefter Kongen nu af Levetzaus svar og medfulgte forhør, der er blevet refereret for ham kan fornemme, at faderen Hans Kielsted har declareret, at han selv havde skrevet sit navn under suppliqven desuden, at han ville tilstå og svare til det der stod deri. Da Kongen finder, at de anførte ublu beskyldninger m v, efter undersøgelse viser, at der aldeles intet er at reflectere på disse, skal der ikke anstilles videre undersøgning. Befaler derefter, at det skal tilkendegives for Faderen, at såfremt han herefter skulle befindes med nogen angivelse om disse sager, eller deri at have del, skal han uden foregående lov og dom hensættes til fæstningsarbejde på livstid. [Se næste].  5 oktober 1759.

1099
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre, hvorefter de på Rådstuen har ladet Hans Hansen Kielsted indkalde og oplæst for ham Kongens allernådigste resolution af 5 september [der står september], jvnf vedlagte påtegnede kopi. [Se næste]. 25 oktober 1759.

1100
Fra O B Schouboe, Århus. [Stiftamtmanden - se forrige]. Kopi af Kongens resolution, hvorefter Byrådet [i Horsens?] pålægges, at lade samme oplæse for Hans Kielsted. Påtegnet under 22 oktober 1759 af Adam Helms og Knud Monberg der attesterer, at samme lydeligen er oplæst for Hans Hansen Kielsted på Rådhuset, som begærede og blev bevilget en kopi af samme. 19 oktober 1759.

1101
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til en under 30 juni næst afvigte år indkommen memorial, hvori Os Elskelige Frue Anne Rosenlund afgangne Capitain Buchwaldts, Constantinus Charisius, Etats og Justitsråd, Tøger Lassen, Justitsråd og Peter Enevold Braes, allerunderdanigst har andraget, hvorledes Lieutenant Ambrosius Charisius skal have ført en meget uanstændig levemåde, såvel i Fyen og Jylland som i særdeleshed i Århus Stift, med at gøre unødvendig gæld, og som en Vagabond, at opholde sig i slette selskaber og blandt gemene folk, skønt broderen bemeldte Etatsråd Charisius, for at forebygge dette i 1757 tingede ham i kost og logi hos Præsten på Tunø, hvorfra han fandt lejlighed til at komme fra, og ikke siden kan overtales til at vende tilbage, hvorefter de frygter, at han snart skal begå ting som kunne beskæmme familien. Kongens vilje og befaling er derefter, at Stiftamtmanden skal tilkende give over for dem, at de har at sørge for han bliver hensat på et skikkeligt og roligt sted, ligesom Etatsråden årligt skal vise Stiftamtmanden rigtighed for, at renterne af Lieutenantens arv, er betalt til ham - hustruen Anne Rothenborg og de umyndige børns underholdning. [Se følgende]. 23 februar 1759.

1102
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 6 hujus med genpart af Kongens afgørelse under 23 februar, angående broderen Lieutenant Ambrosii Carisii, hvilket han og øvrige skal rette sig efter. [Se næste]. 13 marts 1759.

1103
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til Kongeligt reskript af 23 februar, angående broderen Lieutenant Ambrosius Charisius, som vennerne skulle sørge for blev hensat på et skikkeligt og roligt opholdssted. Derefter mere om hvorledes det derefter forholder sig med hensyn til, at de har indtinget ham til ophold hos Borgmester Mathias Hechlau i Viborg, hvilket kan erfares af vedlagte fra denne. Charisius agter sig på en rejse ned i landet, men vil ved sin hjemkomst, om nødvendigt correspondere med Stiftamtmanden. [Se næste]. 19 juni 1759.

1104
Fra C Bache, Constantinsborg - til Lieutenant Ambrosius Charisius. [Se forrige]. Han var i mandags på sit Herskabs vegne i Søbyvad med et brev til Lieutenanten, han havde samtidig en vogn med for, at befordre denne til Constantinsborg, hvis denne efter invitationen ville komme der. Desuden medbragtes Kongens brev af 23 februar der melder, at familien skal sørge for han besørges til et skikkeligt og roligt sted, hvilket skulle forevises for ham og kopi afleveret. Desuden var der tvende mænd tilstede som skulle forkynde reskriptet, i fald han ikke ville efterkomme bestemmelsen. Fremgår videre, at Lieutenanten ikke ville vise sig, hvorefter de udsendte efter nogle timers forløb måtte rejse tilbage. Det er siden berettet, at denne var til stede, og søgt henfart bag huset gennem et vindue, ja mere at han skal have udspredt, at Bache var der for at gribe ham, hvilket er åbenbar usandfærdig, ligesom han også for høje folk skal have digtet om Etatsråden, hvilket var grunden til, at han skulle frygte for at komme til Constantinsborg. For at Kongens ordre kan blive efterlevet, bliver den herved anmeldt og tillige tilkendegivet, at der er aftalt med Høyædle og Velbårne Oberst Lieutenant og Borgmester  Mathias Heclau i Viborg, hvor der er et smukt Kammer, med fornøjelig udsigt til det store torv, spise med Herren selv ved hans eget Bord, nyde The, lys, varme, Klædetvæt og al fornøden sømmelig opvartning, ja velbemeldte Herre har lovet, at han kan nyde del i en og anden fornøyelse med ham og al honet conservation, når han dertil værdelig vil opføre sig, ligesom der tilbydes en vogn til transporten til Viborg. 16 juni 1759.

Påtegnet:
17 juni 1758 af A v Charisius, Katvad Mølle, hvori han bekræfter modtagelsen af Baches og broderens breve samt Kongens reskript, hvorefter han kærligt takker for den givne underretning, ligesom han allerfordeligst skal have den fornøjelse at tilskrive broderen, og ellers anbefaler sig til hans broderlige og kærlige omhu, men for øjeblikket er han vel forsynet med honet logemente hos Sr Peder Møller her i Katvad Mølle, hvorom mere i sit lovede svar.

1105
Fra F5tus, Christiansborg. Eftersom det for ham er foredraget, hvorledes den såkaldte Grå Brødre eller Nørre Sogns Kirke i Viborg ikke har noget Tårn, men at Klokkerne skal hænge i gavlen og Urværket er hensat på loftet desuden, at gavlen nu af ælde er så brøstfældig og skrøbelig, at den tillige med hele den vestre ende nødvendigt må nedbrækkes og genopføres, hvilket Kirken ikke kan bestride, hvorfor Kongen under dags dato har bevilget, at der til hjælp med dette, overalt i landet, København undtaget, må ombæres Collectbøger for derved at indsamle, hvad enhver af de kære undersåtter her til vil skænke. Nævner videre åbne brev, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med indretningen af bøgerne, aflevering af det indsamlede etc, for så vidt angår Århus Stift. 19 januar 1759.

Bilag:
Dateret 19 januar 1759 ovennævnte åbne brev om hjælp til Kirken i Viborg.

1106
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Han har allernådigst fundet for godt, at advare og forbyde de søfarende undersåtter i at engagere sig eller tage tjeneste hos de i Krig værende magters Capere, hvilket forbud Stiftamtmanden straks ved trykte plakater eller skreven tekst skal lade bekendtgjort i alle Søstæderne, ligesom det skal betydes, at de som har handlet imod dette, når de engang bliver pågrebet, på det skarpeste anses og straffes på kroppen, så også der foruden miste og have forlist deres i landet såvel ejende som efterdags tilfaldende midler eller arv, ligesom de der allerede har taget tjeneste hos ommeldte Kapere skal straffes på samme måde, såfremt de ikke, så snart de har fået kendskab til anordningen, der også på fremmede steder ved Danske Consuler vil blive bekendtgjort, ophører med dette. 16 februar 1759.

1107
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til reskript af 3 januar 1755, hvori forbydes at indkalde mange og diverse debitorer i retten ved et stævnemål med videre, hvilket skal have givet anledning til, at påstå, at de Proprietairere som jvnf lovens 5te bogs 14 cap 53 art ville indkalde deres under et Herred eller Birk boende bønder for, at erhverve restance vidne og dom over dem, ikke må gøre det under et, men skal tage dom over dem hver for sig. Stiftamtmanden pålægges, at tilkendegive for Herreds og Birkebetjentene, at de skal holde sig nævnte lov efterrettelig og ikke gøre vedkommende Proprietairer nogen hindring i, at lade dette ske som tilforn har været, idet det ikke har været Kongens mening, at gøre nogen forandring i dette.  23 februar 1759.

1108
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial fra Anna Johanne Sørensdatter, Mads Møllers hustru i Århus angående en arv på 400 rdr efter broderen Morten Møller, som næst afvigte år i Århus afgik ved døden. Fortsætter at hun ikke sammen med sin mand har børn eller kan vente sådanne, men formedelst hans uforsigtige hushold og levemåde er geråden i yderste armod, så hun befrygter at ifald arven skulle komme til hans fælles bo, ville det på samme måde som det øvrige de har været ejende bortsmelte og forødes, hvorfor hun beder om, at den må blive bestående på rente under Magistratens jurisdiction i Århus, således hun nyder renterne så længe hun lever. Men når hun dør, at pengene da først må komme til deling mellem fornævnte hendes mand og 3 i hendes første ægteskab havende uforsørgede børn nemlig Søren Johansen, Anne Judithe og Vilhelmine Johansdatter. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen det ansøgte. 16 marts 1759.

1109
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til udgangne forordning af 13 januar 1747 angående, at når der skal ske execution efter domme i de delinqventsager, hvor nogen ved overretten er dømt til at lide straf efter loven for groft tyveri, og delinqventen efter tilspørgsel ikke forlanger sagen indstævnet til højere ret, skal han straks efter den faldne overrets dom udstå sin straf, men desuden har Kongen fundet for godt hermed, at anordne og befale, at når nogen er dømt til at kagstryges eller brændemærkes, det være sig i Landsretterne eller Højesteret, må dette ikke exeqveres før vedkommende Øvrighed, som skulle lade dommen foranstalte, først til Cancelliet, ligesom domme i livssager er befalet, har indberettet de ved sagen værende omstændigheder, og derpå erholdt Kongens endelige allernådigste resolution, enten til formildelse eller execution. 14 april 1759.

1110
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til indkommen memorial fra Hans Simonsen Lund i København, angående en samme sted ved døden afgangen borger og Vintapper navnlig Ude Hofgård, hvorefter der til 10 umyndige arvinger i Nørre Jylland, er en tilfalden arv på 120 rdr 5 mk 14 sk, for hvem deres Herskab Frue Rathlou på Rathlousdal har beskikket Niels Jensen og Søren Rasmussen i Fensten, samt Niels Sørensen i Torrild til formyndere og curatorer, og da disse alle er vederhæftige ligesom de med attest fra Magistraten i Horsens skal bevise, at Jens Mathiesen Stensballe som fader og født værge for sine børn ligeledes er sufficant, hvorefter brevskriveren beder om tilladelse til at overlade arven til formynderen. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, tillader Kongen at Overpræsidiet i København, efter skadesløs kvittering fra Gehejmerådinde Rathlou samt attest fra Magistraten i Horsens, må udbetale arven. [Se næste]. 25 maj 1759.

1111
Fra H C Hersleb, m fl, Københavns Rådstue. [Se forrige]. Henviser til reskript af 25 maj samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter arven efter afgangne Vintapper Ude Hofgård skal blive udbetalt til hans efterladte 10 umyndige arvinger, imod afkaldskvittering  fra Fru Rathlou og Magistraten i Horsens. [Se næste]. 13 juni 1759.

Bilag:
Dateret 9 juni 1759 fra Frue Rathlou, der med henvisning til reskript af 25 maj 1759 kvitterer for modtagelsen af arven, til de under hendes gods værende arvinger.

1112
Fra Frederik den Femte, Fredensborg - sign af Holstein - til Overpræsident, Borgmestre og Råd i København. [Se forrige]. I memorial fra Hans Simonsen Lund i København, der har andraget, hvorledes der i stervboet efter en ved døden afgået Vintapper Ude Hofgård, er en efterladt capital på 358 rdr 2 mk 8 sk, hvoraf 10 umyndige arvinger i Nørrejylland, der er bønderbørn, tilkommer 120 rdr 5 mk 14 sk. Der efter videre - som i tidligere, at de er boende under Frue Gehejmerådinde Rathlou, Rathlousdal etc. 25 maj 1759.

1113
Fra Frederik den Femte, Flensborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling, hvorefter han har ladet sig foredrage, hvorledes Jørgen Hvas på Tirsbæk havde ladet den ham tilhørende Hedensted Kirke, inden og ude fuldkommen reparere og udpynte, og desuden gjort den forandring, at han har ladet borttage nogle gamle forfaldne Qvindfolkestole som stod i Koret på Altergulvet og i deres sted sat Dåbens Font, der tilforn stod i Tårnet over en gammel forfalden begravelse, hvilken med ejerens tilladelse er blevet opfyldt, og igen ladet opsætte andre stole, ligesom alle Kirkens stole, Alteret og Prædikestolen er sat i god stand og malet med videre udpyntning. Han har desuden forfattet en stoleinddeling, hvorefter gårdmændene, husmændene, inderster og de unge folk i menigheden kunne vide at søge sin tildelte plads. En ejendomsbonde Anders Jensen i Giesager har derefter declareret, at han er utilfreds med denne inddeling, så som han tilforn havde haft sit sæde i den 7de stol fra Alteret, og nu er anvist til 14de række, og hans kone som sad i de stole der var på Altergulvet, ligeledes er nedflyttet til lige overfor Kirkedøren, hvorfor han påstår at ville beholde den gamle plads og konen et af de øverste sæder i Kirken. Hvas har for at dæmpe en slags vidtløftighed, derefter indsendt den nye inddeling til Stiftamtmandens approbattion, som derefter har ladet sagen undersøge, og deraf befunden at Hvas med stor bekostning har ladet Kirken reparere til Præstens og menighedens bekvemmelighed, og at han forfattet stoleinddelingen for at hindre og forebygge den uorden der forhen har været. Kongen pålægger Stiftamtmanden, at påtegne og approbere den forfattede inddeling, som da skal være en regel og rettesnor, hvorefter menigheden skal søge de anviste og tildelte stole.  2 juni 1759.

Påtegnet af Oluf Borch de Schoubye og Biskop Hygum, at de har approberet inddelingen.

1114
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet berettet, at i Nizza og andre steder ved Middelhavet har der ytret sig en smitsom sygdom, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, overalt ved Søstederne og Havne, at lade den anstalt gøre, at alle fra Middelhavet og Levanten kommende Skibe bliver nøje examinerede om de har rigtige og tilforladelige sundhedsattester, og ifald disse ikke findes, at hverken Skibet eller nogen der fra tillades nogen cummunication enten til eller fra land, ligesom varer heller ikke må føres i land, og ellers indberetning til Kongens efter dennes nærmere for resolution. 17 august 1759.

1115
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Det er for ham blevet forebragt, at der i Nørrejylland skal opholde sig en person, der rejser omkring som Oculist samt for at curere svagheder, som kalder sig Ridder Fadini, men at det skal være en anden person end den han giver sig ud for, og at han skal søge at engagere folk til en anden "Puisgances" Stats? Krigstjeneste. Stiftamtmanden pålægges derfor, at såfremt denne person opholder sig i dennes Stift, at han straks bliver anholdt, og hans papirer bliver gennemsete, om der blandt disse kunne være noget der giver formodning om anmeldelsens rigtighed, der straks skal indberettes, afventende Kongens resolution.  17 august 1759.

Bilag:
Dateret 27 august 1759 fra Wøldike, Skanderborg Amtstue, der bekræfter ordren om Fadinis anholdelse, om han skulle arrivere.

1116
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til memorial fra Niels Brunow, Hans Henzemann, Christen Bager, Anders Rårup og Adam Glahn, samtlige Provster i Århus Stift som værende Directeurer for Stiftets gejstlige enkekasse, angående at der mellem dem og Cancelliråd Steensen? samt Landsdommer Schinkel er opstået en tvistighed, idet disse 2 Proprietairer imod lovens 2den bogs 11 cap 16 art, skal tilegne sig og efter aftingning oppebåret, de af to af deres godsers tilhørende personer Christen Jacobsen og Anna Sørensdatter, formedelst begåede lejermål, medens de tjente i Almind Præstegård, erlagte lejermålsbøder, idet de henviser til lovens 6te bogs 13 cap 1 art. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår, at uenigheden ikke drejer sig om, at de har tjent i Almind Præstegård og der begået forseelsen som bøden skal betales af, men bødernes inddragelse. Kongen har under dags dato har tilskrevet Schinkel, jvnf vedlagte kopi udviser, hvoraf Stiftamtmanden kan fornemme, hvorledes han skal forholde sig. 7 september 1759.

På samme bilag:
Dateret 7 september 1759 fra Kongen til Schinkel, hvori henvises til lovens 2den bogs 11 cap 16 art, der klart viser, at disse bøder burde gives til fattige Præsteenker, hvorefter han pålægges at udbetale de urettelige oppebårne bøder, til enkekassens Directeurer.

1117
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 11 august, hvori denne har forestillet, at da der var indkommet en klage fra borgerskabet i Ebeltoft, over en tilført fornærmelse af Rådmand Mathies Tellumb i Århus, der skal have ladet opkøbe et stort kvantum Korn hos bønderne i Mols Herred, og at klagerne til bevis havde forevist et Tingsvidne fra Sønder Mols Herredsting, begyndt 21 februar og sluttet 8 marts 1757, hvorefter daværende Stiftamtmand den 14 februar 1758 havde beordret Byfogeden i Grenå Niels Erich Berh til som actor, at anlægge sag mod Rådmand Tellumb, sagen er da også påbegyndt ved Århus Byting den 9 marts næst efter, hvor den endnu hviler, formedelst Tellumb har påanket tingsvidnet til Landstinget, hvor det under 10 januar indeværende år er påkendt. Efter Stiftamtmandens ansøgning bevilger Kongen, at tingsvidnet må indstævnes til afgørelse i Højesteret etc. [Se følgende]. 28 september 1759.

1118
Fra Friderich Carl Muncheberg, Doctor Juris etc i Skanderborgske Rytterdistrikt og Christen Lauritzen, Rådmand og Herredsfoged i Middelsom - Sønder Lyng Herred. [Se forrige - 8 sider]. Gør vitterligt, at de har modtaget Kongens allernådigste ordre og befaling, angående den i forrige omtalte klage fra borgerne i Ebeltoft over Mathias Tellumb, Rådmand i Århus, derefter afskrift af denne befaling, bl a nedsættelse af en commission etc. 24 august 1759.

Påtegnet af Muncheberg og Lauritzen, hvoraf fremgår at der i sagen holdes møde i Sr Jens Årslefs hus i Skanderborg den 24 november førstkommende om formiddagen kl 8 slet, og efter Rådmand Tellumbs begæring indkaldes commissionen nemlig Herman Hegtman, Århus, Niels Nielsen Hals, Ebeltoft på egne og medinteresserede vegne. [Se følgende].

1119
Fra Bergen, Voldum. [Se forrige]. Han har i Landstinget hørt, at det tingsvidne som imod Rådmand Mathias Tellumb i Århus ved Sønder og Mols Herredsting, af actor er ført, angående det af ham sidst i året 1756 begangne forprang, med at lade opkøbe end del Korn på Mols etc, er aldeles underkendt og til side sat, Tellumb ligesom frifundet og Skipper Herman Jørgensen Hægsmand derimod, dog uforskyldt, ligesom hovedmanden er anset, med videre efter Landstingsdommens indhold. Fremgår også at forrige Stiftamtmand von Levetzau er forsvar for Skipperen. Brevskriveren har efter sin pligt, gjort al sin flid på at få sagens rette beskaffenhed oplyst og bevist, for at bevise Skipperens uskyldighed, og ligeledes at Rådmanden er den skyldige mand, der har forøvet forpranget. Henviser derefter til et tingsvidne ved Vosnæsgårds Birketing begyndt 19 juni 1758 sluttet 2 oktober.

Et do som af Tellumb ved samme ret er ført, begyndt 4 september 1758 sluttet 16 oktober. En gæsterets auc. fra Århus under 4 maj sidst og et tingsvidne, ført og forhvervet ved Århus Byting 17 maj næstefter som alt viser den store forurettelse Tellumb har tilføjet Skipper Hægtmand. Slutter: Om deres Excellence behager, at afbetjene sig af dette i Højesteret etc. [Se følgende]. 31 juli 1759.

Bilag:
Specification over dokumenterne i sagen mellem Politimester Horn som anbefalet actor contra Rådmand Mathias Tellumb af Århus: A) En act passeret ved Vosnæsgårds Birketing begyndt 19 juni sluttet 2 oktober 1758. B) Et udtog af Århus Bytings Justits protocol. C) En Viborg Landstings act begyndt 6 juli 1758 sluttet 10 januar 1759. D) En act begyndt ved Sønder og Mols Herreders Ting 21 februar sluttet 8 marts 1757. E) En act begyndt ved Vosnæsgårds Birketing 4 september sluttet 16 oktober 1758. F) En do begyndt 4 maj 1759 ved en gæsteret i Århus sluttet samme dato. G) En Århus Bytingsact begyndt og sluttet 17 maj 1759. En Højesterets dom af 9 januar 1760.

1120
Fra A C Dyssel, m fl, Viborg. [Se forrige]. I anledning af Stiftamtmandens skrivelse af 5 hujus, angående en domsacts beskrivelse, på ustemplet papir mellem Rådmand Tellumb og Procurator Rafn, har de anmodet Landstingsskriveren Rådmand Filstrup om dette, men efter dennes svar, jvnf vedlagte, finder de det ikke forsvarlig, at befale ham at udstede en sådan, hvilket de ikke håber Stiftamtmanden mishagelig vil optage. [Se følgende]. 14 juni 1759.

1121
Fra Filstrup, Viborg - til Landsdommerne. [Se forrige]. Henviser til modtagne, angående ønske fra  Stiftamtmanden i Århus om beskrivelse af en i Landsretten den 10 januar afsagt dom, mellem Rådmand Tellumb på den ene side og Niels Halls med flere i Ebeltoft på den anden side, hvorefter han anfører, at han slet ingen anledning finder til dette, hvorefter det, jvnf forrige, ikke sker. [Se følgende].  9 juni 1759.

1122
Fra F5tus, Fredensborg - til F C Muncheberg og Rådmand Christen Lauritzen. [Se tidligere - 4 sider]. Henviser til andragende fra Rådmand Mathias Tellumb i Århus angående, hvorledes han af Niels Nielsen Hals med flere i Ebeltoft i 1757 skal være blevet indviklet i en proces, angående noget Korn som en Skipper Herman Jørgensen Hegtman i Århus i 1756 skal have købt af nogle bønder uagtet, at Tellumb ved første Tingdag, skriftligt skal have erklæret, at dette køb var ham uvedkommende, med påstand at de burde stævne Skipperen, idet også bønderne havde erklæret at Tellumb ikke var køberen, men alligevel har de fortsat sagen. Muncheberg og Lauritzen skal forsøge, at bringe sagen i orden, men skulle nogen af parterne ønske den indbragt for Højesteret, befaler Kongen at de tilforordnede der, skal være pligtige til at dømme i sagen. [Se næste].  24 august 1759.

1123
Fra Niels Hals, Ebeltoft. [Se forrige]. Fra Rådmand Tellumb er han forkyndt en commissions stævning, angående det af ham i 1757, ved Ebeltoft begåede forprang, jvnf vedlagte kopi, hvilket han ikke på egne og medborgeres vegne, har turdet undlade at indberette til Stiftamtmanden, siden denne af Kongen er overdraget til, at udføre sagen mod Tellumb.  [Se følgende]. 14 november 1759.

1124
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 10 pasfoto, hvori han pålægges at indsende det af Rådmand Tellumb i Århus, til Landstings dom påankede Tingsvidne. Behr skrev derefter til forsvarer i sagen Procurator Hans Ravn [Rafn] i Viborg, om at få dokumenterne men denne svarede, at han for længe siden havde begæret acten beskrevet på slet papir, hvilket af vedkommende var blevet ham nægtet, indtil stemplet papir og de sædvanlige spretler? blev leveret, hvorfor han ikke kan efterkomme det ønskede. [Se følgende]. 3 april 1759.

1125
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 9 hujus, hvoraf han erfarer, at sagen mod Rådmand Tellumb atter skal komme i drift, ved det at Landsdommernes dom på det underkendte Tingsvidne nu er indstævnet til Højesteret. Han erfarer samtidig, at Stiftamtmanden holder det betænkeligt, at bevise Behr den bevågenhed at lade ham constituere en anden til at udføre denne forprangssag, hvilket han dog ikke havde formodet, efter så gyldige årsager han har til at bede sig fritaget imidlertid, siden Stiftamtmanden har befalet ham stadig at forestå sagen, skal han gøre dette, hvad enten han så kommer skadesløs eller ikke der fra. Beder videre om Tingsvidne sagens udfald i Højesteret etc. [Se næste]. 13 november 1759.

1126
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. Stadig om forprangssagen, hvortil han er befalet at være actor mod Rådmand Tellumb i Århus, hvis omstændigheder han under 20 februar sidst afvigte har berettet om. Mere om sagen med angivelse af forskellige datoer, hvorefter han beder om fritagelse, og Procurator Bergen autoriseret til dette. [Se følgende]. 6 oktober 1759.

1127
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige - 3 sider]. Henviser til, at forrige Stiftamtmand Levetzau, befalede ham som actor, at føre en forprangs sag mod Rådmand Tellumb i Århus, angående et stort kvantum Korn som han hos bønderne omkring Ebeltoft har ladet opkøbe, hvorfor han af borgerskabet i Ebeltoft er anklaget. Derefter mere om, hvorledes han, efter udtaget stævning, påbegyndte sagen ved Århus Byting den 9 marts, nævner Tingsvidne fra Sønder Mols Herredsting begyndt 21 februar sluttet 8 marts 1757. Flere opsættelser, hvor også igen nævnes Skipperen Hermand Hegtmand som Tellumb den 13 marts rejste sag mod, formedelst hans vidnesbyrd, og fordi han ved retten med Eds tilbydelse, havde nægtet sin hånds underskrift [at det var hans underskrift] på en rekvisition, som var fremkommet fra Rådmanden der gik ud på, at Hegtmand skulle påtage sig skylden for dette Korn køb o s v, hvor også nævnes Procurator Bruun. [Se følgende]. 20 februar 1759.

1128
Fra H F Levetzau, Århus - til Behr. [Se forrige]. Henviser til, at en del borgere i Ebeltoft har klaget over, hvorledes der af Rådmand Tellumb i Århus skal være øvet forprang til skade for Byen ved, at han har ladet opkøbe en del Kornvarer hos bønderne i nærheden af Byen, hvorom de som bevis har indsendt et Tingsvidne, begyndt ved Sønder Mols Herredsting den 21 februar sidst afvigte år og sluttet 8 marts, henvises ligeledes til forordningen af 25 august 1741, der befaler ham af al kraft, at hindre og ved lovlig omgang, at påtale alle om land og forprang til ham forekommende sager, hvorfor han beordrer Byfogeden i Grenå til som actor at føre sagen mod Tellumb. [Se næste]. 14 februar 1758 [dato ok].

Kopi sign af Behr.

1129
Fra K Schytte, Århus. [Se forrige]. Udskrift af Århus Bytings protocol for så vidt angående, hvad der mundtligt er fremført i forprangs sagen, således lydende: torsdag den 15 februar 1759 udi forprangs sagen contra Rådmand Tellumb blev fremlagt actor og Byfoged Behrs indkomne indlæg under 10 hujus som blev læst. På Rådmandens vegne meldte sig i principalens Procurator Mathias Bruns lovlige forfald, Daniel Årestrup fra Viborg, og foreviste den af denne sag dependerede bisag, den 10 januar sidst afsagte Landstings dom, hvormed Tellumb for videre tiltale i denne sag er frikendt, og hvorved det ved Sønder Mols Herredsting førte Tingsvidne af 21 februar 1757 aldeles er kasseret, svækket og underkendt, så vidt det angår Tellumb, i hvis følge Årestrup havde ventet, at citanterne havde frafaldt deres søgsmål mod ham, og ellers indstillede til retten om den af Byfoged Behr begærede opsættelse efter disse omstændigheder bør bevilges eller ikke. Dommeren accorderede actor og Behr den forlangte opsættelse til 29 marts. 15 februar 1759.

1130
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Der er for ham foredraget, hvorledes det på et og andet sted, skal være sket, at udenlandske og fremmede personer, som dels ikke, dels kun for et syns skyld i nogen tid opholder sig i landet, men på fremmede steder har deres rette hjem og bopæl, er meddelt borgerskabs brev, og dermed givet dem lejlighed til at blive delagtig i alle de rettigheder og friheder de virkelige undersåtter har. Men sådanne indsnegne personers borgerbrev kan ikke andet end anses som meget skadelig for landets bedste, og bør følgelig ikke tillades, at sådanne personer får dette, hvorefter han befaler, at efterdags må kun sådanne fremmede som i Købstæderne virkelig nedsætter sig, og alene som Kongelige undersåtter kan agtes og holdes, må meddeles borgerskab, og at de der ikke kan anses som sådanne, skal ufortøvet affordres deres borgerbrev.  2 november 1759.

Omslag 1760.

Rescripter Århus Amt:

1131
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet refereret en indkommen memorial fra Anna Christiansdatter, Matros Ole Bisters hustru i Randers, hvori hun allerunderdanigst har andraget, at da to personer som for 2 år siden på Læsø, havde stjålet nogle ringe klæder og fødevarer, som blev taxeret til værdi af 1 rdr, og de hende uafvidende havde indsneget sådanne koster i hendes hus, hvor de også blev fundne, hvorfor hun er blevet actioneret og ved Læsø Birketing dømt til at arbejde i Viborg Tugthus i 7 år. Af frygt for straffen har hun nu i 2 år været undveget fra manden og 5 umyndige børn, som har savnet hendes hjælp, hvorfor hun har begæret, at måtte fritages for den idømte straf. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmand Oluf Borch de Schouboes erklæring, bevilger Kongen at hun for straffen allernådigst må være befriet. [Se næste]. 10 oktober 1760.

1132
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 hujus, vedlagt memorial fra Anna Christensdatter, Matros Ole Bisters hustru, fra Læsø, der skal være dømt til Tugthuset, hvorefter de er pålagt at indgive deres erklæring. Fortsætter, at eftersom kvinden for nærværende tid opholder sig på landet for at tjene bønderne her i Høstens tid, og de der derfor ikke, før de kan få fat i hende, kan oplyse hendes omstændigheder, siden de ikke selv ved noget om hende, og kun ganske få i Byen kender hende, hvorfor de beder om, at erklæringen må bero til de enten finder hende, eller har udspurgt nogen som kender hende. 21 august 1760.

1133
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til andragende fra Magistraten i Horsens angående, hvorledes de fra Commandanten i Fredericia er tilmeldt, at forrige borger og Bødker i Horsens Hans Kielsted, som for sit slette og opsætsige forhold, iflg Kongens resolution har været indsat til arbejde i Fæstningen, hvorfra han skal være rømt. De skal ligeledes have oplyst, at han før sin undvigelse skal have udladt sig med sådanne ord, hvoraf det må være at befrygte at han som et vanvittigt og ondt gemyt, måtte have i sinde at forøve noget skadeligt for Byen [Horsens] og dens indvånere. Stiftamtmanden pålægges, at lade ham efterlyse og derefter ved fremkomst, pågribe til genindsættelse i Fredericia Fæstning. Obersten over Sønder Jydske Regiment Christoph Friderich von Ingenhoff, pålægges det samme. [Se næste]. 31 oktober 1760.

1134
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Commandanten i Fredericia Fæstnings meddelelse om, at den indsatte Hans Kielsted er undveget, og jvnf forrige, kan befrygtes at ville forårsage skade på Horsens etc. 4 august 1760.

1135
Fra Frederik den Femte, Rendsborg. Henviser til memorial fra Birkedommer Doctor Juris Carl Muncheberg i Skanderborg, der er refereret for ham, hvori denne har forestillet, at skønt Skanderborg By, i henseende til alle rettes behandlinger er henlagt under Birketinget, så forlanger Amtsforvalteren at forrette skifterne og vil anses som Magistrat på stedet, hvorfor Muncheberg har anholdt om, at måtte forundes bestalling som Byfoged i Byen. Efter omstændighederne og Stiftamtmandens erklæring, har Kongen fundet for godt, at beskikke Muncheberg, her efter at være og forrette Byfoged [embede], og Birkeskriver Niels Wissing til at være Byskriver i bemeldte Skanderborg, og dennem derpå under denne dags dato hans allernådigste bestalling at lade meddele. [Se følgende]. 20 juni 1760.

1136
Fra Fredericus Qvintus, Rendsborg. [Se forrige]. Gør alle vitterligt, at han allernådigst har beskikket Doctor Juris Friderich Carl Muncheberg, Birkedommer ved Skanderborg Rytterdistrikts Birketing til herefter også at være Byfoged i Skanderborg således, at skifterne som hidtil har været administreret af Amtsforvalteren, herefter som andre steder hører under den beskikkede Byfoged og Byskriver.  [Se næste].  20 juni 1760.

1137
Fra Fridericus Qvintus, Rendsborg. [Se forrige]. Gør alle vitterligt, at han allernådigst har beskikket og forordnet Niels Wissing, Birkeskriver i Skanderborg Rytterdistrikts Birketing, til herefter også at være Byskriver i Skanderborg, og når han ved døden afgår, eller embedet på anden måde, lovligt bliver ledig, da den allernådigst tillagte adjungerede Jørgen Nicolai Fogh, hannem deri succedere etc. [Se følgende]. 20 juni 1760.

1138
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot - til Stiftamtmanden. Selv om han ikke påtvivler at Stiftamtmanden, som den hvis embede det egentlig vedkommer, jo lige så vel som ham, ved allernådigste rescript af 20 juni, angående at Birkedommer Muncheberg er beskikket til at være Byfoged og Birkeskriver Niels Wissing som Byskriver i Skanderborg, så har han dog ikke kunnet efterlade at communicere sådan til ham, med sidste post, indkommen Kongelig ordre, hvoraf vedlægges genpart. 8 december 1760.

3 bilag:
1)
Dateret 20 juni 1760 fra Kongen, sign Holstein, Munchebergs beskikkelse som Byfoged i Skanderborg.
2)
Dateret 20 juni 1760 fra Kongen, beskikkelse for Niels Wissing som Byskriver.
3)
Dateret 20 juni 1760 fra Kongen, beskikkelse for Muncheberg til at være Byfoged.

1139
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til reskript af 22 august angående, at 4 tdr 2 skp 1 fc 1 alb bøndergods i Bøvling, Lundenæs og Riberhus Amter, som til Rector og Conrector i Århus var henlagt, desuden tvende bemte Conrector i Århus pro officio tillagte bøndergårde den ene i Kærby By og Sogn, Dronningborg Amt, hartkorn 6 tdr 5 skp 2 fc 1 alb og den anden i Lyngby By og Sogn hartkorn 5 tdr 4 skp 3 fc 2 alb, der på Kongens approbattion, ved auction, må sælges til højstbydende. Stiftamtmanden har nu indberettet, at foreskrevne bøndergods der i alt udgør 59 tdr 4 skp 3 fc 2 alb, ved højeste bud er udbragt til 4663 rdr 2 mk 15 sk, nemlig Rector og Conrectors fælles gods 3181 rdr 3 mk 6 sk og Conrectors andel alene 1481 rdr 5 mk 9 sk. Hvilket før i det højeste kun indbragte 65 rdr, men nu ved 5 pct rente kan indbringe 159 rdr, og Conrectors andel der i det højeste kun indbragte 22 rdr 3 mk 1 sk, nu i rente kan vente 74 rdr. Kongen approberer det afgivne højeste bud, hvorefter Biskoppen og Stiftamtmanden haver at rette. [Se næste].  14 november 1760.

