Breve
til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm
amter 1682-1799 -
incl Kalø amt 1682 - 1683
4de
del pakker no 10 - 11
Landsarkivet i Viborg: B5A 71 - 72 år 1758 - 1769.
En "afdeling"
består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den
enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt
sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele
ordet.
Rescripter.
Omslag 1758:
1055
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til Procurator Jens Wiinholts henvendelse til Danske Cancelli i
anledning af, at han er beskikket som actor i en sag mod Mathias
Jern og Margrethe Larsdatter i Randers, angående deres forargelige
levnet og vrange meninger, idet hun skal have afsondret sig fra sin
ægtemand Christian Busch, og avlet et barn med Mathias Jerns under
foregivende af, at de burde anses som rette ægtefolk. Henviser
desuden til den medsendte dom fra Bytinget, hvorefter hun er
tilfunden at bøde lejermålsbøder med 12 lod Sølv samt arbejde i
Viborg Tugthus i et år, medens han skal betale 24 lod Sølv, medens
hun efter Rådstuedommen dømmes til at straffes på yderste formue,
samt arbejde i Viborg Tugthus, og han at betale lejermålsbøder, samt
arbejde i Fredericia Fæstning, indtil der kunne haves formodning
[om] deres forbedring, og de er bragt på bedre tanker m v. Kongen
henviser desuden til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har
fundet for godt, at sagen skal indstævnes til Højesteret, og blandt
de første sager optages til videre påkendelse, hvortil han under
dags dato har befalet Procuratorerne Frederik Horn som actor og
Overauditeur Andreas Bruun som deres forsvarer, desuden skal
Stiftamtmanden, indtil sagens uddrag kendes, lade dem hefte
[arrestere]. 17 februar 1758.
1056
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til memorial af 30
september fra en Smedesvend ved navn Friderich Simoni, hvori han har
andraget, at efter at han, såvel her som andre steder og udenlands
havde arbejdet som svend ved Smedeprofessionen i 6 år, har han
anholdt Smedelauget i Randers om, at blive antaget i Lauget, uden at
udstå det anbefalede mestersvende år imod, at han, ligesom det skal
være sket med en del andre derværende Mestre, betaler en billig
kendelse til Lauget, hvortil de har svaret, at han ikke kunne blive
optaget, med mindre han opfyldte Laugs artiklerne. Med henvisning
til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at han må være
forskånet for, at udstå det anbefalede mesterår og tillades, at
optages i Lauget, imod at han forfærdiger et forsvarligt
mesterstykke, og i øvrigt opfylder Laugsbetingelserne. [Se næste]. 1
december 1758.
1057
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 28 pasfoto, om deres erklæring på den
vedlagte memorial fra Kleinsmeden Friderich Simoni, hvori han
ansøger om optagelse i Smedelauget i Randers, for at nedsætte sig
som mester uden, at udstå, det i Laugs forordningen, allernådigst
påbudte mesterår, hvorefter deres erklæring er således, at alle
Laugs forordninger i almindelighed har denne artikel, at ingen svend
i København må antages til mester, før han har tjent sine svendeår,
dernæst enten tjent en mester for mester svend eller forestået en
enkes værksted i et år, således udtrykker Laugs forordningen af 4
november 1682 som Lauget i Randers retter sig efter, i dens 13de
artikel. Fremfører videre, at denne befaling må ses som et middel
til, at ikke for mange skulle nedsætte sig, til skade for de
allerede bosatte Mestre, thi for dygtigheds skyld i professionen
synes det næppe at være blevet befalet, såsom ingen må tillades at
være mester før han efter samme forordnings 3die art har gjort
mesterstykke. Men hvorvidt det et sted er tjenlig eller skadelig, at
have mange dygtige håndværks folk, skal de ikke udtale sig om. Det
alene ser de, at da den nye Smedelaugs forordning for København af
11 august 1752, der forbedrer og forandrer den gamles 14de art, til
at fra mesterår undtagen mester - søn item den som ægter mesters
enke eller datter i Lauget, så må det formodes, at dette også
strækker sig til de små Købstæder, så og at rimelige omstændigheder
gør undtagelse i den første gamle forordnings bogstaveligste
forstand. Slutter med, at da det viser sig, at ansøgeren ikke alene
agter at ægte en mester datter af Smedelauget her i Byen, men de
endog må tilstå, at foruden de 2 i Byen nedsatte Kleinsmede, kan den
3die blive Byen til nytte og fornøden, så uden at reflektere på, at
han allerede har lejet et hus i Byen, og kunne lide betydelig skade
ved at gå glip af hans foretagende, overlades det til
Stiftamtmanden, om hans ansøgning må anbefales eller ikke.
memorialen tilbagesendes. 6 november 1758.
1058
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Der er for ham blevet
refereret, en i Højesteret den 7 november sidstleden afsagt dom over
delinqventen Johan Rudolph Hansen, for hans begangne grove mord på
hans eget barn lydende, at han skal knibes 5 gange med gloende
Tænger, den højre hånd og hovedet afhugges med Økse, kroppen lægges
på Stejle, og hovedet med hånden fæstet oven over på en stage samt,
at have hans hovedlod og jord til Kongen forbrudt. Da Kongen
allernådigst har fundet for godt, at approbere dommen, fremsendes
her hos originalen, hvorefter Stiftamtmanden haver at lade straffen
exequere. 8 december 1758.
1059
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Selv om det allerede ved
udgangne reskripter til samtlige Stiftamtmænd og Biskopper, under 28
december 1736 er blevet anordnet og fastsat, at gejstligheden ikke
må befatte sig med auktioner og jordegods som sorterer under
verdslig jurisdiction, men kun over det som findes i stervboerne, og
altså er under gejstlig jurisdiction, har han dog fornemmet, at der
på visse steder har været tvivl om, hvem der skulle afholde auction
over en Herregårds - Ladegårds besætning af Kreaturer samt
Ladegårdens avl på marken, som tilhører en gejstlig mand etc,
hvorefter han henviser til, at det med auktioner over en Ladegårds
besætning og avling, skal forholdes på samme måde som forordningen
af 16 maj 1752 dens 2den artikel fastsætter i de tilfælde, hvor
sådant er de militaire personer tilhørende o s v. 27 oktober 1758.
1060
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til memorial fra Magistraten i Horsens under 14 august, vedlagt
Bytingets og Landstinget i Nørrejylllands domme, hvorefter
delinqventen Johan Rudolph Hansen, formedelst hans begåede mord på
hans eget 7 år gamle pigebarn navnlig Zille Kirstine, som en grov
morder, efter forordningen af 7 februar 1740 at lide og undgælde.
Kongen har under dags dato befalet, at sagen skal indbringes for
Højesteret, og i den fra 2 oktober tagne begyndelse, behandles
blandt de første sager. Desuden er Procurator Henrich Flindt som
actor og Peder Severin Balling som forsvarer, befalet uden betaling,
at føre sagen. 8 september 1758.
1061
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til reskript af 28
maj 1735, hvori befales at med delinqventers execution, som er dømte
fra livet, det være sig enten i overretterne eller i Højesteret,
skønt de ergangne domme kunne være kommet vedkommende Øvrighed
ihænde, for derefter at lade executionen fuldføre, der ikke måtte
ske før vedkommende Øvrighed som skulle foretage dette, først til
Danske Cancelli havde indberettet de ved sagerne værende
omstændigheder, og derpå modtaget allernådigste resolution. Men som
det fornemmes, at der et og andet sted er tvivl om, hvorledes
omkostningerne skulle lignes på almuen, nævnes her forordningen af
13 januar 1747 dens 3 art etc, hvorefter han har fundet for godt,
forberørte reskript af 28 maj 1735 herved at gentage, at domme på
livet ikke må exequeres før de er blevet refereret for ham. 22 april
1758.
1062
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - kopi sign af Schouboe.
Henviser til ansøgning fra Henrich Thaulov, København, på vegne af
Sognepræsten i Storring - Stjær og Galten Andreas Winding, samt
Stiftamtmandens erklæring på samme, hvorefter Kongen har bevilget,
at en sag mellem Regimentsskriver Moldrup som actor på den ene side,
og en formedelst et rygte, arresteret dreng, navnlig Johan Jacobsen
på den anden side, hvilken sag er påkendt ved Skanderborg Birketing,
hvorved nævnte Winding er tilfundet at betale til Johan Jacobsen for
hans udstandne arrest 20 rdr med videre, må behandles i Højesteret,
hvortil den er indstævnet til behandling i den session der begynder
den 2 marts førstkommende. 16 december 1757.
1063
Fra Fridericus Qvintus, Christiansborg - sign af Holstein. [Se
tidligere]. Henviser til memorial af 12 oktober sidst fra Johan
Lønberg, øverste Cappellan til Domkirken i Århus og Sognepræst til
Vejlby, hvori denne har andraget, at som der blandt andet i det ham
som øverste Cappellan, pro officia, tillagte bøndergods, er et
stykke i Herskind under Skanderborg Amt, kaldet Gyde - Lycken
stående for 4 skp 2 fc 1 alb hartkorn og et boel i Østrup By, Skader
Sogn under Calø Amt, af 1 tdr 5 sk hartkorn, hvoraf han i henseende
til, at de er så langt fraliggende, ikke kan få synderlig nytte. Han
har derfor formået Greve Friis til Frijsenborg til, at ville
mageskifte med ham på nærmere angivne måde, med Grevens tilhørende
herlighed samt gæsteri og arbejdspenge i en halv gård i Vejlby, der
står for 3 tdr 2 fc 2 alb hartkorn, af hvilken gård, han allerede
som Præst i Sognet, for Vin og Brød, årligt nyder 1 1/2 ørte Byg,
hvorefter han beder om, at byttet må bevilges. Kongen henviser til
Stiftamtmanden erklæring, med videre angivelse af de nærmere
betingelser, herunder hartkorns og beløbs angivelse, hvorefter han
bevilger det ansøgte. 6 december 1748! - 1758?.
1064
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Det er for ham blevet
foredraget, hvorledes adskillige håndværkssvende og andre, når de
vil forlade deres tjeneste, men ikke kunne komme det uden pas,
hvorefter de af en eller anden ved Hoffet værende fremmed Ministres,
får dette og derefter bortrejser uden, at deres Mestre eller andre
som kunne have ret til dette, kunne få det at vide. Men eftersom
sådanne pas, der udstedes af fremmede Ministres til personer som
ikke er deres undersåtter, alene kan gælde i det Land han er
Minister for, så er Kongens befaling, at Stiftamtmanden lader
foranstalte, at deslige bortrejsende ikke tillades, at passere
Købstæderne eller Fæstningerne eller ved Færge overføres uden, at
kunne forevise vedkommende Øvrigheds pas hvorfra de er rejst etc. 29
december 1758.
1065
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Wor synderlig bewaagenhed
tilforn. Da Wi, wed Wores den 7 februar 1749, udgangne forordning
hawe fastsat Straffen for Grove mordere til Skræk og afskye for
andre ligesindede, således at de af Skarp retteren skal knibes med
gloende Tænger, først uden for det Huus eller ved det Sted, hvor
mordet er begået, siden på alle Byens Torve eller offentlige Steder,
og om det er på landet, da trende gange imellem giernings Stedet og
retter Stedet, og allersidst paa retter Stedet med viidere, og det
på adskillige Steder især på landet skal indtreffe, at giernings
Stedet er 1 a 2 Miile og undertiiden længere fra retter Stedet, hwor
udover skal møde adskillige wanskeligheder, såvel i henseende til de
af Skarp retteren dertil behøwende Instrumenters fremførsel, som og
naar Misgierningen måtte være begaaet enten paa Søen eller på en Øe,
og delinqventen der skulle knibes, hwilket formedelst indfaldende
haart Veyr kunne foraarsage executionens udsættelse og forlænge
Tiiden, ligesom Straffen i saadanne Tilfælde for een og den samme
Misgierning kunne synes haardere for slige Delinquenter naar retter
Stedet er saa langt fraliggende. Saa endskiønt Wi ikke udi Straffen
i sig selw wille hawe giort nogen forandring, wille wi dog hermed
allernaadigst hawe anordnet og befalet, at naar deslige Delinquenter
udi de Dig allernaadigste anbetroede Amter, ere dømte, at knibes med
gloende Tænger og retter Stedet er saa langt eller længere end
sædwanligt fra giernings Stædet beliggende, hwor Delinquenten første
gang skulle knibes, eller der desformedelst skulle gøres Søe Reyser,
maa det wære Dig tilladt, naar executionen skal skee, til slige
Wanskeligheder at forkomme, at forandre og determinere Stædet da
Delinquenten paa samme Sted fem gange skal knibes, ligesom det i
forordningen er fastsat og dommen tilholder. Derefter Du Dig
allerunderdanigst hawer at rette, og Os ellers at indberette, at Du
denne Wores allernaadigste Ordre hawer bekommet, Befalendes Dig Gud,
Skrewet paa wort Slot Christiansborg i Wores Kongelig Residentz Stad
Kiøbenhavn den 22 Decembris 1758. Under vor Kongelig Haand og
Signet. FriderichR. 22 december 1758.
1066
Fra Friderich den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. [Se
tidligere]. Henviser til reskript af 28 december 1736, hvori der er
blevet fastsat og anordnet, hvorledes der skal forholdes med
auktioner i skifter, når der kan opstå tvivl om, hvorvidt det skal
foretages af gejstligheden eller andre, alt jvnf tidligere bilag.
Stiftamtmanden pålægges at sørge for, at Amtmændene får en genpart
af reskriptet. 27 oktober 1758.
1067
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. [3
sider]. Henviser til en fra Christian Rudolph Philip Gersdorff,
Amtmand i Calø Amt, til Holstein indkommen skrivelse under 31 juli
sidstleden angående, at Gersdorff mener det tilkommer ham, at
forrette skiftet efter en mand navnlig Niels Rasmussen Glad, som
tilligemed hustruen i april er afgået ved døden i deres selvejerhus,
ved Canniche Mølle, eftersom de var virkelig selvejere af deres sted
men, at Jens Worm wed Universitetet i København, så også Rector
Scholæ i Århus, mener det er deres ret på grund af, at den afdøde
havde Canniche Mølle, tilhørende Århus Rectorat i fæste, og det
halve af selvejerhuset allerede skal være udlagt til Rectoratet for
brøstfældighed på Møllens øvrige huse og bygninger, således at de
øvrige fag ikke skulle kunne gøre mølleren til Selwejer, ligesom de
forrige Rectores har forrettet skiftet efter afdøde møllere, hvorfor
Gersdorff ønsker Kongens resolution. Denne henviser til indhentede
oplysninger fra Worm, hvoraf fornemmes at Glad bestandig til sin
dødsdag har haft Møllen i fæste, samt brugt og beboet nævnte hus, og
at kun halvdelen af dettes 16 fag skal tilhøre ham, da den anden
halvdel ved skiftet efter forrige møller skal være udlagt for
brøstfældighed, ligesom Rectores bestandig skal have forrettet
skifterne efter afgåede møllere, blandt hvilke de tvende sidste dog
i det mindste har været i samme Casus?. Kongen tilkendegiver, at det
tilkommer Rector i Århus Professor Worm at fuldføre skiftet.
Fortsætter videre, at som ellers det stykke hus som den afdøde
møller beboede, synes efter de af Worms anførte omstændigheder, i
forrige tider, med uret at være kommet fra Møllen, fornemmelig for
så vidt de derpå udgivende skøder tillige lyder på vejen til Møllen
og det ej alene, så længe det bliver i møllerens eje, kan forårsage
tvivl om møllerens stand, og om det nogen tid skulle komme til at
tilhøre en anden, end den der havde Møllen i fæste, hvilket let
kunne give anledning til en eller flere fortrædelige og kostbare
processer. Professor Worm har derfor at overlægge, hvorledes dette
stykke hus igen kunne komme til mølleren, da I [Stiftamtmanden] i
mangel af bedre og bekvemmeligere middel haver, at gøre Os [Kongen]
forslag, om ikke en liden capital af Skolens eller de publique
penge, som er under Eders opsigt, kunne anvendes til at købe det af
nærværende ejer, og huset derefter lægges til Møllen etc. [Se
næste]. 27 oktober 1758.
1068
Fra P Hygum, Århus - til Stiftamtmanden.. [Se forrige]. Henviser
til vedlagte fra Professor og Rector Worm, hvoraf vil erfares, af
hvad årsag Kongens allernådigste og priselige intention til Cannicke
Møllen på Molsland [ved Femmøller] hidtil ikke har kunnet
iværksættes, selv om man ikke har at gøre noget der til, dog håber
Worm som en ganske aktiv og forstandig mand, med liden og ved given
lejlighed, at komme i stand til dette. Ønsker ved det nu så nær
tilstundende Nye År Liv og nåde og alt godt fra alle gode Gavers
Giver både udi samme og mange Velsignede år etc. [Se næste]. 29
december 1758.
1069
Fra Worm, Århus. [Se forrige]. Henviser til reskript af 27 oktober,
hvori Kongen efter sædvanlig højstpriselig visdom og mildhed giver
sin allernådigste villie til kende, angående Århus Rectorats indkøb
af et ejendoms hus part ved Cannicke Mølle, for at undgå al videre
dispute og ulejlighed i fremtiden. Han har derefter ladet nuværende
møller Claus Jensen indkalde, og bekendtgjort for ham Kongens vilje,
og på bedste måde forsøgt, at overtale ham til mod en vis sum, at
afstå bemeldte huspart, som for resten kunne være ham til liden
eller ingen fordel, men som det slags folk i almindelighed er
vanskelige, at bringe til nogen positiv resolution, har han heller
ikke hidtil kunnet få noget efterretteligt svar fra ham da det
synes, at han ej selv ved, hvad han skal bestemme sig til. Selv om
Worm endnu håber at denne vil gå med til at afstå nævnte husdel, når
han får længere tid til at betænke sagen og rådføre sig med andre
fornuftige folk, vil Worm dog ikke undlade at fremkomme med
forholdet. 18 december 1758.
1070
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. [4 sider]. Kongen har
under dags dato, confirmeret en mellem Constantinus Augustus
Charisius på hans svigerinde Os Elskelige Frue Friderica Hedevig
Albertine afgangne Baron Mattias Gyldencrones efterladte enke som
Administrator for Friherskabet Vilhelmsborg, hendes vegne og Greve
Friderich Christian Schønau, Hospitalspræst i Århus og Sognepræst
til Åby Sogn, samt Capellan til Frue Kirke, deres indgåede forening
om en Præsten tilliggende Mølle kaldet Rochballes, overdragelse til
Vilhelmsborg mod en vis årlig afgift, jvnf vedlagte genpart af
sagen, som til sikker bevaring skal henlægges i Stiftskisten. På de
følgende 3 sider mere om selve aftalen. 23 juni 1758.
1071
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Henviser til, hvorledes det
for ham er andraget, at Tårnet på Kirken i Nykøbing på Falster, skal
være så gammelt og brøstfældigt, at det befrygtes det kan nedfalde,
således der ikke med Klokkerne uden største fare kan ringes, hvorfor
det er nødvendigt at et nyt Tårn opbygges, hvilket Kirken ikke af
sine ringe midler og indkomster selv formår. Kongen tillader
derefter, at der til dettes hjælp overalt må ombæres Collectbøger
for derved at indsamle, hvad enhver at de kære undersåtter, udi et
Christelig forsæt og af et godt Hierte, hertil vil skænke og give.
Stiftamtmanden pålægges derefter det videre med hensyn til bogens
oprettelse, aflevering af det indsamlede etc. 13 oktober 1758. Påtegnet: Dateret 13 oktober 1758 fra Fridericus Qvintus,
Fredensborg, som ovennævnte.
1072
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Selv om han
ved mange alvorlige og eftertrykkelige anordninger og befalinger, så
ofte har tilkendegivet sin vilje og intention til Silke og Uldne
Fabriqvers opkomst og det almindelige bedste i landet at befordre.
Så har han dog med særdeles mishag erfaret, hvor lidet undersåtterne
og de handlende har fundet sig villige i, at efterleve og fuldbyrde
sådan hans allernådigste omhus og øjemed herud inden. Han har derfor
indtil et alvorligere middel bruges, fundet for godt fremdeles, at
anordne og befale, såsom Stiftamtmanden befales, straks for
Magistraten eller, hvor denne ikke findes da Byfogeden, at
bekendtgøre, at det er Kongens allernådigste vilje, at de ikke
herefter må tillade, uden foregående Collegio tilladelse, at modtage
nogen til borgerskab som købmand eller Kræmmer, Silke og Uldne varer
at forhandle, men så snart en sådan ansøger melder sig, skal hans
navn og vilkår tilkendegives for Stiftamtmanden, der indberetter
dette til Collegiet, hvorefter det videre overlægges, hvor meget
denne, mod rede betaling skal pålægges, at aftage af disse
indenlandsk fremstillede varer, før han kan få borgerskab desuden,
hvor stor en sum han derefter årligt skal aftage for. Desuden mere
om, hvorledes han ønsker større anvendelse af disse varer. 28
oktober 1758.
1073
Fra F5tus, Christiansborg. [Se tidligere]. Så som han i henseende
til den store skade en del af borgerskabet og indvånerne i Købstaden
Nykøbing i Sjælland har taget, da Byen natten mellem den 31 januar
og 1 februar sidstleden brændte, har han under dags dato bevilget,
at der til hjælp for disse fattige borgere som har mistet deres gård
og huse med al deres formue og derved geråden i største armod og
elendighed, må ombæres Collectbøger overalt i Danmark. Henviser til
vedlagte genpart, hvorefter Stiftamtmanden skal sørge for det videre
med bogens oprettelse etc. 25 marts 1758.
1074
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til
udgangne reskript af 28 maj 1735, hvori er blevet anordnet og
befalet, at der med delinqventers execution, som er dømte fra livet,
være sig enten i overretterne eller i Højesteret, uanset om dommene
kunne være kommet Øvrigheden i hænde, ikke må forrettes execution,
før vedkommende Øvrighed som skal fuldføre denne, til Danske
Cancelli, har indberettet alle ved sagerne værende omstændigheder,
og derpå erholdt videre resolution. [Se følgende]. 22 april 1758.
4 bilag:
1)
Dateret 1 maj 1758 fra B Müller, Århus Rådstue, der bekræfter
modtagelsen af ovennævnte reskript.
2)
Dateret 19 april 1758 fra N Becher, Grenå, samme.
3)
Dateret 2 maj 1758 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, samme.
4)
Dateret 1 maj 1758 fra O Biere, Mariager, samme.
1075
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Efter nuværende tiders
omstændigheder, har han fundet for godt, at Hestene ved Cavalleri
Regimenterne, i den til stundende sommer skal holdes på stalden, og
til at forsyne dem med den nødvendige forurage, skal der af hver tdr
contribuerende ager og engs hartkorn, leveres 1 lispund 8 pund Hø,
Stiftamtmanden pålægges derfor, at han i sit Amt Havreballegård og
Stjernholm skal sørge for, at disse tyve og fire [24] pund holdes i
beredskab således afleveringen kan ske når dette ønskes, hvorfor han
forunder vedkommende billig betaling o s v. 11 april 1758.
1076
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato
forundt Skipper Herman Jørgensen Hegtnian? i Århus, bevilling til på
ustemplet papir, at udføre en sag mod Rådmand Mathias Tellumb i
Århus angående, at denne ikke alene skal have stævnet førstnævnte
som en rømnings mand, men endog under en mod ham anlagt forprangs
sag, skal have fremlagt et dokument med Herman Jørgensens
underskrift, hvorefter denne skulle tage sagen på sig, men denne
fastholder at han aldrig har underskrevet dette dokument.
Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en Procurator, som efter det
meddelte Beneficium paupertatis, der vedlægges, uden betaling skal
føre hans sag. 28 April 1758.
1077
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet
refereret en memorial fra Jens Rasmussen i Holme, hvori denne
anholder om, at Kongen allernådigst vil pardonnere sagen om hans
datter navnlig Anne Jensdatter, som har ladet sig besvangre af
hendes næstsøskende barn Jens Rasmussen, for den straf loven
dicterer dem som begår lejermål i forbuden led, efterdi denne hendes
forseelse er sket af ungdoms dårlighed, og han som en gammel svag
fader trænger til hendes hjælp og tjeneste. Kongen har allernådigst
bevilget, at hun må være befriet fra den straf som loven fastsætter,
imod at hun hensættes på Vand og Brød i 14 dage. 12 maj 1758.
1078
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [5 sider]. Kongen har
allernådigst fundet for godt, at lade en del af Tropperne cantonnere
[overflytte] til Holsten, hvortil er bestemt nogle af Norske
gevorbne og Nationale Infanteri Regimenter samt 4 Escadrons
Nationale Dragoner, så også de i de Danske Provincer indkvarterede
Cavalleri Regimenter, tillige med en del af de i København og andre
steder, liggende gevorbne Regimenter, hvorefter han til udførelsen
af dette har resolveret som følger. 1) At da over og under
Officerernes samt de gemenes hustruer skal forblive tilbage, og være
forbudt, uden speciel tilladelse, at følge efter deres mænd, så
skal de Gevorbne og Nationale over Officerer, nemlig fra Fændrik til
Ritmester eller Capitain inclusive, deres tilbage blivende Fruer
godtgøres af den By de opholder sig i, det nødtørftigste fri Kvarter
uden betaling, fra den dag mændene må opbryde og så længe de er
fraværende, hvilket på samme måde også er gældende for under
Officerer og gemenes tilbage blevne hustruer, o s v om samme. [Se
næste]. 26 maj 1758.
1079
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til
skrivelse af 26 maj angående, hvorledes der skal forholdes med under
Officerers og Gemenes tilbageblevne koner, når mændene skal til
Holsten, så er hans mening og vilje, til desto nøjere efterlevelse,
at Stiftamtmanden ved Toldboderne i vedkommende Købstæder samt ved
Færgestederne i Stiftet, gør den anstalt, at slige koner ikke
tillades at blive overført, om hvilket også Skipperne advares,
ligesom vedkommende Øvrighed kunne befales ikke, at udstede pas til
sådanne koner. [Se næste]. 2 juni 1758.
1080
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til
ordren om, at et Corps af Tropperne skal holde sig marchfærdig, og
når dette sker vil der være brug for en del Heste og kuske, så for
at han i forvejen kan være fuldstændig sikker på, at disse findes,
har han for godt befundet, at der i samtlige Købstæder skal holdes
et vist antal af sådanne i beredskab. Nemlig fra Århus 38 Heste og
19 kuske, Horsens 24 Heste og 12 kuske, Randers 26 Heste og 13
kuske, Grenå 4 Heste og 2 kuske, Ebeltoft 4 Heste og 2 kuske,
Mariager 2 Heste og 1 Kusk samt Skanderborg 2 Heste og 1 Kusk, i alt
100 Heste 50 kuske. Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre
herunder, hvorledes det ønskede skal fordeles mellem indbyggerne.
Hestene skal være mellem 5 og 12 år gamle og op til 15 Palmers
højde, medens der ikke skal ses på deres kulør, der må være som de
bringes til veje, ligesom det ikke kommer an på om de i højden
mangler 1 eller 1 1/2 tomme, eller har en eller anden liden mangel
eller lyde, når de ellers er føre, stærke og vel ved magt, ikke
skabede men friske og sunde, og kuskene som forstår at omgås Heste,
ikke er under 18 eller over 60 år. Hestene må bruges mådeligt og
skal holdes i god foderstand, samt være i beredskab. Når Hestene og
kuskene behøves til hans tjeneste, godtgøres ejerne for sådan,
foruden Bidsel og Seletøj, efter kyndige mænds billige taxation, med
25 - 30 rdr samt kuskene forplejes. 9 juni 1758.
1081
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue - til Stiftamtmanden.
Hvorledes de 38 Artilleri heste som Byen skal levere til Kongens
tjeneste, er reparteret [forholdsvis udlagt] kan ses af vedlagte.
Hvad de 19 kuske angår, har de straks noteret en del som menes, at
være bekvemme til dette, hvilke efter 2 gange 24 timers forløb, når
forlanges, skal blive leveret. [Se følgende]. 27 juni 1758.
1082
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue - til Stiftamtmanden. Henviser
til modtagne ordre af 16 hujus, omhandlende reskript af 9de næst
tilforn, angående 26 Heste og 13 kuske til anvendelse i Kongens
tjeneste. Henviser til lignende i 1743, og nævner at med
anskaffelsen af de 13 kuske, mødes de ellers af den allerstørste
viderværdighed med mindre det tillades, at de må tage aftakkede
Ryttere, om de end ikke godvillig vil lade sig hverve, fornemmelig
når det er sådanne som ikke, efter forordningen, har tjent i 14 år
og derved har gjort sig delagtige i de til sådanne givne
privilegier. Af avlskarle eller kuske er der ingen af i Byen som
ikke hører til Landgodserne, der på visse tider tillades at tjene i
Byen, daglejere er mest enten uduelige eller til denne tjeneste
uvillige aftakkede Ryttere etc. 26 juni 1758.
1083
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens ordre
af 16 hujus, angående Byens levering af Heste og kuske, jvnf
Kongeligt reskript. Man har straks ladet 6 af Byens kyndige borgere,
i deres overværelse, forfatte en taxt og inddeling om, hvorledes
ordren kan efterkommes. Derefter noget om, at Hestene mod en billig
foderløn kan være i lægderne, idet man har observeret, at formanden
og flere end ham har hestestald og avling etc. 22 juni 1758.
1084
Fra N Behr, Grenå. Henviser til modtagne ordre og reskript om 4
Heste og 2 kuske som skal være klar til udskrivning i Kongens
tjeneste, jvnf vedlagte forslag, idet de spørger om ikke det vil
være bedst, at kuskene tages af sådanne folk der enten ernærer sig
som daglønnere, arbejdsfolk eller slette håndværkere, der vel uden
nogen præjudice kan være tjenlige som Artilleri kuske. 20 juni
1758.
1085
Fra Th Boserup, Ebeltoft. Henviser til modtagne ordre af 16 hujus,
angående Byens levering af 4 Heste og 2 kuske til Kongens tjeneste.
De har straks samlet borgerskabet og betydet dem Kongens ordre,
hvortil de svarede, at Jørgen Fåborg, Søren Grønfeld, Rasmus Hansen
Buchtrup, Michel Colding, Jens Bering, Povel Helles Rhode? og Rasmus
Eegens skulle skaffe Hestene, hvilket de skriftligt har forbundet
sig til, men om Hestene skulle være i den stand som ønskes, kunne de
ikke forsikre, alene de skulle gøre deres yderste flid dertil.
Angående kuske, så er der ingen af sådanne i Byen, heller ikke på
landet, hvorfor de spørger om det må tillades, at de ved
lodkastning, tager disse af Byens ringeste? indvånere. 22 juni 1758.
1086
Fra O Biere, m fl, Mariager. Byens indvånere var denne dato
indkaldt til samling, angående Kongeligt reskript af 9 hujus, om
afgivelse af 2 Heste og 1 Kusk til Kongens forventede brug, jvnf
tidligere. Derefter længere redegørelse om, hvor mange der mødte og,
hvorledes man ville efterkomme det ønskede, herunder flere
udsættelser og angivelser af navne. Under 21 juni 1758 skriver
Cecilie Cathrine sal Brasches, Kjellerup således, at en person ved
navn Mads Rasmussen, der formedelst hans lange tjeneste som soldat
af Kiellerup gods i 13 år er tilladt at være i Mariager, som den der
har lært Murmester håndværk og bedre kan have arbejde i Mariager end
på godset, det bliver således bekendtgjort for Byfogeden, at han
hører Kjellerup gods til på det hun ikke tillader, at bemte hendes
karl bliver udtaget som Kusk, eller i så fald vorder udtaget til
noget uden hendes vidende og tilladelse. Johan Hagen gav til kende,
at han som har lært Feldbereder håndværk, ikke forstår at køre med
Heste eller var skikket til af sine kræfter at være Kusk, hvilket
også samtlige tilstedeværende tilstod var sandhed. Christen Haun?
gav tilkende, som desuden er bekendt, at han er Giesing gods
tilhørende, og desuden at være advaret af husbonden Etatsråd
Folsach, at indstille sig på godset næststundende Michelsdag. Michel
Pedersen Østergård, havde bragt Byfogeden et brev fra Cammerråd
Schelde af 19 hujus der viser, at han tilhører det Dronningborgske
Ryttergods, og ikke er derfra afskediget. Christen Jensen Buch mødte
og foregav, at han kun var af mådeligt helbred og efter hans tanker,
for gammel til at være Kusk, nemlig 5 a 56 år, blev desuden spurgt
om han tilhørte noget gods, hvortil han svarede nej, men havde pas
fra Friherskabet Lindenborg gods, altså blev han til Støckkusk
udtaget og tilholdt, at holde sig parat til at være følgagtig så
snart dette ønskes. Derefter kopi af Christen Jensen Buch brev,
angående hans udtagelse som Kusk, hvori han skriver, at siden han i
dag ved Bytinget er foreslået udtaget som Støckkusk, så fordrister
han sig hermed til at bekendtgøre for Byfogeden, at han er svagelig,
hvilket hans forrige husbonde eller madfadere vil og kan attestere,
hvorfor han forventer at blive fritaget, mens der i hans sted kunne
antages Provst Freidlibs karl Joseph Sørensen og Sr Blegvads karl
Anders som har deres pas og er friske karle. Efter Christens Jensens
forlangende, att af Jens Haslund, Mariager den 21 juni samt af
Peiter Mortensen, sidste der skriver, at han kan attestere at
Christen Jensen i den tid han nu tjener ham, men endog tilforn, da
han tjente ham, har været meget syg og svagelig. 19 juni 1758.
1087
Fra O Biere, Mariager. Henviser til Kongeligt reskript af 9 hujus
samt Stiftamtmandens ordre af 16 hujus, angående udskrivning af 2
Heste og 1 Kusk, hvorefter der ved samlingen den 19 hujus, af
Christen Blegvad blev lovet at levere de 2 Heste. Henviser til det i
forrige angivne fra Christen Jensen, der angav sig at være svagelig,
med forslag om 2 andre, hvilke 2 personer Biere agter at indkalde og
examinere, endskønt han ved den påståede svaghed ikkun er digtet,
intet at melde om det han turde understå sig ud i de forsamledes
påhør med dyre Eder at declarere, at han ikke at ville gå som
Støckkusk efter, at han dertil var udtaget og sådant ham af mig
[Biere] i Hans Mayts Høye navn var blevet bekendtgjort, hvilket om
dette skulle gælde ville det blive fast umuligt, at formå eller
anskaffe nogen til dette, hvorfor han beder om nådig assistance. 22
juni 1758.
1088
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne ordre om
straks, at efterse de af Byen udskrevne Artilleri Heste, og derefter
ufortøvet indberette, om samme befindes så dygtige og i forsvarlig
stand, at de kunne afleveres, hvor og når påfordres. De beordrede
derefter de der havde påtaget sig leverancen, uden ophold eller
videre indvendinger, nu endelig at forevise Hestene idet de nævner,
at der ved forrige fremvisning var føje mangel. Men i stedet for at
efterkomme dette, mødtes de af sådan indvending, som vedlagte
udviser, hvoraf behageligst bedes erfaret en del af de
undskyldninger der fremførtes, og en del forsikringer om en
upåklagelig aflevering. På den ene side må de sande, at de brugende
undskyldninger ikke er ilde grundede, og hensigten deraf bliver det
almindelige til en anselig fordel og i stedet for betydelige
udgifter en besparelse for Byen, og på den anden side, kan de heller
ikke andet end skønne om man kan være sikker på afleveringen, da de
leverende er personer der kan levere det de har påtaget sig,
imidlertid beror det på Stiftamtmandens resolution, på hvilken måde
man skal forholde sig etc. [Se næste]. 7 august 1758.
1089
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Angivelse af de
personer som i følge Kongeligt reskript, er pålagt at anskaffe
Stykheste til Kongens tjeneste, nemlig: Detlef Kirketerp 1 Hest,
Anders Carlsen Bay 1, Andreas Rudolphsen Bay 2, Niels Rudolphsen Bay
1, Michel Berring 1, Jens Ryds 1, Søren Bay 1, Frands Budtz 1, Knud
Kiergård 1, Søren Udbye 1, Clemen Møller 1, Søren Mammen og Jens
Mammens enke 2, Niels Hasselbalch 2, Hans Hasselbalch 2, Anders
Mammen 1, Hans Winther Budtzes enke 1, Jens Rudolphsen Bay 2, Hans
Kirketerp 1, Jørgen Møller 1, Christen Sparre 1 og Niels Elgård 1
Hest, der pålægges i formiddag kl 8 slet, at lade samme Heste
præsentere, hvorimod aldeles ingen indvending må gælde eller kan
antages, da de har haft så rum tid til deres anskaffelse, og selv
har påtaget sig dette. Under 5 august anfører de, at i så kostbar en
tid på fourage, er det dem fast umuligt og ikke uden med deres og
Byens alt for store skade gørligt at føde Hestene på stalden indtil
de skal afleveres, en del fordi nogle af dem har accorderet med
hestehandlere på landet om, at holde så mange Heste parat som de
behøver til deres tjeneste, således at hvis nogle skulle blive
kasseret, er der andre ved hånden, der skal blive upåklagelige
dygtige nok, nogle har desuden deres Heste på græsning på landet o s
v. Signeret af de pågældende. 4 august 1758.
1090
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til reskript af 9
hujus, angående levering af 2 Heste og en Kusk til Kongens tjeneste,
hvilket straks blev bekendtgjort for borgerskabet, hvorefter en af
de mest formuende i Byen Niels Ustrup har påtaget sig dette for den
godtgørelse som Kongen har bevilget, som derfor ikke skulle komme
til nogen præjudice eller udgift for de andre af Byens borgere,
hvilket de fleste i denne dyre tid ikke vel kunne tåle, desuden har
han allerede set Hestene, der i skikkelig stand holdes på foder
inde. Hvad en Kusk angår, så håber de på, at en til den tid vil
blive befalet til dette, skønt de endnu ikke ved nogen udvej til
dette. 29 juni 1758.
1091
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til en memorial fra
de i Stabelstaden Fredericia værende Papistiske Patres, hvori de
beklager sig over, at de i deres embeds rejser som de forårsages til
at måtte gøre, til en og anden Købstad i Fyn og Jylland, når de
bliver kaldet til at betjene nogen af de der værende soldater af
Papistisk religion, undertiden af vognmændene tvinges til at lade
sig befordre med deres vogne, som forvolder dem både besværing og
større bekostning end de ellers behøver, hvorfor de beder om
tilladelse til, at måtte leje vogn efter behag, uden at være
forbundet til at tage dette hos enhver Købstads vognmænd. Kongen
tillader, at de i deres embeds forretninger, selv må leje vogn efter
behag uden, at være forbundet til at det skal ske hos vognmændene
dog, at de altid skal medbringe pas fra Commandanten i Fredericia,
at de rejser i embeds forretninger, samt heller ikke under skin af
følgeskab, må befordre andre uberettigede personer. 23 juni 1758.
1092
Fra FCtus, Fredensborg - signeret af Holstein. Henviser til
indkommen memorial fra Provst Jacob Chr Pingel, Hasle Herred og
Sognepræst for Vor Frue i Århus, og Peder Kierulf, Sognepræst for
Skejby, Hasle og Lisbjerg menigheder, hvoraf fornemmes, at imellem
dem og Byfogeden Georg Hass samt By og Rådstueskriver Rådmand Knud
Schytte, er opstået tvistighed, angående en af sidste 2 afholdt
auktion, over afgangne Sognepræst og Cappellan Johan Lønborgs børn
tilhørende jordpart på Århus mark. Pingel og Kierulf mener det
tilfalder dem, at forrette denne auktion, dels på grund af reskript
af 6 marts 1739 dels, at den er afholdt i en gejstlig mands hus i
Århus etc. Kongen fremfører forskelligt og afgør derefter, at den
gejstlige jurisdiction i Århus ikke på nogen måde anses, at være
berettiget til at foretage omrørte auktion. 7 juli 1758.
1093
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til
forestilling fra General commissariatet, angående de syge som til
Cantonnement i Holsten anbefalede Tropper, må forblive i Stiftets
Købstæder, indtil de kan blive så friske, at de kan sendes til deres
Regimenter. Han har derefter fundet for godt, at Magistraterne eller
Byfogeden, hvor sådan ikke findes skal drage omsorg for, at de
tilbageblevne syge på det bedste bliver plejede, og af hvert steds
Apoteker eller Stads Chirurg på det nøjeste tages under opagtning
samt, at der til dem, bruges og gives de fornødne medicamenter, der
ligesom også andet der udlægges, skal blive godtgjort, ligesom også
de skikkeligste af de tilbage blivende koner, om det måtte eragtes
fornøden skal skiftes til, at have opvartning hos de syge. Hans
vilje og befaling er, at Stiftamtmanden i de Købstæder hvor
Cavalleri Qvarterer er, ved Magistraten eller Byfogeden, hvor sådan
ikke er, aller snarest gør denne anstalt, og desuden betyder dem, at
de skal stå og være ansvarlig for om noget med de tilbageblivende
syge i så måde bliver forsømt. 21 juli 1758.
1094
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Vil hermed tilkendegive for
Stiftamtmanden, at han i anledning af ansøgning fra Jacob Rosborg,
Haraldslund, samt Stiftamtmandens erklæring, under dags dato
allernådigst har bevilget, at de trehundrede Rigsdaler, som hans
afgangne farbroders Jacob Rosborgs enke afgangne Anna Catharina de
Voss har skænket og givet hans eneste datter Anna Helene Rosborg,
for hvem han er født værge, må og skal af vedkommende udbetales til
Magistraten i Århus, for der at blive taget i beskærmelse, som
andres under jurisdictionen henhørende børnepenge. Derefter Du Dig
[Stiftamtmanden] allerunderdanigst haver at rette, og vedkommende
sligt til Efterretning, at tilkiende give. 25 august 1758.
Omslag 1759.
Rescripter Århus Amt:
1095
På bagsiden af omslag: Fra Hans Brøchner, Spentrup Præstegård. Udi
Nørre Hald Herred er i året 1754 ved den gejstlige ret ingen sag
ført og ingen idømt bøder til den Kongelige kasse, hvilket efter
forordningen af 6 december 1743 hermed attesteres. 17 december 1754.
1096
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Hans allernådigste vilje og
befaling er, at Procurator Oluf Lundt Bang, straks påtager sig, for
Højesteret, at gå i rette udi en sag mod 2de delinqventinder af
Ebdrup By, Calø Amt, navnlig Anna Madsdatter og hendes moder Mette
Sørensdatter, af hvilke den første formedelst barnefødsel i
dølgsmål, ved Landstinget er dømt til, at miste hendes hals og
hovedet at sættes på en stage, med videre, og den anden, formedelst
at have lagt dølgsmål på fødselen, tillige med datteren og dermed
været hende behjælpelig, at arbejde i Viborg Tugt og Manufacturhus i
4 år. Kongen har befalet, at sagen skal indstævnes for den
almindelige Højesteret som tager sin begyndelse 1 marts, og
behandles blandt de første sager, hvilket skal ske uden betaling til
Procuratoren, desuden er under dags dato Procurator Friderich Horn
befalet, på samme måde at udføre sagen for delinqventinderne. 26
januar 1759.
