Ekstrakt af samtlige breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter1682-1799 -
incl Kalø amt 1682-1683

Kilde:

Landsarkivet i Nørrejylland B 5 A 62 - 77

Ved arbejdets udførelse, har jeg bestræbt mig på, at fremdrage det væsentligste af hvert bilag, men da en fuldstændig gennemlæsning af alle – nogle gange meget lange sager - vil være umuligt, da gennemgangen så ville kræve endnu længere tid, ligesom der kunne være en risiko for, at ekstrakterne ville blive så lange, at de kunne blive uoverskuelige, kan således udmærket være mindre ting, jeg har overset.

Min tanke med bearbejdningen har været, at det færdige resultat skal betragtes som en ”nøgle” til dette meget spændende stof, som tilsyneladende er meget lidt anvendt, således læserne har mulighed for, at finde det der netop har den enkeltes interesse.

Som det af materialet fremgår, er der mange forskellige sager i en enkelt pakke, alle adskilt med et omslag, hvilket også er fremhævet ved bearbejdningen, således interesserede lettere kan finde det originale bilag.

Selv det drejer sig om sager på stiftamtmands niveau, er det virkelig meget imellem, som den enkelte slægtforsker kan have fornøjelse af, der kan være sager omhandlende enkelte personer, der kan være restancelister i forbindelse med skyldig skat, som ikke mindst har betydning i de sogne, hvor Kirkebøgerne er gået tabt. Ofte er der også ansøgninger til Kongen o s v.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

De anvendte tal er påførte som en adskillelse af hver sag, men har ellers intet med arkivaliet at gøre.

Jeg har også denne gang valgt ikke at anvende den nye retskrivning, bl a fordi jeg enkelte steder gengiver ordret, men også fordi jeg ligesom synes, at noget af det ”gamle” forsvinder, når næsten alt skrives med små bogstaver.

Rigtigt eller forkert? overlades til den enkelte.

Århus i januar 2005

1ste del pakke no 1 - 4

Landsarkivet i Viborg: B5A 62 - 65 år 1682-1713.

Rescripter.

Omslag 1682 - 83:

1
Fra Christian den Femte, af Guds nåde Konge til Danmarch oc Norge etc, Københavns Slot. Allernådigst befaling fra Kongen til os Elschelige Peder Lerche til Lerchenfeldt, Landsdommer i Nørre Jylland, Jesper Nielsen Huitfeld til Skårupgård, Thomas Friis Landcommissarius over Århus og Ribe Stifter og Jens Poulsen Kolding til Sæbygård, Assessor i Commerce Coll som commissarier at begive sig til efterskrevne Købstæder, nemlig Århus, Ebeltoft, Grenå, Horsens, Skanderborg, Randers og Mariager, og der efter indesluttede forordningers anledning, erkyndige sig om stedernes Øvrigheds personer, Byernes gårde, huse, grunde og pladser ved uvillige [uvildige] mænd, og derefter at indrette en forsvarlig taxering etc. 28 januar 1682.

2
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Eftersom vejene her i Riget, på adskillige steder befindes helt ilde anlagte, og ikke vedligeholdte som det sig bør, særdeles efterskrevne hovedveje, nemlig fra Snoghøj til Viborg, fra Snoghøj til Ribe, gennem Kolding, desligeste fra Ribe gennem Horsens til Århus, item fra Ribe til Viborg, nok fra Viborg til Ålborg, i lige måde fra Århus til Ålborg, så og fra Århus til Viborg og endelig fra Ålborg til Skafven [Skagen] gennem Sæby, for så meget des bedre kunne blive indrettet på hvert sted, så er det Kongens befaling, at der straks tages møde med nogle Proprietairer eller deres fuldmægtige etc, og med dem overlægger, hvorledes vejene bedst, kortest og med mindst besværing kunne indrettes o s v, og når forslaget er færdigt indsendes dette til de forordnede Politie commissarier. 7 juli 1682.

3
Fra Christian den Femte, Koldinghus. Drejer sig om en ansøgning fra Grevinde Frue Mette Bilde, afg Henrich Ditlef, Greve af Holskis?, angående en gård i Hvilsager, hvori hun ejer herligheden, med fæste, egt og arbejde, som skal være ganske øde, og uanset hun vil give frihed for fæste og hovning i nogle år, kan hun ikke få den besat, formedelst at der er en stor skat til Sognepræsten Søren Sommer, og han intet vil afstå, jvnf vedlagte kopi. Kongen ønsker, at hun så vidt ret og billigt er, hjælpes til rette, og ellers forholdes efter forordningen af 14 juni 1669. 2 august 1682.

Bilag:
Dateret 1 august 1682 fra Mette Bilde, Kolding, hvori nævnes den store skat Sognepræsten Søren Sommer, tilfalder af en gård i Hvilsager, hvori hun ejer herligheden, som hun af nævnte grund ikke kan få bortfæstet.

4
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til vedlagte kopi, fra den Hollandske "Envoyes" med besværing over Fyrenes betjening på Anholt, hvilket anses som skyld i at et Hollandsk Skib fra Horn, som med baglast [ballast] strandede på Anholt Rev mellem den 19 og 20 september, af mangel på Fyr. Nævner desuden Fyringsforvalterens Christian Cornelisens derpå givne erklæring. Stiftamtmand Juul til Villestrup, pålægges at undersøge sagen og indgive rapport. [Se næste]. 31 oktober 1682.

Bilag:
Dateret 26 september/6 oktober fra C Moering, København [på Tysk] nævner bl a Skipperen Arien Buis van Hoorn etc.

5
Fra Christian Cornelisen, København - til Kongen. [Se forrige]. Han har med største vemodighed ugerne fornemmet den Hollandske "Envoys" formodentlig hårde og strenge angivelse og uskyldige klagemål i hans suppliqve til Kongen, over hans betjening af Anholt Fyrs betjening, hvorom han for Gud og mennesker med en god samvittighed klarligen kan demonstrere sin uskyldighed, så han trøster og forsikrer sig på en nådig Gud og Konge, som ham mod deslige hårde beskyldninger nådigst conserverer og beskærmer. Derefter mere om Fyret på Anholt som han nu i 10 år har været betroet, landets aftagelse og afskyllen ved store storme og ondt vejr o s v over 7 sider, ligesom han tilbageviser beskyldningen. [Se næste]. 14 oktober 1682.

Bilag:
Dateret 9 december 1682 fra Jens Knub, Århus - til Stiftamtmanden, om samme sag.

6
Fra Christian den Femte, København. Henviser til vedlagte forordning om Kop og kvægskatter, der straks på tilbørlige steder både på Prædikestolene og Tingene skal læses og forkyndes. 11 november 1682.

7
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til udgangne forordning af 28 januar, angående reduction og forandring med Øvrighedspersonerne i Købstæderne, og derefter indkomne relationer og erklæringer om de dygtigste, og for Byerne tjenligste Øvrigheds personer. Nævner derefter beskikkelse af de i vedlagte fortegnelse nævnte personer. 12 december 1682.

