Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter
1682-1799 -
incl Kalø amt 1682-1683

 

5te del pakke no 12

Landsarkivet i Viborg: B5A 73 år 1770 -1777.

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Omslag: 1770 Rescripter Århus Amt.

 

Omslag.

No 35 Rescripter Randers Amt:

1404
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Under dags dato har han forundt Maren Sørensdatter af Glatved, bevilling til på ustemplet papir, at føre en sag om skilsmisse doms erhvervelse over hendes mand Rasmus Rasmussen Molboe, som for 15 år siden skal være bortrømt fra hende. Stiftamtmanden pålægges at anordne hende en Procurator, der uden betaling efter det meddelte Beneficium paupertatis, skal føre hendes sag. 17 august 1770.

1405
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato forundt Barbara Jørgensdatter, afgangne Hans Jørgen Weittings enke i Ålborg, Beneficium paupertatis, i en sag mod Erik Bendsen Huld i Randers, angående en hende tilhørende og ham i 1767 fra Stabelstaden Fredericia til videre befordring, tilsendt Paqve [pakke] med Zirtzer, Cattunne og andet af en værdi på 40 rdr, som han foregiver at have sendt til Ålborg, men hun ikke har modtaget. Efter vedlagte Beneficium paupertatis, som skal tilstilles hendes Laugværge Procurator Nicolai Christian Carøe i Randers, skal han desuden anordnes til, uden betaling, at føre hendes sag. 19 oktober 1770.

1406
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato bevilget Morten Jessen, Degn til Fjellerup og Glæsborg menigheder, Beneficium paupertatis [fri proces], til at føre en sag mod ejeren af Østergård, Christian Barfoed, angående 6 skp Rug og 6 skp Byg, som sidstleden år skal være blevet tilbageholdt, af det der tilkommer Degnen, for 2de ødegårde der i Sognet, både af ejeren fornævnte Barfoed og af brugeren, uagtet det skal være bevisligt, at de forrige ejere årligt har svaret dette. Stiftamtmanden skal ligeledes anordne ham en Procurator, der uden betaling, kan føre hans sag. [Se næste]. 9 november 1770.

1407
Fra Gersdorff, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 20 hujus, hvorpå han har den ære at svare, at der ikke i hans distrikt findes nogen Procuratorer, ej heller i nærheden af Fjellerup andre Kongelige Betjente, som for Degnen sammesteds kunne beskikkes som fri Procurator, i sagen mod ejeren af Østergård Christian Barfoed, undtagen Birkedommer Bie ved Løvenholm og Birkedommer Nielsen ved Høgholm, som begge er uden for Herredet, og har en temmelig lang vej til Tinget, hvor sagen skal føres. 23 november 1770.

1408
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens  forestilling af 30 oktober, vedlagt Randers Bytings og Rådstuerettes domme, som tilfinder delinqventen Hans Hansen og hustru Else Christensdatter, for begangne tyverier at miste deres hud i fængsel med videre, hvorefter han tilkendegiver, at han under denne dags dato har befalet, at sagen skal indstævnes for Højesteret, og blandt de første sager til videre påkendelse foretages. Han har ligeledes befalet Procurator Peter Severin Balling som actor og Procurator Andreas Nørager som forsvarer, til uden betaling at føre sagen. 30 november 1770.

1409
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han i anledning af ansøgning og begæring fra snedkersvend Niels Nielsen i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, allernådigst har bevilget, at han i Randers efter eget efter tilbud om at forfærdige mester stykke, og når han samme forsvarlig præsterer, må ernære sig som Frimester af snedker håndværk, dog uden der ved at holde svende og drenge, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og vedkommende sligt til efterretning at tilkende give. 21 december 1770.

1410
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato bevilget Søren Sørensen i Århus Beneficium paupertatis [fri proces] til, at føre en sag mod hans Herskab Ancher Secher af Kierbygård angående, at da Søren Sørensen i en 19 års tid skal have beboet en bondegård i Kasted under nævnte gods, men formedelst adskillige ulyksalige hændelser, dels ved gårdens overgangne ildsvåde og dels ved at hans bæsters og andre creaturers henfald, hvorved han har pådraget sig nogen gæld, skal Herskabet have ladet hente dom til gældens betaling og fæstets forbrydelse, med videre imod ham brugte hårde omgang. Den originale bevilling vedlægges, ligesom Stiftamtmanden pålægges at anordne ham en Procurator, som uden betaling kan føre hans sag. 21 december 1770.

1411
Fra C7timus, Frederiksberg. Henviser til indkommen memorial, som for ham er blevet refereret, fra Sognepræsten og Magistraten i Randers angående, at der ved Byens nordre Port, på en plads kaldet Lauridsens Macke, som bruges til begravelsessted for de fattige, er beliggende et hus af bindingsværk, hvor tilforn har været afholdt ugeprædikener, men nu er til ingen nytte. Efter deres forslag og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at huset må sælges ved offentlig auction, og det derved indkomne, henlægges til den Danske Skole for fattige børn i Byen, dog at pladsen som hidtil, bliver et begravelses sted for de fattige og andre som måtte forlange, at blive begravet der. 20 december 1770. Kopi att af Biskop Bilsøe.

1412
Fra C7timus, Christiansborg. Henviser til indkommen ansøgning samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under denne dags dato har bevilget, at bonden Anders Christensen, må overdrages ejendoms ret til hans i fæste havende, i Grottrup [Grøttrup] By, Todberg Sogn beliggende gård, der hidtil har været henlagt til Vor Frue Kirkes Sognekald i Århus, imod at der erlægges og betales 375 rdr, som igen skal udsættes og anvendes således, at nuværende og efterkommende Beneficiari kan have tilstrækkelig sikkerhed, og høste fordelen deraf. Vedlægger genpart af bevillingen, der til fornøden efterretning for fremtiden, skal nedlægges i Stiftskisten. Desuden skal Stiftamtmanden sørge for capitalens forsvarlige udsættelse. [Se næste]. 12 oktober 1770.

1413
Fra Christianus Septimus, Hirchsholm [Hørsholm]. [Se forrige]. Eftersom Anders Christensen, der er fæster af en bondegård i Grottrup, Todberg Sogn, Calø Amt, der er henlagt under Vor Frue Kirkes Sognekald i Århus, som skylder lidt over 4 1/2 tdr ager og eng hartkorn, hvoraf for nærværende tid svares 10 rdr årlig i skat, har andraget, at han med Stiftsprovsten og Sognepræsten hr Stephan Middelboe ved nævnte Kirke har sluttet accord om, at erholde ejendommen, imod at betale 375 rdr, hvilket også Provst Middelboe med sin påtegning har tilstået, at han og efterkommere kan være veltjent med. Henviser videre til Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, hvorefter Kongen bevilger det ansøgte, dog med notat om udsættelse af summen etc. [Se næste]. 12 oktober 1770.

1414
Fra Middelboe, Århus. [Se forrige]. Herved har han den ære, at fremsende skøderne på de 3 gårdes avlinger til Biskoppen, som efter de høj respective Herrers egen erklæring, er købt til evig ejendom på Byens marker, for Sognepræsten ved Vor Frue Kirke, hvilke er købt for de 375 rdr som indkom ved salget af [den i forrige nævnte] gård [i Grottrup]. Der er ved handelen blevet 10 rdr i overskud, hvoraf han har udlagt 1 rdr 3 mk til skødet på gården, desuden lovet 2 rdr til en person, som har haft i commission i København, at gøre ansøgningen i Cancelliet om den Kongelige bevilling gratis, hvilket sidste han ikke håber de høje Herrer er imod, altså til rest 6 rdr 3 mk, som eftermanden i embedet bliver ansvarlig for at overlevere. Beder om en kopi af skøderne. 10 juni 1770.

1415
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst indgivne ansøgning fra Jens Jørgensen i Århus, hvoraf fremgår at han skal have lært snedker professionen sammesteds, og i nogle år har rejst, men formedelst hans fattigdom, ikke formår at indtræde i Lauget. Efter ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at han må ernære sig som Frimester, når han først vinder sit borgerskab, dog uden svende og drenge, hvorefter Stiftamtmanden allerunderdanigst kan vide, at rette sig efter. 7 september 1770.

1416
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Peder Davidsen i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har bevilget, at denne, som skal have lært snedker håndværk og derpå arbejdet som svend i 8 år, men ikke skal kunne bestride udgifterne til aflæggelse af et mesterstykke, med egne hænders arbejde må ernære sig af bemeldte håndværk. "Derefter Du dig allerunderdanigst hawer at rette, og wedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegiwe; Befalendes Dig Gud. Skrewet paa wort Slot Christiansborg udi Wores Residentz Stad Kiøbenhavn d 31 augusti 1770. Efter Hans Kongelig Mayts allernaadigste ordre og befaling. O Thott". 31 august 1770.

1417
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra Christopher Sørensen i Århus, der skal have lært skomager håndværk og derpå arbejdet som svend udi en del år, samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen bevilget, at han i Århus må ernære sig som Frimester med skomager håndværk, dog uden at betjene sig af andre til hjælp end hans hustru og børn i tiden. 24 august 1770.

1418
Fra Christian den Syvende, Ascheberg. Henviser til Stiftamtmandens indsendte forestilling af 22 maj, angående at der i Havreballegårds Amt er en bondegård tilhørende Hospitalet, kaldet Mollerup af hartkorn 13 tdr 2 skp 2 fc 2 alb der beboes af to fæstere Anders Nielsen og Jens Nielsen, som i skat årligt svarer 22 rdr 1 mk 8 sk, samt desuden 2 mk af hver tdr hartkorn i stedet for de Skovnings rejser de forhen har forrettet, således Hospitalet i alt modtager 26 rdr 4 mk årligt foruden indfæstning. Med henvisning til forordningen af 13 maj a p, forlanger beboerne nu at blive selvejere, hvorefter de har tilbudt det højeste de kan tåle at give, 110 rdr a tdr hartkorn, hvilket vil udgøre 1466 rdr 4 mk, hvis årlige renter ved 4 pct vil udgøre 58 rdr, som skal være mere end dobbelt indkomst af det der tilforn er indkommet. Stiftamtmanden har derefter indstillet, om det måtte være tilladt at afhænde gården, således at den halve købesum, mod en årlig rente a 4 pct bliver henstående i gården, og den anden halve del udbetales til Snapsting 1771, som straks vil blive søgt udsat mod sikkerhed, såfremt der ikke kan indkøbes anden bekvem ejendom, hvilket han mener begge parter kan være vel tjente med. [Se næste].  30 juli 1770.

1419
Fra Hans Laursen, Århus Hospital. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Directeurerne for Hospitalet af 14 hujus, som han sammen med kopi af Kongelig reskript af 30 juli har modtaget, angående afhændelsen af Mollerupgård til fæsterne, hvilket er bekendtgjort for disse. Vedlagt deres skriftlige tilståelse, samt udkast til skødet. 21 august 1770.

1420
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til sin befaling af 9 marts, hvori han pålagde Stiftamtmanden at tilholde vedkommende skifteforvalter i Århus, inden 6 måneders forløb, at bringe skiftet efter afgangne Borgmester Christian Jensen Basballe til endelig slutning. Borgmester Friderich Christian Gleerup har  nu ansøgt om at måtte befries for at befatte sig med dette skifte, og derefter behandles af de i afgangne Kammerråd og Borgmester Morten Andreas Geertsens stervboe anordnede commissarier, da Geertsen fra begyndelsen skal have været med i Basballes skifte, og haft alle dokumenterne med videre. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, og vedlægger befalingen til commissario om at færdiggøre skiftet efter Basballe. [Se næste]. 29 juni 1770.

1421
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. [Se forrige]. Til Amtsforvalter over Havreballegård og Stjernholm Amter Jens Thygesen og Peder Leerager. Henviser igen til befalingen af 9 marts, at Stiftamtmanden skal tilholde skifteforvalterne, inden 6 måneder at slutte skiftet efter afgangne Borgmester Basballe, som blev påbegyndt den 6 marts 1747, men da Borgmester Gleerup nu har andraget, at det er umuligt for ham, at tilvejebringe dette så længe forestående skifte, der skal være af utrolig vidtløftighed og forvirret beskaffenhed, der ville være ham til stor hinder i hans embedes forretninger, hvis han skulle befatte sig med dette, hvorfor han beder om at befries. Henviser videre til Stiftamtmandens betænkning samt Thygesens og Leeragers erklæring på ansøgningen, hvoraf fornemmes, at det ikke er uden årsag at Gleerup har anholdt om befrielse fra dette skifte, som afgangne Kammerråd Geerten efter mangfoldige givne erindringer, ikke har været at formå til, medens hans levede, at slutte, skønt han ellers var med fra begyndelsen og i nogle år, skal have haft alle documenterne fra Basballes stervbo, samt en del penge og Banco Recipisser, hvorfor han mener det er mere bekvem, at de som skiftecommissarier efter Geertsen også blev tillagt dette. Ses at de i deres erklæring har erklæret sig villige til dette, mod et billigt salarium og på vilkår, at de ikke forbindes til at slutte skiftet efter Basballe før om et år, skønt pengenes? udbetaling af Geertsens stervbo skal ske til Snapstinget 1771, og at de ingenlunde skal stå til ansvar for den forrige skiftebehandling, men alene forpligtes til at forfatte en ordentlig beregning og slutning. Efter deres forslag, pålægges de at foretage det videre. 29 juni 1770.

1422
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under denne dags dato forundt Margrethe Bendixdatter af Ørting Sogn, Beneficium paupertatis [fri proces] til skilsmissedoms forhvervelse over hendes trolovede fæstemand Hans Friderichsen fra Bierre, som straks efter trolovelsen i 1763, uden skiellig given årsag, skal være undveget fra hende, uden at hun siden den tid skal have kunnet opspørge ham, eller ved om han er levende eller død. Bevillingen vedlægges som skal tilskikkes hende, ligesom Stiftamtmanden skal anordne en Procurator, der uden nogen betaling, forsvarlig haver at udføre sagen. [Se næste]. 8 juni 1770.

1423
Fra Nicolaus Stabell, Århus. [Se forrige]. Ligesom han underdanig har modtaget Stiftamtmandens skrivelse af gårs dato, så meldes til gensvar, at så snart Margrete Bendixdatter af Ørting Sogn melder sig hos ham, skal ordren i lige underdanig hørsomhed vorde efterlevet. 20 juni 1770.

1424
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. "Saasom Gud allermægtigste hawer efter sin Guddommelige willie og forsyn, til sit Himmelske Riges Herlighed wed den timelige Død, bortkaldet wores Elskelig Kiære Frue Far Moder den Stormægtigste Fyrstinde og Frue Frue Sophia Magdalene, enke Dronning til Danmark og Norge, De Wenders og Goters" etc. Så er hermed Kongens vilje og befaling, at der straks i Stiftet gøres den anordning, at der i alle Kirker ringes med alle Klokker fra kl 10 til 11 formiddag indtil videre tilsigelse fremkommer. Desligeste at med Orgelværk og andre Musical Instrumenter ikke må bruges i Kirkerne. 28 maj 1770.

På samme bilag:
1):
Fra Kongen, dateret 4 juni 1770, at afdødes Lig den 13 hujus skal nedsættes i Sct Lucii Kirke i Roskilde, hvorefter der denne dag skal ringes i Kirkerne fra kl 10 til 12, hvorefter dette skal ophøre.
2)
Fra Kongen dateret 15 juni 1770, angående at han allernådigst har bevilget, at det gjorte forbud, i anledning af dødsfaldet, på spil og leg, da bisættelsen har fundet sted, nu er ophævet, hvilket straks skal kundgøres i Stiftet.

1425
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. "Os Elskelig Wores Stiftamtmand i Århus Stift. Denne allernaadigste Ordre aabnes ikke førend wed General Admiral Lieutenant Grew Danneskiold Samsøes dødelige Afgang, da den strax aabnes og allerunderdanigst efterlewes". Hensigten med denne ordre er, at Stiftamtmanden så snart Grev Danneskiold Samsøe, som opholder sig i Århus, ved døden måtte være afgået, og denne ordre ved Enrollerings sammesteds, efter den derom til ham ergangne befaling, worder indhændiget [af Stiftamtmanden], du da strax, i fællesskab med bemeldte Enrollerings Chef, uden mindste forhaling, skal begive dig til stervboets hus, og i kraft af denne Vores ordre, reqvirere Eder forevist alle hans efterladende papirer, documenter, tegninger, dem I på det nøjeste igiennemgår, udtager deraf, hvad de forretninger, han i Vores tjeneste, har stået i, kan være vedkommende, intet undtagen, og dem til Vores Ober Krigs Secretair i Søe - Etaten, med en rigtig designation, ved allerførste leylighed oversender, da de øvrige documenter, hans particulieres sager angående, igen til stervboen tilbageleveres;  Så have Vi dig sådant herved til din allerunderdanigste efterretning, og det anbefaledes nøyagtige efterlevelse [pålagt]. [Se næste]. 4 maj 1768 [år bemærket].

1426
Fra D Laurvig, København. [Til Stiftamtmanden - se forrige]. Det meget ærede af 25 hujus, har han haft den ære at modtage, hvorfor takkes, og i særdeleshed for tilmeldelsen om fraværelsen, hvorved intet er blevet forsømt, ved det at Borgmester Gleerup i samme, i anledning af Kongens ordre af 4 maj 1768, angående det der ikke måtte åbnes før Greve Danneskiold Samsøes død, sammen med Enroullerings Chefen har forrettet det allernådigst befalede, så at der heri intet er der kan falde Stiftamtmanden til præjudice. 28 juli 1770.

1427
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [4 sider]. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 12 februar 1768, hvor af blandt andet er blevet foredraget, at eftersom skifterne i Århus, efter reskriptet af 10 juli 1739, i almindelighed alene forvaltes af Magistraten og Byfogeden, og når nogen vil påanke skifterettens behandling, samme da af den øvrige Magistrat, bliver påkendt ved Rådstueretten, så følger deraf, at når den således udnævnte Magistrats person hindres i at befordre sådanne til slutning, bliver de henliggende, vedkommende til skade og billig påanke. Efter Stiftamtmandens forslag har han fundet for godt, at der i Århus for fremtiden skal forholdes således, at en person af Magistraten samt Byfogeden, som hidtil skal behandle de forefaldende skifter, men at dette skal gå efter tur af Magistraten, ligesom det ved reskript er anordnet i København, således en forvalter det et år, en anden at andet år, hvorefter enhver skal fuldføre de skifter han har påbegyndt, og dertil sammen med Byfogeden stå til ansvar, dog at de faldene salaria som hidtil deles mellem Magistraten og Byfogeden. Under pkt 2, bl a at dødsfaldet skal anmeldes til samtlige i Magistraten, som da haver at rette sig efter turen etc. Slutter under pkt 4, at så snart et skifte er sluttet og indført i protocollen, skal alle til samme henhørende originale dokumenter etc, uden ophold indleveres i Rådstuearkivet, under skifteforvalterens og Rådstueskriverens hånd [Segl]. 9 marts 1770.

1428
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til 2 indkomne forestillinger fra Stiftamtmanden, under 12 og 14 februar 1769, med vedlagte fortegnelser over de til den tid sluttede eller usluttede skifter i Stiftets Købstæder, hvoraf erfares, at et skifte som blev påbegyndt den 6 marts 1747 efter afgangne Borgmester Christen Jensen Basballe, uanset adskillige alvorlige erindringer af Stiftamtmanden, endnu er usluttet. Nævner videre det under 23 februar a c indsendte, om skifterne for sidst afvigte år, hvoraf fornemmes at hvad der vedkommer dette skifte, skal findes i den for kort tid siden afgangne Borgmester Morten Andreas Geertsens stervbo, der som den eneste, sammen med forrige Rådmand Tellumb var tilbage af da værende skifteforvaltere, hvorfor det fornemmes, at skiftet efter Basballe bør til ende bringes af commissairerne i Geertsens bo etc. Disse skal derefter tilholdes at afslutte dette inden 6 måneder. 9 marts 1770.

1429
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til, at han under 9 februar til Stiftamtmanden, på det at Posten ikke om vinteren i påkommende hårdt vejr med snefog eller når der kunne være faldet men Sne, skulle blive opholdt, har befalet denne, at der overalt i Stiftet, hvor Postturen falder, i slige tilfælde skal pålægge bønderne, på vedkommendes forlangende, uden vegring og under straf, at gøre vejene ryddelige, eller at han i stærk Snefog, skal medgives et par bønder til hjælp. Directeurerne i General Postamtet har nu forestillet, at bønderne på visse steder, i afvigte vinter har vist sig meget langsomme i at komme Posten på sådan måde til hjælp, formenende at de efter Postordningen af 25 december 1694 den 9de art ikke havde nødig at gøre dette uden betaling, skønt samme art alene melder om betaling i de tilfælde, hvor Posten undervejs skulle tage skade på Heste og vogn, hvilket ikke kan hentydes til vejenes rydning. Kongens befaling er derefter, at Stiftamtmanden forstændiger vedkommende, at der i henseende til forbemeldte vejenes ryddelig gørelse eller Postillonernes vejvisning ingen betaling efter Postordningen af bønderne eller jordejerne må fordres, men at sligt skal ske uden betaling.  14 december 1770.

1430
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, på en fra Amtmand Andreas Scheel indkommen forestilling, angående vejenes brøstfældighed og høyfornødne reparation i hans Amter. Kongen har derefter fundet for godt, at der i den tilstundende sommer skal foretages en Vejreparation overalt i Amterne under Århus Stift, der skal være tilendebragt inden udgangen af september,  hvilket Stiftamtmanden haver at lade foranstalte under sit opsyn, ved Herreds og Birkefogedernes. Samtlige Herredsbønder skal komme til hjælp med fornøden kørsel, medens andre omkostninger det måtte opstå, skal reparteres [forholdsvis] udlægges på Amtet. Derefter på de 3 sider, hvorledes arbejdet skal udføres etc. [Se følgende]. 6 april 1770.

1431
Fra M Friderichsen, Hornum. [Se forrige]. Stiftamtmandens ordre af 4 maj har han bekommet, angående syn over landevejene i Hatting Herred, til hvilket han ved cirkulair brev har indkaldt vedkommende Proprietairer og fuldmægtige, men siden vejene efter afgangne Stiftamtmand Levetzaus foranstaltning i 1756 blev opmålt, taxeret, inddelt og enhver gård og gods sin andel tildelt, samt ved skel og sten adskilt, hvorom alt blev indsendt til Stiftscontoret, så dersom man nu,  for at spare nye omkostninger og arbejde, hellere vil blive ved den gamle indberetning, hvorved øjemedet er opnået, udbeder han sig Stiftamtmandens resolution i så henseende. [Se følgende]. 26 april 1770.

Bilag:
Dateret 17 december fra M Friderichsen, Hornum, hvori henvises til en - ikke vedlagt - regning.

1432
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. I henseende til at der falder adskillige vandskader på landevejen gennem Nim Herred fra Uldum til Naldahl, har han ladet same efterse og ved 2 Tømmermænd den 12 september sidst taxere angående, hvad det kunne koste med de behøvende små broer eller render gennem vejen, hvilket ses af vedlagte. Den 13 oktober har han ladet afholde en offentlig licitations forretning på Horsens Rådhus, for at finde den der for den mindste sum, ville påtage sig dette, alt med forbehold af Stiftamtmandens approbattion, hvilke papirer vedlægges. [Se følgende]. 18 oktober 1770.

Bilag:
Fra A Flensborg, Horsens, dateret 12 september 1770, nævnte synsforretning, foretaget af Jens Nielsen og Niels Jørgensen, Tømmermænd af Horsens der udviser, at arbejdet anslås til at ville koste 90 rdr 5 mk 4 sk.

1433
Fra  M Friderichsen, Hornum. [Se forrige]. De 3 planker han efter Stiftamtmandens befaling, har indkøbt til og ladet pålægge en bro på Ørumgårds anpart af landevejen, blev således: 3 tørre og svære planker a stk 5 mk i alt 2 rdr 3 mk. transporten 5 fierding vej, de gamle at ophugge og de nye at legge, samt Spiger, hvorfor er betalt 5 mk 8 sk, i alt 3 rdr 2 mk 8 sk. [Se følgende]. 10 september 1770.

1434
Fra M Friderichsen, Hornum. [Se tidligere]. Efter Stiftamtmandens ordre, har han med Laurs Juel og Jens Steffensen af Hedensted, været på landevejen fra Horsens Bymarks skel og så vidt Stjernholm strækker, for at efterse og syne de respective Proprietaireres vejes reparation, og da befandtes intet betydelig at udsætte. 10 oktober 1770.

1435
Fra P Rosenørn, Århus [Stiftamtmanden - se tidligere]. Henviser til, at der fra Herredsfoged Friderichsen, nyligt er andraget at Tirsbæk og Rosenvolds godsers i året 1767 tildelte Vejparter af det stykke som falder fra Bradschou til Bierre - Hatting Herredsting, er meget onde, i sær er den sidste om vinteren næsten impassable. Da det er højst fornøden at samme Vej, jo før jo hellere, sættes i stand, så må han herved anmode hr Justitsråd på egne og Hr Regimentsskriver på vedkommende lodsejeres vegne, besørge deres andel snarest muligt forsvarligt repareret. [Se følgende]. 21 august 1770.

1436
Fra M Friderichsen, Hornum. [Se tidligere]. Efter anmeldelse fra vedkommende om, at deres Vejparter nu var repareret, har han efter anmodning den 3 og 4 august med videre efterset samme, og således befundet som indlagte udviser. Indstiller til Stiftamtmanden om denne ikke selv ville pålægge vedkommende gårde, at sørge for udbedringen af det manglende etc. Nævner her Ørumgård, Tirsbæk og Rosenvold. [Se næste]. 6 august 1770.

1437
Fra P Rosenørn, Århus. [Se forrige]. Henviser til Herredsfoged Friderichsens, sammen med tiltagne mænds eftersyn af landevejen fra Horsens, så vidt Stjernholms Amt i Hatting Herred strækker sig, hvor der er fundet adskillige mangler ved reparationen af lodsejernes tildelte vejparter, i sammenligning med det den 4 maj holdte syn. Pålægger derefter vedkommende, at sørge for reparationen bliver tilstrækkelig foretaget etc. [Se næste]. 21 august 1770.

Påtegnet af:
Bygholm, Jensgård, Palsgård, Barritschou, Skierrildgård, Ussinggård.

1438
Fra M Friderichsen, m fl, Hornum?. [Se forrige]. Sammen med 4 mænd navnlig Hans Jespersen af Ørnstrup, Jacob Jensen af Torsted, samt Jacob Hansen og Mads Foeged af Hedensted, var han på landevejen fra Horsens Bymarks skel og så vidt Stjernholm Amt i Hatting Herreds strækker sig, for at efterse denne. Og da befandtes i Bygholms andel at den derved såkaldte Kongens bro, hvor grøfterne efter synet af 4 maj, skulle renses etc, intet var gjort. Nævner videre mangler ved Merringgård, Jensgård, Palsgård, Scherrildgård, samt mindre ting vedrørende Rosenvold, Ørumgård og Tirsbæks parter. Sign: M Friderichsen, Jacob Hansen, Madz Pedersen, Hans Jespersen og Jacob Jensen. [Se næste]. torsdag og fredag den 3 og 4 august 1770.