1140
Fra F5tus, Christiansborg. [Se tidligere og forrige]. I anledning af en ansøgning fra Mag Samuel Friedlieb, Provst og Sognepræst i Mariager samt Annexer i Hem og Sem menigheder, samt indkomne erklæring, angående et under Annexet i Hem opryddet stykke jord og derpå opbygt hus med videre, har Kongen under dags dato bevilget, at nævnte hus må tilhøre ham og hans hustru så længe de lever uden nogen påtale af efterkommende Sognepræster i Hem, enten i henseende til dets bortfæstning eller tiende af den opbrudte jord så og, at det efter deres død, skal af da værende Sognepræst i Hem, ligesom en anden Præstegårds bygning, efter uvillige mænds vurdering, betales til deres arvinger med videre, alt i henhold til Kongens bevilling, hvorom her følger en kopi til nedlæggelse i Stiftskisten. [Se næste]. 14 november 1760.

På samme bilag:
Dateret 14 november 1760 fra Kongen, nævnte bevilling til Samuel Frieslieb, Sognepræst etc i Mariager, hvoraf bl a fremgår, at da der ved en af lodsejerne i Hem By, over Hem Krat blev foretagen, og den 1 september 1740 sluttede Rebe-forening, er han som Sognepræst i Hem, til Annex Præstegården tilfalden fire Skovskifter, som efter Landmålingens oplysning var ganske øde og ophugne, så der kun fandtes nogle Stub og små Buske. Han har med stor bekostning på Skovparten ladet opbygge et hus og dertil opryddet det omliggende tjenlige jord, som aldrig forhen har været i brug, men begroet med Lyng og små Buske etc. Henvises videre til Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, hvorefter Kongen på nærmere angivne måde, bevilger det ansøgte.

1141
Fra D Trappaud, Kærsholm. [Se forrige]. Henviser til Provst Friesliebs memorial, angående et hus i Hem Krat og Skovskifte til hans Annexpræstegård, at dette må tilhøre ham og hustruen Magdalene Elisabeth Stampe, på visse vilkår. Fortsætter, at hvad Provsten i ansøgningen har fremført om sin bekostning, Skovens fremvækst med videre, befindes ganske rigtigt, hvorvidt hans ansøgning derfor kan medføre billighed, må Trappaud overlade til Stiftamtmanden og Biskoppen. 9 oktober 1760.

1142
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til en indkommen memorial, hvori Mogens Blach i Århus har andraget, at da der i hans afdøde hustrus broders Søren Christensen Hårby, som fra barndommen har været anset som et skrøbeligt og tåbeligt menneske, for nogen tid siden var [til Hårby] blevet udtaget stævning til Århus Byting, mod tvende borgere i Byen, Otte Fausing, Jubilerer og Jens Kiellerup, Køb- og handelsmand, for at føre vidner om, hvad ildesindet raisonnement de, til hans forklejnelse i et Værtshus skulle have ført med videre. Brevskriveren som anså Hårby for at være alt for enfoldig til af egne kræfter og skønsomhed, at påfinde en sådan unyttig proces, og at han muligt kunne være uvidende derom, da han ikke selv, af mangel på naturlig begreb og fornuft, nogensinde har kunnet dirigere sine arvemidler, hvorfor Magistraten er bedt om, at ville beskikke ham en Curator, hvorefter de også havde beskikket hans nu afgangne svoger Mathias Thomasen Sabroe. Men så snart dette var blevet kendt, blev Blach i Hårbys og Sabroes navn, påført en hård proces ved Bytinget, hvor han skulle bevise, med hvad grund han havde søgt om en Curator for Hårby, hvorefter de havde mødt ham med et af Søren Hårby underskrevet og af Kongen konfirmeret testamente under 24 november 1758 etc. Kongen giver herefter til kende at han efter, Mogens Blacks ansøgning allernådigst vil bevilge, at den Kongelige konfirmation på nævnte testamente, ikke skal være ham hinderlig i til hans forsvar og sags tarv, at bevise hvad fundament han har haft til at søge Curatel for bemeldte Søren Hårby, og hvorledes denne fra barndom af har været qvalificeret og dirigeret. [Se næste]. 31 oktober 1760.

1143
Fra Mogens Blach, Århus. [Se forrige]. I hans svoger Søren Christensen Hårbys navn, er en stævning til Bytinget udtaget, hvori han lader indkalde Seig. Otthe Tausen og Jens Kiellerup den ældre, for nogle ord de skal have talt om ham den 6 juni udi Hans Betzers hus, og derom agter at føre en del vidner. Selv om sagen vel ikke synes at kunne blive betydelig eller langvarig, så da der findes mange håndlangere og rådgivere, der gerne i så stille Vand vil fiske, allermest da forbemte svoger [Hårby]  ikke er af de naturens gaver, at kunne af sig selv overlægge hvad ham er tjenlig, og allermindst i processer. Blach beder derfor om, at han [Hårby] i følge loven må beskikkes en Curator, som i dette og andre tilfælde kunne rådføre ham til sit bedste, hvortil foreslås hans svoger Mathias Thomasen Sabroe, der desuden besørger hans arvemidler. 11 august 1760.

Påtegnet:
11 august 1760 af Peder Låsbye, m fl, der efterkommer det ansøgte og beskikker Sabroe som Curator.

Påtegnet:
25 august 1760 af Mogens Black, der anmelder sin svoger Sabroes død, hvorefter han beder om, at en anden mand bliver udpeget i dennes sted, hvortil han foreslår Søren Jensen Wissing, som nærmeste svoger.

Påtegnet:
25 august 1760 af Peder Låsbye, m fl der beskikker sidstnævnte som Curator.

1144
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til en memorial fra Jacob Pedersen Lillie i Århus under 26 august, hvoraf Kongen har fornummet, at denne efter han havde lært Muurmester professionen, og siden i lang tid havde tjent som svend, havde giftet sig og taget borgerskab i bemeldte Århus på samme profession, samt deraf svaret de derfor påbudte skatter og Byens tynge, men da der ikke i Byen skal være noget Laug, og han ikke som svend skal være i stand til at ernære sig og sine, tilkendegiver Kongen, at han efter dennes ansøgning og begæring, hvorover han har indhentet Stiftamtmandens erklæring bevilger, at han må ernære sig som Muurmester i forbemeldte Århus og udenfor Byen, hvor sådant arbejde måtte forlanges, samt lære og udlære drenge til svende, hvilke såvel som andre rejsende svende må arbejde for ham uden nogen påanke af andre. [Se følgende]. 10 oktober 1760.

1145
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 12 hujus, vedlagt ansøgningen fra Muursvenden Jacob Pedersen Lillie, om at nyde Kongelig tilladelse til at være Muurmester her i og uden for Byen med videre, hvortil de allerunderdanigst erklærer, at den grund hvorpå han bygger sin ansøgning nemlig, at der her på stedet ej skulle være noget Laug, er aldeles urigtig, thi denne profession har haft sin ordentlige Laugsprotokol fra den 18 maj 1691, som af daværende Magistrat er autoriseret og indrettet efter Kongelig reskript af 14 oktober 1749, hvori indføres alt hvad Muurmester Laugs artiklernes af 4 november 1682 allernådigst påbyder, så vidt som efter stedets beskaffenhed og mestrenes samt svendenes tal kan. Nævner desuden, at der skal aflægges en prøve på hvad en hver mand haver lært og forstår af denne profession. Skriver videre, at det er troligt at han ikke forstår professionen  som han burde siden han søger genveje for at blive mester, hvilket af Oldermandens og øvrige Laugsmænds forklaring, således som vedlagte kan erfares, hvorefter det ville udfalde til uorden for dette Laug såfremt hans ansøgning nød bifald, hvilket de beder Stiftamtmanden være medvirkende til ikke sker. [Se næste]. 19 september 1760.

1146
Fra Ulrich Christion, m fl, Århus - Oldermand i Muurmester Lauget. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, angående Murer svenden Jacob Pedersen Lillies memorial om Muurmester Lauget m v, hvorefter der under 4 punkter besvarer samme. 1) Deres 2 Laugsprotocoller viser, at der har været Laug i Århus siden 18 maj 1691, hvor den ene blev påbegyndt medens den anden begyndte efter reskript af 14 oktober 1749. 2) Det kan ikke nægtes, at Lillie har lært hoved Lauget og hen imod 10 år har været svend ved samme profession, men at han nogen sinde har svaret noget af samme, Kongelige skatter og Byens tynge som svend er urigtig, hvad han i så måde har betalt er alene, at han har svaret noget i grund taxten af hans 2 Våninger. 3) At han ikke kan ernære sig med sine som Muursvend er ligeledes urigtig, thi af de 9 svende som på nuværende tid er ved Lauget er de 8 gifte, hvoraf de fleste også har 2 a 3 små børn, medens han ingen børn har men kun sig selv og hustruen. 4) Han har aldrig bedt om, at blive skrevet som Laugsmester, som muligt må være af den årsag, at han med sig selv var overbevist om, han ingenlunde kunne præstere hvad Laugsarticlernes 4de post befaler der skal gøres med afritzning og deslige ting, som var ham umulig, ligesom han ikke på egen hånd er i stand til, at foretage sig noget bygningsarbejde, uden en af deres foranstaltning og anvisning. Hvilket er deres sandfærdige besvarelse på Jacob Pedersen Lillies allerunderdanigste indgivende. 18 september 1760.

1147
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. [Se tidligere]. Henviser til andragende fra Balthazer Halse, Conrektor ved den Latinske Skole i Århus angående, at der blandt det jordegods der er henlagt til dette, er 2 gårde langt bortliggende nemlig 8 - 9 mil, den ene i Gerlev Herred, Kærby Sogn hartkorn 6 tdr 5 skp 2 fc 1 alb, der beboes af Christen Larsen, den anden i Sønder Herred, Lyngby Sogn og By, hartkorn 5 tdr 4 skp 3 fc 2 alb beboet af Hans Christensen. Iflg forordningen om Landvæsenets forbedring har en del liebhavere meldt sig, at ville købe gårdene, hvorfor han ansøger om tilladelse til ved offentlig auction at afhænde disse. Med henvisning til Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring giver Kongen sin tilladelse herunder, at dette publique gods må være fri for auctions Sallarium. 22 august 1760.

1148
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. [Se tidligere]. Henviser til memorial af 23 juni fra Jens Worm, Universitetet i København, og Balthasar Halse, Conrector i Århus angående, at blandt de indkomster der er henlagt til Rectorers og Conrectorers løn i Århus, er en del bøndergods i Bøvling, Lundenæs og Riberhus Amter, der efter indsendte opgørelse udgør 47 tdr 2 skp 1 fc 1 alb hartkorn, der fordi det ligger 14 - 16 - 20 mil fra Århus og adspredt ikke er til nogen fordel for embedet, da de må lade andre administrere dette, og når udgiften dertil er fragået, kan der næppe blive 30 rdr til enhver af dem, ligesom de ikke kan have den nødvendige opsigt ved skifter etc. De beder derfor om, at det angivne, ved offentlig auction må blive solgt til højestbydende. Med henvisning til ansøgningen og erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, tillader Kongen det ønskede, på hans følgende approbattion. 22 august 1760.

1149
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til reskript af 15 februar næst afvigte, hvor han havde tilladt, at en del langt fraliggende jordegods bestående af 78 tdr 2 skp 2 alb hartkorn under Horsens Hospital, samt nogle i Nibe under samme værende gadehuse, måtte sælges til højestbydende ved offentlig auction, dog således at han skulle approbere samme, efter indberetning fra Stiftamtmanden. Fremgår videre, at auctionen er afholdt den 18 næst forhen, hvorefter højeste bud var 5818 rdr 5 mk 15 1/2 sk. Derefter med forskellige tal, angivelse af landgilde, hvad det indkomne beløb kan afkaste i renter, samt fordelen ved salget etc. 18 juli 1760.

1150
Fra F5tus, Fredensborg. Under dags dato har han bevilget hjælp til opmuring fra grundmur af den ganske forfaldne Kirke i Frederiksstad i Norge, på den måde, at der overalt i begge Riger må ombæres Collectbøger, for derved at indsamle, hvad enhver af de kære undersåtter til forskrevne brug ville skænke og give. Henviser til vedlagte bevilling og åbne brev, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, på Collectens bekostning, at sørge for indretning af igennemdragne og nummererede bøger i Århus Stift, ligesom han skal sørge for det videre med det indkomne, der sammen med bøgerne skal sende til Jacob Bentzon, Geheime Råd og Statholder i Norge, samt Stiftamtmanden over Aggershus og Doctor Theologie Friderich Nannestad, Biskop over samme Stift. 11 juli 1760.

Påtegnet:
Dateret 11 juli 1760 fra Kongen, nævnte åbne brev, hvoraf fremgår at eftersom Kirken i Frederiksstad skal være så ynkelig brøstfældig og forfalden, at der ikke mere kan holdes nogen Gudstjeneste i samme, men at den af ny vil opbygges, og Kirkens beholdning ikke nær skal være tilstrækkelig til dette, hvorefter han tillader ombæring af nævnte Collectbøger.

1151
Fra F5tus, Travendahl - sign af Holstein - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se tidligere]. I en indkommen memorial fra Jørgen Hvas på Tirsbæk, hvori denne har andraget, hvorledes de [Stiftamtmanden og Biskoppen], i følge reskript af 2 juni næst afvigte år, havde påtegnet af en af Hvas foretagen stoleinddeling i, den ham tilhørende Hedensted Kirke, som han havde ladet reparere, dog at Anders Jensen i Gjesager og hustru får lige så god stole stade som forhen. Inddelingen blev approberet dog med de vilkår, at siden Anders Jensen Bisgård i Gjesager beklager sig over, at være kommet for langt ned i Kirken, hvorefter Sognepræsten har tilbudt ham sine karle og pigers stole, der som de næstøverste er lige så gode som dem han havde før forandringen og inddelingen skete. Anders Bisgård og hustru så vel som dem der nu har stolestade med dem der havde disse karles og pigers stole, tegnede no 2, og karlene og pigerne deres stole. Men uagtet denne resolution er blevet forkyndt, skal han dog vedblive at gå i den stol han havde før forandringen, hvilket skal forårsage ikke liden confussion og forargelse. Hvas har derefter bedt om, at Anders Bisgård i Gjesager må blive tilholdt enten, at søge de stole der var ham tillagt eller også den stol han efter inddelingen er udlagt, under vilkårlig straf. Da det af deres indkomne erklæring ses, at Anders Jensen Bisgård herimod viser sig modvillig og stridig, så som han har fået lige så gode stole stader for sig og sin hustru, som han havde tilforn, og at ingen andre besværer sig der over, er Kongens vilje og befaling, at det skal have sit forblivende ved foranførte deres på indretningen tegnede approbattion, dog uden nogen tvang eller straf for Anders Jensen Bisgård eller andre, om de ved indbyrdes føjelighed ville lempe sig efter hinanden. [Se følgende]. 27 juni 1760.

1152
Fra J Hvas, Tirsbæk - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [4 sider - se forrige og tidligere]. Af de fremsendte 2 klager under 7 juni og 10 oktober fra Anders Jensen Gjesager, ser han at dette menneske, eller rettere hans urimelige Concipist endnu ikke finder smag i, at acqviescere ved de allerhøjeste og høje resolutioner der hidtil er afsagte om hans og hustruens stolestader i Hedensted Kirke, men at de bliver ved med at forurolige den høje Øvrighed og ham med en sag, der både er afgjort og af slet ingen betydning. Nævner også approbationen af 4 december 1759, at Anders Gjesager skal have Præstens karles og pigers stole, tegnede no 2 som de næst øverste og lige så gode som dem han før havde haft. Derefter mere om, hvorledes han i 1758 havde ladet foretage en reparation af Kirken, hvilket skete i en Christelig og velmenende hensigt, samt efter Sognepræstens og nogle af Sognefolkenes indstændige anmodninger, beskriver videre hvorledes Dåben blev flyttet fra Tårnet op i Koret, hvorved 4  - 5 stole måtte borttages o s v. [Se følgende]. Ingen dato 1760?.

1153
Fra J Hvas, Tirsbæk - til Borgmester Geertsen, Århus. [Se forrige]. Henviser til det under 5 hujus givne råd, om ved en noterial forretning, at tilbyde Anders Gjesager Præstens stolestade i Hedensted Kirke, hvilket han ikke kan efterfølge, thi at denne forhen har tilbudt ham dette er uden hans vidende, og om han den gang havde taget imod dette, kunne Hvas ikke godkende dette, såsom Præsten har en stol for sin familie, medens Anders Gjesager har sin fælles med andre. Han ser ikke rettere, end at det tagne syns Tingsvidne, samt Provste synet jo er det kraftigste bevis mod bonden, til at oplyse hans egensindighed og bondagtige halsstændighed, såvel som den ubillighed der findes i hans klage, så at videre vidtløftighed gerne kunne forbigås. [Se følgende]. 11 oktober 1759.

1154
Fra Anders Jensen Giesager, Gjesager i Hedensted Sogn - til Stiftamtmanden. [4 sider - se tidligere]. Det måtte nådigst pardoneres, at han incommenderer Deres Excellence med disse ringe linier, hvortil årsagen er denne, at der for nogen tid siden, nemlig Dom 10de p Trin er oplæst i Hedensted Kirke, ventelig efter Cancellieråd Hvases foranstaltning, en Kongelig ordre, så vidt han kunne huske og fatte, at [han] Anders Jensen Bisgård i Gjesager skulle have vist sig modvillig og stridig i, at modtage de nye anviste stolestader i Kirken, da de dog skulle være ligeså gode, som dem han og hustruen havde før den nye inddeling, hvorfor det nu herefter skulle blive ved den approbattion som Stiftets Øvrighed havde tegnet på Hvases inddeling. Excellencen behager nådigst at overveje, hvor sensible det måtte være for ham, ved sådan en publication at blive beskæmmet for Hedensted menighed, men det som mest smertede ham var dette, at han måtte høre, hvorledes han var bleven [ganske uvidende] Kongen forestillet som modvillig og stridig imod Øvrighedens høje ordrer, hvilket således har afficeret ham, at siden ovenmelte publication skete, har han ikke været et halvt menneske, desårsag siden han foretager sig noget til sin reconvention, har han først agtet det for sin underdanigste pligt, at insinuere [indsende] disse linier, for korteligt at vise årsagen til, at han og hustruen ikke har modtaget de nye stole stader efter Stiftamtmandens resolution af 4 december 1759. Ved Biskoppens visitation afleverede han en memorial til denne, hvori han forestillede årsagen til sagen. Nævner videre, at når de anviste stole som Sognepræstens karle og piger har er lige så gode som dem Gjesager forhen havde, så skal han og de som har stole sammen med ham, have disse, men som han fremfører, er disse ikke lige så gode, thi de gamle var så vide og rummelige, at de som under Gudstjenesten kom sidst i stolene, mageligt kunne gå forbi de andre der var kommet først, uden at hindre dem i deres andagt, hvad enten de siddende eller liggende øvende deres Bøn og Guds dyrkelse, medende de nye anviste stole derimod er så snævre og indskrænkede, at den ene kun med besværlighed kan gå forbi en anden. Især er hans hustrues sidste stol så trang, at han ej ser, hvorledes en frugtsommelig kvinde, der ville falde på Knæ for at gøre sin Bøn [kunne gør dette], ligesom der også mangler en Låge ved samme stol som der var ved hendes tidligere, desuden kan man ikke så godt i hans sidste stol se Prædikanten som i den forrige. Benævnte biårsager nævner han kun, for at vise at de sidste stole i mange ting ikke er lige så gode som de forrige, og i fald at Stiftamtmanden ikke vil tro ham, drister han sig altid til lovligt at kunne bevise sit andragende, når han kuns vidste, at denne ej tog det unådig op. Siden han sidst havde den nåde at tale med Stiftamtmanden i Århus, har han frequenteret sin gamle stol efter  dennes høje ordre, skønt med besværlighed, thi han har ofte måttet stå op under hele Gudstjenesten, formedelst der ikke har været rum for andre i stolene, så han mange gange ikke har kunnet sidde eller ligge for, at forrette sin andagt, og han har siden sidste nådige samtale, altid længtes efter at han og hustruen måtte blive beneficerede med den tilbudte 5te stol, hvorom alting er så indflyr han sagen under Excellencens nådige vinger, at denne sag engang måtte få sin sidste salvelse, at han ikke skulle nødes til at overhænge sin allernådigste Arve Konge og Herre med nye suppliqver om disse stole stader. [Se følgende]. 10 oktober 1760.

1155
Fra Anders Giesager, Giesager i Hedensted Sogn - til Biskop Hygum. [3 sider - se forrige]. Da han har spurgt, at Biskoppen kommer på Visitats i Hedensted Kirke, så adresserer han sig til denne med disse linjer, for at tilkendegive årsagen til, at han og hustruen ikke til dato har kunnet efterkomme dennes og Stiftamtmandens resolution af 4 december 1759 med, at modtage Sognepræstens Hr Steenbergs anviste karle og pigers stole stader i Hedensted Kirke. Fortsætter, som i forrige med, hvorfor disse stole ikke er så gode som dem de tidligere havde, før Kirke patronen Cancelliråd Hvas fortog en ændring. Under pkt 1 nævner han, hvorledes han offentlig er blevet udvist af sin gamle stol som Hvas har anvist til 3 andre beboere i Sognet, hvorved denne er blevet så opfyldt, at han mange gange mangler rum og lejlighed til ret i Andagt at overvære Gudstjenesten, som ofte forårsager ham skrupler og anstød i samvittigheden, hvilket han må tilkendegive overfor Biskoppen som en gudelig og retsindig Herre, ønskende at denne kunne råde bod på dette, og på det, at de 3 andre gode mænd kunne få andre bekvemmere stole stader. Under punkt 2, må han på hustruens vegne beklage, hvorledes hun med stor besværlighed, en lang tid har måttet hjælpe sig med den stol som Kirke patronen anviste hende. Hun havde tidligere den øverste stol i Kirken blandt kvinderne, men fordi hun er blevet nedsat i den 19 stol er hun kommet så langt fra Ordets sædvanlige hørelse, at hun ikke siden den tid har haft den nytte af sin Kirkegang som tilforn. Slutter med, at han har taget sig den frihed, at levere sin memorial in duplo, med underdanig bøn om, at den ene måtte beholdes og den anden tilbageleveres med Biskoppens påtegning. [Se følgende]. 7 juni 1760.

1156
Fra Marcus Claudi, Ørumgård. [Se forrige]. At de 4 gårdmænd i Hedensted som hører under Ørumgård, ikke nogen tid har besværet sig over forandringen for 2 år siden, med deres stole stader, men meget mere har glædet sig over samme, og især med fornøjelse har omtalt den fornødne og nyttige flytning af Dåben, bliver på Cancelliråd Hvases forlangende sandfærdig bevidnet. [Se følgende].  30 oktober 1760.

Påtegnet:
Dateret 30 oktober 1760 fra Bering, Brychesborg, der fortsætter at ved den forandring der er sket med stolenes ombytning i Hedensted Kirke, har lægdsmanden sammested, som tilhører Horsens Hospital, som oftest sagt til ham, at han for sig og sine var vel fornøjet, og ellers med Dåbens flytning og al anden bekostelig smykke som Kirken til menighedens fornøjelse var tilført, hvilket efter Kirke patronen Hvases forlangende sandfærdig attesteres.

Bilag:
Dateret 25 oktober 1760 fra A M Brocktorffen, Bygholm, der bekræfter at flytningen af Dåben m v i Hedensted Kirke både har været fornøden og nyttig, hvilket så vidt hun er bekendt, hendes bønder dermed er og bør være tilfredse med.

Desuden under 26 oktober påtegnet af J Lichtenhielm, Horsens, at hans bønder i Hedensted, og Remerslund er vel fornøjede med ændringen i Hedensted Kirke.

1157
Fra J Hvas, Tirsbæk. [3 sider – se tidligere]. Gratulerer Stiftamtmanden med sin tiltrædelse, og udbeder sig derefter dennes grace og bevågenhed, hvorefter han udbeder sig dennes resolution i sagen om reparationen af Hedensted Kirke og følgende utilfredshed med stole inddelingen. I afvigte sommer lod han Kirken istandsætte både udvendigt og indvendigt, og som stolene var meget brøstfældige og Dåben stod i Tårnet over et ganske forfaldent begravelse, som han med ejerens tilståelse lod opfylde, og derefter opsat Dåben i Alteret, hvor de værende stole blev fjernet etc. Nævner videre selvejer bonden i Gjesagers utilfredshed med at få andre stole, jvnf tidligere, og beder om at få den nye inddeling undersøgt, således det kan ses om han har grund til klagen, og derpå følgende resolution fra Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se følgende]. 12 december 1758 [år bemærket].

Bilag:
Dateret 31 december 1758 fra M Friderichsen?, Bjerre. - til Borgmester Geertsen?, henviser til Hvases ønske om en erklæring om, hvorledes Hedensted Kirke var indrettet før han lod den reparere. Beskriver derefter hvorledes stolene var placeret, og at Fonden blev flyttet op i Koret etc.

1158
Fra Anders Jensen Giesager, Gjesager - til Borgmester Geertsen. [Se forrige]. Da han i går havde den ære at tale med Herredsfogeden i Bjerre, og fornam, at den optegnelse på stole staderne i Hedensted Kirke til hans gård ikke var ham rigtig forevist, og han derfor med 4 Dannemænd her neden under kan bevidne, at hans stole stade før Kirken blev repareret var det 7de af mændenes, og stod lige ved den  midterste Pille, så at denne borttog lidt rum af stolen, men er nu flyttet til det 14 stade, foruden at Kirkedørens gang som kan beregnes for 10 stole stader, er nedflyttet. Og kvindestolen til hans gård, som før var den øverste nu er flyttet til den 14, foruden de 5 øverste som er borttaget, og er så i alt 19 stole nedflyttet. Håber ikke, at Borgmesteren tager hans enfoldige skrivelse fortrydeligt op, men håber at han vil se ham an, for at være meget fornærmet [dårligt behandlet] med indretningen af disse stole stader, og ydmygst håber, at han vil være ham behjælpelig i sagen. [Se følgende].  8 januar 1758 [år bemærket].

Att at være i al sandhed:
Niels Pedersen Timmermand af Rimmeslund, Peder Madsen, ibidm, Niels Hansen, ibidm, Christen Hansen, ibidm.

1159
Fra Morten Frederichsen , Bjerre - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre, i anledning af Cancelliråd Hvases memorial, hvorefter han lod Anders Bisgård i Gjesager som en mand der hverken kan læse eller skrive, ved et ekspres bud, affordre en erklæring, der imidlertid undskyldte sig med den meget travle pløjetid, og derfor ikke kom, hvorfor han har taget kopi af dokumenterne, hvorefter han ikke drister sig til at tilbageholde suppliqven længere. Ellers videre om samme sag. [Se følgende].  13 april 1760.

1160
Fra J Hvas, Tirsbæk. [Se tidligere]. Beder om, at Stiftamtmanden og Biskoppen ikke ugunstig optager, at han endnu er forårsaget til at henvende sig om sagen med Anders Jensen af Gjesager, hvilket skyldes, at denne endnu vedbliver urimelig og ubillig, at nægte modtagelse af det ham anviste stole stade i Hedensted Kirke. Derefter over de 4 sider, hvorledes sagen forholder sig etc. [Se følgende]. 27 september 1759.

1161
Fra L Steenberg, Hedensted Præstegård. [Se forrige]. Efter Cancelliråd Hvases forlangende, finder han sig pligtig til skriftlig at attestere, at han ikke alene hjemme i sit hus , men endog sidst afvigte 10 august da velærværdige Provst Rårup af Ølsted, på embeds vegne visiterede i Hedensted Kirke, har erbudet sig til at overdrage til Anders Jensen Bisgård i Gjesager de tvende, lige overfor hinanden med Prædikestolen, ham af Cancelliråden tildelte næstøverste stole, når han ikke måtte være fornøjet med de ham tildelte stole, hvorimod Præsten gerne vil være tilfreds med de stole Hvas igen, at forunde hans husgesinde, men Anders Bisgård har ikke nogensinde villet tage imod dette tilbud. [Se følgende]. 28 august 1759.

1162
Fra L F Steenberg. Hedensted. [Se forrige]. Den 10 august blev afholdt Provste Visitats i Hedensted Kirke, hvor da i overværelse af Provst  Rårup i Ølsted af os undertegnede, nemlig Sognepræst Laurids Foss Steenberg, Rasmus Nielsen, Engvar Ejlertsen, Jacob Hansen alle af Hedensted By og Laurids Hansen af Tårup, iflg lovens bydende, taget følgende Kirkesyn. Derefter videre under 4 punkter. 1) Ornamenterne der alle befandtes i god stand, undtagen Alterbogen som havde en del løse blade og altså behøvede at omvexles med en ny. 2) Skrifte stolen befandtes brøstfældig, og behøvede at forandres til bedre brug og nytte. Desuden befandtes siden sidste visitats den længe ønskede og meget ordentlige forandring og indretning at være sket o s v. 3) Kirken befandtes udvendig i bedste stand, undtagen 3 Blytavler på den nordre side var noget opblæste. 4) Længere omtale af en klage fra Anders Jensen i Gjesager, jvnf tidligere. [Se næste]. 13 august 1759.

1163
Fra Morten Frederiksen, Bjerre. [38 sider - se tidligere]. Gør vitterligt, at mandag den 6 august 1759 mødte for retten i Bjerre - Hatting Herreder på Cancelliråd Hvases vegne, Bagger fra Jelling i sagen mod Anders Jensen af Gjesager, angående stole staderne i Hedensted Kirke. Derefter den meget lange sag med flere udsættelser etc. 6 august 1759.

1164
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. [6 sider]. For Kongen er blevet refereret en fra Hofskriver Frederich Adam Müller indkommen memorial, hvori han andrager, at selv om det efter lovens 3 bogs 17 cap 2 art tilkommer ham, at være født værge for hans afgangne broder Ulrich Christian Müller, forrige Borgmester i Århus, hans efterladte 3 børn, nemlig 2 sønner og en datter, ligesom han også under skiftet stedse har ladet sin svoger og børnenes morbroder i Århus Ole Kiersgård møde, så har Magistraten dog, uden at føre eller begære det mindste af ham, den 6 august næstafvigte år, beskikket Peder Tyrresen Bøgild og nævnte Ole Kiersgård til værger for børnene, og dermed udelukket ham fra den fødte værges ret under foregivende af, at de ikke tør betro ham værgemålet, hvorefter denne har bedt Kongen befale, at værgemålet for disse børn nemlig Thøger, Peter og Marie Müller, straks skulle overleveres til ham, imod at han betrygger dem på den måde, at Magistraten eller overformynderne påtegner enhver forskrivning, at den ikke måtte opsiges, transporteres, pantsættes etc. Efter omstændighederne er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden tilkendegiver Magistraten i Århus, at de haver at udstede deres constitution til formynderskabet til klageren, så og til ham overleverer værgemålet imod, at han efterkommer sit gjorte tilbud. [Se næste]. 3 maj 1760.

1165
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue - til Stiftamtmanden. [Se forrige - 7 sider]. Hofskriver Friderich Adam Müllers ansøgning af 1 februar sidstleden og vedhæftede dokumenter angåede, at værgemålet for hans afgangne broders Borgmester Ulrich Christian Müllers 3 børn, ham som født værge måtte overleveres, tilbagesendes hermed, med Stadens overformynderes Niels Jørgen Hasle og Mathias Thomasen Sabroes indkomne erklæring, litra A som viser, hvad den egentlige tryghed er, som de af ansøgeren forlanger. Hvad sagen i sig selv angår så tilstår de, at Hofskriver Müller længe har været dem bekendt af en langt finere forstand, end at han selv er den der kunne være Author [forfatter/ophavsmand] til alt det væsen, og ikke nok betænkt udbredelsen som i dette tilfælde vises. Skriver videre om hans tilbud, hvoraf der i dette øjeblik intet er vist i gerningen etc. [Se følgende]. 11 marts 1760.

Bilag:
Dateret 7 marts 1760 fra Niels Jensen Hasle og M T Sabroe, nævnte bilag med deres erklæring om, hvad der forlanges af sikkerhed når klageren skal være værge for broderens efterladte børn.

1166
Fra A Stæhr og A Gieding, Marselisborg. [9 sider – se forrige]. Extract af skiftecommissionen efter afgangne Borgmester samt By og Rådstueskriver Ulrich Christian Müller i Århus, mellem hans efterladte enke Madame Anne Maria Schønau og den salig mands 3 børn, navnlig Thøger Müller, Peter Müller og Maria Müller. Hvilket skifte efter Kongens befaling, dateret Fredensborg den 20 august 1756 er begyndt og fuldført af underskrevne, hvilket lyder ord til andet. Derefter sagen over de mange sider, med angivelse af forskellige beløb o s v. 26 april 1759.

1167
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. Kongelig befaling om, at når Kirstine Jensdatters trolovede ej indfinder sig inden år og dag, skal hun indkalde ham fra hans sidste opholdssted til Tamperretten, for at tage lovlig skilsmisse dom over ham. Fortsætter, at der for ham refereret en memorial fra Emanuel Thygesen, Amtsforvalter over Havreballegård og Stjernholm Amter, hvori denne andrager, at der på hans gods i Føvling Sogn er sket dette, at en bondekarl navnlig Hans Nielsen, som efter anmodning i afvigte forår overtog en fæstegård kaldet Bøgeberg i Føvling, tilhørende Justitsråd Thygesen, efter at karlen var blevet enig om ægteskab med beboeren Kirstine Jensdatter, hvorpå de holdt trolovelse. Men straks efter trolovelsen ytrede der sig hos Hans Nielsen en besynderlig opførsel med tungsindighed eller melancolie som forvoldte, at han fast ikke viste hvad han foretog sig, desuden et par gange har forladt stedet, men af venner overtalt til at komme tilbage, indtil omtrent 4 uger før sidst afvigte Michaelis, hvor han aldeles forsvandt, og siden, uanset efterlysning, ikke er fundet. Da han ved et sådant slet forfald har sat sin trolovede, uden mindste årsag eller anledning udi slette omstændigheder, der vil forårsage hendes timelige velfærds spilde, hvis hun skal vente i trende år, før det må tillades hende at indtræde i andet ægteskab, ansøger Thygesen på hendes vegne om, at hun allernådigst må tillades, uden at afvente de tre år, når hun finder det tjenligt, at indlade sig i ægteskab med en anden. Med henvisning til omstændighederne samt Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at når hun har oppebiet år og dag efter hendes trolovedes undvigelse, må hun i fald han ikke skulle indfinde sig, lovligt indkalde ham fra sidste opholdssted og [for? – uklart] Landstinget til Tamperretten, for at tage lovlig skilsmisse dom over ham. [Se næste].  7 marts 1760.

1168
Fra H Cramer, Åle Præstegård - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre angående Hans Nielsen af Hastrup og Kirstine Jensdatter af Føvling, hvorefter han har undersøgt sagens omstændigheder efter det forhør og attest som er lagt til grund for ansøgningen, hvorefter han kan melde, at naboer og genboer stadfæster det i forhøret oplyste, og at endnu ingen kan gøre rede og rigtighed om Hans Nielsens bortgang. For at få mere oplysning har han ladet mølleren i Bredvads Mølle Peder Nielsen fremkalde, idet den undvegne før sin trolovelse på 3 år tjente der. Denne giver ham det bedste skudsmål for troskab, stilhed og flittighed i tjenesten, og har aldrig mærket nogen mangel på hans forstand eller uro i hans sind, før han kom tilbage efter at have forbundet sig til en gård og indtrædelse i ægteskab, da han fandtes så urolig, at ingen formaning eller overtalelse kunne finde sted uden, at han kunne og ville have dette engagement ophævet, og i mangel af dette måtte han enten løbe bort eller gøre ondt på sig selv. Da mølleren fandt ham således gik han med ham til forældrene, hvor han hørte faderens kærlige formaninger og mange løfter om assistance til hans velfærds befordring, hvilket var aftenen efter trolovelsen. Siden havde både han og andre i Byen stedse mærket hans tungsindighed og melancoli som ofte brød ud ved gråd, uden at tilkendegive årsagen. Præsten havde desuden indkaldt faderen til en samling i Ring, men da denne ikke viste sig, rejste han til hans bopæl, men fandt ham ikke hjemme, og uanset konens forsikringer har han ikke villet komme til Præsten. Denne henviser desuden til sit mådelige helbred, og slutter med at skrive, at de gunstige Herrer bedre end han selv skønner, hvad derudi kunne være mest tjenlig. En lovstridig adskillelse kunne vel drage mange onde svitter efter sig og en tvungen samling, har forvoldt mange fortrædeligheder, hvor på end og her i egnen i denne tid findes onde prøver. "Gud som Styrer alting, Styre ogsaa dette til det beste". 23 januar 1760.