Bilag:
Specification på Øvrighedspersonerne i Købstæderne i Århus Stift:

Århus:

Jens Låsby, øverste Borgmester, Mickel Malling, anden Borgmester, Jens Christensen Basballe, øverste Rådmand, Jens Veyerslef, anden Rådmand, Søren Nielsen, tredie Rådmand og Christen Larsen, Byfoged.

Randers:

Søren Andersen, Borgmester, Søren Andersen Bay, øverste Rådmand, Jens Karmarck, anden Rådmand og Jens Nielsen, Byfoged.

Horsens:

Jørgen Christophersen Blu?, Borgmester, Christen Tonboe, øverste Rådmand, Urban Jacobsen, anden Rådmand og Mickel Rasmussen Trige, Byfoged.

Grenå:

Povel Jensen Grønbeck, Byfoged.

Ebeltoft:

Hans Jacobsen, Byfoged.

Mariager:

Anders Christensen, Byfoged.

8
Fra Christian den Femte, København Slot. Eftersom han har fundet for godt, at foretage nogen ændring med Øvrighedspersonerne i Købstæderne, er hans allernådigste vilje og befaling, at Stiftamtmanden tilholder dem som skal fratræde, straks at gøre god rede og rigtighed for alle Kirkers, Skolers og de fattiges capitaler, det være sig legater, Donationer eller andre deslige penge, som de har administreret i deres embede etc, herunder at originale papirer afleveres. 17 februar 1683.

Påbegyndt læsning pakke no 2

LAV: B5A - 63

Reskripter.

Omslag 1702 - 03:

9
Fra Kongen, Københavns Slot. [Beskadiget]. Henviser til kopi fra Jens Sørensen Bay i Århus, angående den lange broes vedligeholdelse, hvorom ønskes Stiftamtmandens betænkning, herunder om det ikke hellere skulle være gavnlig, at broens indkomster, blev bortforpagtet ved offentlig auktion. 2 maj 1693 [år bemærket].

10
Fra Kongen, København. [Beskadiget]. Drejer sig om familie og folkeskatten på landet, som hidtil har været under forpagtning, men fra Nytår skal ændres til at opbørselen herefter skal ske ved Amtsbetiente, jvnf forordningen af 7 december 1674?, og efter de mandtal som Præsterne indsender. 24 december 1695.

Bilag:
Dateret 13 juli 1695 fra R Meyer, m fl, Rentekammeret [beskadiget] om samme skatter.

11
Fra Frederik den Fjerde, Fæstningen Glyckstad. Såsom det nu er tiden at almuen skal iagttage sin Høbjergning, Høsten og flux er i hænderne som må forrettes, så er vi allernådigst tilfreds, at når Baunene og Tårne bliver vel forsynede med vagt patruljer, kan bønderne og almuen forskånes for den stærke strandvagt, således de kan forrette deres Høst med videre, dog såfremt der sker opdagelse af fjenden, enhver da indfinder sig på det anviste sted. 20 juli 1700.

12
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus. Såsom freden nu er sluttet og man intet fjendtligt har at frygte, er vores vilje og befaling, at du straks gør anstalt til at almuen fritages for landeværn og strandvagt, og ansagt at enhver ikkun sit hus, næring og avling kan iagttage og forrette. 26 august 1700.

13
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom tiden er inde til udvisningen i Skovene, så skal Skovrullen straks indsendes til Cancelliet. 2 november 1700.

14
Fra Frederik den Fjerde, Rendsborg. Henviser til andragende fra Andreas? Pauli von Lilliencron til Mariager etc, hvori han beklager sig over, hvorledes forrige forvalter på Mariager Closter, Frederik Øelsen?, næst afvigte Philip Jacobi, ved sin fratrædelse ikke har aflagt sit regnskab, og heller ikke til efterkommeren afleveret beholdningen af penge, Jordebog, skifteprotocol og restance registerne, alt jvnf vedlagte kopi. Pålægges at sørge for sagen ordnes. 12 juni 1700.

Bilag:
Dateret 8 juni 1700 fra A P von Lilliencron, Rendsborg. [På Tysk]. Ovennævnte klage.

15
Fra Stygge Femsen, Herredsfoged i Sønder og Mols Herred. [20 sider]. Starter med henvisning til Stiftamtmand Friderich Winds befaling, hvorefter henvises til memorial fra Christian Bertelsen Colding og Mads Sørensen i Ebeltoft, der skriver at uanset de ugerne, som overformyndere vil angive deres Byfoged Gregers Blichfeldt, er de højlig forårsaget at beklage sig over, at de ingen bistand, på de umyndiges vegne, har kunnet få af ham, såvel som til afsluttelse af skifter, hvorfor de beder om, at en vederhæftig mand i Byen Mads Pedersen Koch, som i forrige Byfogeds tid, ofte har betjent retten, må sidde i retten, og såfremt Tingsvidnet siden måtte udfalde til dom, at han da må betjene retten i samme sag. Den forrige befaling som Laurids Lindenberg på sin søsters vegne skal have forhvervet, er efter beretning bortkommet, hvorfor han måtte lade sin sag falde. Derefter påtegning af Wind. I det lange Tingsvidne nævnes mange navne, bl a Tolder Hans Messere, Niels Christensen Koch, Michel Andersen Basse, sidste var tilstede ved Rasmus Andersens fallitbo den 20 juni sidst, da hans forladte gård og en enghauge kaldet Mølhauge, samt en del andet blev auctioneret af Blichfeldt, hvor Rasmus Andersens stedsøn Søren Jensen Morup fremstillede sig og ville gøre sig betalt for eget og søsterens Anne Jensdatters fordringer i boet, arven efter deres Sal fader Jens Jensen Morup, hvor Byfogeden afviste dem. Forrige Byfoged Jørgen Rasmussens regnskab nævnes også. 5 marts 1700 [først angivne dato].

16
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg. Henviser til ansøgning fra Gotfred Rauch, om tilladelse til at han og hustruen efter ham, må holde Kro og Værtshus i Linne [Linå] By i Silkeborg Amt, udi den forrige Kromands Thomas Andersens sted, imod årlig afgift på 4 rdr at betale på Amtstuen i Randers, så og at han der i Sognet må falholde nogle ringe krambodsvarer, såsom ingen Købstad på fire mils afstand skal være beliggende, imod en afgift på 1 rdr. Udbeder sig Stiftamtmandens betænkning. 19 oktober 1700.

17
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til vedlagte kopier af suppliqver, den ene fra Os Elskel. Maren Madsdatter, afgangne Jens Poulsens til Søbygård, om Krohold i Søbyvad og den anden fra Jens Nielsen i Gjern, i lige måde om Krohold sammesteds, hvis indhold de selv der af udførligen kan se og fornemme, hvorefter befales at du indsende erklæring til videre resolution. [Se næste]. 26 marts 1700.