Bilag:
Uden afsender og dato, angående om Stiftamtmanden vil finde for godt at approbere de 4 syns og inddelings forretninger over landeveje i Havreballegårds Amt, og til overflod lade sådant, ved et brev bekendtgøre for Proprietairerne, med erindring om at lade vejene reparere inden en vis tid etc.

1439
Fra M Friderichsen, m fl, Hornum?. [5 sider]. Efter indkaldelse ved cirkulair skrivelse til alle forvaltere og fuldmægtige, som i 1756 var tildelt et stykke af landevejen fra Horsens Byes markskel og så vidt Stjernholm Amt strækker sig, var han sammen med 4 mænd, navnlig Niels Stouenberg i Torsted By og Sogn, Hans Jespersen af Ørnstrup i merberørte Sogn, Jacob Hansen og Mads Foged i Hedensted Sogn og By, tillige med de to førstnævnte ved Rockbro? Vadsted hvor landevejen i Hatting Herred tager sin begyndelse, hvoraf der i nævnte år er tildelt Bygholm 1558 favne. Derefter beskrivelse af selve synet, hvor bl a nævnes at der ved broen befandtes en alen på denne side, som skal ompikkes og forhøjes noget bedre. Desuden skal lidt af vejen ompikkes. På den såkaldte Kongens bro skal grøfterne renses og ryg? gøres for største delen af vejen. Fremgår videre, at Boller er tildelt 2400 favne, Merringgård 1111 favne, Jensgård 1361 favne, Palsgård 2024 favne, Barritskov 800 favne, Schierrildgård 510 favne, Rosenvold 314 favne og Thyrsbæk [Thirsbæk] 253 favne, med forskelligt for hver enkelt. Sign: M Friderichsen, Jacob Hansen, Madz Pedersen, Hans Jespersen og Niels Stoenberg. 4 maj 1770.

1440
Fra P Rosenørn, Århus - til hovedgårdsejerne i Stjernholms Amt. Henviser til vedlagte syn på landevejen fra Horsens til Vejle, som han har modtaget af Herredsfoged Friderichsen, idet han anmoder om, at samtlige lodsejere, som efter reskript af 6 april er pålagt opsyn og ansvar med landevejens reparation, snarest muligt sørger for at dette sker indenfor den i reskriptet fastsatte tid, således der til sin tid, ved et vejsyn ikke findes noget at udsætte.  15 maj 1770.

Påtegnet:
Om ankomst og afsendelse af Bygholm, Jensgård, Palsgård, Barritschou, Schierrildgård, Rosenvold, Ørumgård, Thyrsbech og Merringgård, udvisende at brevet ankom og blev afsendt fra Bygholm den 18 maj og som det sidste sted ankom til Merringgård den 30 maj, hvorfra det blev afsendt til Århus den 1 juni.

1441
Fra A Tholstrup, Thyrsbæk [Thirsbæk]. Formedelst hans, nu salige faders Birkedommer Christian Tholstrups svaghed og dødelige afgang, har det med underlagte synsforretning, der herved underdanig fremsendes, noget for længe henstået, som han underdanigst beder nådigst måtte pardoneres. [Se næste]. 21 maj 1770.

1442
Fra Tolstrup, Nepsager. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 13 april, der med henvisning til reskript af 6 do, angående landevejenes forbedring med videre i Stjernholms Amt, hvorefter han som Birkedommer i Boller Birk, med fornødne synsmænd lørdag den 19 hujus, efter foregående anmodning hos forvalter Lassen ved Boller og i hans overværelse, taget et lovligt syn over den del af landevejen mellem Vejle og Horsens, som ved inddelingen i 1756 er blevet tildelt Boller Herskabs bønder og gods til istandsættelse. Fortsætter, at enhver lodsejer håber dette må have sit forblivende, da samme befindes så billig og vel indrettet, at intet ved forandring derved kan vides, ligesom landevejen også således, i henseende til dens lighed, bredde og grøfternes vidde er afpasset, at ikke noget til dens forbedring i den post kan udfindes. Bollers andel behøver overalt, at forbedres med forhøjelser og fyldning af Grus og Sand, således at den både kan holde sig tør og fri for vandskader, da den for nærværende tid i stedet for at være kubbet er ganske flak og dyb midt på, så det er fast umuligt at den uden forbedring kan blive andet end impassabel ved vinterens vejrlig, når Vandet efter dens nuværende beskaffenhed ikke kan få noget fald til siderne. Nævner videre forskelligt under numrene 1 - 5, på Oence mark, under Bjerre Byes vejskifte, bl a behøves en ny rende af 2 hjuls bredde. 2 ditto under Schiolds Sogns skifte, behøves en ny bro på 1/2 fag. 3 ditto under samme Sogns skifte, er en bro på 2 fag, som behøver reparation. 4 ditto under Nebbel Byes skifte behøves en ny rende af 2 fiels bredde. 5 ditto lige ud for Byen, under Kiels Bys skifte behøves en ny rende af 2 til 3 fiels bredde, men det berettes, at de Oence mænd ved inddelingen i 1756 påtog sig at holde vejen på det sted i sådan stand, at der kunne være passage, for selv at have fart derover til Skoven, hvilket de nu dels nægter og dels efterlader. No 6 på Ølsted mark er en ny rende i vinter fra Boller nedlagt, som forventes erstattet ved de generale omkastnings udredelse, dette er under Glud Byes vejskifte. No 7 under Roe Byes vejskifte behøves en ny rende af 2 fiels bredde, men herfra vil Vandet udledes til sit fald med en liden grøft, thi ellers vil renden blive øde. 21 maj 1770.

Omslag 1771.
 
Rescripter Århus:

1443
På bagsiden af omslag: Fra Gersdorff, Århus. Efter de til ham gjorte indberetninger, har ingen Fartøjer i afvigte år, været hjemmehørende i hans Amt. 17 januar 1772.

Omslag 1771.

Rescripter Randers Amt:

1444
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 7 juni, vedlagt Randers Bytings og Rådstue rettes domme, af hvilke den sidste tilfinder delinqventen Lars Christian Friis og hans hustru Anne Rasmusdatter, formedelst at have været hæler, hjælper og medvider i stort tyveri, at kagstryges og arbejde,, han i Københavns Fæstning og hun i Viborg Tugthus deres livstid med videre. Kongen har under dags dato befalet, at sagen i indeværende år skal indstævnes til Højesteret, og der blandt de første sager behandles, til hvilken ende han har befalet Procurator Peter Severin Balling som actor og Procurator Andreas Nørager som forsvarer, uden betaling efter loven, forsvarligt at føre sagen. 28 juni 1771.

1445
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter indkommen ansøgning fra Niels Nielsen i Randers, der af Kongen under 21 december a p, er bevilget at denne må nedsætte sig som Frimester på snedkerhåndværket i Randers, må han nu også holde svende og drenge. 9 august 1771.

1446
Fra Christian den Syvende, Hirchholm [Hørsholm]. [Se tidligere sager].
Tilkendegiver hermed, at han i anledning af en fra Søren Hansen, Byfoged i Randers og Herredsfoged i Sønderhald, Øster Lisberg og Rougsø Herreder, indkommen ansøgning, som for ham er bleven refereret, allernådigst har bevilget, at han, som for hans lovstridige forhold i en sag, mellem Borgmester Simonsen og en Pottemager i bemeldte Randers, i Højesteret er dømt til at betale 200 lod Sølv til Randers Hospital, må i henseende til hans fattige omstændigheder, eftergives det halve af mulcten, så at han alene skal erlægge 100 lod Sølv til Randers Hospital. "Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette, og Vedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegive". [Se følgende]. 16 september 1771.

1447
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 3 december, hvorefter han med megen omstændighed har fået [det pålagte] inddrevet hos Byfoged Hansen, nævner vedlagte kvittering fra Hospitalsforstanderen, der viser at der kun er betalt 25 rdr af den mulct han var pålagt at betale til Hospitalet. Carøe ser ingen mulighed for at inddrive de resterende 25 rdr, da hans omstændigheder i al sandhed er så slette, at han mangler det daglige og fornødne Brød, ligesom også alt hans bo, løst og fast er forheftet og med mere gæld beladt, end det er værd. returnerer det modtagne Kongelige reskript. [Se næste]. 6 februar 1771.

1448
Fra K C Risbrich, Randers. [Hospitalsforstanderen - se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 1 oktober, angående at Byfoged Hansen var pålagt at betale en mulct på 100 lod Sølv til Hospitalet, hvorefter han nogle har gange været hos ham angående dette. Den første gang svarede han, at det var ham umuligt straks at betale denne mulct, og bad om henstand på 2 - 3 uger. Da han derefter har forsøgt at betaling, har Hansen først tilbudt ham noget Jern som betaling, hvilket han nægtede at modtage, og påstod at han måtte opfylde sit givne løfte, idet Hospitalsforstanderen ellers måtte henvende sig til Stiftamtmanden. Til aller sidst har han fået dette så uventede som urimelige svar, at han ingen mulcter kunne betale, eftersom Højesterets dom aldrig var blevet ham forkyndt. Da det altså af disse og mange flere sære udflugter, som han tid efter anden ophitter, ses at mindelig betaling ikke vil ske, indstilles til Stiftamtmanden, om denne nådigst vil finde for godt, at beordre Rådmand Carøe til på lovlig måde at inddrive mulcten. [Se følgende]. 19 november 1771.

Bilag:
Dateret 4 februar 1772 fra K C Risbrich, Randers Hospital, af de 100 rdr som Byfoged Hansen skal betale til Hospitalet, jvnf reskript af 16 september, har han af Rådmand Carøe modtaget 25 rdr, for hvilke kvitteres.

1449
Fra I Carøe, Randers. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 3 hujus, hvorefter han har indfundet sig hos Byfoged Hansen, for at forsøge en mindelig betaling af de 50 rdr, han skal betale til Randers Hospital. Men underdanigst må han sandfærdig indberette, at han ikke så andet at kunne gøre execution [tage pant i], end deres gang og sengeklæder, dem han dog ikke fandt flere af, end de uomgængelig til daglig og bestandig brug behøvede, alt det øvrige der er af liden betydning, er forheftet og pantsat. Han understår sig derfor, for Byfoged Hansen og især for han kone og små børns skyld, underdanigst at supplicere, hvorledes han i dette tilfælde skal forholde sig, og om der ej for denne virkelig fattige mand, kan være redning til aldeles befrielse. 16 december 1771.

1450
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato allernådigst forundt Peder Sørensen, borger og Skrædder i Randers, bevilling til på ustemplet papir, at føre en sag mod Corporal Hartvig Busk af Slesviske Regiment, angående en capital på 30 rdr, som Busk skal have lånt ansøgeren uden at svare renter, men nu fordrer 33 rdr med renter, desuden før opsigelses tiden var udløbet, idet han, i Peder Sørensens fraværelse, har indtrængt sig i dennes hus og på en voldsom måde borttaget, hvad han forefandt med videre. Stiftamtmanden pålægges, at anordne Peder Sørensen en Procurator, der med det bevilgede Beneficium paupertatis, der herved velægges, skal føre hans sag. [Se næste]. 11 oktober 1771.

1451
Fra N Bredal, m fl, Randers. [Se forrige]. Efter Stiftamtmandens ordre af 22 hujus, foreslår de Procurator Jens Wiinholt til, ved Byens overret, at udføre Peder Sørensens sag mod Corporal Hartvig Budsch [Busk], idet han hidtil har ført sagen, og så snart han modtaget det passerede beskrevet, er klar til at påtage sig det videre.  28 oktober 1771.

1452
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato, forundt Skipper Jørgen Hansen i Horsens, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod Thomas Høegh, angående nogle imellem bemeldte Jørgen Hansen og Thomas Høeghs formand i ægteskab, afgående købmand Georg Christian Friderich Ebberhertz værende regninger, som Høegh ej vil godtgøre ham. Stiftamtmanden pålægges, at anordne Jørgen Hansen en Procurator, som med det bevilgede Beneficium paupertatis, uden nogen betaling, forsvarligt haver at udføre hans sag. [Se følgende]. 4 oktober 1771.

1453
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Jvnf forrige, Kongens bevilling til Beneficium paupertatis [fri proces] for Skipper Jørgen Hansen i Horsens til, at føre en sag mod Thomas Høegh, angående nogle imellem ansøgeren og Thomas Høegs formand i ægteskabet, afg købmand Georg Christian Friderich Ebberhertz, værende regninger som Høegh ej vil godtgøre Skipperen. Dog skal denne om han skulle tabe sagen, enten betale de idømte omkostninger og mulcterne, samt det stemplede papir og salarium til rettens Betjente som Dommeren lovligt fra ret til ret fastsætter, eller lide på kroppen med fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommeren, når han ikke trøster sig til at appellere, efter sagens beskaffenhed kan tilfinde ham at udstå og lide. Men i fald han ved sagens afslutning skulle blive tildømt, at nyde processens omkostninger, skal han ligeledes være pligtig til, at betale både det stemplede papir og skriverløn, desuden om han skulle vinde sagen ved Højesteret, skal han betale til Underofficererne i Livgarden til fods, som ved retten har opvartning 3 rdr, hvilke han haver at betale til den Procurator som fører sagen, før han går i retten. [Se næste]. 4 oktober 1771.

1454
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 november, hvorefter de [Magistraten] har søgt at afhandle med en af de kyndigste mænd her i Byen og Skipper Jørgen Hansen, om at udføre hans sag mod Thomas Høegh, som de ville foreslå til dette, da der ikke i Byen findes andre beskikkede Procuratorer end Rådmand Grundahl, som har anlagt gældssagen efter publiceret pante obligation på Thomas Høeghs vegne mod Jørgen Hansen. Men ingen her i Byen vil påtage sig at føre sagen, siden den er af sådan beskaffenhed, at Jørgen Hansen må tabe den. Han har heller ikke kunnet overtale nogen udenbys til at føre sagen, både for sagens skyld og så fordi han er så yderlig fattig, at han må betle sit Brød, følgelig hverken kan forskyde eller give forsikring for rejse omkostningerne. Nu ligger Skipper Jørgen Hansen dødelig syg, så sagen nok af sig selv bortfalder. [Se næste]. 2 marts 1772.

1455
Fra Jens Christian Fussing, Horsens. [Se forrige]. Med forrige post har han modtaget Stiftamtmandens ordre af  29 pasfoto, om at udføre Skipper Jørgen Hansens sag mod Thomas Høegh, men han må underdanig melde, at Jørgen Hansen ikke kan være tjent med at han påtager sig sagen, allerhelst at han ikke er secserit? i rettergangs sager, og derfor ikke ser sig i stand til at føre sagen som den burde, hvorved den stakkels mand virkelig ville blive forlegen, hvilket Magistraten også er bekendt med. Jørgen Hansen har foreslået Birkedommer Tolstrup til Boller eller en anden Procurator, men man har altså henvist til Fussing. Hvis han dristede sig til at påtage sig sagen, skulle det være ham en glæde at tjene en fattig, hvilket han ville regne som en ære. Beder om at Stiftamtmanden vil anordne en edsvoren Procurator eller en anden lovkyndig mand til at føre Jørgen Hansens sag. [Se næste]. 4 november 1771.

1456
Fra Jørgen Hansen, Horsens. [Se forrige]. I underdanighed tager denne fattige mand sig den frihed, at henvende sig om sagen mellem ham og Thomas Høegh i Horsens, herunder at Borgmester Flensborg først i dag, har tilkendegivet for ham at Sr Fogh af Stiftamtmanden er udnævnt til at føre hans sag. Men da han har talt med Fussing så er der intet af Borgmesterens tilsagn, da Fussing beretter, at har undskyldt sig, og når Jørgen Hansen må sige sin underdanige sandhed, er denne ikke sagen mægtig, og beder om at Procurator Stabell i Århus eller en anden ligeså habil, må udnævnes, hvilket han vil være fornøjet med. Han ved ikke om han tager fejl i at bede om en udenbys Procurator, da han endnu ikke af Borgmesteren er blevet tilladt at se det fra Hans Mayst mod ham beviste nåde og godhed, hvorom han ikke ved andet, end hvad andre har sagt ham. [Se næste]. 4 november 1771.

1457
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Da de efter Stiftamtmandens ordre, bør gøre forslag på en person til at udføre Skipper Jørgen Hansens sag mod Thomas Høegh her i Byen, har de fornemmet hos ham, hvem han bedst havde tillid til, hvorefter han har ønsket at Birkedommer Tolstrup ved Boller Birk måtte foreslås. Men som Jørgen Hansens vilkår er så ringe, at han ikke er i stand til at betale vognlejen, og sagen ej heller på hans side har den anseende at noget ved dens udfald kan ventes, så foreslås i stedet Jens Christian Fussing, som er boende her i Horsens, hvor sagen skal føres, således der ingen befordring behøves. 21 oktober 1771.

1458
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Som det fornemmes at den Gæste eller Politirets måde at producere på, som Viborg Tugthusets fundatz af 14 november 1743 kun i en slags sager tillader, i de sidste åringer meget skal være misbrugt, og at der falder mange, alt for hårde domme til Tugthus straf, så tilkendegiver Kongen hermed, at han har fundet for godt, at når nogen ved underretsdom er dømt til at arbejde i Viborg Tugthus, skal dommen, før de pådømte forsendes, forevises Stiftamtmanden og af denne, såfremt han ikke finder noget at erindre, påtegnes til execution, men i modsat fald, skal han foranstalte dens indstævning for overretten, hvilket skal tilkendegives for vedkommende. 1 november 1771.

1459
Fra Christian den Syvende, Hirchholm. Da han under 14 september 1770 bevilgede skrivefrihed uden foregående cencur og approbattion, alene har henset på, hvilket også hans derom udgangne befaling indeholder, at redeligt sindede, og for det almindeliges vel, samt deres medborgeres sande bedste, nidkære patrioter ikke skulle hindres fra at skrive frit, efter deres indsigt og samvittighed, men det derimod fornemmes, at nogle ildesindede og frække mennesker deraf har taget anledning til, i trykken at udgive nogle fornærmelige og forargelige skrifter, og således misbrugt, Kongens til det almindelige bedstes havende øjemed. Så vil han hermed alvorligt befale, at den tilladte trykkefrihed,  ikke må misbruges til derved at overtræde andre borgerlige love, hvorfor alle injuirende etc skrifter fremdeles, som forhen, skal være underkastede den derfor satte straf. Under pkt 2: Omendskønt al cencur er ophævet, så skal dog enhver Auctor [forfatter/ophavsmand] som skriver noget, være ansvarlig for, at sådant ikke strider imod de nuværende love og forordninger. Pkt 3: Det må ikke være Bogtrykkerne tilladt at trykke nogen bog eller skrift, hvortil han ikke ved Auctor, da han derfor skal stå til ansvar, ligesom ingen bog heller må trykkes, hvorpå ikke står Auctors eller Bogtrykkerens navn. 7 oktober 1771.

1460
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Som det adskillige gange er befunden, at de der lader indføre Smør til København, for at sælge dette på torvene, ikke har dette i sådanne justerede fustager, som forordningen af 24 september 1723 befaler, men kun at der findes forskellige bogstaver, der foregiver at være det eller den Herreds eller Birkefogeds navn, så er hermed hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden tilholder Magistraterne samt Herreds og Birkefogederne, at de skal overholde nævnte forordning, såvel som forordningen af 10 januar 1798, og med et rigtigt justerings mærke, brænde hver Smørfustage med Kongens cifre og Krone, hvorefter de som ikke har et sådant mærke, haver at forsyne sig fra Justerkammeret. 16 august 1771.

1461
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Rasmus Jørgensen Vibye, af Vejlby ved Århus, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmisse dom forhvervelse over hans trolovede Anne Jensdatter, angående at hun, før deres trolovelse skal have været besvangret af en anden. Stiftamtmanden pålægges at anordne Vibye en Procurator, der med det ham forundte Beneficium paupertatis, som i original vedlægges, uden betaling efter loven, kan udføre hans sag. Ingen dato juli 1771.

1462
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [6 sider]. Henviser til indkommen forestilling fra Envold Berregård Lugge og Friderich Christian Mahling, Justitsråder og Assessorer i Hofretten på Christiansborg, som skifteforvaltere efter afgangne Stiftamtmand Christian Ulrich von Nissen Bentzons stervbo, hvoraf fornemmes at, forrige Stiftamtmand over Århus Stift, afgangne Levetzau, ved Nissens fratrædelse fra embedet i 1752, havde vægret sig mod at modtage Stiftsarkivet, formedelst adskillige derved forefundne mangler. Nissens stervbo og arvinger skal efter hans død i 1756, ved en dertil anordnet commissions kendelse af 10 oktober 1757, være blevet tilfunden at svare til de af Levetzau påankede og beviste mangler og urigtigheder med videre, men at bemeldte arvinger, endskønt de lettelig kunne indse umuligheden i at opfylde dommen, ligesom også skifteforvalteren ligeså lidet var i stand til at efterkomme samme, og derfor har ladet det henstå uden videre, hvorudover skifteforvalteren først skal have anholdet om tilladelse til at slutte skiftet, der alene beror på commissions dommens opfyldelse. Fremgår også, at man har formået en pålidelig person i Århus til at bringe dette vidtløftige arkiv i orden etc. Nævner også Stiftamtmandens erklæring om at en opfyldelse af commissions dommen vil forårsage utrolige vanskeligheder, ja til dels er umulige, hvorefter Kongen har meddelt Lugge og Mahling, at de må være befriede for anden eller videre rigtigheds aflæggelse end alene arkivets aflevering efter ovenmeldte forfattede reversal. 3 maj 1771.

1463
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han er kommet i erfaring med, hvorledes en og anden Procurator, som er blevet anbefalet at udføre confiscations og andre sager i Kongens interesse, undertiden forsømmer dette ved at lade sådanne sager henligge. Så for at dette ikke kan forekomme i fremtiden, er hans vilje og befaling, at de Procuratorer som måtte blive anbefalet til at udføre slige sager, skal tilholdes at holde den Øvrighed som udsteder ordren underrettet med en hver tredie måned indsendt rapport om, hvorledes det går med sagerne, under straf af 10 rdr mulct for hver gang, enten forsømmelse af sagen eller udeblivelse med rapporten måtte ske, foruden den derved forårsagede skades erstatning.  27 april 1771.

1464
Fra C7timus, Christiansborg. Efter indgivet ansøgning samt Stiftamtmandens erklæring, har han meddelt sin confirmation på en mellem "Os Elskelige Frue Birgitte Restorf, afgangne Cammer = Herre Knud Trolles Efterlewerske" og Jens Worm, Professor etc ved den Latinske Skole i Århus, indgåede købekontract og forening, hvormed Rectoratet afhænder og overdrager til Møllerup gårds nuværende og efterkommende ejere 1 tdr 4 skp 1 fc 2 alb øde hartkorn i Calø Amt, Toggerbo By, Vistoft Sogn, mod en årlig afgift på 6 rdr, jvnf vedlagte genpart.  6 marts 1771.

Påtegnet:
Dateret 6 marts 1771 fra Christian den Syvende, ovennævnte confirmation på aftalen om overdragelse af hartkorn 1 tdr 4 skp 1 fc 2 alb i Toggerbo fra Rectoratet i Århus, der har været bortlejet til en bonde under Møllerup, navnlig Peder Sørensen Bødker, mod en årlig afgift på 1 tdr 2 skp Rug 2 skp Boghvedegryn og 3 mk i penge. Arealet, der overdrages til Møllerup, som ellers er eneste lodsejer i Toggerbo,  har i mere end mands minde været øde, uden bygning og besætning.

1465
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har til sikkerhed for de penge, som efter forordningen af 23 juli 1756 skal oplægges for den studerende ungdom i de Latinske Skoler, allernådigst fundet for godt, hermed at anordne og befale, 1) At hver gang stipendie skal uddeles, har Rector at anmelde det for Skolens Inspecteurer, som da skal beramme en dag, snarest efter, til en forsamling, udi hvilken Rector har at gøre rede for dem, hvor mange penge der er oplagte for enhver Discipel i sær, hvilke penge han da straks skal levere fra sig.  2) Disse penge skal i deres nærværelse nedlægges i et jernbunden skrin, hvilket bekostes af Skolens penge og dertil gøres 3 særskilte dirkefrie låse, samt herudi nøgler, af hvilke Rector har en i sin forvaring, Inspecteurerne den anden og Skolens Forstander den tredie, men hvor Rector selv er Forstander, der har Sognepræsten, skønt han derudover er Inspecteur, den tredie, og må ingen som har nøglerne understå sig i at give den til en anden, uden det er i sygdoms eller andre lovlige forfald etc. Til samme kasse bør desuden være en igennemdragen bog som også bekostes af Skolen, og autoriseres af Biskoppen, hvori indføres ind og udgåede penge beløb etc. 27 december 1771.

2 Omslag 1772.

Rescripter Århus Amt og No 37 1772 Rescripter Randers Amt:

1466
På bagsiden af omslag: Fra Carøe og Bredal, Randers. Attesterer at der ved Randers Byes Rådstueret ingen bøder faldet, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 31 december 1771.

1467
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 18 januar, der for ham er blevet refereret, hvoraf fremgår, at efter at Kongen under 16 september a p havde eftergivet Byfoged Søren Hansen i Randers halvdelen af de 200 lod Sølv som han, for sit forhold i en sag, efter Højesterets dom skulle betale til Randers Hospital, er der ved execution inddrevet det halve af de resterende 100 lod Sølv, nemlig 25 rdr, men at der intet videre kan ventes, om der endog med ham efter yderste riquer [strenghed/hårdhed] forfares, da han med mange børn, befindes i de allerfattigste omstændigheder. Efter slige omstændigheder eftergiver Kongen ham de resterende 50 lod Sølv. 4 april 1772.

1468
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato bevilget, at Niels Krogstrup og Anders Krogstrup i Nakskov, på ustemplet papir må udføre en sag mod Procurator Valentinsen i Randers, angående en tilfalden arv, som Valentinsen var givet i commission at inscassere. Stiftamtmanden pålægges videre, at anordne dem en Procurator, der efter det vedlagte Beneficium paupertatis, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at føre deres sag. [Se næste]. 29 maj 1772.