1169
Fra F5tus, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til en forestilling fra Schoubye og Hygum under 15 januar næst afvigte angående, at der blandt Horsens Hospitals bøndergods, skal være end del der er så langt fraliggende og adspredte, at det ikke vedbørlig eller uden skade kan forvaltes, hvorimod de mener at en afhændelse kunne være en fordel for dette. godset skal bestå af 78 tdr 2 skp 2 alb hartkorn samt nogle gadehuse i Nibe. [Lignende bilag tidligere behandlet]. Kongen tillader salget ved afholdelse af en offentlig auction i Århus. 15 februar 1760.

1170
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Nicholai Mathias Thye, Capitain ved Sø Etaten, at han på ustemplet papir må udføre en sag mod Rådmand Mathias Tellumb i Århus, angående adskillige af ham til Admiralitets og Sø Etats Coll anbragte ære nærgående beskyldninger mod Thye som Chef for Sø Enroulleringen i Øster Jyllands distrikt med videre, hans uanstændige opførsel i supplicantens hus. Stiftamtmanden pålægges, at beskikke Thye en Procurator, der med det bevilgede Beneficium paupertatis skal føre hans sag. 1 februar 1760.

1171
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til andragende fra Sognepræsten til Frue Kirke i Århus Jacob Christian Pingel angående, at der til hans embede er henlagt en gård i Lille Fulden By, Beder Sogn no 9 af hartkorn 2 tdr 6 skp 3 fc, der ved hans tiltrædelse var så godt som øde og siden efter en ildebrand er ganske lagt i aske, og som det er ham ugørligt, at genopføre denne, da der på godset ikke findes mindste Tømmer, så har Etatsråd Constantinus Augustus Charisius tilbudt at modtage dette hartkorn, og for hver tdr hartkorn, iberegnet det på grunden liggende gadehus og unge mandskab, at give og betale 60 rdr, i alt udgørende 170 rdr 3 mk 12 sk, hvorefter de begge har bedt om Kongens confirmation, hvilket denne med henvisning til Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring efterkommer. [Se næste].  25 januar 1760.

1172
Fra F5tus, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til vedlagte genpart, af en confirmation på en mellem Sognepræsten ved Frue Kirke i Århus Jacob Christian Pingel og Charisius, indgået aftale, om overdragelse af noget hartkorn  m v i Lille Fulden Beder Sogn no 9 til Charisius, dog skal de 170 rdr 3 mk 12 sk som Charisius betaler anvendes til indkøb af jord, til fordel for nuværende og efterkommende Sognepræster ved samme Kirke. 25 januar 1760.

1173
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [14 sider]. Henviser til andragende fra Inspecteurerne i Århus om, hvor god en succes indretningen af et Værk [Manufactur] hus i Århus i nogen tid har været, og endnu kunne blive bedre, dersom ikke Inspecteurerne manglede den fornødne autoritet og varernes behøvende debet, hvorefter de havde forfattet en plan som Stiftamtmanden og Biskoppen den 21 april 1758 havde approberet, på hvilken man nu ønsker Kongen confirmation. Derefter under 17 punkter nævnte plan, dateret den 12 december 1757. Kongen confirmerer derefter, med forskellige notater, planen, bl a skal de fattiges væsen nyde de friheder som forordningen af 24 januar 1705 forunder alle andre manufacturer dog, at i henseende til de indførte rå materialer, at ingen underslæb begås, skal samme på vedkommende Toldkammer behørigt angives et. 19 februar 1760.

Omslag 1761.

Rescripter Århus Amt:

1174
På bagsiden af omslag: Dateret 31 december 1760, indberetning at der ikke ved Katholm Birk fra 14 juli sidst, til dato er faldet bøder til indtægt for Christianshavns Kirke.

1175
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Under 18 april næstafvigte har Poul Christophersen i Randers allerunderdanigst andraget, at han i samme By har lært Bager professionen og siden nu i 4 år har arbejdet som Bagersvend både i Randers og andre steder, men da han ikke har ladet sig indskrive på mesterår eller udstået samme, jvnf Laugsartiklerne, og nu skal have tilkøbt sig en Bagergård i Byen, giver dette ham problemer. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring tillader Kongen, at han må være fri for mester året og ellers indtræde i Lauget mod at gøre mesterstykke og betale contingent jvf sammes articler. [Se næste].  12 juni 1761.

1176
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue - til Stiftamtmanden.  [Se forrige]. Henviser til Bagersvend Poul Christophersens memorial til Kongen, om at måtte optages som mester i Lauget uagtet han ikke efter artiklerne har udstået det befalede mesterår, hvorefter de efter Stiftamtmandens ønske fremkommer med deres erklæring. Fremgår af denne, at han i næsten 4 år har været Bagersvend og forestået en Bagerenkes Bageri i næsten 2 år, samt siden tjent ved professionen i København og flere steder, ligesom det er ganske rigtigt, at han ved en forefalden god lejlighed har tilkøbt sig en bekvem Bagergård her i Randers, for at ville nedsætte sig som Bager. Men som forordningen af 25 januar 1726 i dens 23 art allernådigst fastsætter, at enhver Bagersvend skal, før han må optages i Lauget, først tjene som svend i 3 år, dernæst et år som mestersvend, til hvilket sidste han ikke har været indskrevet, mindre udstået mester år, kan de derfor ikke erklære andet derom end, at det for en stor del vil bero på Stiftamtmanden om Kongen vil bevilge det ansøgte. 21 maj 1761.

1177
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til indkommen memorial fra Frue Sophie Hedevig, afgangne Rådmand Thomas Ziemers efterleverske, hvori hun andrager, at hun hos forrige Byfoged i Horsens Niels Rasch, efter revers har et tilgodehavende på 207 rdr, som uden renter har stået i 17 år. Formedelst hendes nu trængende omstændigheder har hun ved Horsens Byting fået dom over ham, at hans efterkommere skulle udbetale hende noget årligt af hans tillagte pension, men som Kongen imidlertid under 2 januar har meddelt Stiftamtmanden, at ingen hæftelse eller beslag må gøres i bemelte Niels Rasches pension, har hun begæret at dette ikke måtte være til hinder for hende, eftersom dommen var afsagt før resolutionen blev udstedt, hvorefter Kongen med henvisning til ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring bevilger, at hun årligt må nyde 20 rdr af pensionen indtil gælden er betalt. [Se følgende]. 22 maj 1761.

1178
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. I dag kom Byfoged Rasch til ham og berettede, at hans kæreste [kone] havde været hos Stiftamtmanden i Århus for, at anklage Flensborg og at denne derefter havde befalet, at Rasch skulle levere Flensborg en indløst revers, som var udgivet til denne i 1758 for 30 rdr som Rasch var blevet skyldig til Flensborg, for hvilket Casper Borneman havde cautioneret. Flensborg skulle derefter give Rasch de 30 rdr og derefter søge penge hos cautionisten. Da Flensborg ikke har kunnet fatte, hvorledes Stiftamtmandens vilje i dette tilfælde har været, ville han ikke efterkomme dette før nærmere ordre, siden han slutter at Madame Rasch har forebragt omstændighederne anderledes end de er. Så hvis Stiftamtmanden ikke blev oplyst om den sande beskaffenhed, måtte der fattes mistanke til Flensborg, ligesom han måtte forurette Rasch og hans kæreste, og påkaste sig selv Stiftamtmandens unåde, hvorfor han fordrister sig til, at indberette alle omstændighederne som de i sig selv er. Fortsætter, at i 1758 lånte Byfoged Rasch 30 rdr med Casper Bormans caution, hvilke blev lovet tilbagebetalt Michaely næstefter. Da Flensborg derefter den 13 oktober blev beskikket som By - og Herredsfoged i Rasches sted, som denne på grund af Tunghørhed havde frasagt sig, imod af tjenesten at nyde 80 rdr over 4 kvartaler årlig og desuden svare til hans formand Sl Byfoged Mavorses enke 30 rdr, lod han Rasch beholde hele årets indkomst indtil Nytår 1759, og ikke desto mindre af bevægende årsager over hans skæbne, udbetalte ham 1 kvartals pension på 20 rdr til samme Nytår 1759, fra hvilken tid han først selv hævede embedets indkomster, og derefter hvert kvartal udbetalt ham den bestemte pension, indtil han fornam at Sl Rådmand Zimmers [Ziemer] enke ville lade gøre arrest på hans pension [jvnf tidligere for hendes tilgodehavende], hvor Flensborg også ville søge ham for sine tilgodehavende 30 rdr. Derefter videre redegørelse om forholdet, hvori også henvises til Kongens befaling om, at der ikke må gøres udlæg i pensionen, efter dettes bekendtgørelse, derefter fik hans stadselige Madamme straks sind og mod til at vise sit gemyts beskaffenhed, idet hun lod sin mand udgive en anvisning på Flensborg, at han imod samme straks skulle udbetale 2 kvartalers pension med 40 rdr, som deres pige kom med, idet hun skulle have pengene med retur, hvortil Flensborg svarede, at Rasch allerede havde fået, alt hvad han kunne tilkomme. Pigen kom derefter igen med ærende fra Madammen, at hvis Flensborg ikke ville udbetale pengene, ville hun klage til Stiftamtmanden, hvorfor han måtte bede om tålmodighed med forsikring om, at han skulle indberette omstændighederne for Stiftamtmanden og ikke kunne udbetale mere end det der var forfalden, såsom det ikke var hans evne at stå i forskud. Pigen kom igen en tredie gang, hvor Flensborg da lovede, at han skulle vise kvitteringer på, at alt var betalt til dato, når Madammen eller Byfogeden ville vise ham den ære at komme i hans hus. Så fik han da det 4de bud fra Madammen ved Rasch selv, at hans kæreste [kone] ville, at Flensborg skulle udbetale ham [omtalte] 30 rdr som han godvillig havde ladet fragå sin pension, hvorefter Flensborg skulle søge dem hos cautionisten Sr Borman, ellers ville hun rejse til Århus og anklage ham for Stiftamtmanden. Selv om han derpå forestillede Rasch, at sligt ikke ville blive til andet end bekostning, helst at Borman for længst var bekendt med at reversen var indfriet, må han dog fornemme at Madammen er blevet ved sit fortsæt. [Se følgende].  22 januar 1761.

3 bilag:
1)
Fra N Rasch, der under forskellige under datoer fra 30 december 1758 til 4 marts 1760 kvitterer for modtagelsen af den kvartalsvise pension på 20 rdr.
2)
Dateret 5 januar 1761 fra N Rasch, hvor han næst et lyksalig års tilønskning, er højtrængende beføjet herved, at udbede sig forstrakt, af den ham allernådigst tillagte pension 10 rdr, hvorimod dette tjener til bevis og qvittering for annammelse.
3)
Dateret 7 august 1760 fra N Rasch, der skriver at han af Rådmand Flensborg har bekommet efter begæring 10 rdr, hvilke igen må decorteres i den første termin han kan komme til at hæve af den pension, han hos ham af By og Herredsfogedtjenesten her i Horsens allernådigst er tillagt.

1179
Fra F5tus, Fredensborg. [Se forrige]. Gør vitterligt, at eftersom Niels Rasch, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herreder, allernådigst har ansøgt og begæret, at det formedelst en ham tilslagen Tunghørighed hvorved han er sat ude af stand til at forrette disse embeder, allernådigst må tillades ham at afstå samme, hvorefter Kongen har beskikket Andreas Flensborg, Rådmand i Horsens til at være Byfoged sammested og Herredsfoged i Vor - Nim Herreder. Dog skal han af samme embeders indkomster, foruden den forrige Byfoged Mavors enke tillagte pension, nemlig 30 rdr årligt, betale til Niels Rasch i 4 kvartaler 80 rdr årlig afgift af tjenesterne af nuværende og efterkommende By og Herredsfogeder, så længe Niels Rasch lever, eller indtil han til et andet embede måtte blive befordret. [Se følgende]. 13 oktober 1761.

1180
Fra A Flensborg, Horsens - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til dennes nådige ordre, vedlagt reskript af 2 januar sidstleden angående, at ingen hæftelse af arrest forbud eller beslag må gøre på den pension af 80 rdr forrige By og Herredsfoged Rasch, skal have af Flensborgs embede som By og Herredsfoged. Rasch har derefter bedt om udbetaling af sidste kvartals pension som til Nytår 1761 er forfalden, men som der den 29 februar afvigte år, af  Sl Rådmand Zimmers [Ziemer] enkefrue i København, blev begæret lovlig arrest og forbud på denne pension der skulle udbetales til Rasch fra næstfølgende Michaely, til hvilken tid pensionen ved arrestens forkyndelse allerede forud var clareret, indtil de 207 rdr hun havde til gode var blevet betalt, hvilken arrest og forbud siden udi retten er confirmeret og ved hoveddom, som den constituerede Herredsfoged Frederichen i Bjerre den 26 juli 1760 på Horsens Byting havde afsagt, er Flensborg derfor i tvivl om, hvorvidt han skal indeholde pensionen til kravet er opfyldt eller ikke. [Se følgende]. 21 januar 1761.

1181
Fra N Rasch, Horsens - til Stiftamtmanden. Sender sin underdanigste tak for beviste nåde imod ham og konen udi deres fælles andragende. Hvad den foreviste revers og caution på 30 rdr angår, da har han præsenteret den for Flensborg og derhos betydet ham, at Stiftamtmanden var af den tanke, at han, i kraft af den Kongelige resolution, bør holde sig om betalingen hos cautionisten Casper Borman, hvilket også virkedes så meget at han modtog samme, og lovede selv at skrive til Stiftamtmanden om sagen, men en halv time efter fik han et andet sind, og begærede at Rasch skulle komme til ham, hvorefter han tilbageleverede reversen og bad Rasch selv skrive til Stiftamtmanden, vedlagt reversen, således han [Flensborg] kunne få dennes resolution, som han da ville efterleve. Fremsender derfor denne, med underdanig anmodning om nådig assistance, såvel i dette som hvad arrest dommen angår, at samme ej kommer ham til last, siden hans credit er derved, at det nu er bleven kundbar at han intet ejer, aldeles er svækket, følgelig intet formår at betale. Sluttelig lader hans kone og han deres underdanige respect anmelde for deres nådigste og milde patronesse der udi alt, så vel som Excellensens viste bevågenhed for dem begge, efter deres fattige omstændigheder. [Se følgende]. 22 januar 1761.

1182
Fra M Friderichsen, Horsens Byting. [4 sider - se forrige]. Tirsdag den 15 juli 1760 er på Horsens Byting afsagt dom i sagen mellem Velædle Frue Ziemer [Zimmer] i København og forrige Byfoged i Horsens Niels Rasch, angående hendes tilgodehavende på 207 rdr, hvorfor han den 22 april 1744 efter sin afgivne revers havde forpligtet sig til, at tilbage betale det halve af summen næst følgende Nytår 1745 og resten 1746. Men som forskrivningen ikke er efterkommet det mindste, og nu på 16 år [intet] er erlagt af gælden, har Højesterets Advokat Mathias Bruun som fuldmægtig for hende ladet pengene kræve, og derefter den 29 februar gjort forbud og arrest på de penge han årligt får fra Flensborg. Efter dommen skal Rasch inden 15 dage fra dommens forkyndelse betale 40 rdr som afdrag på gælden, hvorefter der årligt skal afdrages samme beløb, idet der samtidig skal betales renter af det resterende. Omkostningerne betales ligeledes af Rasch.  15 juli 1760.

Påtegnet:
26 juli 1760 af Rasch, så ifald Citantinden fremdeles skulle fragå og ej vedblive den allerede af ham anbudne og af hende antagne mindelige accord, finder han sig nødtvungent beføjet, som han herved erklærer, denne sag og dom til Højesteret at appellere.

Påtegnet:
26 juli 1760 af Christian Poulsen og Giert Torp, Horsens om dommens forkyndelse for Rasch og for Flensborg.

1183
Fra F5tus, Jægersborg. Der er for ham blevet andraget, at anordningerne om deserteurers anholdelse og udlevering ikke alle steder bliver efterlevede, hvorved de finder lejlighed til at undvige, hvorefter hans vilje og befaling, til conservering af Tropperne, at Stiftamtmanden ikke alene skal påse, at anordningerne bliver efterlevet, men også alvorligt tilholder dem som har indseende med Færgestederne og andre vedkommende, at de ikke må lade nogen ubekendt, hvad enten han går i mundering eller ikke, passere før de har tilspurgt ham om han har pas, og såfremt han findes som deserteur, haver de at anholde og udlevere ham, hvorimod de kan vente at nyde de fastsatte indbringelsespenge, hvorom også en genpart skal fremsendes til Amtmændene.  24 april 1761.

Bilag:
Dateret 1 maj 1761 fra Schouboe, ovennævnte befaling til Woyda.

1184
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. Henviser til memorial der for ham er blevet refereret, fra Kield Leth i Horsens angående, at formedelst han har begået lejermål med en enke i Horsens, så også i overilelse har talt nogle ord mod Magistraten, er blevet dømt og indsat til arbejde i Fredericia Fæstning, hvorfra han allerunderdanigst har begæret, at måtte befries og løslades. Da Kongen af Stiftamtmandens erklæring har fornummen, at supplicanten er en landstryger og liderligt menneske, der har søgt sin underholdning med Bettelstaven, og i Horsens har ført et skammeligt og forargeligt levnet med Bysvendens kone såvel i mandens levende live som efter hans død, hvilket de begge har tilstået for retten, for hvilket han blev dømt til at betale 65 rdr i bøder eller i mangel af dette samt for betleri og løsgængeri at arbejde sin livstid i Fredericia Fæstning. Da han ikke ville appellere blev dommen exequeret, men da Stiftamtmanden ikke mener, at deslige bøder efter loven, skal forsones med livstidsarbejde, tilkendegiver Kongen, at han efter omstændighederne har bevilget, at når Kield Leth har arbejde i Fæstningen i trei [3] år må han løslades. 6 februar 1761.

Bilag - på Tysk:
Dateret 20 februar 1761 fra Castonier, Fredericia, hvoraf fremgår at Kield Leth den 23 januar a c er afgået ved døden.

1185
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. Eftersom forrige Byfoged Niels Rasch i Horsens har ladet andrage, at han på grund af sin manglende hørelse, forrige år har måttet begære sin afsked fra sit embede, som blev ham tilstået med sådan Kongelig nåde, at efterkommere i embedet af dets indkomster, i hans livstid eller til han bekom nyt embede, skulle betale ham 80 rdr i årlig pension. Men da hans vilkår er så ringe, at han for længst har måttet overdrage sit indbo til en broder for nogle års forstrækning til sit ophold, endog da han var i embedet, så er den tillagte pension nu det eneste han i sin alderdom med hustru og børn har at leve af, hvorfor han anholder om, at der ikke må gøres hæftelse på denne. Efter ansøgningen befaler Kongen, at der ikke må gøres hæftelse af arrest, forbud eller beslag på nævnte pension. 2 januar 1761.

1186
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Eftersom det er fornummet, at der på nærværende tid skal grassere Pest i Archipelago, så for, næst Guds bistand, at afvende sådan plage fra landet, pålægges Stiftamtmanden overalt i Stiftets Søsteder og havne, straks lade gøre sådan anstalt, at alle fra nævnte sted ankommende Skibe, uden undtagelse skal holde 40 dages karantæne før noget fra eller til Skibene må bringes etc. 13 marts 1761.

1187
Fra F5tus, Jægersborg. [Se tidligere]. Henviser til andragende fra Christian Pontoppidan, Stiftsprovst m v og Sognepræst ved Frue Kirke i Århus angående, at der blandt det ham tillagte jordegods er 4 gårde langt bortliggende, den første i Hadbjerg hartkorn 1 tdr 5 skp 1 fc beboet af Lauritz Lauritzen, den anden i Ørild By, Fårup Sogn, hartkorn 6 tdr 6 skp 2 fc 1/2 alb beboet af Jens Pedersen, den tredie i Kolind Sogn og By hartkorn 4 tdr 2 alb beboet af Laurids Nielsen og den fjerde i Viborg Stift, Hornum Herred, Sønder Holm Sogn og By hartkorn 7 tdr 3 skp 2 fc 2 alb der beboes af Christen Jacobsen. Der skal til disse gårde have meldt sig en del liebhabere, hvorfor han ansøger om tilladelse til, at sælge samme til højstbydende. Efter indhentet erklæring bevilger Kongen ansøgningen. 6 marts 1761.

1188
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Han er kommet i erfaring, at endog i de Byer hvor der ikke er noget sluttet Laug eller noget monopol, forbydes det ofte en borger at foretage sig et eller andet, der begrundes med, at han ikke har taget borgerskab, hvilket kunne ses som om, at hver gang en vil foretage sig noget, skal han købe tilladelse af Øvrigheden, der ofte nægtes af årsag, at der desuden er nok af denne slags i Byen. Kongen har derfor fundet for godt at anordne og befale, at i de Købstæder, hvor der ikke findes Laug eller andet sær privilegium som kunne hindre, da skal det være enhver som har taget borgerskab tilladt, at ernære sig på hvad lovlig måde de bedst ved og kan, enten af en eller anden profession som de har lært, eller vil anlægge en eller anden Frabriqve etc. 10 april 1761.

1189
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Da det nu i nogle år ved de nærværende Krigs uroligheder har tildraget sig, at de Preuisiske undersåtters Skibe ikke har haft en fri fart til København som de forhen har haft, med det sædvanlige brændeved, har dette forårsaget at samme er steget til meget usædvanlige priser. Imidlertid har han ugerne fornummet, at der ingen steder i landet er noget synderligt antal af platgående Skibe som kan overføre det nødvendige Brændsel som Residence staden behøver, hvorfor man har måttet betjene sig af fremmede Skibe, hvilket har betydet vanskeligheder, idet deslige Skibe ikke altid har kunnet passere frit, således mangel af brændeved mere og mere er at befrygte. For at opmuntre de kære og tro undersåtter til, inden 3 år, af fremmede at købe bekvemme Skibe til overførsel af nævnte brænde, bevilger han en præmie på 4 rdr pr læst af et sådan Skibs drægtighed, medens den som inden nævnte 3 år, af nyt lader et sådant platgående brændeskib, i landet opbygge skal nyde 6 rdr for hver Læst af Skibets drægtighed, hvilket af den Kongelige kasse skal blive anvist. 5 februar 1761.

1190
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. I indkommen memorial har Sidsel Marie afgangne Mathias Sabroes efterleverske i Århus andraget,  at hendes broder Søren Hårby, den 6 november 1758 havde testamenteret hende på lige måde og vilkår som hans halvbroder Morten Hårby, ved testamente af 15 juli 1752, havde testamenteret søsteren Johanne Maria, Mogens Blachs hustru, hvorefter bemeldte Blach, fordi Søren Hårby er af et svagt legeme, at han intet har kunnet foretage sig, derefter har beskyldt ham for sådan tåbelighed og vanvittighed, at han ej havde forstand til at gøre testamente, og uanset at Magistraten i Århus ved skiftet efter deres fader, til denne tid ikke har haft mod Hårbys myndighed og hans midlers forvaltning at indvende, så skal Blach dog have formået, at få Magistraten til at ansætte en curator for Hårby som er over 40 år. Supplicantindens afgangne mand havde påtaget sig et føre et lovligt Tingsvidne, for at bevise Blachs begæring om curatel var lovstridig etc. Stiftamtmanden pålægges at sørge for, at det af Magistraten foranstaltede curatel for Søren Hårby, ikke skal være ham til hinder i, at forsvare det af ham den 6 november 1758 oprettede testamente ved lands lov og ret. 30 januar 1761.

1191
Fra F5tus, Jægersborg - sign Holstein. Efter indkommen ansøgning samt Stiftamtmandens erklæring, under denne dato, har han meddelt confirmation på en mellem Justitsråd Hans Henrich de Lichtenberg og Sognepræsten for Houlberg og Granslev menigheder Hans Jørgen Esmarch, indgået forening, angående tiende, skat og anden afgift af Annex og Mensalgården i Granslev By imod, at Esmarch og efterkommende Sognepræst i kaldet, af Lichtenberg og efterkommende ejere af Bidstrup nyder 24 rdr årlig som stedse skal ses i godsets prioritet. [Se følgende]. 21 marts 1761.

Påskrift:
Dateret 21 marts 1761 fra Kongen, om samme forening, hvoraf fremgår at Lichtenberg har andraget, at han er eneste lodsejer i Granslev By, ud over Annex og Mensalgården hvortil han vel har herligheden medens Sognepræsten Hans Jørgen Esmarch har skat etc.

1192
Fra G d Lichtenberg, Horsens - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se forrige]. Skriver, at eftersom hans søn har bedt ham besørge indlagte protocolleret ved Landstinget, siden han i sommer ikke har noget værende ophold, men mest rejser mellem sine godser for, at gøre sig bekendt med disse, hvorefter de originale dokumenter hermed fremsendes. [Se næste]. 22 juni 1761.

1193
Fra H H de Lichtenberg, Horsens - til Biskoppen og Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til den bekendte forening mellem ham og Sognepræsten Esmarch, der nu ved Kongelig confirmation af 21 marts er stadfæstet, jvnf vedlagte kopi, hvoraf kan erfares, at den fastsatte afgift skal være prioriteret i hans gård Bidstrup, og når den er læst ved Landstinget derefter bliver nedlagt i Stiftskisten. Beder om, at vedlagte concept må blive efterset om den således kan approberes eller andet skal foretages. [Se næste].  13 april 1761.

1194
Fra Frederich den Femte, Jægersborg - sign Holstein. [Se forrige]. Confirmation på den mellem Justitsråd Hans H de Lichtenberg og Sognepræsten for Houlbjerg og Granslev menigheder Hans Jørgen Esmarck, angående en forening om tiender, skat og anden afgift af Annex og Mensalgården i Granslev By, imod at Esmarck og efterkommere nyder af Lichtenberg og efterkommende Bidstrups ejere i alt 24 rdr årligt, som stedse skal anses i Bidstrups prioritet. 21 marts 1761.

1195
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. Henviser til indkommen memorial fra Vice Rådmand samt By og Rådstueskriver Knud Schytte i Århus, hvori han allerunderdanigst har andraget, at da Magistraten i Århus efter begæring af borger og handelsmand sst Mogens Blach, havde beskikket hans svoger Søren Hårby en Curator til forestå hans midler, er der blevet en vidtløftig stævning i dennes og hans svogers Mathias Thomasens navn mod Magistraten og flere, der er sket på grundlag af, at disse havde underskrevet Curatellet for Søren Hårby. Da der i sagen er constitueret en Sætteskriver, beder brevskriveren om, at det for Sjællands Stift udgivne reskript af 10 marts 1758 angående Sætte - Dommere og Skrivere også måtte gælde for Århus Stift. Kongen befaler, at i de tilfælde der skal beskikkes sådanne, skal de ordinaire ikke afgive noget af deres løn, men den der ønsker det skal betænke sig på, at de for dette møje og besvær kan spares, hvis sagen kan ordnes i mindelighed etc. Vedlægges nævnte reskript der også kan ses i henseende til, hvorledes rettens Betjente i Århus Stift ligeledes kunde rette og forholde sig. 3 april 1761.

Bilag:
Dateret 14 marts 1758 kopi af rescript til Stiftamtmand Scheel i Sjælland.

1196
Fra Frederich den Femte, Jægersborg, sign Holstein. Henviser til memorial fra Sognepræsten i Grenå Hr Johan Risom angående, hvorledes hans embede for mere end 200 år siden, af Salig Kong Christian den 3die skal være blevet tillagt noget skat af Gammel Sogn, bestående af omtrent en Læst Korn, hvor af en gård i Dolmer By, hvortil Hospitalet i Århus har herligheden, skulle svare 20 skp Rug og 3 tdr Byg, der ikke i nogle år er blevet betalt. På samme måde med et boel i samme Dolmer som Sognepræsten skal have herligheden af, der af hans formand skal være blevet bortfæstet for skat 5 skp Rug og 6 skp Byg, hvoraf ej heller noget er erlagt, selv om hartkornet er noget over 2 tdr?. Sognepræsten ansøger derfor om, at omtalte måtte sælges, hvorefter han og efterkommere vil kunne nyde renten af summen, samt til billig erstatning for Hospitalssummen. Kongen henviser videre til modtagne erklæring, hvoraf fremgår, at gården i Dolmer som Hospitalet nyder herligheden af og Sognepræsten skat af nemlig 20 skp Rug og 3 tdr Byg, haver følgende beskaffenhed, at samme består af 13 tdr 7 skp hartkorn og er indrettet til 2 beboere, den ene part beboes af Niels Nielsen Todberg, hvoraf de 2 tdr 4 skp Rug og 3 tdr Byg skulle ydes til Sognepræsten, bestående af hartkorn 9 tdr 2 skp 1 fc, igen er således delt, at beboeren brugende de 2/3 dele af jorden, og en Hospitals husmand bruger den øvrige 1/3 del. Den anden part som ikke er bebyrdet med nogen afgift udover til Hospitalet, beboes af Søren Jensen Buch, hartkorn 4 tdr 4 skp 3 fc, men at den første part af gården så godt som ligger øde, af årsag at den dels skal være højt matriculeret, dels at Hospitalsforstanderen, på grund af den lange afstand, ikke kan have fornøden tilsyn med samme, hvorefter man ikke finder noget at indvende mod at Præstens ansøgning om salg. Kongen approberer, at de 13 tdr 7 skp som er henlagt til Præsten i Grenå, sammen med det til Århus Hospital tilhørende, der til sammen udgør 38 tdr 4 skp 1 fc 1 1/2 alb, sælges ved offentlig auction. 10 april 1761.

1197
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til begæring fra den ved Hoffet værende Hollandske Gesandt Hr Bose de la Calmette, angående en person navnlig Isach Steven van Deelen de Schonenborg, som for begået fader mord [var arresteret?], men er rømt fra staden Thiel i Geldern, at i fald han skulle træffes i Danmark, han da straks af vedkommende Øvrighed bliver anholdt og bragt i sikker forvaring, hvilket Stiftamtmanden pålægges straks at bekendtgøre i alle Købstæder. Den efterlyste skal være 28 - 29 år, sex riinske fod høj, velskabt og smal af krop, rød og koparret af Ansigt, skal have en liden og opstående Næse, Mørchebrunt Hår, brune og levende Øjne, en hurtig gang, hastig udi udtale og gierning. Såfremt han anholdes skal indberetning ufortøvet ske til Kongens videre resolution. 17 juli 1761.

1198
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Der er for ham blevet andraget, hvorledes den udgangne forordning om deserteurers anholdelse og udlevering ikke helt bliver efterlevede, hvorved de finder lejlighed til at undvige, så er hans vilje til Troppernes conservation, at Stiftamtmanden ikke alene påser, at anordningerne af vedkommende strikte bliver efterlevede, men endog alvorligt tilholder dem som har indseende med Færgestederne, at de ikke må lade nogen ubekendte, hvad enten de går i mundering eller ikke passere før de har fremvist pas og såfremt han befindes at være en deserteur, skal han anholdes og udleveres o s v. 24 april 1761.

1199
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Som den ved Hoffet opholdende Franske Ambassedeur har ladet begære, at en Fransk person navnlig Chevalier d Aubarede de la Fitte, der for begået mord på sin broder er rømt fra Frankrig, ifald han kunne antræffes i Danmark da straks anholdes og bragt i sikker forvaring, hvilket Stiftamtmanden pålægges at bekendtgøre. Beskrives som omtrent 20 år, 5 fod 2 tommer høj, smal og temmelig velskabt af krop, samt mager og glat, men noget blegt Ansigt. 18 april 1761.

1200
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg - sign af Holstein. Der er for ham blevet refereret en indkommen memorial fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvori foredrages, hvorledes den til embedet i Århus tilliggende Residence, frem for andre publique bygninger sammested, på den østre side har været således indbygget med en slags leje - våning, eller såkaldte boder, der for en meget ringe leje, er blevet beboet af adskillige fattige folk, og at der imellem en af disse leje - våninger og Bispe Residencen neden til ikke skal have været en halv alen og nogle steder kun 1 qvarters rum, men derimod overdelen af ælde ganske udfalden, som har støttet sig til enden af Residencens hovedlængde, og altså på den side har der ikke - efter loven - været fortog [fortov], hvilket også ved ildsvåde kunne være farlig. Da lejeren af disse Våninger og hans hustru er afgået ved døden, og deres ejendomme derefter skal sælges ved offentlig auction, ansøger de derfor om, at disse med tilhørende liden Kålhauge må tilslås dem for 350 rdr, således at beløbet fra Bispe Residencens penge må udbetales. Kongen tillader det ansøgte mod, at Bispen lader opsætte en Brandmur af sten, så og at han og efterkommere, betaler den hidtil af disse Våninger svarede grund skat. [Se næste].  24 juli 1761.

1201
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens memorial af 28 maj, angående tilladelse til at nedbryde de ham tilhørende, samt tæt ved Bispe Residencen værende Våninger, imod at han opsætter en forsvarlig Brandmur, samt svarer den påliggende grundskat. Da de ikke ser, at ansøgningen medfører andet end sandhed, tilbagesendes den til allernådigst bønhørelse. 23 juni 1761.

1202
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til indkommen ansøgning fra Constantinus Augustus Charisius, samt modtagne erklæring, hvorefter Kongen under dags dato har forundt sin bevilling til, at han må overlade en bondegård i Brabrand hartkorn 4 tdr 7 skp til Greve Friis, Frijsenborg, når Charisius i Grevens sted for capitalen på 390 rdr med rente 5 pct, til evig tid gør hæftelse [giver pant] i Stamhuset Constantinsborg. Uklart nævnes at samme tilhører Rectoratet i Århus?.  11 september 1761.

Påtegnet mere om samme tilladelse, hvori nævnes, at ansøgningen begrundes med forordningen om fællesskabets ophævelse, hvorefter Greve Frijs har ansøgt om, at måtte overlades nævnte gård, der tilforn har tilhørt Rectoratet i Århus etc.

1203
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. Henviser til ansøgning fra Mag Søren Wedege, Sognepræst i Randers og Provst over Støvring Herred, samt påført erklæring, hvorefter han under dags dato har bevilget, at denne til Niels Behr på Schaføgård må overdrage en i Kastrup By, Lime Sogn beliggende bondegård, nye mtr 6 tdr 3 skp 2 fc 2 alb, imod at der til nuværende og efterkommende Sognepræster i Randers årligt til 1 maj svares 14 rdr 2 mk, ligesom afgiften stedse skal hæfte på Schaføgård. [Se næste].  21 august 1761.

På samme bilag, om samme tilladelse, hvor i angives at ansøgningen bl a begrundes med, at gården er så langt fraliggende, hvilket har betydet at den der af, og dels af slette beboere, er kommet i så ringe omstændigheder, at han har måttet betale de Kongelige afgifter. Den aftalte afgift beregnes med rede penge, nemlig af Rug 2 tdr 4 skp a 8 mk = 3 rdr 2 mk. Byg 4 tdr 4 skp a 6 mk = 4 rdr 3 mk. Et Svin = 1 rdr. 1 1/2 lu Smør = 1 rdr 3 mk og penge 4 rdr i alt 14 rdr 2 mk.