1097
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Tilkendegiver hermed, at
han efter ansøgning fra Niels Erich Behr, Byfoged i Grenå, på Anna
Maria Nielsdatters Ginderups vegne, samt Stiftamtmandens erklæring,
allernådigst har bevilget, at en hende i året 1752 efter hendes
broder Jens Ginderup i Randers, tilfalden arv på 18 rdr 1 mk, i
henseende til hendes trængende omstændigheder, af Magistraten i
Randers må udbetales, imod hendes og ermeldte Byfogeds afkald, som
hendes Curator. 6 april 1759.
1098
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til
reskript til Hans Frederich Levetzau, Ridder, Kammer Herre og
Justtiarius i Højesteret, som daværende Stiftsbefalingsmand over
Århus Stift, under 29 marts 1755, angående Hans Kielsted i Horsens,
som stedse havde vist sig at være et genstridig, meget urolig og
oprørsk menneske, der til side satte og intet agtede hans Øvrigheds
befalinger, og derved havde givet anledning til et opløb i bemeldte
Horsens, og derfor til publice sikkerhed i fremtiden, og andre
ligesindede til skræk og afsky, indtil videre forsendtes til arbejde
i Stabelstaden Fredericia. Derefter er der tid efter anden til
Kongen indkommet adskillige ublu og dristige angivelser og klager
fra såvel Hans Kielsted, som fra hans fader og hustru, på hvilke
supplicanterne [ansøgerne], efter gjorte undersøgelser, ikke engang
har vedkendt sig noget, er blevet reflecteret [tilbagekastet]. Men
da faderen Hans Kielsted atter under 30 maj sidstleden, har indgivet
en allerunderdanigst memorial, hvori han endog anfører en del
dristige angivelser og beskyldninger mod Levetzau, har Kongen ladet
ham tilstille disse for, at fornemme om han vidste hvem der havde
conciperet memorialen, hvorefter Kongen nu af Levetzaus svar og
medfulgte forhør, der er blevet refereret for ham kan fornemme, at
faderen Hans Kielsted har declareret, at han selv havde skrevet sit
navn under suppliqven desuden, at han ville tilstå og svare til det
der stod deri. Da Kongen finder, at de anførte ublu beskyldninger m
v, efter undersøgelse viser, at der aldeles intet er at reflectere
på disse, skal der ikke anstilles videre undersøgning. Befaler
derefter, at det skal tilkendegives for Faderen, at såfremt han
herefter skulle befindes med nogen angivelse om disse sager, eller
deri at have del, skal han uden foregående lov og dom hensættes til
fæstningsarbejde på livstid. [Se næste]. 5 oktober 1759.
1099
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre, hvorefter de på Rådstuen har ladet Hans
Hansen Kielsted indkalde og oplæst for ham Kongens allernådigste
resolution af 5 september [der står september], jvnf vedlagte
påtegnede kopi. [Se næste]. 25 oktober 1759.
1100
Fra O B Schouboe, Århus. [Stiftamtmanden - se forrige]. Kopi af
Kongens resolution, hvorefter Byrådet [i Horsens?] pålægges, at lade
samme oplæse for Hans Kielsted. Påtegnet under 22 oktober 1759 af
Adam Helms og Knud Monberg der attesterer, at samme lydeligen er
oplæst for Hans Hansen Kielsted på Rådhuset, som begærede og blev
bevilget en kopi af samme. 19 oktober 1759.
1101
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til en under 30
juni næst afvigte år indkommen memorial, hvori Os Elskelige Frue
Anne Rosenlund afgangne Capitain Buchwaldts, Constantinus Charisius,
Etats og Justitsråd, Tøger Lassen, Justitsråd og Peter Enevold
Braes, allerunderdanigst har andraget, hvorledes Lieutenant
Ambrosius Charisius skal have ført en meget uanstændig levemåde,
såvel i Fyen og Jylland som i særdeleshed i Århus Stift, med at gøre
unødvendig gæld, og som en Vagabond, at opholde sig i slette
selskaber og blandt gemene folk, skønt broderen bemeldte Etatsråd
Charisius, for at forebygge dette i 1757 tingede ham i kost og logi
hos Præsten på Tunø, hvorfra han fandt lejlighed til at komme fra,
og ikke siden kan overtales til at vende tilbage, hvorefter de
frygter, at han snart skal begå ting som kunne beskæmme familien.
Kongens vilje og befaling er derefter, at Stiftamtmanden skal
tilkende give over for dem, at de har at sørge for han bliver hensat
på et skikkeligt og roligt sted, ligesom Etatsråden årligt skal vise
Stiftamtmanden rigtighed for, at renterne af Lieutenantens arv, er
betalt til ham - hustruen Anne Rothenborg og de umyndige børns
underholdning. [Se følgende]. 23 februar 1759.
1102
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 6 hujus med genpart af Kongens
afgørelse under 23 februar, angående broderen Lieutenant Ambrosii
Carisii, hvilket han og øvrige skal rette sig efter. [Se næste]. 13
marts 1759.
1103
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til
Kongeligt reskript af 23 februar, angående broderen Lieutenant
Ambrosius Charisius, som vennerne skulle sørge for blev hensat på et
skikkeligt og roligt opholdssted. Derefter mere om hvorledes det
derefter forholder sig med hensyn til, at de har indtinget ham til
ophold hos Borgmester Mathias Hechlau i Viborg, hvilket kan erfares
af vedlagte fra denne. Charisius agter sig på en rejse ned i landet,
men vil ved sin hjemkomst, om nødvendigt correspondere med
Stiftamtmanden. [Se næste]. 19 juni 1759.
1104
Fra C Bache, Constantinsborg - til Lieutenant Ambrosius Charisius.
[Se forrige]. Han var i mandags på sit Herskabs
vegne i Søbyvad med et brev til Lieutenanten, han havde samtidig en
vogn med for, at befordre denne til Constantinsborg, hvis denne
efter invitationen ville komme der. Desuden medbragtes Kongens brev
af 23 februar der melder, at familien skal sørge for han besørges
til et skikkeligt og roligt sted, hvilket skulle forevises for ham
og kopi afleveret. Desuden var der tvende mænd tilstede som skulle
forkynde reskriptet, i fald han ikke ville efterkomme bestemmelsen.
Fremgår videre, at Lieutenanten ikke ville vise sig, hvorefter de
udsendte efter nogle timers forløb måtte rejse tilbage. Det er siden
berettet, at denne var til stede, og søgt henfart bag huset gennem
et vindue, ja mere at han skal have udspredt, at Bache var der for
at gribe ham, hvilket er åbenbar usandfærdig, ligesom han også for
høje folk skal have digtet om Etatsråden, hvilket var grunden til,
at han skulle frygte for at komme til Constantinsborg. For at
Kongens ordre kan blive efterlevet, bliver den herved anmeldt og
tillige tilkendegivet, at der er aftalt med Høyædle og Velbårne
Oberst Lieutenant og Borgmester Mathias Heclau i Viborg, hvor der
er et smukt Kammer, med fornøjelig udsigt til det store torv, spise
med Herren selv ved hans eget Bord, nyde The, lys, varme, Klædetvæt
og al fornøden sømmelig opvartning, ja velbemeldte Herre har lovet,
at han kan nyde del i en og anden fornøyelse med ham og al honet
conservation, når han dertil værdelig vil opføre sig, ligesom der
tilbydes en vogn til transporten til Viborg. 16 juni 1759.
Påtegnet:
17 juni 1758 af A v Charisius, Katvad Mølle, hvori han
bekræfter modtagelsen af Baches og broderens breve samt Kongens
reskript, hvorefter han kærligt takker for den givne underretning,
ligesom han allerfordeligst skal have den fornøjelse at tilskrive
broderen, og ellers anbefaler sig til hans broderlige og kærlige
omhu, men for øjeblikket er han vel forsynet med honet logemente hos
Sr Peder Møller her i Katvad Mølle, hvorom mere i sit lovede svar.
1105
Fra F5tus, Christiansborg. Eftersom det for ham er foredraget,
hvorledes den såkaldte Grå Brødre eller Nørre Sogns Kirke i Viborg
ikke har noget Tårn, men at Klokkerne skal hænge i gavlen og
Urværket er hensat på loftet desuden, at gavlen nu af ælde er så
brøstfældig og skrøbelig, at den tillige med hele den vestre ende
nødvendigt må nedbrækkes og genopføres, hvilket Kirken ikke kan
bestride, hvorfor Kongen under dags dato har bevilget, at der til
hjælp med dette, overalt i landet, København undtaget, må ombæres
Collectbøger for derved at indsamle, hvad enhver af de kære
undersåtter her til vil skænke. Nævner videre åbne brev, hvorefter
Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med indretningen af
bøgerne, aflevering af det indsamlede etc, for så vidt angår Århus
Stift. 19 januar 1759.
Bilag:
Dateret 19 januar 1759 ovennævnte åbne brev om hjælp til
Kirken i Viborg.
1106
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Han har allernådigst fundet
for godt, at advare og forbyde de søfarende undersåtter i at
engagere sig eller tage tjeneste hos de i Krig værende magters
Capere, hvilket forbud Stiftamtmanden straks ved trykte plakater
eller skreven tekst skal lade bekendtgjort i alle Søstæderne,
ligesom det skal betydes, at de som har handlet imod dette, når de
engang bliver pågrebet, på det skarpeste anses og straffes på
kroppen, så også der foruden miste og have forlist deres i landet
såvel ejende som efterdags tilfaldende midler eller arv, ligesom de
der allerede har taget tjeneste hos ommeldte Kapere skal straffes på
samme måde, såfremt de ikke, så snart de har fået kendskab til
anordningen, der også på fremmede steder ved Danske Consuler vil
blive bekendtgjort, ophører med dette. 16 februar 1759.
1107
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til reskript af 3
januar 1755, hvori forbydes at indkalde mange og diverse debitorer i
retten ved et stævnemål med videre, hvilket skal have givet
anledning til, at påstå, at de Proprietairere som jvnf lovens 5te
bogs 14 cap 53 art ville indkalde deres under et Herred eller Birk
boende bønder for, at erhverve restance vidne og dom over dem, ikke
må gøre det under et, men skal tage dom over dem hver for sig.
Stiftamtmanden pålægges, at tilkendegive for Herreds og
Birkebetjentene, at de skal holde sig nævnte lov efterrettelig og
ikke gøre vedkommende Proprietairer nogen hindring i, at lade dette
ske som tilforn har været, idet det ikke har været Kongens mening,
at gøre nogen forandring i dette. 23 februar 1759.
1108
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til indkommen
memorial fra Anna Johanne Sørensdatter, Mads Møllers hustru i Århus
angående en arv på 400 rdr efter broderen Morten Møller, som næst
afvigte år i Århus afgik ved døden. Fortsætter at hun ikke sammen
med sin mand har børn eller kan vente sådanne, men formedelst hans
uforsigtige hushold og levemåde er geråden i yderste armod, så hun
befrygter at ifald arven skulle komme til hans fælles bo, ville det
på samme måde som det øvrige de har været ejende bortsmelte og
forødes, hvorfor hun beder om, at den må blive bestående på rente
under Magistratens jurisdiction i Århus, således hun nyder renterne
så længe hun lever. Men når hun dør, at pengene da først må komme
til deling mellem fornævnte hendes mand og 3 i hendes første
ægteskab havende uforsørgede børn nemlig Søren Johansen, Anne
Judithe og Vilhelmine Johansdatter. Med henvisning til
Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen det ansøgte. 16 marts
1759.
1109
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Henviser til udgangne
forordning af 13 januar 1747 angående, at når der skal ske execution
efter domme i de delinqventsager, hvor nogen ved overretten er dømt
til at lide straf efter loven for groft tyveri, og delinqventen
efter tilspørgsel ikke forlanger sagen indstævnet til højere ret,
skal han straks efter den faldne overrets dom udstå sin straf, men
desuden har Kongen fundet for godt hermed, at anordne og befale, at
når nogen er dømt til at kagstryges eller brændemærkes, det være sig
i Landsretterne eller Højesteret, må dette ikke exeqveres før
vedkommende Øvrighed, som skulle lade dommen foranstalte, først til
Cancelliet, ligesom domme i livssager er befalet, har indberettet de
ved sagen værende omstændigheder, og derpå erholdt Kongens endelige
allernådigste resolution, enten til formildelse eller execution. 14
april 1759.
1110
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Henviser til indkommen
memorial fra Hans Simonsen Lund i København, angående en samme sted
ved døden afgangen borger og Vintapper navnlig Ude Hofgård,
hvorefter der til 10 umyndige arvinger i Nørre Jylland, er en
tilfalden arv på 120 rdr 5 mk 14 sk, for hvem deres Herskab Frue
Rathlou på Rathlousdal har beskikket Niels Jensen og Søren Rasmussen
i Fensten, samt Niels Sørensen i Torrild til formyndere og
curatorer, og da disse alle er vederhæftige ligesom de med attest
fra Magistraten i Horsens skal bevise, at Jens Mathiesen Stensballe
som fader og født værge for sine børn ligeledes er sufficant,
hvorefter brevskriveren beder om tilladelse til at overlade arven
til formynderen. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring,
tillader Kongen at Overpræsidiet i København, efter skadesløs
kvittering fra Gehejmerådinde Rathlou samt attest fra Magistraten i
Horsens, må udbetale arven. [Se næste]. 25 maj 1759.
1111
Fra H C Hersleb, m fl, Københavns Rådstue. [Se forrige]. Henviser
til reskript af 25 maj samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter
arven efter afgangne Vintapper Ude Hofgård skal blive udbetalt til
hans efterladte 10 umyndige arvinger, imod afkaldskvittering fra
Fru Rathlou og Magistraten i Horsens. [Se næste]. 13 juni 1759.
Bilag:
Dateret 9 juni 1759 fra Frue Rathlou, der med henvisning til
reskript af 25 maj 1759 kvitterer for modtagelsen af arven, til de
under hendes gods værende arvinger.
1112
Fra Frederik den Femte, Fredensborg - sign af Holstein - til
Overpræsident, Borgmestre og Råd i København. [Se forrige]. I
memorial fra Hans Simonsen Lund i København, der har andraget,
hvorledes der i stervboet efter en ved døden afgået Vintapper Ude
Hofgård, er en efterladt capital på 358 rdr 2 mk 8 sk, hvoraf 10
umyndige arvinger i Nørrejylland, der er bønderbørn, tilkommer 120
rdr 5 mk 14 sk. Der efter videre - som i tidligere, at de er boende
under Frue Gehejmerådinde Rathlou, Rathlousdal etc. 25 maj 1759.
1113
Fra Frederik den Femte, Flensborg. Henviser til Stiftamtmandens
forestilling, hvorefter han har ladet sig foredrage, hvorledes
Jørgen Hvas på Tirsbæk havde ladet den ham tilhørende Hedensted
Kirke, inden og ude fuldkommen reparere og udpynte, og desuden gjort
den forandring, at han har ladet borttage nogle gamle forfaldne
Qvindfolkestole som stod i Koret på Altergulvet og i deres sted sat
Dåbens Font, der tilforn stod i Tårnet over en gammel forfalden
begravelse, hvilken med ejerens tilladelse er blevet opfyldt, og
igen ladet opsætte andre stole, ligesom alle Kirkens stole, Alteret
og Prædikestolen er sat i god stand og malet med videre udpyntning.
Han har desuden forfattet en stoleinddeling, hvorefter gårdmændene,
husmændene, inderster og de unge folk i menigheden kunne vide at
søge sin tildelte plads. En ejendomsbonde Anders Jensen i Giesager
har derefter declareret, at han er utilfreds med denne inddeling, så
som han tilforn havde haft sit sæde i den 7de stol fra Alteret, og
nu er anvist til 14de række, og hans kone som sad i de stole der var
på Altergulvet, ligeledes er nedflyttet til lige overfor Kirkedøren,
hvorfor han påstår at ville beholde den gamle plads og konen et af
de øverste sæder i Kirken. Hvas har for at dæmpe en slags
vidtløftighed, derefter indsendt den nye inddeling til
Stiftamtmandens approbattion, som derefter har ladet sagen
undersøge, og deraf befunden at Hvas med stor bekostning har ladet
Kirken reparere til Præstens og menighedens bekvemmelighed, og at
han forfattet stoleinddelingen for at hindre og forebygge den uorden
der forhen har været. Kongen pålægger Stiftamtmanden, at påtegne og
approbere den forfattede inddeling, som da skal være en regel og
rettesnor, hvorefter menigheden skal søge de anviste og tildelte
stole. 2 juni 1759.
Påtegnet af Oluf Borch de Schoubye og Biskop Hygum, at de har
approberet inddelingen.
1114
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet
berettet, at i Nizza og andre steder ved Middelhavet har der ytret
sig en smitsom sygdom, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, overalt
ved Søstederne og Havne, at lade den anstalt gøre, at alle fra
Middelhavet og Levanten kommende Skibe bliver nøje examinerede om de
har rigtige og tilforladelige sundhedsattester, og ifald disse ikke
findes, at hverken Skibet eller nogen der fra tillades nogen
cummunication enten til eller fra land, ligesom varer heller ikke må
føres i land, og ellers indberetning til Kongens efter dennes
nærmere for resolution. 17 august 1759.
1115
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Det er for ham blevet
forebragt, at der i Nørrejylland skal opholde sig en person, der
rejser omkring som Oculist samt for at curere svagheder, som kalder
sig Ridder Fadini, men at det skal være en anden person end den han
giver sig ud for, og at han skal søge at engagere folk til en anden
"Puisgances" Stats? Krigstjeneste. Stiftamtmanden pålægges derfor,
at såfremt denne person opholder sig i dennes Stift, at han straks
bliver anholdt, og hans papirer bliver gennemsete, om der blandt
disse kunne være noget der giver formodning om anmeldelsens
rigtighed, der straks skal indberettes, afventende Kongens
resolution. 17 august 1759.
Bilag:
Dateret 27 august 1759 fra Wøldike, Skanderborg Amtstue, der
bekræfter ordren om Fadinis anholdelse, om han skulle arrivere.
1116
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til memorial fra Niels Brunow,
Hans Henzemann, Christen Bager, Anders Rårup og Adam Glahn, samtlige
Provster i Århus Stift som værende Directeurer for Stiftets
gejstlige enkekasse, angående at der mellem dem og Cancelliråd
Steensen? samt Landsdommer Schinkel er opstået en tvistighed, idet
disse 2 Proprietairer imod lovens 2den bogs 11 cap 16 art, skal
tilegne sig og efter aftingning oppebåret, de af to af deres godsers
tilhørende personer Christen Jacobsen og Anna Sørensdatter,
formedelst begåede lejermål, medens de tjente i Almind Præstegård,
erlagte lejermålsbøder, idet de henviser til lovens 6te bogs 13 cap
1 art. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf
fremgår, at uenigheden ikke drejer sig om, at de har tjent i Almind
Præstegård og der begået forseelsen som bøden skal betales af, men
bødernes inddragelse. Kongen har under dags dato har tilskrevet
Schinkel, jvnf vedlagte kopi udviser, hvoraf Stiftamtmanden kan
fornemme, hvorledes han skal forholde sig. 7 september 1759.
På samme bilag:
Dateret 7 september 1759 fra Kongen til Schinkel,
hvori henvises til lovens 2den bogs 11 cap 16 art, der klart viser,
at disse bøder burde gives til fattige Præsteenker, hvorefter han
pålægges at udbetale de urettelige oppebårne bøder, til enkekassens
Directeurer.
1117
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. Henviser
til Stiftamtmandens memorial af 11 august, hvori denne har
forestillet, at da der var indkommet en klage fra borgerskabet i
Ebeltoft, over en tilført fornærmelse af Rådmand Mathies Tellumb i
Århus, der skal have ladet opkøbe et stort kvantum Korn hos bønderne
i Mols Herred, og at klagerne til bevis havde forevist et Tingsvidne
fra Sønder Mols Herredsting, begyndt 21 februar og sluttet 8 marts
1757, hvorefter daværende Stiftamtmand den 14 februar 1758 havde
beordret Byfogeden i Grenå Niels Erich Berh til som actor, at
anlægge sag mod Rådmand Tellumb, sagen er da også påbegyndt ved
Århus Byting den 9 marts næst efter, hvor den endnu hviler,
formedelst Tellumb har påanket tingsvidnet til Landstinget, hvor det
under 10 januar indeværende år er påkendt. Efter Stiftamtmandens
ansøgning bevilger Kongen, at tingsvidnet må indstævnes til
afgørelse i Højesteret etc. [Se følgende]. 28 september 1759.
1118
Fra Friderich Carl Muncheberg, Doctor Juris etc i Skanderborgske
Rytterdistrikt og Christen Lauritzen, Rådmand og Herredsfoged i
Middelsom - Sønder Lyng Herred. [Se forrige - 8 sider]. Gør
vitterligt, at de har modtaget Kongens allernådigste ordre og
befaling, angående den i forrige omtalte klage fra borgerne i
Ebeltoft over Mathias Tellumb, Rådmand i Århus, derefter afskrift af denne befaling, bl a
nedsættelse af en commission etc. 24 august 1759.
Påtegnet af Muncheberg og Lauritzen, hvoraf fremgår at der i sagen
holdes møde i Sr Jens Årslefs hus i Skanderborg den 24 november
førstkommende om formiddagen kl 8 slet, og efter Rådmand Tellumbs
begæring indkaldes commissionen nemlig Herman Hegtman, Århus, Niels
Nielsen Hals, Ebeltoft på egne og medinteresserede vegne. [Se
følgende].
1119
Fra Bergen, Voldum. [Se forrige]. Han har i Landstinget hørt, at
det tingsvidne som imod Rådmand Mathias Tellumb i Århus ved Sønder
og Mols Herredsting, af actor er ført, angående det af ham sidst i
året 1756 begangne forprang, med at lade opkøbe end del Korn på Mols
etc, er aldeles underkendt og til side sat, Tellumb ligesom
frifundet og Skipper Herman Jørgensen Hægsmand derimod, dog
uforskyldt, ligesom hovedmanden er anset, med videre efter
Landstingsdommens indhold. Fremgår også at forrige Stiftamtmand von
Levetzau er forsvar for Skipperen. Brevskriveren har efter sin
pligt, gjort al sin flid på at få sagens rette beskaffenhed oplyst
og bevist, for at bevise Skipperens uskyldighed, og ligeledes at
Rådmanden er den skyldige mand, der har forøvet forpranget. Henviser
derefter til et tingsvidne ved Vosnæsgårds Birketing begyndt 19 juni
1758 sluttet 2 oktober.
Et do som af Tellumb ved samme ret er ført, begyndt 4 september
1758 sluttet 16 oktober. En gæsterets auc. fra Århus under 4 maj
sidst og et tingsvidne, ført og forhvervet ved Århus Byting 17 maj
næstefter som alt viser den store forurettelse Tellumb har tilføjet
Skipper Hægtmand. Slutter: Om deres Excellence behager, at afbetjene
sig af dette i Højesteret etc. [Se følgende]. 31 juli 1759.
Bilag:
Specification over dokumenterne i sagen mellem Politimester
Horn som anbefalet actor contra Rådmand Mathias Tellumb af Århus: A)
En act passeret ved Vosnæsgårds Birketing begyndt 19 juni sluttet 2
oktober 1758. B) Et udtog af Århus Bytings Justits protocol. C) En
Viborg Landstings act begyndt 6 juli 1758 sluttet 10 januar 1759. D)
En act begyndt ved Sønder og Mols Herreders Ting 21 februar sluttet
8 marts 1757. E) En act begyndt ved Vosnæsgårds Birketing 4
september sluttet 16 oktober 1758. F) En do begyndt 4 maj 1759 ved
en gæsteret i Århus sluttet samme dato. G) En Århus Bytingsact
begyndt og sluttet 17 maj 1759. En Højesterets dom af 9 januar 1760.
1120
Fra A C Dyssel, m fl, Viborg. [Se forrige]. I anledning af
Stiftamtmandens skrivelse af 5 hujus, angående en domsacts
beskrivelse, på ustemplet papir mellem Rådmand Tellumb og Procurator
Rafn, har de anmodet Landstingsskriveren Rådmand Filstrup om dette,
men efter dennes svar, jvnf vedlagte, finder de det ikke forsvarlig,
at befale ham at udstede en sådan, hvilket de ikke håber
Stiftamtmanden mishagelig vil optage. [Se følgende]. 14 juni 1759.
1121
Fra Filstrup, Viborg - til Landsdommerne. [Se forrige]. Henviser
til modtagne, angående ønske fra Stiftamtmanden i Århus om
beskrivelse af en i Landsretten den 10 januar afsagt dom, mellem
Rådmand Tellumb på den ene side og Niels Halls med flere i Ebeltoft
på den anden side, hvorefter han anfører, at han slet ingen
anledning finder til dette, hvorefter det, jvnf forrige, ikke sker.
[Se følgende]. 9 juni 1759.
1122
Fra F5tus, Fredensborg - til F C Muncheberg og
Rådmand Christen Lauritzen. [Se tidligere - 4 sider]. Henviser til
andragende fra Rådmand Mathias Tellumb i Århus angående, hvorledes
han af Niels Nielsen Hals med flere i Ebeltoft i 1757 skal være
blevet indviklet i en proces, angående noget Korn som en Skipper
Herman Jørgensen Hegtman i Århus i 1756 skal have købt af nogle
bønder uagtet, at Tellumb ved første Tingdag, skriftligt skal have
erklæret, at dette køb var ham uvedkommende, med påstand at de burde
stævne Skipperen, idet også bønderne havde erklæret at Tellumb ikke
var køberen, men alligevel har de fortsat sagen. Muncheberg og
Lauritzen skal forsøge, at bringe sagen i orden, men skulle nogen af
parterne ønske den indbragt for Højesteret, befaler Kongen at de
tilforordnede der, skal være pligtige til at dømme i sagen. [Se
næste]. 24 august 1759.
1123
Fra Niels Hals, Ebeltoft. [Se forrige]. Fra Rådmand Tellumb er han
forkyndt en commissions stævning, angående det af ham i 1757, ved
Ebeltoft begåede forprang, jvnf vedlagte kopi, hvilket han ikke på
egne og medborgeres vegne, har turdet undlade at indberette til
Stiftamtmanden, siden denne af Kongen er overdraget til, at udføre
sagen mod Tellumb. [Se følgende]. 14 november 1759.
1124
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af
10 pasfoto, hvori han pålægges at indsende det af Rådmand Tellumb i
Århus, til Landstings dom påankede Tingsvidne. Behr skrev derefter
til forsvarer i sagen Procurator Hans Ravn [Rafn] i Viborg, om at få
dokumenterne men denne svarede, at han for længe siden havde begæret
acten beskrevet på slet papir, hvilket af vedkommende var blevet ham
nægtet, indtil stemplet papir og de sædvanlige spretler? blev
leveret, hvorfor han ikke kan efterkomme det ønskede. [Se følgende].
3 april 1759.
1125
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 9 hujus, hvoraf han erfarer, at sagen mod Rådmand
Tellumb atter skal komme i drift, ved det at Landsdommernes dom på
det underkendte Tingsvidne nu er indstævnet til Højesteret. Han
erfarer samtidig, at Stiftamtmanden holder det betænkeligt, at
bevise Behr den bevågenhed at lade ham constituere en anden til at
udføre denne forprangssag, hvilket han dog ikke havde formodet,
efter så gyldige årsager han har til at bede sig fritaget
imidlertid, siden Stiftamtmanden har befalet ham stadig at forestå
sagen, skal han gøre dette, hvad enten han så kommer skadesløs eller
ikke der fra. Beder videre om Tingsvidne sagens udfald i Højesteret
etc. [Se næste]. 13 november 1759.
1126
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. Stadig om forprangssagen, hvortil
han er befalet at være actor mod Rådmand Tellumb i Århus, hvis
omstændigheder han under 20 februar sidst afvigte har berettet om.
Mere om sagen med angivelse af forskellige datoer, hvorefter han
beder om fritagelse, og Procurator Bergen autoriseret til dette. [Se
følgende]. 6 oktober 1759.
1127
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige - 3 sider]. Henviser til, at forrige
Stiftamtmand Levetzau, befalede ham som actor, at føre en forprangs
sag mod Rådmand Tellumb i Århus, angående et stort kvantum Korn som
han hos bønderne omkring Ebeltoft har ladet opkøbe, hvorfor han af
borgerskabet i Ebeltoft er anklaget. Derefter mere om, hvorledes
han, efter udtaget stævning, påbegyndte sagen ved Århus Byting den 9
marts, nævner Tingsvidne fra Sønder Mols Herredsting begyndt 21
februar sluttet 8 marts 1757. Flere opsættelser, hvor også igen
nævnes Skipperen Hermand Hegtmand som Tellumb den 13 marts rejste
sag mod, formedelst hans vidnesbyrd, og fordi han ved retten med Eds
tilbydelse, havde nægtet sin hånds underskrift [at det var hans
underskrift] på en rekvisition, som var fremkommet fra Rådmanden der
gik ud på, at Hegtmand skulle påtage sig skylden for dette Korn køb
o s v, hvor også nævnes Procurator Bruun. [Se følgende]. 20 februar
1759.
1128
Fra H F Levetzau, Århus - til Behr. [Se forrige]. Henviser til, at
en del borgere i Ebeltoft har klaget over, hvorledes der af Rådmand
Tellumb i Århus skal være øvet forprang til skade for Byen ved, at
han har ladet opkøbe en del Kornvarer hos bønderne i nærheden af
Byen, hvorom de som bevis har indsendt et Tingsvidne, begyndt ved
Sønder Mols Herredsting den 21 februar sidst afvigte år og sluttet 8
marts, henvises ligeledes til forordningen af 25 august 1741, der
befaler ham af al kraft, at hindre og ved lovlig omgang, at påtale
alle om land og forprang til ham forekommende sager, hvorfor han
beordrer Byfogeden i Grenå til som actor at føre sagen mod Tellumb.
[Se næste]. 14 februar 1758 [dato ok].
Kopi sign af Behr.
1129
Fra K Schytte, Århus. [Se forrige]. Udskrift af Århus Bytings
protocol for så vidt angående, hvad der mundtligt er fremført i
forprangs sagen, således lydende: torsdag den 15 februar 1759 udi
forprangs sagen contra Rådmand Tellumb blev fremlagt actor og
Byfoged Behrs indkomne indlæg under 10 hujus som blev læst. På
Rådmandens vegne meldte sig i principalens Procurator Mathias Bruns
lovlige forfald, Daniel Årestrup fra Viborg, og foreviste den af
denne sag dependerede bisag, den 10 januar sidst afsagte Landstings
dom, hvormed Tellumb for videre tiltale i denne sag er frikendt, og
hvorved det ved Sønder Mols Herredsting førte Tingsvidne af 21
februar 1757 aldeles er kasseret, svækket og underkendt, så vidt det
angår Tellumb, i hvis følge Årestrup havde ventet, at citanterne
havde frafaldt deres søgsmål mod ham, og ellers indstillede til
retten om den af Byfoged Behr begærede opsættelse efter disse
omstændigheder bør bevilges eller ikke. Dommeren accorderede actor
og Behr den forlangte opsættelse til 29 marts. 15 februar 1759.
1130
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. Der er for ham foredraget,
hvorledes det på et og andet sted, skal være sket, at udenlandske og
fremmede personer, som dels ikke, dels kun for et syns skyld i nogen
tid opholder sig i landet, men på fremmede steder har deres rette
hjem og bopæl, er meddelt borgerskabs brev, og dermed givet dem
lejlighed til at blive delagtig i alle de rettigheder og friheder de
virkelige undersåtter har. Men sådanne indsnegne personers
borgerbrev kan ikke andet end anses som meget skadelig for landets
bedste, og bør følgelig ikke tillades, at sådanne personer får
dette, hvorefter han befaler, at efterdags må kun sådanne fremmede
som i Købstæderne virkelig nedsætter sig, og alene som Kongelige
undersåtter kan agtes og holdes, må meddeles borgerskab, og at de
der ikke kan anses som sådanne, skal ufortøvet affordres deres
borgerbrev. 2 november 1759.
Omslag 1760.
Rescripter Århus Amt:
1131
Fra Frederik den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet
refereret en indkommen memorial fra Anna Christiansdatter, Matros
Ole Bisters hustru i Randers, hvori hun allerunderdanigst har
andraget, at da to personer som for 2 år siden på Læsø, havde
stjålet nogle ringe klæder og fødevarer, som blev taxeret til værdi
af 1 rdr, og de hende uafvidende havde indsneget sådanne koster i
hendes hus, hvor de også blev fundne, hvorfor hun er blevet
actioneret og ved Læsø Birketing dømt til at arbejde i Viborg
Tugthus i 7 år. Af frygt for straffen har hun nu i 2 år været
undveget fra manden og 5 umyndige børn, som har savnet hendes hjælp,
hvorfor hun har begæret, at måtte fritages for den idømte straf. Med
henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmand Oluf Borch de Schouboes
erklæring, bevilger Kongen at hun for straffen allernådigst må være
befriet. [Se næste]. 10 oktober 1760.
1132
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 12 hujus, vedlagt memorial fra Anna
Christensdatter, Matros Ole Bisters hustru, fra Læsø, der skal være
dømt til Tugthuset, hvorefter de er pålagt at indgive deres
erklæring. Fortsætter, at eftersom kvinden for nærværende tid
opholder sig på landet for at tjene bønderne her i Høstens tid, og
de der derfor ikke, før de kan få fat i hende, kan oplyse hendes
omstændigheder, siden de ikke selv ved noget om hende, og kun ganske
få i Byen kender hende, hvorfor de beder om, at erklæringen må bero
til de enten finder hende, eller har udspurgt nogen som kender
hende. 21 august 1760.
1133
Fra Frederik den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til andragende fra Magistraten i Horsens angående, hvorledes de fra
Commandanten i Fredericia er tilmeldt, at forrige borger og Bødker i
Horsens Hans Kielsted, som for sit slette og opsætsige forhold, iflg
Kongens resolution har været indsat til arbejde i Fæstningen,
hvorfra han skal være rømt. De skal ligeledes have oplyst, at han
før sin undvigelse skal have udladt sig med sådanne ord, hvoraf det
må være at befrygte at han som et vanvittigt og ondt gemyt, måtte
have i sinde at forøve noget skadeligt for Byen [Horsens] og dens
indvånere. Stiftamtmanden pålægges, at lade ham efterlyse og
derefter ved fremkomst, pågribe til genindsættelse i Fredericia
Fæstning. Obersten over Sønder Jydske Regiment Christoph Friderich
von Ingenhoff, pålægges det samme. [Se næste]. 31 oktober 1760.
1134
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til
Commandanten i Fredericia Fæstnings meddelelse om, at den indsatte
Hans Kielsted er undveget, og jvnf forrige, kan befrygtes at ville
forårsage skade på Horsens etc. 4 august 1760.
1135
Fra Frederik den Femte, Rendsborg. Henviser til memorial fra
Birkedommer Doctor Juris Carl Muncheberg i Skanderborg, der er
refereret for ham, hvori denne har forestillet, at skønt Skanderborg
By, i henseende til alle rettes behandlinger er henlagt under
Birketinget, så forlanger Amtsforvalteren at forrette skifterne og
vil anses som Magistrat på stedet, hvorfor Muncheberg har anholdt
om, at måtte forundes bestalling som Byfoged i Byen. Efter
omstændighederne og Stiftamtmandens erklæring, har Kongen fundet for
godt, at beskikke Muncheberg, her efter at være og forrette Byfoged
[embede], og Birkeskriver Niels Wissing til at være Byskriver i
bemeldte Skanderborg, og dennem derpå under denne dags dato hans
allernådigste bestalling at lade meddele. [Se følgende]. 20 juni
1760.
1136
Fra Fredericus Qvintus, Rendsborg. [Se forrige]. Gør alle
vitterligt, at han allernådigst har beskikket Doctor Juris Friderich
Carl Muncheberg, Birkedommer ved Skanderborg Rytterdistrikts
Birketing til herefter også at være Byfoged i Skanderborg således,
at skifterne som hidtil har været administreret af Amtsforvalteren,
herefter som andre steder hører under den beskikkede Byfoged og
Byskriver. [Se næste]. 20 juni 1760.
1137
Fra Fridericus Qvintus, Rendsborg. [Se forrige]. Gør alle
vitterligt, at han allernådigst har beskikket og forordnet Niels
Wissing, Birkeskriver i Skanderborg Rytterdistrikts Birketing, til
herefter også at være Byskriver i Skanderborg, og når han ved døden
afgår, eller embedet på anden måde, lovligt bliver ledig, da den
allernådigst tillagte adjungerede Jørgen Nicolai Fogh, hannem deri
succedere etc. [Se følgende]. 20 juni 1760.
1138
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot - til Stiftamtmanden. Selv om han
ikke påtvivler at Stiftamtmanden, som den hvis embede det egentlig
vedkommer, jo lige så vel som ham, ved allernådigste rescript af 20
juni, angående at Birkedommer Muncheberg er beskikket til at være
Byfoged og Birkeskriver Niels Wissing som Byskriver i Skanderborg,
så har han dog ikke kunnet efterlade at communicere sådan til ham,
med sidste post, indkommen Kongelig ordre, hvoraf vedlægges genpart.
8 december 1760.
3 bilag:
1)
Dateret 20 juni 1760 fra Kongen, sign Holstein, Munchebergs
beskikkelse som Byfoged i Skanderborg.
2)
Dateret 20 juni 1760 fra Kongen, beskikkelse for Niels Wissing
som Byskriver.
3)
Dateret 20 juni 1760 fra Kongen, beskikkelse for Muncheberg til
at være Byfoged.
1139
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til reskript af
22 august angående, at 4 tdr 2 skp 1 fc 1 alb bøndergods i Bøvling,
Lundenæs og Riberhus Amter, som til Rector og Conrector i Århus var
henlagt, desuden tvende bemte Conrector i Århus pro officio tillagte
bøndergårde den ene i Kærby By og Sogn, Dronningborg Amt, hartkorn 6
tdr 5 skp 2 fc 1 alb og den anden i Lyngby By og Sogn hartkorn 5 tdr
4 skp 3 fc 2 alb, der på Kongens approbattion, ved auction, må
sælges til højstbydende. Stiftamtmanden har nu indberettet, at
foreskrevne bøndergods der i alt udgør 59 tdr 4 skp 3 fc 2 alb, ved
højeste bud er udbragt til 4663 rdr 2 mk 15 sk, nemlig Rector og
Conrectors fælles gods 3181 rdr 3 mk 6 sk og Conrectors andel alene
1481 rdr 5 mk 9 sk. Hvilket før i det højeste kun indbragte 65 rdr,
men nu ved 5 pct rente kan indbringe 159 rdr, og Conrectors andel
der i det højeste kun indbragte 22 rdr 3 mk 1 sk, nu i rente kan
vente 74 rdr. Kongen approberer det afgivne højeste bud, hvorefter
Biskoppen og Stiftamtmanden haver at rette. [Se næste]. 14 november
1760.
1140
Fra F5tus, Christiansborg. [Se tidligere og forrige]. I anledning
af en ansøgning fra Mag Samuel Friedlieb, Provst og Sognepræst i
Mariager samt Annexer i Hem og Sem menigheder, samt indkomne
erklæring, angående et under Annexet i Hem opryddet stykke jord og
derpå opbygt hus med videre, har Kongen under dags dato bevilget, at
nævnte hus må tilhøre ham og hans hustru så længe de lever uden
nogen påtale af efterkommende Sognepræster i Hem, enten i henseende
til dets bortfæstning eller tiende af den opbrudte jord så og, at
det efter deres død, skal af da værende Sognepræst i Hem, ligesom en
anden Præstegårds bygning, efter uvillige mænds vurdering, betales
til deres arvinger med videre, alt i henhold til Kongens bevilling,
hvorom her følger en kopi til nedlæggelse i Stiftskisten. [Se
næste]. 14 november 1760.
På samme bilag:
Dateret 14 november 1760 fra Kongen, nævnte
bevilling til Samuel Frieslieb, Sognepræst etc i Mariager, hvoraf bl
a fremgår, at da der ved en af lodsejerne i Hem By, over Hem Krat
blev foretagen, og den 1 september 1740 sluttede Rebe-forening, er
han som Sognepræst i Hem, til Annex Præstegården tilfalden fire
Skovskifter, som efter Landmålingens oplysning var ganske øde og
ophugne, så der kun fandtes nogle Stub og små Buske. Han har med
stor bekostning på Skovparten ladet opbygge et hus og dertil
opryddet det omliggende tjenlige jord, som aldrig forhen har været i
brug, men begroet med Lyng og små Buske etc. Henvises videre til
Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, hvorefter Kongen på nærmere
angivne måde, bevilger det ansøgte.
1141
Fra D Trappaud, Kærsholm. [Se forrige]. Henviser til Provst
Friesliebs memorial, angående et hus i Hem Krat og Skovskifte til
hans Annexpræstegård, at dette må tilhøre ham og hustruen Magdalene
Elisabeth Stampe, på visse vilkår. Fortsætter, at hvad Provsten i
ansøgningen har fremført om sin bekostning, Skovens fremvækst med
videre, befindes ganske rigtigt, hvorvidt hans ansøgning derfor kan
medføre billighed, må Trappaud overlade til Stiftamtmanden og
Biskoppen. 9 oktober 1760.
1142
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til en indkommen
memorial, hvori Mogens Blach i Århus har andraget, at da der i hans
afdøde hustrus broders Søren Christensen Hårby, som fra barndommen
har været anset som et skrøbeligt og tåbeligt menneske, for nogen
tid siden var [til Hårby] blevet udtaget stævning til Århus Byting,
mod tvende borgere i Byen, Otte Fausing, Jubilerer og Jens
Kiellerup, Køb- og handelsmand, for at føre vidner om, hvad
ildesindet raisonnement de, til hans forklejnelse i et Værtshus
skulle have ført med videre. Brevskriveren som anså Hårby for at
være alt for enfoldig til af egne kræfter og skønsomhed, at påfinde
en sådan unyttig proces, og at han muligt kunne være uvidende derom,
da han ikke selv, af mangel på naturlig begreb og fornuft,
nogensinde har kunnet dirigere sine arvemidler, hvorfor Magistraten
er bedt om, at ville beskikke ham en Curator, hvorefter de også
havde beskikket hans nu afgangne svoger Mathias Thomasen Sabroe. Men
så snart dette var blevet kendt, blev Blach i Hårbys og Sabroes
navn, påført en hård proces ved Bytinget, hvor han skulle bevise,
med hvad grund han havde søgt om en Curator for Hårby, hvorefter de
havde mødt ham med et af Søren Hårby underskrevet og af Kongen
konfirmeret testamente under 24 november 1758 etc. Kongen giver
herefter til kende at han efter, Mogens Blacks ansøgning
allernådigst vil bevilge, at den Kongelige konfirmation på nævnte
testamente, ikke skal være ham hinderlig i til hans forsvar og sags
tarv, at bevise hvad fundament han har haft til at søge Curatel for
bemeldte Søren Hårby, og hvorledes denne fra barndom af har været
qvalificeret og dirigeret. [Se næste]. 31 oktober 1760.