1469
Fra N C Carøe, Randers. [Se forrige]. Håber ikke, at Stiftamtmanden i unåde vil optage, at han i anledning af ordren af 5 hujus, underdanigst forestiller, at sagen som han nu for Krogstrupperne er pålagt at føre, af deres svoger Præsten Hr Monrad i Ødum, er anlagt ved underretten, og efter Monrads begæring har han nogle gange mødt der, for at få sagen optaget til doms, da den afvigte år var indstævnet til overretten. Af Monrad men aldrig af Krogstrupperne, er han bedt om der at føre sagen. Men da Monrad offentlig ved overretten, så snart Carøe der begyndte at tale, og nogle få linier var tilført, tilkendegav at han ikke var fornøjet med Carøes forhold, frasagde han sig straks sagen, fratrådte retten og lod Hr Monrad selv besørge det fornødne iagttaget. Monrad har siden den tid selv mødt og således forholdt sig under sagens førelse, at han nu selv, foruden Krogstrupperne, er blevet en part i sagen, og des foruden ved sin opførsel ved overretten, uden for protocollen og sagen, givet Valentinsen anledning til at anlægge en aparte sag mod ham, hvortil Carøe allerede er indstævnet for at vidne den 15 juni. Monrad har desuden til at føre hovedsagen ved overretten for sig selv og Krogstrupperne, allerede antaget Procurator Stabell i Århus. Som han [Carøe] forhen har frasagt sig sagen, og er indstævnet som vidne i en anden, af den første flydende sag, Hr Monrad der såvel som Krogstrupperne er part i hovedsagen, har antaget en fuldmægtig, og da sagen formodentlig bekvemmere kan udføres af en Procurator, som har alle disse besvogredes commission, siden det ene hænger i det andet, end af 2 Procuratorer, så indstiller han om han ikke kan blive forskånet for at påtage sig denne sag. [Se følgende]. 9 juni 1772.

1470
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere omtalte Beneficium paupertatis]. Henviser til ansøgning og begæring fra Studiosi Niels Krogstrup og Andreas Krogstrup af Nakskov, hvorefter han bevilger og tillader, at de indlæg, breve og bevisligheder som skal anvendes ved deres sag mod Procurator Valentinsen i Randers, som har i commission at indkassere en arvepart, må ske på ustemplet papir. Så må og skal de acter og domme som for retterne enten er passerede eller herefter passerer, som de eller deres fuldmægtig begærer beskrevet, dem i lige måde på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente tilbørligt beskreven meddeles. Dog skal de ved sagens endelige uddrag, om de skulle tabe denne, enten betale de idømte omkostninger og mulcterne samt det stemplede papir og salær til rettens Betjente som ved hver ret er bestemt af dommerne, eller lide på kroppen med fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere når de ikke appellerer, efter sagen beskaffenhed kunne tilfinde dem. Men ifald de ved sagens afslutning, skulle blive tildømt at nyde processens omkostninger, skal de ligeledes betale det stemplede papir og skriverløn, så også hvis de skulle vinde sagen ved Højesteret, betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten have opvartning 3 rdr, hvilke de haver at levere til den Procurator som fører deres sag, før han må gå i retten. [Se følgende]. 29 maj 1772.

1471
Fra Nicolaus Stabell, Århus. Han har som antaget fuldmægtig af Sognepræsten Monrad i Ødum, i sagen mod Procurator Valentinsen i Randers indstævnet denne til Randers Rådstueret, contra Niels og Anders Krogstrup. Henviser videre til skrivelse af 29 oktober, hvoraf erfares at Kongen har bevilget dem Beneficium paupertatis, hvilket der skal være hos Stiftamtmanden, behøves til førstkommende onsdag, for at undgå de på den tid og det steds forefaldende udgifter til retten og stemplet papir, hvorfor han beder om at få det udleveret. [Se følgende]. 14 juni 1772.

1472
Fra N C Carøe, Randers. Henviser til ordre af 5 juni, om at udføre sagen mellem Krogstrupperne og Procurator Valentinsen, men da han efter ordre af 10 hujus er fritaget for dette, returneres denne. [Se næste]. 13 juli 1772.

1473
Fra Rosenørn, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongelig bevilling om Beneficium paupertatis til Studiosi Niels og Andreas Krogstrup af Nakskov, til at føre en sag mod Procurator Valentinsen i Randers, i anledning af en dem tilfalden arvepart som denne skulle indcassere, hvorefter Rosenørn har anordnet Carøe til, efter samme, uden betaling, at føre sagen. Jvnf forrige returneres ordren, da han er blevet fritaget for at føre sagen. [Se næste]. 5 juni 1772.

1474
Fra Philip Ditlev Monrad, Ødum. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens meddelelse til Andreas og Niels Krogstrup, at de har fået Kongens bevilling - Beneficium paupertatis - fri proces, til at føre deres sag mod Procurator Valentinsen i Randers. I anledning af samme, indløb til Monrad fra bemeldte Andreas Krogstrup en skrivelse foruden andet af følgende indhold, bl a at han vil formode at hans skrivelse af 16 juni er ankommen, om det meddelte Beneficium paupertatis, og beskikkelsen af Procurator Carøe til at føre sagen. Men da han af Stiftamtmandens pro memorie af 16 hujus ser, at Carøe ønsker at blive fritaget for dette, nødsages han til at bede Monrad, i sit navn ufortøvet at besvare Stiftamtmandens brev således som han ser det kan være dem til nytte, at de ikke skulle tabe de fordele bevillingen forunder dem. Men hvis der ikke i Randers findes en person som kan foreslås, nødsages de til at betale Hr Stabels rejser [fra Århus], med hvem han dog behager at accordere, således det bliver dem tålelig. 23 juni 1772.

Påtegnet:
Dateret 3 juli af Monrad, der i dybeste underdanighed beder om, at Procurator Nicolau Stabel i Århus må beskikkes til at føre bemeldte sag, og det bevilgede Beneficium paupertatis bliver ham udleveret, såsom sagen ham ikke alene er bekendt, men han desuden har den gode egenskab frem for Carøe, at han lader sig råde, og det kan ikke være ham [Monrad] ligegyldigt, hvorledes en sag føres, i hvilken han fra begyndelsen af, ved Valentinsens ugrundede søgsmål og rettens føjelighed, uagtet alle af ham gjorte protestationer er blevet inddraget, og end mere nu, både på ære og person er af Valentinsen angreben, hvorom han må erfare at Carøe har understået sig i at melde til Stiftamtmanden, endskønt med mere frihed og anderledes end hans for retten aflagte Ed har tilladt ham at vidne. Stabel bliver også af Monrad befordret til Tinget, så at denne bekostning ikke bliver Krogstrupperne til byrde. I underdanigst forventning af Deres Excellences herudi forhåbede nåde.

1475
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato forundt Niels Carlsen i Randers bevilling til, på ustemplet papir, at føre en sag til hans forsvar mod Lieutenant Walthersdorff af Slesviske Dragonregiment angående, at ansøgeren udi overilelse skal have ladet falde nogle ærerørige ord mod Lieutenanten. Stiftamtmanden pålægges at anordne ham en Procurator, der efter det bevilgede Beneficium paupertatis, uden betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se følgende]. 17 juli 1772.

1476
Fra Bredal og Carøe, Randers. [Se forrige]. Da Procurator Carøe ved underretten har ført Niels Carlsens sag, anlagt af Lieutenant Waltensdorff, så foreslår de underdanigst ham til at udføre sagen ved Rådstueretten. 22 juli 1772.

1477
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Christence og Catharine Sophia Klog af Borsholm i Thikøb [Tikøb] Sogn udi Sjælland, samt erklæring fra Biskoppen over Sjællands Stift etc Ludvig Harboe, hvorefter han har bevilget, at en dem ved testamente tilfalden arv, der for hver af dem skal udgøre 45 rdr og indestår i afgangne købmand Christen Nassards stervbo i Hobro, under deres svogers Skoleholder i bemeldte Borsholm Thomas Topps opsyn, må udbetales til dem. [Se næste]. 27 november 1772.

Bilag:
Dateret 27 november 1772 fra Kongen, ligelydende med ovenstående.

1478
Fra P Rosenørn, Århus - til Stiftamtmand Hvidtfeldt. [Se forrige]. Vedlagt har han den ære, at fremsende, et ved en fejltagelse, fra Cancelliet tilsendt, Kongeligt reskript af 27 november, hvorefter Christence og Chatarine Sophia Klog i Tikøb, må udbetales en, efter testamente, tilfalden arv i Hobro. Hvor vidt den her ansatte porto 7 sk? igen kan ersættes indstilles til nærmere foranstaltning efter omstændighederne.  4 december 1772.

1479
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra borger og Guldsmed Jacob Buchhoff i Århus, angående at der efter hans hustrues halvsøster Sara Mitzlaff, som den 27 juli sidst afvigte år, i Horsens, i ugift stand er afgået ved døden. Foruden hans hustru skulle der, endnu være 2 medarvinger, nemlig en helbroder af den afdøde, navnlig Hans Berndt von Mitzlaff, der for 10 år siden skal have stået i Preusisk tjeneste som Lieutenant, og en søster der for 30 år siden skal være rejst til Mechlenborg, uden at man siden den tid har haft mindste efterretning om dem, eller hvorvidt de er i live. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at når disse arvinger ikke indfinder sig inden 6 måneders forløb, efter 3 indkaldelser i de Berlingske og Altoniske Aviser, må arven udbetales til ansøgeren på hustruens vegne, dog imod vedbørlig caution, såfremt de fraværende arvinger, inden den i loven foreskrevne tid skulle indfinde sig. 3 april 1772.

1480
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Del af bilag som ikke kan læses, formentlig om bevilling til fri proces, jvnf følgende. 24 januar 1772.

1481
Fra Stiftamtmand Hvidtfeldt, Viborg - til Rosenørn. [Se forrige]. Henviser til Rosenørns anmodning af 18 februar sidst, hvorefter han har proponeret Procurator Tørslefff her i Viborg, til at antage Erich Gierns 6 sager imod Cammerassessor Bredahl, alt uden betaling efter den Kongelige befaling om at anordne ham [Giern] en fri Procurator. Men jvnf vedlagte skrivelse af 27 februar, der herved medfølger fra Tørslefff, har denne ønsket sig fritaget for dette. Det forholder sig som han anfører, at han af Stiftets egne sager, jævnligt, endog på denne tid, har adskillige sager på en gang, så Hvidtfeldt har holdt det for ubilligt expres, at befale ham til at udføre disse udenstifts sager, om end hr Giern efter de forklarede omstændigheder, kunne være tjent med dette. Indstiller altså til Rosenørn, enten selv at anordne en Procurator fra Århus Stift, eller anmode de herrer Landsdommere om at udmelde, hvem det efter tur tilkommer, af hvilken sidste måde af adskillige Øvrighedspersoner i landet bruges, der er både Landsdommerne og Procuratorerne bekendte. [Se følgende]. 2 marts 1772.

1482
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Kongen har under dags dato forundt Hr Erich Giern, Sognepræst for Linnerup og Hammer menigheder i Århus Stift, bevilling til på ustemplet papir, at udføre, de af Kammerassessor Bredahl imod ham indstævnede 6 sager til execution for 6 gamle domme, afsagte i årene 1751 - 1752 og 1754, hvorfor Stiftamtmanden, efter det bevilgede Beneficium paupertatis pålægges, at anordne ham [Giern] en Procurator, der efter dette, uden betaling efter loven, forsvarligt skal føre sagen. [Se følgende]. 24 januar 1772.

1483
Fra N Tørslefff, Viborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens pro memoria af 24 hujus, hvis besvarelse han, for ikke at være dennes befaling oversiddende, ikke længere har turdet udsætte. Skriver videre, at såfremt han skal beopagte sit embede, som han bør, og med tilbørlig flid udføre, de ham i Landstinget betroede sager, hvoraf en del af det der er Stiftamtmanden bekendt, er befalede, da disse af ham selv er udfærdigede, han kan derfor ikke modtage de 6 sager der skal føres mod Assessor Bredahl her i Landstinget, som velærværdige Hr Giern hos Stiftamtmand Rosenørn i Århus har søgt om at få ham [Tørslefff] befalet til. Desuden har han allerede sager til næste Landsting for Bredahl, så Giern, når han får underretning om dette, måske hellere vil have en anden til at føre sagerne. Nævner derefter at der i Randers er Procuratorerne Valentinsen og Carøe, i Århus Stabell og Lerchy, i Horsens Grundahl, og i Vejle Høien, hvilke hver i sær lige så vel som han kan føre Gierns sager. [Se næste]. 27 februar 1772.

1484
Fra Erich Nielsen Giern, Hjortsvang Præstegård - til Rosenørn. [Se forrige]. Henviser til det bevilgede Beneficium paupertatis af 24 januar 1772, som tillader ham på ustemplet papir, at udføre de af Assessor Bredahl mod ham indstævnte 6 sager til execution [udpantning] for 6 gamle domme afsagte i årene 1751 - 52 og 54. Eftersom alle disse 6 sager er pådømte ved Hjemtinget, og han formentlig behøver assistance af en Landstings Procurator, hvilket efter det bevilgede, giver ham lov til at foreslå en Procurator, beder derfor om at Procurator Tørslefff i Viborg må beskikkes til dette. [Se næste]. 6 februar 1772.

1485
Fra E N Giern, Hjortsvang Præstegård. Henviser til modtagelsen af Rosenørns brev af 10 marts, og da han næsten samme tid, og i Landstings ugen var i Viborg for at få at vide, om han enten kunne få Procurator Tørslefff eller Lund til at føre sine sager, fik han ingen af dem, men blev i stedet accorderet Landstings Procurator Gierulf fra Ålborg, som skriftligt lovede at antage sagerne, hvilket han venter at Stiftamtmanden approberer. "I øwrigt har ieg  på det høyeste at takke for Deres Excellences mig bewiste Omsorg og nåde og hiertelig ynsker, det måe gåe Deres Excellence æwindelig wel, og at ieg måe hawe den ære at wære og forblive Deres Excellence Høyædle, Høy og Welbårne Hr Cammer Herre og Stift Befalings mand! Nådig Herre! Deres underdanigste og ydmygste tjener E N Giern." 11 april 1772.

1486
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkomne ansøgning samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han under dags dato har approberet en af Ditlev Greve af Reventlov etc, og Jørgen Scheel, Greve til Scheel etc. samt Hofmester hos Kongens broder Prins Friderich, på deres myndlings Friderica Juliana Christina Comtesse af Reventlovs vegne, med ejeren af Amdrupgård Jacob Rosborg, indgået mageskifte om Ødum Kirkejord, af hartkorn 1 skp 1 fc 1 alb, alt jvnf vedlagte genpart. 31 december 1772.

Påtegnet:
Dateret 31 december 1772 fra Kongen, nævnte genpart, hvoraf der med henvisning til forordningen af 28 juli 1769 fremgår, hvorledes Kirkejorden er mageskiftet. Jorden, der består af 12733 kvadrat alen og en liden eng der er ansat for et lidet læs Hø, i alt hartkorn 1 skp 1 fc 1 alb, er overdraget til Rosborg, hvorimod han igen overdrager til Kirken, de ham tilhørende, såkaldte 7 små Qvolds Agre, 2 Agre kaldet Mumland, hvilke tilsammen udgør 45297 kvadrat Alen, så også hans tilhørende andel i Ildsøe Kær, hvilket mageskifte skal være ovennævnte myndling til fordel, ligesom de også skal være mere belejlige for Præsten i Ødum, som har Kirkejordene i brug.   

1487
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial fra Peder Rasmussen i Odense, hvori denne andrager, at der ved skiftet efter hans i 1760 i Århus afgangne faders moder Dorothea Christensdatter, afgangne Peder Andersens enke, er hans broder navnlig Poul Rasmussen blevet tillagt en arv på 130 rdr 4 mk 6 10/17 sk, men at denne broder for en del år siden er bortrejst til Amsterdam, og derfra til Smyrna, uden at man siden har haft nogen efterretning om ham, så han formodentlig må være død og desårsag anholder om, efter først at have ladet hans arvinger indkalde i Aviserne, at måtte modtage nævnte arv. Kongen bevilger efter ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, at ansøgeren på egne og medarvingernes vegne, må lade broderen eller dennes arvinger indkalde i de Københavnske Berlingske og de Altoniske Aviser, om at indfinde sig inden 6 måneders forløb, og ifald ingen melder sig, da må modtage den angivne arv, imod deraf at svare lovlig rente, samt at stille vedbørlig caution, ifald broderen eller arvinger, inden den i loven fastsatte tid skulle indfinde sig. 11 december 1772.

1488
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Wolhard Woetmann, Capellan pro persona til Saksild og Nølev menigheder, allerunderdanigst har andraget, at han hos Sognepræsten Christopher Friderich Heye ikke i mindelighed har kunnet bekomme den ham efter contract af 24 september 1770 accorderede løn 40 rdr årligt, som resterer for 2 år, og at det formedelst Sognepræstens ringe omstændigheder, vil blive lige så vanskeligt at få noget af hans egen hånd herefter, hvorfor han har ønsket at hans løn bliver ham anvist i nogle af Saxild beboeres Korntiende, der for et vist beløb a tdr hartkorn er accorderet dette på livstid, således om følger, nemlig: Niels Nielsen 3 rdr 5 mk 6 sk. Søren Pedersen 3 rdr 5 mk 6 sk. Jens Erichsen 3 rdr  5 mk 6 sk. Ane Ladefogeds 6 rdr 2 mk 4 sk. Simon Simonsen 3 rdr 5 mk 6 sk. Ane Andersdatter 3 rdr 5 mk 12 sk. Ole Simonsen 3 rdr 5 mk 12 sk. Søren Thuesen 3 rdr 5 mk 12 sk. Ole Thuesen 3 rdr 5 mk 12 sk og Jørgen Olesen 2 rdr 1 mk 14 sk, i alt udgørende 40 rdr. Hvorefter Kongen, med henvisning til Biskoppens og Stiftamtmandens erklæring, bevilger at nævnte beboere, så længe Woetmann forbliver i embedet, skal betale det anførte til ham. 16 oktober 1772.

1489
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 25 august med vedlagte dom fra Friherskabet Marselisborg, hvorved delinqventinden Anne Andersdatter, for at have født et barn i dølgsmål, tilfindes at miste sin hals og hovedet sættes på en stage med videre, hvilken sag, Kongen under dags dato har befalet, skal indstævnes for Højesteret, og der efter stævningens lovlige forkyndelse for vedkommende, blandt de første sager, til videre påkendelse foretages. Til hvilken ende, han ligeledes har befalet Procuratorerne Peter Georg Boll som actor og Andreas Nørager som forsvar, uden betaling efter loven, forsvarligen at føre for Højesteret. 18 september 1772.

1490
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Malene Barbara Wissing af Stendal gods på Alheden, hvorefter han har bevilget, at en efter hendes afgangne fader og moder tilfalden arv, stor 30 rdr, som er bestående i Århus, imod tilbørlig afkald og kvittering, må udbetales og hun derover må være rådig. 17 juli 1772.

1491
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Henviser til forordningen af 21 marts 1738, hvori er befalet at ingen Comoediant - Spillere, Linie Dantzere, Tasken Spillere, med flere deslige, må indfinde sig i Danmark og Norge for at øve deres Spill og Exercitier, men det dog fornemmes, at adskillige, såvel Comoediant Spillere som andre omløbere, på nogen tid har indfundet sig i landet, for at øve deres kunster med videre, hvorved de udfører en del penge af landet, så er hans allernådigste vilje og befaling, at det i henseende til disse, skal have sit forblivende ved forordningen af 21 marts 1738, uagtet hvad privilegium en eller anden derpå måtte have bekommet, hvorover Stiftamtmanden ved Magistraten og andre vedkommende, nøje haver at [sørge for overholdes] holde. 11 juni 1772.

1492
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial fra Rector ved den Latinske Skole i Horsens Peder Jacobsen Tetens, der for ham er blevet refereret, hvori Rectoren fremfører, at efter at han i 16 år har været i dette møjsommelige embede, tager hans kræfter dagligt af, og at hans største bekymring er, at hans hustru efter hans død med 7 uopdragne børn, skal komme i de alleryderligste omstændigheder. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens påtegnede erklæring, bevilger Kongen, at hustruen efter ansøgerens død, fra dødsdagen af og indtil årsdagen efter, oppebærer halvdelen af Rectoratets indkomster, dog undtaget det som gives til introduction og for testimoria, hvilket Successor alene beholder, desuden må hun beholde boligen i nådsensåret, imod at forskaffe efterkommeren, for dennes egen person, Værelse. I lige måde, må hun så længe hun forbliver som enke, årligt nyde en ottende del af embedets visse indkomster, dog dette uden følge for efterkommende enker. 7 maj 1772.

1493
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Mogens Black i Århus, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter Kongen under dags dato har forundt og bevilget, at den hans datter Christiana Black på skiftet efter hendes mormoder Anna, afgangne Christens Jensens enke, som på Bonderup i Korsør Amt, ved døden skal være afgået, ved skiftets slutning den 13 oktober 1767 tilfaldne arv, der skal beløbe sig til 1217 rdr 3 mk, foruden 1/10 part i den uvisse gæld, med påløbne renter, mod vedbørlig afkald og kvittering fra vedkommende skifteforvalters jurisdiction, må forflyttes og indføres under Århus Byes jurisdiction og overformynderi, og forblive der, så længe hun er umyndig efter love. 10 april 1772.

1494
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Anne Margrethe og Anne Cathrine Johansdatter Hofman i Århus, allerunderdanigst har andraget, at på skiftet efter deres forældre, afgangne Johan Hofman, Podemester og hustru Else Jochumsdatter Fos, som den 12 juli 1747 blev sluttet i Århus Stift, er deres broder Christian Johansen Hofman, som gav sig til at fare ved Søen, tilfalden i arv 69 rdr 2 mk 3 1/2 sk, hvoraf han i året 1749 har oppebåret 19 rdr 2 mk 3 1/2 sk, medens de øvrige 50 rdr på rente er udsat, ved den af Magistraten ansatte værge, købmand Niels Jensen Hasle i Århus. Siden 1751 har de ikke kunnet få mindste oplysning om broderens opholdssted, uagtet nøje efterspørgsel og lysning i Aviserne, hvorfor de vist formoder at han må være død. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at de som skal være de eneste arvinger, imod vedbørlig kvittering må udbetales de omtalte 50 rdr, dog at de stiller vedkommende nøjagtig forsikring om disse, hvis han skulle indfinde sig. 13 marts 1772.

Omslag 1773.

Rescripter Århus Amt:

1495
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Jens Andersen, Smed i Overby, Assens Sogn, Århus Stift, hvorefter Kongen har bevilget, at hvad han på ustemplet papir af indlæg, breve og bevisligheder forårsages at indgive i retterne, i en sag mod fogeden ved Palsgård Otto Christian Høst, angående nogle formentlige fornærmelige beskyldninger denne har tillagt ham i retten den 2 marts, i anledning af Byens jorders deling, må fremlægges, oplæses og til påkendelse antages. Desuden må og skal de acter der vedrører  det, som har været eller fremkommer, efter hans eller fuldmægtigs begæring meddeles skriftlig, ligeledes på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente. Dog skal han ved sagens slutning, såfremt han skulle tabe denne, enten betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og salair til rettens Betjente, som Dommeren fra ret til ret lovligt determinerer, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, hvis han ikke appellerer, efter sagens beskaffenhed tilfinder ham at udstå eller lide, men i fald han ved sagens uddrag skulle blive tildømt processens omkostninger, skal han ligeledes være tilforpligtet til at betale det stemplede papir og skriverløn, så og om han skulle vinde sagen ved Højesteret, at betale til Underofficererne ved Liv Garden til fods, som ved retten haver opvartning, 3 rdr hvilke han haver at levere til den Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret. 10 september 1773.

Omslag 1773.

Rescripter Randers Amt:

1496
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Borgmester Nicolai Bredahl i Randers, hvorefter han under dags dato har bevilget, at denne fra sit embede må dimitteres. Kongen har ved samme anledning ladet sig referere Stiftamtmandens skrivelse af 16 februar til Danske Cancelli angående, at Søren Simonsen, vel under den 22 januar 1745 har erholdt bestalling til at være Vice Borgmester i Randers, og herunder succere Bredahl, samt at han har begæret, at han embedet når det blev ledigt, virkelig må tiltræde dette, men at han i de 10 år, Rosenørn har været Stiftamtmand, aldrig har indfundet sig som Magistrats person på Rådstuen, eller taget del i forretninger der vedrører Magistraten, ej heller mødt til nogen samling, hvor Rosenørn i Magistratens overværelse, har ladet borgerskabet fremkalde, eller ladet sig se, når han i embeds forretninger var i Randers, hvorefter Rosenørn ikke kan attestere, at han er duelig til Borgmester embedet, men vel at han er en svag og sygelig mand, der sjælden kommer eller kan komme af sit hus, og altså at Magistraten og Byen ville blive mådeligt tjent med ham. Konger tilkendegiver derfor, at han efter slige omstændigheder, har beskikket Rådmand Johan Friderich Carøe i bemeldte Randers til herefter at være Borgmester i Nicolai Bredahls sted, hvorved den der nu værende Vice Rådmand samt By og Rådstueskriver Os elskelig Cancellie Råd Lillienschiold, igen tiltræder virkelig Rådmands embedet i Carøes sted. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette, og vedkommende sligt til efterretning haver at tilkendegive. 7 april 1773.

1497
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. Eftersom Andreas Scheel, Kammerherre og Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Klosters Amter etc, i sin fraværelse har overdraget administrationen over sine godser til Güldencrone?, og derefter har andraget, hvorledes Baron Güldencrone, ved en af Charisius holdt auction over en del jordegods, skal have tilkøbt sig største delen af Kysing By, og et hus ved Norsminde Fjord, tillige med privilegium og rettigheder til en ved huset, til Postens og andres commoditet over Strømmen anlagt bro, efter den til ham, til bropenges oppebørsel den 13 november 1750 forundte bevilling, som under 7 juli 1766 af Kongen er confirmeret. Af hensyn til den nytte samme kunne være for de rejsende og andre som passerer mellem Havreballegård og Åkier Amter, anholdes derfor om, at Güldencrone tillades at oppebære bropengene, af alle dem som vil betjene sig af broen, efter den taxt som var bestemt under Charisius. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen ansøgningen. 21 oktober 1773.

