Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter
1682-1799 -
incl Kalø amt 1682-1683

 

6te del pakker no 13 - 14

Landsarkivet i Viborg: B5A - 74 - 75 år 1778 -1788.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Rescripter.

Omslag.

1778 Rescripter Århus Amt:

1639
På bagsiden af omslag:
Fra Wedege, Provst i Herredet. At der ikke ved den gejstlige jurisdiction i Støvring Herred, i 1774 er faldet nogen indtægt til Justitzkassen af 6te og 10de penge bøder, sluttede skiftebreve eller andet, ej heller til Christianshavns Kirke, attesteres. 31 december 1774.

Omslag 1778.

Rescripter, Randers Amt:

1640
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har forundt Kirsten Michelsdatter af Knebel Sogn i Calø Amt, allernådigst bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmissedoms erhvervelse over hendes undvegne mand Johan Jørgensen, så er hermed hans allernådigste vilje og befaling, at Stiftamtmanden anordner hende en Procurator, som med det forundte Beneficium paupertatis, som hermed følger, uden betaling efter loven, forsvarligt udfører sagen. [Se næste]. 23 januar 1778.

1641
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. [Se forrige]. At Kirsten Michelsdatter af Knebel har formået fogeden ved Rolsøgård Sr Friderich Thornsohn, til at føre det erfordrende Tingsvidne til skilsmisse doms erhvervelse over hendes undvegne mand Jørgen Jørgensen [i forrige Johan], efter det bevilgede Beneficium paupertatis, når Stiftamtmanden gunstbehagelig vil anordne hende et forsvar ved Tamperretten, skal han ikke undlade at meddele, jvnf Stiftamtmandens pro memoria af 30 pasfoto. Udbeder sig samtidig en kopi af bevillingen, for samme at overlevere til Thornsohn. 16 februar 1778.

1642
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Med henvisning til allerunderdanigst ansøgning fra Anne Kirstine Randers i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, har han allernådigst bevilget, at en arv på 54 rdr 4 mk 5 2/3 sk efter hendes afgangne broder forrige Understyrmand på China [Kina] Jacob Randers, der er stående under Københavns overformynderi, imod behørig afkald og kvittering må udbetales, og hun samme må råde over under tilsyn af Borgmester Johan Friderich Carøe i Randers som curator, om hvilket han har givet fornøden ordre til vedkommende i København. 20 marts 1778.

1643
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Jens Rudoplh Bay, borger og handelsmand i Randers, allerunderdanigst har andraget, at siden der i mange år har været mangel på gode og duelige Skrive og Regne samt Christensdoms Skoleholdere og Skoler i bemeldte Randers, da ingen publiqve anstalt har været gjort til dette, har han og hustruen for nogenlunde at ophjælpe denne mangel, og siden de ingen livsarvinger har, været betænkt på, at anvende noget af deres formue på skikkelige og tillige fattige folks børns undervisning og forfremmelse, til hvilken ende Bay i 1776 på en ham tilhørende grund har ladet opbygge en ny grundmuret bygning med 2 kældre indrettet til to Skolehuse, som hver kan rumme 30 børn, det ene for fattige børn som der skal nyde fri undervisning og det andet for andre skikkelige børn som formår at betale for undervisningen. Hvilken bygning han har besluttet at skænke til ovenmeldte brug, ligesom han og hustruen, så længe de lever, har påtaget sig at besørge vedligeholdelsen, desuden vil de inden deres død, henlægge noget til sammes brug, hvilket skal findes på det mellem dem oprettede testamente og Codicil. Med henvisning til ansøgningen og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at så længe bygningen anvendes til Skole må den være befriet for indkvarteringsskat samt andre byrder og udgifter uden undtagelse, og anses som Byens publiqve ejendomme, hvilken frihed tager sin begyndelse fra 1 januar indeværende år. 20 marts 1778.

1644
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Bilaget beskadiget]. Der er for ham blevet refereret en i Højesteret afsagt dom over delinqventinden Anna Margrethe Andersdatter, som confirmerer den over hende ergangne dom i Nørrejyllands Landsting, der tilfinder hende, formedelst barnefødsel i dølgsmål, at miste sin hals og hovedet at sættes på en stage med videre. Og som dommen i henseende til de i sagen forefundne omstændigheder, bevilges af sær Kongelig nåde, at hun på livet må være benådet, og i stedet skal hensættes på Vand og Brød - resten mangler. [Se næste].  30 december 1778.

1645
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse til Danske Cancelli under 12 august sidstleden, med vedlagte hjem og Landstingsdomme som tilfinder delinqventinden Anna Margarathe Andersdatter af Horsens, formedelst barnefødsel i dølgsmål, at miste sin hals og hovedet sættes på en stage med videre, hvorefter Kongen har fundet for godt, at samme sag skal indstævnes for indeværende års Højesteret, og efter stævningens forkyndelse, blandt de første sager påkendes, til hvilken ende han under dags dato, allernådigst har befalet Procuratorerne Povel Friderich Skibsted, sagen imod og Justitsråd Peter Uldall for hende, efter loven uden betaling, forsvarligt at udføre. 4 september 1778.

1646
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [10 sider]. Selv om han allernådigst har ladet sig være angelegen, at se udfunden og ved den under 30 november udgangne forordning, bestemte almindelige regler og forskrifter til efterlevelse i de fleste tilfælde, som når kvægsyge her i landet skulle indtræffe, der kunne forefalde. Så har han dog tillige fundet, at det er gørligt, forud at fastsætte sådanne forholdsregler. I betragtning af dette, og da han har den tillid til Stiftamtmandens nidkærhed, med at sørge for at foranstaltningerne med videre bliver overholdte, hvorved et så beklageligt onde, som kvægsygdommen, ved sit første udbrud kan blive dæmpet etc. Derefter over de mange sider, forskellige forholdsregler, henvisninger til forordninger o s v. 12 december 1778.

1647
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [Bilaget beskadiget]. Henviser til memorial fra Jens Dons, Sognepræst til Brabrand og Kasted menigheder, som for ham er blevet refereret, hvori denne allerunderdanigst har andraget, at da han nu er 70 år, og med sin endnu levende hustru Sidsel Jørgensdatter Westergård 4 uforsørgede døtre, har for ikke alene, efter sin død, at sikre hustruen og de fælles børn, men også i fremtiden for efterkommende Præsteenker i kaldet, besluttet på et lidet stykke jord ved Præstegården, at opføre en bolig, som efter hans Død skulle tilhøre hustruen og børnene så længe de lever, men siden være et bestandig enkesæde, hvorefter han anholder om, at der må indtages af Præstegårdens grund en plads beliggende norden for Præstegården ved et af sammes gadehuses østre side, så stor som til bygningens grund samt fornøden fortog [fortov] og Kålhauge behøves, der er 1664 kvadrat alen, hvor han vil opbygge nævnte hus på 10 fag langt. Med henvisning til Stiftamtmandens erklæring, samt i betragtning af de af supplicanten gjorte adskillige forbedringer ved kaldet og efter hans begæring, bevilger Kongen ansøgningen, samt at hans enke sin livstid må nyde årlig Græs om sommeren på Præstegårdens mark til tvende Kiør, som græsses lige ved Præstens. Ingen dato 1778.

1648
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Beskadiget]. Som det med reskript af 16 februar 1759 allernådigst er blevet befalet, at de Søfarende undersåtter skulle advares og forbydes, at ingen måtte engagere sig eller tage tjeneste hos de i Krig værende magters Kapere, og at de som overtræder dette, når de en gang pågribes skal straffes på kroppen, og desuden miste det nu ejer, og fremover ved arv eller andet bliver ejende i Riget. De som allerede har taget sådan tjeneste, skal undergives nævnte straf, såfremt de ikke, nå de bliver bekendt med nævnte anordning, fratræder samme. Nævner videre, at da nu Krigen mellem England og Frankrig igen er udbrudt, ønsker han forbudet bekendtgjort overalt i Stiftet.  16 december 1778.

1649
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Beskadiget]. Kongen har under 7 oktober fundet for godt, at beskikke borgermester i Århus Frederich Christian Glerup til at være Justits Råd, hvilket efter hans ansøgning er forundt ham uden betaling, imod at han erlægger og betaler et hundrede Rigsdaler til Bibliotheqvet [Biblioteket] ved den Latinske Skole i Århus, som ingen bøger skal have. Rosenørn og Biskop Hee pålægges, at modtage pengene og sørge for de anvendes efter bestemmelsen. 28 oktober 1778.

1650
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Beskadiget]. Henviser til ansøgning fra Biskoppen, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, som er ham refereret, hvorefter han har bevilget at Biskop Hee må være fritagen for meddirektionen over Støvringsgårds Jomfruekloster, så længe Rosenørn er Stiftamtmand over Århus Stift, hvilken befaling også er tillagt Hee. 22 oktober 1778.

1651
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han er kommet i erfaring, at jordegodsejerne eller de som pro officio med jordegods eller tiende er benådede, på visse steder ikke anvender de efter forordningen om stemplet papir af 27 november 1775 til de for godserne anordnede hoved - eller kassebøger, således som de burde, idet de blot angiver, at hele godset har betalt skatter og skat for den forløbne tid, uden at have optegnet samtlige beboere, hver for sig med navn og afgiften etc. Hans allernådigste vilje og befaling er derefter, at anordningerne skal efterleves, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og samtlige Proprietairer samt andre vedkommende sligt til efterretning skal tilkendegives. 25 september 1778.

1652
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, en fra Amalia Margrethe Hardung, forrige Forstander ved Randers Hospital afgangne Knud Christian Riisbrichs efterleverske, indkommen ansøgning, hvori hun allerunderdanigst har andraget, at Kongen under 31 august 1770 har forundt hendes mand bevilling til, at måtte indlade sig i ægteskab, og at hans efterladenskaber efter hans død, måtte tilfalde hans arvinger, imod at der til Hospitalet blev erlagt, for dets arveret, halvtredsindstyve Rigsdaler, men at han skal have efterladt hende i en så yderlig trængende tilstand, at hun har måttet sælge alt, for at kunne gøre rigtighed for hendes mands oppebørsel til Hospitalet, og intet andet har beholdt tilbage, uden hendes højst behøvende klæder, hvorfor hun beder om at måtte eftergives nævnte 50 rdr. Med henvisning til ansøgningen, samt den indhentede erklæring fra Biskop Hee?, efterkommer Kongen ansøgningen og fritager hende for betaling. 16 september 1778.

1653
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han er kommet i erfaring, at der skal være forskellige meninger om, hvem der egentlig bør forstås som den egentlige husbonde, som efter i forordningen af 19 februar 1701, først skal påtegne Qvinde kønnets skudsmål, før de af nogen Præst må påtegnes, således forstår nogle det som om Amtmanden er husbonde på Kongens gods og Proprietairerne på andet gods, andre derimod mener, at det er den husbonde som kvinden har tjent, hvorved Præsterne på landet ofte sættes i uvished og forlegenhed, da de ved at følge de førstes mening, må frygte for at anses som de der bruger en alt for overdreven og utidig forsigtighed, og derimod ved at følge de sidstes, står i fare for at blive tiltalt på deres 30 rdr. Nævner videre, at der ved reskript af 7 december er befalet, at angående kvinder på landet, skal der forholdes efter lovens 3die bogs 19 cap 9, 10 og 11 art, hvilket ikke samtidig blev meddelt til gejstligheden. Så for at det her efter skal være en almindelig regel, har han fundet for godt, at i henseende til de passer der skal gives kvinderne, skal husbonden forstås således, at det er den husbonde hun har tjent hos, der skal give hende den skriftlige afsked. 11 september 1778.

1654
Bilag uden dato eller navn:
"Enten original eller Copie Resk af 1778 om en enkebolig i Brabrand Præstekald”.

1655
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [4 sider]. Da han allernådigst har fundet for godt, at gøre forberedende indretninger og udvide driften på Saltværket Walløe i Norge, hvorved udvindingen således er forøget, at foruden det Salt der tages af de handlende i de Norske Købstæder, endnu er så stor en beholdning tilbage, at endog de handlende i de Danske Købstæder, kan forsynes. Man har derefter, på samme måde som i Norge, fremkommet med et forslag om, der er approberet af Kongen, hvad her Købstad skal aftage, hvilket for Århus Stifts vedkommende betyder, at Århus skal aftage 500 tdr, Horsens 600 tdr, Randers 400 tdr, Grenå 90 tdr, Ebeltoft 100 tdr, Mariager 90 tdr og Skanderborg 60 tdr, i alt udgørende 1800? tdr, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at ligne kvantummet på de handlende. Nævner under punkt 2, at selv om det ikke påtvivles at de handlende efter eget tilbud, gerne modtager det ansatte kvanta, skal Stiftamtmanden dog påagte, at vedkommende efterkommer det befalede, og om muligt er, på en gang årligt lader afhente det de er pålagt at aftage, hvis de ikke vil vente at betale en mulct af hver tønde, som de over et år, uafhentet lader ligge, hvilken mulct overlades til Stiftamtmanden, i fornødne tilfælde, at dictere de skyldige og inddrive. Jvnf pkt 3 skal han for de handlende bekendtgøre, at i henseende til Saltets godhed og mål, er der gjort en sådan foranstaltning ved Saltværket, at ikke alene Saltet fremdeles forarbejdes af god kvalitet, men at også prisen er ansat ganske mådelig, så at for en tønde som skal indeholde 250 pund Salt dansk vægt, og rigeligt holder 10 danske skp i mål, uden fustage, kun betales 1 rdr 88 sk og med fustage 2 rdr 16 sk. Under pkt 4, pålægges Stiftamtmanden at bære omsorg for, at betalingen for det afhentede Salt, årligt af vedkommende Magistrat, Byfoged etc indkasseres og indbetales i Amtstuen, og om samme gives efterretning til Bjergværks Directionen, således det derfra kan foranstaltes at beløbet, ligesom den for enhver Købstad er indkommen, til Kongens kasse i København straks kan vorde betalt. 27 august 1778.

1656
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. "Wor synderlige Gunst tilforn. Da det er Wores alvorlige Willie, at i Købstederne på gader og Byernes marker ingen løse Swiin maae gaae eller wære, siden den forehavende Tobaks Plantning derved lider, og det desuden seer i en By ilde ud. Saa er hermed Wores allernaadigste Willie og Befaling, at Du strax føyer den Anstalt i det Dig anbetroede Stift, at alt dette paa det nøyeste worder iwerksat, og skal hwert af disse Kreaturer, som maatte findes løse paa gader i Kiøbstederne og Byernes marker, strax til de Fattiges Bedste confisqueres og sælges, og Eierne desuden betale nem mulct af Toe Rixdaler;

Derefter Du Dig allerunderdanigst hawer at rette, og Wedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegiwe, Befalenes Dig Gud! Skrewet paa Wort Slot Friderichsberg den 17 junii 1778. Under Vor Kongelige Haand og Signet. Christian Rex".17 juni 1778.

1657
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning og begæring fra Anna Rasmusdatter af Hasle By udi Havreballegårds Amt, hvorefter han har bevilget, at en hende efter hendes i forrige år i bemeldte Hasle, afdøde forældre, tilfalden arv på 16 rdr, der af hendes morbroder borger og avlsmand Jens Trige i Århus, som hendes formynder, skal være modtaget, imod vedbørlig afkald og kvittering, må udbetales til hende, under hans som Curator, opsigt og tilsyn. 17 juli 1778.

1658
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Henviser til allerunderdanigste ansøgning, med Stiftamtmandens? påførte erklæring  fra bønderne Rasmus Olsen og Anders Nielsen af Lillering i Skanderborg Amt, hvis i fæstehavende men i afvigte år afbrændte gårde af 8 tdr 5 skp hartkorn er henliggende til den nederste Capellan ved Århus Domkirke, som er blevet ham refereret, hvorefter han har bevilget at de, for at sættes i stand til at få deres gårde opbygget, hvortil ingen vil låne dem penge, så længe de ikke har ejendomsret, må overlades samme til købs, imod at betale 90 rdr for hver tdr hartkorn, der i alt udgør 776 rdr 1 mk 8 sk, dog således at den halve købesum bestandig skal blive bestående på 1ste prioritet i gården efter udstedte lovlige panteforskrivning, og den anden halvdel af Eder [Stiftamtmanden/Biskoppen?] skal udsættes på rente, ligesom andre af Stiftets publique midler. 10 juni 1778.

1659
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [4 sider].  Eftersom bønderne i Velling, He, Noe og Rindum Sogne i Lundenæs Amt, ved skrivelse til Danske Cancelli, der for ham er refereret, alleunderdanigst har andraget, at de i årene 1775 og 1776 er blevet pålagt, at befordre Officererne af det Slesviske Infanteri Regiment til og fra samlings staldet?, og Kongen i betragtning af, at nogle af Officererne, der måtte være aldrende og svage af legems kræfter, ej vel kunne udholde at gå en lang og tung vej til og fra Exercer pladsen, allernådigst har fundet for godt, at forunde dem nogen lettelse i henseende til befordringen. Så for at alle forklaringer og påstande fra Officererne, og deraf flydende besværinger fra almuen i dette tilfælde kunne forebygges, og sagen en gang for alle kan vorde afgjort, efter den såvel fra Generalitets og commissariats Collegie som fra Rentekammeret indhentede betænkning, bevilger han allernådigst, at samtlige Regimenter som har deres Execeer pladser i Provinsen, herefter må nyde fri befordring til og fra samme, dog ej videre eller anderledes end således som følger. Derefter videre under 4 punkter, exp 1: At de Officerer som ligger i den By på hvis marker Execeerpladsen falder, ej må tilstås nogen vogn til og fra samme, når pladsen ikke ligger oven en fierding vej fra Byen, men derimod at de Officerer som ligger i andre Byer, om endog disse ikkun ligger en fierding vej eller mindre fra pladsen, må tilståes en sådan befordring. 2) Befordringen selv skal indrettes således, at hver Stabs Officer frem og tilbage, til og fra pladsen, eller fra og til hans Cantonerings qvarter, får en bondevogn for sig, og af de øvrige Officerer 3de en bondevogn tilsammen, og skulle der i en By ikke ligge over 1 eller 2 Officerer, må dem alligevel en vogn til og fra Execeerpladsen tilståes. 3) Vogne skal tilsiges til at møde på en vis tid morgen og aften, men må hver gang ej opholdes over en halv time, og når denne halve time er forbi, må det tillades dem at køre bort, og kørselen anses for fuldført, dog gælder dette ikke, med mindre vognene hver gang har mødt til den bestemte tid i kvarteret om morgenen og på Execerpladsen om aftenen. 4) At Officererne med de samme vogne, og med det samme som de selv kører ud, må udføre til Execerpladserne, hvad mad og drikkevarer de for den dag , sammesteds agter at bruge, uden at nogen særskilt vogn eller kørsel af forbemeldte vogn må fordres eller tilståes. 29 april 1778.

2 bilag:
1)
Dateret 10 maj 1778 fra Jens Thygesen, Århus. Henviser til ovennævnte rescript, om befordring af Officererne.
2)
Dateret 5 maj 1778 fra Levetzau, Ribe, henviser til modtagne rescript af 29 pasfoto, hvoraf han har taget afskrift, til efterretning for samtlige vedkommende i Riberhus Amt.

1660
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato allernådigst forundt Os Elskelig Frue Else Mariane Falchenschiold, afgangne Conferentz Råd Charisius efterleverske af Århus, bevilling til på ustemplet papir at udføre en sag mod nuværende besidder af Stamhuset Constantinborg Lieutenant Ambrosius Charisius, angående den formentlig af Stamhuset tilkommende pension. Med henvisning til det forundte Beneficium paupertatis, som medfølger, pålægges Stiftamtmanden, at anordne hende en fri Procurator, der uden betaling efter loven, forsvarlig udfører sagen. [Se næste].  24 april 1778.

1661
Fra Valentinsen, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 8 hujus, angående det bevilgede Beneficium paupertatis for Frue Conference Rådinde Charisius, og beskikkelsen til at føre sagen mod Lieutenant Charisius om hendes formentlig tilkommende pension, som han efter høje befaling ikke skulle efterlade underdanigst at indberette. [Se næste]. 11 maj 1778.

1662
Fra St Steensen, Aunsberg. [Se forrige]. Det har behaget Kongen, at forunde Conference Rådinde Charisius befalede commissairer, angående hendes forventede enkepension fra Constantinborg, og tillige bevilget hende fri Procurator. På hendes vegne som Laugværge, beder han ærbødigst om, at Stiftamtmanden vil anordne Procurator Valentinsen i Randers til dette, såsom hun helst ønsker ham. [Se næste]. 30 april 1778.

1663
Fra Gieding, Århus. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre i memoria af 1 hujus, hvoraf han har erfaret, at der til det af Stamhuset Constantinborg udi gården no 10 i Ølsted på 4 tdr 2 skp 1 fc tilhørende bondeeje, ikke er nogen herlighed af Skovspart eller deslige, og følgelig ej videre indkomster end i her hos tilbagefulgte, memorial fra Lieutenant Charisius. [Se næste]. 13 maj 1778.

1664
Fra E Falchenschiold Sl Charisius, Palsgård. [Se forrige]. Her indlagt de 7 ? som hun ikke vidste andet, end var betalt, da hun for 6 a 7 uger siden var på Constantinborg og flide dem til skriverdrengen der, som og lovede at betale dem på Amtskontoret, så Exellencens behager ikke at tro, det er hendes efterladenhed deri. Hvad angår Exellencens meget ærede af 1 maj om en Procurator, da har hun begæret at lavværgen Hr Etatsråd Steensen ville foreslå Valentinsen for Stiftamtmanden, om det kom til sag, da Gud ved det var hende alle tider kierest at få pensionen med mindelighed, end med strid. Hun kom til sin velsignede gode sl mand med en proces som løb meget vel af, ikke desto mindre må hun nu have en fra det jordiske Paradis den dejlige Constantinborg, som med Guds nådige bistand ej efter en "wærs" formening falder ud til det bedste.  [Uklart]. 4 maj 1778.

1665
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Giver hermed til kende, at han efter den fra Regerings og overrets Advokat Gustav Pohlemann og træhandler Henrich Schmidt af Pinnenberg, som beskikkede formyndere for afgangne Capitain Jurwitzkys tvende døtre Os Elskelige Jomfruer Dorothea Margarethe og Christine Susanne Ernestine Francisca Jurartzky deres herom allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, har bevilget, at en dem på skiftet efter den i Trige Præstegård afgangne Oberst Lieutenant Valentin Friderich von Lützau tilfaldne arv på i alt 510 rdr 1 mk 1 sk, som i skifteretten skal være bestående, mod vedbørlig afkald og kvittering må udbetales, for under overformynderiet i Pinneberg at indtages. 10 april 1778.

1666
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning, med Stiftamtmandens påførte erklæring, fra Jens Erichsen i Århus, der skal have lært Skrædder professionen, og derpå i 11 år arbejdet som svend, hvorefter Kongen har bevilget, at han i Århus, som Frimester med egne hænders arbejde må ernære sig af sit lærte Skrædder håndværk, hvorefter Rosenørn har sig at rette. 20 marts 1778.

1667
Fra Christian den Syvende, Christiansborg [Luxdorph og Ågård efter Kongens befaling]. Da han under dags dato, allernådigst har confirmeret en mellem ejeren af Serritslevgård Kammerherre Beenfeldt på den ene, og Sognepræsten for Vær og Nebel menigheder Jens Schmidt, indgået contract, angående den årlige landgilde af Annexgården i Nebel Sogn og By, hvoraf vedlægges genpart. 11 marts 1778.

Påtegnet [3 sider]:

Dateret 11 marts 1778, nævnte aftale om landgilden af Annexgården i Nebel der overdrages til Beenfeldt på nærmere angivne vilkår.

1668
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under 5 februar a p allernådigst har anordnet, hvorledes der i Sjællands Stift, såvel med de ledige fustager eller ankre, der indføres fra en Købstad til en anden, skal forholdes med deres justering, herunder med fustager, være sig hele eller halve tønder eller ankre med Vin, Brændevin, Rom, Øl eller andet deslige, ved udgående skal forholdes, men er kommet i erfaring om, at det ikke alene til større sikkerhed og nøjagtighed etc ville være en fordel, om dette blev anordnet de øvrige steder i Danmark. Fremsender derfor en genpart af den under 5 februar ergangne befaling, ligesom det er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden føjer den anstalt, at der overalt i Stiftet forholdes efter samme. 6 marts 1778.

1669
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato confirmeret et af Sognepræsten for Årslev og Tilst menigheder Hr Thomas Lillelund, oprettet gavebrev på 55 Bibler til bønderne i bemeldte Sogne, samt 100 rdr som bestandig skal blive stående i Præstegården, og hvoraf renten skal uddeles til fattige Skolebørn sammesteds, hvilket gavebrev in original vedlægges til gemme og bevaring i Stiftskisten. 18 februar 1778.

Påtegnet [4 sider]:

Dateret 5 januar 1778 fra T Lillelund, Årslev Præstegård. Kopi af ovennævnte gavebrev

1670
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Niels Pedersen af Christrup By under Århus Stift, som er blevet ham refereret, hvori denne andrager, at efter at hans hustru for 2 1/2 år siden var afgangen ved døden, har han sidst i afvigte juli måned, ladet sig trolove med Maren Pedersdatter i bemeldte Christrup, men kort derefter måtte han fornemme, at hendes Hjertelaug [Hjertelag] ikke var til ham, da hun offentlig erklærede, at hun var tvunget til dette af sine forældre, men aldrig kan holde bryllup med ham, selv om han ikke har givet hende anledning til mindste misfornøjelse, hvorfor han befrygter at det ville blive et ulyksaligt ægteskab, om hun blev tvunget til dette. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvoraf fornemmes, at hun alene af lydighed mod sine forældre har ladet sig trolove til ham, hvilket hun nu således fortryder, og på ingen måde vil indgå i ægteskabet, bevilger Kongen, at trolovelsen må være ophævet, dog skal hun for sin ubetænksomhed, være forpligtet til at betale en mulct af 2 rdr til Sognets fattige. 14 januar 1778.

1671
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Jørgen Jensen i Århus, hvoraf fremgår, at han skal have lært snedkerprofessionen, og derpå arbejdet som dreng og svend, og nu ønsker at ernære sig af samme, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter Kongen har bevilget, at han uden at stå mester år, må indtræde i Snedkerlauget i Århus, imod at betale de derpå lovligt gående omkostninger og vinde sit borgerskab. 2 januar 1778.

Omslag 1779.

Rescripter Århus Amt:

1672
På bagsiden af omslag: Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indlagt fortegnelse over dem som her i Byen, der ikke til sidste Snapsting har betalt deres pro cento skat, som han beder om må blive approberet til inddrivelse. 1 juli 1779.

Omslag 1779.

Rescripter Randers Amt:

1673
På bagsiden af omslag: Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indlagt følger mandtallet til extraskattens oppebørsel af Skanderborg By for indeværende halve år, som Rosenørn vil bedes efterse. 21 januar 1779.

1674
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Rasmus Christensen i Randers, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter Kongen har bevilget at ansøgeren, som skal have lært Skræder professionen og derpå arbejdet som svend i mange år, samt i 2 år været borger og Skræder i Hobro, uden at sidde mester år efter Laugs artiklerne, som mester må indtages i Lauget i Randers. 5 november 1779.

Omslag 1779.

Cancellie breve Randers Amt:

1675
Fra Luxdorph og Ågård, Cancelliet. Da Magistraten i Randers har besværet sig over, at Byfogeden Cancelli Råd Voigt, siden han blev Consumptions Inspecteur, har søgt at pålægge dem byrden med at følge med på Inqvisitioner om ulovlig Brændevins brænden, og Rosenørn i sin erklæring mener, at ligesom det er Magistratens pligt, enten en af dem eller at beskikke en til på deres vegne, at medfølge på disse undersøgelser om ulovlig Brændevins brænden og krohold på landet, synes det på den anden side billigt, at det alternerer mellem dem og øvrige rettens Betjente i Byen, og at når enten Byfogeden eller den der på hans vegne er beskikket til, at følge med inqvirenterne, behøves ingen anden af rettens Betjente at medfølge. Når der således skiftes mellem Magistrats personerne, Byfogeden og øvrige rettens Betjente, menes ikke at nogen af dem kan have grund til videre besværing. 18 september 1779.

1676
Fra Luxdorph og Ågård, Cancelliet. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse til Rentekammeret, hvori denne har andraget, at et stykke af landevejen mellem Randers og Viborg, der tilhører Randers By, og var pålagt afgangne Byfoged Hansen, imod brugen af et stykke jord, som er denne Vej nærmest beliggende, at vedligeholde. Vejen er nu så slet, at idelige klager indløber, imidlertid er Hansens efterleverske aldeles uformuende til at lade vejen istandsætte, hvorfor Rosenørn har ladet afholde en licitation om dens istandsættelse, hvorved den blev tilslået Borgmester Carøe for 575 rdr, på nærmere approbattion, og siden ved en ny licitation, da man anså 575 rdr for at være for meget, men da opløb dette sig til 790 rdr. Siden har Rosenørn, da vejen er impassabel og nødvendigvis må istandsættes, forespurgt, hvorledes han skal forholde sig, hvorefter man i anledning af det gjorte forslag, kan meddele at bekostningen efter de anførte omstændigheder bliver at udlægge på Randers By. 11 september 1779.

1677
Fra Luxdorph og Ågård, Cancelliet. [I mit tidligere bearbejdede stof : Breve til Amtmanden i Skanderborg og Åkjær Amter, findes mere om dette, bl a tegning af Sygehuset etc]. I anledning af en fra Chirurgus Siersted i Skanderborg indkommen ansøgning, angående at der må indrettes et Sygehus for en del af bondestanden i Nørre Snede og Ejstrup Sogne i Silkeborg Amt, som af Venerisk syge er befængte, på hvilken ansøgning Stiftamtmanden den 25 maj har påført sin erklæring, og indstillet om omkostningerne til dette må gøres af den Kongelige kasse. Man har i den anledning fundet det fornødent, at correspondere med Rentekammeret, hvis svar man tjenstligt skulle have meddelt Rosenørn, at da Collegium Medicum, hvis betænkning er indhentet, vel bifalder indretningen af et Sygehus, men derefter foreslår at samme alene skal ske som et forsøg over 1 - 2 år, synes det at en anden bekvem lejlighed for den tid, var at leje en bygning frem for at opføre en sådan, til bekostning enten for den Kongelige kasse eller det almindelige, og i fald der til indretningen skulle udfordres noget forskud, er Kammeret villig til på nærmere forlangende, at være assisterlig, dog med vilkår, at det således gjorte forskud, igen reparteres på Amtet. 7 august 1779.

1678
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. I anledning af ansøgning fra Byfogeden i Skanderborg Doctor juris Friderich Carl Muncheberg, som tillige er Birkedommer i det forrige Skanderborgske Rytterdistrikt, om at blive entlediget [fritaget] fra Byfoged embedet, og Stiftamtmanden påførte erklæring, hvorved rekommanderes Ulrich Christian Tolstrups indgivne memorial om, at erholde bemeldte Byfoged embede, skulle man tjenstligt fornemme, om det ikke måtte holdes betænkeligt at separere [adskille] disse to embeder, da en Byfoged i Skanderborg vel næppe kan leve af dette embede alene, og Tolstrup overalt ikke til et dommer embede kan forestilles så længe han ikke er examineret efter forordningen. [Se næste]. 27 februar 1779.

1679
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. [Se forrige]. I anledning af Rosenørns under 5 hujus indkomne svar på Cancelliets skrivelse af 27 februar, angående Byfogeden i Skanderborg Doctor juris Munchebergs ansøgning om at entlediges bemeldte embede, og at beholde Birkedommer embedet, hvilket første Ulrich Christian Tolstrup har ansøgt om at måtte forundes, ønsker man tjenstligt Rosenørns tanker om, hvorvidt en Byfoged i Skanderborg kan leve af dette embede alene, og om det ikke i tiden kunne medføre vanskeligheder, at disse embeder blev adskilte. [Se næste]. 27 marts 1779.

1680
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. [Se forrige]. "I Henseende til Ulrich Christian Tolstrup i Schanderborg, hans Ansøgning om at maatte forundes Byfoged embedet sammesteds, når Doctor Muncheberg, efter hans Begiering, derfra maatte blive entlediget, skulle Man tienstligst have Deres Excellence tilmeldet, at naar Tolstrup er examineret, er Man willig til at giøre forestilling for ham, anlangende Byfoged embedet; hvilket Du ville behage hannem at tilkendegive”. 1 maj 1779.

1681
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Kongen har under dags dato forundt Skipper Jens Petersen af St Jørgens By ved Flensborg i Hertugdømmet Slesvig, Beneficium paupertatis [fri proces] til. at føre en conficationssag mellem ham og Tolder Koefod i Horsens. Kongen vilje og befaling er videre. at Stiftamtmanden anordner Skipperen en Procurator, der efter det vedlagte Beneficium paupertatis, efter loven uden betaling, forvarligen haver at udføre sagen. [Se næste]. 24 september 1779.

1682
Fra B Ambrosius, Flensborg Hospital? [På Tysk - se forrige]. Nævner bl a datoen 12 oktober, og videre Skipper Jens Pedersen af St Jørgen ved Flensborg samt Tolder Kofoed i Horsens. [Se næste]. 17 november 1779.

1683
Fra Jens Petersen Skipper, Sanct Jürgen ved Flensborg. [Se forrige]. Takker for Stiftamtmandens nådige skrivelse af 18 januar h a, melder i ganske tjenstlig gensvar, at han ganske underdanig, efter sin skrivelse af 5 hujus, beder om at Procurator N Frydensberg i Horsens må blive anbefalet at [ud] levere alle hørende dokumenter i sagen mod Tolder Kofoed i Horsens. Og så snart han får en regning, hvor udi han har betalt 10 rdr, skal samme uden ophold blive betalt. Dersom ingen Procurator er nærmere ved Horsens end i Århus, kan bekostningen uagtet det ej hjælpe, men beder endnu underdanigst om, at en anden Procurator må blive constitueret, og dennes navn ham meddelt. Og dersom Frydensberg ej vil levere dokumenterne i sagen, skal han fra København gøre foranstaltning til, at det skal blive ham anbefalet [befalet], thi han pretenderer intet mere, end en anden Procurator og aflevering af dokumenterne til denne, og en modereret regning. [Se næste].  26 januar 1780.

1684
Fra Jens Petersen, i St Jürgen ved Flensborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens nådige skrivelse af 1 februar, hvorpå han underdanigst svarer, at han endnu ikke har fået en regning fra Procurator Frydendahl, [Frydenberg] og han nu lægger på sin rejse til København, og når han kun kan få at vide navnet på den Procurator han er blevet beskikket, skal han aflevere dokumenterne i sagen til denne. "Jeg troer Naadige Herre! at denne Frydensberg, ey kand Holde mig Saggen op, og hwis det skeer, skall Jeg, da denne Maand, ey er miin sommer hwere twungen till, at søgge ofer ham, wed Høyst: Prij? General told Kammer i Kiøbenhavn en ordre ud, at Sagen ey bliwer opholdt, Procuratoren Frydensberg maa ey tænke?, at han er denne mand, som skall Dømme mig, og ingenlunde maa miin rett staa i siine hænder". Beder om at få oplyst navn og sted på den Procurator han efter Kongelig allerhøyeste ordre med Beneficium paupertatis er constitueret. [Se næste].  26 februar 1780.

1685
Fra Jens Petersen Skipperen, Sanct Jürgen ved Flensborg. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens nådige skrivelse, hvoraf fremgår, at denne skal constituere ham en retsindig og forstandig Procurator, til at føre sagen mod Tolder Kofoed i Horsens, og han derfor må fremkomme med et forslag til en sådan. Da han ikke kender sådanne kan han heller ikke foreslå en bestemt, dog må han underdanigst bede Excellencen om, at beordre Procurator Frydensberg i Horsens, til at udlevere alle de til sagen hørende dokumenter, til den Procurator han får anvist, og at han samtidig bliver anbefalet at levere ham en, af Stiftamtmanden selv efterset, modereret regning, og at denne ham ny constituerede vordende Procurator, ikke foretager sig noget i sagen, før han selv sender flere oplysninger til ham. 5 januar 1780.

1686
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til reskript til daværende Stiftamtmand og Biskop i Århus Stift, under 3 december 1735, hvorefter der allernådigst er bevilget, at til Bisperesidencens vedligeholdelse, skal der af Sognene Tødslev [Ø Tørslev?] og Dalbyover, årligt svares 100 rdr. Fortsætter, at da Biskop Hee i skrivelse, som er ham blevet refereret, har andraget, at han ved at efterse regnskaberne for disse 100 rdr som skal aflægges for Landemodet har befundet, at samtlige hans formænd, også deraf har udredet adskillige af Residenzens udgifter og skatter, uanset der i reskriptet fastsættes, at skulle noget blive tilovers skal det udsættes på rente, for deraf at samle en capital som i fornødne tilfælde kunne anvendes, hvorfor Hee frygter, at der kan opstå problemer for hans mulige efterladte. Kongen fritager ham for al ansvar, for det der er sket i hans formænds tid i henseende til nævnet 100 rdr. 20 januar 1779.

1687
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Maren Rasmusdatter i Astrup Sogn under Århus Stift, i sin ansøgning, der er refereret for ham, allerunderdanigst har andraget, at hun er blevet trolovet med en husmand navnlig Jørgen Hansen, men at hun, formedelst hans undsigelser og derefter brugte ukierlige medfart, ikke kan vente andet end et ulykkeligt ægteskab, om hun skulle nødes til at lade sig vie til ham, og da det desuden af Stiftamtmandens indhentede erklæring, der ligeledes er blevet refereret, fornemmes at formedelst fæstemandens trusler er al kierlighed og fortroeligehd hos Supplicantinden uslukket [udslukket], så at hun på ingen måde kan bevæges til at ægte ham, tilkendegiver Kongen, at han efter ansøgningen samt erklæringen, allernådigst har bevilget, at den indgåede trolovelse må være ophævet, og hun tillades at indgå i andet ægteskab. 3 februar 1779.

1688
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Eftersom forrige Sognepræst i Skanderborg Hr Peder Hansen, som af Kongen er beskikket til at være Sognepræst i Ringsted, allerunderdanigst har andraget, at ved hans tiltrædelse i Skanderborg, forefandt han Præsteboligen så forfalden, at han måtte anvende 528 rdr på denne, hvoraf han af formanden kun har nydt 132 rdr, så han endnu må forvente den øvrige del af summen, siden eftermanden hr Peder Fædder ikke vil tilstå ham nogen godtgørelse, uden at kunne vente denne igen, hvorefter han, da han ikke kan tåle at savne en så anselig capital for sig og familien, underdanigst har begæret, at han måtte nyde det halve deraf nemlig 200 rdr af nævnte eftermand, og denne igen at vente samme erstatning. Efter ansøgningen, samt den af Stiftamtmanden påførte erklæring, som tillige med ansøgningen er blevet ham refereret, og hvoraf fornemmes at ansøgeren, formedelst Præsteboligens meget forfaldne tilstand, har været tvunget til at anvende det angivne på sammes istandsættelse, bevilger Kongen, at han må godtgøres med 200 rdr af eftermanden nævnte Fædder, og denne igen i sin tid at nyde samme, hvorefter sådan erstatning skal ophøre. 2 juni 1779.

1689
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret en indkommen ansøgning fra Hans Christian Thomasen og Kirsten Nielsdatter i Mariager, hvori de anholder om, at den mellem dem for 2 år siden, i deres umyndige år, da han var 16 år og hun omtrent 18 år gammel, indgåede trolovelse måtte ophæves, siden han som enroulleret Matros er udtaget til Flåden, og hun som fattig, må tjene for sit Brød, hvortil kommer, at undertiden påkommer hende en sinds skrøbelighed, som betager hende forstandens kræfter. Kongen tilkendegiver, at han efter den allerunderdanigste gjorte ansøgning samt Stiftamtmandens erklæring, der ligeledes er blevet ham refereret, allernådigst har bevilget at trolovelsen må være ophævet. 10 marts 1779.

