Breve til stiftsamtmanden i Århus stift,
Havreballegård og Stjernholm amter

Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred

Landsarkivet i Viborg: Jyske registre Århus stift B5A - 213 år 1730 - 1746.

Ekstrakterne af hele pakken, består af 436 sider, den her indlagte 2den del er på 62 sider for årene 1738 - 1739.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 Begyndt læsning LAV B5a-213 år 1738 - 1739:

348
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Januar måned indkomne ansøgninger.

4 D 127 Peder Hansen Muhle af Horsens, om at måtte der i Byen handle med Wiine samt Fransk Brændeviine. 30 Januar herved er intet at gøre. 15 Februar 1737.

Omslag: Amtmændenes Breve.

349
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til vedlagte Plakater til bekendtgørelse om, at Viborg Consumption bortforpagtes ved en offentlig Auktion som afholdes den 17 Marts, hvilket Stiftamtmanden bedes sørge for bliver oplæst ved Retterne i Stiftet. 23 Januar 1738.

350
Fra N Gabell, Bramminge. Henviser til modtagelsen af en Højesterets Stævning fra Holck, i den sag der er indstævnet af Højesterets Advokat Jens Michael Sonne, hvilket han har ladet forkynde for vedkommende [intet navn]. Erindrer videre om den resterende indbetaling fra Magistraten i Randers i forbindelse med indkvartering. 21 Februar 1738.

351
Fra Güldencrone, Viborg. Henviser til en skrivelse fra Stiftamtmanden i Ribe Hr Gehejmeråd Gabel, hvor der samtidig var vedlagt en memorial fra en af samme Stifts indbyggere Michel Pedersen af Stubkier i Bording Sogn, med begæring om at Güldencrone ville overtale hans Husbond Sten Jørgensen til det som kan være billigt, eller også ubesværget hjælpe Bonden til sin fornemmende ret. Men eftersom Sten Jørgensen hører under Århus Stift og ingen af parterne er boende under Güldencrones område, fremsendes sagen. [Se næste]. 21 Juli 1738.

352
Fra Michel Pedersen, Stubkier. [Se forrige]. Skriver sig som en fattig Mand der højligen er årsaget til at henvende sig til Stiftamtmanden om, hvorledes hans Husbond Hr Commerce Råd Steen Jørgensen til Aunsbjerg, under hvilket Gods han beboede en Halvgård i Bording Sogn, Aunsbjerg By, hvorfra han uden lovlig årsag er blevet afskediget, og desuden frataget alt det han ejede, ihvorvel han til året 1834 ikke skyldte nogen Landgilde eller andet, som nådigst kan ses af kvitteringsbogen. Fortsætter at hans Fader antog stedet da det var øde, hvorefter han efter sin evne har drevet det. Klageren stræbte at bygge og forbedre stedet efter han overtog det. Nævner videre sin Nabo Niels Christensen der er mere formuende end han, som har tilsneget sig den gode Herres gunst, i håb om at han af en eller anden årsag kunne få klageren udsat, således en af hans egne kunne overtage stedet, nemlig Christen Nielsen som nu beboer den. Beder om at Cammerråden må blive tillagt ordre om, at overlade ham Gården igen, siden han ikke efter Loven har forset sig. Skulle dette af en eller anden årsag ikke kunne lade sig, gøre beder han om, at han uden betaling må få et Pas, således han på et eller andet sted kan tage tjeneste. 
28 April 1738.

353
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Nævner hvorledes han efter et Kongeligt rescript, er befalet at foranstalte Delinqventerne Christen Andersen og Jens Christensen, som da var undvigte, men nu igen er antruffet, med Skibslejlighed videresendt til Bremerholm, hvilket fremgår af vedlagte. Nævner videre at han ligeledes efter rescript af 27 Juni næst afvigte er befalet at lade Niels Jensen fra Ry, som for fremstilling af falske Penge, skal arbejde på livstid i Bremerholm, så snart den på Højesteretsdommen, Kongelige resolution er faldet, at han skal Brændemærkes og Kagstryges, her er blevet exequerit, og derefter oversendes. Men som det er Stiftamtmanden bekendt, at der her ingen Sejlads er, er det ham ikke muligt, at foranstalte transporten til København. Dommen på dem vil næstkommende onsdag blive exequerit, hvorefter de straks vil kunne blive bortsendt, hvis der var lejlighed til dette. Beder derfor om, at det må blive foranstaltet således, at de kan blive afsendt ved første lejlighed fra Århus til København, og indtil da bliver taget i forvaring i Århus. [Se følgende]. 14 Juli 1738.

354
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Mangler endnu fra Greve Friis en kopi af de privilegier der er bevilget Kroerne under Grevskabet her i Amtet, hvilket han har tilskrevet Frijs om.  13 December 1737.

355
Fra Christian den 6te, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Wor gunst tilforn. Wi tilskikker dig her hos en Højesterets Dom af 27 November næstafvigte over Delinqventerne Christen Andersen, tilligemed hans tvende Sønner Jens Christensen og Christen Christensen, hvilken Dom vi ved vores allernådigste Resolution, så vidt den tilfinder Faderen Christen Andersen at straffes på hans Hals, ændres til at han skal Kagstryges og arbejde i Jern hans livstid i Bremerholm. Exequtionen skal ske snarest over derefter oversendelse til Bremerholm med første Skibslejlighed 3 Januar 1738.

Omslag: Forskjellige ansøgninger.

356
Fra Kirsten Jensdatter Samsø, Århus - til Kongen. Da den tilfaldne arv efter Forældrene Jens Andersen Samsø og Anne Jensdatter ikke er tilstrækkelig til, at hun af renterne kan få til livets ophold med klæder hos fremmede kan udkomme, hvis hun fremdeles skal være tvungen til at betale værgemålspenge og deslige, så er hendes allerdybeste underdanigst bedende, at Deres Kongelig Majestæt, vil bevilge hende, at hun må være sin egen værge, uder Svogeren Henrich Feilbergs opsigt som Curator. At dette forholder sig således har hun formået Henrich Feilberg og Niels Pedersen Adslef, begge Borgere i Århus at attestere.  2 Oktober 1738.

Påtegnet: Af Henrich Feilberg, N Pedersen Adslef og Friderich Feilberg.

Påtegnet: 7 Oktober af Holstein, at Kongen ønsker en betænkning fra Stiftamtmanden.

Bilag: Dateret 24 Oktober 1738, at der intet er at erindre mod at Frederich Feilberg, er egnet til at være Værge for ansøgeren.

357
Fra Anne Sal Lassens, Rødslet - som Lauværge: H Grorum. Skriver at blandt de Børn og Børnebørn som Gud har givet hende, havde hun en Datter Dorthe Catrine Rosenlund, i ægteskab med Sal Christian Charisius på Stamhuset Constantinsborg, hvilke begge tidligt fradøde 4 umyndige spæde Børn, to Sønner og 2 Døtre, hvilke hun som deres Mormoder, har opfødt. Da nu den ene Datter forleden år, uden arvinger døde, og hun fremdeles ønsker at se enhver af de øvrige, på bedste måde, conserveret, henvender hun sig til Kongen, idet hun beder denne tillade, at den eneste Datter af disse Børn Anne Cathrine Charisius, som er i ægteskab med Frederich Wintz, Oberstlieutenant ved det Sønderjyske National Regiment, i den arv, som Børnene på deres Sal Moders vegne kan tilfalde, må tage lige del og lod med Brødrene Constantinus Charisius til Constantinsborg og Ambrosius Charisius. Slutter med at hun aldrig skal aflade at tilbede alle Himlens velsignelser over deres Majts. 28 Juli 1738.

Påtegnet: 23 September 1738 af Holstein, at Kongen ønsker Stiftamtmandens erklæring.

Derefter påtegnet: Af Gertsen, og begge angivne Sønner.

H Charisius, Constantinsborg, henviser bl a til at han har måttet afgive en del af Stamhusets indtægter til sine Sødskende, nævner også forskellige tal og navne.

A Charisius fremhæver bl a sin skæbne, som er slet udi 3 tilfælde, først at han har et mådelig helbred, for det andet at han endnu ikke har kunnet blive antaget i Kongens tjeneste, og for det tredie har han intet at forvente, hvad det timelige angår, uden det som han kan tilkomme efter sin Mormoder.

BilaG. Dateret 17 Oktober 1738 fra Holck, der henviser til erklæringerne fra Brødrene.

358
Fra H Chr Hensemann, Øster Tørslev i Mariager Amt. [20 sider]. Siden året 1721 da han efter den højestes Forsyn og allerhelligste vilje, af Deres Kongelige Majestæts højst Salige hr Fader blev kaldet til Sognepræst for Menighederne i Øster Tørslev og Mariager, har han som en fattig Præst med 7 endnu levende uopfødte Børn og en skrøbelig svag Kone, haft en utålelig årlig afgift, idet ni afgangne Biskop Ocksen, årlig af Sognets indkomster har oppebåren og nydt 100 rdr til Bisperesidentzens reparation i Århus. Derefter angivelse af, hvorledes denne afgift er opstået, nemlig at han ved Embedets tiltrædelse i 1721, fandt en Kongelig befaling, udgivet af Kong Frederik den 5te den 19 December 1691, jvnf kopi no 1, der påbyder at når da i live værende Sognepræst Jens Printzler ved døden afgik, skulle hans efterkommer årligt erlægge nævnet 100 rdr. Efterfølgeren Sognepræst Borchdorf [Brochdorf] fortsatte derefter med dette de næste 20 år, der blev udbetalt til Biskop Braem og senere nu til Ocksen. Derefter mere om hvor vanskeligt det er for ham at klare denne forpligtelse etc.  6 Februar 1738.

Påtegnet: 4 Maj 1738 af Holstein, at Kongen ønsker en erklæring fra Stiftamtmanden.

I samme sag afskrift af: Frederik den 4des - Christian den 5tes bestemmelser i forbindelse med sagen.

15 Marts 1738 påtegnet af Holck, der videresender den til Frue Biskop Ocksens erklæring.

Påtegnet 17 Marts 1738 af F Nannested og Anne Salig Ocksens efterladte Enke. Fremhæver at nogle af Præstens angivelser mod hendes Mand er ubillige, thi der var hans pligt, at få noget til Bisperesidensens vedligeholdelse, der ikke skulle ske af hans egne midler. Nogle af Præstens påstande er direkte usande etc.

359
Fra Anne Sal Ocksens, Århus. Eftersom det har behaget den ævige Gud at bortkalde til sit Himmelske Rige min Elskelige Mand den velædle og Høyærværdige Doct Johan Ocksen, forhen Biskop over Århus Stift, og derved sat hende i den sørgelige Enkestand, hvor der ikke er andre arvinger end deres fælles Børn, som alle er Myndige, foruden en Datter, hvorfor hun beder om at der må forundes hende, uden Rettens administration, at hun må beholde Boets midler uskiftede, for sit eget korte og svage livstid.  13 Januar 1738.

Påtegnet: 6 Februar 1738 af Holck, der beder Assessor Søren Glud, påtegne sagen, før han selv afgiver sin erklæring.

16 Februar 1738 påtegnet af Glud, der bl a skriver, på det min Kæreste og jeg kan vise vores lydighed og kærlighed til vores velædle Frue Moder udi denne hendes sørge stand, må vi føje os efter hendes ansøgning, dog på den måde, med denne erindring, at det allernådigst må behage hans Kongelige Majestæt at tage udi aller nådigst consideration, at i fald min Kæreste, som er Sal Biskop Ocksens ældste Datter, som jeg i nogle år har levet med udi ægteskab, er ikkun af svagelig complekion? og constitution, og der udover at befrygte at hun førend hendes Frue Moder skulle ved døden afgå, da denne arve del, som mig nu efter lovens anledning, efter Sal Biskoppen er tilfalden, må uden nogen fornærmelse, disput og forvending komme mig til gode, helst efter som det er billigt og lovmæssig, hvorefter han beder om Excellens erklæring, alt efter denne angivelse.

Påtegnet: 9 Februar 1738 af C v Lüttichau, hvori han nævner sin kære Svigermoders ansøgning, som han er tilfreds med, og ikke har nogen erindring mod.

360
Fra Martinus Bøhs?, København - til Kongen. Den store Nåde Eders Kongl Majts har haft for mig, idet at jeg har måttet give opvartning med Musiqve i Eders Majts Høye nærværelse på Frederichsberg og andre steder, giver mig frimodighed til at beklage min tilstand for Eders Majestæt der er blevet så meget forringet, at han er blevet så godt som ruineret. Årsagen til dette er at der nu om stunder ikke bruges Musiqve til Bryllupper, hverken i Århus eller i Distriktet, som han af Kongen er forundt. Beder derfor at måtte nyde samme frihed og privilegier som andre Musicanter har andre steder, nemlig at de som holder Bryllup i hans distrikt, dersom de ikke bruger Musiqve på Bryllupsdage må betale som følger, nemlig Proprietairer, Præster, Forvaltere, Forpagtere, Fogeder og Købmænd som bruger handling 2 rdr. Håndværksfolk som er i Lauget 1 mk, Skibsfolk og Tjenestefolk 2 mk, og det at betale til ham, når samme fornøjer Kirke og Skole, men ifald de skulle bruge Musiqve da som sædvanligt at accordere og betale i lovlig tid, således han kan have noget at leve af. Håber at Kongen af sær Kongelig mildhed og nåde vil hjælpe ham.  30 Januar 1738.

Påtegnet: 15 Februar af Holstein, der ønskes en erklæring af Stiftamtmanden.

Bilag: Uden dato og underskrift, fortegnelse over de steder hvor Mucicanterne nyder Kongelig allernådigste privilegium. Derefter under 5 punkter, København, Flensborg, Sønderborg, Haderslev og Christianssand i Norge.

361
Fra Maren Rasmusdatter, Århus - til Kongen. Som det har behaget den alvise Gud, ved døden at hjemkalde hendes kære Husbonde Christian Thygesen, forrige Borger og Skipper her i Århus, med hvem hun har 3 i live værende Børn, nemlig en Søn og 2  Døtre, men ikke andre livsarvinger. Ansøger derfor om at måtte blive hensiddende i uskiftet bo, så længe hun er i enlig stand, og om det måtte være Guds forsyn, at hun skulle indlade sig i andet ægteskab, da uden rettens middel, må skifte ved Samfrænder. Som laugværge: Jacob Drejer.
30 Maj 1738.

Påtegnet: Under forskellige datoer af Holstein, der ønsker Stiftamtmandens erklæring, der pålægger Magistraten at opgive hvad ansøgeren er ejende, besvaret af Borgmester M Gertsen, hvoraf fremgår, at hendes andragende er rigtig, at et af Børnene er umyndig, hvortil hun vel kunne behøve sin fædrene arv. Med hensyn til at der skulle ske ændring ved nyt giftermål, vil dette vel blive længe til, eftersom hun er nærmere Graven end Brude Sengen. Videre påtegnet af Gertsen og Magistraten, der  under 17 Juni bekræfter at hendes Børn har givet deres samtykke til hendes ansøgning. 

362
Fra Christen Andersen True, Århus - til Kongen. Skriver sig som en fattig undersåt, der stedse har haft lyst til Skrædder professionen, hvilket han også hos Mesteren Hans Rasmussen Hasle, her i Århus er blevet udlært i, og siden den tid altid har arbejdet hos forskellige Mestre her i Byen. Men da hans helbred er så ringe, at han ikke har kunnet tjene så meget, at han kunne nedsætte sig i Lauget [betale til dette] ansøger han om, at måtte nedsætte sig som Mester, uden at betale til Lauget, og desuden må holde såvel Svende som Drenge, når han på lovlig måde, erhverver sit Borgerskab, helst da svagheden mere og mere tiltager, og han ikke uden Kongen Nåde ser nogen udvej til sit Brøds erhvervelse. Gud bøje selv Eders Mayts Hjerte til allernådigst bønhørelse, som Gud rigelig belønner, og jeg med allervægtigste Submission lever og døer. 1 Juli 1738.

Påtegnet: 8 Juli af Holstein, der ønsker Stiftamtmandens erklæring. Desuden af M Gertsen og Lauget, sidste dateret 4 August, der bl a fremfører at det kunne vel accomodere Supplicanten om han på sine vrange foregivende kunne nyde tilladelse til at komme i Lauget uden at pleje dettes rettighed, og det så meget desmere som man må tilstå ham, at han intet har at bestyre de dertil medgående få udgifter, thi da han tjente som Svend, har det han har kunnet fortjene fra Tirsdag til Løverdag, blev om Søndagen og Mandagen fortæret, så der følgelig intet til deslige udgifter kunne være beholden. Ligeledes må de ikke nægte ham det vidnesbyrd, at de 3 fjerdingår han hos Jens Pedersen Skrædder har siddet sit Mesterår, har været ham helt tungt, i henseende til hans nattegang og Drik der gemenlig gør tykke Øjne og rystende hænder, som vel må være en del af den påskydende constitution af hans ringe Helbred. Vel er det vist at han er Halt eller kort på det ene Ben, men da han er født med den mangel, og det ikke så meget er Benene som Hænderne der skal bruges til Skrædderproffession, kunne han vel enten i de 18 år han har været Svend eller i mindste det år han efter Articlerne skulle sidde Mester året, samlet sig så meget der kunne stoppe de allernådigst befalede udgifter, nu han sig i Lauget som Mester vil begære. Slutter med at de altid vil tilstå og bevise, at Supplicanten ikke er den Soliciterende Kongelige Nåde værd. Sign: Oldermand Peder Jensen, Jens Pedersen, Christen Sveistrup, Anders Jørgensen, Johan Henrichsen Wimmelmann, Rasmus Sørensen, Søren Laursen?, Frans Clausen, John Ernst, Jens Nielsen, Mathias Thomesen Sabroe, Jens Pedersen Kåe, Rasmus Jensen, Willads Pedersen Brun og Ole Povelsen Bude. 

363
Fra Rasmus Pedersen Hasle, m fl, Århus - til Kongen. Henviser til rescript af 31 Januar, hvorefter det befales at alle som driver nogen Købmandshandel skal forsyne sig med Købmandsbøger, hvilket er forkyndt for dem på Byens Rådhus. Fortsætter at da ingen af de underskrevne og flere med dem, aldeles ikke er af det slags Købmandsskab som handler i Gros, jvnf lovens pag 851 art 49, men virkelig er der angives i 852 pag 50 og 51 art, der køber i Tønde og Skipper lidt Byg til Malt og andet af Bonden for rede penge, der dels af dem selv Sejles til Norge, og det der føres tilbage derfra, sælger de mest til Købmændene her i Byen, men ikke sælger noget fra deres Huse, uden i skilling, Pot, Stabe og små vægt hvad lidet Bonden kunne behøve, item Øl og Brændevin, og i så måde ingen Hovedbog har haft nødigt at holde, ligesom de og andre heller ikke forstår at holde en sådan, end mindre at skrive i samme, hvorfor de beder om at Kongen vil se i nåde til dem, og lade dem være fritaget for at have sådanne Bøger med Kongen Papir udi. SigN. Rasmus Pedersen Hasle, A Lauritzen, Michel Herskind, Thomas Thomasen Sabroe, Hans Clemensen Kryssing, Jens Lauritzen, Anders Jensen Smed, Christen Blach, N Pedersen Adzleuf, Rasmus Thomasen Sabroe, Jens Madsen Hårup, Jens Thomasen, Niels Jensen True, Anders Wæwer, Svend Herskind og Niels Jensen Hasle. 
1 April 1738.

Påtegnet: 15 April af Holstein, der ønsker en erklæring fra Holck, denne ønsker derefter Magistratens erklæring.

25 April erklæring fra Magistraten, der skriver at ingen af disse ansøgere har vundet Borgerskab, nemlig: Rasmus Pedersen Hasle, på Avlingsbrug og Husnæring, Anders Lauritzen, Skipper, Michel Herschind, do, Thomas Thomasen Sabroe, på Købmandsskab til Lands og Vands, Hans Clemensen Kryssing, do, Jens Lauritzen, Skipper, Niels Pedersen Atzlev, Købmandsskab, Anders Jensen Smid, Bådsmand, Christen Blach, Skipper, Rasmus Thomasen Sabroe, do, Jens Madsen Hårup, do, Jens Thomasen, do, Niels True, Købm og anden borgerlig næring, Anders Værn, Skipper ved Søfarten og Købmandsskab at ernære, Sven Herschend, do og Niels Jensen Hasle, do.

Påtegnet: 30 April af Magistraten, der gerne ser at ansøgerne bliver bønhørte.

Omslag: Staldstude angående.

364
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Angivelse af antallet af Staldstude, som efter vedkommende Proprietairers angivelser, er blevet solgt fra efterskrevne Hovedgårde i Amtet.

1) Greve Friis solgt fra Faurskov til Henning Has på Vilster Marchs 81 og fra Norringgård til Simon Pral og Christopher Veis fra Husum 51, der alle agtes uddrevet over Kolding.

2) Rathlou fra Rathloudal og Gersdorfslund solgt til Peter Egge 187 af de opstaldede 220 stk. Passerer Kolding Toldsted.

3) Frue Obristinde Rosenørn til Åkær, har til Poul Marchusen og N Vindfeldt solgt 140 af de opstaldede 170 stk. Uddrives 23 April og passerer Kolding.

4) Grabow til Urup, har solgt 103 til Jens et Friderich Becher fra Rodemag i Husum, passerer Kolding sidst i April.

5) Niels Thygesen, Mattrup solgt 52 af de opstaldede 70 til Hans Buch i Hjarup. Ligeså gennem Kolding Toldsted. 
18 April 1738.

365
Fra C Rathlou, Rathloudal. Det har til dato ikke været ham muligt, jvnf anordningen, at angive antallet af de opstaldede og solgte Øxen på sine Gårde, i henseende til at han nok med Købmanden Peter Egge havde talt om prisen, men først i aftes blev enige om dette. Derefter at der af de opstaldede 220 er solgt 187 til denne, som uddrives næstkommende Løverdag. 16 April 1738.

366
Fra C Friis, Frijsenborg. Fra de ham tilhørende Staldgård i Skanderborg Amt har han fra Faurskov solgt 81 Øxen til Has fra Wilster March, og fra Norringgård 51? til Simon Pral og Christopher Weis fra Husum, hvilke 132 Øxen uddrives i April over Kolding.  8 Marts 1738.

367
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at foruden de under 15 Februar angivne 115 Øxner der fra Vilhelmsborg og Østergård, var solgt til Povel Marcusen fra Drenderup i Holsten, er der endnu solgt 19 til samme, som angives uddrivning over Kolding. 24 April 1738.

368
Fra C Charisius, Constantinsborg. Henviser til sit tidligere brev og undskylder at han først i dette øjeblik kan angive hvor mange Øxen der blevet solgt, idet der nu er solgt yderligere 1 Øxen. Der er herefter solgt 77 Stald Øxen til Nicolaus Ovens, en Borgmestersøn af Frederiksstad. Studene uddrives over Kolding. 23 April 1738.

Bilag: Dateret 22 April fra samme, hvori anmeldes at der er solgt 76 Staldøxen.

369
Fra Niels Nielsen, Marselisborg. Anmelder at han af de på Gården opstaldede Stude har solgt 56 til Joakim Wordeman, Forvalter på Hass?dorph i Holsten, som uddrives gennem Kolding. 8 April 1738.

370
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at af de på Vilhelmsborg og Østergård opstaldede Stude, er der til Poul Marchusen på Drendrup i Holsten solgt 115 stk, som skal afgå fra Stalden den 20 eller 22 April, og fortsætte over Kolding Toldsted.  15 Februar 1738.

Omslag: Forskellige Breve og Documenter.

371
Fra Johan Høvinghof, Harlev Mølle. Skriver sig som en fattig Mand, der klagelig må andrage, hvorledes den nuværede Familie og Folkeskat Forpagter Mons Ammitzbøll, ved 2 udsendte har pantet ham for Familieskat, som han i dybeste underdanighed mener sig fritaget for at svare, i henseende til hans Kongelige Maytts Høyloflig ihukommelse Konning Friderich den fierdes min afgangne salig Fader Jørgen Gøvinghof meddelte frihed fra Familieskat, dateret København den 10 Oktober 1702, på det her, på en øde plads oprettede Kåber og Jern Manufactur, hvilket originale Dokument da kunne forevises. Men som alle ved blev Møllen i 1705 lagt i Aske, hvorved samme Dokument sammen med mere forsvandt, dog har han en kopi af samme, ligesom en senere af Kong Christian den 6te om samme frihed til Værkerne dateret 7 September 1736, hvor alle Manufacturer blev fritaget for Folke og Familieskat, uanset om de var på Landet eller i Købstæderne, ligeledes for Copulationspenge, hvilket nok skal være Forpagterne af Skatten bekendt.  12 Februar 1738.

På samme bilag dateret 10 Oktober 1702, kopi af Kong Frederiks, fritagelse til Jørgen Gøvinghof, Harlev Mølle for betaling af Familie og Folkeskat, hvoraf fremgår at han, der har oprettet et Kåber Manufactur på Møllen, derfor skal anses efter forordningen om Consumption 1 cap 4 art som andre Møllere i almindelighed, dog unde nogen conseqvenser for nogen anden sign N Leth m fl, Rentekammeret 13 Oktober 1702.

372
Fra Fr Oertz, Koldinghus. [Bilag beskadiget]. Drejer sig om den for Tyveri, og ved Underretten dømte og arresterede Christen Sørensen, der er født i Assendrup By, Nørlef [Nølev] Sogn i Hads Herred, som af statur er en tyk, fed undersætsig, bredskuldret Karl, rund og fed af Ansigt og lidet Koparret, med kort gult tyk krøllet Hår, som næstleden Mandag den 6 Oktober, om Aftenen er undveget fra sin Arrest. Havde en sort Hat på Hovedet og var iklædt en mørkegrå klædes Vest med tin Knapper, læder Bukser, gråhvide Strømper samt nye Sko. Såfremt han antræffes, bedes han anholdt. 9 Oktober 1738.

373
Fra Peder Eskildsen, Torrild. [Se tidligere - 52 sider]. Som constitueret Sættedommer til Hads Herredsting, mødte han den 7 Januar 1738, efter Etatsråd og Amtmand Woydas ordre, sammen med Knud Engelbretzen i Fillerup for at betjene Retten i en Dag som Major Sehested til Rodstenseje efter ordre er beføjet til at udføre mod Jørgen Nielsen af Saxild, Rasmus Madsen, Halling og Johanne Pedersdatter i Kysing, til et Tingsvidnes erhvervelse. For Retten fremkom Herredsfoged Holmer, som efter sidste opsættelse af 16 December, reserverede sig det der allerede er fremkommet. Drejer sig om hvorvidt Johanne Pedersdatter af Kysing, Rasmus Madsen af Halling og Jørgen Nielsen af Saxild er Søren Rytter af Randlevs Frænder, og at de er af den evne, at de jvnf Højesterets dom af 3 Oktober, kan og bør antage og forvare fornævnte Søren Rytter, så og at bevise, hvorledes de har bevist sig ulydig imod samme allernådigste dom og Rettens middel, da Søren Rytter skulle have været leveret til dem. Derefter over de mange sider, afhøring af navngivne Vidner, udsættelse etc. Slutter at når nu af alle ret skønnende betragtes denne omgang der er brugt imod Søren Pedersens Frænder i følge den allernådigste Højesterets dom, kan Holmer ikke rettere eragte, end de jo lovligen ved 2 Mænd, ikke en men tvende gange, nemlig Rasmus Madsen i Halling, Jørgen Nielsen af Saxild og Johanne Pedersdatter af Kysing, er advarede, de øvrige som acten udviser, atter ved 2de Mænd her til Retten er inlitered alle i henseende for at fyldestgøre merbemte dom, mens ingen har brugt ringeste eller sønnelig respekt, efter slige advarsler, som alt nærmere ved speciel forklaring, til yderligere demonstration kan udføres, ifald sagen til endelig dom skulle proseqveres, og altså ville Sr Holmer have her ud inden ald lovlig reservation reserveret. Og for det øvrige var herom i alt Tingsvidnet beskrevet til videre høje Øvrigheds behag og dispensation som hannem og  af Retten så snart som ske kan blive belovet udstedt og beskreven meddelt. Som otte Mænd: Mads Jensen, Anders Rasmussen, Søren Christensen, Frederich Knudsen, Laurs Jensen og Niels Ebbesen, alle af Fillerup og Anders Hansen, Oldrup, Hans Michelsen af Lundhuset. [Se næste]. 7 Januar 1738.

374
Fra Jens Jensen, Jørgen Nielsen og Anders Sørensen, Saxild - til Woyda. [Se forrige og tidligere]. Skriver at de sammen med andre er blevet pålagt at svare til underholdning af Søren Rytter i Randlev, hvorefter de mener sig foranlediget til at erhverve et Tingsvidne om dennes tilstand og beskaffenhed, hvilket Tingsvidne af Hads Herredsret 10 Marts som de ønsker forestillet for Amtmanden, idet de derefter forventer at blive aldeles fritaget for at svare den til Søren Rytter pålagte pension, allerhelst fordi Amtmanden af de førte vidnesbyrd, kan se at Søren Rytters ikke mangler noget på sin forstand, idet han som andre christne Mennesker altid står under Guds Hånd, men når han virkelig ejer og har sin sunde og fulde forstand, må han vel finde og skikke sig i hvad Kors og skæbne Gud hannem pålægger, uden vi andres så følelig besværing og udgift, som de efter Tingsvidnets føring, formoder at blive fritaget for.  30 Marts 1738.

375
Fra Hans Leth, Tarskov Mølle - til Woyda. Selv om han ikke tvivler om, at Woyda vel er vidende om at de fire Broer, nemlig Bering, Borum, Canniche Mølle og Sjelle Stangbro, som Leth har antaget vedligeholdelsen af, jvnf contract af 1 Juli 1735, til dato findes i forsvarlig stand, har han alligevel, efter contractens 6te post, taget 4 af de ved Broerne nærmest boende og kyndige Mænds sandfærdige vidne, dat 3 December næstleden, udbedende sig Amtmanden attest på samme, hvorefter han kan henvende sig til Regimentsskriver Moldrup om betalingen. 18 Januar 1738.

376
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til Højesterets dom af 3 Oktober sidst afvigte, i sagen om Søren Rytter, hvorefter hans Frænder og pårørende som har midler til at forvare ham, hvilket endnu ikke er blevet efterlevet, skønt samme ikke alene den 4 November lovligt er forkyndt for dem, men Søren Pedersen Rytter endog i Kysing den 28 og 29 November og ved Tinget den 9 December sidst, hvortil de var indkaldt, men udeblevet, er blevet tilbudt, men derimod vist en uforsvarlig opsætsig ulydighed, og Woyda nu altså  videre på Hans Kongl Maits og Embeds vegne er forårsaget, at se dennem bragt til at udvise den allerunderdanigst skyldig værende lydighed til dommens fyldestgørelse, og til den ende finder fornødent at indkalde efterskrevne som er angivet for at skulle være Søren Pedersen Rytters Frænder, at møde ved Skanderborg fredag 7 Februar om formiddagen, nemlig:

Rasmus Madsen, Halling på Hustrus vegne. Henrik Rasmussen, Halling. Karen Jensdatter, ibd med Laugværge, Hans Abrahamsen, Ørting, Seier Sørensen, Halling, Jens Isaksen, Spøttrup. Jens Påske, Rasmus Påske, Anders Påske, alle på Alrøe, er nogen af disse døde haver deres nærmeste arvinger sig at indfinde. Inger Påske, Fensten, Anne Påskes, Torrild, Rasmus Påske i Ørting?, hans 3 Sønner, Anders Bonde, Jørgen Nielsen, Jens Krog på sin Hustrus vegne, alle i Saxild. Søren Ibsens Enke, [Johanne Pedersdatter] Kysing med Lavværge, Søren Hansen, Odder, Maren Hansdatter, Odder, Jens Mortensen i Gosmer på Hustrus vegne, Seier Pedersen, Smerup, Juel Pedersen og Maren Pedersdatter i Gosmer, Tøger Jensen og Frands Jensen i Søby, Raphael Hansen, Ørting, Anne Hansdatter, Gylling, Maren Andersdatter, Amstrup, afgangne Michel Christensens Enke eller Børn i Olstrup og afgangne Anders Pedersen i  Olstrup hans arvinger. Hvilke efterskrevne er dem som for ham er angivet som Søren Pedersens Frænder og pårørende.  3 Februar 1738.