1498
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Kongen har allerunderdanigst ladet sig referere Stiftamtmandens forestilling af 5 oktober sidst, hvori berettes at Skrædderlauget i Århus har vægret sig mod i deres Laug at antage, en til Byen ankommet, og forhen i Fåborg som mester Skrædder i Lauget der, antagen person navnlig Jens Eilertz, uanset han for Magistraten i Århus har fremstillet sig for at vinde borgerskab, og fremlagt attest, såvel fra Borgmesteren i Fåborg som fra Skrædder Lauget sammesteds, at han der har været borger og mester - Skrædder, samt forinden han rejste derfra, erlagt hvad han til Os [Kongen] og Byen var skyldig. Lauget i Århus begrunder det med, at han ikke har kunnet fremvise lærebrev, hvilket han foregiver at have tabt, hvorimod han, som selv skal være en mesters søn, for at føje dem, har tilskrevet Fåborg Skrædder Laug, for hvem han ved sin antagelse havde forevist lærebrev, om de ville meddele ham et sådant, men da disse anså nævnte påstand, som fornærmelig for dem, ville de ikke meddele ham et sådant. Borgmester Glerup i Århus skal derefter for at betage Skrædder Lauget deres misforståelse af Laugs articlerne, have indfundet sig i deres Laugshus, og begæret Laugsprotocollen, for at få indført i hvilken hensigt han var mødt, men Lauget som var i en slags hidsighed, skal have nægte ham den, og tillige begegnet ham uanstændig, hvorudover Stiftamtmanden skal have resolveret, at Eilertz som havde opfyldt loven og anordningen om Laug og håndværkere, såvel som articlerne, skulle antages som mester i Lauget, og indskrives i Laugsbogen samt, at Lauget for deres viste opsætsighed mod Magistraten, skulle bøde til Byens fattige 4 rdr, hvilken resolution var tilstillet Magistraten til bekendtgørelse for Lauget, men desuagtet skal det endnu have vedblevet i samme genstridighed, idet de ikke vil lade Glerup modtage Laugsprotocollen, ikke efterkomme resolutionen eller antage Eilertz som mester uden forevisning af lærebrev, samt nægtet at lade resolutionen indføre i protocollen. Efter Magistratens indberetning har Stiftamtmanden ønsket Laugets erklæring, men ikke fået andet end en fortælling, hvori den hverken kan nægte eller tilstå deres usømmelige forhold, jvnf indsendte genparter af det passerede. Henviser desuden til indkommen memorial fra Skrædderlauget, hvori de beder om, at denne Eilertz, som foregiver, i nogle år at have været Laqai, ikke må indskrives i Lauget før han foreviser lærebrev, og at ifald Øvrigheden har nogen lovlig tiltale til Lauget, at sådant må afgøres ved lands lov og ret. Da Kongen finder Laugets hele forhold i denne sag, har tilkendegivet en utilladelig selvrådighed og fremturende opsætsighed, såvel imod Magistraten, af hvem endog en af Lauget har begæret betaling for Laugets sammenkaldelse, som imod Stiftamtmandens på Kongelige anordninger, grundede resolution, så er hans vilje og befaling, at Lauget skal:

1)
Uden videre indvending, antage og indskrive fornævnte Jens Eilertz som mester i deres Laug.
2)
Ved Laugs - samling herefter ikke må nægtes deres bisidder protocollen, for deri at lade indføre hvad fornøden eragtes, Lauget vedkommende.
3)
For deres overhørighed og opsætsighed imod dig [Stiftamtmanden] og Magistraten, skriftligen give en sømmelig afbigt, som på Rådstuen af Oldermanden på samtlige Laugets vegne skal leveres og oplæses, og  4) for deres genstridige opførsel, betale en mulct af 30 rdr til Århus Byes fattig - casse. 2 december 1773.

1499
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dag dato, allernådigst confirmeret en mellem Erhart Greve af Wedel Friis, Friisenborg, Ridder etc og hans hustru Os Elskelig Frue Christine Sophie, på den ene og Sognepræsten for Nebsager og Bierre menigheder Oluf Bang på den anden side, indgået contract og forening, angående en Præstekaldet tilliggende Annexgårds overdragelse til ejeren af Boller, jvnf vedlagte. 20 oktober 1773.

Påtegnet:
Dateret 20 oktober 1773 fra Kongen, nævnte contract, hvoraf fremgår, at ejeren af Boller er nævnte Greve Friis, som overdrages en Annexgård i hvilken Bygholms har herligheden, under Nebsager og Bjerre menigheder, i Bjerre By, til Boller, hvilket sker med henvisning til fællesskabets ophævelse. Gården stående for hartkorn 9 tdr 7 skp 1 alb, der skal være ganske øde og dens beboere så forarmet, at han selv i dette år har måttet lade dens jorder tilså og avlingen drevet for egen regning. Aftalen indebærer, at ejeren af Boller fremover skal betale i penge, i stedet for i Korn og arbejde som fæsteren efter accord, hidtil har skullet svare til Præsten, således at der for 5 tdr Rug betales 10 rdr, 6 tdr Byg 8 rdr, 10 tdr Havre 8 rdr 2 mk, 2 Lam 4 mk, 4 lispund Smør 4 rdr og for arbejde og rejser 4 rdr, i alt udgørende 35 rdr, hvilket betales såvel i gode som i misvækst tider, og uden forandring af, hvad højere eller ringere Korn og vare priser, der måtte opstå. Med henvisning til Stiftamtmanden erklæring, confirmerer Kongen foreningen.

1500
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til, at han under 7 maj afvigte år har bevilget, at daværende Rector ved den Latinske Skole i Århus, Magister Peder Jacobsens Tetens hustru, efter hans død, fra dødsdagen, indtil årsdagen efter, måtte oppebære det halve af Rectoratets indtægter med videre, og bemeldte Magister, der allernådigst er beskikket til at være Stiftsprovst i Ribe Amt og Sognepræst ved Domkirken i Ribe, nu allernådigst har begæret, at siden han må holde nådsensår med formandens enke, at Kongen da ville tillade ham, at holde nådsensår af det embede han fratræder. Med henvisning til ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring bevilger Kongen, at han af sin eftermand i Rector embedet, må nyde lige sådan nådsensår, som det hans hustru, efter hans død, ved tidligere nævnte befaling er tillagt, og at samme må tage sin begyndelse fra næstkommende Michaelisdag, til hvilken tid han forbliver ved embedet. 17 september 1773.

1501
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dag dato, allernådigst forundt husmand Lauritz Jensen i Fløjstrup, under Friherskabet Marselisborg, Beneficium paupertatis [fri proces] til skilsmissedoms forhvervelse over hans for 9 1/2 år siden, undvegne hustru Anna Rasmusdatter. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en Procurator, som efter bevillingen, som hermed medfølger, efter loven og uden nogen betaling, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 14 maj 1773.

1502
Fra Thierbye, Vilhelmsborg. [Se forrige]. Takker underdanigst for efterretningen om Kongens bevilling til fri proces for husmanden Laurs Jensen,  for at opnå skilsmissedom over hans undvegne hustru Anna Rasmusdatter, samt fri Procurator, som han selv må foreslå til at føre sagen. Efter ordre har han indkaldt husmanden og tilkendegivet for ham Stiftamtmandens høje gent imod ham, hvorpå han svarede, at han ikke var Prokuratorerne bekendt i Århus, så han ikke kunne gøre forslag om en sådan, men mente at kunne være tjent med den som Stiftamtmanden ville forordne, ligesom han og dermed vil gerne være fornøjet. Procurator Leschely har ellers for 2 år siden ført en sag i samme begivenhed her af godset /dog ikke uden betaling/ ham holder han for kunne være tjenlig dertil, imidlertid indstilles det til Nådigherres eget godtbefindende.  28 maj 1773.

1503
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Mette Jørgensdatter af Høver i Storring Sogn, Beneficium paupertatis [fri proces] til en sags udførsel om skilsmisse doms forhvervelse over hendes mand Jens Christensen Schioldelev, forhen borger og Skrædder i Skanderborg. Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en Procurator, som efter bevillingen der hermed følger, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt kan udføre hendes sag. [Se næste]. 16 april 1773.

1504
Fra Mette Jørgensdatter, Høver. [Se forrige]. "Wel har hands Excellence Hr Geheime Råd og Amtmand von Woyda ladet mig underteignede Fattige og Eenlige Qwinde Mænniske betyde: at Hands Kongelige Mayestæt allernaadigst har forundt mig Beneficium paupertatis og frie Procurator udj en sag til skilsmisse doms erhwerwelse imellem min mand Jens Christensen Schildelau og mig, som for 7 aar siden paa en letsindig Maade har forladt mig, uden skyld og brøde paa min siide, saa og at Deris Excellence i detz følge, hawde Nad-Gunstigts Ordineret mig Procurator Sr Melkior Leschly i Aarhuus til at udføre min sag, til hwem ieg mig hawde at henholde; Men som ieg alt i forwejen hawde talt med Procurator Stabel at antage sig min sag, som den der og har søgt Beneficiumet for mig; Saa er det ieg herwed underdanigst beeder og anholder, at Deris Excellence i stæden For Procurator Leschly, Wille hawe den Naade og Godhed for mig fattige, at Constituere Procurator Stabel, alleene af foranførte aarsag. Hwor om her paa udbeedes Naadig Resolution af Deres Excellences Underdanigste Mette Jørgensdatter. Høver den 17de May 1773". [Se næste]. 17 maj 1773.

1505
Fra P Rosenørn, Århus - til Procurator Melchior Friderich Leschly. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af et Beneficium paupertatis, til Mette Jørgensdatter i Høver, Storring Sogn, hvorefter hun er bevilget fri Procurator udi en sag om skilsmissedoms forhvervelse over hendes mand Jens Christian Schioldelev, forhen borger og Skrædder i Skanderborg. Stiftamtmanden constituerer her efter Leschly til, efter bevillingen, at udføre hendes sag, hvilket hende dags dato bekendtgøres. 27 april 1773.

Omslag 1774.

Rescripter Århus Amt:

1506
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning og Stiftamtmandens påførte erklæring, har han bevilget at Niels Bjerregård af København, som har lagt sig efter Skrædder professionen, og derpå arbejdet som svend ,  når han lovligt har vundet sit borgerskab, må optages i Skrædderlauget i Randers, uden at udstå mesterår, efter hvilket Stiftamtmanden allerunderdanigst sig haver at rette, og vedkommende sligt til efterretning, at videregive. 30 september 1773.

1507
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen ansøgning til Vestindiske Guineiske rente og General Toldkammer, som derfra er videresendt til Danske Cancelli, hvori Hans Peter Them af Skanderborg, har anholdt om Beneficium paupertatis, til at påanke en af Byfogeden samme sted Os Elskelig Doctor Juris Friderich Carl Muncheberg, afsagt dom, hvorefter han er tilfunden at skulle betale et, for de af ham på auction købte Baraque [Barakker] ved forrige Skanderborg Slot, opført plankeværk, for at forekomme Consumptions svig. Kongen nævner videre Stiftamtmandens erklæring, som han har ladet sig referere, hvoraf ses at da Consumptionsforpagter Tolstrup, efter forrige resolution fra Danske Kammer af 26 december 1772, skulle tilbagegive den imod købe - conditionerne oppebårne consumption af Barakkernes beboere, som hører under Amtets jurisdiction, blev Tolstrup opbragt, og begærede Byen fra denne side indhegnet ved et plankeværk, hvilket Muncheberg, uden at undersøge dets fornødenhed og følger, og uden Stiftamtmandens vidende, tilstod, og derefter ved en licitation, lod opføre for 79 rdr 5 mk, hvilket dog uden Byens fornærmelse, kunne være sket for 14 - 16 rdr. Og da Them ved denne licitations forretning, da en del borgere sagde, at han forvoldt dem denne bekostning, i ubetænksomhed, skriftligt har erklæret at dette skulle blive uden byrde for Byen, er han derfor dømt til at betale samme. Efter Stiftamtmandens forslag, og fordi det af foranførte fornemmes, at plankeværket alene er opført for at fortrædige Supplicanten, har Kongen fundet for godt, at sagen skal ordnes, ved at flytte den med plankeværket forfærdigede Port til enden af broen mellem Byen og Slottet, da det øvrige af plankeværket, rent skal nedtages, og i små partier, efter Stiftamtmandens approbattion, sælges ved auction, og det manglende beløb, lignes på Byen, som det tilkom at betale for samme. Desuden skal Hans Peter Them, for sin ubetænksomhed, dertil erlægge 6 rdr og Muncheberg for hans egenrådige foranstaltning betale en mulct på 20 rdr, som kan komme Byen til hjælp til plankeværkets bekostning. 10 marts 1774.

1508
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Under denne dags dato har han allernådigst forundt Lauritz Hansen af Voerladegård, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hans undvegne hustru Maren Stephansdatter. Stiftamtmanden pålægges at ordinere ham en Procurator der efter det meddelte Beneficium paupertatis, uden betaling efter loven, forsvarligt kan udføre hans sag. [Se næste]. 27 maj 1774.

1509
Fra F L von Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. Henviser til modtaget pro - memoria af 3 hujus, hvorefter hermed følger Laurs Hansen af Voerladegårds erklæring, angående en Procurator til at føre hans, i forrige nævnte skilsmisse sag, mod den undvegne hustru Maren Stephansdatter, hvortil han er forundt Beneficium paupertatis,  udbeder han sig Procurator Ulrich Tolstrup i Skanderborg, hvilken Stiftamtmanden behager at constituere. [Se næste]. 13 juni 1774.

1510
Fra H Lauritzen, Sønder Vissing - som fuldmægtig i Woydas fraværelse. [Se forrige]. Gårdmand Laurs Hansen i Voerladegård, der er forundt Beneficium paupertatis [fri proces], til at udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hans undvegne hustru Maren Stephansen, og af Stiftamtmanden skal ordineres en Procurator, som uden betaling skal føre sagen, hvorefter Laurs Hansen her på skal afgive sin erklæring om, hvem han ønsker til dette, eller om det er ham lige meget. 10 juni 1774.

Påtegnet:
"Paa ovenstaaende Erklæres underdanigst, at jeg udbeder Monsieur Uldrich Tolstrup i Schanderborg til mit forsvar i ovenmældte sag efter Kongelig allernaadigst befaling maatte vorde beschichet. Dørup d 13 Juny 1774. Lawes Hansen".

1511
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, en fra Jens Pedersen i Colonien Alheden, indkommen ansøgning, hvori han allerunderdanigst har andraget, at efter at han først i 1773 var blevet trolovet med Kirsten Laursdatter, skal hun nogen tid derefter, uden given årsag, være gået fra ham, dog igen indfundet sig i december måned, foregivende at være forført af en anden til at forlade ham, og begærede da at holde bryllup, hvortil han også, efter at de i forvejen havde communiceret sammen, gør anstalt, men at hun i det samme igen rejste fra ham, og siden ikke har været at opspørge, hvorfor han anholder om, at den skete trolovelse må blive ophævet. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmadens erklæring, som ligeledes er blevet refereret, hvoraf fornemmes, at ansøgeren ikke ved sin opførsel og forhold, skal have givet hende anledning til at forlade ham, men at hun som en ustadig og forvildet Qvinde, bedre skal have fundet sin regning ved et frit levned end at se sig bunden til denne fattige mand, bevilger Kongen, at den skete trolovelse må være ophævet, og ham tilladt at indgå i andet ægteskab. 29 december 1774.

1512
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har ladet sig refere en fra Christen Andersen og enken Maren Nielsdatter, fra Thorning i Lysgård Herred, indkommen ansøgning, hvori de allerunderdanigst har anholdet om, at den mellem dem skete trolovelse, må blive ophævet, da deres gemytter er så uoverensstemmende, at de ikke kan vente andet end det ulykkeligste ægteskab. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, som ligeledes er blevet refereret, bevilger han, at den skete trolovelse må være ophævet, dog at de for deres ubesindighed skal betale, han 2 rdr og hun 1 rdr til Sognets fattige. 22 december 1774.

1513
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling, som er ham blevet refereret, hvoref fremgår, at det efter at det til ham [Stiftamtmanden], var blevet indberettet, hvorledes ejeren af Træden Kirke, Justitsråd Thygesen, i afvigte forår, uagtet der imod skete forestillinger, har ladet nedbryde Sakristiet, som fra alders tid har været ved samme Kirke, henført Blytaget, og igen ladet opføre en lige mur for enden af Kirken, hvorved Præsten mistede et roligt sted til sin Andagt, og menigheden tillige med Præsten lejlighed til Skriftemål og andre forretninger, som hidtil har været holdt der, hvorimod blev anvist en stol i Koret, som især ved Skriftemål skal være ligeså ubelejlig såvel for Præsten som Confitenterne. Stiftamtmanden skal derefter have indhentet Thygesens erklæring, hvori der undskyldes med, at Kirkens østre gavl og ende, samt den derved udbyggede Runddeel var så brøstfældig, at den højligen trængte til reparation, hvorved det forventedes at ville blive til styrke for murene, om Rundeelen aldeles blev fjernet, og at det for menigheden, da Sognet kun består af 15 gårde, foruden huse og en Mølle, ej kunne svares at kunne savne det lidet rum Kirken derved blev betaget, ligesom også det syd i Koret, som fra forrige tider har været indrettet til Skriftestol, syntes at kunne være stort nok, når 2 consitentere kunne være der, og at han ellers ikke mente at behøve tilladelse til den foretagne ændring, hvorimod Stiftamtmanden mener det modsatte. Med henvisning til Stiftamtmandens forslag, befaler Kongen, at Thygesen igen skal opbygge en Rundeel ved Træden Kirke og ellers skal indrette det hele som det før har været, hvilket på nærmere fastsatte vilkår, skal være sket inden Sct Hansdag i næste år. 8 december 1774.

1514
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret en fra Michel Jørgensen og Anna Bendsdatter af Brundbye på Samsø, indkommen ansøgning, hvori de allerunderdanigst anholder om, at den mellem dem skete trolovelse må være ophævet, siden de har erfaret, at deres gemytters beskaffenhed er så uoverensstemmende, at de umuligt kan vente lyksaligt ægteskab, hvortil kommer, at hun er over sine 50 år. Efter ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring, der ligeledes er blevet refereret, bevilger Kongen at den skete trolovelse må være ophævet, dog at de for deres ubesindighed, til Sognets fattige skal betale en mulct efter Stiftamtmandens afgørelse. 10 november 1774.

1515
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra snedker Terchild Hansen i Århus, hvori han har andraget, hvorledes hans datter Inger Tercildsdatter, som nu er i sit 31 år, siden hun blev så stor at hun kom ud at tjene sit Brød hos fremmede, efter sit forlangende og til hendes nødvendige brug, i mellemstunder, hvor hun var uden tjeneste, fra ham har fået gangs og sengeklæder, samt underholdning for over 77 rdr 4 mk 8 sk, efter en derover forfattet regning, hvilket beløb han har ønsket, må liqvideres  [erstattet] hendes mødrene arv på 20 rdr, da han ellers, hvis han skulle udbetale denne, på sin alderdom ville blive aldeles ruineret. Jvnf ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår, at han vel har begået den fejl, at han ikke har indhentet Øvrighedens tilladelse til, at anvende foreskrevne bekostning på datteren, men at hun tilstår at have modtaget dette, og at hun hellere vil at arven må godtgøres mod dette, end at faderen derfor skulle overvældes, da han ikke kan tåle at eftergive denne bekostning og på ny tilsvare arven, hvorefter Kongen bevilger det ønskede, således at arven skal slettes i overformynder bogen. 30 september 1774.

1516
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere sag af Monrad]. Henviser til indkommen forestilling fra Biskop Bildsøe under 9 august, hvoraf fornemmes, at efter at Sognepræsten for Ødum menighed Hr Philip Ditlev Monrad, iflg Kongens befaling af 28 januar a p, var blevet suspenderet og Capellanen Hr Jacob Müller var beskikket til embedet som Vice Sognepræst, skal de på Alteret faldne accidentier i en lang tid være blevet modtaget af denne og igen afleveret til Monrad, imod dennes kvittering, således som skik og brug i Stiftet stedse har været, men derefter har Monrad nægtet at give kvittering, og da Capellanen ikke uden en sådan føler sig betrygget ved at udlevere Accidenterne, skal Monrad have ladet sin søn og en huset værende svigersøn Mathias Sabroe, endog under [Guds]tjenesten tage pengene bort fra Alteret, så snart de var faldne, desårsag Stiftamtmanden, så snart Capellanen havde anmeldt denne uordentlige og forargelige adfærd, der gjorde megen opsigt i Kirken, resolverede at Capellanen som forhen skulle modtage og derefter mod kvittering aflevere accidencerne til Monrad, hvilket også skete, indtil for en måneds tid siden, da han igen nægtede at afgive kvittering, under påskud af, at Capellanen personligt skulle indfinde sig med pengene, og han ellers burde være fornøjet med enten sønnens eller svigersønnens kvitteringer, hvilket foranledigede Stiftamtmanden til at forny sin tidligere resolution, hvorefter Monrad under 22 juli skal have ladet denne vide, at han anså den for ugrundet, og at han var sindet at føje en anden anstalt til sine accidencers oppebørsel, hvilket af Herredsprovstens og Capellanens indberetninger, ses virkelig er sket, idet Monrad har udstedt et offentligt forbud, mod at Capellanen herefter befatter sig med at modtage hans [Monrads] indkomster i eller udenfor Kirken, hvilket forbud han under 3 august skal have ladet indskrive til Frisenvold Birketing, og der agter at forfølge dette. Henviser til Biskoppens gjorte foranstaltning, at Capellanen under Monrads suspension, som Vicesognepræst, skal vedblive at modtage og oppebære oppebørselen og derefter videregive disse til Monrad, imod rigtig kvittering, hvorefter det er Kongens vilje og befaling, at Monrad skal tilholdes at holde sig dette efterrettelig, ligesom at forberørte af Monrad, imod hans Øvrigheds foranstaltning på embeds vegne, gjorte forbud, med alt hvad deraf i nogen måde kan dependere, skal aldeles tilsidesættes, forkastes og til intet gøres, hvilket Rosenørn, haver at foranstalte og betyde vedkommende rettens Betjente. Desuden haver du Biskop Bildsøe, at lade Hr Monrad for foreskrevne hans egenrådighed og fremturende opsætsighed, under den imod ham forhen anlagte sag, tillige på lovlig måde tiltale, til hvilken ende de forberørte indberetninger fra Provsten og Capellanen tillige med det såkaldte forbud, tilbagesendes. [Se næste. 2 september 1774.

1517
Fra Budtz, Frisenvold. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 13 hujus, angående det af Sognepræsten Hr Monrad i Ødum, til Capellanen Hr Jacob Møller, gjorte forbud, med derpå fulgte Kongeligt reskript, hvilket han har modtaget til underdanigst efterlevelse. Af det i retten producerede indlæg fra Møller, som af forbudets indhold, erfarede han at da Monrad fremkom til Frisenvolds Birketing med forbuds sagen, opdagede han at det drejede sig om embeds indkomster, som er verdslige retter uvedkommende, og da Biskoppens resolution tillige var indført i Capellanens bog om, hvorledes der skulle forholdes, var han forårsaget til at afvise sagen. 16 september 1774.

1518
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Jesper Hansen af Lisbjerg, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag om skilsmisse doms forhvervelse over hans for 11 år siden undvegne hustru Anne Maria Poulsdatter. Med henvisning til dette vedlagte Beneficium paupertatis pålægges Stiftamtmanden, at anordne ham en Procurator, som uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre hans sag.  2 september 1774.

1519
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, forundt Assessor Boesens enkefrue på Vedø, i Århus Stift bevilling til, at hun må lade Blyet aftage på de to fag af den hende tilhørende Nimtofte Kirke, og derefter oplægge Tagsten. 31 august 1774.

1520
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til memorial fra Forstander Niels Rohde i Århus, som er blevet refereret for ham, hvori denne andrager, at han, efter Stiftamtmandens og Biskoppens, som Directeurer for Hospitalet, foregående resolution, er der af samme gods i Peerstrup [Pederstrup] i Calø Amt, som er så slet, at det er Hospitalet til byrde, solgt til en bondekarl navnlig Niels Sørensen, tre tdr 5 skp hartkorn, hvis årlige skat var 7 rdr 24 sk, for 184 rdr 24 sk. Henviser videre til indkommen erklæring om salget der udviser, at summen udgør 50 rdr for en tdr hartkorn, hvoraf det halve skal blive stående på 1ste prioritet i samme gods mod en årlig rente på 4 % og det andet halve udbetales, således handelen i et og alt eragtes til Hospitalets fordel, hvorefter Kongen bevilger det ansøgte. 17 august 1774.

1521
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til indkommen memorial, som for ham er blevet refereret, fra Matros Mathias Jacobsen af Sønderborg, hvori denne har andraget, at han i januar sidst afvigte er [var] indstævnet for Bytinget i Århus, for at vidne i en sag mellem hans Skipper Christian Kappelgård og befragteren Kield Iversen i nævnte Århus, angående Skibets tilsætning med videre. Men at han, som ikke havde fået videre med sig fra Skibet, end de klæder han bar på kroppen, ikke kunne opholde sig i Århus, og uden at møde for retten, rejste bort, hvorfor han er blevet tildømt at betale sine faldsmåls bøder. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fremgår, at sagsøgeren, skal være villig til at eftergive sin andel af bøderne, bevilger Kongen, at ansøgeren som en fattig og Skibbruden mand, må være befriet for at betale de idømte faldsmåls bøder. 6 juli 1774.

1522
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har ladet sig referere, en fra Sognepræsten og Magistraten i Frederiksstad i Norge, som Inspecteurer for Kirken, indkommen ansøgning, hvori de anholder om, at der til hjælp til en ny Kirkes opbygning, i stedet for den i 1764 afbrændte, må gives 2 rdr af hver hovedkirke og 1 rdr af hver Annexkirke i begge Riger. Nævner påført erklæring af den Constituerede Stiftamtmand over Aggershus Stift Christian de Schouboe og Slotspræsten Hr Sverdrup i Biskoppens fraværelse, hvoraf erfares, at der i Byen til denne tid har måttet afholdes Gudstjeneste på et Magasinloft, som vrimler med Rotter og Mus. Efter ansøgningen bevilger Kongen, foruden den allerede bevilgede Collect, at der til Frederiksstads Kirkes opbyggelse, af Kirkerne i Aggershus Stift skal betales 2 rdr af hver hovedkirke og 1 rdr af hver Annexkirke, men af de øvrige Kirker i Norge og Danmark, 1 rdr af hoved Kirkerne og 4 mk af Annexkirkerne, hvorefter det indsamlede skal videregives til Biskoppen og Stiftamtmanden i Aggershus Stift.  6 juli 1774.

1523
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra borgerne og indvånerne i den forhen værende Storfyrste By, men nu Kongen tilhørende Oldenborg i Holsten angående, at der ved en den 15 august opkommen ulykkelig ildebrand, er afbrændt 46 borgerhuse, tilligemed Kirken, Præste og Skolebygning med videre, hvorved mere end 600 mennesker er sat i største armod. Efter deres ansøgning samt af sær Kongelig nåde, har han allernådigst anordnet, at der til hjælp for disse, overalt i Købstæderne i Danmark, såvel som i København må frembæres Collectbøger, for derved at indsamle, hvad enhver af et Christelig og medlidende Hjerte vil give og meddele. Henviser til genpart af bevillingen, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at besørge det videre for Stiftets vedkommende, med anlæggelsen af den behøvende, igennemdragne og nummererede og forseglede Collectbog, samt dennes og det indsamledes senere forsendelse til Danske Cancelli. 29 juni 1774. Påskrift: Dateret 29 juni 1774 fra Kongen, omtalte bevilling til indsamling af Collect etc.