1690
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Han har ladet sig referere Stiftamtmandens og Biskoppens indkomne forestilling, hvori de har andraget, at Domkirken skal eje to bøndergårde i Horstved By, Nødager Sogn, den ene 2 tdr 7 skp 2 fc 1 alb og den anden 3 tdr 3 skp 2 alb hartkorn, hvoraf svares i årlig skat 1 rdr 2 mk pr tdr hartkorn. Beboerne Laurs Jensen og Søren Nielsen har ønsket at købe gårdene, i hvilken anledning de med forbehold af Kongens approbattion har accorderet en pris på 100 rdr pr tdr hartkorn, hvoraf den halve købesum skal blive stående uopsagt med 1ste prioritet, og den halve part udbetales for at blive udsat på rente til bedste for Domkirken. Kongen har godkender aftalen. 16 juni 1779.

1691
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Han har ladet sig refere en fra Biskop Hee indkommen ansøgning, hvori denne har forestillet, at der til Århus Bispestol ligger en ødejord af hartkorn 7 skp 2 fc 2 alb i Peerstrup [Pederstrup] By, Nødager Sogn, hvorpå ikke er nogen beboer, så den bestandig har været bortlejet til en og anden af Bymændene, som derfor svarede 4 rdr årligt, indtil de sidste 2 år, da ingen har lejet samme. Ønsker derfor, at dette jord som er 5 mil fraliggende i en skarp egn, må sælges ved en offentlig auction, og derefter, under Bispens ansvar, må udsættes på rente tilligemed 400 rdr som skal haves fra en anden bortsolgt ejendom, indtil beløbet kunne blive anvendt til køb af andet jord, samt at auctionen måtte afholdes uden indsigelse af rettens Betjente. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, der ligeledes er blevet refereret, bevilger Kongen ansøgningen. 23 juni 1779.

1692
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Han har ladet sig referere en indkommen ansøgning fra Enevold Christensen og Catharina Maria Michelsdatter af Nim Sogn, hvori de allerunderdanigst anholder om, at den mellem dem indgåede trolovelse må ophæves, da de på ingen måde kan fatte nogen kærlighed for hinanden. Efter ansøgningen samt Stiftamtmandens indhentede erklæring, der ligeledes er blevet han refereret, hvoraf fornemmes at gemytternes forening ingenlunde er at håbe, bevilger han trolovelsens ophævelse. 4 august 1779.

1693
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Skrædersvend Mads Johansen Biødstrup i Århus, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han allernådigst har bevilget, at ansøgeren uden efter Laugs artiklerne, at hensidde et år som mester svend ved Skrædderlauget, efter forfærdiget mesterstykke, straks må som mester i Skrædderlauget i Århus indtages.  23 juli 1779.

1694
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der fra indvånerne i Varde er indkommet en ansøgning, hvori allerunderdanigst er foredraget, at der ved den sidste overgangne ildebrand den 3 juni, skal på nogle få timer være lagt 64 gårde og huse i aske, hvorved 90 familier foruden tjenestefolk er blevet hus og næringsvilde, ligesom også at ingen skal have fået deres Tøj reddet. Kongen har i anledning af ansøgningen af sær Kongelig medlidenhed allernådigst anordnet, at der såvel i København som overalt i Købstæderne i Danmark og Norge, skal ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver af Christelig kierlighed og medlidenhed give og meddele ville. Fremsender en rigtig genpart af bevillingen, hvorefter Stiftamtmanden efter sammes tilhold skal sørge for de igennemdragne, nummererede og af ham forseglede Collectbøgerne. Præsterne haver søndagen før ombæringen sker, at opmuntre menigheden til Christelig medlidenhed og gavmildhed. Når Collecten er indkommet indsendes denne til danske Cancelli. 22 september 1779.

Under samme dato, påtegning af den Kongelig bevilling til ombæring af Collectbøgerne.

1695
Fr Christian den Syvende, Christiansborg. [11 sider]. Giver herved til kende, at han foruden de poster som han til handelens opmuntring og fremme på og over Øerne Sct Thomas og Sct Jan, ved Plakat af dags dato har tilladet og befalet, har han endvidere i samme øjemed allernådigst fundet for godt, at tillade og anordne følgende. Derefter under 13 poster, bl a under 1) Det må være de Skibe, som fra Europæiske Riger og lande besejler Øerne Sct Thomas og Sct Jan tilladt på deres rejser til bemeldte Øer, at anløbe ikke alene fremmede Europæiske steder, men også neutrale Amerikanske Havne, som f exp St Eustatius, når alene disse Skibs første udredning skar fra en indenrigs Havn og stederne, som et sådant Skib skal anløbe opgives, når det gennem vores Vestindiske - Guineiske rente og General Toldkammer udfærdigede søpas begæres, på det at disse steder kunne nævnes i passet. 2) Fra de fremmede Europæiske Havne, som således anløbes, må bemeldte Skibe bringe alle slags varer undtagen Ammunition og anden Krigs forråd etc. Under pkt 9 omtales, at det forhen er blevet tilladt, at fremmed rug må indføres, for igen at udføres, enten formalet eller uformalet til nævnte Øer, imod at der ved udførsel fra Danmark og ved indførsel på Øerne, erlægges en afgift, hvilken tilladelse gentages og stadfæstes. Også noget om betaling for Sukker og Bomuld o s v, hvilke bestemmelser Stiftamtmanden pålægges at lade bekendtgøre. 13 december 1779.

1696
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der efter den seneste udsendte befaling af 20 september 1777, skete Brand repartition, indtil 30 juni 1778 er sket brandskader i Danmark, der efter indkomne Tingsvidner, tilligemed sædvanlig gage og kontoromkostninger, jvnf vedlagte beregning, i alt beløber sig til 11194 rdr 2 mk  13 sk. Desuden fra 30 juni 1778 til årsdagen 1779, udgørende i alt 58696 rdr 3 mk 4 sk, i alt 69890 rdr 1 sk, hvorfra fragår efter beregningen, det midlertidige indkomne og i 1778 og 1779 udbetalte 21971 rdr 5 mk 8 sk, og altså mangler med de allerede til 30 juni 1779 til betaling af assurance summen 10 sk pr 100 rdr forfaldne 12814 rdr 1 sk i alt 47918 rdr 9 sk, som på hele forsikringssummen, jvnf beregningen litra C, er reparteret. Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre for Stiftets vedkommende. 7 august 1779.

Bilag:
Dateret 30 juni 1779 fra Munch, General repartitions beregning over, hvad Århus Stifts Købstæder og forsikrede landbygninger kunne tilkomme at contribuere til de fra 1 juli 1778 til 30 Juni 1779 forfaldne brandskaders erstatning og øvrige omkostningers bestridelse, hvortil mangler 47918 rdr 9 sk som af den ganske forsikrede sum 12301450 rdr bliver at udrede med 40 sk pr 100 rdr. Udviser at Århus Stifts taxationssum er 766150 rdr og contribuerende sum 3192 rdr 1 mk 12 sk.

1697
Fra Munch, General landets Oeconomie og Commerce Coll. [9 sider]. Special regning over de havte indtægter og udgifter ved Brandforsikrings væsenet i Danmark fra 30 juni 1777 til do dato 1778. Derefter angivelse af taxationsummerne, contributions do i Stifterne. Under udgifterne angives bl a under no 1: De afbrændte steder i Skelskør, no 60) Hr Roeds gård for 292 rdr 2 mk. 59) Lars Christensens 100 rdr. 58) Johannes Pedersens  198 rdr 5 mk. 57) Søren Skiellerups 32 rdr. 56) Henrich Møllers 36 rdr 3 mk 8 sk. 55) Christen Møllers  1 rdr 2 mk. 103 Lorenz Pedersens 137 rdr 4 mk. 104) Kiøbmand Baggesens 389 rdr 4 mk.

Rasmus Larsens gård no 2 i Ravnse By i Nykøbing Amt den 11 april 1777 taget skade for 190 rdr. 3: Niels Andersens Skræderhus i Ruggårds Amt, den 2 juni taget skade for 300 rdr. 4: Poul Hansens Strø Mølle i Frederiksborg Amt den 14 marts 1777 taget skade for 220 rdr. 5: Abels Lillerød Kro i samme Amt den 18 do skade for 40 rdr. 6: Niels Jensen Vævers hus i Lillering, i Skanderborg Amt, den 18 september 1777 taget skade for 249 rdr. 7: Cammerherre Rabens hovedgård Bavelse i Vordingborg Amt, den 20 juni 1777 taget skade for 1691 rdr. 8: Rasmus Nielsens Gedved Mølle i Skanderborg Amt, den 27 august 1777 skade for 764 rdr. 9: Jens Smeds hus no 92 i Ebeltoft den 18 oktober 177 skade for 17 rdr. 10: Følgende den 19 do afbrændte steder i Ringsted: no 71) Peder Nielsens hus for 134 rdr. 70) Elias Abels for 40 rdr. 72) Niels Ravns for 81 rdr. 11: Søren Clausens går i Herløv By, Københavns Amt den 3 januar 1777 skade for 884 rdr 3 mk. 12: Mad. Truels Madsens hus no 232 i Ålborg den 16 til 17 januar 1778 skade for 336 rdr 14 sk. 13: Følgende den 19 februar 1778 afbrændte steder i Korsør, no 81) Anders Michelsens hus for 204 rdr 5 mk 14 sk. 77) Diderich Lundagers do for 189 rdr 4 mk. 14: Hans Pedersens gård no 268 i Køge den 25 januar 1778 for 188 rdr. 15: Følgende den 10 til 11 februar 1778 afbrændte steder i Nakskov. 20) Købmand Ditmars gård for 1728 rdr 1 mk. 21) Tolder Torøes do, for 1208 rdr. 8) Mathias Ditmar for 23 rdr. 22) Carl Dardanel for 29 rdr. 23) Andreas Hansen for 1345 rdr. Derefter under punkterne 16 til 23 kontorets underholdning etc, til slut udvisende den samlede udgift på 11194 rdr 2 mk 13 sk og beholdningen 10769 rdr 4 mk 4 sk. [Se næste]. 30 juni 1779.

1698
ikke anvendt.

1699
Fra Munch, Commerce Coll. [Se forrige]. Beregning over de brandskader som under den for Købstæderne i Danmark den 13 januar 1761 oprettede Brandforsikring er forefaldne og hvorover siden den 30 juni 1778 er udsendte behørige Tingsvidner. Bilaget indrettet med rubrik for: 1) Hvad tid brandskaderne er forefaldne. 2) Hvor det er sket. 3) brandskadernes beløb. Exp: 1778 den 5 juni er på Skanderborg Amt opkommet ildebrand i Peder Pedersens gård no 4 i Forlev By, forsikret for 670 rdr, derpå taget skade for 624 rdr 1 mk. Videre angivelse på følgende måde for Ålborghus Amt - Randers – Horsens, hvor der den 11 oktober er opkommet ildebrand i Anders Jensen Pottemagers hus no 197, forsikret for 430 rdr, derpå taget skade for 207 rdr. Københavns Amt - Svendborg do - Lundenæs - Store Heddinge - Ringkøbing - Ribe - Skive - Antvorskov o s v. Angives også Branden i Varde den 3 juni 1779, hvor navnene på de mange der har lidt skader er angivet med beløbets størrelse. 30 juni 1779.

1700
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [7 sider]. Han har allernådigst anordnet en commission, til at fastsætte og regulere, hvorfra og hvorledes udskrivningen af de, til Artilleriet fornødne Heste og kuske i Danmark kunne forventes, ligesom det allerede er fastsat, hvor stort antal de Tyske Provincer kan levere, hvorefter det for Danmarks vedkommende drejer sig om 1289 karle og 3064 Heste. Nævner videre, at den fra commissionen indkomne forestilling er blevet foredraget for ham, hvorefter det ved at overveje og sammenligne de herom indhentede efterretninger er befundet, at Købstæderne i Danmark, København undtaget, holder meget få Heste som kunne anses at være undværlige, og det ville falde dem meget tungt, at skulle indkøbe Heste til Krigstjenesten, men at København derimod holder en del mindre nødvendige Heste, og derfor billigt kunne ansættes for 264 Heste, da de øvrige 2800 Heste med mindre ubehagelighed bekvemmeligst kunne søges hos de Landboere som ikke tager del i at holde Rytterheste. Med hensyn til størrelse, henvises til det der er fastsat for Fyrstedømmerne, de således må ikke være under 5 og ikke over 12 år gamle, vel i stand og uden sygdom, Vallakker eller Hopper men ikke Hingste, ikke under 8 kvarter 4 tommer Sjællandsk stangmål over ryggen og i det mindste med et godt øje, men lige meget af hvad farve, eller om der findes nogen iblandt med korte rumper. Under punkt 2 noget om kuskene, der må være vante til at omgås med Heste og tillige sådanne folk som Regimenterne kunne være nogenledes sikre på at beholde, uden frygt for desertation, men da de fleste folk som i Købstæderne holdes til kørseler og deslige arbejde er sådanne, som hører til Landgodserne og altså af deres Herskab kan kaldes derfra tilbage, når de finder for godt, så formenes det at de fornødne køresvende ikke med sikkerhed kunne fås uden fra landet, hvor de også uden mærkeligt savn vel kunne afgives. Derefter forskellige beregninger etc. 8 september 1779.

1701
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [Se tidligere]. Henviser til reskript af 23 juni sidstleden, hvor allernådigst er bevilget, at et Århus Bispestol tilliggende Ødejord af hartkorn 7 skp 2 fc 2 alb, på hans approbattion måtte sælges ved offentlig auction og købesummen udsættes på rente under nuværende og efterkommende Bispers ansvar, tilligemed 400 rdr som skal haves ved Bispestolen, for en tidligere solgt Skovejendom. Efter Stiftamtmandens og Biskoppens beretning, er jorden nu solgt til Carsten Nielsen Holck boende i Mårup? Mølle, for 100 rdr, hvilket var højere end det kunne formodes, da køberen desuden er forpligtet til at betale skatterne fra 1 januar 1778, [for] jordens udbytning som med videre er hen ved 20 rdr. Kongen approberer salget.  25 august 1779.

Bilag:
Lille lap med tekst: "efterseet og det fornødne udtaget".

1702
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til forordningen af 30 november 1778, i hvis 1ste cap 3die paragraf er befalet, at de attester som af Magistrater og Byfogder i Købstæderne og af Herredsfogeder og Birkefogeder på landet, skal meddeles for at følge med kvæg, som efter den i bemeldte paragraf givne tilladelse, indkøbes på sunde steder, skal udstedes på ustemplet papir og at ingen betaling derefter må tages. Det samme er også ved den næstfølgende 6te paragraf befalet i henseende til de attester, som skal følge med kvæg som drives fra By til By udi et af kvægsygen befængt eller nærmest beliggende Amt med videre. Derefter mere om Hertugdømmerne. Slutter med, at Kongen har fundet for godt og bevilget, 1) at alle i anledning af Qvæg sygen anordnede sundheds attester må udstedes på ustemplet papir og vedkommende som samme skal udstede, der for tager efterskrevne moderate betaling, nemlig for en attest på et Høved, Får eller Svin 2 sk danske, på flere Høveder, Får eller Svin uden hensigt til deres større eller mindre antal 4 sk danske. For en attest på et qvantum gods eller varer 2 sk danske, på flere qvanta, uden hensigt på hvor mange 4 sk danske. For en rejsende 4 sk danske, for flere rejsende under et 8 sk danske. 2) Derimod må det ikke være dem tilladt at tage betaling for påtegninger på attester som produceres for at erholde bevis på, at sygen ikke er på det sted, hvor de er blevne producerede. 3) Ej heller må det være nogen tilladt, at fordre betaling for sundheds attester, som de der rejser i Kongelig tjeneste eller Kongelige poster måtte behøve. 4) For alle udi en anden hensigt anordnede rejse passer, såvel som for attester på Qvæg Kreaturer, gods og varer, som ligeledes af andre årsager kunne udfordres, må fremdeles som hidtil, tages den på hvert sted brugelige eller lovlige betaling. 21 juli 1779.

1703
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har i anledning af Qvægsygen anordnet en commission, for om muligt at redde Nørrejylland for denne overhængende fare. Da sygdommen har vist sig på et par steder i Haderslev Amt, har man ladet en Cordon? militaire trække langs grænsen mellem bemeldte Jylland og Holsten, hvor igennem ingen bliver tilladt at passere, undtagen ved de tre steder, Kolding, Foldingbro og Gredstedbro, hvor der bliver gjort nøjeste undersøgelse af de attester, som enhver der agter at passere Cordonem bør medbringe. Hvorefter de som lovligt agter at passere disse tre steder, i forvejen må være forsynet med vedkommende Øvrigheds sundheds attest, hvor udi udtrykkeligt må være anført, at de udi lovligt ærinde behøvede at passere, og i henseende til Qvægsygen intet derudi kunne være til hinder, men i fald nogen måtte gøre forsøg på at passere igennem uden for et af nævnte steder, skal samme når han bliver attrapperet, arresteres, og må han da, efter at derom til bemeldte commission er sket indberetning, vente uden al nåde at vorde transporteret til nærmeste Fæstning for der at arbejde udi Jern 3 eller 6 måneder efter beskaffenhed. Hvilket herved gives Stiftamtmanden til kende, som haver at foranstalte ovenanførte overalt i Stiftet etc. 5 januar 1779.

Omslag 1780.

Rescripter Århus Amt:

Omslag 1780.

Cancellie breve Randers Amt:

1704
Fra Luxdorp og Ågård, Danske Cancelli. Da Else Cathrine Siverts af Randers har ansøgt om, at hende af Byens casse måtte tillægges 100 rdr til hjælp til her i staden [København], at bestride sin undervisning og examen som Jordemoder, og det af Stiftamtmandens indhentede erklæring fornemmes, at en bekvem og erfaren Jordemoder er nødvendig for Randers By. Så siden bemeldte Else Siverts af Professor artis obstetriciæ gives det vidnesbyrd, at hun er bekvem, lærvillig og vel skikket, og der efter Collegia Medici beretning ingen apparence er til, at nogen examineret Jordemoder i Randers ville etablere sig på vilkår af så ringe en løn, som er 10 rdr årlig, skulle man tjenstligt have dem tilmeldet, at supplicantinden kan af Randers Byes Kiemner Casse bevilges udi forskud halvtredsindstyve rigsdaler, hvilket dog først til hende bliver at erlægge, når hun ved behørig attest beviser, ved examen at være eragtet bekvem til at være Jordemoder og bør hun igen afbetale dette forskud, når hun træder til løn efter en af de nuværende Jordemødre, ved at tjene så mange år uden løn, som dette forskud beløber sig; hvilket vedkommende til efterretning måtte bekendtgøres. 16 september 1780.

1705
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. I anledning af at Skipper Hans Madsen i Randers har ønsket confirmation på en mellem ham, og øvrige Skippere i Byen, indgået convention angående oprettelse af en fond til understøttelse af deres enker og børn i påkommende tilfælde, skal man hermed meddele, at dette kan forblive uden confirmation, hvilket kan tilkendegives for vedkommende. 16 september 1780.

1706
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. Finantz Coll har meddelt dem, at Kongen på sammes allerunderdanigst gjorte forestilling, angående Borgmester og Birkedommer Carøes ansøgning, om at nyde den afgangne Birkedommer Lunds, tillagte løn, da han ellers ikke formåede at udrede pensionen til dennes enke. Kongen har ved resolution af 29 forrige måned, bevilget at afgangne Birkedommer Lunds enke til soulegement for såvel hende som for Carøe, fra dette års begyndelse må nyde 100 rdr af Postkassen. Selv om dette er tilkendegivet for begge, vil man dog ikke undlade at gøre samme for Stiftamtmanden. 29 juli 1780.

1707
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. Da det af en indkommen ansøgning fra Rasmus Nøhring i Ålborg på egne og søsters Dorthe Marie Nøhrings vegne fornemmes, at de fra Magistraten i Randers ikke kan få skifteacten med tilhørende auctionsforretning udleveret efter deres afgangne fader Søren Nøhring, sammesteds, som efter Stiftamtmandens erklæring, skal skyldes Rådhusets nedrivelse, hvor dokumenterne er indpakkede, men at man har lovet ansøgeren, i næstkommende juli eller august at ville udlevere skiftebrevet, hvilket Stiftamtmanden må tilholde dem at efterkomme. 17 juli 1780.

1708
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. Drejer sig om Rentekammerets notater ved revisionen over Randers Byes regnskaber for 1775 og 1776, nemlig de to poster. 1) At ingen jordskylds afgift er beregnet som indtægt af en del til de gejstlige embeder, den Latinske Skole og fattig Skole samt fattige enker henlagte jorder. 2) At Magistraten ikke af deres pro officio tilliggende jorder svarer til Byens casse den i almindelighed af Byens jorder, under navn af tiende gående afgift. Stiftamtmanden og Biskoppen har til det under første post angivne oplyst, at der aldrig er svaret sådan jordskylds afgift af disse jorder, ligesom det heller ikke synes billigt, at pålægge dem en sådan afgift som består i refucion for tienden der tilforn blev svaret Præsterne in natura etc. I henseende til den anden post, erfares at Magistraten hidtil roligt har nydt frihed for at betale tiendeafgiften af de jorder der ligger til deres løn og underholdning, men at de derimod betaler Fastelavns offer til Præsterne ligesom andre i Byen o s v. 3 juni 1780.

Omslag 1780.

Rescripter - Randers Amt:

1709
På bagsiden af omslag:
Fra Nicolai Holmer og Sparre, Odder. I følge reskript af 31 december 1756 om publiqve bøder indberettes, at ingen sådanne er forefaldet ved Hads - Ning Herredsret siden juli måned. 4 januar 1780.

1710
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Søren Kiergård i Randers bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag imod værge, overformynder og Magistrat sammesteds, angående rigtighed for hans tilkommende anpart af den ham og søskende tilfaldne arv efter deres faders forældre, med tilgående renter. Kongens vilje og befaling er derefter, at Stiftamtmanden anordner ham en Procurator, der med det bevilgede Beneficium paupertatis, som hermed følger for at blive ham tilstillet, uden betaling efter loven, forsvarligt udfører sagen. [Se følgende]. 31 marts 1780.

1711
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. I anledning af allerunderdanigst ansøgning fra Søren Kiergård i Randers, har han bevilget og tilladt, at de indlæg, breve og bevisligheder, som han forårsages til at lade indgive i retterne, i en sag imod værge, overformynder og Magistraten i Randers, angående rigtighed for hans tilkommende anpart af den ham og søskende, efter deres afgangne faders forældre, er tilfalden stor 587 rdr 36 sk med tilbagestående renter, der overalt i retterne på ustemplet papir, må fremlægges, oplæses og til påkendelse antages, ligeledes beskrivelse efter ønske, og foruden betaling til rettens Betjente, meddeles. Dog skal han ved sagens udfald, såfremt han skulle tabe den, enten betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og Betjentene deres salarium, som dommerne fra ret til ret lovligt fastsætter eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommeren, når han ej trøster sig til at appellere, kunne tilfinde ham efter sagens beskaffenhed. Men i fald han ved sagens endelige uddrag skulle blive tildømt at nyde processens omkostninger, da skal han ligeledes både betale det stemplede papir og skriverløn, så og om han skulle vinde sagen ved Højesteret, betale Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten har opvartning tre rigsdaler, hvilke han haver at levere til den Procurator som fører sagen for ham, før han der må gå i retten. [Se næste]. 31 marts 1780.

1712
Fra Søren Kiergård, Randers. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af  7 og 14 indeværende måned, hvorefter han beder om, at Stiftamtmanden vil lade sagen hvile, såsom den er kommet i underhandling til mindelig afgørelse, og ifald dette kan opnåes, skal han underdanigst indkomme for at forklare sig. [Se næste]. 18 april 1780.

1713
Fra N Schiøth Hasselbach, Randers. [Se forrige]. "Til Deres Excellences befalingers adlydelse kiender jeg mig ikke mindre Underdanigst Forpligtet end Hengiwen; dog maae jeg med forhaabentlig Naadigste tilladelse og af nu Indstilte Leilighed, giwe mig den Dristighed Underdanigst at forestille, at saa længe jeg ikke er beskikket udi embede, hworaf Pligterne forbinder mig til embedets fuldførelse, uden at jeg maatte betragte personer og omstændigheder; tiltroer jeg mig en slags frihed at forestille det modsatte". Nævner derefter Stiftamtmandens ordre af 7 denne måned, hvor han må forestille sig at den anbefalede sag for Søren Kiergård angår hans farbroder Salig Niels Hasselbachs enke og hendes søn Sr Jacob Hasselbach, tillige har han forhen mødt i sagen mod Søren Kiergård, og endnu har han vederparternes sag at iagttage og påtale. Stiftamtmanden vil således se, hvor ømt ja utilladelig det kunne blive for ham, således uden største pligt at angribe sine nær beslægtede, af hvem han har oppebåret velgerninger, og tillige kunne beskyldes for uretvished, fordi han fra at vedblive den en gang antagne parts sag, overtræder til contraparten. Beder derfor om at blive fritaget for at påtale denne sag. [Se næste]. 11 april 1780.

1714
Fra Rohde, Rosenørns fuldmægtig, Århus. [Se forrige]. Til at udføre en sag ved Randers Bytings ret for Søren Kiergård, sst, imod værge, overformynder og Magistraten, angående rigtighed for hans tilkommende part af den ham og søskende, efter deres afgangne faders forældre tilfaldne arv med renter, beskikkes hermed Niels Schiøth Hasselbach af bemte Randers, som efter det Kiergård bevilgede Beneficium paupertatis, fri og uden betaling haver at udføre. 7 april 1780.

1715
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Karen Jensdatter Been af Groulev [Gravlev] By i Fuglslev Sogn, Beneficium paupertatis [fri proces] til erhvervelse af skilsmissedom over hendes mand, som i 1768 ved Kyndelmisse skal være bortgået fra hende, for at fortjene noget til deres fælles underholdning, men derefter ej har indfundet sig. Så er hermed hans vilje, at Stiftamtmanden anordner hende en Procurator, som samme sag for hende, efter bevillingen der her hos følger, for at tilstille hende, efter loven, uden nogen betaling forsvarligen haver at udføre samme. 22 april 1780.

1716
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Karen Lauridsdatter af Hallendrup i Rud Sogn allernådigst bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilmissedoms erhvervelse over hendes for 9 år siden undvegne mand Christian Furst?. Hans vilje og befaling er derefter, at Stiftamtmanden anordner hende en Procurator der med det bevilgede Beneficium paupertatis, som medfølger, for at udleveres til hende, uden betaling efter loven, forsvarligt udføres sagen.  22 april 1780.

1717
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigste ansøgning og begæring fra Jacob Jensen i Randers, samt den fra Stiftamtmanden påførte erklæring, hvorefter han har bevilget at denne, som skal have lært Kleinsmede professionen, må som mester indtages i Smedelauget i Randers, uden i forvejen at sidde mesterår. 1 september 1780.

1718
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst gjorte ansøgning og begæring fra Grovsmed svend Johannes Weybelll i Randers, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter han allernådigst har bevilget, at denne, som nu agter at nedsætte sig i Randers, og begive sig i Lauget, må være befriet for at sidde mesterår, forinden at han antages til at gøre mesterstykke, samt at han i tilfælde af hans mesterstykke af Lauget kasseres, må lade det besigtige og påskønne af upartiske fra Rådstuen udmeldte mænd, hvorefter Stiftamtmanden allerunderdanigst sig haver at rette, og vedkommende til efterretning at tilkendegive. 1 september 1780.

1719
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning og begæring fra Skræddersvend Anders Poulsen af Grumstrup i Skanderborg Amt, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, hvorefter han har bevilget at ansøgeren som Frimester må ernære sig af sit lærte Skrædderhåndværk i Skanderborg, dog uden at holde svende eller drenge, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette etc. 28 juli 1780.

1720
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [4 sider]. Da der fra adskillige steder er indløbet klagemål over at Justitz Betjente, uagtet de udgangne anordninger og allernådigste befaling af 2 august 1778, søger udflugter for ikke at medfølge på inqvisitioner om ulovlig Brændevins brænding, hvorved Consumptionsbetjentenes foretagende ofte gøres frugtesløs, da de skyldige på den måde, ofte kan blive underrettet om, hvornår en undersøgelse skal finde sted. Der er samtidig spurgt om, hvorvidt rettens Betjente ikke, når det forlanges, skal blive hos undersøgerne natten over, og næste dag fortsætte undersøgelserne, samt om de ikke, når de undslår sig,  tilstrækkeligt bør bevise, at embedsforretninger, som ikke kan tåle ophold, har hindret dem. Henviser til befaling af 1 august 1777, hvori det pålægges Betjentene, at når de angiver lovligt forfald, skal dette betimeligt anmeldes for Øvrigheden, ligesom de skal foreslå en anden pålidelig mand som i deres sted skal medfølge. Slutter med, at hvis det viser sig, at det foregivne forfald enten ikke kan anses at være tilstrækkeligt, eller også var blotte udflugter, skal Betjenten vedbørlig stande vedkommende til rette, alt under en mulct på 20 rdr til stedets fattige.  22 december 1780.

1721
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret en indkommen forestilling af 31 oktober hvori I [Stiftamtmanden og Biskoppen] allerunderdanigst andrager, at Birkedommer Müller som nyer [nyder/har] Schierring Munkegård [Skæring Munkegård] har begæret, at måtte overlades en Århus Domkirke tilhørende halvgård i Svinboe, hartkorn 2 tdr 7 skp 1 fc 2 alb, hvoraf årligt svares 5 rdr 2 mk 2 sk, for hvilken han vil betale 300 rdr. Man har i stedet tilbudt fæsteren Peder Larsen gården, hvis han ville give det samme, hvorved Domkirken kan få mere end dobbelt i årlige renter, hvilket Peder Larsen skal have indgået på. Efter forslaget bevilger Kongen aftalen, således at køberen skal betale summen næste Snapsting, hvilket derefter skal udsættes på rente sammen med Kirkens øvrige midler. 20 december 1780.

1722
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen memorial som er blevet ham refereret, hvori Peder Jensen Spørring og Karen Madsdatter i Randers har andraget, at de uden overlæg har ladet sig trolove med hinanden, men siden betænkt, at de ikke er i stand til at underholde hinanden, da de er fattige, hvorfor de anholder om at trolovelsen må ophæves. Med henvisning til ansøgningen samt Stiftamtmandens erklæring, der ligeledes er ham refereret, bevilger Kongen ansøgningen. 13 december 1780.

1723
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [7 sider]. Da han allernådigst har anordnet en commission til at undersøge og overveje, om der for fremtiden bør anvises faste Execeer og samlingspladser til Regimenterne, eller om det måtte være bedre at anvise nye hvert andet eller tredie år, om sådanne plader kunne udvises på Overdrevene, Heder eller andre udyrkede steder, hvorved ejerne ikke kunne anses at være fornærmede eller lide noget tab, og følgelig derfor ingen eller kun en ganske ubetydelig godtgørelse, i forhold til tidligere, kunne påståes. Under punkt 3, anføres om ikke i almindelighed deslige godtgørelser for Regimenternes samlings pladser, nu mere en i de tidligere åringer, da Land Milicen på en anden måde var indrettet, bør finde sted. Og under 4 punkt, efter hvilke regler og grundsætninger pladserne, i så fald bør taxeres og godtgøres for deres brug i de fastsatte 17 og 21 dage årligt, med videre. Derefter over de følgende sider, besvarelse exp pkt 1: At det i almindelighed holdes for det bedste, så længe omstændighederne både på Regimenternes og pladsejernes side, vil tillade dette, at en og samme plads blev anvendet år efter år. Derefter mere om, hvor lang afstand der bør være til pladserne etc, herunder at forinden pladserne tages i brug, skal Amtmanden foranstalte den afmålt af uvillige mænd, som kender dens beskaffenhed udi vedkommende rettens Betjentes overværelse, på den af commissionen ommeldte måde taxeret, samt selv undersøge taxationsforretningen forinden den bliver afhiemlet, og hvis han skulle finde noget deri at erindre, da få yderligere forklaring af taxationsmændene o s v. 6 december 1780.

1724
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver herved, at han efter allerunderdanigst ansøgning fra Søren Pedersen Bram i Århus, som han under 9 september 1768, allernådigst har tilladt, at ernære sig af Handskemager professionen, samt Stiftamtmandens indhentede erklæring, allernådigst har bevilget, at han må holde en svend til hjælp ved benævnte profession. 24 november 1780.

1725
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Sognepræsten ved Frue Kirke i Århus hr Stephan Middelboe, allerunderdanigst har andraget, at der til embedet er tillagt 3 bøndergårde, nemlig en i Klintrup By som beboes af Michel Povelsen og matrikuleret for 4 tdr 6 skp 1 fc 2 alb samt Skovskyld 2 alb og 2 gårde i Toustrup By, hvilke beboes af Peder Sørensen og Niels Nielsen, hver ansat for 4 1/2 tdr hartkorn, samt at han af hver, efter accord nyder 15 rdr årligt, hvorimod han har en del vanskeligheder og bekostninger, dels med soldaters anskaffelse og gårdenes vedligeholdelse og dels disputer med de øvrige lodsejere, hvilket besværliggøres af, at de er så langt fraliggende, hvorfor han beder om at måtte sælge dem, siden hver af de angivne har budt 500 rdr, hvis de må overlades stederne, således købesummen derefter enten må udsættes under Stiftes Øvrigheds opsigt og Sognepræsten deraf nyder renten, eller at der for summen må købes en Præsteresidentz. Kongen henviser til ansøgningen samt den fra Biskoppen og Stiftamtmanden indhentede erklæring, der er blevet ham refereret hvoraf fremgår, at det ansøgte er både en fordel for sælgeren og for bønderne, hvorefter han har bevilget ansøgningen. 22 november 1780.

1726
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. For at de Søfolk som i det tilstundende år udfordres, til den tid må være til stede, og ikke unddrager sig fra den forestående udskrivning, henviser han til forordningen om Søe Enroullering og senere anordninger af 1 februar 1770 og September 1778, hvorefter tilladelse til at fare med fremmede Nationers Skibe indtil videre er ophævet, men også at alle Søfolk i Riget, være sig Styrmænd eller enroullerede Matroser, indtil videre strengeligen og under straf som for desertering, forbydes at lade sig hyre med deslige Skibe, eller at gå ud af landet, for at tage hyre på fremmede steder, og ingen af disse må heller meddeles pas til dette. Fortsætter, at uagtet det i samme forordninger er befalet, at de civile sessions committerede personligt skal være tilstede ved sessionerne, er det dog bragt i erfaring,  at de sjældent indfinder sig til dette, hvorved de militaire Committerede derover må savne den hjælp og understøttelse som de skulle have. Befales alvorligt, at de civile selv personligt møder, eller når de ved gyldige årsager forhindres i dette, i deres sted beskikker en erfaren og dygtig Kongelig Betjent, som selv kan stå til ansvar for hvad der foretages. 18 november 1780.

1727
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret en indkommen ansøgning fra Peder Jensen i Århus, hvor udi han anholder, at den mellem ham og Edel Sørensdatter skete trolovelse må ophæves, da hun ikke efter den skete tillysning af Prædikestolen har ville lade sig vi til ham, hvorimod han vil sørge for deres sammenavlede barns opdragelse. Efter den allernådigst gjorte ansøgning, samt Stiftamtmandens indhentede erklæring, der også er ham refereret, hvoraf fremgår, at årsagen til hendes uvillighed er mest, at han skal have fæstet et hus på landet, og gjort sig til Vorned, derhos de på begge sider skal have ytret bitre bebrejdelser mod hinanden, så at der ikke kan ventes uden et forargeligt ægteskab, bevilger Kongen allernådigst, at trolovelsen må være ophævet, dog uden fornærmelse for deres sammenavlede barn der bør anses som ægte barn. 15 november 1780.

1728
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Gøre alle vitterligt, at eftersom Procurator Melchior Friderich Leschly i Århus, som befalet forsvarer for Musqveter Niels Nielsen ved Jydske gevorbne Infanteri Regiment, udi en sag til skilsmisse doms erhvervelse over hans i Sverige efterladte hustru Johanne Andersdatter, har [Procuratoren] andraget, at da Niels Nielsen for 7 - 8 år siden undveg fra Sverige, hvor han havde tjent som Dragon, og blev engageret i Kongens tjeneste, skal han ikke alene straks have indberettet dette for sin nævnte hustru, men endog ofte siden anmodet hende om at komme til sig, sammen med deres sammenavlede barn, men at hun hverken skal være kommet, eller at han har haft nogen tilforladelig efterretning om hende, så han endog formoder at hun må være død. Efter Procuratorens ansøgning, bevilger og tillader Kongen allernådigst, at han i de Københavnske Berlingske Aviser og den Altoniske Mercur, med 6 måneders varsel indkalder sin hustru til, at indfinde sig hos ham ved Regimentets opholdssted, og såfremt hun ikke gør dette, må det være ham tilladet, uden videre proces eller lovmål, at indlade sig i nyt ægteskab. 1 september 1780.

1729
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, en indkommen ansøgning fra bonden Anders Larsen i Fiellerup [Fjellerup] Sogn, hvor udi han allerunderdanigst har begæret, at den mellem ham og Karen Pedersdatter af Vifved [Vivild] Sogn indgangne trolovelse måtte ophæves, og ham tillades at indlade sig i andet ægteskab, siden hun som var flyttet ind til ham for at bestyre hans hus, i det sted har spildt både Korn og fødevarer, samt med vilje spoleret al ting og endelig er løbet fra gården. Med henvisning til ansøgningen, samt den fra Stiftamtmanden indhentede erklæring, hvoraf erfares at bemeldte Karen Pedersdatter, i den tid hun opholdt sig hos ansøgeren, har anstillet sig som den der ikke var ved sin fulde samling, og ingen af parterne har mindste tilbøjelighed til at fuldbyrde ægteskabet, hvorefter han bevilger ansøgningen. 30 august 1780.

 

 

1730
Fra Luxdorph og Ågård, danske Cancelli. Fra Rentekammeret har man modtaget en pro memoria fra Stiftamtmanden, hvori denne har forespurgt om Sæbesyder Johan Friderich Barderich i Århus, som i sit interessentskab med Amtsforvalter Thygesen, har opsat 20 stude til opstaldning, hvorvidt denne kan have ret til dette, da han ikke har villet tage borgerskab, og forordningen af 4 november 1776, alene tillader de i Købstæderne bosatte Edsvorne borgere sådan rettighed. Svarer at han bør tage borgerskab, såfremt han ellers vil benytte sig af de rettigheder forordningerne giver Edsvorne borgere, hvilket han til sin efterretning skal tilkendegives. 22 januar 1780.

1731
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Han har ladet sig referere, en fra Michal Brandt på Constantinborg, indkommen ansøgning, hvor udi denne allerunderdanigst har andraget, at da Consumptionsbetjentene i Århus, ved inquisition, hos en af godsets bønder Jens Poulsen, skal have fundet et Brændevinsværk og et lidet Destiller tøj på 4 potter, hvorefter han på bondens vegne har betalt den fastsatte mulct på 30 rdr. Men Consumptionsbetjentene skal videre have forfulgt sagen og erholdet dom, hvorefter bonden ligeledes skulle betale 30 rdr for Destillertøjer og 6 rdr 4 mark i processens omkostninger, hvilket han ikke mener er efter forordningerne, hvorfor han anholder om, at bonden må eftergives den idømte mulct. Efter ansøgningen, samt den af forrige Stiftamtmanden Peder Rosenørn påførte erklæring, samt vedkommende Collegios betænkning, tillader Kongen, at Jens Poulsen som har betalt 30 rdr, må være fritaget for at betale videre, end de på Tingsvidnet anvendte omkostninger som er 2 rdr 73 sk. [Se næste]. 23 august 1780.