Påtegnet: 6 Februar 1738 af Michel Madsen og Jørgen Nielsen om forkyndelsen.

377
Fra C Hartmann, Randlev Præstegård. Det må ikke tages til ugunst at han giver sig den ære, at opvarte Amtmanden med sin skrivelse, om han ellers må gøre en ydmyg forespørgelse i en lidt tvivlsom sag, hvor han ikke for sig selv tør vove noget, uden at indhente sig denne høje decision. Fortsætter at her er en person Jens Knudsen som nylig har været Foged på Dybvad i Thøger Lassens tjeneste, men nu har taget en Gård i fæste under Conferentce Råd Rathlou, hvilket hans Fæstebrev udviser som her fremstilles til højere eftersyn. Samme person skal inden få dage ægtevies til Degnens Datter her i Randlev. Nu siger forordningen at Fogeder til deres Bryllup skal betale Consumtion og pålægges en anselig pengestraf for Præsten, såfremt der ikke fremlægges bevis for betalingen inden Copulationen, hvorimod han formener sig at være fri for dette, fordi han nu er Fæstebonde, hvorimod Præsten som skal forrette Copulationen, er i tvivl om, hvorvidt han skal anses som en der skal betale, og derfor beder om Amtmandens mening om dette. 21 November 1738.

378
Fra J Harlevius, Harlev [Sognepræsten]. Selv om han efter sit indgivne Mandtal for sidste Januar Termins Consumption og Familieskat, har betalt til Mons Hendrich Ammitzbøll af de Folk han havde i sin Husholdning, må han dog klage til Amtmanden over, at denne i disse tider 2 gange har ladet ham pante for 3 personer, nemlig 1 Datter 4 mk, en Avlskarl 8 sk og en Capellan 4 mk, uanset forordningen kun befaler at give udi her Termin af 1 Capellan 2 mk, ligesom han på flere måder kan bevise at bemte 3 personer ikke ved den tid var i hans Husholdning. Indflyr derfor sagen til Amtmandens videre afgørelse. [Se næste]. 9 Juli 1738.

379
Fra Niels Nielsen Leth, m fl, Skibby. [Se forrige]. I anledning af at Provsten deres Sognepræst Hr Jens Harlev, har berettet for dem, at han i disse dage, 2 gange er pantet for Consumption og Familieskat for Januar Termin af en Datter 4 mk en Avlskarl 2 mk og en Capellan 4 mk, har han bedt om deres attest, om hvorvidt disse personer på nævnte tid var i hans Familie og Husholdning. Det er dem vitterligt at disse 3 personer ikke var hos ham i sidst afvigte Vinter, den Avlskarl han havde forleden Sommer var fra Frijsenborg Godt, og til Michaelis tid blev han indkaldt på Stavn og Sted hvorfra han var kommet, og da Avlen var liden forleden år, havde han om Vinteren ikke Avlskarl fornøden. Hjemme havde han kun en Datter, som var af den alder at Consumption ikke skulle svares, hvad Capellanen angår, da er han stendig hjemme hos sin Fader i Borum, hvor han har sin spise og ophold. Sign: Niels Nielsen Leth, Niels Pedersen, Christen Pedersen og Daniel Pedersen.
5 Juli 1738.

380

Fra J Bornemann, Sal Rosenørns, Åkær. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå hun svarer, et de sidstleden 24 August afbrændet 2 halve Gårde i Ørting By, som efter ligning består af 5 tdr 4 skp 2 2/7 alb? Hartkorn, var førhen beboet af Niels Jensen, den ene halvgårds beboer er Jens Seds? Fader og matr under no 4 for Hartkorn 5 tdr 5 skp 1 fc 2 alb, til han ikke længere alene kunne forestå denne, hvorefter den blev separeret og gjort i 2 fulde Gårde som den nu er, hvorefter den består af det Hartkorn som Tingsvidnet angiver. 21 Oktober? 1738.

381
Fra T Reenberg, Ristrup. [Beskadiget]. En fortrædelig hændelse er vederfaret en stakkels Enke på hans Gods, idet et Menneske fra Ryttergodset, som afvigte 31 Oktober har taget en hende tilhørende Stud på Marken, som han derefter ville sælge ved Clausholm, hvor han blev røbet og anholdt, og Enken derefter har fået Studen tilbage. Nu har Forvalteren taget sig dette noget heftigt an, at man ikke kan forbigå at gerningsmanden jo bør lide straf, hvorefter Reenberg i Enkens navn, har ladet fremstille en memorial, som måtte være Amtmanden rekommanderet, så han selv forskånes for at lade denne forfølgelse påtale, såsom det Gud ske lov i de tilfælde er den første og håber og det bliver den sidste.  10 November 1738.

382
Fra Rantzau, Cane - til Woyda. Henviser til modtagne der, hvad han mindst havde ventet, på ny drejede sig om Odder Broes sag, således han skulle tilholde Snerrild og Balles beboere om at yde deres andel til Broens reparation. Nævner at han for lang tid siden har tilbudt Major Sehested at betale den andel der kunne tilfalde disse steder, men da han ville betale disse, sagde Sehested, at han gerne ville at Rantzau beholdt pengene, indtil der var faldet Dom i sagen ved Hads Herredsting, hvorved man kunne se sagens udfald, hvorefter Rantzau har ladet sagen henstå som en ting der kunne afgøres mellem dem. Drejer sig om Kirkebroen. [Se følgende]. 8 August 1738.

383
Fra Rantzau, Cane - til Woyda. [Se forrige]. Takker for modtagne af 27 Januar, og fortsætter, angående Odder Bymænds besvaring over Snerrild og Balles Beboere, at de nu mere end tilforn skulle vægre sig ved at holde den i Odder såkaldte Kirkebro ved lige, jvnf deres henvendelse til Woyda. Rantzau tager dem derimod i forsvar, idet han nævner at henvendelsen fra Odder Mændene er ganske ubillig og imod al sandhed, helst at Snerrild og Balle Mænd så længe nogen kan huske, aldrig har contribueret det ringeste til bemte Broes anskaffelse, meget mindre til den reparation. Sandt er det at Odder Mændene altid har indbildt sig nogen pretention på Snerrild og Balle Mænd, formedelst de bruger Broen til af magelighed når de skal til Kirke, men hvis Odder Mændene ikke vil tillade dette, kan de gerne undvære samme Bro. Mener ikke man skal molesteres så meget om denne sag, som i sig selv er en bagatel. [Se næste]. 29 Januar 1738.

384
Fra Jens Jensen, egen hand, R N Rasmus Nielsen, R Jørgensen, på min Faders vegne som ej kan se af alderdom, underskriver Jeg N I S, Snerrild. Imod at  Odder Bymænd har formået nogle at bevidne deres formente pretention på Snerrild og Balle Bymænd, at de skal give deres andel til reparationen af Kirkebroen, har vi efter Snerrild og Balle Mænds begæring, nemlig Jens Kjeldsen, Rasmus Nielsen og Rasmus Jørgensen, alle af Snerrild og Niels Jensen af Balle, hermed villet fremkomme med vores sandfærdige attest, at hverken vi, medens vi besad vore Gårde, eller nogen så længe vi kan mindes har givet det ringeste til bemeldte Kirkebros anskaffelse eller vedligeholdelse, det kan ikke nægtes at Folkene fra disse steder, har deres passage over Broen når de skal til Kirke, men hvis Odder Mænd ikke vil tillade dette, kan det gerne undværes. 29 Januar 1738.

385
Fra Hans Jensen, Rodstenseje. Henviser til Woydas skrivelse til Major Sehested af 15 Februar, angående Odder Kirkebro, hvorefter han henviser til det erhvervede Tingsvidne, hvorefter de fremkomne attester har været fremsendt til Woyda. Fremhæver at det er ubilligt af Beboerne i Snerrild og Balle, som selv vidner at de har haft deres fart over Broen, og ikke vil eller kan undvære samme, selv om de tidligere har påstået dette, alligevel vil de ikke tage del i omkostningerne ved dennes vedligeholdelse. Sender hilsen fra sit Herskab. 19 April 1738.

386
Fra Friderich Holmer, Odder. Det har været meget brugeligt her i Hads Herred at de efterlevende har ladet deres døde begrave og henlægge i Egekister, men som det har behaget hans Kongelige Majts, ved allernådigste forordning af 13 September 1737, der grunder sig på forordningen af 7 November 1682, at forbyde begravelse i Egekister. Som det kan være ventelig, formedelst den hidtil brugte måde, at en del understår sig i stadig at anvende sådanne og lade dem overstryge med sort farve, hvilket er så højt stridig mod Kongelig allernådigste befaling, hvorom han vel efter sig pligt bør have indseende. Men som han er udvidende om når nogen bliver begravet, og derfor ikke kan forhindre et misbrug, hvilket han ikke vil undlade at gøre opmærksom på, spørger derfor om der ikke kunne udfindes et middel til at forekomme dette, således at de som anmelder en begravelse, også burde anmelde dette til ham, hvilket forslag er til Woydas eget gode behag. 14 August 1738.

387
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se tidligere] Henviser til modtagelsen af Woydas skrivelse af 10 hujus, hvori er angivet Søren Rytters Frænder, og hvad de er ansat for at skulle give til han underholdning, nemlig 1 rdr 2 mk månedlig, hvilke penge det pålægges Holmer at indcassere, og deraf ugentlig udbetale 2 mk til Søren Rytters Kone. Han kan ikke undlade at henvise til, at det er Woyda bekendt hvad umage, rejser og besværligheder han har haft i den affære med Søren Rytter, men skal han nu rejse rundt i hele Herredet og på Alrøe for at indkræve 1 - 2 - 4 - 6 sk eller mere på hvert sted, det er for ham ganske umuligt, og ingen kan han befale til at gøre dette, hvorfor han underdanigst håber at blive fri for denne commission, og en af Søren Rytters Frænder i stedet blive pålagt dette. Hvad alt andet der angår hans Kongl Majts høje tjeneste, skal han efter allerunderdanigste pligt efterkomme. 17 Februar 1738.

388
Fra Friderich Holmer, Åkær. Henviser til vedlagte forretning, hvoraf Woyda vil fornemme, et dødsfald af en Kvinde, samt omstændighederne ved samme, men da den døde ikke kan oppebie tiden til Mandag som er den ordinære Retsdag, inden hun må bestædiges til Jorden, vil han fornemme om Woyda ikke vil resolvere at hun må begraves uden videre lovmål, eller han ved en ekstra ret, i denne Uge, ved endelig Dom, må lade den døde befordre i Jorden. 28 April 1738.

389
Fra Friderich Holmer, Odder - til Woyda. Af indlagte to memorialer kan nådigst fornemmes den ubillige omgang som Tingskriverne bruger mod ham, hvorfor han beder om, at Woyda vil finde en belejlig dag og tid, til nærmere at examinere Tingets beskaffenhed, hvor Knud Engelbretsen, Niels Wissing og han selv da beordres til at møde, hvor han nærmere skal redegøre for denne affære. Rekommanderer sig fremdeles udi i deres Welbårenheds sædvanlige godhed.  8 Januar 1738.

390
Fra Peder Olesen Borum, Lyngbygård. Som Lyngbygårds Ejer hat påkastet ham en vidt udseende proces, og han ikke selv forstår at forsvare sig, men har fast formodning om at være uskyldig, beder han om at der må beordres en Mand som kan påtage sig hans sag, hvortil han foreslår Peder Sørensen af Sjelle Skovgård. 25 Marts 1737.

391
Fra Niels Mortensen, Lille Nor i Ning Herred. Skriver sig som en fattig Mand, boende i Lille Noer i Ning Herred, som er tjener til Domkirken i Århus, der understår sig i at andrage, hvorledes det har behaget Jacob Dreier? som Kirkens Bønders Husbonde at lade hans yngste Søn, som han nu i sin Alderdom med en svag Hustru, skulle have nogen hjælp af, præsentere i Horsens for Welædle og Welbyrdige Capitain Langeland, og siden for den høje Session i Århus, endroullere til Hans Kongl Majts tjeneste for Landsoldat, men på begge steder blev han casseret, hvorimod Signr Rasmus Randlev til Schering Moegård [Rasmus Randlev, Skæring Munkegård] har fundet for godt at give en karl, som er antagen, imod at få hans Søn i al sin levetid, og derefter straks indfinde sig på Randlevs Gods, hvilket bytte er til denne fattige Mands største ruin, hvis Sønnen skal tages fra ham. Beder om at Holck vil anse hans store nød og anliggende, og hjælpe ham til at beholde Sønnen på Domkirkens Gods indtil han ved år og vækst kan blive tjenlig til Soldat, så kan han dog tjene og hjælpe sine gamle forældre. Men skulle han tages fra dem, må han og den svage Hustru tage Betelstaven. 13 Oktober 1738.

392
Fra Sal Hans C Stürup B D E Bielche, Kærbygård. Som det har behaget den gode Gud i dag ved 4 slet om Morgenen, fra det Jordiske til sin Himmelske glade, ved en salig død at bortkalde min gode, nu salige Mand Oberst Lieutenant Hans Christian Stürup, vil hun til stedet Øvrighed ydmygest tilmelde dette. Som hendes Sal Mand ingen livsarvinger efterlod sig og der mellem dem er oprettet Testamente, mener hun ikke det skulle gøres fornøden med forsegling af Boet eller andet til hendes omkostninger. [Se næste]. 1 April 1738.

393
Fra Christian den Sjette, Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi att af B D Bielche -  se forrige - 5 sider]. Giøre alle vitterligt at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begæres vores allernådigste Confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydendes ord efter andet således. Drejer sig om ansøgning fra Hans Christian Stürup, Oberst Leiutenant ved det Nordre Jydske National Regiment til fods og Beate Dorothea Bielche fra Kærbygård, da de ikke kan vide om de af hans velsignelse nogen livsarvinger kan have at forvente, og derfor ønsker oprettet et Testamente. Som vitterlighed underskriver Justitsråd Peder Marsvin til Trudsholm, Ulrich Friderich Storm, Oberst ved det Nord Jydske National Regiment. 19 August 1735.

394
Fra B Kragh?, København. Kongen har den 10 hujus befalet ham, som Actor at indstævne til Højesteret, en commissions forretning afsagt den 22 Oktober sidstleden, som tilfinder Delinqventen Peder Hansen af Lild fulden [Lille Fulden] af miste sit liv, for et på Elias Helm begået drab, som er fundet på Marselisborg Mark i 1735. Men da han ikke kan udtage stævning før han får acten og dommen, , bedes om at dette må blive fremsendt til Danske Cancelli. 14 Januar 1738.

395
Fra J Mørch, Holme. Henviser til modtagne skrivelse af 14 hujus, angående forklaring om hvad der til Delinqvendinden Karen Jensdatter af Gaboe?, af hans distrikt er betalt, hvorefter han fortsætter, at der fra Constantinsborg, Lyngbygård, Kærbygård er betalt de ansatte penge, såvel som også af Justitsråd Reenbergs, Commerceråd Olsens, Jacob Rosborg, Sr Jens Andersen Møller og Krigsråd Langballe der alt er Strøgods, samt også af alle Præstegårdene i Hasle og Lisbjerg Herreder, hvilket alt udgør 30 rdr 4 mk 6 sk som han har modtaget 2 Oktober 1737. Hvad Marselisborg angår har Rådmand og Forvalter Stæhr ladet dette indcassere fra det øvrige Gods.  15 November 1738.

396
Fra Stæhr, Århus. Den 12 Oktober 1736 har Kongen befalet Gehejmeråd og Intendant over ?? Greve af Danneschiold Samsøe, som eftermålsmand at lade påtale en sag, betræffende drabet på Elias Helm, siden den dræbte blev fundet på Marselisborg Grund med videre. Sagen er derefter på dennes vegne, af Stæhr, som Forvalter den 4 Januar 1737 udført for en Commission, hvor en del Bønder som havde været med i overfaldet er afhørt som skyldige og medskyldige i drabet. Peder Hansen i Lildfulden [Lille Fulden - se senere bønskrift fra denne] er derefter dømt til at miste sit liv, Niels Mogensen Gram, dømt fredløs, Rasmus Jacobsen, Fulden Mølle at bøde fuld Mandbod mark, Laurs Laursen, Søren Hansen og Laurs Laursen i den store Gård i Fløjstrup, såvel som 2 Moesgårds Tærske Karle Anders Feldt og Søren Hansen, at bøde hver for sig halv Mandebod, hvilken dom han den 6 og 11 December har ladet forkynde for begge de arresterede, Peder Hansens fuldmægtig og Jacob Drejer etc. Nævner at acterne består af 7 Bøger papir. 21 Januar 1738.

397
Fra M Seckman?, København. Kongen har befalet dem at gennemse de Danske og Norske Lovbøger, og bl a deri, på behørige steder, indføre de Kongelige forordninger og rescripter, som siden Lovens publication er udstedte. Beder derfor om oplysning om, hvorvidt der i Stiftet findes sådanne, justitsen vedkommende og som er befalede at bruges i rettergang ved afsigelse af domme etc.  19 November 1737.

398
Fra Oertz, Koldinghus. En her for Tyveri arresteret og actioneret Bondekarl Christen Jensen, har ved Birketinget den 6 hujus bekendt, at det hos ham fundne Pas, som han har betjent sig med, for at bringe Folk i tanker om hans skikkelige forhold, er falsk, skrevet af en Skoleholder i Århus Stift, jvnf vedlagte udtog af Tingprotokollen, nævner videre at Passet også vedlægges, således der kan ske en afstraffelse af vedkommende Skoleholder, når dette er sket, bedes samme returneret. [Se næste]. 17 Maj 1738.

399
Fra C Såby?, Kongelig Majtts Birkeskriver, Koldinghus Birk, Nygård. [Se forrige]. Udskrift af Tingprotokollen, ang sagen mod den på Kolding Slot arresterede Tyv Christen Sørensen, for så vidt hans bekendelse om hans havende falske Pas. Punkt 7, hvem der har skrevet og forseglet Passet, om han kender den Præst der har tegnet Skudsmålet derpå, under navnet Adam Levin med undertrykte Signeter, hvortil han svarede at en Lam Skoleholder i Års [Århus] By som undertiden kaldes den Lamme undertiden den Tyske Skoleholder, boende på den liden Toft i bemeldte By har skrevet det fremlagte originale Pas, ligeledes også Skudsmålet og underskrevet med begge navne samt påtrykt Signeterne, det ene havde han selv og det andet lånte hans Kone hos en i Byen, hvilken Kone også købte det stemplede Papir som Christen Sørensen betalte. Christen Sørensen kender ikke deres navne, men det er den Skoleholder der for nogle år siden var arresteret, fordi han ikke ville tage Natmandens Børn i Skole. Derefter under flere punkter videre afhøring, bl a at han blev nægtet Pas af Madame Wissing, hvorefter han gik til nævnte Skoleholder, også om ophold i Holsten. 11 Maj 1738.

400
Fra Peder Hansen, her i Arresten [i Århus - 4 sider - se tidligere om drabet på Marselisborg Mark]. Bønskrift fra Peder Hansen i Århus Arrest, som er dømt til at miste livet for [drabet på] den salige afdøde Vagtmester, han ved mellem sig selv og Gud i Himlen at han er uskyldig i hans død, så det er hans bøn til den Højtærede Stiftamtmand her i Århus, at han vil hjælpe ham om han kan og det for Guds skyld, ellers må han miste sit liv uskyldig, hvilken han synes er stor synd, nu har Gud givet ham tanker om at Amtmanden kan hjælpe ham om han vil skrive til København, eller han vil give ham tilladelse til at komme for Kongen selv, og han ydmyges i Guds navn under Kongen og Øvrighedens, som har sagen i Hænderne, han ved vel at han har fortjent straf efter Guds og Kongens lov, men straffen er for hård, efter det han har gjort, han har bekendt sandheden om det han har gjort, men de andre har vidnet meget falsk på ham, som de nok har gjort for selv at blive fri etc. Slutter at hvis Stiftamtmanden ikke er hjemme, beder han om svar fra Fuldmægtigen, om han må komme for Kongen eller at han vil sætte sagen og skrive til denne. Ingen dato 1738?.

401
Fra Nicolai Hass, Tranebjerg på Samsø. Han har for lang tid siden taget sig den frihed, at indsende en skrivelse til Stiftamtmanden, i anledning af dennes og Biskoppens til ham udstedte ordre, angående den prisværdige anstalt Arvekongen har behaget at gøre om Skolernes indrettelse her på Samsø som ellers i Danmark, men da der just på samme tid indfaldt dette, at deres Provst kunne tiltræde Provstiets forretninger, har han overdraget denne sag til ham. Sender videre sin hilsen. 1 Januar 1738.

402
Fra Jarlsberg, Wedelsgård. [Norge]. Da der behøves 50 Pock? Drenge 10 - 12 år gamle til det Jarlbergske Bjergværk, bedes dette bekendtgjort, ifald der skulle være nogle lysthavende fattige Drenge, som her ved Værket ville søge deres lykke. Derefter under flere punkter, beskrivelse af forholdene eksempel:

1) De arbejder altid under Tag og om Vinteren i et varmt Hus, arbejdet er ikke tungt, siden de med en bekvem håndkraft omrører den Puckede Schotzgrund og således renvasker deres Schlieg?.

2) De bekommer fri Hus, Senge efter Landets brug, fri Skole, fri Feldskjær og Medicamenter, fri Vask, og deres renlighed bliver besørget ved en Kvinde, som til ethvert Pock-Værk er ordineret.

3) De får daglig 3 Måltider nemlig, Søndags Middag og Aften Kohl [Kål] og Kød. Mandag til Frokost varmt Øl og Brød med Sild til. Middag og Aften Mælkemad. Tirsdag Morgen ligeså Middag Ålesuppe og Aften Mælkemad. Onsdag i lige måde, Middag og Aften Mælkemad. Torsdag Morgen varmt Øl og Brød med Sild. Middag og Aften ærter og Flæsk. Fredag ligeså. Middag og Aften Mælkemad. Løverdag Frokost Smør og Brød, Middag Øl og Brød med Sild. Aften Stockfisk.

4) Bekommer de første år 1 par nye og de gamle Sko forsålede. En Vest, Bukser, Lue alle andet År, samt aparte en Berg? klædning. Den Dreng som bliver tjenlig til vasker eller Bichetræcker? nyder her foruden ugentlig 2 sk som vorder oppebåren til spare penge, hvor ud af de til aparte fornødenhed dennem vorder godtgjort. De der tjene til schlemere nyder 4 sk ugentlig, på foreskrevne måde. I lige måde de der tjener til Ober schlemmere eller Pocker nyder ugentlig 8 sk. Nat pockere nyder 16 sk tillæg om Ugen, derfor han selv holder Lys. De der nu for berørte Classer har igennem gået avancerer derefter til gruber Jung og bekommer ugentlig 48 sk men ej Kost og Klæder.

Når de ere Bergfolck har de for 12 timers schift. 16 sk ligeledes nyder ingen Kost eller Klæder. Så bliver de sat udi fortinge?, nemlig Ort, Strothes? og gesunck o s v og da kan deres løn udbringes til 16 rdr månedlig. Ifald de for skade eller alderdom vorder aflagt bliver der sørget for dem og deres efterladte. Og således enhver kan vide hvor længe han arbejder dagligt, er det fastsat således at der i Januar - Februar - November og December fra kl 7 Morgen til kl 6 Aften. I April og September fra kl 5 1/2 til 6 1/2, i Maj og August fra 4 1/2 Morgen til t 1/2 Aften og i Juni fra kl 4 Morgen til kl 8 om Aftenen. 28 Maj 1738.

Bilag: Dateret 28 Maj fra samme - på Fransk.

403
Fra F Ortz, Koldinghus. Drejer sig om en for Tyveri arresteret og ved Tinget Dømt for samme, Christen Sørensen der er født under Madame Wissings Gods i Assendrup, Nølev Sogn, der beskrives som tyk og fed undersætsig, bred Skuldret Karl, rund og fed af Ansigt og lidt Koparret, kort gult Hår, hvis klædedragt var en sort Hat, mørkegrå klædes Vest med Tinknapper, lærreds Bukser og grå tykke Strømper samt nye Sko. Samme er næstafvigte Mandag den 6 Oktober om aftenen undveget fra Arresten. Mener at han er taget til sin Fødestavn, hvorefter han, såfremt han antræffes, bedes anholdt. 9 Oktober 1738.

Bilag: Dateret 3 November fra O Løcke, Århus, hvori henvises til ovenstående efterlysning, med pålæg om straks at anholde og anmelde hvis efterlyste træffes.

404
Fra C Rohdenborg, Horsens. Da han endnu ikke, på en mindelig måde har kunnet få indsamlet og betalt Juli Termin Familie og Folkeskat fra Stjernholms og Havreballegårds Amter, fremsendes hermed en restanceliste, samt en ekstrakt af Sognepræsternes Mandtalslister, med underdanig anmodning om, at Stiftamtmanden vil sørge for inddrivelsen ved Militarisk Execution. [Se næste]. 4 December 1738.

405
Fra Jacob Jacobsen Hass, Elsted. [Se forrige]. Skriver sig som en fattig gammel Krigsmand der har stået under Militsen i 26 år, og efter denne lange og tro tjeneste har bekommet sin afsked, og 2 af dem herhos følger, således det kan ses, at det er sandheden han farer med. Da han er nu ikke længere dygtig til Hans Majets tjeneste, formedelst han har fået en stor skade i Krigen idet 14 Kugler er gået ham gennem livet, som øjensynlig kan ses, har han nedsat sig i en Landsby kaldet Elsted som en Mils vej fra Århus, hvor nu Præsten Hr Niels Trellund i Skødstrup har anført ham i Mandtallene til Familie og Folkeskatten, hvilket han aldrig før har betalt, thi af Excellens Fuldmægtig nu hos Gud Sal Christian Foss har forskånet ham. Beder derfor om, at han fortsat må blive fritaget for svarelse af denne skat. 15 Januar 1738.

Påtegnet 15 Januar af Holck, og 21 Januar af Trellund, af sidste fremgår at Jacob Hass er Trolovet til en Kvinde i Elsted Anne Pedersdatter, og har taget sin Corpulations seddel hos Rohdenborg som en Remsnider og Daglejer hvorfor han er indført i Mandtallet som en Sadelmager der kun arbejdet lidet, såsom han er gammel, og Præsten ikke for hans udelukkelse skulle være ansvarlig og tiltales.

406
Fra Jens Pedersen, Kolt. Skriver sig som en fattig afdanket Soldat, og beder om et par ord til Herskabet på Stadsgård om, at han må blive fritaget for Familieskatten som er 4 1/2 mark, eftersom han er et Vanfør Menneske som intet kan fortjene hverken til sig selv eller langt mindre til en fattig Hustru og Barn, på grund af sin svaghed som continuerer mere og mere, så han er et miserabelt Menneske der bor i en Husende i Kolt ved siden af en Mands Bagerovn.  8 Januar 1738.

3 bilag:

1) Dateret 11 Januar fra Gertsen, angående ovennævnte besværing fra Jens Pedersen i Kolt.

2) Dateret 10 Juni 1736 fra Rohdenborg, Horsens kvittering, hvoraf fremgår at indersterne Jens Pedersen og Hustru samt Maren Andersdatter i Stavtrup har betalt Januar Termins Familieskat 1736 efter moderation med 2 mark, hvorfor kvitteres.

3) Bilag uden dato og meget uklart, hvorpå nævnes forskellige navne og manglende betaling af Skat, nævner bl a Ask By.

407
Fra J Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Extract af Sognepræsternes Mandtalslister i Havreballegård Amt for Juli Termin for så vidt angår restancer. Skema med angivelse af Proprietairernes navne - stederne og Beboernes navne - og for hvem der skal betales.

Kolt Sogn, Ormslev under Provsten i Frue Kirke, Christen Nielsen for en Pige Karen. 

Beder: Under Vilhelmsborg Ole Eskildsen tjener, Oluf Andersen.

Seldrup: Jens Jensen tjener, Jens Høeg.

Fulden: Jens Michelsen tjener, Poul Rasmussen. Søren Jensen, tjener, Niels Nielsen. Mogens Jensen, Søren Pedersen. Hos Hyrden til Huse, Peder Pedersen, behøver moderation. Under Biskop Hygum, Hans Pedersen, 2 tjenestefolk Christen og Anne.

Ajstrup under Vilhelmsborg, Laurs Andersen, en pige Anne Rasmusdatter.

Store Nor under Vilhelmsborg, Søren Jensen, en karl Rasmus Knudsen. Pedholt: Mogens Pedersen, en karl Rasmus Nielsen. Malling: Rasmus Pedersen en karl Rasmus Kieldsen. Tranbjerg, Slet: Jens Thomasen, en dreng Rasmus Nielsen.

Skåde under Marselisborg: Rasmus Hansen, en dreng Søren Pedersen.

Tunø Land: Søren Sørensen, 2 Sønner. Oluf Michelsen, 1 Søn. Hans Jensen, 1 Søn. Vejr Møllen, Hans og en pige.

Hasle Herred:

Brabrand, under Præsten: Jens Jensen Haldum til Huse, en Vævepige Maren Sørensdatter. Truge under Marselisborg: Frands Christensen til Huse, en Inderste Anne Jensdatter. Kasted - Kærbygård: Sal Obrist Lieutenant Stürups Frue, en tjeneste pige.

Tilst under Lyngbygård: Laurs Andersen, en Karl Laurids, en aftakket Soldat Laurids, en Datter Mette, en inderste Maren, en karl Peder Fynboe, en inderste Anne Jensdatter.

Tilst under Marselisborg: Søren Jørgensen, en karl Peder Fynboe. Jens Eriksen, en inderste Anne Jensdatter.

Brendstrup under Sr Jens Olufsen: Jens Lassen, 2 karle Rasmus og Niels, en pige Maren.

Gjeding under Reenberg: Anders Jensen har til Huse, Peder Skræder og Hustru.

Vejlby under Jens Andersen Møller?, opholder sig, Oluf Pagter som haver Krohold.

Hasle under Lyngbygård: Rasmus Pedersen, indsidder navnlig Johanne.

Hasle under Toxverd: Maren Poulsdatter opholder sig der i Byen ved Øl og Brændevins sælgning og behøver moderation i hendes afgift. Rasmus Brixsen, en inderste Karen. Præsteenken Madame Munch, til huse hos sig hendes datter.