1524
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Cammerherre Ditlev von Pentze, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter Kongen under dags dato, har forundt ham bevilling og tilladelse til at lade Tårnet nedbryde, på den ham tilhørende Hvilsted Kirke, og i stedet gøre en udbygning på Kirken, til at hænge Klokken i med videre, jvnf vedlagte genpart. 8 juni 1774.

Påskrift:
Dateret 8 juni 1774 fra Christianus Septimus, nævnte bevilling til nedbrydning af Tårnet på Hvilsted Kirke, hvilken Kirke i forrige ejeres tid, er blevet så brøstfældig, at den i dette år, uomgængelig må istandsættes, og især Tårnet, der til dels må opsættes af ganske nyt, men at der, da Sognet som kun består af 50 tdr hartkorn, er så få bønder til at bestride den derved forefaldende kørsel med materialer med videre. Henviser derefter til Pentzes ansøgning, samt Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, hvorefter han tillader at Tårnet må nedbrydes, og i stedet gøres en udbygning på Kirken så høj, at klokken, som deri skal ophænges, kan lyde til alle sider, og høres af hele Sognefolket, så og at lade muren, hvorpå udbygningen skal hvile, forsyne således, at den kan bære slig byrde, forbydende alle og enhver herimod, eftersom forskrevet står, at hindre eller i nogen måde, forfang at gøre, under Vor Hyldest og nåde.

1525
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato confirmeret en indgået forening mellem Justitsråd Jørgen Hvass af Lindenpalm og Sognepræsten for Ørum og Daugård menigheder, Hr Christian Block, hvorved kaldets Annexgård i Daugård overdrages til ejeren af Bryscheborg imod en vis årlig afgift i penge, for skat betales efter capitels taxten i Århus Stift og for tienden 22 rdr 5 mk 7 sk, hvilket fremsendes til Stiftamtmandens underretning, således han derefter kan vide at rette sig. [Se næste]. 8 juni 1774.

1526
Fra Christianus Septimus, Fredensborg. [7 sider - se forrige]. Henviser til indgåede forening mellem Jørgen Hvass de Lindenpalm og Sognepræsten for Ørum og Daugård menigheder Hr Christian Bloch, angående en Annexgårds overdragelse, lydende ord efter andet som følger. Jørgen Hvas de Lindenpalm til Thyrsbech [Tirsbæk] og Bryscheborg [Williamsborg] gør vitterligt, at da han i sidste sommer, såvel til hele Byens som sit eget godses forbedring og opkomst, i Daugård Sogn og By, har ladet både sin i samme By beliggende hovedgård Bryschesborg og sine bønders jorder udskifte fra fællesskabet med de mindre lodsejere, hvor Sognepræsten i Ørum har en Annexgård, medens Hvas har herligheden, hartkorn 7 tdr 3 fc 1 alb, som Sognepræsten har tilladt, bliver lignet med de øvrige etc. Derefter om overdragelsen, som bevilges af Kongen. 8 juni 1774. Påtegnet: 8 juli af Kongen/Luxdorph og Ågård, hvori henvises til fremsendte genpart.

1527
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, forundt Christian Pedersen Fischer, af Hallem [Haldum] under Sabro Herred, Beneficium paupertatis, til skilsmisse dom forhvervelse over hans i 1769 trolovede Anne Kirstine Andreasdatter, som straks efter trolovelsen skal have forladt ham, uden at der siden er hørt noget til hende. Stiftamtmanden pålægges samtidig, at anordne ham en Procurator, der uden betaling, efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. 3 juni 1774.

1528
Fra F L von Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. At husmanden Christen Pedersen Fischer i Haldum under Sabro Herred, som er forundt Beneficium paupertatis [fri proces] til skilsmissedoms forhvervelse over hans i 1769 trolovede og straks derefter undvigte Anne Kierstine Andreasdatter, ikke ved at gøre forslag på nogen [Procurator] til sit forsvar i bemte sag, men henstiller det til Deris Excellences eget got findende, hvem de behager at ordinere ham. Det måtte af underlagte hans svar på min reqvisition, nærmere behageligst erfahres, og hvilket ieg i tienstskyldts. giensvar på meget ærede af 10 dennes, icke skulle lade umeldt. [Se næste]. 28 juni 1774.

1529
Fra Nicolaus Stabell, Århus. [Se forrige - tilsyneladende en ældre mands skrift]. Så snart Christen Pedersen Fischer af Haldum, giver mig den udfordrende oplysning, om sin attråede skilsmisse sag, skal han [Stabell], efter den under dags dato, tillagte ordre og modtagne Beneficium paupertatis, straks efter lovlig omgang, udføre samme. [Se næste]. 12 juli 1774.

1530
Fra Nicolaus Stabell, Århus. [Se forrige]. Grunden til at Christian Pedersen Fischer, ikke er indstævnet til første Tamperret, er at tiden til lovlig forkyndelse, da bonden indfandt sig hos ham, ikke var tilstrækkelig, men den skal til førstkommende 14 december, efter lovlig omgang, fremkomme. Af bonden har han forlangt, enten at få et Tingsvidne, eller give ham fri befordring til Frijsenborg Birk, for der at fordre det, som besørgelse af  stævningernes forkyndelse [koster], men aldrig det allermindste for sin umage med sagen i sig selv, det er alt hvad der i korthed, efter modtagne ordre, kan indberettes. [Se næste].18 august 1774.

Bilag:
"At Procoratteren Stabel har begiæret af Chresten Pedersøn i Haldum for, at udføre hans sag wed Tamperretten attesteres at wære sandt 4 rdr. Haldum dj 18 augusti 1774. Sørren Nielsøn".

1531
Fra F L von Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. Efter underretning fra Stiftamtmand Rosenørn, forstendiges Christian Pedersen Fischer, husmand af Haldum, under Sabro Herred, og formodentlig under Frijsenborg gods, at Hans Kongelige Mayts under 3 hujus allernådigst har bevilget ham Beneficium paupertatis, til skilsmissedoms erhvervelse over hans i 1769 trolovede Anne Kirstine Andreasdatter, og at Stiftamtmanden er befalet, at ordinere ham en fri Procurator. "Thi hawer I Christen Fischer, her påtegnet skriftlig at erklære Eder, om I selw weed, nogen Procurator at bringe i forslag, som I hawde tilliid til, og hwem samme da er, eller I er tilfreds med, hwem Stiftamtmanden, wil og kand Constituere, til Eders forswar, i fornte Tamper Ræts sag, hworom i alt ieg som melt ufortøvet, wil wendte Eders positive Swar. Sophiendal den 15 juni 1774 FLv:Woyda".  15 juni 1774.

Påtegnet:
22 juni 1774 af C P S Siger Christ. Ped. Fischer, til skilsmisse doms forhvervelse over, hans uden årsag bortrømte Anne Christine Andreasdatter, vil han underdanigst bede om at få Tamperrets dom og beskikkes en fri Procurator, men da han ingen ved at gøre omslag på, og som en fattig mand der intet ejer uden en del uopføde børn, af sit første ægteskab, og derved kunne søge sig en medhjælp [en kone] til sammes opdragelse, og således underdanigst udbeder sig den Nådige Øvrigheds hjælp.

1532
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra købmand Jens Andersen Schmidt i Århus, der for ham er blevet refereret, angående at da han i afvigte år, efter sin forrige hustrues Dorothea Sophia Grønfeldts dødelige afgang, ville indlade sig i nyt ægteskab, holdt han til den ende, i følge den ham meddelte bevilling, at samfrænde skifte med de 6 umyndige børn, hvorved de i arv efter deres Moder blev tillagt i alt 1100 rdr, men som imidlertid det ham tilhørende Skib Anne Dorothea kaldet, der ved skiftet var taxeret for 1600 rdr og afladet med Korn og Fedevarer, på vejen til Tronheim, aldeles forliste, hvorved han skal have tabt over 6000 rdr, så har han derved, i uvidenhed om hans tilstand og det lidte tab, tillagt børnene en arv, som de ikke kunne tilkomme, men hvilke overformynderen dog nu forlanger enten udbetalt eller sikkerhed for, hvilket han ikke kan uden aldeles at blive ruineret, og sat ud af stand til at opdrage børnene. I anledning af ansøgningen og Stiftamtmandens påtegnede erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at foreskrevne mellem ham og børnene af 29 juli a p holdte samfrændeskifte må være uefterrettelig [ophævet], og at Øvrigheden i dets sted nu må foretage og holde et lovligt skifte efter boets iværende tilstand, imod at disse børn, ved faderens død, forlods nyder det som ved dette sidste skifte, måtte komme til at mangle i mødrene arv af de formeldte 1100 rdr. 5 maj 1774.

1533
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til befaling af 9 februar og 14 december 1770, hvor samtlige Amtmænd blev pålagt, at bønderne i påkommende hårdt vejr med Snefog eller når den kunne være faldet megen Sne, på vedkommendes forlangende, uden vægring og under straf, gøre veje, hvor Posten skal passere, ryddelige, eller at han i  stærk Snefog, skal medgives et par bønderfolk til hjælp, og at ingen betaling, i henseende til vejens ryddeliggørelse eller Postillonernes vejvisning efter Postordningen, af bønderne eller jordejeren må fordres. Directeurerne i General Postamtet har nu forestillet, at Magistraten i adskillige Købstæder, i afvigte vinter har vægret sig ved at foranstalte, at Posten kunne få folk til hjælp og vejvisning i indfaldende ondt og voldsomt vejr med megen Sne, uden at der blev betalt for dette, hvilket de begrunder med, at den på nævnte befaling ikke var bekendtgjort for dem. Så fordi det ofte sker på Købstædernes grund, der tit er meget udstrakte, som på andre veje at Postillonen behøver hjælp, skal dette også her, ske uden betaling. 30 april 1774.

1534
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. Henviser til underdanigst andragende fra Conferentz Rådinde Christine Sophie Grevinde af Wedell Frijs til Frijsenborg, angående at ved det i 1757 erfarende jordskælv, skal alle de under Grevskabet værende Kirker, være blevet således beskadigede, og revnede fra hinanden, at samme reparation, siden den tid har kostet hendes fader og hende over 20000 rdr, og at der nu alene er tilbage Toersøe [Thorsø] Kirke i Århus Stift, hvis bygnings materialer er så slette, at det ikke skal være muligt at reparere samme, uden den ganske nedbrydes, hvilket vil være både bekosteligt for hende og hel byrdefuldt for dette lille Sogn, der kun består af 58 tdr 2 fc 2 1/2 alb contribuerende hartkorn, som bruges af en hel og 13 halve gårdes beboere, en Mølle og 3 jordløse huse, at forrette det arbejde og kørsel som til den gl Kirkes nedbrydelse, og en ny at opbygge, kunne udkræves, hvorimod Toersøe Sogn som er annecteret med 2de andre små Sogne Vejerslev og Aidt, bekvemmeligt kunne henligges til at søge Aidt Kirke etc. Med henvisning til hendes ansøgning, samt Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, bevilger Kongen at når hun lader tilbygge et nyt stykke til Aidt Kirke, for fuldkommen rummeligt at kunne modtage både Aidt og Torsøe Sognes menigheds lemmer og holder Torsøe Sogns Kirkegård fremdeles vedlige for dem, samt desuden lader opbygge et lidet hus, hvori når forlanges, kunne holdes ligprædikener ved dødes begravelse, må hun afbryde og nedlægge Torsøe Kirke, og at samme Sogns menighed derefter skal søge og henlægges til Aidt Kirke, som deres rette Sognekirke. Dog skal Frijsenborgs ejere eller Aidt Kirkes patron være pligtig til fremdeles at vedblive, at svare til rette tid alle expenser og afgifter, ligesom sådanne hidindtil er blevet betalt af Torsøe Kirke, så skal og de sædvanlige lysepenge af denne Kirke bestandig anvendes til det Gudelige brug, hvortil de ved skoleforordningen er bestemt og endelig skal vejen fra Torsøe Sogn til Aidt Kirke, i henseende til de imellem løbende Bakker, årligen forsynes og indrettes således, at Sognefolket både om vinteren og sommeren kan fare derover, så at de ikke derved skal forhindres i deres Kirkegang. 21 april 1774.

Omslag 1775.

Rescripter Århus Amt:

Omslag 1775.

Rescripter Randers Amt:

1535

På bagsiden af omslag:
Fra H Jørgensøn, Jebjerg. Indberetter at der ikke ved Frisenvold og Calø Birketing, i afvigte år er faldet bøder som tilfalder Justitskassen. 23 januar 1775.

1536
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Magister Andreas Kønig, Sognepræst for Ålsø og Koed menigheder, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag mod ejeren af Hesselgård, Søren Mønsted, angående en ham formentlig tilkommende afgift af 4 tdr Rug og 4 tdr Byg, som Mønsted nægter at betale ham. Pålægger samtidig Stiftamtmanden at anordne ham en Procurator, der med det bevilgede Beneficium paupertatis, som her hos følger, uden betaling efter loven, forsvarligt kan udføre hans sag. [Se næste]. 27 januar 1775.

1537
Fra Andreas Kønig, Ålsø. [Se forrige]. Henviser til skrivelse af 15 februar fra Byfoged Ditlevsen i Ebeltoft, hvori denne har lovet ham, som Procurator at påtage sig sagen [jvnf forrige], som han nødvendigt må anlægge mod Sr Mønsted på Hessel, for det tilbageholdte Korn, som Præsten mener at kunne tilkomme. Ditlevsens brev samt hans forsøg på et forlig vedlægges, idet han samtidig beder Stiftamtmanden om, at denne, jvnf den bevilgede fri proces, vil constituere Ditlevsen som Procurator til at føre hans sag. [Se næste].  6 marts 1775.

1538
Fra J Ditlevsen, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 14 hujus, hvori han blev constitueret til at føre Magister Kønigs sag mod Mønsted, angående uenigheden om Kornafgift, hvilket han med muligt flid skal besørge forsvarligt udført. 16 marts 1775.

1539
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til forestilling fra Magistraten i Randers, der af Stiftamtmanden er indsendt til Danske Cancelli, som for ham er blevet refereret, hvoraf ses at der af Byens extra skatters regnskaber fra 1769 til 1773, årligt er kortet 32 rdr 48 sk, udgørende i alt 162 rdr 48 sk i de 5 år, fra indtægten, som er anvendt til betaling af 2 mænd for at indkræve skatten, hvorom Rentekammeret har gjort den antegnelse, at nuværende Magistrat skal tilsvare disse, imod regres til deres formænd. Men da nogle af disse er døde i fattige omstændigheder, og de andres arvinger så langt fraværende, at det ville koste alt for meget, at indtale sligt ved lovmål, har de bedt om at summen må udredes af Byens casse, hvilket findes billigt, siden borgerne er blevet sparet for meget besvær og tidsspilde ved at indkræve skatten. Kongen bevilger det ønskede, idet han samtidig bestemmer, at skatten for fremtiden skal indkræves af pålidelige borgere, som nyder betalingen af Byens casse.  24 maj 1775.

1540
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har under dags dato, forundt ejeren af Hvide Mølle ved Randers, Clemen Terchildsen bevilling til, at han og efterkommende ejere af Møllen, må oppebære en skilling danske af hver såkaldt Set Læs eller 500 stk tørv, som føres over hans tilhørende Møllevold og bro, imod han ligesom hidtil, selv alene vedligeholder og istandsætter samme. Bevillingen vedlægges, på det at Stiftamtmanden allerunderdanigst kan vide at rette sig. [Se næste]. 23 august 1775.

1541
Fra Christianus Septimus, Fredensborg. [Se forrige]. "Giøre alle witterligt: At eftersom Clemen Terchildsen, som Eier af Hvide Mølle wed Wor Kiøbsted Randers udi Aarhuus Stift i Wort Land Nørre Jylland, for Os Allerunderdanigst hawer andraget, at Wandet til bemeldte Mølle løber udi en Graw, som strækker sig ower en fierding Wei fra Møllen, for hwilken Graw er opkast en Wold af lige Længde, hwilken aarlig med stor Bekostning skal fyldes og wedligeholdes, samt at han, foruden samme, har en betydelig Broe, hwor under Wandet løber, at bekoste istandsat og repareret, og at langs med denne Wold ligger nogle Enge, som alle skal tilhøre Randers Bye, undtagen 2de der dog eies af en Borger i bemeldte Randers, hwilke Enge tilforn skal hawe wæret ubetydelige, da de blewe biergede til Høe, som war lidet og næsten ubrugeligt, men at det for omtrent 10 a 12 aar siden er opdaget, at udi samme Enge er Tørwe Jord, hworfore er foranstaltet Tørw Skiæring paa samme, der fra den Tiid aarlig hawer continueret, saa at en anseelig Deel Tørw derpaa skiæres, hwilke Tørw, uagtet det wed dom skal wære fastsat, at ingen Kiører Wei maa wære, eller af nogen bruges ower Supplicantens tilhørende Wold, undtagen alleene Randers Bye wed Høe Bierning paa deres enge, dog er blewet kiørt ower hans Wold og Broe, hvorved disse således bliver beskadiget og opslidt”. Ved ligningen af prisen på tørv, skal han og efterkommende ejere være tilstået at nyde 1 sk af hvert Set læs eller 500 stk tørv, hvilket han også var fornøjet med, og desuden ratificeret af Stiftamtmanden den 21 maj 1767. Men alligevel er der nogle som søger at unddrage sig betalingen, hvorefter Kongen med henvisning til ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring, bevilger og tillader det ansøgte. 23 august 1775.

1542
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling, som for ham er blevet refereret, hvori denne har andraget, at da der af den Mariager pålagte indkvarterings - hjælpe skat, resterer 619 rdr 5 mk 1 sk, og de Købstæder som skulle modtage hjælpen, idelig kræver betalingen, måtte han omsider approbere restancen inddrevet ved militaire execution [udpantning], hvilken ikke havde nogen synderlig virkning, da gebyret for indkrævningen kun var 1 sk, hvorefter restanten hellere betalte denne end restancen, samtidig med de mente, at de efter ansøgning kunne opnå nogen linddring. Derefter mere om vanskeligheden med at få pengene inddrevet, hvor også nævnes at da executanterne begyndte deres forretning hos en borger navnlig Hans Gregersen, blev de forfulgte ind i huset af en del andre borgere, nemlig Peder Mortensen Lange, Peter Feldbereder, Christen Post, Otte Friderich, Søren Kruuse, Søren Glarmester, Lars Andersen, Søren Ålborg, Niels Feldbereder, Anders snedker, Erich Lange, Anders Reebslager, Niels Gudesen, Mathias Væver og Hans Ottesen, der lod ligesom de ville hjælpe manden, der nægtede at lade sig pante, idet fornævnte Erich Lange og siden nogle af de øvrige fremtrådte på executantens spørgsmål, hvad de ville foretage sig, enstemmigt svarede, at de ikke ville lade sig pante for gebyr, før de så en Cammerordre derfor, hvorefter forretningen, for ikke at måtte exponere sig for noget værre, måtte ophæves. Stiftamtmanden har derfor forespurgt, hvorledes der med hensyn til dette skal forholdes, og hvorledes borgerne til straf bør ansees, hvorefter Kongen finder for godt, at Hans Gregersen skal indsættes på Vand og Brød i Byens civile Arresthus i 8 dage og Erich Lange i 4 dage, mens de øvrige hver skal betale fra 1 til 2 rdr, efter Stiftamtmandens afgørelse, ligesom han skal advare dem om, at holde sig rolige og betale det resterende, såfremt de ikke, foruden at samme ved execution inddrives, vil vente at blive alvorligt ansete og straffede, ligesom de skal tilkendegives, jvnf deres ansøgning om befrielse for den pålagte hjælpeskat, at det skal forblive ved den gjorte inddeling, og forordningen af 8 maj næst afvigte. [Se næste].  2 november 1775.

1543
Fra J Hiorth, Mariager. [Se forrige]. Henviser til Kongens ordre af 2 hujus samt Stiftamtmandens af 10 næstefter, angående uroligheden ved executionen i Mariager, hvortil han svarer at han ikke just kan angive, hvem der var hovedmænd eller formænd, eftersom de alle var lige enige da det kom til virkelighed, hvorfor indstilles om de ikke alle bør betale det samme af den pålagte pengestraf. Til hvad disse skal anvendes, eller hvorledes de skal inddrives, udbedes nærmere ordre, ligesom også, hvor Hans Gregersen og Erik Lange skal udstå den befalede arrest, da Byen intet Arresthus har, og deres tålelige straf, virkelig uden eftergivelse, burde udstås, til afsky for fremtiden. [Se næste]. 13 november 1775.

1544
Fra J Hiorth, Mariager. [Se forrige]. Henviser til den befalede attest for borgerne Hans Gregersen og Hans Olesen, i henseende til den udståede arrest for deres opsætsighed mod executanterne, der hermed vedlægges. Men betræffende Erich Lange, da har han gjort sig opsætsig mod reskriptet, og nægtet at udstå sin arrest, på følgende ganske ugyldige grunde: a) at siden Stiftamtmanden ved resolution og gensvars skrivelse af 22 december 1775, forandrede det Kongelige reskript af 2 november, at de skulle udstå deres arrest i Randers, som ikke skete så mente han, b) at bemeldte allernådigste reskripts indhold, var på sådan måde tilsidesat, hvorfor han ikke opfyldte samme, før end han så en ny Kongelig ordre der befalede ham, hvor og hvad tid han skulle udstå sin straf. Hiort skriver videre at han vel kunne have befalet nogle borgere at bringe ham i arrest, men han var temmelig vis på, at de ville have gjort dette med stor uvilje, om de ikke aldeles havde nægtet det, og af Byens tjenere eller Vægter har han kun en gammel mand der ikke kan udrette noget i slig begivenhed. Udbeder sig derefter Stiftamtmandens nærmere ordre om, hvorledes der skal forholdes. [Se næste].  11 november 1776.

1545
Fra J Schmidt og Ellerup, Mariager. At de ikke hos Hans Ottesen, der tillige med de øvrige skyldige personer, skulle betale 8 mk til Byens Fattigkasse, på nogen måde har kunnet inddrive disse, da han intet ejer udover de Palter [Pjalter] han bærer på kroppen, det kan de med god samvittighed, under deres hænder attestere. [Se næste]. 17 juni 1776.

1546
Fra J Hiorth, Mariager. [Se forrige]. Henviser til reskript af 2 november 1775 samt Stiftamtmandens ordre af 17 og 22 november, der befaler at følgende borgere og indvånere her af Byen, navnlig Peter Mortensen Lange, Peter Feldbereder, Christen Post, Otte Frederik, Søren Kruuse, Søren Glarmester, Lars Andersen, Søren Ålborg, Niels Feldbereder, Anders snedker, Anders Reebslager, Niels Gudesen, Mathias Væver og Hans Ottesen, hver skal betale 1 rdr 2 mk til Byens fattigkasse for deres opsætsighed mod executanterne ved indkvarterings hjælpens udpantning. Han har hos alle 13, undtagen Hans Ottesen, der intet ejer, indkasseret det pålagte, i alt udgørende 17 rdr 2 mk. [Se næste].
17 juni 1776.

Påtegnet:
Indbemeldte 17 rdr 2 mk er leveret til Byfoged Hiort og i fattigkassen indlagt, som tilståes af forstanderen Christian ??.

1547
Fra J Hiort, Mariager. [Se forrige]. Henviser til vedlagte pro memoria der bedes påtegnet og returneret. Fortsætter, at nu har Erik Lange, som først hjemkom i går, endelig betænkt sig og erklæret, at han godvilligt ville udstå den befalede arrest for sin opsætsighed ved tidligere nævnte udpantning. [Se næste]. 21 november 1776.

1548
Fra C I S betyder Christen Jensen, m fl, Mariager. [Se forrige]. At Hans Gregersen og Hans Ottesen, iflg reskript af 2 november 1775 og Cancellie resolutionen af 17 august sidst, for deres opsætsighed [jvnf tidligere] samt i mangel af Hans Ottesens  betaling af den pålagte mulct, formedelst fattigdom, hver for sig har udstået den befalede arrest på Vand og Brød i det her i Byen nuværende Arresthus, hvilket herved, som Vægter, attesteres. [Se næste].  Til vitterlighed: Jens I I S Jacobsen g Niels Poulsøn. 12 november 1776.

1549
Fra C I S betyder Christen Jensen, Mariager. [Se forrige]. Til vitterlighed: Jens I I S Jacobsen og Ellerup. At borgeren her i Byen Erich Lange, i følge reskriptet af 2 November 1775 og ergangne Cancellie resolution af 17 august sidst, for sin opsætsighed mod executanten ved indkvarterings hjælpeskattens inddrivelse, har udstået den befalede arrest på Vand og Brød i det her i Byen opbyggede Arresthus, att af mig som Byens Vægter og 2 mænds underskrift til vitterlighed. Til Vitterlighed: Jens I I S Jacobsen og Ellerup. 30 november 1776.

1550
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver hermed, at han efter ansøgning fra Mogens Sørensen i Horsens, som skal have lært så meget Skrædder håndværk, at han dermed skal kunne fortjene sit Brød, ved at sy klæder for den gemene mand, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, har bevilget at han i Horsens, så vidt han med egne hænder kan af sted komme, [må] ernære sig af Skrædder professionen. Derefter Stiftamtmanden sig haver at rette og vedkommende sligt til efterretning, at tilkendegive. 17 november 1775.

1551
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Under denne dags dato, har han allernådigst forundt Jørgen Hansen af Ejer By i Skanderborg Amt, bevilling til på udstemplet papir, at må udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hustruen Johanne Jensdatter, som formedelst at have sat ild på en gård, er indsat til Tugthus arbejde hendes livstid. Stiftamtmanden skal ligeledes anordne ham en Procurator som, med det forundte Beneficium paupertatis, som her hos følger, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt udfører sagen. [Se næste]. 15 september 1775.

1552
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Se forrige og 1554]. Henviser til Stiftamtmandens pro memoria af 22 pasfoto, hvorefter han har ladet Jørgen Hansen af Ejer, som er forundt Beneficium paupertatis, udi en skilsmissesag mellem ham og hustruen Johanne Jensdatter, der formedelst at have sat ild på en gård i Ejer, er indsat til Tugthusarbejde på livstid, såvel som også hos Jørgen Hansens husbonde Etatsrådinde de Lichtenberg, om de vidste forslag på nogen god mand, som kunne constitueres til at føre sagen. Men da ingen af dem kunne foreslå en sådan, er de begge velfornøjet med den som Stiftamtmanden, der i nærheden, måtte behage at beskikke. 7 oktober 1775.

1553
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Mogens Sørensen i Horsens, som skal have lært så meget Skrædder håndværk, at han dermed skal kunne fortiene sit Brød [ved] at sy klæder for den gemene mand, samt Stiftamtmandens erklæring på samme, hvorefter Kongen har bevilget, at han i bemeldte Horsens, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme [må] ernære sig af Skrædder professionen. 17 november 1775.