1143
Fra Mogens Blach, Århus. [Se forrige]. I hans svoger Søren
Christensen Hårbys navn, er en stævning til Bytinget udtaget, hvori
han lader indkalde Seig. Otthe Tausen og Jens Kiellerup den ældre,
for nogle ord de skal have talt om ham den 6 juni udi Hans Betzers
hus, og derom agter at føre en del vidner. Selv om sagen vel ikke
synes at kunne blive betydelig eller langvarig, så da der findes
mange håndlangere og rådgivere, der gerne i så stille Vand vil
fiske, allermest da forbemte svoger [Hårby] ikke er af de naturens
gaver, at kunne af sig selv overlægge hvad ham er tjenlig, og
allermindst i processer. Blach beder derfor om, at han [Hårby] i
følge loven må beskikkes en Curator, som i dette og andre tilfælde
kunne rådføre ham til sit bedste, hvortil foreslås hans svoger
Mathias Thomasen Sabroe, der desuden besørger hans arvemidler. 11
august 1760.
Påtegnet:
11 august 1760 af Peder Låsbye, m fl, der efterkommer det
ansøgte og beskikker Sabroe som Curator.
Påtegnet:
25 august 1760 af Mogens Black, der anmelder sin svoger
Sabroes død, hvorefter han beder om, at en anden mand bliver udpeget
i dennes sted, hvortil han foreslår Søren Jensen Wissing, som
nærmeste svoger.
Påtegnet:
25 august 1760 af Peder Låsbye, m fl der beskikker
sidstnævnte som Curator.
1144
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til en memorial fra
Jacob Pedersen Lillie i Århus under 26 august, hvoraf Kongen har
fornummet, at denne efter han havde lært Muurmester professionen, og
siden i lang tid havde tjent som svend, havde giftet sig og taget
borgerskab i bemeldte Århus på samme profession, samt deraf svaret
de derfor påbudte skatter og Byens tynge, men da der ikke i Byen
skal være noget Laug, og han ikke som svend skal være i stand til at
ernære sig og sine, tilkendegiver Kongen, at han efter dennes
ansøgning og begæring, hvorover han har indhentet Stiftamtmandens
erklæring bevilger, at han må ernære sig som Muurmester i
forbemeldte Århus og udenfor Byen, hvor sådant arbejde måtte
forlanges, samt lære og udlære drenge til svende, hvilke såvel som
andre rejsende svende må arbejde for ham uden nogen påanke af andre.
[Se følgende]. 10 oktober 1760.
1145
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 12 hujus, vedlagt ansøgningen fra
Muursvenden Jacob Pedersen Lillie, om at nyde Kongelig tilladelse
til at være Muurmester her i og uden for Byen med videre, hvortil de
allerunderdanigst erklærer, at den grund hvorpå han bygger sin
ansøgning nemlig, at der her på stedet ej skulle være noget Laug, er
aldeles urigtig, thi denne profession har haft sin ordentlige
Laugsprotokol fra den 18 maj 1691, som af daværende Magistrat er
autoriseret og indrettet efter Kongelig reskript af 14 oktober 1749,
hvori indføres alt hvad Muurmester Laugs artiklernes af 4 november
1682 allernådigst påbyder, så vidt som efter stedets beskaffenhed og
mestrenes samt svendenes tal kan. Nævner desuden, at der skal
aflægges en prøve på hvad en hver mand haver lært og forstår af
denne profession. Skriver videre, at det er troligt at han ikke
forstår professionen som han burde siden han søger genveje for at
blive mester, hvilket af Oldermandens og øvrige Laugsmænds
forklaring, således som vedlagte kan erfares, hvorefter det ville
udfalde til uorden for dette Laug såfremt hans ansøgning nød bifald,
hvilket de beder Stiftamtmanden være medvirkende til ikke sker. [Se
næste]. 19 september 1760.
1146
Fra Ulrich Christion, m fl, Århus - Oldermand i Muurmester Lauget.
[Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, angående Murer
svenden Jacob Pedersen Lillies memorial om Muurmester Lauget m v,
hvorefter der under 4 punkter besvarer samme. 1) Deres 2
Laugsprotocoller viser, at der har været Laug i Århus siden 18 maj
1691, hvor den ene blev påbegyndt medens den anden begyndte efter
reskript af 14 oktober 1749. 2) Det kan ikke nægtes, at Lillie har
lært hoved Lauget og hen imod 10 år har været svend ved samme
profession, men at han nogen sinde har svaret noget af samme,
Kongelige skatter og Byens tynge som svend er urigtig, hvad han i så
måde har betalt er alene, at han har svaret noget i grund taxten af
hans 2 Våninger. 3) At han ikke kan ernære sig med sine som
Muursvend er ligeledes urigtig, thi af de 9 svende som på nuværende
tid er ved Lauget er de 8 gifte, hvoraf de fleste også har 2 a 3 små
børn, medens han ingen børn har men kun sig selv og hustruen. 4) Han
har aldrig bedt om, at blive skrevet som Laugsmester, som muligt må
være af den årsag, at han med sig selv var overbevist om, han
ingenlunde kunne præstere hvad Laugsarticlernes 4de post befaler der
skal gøres med afritzning og deslige ting, som var ham umulig,
ligesom han ikke på egen hånd er i stand til, at foretage sig noget
bygningsarbejde, uden en af deres foranstaltning og anvisning.
Hvilket er deres sandfærdige besvarelse på Jacob Pedersen Lillies
allerunderdanigste indgivende. 18 september 1760.
1147
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. [Se tidligere]. Henviser
til andragende fra Balthazer Halse, Conrektor ved den Latinske Skole
i Århus angående, at der blandt det jordegods der er henlagt til
dette, er 2 gårde langt bortliggende nemlig 8 - 9 mil, den ene i
Gerlev Herred, Kærby Sogn hartkorn 6 tdr 5 skp 2 fc 1 alb, der
beboes af Christen Larsen, den anden i Sønder Herred, Lyngby Sogn og
By, hartkorn 5 tdr 4 skp 3 fc 2 alb beboet af Hans Christensen. Iflg
forordningen om Landvæsenets forbedring har en del liebhavere meldt
sig, at ville købe gårdene, hvorfor han ansøger om tilladelse til
ved offentlig auction at afhænde disse. Med henvisning til
Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring giver Kongen sin tilladelse
herunder, at dette publique gods må være fri for auctions
Sallarium. 22 august 1760.
1148
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. [Se tidligere]. Henviser
til memorial af 23 juni fra Jens Worm, Universitetet i København, og
Balthasar Halse, Conrector i Århus angående, at blandt de indkomster
der er henlagt til Rectorers og Conrectorers løn i Århus, er en del
bøndergods i Bøvling, Lundenæs og Riberhus Amter, der efter
indsendte opgørelse udgør 47 tdr 2 skp 1 fc 1 alb hartkorn, der
fordi det ligger 14 - 16 - 20 mil fra Århus og adspredt ikke er til
nogen fordel for embedet, da de må lade andre administrere dette, og
når udgiften dertil er fragået, kan der næppe blive 30 rdr til
enhver af dem, ligesom de ikke kan have den nødvendige opsigt ved
skifter etc. De beder derfor om, at det angivne, ved offentlig
auction må blive solgt til højestbydende. Med henvisning til
ansøgningen og erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, tillader
Kongen det ønskede, på hans følgende approbattion. 22 august 1760.
1149
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til reskript af 15
februar næst afvigte, hvor han havde tilladt, at en del langt
fraliggende jordegods bestående af 78 tdr 2 skp 2 alb hartkorn under
Horsens Hospital, samt nogle i Nibe under samme værende gadehuse,
måtte sælges til højestbydende ved offentlig auction, dog således at
han skulle approbere samme, efter indberetning fra Stiftamtmanden.
Fremgår videre, at auctionen er afholdt den 18 næst forhen,
hvorefter højeste bud var 5818 rdr 5 mk 15 1/2 sk. Derefter med
forskellige tal, angivelse af landgilde, hvad det indkomne beløb kan
afkaste i renter, samt fordelen ved salget etc. 18 juli 1760.
1150
Fra F5tus, Fredensborg. Under dags dato har han bevilget hjælp til
opmuring fra grundmur af den ganske forfaldne Kirke i Frederiksstad
i Norge, på den måde, at der overalt i begge Riger må ombæres
Collectbøger, for derved at indsamle, hvad enhver af de kære
undersåtter til forskrevne brug ville skænke og give. Henviser til
vedlagte bevilling og åbne brev, hvorefter Stiftamtmanden pålægges,
på Collectens bekostning, at sørge for indretning af igennemdragne
og nummererede bøger i Århus Stift, ligesom han skal sørge for det
videre med det indkomne, der sammen med bøgerne skal sende til Jacob
Bentzon, Geheime Råd og Statholder i Norge, samt Stiftamtmanden over
Aggershus og Doctor Theologie Friderich Nannestad, Biskop over samme
Stift. 11 juli 1760.
Påtegnet:
Dateret 11 juli 1760 fra Kongen, nævnte åbne brev, hvoraf
fremgår at eftersom Kirken i Frederiksstad skal være så ynkelig
brøstfældig og forfalden, at der ikke mere kan holdes nogen
Gudstjeneste i samme, men at den af ny vil opbygges, og Kirkens
beholdning ikke nær skal være tilstrækkelig til dette, hvorefter han
tillader ombæring af nævnte Collectbøger.
1151
Fra F5tus, Travendahl - sign af Holstein - til Stiftamtmanden og
Biskoppen. [Se tidligere]. I en indkommen memorial fra Jørgen Hvas
på Tirsbæk, hvori denne har andraget, hvorledes de [Stiftamtmanden
og Biskoppen], i følge reskript af 2 juni næst afvigte år, havde
påtegnet af en af Hvas foretagen stoleinddeling i, den ham
tilhørende Hedensted Kirke, som han havde ladet reparere, dog at
Anders Jensen i Gjesager og hustru får lige så god stole stade som
forhen. Inddelingen blev approberet dog med de vilkår, at siden
Anders Jensen Bisgård i Gjesager beklager sig over, at være kommet
for langt ned i Kirken, hvorefter Sognepræsten har tilbudt ham sine
karle og pigers stole, der som de næstøverste er lige så gode som
dem han havde før forandringen og inddelingen skete. Anders Bisgård
og hustru så vel som dem der nu har stolestade med dem der havde
disse karles og pigers stole, tegnede no 2, og karlene og pigerne
deres stole. Men uagtet denne resolution er blevet forkyndt, skal
han dog vedblive at gå i den stol han havde før forandringen,
hvilket skal forårsage ikke liden confussion og forargelse. Hvas har
derefter bedt om, at Anders Bisgård i Gjesager må blive tilholdt
enten, at søge de stole der var ham tillagt eller også den stol han
efter inddelingen er udlagt, under vilkårlig straf. Da det af deres
indkomne erklæring ses, at Anders Jensen Bisgård herimod viser sig
modvillig og stridig, så som han har fået lige så gode stole stader
for sig og sin hustru, som han havde tilforn, og at ingen andre
besværer sig der over, er Kongens vilje og befaling, at det skal
have sit forblivende ved foranførte deres på indretningen tegnede
approbattion, dog uden nogen tvang eller straf for Anders Jensen
Bisgård eller andre, om de ved indbyrdes føjelighed ville lempe sig
efter hinanden. [Se følgende]. 27 juni 1760.
1152
Fra J Hvas, Tirsbæk - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [4 sider -
se forrige og tidligere]. Af de fremsendte 2 klager under 7 juni og
10 oktober fra Anders Jensen Gjesager, ser han at dette menneske,
eller rettere hans urimelige Concipist endnu ikke finder smag i, at
acqviescere ved de allerhøjeste og høje resolutioner der hidtil er
afsagte om hans og hustruens stolestader i Hedensted Kirke, men at
de bliver ved med at forurolige den høje Øvrighed og ham med en sag,
der både er afgjort og af slet ingen betydning. Nævner også
approbationen af 4 december 1759, at Anders Gjesager skal have
Præstens karles og pigers stole, tegnede no 2 som de næst øverste og
lige så gode som dem han før havde haft. Derefter mere om, hvorledes
han i 1758 havde ladet foretage en reparation af Kirken, hvilket
skete i en Christelig og velmenende hensigt, samt efter
Sognepræstens og nogle af Sognefolkenes indstændige anmodninger,
beskriver videre hvorledes Dåben blev flyttet fra Tårnet op i Koret,
hvorved 4 - 5 stole måtte borttages o s v. [Se følgende]. Ingen
dato 1760?.
1153
Fra J Hvas, Tirsbæk - til Borgmester Geertsen, Århus. [Se forrige].
Henviser til det under 5 hujus givne råd, om ved en noterial
forretning, at tilbyde Anders Gjesager Præstens stolestade i
Hedensted Kirke, hvilket han ikke kan efterfølge, thi at denne
forhen har tilbudt ham dette er uden hans vidende, og om han den
gang havde taget imod dette, kunne Hvas ikke godkende dette, såsom
Præsten har en stol for sin familie, medens Anders Gjesager har sin
fælles med andre. Han ser ikke rettere, end at det tagne syns
Tingsvidne, samt Provste synet jo er det kraftigste bevis mod
bonden, til at oplyse hans egensindighed og bondagtige
halsstændighed, såvel som den ubillighed der findes i hans klage, så
at videre vidtløftighed gerne kunne forbigås. [Se følgende]. 11
oktober 1759.
1154
Fra Anders Jensen Giesager, Gjesager i Hedensted Sogn - til
Stiftamtmanden. [4 sider - se tidligere]. Det måtte nådigst
pardoneres, at han incommenderer Deres Excellence med disse ringe
linier, hvortil årsagen er denne, at der for nogen tid siden, nemlig
Dom 10de p Trin er oplæst i Hedensted Kirke, ventelig efter
Cancellieråd Hvases foranstaltning, en Kongelig ordre, så vidt han
kunne huske og fatte, at [han] Anders Jensen Bisgård i Gjesager
skulle have vist sig modvillig og stridig i, at modtage de nye
anviste stolestader i Kirken, da de dog skulle være ligeså gode, som
dem han og hustruen havde før den nye inddeling, hvorfor det nu
herefter skulle blive ved den approbattion som Stiftets Øvrighed
havde tegnet på Hvases inddeling. Excellencen behager nådigst at
overveje, hvor sensible det måtte være for ham, ved sådan en
publication at blive beskæmmet for Hedensted menighed, men det som
mest smertede ham var dette, at han måtte høre, hvorledes han var
bleven [ganske uvidende] Kongen forestillet som modvillig og stridig
imod Øvrighedens høje ordrer, hvilket således har afficeret ham, at
siden ovenmelte publication skete, har han ikke været et halvt
menneske, desårsag siden han foretager sig noget til sin
reconvention, har han først agtet det for sin underdanigste pligt,
at insinuere [indsende] disse linier, for korteligt at vise årsagen
til, at han og hustruen ikke har modtaget de nye stole stader efter
Stiftamtmandens resolution af 4 december 1759. Ved Biskoppens
visitation afleverede han en memorial til denne, hvori han
forestillede årsagen til sagen. Nævner videre, at når de anviste
stole som Sognepræstens karle og piger har er lige så gode som dem
Gjesager forhen havde, så skal han og de som har stole sammen med
ham, have disse, men som han fremfører, er disse ikke lige så gode,
thi de gamle var så vide og rummelige, at de som under Gudstjenesten
kom sidst i stolene, mageligt kunne gå forbi de andre der var kommet
først, uden at hindre dem i deres andagt, hvad enten de siddende
eller liggende øvende deres Bøn og Guds dyrkelse, medende de nye
anviste stole derimod er så snævre og indskrænkede, at den ene kun
med besværlighed kan gå forbi en anden. Især er hans hustrues sidste
stol så trang, at han ej ser, hvorledes en frugtsommelig kvinde, der
ville falde på Knæ for at gøre sin Bøn [kunne gør dette], ligesom
der også mangler en Låge ved samme stol som der var ved hendes
tidligere, desuden kan man ikke så godt i hans sidste stol se
Prædikanten som i den forrige. Benævnte biårsager nævner han kun,
for at vise at de sidste stole i mange ting ikke er lige så gode som
de forrige, og i fald at Stiftamtmanden ikke vil tro ham, drister
han sig altid til lovligt at kunne bevise sit andragende, når han
kuns vidste, at denne ej tog det unådig op. Siden han sidst havde
den nåde at tale med Stiftamtmanden i Århus, har han frequenteret
sin gamle stol efter dennes høje ordre, skønt med besværlighed, thi
han har ofte måttet stå op under hele Gudstjenesten, formedelst der
ikke har været rum for andre i stolene, så han mange gange ikke har
kunnet sidde eller ligge for, at forrette sin andagt, og han har
siden sidste nådige samtale, altid længtes efter at han og hustruen
måtte blive beneficerede med den tilbudte 5te stol, hvorom alting er
så indflyr han sagen under Excellencens nådige vinger, at denne sag
engang måtte få sin sidste salvelse, at han ikke skulle nødes til at
overhænge sin allernådigste Arve Konge og Herre med nye suppliqver
om disse stole stader. [Se følgende]. 10 oktober 1760.
1155
Fra Anders Giesager, Giesager i Hedensted Sogn - til Biskop Hygum.
[3 sider - se forrige]. Da han har spurgt, at Biskoppen kommer på
Visitats i Hedensted Kirke, så adresserer han sig til denne med
disse linjer, for at tilkendegive årsagen til, at han og hustruen
ikke til dato har kunnet efterkomme dennes og Stiftamtmandens
resolution af 4 december 1759 med, at modtage Sognepræstens Hr
Steenbergs anviste karle og pigers stole stader i Hedensted Kirke.
Fortsætter, som i forrige med, hvorfor disse stole ikke er så gode
som dem de tidligere havde, før Kirke patronen Cancelliråd Hvas
fortog en ændring. Under pkt 1 nævner han, hvorledes han offentlig
er blevet udvist af sin gamle stol som Hvas har anvist til 3 andre
beboere i Sognet, hvorved denne er blevet så opfyldt, at han mange
gange mangler rum og lejlighed til ret i Andagt at overvære
Gudstjenesten, som ofte forårsager ham skrupler og anstød i
samvittigheden, hvilket han må tilkendegive overfor Biskoppen som en
gudelig og retsindig Herre, ønskende at denne kunne råde bod på
dette, og på det, at de 3 andre gode mænd kunne få andre bekvemmere
stole stader. Under punkt 2, må han på hustruens vegne beklage,
hvorledes hun med stor besværlighed, en lang tid har måttet hjælpe
sig med den stol som Kirke patronen anviste hende. Hun havde
tidligere den øverste stol i Kirken blandt kvinderne, men fordi hun
er blevet nedsat i den 19 stol er hun kommet så langt fra Ordets
sædvanlige hørelse, at hun ikke siden den tid har haft den nytte af
sin Kirkegang som tilforn. Slutter med, at han har taget sig den
frihed, at levere sin memorial in duplo, med underdanig bøn om, at
den ene måtte beholdes og den anden tilbageleveres med Biskoppens
påtegning. [Se følgende]. 7 juni 1760.
1156
Fra Marcus Claudi, Ørumgård. [Se forrige]. At de 4 gårdmænd i
Hedensted som hører under Ørumgård, ikke nogen tid har besværet sig
over forandringen for 2 år siden, med deres stole stader, men meget
mere har glædet sig over samme, og især med fornøjelse har omtalt
den fornødne og nyttige flytning af Dåben, bliver på Cancelliråd
Hvases forlangende sandfærdig bevidnet. [Se følgende]. 30 oktober
1760.
Påtegnet:
Dateret 30 oktober 1760 fra Bering, Brychesborg, der
fortsætter at ved den forandring der er sket med stolenes ombytning
i Hedensted Kirke, har lægdsmanden sammested, som tilhører Horsens
Hospital, som oftest sagt til ham, at han for sig og sine var vel
fornøjet, og ellers med Dåbens flytning og al anden bekostelig
smykke som Kirken til menighedens fornøjelse var tilført, hvilket
efter Kirke patronen Hvases forlangende sandfærdig attesteres.
Bilag:
Dateret 25 oktober 1760 fra A M Brocktorffen, Bygholm, der
bekræfter at flytningen af Dåben m v i Hedensted Kirke både har
været fornøden og nyttig, hvilket så vidt hun er bekendt, hendes
bønder dermed er og bør være tilfredse med.
Desuden under 26 oktober påtegnet af J Lichtenhielm, Horsens, at
hans bønder i Hedensted, og Remerslund er vel fornøjede med
ændringen i Hedensted Kirke.
1157
Fra J Hvas, Tirsbæk. [3 sider – se tidligere]. Gratulerer
Stiftamtmanden med sin tiltrædelse, og udbeder sig derefter dennes
grace og bevågenhed, hvorefter han udbeder sig dennes resolution i
sagen om reparationen af Hedensted Kirke og følgende utilfredshed
med stole inddelingen. I afvigte sommer lod han Kirken istandsætte
både udvendigt og indvendigt, og som stolene var meget brøstfældige
og Dåben stod i Tårnet over et ganske forfaldent begravelse, som han
med ejerens tilståelse lod opfylde, og derefter opsat Dåben i
Alteret, hvor de værende stole blev fjernet etc. Nævner videre
selvejer bonden i Gjesagers utilfredshed med at få andre stole, jvnf
tidligere, og beder om at få den nye inddeling undersøgt, således
det kan ses om han har grund til klagen, og derpå følgende
resolution fra Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se følgende]. 12
december 1758 [år bemærket].
Bilag:
Dateret 31 december 1758 fra M Friderichsen?, Bjerre. - til
Borgmester Geertsen?, henviser til Hvases ønske om en erklæring om,
hvorledes Hedensted Kirke var indrettet før han lod den reparere.
Beskriver derefter hvorledes stolene var placeret, og at Fonden blev
flyttet op i Koret etc.
1158
Fra Anders Jensen Giesager, Gjesager - til Borgmester Geertsen. [Se
forrige]. Da han i går havde den ære at tale med Herredsfogeden i
Bjerre, og fornam, at den optegnelse på stole staderne i Hedensted
Kirke til hans gård ikke var ham rigtig forevist, og han derfor med
4 Dannemænd her neden under kan bevidne, at hans stole stade før
Kirken blev repareret var det 7de af mændenes, og stod lige ved den
midterste Pille, så at denne borttog lidt rum af stolen, men er nu
flyttet til det 14 stade, foruden at Kirkedørens gang som kan
beregnes for 10 stole stader, er nedflyttet. Og kvindestolen til
hans gård, som før var den øverste nu er flyttet til den 14, foruden
de 5 øverste som er borttaget, og er så i alt 19 stole nedflyttet.
Håber ikke, at Borgmesteren tager hans enfoldige skrivelse
fortrydeligt op, men håber at han vil se ham an, for at være meget
fornærmet [dårligt behandlet] med indretningen af disse stole
stader, og ydmygst håber, at han vil være ham behjælpelig i sagen.
[Se følgende]. 8 januar 1758 [år bemærket].
Att at være i al sandhed:
Niels Pedersen Timmermand af Rimmeslund,
Peder Madsen, ibidm, Niels Hansen, ibidm, Christen Hansen, ibidm.
1159
Fra Morten Frederichsen , Bjerre - til Stiftamtmanden og Biskoppen.
[Se forrige]. Henviser til modtagne ordre, i anledning af
Cancelliråd Hvases memorial, hvorefter han lod Anders Bisgård i
Gjesager som en mand der hverken kan læse eller skrive, ved et
ekspres bud, affordre en erklæring, der imidlertid undskyldte sig
med den meget travle pløjetid, og derfor ikke kom, hvorfor han har
taget kopi af dokumenterne, hvorefter han ikke drister sig til at
tilbageholde suppliqven længere. Ellers videre om samme sag. [Se
følgende]. 13 april 1760.
1160
Fra J Hvas, Tirsbæk. [Se tidligere]. Beder om, at Stiftamtmanden og
Biskoppen ikke ugunstig optager, at han endnu er forårsaget til at
henvende sig om sagen med Anders Jensen af Gjesager, hvilket
skyldes, at denne endnu vedbliver urimelig og ubillig, at nægte
modtagelse af det ham anviste stole stade i Hedensted Kirke.
Derefter over de 4 sider, hvorledes sagen forholder sig etc. [Se
følgende]. 27 september 1759.
1161
Fra L Steenberg, Hedensted Præstegård. [Se forrige]. Efter
Cancelliråd Hvases forlangende, finder han sig pligtig til skriftlig
at attestere, at han ikke alene hjemme i sit hus , men endog sidst
afvigte 10 august da velærværdige Provst Rårup af Ølsted, på embeds
vegne visiterede i Hedensted Kirke, har erbudet sig til at overdrage
til Anders Jensen Bisgård i Gjesager de tvende, lige overfor
hinanden med Prædikestolen, ham af Cancelliråden tildelte
næstøverste stole, når han ikke måtte være fornøjet med de ham
tildelte stole, hvorimod Præsten gerne vil være tilfreds med de
stole Hvas igen, at forunde hans husgesinde, men Anders Bisgård har
ikke nogensinde villet tage imod dette tilbud. [Se følgende]. 28
august 1759.
1162
Fra L F Steenberg.
Hedensted. [Se forrige]. Den 10 august blev afholdt Provste Visitats
i Hedensted Kirke, hvor da i overværelse af Provst Rårup i Ølsted
af os undertegnede, nemlig Sognepræst Laurids Foss Steenberg, Rasmus
Nielsen, Engvar Ejlertsen, Jacob Hansen alle af Hedensted By og
Laurids Hansen af Tårup, iflg lovens bydende, taget følgende
Kirkesyn. Derefter videre under 4 punkter. 1) Ornamenterne der alle
befandtes i god stand, undtagen Alterbogen som havde en del løse
blade og altså behøvede at omvexles med en ny. 2) Skrifte stolen
befandtes brøstfældig, og behøvede at forandres til bedre brug og
nytte. Desuden befandtes siden sidste visitats den længe ønskede og
meget ordentlige forandring og indretning at være sket o s v. 3)
Kirken befandtes udvendig i bedste stand, undtagen 3 Blytavler på
den nordre side var noget opblæste. 4) Længere omtale af en klage
fra Anders Jensen i Gjesager, jvnf tidligere. [Se næste].
13 august 1759.
1163
Fra Morten Frederiksen, Bjerre. [38 sider - se tidligere]. Gør
vitterligt, at mandag den 6 august 1759 mødte for retten i Bjerre -
Hatting Herreder på Cancelliråd Hvases vegne, Bagger fra Jelling i
sagen mod Anders Jensen af Gjesager, angående stole staderne i
Hedensted Kirke. Derefter den meget lange sag med flere udsættelser
etc. 6 august 1759.
1164
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. [6 sider]. For Kongen er
blevet refereret en fra Hofskriver Frederich Adam Müller indkommen
memorial, hvori han andrager, at selv om det efter lovens 3 bogs 17
cap 2 art tilkommer ham, at være født værge for hans afgangne broder
Ulrich Christian Müller, forrige Borgmester i Århus, hans efterladte
3 børn, nemlig 2 sønner og en datter, ligesom han også under skiftet
stedse har ladet sin svoger og børnenes morbroder i Århus Ole
Kiersgård møde, så har Magistraten dog, uden at føre eller begære
det mindste af ham, den 6 august næstafvigte år, beskikket Peder
Tyrresen Bøgild og nævnte Ole Kiersgård til værger for børnene, og
dermed udelukket ham fra den fødte værges ret under foregivende af,
at de ikke tør betro ham værgemålet, hvorefter denne har bedt Kongen
befale, at værgemålet for disse børn nemlig Thøger, Peter og Marie
Müller, straks skulle overleveres til ham, imod at han betrygger dem
på den måde, at Magistraten eller overformynderne påtegner enhver
forskrivning, at den ikke måtte opsiges, transporteres, pantsættes
etc. Efter omstændighederne er Kongens vilje og befaling, at
Stiftamtmanden tilkendegiver Magistraten i Århus, at de haver at
udstede deres constitution til formynderskabet til klageren, så og
til ham overleverer værgemålet imod, at han efterkommer sit gjorte
tilbud. [Se næste]. 3 maj 1760.
1165
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue - til Stiftamtmanden. [Se
forrige - 7 sider]. Hofskriver Friderich Adam Müllers ansøgning af 1
februar sidstleden og vedhæftede dokumenter angåede, at værgemålet
for hans afgangne broders Borgmester Ulrich Christian Müllers 3
børn, ham som født værge måtte overleveres, tilbagesendes hermed,
med Stadens overformynderes Niels Jørgen Hasle og Mathias Thomasen
Sabroes indkomne erklæring, litra A som viser, hvad den egentlige
tryghed er, som de af ansøgeren forlanger. Hvad sagen i sig selv
angår så tilstår de, at Hofskriver Müller længe har været dem
bekendt af en langt finere forstand, end at han selv er den der
kunne være Author [forfatter/ophavsmand] til alt det væsen, og ikke
nok betænkt udbredelsen som i dette tilfælde vises. Skriver videre
om hans tilbud, hvoraf der i dette øjeblik intet er vist i gerningen
etc. [Se følgende]. 11 marts 1760.
Bilag:
Dateret 7 marts 1760 fra Niels Jensen Hasle og M T Sabroe,
nævnte bilag med deres erklæring om, hvad der forlanges af sikkerhed
når klageren skal være værge for broderens efterladte børn.
1166
Fra A Stæhr og A Gieding, Marselisborg. [9 sider – se forrige].
Extract af skiftecommissionen efter afgangne Borgmester samt By og
Rådstueskriver Ulrich Christian Müller i Århus, mellem hans
efterladte enke Madame Anne Maria Schønau og den salig mands 3 børn,
navnlig Thøger Müller, Peter Müller og Maria Müller. Hvilket skifte
efter Kongens befaling, dateret Fredensborg den 20 august 1756 er
begyndt og fuldført af underskrevne, hvilket lyder ord til andet.
Derefter sagen over de mange sider, med angivelse af forskellige
beløb o s v. 26 april 1759.
1167
Fra Frederik den Femte, Christiansborg - sign af Holstein. Kongelig
befaling om, at når Kirstine Jensdatters trolovede ej indfinder sig
inden år og dag, skal hun indkalde ham fra hans sidste opholdssted
til Tamperretten, for at tage lovlig skilsmisse dom over ham.
Fortsætter, at der for ham refereret en memorial fra Emanuel
Thygesen, Amtsforvalter over Havreballegård og Stjernholm Amter,
hvori denne andrager, at der på hans gods i Føvling Sogn er sket
dette, at en bondekarl navnlig Hans Nielsen, som efter anmodning i
afvigte forår overtog en fæstegård kaldet Bøgeberg i Føvling,
tilhørende Justitsråd Thygesen, efter at karlen var blevet enig om
ægteskab med beboeren Kirstine Jensdatter, hvorpå de holdt
trolovelse. Men straks efter trolovelsen ytrede der sig hos Hans
Nielsen en besynderlig opførsel med tungsindighed eller melancolie
som forvoldte, at han fast ikke viste hvad han foretog sig, desuden
et par gange har forladt stedet, men af venner overtalt til at komme
tilbage, indtil omtrent 4 uger før sidst afvigte Michaelis, hvor han
aldeles forsvandt, og siden, uanset efterlysning, ikke er fundet. Da
han ved et sådant slet forfald har sat sin trolovede, uden mindste
årsag eller anledning udi slette omstændigheder, der vil forårsage
hendes timelige velfærds spilde, hvis hun skal vente i trende år,
før det må tillades hende at indtræde i andet ægteskab, ansøger
Thygesen på hendes vegne om, at hun allernådigst må tillades, uden
at afvente de tre år, når hun finder det tjenligt, at indlade sig i
ægteskab med en anden. Med henvisning til omstændighederne samt
Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at når hun har oppebiet
år og dag efter hendes trolovedes undvigelse, må hun i fald han ikke
skulle indfinde sig, lovligt indkalde ham fra sidste opholdssted og
[for? – uklart] Landstinget til Tamperretten, for at tage lovlig
skilsmisse dom over ham. [Se næste]. 7 marts 1760.
1168
Fra H Cramer, Åle Præstegård - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se
forrige]. Henviser til modtagne ordre angående Hans Nielsen af
Hastrup og Kirstine Jensdatter af Føvling, hvorefter han har
undersøgt sagens omstændigheder efter det forhør og attest som er
lagt til grund for ansøgningen, hvorefter han kan melde, at naboer
og genboer stadfæster det i forhøret oplyste, og at endnu ingen kan
gøre rede og rigtighed om Hans Nielsens bortgang. For at få mere
oplysning har han ladet mølleren i Bredvads Mølle Peder Nielsen
fremkalde, idet den undvegne før sin trolovelse på 3 år tjente der.
Denne giver ham det bedste skudsmål for troskab, stilhed og
flittighed i tjenesten, og har aldrig mærket nogen mangel på hans
forstand eller uro i hans sind, før han kom tilbage efter at have
forbundet sig til en gård og indtrædelse i ægteskab, da han fandtes
så urolig, at ingen formaning eller overtalelse kunne finde sted
uden, at han kunne og ville have dette engagement ophævet, og i
mangel af dette måtte han enten løbe bort eller gøre ondt på sig
selv. Da mølleren fandt ham således gik han med ham til forældrene,
hvor han hørte faderens kærlige formaninger og mange løfter om
assistance til hans velfærds befordring, hvilket var aftenen efter
trolovelsen. Siden havde både han og andre i Byen stedse mærket hans
tungsindighed og melancoli som ofte brød ud ved gråd, uden at
tilkendegive årsagen. Præsten havde desuden indkaldt faderen til en
samling i Ring, men da denne ikke viste sig, rejste han til hans
bopæl, men fandt ham ikke hjemme, og uanset konens forsikringer har
han ikke villet komme til Præsten. Denne henviser desuden til sit
mådelige helbred, og slutter med at skrive, at de gunstige Herrer
bedre end han selv skønner, hvad derudi kunne være mest tjenlig. En
lovstridig adskillelse kunne vel drage mange onde svitter efter sig
og en tvungen samling, har forvoldt mange fortrædeligheder, hvor på
end og her i egnen i denne tid findes onde prøver. "Gud som Styrer
alting, Styre ogsaa dette til det beste". 23 januar 1760.
1169
Fra F5tus, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til en
forestilling fra Schoubye og Hygum under 15 januar næst afvigte
angående, at der blandt Horsens Hospitals bøndergods, skal være end
del der er så langt fraliggende og adspredte, at det ikke vedbørlig
eller uden skade kan forvaltes, hvorimod de mener at en afhændelse
kunne være en fordel for dette. godset skal bestå af 78 tdr 2 skp 2
alb hartkorn samt nogle gadehuse i Nibe. [Lignende bilag tidligere
behandlet]. Kongen tillader salget ved afholdelse af en offentlig
auction i Århus. 15 februar 1760.
1170
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags dato
forundt Nicholai Mathias Thye, Capitain ved Sø Etaten, at han på
ustemplet papir må udføre en sag mod Rådmand Mathias Tellumb i
Århus, angående adskillige af ham til Admiralitets og Sø Etats Coll
anbragte ære nærgående beskyldninger mod Thye som Chef for Sø
Enroulleringen i Øster Jyllands distrikt med videre, hans
uanstændige opførsel i supplicantens hus. Stiftamtmanden pålægges,
at beskikke Thye en Procurator, der med det bevilgede Beneficium
paupertatis skal føre hans sag. 1 februar 1760.
1171
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til andragende
fra Sognepræsten til Frue Kirke i Århus Jacob Christian Pingel
angående, at der til hans embede er henlagt en gård i Lille Fulden
By, Beder Sogn no 9 af hartkorn 2 tdr 6 skp 3 fc, der ved hans
tiltrædelse var så godt som øde og siden efter en ildebrand er
ganske lagt i aske, og som det er ham ugørligt, at genopføre denne,
da der på godset ikke findes mindste Tømmer, så har Etatsråd
Constantinus Augustus Charisius tilbudt at modtage dette hartkorn,
og for hver tdr hartkorn, iberegnet det på grunden liggende gadehus
og unge mandskab, at give og betale 60 rdr, i alt udgørende 170 rdr
3 mk 12 sk, hvorefter de begge har bedt om Kongens confirmation,
hvilket denne med henvisning til Stiftamtmandens og Biskoppens
erklæring efterkommer. [Se næste]. 25 januar 1760.
1172
Fra F5tus, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til vedlagte
genpart, af en confirmation på en mellem Sognepræsten ved Frue Kirke
i Århus Jacob Christian Pingel og Charisius, indgået aftale, om
overdragelse af noget hartkorn m v i Lille Fulden Beder Sogn no 9
til Charisius, dog skal de 170 rdr 3 mk 12 sk som Charisius betaler
anvendes til indkøb af jord, til fordel for nuværende og
efterkommende Sognepræster ved samme Kirke. 25 januar 1760.
1173
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [14 sider]. Henviser til
andragende fra Inspecteurerne i Århus om, hvor god en succes
indretningen af et Værk [Manufactur] hus i Århus i nogen tid har
været, og endnu kunne blive bedre, dersom ikke Inspecteurerne
manglede den fornødne autoritet og varernes behøvende debet,
hvorefter de havde forfattet en plan som Stiftamtmanden og Biskoppen
den 21 april 1758 havde approberet, på hvilken man nu ønsker Kongen
confirmation. Derefter under 17 punkter nævnte plan, dateret den 12
december 1757. Kongen confirmerer derefter, med forskellige notater,
planen, bl a skal de fattiges væsen nyde de friheder som
forordningen af 24 januar 1705 forunder alle andre manufacturer dog,
at i henseende til de indførte rå materialer, at ingen underslæb
begås, skal samme på vedkommende Toldkammer behørigt angives et. 19
februar 1760.
Omslag 1761.
Rescripter Århus Amt:
1174
På bagsiden af omslag: Dateret 31 december 1760, indberetning at
der ikke ved Katholm Birk fra 14 juli sidst, til dato er faldet
bøder til indtægt for Christianshavns Kirke.
1175
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Under 18 april næstafvigte
har Poul Christophersen i Randers allerunderdanigst andraget, at han
i samme By har lært Bager professionen og siden nu i 4 år har
arbejdet som Bagersvend både i Randers og andre steder, men da han
ikke har ladet sig indskrive på mesterår eller udstået samme, jvnf
Laugsartiklerne, og nu skal have tilkøbt sig en Bagergård i Byen,
giver dette ham problemer. Med henvisning til ansøgningen samt
Stiftamtmandens erklæring tillader Kongen, at han må være fri for
mester året og ellers indtræde i Lauget mod at gøre mesterstykke og
betale contingent jvf sammes articler. [Se næste]. 12 juni 1761.
1176
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue - til Stiftamtmanden. [Se
forrige]. Henviser til Bagersvend Poul Christophersens memorial til
Kongen, om at måtte optages som mester i Lauget uagtet han ikke
efter artiklerne har udstået det befalede mesterår, hvorefter de
efter Stiftamtmandens ønske fremkommer med deres erklæring. Fremgår
af denne, at han i næsten 4 år har været Bagersvend og forestået en
Bagerenkes Bageri i næsten 2 år, samt siden tjent ved professionen i
København og flere steder, ligesom det er ganske rigtigt, at han ved
en forefalden god lejlighed har tilkøbt sig en bekvem Bagergård her
i Randers, for at ville nedsætte sig som Bager. Men som forordningen
af 25 januar 1726 i dens 23 art allernådigst fastsætter, at enhver
Bagersvend skal, før han må optages i Lauget, først tjene som svend
i 3 år, dernæst et år som mestersvend, til hvilket sidste han ikke
har været indskrevet, mindre udstået mester år, kan de derfor ikke
erklære andet derom end, at det for en stor del vil bero på
Stiftamtmanden om Kongen vil bevilge det ansøgte. 21 maj 1761.
1177
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til indkommen
memorial fra Frue Sophie Hedevig, afgangne Rådmand Thomas Ziemers
efterleverske, hvori hun andrager, at hun hos forrige Byfoged i
Horsens Niels Rasch, efter revers har et tilgodehavende på 207 rdr,
som uden renter har stået i 17 år. Formedelst hendes nu trængende
omstændigheder har hun ved Horsens Byting fået dom over ham, at hans
efterkommere skulle udbetale hende noget årligt af hans tillagte
pension, men som Kongen imidlertid under 2 januar har meddelt
Stiftamtmanden, at ingen hæftelse eller beslag må gøres i bemelte
Niels Rasches pension, har hun begæret at dette ikke måtte være til
hinder for hende, eftersom dommen var afsagt før resolutionen blev
udstedt, hvorefter Kongen med henvisning til ansøgningen og
Stiftamtmandens erklæring bevilger, at hun årligt må nyde 20 rdr af
pensionen indtil gælden er betalt. [Se følgende]. 22 maj 1761.
1178
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. I dag kom Byfoged Rasch til
ham og berettede, at hans kæreste [kone] havde været hos
Stiftamtmanden i Århus for, at anklage Flensborg og at denne
derefter havde befalet, at Rasch skulle levere Flensborg en indløst
revers, som var udgivet til denne i 1758 for 30 rdr som Rasch var
blevet skyldig til Flensborg, for hvilket Casper Borneman havde
cautioneret. Flensborg skulle derefter give Rasch de 30 rdr og
derefter søge penge hos cautionisten. Da Flensborg ikke har kunnet
fatte, hvorledes Stiftamtmandens vilje i dette tilfælde har været,
ville han ikke efterkomme dette før nærmere ordre, siden han slutter
at Madame Rasch har forebragt omstændighederne anderledes end de er.
Så hvis Stiftamtmanden ikke blev oplyst om den sande beskaffenhed,
måtte der fattes mistanke til Flensborg, ligesom han måtte forurette
Rasch og hans kæreste, og påkaste sig selv Stiftamtmandens unåde,
hvorfor han fordrister sig til, at indberette alle omstændighederne
som de i sig selv er. Fortsætter, at i 1758 lånte Byfoged Rasch 30
rdr med Casper Bormans caution, hvilke blev lovet tilbagebetalt
Michaely næstefter. Da Flensborg derefter den 13 oktober blev
beskikket som By - og Herredsfoged i Rasches sted, som denne på
grund af Tunghørhed havde frasagt sig, imod af tjenesten at nyde 80
rdr over 4 kvartaler årlig og desuden svare til hans formand Sl
Byfoged Mavorses enke 30 rdr, lod han Rasch beholde hele årets
indkomst indtil Nytår 1759, og ikke desto mindre af bevægende
årsager over hans skæbne, udbetalte ham 1 kvartals pension på 20 rdr
til samme Nytår 1759, fra hvilken tid han først selv hævede embedets
indkomster, og derefter hvert kvartal udbetalt ham den bestemte
pension, indtil han fornam at Sl Rådmand Zimmers [Ziemer] enke ville
lade gøre arrest på hans pension [jvnf tidligere for hendes
tilgodehavende], hvor Flensborg også ville søge ham for sine
tilgodehavende 30 rdr. Derefter videre redegørelse om forholdet,
hvori også henvises til Kongens befaling om, at der ikke må gøres
udlæg i pensionen, efter dettes bekendtgørelse, derefter fik hans
stadselige Madamme straks sind og mod til at vise sit gemyts
beskaffenhed, idet hun lod sin mand udgive en anvisning på
Flensborg, at han imod samme straks skulle udbetale 2 kvartalers
pension med 40 rdr, som deres pige kom med, idet hun skulle have
pengene med retur, hvortil Flensborg svarede, at Rasch allerede
havde fået, alt hvad han kunne tilkomme. Pigen kom derefter igen med
ærende fra Madammen, at hvis Flensborg ikke ville udbetale pengene,
ville hun klage til Stiftamtmanden, hvorfor han måtte bede om
tålmodighed med forsikring om, at han skulle indberette
omstændighederne for Stiftamtmanden og ikke kunne udbetale mere end
det der var forfalden, såsom det ikke var hans evne at stå i
forskud. Pigen kom igen en tredie gang, hvor Flensborg da lovede, at
han skulle vise kvitteringer på, at alt var betalt til dato, når
Madammen eller Byfogeden ville vise ham den ære at komme i hans hus.