Lisbjerg under Ristrup: Søren Biering som bruger Øl og Brændevins salg.

Lisbjerg under Marselisborg: Mogens Piiber, en pige Anne en inderste Maren.

Spørring under Poul Sørensen, Spørring: Jens Thomasen, en inderste kvinde Karen Thomasdatter. Dennis Rasmussen Smed, en søn Rasmus. Peder Christensen, en datter Maren.

Trige under Ristrup: Peder Brandenborg, en karl Laurs Andersen, to indsiddere som måtte modereres til halvt.

Zeuthen [Søften], under Ristrup: Niels Jensen, en pige Anne.

Bekræfter at dette er rigtig kopi af Sognepræsternes Mandtalslister.
30 November 1738.

408
Fra J Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Extract af Sognepræsternes Mandtalslister, for så vidt angående Juli termins Familie og Folkeskats restancer i Stjernholms Amt.

Derefter som forrige, angivelse af hvem der ejer stederne, stedet og beboernes navne, og af hvem der skal betale, på samme måde som forrige. 30 November 1738.

409
Fra Stæhr, Århus. [Se tidligere]. Tiden og stedet til de 2 Delinqventers henrettelse, som for det begåede Mord på Elias Helms, skal miste deres Liv og begge på Stejle, er udset og berammet til førstkommende Torsdag den 11 September, hvor det skal ske på Marselisborg Mark. Men da den ene af dem, Peder Hansen, sorterede under Ning Herred, og der af Fuldmægtigen ved Vilhelmsborg foregives, at så meget Mandskab som der behøves, ikke kan klares af Baroniet, hvorfor han i største underdanighed, beder Stiftamtmanden, som Amtmanden over Ning Herred, om at befale Herredsfogederne der, at anskaffe 60 til 80 personer fra Herredets Proprietairer og Strøgods til at møde ved Moesgård førstkommende Torsdag Morgen ved Dagens anbrækkende, så og at samme måtte tillægges ordre til at møde ved Auctions stedet for at befordre Justitiens fremgang etc.  8 September 1738.

410
Fra Friderich Holmer, Odder. Han har under gårds dato modtaget en skrivelse fra Ridefogeden på Vilhelmsborg, Mons Anders Jensen, hvorudi meldes at stejlen er afhuggen og Kroppen borte af Delinqventen Peder Hansen som sidst afvigte 11 September blev henrettet, hvilket han efter sin pligt ikke har kunnet efterlade at tilkendegive for Stiftamtmanden. 16 September 1738.

411
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne indberetning af 22 hujus fra Ridefoged Anders Jensen på Vilhelmsborg, angående at både Stejlen og Kroppen af Niels Gram, der sidste 11 September blev henrettet på Moesgård Mark, som om Natten imellem den 17 og 18 næstefter er borttaget, hvilket han ikke har villet undlade at tilkendegive for Stiftamtmanden.  23 September 1738.

Omslag: Angående Helligbrøde for hele Stiftet.

412
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Henviser til forordningen af 12 Marts 1735 om Sabattens og andre Hellige Dages tilbørlig Helligholdelse, hvor om han hos Provsterne og samtlige Sognepræster i de elleve Herreder de findes i Caløe og Stjernholms Amter, under 31 December 1737 har rekvireret deres sandfærdige og udførlige attester over de Bøder der i den anledning i året kan være faldet. Exp: No 7 Sønderhald Herred, Gjesing og Nørager Sogne 1 mk 12 sk o s v, men ingen angivelse af navne eller hvorfor. 1 Marts 1738.

413
Fra Oldrup, sted ikke ang. Som forrige om bøder i forbindelse med Helligdage, beløb i alt 5 rdr 16 sk, hvorom der under pkt 2 henvises til den dom afsagt ved Skanderborg Birketing den 24 November, over Rasmus Sørensen, Soldat i Grumstrup og Frands Rasmussen af Ustrup, foruden anden straf er dømt til at bøde for Gudstjenestes forsømmelsen, og andet forargeligt tredie Pinsedag, hver 8 sk. 25 April 1738?.

414
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til 5te post i det aflagte regnskab for Jordebogens indkomster i Skanderborg - Åkær Amter 1737, beløbet er 5 mk og 12 sk, som hermed indsendes. 22 September 1738.

415
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. Fortegnelse over forfaldne Helligdagsbrøder i Grønbæk og Svostrup Sogne. 1736: Den almindelige Bededag, Anders Michelsen i Grønbæk, skovet 4 sk. Dom 5 post Trinit Jacob i Kærsgård 8 sk. Eodemdie Peder Pedersen i Iller 4 sk. Dom 7 post Trinit Laurids Nielsen i Grønbæk 4 sk. Dom 1 advendt Gregers skov i Rue? 8 sk. 1737: Dom 9 post Trinit Laurids Nielsen i Grønbæk 8 sk. Dom 11 post Trinit Niels Mejrsen? i Brårup skovet med 3 Vogne 12 sk. I alt 3 mk. 13 December 1737.

416
Fra Jacob Henrichsen, Mejlgård. Angivelse af betalt Helligdagsbøder. Veggerslev Sogn Søren Nielsen, forseelse Dom 6 p Trinit 4 sk. Glesborg Sogn, Hedegård By Oluf Rasmussen, forseelsen Dom 9 post Trinit 4 sk. Ingen dato 1738?.

417
Fra F Thomasen, Scheel. Angivelse af betalte Helligsdagsbøder i Veggerslev Sogn, af Bønder under Frue Grevinde af Scheel. Ole Holgård, Peder Konge, Gundi Andersen, Jens Fogl, Erich Krag, Jens Lassen, Peder Skarresø, Peder Balde, Michel Bilde, Jens Fausing, Peder Bunde og Peder Baltzersen alle med 4 sk. 31 December 1737.

418
Fra Peder Panck, Århus - til Provst Nannestad, Hasle Herred. Henviser til forordningen af 12 Marts 1735 om Sabathens og andre Hellige Dages Helligholdelse, hvorefter udbedes en opgørelse over de bøder der er betalt i anledning af samme.   31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne i Åby - Vejlby - Hasle og Skejby  - Brabrand og Kasted - Årslev og Tilst samt Lyngby Sogne, ingen steder er der fundet skyldige.

419
Fra Peter Panck, Århus. Bilag som forrige, hvori henvises til forordningen af 12 Marts 1737, udbedendes angivelse om faldne Bøder i Ning Herred.  31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne, ingen er idømt Bøder.

420
Fra Peter Panck, Århus. Skema som forrige om Helligdagsbøder, til Provsten i Vesterlisbjerg Herred.  31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne, ingen Bøder.

421
Fra Peter Panck, Århus. Skema som forrige og Helligdagsbøder, til Provsten i Nim Herred. 31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne, ingen Bøder.

422
Fra Peter Panck, Århus. Som forrige om Helligdagsbøder til Provsten i Bjerre Herred. 31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne ingen Bøder.

423

Fra Peter Panck, Århus. Som forrige om Helligdagsbøder til Provsten i Hatting Herred. 31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne, ingen Bøder.

424
Fra Peter Panck, Århus. Som forrige om Helligdagsbøder til Provsten i Sønder Hald Herred. 31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne, der er af Godsejerne idømt Bøder i Vivild og Nørager for indkørsel af Korn på grund af ustadigt vejr.

425
Fra Peter Panck, Århus - 4 enslydende bilag. Som tidligere, angående Helligdagsbøder, til Provsterne i Østerlisbjerg, Nørre Herred, Sønder Herred og Mols Herred. 31 December 1737.

Påtegnet af Præsterne, R Pedersen Storm i Mørke, skriver således, så vidt som både Mørke og Hvilsager Menigheders beboere er i at søge Guds Hus og helligholde Sabatten, så sandfærdig kan han give dem det skudsmål, at ingen i begge Sogne udi afvigte År 1737 er fundet straffeldig i at betale Helligdags Brøde, hvilket herved tilstås. Mørke 12 Januar 1738.

Omslag: Justits Cassen, Christianshavns Kirke og andre Bøder ang for hele Stiftet.

426
Fra Christian Bager, Grenå. Han indsender i dag med Posten de bøder som Hans Hansen Nagelsmed, her i Grenå ved Højesterets dom af 11 Juni 1738 blev pålagt at betale til Justitskassen, nemlig 41 rdr. Nævner desuden 10 rdr til Vor Frelsers Kirke i København. Fremsender ligeledes besværingen fra Christiana Barbara Winther, angående hendes Datter her i Grenå søgende rang, påført sin erklæring 9 April 1739

427
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til indberetning fra Byfogeden i Grenå, at Justitskassen efter et Skifte var tilfaldet 4 rdr, med samtidig forespørgsel om, hvor han skulle aflevere pengene, hvilket blev ham meddelt, skulle ske i nærmeste Amtstue, men endnu er dette ikke sket, hvorfor Stiftamtmanden bedes tilholde ham, at få sagen i orden.  31 Maj 1738.

428
Fra Bornemann og Benzon, Rentekammeret. Henviser til vedlagte extract angående bøder til Justitskassen, som endnu ikke er betalte. Niels Larsen Rømer i Århus 2 rdr, hvilket Stiftamtmanden må sørge for bliver betalt til Amtstuen. 19 August 1738.

Bilag: Dateret 19 August 1738, om Niels Larsen Rømmers bøde der vedrører en sag med Sognepræsten Otto Christian Lyme [Lime], dom ved Højesteret 10 Marts 1738.

429

Fra Th Mavors og C Kragh, Horsens Byting. Jvnf forordningen ombøder til Justitskassen, attesteres at sådanne ikke er faldet ved Bytinget. 8 Juli 1738.

430
Fra Bornemann og Benzon, Rentekammeret. Henviser til afsagte domme ved Højesteret fra 1 Marts til ultimo Juni, hvorefter der skal betales af følgende: Capitain Grabou 24 rdr, Borgmester Basballe 24 rdr og Hans Hansen Smed i Grenå 34 rdr, do 2 rdr. Jvnf vedlagte extracter bedes pengene inddrevet hos vedkommende. 30 August 1738.

431
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til forordningen af 18 April næstleden år, ang bøder til Justitskassen, hvorom bedes bemærket Byskriveren Herman Poniches attest, at der ikke er faldet sådanne ved Tinget, men efter en Højesterets dom mellem Sognepræsten Poul Vinther og en Borger Hans Hansen Nagelsmed, skal sidste betale 41 rdr til nævnte kasse og 10 rdr til Christianshavns Kirke, hvorefter man hos denne har foretaget udlæg og afholdt auction, men endnu er ikke alle pengene indkommet, så snart dette sker skal de blive erlagt i Amtstuen.  [Se næste]. 21 Januar 1739.

Bilag: Kopi af dom afsagt ved Højesteret den 11 Juni 1738 i en sag mellem Hans Hansen og Sognepræsten Poul Winther, hvoraf fremgår at Landstingsdommen bør stå ved magt, derefter angivelse af denne, hvorefter Hans Hansen skal betale til Vor Frelsers Kirke 10 rdr til Justitskassen det samme, desuden i omkostninger samt i kost og tæring, betale har og Tolder Lysholt en for begge til Sognepræsten Poul Vinther 100 rdr og til Byfoged Bager og Byskriver Hermann Ponnich 30 rdr og for unødig trætte  betaler Hans Hansen 24 rdr til Justitskassen samt endnu 5 rdr til samme.

432
Fra Holst, Rentekammeret. Om samme sag hvoraf som tidligere fremgår, at Hans Hansen Smed i Grenå skal betale 34 rdr til Justitskassen.
30 August 1738.

433
Fra Holst, Rentekammeret. Om samme sag, hvoraf fremgår at Hans Hansen Smed i Grenå, efter Landstingsdom af 14 Februar 1737, stadfæstet i Højesteret den 11 Juni 1738, hvorefter han skal betale 2 rdr til Justitskassen, i en sag mellem ham og Sognepræst Poul Vinther. 30 August 1738.

434
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til skrivelse af 28 Januar over hvad der skal betales til Justitskassen ved Århus Stifts Gejstlige underretter fra 14 Juli 1737 til 14 Januar næstleden. Videre om, at der fra nogle endnu ikke er indkommet det de skulle betale, nemlig fra:

1) Mads Værn i Århus efter Højesterets dom af 27 Juni 1736 24 rdr.

2) Hans Rasmussen, Randers, do dom af 10 Juli 1736 5 rdr.

3) Anders Sørensen, sammesteds efter do dom 10 Juli 1736 5 rdr.

4) Borgmester Bredal, Rådmændene Christian Eggers og Henrich Bredal, hver 10 rdr. Hvilke 30 rdr Magistraten i Randers  efter do dom af 18 Juli 1736 skulle betale. Stiftamtmanden bedes sørge for beløbene bliver betalte.
27 Februar 1738.

435
Fra C Bræmer, Randers. Henviser til kvittering angående betaling til Justitskassen, hvorefter angives 1 rdr 1 mk 8 sk fra forrige Capellan her i Randers Hr Johan Ernst Mavors skiftebrev. Den anden af 21 December 1737 1 mk 8 sk af Hospitalspræsten her i Randers Hr Joseph Brinkmans Sal Kones Skiftebrev, nemlig Skriver salær. 13 Januar 1738.

436
Fra Wartberg, Cancelliet. Henviser til modtagne angivelse fra Holck, over indtægter til Justitskassen, udgørende i alt 3 rdr 30 sk, hvilke er indbetalt på Amtstuen. 22 Februar 1738.

437
Fra Gertsen, Stiftamtmandens Fuldmægtig, Århus. Drejer sig om sagen mellem Kammerassessor Jens Jørgen Bredahl med flere og Niels Andersen, hvorefter Herredsfogeden Hans Vilsted, ved Højesteret den 27 Januar 1738 er dømt til betaling af 10 rdr til Vor Frelsers Kirke. Kvittering for beløbets modtagelse. 21 Marts 1738.

438
Fra H Vilsted, Skade. Henviser til Højesterets dom af 27 Januar næstafvigte, hvor han blev dømt til betaling af 10 rdr, hvilket beløb hermed følger.  1 Maj 1738.

439
Fra J Valeur, Havn [København]. Drejer sig igen om Hans Smed i Grenå, der er dømt til betaling af 10 rdr til Vor Frelsers Kirke, hvilket bedes indfordret. Siden det er lang tid siden han har hørt noget om Rosborgs og Vilsteds bøder, formoder han de ved første lejlighed bliver indsendte. 26 Juli 1738.

440
Fra J Valeur, Havn [København]. Henviser til sin skrivelse af 26 Juli, og siden at Rosborgs bøde på 100 rdr i så lang tid har henhvilet, da han dog skal være i stand til betale når det forlanges, vil Stiftamtmanden behage at pålægge ham renter fra dommens afsigelse til betalingen præsteres. 18 Oktober 1738.

441
Fra J Valeur, Havn [København]. Da det ikke vidstes i hvilket Herred Herredsfoged Hans Vilsted var at finde, blev domsslutningen ikke fremsendt, som nu her følger. 19 Marts 1738.

442
Fra J Valeur, Havn [København]. Drejer sig om Hans Rosborgs bøde på 100 rdr, som Stiftamtmanden på sædvanlig måde bedes inddrive. 22 Marts 1738.

443
Fra Benzon og Bornemann, Rentekammeret. Henviser til modtagne skrivelse fra Stiftamtmand Güldencrone, hvoraf ses at han har fremsendt 2 extracter til Stiftamtmanden, hvorefter Justitsråd Testrup tilkommer at betale 30 rdr til Justitskassen jvnf Højesterets dom, og Hans Rosborg til Frisholt 124 rdr, hvilke penge Stiftamtmanden bedes sørge for indbetales. 9 September 1738.

Bilag: Dateret 30 Maj 1738 fra Varthberg, om ovennævnte sag, hvorefter Mathias Thestrup i sagen mellem Hans Rosborg og Cancelliassessor Friis på den anden side, ved Højesterets dom af 12 Marts 1738 skal betale 10 rdr til Justitskassen. Ligeledes ved dom af 4 April samme år, i sagen mellem Peder Dorcheus og Frue Dorothea Gjedde til Dalsgård 10 rd. Nok ved dom af 28 Maj 1737 i en sag mellem Hospitalsforstander Niels Nielsen og Mogens Pedersen 10 rd.

444
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra de deputerede for Financerne, dateret 30 August, hvorved var vedlagt en del extracter over Mulcter som en og anden her i Stiftet, ved Højesteret er dømt til at betale. Blandt disse Landsdommer Tøger Reenberg 10 rdr, og Christian Fischer, Vinderslevgård 28 rdr, men da disse bor under Århus Stift fremsendes sagen. 8 September 1738.

445
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra de Deputerede for Financerne, hvoraf fremgår at han skal lade indkræve 10 rdr hos Landsdommer Reenberg, Justitsråd Sehested, samt Landsdommer Envold Heug [Høg], hvilket beløb de hver for sig, udi to sager mellem Anne Nielsdatter og Provsten Mag Fridenreick?, samt Assessor Lundeman, contra en Bonde navnlig Søren Sørensen, ved Højesteret var idømte. Henviser til at de ikke alle bor under hans Stift, hvorefter sagen for vedkommende fremsendes. 29 December 1738.

Bilag: Dateret 9 Januar 1739 fra T Reenberg, Ristrup, der i dag ved sit Bud har ladet indbetale 20 rdr på Århus Amtstue, jvnf ovennævnte sag.

446
Fra Peder Låsbye m fl, Århus. Henviser til forordningen af 18 April sidst, hvorefter fremsendes vedlagte original designation på en del her ved denne Overret indkomne, siden ultimo December 1737 til 7 Juli 1738, på Panckes kvittering, beløb i alt 16 rdr 5 mk 11 sk. 12 Juli 1738.

447
Fra Peder Låsby m fl, Århus. Skriver at vedkommende ofte har været påmindet om betalingen af det pådømte, attesteres. 9 Juni 1738.

448
Fra Peder Låsby m fl, Rådstuen. Angivelse hvad der ved denne Overret er indkommer siden 31 December 1737. Derefter angivelse af navne og beløb. 13 Januar Hans Nicholaj Mathisen, stævnings forsegling contra Gert Raun 2 mk. 18 do Martinus Rask? do contra Madame Krysing 2 mk. Af Aners Sørensen Tørrings og Hustrues Skifteforretning 27 ark a 6 sk 1 rdr 4 mk 2 sk. 20 do Doctor Neuhaus Stævnings forsegling contra Borgmester Basballe 2 mk. 3 Februar Af Johan Henric Conis [Ponnich] skifteforretning 11 ark a 6 sk  mk 2 sk. 7 Marts Af Borgmester Låsbyes opbuds Commissions act 272 ark a 4 sk 11 rdr 2 mk. 12 do Anne Nielsdatter afgangne Peder Michelsens skifteforretning 7 1/2 ark a 6 sk - 2 mk 13 sk. 18 do Maren Sal Hans Sønnichsens skifte forretning 3 1/2 ark a 6 sk - 1 mk 5 sk. 10 Maj Jørgen Post Bådsmand efter denne Byes Underrets dom den 7 April 1736 afsagt - 2 mk. 9 Juni Johan Rudeman Organist skifteforretning 3 ark a 6 sk 1 mk 2 sk. 9 Juni Christopher Lime Bagers skifteforretning 11 1/2 ark a 6 sk 4 mk 5 sk. Oluf Jensen Nords do 3 ark - 1 mk 2 sk. 30 Juni Peder Christensen Kræmmers skifteforretning 2 ark - 12 sk. Kvitteret af Peder Panck for 16 rdr 5 mk 11 sk. 7 Juli 1738.

449
Fra Peder Låsby m fl, Århus Rådstue. Henviser til designation af Over og Underrets Protokollen, jvnf rescript af 24 Maj 1736, angående Mulcter, der skal  betales  der skal betales jvnf afsagte domme. 23 December 1737.

450
ikke anvendt.

451
Fra Knudsen m fl, Randers. Siden 11 Juni sidst til dato er der ikke faldet Bøder ved Bytinget.
31 December 1738.

452
Fra E Holck, Århus?. Angivelse af de penge Justitskassen tilkommer fra 14 Juli, nemlig 1737 19 December fra Provsten Peder Hygum, som daværende Notarius ved Capitlet for stævninger 1) Jens Nielsen contra Maren Andersdatter 32 sk 2) Rasmus Nielsen contra Inger Jensdatter 32 sk 3) Thomas Jensen contra Zidsel Christensdatter 32 sk. 12 Januar 1738 for en Skiftehandling efter afg Magister Gabriel Sandro på Samsøe 19 ark, deraf 13 a 6 sk i alt 78 sk i alt 1 rdr 78 sk der hermed fremsendes til Amtsforvalter Panck. 18 Januar 1738.

453
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til forordningen af 18 April, ang betaling til Justits kassen, hvorefter følger Byskriver Herman Ponicks attest om, at der intet er faldet ved Bytinget. 16 Juli 1738.

Bilag: Dateret 14 Juli fra H Ponick, nævnte attest.

454
Fra D Guldberg m fl, Torrild Præstegård. Henviser til forordningen angående betaling til Justits kassen. I Hads Herred er faldet 2 Skifter, hvoraf skal svares, det ene efter Laurids Udsen i Præstholm på 31 1/2 ark, hvor der for 25 1/2 ark er betalt 1 rdr 57 sk, og det andet efter Erik Bay på Endelave, 27 ark hvoraf der for 21 ark er betalt 1 rdr 30 sk. 11 Juli 1738.

455
Fra Joseph Brinchmann, Randers. Henviser til Byfogedens ønske, til Provst Bræmer, om at få en genpart af, det der er foretaget i stervboet efter afgangne Mette Jørgensdatter Seidelin, indtil skiftets slutning den 26 Juni sidst. Når brevskriveren får sagen fra Bræmer, skal Byfogeden snarest muligt derefter få en kopi af dette. 24 December 1738.

456
Fra J Clausen, m fl, Besser. Attesterer at der ikke ved den Gejstlige ret på Samsø, har været sager, hvoraf skal svares til Justits kassen. 15 Juli 1738.

457
Fra N Bredahl, m fl, Randers Amtstue. Henviser til forordningen af 18 April dette år, ang hvad der skal svares til Justits kassen, som derefter er indbetalt til Amtstuen, alt for første halvår. Nævner derefter 2 kvitteringer for 5 rdr 5 mk 2 sk som er kassens hele indtægt, og udgift jvnf regnskabet. Manglende betalere er Postmester Hans Knudsen, jvnf vedlagte, der for længst er forfaldet og Dommen appelleret, hvorom udbedes Stiftamtmandens foranstaltning til Execution [udpantning - se næste]. 7 Juli 1738.

458
Fra C Bredahl, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Drejer sig om en sag mellem Peder Bering og Postmester Hans Knudsen, hvorom der den 12 December 1736, på Rådstuen blev afsagt følgende Dom. Fremgår derefter at det drejer sig om Postmesterens resterende Folkeskat fra første Termin 1735, som han burde betale til Forpagteren Sr Bering, ikke alene med en mark og otte skilling, men også med forhøjelsen, efter forordningen, 1 rdr 1 mk 8 sk. Omtaler videre Søren Hansens fordrende mulct på 20 rdr etc. Dømmes at Hans Knudsen inden 15 dage bør betale til Berings Fuldmægtig Søren Hansen det krævede, i alt 15 mark, under adfærd efter loven. Omkostningerne, bør begge parter, formedelst de forsmåede tilbud fra begge sider, sig selv uden fornødenhed største dels have forvoldet ophæves på begge sider.
7 Juli 1738.

459
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Regnskab over indtægter og udgifter til Justits kassen for første halvår 1738, udgørende i alt 5 rdr 5 mk 2 sk. Hvad angår restancer, er der om dette udførligt angivet på regnskabet for Juli måned. 3 Juli 1738.

460
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Regnskab for indtægter og udgifter vedrørende Justits kassen, for sidste halvår 1738, indtægt i alt 5 rdr 4 mk 4 sk. ingen navne angivet. 8 Januar 1739.

461
Fra Jansen, Randers. Der er ikke ved Bytinget faldet Bøder til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
31 December 1738.

462
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til forordningen om angivelse af indtægter fra Skifter til Justits kassen. 3 Juli 1738.

463
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til vedlagte opgørelse over, hvad Justits kassen kan tilkomme fra 14 Juli 17 14 Januar. 
15 Januar 1739.

464
Fra N C Møller, Skierildgård. Henviser til forordningen af 18 April indeværende år,  og fortsætter, at i en sag mellem Oluf Pedersen Bagger i Horsens og Morten Jensen m fl, sammesteds, hvor underskrevne, som Commissairer har været befalet, at forsøge på at få sagen afgjort i mindelighed, eller ved endelig Dom, efter Loven, at få sagen bilagt. Nævner derefter at der er afsagt Dom den 22 Maj afvigte år hvorefter Morten Jensen skal betale 4 rdr til Justits kassen og Byfogeden Sr Thomas Mavors for sin omgang der udi ved Commissionen 2 rdr. Da tiden for appel nu er udløbet, men pengene ikke betalt, hvorefter det videre om inddrivelsen, overlades til Stiftamtmanden. 13 Oktober 1738.

465
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Henviser til originale beviser over Justits kassens tildømte mulcter og Bøder i 1736, som de er befalet at indsende. 1)Nich Bredahl, meddelt kvittering af 30 September 1736 10 rdr. 2)Rådmand Eggers do af samme dato betalt 10 rdr. 3)Rådmand Drejers af 14 Oktober betalt 10 rdr. 4)Hans Rasmussen, kvittering af 12 September 1736 betalt 5 rdr. 5)Henviser til vedlagte hvoraf ses, at de 5 rdr hos afg Anders Sørensen intet har været at få. 12 Maj 1738.

466
Fra Th Mavors, Horsens. Ingen mulcter er faldet ved Bytinget fra Juni til dato. 29 December 1738.

467
Fra Ch Rud Redlich?, Ebeltoft. Indberetter at der fra 14 Juli til dato, ikke er faldet Bøder til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, eller for Sabattens utilbørlige helligholdelse, ej heller til Justits kassen. 9 Januar 1739.

468
Fra H Folsack, Randers Amtstue. Henviser til modtagne fra Arkivsekretær Wartberg, angående om der er sket anfordring på de 5 rdr som Anders Sørensen i Randers er tildømt at skulle betale. Fortsætter at det fornemmes, at denne er afgået ved døden, og hans Enke i så armelig en tilstand, at intet har kunnet erholdes hos hende. For dog at kunne bevisligøre dette, anmodes Byfogeden om at indfinde sig hos hende, og kræve beløbet betalt straks, eller foretage udlæg. Såfremt dette skulle fejle, ønskes Byfogedens erklæring om, at der intet har været at erholde. 6 Oktober 1736.

Påtegnet under forskellige datoer, af Herman Krøyer, N Bredahl m fl, J S Wartberg, om selve grunden til Bøden, nemlig i en sag mellem Anders Sørensen og Christen Torslev på den ene side og Ludvig Witroq samt Procurator Brede Munthe på den anden side, jvnf Højesterets dom af 10 Juli 1736.

469
Fra Ch Rud Redlich?, Ebeltoft. Indberetter at der fra Nytår til dato ikke er faldet Bøder til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn eller for overtrædelse af Sabatten, jvnf forordningen af 21 Juli 1714 samt 12 Marts 0g 23 December 1735. 13 Juli 1738.

470
Fra U C Müller, Århus. Siden afvigte 4 Januar da Byfoged Oluf Løcke blev meddelt attest på at ingen var dømt til betaling til Justits kassen, er der heller ikke siden sket sådant. 16 Juli 1738.

471
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagelse af skrivelse fra Stiftamtmandens Fuldmægtig Morten Gertsen, hvorefter fremsende 4 rdr, som fra Grenå var forfaldet til Justits kassen. Nævner videre at han tidligere fra indsendt opgørelse over hvad Byens Indbyggere skal svare til de i Ebeltoft afstraffede Tyve m v.  11 Juni 1738.

472
Fra - ingen afsender og dato. Restanceliste over hvad der tilkommer Justits kassen i Århus Stift. Skrevet til Woyda og Gersdorff 6 Marts: 1) Erik Jacobsen og Niels Mortensen, ved Landstingsdom 5 rdr. 2) Skovridder Jens Nielsen 2 rdr. Skrevet til Byfogeden 9 Marts. 3) Byfoged Oluf Løcke 2 rdr. 4) Niels Rømer 33 rdr nok i sl Lyhnes sag 2 rdr. Byfoged S Hansen 9 og 10 Marts. 5) Hans Jensen Bay 29 rdr. 6) Hans Vildsted 12 rdr. Skrevet 9 Marts. 7) Justitsråd Thestrup 10 rdr. Skrevet 10 Marts. 8) Capitain Grabou 24 rdr. Den 9de Basballe. 9) Borgmester Basballe 24 rdr. 10) Hans Hansen, Smed i Grenå 36 rdr. Den 9 Marts. 11) Justitsråd Reenberg 20 rdr. 12) Do Thestrup 20 rdr. Do 13) Christian Fischer 28 rdr. Ingen dato 1738?.

473
Fra Güldencrone, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra de Herrer for Financerne med vedlagte extracter over en del restancer til Justits kassen, herunder Justitsråd Reenberg for 30 rdr, som bor under Århus Stift, hvorfor han videresender denne sag. 3 Juli 1738.

474
Fra Güldencrone, Viborg. [2 enslydende bilag]. Bilag som forrige, hvoriblandt findes en regning til Hans Rosborg på Frisholt på 124 rdr. Herredsfoged Christian Kold i Fjends - Nørlyng Herred er derefter beordret til at indkassere beløbet, såsom man ikke vidste bedre, end at han boede på en ham tilhørende Gård kaldet Rosborggård, men af Herredsfogeden er indberettet at han bor på Frisholt under Århus Stift, hvorfor sagen oversendes til Holck. 21 Juli 1738.

Omslag: Et Gen Land - Oeconomie og Commerce Colegi Brev m m angående et Magasin for Uldne og Silkevarer for hele Stiftet.

475
Fra P Schumacher m fl, København. Henviser til modtagne ordre fra General Land Oec og Commerce Coll, angående at de i Århus Stift værende Kongelige høje og lave Amts og Skov såvel som andre Betjente, for de til det almindelige Magasins opretning til ultimo December a p afkortede 5 procent udstedte specielle attester 29 stk i alt, som hermed fremsendes. [Se følgende]. 17 Juni 1738.

476
Fra Ponich, Randers. [Se forrige]. Drejer sig om 15 kvitteringer på det forskud som tidligere nævnte Kongelige Betjente skal indskyde det det oprettede Magasin for Uldne og Silkevarer. Derefter angivelse navnene: Frijsenborg 100 rdr, Etatsrådinde Ole Krabbe 6 rdr, Commerceråd Sten Jørgensen 50 rdr, Assessor Bredal, Hammergård 10 rdr, Janus Fridenrich 20 rdr, Christian Fischer, Vinderslev og Allinggård 20 rdr, Axel Bilde, Stenalt 50 rdr, Obrist Winding, Bistrup 30 rdr, Thestrup, 50 rdr, Marsvin 24 rdr, Landsdommer Bille 24 rdr, Rosenkrantz, Brusgård 10 rdr, Jens Barsck, Kjellerup 10 rdr, Madame Lassen, Balle 5 rdr og Hans Tørslef, Borup Mølle 5 rdr. Hvilke 414 rdr er rigtigt indbetalt etc.
20 Oktober 1738.