1732
Fra C Urne, Århus. Kopi af forrige, der af C Urne fremsendes til Etatsråd Fædder, Constantinborg, sluttende med: "Originalen her til er mig Communiceret tilstaaes Underdanigst af Jens Powelsøn".  31 august 1780.

1733
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af en fra Degnen for Heyberg [Højbjerg] og Elsborg menigheder, Jens Christensen Halkiærs gjorte allerunderdanigste ansøgning, om at måtte forhjælpes til at nyde den fulde skoleløn, som ham, ved den af forrige ejer af Palstrup, Vindum Overgård og Kiersholm, afgangne Janus Friedenreich den 20 juli 1745 oprettede, og den 7 januar 1746 confirmerede Skolefundatz, årligt er tillagt, men nu skal blive ham nægtet, samt den indhentede erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, har Kongen under dags dato, allernådigst befalet Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Klosters Amter, Frederich Buchwald, at tilholde den største lodsejer i Skoledistriktet, jvnf plakaten af 29 april 1740 dens 5te artikel, at være ansøgeren ansvarlig til den i nævnte fundatz fastsatte årlige skoleløn, således at ham ikke alene straks betales den værende restanze, men endog årligt i rette tid, uden afkortning, gives den fulde løn i Korn og penge, hvorimod denne største lodsejer kan have sin lovlige regres til de øvrige lodsejere, for hvad de kan tilkomme at erlægge. 18 august 1780.

1734
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. For ham er allerunderdanigst refereret, en fra Generalitets og commissariats Collegio til Danske Cancelli afladt skrivelse, med hosfulgte ansøgning fra Lars Wellejus Hygom, hvorved han, som efter Kongelig resolution af 7 juli a p, formedelst hans slette opførsel er indsat i Møens Tugthus, og der skulle forblive indtil han viste, at han alvorligt har forbedret sig. Men da han derefter er undveget derfra og begivet sig i Krigstjeneste under andet Husar Escadron, hvorefter han nu begærer at måtte fritages for igen at indsættes i Tugthuset, og tillades at blive i tjenesten. Efter sådan allerunderdanigst gjorte begæring, samt den indhentede erklæring fra Stiftamtmanden, der ligeledes er blevet refereret, har Kongen allernådigst fundet for godt, bemeldte Lars Welleyus Hygom, til et forsøg må forblive ved Husarerne i tvende år, dog på de vilkår, at han i ingen tilfælde permitteres fra Regimentet, ej heller tillades at gøre gæld, under hvad påskud det end måtte være, indtil hans uanstændige opførsel forandres således, at han igen af sin fader kunne antages med barnerettighed, men i modsat fald skal han uden videre resolution, hensendes til Møens Tugthus.  28 juni 1780.

1735
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [Kopi af trykt]. Placat angående, at ingen uden de militaires af Land - Etaten maae bruge guule og røde Cocarder paa hattene. Fredensborg Slott den 19 July 1780. Kongen har allernådigst befalet, at Land Etaten til forskel fra andre Stænder, herefter skal bære gule og røde Cocarder på hatten. Han vil herefter have forbudt, at alle andre end de militaires, må bære disse til denne stand alene forbeholdne distinitions tegn, under en mulct af 50 rdr, ifald denne hans allerhøjeste villie overtrædes. Thi byde og hermed allernådigst befaler han Grever, Stiftsbefalingsmænd, Friherrer, Amtmænd, Landsdommere, Laugmænd, Præsidenter, Borgmestre og Råd, Fogder og alle andre, som den Plakat under Cancelliets Segl tilskikket vorder, at de denne lader forkynde på behørige steder til alles efterretning. 19 juli 1780.

1736
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Da han under dags dato allernådigst har forundt Musqveter Niels Nielsen af Jydske Gevorbne Infanteriregiment, Beneficium paupertatis i en sag om skilsmissedoms forhvervelse over hans hustru, som han ved sin bortgang fra Sverige for 7 år siden, der skal have efterladt sig, og ikke siden har villet komme til ham. Stiftamtmanden pålægges derfor, at anordne ham en Procurator som med det bevilgede til fri proces, efter loven uden betaling, forsvarligt haver at udføre hans sag. 23 juni 1780.

1737
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da han ofte har ladet sig berette, at den Musiqve som man overalt i Købstæderne har, er mådelig og de fleste steder, besynderlig slet, og han gerne så at en bedre smag kunne udbrede sig, ligesom han allerede ser en forbedring udbrede sig fra Kunst Accademiet til Provinserne. Til dette øjemed har han ikke fundet bedre middel, end at gøre sit eget Capel til en Skole, hvorfra kan udgå sådanne, der efter at have lært og øvet sig i den nye og bedste Musik efterhånden kunne forplantes om i Provinserne. Han vil derfor, at Magistraten i de Købstæder hvor der Musikanter, ved vacance [ledighed] skal være forbundet til straks, at indmelde dette til Overhofmarskalen, med en så rigtig beretning om tjenestens indkomster som muligt, hvorpå denne haver at foreslå 2 eller 3 [fra] Capellet, hvoriblandt Magistraten kan vælge, på det den kan beholde så meget af den gamle rettighed som det er tjenligt. Den person som da vælges beskikkes på den sædvanlig måde og forføjer sig til sin post. Men skulle den ledige tjeneste enten være så slet, at ingen af Capellet kunne modtage den, eller ingen kunne undværes, skal Magistraten som hidtil, selv udsøge den de kan få. 14 juni 1780.

1738
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Der er for allerunderdanigst blevet refereret, en fra Anders Jensen, selvejerbonde i Brendstrup By, indkommen ansøgning, hvor udi han allerunderdanigst anholder om, at 4 skp 1 alb hartkorn, uden nogen bygning, som han har i fæste af den nederste Capellena ved Domkirken, hvoraf skatten er 1 rdr 2 mk, må ham overlades mod en betaling af 80 rdr, på det han kunne lade den indhegne og få bedre nytte. Efter ansøgningen, og Stiftamtmandens påførte erklæring, hvoraf fremgår at dette stykke jord synes at blive rundelig betalt, bevilger Kongen ansøgningen, hvorefter summen skal indtages under Stiftets publiqve midler til renters svarelse. 31 maj 1780.

1739
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 9 maj sidstleden, med den vedlagte dom fra Marselisborg Birketing, som tilfinder delinqventinde Kirsten Pedersdatter fra Spørring, formedelst barnefødsel i dølgsmål, at have sit Liv forbrudt, hvorefter han har fundet for godt, at samme sag skal indstævnes til Højesteret, og der efter lovlig forkyndelse, blandt de første sager til videre påkendelse foretages. Til hvilken ende han under dags dato har befalet Procuratorerne Poul Friderich Skibsted sagen imod hende og  Johan Martin Schønheyder for hende, uden betaling efter loven, forsvarligt at føre sagen ved Højesteret. 26 maj 1780.

1740
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. På Stiftamtmandens til Danske Cancelli under 21 marts sidstleden afladte skrivelse, samt medfulgte Bytings og Rådstue rets acter og domme, som tilfinder delinqventen Marcus Andersen, formedelst begangne tyverier og tyrannisk omgang imod hustruen, at miste sin hud og arbejde i Fæstning i 6 år med videre, giver han hermed til kende, at han under dags dato allernådigst har befalet, at sagen skal for den i indeværende år, holdende Højesteret indstævnes, og efter lovlig forkyndelse, blandt de første sager til videre påkendelse foretages. Han har dertil ligeledes under dags dato, befalet Procuratorerne Casper Jacob Schmidt sagen imod, og Justitsråd Peder Uldal for delinqventen, uden betaling efter loven, forsvarligt at udføre sagen. 7 april 1780.

1741
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra Friderich Christian Glerup, Justitsråd og Borgmester i Århus, samt Stiftamtmandens påførte erklæring, har han allernådigst bevilget, at Glerups 4 umyndige søsterbørn, som skal opholde sig i Århus, og hvis opdragelse han i en del år har besørget, deres tilfaldende arv, efter deres mormoder afgangne Frue Commerce Rådinde Glerup i Ålborg, hvilket formodes for dem alle, at ville blive i alt 1500 rdr, efter skiftets slutning, må overflyttes fra Ålborg Byes jurisdiction og under Justits Råd Glerups tilsyn og værgemål, indtages under Århus Byes overformynderi. [Se næste]. 25 februar 1780.

1742
Fra K Schytte, m fl, Århus. [Se forrige]. Henviser til medfølgende ansøgning af 18 hujus fra Borgmester Glerup, om Kongelig tilladelse til, at de 4 umyndige søsterbørns arv efter deres mormoder i Ålborg, må flyttes fra Ålborg til Århus Byes overformynderi og hans tilsyn og værgemål, hvorom de ikke finder noget at erindre [indvende], hvorefter de årlige tilfaldne renter således lettere kan fåes, og Justitsrådens ubehæftede ejendomme for capitalen er fuldkommen borgen. Beder om at ansøgningen må nyde Stiftamtmandens recommendation. 21 januar 1780.

1743
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for allerunderdanigst blevet refereret, en fra Sognepræsten i Ødum menighed hr Philip Monrad, indkommen ansøgning, hvor udi han allerunderdanigst anholder, at han for de, udi en mod ham for overhørighed imod afgangne Biskop Bildsøe anlagt sag, i Højesteret er idømt bøder på 100 rdr til den gejstlige enkekasse i Århus Stift, må fritages for denne betaling, da han er 70 år gammel og formedelst ildsvåde og andre fataliteter ikke kan udrede denne mulct uden hans yderste ruin. Med henvisning til ansøgningen, samt den fra Stiftamtmanden og Biskoppen? indhentede erklæring, bevilger Kongen, at Monrad i betragtning af anførte omstændigheder, må eftergives de 100 rdr. 23 februar 1780.

Omslag 1781.

Rescripter - Århus Amt:

Omslag 1781.

Rescripter - Randers Amt:

1744
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af Nicolai Lundsted i Randers, hans allerunderdanigste ansøgning og begæring, samt den fra Stiftamtmanden indhentede erklæring, har han allernådigst bevilget, at han, som har lært skomager professionen, og derefter stået i Krigstjeneste, hvorfra han efter 6 års forløb, formedelst bekomne skade, er dimitteret, må i Randers, i følge forordningen af 24 januar 1736 arbejde som Fri mester, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette og tilkendegive for vedkommende. 6 april 1781.

1745
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Jens Hansen af Randers Beneficium paupertatis til at føre en sag imod nuværende Oldermand for Skomagerlauget Søren Thoersen, på hans og øvrige Laugsmestres samt svendes vegne angående, at disse på en formentlig egenrådig og voldsom måde, skal have udsat Supplicanten fra Oldermands tjenesten, uden Magistratens samtykke, og borttaget de Lauget tilhørende ting, som var hos ham, som Oldermand, med videre. Kongens vilje og befaling er, at Stiftsamtmanden anordner Jens Hansen en Procurator der sammen med den bevilgede fri proces, som her hos in original medfølger, efter loven, uden betaling, forsvarligt udfører sagen. [Se næste]. 27 juli 1781.

Bilag:
Dateret 27 juli 1781 fra Christian den Syvende: "Efter hans Kongelige Maiestets allernaadigste Befaling. Luxdorph. P Aagaard. Skoemager Jens Hansen af Randers Beneficium paupertatis i en sag mod wedkommende".

1746
Fra J Carøe og H Stabell, Randers. [Se forrige]. De har efter høje ordre afleveret [til] skomager Jens Hansen det ham allernådigst forundte Beneficium paupertatis, og ved dem beder han underdanig, at Sr Niels Bruun her af Byen, måtte nådigst som frie Procurator blive ham beskikket. 13 august 1781.

1747
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [4 sider]. Henviser til indkomne forestillinger, såvel fra det Jydske Regiment Rytterier, som fra Magistraten i Randers, hvoraf er fornummen, at borgerskabet sammesteds ikke vil vise vagter og patrullier den respect som dem tilkommer. Så for at den civile Etat i Randers kan vide, hvorvidt Garnisonens rettigheder og pligter, i henseende til den almindelige roligheds håndhævelse strækker sig, og hvorledes vagten og patrullier af indvånerne bør begegnes og anses, vil han ved denne befaling, som offentlig bekendtgøres, således man ikke kan undskylde sig, til advarsel og efterretning tilkendegive, de i Infanteri reglementet foreskrevne regler, der bl a. bestemmer, at ved forefaldende sammenløb af Pøbelen, skal en Under eller Overofficer, straks lade sin Vagt træde i Gevær, og dersom sådant opløb alene måtte være forårsaget af nysgerrighed, eller andre intet betydende årsager, må han holde mængden så vidt fra Corps de Garden, at han kan stå med vagten, ubehindret, beopagte alt hvad som måtte forekomme, og have fri hånd i Commando, men skulle Pøbelen således sammenrotte sig af mistænkelige årsager, og gøre mine til at begå en eller anden Insolense, så skal sligt i tide ved de vagthavende søges forebygget og for den vedkommende anmeldes, samt hans ordre indhentes, hvorefter den fornødne anstalt gøres til at få mængden splittet. Derefter mere om, hvorledes der skal forholdes ved stridigheder i huse o s v. 16 november 1781.

1748
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato allernådigst har forundt Provst Andreas Grønbech, Sognepræst for Røgen menighed, Beneficium paupertatis [fri proces] til at føre en sag mod afgangne Adam Wilhart Glans arvinger, angående rede og rigtigheds aflæggelse for myndlingen Gregers Pallesen Hindborgs arv, med påløbne renter, hvorom bemeldte Provst Glahn ikke ved sin fratrædelse skal have givet oplysning til Grønbech. Kongens befaling er videre, at Stiftamtmanden skal anordne Grønbech en fri Procurator, der med det forundte Beneficium som her hos følger, uden betaling efter loven, forsvarligt skal føre sagen. [Se næste].  26 oktober 1691 [1781].

1749
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - "Efter Hans Kongelige Mayestets allernaadigste Befaling. Luxdorph P Aagaard". Kopi af forrige - nævnte Beneficium paupertatis. [Se næste]. 26 oktober 1781.

1750
Fra Grønbech, Røgen Præstegård. [Se forrige]. "Underdanigst følge af Naadige Herres Høy Respectiwe skriwelse af 2 Nov. sidst, giwes mig den ære at ?? dend Kongelig Allernaadigst forundte Beneficium til, at udføre sagen mod afgangne Proust Glahns Arwinger er mig Til hænde kommet, og ynskede ieg gierne, at Hr Rasmus Grundahl i Horsens maatte foruntes til at udføre ermeldte sag. Næst at udbede mig I Deres Høy Welbaarenheds Naadige Affection anbefalet tildeeles den Naade med største Weneration at forbliwe Deres Excellence Høy Welbaarne Hr Geheimeraads Stiftsbefalings mand de Güldencrone. Naadige Herres Underdanige tiener. Grønbek". I Bevillingen angives bl a, at vedkommende må og skal være tiltænkt, om han skulle vinde sagen for Højesteret, at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten har opvartning, 3 rdr, hvilke han haver at levere til den Procurator som fører sagen, før den fremlægges i Højesteret. 12 november 1781.

1751
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Kongen under dags dato, allernådigst har forundt Gregers Pallesen Hindborg af Ry Mølle, allernådigst bevilling til, på ustemplet papir at udføre en sag mod Sognepræsten for Røgen og Sporup menigheder, Provst Andreas Grønbech, angående aflæggelse af rigtighed for en ham i 1739 ved sluttet skifte, tilfalden fædrene arve på 66 rdr 4 mk, Kongens vilje og befaling er derfor, at Stiftamtmanden anordner Hindborg en Procurator, der med det forundte Beneficium paupertatis, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligen har at udføre hans sag. [Se næste]. 19 oktober 1781.

1752
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - "Efter Hans Kongelige Maystets Allernaadigste Befaling. - Lyxdorph. P Aaegaard”. Kopi af forrige - nævnte Beneficium, der også omhandler, at forlangte beskrivelse m v må ske på samme måde og uden betaling til rettens Betjente, dog skal han ved sagens endelig uddrag, såfremt han skulle tabe denne, tiltænkt være, enten at betale de idømte omkostninger og mulcter samt det ustemplede papir og rettens Betjente deres salarium, som Dommeren fra ret til ret lovligt determinerer, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, når han ej trøster sig til at appellere, efter sagens beskaffenhed kunne tilfinde ham at udstå eller lide. Men ifald han skulle blive tildømt at nyde processens omkostninger, da skal han ligeledes betale samme. Så og om han skulle vinde sagen i Højesteret, skal han til Underofficererne ved Livgarden til fods, som har opvartning ved retten, betale 3 rdr som han haver at levere til den Procurator som fører hans sag, før denne indlades i retten.  [Se næste]. 19 oktober 1781.

1753
Fra N Munch, Pints Mølle pr Horsens. [Se forrige]. Henviser til den af Stiftamtmanden under 2den denne måned, tillagte constitution, til at føre sagen for Gregers Pallesen Hindberg i Ry Mølle, mod Provst Andreas Grønbech i Røgen, hvorefter han bekræfter modtagelsen af det bevilgede Beneficium paupertatis til Hindberg. [Se næste]. 13 november 1781.

1754
Fra G P Hindborg, Ry Mølle. [Se forrige]. Under 13 hujus har Seignr Munch i Pintz [Pinds] Mølle, som den han har benyttet sig af til at skrive i den tvistigheds afhandling imellem ham og Provst Grønbech i Røgen, angående hans fædrene arv efter faderen, afgangne Sognedegn i Skorup og Tvilum menigheder, som under Gern Herreds gejstlige jurisdiction er indestående, tilkendegivet ham, at det ansøgte Beneficium paupertatis er bevilget, til at føre sagen mod Grønbech, og fri Procurator til at føre samme, hvorefter han underdanigst beder om, at benævnte Sr Munch, som er en mand med hvem han til sin sags førelse kan være tjent med, og desuden fra første anfang har været hans fuldmægtig, må beskikkes til dette. 22 oktober 1781 [Dato må vore november].

1755
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato allernådigst forundt Thomas Christensen, Sognedegn for Fruering og Vitved menigheder, Beneficium paupertatis [fri proces] i en sag mod adskillige af Sognets bønder, angående den skp Byg, som tilforn har været ydet af hver hartkornsejer i stedet for Degnetraven, som en del, efter ændring af stederne, skal nægte at svare. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en fri Procurator, der efter loven, uden betaling, efter bevillingen, som her hos medfølger til ham, forsvarligt haver at udføre hans sag. [Se næste].   6 juli 1781.

1756
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. "Efter Hans Kongl majestets Allernaadigste Befaling Luxdorph P. Aagaard". Den i forrige nævnte bevilling til fri proces - Beneficium paupertatis, til Thomas Christensen, Sognedegn i Fruering og Vitved menigheder, mod en del bønder. Bevillingen betyder, at sagen overalt i retterne på ustemplet papir må fremlægges, oplæses og til påkendelse optages, desuden må og skal de acter og domme, som i samme sag, for retterne enten er passerede eller herefter passerer, som Thomas Christensen eller hans fuldmægtig ønsker beskrevet, i lige måde på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente dem tilbørligt meddeles. Dog skal han, om han skulle vinde sagen for Højesteret, være betænkt på, at skulle betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten har opvartning 3 rdr, hvilke han haver at levere til den Procurator som fører sagen, før denne må fremlægges i Højesteret. [Se næste]. 6 juli 1781.

1757
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af forrige.  [Se næste]. 6 juli 1781.

Bilag:
Dateret 6 juli 1781, fra Christian den Syvende - sign af Luxdorph og P Ågaard - også enslydende kopi af bevilling til Sognedegnen Thomas Christensen.

1758
Fra T Christensen, Fruering. [Se forrige]. Henviser til brev til hans Provst af 2 november 1781, hvorpå tjener til svar: "Jeg har søgt med det gode, at wille owertale de mænd her i Sognerne, Jeg har til gode hos, om de nu og i fremtiden wille sware den skieppe Biug enhwer jordbruger i Sognerne efter den gamle Regel Aarlig har leweret Degnen, da Jeg hwerken har Lyst,  eller Ewne til Proces og strid, imod dem eller nogen. Nogle af dem har tilstået mig samme, andre ey, hwilket har wæret den sande Aarsag, Jeg ey før, efter Underdanigste Skyldighed har giwet min Tilståelse, angl det mig Allernaadigst forundt Beneficium paupertatis, hworfor Jeg Underdanigst haaber min saalænge udebliwelse for Meldte Aarsag skyld mig Naadigst tilgives, da Jeg samme document af S: T: Hr Stiftsbefalings mand og Kammer Herre Urne har Annammet og Modtaget. Underdanigst Fruering den 9de Novembr 1781 TChristensen". [Se næste]. 8 november 1781.

1759
Fra G Brøndsted, Fruering. [Se forrige]. Omsider blev han så lykkelig, at tvinge Degnen Thomas Christensen hosfølgende svar og foregivne årsag til hans skammelige udeblivelse med underdanigst efterretning om, at have modtaget omskrevne dokument allerede i juli måned. Hvorvidt om han for sådan overhørighed skal taxeres tilkommer Deres Excellence selv at bedømme. Da han i slige affairer er skrækkelig tåbelig og dog derhos selvklog, så vil Præsten underdanigst bede for ham, at han denne gang må vederfares nåde. 9 november 1781.

1760
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Skibstømmermændene Niels Johansen og Hans Lausen i Horsens, samt Skipperne Jens Johan Gylding med flere sammesteds, som dels ejere og dels medredere af de i Horsens hjemmehørende Fartøjer, allerunderdanigst har andraget, at det er meget berydeligt for dem at få Smedearbejdet til deres Fartøjer gjort så dygtigt og forsvarligt, at de kan slå deres lid til dette, såvel til nybygninger som andre Fartøjer, men da en del af det Skibsarbejde som de tilforn har ladet gøre ved Grovsmedene i Byen, skal være befunden så mangelhastig udført og udygtigt, at deres Skib, dersom det var blevet brugt i påkommende storm, utvivlbar måtte have forlist, hvorfor de har set sig årsaget til at lade arbejdet udføre hos en dygtig Kleinsmed i Byen, som skal have gjort og vil gøre det behøvende Skibsarbejde så dygtigt og forsvarligt, at de kan forlade sig på dette, når det ikke måtte gøres ham hindring af Grovsmedene, som påstår at ingen andre end dem må gøre Skibsarbejde. Efter ansøgningen, og den fra Stiftamtmanden indhentede erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at ansøgerne, til deres Skibsarbejde, må bruge og betjene sig af hvad slags Smede de helst ville, og med hvis arbejde de tror at blive bedst holdne, når alene de håndværkere som dertil vælges, er Laugsmæssige folk, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og vedkommende sligt til efterretning at tilkendegive. 8 juni 1781.

1761
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning og begæring, fra Studiosus Chirurgiæ Samuel Friderich Floch af København, hvorefter han allernådigst har bevilget, at den ham efter hans afgangne moder tilfaldne, og under overformynderiet i Horsens bestående arv på 100 rdr, imod vedbørlig afkald og kvittering, må udbetales til ham, for at anvendes til hans studeringers fortsættelse. 30 marts 1781.

1762
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt "Os elskelig Capitain og Consumptions Inspecteur i Wor Kiøbstæd Weile Nicolai Friderich von Michaelsen" Beneficium paupertatis til en sags udførelse, som ved Vor - Nim Herreders Ting skal være anlagt imod ham, af bonden Jens Thomasen i Kallehauge By, angående en hos denne sidste foretagen inquisition om ulovlig Brændevins brænden med videre. Kongens vilje er desuden, at Stiftamtmanden anordner Michaelsen en fri Procurator, som med den ham forundte fri proces, der her medfølger til udlevering til ham, efter loven, uden betaling, forsvarligt kan føre sagen. [Se næste]. 2 marts 1781.

1763
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Til at føre sagen for Consumptions Inspecteur i Vejle Hr Capitain Michaelsen, som ved Vor - Nim herred er anlagt mod ham, af bonden Jens Thomasen i Kallehauge, vides ingen nærmere at foreslå end Procurator Nicolai Frydenberg her i Horsens, siden ingen vides på landet i Stjernholms Amt. 12 marts 1781.

1764
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham er blevet andraget, at inquivensterne [undersøgerne] om ulovlig Brændevins brænden på sine steder, skal i mange måder ved slige undersøgelser vise en meget forvoven og slet opførsel, såvel imod rettens middel, som mod andre, der foranlediger en del klager over dem, og at de tillige skal medtage som vidner sådanne personer, som de selv forlanger, så tilkendegiver Kongen, for at forekomme sådant, at hans befaling er, at når nogen inquirent under forretningen opfører sig utilbørligen, enten imod rettens middel eller andre da skal sligt anføres i forretningen, og må rettens Betjente være autoriseret til, under forretningen selv, for så vidt den er at betragte som en Politisag, at dictere enquirenten en liden mulct. I øvrigt må det være rettens Betjente tilladt, selv at vælge de mænd de vil have med som vidner, hvilke derfor skal nyde 2 mk daglig. 30 november 1781.

1765
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for allerunderdanigst blevet refereret, en fra Landsoldat Ole Christiansen i Hasle, en indkommen ansøgning, hvori han anholder om, at den imellem ham og Abelone Nielsdatter i 1779 skete trolovelse må ophæves, og ham tillades at begive sig i ægteskab med en anden, da hun straks efter er rejst bort med en Rytter. Med henvisning til ansøgningen og Biskoppens erklæring, der også er refereret for ham, hvoraf fornemmes, at ansøgeren stedse skal have ført et sømmeligt og stille levnet, bevilger Kongen allernådigst det ansøgte. 7 november 1781.

Påtegnet af Hee, om fremsendelse til Stiftamtmanden.

1766
Fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli - til Güldencrone og Hee. Da Amtmand Buchvald har henvendt sig, i anledning af den fra Skoleholderen i Gern, Poul Heegård indkomne klage over de fornærmelser, som ham tilføjes af nogle bønder i Skoledistriktet, hvilket genparten, af den til ham ergangne Kongelige befaling, nærmere udviser, som fremsendes til fornøden underretning. 27 oktober 1781.

Kopi:
Dateret 24 oktober 1781 fra Kongen til Buchvald, hvori henvises til en indkommen memorial der for ham er refereret, fra Skoleholderen i Gern Poul Heegård, hvor denne allerunderdanigst har andraget, at nogle bønder i Skoledistriktet, som er ejere af Tvilum hovedgård og gods, og tillige største lodsejere, er blevet ham fjendske, og agter dels med anfald mod ham, og dels med at tilbageholde de ham tillagte indkomster, at ville trænge ham fra Skolen, da der er en anden person som de vil have som Skoleholder, ligesom de også på egenmyndig måde med hårde udtryk har ladet ham vide, at han skulle kvittere Skolen til nu afvigte Michelsdag. Nogle af dem er endog tid efter anden indkommen i Skolen, og i børnenes overværelse har overfaldet ham med skields ord, samt trudsel af hug og slag, fordi han ved sin information, ej har turdet føje dem i deres urimeligheder. Bageovnen som var bekostet til Skolen til Skoleholderens nytte er udtaget, og ham nægtet græsning til Køerne blandt bøndernes på Byen mark, desuden har de også tilbageholdt størstedelen af hans tørv og i stedet for 3 Skovlæs brænde har de kun givet ham 3 rdr. Hee [Biskoppen] henviser til, at skønt det ikke har manglet på indkomne klager og beskyldninger over Degnens uduelighed og utilbørlige forhold i embedet, er disse dog ved undersøgelse befundet, at være opdigtede og aldeles ubeføjede, og uagtet man har foretaget en samling, for at forsøge at få sagen løst i mindelighed, har bønderne dog søgt at undgå dette, ja en af dem Anders Andersen, som skal være formand for de oprørske, har endog beteet sig meget uanstændig, således denne samling blev frugtesløs, medens Degnen daglig stadig er udsat for bøndernes utrolige grovheder og børnene gøres opsætsige mod ham. Kongen ønsker, at bønderne strengeligen skal befales at holde sig rolige, og lade Skoleholderen i fred forrette sit embede, og hvor de har noget at klage over, bør de med lovformeligt bevis foredrage dette for deres Øvrighed, desuden skal der sammen med Provsten forfattes et reglement som bestemmer, til hvilken tid de til Skoleholderen med rette tilliggende indkomster i varer og penge skal betales etc.

1767
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da den forrige constituerede Stiftsbefalingsmand i Århus Stift, Christian Urne sammen med dig Biskop Hee, under 28 august sidstleden, allerunderdanigst har forestillet, at Inspecteurerne over Domkirkens gods har foreslået, at en Kirken tilhørende bondegård i Lisbjerg, hartkorn 9 tdr 2 fc 1 1/2 alb, tilligemed et lidet stykke Skov, hvoraf svares 18 rdr 14 mk i skat, må sælges, da købmand Jens Anthonisen har budt 1350 rdr, hvoraf Kirken i årlige renter kunne få 26 rdr mere årligt end hidtil, og gårdens beboer Christen Lassen, som skal være en vindskibelig bonde, og så godt som ganske har opbygget gården af nyt, vil betale det samme, så giver Kongen hermed til kende, at i henseende til forbedringerne bevilger han, at dette uden auction må overlades beboeren for den tilbudte sum. 24 oktober 1781.

1768
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver at han, efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra Jens Jensen i Århus, hvem han under 30 august 1776 allernådigst har bevilget, at måtte med egne hænders arbejde, ernære sig som Frimester sammested, og i tiden ved hjælp af sin børn, af sit lærte skomager håndværk, samt Stiftamtmandens erklæring, allernådigst har bevilget, at supplicanten, uden påanke af Skomagerlauget i Århus, må holde en svend til håndværkets bedre fortsættelse. 29 juni 1781.

1769
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Signeret af Schach Rathlou - Luxdorph og Ågård. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens forestilling af 18 maj, som er blevet ham refereret, hvoraf ses at der blandt Domkirkens gods er en bondegård i Grøttrup, hartkorn 3 tdr 1 skp 1 fc, hvis årlige skat er 6 rdr 1 mk 14 sk, hvilken gård en i nærheden værende Proprietair har tilbudt at købe for 120 rdr pr tdr hartkorn, medens stedets beboer Poul Jensen, har tilbudt at ville give det samme, hvorved Kirken vinder hen ved 15 rdr årlig. Efter Stiftamtmandens og Biskoppens mening, bør beboeren overtage stedet for den tilbudte sum, hvilket Kongen bevilger. 18 juli 1781.

1770
Fra Christian  den Syvende, Fredensborg. I en ansøgning som for ham er blevet refereret, har Sognepræsten for Ølsted menigheder Hr Andreas Rårup, allerunderdanigst andraget, at Anne Kirstine Jensdatter, nu opholdende sig i Hatting Sogn, i 1773, i København, er blevet trolovet med en Skibskarl, navnlig Evert Mortensen, som derpå er rejst bort og efterladt hende frugtsommelig, samt siden ej har været at opspørge, hvorfor der anholdes om, at trolovelsen må ophæves, da hun nu kan blive gift med en anden. Efter sådan allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt den indhentede erklæring, og siden hun af sin Sognepræst ,meddeles det vidnesbyrd, at hun har tjent for sit Brød, samt ført et meget christeligt liv og levned, har Kongen allernådigst bevilget, at den skete trolovelse må være ophævet. 18 juli 1781.

1771
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da han i anledning af forrige Rector ved den Latinske Skole i Randers, afgangne Professor Fuchses død, og siden de små Skoler, hvor ingen Conrector er, og Hørerne gerne har en mere mådelig løn, har ladet undersøge, om noget kunne hindre, at dens indkomster blev lagt til Horsens Skole, således at denne fik en Conrector og stipendierne blev dem fra Randers forbeholdne. Henviser derefter til Stiftamtmandens og Biskoppens beretninger, som også er blevet ham refereret, at både Byen og egnen ønsker at deres Skole måtte vedblive, samt at adskillige dels har skænket og dels har lovet at give anseelige capitaler til Skolen, hvilke vil tilbagekalde deres løfter når den blev flyttet andet sted hen, ligesom der af Byens indvånere er indsamlet en Collect af 1715 rdr, for at anvendes til et Skolehus, hvortil endnu kan ventes mere fra egnen omkring Byen. Da han ønsker at den Latinske Skole i Randers bestandig skal bestå, hvortil han under dags dato har han beskikket Niels Berg til Conrector, dog at han efter tilbud tager Magister graden, o s v over 3 sider, sluttende med at Kongens vilje og befaling er, at der for fremtiden gøres sådan indretning at Rector og Conrector ugentlig 4 gange læser over geografien med hensigt på handel og sejlads til en bekvem tid for alle Købmænds sønner og karle, samt for hvilke skikkelige folk som ville høre det, og det med charterne for sig, samt således, at han igen hver ottende gang examinerer, hvortil en trykt indbydelse skal gøres, og der i forklares nytten her af for en handlende i Byen. Ligeledes vil Kongen, at den samme med tiden skal læse 4 andre timer over navigationen, hvorefter man allerunderdanigst haver sig at rette. [Se næste]. 27 juni 1781.

1772
Fra H Stabell, Randers - til Urne og Hee. [Se forrige]. Med glæde har de modtaget deres ordre af 9 f m, hvorpå de underdanig og allerydmygst må forestille, at den af dem indrettede bog, hvori indvånerne har tegnet, hvad de til en Skoles anskaffelse og istandsættelse godvilligt har lovet, cirkulerer for nærværende tid i egnen i samme hensigt, og så snart den returnerer kan de begynde med indsamlingen, men de ved ikke, hvorledes de skal få dette udsat så sikkert som de ønskede, hvorfor de heller ikke har hastet med dette, og da den nedlagte Hørertjeneste nu igen skal optages, og som de havde troet kunne lønnes som forhen af Gassums Sogns halve Kongetiende, af Degnepensionerne og af det halve uvisse, hvilket har kunnet beløbe sig til mellem 110 og 120 rdr, så indstiller de om renten af den capital, når den kan blive udsat, imod givernes vilje kan anvendes til en Hørers løn i stedet for at oplægges til capitalen, indtil bekvem lejlighed viser sig til at erholde et Skolehus. 9 august 1781.

1773
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst andragende fra Christen Larsen Killendahl, Degn og Skoleholder i Daugård, hvori han anfører, at han ved Skolefundatzen er tillagt græsning til 2 Køer og 8 Får på Daugård mark, men at han siden marken blev delt, da det blev glemt at udlægge jord til disse Kreaturer, idelig har haft fortræd med dette, indtil Justitsråd Lindenpalm, som største Lodsejer for 2 år siden gjorde accord med samtlige Bymænd, at Iver Rasmussen, sammested, som ansøgeren nærmest beliggende, påtog sig at græsse en Ko, imod at de øvrige mænd hver betalt 1 mk og for den anden Koes og Fårene græsning gav ham hver 1 skp Rug årligt, hvormed de indtil nu, alle har været fornøjede, da en del vil have det omgjort på en måde, hvormed hverken Degnen eller embedet kan være tjent. Efter Stiftamtmandens og Biskoppens indhentede erklæring fremgår det, at den indgåede accord på alle sider er billig, desuden har begge parter en lang tid har været fornøjede, ligesom de begge har forsøgt at forene parterne, hvorefter Kongen med henvisning til samme befaler, at efter den en gang skete accord, i stedet for den gamle Skole fundatz, skal Skoleholderen af hver gårdbeboer i Daugård for den ene Koes græsning nyde 1 mk og for den anden Koes samt 8 Fårs græsning 1 skp Rug, og således af nuværende 21 gårdbeboere 21 mk i penge og 21 skp Rug som ham årligt leveres og betales til Mortensdag, hvorimod han selv besørger græsning til sine Kreaturer. 8 juni 1781.

1774
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Som det ved adskillige lejligheder fornemmes, at nogle af lodsejerne på det bortsolgte Kongelige gods, vægrer sig ved at betale det de ifølge auctions conditionerne er pligtige til, såvel til de der værende Skolers reparation som Skoleholdernes lønninger og øvrige tillæg, og det derfor kan frygtes, at denne til almindeliges nytte så priselige Skoleindretning let kan forfalde, så da det ved instruks af 29 marts 1721 er bestemt, hvad Skoleholderne skulle nyde, og det ved auctions conditionerne ligeledes er fastsat, at de bønder, hvis børn til Skolerne er henførte, skal være pligtige, på samme måde som tilforn, at underholde Skoleholderne og vedligeholde Skolehusene, hvorefter han tilkendegiver, at han allernådigst har fundet for godt, at hos de lodsejere som udebliver med det de efter samme skal forskaffe, på den Skoledistriktets største lodsejers rekvisition, til stedets Amtmand, prompte skal ske udpantning for det manglende, og samme i fornødent fald inddrives ved militair execution. 16 maj 1781.

1775
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da den i 1775 allernådigst approberede ligning over indkvarteringens omkostningerne i Købstæderne, nu formedelst Regimenternes omforlægning og især indkvarteringens forøgelse, ikke længere kan følges, i hvilken anledning han har nedsat en commission til at forfatte en ny general ligning, og han allernådigst har approberet den af dem gjorte ligning, sendes her et udtog af denne, hvoraf kan erfares, hvad der af hver Købstad i Stiftet skal svares eller nydes fra indeværende års begyndelse i indkvarterings hjælpe skat etc. 21 marts 1781.

Bilag:
Nævnte skema, hvoraf fremgår at Mariager nyder i hjælpeskat 74 rdr fra Kerteminde, Ebeltoft 112 rdr fra Fåborg og Skanderborg 76 rdr fra Horsens og Nysted, medens Horsens skal svare 100 til Vejle og Skanderborg, Grenå svarer 200 rdr til Ribe og Ringkøbing.

1776
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato allernådigst forundt, Musqveter Niels Nielsen Cappel ved Jydske Infanteri Regiment i Århus, Beneficium paupertatis til en sag om skilsmissedoms forhvervelse over hans hustru Maren Christensdatter, som i 1776 skal være bortrejst fra ham, uden at han siden har hørt fra hende. Befaler videre, at Stiftamtmanden skal anordne vedkommende en fri Procurator, der samme sag, efter det ham forundte Beneficium som her hos in original følger til udlevering, efter loven uden betaling, forsvarligt kan føre sagen. [Se næste]. 9 marts 1781.

1777
ikke anvendt.

1778
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling, til fri proces for Niels Nielsen Cappel i en sag om erhvervelse af skilsmissedom fra den forsvundne hustru Maren Christiansdatter i Århus. 9 marts 1781.

1779
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Hans Jensen med flere bønder af Hinnerup By, allernådigst bevilling til, på ustemplet papir at udføre en sag mod Ancher Secher på Kærbyegård, som ejer af deres Havretiende, angående den af ham gjorte påstand om tiende af Hør og Boghvede. Så er herved Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden anordner dem en Procurator som samme sag for dem, med det forundte Beneficium paupertatis, som her hos følger for at vorde dem tilstillet, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. 2 marts 1781.