Så fik han da det 4de bud fra Madammen ved Rasch selv, at hans
kæreste [kone] ville, at Flensborg skulle udbetale ham [omtalte] 30
rdr som han godvillig havde ladet fragå sin pension, hvorefter
Flensborg skulle søge dem hos cautionisten Sr Borman, ellers ville
hun rejse til Århus og anklage ham for Stiftamtmanden. Selv om han
derpå forestillede Rasch, at sligt ikke ville blive til andet end
bekostning, helst at Borman for længst var bekendt med at reversen
var indfriet, må han dog fornemme at Madammen er blevet ved sit
fortsæt. [Se følgende]. 22 januar 1761.
3 bilag:
1)
Fra N Rasch, der under forskellige under datoer fra 30 december
1758 til 4 marts 1760 kvitterer for modtagelsen af den kvartalsvise
pension på 20 rdr.
2)
Dateret 5 januar 1761 fra N Rasch, hvor han næst et lyksalig års
tilønskning, er højtrængende beføjet herved, at udbede sig
forstrakt, af den ham allernådigst tillagte pension 10 rdr, hvorimod
dette tjener til bevis og qvittering for annammelse.
3)
Dateret 7 august 1760 fra N Rasch, der skriver at han af Rådmand
Flensborg har bekommet efter begæring 10 rdr, hvilke igen må
decorteres i den første termin han kan komme til at hæve af den
pension, han hos ham af By og Herredsfogedtjenesten her i Horsens
allernådigst er tillagt.
1179
Fra F5tus, Fredensborg. [Se forrige]. Gør vitterligt, at eftersom
Niels Rasch, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herreder,
allernådigst har ansøgt og begæret, at det formedelst en ham
tilslagen Tunghørighed hvorved han er sat ude af stand til at
forrette disse embeder, allernådigst må tillades ham at afstå samme,
hvorefter Kongen har beskikket Andreas Flensborg, Rådmand i Horsens
til at være Byfoged sammested og Herredsfoged i Vor - Nim Herreder.
Dog skal han af samme embeders indkomster, foruden den forrige
Byfoged Mavors enke tillagte pension, nemlig 30 rdr årligt, betale
til Niels Rasch i 4 kvartaler 80 rdr årlig afgift af tjenesterne af
nuværende og efterkommende By og Herredsfogeder, så længe Niels
Rasch lever, eller indtil han til et andet embede måtte blive
befordret. [Se følgende]. 13 oktober 1761.
1180
Fra A Flensborg, Horsens - til Stiftamtmanden. [Se forrige].
Henviser til dennes nådige ordre, vedlagt reskript af 2 januar
sidstleden angående, at ingen hæftelse af arrest forbud eller beslag
må gøre på den pension af 80 rdr forrige By og Herredsfoged Rasch,
skal have af Flensborgs embede som By og Herredsfoged. Rasch har
derefter bedt om udbetaling af sidste kvartals pension som til Nytår
1761 er forfalden, men som der den 29 februar afvigte år, af Sl
Rådmand Zimmers [Ziemer] enkefrue i København, blev begæret lovlig
arrest og forbud på denne pension der skulle udbetales til Rasch fra
næstfølgende Michaely, til hvilken tid pensionen ved arrestens
forkyndelse allerede forud var clareret, indtil de 207 rdr hun havde
til gode var blevet betalt, hvilken arrest og forbud siden udi
retten er confirmeret og ved hoveddom, som den constituerede
Herredsfoged Frederichen i Bjerre den 26 juli 1760 på Horsens Byting
havde afsagt, er Flensborg derfor i tvivl om, hvorvidt han skal
indeholde pensionen til kravet er opfyldt eller ikke. [Se følgende].
21 januar 1761.
1181
Fra N Rasch, Horsens - til Stiftamtmanden. Sender sin underdanigste
tak for beviste nåde imod ham og konen udi deres fælles andragende.
Hvad den foreviste revers og caution på 30 rdr angår, da har han
præsenteret den for Flensborg og derhos betydet ham, at
Stiftamtmanden var af den tanke, at han, i kraft af den Kongelige
resolution, bør holde sig om betalingen hos cautionisten Casper
Borman, hvilket også virkedes så meget at han modtog samme, og
lovede selv at skrive til Stiftamtmanden om sagen, men en halv time
efter fik han et andet sind, og begærede at Rasch skulle komme til
ham, hvorefter han tilbageleverede reversen og bad Rasch selv skrive
til Stiftamtmanden, vedlagt reversen, således han [Flensborg] kunne
få dennes resolution, som han da ville efterleve. Fremsender derfor
denne, med underdanig anmodning om nådig assistance, såvel i dette
som hvad arrest dommen angår, at samme ej kommer ham til last, siden
hans credit er derved, at det nu er bleven kundbar at han intet
ejer, aldeles er svækket, følgelig intet formår at betale. Sluttelig
lader hans kone og han deres underdanige respect anmelde for deres
nådigste og milde patronesse der udi alt, så vel som Excellensens
viste bevågenhed for dem begge, efter deres fattige omstændigheder.
[Se følgende]. 22 januar 1761.
1182
Fra M Friderichsen, Horsens Byting. [4 sider - se forrige]. Tirsdag
den 15 juli 1760 er på Horsens Byting afsagt dom i sagen mellem
Velædle Frue Ziemer [Zimmer] i København og forrige Byfoged i
Horsens Niels Rasch, angående hendes tilgodehavende på 207 rdr,
hvorfor han den 22 april 1744 efter sin afgivne revers havde
forpligtet sig til, at tilbage betale det halve af summen næst
følgende Nytår 1745 og resten 1746. Men som forskrivningen ikke er
efterkommet det mindste, og nu på 16 år [intet] er erlagt af gælden,
har Højesterets Advokat Mathias Bruun som fuldmægtig for hende ladet
pengene kræve, og derefter den 29 februar gjort forbud og arrest på
de penge han årligt får fra Flensborg. Efter dommen skal Rasch inden
15 dage fra dommens forkyndelse betale 40 rdr som afdrag på gælden,
hvorefter der årligt skal afdrages samme beløb, idet der samtidig
skal betales renter af det resterende. Omkostningerne betales
ligeledes af Rasch. 15 juli 1760.
Påtegnet:
26 juli 1760 af Rasch, så ifald Citantinden fremdeles
skulle fragå og ej vedblive den allerede af ham anbudne og af hende
antagne mindelige accord, finder han sig nødtvungent beføjet, som
han herved erklærer, denne sag og dom til Højesteret at appellere.
Påtegnet:
26 juli 1760 af Christian Poulsen og Giert Torp, Horsens
om dommens forkyndelse for Rasch og for Flensborg.
1183
Fra F5tus, Jægersborg. Der er for ham blevet andraget, at
anordningerne om deserteurers anholdelse og udlevering ikke alle
steder bliver efterlevede, hvorved de finder lejlighed til at
undvige, hvorefter hans vilje og befaling, til conservering af
Tropperne, at Stiftamtmanden ikke alene skal påse, at anordningerne
bliver efterlevet, men også alvorligt tilholder dem som har
indseende med Færgestederne og andre vedkommende, at de ikke må lade
nogen ubekendt, hvad enten han går i mundering eller ikke, passere
før de har tilspurgt ham om han har pas, og såfremt han findes som
deserteur, haver de at anholde og udlevere ham, hvorimod de kan
vente at nyde de fastsatte indbringelsespenge, hvorom også en
genpart skal fremsendes til Amtmændene. 24 april 1761.
Bilag:
Dateret 1 maj 1761 fra Schouboe, ovennævnte befaling til
Woyda.
1184
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. Henviser til
memorial der for ham er blevet refereret, fra Kield Leth i Horsens
angående, at formedelst han har begået lejermål med en enke i
Horsens, så også i overilelse har talt nogle ord mod Magistraten, er
blevet dømt og indsat til arbejde i Fredericia Fæstning, hvorfra han
allerunderdanigst har begæret, at måtte befries og løslades. Da
Kongen af Stiftamtmandens erklæring har fornummen, at supplicanten
er en landstryger og liderligt menneske, der har søgt sin
underholdning med Bettelstaven, og i Horsens har ført et skammeligt
og forargeligt levnet med Bysvendens kone såvel i mandens levende
live som efter hans død, hvilket de begge har tilstået for retten,
for hvilket han blev dømt til at betale 65 rdr i bøder eller i
mangel af dette samt for betleri og løsgængeri at arbejde sin
livstid i Fredericia Fæstning. Da han ikke ville appellere blev
dommen exequeret, men da Stiftamtmanden ikke mener, at deslige bøder
efter loven, skal forsones med livstidsarbejde, tilkendegiver
Kongen, at han efter omstændighederne har bevilget, at når Kield
Leth har arbejde i Fæstningen i trei [3] år må han løslades. 6
februar 1761.
Bilag - på Tysk:
Dateret 20 februar 1761 fra Castonier, Fredericia,
hvoraf fremgår at Kield Leth den 23 januar a c er afgået ved døden.
1185
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. Eftersom
forrige Byfoged Niels Rasch i Horsens har ladet andrage, at han på
grund af sin manglende hørelse, forrige år har måttet begære sin
afsked fra sit embede, som blev ham tilstået med sådan Kongelig
nåde, at efterkommere i embedet af dets indkomster, i hans livstid
eller til han bekom nyt embede, skulle betale ham 80 rdr i årlig
pension. Men da hans vilkår er så ringe, at han for længst har
måttet overdrage sit indbo til en broder for nogle års forstrækning
til sit ophold, endog da han var i embedet, så er den tillagte
pension nu det eneste han i sin alderdom med hustru og børn har at
leve af, hvorfor han anholder om, at der ikke må gøres hæftelse på
denne. Efter ansøgningen befaler Kongen, at der ikke må gøres
hæftelse af arrest, forbud eller beslag på nævnte pension. 2 januar
1761.
1186
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Eftersom det er fornummet, at
der på nærværende tid skal grassere Pest i Archipelago, så for, næst
Guds bistand, at afvende sådan plage fra landet, pålægges
Stiftamtmanden overalt i Stiftets Søsteder og havne, straks lade
gøre sådan anstalt, at alle fra nævnte sted ankommende Skibe, uden
undtagelse skal holde 40 dages karantæne før noget fra eller til
Skibene må bringes etc. 13 marts 1761.
1187
Fra F5tus, Jægersborg. [Se tidligere]. Henviser til andragende fra
Christian Pontoppidan, Stiftsprovst m v og Sognepræst ved Frue Kirke
i Århus angående, at der blandt det ham tillagte jordegods er 4
gårde langt bortliggende, den første i Hadbjerg hartkorn 1 tdr 5 skp
1 fc beboet af Lauritz Lauritzen, den anden i Ørild By, Fårup Sogn,
hartkorn 6 tdr 6 skp 2 fc 1/2 alb beboet af Jens Pedersen, den
tredie i Kolind Sogn og By hartkorn 4 tdr 2 alb beboet af Laurids
Nielsen og den fjerde i Viborg Stift, Hornum Herred, Sønder Holm
Sogn og By hartkorn 7 tdr 3 skp 2 fc 2 alb der beboes af Christen
Jacobsen. Der skal til disse gårde have meldt sig en del liebhabere,
hvorfor han ansøger om tilladelse til, at sælge samme til
højstbydende. Efter indhentet erklæring bevilger Kongen ansøgningen.
6 marts 1761.
1188
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Han er kommet i erfaring, at
endog i de Byer hvor der ikke er noget sluttet Laug eller noget
monopol, forbydes det ofte en borger at foretage sig et eller andet,
der begrundes med, at han ikke har taget borgerskab, hvilket kunne
ses som om, at hver gang en vil foretage sig noget, skal han købe
tilladelse af Øvrigheden, der ofte nægtes af årsag, at der desuden
er nok af denne slags i Byen. Kongen har derfor fundet for godt at
anordne og befale, at i de Købstæder, hvor der ikke findes Laug
eller andet sær privilegium som kunne hindre, da skal det være
enhver som har taget borgerskab tilladt, at ernære sig på hvad
lovlig måde de bedst ved og kan, enten af en eller anden profession
som de har lært, eller vil anlægge en eller anden Frabriqve etc. 10
april 1761.
1189
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Da det nu i nogle år ved de
nærværende Krigs uroligheder har tildraget sig, at de Preuisiske
undersåtters Skibe ikke har haft en fri fart til København som de
forhen har haft, med det sædvanlige brændeved, har dette forårsaget
at samme er steget til meget usædvanlige priser. Imidlertid har han
ugerne fornummet, at der ingen steder i landet er noget synderligt
antal af platgående Skibe som kan overføre det nødvendige Brændsel
som Residence staden behøver, hvorfor man har måttet betjene sig af
fremmede Skibe, hvilket har betydet vanskeligheder, idet deslige
Skibe ikke altid har kunnet passere frit, således mangel af
brændeved mere og mere er at befrygte. For at opmuntre de kære og
tro undersåtter til, inden 3 år, af fremmede at købe bekvemme Skibe
til overførsel af nævnte brænde, bevilger han en præmie på 4 rdr pr
læst af et sådan Skibs drægtighed, medens den som inden nævnte 3 år,
af nyt lader et sådant platgående brændeskib, i landet opbygge skal
nyde 6 rdr for hver Læst af Skibets drægtighed, hvilket af den
Kongelige kasse skal blive anvist. 5 februar 1761.
1190
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. I indkommen
memorial har Sidsel Marie afgangne Mathias Sabroes efterleverske i
Århus andraget, at hendes broder Søren Hårby, den 6 november 1758
havde testamenteret hende på lige måde og vilkår som hans halvbroder
Morten Hårby, ved testamente af 15 juli 1752, havde testamenteret
søsteren Johanne Maria, Mogens Blachs hustru, hvorefter bemeldte
Blach, fordi Søren Hårby er af et svagt legeme, at han intet har
kunnet foretage sig, derefter har beskyldt ham for sådan tåbelighed
og vanvittighed, at han ej havde forstand til at gøre testamente, og
uanset at Magistraten i Århus ved skiftet efter deres fader, til
denne tid ikke har haft mod Hårbys myndighed og hans midlers
forvaltning at indvende, så skal Blach dog have formået, at få
Magistraten til at ansætte en curator for Hårby som er over 40 år.
Supplicantindens afgangne mand havde påtaget sig et føre et lovligt
Tingsvidne, for at bevise Blachs begæring om curatel var lovstridig
etc. Stiftamtmanden pålægges at sørge for, at det af Magistraten
foranstaltede curatel for Søren Hårby, ikke skal være ham til hinder
i, at forsvare det af ham den 6 november 1758 oprettede testamente
ved lands lov og ret. 30 januar 1761.
1191
Fra F5tus, Jægersborg - sign Holstein. Efter indkommen ansøgning
samt Stiftamtmandens erklæring, under denne dato, har han meddelt
confirmation på en mellem Justitsråd Hans Henrich de Lichtenberg og
Sognepræsten for Houlberg og Granslev menigheder Hans Jørgen
Esmarch, indgået forening, angående tiende, skat og anden afgift af
Annex og Mensalgården i Granslev By imod, at Esmarch og
efterkommende Sognepræst i kaldet, af Lichtenberg og efterkommende
ejere af Bidstrup nyder 24 rdr årlig som stedse skal ses i godsets
prioritet. [Se følgende]. 21 marts 1761.
Påskrift:
Dateret 21 marts 1761 fra Kongen, om samme forening,
hvoraf fremgår at Lichtenberg har andraget, at han er eneste
lodsejer i Granslev By, ud over Annex og Mensalgården hvortil han
vel har herligheden medens Sognepræsten Hans Jørgen Esmarch har skat
etc.
1192
Fra G d Lichtenberg, Horsens - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se
forrige]. Skriver, at eftersom hans søn har bedt ham besørge
indlagte protocolleret ved Landstinget, siden han i sommer ikke har
noget værende ophold, men mest rejser mellem sine godser for, at
gøre sig bekendt med disse, hvorefter de originale dokumenter hermed
fremsendes. [Se næste]. 22 juni 1761.
1193
Fra H H de Lichtenberg, Horsens - til Biskoppen og Stiftamtmanden.
[Se forrige]. Henviser til den bekendte forening mellem ham og
Sognepræsten Esmarch, der nu ved Kongelig confirmation af 21 marts
er stadfæstet, jvnf vedlagte kopi, hvoraf kan erfares, at den
fastsatte afgift skal være prioriteret i hans gård Bidstrup, og når
den er læst ved Landstinget derefter bliver nedlagt i Stiftskisten.
Beder om, at vedlagte concept må blive efterset om den således kan
approberes eller andet skal foretages. [Se næste]. 13 april 1761.
1194
Fra Frederich den Femte, Jægersborg - sign Holstein. [Se forrige].
Confirmation på den mellem Justitsråd Hans H de Lichtenberg og
Sognepræsten for Houlbjerg og Granslev menigheder Hans Jørgen
Esmarck, angående en forening om tiender, skat og anden afgift af
Annex og Mensalgården i Granslev By, imod at Esmarck og efterkommere
nyder af Lichtenberg og efterkommende Bidstrups ejere i alt 24 rdr
årligt, som stedse skal anses i Bidstrups prioritet. 21 marts 1761.
1195
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. [Se tidligere]. Henviser til
indkommen memorial fra Vice Rådmand samt By og Rådstueskriver Knud
Schytte i Århus, hvori han allerunderdanigst har andraget, at da
Magistraten i Århus efter begæring af borger og handelsmand sst
Mogens Blach, havde beskikket hans svoger Søren Hårby en Curator til
forestå hans midler, er der blevet en vidtløftig stævning i dennes
og hans svogers Mathias Thomasens navn mod Magistraten og flere, der
er sket på grundlag af, at disse havde underskrevet Curatellet for
Søren Hårby. Da der i sagen er constitueret en Sætteskriver, beder
brevskriveren om, at det for Sjællands Stift udgivne reskript af 10
marts 1758 angående Sætte - Dommere og Skrivere også måtte gælde for
Århus Stift. Kongen befaler, at i de tilfælde der skal beskikkes
sådanne, skal de ordinaire ikke afgive noget af deres løn, men den
der ønsker det skal betænke sig på, at de for dette møje og besvær
kan spares, hvis sagen kan ordnes i mindelighed etc. Vedlægges
nævnte reskript der også kan ses i henseende til, hvorledes rettens
Betjente i Århus Stift ligeledes kunde rette og forholde sig. 3
april 1761.
Bilag:
Dateret 14 marts 1758 kopi af rescript til Stiftamtmand
Scheel i Sjælland.
1196
Fra Frederich den Femte, Jægersborg, sign Holstein. Henviser til
memorial fra Sognepræsten i Grenå Hr Johan Risom angående, hvorledes
hans embede for mere end 200 år siden, af Salig Kong Christian den
3die skal være blevet tillagt noget skat af Gammel Sogn, bestående
af omtrent en Læst Korn, hvor af en gård i Dolmer By, hvortil
Hospitalet i Århus har herligheden, skulle svare 20 skp Rug og 3 tdr
Byg, der ikke i nogle år er blevet betalt. På samme måde med et boel
i samme Dolmer som Sognepræsten skal have herligheden af, der af
hans formand skal være blevet bortfæstet for skat 5 skp Rug og 6 skp
Byg, hvoraf ej heller noget er erlagt, selv om hartkornet er noget
over 2 tdr?. Sognepræsten ansøger derfor om, at omtalte måtte
sælges, hvorefter han og efterkommere vil kunne nyde renten af
summen, samt til billig erstatning for Hospitalssummen. Kongen
henviser videre til modtagne erklæring, hvoraf fremgår, at gården i
Dolmer som Hospitalet nyder herligheden af og Sognepræsten skat af
nemlig 20 skp Rug og 3 tdr Byg, haver følgende beskaffenhed, at
samme består af 13 tdr 7 skp hartkorn og er indrettet til 2 beboere,
den ene part beboes af Niels Nielsen Todberg, hvoraf de 2 tdr 4 skp
Rug og 3 tdr Byg skulle ydes til Sognepræsten, bestående af hartkorn
9 tdr 2 skp 1 fc, igen er således delt, at beboeren brugende de 2/3
dele af jorden, og en Hospitals husmand bruger den øvrige 1/3 del.
Den anden part som ikke er bebyrdet med nogen afgift udover til
Hospitalet, beboes af Søren Jensen Buch, hartkorn 4 tdr 4 skp 3 fc,
men at den første part af gården så godt som ligger øde, af årsag at
den dels skal være højt matriculeret, dels at Hospitalsforstanderen,
på grund af den lange afstand, ikke kan have fornøden tilsyn med
samme, hvorefter man ikke finder noget at indvende mod at Præstens
ansøgning om salg. Kongen approberer, at de 13 tdr 7 skp som er
henlagt til Præsten i Grenå, sammen med det til Århus Hospital
tilhørende, der til sammen udgør 38 tdr 4 skp 1 fc 1 1/2 alb, sælges
ved offentlig auction. 10 april 1761.
1197
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til begæring fra den
ved Hoffet værende Hollandske Gesandt Hr Bose de la Calmette,
angående en person navnlig Isach Steven van Deelen de Schonenborg,
som for begået fader mord [var arresteret?], men er rømt fra staden
Thiel i Geldern, at i fald han skulle træffes i Danmark, han da
straks af vedkommende Øvrighed bliver anholdt og bragt i sikker
forvaring, hvilket Stiftamtmanden pålægges straks at bekendtgøre i
alle Købstæder. Den efterlyste skal være 28 - 29 år, sex riinske fod
høj, velskabt og smal af krop, rød og koparret af Ansigt, skal have
en liden og opstående Næse, Mørchebrunt Hår, brune og levende Øjne,
en hurtig gang, hastig udi udtale og gierning. Såfremt han anholdes
skal indberetning ufortøvet ske til Kongens videre resolution. 17
juli 1761.
1198
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Der er for ham blevet
andraget, hvorledes den udgangne forordning om deserteurers
anholdelse og udlevering ikke helt bliver efterlevede, hvorved de
finder lejlighed til at undvige, så er hans vilje til Troppernes
conservation, at Stiftamtmanden ikke alene påser, at anordningerne
af vedkommende strikte bliver efterlevede, men endog alvorligt
tilholder dem som har indseende med Færgestederne, at de ikke må
lade nogen ubekendte, hvad enten de går i mundering eller ikke
passere før de har fremvist pas og såfremt han befindes at være en
deserteur, skal han anholdes og udleveres o s v. 24 april 1761.
1199
Fra Frederich den Femte, Jægersborg. Som den ved Hoffet opholdende
Franske Ambassedeur har ladet begære, at en Fransk person navnlig
Chevalier d Aubarede de la Fitte, der for begået mord på sin broder
er rømt fra Frankrig, ifald han kunne antræffes i Danmark da straks
anholdes og bragt i sikker forvaring, hvilket Stiftamtmanden
pålægges at bekendtgøre. Beskrives som omtrent 20 år, 5 fod 2 tommer
høj, smal og temmelig velskabt af krop, samt mager og glat, men
noget blegt Ansigt. 18 april 1761.
1200
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg - sign af Holstein. Der er for
ham blevet refereret en indkommen memorial fra Stiftamtmanden og
Biskoppen, hvori foredrages, hvorledes den til embedet i Århus
tilliggende Residence, frem for andre publique bygninger sammested,
på den østre side har været således indbygget med en slags leje -
våning, eller såkaldte boder, der for en meget ringe leje, er blevet
beboet af adskillige fattige folk, og at der imellem en af disse
leje - våninger og Bispe Residencen neden til ikke skal have været
en halv alen og nogle steder kun 1 qvarters rum, men derimod
overdelen af ælde ganske udfalden, som har støttet sig til enden af
Residencens hovedlængde, og altså på den side har der ikke - efter
loven - været fortog [fortov], hvilket også ved ildsvåde kunne være
farlig. Da lejeren af disse Våninger og hans hustru er afgået ved
døden, og deres ejendomme derefter skal sælges ved offentlig
auction, ansøger de derfor om, at disse med tilhørende liden
Kålhauge må tilslås dem for 350 rdr, således at beløbet fra Bispe
Residencens penge må udbetales. Kongen tillader det ansøgte mod, at
Bispen lader opsætte en Brandmur af sten, så og at han og
efterkommere, betaler den hidtil af disse Våninger svarede grund
skat. [Se næste]. 24 juli 1761.
1201
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens og Biskoppens memorial af 28 maj, angående
tilladelse til at nedbryde de ham tilhørende, samt tæt ved Bispe
Residencen værende Våninger, imod at han opsætter en forsvarlig
Brandmur, samt svarer den påliggende grundskat. Da de ikke ser, at
ansøgningen medfører andet end sandhed, tilbagesendes den til
allernådigst bønhørelse. 23 juni 1761.
1202
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til indkommen
ansøgning fra Constantinus Augustus Charisius, samt modtagne
erklæring, hvorefter Kongen under dags dato har forundt sin
bevilling til, at han må overlade en bondegård i Brabrand hartkorn 4
tdr 7 skp til Greve Friis, Frijsenborg, når Charisius i Grevens sted
for capitalen på 390 rdr med rente 5 pct, til evig tid gør hæftelse
[giver pant] i Stamhuset Constantinsborg. Uklart nævnes at samme
tilhører Rectoratet i Århus?. 11 september 1761.
Påtegnet mere om samme tilladelse, hvori nævnes, at ansøgningen
begrundes med forordningen om fællesskabets ophævelse, hvorefter
Greve Frijs har ansøgt om, at måtte overlades nævnte gård, der
tilforn har tilhørt Rectoratet i Århus etc.
1203
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. Henviser til ansøgning
fra Mag Søren Wedege, Sognepræst i Randers og Provst over Støvring
Herred, samt påført erklæring, hvorefter han under dags dato har
bevilget, at denne til Niels Behr på Schaføgård må overdrage en i
Kastrup By, Lime Sogn beliggende bondegård, nye mtr 6 tdr 3 skp 2 fc
2 alb, imod at der til nuværende og efterkommende Sognepræster i
Randers årligt til 1 maj svares 14 rdr 2 mk, ligesom afgiften stedse
skal hæfte på Schaføgård. [Se næste]. 21 august 1761.
På samme bilag, om samme tilladelse, hvor i angives at ansøgningen
bl a begrundes med, at gården er så langt fraliggende, hvilket har
betydet at den der af, og dels af slette beboere, er kommet i så
ringe omstændigheder, at han har måttet betale de Kongelige
afgifter. Den aftalte afgift beregnes med rede penge, nemlig af Rug
2 tdr 4 skp a 8 mk = 3 rdr 2 mk. Byg 4 tdr 4 skp a 6 mk = 4 rdr 3
mk. Et Svin = 1 rdr. 1 1/2 lu Smør = 1 rdr 3 mk og penge 4 rdr i alt
14 rdr 2 mk.
1204
Fra N Behr, Schaføgård - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se
forrige]. Henviser til deres skrivelse af 22 hujus, hvoraf ses at
Provst Wedege ønsker at afstå en i Kastrup tillagt bondegård til
Behr som største lodsejer i samme By, imod betaling af skatten på 14
rdr 2 mk, mod hæftelse på godset. Man ønsker desuden oplyst, om han
er enig i det af Provsten angivne, hvorefter han fortsætter, at han
har den ære at melde, at Wedege forrige år, efter at gårdens beboer
måtte kvittere denne, som den der havde ruineret både bygning og
besætning, tilbød ham samme gård, da han så at det ville betyde
store omkostninger med istandsættelse, besætning og bygninger til ny
beboer, der for ham næsten ville blive et forgæves arbejde. Med 3die
mands medvirkning blev Behr endelig overtalt til denne forening, mod
at ville svare afgiften på 14 rdr 2 mk til Provsten eller, hvem der
i embedet ville være, hvilket skulle sikres med hæftelse i godset,
hvilken aftale skulle nedlægges i Stiftskisten, imod udstedelse af
skøde eller også, at han til første omslag ville betale 320 rdr,
hvoraf renten med 5 pct skulle tilfalde Provsten etc. Fortsætter, at
hvis de var gården bekendt, er han vis på at de ikke ville ønske at
der skulle ske noget tillæg på hans tilbud, da der ikke findes noget
af det man kalder herlighed, derimod truer den dagligt med fald
[nedstyrte], har kun 1/3 del af sin besætning, desuden er den
beliggende i den ringeste af egnens Byer, har ikke enten beboer
eller det mindste barn af mandskab, hvilket alt bør kaldes stedets
elendighed som gør, at han ikke han gå videre med sit tilbud. Skulle
overdragelsen tillades, er det højst nødvendigt, at han får dette
oplyst inden udgangen af juni i henseende til, at der straks skal
foretages nogle reparationer. [Se næste]. 26 maj 1761.
1205
Fra Holstein, Cancelliet. [Se forrige]. Henviser til indkommen
forestilling af 29 maj, med vedlagte ansøgning fra Sognepræsten i
Randers Mag Søren Wedege, angående en til embedet henlagt bondegård
i Kastrup hartkorn 6 tdr 3 skp 2 fc 2 alb, som han ønsker
overdragelse til Schaføgårds ejer Niels Behr, på tidligere nævnte
vilkår. Nævner det nye tilbud om betaling af 320 rdr for gården,
hvorom ønskes nærmere erklæring fra Behr. 27 juni 1761.
1206
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til
Stiftamtmandens og Biskoppens forestilling af 24 juli, hvori de har
andraget, at da Almind Sogn Kongetiende, Randers Hospital
tilhørende, efter foregående offentlig auction i Århus, var blevet
Envold Berregård Lugge på Marsvinlund, Assessor ved Hofretten på
Christiansborg, som højstbydende blevet tilslået, til på Hospitalets
vegne, at oppebære samme. Landsdommer Schinkel har derefter, uden at
fremkomme med noget bud, ved mølleren Christen Lassen, ladet
frembringe hans skrivelse, hvori han påstår sig, frem for nogen
anden, at være berettiget til at nyde og oppebære denne tiende, når
han ville give det samme som af andre er tilbudt, idet han beråber
sig på lovens 5 bogs 3 - 26, hvilket med henvisning til forordningen
om auction, tilbagevises etc. [Se følgende]. 16 oktober 1761.
1207
Fra F Schinkel, Hald.
[8
sider - se forrige]. Drejer sig om den i Århus den 11 juli sidst
afholdte auction, på Randers Hospitals vegne, over Almind Sogns
Kongetiende til en ny fæster, hvor han lod mølleren Christen Lassen
fra Bechlund Mølle her ved gården møde, som straks gav samme bud som
Assessor Lugge, der som højstbydende var blevet forpagtningen
tilslået. Jvnf forrige er Schinkel utilfreds med dette, idet han
mener at have ret til tienden, når der på hans vegne, afgives det
samme tilbud etc. [Se følgende]. 20 juli 1761.
1208
Fra F Schinkel, Hald.
[Se
forrige]. I hvor gerne han havde ønsket, at kunne opvarte
Stiftamtmanden, er dog adskilligt der har hindret dette, hvorfor han
underdanigst beder om at disse få ord må antages til hans
undskyldning. Skriver videre, at ved auctionen over tidligere nævnte
Almind Sogns tiende var hans udsendte mølleren Christen Lassen, som
berettede at Stiftamtmanden ikke selv var til stede og, at især
Hospitals Forstanderen var årsag til at Lugge og ikke han blev
indskreven for tienden, hvorfor han altså agter det for sin pligt,
at Stiftamtmanden, som en bekendt høiwiis og rætsindig Herre, at
bede sig udi denne sag, efter loven til ret forhiulpen og følgelig
nyde fæstet på tienden, der ikke efter hans begreb kan fragås. [Se
følgende]. 20 juli 1761.
1209
Fra F Schinkel, Hald.
[Se
forrige]. I henseende til, at han er største lodsejer i Almind Sogn
og ejer en del i begge Sognets Byer, undtagen en gård i Vranum,
giver han sig den frihed underdanig og skyldig at bede om, at Thomas
Mouritzen i Almind og Lars Hansen i Vranum, eller en af dem, på
samtlige Sognemænds vegne, må forundes Kongetienden i fæste på
livstid for sædvanlige årlig afgift og indfæstning etc, nævner
videre deres ringe tilstand og omstændigheder, hvorfor de bør
hjælpes til dette, især fordi vedkommende tager de to andre tiender
på Kiærven. Men dersom de høje Herrer ikke behager at bevilge dette,
før der må ske yderligere og til højere afgift, må han til
conservation for bønderne, som ikke formår eller kan finde sig
skadesløs ved at give mere end den sædvanlige afgift, i sådan
uventelig fald erklære sig til at svare det samme, og ligeså meget
som der ved auctionen blev budt etc. [Se følgende]. 10 juli 1761.
Bilag:
Uden dato og underskrift om, hvorledes Christen Lassen fra
Bechlunds Mølle, var udsendt fra Schinkel, hvor han til
auctionsretten overrakte åbne missive, dateret Hald den 10 hujus,
hvorefter Lassen håbede, at en af Almind Sogne mænd på samtliges
vegne, eller Schinkel blev forundt fæstet på Korntiende på livstid.
1210
Fra B Notløv [Notlev?], Marsvinslund. [Se forrige]. I sin Principal
Assessor Lugges fraværelse, og på hans vegne må han underdanig
indberette og tilkendegive, at efter denne var tilslået Vranums
[Alminds] Sogns Kongetiende ved den afholdte auction i Århus den 11
juli sidst, fik han dette i fæste, som derefter af de høje Herrer
blev approberet. Han indfandt sig derefter i rette tid ved Høstens
begyndelse i dette Sogn for at tælge, samt derefter tienden til
Marsvinlund at oppebære og modtage. Men uventelig måtte han
fornemme, at samtlige Landsdommer Schinkels bønder og tjenere, såvel
som Cancelliråd Steensens bonde i nævnte Vranum By, aldeles nægter
at yde Lugge nogen tiende, under foregivende af, at Landsdommer
Schinkel skulle have forbudt dem dette. Da han af den grund mener
sig fornærmet, ønsker han Stiftamtmandens og Biskoppens indgriben.
[Se næste]. 24 august 1761.
1211
Fra B Notløv, Marsvinslund. [Se forrige]. Det er eller kan ikke
være Schinkel ubekendt, at hans Principal Assessor Lugge ved den i
Århus afholdte auction den 11 juli over Vranum Sogns Konge Korn
Tidende, som er henlagt til Randers Hospital, som højest bydende
blev tilslået dette, som også af vedkommende blev approberet. Men da
han, jvnf forrige, indfandt sig for at modtage tiende af
Sognemændene, blev dette ham nægtet af Schinkels bønder og tjenere,
såvel som Niels Michelsen i Snave under foregivende af, at Schinkel
skulle have forbudt dem dette. For at forekomme videre ulejlighed
anmodes om, at han vil tilholde dem at yde den fastsatte Korntiende
til hans Principal, eller og i fald bøndernes foregivende skulle
medføre rigtighed, om han da vil være ansvarlig for al den skade og
fornærmelse som af dette kan forårsages. 22 august 1761.
Påtegnet:
12 august af N Busch, Hald, der bl a skriver, at hvem der
skal have Alminds Sogns Konge Korn tiende i fæste, enten Lugge eller
Schinkel, vides endnu ikke, da dette beror på Kongelig resolution,
efter det i dag modtagne brev fra Cancelliet, hvorfor han til al
videre vidtløftigheds forekommelse, at bønderne ikke i denne
vanskelig Høst skulle lide uforsvarlig ophold og Kornet af den grund
tage nogen syndig skade, vil fornemme om det ikke findes for godt,
at bønderne af denne årsag selv må hjembjerge og beholde bemeldte
Konge tiende, imod at svare den udgift og afgift som den ved
auctionen tilholdte, allerhelst at han på Schinkels vegne dermed er
fornøjet og ydermere vil tilbyde, at såfremt Lugge skulle blive
berettiget til tienden, vil Schinkel på bøndernes vegne være god og
ansvarlig for dette års afgift efter auctions forretningen.
1212
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Henviser til ansøgning fra
Constantinus Augustinus Charisius, Constantinsborg og Hr Bagge
Eilertz, Nederste Cappellan til Domkirken i Århus, samt
Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har
confirmeret en mellem dem indgået forening, hvorved en gård i
Brabrand By hartkorn 6 tdr 7 skp 2 fc, der var henlagt til Eilertz,
overdrages til Charisius imod han betaler 100 rdr pr tdr hartkorn, i
alt 693 rdr 72 sk, jvnf vedlagte genpart. 11 september 1761.
Påtegning:
Dateret 11 september 1761 fra Kongen, om nævnte
overdragelse, hvoraf fremgår at gården beboes af Rasmus Espensen,
nye mtr 6 tdr 7 skp 2 fc, ligesom summen bestandig skal hefte på
godset og forrentes med 5 pct.
1213
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Han har under dags dato
forundt Rasmus Mortensen og Christen Madsen, boende på Tunø,
bevilling til på ustemplet papir, at må udføre en sag mod Jørgen
Christensen på Tunø angående, at denne skal anmase sig afgangne Hans
Olesens, på samme Ø, efterladenskaber, uden at forevise dem, som er
den afdødes arvinger, hans adkomster og dokumenter. Stiftamtmanden
pålægges, at beskikke dem en Procurator, der efter det meddelte
Beneficium paupertis kan føre deres sag. 2 oktober 1761.
1214
Fra F5tus, Christiansborg. Fra Jens Såbye, Sognedegn for Beder og
Malling menigheder er indkommen en allerunderdanigst memorial, hvori
han klager over, at han aldrig har kunnet bringe det derhen, at han
har måtte nyde den til embedet tilkommende løn, som han efter loven
og forordningen er tillagt, enten udi trediedelen på ageren af al
slags Sæd eller i dets sted Korn i Skæppen. Men af Malling Sogn som
er 425 tdr hartkorn, har kun har nydt 15 tdr Byg, der ikke engang
skal være så meget som den ene i Sognet værende Skoleholder nyder af
dets halve beboere. Desuden er der heller ikke givet ham Småredsel
eller såkaldt Nannest, undtagen nogle æg om Påsken og lidet Mælk om
sommeren, og de såkaldte ringe penge, ligesom han heller ikke af
Beder Sogn, der består af 140 tdr hartkorn har nydt videre end 5 tdr
og nogle skp Byg, lidet Mælk til Ost, men ingen penge, hvorom han
vel har klaget til stedets ejere, Friherreinde Gyldencrone og
anholdt om at få Degnekaldets indkomster fastsat, enten efter loven,
eller således som den anden Degn i Mårslet nyder etc. For sidstes
vedkommende, henvises til en repartition forfattet af Professor
Rottbøl, der er grundet på løfte fra Charisius, desuden erklæring
fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvorefter det der er tillagt Degnen
i Mårslet, skal være en bestandig regel for at forekomme al videre
vidtløftighed. Derefter over de 24 sider, nævnte forslag til
repartitionen, hvorefter Beder og Malling Sogns Degne Korn og
Nannest i lighed med Mårslet Sogns afgift og Charisiuses skriftlige
løfte, bør hæves af nuværende og efterkommende Degne efter Stiftets
høje Øvrigheds ordre og deres nærmere approbattion. Under 12
rubrikker, dateret 20 april 1761 exp: Beder hartkorn 4 tdr 1 skp 1
fc 2 alb - Mogens Rasmussen - ringepenge 2 sk - Byg ved Juletid i
stedet for Kærven på ageren 2 skp - Jule Nannest er Brød og Gås
eller Fårelår 8 a 9 mk b 1/4 G - Påske Nannest er Brød og æg dito
Brød 10 æg - St Hansdag Nannest er Ost 3 a 4 mk. Derefter angivelse
på samme måde med beboernes navne og, hvad de skal svare, videre
for Beder By - Lille Fulden - Feldrup - Over Fløjstrup – Malling
Sogn og By - Vormstrup - Elkier - Pedholt - Synnerup - Schåbling -
Starup - Store Nord - Lille Nord - Aistrup - Bisgård - Snogdrup -
Elmose - Neder Fløjstrup. Der næst husmænd uden navne: Beder -
Malling. Efterset 6 juli af Charisius. [Se næste]. 11 december
1761.
1215
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til
modtagne skrivelse fra Stiftamtmanden og Biskoppen, med ønsket om
hans erklæring på Degnen Jens Såbyes påstand, om at nyde Nannest som
han aldrig har været givet, hvortil han må erklære, at han ikke ved
mere om dette, end det der allerede ved hans forrige breve er blevet
oplyst, og siden den egentlig er Frue Gyldencrones bønder dette
vedrører, vil han tilmelde hende det som til ham er bekommet,
hvorefter det så vidt muligt venteligt vil blive afgjort. 28 juli
1761.
1216
Fra F5tus, Fredensborg. [4 sider]. Henviser til memorial af 30
marts fra Sognepræsten for Ormslev - Kolt menigheder Hr Hans
Christian Nissen, hvori denne har andraget, hvorledes han fra den
første tid, da han var blevet kaldet til at være sin fader i
Præsteembedet Adjungeret, så vel som siden efter, da han efter
dennes død, succederede, har han ladet sig være højlig angelegen, og
anvendt megen flid og store bekostninger på, ikke alene at forbedre
Præstegårdens jorder, såvel som dens bygninger, hvilke han for en
stor dels vedkommende har måttet lade opbygge af nyt, desuden
istandsat 2 Præstegården tilhørende huse, der tilforn var ubeboelige
på grund af ælde og brøstfældighed, således de nu kan huse 2 - 3
familier. Der foruden har han endog nordvest for Præstegården, på en
den tilhørende grund, hvor der kun var et Morads uden mindste nytte,
anlagt og opbygget en liden bolig til sit eget opholdssted,
bestående af 2 længde [længe] huse, nemlig et Stuehus på 7 fag, et
do med Port og indkørsel, hvori er Bryggers, et lidet Kammer og
Staldrum bestående af 9 fag, og endelig et mindre halv - hus på den
søndre side til vognport, Fåresti og tørvehus, samt desuden til
samme bolig indhegnet 2 Frugthaver, med forsvarligt stengærde og
diger, med mange flere på Præstengårdes marker og enge gjorte
nyttige indretninger og forbedringer, hvoraf hans eftermænd kan
høste god fordel, mens han derimod i henseende til sit skrøbelige
helbred ikke venter, at kunne nyde halv rente af og mindre fuld
vederlag for dette. For de anvendte bekostninger ansøger han nu om,
at hans efterlevende enke og børn, for det ny opbyggede sted foruden
af Præstegården i sig selv, må betales 100 rdr desuden, at dette
sted må vedblivende være enkesæde ved kaldet. Henviser videre til
indhentet erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvorefter
Kongen, med længere beskrivelse af, hvorledes der skal forholdes med
fordeling af toft etc, efterkommer ansøgningen. 14 august 1761.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 10: B5A-71 år 1758 – 1761.
Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 11:
B5 A – 72 - år 1762 -
1769
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Rescripter.
Omslag 1762.
Rescripter Århus Amt:
1217
På bagsiden del af omslag:
Dateret 2 januar 1759 fra P Begtrup der
indberetter, at der ikke ved Høgholm Birketing er faldet bøder jvnf
forordningen af 6 december 1743 [til Justitskassen?].
1218
På bagsiden af omslag: Dateret 6 december 1760 fra J Ring, Besser,
der indberetter, at der ikke i afvigte år, ved den gejstlige
jurisdiction på Samsøe er forefaldet noget ved skifter eller
rettergang, der skal beregnes til Justitskassen.
1219
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til andragende fra Mathias Pedersen Jern i Randers, hvori han
fremfører, at efter han havde lært skomager håndværket og siden
arbejdet som svend i 10 år, og desuden har haft sit mesterår, har
han meldt sig til Skomagerlauget for at gøre mesterstykke og betale
det Laugsartiklerne påbyder, men dette var blevet ham nægtet, med
mindre han efter deres egne gjorte vedtægter, ville give en stor sum
penge, fordi han i sine svendeår havde indladt sig i ægteskab. Med
henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, har
Kongen allernådigst bevilget, at han som Frimester må ernære sig af
skomager håndværket og derpå holde svende og lærlinge, efter hvilket
Stiftamtmanden allernådigst haver at rette, og tilkendegive for
vedkommende. 26 marts 1762.
1220
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning og
begæring fra Jørgen Pallesen i Skanderborg, hvoraf fremgår, at han
har lært skomager professionen og arbejdet som svend i 3 1/2 år,
efter denne og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at han
må nedsætte og ernære sig som Frimester af skomager professionen i
Skanderborg og tillige må holde svende og læredrenge. [Se følgende].
24 september 1762.
1221
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til
memorial af 6 hujus fra Jørgen Pallesen her i Skanderborg, om, at må
nedsætte sig som Frimester ved skomager professionen, der efter
ordre herved returneres efter indhentet erklæring fra
Skomagerlauget. Han må tilstå, at her er der skomagere nok, så flere
næppe nok kan have føden, og værre ville det blive om der kom flere,
og især for Lauget ville det være skadeligt om han blev bevilget som
Frimester, idet andre så måske ville ansøge om samme. Så vidt han
ved kan en Frimester ikke holde svende eller læredrenge, desuden har
ansøgeren siden han kom til Skanderborg ikke arbejdet for nogen
mester, og hans forældres fattigdom er heller ikke så stor som han
foredrager, thi faderen har ejendoms jord på marken og eget hus som
er vurderet til 200 rdr, der så vidt vides er ubehæftet, vel er
faderen en Krøbling som han i mange år skal have været, men nærer
sig dog skikkelig, og moderen er Jordemoder her. Muncheberg kan ikke
vel tro, at Lauget har været så hård som han skriver, da en del af
dem er ham beslægtet men, at de vil holde over deres Laugsarticler
som han i 2 poster vil have ændret kan man ikke betænke dem for,
helst da sådan forandring var dem til fornærmelse, og ellers har han
ikke hørt nogen af dem som er kommet i Lauget på en ordentlig måde,
klage over dette. [Se følgende]. 12 august 1762.
1222
Fra Oldermand Bendix Andersen, m fl, Skanderborg - Skomagerlauget -
til Muncheberg. [Se forrige]. Henviser til skomagersvend Jørgen
Pallesens indsendte besværing til Kongen af 6 juli om skomager
Laugets ubillige begæring, for at antage ham i Lauget, som de af
Stiftamtmanden har modtaget for, at fremkomme med deres erklæring,
hvorefter de under flere punkter fremkommer med denne. 1) Hans fader
har i mange år været skrøbelig, hvilket alderdommen ikke gør bedre
men værre, desuden har han været vanfør siden han var 8 år, men
derhos er det bekendt, at han ejer både hus og jord uden gæld, som
næppe 2 i Lauget kan siges at være. 2) Ansøgeren har vel en gang
tilbudt sig, at antages som mester i Lauget, hvilket når han, efter
lov og forordningerne ville udstå sine svendeår og gøre mesterstykke
lige med andre, og i alt ville betale 18 rdr, hvortil han blev
svaret, at om han end ville give 50 rdr, kunne det ikke lade sig
gøre, da de ikke ville overtræde allernådigste lov og forordninger,
og derved forkaste deres meddelte rettighed, siden han ikke alene på
den måde ville købe sig fri for de manglende svendeår, men endog for
at gøre mesterstykke, hvortil han måske heller er dygtig, da her er
dem som kender hans arbejde. 3) Nævner videre, at han blev tilbudt
at besidde en mesters værksted i de manglende svendeår, og derunder
være sin fader til hjælp, efter 4 Mestres tilbud, 3 - 4 dage om
ugen, ligesom forældrene havde det nødig, men han som kom her til
ved Påsketide, ville ikke være svend ved nogen mester, selv om Byen
trænger til svende, siden nogle i foråret blev taget fra dem til
Kongens tjeneste, hvorefter han siden har været hjemme uden at tage
sig noget for, siden han blev hindret i at opkøbe Kalveskind her i
Byen. 4) De 93 rdr han foregiver, at Lauget skal have krævet, er en
åbenbar usandfærdighed, og kan aldrig godtgøres, men de har forlangt
at han skulle efterleve den skik og brug som andre gør, men dette
ville han ikke. 5) Det er bekendt, at det er en fattig By, hvor der
er en mængde skomagere, nemlig 16 [10?] som såvel i mangel på
arbejde, så mange ikke kan have det tørre Brød til sig selv samt
kone og børn. Beder sluttelig om Munchebergs assistance således, at
de kan undgå at slig en stridig skomagersvend, som rent ud benægter
at efterleve Kongeligt allernådigst bydende, ikke bliver tilladt at
blive skomager og gøre dem stor forfang i deres leveophold, der skal
svare Lauget og Laugsrettigheder foruden at svare alle påkommende
contributioner etc.
Sign: Niels Vejle, Rasmus Jespersen, Bendix Andersen, Rasmus Boels
og Frederich Necolaiz.
11
august 1762.
1223
Fra F5tus, Christiansborg. Fremsender hermed en genpart af det
under dags dato udfærdigede åbne brev, hvori han har bevilget, at
der foruden den under 19 januar 1759 forundte Collect, ydermere til
hjælp for opførelse af et Klokketårn ved den såkaldede Grå Brødre
eller Nørre Sogns Kirke i Viborg, overalt i Danmark, København
undtagen, må ombæres Collectbøger, for at indsamle hvad de kære
undersåtter hertil vil give. Stiftamtmanden pålægges, at foretage
det videre med bøgernes indrettelse, herunder aflevering af det
indsamlede der skal ske til Stiftamtmanden i Viborg Stift, Mathias
Wilhelm von Hvidtfeldt, og Biskop Andreas Wøldike etc. 19 marts
1762.
På bagsiden det åbne brev, sign af Holstein.
1224
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til
Stiftamtmandens og Biskoppens forestilling af 19 januar, angående
salget af noget jordegods der er henlagt til Stiftsprovsten Hr
Christian Pontoppidan, bestående af 4 bøndergårde. Fremgår videre,
at der er afholdt auction over samme, men at der kun for de 2 gårde
blev gjort antageligt bud, nemlig en i Hadbjerg By, Galten Herred af
hartkorn 1 tdr 5 skp 1 fc, hvoraf beboeren Lauritz Lauritzen efter
accord har svaret 4 rdr årligt, for hvilken Degnen i Sognet Diderich
Christian Rusbrich har tilbudt at betale 122 rdr 3 mk 6 sk for. Og
for den anden i Kollund ][Kolind] Sogn og By, Calø Amt, hartkorn 4
tdr 2 alb, der har været beboet af Lauritz Nielsen, som årligt
svarede 2 1/2 tdr Rug, 2 skp gryn, 5 Gæs og et par Høns, for hvilket
sted Sognepræsten Søren Munch er blevet højst bydende med 120 rdr 3
mk 12 sk, med hvilke bud Pontoppidan skal have erklæret sig
tilfreds, hvorefter Kongen approberer salget. 26 februar 1762.
1225
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til indkommen
memorial fra Mag Peder Jacobsen Tetens, Rector ved den Latinske
Skole i Horsens angående, at uanset forordningen af 17 april 1739 i
dens 62 articel udtrykkelig befaler, at i de Købstæder, hvor
Rectores er Degne til Kirkerne skal de nyde Offer til Højtiderne,
enten det har været brugeligt eller ikke, så har han dog ved sin
ankomst til Skolen erfaret, at formanden ikke har nydt dette, og at
indbyggerne påberåber sig et forhen confirmeret reglement, men da
dette alene fastsætter, hvad der skal gives til Skolen for dens
tjeneste ved Vielser, Dåb og andre accitentelle forretninger, og
intet om Højtids Offer, mener han ikke de kan fritages for dette
etc. Kongen henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter
han bevilger, at Rectoren efter nævnte forordning skal nyde Offer.
22 januar 1762.
1226
Fra F5tus, Christiansborg - sign Holstein. Henviser til bevilling
af 3 oktober 1755, hvorefter der til hjælp for St Michaelis Tyske
Kirke i Fredericias istandsættelse, af hver Kirke i de 4 Stifter i
Nørre Jylland skulle gives 1 rdr, hvorefter Sognepræsten Hr Valentin
Bonifauus nu har andraget, at Kirken vel er blevet sat i stand, men
at den derimod er i gæld med 1200 rdr, og desuden er stolene ved den
skete tilbygning til dels ruinerede, hvorefter Kongen med henvisning
til ansøgningen bevilger, at der endnu af hver Kirke i Nørre Jylland
må gives 1 rdr til Kirken, hvorefter Stiftamtmanden pålægges det
videre for Århus Stift herunder, at betalingen og jvnf reskript af
12 juli 1690, bliver udlagt på Stiftets Kirker. 26 februar 1762.
1227
Fra F5tus, Christiansborg - sign af Holstein. Greve Frijs,
Frijsenborg har henvendt sig, angående noget jordegods i Selling og
Tåstrup Byer under Ødum Sogn, samt i Hårby, Haldum Sogn, hvormed
Hospitalet samt Domkirken og Præsterne i Århus, såvel som Præsterne
i Randers er beneficerede, hvilket han med henvisning til
forordningen om fællesskabets ophævelse, ønsker at overtage mod
betaling af en capital, hvoraf en rente på 4 pct kunne svare til den
der af havende indtægt eller også, at samme måtte sælges ved
offentlig auction. Drejer sig om: 1) Et boel i Selling By beboet af
Rasmus Pedersen Bache, hartkorn 2 tdr 3 skp 2 fc. 2) En gård i
Tåstrup, beboet af Niels Hansen, hartkorn 6 tdr 2 skp 2 alb, hvoraf
er svaret landgilde med Rug 1 tdr 7 skp Byg 2 tdr 2 skp, Gæsteri Byg
1 tdr 7 skp, Havre 2 tdr 4 skp, et brændt Svin, et Lam, en Gås, en
Høne, en fierding Smør, og kørsel 15 læs brænde af Skoven. 3) En
gård i Tåstrup hartkorn 9 tdr 4 skp 1 fc 1 1/2 alb og Skovskyld 2
alb, beboet af Niels Hansen og Rasmus Nielsen Koch, af hvilken gård
i det højeste har kunnet haves 37 rdr årligt. 4) Tåbech Mølle,
hvoraf skulle svares 22 tdr mel årligt. 5) En gård i Håre, Haldum
Sogn, beboet af Frands Rasmussen og Thomas Pedersens enke, hartkorn
8 tdr 4 skp 1 alb, hvoraf årligt svares 17 rdr 2 mk. Greven tilbyder
at betale 100 rdr af hver tdr hartkorn og for Møllen 1000 rdr imod,
at nyde skøde og overleveres godset i den stand det nu befindes.
Kongen approberer handelen. 26 marts 1762.
1228
Fra F5tus, Gotthorph Slot - sign af Holstein. I memorial af 5 juni
har Anna Engel Schårup i København, allerunderdanigst andraget, at
hun efter sin afgangne fader Peder Schårup, forrige Sognepræst til
Gjerlev og Enslev menigheder, og hendes ligeledes afgangne moder
Elisabeth Foss er tilfalden en arv på 226 rdr, men formedelst den
ringe rente, har hun ikke kunnet klare sig på anden måde, end at
arbejde for sit ophold, og ellers har sat sig i gæld for anskaffelse
af nødvendige ting, beder derfor om at hun må nyde arven. Kongen
bevilger, at hendes formynder Jørgen Schårup, Apoteker i Randers,
til at afbetale hendes creditorer og anskaffelse af andet behøvende,
må udbetale hende 26 rdr. 21 juni 1762.
1229
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra
Thomas Christensen i Århus, der som Skræddersvend, efter udstået
mesterår, har i sinde at indtræde i Skrædderlauget i Århus, men ikke
skal have evne til dette, hvorefter Kongen med henvisning til
Stiftamtmandens erklæring bevilger, at han efter at have taget sit
borgerskab, uden svende og drenge, må ernære sig af Skrædder
professionen. [Se følgende]. 10 september 1762.
1230
Fra M Geertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
vedlagte erklæring fra Skrædderlauget, på Thomas Christensens
ansøgning, hvori de tilstår, at han formedelst svaghed og brek er
utjenlig til at komme i Skrædderlauget, og at han derfor ikke kan
gøre Byen nogen tjeneste i almindelighed, beder dog Stiftamtmanden
anbefale ansøgningen på den måde, at når han har taget borgerskab,
med egne hænder uden svende og drenge må ernære sig af Skrædder
professionen. [Se næste]. 18 august 1762.
1231
Fra Petter Toft, m fl, Århus [Skrædderlauget]. Sign: W Bruun,
Petter Toft og Georg Gundersen. Henviser til Borgmesterens skrivelse
af 7 august, angående Thomas Christensens ansøgning, hvorefter de
fortsætter, at behager det hans Majestæt at dispensere til fordel
for denne, har han eneste magt der til, men ifald Thomas Christensen
nogen tid tænker sig at indtræde i Lauget, hvortil han formedelst
legems svaghed og brek er utjenlig, holder de på, at han ligeså vel
nu kunne og burde vise, hvad loven og Laugsarticlerne her på
befaler. Beder om, at han ellers kun bliver tilladt at være
Frimester og med egne hænder ernære sig eller, at han enten nu eller
når han forlanger det går den ordentlige vej. 9 august 1762.
1232
Fra F5tus, Fredensborg - sign Holstein. Da han i anledning af en
fra Jens Worm, Professor ved Københavns Universitet og Rector i
Århus, indkommen forestilling om nogle tillæg ved årlige afgifters
svarelse af Hedensted og Agri Sognekald, som Rectoratet skal være
benådet med, men af Præsterne skal være blevet nægtet, desuden efter
Stiftamtmandens erklæring, har befalet Christian Michael Rotbøll,
Sognepræst ved Frue Kirke i Århus etc, og Morten Andreas Gertsen,
Borgmester sst, som commissarier at foretage denne sag og endelig
påkende og dømme, ligesom han efter Stiftamtmandens forslag,
allernådigst har forundt Worm, at sagen mod de 2 Sognepræster
Lauritz Foss Steenberg i Hedensted og Provst Hans Bering i Agri, må
udføres på ustemplet papir etc. 8 oktober 1762.
Påtegnet:
Dateret 8 oktober 1762 sign af Holstein om samme sag.
1233
Fra F5tus, Fredensborg - sign af Holstein. Efter indkommen
ansøgning af 10 april fra Johan Risom, Sognepræst i Grenå samt
Stiftamtmandens erklæring, angående om en gård i Dolmer, Gammel
Sogn, samt et boel med en del andet, Århus Hospital tilhørende og
Sognepræste embedet i Grenå tilhørende bøndergods udgørende 38 tdr 4
skp 2 fc 2 1/2 alb hartkorn måtte sælges ved offentlig auction,
hvilket derefter skete den 25 august, hvorefter gården i Dolmer, et
boel sst samt et boel i Knebel blev solgt for i alt 619 rdr 3 mk 2
sk, hvilket Kongen approberer. 12 november 1762.
1234
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til
Stiftamtmandens memorial af 27 november samt medfulgte Hjemtings og
Landstingsdomme, hvoraf den første tilfinder delinqventen Friderich
Præston, formedelst hestetyveri at miste sit Liv i Galgen, men ved
den sidste er han aldeles frikendt, hvorfor Kongen under dags dato
har bestemt, at sagen skal indstævnes for dette års Højesteret, og
behandles blandt de første sager, til hvilken ende han har befalet
Procurator Friderich Wilhelm Wiwet mod og Procurator Peter Severin
Balling som forsvarer, efter loven at føre sagen. [Se følgende]. 31
december 1762.
1235
Fra P Sterm, Marselisborg. [Se forrige]. Den ham under den 11 hujus
på Landstingsdom mod delinqventen Friderich Præston fra Hammel,
meddelte påtegning har han nu besørget forkyndet for alle
vedkommende, vedlægger de i sagen passerede acter, hvorefter han med
henvisning til forordningen af 7 juni 1760, beder Stiftamtmanden
videresende samme til Cancelliet etc. [Se næste]. 27 november 1762.
Påtegnet:
Den 27 november er disse documenter med den agende Post
sendt til det Kongelige Danske Cancelli.
1236
Fra P Sterm, Marselisborg. [Se forrige]. I en sag som hans formand
Sal forvalter Hans Kruusberg i sommeren 1760 fandt sig beføjet til,
at anlægge mod Kobbersmeden Friderich Preston fra Hammel, for
formodentlig begået hestetyveri hos en bonde under Marselisborg
Peder Nielsen i True, ved Hjem - og Landstingsdom, hvor Sterm på
bondens vegne måtte proseqvere, er kendt og dømt således som
vedlagte acter viser. Fremgår videre, at Preston ved Landstinget er
frifundet, hvilket han erklærer sig fornøjet med, medens Sterm på
bondens vegne mener den bør refereres for Danske Cancelli, for
derefter at erholde Kongelig befaling om indstævning til Højesteret,
hvorfor han fremsender de passerede acter med anmodning om
Stiftamtmandens påtegning etc. [Se næste]. 10 november 1762.
1237
Fra P Sterm, Marselisborg. [Se forrige]. Fortegnelse på de personer
som i sagen mod delinqventen Friderich Preston, bliver at indstævne
til Højesteret, efter forventende Kongelig allernådigste befaling
samt, hvorledes enhver, efter hans formening, bør indkaldes, nemlig
Landsdommerne Dyssel, Testrup, Rothe og Leth. Procuratorerne ved
Landstinget Rådmand Faber og på Rådmand Flensborgs vegne ?? eller
ham selv. Nævner videre Underdommeren Anders Gieding, samt de 8 mænd
nemlig Hans Sejersen af Tanner, Knud Michelsen, Jens Borresen og
Jens Nielsen af Ravnholt, Jens Pedersen af Kolt, Rasmus Hansen af
Endslev, Peder Nielsen Loft og Niels Hansen af Brabrand. Actor og
Defensor ved underretten Peter Sterm og Procurator Møller, desuden
den anklagede Friderich Preston, den bestjålne Peder Nielsen, samt
forrige forvalter ved Frijsenborg Hans Henrich Beuch. 10 november
1762.
Omslag 1763.
Rescripter Århus Amt:
1238
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til reskript af 5
marts 1756 til daværendes Stiftamtmand Levetzau, hvor han efter
ansøgning fra Hans Peter Lorentzen på Als havde bevilget, at en,
hans hustrues søster Mette Eleonora Hansdatter, efter hendes
forældre i Horsens tilfalden liden arv på 31 rdr 3 mk 15 sk, der var
udsat på rente hos Magistraten sst, måtte udbetales til ham på
hustruens vegne, efterdi arvingen Mette Eleonore Hansdatter, i 25 år
havde været fraværende, uden der vides nogen efterretning om hende,
dog at han først skulle stille Magistraten i Sønderborg nøjagtig
caution om, at være ansvarlig for udbetalingen ifald hun, eller
andre af hendes arvinger skulle gøre nogen anfordring. Da Hans Peter
Lorentzen er senere afgået ved døden, har enken Maria Christina
Lorentzen, anholdt om at få arven udbetalt. Kongen bevilger, at
kravet om den stillede caution til Magistraten i Sønderborg må
ophøre, og Magistraten i Horsens ligeledes må være fritaget for
videre ansvar. 2 september 1762.
1239
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til anmeldelse fra
Rector ved Københavns Universitet, at den 28 juni næstkommende, på
hvilken dag Kongen har anordnet en taksigelses fest holdelse over
alt i Riget for fredens slutning i Europa, er der i dette års
Almanakker ansat afholdelse af marked i Horsens, hvorfor man ønsker
oplyst, hvorledes der skal forholdes. Kongens vilje og befaling er,
at Stiftamtmanden straks gør den anstalt, at markedet udsættes til
den 30 juni som er næste torsdag efter taksigelses festen. 10 juni
1763.
1240
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til indkommen memorial fra
Sognepræsten Jacob Riise for Nimtofte og Koed menigheder, hvori han
har andraget, at hans fader, forrige Sognepræst til bemte
menigheder, afgangne Mads Riis, i 1724 har skænket til de
tilkommende Præsteenker i samme kald en bondegård, kaldet Taigården
til beboelse. Grunden, som faderen havde købt fra Ryomgård, der
efter skødets angivelse sket den 11 december 1722, er beliggende ret
vesten for Præstegården, med hartkorn 3 tdr 5 skp 1 fc 1 alb. Men da
bygningerne ved købet ikke var beboelige, og tid efter anden er
blevet slettere, ja så forfalden, at de aldeles er øde og ikke kan
repareres men må nedtages og igen opbygges når de skal beboes,
hvilket Jacob Riise ikke har evne til, hvorefter han har været
nødsaget til, at ansøge Kongen om en ændring i faderens gavebrev af
19 april 1723, hvortil han har foreslået adskillige poster. Henviser
til Stiftamtmandens erklæring, videre synsmændenes erklæring af 1762
der viser, at hele bygningen er taxeret til 8 rdr og at den af ny
skal opbygges. Kongen bevilger derefter, at siden Jacob Riise selv
må afholde den første og største bekostning, må hans enke beholde
samme med det i stiftelsen tillagte, så længe hun forbliver i
enkestand. Skulle han blive forflyttet til andet embede må han selv,
eller efter hans død, hans arvinger nyde 60 rdr i refusion af
efterkommere i kaldet. Når betaling er sket, må han og hans enkes
arvinger ikke længere holde sig til enkeboligen eller dens tillæg,
men den Præsteenke som kan være i kaldet, efter hans enkes død, uden
videre ophold straks må tiltræde stedet. Sognepræsterne skal holde
bygningen i forsvarlig stand, efterdi de til vederlag der for såvel
som for de 60 rdr udgift, ikke alene benytter sig af gårdens avling,
hvad den største del angår, og når ingen enke er tager husleje af
samme. [Se næste]. 17 juni 1763.
1241
Fra N Brunov, Virring. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
og Biskoppens ordre af 12 hujus om, at han skal indsende sin
erklæring, angående en bygning som Sognepræsten i Nimtofte Jacob
Riise ville opsætte på den af hans Sal fader og formand Mads Riis,
til enkerne i kaldet henlagte bolig, Taigården kaldet i Nimtofte,
når visse forandringer i den sal faders stiftelse måtte blive
accorderet. Derefter beskrivelse m v, der igen angiver, at da
bygningen blev købt var den slet som skøder formelder, og den nu er
efterladt i samme slette stand til sønnen, som sidder i et ringe
kald, i fattige omstændigheder med mange børn, så han har årsag til
at udbede sig sådanne vilkår, som han allerunderdanigst har ansøgt
om, bl a at enken i sin livstid beholder bygningen til beboelse med
det i stiftelsen tillagte, etc, jvnf forrige. 20 april 1763.
1242
Fra Fridericus Qvintus, Fredensborg. Henviser til en indkommen
forestilling fra Stiftamtmanden over Fyn m v Carl Juul og Biskop
Jacob Ramus, hvori er foredraget, at Kirken i Assens på murene m v
er i så brøstfældig en stand, at den uomgængelig behøver en
bekostelig reparation men, at den er aldeles uformuende til at kunne
bestride dette. Efter slig beskaffenhed har Kongen bevilget, at der
overalt i landet, København undtaget, må ombæres Collectbøger, for
derved at indsamle, hvad enhver af de kære og troe undersåtter til
sådant gudelig brug ville meddele, da enhver som med sådan bog
vorder besøgt, derudi kunne tegne sådan deres skænkede gave.
Stiftamtmanden pålægges det videre med bogens indretning, og det
indsamledes aflevering. 14 oktober 1763.
1243
Fra F5tus, Fredensborg. I indkommen memorial har Jens Worm, ved
Universitetet i København og Rector i Århus andraget, at udi
Sangstrup By, Voldby Sogn Calø Amt, er en øde bondegård ansat for 10
tdr 2 skp 3 fc 2 alb hartkorn og i Jordebogen for skat 3 ørter Rug 3
ørter Byg 2 1/2 ørter Havre, 1 Svin og 2? ørter Gæsteri Byg, hvilken
gård er henlagt til Århus Rectorat, men så vidt der af gamle
Jordebøger og forrige Rectorums optegnelser kan erfares, at være øde
i over 100 år, så formændene har måttet leje jorden bort stykvis, og
selv betalt de Kongelige skatter, da der ingen bygninger har været,
før en af lejerne Hans Mortensen i forrige Rectors tid, opbyggede
nogle få fag hus, som nu igen står faldefærdige. Da der nu har
indfundet sig en køber navnlig Niels og Peder Andersen Busch af
Sangstrup, der vil give 500 rdr, som han mener vil være til fordel
for embedet, beder han om tilladelse til salget, hvilket Kongen
tillader. 7 oktober 1763.
1244
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Tilkendegiver hermed, at i
anledning af ansøgning fra Mads Hendrichsen i Århus som efter, at
han havde lært Skrædder professionen i bemeldte Århus, skal have
arbejdet som svend på adskillige steder, samt Stiftamtmandens
erklæring, har han allernådigst bevilget, at han som Frimester, med
egne hænders arbejde, må ernære sig af Skrædder professionen i
Århus. [Se næste]. 28 oktober 1763.
1245
Fra M Geertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Skræddersvend Mads Henrichsens ansøgning af 18 august, hvorom de har
fundet fornødent, at indhente Skrædderlaugets oplysning, som hermed
tilbagesendes. Henviser videre til vedlagte attest. Angivelsen om
hans alder, desuden om hans svaghed, samt de anførte bekostninger
for at komme i Lauget med mere, er urigtig, og snarere burde
tilvejebringe en velfortjent straf, end den ansøgte Kongelige nåde.
Det måtte ufejlbar medføre adskillige conseqvenser om en dumdristig
og ugrundet ansøgning, tvært i mod loven, skulle kunne bruges i
almindelighed, herunder de af 23 december 1681 og Skræddernes i
særdeleshed under 4 november 1682 givne articler. Nævner videre, at
de nuværende flittige Skræddere næppe nu kan ernære sig, og svare de
pålagte Byens tyngder, men ville blive ruinerede, hvis Byen med
Fuskere og unyttige borgere betynges. [Se næste]. 27 september 1763.
1246
Fra Niels Christian Wimmelmand, m fl, Århus.
[Skrædderlaug – se forrige]. Henviser til Mads Henrichsen
Skræddersvends ansøgning, der kunne være lovlig, om den medførte
sandhed, og da de er befalede at afgive en erklæring på denne, så
ved de ikke bedre end at oplyse og bevise hans usandfærdige
argumenter, og dernæst hans ansøgnings urimelighed, bl a hans
angivelse af en fattig fødsel der skal have forvoldt hans svaghed,
dernæst de besværlige udgifter. Mener ikke den fattige fødsel er
just årsag, thi contra ser man gerne de fattigste, at have de
sundeste børn, og hos ham har de ikke i hans læreår hos Sal Frands
Clausen, og ikke som han andrager hos Villads Bruun, mærket til
nogen svaghed, mindre i hans svendeår, så han har måttet fået denne
svaghed på hans anførte besværlige rejser, der kan være nok [til] at
overbevise ham[om] at han ej har været så svag. Alderdommen kan ej
heller have påført ham det, endskønt han gør sig 9 år ældre end han
er, thi han angiver sig som 40 år og efter medfølgende attest er han
31 år. I de besværlige udgifter han anfører noteres 73 rdr, hvilke
de ville tænke var en fejl for 37 rdr, som endda er alt for meget,
men da han skriver det koster over 70 rdr, at komme i Lauget foruden
det såkaldte mesterår, man først må sidde, kan de ikke anse disse
ord for andet end en usandfærdig beskyldning mod dem o s v. Sign
af: Petter Toft og Christian Ulrich. 19 september 1763.
Bilag:
Dateret 17 september 1763 fra Spliid, Them Præstegård, der
attesterer at Mads Henrichsøn, Skræddersvend har været til Dåben i
Them Kirke den 10 februar 1732, hvilket att efter Kirkebogen.
1247
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Der er for ham foredraget,
hvorledes der i Vendsyssel, Thy og Mors, årligt i januar, februar og
marts måneder plejer, at indfinde sig en mængde hesteprangere fra
Himmerland eller steder på den søndre side af Limfjorden, for at
indkøbe Heste, hvor det da letteligen kunne hænde, at førstnævnte
steder der endnu har beskærmet sig for den fordærvelige Qvægsyge
ville blive inficeret med denne. Af den grund forbyder Kongen, at
denne handel indtil videre ikke må ske, og at de som vil rejse over
Limfjorden skal have Amtmandens attest, at de ikke vil medbringe
Heste til nævnte områder. Hvorfor de ej heller uden med de
sædvanlige privilegerede Færgesteder må passere under straf, at
arbejde 3 måneder i nærmeste Fæstning. 13 december 1763.
1248
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [Se tidligere]. I indgiven
memorial har Byfogeden i Grenå Niels Erich Behr, allerunderdanigst
andraget, at han i 1758 af daværende Stiftamtmand i Århus og siden
af nuværende, som actor er blevet befalet at føre en sag mod Rådmand
Mathias Tellumb i Århus, angående at han efter en anmeldelse fra
borgere i Ebeltoft, til deres skade, skal have øvet forprang med
opkøb af Korn hos bønderne i nærheden af Ebeltoft. Behr har derefter
straks anlagt sagen ved Århus Byting og siden forfulgt den til doms,
ved den af Tellumb udvirkede commission, hvor han blev mulcteret og
desuden tilfunden, at betale actor i omkostninger 100 rdr, men
derefter er han [Tellumb] i Højesteret blevet frifundet for alt.
Behr har derfor ansøgt om i det mindste, at blive erstattet for hans
billige udgifter på rejser og fortæring med videre. Med henvisning
til Stiftamtmandens erklæring bevilger Kongen det ansøgte, dog uden
conceqvense i slige tilfælde. 16 december 1763.
Omslag 1764.
Rescripter 1764 Århus Amt:
1249
På bagsiden af omslag: Dateret 4 januar 1764 fra Friderich Holmer
og Knud Engelbrechtsen, Odder, angående publiqve bøder indberettes,
at sådanne ikke er forefaldet i afvigte år ved Hads - Ning
Herredsret.
1250
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra
Christian Hansen, hvori angives, at han har lært Grovsmede
professionen, og i 10 år har stået i tjeneste som svend hos
Hofsmeden Johan Møller, men nu ønsker at nedsætte sig i Horsens, og
der uden at forfærdige noget mesterstykke, indtages som mester i
Grovsmedelauget. Kongen bevilger det ansøgte. 13 januar 1764.
1251
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Kongen har efter ansøgning
fra Maria Richter i Næstved, der skal være nogle og 40 år gammel,
samt Stiftamtmandens erklæring bevilget, at hendes arv efter faderen
Johan Richter, forrige Organist i Horsens, og Moderen Bodil
Olsdatter Aggerup, på 75 rdr med påløbne renter, at disse må
udbetales til hende. [Se næste]. 10 februar 1764.
1252
Fra C Frydensberg og A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Henviser
til modtagne ordre af 3 hujus, hvorefter de hermed sender deres
erklæring på Marie Richters ansøgning, om Kongelig tilladelse til,
at få arven efter forældrene, der udgør 75 rdr, udbetalt, da hun nu
er trængende og af den alder og forstand, at hun til sit eget bedste
kan anvende denne, hvortil de intet har at indvende. [Se næste]. 11
januar 1764.
1253
Fra Willads Lynge, Næstved. [Se forrige]. Angiver sig som Kongelig
By og Rådstueskriver, der for og med Jomfru Marie Richter, som er
født i Horsens, har ansøgt Kongen om, at hun må få udbetalt de 75
rdr hun har arvet efter forældrene, hvilket af denne er tilladt
under 10 februar, hvorefter han udbeder sig Stiftamtmandens
resolution. Da Jomfruen beretter, at hun ikke har været i Horsens i
28 år, og altså ingen bekendte har der som kan modtage arven, medens
han selv har flere bekendte i Århus, formoder han, at han som
beskikket Curator må sende afkaldet til en ven i denne By, hvorefter
han håber at dette må blive modtaget og pengene udbetalt til denne.
28 april 1764.
1254
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. I en indkommen memorial har
en person navnlig Friderich Edler Schiernbech ladet anholde, at da
han i 3 år har tjent som Volontair ved Slesviske Cuirasseer Regiment
og nu er 24 år, er der mellem ham og Curator opstået nogen
urigtighed, angående hans arvemidler, hvorfor ansøger om tilladelse
til, at være sin egen værge, og som fuldmyndig, selv råde over sine
midler, der ville være ham til så meget større fordel, som han har
bestemt sig til at søge tjeneste som Assistent ved handelen på
Guinea. Men eftersom det af Stiftamtmandens erklæring erfares, at
ansøgerens levemåde og opførsel hidtil ikke har været således, at
det kunne ventes, at være til hans gavn og fordel om ansøgningen
blev bevilget, men befrygtelig til hans velfærds spilde, så at det
nu i behold værende, der skal være 3800 rdr, der har stået under
curatel af farbroderen Hans Schiernbech på Verringgård, hvorpå
supplicanten allerede skal have gjort gæld for 800 rdr, hvorfor
resten inden kort tid kunne være tilsat, hvis han fik rådighed over
pengene. Kongen bestemmer da, at når de 800 rdr er betalt skal de
resterende 3000 rdr således fastsættes, at han, endog efter at han
er blevet 25 år, ikke må være rådig over dem, men alene over de
faldende renter, før hans opførsel og levemåde er således, at han
til sin nytte kan forestå og forvalte arven. [Se næste]. 27 april
1764.
1255
Fra Hans Schiernbech, Verringgård.
[Se
forrige og tidligere?]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse
vedlagt Kongelig resolution, på brodersønnen Friderich Edler
Schiernbechs ansøgning om, at blive rådig over sine arvemidler før
han bliver 25 år, hvorefter han sig allernådigst haver at rette. De
3000 rdr er stående hos Etatsråd Lichtenberg, hvor han nu, som vel
er, har bundne hænder, og ikke deraf må optage noget, så han med
mere[denne] undskyldning kan være befriet for hans anmodninger om
pengene. Det faldt meget godt ud, som han har Stiftamtmanden at
takke for, der så vel har banet vejen, at han ikke får disse penge
at råde over, thi da havde de inden kort tid været borte. De 800 rdr
rækker ikke til hans gæld, eftersom han siden har gjort mere i
København, og desuden skal være noget til hans underholdning inden
renterne falder, dette havde han mindst formodet, da det just faldt
tvert imod hans ansøgning, som dog er dette unge menneske til hans
eget bedste. 10 maj 1764.
1256
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra
Nicolai Weybell i Horsens, hvori han angiver, at have lært Grovsmede
håndværket, og derpå arbejdet som dreng og svend i København, nævner
desuden Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at
ansøgeren som Frimester i Horsens må ernære sig af hans lærte
Grovsmede profession, og derpå holde svende og drenge, efter hvilket
Stiftamtmanden haver sig at rette. [Se næste]. 9 oktober 1764.
1257
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Efter modtagne
ordre af 20 pasfoto, har de den ære at fremsende Oldermandens og de
3 i Byen værende Grovsmedes erklæring på Smedesvenden Nicolai
Weibels [Weybell] ansøgning til Kongen om, at måtte nedsætte sig som
Frimester i Horsens og derpå holde svende og drenge. Hans ansøgning
kommer af, at faderen Johannes Weibel [Weybell], en gammel mand som
havde været Compagni Fahnsmed [Fanesmed] under det 3die Jyske
Cavalleri Regiment i 16 år, og for sin høje alderdom og
skrøbeligheds skyld var afskediget der fra, og for 8 år siden
nedsatte sig her i Byen og ved hjælp af sønnen, nævnte Nicolaj
Weibel [Weybell], tjente Brødet til hustruens og små børns
underholdning, med at beslå Heste og vogne samt, at curere Heste,
hvilket sønnen næsten alt sammen forestod, da faderen der var
omtrent 70 år lidet eller intet kunne udrette, men som en dygtig
Artzenie Smed havde lært sønnen faget, således denne kunne forestå
og forrette arbejdet. Da faderen i 1762 afgik ved døden, begærede en
del af Byens indvånere, at sønnen fremdeles måtte forrette deres
Grovsmede arbejde og curering af Heste, siden han dertil var så
dygtigt lært af faderen, og derved kunne ernære sin fattige moder og
de 3 små søskende på 6 - 5 og 4 år, at de ikke skulle komme
Fattigkassen til besværing, hvilket han også ville påtage sig. Men
da Smedelauget satte sig imod dette, siden han ikke havde lært
professionen ved en Laugsmester, måtte han rejse til København, for
der at stå i forbindelse med en Laugsmester for at blive svend,
hvorefter de af Fattigkassen har måttet give moderen hjælp til
underholdningen, siden hun ikke kan fortjene Brødet selv. Efter at
han nu for omtrent et halvt år siden, ved Københavns Smedelaug er
kendt dygtig som Grovsmede svend, har han igen indfundet sig her på
stedet, og begæret at komme i Smedelauget som mester, hvilket de 3
Grovsmede især sætter sig imod, befrygtende at han skal trække den
næring til sig igen, som han havde i faderens tid, og detz årsag,
ikke formedelst hans udygtighed, men fordi det er så kort tid siden
han blev svend ved et Laug, har nægtet ham optagelse, hvilket har
anlediget ham til sin allerunderdanigste ansøgning. Men ligeså
ugerne de 3 Grovsmede ville se ansøgningen nød bevilling, lige så
gerne ønskede en del af de fornemmeste af Byens indvånere, at han
måtte nyde samme, siden de giver ham god berømmelse for sit arbejde
og forsikrer, at han gør sit arbejde godt, beslår deres Heste vel,
så de ikke bliver fornaglede, som undertiden skal være sket, mens
han var i København, og at han desuden forstår at curere Hestene,
når det i et og andet tilfælde er nødvendigt. Da siden han således
skal være dygtig udi Grovsmed og Artzenie Smede professionen, og han
i ansøgningen forbinder sig til at ernære moderen som endnu lever,
så han ikke har Stifmoder, og små søskende, som blev en lettelse for
Byens fattiges kasse, så beror hans ansøgning på Kongens sædvanlige
nåde og bønhøring. [Se næste]. 3 september 1764.
1258
Fra Hans Hendrick Lain, Horsens. Oldermand i Smedelauget. [2
enslydende bilag - se forrige]. For nogen tid siden er en Grovsmede
svend ved navn Nicolay Weibel [Weybell] ankommet her til Horsens
foregivende, at have lært professionen i København, hvorefter han
fik 14 dages arbejde ved en mester her i Byen, hvor han i samme tid
ikke arbejdede mere end 3 - 4 dage, hvorefter han af Oldermanden
begærede, at blive optaget i Lauget, hvilket også skete. Da Lauget
efter hans ønske var samlet, blev han tilspurgt af samtlige, hvad
hans begæring var, hvorpå han svarede, at han ville i Lauget, da han
derefter blev spurgt om svendetiden, kunne denne ikke beregnes, at
være længere end 1/4 år, men da forordningen af 1683 dicterer, at en
svend bør være lige så længe svend som hans læreår har været for, at
han kan antages som mester turde de ikke antage ham, for ikke at
overtræde mere for ham, end for andre Mestre i Lauget, allerhelst at
han hverken havde stået mesterår, og heller ikke ønskede dette,
hvorefter han blev forestillet, at han kunne rejse og lære noget,
thi han var ung, og tilmed for hans ungdom kunne gives megen dispute
i Lauget, som den der ikke forstår Laugsrettighederne. Da han nu
mærkede, at hans begæring ikke kunne efterkommes foregav han, at det
ikke var for hans egen skyld, men af hensyn til sin fattige moder og
søskende, hvilket var en hyckelske forestilling, men alene for at
gifte sig, thi han har en kæreste her i Byen, tilmed er der 9 Mestre
her i Byen, hvor de næppe kan have Brødet i denne besværlige tid, og
desuden er samme person noget balstyrig og trættekær, og de må
befrygte sig for dette, når den tid skulle komme, at han med rette
kunne antages som mester. Fremgår videre, at hans moder endnu er ung
og aldrig har været borger i Byen, heller ikke født der, og siden
han forestiller kærlig omsorg for hende og søskende, som er hans
stedmoder [jvnf Magistraten er hun hans moder] kunne han nedsætte
sig på landet etc. Sign: Hans Hendrick Lain, Axel Sørensen Smed,
Andreas Ørbye og Niels Nielsen Smed. 25 august 1764.
1259
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Da han er kommet i erfaring,
hvorledes skifterne undertiden, nogle steder, uden nødvendighed,
opholdes i lang tid, og usluttede henstår, og da han ønsker at dette
skal ske så snart det er muligt, er hans vilje og befaling, at
Stiftamtmanden tilholder Magistraterne m v, at de såvel straks for
nuværende år, som herefter årligt, ved hvert års udgang, indsender
en fortegnelse til Stiftamtmanden, både over alle forefaldne og de
der endnu henstår, herunder angivelse af, hvad arvingerne i de
sluttede skifter er tilfaldne, hvor den er bestående, samt
formynderne, og i de usluttede skal anføres tidspunktet for, hvornår
dødsfaldet er sket etc. 13 april 1764.
1260
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til memorial fra Søren Rudolphsen
Bay i Randers, hvori han har andraget, at han af forrige fæster
Niels Jensen, har fået afståelse af et stykke haugeplads, tilhørende
Randers Hospital, som ligger på nordre og østre side ved hans gård,
med nogle småhuse som han ejer, medens det på syndre side vender ud
til St Mortens Kirke, og på vestre side til et lille stræde, for
hvilket jord der årligt har været svaret 1 rdr. Han ønsker, at det
må tillægges hans gård, hvorefter Kongen med henvisning til
Stiftamtmandens erklæring bevilger ansøgningen mod, at han og
efterkommende ejere, til Hospitalet årligt svarer 2 rdr 4 mk, der
til sikkerhed skal hæfte på gården. [Se næste]. 2 november 1764.