477
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af nogle attester vedrørende forskud til Magasinet i København, men ingen navne. 3 November 1738.

478
Fra M Ulsøe, Gimming. Henviser til modtagne skrivelse om et Magasin i København, samt modtagelsen af en kvittering for de af ham indbetalte 2 rdr. 20 Oktober 1738.

Bilag: Dateret 20 Oktober 1738 fra M Ulsøe, om samme 2o rdr.

479
Fra J Ramshardt, Ebeltoft. Henviser til  modtagne kvittering for indbetaling til det oprettede Magasin på 3 mk? 32 sk. Skriver at samme skal blive bevaret i hans tid, da han som en aldrende Mand vel ikke har mange år tilbage. 16 Oktober 1738.

480
Fra ??, Grenå. Vil ikke undlade at indberette, at han har modtaget kvittering for sit forskud til det i København oprettede Silke og Uldne varers Magasin. 16 Oktober 1738.

481
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til modtagne kvittering fra Stiftamtmandens Fuldmægtig til Jens Jensen og Isac Hansen Gøe for deres forskud til det oprettede Magasin. 16 Oktober 1738.

482

Fra C Rathlou, Rathloudal. Angivelse af de attester der er udstedt af de Committerede for det oprettede Magasin, nemlig til Rathlou, Skovridder Zølner, do Jensen, do Soetman, do Munster, do Hertz, do Jørgen Junior, do Seplin, do Christian Jürgen Senior og Schiøtte. 18 August 1738.

483
Ingen afsender og dato. Fortegnelse af efterfølgende attester, udvisende hvad efterskrevne har erklæret at ville indskyde til det oprettede Magasin. Derefter navnene exp: Justitsråd Charisius, Constantinsborg 40 rdr, Jacob Rosborg, Haraldslund 10 rdr, Jens Jensen, Ebeltoft, Christen Broch, Grenå o s v. Ingen dato 1738?.

484
Fra Peder Låsbye m fl, Århus. Angivelse af hvad efterfølgende godvilligt vil indskyde til det oprettede Magasin, eks: Arnt Johansen Altholt 20 rdr o s v, i alt 450 rdr. 2 Oktober 1738.

485
Fra M Gertsen, Århus. Fremsender hermed 18 stk kvitteringer som Direktionen for Magasinet i København har udstedt, til dem der her i Byen, godvilligt har lovet at indskyde til dette. Ingen navne. 1 Oktober 1738.

486
Fra M Ulsøe, Gimming. Drejer sig stadig om indskud til Magasinet i København, nævner en attest på 20 rdr, jvnf vedlagte kopi.
8 December 1738.

Bilag: Dateret 3 Oktober fra Schumacher m fl, København, hvori henvises til forordningen af 26 August 1737 om indskud til Magasinet, desuden Ulsøes navn og 30 rdr.

487
Fra E Holck, Århus. Angivelse over vedlagte attester, angående forskud til det oprettede Magasin. Henvises til skrivelse af 21 November om forskud til Magasinet. 2 December 1738.

487
Fra C Rathlou, Rathloudal. Fremsender hermed kvittering for de modtagne attester, vedrørende det oprettede Magasin. 10 Februar 1738.

2 bilag:

1) Uden dato fra Rathlou, om nævnte attester med påførte navne, eks Rathlou, Major Pultz, Skovridder Zølner m fl.

2) Uden dato og afsender, hvorpå bl a nævnes Tolderen i Horsens o s v.

488
Fra Niels Jørgensen, Randers Toldkammer. Henviser til kvittering fra Directeurerne ved det i København oprettede Magasin om forskud til dette, hvilken han har modtaget. 14 Oktober 1738.

489
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Henviser til Gertsens skrivelse af 10 hujus, vedlagt en del kvitteringer fra Directeurerne ved Magasinet har udstedt til vedkommende, imod deres tilbudte forskud til dettes oprettelse. Bekræfter ligeledes modtagelse af kvittering for sit eget forskud af gagen fra pro 1737 til 11 December s a. 11 Oktober 1738.

490
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagelse af en kvittering fra Gertsen, til Sr Christopher Broch på 5 rdr, ang forskud til det oprettede Magasin, der må leveres ham når han betaler det lovede. 16 Oktober 1738.

491
Fra Basballe m fl Rentekammeret. Henviser til Kongelig resolution af 22 April sidst afvigte, hvorefter alle Kongelige oppebørsels Betjente på Landet skal indsamle og oppebære de frivillige forskud som det herudi Staden for Manuafcturerne anordnede almindelige Magasin, jvnf forordningen af 26 August 1737 er udlovede, alene undtaget hvad af sådanne forskud måtte befindes at være mindre end 5 rdr, hvilke ikke skulle påfordres, men dog ingen tvinges til at tegne sig for mere end han selv vil etc. 14 Juni 1738.

492
Fra Th Panck, Horsens. Henviser til modtagelsen af 14 kvitteringer fra M Gertsen, ang det oprettede Magasin, til dem der her i Byen godvilligt har tegnet for et indskud, hvilket uopholdeligt skal blive indsamlet. 13 Oktober 1738.

Bilag: Dateret 13 Oktober 1738 fra Henneberg, Horsens. Henviser til skrivelse fra Gertsen, vedlagt kvittering for halvdelen af de lovede indskud til Magasinet i København.

493
Fra Peter Panck, Århus. Angivelse af de attester som vedrører det lovede indskud til Magasinet for Uldne og Silkevarer i København. Derefter angivelse af navne og beløb, eks Generalinde Levetzau til Bygholm 30 rdr etc. 11 Oktober 1738.

494
Fra Ludvig Milling, Mariager. Henviser til modtagne kvitteringer, angående forskud til Magasinet i København. 13 Oktober 1738.

495
Fra O Thott m fl, Commerce Coll. Drejer sig om hvorledes man har forestillet [for Kongen] hvorledes man bedst kunne indsamle de lovede forskud til det almindelige Magasin, hvorefter Kongen har resolveret således, at de forskud som er mindre en 5 rdr må forbigåes, dog at ingen bliver tvunget til at skrive sig for mere end han selv vil, desuden at Magistraterne overalt må anbefales og vedkommende Stiftamtmænd tilskrives, at de efter de fra Directeurerne udsendte kvitteringer, må indsamle og videresende de frivillige indskud etc. 20 Maj 1738.

496
Fra Schumacher m fl, København. [Se tidligere]. Om samme Magasin, i hvilken forbindelse fremsendes bestemmelsen om de afkortede 5 pct fra Betjentene under Århus Stift. 21 November 1737.

497
Fra Schumacher m fl, København. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvorefter de tager sig den frihed at fremsende 85 stk attester for de frivillige forskud til Magasinet i København, for så vidst samme har været 5 rdr og derover.  9 August 1738.

Omslag: Århus Amt - Justitssag.

 
498

Fra Johannes Snell, Høver - Birkedommer i det Skanderborgske Distrikt.

[11 sider]. Gør vitterligt at Anno 1738 Torsdagen den 6 Marts var tilstede for Retten Mons Mogens Friis, Skanderborg Ladegård, som på hans Principal Moldrups vegne eskede sagen i Retten som han for Rytterbonden Jens Gertsen i Jaungyde har været beføjet her til Retten at indstævne contra Christian Laursen af Labing, og dernæst henviste til opsættelserne i sagen her af Retten 8 dage og 14 dage sidst, således lydende, hvorunder nævnes at 13 Februar var for Retten Mons Woetman fra Silkeborg og på Moldrups og Rytterbonden Jens Gertsen af Jaungydes vegne fremstillede 2 kaldsmænd navnlig Christen Andersen og Anders Christensen, begge af Jaungyde, som afhiemlede at de havde indstævnet Christian Laursen af Labing. Sagen drejer sig om at de uden hans vilje havde taget hans Hoppe i Jaungyde Mark og bortredet hende med videre. Nævner i sagen videre Jens Jørgensen og Niels Niels Nielsen samt Anders Sørensen, Jaungyde, Just Jensen, Labing. Derefter afhøring etc. Kendes for ret, at da Christian Laursen af Labing er overbevist om, ja selv har tilstået her for Retten, uden nogen forlov at have taget Jens Gertsens Hoppe på Jaungyde Mark, hende bortreden og forkommet, hvorover Jens Gertsen ikke alene har mistet sin Hoppe men og ibragt mange rejser og omkostninger, og Christian Laursen ikke efter løfte har betalt ham for Hoppen, altså bør han betale Jens Gertsen 6 rdr 4 mk for denne og for hans rejser og omkostninger 6 rdr, og i mangel af betaling bøde med Kroppen i henseende han er en ??. 6 Marts 1738.

Bilag: Kvittering for modtagelsen af diverse beløb, exp herpå erholdt af Karlen til Jens Gertsen 2 rdr af Hr Regimentqvartermester Bergmann 4 rdr. Jens Gertsen har accorderet med Karlen etc.

 

Færdig med læsning og afskrift af pakke LAV B5a  - 215 år 1738.

 Begyndt  læsning LAV B5a - 216.  

Ved en fejl har jeg ikke anvendt numrene fra 498 til680.

År 1739:

Omslag: No 589 Notifications Lister over udsatte og afslåede Ansøgninger hele Stiftet.

680
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationslister på de fra Århus Stift indkomne og i hans Kongelige Maits Conseil udi sidst afvigte October Måned 1739 foretagne ansøgninger, som ikke er bevilgede eller til videre udsatte:

4 G 563 Lene Jensdatter, hvis Mand Rasmus Rasmussen af Horsens er forgået med sit Fartøj, anholder om Bekken for Kirkedøren overalt i Købstæderne på Landet i Danmark. 1 Oktober 1739 kunne ikke bevilges.

4 J 591 Århus Byes Magistrat om Beneficium paupertatis for at indstævne en Commissions Dom i sagen mellem Rådmand Stæhr og Michel Müller. 8 Oktober herved er intet at gøre.

4 G 440 Mads Rasmussen Wæhr af Århus, om ikke at fratages hans privilegium som tredie Farver der i Byen, men samme som forhen beholde. 15 Oktober udsættes indtil videre erklæringer på Andreas Herbsts ansøgning indkommer.

4 G 620 Bertel Fedder af Horsens, på afgangne Borgmester Ravns Creditorers vegne, om ordre til Borgmester Bredahl og Regimentsskriver Schelde, som Skifte Commissarier at indkalde alle Debitorer til liqvidation i Stervboen sine exceptioner for at påkende Creditorernes prioritet. 22 Oktober forbliver ved ordinaire Lands lov og ret.

4 G 652 Lauritz Åbye, Birkefoged ved Clausholms Birk, anholder om ordre til Commissairerne i Peder Bierings sag imod Major Lüttichau, at påkende hans prætentioner til Byfoged Søren Hansen med flere, for deres mod ham, som Sættedommer, gjorte beskyldninger. 22 Oktober Supplicanten kan bevilges aparte Commissorium, om han det forlanger, men ej videre.
7 November 1739.

681
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over ansøgninger i September 1739.

4 F 905 Kirsten Rårup, afgangne Jens Foss Zeuthens om preference i Major Møllers Stervboe for 241 sldr Børnepenge, hvilke han skyldte hendes afgangne Mand. 24 December forbliver ved Lands lov og ret.

4 G 504 Århus Byes Bagere beder, at de af dem med Pas forsynede Drenge må overalt antages for Svende, og at de såvel med Drenges ind og udskrivning som i andre måder, må rette dem efter Københavns Bagerlaug. 24 September herved er intet at gøre.
16 Oktober 1739.

682
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over ansøgninger i Januar 1739. 4E 989 Mathias Buch, Byfoged i  Mariager og Herredsfoged i Gerlev Herred, andrager at han i en sag mod forhenværende Præst Peter Pipper til Vognleje og andre udgifter har anvendt imod 100 sldr. Men dog i den ergangne Confirmerede Landemode Dom ikkun er tildømt 30 rdr dem han beklager ikke engang at have bekommet. 22 Januar forbliver ved Lands lov og ret. 14 Februar 1739.

683
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Februar indkomne ansøgninger:

4 E 1022 Århus Byes Bagere, om at alle de Drenge som hos dem haver udstået lære og med Pas af nogen Mester i Lauget, er forsynede, overalt i Hans Maits Riger og Lande hos andre Bagere skal antages foruden at stå i forbund med videre. 5 Februar herved er intet at gøre.

4 E 989 Mathias Buch, Byfoged i Mariager, om at nyde de ham ved Landemodet og Højesteret tilkendte 30 rdr for de rejser og omkostninger han ved Hr Pippers anbefalede beopagtning har gjort. 19 Februar forbliver ved forrige resolution, at det forbliver ved Lands lov og ret.

4 F 231 Søren Nielsen af Århus, om at beskikkes til Klokkemester i Horsens. 19 Februar Supplicanten kan herom melde sig hos Magistraten.
17 Marts 1739.

684
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i Marts 1739:

4 F 338 Cathrine Nielsdatter afgangne Erich Andersen af Mariager, om Privilegium for sig og Søn alene der i Byen og tvende Mile omkring Byes at forfærdige og falholde Rebslager arbejde. 12 Marts kunne ikke bevilges. 11 April 1739.

685
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i April. 4 F465 Inger Marie Henrichsdatter afgangne Sr Hans Harboes af Viskumgård andrager at hun ej af hendes Mands Succesor i Embedet Hr Søren Friedrichsen Wichardt, Sognepræst til Durup og Stenild Menigheder i Viborg Stift, kan bekomme den accorderede årlige Pension af Kaldets indkomster, og beder, at det som han deraf indsidder med, ved Execution må inddrives, efter at det af Stiftamtmanden og Biskoppen er examineret og approberet med videre. 2 April henvises til Lands lov og ret.

4 F 483 Borgmester Peder Låsby og Jens Andersen Møller af Århus om extensions befaling til Commissairerne i deres sag mod Jørgen Fogh og Hans Sørensen, ang Hans Rasmussens Skifte at indkalde Borgmester Gylling med flere sine exceptioner etc. med videre. 2 April herved er intet at gøre. 12 Maj 1739.

686
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i Maj. 4 F 749 Hans Rosborg af Haraldslund om Beneficium paupertatis til Actens indløsning i sagen mellem ham og Procurator Brun. 12 Maj kunne ikke bevilges. 9 Juni 1739.

687
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i Juli. 4G 50 Mogens Brasch, Præst ved Hospitalet i Horsens og Sognepræst til Torsted om forbedring og tillæg i hans Embedes indkomster. 16 Juli herved er intet at gøre.

4 G 77 Jens Clausen af Horsens om Bekkens udsættelse for Kirkedørene i København formedelst erlidte skade. 9 Juli kunne ikke bevilges.
8 August 1739.

688
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i Juni. 4 F 905 Kirsten Andersdatter afgangne Jens Foss Zeuthens af Gangsted Bye, Vor Herred, Skanderborg Amt, om at hun i Major Henrich Müllers Stervboe for en fordring på 200 sldr? capital, og påløbende renter, må være præfererede de øvrige i Boen værende creditorer med videre. 11 Juni herved er intet at gøre.

4 F 749 Hans Rosborg af Haraldslund, om at Commissarierne i en sag imellem ham og Procurator Brun, måtte befales at udlevere ham commissions acten og tilhørende Dokumenter, uden betaling. 18 Juni forbliver ved Conseilets forrige resolution, at det ikke kunne bevilges.

4 F 1008 Jens Christensen, Rytterbonde i Komdrup By, Borup Sogn, Dronningborg Amt, om bevilling at indtræde i ægteskab med hans afgangne Hustrues hel Systers Datters Datter. 30 Juni kunne ikke bevilges.
11 Juli 1739.

689
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i August indkomne ansøgninger. 4 F 997 Hans Pedersen, Farver i Mariager om privilegium for hans søn, ene der i Byen at være Farver efter hans Død. 6 August kunne ikke bevilges imod det for Ole Hansen Lund på Farveriet expederte privilegium.

4 G 278 Hans Rosborg  på Frisholt beretter, at en Studiosus navnlig Peder Pandrup er af Assessor Friis kaldet og på urigtig erklæring fra Domprovsten Magister Tychonio bleven Confirmeret som Cappellan og Successor hos Præsten Busch for Daubjerg og Mønsted Menigheder. Men som det tilfalder Hans Maits første gang at kalde i Supplicantens sted, beder han at bemeldte Pandrup må tilholdes at tilbagelevere sit kaldsbrev, og at Hans Kongl. Maits vil have nåde for en af Præstens Sønner at Succedere ham. 20 August udsættes indtil Kaldt bliver vaccant.

4 G 147 Mette Cathrine Michelsdatter, afgangne Peder Rasmussens af Horsens om tilladelse for sin Søn Henrich Rasmussen frit at ernære sig af Skræder Professionen i Jylland. 27 August kunne ikke bevilges.
7 September 1739.

690
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i November. 4 G 361 Justitzråd Peder Marsvin til Trudsholm, om bevilling at må nyde passage penge af en Bro han har anlagt imellem Mariager og Hobro til de Rejsendes nytte. 5 November kunne imod forordningen ikke bevilges.

4 G 769 Diderich Langebech Studiosus af Ødum, om igen at komme til Ødum Skole som Skoleholder, hvorfra Enke Dronningens Forvalter på Clausholm har udstødt ham. 5 November henvises til Lands lov og ret.

4 G 813 Jørgen Henrich Witt, Skoleholder i Harreslev om Expectence på Schibsted eller Bælum Degnekald i Viborg Stift. 12 November herved er intet at gøre.

4 G 871 Søren Munch, [læst som Søren Nacker Munch] Studiosus af Horsens om confirmation på det ham den 30 Oktober 1739 givne kaldsbrev at Succedere Niels Sikker, Sognepræst til Udby og Annekier?. 19 November udsættes indtil Kaldet ledig bliver.

4 G 440 Andreas Herbst af Århus om at må være tredie Farver i Århus, i Farver Mads Werners sted. 26 November forbliver ved det Mads Wærn givne Privilegium.

4 G 906 Andreas Brassen, Degn til Christrup ved Randers, om at nyde den rettighed andre Degne nyder, og at få Kongens Brev på Christrup Skole som nu af Præsten er besat med en Rytter. 26 November forbliver ved Lands lov og ret. 4 December 1739.

691
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i December indkomne ansøgninger. 4 G 944 Jesper Rasmussen med flere Skomagere af Skanderborg om tilladelse at indrette en Laug der i Byen. 3 December 1739 forbliver uden Laug herefter som tilforn.

4 G 563 Lene Jensdatter afgangne Rasmus Rasmussens af Horses om Bekken for Kirkedørene overalt der i Jylland eller så vidt Hans Maits vil tillade. 31 December forbliver ved forrige resolution at det ikke kan bevilges. 15 Januar 1740.

Omslag: No 591 Gen Oec og Com COllegii Breve 1739.

 
692
Fra Benzon m fl, Commerce Coll. Eftersom man i Kongens tjeneste, behøver underretning om følgende: 1) Hvor mange Tobaksspindere der findes i hver Købstad, samt hvor mange Svende og Drenge virkelig har, og omtrent hvor mange lispund Spinderne i næstafvigte år har forfærdiget.

2) Til hvilken pris Kræmmerne i hver Købstad, detail eller i små mål sælger Fransk og Spansk Salt, samt hvorfra de indkøber dette.

Hvilke oplysninger Stiftamtmanden snarest bedes indsende.
8 August 1739.

693
Fra Christen J Basballe, S M Gylling og Søren Jensen, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt kopi af Commerce Coll henvendelse af 8 hujus, hvorefter man straks har anordnet 2 Borgere, til at indhente de ønskede oplysninger hos de i Byen værende Købmænd og Tobaksspindere. Ses heraf 1) At der i Byen er 5 Tobaksspinderier som ikke holder Svende, formedelst handelens slethed, de to af dem holder hver en Dreng, de øvrige hjælper sig ved, for dagløn, et leje et fattigt Barn til arbejde. Tilsammen har de i 1738 forfærdiget 2400 lispund Tobak. 2) Købmændene sælger Spansk Salt for 1 mk 8 sk Skp, hvilket kun hidføres fra København, medens Fransk Salt ikke indføres ikke. De Købmænd som sælger Tobak får det fra en der har en Plantage ved Vejle, samt fra Tobaksspinderne her i Byen, hvilket sælges for 10 - 12 - 16 sk pundet. 31 August 1731.

694
Fra H C Møller, Th Panck og Ch Kragh, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, angående ønsket om oplysninger vedrørende Tobaksspindere og handel med Salt. 1) Her i Byen er en person der som fremmed er kommet til Byen, Andreas Rasmussen, som i år har giftet sig med en fattig Enke, hvis Mand har brugt professionen, med ved hans død i 1737 er Stervboet befundet, at være over totusinde rigsdaler mere end hvad dets effekter kunne betale. De kan ikke oplyse, hvor meget Tobak de i 1738 har forarbejdet, dog mener han det kan være ca 1000 pund. Har ikke haft Svende eller Drenge til hjælp, og det meste er solgt til Bønderne for 10-11-12 sk pr pund. 2) Daniel Been, som først er begyndt med Tobaksspinderi for 12 - 14 uger siden, efter at han i nogle år har forsøgt sin lykke ved Søen, hvor han satte det lidet til han ejede. Denne beretter at han, efter det korte forsøg, mener at kunne forarbejde 10 - 1200 pund. Holder ikke Svend eller Dreng. 3) Hans Nielsen Broes Enke, hvis Mand døde i 1738, der efterlod sig langt større gæld, end boets værdi, beretter at hun årligt kan forarbejde og afsætte ca 7 - 8 pund Tobak af hjemmeavlede Blade, hvortil hun holder en Dreng, der også var hos hendes Mand, til en pris af 6-9 sk pundet. Under anden post, oplyses at Købmændene ikke handler med Fransk Salt men kun med Spansk, hvilket de i nogle år kun har fået fra København, hvilket sælges i skp og fc for 26-28 sk pr skp. Hvis nogen vil købe en tdr er prisen lavere. 17 August 1739.

695
Fra N Bredal, C Eggers, H Drejer, N Atabel og Jens Sørensen, Randers Rådstue. [Se forrige]. Efter ønske indsendes oplysning om Tobaksspindere samt handel med Salt. 1) Der findes ingen Tobaksspindere eller Spinderier i Byen, hvorfor der ikke kan angives sådanne. 2) Fransk Salt sælges ikke, medens det Spanske Salt, for største delens vedkommende, fås fra København, desuden undertiden, men sjældent fra Norge, når nogen af de handlende er tvunget til at modtage dette for deres varer. Prisen på Saltet, mellem Borgerskabet og ved Fartøjerne når de ankommer, er 14 mk pr tdr, og i små mængder til Bonden og andre 7-8 sk pr fc, 26-28 sk for en skp og 16 mk for en tdr. Tobak som fås fra Fredericia og Vejle sælges for 14-16 sk for et pund. 19 August 1739.

696
Fra L Jacobsen?, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til ønsket om angivelse af Tobaksspindere/Spinderier samt prisen på Salt, hvorefter svares, at der ikke er Tobaksspindere i Byen, og det der forhandles købes enten i Århus eller København, som derefter sælges for 12 sk for et skålpund. De få Kræmmere der er i Byen får det Spanske Salt fra København, hvorefter det sælges for 17-18 mk pr tdr, og ellers i mindre mængder for 2 mk pr skp, 8 sk pr karmål og 2 sk i Pottemål. Fransk Salt efterspørges sjældent, hvorfor ingen sælger dette.
19 August 1739.

697
Fra Christian Bager, Grenå. [Se forrige]. Henviser til ønsket om oplysning om Tobaksspindere og handel med Salt. Svarer at her i denne liden og ringe Købstad er der ingen Tobaksspindere. Fransk Salt sælges ikke, medens den Spanske hjemføres fra København, og sælges enten i skp eller Pottemål for 30-32 sk pr Potte. Almindelig Tobak kommer også fra København og sælges for 12-13 sk pr pund?. 19 August 1739.

698
Fra Mathias Buch, Mariager. [Se forrige]. Der findes kun en Tobaksspinder her i Byen, navnlig Ancher Lassen, der har lært professionen, dog har han ikke i nogle år har beskæftiget sig med dette, men ernæret sig med lidt Købmandsskab. Kræmmerne sælger Spansk Salt for 30 sk til 2 mk pr skp, medens der i et års tid ikke er solgt Fransk Salt. Det Spanske tages fra København. Et skålpund ordinær spunden Tobak koster 17-18 sk.  31 August 1739.

699
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amstue. [Se tidligere]. Henviser til ønsket om, hvor mange Tobaksspinderier/Spindere, der findes i Byen, samt prisen på Salt, hvorefter svares, at der i Købstaden kun er en Tobaksspinder navnlig Niels Marcusen, som ikke holder Svend eller Dreng, men af ham har han ikke kunnet få oplysning om mængden m v, idet han svarede, at han ikke vidste dette, eftersom han kun fik det i små partier, formedelst han måtte betale det uspundne ligeså dyrt som det spundne. Kræmmerne sælger kun Spansk Salt, hvilket koster 30-32 sk pr skp, og eftersom der ikke kan sejles til Byen, køber de det enten i Horsens eller Århus. 24 August 1739.

700
Fra Peder Hansen Holm,  Peder Jensen, Århus att U C Müller, By og Rådstueskriver. [Se tidligere - 7 sider]. Henviser til Magistratens udvælgelse af  de 2 Borgere Peder Hansen Holm og Peder Jensen Skræder, til at indhente de ønskede oplysninger om antallet af Tobaksspinderier/Spindere samt handelen med Salt, hvilket herefter følger.

1) J Brinck, har i sit Tobaksspinderi en Dreng, samt sine egne små Børn, thi Tobaksspinderiet er fordærvet, så han hverken kan holde Svende eller Drenge, formedelst udenlands spunden Tobak, endog han kan skaffe ligeså gode varer som dette udenlandske. Mener han har forarbejdet ca ni hundrede pund. 

2) Knud Johansen Conis, angiver at da næringen falder ham ganske slet, således han måtte afskedige Svenden, og dreng har han kun haft af og til, når der har været brug for hjælp. Har i afvigte år forfærdiget ca seks hundrede pund.

3) Søren Jensen Vejlby, har en Dreng, da næringen er så slet at han ikke kan have flere. Har forfærdiget ca fem hundrede pund.

4) Peder Pedersen, har ingen Dreng, men en gang imellem en Daglønner, eftersom næringen er slet. Angiver ca 250 pund.

5) Michel Høll, har ingen Dreng og forfærdiget ca ethundrede halvtreds pund. Årsagen er at de ikke kan forskrive eller sælge så meget, at de kan tjene Brødet ved dette til sig selv, Kone og Barn, således de også bruger lidt andet Købmandsskab.

Derefter angivelse af handelen med Salt etc.

Eksempel: Mads Galten svarede, at han hverken handler med Salt eller Tobak, men hvad han forbruger i sit Hus, køber han her i Byen.

Da der er mange angivelser, noteres kun navnene på personerne.

Madam Krysing. Svend Herschend. Frands Mortensen. Jens Olufsen. Commerceråd Ole Olesen. Kirsten Sal Markussen. Th Thomasen Sabroe. Rasmus Pedersen Hasle. Anders Wærn. Christen Stær. Jens S Broberg. N Lauritzen. L. Qvottrup. Niels Gregersen. Las Nielsen Vissing. Mette Sal Thomas J Sabroe. Mads Hårup?. Anders Terchelsen. Jens Betzer. Jens Thomesen. Rasmus Clausen. Jacob Gjeding. Maren Pedersdatter.  Henrich Jacobsen. Jens Lauritzen. Knud Nielsen Bæch. Hr J Kabbel. Anne T Mandel. Christen Nielsen. Hans J Buchtrup. Tøger Kiersgård. Jørgen Rasmussen. A. J. Althalt. Christen L Gjeding. J P Westergård. Niels True. Niels Rømer. Christen Rasmussen Heigård. Peder Møller. H N Mathiasen. Michel Herskind og Povel Gjellerup. 
31 August 1739.

701
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. [6 sider]. Som Hans Mayts for at befordre sin kiære og troe Undersåtters bedste, og i særdeleshed for at see sine Riger og Lande med got og tilforladeligt Fransk og Spansk Salt forsynede, samt for at forekomme den store og høyst strafwærdige Told Svig wed Salt, Wiine og Fransk Brendewiin begaaes, allernådigst er sindet følgende Anstalt at lade føye nemlig:

Derefter følger under flere punkter, forskellige bestemmelser for at forekomme sådant, eks under

1) at have i almindelighed det i Told Rullen på Salt, Wiin og Brendewiin giwne opslag, og samme allernådigst alene at forunde de herefter ommeldende Compagnier og Armerede Skibe.

2) At forbyde alt groft Saltes Indførsel undtagen Fransk og Portugisisk eller det som eragtes af lige godhed.

3) At forbyde at ingen Particulier, wære sig Hans Mayts egne Undersåtter eller fremmede, undtagen de som herefter omrøres, må Udenrigs fra indbringe groft Salt, uden til København i Danmark samt Christiania og Bergen i Norge, på det at deslige Salt af de sammesteds dertil beskikkede, førend Losningen skeer, wedbørligen kunne worde prøwet o s v.   17 November 1739.

702
Mathias Bunk, Mariager. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, samt do fra Commerce Coll af 17 November, angående Kongens bestemmelser om handelen med Salt m v. Skriver bl a, at Byen har bekostet 2 nye Bomme ved Vestporten?, der udover den del som Niels Jensen Hadslund [Hadsund} har påtaget sig, beløber sig til 22 rdr 12 sk. Beder om at Stiftamtmanden vil approbere ligningen, til beløbets betaling. 10 December 1739.

703
Fra J C Westergård, m fl, på Byens vegne, Århus.  [16 sider]. 16 sider]. Kopier af erklæringerne fra vedkommende Magistrater i Stiftets Købstæder, jvnf de 6 poster i Stiftamtmandens og Commerce Coll skrivelse af 17 November 1739. Skriver bl a, at denne Århus By, som er Stiftets Hovedstad er bygget i Strandbredden så nær, at end og Søen på den ene side undertiden beskadiger de derfor holdende Bolværker, så at Havet befatter Byen og Landet nogle Mil på den ene side, men på de andre sider her i Stiftet, nemlig Horsens 5 1/2 - Skanderborg 2 1/2 - Randers 4 1/2 - Grenå 5 og Ebeltoft 4 Mile fra Århus, således den distance hvor Borgerskabet handler med Propriatairer, Præster og Bønder strækker sig kun 2 - 3 Mil ud i Landet på disse sider. På grund af den gode Sejlads blev Byen i sådan velstand, at før sidste Krigs begyndelse var her til Byen over 100 Fartøjer, hvoraf 20, ingen mindre, men 2 større end fra 30 til 80 læsters Drægtighed, endog et armeret Defensionsskib, hvor man da sejlede både på Spanien, Frankrig, England, Holland og andre udenrigs steder, alle Gårde, Pakhus og Søboder var beboet og opfyldet, og alle fattige Folk som ville nedsætte sig, være flittige og leve tarvelig kunne blive bemidlede Folk, til at begynde en liden handling [handel], ald sådan ønskelig handel og vandel førtes her i Byen til 1709 års udgang, da Krigen tog sin begyndelse. Fortsætter at formedelst denne Byes Borgere måtte svare højere Skatter o s v, blev mange af disse gerådet i armod og fattigdom, blev øde og ruineret, hvilket gav Byen og Indbyggerne den største skår og anstød til svækkelse i sin forrige velstand. Skriver videre, at det for hele Landet desværre er bekendt, den utålelige og uforhindelige? skade som denne Byes Borgere og Indbyggere led under Krigens tid, dels ved fjendtlig opbringelse og dels ved deraf dependerede årsager og lidte Søskade, idet at 28 af Indbyggernes bedste Skibe med deres Ladning blev bordet, hvis forlis overgik 80000 rdr. Efter Krigens slutning, ventede de man at Byen ved hjælp af handel igen kunne få oprette nogle af de forvoldte skader, men så kom bestemmelserne om indkvartering af Cavalleriet, hvorefter Byen virkelig, år efter år er blevet ruineret. 
6 Februar 1740.