1780
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der efter loven betales for en Landstings eller overrets dom på 6 ark, og derunder til Skriveren 9 mk, for 12 ark 12 mk, og når den er på flere ark 18 mk, hvorover ikke må fordres, men det er allerunderdanigst blevet ham foredraget, at enhver domsakt nu næsten ikke er ringere end 30 a 40 ark, ja endog undertiden på langt flere, hvilket Skriveren ikke for de i loven bestemte 18 mk kan tåle at udstede, uden med skade og tab. Så da det  ved den under 16 august forrige år udgangne Plakat er bevilget, at Skriveren ved By, Herreds og Birketingene, når en domsact overgår 4 ark, for hver af de øvrige må tage 12 sk, dog at incamonations pengene derudi afkortes, og der er samme grund for skriverne ved Landstingene og andre overretter, at nyde aparte betaling for de acter som udstedes og overgår de ved loven fastsatte ark som skal betales. Giver derefter tilkende, at han har fundet for godt, at skriverne ved Landstingene og overretterne, når en domsakt overgår 18 ark, for at beskrive samme, må lade sig betale med en mark for hvert af de øvrige ark, dog bør nævnte incaminations penge deri afkortes. 28 februar 1781.

1781
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, at det af de på sine steder og godser udstedte fæstebreve ikke kan ses, om de fæstende har tjent som soldater eller om de ved sessionen er cassered. Da han eragter det at være tjenligt efter de givne anordninger, har han fundet for godt, og vil befale, at herefter skal i almindelighed indføres i fæstebrevene, om den fæstende har tjent som landsoldat, samt hvor længe, eller om han ved sessionen er blevet casseret. 31 januar 1781.

1782
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Generalitets og commissariats Coll ved skrivelse til danske Cancelli har indberettet, at det ofte hænder sig, at der ved ildsvåde i Regimenternes Nationale distrikter, tabes et og andet af mandskabets munderings sorter, som ikke derfra kan erstattes, med mindre et ordentligt Tingsvidne om sagens rigtighed optages og indsendes, men at adskillige af rettens Betjente skal vægre sig ved at udstede slige Tingsvidner gratis. Så da det ville være ubilligt, at bebyrde lægderne med at betale noget i slige tilfælde, er hermed hans vilje og befaling, at vedkommende rettens Betjente skal være forbundne til sådanne Tingsvidner, over de i lægderne opbrændte munderings sager for landsoldaterne stedse, på forlangende, promte og gratis at udstede.  12 januar 1781.

Omslag 1782.

Rescripter - Århus Amt:

1783
På bagsiden: Fra Nicolai Holmer og Rasmus Møller, Constitueret Sætteskriver, Odder. Ifølge allernådigste reskript af 31 december 1756 om publiqve bøder, indberettes, at ingen af sådanne bøder er forfaldne ved Hads - Ning Herredsting siden januar sidst. 6 juli 1781.

Omslag 1782.

Rescripter - Randers Amt:

1784
På bagsiden af omslag: Fra Nicolay Holmer og Rasmus Møller, Odder. Jvnf reskript om suppliquers indlevering etc indberettes, at de som rettens Betjente i Hads - Ning Herred, ikke er vidende om, at nogen her i Herredet har indgivet sådanne. 6 juli 1781.

1785
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af Guldsmed Christen Høvring i Randers, hans allerunderdanigste ansøgning, samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at hans søn Peter Høvring, som skal have lært Guldsmede professionen og rejst på samme, i hans [faderens] sted, må nedsætte sig som Guldsmed i Randers, dog ej exclusive og imod, at han opfylder hvad ham efter Laugsartiklerne påligger at efterkomme. 3 maj 1782.

Omslag 1782.

Rescripter - Skanderborg Amt:

1786
På bagsiden af omslag: Fra Nicolay Holmer og Rasmus Møller, Odder. Jvnf forordningen om bøder til Christianshavns Kirke indberettes, at slige bøder ikke er forefaldne ved Hads - Ning Herredsret siden januar. 4 juli 1781.

1787
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Elisabeth Rasmusdatter af Tamdrup Sogn, allernådigste bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hendes mand Matros Søren Laursen, som hun på 9 år ej har kunnet opspørge. Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en Procurator som med det bevilgede Beneficium paupertatis, som her hos følger, for at vorde hende tilstillet, uden betaling, efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 24 maj 1782.

1788
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 31 f m, hvorefter han har ladet indkalde Elisabeth Rasmusdatter af Tamdrup Sogn, og i går den 5 juni gav han hende det tilsendte Beneficium paupertatis in original, imod hendes tilståelse, jvnf vedlagte kopi. Spurgte hende desuden om, hvem hun forlangte til at før hendes sag, siden hun allernådigst var bevilget fri Procurator, hvortil hun svarede, at hun vidste det ikke, før hun havde talt med Provsten for Hatting Herred Hr Rårup i Ølsted, som havde gjort ansøgningen for hende. Men i dag tilsendte hun Flensborg underlagte videre tilståelse og forlangte, at hans søn Jørgen Rårup i Ølsted, måtte beskikkes hende til Procurator. Om han haver Kongelig bevilling eller Øvrigheds constitution, til at gå i rette for andre er Flensborg ubekendt. [Se næste].  6 juni 1782.

1789
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Kopi af tidligere, hvorefter Kongen har bevilget Beneficium paupertatis [fri proces] til Elisabeth Rasmusdatter i Tamdrup, til at opnå skilsmisse fra hendes mand Matros Søren Laursen, som hun i 9 år ikke har kunnet opspørge, hvilken bevilling betyder, at hun i retterne på ustemplet papir må lade sagen fremlægge, oplæses og til påkendelse antages. Så må også hvis acter og domme som udi samme sag for retterne, enten allerede ere passerede eller herefter passerer, og hun eller hendes fuldmægtig begærer beskrevne, i lige måde på ustemplet papir og uden nogen betaling til rettens Betjente tilbørligen meddeles, dog skal hun ved sagens endelige uddrag, såfremt hun skulle tabe denne, betænkt være, enten at betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, som Dommeren fra ret til ret lovligt determinerer, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, når hun ej trøster sig til at appellere, efter sagens beskaffenhed kunne tilfinde hende at udstå og lide. Men ifald hun skulle blive tildømt at nyde processens omkostninger, da skal hun ligeledes være tilforpligtet, både at betale det stemplede papir og skriverløn, så og om hun skulle vinde sagen ved Højesteret, betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som har opvartning ved retten 3 rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator som fører sagen, før han må gå i Højesteret. [Se næste]. 24 maj 1782.

Påtegnet:
5 juni 1782 kvittering af Elisabeth Rasmus datter for modtagelsen af den Kongelige bevilling. Som overværende til vitterlighed: Stephansen og Chresten Ollsøn.

1790
Fra A Rårup, Ølsted Præstegård. [Se forrige]. At Elisabeth Rasmusdatter af Tamdrup Sogn har fået det allernådigste bevilgede Beneficium paupertatis, i en sag mod hendes mand Søren Laursen, dateret København den 24 maj det skulle ieg herved på hendes vegne give tilståelse for. Tillige ønsker hun, at min søn Jørgen Rårup i Ølsted måtte beskikkes hende til Procurator. 6 juni 1782.

1791
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Mathias Tastenberg med flere indvånere i Horsens, allerunderdanigst har andraget, at de af Magistraten under 6 maj sidstleden, skal være blevet pålagt at lade 2 nye anlagte gader brolægge, såvel på midtgaden som på fortoggene, hver for sin grund, og at om sådant ej uden ophold blev begyndt og fuldført, ville de på fornævntes vegne foranstalte sligt udført, hvilket skal være dem en alt for trykkende udgift, især siden disse nye anlagte gader er til Byens almindelige nytte og udvidelse, men at de ville være villige til at istandsætte fortoggene til de nyanlagte gader, når midtgaden måtte anlægges på Byens almindelige bekostning. Efter ansøgningen samt Stiftamtmandens afgivne erklæring, bestemmer Kongen, at forberørte nyanlagte gaders brolægning, forså vidt hvad midtgaden angår, må ske af Byens almindelige kasse, men derimod skal ansøgerne være forbundet til for fremtiden selv, at vedligeholde samme, ligesom de på egen bekostning skal sørge for de til samme stødende fortogges brolæggelse og vedligeholdelse. 15 november 1782.

1792
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til en fra Rentekammeret til Danske Cancelli indgået skrivelse, der er ham forebragt, hvoraf ses hvorledes General Major Bassel har givet vanskeligheder imod, at Regimentsskriver Nørager ville indløse en fra det Københavnske distrikt til Norske Livregiment, i året 1777, efter Kongelig allernådigste befaling  af 11 september 1776 til Infanteriregimenternes "augmentation" afgiven karl som Musqveter, navnlig Anders Jensen, hvilken nu havde tilforhandlet sig en gård i distriktet, og i hvis sted var tilbudt en anden tjenstdygtig karl til at udtjene den øvrige tid som Anders Jensen endnu havde tilbage. Nævner videre forordningen om Landmilicen af 30 januar 1777 art 10, der tillader en landsoldat eller Rytter at udløses til gårdfæste, efter at han er præsenteret indskreven og har tjent et år, samt en gang bivånet mønstringen, ligesom anordningen af 1 august 1779 art 4 endog bevilger den karl som ved arv eller køb bekommer en selvejer gård, straks at tiltræde samme, uden som en fæster at være soldat et år. Derefter mere om, hvorledes en udveksling kan finde sted. 5 december 1781.

1793
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for allerunderdanigst blevet refereret, en fra Rasmus Jensen, Tømmersvend af Århus indkommen ansøgning, hvori han allerunderdanigst har anholdt, at han som for begangne ringe tyveri af 20 sk værdi, er dømt til at miste sin hud i Fængslet, må eftergives denne straf, da han ellers ville sættes ude af stand til at erhverve Brødet for sig med hustru og 3 små børn. Efter ansøgningen samt Stiftamtmandens indhentede erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at ansøgeren må være befriet for at miste sin hud, imod at han indsættes på Vand og Brød i 8 dage. 18 december 1782.

1794
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til indkommen ansøgning, som for ham er blevet refereret, hvori Sognepræsten og Degnen for Sønderho menighed på Fanø, tillige med beboerne sammesteds, allerunderdanigst har andraget, at deres Kirke, som i lang tid skal have været forfalden, sidste vinter befandtes i så slet stand, at det var den [på] høje tid den måtte nedtages, på det den ikke selv skulle nedfalde og slå folk ihjel, såsom den i alt var ganske forfalden, og tilmed inden i kun var 5 eller 6 alen høj og gulvet dybt i jorden, overstået med Vand om vinteren. De har derfor ladet afholde en licitation over opbyggelsen af en ny Kirke, som vil koste 2500 rdr, hvortil de allerede skal have købt en del træ og sten, men da Kirken kun har indkomster af den ringe kvægtiende og leje af stolestader, så vil beboerne efter deres yderste evne tilvejebringe halvdelen af de 2500 rdr, hvorfor de beder om, at de til den øvrige del må bevilges hjælp af hver Kirke i de 4 Stifter i Jylland. Efter ansøgningen, og erklæring fra Stiftamtmanden over Ribe Stift og Biskop Tønne Bloch i samme Stift, hvor udi de meldte, at Kirken i Sønderho, formedelst dens yderste brøstfældighed og sumpede grund, har måttet rent nedbrydes, og at ingen anden udvej, end den ansøgte, kendes til at få fremskaffet det manglende beløb, bevilger Kongen, at der til Kirkens opbyggelse må betales 1 rdr af hver Kirke i Århus Stift. 2 oktober 1782.

1795
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Eftersom Procurator Melchior Friderich Leschely i Århus, som befalet forsvar for Musqveter Niels Nielsen Capell ved Jydske Gevorbne Infanteri Regiment, i en sag om erhvervelse af skilsmissedom over hans for 6 år siden bortrømte hustru Maren Christiansdatter, allerunderdanigst har andraget, at medens Regimentet lå i Kiel, skal hun formentlig være bortløbet med en anden karl, og at det ville blive meget vanskeligt, med vidners førelse i det Kielske for at få sagen oplyst, da de personer som måske havde kendskab til sagen, måske ikke kunne findes, samt at den ved forordningen af 29 maj 1750 anbefalede procesmåde, ville medtage megen vidtløftighed og bekostning for Niels Capell. Efter den allerunderdanigst gjorte ansøgning, bevilger Kongen allernådigst, at denne i de Københavnske Berlingske Aviser og den Altoniske Mercurio må med 6 måneders varsel indkalde sin hustru Maren Christiansdatter til at indfinde sig hos ham ved Jydske Gevorbne Infanteri Regiments Garnison, og såfremt hun ikke inden den tid indfinder sig, må det være ham tilladt, uden videre proces eller lovmål, at indgå i nyt og andet ægteskab. 18 oktober 1782.

1796
Fra Christian den Syvende Christiansborg. Som det af en fra Rentekammeret til Danske Cancelli indløben skrivelse, er fornummet, at udi en del af de Jydske Købstæders regnskaber, har den der anførte betaling for udenbys arrestanter, som har været indsatte i Byens Arresthuse, været ulige. Så for at det i fremtiden kan være bestemt, hvad der i slige tilfælde skal betales, har han fundet for godt, og anordnet, at så ofte der fra landet indsættes arrestanter i Købstædernes Arresthuse, skal ikke alene for ethvert Arresthus og de fornødne Bolt og Jern betales 3 mk ugentlig, men endog den omkostning, som måtte medgår, ifald vagt, ild og lys, efter Øvrighedens foranstaltning, i henseende til Fangehusenes beskaffenhed og delinqventernes misgerningers grovhed med videre, uomgængelig skulle være fornøden. 6 september 1782.

1797
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Siden den efter seneste befaling af 7 august 1779 skete Brandrepartition, er der indfaldet brandskader i Danmark, beløbende sig, tilligemed øvrige omkostninger efter hoslagte beregning litra A fra 1 juli 1779 til 30 juni 1780 for i alt: 11535 rdr 5 mk 11 sk. Og fra 1 juli 1780 til 30 juni 1781 for 8255 rdr 4 mk 15 sk, samt fra 1 juli 1781 til 30 juni 1782 efter beregningen litra B for 43968 rdr 5 mk 12 sk, udgørende i alt: 63760 rdr 4 mk 6 sk. Hvortil efter bemeldte litra A er indsamlet for 1780 tilligemed den fra 1779 overblevne beholdning i alt: 18305 rdr 1 mk 3 sk og for 1781 13251 rdr 1 mk 1 sk samt optaget til låns i Banken 5000 rdr, hvilket i alt udgør 36556 rdr 2 mk 4 sk, hvorefter der altså mangler 27204 rdr 2 mk 2 sk, som efter den hele forsikrede sum i alt med 20 sk pr 100 rdr /: de allerede den 30 juni sidstleden til betaling forfaldne årlige 10 sk pr 100 rdr iberegnet:/ er reparteret på Århus Stift, således om beregningen litra C udviser. Derefter mere om, hvorledes kontingentet skal indfordres etc. [Se følgende]. 24 september 1782.

1798
Fra P Munch, General landets Oeconomi og Commerce Coll. [5 sider - se forrige]. Beregning over de brandskader, som under den i Købstæderne i Danmark den 13 januar 1761 oprettede Brandforsikring er forefaldne, og hvorover siden 30 juni 1781 er indsendte behørige Tingsvidner. [Se næste]. 30 juni 1782.

1799
Fra P Munch, Commerce Coll. [Se forrige - litra C]. General repartitions beregning over, hvad Århus Stifts Købstæder og forsikrede landbygninger kunne tilkomme at contribuere til de fra 1 juli 1781 til 30 juni 1782 forefaldne brandskaders erstatning og øvrige omkostninger, hvortil mangler 27204 rdr 2 mk 2 sk, som af den hele forsikrede sum på 13058090 rdr bliver at udrede med 20 sk pr 100 rdr. Taxationssummerne udgør 2011880 rdr medens contributionssummen udgør 4191 rdr 2 mk 8 sk. Skemaet angiver for Århus - Horsens - Grenå etc, samt for Amterne Calø - Skanderborg - Dronningborg etc, uden angivelse af navne. [Se næste]. 30 juni 1782.

1800
Fra P Munch, Commerce Coll. [Litra A - se forrige - 16 sider]. Special regning over de havte indtægter og udgifter ved Brandforsikringsvæsenet i Danmark fra 30 juni 1779 til 30 juni 1781. Indtægterne opdelt på 1) Sjællands Stift med angivelse af navne på 25 Købstæder. Københavns Amt med 14 Byer etc. 2) Fyns Stift. 3) Lolland og Falster. 4) Århus Stift. 5) Ribe Stift, sluttende med 7 Viborg Stift. Under udgifterne i 1780 findes eksempelvis no 1) Jacob Købkes og Interessenters Revedals Mølle uden stadens Øster Port den 13 juni 1779 ved Lynild taget skade for 1070 rdr. 2) Tvende den 27 september 1779 afbrændte bøndergårde i Asferg By, Christen Poulsen Sørensens gård for 430 rdr og Jens Knudsen Smeds hus for 190 rdr. 3) Følgende 15 september 1779 afbrændte steder i Roskilde no 129 Jørgen Nielsen Bagers gård for 660 rdr. 128 Apothequer Frichs do 450 rdr. 130 Rådmand Friises 120 rdr. 4) Fændrik Jens Hansens hus no 6 i Hasle på Bornholm, den 25 oktober 1778 for 20 rdr. 5) Justice Langes bondegård no 19 i Hundstrup By i Nyborg Amt, den 9 marts 1779 afbrændt for 130 rdr. 6) Følgende mellem den 18 og 19 oktober 1779 afbrændte steder på Bågø i Møens Amt: No 18 Ole Andersens gård 230 rdr. 25 Johan Rasmussens do 200 rdr. 12 Søren Jørgensens do 260 rdr og 2 Niels Rasmussen Kræsings do 220 rdr. 7) Christen Rasmussens sammesteds den 24 februar 1779 afbrændte gård for 270 rdr. 1780 no 8 Etatsråd Bartholin Echels udi Vester Såby i Roskilde Amt mellem den 14 og 15 oktober afbrændte tvende huse: No 19 Niels Andersen 10 rdr 22 Jens Hansen Skovfoged 10 rdr. 9) Consumptionsforvalter Preetzmanns den 17 december 1779 afbrændte gård no 67 og 68 i Nibe for 67 rdr 2 mk 8 sk. 10) Jens Andersens Sønder? Ørslev Mølle i Nykøbing Amt på Falster, den 11 november 1779 afbrændt for 889 rdr. 11) Jacob Nicolaisens Mølle no 170 i Stege afbrændt mellem 18 og 19 marts 1780 for 1261 rdr 3 mk. 12) Følgende den 6 til 7 februar samme år i Frederiksberg By i Københavns Amt afbrændte steder: Bager Jochum Gottfried Kamphøfners gård for 1230 rdr 3 sk. Rasmus Gøvers gård ibm for 60 rdr. 13) Lars Hansen Brinchs den 28 januar 1780 afbrændte Høybye Mølle i Dragsholm Amt for 1790 rdr. 14) forvalter Bagers mellem den 11 og 12 april samme år afbrændte gård Hveissellund i Koldinghus Amt for 1068 rdr. 15) Kontorets underholdning fra 30 juni 1779 til do dato 1780 700 rdr. 16) Renter af de efter Coll skrivelse til Levetzau af de 3 august 1779 til de skadelidte i Varde Bank lånte 10000 rdr fra lånets dato 26 august 1779 til samme igen blev betalt den 26 februar 1780 6 måneder af 4 pct udgørende 200 rdr. I alt udgift 11535 rdr 5 mk 11 sk, Derefter angivelse af indtægter og udgifter for 1781. Udgifterne således: 1) Hans Nielsen Dams mellem den 17 og 18 januar 1780 afbrændte hus no 197 i Rønne 60 rdr. 2) Følgende mellem den 2 og 3 februar næst efter afbrændte huse sammesteds no 198 Hans Nielsen Dams 14 rdr 199 Hans Henrichsens 25 rdr. 3) Jonas Løppelmans den 3 august 1780 afbrændte Møllehus no 32 i Slagelse 606 rdr. 4) Følgende den 23 s m afbrændte steder i Ribe. No 344 Willads Jens Angelse hus 46 rdr 3 sk. 343 Niels Jensen snedkers do 5 rdr 2 mk 10 sk. 5) Følgende den 16 september 1780 afbrændte bøndergårde i Blovstrød By no 1 Jens Andersens 195 rdr. 2 Niels Rasmussens 298 rdr 2 mk 3 Jacob Jensens 238 rdr 2 mk 4 sk. 6) Følgende den 15 s m afbrændte steder i Mandemarke By, Klintholms gods, Agent Stål tilhørende i Møns Amt 11) Peder Hansens gård 150 rdr. 12) Hans Jensens enkes do 98 rdr. 2) Lars Nielsens hus 40 rdr. 7) Hofpossementmager Klemckes den 20 oktober 1780 afbrændte Lystgård, Aggershvile i Københavns Amt 1967 rdr 4 mk 4 sk. 8) Hans Christensens den 15 december 1780 afbrændte bondegård No 5 i Eltang, Koldinghus Amt 260 rdr. 9) Thomas Christensens den 23 s m afbrændte boelssted, Lykkebierg kaldet i Skanderborg Amt 240 rdr. 10) Sognepræsten Hr Heibergs den 19 januar 1781 afbrændte Præstegård i Såbye i Roskilde Amt 1764 rdr 2 mk 14 sk. 11) Hans Hansens den 8 november 1789 afbrændte hus no 81 i Hasle på Bornholm 30 rdr. 12) Jens Hattings? den 28 marts 1781 af brændte hus no 261 i Ålborg 418 rdr. 13) Jørgen Sørensens den 30 maj s a afbrændte hus no 171 i Thisted  110 rdr. Hvortil kommer omkostninger ved kontoret etc, således det i alt udgør 8255 rdr 4 mk 15 sk. [NB s a kan måske læses som f a]. 30 juni 1782.

1801
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da det i henseende til Sjællands Stift er blevet fastsat, at det brænde og tørv som ved indkvarterings reglementet af 8 maj 1775 er tilladt de med indkvartering belagte Købstæder, at oppebære af det som indføres gennem Portene, skal erlægges af alt det som indføres i Byerne uden hensigt til deputater til Hospitaler, Skoler, Fattighuse etc. Helsingør er også bevilget, at oppebære vagtbrænde af de som indkommer fra Søen, således at Skipperne som indfører dette, har valget mellem enten at levere tvende stykker af hver favn, eller i dets sted at betale 3 sk. Men det fornemmes, at i Købstæderne har der alene været svaret af det som indføres for at sælges. Kongen har derefter fundet for godt, at i de Købstæder i Århus Stift, hvor der er Garnison, skal der forholdes på samme måde som under Sjællands Stift, hvorefter der såvel i henseende til alt det brænde og tørv som indføres gennem Portene, og i henseende til brænde som indkommer med Skibe, skal svares til vagtbrænde enten tvende stykker af hver favn eller 3 skilling, hvori Skipperen selv kan vælge. 23 august 1782.

1802
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Skrædersvend Jens Christian Reynholt af Holm, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen allernådigst har bevilget, at han som Frimester må nedsætte sig i Århus, og der med hustru og børns hjælp ernære sig af fruentimmer Skrædderprofession, uden at indtræde i Lauget. 2 august 1782.

1803
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da han er kommet i erfaring om, hvorledes der ved hvert års samling, ytrer sig nye besværligheder ved Rytteriet med følgende undermunderings sorter, nemlig strømper, sko og skjorter for distriktets mandskaber ved dets af og tilgang, såsom disse dele efter munderingsreglementet skal holde i 6 år, dels ikke er passende, dels også ved de årlige samlinger, så slidte at de ikke kan være den nye Rytter til synderlig nytte. Kongen vil derefter allernådigst bevilge og anordne, at ligesom  det om samme ved Artilleriet og Infanteriet under 24 september 1777 allernådigst er befalet, må enhver distriktsrytter i stedet for ovennævnte sorter, som efter forordningen af 14 september 1774 er tilstået in nature godtgøres i penge, de pr mand for et par strømper, et par sko og en skjorte i sådan tid andragende 1 rdr 76 sk eller årligt 28 2/3 sk, som ham ved hvert års samling skal udbetales fra næste undermunderings termin at regne, hvorimod han selv haver at anskaffe og vedligeholde disse stykker. 17 juli 1782.

1804
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [5 sider]. Det er allerede for Stiftamtmanden bekendtgjordt, hvorledes Kongen for at lempe søpas expeditionen i de Europæiske Stater efter de handlendes bekvemmelighed har fundet for godt, dermed at gøre den forandring, at i stedet for  at søpassene hidtil er exspederet under 4 forskellige Collegier, skulle de herefter kun udfærdiges ved 2, nemlig ved Vestindisk Guineisk rente og General Toldkammer og General Land Oeconomie og Commerce Coll på nærmere angiven måde. Derefter videre under 3 poster, hvor der under post 3 noteres: Det er ved forordningen af 4 oktober 1775 forbudt undersåtternes Skibe, at føre Ammunition og anden Krigsforråd til Vestindien til forhandling. Det er og en i samtlige Vestindiske anordninger antagen regel, at undersåtternes Skibe på deres Vestindiske fart mellem Europa og Vestindien og imellem Øerne og stederne i Vestindien selv, ikke må føre sådant gods som tilhører de i Krig værende magters undersåtter. Hvilken hovedregel i den Vestindiske handel, Kongen med den største nøjagtighed vil have påset og overholdt og ved alle lejligheder iagttaget. 11 juli 1782.

1805
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Da det ved den udgivne Plakat af 5 juli 1780 allernådigst er fastsat, hvorledes der skal forholdes med det unge mandskab som fødes og fylder deres 4de år i sådanne gade og jordløse huse, som ikke egentlig kan bestemmes, på hvis grund de er liggende, nemlig at de skal indføres i største lodsejers reserverulle. Men da det nu er blevet ham foredraget, at skønt sådant i henseende til Proprietairer og hvor der er store lodsejere i en By er særdeles nyttigt, kan det dog ikke have sted alle steder og i alle Byer, hvor der alene er selvejer bønder, som ungefær står for lige hartkorn, hvorfor der i Strølægderne skal være disputer om, hvem sligt mandskab skal tilhøre. Kongen har, for at forekomme dette, i henseende til Strølægderne, hvor ingen Proprietair har del i Byen, fastsat, at mandskabet på jordløse og gade eller såkaldte Kassehus, når det ikke kan udgøres på hvis gårdes grund disse er byggede, såvel som de i Smede og Hyrdehuse, skal deles mellem samtlige Strølægder i Byen, således at når der kun er en karl, skal samme tilhøre det lægd, hvori den største lodsejer bor, men om mere mandskab fandtes, skal det tilhøre de øvrige Strølægder i Byen, dog imod erstatning i begge henseender til samtlige Byens hartkorns ejere. 3 juli 1782.

1806
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Anne Jørgensdatter af Brundby på Samsøe, Beneficium paupertatis til skilsmissedoms forhvervelse, over hendes mand husmand Jens Iversen, som for 8 år siden skal have forladt hende, uden nogen af hende dertil given årsag, og fra hvem hun ej siden skal have hørt. Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en Procurator, som med den hende forundte fri proces, som hermed følger til aflevering til hende, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. 21 juni 1782.

1807
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Slagterlauget i København, allerunderdanigst for ham har andraget, at ligesom de i en del år har haft stor ulejlighed og tab, formedelst at de ej i rette tid har kunnet få deres indkøbte stude overført fra Århus til Kalundborg, især om for og efteråret, da de ofte har måttet lade studene ligge i 4 - 6 uger, hvortil årsagen skal være dels, at der har været for få Smakker i forhold til den store transport, dels også at de mange Heste, som Prangerne overfører, nu frem for tidligere, af Smakkeskipperne foretrækkes frem for studene. Også i år har de været i den yderste forlegenhed, ved det at 3 af de til denne overfart, alene berettigede Fartøjer, har lagt under reparation, og at der følgelig på begge steder, kun har været 3 Smakker, i stedet for 6, hvilket har forårsaget at de ikke har kunnet få deres stude overført, og altså heller ikke har været i stand til at forsyne staden med det behøvende Kød. Med henvisning til deres henvendelse, samt Stiftamtmandens erklæring og Collegio betænkning, har Kongen allernådigst fundet for godt, at i de tilfælde hvor Færgelauget ikke har sit fastsatte antal Smakker, skal de være pligtig under anseelig mulct for hver uge, at anskaffe bekvemme Coffardifartøjer i stedet, og når Færgelauget, enten om for eller efteråret ikke er i stand til at bestride transporten, således at nogen som med Heste eller kvæg var ankommet, ikke i seneste kan loves Smakke i abden Børt?, og ej heller vil leje Coffardifartøjer til hjælp, må Magistraten i Århus på anmodning og efter undersøgning, være berettigede til at tillade de rejsende med Coffardifartøjer, at se sig og deres Kreaturer transporterede, og vil han derhos allernådigst have bevilget, at sådanne Coffardifartøjer, enten de af Lauget selv eller de rejsende bliver lejet, må nyde de Smakkerne i henseende til Toldafgifter forundte friheder, for så vidt de for hver rejse medbringer Magistratens bevis for, at deres befragtning til at bruges som Smakker har været nødvendig, samt forså vidt de alene medbringer rejsende, passagergods, kvæg og Heste og ikke er tillige ladte med Korn eller købmandsgods, men i øvrigt vil han, at det i alle måder skal have sit forblivende med Færgeløbets Privilegier og allernådigste befaling af 11 februar 1773, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette 14 juni 1782.

1808
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Anne Frandsdatter af Hasle i Århus Stift, allernådigst bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hendes mand Michel Sørensen. Pålægger samtidig Stiftamtmanden, at anordne hende en Procurator som med det hende forundte Beneficium paupertatis [fri proces], som her hos følger, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. [Se næste]. 19 april 1782.

1809
Fra A Gieding, Århus. [Se forrige]. Anne Frandsdatters skriftlige tilståelse af 29 pasfoto, for det ham af Stiftsamtmanden under 26 do tilsendte og hende overleverede Beneficium paupertatis remitteres underlagt, og hun har samtidig ladet forlyde, at hun helst ville have Procurator de Leschly til at føre hendes sag. [Se næste]. 3 maj 1782.

1810
Fra Anne Frandsdatter, af Hasle. [Se forrige]. Det mig under 19 april 1782 allernådigst meddelte Beneficium paupertais, til sags anlæggelse imod min i Viborg Tugthus hensendte mand Michel Sørensen, til ægteskabs forventende ophævelse, haver ieg dags dato modtaget, som herved tilståes. 29 april 1782.

1811
Fra Roepstorff, København. Udi General Major Haxthausens fraværelse, har han herved den ære, at fremsende vedlagte kopi til de høje Herrer sessions deputerede af den Kongelige allerhøjeste ordre, hvor udi Kongen allernådigst giver sin vilje tilkende angående de Nationale Rekrutters udskrivning, og selv om commissariats Coll formodentlig allerede i forvejen har bekendtgjort denne ordre for vedkommende, så anser Garden det for sin pligt at gøre det samme for de høje Herrer. Haxthausen lever i det sikre håb, at disse har den bevågenhed ved alle forefaldende lejligheder, at antage sig den Kongelige Livgarde til fods ved udskrivningen og ellers på det allerbedste, hvorom han på Gardens og Generalens vegne beder. Slutter at han må anmode de høje Herrer, at de gunst behagelig ville indrette Garden i sin tid, så og hvorledes dette mandskab på mindst bekostelig måde måtte kunne afleveres og her imodtages. [Se næste]. 1 juni 1782.

Påtegnet:
Kopi af Kongens ordre dateret 17 april 1782.

1812
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Da Vores Liv Vagt til fods ikke må, skal eller bør bestå uden af Nationale, og Norge ikke vel kan udholde at levere alle de årlige Recrutter, så haver Vi, på det Øyemed kan opnås på lempeligste og til alle hensigter passende måde fundet for got, allernådigst således at fastsætte: Derefter under 8 punkter, angivelse af hvorledes det skal ske. Exp pkt 1: Norge leverer årlig denne Liv Vagt 26 mand som er 2 mand på National Infanteri Regiment, målet må være det for denne Liv Vagt fastsatte ey under 66 Tommer, De tiener 8 år, men afgives, når de arver eller skal tage imod gård, da de afløses ved en anden tienestedygtig karl fra Regimentet. 2) Af vore Danske og Tyske Provincer leveres 1 mand fra hver Infanteri Regiments Nationale, i alt 16 mand af samme mål, og tillige så mange tjeneste år. 3) Den hartkorns ejer som leverer en af de folk til Liv Vagter, leverer i hans sted ingen National soldat, så at nummeret står ledig i de 8 år, han tiener Liv Vagten. Når disse er ude leverer Corpset karlen mod kvittering til godset, og da leverer Proprietairen igen i sit lægd en karl til National soldat, som han havde været befriet for. 4) I al den tid som en Proprietair har en karl i Liv Vagten, skal han være fri for til Liv Vagten at levere flere. 5) Skulle ved hele mandskabets fremstillelse det gods som efter lodkastning er truffet og derefter burde levere en karl til Liv Vagten, ey have en karl af 66 Tommer, da gås det forbi, og det gods som lodden igen falder på leverer karlen. 6) Disse fra landet leverede folk bliver 4 måneder ved Corpset for at lære tjenesten, men på det de ey skal fravendes bondearbejde, skal de i besynderlighed være Frimænd [og som nøje må ,mærkes] Friemænd til at arbejde på landet hos bonden, da de ikke indkaldes uden til Mynstring eller til forårs Exercice på en måned. 7) Men skal karlen tage gård, og det bevises fra hans husbond, må han uværgeligen afgives mod en anden karl, som Regimentets distriktet leverer.  8) Ikke Liv Vagten men Proprietairen må give karlen frie seddel til at gifte sig, hvilken seddel ej må nægtes, NB når han ægter en bondepige. Hvad vores Liv Vagt til Hest angår, så af samme årsager ville vi at samme årlig skal recruteres af Nationale således: 1) 5 mand af det fastsatte mål 67 Tommer skal årlig af Cavalleri Regimenternes Nationale afgives. 3? af Danmark [en af Sjælland, Falster, Lolland og Møen, en af Fyn og Langeland og en af Jylland] og de af Hertugdømmerne, en af hvert. 2) Hvad som er for Liv Vagten til fods fastsat i 3 - 4 - 5 - 7 og 8de poster gielder og for Liv Vagten til Hest, men da denne karl har en Hest at passe kand han ey permiteres, uden det af og til kunne ske i den tid Hestene er på Græsset. 3) Det forstår sig, at når sådan karl afgår må hans plads besættes med en anden fra samme Provins. Thi haver Vores Collegium i overensstemmelse hermed Recrutteringen til begge Liv Vagter således at besørge. [Se næste]. 9 marts 1782.

1813
Fra Schultze, Pentz og Wuim, commissariets Collegium. [Se forrige]. Af den Krigs og Land commisairen i Sønderjylland General Krigs commissair de Falsen fremsendte afskrift af en Kongelig befaling om recrutteringen af Livgarderne til Hest og fods med Nationale af begge Riger og Fyrstendømmerne, samt den hermed fulgte extract af en Kongelig befaling til samme hensigt, vil de Herrer sessions deputerede i det Sønderjydske National distrikt erfare, hvad der i sådan hensigt er fastsat, nemlig bl a at Kongen har resolveret, at disse Recrutter skal for hvert år af bemte Livgarde pr mand gives 2 1/2 rdr samt fri transport, såvel som og deres aflevering endnu i år uden modsigelse foranstaltes, og de Liv Garden til Hest bestemte Recrutter leveres af Infanteri Regimenternes Nationale distrikter i stedet for Cavalleri Regimenternes o s v. 18 juni 1782.

1814
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Cammerherre og Amtmand Friderich de Buchwald bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag imellem ham som overformynder på embeds vegne på den ene side, og skiftecommissarierne efter afgangne Etatsråd Hans Henrich de Lichtenberg, Provst Hr Hans Jørgen Esmark og forpagter Peder Wostrup, samt formynderne for fornævnte de Lichtenbergs umyndige søn, Os Elskelige Etatsråd de Thygesen og Kammerherre de Beenfeldt på den anden side, dels for deres forhold under skiftet, og dels fordi de ey skal ville, til ham som overformynder, aflægge regnskab. Pålægger derfor Stiftamtmanden, at anordne ham en Procurator som med forundte Beneficium paupertatis, som hermed følger, for at vorde ham tilstillet, uden betaling, efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 8 marts 1782.

1815
Fra Buchwald, Randers. [Se forrige]. I anledning af Stiftamtmandens p m dateret 19 dennes, med det derved lagte forundte Beneficium paupertatis, samt underretning om at denne er befalet, at beordre en Procurator til at udføre sagen, som han på embeds vegne, ser sig nødsaget til at anlægge. Buchwald beder om at Herredsfoged Nicolaj Christian Carøe her i Randers, på hans vegne må beskikkes til at føre sagen. 29 marts 1782.

1816
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Hospitalspræst Hr Nicolay Ullitz, i Randers og Peder Jacob Winding, Hospitalsforstander sammesteds, har andraget at Hospitalet tilhører en til 3 sider åben og uindhegnet haveplads, Capellhaugen kaldet, hvilken er henlagt til Præsten, uden at han dog deraf, formedelst dens langt fraliggende, og mangel af hegn, med fordel kan benytte sig af samme, og at det når den skulle indhegnes efter de pågrænsende grundejeres påstand, ville koste omtrent 160 rdr, hvorimod den ved salg formentlig ville kunne indbringe 3 a 400 rdr. Efter forslaget, samt den over samme meddelte erklæring, bevilger Kongen, at haven ved offentlig auction må bortsælges, på Stiftamtmandens og Biskoppens nærmere approbattion, således den hidtil til Hospitalet erlagte Jordskyld 2 mk 8 sk hefter på grunden, desuden at Hospitalspræsterne derefter må nyde renten af summen. 20 februar 1782.

1817
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato allernådigst bevilget, at der til en Luthersk Kirkes opbyggelse på St Thomas, såvel i København som overalt i Købstæderne i Danmark og Norge må ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver dertil af Christelig medlidenhed give og meddele ville. Fremsender hermed en kopi af den allernådigste bevilling, og haver Stiftamtmanden og Biskoppen efter sammes tilhold, snarest muligt at besørge de i så måde behøvende Collectbøger, igennemdragne, nummererede og forseglede, samt derefter ombåret, da Præsterne søndagen før dette sker, haver at opmuntre hver sin menighed til Christelig medlidenhed og gavmildhed, og når Collecten således er indsamlet, indsendes dette straks til Danske Cancelli.  13 februar 1782.

Påtegnet:
Kopi af nævnte bevilling dateret 13 februar 1782 fra Kongen.

1818
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Kongen af Preusen har udnævnt og beskikket Henrich Albert Thalbitzer, forhen Consul i Barcelona til Kongelig Preusisk Consul i Danmark og Norge, med fuldmagt til på fornødne steder at beskikke Vice Conculer, da han selv egentlig agter at tage bopæl her i Vores Kongl Residentz Stad Kiøbenhavn, har Kongen ikke alene erkendt og antaget fornævnte Thalbitzer i et sådant embede, men endog hermed vil have anordnet og fastsat, at han efter det overalt, såvel som her stedse forhen indførte brug , vel for sin egen person i henseende til det der angår hans Consulat forretninger, skal være fri for den her værende jurisdiction og nyde alle de [til] hans betjening tilkommende fortrin etc.  25 januar 1782.

1819
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver herved, at han udi nærværende conjukturer allernådigst har fundet for godt, at bestemme betalingen og indløsningen af de såkaldte Algierske passer forholdsmæssig til Skibenes drægtighed, og derunder ikkun erlægge det sædvanlige gebyr, desuden for deslige passers erholdelse betale ti rdr for hver commance læst som Skibet er større end bemeldte 50 læster, foruden de for ethvert pas sædvanlige 2 rdr omkostninger. Kongen har desuden pålagt Commerce Coll, at de så snart de nu existerende fordelagtige fragter og andre handels operationer bortfalder, skal indsende en allerunderdanigst forestilling om bemeldte pas-gebyrers forandring og nærmere bestemmelse efter conjukturernes beskaffenhed etc.  4 februar 1782.