1261
Fra Jens Foss, Randers. [Se forrige]. Henviser til den under 8
hujus tilsendte ansøgning fra Søren Rudolphsen Bay, angående et
stykke hauge - plads, tilhørende Hospitalet, som Niels Jensen
Brendewiin sidst har haft i fæste, hvorpå ønskes hans erklæring,
anfører bl a, at ansøgeren kan være tjent med, at overtage pladsen,
siden den ligger ham belejlig, og man ikke kan vente, at få den
afgift af en anden som han tilbyder, så synes det efter hans tanker,
at være det bedste og for Hospitalet mest tjenligt, at ansøgningen
mod den tilbudte afgift bevilges, nævner herunder, at den ager han
tilbyder at give, lige så snart kan falde som stige, da prisen er
den højeste og kan ventes at falde, hvorfor han anser denne for
ganske unyttig for Hospitalet, og det kunne ske man ikke kunne får
den lejet ud etc. [Se næste]. 11 oktober 1764.
1262
Fra Jens Foss, Randers. [Se forrige]. Drejer sig om den norden for
St Mortens Kirke beliggende, og Randers Hospital tilhørende hauge -
plads der i længden udgør fra vest til øst 36 alen og bredde fra syd
til nord 35 alen, som skomager Niels Jensen Brendeviin har haft i
fæste for en årlig afgift på 1 rdr, nu i mangel af indelukke, ligger
så godt som øde, og han ikke ser sig i stand til, at reparere det
om samme værende plankeværk, ja udi nogle år ikke uden med stor møje
og foregående trussel har kunnet betale den årlige afgift, så han
har på Directeurernes nærmere approbattion afstået og overdraget
samme til borger og købmand Søren Rudolphsen Bay her i Byen, som har
ønsket pladsen , således at den måtte henlægges til hans iboende
gård, imod en årlig vedvarende afgift på 2 rdr 4 mk, hvorefter det
indstilles til Stiftamtmanden og Biskoppen at approbere dette. [Se
næste]. 3 november 1764.
1263
Fra Søren Rudolphsen Bay, Randers. [Se forrige]. Deres Høj
Welbårenhed wille højgundstigts forlade min her fordristede frihed,
wed det ieg i ald underdanighed, wower at udbede mig Deres Høj
Welbårenheds Nådige Resolution, på den Forestilling, som Hr
Forstander Foss i Randers, på min foregående Begiering, for et par
måneder siden, wentelig underdanigst hawer indsendt, om den under
forrige nævnte haugeplads, hvilket han håber må bevilges. 30 januar
1764.
1264
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Han har ladet forfatte en
Dislocations [omflytning/forflyttelse] liste, der hermed vedlægges,
over Qvartererne og Garnisonerne, som Cavaleriet her efter i
fredelige tider bliver anviste, hvilket Stiftamtmanden i sit område
haver, at meddele vedkommende, så også at de holder sig færdige til
i oktober måned, at imodtage den i listen , for hvert sted ansatte
Garnison, samt i forvejen anvise Regimenterne den fornødne plads til
Fouragens henliggelse som de til næste vinter lade indkøbe o s v. 3
september 1764.
Bilag:
Omtalte liste, exp: Quarterer og Garnisons: Randers, Århus
og Skanderborg. Escadrons og Batalions: Randers 2 Escadrons med
Staben, Århus 2 Escadrons, Skanderborg 1 Escadron. Regimenter: Det
Jydske Dragon Regiment. O s v for øvrige Byer.
1265
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Da han under dags dato har
forundt Christian Friderich von Gyldencrone, Friherre til
Vilhelmsborg bevilling til, at han i stedet for det pant, som i
følge hans [Kongens] til daværende Stiftamtmand og Biskop den 23
juni 1758 ergangne nådige befaling, skulle gives til sikkerhed for
afgiften af den Hospitalspræsten i Århus Friderich Christian
Schønau, tilliggende og af ham til Friherskabet overdragne Mølle,
Rochballe kaldet, må pantsætte Beder Sogns Kirketiende, som er
henlagt under Friherskabet. Når Junkeren til Stiftamtmanden udsteder
og indsender sin lovformelige panteobligation til tinglysning og
sikkerhed for afgiften af Møllen, hvilket Stiftamtmanden haver at
påse. [Se følgende]. 3 september 1764.
Bilag:
Fra Friderica Hedevig Albertina afgangne Baron Mathias
Gyldencrones efterladte enke, Friherreinde, angående hvorledes
Kongen under 23 juni har confirmeret en mellem hende som formynder
og Administrator for Friherskabet Vilhelmsborg, på sin søns
Christian Friderich Gyldencrones vegne og Hospitalspræsten i Århus,
hvorefter denne har overdraget Rochballe Mølle til Friherskabet, på
nærmere angivne betingelser.
1266
Fra C F Gyldencrone, Friherre til Vilhelmsborg. [Se forrige].
Vitterliggør, at eftersom der i året 1758 mellem hans moder som den
tid værende Administrator på hans vegne, og Friderich Christian
Schønau, Hospitals Præst i Århus etc, er indgået og sluttet en
forening, angående at en ham tillagt Mølle kaldet Rochballe Mølle,
confirmeret af Kongen 23 juni 1758, imod en årlig afgift er
overdraget til Friherskabet, hvorfor han efter Kongelig bevilling af
3 september 1764, som sikkerhed stiller Beder Sogns Kirketiende. [Se
følgende]. 30 december 1765.
4 bilag:
1)
Dateret 1 september 1758 fra C Charisius, Constantinsborg,
drejende sig om et udkast til Friherreinde Gyldencrone, om
forsikring i forbindelse med overdragelsen af Rochballe Mølle etc.
2)
Dateret Hamborg 19 september 1758 fra Friderica Hedevig
Albertina Baron Gyldencrones enke, på sønnens vegne om samme
overdragelse etc.
3)
Uden dato fra samme, angående samme sag, hvori bl a nævnes, at
hun som sikkerhed hermed deponerer og fastsætter til et udisputerlig
underpant med første prioritet i hovedgården Moesgård, den capital,
hvoraf så megen rente til 4 pct eller 5 pct årligt kan svares 3 rdr
i penge og 3 tdr Rugmel til nærværende og efterkommende Sognepræster
til Hospitalet i Århus etc.
4)
Uden dato 1759 fra Hamborg, og samme afsender, om samme aftale.
1267
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Siden han
svigerinde Baronesse Gyldencrone er så langt fraværende, og
formodentlig til hendes gods på hin side Kiel er nærrejst, og han
endnu ikke har modtaget hendes Obligation som hun er pålagt, at give
som forsikring for Rochballe Mølle, beder han om henstand, indtil
den fra hende er modtaget og kan blive afleveret. [Se næste]. 6 juli
1761.
1268
Fra S Thierbye, Vilhelmsborg. [Se forrige]. Henviser til Kongelig
confirmation på overdragelsen af Rochballe Mølle til Friherskabet,
hvorfor han skal udgive nøjagtig forsikring om afgiften, til hvilket
Kongen under 3 september 1764 har tilladt, at der pantsættes Beder
Sogns Kirketiende, hvorefter han i sin Principals fraværelse, indtil
panteobligationen kan afleveres, i stedet indsender vedlagte concept
til en sådan, om der skulle være noget at erindre mod denne, desuden
ønskes oplyst hvilken sort papir den skal skrives på. 6 september
1765.
Bilag:
Uden dato nævnte concept.
1269
Fra F5tus, Christiansborg. Eftersom Professor Jens Worm, Rector
Scholæ i Århus har andraget, at da han til sine huses fornødenhed,
dels har tilkøbt sig og dels har lejet 12 a 13 skp hartkorn af Byens
jorder, hvorpå næppe kan fodres 2 Heste og 2 Køer, har Magistraten
fundet anledning til at pålægge ham, lige med borgerne som bruger
Byens jorder, at gøre vognmands rejser, hvilket ham mener er imod
loven og anordningerne, hvorfor han ønsker at blive befriet for
dette, samt anden borgerlig skat og tynge af den liden avl, han til
husets fornødenhed lader dyrke. Kongen henviser videre til
Stiftamtmandens erklæring, hvoraf han har fornummet, at da
adskillige rejsende i Århus end ikke efter Magistratens ordre kunne
forskaffes den forlangte befordring, og sligt for ham blev anmeldt,
har han [Stiftamtmanden] resolveret, at enhver som har markjorder
der ej pro officio er tillagt, skal køre indtil videre, og Byfogeden
have indseende med dette. Kongen bestemmer, at så længe Worm ikke
anvender jorden til anden eller større avling end til sit eget huses
fornødenhed, skal han ikke være forbundet til, mod sin vilje, at
forrette kørsel og befordre de rejsende. Men i øvrigt og indtil
videre skal det have sit forblivende ved den føjede foranstaltning.
Dog for, at det kunne blive bedre med de rejsendes befordring,
pålægges Stiftamtmanden sammen med Magistraten, at se derhen at et
Vogmandslaug kunne blive indrettet. 3 september 1764.
1270
Fra F5tus, Fredensborg. Henviser til sin befaling af 11 december
1761 til daværende Stiftamtmand og Biskop over Århus Stift, at
approbere en af Christian Michael Rotbøll forfattet repartition over
Beder og Malling Sogne, således at Degnen skulle oppebære de ham
tilkommende rettigheder, hvorefter Gyldencrone til Vilhelmsborg nu
har andraget, at denne forandring er sket under hans mindreårighed
og fraværelse, og at Inspecteuren i denne sag ikke har kunnet haft
de fornødne efterretninger, hvorfor han den 19 juni sidstleden har
forfattet en ny repartition, der såvel er anlagt med hensyn til
bøndernes hartkorn som Rottbøls repartition, dog med liden
forandring, som han ønsker approberet som en regel. Nævner videre
Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes, at Provsten tilstår en
irring i den forrige skal være indløbet, men at forskellen ikke er
af synderlig betydning. Fremsender hermed sidste til
approbattion. 17 august 1764.
På samme bilag:
Dateret 19 juni 1764 fra Gyldencrone, nævnte
repartition med angivelse af beboernes navne i Beder, Lille Fulden,
Seldrup, Overfløjstrup, Malling, Kreikier, Elkier, Pedholt, Pøell,
Schåbling, Synnedrup, Starup, Stoer Nord, Lild Nord, Aistrup,
Elmose, Bisgård, Snogdrup og Nederfløystrup, samt hvad der af hver
skal svares
1271
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra
Karen Jørgensdatter Berg, Skipper Kield Iversen Bendstrups hustru i
Århus, som skal have lært at sy fruentimmerklæder, og derfor gerne
vil ernære sig af dette, hvorom han har ladet indhente
Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han bevilger, at hun uden
tiltale af Skrædderlauget eller andre i Århus, med egne hænders
arbejde, må ernære sig af hendes lærte profession, ved såvel for
Byens indvånere som for andre i egnen, at sy fruentimmerklæder. [Se
næste]. 27 juli 1764.
1272
Fra M Geertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
ansøgning af 21 maj sidst fra Karen Jørgensdatter Berg, Skipper
Kield Iversens hustru, samt indhentede oplysning fra Skrædderlauget
af 3 hujus, der hermed tilbagesendes påført deres underdanigste
erklæring, hvoraf bl a fremgår, at deres omstændigheder såvel i
henseende til hendes, og især hendes mands, i sær det forlis som
meldes om, at han skulle have haft med sit førte Skib, der skulle
være årsag til, at han ikke længere på den måde kunne erhverve det
fornødne, der alt sammen er ganske urigtig, thi foruden det ikke er
troligt, manden ved Fartøjets forlis, kan have lidt nogen skade, da
han med sine folk og, hvad dem tilhørte, uskadt blev bjerget, og
Fartøjet med ladningens forlis, hvori han som Skipper ikke havde
nogen del, var alene for Rederens regning. Så er det også bekendt,
at de er unge og friske mennesker samt, at den sidste desuden har
lært og forstår Sejlmager profession, hvorved de kan forhverve
Brødet når han ikke længere finder for godt at leve af Søfarten,
uden at fornærme Skrædderlauget, nævner her forordningerne af 23
december 1681 og i særdeleshed for Skrædderne under 4 november 1682,
de allernådigste forundte friheder, hvoraf ville følge adskillige
conseqvencer om hun ved sin dumdristige og ugrundede ansøgning
skulle få samme rettigheder, som andre ikke uden flittighed, møje og
habilite kan forhverve, hvorved Laugsmestrene ville blive ruineret,
og sat i de omstændigheder, at de ikke formedelst fuskere og
unyttige personer, hvormed Byen bebyrdes, kunne ernære sig. [Se
næste]. 4 juli 1764.
1273
Fra C Ulrich, m fl, Århus - Skrædderlauget. [Se forrige]. Længere
redegørelse om Lauget, hvorledes man inden optagelse skal aflægge
prøve, nævner også at man næppe kan få en duelig svend, således de
kan udføre Byens arbejde, ligesom de mener, at hvis man ved en usand
suppliqve til Kongen, jvnf Karen Jørgensdatters, om hvem man må
spørge, hos hvem hun har lært at sy, hendes moder har i 20 år gået
omkring i husene, tillige med denne hendes datter, og således har de
begge i mange år fornærmet Lauget og deres profession. De må
ligeledes spørge om, hvem der har tabt på Søen han eller Rederen,
det kendes ikke det ringeste på ham, de ved jo selv, at han har købt
en købmandsgård, sat den i ypperlig stand, sidder og driver
købmandskab og anden borgerlig næring, er det tegn til sådan tab, at
hustruen af den årsag skulle føde manden o s v. 3 juli 1764.
1274
Fra Friderich den Femte, Fredensborg. Der er for ham blevet
foredraget, hvorledes der den 1 maj er opkommet en pludselig
ildebrand i Frederiksstad i Norge, hvorved alle de borgerlige
Våningshuse med indbo, i løbet af nogle få timer var lagt i aske,
hvilket betød at de ikke har kunnet få meget bjerget, ligesom skaden
skal beløbe sig til over 60000 rdr. For at hjælpe disse fattige
undersåtter bevilger han, at der overalt i begge Riger må ombæres
Collectbøger i husene for dermed at indsamle, hvad enhver af
Christelig kærlighed og medlidenhed vil give som hjælp. Henviser til
vedlagte bevilling, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, i sit Stift,
at sørge for det videre med bøgernes indretning med igennemdragne,
nummererede sider der af ham forsegles, ligeledes med det
indsamledes aflevering til Stiftamtmanden i Aggershus Caspar Herman
von Stoens? og Biskoppen over samme Friderich Nannestad. 1 juni
1764.
Bilag:
Dateret 1 juni 1764 fra Kongen, ovennævnte bevilling til
indsamling af Collect som hjælp efter Branden i Frederiksstad.
1275
Fra Friderichus Qvintus, Christiansborg. Henviser til memorial fra
Sognepræsten i Ebeltoft og Annexet Dråby Johannes Overgård, hvori
han har andraget, at et fattigt og sygelig Qvindemenneske Kirsten
Hansdatter af Dråby, som i en del år har nydt et legat fra Schersø
Stamhus, nu på anden måde er blevet hjulpet, så hun ikke længere
behøver denne støtte desuden, at hun godvillig har tilbageleveret de
forhen oppebårne penge på 42 rdr til andre fattiges nytte i Sognet.
Sognepræsten har ment det bedste ville være, at udsætte pengene på
rente, hvilket den nuværende ejer til Stamhuset Schersøe har ladet
sig overtale til at modtage, og desuden forhøje beløbet til 50 rdr,
og svare 5 pct af summen, der således vil udgøre 2 rdr 3 mk årligt.
Efter Amtmand Gersdorffs erklæring, bevilger Kongen det ansøgte, dog
således at summen må nyde samme sikkerhed i Stamhuset som de 400 rdr
afgangne Christian Bentzon har legeret til samme brug. Vedlægger
original bevillingen til nedlæggelse i Stiftskisten. [Se næste]. 17
februar 1764.
1276
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [Se forrige]. Nævnte
Kongelige bevilling til, at 42 rdr som Kirsten Hansdatter i Dråby
har legeret til Sognets fattige, som nuværende ejer af Stamhuset
Schersøe Capitain Waiwert har lovet at modtage og derefter for høje
til 50 rdr, som han årligt vil forrente med 5 pct, ligesom summen
skal hæfte på Stamhuset med samme sikkerhed som de 400 rdr afgangne
Christian Bentzon, efter exections brevet indhold har legeteret til
samme brug. 17 februar 1764.
1277
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. [5 sider]. Kongen har
bevilget, at de udgifter der er til den anordnede commission,
angående den voldsomme medfart forrige tilsynsmand ved Toldvæsenet i
Kolding district Markus Madsen i 1754 blev tilføjet, nemlig diæt
penge 810 rdr, til Skriveren 200 rdr og de for stervboet efter
afgangne Byfoged Foersom, der har gået Kammeradvokatens fuldmægtig
til hånde, foreslåede 1300 rdr i alt 2310 rdr, må udbetales,
hvorefter beløbet tages af de bøder som strafskyldige ved endelig
dom bliver tilfundet at betale, eller såfremt dette ikke var nok,
det da lignes på Amtet eller Stiftet. Efter Stiftamtmand Hans
Schachs angivelse vil bøderne ikke beløbe sig til mere end ca 600
rdr, som på grund af de dømtes uformuenhed, sikkert ikke alle vil
indkomme, hvorefter det resterende ville blive alt for tungt for
Riberhus Amt eller Stift, om man derfra skal udrede dette, hvorefter
Kongen, med henvisning til, at eftersom Kolding og Ribe Stifter
fornemmeligst er de 2 hovedtoldsteder, i henseende til Øxen og Heste
Tolden for hele Jylland bevilger, at beløbet skal lignes på samtlige
4 Stifter i Nørre Jylland. 10 februar 1764.
1278
Fra F5tus, Christiansborg. Han har under dags dato confirmeret, en
mellem Frue Dorthea Sophia Schach, afgangne Gehejmeråd Christian
Rathlous efterleverske og Sognepræsten i Odder Jens Kragballe, med
herligheds ejeren af Præstegården Oberstinde Sehestedt på
Rodsteensejes bifald, samt Stiftamtmandens erklæring, forening og
mageskifte med nogle jorder under Præsten, jvnf vedlagte. 3 februar
1764.
På samme bilag:
Dateret 3 februar 1764 fra Kongen, nævnte
bevilling, hvoraf bl a fremgår, at det drejer sig om et lidet stykke
pløjejord mellem Rathlousdahls Skove og marker kaldet heden,
bestående af 3 tdr sædeland, hvoraf der fremtidig af Rathlousdals
ejere til Odder Præstekald årlig skal svares rente af en capital på
100 rdr med 5 rdr courant etc.
Omslag 1765.
Rescripter Århus Amt:
1279
På bagsiden af omslag: Fra Mogens Vogelius, Hundslund. Indberetter,
at der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Hads Herred, i afvigte
år har været sager, hvoraf skal svares til Justitskassen. 4 januar
1765.
Omslag 1765.
Rescripter Randers Amt:
1280
På bagsiden af omslag: Fra Friderich Holmer og Knud Engelbretsen,
Odder. Del af bilag, omhandlende at ingen publiqve bøder er
forefaldet ved Hads - Ning Herredsting siden januar. 4 juli 1764.
1281
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra
Jens Thykier, Residerende Capellan i Ebeltoft angående, at der samme
sted er ved døden afgået en borger navnlig Niels Poulsen, som ikke
efterlod sig livsarvinger, hvorefter stervboet er taget i behandling
af skifteretten, til deling mellem hans afgangne brødres myndige og
umyndige børn, samt en søster Anna Maria Poulsdatter, som for 24 -
26 år siden er bortrejst uden, at man siden har hørt fra hende eller
ved hvor hun er, ligesom hun heller ikke efter indkaldelse, har
indfundet sig, så det må formodes at hun er død. Jens Thykier har på
grund af dette, og da bemelte afgangne Niels Poulsen Fischer har
efterladt sig en brodersøn, navnlig Christian Pedersen Fischer, der
er hans kones broder, desuden er vanfør, vanvittig og døv, så han
ikke kan tjene det mindste til livets ophold, men altid er blevet
forsørget af Thykier, hvilket det nu falder besværligt for, med sit
lidet levebrød samt hustru og børn, at fortsætte med dette, hvorfor
han har ansøgt om, at de 5 - 600 rdr der tilfalder nævnte Anna Maria
Poulsdatter måtte forundes til hendes svage brodersøn. Med
henvisning til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at denne
må nyde renterne af capitalen, såfremt hun ikke skulle indfinde sig,
men efter hans død skal summen deles mellem Niels Poulsen Fischers
nuværende eller deres da levende arvinger. [Se næste]. 16 august
1765.
1282
Fra Th Boserup, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 28 juni, angående ansøgningen fra
Capellanen Hr Thykier, samt Kongelig bevilling, hvorefter renterne
af den arv som Anne Maria Poulsdatter, ved skiftet efter afgangne
Niels Poulsen Fischer, kunne tilkomme, måtte forundes hendes
elendige brodersøn Christian Pedersen Fischer, såfremt hun ikke
forinden skulle findes. Vedlægger erklæring fra arvingerne. 11 juli
1765.
Omslag 1765.
Rescripter Viborg Amt:
1283
På bagsiden af omslag: Kierull [Kierulf] og Biere, Mariager.
Indberetter, at der ikke i det sidste halve år, ved Bytinget er
idømt bøder, hvoraf der skal svares til Justitskassen. 7 januar
1765.
1284
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Han har under dags dato,
bevilget Beneficium paupertatis til Niels Hurtigkarl, Provst i
Lysgård Herred og Sognepræst for Grønbæk, Svostrup Sogne, i en sag
mod vedkommende, angående adskillige rettigheder og ejendomme i Skov
og mark, som skal være frakommet hans Præstegård. Vedlægger
bevillingen og pålægger Stiftamtmanden, at anordne ham en
Procurator, som uden betaling, efter loven, kan føre hans sag. [Se
følgende]. 6 april 1765.
1285
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. [Se forrige]. Den 28 februar havde han
den ære, at modtage Stiftamtmandens og Biskoppens skrivelse, vedlagt
Hr Fischers erklæring, udtog af et Tingsvidne samt sin egen
ansøgning om, at måtte nyde Beneficium paupertatis, hvilket hermed
returneres, påført hans erklæring og 2 kopi breve. Det der allermest
undrer ham, et, at velbårne Hr Fischer ikke rører hovedtingen,
Skovsparten og det øvrige hartkorn af ager og eng, som hans brev
ligger for, endog med hosføjede trussel, og han ikke derpå
resignerer og lader sig jævne med de andre gårde, så meget
utåleligere som dette falder, andre vanskeligheder umeldt, så meget
mere beder han om den høje Øvrigheds bistand, allerhelst da han ikke
søger andet, end at bevise og fastsætte Præstegårdens ejendomme, som
ellers ved vacance [ledighed] eller tidens længde vist vil forkomme
[forsvinde - se følgende]. 4 marts 1765.
1286
Fra C Fischer og N Hurtigkarl, Allinggård. [Se forrige]. Den
tvistighed som har rejst sig mellem Provsten Niels Hurtigkarl i
Grønbæk og Skovrider Niels Michelsen samt Bymændene, angående et
stykke Skovjord i Øster Skoven, som Bymændene uden Herskabets og
Provstens vidende skal have overladt Skovrideren, hvori Præstegården
dog i dette og øvrige opbrudte Skovjorder, ellers tilkommer en
syvende del, medens Skovrideren hverken har lod eller del. For at
opnå fred og enighed har Provsten og Fischer venlig og kærligt
afgjort sagen således: 1) At Skovrideren skal være udelukket fra det
af ham på denne måde pløjede og opbrudte jord, siden han ingen lod
eller del har i dette. 2) Indtager Niels Hurtigkarl med Bymændene
samme jord, såvel [som] alt hvad han og de derudi har pløjet, det
ene med det andet og i år såvel som efterfølgende åringer, fører Sæd
deri således, at enhver hel gård i Byen ligesom Præstegården og dem
som de andre hel gårde deraf får en syvende del o s v, hvorefter
punkt 5 fastslår, at der om disse eller andre ting aldrig mere yppes
nogen trætte og uenighed, eller af nogen i den materie gøres nogen
påstand. [Se følgende]. 12 maj 1756 [år bemærket].
Att: 30 januar 1765 af C Fischer, at dette er kopi af Tingsvidne af
17 maj 1756 fra Lysgård - Hids Herredsret.
1287
Fra C Fischer, Allinggård. [Se forrige]. Henviser til modtagne
ordre af 29 januar, vedlagt Provst Hurtigkarls memorial, hvorefter
han giver sig den frihed at forsikre, at Grønbæk Præstegård og Annex
ikke i noget er fornærmet, og om så var, skulle han som sammes
herlighedsejer og forsvar, når dette bevisligt var anmeldt for ham,
redeligt sørge for det blev rettet. Fortsætter, at da Grønbæk Kirke
og Byen indtil 1719, hvilket var det år hvor hans eje blev samlet,
men indtil da havde været under separate ejere, såsom af sal General
Major Rosenørn fra 1695 til 1709, og siden til 1719 i sal Etatsråd
Povelsens eje, men Byen under sal Thomas Fischers og enken, hvor
Bymændene da ikke kunne have lejlighed til, at fornærme Præstegården
uden Kirkepatronens tiltale. Hvem Provsten i så måde, agter at
anlægge sag mod, begriber han ikke, thi for 10 år siden, behagede
han på egen hånd, uden deling at opbryde og pløje noget af Grønbæk
Byes fælles fædrift og en bondegårds Skovparts jord, hvilket Fischer
måtte påtale, men ellers jvnf forrige, blev afsluttet ved et indgået
forlig. [Se næste]. 30 januar 1765.
1288
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk Præstegård. [Se forrige]. De stød det har
behaget Velædle og Velbårne Hr Fischer, at kaste i vejen for hans
ansøgning, forklares og besvares således - følger derefter over 4
sider. Nævner således under punkt: 1) At af de tvende Kirkeejere som
nævnes, boede ingen af dem i Sognene og den sidste 2 - 3 mil borte,
i deres tid var sal Otho Jensen Præst i Grønbæk, en mand mellem 80
til 90 år, at Præstegården da, eller siden kan have mistet sin
Skovspart er ikke urimeligt, siden det er virkelig og bevislig, at
den har lidt denne afgang. 2) Det foregivende og jordens pløjning,
er ganske mislig og fra sin mening urettelig afdraget, og beder
derfor om den vidtløftighed pardonneret, som han nødvendig må bruge
til, at forklare denne sags sande og tydelige sammenhæng. Nævner
herunder, at Skovriderens fader og flere af ham beslægtede gårdmænd
i Byen, i Hurtigkarls fraværelse, vedtog at opbryde et stykke jord i
Øster Fællesskoven, og deraf tillagdes Skovrideren et anseligt
stykke agerland, hvilken deling Fischer selv var overværende ved, og
udviste en part til Præstegården, og da Hurtigkarl efter en 8 dages
rejse kom hjem, var det meste af jorden pløjet, men ved eftersyn
befandtes den til ham udviste del, ringere end han, efter hartkorn
og andel i Skoven, kunne tilkomme, hvilket han forgæves besværede
sig over, og derefter lod pløje noget mere end der var ham udvist.
En del af Bymændene var ligeledes misfornøjet med Skovriderens del,
og siden han den tid var en mærkelig person, har ingen for visse og
vigtige følgers skyld påstået, at han skulle udelukkes, o s v over
de 4 sider. [Se næste]. 4 marts 1765.
1289
Fra C Fischer, Allinggård. [Se forrige]. Kopi af Fischers brev til
Herredsskriveren mons Jacobsen, hvori han skriver, at Provst
Hurtigkarl har taget det fortrydelig op, at fogeden Andreas Fischer
under sagen den 17 maj i Tingprotocollen, har givet Provstens
pløjning i Øster Skoven navn af ulovlig, item synes han ikke vel om
det ord forpligter, så selv om det første ord behøvedes, for at vise
den pløjning han på egen hånd har ladet foretage i Øster Skoven, fra
den del der med lovlig reb og deling var sket, så har Fischer for,
at føje ham lovet, at ville tillade at ordet ulovligt måtte udelades
af Tingsvidnet. [Se næste]. 24 maj 1756. [Dato ok].
På bagsiden af bilaget, kopi af fogedens brev.
1290
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 19 april, samt medfulgte Kongelige
bevilling til Beneficium paupertatis [fri proces], hvorefter han ved
en fri Procurator må lade føre en sag om en del ejendomme som skal
være frakommet Grønbæk Præstegård, hvortil han ikke ved andre at
foreslå end Mons Velentin [Valentin?] i Randers. 4 maj 1765.
Omslag 1765.
Rescripter Skanderborg Amt:
1291
På bagsiden af omslag: Fra P Kragh, Udbyneder. Henviser til
forordningen af 3 december 1743, hvorefter indberettes at der ikke
ved Overgård Birk er faldet bøder i 1764, hvoraf skal svares til
Justitskassen. 16 januar 1765.
1292
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra
Berthel Mogensen, m flere borgere i Skive, hvori de andrager, at
eftersom Byen står i restance for den ansatte indkvarterings årlige
hjælpeskat på 36 rdr 3 mk, til Skanderborg Barakker fra 1748 til
1758, samt for 1762 til denne tid, har Regimentsskriver Moldrup
ønsket betaling af dette. Men da Skive gennem et halvt hundrede år,
tre gange er hjemsøgt med ildsvåde, og især i 1748 og 1749 da hele
Byen blev lagt i aske, undtagen 3 små steder, er samtlige borgere
blevet sat i en meget forarmet tilstand og gæld, som deres børn og
arvinger med møje skal kunne afbetale, hvorfor de har ansøgt om, at
blive eftergivet gælden, samt fritagelse i endnu 6 år. Henviser
derefter til, at der skal være indkommet en sum på 549 rdr 69 mk af
nævnte skat til Bjellerup Ladegårds Barakker som ikke skal være
nødvendige, og derfor kan anvendes til fordel for det gjorte forskud
af Kongens kasse, i forbindelse med Skanderborg Barakker, hvorefter
Kongen efterkommer ansøgningen. 4 oktober 1765.
Bilag:
Dateret 28 oktober 1765 fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård,
der bekræfter ovenstående.
1293
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra
Skoleholder Jacobus Pedersen, Sønderbroe By i Nyborg Amt, hvori han
har andraget, at hans søster Margaretha Pedersdatter, i afvigte
september måned, ved sluttet skifte efter afgangne Byfoged Bornemand
[tekst ok men vist forkert stavemåde] i Horsens, er tilfalden en arv
på 190 rdr 2 mk 2 1/2 sk, og at hun, for hvem han er født værge,
næsten er fra sin fornuft og yderlig fattig, så hun højligt er
trængende til denne arv, hvorfor han beder om, at den må flyttes fra
Horsens til Nyborg Amt, og derefter må udbetales. Med henvisning til
erklæring fra Nyborgs Amtmand von Holstein, tillader Kongen det
ønskede. 1 november 1765.
Bilag:
Dateret 23 november 1765 fra Holstein, der bekræfter
modtagelse af Kongelig befaling og overførsel af nævnte arv, som han
føjet fornøden anstalt til at modtage.
1294
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Henviser til andragende
fra Sognepræsten på Thunø Magister Erich Langballe om, hvorledes
Præstegården med alt hans ejende af besætning og indbo, den 16
oktober sidst afvigte år, ved en påkommen ulykkelig ildsvåde er lagt
i aske. Med henvisning til hans ansøgning har Kongen bevilget og
tilladt, at han til hjælp med genopbygningen efter loven, må nyde og
bekomme 1 rdr af hver Kirke i Århus Stift, der jvnf rescript af 12
juli 1690, af Stiftamtmanden og Biskoppen skal lignes på Kirkerne.
31 maj 1765.
1295
Fra Friderich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning om, at
måtte nedsætte sig som Skrædder, fra Niels Jørgensen i Århus, hvori
han angiver, at han i 24 år skal have tjent som svend med Skrædder
professionen, og udi en 40 års alder, skal være fattig og have taget
skade på sit syn, hvorefter Kongen bevilger, at han i Århus ved
hjælp af en svend må ernære sig af Skrædder professionen. 28 juni
1765.
1296
Fra N Brunov, Virring - til Stiftamtmanden og Biskoppen. Han ser
det som sin pligt at indberette, at der i stervboen efter afgangne
forrige Sognepræst Poul Sass, i Årslev er indestående et legat på
200 rdr til Skoleholderens løn i samme Sogn, og da ingen anden
fundatz er gjort end denne, at den sal mand ved Skolens indretning
har erklæret, at han sin levetid ville betale renterne med 10 rdr
til Skoleholderen, så er det erindret, at det ved hans død skulle
påligge største lodsejere i Sognet, at besørge legatet i sikkerhed,
hvilket af daværende Stiftamtmand og Biskop er approberet. Brunov
har advaret forvalteren ved Tustrup og Brusgård, hvis Herrer er
største lodsejere om sagen, men beder ellers om råd og betænkning af
Øvrigheden. [Se næste]. 18 april 1765.
1297
Fra F5tus, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til memorial fra
Sognepræsten Niels Brunov, til Virring og Essenbæk menigheder
angående, at forrige Sognepræst for Årslev, Hørning og Lime Sogne,
afgangne Poul Sass, sammen med nogle af sine pårørende havde samlet
en capital på 200 rdr, og legeret den til Skolen i Årslev, hvoraf
Skoleholderen skulle nyde den årlige rente på 10 rdr. Kongen har
derefter konfirmeret ejereren af Tustrup og Brusgårds forpligtelse
til hver, at modtage 100 rdr og deraf årligst svare nævnte renter.
23 august 1765.
1298
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til ansøgning fra
Magister Søren Wedege, Sognepræst for Sct Mortens Kirke i Randers,
samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har
confirmeret Wedeges afståelses brev på en under embedet hørende
bondegård i Glæsborg By og Sogn til General Major Otto Christopher
von der Osten, på nærmere angivne betingelser, herunder afgift til
embedet. [Se næste]. 27 september 1765.
På samme bilag:
Dateret 27 september 1765 fra Kongen, over 5 sider
mere om, hvorledes overdragelsen sker.
1299
Fra S Wedege, Randers. [Se forrige]. Fremgår her af, at
Sognepræsten i Randers er tillagt et lidet bondested i Glæsborg By
og Sogn på 2 tdr 3 skp hartkorn, hvoraf årligt skulle svares 4 rdr,
hvilket Cammerherre von der Osten har ønsket at eje og tilbudt,
årligt at betale Rugen efter Århus Capitels taxt og penge med 4 rdr,
hvorefter Wedage mener han, at han og efterkommere er bedre faren
med, at have denne visse indkomst, da den tilbydes at blive fastsat
i Mejlgård, end at have et så lille, langt fraværende sted, nemlig
over 5 mil fra Randers, hvorfor han beder om tilladelse til
afståelse. 22 marts 1765.
1300
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til memorial fra
Sognepræsten Søren Wedege i Randers og øverste Capellan sst Michael
Fosie, hvori de har andraget, at som capitalen for det af dem
beneficerede jordegods, der med Kongens tilladelse er blevet
overdraget til Greve Frijs, beløbende sig til i alt 1956 rdr 4 mk 10
sk, hvoraf 867 rdr 3 mk 8 sk er Sognepræstens andel, til næste
Snapsting er blevet opsagt, og derefter står frugtesløs. De har
derefter, efter den over deres jordegods afholdte auction, i Gassum
Sogn og Dyrby købt så meget jordegods, at den indkomst som de havde
af det afhændede, med tiden kan udkomme af det nykøbte. Med
henvisning til deres ansøgning og indkomne erklæring, tillader
Kongen, at det indkøbte er henlagt til efterkommende Sognepræster og
Øverste Capellan i Randers. 4 oktober 1765.
1301
Fra Frederich den Femte, Fredensborg. Henviser til Stiftamtmandens
og Biskoppens memorial af 24 september, hvori indberettes, at ved
sidste Tamperret for Århus Stift, havde en bondemand fra Hvilsager
Sogn navnlig Jens Nielsen indstævnet sin hustru Anne Sørensdatter
til skilsmissedoms erhvervelse, formedelst hun var besvangret af en
anden person, navnlig Peder Pedersen Koch, før deres trolovelse, og
det straks påfulgte bryllup. Desårsag og, at manden så snart han om
slig forseelse blev vitterlig, entholdt sig fra hende, ligesom og
Qvinden for retten skal have tilstået, at det forholdt sig således,
men at hun ikke havde forestillet sig, ved den før trolovelsen, med
Peder Koch havte omgang, at være besvangret. Og at Peder Koch
ligeledes for retten havde vedgået, at have beligged hende, men
tilbudt at ville ægte hende, om hun efter skilsmissedommen, måtte
tillades at træde i ægteskab med ham, hvilket hun og har forlangt.
Og så som loven udi den af parterne påberåbte 14 art paragraf 2 pag
507 alene handler om de årsager, hvorfor trolovede må adskilles, men
den næst følgende 15de art, som angår skilsmisse imellem ægtefolk,
kun taler om horeri i ægteskab, men ikke om besvangrelse som er sket
før ægteskabet og pag 513 og 515 synes at forårsage tvivl, om det
kan blive hende tilladt straks igen at begive sig i ægteskab,
allerhelst med den person hun har forset sig med, hvorfor de har
bedt om Kongens resolution om skilsmissedom, i dette tilfælde kunne
tillades og indgåelse i nyt ægteskab. Kongens afgørelse er, at selv
om dennes casus ikke tydeligt er decideret i loven, så dog da bonden
Jens Nielsen ikke befindes i nogen måde at have forset sig, og han
ikke kunne vide det som hans trolovede havde dulgt for ham, og ikke
var bekendt for nogen uden hende og den der havde besvangret hende,
så kan Tamperretten i følge de i loven fastsatte grunde, afsige
skilsmisse dom imellem dem, og endskønt det ikke burde være Anne
Sørensdatter, som haver gjort sådan forargelse, tilladt straks at
indlade sig i ægteskab, så dog da Peder Pedersen Koch, som er fader
til det barn hun er svanger med, tilbyder at ægte hende, må det være
dem tilladt at ægte hverandre, imod at hun, for den af hende givne
forargelse, sættes i Åtte [8] dage på Vand og Brød. 1 november 1765.
1302
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Kongen har under dags
dato, bevilget Sognepræsten for Beder og Malling menigheder Jens
Såby, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod hans
formands, afgangne Peder Blixes efterleverske, Anne Cathrina
Hørning, angående hendes forhold, med at have ladet hendes, i
nådsens året tilkommende foder, bortføre af Præstegården, til dens
jorders forringelse, formedelst manglende gødning [fra Kreaturer].
Henviser videre til vedlagte bevilling til Beneficium paupertatis].
[Se næste]. 6 april 1765.
1303
Fra Rotbøll, Århus. Underdanig erklæring over Sognepræsten til
Beder og Malling Hr Såbyes udgivne memorial angående Beneficium
paupertatis til anlæggelse af sag mod Madame Blix. Ansøgerens
kummerlige tilstand er så bekendt, og den begyndte sag har ventelig
formedelst mislig anlæg, sådant udseende til vidtløftighed, at det
ikke lader sig formode, at han uden det meddelte Beneficium kan
finde middel til, at udføre sig sag for de adskillige retter, under
hvilket den er, eller herefter kan blive inddraget. Videre kan han
ikke oplyse om parternes brugte omgang, siden han selv ved første
instans, ventelig bliver dommer i hovedsagens spørgsmål etc. 8 marts
1765.
1304
Fra Frederich den Femte, Christiansborg. Da han under dags dato har
meddelt sin confirmation på en mellem Palle Krag von Hoff, Oberst
Lieutenant af Cavaleriet og Jens Worm, Professor etc ved den
Latinske Skole i Århus, oprettet forening, hvorved et Rectoratet
tilhørende, såkaldet Scharresø Skovhus, overdrages til Hoff og
efterkommende ejere af Ryumgård [Ryomgård], imod at der af 100 rdr,
som bestandig skal hæfte på godset, årligt svares 5 pct til
nuværende og efterkommende Rector Scholæ i Århus, hvilket er til
vedkommendes underretning. 29 marts 1765.
På samme bilag:
Dateret 29 marts 1765 fra Kongen, over 3 sider de
nærmere angivne betingelser, hvorefter overdragelsen er sket.
1305
Fra F5tus, Fredensborg. Confirmation på et af Magister Søren
Wedege, Provst over Støvring Herred og Sognepræst til Sct Mortens
Kirke i Randers, given afståelses brev, på en ham tilhørende
bondegård i Glæsborg Sogn og By, hvoraf været en årligt har afgift
på Rug 2 tdr 6 skp og penge 4 rdr, til Cammer Herre og General Major
Otto Christophersen von der Osten, som Meilgårds ejere, samt på
fornævnte von der Ostens, der hos givne forskrivnings brev for den
af bemte bondegård svarende afgift af nuværende og efterkommende
ejere af godset. 27 September 1765.
Omslag 1766.
Rescripter og en Høiesterets dom Randers Amt:
1306
Fra Christian den Syvende, Frederichsberg. Henviser til indkommen
memorial fra Magistraten i Randers, der for ham er refereret
angående, at vognmændene har beklaget, at det ikke længere er dem
muligt efter den fastsatte taxt, at kunne bestride kørselen for
fremmede eller andre rejsende, men er nødsaget til, at frasige sig
Vognmandslaugs holdelse i Byen, med mindre de måtte nyde den samme
betaling som vognmændene i Århus og flere steder er tilladt, da de
såvel ved den i 1745 og 1763 grasserende Qvægsyge, er satte i
fattige omstændigheder, nævner også den i nogen tid værende
fodertrang og høje priser på Korn og fødevarer. Med henvisning til
Magistratens forestilling, tillader Kongen, at de ligesom
vognmændene i Århus og Horsens, må nyde og oppebære 8 sk mere for
hver mil en hidtil. 27 juni 1766.
1307
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til
Stiftamtmandens forestilling af 7 juli, med vedlagte domme fra
Randers Byting og Rådstue, hvorefter Delinquentinden Anne
Jensdatter, for barnefødsel i dølgsmål, er dømt til at miste hendes
hoved med en Øxe, hovedet at sættes på en stage og kroppen at
nedgraves på retterstedet. Kongen har under dags dato befalet, at
sagen skal indstævnes til Højesteret, og i den session som tager sin
begyndelse fra 1 oktober, blandt de første sager foretages til
videre kendelse, ligesom han i samme anledning har befalet
Procurator Andreas Nørager som actor og Peter Severin Balling som
defensor, til uden betaling efter loven, at udføre sagen ved
Højesteret. [Se næste]. 1 august 1766.
1308
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Der er for
ham blevet refereret en i Højesteret afsagt dom, der hermed følger,
over delinqventinden Anne Jensdatter, hvorefter hun for barnefødsel
i dølgsmål skal miste sin hals og hovedet sættes på en stage,
hvilken dom han imidlertid har formildet, således at hun i stedet
skal indsættes til arbejde på livstid i Viborg Tugthus.
Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med hendes
hensendelse. [Se følgende]. 5 december 1766.
1309
Fra C Valentinsen, Randers. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 28 sidst, hvorefter den tilsendte
overretsdom med appellationens påtegnede forkyndelse, returneres,
men samtidig må han erindre om, at i Stiftamtmandens påtegning og
indkaldelse til Højesteret mangler dato, som bedes påført, før den
sendes til Cancelliet. Dokumenterne til Stiftskontoret er afleveret
til Mons Secher. [Se næste]. 1 juli 1766.