18
Fra Maren, Sal Jens Poulsen, Søbygård. [Se forrige]. Henvender sig med sin ydmygste bøn og begæring om, at såsom der i forrige tider altid har været Kro og Værtshus i Søbyvad, hvor rejsende folk som sønden fra, ved Landsting og Snapsting har noget at forrette, og især de som idelig rejser mellem Års [Århus] og Viborg, beklager sig over, at samme Kro ikke vedligeholdes, eftersom det er halvvejs mellem nævnte Købstæder, nemlig 3 1/2 mil fra Års og 4 1/2 do fra Viborg. Nævner også de Mørche vinterdage, hvor de ikke kan nå længere, og derfor søger ned til gården for at logere, hvilket er til hendes store skade og bekostning. Beder derfor om tilladelse til, at der ved Søbyvad må holdes et privilegeret Kro, og at der ikke inden for en halv mils afstand må være samme, hvorefter hun tilforpligter sig til, at lade et sådant indrette. [Se næste]. 15 april 1700.

19
Fra Jens Nielsen, Gjern. [Se forrige]. Eftersom Amtmanden i Silkeborg efter Kongelig befaling, har anordnet ham til at holde Kro og Værtshus i Gjern og Skannerup Sogne i Silkeborg Amt, såsom det er på en landevej beliggende, og ingenlunde til skade for Købstæderne, henvender han sig i allerdybeste underdanighed til Kongen, med bøn og begæring om, at Kongen vil forunde ham confirmation på, at han og ingen anden, i bemeldte tvende små og ringe Sogne, må holde Kro og Værtshus med Mjød, Øl, Brændevin og deslige, som den fremmede og rejsende, for billig betaling kan have fornøden, hvorfor han tilforpligter sig, at indrette samme Kro og Værtshus således at vedkommende der skal finde sin fornøjelse [Kro i Søbyvad]. 1 maj 1700.

20
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til vedlagte kopi fra Skanderborg og Ry Herredsting, dateret 31 oktober, af en dom over en person ved navn Lars Mikkelsen af Fogstrup, som skal have brugt omgang imod naturen, med en Hoppe, hvorefter han, såvel som bæstet bør straffes efter loven med bål og brand. Da han skal være undveget, skal dommen over bæstet straks exeqveres. 10 december 1700.

Bilag:
Dateret 12 november? 1698 - kopi, hvori henvises til Tingsvidne af 12 september, hvoraf fremgår at Lars Mikkelsen af Fogstrup skal have brugt omgivelse imod naturen mod en Hoppe, tilhørende broderen Niels Mikkelsen, så kan ikke kendes anderledes, end at såvel Lars Mikkelsen som bæstet, efter lovens 6te bog 13 cap 15 art straffes med bål og brand, men eftersom Lars Mikkelsen er undveget, bør han dog, hvis han findes, ved Skarpretteren lide sin straf.

Omslag Landmilitzen etc:

21
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til at Cammer Coll, efter befaling, den 19 oktober 1700, for at erholde en rigtig specification og mandtal, over alt bøndergods, enten det er Kongens - Proprietairernes eller gejstlighedens, det til Ryttergods henlagt, alene udtaget, har tilskrevet Amtsforvalterne og Amtsskriverne, at de hver for sig, skulle specificere og forklare, hvor mange Herreder og Birker der findes i deres distrikter, herunder angivelse af antal Sogne eller Annexer, antallet af Landsbyer i hvert Sogn. Desuden angivelse af hartkorn o s v. Må ugerne fornemme, at det forlangte endnu ikke er indkommet fra Århus Stift, hvorefter det pålægges Stiftamtmanden, alvorligt at tilholde vedkommende, om straks at indsende det ønskede. 22 februar 1701.

Enslydende bilag:

22
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til udgangne forordning, hvorefter et vist antal ungt mandskab til enroullering i et vist antal Regimenter til inddeling i Batalioner og Compagnier, til at forsvare Riget imod fjendtlig Vold og overfald, hvorefter Amtsforvalterne skal gøre anstalt til, at rigtigt førte Jordebøger, såvel for Kongens som Proprietairernes hartkorn, inden en vis tid indleveres på Amtstuerne, så de kan være i god beredskab, når den nedsatte commission ankommer. Fremgår videre, at Christian Bartholin beskikkes som Oberst over de enroulerede i Århus Stift og Valentin von Eichsted for Ribe Stift. [Se næste]. 22 marts 1701.

23
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Instruction over, hvorledes Infanteriet skal indrettes, under 11 punkter. 1) Af 20 tdr hartkorn bøndergods, være sig Kongeligt, Grevernes, Friherrernes, Adelige, Proprietairers, gejstlighedens, så og møllernes som bruger avl, intet undtagen uden alene Hovedgårds taxten, og det som der under ligger, så og Præstegårde, som de selv besidder, item Ryttergodset undtaget, skal en soldat enroulleres, og deraf gøres et soldater lægd. Under pkt 7 nævnes, at som det formodes at der i Provinsen Sjælland vel skal findes 72000 tdr vel besat hartkorn, vil der, når der regnes med 20 tdr på en mand, regnes 3600 hoveder, der da skal inddeles i 2 Regimenter, hver bestående af 12 Compagnier og hvert Compagni af 150 gemene o s v. 19 marts 1701.

Bilag:
Dateret 29 marts fra Greven af Schach, Ribe, der skriver at uanset han ikke tvivler om, at Stiftamtmanden fra Cancelliet har modtaget diverse om de til Land Infanteriet, anordnede commissairer, fremsender han dog indlagte tvende copier om samme.

24
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed den trykte forordning om Land Militzens indrettelse i Danmark, hvilket Stiftamtmanden på behørige steder, til alles efterretning, straks haver at lade læse og forkynde. Nævner også udnævnelsen af commissairer i samme forbindelse. 12 marts 1701.

2 bilag:
1)
Dateret 22 februar 1701 fra Kongen, trykt forordning om Land Militzens indrettelse i Danmark.

2)
Enslydende bilag som forrige.

25
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til instruksen af 22 marts om Land Militzens indretning, hvorefter der under 8 punkter, nærmere redegøres for samme, herunder indrettelse af hoved lægds rullen og Krigs Jordebogen etc. 16 april 1701.

26
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til befaling om, at dersom der ved Land Infanteriet, for så vidt der bør leveres mandskab fra jordegodset, jvnf forordningen, skulle findes noget vacant [ledigt] lægd, at Stiftamtmanden da straks derhen befordrer og tilholder vedkommende, at disse lægd completteres inden Nytårsdag førstkommende, og såfremt nogen udebliver, at de da ved execution, udsøges. 15 november 1701.