På samme bilag, beskrivelse om forholdene i:

1) Horsens, dateret 15 December, signeret Peder Jørgensen Stauning m fl.

2) Randers, dateret 10 December, sign N Bredahl m fl.

3) Mariager, dateret 9 december, sign J Lind. Desuden af Niels Hvidt, med angivelse af hans handel, der bl a består af udskibning af Korn til Norge. Anders Pedersen Lund, som ovenstående.

4) Ebeltoft, dateret 23 xbr December, der angiver at han ikke kan entrere i så stor handel da han driver en liden handel. Søren Grønfeld,

samme. Jens Jensen Rohde, samme. Hans Rasmussen Buchtrup, samme. Joachim Nielsen, der angiver at han er af de kræfter som nu omstunder bruge tære? handelen, og ej nogen slags som i sine unge tider.

5) Grenå dateret 24 December 1739, hvorunder findes C Broch, R Juel, J R? Bang, Niels Pedersen Bang, Jens Pedersen Høy og Rasmus Sørensen Man?.

704
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse af 27 November, hvorefter man har henvendt sig til Byens Købmænd angående Salthandelen, samt Vin og Brændevin m v, hvorefter man har modtaget deres skriftlige erklæringer under 15 hujus, jvnf vedlagte.
2 Januar 1740.

705
Fra Christen Basballe, m fl, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 27 November, angående Commerce Coll forlangende om handelen med Salt etc. Man har straks modtagelsen henvendt sig til Borgerskabet, men da man først i går den 15, uanset mange erindringer, håbes det ikke, at den sene besvaring bliver taget unådigt op.  16 Februar 1740.

706
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse af 20 November, angående frit qvarter for de på Søenroulleringen udskikkede Søofficerer og en anden af 30 do, angående Saltcompagnis indrettelse med videre. De har i rette tid, for længst sørget for indretningen af et qvarter til de Søofficerer som, i ovenmeldte forretning, måtte ankomme. Henviser derefter til vedlagte om Saltcompagniernes indretning. 10 December 1739.

Færdig med læsning og afskrift Lav B5a - 216.

 Begyndt læsning pakke LAV B5a - 217.

År 1739:

Omslag: 1738 - 1739 Stiftamtmand Holcks korrespondance vedrørende ejendomsretten til Gosmer, Halling, Hundslund, Randlev og Torrild Kirker i Hads Herred, Åkær Amt.

707
Fra Høyer, København. Ejerne af de 5 Kirker i Åkær Amt har henvendt sig, med ønsket om at der må ske ændringer i den måde disse forvaltes på, idet man mener at der svares alt for lidt i Tiende til Skolerne af disse Kirker, bl a fordi de pågældende henviser til Kongeligt skøde, hvis man i stedet måtte overlade dette, over en vis årrække, til højstbydende ville der indkomme meget mere. Da Brevskriveren skal afgive betænkning om det ønskede, før Kongen fremkommer med sin resolution, ønskes nærmere oplysninger fra Stiftamtmanden.
29 Juni 1739.

708

Fra E Holck, Århus. Så snart Biskoppen var hjemkommet, har Holck drøftet sagen om de 5 Kirker i Åkær Amt, men finder intet der yderlige kan tjene Etatsråden til oplysning, Kongetienden angående, end det Ejerne har angivet i deres henvendelse, herunder Tienden til Århus Skole som allernådigst er beneficeret, dog kun af Rug og Byg idet Havretiende er solgt. 30 Juli 1739.

709
Fra Høyer, København. Bilag som no 708, angående en henvendelse fra Ejerne af de 5 Kirker i Åkær Amt. 27 Juni 1739.

710
Fra B Munthe?, København. Henviser til Kongelig befaling af 14 Februar, hvorefter han er befalet til, på lovlig måde, at indtale 5 under Århus Stift værende og af Kongen ejede Kirker, nemlig i Gosmer, Halling, Randlev, Hundslund og Torrild, til hvilken betydelig sag, han har brug for en solid og lovkyndig Fuldmægtig, men da han ikke kender de på stedet værende Prokuratorer, beder han Stiftamtmanden, anbefale en sådan. Fremgår videre, at det samme skal ske, med hensyn til Fuldmægtige i helede Danmark og Norge. 7 Marts 1739.

711
Fra M Sehested, Rodstenseje. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagte fra Etatsråd Høyer, angående de beviser han har på adkomsterne til Randlev Kirke, som efter skyldighed, straks ville være indsendt, men eftersom Svogeren Johan Henrik Rantzau, som allerede er afrejst til Viborg Snapsting, nok har de kraftigste af beviserne i sine gemmer, håber han ikke det bliver ham taget unådigt op, at de først indsendes efter dennes hjemkomst. Sehested har skrevet til ham, hvorefter han regner med han hjemkommer snarest muligt.
10 April 1739.

712
Fra Høyer, København. For nogen tid siden er der bekendtgjort for ham, at en del af hans Kongl Mayts Farfader Kong Christian V høylovlig ihukommelse bortbeneficerede Kirker i Hads Herred endnu skulle besiddes af en del Propriatairer, som anser disse for deres rette ejendom. Henviser til at han i Rentekammeret har fået kopi af Skødet fra 1674 på Kirkerne, ligesom bekræftelse på, at der ikke er sket ændringer på nogen måde, hvor efter afg Lars Broersen, i kraft af Skødet har bekommet disse Kirker. For at undgå vidtløftigheder beder han Stiftamtmanden afkræve tilforladelig oplysning fra de nærværende besiddere, om deres ihændehavende adkomster. 18 Marts 1737.

713
Fra E Holck?, Århus. Henviser til skrivelse fra General Procureuren? Etatsråd Andreas Høyer, angående de 5 Kirker i Hads Herred, hvorefter han fra Brevmodtageren [ikke angivet] ønsker nærmere oplysninger. Fortsætter at da Gosmer og Halling Kirker af Ejeren af Dybvad Lars Broersen, skal være overdraget til Ude Pedersen og fra denne til Frue Margrete Gersdorfs, efter hvem de arvelig skal være overgået til Brevmodtageren, hvorefter der fra denne ønskes indsendt havende adkomster. 1 April 1739.

714
Fra ??, Århus - til Høyer. Henviser til modtagelsen af en skrivelse fra Provsten i Hads Herred Jacob Stenstrup, angående nævnte 5 Kirkers forhenværende ejer Lars Broersens arvinger. Omtaler derefter adkomsterne m v. Ingen dato 1739\.

715
Fra M Sehested, Rodstenseje. Henviser til modtagne skrivelse af 4de hujus, hvorefter det efter skyldighed og hans kæreste ønske at have efterkommet det deri ønskede, men i henseende til at Mons Lassen til Dybvad som er ejer af Bjerager Sogn, hvis indkomme er fuldkommen dobbelt med Randlev Sogns, forekommer det Sehested, at man bør henvende sig til denne, da han beviser at Randlev Sogn har kaldt sig Sl Jucum Brorsen (som solgte Tienden og Kirken til Admiral Rodsteen), og på den tid ejede Kongen Bjerager Kirke. 6 Maj 1738.

716
Fra Lassen, Dybvad. Henviser til modtagne skrivelse af 4 hujus, med indlagte fra Etatsråd Høyer, hvorefter han beder om at måtte pardoneres, om han ikke for denne gang kan indsende de bevisligheder hans Moder kunne have på købet af Hundslund Kirke, da disse er i hendes gemmer. Så snart Snapstinget er overstået, skal han gøre en rejse for at afhente de adkomster hans Sal Fader har haft, og derefter indsende kopi af disse.  11 April 1738.

717
Fra J Stenstrup, Torrild Præstegård. [39 sider]. Kopier af samtlige sager der vedrører de 5 Kirker i Hads Herred. Af første fremgår det at Kong Christian den 5te har solgt disse til Lars Broersen, nemlig Hundslund, Gosmer, Halling, Torrild og Randlev, efter skøde af 15 September 1674, hvorefter denne må nyde, bruge og beholde for sig og arvinger, så længe ermeldte Lars Broersen og han arvinger og Decendenter besidder Dybvad Gård. Bilaget derefter, under forskellige datoer påtegnet af Andr. Høyer, København, J Bentzon m fl, R Pauli, E Svane, C Rathlou og mange flere.  30 Juni 1739.

Omslag: Amtmændenes Breve.

718
Fra F Oertz, Koldinghus. Henviser til vedlagte kopi af et Kongeligt proclama af 5 September, angående at alle dem der i år, i Koldinghus Amt, ved de af Amtmændene eller Regimentsskriveren for Rytterdistriktet, siden 1696 forrettede Skifter, er tilfaldet, og nogen tiltale til Amtmændene, enten som Skifteforvalter eller Overformyndere, indkaldes, hvilket bedes publiceret i Århus Stift. 26 Januar 1739.

719
Fra C N Gabel, Ribe. Eftersom Biskop Anchersens bevilling til en COlect ventelig med det første bliver udsendt til Århus Stift, bedes om at Stiftamtmanden vil anbefale samme hos såvel Proprietairerne og andre formuende på Landet, såvel som hos Magistraten og de bedste indbyggere i Købstæderne, således Biskoppen har få hjælp til at forvinde den ubodelige skade, han ved Københavns ildebrand blev tilføjet, og den gæld han der udover, såvel til et Bibliotek og nødvendige Møblers anskaffelse, som til hans talrige Families underholdning. Indstiller til Stiftamtmandens overvejelse, om det ikke kunne være tjenligt, at alle de slige bekendte indbyggere i Købstæderne og på Landet, hvis navne forud blev indført i KOlelktbøgerne, og de som ombærer Bøgerne blev befalet, at besøge enhver af disse, og tage deres egen vedtegning på, hvad de velvilligen ville give, før de igen afleverer Bogen. [Se næste]. 19 September 1739.

720
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. [Se forrige]. Specification på de penge som af Århus Stift i 1737 er indkommen til Ribe Domkirkes reparation, både efter omgangsbøgerne, såvel som efter ligningen over Kirkerne. Exp efter omgangsbøgerne: Bjerre Herred 10 rdr, beløbet i alt 286 rdr 5 mk 15 sk. Ligningen: Bjerre Herred med Urlev i Hatting Herred 16 rdr 4 mk 5 sk. Slutter med at der leveres 525 rdr 5 mk 13 sk samt 27 COlectbøger, sidste er afleveret til Mons Raun.  6 Marts 1738.

721
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne af 12 hujus, hvori henvises til at Kongen og Kongen af Sverige den 31 Marts 1738 har oprettet et Cartel, hvilket han straks efter modtagelsen har ladet publicere, jvnf attesten fra vedkommende Rettens Betjente. Men siden der ikke har været handel mellem Amtets Købstæder og Sverige, skulle det altså synes, at ingen videre bekendtgørelse om dette var nødvendig i denne egn, hvorfor han mener at det havde været nok, hvis det blev oplæst fra Prædikestolen.  14 December 1739.

722
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Drejer sig om samme som i forrige, om det oprettede Cartel mellem Kongen og Kongen af Sverige, hvorefter ah nævnte de tilsendte exemplarer om samme, der overalt er blevet publiceret. Han har aldrig hørt om eller fornemmet at nogen Svensk Desertør er set på egnen, mindre nogetsteds at være modtaget eller leid [lejet]. Mener som Gersdorff, at det ikke var utjenlig hvis bekendtgørelse skete ved Kirkene eller i Sognene, således alle blev bekendt med indholdet. 14 December 1739.

723
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til det mellem Kongen og Sveriges Konge oprettede Cartel af 31 Marts 1738, hvilket overalt i Amtet er publiceret ved Herreds og Birketingene med Rettens Betjentes att om samme. Amtet er således beliggende, at ingen Svensk Desertør kan ventes dertil, før han har passeret adskillige andre Amter og jurisdictioner, desuden er det Almuen overalt bekendt og ved adskillige Kongelige allernådigste forordninger befalet, at de skal anholde alle fremmede og mistænkte som ingen Pas kan forevise.
16 December 1739.

724
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til Byfogeden i Grenås indberetning sidst afvigte Fredag Formiddag, om Tolder Lysholtes dødelige afgang, næst aften tilforn, hvori denne beder Gersdorff som nærmeste Øvrighed, om uopholdelig at anordne en Mand i Byen til at beopagte tjenesten, indtil Kongen har beskikket en anden til dette, eftersom der lå nogle Skibe som skulle ekspederes, hvorefter han har beskikket nævnte Byfoged til dette. 19 Oktober 1739.

725
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Foruden har modtaget Kongens originale befaling under 6 hujus, angående inspektion over de fattiges væsen efterdags, har han også modtaget Stiftamtmandens kopi under 20 ditto, med samme indhold. 26 November 1739.

726
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse af 12 dennes, samt kopi af Kongeligt rescript under 20 November, angående hvorledes der efterdags skal forholdes med de Domme og resolutioner som ved Sessionerne over Landsoldaterne i livs og æressager, afsiges. 14 December 1739.

727
Fra J Gerdorff, Vosnæsgård. Henviser til at han sammen med Stiftamtmandens skrivelse har modtaget kopi af Kongeligt rescript af 11 ditto, ukendt indhold. 21 December 1739.

728
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagelsen af Stiftamtmandens skrivelse af 6 hujus har han ved Birkefogeden Herman Ponich til Rugårds Stift, ladet indkræve de angivne 5 rdr som Skovridderen Jens Nielsen og Skovløberne Niels Fisker, Peder Hansen, Jens Skuster og Christen Konge, ved Landstinget er dømt til at betale til Justitskassen, hvilket beløb er indbetalt på Århus Amtstue under 20 d m, jvnf vedlagte kvittering. 23 Marts 1739.

729
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Som Degnene her i Amtet i denne tid indfinder sig i hobetal, med ansøgninger om at nyde de Degnetraver som de, efter forordningen af 23 Januar at være berettiget til, og det er venteligt at Stiftamtmanden, fra sine Amter modtager ligeså mange ansøgninger, beder han om dennes betænkning om, hvorledes man assisterer Degnene i det de har ret til, og afviser dem i det de ikke kan tilkomme. Nævner desuden forordningen af 17 April sidst, at det skal forblive ved lovens 2 Bogs 15 capitel 10 art, og når de ej kan godtgøre at Degne Traver tilforn er svaret, får de vel at lade sig nøje med det Korn de hidindtil på skippen har oppebåret, om det nogenledes kan regnes for den trediedel af Præstens Tiende, men på de steder hvor Kornet som Degne nyder, er så lidt at det ikke kan regnes for en sådan trediedel, burde de vel hjælpes til at nyde noget mere. 15 August 1739.

730
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Efter at han haft nogle Mænd fra hver Sogn indkaldt, for at afgive efterretning om Sognenes situation og beskaffenhed, og hvorledes inddelingen til de allernådigst anbefalede Skoler bedst kunne ske, har han fundet det nødvendigt i nogle poster, at begære vedkommende Proprietairers nærmere efterretning, hvilket ikke er indkommen fra alle, men ellers bliver indsendt, så snart disse er modtaget. 26 August 1739.

731
Fra D Trappaud, Søbygård. For at kunne svare på de i Stiftamtmandens og Biskoppens skrivelse af 8 hujus, angående en fortegnelse over alle der i hans Amter findes i stand til at contribuere [betale] til Vor Frue Kirke i København, i forbindelse med det den 21 December 1728 skete påbyd om Brandstyr efter Københavns Brand, har han forgæves eftersøgt dette i de havende Amtspapirer og Kopibøger, hvor han ventede at kunne finde noget for de i årene 1729 - 30 - 31 skete taxationer eller ligninger, men forgæves. Beder derfor om en udskrift af den i 1729 gjorte ligning over Århus Stift. 29 Januar 1739.

732
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til kopi af Kongeligt rescript af 11 September, som han har ladet publicere, angående Degne i Rytterdistrikterne, som hidindtil synes at have været fornøjede med deres indkomster, og ikke anset forordningen af 23 Januar at vedkomme dem, men nu påstår at de tilkommer Korn i skippen med en trediedel imod Præstens tiendebeløb. Tvende af dem nemlig Herman Nysted, Råsted og Kousted samt Søren Klog, Gimming og Lem Sogne under Dronningborg Rytterdistrikt, som tillige er Skoleholdere i 2 af Kongens sammested funderede Skoler, og derfor nyder aparte løn, samt den øvrige rundelige tillæg efter forordningen, har allerede skriftlig udbedt sig Trappauds assistance til at få del i nævnte Korns nydelse. Men som samme rescript om Degne Traver eller Korn ydelse sluttes således: Dog så, at dermed i det øvrige forholdes efter de om de Danske og Latinske Skoler af 23 Jan og 17 Aprils sidstleden udgivne forordninger. Derefter mere om hvad Degnene ellers nyder etc.  7 Oktober 1739.

733
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne af 26 Juni, vedlagt kopi af Kongelig befaling, hvorom han allerede har føjet den fornødne anstalt i sit Amt, angående den fra Frankrig undvegne Morders eftersøgning og pågribelse, ifald denne skulle vise sig. 6 Juli 1739.

734
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 31 August, hvorefter han nøje har overvejet, om de her i Amtet, værende Rettens Betjente, Procuratorer eller andre, kunne anses, at have den capacitet og retsindighed som udkræves til et Embede som Landfiscal, som om de også var at formå til at påtage sig et sådant. Men enten er de egnede af den alder og skrøbelighed, der ikke tillader dem at gør de fornødne rejser m v, eller også mangler de udkrævende egenskaber, undtagen Birkedommeren ved Mariager Klosters Birk Ole Bierre, som er en ung Mand og vel øvet i Loven og rettergang etc, ikke alene ved nævnte Birk, men endog som Procurator ved Underretterne, hvor han har tjent adskillige udi forefaldende processer. 13 September 1739.

Bilag: Lille lap, at Mons Bierre har ladet sig persevadere at imodtage Fiscals Embedet når det hannem befales eller han uden ansøgning bliver beskikket.

735
Fra Th Mavors, Horsens. At Velbårne Etatsråd Woyda og Weledle Amtsforvalter Justsen har behaget så fordelagtig at belægge mine ringe evner, kan være sket af Nåde og godhed, som sætter mig udi taknemmeligheds tanker, da det derimod står til Gud og deres Excellence derpå at reflectere. Alt det gode han om sig selv ved at indberette, er alene dette, at dersom deres Excellence befaler, han skal være Fiscal og udvirker derpå Hans Majets ordre, skal (med Guds hjælp) hans underdanigste nidkærhed for hans Majets tjeneste etc, aldrig mangle.
13 September 1739.

736
Fra B Fædder, Horsens. Takker for Stiftamtmanden indstilling om ham som Fiscal, men må betakke sig for dette, da hans alderdom, formedelst den hårde skæbne, at han i så mange år har måttet friste med Podagra, og undertiden må plages af dette i 10 - 12 Uger, fornemmelig om Vinteren og Foråret, og derfor er alt for ringe til at betjene et så vigtigt Embede. Fordrister sig til at foreslå Sr Morten Geertsen, der tilforn har haft den ære at stå i Stiftamtmandens tjeneste som Fuldmægtig, og er en ganske bekvem Karl, eller om det måske skulle blive separeret som i Ribe Stift, da Byfogeden Thomas Mavors her i Byen, for Stjernholm, Silkeborg, Skanderborg og Åkær Amter, og på Byfogeden i Randers Søren Hansen, for Havreballegård, Kalø, Dronningborg og Mariager Amter, der begge er habile Rettens Betjente.
16 September 1739.

737
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse af 31 August, hvorpå svares, at her i Skanderborg og Åkær Amter er ham ikke sådanne bekendt, som både skulle være sindede og habile til at antage det ommeldte Fiscal Embede. Men eftersom Byfoged Thomas Mavors i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herred, både dertil er bekvem og villig til at antage sig dette, vil han ikke efterlade at foreslå denne til dette. 9 September 1739.

738
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til skrivelse af 30 August, hvorpå svares, at der i hans Amt ikke findes nogen der har den udkrævende habilitet og retsindighed, som kan foreslås til Fiscal Embedet. Han kender heller ingen fra andre steder, men for sin egen del, ønsker han inderligt, at de personer som til dette Embede behøves, måtte erlanges af sådan dygtighed og retsindighed, at Hans Kongelig Mayts og Landet, der af kan have tjeneste og nytte. 2 September 1739.

Omslag: 1739 Ansøgninger Århus Amt.

739
Fra Karen Sal Søren Jensens, Århus - til Kongen. Drejer sig om hendes Mand Søren Jensen, i live Rådmand her i Århus, i går i sin alders 75 år er afgået ved døden, hvorved hun er sat udi den bedrøvede Enkestand efter 48 års ægteskab i en alder af 68 år, med 3 Sønner og 3 Døtre, der i henseende til hendes høje alder, gerne ser, at hun må sidde i uskiftet Bo og rolighed i den korte tid hun har at leve i. Beder derfor om, at Kongen vil bevilge og tillade hende dette. 24 November 1739

På bagsiden, under samme dato  påtegnet med samme bøn fra Børnene Mogens Sørensen Skov, Jacob Sørensen Skov, Bartholomæus Sørensen Skov, Sophia, Giertrud og Elisabeth Marie Sørensdøttre.

740
Fra Andreas Herbst, København - til Kongen. Efter hans allerunderdanigste ansøgning, behagede det Kongen i året 1712 at give denne fattige mand bevilling til at drive Farverie i Viborg, hvor han ved dette søgte Brødet for sig og sine indtil 1726, da Byen blev hjemsøgt af Ildebrand, hvorved han mistede sin Bolig og andet herunder Farverværktøj og effecter. Dog lod han ved hjælp af lånte penge, bebygge 2 afbrændte pladser, og sætte Farveriet i stand som hosfølgende attest fra Magistraten viser, men såsom en anden Farver i 1730 fik tilladelse til at være i Byen, og Byens slette tilstand kun tillader dem at tjene det nødtørftigste, så blev han i 1734 ved Credittorernes anfald, tvunget til, eftersom han med den ringe næring ikke kunne svare renterne af de optagne lån, at kvittere og sælge sin Gård og effecter. Efter den tid har han med Kone og små uopfødte Børn, boet dels hos sine fattige Venner og dels hos fremmede gavmilde Mennesker, for det meste i Århus, hvor der efter Kongelig bevilling er 3 Farvere. Men eftersom han har bemærket at den ene Mads Verner ikke i nogle år har brugt denne næring, og han ellers mener, at der i Byen kunne være 3 Farvere, ansøger han om, at måtte overtage nævnte Farvers bevilling, eftersom han i sin fattige tilstand og ved Venners hjælp kan afstedkomme. "Dend goede Gud bør selw, Deris Maiestætz hierte til Naade for mig sin fattige og Nødtrængte Undersaatt og Welsigne altiid det Kongelige Huus med sin owerflødige Naade, i det allerunderdanigste haab og ønske; Jeg Stedse lewer". [Se næste]. 4 September 1739.

741
Fra Mathis Rasmussen Wærner, Århus - til Kongen. [Se forrige]. Henviser til at han efter allerunderdanigst ansøgning i 1724 fik bevilling til at være Farver i Århus, hvilken bevilling er confirmeret i 1731, men da adskillige ulykkelige og fortrædelige hændelser nogen tid efter indtraf, hvorved denne arme Mand gerådede i slet tilstand, hvorefter creditorerne, ved lovmål fratog ham det han ejede, og derefter har opholdt sig ved Venner her i Århus, og ellers som Arbejder har tjent så meget, at han om kort tid, næst Guds bistand, igen agter at nedsætte sig som Farver, hvortil hans Venner har lovet at assistere ham. Men nu fornemmer han med største vemodighed, at en person, som i ca 1 1/2 år har opholdt sig her i Byen, og ellers forhen har været Farver i Viborg, hvorfra han efter accord med den nuværende, forlod sin bevilling og bortflyttede imod 600 rdr til afståelse. Han har siden været dels på Landet og dels på Samsø, hvorfor han ikke nogensted har efterladt nogen Ros, nu har understået sig i, at ansøge om bevilling til, i Wærners sted, at være 3die Farver her i Byen. Beder om at det ham givne privillegium ikke bliver ham frataget, men at han som forhen må beholde dette, og den nye ansøgning, på samme måde som med 2 andres ikke må blive approberet. [Se næste]. 13 Oktober 1739.

742
Fra C Mørch, m fl, Magistraten i Viborg. [Se forrige]. Attest om at rekvirenten Andreas Herbst, forrige Borger og Farver i Viborg, har taget stor skade, ved den i 1726 store Brand i Byen, hvorved han har mister både sin Gård og andre effecter, og endda siden ved stræbsomhed og gjorte credit, igen skikkelig har opbygget 2 Gårds pladser her i Byen, og derved falden i så stor fattigdom, at han både har måttet qvittere sit Farveri og Byen for at søge sin næring andetsteds. Hvilket attesteres, såvel som at han i den tid han boede her, har skikket og forholdt sig som en vindskibelig og redelig Borger i alle Byens tilfælde. [Se næste]. 5 Maj 1739.

743
Fra N Gylling og Tellumb, Århus - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Her i Århus har der i den tid der kan mindes, det meste af tiden kun været 2 Farvere, der altid uden klagen om deres forhold, har kunnet forrette det der var ønsket, indtil det i 1724 behagede Kongen at meddele Mads Værn privilegium på at være 3die Farver her i Byen. Denne Mads Værn er for nogen tid siden gerådet i slet tilstand, en del fordi næringen som 3die Farver kun har været lille, og en anden del fordi adskillige fortrædeligheder ham straks efter tilfaldt. Siden den tid har han stedse opholdt sig hos Venner her i Byen, og da samme er skikkelige og formuende Borgerfolk, såvel som og hans Kones Forældre, er det meget venteligt, og at forhåbe de assisterer ham, til at nyde frugten af den ham forundte Nåde. At Andreas Herbsts allerunderdanigste ansøgning ej medfører den rene sandhed, har de, siden tingene er blevet dem bekendt, ikke kunnet undlade at demonstrere efter befaling, til oplysning og nådige overvejende. Thi først andrager han for Hans Kongelig Maist at hans tab skyldes branden i Viborg, at han efter den tid mest har opholdt sig her i Århus, og derved agter ligesom at betjene af godt vidnesbyrd. Men når en sandfærdig erklæring skal gives, er det dem tilforladelig berettet, at den nuværende Farver i Viborg Friderich Feilberg, har givet ham 600 rdr, for at afgive sin bevilling, fordi denne mente det var vanskeligt at være 2 Farvere i Byen, hvilket kan bevises. Beløber har Herbst anvendt til at betale sin gæld, dog uden trængsel af nogen creditor. Derfra flyttede han på Landet, og der mod loven og forordningerne, brugte sin profession, indtil Farveren i Ringkøbing og Viborg fik det standset. Siden har han været på Samsø, hvorledes hans forhold der har været, og hvorledes han der er afskediget, taler mange om, ej til hans ros. Da han for 2 år siden kom til Byen, anholdte han om Skoleholder Embedet, men af mangel på attester om sine forhold, samt at Gejstligheden ikke fandt ham bekvem dertil, fik han ikke dette. Håber at Stiftamtmanden vil overveje, hvorledes en ny Farver vil være den fattige Mads Værn til stor skade, og alt håb for ham, bortsvinder for ham om nogentid at komme til Brødet.
5 Oktober 1739.

744
Fra Anne Marichen Henriksdatter, Sal Jens Madsen Hårup, Århus - til Kongen. Da det allernådigst har behaget Gud almægtigste, ved den timelig død at gøre Skilsmisse imellem hendes nu Sal Mand Jens Madsen Hårup, i live Borger og Handelsmand her i Århus, og hende ved ham aflede Børn, et Drengebarn udi 2 1/2 år og et Pigebarn i 5te år, og derved sat hende og dem udi en meget bekummerlig og sørgelig tilstand. Beder derfor om, at det må tillades hende, med de små umyndige Børn, uden forsegling, registrering, vurdering, skifte og deling af de dertil berettigede Skifteforvaltere, må blive besiddende og ubehindret bruge den liden næring hun har. Og ifald det således måtte behage Gud, og hans uransalige vilje, at hun skulle blive berådet udi nyt ægteskab, da må skifte med Samfrænder.  26 Juni 1739.
Efter begæring, underskreven som Lavværge Jens Betzer.

Påtegnet: 30 Juni af Holstein, Cancelliet, der ønsker en erklæring fra Stiftamtmanden.

745
Fra Jens Rasmussen Skriver, Århus - til Kongen. Skriver at han der er født her på stedet, og været en Skatteborger udi 51 år, men nu daglig bliver ældre og ældre, og nu er 81 år, så han nu i sin høje alderdom bliver mere og mere svagelig, og da han er så godt som på gravens bredde, der ikke ved hvornår han skal heden fare fra denne syndige Verden, har han og hans gamle Hustru Dorethe Balsersdatter, som nu er 64 år gammel, med hinanden overvejet og betragtet deres ringe tilstand og lejlighed, at hun efter hans død /: i så fald, vor Herre vil hun skal overleve mig:/ ikke skulle blive overilet af nogle af vore fælles Børn til skiftes holdelse, hvoraf en del er nærværende og en del fraværende, og den ringe del de begge vad Guds nådige forsyn og bistand har forhvervet sig, der dog alene er og består en gammel Gård, samt noget bohave, løsøre og husgeråd, måtte sidde i rolighed i hendes korte levetid, uden nogen registrering, vurdering og skiftes holdelse af Magistraten, indtil hun ved døden afgår. Allerunderdanigst bønfalder de begge Kongen om at af sin store Nåde vil give sin tilladelse til dette. Signeret af begge. [Se næste].  21 December 1739.

Attesteret af Niels Gregersen og Hans Clemmesen Gysing?.

746
Fra C J Basballe, m fl, Magistraten i Århus. [Se forrige]. Erklæring på forrige ansøgning, at Stiftamtmanden må erfare at Svigersønnen Christen Kabel ikke er tilfreds med denne, medens de øvrige i Byen værende Børn er meget vel tilfredse. Ansøgeren Jens Skriver er for en 7 - 8 dage siden afgået ved døden, hvorefter alt på Svigersønnens begæring, efter loven, er taget under forsegling, og nu må henstå indtil man får Kongen svar. Af de 3 Sønner som opholder sig her i Byen, har de 2 opnået deres myndige år, en er fraværende i Norge og en Datter tjener i Fyn, den anden Datter har fornævnte Cabel til ægte, og da Børnene således udi deres afgangne Faders og Moders allerunderdanigste begæring ganske er uens, Enken og efter sin Sal Mands dødsfald og derover skete forandring, ventelig det ej meget affecterer for al uenighed med sin Datters Mand og mulig de fraværende Børn, at undgå, kan de ikke give mere oplysning. 21 December 1739.