Færdig med læsning og afskrift af pakke no 13: B5A - 74 år 1778 - 1782

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 14: B5A - 75 år 1783 - 1788

Det bemærkes, at i pakke no 14 er der næsten udelukkende kopier og derfor uden Kongeligt segl.

Rescripter.

Omslag 1783.

Rescripter - Århus Amt:

1820
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Forstanderen for den Latinske Skole i Randers, allerunderdanigst har andraget, at der til Skolen er købt en bekvem grundmuret gård, hvori alle lærerne kan nyde bopæl, dog ikke for intet, da de må svare renter af den kapital der er lånt for at få gården indrettet og repareret, har Kongen efter ansøgningen og den fra Biskoppen og Stiftamtmanden indhentede erklæring, der er refereret for ham, bevilget at gården fra dette års begyndelse må være fri for alle skatter og udgifter på samme måde som andre publiqve bygninger, samt at de 11 rdr 2 mk som lærerne årligt har været betalt af Byens kasse til husleje, må forøges til i alt 24 rdr til hjælp til betaling af renterne og brænde til at opvarme Skolesalen. [Se næste]. 23 april 1783.

1821
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til ansøgning fra Etatsråd Ditlef Kircketerp, som for ham er refereret, hvori denne angiver at han i 1778 har skænket en anselig bygning i Randers til en Skole, samt desuden skaffet en duelig mand til Dansk og Tysk, Regne og Skrivemester, der tillige underviser, foruden i christendommen i Matematik, Geometri og de skønne videnskaber, og allerede har haft prøve på den nytte indretningen har virket, men tillige erfaret, at nogle tror det er unyttigt at børn lærer så meget, og at andre ikke vil lade deres børn søge Skolen, da de anser det for ligegyldigt, hvilket betyder at antallet af børn i Skolen ikke er så stort, at Skrivemesteren kan have det daglige udkomme, hvorfor han tillige har ansøgt om, at Hospitals Degneembedet, ved vacance [ledighed] må tillægges den nuværende og efterkommende Skrive og Regnemester imod at han tillige forestår denne stilling, og at han udover de 30 rdr han har af Byen, måtte forundes et tillæg af 70 rdr. Med henvisning til ansøgningen, samt erklæring fra Biskop og Stiftamtmanden, hvoraf fornemmes, at Skolen skal være af stor nytte, i sær til at undervise i bogholderi og de til handelen fornødne videnskaber, bevilger Kongen det ansøgte.  8 oktober 1783.

1822
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra Maria Elisabeth, afgangne Bogbinder Hersteds efterleverske i Randers, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har bevilget, at hun inden hun blev gift, i Slagelse hos sin fader skal have lært Skrædder professionen, og nu skal være enke og svagelig, må med egne hænder arbejde og forfærdige alt hvad der måtte tilbydes hende af Skrædderarbejde. 31 januar 1783.

1823
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra spækhøker Ole Andersen Berg i København, samt Stiftamtmandens erklæring, hvorefter han har bevilget, at en arv til hans tvende børn, efter deres mormoder, nemlig  Friderick Olsen 21 rdr 3 mk og Anna Cathrine 10 rdr 4 mk 8 sk, der henstår under overformynderiet i Randers, imod vedbørlig afkald må udbetales til deres fader, for at anvendes til børnenes nytte.  8 august 1783.

1824
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter at en del borgere i Horsens har andraget, at indkvarteringsskatten for 1781 var lignet langt højere end nødvendigt, ved hvilken lejlighed erfaredes, at Magistraten havde lignet 702 rdr 4 mk 11 sk mere end der behøvedes, hvorfor de angav som årsag, at Kæmneren på grund af Byens kasses aftagelse, behøvede pengene til adskillige udgifter, som dels ved ligning ej kunne bestemmes og dels i andre måder udkrævedes, samt at Magistraten ved ligningen i 1782 havde pålignet 534 rdr 1 mk 2 sk mindre end det behøvende, og følgelig havde godtgjort det for meget indkrævede, på nær 168 rdr. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring o s v. Fremgår desuden at nogle af borgerne har tilbageholdt skatten for 1781 og desuden ønsket at en commission skulle bedømme sagen etc. [Se næste]. 3 november 1783.

1825
Fra Christianus Septimus, Christiansborg - til Beenfeldt og Rothe. Om samme sag som i forrige, angående at Magistraten i Horsens har opkrævet 702 rdr 4 mk 11 sk for meget ved ligningen af indkvarteringsskatten for 1781. Men da en del borgere på ny har ansøgt om, at der nedsættes en commission til at efterse og bedømme denne sag, pålægger Kongen Friderich Ludvig von Beenfeldt og Etatsråd Caspar Peter Rothe, som commissairer, så snart de får en kopi af Kæmnerregnskaberne fra 1770 til indeværende år at foretage dette, idet der blandt de klagende vælges 4 gode og formuende mænd, der sammen med dem gennemgår nævnte regnskaber, og ellers gøre de antegnelser som de mener at have grund til, hvorefter Magistraten skriftlig skal besvare disse. 3 november 1783.

1826
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato har forundt Skoleholder Poul Heegård af Gern Skole, Beneficium paupertatis [fri proces] til at påtale de fornærmelser, som af beboerne kunne udvises imod ham eller hans indkomster, pålægges Stiftamtmanden at beskikke Procurator Thomas Wissing i Skanderborg, til hvem han har fortrolighed, til at påtage sig sagen, og samme efter den vedlagte bevilling, efter loven og uden betaling, forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 26 september 1783.

1827
Fra Poul Heegård, Giern Skole. [Se forrige]. At han har modtaget de Provst Grønbech tilsendte 2 dokumenter, nemlig det allernådigste confirmerede Skole reglement og Beneficium paupertatis, tilståes herved, og underdanigst takkes af Poul Hegård. 20 oktober 1783.

1828
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter at den nederste Capellan ved Domkirken i Århus Niels Kirkemoe Bechmann, allerunderdanigst havde anmodet om tilladelse til, at sælge det ham tillagte boelssted i Fredslev? hartkorn 1 tdr 5 sko 2 fc 1 alb til beboeren Rasmus Pedersen for den tilbudte sum på 400 rdr, hvilket Stiftamtmanden og Biskoppen har bifaldet, da der ellers kun er svaret 6 rdr 3 sk i landgilde. Da der imidlertid er indkommet ansøgning fra selvejerbonden Christen Rasmussen, som i 34 år skal have haft bemeldte boelssted i fæste, om at måtte overtage stedet, siden det ligger ved siden af hans gårds jorder, således han altså med ens bekostning kunne få dem indhegnede har Cancelliet derefter ønsket at salget skal ske ved en offentlig auction, hvorefter det for Kongen er refereret, at Christen Rasmussen som højstbydende har budt 705 rdr, hvilket Bechmann nu ønsker approberet, hvilket Kongen efterkommer, hvorefter pengene skal indtages under Stiftets publiqve midler på det Cappellanen deraf kan nyde årlige renter. 31 december 1783.

1829
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi indkommen ansøgning, som for ham er blevet refereret, har den nederste Capellan ved Domkirken i Århus Niels Kirkemoe Bechmann allerunderdanigst andraget, at beboeren af en beneficeret gård i Benstrup By, hartkorn 5 tdr 6 skp 3 fc 1 alb, således skal have forsat og ruineret gården, samt pådraget sig restancer med Kongelige skatter med videre, at han skal have frasagt sig fæstet og overladt gården til Bechmann øde og tom. Der har nu meldt sig en fri bondekarl Jens Sørensen, med hvem der er sluttet contract om, at han skal betale 750 rdr for gården, samt betale de resterende Kongelige skatter m v. Efter ansøgningen, samt indhentet erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvori meldes at gården har været til offentlig auction, men der da ikke skete noget bud, og at de anser det for en lykke for Bechmann, at der er truffet en formuende liebhaver til gården, som er en fordel for ham og efterkommere, bevilger Kongen ansøgningen, hvorefter Güldencrone og Hee haver at modtage summen, indtil den kan sættes i en anden fast ejendom. 31 december 1783.

1830
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra købmand og Guldsmed Christian Friderich Nyested i Horsens, samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen bevilget, at den hans 2 umyndige børn, Ellen Catharina og Peder Ågård Nyested, efter afgangne Sophia Christine Helms, afgangne Søren Møllers efterleverske i Viborg, tilfaldne arv på 680 rdr, må flyttes fra Viborg overformynderi til Horsens overformynderi. [Se næste]. 19 december 1783.

1831
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Indhold som forrige, på denne dog påtegning adresseret til Stiftamtmand Friderich Hauch om overflytningen af nævnte arv på 680 rdr fra Viborg til Horsens. 19 december 1783.

1832
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - efter Hans Kongelige majestæts allernådigste Befaling, Luxdorph. Ågård. Da han under dags dato har forundt Hans Ammitzbøll på Holbækgård under Århus Stift, bevilling til at aftage det gamle Blytag på den ham tilhørende Udby Kirke, og samme igen belægge med et godt og forsvarligt Stentag, gives dette hermed til kende, på det at Güldencrone og Hee herefter kan vide at rette sig. 26 november 1783.

1833
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Sognepræsten ved Frue Kirke i Århus Provst Jochum Bruun, hvoraf fremgår, at der til hans embede er henlagt en bondegård i Linde By, Todbjerg Sogn, hartkorn 4 tdr 4 skp 2 alb, hvis beboer skal have frasagt sig, efter at han de sidste år ikke har svaret skatterne, så gården i stedet for at være ansøgeren til nytte, har kostet ham over 200 rdr, hvorfor han ansøger om, at den må bortsælges ved offentlig auction, på de vilkår at køberen betaler restancerne, ligesom også at de 2 gamle folk som hidtil har nydt ophold, fremdeles må nyde det så længe de lever. Kongen bevilger ansøgningen, notat om hvorledes der skal forholdes med det indkomne, ligeledes at gården er forfalden. 10 december 1783.

1834
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til udgangne forordning af 12 marts sidstleden, angående overdådigheds indskrænkning i bondestanden, blandt andet er bønder og almuefolk på landet, forbudt at bære Silke Tørklæder, Trøjer eller Skørter med videre. Men af adskillige forestillinger der er blevet ham foredraget, ses at det på nogle år er blevet almindeligt at anskaffe sig Kåber af Silketøj og Kyser af Fløjl, samt andre Silke og Klædes klæder, og at mængden deraf er så stor, at det ville være almuen til større udgift end til fordel, om de nu straks skulle anskaffes. Så tilkendegiver han, at han i sådan anledning allernådigst har fundet for godt, at det må være Landalmuen tilladt at bære deres, før forberørte forordning af 12 marts h a udkom, sig anskaffede Silke klæder og andre klæder, samt Fløjls Kyser i trende år fra samme forordnings dato, dog uden at gøre sig nye af den slags der er forbudt, men i øvrigt skal det i alt have sit forblivende efter forordningen. 22 oktober 1783.

1835
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Skoleholder Jørgen Sørensen i Gedved, allerunderdanigst har andraget, at da Skolen i 1743 blev oprettet, blev der til denne efter fundatzen henlagt enkelte steder og Byer, men især Tolstrup og Tammestrup Byer, samt Skoleholderen tillagt græsning til en Ko og 4 Får på Gedved mark som efter ligning skulle godtgøres af de andre Byer i Skoledistriktet, hvilket i 1781 blev fastsat af de største lodsejere til 2 sk pr tdr hartkorn, som skulle betales til den mand i Gedved der godvillig ville påtage sig nævnte Kreaturers græsning, men desuagtet vægrer 4 mænd sig, nemlig Envold Pedersen og Jens Lassen i Tolstrup samt Rasmus Erichsen og Peder Nielsen i Tammestrup sig mod at betale disse 2 sk af deres hartkorn, hvorefter Gedved beboerne har frasagt sig at græsse hans Kreaturer. Efter ansøgningen, samt indhentede erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen, hvoraf fornemmes, at Gedved beboerne har forpligtet sig til, at en af dem udlægger græsning imod at nyde nævnte 2 sk pr tdr hartkorn af distriktet, bestemmer Kongen, at ansøgeren bør nyde denne betaling for den i sommer mistede græsning, hvilken sum største lodsejer bør sørge for bliver indkrævet og afleveret til Skoleholderen, i det seneste 4 uger efter denne befalings bekendtgørelse, hvorefter det for eftertiden skal bero ved den gamle ordning, med græsning af 1 Ko og 4 Får lige ved bondens egne Kreaturer, imod at vedkommende hos største Lodsejer til hver Mortensdag modtager godtgørelsen af alt det øvrige hartkorn, som de uvillige under straf af militair execution efter reskript af 22 juli 1768 på anfordring af største Lodsejer bør betale. 3 oktober 1783.

1836
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Henviser til indkommen ansøgning, som er blevet ham refereret, hvori Else Christensdatter, afgangne Hans Brixens efterleverske af Hornborg ved Horsens, allerunderdanigst har anholdt om, at den mellem hende og Erich Pedersen, den 27 april sidstleden, skete trolovelse måtte ophæves, da hun for sig og 6 umyndige børn ikke i ham kan vente en kærlig mand og fader. Efter ansøgningen, samt Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, bevilger Kongen at trolovelsen må være ophævet. Dog skal hun, da hun ikke skal kunne anføre nogen bevislig skellig årsag til hendes sinds forandring imod hendes trolovede, som ønsker at fuldbyrde ægteskabet, efter sin evne erstatte, hvad omkostning han i anledning af denne forening skal have gjort, så skal hun også for den prostitution, ham ved denne skilsmisse er vederfaret, i vidners påhør gøre ham sådan erklæring, der kan befri ham for al mistanke for alt uanstændigt der ellers måtte være ham til hinder andensteds at gøre sin lykke, samt desuden efter din Biskop Hees sigende, erlægge en mulct til de fattige. 17 august 1783.

1837
Fra Christian den Syvende, Fredensborg. Eftersom Forstanderen ved Handsted Hospital Major Poul v Gersdorff, allerunderdanigst har andraget, at siden der ved Handstedgård, som han har i Forpagtning, hidtil er blevet holdt stude, men med mere tab end fordel, fordi der om sommeren skal mangle den græsning, som vinterbesætningen kunne behøve, hvorimod han ved årligt at så en betydelig mængde Rødkløver har bragt det så vidt, at han kan græsse det samme antal Køer om sommeren som han kan føde om vinteren, hvorfor han har besluttet at anlægge et Meyeri [Mejeri], hvortil kræves en Hollænderibygning som efter overslag vil koste 700 rdr, hvorfor han har begæret at han, eller arvinger måtte nyde nogen erstatning af hans eftermand, såfremt han ikke skulle blive der i 20 år, da efter sådan tids forløb, vil skænke bygningen til gården og Hospitalet. Med henvisning til ansøgningen, samt Güldencrones og Hees erklæring, som er blevet ham refereret, bevilger Kongen ansøgningen, således at Gersdorff af sin eftermand må nyde 1/20 - 1/10? del i erstatning af byggesummen, for hvert år som mangler i 20 år fra fuldførelsen, hvor han ikke vedbliver forpagtningen imod overlevering, uden brøstfeld til eftermanden, ligesom aflevering jvnf tidligere, hvis forpagtningen sker i 20 år. 13 august 1783.

1838
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning og begæring fra Jochum Christian Ancher af Slagelse, har Kongen bevilget, at en hans datter Anne Beate Frederiche Ancher, ved skiftets slutning den 11 februar 1762 efter Catharine Maria Blichfeldt, afgangne Christen Nielsen Hårbys enke i Århus, tilfaldne arv, der er stående under overformynderiet i bemeldte Århus, med påløbne renter, mod tilbørlig afkald, må udbetales til hende, imod at faderen påser at summen anvendes til hendes virkelige nytte. 23 maj 1783.

Omslag 1784.

Rescripter - Århus Amt:

1839
På bagsiden af omslag: Fra Wedege, Randers. Indberetter, at der ikke ved den gejstlige Provsteret i Støvring Herred fra 1 juli til ult december 1783 er faldet forlovs penge eller bøder til Christianshavns Kirke. 2 januar 1784.

1840
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato har befalet Lauritz de Thygesen på Bygholm og Niels Borck, Herredsfoged i Bjerre - Hatting Herreder, som commissairer at foretage og påkende en sag mellem Købstaden Horsens og købmand Jens Monberg med flere af bemeldte Horsens, angående at sidste skal have formenet Byens beboere fri kørsel og passage over en dem tilhørende ejendom, Dytmersken kaldet, langs med Bulværket til og fra Havnen, samt til og fra strandhaverne ved Byen, da samme dog skal være højst fornøden for indvånerne og i over 100 år har fundet sted, samt at ejendommen desuden skal være solgt til forrige besidder med forbehold af fri kørsel og passage over samme med videre. Kongen har samtidig forundt vedkommende, på Byens vegne Beneficium paupertais til dennes sags udførsel, hvorefter det er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden anordner Cancellieråd og Borgmester Flensborg til forsvar for bemeldte Horsens By, til efter vedlagte bevilling der her hos in original følger, til udlevering til ham, uden betaling efter loven, forsvarlig haver sagen at udføre. [Se næste]. 31 december 1784.

1841
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. "Giøre alle Witterligt, at Wi efter herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring allernaadigst hawer bewilget og Tilladt, saa og hermed bewilge og tillade, at hwis Indlægge Brewe og Bewiisligheder, som Wedkommende paa Wor Kiøbstæd Horsens Wegne, foraarsages udi retterne at lade indgiwe udi en sag imod Kiøbmand Jens Monberg med fleere af bemeldte Horsens, angaaende at disse skal hawe formeent Byens beboere frie Kiørsel og passage ower en dem tilhørende Eiendom Dytmersken kaldet" etc. må overalt udi retterne på ustemplet papir fremlægges og til påkendelse antages, ligesom beskrivelse må ske uden betaling til rettens Betjente, dog skal de, hvis de vinder sagen for Højesteret tiltænkt være, at betale til under Officererne af Liv Garden til fods, som ved retterne have opvartning 3 rdr, hvilke de haver at levere til den Procurator som fører sagen for dem, før han må gå i Højesteret. [Se næste].  31 december 1784.

1842
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Giøre alle Witterligt, at efter herom allerunderdanigst gjorte ansøgning og begæring, har han allernådigst bevilget og tilladt, at hvis indlæg, breve og bevisligheder som vedkommende på Horsens Købstads vegne, forårsages udi retterne at lade indgive udi en sag mod købmand Jens Monberg med flere, jvnf forrige, overalt i retterne på ustemplet papir må fremlægges, oplæses og til påkendelse antages, ligesom beskrivelse må ske uden betaling til rettens Betjente, desuden punktet om betaling til Underofficererne ved Livgarden. 31 december 1784.

1843
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er til Danske Cancelli blevet indberettet, at da der i Skanderborg ikke findes noget ordentlig Vognmandslaug, ej heller nogen fastsat taxt for de til kørselen anordnede indvånere, har disse i almindelighed ladet sig betale efter den i Århus og Horsens, ved reskript af 14 april 1747 fastsatte taxt med 2 mk 4 sk om sommeren og 2 mk 12 sk m vinteren af hver mil, men Consumptionsforvalteren har besværet sig over, at han ved en inquisition [formentlig undersøgelse om ulovlig Brændevins brænding] på landet har måttet betale dem 4 rdr for hver vogn på en rejse af 2 3/4 mil. Henviser til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen har fastsat, at den samme taxt skal gælde for Skanderborg som i reskript af 14 april 1747 er gældende for vognmænd i Århus og Horsens, dog skal de på inquisitions rejser, når det ikke er at bestemme, hvorvidt de rejser omkring, om dagen nyde for hver vogn 2 rdr og når omstændighederne gør, at kørselen ikke kan ende på en dag eller 12 timer, skal de for hver time derover nyde 1 a 2 mark. [Se næste]. 20 august 1784.

Bilag:
Dateret 20 august 1784, sign af Luxdorph og P Ågård, som ovennævnte.

1844
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - efter Hans Kongelige majestæts allernådigste befaling. Luxdorph. P Ågård. Efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra Isach Zacharias Levi af den Jødiske Nation, i Horsens, samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen bevilget at han, der er født i Stabelstaden Fredericia og der har lært Urmager professionen, hvori han skal være en duelig arbejder, i bemeldte Horsens som Urmager må nedsætte sig, og derpå vinde sit borgerskab, dog må han ikke befatte sig med at drive nogen anden handel eller næring end berørte hans lærte Uhrmager profession, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og tilkendegive for vedkommende. 20 august 1784.

Bilag:
Dateret 20 august 1745 fra Kongen sign af Luxdorph og Ågård, kopi af ovenstående.

1845
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Som  det ved forordningen af 26 september 1732 er befalet, at de til delinqventers fængsel, underholdning og henrettelse eller afstraffelse medgående omkostninger, når de overgår 200 rdr, ikke skal udredes af det Amt alene hvor misgerningen er sket, men skal have hjælp af alle på landet boende i hele Stiftet, idet Stiftamtmanden på nærmere angiven måde, udlægger det på hele Stiftets hartkorn. Nævner videre reskript af 23 november 1736, hvori det ligeledes er befalet, at alle deslige regninger, når repartitionen skal ske over Stiftet, skal revideres, modereres og approberes af Stiftamtmanden, da Amtmændene ikke videre dermed haver at melere, end efter nævnte forordnings tilhold, at communicere Stiftamtmandens godkendte regning etc, herunder noget om, at regninger på over 200 rdr først skal ses af Amtmændene inden de leveres videre til Stiftamtmanden.  10 marts 1784.   

1846
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I indkommen ansøgning, som for ham er blevet refereret, har Hans Kruuse af Lydomgård [Lydumgård] i Ribe Stift allerunderdanigst andraget, at den ham tilhørende Lydom [Lydum] Kirke, ved Lynild den 11 september a p, har taget så stor skade, at dens istandsættelse vil koste imod 2000 rdr, og at han endnu er i gæld for dens indkøb, og ingen evne har til at sætte den i stand igen uden understøttelse, hvorfor han beder om hjælp med 1 rdr af hver Kirke i de 4 Stifter i Nørrejylland, og tillige at en Collectbog må ombæres i husene. Efter ansøgningen, samt den fra Kammerherre og Stiftamtmand over Riberhus Stift Christian Urne og Doctor Theologiæ Tønne Bloch, Biskop over samme, indhentede erklæring, som ligeledes er refereret for ham, har Kongen allernådigst har bevilget, at der til hjælp med Kirkens opbyggelse, må erlægges og betales en rdr af hver Kirke i Århus Stift efter Studii skattens ligning. 10 marts 1784.

1847
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt selvejer Søren Jensen af Solbjerg under Havreballegårds Amt, Beneficium paupertatis [fri proces] i en  mellem ham og Søren Nielsen værende sag, angående at den første skal have beskyldt den sidste for Tyv med videre, og hvilken sag af Herredsfogden i Hads - Ning Herred Nicolaj Holmer, den 27 oktober a p skal være pådømt, uden at vedkommende, efter forordningen af 13 maj 1769, for Güldencrone, som Amtmand, har været indkaldte. Befaler videre, at Søren Jensen forordnes en Procurator, der med det forundte Beneficium, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarlig haver for ham at udføre. [Se næste]. 6 februar 1784.

1848
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Det i forrige nævnte Beneficium paupertatis til selvejer Søren Jensen i Solbjerg, der tillader at sagen overalt i retterne må føres på ustemplet papir, ligesom beskrivelse skal ske uden betaling til rettens Betjente. Dog skal han ved sagens endelige uddrag, om han den skulle tabe, tiltænkt være enten at betale de idømte omkostninger og mulcter samt det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, som Dommeren fra ret til ret lovligt fastsætter eller lide på kroppen ved fængsel eller i anden måde, ligesom Højesteret eller Overdommere, når han ej trøster sig til at appellere efter sagens beskaffenhed kunne tilfinde hannem at udstå og lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder. Men i fald han ved sagens endelige uddrag skulle blive tildømt at nyde processens omkostninger, da skal han ligeledes være tilforpligtet, at betale både det stemplede papir og skriver løn, så om han skulle vinde sagen for Højesteret, betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved samme har opvartning 3 rdr, som han har at levere til den Procurator som fører sagen, før denne må gå i Højesteret. [Se næste]. 6 februar 1784

1849
Fra Søren Jensen, Solbjerg. [Se forrige]. Fra Hands Excellence Hr Geheime Råd, Stiftsbefalings mand Baron Güldencrone udi Århuus er mig leweret wed Herredsfoged Holmer, end Kongelig allernådigste Beneficium paupertatis mig meddelt af Dato 6te february 1784, Det ieg hermed efter Høye ordre underdanigst tilstår og Underskriwer.  Signeret. 28 februar 1784.

1850
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har bevilget, at der til Zions Kirkes opbyggelse i Tranqvebar i Ostindien, overalt i Danmark og Norge må ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver dertil af Christelig Kjerlighed og medlidenhed give og meddele ville, så fremsendes hermed en rigtig genpart af bevillingen, hvorefter Stiftamtmanden og Biskoppen pålægges snarest muligt, at besørge de i så måder behøvende Collectbøger, igennemdragne, nummererede og forseglede, og ombæring overalt i Stiftet, da Præsterne søndagen før ombæringen, haver at opmuntre hver sin menighed til christelig medlidenhed og gavmildhed, og når indsamlingen er sket, straks at sende summen til Danske Cancelli. 3 marts 1784.

På samme bilag:
Dateret 3 marts 1784 kopi af bevillingen, hvori bl a står, at eftersom der for ham allerunderdanigst er blevet refereret, at Zions Kirke i Tranqvebar er så brøstfældig, at Gudstjenesten næsten ikke kan forrettes i samme, og at bygningen med fundamentet er så forfalden, at der må foretages en hovedreparation, eller opbygges en ny, men at der til dette ingen capital haves, hvorfor han har bevilget nævnte Collect indsamling.

1851
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er fra adskillige steder i afvigte vinter, blevet klaget til General Postamtet over, at der er vist modvillighed i at assistere den farende Post i ondt vejr og Snefog med den højstnødvendige hjælp og vejvisning, uanset det i henseende til den Ridende Post er befalet, at bønderne skal gøre vejene ryddelige for ham eller medgive ham er par karle til hjælp, alt uden betaling. Tilkendegiver videre, at hvad der er gældende for den Ridende Post, ligeledes skal gælde for den agende [kørende] Post, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og ellers tilkendegive dette for Amtmændene og andre vedkommende, hvor Postturen falder. 17 september 1784.

1852
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der er klaget over, at cirkulaire breve ofte behandles uforsvarligt af vedkommende Proprietairer og andre som de skulle befordres fra, ja endog bortkommer, så vil han for at forebygge dette, og for at de i samme befalede oplysninger prompte kan afgives, allernådigst bemyndige Güldencrone til, i tilfælde af sådan efterladenhed, at dictere den skyldige, efter omstændighederne, en passende mulct, som dog ikke må overgå 2 rdr, hvorefter denne haver at rette sig. 27 august 1784.

1853
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. For at forekomme de vanskeligheder, som mødes ved at få Recrutter til Livgarden til foeds, som holder 66 tommer og derover, har han allernådigst fundet for godt at anordne, at når et Amt eller gods skal afgive en Recrut til dette, og der iblandt de i nummer stående Nationale soldater ingen findes der er dygtige [egnede] til dette, må det være tilladt, at tage en af reservemandskabet imod at godset derfor udtager en National som står i nummer. 5 november 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 5 november 1784, som ovenstående, adress til Land Milice sessionernes deputerede i Århus og Ribe Stifter.

1854
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato har forundt Kammerjunker Hans Friderich von Bruggemann af Meilgård bevilling til, at han må lade det på de ham tilhørende Hammelev og Errislev [Enslev?] Kirker værende Blytag, og igen belægge dem med gode forsvarlige Tagsten, tilkendegives dette for Güldencrone og Hee, på det at de forså vidt dette vedkommer dem, kan vide at rette. 16 juli 1784.

Bilag:
Fra Kongen dateret 16 juli 1784 - kopi af ovenstående.

1855
Fra Christian den Syvende, Frederichsberg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret en til Danske Cancelli under 2 juli indkommen skrivelse fra Güldencrone og Hee, hvoraf fremgår at en til Stiftsprovsten ved Domkirken Peter Ephraim Monrad, beneficeret gård i Hørning hartkorn 3 tdr 1 skp 3 fc, efter hans forlangende, på nærmere Kongelig approbattion, er blevet sat til salg ved en offentlig auction, hvor det højeste bud på 414 rdr blev givet af beboeren Rasmus Pedersen, som derefter for at undgå flere auctioner vil betale 450 rdr, hvormed Stiftsprovsten skal være fornøjet, da budet er kaldet til fordel. Kongen bevilger handelen, hvorefter pengene skal udsættes bland Stiftets publiqve penge og Sognepræsten deraf nyder renten. 20 august 1784.

Bilag:
Fra Kongen dateret 20 august 1784 - kopi af ovenstående.

1856
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Udi en indkommen ansøgning, som er blevet refereret for ham, har den residerende Capellan til Frue Kirke og Hospitalspræst Friderich Rasch, allerunderdanigst anholdt, at hans kald er det ringeste i Byen, og at han kun får 66 rdr 4 mk i årlig løn af Hospitalet og ingen fri bolig, at han da fra dette års begyndelse måtte tilståes 2 rdr ugentlig, så og at det sædvanlige offer til de 3 store Højtider, som hidtil har været 12 sk af portionen, af Hospitalets kasse, uden afgang for Lemmerne, må forhøjes med 4 sk af hver portion. Med henvisning til Güldencrones og Hees erklæring, hvori meldes at ansøgeren kan trænge til nogen forbedring og Hospitalets midler, ved afhændelse af jordegods tid efter anden, er blevet forøget med 7 - 8000 rdr, bevilger Kongen, at Hospitalspræstens løn herefter må fastsættes til 2 rdr ugentlig foruden de 12 rdr årligt til husleje, men ej videre. 27 august 1784.

Bilag:
Fra Kongen dateret 27 august 1784, kopi af ovenstående.

1857
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi en indkommen ansøgning, som for ham er refereret, har skomager Bertel Brixer og Mette Marie Madsdatter i Århus anholdet om, at den imellem dem, før end den allernådigste forordning af 19 februar 1783 udkom, skete trolovelse måtte ophæves, da de hverken før eller siden har kunnet overtale sig til, formedelst uenigheder, at fuldbyrde ægteskabet. Efter sådan ansøgning, samt erklæring fra Guldberg og Hee, bevilger Kongen at trolovelsen må ophæves, imod at han efter eget gjorte tilbud, betaler hende hvad han af hende i varer og penge har modtaget, så og at de begge, hver for sig, for at have, siden trolovelsen, levet under tag sammen, erlægger og betaler 1 rdr til Århus Byes fattige. 24 september 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 24 september 1784 - kopi af ovenstående.

1858
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Birgitte Pedersdatter, afgangne Hviids efterleverske af Brøstenbro, bevilling til at lade det på Choret [Koret] af den hende tilhørende Nim Kirke, værende gamle Blytag aftage og samme igen overalt belægge med et godt Stentag, hvilket tilkendegives for Guldberg og Hee. 1 oktober 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 1 oktober 1784 - kopi af ovenstående.

1859
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Som det for ham er blevet refereret, at den Sognepræsten for Nimtofte og Tøstrup menigheder Hr Carl Mulvad pro officio tilhørende Præstegård i Tøstrup, hvilken han ejer med samme friheder og rettigheder, som den af ham beboede Præstegård i Nimtofte, er ham så langt fraliggende i en tør og sandet egn, at han ingen synderlig nytte har af samme, der består af hartkorn 6 tdr 1 fc, hvorfor han ønsker at overlade gården til Oberst Lieutenant Hoff på Ryomgård for 28 rdr årlig afgift, i hvilken anledning den var til offentlig auction, hvor ikke andre end Hoff afgav noget bud, lydende på at svare i årlig afgift 6 tdr Rug, 6 tdr Byg og 6 tdr Havre, der årligt betales efter Århus Stifts Capitelstaxt m v, hvilken afgift Guldberg og Hee anser, at Sognepræsten kan være vel tjent med, hvorefter Kongen approberer handelen. 10 september 1784.

1860
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, en ansøgning fra Byfogeden i Grenå Kammerråd Niels Erich Berhr, tilligemed Kirkeværgernes, hvori andrages at der i Byen er et gammelt hus som går ind på Kirkegården "til moxzen Wanziir" hvis ejer nu er død, men at pladsen højligt kunne behøves til Kirkegården som er for lille til begravelsespladser, hvorfor de beder om at måtte købe huset, og derefter nedbryde samme, og indhegne pladsen med en mur. Efter ansøgningen, samt Stiftamtmandens og Biskoppens indhentede erklæring, bevilger Kongen ansøgningen. 26 november 1784.

Bilag:
Fra Kongen dateret 26 november 1784 - kopi af ovenstående.

1861
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Thomas Strømborg, Sognedegn for Vitten, Haldum og Hadsten menigheder, allerunderdanigst har andraget, at Degneboligen tilligemed alt hans ind og udbo, den 16 december f a, ved en ulykkelig ildsvåde skal være blevet lagt i aske, og at han derved, i hans alderdom er sat i den yderste nød og fattigdom, så giver Kongen hermed tilkende, at han efter ansøgningen, samt Guldbergs og Hees erklæring, har bevilget at han til hjælp med opbyggelsen af boligen, af hver Kirke i Århus Stift må nyde 2 mk, som på samme måde som den årlige afgift til Londons Kirke skal lignes, og skal den heraf for ham indkommende Brandhjælp, modtages af Stiftamtmanden og Biskoppen og leveres til Kirkepatronen i fornævnte Vitten, imod at han derfor foranstalter Degneboligens opbyggelse og pengenes anvendelse på bedste måde, hvorefter de sig haver at rette. 22 oktober 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 22 oktober 1784 - kopi af ovenstående.

1862
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Sognepræsten i Gosmer og Halling menigheder, allerunderdanigst har andraget, at der på en ham tilhørende ejendom i Bjerager af 6 skp hartkorn, er 3 små steder, af hvilke de 2 har unge og det tredie en middelaldrene beboer, samt at der desuden befindes på dette hartkorn 3 karle på mellem 20 og 30 år, og 2 drenge den ene 14 og den anden 16 år, hvilke, da der ikke i mange år, kan ventes plads for dem på nævnte 3 steder, må henleve deres tid uden at kunne få hus og hjem, siden det lige så lidt er ham tilladt at meddele dem pas, som det er dem, uden samme, at måtte gå ud af deres fødestavn, så giver Kongen hermed tilkende, at han efter ansøgningen, samt den indhentede erklæring, og vedkommende Collegioes betænkning, allernådigst har bevilget,  at han må meddeles frihedspas til en eller flere af bemeldte karle, imod at han forbinder sig til at levere en karl til Landsoldat, når det efter anordningerne måtte kunne tilkommes. 3 december 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 3 oktober 1784 - kopi af ovenstående.

1863
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begæring, har han allernådigst bevilget og tilladt, at de indlægge, breve og bevisligheder som Degnen for Vium i Lysgård menigheder i Århus Stift, Jesper Thomesen, forårsages at fremlægge i retterne i en sag såvel mod Kammerherre og Landsdommer Skinkel [Schinchel] som 5 ham tilhørende bønder i Siørup og Lysgård, nemlig Frederik Pedersen, Jesper Wistisen, Jens Thomesen, Niels Wistisen og Jens Hansen, angående at disse skal nægte at give Degnen 2 skp Rug i Degnekorn af hver af deres gårde, hvilket han tilforn har nydt, så længe der var 2 beboere på hver gård, hvilket på ustemplet papir, må fremlægges, oplæses og til påkendelse antages, desuden må og skal de acter og domme som i samme sag for retterne, enten allerede er passeret eller her efter passerer, efter hans eller fuldmægtigs begæring, i lige måde på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente, tilbørlig meddeles beskrevet. Dog skal han, om han skulle vinde sagen for [i] Højesteret, betale til Underofficererne i Livgarden til fods som ved retten har opvartning 3 rdr, hvilke skal leveres til den Prokurator som fører hans sag, før denne går i Højesteret. 10 december 1784.

1864
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. For ham er allerunderdanigst blevet refereret en fra Os Elskelig Jomfrue Johanna Christiana Ulriqve de Cedderfeldt, indkommen ansøgning, hvor udi hun anholder, at hun som Conventthalinde [konventualinde – beboer] i Støvring Jomfrukloster, i nogle år måtte opholde sig hos søsteren i staden Slesvig, og imidlertid nyde hendes hævning af Klosteret. Efter ansøgningen, samt den fra Guldberg og Hee indhentede erklæring, der også er blevet ham refereret, bevilger Kongen, at ansøgeren må opholde sig 2 år i Slesvig hos søsteren, og samtidig ligefuldt må nyde hendes hævning af Klosteret. 10 september 1784.

1865
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han allernådigst har fundet for godt, at de ved Cavalleri Regimenterne værende Cuur - og Beslag Smede, for så vidt de ved Veterinærskolen er blevet oplærte, i deres stand - kvarter, frit kunne anvises det fornødne rum til at indrette deres egne værksteder, hvilket måtte være 6 alen i bredde og længde, samt 4 til 6 alen i højden, og at disse for så vidt de står i Regimentets tjeneste, skulle have tilladelse til at gøre Heste beslag for Regimentet og dem af militair - Etaten, dog uden at befatte sig med videre Smedearbejde for personer som ikke tilhører samme, under en tilstrækkelig penge - mulct eller straf på kroppen. Det er herefter hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden foranstalter, at Fane Smedene i ethvert Regiments stand - kvarter bliver anvist det behøvende rum in natura til et Smedeværksted, med Skorsten til en Smedeesse, selv om det i de Købstæder, hvor dette mangler noget i højden af 4 - 4 1/2 alen, men skulle de befatte sig med noget andet slags arbejde end Heste beslag som angivet, og hvad dem efter fundatzen for Veterinær Skolen er tilladt, skal de tiltales og dømmes ved et hvert steds Politiret. 10 december 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 10 december 1784 - kopi af ovenstående.

1866
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Christen Schiødstrup i Århus, allerunderdanigst har andraget, at hans kones broder Rasmus Svendsen i året 1744 er tilfalden i mødrene arv 20 rdr der er indestående hos faderen Svend Madsen i Århus, som nu med påløbende renter udgør 41 rdr 3 1/5 sk, men at der siden 1770 ikke haves nogen efterretning om bemeldte hans kones broder, som for en tretten år siden, er begyndt at fare til Søes på lange rejser, hvorover det formodes at han må være død, hvorfor fornævnte Christen Schiøstrup allerunderdanigst har anholdet om, at nævnte arv, imod calation til Øvrigheden måtte deles mellem ham og medarvingerne. Efter ansøgningen, og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen ansøgningen. 3 december 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 3 december 1784 - kopi af ovenstående.

1867
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Amtsforvalter Jens Thygesen samt Købmændene Jens Schmidt og Ole Sanne i Århus, allerunderdanigst har andraget, at en strækning uden for Byens såkaldte Mindeport på ca 60 favne, og en lige sådan indenfor af 52 favnes længde, udgør begyndelsen til den almindelige landevej fra Århus til Horsens, Skanderborg og flere steder, og at der på begge sider af samme, i sær inden for Porten, tid efter anden er opført en del bygninger, så at strækningen nu kan regnes for en Købstadsgade, ligesom beboerne på begge sider har ladet fortogene brolægge, men at vejen af næsten 8 alens bredde, aldrig har været brolagt, hvorfor den grundet den idelige fart af såvel fremmede som indvånerne, om efteråret og vinteren næsten er impassabel o s v, hvorfor de beder om, at det stykke som er indenfor Mindeporten, må istandsættes af Byens almindelige kasse. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen ansøgningen, når regningen af Magistraten er billigt befunden, dog skal vedligeholdelsen, som sædvanlig bekostes af de tilstødende beboere. 19 november 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 19 november 1784 - kopi af ovenstående.