27
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til indkomne attest på Skanderborg Amts Skovrulle, for indeværende år, hvoraf fornemmes, at ikke alene broerne ved Skanderborg Slot skal være så brøstfældige at de ikke kan bruges, men end og at vores stald på Slottet skal være så ganske forfalden indvendig, at der ikke skal være Spiltog [Spiltov] ved magt, hvorefter vores vilje er, at Amtmand Grabow straks lader foretage et lovligt syn, der sammen med dennes betænkning om, hvad Tømmer og, hvor meget der nødvendigt behøves og, hvad dette med mindste bekostning, kan repareres for. 25 januar 1701.

28
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom vi af Kongelig omsorg for vores Kongelige Ridderlige Academie her i København, at det fremdeles til det gemenes bedste, i god stand kunne holdes, allernådigst har for godt befundet, at forandre dets Statutter etc, fremsendes et trykt exemplar af samme, der straks skal oplæses og forkyndes på behørige steder. 5 april 1701.

Bilag:
Dateret 5 april 1701 fra Frederik R, nævnte trykte instruks om ændring over 39 sider. Påtegnet om læsning.

29
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg. Hvad forrige Skovridder Rasmus Sørensen Ydes børn for os allerunderdanigst klageligen har ladet andrage, anlangende den uret de ved skiftet efter deres fader, da de var umyndige, af skifteforvalteren skal være tilføjet, ses af vedlagte kopi. Stiftamtmanden pålægges at erkyndige sig om sagen, og derefter med sin erklæring, indsende samme til Kongens resolution. [Se næste]. 23 juli 1701.

30
Fra Morten Rasmussen Yde, m fl, Jexen. [Se forrige - kopi til Kongen]. Klager over den store uret, de som arvinger, nemlig Morten Rasmussen Yde i Ry, Søren Rasmussen Yde i Venge, Johanne Rasmusdatter Yde i Jexen og Anne Rasmusdatter Yde i Søballe, efter deres sal fader Rasmus Sørensen Yde, Skovridder under Kongens sal fader og farfader, da boende i Mesing, hvor de da var umyndige. Klagen går ud på, at skifteforvalteren, jvnf skødet, for Sølv og penge har solgt en Bondegård i Mesing med tilliggende Skov, eng og årdags jord, om det endnu kunne komme for lyset, idet de håber at Kongen vil pålægge Just Hansen, der har skaltet og valtet med gods og gård som han syntes, at fremvise både skødet og skiftebrevet. De ved ikke, hvornår faderen døde, men efter beretning skal det være for ungefehr 24 eller 26 år siden, og da de nu er kommet til år og alder, vil de gerne vide, hvorledes skiftet er sket, hvorfor de også har henvendt sig til Just Hansen, der svarede, at de skulle søge oplysning fra Tingbogen hos Lars Christophersens enke på Kielstrup [Laurids Christoffersens enke, på Kejlstrup], hvor intet skiftebrev fandtes, eller også søge ham med lov og ret, hvilket ville være for besværligt for dem som fattige mennesker, og derfor henvender sig til Kongen. Sign: M R S Y, Morten Rasmussen Yde, Søren Rasmussen Yde, Peder Christensen på min kones vegne, Thomas Pedersen på min kones vegne. 30 juni 1701.

Notat:
Og nu har Amtskriveren Just Hansen for nogle år siden solgt og bortskødet samme gård fra arvingerne og til andre fremmede.

31
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg. Hvad Thomas Pedersen, Rytter ved Obrist Lieutenant Wahrensteds Compagni under Oberst Preens Regiment har ladet andrage, mod tvende Præster i Århus, nemlig Erik Andersen, Sognepræst til Vejlby og Homå Sogne og Jacob Buch, Sognepræst til Ålsø og Hoed Sogne angående, at de uden lovlig adfærd eller dom skal have bemægtiget sig hans gods og midler, kan ses af vedlagte kopi, som straks skal undersøges nærmere, og erklæring indsendes, til videre afgivelse af resolution. [Se næste]. 19 juli 1701.

32
Fra Thomas Pedersen, af mit Kvarter udi Mols Herred - til Kongen. [T P S Thomas Pedersen - se forrige]. Skriver sig som en Rytter ved Obrist Lieutenant Warensteds Compagni, der i dybeste underdanighed henvender om, hvorledes Sognepræsten Erik Andersen i Vejlby og Homå Sogne, uden nogen lovlig adfærd eller dom, har fordristet sig til at bemægtige sig klagerens gods, som han har fået af andre godtfolk og står i gæld for, ikke alene i Århus men også på landet, hvor han [Præsten] kunne spørge og finde det, uden at ville indgå nogen aftale om dette. Foruden dette har han, i Rytterens fraværelse, oprettet en håndskrift lydende på 200 rdr, som er klageren aldeles uvitterlig, men af Hr Erik selv oprettet, og påført 2 bogstaver som underskrift, muligvis fordi han var klar over at klageren ikke kunne læse eller skrive, hvorefter han på den måde, er blevet frataget 400 rdr, som han aldrig kan betale. På lige måde har Hr Jacob Buch i Ålsø, bemægtiget sig en del af hans gods, uden nogen dom eller afregning til klageren. Beder derfor om Kongens hjælp. 21 juni 1701.

33
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Da tiden nu er inde til, at udvisningen i Skovene, efter forordningen, bør ske, så er vores allernådigste vilie og befaling, at Regimentsskriverne ved Brigadier Preens og Brigadier Jørgen Rantzaus Regimenter, straks advares om, at de inden 4 ugers forløb, indsender Skovrullen til Danske Cancelli, såfremt de skal nyde nogen udvisning, thi efter den tid, bliver ingen Skovrulle antaget. 25 oktober 1701.

34
Fra Kong Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Af vedlagte kopier af en memorial og vedlagte kaldsseddel fra Oberst Johan Peter von Ingenhaven, over Ribe Stifts Landmilities, kan du selv fornemme, hvor fortrædelig vores Brigadier Os Elskelig Jørgen Rantzaus Ridefoged, ved hans gods Bygholm, i forbindelse med fremskaffelse af mandskab til de ledige pladser ved Capitain Lottigs Compagni, som Ingenhaven ikke kunne antage, har opført sig over for denne og Lottig. Nævner her Bjerre Hatting Herredsting. Og som samme Ridefoged sig temmelig hart har forgrebet sig mod Obersten, skal Stiftamtmanden lade Ridefogeden indkalde, og for sådan forgribelse, andre ligesindede til afsky, skarp reprimanderer, dermed ske vor vilie. [Se næste]. 8 november 1701.

35
Fra Ridefogeden?, Bygholm. [Se forrige]. mundtligt kald og varsel til Obrist Ingenhaven og Capitain Lottig i Horsens, om at møde ved Bjerre - Hatting Herreds Ting den 14 november, for vidners tilbud og syn, belangende de karle, Ridefogeden har udtaget af Rantzaus gods, til tjeneste i Land Militcen, hvilket varsel er præsenteret for nævnte, der ikke ville modtage dette. 28 oktober 1701.