Erklæring under 14 December 1739 fra C J Kalbell [forskellige stavemåder], der skriver at det vel kunne synes som både ret og rimeligt, at han som Svigersøn, skulle consentere sig udi hvad hans kære Svigerforældre har henvendt sig til Kongen og, men da hans Svigermoder er af en høj alder og svagt helbred, mener han ikke hun kan varetage boets midler, ligesom ingen af Børnene til stadighed er hjemme, som kunne gå hende til hånde, thi en af dem er Studiosus og tjener i Kongsberg, en anden på Frederikshald i Norge, tvende farer ved Søen, og den ældste Datter tjener i Fyn, så der kunne ventelig ved mangel af tilsyn, ske tab og skade i Bet, og da han der har den yngste Datter til ægte, og kun sidder i mådelig tilstand, vel kunne behøve hvad han i tiden efter Hustruens Fader eller Moder arveligen kunne tilfalde, bedes om en erklæring til Stiftamtmanden, at denne vil sørge for, at Svigerforældrenes ansøgning, efter omstændighederne ikke bliver anset.

Påtegnet 14 December 1739 af M Jensen 30 år gammel, P Jensen 24 år gammel, P Jensen 20 1/2 år gammel, kopien att af U C Müller. Der bl a skriver, at det ikke var ventelig at deres Svoger Christen Kabell ville nægte deres gamle forældre deres billige begæring og ansøgning i deres høje alderdom, så kan det bevises med den Sal Mand undertegnede regning, at Svogeren med deres Søster Helle Marie Jensdatter har fået 176 rdr 2 mk 8 sk. Af deres forældres nu havende effekter, kan ingen af de øvrige få nær så meget som Svogeren i dette som i mange andre ting har en ond samvittighed. De tre Brødre og fraværende Broders og Søsters vegne, vil meget gerne at Forældrenes ansøgning bliver bevilget.

747
Fra Peder Jensen Vognmand, Helsingør - til Kongen.  Hans Hustru Catrine Margrethe Gesius som er barnefødt i Århus, er ved forhandlet skifte efter sin for længst afdøde Fader Johan Godtfred Gesius, tilfaldet en arv på 127 Slettedaler, hvilket derværende Magistraten har beskikket hendes Farbroder Thomas Gesius, Klokker ved Frue Kirke, som værge for. Så snart han var blevet Trolovet med Pigen, var hun rejst til Århus for at få sine tilgodehavende renter der var påløbet i de 12 år der var gået, hvorom hun henvendte sig til Magistraten, der også fandt dette rigtigt, men Værgen ville ikke clarere med hende, hvilket ses af bilag no 1. Da de nu virkelig derefter har holdt Bryllup, har han sendt ansøgning til Stiftamtmanden om at få arven udbetalt, der har forklaret at dette ikke kunne lade sig gøre uden proces, jvnf bilag no 2 til Landfiscal Bredal, som har haft sagen i commission fra Brevskriveren. Da nu hans formue er ringe, og desuden er ubekendt på dette fraliggende sted, beder han om at måtte bevilges Beneficum paupertatis [fri proces]  til at få sagen ført. 27 November 1739.

Bilag: Uden dato og underskrift, hvori erklæres at andragendet medfører så vidt sandhed, at hans Hustrues arv er bestående hos hendes Farbroder Thomas Gesius, en fattig ærlig men meget enfoldig gl Klokker her i Byen, som gerne uden proces erbuder sig at betale capitalen, endskønt han ikke skal have erholdet en skilling der af men ladet sig besnakke som født værge at underskrive Skiftebrevet etc.

748
Fra Jesper Gotfredsen, Århus - til Kongen. [5 sider]. Skriver sig som en fattig Musikantersvend, værende her i Århus, hos sine gamle Forældre, men conditioneret hos Martinus Ræhrs Musicus Instrumentalis her sammesteds, og tjent hannem for Musicantsvend næsten 3 fulde år, fra 8 Juli 1735 da han kom til ham, og til 15 Juni 1738, hvorefter denne, for den lange tjeneste er blevet ham skyldig 134 rdr 4 mk 3 sk, hvoraf han den 18 Marts udgav sin revers på 88 rdr 2 mk 4 sk, som dette stor lang tid bort, og han intet kunne få, ikke en Daler til hjælp til en Kjole til Kroppen, som han formedelst mange rejser og opvartninger til hans Bryllupper og andet ganske havde opslidt, og nu ikke på grund af mangel på Klæder ikke kan rejse noget sted for at søge sin fortjeneste. Efter gode folks råd, har han nu ladet tage dom for de 88 rdr 2 mk 4 sk efter reversen og reserveret sig de resterende 46 rdr 1 mk 15 sk, som findes antegnet i hans Bog, hvilket skete ved Underretten. Men lige så snart dette var sket, udtog denne stævning til Overretten, og stævner Bytingsdommen til underkendelse ved samme, hvor han dog den 1 December ligeledes blev tilfundet, at skulle betale de berettigede 88 rdr 2 mk 4 sk. Beder om at Kongen vil befale Martinus Ræhrs, skal stille caution eller også give tilladelse til udlægs gørelse i hans Bo, eller hvor hans gods findes, ved Byfogeden og Rettens Betjente. 
12 December 1738.

Påtegnet: 23 December 1738 af Holstein, Cancelliet, der ønsker en erklæring fra Stiftamtmanden.

Påtegnet: 3 Januar 1739 af Holck, der pålægger Magistraten fordeligst at indberette, hvad de der imod eller med har at erindre.

Påtegnet: 7 Januar 1739 af Christen Basballe m fl, der skriver at supplicanten ingen slags kræfter har til at få sin sag forsvaret ved Højesteret, og således blev det ham nogen lettelse, når han ved at nyde Kongelig nåde [om fri proces], blev befriet for en del omkostninger, hvorfor de ikke kan andet end recommandere sagen.

Bilag: Fra Holck?, uden dato og underskrift, der angiver Magistratens angivelse om, at ansøgeren er så fattig, at han ikke evner at føre sagen ved Højesteret, angående sit tilgodehavende på 88 rdr 2 mk 4 sk hos Martinus Ræhr, nævner også det øvrige beløb på 46 rdr 1 mk 15 sk.

Omslag: 1739 Staldstude angående, Århus Amt.

749
Fra C Charisius, Constantinsborg. Anmelder at han af de ved Gården har opstaldede 110 Staldøxen, har solgt 82 til Johan Werdemann, Forvalter ved Hasseldorf i Holsten, som bortdrives 16 April. 13 April 1739.

750
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at der i denne Vinter er opstaldet 146 Øxen, hvoraf der i Januar, til Søren Dons i Skanderborg Ladegård, på Forvalter Jochum Werdemanns vegne fra Hasseldorf i Holsten, blev solgt 90, hvilke efter accorden, uddrives 17 April. Til betaling af Tolden, angives at de uddrives over Kolding. Foruden nævnet 146 stk har Herskabet på Østergård opstaldet 68 Øxen, hvoraf endnu ingen er solgte. blev solgt 9 Februar 1739.

751
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at af de på Østergård opstaldede Øxen, er der til Sr Gerhard Henniches i Brabrander, solgt 51 stk, som han forgav skulle passere Kolding ved uddrivningen. 5 Marts 1739.

Bilag uden dato og underskrift, med angivelserne: Vilhelmsborg 146 - Østergård 68 - Constantinsborg 110 - Møgelkier 180 - Rasch 100 - Rosenvold 60 - Palsgård 183 - Scherrildgård 114 og Barretschou 182 [Staldøxen].

752
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Jvnf Kongelig allernådigste forordninger, anmeldes at i denne Vinter er opstaldet 146 Øxen på Vilhelmsborg og 68 på Østergård, i alt 214 stk. 3 November 1739.

753
Fra C Charisius, Constantinsborg. Tilkendegives at der på Gården er opstaldet 110 Staldøxen, alt jvnf Kongelige forordninger.
10 November 1739.

754
Fra J Lasson, Dybvad. Anmelder at der af de på Gården er opstaldede 100 Øxen er solgt 52 til Mons Mathias Bruun fra Mastrup, hvilke bliver uddrevet den 31 hujus og passerer Kolding Toldsted. 18 Marts 1739.

755
Fra T Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne erindring af 20 Januar og Etatsrådens påfulgte af 24 næst efter, angives at der er opstaldet 60 Øxen, men hvor længe de bliver staldede vides ikke, såsom det ser meget slet ud med handelen. 2 Februar 1739.

756
Fra J Bornemann, Sal Rosenørns, Åkær. Anmelder at der af de 200 opstaldede Øxen er der solgt 166 stk til Mons Bruun fra Mastrup, der uddrives 20 April over Kolding.  7 Marts 1739.

757
Fra C Ruud?, Åkær. Anmelder at det velbårne Herskab har ladet 200 Øxen opstalde i denne Vinter, og deraf solgt /: såfremt Gud bevahre Landet fra fiendtlig indfald:/ til Mons Bruun fra Mastrup 164 stk. 25 Januar 1739.

758
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at han i dag, af de på Gersdorflund opstaldede 124 stk Øxen har solgt 92 til Degnen? Mathias Bruun, som alle uddrives over Kolding. 19 Februar 1739.

759
Fra C Rathlou, Rathloudal. At anmeldelsen er nogle dage forsinket, skyldes at han havde ventet en Købmand til sine Stude, da han ved handel på en gang, kunne have angivet tallet samlet, men da der til dato ingen libhavere har indfundet sig, anmelder han at der på Gersdorflund og Rathloudal er opstaldet 212 Øxen. 10 Februar 1739.

760
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at der af de 88 opstaldede Øxen på Gården er solgt 62 til en Brabandts Købmand navnlig Gerhard Henniches, der uddrives over Kolding. 13 Februar 1739.

761
Fra C Frijs, Frijsenborg. Anmelder at der på Faurskov er opstaldet 146 Øxen, på Norringgård 90, af de 146 er der solgt 119 til Henning Hass på Vilster March, der i April uddrives over Kolding.  24 Januar 1739.

762
Fra C Frijs, Frijsenborg. Af de Øxen han forhen har angivet på Norringgård, er der siden solgt 56 til Johan Voigt fra Dytmersken, som i April uddrives over Kolding. 23 Marts 1739.

763
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at hans Købmand Hans From fra Friderichsstad, der i dag uddriver de købte Øxen, fik i sinde at købe endnu 2 stk, således det købte antal udgør i alt 94. 26 April 1739.

764
Fra T Reenberg, Ristrup. Anmelder at han af de forhen angivne Staldøxen, har solgt 36 til Johann Voigt fra Dytmersken, som denne angav, uddrives over Kolding, hvilke i dag er slået fra Stalden, og tillige medgivet han attest af dags dato. 20 April 1739.

765
Fra Benzon, m fl, Rentekammeret. Eftersom det er blevet indberettet til Rentekammeret, at en del Proprietairer, ikke jvnf forordningen af 31 Januar 1702 i rette tid har indsendt specificationer over opstaldede Øxen, behager Etatsråden et erindre samme om dette, til videre efterlevelse. 20 Januar 1739.

Påtegnet: 24 Januar 1739 af Woyda m fl.

766
Fra Oluf ??, Dybvad. Anmelder på Herskabets vegne,  at der på Gården er opstaldet 50 Øxen.
30 November 1739.

767
Fra T Reenberg, Ristrup. Anmelder at han ti sidste Martini, på Ristrup  har opsat 60 Stude, men formedelst handelens vanskelighed, ved han endnu ikke hvor mange af dem der bliver staldede. 10 December 1739.

768
Fra j Rud?, Åkær. På Frue Obristindens vegne, anmeldes at der i dette år er opsat 200 Staldstude, og så hastigt de sælges skal dette blive anmeldt. 2 December 1739.

769
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at der på Gersdorfslund og Rathloudal i indeværende år er opstaldet 184 Stude, hvoraf er solgt til Mathias Brun af Mastrup 153 stk, der efter deres ord til ham, passerer Kolding. 8 Februar 1739.

770
Fra C Frijs, Frijsenborg. Da han nu i dag har fået Øxen indbundet til opstaldning ved Faurskov og Norringgård, så har han i allerunderdanigste følge af Hans Kongel Maits allernådigste forordning og i anledning af Hr Etatzrådens skrivelse af 29 pasfoto, ikke villet efterlade samme så straxen at bekendtgøre. De indbundne Øxen ved Faurskov er 148 og ved Norringgård 90 stk. Forventer Hr Etatzrådens behagelige gensvar og tilståelse. 7 November 1739.

Omslag: 1739 Indberetninger om Forbrug af Salt Århus Amt.

771
Fra M Sehested, Rodstenseje. Henviser til rescript af 9 Februar næst afvigte og Woydas rekvisition, angående hvor mange Køer der er ved Hollænderierne, samt hvor meget fint og groft Salt der anvendes, herunder også prisen på samme. Ved hans lille Gård rodstenseje er der 80 Køer, og til Smør eragtes anvendt 1 tdr a 12 skp småt Salt, medens der til andet i Husholdningen anvendes 1 tdr a 10 skp stor Salt, hvilket købes i Århus eller Horsens hvor det bedst kan købes. Fint Salt for 4 rdr pr tdr og groft for 2 rdr 3 mk. Husholdningen består af en snes Mennesker. Til Slagtning bruges Sye [Syde) og sort Salt som Bønderne brænder og Syder ved Gylling Strandside. Betaler 1 mk danske for en skp Syde Salt og 4 sk danske for skp af sort Salt. Han har samtidig flittigt forsøget at få oplysning fra Beboerne om deres forbrug, men har ikke kunnet få noget sikkert svar fra nogen. Man foregiver, ved nævnte Strand at købe Syde Salt der sammen med sort Salt til Slagtning, medens der ikke bruges fint Salt, men lidet stort Salt til Smør og anden Husholdning. Godset består af 54 hele og halvgårde samt Boel, der af er 13 Gårde fra 5 - 6 1/2 tdr Hartkorn, hvor ved der holdes Karl og Pige, og nogle har Børn, der eragtes årligt at anvende højst 26 skp stort Salt. Desuden 35 halve Gårde fra 3 - 4 tdr Hartkorn, der kun holder en Dreng eller Pige, foruden deres egen Børn der beregnes at anvende 43 skp 3 fc. 2 Møller anvender ca 4 skp. 42 Huse hvortil beregnes 10 skp 2 fc. 6 Boel, holder ingen Folk beregnes 2 skp 1 fc, hvilket i alt udgør 1 td - 12 skp småt Salt, og stort do 9 tdr 6 skp 2 fc. 30 Marts 1739.

772
Fra J H Snell, Høver. Til Velærværdige hæderlige og Vellærde Mænd, Provster og Præster i Framlev, Gjern og Sabro Herreder, af hosfølgende kan ses Hans Majestæts allernådigste vilje og befaling, om indberetning af Sognefolkenes forbrug af groft og fint Salt, hvor dette købes og til hvilken pris, og hvorvidt det er fremmed eller indenlandsk Salt. Derefter påtegning af pågældende Provster og Præster.
29 Marts 1739.

773
Fra J Hiersing, Lyngå. I Sognet er der 2 Landsbyer, hvoraf den ene er under Greve Frijs og den anden under Ristrup. Fortsætter med angivelse antal Gårde, Boel og Huse, hvis Beboere indkøber Saltet, dels i Randers og dels i Århus, hvor de betaler 26 - 28 sk pr skp stort Salt og 2 mk 8 sk for småt do. 3 April 1739.

774
Fra C Høst, Vitten Præstegård. Henviser til Kongelig befaling om forbruget af Salt, og fortsætter at der i de ham anfortroede Sogne Vitten, Haldum og Hadsten, der tilhører Greve Frijs, undtagen en Gård i Haldum som ligger til Århus Domkirke. Derefter angivelse af antal Gårde etc, sluttende med samlet angivelse af forbruget af Salt, nemlig 20 tdr 5 skp stort Salt og 3 1/2 skp småt do, der købes i Århus eller Randers, hvorfor der betales 28 - 30 sk pr skp for stort og 2 mk 8 sk pr skp for småt Salt. Hvorvidt det er Københavnsk eller indført Salt ved man ikke. 3 April 1739.

775
Fra P J Pandrup, Skjoldelev. Henviser til Kongelig befaling om indberetning af Beboernes forbrug af Salt, hvorefter han, på samme måde som foregående, fortsætter med angivelse af antal hele og halv Gårde etc der findes i Sognet, under hvilke Godser disse er, sluttende med angivelse af det samlede forbrug, samt til hvilken pris, dette indkøbes i Århus. 29 Marts 1739.

776
Fra H Hiersing, Skivholme. Henviser til Kongelig befaling om indberetning forbruget af Salt i hans Sogn, hvorefter han, som øvrige, fortsætter med angivelse af antal Gårde etc og ellers videre om det ønskede, sluttende med at dette købes i Århus til nærmere angivet pris.
27 Marts 1739.

777
Fra Hans M Wonsel, Borum Præstegård. Henviser til Kongelig befaling og indberetning af Beboernes forbrug af Salt, hvorefter han forsætter med angivelse af antal hele og halve Gårde etc. Desuden som øvrige, mængden af Salt, samt pris, etc. 25 Marts 1739.

778
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre om indberetning af forbruget af såvel groft som fint Salt der anvendes i Herredet. Derefter angivelse af Gårde etc, samt forbruget af det ønskede. Med hensyn til Præsternes angivelse, henvises til vedlagte.  18 April 1739.

Bilag: Dateret 4 April fra Holmer til Præsterne, angående den ønskede indberetning om forbruget af Salt, hvorefter bilaget, med de ønskede oplysninger, er påtegnet af disse.

779
Fra C Rathlou, Rathlousdal. I anledning af den Kongelige allernådigste befaling, har han nøje, overalt på sit Gods, forespurgt de pågældende om deres forbrug af Salt, hvorefter han henviser til deres svar på vedlagte specification.  3 April 1739.

780
Fra T Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne befaling af 9 Februar fra Woyda, om angivelse af det årlige forbrug af groft og fint Salt. Fortsætter, at der ved Gården ikke findes Hollænderi, men kun 12 - 14 Køer for Husfolkene. Efter nøje overvejelse mener har, der til Husholdningen anvendes 2 tdr groft og 4 skp småt Salt, og da Gården ligger nærmest ved Århus, købes dette i små partier, derfra til en pris for 1 skp groft 1 mk 12 sk og for fint 2 mk 6 sk, men hvorfra Borgerne køber dette, ved han ikke. Med hensyn til Bøndernes og andres  forbrug, beregner han dette til ca 5 1/2 tdr groft og 3 skp fint Salt, der ligeledes købes i Århus. 21 Marts 1739.

781
Fra Bornemann Sal Rosenørns, Åkær. På Gården findes ingen Hollænderi, uden alene Køer der anvendes til Husholdningen. Beregner at der anvendes 1 tdr småt og 3 tdr stort Salt, der købes enten i Horsens eller Århus. Videre har hun undersøgt forbruget af samme hos Bønderne m v, hvor bl a nævnes, at de der bor ved Strandsiden, eller ikke har råd til at købe, brænder Tang, hvorved dette dækker det meste af deres forbrug, men mener ellers der anvendes ca 35 tdr 5 skp.  26 Marts 1739.

782
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Angivelse af det fremmede Salt der anvendes på Rathlousdal og Gersdorflund underliggende Gods. Derefter beskrivelse af, hvad dette består af, og forventet mængde. 3 April 1739.

783
Fra Rantzau, Cane. Henviser til Kongelig befaling af 9 Februar og Woydas rekvisitation, om indberetning af forbrug af Salt, hvorefter, dette på samme måde som øvrige, følger. 30 Marts 1739.

784
Fra H C Wardinghuusen, Søften. Henviser til Kongelig befaling, om indberetning af forbruget af Salt, hvorefter følger hans angivelse af dette. 4 April 1739.

785
Fra C Frijs, Frijsenborg. Henviser til Kongelig rescript, om indberetning af forbruget af Salt, hvorefter han angiver dette, fordelt på Sognene: Borum - Skivholme - Lading - Haldum etc - Lyngå og Foldby, i alt udgørende 62 tdr 2 fc stort Salt og 2 tdr 6 skp 2 fc småt Salt. 
18 April 1739.

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter.

786
Lenne Back?, Åkær. Da hun? har hørt at et Fruentimmer skal være fundet ved Rude Land, hvis Klæder og andet kommer overens med hendes forsvundne Søsters, der for ungefær 8 uger siden, ved en ulykkelig hændelse faldt overbord fra Skipper Borres Jagt ved Tunø. Henviser til Politikammeret i København, og beder derefter Herredsfogeden om at hjælpe, således Jordpåkastelse snarest kan finde sted.
19 August 1739.

787
Fra Laurids Christensen, Harlev. I dybeste underdanig fordrister denne fattige Mand og Hans Majestæts Fæster, sig til at henvende sig til Amtmanden, med en klage over, hvorledes han over sine kræfter, bliver afkrævet Familie og Folkeskat af Forpagteren Niels Nielsen, Århus Klosters Forstander. Denne ville ikke modtage skatten på samme måde, som han i de 3 afvigte åringer, efter moderation, har betalt. Nævner videre, at han af hensyn til sine gamle, måtte afgive sit Snedker? arbejde? og overtage stedet, der var ganske øde på Bygningerne, og senere på egen bekostning, sørget for Forældrenes Jordefærd. Derefter længere beskrivelse af hans fattige forhold.  
29 December 1739.

Påtegnet: Af Sognepræsten.

788

Fra Rasmus Nielsen, Hørslevgård - A A A og R W S. Skriver sig som en fattig Mand, der for sin store armods skyld, i ydmyghed må søge om hjælp, til befrielse for Familieskatten for sig og Hustruen, da han på grund af sit svage Hoved og Syn ikke kan udstå arbejde, således han kan fortjene sit Brød, måtte han tage Hyrdestaven i Hånden for ikke at være nogen til besværing, og vogte Fæmonet på det lille og ringe sted Hørslevgård og Boelen, hvilken fortjeneste er lille og ringe, for ham og Hustruen, der også har et dårligt Helbred, sammen med deres 2 små Børn, kravet er 3 mk som det er ham umuligt at betale. 14 Juni 1739.

Påtegnet af  Sognepræsten.

789
Fra Hendrich Ammidsbøl, Mattrup. Det er formentlig Woyda bekendt, hvorledes Mølleren Hans Leth i Tarskov Mølle, de sidste forløbne 3 terminer, aldeles er udeblevet med sin Consumption og Folkeskat, som Ammidsbøl ellers skal svare til Kongen, hvorfor han af den grund har måttet søge Amtmanden om tilladelse til Execution, hvilket derefter er sket den 13 April. Men i stedet for betaling af Executionsgebyr og Skatten, fremlægger Mølleren Amtmandens afvisning, således som indlagte forklarer, hvorledes dennes ordre misbruges, og når de skyldige ikke vil betale, og Etatsråden i år, ligesom forrige er sket, behager at contramendere sin approberede Execution, med ophold af en påberåbt regning, som i halvandet år, ikke er blevet færdig, og under sådan frihed, formodentlig heller ikke bliver det, er følgen jo, at afgiften, hvoraf han skal betale forpagtning, fratages ham. Nævner igen begge terminer 1738 som Hans Leth har tilbageholdt, på en frihed han ville søge ved Cammer Coll etc. 17 April 1759.

Bilag: Dateret 22 Februar 1739 kopi af nævnte resolution fra  Woyda som Hans Leth henviser til, lydende at efter den herudi skete begæring, haver den til Hans Leth udsendte Executant fra hannem at afvige, indtil han med forpagteren kommer til afregning, i henseende til det han kan have betalt med videre. Desuden påtegnet af Hans Leth 13 April til Executanten Sergiant Libstrup.

790
Fra Hans Hiersing, Skivholme. Han vil herved allerydmygst recommandere Hr Amtmanden, medfølgende Tingsvidner, hvoraf kan fornemmes hvor grov og stor en forargelse, Simon Rasmussen i Skovby har begangen i Guds Hus under Gudstjenestens forvaltning, sidst afvigte Maria Bebudelsesdag, og hvorledes hans forhold en og anden gang har været, ihvorvel Præsten med mange kærlige påmindelser ofte har formanet ham, nu i enrum og nu sammen med sin Medhjælper, at han dog ville forandre sit forsæt, og lade herefter, ved Guds nådige bistand, i sit levnet se og kende forbedring, dog det har (desværre) intet frugtet hos ham. Beder derfor om at han, som så grovelig har syndet, må blive straffet med Gabestokken efter forordningen, på det andre have frygt, ligeledes at han må tilholdes at give noget tåleligt til erstatning af Præstens bekostninger, hvilket han er fornøjet med, ligesom Hr Etatsråden finder for godt, efterdi han ikke søger Mandens ruin og skade, men Guds æres befordring og hans egen forbedring. 11 Maj 1739.

791
Fra Just Knudsen, Stjær. Af nød og trang må han henvende sig til Amtmanden, om hvorledes han af sin Nabo Rasmus Nielsen, som han sammen med bebor en Gård af 8 tdr Hartkorn, hvoraf de hvor for sig svarer lige afgift af de Kongelige Skatter og contributioner, for hver 4 tdr. Men imidlertid mener denne at have ret til 3 fag Hus som står på klagerens Gårdsrum, inden for et, mellem dem opsat Stendige som skel. Ligeledes vil han tilegne sig 2 fag inden for samme Skeldige, af klageren Isterrad, endskønt har, uanset det lige Hartkorn, har mange flre fag Hus en denne, hvilket han ikke med nogen lovlig contract kan bevise, at han har bør have mere, enten i Mark eller By end klageren. Da der ved Gårdens adskillelse, da der i stedet for en blev to Beboere, hvor klageren da, til Rasmus Nielsens Sal formand overlod den halve Gård, på den måde, at han skulle flytte de omrørte 3 fag Hus ind på sin egen halvdel, hvilket også blev accorderet, men formedelst at denne da i levende live, gjorde ham en og anden tjeneste, fik han lov til at lade Huset stå. Beder om hjælp til at få sin ret. 18 Marts 1739.

PS: Erindres om at Naboen Rasmus Nielsen har ladet opbygge 4 spænd Hus og indhegne et Kålgårdssted på fælles grund, hvorudi klageren formener at tilkomme halvdelen i henseende til afgift o0g rettighed.

792
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Af vedlagte syn, vil ses den ulykkelige hændelse der nyligt er sket på Godset, og som det kunne ønskes at dette døde Legeme med det første kan bestædiges til Jorden, bedes om Amtmandens gunstige resolution, at det straks må blive begravet. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, så tilståelse af kald pog varsel, på det man jo før jo bedre med Tingsvidne og endelig Dom, hvortil Sgr Holmer af særdeles høflighed, har tilbudt sig til en ekstra Ret næste Løverdag. 26 Marts 1739.

793
Fra Jens Sørensen, Odder. Forleden Sommer ved Sct Olsdags tide, fik han bud fra Anne Catrine Sørensdatter i Randlev, om at komme og gøre en gammel Ligkiste til rette til en Vanfør Søster som døde hos hende, hvilket han også udførte, da den var næsten adskilt, både i Sinkerne og Båndene og slog ud i begge dele, både Søm og Nagler thi ellers kunne den ikke anvendes. Så dårlig var den, at han mener den må være fremstillet af grøn Træ, både Bøg og Eg, hvilket Enken berettede, at hendes døde Søsters Mand havde lade samme Kiste gøre til hende i Jelling By for 16 - 17 år siden, da den afdøde blev så svag, at de ikke vidste, hvad Time hun skulle dø, hvilket er i al sandhed det, han kan bevidne om bemeldte Ligkiste, som og alle tider kan bære Vidner om nogen forlanger dette. 6 Marts 1739.

794
Fra Hans Hiersing, Skivholme [Sognepræsten]. Henviser til Amtmandens missive af 1 hujus, hvoraf fornemmes at den gode Herre, bevæget af hans underdanige suppliqve om Kirkebroens største brøstfældighed, har befalet Regimentsskriver Niels Moldrup, at lade Broen besigtige, og slig synsforretning overlade til Amtmanden, ti videre foranstaltning med hensyn til istandsættelsen. Men imod forhåbning, befindes at Moldrup, efter af omliggende Bønder, at have erfaret, at Broen af Præsten i Skivholme alene er bekostet og vedligeholdt, item at ellers ingen almindelig Vej falder derover, men at den rette Vej går over Sjelle Stangbro med videre. Men han kan sandfærdig berette, at Bønderne som har givet disse oplysninger, ikke har været grundig informeret derom, thi endskønt Præsten i Skivholme, undertiden har gjort nogle små reparationer på Broen, for ikke at besvære den gunstige Øvrighed så tit, eller komme i fortræd ved Broen, før assistance kunne komme, så kan han godtgøre, at den gunstige Øvrighed som har været ejer af Skovby Kirke, har bekostet Broen, hvilket kan erfares af, at da Velærværdige Terkel Nissen i Ormslev kom til Skivholme og Skovby Sogne (Grev Frijs var da ejer af Skovby Kirke) beklagede han sig  for Kirstina Sophia Reventlow som da var Curator for sin Søn Grev Christian Frijs, over Broens tilstand, som straks gav ordre til Salig Jørgen Ibsen i Pøt Mølle, som var Inspektør på Grevskabet, at han skulle udvise fornøden Egetømmer til Broen etc. Beder om at hjælp, således han ikke skal tage den lange Vej over Sjelle Stangbro.  29 September 1739.

Bilag: Dateret 25 September 1739 fra Terkel Nissen, Ormslev, der efter begæring, attesterer, at da han i 1708 blev Sognepræst til Skivholme og Skovby Sogne, var Præstebroen til Skovby øde og ruineret, så han måtte fare over Sjelle Stange, bekræfter ligeledes det anførte om ordre til udvisning af Egetømmer.

795
Fra Friderich Holmer, Odder. Som følge af sit Embedes pligt, såvel som til for sin egen sikkerhed til sin tid, kan han ikke undlade at tilkendegive for Amtmanden, et rygte om, hvorledes tre Mænd fra Ning Herred, sidst afvigte Søndag den første Februar, hen imod aften, helt beskænket er udkommet fra Johanne Pedersdatters Hus i Kysing, for med en liden Båd, at fare over Kysing Fjord til Ning Herred, hvor de alle 3 ynkeligen er druknet. Efter beretningen skal de anden dagen være fundet og bragt i Land i Ning Herred, og siden begravet. Fortsætter videre om dette Kroerhold med salg af Øl og Brændevin, som er så højt stridende mod forordningerne, særdeles om Søndagen, der muligt har forårsaget denne stor ulykke, hvoraf klarlig erfares de bedærvelige og syndige frugter af drukkenskab etc.  10 Februar 1739.

796
Fra Friderich Holmer, Odder. 17 December 1739 var han sammen med underskrevne to Mænd af Odder, nemlig Jørgen Nielsen og Michel Madsen, på Dybvad Gård, for efter Woydas ordre af 14 hujus, at besigtige Justitsråd Lassens Stutteri, der befandtes at bestå at nærmere beskrevne Hingst og 6 Hopper. Sign.  17 December 1739.