1554
Fra C Frydensberg, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 13 hujus, hvorefter han er pålagt at udføre en sag for bonden Jørgen Hansen i Ejer, om skilsmisse doms erhvervelse over hustruen Johanne Jensdatter, efter det bevilgede Beneficium paupertatis, som han har bekommet. 19 oktober 1775.

1555
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra borger og købmand Anders Hansen Thykiær i Horsens, samt indhentet erklæring fra Stiftamtmanden, hvorefter han allernådigst har bevilget, at en hans 4 broderbørn Christen Andreas, Jens Jørgen, Sophie Marie og Marie Kirstine Thykier, ved skifte den 26 juli 1768 efter deres fader, forrige Birkedommer til Schiern Birk og Herredsskriver i Middelsom og Synderlyng Herreder, afgangne Jørgen Hansen Thykier, tilfaldne arv på 906 rdr 5 mk 15 sk, må flyttes fra Viborg Stift og Hald Amts jurisdiction, hvor den er faldet, til Horsens Byes overformynderi, da ansøgeren erbyder sig til fremdeles, at besørge børnenes underholdning og opdragelse, for renterne af summen, indtil de selv kan fortjene deres Brød. 10 marts 1775.

1556
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Degnen Mathias Steenholt, til Nebsager og Bjerre Sogne, samt Stiftamtmandens erklæring, desuden General Kirkeinspections Collegies betænkning, hvorefter han under denne dags dato har bevilget, at Mathias Steenholt, siden der nødvendigvis for efterkommernes skyld, ligesom forhen, må være en Degnebolig i Bjerre By, foruden det lidet han allerede har indsamlet i Stjernholm Amt, der udgør 25 - 26 rdr, endvidere i Skanderborg og Åkier Amter må søge hjælp hos enhver som vil give noget til at få hans, i Bjerre By, for nogen tid siden, afbrændte Degnebolig, igen opbygget, hvilket han ikke selv skal have formue til. Fremsender hermed in originali bevilling, og som Kongen allernådigst vil, at han inden Michaelis 1776, skal sætte Degneboligen udi forrige og forsvarlig stand, er hans vilje, at Stiftamtmanden skal tilholde ham, at levere såvel den efter Collectbogen, allerede af Stjernholm Amt indsamlede hjælp til Herredsprovsten, som igen udbetaler deraf ligesom der med bygningen avanceres, og om der med denne bygning til forskrevne tid tages nogen forsømmelse, haver i at autorisere Herredsprovsten til at foranstalte samme, og at gøre beslag på nogle af Degnens indkomster, så vidt den indsamlede hjælp ikke måtte forslå til opbygningen.  15 december 1775.

På samme bilag:
Fra Christian den Syvende, Christiansborg dateret den 15 december 1775. Nævnte bevilling til Mathias Stenholt, Degn til Nebsager og Bjerre Sogne, at han må søge hjælp til opbygningen af hans afbrændte Degnebolig.

1557
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [6 sider]. Under dags dato har han confirmeret 2 contracter, der er indgået mellem Kammerherre Holger Reetz og Sognepræsten for Assens og Klakring menigheder Hr Ditlev Mehl, angående de Sognepræsten, samme steder pro officio tillagte 5 tdr Mensalgods i en Annexgård i Klakring By, der overdrages til ejeren af Palsgård, imod en vis årlig afgift, alt jvnf vedlagte genpart, der skal opbevares i Stiftskisten. 30 november 1775.

På samme bilag:
Fra Christianus Septimus, Christiansborg, dateret 30 november 1775. Afskrift af nævnte contract, hvoraf bl a fremgår, at Reetz som ejer af Palsgård, ved en Landmåler har ladet Klakring Sogn opmåle, i den hensigt at lade det udskifte, men at der i samme ligger en Annexgård på 6 tdr 5 skp 2 fc og Skovskyld på 1 fc 1 alb, hvortil han har herligheden og fæsterettigheden, og der foruden i samme, 1 tdr 5 skp 2 fc hartkorn, samt Skovskylden, så at 5 tdr hartkorn kun er Mensalgods, hvilke pro officio tilhører Sognepræsten hr Ditlef Mehl, for Assens og Klakring menigheder. Derefter mere om, hvorledes overdragelsen sker, hvor også nævnes Biskop Bildsøe.

1558
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Af allernådigst omsorg for handelens fremme og de borgerlige næringers opkomst i Købstæderne, har han fundet for godt, at lade udgå en skærpet anordning og forbud mod uberettigede omløbere og Bissekræmmere, samt derudi nærmere at bestemme den lovlige afbetjeningsmåde af de til forskellige Laug og personer, udstedte privilegier og friheder til at besøge markeder. Så finder han det endvidere fornødent, til des sikrere at forekomme de mangfoldige misbrug som denne frihed haver foranlediget, at lade alle deslige privilegier nøje undersøge, deres tal efter billighed at indskrænke, og dem som især findes skadelige for Stædernes handel, aldeles at ophæve. Stiftamtmanden pålægges derefter at sørge for, at alle vedkommende inden to måneder efter denne befalings dato, under deres rettigheders fortabelse, for alle vedkommende Øvrigheder, skal fremlægge de originale privilegier og frihedsbreve, tillige med en genpart af samme, der til nærmere undersøgelse skal blive hos denne. Inden en måned efter modtagelsen af ovennævnte copier, skal disse, med forslag om deres nyttigeste indskrænkelser, efter hensigten til Købstædernes tarv og bedste, indsendes til Stiftamtmanden, og derefter med dennes påførte betænkning indsendes til General landets Oeconomie og Commerce Coll. 20 februar 1775.

1559
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen skrivelse til Danske Cancelli fra Biskoppen over Viborg Stift Mathias Wilhelm von Hvitfeldt og Doctor Theologiæ Christian Michael Rotbøll, der for ham er blevet refereret, hvori de allerunderdanigst har anholdt, at Gråbrødre Kirke i Viborg, såvel til at betale Hofmuurmester Erasmus Friderich Platz her i København 300 rdr, som han for materialers transport m v til opbyggelsen af nævnte Kirkes Tårn, for en del år siden, efter den derom under 25 oktober 1765 ergangne befaling, endnu har dette til gode, og desuden til betaling af øvrig af Kirkens gæld, måtte forundes 1 rdr af hver Kirke i Nørre Jylland, siden de ellers intet andet middel ved til dette. Kongen har i den anledning bevilget, at der af hver Kirke i Nørrejylland, må betales trei [3] mark, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre i Århus Stift. 1 marts 1775.

1560
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har ladet sig referere en fra Stiftamtmanden indkommen forestilling af 16 februar, hvori denne har andraget, at Peter Nicolai Secher på Skårupgård i Calø Amt, til fællesskabets ophævelse, har begæret at måtte købe 2 bøndergårde i Elsted By, hartkorn 12 tdr 2 skp 2 fc 1/2 alb, tilhørende Århus Hospital, hvis årlige skat er 26 rdr 2 mk 4 sk, idet han tilbyder at betale hver tdr hartkorn med 110 rdr, hvoraf det halve skulle blive stående i gårdene imod svarelsen af en årlig rente på 4 %, som erlægges til hvert Viborg omslag, og den anden halvdel, udbetales til førstkommende Viborg Snapsting. Da Stiftamtmanden/Biskoppen tilmed melder, at Hospitalet derved vinder en anselig fordel udi sin årlige rente, samt at godset ikke ved en offentlig auction, kan ventes at udbringe nær så højt, da bemeldte Secher er eneste lodsejer i Byen, bevilger Kongen det ansøgte. 6 april 1775. Påtegnet af Bildsøe.

1561
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato har bevilget, at afgangne Cornet Jens Friderich Sehesteds døtre Friderica Dorothea og Sophia Amalia Rantzau Sehested, at deres arv efter deres morfader afgangne General Lieutenant von der Osten, må indtages under Koldinghus overformynderi, og det tillige fornemmes, at de skal være tilfalden en anden arv efter deres faders farbroder afgangne Oberst Lieutenant Sehested på 2950 rdr, der er bestående under Rosenørns [Århus Stifts] overformynderi, så giver han hermed tilkende, at han har bevilget at denne arv ligeledes må indtages under Koldinghus Amt overformynderi. [Se følgende]. 5 maj 1775.

1562
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Bilaget med samme tekst som forrige angående, at arven til afgangne Cornet Jens Friderich Sehesteds døtre Friderica Dorothea og Sophie Amalia Rantzau Sehested må indtages under Koldinghus Amts overformynderi. [Se næste]. 5 maj 1775.

På samme bilag:
Fra Christian den Syvende, Christiansborg, dateret 5 maj 1775, hvori henvises til skrivelse fra Generalitets Commissions Coll til Danske Cancelli angående, at der blandt afgangne General Lieutenant von der Ostens arvinger, findes 2 umyndige datter børn, nemlig Friderica Dorothea og Sophia Amalia Rantzau Sehested, hvis fader forrige Cornet Friderich Sehested allerede for nogen tid siden, tillige med moderen er bortdød, og at disse børn efter deres morfader havde arvet 4519 rdr 42 3/15 sk, samt at der som deres værge, nu tilfalder deres morbroder Major og Kammerjunker Otto Carl von der Osten, som er villig til dette, men at det derfor må anses tjenligt at arven indtages under den civile Etats overformynderi. Nævnes også den anden arv efter deres faders farbroder, afg Oberst Lieutenant Sehested på 2950 rdr, der er stående under Århus Stifts overformynderi, og at det altså synes bedst, at begge blev samlet under et sted, hvorefter Kongen bevilger, at dette sker under Koldinghus Amts overformynderi.

Påtegnet:
30 maj 1775 af H de Hofmann, Fredericia, der henviser til to reskripter, hvorefter Rosenørn har overleveret ham salig Oberst Lieutenant Sehesteds capital 3000 rdr i Obligationer, som han har testamenteret til afgangne Cornet Jens Friderich Sehesteds døtre. 

1563
Fra H de Hofmann, Fredericia - til Rosenørn. [Se forrige]. Ligesom Rosenørn har fået et reskript, angående at disse Cornet Sehesteds børns penge skulle inddrages under Koldinghus Amt overformynderi, så har han også fået et sådant, om at modtage såvel arven efter General Lieutenant von der Osten som efter Oberst Sehested, og til den ende er han af samme mening som Rosenørn, at der alene skrives på Obligationerne at renterne er betalt til 11 dec afvigte, og de 52 rdr tilsendes ham. Videre at han efter at have modtaget Obligationerne er ansvarlig for disse etc. 19 maj 1775.

Bilag:
Dateret 30 maj 1775 fra Hofmann, kvittering for modtagelsen af de 3000 som tilhører Cornet Sehesteds børn, hvormed den sag er afgjort. Nævner også noget om mønstringen.

1564
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning og begæring fra Apelone Knudsdatter i København, samt den fra Borgmester og Råd indhentede erklæring, hvorefter han har bevilget at den hende tilfaldne, og under overformynderiet i Århus stående arv på 20 rdr, imod behørig afkald og kvittering, må udbetales til hende, hvilket Rosenørn allerunderdanigst haver at rette [sig efter] og vedkommende sligt til efterretning at tilkendegive. 5 maj 1775.

1565
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da directionen for den Rendsborgske Stentøjsfabrik gennem General landets Oeconomi og Commerce Coll, til Fabrikkens opkomst, har ansøgt om befrielse for dem der forhandler deres varer, at de alene af den årsag skal tage borgerskab og svare borgerlige skatter. Kongen har i sådan anledning, og efter forslag, fundet for godt, at der i almindelige til lettelse for det indenlandsk fabrikerede Stentøj, Fajance og Porcellain varers afsætning, at når nogen i landet værende stentøjs etc Fabrikkers ejere finder det nyttigt, et eller andet sted i landet, at holde oplag af deres varer, og det bevises at afsætningen sker for Fabrikkens regning, imod visse procenter o s v, da skal disse ikke for denne commission være forpligtet til deraf at svare næringsskat eller anden byrde, eller at optages i noget Handelslaug etc. 5 juli 1775.

1566
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under denne dags dato, forundt Johanne Pedersdatter i Århus, bevilling til på udstemplet papir at føre en sag om skilsmissedoms erhvervelse over hendes, for 8 år siden, undvegne mand Hans Rasmussen. Stiftamtmanden pålægges, efter det bevilgede Beneficium paupertatis, at anordne hende en Procurator, der efter loven, uden betaling forsvarligen haver at udføre hendes sag. [Se næste]. 13 maj 1775.

1567
Fra J Juul, Århus. [Se forrige]. Stiftamtmandens nådige ordre af 23 hujus, angående Johanne Pedersdatter her i Byens skilsmissedoms erhvervelse over hendes undvegne mand Hans Rasmussen, har han, sammen med det bevilgede Beneficium paupertatis haft den ære at modtage, og skal sagen med det fordeligste fra hans side vorde befordret. [Se næste]. 26 maj 1775.

1568
Fra Johanne Pedersdatter, Århus. [Se forrige]. Da hun har erfaret, at Kongen på hendes allerunderdanigste ansøgning, har forundt hende Beneficium paupertatis, samt befalet Stiftamtmanden at anordne hende en fri Procurator til erhvervelse af skilsmissedom over den for 8 år siden undvegne mand Hans Rasmussen, så bedes underdanigst at Excellencen nådigst vil constituere Procurator Jacob Juul til denne sags udførsel, siden han har været behjælpelig med at opnå fri proces, og allerede er sagens omstændigheder bekendt. 19 maj 1775.

Omslag 1776.

Rescripter Århus Amt:

1569
På bagsiden af omslag:
Fra L Worsøe, Herreds Proust, Blegind Præstegård. Indberetter at der ikke i 1775, ved den gejstlige jurisdiction i Hjelmslev Herred har været forløvs penge og bøder til Christianshavns Kirke. 14 januar 1776.

Omslag 1776.

Rescripter Randers Amt:

1570
På bagsiden af omslag:
Fra B Steenstrup, m fl, Ørum Præstegård. At der ikke i 1775 ved den gejstlige jurisdiction i Nørre Herred, efter forordningen af 6 december 1743, har været bøder, hvoraf der skal svares til Christianshavns Kirke, det attesteres. 2 januar 1776.

1571
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra Zidzel Tøgersdatter af Meld Toftum ved Købstaden Lemvig, samt den fra Amtmand Hansen derover indhentede erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at en hende efter hendes afgangne faster ved navn Reymer tilfalden, og under Randers overformynderi, stående arv på 192 rdr 3 mk, mod behørig afkald må udbetales, og hun selv være rådig over samme, dog under hendes værge Jacob Jensen Westergårds i bemeldte Meld Toftum, opsyn som Curator. [Se næste]. 1 marts 1776.

1572
Fra Amtmand K F Hansen, Ringkøbing. [Se forrige]. Henviser til, at det allernådigst har behaget Kongen at bevilge, at Zidsel Tøgersdatter af Meld Toftum, må modtage sin arv  på 192 rdr 4 mk, der er stående i Randers, dog under værgen Jacob Westergårds tilsyn, som tillige er pålagt, årligt at redegøre for Hansen, for sin omgang med pengene. Jvnf reskriptet har han bekendtgjort tilladelsen for vedkommende, hvorefter disse venteligt med det første vil henvende sig til overformynderiet i Randers. 14 marts 1776.

1573
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Med henvisning til allerunderdanigst ansøgning fra Jørgen Drachmand, Grow og Arzenre? Smed ved Grevskabet Frijsenborg, samt indhentet erklæring fra Stiftamtmanden, har Kongen bevilget, at han, som i 6 år skal have tjent som svend ved Grovsmedeprofessionen i København og siden i 2 år arbejdet som svend ved "Wores Holm" [Holmen], uden at sidde mesterår eller forfærdige mester stykke, må nedsætte sig som Cuur og Grov - Smed i Randers, og der indtages i Smedelauget, samt holde svende og drenge, imod at han derpå vinder borgerskab, samt betaler til Lauget, hvad andre, efter udstået mesterår og mesterstykkes forfærdigelse, har erlagt. 6 april 1776.

1574
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato har befalet Borgmester i Randers Johan Friderich Carøe og Byfogeden sammesteds Caspar Richardt Voigt som commissarier, til nærmere at undersøge en sag mod alle vedkommende, angående de opståede voldsomheder i Hinge By, da Cancelliråderne Lillienschiold og Fleischer, den 13 sidstleden var på inqvisition [inspektion] i Lysgård Herred, om ulovlig Kroerhold og Brændevins brænden, samt endelig at kende og dømme, alt jvnf vedlagte genpart af befalingen til commissionen. Stiftamtmanden pålægges samtidig at anordne Nicolai Christian Carøe, til at udføre  denne sag som actor for commissionen, og har Rosenørn i øvrigt at foranstalte, at de tvende her til staden [København] hidbragte bønder Christen Knudsen og Jens Andersen, når de ankommer til Randers, bliver indsatte i den militaire arrest. "Derefter Du Dig allerunderdanigst hawer at rette". [Se næste]. 17 maj 1776.

1575
Fra Christianus Septimus, Christiansborg - til Borgmester Johan Friderich Carøe og Byfoged Caspar Richardt Voigt. [Se forrige]. Da Kongen efter at Consumptions forpagteren i Randers os Elskelige Ditlev Kirketerp og Søren Simesen, wores Agenter, tilligemed Cancellieråderne Jacob Frantz Leonhard de Lillienschiold og Gerhard Wilhelm Gelmuyden Fleischer, allerunderdanigst har andraget, hvorledes bemelte Cancelliråder, da de som rettens Betjente, efter Consumptionsforpagterens forlangende, den 13 marts sidstleden var udrejste i Lysgård Herred, for at inquirere om ulovlig Kroerhold og Brændevins brænden, er de ej alene på en aldeles utilladelig måde, af bønderne i nogle Byer, ved sammenløb blevet forhindret i dette, men endog på en voldsom måde blevet behandlet i Hinge By, hvor bønderne efter at have givet signal med Trommen, havde forsamlet sig, og foruden udøste skiælds - trudsels og foragtelige ord, på en mordisk måde plaget Cancelliråd Fleicher med Knipler, Staver og Skarn med videre, som af de indsendte og herhos følgende 4 forretninger nærmere erfares, hvorefter de allernådigst har ladet foranstalte, at 3 bønder af Hinge By, navnlig Christen Knudsen, Jens Andersen og Bertel Willumsen er blevet transporteret til Stokkehuset i København, for der at tages under examination til oplysning angående den tilførte overlast. Af forhøret ses, at det første sted Fleischer undersøgte om Brændevins brænden, var hos Jens Andersen som i begyndelsen nægtede, at være manden i gården, og truede med at ville støde Fleischer ned af hans loft, om han med Støvler på, kom derop i hans Korn, og at Thomas Jensen skal have begyndt alarmen, ved at tage Fleischer i Armen og dreje ham omkring, skielt og brugt mund, ligesom og at husmand Jacob Pedersen, imidlertid  har rørt Byens Trommer, samt at Anders skomager havde været den første som kastede en håndfuld Dynd i ryggen på Fleischer, med videre efter forhørets indhold. Kongen befaler, at Carøe og Voigt derefter som Comissairer alvorligt foretager det videre med sagen undersøgelse, samt derefter på lovlig måde, endelig kender og dømmer i sagen, der må holdes på Randers Rådstue. Herredsfoged Nicolai Christian Carøe anordnes som actor for commissionen, der når sagen er færdig, hos de skyldige, må bevilge sig selv som actor et billigt sallarium. 17 maj 1776.

1576
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I indkommen memorial har Studiosus Brumundt i København, allerunderdanigst andraget, at han uagtet skiftet efter afgangne Etatsrådinde Folsach den 15 marts 1775 blev sluttet i Randers, og der af boet blev udtaget 100 rdr til beskrivelsen, han ikke været i stand til at få samme, da Borgmester Carøe i et helt år har opholdt ansøgeren med, at Skriveren Cancelliråd Lillienschiold ikke lod sig bekvemme til at skrive skiftebrevet uden lovmål, hvilket Brumund ikke mener forholder sig således, men at skylden alene hviler på Carøe. Da det af Stiftamtmandens erklæring er blevet oplyst, at Carøe ikke har modtaget de nævnte 100 rdr, men at Lillienschiold derimod har oppebåret 241 rdr 4 mk 12 sk, ligesom også at de i memorialen fulgte bilag, af Lillienschiold anførte fejler og errores caliuli i arveloddernes udregning, er således rettede, at skiftebrevet gerne kunne udstedes, om Lillienschiold ville, men at denne alene har søgt at få en klage fra Brumund for at fortrædige Borgmester Carøe, ligesom hans forhold ved nævnte skiftes behandling skal have været hel uansvarlig. Stiftamtmanden pålægger at give Lillienschiold en frist på 6 uger, inden for hvilken han bør udstede skiftebrevet, under mulct efter lovens 1ste bogs 8 cap 9 art. 2 august 1776.

1577
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen forestilling fra Stiftamtmanden, med vedlagte domme fra Nørrejyllands Landsting, hvorefter delinqventen Søren Hansen af Grenå, formedelst begangen mord på hans eget barn, skal lide efter forordningen af 18 december 1767, hvorefter Kongen tilkendegiver, at han under dags dato har befalet, at sagen i indeværende år skal indstævnes for Højesteret, og der efter stævningens lovlige forkyndelse for vedkommende, blandt de første sager til videre påkendelse foretages. Han har ligeledes befalet Procuratorerne Poul Friderich Skibsted, sagen imod og Johan Martin Schønheider, den for ham, uden nogen betaling, efter loven, forsvarligt at føre sagen. 4 oktober 1776.

1578
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Borgmester Johan Frederich Carøe i Randers og Rådmand sammesteds Gerhard Wilhelm Geelmuyden Fleischer, for ham allerunderdanigst har andraget, at for at få overformynder rullen der i Byen, som med tidens længde var blevet confus og uefterrettelig bragt i orden, overtalte Carøe i 1770 en af daværende overformyndere, ved hans hjælp at påtage sig dette arbejde, men at By og Rådstueskriveren Lillienschiold skal have nægtet dem skifteprotocollen og ikke villet aflevere concept skifterne, som det eneste der skulle tjene til regel ved arbejdet, hvorved overformynderen blev tvunget til at afstå fra sit forsæt, og omendskiønt han derefter, adskillige gange både mundtligt og skriftligt skal være blevet anmodet om at aflevere concepterne til alle de skiftebreve, som siden hans betjeningstid er udstedte, dels for at forvares på Rådstuen, som det rette sted, og dels til afbetjening ved nye og ordentlige overformynderi bøgers indretning, vil han stadig ikke udlevere disse. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, og pålægger derefter denne, at tilholde Lillienschiold at aflevere alle de concepter til skiftebreve som er faldet i hans betjeningstid til udgangen af 1775, og for eftertiden at gøre dette årligt ved udgangen af januar. 8 november 1776.

1579
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Da han under dags dato har befalet Borgmester Johan Friderich Carøe og Byfoged Caspar Richard Voigt i Randers, som anbefalede commissairer, til at undersøge og påkende den Cancellieråderne Lillienschiold  og Fleischer, da den 13 marts sidst var på inqvisition om ulovlig krohold og Brændevins brænden i Hinge By, tilføjede voldsomhed, og samtidig at påkende hvad Lillienschiold bør nyde for den overgåede tort, voldsomme medfart og helbreds forlis med videre, pålægges Stiftamtmanden at tilkendegive for den anordnede actor Herredsfoged Nicolai Christian Carøe, at han uden betaling haver, i så måder at påse Fleischers bedste og derom gøre påstand i sagen.15 november 1776.

1580
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret et andragende fra Johan Jørgen Grill af Horsens, angående at denne, efter at have fået sin afsked fra Krigstjenesten, havde søgt at ernære sig med en liden handel med Knappenåle, Bendler og deslige, som han købte af Købmændene i Horsens og andre Købstæder. Da han hørte at mange andre overfoer til Samsø, søgte han ligeledes at få nogle små commissioner og gods som han der ville handle med, hvorpå han søgte om pas og Toldseddel fra vedkommende sted, men da han derefter var kommet til Samsø, skal Controlleuren have frataget ham hans medhavende kram, hvis værdi var lidt over 20 Slettedaler, og derefter erhvervet dom om, at han skulle miste varerne, betale 100 rdr i mulct, og i mangel af dette arbejde 3 måneder i Fæstningen med videre. Han har i den anledning søgt om, enten at få straffen eftergivet, eller tålelig formildes. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf ses at ansøgeren, for at få noget til livets ophold, 2 gange årligt har rejst til Samsø, og der fået i commission fra beboerne, til at købe behøvende varer til dem, dels på auctioner og dels hos Købmændene, hvormed han er rejst over, men nu af Toldbetjentene på Samsø, er blevet angrebet og arresteret, hvilket vil tvinge ham til at Betle, hvis dommen ikke formildes. Kongen henviser videre til indhentet betænkning fra Vestindiske - Guineiske rente og general Toldkammer, som [og] Oeconomie og Commerce Coll, og siden Toldrullens 19 cap 9 art, hvorpå Dommeren i henseende til varernes confiskering, på hvilket mulcten på 100 rdr har grundet sig, ikke er applicable på denne sag, men at den kan henføres til forordningen af 13 februar 1775, angående de omløbende Kræmmere, hvorefter han bevilger, at Johan Jørgen Grill, imod at betale den påbudte Told og Consumption samt 4 rdr i mulct, må være befriet for videre straf i denne sag. 30 oktober 1776.

1581
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Jens Schultz af Christiania i Norge, på søsteren Magdalene Schultz og søskendebarn Anna Margretha Schultz vegne, samt Stiftamtmand Levetzaus påførte erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at en tilfalden arv til søsteren Magdalena Schultz, ved det i Horsens den 26 april sluttede skifte, efter Hans Johansen Schultz på 56 rdr 3 mk 10 1/2 sk, og en søskende barnet Anna Margrethe Schultz, ligeledes tilfalden arv på 36 rdr 2 1/11 sk, under Horsens jurisdiction beroende, under hans tilsyn, må udbetales.  4 oktober 1776.

1582
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til memorial, der for ham er blevet refereret, hvori enken Sidsel Rasmusdatter af Tulstrup Sogn i Skanderborg Amt, allerunderdanigst har begæret, at den mellem hende og husmand Jacob Pedersen, i bemeldte Sogn, indgåede trolovelse må være ophævet, da hun efter trolovelsen har erfaret, at han overalt på sin krop er beladt med et stinkende udslet, og derhos så knarwurren at hun ikke kan være hos ham, og som det af den fra Stiftamtmanden indhentede erklæring erfares, at manden har samtykket i trolovelsens ophævelse, og at der ikke kan ventes noget godt ægteskab imellem dem, tilkendegiver Kongen at efter slige omstændigheder, må trolovelsen være ophævet, dog skal hun til Sognets fattige, betale en mulct på 1 rdr. 27 december 1776.