Bilag:
Dateret 28 oktober 1701 fra J P von Ingenhaven, Vejle [på Tysk]. 3 sider om samme sag.

Uden omslag:

36
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Thomas Karmark, Rådmand i Randers har ladet andrage, hvorledes Garveren Henrich Block, uden nogen tilladelse, skal have begyndt opbyggelsen af en Hestemølle til Kornmaling og en Stampemølle, i sin gård sammesteds, de andre ved og i Randers liggende fire Vand - Vejr samt en Hestemølle, til virkelig præjudice [skade], der efter modtagen erklæring fornemmes, hidindtil upåklageligt har forsynet Randers By med Malt og Rugmaling til grov Mel og Grutning, så nævnte Blokes Møller kun vil være til overflod, og de andre til afgang, helst at der udenfor Byen endog skal være tvende Stampemøller, hvoraf Feldtberedere, Handskemagere og andre har kunnet og endnu kan betjene sig. Kongens vilje er derfor, at det påbegyndte, så vidt det strider mod loven, straks forbydes. 31 januar 1702.

37
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Jørgen Eliasen, Birkefoged til Kalø Birk, har ladet andrage imod Herredsfogeden i Sønder Mols Herred Styge Thomasen angående, at han skal have bemægtiget sig en del af de bønder, som længe har ligget og svaret under bemeldte Kalø Birk, kan ses af vedlagte kopi af hans memorial. Stiftamtmanden skal undersøge sagen og indgive sin betænkning. 7 oktober 1702.

38
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom du von Plessen, har ladet andrage at sessionen i seneste efterhøst for Landmilitcen i Stjernholm Amt, blev holdt i Vejle den 23 oktober, da dette sted skal være mere bekvem for Proprietairerne og lægdsmændene, end Århus, hvor den ellers burde holdes, da Vejle ligger uden for Århus Stift, men da der ellers af Christopher Hartmans erklæring fornemmes, at Skanderborg skal være belejlig nok, skal nævnte session fremover afholdes der. 16 december 1702.

39
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg. Såsom adskillige af den gemene mand på landet tit og ofte tilslåes en og anden svaghed, så de omsider kommer ganske fra helbred og førlighed, således de bliver udygtige såvel til at forhverve Brødet, som at gøre Os og landet tjeneste, hvilket til dels, næst Guds bistand, kan hjælpes, dersom svagheden i tide blev iagttaget ved Cur og medicamenter. Stiftamtmanden pålægges derfor, sammen med Amtmændene, som har fået lignende ordre, om at sammentræde, og fremkomme med forslag om, hvorledes dette kan ske med mindste bekostning, ved dygtige Chirurger, holdt af hvert Amt, og af alle i Amtet nyde løn og medicaments penge, hvilket forslag indsendes til Kongelig resolution. Imidlertid pålægges Stiftamtmanden, indtil dette træder i kraft, straks at gøre den anstalt at lægdsmændene og de andre bønder i hvert lægd, skiftes til, med deres Heste og vogn, at lade hente Regiments Feltskiæren, når nogen af de enroullerede karle med en eller anden svaghed bliver beladt. 15 september 1702.

40
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg. Baron Frederik Kragh, Stensballegård, Stiftamtmand over Viborg Stift og Ludvig von Plessen, pålægges at undersøge sagen, vedrørende borgerskabet i Århus, der har ladet andrage, hvorledes der er en tvistighed mellem dem og Borgmestre og Råd, angående forlis [fejl] på Comsumptionen for 1699 og 1700 som borgerskabet, under militairisk tvang skal have måttet betale, og dog ikke, uanset anmodning, har kunnet få nogen rigtighed oplyst for indtægt og udgift. 25 august 1702.

41
Fra Frederik den Fjerde, Fæstningen Rendsborg. Vi tilsender dig hermed 2de supplicationer, som Os på denne Voris Reise allerunderdanigst er indgiven, des Indhold de Videre deraf fornemmer [uklart]. Pålægges at hjælpe den forurettede til rette. Skulle dig noged forekomme, som er af dend Wittløftighed, at du dett icke rette kand, hawer du derom strax att indsende, til Wores widere allernaadigste resolution og Ordonance, din allerunderdanigste Udførlige Erklæring. 10 juli 1702.

42
Fra Frederik den Fjerde, Rendsborg Slot. Allerunderdanigst er berettet, at en del Franske Kapere i Søen, skal have overfaldet adskillige af vores undersåtters Skibe, spoleret samme og folkene med hug og slag tracteret, men da der dog ikke endnu er indkommet formelle klager, pålægges Stiftamtmanden, at der straks skrives til Magistraterne i Søstederne, om at undersøge dette, og indsende udførlig beskrivelse af hvorledes det i så fald er passeret. 7 juli 1702.

43
Fra Kong Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Eftersom det fornemmes at der er stridighed mellem Martinus Ræhs, Instrumentist i Horsens og Niels Rasmussen, Instrumentist i Skanderborg, angående opvartningen af gotfolk i Åkier Amt, såsom begge skal være bestilt til dette, pålægges Stiftamtmanden at dele Amtet mellem dem, således hver har et bestemt distrikt. 8 juni 1702.

44
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Af sær Kongelig Mildhed og nåde, til så meget mindre besværing og bekostning, har vi for got befundet, at befolkningen, som ellers skulle ske efter forordningen, forskånes for indeværende års samling af Regimenterne, og at der i dets sted skal rejses til kvartererne, folket Batalionsvis at bese, som i Nørre Jylland skal indfinde og samles på nærmere angivne steder. Exp 22 juni ved Sneum bro af Obrist Ingenhavens Regiment 4 Comp, do 25 juni ved Holstebro 4 Compagnier o s v. Stiftamtmanden pålægges at gøre sådan anordning, at lægderne forskaffer det nødvendige til livs ophold for soldaternes march frem og tilbage fra Mynstringen, enten in natura eller penge. 22 maj 1702.

2 bilag:

1)
Dateret 25 september 1702 fra Kongen angående, hvorledes mandskabet under Land Infanteriet i Nørre Jylland skal samles i denne efterhøst, så snart sessionerne er til ende, Batalions vis komme til samme, for at blive exerceret, på nærmere angivne steder. Exp af det Århus Stifterske Regiment, den første Batt ved Ulstrup den 9 oktober, den anden do ved Randers 11 oktober o s v.

2)
Dateret 3 juni 1702 fra Wibe?, København. Omhandler ændring i forrige, således der skal mødes ved Clausholm i stedet for ved Ulstrup, og ellers møder dagen før den bestemte tid, således de desto bedre kan blive exerceret.