1204
Fra N Behr, Schaføgård - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se forrige]. Henviser til deres skrivelse af 22 hujus, hvoraf ses at Provst Wedege ønsker at afstå en i Kastrup tillagt bondegård til Behr som største lodsejer i samme By, imod betaling af skatten på 14 rdr 2 mk, mod hæftelse på godset. Man ønsker desuden oplyst, om han er enig i det af Provsten angivne, hvorefter han fortsætter, at han har den ære at melde, at Wedege forrige år, efter at gårdens beboer måtte kvittere denne, som den der havde ruineret både bygning og besætning, tilbød ham samme gård, da han så at det ville betyde store omkostninger med istandsættelse, besætning og bygninger til ny beboer, der for ham næsten ville blive et forgæves arbejde. Med 3die mands medvirkning blev Behr endelig overtalt til denne forening, mod at ville svare afgiften på 14 rdr 2 mk til Provsten eller, hvem der i embedet ville være, hvilket skulle sikres med hæftelse i godset, hvilken aftale skulle nedlægges i Stiftskisten, imod udstedelse af skøde eller også, at han til første omslag ville betale 320 rdr, hvoraf renten med 5 pct skulle tilfalde Provsten etc. Fortsætter, at hvis de var gården bekendt, er han vis på at de ikke ville ønske at der skulle ske noget tillæg på hans tilbud, da der ikke findes noget af det man kalder herlighed, derimod truer den dagligt med fald [nedstyrte], har kun 1/3 del af sin besætning, desuden er den beliggende i den ringeste af egnens Byer, har ikke enten beboer eller det mindste barn af mandskab, hvilket alt bør kaldes stedets elendighed som gør, at han ikke han gå videre med sit tilbud. Skulle overdragelsen tillades, er det højst nødvendigt, at han får dette oplyst inden udgangen af juni i henseende til, at der straks skal foretages nogle reparationer. [Se næste].  26 maj 1761.

1205
Fra Holstein, Cancelliet. [Se forrige]. Henviser til indkommen forestilling af 29 maj, med vedlagte ansøgning fra Sognepræsten i Randers Mag Søren Wedege, angående en til embedet henlagt bondegård i Kastrup hartkorn 6 tdr 3 skp 2 fc 2 alb, som han ønsker overdragelse til Schaføgårds ejer Niels Behr, på tidligere nævnte vilkår. Nævner det nye tilbud om betaling af 320 rdr for gården, hvorom ønskes nærmere erklæring fra Behr. 27 juni 1761.

1206
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens forestilling af 24 juli, hvori de har andraget, at da Almind Sogn Kongetiende, Randers Hospital tilhørende, efter foregående offentlig auction i Århus, var blevet Envold Berregård Lugge på Marsvinlund, Assessor ved Hofretten på Christiansborg, som højstbydende blevet tilslået, til på Hospitalets vegne, at oppebære samme. Landsdommer Schinkel har derefter, uden at fremkomme med noget bud, ved mølleren Christen Lassen, ladet frembringe hans skrivelse, hvori han påstår sig, frem for nogen anden, at være berettiget til at nyde og oppebære denne tiende, når han ville give det samme som af andre er tilbudt, idet han beråber sig på lovens 5 bogs 3 - 26, hvilket med henvisning til forordningen om auction, tilbagevises etc. [Se følgende]. 16 oktober 1761.

1207
Fra F Schinkel, Hald. [8 sider - se forrige]. Drejer sig om den i Århus den 11 juli sidst afholdte auction, på Randers Hospitals vegne, over Almind Sogns Kongetiende til en ny fæster, hvor han lod mølleren Christen Lassen fra Bechlund Mølle her ved gården møde, som straks gav samme bud som Assessor Lugge, der som højstbydende var blevet forpagtningen tilslået. Jvnf forrige er Schinkel utilfreds med dette, idet han mener at have ret til tienden, når der på hans vegne, afgives det samme tilbud etc. [Se følgende]. 20 juli 1761.

1208
Fra F Schinkel, Hald. [Se forrige]. I hvor gerne han havde ønsket, at kunne opvarte Stiftamtmanden, er dog adskilligt der har hindret dette, hvorfor han underdanigst beder om at disse få ord må antages til hans undskyldning. Skriver videre, at ved auctionen over tidligere nævnte Almind Sogns tiende var hans udsendte mølleren Christen Lassen, som berettede at Stiftamtmanden ikke selv var til stede og, at især Hospitals  Forstanderen var årsag til at Lugge og ikke han blev indskreven for tienden, hvorfor han altså agter det for sin pligt, at Stiftamtmanden, som en bekendt høiwiis og rætsindig Herre, at bede sig udi denne sag, efter loven til ret forhiulpen og følgelig nyde fæstet på tienden, der ikke efter hans begreb kan fragås. [Se følgende]. 20 juli 1761.

1209
Fra F Schinkel, Hald. [Se forrige]. I henseende til, at han er største lodsejer i Almind Sogn og ejer en del i begge Sognets Byer, undtagen en gård i Vranum, giver han sig den frihed underdanig og skyldig at bede om, at Thomas Mouritzen i Almind og Lars Hansen i Vranum, eller en af dem, på samtlige Sognemænds vegne, må forundes Kongetienden i fæste på livstid for sædvanlige årlig afgift og indfæstning etc, nævner videre deres ringe tilstand og omstændigheder, hvorfor de bør hjælpes til dette, især fordi vedkommende tager de to andre tiender på Kiærven. Men dersom de høje Herrer ikke behager at bevilge dette, før der må ske yderligere og til højere afgift, må han til conservation for bønderne, som ikke formår eller kan finde sig skadesløs ved at give mere end den sædvanlige afgift, i sådan uventelig fald erklære sig til at svare det samme, og ligeså meget som der ved auctionen blev budt etc. [Se følgende]. 10 juli 1761.

Bilag:
Uden dato og underskrift om, hvorledes Christen Lassen fra Bechlunds Mølle, var udsendt fra Schinkel, hvor han til auctionsretten overrakte åbne missive, dateret Hald den 10 hujus, hvorefter Lassen håbede, at en af Almind Sogne mænd på samtliges vegne, eller Schinkel blev forundt fæstet på Korntiende på livstid.

1210
Fra B Notløv [Notlev?], Marsvinslund. [Se forrige]. I sin Principal Assessor Lugges fraværelse, og på hans vegne må han underdanig indberette og tilkendegive, at efter denne var tilslået Vranums [Alminds] Sogns Kongetiende ved den afholdte auction i Århus den 11 juli sidst, fik han dette i fæste, som derefter af de høje Herrer blev approberet. Han indfandt sig derefter i rette tid ved Høstens begyndelse i dette Sogn for at tælge, samt derefter tienden til Marsvinlund at oppebære og modtage. Men uventelig måtte han fornemme, at samtlige Landsdommer Schinkels bønder og tjenere, såvel som Cancelliråd Steensens bonde i nævnte Vranum By, aldeles nægter at yde Lugge nogen tiende, under foregivende af, at Landsdommer Schinkel skulle have forbudt dem dette. Da han af den grund mener sig fornærmet, ønsker han Stiftamtmandens og Biskoppens indgriben. [Se næste]. 24 august 1761.

1211
Fra B Notløv, Marsvinslund. [Se forrige]. Det er eller kan ikke være Schinkel ubekendt, at hans Principal Assessor Lugge ved den i Århus afholdte auction den 11 juli over Vranum Sogns Konge Korn Tidende, som er henlagt til Randers Hospital, som højest bydende blev tilslået dette, som også af vedkommende blev approberet. Men da han, jvnf forrige, indfandt sig for at modtage tiende af Sognemændene, blev dette ham nægtet af Schinkels bønder og tjenere, såvel som Niels Michelsen i Snave under foregivende af, at Schinkel skulle have forbudt dem dette. For at forekomme videre ulejlighed anmodes om, at han vil tilholde dem at yde den fastsatte Korntiende til hans Principal, eller og i fald bøndernes foregivende skulle medføre rigtighed, om han da vil være ansvarlig for al den skade og fornærmelse som af dette kan forårsages. 22 august 1761.

Påtegnet:
12 august af N Busch, Hald, der bl a skriver, at hvem der skal have Alminds Sogns Konge Korn tiende i fæste, enten Lugge eller Schinkel, vides endnu ikke, da dette beror på Kongelig resolution, efter det i dag modtagne brev fra Cancelliet, hvorfor han til al videre vidtløftigheds forekommelse, at bønderne ikke i denne vanskelig Høst skulle lide uforsvarlig ophold og Kornet af den grund tage nogen syndig skade, vil fornemme om det ikke findes for godt, at bønderne af denne årsag selv må hjembjerge og beholde bemeldte Konge tiende, imod at svare den udgift og afgift som den ved auctionen tilholdte, allerhelst at han på Schinkels vegne dermed er fornøjet og ydermere vil tilbyde, at såfremt Lugge skulle blive berettiget til tienden, vil Schinkel på bøndernes vegne være god og ansvarlig for dette års afgift efter auctions forretningen.

1212
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til ansøgning fra Constantinus Augustinus Charisius, Constantinsborg og Hr Bagge Eilertz, Nederste Cappellan til Domkirken i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har confirmeret en mellem dem indgået forening, hvorved en gård i Brabrand By hartkorn 6 tdr 7 skp 2 fc, der var henlagt til Eilertz, overdrages til Charisius imod han betaler 100 rdr pr tdr hartkorn, i alt 693 rdr 72 sk, jvnf vedlagte genpart.  11 september 1761.

Påtegning:
Dateret 11 september 1761 fra Kongen, om nævnte overdragelse, hvoraf fremgår at gården beboes af Rasmus Espensen, nye mtr 6 tdr 7 skp 2 fc, ligesom summen bestandig skal hefte på godset og forrentes med 5 pct.

1213
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Han har under dags dato forundt Rasmus Mortensen og Christen Madsen, boende på Tunø, bevilling til på ustemplet papir, at må udføre en sag mod Jørgen Christensen på Tunø angående, at denne skal anmase sig afgangne Hans Olesens, på samme Ø, efterladenskaber, uden at forevise dem, som er den afdødes arvinger, hans adkomster og dokumenter. Stiftamtmanden pålægges, at beskikke dem en Procurator, der efter det meddelte Beneficium paupertis kan føre deres sag. 2 oktober 1761.

1214
Fra F5tus, Christiansborg. Fra Jens Såbye, Sognedegn for Beder og Malling menigheder er indkommen en allerunderdanigst memorial, hvori han klager over, at han aldrig har kunnet bringe det derhen, at han har måtte nyde den til embedet tilkommende løn, som han efter loven og forordningen er tillagt, enten udi trediedelen på ageren af al slags Sæd eller i dets sted Korn i Skæppen. Men af Malling Sogn som er 425 tdr hartkorn, har kun har nydt 15 tdr Byg, der ikke engang skal være så meget som den ene i Sognet værende Skoleholder nyder af dets halve beboere. Desuden er der heller ikke givet ham Småredsel eller såkaldt Nannest, undtagen nogle æg om Påsken og lidet Mælk om sommeren, og de såkaldte ringe penge, ligesom han heller ikke af Beder Sogn, der består af 140 tdr hartkorn har nydt videre end 5 tdr og nogle skp Byg, lidet Mælk til Ost, men ingen penge, hvorom han vel har klaget til stedets ejere, Friherreinde Gyldencrone og anholdt om at få Degnekaldets indkomster fastsat, enten efter loven, eller således som den anden Degn i Mårslet nyder etc. For sidstes vedkommende, henvises til en repartition forfattet af Professor Rottbøl, der er grundet på løfte fra Charisius, desuden erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvorefter det der er tillagt Degnen i Mårslet, skal være en bestandig regel for at forekomme al videre vidtløftighed. Derefter over de 24 sider, nævnte forslag til repartitionen, hvorefter Beder og Malling Sogns Degne Korn og Nannest i lighed med Mårslet Sogns afgift og Charisiuses skriftlige løfte, bør hæves af nuværende og efterkommende Degne efter Stiftets høje Øvrigheds ordre og deres nærmere approbattion. Under 12 rubrikker, dateret 20 april 1761 exp: Beder hartkorn 4 tdr 1 skp 1 fc 2 alb - Mogens Rasmussen - ringepenge 2 sk - Byg ved Juletid i stedet for Kærven på ageren 2 skp - Jule Nannest er Brød og Gås eller Fårelår 8 a 9 mk b 1/4 G - Påske Nannest er Brød og æg dito Brød 10 æg - St Hansdag Nannest er Ost 3 a 4 mk. Derefter angivelse på samme måde med beboernes navne og, hvad de skal svare, videre  for Beder By - Lille Fulden - Feldrup - Over Fløjstrup – Malling  Sogn og By - Vormstrup - Elkier - Pedholt - Synnerup - Schåbling - Starup - Store Nord - Lille Nord - Aistrup - Bisgård - Snogdrup - Elmose - Neder Fløjstrup. Der næst husmænd uden navne: Beder - Malling. Efterset 6 juli af Charisius. [Se næste].  11 december 1761.

1215
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til  modtagne skrivelse fra Stiftamtmanden og Biskoppen, med ønsket om hans erklæring på Degnen Jens Såbyes påstand, om at nyde Nannest som han aldrig har været givet, hvortil han må erklære, at han ikke ved mere om dette, end det der allerede ved hans forrige breve er blevet oplyst, og siden den egentlig er Frue Gyldencrones bønder dette vedrører, vil han tilmelde hende det som til ham er bekommet, hvorefter det så vidt muligt venteligt vil blive afgjort. 28 juli 1761.

1216
Fra F5tus, Fredensborg. [4 sider]. Henviser til memorial af 30 marts fra Sognepræsten for Ormslev - Kolt menigheder Hr Hans Christian Nissen, hvori denne har andraget, hvorledes han fra den første tid, da han var blevet kaldet til at være sin fader i Præsteembedet Adjungeret, så vel som siden efter, da han efter dennes død, succederede, har han ladet sig være højlig angelegen, og anvendt megen flid og store bekostninger på, ikke alene at forbedre Præstegårdens jorder, såvel som dens bygninger, hvilke han for en stor dels vedkommende har måttet lade opbygge af nyt, desuden istandsat 2 Præstegården tilhørende huse, der tilforn var ubeboelige på grund af ælde og brøstfældighed, således de nu kan huse 2 - 3 familier. Der foruden har han endog nordvest for Præstegården, på en den tilhørende grund, hvor der kun var et Morads uden mindste nytte, anlagt og opbygget en liden bolig til sit eget opholdssted, bestående af 2 længde [længe] huse, nemlig et Stuehus på 7 fag, et do med Port og indkørsel, hvori er Bryggers, et lidet Kammer og Staldrum bestående af 9 fag, og endelig et mindre halv - hus på den søndre side til vognport, Fåresti og tørvehus, samt desuden til samme bolig indhegnet 2 Frugthaver, med forsvarligt stengærde og diger, med mange flere på Præstengårdes marker og enge gjorte nyttige indretninger og forbedringer, hvoraf hans eftermænd kan høste god fordel, mens han derimod i henseende til sit skrøbelige helbred ikke venter, at kunne nyde halv rente af og mindre fuld vederlag for dette. For de anvendte bekostninger ansøger han nu om, at hans efterlevende enke og børn, for det ny opbyggede sted foruden af Præstegården i sig selv, må betales 100 rdr desuden, at dette sted må vedblivende være enkesæde ved kaldet. Henviser videre til indhentet erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvorefter Kongen, med længere beskrivelse af, hvorledes der skal forholdes med fordeling af toft etc, efterkommer ansøgningen. 14 august 1761.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 10: B5A-71 år 1758 – 1761.

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 11:

B5 A – 72 - år 1762 - 1769

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.

 

Rescripter.

Omslag 1762.

Rescripter Århus Amt:

1217
På bagsiden del af omslag:
Dateret 2 januar 1759 fra P Begtrup der indberetter, at der ikke ved Høgholm Birketing er faldet bøder jvnf forordningen af 6 december 1743 [til Justitskassen?].

1218
På bagsiden af omslag: Dateret 6 december 1760 fra J Ring, Besser, der indberetter, at der ikke i afvigte år, ved den gejstlige jurisdiction på Samsøe er forefaldet noget ved skifter eller rettergang, der skal beregnes til Justitskassen.

1219
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til andragende fra Mathias Pedersen Jern i Randers, hvori han fremfører, at efter han havde lært skomager håndværket og siden arbejdet som svend i 10 år, og desuden har haft sit mesterår, har han meldt sig til Skomagerlauget for at gøre mesterstykke og betale det Laugsartiklerne påbyder, men dette var blevet ham nægtet, med mindre han efter deres egne gjorte vedtægter, ville give en stor sum penge, fordi han i sine svendeår havde indladt sig i ægteskab. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han som Frimester må ernære sig af skomager håndværket og derpå holde svende og lærlinge, efter hvilket Stiftamtmanden allernådigst haver at rette, og tilkendegive for vedkommende. 26 marts 1762.

1220
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning og begæring fra Jørgen Pallesen i Skanderborg, hvoraf fremgår, at han har lært skomager professionen og arbejdet som svend i 3 1/2 år, efter denne og  Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at han må nedsætte og ernære sig som Frimester af skomager professionen i Skanderborg og tillige må holde svende og læredrenge. [Se følgende]. 24 september 1762.

1221
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til memorial af 6 hujus fra Jørgen Pallesen her i Skanderborg, om, at må nedsætte sig som Frimester ved skomager professionen, der efter ordre herved returneres efter indhentet erklæring fra Skomagerlauget. Han må tilstå, at her er der skomagere nok, så flere næppe nok kan have føden, og værre ville det blive om der kom flere, og især for Lauget ville det være skadeligt om han blev bevilget som Frimester, idet andre så måske ville ansøge om samme. Så vidt han ved kan en Frimester ikke holde svende eller læredrenge, desuden har ansøgeren siden han kom til Skanderborg ikke arbejdet for nogen mester, og hans forældres fattigdom er heller ikke så stor som han foredrager, thi faderen har ejendoms jord på marken og eget hus som er vurderet til 200 rdr, der så vidt vides er ubehæftet, vel er faderen en Krøbling som han i mange år skal have været, men nærer sig dog skikkelig, og moderen er Jordemoder her. Muncheberg kan ikke vel tro, at Lauget har været så hård som han skriver, da en del af dem er ham beslægtet men, at de vil holde over deres Laugsarticler som han i 2 poster vil have ændret kan man ikke betænke dem for, helst da sådan forandring var dem til fornærmelse, og ellers har han ikke hørt nogen af dem som er kommet i Lauget på en ordentlig måde, klage over dette. [Se følgende]. 12 august 1762.

1222
Fra Oldermand Bendix Andersen, m fl, Skanderborg - Skomagerlauget - til Muncheberg. [Se forrige]. Henviser til skomagersvend Jørgen Pallesens indsendte besværing til Kongen af 6 juli om skomager Laugets ubillige begæring, for at antage ham i Lauget, som de af Stiftamtmanden har modtaget for, at fremkomme med deres erklæring, hvorefter de under flere punkter fremkommer med denne. 1) Hans fader har i mange år været skrøbelig, hvilket alderdommen ikke gør bedre men værre, desuden har han været vanfør siden han var 8 år, men derhos er det bekendt, at han ejer både hus og jord uden gæld, som næppe 2 i Lauget kan siges at være. 2) Ansøgeren har vel en gang tilbudt sig, at antages som mester i Lauget, hvilket når han, efter lov og forordningerne ville udstå sine svendeår og gøre mesterstykke lige med andre, og i alt ville betale 18 rdr, hvortil han blev svaret, at om han end ville give 50 rdr, kunne det ikke lade sig gøre, da de ikke ville overtræde allernådigste lov og forordninger, og derved forkaste deres meddelte rettighed, siden han ikke alene på den måde ville købe sig fri for de manglende svendeår, men endog for at gøre mesterstykke, hvortil han måske heller er dygtig, da her er dem som kender hans arbejde. 3) Nævner videre, at han blev tilbudt at besidde en mesters værksted i de manglende svendeår, og derunder være sin fader til hjælp, efter 4 Mestres tilbud, 3 - 4 dage om ugen, ligesom forældrene havde det nødig, men han som kom her til ved Påsketide, ville ikke være svend ved nogen mester, selv om Byen trænger til svende, siden nogle i foråret blev taget fra dem til Kongens tjeneste, hvorefter han siden har været hjemme uden at tage sig noget for, siden han blev hindret i at opkøbe Kalveskind her i Byen. 4) De 93 rdr han foregiver, at Lauget skal have krævet, er en åbenbar usandfærdighed, og kan aldrig godtgøres, men de har forlangt at han skulle efterleve den skik og brug som andre gør, men dette ville han ikke. 5) Det er bekendt, at det er en fattig By, hvor der er en mængde skomagere, nemlig 16 [10?] som såvel i mangel på arbejde, så mange ikke kan have det tørre Brød til sig selv samt kone og børn. Beder sluttelig om Munchebergs assistance således, at de kan undgå at slig en stridig skomagersvend, som rent ud benægter at efterleve Kongeligt allernådigst bydende, ikke bliver tilladt at blive skomager og gøre dem stor forfang i deres leveophold, der skal svare Lauget og Laugsrettigheder foruden at svare alle påkommende contributioner etc. Sign: Niels Vejle, Rasmus Jespersen, Bendix Andersen, Rasmus Boels og Frederich Necolaiz. 11 august 1762.

1223
Fra F5tus, Christiansborg. Fremsender hermed en genpart af det under dags dato udfærdigede åbne brev, hvori han har bevilget, at der foruden den under 19 januar 1759 forundte Collect, ydermere til hjælp for opførelse af et Klokketårn ved den såkaldede Grå Brødre eller Nørre Sogns Kirke i Viborg, overalt i Danmark, København undtagen, må ombæres Collectbøger, for at indsamle hvad de kære undersåtter hertil vil give. Stiftamtmanden pålægges, at foretage det videre med bøgernes indrettelse, herunder aflevering af det indsamlede der skal ske til Stiftamtmanden i Viborg Stift, Mathias Wilhelm von Hvidtfeldt, og Biskop Andreas Wøldike etc. 19 marts 1762.

På bagsiden det åbne brev, sign af Holstein.

1224
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens forestilling af 19 januar, angående salget af noget jordegods der er henlagt til Stiftsprovsten Hr Christian Pontoppidan, bestående af 4 bøndergårde. Fremgår videre, at der er afholdt auction over samme, men at der kun for de 2 gårde blev gjort antageligt bud, nemlig en i Hadbjerg By, Galten Herred af hartkorn 1 tdr 5 skp 1 fc, hvoraf beboeren Lauritz Lauritzen efter accord har svaret 4 rdr årligt, for hvilken Degnen i Sognet Diderich Christian Rusbrich har tilbudt at betale 122 rdr 3 mk 6 sk for. Og for den anden i Kollund ][Kolind] Sogn og By, Calø Amt, hartkorn 4 tdr 2 alb, der har været beboet af Lauritz Nielsen, som årligt svarede 2 1/2 tdr Rug, 2 skp gryn, 5 Gæs og et par Høns, for hvilket sted Sognepræsten Søren Munch er blevet højst bydende med 120 rdr 3 mk 12 sk, med hvilke bud Pontoppidan skal have erklæret sig tilfreds, hvorefter Kongen approberer salget.  26 februar 1762.

1225
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til indkommen memorial fra Mag Peder Jacobsen Tetens, Rector ved den Latinske Skole i Horsens angående, at uanset forordningen af 17 april 1739 i dens 62 articel udtrykkelig befaler, at i de Købstæder, hvor Rectores er Degne til Kirkerne skal de nyde Offer til Højtiderne, enten det har været brugeligt eller ikke, så har han dog ved sin ankomst til Skolen erfaret, at formanden ikke har nydt dette, og at indbyggerne påberåber sig et forhen confirmeret reglement, men da dette alene fastsætter, hvad der skal gives til Skolen for dens tjeneste ved Vielser, Dåb og andre accitentelle forretninger, og intet om Højtids Offer, mener han ikke de kan fritages for dette etc. Kongen henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han bevilger, at Rectoren efter nævnte forordning skal nyde Offer. 22 januar 1762.

1226
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til bevilling af 3 oktober 1755, hvorefter der til hjælp for St Michaelis Tyske Kirke i Fredericias istandsættelse, af hver Kirke i de 4 Stifter i Nørre Jylland skulle gives 1 rdr, hvorefter Sognepræsten Hr Valentin Bonifauus nu har andraget, at Kirken vel er blevet sat i stand, men at den derimod er i gæld med 1200 rdr, og desuden er stolene ved den skete tilbygning til dels ruinerede, hvorefter Kongen med henvisning til ansøgningen bevilger, at der endnu af hver Kirke i Nørre Jylland må gives 1 rdr til Kirken, hvorefter Stiftamtmanden pålægges det videre for Århus Stift herunder, at betalingen og jvnf reskript af 12 juli 1690, bliver udlagt på Stiftets Kirker. 26 februar 1762.

1227
Fra F5tus, Christiansborg - sign af Holstein. Greve Frijs, Frijsenborg har henvendt sig, angående noget jordegods i Selling og Tåstrup Byer under Ødum Sogn, samt i Hårby, Haldum Sogn, hvormed Hospitalet samt Domkirken og Præsterne i Århus, såvel som Præsterne i Randers er beneficerede, hvilket han med henvisning til forordningen om fællesskabets ophævelse, ønsker at overtage mod betaling af en capital, hvoraf en rente på 4 pct kunne svare til den der af havende indtægt eller også, at samme måtte sælges ved offentlig auction. Drejer sig om: 1) Et boel i Selling By beboet af Rasmus Pedersen Bache, hartkorn 2 tdr 3 skp 2 fc. 2) En gård i Tåstrup, beboet af Niels Hansen, hartkorn 6 tdr 2 skp 2 alb, hvoraf er svaret landgilde med Rug 1 tdr 7 skp Byg 2 tdr 2 skp, Gæsteri Byg 1 tdr 7 skp, Havre 2 tdr 4 skp, et brændt Svin, et Lam, en Gås, en Høne, en fierding Smør, og kørsel 15 læs brænde af Skoven. 3) En gård i Tåstrup hartkorn 9 tdr 4 skp 1 fc 1 1/2 alb og Skovskyld 2 alb, beboet af Niels Hansen og Rasmus Nielsen Koch, af hvilken gård i det højeste har kunnet haves 37 rdr årligt. 4) Tåbech Mølle, hvoraf skulle svares 22 tdr mel årligt. 5) En gård i Håre, Haldum Sogn, beboet af Frands Rasmussen og Thomas Pedersens enke, hartkorn 8 tdr 4 skp 1 alb, hvoraf årligt svares 17 rdr 2 mk. Greven tilbyder at betale 100 rdr af hver tdr hartkorn og for Møllen 1000 rdr imod, at nyde skøde og overleveres godset i den stand det nu befindes. Kongen approberer handelen.  26 marts 1762.

1228
Fra F5tus, Gotthorph Slot - sign af Holstein. I memorial af 5 juni har Anna Engel Schårup i København, allerunderdanigst andraget, at hun efter sin afgangne fader Peder Schårup, forrige Sognepræst til Gjerlev og Enslev menigheder, og hendes ligeledes afgangne moder Elisabeth Foss er tilfalden en arv på 226 rdr, men formedelst den ringe rente, har hun ikke kunnet klare sig på anden måde, end at arbejde for sit ophold, og ellers har sat sig i gæld for anskaffelse af nødvendige ting, beder derfor om at hun må nyde arven. Kongen bevilger, at hendes formynder Jørgen Schårup, Apoteker i Randers, til at afbetale hendes creditorer og anskaffelse af andet behøvende, må udbetale hende 26 rdr. 21 juni 1762.

1229
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra Thomas Christensen i Århus, der som Skræddersvend, efter udstået mesterår, har i sinde at indtræde i Skrædderlauget i Århus, men ikke skal have evne til dette, hvorefter Kongen med henvisning til Stiftamtmandens erklæring bevilger, at han efter at have taget sit borgerskab, uden svende og drenge, må ernære sig af Skrædder professionen. [Se følgende]. 10 september 1762.

1230
Fra M Geertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til vedlagte erklæring fra Skrædderlauget, på Thomas Christensens ansøgning, hvori de tilstår, at han formedelst svaghed og brek er utjenlig til at komme i Skrædderlauget, og at han derfor ikke kan gøre Byen nogen tjeneste i almindelighed, beder dog Stiftamtmanden anbefale ansøgningen på den måde, at når han har taget borgerskab, med egne hænder uden svende og drenge må ernære sig af Skrædder professionen. [Se næste]. 18 august 1762.

1231
Fra Petter Toft, m fl, Århus [Skrædderlauget]. Sign: W Bruun, Petter Toft og Georg Gundersen. Henviser til Borgmesterens skrivelse af 7 august, angående Thomas Christensens ansøgning, hvorefter de fortsætter, at behager det hans Majestæt at dispensere til fordel for denne, har han eneste magt der til, men ifald Thomas Christensen nogen tid tænker sig at indtræde i Lauget, hvortil han formedelst legems svaghed og brek er utjenlig, holder de på, at han ligeså vel nu kunne og burde vise, hvad loven og Laugsarticlerne her på befaler. Beder om, at han ellers kun bliver tilladt at være Frimester og med egne hænder ernære sig eller, at han enten nu eller når han forlanger det går den ordentlige vej. 9 august 1762.

1232
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Da han i anledning af en fra Jens Worm, Professor ved Københavns Universitet og Rector i Århus, indkommen forestilling om nogle tillæg ved årlige afgifters svarelse af Hedensted og Agri Sognekald, som Rectoratet skal være benådet med, men af Præsterne skal være blevet nægtet, desuden efter Stiftamtmandens erklæring, har befalet Christian Michael Rotbøll, Sognepræst ved Frue Kirke i Århus etc, og Morten Andreas Gertsen, Borgmester sst, som commissarier at foretage denne sag og endelig påkende og dømme, ligesom han efter Stiftamtmandens forslag, allernådigst har forundt Worm, at sagen mod de 2 Sognepræster Lauritz Foss Steenberg i Hedensted og Provst Hans Bering i Agri, må  udføres på ustemplet papir etc. 8 oktober 1762.

Påtegnet:
Dateret 8 oktober 1762 sign af Holstein om samme sag.

1233
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. Efter indkommen ansøgning af 10 april fra Johan Risom, Sognepræst i Grenå samt Stiftamtmandens erklæring, angående om en gård i Dolmer, Gammel Sogn, samt et boel med en del andet, Århus Hospital tilhørende og Sognepræste embedet i Grenå tilhørende bøndergods udgørende 38 tdr 4 skp 2 fc 2 1/2 alb hartkorn måtte sælges ved offentlig auction, hvilket derefter skete den 25 august, hvorefter gården i Dolmer, et boel sst samt et boel i Knebel blev solgt for i alt 619 rdr 3 mk 2 sk, hvilket Kongen approberer. 12 november 1762.

1234
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 27 november samt medfulgte Hjemtings og Landstingsdomme, hvoraf den første tilfinder delinqventen Friderich Præston, formedelst hestetyveri at miste sit Liv i Galgen, men ved den sidste er han aldeles frikendt, hvorfor Kongen under dags dato har bestemt, at sagen skal indstævnes for dette års Højesteret, og behandles blandt de første sager, til hvilken ende han har befalet Procurator Friderich Wilhelm Wiwet mod og Procurator Peter Severin Balling som forsvarer, efter loven at føre sagen. [Se følgende]. 31 december 1762.

1235
Fra P Sterm, Marselisborg. [Se forrige]. Den ham under den 11 hujus på Landstingsdom mod delinqventen Friderich Præston fra Hammel, meddelte påtegning har han nu besørget forkyndet for alle vedkommende, vedlægger de i sagen passerede acter, hvorefter han med henvisning til forordningen af 7 juni 1760, beder Stiftamtmanden videresende samme til Cancelliet etc. [Se næste].  27 november 1762.

Påtegnet:
Den 27 november er disse documenter med den agende Post sendt til det Kongelige Danske Cancelli.

1236
Fra P Sterm, Marselisborg. [Se forrige]. I en sag som hans formand Sal forvalter Hans Kruusberg i sommeren 1760 fandt sig beføjet til, at anlægge mod Kobbersmeden Friderich Preston fra Hammel, for formodentlig begået hestetyveri hos en bonde under Marselisborg Peder Nielsen i True, ved Hjem - og Landstingsdom, hvor Sterm på bondens vegne måtte proseqvere, er kendt og dømt således som vedlagte acter viser. Fremgår videre, at Preston ved Landstinget er frifundet, hvilket han erklærer sig fornøjet med, medens Sterm på bondens vegne mener den bør refereres for Danske Cancelli, for derefter at erholde Kongelig befaling om indstævning til Højesteret, hvorfor han fremsender de passerede acter med anmodning om Stiftamtmandens påtegning etc. [Se næste]. 10 november 1762.

1237
Fra P Sterm, Marselisborg. [Se forrige]. Fortegnelse på de personer som i sagen mod delinqventen Friderich Preston, bliver at indstævne til Højesteret, efter forventende Kongelig allernådigste befaling samt, hvorledes enhver, efter hans formening, bør indkaldes, nemlig Landsdommerne Dyssel, Testrup, Rothe og Leth. Procuratorerne ved Landstinget Rådmand Faber og på Rådmand Flensborgs vegne ?? eller ham selv. Nævner videre Underdommeren Anders Gieding, samt de 8 mænd nemlig Hans Sejersen af Tanner, Knud Michelsen, Jens Borresen og Jens Nielsen af Ravnholt, Jens Pedersen af Kolt, Rasmus Hansen af Endslev, Peder Nielsen Loft og Niels Hansen af Brabrand. Actor og Defensor ved underretten Peter Sterm og Procurator Møller, desuden den anklagede Friderich Preston, den bestjålne Peder Nielsen, samt forrige forvalter ved Frijsenborg Hans Henrich Beuch. 10 november 1762.

Omslag 1763.

Rescripter Århus Amt:

1238
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til reskript af 5 marts 1756 til daværendes Stiftamtmand Levetzau, hvor han efter ansøgning fra Hans Peter Lorentzen på Als havde bevilget, at en, hans hustrues søster Mette Eleonora Hansdatter, efter hendes forældre i Horsens tilfalden liden arv på 31 rdr 3 mk 15 sk, der var udsat på rente hos Magistraten sst, måtte udbetales til ham på hustruens vegne, efterdi arvingen Mette Eleonore Hansdatter, i 25 år havde været fraværende, uden der vides nogen efterretning om hende, dog at han først skulle stille Magistraten i Sønderborg nøjagtig caution om, at være ansvarlig for udbetalingen ifald hun, eller andre af hendes arvinger skulle gøre nogen anfordring. Da Hans Peter Lorentzen er senere afgået ved døden, har enken Maria Christina Lorentzen, anholdt om at få arven udbetalt. Kongen bevilger, at kravet om den stillede caution til Magistraten i Sønderborg må ophøre, og Magistraten i Horsens ligeledes må være fritaget for videre ansvar. 2 september 1762.

1239
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til anmeldelse fra Rector ved Københavns Universitet, at den 28 juni næstkommende, på hvilken dag Kongen har anordnet en taksigelses fest holdelse over alt i Riget for fredens slutning i Europa, er der i dette års Almanakker ansat afholdelse af  marked i Horsens, hvorfor man ønsker oplyst, hvorledes der skal forholdes. Kongens vilje og befaling er, at Stiftamtmanden straks gør den anstalt, at markedet udsættes til den 30 juni som er næste torsdag efter taksigelses festen. 10 juni 1763.

1240
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til indkommen memorial fra Sognepræsten Jacob Riise for Nimtofte og Koed menigheder, hvori han har andraget, at hans fader, forrige Sognepræst til bemte menigheder, afgangne Mads Riis, i 1724 har skænket til de tilkommende Præsteenker i samme kald en bondegård, kaldet Taigården til beboelse. Grunden, som faderen havde købt fra Ryomgård, der efter skødets angivelse sket den 11 december 1722, er beliggende ret vesten for Præstegården, med hartkorn 3 tdr 5 skp 1 fc 1 alb. Men da bygningerne ved købet ikke var beboelige, og tid efter anden er blevet slettere, ja så forfalden, at de aldeles er øde og ikke kan repareres men må nedtages og igen opbygges når de skal beboes, hvilket Jacob Riise ikke har evne til, hvorefter han har været nødsaget til, at ansøge Kongen om en ændring i faderens gavebrev af 19 april 1723, hvortil han har foreslået adskillige poster. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, videre synsmændenes erklæring af 1762 der viser, at hele bygningen er taxeret til 8 rdr og at den af ny skal opbygges. Kongen bevilger derefter, at siden Jacob Riise selv må afholde den første og største bekostning, må hans enke beholde samme med det i stiftelsen tillagte, så længe hun forbliver i enkestand. Skulle han blive forflyttet til andet embede må han selv, eller efter hans død, hans arvinger nyde 60 rdr i refusion af efterkommere i kaldet. Når betaling er sket, må han og hans enkes arvinger ikke længere holde sig til enkeboligen eller dens tillæg, men den Præsteenke som kan være i kaldet, efter hans enkes død, uden videre ophold straks må tiltræde stedet. Sognepræsterne skal holde bygningen i forsvarlig stand, efterdi de til vederlag der for såvel som for de 60 rdr udgift, ikke alene benytter sig af gårdens avling, hvad den største del angår, og når ingen enke er tager husleje af samme. [Se næste]. 17 juni 1763.