1310
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. At den her i
Byen i afvigte år arresterede, og i [underretten og] Højesteret den
8 oktober samt ved Kongelig allernådigste pardon af 5 1766, ændrede
dom fra henrettelse til livsvarig arbejde i Viborg Tugthus
delinqventinde Anne Jensdatter, den 19 december er hensendt til, og
modtaget i Tugthuset, indberettes hermed underdanigst. Så snart som
muligt skal regningerne i forbindelse med sagen blive fremsendt, og
dommen med Tugtshusets påtegning medfølge. [Se næste]. 3 februar
1767.
1311
Fra Christian den Syvende, [15 sider]. 8 oktober 1766 fremkom i
Højesteret Procurator Andreas Nørager, som allerunderdanigst androg,
hvorledes han som anbefalet actor, havde fundet sig beføjet til at
lade indstævne en dom som Borgmester og Råd i Randers Rådstue den 25
juni indeværende år havde dømt og afsagt, imellem, på den ene side,
den forhenværende actor Procurator Christopher Valentin og
delinqventinden Anne Jensdatter på den anden side, idet hun er
anklaget for at have født et uægte barn i dølgsmål, hvilket hun
utvungen har tilstået, ligesom barnet ved hendes pågribelse, fandtes
skjult i hendes Kiste, ikke alene død, men end og moxen af
forrådnelse fortæret. Men om barnet har været dødfødt, som hun
foregiver og tilbyder Ed for, eller om det er ombragt, ved nogen
slags forseelse udi den fødendes afmagt og elendighed, eller ved
nogen voldsom medfart, derom er aldeles intet bevist. Jvnf tidligere
omtalte Rådstuedom, skal hun miste sit hoved ved en Øxe m v.
Dernæst blev produceret den i Randers Bytingsret af Byfoged Søren
Hansen og 8 Meddomsmænd den 9 juni 1766 afsagte dom, der bl a lyder
på, at hendes hovedlod er forbrudt, hvorfra dog først går de for
resterende husleje skyldige 2 rdr. Og siden barnet nøjagtig er
synet, og nu står i Esken på Bytingsstuen, så ses ikke, at det døde
barn jo bør i en Grav på Kirkegården, at nedsættes [nu bør
begraves]. Slutter med Højesterets dommen således: Hvorimod og
hertil at svare, på fornævnte delinqventinde Anne Jensdatters wegne,
mødte for Os udi retten hendes af Os allernådigst beskikkede forsvar
Procurator Peter Severin Balling, som sagen allerunderdanigst
mundtlig Demonstrerede. Med fleere Ord og Tale, Parterne imellem
faldt og allerunderdanigst ware dom begierende. -
Da efter Tiltale, Giensvar og denne sags forefundne Beskaffenhed,
blew således herom for ret kiendt og Afsagt: delinqventinden Anne
Jens datter bør miste sin hals og hovedet settes på en stage, samt
hawe hendes Howed-Lod og jord til Kongen forbrudt, om hun nogen er
eyende. - Datum ut Supra.
Nostro Sub Sigillo. Teste Fideli et Dilecto Consiliario Intimo et
Justitiario Nostro.
Rosenkrandtz. 8 oktober 1766.
1312
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags
dato forundt Anne Jensdatter, afgangne Knud Jespersens efterleverske
fra Dørup i Hørning Sogn, Beneficium paupertatis til skilsmissedoms
erhvervelse over hendes, den 4 juli 1765 trolovede fæstemand Jens
Rasmussen af Blegind, som efter trolovelsen skal være bortrømt.
Bevillingen vedlægges in originali, hvilken skal tilstilles hende,
idet hun desuden skal anordnes en Procurator, som samme sag, uden
betaling haver at udføre. 29 august 1766.
1313
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til
Stiftamtmandens forestilling af 8 september sidstleden, som for ham
er refereret angående, at Magistratspersonerne i Stiftet ikke har et
nødtørftig og nødvendig udkomme [løn], da en virkelig Borgmester
næppe kan have 150 rdr årlig og en virkelig Rådmand halvt så meget.
Nævner derefter vedlagte forslag om, hvorledes deres indkomster i
nogen måde kunne forbedres herunder, at Magistraten som nyder løn,
alene må være en Borgmester og 2 Rådmænd i hver Købstad, og det
overskydende antal, ved vacance [ledighed] formindskes, hvorefter
lønnen til de først afgåede deles mellem de 3 ældste så og, at den
virkelige Borgmester nyder dobbelt løn i forhold til
Viceborgmestrene eller Rådmænd, hvorom Stiftamtmanden indsender
forslag. Efter forslaget approberer og anordner Kongen det således,
at Magistratens antal i Købstæderne under Århus Stift som har
Borgmestre, herefter skal bestå af en Borgmester og 2 Rådmænd med
løn og således en virkelig Borgmester alene at nyde, hvad der er
henlagt til samme embede af visse og uvisse indkomster, samt
ligeledes kun 2 Rådmænd, at nyde løn og indkomst ved deres Rådmænds
embeders betjening. [Se følgende]. 17 oktober 1766.
2 bilag:
1)
Dateret 29 august 1766 fra C Glerup, Århus, hvori han kommer med
flere indvendinger mod ændringen, nævner bl a, at han har skrevet
til Etatzråd Stampe desuden, at det i Norge er skik og brug, at den
virkelige Borgmester, foruden egne indtægter, oppebærer en virkelig
Rådmands visse og uvisse indtægter.
2)
Dateret 1 juli 1766 fra C Glerup, Århus, der omhandler samme om
forøgelse af lønnen til Borgmester og Rådmænd, hvori han bl a
fremfører, at det er Stiftsamtmanden vel bekendt, at han allerede er
sat i den sletteste Casus og mest behøver sådan hjælp, og som det
Danske Cancelli mundtligt har givet ham anledning til at udbede, at
Stiftsamtmanden tillige nådigst ville lade sin forestilling gå
derhen, at da de 2 nuværende Borgmestre, hverken har borgerlig
håndtering eller andet embede, hvoraf de som de øvrige kunne have
nogen indkomst, og dog var dem som måtte forrette det meste og det
vigtigste af embedet, at den første afgåede Rådmands indkomster da
måtte deles mellem dem etc.
1314
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige - 10 sider]. At
Magistraten i Købstæderne, København undtaget, med så ringe
indkomster, ikke har kunnet subsistere af dette er så bekendt en
sag, ligesom de ikke tvivler på, at Stiftamtmanden er bekendt med
dette. Derefter længere redegørelse og indvendinger mod den
foreslåede ændring. 30 juni 1766.
1315
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [10 sider - se forrige]. Da de
har den lykke, at Deres Høyvelbårenhed af mange års erfaring, ikke
alene kender denne Byes indvortes styrke, svække og omstændighed,
men end og Magistratens ynkværdige beskaffenhed, i henseende til
både dets byrde, så og dets belønning, samt mangel på nødtørftig og
ej nær anstændig udkomme. Så håber de underdanigst, at denne ikke
tager unådigt op, at de understår sig i, nu på en tid som de holder
for den aller bekvemmeste, at gentage og gøre repetition af deres
forhen, ved adskillige lejligheder så ofte nedlagte beklagelser over
de slette kår og fattelse på udkomme, i tider, hvor der frem for i
gamle dage, udkræves af en Magistrat 10 fold flere vigtige, ansvars
og byrdefulde forretninger, end i den tid da indretningen i fordum
er sket, og da Magistratspersonerne bliver udvalgte af de bedste og
ældste borgere, næsten alle Køb- og handelsmænd, der kun kendte den
økonomiske del af Byens væsen, hvilket næsten var det betydeligste
de havde at forrette, som ikke krævede mere end det kunne klares
over en formiddag eller i det højeste en hel dags samling etc.
Derefter over de mange sider mere om tidligere omhandlede ændring af
forholdene. [Se følgende]. 14 juli 1766.
1316
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Med underdanig
taknemmelighed erkender de Stiftamtmandens intention om, at ville
forbedre Magistraternes alt for ringe indkomster, og forhjælpe dem
til en nogenledes belønning for deres embedes møje og ansvar.
Henviser til deres forestilling for så vidt angår Horsens By. 17
juli 1766.
Bilag:
Dateret 14 august 1766 fra C Frydensberg, m fl, Horsens,
ovennævnte forestilling om deres forhold, i forbindelse med den
foreslåede ændring.
1317
Fra C7mus, Christiansborg. Efter indkommen ansøgning og
Stiftamtmandens samt Biskoppens erklæring, har han under dags dato
confirmeret en mellem Palle Krag von Hoff, Obrist Lieutenant af
Cavalleriet, som ejer af Ryomgård [Ryomgård] og Sognepræst Mogens
Giørup, Mariemalene [Marie Magdalene] menigheder, oprettet contract,
hvorved den til Sognepræsten henlagte halve del af Annexgården i
Skarresøe, samt Kongens og Kirkens anpart Korn og kvægtiende af hele
gården, overdrages til Ryomgårds ejere, imod der derfra svares en
årlig afgift på 12 rdr 15 sk, hvilken afgift bestandig skal hefte på
godset. 24 oktober 1766.
På samme bilag:
Dateret 24 oktober 1766 fra Kongen, selve aftalen
om, hvorledes overdragelsen finder sted.
1318
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. Giøre alle witterligt, at
eftersom Wi, wed Wores Regimentes Begyndelse, ere allernådigst
tilsinde, imod alle og enhwer af Wores kiære og troe Arwe
undersåtter og Tienere, [en] sær nådes og Mildheds Tegn, efter
Enhwers Wilkor og fortieneste, såwit mueligt er at betro, Da er
Wores allernådigste Willie og Befaling, at alle og enhwer udi begge
Wores Konge Riger Danmark og Norge, som af Wores Elskelig kiære Hr
fader, Salig og Høylowlig Ihukommelse, bestallings eller benådings
Brewe, wære sig enten de af Cancelliet etc. Altså skal alle anmelde
sig med disse til confirmation af den nye Konge. [Se næste]. 7
februar 1766.
1319
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser
til vedlagte genpart af et patent angående, at der inden en vis tid
skal ansøges om confirmation af de bestallings eller benådningsbreve
som er udgivet af den afdøde Konge, hvilket Stiftamtmanden skal
bekendtgøre for alle vedkommende i Stiftet. 7 februar 1766.
1320
Fra C F Rødert?, hoved. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af
28 pasfoto, angående den Kongelige befaling om, at alle skal lade
deres bestallingsbreve etc confirmeret, hvorefter han ønsker oplyst
om ansøgningen skal skrives på stemplet papir, samt om det skulle
være fornøden at indsende begge bestallinger, nemlig som
Hofjægermester og Jægermester. 5 marts 1766.
1321
Fra C7tus, Christiansborg. Efter indkommen ansøgning fra Morten
Andreas Gertsen, Cammerråd og Borgmester i Århus, har han under 5
september allernådigst confirmeret, at denne må være
Hospitalsforstander i Randers når samme tjeneste bliver ledig,
desuden tilladt, at når han tiltræder denne stilling må han, som er
i ægteskab og har livsarvinger, betjene samme uden, at hans midler
ved hans dødelige afgang, skal være Hospitalet hjemfalden, eller de
fattige være hans arvinger, dog skal der af hans stervbo, betales
til Randers Hospital, for dets arveret halvtredsindstyve rdr,
forbydendes alle og enhver, at hindre eller i nogen måde forfang at
gøre. 21 november 1766.
1322
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han efter Friderich
Christian Gleerup, Borgmester i Århus og Niels Bagge, forvalter ved
Frijsenborg, som skiftecommissairer efter forrige farver i Århus,
afgangne Jens Brøchner Feiberg, deres på stervboets vegne, gjorte
ansøgning, samt i anledning af Stiftamtmandens erklæring, under dags
dato har bevilget, at det Feilberg og hustru forundte privilegium på
farveriet i Århus, tilligemed farveriet og Inventar, til fordel for
creditorerne, må sælges ved offentlig auction, hvorimod stervboet
erlægger 150 rdr til hjælp ved Domkirkens reparation, hvilket beløb
Stiftamtmanden skal sørge for betales og anvendes til nævnte. 17
oktober 1766.
Bilag:
Dateret 17 oktober 1766 fra Kongen, kopi af ovennævnte.
1323
Fra C7tus, Christiansborg. Henviser til indkommen forestilling fra
Biskoppen og Stiftamtmanden, som han har ladet sig foredrage, hvoraf
ses, at af de sædvanlige lysepenge som af de i Stiftet bortsolgte
Kirker, forhen årlig har været svaret til Stiftets almindelige
Skolekasse, skal nuværende ejer af Mellerup Kirke, Hans Madsen samt
Ditlev Kirketerp, som ejere af Borup, Lem og Hald Kirker, ikke
betalt for indeværende år, idet de mener, at de herefter selv må
administrere disse lysepenge. Da Kirkerne ved den afholdte auction,
er solgte med samme og lige vilkår som de har været Kongen
tilhørende, skal ejerne overholde dette og derfor erlægge
lysepengene som forhen. 26 september 1766.
1324
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Efter, at der
fra en Svensk Skipper navnlig Johan Tangreen, er indkommen ansøgning
om, at måtte forundes Beneficium paupertatis og fri Procurator samt
commissarier i en sag mod Rådmand Tellumb i Århus, angående den ham
og hans medreder Hans Andreas Svibelius udi Gottenborg ved en, udi
de Vestindiske og Guineiske rente samt General Toldkammer, den 28
november sidstleden afsagt dom. Ansøgningen drejer sig et krav mod
Tellumb, for at få denne til at erstatte en ladning Svensk Sild som
var blevet confiskeret. Fremgår videre, at Tellumb ved sagens
forhandling, har tilbudt at aflægge Ed på, at han ikke før
confiskeringen var sket, tænkte, vidste eller troede andet end, at
de af Skipper Tangreen fra Gottenborg førte Sild var angivet og med
Tolderens Hans Lentzes forevidende og tilladelse, om natten på Århus
Brygge var udlosset af Fartøjet, hvorimod Fengreen påstår, at
Tellumb, efter at denne havde taget Sildene i commisson for at sælge
dem, havde beordret ham til at indlægge sig med sit Fartøj i Århus
Fjord, og betydet ham, at han, nemlig Tangreen, ikke skulle give sig
an på Toldboden, men sige at han ville gå ud igen og på en anden
plads, ligesom det også under sagen, med de førte vidner er bevist,
at Tellumb har foranstaltet det Svenske Skib den 20 december 1764,
ført fra Reden ind i Åen, men da Skibet var kommet næsten til
Toldboden, ved sit bud ladet beordre, at de igen skulle gå ud på
Reden. Desligeste, at Tellumb natten derpå har foranstaltet 115 tdr
Sild bragt i land fra Tangreens Skib og lagt på Bryggen, hvorefter
Skibet efter hans forlangende blev udlagt på reden. Tellumb har
derefter om morgenen ladet opkøre Sildene, en del til sig selv og en
del til Vejermester Brendstrup [se dennes indblanding ved auctionen
over Stjær By da Ryttergodset blev solgt], og da Tolderne om
morgenen kom på Toldboden, fandt de en del uangivne Sild, som han
straks lod belægge med arrest, hvorefter Tellumb skal have søgt at
få ham til at neddæmpe denne sag, men da dette ikke kunne lade sig
gøre, har han søgt at overtale tvende Norske Skippere, og gjort
anstalt til, at de natten mellem den 21 og 22 december skulle
udlosse Trundhiems Sild, lægge dem på Bryggen, hvor de Svenske Sild
lå, mærke dem med Svensk mærke, og derefter udføre de Svenske Sild,
så der om morgenen skulle været fundet Norske Sild som allerede var
angivne, og de Svenske borte, hvilket ved Toldernes foranstaltning
blev forhindret. Fremgår videre, at Tellumb for sin letsindige Eds
tilbydelse, skal betale 50 rdr til Vor Frelsers Kirke på
Christianshavn, og det samme til Justitscassen. Stiftamtmanden
pålægges, på lovlig måde, at lade Tellumb tiltale, for af dommen, at
påkendes om han efter slige omstændigheder kan vedblive sit embede,
hvorfra han midlertidig skal suspenderes. [Sagen behandles flere
steder – se næste]. 31 marts 1766.
1325
Fra Daniel Grundahl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 5 hujus, hvori han pålægges at tiltale
Rådmand Tellumb, om hvorvidt han formedelst sin opførsel under den
sidstleden 28 november pådømte confiscationssag, kan vedblive sit
embede, hvilken ordre skal blive efterkommet, så snart han har
modtaget acterne, herunder også fra gæsteretten i Århus. [Se næste].
14 april 1766.
1326
Fra M Tellumb, Århus. [Se forrige]. Den af Stiftamtmanden under
dags dato, bekendtgjorte Kongelige befaling af 31 marts, skal han
underdanig holde sig efterrettelig. 5 april 1766.
1327
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato,
befalet Jens Worm, Professer ved Universitetet i København, samt
Rector i Århus, samt Friderich Christian Gleerup, Borgmester sst,
som Comissarier, at undersøge og påkende, hvorledes Bagge Eilertz,
Øverste Cappellan til Domkirken i Århus, for den af ham den 12
januar sidstafvigte, som var den første søndag efter Hellig 3
Kongers, foretagne ungdommens Confirmation, imod den af Biskop Poul
Mathias Bildsøes givne advarsel og befaling, grundet på forordningen
af 13 januar 1736, samt for den derved forårsagede orden og
forargelse, som han efter lov og forordningen bør anses for.
Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en actor som kan udføre
sagen mod Eilertz. [Se følgende]. 11 april 1766.
1328
Fra Ditlefsen, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 23 pasfoto, hvoraf han erfarede, at han ikke kan
fritages for at være anbefalet actor i sagen mod Bagge Eilertz i
Århus, og derefter forfattede et stævnings concept til anlæggelse
af sagen. Da han ikke ved, hvilke vidner der skal føres, kunne kan
ikke påføre disse, men bad Proffessor Worm om, at forhøre om dette
hos Biskoppen og derefter udfærdige stævningen. Men denne kom under
30 pasfoto retur, med påskrift om, at han ikke efter forordningen af
19 august 1735 kunne befatte sig med samme. Derefter mere om
hvorledes han mener sagen skal føres etc. [Se næste]. 14 juni 1766.
1329
Fra Ditlefsen, Ebeltoft. Det er Stiftamtmanden bekendt, at han som
fuldmægtig er indbragt i 2 betydelige commissions sager, af hvilke
den ene er opsat til den 9de og den anden til 27 maj førstkommende,
hvormed han, foruden utalligt andet, både i embedets og andre sager,
der uundgåelig påligger ham at forrette, således har så meget at
bestille, at han umuligt kan overkomme mere, hvorfor han
underdanigst beder om at blive forskånet for, at være actor i sagen
mod Hr Eilertz i Århus etc. 30 april 1766.
1330
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Ved sin tiltrædelse som
Konge, har han sat sig som hoved øjemål, at fremme fædrelandets
velfærd, samt de kære undersåtters lyksalighed, af alle de kræfter,
Gud allermægtigst har forlenet ham med, og til den ende draget
omsorg for, at lade sig det, som i lige hensigt af de Kongelige
Forfædre er blevet anordnet. Derefter mere om, at han i særdeleshed
har været opmærksom på de befalinger og indretninger, hvormed man
har søgt at opmuntre indvånernes til dyd og velstand, og således
indhentet de fornødne efterretninger om de i Danmark værende
manufacturer og Fabriqvers fortgang samt nuværende forfatning. Han
har da med megen velgesal? [velbehag] erfaret, at disse er bragt så
vidt, at de i visse slags arbejde overgår de udenlandske, og i de
øvrige således nærmer sig til samme, at den begærlighed til fremmede
varer end og hos de ypperste og letsindigste billigen ganske burde
ophøre. Fortsætter, at hvis de fremstillede varer ikke kan sælges,
vil Fabriqverne ikke kunne eksistere, hvorefter han fatter den
tillid til Stiftamtmanden, at denne med yderste alvor og omsorg vil
lade sig være angelegen, de almindelige og især betreffende
Fabriqver og manufacturvæsenet, såvel som fremmede varers indførsel
og brug, af de Kongelige forfædre udgivne anordninger og befalinger,
hvilke for så vidt de ikke af dem selv er forandrede, alle bekræfter
og fornyer. Derefter mere om, hvorledes det bl a må stå enhver
Kræmmer frit for, efter eget behag, at udsøge sig commissionairs og
tillade enhver fri handel directe med Fabriqverne. 10 marts 1766.
1331
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har bestemt, at
der med Viborg Tugthus skal forholdes på samme måde som med de andre
Tugthuse i Danmark og Norge, hvorfor han har befalet, at
Stiftamtmanden i Viborg Stift samt Stiftsprovsten, så længe Biskop
Andreas Wøldicke lever, skal påtage sig directionen over dette. Der
er derefter blevet indberettet, at dets udgifter overstiger
indtægterne med mere end 1200 rdr årligt, hvortil ingen udveje
findes. Da denne stiftelse dækker hele Jylland, hvorfra indtages
omløbende Betlere, løsgængere og andre malificantere der hensættes
til arbejde, hvorfor han finder det billigt at hele Nørre Jyllands
indbyggere bør komme Tugthuset til hjælp med dets vedligeholdelse,
og derfor bestemmer, at der af det contribuerende hartkorn Skov og
Mølleskyld årligt skal svares en halv skilling af hver tdr, så også
af hver Præstegård 10 sk, samt af de completterede Sædegårde 2 mk,
hvilket skal ske i samme terminer som øvrige Kongelige skatter,
hvorimod den for Tugthuset bevilgede Collect skal ophøre. Samtlige
Købstæder i Jylland, hvorunder skal være Sundby, Løgstør og
Fladstrand skal desuden udrede og betale 300 rdr til Tugthusets
vedligeholdelse, hvilke Stiftamtmændene haver, at ligne på disse
Købstæder, hvorefter samme af Magistraterne eller Byfogeden inddeles
efter grundtaxten og i 4 terminer årligt indfordres, hvorefter det
på samme måde som øvrige overføres til Directeurerne for Viborg
Tugthus. [Se følgende]. 7 februar 1766.
1332
Fra I Holck, Ålborg Slot. [Se forrige]. I forbindelse med den
repartition af de 300 rdr som Nørre Jyllands Købstæder årligt skal
svare til Viborg Tugthuses vedligeholdelse, mangler han viden om,
hvad grundtaxt Århus, Horsens, Skanderborg og Randers er ansat og
taxeret for, hvilket udbedes, hvorefter han skal sørge for det
videre i sit område. [Se følgende]. 3 marts 1766.
1333
Fra I Holck, Ålborg Slot. [Se forrige]. Da han nu har fået rigtigt
kendskab om beløbet af den 8de part grundtaxt som Købstæderne i
Jylland er ansat for, så har han forfattet den anbefalede
repartition over de 300 rdr der årligt skal udredes til Viborg
Tugthus, hvilket han hermed fremsender. Nævner også kopi af brev fra
Gehejmeråd Thott. [Se næste]. 22 september 1766.
1334
Fra Thott, Cancelliet. Drejer sig om de 300 rdr som af Købstæderne
skal udredes, hvorunder også er regnet Landsbyerne Sundby, Løgstør
og Fladstrand, hvilket giver problemer, idet sidste tre aldrig er
anslået eller taxeret for grundskat, hvorfor han spørger om de ikke
kan udgå, eller forslag til hvad de kan lignes for etc. 19 april
1766.
2 bilag:
1)
Dateret 6 november 1766 fra ??, Viborg, der bekræfter, at
repartitions beregningen af Greve Schach i Ribe samt fra
Stiftamtmanden i Ålborg er modtaget.
2)
Nævnte repartition, omhandlende Ålborg, Viborg, Århus og Ribe
Stifter der udviser, hvad de enkelte Byer er beregnet til i
grundtaxten, nemlig i alt 46772 rdr 3 mk 15 3/8 sk, og derefter
udlagt således, at exp Ålborg skal betale 67 rdr 1 mk 5 sk og Århus
42 rdr 2 mk 15 sk, sidste beregnet af Århus By på 6623 rdr 3 mk 6
sk, Horsens 3291 rdr 5 mk 7/8 sk, Randers 3369 rdr 2 mk, Mariager
450 rdr 5 mk, Ebeltoft 1169 rdr, Grenå 740 rdr 5 mk 12 sk og
Skanderborg 331 rdr 3 mk.
1335
Fra J Holck, Ålborg Slot. [Se forrige]. Drejer sig om samme 300 rdr
som skal svares til Viborg Tugthus, hvori han henviser til
modtagelsen af repartitionen fra Greve Schach, men denne gør
samtidig opmærksom på, at de anførte grundtaxter ikke overalt i
Århus Stift stemmer med det han har fået oplyst af Stiftsamtmanden,
hvorom Holck gerne vil have nærmere underretning. 18 august 1766.
6 bilag:
1)
Dateret 26 april 1766 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, der
bl a angiver, at grundtaxten for Byen er 3541 rdr, men derudi er,
som beregningen viser, afdraget for det privilegerede Sukker
Raffinaderis grund 79 rdr desuden for Hospitalets grund 92 rdr 4 mk,
således til rest 3369 rdr 2 mk.
2)
Dateret 26 august 1766 fra samme, den summariske beregning over
Byens grundtaxt, udvisende de 3369 rdr 2 mk.
3)
Dateret 28 august 1766 fra F C Muncheberg, Skanderborg
indberetter, at Byens grundtaxt er 331 rdr 3 mk.
4)
Dateret 23 august 1766 fra Grenå, angående grundtaxten der udgør
netto 740 23/24 rdr.
5)
Dateret 25 august 1766 fra Tj Boserup, Ebeltoft, om grundtaxten
der angives til 1169 1/24 rdr netto.
6)
Dateret 28 august 1766 fra Mariager, om samme der angives til
450 rdr 80 sk.
1336
Fra Borgmester Gleerup, m fl, Århus Rådstue. Angivelse af Byens
grundtaxt der i alt udgør 6623 rdr 3 mk 6 sk. På denne er exp anført
Poul Cramer Klokkers bo i Cannichegaden for 4 rdr 1 mk 8 sk, en
hauge tilhørende Cappellanen Hr Eilertz 4 rdr. I Skole gaden
Borgmester Gleerups beboede gård 23 rdr. Domkirkegård Biskoppens
residens for 70 rdr 5 mk. I Studsgaden Rådmand Tellumbs gård 50 rdr.
Anders Johnsen Skoleholders bo 3 rdr 4 mk 5 sk. Rosens gaden
Underdegnen Sr Mundelstrups Våning 13 rdr. Meddel gaden Rector
Residentzen 25 rdr, Conrector Halses gård 25 rdr. Madame Blichfeldts
og Madame Sandts? beboede Våninger 12 rdr.
Cappellanen Hr Eilertz gård 10 rdr.
Badstue gaden Underdegnen Sr Cramers gård 21 rdr 4 mk. Dynkarken
Borgmester Müllers gård 47 rdr o s v. 8 september 1766.
1337
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. [Se tidligere]. Beregning over
Horsens Bys grundtaxt, udgørende 3250 rdr 5mk 6 1/2 sk, hvortil
kommer at Byen siden er forbedret med nye bygninger der er beregnet
for 644 rdr 3 mk 15 således i alt 3895 rdr 3 mk 5 sk, hvorfra fragår
de der er fritaget for, at svare indkvarterings onera efter loven,
reskripter m v, nemlig bl a Sognepræsten for 51 rdr 1 mk 8 sk o s v,
således det resterende udgør 3291 rdr 5 mk 7/8 sk. 4 september 1766.
1338
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se tidligere]. Henviser til
modtagne ordre af 13 hujus, hvorefter følger beregningen af
grundtaxten for Randers By, hvorfra afdrages for Sukker
Raffinaderiets grund som privilegerede og frie, item på formodning
for Hospitalets, grund således den samlede taxt udgør 3369 rdr 2 mk.
18 marts 1766.
7 bilag:
1)
Dateret 18 marts 1766 fra H Drejer, m fl, ovennævnte beregning.
2)
Dateret 20 marts 1766 fra F C Muncheberg, Skanderborg, hvori
henvises til vedlagte, angivelse af grundtaxten 331 rdr 3 mk.
3)
Samme dato fra Muncheberg, nævnte angivelse.
4)
Dateret 17 marts 1766 fra C Frydensberg, m fl, Horsens, om samme
grundtaxt udgørende, idet man udbeder sig Stiftamtmandens resolution
vedrørende beløbet for fritagelse af indkvartering 603 rdr 4 mk 4
5/8 sk.
5)
Dateret 17 marts 1766 fra C Fråudenberg, m fl, om samme,
hvorefter taxten udgør 3291 rdr 5 mk 7/8 sk.
6)
Dateret 25 marts 1766, fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue, hvori
henvises til vedlagte beregning over grundtaxten.
7)
Dateret 24 marts 1766 fra M Gertsen, m fl, nævnte beregning,
udgørende i alt 5906 rdr 4 mk 11 sk.
1339
Fra Stiftamtmand Rosenørn, Århus - til ejerne af jordegods i
Stjernholm Amt. Henviser til Kongelig ordre af 7 hujus angående,
hvad der årligt skal udredes til Tugthuset i Viborg af det
contribuerende hartkorn Skov og Mølleskyld, jvnf tidligere. 18
februar 1766.
1340
Fra Moltke, m fl, Rentekammeret. Henviser til pro memorial af 12 d
m omhandlende, at det har behaget Kongen at resolvere således, at
Rytter Regimenterne for fremtiden, når de ikke skal Campere, for så
vidt den gevorbne stamme angår, årligt skal exercere Escadronvis ved
deres Garnisoner, og de Nationale på de dertil bestemte steder, i
nærheden af, hvor de skal cantonnere, hvilket forårsager at den
udfordrende Fourage, nu skal leveres som indlagte extract udviser.
Derefter mere om samme, hvor bl a nævnes, at da der til de Randers,
Mariager, Horsens og Skanderborg indkvarterede Escadroner, efter
denne bliver 61 tdr Havre 2 skp, Hø 22 læs 31 lispund og halm 15 læs
7 lispund 8 pund mindre, end efter forrige extract, og da Koldinghus
Amt frem for andre Amter er besværet både med større udskrivning og
kørsel, mener man, at Stjernholm Amt burde komme dette Amt til hjælp
etc. 16 september 1766.
Bilag:
Extract af den under 12 denne måned forandring af leveringen
af Fourage, der bl a udviser, at der til det Jydske Rytter Regiment
for 4 Escadroner med Staben i Randers skal leveres 1): Havre 2520
tdr 7 skp 3 1/2 fc. Hø af læsset 32 lispund: 1260 læs 15 lispund 12
pund. halm af læsset 24 lispund: 840 læs 7 lispund og 14 pund.
Desuden angivelse for 1 Escadron i Mariager og for distrikts Hestene
i Execeer tiden i Cantonnerings Qvartererne ved Randers. 2) Til det
Slesviske Regiment for 3 Escadroner med Staben i Horsens, 1 Escadron
i Skanderborg og for distrikts Hestene i Cant. qvartererne ved
Horsens. Udgør samlet Havre: 6398 tdr 4 skp. Hø: 3108 læs 22 lispund
8 pund. halm: 2072 læs 11 lispund og 4 pund.
Omslag 1767.
Rescripter Randers Amt:
1341
På bagsiden af omslag: Fra Søren Munch, m fl, Lyngby Præstegård.
Indberetter, at der ikke ved den gejstlige jurisdiction, fra 1 juli
til dato, har været sager, hvoraf skal svares til Justitskassen. 31
december 1761.
Omslag 1767.
Rescripter Århus Amt:
1342
På bagsiden af omslag: Fra O Plesner, m fl, Rårup Præstegård.
Indberetter, at der i året 1761 ved den gejstlige kasse i Bjerre
Herred, ikke har været mulcter m v, hvoraf skal svares til
Justitskassen. 14 januar 1762.
1343
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende
fra Otto Thott, Danske Cancellie, angående hvorledes borgerskabet i
Randers har forestillet, at da krammarkedet i Almanakken er ansat
til, at afholdes i 8 dage fra den 20 februar, og hestemarkedet den
24 februar vil folke og hestemængden blive til ulejlighed for
hinanden, og Byen derved lide afgang. På grund af dette har Kongen
bevilget, at krammarkedet må udsættes til tirsdag efter Fastelavns
søndag som er den 3 marts. 6 februar 1767.
1344
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags
dato bevilget, at Ellen Hansdatter af Rugårds gods, på ustemplet
papir må udføre en sag om skilsmisses erhvervelse over hendes
trolovede Jens Frandsen af Mårup, som hun imod sin vilje skal være
blevet nødt og overtalt til af hendes forældre, at give
ægteskabsløfte, og derpå trolovet med ham. Stiftamtmanden skal
derefter anordne hende en fri Procurator, som med det hende meddelte
Beneficium paupertatis, uden betaling, skal føre hendes sag 5 juni
1767.
1345
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Henviser til indkommen
memorial fra Birgitte Sophie Ibsen fra Ringkøbing, hvori hun
allerunderdanigst har andraget, at hun af en af sine pårørende
navnlig Jens Jørgen Lindvig i Horsens, er blevet testamenteret 100
rdr, hvilke kunne være hende til stor hjælp i hendes fattige
omstændigheder, men at hun skønt over 60 år gammel, er ugift og
efter loven umyndig, så Executorerne uden Kongelig tilladelse vægrer
sig mod, at udbetale hende denne liden sum. Med henvisning til
ansøgningen samt Stiftamtmand Hans Schachs erklæring, bevilger
Kongen at beløbet må udbetales, og at hun under en Curators tilsyn
må disponere over samme. 14 september 1767.
1346
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet
referet en memorial fra Iver Sørensen i Horsens, hvori han klagelig
har andraget, at han med sin faders halvsøster har begået Lejermål,
for hvilket han ansøger om fritagelse for den fastsatte straf, der
ellers ville geråde hans slægt og venner til megen sorg og
bekymring. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens
erklæring, har Kongen af sær Kongelig mildhed bevilget, at
supplicanten og fornævnte Anne Thomasdatter, for den straf de ellers
efter loven burde udstå og lide, må være forskånede, imod at de
begge hensættes, hver for sig, eller efter hinanden på Vand og Brød
udi åtte dage. 23 oktober 1767.
1347
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til, at han
under 27 oktober sidstleden har anordnet en commission bestående af
Holger Rosenkrandz, Greve Holck, Henrich Stampe, Cabinets Secreterer
Andreas Schumacher og Byfoged Ouf Bruun til, at undersøge og
overveje, hvad der kan være tjenligt til at forbedre og fremme
Landvæsenet i Danmark, og især for at lette, for så vidt muligt,
bøndernes vilkår, til hvilket de kan behøve adskillige
efterretninger. Stiftamtmanden pålægges derfor, at give dem al den
underretning og oplysning som de tid efter anden måtte forlange. 21
december 1767.
1348
Fra C7mus, Frederiksberg. Henviser til memorial fra Magistraten i
Århus, hvori de har andraget, at da August Heilman som i 20 år var
Medicus praktiserede i Byen, den 25 september var afgået ved døden,
og hans efterleverske havde erholdet allernådigst bevilling til at
sidde i uskiftet bo, hvilket hun har forevist Provsten i Ning Herred
Hr Stephan Middelboe og tillige erlagt den i så tilfælde befalede
recognition, hvorimod Magistraten mener, at det tilkommer dem og
Byfogeden, at forrette skifterne i Købstaden, hvorfor de beder om,
at den gejstlige jurisdiction i Ning Herred må befales, at erlægge
den af enken modtagne recognition, samt fremover ganske at afholde
sig fra dette skifte. Kongen har derefter fundet for godt, at
eftersom Doctores midicinæ og medici practici overalt i Riget
udenfor København, hidtil er anset at sortere under den gejstlige
jurisdiction, så kan det også derved for så vidt Århus angår, indtil
videre have sit forblivende, dog således at det skal være
vedkommendes eget valg, hvilken jurisdiction der skal forestå
dette. 9 oktober 1767.
1349
Fra C7mus, Frederiksberg. Han har ladet sig referere en memorial
fra Peter Ephraim Monrad, Stiftsprovst i Århus Stift og Sognepræst
til Domkirken i Århus, hvori denne allernådigst har andraget, at
forrige Stiftsprovst og Præst, nuværende Biskop over Aggerhus Stift
Friderich Nannestad, har skænket en gård i Århus til efterkommende
Sognepræsters beboelse, med de vilkår, at der årligt på gården
skulle anvendes 20 rdr fra Kirken til dens nødvendige reparation.
Den sidst i embedet værende Christian Pontoppidan, har imidlertid
formedelst sinds og legems skrøbelighed forsømt vedligeholdelsen og
heller ikke modtaget de 20 rdr fra Domkirken, hvorefter gården er
blevet yderlig forfalden, således dens brøstfældighed efter det
tagne syn ikke kan istandsættes for under 1600 rdr. Da der ingen
udveje findes til dette, og formandens børn ikke formår, at udrede
en sådan bekostning ansøges om, at gården må sælges ved auction, og
han derefter må forundes renten af salgssummen til hjælp for
husleje, eller også at den må anses som en afbrændt Præstegård, og
dertil må nyde den sædvanlig Brandhjælp. Henviser til
Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår at denne mener, gården
kunne sættes i beboelig stand med en nødvendig reparation for 850
rdr der udredes med 150 rdr fra Domkirkens tilgodehavende husleje,
samt de 200 rdr som Pontoppidans arvinger skal have tilbudt at ville
erlægge, og optagelse af et lån på 560 rdr. Desuden skal beløbet fra
Domkirken hæves til 30 rdr i 6 år og derefter igen 20 rdr årligt.
Kongen tillader derefter, at bemte Præstegård i Århus vorder
repareret og så vidt muligt sat i beboelig stand, og vedligeholdet
på den af Stiftamtmanden foreslåede måde, dog at Monrads Successor
ikkun betaler 400 rdr af den i gården stående capital og igen af sin
Successor nyder 200 rdr, da gælden således af den 3die Successor
rent afbetales. 2 oktober 1767.
1350
Fra C7mus, Frederichsberg. Henviser til indkommen ansøgning fra
Jens Knudsen og Niels Knudsen som Kirkeværger, samt Peder Hansen,
Hans Christensen, Peder Larsen og Hans Jørgensen på samtlige
beboeres vegne på Mandø i Ribe Stift, som han har ladet sig
referere, angående Kirken som de selv vedligeholder, såvel som
Kirkens bygning som deres Præst beboer, der er så brøstfældig, at
der efter det gjorte overslag, vel i det mindste behøves hen imod
300 rdr til en reparation, men at Kirken, som kun har en årlig
indkomst på 8 slettedaler, aldeles intet ejer, og at de selv er
fattige. Med henvisning til deres ansøgning samt erklæring fra Greve
Hans Schach og Doctor Jørgen Carstens Bloch, har Kongen allernådigst
bevilget, at der til hjælp med reparationen, i de næste 4 år, for
alle Kirkedørene i de 4 Stifter i Nørrejylland, må udsættes Bækkener
[Bækkener] for indsamling af hjælp fra dem der noget til dette vil
give, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for det videre. 25
september 1767.
1351
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Han har
under dags dato forundt Reder J Revigson og Skipper Jonas Tangreen
[Tangreen?] fra Sverige, bevilling til på ustemplet papir, at føre
en sag mod Rådmand Tellumb, angående erstatnings erholdelse for det
dem forårsagede tab og skade, ved hans med et af Tangreen til Århus
i 1763 ført Skib, med hvis ladning Tellumb brugte ulovlig omgang.
Stiftamtmanden pålægges videre, at anordne dem en Procurator der med
det bevilgede Beneficium paupertatis kan føre deres sag. [Se næste].
22 juni 1767.
1352
Fra M Leschly?, Århus. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
nådige constitution til, at udføre en sag mod Rådmand Tellumb for J
Revigson og Jonas Tangreen af Gotthenborg, grundet på det bevilgede
Beneficium paupertatis, hvilket han har modtaget. 10 juli 1767.
1353
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen
memorial fra en Matros i Søtjenesten Joseph Isachsen Borgmand, af
København, hvori han har anholdet, at da hans hustrus 2 brødre,
navnlig Henrich Jensen, der for omtrent 14 år siden, på lange rejser
til Søes, er udrejst, og ikke siden har været at opspørge, eller
underretning, så det ikke kan andet end formodes, at han er død, og
Lars Jensen, der for 14 år siden på en rejse til Tronhiem, ved døden
er afgået i Århus, fra hvilke hun skal være tilfaldet en arv på 80
rdr. Beder om Kongens tilladelse til, at han, da hun er deres eneste
arving må samme udbetalt. Med henvisning til ansøgningen samt
Stiftamtmandens erklæring, tillader Kongen, at arven som henstår
under Århus Byes jurisdiction, på nærmere angiven måde må udbetales.
[Se næste]. 20 februar 1767.
1354
Fra Joseph Isachsen, logerende udi Kroen i Peder Madsens Gang,
København - til Stiftamtmanden. Beder om hans henvendelse ikke må
tages unådigt op, og fortsætter, at han for hen ved 2 måneder siden,
indgav en ansøgning om udbetaling af en arvepart til hustruen som
hun har efter sine 2 brødre Henrich og Lars Jenssønner, bestående af
80 rdr med tilgående renter. Han har i Cancelliet erfaret, at den
Kongelige resolution var sendt til Stiftamtmanden, hvortil han
derefter blev henvist, hvorefter han tager sig den frihed, at bede
om dennes assistance, således arven, mod lovlig afkald kan
udbetales. 24 februar 1767.
Omslag 1768.
Rescripter Randers Amt:
1355
På bagsiden af omslag: Fra N Brunov, m fl, Virring. Indberetter, at
der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Sønder Hald Herred siden
januar har været indtægter til fordel for Justitskasse. 12 juli
1766.
Omslag 1768.
Rescripter Århus Amt:
1356
På bagsiden af omslag: Fra C Plesner, Rårup Præstegård.
Indberetter, at der ikke i Bjerre Herred fra 14 januar er faldet
mulcter eller andet af notario skriver salario. 16 juli 1766.
1357
Fra Christian den Syvende. Christiansborg. Tilkendegiver, at han
efter indkommen ansøgning fra Maren Hårslund og søster Cicilia
Hårslund, samt den fra Stiftamtmanden indkomne erklæring,
allernådigst har bevilget, at de den under Randers Byes
jurisdiction, tilfaldne fædrene og mødrene arv, som skal være 64 rdr
2 mk 10 sk til hver, hvoraf dog Maren Hårslund skal decourteres med
11 rdr 2 mk 2 sk, for det hun ved auctionen efter forældrene
tilkøbte sig, derefter må udbetales til dem. 18 marts 1768.