45
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Så som Kongen allernådigst kommer i erfaring, at en del Proprietairer, deres fuldmægtige og lægdsmænd, ikke vil forstå, at de enroullerede bønder karle, foruden Pie? kiolen, bør forsynes med en god skikkelig hat, klud, skjorte, strømper og sko, til brug når de skal Exerceres og mynstres, og det fordi dette ikke er ekspres specificeret i forordningen om Landmilitcens indretning af 22 februar 1701, men dog sådant for de enroullerede husmænd og inderster findes indført, og forstås således, at hvis karlene ikke selv straks kan forskaffe omtalte, så har Proprietairen eller den der har ladet karlen enroullere eller lægdsmanden, at sørge for anskaffelsen, hvis billige bekostning, derefter afkortes i karlens løn. 29 april 1702.

Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom den bekvemmeste tid er i juni måned, til påbegyndelsen af udskrivningen af Dragoner på Ryttergodset, jvnf forordningen af 31 december næst afvigte år, skal Regimentskriverne snarest muligt instrueres i, hvorledes Rullen skal forfærdiges etc. 14 marts 1702.

2 bilag:

1) Dateret 25 februar 1702 fra Frederik den Fjerde, her i omtales, hvorledes der ved tvende sessioner årligt, skal sørges for Land Militcens bestandige conservation, hvor bl a er bevilget, at alle de unge karle og inderster som allerede er enroullerede eller herefter enroulleres, til at lære Exercitcen, må og skal, så længe de står i Rullen, enhver være fri for to marcher [mrk] årligt, udi familie og folkeskat, så og at en ung karl , som efter Consumptionsforordningen burde betale 2 mk årligt, bliver ganske fri, og en inderste som står for 6 mk, kun giver 4 mk, hvilket tager sin begyndelse fra 1 januar sidst etc.

2) Dateret 4 marts 1702 fra J Worm, m fl, Rentekammeret, hvori henvises til Kongelig befaling, om at Stiftamtmanden skal correspondere med Christopher Hartmand, der er antaget til commissair ved Landmilitcen, når der forefalder noget om dette.

47
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Eftersom von Plessen har ladet andrage at seneste efterhøst session for Land Militcen i Stjernholms Amt, har været afholdt i Vejle den 23 oktober, fordi dette sted er mere bekvemt end Århus, hvor det ellers skulle ske, men der efter Hartmans erklæring, ses at Skanderborg skal være belejligt nok, skal sessionerne fremover ske der. 16 december 1702.

48
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Efter Landsdommer Mathiis Poulsens allerunderdanigste ansøgning, og efter von Plessens erklæring, så vel som efter en af en bondemand navnlig Rasmus Andersens, til Mathiis Poulsen givne afståelse af 3 marts 1703, på det hannem den 25 juni 1687 meddelte brev på Kroerholdet i Gjern og Skanderup Sogne, bevilges og tillades, at Mathiis Poulsen i Gjern og Skanderup Sogne lader indrette og holde forsvarlig Kro og Wertshus med Logementer, spise og drikkende varer for de rejsende, efter nævnte brev af 25 juni 1687, hvor fra Søbyvads Kro, hvorpå Supplicanten har erholdet bevilling den 25 april 1702, bliver undtaget, dog med sådan vilkår, at forskrevne Kro uden billig klage, skikkeligen og forsvarligen efter loven holdes, og den som Kroerholdet forestår, i alle måder retter sig efter de om Kroerhold, værende eller kommende forordninger om Land Militcen af 7 august 1701, desuden efter Stiftamtmandens kendelse, at betale en vis afgift i Amtstuen. 10 september 1703.

49
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. En del af Skanderborg Byes indvånere har andraget om, hvorledes de for nogle år siden, efter vrang angivende, erholdt Christians Gerdorph til Jisgårds, Amtmand over Kalø Amt, i Stiftamtmandens fraværelse, tilladelse til at flytte Tinghuset i Ry Birk fra Nygård mark, hvor det på 11 års tid efter Kongelig tilladelse af 20 december 1687 har stået, til bemeldte Skanderborg By, hvorved bøndernes forskånes for en lang og besværlig Vej til Tinget, med anden ulejlighed, helst i deres Høst og anden travl tid er blevet forårsaget. Pålægger von Plessen at tilholde beboerne i Skanderborg, at de for egen regning, tilbageflytter Tinghuset til Nygårds mark. 10 september 1703.

50
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Borgmester og Råd i Horsens har andraget, hvorledes Rådhuset skal befindes så brøstfældig, at de ikke uden skade kan forvare Byens breve, tilmed skal den bro over Åen tær ved Byens Port, hvor den store Alfarvej er, tillige med Bolværket, mellem Åen og Adelvejen behøve temmelig hjælp og reparation, og man ellers ikke har nogen midler til dette, hvortil der efter indkomne overslag skal behøves 250 rdr 4 mk, så er Kongens ordre, at Stiftamtmanden straks tilholder Borgmester og Råd i Horsens, at udlægge beløbet på almuen, og ikke forskåner sig selv, og derefter foretager ligning etc. Da man eragter at 20 rdr skal anvendes til årlig vedligeholdelse, foretages det samme med dette beløb. 25 september 1703.

51
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Stiftamtmanden og Biskoppen har ladet andrage, at der i Ebeltoft og lidt der omkring, i nogen tid har opholdt sig en Kvæker ved navn Tertulian Jansen, hvis rette navn dog skal være Terkel Jansen, medbringende alle hånde Kvækerske skrifter, som han har meddelt til en og anden. Da han skal være kommet fra England, og der være gift, er Vores Vilie og befaling, at du straks gør den anordning, at om noget Skiberom kunne findes i Århus eller der i egnen, som snarest vil gå til England, fornævnte Kvæker da dermed did hen forskikker. Hvis ikke, han da sendes med et Skib til Norge og derfra til England, til hvilken ende Skipperen medgives kopi til overladelse til vedkommende i Norge. 17 september 1703.

52
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Sophia Dalmans? allerunderdanigst klageligen har ladet andrage imod Ingeborg Bording på Ryumgård [Ryomgård], angående adskillige fortrædeligheder som hun, hendes moder Anne Dorothea Lutzow skal tilføje, formedelst en Bondegård i Astrup, foruden at hun end og Todbjerg Sogns Kongetiendes afgift, som Lutzov tilkommer, skal have angrebet, ses af vedlagte kopi. Befaler Stiftamtmanden at hjælpe Dorothea Lutzov til den ret hun efter loven kan tilkomme. 17 februar 1703.

53
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom der for nogen tid siden, skal være indstævnet en sag for Bytinget i Århus, angående en person Christopher Pedersen, som Capitain Otto Lutzov, Århussiske Stifts Regiment, i næst afvigte efterhøst session har præsenteret til soldat for et strølægd i Kalø Amt, og Amtsforvalteren Endvold Randulf straks derefter skal have taget i beskyttelse i sit hus, og det fordi, som foregives, at han ved udskrivningens commissions tider, skal have givet bemeldte Amtsforvalter 20 sldr, for at befri ham for enroullering. Da det fornemmes at ingen af parterne mødte på den sjete uges dag, blev der ikke afsagt dom i sagen, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, straks at tilholde Byfogeden, at han efter loven, forsvarligt kender og dømmer i sagen. 1 maj 1703.