1241
Fra N Brunov, Virring. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens ordre af 12 hujus om, at han skal indsende sin erklæring, angående en bygning som Sognepræsten i Nimtofte Jacob Riise ville opsætte på den af hans Sal fader og formand Mads Riis, til enkerne i kaldet henlagte bolig, Taigården kaldet i Nimtofte, når visse forandringer i den sal faders stiftelse måtte blive accorderet. Derefter beskrivelse m v, der igen angiver, at da bygningen blev købt var den slet som skøder formelder, og den nu er efterladt i samme slette stand til sønnen, som sidder i et ringe kald, i fattige omstændigheder med mange børn, så han har årsag til at udbede sig sådanne vilkår, som han allerunderdanigst har ansøgt om, bl a at enken i sin livstid beholder bygningen til beboelse med det i stiftelsen tillagte, etc, jvnf forrige. 20 april 1763.

1242
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Henviser til en indkommen forestilling fra Stiftamtmanden over Fyn m v Carl Juul og Biskop Jacob Ramus, hvori er foredraget, at Kirken i Assens på murene m v er i så brøstfældig en stand, at den uomgængelig behøver en bekostelig reparation men, at den er aldeles uformuende til at kunne bestride dette. Efter slig beskaffenhed har Kongen bevilget, at der overalt i landet, København undtaget, må ombæres Collectbøger, for derved at indsamle, hvad enhver af de kære og troe undersåtter til sådant gudelig brug ville meddele, da enhver som med sådan bog vorder besøgt, derudi kunne tegne sådan deres skænkede gave. Stiftamtmanden pålægges det videre med bogens indretning, og det indsamledes aflevering. 14 oktober 1763.

1243
Fra F5tus, Fredensborg. I indkommen memorial har Jens Worm, ved Universitetet i København og Rector i Århus andraget, at udi Sangstrup By, Voldby Sogn Calø Amt, er en øde bondegård ansat for 10 tdr 2 skp 3 fc 2 alb hartkorn og i Jordebogen for skat 3 ørter Rug 3 ørter Byg 2 1/2 ørter Havre, 1 Svin og 2? ørter Gæsteri Byg, hvilken gård er henlagt til Århus Rectorat, men så vidt der af gamle Jordebøger og forrige Rectorums optegnelser kan erfares, at være øde i over 100 år, så formændene har måttet leje jorden bort stykvis, og selv betalt de Kongelige skatter, da der ingen bygninger har været, før en af lejerne Hans Mortensen i forrige Rectors tid, opbyggede nogle få fag hus, som nu igen står faldefærdige. Da der nu har indfundet sig en køber navnlig Niels og Peder Andersen Busch af Sangstrup, der vil give 500 rdr, som han mener vil være til fordel for embedet, beder han om tilladelse til salget, hvilket Kongen tillader. 7 oktober 1763.

1244
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Tilkendegiver hermed, at i anledning af ansøgning fra Mads Hendrichsen i Århus som efter, at han havde lært Skrædder professionen i bemeldte Århus, skal have arbejdet som svend på adskillige steder, samt Stiftamtmandens erklæring, har han allernådigst bevilget, at han som Frimester, med egne hænders arbejde, må ernære sig af Skrædder professionen i Århus. [Se næste]. 28 oktober 1763.

1245
Fra M Geertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Skræddersvend Mads Henrichsens ansøgning af 18 august, hvorom de har fundet fornødent, at indhente Skrædderlaugets oplysning, som hermed tilbagesendes. Henviser videre til vedlagte attest. Angivelsen om hans alder, desuden om hans svaghed, samt de anførte bekostninger for at komme i Lauget med mere, er urigtig, og snarere burde tilvejebringe en velfortjent straf, end den ansøgte Kongelige nåde. Det måtte ufejlbar medføre adskillige conseqvenser om en dumdristig og ugrundet ansøgning, tvært i mod loven, skulle kunne bruges i almindelighed, herunder de af 23 december 1681 og Skræddernes i særdeleshed under 4 november 1682 givne articler. Nævner videre, at de nuværende flittige Skræddere næppe nu kan ernære sig, og svare de pålagte Byens tyngder, men ville blive ruinerede, hvis Byen med Fuskere og unyttige borgere betynges. [Se næste]. 27 september 1763.

1246
Fra Niels Christian Wimmelmand, m fl, Århus. [Skrædderlaug – se forrige]. Henviser til Mads Henrichsen Skræddersvends ansøgning, der kunne være lovlig, om den medførte sandhed, og da de er befalede at afgive en erklæring på denne, så ved de ikke bedre end at oplyse og bevise hans usandfærdige argumenter, og dernæst hans ansøgnings urimelighed, bl a hans angivelse af en fattig fødsel der skal have forvoldt hans svaghed, dernæst de besværlige udgifter. Mener ikke den fattige fødsel er just årsag, thi contra ser man gerne de fattigste, at have de sundeste børn, og hos ham har de ikke i hans læreår hos Sal Frands Clausen, og ikke som han andrager hos Villads Bruun, mærket til nogen svaghed, mindre i hans svendeår, så han har måttet fået denne svaghed på hans anførte besværlige rejser, der kan være nok [til] at overbevise ham[om] at han ej har været så svag. Alderdommen kan ej heller have påført ham det, endskønt han gør sig 9 år ældre end han er, thi han angiver sig som 40 år og efter medfølgende attest er han 31 år. I de besværlige udgifter han anfører noteres 73 rdr, hvilke de ville tænke var en fejl for 37 rdr, som endda er alt for meget, men da han skriver det koster over 70 rdr, at komme i Lauget foruden det såkaldte mesterår, man først må sidde, kan de ikke anse disse ord for andet end en usandfærdig beskyldning mod dem o s v.  Sign af: Petter Toft og Christian Ulrich. 19 september 1763.

Bilag:
Dateret 17 september 1763 fra Spliid, Them Præstegård, der attesterer at Mads Henrichsøn, Skræddersvend har været til Dåben i Them Kirke den 10 februar 1732, hvilket att efter Kirkebogen.

1247
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Der er for ham foredraget, hvorledes der i Vendsyssel, Thy og Mors, årligt i januar, februar og marts måneder plejer, at indfinde sig en mængde hesteprangere fra Himmerland eller steder på den søndre side af Limfjorden, for at indkøbe Heste, hvor det da letteligen kunne hænde, at førstnævnte steder der endnu har beskærmet sig for den fordærvelige Qvægsyge ville blive inficeret med denne. Af den grund forbyder Kongen, at denne handel indtil videre ikke må ske, og at de som vil rejse over Limfjorden skal have Amtmandens attest, at de ikke vil medbringe Heste til nævnte områder. Hvorfor de ej heller uden med de sædvanlige privilegerede Færgesteder må passere under straf, at arbejde 3 måneder i nærmeste Fæstning. 13 december 1763.

1248
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. I indgiven memorial har Byfogeden i Grenå Niels Erich Behr, allerunderdanigst andraget, at han i 1758 af daværende Stiftamtmand i Århus og siden af nuværende, som actor er blevet befalet at føre en sag mod Rådmand Mathias Tellumb i Århus, angående at han efter en anmeldelse fra borgere i Ebeltoft, til deres skade, skal have øvet forprang med opkøb af Korn hos bønderne i nærheden af Ebeltoft. Behr har derefter straks anlagt sagen ved Århus Byting og siden forfulgt den til doms, ved den af Tellumb udvirkede commission, hvor han blev mulcteret og desuden tilfunden, at betale actor i omkostninger 100 rdr, men derefter er han [Tellumb] i Højesteret blevet frifundet for alt. Behr har derfor ansøgt om i det mindste, at blive erstattet for hans billige udgifter på rejser og fortæring med videre. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring bevilger Kongen det ansøgte, dog uden conceqvense i slige tilfælde. 16 december 1763.

Omslag 1764.

Rescripter 1764 Århus Amt:

1249
På bagsiden af omslag: Dateret 4 januar 1764 fra Friderich Holmer og Knud Engelbrechtsen, Odder, angående publiqve bøder indberettes, at sådanne ikke er forefaldet i afvigte år ved Hads - Ning Herredsret.

1250
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Christian Hansen, hvori angives, at han har lært Grovsmede professionen, og i 10 år har stået i tjeneste som svend hos Hofsmeden Johan Møller, men nu ønsker at nedsætte sig i Horsens, og der uden at forfærdige noget mesterstykke, indtages som mester i Grovsmedelauget. Kongen bevilger det ansøgte. 13 januar 1764.

1251
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Kongen har efter ansøgning fra Maria Richter i Næstved, der skal være nogle og 40 år gammel, samt Stiftamtmandens erklæring bevilget, at hendes arv efter faderen Johan Richter, forrige Organist i Horsens, og Moderen Bodil Olsdatter Aggerup, på 75 rdr med påløbne renter, at disse må udbetales til hende. [Se næste].  10 februar 1764.

1252
Fra C Frydensberg og A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 3 hujus, hvorefter de hermed sender deres erklæring på Marie Richters ansøgning, om Kongelig tilladelse til, at få arven efter forældrene, der udgør 75 rdr, udbetalt, da hun nu er trængende og af den alder og forstand, at hun til sit eget bedste kan anvende denne, hvortil de intet har at indvende. [Se næste]. 11 januar 1764.

1253
Fra Willads Lynge, Næstved. [Se forrige]. Angiver sig som Kongelig By og Rådstueskriver, der for og med Jomfru Marie Richter, som er  født i Horsens, har ansøgt Kongen om, at hun må få udbetalt de 75 rdr hun har arvet efter forældrene, hvilket af denne er tilladt under 10 februar, hvorefter han udbeder sig Stiftamtmandens resolution. Da Jomfruen beretter, at hun ikke har været i Horsens i 28 år, og altså ingen bekendte har der som kan modtage arven, medens han selv har flere bekendte i Århus, formoder han, at han som beskikket Curator må sende afkaldet til en ven i denne By, hvorefter han håber at dette må blive modtaget og pengene udbetalt til denne. 28 april 1764.

1254
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. I en indkommen memorial har en person navnlig Friderich Edler Schiernbech ladet anholde, at da han i 3 år har tjent som Volontair ved Slesviske Cuirasseer Regiment og nu er 24 år, er der mellem ham og Curator opstået nogen urigtighed, angående hans arvemidler, hvorfor ansøger om tilladelse til, at være sin egen værge, og som fuldmyndig, selv råde over sine midler, der ville være ham til så meget større fordel, som han har bestemt sig til at søge tjeneste som Assistent ved handelen på Guinea. Men eftersom det af Stiftamtmandens erklæring erfares, at ansøgerens levemåde og opførsel hidtil ikke har været således, at det kunne ventes, at være til hans gavn og fordel om ansøgningen blev bevilget, men befrygtelig til hans velfærds spilde, så at det nu i behold værende, der skal være 3800 rdr, der har stået under curatel af farbroderen Hans Schiernbech på Verringgård, hvorpå supplicanten allerede skal have gjort gæld for 800 rdr, hvorfor resten inden kort tid kunne være tilsat, hvis han fik rådighed over pengene. Kongen bestemmer da, at når de 800 rdr er betalt skal de resterende 3000 rdr således fastsættes, at han, endog efter at han er blevet 25 år, ikke må være rådig over dem, men alene over de faldende renter, før hans opførsel og levemåde er således, at han til sin nytte kan forestå og forvalte arven. [Se næste]. 27 april 1764.

1255
Fra Hans Schiernbech, Verringgård. [Se forrige og tidligere?]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse vedlagt Kongelig resolution, på brodersønnen Friderich Edler Schiernbechs ansøgning om, at blive rådig over sine arvemidler før han bliver 25 år, hvorefter han sig allernådigst haver at rette. De 3000 rdr er stående hos Etatsråd Lichtenberg, hvor han nu, som vel er, har bundne hænder, og ikke deraf må optage noget, så han med mere[denne] undskyldning kan være befriet for hans anmodninger om pengene. Det faldt meget godt ud, som han har Stiftamtmanden at takke for, der så vel har banet vejen, at han ikke får disse penge at råde over, thi da havde de inden kort tid været borte. De 800 rdr rækker ikke til hans gæld, eftersom han siden har gjort mere i København, og desuden skal være noget til hans underholdning inden renterne falder, dette havde han mindst formodet, da det just faldt tvert imod hans ansøgning, som dog er dette unge menneske til hans eget bedste. 10 maj 1764.

1256
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra Nicolai Weybell i Horsens, hvori han angiver, at have lært Grovsmede håndværket, og derpå arbejdet som dreng og svend i København, nævner desuden Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at ansøgeren som Frimester i Horsens må ernære sig af hans lærte Grovsmede profession, og derpå holde svende og drenge, efter hvilket Stiftamtmanden haver sig at rette. [Se næste]. 9 oktober 1764.

1257
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Efter modtagne ordre af 20 pasfoto, har de den ære at fremsende Oldermandens og de 3 i Byen værende Grovsmedes erklæring på Smedesvenden Nicolai Weibels [Weybell] ansøgning til Kongen om, at måtte nedsætte sig som Frimester i Horsens og derpå holde svende og drenge. Hans ansøgning kommer af, at faderen Johannes Weibel [Weybell], en gammel mand som havde været Compagni Fahnsmed [Fanesmed] under det 3die Jyske Cavalleri Regiment i 16 år, og for sin høje alderdom og skrøbeligheds skyld var afskediget der fra, og for 8 år siden nedsatte sig her i Byen og ved hjælp af sønnen, nævnte Nicolaj Weibel [Weybell], tjente Brødet til hustruens og små børns underholdning, med at beslå Heste og vogne samt, at curere Heste, hvilket sønnen næsten alt sammen forestod, da faderen der var omtrent 70 år lidet eller intet kunne udrette, men som en dygtig Artzenie Smed havde lært sønnen faget, således denne kunne forestå og forrette arbejdet. Da faderen i 1762 afgik ved døden, begærede en del af Byens indvånere, at sønnen fremdeles måtte forrette deres Grovsmede arbejde og curering af Heste, siden han dertil var så dygtigt lært af faderen, og derved kunne ernære sin fattige moder og de 3 små søskende på 6 - 5 og 4 år, at de ikke skulle komme Fattigkassen til besværing, hvilket han også ville påtage sig. Men da Smedelauget satte sig imod dette, siden han ikke havde lært professionen ved en Laugsmester, måtte han rejse til København, for der at stå i forbindelse med en Laugsmester for at blive svend, hvorefter de af Fattigkassen har måttet give moderen hjælp til underholdningen, siden hun ikke kan fortjene Brødet selv. Efter at han nu for omtrent et halvt år siden, ved Københavns Smedelaug er kendt dygtig som Grovsmede svend, har han igen indfundet sig her på stedet, og begæret at komme i Smedelauget som mester, hvilket de 3 Grovsmede især sætter sig imod, befrygtende at han skal trække den næring til sig igen, som han havde i faderens tid, og detz årsag, ikke formedelst hans udygtighed, men fordi det er så kort tid siden han blev svend ved et Laug, har nægtet ham optagelse, hvilket har anlediget ham til sin allerunderdanigste ansøgning. Men ligeså ugerne de 3 Grovsmede ville se ansøgningen nød bevilling, lige så gerne ønskede en del af de fornemmeste af Byens indvånere, at han måtte nyde samme, siden de giver ham god berømmelse for sit arbejde og forsikrer, at han gør sit arbejde godt, beslår deres Heste vel, så de ikke bliver fornaglede, som undertiden skal være sket, mens han var i København, og at han desuden forstår at curere Hestene, når det i et og andet tilfælde er nødvendigt. Da siden han således skal være dygtig udi Grovsmed og Artzenie Smede professionen, og han i ansøgningen forbinder sig til at ernære moderen som endnu lever, så han ikke har Stifmoder, og små søskende, som blev en lettelse for Byens fattiges kasse, så beror hans ansøgning på Kongens sædvanlige nåde og bønhøring. [Se næste]. 3 september 1764.

1258
Fra Hans Hendrick Lain, Horsens. Oldermand i Smedelauget. [2 enslydende bilag - se forrige]. For nogen tid siden er en Grovsmede svend ved navn Nicolay Weibel [Weybell] ankommet her til Horsens foregivende, at have lært professionen i København, hvorefter han fik 14 dages arbejde ved en mester her i Byen, hvor han i samme tid ikke arbejdede mere end 3 - 4 dage, hvorefter han af Oldermanden begærede, at blive optaget i Lauget, hvilket også skete. Da Lauget efter hans ønske var samlet, blev han  tilspurgt af samtlige, hvad hans begæring var, hvorpå han svarede, at han ville i Lauget, da han derefter blev spurgt om svendetiden, kunne denne ikke beregnes, at være længere end 1/4 år, men da forordningen af 1683 dicterer, at en svend bør være lige så længe svend som hans læreår har været for, at han kan antages som mester turde de ikke antage ham, for ikke at overtræde mere for ham, end for andre Mestre i Lauget, allerhelst at han hverken havde stået mesterår, og heller ikke ønskede dette, hvorefter han blev forestillet, at han kunne rejse og lære noget, thi han var ung, og tilmed for hans ungdom kunne gives megen dispute i Lauget, som den der ikke forstår Laugsrettighederne. Da han nu mærkede, at hans begæring ikke kunne efterkommes foregav han, at det ikke var for hans egen skyld, men af hensyn til sin fattige moder og søskende, hvilket var en hyckelske forestilling, men alene for at gifte sig, thi han har en kæreste her i Byen, tilmed er der 9 Mestre her i Byen, hvor de næppe kan have Brødet i denne besværlige tid, og desuden er samme person noget balstyrig og trættekær, og de må befrygte sig for dette, når den tid skulle komme, at han med rette kunne antages som mester. Fremgår videre, at hans moder endnu er ung og aldrig har været borger i Byen, heller ikke født der, og siden han forestiller kærlig omsorg for hende og søskende, som er hans stedmoder [jvnf Magistraten er hun hans moder] kunne han nedsætte sig på landet etc.  Sign: Hans Hendrick Lain, Axel Sørensen Smed, Andreas Ørbye og Niels Nielsen Smed. 25 august 1764.

1259
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Da han er kommet i erfaring, hvorledes skifterne undertiden, nogle steder, uden nødvendighed, opholdes i lang tid, og usluttede henstår, og da han ønsker at dette skal ske så snart det er muligt, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden tilholder Magistraterne m v, at de såvel straks for nuværende år, som herefter årligt, ved hvert års udgang, indsender en fortegnelse til Stiftamtmanden, både over alle forefaldne og de der endnu henstår, herunder angivelse af, hvad arvingerne i de sluttede skifter er tilfaldne, hvor den er bestående, samt formynderne, og i de usluttede skal anføres tidspunktet for, hvornår dødsfaldet er sket etc. 13 april 1764.

1260
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til memorial fra Søren Rudolphsen Bay i Randers, hvori han har andraget, at han af forrige fæster Niels Jensen, har fået afståelse af et stykke haugeplads, tilhørende Randers Hospital, som ligger på nordre og østre side ved hans gård, med nogle småhuse som han ejer, medens det på syndre side vender ud til St Mortens Kirke, og på vestre side til et lille stræde, for hvilket jord der årligt har været svaret 1 rdr. Han ønsker, at det må tillægges hans gård, hvorefter Kongen med henvisning til Stiftamtmandens erklæring bevilger ansøgningen mod, at han og efterkommende ejere, til Hospitalet årligt svarer 2 rdr 4 mk, der til sikkerhed skal hæfte på gården. [Se næste]. 2 november 1764.

1261
Fra Jens Foss, Randers. [Se forrige]. Henviser til den under 8 hujus tilsendte ansøgning fra Søren Rudolphsen Bay, angående et stykke hauge - plads, tilhørende Hospitalet, som Niels Jensen Brendewiin sidst har haft i fæste, hvorpå ønskes hans erklæring, anfører bl a, at ansøgeren kan være tjent med, at overtage pladsen, siden den ligger ham belejlig, og man ikke kan vente, at få den afgift af en anden som han tilbyder, så synes det efter hans tanker, at være det bedste og for Hospitalet mest tjenligt, at ansøgningen mod den tilbudte afgift bevilges, nævner herunder, at den ager han tilbyder at give, lige så snart kan falde som stige, da prisen er den højeste og kan ventes at falde, hvorfor han anser denne for ganske unyttig for Hospitalet, og det kunne ske man ikke kunne får den lejet ud etc. [Se næste]. 11 oktober 1764.

1262
Fra Jens Foss, Randers. [Se forrige]. Drejer sig om den norden for St Mortens Kirke beliggende, og Randers Hospital tilhørende hauge - plads der i længden udgør fra vest til øst 36 alen og bredde fra syd til nord 35 alen, som skomager Niels Jensen Brendeviin har haft i fæste for en årlig afgift på 1 rdr, nu i mangel af indelukke, ligger så godt som øde, og han ikke ser sig i stand til,  at reparere det om samme værende plankeværk, ja udi nogle år ikke uden med stor møje og foregående trussel har kunnet betale den årlige afgift, så han har på Directeurernes nærmere approbattion afstået og overdraget samme til borger og købmand Søren Rudolphsen Bay her i Byen, som har ønsket pladsen , således at den måtte henlægges til hans iboende gård, imod en årlig vedvarende afgift på 2 rdr 4 mk, hvorefter det indstilles til Stiftamtmanden og Biskoppen at approbere dette. [Se næste].  3 november 1764.

1263
Fra Søren Rudolphsen Bay, Randers. [Se forrige]. Deres Høj Welbårenhed wille højgundstigts forlade min her fordristede frihed, wed det ieg i ald underdanighed, wower at udbede mig Deres Høj Welbårenheds Nådige Resolution, på den Forestilling, som Hr Forstander Foss i Randers, på min foregående Begiering, for et par måneder siden, wentelig underdanigst hawer indsendt, om den under forrige nævnte haugeplads, hvilket han håber må bevilges. 30 januar 1764.

1264
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Han har ladet forfatte en Dislocations [omflytning/forflyttelse] liste, der hermed vedlægges, over Qvartererne og Garnisonerne, som Cavaleriet her efter i fredelige tider bliver anviste, hvilket Stiftamtmanden i sit område haver, at meddele vedkommende, så også at de holder sig færdige til i oktober måned, at imodtage den i listen , for hvert sted ansatte Garnison, samt i forvejen anvise Regimenterne den fornødne plads til Fouragens henliggelse som de til næste vinter lade indkøbe o s v. 3 september 1764.

Bilag:
Omtalte liste, exp: Quarterer og Garnisons: Randers, Århus og Skanderborg. Escadrons og Batalions: Randers 2 Escadrons med Staben, Århus 2 Escadrons, Skanderborg 1 Escadron. Regimenter: Det Jydske Dragon Regiment. O s v for øvrige Byer.

1265
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Da han under dags dato har forundt Christian Friderich von Gyldencrone, Friherre til Vilhelmsborg bevilling til, at han i stedet for det pant, som i følge hans [Kongens] til daværende Stiftamtmand og Biskop den 23 juni 1758 ergangne nådige befaling, skulle gives til sikkerhed for afgiften af den Hospitalspræsten i Århus Friderich Christian Schønau, tilliggende og af ham til Friherskabet overdragne Mølle, Rochballe kaldet, må pantsætte Beder Sogns Kirketiende, som er henlagt under Friherskabet. Når Junkeren til Stiftamtmanden udsteder og indsender sin lovformelige panteobligation til tinglysning og sikkerhed for afgiften af Møllen, hvilket Stiftamtmanden haver at påse. [Se følgende]. 3 september 1764.

Bilag:
Fra Friderica Hedevig Albertina afgangne Baron Mathias Gyldencrones efterladte enke, Friherreinde, angående hvorledes Kongen under 23 juni  har confirmeret en mellem hende som formynder og Administrator for Friherskabet Vilhelmsborg, på sin søns Christian Friderich Gyldencrones vegne og Hospitalspræsten i Århus, hvorefter denne har overdraget Rochballe Mølle til Friherskabet, på nærmere angivne betingelser.

1266
Fra C F Gyldencrone, Friherre til Vilhelmsborg. [Se forrige]. Vitterliggør, at eftersom der i året 1758 mellem hans moder som den tid værende Administrator på hans vegne, og Friderich Christian Schønau, Hospitals Præst i Århus etc, er indgået og sluttet en forening, angående at en ham tillagt Mølle kaldet Rochballe Mølle, confirmeret af Kongen 23 juni 1758, imod en årlig afgift er overdraget til Friherskabet, hvorfor han efter Kongelig bevilling af 3 september 1764, som sikkerhed stiller Beder Sogns Kirketiende. [Se følgende]. 30 december 1765.

4 bilag:
1)
Dateret 1 september 1758 fra  C Charisius, Constantinsborg, drejende sig om et udkast til Friherreinde Gyldencrone, om forsikring i forbindelse med overdragelsen af Rochballe Mølle etc.
2)
Dateret Hamborg 19 september 1758 fra Friderica Hedevig Albertina Baron Gyldencrones enke, på sønnens vegne om samme overdragelse etc.
3)
Uden dato fra samme, angående samme sag, hvori bl a nævnes, at hun som sikkerhed hermed deponerer og fastsætter til et udisputerlig underpant med første prioritet i hovedgården Moesgård, den capital, hvoraf så megen rente til 4 pct eller 5 pct årligt kan svares 3 rdr i penge og 3 tdr Rugmel til nærværende og efterkommende Sognepræster til Hospitalet i Århus etc.
4)
Uden dato 1759 fra Hamborg, og samme afsender, om samme aftale.

1267
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Siden han svigerinde Baronesse Gyldencrone er så langt fraværende, og formodentlig til hendes gods på hin side Kiel er nærrejst, og han endnu ikke har modtaget hendes Obligation som hun er pålagt, at give som forsikring for Rochballe Mølle, beder han om henstand, indtil den fra hende er modtaget og kan blive afleveret. [Se næste]. 6 juli 1761.

1268
Fra S Thierbye, Vilhelmsborg. [Se forrige]. Henviser til Kongelig confirmation på overdragelsen af Rochballe Mølle til Friherskabet, hvorfor han skal udgive nøjagtig forsikring om afgiften, til hvilket Kongen under 3 september 1764 har tilladt, at der pantsættes Beder Sogns Kirketiende, hvorefter han i sin Principals fraværelse, indtil panteobligationen kan afleveres, i stedet indsender vedlagte concept til en sådan, om der skulle være noget at erindre mod denne, desuden ønskes oplyst hvilken sort papir den skal skrives på.  6 september 1765.

Bilag:
Uden dato nævnte concept.

1269
Fra F5tus, Christiansborg. Eftersom Professor Jens Worm, Rector Scholæ i Århus har andraget, at da han til sine huses fornødenhed, dels har tilkøbt sig og dels har lejet 12 a 13 skp hartkorn af Byens jorder, hvorpå næppe kan fodres 2 Heste og 2 Køer, har Magistraten fundet anledning til at pålægge ham, lige med borgerne som bruger Byens jorder, at gøre vognmands rejser, hvilket ham mener er imod loven og anordningerne, hvorfor han ønsker at blive befriet for dette, samt anden borgerlig skat og tynge af den liden avl, han til husets fornødenhed lader dyrke. Kongen henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf han har fornummet, at da adskillige rejsende i Århus end ikke efter Magistratens ordre kunne forskaffes den forlangte befordring, og sligt for ham blev anmeldt, har han [Stiftamtmanden]  resolveret, at enhver som har markjorder der ej pro officio er tillagt, skal køre indtil videre, og Byfogeden have indseende med dette. Kongen bestemmer, at så længe Worm ikke anvender jorden til anden eller større avling end til sit eget huses fornødenhed, skal han ikke være forbundet til, mod sin vilje, at forrette kørsel og befordre de rejsende. Men i øvrigt og indtil videre skal det have sit forblivende ved den føjede foranstaltning. Dog for, at det kunne blive bedre med de rejsendes befordring, pålægges Stiftamtmanden sammen med Magistraten, at se derhen at et Vogmandslaug kunne blive indrettet. 3 september 1764.

1270
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til sin befaling af 11 december 1761 til daværende Stiftamtmand og Biskop over Århus Stift, at approbere en af Christian Michael Rotbøll forfattet repartition over Beder og Malling Sogne, således at  Degnen skulle oppebære de ham tilkommende rettigheder, hvorefter Gyldencrone til Vilhelmsborg nu har andraget, at denne forandring er sket under hans mindreårighed og fraværelse, og at Inspecteuren i denne sag ikke har kunnet haft de fornødne efterretninger, hvorfor han den 19 juni sidstleden har forfattet en ny repartition, der såvel er anlagt med hensyn til bøndernes hartkorn som Rottbøls repartition, dog med liden forandring, som han ønsker approberet som en regel. Nævner videre Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes, at Provsten tilstår en irring i den forrige skal være indløbet, men at forskellen ikke er af synderlig betydning. Fremsender hermed sidste til approbattion. 17 august 1764.

På samme bilag:
Dateret 19 juni 1764 fra Gyldencrone, nævnte repartition med angivelse af beboernes navne i Beder, Lille Fulden, Seldrup, Overfløjstrup, Malling, Kreikier, Elkier, Pedholt, Pøell, Schåbling, Synnedrup, Starup, Stoer Nord, Lild Nord, Aistrup, Elmose, Bisgård, Snogdrup og Nederfløystrup, samt hvad der af hver skal svares

1271
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra Karen Jørgensdatter Berg, Skipper Kield Iversen Bendstrups hustru i Århus, som skal have lært at sy fruentimmerklæder, og derfor gerne vil ernære sig af dette, hvorom han har ladet indhente Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han bevilger, at hun uden tiltale af Skrædderlauget eller andre i Århus, med egne hænders arbejde, må ernære sig af hendes lærte profession, ved såvel for Byens indvånere som for andre i egnen, at sy fruentimmerklæder. [Se næste]. 27 juli 1764.

1272
Fra M Geertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til ansøgning af 21 maj sidst fra Karen Jørgensdatter Berg, Skipper Kield Iversens hustru, samt indhentede oplysning fra Skrædderlauget af 3 hujus, der hermed tilbagesendes påført deres underdanigste erklæring, hvoraf bl a fremgår, at deres omstændigheder såvel i henseende til hendes, og især hendes mands, i sær det forlis som meldes om, at han skulle have haft med sit førte Skib, der skulle være årsag til, at han ikke længere på den måde kunne erhverve det fornødne, der alt sammen er ganske urigtig, thi foruden det ikke er troligt, manden ved Fartøjets forlis, kan have lidt nogen skade, da han med sine folk og, hvad dem tilhørte, uskadt blev bjerget, og Fartøjet med ladningens forlis, hvori han som Skipper ikke havde nogen del, var alene for Rederens regning. Så er det også bekendt, at de er unge og friske mennesker samt, at den sidste desuden har lært og forstår Sejlmager profession, hvorved de kan forhverve Brødet når han ikke længere finder for godt at leve af Søfarten, uden at fornærme Skrædderlauget, nævner her forordningerne af 23 december 1681 og i særdeleshed for Skrædderne under 4 november 1682, de allernådigste forundte friheder, hvoraf ville følge adskillige conseqvencer om hun ved sin dumdristige og ugrundede ansøgning skulle få samme rettigheder, som andre ikke uden flittighed, møje og habilite kan forhverve, hvorved Laugsmestrene ville blive ruineret, og sat i de omstændigheder, at de ikke formedelst fuskere og unyttige personer, hvormed Byen bebyrdes, kunne ernære sig. [Se næste].  4 juli 1764.

1273
Fra C Ulrich, m fl, Århus - Skrædderlauget. [Se forrige]. Længere redegørelse om Lauget, hvorledes man inden optagelse skal aflægge prøve, nævner også at man næppe kan få en duelig svend, således de kan udføre Byens arbejde, ligesom de mener, at hvis man ved en usand suppliqve til Kongen, jvnf Karen Jørgensdatters, om hvem man må spørge, hos hvem hun har lært at sy, hendes moder har i 20 år gået omkring i husene, tillige med denne hendes datter, og således har de begge i mange år fornærmet Lauget og deres profession. De må ligeledes spørge om, hvem der har tabt på Søen han eller Rederen, det kendes ikke det ringeste på ham, de ved jo selv, at han har købt en købmandsgård, sat den i ypperlig stand, sidder og driver købmandskab og anden borgerlig næring, er det tegn til sådan tab, at hustruen af den årsag skulle føde manden o s v.  3 juli 1764.

1274
Fra Friderich den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet foredraget, hvorledes der den 1 maj er opkommet en pludselig ildebrand i Frederiksstad i Norge, hvorved alle de borgerlige Våningshuse med indbo, i løbet af nogle få timer var lagt i aske, hvilket betød at de ikke har kunnet få meget bjerget, ligesom skaden skal beløbe sig til over 60000 rdr. For at hjælpe disse fattige undersåtter bevilger han, at der overalt i begge Riger må ombæres Collectbøger i husene for dermed at indsamle, hvad enhver af Christelig kærlighed og medlidenhed vil give som hjælp. Henviser til vedlagte bevilling, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, i sit Stift, at sørge for det videre med bøgernes indretning med igennemdragne, nummererede sider der af ham forsegles, ligeledes med det indsamledes aflevering til Stiftamtmanden i Aggershus Caspar Herman von Stoens? og Biskoppen over samme Friderich Nannestad. 1 juni 1764.

Bilag:
Dateret 1 juni 1764 fra Kongen, ovennævnte bevilling til indsamling af Collect som hjælp efter Branden i Frederiksstad.

1275
Fra Friderichus Qvintus, Christiansborg. Henviser til memorial fra Sognepræsten i Ebeltoft og Annexet Dråby Johannes Overgård, hvori han har andraget, at et fattigt og sygelig Qvindemenneske Kirsten Hansdatter af Dråby, som i en del år har nydt et legat fra Schersø Stamhus, nu på anden måde er blevet hjulpet, så hun ikke længere behøver denne støtte desuden, at hun godvillig har tilbageleveret de forhen oppebårne penge på 42 rdr til andre fattiges nytte i Sognet. Sognepræsten har ment det bedste ville være, at udsætte pengene på rente, hvilket den nuværende ejer til Stamhuset Schersøe har ladet sig overtale til at modtage, og desuden forhøje beløbet til 50 rdr, og svare 5 pct af summen, der således vil udgøre 2 rdr 3 mk årligt. Efter Amtmand Gersdorffs erklæring, bevilger Kongen det ansøgte, dog således at summen må nyde samme sikkerhed i Stamhuset som de 400 rdr afgangne Christian Bentzon har legeret til samme brug. Vedlægger original bevillingen til nedlæggelse i Stiftskisten. [Se næste]. 17 februar 1764.

1276
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [Se forrige]. Nævnte Kongelige bevilling til, at 42 rdr som Kirsten Hansdatter i Dråby har legeret til Sognets fattige, som nuværende ejer af Stamhuset Schersøe Capitain Waiwert har lovet at modtage og derefter for høje til 50 rdr, som han  årligt vil forrente med 5 pct, ligesom summen skal hæfte på Stamhuset med samme sikkerhed som de 400 rdr afgangne Christian Bentzon, efter exections brevet indhold har legeteret til samme brug. 17 februar 1764.

1277
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [5 sider]. Kongen har bevilget, at de udgifter der er til den anordnede commission, angående den voldsomme medfart forrige tilsynsmand ved Toldvæsenet i Kolding district Markus Madsen i 1754 blev tilføjet, nemlig diæt penge 810 rdr, til Skriveren 200 rdr og de for stervboet efter afgangne Byfoged Foersom, der har gået Kammeradvokatens fuldmægtig til hånde, foreslåede 1300 rdr i alt 2310 rdr, må udbetales, hvorefter beløbet tages af de bøder som strafskyldige ved endelig dom bliver tilfundet at betale, eller såfremt dette ikke var nok, det da lignes på Amtet eller Stiftet. Efter Stiftamtmand Hans Schachs angivelse vil bøderne ikke beløbe sig til mere end ca 600 rdr, som på grund af de dømtes uformuenhed, sikkert ikke alle vil indkomme, hvorefter det resterende ville blive alt for tungt for Riberhus Amt eller Stift, om man derfra skal udrede dette, hvorefter Kongen, med henvisning til, at eftersom Kolding og Ribe Stifter fornemmeligst er de 2 hovedtoldsteder, i henseende til Øxen og Heste Tolden for hele Jylland bevilger, at beløbet skal lignes på samtlige 4 Stifter i Nørre Jylland. 10 februar 1764.