1868
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter Christian Albrecht Fabricius, Cancelliråd og General Administrator ved Lottoet i København, hans allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt erklæring fra Overpræsidiet, Borgmester og Råd i København, har Kongen allernådigst bevilget, at den hans datter Anna Maria Elisabeth Fabricius efter hendes afgangne moders moster Maren Wintmølle i Horsens, tilfaldne arv, som skal beløbe sig til mellem 5 - 600 rdr, må derfra flyttes og indtages under Københavns overformynderi, hvorefter Guldberg sig haver at rette. 6 august 1784.

Bilag:
Fra Kongen, dateret 6 august 1784 - kopi af ovenstående.

1869
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Som det allerunderdanigst er blevet ham forestillet, at endskønt der såvel fra Hertugdømmet Holsten som fra Øerne undertiden ankommer Skibe til adskillige Købstæder med Rug, skal prisen dog være steget til 26 - 27 mark pr tønde, hvilket skal forårsages derved, at de formuende Købmænd under et opkøber de ankomne ladninger, enten for deraf at brænde Brændevin eller siden med fordel at udføre det til de fattige indvånere og bønder på landet, af hvilket årsag det er foreslået, at det måtte bestemmes, at Skipperne i de første 14 dage efter deres ankomst, ikke må sælge mere end 3 tønder af gangen til en familie. Kongen tilkendegiver derfor, at i betragtning af de dyre tider og mangel på Rug, især i Århus Stift, samt for at forekomme en højere pris, vil han allernådigst have fastsat en vis ligge tid på 6 dage fra den tid Skipperne, som kommer med Rug til Stiftets Købstæder, har meldt deres ankomst til Toldboden, i hvilken tid det må være dem tilladt til alle og enhver, at sælge i små partier, hvilket skal vedvare i denne sommer, indtil kornhøstens ende, dog Bådførere som kommer fra Øerne med små partier af Øernes egen avl, herunder ikke skal medregnes. 9 juli 1784.

Bilag:
Fra Kongen, Frideriksberg, dateret 9 juli 1784 - kopi af ovenstående.

Omslag N. 1785 - 1785.

Rescripter - Randers Amt:

1870
På bagsiden af omslag: Fra Søren Birch, Schierrildgård. Ved godset er ikke siden 14 juli 1781 til 14 januar 1782 af 6te og 10de penge, forfaldet noget som kan beregnes Justitskassen til indtægt. 14 marts 1782.

1871
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Frue S M Folsach, afgangne Oberste Bokkelsmans efterleverske i Mariager, allerunderdanigst har begæret, at måtte eftergives en mulct af 100 rdr, som Byfogeden sammesteds søger hende for, fordi hun har ladet sin afgangne søsterdatter, som var en datter af afgangne Etatsråd Albertin og i huset hos hende, begrave om morgenen uden foregående bevilling, da hun var uvidende om at sådant stred mod forordningen af 7 november 1682. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, som er blevet ham refereret, bevilger Kongen allernådigst, at sagen må bortfalde, imod at hun endnu indløser en begravelses bevilling i Danske Cancelli og betaler 10 rdr til Mariager Kirkes kasse, samt de på sagen medgående omkostninger, efter en af Guldberg befunden billig regning. 14 oktober 1785.

1872
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har forundt Proust Hr Henrich Monrad, Sognepræst for Sønder og Nørre Onsild menigheder, tillige med  selvejer bønderne Anders Lassen, Laurs Nielsen, Jens Jensen, Laurs Pedersen og Lambert Jensen af Sønder Onsild By, Beneficium paupertatis [fri proces]  til at udføre en sag, som Geheime - Conferentz Råd Scheel, Geheime Råd Scheel Plessen og Kammerherre Lüttichau på Tjele skal have anlagt mod dem, for formentlig urettelig at formene dem brugen af 4 Ålegårde i Sønder Onsild Å, der ligger til deres gårdes ejendomme og af dem og forfædrene i umindelige tid har været brugte. Stiftamtmanden pålægges at anordne dem en Procurator, som med bevillingen, der her hos følger for dem at tilstilles, efter loven, uden betaling, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 2 december 1785.

1873
Fra H Monrad, m fl, Onsild. [Se forrige]. "Med dybeste tacknemmelighed for Deris naadige Omsorg, har wj underskrewne fattige Suplicanter erholdet det Kongl: allernaadigste Beneficium paupertatis i sagen om Aalegaarde, anlagt imod os af nogle misundelige bønder, uden nogen fordeel og nytte for sig selw, der icke af aalefangst paa wor grund kand betiene sig, som alt wed lowlige synsmænd er bewist" o s v. Til at føre deres sag, beder de om at få Procurator Høeg i Randers, som hidindtil har haft den, og der til forskud har fået 40 rdr 2 mk for rejser, kost og tæring, udlagte penge til 8 synsmænd 8 rdr etc, så det hidtil har været en kostbar proces. Skulle sagen gå til Højesteret, udbeder de sig den vigilante og velrenommererte Hr Justitsråd Uldal, idet de til begge har mest tillid. Signeret: H Monrad, Laurs Nielsen, Laurs Pedersen, Jens Jensen, Lambert Jensen og Anders Larssen. [Se næste]. 17 december 1785.

1874
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Gøre alle vitterligt, at efter allerunderdanigst ansøgning og begæring, har han bevilget og tilladt, at hvis indlægge breve og bevisligheder, som Provst Henrich Monrad, Sognepræst for Sønder og Nørre Onsild, tilligemed de i forrige nævnte selvejere, forårsages at skulle fremlægge i retterne udi en sag, som de i samme forrige nævnte har anlagt mod dem. Dog skal de ved sagens endelige uddrag, om de skulle vinde denne i Højesteret, tiltænkt være, at betale til Underofficererne ved Livgarden til foeds, som ved retten haver opvartning 3 rdr, hvilke de haver at levere til den Procurator, som fører sagen for dem, før den fremlægges i Højesteret. [Se næste]. 2 december 1785.

1875
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Det i forrige nævnte Beneficium paupertatis [bevilling til fri proces], for Monrad m fl, til at føre en sag om Ålegård i Onsild. Indeholder samme som i forrige, om betaling til Livgardens Underofficerer. 2 december 1785.

1876
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af Guldbergs til Danske Cancelli, under 28 juni sidstleden, indkomne skrivelse, med derhos fulgte acter og domme, som tilfinder delinqventerne Maren Hansdatter og Peder Gundersen, den første formedelst uforsigtig omgang med hendes barnefødsel og den sidste som barnefader, formedelst deltagelse, udi det viste utilbørlige forhold efter fødselen, at indsættes til arbejde i Viborg Tugthus, hun i et år og han i 6 måneder med videre, giver Kongen hermed tilkende, at han under dags dato allernådigst har befalet, at sagen skal i indeværende års Højesteret indstævnes, og der efter stævningens lovlige forkyndelse, blandt de første sager i næstkommende october måneds session foretages, hvortil han har befalet Procuratorerne Hans Haagen sagen imod og Over Auditeur Peder Rosenstand Goiske for dem, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre. 29 juli 1785.

1877
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra Maren Jensdatter af Tåning By på Tammestrupgårds gods i Skanderborg Amt, samt den af Hans Løvenhielm Bülow, Amtmand i Skanderborg - Åkier Amter meddelte erklæring, allernådigst har bevilget, at den hende efter hendes afgangne broder Hans Friis i Skanderborg tilfaldne arv, som endnu ikke kendes størrelsen af, ved skiftets slutning, i stedet for at indtages under Skanderborg Byes jurisdiction, må flyttes og indtages under Tammestrupgårds overformynderi. 17 juni 1784.

1878
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under 30 august 1776 allernådigst har bevilget, at nu afgangne Jens Jensen i Århus, som Frimester på Skomagerproffessionen, sammesteds måtte ernære sig, ligesom han under 29 juni 1781 har forundt ham tilladelse til at holde en svend til dette sit håndværks fortsættelse, og Anne Kirstine, bemeldte afgangne Jens Jensens efterleverske nu allerunderdanigst har andraget, at så snart hendes mand den 15 juli sidstleden var afgået ved døden, skal Skomagerlauget i Århus have forbudt hende at fortsætte skomager håndværket. Så giver Kongen hermed til kende, at han efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, at han allernådigst bevilger at hun fremdeles ved hendes søns og en svends hjælp må ernære sig af denne profession. 14 oktober 1785.

1879
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Guldberg i skrivelse til Rentekammeret som derfra er remitteret til Danske Cancelli, har forestillet, at i en sag mellem Friderich Holmsted Høst og købmand Thyrri Bøggild i Århus, angående den sidstes hustrues hos den første indestående arvemidler, er Høst blandt andet ved Rådstueretten sammesteds den 29 marts a p dømt til, at gøre hans broder Johannes Høst, hans hustru og datter for Bytinget en erklæring, formedelst de af ham brugte fornærmelige ord i anledning af deres aflagte vidnesbyrd, og i mangel deraf efter 4 ugers forløb at betale 1 rdr til Justitskassen, for hver dag han sidder dommen overhørig. Fortsætter, at af Guldbergs skrivelse til Cancelliet, der er refereret for ham, fremgår det, at parterne er blevet forligte, når betalingen til Justitskassen, der er opløbet til en anseelig sum måtte eftergives, hvilket Bøggild ønsker, da Friderich Holmsted Høst er ukyndighed i rettergangssager, og ved falsk ledelse af andre, har forsømt at efterkomme forpligtelsen, eller at indstævne dommen til Højesteret, hvilket sidste han endnu forbeholder sig, hvis mulcten ikke eftergives. Efter de angivne omstændigheder, eftergiver Kongen betalingen af mulcten. 16 september 1785.

1880
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Da Kongen af Preusen har udnævnt og beskikket Henrich Thalbitzer, til at være Kongelig Preusisk Consul i Danmark, og især i Helsingør, så tilkendegiver Kongen, at han ikke alene har erkendt og antaget, at denne er indtrådt i embedet, men endog vil have anordnet og fastsat, at han efter det overalt, såvel som her stedse forhen indførte brug, for sin egen person i henseende til det der angår Consulatets forretninger, skal være fri for den her værende jurisdiction og nyde alle de hans betjening tilkommende privilegier og friheder, men når han besidder huse eller ejendomme her i landet, skal han være pligtig, uden undtagelse, at bære og svare de derpå hæftende Onera [byrder]. 29 juli 1785.

1881
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Som der allerunderdanigst er blevet refereret for ham, at der er blevet klaget over, at når nogen går over Vandet fra Kalundborg til Århus, eller retur, lader Øvrigheden på begge steder sig betale 3 mk for pas til hver af de medfølgende Domestiquer [tjenestefolk]. Af de indhentede erklæringer fornemmes, at for slige pas er på nogle steder betalt 3 mk andre steder 2 mk, 24 sk og undertiden, når det er håndværksfolk 8 sk for hver person, hvortil vedkommende mener sig berettiget, på grund af at det efter reskript af 21 juli 1779 er tilladt, at for slige pas må tages den på hvert sted brugelige betaling. Kongen ønsker herefter, som en almindelig rettesnor, at det ikke må være tilladet at tage mere end 2 mk for hvert pas de udsteder, uden hensigt til antallet af personer, når samme henhører til en familie og deres Domestiquer, dog skal til familie ikke regnes flere end børn, medens betalingen for håndværksfolk skal være nedsat til 1 mark og for børn 8 skilling. 8 juli 1785.

1882
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Skipper Jens Laursen Hasle, i Århus allernådigste bevilling til på ustemplet papir, at lade udføre en sag mod mølleren i Tarskov Mølle Jochum Harlef, fordi han, som født værge for hans hustru, skal vægre sig ved at udbetale hendes arv efter forældrene, udgørende 62 rdr 5 mk 11 sk, til ham. Kongens befaling er derefter, at Stiftamtmanden anordner ansøgeren en Procurator, der med det bevilgede Beneficium paupertatis, som her hos følger, til uden betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 13 maj 1785.

1883
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Skipper Jens Laursen Hasle, i Århus, har Kongen bevilget og tilladt, at de indlæg, breve og bevisligheder, som han forårsages at skulle indgive i retten, i en sag mod hustruen Maren Johansdatters fødte værge Jochum Harlef Møller i Tarskov Mølle, angående hendes arv efter forældrene fra 1762 - 1763, der ved sluttet skifte udgjorde i alt 62 rdr 5 mk 11 sk, som Harlef skal vægre sig mod at udbetale til ansøgeren, overalt må ske på ustemplet papir, fremlægges, oplæses og til påkendelse foretages. Desuden må på samme måde beskrivelse ske uden betaling til rettens Betjente, dog skal han tiltænkt være, om han sagen skulle vinde sagen for Højesteret, at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten har opvartning 3 rdr, hvilke han haver at levere til den Procurator som fører sagen, før han går i Højesteret. 13 maj 1785.

1884
Fra Christian den Syvende, Frederichberg. Da han til hjælp og redning for de, ved en ny Vulkans og heftige jordskælvs ødelæggelse, forarmede indvånere i Island, samt det trængende Præsteskab i Arnæs og Rangervalles Sysler i Schalholts Stift, under denne dags dato, af sær Kongelig mildhed og medlidenhed over disse fattige indvåneres nød og trang, allernådigst ville have bevilget, at der overalt i Danmark og Norge, samt Fyrstedømmerne, må ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver af Christelig kærlighed og medlidenhed vil give, så fremsendes hermed en rigtig genpart af bevillingen, hvorefter Stiftamtmanden og Biskoppen, snarest muligt, haver at besørge de i så måde behøvende Collectbøger, gennemdragne, nummererede og forseglede, samt ombæring overalt i Stiftet, ligesom Præsterne søndagen før dette sker, haver at opmuntre menigheden til Christelig medlidenhed og gavmildhed, efter at hosfølgende fortælling om den udbrudte Vulkan og derved forårsagede ødelæggelse, af Prædikestolen er blevet oplæst. Desuden om, hvorledes det indsamlede skal afleveres. 15 juli 1785.

På samme bilag:
Kopi af bevillingen til Collect indsamling, samt den nævnte beretning om skaden, hvori bl a nævnes, at da indvånerne bor langt fra hinanden, plejer der kun i almindelighed, ved Vulkanudbrud, at ske skade på enkelte gårde og huse, derimod har den Vulkan som havde udbrud i sommeren 1783 i den østlige del af landet, der siden blev ledsaget af adskillige jordskælv, udbredt sin ødelæggelse meget videre, og sat det ganske Land i den bedrøveligste forfatning. Et betydeligt antal huse og gårde, blev ikke alene i lang tid gjort ubeboelige, medens vinden førte den svovlagtige aske hen over de ødelagte egne, hvorved Luften blev anstukken og Græsset forgiftet, hvortil endnu kom, at vinteren indfandt sig usædvanlig tidligt, høhøsten i udmarken blev ganske forhindret og en del af det allerede høstede kunne ikke bjerges og hjemføres, således indbyggerne måtte slagte en del af Kreaturerne, og det øvrige blev straks angrebet af en almindelig sygdom, da foderet både var usundt og kraftesløs, hvilken sygdom fornemmelig heftede sig i Benene, der blev så møre at man kunne gnide dem i stykker, og Kreaturerne blev så udmattede at de kort efter døde o s v.

Bilag:
Dateret 27 august 1785 fra Luxdorph og P Ågård, Danske Cancelli, angående, at indsendelsen af det ved Collect ombæringen indkomne beløb, skal indsendes til Zahl Kassereren i København.

1885
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham er blevet refereret, at det på en Kirke i Stubbekøbing på Falster, værende Tårn er brøstfældig, og at det er nødvendig at Kirken igen bliver forsynet med et Tårn, siden det er et betydeligt sømærke for alle de Skibe som passerer Tolkestranden og Møens Dyb ind og ud i Grønsund, men at Kirken ej formår at bestride udgifterne til et sådant, så har Kongen under dags bevilget, at der til hjælp med dette, overalt i København og Købstæderne må ombæres Collectbøger, hvilke jvnf vedlagte genpart, Stiftamtmanden og Biskoppen haver at besørge i Århus Stift. 5 august 1785.

På samme bilag:
Kopi af bevillingen.

1886
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato allernådigst har confirmeret, et mellem Hr Erhard Greve af Wedell Friis til Frijsenborg og Sognepræsten til Røgen og Sporup menigheder Hr Andreas Grønbech, indgået mageskifte, angående Annexgården i Farre, så fremsendes hermed en copi af confirmationen til bevaring i Stiftskisten, hvorefter Biskoppen og Stiftamtmanden sig allerunderdanigst haver at rette. 4 november 1785.

På samme bilag:
Dateret 4 november fra Kongen, kopi der viser, hvorledes den indgåede aftale er, hvoraf ses at den afståede Annexgård består af 4 tdr 5 skp hartkorn, hvorfor Røgen Præstegård tillægges af Søbygårds godsers hartkorn i Røgen 4 tdr 5 skp med tilliggende ejendom af ager, eng, gierdsels  hugst, tørveskiær, Skov og græsning udi den almindelige Hede, som alt ved forestående markers deling i lige proportion med det øvrige Søbygårds gods skal udlægges. Ligeledes overlades han den bygning med haugeplads og fortog, som Jens Jacobsen nu har i fæste og forhen af Jens Nielsen har været beboet, alt som det forefindes o s v under 9 punkter.

1887
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Biskop Hee, som for ham er blevet refereret, hvori denne har andraget, at ved det Bech - Frisiske Stamgodses bortsælgelse, er han og efterkommende Biskopper i Århus, når Stamhuset kom i fremmede hænder blevet fuldkommen rådig over al den herlighed som tilforn tilkom samme ejere, såvel med Jura vacandi som med den Hørningske Skiftning? Emolumenter, hvoriblandt et legatum til 6 fattige adelige Jomfruer, hvoraf en portion er ledig, hvilken Hee ønskede sin uforsørgede datter Anne Hee, som er 34 år gammel måtte nyde, og derfor anholdt om, at hun måtte anses lige med Adel. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen det ansøgte. 14 oktober 1785.

1888
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Christian Gyberg, Sognepræst for Linå og Dallerup menigheder, allerunderdanigst har andraget, at da han for 18 år siden blev kaldet til Sognepræst for disse menigheder, skal hans formand, afgangne Magister Clemen Poulsen som nød pension af kaldet, ikke have villet forlade Præstegården, formedelst hans høje alderdom, men har formået Gyberg til at bo i en af ham tilhørende, og tæt ved Præstegården liggende bondegård, i hvilken han siden er blevet boende, på grund af hans kones langvarige og vedblivende svaghed, der ikke har villet tillade flytning, men at Biskop Hee nu har pålagt ham, at tage bolig i Præstegården. Med henvisning til ansøgningen, samt den fra Biskoppen og Stiftamtmanden indhentede erklæring, bevilger Kongen, at Gyberg fortsat må blive boende i nævnte bondegård, og bortleje Præstegården til andre, dog at dens avling og jordens pleje derved intet afgår, samt at bygningerne med alt som dertil hørende, holdes i god og forsvarlig stand, hvorover der årligt skal tages et syn, ligesom den nu straks sættes i tilbørlig stand. 16 september 1785.

1889
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Jens Haslev, Sognedegn for Årslev og Tilst menigheder, allerunderdanigst har andraget, at ham som forhen værende Skoleholder ved Skovsrod Skole i Gern Herred, er der af største lodsejer i Skoledistriktet Frue Gehejmerådinde Woyda blevet tilbageholdt af hans tillagte løn 4 rdr 5 mk, på grund af, at han ikke i den tid han der var Skoleholder, har holdt husholdning samme sted, og under foregivende af at Skolen formedelst mangel af varme skal have taget skade for omhandlede beløb. Han har desuden andraget, at den største årsag til hans ophold uden for Skolen om natten, har været dens brøstfældighed, da den fra hans ankomst, bestandig har været under reparation, uden at dette blev tilendebragt. Med henvisning til ansøgningen, samt Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at bemeldte største lodsejer, af Amtmand Bülow straks skal tilholdes, uden nogen afkortning, at udbetale de tilbageholdte penge til Degnen, under straf af en af dem fastsat mulct, for hver dag, ordren siddes overhørig. Og såfremt vedkommende mener, at haver noget krav til Skoleholderen skal der hermed forholdes eftersom lov og ret medfører. 16 september 1785.

1890
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Sognepræsten for Mørche menighed Hr Christian Christopher Clausen, allerunderdanigst har andraget, at af Præstegårdens tilliggende er en eng kaldet Præstens Kiær, liggende mellem Rosenholms og Temmestrup [Termestrup] enge, men så langt fraliggende, at det har faldet ham besværligt at få det der avlede Hø hjembragt til Præstegården, hvorfor han oftest har måttet bortleje den til bønder for 12 rdr årligt. Formedelst nye Koblers indretning, må han ikke længere køre over Rosenholms enge, hvorfor han har tilbudt Rosenholms ejer Statsminister Geheimeråd Friderich Christian Rosenkrantz, at modtage samme, der efter kyndige mænds skønnende er ansat til en værdi af 20 rdr årligt, hvilket denne har indgået på at ville svare hvert år ved Michaeli tider, imod at engen overdrages til godset. Efter ansøgningen samt den fra Stiftamtmanden og Biskoppen indhentede erklæring, der for ham er blevet refereret, hvori meldes at den tilbudte afgift er fordelagtig for Præstegården, da engen ikke alene er langt fra Præstegården, men også er begroet med Buske og ikke er af synderlig god beskaffenhed, bevilger Kongen ansøgningen. 21 januar 1785.

Bilag:
Dateret 21 januar fra Kongen, kopi af ovenstående.

1891
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi indkommen ansøgning, som for ham er blevet refereret, fra Sognepræsten for Spentrup og Gassum menigheder Hr Peder Daniel Blicher, har denne ansøgt om, at måtte bortsælge en eng kaldet Præsteengen, som formedelst den beliggenhed langt fra Præstegården er til meget lidt nytte, da han har måttet bortleje den, hvilket aldrig er gået over 2 rdr årligt, hvorimod han til kaldet vil overlade et velbygget hus af 25 fag med indelukket gård og hauge til enkebolig. Med henvisning til ansøgningen, samt den fra Stiftamtmanden og Biskoppen indhentede erklæring, bevilger Kongen, at Blicher må mageskifte engen med omtalte hus, dog at dette skal bortlejes så længe der ingen enker er, ligesom han skal være forpligtet til, at holde det forsvarligt ved lige, hvormed Provsten bør have tilbørligt tilsyn, desuden skal det overlades enken til beboelse frem for nogen anden. 3 juni 1785.

Omslag.

Reskripter 1786:

1892
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato allernådigst har forundt Peder Andersen af Linnerup By i Silkeborg Amt Beneficium paupertatis [fri proces] udi en sag, til skilsmissedoms erhvervelse over hustruen Maren Pedersdatter som i 1781 skal være bortrømt, og siden være besvangret af en anden. Stiftamtmanden pålægges, at anordne Peder Andersen en Procurator der med vedlagte bevilling, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. 18 august 1786.

1893
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, en ansøgning fra Sognepræsten Hr Søren Wedege og de tvende Cappellaner i Randers, hvori de har anholdt, at den pro officio tillagte bondegård i Klintrup By under Skanderborg Amt, hartkorn 3 tdr 3 skp 2 fc, hvoraf årligt svares 10 rdr må overlades til fæsteren Peder Jensen, imod betaling af 350 rdr, hvoraf renterne kan indbringe dem mere end fæsteafgiften. Efter s ansøgningen, samt den fra Stiftamtmanden og Biskoppen indhentede erklæring, bevilger Kongen ansøgningen, idet summen indtages under Stiftets publiqve midler. 3 marts 1786.

1894
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Peder Wostrup af Toustrup Mølle, allerunderdanigst har andraget, at den ham tilhørende Låsby Kirke, på den nordre side er Teglhængt, men at der på den søndre side over Prædikestolen, skal have været et lidt stykke Blytag, omtrent 4 1/2 alen i længden, hvilket var så forfalden, at han sidste efterår måtte nedtage det, for at forekomme at det ikke skulle falde ned i Kirken, og igen oplægge Tagsten, hvorimod han anvendte det gamle Bly til tagrygning, hvorpå han har ansøgt om Kongens approbattion. Efter Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, der sammen med ansøgningen er blevet ham refereret, hvori er bevidnet, at forandringen var nødvendig, og at det hverken er af stor betydning eller til Kirkens forringelse, approberer Kongen det ansøgte. 10 marts 1786.

1895
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi i ansøgninger der er blevet ham refereret, har nogle Hospitals bønder i Løve og Vinding Byer anholdet, at de måtte overdrages deres fæstegårde, hvorfor de tilbyder at betale en vis sum for hver tdr hartkorn. Med henvisning til ansøgningen, samt indhentet erklæring fra Guldberg og Hee, bevilger Kongen, at de to gårde i Løve, som beboes af Hans Pedersen og Mikkel Nielsen, der står for 5 tdr 3 skp hartkorn, hvorom meldes at de ligger i en mådelig egn og formedelst den udgift der har været og fremdeles vil være forbunden med dem, ingen synderlig indtægt har været for Hospitalet, må overdrages til vedkommende, mod betaling af den anbudte sum på 125 rdr for hver gård. Angående de 6 gårde i Vinding, som meldes at være af Hospitalets ringeste og længst fraliggende gods, hvoraf dette kun har haft en liden indtægt, og da beboerne villigt har erklæret og indgået på at erlægge, nemlig Jens Schandrup for sin fæstegård, hartkorn 4 tdr 3 skp 2 fc 2 alb og Skov 1 fc 1 alb 80 rdr pr tdr hartkorn. Niels Andersen hvis hartkorn udgør 2 tdr 6 skp 3 fc og Skov 2 alb. Frands Pedersen, hartkorn 3 tdr 2 skp og Skov 2 alb og Claus Jensen hvis hartkorn er 2 tdr 4 skp 2 fc 1 alb og Skov 2 alb, der vil betale 60 rdr pr tdr hartkorn. Jens Pedersen som har samme hartkorn som Claus Jensen også 60 rdr pr tdr foruden 20 rdr for et på gårdens grund liggende hus. Rasmus Jensen Porup, vil for hans gårds hartkorn 2 tdr 5 skp 3 fc og Skov 2 alb, betale 65 rdr pr tdr hartkorn. Kongen bevilger allernådigst, at nævnte fæstere må overlades deres gårde for den tilbudte sum pr tdr hartkorn, da Hospitalet efter Guldbergs og Hees forslag, af det på berørte gårde værende mandskab i alt 26 forbeholdes 11 stk til Hospitalets gods, men beboernes egne børn og de øvrige tilsammen 15 forbliver ved gårdene. 10 marts 1786.

1896
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Hans Christiansen Møller i Blegind Sogn, allerunderdanigst har andraget, at han har i fæste en beneficeret  gård til Capellanen ved Frue Kirke i Århus, hartkorn 3 tdr  7 skp 1 alb, hvilken han ønsker at overtage for 400 rdr, ligesom Capellanen Friderich Rasch har påtegnet, at han intet har imod dette, da gården er ham over 2 mil fraliggende, og den årlige afgift kun har været 10 rdr 3 mk, hvorimod renten af den tilbudte sum, når fradrages den påbudte 1/4 pct, udgør et større beløb. Efter ansøgningen og Guldbergs samt Hees erklæring, bevilger Kongen ansøgningen, således at summen indtages under Stiftets publiqve midler, indtil der kan købes jord på Århus Byes mark. 2 juni 1786.

1897
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Udi indkommen ansøgning, som for ham er blevet refereret, har Magistraten og Sognepræsterne i Århus andraget, at Skolevæsenet i Byen er så forfalden, at den største del af ungdommen opvokser i den yderste vankundighed, da få af indvånerne skal have evne til, enten at sende deres børn til andre steder, eller holde private Informatorer, og adskillige Skoleholdere er dertil aldeles uskikkede. Men da der ikke kan fås en duelig mand til Skoleholder, uden i forvejen at være forvisset om en passende belønning, har Magistraten foreslået, at eftersom Frue Kirke har samlet en capital på 12600 rdr og kan erlægge over 300 rdr årligt, og at den også er i god stand, så det ikke kan befrygtes at den nogen tid skulle blive publicum til byrde, der da af nævnte årligt måtte henlægges 230 - 40 rdr til en Skoleholders løn. Efter sådant forslag, samt indhentet erklæring fra Hee og Guldberg, bevilger Kongen, at der årligt må henlægges 200 rdr af nævnte indtægt til en Skoleholders løn, da disse [Hee og Guldberg] sørger for Skolens indretning således, at den kan indvånerne til den mest mulige nytte og fordel. 23 juni 1786.

1898
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Ole Ibsen, Sognedegn og Skoleholder i Nørre Snede Sogn, allerunderdanigst har andraget, at Degneboligen og tilliggende Skolehus tilligemed det meste af hans ejendom, ved en ulykkelig ildebrand den 22 februar er blevet lagt i aske, hvorved han er blevet sat i den mest trængende tilstand, har Kongen efter ansøgningen og indhentet erklæring fra Hee og Guldberg, allernådigst bevilget, at han til hjælp med opbyggelsen, af hver Kirke i Århus Stift må nyde to mark, som på samme måde som den årlige afgift til Londons Lutherske Kirke skal lignes. Når pengene indkommer, skal de forblive hos Hee og Guldberg, og tid efter anden, som opbygningen sker, udbetales, og skal der som bevis, efter opførelsen indleveres en lovlig synsforretning til bevaring i Stiftskisten. 7 juli 1786.

1899
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Eftersom Justitsråd Peter Føns på Løvenholm allerunderdanigst har andraget, at han ejer hele Nørager By, undtagen en gård på 3 tdr 2 skp hartkorn, som er beneficeret den øverste Capellan i Randers, hvilket er ham til hinder i at få de øvrige beboeres jorder bekvemmeligt tildelte, hvorfor han ønsker at overtage denne gård, hvoraf kun er svaret 6 rdr 4 mk 10 sk årligt, for en sum af 200 rdr, hvormed Capellanen, da stedet som er ham 4 mil fraliggende, er fornøjer. Efter Hees og Guldbergs erklæring, som er blevet ham refereret, ses at beboeren ikke selv vil købe stedet, men er fornøjet med at det købes af Føns, bevilger Kongen det ansøgte, imod at han og efterkommende ejere af Løvenholm årligt betaler til beneficiarius 8 rdr, der skal være prioriteret på godset. 28 juli 1786.

1900
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Byfoged Nicolai Christian Carøe i Vejle, der for ham er blevet refereret, hvoraf fremgår, at ved den overgangne ildebrand den 23 april sidstleden, er 1/3 del af Byen afbrændt, hvorved omtrent 60 af de mest formuende og stræbsomme borgere mistede hus og bopæl, samt al deres formue, hvilken skade er beregnet til over 70000 rdr. I anledning af den allerunderdanigst gjorte ansøgning, har Kongen af sær Kongelig nåde og medlidenhed over disse indvåneres nød og trang, allernådigst anordnet, at der såvel i København som overalt i Købstæderne i Danmark, skal ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver af christelig kjerlighed og medlidenhed vil give og meddele. Fremsender hermed genpart af bevillingen, hvorefter Hee og Guldberg efter sammes tilhold, snarest muligt haver at besørge, de i så måder behøvende Collectbøger igennemdragede, nummererede og forseglede, samt overalt i Købstæderne i Stiftet ombåret, da Præsterne søndagen før dette sker, haver at opmuntre hver sin menighed til christelig medlidenhed og gavmildhed. Det indsamlede skal derefter snarest muligt indsendes til Danske Cancelli. 25 august 1786.

På samme bilag kopi af bevillingen.

1901
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [7 sider]. "Giøre alle Witterligt, at eftersom hos Os allerunderdanigst er blewen ansøgt og begiert Wores allernådigste Confirmation på efterskrewne mageskifte, lydende Ord efter andet som følger". Fortsætter, at Ove Høegh Guldberg og Jørgen Hee, Biskop over Århus Stift, gør vitterlig, at de som Directeurer for Århus Domkirke, efter indkommen forestilling fra Borgmester Niels Rohde med derover indhentet erklæring og Kongens påfulgte resolution, vedrørende mageskifte med et stykke toftejord ved Byens Munkeport, liggende med den østre side til en liden toft, kaldet Bøddelhaugen, tilhørende Domkirken, der er fæstet af Madame Beck for en årlig afgift på 10 rdr. Kongen bevilger det indgåede mageskifte mellem Domkirken og Borgmester Niels Rohde, hvorefter toften kaldet Bøddelhaugen overdrages til denne, mod 3 på bemeldte Århus Byes mark beliggende gårds avlinger, det første Christen Carlsens Eje i Immervad, det 2det Bernt Klod i Borre - Porten og det 3die Anders Seerups på Rosengade. Mageskifte brevet underskrevet 11 august 1786. 8 september 1786.

1902
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Da Kongen under denne dags dato har confirmeret en af Studiosi Christian Lodberg Krarup og hans broder Christian Nielsen Krarup forfattet fundatz, hvorved skænkes 100 rdr til Harlev og Framlev menigheders fattige. Så fremsender Kongen her hos samme in original, til opbevaring i Stiftskisten, og hvorefter Guldberg og Hee, så vidt det dem kan vedkomme, allerunderdanigst haver at rette og vedkommende sligt til efterretning at tilkendegive.  3 november 1786.

På samme bilag:
Dateret 3 november 1786, kopi af ansøgningen om oprettelsen af en fundatz, hvoraf fremgår, at deres salig moder var Øllegård Jensdatter, enke efter Christian Johan Lodberg, fordum Sognepræst til Harlev og Framlev menigheder og Provst i Framlev Herred, der afgik ved døden uden at fastsætte nogen gave til de fattige, hvortil dog  hendes fromme og godgørende Hjerte noksom havde attrået. Derfor har de hendes efterskrevne datterbørn og eneste arvinger Christian Johan Lodberg Krarup og Christian Nielsen Krarup, begge Studiosu Theologiæ, samt deres søster Constanze Krarup, samtlige med deres kære fader Consistorial Assessor Niels Bygom Krarup, Sognepræst for Vejrum menighed og Provst i Hierum hans samtykke som Curator for brødrene og formynder for den umyndige søster, nu ved skiftets slutning efter mormoderen, besluttet at aflægge til sådan brug af hendes liden stervbo en liden gave, ikke alene til en ydmyg taknemmeligheds tegn for den Himmelske faders uforskyldte godhed imod dem etc, at give 100 rdr til Harlev og Framlevs Sognes fattige, hvilken capital er leveret til Provst Flensborg, hvorefter det til evig tid skal stå på rente med første prioritet i Præstegården o s v.

1903
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Frue C M Thye, forrige Justitsråd og Borgmester Friderich Christian Glerups efterleverske i Århus, allerunderdanigst har andraget, at efter at hun er blevet enke, skal hun fornemmelig for at befordre sig selv og børn til Kirke, have holdt 2 Heste, og for at have foder til samme, lejet 2 lodder i Byens såkaldte Oldjord, hvori i det højeste kan være 7 - 8 tdr sædeland, men at avlsmændene og øvrige borgere som forretter vognmandsrejser, skal have påstået, at hun derfor skal forrette kørsel med rejsende, hvorefter hun også af Magistraten skal være sat på vognmandslisten, hvilken kørsel ville falde hende meget besværlig, da hun kun holder en karl som på en rejse undertiden kan være borte i 2 dage. Efter ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, hvoraf erfares, at hun ellers ingen borgerlig næring driver, og kun har en liden avling til husets fornødenhed, bevilger Kongen at hun indtil videre må være befriet for at forrette vognmandskørsel. 23 juni 1786.

1904
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under 24 august 1770 allernådigst har bevilget, at Christopher Sørensen i Århus, som Frimester må ernære sig af hans lærte skomagerhåndværk, dog uden dertil at betjene sig af andre til hjælp end hustruen og børnene, men da han nu allerunderdanigst har andraget, at hans kone ikke skal være skikket til at kunne hjælpe ham, og at af hans to sønner skal den ene være sat til studeringer og den anden som er 8 år gammel, ingen lyst har til at lære hans profession, samt at han selv, formedelst tiltagen alder og skrøbelighed i den venstre hånd, vanskelig og ikke længe ad gangen kan forsætte samme. Med henvisning til ansøgningen, og Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen, at ansøgeren må holde en svend til håndværkets fortsættelse. 19 maj 1786.

1905
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til plakat af 30 juni h a, hvori allernådigst er anordnet, hvorledes sager som angår små forbrydelser imod de vejvæsenet og vejarbejdet vedkommende anordninger, hvorunder også klammeri og slagsmåls sager, som af bønder eller Undervejbetjente ved vejarbejdet måtte yppes, på den korteste måde skal afgøres ved en Politiret, som uden ophold, skal dictere den skyldige en corporlig straf efter sagens omstændigheder. Men da General vejcommissionen nu har andraget, at de ved vejvæsenet værende Underbetjente er 3 slags, nemlig stående Piqneurer, som af Kongens kasse nyder årlig gage, Underofficerer af Regimenterne som imidlertid nyder diæt penge og Interems Piqneurer som ligeledes nyder diæt penge, hvilke alle ikke er af den slags som kunne underkastes corporlig straf, hvorefter Kongen finder for godt at ændre det til, at det i plakaten fastsatte ikke skal være extenderet på Overvejbetjente, hvorefter disse i givne tilfælde skal dicteres en passende mulct. 17 november 1786.

1906
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt selvejer Christen Ovesen af Ingerslev By, Beneficium paupertatis [fri proces] til sit forsvar udi en sag imod ham, anlagt af Etatsråd Fædder på Stamhuset Constantinborgs vegne, til hans gårds og formentlige selvejerrets forbrydelse [fortabelse] med videre. Så er hermed Kongens befaling, at Stiftamtmanden anordner Christen Ovesen en Procurator, som med den forundte bevilling, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligt skal føre hans sag. [se følgende]. 26 maj 1786.

1907
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige, bevilgede Beneficium paupertatis til selvejer Christen Ovesen Lyng af Ingerslev By, hvorefter han tillades, at hvis indlæg, breve og bevisligheder, som han til sit forsvar forårsages at skulle fremlægge i retterne, må overalt ske på ustemplet papir, herunder oplæses og til påkendelse antages, ligesom beskrivelse må ske uden betaling til rettens Betjente, dog skal han ved sagens slutning, om han den skulle tabe, tiltænkt være, at betale enten de idømte omkostninger og mulcter samt det stemplede papir og rettens Betjente, som Dommeren fra ret til ret lovligt fastsætter, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, når han ej trøster sig at appellere, efter sagens beskaffenhed kunne tilfinde ham at udstå og lide. Men ifald han skulle blive tildømt processens omkostninger at nyde, skal han på samme måde betale disse. Så om han skulle vinde sagen ved Højesteret, skal han betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som opvarter ved retten, 3 rdr som han haver at levere til den Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret.  26 maj 1786.

1908
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han allernådigst har fundet for godt, under 2 november 1778, at anordne en bestandig vedvarende commission, som skal have bestyrelsen over det ganske vejvæsen i Danmark, som for nærværende tid består af Wilhelm von Huth, Ridder, Christian Ditlew Friderich, Greve af Reventlou, Johan Ludvig Greve af Reventlou og Johannes Zoega, og desuden har approberet den af commissionen indgivne allerunderdanigste forestilling, angående de almindelige regler og grundsætninger, som ved nye vejes anlæg og vedligeholdelse af de allerede indrettede skal iagttages og følges, så fremsendes hermed en genpart af den givne resolution, dog ophæver denne ikke de forhen givne etc. [Se næste]. 13 maj 1786.