54
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Kongen har for godt befundet, at der holdes en revy over de Nationale Regimenter til fods i Nørre Jylland, på efterskrevne tider og steder, nemlig den 11 juli ved Jelling, en mil fra Vejle, Oberst Ingenhavens Regiment o s v. Nævner anordning med hensyn til soldaternes livs ophold, der skal forestås af lægdsmændene, nemlig 6 skilling for hver dag de således udebliver. 19 juni 1703.

2 bilag:
1)
Dateret 19 juni 1703 fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot, hvoraf fremgår, at der skal afholdes en revy over Obrist Bartholins National Regiment ved Århus den 25 juli førstkommende, hvor dog folket skal indfinde sig den 23. Gøres anordning at Regimentet nyder fri qvarter til tag og fag udi de Landsbyer som der omkring er beliggende.

2)
Dateret 8 juli 1703 fra Frederik den Fjerde, Ottensegård Slot, ændring af ovenstående fra møde den 23 juli til 19 juli.

55
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Hr Holger Bredal, Præst til Klovborg, Grædstrup og Tyrsting Sogne, allerunderdanigst har ladet anholde, at Vi hannem, formedelst hans kalds ringe indkomst, allernådigst ville forunde hannem, i hans livstid, Vissing og Voer Ladegårds Kirke tiender, at oppebære i kjærven med deres visse og uvisse indkomster, imod samme Kirkers vedligeholdelse, til refusion for bemeldte Klovborg og Grædstrup Kirkers Korntiende, som han forhen har været benådet med. Kongen ønsker Stiftamtmandens erklæring inden der videre foretages. 29 september 1703.

56
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Vi den 9 oktober 1700, formedelst de misligheder, som da befandtes at være foregået i de sager, som han da var befalet General Fiscalen Hieronimus Brygman, at påtale imod de Fischere i Silkeborg Amt for skøtteri [skyderi] i Vildtbanerne og ulovlig skovhugst i de Kongelige Skove, allernådigst har ophævet alt, hvad der i samme sager var passeret, og nu allernådigst er blevet andraget, at så vidt Christian Fischer på Lavengårds skøtteri i Vildtbanerne angår, skal han i commissairernes overværelse klarligt være overbevist, hvorefter Kongens vilje er, at Stiftamtmanden straks lader ham, uagtet den frihed han for arrest var forundt, i forsvarlig arrest tage, for at blive tilstede og lide dom efter loven og Kongelig udgangne forordninger for sin mishandling. I notat skrives han som Christian Fisker. [Se næste]. 9 oktober 1703.

Bilag:
Dateret 9 oktober 1703 fra Frederik den Fjerde, om samme sag, hvori nævnes Christian Fischers på Lavengårds, Skøtteri i Vores Vildtbaner, og ellers som ovenstående.

Påtegnet 21 oktober af Eggers, hvoraf fremgår, at han sammen med Herredsfoged Claus Jessen og 4 mænd, nemlig Niels Johansen, Søren Jensen, Rasmus Simonsen og Hans Jørgensen, alle af Storring, efter Plessens ordre, har gjort sig al flid med at få fat i Christian Fischer, som og i dag kl 3 over Middag i egen person er leveret til Byfogeden Sr Olluf Andersen, med befaling udi Kongens navn, at han som rettens middel her på stedet, tager samme Christian Fischer udi forsvarlig arrest, således som han selv til videre agter at forsvare.

Påtegnet 21 oktober af Byfogeden, der tilstår modtagelsen af Fischer.

57
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Fremsender hermed allernådigst svar på Stiftamtmandens memorial af 30 oktober, angående Christian Fischer fra Lavengård, som du har ladet arrestere og indsætte i Århus Arrest. Han skal sammesteds under sikker varetægt forblive, indtil videre anordning. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette. 24 november 1703.

57
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Vi lader dig hermed allernådigst vide, at Vi efter Niels Nielsen på Farskovs ansøgning, og i henseende til det nære svogerskab, da hans søn haver fået afgangne Dines Pedersen Vinds datter i Århus til ægte, siden han og Hans Jacobsen på Roelstegård [Rolsøgård], den dem allernådigst anbefalede skifte commission, efter Dines Pedersen, havde tilendebragt, allernådigst har bevilget, at fornte Niels Nielsen må være fri og forskånet for, efter den 13 juni sidst ergangne Højesterets dom, at kende og dømme på Borgmester Jens Basballe i Århus, hans prætention i afgangne Dines Pedersen Vinds stervbo, thi skal straks videregives til deres efterretning, at de kan være betænkt på en anden commissair i Niels Nielsens sted. 13 oktober 1703.

58
Fra Frederik den Fjerde, København. Eftersom Jørgen Ahrenfeld til Rugård klageligen har andraget, hvorledes de bekommer Homå, Hoed, Fugelslef [Fuglslev] og Kolding [Kolind] Sognes Konge og kvægtiende efter afgangne Secretair Rein Franch til udlæg, skulle vægre? sig, der han dog efter Vores Salig faders derpå udgivne brev, dateret 30 november 1697 fuldkommen er reluitions rettighed dertil berettiget etc, nævner også deponering af penge [uklart]. 20 februar 1703.

59
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Hvad Jens Nielsen, Byfoged i Randers har andraget om, bl a angående det salarium, som i de tre år han var suspenderet fra bestillingen, ved auctioner og skifter er faldet, som Sættedommeren Niels Jensen Schøt skal have oppebåret, alt jvnf vedlagte kopi af hans henvendelse. Stiftamtmanden pålægges at ligne mellem dem. [Se næste]. 18 juni 1703.

60
Fra Jens Nielsen, Randers - til Stormægtigste Konge Allernaadigste Arwe Herre!. [Se forrige]. Skriver sig som en fattig mand, Kongelig Byfoged i Randers, der formedelst en borger og Handskemager navnlig Niels Jensen Worm sammesteds, uskyldig har påført ham proces, som henhører sig af, at han [Jens Nielsen], efter sin allerunderdanigste pligt, hos denne borger, der i sit ægteskab, har begået Lejermål med sin Tjenestekvinde, har søgt at inddrive de Kongelige bøder, og derfor er blevet suspenderet fra Byfogedtjenesten, og derfor ikke til sig selv, hustru og mange små børn, har kunnet fortjene ringeste skilling, men tilsat de midler, som han forhen ved sit Ansigts sved havde forhvervet, således han nu er blevet ganske svækket. Processen er nu kommet til ende, således Kongen igen har tilkendt ham Byfogedtjenesten, dog at han betaler omkostningerne på 30 rdr til Fiscal Brygmand, hvilke penge Gud er hans vidne til, at han ikke kan tilvejebringe. Beder videre om at Kongen vil pålægge Sættedommeren, Niels Jensen Schøt, der har fungeret i bemeldte 3 år, at betale ham noget af det denne har oppebåret ved Auktioner og skifter, der ellers er tillagt Byfogeden. 31 maj 1703.