1278
Fra F5tus, Christiansborg. Han har under dags dato confirmeret, en mellem Frue Dorthea Sophia Schach, afgangne Gehejmeråd Christian Rathlous efterleverske og Sognepræsten i Odder Jens Kragballe, med herligheds ejeren af Præstegården Oberstinde Sehestedt på Rodsteensejes bifald, samt Stiftamtmandens erklæring, forening og mageskifte med nogle jorder under Præsten, jvnf vedlagte. 3 februar 1764.

På samme bilag:
Dateret 3 februar 1764 fra Kongen, nævnte bevilling, hvoraf bl a fremgår, at det drejer sig om et lidet stykke pløjejord mellem Rathlousdahls Skove og marker kaldet heden, bestående af 3 tdr sædeland, hvoraf der fremtidig af Rathlousdals ejere til Odder Præstekald årlig skal svares rente af en capital på 100 rdr med 5 rdr courant etc.

Omslag 1765.

Rescripter Århus Amt:

1279
På bagsiden af omslag: Fra Mogens Vogelius, Hundslund. Indberetter, at der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Hads Herred, i afvigte år har været sager, hvoraf skal svares til Justitskassen. 4 januar 1765.

Omslag 1765.

Rescripter Randers Amt:

1280
På bagsiden af omslag: Fra Friderich Holmer og Knud Engelbretsen, Odder. Del af bilag, omhandlende at ingen publiqve bøder er forefaldet ved Hads - Ning Herredsting siden januar. 4 juli 1764.

1281
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra Jens Thykier, Residerende Capellan i Ebeltoft angående, at der samme sted er ved døden afgået en borger navnlig Niels Poulsen, som ikke efterlod sig livsarvinger, hvorefter stervboet er taget i behandling af skifteretten, til deling mellem hans afgangne brødres myndige og umyndige børn, samt en søster Anna Maria Poulsdatter, som for 24 - 26 år siden er bortrejst uden, at man siden har hørt fra hende eller ved hvor hun er, ligesom hun heller ikke efter indkaldelse, har indfundet sig, så det må formodes at hun er død. Jens Thykier har på grund af dette, og da bemelte afgangne Niels Poulsen Fischer har efterladt sig en brodersøn, navnlig Christian Pedersen Fischer, der er hans kones  broder, desuden er vanfør, vanvittig og døv, så han ikke kan tjene det mindste til livets ophold, men altid er blevet forsørget af Thykier, hvilket det nu falder besværligt for, med sit lidet levebrød samt hustru og børn, at fortsætte med dette, hvorfor han har ansøgt om, at de 5 - 600 rdr der tilfalder nævnte Anna Maria Poulsdatter måtte forundes til hendes svage brodersøn. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at denne må nyde renterne af capitalen, såfremt hun ikke skulle indfinde sig, men efter hans død skal summen deles mellem Niels Poulsen Fischers nuværende eller deres da levende arvinger. [Se næste]. 16 august 1765.

1282
Fra Th Boserup, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 28 juni, angående ansøgningen fra Capellanen Hr Thykier, samt Kongelig bevilling, hvorefter renterne af den arv som Anne Maria Poulsdatter, ved skiftet efter afgangne Niels Poulsen Fischer, kunne tilkomme, måtte forundes hendes elendige brodersøn Christian Pedersen Fischer, såfremt hun ikke forinden skulle findes. Vedlægger erklæring fra arvingerne. 11 juli 1765.

Omslag 1765.

Rescripter Viborg Amt:

1283
På bagsiden af omslag: Kierull [Kierulf] og Biere, Mariager. Indberetter, at der ikke i det sidste halve år, ved Bytinget er idømt bøder, hvoraf der skal svares til Justitskassen. 7 januar 1765.

1284
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Han har under dags dato, bevilget Beneficium paupertatis til Niels Hurtigkarl, Provst i Lysgård Herred og Sognepræst for Grønbæk, Svostrup Sogne, i en sag mod vedkommende, angående adskillige rettigheder og ejendomme i Skov og mark, som skal være frakommet hans Præstegård. Vedlægger bevillingen og pålægger Stiftamtmanden, at anordne ham en Procurator, som uden betaling, efter loven, kan føre hans sag. [Se følgende]. 6 april 1765.

1285
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. [Se forrige]. Den 28 februar havde han den ære, at modtage Stiftamtmandens og Biskoppens skrivelse, vedlagt Hr Fischers erklæring, udtog af et Tingsvidne samt sin egen ansøgning om, at måtte nyde Beneficium paupertatis, hvilket hermed returneres, påført hans erklæring og 2 kopi breve. Det der allermest undrer ham, et, at velbårne Hr Fischer ikke rører hovedtingen, Skovsparten og det øvrige hartkorn af ager og eng, som hans brev ligger for, endog med hosføjede trussel, og han ikke derpå resignerer og lader sig jævne med de andre gårde, så meget utåleligere som dette falder, andre vanskeligheder umeldt, så meget mere beder han om den høje Øvrigheds bistand, allerhelst da han ikke søger andet, end at bevise og fastsætte Præstegårdens ejendomme, som ellers ved vacance [ledighed] eller tidens længde vist vil forkomme [forsvinde - se følgende]. 4 marts 1765.

1286
Fra C Fischer og  N Hurtigkarl, Allinggård. [Se forrige]. Den tvistighed som har rejst sig mellem Provsten Niels Hurtigkarl i Grønbæk og Skovrider Niels Michelsen samt Bymændene, angående et stykke Skovjord i Øster Skoven, som Bymændene uden Herskabets og Provstens vidende skal have overladt Skovrideren, hvori Præstegården dog i dette og øvrige opbrudte Skovjorder, ellers tilkommer en syvende del, medens Skovrideren hverken har lod eller del. For at opnå fred og enighed har Provsten og Fischer venlig og kærligt afgjort sagen således: 1) At Skovrideren skal være udelukket fra det af ham på denne måde pløjede og opbrudte jord, siden han ingen lod eller del har i dette. 2) Indtager Niels Hurtigkarl med Bymændene samme jord, såvel [som] alt hvad han og de derudi har pløjet, det ene med det andet og i år såvel som efterfølgende åringer, fører Sæd deri således, at enhver hel gård i Byen ligesom Præstegården og dem som de andre hel gårde deraf får en syvende del o s v, hvorefter punkt 5 fastslår, at der om disse eller andre ting aldrig mere yppes nogen trætte og uenighed, eller af nogen i den materie gøres nogen påstand. [Se følgende]. 12 maj 1756 [år bemærket].

Att: 30 januar 1765 af C Fischer, at dette er kopi af Tingsvidne af 17 maj 1756 fra Lysgård - Hids Herredsret.

1287
Fra C Fischer, Allinggård. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 29 januar, vedlagt Provst Hurtigkarls memorial, hvorefter han giver sig den frihed at forsikre, at Grønbæk Præstegård og Annex ikke i noget er fornærmet, og om så var, skulle han som sammes herlighedsejer og forsvar, når dette bevisligt var anmeldt for ham, redeligt sørge for det blev rettet. Fortsætter, at da Grønbæk Kirke og Byen indtil 1719, hvilket var det år hvor hans eje blev samlet, men indtil da havde været under separate ejere, såsom af sal General Major Rosenørn fra 1695 til 1709, og siden til 1719 i sal Etatsråd Povelsens eje, men Byen under sal Thomas Fischers og enken, hvor Bymændene da ikke kunne have lejlighed til, at fornærme Præstegården uden Kirkepatronens tiltale. Hvem Provsten i så måde, agter at anlægge sag mod, begriber han ikke, thi for 10 år siden, behagede han på egen hånd, uden deling at opbryde og pløje noget af Grønbæk Byes fælles fædrift og en bondegårds Skovparts jord, hvilket Fischer måtte påtale, men ellers jvnf forrige, blev afsluttet ved et indgået forlig. [Se næste]. 30 januar 1765.

1288
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk Præstegård. [Se forrige]. De stød det har behaget Velædle og Velbårne Hr Fischer, at kaste i vejen for hans ansøgning, forklares og besvares således - følger derefter over 4 sider. Nævner således under punkt: 1) At af de tvende Kirkeejere som nævnes, boede ingen af dem i Sognene og den sidste 2 - 3 mil borte, i deres tid var sal Otho Jensen Præst i Grønbæk, en mand mellem 80 til 90 år, at Præstegården da, eller siden kan have mistet sin Skovspart er ikke urimeligt, siden det er virkelig og bevislig, at den har lidt denne afgang. 2) Det foregivende og jordens pløjning, er ganske mislig og fra sin mening urettelig afdraget, og beder derfor om den vidtløftighed pardonneret, som han nødvendig må bruge til, at forklare denne sags sande og tydelige sammenhæng. Nævner herunder, at Skovriderens fader og flere af ham beslægtede gårdmænd i Byen, i Hurtigkarls fraværelse, vedtog at opbryde et stykke jord i Øster Fællesskoven, og deraf tillagdes Skovrideren et anseligt stykke agerland, hvilken deling Fischer selv var overværende ved, og udviste en part til Præstegården, og da Hurtigkarl efter en 8 dages rejse kom hjem, var det meste af jorden pløjet, men ved eftersyn befandtes den til ham udviste del, ringere end han, efter hartkorn og andel i Skoven, kunne tilkomme, hvilket han forgæves besværede sig over, og derefter lod pløje noget mere end der var ham udvist. En del af Bymændene var ligeledes misfornøjet med Skovriderens del, og siden han den tid var en mærkelig person, har ingen for visse og vigtige følgers skyld påstået, at han skulle udelukkes, o s v over de 4 sider. [Se næste]. 4 marts 1765.

1289
Fra C Fischer, Allinggård. [Se forrige]. Kopi af Fischers brev til Herredsskriveren mons Jacobsen, hvori han skriver, at Provst Hurtigkarl har taget det fortrydelig op, at fogeden Andreas Fischer under sagen den 17 maj i Tingprotocollen, har givet Provstens pløjning i Øster Skoven navn af ulovlig, item synes han ikke vel om det ord forpligter, så selv om det første ord behøvedes, for at vise den pløjning han på egen hånd har ladet foretage i Øster Skoven, fra den del der med lovlig reb og deling var sket, så har Fischer for, at føje ham lovet, at ville tillade at ordet ulovligt måtte udelades af Tingsvidnet. [Se næste]. 24 maj 1756. [Dato ok].

På bagsiden af bilaget, kopi af fogedens brev.

1290
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 19 april, samt medfulgte Kongelige bevilling til Beneficium paupertatis [fri proces], hvorefter han ved en fri Procurator må lade føre en sag om en del ejendomme som skal være frakommet Grønbæk Præstegård, hvortil han ikke ved andre at foreslå end Mons Velentin [Valentin?] i Randers. 4 maj 1765.

Omslag 1765.

Rescripter Skanderborg Amt:

1291
På bagsiden af omslag: Fra P Kragh, Udbyneder. Henviser til forordningen af 3 december 1743, hvorefter indberettes at der ikke ved Overgård Birk er faldet bøder i 1764, hvoraf skal svares til Justitskassen. 16 januar 1765.

1292
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra Berthel Mogensen, m flere borgere i Skive, hvori de andrager, at eftersom Byen står i restance for den ansatte indkvarterings årlige hjælpeskat på 36 rdr 3 mk, til Skanderborg Barakker fra 1748 til 1758, samt for 1762 til denne tid, har Regimentsskriver Moldrup ønsket betaling af dette. Men da Skive gennem et halvt hundrede år, tre gange er hjemsøgt med ildsvåde, og især i 1748 og 1749 da hele Byen blev lagt i aske, undtagen 3 små steder, er samtlige borgere blevet sat i en meget forarmet tilstand og gæld, som deres børn og arvinger med møje skal kunne afbetale, hvorfor de har ansøgt om, at blive eftergivet gælden, samt fritagelse i endnu 6 år. Henviser derefter til, at der skal være indkommet en sum på 549 rdr 69 mk af nævnte skat til Bjellerup Ladegårds Barakker som ikke skal være nødvendige, og derfor kan anvendes til fordel for det gjorte forskud af Kongens kasse, i forbindelse med Skanderborg Barakker, hvorefter Kongen efterkommer ansøgningen. 4 oktober 1765.

Bilag:
Dateret 28 oktober 1765 fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård, der bekræfter ovenstående.

1293
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra Skoleholder Jacobus Pedersen, Sønderbroe By i Nyborg Amt, hvori han har andraget, at hans søster Margaretha Pedersdatter, i afvigte september måned, ved sluttet skifte efter afgangne Byfoged Bornemand [tekst ok men vist forkert stavemåde] i Horsens, er tilfalden en arv på 190 rdr 2 mk 2 1/2 sk, og at hun, for hvem han er født værge, næsten er fra sin fornuft og yderlig fattig, så hun højligt er trængende til denne arv, hvorfor han beder om, at den må flyttes fra Horsens til Nyborg Amt, og derefter må udbetales. Med henvisning til erklæring fra Nyborgs Amtmand von Holstein, tillader Kongen det ønskede. 1 november 1765.

Bilag:
Dateret 23 november 1765 fra Holstein, der bekræfter modtagelse af Kongelig befaling og overførsel af nævnte arv, som han føjet fornøden anstalt til at modtage.

1294
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til andragende fra Sognepræsten på Thunø Magister Erich Langballe om, hvorledes Præstegården med alt hans ejende af besætning og indbo, den 16 oktober sidst afvigte år, ved en påkommen ulykkelig ildsvåde er lagt i aske. Med henvisning til hans ansøgning har Kongen bevilget og tilladt, at han til hjælp med genopbygningen efter loven, må nyde og bekomme 1 rdr af hver Kirke i Århus Stift, der jvnf rescript af 12 juli 1690, af Stiftamtmanden og Biskoppen skal lignes på Kirkerne. 31 maj 1765.

1295
Fra Friderich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning om, at måtte nedsætte sig som Skrædder, fra Niels Jørgensen i Århus, hvori han angiver, at han i 24 år skal have tjent som svend med Skrædder professionen, og udi en 40 års alder, skal være fattig og have taget skade på sit syn, hvorefter Kongen bevilger, at han i Århus ved hjælp af en svend må ernære sig af Skrædder professionen. 28 juni 1765.

1296
Fra N Brunov, Virring - til Stiftamtmanden og Biskoppen. Han ser det som sin pligt at indberette, at der i stervboen efter afgangne forrige Sognepræst Poul Sass, i Årslev er indestående et legat på 200 rdr til Skoleholderens løn i samme Sogn, og da ingen anden fundatz er gjort end denne, at den sal mand ved Skolens indretning har erklæret, at han sin levetid ville betale renterne med 10 rdr til Skoleholderen, så er det erindret, at det ved hans død skulle påligge største lodsejere i Sognet, at besørge legatet i sikkerhed, hvilket af daværende Stiftamtmand og Biskop er approberet. Brunov har advaret forvalteren ved Tustrup og Brusgård, hvis Herrer er største lodsejere om sagen, men beder ellers om råd og betænkning af Øvrigheden. [Se næste]. 18 april 1765.

1297
Fra F5tus, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til memorial fra Sognepræsten Niels Brunov, til Virring og Essenbæk menigheder angående, at forrige Sognepræst for Årslev, Hørning og Lime Sogne, afgangne Poul Sass, sammen med nogle af sine pårørende havde samlet en capital på 200 rdr, og legeret den til Skolen i Årslev, hvoraf Skoleholderen skulle nyde den årlige rente på 10 rdr. Kongen har derefter konfirmeret ejereren af Tustrup og Brusgårds forpligtelse til hver, at modtage 100 rdr og deraf årligst svare nævnte renter. 23 august 1765.

1298
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra Magister Søren Wedege, Sognepræst for Sct Mortens Kirke i Randers, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har confirmeret Wedeges afståelses brev på en under embedet hørende bondegård i Glæsborg By og Sogn til General Major Otto Christopher von der Osten, på nærmere angivne betingelser, herunder afgift til embedet. [Se næste]. 27 september 1765.

På samme bilag:
Dateret 27 september 1765 fra Kongen, over 5 sider mere om, hvorledes overdragelsen sker.

1299
Fra S Wedege, Randers. [Se forrige]. Fremgår her af, at Sognepræsten i Randers er tillagt et lidet bondested i Glæsborg By og Sogn på 2 tdr 3 skp hartkorn, hvoraf årligt skulle svares 4 rdr, hvilket Cammerherre von der Osten har ønsket at eje og tilbudt, årligt at betale Rugen efter Århus Capitels taxt og penge med 4 rdr, hvorefter Wedage mener han, at han og efterkommere er bedre faren med, at have denne visse indkomst, da den tilbydes at blive fastsat i Mejlgård, end at have et så lille, langt fraværende sted, nemlig over 5 mil fra Randers, hvorfor han beder om tilladelse til afståelse. 22 marts 1765.

1300
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra Sognepræsten Søren Wedege i Randers og øverste Capellan sst Michael Fosie, hvori de har andraget, at som capitalen for det af dem beneficerede jordegods, der med Kongens tilladelse er blevet overdraget til Greve Frijs, beløbende sig til i alt 1956 rdr 4 mk 10 sk, hvoraf 867 rdr 3 mk 8 sk er Sognepræstens andel, til næste Snapsting er blevet opsagt, og derefter står frugtesløs. De har derefter, efter den over deres jordegods afholdte auction, i Gassum Sogn og Dyrby købt så meget jordegods, at den indkomst som de havde af det afhændede, med tiden kan udkomme af det nykøbte. Med henvisning til deres ansøgning og indkomne erklæring, tillader Kongen, at det indkøbte er henlagt til efterkommende Sognepræster og Øverste Capellan i Randers. 4 oktober 1765.

1301
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens memorial af 24 september, hvori indberettes, at ved sidste Tamperret for Århus Stift, havde en bondemand fra Hvilsager Sogn navnlig Jens Nielsen indstævnet sin hustru Anne Sørensdatter til skilsmissedoms erhvervelse, formedelst hun var besvangret af en anden person, navnlig Peder Pedersen Koch, før deres trolovelse, og det straks påfulgte bryllup. Desårsag og, at manden så snart han om slig forseelse blev vitterlig, entholdt sig fra hende, ligesom og Qvinden for retten skal have tilstået, at det forholdt sig således, men at hun ikke havde forestillet sig, ved den før trolovelsen, med Peder Koch havte omgang, at være besvangret. Og at Peder Koch ligeledes for retten havde vedgået, at have beligged hende, men tilbudt at ville ægte hende, om hun efter skilsmissedommen, måtte tillades at træde i ægteskab med ham, hvilket hun og har forlangt. Og så som loven udi den af parterne påberåbte 14 art paragraf 2 pag 507 alene handler om de årsager, hvorfor trolovede må adskilles, men den næst følgende 15de art, som angår skilsmisse imellem ægtefolk, kun taler om horeri i ægteskab, men ikke om besvangrelse som er sket før ægteskabet og pag 513 og 515 synes at forårsage tvivl, om det kan blive hende tilladt straks igen at begive sig i ægteskab, allerhelst med den person hun har forset sig med, hvorfor de har bedt om Kongens resolution om skilsmissedom, i dette tilfælde kunne tillades og indgåelse i nyt ægteskab. Kongens afgørelse er, at selv om dennes casus ikke tydeligt er decideret i loven, så dog da bonden Jens Nielsen ikke befindes i nogen måde at have forset sig, og han ikke kunne vide det som hans trolovede havde dulgt for ham, og ikke var bekendt for nogen uden hende og den der havde besvangret hende, så kan Tamperretten i følge de i loven fastsatte grunde, afsige skilsmisse dom imellem dem, og endskønt det ikke burde være Anne Sørensdatter, som haver gjort sådan forargelse, tilladt straks at indlade sig i ægteskab, så dog da Peder Pedersen Koch, som er fader til det barn hun er svanger med, tilbyder at ægte hende, må det være dem tilladt at ægte hverandre, imod at hun, for den af hende givne forargelse, sættes i Åtte [8] dage på Vand og Brød. 1 november 1765.

1302
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato, bevilget Sognepræsten for Beder og Malling menigheder Jens Såby, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod hans formands, afgangne Peder Blixes efterleverske, Anne Cathrina Hørning, angående hendes forhold, med at have ladet hendes, i nådsens året tilkommende foder, bortføre af Præstegården, til dens jorders forringelse, formedelst manglende gødning [fra Kreaturer]. Henviser videre til vedlagte bevilling til Beneficium paupertatis]. [Se næste]. 6 april 1765.

1303
Fra Rotbøll, Århus. Underdanig erklæring over Sognepræsten til Beder og Malling Hr Såbyes udgivne memorial angående Beneficium paupertatis til anlæggelse af sag mod Madame Blix. Ansøgerens kummerlige tilstand er så bekendt, og den begyndte sag har ventelig formedelst mislig anlæg, sådant udseende til vidtløftighed, at det ikke lader sig formode, at han uden det meddelte Beneficium kan finde middel til, at udføre sig sag for de adskillige retter, under hvilket den er, eller herefter kan blive inddraget. Videre kan han ikke oplyse om parternes brugte omgang, siden han selv ved første instans, ventelig bliver dommer i hovedsagens spørgsmål etc. 8 marts 1765.

1304
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Da han under dags dato har meddelt sin confirmation på en mellem Palle Krag von Hoff, Oberst Lieutenant af Cavaleriet og Jens Worm, Professor etc ved den Latinske Skole i Århus, oprettet forening, hvorved et Rectoratet tilhørende, såkaldet Scharresø Skovhus, overdrages til Hoff og efterkommende ejere af Ryumgård [Ryomgård], imod at der af 100 rdr, som bestandig skal hæfte på godset, årligt svares 5 pct til nuværende og efterkommende Rector Scholæ i Århus, hvilket er til vedkommendes underretning.  29 marts 1765.

På samme bilag:
Dateret 29 marts 1765 fra Kongen, over 3 sider de nærmere angivne betingelser, hvorefter overdragelsen er sket.

1305
Fra F5tus, Fredensborg. Confirmation på et af Magister Søren Wedege, Provst over Støvring Herred og Sognepræst til Sct Mortens Kirke i Randers, given afståelses brev, på en ham tilhørende bondegård i Glæsborg Sogn og By, hvoraf været en årligt har afgift på Rug 2 tdr 6 skp og penge 4 rdr, til Cammer Herre og General Major Otto Christophersen von der Osten, som Meilgårds ejere, samt på fornævnte von der Ostens, der hos givne forskrivnings brev for den af bemte bondegård svarende afgift af nuværende og efterkommende ejere af godset.  27 September 1765.

 

Omslag 1766.

Rescripter og en Høiesterets dom Randers Amt:

1306
Fra Christian den Syvende, Frederichsberg. Henviser til indkommen memorial fra Magistraten i Randers, der for ham er refereret angående, at vognmændene har beklaget, at det ikke længere er dem muligt efter den fastsatte taxt, at kunne bestride kørselen for fremmede eller andre rejsende, men er nødsaget til, at frasige sig Vognmandslaugs holdelse i Byen, med mindre de måtte nyde den samme betaling som vognmændene i Århus og flere steder er tilladt, da de såvel ved den i 1745 og 1763 grasserende Qvægsyge, er satte i fattige omstændigheder, nævner også den i nogen tid værende fodertrang og høje priser på Korn og fødevarer. Med henvisning til Magistratens forestilling, tillader Kongen, at de ligesom vognmændene i Århus og Horsens, må nyde og oppebære 8 sk mere for hver mil en hidtil.  27 juni 1766.

1307
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 7 juli, med vedlagte domme fra Randers Byting og Rådstue, hvorefter Delinquentinden Anne Jensdatter, for barnefødsel i dølgsmål, er dømt til at miste hendes hoved med en Øxe, hovedet at sættes på en stage og kroppen at nedgraves på retterstedet. Kongen har under dags dato befalet, at sagen skal indstævnes til Højesteret, og i den session som tager sin begyndelse fra 1 oktober, blandt de første sager foretages til videre kendelse, ligesom han i samme anledning har befalet Procurator Andreas Nørager som actor og Peter Severin Balling som defensor, til uden betaling efter loven, at udføre sagen ved Højesteret. [Se næste]. 1 august 1766.

1308
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Der er for ham blevet refereret en i Højesteret afsagt dom, der hermed følger, over delinqventinden Anne Jensdatter, hvorefter hun for barnefødsel i dølgsmål skal miste sin hals og hovedet sættes på en stage, hvilken dom han imidlertid har formildet, således at hun i stedet skal indsættes til arbejde på livstid i Viborg Tugthus. Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med hendes hensendelse. [Se følgende]. 5 december 1766.

1309
Fra C Valentinsen, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 28 sidst, hvorefter den tilsendte overretsdom med appellationens påtegnede forkyndelse, returneres, men samtidig må han erindre om, at i Stiftamtmandens påtegning og indkaldelse til Højesteret mangler dato, som bedes påført, før den sendes til Cancelliet. Dokumenterne til Stiftskontoret er afleveret til Mons Secher. [Se næste]. 1 juli 1766.

1310
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. At den her i Byen i afvigte år arresterede, og i [underretten og] Højesteret den 8 oktober samt ved Kongelig allernådigste pardon af 5 1766, ændrede dom fra henrettelse til livsvarig arbejde i Viborg Tugthus delinqventinde Anne Jensdatter, den 19 december er hensendt til, og modtaget i Tugthuset, indberettes hermed underdanigst. Så snart som muligt skal regningerne i forbindelse med sagen blive fremsendt, og dommen med Tugtshusets påtegning medfølge. [Se næste].  3 februar 1767.

1311
Fra Christian den Syvende, [15 sider]. 8 oktober 1766 fremkom i Højesteret Procurator Andreas Nørager, som allerunderdanigst androg, hvorledes han som anbefalet actor, havde fundet sig beføjet til at lade indstævne en dom som Borgmester og Råd i Randers Rådstue den 25 juni indeværende år havde dømt og afsagt, imellem, på den ene side, den forhenværende actor Procurator Christopher Valentin og delinqventinden Anne Jensdatter på den anden side, idet hun er anklaget for at have født et uægte barn i dølgsmål, hvilket hun utvungen har tilstået, ligesom barnet ved hendes pågribelse, fandtes skjult i hendes Kiste, ikke alene død, men end og moxen af forrådnelse fortæret. Men om barnet har været dødfødt, som hun foregiver og tilbyder Ed for, eller om det er ombragt, ved nogen slags forseelse udi den fødendes afmagt og elendighed, eller ved nogen voldsom medfart, derom er aldeles intet bevist. Jvnf tidligere omtalte Rådstuedom, skal hun  miste sit hoved ved en Øxe m v. Dernæst blev produceret den i Randers Bytingsret af Byfoged Søren Hansen og 8 Meddomsmænd den 9 juni 1766 afsagte dom, der bl a lyder på, at hendes hovedlod er forbrudt, hvorfra dog først går de for resterende husleje skyldige 2 rdr. Og siden barnet nøjagtig er synet, og nu står i Esken på Bytingsstuen, så ses ikke, at det døde barn jo bør i en Grav på Kirkegården, at nedsættes [nu bør begraves]. Slutter med Højesterets dommen således: Hvorimod og hertil at svare, på fornævnte delinqventinde Anne Jensdatters wegne, mødte for Os udi retten hendes af Os allernådigst beskikkede forsvar Procurator Peter Severin Balling, som sagen allerunderdanigst mundtlig Demonstrerede. Med fleere Ord og Tale, Parterne imellem faldt og allerunderdanigst ware dom begierende. -

Da efter Tiltale, Giensvar og denne sags forefundne Beskaffenhed, blew således herom for ret kiendt og Afsagt: delinqventinden Anne Jens datter bør miste sin hals og hovedet settes på en stage, samt hawe hendes Howed-Lod og jord til Kongen forbrudt, om hun nogen er eyende. - Datum ut Supra. Nostro Sub Sigillo. Teste Fideli et Dilecto Consiliario Intimo et Justitiario Nostro. Rosenkrandtz.  8 oktober 1766.

1312
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Anne Jensdatter, afgangne Knud Jespersens efterleverske fra Dørup i Hørning Sogn, Beneficium paupertatis til skilsmissedoms erhvervelse over hendes, den 4 juli 1765 trolovede fæstemand Jens Rasmussen af Blegind, som efter trolovelsen skal være bortrømt. Bevillingen vedlægges in originali, hvilken skal tilstilles hende, idet hun desuden skal anordnes en Procurator, som samme sag, uden betaling haver at udføre. 29 august 1766.

1313
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 8 september sidstleden, som for ham er refereret angående, at Magistratspersonerne i Stiftet ikke har et nødtørftig og nødvendig udkomme [løn], da en virkelig Borgmester næppe kan have 150 rdr årlig og en virkelig Rådmand halvt så meget. Nævner derefter vedlagte forslag om, hvorledes deres indkomster i nogen måde kunne forbedres herunder, at Magistraten som nyder løn, alene må være en Borgmester og 2 Rådmænd i hver Købstad, og det overskydende antal, ved vacance [ledighed] formindskes, hvorefter lønnen til de først afgåede deles mellem de 3 ældste så og, at den virkelige Borgmester nyder dobbelt løn i forhold til Viceborgmestrene eller Rådmænd, hvorom Stiftamtmanden indsender forslag. Efter forslaget approberer og anordner Kongen det således, at Magistratens antal i Købstæderne under Århus Stift som har Borgmestre, herefter skal bestå af en Borgmester og 2 Rådmænd med løn og således en virkelig Borgmester alene at nyde, hvad der er henlagt til samme embede af visse og uvisse indkomster, samt ligeledes kun 2 Rådmænd, at nyde løn og indkomst ved deres Rådmænds embeders betjening. [Se følgende]. 17 oktober 1766.

2 bilag:
1)
Dateret 29 august 1766 fra C Glerup, Århus, hvori han kommer med flere indvendinger mod ændringen, nævner bl a, at han har skrevet til Etatzråd Stampe desuden, at det i Norge er skik og brug, at den virkelige Borgmester, foruden egne indtægter, oppebærer en virkelig Rådmands visse og uvisse indtægter.
2)
Dateret 1 juli 1766 fra C Glerup, Århus, der omhandler samme om forøgelse af lønnen til Borgmester og Rådmænd, hvori han bl a fremfører, at det er Stiftsamtmanden vel bekendt, at han allerede er sat i den sletteste Casus og mest behøver sådan hjælp, og som det Danske Cancelli mundtligt har givet ham anledning til at udbede, at Stiftsamtmanden tillige nådigst ville lade sin forestilling gå derhen, at da de 2 nuværende Borgmestre, hverken har borgerlig håndtering eller andet embede, hvoraf de som de øvrige kunne have nogen indkomst, og dog var dem som måtte forrette det meste og det vigtigste af embedet, at den første afgåede Rådmands indkomster da måtte deles mellem dem etc.

1314
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue.  [Se forrige - 10 sider]. At Magistraten i Købstæderne, København undtaget, med så ringe indkomster, ikke har kunnet subsistere af dette er så bekendt en sag, ligesom de ikke tvivler på, at Stiftamtmanden er bekendt med dette. Derefter længere redegørelse og indvendinger mod den foreslåede ændring. 30 juni 1766.

1315
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [10 sider - se forrige]. Da de har den lykke, at Deres Høyvelbårenhed af mange års erfaring, ikke alene kender denne Byes indvortes styrke, svække og omstændighed, men end og Magistratens ynkværdige beskaffenhed, i henseende til både dets byrde, så og dets belønning, samt mangel på nødtørftig og ej nær anstændig udkomme. Så håber de underdanigst, at denne ikke tager unådigt op, at de understår sig i, nu på en tid som de holder for den aller bekvemmeste, at gentage og gøre repetition af deres forhen, ved adskillige lejligheder så ofte nedlagte beklagelser over de slette kår og fattelse på udkomme, i tider, hvor der frem for i gamle dage, udkræves af en Magistrat 10 fold flere vigtige, ansvars og byrdefulde forretninger, end i den tid da indretningen i fordum er sket, og da Magistratspersonerne bliver udvalgte af de bedste og ældste borgere, næsten alle Køb- og handelsmænd, der kun kendte den økonomiske del af Byens væsen, hvilket næsten var det betydeligste de havde at forrette, som ikke krævede mere end det kunne klares over en formiddag eller i det højeste en hel dags samling etc. Derefter over de mange sider mere om tidligere omhandlede ændring af forholdene. [Se følgende]. 14 juli 1766.

1316
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Med underdanig taknemmelighed erkender de Stiftamtmandens intention om, at ville forbedre Magistraternes alt for ringe indkomster, og forhjælpe dem til en nogenledes belønning for deres embedes møje og ansvar. Henviser til deres forestilling for så vidt angår Horsens By. 17 juli 1766.

Bilag:
Dateret 14 august 1766 fra C Frydensberg, m fl, Horsens, ovennævnte forestilling om deres forhold, i forbindelse med den foreslåede ændring.

1317
Fra C7mus, Christiansborg. Efter indkommen ansøgning og Stiftamtmandens samt Biskoppens erklæring, har han under dags dato confirmeret en mellem Palle Krag von Hoff, Obrist Lieutenant af Cavalleriet, som ejer af Ryomgård [Ryomgård] og Sognepræst Mogens Giørup, Mariemalene [Marie Magdalene] menigheder, oprettet contract, hvorved den til Sognepræsten henlagte halve del af Annexgården i Skarresøe, samt Kongens og Kirkens anpart Korn og kvægtiende af hele gården, overdrages til Ryomgårds ejere, imod der derfra svares en årlig afgift på 12 rdr 15 sk, hvilken afgift bestandig skal hefte på godset. 24 oktober 1766.

På samme bilag:
Dateret 24 oktober 1766 fra Kongen, selve aftalen om, hvorledes overdragelsen finder sted.

1318
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. Giøre alle witterligt, at eftersom Wi, wed Wores Regimentes Begyndelse, ere allernådigst tilsinde, imod alle og enhwer af Wores kiære og troe Arwe undersåtter og Tienere,  [en] sær nådes og Mildheds Tegn, efter Enhwers Wilkor og fortieneste, såwit mueligt er at betro, Da er Wores allernådigste Willie og Befaling, at alle og enhwer udi begge Wores Konge Riger Danmark og Norge, som af Wores Elskelig kiære Hr fader, Salig og Høylowlig Ihukommelse, bestallings eller benådings Brewe, wære sig enten de af Cancelliet etc. Altså skal alle anmelde sig med disse til confirmation af den nye Konge. [Se næste]. 7 februar 1766.

1319
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til vedlagte genpart af et patent angående, at der inden en vis tid skal ansøges om confirmation af de bestallings eller benådningsbreve som er udgivet af den afdøde Konge, hvilket Stiftamtmanden skal bekendtgøre for alle vedkommende i Stiftet. 7 februar 1766.

1320
Fra C F Rødert?, hoved. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 28 pasfoto, angående den Kongelige befaling om, at alle skal lade deres bestallingsbreve etc confirmeret, hvorefter han ønsker oplyst om ansøgningen skal skrives på stemplet papir, samt om det skulle være fornøden at indsende begge bestallinger, nemlig som Hofjægermester og Jægermester. 5 marts 1766.

1321
Fra C7tus, Christiansborg. Efter indkommen ansøgning fra Morten Andreas Gertsen, Cammerråd og Borgmester i Århus, har han under 5 september allernådigst confirmeret, at denne må være Hospitalsforstander i Randers når samme tjeneste bliver ledig, desuden tilladt, at når han tiltræder denne stilling må han, som er i ægteskab og har livsarvinger, betjene samme uden, at hans midler ved hans dødelige afgang, skal være Hospitalet hjemfalden, eller de fattige være hans arvinger, dog skal der af hans stervbo, betales til Randers Hospital, for dets arveret halvtredsindstyve rdr, forbydendes alle og enhver, at hindre eller i nogen måde forfang at gøre. 21 november 1766.