797
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se tidligere]. Regning til Major Sehested, for efter rekvisition af 25 November, at have rejst til Kysing den 8 ds, hvor han måtte opholde sig den 29 November for at skulle have overleveret Søren Pedersen til sine Frænder, efter Højesterets Dom, udgørende for umage og befordring 2 rdr, til fortæring i bemeldte tvende dage og sig selv og Hest 4 mk. På bagsiden, kvittering for beløbet. 4 December 1737 [år bemærket].

798
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige og tidligere]. Bekræfter modtagelse af Amtmandens ordre om, at han skal indkassere en del penge fra Strøgodset i Hads Herred til betaling af Søren Rytters proces, hvorpå er anført Endelaves Hartkorn med Præstegården, hvilket sorterer under Stensballegårds Birk, og altså kan han ikke gøre nogen anstalt i den henseende, desuden må han indberette, at tre Mænd i Rørth nemlig Jens Frandsen? og Søren Nielsen samt Rasmus Michelsen, svarede Tægtemanden, at de ikke Vile betale slige Penge, før der skete Execution, som altså indstilles til Amtmandens foranstaltning. 16 April 1739.

799
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se tidligere]. Han har i dag modtaget Amtmandens skrivelse af 26 Februar, hvori han pålægges, at tage sig af sagen angående de 3 Mænd som den første Februar druknede i Kysing Fjord. Henviser til sin egen skrivelse af 10 Februar, hvoraf fremgår, at de den første Februar, om aftenen beskænkede er udkommet fra Johanne Pedersens Hus i Kysing og samme time druknede i Havet, hvilket han mener, viser hvorvidt ulovligt Kroerhold bør straffes eller ikke, som han har indstillet til behagelig eftertanke. Men at han skal anlægge proces i den anledning, tillader han lejlighed ikke at spilde penge på, thi han har for vist prøver deraf i adskillige tilfælde at ville se Justitien befordret, det onde til afstraffelse, men til han store skade, uden ringeste oprejsning, og altså kan han ikke besørge den post, som Velbårenheden behager at melde. Nævner også at han har måttet betjene Retten ved Århus Byting, undertiden i to - tre dage. Mener ellers ikke, at Johanne Pedersdatter i givet fald ville få nogen straf af sin Husbond. 6 Marts 1739.

800
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til vedlagte sag, angående et dødt Kvindemenneske der er fundet ved Rude Mark Strand. Da det ikke er venteligt at nogen her på Egnen ved noget om hende, indstilles til Amtmandens afgørelse om, hvad der videre skal ske. [Se næste].
18 August 1739.

801
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. Efter Madame Davidsen i Odders begæring, var han sammen med 8 Dannemænd, nemlig Ole Christensen, Hans Sørensen, Simon Olesen, Søren Christensen, Niels Pedersen, Søren Knudsen, Jens Pedersen og Poul Andersen alle af Rude, ved Stranden på Rude Mark, tilhørende Madame Davidsen, hvor der var fundet en død Kvinde. Derefter beskrivelse af påklædning o s v, men intet tegn på hvor hun var fra. Skønner at hun muligt er druknet fra et Fartøj, der under Storm kan være forgået, eftersom der ikke var tegn på, at hun af noget Menneske skal være tilføjet skade. 17 August 1739.

Påtegnet: 19 August af Woyda, at det vil være fornødent at Madame Davidsen, som ejer af grunden, overalt ved Tingene her på Egnen og ellers andre steder, må søge at få oplysninger om den afdøde, imidlertid må den døde nedsætte i åben Grav.

802
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til Amtmandens ordre, hvorefter han har forfattet en forretning over den døde Rasmus Broches Søn i Hvilsted, jvnf vedlagte, til nærmere behagelige eftersyn og overvejelse. Efter hans egne tanker, er det sandt at Drengen i et års tid har haft en indvortes svaghed, så det vel er muligt, at den omgang Niels Sørensen har haft mod Drengen ikke er årsagen til hans død, særdeles fordi det skal være 5 - 6 uger siden det passerede. [Se næste]. 7 August 1739.

803
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. Efter Woydas ordre, var han sammen med 4 Dannemænd, nemlig Jens Andersen, Rasmus Jensen, Niels Madsen og Ebbe Nielsen, alle af Hvilsted, i Rasmus Broches Hus sammested, hvor han tilspurgte denne og Hustruen Kirsten Frandsdatter, om det var dem bevist at deres Søn Jens Rasmussen som døde sidst afvigte Søndag 8te dage den 26 Juli, var sket nogen overlast af nogen, der kunne være årsagen til hans død, hvortil de begge svarede, at de ikke havde den tanke, men de kunne ikke nægte, at deres afdøde Søn for 5 - 6 uger siden, de kunne ikke huske dagen, kom hjem fra Marken og klagede over at Niels Sørensen, der i Byen havde slået ham med sin Hånd, men de tænkte ikke at dette var ringeste årsag til hans død, såsom han før og siden var noget sygelig af indvortes svaghed, de kunne således ikke i noget tilfælde klage over nogen. Forklarede videre, at en dags tid før han døde var Niels Sørensen hos Drengen som var 11/14? år gammel, og tilspurgte ham, om han mente det var noget ondt af det han havde slået ham, dertil svarede Drengen nej. Kan således ikke afgive videre forklaring. 6 August 1739.

804
Fra N Gabel, Bramminge - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne af 23 pasfoto, hvoraf han fornemmer, at denne endnu er af de tanker, at den arresterede Thomas Madsen fra Gammelby her i Amtet, der i Århus er blevet grebet med et falsk Tingsvidne, skulle dømmes og straffes ved Gørding - Malt Herredsret, som hans Værneting, hvorimod Gabel mener sagen bør behandles i Århus hvor forseelsen er begået. Da der således er uenighed om dette, har han i dag refereret sagen for Kongen, og forventer derefter at modtage dennes resolution. [Se følgende]. 14 Juli 1739.

Bilag: Dateret 3 September fra Peder Hansen, Århus, der bekræfter modtagelsen af angivne Dokumenter fra Stiftamtmandens Fuldmægtig Mons Lyngbye, angående at Peder Hansen skal betjene Retten mod den fængslede Thomas Madsen.

805
Fra M Gylling og Søren Jensen, Århus - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Drejer sig om sagen mod den anholdte Thomas Madsen fra Gammelby i Ribe Stift, der uden deres vidende den 21 November sidst er anholdt her i Byen af Vice Rådmand Tellum, og samme dag efter Borgmester Låsbyes ordre er indsat i Arresten, og derefter på begge Borgmestres Basballe og Låsby anvisning er blevet forplejet af Byens kasse. De vil ikke undlade at indberette, at den arresterede hverken her eller der er anlagt nogen sag, hvilket de mener at være uskyldige i. 25 Maj 1739.

Bilag: Dateret 28 November fra Basballe og Låsby, der pålægger Byens Kæmner Rasmus Thomasen Sabroe, at sørge for  forplejning af ovennævnte Thomas Andersen, der er anholdt med et falsk Tingsvidne. Derefter beløbet der indtil 27 Marts udgør 12 rdr 3 mk.

806
Fra C Basballe og P Låsby, Århus - til Herredsfoged Søren Bierum i Scholvad?, hvori henvises til deres skrivelse af 21 gbr [Oktober] angående den arresterede Thomas Andersen. Denne har nu været afhørt af Byfoged Løcke, hvorefter han har bekendt at en Husmand ved navn Samuel, boende på Peder Tonboes Gods i Ribe Amt, 3 Mil fra Kolding i Gammelby i Leb Bore [Læborg] Sogn, er Studeret person, der skrev det i sit eget Hus, og  gav ham det såkaldte Tingsvidne, for hvilket han betale en Slettedaler, hvilket skete den 9 Oktober. Mener derefter at vedkommende må overlades til Herredsfogeden, således sagen mod ham og udstederen kan blive påtalt der. 9  xbr [December] 1738.

Bilag: Dateret 21 gvbr 1738 til fra P Låsby, Århus angående samme Thomas Madsen, af Gammelby, som med et Tingsvidne udstedt af Gørding - Malt Herredsting den 9 Oktober, har gået rundt i Århus, for hos Christne Mennesker at søge almisse. Tingsvidnet har været forevist Biskop Hygum, der mener at dette er falsk, hvorefter pågældende er pågrebet og indsat i Arresten.

807
Fra N Gabel, Bramminge - til Stiftamtmanden. Henviser til at denne fra Magistraten i Århus, er blevet bekendt med, at der for nogen tid siden er arresteret en person navnlig Thomas Madsen fra Gammelby på Hunsebeck Gods i Ribe Amt, fordi han med et falsk Tingsvidne har søgt Almisse, som den der ved Ildebrand havde mistet sin påboende Gårds Bygning. Henviser videre til Magistratens skrivelse til Herredsfoged Søren Bierum i Skads - Gørding - Malt Herred, med begæring om, at han mod betaling af de anvendte omkostninger til forplejning - vagtpenge etc, ville lade Arrestanten afhente. Men som det deraf vil ses, at derved ville der påløbe flere og unyttige omkostninger, så og at Arrestanten efter loven bør straffes hvor han er pågrebet og misgerningen er sket, mener han at sagen bør foregå i Århus. 
23 December 1738.

3 bilag:

1) Dateret 16 Januar 1739 fra N Gabel, Bramminge, hvori henvises til skrivelse fra Holck, angående den arresterede Thomas Madsen, nævner også den der har skrevet pågældende Tingsvidne Samuel Binner.

2) Dateret 4 December 1738, fra ??, Århus, der skriver, at alt hvad der er passeret med den arresterede Person, er ham ganske fremmed, indtil Borgmester Låsby sidst afvigte Mandag, på Rådstuen fortalte om sagen, herunder at han i Magistratens navn, havde skrevet til Herredsfoged Bierum.

3) Dateret 30 xbr [December] 1738 fra C Basballe m fl, angående samme sag, hvori bl a igen nævnes bekendelsen om, hvem der har udstedt Tingvidnet.

808
Fra Niels Schårup, Århus. [4 sider]. Som han desværre siden den 27 Oktober om aftenen til nu, på en dag eller to, ikke har kunnet anvende begge sine Hænder, hvilket er grundet et voldsomt og Stratenrøversk begegnelse med en blodt? Kårde af en Person som for nogen tid siden er ankommet her til Byen navnlig Peter Sonnick. Den venstre Hånd er beskadiget så meget, at han ikke forventer at få sit forrige helbred, medens den højre, Gud være lovet, er blevet så god, at han selv har kunne skrive denne henvendelse. Beder om hjælp i denne sag. [Se følgende].  3 November 1739.

809
Fra N Schårup, Århus - til Byfoged Oluf Løcke. [Se forrige]. Da han har fornemmet, at den i Arresten indsatte Stratenrøver Peter Zønnich skal være undveget, må han som den der, på offentlig gade, så glubsk er overfaldet af denne, udbede sig nærmere oplysning om, hvorledes undvigelsen er sket, samt udbede sig genpart af Cautionen, såfremt nogen har stillet en sådan. 3 November 1739.

Påtegnet: 3 November af Oluf Løcke, hvoraf fremgår, at Schårup ikke har villet betale for Arrestantens forplejning, efter at denne var indsat på 6te dag, efter henvendelse fra Politibetjent Johan Clamen Andersen, hvorfor han på lovlig måde  har måttet udlade denne.

810
Fra O Løcke, Århus - til Holck. Henviser til indlagte klage fra Niels Schårup, som hermed med påtegning fremsendes, hvoraf Stiftamtmanden med yderste mishag, vil fornemme Løckes lunkne opførsel i denne sag, som Excellensen ved sin nådige skrivelse af 4 hujus tilmelder ham, at han skulle have nægtet at lade Schårups tilføjede skade syne, hvortil Løcke reserverer sig sin påførte erklæring. Beskriver Schårup som en der hverken skiølter Gud eller Mennesker, og glæder sig ved når han kan gøre alt ondt, belyve og indvælte sig på Folk og der hverken søger Guds Hus eller Herrens Bord, som hele Byen er bekendt. Fremgår desuden at der er sket stævning i sagen, hvor Løcke vil opføre sig som han kan forsvare. 6 November 1739.

Bilag: Dateret 3 November 1739 fra Niels Schårup - indhold som første i sagen, nævner desuden, at så snart pågældende igen er indsat i Arresten, forbinder han sig til, at betale for forplejningen alt efter Loven.

811
Fra O Løcke, Århus. [Se forrige]. Takker underdanigst for modtagelsen af Stiftamtmandens skrivelse af dags dato, men eftersom denne Niels Schårup, efter sin natur, mest har forbigået sandheden i sin sag, så vil Løcke bede om at Stiftamtmanden ikke tager sig af dennes videre henvendelser, thi et Vidne er fremkommet til Tinget, hvorefter piben vil få en anden lyd, end på den måde Schårup har fremstillet den, der mere må anses som en løsgænger end Zonnix, idet han ingen steds har hjemme, da han snart har sagt at dette er i Århus, så i Thy, snart på Frederichshald? i Norge, som Protokollen i andre af hans sager, kan påvise.  25 November 1739.

Bilag: Dateret 24 November fra Niels Schårup, Århus, om samme sag, hvori han bl a beder om assistance til at føre sin sag mod Peter Zonnix.

812
Fra O Løcke, Århus - til Major Lüttichau. Mener det upåtvivlelig er bekendt, at Kongens vilje og befaling er, at alle Militære Chefer, hvor de ligger i Garnison eller er indkvarterede, hvert sted går de beskikkede Civile Betjente til hånde med assistance af deres underhavende, når dette måtte forlanges, hvorefter han forårsages til af Majoren at måtte begære, som Chef for her liggende Rytteri, at pålægge Vagten, at når han selv, eller Stadens Betjente anmoder om assistance, de da altid må være parate, på det man således kan være assisteret, men og betrykket for en og anden lumpen persons overfald, hvoraf han i går måtte finde prøve hos Sr Anders Wærn af den ugudelige og ryggesløse Niels Schårup, da Løcke sad i sit Embedes forretning. Forventer Majorens lovmæssige og billige assistance.  29 August 1739.

813
Fra N Schårup, Århus. Henviser til sine skrivelse af 3 og 24 November, hvorefter han forventer Stiftamtmandens assistance i sagen mod denne Person, som på Stimands måde, på offentlig Gade ville frarøve ham livet, således denne Peter Zonnix bliver arresteret. Henviser til modtagne genpart af Byfoged Ole Løckes erklæring i sagen, slutter med at udbede sig Stiftamtmandens resolution. 21 december 1739.

814
Fra B Linde, Skovgård. Nødes til, mod sin vilje, at henvende sig til Stiftamtmanden i en ikke angivet sag, hvorpå udbedes denne resolution.
7 December 1739.

815
Fra M Anchersen, Biskoppen i Ribe. [Se tidligere bønskrivelse da han var i København]. Gud skal være han vidne på, at i hvor smertelig og ulykkelig den ham overgangne Københavnske Ildebrand end har været for ham, har han dog aldrig haft den tanke, at han skulle henvende sig til Publikum, om den hjælp han i sine trange forhold har fået af Kongen, der har meddelt ham tilladelse til en almindelig collekt, som han allerunderdanigst bør være og til sin dødsdag er taknemmelig for, skønt den havde været langt gavnligere, hvis den havde været ham betroet for 10 år siden. Ikke desto mindre, fordi man bør glemme de forbigangne ting, og med tålmodighed tage imod det nærværende, i håb om det tilkommende bliver bedre. Nævner derefter sin forflyttelse fra København, til Biskop med de derpå værende omkostninger, med at sætte nyt bo etc, der med hans talrige families underhold, har betydet store udgifter, og Embedet imod andre Bispedømmers indkomster er få og ringe. Beder om at Stiftamtmanden vil anbefale hans henvendelse. 25 September 1739.

816
Fra M Wulf m fl, København. Da Kongen den 19 December sidst afvigte har confirmeret en plan til en Enkekasse ikke alene for civile Betjente, men end og for andre Stænder, vil de ikke undlade at fremsende nogle exemplarer af samme, for at fornemme, hvorvidt disse i Århus Stift har interesse i dette. 14 Februar 1739.

817
Fra Stiftamtmanden?, Århus - til Borgmestre og Råd. Henviser til vedlagte kopi af rescript dateret Frederiksberg 27 April, hvoraf ses at han skal tilholde Øvrigheden i Købstæderne og Herreds eller Birkefogederne på Landet, at de under deres jurisdiction, forordner Procuratorerne i Delinqventsager til stævning og beskikkelsesmænd sådanne som i Byerne etc bruges o s v.  15 Maj 1739.

818
Fra J H Snell, Høver. Henviser til modtagelsen af ovennævnte rescript, angående Procuratorer etc. 
21 Maj 1739.

819
Fra H Vilsted, Sønderskovlund. [Herredsfogeden].  Henviser til Stiftamtmandens ordre af 31 Juli, hvortil han til sin uskyldigheds forsvar, mod Madame Margrethe Nordborg den tidligere Herredsfoged Gallas Nordborgs Kones klage. Fremgår at han i 1731 fik sin bestalling på Embedet, hvor han da blev pålagt at udrede visse dele af sine indkomster til formanden, under dennes sygdom, hvilket også er sket, undtagen i 1738, hvor han betalte 10 rdr mindre end tidligere, årsagen til dette, kan den klagende ikke nægte at være bekendt, jvnf hans fremsendte Brev, foruden anden notits om samme. Fremfører derefter sine grunde ti nedsættelsen, der bl a skyldes, at er frataget noget af Strøgodset etc. Anbefaler sig til Stiftamtmanden i henseende til dennes fremstilling af sagen for Kongen. [Se næste - om samme sag findes en del under indkomne Breve til Amtmanden i Skanderborg Amt].  24 August 1739.

820
Fra Margrete Nordborg, København. Hun ser sig højligt forårsaget til, i denne hendes store sorg, at henvende sig til Stiftamtmanden om, hvorledes Hans Vilsted, Kongelig Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred, efter hans tiltrædelse efter hendes Mands fratrædelse i 1731, hvorefter han årligt, efter accord, skulle betale 3die parten af Brødet til denne så længe han levede, som skulle være 40 rdr og hver Michaely 10 rdr og derefter 30 rdr på det Kongelige Salkammer, men nu vil han på egen hånd, fratage hende 10 rdr, under påskud af, at Kongen har betaget nogen fra bemeldte Herred. Altså bønfalder hun Stiftamtmanden om, at hjælpe hende.  30 Juni 1739.

821
Fra Johan Høvinghof, Harlev Mølle. Som det har behaget den Gode Gud og vor nådige Konge, at forsyne os med sådan øvrighed, der vil tage del i vores nød og gerne ser til Undersåtternes tarv, i hvilket håb han henvender sig, idet han fremfører at han sidder for store Skatter og daglig tilvækst i disse, således han ser sig udelukket fra den nytte andre har af Kongens Skove, idet han ikke får ringeste udslag i nogen måde, og bliver dog ikke forskånet for daglige udgifter, som han har andre steder at tage af, end de to Kværne han har, og ingen avling, så det falder ham svært med Kone og Børn, ligesom han må købe alt sit Ildebrand, hvorfor han beder om hjælp til, at han må få nogen udslag i Skoven. 17 Juli 1739.

821b
Fra B Munthe, København. Henviser til Stiftamtmandens tilladelse af 16 Marts, at han må lade Procurator Fædder i Horsens føre til på hans vegne at føre de forefaldende Cammer - sager, hvorefter han straks har henvendt sig til denne, der derpå har svaret, at han ikke kunne påtage sig disse sager, og da han derfor endnu ikke har en han kan henvende sig til, beder han om, at Stiftamtmanden vil anbefale vedkommende Betjente, at sørge for forkyndelsen af vedlagte Cammer-rets hovedstævning. 11 April 1739.

822
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse af 30 Januar, hvoraf erfares at ingen af det enroulerede Mandskab, der er stående ved Søetaten, må udrejse af Landet med nogen Skipper. Gør opmærksom på, at han ikke er vidende om, at nogle sådanne skulle opholde på det lille Strøgods i Havreballegårds Amt, som sorterer under Hads Herreds Ret. 7 Februar 1739.

823
Fra Frederich Holmer, Odder. Han har i dag modtaget Stiftamtmandens ordre af 27 hujus, angående at han skal bekendtgøre for de Proprietairer under Havreballegårds Amt, som sorterer under Hads Herred, at de, jvnf forordningen, skal indberette antallet af Staldøxen, hvortil han svarer, at sådanne Proprietairer ikke findes under Hads Herred. 30 Januar 1739.

824
Fra Kong Christian, kopi sign af Holstein. Drejer sig om indkommen ansøgning fra nogle Sessions Deputerede i Jylland, angående de Karle som er indskrevne til Landmilitæret før de er 30 år gamle, at de i stedet for 8 år skal tjene i 12 år, og de som er enrouleret efter deres fyldte 30 år, i stedet for 6 år skulle tjene i 10 år, hvorpå Kongen har resolveret således, at det skal forblive ved de forrige anordninger, men når de 6 - 8 år, som forordningen melder, at de skal stå i Roulen, og vores tjeneste ved Landmilitien er forløbne, og den enroulerede siden ej vil resolvere til en Gårds antagelse, skal det være Proprietairerne tilladt, at give ham på visse åringer til et af Regimenterne ved vores Garde, hvorom Karlen da med Regimentchefens såvel om tiden som ellers haver at capitulere.  6 Februar 1739.

Påtegnet om bekendtgørelsen af de Deputerede og Holck m fl.

825
Fra Jens Christensen, København. Skriver sig som en fattig Borgermand af København, der højligt er forårsaget til at andrage for Stiftamtmanden, at eftersom han Kone er født i Haster? Jylland, hendes forældre er Jens Andersen og Maren Pedersdatter, som begge er døde for ungefær 24 år siden, hvorefter hun, efter Moderen er arvelig tilfalden40 Slettedaler og en opret Seng, hvilket er blevet stående i Forældrenes Stervbo, med opsyn af hendes Formynder Morbroderen Albret Pedersen i Årsløf [Årslev] i Hawgår?, som han også har skrevet til, der svarede at han var den tredie Mand som havde boet på Gården, og arven var bestående i Besætning, og Sal Wegerløf var på den tid Husbonde for Godset. Beder om at Stiftamtmanden vil lade Albret Pedersen fremkalde, og pålægge ham, at udrede Arven med påløbende Renter etc.  7 September 1738 [år bemærket].

PS: om ieg måtte Nyde den store Nåde og få gienswar her på, da boer ieg udi Kloster ?? i en ?? Nest wed brøgers Bags Huuse.

826

Fra C Nørck?, Horsens. Stiftamtmanden giver ham den ære, dels at opvarte, dels at anmode, i anledning af Rente kammerets henvendelse til Regimentet, angående de 600 læs Hø for de 3 Compagnier i Horsens som af Stjernholm og Åkær Amter, der ønskes besvaret. Udbeder sig derfor en repartition om samme. 3 November? 1739.

827
Fra E Holck, Århus. Henviser til Rentekammeret skrivelse af 20 hujus, angående manglende indberetning fra Proprietairer om antallet af Staldøxen, hvorfor disse pålægges at indsende sådanne. 27 Januar 1739.

Påtegnet under forskellige datoer, om det ønskede.

Omslag: Angående Bøder til Justitscassen og Frelseres Kirke for hele Stiftet.

828
Fra Niels ??, Århus. Lever i det håb, at det ikke må tages ham unådigt op, at han fremsender kopi af en, mod Borgmester Basballe, her i Århus, afsagt Højesterets Dom, med forespørgsel om, hvor de til Justitscassen og Frelsers Kirke hjemfaldne Bøder, skal angives. Henviser derefter til forordningen af 23 December 1735, men ønsker nærmere oplysning. 4 Juni 1739.

Bilag: Dateret 29 April 1739, nævnte Dom, der lyder at Byfogedens Dom bør ved magt at stande, omkostningerne etc betaler Borgmester Basballe til afgangne Maria Sebastian Krenkels arvinger med et hundrede og halvtredsindstyve Rigsdaler. Desuden bør han for unødig trætte betale til Justitskassen 24 rdr samt 5? og endelig bør han for sit forhold bøde til Vor Frelsers Kirke 20 rdr og ligeså meget til Justitskassen.

829
Fra I Valeur, København. Takker for modtagelse af nogle - ikke nærmere angivne attester - med bemærkning om, at han også savner sådanne for 1737. 2 Februar 1739.

830
Fra ?? Cancelliet, København. Drejer sig igen om sagen mellem afg Maria Sebastian Krenkels arvinger og Borgmester Basballe, Århus, hvor sidste efter Højesterets Dom af 29 April 1739 skal betale 20 rdr til Vor Frelsers Kirke. Attesterer at dette er indført i Protokollen.
7 Juli 1739.

831
Fra Cancelliet, København. I en sag mellem Hans Hansen Smed i Grenå og Sognepræsten Poul Winter, er Hans Hansen efter dom i Højesteret af 11 Juni 1738 dømt til at betale 10 rdr til Frelsers Kirke. 9 Juli 1739.

832
Fra H Vilsted, Sønderskovlund. De 12 rdr som han efter dom skal betale til Justitskassen, fremsendes hermed, hvorfor udbedes kvittering.
2 April 1739.

833
Fra J Valeur, København. Tager sin den frihed at erindre om de resterende bøder fra Borgmester Basballe, eftersom der er gået så lang til, selv om han er en sufficant Mand. 31 Oktober 1739.

834
Fra J Valeur, København. Rådmand Jens Sørensen i Randers, er jvnf vedlagte extract, dømt til at betale 30 rdr til Korskirken, hvilke efter så langs tids forløb, forventes betalt. 21 Marts 1739.

Bilag: Dateret 10 Marts 1739 fra Kleve, København, angående ovennævnte sag mellem Rådmand Jens Sørensen i Randers og Kammerråd Jens Voigt, hvorefter Rådmanden, efter Højesterets dom af 22 December 1738 skal betale 30 rdr til Vor Frelsers Kirke. Att om indførsel i protokollen.

835
Fra J Valeur, København. Imod denne assignation måtte det bekomme Stiftamtmanden at betale på anfordring udi Århus til Cancelliråd Thomsen eller ordre 100 rdr courant, valuta af ham bekommet, hvilken assignation så snart indfriet vorder, skal være mig fuldkommen betaling for de 100 rdr Hans Rosborg, efter Højesterets dom skal betale til Vor Frelsers Kirke. 15 November 1738.

Påtegnet: 15 November 1738 af Thomsen, for mig at betale til Høyædle Frue Generalinde Samitz. Desuden under 22 November 1738 kvittering for beløbet.

836
Fra E Holck, Århus. Att at der ikke for ham, er meldt om bøder til Christianshavns Kirke for året 1737.
10 Marts 1739.

837
Fra J Valeur, København. Hans Hansen Smeds og Vilsteds Bøder vil han formode, allerede er indkomne, og ham med det første vil blive remitterede. Nævner derefter forordningen af 21 Juli 1714 og faldende bøder i årene 1733 - 36 samt 1738. 24 Januar 1739.

838
Bilag uden afsender. Pro memoria angående Justitskassens penge til 20 April 1739. Derefter under 12 punkter, angivelse af hvem - og hvad de enkelte skal betale, exp: 1) efter Deputerede for Financernes skrivelse af 17 Januar 1739 skal Byfoged Mathias Bech i Mariager betale 2 rdr. Herom er han tilskrevet, men han har efter sin indberetning, ikke endnu betalt. 2) Rådmand Jens Sørensen i Randers, efter skrivelse af 10 Februar 54 rdr. NB: herom vil gøres execution, og tillige for den dom der er gået over ham i Randers. Desuden nævnes: Mads Wærn, Århus, Hans Rasmussen, Randers, Anders? Hans Sørensen og Magistraten i Randers. Niels Wartbergs Enke, Århus, Byfogeden i Grenå, Justitsråd Marsvin?, Byfoged Oluf Løcke, Århus, Niels Rømer, Århus, Hans Jensen Baj, Randers, Hans Vilsted, Grabow, Basballe, Hans Hansen Smed, Grenå, Hans Rosborg, Testrup, Reenberg, Fischer, Envold Heug, Erich Jacobsen, Nissumgård, Niels Mortensen, Skanderborg Amt, Skovridder Jens Nielsen, Mathias Bruun, Rosborg og Johan Buch, Peder Munck ved Frisenvold, Provst Glud, Ahrenstorf og Thomas Jacobsen i Ebeltoft. 20 April 1739.

4 bilag:

1) Dateret 21 Juni 1738 fra Rentekammeret, hvori bl a nævnes bøderne fra Marsvin, Løcke, Rømer, Hans Jensen Bay og Hans Vilsted.

2) Dateret 8 Maj 1738 fra Güldencrone, Viborg, hvori omtales modtagelsen fra Landsdommerne, ang Mulcterne fra Århus Stift.

3) Fra E Holck, kopi dateret Landstinget 22 Marts 1736, Kammerherre Claus Reventlow contra Erik Jacobsen af Nissumgård og Niels Mortensen af Ring Kloster, hvorefter begge contraparter til Justitskassen skal betale så meget som Landstingsdommen og Seglet koster 5 rdr.

4) Dateret 7 April 1739 fra Rentekammeret, hvori henvises til 5 kvitteringer fra Holck, for de i Amtstuen betalte bøder på 116 rdr efter Højesterets afsigelse.

839
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 3 hujus, med vedlagte opgørelser, over de penge der efter Retterne dom skal betales til Justitskassen. 14 Marts 1739.

840
Fra E Holst, Rentekammeret. Bilag udvisende at Byfoged Mathias Buch i Mariager i sagen med Skipper Christen Nielsen Elsøe af Laurvigen, ved Kammerettens Dom af 3 Juli 1738 skal betale til Justitskassen 2 rdr. 17 Januar 1739.

841
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til skrivelse af 22 sidstleden, angående ønsket om indberetning om, hvad der var inddrevet af det der i Århus Stift var tilfaldet Justitskassen, efter Højesteretsdomme i 1736, hvorefter han bl a nævner Borgmester Bredal og Rådmændene Dreyer og Eggers i Randers, der har indsendt deres kvitteringer til Cancelliet og ikke til Stiftamtmanden. 26 April 1738.

842
Fra E Heug, Viborg. Opgørelse over de mulcter som fra vedkommende under Århus Stift, efter de ved Landstinget dømte sager, skal betale til Justitskassen. Nævner herefter igen 1) Claus Reventlow contra Erik Jacobsen Nissumgård og Niels Mortensen i Ring Kloster - 5 rdr. 2) Krigsråd Morville contra Jep Madsen af Vindelev m fl, i hvilken sag Herredsfoged Niels Lottrup skal betale 2 rdr. 3) Generalmajor Chr Lerche contra Skovridder Jens Nielsen og Skovløberne Niels Fisker, Peder Hansen, Jens Skuster og Christen Konge - samtlige contraparter  5 rdr. 
25 April 1738.

843
Fra Christen Basballe m fl, Århus. Henviser til forordningen af 18 April 1738, i hvilken anledning fremsendes opgørelse over de indkomne penge til Justitskassen fra 12 Januar til dato. 11 Juli 1739.

Bilag: Dateret 11 Juli 1739 fra Basballe m fl, nævnte opgørelse, hvor bl a nævnes: Hospitalsforstander Niels Nielsen og Madame Krenchels arvinger af Trundhiem [Tronhjem], Martinus Rhæs [Rhærs?] Musikanter, contra Svenden Jesper Gotfredsen, Hans Hols Bagers [Holst?] Skifteforretning, Frederich Borch og Jens Ankersmed? samt Niels Schårup. Skifteforretning efter Hans Rasmussen, samme efter Niels Vranum og Frederich Borch for Dom forsegling contra Hasselmand og flere. Påtegnet af Gylling, Peter Panck og Basballe m fl.