1909
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Kopi af den Kongelige resolution af 2 november 1778, angående de almindelige regler og grundsætninger m v som skulle iagttages ved nye vejes anlæg og vedligeholdelsen af de allerede indrettede i Kongeriget Danmark under en General vejcommissions bestyrelse. Derefter under 12 punkter, hvorledes dette skal ske. 2 november 1778.

1910
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Guldbergs skrivelse til Danske Cancelli, hvorefter han [Kongen] allernådigst vil have bevilget, at de omkostninger som til medicamenter og logi med videre, er medgået for at helbrede drejer Søren Jensen i Ebeltoft, for den ham påkommende særdeles sinds uro og svaghed, hvilket skal beløbe sig til 69 rdr 1 mk 6 sk, siden han ikke selv, formedelst sin fattigdom, kan udrede det mindste af samme, at det må fordeles på samtlige Købstæder i Århus Stift, efter enhvers grund - taxt. 15 december 1786.

1911
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter ansøgning fra købmand Schibbye af Ålborg, som værge for hans broder datter Johanne Rasmusdatter Schibbye, har Kongen allernådigst bevilget, at en efter hendes broder tilfalden arv på 472 rdr, som er indestående under Århus Byes overformynderi, må flyttes til indtagelse under Ålborg Byes overformynderi, tillige med en liden forventende arv efter bemeldt myndtlings faster, afgangne Schrivers enke, der i Århus er bortdød, og hvis skifte sammesteds står under behandling, når dette er afsluttet. 29 september 1786.

1912
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Siden seneste skete Brandrepartition efter udgangne befaling af 24 september 1782, er der indfaldet brandskader i Danmark, der sammen med øvrige udgifter efter hoslagte beregning, litra a beløber sig til, fra 1 juli 1782 til 30 juni 1783 - 20330 rdr 5 mk 9 sk. Fra 1 juli 1783 til 30 juni 1784 -  9416 rdr 2 mk 14 sk. Fra 1 juli 1784 til 30 juni 1785 - 24132 rdr 4 mk 9 sk, samt fra 1 juli 1785 til 30 juni 1786, efter beregningen litra B - 51064 rdr 4 mk udgørende i alt 104944 rdr 5 mk. Efter beregningen litra A er der for 1783 indsamlet som sammen med beholdningen fra 1782 i alt udgør 27542 rdr 4 mk, for året 1784 14528 rdr 9 sk og for 1785 15442 rdr 4 mk 9 sk udgørende i alt: 57513 rdr 3 mk 1 sk, hvorefter der mangler 47431 rdr 1 mk 14 sk., som efter hele den forsikrede sum i alt med 30 sk pr 100 rdr (de allerede den 30 juni sidstleden til betaling forfaldne årlige 10 sk pr 100 rdr iberegnet) er reparterede [forholdsvis udlagt] på Århus Stift, jvnf beregningen litra C. Guldberg pålægges ufortøvet at sørge for, at det som Stiftet skal udrede inden 6 uger bliver indsamlet etc. [Se næste]. 9 september 1786.

1913
Fra Holm, General Land Oec og Com Collegium, København.  [Litra A se forrige 27 sider]. Bilaget er special regning over indtægter og udgifter ved Brandforsikringsvæsenet i Danmark fra 30 juni 1782 til dito dato 1785. Exp: Indtægterne fra Sjællands Stift, København, Århus Stift o s v. Under udgifterne er der bl a brandskader den 29 juni 1782 i Slagelse, med angivelse af de skadelidte for 8579 rdr 4 mk 3 sk. 29 august 1783 hos Christen Lerke i Randers for 68 rdr. 26 maj 1785 i Grumstrup By hos no 5) Hans Michelsen for 499 rdr 4 mk 7 sk.  7) Rasmus Due for 450 rdr. 8) Peder Welling for 600 rdr. 9) Jørgen Sørensen 830 rdr. 10) Jens Jensen Truelsen 349 rdr 4 mk 10 sk. 15) Ole Sørensen 550 rdr. 16) Peder Tvilling 499 rdr 5 mk. 6) Ebbe Pedersens enke 499 rdr 3 mk 12 sk og Jens Hansen 319 rdr 4 mk. Mellem den 9 og 10 juli 1784 i Skårup By, Skanderborg Amt, hos no 3) Knud Larsen 269 rdr 3 mk 8 sk. 3) Rasmus Rasmussen 270 rdr. 4) Rasmus Møller 270 rdr. 4) Peder Jeppesen 270 rdr. 5) Jens Tønnesen 270 rdr. 5) Niels Knudsen 270 rdr og Peder Jensen 78 rdr 12 sk. [Se næste]. 30 juni 1786.

1914
Fra Holm, General Land Oeconomie og Commerce Coll, København. [Litra B se forrige]. Beregning over brandskader og andre udgifter som under den i Købstæderne i Danmark den 13 januar 1761 oprettede Brandforsikring er forfaldne og bevisliggjorte fra 1 juli 1785 til 30 juni 1786. Bilaget opdelt i 7 rubrikker: Brandskadens dato, By eller sted, husets no, ejeren, Forsikringssummen, brandskaden og summen på brandskaderne. Exp: 13 juli 1785 i Galten By, Skanderborg Amt no 7 Anders Simonsen, forsikret for 450 rdr, skade for 400 rdr. Do hos Niels Jensen forsikret for 420 rdr skade for 380 rdr. Den 23 april 1786 en hel side med navngivne personer i Vejle, som i alt har lidt skade for 12922 rdr. [Se næste]. 30 juni 1786.

1915
Fra Holm, General Land Oeconomie og Commerce Coll, København. [Litra C se forrige]. General repartitions beregning over, hvad Århus Stifts Købstæder og forsikrede landbygninger kunne tilkomme at contribuere [betale] til de fra 1 juli 1785 til 30 juni 1786 forfaldne brandskader og øvrige udgifter m v, hvortil udfordres 47431 rdr 1 mk 14 sk, som af den hele forsikringssum 15178020 rdr bliver at udrede, med 30 sk pr 100 rdr. Taxationssummen er i alt: 2228030 rdr og contributions summen 6962 rdr 3 mk 9 sk. 30 juni 1786.

1916
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. [4 sider]. Da Saltværket i Walløe i Norge i de sidste år ikke har haft den fornødne afsætning, af det årligt fremstillede Salt, så for at få et forholdsmæssig kvantum af dette afsat, der både ved erfaringen og ved anstillede forsøg af sagkyndige mænd, er befunden at være af særdeles godhed, og som sælges for en sådan pris, at når Told og Consumptions afgifterne af det fremmede Salt erlægges, kan det fremmede Småsalt [fine], skønt det til dels er af mindre godhed, ikke købes for samme pris. Kongens vilje er, for at formindske indførselen af det fremmede Småsalt, og derved spare Staten for en betydelig årlig pengesum, og da Værket nu er betynget med en anselig beholdning til betydeligt tab for den Kongelige kasse, at dette reparteres [forholdsvis udlægges] på samtlige Købstæder i Danmark og Norge, i forhold til det som Købstæderne selv har erklæret dem villige til at modtage, dels til det som Magistraterne eller Stiftamtmændene med rette har anset, at de kunne aftage, dels til ethvert steds Consumptions og handel og dets folkemængde, hvorefter Købstæderne i Århus Stift ansættes til at skulle aftage, nemlig Århus 600 tdr, Horsens 600 tdr, Randers 600 tdr, Grenå 96 tdr, Ebeltoft 100 tdr, Mariager 50 tdr og Skanderborg 60 tdr, udgørende i alt 2106 tdr. Derefter over de følgende sider, hvorledes Kongen ønsker det videre skal ske. [Se næste]. 28 juni 1786.

1917
Fra N ?, Mariager. [Se forrige]. Henviser til reskript af 28 juni d a, hvorefter Mariager skulle aftage 50 tdr Norsk Salt, som han med en del vaskelighed har fået transporteret til Byen og afsat til vedkommende, mod betaling af 2 rdr 16 sk pr fustage, således der er indkommet 108 rdr 32 sk, hvorom han udbeder sig en nådig ordre om, hvor disse skal afleveres. 30 oktober 1786.

1918
Fra A Flensborg, Daniel Grundahl og J Christian Fussing, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens pro memoria af 7 juli med kopi af Kongelig reskript, hvorefter de efter modtagelsen af dette, indkaldte borgerskabet på Rådstuen, hvorefter de der var mødt erklærede, at de hellere ville overlade til Købmændene at modtage det Salt som Byen skulle aftage, end at lade det fordele til hver husholdning, som måtte erfares af vedlagte udskrift af Rådstue protocollen. Af vedlagte pro memoria fra den Kongelige Told Controlleur her i Byen, må dernæst nådigst erfares, at Horsens allerede i dette år har modtaget over 600 tdr Valøe Salt, som straks er blevet betalt, og der endnu ventes mere, ligesom det i  reskriptet angivne nu og fremover skal blive efterlevet. [Se næste]. 14 september 1786.

1919
Fra Daniel Grundahl, Horsens. [Se forrige - 2 enslydende bilag]. Udskrift af Horsens Rådstue protocol, forså vidt som er passeret mandagen den 17 juli 1786, signeret Daniel Grundahl. Rådstuen betjent af Borgmester Andreas Flensborg, Rådmand og By og Rådstueskriver Daniel Grundahl samt Rådmand Jens Christian Fussing, hvor da blev læst Kongelig reskript af 28 juni sidst, samt Stiftamtmandens skrivelse af 7 dennes, ang det Walløske Saltværk. Fremgår af samme, at når den omstændighed indløb, at Købmændene ikke ville ordinere [aftage] de pålagte 600 tdr Salt årlig, var borgerskabet villig til allerunderdanigst, at opfylde Kongens allernådigste befaling, som de formodede af de handlende her i Horsens for i år at være opfyldt. De udnævnte 6 deputerede borgere var Anders Kruuse, Jens Overby, Jens Møller, Fridrich Winther, Jens Hiernøe og Jørgen Yding, der allerunderdanigst mente, at siden Købmændene allerede har ordineret og bekommet, mod kontant betaling ved modtagelsen, mere end det Byen pålagte kvantum af Salt, er Kongens vilje allerede efterkommet, ligesom de også mente, at denne indretning for eftertiden, så længe de handlende ville modtage det årlige påbudte kvantum Salt, som de ikke uden kontant betaling kan erholde, lettere opfylder Kongens ønske. 17 juli 1786.

1920
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til reskript af 28 juni f a, hvorefter angives, at Byen har modtaget de pålagte 100 tdr Salt fra Walløe, for hvilket betalingen på 209 rdr 64 sk her med vedlægges. 7 januar 1787.

Omslag 1787:

1921
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato allernådigst har forundt Ane Truelsdatter af Groulev [Gravlev] By i Calø Amt, allernådigste bevilling til på ustemplet papir, at må udføre en sag til skilsmissedoms erhvervelse over hendes mand Rasmus Laursen, som for 5 1/2 år siden skal have forladt hende, uden at hun siden har hørt noget fra ham. Guldberg pålægges at anordne hende en Procurator, der med det forundte Beneficium paupertatis, som er vedlagt, uden nogen betaling, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 5 oktober 1787.

1922
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige nævnte Kongelige bevilling, hvorefter Anne Truelsdatter af Groulev [Gravlev] By, på ustemplet papir må føre en sag om skilsmisse fra hendes mand Rasmus Laursen, som for 5 1/2 år siden har forladt hende, uden senere at lade høre fra sig, bevilges samtidig, at hvad der allerede i retterne er passeret eller fremover passerer, som ønskes beskrevet, må dette ske uden betaling til rettens Betjente, dog skal hun ved sagens uddrag, såfremt hun skulle tabe denne, tiltænkt være, enten at betale omkostningerne og mulcten samt det stemplede papir og rettens Betjent, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, men i fald hun ved sagens endelige uddrag skulle blive tildømt at nyde processens omkostninger, skal hun ligeledes være forpligtet til ovennævnte betaling, så og om hun skulle vinde sagen ved Højesteret, at betale til Officererne ved Liv Garden til foeds, som har opvartningen ved retten 3 rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator, som fører sagen, før denne går i retten. 5 oktober 1787.

1923
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Som det af Guldbergs skrivelse til danske Cancelli under 4 september sidstleden, der allerunderdanigst er blevet ham refereret, fremgår at Arrestforvareren i Horsens Michael Andersen er dømt til at arbejde i Viborg Tugthus i 6 måneder, på grund af hans forhold der skal have årsaget, at en Tyv er undveget fra Arresten. Da han nu har været i Tugthuset i 3 måneder, og Sognepræsten, tillige med en del af de bedste borgere i Horsens, har anmodet Guldberg om at udvirke hans løsladelse, da hans hustru med små børn skal lide megen mangel til livets ophold, bevilger Kongen efter forestillingen, at Michel Andersen må eftergives den øvrige tid i Tugthuset, dog skal samme stå ham åben, foruden anden straf, såfremt han efterdags på lige måde forser sig. 19 oktober 1787.

1924
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under denne dags dato, allernådigst forundet Skipper Jonas Hansen og Matros Niels Pedersen i Horsens, Beneficium paupertatis udi en sag mod Kammerjunker Bentzon, angående deres hos ham, formentligt tilgodehavende hyre, for at have faret med hans Lystjagt, hvilken hyre han skal nægte at betale dem. Guldberg pålægges, at anordne dem en Procurator, der med bevillingen, som her hos følger, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se følgende]. 12 oktober 1787.

1925
Fra Niels Petersen, Horsens. [Se forrige]. "Jeg underskrewne Niels Petersen Matros, declarerer herwed ingen widere Lod eller Deel at tage i den sag Jonas Hansen Skipper og ieg mod Hr Kammerjunker Bentzon har agtet at anlægge, betræffende den hyre, wi hos ham endnu kunne tilkomme for wores reise med ham i afwigte sommer til Lübech og flere Steder; Men herwed erklærer, ikke i nafnlige Maader, hwad denne sag angaaer, at hawe mindste Prætension til høybemeldte Herr Kammerjunkere eller respectiwe Arwinger, da ieg, hwad min Part angaar er skeet fyldest, saa ieg nu totum frasiger mig denne sag og alt, hwad af samme i nogen Maade kan flyde og følge. Horsens den 6 Decbr 1787. Niels Petersen (Laksegl)". [Se følgende].  6 december 1787.

1926
Fra Jonas Hansen, Horsens. [Se forrige]. Magistraten har i dag ladet ham og Matrosen indkalde på Rådstuen, og tilkendegivet dem Stiftamtmandens skrivelse, angående deres sags førelse mod Kammerjunker Bentzon på Tirsbech, og af samme er pålagt, at erklære sig om de ville være ansvarlig for betalingen for deres forsvarers rejser, men da de er meget fattige folk, som ikke har noget at betale med, og han som har kone og mange små børn, har det strengt nok med at få det nødtørftige Brød, bønfaldes derfor i underdanighed Stiftamtmanden om hjælp, således denne ville være så nådig, at give Procurator Holst forsikring om sine rejser i forbindelse med omhandlede sag, thi han ved ikke om hjemtingsdommen, kan blive ham så gunstig, at han kan blive tilkendt alle omkostningerne, og skal den da indstævnes til overretten vil det vare længe, hvilket er årsagen til, at Holst ønsker en forsikring. Kan Guldberg ikke hjælpe ham med dette, er han nødsaget til at indgive ansøgning til Kongen. Allerhelst de høje og Nådige Herrer udi Admiralitetet og commissariats Collegie har haft den nåde for ham, at anskaffe bemeldte Beneficium. [Se næste]. 12 november 1787.

1927
Fra A Flensborg, Daniel Grundahl og J C Fussing, Horsens. [Se forrige]. Hermed tilsendes kopi af det Skipper Jonas Hansen og Matros Niels Pedersen, allernådigst forundte Beneficium paupertatis, hvis påtegning viser, at de har modtaget originalen af samme. [Se næste]. 5 november 1787.

1928
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [2 enslydende kopier - se forrige]. Kopi af den Kongelige bevilling til fri proces for Skipper Jonas Hansen og Matros Niels Petersen i Horsens, i en sag mod Kammerjunker Bentzon af Tirsbech, angående deres hos ham formentlige tilgodehavende hyre. Som altid fremgår det af bevillingen, at såfremt de skulle tabe sagen, skal de betale omkostningerne og mulcten, samt det stemplede papir og rettens Betjentes salarium eller lide på kroppen ved fængsel eller i anden måde, og på samme måde, hvis de skulle tildømmes sagens omkostninger, ligesom de, hvis den kommer i Højesteret, skal erlægge 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods som betjener retten, hvilket skal ske til den Procurator som fører sagen, før denne går i retten. [Se næste]. 12 oktober 1787.

1929
Fra Jonas Hansen, Horsens - borger og Skipper. [Se forrige]. Det er Stiftamtmanden bevidst, at Kongen på hans ansøgning, allernådigst har bevilget ham Beneficium paupertatis og fri forsvar, betræffende hans lovlige tilgodehavende hos Kammerjunker Bentzon på Tirsbech, hvorefter han beder om, at Procurator Holst på Skanderborg Ladegård, som er der logerende, må beskikkes som  hans forsvar, her efter i underdanighed venter nådig Astense [hjælp] og svar. 25 oktober 1787.

1930
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Magistraten i Horsens allerunderdanigst har andraget, at for en del år siden var der i Byen et Vognmandslaug, som blev anset så fordelagtig, at enhver som drev avling, købte sig ind i samme, men at dette nu er ophævet, formedelst at da taxten for vognmændene blev sat, var prisen på foderet, Heste og vogne ulige lettere end det nu er, ligesom også prisen på avlingernes leje nu skal være steget til det firedobbelte mod forrige tider, hvorfor Magistraten nu må tvinge alle som driver avling, efter deres tur at befordre de rejsende, hvorfor de ansøger om, at når de igen kan få oprettet et Vognmandslaug, det da måtte nyde samme taxt for de rejsendes befordring, som der betales i Holsten. Med henvisning til Guldbergs erklæring, og den anordnede commissions afgivne betænkning, bevilger Kongen allernådigst, at når der bliver oprettet et ordentligt Vognmandslaug i Horsens, må de nyde samme betaling for rejsendes befordring, som er tilladt i Callundborg og Vordingborg. 20 april 1787.

1931
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - til Stiftamtmanden i Viborg Stift. [11 sider]. Da han allernådigst har fundet for godt, at der i Viborg Stift skal være 4 Chirurgi, så har han under dag dato til den ende allernådigst beskikket 1) Christian Johannes Cramer til at være Chirurgus i Viborg, og bør han betjene såvel Byen som Hospitalet og Tugthuset, så og Finds [Fjends], Nørlyng og Meddelsom Herreder i Viborg Stift og Lysgård Hids Herreder i Århus Stift, og skal bo i Viborg. 2) Johan Peter Gorgius, til samme i Skive, samt de 4 Salling Herreder eller Skivehus Amt. 3) Peter Jørgensen, til at være i Hobro, samt Rinds Herred, den næstliggende part af Gislum Herred, i strækning fra Lerkenfeldt til Vognsild og Gislum inclusive, Hindsted og Hellum Herreder og tillige Mariager med Onsild, Gerlev med Nørhald Herreder i Århus Stift, og skal bo i Hobro. 4) August Schultz til at være Chirurgus i Nibe, Løgstør tillige med Års og Slet Herreder og den næstliggende anpart af Gislum Herred i strækning fra Lerkenfeldt til Vognsild og Gislum exclusive Hornum Herred samt Øster Hanherred, og skal bo i Løgstør. Derefter over de følgende sider, hvad de pålægges at udføre, deres lønninger og hvorledes disse skal udredes. [Se næste]. 5 januar 1787.

1932
Fra I Hauch, Viborg. [Se forrige]. Eftersom Århus Stift i følge Kongelig befaling af 19 november 1777 for Mariager By og Nørhald, Onsild, Gerlev, Hids og Lysgård Herred skal erlægge 90 rdr til Viborg Stift, så finder han det som sin pligt, at fremsende kopi af Kongeligt reskript af 5 januar d a. 12 februar 1787.

1933
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra snedkersvend Niels Alstrup i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at denne må nedsætte sig som Frimester snedker og derved holde karl eller dreng til hjælp. 30 marts 1787.

1934
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da den residerende Capellan i Mariager Hr Peder Jensen, allerunderdanigst har andraget, at Kammerråd Secher og Frue på Sødringholm har skænket en gård der i Byen, hvilken i den almindelige Brandkasse er assureret for 400 rdr, til bolig for nuværende og efterkommende Capellaner sammesteds, men at samme ville blive ham til byrde, ifald han derved skulle miste de 16 rdr årligt, som han hidtil af Kirken har været tillagt til husleje, som han derfor beder om at måtte beholde, frem for at skulle bestride Byens skatter og de på gården årlige forefaldende repartioner, ellers også, at den på Kirkens bekostning måtte istandsættes og vedligeholdes. Efter ansøgningen og indhentede erklæring, der er blevet ham refereret, bevilger Kongen, at så meget som der behøves til gårdens istandsættelse må forskydes af Kirkens beholdning, imod at samme igen tilbageholder halvdelen af de årlige 16 rdr indtil summen er afbetalt. 23 februar 1787.

1935
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da forrige Sognepræst for Linnerup og Hammer menigheder Hr Jens Sørensen, allerunderdanigst har andraget, at bemeldte kald for dets ringheds skyld, er beneficeret med en andel af 2 Kirketiender, nemlig i Linnerup Kirke 4 tdr Rug og 4 tdr Byg og af Nørre Snede Kirke 28 tdr Rug og 8 tdr Byg, hvilken afgift Linnerup Kirkes ejere altid upåklagelig og i rette tid på en gang har leveret ham, men hos Nørre Snede Kirkes ejer skal han, undtaget et par af de første år efter ankomsten til kaldet, næsten ligesom have måttet tilbetlet sig samme, og især hos nuværende ejer N Spandet, af hvem han skal have modtaget 6 a 8 skp ad gangen, der har været så forbunden med betydelige omkostninger med breve og budleje, da denne skal bo hen ved 3 mil fra ham, så tilkendegiver Kongen i anledning af ansøgningen, samt Guldbergs og Hees angivelser samt indhentede erklæring fra Rentekammeret, at han allernådigst har bevilget, at når den omtalte afgift af Linnerup og Nørre Snede Kirker inden et hvert års Jul bliver erlagt til Præsten, må restancen, efter approberet restanceliste inddrives ved militair execution i overensstemmelse med plakaten af 28 februar 1727. 9 marts 1787.

1936
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Da han allernådigst har fundet for godt, at ligesom der i året 1769 efter befaling af 15 juni samme år, blev foretaget en folketælling i landet, for at få en nøje underretning om folkemængdens tilstand på ethvert sted, til oplysning og vejledelse udi de dermed forbundne adskillige nyttige indretninger, så skal der nu i samme øjemed foranstaltes sådan optælling for det første i Danmark, som kan vise folkemængdens tilstand overalt i dette Rige, hvilket skal ske på den første dag i næstkommende juli måned. Så er hermed hans allernådigste villie og befaling, at denne tælling, på det den kan blive så nøjagtig og pålidelig, som det er muligt, skal foretages på følgende måde. Derefter på de følgende sider, under 6 punkter, hvorledes tællingen skal foregå, bl a skal den som ved tællingen i 1769 tage sin begyndelse på en vis bestemt dag, hvilket skal være foranførte 1 juli næstkommende som er en søndag, og så vidt tællingen ikke kan fuldendes på en dag, fortsættes den i Købstæderne de næstfølgende søgnedage og på landet de næstfølgende søndage, og skal det som en ufravigelig regel være, at de børn som fødes efter 1 juli, men før tællingen er færdig, anses som ufødte, hvorimod de personer som måtte dø i samme tidsrum, på ethvert sted tælles som levende. Punkt 6) Når listerne således efter skema er forfattede og fuldførte skal de i Købstæderne gennemses af Magistraten eller Byfogeden, som retter eller lader rette de fejl og mangler der forefindes, og derefter indsender disse samlet til Stiftamtmanden, for derefter med de anmærkninger denne derved måtte finde, tilstilles Rentekammeret, men de af Præsterne på landet forfattede lister tilstilles Provsterne, for at disse nøje efterser, om der ved en og anden person, nogen af de forlangte efterretninger måtte mangle, og i så fald tilstilles vedkommende forfatter til at udfylde det manglende, hvorefter listernes samlet indsendes til Biskoppen, som når denne ikke finder noget at erindre, ligeledes indsender disse til Rentekammeret. 11 maj 1787.

1937
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har forundt Hans Hansen på Vinderslevgård, bevilling til, ved den forestående reparation på den ham tilhørende Sinding Kirke, at nedtage det derpå værende gamle Blytag, og igen overalt at må belægge denne med et godt og forsvarligt Stentag, imod at han skal bekoste nye stole i Kirken med videre til dens nytte og Ziir [udsmykning], hvilket tilkendegives til efterretning for Guldberg og Hee. 15 juni 1787.

1938
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst beskikket Lorentz Peter Risom, Rådmand samt Vejer og Måler i Århus, og som har de egenskaber, som udi indfødsretten er fastsatte, til at være By og Rådstueskriver i Århus udi den forrige By og Rådstueskriver Rådmand Knud Schyttes sted, hvem fra samme embede, efter hans allerunderdanigst gjorte ansøgning, allernådigst ville have entlediget. Efter den til Guldberg under dags dato ergangne befaling, skal Risom være forpligtet til at betale til Schytte, så længe han lever 200 rdr i årlig pension, som erlægges i 4 terminer, samt til hans enke så længe hun lever og forbliver i enkestand, ligeledes 60 rdr. Slutter med, at han ellers skal anstå sig, som det en ærlig, tro og oprigtig Bye og Rådstue skriver egner og vel anstår, tilbørligen skikke og forholde, efter den Ed hans Os derpå allerunderdanigst giort og aflagt haver, såfremt han samme bestilling agter at nyde, og under straf som vedbør.  22 juni 1787.

1939
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han allernådigst har fundet for godt, at der til det bedste for de gevorbne Regimenters soldaters børn, en gang hvert år må udsættes Bækkener for Kirkedørene i de Købstæder i Danmark, hvor der er og så længe der ligger Garnision, så er hermed hans vilje og befaling, at Guldberg og Hee foranstalter, at dette således en gang om året sker, på en søndag som de anser for at være bekvemmest, for derved at indsamle, hvad enhver af et christeligt og medlidende Hjerte dertil vil give. Når Collecten er indsamlet indsendes beløbet til Danske Cancelli. 22 juni 1787.

1940
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Som det allerunderdanigst er blevet refereret for ham, en ansøgning fra Sognepræsten for Colonierne på Alheden Hr Hans Munch, hvori han i anledning af, at Torning og Karup Sognekald er blevet ledig, beder om at bemeldte Annex Karup må henlægges til hans kald, som er meget lidet af indkomst, allerhelst samme desuden kun ligger halvt så langt fra hans kald, som fra Torning Præstegård, og Kammerjunker Levetzau på Kiersholm, som ejer Torning Kirke, intet har imod det ansøgte, dog at Korn afgiften af denne Annexgård blev forbeholdt Torning kald, men det ville være ubilligt, at den ene Præst skulle forrette embedet og den anden have fortjenesten. Kongen tilkendegiver, efter ansøgningen, samt indhentede erklæring, der ligeledes er ham refereret, at han bevilger, at Karup Sogn må henlægges til Alhedens kald således, at Torning kald herefter bliver et Sognekald for sig selv, og Karup Annex, som meldt skilles derfra, og bestandig herefter hører under Alhedens kald med alle sine Præstelige indkomster og rettigheder, såvel som Annexgården. Desuden, at den nuværende Degn til Torning og Karup, beholder begge Sogne så længe han lever, imod at lade embedet i Karup forsyne med en duelig person, men når han afgår, bliver Torning Sogn et Degnekald for sig selv, og Karup Degnekald forenes med Skoleholderembedet i Sognet. Desuden at der til nuværende enke i kaldet svares nådsens år og pension af begge Sogne efter loven. 7 august 1787.

1941
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Sognedegnen for Linå og Dallerup menigheder Poul Heegård, allerunderdanigst har andraget, et der ingen Degnebolig forefandtes da han tiltrådte embedet, da den forrige Degn skal have beboet et fæstehus, samt at han i mangel af sådan bolig, har måttet blive fra sin tjeneste indtil juni sidst afvigte år, da Sognepræsten skal have overladt ham et lille værelse i Præstegården, som dog ikke kan blive af nogen varighed, således at han med sine, må befinde sig i den usleste forfatning i mangel af fornøden bolig. Med henvisning til ansøgningen, samt indhentet erklæring fra Hee og Guldberg, hvoraf erfares at det angivne er rigtigt, samt at det tilkommer Linå og Dallerup Kirkers ejere at skaffe ham en bolig, har Kongen fundet for godt, at siden Kirkernes ejere ikke skal have nogen jordejendomme i Linå By, skal lodsejerne sammesteds udlægge det fornødne jordsmon circa 400 kvadrat alen til bygge og haugeplads, hvortil skal findes bekvem lejlighed på Byens almindelige gade, mellem Kirken og Præstens iboende gård, oven for Hospitalet, og skal denne plads uden indvending bruges til bygge og haugeplads for den opbyggede Degnebolig, men skulle en eller anden lodsejer kunne bevise, at han har nogen særrettighed til denne plads, skal samme ham efter uvillige [uvildige] mænds taxering, godtgøres af de øvrige lodsejere i proportion af Byens hartkorn, dernæst skal Kirkeejerne ufortøvet foranstalte opbygningen af en Degnebolig på 10 a 12 fag, som derefter, i overværelse af Herredsprovsten, overleveres til Degnen. Omkostningerne skal Kirkeejerne deltage i proportion af Kirketiendens matriculerede hartkorn, ligesom også Sognets beboere skal køre materialer og gøre pligts arbejde på samme måde som ved Kirkereparationer, efter tur og omgang. Skulle der opstå disputer i forbindelse med arbejdet, skal Hee og Guldberg, for at forekomme ophold med arbejdet, løse dette. 24 august 1787.

1942
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen tilkendegiver, at han under dags dato, har forundt Christian Fauerschou og Anders Brendstrup i Århus bevilling til, at de på den dem tilhørende Vejlby Kirke, for så vidt det gamle Blytag som er tyndslidt og brøstfældig, må lade det, hvor Blytaget ved omsmeltning ikke kan tilstrække, øvrige af Kirken belægge med Stentag, hvorefter Guldberg og Hee haver sig at rette. 24 august 1787.

1943
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Henviser til Guldbergs skrivelse til Danske Cancelli under 14 maj sidstleden, der for ham er blevet refereret, hvoraf erfares, at den 4de Lectiehører ved Århus Latinske Skole Hans Nicolai Ahrendahl, beneficerede bondegård i Lyngby Sogn og By, hartkorn 6 tdr 3 skp 3 fc, hvoraf landgilden er 15 rdr, efter hans begæring er stillet til offentlig auction, hvor Generalinde Sehestedt er blevet højstbydende med 215 rdr, hvilket bud Guldberg vel anser for at være lille i henseende til hartkornet, men ellers nævner, at bygningerne er så aldeles forfaldne og besætningen næsten er borte, at fæsteren ikke længere kan besidde stedet, samt at en istandsættelse vil udfordre langt mere end Beneficiarius formår at udrede, hvorfor han også er fornøjet med det gjorte bud. Kongen approberer ansøgningen, således pengene kan indsættes i Skolens andre midler. 31 august 1787.

1944
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han allernådigst har forundt Sognepræsten for Røgen og Sporup menigheder Provst Andreas Grønbech, bevilling til, at han ved den forestående reparation af den ham tilhørende Røgen Kirke, må belægge denne med Stentag, så vidt at det derpå værende gamle Blytag, efter omstøbning, ikke er tilstrækkelig. 7 september 1787.

1945
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi indkommen ansøgning, der for ham er blevet refereret, har Sognepræsten og Magistraten i Horsens andraget, at Byens Skolevæsen er i forfald, som skal skyldes, at ingen som dertil har indsigt og duelighed har villet påtage sig at være Skoleholder, af mangel på en bestemt løn og levebrød. Og da der ikke i den forbindelse findes andre udveje til at få dette, end at de kunne nyde noget fast årligt til husleje, ildebrand og lys, samt Byens skatter af grunden, med videre, foruden skolelønnen som kvartalsvis erlægges af forældrene, hvor til Byens Kirker, ligesom på andre steder bør komme til hjælp, for at befordre dette lykkelige værk, allerhelst selv om de afgiver 300 rd årligt til Solerne, endda beholder 1002 rdr årligt til deres udgifter, hvorfor de allerunderdanigst har foreslået, at når dette beløb fra Kirkerne blev tilstået Skolerne som årlig hjælp, og disse blev forsynede med duelige, af Skoleforstanderne med flid valgte og vel instruerede, Skolelærere, kunne samme efter deres mening, bedst deles således. Derefter under 4 punkter, exp 1) En Skoleholder, som foruden almindelig undervisning kunne lære eleverne det Tyske sprog, bogholderi, lidet historie, geografie, naturhistorie og andre videnskabers første grundsætninger, og derfor nyde 100 rdr årligt. 2) Til en Skoleholder som skulle undervise ungdommen i den oprettede spindeskole, i Christendom, og så mange som havde genie og lyst til, at regne og skrive med videre, der også, uden betaling, skulle pålægges i visse foreskrevne timer, at give sådanne undervisning og derfor nyde 80 rdr i årlig løn. 3) Den tredie Skoleholder måtte nyde i årlig løn 70 rdr, og da der højligt behøves endnu en Skoleholder i Byen, måtte den 4de årligt nyde 50 rdr, med håb om at kunne forflyttes til en højere løn efter udvist flid og duelighed. Med henvisning til erklæring fra Hee og Guldberg, bevilger Kongen ansøgningen. 21 september 1787.

1946
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Sognepræsten for Storring, Stjær og Galten menigheder Hr Mathias Thistrup, allerunderdanigst har andraget, at ved en af Margareta Arnkiil, forrige Skov og Jagtsessions skriver, afgangne Bertram Buchwalds efterleverske, under 1 januar 1754 oprettet fundation, har hun dels stiftet en Skole for fattige inderstes børn i Galten Sogn og dertil skænket et hus i samme By, samt en capital på 600 rdr, hvor af Skoleholderen skal nyde den årlige rente, til såvel løn som husets vedligeholdelse, desuden 100 rdr, hvis årlige renter skal anvendes til hendes begravelse og Ephitabhies vedligeholdelse. Men nu behøver Skolehuset en hovedreparation, hvis omkostninger Skoleholderen, formedelst hans ringe indkomster og ellers trykkende omstændigheder, ikke efter fundationen, er i stand til at bestride, medens begravelset og Ephitaphium er forsvarligt vedligeholdt, og derfor ikke behøver nogen reparation, og der af denne capitals renter endog haves 30 rdr i behold, hvorefter Kongen med henvisning til ansøgningen, samt indhentet erklæring fra Hee og Guldberg bevilger, at der af nævnte overskud må anvendes 20 rdr til Skolens reparation, ligesom overskuddet af samme, dog således, at der altid henstår 10 rdr til, at afhjælpe uventede udgifter til begravelset og Ephitaphiummet. 28 september 1787.

1947
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har ladet sig allerunderdanigst referere, såvel en fra Sognepræsten og Byfogeden i Mariager, indkommen ansøgning, som Guldbergs og Hees erklæring, hvoraf fornemmes, at Mariager Kirke, som skal være en af de skønneste i Rigerne, i henseende til dens størrelse, højde og lysning samt indvortes Ziir [udsmykning], nu er så brøstfældig, at hvælvingerne truer med at nedstyrte og Kirken inden kort tid vil nedfalde, som man ellers ønskede at bevare, men at der efter et taget syn af Bygmester Kruuse i Horsens ses, at ingen hovedreparation, som endog ikke kunne ske for under 10000 rdr, kan ske, på denne store og vidtløftige Kirke, og at altså en ny Kirke for denne lille menighed, vil blive at opbygge, hvilket formenes at kunne ske for en mindre bekostning, end at reparere og siden vedligeholde den gamle, som Byen ikke skal formå, ligesom man heller ingen udveje ser til at kunne bygge en ny, der efter overslag vil udgøre 6 a 7000 rdr, foruden det der kan anvendes fra den gamle Kirke. Efter forslaget, approberer Kongen, at der må opbygges en ny Kirke, efter den indsendte tegning, desuden bevilger han, at der til hjælp med dette, skal gives 1 rdr af alle Kirker og 4 mk af hver Annexkirke i Danmark, som efter reskripterne af 22 februar og 12 juli 1690 skal lignes på Kirkernes tiender og hartkorn. Hee og Guldberg pålægges, at sørge for det videre i Århus Stift. 19 oktober 1787.

1948
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til indkommen skrivelse til Danske Cancelli fra Hee og Guldberg, hvori bl a er andraget, at blandt andet Århus Domkirke tilhørende gods, er der i Framlev Sogn et boelssted i Labing By af hartkorn 2 tdr 7 skp samt nogle ubebyggede jorder, kaldet Høyby marks jorder mtr for 4 tdr 3 skp 2 fc i alt 7 tdr 2 skp 3 fc, hvoraf Kirken har haft en årlig indkomst på 15 rdr 1 sk, men at adskillige har ønsket at købe jorderne, hvorfor det anses for nyttigt, at lade disse sælge ved en auction. Ved denne er der budt 311 rdr pr tdr hartkorn, hvilket udgør en sum på 2283 rdr 5 mk 7 sk, hvorefter Kirken vil opnå en fordel på 70 rdr 3 mk 13 sk, foruden at befries for al byrde og ansvar for godset. De har derefter fundet, at det af Niels Pedersen i Årslev gjorte bud er antageligt, hvorefter Kongen approberer salget. 19 oktober 1787.

1949
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst beskikket Procurator Christian Tellumb, som har de egenskaber der i indfødsretten er fastsat, til at være Byfoged i Ebeltoft, i forrige Lorentz Ditlevsens sted, som efter allerunderdanigst gjorte ansøgning er entlediget fra bemeldte embede. Og skal Tellumb såvel af dette embede, som af Herredsfoged embedet i Sønder og Mols Herreder, som han under dags dato tillige allernådigst er befordret, erlægge og betale til formanden, så længe denne lever 150 rdr i årlig pension. Thi skal fornævnte Procurator Christian Tellumb være os som sin absolute og souveraine Arve Konge og Herre huld og troe etc. [i ansættelsen). 9 november 1787.

1950
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til ansøgning fra Bodil Hofgård, afgangne Etatsråd de Lichtenbergs efterleverske i Horsens, som er blevet ham refereret, hvori hun allerunderdanigst har anholdet om at hun, der er ejer af Tammestrup hovedgård, må af 11 tdr 7 skp 1 fc hartkorn af hovedgårds taxten, som er henhørende under Ovsted Sogns Kongetiende, være fritaget for at svare denne tiende in natura, imod at erlægge 5 mk årligt pr tdr hartkorn til Horsens Hospital og 6 Diciple i den Latinske Skole, til hvem denne Kongetiende er legeret, siden det er den samme afgift, som efter accord svares af Præstetienden, samt at Kongetienden, når den nuværende ejer afgår ved døden, på nærmere angivne måde, må omlægges og svares på anden måde. Henviser til indkommen erklæring fra Hee og Guldberg, hvoraf ses, at de mener de tilbudte 5 mk er for lidt, hvorefter hun erklærer sig villig til at betale 8 mk pr tdr hartkorn, men at man mener, at det i tiden kunne blive en fordel, at afgiften var i Korn, eller betales efter capitels taxten. Kongen fastsætter, at overladelsen kan ske mod en årlig afgift i Korn, som med penge efter ethvert års fastsatte capitelstaxt, kan erlægges. 16 november 1787.