1322
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han efter Friderich Christian Gleerup, Borgmester i Århus og Niels Bagge, forvalter ved Frijsenborg, som skiftecommissairer efter forrige farver i Århus, afgangne Jens Brøchner Feiberg, deres på stervboets vegne, gjorte ansøgning, samt i anledning af Stiftamtmandens erklæring, under dags dato har bevilget, at det Feilberg og hustru forundte privilegium på farveriet i Århus, tilligemed farveriet og Inventar, til fordel for creditorerne, må sælges ved offentlig auction, hvorimod stervboet erlægger 150 rdr til hjælp ved Domkirkens reparation, hvilket beløb Stiftamtmanden skal sørge for betales og anvendes til nævnte. 17 oktober 1766.

Bilag:
Dateret 17 oktober 1766 fra Kongen, kopi af ovennævnte.

1323
Fra C7tus, Christiansborg. Henviser til indkommen forestilling fra Biskoppen og Stiftamtmanden, som han har ladet sig foredrage, hvoraf ses, at af de sædvanlige lysepenge som af de i Stiftet bortsolgte Kirker, forhen årlig har været svaret til Stiftets almindelige Skolekasse, skal nuværende ejer af Mellerup Kirke, Hans Madsen samt Ditlev Kirketerp, som ejere af Borup, Lem og Hald Kirker, ikke betalt for indeværende år, idet de mener, at de herefter selv må administrere disse lysepenge. Da Kirkerne ved den afholdte auction, er solgte med samme og lige vilkår som de har været Kongen tilhørende, skal ejerne overholde dette og derfor erlægge lysepengene som forhen. 26 september 1766.

1324
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Efter, at der fra en Svensk Skipper navnlig Johan Tangreen, er indkommen ansøgning om, at måtte forundes Beneficium paupertatis og fri Procurator samt commissarier i en sag mod Rådmand Tellumb i Århus, angående den ham og hans medreder Hans Andreas Svibelius udi Gottenborg ved en, udi de Vestindiske og Guineiske rente samt General Toldkammer, den 28 november sidstleden afsagt dom. Ansøgningen drejer sig et krav mod Tellumb, for at få denne til at erstatte en ladning Svensk Sild som var blevet confiskeret. Fremgår videre, at Tellumb ved sagens forhandling, har tilbudt at aflægge Ed på, at han ikke før confiskeringen var sket, tænkte, vidste eller troede andet end, at de af Skipper Tangreen fra Gottenborg førte Sild var angivet og med Tolderens Hans Lentzes forevidende og tilladelse, om natten på Århus Brygge var udlosset af Fartøjet, hvorimod Fengreen påstår, at Tellumb, efter at denne havde taget Sildene i commisson for at sælge dem, havde beordret ham til at indlægge sig med sit Fartøj i Århus Fjord, og betydet ham, at han, nemlig Tangreen, ikke skulle give sig an på Toldboden, men sige at han ville gå ud igen og på en anden plads, ligesom det også under sagen, med de førte vidner er bevist, at Tellumb har foranstaltet det Svenske Skib den 20 december 1764, ført fra Reden ind i Åen, men da Skibet var kommet næsten til Toldboden, ved sit bud ladet beordre, at de igen skulle gå ud på Reden. Desligeste, at Tellumb natten derpå har foranstaltet 115 tdr Sild bragt i land fra Tangreens Skib og lagt på Bryggen, hvorefter Skibet efter hans forlangende blev udlagt på reden. Tellumb har derefter om morgenen ladet opkøre Sildene, en del til sig selv og en del til Vejermester Brendstrup [se dennes indblanding ved auctionen over Stjær By da Ryttergodset blev solgt], og da Tolderne om morgenen kom på Toldboden, fandt de en del uangivne Sild, som han straks lod belægge med arrest, hvorefter Tellumb skal have søgt at få ham til at neddæmpe denne sag, men da dette ikke kunne lade sig gøre, har han søgt at overtale tvende Norske Skippere, og gjort anstalt til, at de natten mellem den 21 og 22 december skulle udlosse Trundhiems Sild, lægge dem på Bryggen, hvor de Svenske Sild lå, mærke dem med Svensk mærke, og derefter udføre de Svenske Sild, så der om morgenen skulle været fundet Norske Sild som allerede var angivne, og de Svenske borte, hvilket ved Toldernes foranstaltning blev forhindret. Fremgår videre, at Tellumb for sin letsindige Eds tilbydelse, skal betale 50 rdr til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, og det samme til Justitscassen. Stiftamtmanden pålægges, på lovlig måde, at lade Tellumb tiltale, for af dommen, at påkendes om han efter slige omstændigheder kan vedblive sit embede, hvorfra han midlertidig skal suspenderes. [Sagen behandles flere steder – se næste]. 31 marts 1766.

1325
Fra Daniel Grundahl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 5 hujus, hvori han pålægges at tiltale Rådmand Tellumb, om hvorvidt han formedelst sin opførsel under den sidstleden 28 november pådømte confiscationssag, kan vedblive sit embede, hvilken ordre skal blive efterkommet, så snart han har modtaget acterne, herunder også fra gæsteretten i Århus. [Se næste]. 14 april 1766.

1326
Fra M Tellumb, Århus. [Se forrige]. Den af Stiftamtmanden under dags dato, bekendtgjorte Kongelige befaling af 31 marts, skal han underdanig holde sig efterrettelig. 5 april 1766.

1327
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato, befalet Jens Worm, Professer ved Universitetet i København, samt Rector i Århus, samt Friderich Christian Gleerup, Borgmester sst, som Comissarier, at undersøge og påkende, hvorledes Bagge Eilertz, Øverste Cappellan til Domkirken i Århus, for den af ham den 12 januar sidstafvigte, som var den første søndag efter Hellig 3 Kongers, foretagne ungdommens Confirmation, imod den af Biskop Poul Mathias Bildsøes givne advarsel og befaling, grundet på forordningen af 13 januar 1736, samt for den derved forårsagede orden og forargelse, som han efter lov og forordningen bør anses for. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en actor som kan udføre sagen mod Eilertz. [Se følgende]. 11 april 1766.

1328
Fra Ditlefsen, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 23 pasfoto, hvoraf han erfarede, at han ikke kan fritages for at være anbefalet actor i sagen mod Bagge Eilertz i Århus, og derefter forfattede et  stævnings concept til anlæggelse af sagen. Da han ikke ved, hvilke vidner der skal føres, kunne kan ikke påføre disse, men bad Proffessor Worm om, at forhøre om dette hos Biskoppen og derefter udfærdige stævningen. Men denne kom under 30 pasfoto retur, med påskrift om, at han ikke efter forordningen af 19 august 1735 kunne befatte sig med samme. Derefter mere om hvorledes han mener sagen skal føres etc. [Se næste]. 14 juni 1766.

1329
Fra Ditlefsen, Ebeltoft. Det er Stiftamtmanden bekendt, at han som fuldmægtig er indbragt i 2 betydelige commissions sager, af hvilke den ene er opsat til den 9de og den anden til 27 maj førstkommende, hvormed han, foruden utalligt andet, både i embedets og andre sager, der uundgåelig påligger ham at forrette, således har så meget at bestille, at han umuligt kan overkomme mere, hvorfor han underdanigst beder om at blive forskånet for, at være actor i sagen mod Hr Eilertz i Århus etc. 30 april 1766.

1330
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Ved sin tiltrædelse som Konge, har han sat sig som hoved øjemål, at fremme fædrelandets velfærd, samt de kære undersåtters lyksalighed, af alle de kræfter, Gud allermægtigst har forlenet ham med, og til den ende draget omsorg for, at lade sig det, som i lige hensigt af de Kongelige Forfædre er blevet anordnet. Derefter mere om, at han i særdeleshed har været opmærksom på de befalinger og indretninger, hvormed man har søgt at opmuntre indvånernes til dyd og velstand, og således indhentet de fornødne efterretninger om de i Danmark værende manufacturer og Fabriqvers fortgang samt nuværende forfatning. Han har da med megen velgesal? [velbehag] erfaret, at disse er bragt så vidt, at de i visse slags arbejde overgår de udenlandske, og i de øvrige således nærmer sig til samme, at den begærlighed til fremmede varer end og hos de ypperste og letsindigste billigen ganske burde ophøre. Fortsætter, at hvis de fremstillede varer ikke kan sælges, vil Fabriqverne ikke kunne eksistere, hvorefter han fatter den tillid til Stiftamtmanden, at denne med yderste alvor og omsorg vil lade sig være angelegen, de almindelige og især betreffende Fabriqver og manufacturvæsenet, såvel som fremmede varers indførsel og brug, af de Kongelige forfædre udgivne anordninger og befalinger, hvilke for så vidt de ikke af dem selv er forandrede, alle bekræfter og fornyer. Derefter mere om, hvorledes det bl a må stå enhver Kræmmer frit for, efter eget behag, at udsøge sig commissionairs og tillade enhver fri handel directe med Fabriqverne. 10 marts 1766.

1331
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har bestemt, at der med Viborg Tugthus skal forholdes på samme måde som med de andre Tugthuse i Danmark og Norge, hvorfor han har befalet, at  Stiftamtmanden i Viborg Stift samt Stiftsprovsten, så længe Biskop Andreas Wøldicke lever, skal påtage sig directionen over dette. Der er derefter blevet indberettet, at dets udgifter overstiger indtægterne med mere end 1200 rdr årligt, hvortil ingen udveje findes. Da denne stiftelse dækker hele Jylland, hvorfra indtages omløbende Betlere, løsgængere og andre malificantere der hensættes til arbejde, hvorfor han finder det billigt at hele Nørre Jyllands indbyggere bør komme Tugthuset til hjælp med dets vedligeholdelse, og derfor bestemmer, at der af det contribuerende hartkorn Skov og Mølleskyld årligt skal svares en halv skilling af hver tdr, så også af hver Præstegård 10 sk, samt af de completterede Sædegårde 2 mk, hvilket skal ske i samme terminer som øvrige Kongelige skatter, hvorimod den for Tugthuset bevilgede Collect skal ophøre. Samtlige Købstæder i Jylland, hvorunder skal være Sundby, Løgstør og Fladstrand skal desuden udrede og betale 300 rdr til Tugthusets vedligeholdelse, hvilke Stiftamtmændene haver, at ligne på disse Købstæder, hvorefter samme af Magistraterne eller Byfogeden inddeles efter grundtaxten og i 4 terminer årligt indfordres, hvorefter det på samme måde som øvrige overføres til Directeurerne for Viborg Tugthus. [Se følgende]. 7 februar 1766.

1332
Fra I Holck, Ålborg Slot. [Se forrige]. I forbindelse med den repartition af de 300 rdr som Nørre Jyllands Købstæder årligt skal svare til Viborg Tugthuses vedligeholdelse, mangler han viden om, hvad grundtaxt Århus, Horsens, Skanderborg og Randers er ansat og taxeret for, hvilket udbedes, hvorefter han skal sørge for det videre i sit område. [Se følgende]. 3 marts 1766.

1333
Fra I Holck, Ålborg Slot. [Se forrige]. Da han nu har fået rigtigt kendskab om beløbet af den 8de part grundtaxt som Købstæderne  i Jylland er ansat for, så har han forfattet den anbefalede repartition over de 300 rdr der årligt skal udredes til Viborg Tugthus, hvilket han hermed fremsender. Nævner også kopi af brev fra Gehejmeråd Thott. [Se næste]. 22 september 1766.

1334
Fra Thott, Cancelliet. Drejer sig om de 300 rdr som af Købstæderne skal udredes, hvorunder også er regnet Landsbyerne Sundby, Løgstør og Fladstrand, hvilket giver problemer, idet sidste tre aldrig er anslået eller taxeret for grundskat, hvorfor han spørger om de ikke kan udgå, eller forslag til hvad de kan lignes for etc. 19 april 1766.

2 bilag:
1)
Dateret 6 november 1766 fra ??, Viborg, der bekræfter, at repartitions beregningen af Greve Schach i Ribe samt fra Stiftamtmanden i Ålborg er modtaget.
2)
Nævnte repartition, omhandlende Ålborg, Viborg, Århus og Ribe Stifter der udviser, hvad de enkelte Byer er beregnet til i grundtaxten, nemlig i alt 46772 rdr 3 mk 15 3/8 sk, og derefter udlagt således, at exp Ålborg skal betale 67 rdr 1 mk 5 sk og Århus 42 rdr 2 mk 15 sk, sidste beregnet af Århus By på 6623 rdr 3 mk 6 sk, Horsens 3291 rdr 5 mk 7/8 sk, Randers 3369 rdr 2 mk, Mariager 450 rdr 5 mk, Ebeltoft 1169 rdr, Grenå 740 rdr 5 mk 12 sk og Skanderborg 331 rdr 3 mk.

1335
Fra J Holck, Ålborg Slot. [Se forrige]. Drejer sig om samme 300 rdr som skal svares til Viborg Tugthus, hvori han henviser til modtagelsen af repartitionen fra Greve Schach, men denne gør samtidig opmærksom på, at de anførte grundtaxter ikke overalt i Århus Stift stemmer med det han har fået oplyst af Stiftsamtmanden, hvorom Holck gerne vil have nærmere underretning. 18 august 1766.

6 bilag:
1)
Dateret 26 april 1766 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, der bl a angiver, at grundtaxten for Byen er 3541 rdr, men derudi er, som beregningen viser, afdraget for det privilegerede Sukker Raffinaderis grund 79 rdr desuden for Hospitalets grund 92 rdr 4 mk, således til rest 3369 rdr 2 mk.
2)
Dateret 26 august 1766 fra samme, den summariske beregning over Byens grundtaxt, udvisende de 3369 rdr 2 mk.
3)
Dateret 28 august 1766 fra F C Muncheberg, Skanderborg indberetter, at Byens grundtaxt er 331 rdr 3 mk.
4)
Dateret 23 august 1766 fra Grenå, angående grundtaxten der udgør netto 740 23/24 rdr.
5)
Dateret 25 august 1766 fra Tj Boserup, Ebeltoft, om grundtaxten der angives til 1169 1/24 rdr netto.
6)
Dateret 28 august 1766 fra Mariager, om samme der angives til 450 rdr 80 sk.

1336
Fra Borgmester Gleerup, m fl, Århus Rådstue. Angivelse af Byens grundtaxt der i alt udgør 6623 rdr 3 mk 6 sk. På denne er exp anført Poul Cramer Klokkers bo i Cannichegaden for 4 rdr 1 mk 8 sk, en hauge tilhørende Cappellanen Hr Eilertz 4 rdr. I Skole gaden Borgmester Gleerups beboede gård 23 rdr. Domkirkegård Biskoppens residens for 70 rdr 5 mk. I Studsgaden Rådmand Tellumbs gård 50 rdr. Anders Johnsen Skoleholders bo 3 rdr 4 mk 5 sk. Rosens gaden Underdegnen Sr Mundelstrups Våning 13 rdr. Meddel gaden Rector Residentzen 25 rdr, Conrector Halses gård 25 rdr. Madame Blichfeldts og Madame Sandts? beboede Våninger 12 rdr. Cappellanen Hr Eilertz  gård 10 rdr. Badstue gaden Underdegnen Sr Cramers gård 21 rdr 4 mk. Dynkarken Borgmester Müllers gård 47 rdr o s v. 8 september 1766.

1337
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se tidligere]. Beregning over Horsens Bys grundtaxt, udgørende 3250 rdr 5mk 6 1/2 sk, hvortil kommer at Byen siden er forbedret med nye bygninger der er beregnet for 644 rdr 3 mk 15 således i alt 3895 rdr 3 mk 5 sk, hvorfra fragår de der er fritaget for, at svare indkvarterings onera efter loven, reskripter m v, nemlig bl a Sognepræsten for 51 rdr 1 mk 8 sk o s v, således det resterende udgør 3291 rdr 5 mk 7/8 sk. 4 september 1766.

1338
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se tidligere]. Henviser til modtagne ordre af 13 hujus, hvorefter følger beregningen af grundtaxten for Randers By, hvorfra afdrages for Sukker Raffinaderiets grund som privilegerede og frie, item på formodning for Hospitalets, grund således den samlede taxt udgør 3369 rdr 2 mk. 18 marts 1766.

7 bilag:
1)
Dateret 18 marts 1766 fra H Drejer, m fl, ovennævnte beregning.
2)
Dateret 20 marts 1766 fra F C Muncheberg, Skanderborg, hvori henvises til vedlagte, angivelse af grundtaxten 331 rdr 3 mk.
3)
Samme dato fra Muncheberg, nævnte angivelse.
4)
Dateret 17 marts 1766 fra C Frydensberg, m fl, Horsens, om samme grundtaxt udgørende, idet man udbeder sig Stiftamtmandens resolution vedrørende beløbet for fritagelse af indkvartering 603 rdr 4 mk 4 5/8 sk.
5)
Dateret 17 marts 1766 fra C Fråudenberg, m fl, om samme, hvorefter taxten udgør 3291 rdr 5 mk 7/8 sk.
6)
Dateret 25 marts 1766, fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue, hvori henvises til vedlagte beregning over grundtaxten.
7)
Dateret 24 marts 1766 fra M Gertsen, m fl, nævnte beregning, udgørende i alt 5906 rdr 4 mk 11 sk.

1339
Fra Stiftamtmand Rosenørn, Århus - til ejerne af jordegods i Stjernholm Amt. Henviser til Kongelig ordre af 7 hujus angående, hvad der årligt skal udredes til Tugthuset i Viborg af det contribuerende hartkorn Skov og Mølleskyld, jvnf tidligere. 18 februar 1766.

1340
Fra Moltke, m fl, Rentekammeret. Henviser til pro memorial af 12 d m omhandlende, at det har behaget Kongen at resolvere således, at Rytter Regimenterne for fremtiden, når de ikke skal Campere, for så vidt den gevorbne stamme angår, årligt skal exercere Escadronvis ved deres Garnisoner, og de Nationale på de dertil bestemte steder, i nærheden af, hvor de skal cantonnere, hvilket forårsager at den udfordrende Fourage, nu skal leveres som indlagte extract udviser. Derefter mere om samme, hvor bl a nævnes, at da der til de Randers, Mariager, Horsens og Skanderborg indkvarterede Escadroner, efter denne bliver 61 tdr Havre 2 skp, Hø 22 læs 31 lispund og halm 15 læs 7 lispund 8 pund mindre, end efter forrige extract, og da Koldinghus Amt frem for andre Amter er besværet både med større udskrivning og kørsel, mener man, at Stjernholm Amt burde komme dette Amt til hjælp etc.  16 september 1766.

Bilag:
Extract af den under 12 denne måned forandring af leveringen af Fourage, der bl a udviser, at der til det Jydske Rytter Regiment for 4 Escadroner med Staben i Randers skal leveres 1): Havre 2520 tdr 7 skp 3 1/2 fc. Hø af læsset 32 lispund: 1260 læs 15 lispund 12 pund. halm af læsset 24 lispund: 840 læs 7 lispund og 14 pund. Desuden angivelse for 1 Escadron i Mariager og for distrikts Hestene i Execeer tiden i Cantonnerings Qvartererne ved Randers. 2) Til det Slesviske Regiment for 3 Escadroner med Staben i Horsens, 1 Escadron i Skanderborg og for distrikts Hestene i Cant. qvartererne ved Horsens. Udgør samlet Havre: 6398 tdr 4 skp. Hø: 3108 læs 22 lispund 8 pund. halm: 2072 læs 11 lispund og 4 pund.

Omslag 1767.

Rescripter Randers Amt:

1341
På bagsiden af omslag: Fra Søren Munch, m fl, Lyngby Præstegård. Indberetter, at der ikke ved den gejstlige jurisdiction, fra 1 juli til dato, har været sager, hvoraf skal svares til Justitskassen. 31 december 1761.

Omslag 1767.

Rescripter Århus Amt:

1342
På bagsiden af omslag: Fra O Plesner, m fl, Rårup Præstegård. Indberetter, at der i året 1761 ved den gejstlige kasse i Bjerre Herred, ikke har været mulcter m v, hvoraf skal svares til Justitskassen. 14 januar 1762.

1343
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Otto Thott, Danske Cancellie, angående hvorledes borgerskabet i Randers har forestillet, at da krammarkedet i Almanakken er ansat til, at afholdes i 8 dage fra den 20 februar, og hestemarkedet den 24 februar vil folke og hestemængden blive til ulejlighed for hinanden, og Byen derved lide afgang. På grund af dette har Kongen bevilget, at krammarkedet må udsættes til tirsdag efter Fastelavns søndag som er den 3 marts. 6 februar 1767.

1344
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato bevilget, at Ellen Hansdatter af Rugårds gods, på ustemplet papir må udføre en sag om skilsmisses erhvervelse over hendes trolovede Jens Frandsen af Mårup, som hun imod sin vilje skal være blevet nødt og overtalt til af hendes forældre, at give ægteskabsløfte, og derpå trolovet med ham. Stiftamtmanden skal derefter anordne hende en fri Procurator, som med det hende meddelte Beneficium paupertatis, uden betaling, skal føre hendes sag 5 juni 1767.

1345
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Henviser til indkommen memorial fra Birgitte Sophie Ibsen fra Ringkøbing, hvori hun allerunderdanigst har andraget, at hun af en af sine pårørende navnlig Jens Jørgen Lindvig i Horsens, er blevet testamenteret 100 rdr, hvilke kunne være hende til stor hjælp i hendes fattige omstændigheder, men at hun skønt over 60 år gammel, er ugift og efter loven umyndig, så Executorerne uden Kongelig tilladelse vægrer sig mod, at udbetale hende denne liden sum. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmand Hans Schachs erklæring, bevilger Kongen at beløbet må udbetales, og at hun under en Curators tilsyn må disponere over samme. 14 september 1767.

1346
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet referet en memorial fra Iver Sørensen i Horsens, hvori han klagelig har andraget, at han med sin faders halvsøster har begået Lejermål, for hvilket han ansøger om fritagelse for den fastsatte straf, der ellers ville geråde hans slægt og venner til megen sorg og bekymring. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen af sær Kongelig mildhed bevilget, at supplicanten og fornævnte Anne Thomasdatter, for den straf de ellers efter loven burde udstå og lide, må være forskånede, imod at de begge hensættes, hver for sig, eller efter hinanden på Vand og Brød udi åtte dage. 23 oktober 1767.

1347
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til, at han under 27 oktober sidstleden har anordnet en commission bestående af Holger Rosenkrandz, Greve Holck, Henrich Stampe, Cabinets Secreterer Andreas Schumacher og Byfoged Ouf Bruun til, at undersøge og overveje, hvad der kan være tjenligt til at forbedre og fremme Landvæsenet i Danmark, og især for at lette, for så vidt muligt, bøndernes vilkår, til hvilket de kan behøve adskillige efterretninger. Stiftamtmanden pålægges derfor, at give dem al den underretning og oplysning som de tid efter anden måtte forlange. 21 december 1767.

1348
Fra C7mus, Frederiksberg. Henviser til memorial fra Magistraten i Århus, hvori de har andraget, at da August Heilman som i 20 år var Medicus praktiserede i Byen, den 25 september var afgået ved døden, og hans efterleverske havde erholdet allernådigst bevilling til at sidde i uskiftet bo, hvilket hun har forevist Provsten i Ning Herred Hr Stephan Middelboe og tillige erlagt den i så tilfælde befalede recognition, hvorimod Magistraten mener, at det tilkommer dem og Byfogeden, at forrette skifterne i Købstaden, hvorfor de beder om, at den gejstlige jurisdiction i Ning Herred må befales, at erlægge den af enken modtagne recognition, samt fremover ganske at afholde sig fra dette skifte. Kongen har derefter fundet for godt, at eftersom Doctores midicinæ og medici practici overalt i Riget udenfor København, hidtil er anset at sortere under den gejstlige jurisdiction, så kan det også derved for så vidt Århus angår, indtil videre have sit forblivende, dog således at det skal være vedkommendes eget valg, hvilken jurisdiction der skal forestå dette. 9 oktober 1767.

1349
Fra C7mus, Frederiksberg. Han har ladet sig referere en memorial fra Peter Ephraim Monrad, Stiftsprovst i Århus Stift og Sognepræst til Domkirken i Århus, hvori denne allernådigst har andraget, at forrige Stiftsprovst og Præst, nuværende Biskop over Aggerhus Stift Friderich Nannestad, har skænket en gård i Århus til efterkommende Sognepræsters beboelse, med de vilkår, at der årligt på gården skulle anvendes 20 rdr fra Kirken til dens nødvendige reparation. Den sidst i embedet værende Christian Pontoppidan, har imidlertid formedelst sinds og legems skrøbelighed forsømt vedligeholdelsen og heller ikke modtaget de 20 rdr fra Domkirken, hvorefter gården er blevet yderlig forfalden, således dens brøstfældighed efter det tagne syn ikke kan istandsættes for under 1600 rdr. Da der ingen udveje findes til dette, og formandens børn ikke formår, at udrede en sådan bekostning ansøges om, at gården må sælges ved auction, og han derefter må forundes renten af salgssummen til hjælp for husleje, eller også at den må anses som en afbrændt Præstegård, og dertil må nyde den sædvanlig Brandhjælp. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår at denne mener, gården kunne sættes i beboelig stand med en  nødvendig reparation for 850 rdr der udredes med 150 rdr fra Domkirkens tilgodehavende husleje, samt de 200 rdr som Pontoppidans arvinger skal have tilbudt at ville erlægge, og optagelse af et lån på 560 rdr. Desuden skal beløbet fra Domkirken hæves til 30 rdr i 6 år og derefter igen 20 rdr årligt. Kongen tillader derefter, at bemte Præstegård i Århus vorder repareret og så vidt muligt sat i beboelig stand, og vedligeholdet på den af Stiftamtmanden foreslåede måde, dog at Monrads Successor ikkun betaler 400 rdr af den i gården stående capital og igen af sin Successor nyder 200 rdr, da gælden således af den 3die Successor rent afbetales. 2 oktober 1767.

1350
Fra C7mus, Frederichsberg. Henviser til indkommen ansøgning fra Jens Knudsen og Niels Knudsen som Kirkeværger, samt Peder Hansen, Hans Christensen, Peder Larsen og Hans Jørgensen på samtlige beboeres vegne på Mandø i Ribe Stift, som han har ladet sig referere, angående Kirken som de selv vedligeholder, såvel som Kirkens bygning som deres Præst beboer, der er så brøstfældig, at der efter det gjorte overslag, vel i det mindste behøves hen imod 300 rdr til en reparation, men at Kirken, som kun har en årlig indkomst på 8 slettedaler, aldeles intet ejer, og at de selv er fattige. Med henvisning til deres ansøgning samt erklæring fra Greve Hans Schach og Doctor Jørgen Carstens Bloch, har Kongen allernådigst bevilget, at der til hjælp med reparationen, i de næste 4 år, for alle Kirkedørene i de 4 Stifter i Nørrejylland, må udsættes Bækkener [Bækkener] for indsamling af hjælp fra dem der noget til dette vil give, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for det videre. 25 september 1767.

1351
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Han har under dags dato forundt Reder J Revigson og Skipper Jonas Tangreen [Tangreen?] fra Sverige, bevilling til på ustemplet papir, at føre en sag mod Rådmand Tellumb, angående erstatnings erholdelse for det dem forårsagede tab og skade, ved hans med et af Tangreen til Århus i 1763 ført Skib, med hvis ladning Tellumb brugte ulovlig omgang. Stiftamtmanden pålægges videre, at anordne dem en Procurator der med det bevilgede Beneficium paupertatis kan føre deres sag. [Se næste]. 22 juni 1767.

1352
Fra M Leschly?, Århus. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens nådige constitution til, at udføre en sag mod Rådmand Tellumb for J Revigson og Jonas Tangreen af Gotthenborg, grundet på det bevilgede Beneficium paupertatis, hvilket han har modtaget. 10 juli 1767.

1353
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial fra en Matros i Søtjenesten Joseph Isachsen Borgmand, af København, hvori han har anholdet, at da hans hustrus 2 brødre, navnlig Henrich Jensen, der for omtrent 14 år siden, på lange rejser til Søes, er udrejst, og ikke siden har været at opspørge, eller underretning, så det ikke kan andet end formodes, at han er død, og Lars Jensen, der for 14 år siden på en rejse til Tronhiem, ved døden er afgået i Århus, fra hvilke hun skal være tilfaldet en arv på 80 rdr. Beder om Kongens tilladelse til, at han, da hun er deres eneste arving må samme udbetalt. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, tillader Kongen, at arven som henstår under Århus Byes jurisdiction, på nærmere angiven måde må udbetales. [Se næste]. 20 februar 1767.

1354
Fra Joseph Isachsen, logerende udi Kroen i Peder Madsens Gang, København - til Stiftamtmanden. Beder om hans henvendelse ikke må tages unådigt op, og fortsætter, at han for hen ved 2 måneder siden, indgav en ansøgning om udbetaling af en arvepart til hustruen som hun har efter sine 2 brødre Henrich og Lars Jenssønner, bestående af 80 rdr med tilgående renter. Han har i Cancelliet erfaret, at den Kongelige resolution var sendt til Stiftamtmanden, hvortil han derefter blev henvist, hvorefter han tager sig den frihed, at bede om dennes assistance, således arven, mod lovlig afkald kan udbetales.  24 februar 1767.

Omslag 1768.

Rescripter Randers Amt:

1355
På bagsiden af omslag: Fra N Brunov, m fl, Virring. Indberetter, at der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Sønder Hald Herred siden januar har været indtægter til fordel for Justitskasse. 12 juli 1766.

Omslag 1768.

Rescripter Århus Amt:

1356
På bagsiden af omslag: Fra C Plesner, Rårup Præstegård. Indberetter, at der ikke i Bjerre Herred fra 14 januar er faldet mulcter eller andet af notario skriver salario. 16 juli 1766.

1357
Fra Christian den Syvende. Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter indkommen ansøgning fra Maren Hårslund og søster Cicilia Hårslund, samt den fra Stiftamtmanden indkomne erklæring, allernådigst har bevilget, at de den under Randers Byes jurisdiction, tilfaldne fædrene og mødrene arv, som skal være 64 rdr 2 mk 10 sk til hver, hvoraf dog Maren Hårslund skal decourteres med 11 rdr 2 mk 2 sk, for det hun ved auctionen efter forældrene tilkøbte sig, derefter må udbetales til dem. 18 marts 1768.

1358
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse fra Amtmanden over Calø Amt Christian Gersdorff til Otto Greve af Thott, Danske Cancelli, hvori han under 25 juli har indberettet, at Herredsfogeden i Sønderhald og Øster Lisberg Herred Søren Hansen, der tillige er Byfoged i Randers, som uanset han af Gersdorff var blevet beordret til, at forrette en efter Rentekammerets foranstaltning, den 18 næstforhen berammet auction over Brændevins Brænderiet i en del Sogne i nævnte Herred, desuagtet hverken selv har indfundet sig, eller sendt nogen på sine vegne til, at holde auctionen, ej heller meldt noget forfald i så måde samt, at det i øvrigt ikke skal være muligt, at få de indberetninger fra ham, som han efter anordningerne, årligt skal afgives, eller de efterretninger der ellers forlanges. Fremgår videre Søren Hansens forklaring til Stiftamtmanden, hvori han bl a undskylder sig med, at han den dag da auctionen skulle afholdes, havde en del arbejde ved Randers Byting, og først på auctionsdagen, efter en fuldendt rejse i Herrederne, fik ordren om denne. Stiftamtmanden har derefter beskikket ham en duelig person, der i tilfælde af svaghed eller andet forfald kan forrette hans Byfoged embede. Ses desuden, at Gersdorffs skrivelse om auctionen er afsendt 6 dage før, ligesom plakaterne end og på sine steder er bekendtgjorte, hvorefter hans foregivne årsager så meget mindre kan undskylde hans udeblivelse, som den samme urigtighed og efterladenhed, som her nu klages over i henseende til hans Herredsfoged embede, der således skal møde Stiftamtmanden udi hans forretninger som Byfoged, uagtet mange igentagne alvorlige erindringer. Men da Stiftamtmanden allerunderdanigst har berettet, at denne mand har været adskillige år i embedet, er gammel, fattig og sidder med mange uopfødte børn, så er efter slige omstændigheder, Kongens vilje og befaling, at han for sin efterladenhed alvorligt sættes til rette og tilholdes, at han herefter upåklagelig må forrette hans embeders medfør, da han i vidrig fald må vente, at blive suspenderet og tiltalt. [Se næste]. 7 oktober 1768.

1359
Fra Søren Hansen, Randers - til Stiftamtmanden. [Se forrige - skrevet af en gammel mand -  meget uklart med både navn og sted, men da det ligger indeni forrige, hører det formentlig sammen]. ”Nådige Herre. I gåer det her fra war Postdag, Erfarede Jeg først, at Jeg efter Deres Exellences Høye Ordre skulle i dag opwarte Hannem i Århuus, hwilket forskrækkede mig meget, Efterdi Jeg har efter opbuds mændenes Begiæring udj afgangne Andreas Bay og efterladte hustrues Boe til i dag berammet auction og skifte holdelse efter afgangne Peder Broch Guldsmed og hustrue, wil den Nådige  Gud forlene mit Helsen bistand skal Jeg nest Gud i morgen tillig Kiøre her fra og wowe mit Helsen for, at opwarte Deres Exellence i Århuus. Jeg lewer u=afladelig Deres Exellences Høi Welbaarne Hr. VCammer Herre og Stift Befalingsmands underdanige og allerydmygste tj”. 21 december 1768.

1360
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra Peder Biørn i Horsens, hvori denne angiver, at han i Horsens har lært snedkerhåndværket, og derpå i nogle rejst som svend, som den derom afgivne erklæring fra Stiftamtmanden, har Kongen bevilget, at han med egne hænder må ernære sig af sin lærte snedker profession i Horsens, hvilket Stiftamtmanden må lade kundgøre. 3 juni 1768.

1361
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Peder Thorsen og Dorthe Michelsdatter, afgangne Niels Thorsens efterleverske i Århus, på hans datters vegne, som arvinger efter afgangne Skrædder Anders Jørgensen og hustru, desuden Stiftamtmandens derom afgivne erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at den ved skiftets slutning, til en søstersøn på mandens side, som nu på 11te år skal have været borte, og formenes at være død, hensatte arv på 149 rdr med renter, nu må udbetales til ansøgerne, siden Jacob Rosborg på sin hustrus vegne, som eneste medarving, frasiger sig al lod og del, dog med forsikring om vederlag, hvis den fraværende skulle dukke op.  3 juni 1768.

Bilag:
PM: Forseglings forretningen efter afgangne Skrædder Anders Jørgensens enke Kirsten Pedersdatter, passerede den 12 december 1764. Vurderings ditto begyndt den 11 januar d a og sluttet samme dag, skiftet sluttet den 12 august 1766. Afgangne Anders Jørgensens arvingers tilfaldne lod den tid 149 rdr 1 mk 8 sk.

1362
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse til O Thott, Danske Cancelli af 8 hujus, samt medfulgte Bytings og Rådstuedom over Rådmand Mathis Tellumb, udi den mod ham anlagte sag om Toldsvig, hvor han tilbød at aflægge sin letsindige Ed. Drejer sig om, hvorvidt han kan vedblive som Rådmand, i det han efter den første dom skal have forbrudt sin stilling, mens den sidste lyder, at han skal betale 50 rdr til Christianshavns Kirke og lige så meget til Justitskassen med videre. Kongen tilkendegiver at han under dags dato har befalet, at sagen, i den session som begynder den 3 oktober, skal indstævnes for Højesteret, og der behandles blandt de første sager, ligesom han har befalet Procuratorerne Andreas Nørager som actor og Mathias Kølholt Stauning som forsvarer, uden betaling, at føre sagen.  29 juli 1768.

1363
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra Søren Bram i Århus, der har lært Handskemager professionen, og sammesteds arbejdet som svend i 37 år, men nu er aldrende og fattig, har Kongen bevilget, at han i Århus må ernære sig af Handskemager professionen, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme. 9 september 1768.