1358
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse
fra Amtmanden over Calø Amt Christian Gersdorff til Otto Greve af
Thott, Danske Cancelli, hvori han under 25 juli har indberettet, at
Herredsfogeden i Sønderhald og Øster Lisberg Herred Søren Hansen,
der tillige er Byfoged i Randers, som uanset han af Gersdorff var
blevet beordret til, at forrette en efter Rentekammerets
foranstaltning, den 18 næstforhen berammet auction over Brændevins
Brænderiet i en del Sogne i nævnte Herred, desuagtet hverken selv
har indfundet sig, eller sendt nogen på sine vegne til, at holde
auctionen, ej heller meldt noget forfald i så måde samt, at det i
øvrigt ikke skal være muligt, at få de indberetninger fra ham, som
han efter anordningerne, årligt skal afgives, eller de
efterretninger der ellers forlanges. Fremgår videre Søren Hansens
forklaring til Stiftamtmanden, hvori han bl a undskylder sig med, at
han den dag da auctionen skulle afholdes, havde en del arbejde ved
Randers Byting, og først på auctionsdagen, efter en fuldendt rejse i
Herrederne, fik ordren om denne. Stiftamtmanden har derefter
beskikket ham en duelig person, der i tilfælde af svaghed eller
andet forfald kan forrette hans Byfoged embede. Ses desuden, at
Gersdorffs skrivelse om auctionen er afsendt 6 dage før, ligesom
plakaterne end og på sine steder er bekendtgjorte, hvorefter hans
foregivne årsager så meget mindre kan undskylde hans udeblivelse,
som den samme urigtighed og efterladenhed, som her nu klages over i
henseende til hans Herredsfoged embede, der således skal møde
Stiftamtmanden udi hans forretninger som Byfoged, uagtet mange
igentagne alvorlige erindringer. Men da Stiftamtmanden
allerunderdanigst har berettet, at denne mand har været adskillige
år i embedet, er gammel, fattig og sidder med mange uopfødte børn,
så er efter slige omstændigheder, Kongens vilje og befaling, at han
for sin efterladenhed alvorligt sættes til rette og tilholdes, at
han herefter upåklagelig må forrette hans embeders medfør, da han i
vidrig fald må vente, at blive suspenderet og tiltalt. [Se næste]. 7
oktober 1768.
1359
Fra Søren Hansen, Randers - til Stiftamtmanden. [Se forrige -
skrevet af en gammel mand - meget uklart med både navn og sted, men
da det ligger indeni forrige, hører det formentlig sammen]. ”Nådige
Herre. I gåer det her fra war Postdag, Erfarede Jeg først, at Jeg
efter Deres Exellences Høye Ordre skulle i dag opwarte Hannem i
Århuus, hwilket forskrækkede mig meget, Efterdi Jeg har efter opbuds
mændenes Begiæring udj afgangne Andreas Bay og efterladte hustrues
Boe til i dag berammet auction og skifte holdelse efter afgangne
Peder Broch Guldsmed og hustrue, wil den Nådige Gud forlene mit
Helsen bistand skal Jeg nest Gud i morgen tillig Kiøre her fra og
wowe mit Helsen for, at opwarte Deres Exellence i Århuus. Jeg lewer
u=afladelig Deres Exellences Høi Welbaarne Hr. VCammer Herre og
Stift Befalingsmands underdanige og allerydmygste tj”. 21 december
1768.
1360
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra
Peder Biørn i Horsens, hvori denne angiver, at han i Horsens har
lært snedkerhåndværket, og derpå i nogle rejst som svend, som den
derom afgivne erklæring fra Stiftamtmanden, har Kongen bevilget, at
han med egne hænder må ernære sig af sin lærte snedker profession i
Horsens, hvilket Stiftamtmanden må lade kundgøre. 3 juni 1768.
1361
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning
fra Peder Thorsen og Dorthe Michelsdatter, afgangne Niels Thorsens
efterleverske i Århus, på hans datters vegne, som arvinger efter
afgangne Skrædder Anders Jørgensen og hustru, desuden
Stiftamtmandens derom afgivne erklæring, hvorefter Kongen har
bevilget, at den ved skiftets slutning, til en søstersøn på mandens
side, som nu på 11te år skal have været borte, og formenes at være
død, hensatte arv på 149 rdr med renter, nu må udbetales til
ansøgerne, siden Jacob Rosborg på sin hustrus vegne, som eneste
medarving, frasiger sig al lod og del, dog med forsikring om
vederlag, hvis den fraværende skulle dukke op. 3 juni 1768.
Bilag:
PM: Forseglings forretningen efter afgangne Skrædder Anders
Jørgensens enke Kirsten Pedersdatter, passerede den 12 december
1764. Vurderings ditto begyndt den 11 januar d a og sluttet samme
dag, skiftet sluttet den 12 august 1766. Afgangne Anders Jørgensens
arvingers tilfaldne lod den tid 149 rdr 1 mk 8 sk.
1362
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til Stiftamtmandens skrivelse til O Thott, Danske Cancelli af 8
hujus, samt medfulgte Bytings og Rådstuedom over Rådmand Mathis
Tellumb, udi den mod ham anlagte sag om Toldsvig, hvor han tilbød at
aflægge sin letsindige Ed. Drejer sig om, hvorvidt han kan vedblive
som Rådmand, i det han efter den første dom skal have forbrudt sin
stilling, mens den sidste lyder, at han skal betale 50 rdr til
Christianshavns Kirke og lige så meget til Justitskassen med videre.
Kongen tilkendegiver at han under dags dato har befalet, at sagen, i
den session som begynder den 3 oktober, skal indstævnes for
Højesteret, og der behandles blandt de første sager, ligesom han har
befalet Procuratorerne Andreas Nørager som actor og Mathias Kølholt
Stauning som forsvarer, uden betaling, at føre sagen. 29 juli 1768.
1363
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra
Søren Bram i Århus, der har lært Handskemager professionen, og
sammesteds arbejdet som svend i 37 år, men nu er aldrende og fattig,
har Kongen bevilget, at han i Århus må ernære sig af Handskemager
professionen, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme. 9
september 1768.
1364
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende
fra Amtmand Ditlev Trappaud, Silkeborg m fl Amter angående, at en
kvinde navnlig Kirsten Larsdatter i Nørre Snede, skal have født i
dølgsmål, og derefter ombragt Fosteret, hvorfor hun er arresteret og
under forfølgning. Men som Trappaud angiver, at der ikke i hans
Amter findes nogen Procurator som kan føre sagen mod hende, befaler
Kongen Stiftamtmanden at anordne en sådan, der uden betaling kan
føre sagen mod hende. 19 august 1768.
1365
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Til
Fabrikkernes fortsættelse og videre opkomst såvel som til handelen
med indenlandsk fremstillede varer [Silke og Uldne], og den der til
fornødne credit, har han fundet for godt, at lade foranstalte en
anden indretning ved det almindelige varemagasin, ved i stedet for
lade oprette et General Magasin, hvor de handlende i Købstæderne,
for så vidt de ikke hellere vil købe direkte hos Fabrikkerne eller
hos Kræmmerne i København, kan købe deres varer, hvilket kan ske
enten mod kontant betaling eller, når de er sufficante med 12
måneders credit. Stiftamtmanden pålægges desuden, at indsende en
fortegnelse over de i Købstæderne værende som handler med Uldne og
Alen - kramvarer, herunder med forklaring om deres for og tilnavn,
hvor længe de har været i handelen, om han er bekendt for at have
formue, og om denne er erhvervet ved Industri eller ved arv, og i
almindelighed, hvad anseelse han står i hos Øvrigheden og medborgere
i henseende til hans kundskab, redelighed og ved handel og vandel.
Endelig hvad slags Klæde og Ulne varer eller Alen kramvarer, enhver
til sin handel og afsættelse fornemmelig behøver, hvorefter der
altid ved General agenten skal findes det fornødne forråd, for så
vidt de handlende ikke vil aftage deres varer fra Fabrikkerne eller
Kræmmerne i København. 1 juli 1768.
1366
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. [7 sider]. Henviser til
memorial fra Stiftsprovsten i Århus Peter Ephraim Monrad, hvori han
har andraget, at efter forrige Stiftamtmand Løwenørn og Biskop
Ocksen, under 4 marts 1729 confirmeret reglement, angående
accidenternes deling mellem Sognepræsterne og Cappellanerne ved
Domkirken, pålægges det ham af alt, hvad der falder af brudevielser,
børnedåb og barsels kvinders introduction, selv om han selv
forretter disse, at udbetale til deling mellem begge Cappellaner en
1/3 del, men ifald han på grund af sygdom eller andet, nødes til at
begære deres hjælp, da at give dem halvdelen. Deslige at overlade
dem alt fra trolovelse og jords påkastelse, når det ikke er ham
muligt, selv at forestå dette, foruden at de nyder deres andel fra
ligprædikener o s v, hvorefter han ønsker at de kun skal have 1/3
del. Under 9 punkter, fastsætter Kongen, hvorledes der fremover skal
forholdes, exp: 1) Alle ved Domkirkens menighed forefaldende
Ministerial forretninger, såsom trolovelse, brudevielser, børnedåb,
barsel Qvinders introduction, ligprædikener, jords påkastelse etc,
bestilles af vedkommende hos Sognepræsten, som den der har
directionen herved, og hvad som gives til salarium herfor, imodtages
af ham til deling med begge Capellaner, på den måde, som herefter
bestemmes udi den 5te til 8de post, hvorfra undtages de syges
betjening, der bestilles hos den af Præsterne, som dertil forlanges,
samt de unges undervisning og forberedelse til Confirmation, hvortil
vedkommende selv kan, efter de Kongelige forordninger om
Confirmation, udvælge den Præst ved Kirken som de have størst
fortroelighed til. 5) Af alle accidencer som falder ved trolovelser,
børnedåb og barsel Qvinders introduction leverer Sognepræsten stedse
den 3die del fra sig til Cappellanerne, enten samme forrettes af ham
selv eller efter hans begæring af dem. 8) De accidencer som
Capellanerne på ovennævnte måde [i 7 - 8] nyde, bliver alle uden
undtagelse ligeligt delt mellem dem og 9) den sædvanlige Intimation
ved Præste Vielser forrettes ligesom hidindtil er sket af
Capellanerne alene, hvilke også beholder den betaling som enhver af
dem får for denne forretning. 25 november 1768.
1367
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom den i Helsingør
værende Kongelige Svenske Post commissarius Peter Rahling, af den
Svenske Konge desuden er udnævnt som General Consul i Danmark, har
den Danske Konge tilladt og bevilget, at han må nyde samme rang,
privilegier og friheder, som de fremmede Nationers Consuler plejer
at have og nyde, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for
Stiftets borgerskab, anerkender udnævnelsen. 11 marts 1768.
1368
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der siden den sidst
udsendte befaling af 8 juni om brandskade repartitionen, er sket
brandskader i Danmark, der efter indkomne Tingsvidner, tillige med
sædvanlig gage og kontor omkostninger, beløber sig til 9710 rdr, der
jvnf vedlagte beregning, på den fulde forsikrede sum 7.786.790 rdr
er reparteret. Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med
indsamlingen af contingenterne etc. 8 juli 1768.
1369
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter indkommen
ansøgning fra Maren Mourell af Lyngby Præstegård under Århus Stift,
har han bevilget, at en hende efter hendes afgangne moder Christina
Marie Mourells i Randers, tilfalden arv på 15 rdr, må udbetales, og
hun selv må være rådig. 29 april 1768.
1370
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Sign: Christianus - 7
sider]. Af de indkomne Toldregnskaber erfares, at i særdeleshed de
varer som er belagte med høje afgifter, og hvoraf tillige et
betydeligt qvantum consumeres, såsom Salt, Vin, Fransk Brændevin og
deslige, på adskillige steder kun meget lidt, men på andre aldeles
intet bliver angivet til fortoldning samt, at der af fra København
til Provinsen, kun indbringes et meget ringe qvanta, ligesom og den
liden debet af de her forfærdigede manufactur og Fabriqve varer,
ikke mindre lægger for dagen, at megen snige handel med Contrabande
varer i Provinsen foregår. Han har derfor fundet det fornødent, at
overdrage til Stiftsamtmændene og Amtmændene den behøvende
inspection og opsyn med Toldvæsenet og Toldbetienterne. Derefter
under 9 punkter, hvorledes dette opsyn skal foregå. 19 april 1768.
1371
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til en i 1755 indkommen ansøgning fra forrige Sognepræst til
Vindblæs Sogn, afg Jacob Hensemann, hvorefter Kongen ved rescript
har bestemt, at siden der ikke forhen havde været nogen Præste eller
Annexgård ved kaldet, men alene i dets sted udlagt et bondehus med
tillæg af 2 tdr hartkorn bondeskyld, og Hensemann derudover havde
ladet opføre en fornøden Præstegårdsbygning, der jvnf det foretagne
syn skal have kostet 585 rdr, hvorefter bygningen måtte anses som en
anden Præstegård, og efter loven af Succesfor i kaldet betales, dog
uden at Hensemann derved, uanset hans ansøgning, blev befriet for at
betale til børnehuset i København, hvad loven i så fald betaler.
Hans efterleverske Anne Lene Irgens har nu ved memorial, anholdt om
befrielse for det, der i så tilfælde skulle svares af huset til
børnehuset, siden hendes mand for sin levetid skal have ladet dette
henhvile, og efterkommerne i embedet, ved deres tiltrædelse har
betalt hende 400 rdr for gårdens bygning, men påstår, at hun skal
gøre rigtighed for denne post. Henviser videre til Stiftamtmandens
erklæring, hvoraf fremgår at hun har solgt Præstegården som en
indfriet gård til efterfølgeren i embedet Jørgen Sørensen, ligesom
hun ikke befindes, at være uformuende, hvorfor denne mener, at hun
bør betale de resterende 100 rdr af huset, og det så meget mere, som
der ikke skete fritagelse i nævnte rescript, desuden at Jørgen
Sørensens arvinger kunne komme til at hefte for beløbet. Kongen
bestemmer, at hun efter en kort tid, fastsat af Stiftamtmanden, skal
betale de 100 rd med renter fra 14 december 1753, hvilket under dags
dato er bekendt gjort for Directeurerne for det Fattige væsen i
Danmark. 14 oktober 1768.
1372
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser
til tilkendegivelse af 11 marts angående, at den i Helsingør værende
Kongelige Svenske Post commissarius Peter Rahling, er udnævnt til
General Consul i Danmark, hvorefter han af den danske Konge
bevilges, at han må nyde den rang og privilegier m v som andre
fremmede Consuler er tillagt. 3 juni 1768.
1373
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har allernådigst
fundet for godt, at når delinqventer fra Provincerne for eftertiden
skal forsendes til Københavns eller andre Fæstninger for at arbejde,
skal såvel Købstæderne som landet deltage i omkostningerne, dog skal
de så ofte det kan ske, sendes med Skibslejlighed. 27 maj 1768.
Omslag 1769.
Rescripter Århus Amt:
1374
På bagsiden af omslag: Fra A Rårup, Ølsted Præstegård. Indberetter,
at der ikke ved den gejstlige ret i Hatting Herred, i 1760 har været
sager, hvoraf skal svares til Justitskassen. 22 januar 1761.
Omslag 1769.
Rescripter Randers Amt:
1375
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse til Hr Otto Thott, Danske Cancelli af 4
april angående, hvorledes Byfoged Søren Hansen i Randers, som
tillige er Herredsfoged i Sønder Hald, Øster Lisberg og Rousøe
Herreder, formedelst alderdom og skrøbelighed, er aldeles uskikket
til længere forsvarligt, at forestå sine embeder, desårsag han også
selv har indgivet sin ansøgning om, at måtte samme afstå, til en af
ham foreslået person, imod en vis årlig afgift. Så i anledning af
Stiftamtmandens senere gjorte forestilling og forslag angående,
hvorledes embedets forretninger bedst kunne befordres og hvad der er
forsømt og henligger uafgjort, bedst kunne bringes i orden, er
Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden beskikker Vice Rådmand
Johan Frederik Carøe i Randers, som han beretter er en duelig mand,
der har tilbudt sig uden noget løfte om Succession, at forestå
embedet, imod at Søren Hansen betaler ham [uklart] 120 rdr årligt,
når han får protocollerne med videre, efter en derover in duplo
forfattet reversal. [Se følgende]. 28 juli 1769.
1376
Fra Søren Hansen, Randers. [Til Stiftamtmanden - se forrige].
Henviser til Excellences nådigste skrivelse af 6 februar med
indlagte dokumenter, såvel som næst forrige, der i alt med
underdanigst hørsomhed skal blive efterkommet. Men underdanigst
anholdende om 14 dages tid til dette, siden der er meget for ham,
som en gammel mand, uden hjælp af folk, at bestride og desuden, da
Rådmand Carøe ikke har villet give udførlig svar på, om han igen må
requirere, så er det ham ikke muligt, at opfylde den givne befaling,
inden det bringes til endelighed med ham, så vidt det ske kan. [Se
følgende]. 10 februar 1770.
1377
Fra I Carøe, Randers. [4 sider - se forrige]. Dersom nødvendighed
og den absolutte fornødenhed ikke udkrævede, at han på ny må bebyrde
Stiftamtmanden med klage og underdanig forestilling, så havde han
heller ikke dristet sig til dette. Fortsætter, at han fra den 8
august da han blev constitueret til at forrette Byfoged Søren Hansen
embede, i 5 måneder med al mulig flid og årvågenhed har forrettet
disse tjenester, uagtet at han ikke har erholdet nogen afleverings
forretning fra denne, der har forårsaget, at han har haft 4dobbelt
arbejde og en uvished, på grund af de manglende oplysninger,
resolutioner og ordrer med videre. Desuden har Byfogeden continueret
[fortsat] med, at oppebære de visse og uvisse indtægter, så snart
han ser en lejlighed til dette, hvilket betyder at Carøe er i tvivl
om de 120 rdr [Søren Hansen skal betale Carøe] han årligt skal svare
denne. Ønsker, at Søren Hansen må blive pålagt og tiltvungen, inden
en vis frist, at overlevere ham alt, hvad der vedrører Embedet,
ganske vist er han af Stiftamtmanden under 10 oktober beordret til
,at dette skulle ske inden udgangen af oktober, men er altså ikke
efterkommet. [Se følgende]. 8 december 1769.
1378
Fra Søren Hansen, Randers. [Søfren Hansen - se forrige]. Henviser
til Stiftamtmandens skrivelse af 23 hujus, vedlagt Carøes
ungefehrlige designation, og så snart han har modtaget Carøes svar,
som er lovet at ske i eftermiddag, på den reqvisition han sendte den
23 pasfoto, skal indberetning og intet mangle følge til
Stiftamtmanden. [Se næste]. 30 januar 1770.
1379
Fra Søren Hansen, Randers. [Se forrige]. Til efterlevelse af
Stiftamtmandens befaling, har han så nøje som det var ham muligt,
gennemgået og efterset sine papirer, men ganske intet fundet, som
han kunne tilkomme, at skulle aflevere til Rådmand Carøe, eller som
kan være ham til hjælp, hvilket han i dag skal blive tilkendegivet,
og forespurgt om han kan nævne noget der mangler. Skulle han ved
denne lejlighed påstå noget, skal det blive efterkommet, og videre
tilkendegivet for Stiftamtmanden. En slags regnskab for Søren
Hansens indkomne har Carøe aflagt, og for at beholde pengene,
fratrækker han månedsvis sin løn, som Søren Hansen mener må være god
betalingstid, hvis det skete hel eller halvårlig, men det kan
endelig være ham det samme for denne gang, beder dog Stiftamtmanden
fastsætte en vis tid og måde, hvorefter indkomsterne for resten må
være urørte etc. [Se næste]. 23 januar 1770.
1380
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
ordre af 12 hujus, vedlagt Søren Hansens, under 7 næst forhen,
affattede erklæring på Carøes, under 8 december 1769 indgive
forestilling. Derefter under 5 punkter, besvarer han det modtagne,
bl a at han er af den underdanige formening, at enhver Betjent, i
hvad stand han endog har været i, må have noget at aflevere til
efterfølgeren. Hvad Byfoged egentlig kan have at aflevere, kan han
ikke specielt anføre. Under 2) Skriver han, at han uden nogen
egennyttighed og fordel, har gjort tilbuddet om at betale 200 rdr
årlig til Byfogeden, som han mente denne bedre skulle kunne finde
sin regning ved, end Carøe, men da han ikke vil bekvemme sig til
dette, så forstår det sig, at Carøe mere end villig vil frafalde
tilbudet, o s v under næste punkter. [Se følgende]. 15 januar 1770.
1381
Fra Søren Hansen, Randers. [8 sider - se forrige]. Når
Stiftamtmanden, som han ikke tvivler om, considererer hans alderdom
og nu siden hans fratrædelse, og mangel af tjenestens indkomster, og
derved tilfaldne store bekymringer, der er så virkende på sindets
kræfter, som altid kunne sætte en ung og frisk [og] meget mere en
end gammel og skrøbelig mand, i uformuenhed til sine expeditioners
befordring, så håber han, at denne nådigst vil pardonere, at den ham
befalede erklæring, på Rådmand Carøes vidtløftige og meget ubeføjede
memorial og anklagelse, ikke snarere er blevet indsendt. Idet han
antager, at Excellencen af en særdeles nåde vil høre, hvad han til
samme Rådmand Carøes andragende kan have at svare, som han med
sandhed underdanigst aflægger således: Nødvendighed og meget mindre
den absolutte fornødenhed, er langt fra ikke den virkelige eller
sande årsag, til Rådmand Carøes sig tildristede anklagelse. Men blot
alene et slags motiver, hvor af han altid har været og ventelig mere
bliver alt for frugtbar. Den første post kan klager over, at ingen
aflevering er sket, er noget han ikke må vide mere af, end sige det,
da en Justice Betiente, som dommer jo ikke ejer noget Archiv, enten
for publicum, eller Successor at aflevere. Skriver videre, at ved
hans egen tiltrædelse har han aldrig annammet et blad som
aflevering, og behøvede heller ikke noget, ja han bekender
sandfærdigt for den levende Gud og Stiftamtmanden, at skønt han ikke
ved eller mindes det ringeste i sit eje, der kan give Carøe nogen
vejledelse, så skal han bestræbe, inden den ham nådigst forelagte
tid, at gennemgå alle sine papirer, og kan han finde noget til
Carøes oplysning, skal han med god vilje tjene ham dermed. Under
2den post skriver han, at han oppebærer sin tjenestes indkomster, og
han har aldrig set noget, som forbyder ham dette heller ikke, at det
er ham pålagt at stille nogen caution for Carøes løn, som han i så
fald tillige med resten, havde måttet finde sig i. Carøe har på egen
hånd, og uden hans tilladelse, understået sig i at oppebære alle
hans indkomster, og dermed sat ham i en bedrøvelig tilstand, som har
virket mange hårde og ubehagelige tildragelser således, at han har
måttet holde en auction, [over sine ejendele?] og med første beramme
en anden, om ikke Stiftamtmanden herudi nådigst vil tage ham i
protection. Fortsætter over de mange sider, med uenigheden. [Se
følgende]. 7 januar 1770.
1382
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Specification på, hvad han af
Byfoged Hansens tjenestes indkomster har oppebåret fra den 8 august
til den 7 januar 1770. Bl a fra 8 til 14 august holdt auction over
Peder Lassen Boerups Korn, der opløb sig til 235 rdr, salær af dette
2 pct 4 rdr 4 mk 4 sk. Afskrivning af 8 plakater 4 mk. For Trommens
brug 1 mk. Fra 14 - 21 august: Et skøde tinglyst 2 mk 3 sk.
Forseglet en stævning 1 mk 4 sk. Derimod betalt Stokkemændene den
dag, da ingen var eller kunne blive udnævnt før næste Tingdag 2 rdr.
Af Byens tjenere leveret torvepenge 2 mk 12 sk. Fra 21 - 28 august:
Opsættelsespenge i 2 dag 12 sk. Forseglet Lars Pinds stervbo 1 mk 4
sk. Holdt auction udi stervboet efter afg Rasmus Sparres enke, der
opløb til 228 rdr, deraf oppebåret salarioen af de faste ejendommes
sum 733 rdr a 3/4 pct = 5 rdr 3 mk, af løsøret 495 rdr a 2 pct = 9
rdr 5 mk 6 sk. For 8 stk plakater at skrive 4 mk. For Trommens brug
i 2 dage 2 mk. Torve penge af Byens tjenere leveret 1 mk 4 sk. Fra
28 august til 11 september: For 2 skøder at tinglyse 4 mk. For
opsættelse i 4 dage 1 mk 8 sk. Forseglet Lars Pinds stævning derfor
1 mk 4 sk. Byens tjenere leveret torvepenge 2 mk 14 sk. Fra 11
september til 18 september: Betalt pro ahea i retten på Lars Pinds
sag 3 mk 12 sk. For opsættelse 6 sk. Torvepenge af Byens Tienere 3
mk 12 sk. Fra 18 til 25 september: Opsættelses penge ved retten 6
sk. Fra den tid af har Byfogeden selv oppebåret torvepengene. Fra 25
september til 1oktober: Forseglet Hermand Ludvigsens stævning 1 mk 4
sk. Fra 2 til 16 oktober: Betalt pro ahea i retten i Lars Pinds sag
3 mk 12 sk. Fra 16 til 30 oktober: Opsættelse udi fem sager 1 mk 14
sk?. For 3 Skøders tinglysning 1 rdr. Forseglet Lars Fynboes doms
act 2 mk 8 sk. Forseglet en forelæggelse i sagen mod Magistraten 1
mk 4 sk. Fra 30 oktober til 6 november: For 6 skøders tinglysning 2
rdr. For en Obligation at udlæske 1 mk 4 sk. For en forelæggelses
forsegling i Magistratens sag 1 mk 4 sk. Fra 6 til 13 november: For
en Obligation at tinglyse 2 mk. For en do at udlæske 1 mk 4 sk.
Holdt auction over Fuhre Breder [Fyrbrædder] Peder Malling fra Norge
tilhørende, der opløb til summa 177 rdr 2 mk 6 sk, deraf sallario 2
pct = 3 rdr 3 mk 3 sk. Til auctions holdelse hos Peder Sørensen
Skrædder, skrevet 8 plakater a 8 sk 0 4 mk. Auctionen er siden efter
begæring ophævet. Fra 13 Novb til 18 december: En obligation
tinglyst og en do udlæsket 3 mk 4 sk. For opsættelse i 3de sager 1
mk 2 sk. Byfogedens anpart salario af Dinnes Mammens skifte 2 rdr.
Do af Rasmus Sparres enkes skifte 1 rdr 3 mk 9 sk. For et skødes
tinglysning 2 mk. Fra 18 december til 8 januar 1770: For opsættelse
i 4re sager 1 mk 8 sk. Ved Herredstinget: Forseglet en stævning et
Tingsvidne og en dom udi Jens Knudsens sag 2 mk 8 sk. Ligeledes en
stævning og et Tingsvidne udi Bodil Knudsdatters sag 1 mk 4 sk.
Summa indtægt 41 rdr 3 mk 9 sk. Imod forstående indtægt tilkommer
ham, efter det Kongelige allernådigste rescript for embedernes
forretning 10 rdr månedlig, altså fra 8 august 1769 til 8 januar
1770 50 rdr, hvorefter han foreløbig har 8 rdr 2 mk 7 sk til gode,
foruden hvad han endnu står forskud for [har til gode] bl a betaling
til Amtstuen etc. 12 januar 1770.
1383
Fra Søren Hansen, Randers. [Se tidligere]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse og erindring af 5 hujus, angående hans
erklæring på Carøes klage, som for sin vidtløftighed og derved hafde
umage, ikke har været muligt at fremkomme med før nu. Han håber at
Stiftamtmanden deraf vi tro og se, at Rådmanden vil gøre ham det han
kan, og derfor håber at Stiftamtmanden er så nådig og retsindig, at
han forkorter dennes vilje. "Til Begyndte Nye Aar Gratuleres
underdanigst og næst Recommenderes Mig med dybeste Soubmission
forbliwer. - Deris Excellence Høy og Welbaarne Hr. Cammer Herre og
Stifts Befalings mand Naadige Herres underdanigste tiener Søfren
Hansen". [Se næst følgende]. 7 januar 1770.
1384
Fra Scheel, Hobro. Sammen med Stiftamtmandens skrivelse af 8 hujus
har han modtaget kopi af Kongelig rescript af 28 juli sidst, hvorfor
takkes. 17 august 1769.
1385
Fra I Carøe, Randers. [Se næst forrige]. Endnu har Byfoged Hansen
intet videre afleveret, end hvad Stiftamtmanden nådigst erfarer af
de hermed vedlagte 2 originale [papirer], dog modtog han sidste
onsdag, da han så samme dag betjente retten for første gang, Herreds
Ting protocollen, der lå hos en bonde i Lihme. Fortsætter, at han
intet har forsømt, men ladet Byfogeden Notari aliter Reqoirere,
udfaldet erfares ligeledes af vedlagte. Byfogeden [Søren Hansen]
skal i dag være afrejst til København i al stilhed, og dermed sat
ham udi den fatall situation, ved det intet uden anførte er
afleveret. Procurator Valentinsen skal have og vil tilbyde sig, at
forrette tjenesterne for langt mindre end han [Byfoged og
Herredsfogedtjenesterne en Carøe], ja for slet intet, således går
Spargementet [snakken], hvilket alt ieg ei har turdet undlade, så
underdanigst at indberette, udbedende mig Excellensens høye Grace og
Bevågenhed etc. 18 august 1769.
1386
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Endnu har Byfoged Hansen intet
foretaget sig, uanset Carøe henvendte sig sidste 11 hujus ved
notarius til ham, han lovede da svar til den 12, den 12 lovede han
svar til den 14, den 14 til denne uges udgang. De forekommende
forretninger lader han dog Carøe bestride i fred, og befatter sig
ikke med disse. Så snart denne uge er forløbet, om afleveringerne da
skulle mangle, hvad han vist tror, skal han meddele Stiftamtmanden
det videre om den holdende notVerdana forretning, hvor af denne kan
erfare, hvor varlig han omgåes med ham. 15 august 1769.
1387
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Borgerne og indvånerne i
Mariager har allerunderdanigst andraget, at det falder dem meget
besværligt at udrede den pålagte indkvarterings hjælp, som såvel
gejstlige som Kongelige Betjente og andre påstår sig, for at betale
af deres gårders grundtaxt, hvilket Stiftamtmanden i sin erklæring,
melder er rigtig. Kongen fortsætter, at da loven fritager
privilegerede og Kongelige Betjente, som bor i Købstæderne og ingen
borgelig næring bruger, alene fritagelse for personelle tynger, men
derimod fastsætter at de, så vidt de har ejendomme samme steder,
skal betale efter den taxt som er eller bliver fastsat, og
indkvarteringen for så vidt den lignes på huse og gårde efter
grundtaxten, ikke er en borgerlig personel tynge, men en reel tynge,
som svares af ejendommen, så kan sådanne Betjente ikke påstå at være
fri for at svare sådan, med mindre de har speciel Kongelig bevilling
til fritagelse. 20 oktober 1769.
Omslag 1769.
Rescripter Skanderborg Amt:
1388
På bagsiden af omslag: Fra N Herfordt, m fl, Ørum Præstegård. I
1760 er der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Nørre Herred
forefaldet noget, hvoraf der, efter forordningen af 6 december 1743,
skal svares til Kongens kasse. 2 januar 1761.
1389
Fra C7timus, Christiansborg. Kongen har ladet sig referere, såvel
den fra Magistraten i Århus under 21 juli indkomne forestilling,
samt Stiftamtmandens erklæring på samme, hvoraf han har fornummet,
at Domkirken sammested, der er en stor og vidtløftig bygning,
højligt skal trænge til en hovedreparation, der efter overslag vil
koste omtrent 9000 rdr, men at der ikke vides udveje for dette, idet
Kirken i forvejen har en gæld på 1200 rdr, og dens årlige
indkomster, ikke er nær tilstrækkelig til de almindelige udgifter.
For at denne ældgamle og brøstfældige Kirke ikke aldeles skal
forfalde, har han bevilget, at der til hjælp med dette, af alle
Kirker skal gives 3 rdr nemlig 1 rdr årligt i 3 år, hvor dog de
Kirker som er så fattige at de ikke kan tåle dette, undtages.
Biskopperne og Stiftamtmændene pålægges at sørge for det videre. 3
november 1769.
1390
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Med henvisning til
ansøgning og begæring fra Magdalene Rasch i Helsingør, samt
Stiftamtmandens erklæring, har han bevilget hende, at den arv fra
1764 på 36 rdr 5 mk 7 sk som hun er tilfalden efter sin moder, som
henstår hos Magistraten i Horsens, imod vedbørlig afkald må
udbetales, idet det tillige skal underskrives af hendes morbroder Os
Elskelig General Auditeur C Tupen, og ellers må anvendes til hendes
fornødenhed. 15 december 1769.
1391
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato,
forundt Povel Espensen af Sæbye? [Søby] i Århus Stift, bevilling til
på ustemplet papir, at må udføre en sag til skilsmisse doms
forhvervelse over hans trolovede Sidsel Jørgensdatter, hvorfor
Stiftamtmanden pålægges at anordne ham en Procurator, der uden
betaling, efter det meddelte Beneficium paupertatis, skal føre hans
sag. [Se næste]. 8 september 1769.
1392
Fra Nicolaus Stabell, Århus. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af gårs dato og medfulgte Beneficium
paupertatis, angående at han uden betaling, skal udføre en sag for
Poul Espensen Sæby [Søby?], hvilket han skal efterkomme efter sin
allerunderdanigste pligt. 16 september 1769.
1393
Fra C7timus, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra
Stiftamtmand Mathias Wilhelm Hvitfeldt i Viborg Stift, samt
Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har
bevilget, at et såvel Sognepræsten for Søby, Skader og Halling
Sogne, pro officio tilliggende Annexgård, som de 2 Sognepræster for
Galten, Hadbjerg og Vissing Sogne, i bemelte Skader tilhørende
Mensalgårde, må afståes til Hvidtfeldt og efterfølgende ejere af
Clausholm, imod at de til nuværende og efterkommende Præster i Søby,
som selv forbeholdes denne anpart Korn og kvægtiende, samt den
sædvanlige Påske Nannest, svarer og erlægger for Annexgården til
hvert års Kyndelmisse 13 rdr 2 mk 6 sk, og ellers efter forordningen
af 8 marts 1760 paragraf 5 stiller den fulde sikkerhed for dette,
samt ligeledes til nuværende og efterkommende Præster i Galten for
de 2 Mensalgårde, at betale hvert års Mortensdag, skatten deraf,
enten med 22 rdr 2 mk eller efter den årlige capitelstaxt, desuden
mere om sikkerheden. [Se næste]. 18 august 1769.
1394
Fra Christianus Septimus, Frederiksborg. [Se forrige]. Henviser til
andragende fra Stiftamtmand Hvidtfeldt, Viborg Stift, angående at
han i følge anordningerne om Landvæsenets forbedring, på det ham
tilhørende Clausholms gods har søgt, at ophæve fællesskabet mellem
Byerne, men at han siden Præsten i Galten, Hadbjerg og Vissing Sogne
i Skader By i Caløe Amt, er pro officio tillagt 2 Mensalgårde der
beboes af Simon Jespersen og Rasmus Larsen, og under no 7 består af
10 tdr 6 skp 3 fc hartkorn. Mensalgods til Præsten i Galten og 3 skp
3 fc 2 alb herlighed til Clausholm, samt efterdi Præsten til Søby,
Skader og Halling Sogne, i samme Skader har en Annexgård som beboes
af Peder Pedersens enke, hvoraf under no 4 er Annex hartkorn til
Søby Præstegård 5 tdr 7 skp 3 fc 2 alb og herlighed til Clausholm 5
skp 1 fc 1 alb, item til Skader Kirke 1 alb, hvorfor der ikke har
kunnet ske deling mellem beboerne i Skader By. Som største og eneste
lodsejer har han søgt at få en ordning, men dette er ikke lykkedes,
hvorefter han, jvnf forrige ønsker at overtage gårdene. 18 august
1769.
1395
Fra C7timus, Frederiksberg. Henviser til andragende fra
Sognepræsten Hr Christen Winding, Skorup og Tvilum, angående at der
i Præstegårdens toft, som er indgrøftet med dige og fri for al
fælled, er et stykke Skov med nogle hundrede træer, der er opelsket
af ham og formænd, hvori de undertiden skal have ladet hugge noget
lidet bygnings og hjul Tømmer, uden dette er sket af Overførsteren.
Men da han i afvigte år lod hugge et krumpen og uduelig træ på et
dige i Skoven, har Krigscommissair Beringschiold, som har købt
Kirken, og derfor mener at have herligheden i Præstegården og dens
enemærker, samt tilkommende udvisning, ved Skovfogeden ladet træet
taxere, da det var i Præstens gård, og derefter anlagt action [sag]
mod ham. Da det fornemmes, at Winding skal have troet, at han var
berettiget til, uden udvisning, at hugge i bemeldte Skov, og træet
også skal have været udueligt og af ringe værdi, , bestemmer Kongen,
at det for denne gang, uden påtale af Beringschiold derved må
forblive, men for fremtiden må han ikke, uden udvisning af
vedkommende, hugge i førbemeldte Skov. 19 maj 1769.
1396
Fra C7timus, Christiansborg, Der er for ham, blevet refereret en
fra Greve Schach indkommen memorial, hvori han allerunderdanigst
anholder, at hans tilhørende Voer Kirke under Århus Stift, nødvendig
behøver en hovedreparation, der vil koste 800 - 1000 rdr, medens den
årlige indkomst udgør omtrent 70 rdr. Da Tårnet som er en del af
taget, desuden forhen er Teglbehængt, medens det øvrige er belagt
med ganske ubrugeligt Bly, tillader Kongen at Blyet aftages og
derefter oplægges Teglsten, nævner videre Stiftamtmandens erklæring.
5 maj 1769.
1397
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning
fra Vice Borgmester Rasmus Erichsen Müller i Århus, samt
Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at en ham
[Müller] i Bås [Boes] i Skanderborg Amt tilhørende bonde, navnlig
Søren Sørensen, som efter en Provsterets dom, skal arbejde i Viborg
Tugthus et fjerding år, i betragtning af at hans gård og besætning
derved tilføjes ubodelig skade og ruin, for denne straf være
befriet, imod at han skal hensættes otte dage på Vand og Brød udi
nærmeste Købstad. [Se næste]. 7 april 1769.
1398
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. At bonden Søren Sørensen
af Boes har udstået den ham, efter modtagne befaling af 7 april
sidst, benådede straf med at hensættes i 8te dage på Vand og Brød, i
stedet for det ved Provsteretten idømte Tugtshusarbejde i 1/4 år,
vil af vedlagte attest af 12 hujus, fra Doctor Muncheberg,
behageligt erfares, hvilket han ikke efter modtagne af 18 pasfoto
vil lade være umeldt. [Se næste]. 19 maj 1769.
1399
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Søren Sørensen af
Boes har her i Skanderborg Arresthus, været indsat i 8 dage på Vand
og Brød, hvilken straf ham ved Kongelig resolution af 7 april sidst
var pålagt i stedet for det ved Provsteretten tildømte, 1/4 års
arbejde i Tugthuset, hvilket herved attesteres. 12 maj 1769.
1400
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da den Engelske Konge
har tillagt den i Helsingør værende Engelske Consul Nicolaus
Fenvick, at være General Consul i Danmark, tilkendegiver Kongen, at
denne har erkendt og antaget sit embede, hvorefter han bevilges at
han må nyde samme rang, privilegier og friheder som de fremmede
Nationers General Consuler er tillagt. 17 februar 1769.
1401
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [6 sider]. Henviser til
Stiftamtmandens memorial af 20 oktober, hvori er forestillet,
hvorledes nogle Magistrats personer har indberettet de adskillige
besværligheder de har, ved at være overværende ved håndværker
Laugenes samlinger, efter forordningen af 23 december 1681 dens 9de
post, hvorfra de dog så meget mindre tør eller kan udeblive, som
deres fraværelse skal forårsage adskillige uordener ved slige
samlinger, formedelst Laugenes indbyrdes uenigheder, hvorved
Magistraten ofte og ved ringe anledning skal blive bebyrdet, til
hindring udi deres andre embedsforretninger. Nævner også, at dette
sker uden fastsat betaling, men hidtil er sket efter Laugenes
bestemmelse, hvad enten de til den af Magistraten alene, som kaldes
bisidder eller Laugs patron, ville give en årlig frivillig gave,
eller samme når dem ikke gives medhold udi deres ulovlige vedtægter
og selvrådighed, har været tilbageholdende. Stiftamtmanden mener at
det bedste er, at tillægge dem en fastsat betaling, især da det
kommer an på Laugene at indskrænke deres ufornødne samlinger og at
spare på denne udgift. Kongen befaler, at det der under 6 februar
1761 anordnede for Sjællands Stift, også skal gælde for håndværks
Laugene i Århus Stift herunder, at bestemmelsen i forordningen af 23
december 1681, hvorefter ingen sammenkomst må være tilladt, uden det
i forvejen skriftligt er anmeldt for Øvrigheden, og de dertil har
erholdet deres tilladelse, ligesom det også i slige tilfælde, skal
komme an på samme, at forordne en eller flere af deres middel, som
skal være overværende ved samlingen. Derefter videre under 4
punkter, hvorunder bl a nævnes, at ethvert Laug selv bestemmer om
det så sjældent som muligt vil samles, og at udsætte hvad der måtte
forefalde, og bør afgøres, indtil sådan samling endelig måtte
eragtes aldeles nødvendig. 17 november 1769.
1402
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Der er
for ham blevet andraget, at Domkirken i Århus, der er en stor og
vidtløftig bygning, højlig trænger til en hovedreparation, hvilket
efter overslag vil koste 9000 rdr, men at man ingen udveje kender, i
det der i forvejen er gæld på 1200 rdr, og de årlige indkomster ikke
i forvejen er tilstrækkelige til de ordinaire udgifter. Efter
Biskoppens og Stiftamtmandens erklæring bevilger Kongen, at der
overalt i Danmark og Norge må ombæres Collect bøger i husene, hvori
enhver som dermed vorder besøgt, haver at tegne, hvad han i så måde,
af et godt Hjerte vil give til dennes istandsættelse. Til hvilken
ende, de i så måde, ombærende Collectbøger, til desto mere
sikkerhed, før de ombæres, skal igennemdrages, nummereres og af
Stiftamtmændene og Biskopperne, hver for sit Stift, samt
Overpræsident, Borgmestre og Råd i København, for så vidt samme
angår, underskrives og forsegles. [Se næste]. 3 november 1769.
1403
Fra C7timus, Christiansborg. [Se forrige og tidligere]. Han har
ladet sig referere den fra Magistraten i Århus, under 21 juli
indkomne forestilling, samt Stiftamtmandens erklæring, og deraf
fornummet, at Domkirken i Århus, højlig trænger til en
hovedreparation, der efter beregning vil koste omtrent 9000 rdr, men
at der ikke kendes udveje for dette, da der i forvejen er gæld på
1200 rdr. Han bevilger derefter, at der af alle Kirker i Danmark i 3
år, årligt skal gives 1 rdr til hjælp med dette, dog undtaget de
Kirker som er så fattige at de ikke kan tåle denne udgift. Tillader
ligeledes at der ombæres Collect i begge Riger, jvnf forrige. 3
november 1769.
Færdig med læsning og afskrift af pakker no 10 - 11
Landsarkivet i Viborg: B5 A - 71 -72 år 1758 - 1769
Til
top