1583
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling som er blevet refereret for ham, hvori denne har andraget, at den til Thunø Kirkes reparation indsamlede Collect kun er 395 rdr, hvoraf allerede er anvendt en del til udtagelsen af et syn med videre, men at selve reparationen, efter licitation vil udgøre omtrent 500 rdr, medens Kirkens årlige indkomster ikke udgør mere end 5 - 6 rdr, hvorfor der ønskes endnu en Collect indsamling i visse Købstæder i Ribe og Fyns Stifter, desuden i Haderslev, Åbenrå, Flensborg, Eckenførde og på Als, som de steder hvor de Søfarende især har nytte af Thunø Kirke som et mærke i Søen. Såfremt en liden sum derefter blev tilovers, kunne renten af denne anvendes til Kirkens årlige vedligeholdelse. Kongen bevilger derefter, at der må ombæres Collectbøger i husene, i Bogense, Middelfart og Assens, samt Vejle, Kolding og Fredericia. Ligeledes har han gennem det Tyske Cancellie, ladet foranstalte indsamling 5 steder under Hertugdømmet Slesvig. 6 december 1776.

1584
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Kåderstøber? [Kobberstøber?] Poul Nielsen af Århus angående, at han søster Kirsten Nielsdatter, afgangne Garver Peder Ellingsens efterleverske sammesteds, som af sinds svaghed og forvildelse, på et års tid har været berøvet forstandens brug og ombragt sig selv, hvorefter det alene er blevet bevilget, at hendes døde legeme må begraves på Kirkegården, men uden ceremonie ellers jords påkastelse, hvoraf skifteretten skal have taget anledning til, at nægte ham og hans forhen afgangne søsters umyndige datter Anne Christiansdatter, arv efter hende [Kirsten Nielsdatter]. Henviser derefter til den allerunderdanigste ansøgning, samt den fra Stiftamtmand Rosenørn indhentede erklæring, hvorefter Kongen allerunderdanigst bevilger, at han  [Poul Nielsen] og søsterdatteren, som nærmeste livsarvinger, siden den afdøde ikke har efterladt sig [andre] livsarvinger, ved skiftets slutning må dele hendes efterladenskaber mellem sig. 15 november 1776.

1585
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen ansøgning fra Rector Christian Fuchs ved den Latinske Skole i Randers, der for ham er blevet refereret, angående at Skolen er fattig, og ikke har mere end hundrede og nogle og tredive rdr til årlig uddeling, og at antallet af Disciple derudover er stedse ringere, da forældre sender deres børn til andre Skoler. Da den 2den Lecties plads nu er ledig, ville det være Skolen til nytte, om den 1ste Lectie Hørers plads måtte nedlægges og forflyttes til den anden, og dens indkomster, som fornemmelig består i [af] halvdelen af Gassum Konge tiende, samt 3 tdr Rug og 20 tdr 4 skp Byg af Degnepensionerne, der kan beregnes til 130 til 150 rdr, som kunne henlægges til Disciplernes årlige distributz etc. Kongen bevilger, at den 1ste Lectie hører plads må nedlægges og den dertil henlagte løn, deles mellem Skolens Disciple og den tilbage blivende nederste Hører. 23 oktober 1776.

1586
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Martha Schuurman, forrige Land Physicus i Århus Stift, afgangne Doctor Briands efterleverske, samt Stiftamtmandens og Collegie Midici indhentede erklæring, der er blevet ham refereret, hvorefter han har bevilget, at hun til nogen hjælp for sig og 5 uforsørgede børn i trængende omstændigheder, må nyde den Land - Physicatet tillagte løn fra sidste års Landemode indtil Successors [afløseren] bestallings dato.  23 oktober 1776.

1587
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til den Rødby Købstad i Lolland i afvigte år, overgåede ildebrand, hvorefter han under dags dato har bevilget, at der til nogen hjælp for den betydelige skade indvånerne derved har lidt, da største delen af Byen afbrændte, og en del af dem tillige har mistet deres anseelige købmandsvarer og boskab, overalt i Danmark må ombæres Collectbøger, dog ej før end efter et fjerding års forløb. Fremsender her med genpart af bevillingen, hvorefter Stiftamtmanden haver at lade de fornødne bøger igennemdrage, nummerere, forsegle, som efter at menighederne næste eller anden søndag tilforn af Præsterne til medlidenhed er blevet opmuntrede, der efter må ombæres i Stiftet. Når pengene er indkommet, fremsendes disse, sammen med bøgerne, til Stiftamtmanden og Biskoppen over Lolland - Falster Stift. 16 oktober 1776. Påtegnet: Dateret 16 oktober 1776, nævnte genpart af bevilling til indsamling ved ombæring af Collectbøger.

1588
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da han er kommet i erfaring om, at det på adskillige steder i Købstæderne, skal falde Øvrigheden særdeles vanskeligt, at erholde vederhæftige og duelige borgere til at forestå overformynderiet, der er anordnet efter loven, eftersom antallet af slige folk, på visse steder kun er ringe, og de som er udnævnt til Kirkeværger, Fattigforstandere og Præsternes medhjælpere med videre, eller antaget til forhandling af stemplet papir, efter loven og andre anordninger, er befriede for at antage overformynderiet, hvorved der undertiden ikke kan findes egnede til dette. I betragtning af at denne for de umyndiges bedste og det almindeliges vel så betydelige indretning, har han allernådigst fundet for godt, hermed i almindelighed at anordne og fastsætte, at enhver borger i Købstæderne, hvis han ikke for sin person, derfor er meddelt nogen sær fritagelses bevilling, skal være pligtig til at antage sig overformynderiet, når han af Øvrigheden beskikkes til dette etc. 9 oktober 1776.

1589
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst andragende fra Jens Jensen i Århus, hvori han angiver, at han har lært skomager håndværket, og derpå i en del år har arbejdet som svend, men at han ikke formår at udrede den bekostning som kræves for at sidde mester og gøre mesterstykke, samt således at indtræde i Lauget. Efter ansøgningen samt Stiftamtmandens meddelte erklæring, bevilger Kongen, at ansøgeren som Frimester, med egne hænders arbejde, og i tiden ved hjælp af konen, må ernære sig af sit lærte skomager håndværk. 30 august 1776.

1590
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til Stiftamtmandens forestilling, angående den tilstand Degneenkerne i Stiftet befindes i, der i almindelighed er beklagelig, idet de fleste ved mændenes død, efterlades i fattigdom, mister deres levebrød og frit opholdssted, nyder ingen pension eller anden hjælp af kaldene, som ikke formår dette, hvorfor de ofte, med en del uforsørgede børn, møjsommeligt må søge livets ophold, blandt venner og fremmede, der falder dem så meget besværligere, når alderdom og svaghed sætter dem uden for den stand, selv at kunne tjene noget til deres underhold. Selv om de omtrent 180 Degne i Stiftet ved adskillige lejligheder, har ytret ønske om en almindelig foranstaltning, hvorved deres enker kunne blive betryggede, har de ikke kunnet finde nogen udvej til dette, hvorfor Stiftamtmanden har overvejet adskillige midler og forslag om, hvorledes der kunne oprettes en Degne enkekasse. Stiftamtmanden holder det for billigt og ret, at Degnene forpligtes til at forsikre deres enker en hjælp til det nødtørftigste, hvorfor han efter et indkommen forslag, hvorover samtlige Stiftets Provster og andre fornuftige mænds betænkning er indhentet, har forfattet en fundation på en Degne enkekasse for Århus Stift, hvis indretning så vidt muligt er overensstemmende med Præste enkekassens og grundet på et årligt tilskud, som det tåleligste for interessenterne, og den bedste forsikring for kassens bestandige tilvækst og varighed. Med henvisning til vedlagte, har Kongen under dags dato confirmeret den indsendte fundation. Derefter under 3 punkter beskrivelse af samme, exp 3) Vil han allernådigst, at kassen ene må være berettiget til, at lade den af ham Confirmerede fundation trykke og sælge, kassen til bedste, og al anden uberettiget eftertryk og salg afskaffes ved exemplernes confiscation og 20 rdr mulct til Degne enkekassen. 28 august 1776.

Kopi att af Bildsøe.

1591
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da adskillige såvel Consumptions forpagtere i Købstæderne som andre, der i anledning af forordningen af 2 september 1773, har villet foretage inqvisitioner om utilladelig Brændevins brænden på landet, tid efter anden ved indkommende klagemål til Westindisk Guineiske rente og General Toldkammer, har besværet sig over, at når de har forlangt, at Justitsbetjentene skulle følge med på disse, har de begæret underretning om, hvor eller hos hvem der skulle undersøges, ligesom de også, dels under påskud af andre forretninger, har forlangt samme udsat, og dels rent nægtet at deltage, når det har været udenfor deres jurisdiction, ved hvilket de pågældende er blevet underrettede om den forehavende inqvissition, så denne løber frugtesløs af, og kun forvoldt vedkommende tids og pengespild. For at komme denne ulovlighed til livs, er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden i sit distrikt, tilkendegiver vedkommende Justitsbetjente, at de uden ophold og uden at forlange nogen vidtløftig forklaring, hvor eller hos hvem inqvisitionen skal foretages, langt mindre ved nogen slags påskud eller undskyldning, forhaler tiden, haver at følge med på inqvisitionen, når de dertil bliver rekvirerede, og i særdeleshed være de Kongelige Betjente i dette tilfælde på alle mulige måder behjælpelige. 2 august 1776.

1592
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst andragende fra Rasmus Sørensen Faschou af København, angående at han samme sted har udstået sin læretid på Tømmerprofessionen, og derefter i nogle år har arbejdet som svend hos en mester. Kongen giver med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, til kende, at han har bevilget ansøgeren, når han lovligt har vundet sit borgerskab, må nedsætte sig i Århus som Tømmermand, med frihed til at bruge høvl til gulve og lofter at ligge, ligesom Tømmermændene i København. Hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette. 12 juli 1776.

1593
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til andragende fra Provst Stephan Middelboe, Sognepræst til Vor Frue Kirke i Århus og Hans de Hemmer, Provst og Sognepræst til Lyngbye og Albøge menigheder i Århus Stift, hvori de angiver, at de efter Kongens forventede approbattion, er blevet enige om, at den første af dem til den sidste vil sælge og overdrage et ham pro officio tilliggende ubebygget boel i Lyngby By og Sogn, mtr for 1 tdr 5 skp hartkorn, der ikke i dens nuværende stand er hverken ham eller successorer til nogen nytte. Kongen bevilger ansøgningen, således boelet overdrages til Hemmer og arvinger, imod at der årligt svares renterne af 200 rdr til Sognepræsterne i Stiftet. 12 juni 1776.

1594
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [9 sider]. Kongen har fornummet, at der udi den til landets gælds afbetaling, påbudte månedlige extraskat, i de sidste åringer er sket en kendelig mærkelig afgang, som alene må rejse sig af urigtige angivelser og mandtallers forfatning af de til oppebørsels Betjentene på landet indsendte hovedmandtal, og derefter månedlige forfattede til og afgangs lister, hvoraf følger, at jo mindre der indkommer af denne skat til gældens betaling, jo længere tid må samme vedvare, foruden den øjensynlige ubillighed, at den ene undersåt ikke bærer lige byrde med den anden. For at forekomme slig uorden og skade, bestemmer Kongen, at så længe bemeldte extraskat, efter højstnødvendige udfordrende omstændigheder endnu må vedvare, at efterfølgende på det allernøjeste af alle vedkommende og enhver i særdeleshed skal efterleves. Derefter under 9 punkter, de fastsatte forholdsregler, under pkt 1: For juli 1776 skal et nyt hovedmandtal overalt på landet i Danmark, efter det bekendtgjorte skema, Sognevis af hver vedkommende Sognepræst forfattes, over de skattepligtige, jvnf forordningen af 23 september 1762 og 17 januar 1764. Pkt 2: Til bemeldte og følgende måneders mandtallers desto rigtigere forfatning skal, efter skete bekendtgørelse af Prædikestolene søndagen den 30 juni førstkommende, 2 Sognemænd udnævnes af hver By,  og en fra de enlige gårde, huse og steder, som skal være pligtige, under straf for udeblivelse daglig af 4 mk til Sognets fattige, at møde mandagen den 1 juli næstefter udi Sognepræstens bolig, for at opgive og forklare enhver gård og husmand i Sognet, samt alle andre /:ingen undtagen:/ hos enhver tjenende og sig opholdende personer, der ved navn benævnes, på det at det desto lettere kan blive opdaget, om nogen bliver uanmeldt og udeladt af mandtallene. Videre forholdsregler under i alt 9 punkter. 29 april 1776.

1595
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Jens Nielsen af Labing By i Skanderborg Amt, bevilling til på ustemplet papir, at må udføre en sag om skilsmissedoms forhvervelse over hans for 9 år siden undvegne hustru Maren Sørensdatter. Efter det meddelte Beneficium paupertatis, pålægges Stiftamtmanden at anordne ham en Procurator, der uden betaling, efter loven, forsvarligt udfører sagen. 12 april 1776.

1596
Fra Buchwald, Randers. [Amtmanden]. [Se 1598]. Hvad han efter modtagelse af Stiftamtmandens skrivelse af 12 hujus, har tilskrevet Søren Christophersens enke i Selling, og hvad svar hun derpå har givet, bliver herved, in originali, indlagt [findes ikke]. 9 august 1776.

1597
Fra F L V Woyda, Sophiendal. [Se næst forrige]. Henviser til modtagne pro memoria af 23 april, hvorefter Jens Nielsen Labing i Framlev er blevet tilkendegivet, at han er forundt Beneficium paupertatis [fri proces] til på ustemplet papir, at må føre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hans for 9 år siden undvegne hustru Maren Sørensdatter, samt at han mundtligt har erklæret, at han ikke vidste noget forslag på en Procurator til at føre sagen, men var tilfreds med hvad for en god mand, Stiftamtmanden ville constituere. 25 maj 1776.

1598   
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se 1596]. Da han under denne dags dato, har forundt bonden Søren Christophersen af Selling, under Grevskabet Frijsenborg, Beneficium paupertatis [fri proces] til udførsel af en sag mod Os elskelig Hr Erhard Grewe af Wedel Friis til Grewskabet Friisenborg, Ridder etc, angående Søren Christophersens formentlige selvejerrettighed til hans gård, hvorudi han formener, ved den af Greven med Selling Byes jorders foranstaltede opmåling og deling, at være fornærmet med videre. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en Procurator, der samme sag med det forundte Beneficium paupertatis, som herhos in originali medfølger, for ham at tilstilles, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se følgende]. 29 marts 1776.

1599
Fra Juul, Århus. [Se forrige]. Da han forgæves havde ventet på dokumenter og oplysninger i den sag, som Stiftamtmanden har pålagt ham at føre for Søren Christophersens enke og arvinger i Selling mod Greve Wedel Friis, så har han for ungefehr 3 uger siden, med Posten tilskrevet bemte enke og arvinger om dette, men til dato hverken bekommet dokumenterne eller svar, og kan følgelig ikke foretage sig det  mindste. Vel har rygtet villet sige, at sagen skulle være afgjort, men ingen vished haves om dette, og skal den føres, skulle der måske foretages syn, opmåling og deslige, hvortil sommeren er bekvemmest, hvorfor han ser sig nødsaget til at unddrage sig ansvaret for sagens forsømmelse, og beder ellers om, at Stiftamtmanden vil tilholde vedkommende, at fremsende de fornødne oplysninger. [Se næste].  9 juli 1776.

1600
Fra Buchvald, Randers. [Amtmanden - se forrige]. Efter den anstalt Geheimeråd Scheel havde føjet i følge Stiftamtmandens skrivelse af 9 april, angående det Søren Christophersen i Selling, bevilgede Beneficium paupertatis og fri Procurator til en sags udførelse mod Greve Friis, for formenende fornærmelse i selvejerrettigheden til hans gård ved Selling Byes jorders deling, har Søren Christophersens enke under 13 hujus tilskrevet Scheel, således som af vedlagte måtte erfares. [Se følgende]. 30 maj 1776.

1601
Fra Buchvald, Randers. [Amtmanden - se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens forlangende af 13 hujus, hvorefter enken betydes, at da den beskikkede forsvarer Sr Juel i Århus ej har erholdet de forlangte dokumenter og oplysninger til sagens førelse, så har I uopholdelig at erklære Eder, om sagen mindelig er afgjort eller hvor vidt sådant kan ventes, thi i manglende fald haver i straks, uden videre ophold at tilstille bemelte Eders beskikkede forsvar det han har rekvireret, såfremt i ikke vil tilskrive Eder selv ald den ulempe eller skade, som af sagens forsømmelse, på Eders side kunne flyde, hvilken erklæring mig inden 8te dage måtte tilsendes. [Se næste]. 23 juli 1776.

Påtegnet:
Den 30 juli 1776 af Anne Geerdsdatter, Selling. "P: S: Til gienswar meldes: Min Sag er endnu ikke afgiort, Men Jeg wendter, at Mit Høye Herskab, dog indseer Min forurettelse, og paa Nogen Maade opretter Mit Tab. I Mangel der af Maa Jeg Nødes til, lowlig at lade det for høre, til hwilken ende, Jeg og beder mit giwne Beneficium, maa bliwe i behold til widere. Selling den 30 Julli 1776. Anne Geerdts datter".

1602
Fra Anne Geerdsdatter, Selling - til Amtmand Scheel. [Se forrige]. Da der af dennes brev, dateret 16 april sidst, allerunderdanigst erfares, at Hans Excellence Stiftsbefalingsmand Rosenørn i Århus af Rescrifte 29 maj er underrettet om det mig giorte jorddelings tab, og Selv Eiets for urettelse, og efter højere ordre forundte Beneficium paupertatis, så meldes allerunderdanigst til gensvar, at min mand døde den 17 aprili sidst, hvilket til dato har hindret des besvarelse. Og der ikke for nærværende tid kan lade min sag tage under lovlig behandling, men underdanigst beder om nogen henstand, da jeg vis tænker at mit nådige og Høy Grevelige Herskab vil komme efter min så store fornærmelse og muligt sligt ved skifte samling eller og anden lejlighed kan blive dem tydeligere fore bragt, da jeg ugerne vilde søge mit så nådige Høye Herskab på lovlig måde, hvilket skal være mig meget imod, men i mangel af mit Høye Herskabs Nådige og gode tænkende får jeg vel nødes til, at have mig min ret forbeholden. [Se næste]. 13 May 1776.

1603
Fra Juel, Århus. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af dags dato, samt vedlagte Beneficium paupertatis af 29 marts sidst, til en sags anlæggelse mod Greve Wedel Friis, for afg Søren Christophersen i Selling enken og arvinger, har han modtaget, og vil efter sin pligt, holde sig ordren efterrettelig. 1 juni 1776.

1604
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Lieutenant Jens Høst af Brattingsborg på Grevskabet Samsø, bevilling til at han ved mageskifte må overdrages en Randers Hospital, tilhørende tredie part af 30 Sognes Konge kvægtiende i Dronningborg Amt, imod at han igen til Hospitalet afstår to tredieparter i 5 af bemeldte Sognes Konge kvægtiende, som han ejer, alt jvnf vedlagte genpart.  7 marts 1776.

Påtegnet:
Til Rosenørn og Bildsøe, dateret 7 marts 1776, fra Christianus Septimus, henviser til ovennævnte ansøgning fra Lieutenant Jens Høst, af Brattingsborg, hvoraf fremgår, at han lovligt er overdraget en trediedel af 30 Sognes Konge kvægtiende i Dronningborg Amt, nemlig Spentrup, Gassum, Asferg, Fårup, Kousted, Linde, Tved, Mellerup, Støvring, Gimming, Harritzlev, Albech, Vissing, Hadberg, Ruud, Halling, Værum, Ørum, Laurberg, Lerberg, Skjød, Haurum, Houlbjerg, Vellev, Hvorslev, Gierning, Saal, Gullev, Thorsø og Sall i Gern Herred, der tilhører Randers Hospital, hvorimod Høst er ejer af to tredie dele i bemeldte Sognes Konge kvægtiende, af hvilken årsag han og Hospitalet hidtil har stået i fællesskab med hinanden, men at han, formedelst sin forflyttelse fra Jylland til Samsø, som for at forekomme andre af fællesskab, flydende ulejligheder, ønskede at komme ud af samme og give Hospitalet fuldkommen vederlag. De Sogne som han afgiver sin tredie part i er Spentrup, Gassum, Asferg, Fårup og Kousted. Med henvisning til Biskoppen og Stiftamtmandens erklæring, giver Kongen sin bevilling til mageskiftet.

1605
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Ritmester Hans Hoff på Silkeborg, bevilling på, at han må være befriet for at opføre Them Kirketårn højere end det allerede er sket, [nemlig] i lige linie med Kirkens bygning, jvnf vedlagte genpart.  22 februar 1776.

Påtegnet:
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. Eftersom Ritmester Hans Hoff på Silkeborg har andraget, at han af Oberts Grev Tramp har tilkøbt sig Them Kirke og herefter i 1774 har ladet foretage en reparation på samme, da muren fandtes ganske brøstfældig, og desuden indeni var opfyldt med runde Kampesten, og hele den søndre side måtte opsættes fra grunden, hvilket skal have kostet ham over 800 rdr. Da han var i færd med at lade Tårnet opføre i samme højde som før, slog Torden ned i hans lade der aldeles afbrændte, hvorefter Tårnet kun blev opført i højde med Kirkens bygning, og Klokken ophængt i et Klokkehus ved Kirkens vestre ende i den grundmurede gavl. Han anfører at det vil blive ham alt for bekosteligt, hvis Tårnet skulle opføres i samme højde som før, som desuden ikke er til nytte for de Søfarende, da det ligger over 5 mil fra Havet. Konger bevilger ansøgningen.  22 februar 1776.

Omslag 1777.

Rescripter Århus Amt:

Omslag 1777.

Rescripter Randers Amt:

1606
På bagsiden af omslag: Fra J de Lippe, Vejle. Næst forsikring om sin ydmyge respect, har han den ære at insinuere Excellence de forlangte tvende mester Roller? af den 9de og tiende afdeling. 24 oktober 1776.

1607
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret, en i Højesteret under 18 november forrige år, afsagt dom, som tilfinder delinqventen Søren Hansen af Grenå, der af kedsommelighed til livet, har ombragt sit 9 uger gamle barn, jvnf forordningen af 18 december 1767, at kagstryges, brændemærkes på panden og derefter hensættes til fæstningsarbejde på livstid. Dommen der her medfølger, er approberet af Kongen, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for dens execution. [Se næste]. 30 januar 1777.

1608
Fra N Behr, Grenå. [Se forrige]. I går den 3 april blev vedlagte allernådigste Højesterets dom af 18 november a p, efter Stiftamtmandens foregående befaling, behørig exeqveret på delinqventen Søren Hansen af Grenå, som vedlagte attest nærmere udviser. Og i dag da han skulle være udført til Århus, for at transporteres med Fartøj til København, døde han inden han kom af Arresten, hvilket hosliggende tvende borgeres attest udviser. Han må altså med denne Expresse underdanig udbede sig Excellensens [Stiftamtmandens] nådige ordre, om han ikke ved Natmanden fra Randers, som var her ved executionen i går, men straks derefter rejste igen, kan lade det døde legeme behandle efter dommen i et og alt, med at afhugge hoved og hånd, samme at sætte på stage og kroppen at lægges på Stejle. Skarpretter Stengel [Steydler?] fra Ålborg som ved sin medhavende karl forrettede executionen, er endnu her i Byen fordi han er blevet syg her, men har sagt mig, at han befatter sig intet med den døde krop eller derved at giøre nogen foranstaltning. Altså kan ham ikke tilkomme nogen betaling derfor, og at betale Natmanden for den forretning, om han det skulle forlange og påstå, efter taxten for Skarp - Rætterne som kunne opløbe til 23 rdr synes hverken rimelig eller billig, hvorom ieg og herved underdanig må udbede mig forholds ordre i behøvende tilfælde. [Se næste]. 4 april 1777.

1609
Fra Jens Kildahl og Christen Sørensen, Grenå. [Se forrige]. Anno 1777 den 4 april da de underskrevne borgere i Grenå Jens Kildahl og Christen Sørensen, om morgenen kl 5 slet indfandt sig ved Byens Rådhus for at modtage delinqventen Søren Hansen som i går blev kagstrøgen og brændemærket, for at føre ham kørende til Århus, hvorfra han med Skibslejlighed skulle transporteres til København, befandtes bemeldte delinqventen, ligesom i går ved executionen, meget syg og afmægtig, beklagende sig, at han ikke kunne gå op af Arrestkælderen, og da han endelig med møje og ved hjælp såvel af sin hustru som Fattigfogeden, var kommet på det øverste Trappetrin, sank han ned til jorden og døde straks på stedet. Hvilket vi således bekræfter og attesterer.  4 april 1777.

1610
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Herredsfogeden i Sønderlyng og Middelsom Herreder Nicolai Christian Carøe, hvori han fremfører, at Byfogeden [Byskriveren] i Randers Cancellie Råd Frantz de Lillienschiold, efter at han af Stiftamtmanden var blevet tilholdt, at expedere og udlevere et Auktionsskøde, på et af Ulrich Conrad Lynge i Ålum? i Randers sig tilkøbt hus. Vel har han udstedt samme, men derefter ved at underskrive det, tilføjet en sådan påtegning, som gør skødet unyttig for Lynge. Carøe anholder derfor på denne vegne om, at meddeles et andet skøde eller reservationen tilbagekaldes. Da det af Stiftamtmandens erklæring erfares, at det som af Byskriveren, fornævnte Lillienschiold, er anbragt til at besmykke påtegningen, er aldeles utilstrækkeligt da Lynge, som har købt huset på auction, ikke kan nægtes et lovligt og uvilkårligt auctionsskøde. Kongens vilje og befaling er derfor, at Cancellie Råd Lillienschiold som ved sin påtegning på skødet, der hermed tilstilles, har spildt det stemplede papir, og derfor skal bekoste og forskaffe Lynge et rent og lovligt skøde. [Se næste]. 14 marts 1777.

1611
Fra F Lillienschiold, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens rescript, angående Uldrich Lynges auctions skødes udfærdigelse,  hvorefter han i følge samme straks har expederet dette, men da det efter befalingen skal ske på hans egen bekostning, så beder han om og håber, at det gamle og casserede skøde nådigst må blive ham tilstillet. 1 april 1777.

1612
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom borgerne og indvånernes i Ebeltoft, allerunderdanigst har andraget, at det i Byen i januar årlige holdende marked, formedelst det indfaldende vintervejr og korte dage, i almindelighed falder slet ud, og ofte er såvel for inden som uden bys boende handlende og håndværksfolk til mere skade end nytte. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at markedet derfor må flyttes, således det i stedet holdes næste tirsdag efter 2den søndag i Fasten, og at der tillige må holdes Heste og kvægmarked. 26 april 1777.