844
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til Kammerrets dom af 3 Juli afvigte år, hvorefter Byfoged Mathias Buch i Mariager skal betale 2 rdr til Justitskassen i sagen mod Skipper Christen Nielsen, hvilket Stiftamtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 17 Januar 1739.

845
Fra Benzon, m fl, Rentekammeret. Henviser til afsagte Domme, hvorefter Borgmester Basballe jvnf afsigelse af 29 April sidstleden, skal betale 49 rdr, hvilket beløb nu skal indbetales i Amtstuen. 1 August 1739.

Bilag: Dateret 1 August 1739 fra E Holst, Rentekammeret, angående samme dom og beløb på 49 rdr.

846
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Siden sidst indsendte skrivelse af 20 April, ang den bøde som Erik Jacobsen i Nissumgård og Niels Mortensen i Ringkloster, er dømt til at betale efter Landstingsdom af 23 Februar 1736 er der af Bertel Fedder betalt 5 rdr. Nævner også kopi af et rescript som han har modtaget fra Stiftamtmanden 26 pasfoto ang den fra Frankrig undvegne Norder Grillot. 6 Juli 1739.

847
Fra Eggers m fl, Randers Rådstue. Regnskab over indtægter og udgifter vedrørende Justitskassen for første halvår 1739, udvisende at indtægterne udgør 45 rdr 4 mk. 1 Juli 1739.

848
Fra ??, Ebeltoft - på Byfogedens vegne. Med henvisning til forordningen af 18 April 1738 etc fremsendes regnskab over indtægter m v for Justitskassen, hvorunder nævnes Jens Madsen Sejlingsmand her fra Byens, skifte efter hans afgangen Hustru. Anne Maria Brodsk sal Anders Knudsen Rasches skifter efter Manden. 14 Juli 1739.

849
Fra Th Panck m fl, Horsens. Henviser til vedlagte opgørelse over Justitskassens indtægter fra 14 Januar til 14 Juli, men ingen angivelser.
13 Juli 1739.

850
Fra Niels Lauridsen Rømmer, Århus.  Skriver sig som en fattig Mand, der hermed fremkommer med en underdanig bøn om, at Stiftamtmanden af kristen medlidenhed og særdeles nåde, vil kaste et kærligt Øje til ham, beder videre om forladelse for alt hvad han har eller kan have fortørnet denne med. Nævner derefter at han nu er afkrævet de 33 rdr han skal betale til Justitskassen, efter Højesterets dom, idet Byfogeden med 2 Mænd efter Stiftamtmandens ordre har indfundet sig i hans Hus den 10 Marts for at gøre udlæg i hans ejendele, hvoraf der intet var at få, udover det der er påheftet af andre. Derefter mere om hans forhold etc. 12 Marts 1739.

851
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til modtagelsen af regnskabet fra Assessor Wartberg for Justitskassens indtægter til 1 Marts 1738 er følgende anset til, efter Højesterets domme at betale, nemlig Mads Wærn, Århus 24 rdr, Hans Rasmussen, Randers 5 rdr, Hans Sørensen, sst 5 rdr, Magistraten i Randers, nemlig Borgmester Bredahl, Rådmand Eggers og Dreyer hver 10 rdr. Derefter mere, jvnf tidligere bilag. 
21 Februar 1739.

852
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Bilag der bl a nævner, at Rådmand Jens Sørensen i Randers efter Højesterets dom af 22 December sidst, skal betale 54 rdr til Justitskassen, hvilket bedes inddrevet. 10 Februar 1739.

Bilag: Dateret 7 April 1739 fra Jens Sørensen, Randers, hvori henvises til Stiftamtmandens ordre af 2 April, hvorefter fremsendes Amtsforvalterens kvittering for modtagelsen af de 54 rdr og ligeledes for 30 rdr som han i samme sag mod Cammerherre Voigt skal betale til Christianshavns Kirke.

853
Fra Mads Sommer, Bjerre. Formedelst at vedkommen, siden indlagte doms afsigelse, stedse har ladet sig forlyde med, at sagen skulle indstævnes for Overretten, har han ikke turdet berøre dette, før nu, da fristen for anken er udløbet, for så vidt angår de tildømte Bøder til Engum Kirke og Justitskassen vedrører. Spørger om hvorledes der ellers skal forholdes, allerhelst Citanten efter beretning, skal være sindet at lade sagen falde, og de sagsøgte skal være af ingen formue, fornemmelig Poul Iversen der som godt som endnu er Dreng hos sin Fader, ja de skyldiges Husbonde så langt fraværende, der efter beretning skal være Assessor Peder Thøgersen Lassens arvinger. Såfremt Bøderne ikke kan inddrives ved udpantning, vil der ved fortsættelse påløbne omkostninger, som han ikke ved, hvorfra skal tages, herunder for hans part, udgifter til rejser etc, hvorfor udbedes Stiftamtmandens betænkning. [Se næste]. 12 November 1739.

854
Fra Mads Sommer, Bjerre - Hatting Herredsting. Afskrift af dom afsagt 17 November 1739, hvoraf nævnes den slette og onde medhandling Poul Christensen af Bredal, Søndag aften den 6 Juli sidst, så vel på Assendrup Gade som i Frands Skrædders Hus i bemte Assendrup, efter at han i al fredelighed skal være udgået fra Søren Kiærs. Nævner derefter hans stævnemål til Tirsbæks Birketing 30 August, hvor han fremførte Vidner, hvorefter der så vidt blev oplyst, at han af Morten Sørensen i bemte Assendrup, samme aften skal være stødt op til Assendrups Gadegærde, og derfra igen, at Morten Sørensen skal have slået ham med sin Egekæp 2 - 3 gange på hans Skuldre, og desuden haft fat på ham, lagt på ham indtil der kom hjælp o s v. Efter dommen skal Morten Sørensen bøde 6 lod Sølv til Poul Christensen, og fordi han har slået med sin Kæp, ligeledes 6 lod Sølv. Laurits Nielsen der ligeledes har været med da Morten Sørensen lå på Poul Christensen, og ville have haft denne i Håret, om han ikke var blevet hindret i dette, bør for dette betale til Engum Sogns fattige 2 rdr, som leveres til Præsten til uddeling. Poul Iversen der har ladet sig finde i Frands Skrædders Hus ommeldt aften, og der på en utilbørlig måde har begegnet Poul Christensen, bør for dette betale til Engum Sogns fattige 3 rdr. Morten Sørensen, Laurids Nielsen og Poul Iversen, der på en Helligdag sig på en så utilbørlig måde, imod Poul Christensen har opført sig, bør hver for sig betale  2 rdr til Justitskassen og endelig at Poul Christensen erstattes med 2 rdr fra hver for processens omkostninger, alt inden 15 dage, under adfærd ved Rettens videre befordring. 17 November 1739.

855
Fra E Holck, Århus. Angivelse af de penge, som er anmeldt for ham, at Justitskassen er tilfaldet ved Retterne i Århus Stift fra 14 Januar til 14 Juli 1739. Beløbet udgør 209 rdr 27 1/2 sk, men ingen navne, udover Jens Sørensen, Randers og Hans Jensen Bay, sst.
14 Juli? 1739.

Bilag: Uden dato etc, hvorpå nævnes An? Mathias Buch, Warbergs Enke og Mads Wæwer i Århus samt Løcke.

856
Fra S Jansen, Randers. Indlagte forretning viser hvad der er hos den forarmede Christen Ridtrup? er at få til Justitskassen, efter Stiftamtmandens ordre af 15 d m. Nævner også Byfoged Krøyer. [Se næste]. 19 Januar 1740.

Bilag:  Dateret 30 April 1739 fra Bredahl og Dreyer, Randers, drejer sig om en afsagt dom i sagen mellem Constiturial Råd Bræmer og Postmester samt By og Rådstueskriver Hans Knudsen, derefter hvad enhver skal betale.

857
Fra C Bredahl og H Dreyer, Randers. [6 sider - se forrige]. 7 Januar 1739 som næste Søgnedag efter Hellig Tre Kongers Dag blev Retten betjent af Borgmester Bredahl, Rådmændene Eggers og Drejer, hvor dagen mellem Bræmer og Postmester Hans Knudsen blev aflæst og Dom afsagt. Derefter beskrivelse af sagen, der bl a nævner Madame Lassens bortsolgte Ejendomme og selve Dommen medangivelse af pålagte Mulcter etc. 30 April 1739.

858
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 22 hujus, hvori bl a nævnes 50 rdr som afgangne Etatsråd Arenstorff, i en sag angående Delinqventen Niels Wårsteds undvigelse, afvigte år 1738, ved Landtinget blev dømt til at betale til Justitskassen, hvilke af denne blev betalt i Randers Amtstue, hvorom han har indsendt dette attest. Gratulerer til et lykkeligt Nytår med florerende Welstand, ære og fornøyelse, samt mange deslige påfølgende etc. 29 December 1739.

859
Fra D Trappaud, Søbygård. I henseende til at Sr Rosborg er flyttet til Rosborggård under Halds Amt, og ikke mere har stadig bopæl på Frisholt under Dronningborg Amt, fandt han det forsvarlig, ved skrivelse af 16 hujus, at gøre alvorlig erindring til ham, om de bøder han og Johan Busch er dømt til at betale til Justitskassen, før han efter Stiftamtmandens skrivelse, dagen til forn, havde ladet gøre execution i hans fraværelse. Rosborg har derefter bekræftet modtagelsen, og derhos sender sin anpart af Bøden på 4 rdr 3 mk, samtidigt oplyst at Johan Buch ikke ejer andet end Klæderne på Kroppen, og hverken hos ham eller andets steds har noget vist tilholdssted, samt at han ikke for Busch vil betale 2 sk. [Se næste]. 30 Januar 1739.

860
Fra C Güldencrone, Viborg. [Se forrige]. Nævner indberetning fra Herredsfoged i Fjends og Nørlyng Herreder Christian Holst, angående en person ved navn Johan Busch som skal have angivet sig som bosiddende i Kieltrup i Hanherred, ved hans anbetroede Ret, under et Tingsvidnes førelse den 14 April af Procurator Mathias Brun contra Hans Rosborg, er blevet dømt til betaling af 2 rdr til Justitskassen, hvilken han ikke vil betale, ej heller appellere. Güldencrone har derefter tilskrevet Stiftamtmanden i Ålborg og bedt denne sørge for det videre, jvnf vedkommendes angivelse af hjemsted. Efter undersøgelse er angivelsen ikke bekræftet, hvorimod han skal opholde sig hos Hans Rosborg på Frisholt. 25 Juni 1739.

861
Fra Sehested, Viborg. Angivelse af de Mulcter der ved Landstinget under 4 December 1737 er dømt til betaling af personer under Århus Stift til Justitskassen. Nævner bl a: Mathias Brun contra Hans Rosborg og Fuldmægtig Johan Busch, Forvalter Steenfeldt ved Clausholm contra Peder Munch, Frisenvold, Consumptionsforpagter Ammidsbøll contra Assessor Glud i Kattrup, ang Mandtals udeblivelse. Etatsråd Frederich von Ahrens contra Amtmand Trappaud. Hans Jensen Tved ved Løvenholm contra Rasmus Bagge og Broder Christen Bagge. Sættedommer Thomas Jacobsen, Ebeltoft for sin behandling af sagen mulct 2 rdr. 28 Marts 1739.

862
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til modtagne angivelse fra Stiftamtmanden, over hvad Justitskassen tilkommer i Stiftet, såvel som af Højesterets bøder er indkommet og betalt, der jvf denne udgør 209 rdr 27 1/2 sk, men ved sammenligning af de fremsendte Amtbetjentes qvitteringer ikkun andrager 199 rdr 27 1/2 sk, findes dette at erindres om. Nævner også Niels Rømmer, hvis gæld er så stor, at der ikke er grundlag for at gøre udpantning for hans idømte bøde på 35 rdr. 9 Januar 1739.

863
Fra O Løcke, Århus. Fremsender den forretning der efter Stiftamtmandens befaling er udført hos Mads Wærn, angående Mulcten til Justitskassen, ligeledes bevis på at de to rdr er betalt til Amtstuen. Varbergs Enke er ikke her i Byen, tilmed står hendes Bo under Skifteforvaltning, så hos hende har ikke kunnet få de 12 rdr, overalt ved han, at hun intet ejer. 18 xbr [December) 1739.

864
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til deres skrivelse af 21 hujus, angående inddrivelse og de i Assessor Wartbergs regnskab til restance, anførte Bøder, er der endnu i nævnte regnskab forklaret, at Niels Warberg i Århus Stift, ved Højesterets dom af 21 Marts 1737 er dømt til betaling af 24 rdr til Justitskassen, samt at Etatsråd Theodorus Adeler derpå har betalt 12 rdr, således restancen kun er 12 rdr. Nævner også et Skiftebrev under Byfogeden i Grenå. 28 Februar 1739.

865
Fra Sehested, Viborg. Henviser til forordningen af 18 April 1738, angående den forandring om Justitskassens indretning af 23 December 1735 er gjort, hvorefter han fremsender en angivelse af de sager som fra Århus Stift har været indstævnet ved Landstinget, hvorunder der er dømt til betaling af bøder til Justitskassen. 28 Marts 1739.

866
Fra ??, Ebeltoft. Efter sit Embedes pligt, fremsende hermed, angivelse over de bøder der er tilfaldet Justitskassen fra 14 Juli 1739 til dato, herunder også ved Landstinget. Beløbet på 3 rdr 15 sk er indbetalt til Amtsforvalter Panck i Århus. 20 Januar 1740.

4 bilag:

1) Dateret 12 Januar 1740 fra Bloch, Assens Præstegård, att at der ikke i 1739 er idømt bøder til Justitskassen ved den Gejstlige Ret i Bjerge Herred.

2) Dateret 2 Januar 1740 fra J Mørch, Holme, samme.

3) Dateret 4 Januar 1740 fra Stenstrup m fl, Torrild Præstegård, intet ved Hads Herreds Provsteret.

4) Dateret 15 December 1739 fra Nicolaj Munch m fl, Ølsted Kirke, intet ved den Gejstlige Ret i Hatting Herred.

867
Fra Basballe m fl, Århus Rådstue. Siden 11 Juli 1739 er der ved denne Overret indkommet 33 rdr 2 mk 1 sk der i dag er betalt til Amtsforvalter Panck, jvnf han angivelse og kvittering, der hermed fremsendes. 12 Januar 1740.

11 bilag:

1) Dateret 11 Januar 1740, nævnte angivelse, hvori bl a nævnes Visiteur Esmarchs Hustrus skiftebrev. Maren Nithchens? skifte. Afg Hans Rasmussens skifte til Jørgen Fogh, Skanderborg. Doctor Neuhausens. Sal Christen Fos. Jens Christensen Ankersmed og Hashelman. Bendix Vejschrs? skiftebrev.

2) Dateret 1 Januar 1740 fra Pontoppidan, Århus. Intet ved Gejstlige ret i Ning Herred.

3) Dateret 15 Januar 1740 fra Christen Bager, Grenå, angivelse af hvad der  fra Byen i tiden 14 Juli 1739 til 14 Januar 1740 er faldet til Justitskassen.

4) Dateret 12 Januar 1740 fra Rasmus Jensen, Vilhelmsborg, intet fra Godsets Birketing.

5) Dateret 4 Januar 1740 fra Th Mavors m fl, Horsens. Intet forefaldet ved Bytinget til Justitskassen.

6) Dateret 31 December 1739 fra C Thimsen, Marie Magdalene Præstegård, intet til Justitskassen fra Gejstlige ret i Sønder Hald Herred.

7) Dateret 14 Januar 1739 fra Bager, Grenå, angivelse af hvad der er indkommet til Justitskassen, udgørende i alt 1 rdr 1 mk 8 sk.

8) Dateret 5 Januar 1740 fra N Jensen m fl, Mariager, intet indkommet i Mariager.

9) Dateret 13 Januar 1740 fra Erik Kjær, Tønning Præstegård, intet indkommet.

10) Dateret 25 Januar 1740 fra Søren Hansen m fl, Randers, intet ved Bytinget i Randers.

11) Dateret 18 Januar 1740 fra V Kop, Assens Præstegård, hvori nævnes at i henseende til at Assessor Povl Glud, forrige Provst i Bjerre Herred er afgået ved døden, fremsendes hermed attest om at intet, ved den Gejstlige ret er forekommet, hvoraf skal svares til Justitskassen.

869
Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Fremsender hermed det sidste halve års regnskab over indtægter og udgifter der vedrører Justitskassen. Derefter angivelse af beløbene etc. 7 Januar 1740.

Bilag: Dateret 2 Januar 1740 fra Drejer m fl, Randers Rådstue, nævnte regnskab, der udviser de forskellige beløb.

870
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Vedrørende de 14 rdr som Justitskassen er tilfaldet fra 14 Juli til dato, følger hermed nærmere regnskab, herunder angående pengenes aflevering etc. 12 Januar 1740.

871
Fra Munch, Frisenvold. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 22 December, der først nu efterkommes grundet hans fraværelse på Fyn hos sit høje Herskab, henviser til kvittering fra Randers Amtstue for de 5 rdr der som Mulct er indgået til Justitskassen, udgørende det han og Birkedommer ved Landstingsdom af 23 April 1738 blev dømt til at betale. 10 Januar 1740.

872
Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Regnskab for Justitskassens indtægter og udgifter i det sidste halve år. Derefter angivelse af forskellige beløb etc.  2 Januar 1740.

2 bilag:

1) Dateret 31 December 1739 fra Bredahl m fl, Randers Rådstue. Kopi af dom afsagt den 5 November 1738 i sagen mellem afg Jens Søren Boies Enke som Citant og Sr Johan Wilhelm Ibechen i Hamborg, hvoraf fremgår at førstnævnte ved sit Købmandsskab skal være skyldig 1642 nchl 12 w? eller danske penge 547 rdr 3 mk 8 sk etc.

2) Dateret 7 Maj 1738 - att 31 December 1739 fra Bredahl m fl, Raders Rådstue. dom afsagt i sagen mellem Christen Rigtrup og Procurator Christen Pedersen, angående at Christen Rigtrup skal have opført sig utilbørlig mod afg Christen Pedersen Møller

873
Fra Th Mavors, Horsens. Uklart bilag, der drejer sig om [Provst] Gluds betaling af det han skylder til Justitskassen, hvilket ikke vil ske i mindelighed. 1 Februar 1740.

874
Fra H Ponick, Grenå. By - og Herredsfoged Christian Bager i Grenå, har anmodet ham, som By og Herredsskriver, at efterse Protokollen, angående om der skulle være forefundet noget, hvoraf skal betales til Justitskassen. Redegør derefter for dette, hvor bl a nævnes Hans Hansen Nagelsmed der skal betale 39 rdr. 19 Februar 1739.

875
Fra P Glud, Glud Præstegård. Indberetter at der ikke er forekommet Bøder eller Mulcter til Justitskassen ved den Gejstlige ret.
12 Juli 1739.

876

Fra F Toxverd, Horsens. Ingen sager ved den Gejstlige ret i Nim Herred, hvoraf skal svares til Justitskassen. 13 Juli 1739.

15 bilag:

1) Dateret 7 Juli 1739 fra Grønbæk, Røgen Præstegård samme.

2) Dateret 30 Juni 1739 fra Stenstrup m fl, Torrild, samme.

3) Dateret 26 Juni 1739 fra C R Høgh m fl, Skanderborg. samme.

4) Dateret 11 Juli 1739 fra Sparre, Thorsager, samme.

5) Dateret 13 Juli 1739 fra Hensemann, Ø Tørslev, samme.

6) Dateret 14 Juli fra Meyer, Ødum, samme.

7) Dateret 3 November 1739 fra Friis, Spentrup, samme.

8) Dateret 19 Juli fra Søltoft, Nørre Snede, samme.

9) Dateret 14 Juli fra H Cappel, Holbæk, samme.

10) Dateret 1? November fra Hasselbach, Ø Alling, samme.

11) Dateret 18 Oktober fra Nicolaj Munch m fl, Tyrsted og Hedensted, samme.

12) Dateret 3 November fra L Herfordt og Cappel, Ørum samme.

13) Dateret 12 Juli fra E Kjær, Tønning, samme.

14) Dateret 6 Juli fra N Holst, Hyllested, et Skiftebrev, intet navn.

15) Dateret 10 Juli fra H C Wardinhuusen, Zeuthen, Søften, ingen.

877
Fra Rasmus Christensen, Wilhelmsborg Birketing. Intet til Justitskassen. 13 Juli 1739.

5 bilag:

1) 11 Juli 1739 fra Th Mavors, Horsens, intet.

2) 1 Juli 1739 fra Steenstrup m fl, Torrild Præstegård, intet.

3) 14 Juli fra Ponick, Grenå, ingen Domme eller sagefald, er pådømte ved Bytinget, hvoraf skal svares til Justitskassen.

4) 16 Juli fra Harlevius, Harlev Præstegård, intet.

5) 10 Juli 1739 fra Jens Høst, Nim Præstegård, intet.

878
Fra Søren Hansen, Randers. Henviser til vedlagte, angående hvad der er forefaldet ved Bytinget. 20 Juli 1739.

Bilag: 20 Juli 1739 fra Søren Hansen og Bendsen, Randers, angående hvad der skal svares til Justitskassen, nævner bl a tidligere angivne Hans Knudsen, Hans Jensen Bay, Arenth Hering, Lybæk og Hans Hasselbach m fl.

879
Fra P Glud, Glud Præstegård - til Mons Lyngbye. Drejer sig om dennes betaling af idømte mulcter, hvor bl a nævnes Biskop Hygum, Mons Ebbesen etc.  27 Oktober 1739.

880
Fra Christen Bager, Grenå. Henviser til at han for nogen tid siden fremsendte 10 rdr til Stiftamtmanden, som en Borger navnlig Hans Hansen Nagelsmed skulle betale, efter Højesterets dom til Vor Frelsers Kirke i København, han skal desuden betale 41 rdr til Justitskassen, jvnf vedlagte attest fra Byskriveren, der er indbetalt i Amtstuen. 13 Maj 1739.

881
Fra N Jensen, Mariager. Intet til Justitskassen. 14 Juli 1739.

882
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til den fra Stiftamtmanden modtagne General Pardon Patent for alle undvegne fra Sø Limiterne, eller Divisionerne, såvel som plakat om Toldens forhøjelse på Blikmager arbejde etc, der på Bytinget er publiceret den 20 do. 22 Juli 1739.

883
Fra J Brinckmann m fl, Randers. Drejer sig om anvendelsen af 65 1/2 ark papir som Sl Madame Mette Jørgensdatters afgangne Mag Lassens Skiftebrev, foruden de 6 første ark består af, hvorfor de 4 rdr 7 1/2 sk fremsendes til Amtstuen. Kvitt af Splid. 23 Juni 1739.

884
Fra Bræmer, Randers - til Lyngbye. Stadig om betaling til Justitskassen, men ellers uklart med navne etc. 29 Juni 1739.

885
Fra Willadsen, Grundfør. Intet til Justitskassen fra Vester Lisbjerg Herred. 14 Juli 1739.

2 bilag:

1) Uden dato til Lyngby, uklart indhold.

2) 2 Januar 1740 fra C Høgh og N Fris Müller, Skanderborg, intet til Justitskassen fra Hjelmslev Herred.

886
Fra L Hostrup, Hobro. Henviser til modtagne af 26 som han først har modtaget den 30, hvorfor besvaring først sker nu. Nævner at han af Byfogeden Mathias Buch har modtaget 6 rdr til Justitskassen. 1 Februar 1740.

887
Fra O Løcke, Århus. Intet til Justitskassen, jvnf vedlagte attest. Januar 1739 [dato beskadiget]. .

888
Fra Thestrup, Mariager Kloster. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmandens Fuldmægtig Mons Geersons af 9 Marts, angående 39 rdr til Justitskassen som skulle indbetales til nærmeste Amtstue. Nævner derefter Reenberg etc. 11 Marts 1739.

889
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne skrivelse, og derefter videre om bøder til Justitskassen, nævner igen Hans Hansen Nagelsmed etc.  25 Marts 1739.

890
Fra Mathias Busk?, Mariager. Fremsender hermed den Kongelige Ploclama som Amtmand Ørtz i Kolding har meddelt ham, hvilket er oplæst på Birketinget etc. Mere om betaling til Rentekammeret o s v. 19 Marts 1739.

Bilag: 1 Februar 1738 fra Wartberg, trykt bilag, angående penge og indtægter til Justitskassen.

891
Fra Mathias Bunk, Mariager. Regnskab over udgifterne for den hos ham Arresterede Kvinde Anne Nielsdatter. Fremgår at hun den 26 Juli 1738 blev indsat i Arrest i hans Hus, såsom der ingen Rådhus eller Kælder er i Byen, hvor samtidig 4 Borgere overværende for hans umage 4 rdr. Derefter beløbene under forskellige post, tilsammen udgørende 9 rdr 3 mk. 19 Marts 1739.

892
Fra C Fischer, Allinggård. Henviser til vedlagte kvitteringer, angående betaling jvnf modtagne skrivelse.  29 Marts 1739.

893
Fra Panck, Grenå. Efter forlangende af By og Herredsfoged Bager, har han efterset sine protokoller, angående hvad der kan være faldet til Justitskassen, nævner derefter igen Hans Hansen Nagelsmed etc. 14 Januar 1739.

894
Fra Jens Sørensen, Randers. Henviser til modtagne, og svarer at han med det allerfordeligste skal fremsende kvittering på at de 54 rdr er betalt på Amtstuen, som han efter Højesterets dom skal betale. 26 Februar 1937.

895
Fra Peder Låsby og Søren Jensen, Århus. Indberetning om hvad der efter afsagte domme ved Byretten skal betales til Justitskassen, med angivelse af at der er betalt 13 rdr 3 sk til Amtsforvalter Panck. 13 Januar 1739.

896
Fra U C Müller, Århus Rådstue. Angivelse af hvad der endnu resterer af de Mulcter som efter afsagte Domme skal betales til Justitskassen for årene 1736 og 1737. 7 April 1736 Bådsmand Jørgen Post 2 mk i sag mellem ham og Skipper Mads Sørensen. 30 Juli Byfoged Oluf Løcke, sag mellem Mathias Thomesøn Sabro og Niels Schårup samt Frederich Borch 3 rdr. 15 Oktober Niels Rømmer, sag mellem ham og Ausonius? Zigra 4 rdr. Samme dato og sag O Løcke 1 rdr. 1736 3 September Igen Niels Rømmer sag mellem ham og Byskriver U C Müller 4 rdr. 18 Oktober Niels Rømmer sag mellem ham og Christen Schørning Schørring? 1 rdr 4 mk 8 sk. 13 December Hans Lollich sag mellem ham og Darmstæter 1 rdr 3 mk samt 1 rdr 4 mk 8 sk. 1737 28 Januar Niels Warberg sag mellem ham og General Major Trampe 5 rdr 3 mk. 4 Februar Niels Rømmer og Christen Schiørning? 1 rdr. 12 Februar Hans Sørensen sag mellem ham og Niels Rømmer m fl 1 rdr.
19 December 1737 [år bemærket]..

Påtegnet om execution uden underskrift og dat.

897
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Angivelse af det der siden 30 Juni sidst er indkommet til Amtstuen, jvnf angivelse af 7 Juli 1738. Nævner derefter: 1738 17 Juli Hans Nielsen Kleinsmeds Hustrues Skifte. 28 Juli Anders Vistes do. 31 Juli Christen Brøndums do. 19 August Borgmester Låsbyes opbuds Commission. 1 September Musikanter Martinus Ræhrs Rådstue forsegling. 2 do Christen Pedersen Gravers Hustrues skifte. 6 Oktober Niels Nielsens stævnings forsegling. 8 do Johan Hasselman og Jens Christensen stævnings forsegling. 25 do Frederich Borchs do. 3 November Hans Rasmussens procklames forsegling. 10 December Johan Hasselman og Jens Christensens Stævnings forsegling. 20 December Frederich Borchs do. Beløbet i alt 13 rdr 3 sk. 12 Januar 1739

898
Fra C Heug, Viborg. Henviser til modtagne, og nævner derefter Anne Nielsdatters sag contra Magister? Fredereeb?, som han ingen del har i. 22 Januar 1739.

899
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Omtaler - uklart - regnskabet for Justitskassen. 8 Januar 1739.

4 bilag:

1) 30 Januar 1739 fra C Høgh, ingen mulct til Justitskassen.

2) 7 Februar fra Carl Ermandinger, Kragelund, ingen mulcter.

3) 12 Januar fra M Gertsen, Århus, regnskab for penge til Justitskassen, nemlig fra Marsvin 15 rdr, Heug 10 rdr og Byfoged Bager i Grenå 4 i alt 29 rdr.

4) 13 Januar 1739 fra Stenstrup m fl, Torrild, angiver betaling for 17 ark Papir 1 rdr 6 sk, vedrørende skiftet efter afgangne Jens Madsen Bergendammer, forhen Sognepræst i Ørting - Falling.

900
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse angående penge til Justitskassen, men ingen navne etc. 15 Januar 1739.

901

Fra C Poulsen, m fl, Røgen. Nævner skiftebrev efter Niels Krog Sommerfeld i Alling, 13 ark hvoraf skal svares 2 mk 10 til Justitskassen. 10 Februar 1739.

4 bilag:

1) 26 Januar 1739 fra Nicolaj Munck m fl, Tyrsted. Intet til Justitskassen.

2) 3 Januar 1739 fra J Clausen, Besser, intet.

3) 26 Januar 1739 fra Rasmus Jensen, Vilhelmsborg Birketing, intet.

4) 13 Januar 1739 fra Stenstrup, Torrild Præstegård, henviser til en vedlagt skifteforretning som bedes påtegnet af Gertsen.

902
Fra U C Müller, Århus. Nævner sag mellem Frederich Borch og Niels Schårup, desuden Gotfrid Davidsen. 
14 Januar 1739.

903
Fra U C Müller, Århus. Bilag som tidligere, med angivelse af hvad der endnu resterer af betaling for idømte mulcter, exp: 7 April 1736 sag mellem Bådsmand Jørgen Post og Skipper Mads Sørensen [se tidligere].

19 December 1737.

2 bilag:

1) Fra U C Müller, 4 sider om lignende sager, hvor der er idømt mulcter, nævner bl a Rasmus Sørensen Hattemager, Borgmester Låsby, Oluf Løcke, Mathias Thommesen Sabroe, Niels Schårup og Niels Rømmer etc.

2) Uden dato fra E Holck, kladde med uklart indhold.

904
Fra Pontoppidan, Århus. Intet hvoraf der skal svares til Justitskassen. 3 Februar 1739.

905
Fra Grabow, Urup. Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus, angående bøder til Justitskassen på 24 rdr som hermed fremsendes.
30 Marts 1739.

 

Omslag: No 592 Kiøbenhavns Magazins Directeur Breve m bilag ang Manufactur 1739.

 Færdig med læsning og afskrift LAV B5a - 213 - 217 år 1738 - 1739 [1737]

 Århus stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799

 Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred

Til top

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til Aarhus stift forside

Til 1ste del

Til Aarhus stift 1740-1741

Til om nordiske krig