1364
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Amtmand Ditlev Trappaud, Silkeborg m fl Amter angående, at en kvinde navnlig Kirsten Larsdatter i Nørre Snede, skal have født i dølgsmål, og derefter ombragt Fosteret, hvorfor hun er arresteret og under forfølgning. Men som Trappaud angiver, at der ikke i hans Amter findes nogen Procurator som kan føre sagen mod hende, befaler Kongen Stiftamtmanden at anordne en sådan, der uden betaling kan føre sagen mod hende. 19 august 1768.

1365
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Til Fabrikkernes fortsættelse og videre opkomst såvel som til handelen med indenlandsk fremstillede varer [Silke og Uldne], og den der til fornødne credit, har han fundet for godt, at lade foranstalte en anden indretning ved det almindelige varemagasin, ved i stedet for lade oprette et General Magasin, hvor de handlende i Købstæderne, for så vidt de ikke hellere vil købe direkte hos Fabrikkerne eller hos Kræmmerne i København, kan købe deres varer, hvilket kan ske enten mod kontant betaling eller, når de er sufficante med 12 måneders  credit. Stiftamtmanden pålægges desuden, at indsende en fortegnelse over de i Købstæderne værende som handler med Uldne og Alen - kramvarer, herunder med forklaring om deres for og tilnavn, hvor længe de har været i handelen, om han er bekendt for at have formue, og om denne er erhvervet ved Industri eller ved arv, og i almindelighed, hvad anseelse han står i hos Øvrigheden og medborgere i henseende til hans kundskab, redelighed og ved handel og vandel. Endelig hvad slags Klæde og Ulne varer eller Alen kramvarer, enhver til sin handel og afsættelse fornemmelig behøver, hvorefter der altid ved General agenten skal findes det fornødne forråd, for så vidt de handlende ikke vil aftage deres varer fra Fabrikkerne eller Kræmmerne i København. 1 juli 1768.

1366
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. [7 sider]. Henviser til memorial fra Stiftsprovsten i Århus Peter Ephraim Monrad, hvori han har andraget, at efter forrige Stiftamtmand Løwenørn og Biskop Ocksen, under  4 marts 1729 confirmeret reglement, angående accidenternes deling mellem Sognepræsterne og Cappellanerne ved Domkirken, pålægges det ham af alt, hvad der falder af brudevielser, børnedåb og barsels kvinders introduction, selv om han selv forretter disse, at udbetale til deling mellem begge Cappellaner en 1/3 del, men ifald han på grund af sygdom eller andet, nødes til at begære deres hjælp, da at give dem halvdelen. Deslige at overlade dem alt fra trolovelse og jords påkastelse, når det ikke er ham muligt, selv at forestå dette, foruden at de nyder deres andel fra ligprædikener o s v, hvorefter han ønsker at de kun skal have 1/3 del. Under 9 punkter, fastsætter Kongen, hvorledes der fremover skal forholdes, exp: 1) Alle ved Domkirkens menighed forefaldende Ministerial forretninger, såsom trolovelse, brudevielser, børnedåb, barsel Qvinders introduction, ligprædikener, jords påkastelse etc, bestilles af vedkommende hos Sognepræsten, som den der har directionen herved, og hvad som gives til salarium herfor, imodtages af ham til deling med begge Capellaner, på den måde, som herefter bestemmes udi den 5te til 8de post, hvorfra undtages de syges betjening, der bestilles hos den af Præsterne, som dertil forlanges, samt de unges undervisning og forberedelse til Confirmation, hvortil vedkommende selv kan, efter de Kongelige forordninger om Confirmation, udvælge den Præst ved Kirken som de have størst fortroelighed til. 5) Af alle accidencer som falder ved trolovelser, børnedåb og barsel Qvinders introduction leverer Sognepræsten stedse den 3die del fra sig til Cappellanerne, enten samme forrettes af ham selv eller efter hans begæring af dem. 8) De accidencer som Capellanerne på ovennævnte måde [i 7 - 8] nyde, bliver alle uden undtagelse ligeligt delt mellem dem og 9) den sædvanlige Intimation ved Præste Vielser forrettes ligesom hidindtil er sket af Capellanerne alene, hvilke også beholder den betaling som enhver af dem får for denne forretning.  25 november 1768.

1367
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom den i Helsingør værende Kongelige Svenske Post commissarius Peter Rahling, af den Svenske Konge desuden er udnævnt som General Consul i Danmark, har den Danske Konge tilladt og bevilget, at han må nyde samme rang, privilegier og friheder, som de fremmede Nationers Consuler plejer at have og nyde, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for Stiftets borgerskab, anerkender udnævnelsen. 11 marts 1768.

1368
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der siden den sidst udsendte befaling af 8 juni om brandskade repartitionen, er sket brandskader i Danmark, der efter indkomne Tingsvidner, tillige med sædvanlig gage og kontor omkostninger, beløber sig til 9710 rdr, der jvnf vedlagte beregning, på den fulde forsikrede sum 7.786.790 rdr er reparteret. Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med indsamlingen af contingenterne etc. 8 juli 1768.

1369
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter indkommen ansøgning fra Maren Mourell af Lyngby Præstegård under Århus Stift, har han bevilget, at en hende efter hendes afgangne moder Christina Marie Mourells i Randers, tilfalden arv på 15 rdr, må udbetales, og hun selv må være rådig.  29 april 1768.

1370
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Sign: Christianus - 7 sider]. Af de indkomne Toldregnskaber erfares, at i særdeleshed de varer som er belagte med høje afgifter, og hvoraf tillige et betydeligt qvantum consumeres, såsom Salt, Vin, Fransk Brændevin og deslige, på adskillige steder kun meget lidt, men på andre aldeles intet bliver angivet til fortoldning samt, at der af fra København til Provinsen, kun indbringes et meget ringe qvanta, ligesom og den liden debet af de her forfærdigede manufactur og Fabriqve varer, ikke mindre lægger for dagen, at megen snige handel med Contrabande varer i Provinsen foregår. Han har derfor fundet det fornødent, at overdrage til Stiftsamtmændene og Amtmændene den behøvende inspection og opsyn med Toldvæsenet og Toldbetienterne. Derefter under 9 punkter, hvorledes dette opsyn skal foregå. 19 april 1768.

1371
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til en i 1755 indkommen ansøgning fra forrige Sognepræst til Vindblæs Sogn, afg Jacob Hensemann, hvorefter Kongen ved rescript har bestemt, at siden der ikke forhen havde været nogen Præste eller Annexgård ved kaldet, men alene i dets sted udlagt et bondehus med tillæg af 2 tdr hartkorn bondeskyld, og Hensemann derudover havde ladet opføre en fornøden Præstegårdsbygning, der jvnf det foretagne syn skal have kostet 585 rdr, hvorefter bygningen måtte anses som en anden Præstegård, og efter loven af Succesfor i kaldet betales, dog uden at Hensemann derved, uanset hans ansøgning, blev befriet for at betale til børnehuset i København, hvad loven i så fald betaler. Hans efterleverske Anne Lene Irgens har nu ved memorial, anholdt om befrielse for det, der i så tilfælde skulle svares af huset til børnehuset, siden hendes mand for sin levetid skal have ladet dette henhvile, og efterkommerne i embedet, ved deres tiltrædelse har betalt hende 400 rdr for gårdens bygning, men påstår, at hun skal gøre rigtighed for denne post. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår at hun har solgt Præstegården som en indfriet gård til efterfølgeren i embedet Jørgen Sørensen, ligesom hun ikke befindes, at være uformuende, hvorfor denne mener, at hun bør betale de resterende 100 rdr af huset, og det så meget mere, som der ikke skete fritagelse i nævnte rescript, desuden at Jørgen Sørensens arvinger kunne komme til at hefte for beløbet. Kongen bestemmer, at hun efter en kort tid, fastsat af Stiftamtmanden, skal betale de 100 rd med renter fra 14 december 1753, hvilket under dags dato er bekendt gjort for Directeurerne for det Fattige væsen i Danmark. 14 oktober 1768.

1372
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til tilkendegivelse af 11 marts angående, at den i Helsingør værende Kongelige Svenske Post commissarius Peter Rahling, er udnævnt til General Consul i Danmark, hvorefter han af den danske Konge bevilges, at han må nyde den rang og privilegier m v som andre fremmede Consuler er tillagt.  3 juni 1768.

1373
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har allernådigst fundet for godt, at når delinqventer fra Provincerne for eftertiden skal forsendes til Københavns eller andre Fæstninger for at arbejde, skal såvel Købstæderne som landet deltage i omkostningerne, dog skal de så ofte det kan ske, sendes med Skibslejlighed. 27 maj 1768.

Omslag 1769.

Rescripter Århus Amt:

1374
På bagsiden af omslag: Fra A Rårup, Ølsted Præstegård. Indberetter, at der ikke ved den gejstlige ret i Hatting Herred, i 1760 har været sager, hvoraf skal svares til Justitskassen. 22 januar 1761.

 Omslag 1769.

Rescripter Randers Amt:

1375
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse til Hr Otto Thott, Danske Cancelli af 4 april angående, hvorledes Byfoged Søren Hansen i Randers, som tillige er Herredsfoged i Sønder Hald, Øster Lisberg og Rousøe Herreder, formedelst alderdom og skrøbelighed, er aldeles uskikket til længere forsvarligt, at forestå sine embeder, desårsag han også selv har indgivet sin ansøgning om, at måtte samme afstå, til en af ham foreslået person, imod en vis årlig afgift. Så i anledning af Stiftamtmandens senere gjorte forestilling og forslag angående, hvorledes embedets forretninger bedst kunne befordres og hvad der er forsømt og henligger uafgjort, bedst kunne bringes i orden, er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden beskikker Vice Rådmand Johan Frederik Carøe i Randers, som han beretter er en duelig mand, der har tilbudt sig uden noget løfte om Succession, at forestå embedet, imod at Søren Hansen betaler ham [uklart] 120 rdr årligt, når han får protocollerne med videre, efter en derover in duplo forfattet reversal. [Se følgende]. 28 juli 1769.

1376
Fra Søren Hansen, Randers. [Til Stiftamtmanden - se forrige]. Henviser til Excellences nådigste skrivelse af 6 februar med indlagte dokumenter, såvel som næst forrige, der i alt med underdanigst hørsomhed skal blive efterkommet. Men underdanigst anholdende om 14 dages tid til dette, siden der er meget for ham, som en gammel mand, uden hjælp af folk, at bestride og desuden, da Rådmand Carøe ikke har villet give udførlig svar på, om han igen må requirere, så er det ham ikke muligt, at opfylde den givne befaling, inden det bringes til endelighed med ham, så vidt det ske kan. [Se følgende]. 10 februar 1770.

1377
Fra I Carøe, Randers. [4 sider - se forrige]. Dersom nødvendighed og den absolutte fornødenhed ikke udkrævede, at han på ny må bebyrde Stiftamtmanden med klage og underdanig forestilling, så havde han heller ikke dristet sig til dette. Fortsætter, at han fra den 8 august da han blev constitueret til at forrette Byfoged Søren Hansen embede, i 5 måneder med al mulig flid og årvågenhed har forrettet disse tjenester, uagtet at han ikke har erholdet nogen afleverings forretning fra denne, der har forårsaget, at han har haft 4dobbelt arbejde og en uvished, på grund af de manglende oplysninger, resolutioner og ordrer med videre. Desuden har Byfogeden continueret [fortsat] med, at oppebære de visse og uvisse indtægter, så snart han ser en lejlighed til dette, hvilket betyder at Carøe er i tvivl om de 120 rdr [Søren Hansen skal betale Carøe] han årligt skal svare denne. Ønsker, at Søren Hansen må blive pålagt og tiltvungen, inden en vis frist, at overlevere ham alt, hvad der vedrører Embedet, ganske vist er han af Stiftamtmanden under 10 oktober beordret til ,at dette skulle ske inden udgangen af oktober, men er altså ikke efterkommet. [Se følgende].  8 december 1769.

1378
Fra Søren Hansen, Randers. [Søfren Hansen - se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 23 hujus, vedlagt Carøes ungefehrlige designation, og så snart han har modtaget Carøes svar, som er lovet at ske i eftermiddag, på den reqvisition han sendte den 23 pasfoto, skal indberetning og intet mangle følge til Stiftamtmanden. [Se næste]. 30 januar 1770.

1379
Fra Søren Hansen, Randers. [Se forrige]. Til efterlevelse af Stiftamtmandens befaling, har han så nøje som det var ham muligt, gennemgået og efterset  sine papirer, men ganske intet fundet, som han kunne tilkomme, at skulle aflevere til Rådmand Carøe, eller som kan være ham til hjælp, hvilket han i dag skal blive tilkendegivet, og forespurgt om han kan nævne noget der mangler. Skulle han ved denne lejlighed påstå noget, skal det blive efterkommet, og videre tilkendegivet for Stiftamtmanden. En slags regnskab for Søren Hansens indkomne har Carøe aflagt, og for at beholde pengene, fratrækker han månedsvis sin løn, som Søren Hansen mener må være god betalingstid, hvis det skete hel eller halvårlig, men det kan endelig være ham det samme for denne gang, beder dog Stiftamtmanden fastsætte en vis tid og måde, hvorefter indkomsterne for resten må være urørte etc. [Se næste]. 23 januar 1770.

1380
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 hujus, vedlagt Søren Hansens, under 7 næst forhen, affattede erklæring på Carøes, under 8 december 1769 indgive forestilling. Derefter under 5 punkter, besvarer han det modtagne, bl a at han er af den underdanige formening, at enhver Betjent, i hvad stand han endog har været i, må have noget at aflevere til efterfølgeren. Hvad Byfoged egentlig kan have at aflevere, kan han ikke specielt anføre. Under 2) Skriver han, at han uden nogen egennyttighed og fordel, har gjort tilbuddet om at betale 200 rdr årlig til Byfogeden, som han mente denne bedre skulle kunne finde sin regning ved, end Carøe, men da han ikke vil bekvemme sig til dette, så forstår det sig, at Carøe mere end villig vil frafalde tilbudet, o s v under næste punkter. [Se følgende]. 15 januar 1770.

1381
Fra Søren Hansen, Randers. [8 sider - se forrige]. Når Stiftamtmanden, som han ikke tvivler om, considererer hans alderdom og nu siden hans fratrædelse, og mangel af tjenestens indkomster, og derved tilfaldne store bekymringer, der er så virkende på sindets kræfter, som altid kunne sætte en ung og frisk [og] meget mere en end gammel og skrøbelig mand, i uformuenhed til sine expeditioners befordring, så håber han, at denne nådigst vil pardonere, at den ham befalede erklæring, på Rådmand Carøes vidtløftige og meget ubeføjede memorial og anklagelse, ikke snarere er blevet indsendt. Idet han antager, at Excellencen af en særdeles nåde vil høre, hvad han til samme Rådmand Carøes andragende kan have at svare, som han med sandhed underdanigst aflægger således: Nødvendighed og meget mindre den absolutte fornødenhed, er langt fra ikke den virkelige eller sande årsag, til Rådmand Carøes sig tildristede anklagelse. Men blot alene et slags motiver, hvor af han altid har været og ventelig mere bliver alt for frugtbar. Den første post kan klager over, at ingen aflevering er sket, er noget han ikke må vide mere af, end sige det, da en Justice Betiente, som dommer jo ikke ejer noget Archiv, enten for publicum, eller Successor at aflevere. Skriver videre, at ved hans egen tiltrædelse har han aldrig annammet et blad som aflevering, og behøvede heller ikke noget, ja han bekender sandfærdigt for den levende Gud og Stiftamtmanden, at skønt han ikke ved eller mindes det ringeste i sit eje, der kan give Carøe nogen vejledelse, så skal han bestræbe, inden den ham nådigst forelagte tid, at gennemgå alle sine papirer, og kan han finde noget til Carøes oplysning, skal han med god vilje tjene ham dermed. Under 2den post skriver han, at han oppebærer sin tjenestes indkomster, og han har aldrig set noget, som forbyder ham dette heller ikke, at det er ham pålagt at stille nogen caution for Carøes løn, som han i så fald tillige med resten, havde måttet finde sig i. Carøe har på egen hånd, og uden hans tilladelse, understået sig i at oppebære alle hans indkomster, og dermed sat ham i en bedrøvelig tilstand, som har virket mange hårde og ubehagelige tildragelser således, at han har måttet holde en auction, [over sine ejendele?] og med første beramme en anden, om ikke Stiftamtmanden herudi nådigst vil tage ham i protection. Fortsætter over de mange sider, med uenigheden. [Se følgende]. 7 januar 1770.

1382
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Specification på, hvad han af Byfoged Hansens tjenestes indkomster har oppebåret fra den 8 august til den 7 januar 1770. Bl a fra 8 til 14 august holdt auction over Peder Lassen Boerups Korn, der opløb sig til 235 rdr, salær af dette 2 pct 4 rdr 4 mk 4 sk. Afskrivning af 8 plakater 4 mk. For Trommens brug 1 mk. Fra 14 - 21 august: Et skøde tinglyst 2 mk 3 sk. Forseglet en stævning 1 mk 4 sk. Derimod betalt Stokkemændene den dag, da ingen var eller kunne blive udnævnt før næste Tingdag 2 rdr. Af Byens tjenere leveret torvepenge 2 mk 12 sk. Fra 21 - 28 august: Opsættelsespenge i 2 dag 12 sk. Forseglet Lars Pinds stervbo 1 mk 4 sk. Holdt auction udi stervboet efter afg Rasmus Sparres enke, der opløb til 228 rdr, deraf oppebåret salarioen af de faste ejendommes sum 733 rdr a 3/4 pct = 5 rdr 3 mk, af løsøret 495 rdr a 2 pct = 9 rdr 5 mk 6 sk. For 8 stk plakater at skrive 4 mk. For Trommens brug i 2 dage 2 mk. Torve penge af Byens tjenere leveret 1 mk 4 sk. Fra 28 august til 11 september: For 2 skøder at tinglyse 4 mk. For opsættelse i 4 dage 1 mk 8 sk. Forseglet Lars Pinds stævning derfor 1 mk 4 sk. Byens tjenere leveret torvepenge 2 mk 14 sk. Fra 11 september til 18 september: Betalt pro ahea i retten på Lars Pinds sag 3 mk 12 sk. For opsættelse 6 sk. Torvepenge af Byens Tienere 3 mk 12 sk. Fra 18 til 25 september: Opsættelses penge ved retten 6 sk. Fra den tid af har Byfogeden selv oppebåret torvepengene. Fra 25 september til 1oktober: Forseglet Hermand Ludvigsens stævning 1 mk 4 sk. Fra 2 til 16 oktober: Betalt pro ahea i retten i Lars Pinds sag 3 mk 12 sk. Fra 16 til 30 oktober: Opsættelse udi fem sager 1 mk 14 sk?. For 3 Skøders tinglysning 1 rdr. Forseglet Lars Fynboes doms act 2 mk 8 sk. Forseglet en forelæggelse i sagen mod Magistraten 1 mk 4 sk. Fra 30 oktober til 6 november: For 6 skøders tinglysning 2 rdr. For en Obligation at udlæske 1 mk 4 sk. For en forelæggelses forsegling i Magistratens sag 1 mk 4 sk. Fra 6 til 13 november: For en Obligation at tinglyse 2 mk. For en do at udlæske 1 mk 4 sk. Holdt auction over Fuhre Breder [Fyrbrædder] Peder Malling fra Norge tilhørende, der opløb til summa 177 rdr 2 mk 6 sk, deraf sallario 2 pct = 3 rdr 3 mk 3 sk. Til auctions holdelse hos Peder Sørensen Skrædder, skrevet 8 plakater a 8 sk 0 4 mk. Auctionen er siden efter begæring ophævet. Fra 13 Novb til 18 december: En obligation tinglyst og en do udlæsket 3 mk 4 sk. For opsættelse i 3de sager 1 mk 2 sk. Byfogedens anpart salario af Dinnes Mammens skifte 2 rdr. Do af Rasmus Sparres enkes skifte 1 rdr 3 mk 9 sk. For et skødes tinglysning 2 mk. Fra 18 december til 8 januar 1770: For opsættelse i 4re sager 1 mk 8 sk. Ved Herredstinget: Forseglet en stævning et Tingsvidne og en dom udi Jens Knudsens sag 2 mk 8 sk. Ligeledes en stævning og et Tingsvidne udi Bodil Knudsdatters sag 1 mk 4 sk. Summa indtægt 41 rdr 3 mk 9 sk. Imod forstående indtægt tilkommer ham, efter det Kongelige allernådigste rescript for embedernes forretning 10 rdr månedlig, altså fra 8 august 1769 til 8 januar 1770 50 rdr, hvorefter han foreløbig har 8 rdr 2 mk 7 sk til gode, foruden hvad han endnu står forskud for [har til gode] bl a betaling til Amtstuen etc. 12 januar 1770.

1383
Fra Søren Hansen, Randers. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse og erindring af 5 hujus, angående hans erklæring på Carøes klage, som for sin vidtløftighed og derved hafde umage, ikke har været muligt at fremkomme med før nu. Han håber at Stiftamtmanden deraf vi tro og se, at Rådmanden vil gøre ham det han kan, og derfor håber at Stiftamtmanden er så nådig og retsindig, at  han forkorter dennes vilje. "Til Begyndte Nye Aar Gratuleres underdanigst og næst Recommenderes Mig med dybeste Soubmission forbliwer. - Deris Excellence Høy og Welbaarne Hr. Cammer Herre og Stifts Befalings mand Naadige Herres underdanigste tiener Søfren Hansen". [Se næst følgende]. 7 januar 1770.

1384
Fra Scheel, Hobro. Sammen med Stiftamtmandens skrivelse af 8 hujus har han modtaget kopi af Kongelig rescript af 28 juli sidst, hvorfor takkes. 17 august 1769.

1385
Fra I Carøe, Randers. [Se næst forrige]. Endnu har Byfoged Hansen intet videre afleveret, end hvad Stiftamtmanden nådigst erfarer af de hermed vedlagte 2 originale [papirer], dog modtog han sidste onsdag, da han så samme dag betjente retten for første gang, Herreds Ting protocollen, der lå hos en bonde i Lihme. Fortsætter, at han intet har forsømt, men ladet Byfogeden Notari aliter Reqoirere, udfaldet erfares ligeledes af vedlagte. Byfogeden [Søren Hansen] skal i dag være afrejst til København i al stilhed, og dermed sat ham udi den fatall situation, ved det intet uden anførte er afleveret. Procurator Valentinsen skal have og vil tilbyde sig, at forrette tjenesterne for langt mindre end han [Byfoged og Herredsfogedtjenesterne en Carøe], ja for slet intet, således går Spargementet [snakken], hvilket alt ieg ei har turdet undlade, så underdanigst at indberette, udbedende mig Excellensens høye Grace og Bevågenhed etc. 18 august 1769.

1386
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Endnu har Byfoged Hansen intet foretaget sig, uanset Carøe henvendte sig sidste 11 hujus ved notarius til ham, han lovede da svar til den 12, den 12 lovede han svar til den 14, den 14 til denne uges udgang. De forekommende forretninger lader han dog Carøe bestride i fred, og befatter sig ikke med disse. Så snart denne uge er forløbet, om afleveringerne da skulle mangle, hvad han vist tror, skal han meddele Stiftamtmanden det videre om den holdende notVerdana forretning, hvor af denne kan erfare, hvor varlig han omgåes med ham. 15 august 1769.

1387
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Borgerne og indvånerne i Mariager har allerunderdanigst andraget, at det falder dem meget besværligt at udrede den pålagte indkvarterings hjælp, som såvel gejstlige som Kongelige Betjente og andre påstår sig, for at betale af deres gårders grundtaxt, hvilket Stiftamtmanden i sin erklæring, melder er rigtig. Kongen fortsætter, at da loven fritager privilegerede og Kongelige Betjente, som bor i Købstæderne og ingen borgelig næring bruger, alene fritagelse for personelle tynger, men derimod fastsætter at de, så vidt de har ejendomme samme steder, skal betale efter den taxt som er  eller bliver fastsat, og indkvarteringen for så vidt den lignes på huse og gårde efter grundtaxten, ikke er en borgerlig personel tynge, men en reel tynge, som svares af ejendommen, så kan sådanne Betjente ikke påstå at være fri for at svare sådan, med mindre de har speciel Kongelig bevilling til fritagelse. 20 oktober 1769.

Omslag 1769.

Rescripter Skanderborg Amt:

1388
På bagsiden af omslag: Fra N Herfordt, m fl, Ørum Præstegård. I 1760 er der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Nørre Herred forefaldet noget, hvoraf der, efter forordningen af 6 december 1743, skal svares til Kongens kasse. 2 januar 1761.

1389
Fra C7timus, Christiansborg. Kongen har ladet sig referere, såvel den fra Magistraten i Århus under 21 juli indkomne forestilling, samt Stiftamtmandens erklæring på samme, hvoraf han har fornummet, at Domkirken sammested, der er en stor og vidtløftig bygning, højligt skal trænge til en hovedreparation, der efter overslag vil koste omtrent 9000 rdr, men at der ikke vides udveje for dette, idet Kirken i forvejen har en gæld på 1200 rdr, og dens årlige indkomster, ikke er nær tilstrækkelig til de almindelige udgifter. For at denne ældgamle og brøstfældige Kirke ikke aldeles skal forfalde, har han bevilget, at der til hjælp med dette, af alle Kirker skal gives 3 rdr nemlig 1 rdr årligt i 3 år, hvor dog de Kirker som er så fattige at de ikke kan tåle dette, undtages. Biskopperne og Stiftamtmændene pålægges at sørge for det videre. 3 november 1769.

1390
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Med henvisning til ansøgning og begæring fra Magdalene Rasch i Helsingør, samt Stiftamtmandens erklæring, har han bevilget hende, at den arv fra 1764 på 36 rdr 5 mk 7 sk som hun er tilfalden efter sin moder, som henstår hos Magistraten i Horsens, imod vedbørlig afkald må udbetales, idet det tillige skal underskrives af hendes morbroder Os Elskelig General Auditeur C Tupen, og ellers må anvendes til hendes fornødenhed.  15 december 1769.

1391
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato, forundt Povel Espensen af Sæbye? [Søby] i Århus Stift, bevilling til på ustemplet papir, at må udføre en sag til skilsmisse doms forhvervelse over hans trolovede Sidsel Jørgensdatter, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at anordne ham en Procurator, der uden betaling, efter det meddelte Beneficium paupertatis, skal føre hans sag.  [Se næste]. 8 september 1769.

1392
Fra Nicolaus Stabell, Århus. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af gårs dato og medfulgte Beneficium paupertatis, angående at han uden betaling, skal udføre en sag for Poul Espensen Sæby [Søby?], hvilket han skal efterkomme efter sin allerunderdanigste pligt. 16 september 1769.

1393
Fra C7timus, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Stiftamtmand Mathias Wilhelm Hvitfeldt i Viborg Stift, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har bevilget, at et såvel Sognepræsten for Søby, Skader og Halling Sogne, pro officio tilliggende Annexgård, som de 2 Sognepræster for Galten, Hadbjerg og Vissing Sogne, i bemelte Skader tilhørende Mensalgårde, må afståes til Hvidtfeldt og efterfølgende ejere af Clausholm, imod at de til nuværende og efterkommende Præster i Søby, som selv forbeholdes denne anpart Korn og kvægtiende, samt den sædvanlige Påske Nannest, svarer og erlægger for Annexgården til hvert års Kyndelmisse 13 rdr 2 mk 6 sk, og ellers efter forordningen af 8 marts 1760 paragraf 5 stiller den fulde sikkerhed for dette, samt ligeledes til nuværende og efterkommende Præster i Galten for de 2 Mensalgårde, at betale hvert års Mortensdag, skatten deraf, enten med 22 rdr 2 mk eller efter den årlige capitelstaxt, desuden mere om sikkerheden. [Se næste]. 18 august 1769.

1394
Fra Christianus Septimus, Frederiksborg. [Se forrige]. Henviser til andragende fra Stiftamtmand Hvidtfeldt, Viborg Stift, angående at han i følge anordningerne om Landvæsenets forbedring, på det ham tilhørende Clausholms gods har søgt, at ophæve fællesskabet mellem Byerne, men at han siden Præsten i Galten, Hadbjerg og Vissing Sogne i Skader By i Caløe Amt, er pro officio tillagt 2 Mensalgårde der beboes af Simon Jespersen og Rasmus Larsen, og under no 7 består af 10 tdr 6 skp 3 fc hartkorn. Mensalgods til Præsten i Galten og 3 skp 3 fc 2 alb herlighed til Clausholm, samt efterdi Præsten til Søby, Skader og Halling Sogne, i samme Skader har en Annexgård som beboes af Peder Pedersens enke, hvoraf under no 4 er Annex hartkorn til Søby Præstegård 5 tdr 7 skp 3 fc 2 alb og herlighed til Clausholm 5 skp 1 fc 1 alb, item til Skader Kirke 1 alb, hvorfor der ikke har kunnet ske deling mellem beboerne i Skader By. Som største og eneste lodsejer har han søgt at få en ordning, men dette er ikke lykkedes, hvorefter han, jvnf forrige ønsker at overtage gårdene. 18 august 1769.

1395
Fra C7timus, Frederiksberg. Henviser til andragende fra Sognepræsten Hr Christen Winding, Skorup og Tvilum, angående at der i Præstegårdens toft, som er indgrøftet med dige og fri for al fælled, er et stykke Skov med nogle hundrede træer, der er opelsket af ham og formænd, hvori de undertiden skal have ladet hugge noget lidet bygnings og hjul Tømmer, uden dette er sket af Overførsteren. Men da han i afvigte år lod hugge et krumpen og uduelig træ på et dige i Skoven, har Krigscommissair Beringschiold, som har købt Kirken, og derfor mener at have herligheden i Præstegården og dens enemærker, samt tilkommende udvisning, ved Skovfogeden ladet træet taxere, da det var i Præstens gård, og derefter anlagt action [sag] mod ham. Da det fornemmes, at Winding skal have troet, at han var berettiget til, uden udvisning, at hugge i bemeldte Skov, og træet også skal have været udueligt og af ringe værdi, , bestemmer Kongen, at det for denne gang, uden påtale af Beringschiold derved må forblive, men for fremtiden må han ikke, uden udvisning af vedkommende, hugge i førbemeldte Skov. 19 maj 1769.

1396
Fra C7timus, Christiansborg, Der er for ham, blevet refereret en fra Greve Schach indkommen memorial, hvori han allerunderdanigst anholder, at hans tilhørende Voer Kirke under Århus Stift, nødvendig behøver en hovedreparation, der vil koste 800 - 1000 rdr, medens den årlige indkomst udgør omtrent 70 rdr. Da Tårnet som er en del af taget, desuden forhen er Teglbehængt, medens det øvrige er belagt med ganske ubrugeligt Bly, tillader Kongen at Blyet aftages og derefter oplægges Teglsten, nævner videre Stiftamtmandens erklæring. 5 maj 1769.

1397
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Vice Borgmester Rasmus Erichsen Müller i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at en ham [Müller] i Bås [Boes] i Skanderborg Amt tilhørende bonde, navnlig Søren Sørensen, som efter en Provsterets dom, skal arbejde i Viborg Tugthus et fjerding år, i betragtning af at hans gård og besætning derved tilføjes ubodelig skade og ruin, for denne straf være befriet, imod at han skal hensættes otte dage på Vand og Brød udi nærmeste Købstad. [Se næste]. 7 april 1769.

1398
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. At bonden Søren Sørensen af Boes har udstået den ham, efter modtagne befaling af 7 april sidst, benådede straf med at hensættes i 8te dage på Vand og Brød, i stedet for det ved Provsteretten idømte Tugtshusarbejde i 1/4 år, vil af vedlagte attest af 12 hujus, fra Doctor Muncheberg, behageligt erfares, hvilket han ikke efter modtagne af 18 pasfoto vil lade være umeldt. [Se næste]. 19 maj 1769.

1399
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Søren Sørensen af Boes har her i Skanderborg Arresthus, været indsat i 8 dage på Vand og Brød, hvilken straf ham ved Kongelig resolution af 7 april sidst var pålagt i stedet for det ved Provsteretten tildømte, 1/4 års arbejde i Tugthuset, hvilket herved attesteres. 12 maj 1769.

1400
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da den Engelske Konge har tillagt den i Helsingør værende Engelske Consul Nicolaus Fenvick, at være General Consul i Danmark, tilkendegiver Kongen, at denne har erkendt og antaget sit embede, hvorefter han bevilges at han må nyde samme rang, privilegier og friheder som de fremmede Nationers General Consuler er tillagt.  17 februar 1769.

1401
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [6 sider]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 20 oktober, hvori er forestillet, hvorledes nogle Magistrats personer har indberettet de adskillige besværligheder de har, ved at være overværende ved håndværker Laugenes samlinger, efter forordningen af 23 december 1681 dens 9de post, hvorfra de dog så meget mindre tør eller kan udeblive, som deres fraværelse skal forårsage adskillige uordener ved slige samlinger, formedelst Laugenes indbyrdes uenigheder, hvorved Magistraten ofte og ved ringe anledning skal blive bebyrdet, til hindring udi deres andre embedsforretninger. Nævner også, at dette sker uden fastsat betaling, men hidtil er sket efter Laugenes bestemmelse, hvad enten de til den af Magistraten alene, som kaldes bisidder eller Laugs patron, ville give en årlig frivillig gave, eller samme når dem ikke gives medhold udi deres ulovlige vedtægter og selvrådighed, har været tilbageholdende. Stiftamtmanden mener at det bedste er, at tillægge dem en fastsat betaling, især da det kommer an på Laugene at indskrænke deres ufornødne samlinger og at spare på denne udgift. Kongen befaler, at det der under 6 februar 1761 anordnede for Sjællands Stift, også skal gælde for håndværks Laugene i Århus Stift herunder, at bestemmelsen i forordningen af 23 december 1681, hvorefter ingen sammenkomst må være tilladt, uden det i forvejen skriftligt er anmeldt for Øvrigheden, og de dertil har erholdet deres tilladelse, ligesom det også i slige tilfælde, skal komme an på samme, at forordne en eller flere af deres middel, som skal være overværende ved samlingen. Derefter videre under 4 punkter, hvorunder bl a nævnes, at ethvert Laug selv bestemmer om det så sjældent som muligt vil samles, og at udsætte hvad der måtte forefalde, og bør afgøres, indtil sådan samling endelig måtte eragtes aldeles nødvendig.  17 november 1769.

1402
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Der er for ham blevet andraget, at Domkirken i Århus, der er en stor og vidtløftig bygning, højlig trænger til en hovedreparation, hvilket efter overslag vil koste 9000 rdr, men at man ingen udveje kender, i det der i forvejen er gæld på 1200 rdr, og de årlige indkomster ikke i forvejen er tilstrækkelige til de ordinaire udgifter. Efter Biskoppens og Stiftamtmandens erklæring bevilger Kongen, at der overalt i Danmark og Norge må ombæres Collect bøger i husene, hvori enhver som dermed vorder besøgt, haver at tegne, hvad han i så måde, af et godt Hjerte vil give til dennes istandsættelse. Til hvilken ende, de i så måde, ombærende Collectbøger, til desto mere sikkerhed, før de ombæres, skal igennemdrages, nummereres og af Stiftamtmændene og Biskopperne, hver for sit Stift, samt Overpræsident, Borgmestre og Råd i København, for så vidt samme angår, underskrives og forsegles. [Se næste]. 3 november 1769.

1403
Fra C7timus, Christiansborg. [Se forrige og tidligere]. Han har ladet sig referere den fra Magistraten i Århus, under 21 juli indkomne forestilling, samt Stiftamtmandens erklæring, og deraf fornummet, at Domkirken i Århus, højlig trænger til en hovedreparation, der efter beregning vil koste omtrent 9000 rdr, men at der ikke kendes udveje for dette, da der i forvejen er gæld på 1200 rdr. Han bevilger derefter, at der af alle Kirker i Danmark i 3 år, årligt skal gives 1 rdr til hjælp med dette, dog undtaget de Kirker som er så fattige at de ikke kan tåle denne udgift. Tillader ligeledes at der ombæres Collect i begge Riger, jvnf forrige. 3 november 1769.

Færdig med læsning og afskrift af pakker no 10 - 11

Landsarkivet i Viborg: B5 A - 71 -72 år 1758 - 1769

Til top

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forside

Til 1ste del

Til forrige side

Til 5te del