1951
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Christen Jensen Kollerup, i Asferg Sogn og By, hvori denne fremfører, at han for at se sig og børnene forsikrede om, at nyde frugten af de forbedringer og anvendte store bekostninger, han har foretaget, på sit i fæstehavende boelssted, der ejes af nederste Capellanie ved Århus Domkirke, hartkorn 1 tdr 1 skp 1 fc 2 1/2 alb, hvoraf skatten er 10 skp Rug og 10 skp Byg eller 5 rdr, ønsker han at købe denne. Kongen henviser til Guldberg og Hees erklæring, som er blevet refereret, hvoraf ses at Christen Jensen har tilbudt at betale 400 rdr i næstanstundende Viborg omslags termin, hvilket tilbud anses for meget fordelagtig, hvorved der vindes en indtægt på 11 rdr, hvorefter han approberer salget, således at pengene udsættes blandt Stiftets publiqve midler. 23 november 1787.

1952
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Sognepræsten Hr Jacob Møller i Søby, Skader og Halling menigheder, allerunderdanigst har andraget, at han på den ved Præstegårdens udskiftning i 1781 tildelte udlod, finder det nødvendigt, at opbygge et hus på 10 fag, hvoraf 3 - 4 fag skulle være bolig for en mand der kunne have opsigt med Kreaturerne og vedligeholde hegnet, og de øvrige 6 fag til Kreaturerne, tilkendegiver Kongen at han efter ansøgningen, samt indkomne erklæring fra Hee og Guldberg bevilger, at den ved husets opbygning forårsagede omkostning, som ikke anses at overstige 40 rdr, må forholdes i henseende til godtgørelse fra efterkommere, efter forordningen af 23 april 1781. 30 november 1787.

1953
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Magistraten i Århus allerunderdanigst har andraget, at det der værende Vognmandslaug, for mere end 50 år siden er ophævet, og at det ikke siden har været muligt, at få oprettet et sådant, hvorfor befordringsvæsenets uordentlighed skal have forårsaget mange klager og ulejligheder både for de rejsende og Øvrigheden. Med henvisning til samme, samt indhentede erklæring, såvel som Rentekammerets betænkning, bevilger Kongen, at Magistraten i Århus, dog på Guldbergs approbattion, må være bemyndiget til at samle de nuværende 20 - 30 avlsmænd, som har avlsbrug til borgerlig næring, i et ordentlig Vognmandslaug, som efter forordningen af 9 september 1763 samt andre om samme udgivne befalinger, skal være pligtige til, uden vægring til alle tider, at befordre de rejsende, dog at de som ikke holder Heste som avlsmænd, ikke imod deres vilje skal tvinges til slig befordring. Mere om, at disse avlsmænd skal forundes et passende stykke af Byens almindelige jord, frit og uden betaling etc. 20 april 1787.

1954
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret til Danske Cancelli, hvoraf erfares, at der ved revisionen af Købstædernes regnskaber, mødes nogen usikkerhed, for lovenes efterlevelse i hensigt til indvånernes pålignede skatter, til anvendelse af de årlige forefaldende omkostninger, nævner her de tilhørende publiqve jorder og andre ejendomme, indkvarteringer, reparationer etc, der har forårsaget idelige og gentagne antegnelser i regnskaberne, uden at der er kunnet opnået virkning. Derefter under 6 punkter mere om samme, eks pkt 6: Over restancer af de årlige pålignede skatter, skal Magistraten eller Byfogeden forfatte og ved regnskaberne fremlægge en af taxerborgerne og de eligerede mænd eller repræsentanterne attesteret liste, der foruden restancens beløb for enhver indvåner, tillige skal opgive årsagen, hvorfor den ikke kunne erholdes, hvilken liste tillige skal forsynes med Stiftamtmandens approbattion, forinden den vedlægges regnskabet.  2 marts 1787.

1955
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Da By og Rådstueskriveren i Århus, Rådmand Knud Schytte, allerunderdanigst har andraget, at han i over 30 år har forestået dette embede og nu er hen ved 80 år gammel, men at hans kræfter er ganske aftagende, så han har været nødsaget til at holde mange folk og en stor husholdning, som for det meste skal have medtaget indkomsterne, desårsag han nu ønsker rolighed og befrielse for arbejde og ansvar, og derfor allerunderdanigst har ansøgt, at måtte nedlægge bemeldte By og Rådstueskriver embede, og så længe han lever, tillægges 200 rdr af eftermanden uden afdrag, samt hans enke, ifald han nogen efterlader sig, så længe hun lever i enkestand, årligt 60 rdr, hvilken pension måtte svares dem i 4re kvartaler [kvartalsvis], og at eftermanden måtte pålægges at stille nøjagtig caution, siden embedets visse indkomster ikke er så tilstrækkelige, at der af dette kan gives forsikring. Med henvisning til ansøgningen, samt Guldbergs erklæring som er blevet ham refereret, bevilger Kongen ansøgningen, fremgår samtidig, at Rådmand Lorentz Peter Risom under dags dato er forundt det ledige embede. 22 juni 1787.

1956
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af Guldbergs skrivelse under 27 august til Danske Cancelli, med vedlagte By og Rådstue domme fra Århus, hvorefter Karen Poulsdatter, for begået tyveri, tilfindes at stryges til Kagen og arbejde i Spindehuset på livstid med videre, har Kongen befalet, at sagen skal indstævnes til Højesteret, og efter stævningens forkyndelse for vedkommende, blandt de første sager i næstkommende oktober måneds session, til videre påkendelse foretages, til hvilken ende han under dags dato har befalet Procuratorerne Caspar Gotlib Schmidt som actor og Over Auditeur Peder Rosenstand Godske som forsvarer, uden betaling efter loven, forsvarligen at udføre sagen. 21 september 1787.

1957
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til henvendelse fra Rentekammeret til Danske Cancelli, angående at der ved regnskaberne for Justits kassens indtægter, ofte forekommer, at de til denne kasse tildømte bøder, formedelst de dømtes uformuenhed, ikke bliver erlagte, og der har været forskellige meninger om, hvorvidt disse bøder bør henregnes til dem, som i mangel af betaling, efter forordningen af 6 december 1743 skal afsones med fængsel eller ikke, skønt forordningen udtrykkelig nævner bøder i almindelighed. Så for at forekomme tvivl i slige tilfælde, fastsætter Kongen, at bøder til Justits kassen, Christianshavns Kirke, Hospitaler eller andre publiqve stiftelser, i mangel af betaling, skal afsones på den i forordningen af 6 december 1743 fastsatte måde. 31 august 1787.

1958
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til plakat af 30 juni 1786, hvori er befalet, at de sager som angår små forbrydelser og slagsmål ved vejarbejde, skal undersøges og behandles af en Politiret. Men da der nu for Kongen er blevet forestillet, at dette skal medføre både vanskelighed og bekostning, bl a når vedkommende rettens Betjent som ofte bor langt fra vejarbejdet, kan blive hentet og indfinder sig, kan vidnerne være gået hjem, hvorved sagen kan tilføjes megen vidtløftighed, så tilkendegiver Kongen, at der med disse sagers behandling, herefter skal forholdes således, at den ved vejarbejdet værende øverste commanderende Officer, skal have magt til, i fornødent tilfælde, at tilkalde den nærmeste rettens Betjent, for at forhøre og dømme i forekommende tvistigheder. Og haver denne straks, at sætte retten i et telt på marken eller i næste hus, hvorefter han enten tager bisiddere med sig eller 2 vidner blandt arbejdsfolkene som ikke er impliceret i sagen, da alle de der er på vejarbejde, når de påråbes, uden foregående varsel eller stævning, skal møde og svare på tilspørgsel etc. Dog skal den Officer, som forlanger Dommerens assistance, enten skriftligt ved rekvisitionen eller straks til protocollen bekendtgøre sagen, for hvilken Dommeren bliver kaldet og hvem den pågælder, hvorefter Dommeren når sagen er blevet forhørt, inden 24 timer haver, at afsige dom imod alle vedkommende, så vidt Plakaten af 30 juni a p og reskript af 18 november næstefter giver ham anledning, så også forpligte den eller de skyldige, at betale for hans rejse og forretninger 2 rdr, hvilket straks skal udbetales ham af Vejkassen.  25 maj 1787.

1959
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi indkommen forestilling, som allerunderdanigst er blevet ham refereret, har Guldberg andraget, at da der i afvigte februar på markedet i Mariager er pågrebet tvende husmænd fra Grevskabet Frijsenborg, som der havde udgivet falske Rigsdaler sedler for indkøbte varer, skal Guldberg have tilskrevet nu afgangne Grevinde Wedel Frijs, om at lade disse forbrydere tiltale, men hun skal derpå have svaret, at hun mente de retteligt burde tiltales under den jurisdiction, hvor misgerningen er opdaget, hvorefter Guldberg har ladet sagen anlægge ved Mariager Byting, hvor den også blev pådømt, men ved indstævningen til Landstinget skal Landsdommerne have dømt denne dom at være uefterrettelig, og henvist sagen til påkendelse ved Frijsenborg Birk desuden pålagt Byfogeden og meddomsmændene, en for alle og alle for en, at betale dennes sags forårsagede omkostninger, som foregived og mislig anvendte. Og som Guldberg derefter har overladt sagen til bedømmelse ved Frijsenborg Birketing, ansøger de om fritagelse for betaling af idømte omkostninger. Kongen fritager dem for betalingen, men samme må derimod lignes som i delinqventsager. I øvrigt har Kongen under denne dags dato, tilkendegivet Landsdommerne, som i dommen har været enige, hans allerhøjeste mishag derover, at de har anmaset sig at dømme på Guldbergs competence, til at lade forfølge denne sag ved Mariager Byting. 2 november 1787.

Bilag:
Dateret 2 november 1787, fra Kongen, genpart af ovenstående.

Omslag 1788.

Recripter - Århus Amt:

1960
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Jacob Schandrup af Horsens, Beneficium paupertatis [fri proces] i forbindelse med en sag, anlagt af Niels Michelsen Feldt på Snabbegård, der er pådømt ved Hjemtinget og af bemeldte Schandrup indstævnet til Landstinget. Sagen drejer sig om. at denne med skældsord og trusler skal have fornærmet Feldt. Stiftamtmanden pålægges derefter, at anordne Schandrup en Procurator, der med en forundte bevilling, som her hos i originali følger, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen for Landstinget. [Se følgende]. 25 juli 1788.

1961
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Efter allerunderdanigst ansøgning og begæring fra Jacob Schandrup i Horsens, har han bevilget og tilladt denne, at hvis indlæg, breve og bevisligheder som han forårsages udi retterne at lade indgive, udi en mod ham, af Niels Michelsen Feldt på Snabegård anlagt, og ved Hjemtinget pådømt sag, samt af ansøgeren til Landstinget indstævnet sag, i anledning af, at han skal have fornærmet Feldt med skældsord og trusler med videre, må overalt fremlægges på ustemplet papir, oplæses og til påkendelse antages, herunder også uden betaling til rettens Betjente, beskrevet meddeles. Dog skal han ved sagens endelige uddrag, om han skulle tabe denne, tiltænkt være, enten at betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, som Dommeren fra ret til ret lovligt fastsætter, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommeren, når han ikke appellerer, efter sagens beskaffenhed, kunne tilfinde ham at udstå og lide. Men i fald han ved sagens endelige uddrag skulle blive tildømt, at nyde processens omkostninger, skal han ligeledes på samme måde være forpligtet, ligesom han ved Højesteret skal betale Underofficererne ved Livgarden 3 rdr for deres opvartning ved retten, hvilket beløb skal leveres til Procuratoren før denne går i retten. [Se næste]. 25 juli 1788.

1962
Fra A Flensborg, m fl, Horsens. [Se forrige]. Fremsender her med Jacob Schandrups bevis for, at han har modtaget 2de Kongelige bevillinger, med hans erklæring om, at han ikke forlanger nogen Procurator til sagens og vidners førelse ved underretten. [Se næste]. 4 august 1788.

1963
Fra Jacob Schandrup, Horsens. [Se forrige]. "Underskrewne tilstaaer at iieg i dag af Magistraten paa Raadstuen er owerleweret Saawel det Kongl. allernaadigste Beneficium paupertatis, som Bewilling at maae føre nye Widner, uden at aflegge den i Lowen anbefalede Eed med wiidere, udi en sag imod Niels Michelsen Feldt, begge af Dato 25de julii sidst, og forlanger ingen Procurator til sagens og Widners førelse wed underretten. Signeret. [Se næste]. 4 august 1788.

1964
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Efter allerunderdanigst gjorte ansøgning og begæring fra Jacob Schandrup i Horsens, har Kongen bevilget og tilladt, at han udi en sag mellem ham og Niels Michelsen Feldt på Snabegård, der er pådømt ved Hjemtinget, men af Schandrup er indstævnet til Landstinget, må uagtet den i sagen ergangne dom og uden at erlægge den i lovens 1 - 13 - 27 art anbefalede Ed, føre de vidner han til sagens oplysning måtte have, samt at det derefter erhvervede Tingsvidne, samt hvad breve og dokumenter han ellers måtte have, og ikke tilforn for andre retter har været i rette, eller er i de passerede acter indførte, må for Landstinget fremlægges, oplæses og til påkendelse antages, ligeså fuldt som om samme ved de foregående retter havde været fremlagde. 25 juli 1788.

Bilag:
Fra Christian den Syvende, uden dato. Ovennævnte Beneficium paupertatis til Jacob Schandrup.

1965
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til reskript af 27 april 1771, hvori allernådigst er anordnet, at de Procuratorer som anbefales, at udføre conficationer eller andre sager i Kongens interesse, skal være pligtige til hver 3die måned, at indgive rapport til den Øvrighed der har udstedt ordren til dem om sagens anlæg, alt under straf af 10 rdr i mulct, for hver gang, enten forsømmelse eller udeblivelse af rapportens indsendelse, sker, foruden den derved forårsagede skades erstatning. Kongens befaling er desuden, at på samme måde skal de meddele vedkommende Øvrighed, en rapport om de sager som de på Kammeradvokatens vegne udfører. 31 oktober 1788.

1966
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af en allerunderdanigst ansøgning fra Ellen Catharina Hiorth i Svendborg, samt efter Henrich Bille Brahes, Stiftamtmand over Fyns Stift etc, meddelte erklæring, har Kongen allernådigst bevilget at den hende tilfaldne arv på 200 rdr, efter afgangne Christen Lyngbye af Klags Mølle, under Århus Stift, må udbetales til hende mod vedbørlig afkald og kvittering, dog således, at hun ikke nyder mere end 100 rdr, og det øvrige conserveres til hendes videre fornødenhed, under opsigt og rådførsel af en af Øvrigheden beskikket  god mand i Svendborg. 25 juli 1788.

1967
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Skoleholder Schou i Hylke Skole, Beneficium paupertatis, til en sags udførsel mod Slagter Christen Olesen i Horsens, angående at denne skal have købt en Ko for 10 rdr, men siden sendt den tilbage og brudt handelen, samt at Slagteren og hustruen skal have talt fornærmeligt og ærerørigt om ham, hvilket ved Tingsvidne af 21 februar sidstleden skal være bevist. Stiftamtmanden pålægges, at anordne Schou en Procurator, der med vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt have at føre sagen. [Se næste]. 2 maj 1788.

1968
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Skoleholder Schou i Hylke Skole, bevilges denne Beneficium paupertatis [fri proces], til at udføre en sag mod Slagter Christen Olesen i Horsens, jvnf forrige. Efter bevillingen, må sagen føres på ustemplet papir, ligesom der heller ikke skal betales for ønskede udskrifter, dog skal han ved sagens endelige uddrag, om han skulle tabe denne, være tiltænkt enten at betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom dommerne fastsætter, så også, om han skulle lade sagen gå i Højesteret, da at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods 3 rdr, der skal leveres til den Procurator der går i retten, inden dette sker. [Se næste]. 2 maj 1788.

1969
Fra L Bülow, Skanderborg. [Se forrige]. Siden sagen mellem Skoleholder Schou i Hylke og Slagter Christen Olesen i Horsens, hvor til den første har søgt og fået fri proces, som under 9 maj sidst blev modtaget, er sagen nu forligt mellem parterne, uden at Skoleholderen har anvendt bevillingen, som hermed tilbagesendes. 3 juli 1788.

1970
Bilag:
Dateret 2 maj 1788 fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den originale bevilling - Beneficium paupertatis - til Skoleholder Schou i Hylke, til førelse af en sag mod Slagter Christen Olesen i Horsens, alt jvnf forrige.

1971
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Hospitalsforstander Hans Bentzon i Horsens, samt den såvel af Guldberg og Stiftamtmand Christian Urne i Ribe Stift afgivne erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at den arv ansøgerens datter Inger Margrethe Bentzen tilkommer efter hendes afdøde mormoder Inger Margrethe Braem forrige Sognepræst afgangne GalSchiøths efterleverske i Kolding, stående under samme Byes gejstlige jurisdictions overformynderi på 84 rdr 14 2/3 sk, må flyttes der fra og indtages under Horsens Byes civile jurisdictions overformynderi, samt at den må udbetales til Hospitalsforstander Bentzon, når han stiller Magistraten antagelig sikkerhed for samme. 4 april 1788.

1972
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet refereret, at den veneriske sygdom i en del år skal have hærsket [hærget] i Århus Stift, og at de vigtigste årsager til dette skal være, at de befængte dels af undseelse og dels for at spare udgiften på deres helbredelse, enten skjuler svagheden, eller betjener sig af Qvaksalvere, indtil de på det hårdeste trykkes af sygdommen, og imidlertid besmitter andre, For at råde bod på dette, har Kongen allernådigst fundet for godt og herved anordnet, at alle og enhver af almuefolk, der er befængte med venerisk svaghed, hvad enten de er formuende eller fattige, i alle henseender skal nyde fri cur af den i distriktet ansatte Chirurg, som for sin umage skal nyde 2 rdr, og må desuden alle de som efter pålidelig underretning er for uformuende, til selv at betale deres forplejning i sygdommens tid, også nyde samme frit, hvilke samtlige udgifter, nemlig for Lægens umage og befordring , medicamenter samt underholdning til de uformuende, skal udredes på hele Stiftets Amter. Han ønsker videre, at de syge fra flere Sogne, når det kan lade sig gøre, skal samles i en By for den bekvemmeste og korteste måde, at blive kureret, samt at de af almuen som ikke betimelig anmelder sig for at blive curerede, når de er helbredt, straffes med fængsel på Vand og Brød, eller med en anden arbitrær straf efter Amtmandens, på grund af omstændighederne, afsagte kendelse. 14 marts 1788.

1973
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Sognepræsten for Glud og Hjarnø menigheder Poul Christian Clausen, allerunderdanigst har andraget, at der til hans indkomster som Sognepræst, også hører en Gås årligt af hver helgård og af nogle halve en hel af andre en halv, hvilken indkomst, som findes i fortegnelsen over hans formænds indkomster for året 1690, der har været oppebåret dels in natura, dels i penge, efter daværende tiders priser, samt at hans formand Hans Glud, for sin levetid, skal have indgået den forening med bønderne, at de enten skulle yde ham en Gås eller 1 mk, hvilket på den tid var et passende vederlag. Men da ansøgeren i 1780 tiltrådte embedet, ville gøre en ny forening med Sognemændene, hvor han forestillede dem, at det var billigt om de der havde Gæs, til Mikkelsdag gav ham en ung Gås og de andre så meget i penge, som han selv efter hvert års forskellige priser, skulle give for en "mawer" [mager] ung Gås, hvorpå de skal have svaret ham, at de slet intet ville give ham, da denne Præstegås, fra sin oprindelse skal have været en villighed, og skal han således efter lang venten og adskillige påmindelser endnu intet have modtaget, hvilket altså er i 7 år. Efter ansøgningen, og indhentet erklæring fra Guldberg og Hee, finder Kongen for godt, at bemeldte Glud og Hjarnøes beboere tilholdes, at betale såvel de resterende Gæs for de forbigangne år, enten in natura eller med penge, i forhold til prisen på Gæs etc. 4 januar 1788.

1974
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Justitsråd Peter Severin Føns på Løvenholm og Borgmester Johan Friderich Carøe i Randers, som nuværende ejere af Thustrup [Tustrup] hovedgård, allerunderdanigst har begæret, at Korn og kvægtienden af den derunder liggende avlsgård Essenbech, for fremtiden må fastsættes til en vis årlig afgift i penge til dem, nemlig for hver 20 rdr, i hvis sted de siden har erklæret, at de vil give til hver af disse tiendetagere 4 tdr Rug 4 tdr Byg og 4 tdr Havre, at betales efter hvert års capitelstaxt. Med henvisning til erklæring fra Guldberg og Hee, som tillige med ansøgningen er blevet refereret for ham, hvoraf fornemmes at Hee, som er beneficeret med Kongens anpart tiende, og Sognepræsten i Virring for Præstetienden, er fornjøede med denne afgift, hvorefter på nærmere angivne måde, Kongen bevilger det ansøgte. 18 januar 1788.

1975
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Den constituerede By og Herredsfoged Ditlefsen i Ebeltoft, har under 27 f m tilmeldt Gersdorff, at Ane Truelsdatter af Gravlev By, efter det bevilgede Beneficium paupertatis, til anlæggelse af sag om skilsmisse doms erhvervelse over hendes undvegne mand Rasmus Laursen, har udtaget Tamperrettens stævning, som falder i rette den 13 maj førstkommende, og at hun ikke kan foreslå nogen til sagens førelse, hvorfor Gersdorff beder Stiftamtmanden beskikke Procuratorer til dette, og at han får oplysning om samme. 3 april 1788.

1976
Fra Christian den Syvende, Christianshavn. Da Hee og Guldberg i en forestilling, som er blevet ham refereret, har meldt, at den til Mariager Kirkes ombygning, efter Kongelig befaling af 19 oktober a p, bevilgede hjælp af Kirkerne i Danmark, kun beløber sig til omtrent 1320 rdr, samt at Kirkens beholdning er 1400 rdr, udgørende i alt 2720 rdr, der altså kun er det halve af den behøvende sum, som efter overslaget er over 7000 rdr, så bevilger Kongen i anledning af samme, at de 2000 rdr som salig og høylovlig Ihukommelse Kong Friderich den Fierde, ved gavebrev af 4 juni 1725 har skænket Kirken, og ikke uden i trængende omstændigheder må optages, må anvendes til denne ombygning, og det tillige tillades, at det øvrige manglende må lånes, indtil det ses, hvor meget det hele beløber sig til. 25 januar 1788.

1977
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Henviser til reskript af 24 august forrige år, hvori han allernådigst har befalet, at der til en bygge og haugeplads til en Degnebolig for Sognedegnen til Linå og Dallerup menigheder, skulle udlægges ca 400 kvadrat alen af Linå Byes almindelige gadejord, imellem Kirken og Præstens iboende gård, oven for Hospitalet med videre befalings indhold. Forvalter Riis, på Københavns Universitets vegne, og Byens øvrige lodsejere, har nu i indkommen ansøgning allerunderdanigst anholdt om, at Degneboligen må blive opført i Annexsognet Dallerup By, eller at det må tillades dem selv, at udvise en anden plads i eller ved siden af Linå By, i stedet for den anviste plads. Med henvisning til Guldbergs og Hees erklæring, ændrer Kongen det således, at i henseende til pladsen, skal Amtmanden og Herredsprovsten i lodsejernes og Degnens overværelse, i stedet for den nævnte, udvise en anden bekvem og tjenlig plads, i eller tæt ved Linå By til bygnings og haugeplads, hvormed begge parter, uden videre indsigelse skal være fornøjede, hvorpå Degneboligen inden en vis tid, jvnf Danske Cancellies resolution af 5 januar sidstleden, skal være opført. Under pkt 2, nævnes at Amtmanden og Provsten, da 400 kvadratalen skal være aldeles utilstrækkelige til bygge og haugeplads, tillige skal være bemyndige til at bestemme, hvor meget mere der behøves, herunder med fornøden møddings sted og fortog [fortov], og skal sådan deres eragtning ligesom forestående 1ste post, uden videre modsigelse være regel for alle vedkommende. 19 april 1788.

1978
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Eftersom Hospitalsforstander Peder Jacob Winding i Randers, allerunderdanigst har anholdt om Kongelig allernådigste confirmation på efterskrevne, mellem ham og ejeren af Hvide Mølle Clemmen Terchelsen, oprettet og sluttet købecontract, hvorved en Hospitalet tilhørende eng overdrages Møllen for 300 rdr. Følger derefter selve aftalen, hvoraf fremgår at handelen er sket med de høje Herres tilladelse, på betingelse af Kongens approbattion. Engen, der ikke  har noget bestemt navn, er beliggende uden for Byens gamle Vesterport mod Vestre Kjær, imellem borgeren Christen Fischers ejendoms enge på østre, og Clemmen Tercheldsens egen eng på vestre side, Randers Fjord i sønder og Møllevolden i nord etc. Med henvisning til Guldbergs og Hees erklæring, confirmerer og stadfæster Kongen aftalen i alle dens ord, clausuler og punkter. 29 august 1788.

1979
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Som Byfogeden i Ebeltoft, Christen Tellumb og borgerskabet udi indkommen ansøgning, der er blevet ham refereret, har andraget, at deres Rådhus som har stået i over 200 år, nu er så brøstfældig at det må opbygges af nyt, og at det derpå værende Spir ligeledes må genopføres, eftersom det dels tjener som mærke for de Søfarende, dels fordi den ene af Byens Klokker til Kirkeringningen deri må have sin plads, men at man ikke formår at bestride dette, der efter overslag fra Bygmester Kruuse i Horsens, vil udgøre 650 rdr. Nævner videre, at efter Guldbergs og Hees erklæring, er dette rigtigt, ligesom også at Admiralitets og commissariats Coll i henseende til Spiret har meldt, at dette er højst nødvendigt som sømærke. Efter forslaget bevilger Kongen derefter, at der til Rådhusets opbyggelse, må anvendes 120 rdr af Kirkens midler, og siden årligt af samme til vedligeholdelsen 3 rdr. Under pkt 2, at det øvrige til husets bebyggelse, må optages til låns, enten af Kirkens eller andre publiqve midler, med de vilkår at derpå årligt skal afbetales 40 rdr foruden renterne. 3. Såvel renternes som det årlige afdrag, skal hvert år lignes på samtlige Byens indvåneres grund uden forskel, ligesom andre af Byens skatter. 12 september 1788.

1980
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Udi indkommen ansøgning, som for ham er blevet refereret, fra Ole Johan Søltoft på Tyrrestrupgård,  har denne anholdet om, at han som eneste lodsejer i Ås By, undtagen en Annexgård på 4 tdr 4 skp 3 fc hartkorn, som hører til Gangsted og Søvind Sognekald, må overlades denne ejendom for, at kunne fuldføre den ønskede plan om at gøre alle gårdene lige af hartkorn, og afgiften til ham, imod at svare til Præsten i Elbech, i stedet for skat, Rug 10 skp Byg 12 skp Havre 20 skp og Smør 3 1/2 lispund, så også for Kirkens anpart Korntiende af hver tiende, Rug 4 skp Byg 7 skp og Havre 12 skp, som betales efter capitelstaxten, hvilket skal være 1ste prioritet i Tyrrestrup. Nævner også erklæring fra Sognepræsten Laurids Jordhøj og sønnen Friderich Jordhøj, der er adjungeret i embedet, hvoraf fremgår, at de er fornøjede med tilbudet og ønsker ham bønhørt, desuden henvises til Guldbergs og Hees erklæring, som mener tilbudet er fordelagtig, hvorefter Kongen, på nærmere angivet måde, bevilger ansøgningen. 12 december 1788.

1981
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Da ejerne af Linnerup [Linå] og Dallerup Kirker Jacob Rosborg på Kalbygård og Jean Arnold Fischer på Allinggård, som ifølge reskripter af 24 august 1787 og 19 april a c er pålagt, at opbygge en Degnebolig i Linå, nu har andraget at de, dels for at se Degnen straks forsynet med en anstændig bopæl, og dels for at befri bønderne for den byrde og ulejlighed ved at udlægge en bygge og haugeplads, har indkøbt et sundt og godt hus af Egetømmer der i Byen, bestående af 19 fag, til dels ganske nyt, hvoraf de 12 fag skal være indrettede til beboelse og de 7 til lade og Kreaturer, liggende på en fast og tør grund, samt på et belejligt sted for Degnen, lige overfor hvor den forrige Degn skal have boet, hvilket hus, som tillige skal være forsynet med en god Frugt og Køkkenhave, samt pladsen hvorpå bygningen står, med gårdsrum, fortog og videre, indeholder i alt et rum af 1600 kvadratalen [jvnf forrige forslag på en grund a 400 kvadratalen lyder det stort], hvorfor de anholder om, at samme må henlægges til en bestandig bolig for Degnen i Linå, imod at blive befriet for opbyggelse af en anden bolig etc. Efter ansøgningen, samt erklæring fra Hee og Guldberg, bevilger Kongen ansøgningen, på følgende vilkår 1) at huset der består af 19 fag med gård og hauge alt som det er købt, overlades til beboelse for Degnen. 2) At der i næste forår foranstaltes et syn af Amtmanden udi Kirkeejernes og Degnens overværelse, hvorved bestemmes de mangler som måtte findes, hvilke behørigt skal istandsættes af Kirkeejerne inden næstefølgende Sct Hansdag, således at det kan stå for et fuldt syn, hvorved det afleveres til Herredsprovsten, for i samme stand at vedligeholdes af nuværende og efterkommende Degne. 7 november 1788.

1982
Fra Frederik, Ålborg Slot. Da General Major Moltke, af det Ålborgske Regiment har ordre til i denne tid, at besørge adskilligt i Kongens tjeneste ved Tropperne, i en del af Jylland, så anbefales alle Stifts og Amtmænd, Krigs og Landcommissarie samt alle øvrige civile og militaire Betjente, som dette bliver communiceret, på det fordeligste at understøtte ham etc.  9 september 1788.

1983
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har forundt Kirsten Nielsdatter af Romalt By, Beneficium paupertatis, udi en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hendes mand, afskediget Rytter Christen Laursen, der nu på 8de år skal være borte fra hende, uden at hun har hørt eller spurgt det ringeste fra ham. Kongens vilje og befaling er derfor, at Guldberg anordner hende en Procurator, der efterbevillingen, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 8 februar 1788.

1984
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i sidst omtalte Kongelige bevilling, hvorefter Kirsten Nielsdatter af Romalt, får tilladelse til at søge skilsmissedom over hendes for 8 år siden forsvundne mand Rytter Christopher Laursen, hvorefter sagen må føres på ustemplet papir, og uden betaling til rettens Betjente, dog skal hun ved sagens endelige uddrag, om hun skulle tabe denne, tiltænkt være, at betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir, og rettens Betjente deres sallarium, som Dommeren fra ret til ret det lovligt determinerer, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, når hun ikke appellerer, kunne tilfinde hende at udstå og lide, men ifald hun ved sagens endelige uddrag, skulle blive tildømt at nyde omkostningerne, da skal hun på samme måde betale, så og om hun skulle vinde sagen ved Højesteret, betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten haver opvartning, 3 rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator som fører sagen for hende, før han må gå i Højesteret. [Se næste]. 8 februar 1788.

1985
Fra Kirsten Nielsdatter, Trige. [Se forrige]. I allerunderdanigst følge af forordningen, dateret 29 maj 1750 samt allernådigst kraft udi det mig under 8 februar 1788 senest meddelte Høi Kongl Beneficium paupertatis (som herved efter originalens forevisning in copia underdanigst forelægges), ansøger jeg herved underdanigst: at Deres Excellense nådigst ville beskikke min antagne fuldmægtig Christen Egeberg af Christrup til, for såvel under attrående Tingsvidnes føring for Dronningborg Birkeret, som og under den deraf følgende domssag for den høje Tamperret i Århus Domcapitel, til mine parters fast at beopagte og min ret at indtale, imod min for mere end 10 års tid siden undvigte ægtefælle, afskediget Rytter Christopher Laursen af Trige, fra hans sidste opholdssted hos Peder Schougård i Borup, til skilsmissedoms erhvervelse over hannem m v. Hernæst jeg i lige måde underdanigst udbeder, at fornte min bortrømte mand Christopher Laursen for berørte jurisdictioner befalet forsvar af Deres Excellence måtte vorde beskikket. Sådant forventes nådigst bevilges. Signeret. [Se næste]. 2 oktober 1788.

Notat:
Til at udføre indbemeldte sag på lovlig og forsvarlig måde for Kirsten Nielsdatter, bliver den foreslagne Christen Egeberg herved beskikket.

1986
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Kopi af det bevilgede Beneficium paupertatis, til Kirsten Nielsdatter af Romalt, for opnåelse af skilsmisse fra hendes bortrømte mand Christopher Laursen, alt jvnf forrige. 8 februar 1788.

1987
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra Margrethe Pedersdatter og Karen Pedersdatter af Århus, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at den efter afgangne købmand Niels Ustrup og hustru Karen Jensdatter af Skanderborg, tilfaldne arv på 320 rdr, mod vedbørlig afkald og kvittering, udbetales til dem, dog at Mynsterskriver Linå haver  indseende med, at den anvendes til deres gavn og nytte. 22 februar 1788.

1988
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, har forundt Corporal Schach Grundahl ved Slesviske Rytter Regiment, bevilling til på ustemplet papir, at må udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hans for 8 år siden undvegne hustru Maria Susanne Klemmesen, pålægges Stiftamtmanden, at anordne ham en Procurator, der med det forundte Beneficium paupertatis, som her hos medfølger, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 7 marts 1788.

1989
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige Kongelige bevilling - Beneficium paupertatis - til fri proces for Corporal Schach Grundahl, til opnåelse af skilsmissedom over hans for 8 år siden forsvundne hustru  Maria Susanne Klemmesen. På samme måde som tidligere, skal han ved sagens endelige uddrag, såfremt han skulle tabe sagen, være betænkt på, enten at betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, som Dommeren fra ret til ret lovligt determinerer, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder etc, hvilket på samme måde skal ske, såfremt han skulle blive tildømt [at nyde] processens omkostninger. 7 marts 1788.

1990
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af allerunderdanigst ansøgning fra Peder Johansen Hauberg af Århus, samt Guldbergs afgivne erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, som i 7 år skal have tjent som svend ved rebslager professionen, i Århus, når han har forfærdiget det anordnede mesterstykke, må nedsætte sig i Århus som Rebslager, uden at sidde det i Laugsartiklerne befalede mesterår, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og vedkommende sligt til efterretning at tilkendegive. 15 august 1788.

1991
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Ligesom det ved reskript af 27 april 1771 allernådigst er anordnet, at de Procuratorer som anbefales til at udføre confiskations, eller andre i Kongens interesse værende sager, skal være pligtige til hver 3die måned, at indsende rapport til den Øvrighed som har udstedt ordre til sagens anlæg om, hvordan det går med sagen, under straf af 10 rdr mulct, skal der forholdes på samme måde, og under samme mulct, for Procuratorerne som udfører sager på Kammeradvokatens vegne etc. 31 oktober 1788.

1992
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Johan Friderich Winchelman i Århus, Beneficium paupertatis til en sags udførsel mod Hans Råe, angående et hegns vedligeholdelse mellem deres hauger, hvorefter hans vilje og befaling er, at Guldberg anordner Winchelman en Procurator, der med bevillingen, som her hos følger, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre hans sag. [Se næste]. 7 november 1788.

1993
Fra Johan Frid. Winkelmann, Århus. [Se forrige]. Det mig d 7 november forundte allernådigste Beneficium paupertatis, udi sagen mod Kiøbmand Hans Raae, har jeg rigtig erholdet, hwilket ifølge af deres Excellences høye ordre herwed tilstaaes. Signeret. [Se næste]. 19 november 1788.

1994
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Kopi af den Kongelige bevilling - Beneficium paupertatis - hvorefter Johan Friderich Winchelman i Århus på ustemplet papir m v, må udføre en sag mod købmand Hans Råe, angående et hegns vedligeholdelse imellem deres hauger. På samme måde som øvrige bevillinger, skal han være betænkt på, at hvis han taber sagen, skal han enten betale de idømte omkostninger og mulcter, samt det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, når han ikke appellerer, efter sagens omstændigheder tilfinder ham, at udstå og lide. Skulle han blive tildømt sagens omkostninger at nyde, skal betaling etc ske på samme måde. Desuden skal han til underofficererne ved Livgarden til fods, som opvarter ved Højesteret betale 3 rdr, hvilke skal leveres til den Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret. [Se næste]. 7 november 1788.

1995
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte Kongelige bevilling - Beneficium paupertatis - til Johan Fridereich Winchelmann, for anlæggelse af en sag mod købmand Hans Råe i Århus, angående uenighed om vedligeholdelsen af et hegn mellem deres hauger. 7 november 1788.

1996
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har allerunderdanigst ladet sig referere, en fra Guldberg indsendt skrivelse til danske Cancelli, hvori indberettes om nogle unge folk af mand og Qvindekøn, i alt 35 af Haraldslunds gods, afgangne Rosborgs efterleverske tilhørende, som i de tvende sidste Pintze hellige dage, imod deres husbondes og Sognepræstes forbud have holdet et såkaldet gadelams gilde, der fører adskillige uordener med sig. Fremgår videre, at der ved Marselisborg Birketing den 8 juli er afsagt Politirets dom, som hermed returneres, hvorefter de hver for sig blev tilfundet til, at betale til Sognets fattige, mændene 2 sk og kvinderne 1 sk og lige så meget til Justitskassen, desuden blev gårdmand Baltzer Christensen, i hvis hus gildet blev holdt, dømt til at betale 2 rdr til Sognets fattige og det samme til Justitz kassen, og endelig skulle de betale omkostningerne på 14 rdr 3 mk 8 sk. Guldberg anfører tillige, at selv om disse personer har udøvet et ligeså genstridigt som utilladeligt foretagende, synes de dog at være for hårdt medtagne [dømte], samt at de fleste af dem er fattige, og nu erkender deres forseelse, i hvilken henseende deres husbonde også ønsker moderation i dommen. Efter Stiftamtmandens forslag, samt i betragtning af, at gildet ikke er blevet holdt før efter at Gudstjenesten var forbi, bevilger Kongen allernådigst, at det for denne gang må være nok, når de skyldige betaler sagens omkostninger, efter en af Guldberg befunden billig regning, samt hvad dommen pålægger dem at betale til de fattige. [Se næste].  7 november 1788.

2 bilag:
Dateret 7 november 1788 fra Kongen, enslydende kopi af ovenstående.

1997
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt samtlige Østergård godses bønder under Vilhelmsborg, Beneficium paupertatis til en sags udførelse, som deres Herskab Christian Friderich Baron af Güldencrone, ved forvalteren Michael Brandt skal have ladet anlægge imod dem, fordi de har nægtet at forrette hoveri med brændeskovning og brændekørsel, som de formentlig var pligtige til med videre. Kongens vilje og befaling er derfor, at Guldberg anordner dem en Procurator, som med den forundte bevilling som her hos følger, efter loven uden betaling, forsvarligt haver at føre sagen. 16 maj 1788.

1998
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst gjorte ansøgning fra Anna Pind af København, har Kongen allernådigst bevilget, at såvel den hende, efter hendes afdøde moder Gedske Kirstine Schiellerup, afgangne Andreas Pinds efterleverske i Århus, tilfaldne arv på 75 rdr, som hvad hende, når skiftet efter fornævnte hendes moders ligeledes afdøde farbroder i Trundheim [Tronhjem], bliver sluttet, i arv kan tilfalde, i stedet for at indtages under overformynderiet i Århus, mod vedbørlig afkald og kvittering må udbetales til hende. 19 december 1788.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 13 - 14.

Landsarkivet i Viborg: B5A 74 - 75 år 1778 - 1788

Til top

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forside

Til 1ste del

Til forrige side

Til 7de del år 1778-1788