1613
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom borgerskabet i Grenå allerunderdanigst har andraget, at i 1758 er et årligt marked, som tilforn kaldtes Nørre Herredsting, og holdtes på en åben mark straks efter Helligtrekongers dag med kram og håndværksfolks varer, blevet forflyttet til Grenå, hvor det blev holdt på samme årstid, men at det jævnligt sker, at markedet der således holdes i de korteste vinterdage, næsten løber frugtesløs af, formedelst indfaldende Snefog og hårdt Vejr, som gør vejene impassable, og forhindrer andre steders håndværkere og landmænd at komme til Byen, til skade for alle. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at markedet må flyttes, således det afholdes fredagen før 2den søndag i Fasten, samt at der tillige afholdes Heste og kvægmarked. [Se tidligere ansøgning fra Ebeltoft om flytning af marked]. 26 september 1777.

1614
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Karen Marie Knudsdatter af Ålborg, samt påført erklæring fra Stiftamtmanden i Ålborg Stift von der Osten, hvorefter han har bevilget, at en arv på 50 rdr efter hendes afgangne faster Kirsten Sørensdatter Hisam?, stående under Mariager overformynderi, imod vedbørlig afkald og kvittering, må udbetales og at hun under Jacob Saubier i Ålborg eller en anden god mand som curator, må være rådig over denne.  14 november 1777.

1615
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Magistraten i Randers, i anledning af Rentekammerets notat på Byens regnskaber for 1771 og 1772, har forespurgt Cancelliet om, hvorvidt Byskatterne fremdeles på den hidtil brugelige måde, alene skal lignes på næringen eller både på grund og næring, således som det sker andre steder, samt om brandfolkene fremdeles må være fri for at svare Byskat. Henviser derefter til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen fastsætter, at skatten i Randers fra 1778 års begyndelse, efter lovens 3 b 6 c 2 art lignes både på grunden og næringen, og deraf halvdelen ansættes på næring og brug og halvdelen på ejendommen, hvad brandfolkene angår, da må de vel nyde den hidtil forundte frihed for at svare Byens skatter, med mindre taxerborgerne befinder, at nogle af dem måtte have betydelige ejendomme eller anselig nærings brug, da de i så fald skal ansættes til svarelse af skat efter billighed. 12 december 1777.

1616
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Rasmus Toxen, borger og købmand i Horsens, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at en hans datter Anne Elisabeth Toxen, ved skiftet efter afgangne Peder Alrøe på Buchehauge i Lolland, tilfalden arv, bestående af 57 rdr 9 4/7 sk, må overflyttes fra den jurisdiction hvori den er, til Horsens Bys overformynderi. 21 november 1777.

1617
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til memorial fra Johannes Nielsen i Horsens, som er blevet refereret, hvori denne allerunderdanigst begærer, at hans datter Anne Marie Yven, som, fordi hun i tjeneste hos Os Elskelig Frue Lichtenberg har ladet sig besvangre af et ungt menneske af fruens slægt, der i huset, er dømt til at arbejde i Viborg Tugthus i 4 år, må løslades. Kongen henviser derefter til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf erfares at ansøgerens datter efter forordningen af 5 marts 1734 er dømt til 3 års arbejde i bemeldte Tugthus, hvilket dog ved Stiftamtmandens påtegning, er modereret til et år. Tilkendegiver derefter at han efter ansøgningen, og da hun har et godt skudsmål for hendes skikkelige forhold, allernådigst haver bevilget, at det idømte Tugthus arbeyde må være hende eftergiven. 8 oktober 1777.

1618
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Skipper Jens Petersen af St Jørgens By ved Flensborg, allerunderdanigst har andraget, at efter at han til Vestindiske og Guineiske rente samt General Toldkammer havde angivet, den imod ham af Tolder Kofoed i Horsens, i august 1774 brugte omgang, da den sidste, for ikke at confiskere en del i Jens Petersens Fartøj, forefunden Salt, skal have afkrævet ham og fået 100 rdr med videre. Efter at sagen var blevet undersøgt, skal Kammeret have svaret ham, at det ville komme an på, hvorvidt han troede sig i stand til at bevise sine beskyldninger ved et Tingsvidnes førelse i Horsens, hvorfor han også skal være rejst der hen, men ikke kunnet få Vidnet ført, ej heller nogen Procurator til at påtage sig sagen. Så i anledning af ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden skal anordne ham en Procurator, til mod et billigt salarium, at indhente nævnte Tingsvidne, for hvilket supplicanten stiller vedbørlig forsikring. [Se næste]. 28 februar 1777.

1619
Fra B Ambrosius, Flensborg. [Se forrige - på Tysk]. Nævner igen Skipper Jens Petersen i Sct Jørgen, samt Tolder Kofoed i Horsens. 9 marts 1777.

1620
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Vice Rector ved Århus Latinske Skole Thure Krarup, angående at der ved den daglige Korsang i Domkirken, som holdes hver morgen og eftermiddag, få eller aldeles ingen indfinder sig undtagen Disciplene, så det var at ønske dette måtte ophøre, hvorved Gudstjeneste snarere vinder end taber, de unge Disciple befries for den strenge kulde en vintermorgen i den store Kirke, og får mere tid til deres studeringer, så og at Orgelværkerne i begge Kirker måtte bruges i Fasten indtil Dimmelugen. Efter forslaget, samt den fra Stiftamtmanden og Biskoppen indhentede erklæring, hvori blandt andet meldes, at der ikke findes nogen Stiftelse, som udfordrer den hidtil brugte daglige Korsangs vedligeholdelse, har Kongen allernådigst bevilget, at der på Orgelværket i Byens Kirker, herefter ligesom på flere steder i Riget, såvel til Højmesse som til aftensang i Fastetiden spilles, dog uden at lade høre i Dimmelugen, desuden at den daglige Korsang i Domkirken, indtil videre må ophøre. 24 januar 1777.

1621
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Eftersom farver Peter Christian Asmussen i Århus, allerunderdanigst har andraget, at ved skiftet efter afgangne Peter Alrøe, på gården Buchauge i Lolland, er hans umyndige børn tilfaldet en arv på omtrent 100 rdr, som han ønsker flyttet til Århus, for dermed som værge, bedre at kunne have indseende med denne. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen ansøgningen, således arven overflyttes til Århus overformynderi. 21 marts 1777.

1622
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Selv om han i almindelighed har befalet, at ingen penge til forrentning må antages af overformynderiet, men dog ved den under 31 august 1774 udgangne forordning, til betryggelse for de umyndiges midler, allernådigst har tilladt, at samme, når de ikke på anden måde, godt og sikkert kunne udsættes, måtte indtages i extraskatte kassen imod sædvanlig rente 4 procento, hvilken ordning fremdeles har sit forblivende, dog således, at der af de umyndiges midler, som for eftertiden måtte blive tilbudt og antaget til forrentning af nævnte kasse, ikke skal svares mere end 3 pct. 23 april 1777.

1623
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til memorial fra Thomas Hansen af Daugård, som er blevet refereret for ham, hvori denne underdanigst har andraget, at han i året 1775 er blevet trolovet med et fruentimmer, navnlig Sophie Poulsdatter, som derefter tog ind til ham, for at se til hans hus og børn, når han som Fisker måtte holde Søen, men at hun, da hun nogen tid der efter ikke fandt sig fornøjet, er gået bort fra ham, uden at hun siden har været at finde, anholder derhos, at trolovelsen måtte vorde ophævet, på det han kunne få sig en anden medhjælper. Efter ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at den ske trolovelse må være ophævet. 15 juni 1777.

1624
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret til Danske Cancelli, hvoraf erfares, at de til at overvære inquisitionen om ulovlig Brændevins brænden og redskab på landet, udstedende constitutioner i rettens Betjentes sted, ofte ikke sker i den behørige orden, hvorfor det anses fornødent, at de der i stedet for rettens Betjente medfølger på slige inquisitioner [undersøgelser] dertil er forsynede med vedkommende Øvrigheds constitution og samme ved forretningens foretagelse producere og bekendtgøre. I den anledning er hans allernådigste vilje og befaling, at samtlige rettens Betjente, når de formedelst embeds forretninger eller andet lovligt forfald, ikke trøster sig til for bestandig, selv at kunne medfølge på sådanne, skal være pligtige, sådant betimeligt at anmelde for vedkommende Øvrighed, Stiftamtmand eller Amtmand, og tillige foreslå en pålidelig og duelig mand, som i deres sted, og på deres ansvar, uden ophold, kan medfølge. 1 august 1777.

1625
Fra Christianus Septimus, Christiansborg. [Kopi til Stiftamtmand Henrich Adam Brochenhuus - 4 sider]. Da Kongen er kommet i erfaring, at nogle handlende i København, i anledning af forordningen om vægt og mål af 10 januar 1698 dens 2det capitel 6 art, så også andre Købstæder i Sjælland, lader hidkomme Bødkerarbejde, fornemmelig fustager til drikkevarer, og det holdes betænkelig at forbyde Købstæderne at føre justerede ankere og fade fra den ene By til den anden, da sådant ville hæmme deres indbyrdes handel, der snarere ved den muligste frihed bør søges befordret. Så for at forordningen nøjagtig kan blive efterlevet, og al usikkerhed og uorden kan forekommes på de steder hvor deslige fustager indføres, tilkendegiver at han, i anledning af det indkomne forslag, samt betænkning fra General Toldkammeret og Commerce Coll, har fundet for godt, hermed at anordne og befale, 1) at når slige fustager eller ankre indføres fra en Købstad til en anden, skal vedkommende Øvrighed på det sted, hvor de forfærdiges, efter anførte articel om vægt og mål, flittigt tilse, at tønderne og ankrene har deres rette størrelse, og tilbørligt af dem bliver justerede og stemplede o s v under 4 punkter. 5 februar 1777.

1626
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der siden seneste ved hans ergangne befaling af 17 august 1775, skete Brand repartition er derfra og til 30 juni 1776 indfalden brandskader i Danmark, beløbende sig til, efter indkomne Tingsvidner, i alt, tillige med sædvanlig kontor omkostninger med videre, efter medfulgte beregning litra A 15284 rdr 2 mk 13 sk, og de fra 30 juni 1776 til årsdagen 1777 indtrufne brandskader, der efter indkomne Tingsvidner, tillige med kontorets vedligeholdelse i fornævnte tid, efter litra B udgør 33866 rdr 3 mk 5 sk, i alt 49151 rdr 2 sk, derfra afgår efter beregningen indkomne og udbetalte 21845 rdr 1 mk 5 sk, altså mangler, med de allerede til 30 juni 1777 til betaling af assurance summen 10 sk pr 100 rdr forfaldne 12203 rdr 2 mk i alt den sum 27305 rdr 4 mk 13 sk, som på hele forsikringssummen således som beregningen litra C udviser er reparteret [forholdsvis udlagt]. Henviser videre til reskript af 8 juli 1768, i henseende til indsamlingen af 10 sk pr 100 rdr etc. [Se næste].  20 september 1777.

1627
Fra Munch, Commerce Collegium. [Se forrige - 10 sider]. Special regning over de hafte indtægter og udgifter ved Brand Forsikrings væsenet i Danmark fra 30 juni 1775 - dito dato 1776. Indtægter og udgifter i Sjællands Stift - Fyns Stift - Lolland - Falster - Århus Stift - Ribe Stift - Ålborg Stift - Viborg Stift. [Se næste]. 30 juni 1777.

1628
Fra Munch, Commerce Coll. [Se forrige]. Beregning over de brandskader, sum under den for Købstæderne den 13 januar 1761 oprettede Brandforsikring er forefaldne, og hvorover siden den 30 juni 1776 er indsendte behørige Tingsvidner. Skemaet omhandler skader i Nyborg den 7 august, nemlig no 17 Lars Nielsens gård, 18 Poul Jensens do, 19 Mynsterskriver Ågesen, 232 do gård, 233 do hus, 234 Johan Årslefs gård, 235 Knud Rasmussens hus, 236 Rudolph Johansens do, 237 Niels Torps hus, 238 Jørgen Larsens do, 239 den Danske Skole, 262 Berthel Lassens gård, 263 Søren Sørensens do, 264 Albreth Lillies do, 265 Jens Nissens do, 26 Eiler Christian Kiehlers do og 267 Lars Langes gård. 

Den 23 september i Hjørring skade på Nicolai Brorson Agerbechs hus no 111.

Den 20 oktober er i Stubbekøbing afbrændt følgende steder:

No 8 Controlleur Borchs gård, 9 Tolder Koefods d, 10 Johan Schriks huus, 11 Niels Bentzons gård, 12 Mathias Winthers do, 13 Johan Dyrløfs do, 14 Peder Jensen Jydes Huus, 15 Tolder Mønsters do, 7 Christian Voigts gård, 6 Byfoged Scheels do.

1776 den 1ste december er i Randers taget skade på Sr Kirketerps Mølle no 29.

1777 den 16 januar er i Store Heddinge taget skade på følgende steder: No 45 Lars Lembs hus, no 46 Nicolai Just do.

Den 4 marts er i Næstved på Apoteker Fabritii gård no 128.

Den 21 april er i Ringsted taget skade på Jens Andersens hus no 92.

Den 1 april er i Fårderup By på Antvorskov taget skade på forvalter Hvids, af Jens Larsen beboede gård no 5 og Ole Hansens fæstehus no 1.

Den 31 maj til 1 juni er på Ålborghus Amt taget skade på Brigader Hallings hovedgård Dronninggård.

Den 7 marts er på Dronningborg Amt taget skade på Cammerherre Juel Riis Mølle.

Den 31 maj er i Ribe taget skade på følgende steder: No 270 Mads Pedersen og 269 Anders Gregersen.

Den 2 og 5te til 6 juni er i Viborg taget skade på følgende steder:

Jens Pedersen no 234, Laust Christensens no 235, Peder Abildskovs no 236, Niels Dreyers no 279, Jacob Westrup no 280 og Thomas Hiorts enke no 281. Derefter angivelse af sammenlagte summer etc. 30 juni 1777.

Bilag:
Dateret 30 juni 1777, fra Munch, Commerce Coll, General repartitions beregning over, hvad fra Århus Stifts Købstæder og forsikrede landbygninger kan tilkomme at contribuere [betale] fra 1 juni 1776 til 30 juni 1777.

1629
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til memorial fra enken Ellen Knudsdatter i Århus, der for ham er blevet refereret, hvori hun andrager, at hendes eneste datter Mette Jensdatter er blevet trolovet til en vognmand i Byen navnlig Søren Christiansen, men at der derefter begyndtes en forargelig uenighed mellem dem, som også ved et Politiforhør er blevet bevist hans hårde og grove medfart med hende, så at de begge har declareret at de aldrig kunne bekvemme sig til at lade sig ægtevie, men intet hellere ønskede end at blive adskilte, skønt hun er frugtsommelig ved ham. Ellen Knudsdatter har derfor allerunderdanigst begæret, at trolovelsen måtte ophæves, allerhelst hun må tilstå, at datteren er behæftet med Epilepsi, hvilket før trolovelsen var ham ubevidst. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, hvoraf fornemmes, at han som er geergen til drik, har slaget, stødt og ilde medhandlet sin fæstemø, bevilger Kongen allernådigst, at trolovelsen må være ophævet, uagtet hun er frugtsommelig, hvorimod han for sin hårde medfart mod hende, skal sættes 14 dage på Vand og Brød. [Se næste]. 24 september 1777.

1630
Fra K Schytte, m fl, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongeligt reskript af 24 september 1777, som de modtog den 3 oktober, hvorefter Søren Christiansen for sin hårde medfart mod sin fæstemø Mette Jensdatter, skulle indsættes på Vand og Brød i 14 dage, om hvilket de er pålagt at indsende attest når dette var fuldbyrdet. Men da han efter nøje undersøgelse, ikke mere opholder sig her i Byen, men længe før den Kongelige befaling blev dem bekendt, er bortrejst, uden tvivl til København, så skal befalingen være i bestandig erindring, om han igen skulle indfinde sig her i Byen. [Se næste]. 16 oktober 1777.

1631
Fra Sven Greisen og ??, Århus. [Se forrige]. At forrige Aulsmand her i Byen Søren Christiansen, efter hans tilbagekomst fra København, har været arresteret på Vand og Brød her i Byens Arresthus fra den 14 november og til den 28 inclusive, og i den tid ikke har nydt andet end Vand og Brød, det attesteres herved af os undertegnede Politie Betientere, og om fornødiges ved eed kan bekræftes. 1 december 1777.

1632
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han er kommet i erfaring, at en stor del af Land soldaterne i Nørrejylland, og især i det Jydske og Falsterske Infanteri Regimenters distrikter, under påskud af sygdom, hvorom de også har medbragt attester, skal være udebleven fra indeværende års forsamling og exercitse, men at det ved Feltskiærernes undersøgelse har vist sig, at de fleste af disse syge, ikke alene skal have været friske og sunde, men endog går i deres sædvanlig arbejde og forretninger. Så for at dette misbrug i tide kan forebygges, er hans allernådigste vilje og befaling, at Stiftamtmanden, for så vidt det vedrører hans distrikt, på det nøjeste undersøger denne sag, og derefter fremlægger resultatet for den næste session, på det at de der har udstedt sådanne attester kan blive tilbørlig mulcterede. 3 oktober 1777.

1633
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [14 sider]. I anledning af Stiftamtmandens indsendte forslag og derover indhentede betænkning fra Collegio Medici, som tilsammen er blevet refereret for ham, har han allernådigst fundet for godt, at der i Århus Stift herefter skal være 6 Chirurger, foruden den som holdes for Grevskabet Frijsenborg og sammes Allodial og Feudal godser, for så vidt samme ligger Frijsenborg på 2 mil nær, som tillige skal practicere i Medicinen, og til den ende har beskikket:

1)
Johan Caspar Veyle, der skal have sin bopæl i Århus, til at være Chirurgus og tillige at practisere i Århus og sammes Hospital, samt Ning, Hasle, Vester Lisberg, Sabroe og Framlev Herreder.
2)
Alexander Henrich Floch, der skal bo i Horsens, til at være Chirurgus og tillige at practicere i Horsens, Hospitalet sammesteds, Handsted Hospital, samt Stjernholms Amt, Vor og Thyrsting Herreder i Skanderborg Amt.
3)
Hans Wulf, der skal bo i Grenå, til at være Chirurgus og tillige at practisere der i Byen, samt Nørre og Sønder Halds Herreder.
4)
Henrich Berg, der skal bo i Ebeltoft, til at være Chirurgus og tillige at practisere der i Byen, samt Sønder, Mols og Øster Lisberg Herreder.
5)
Ingvert Boysen, der skal bo i Randers, til at være Chirurgus og tillige at practisere der i Byen, Hospitalet sammesteds, samt Støvring, Sønderlyng, Galten, Houlberg og Rougsø Herreder.
6)
Niels Siersted, der skal bo i Skanderborg, til at være Chirurgus og tillige at practisere der i Byen samt Vrads, Hads, Hjelmslev og Gern Herreder.

Så giver Kongen hermed til kende, og vil allernådigst have, at bemeldte Chirurgi skal betjene og lade sig consulere af enhver, som forlanger deres tjeneste, så og for så vidt sådant ikke allerede er sket, lægge sig efter at blive kyndige og erfarne i fødsels videnskaben, så at de derudi kunne lade sig examinere, så skal de og undervise Jordemødrene i deres distrikter, samt uden nogen betaling betjene alle Hospitalets Lemmer, og de som nyde Almisse af nogen Fattigkasse i deres distrikter, dog må de, når dem i den henseende forårsages rejser, bekomme fri befordring, ligeledes skal de være forbundne, imod 3 mk diæt penge, daglig og fri befordring, at foretage alle de obductions forretninger, som i deres distrikter forefalder, og af Amtmændene på landet, samt Magistraterne eller Byfogederne i Købstæderne blive rekvirerede, så og møde ved Landmilice sessionerne, som holdes i hvert distrikt, for på anfordring, at visitere det mandskab der foregives at have en eller anden sygdom og legems bræk, og om det befindende alt uden betaling, give deres skriftlige attester, ved hvilke møder dennem ligeledes tilstås fri befordring, og endelig i farlige og i sær smitsomme sygdomme skal de pligtige være, at correspondere med det medicinske Fakultet, eller provincial Medico, dertil afgive relation om sygdommens beskaffenhed og hvad de derimod ordinerede, samt videre derhos lade sig vejlede. Og da dennem er en tillagt en vis årlig løn, bør de nøjes med en tålelig betaling for deres cuurer, således må  af dennem for en Chirurgisk cuur blandt almuen, som kan være 4 a 6 uger, ej forlanges mere end 6 rdr og derefter i forhold til længere tid, hvilket alt du forbemeldte Chirurgis til efterretning og allerunderdanigst efterlevelse haver at tilkendegive. Og som du over de årlige lønninger, der til disse Chirurgis skal udredes, og hvilke Vi allerede nådigst ville at skal lignes og begynde fra 1 juli indeværende år, haver forfattet følgende repartition.

Derefter over de følgende sider, hvorledes ansættelserne sker, repartitionen [forholdsvise] udlægning, d v s hvorledes deres aflønning skal ske, exp skal Århus svare 24 rdr, Horsens 16 rdr etc, hvilket i alt udgør en sum på 900 rdr, hvoraf de 6 Chirurgi fra 1 juli indeværende år at regne, hver skal nyde 150 rdr i årlig løn, foruden de fra Viborg Stift tilkommende 90 rdr. 19 november 1777.

1634
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til en indkommen forestilling fra Stiftamtmand Rosenørn under 22 august, der er blevet refereret for ham, hvoraf ses, at en del af det Århus Hospital tilhørende jordegods i Calø og Skanderborg Amter, i alt 94 tdr 2 skp 2 fc 2 2/3 alb hartkorn, dels formedelst de sandige og magre egne, og dels deres langt fraliggende, bestandig har været så ringe, at skønt Jordebogen over samme i 1745 er nedsat til 1 rdr 3 mk pr tdr hartkorn, har det dog været umuligt at få denne så ubetydelige skat betalt uden restance. Desuden at Hospitalet endog ofte ikke uden bekostning, har kunnet få de fæsteledige gårde forsynede, hvorover noget af hartkornet for mere end 60 år siden er blevet øde, som Hospitalet må betale Kongelige afgifter af, således at når udgifterne fradrages Jordebogen, er summen kun 123 rdr, hvorfor Stiftamtmanden sammen med nu afgangne Biskop Bildsøe har foranstaltet, at hartkornet sælges ved en auction, efter nærmere Kongelig approbattion. Ved denne blev der for omtrent 20 tdr hartkorn budt 53 til 80 rdr pr tdr hartkorn og for de øvrige 74 tdr 45 rdr 5 mk pr tdr, hvorved Hospitalet har forbedret sit årlige revenuer til 67 rdr. Kongen approberer salget. 19 november 1777.

1635
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til  skrivelse fra Danske Cancelli under  27 maj 1775, hvoraf Stiftamtmanden har modtaget en ekstrakt af den approberede generale ligning over hvad Købstæderne i Århus Stift har at svare eller yde i indqvartering, og den såkaldte indqvarterings hjælpeskat, samt derhos tilkendegivet at Antsforvalterne, skulle modtage denne afgift af Købstæderne, på det at de som skulle nyde samme, kunne melde sig til Amtstuen. Men han er nu kommet i erfaring, at den indkvarterings hjælpeskat, som adskillige med indkvartering in natura, belagte Købstæder skal have fra en anden Købstad, hidtil ikke et og andet sted, har været at erholde, hvoraf følger at de til indkvarterings udgifternes befrielse nødvendige penge, på visse steder savnes. Det er derfor hans allernådigste vilje og befaling, at denne indkvarterings hjælpeskat, foruden hvad der allerede står i restance, som straks må erlægges, herefter af de Købstæder som skal udrede denne, årligt betales i 2 terminer, nemlig ultimo juni og ultimo december, og i mangel af betaling skal de resterende ved execution [udpantning] efter reskript af 10 maj 1734 inddrives etc. 21 november 1777.

1636
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for allerunderdanigst blevet foredraget, hvorledes der den 24 november næst afvigte, er overgået Købstaden Scheen [Skien] i Norge en ulykkelig ildsvåde, som i en tid af 12 timer har ødelagt den største og bedste del af Byen, da hen ved 270 huse rent er lagt øde, foruden 4 kornboder, 32 sauger og 2 Møllebrug, hvorved 2000 indvånere er blevet husvilde og blottede for alt. Han har derfor af sær Kongelig medlidenhed over disse fattige indvåneres nød og trang, allerunderdanigst anordnet, at der såvel i København som overalt i Købstæderne og på landet i Danmark, samt på landet i Norge, skal ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle hvad enhver dennem af Christelig kiærlighed og medlidenhed give og meddele ville. Tilskikker derfor Stiftamtmanden en kopi af denne befaling, og har denne efter sammes tilhold, snarest muligt, at besørge de i så måder behøvende Collectbøger i Århus Stift igennemdragne, nummererede og forseglede, samt derefter overalt, ombåret i husene, da Præsterne søndagen før ombæringen, haver at opmuntre hver sin menighed til Christelig medlidenhed og gavmildhed, og ligesom Collecten efterhånden indsamles, skal enhver Præst på landet, for sit Sogn aflevere summen til Herredsprovsten, der ligesom Magistraterne i Købstæderne haver at indsende den til Eder [Stiftamtmanden], der igen straks at aflevere samme tilligemed Collectbøgerne, til den af Vores kasse, som af General Land Oeconomie og Commerce Coll dertil bestemmer. 17 december 1777.

Påskrift:
Dateret 17 december 1777 fra Christian den Syvende, ovennævnte tilladelse til ombæring af Collectbøger.

1637
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har forundt Peder Sørensen Thrige og Rasmus Espensen af Brabrand By, bevilling til på ustemplet papir at udføre en sag, som ejerne af Stamhuset Constantinborg Lieutenant Ambrosius Charisius har anlagt mod dem, angående et af Stamhusets forrige ejer, afgangne Conferentce Råd Charisius, til dem i 1770 udgivne fæstebrev på Brabrand Sogns Konge Korn tiende på deres livstid. Stiftamtmanden pålægges at anordne dem en Procurator, der med det meddelte Beneficium paupertatis, som her hos følger, uden nogen betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre deres sag. 19 december 1777.

1638
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham underdanigst blevet refereret, en fra Justitsråd Peder Nicolai Secher på Skårupgård indkommen ansøgning, hvori han allerunderdanigst har anholdet, at siden han er ene ejer af Byen Todberg på nær 6 skp 2 fc 1 alb hartkorn som hører under Århus Lectorats gods, og hvormed Secretairerne ved General Kirke Inspections Coll for nærværende tid er benificerede, ønsker han at over tage dette hartkorn, for lettere at få markerne opmålt til fællesskabets ophævelse, for en sum af 150 rdr. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring samt Collegi betænkning, bevilger Kongen ansøgningen.  24 december 1777.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 12

Landsarkivet i Viborg: B5 A - 73 år 1770 - 1777.

Til top

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forside

Til 1ste del

Til 6te del

Til forrige side