61
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Skønt Kongen har beskikket Johan Budtz til at være Rådmand i Randers, vil han dog, så vidt lønnen og indkomsterne, skal forblive ved den anordning som woris Elskel. kiere Hr fader, Sal. og høiloflig Ihukommelse, i så måder den 15 september 1688 har gjort, hvilket skal tilkendegives for vedkommende. 17 november 1703.

Omslag 1687 - 89:

62
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Såsom Kongen allernådigst har erfaret, hvorledes adskillige Købstæders marker og jorder, ikke skal være af en beskaffenhed at de Hør - Hampe og Roefrø som efter forordningen af 7 august sidst, skal kunne tåle at så, er derfor Kongens vilje, at Stiftamtmanden sørger for, at disse jorder i hans distrikt reguleres og drives så højt som det ske kan. 19 november 1687.

63
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Såsom Jørgen Ahrenfeld til Rugård, i Højesteret den 15 september sidst, udi en sag imod en del for Trolddom beskyldte personer, er tilfunden at skulle betale vederparterne al bevislig omkostning, samt kost og tæring, jvnf vedlagte kopi af den afsagte dom, pålægger han Stiftamtmanden at sørge for vedkommende, fremkommer med bevis på de afholdte udgifter, der med rette skal betales af Ahrenfeld, som straks indsendes til eftersyn i Cancelliet etc. [Se næste]. 5 februar 1687.

64
Fra Christian den Femte, Københavns Slot [Ingen afs - se forrige - beskadiget]. Udi den sag mellem Maren ??mendsdatter [Clemendsdatter] af Århus på den ene og Jørgen Ahrenfeld på den anden side, er således onsdag den 15 september 1686 i Højesteret kendt og afsagt følgende. Såsom Jørgen Ahrenfeld efter en løgnagtig bekendelse, som foregives af et for Trolddom beskyldt kvindfolk, navnlig Anne Sørensdatter at være gjort, først har ladet forfatte et beskyldelses skrift hjemme på Rugård på sin Fruerstue, og den af andre underskrive. Derefter ladet samme skrift på sit Birketing læse og påskrive uden foregående lovligt kald og varsel til dem, hvis ære, lempe og velfærd det var pågældende, og endelig befalet sin fuldmægtig at indgive den på Landstinget, ihvorvel han var videndes om at bekendelsen var løgnagtig, og Jørgen Ahrenfeld i så måder har været årsag til at Maren Clemendsdatter, Karen Clemendsdatters børn, Mikel Maling, Ingeborg afgangne Laurids Bordings på Ryumgård [Ryomgård], Mikel Basse og Niels Christensen er bragt udi vanrygte og fortræd, dem og deres pårørende på deres ære og lempe til forklejning og største præjudits. Da bør Jørgen Ahrenfeld for slig utilbørlig medfart og grove forseelse, at gøre disse personer, enhver i sær en personlig offentlig afbedelse på Viborg Landsting, når det af hannem begæres, og der foruden har forbrudt sin Birkeret, som han har misbrugt, ydermere at give til Qwæsthuset fem hundrede Rigsdaler og til Christianshavns Kirke fem hundrede Rigsdaler, og derhos betale til enhver af vederparterne, deres bevislige omkostninger i forbindelse med processen. Hvad angår foromrørte bekendelse da bør Landstingsskriveren på første møde indføre samme i protocollen. 5 februar 1687 [dato på forrige].

65
Fra Christian den Femte, København. Drejer sig om forstærkningen af de Nationale Regimenter til Hest, med mere gemene Ryttere, hvortil behøves mere jordegods, end det der allerede er sket efter seneste Krigsjordebog, hvorom Kongen i den forbindelse har beordret Obristerne, at de sammen med Amtmændene i de distrikter hvor Regimenterne måtte ligge, så og Land commissarierne måtte erkyndige sig om dette, jvnf vedlagte kopi af deres ordre. Stiftamtmanden pålægges i det første møde med disse, at antage sig samme med flid, ligesom Amtskriverne på mødet skal skrive ekstrakter over, hvad gods som i så måde, kunne formodes at indkomme. 12 februar 1687.

Bilag:
Fra Christian den Femte, nævnte kopi af befalingen til Obristerne, angående tillæggelsen af flere portioner til forstærkning af Land Regimenterne til Hest med mere gemene Ryttere, hvorfor man ønsker at vide, hvad der af det Kongelige gods eller og andre Proprietairers som for et og andet vederlag var et bekomme etc.

66
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til modtagelsen af et andragende angående, at den under 29 april 1674 udgangne forordning om Færgeløbene, blandt andet tilholder Magistraterne, hvert år at lade Smakkerne besigtige, og straks afskaffe de udygtige, og ellers pålægger ejerne at de ideligen repareres, item tilkendegive for Commerce Coll når det gamle Fartøj ikke længere kunne bruges, og nye behøvedes. Nævner at der indkommer adskillige klager i den forbindelse, muligt fordi Magistraterne ikke så nøje har holdt sig efter forordningen. Kongens ordre er derefter at Stiftamtmanden straks begiver sig til Århus og der nøje lader besigtige de der værende Færger, Smakker og Både med tilhørende redskab, og de udygtige afskaffer, men også erkyndiger sig om alt andet efter forordningens indhold. [Se næste]. 12 marts 1687.

67
Fra Jens Pedersen, m fl, Århus. [Se forrige]. Den 6 maj 1687 har underskrevne Jens Pedersen, Jens Olufsen, Peder Olufsen Varmer? og Sti Michelsen, borgere og Skippere i Århus efter Borgmester og Råds tilmelding i Stiftsamtmandens og Landsdommer Bendtsens overværelse, synet Byens Færger Smakker, den ene tilhørende Jens Rasmussen Basse?, ført af Skipper Jens Ilshøi?, den anden tilhørende Peter Farver?, Skipper Jens Fisker?. Derefter beskrivelse af Smakkerne med redskaber. Nævner også andre Skibe, exp Anders Lauridsens Smakke, sal Jørgen Olufsen enkes Smakke, Skipper Hans Nielsen, hvilke begge er afsejlet til Kalundborg, Peder Basballes nye Smakke, Skipper Jens Lybsker, der er afsejlet til Holland, hvilke Skibe alle er velforsynet med redskaber etc. 6 maj 1687.

68
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Eftersom Kongen allernådigst har fundet for godt, at det ikke skulle være en ringe hjælp til manufacturers [Fabrikkers] opkomst, om der blev oprettet et eller andet lidet manufactur i Købstæderne, hvorfor Stiftamtmanden eller den han udpeger til dette, efter situationen, vil være angelegen, at der i Stiftet, oprettes et eller andet af efterskrevne, nemlig Fiske Angler, bånd, Bændel, Bommersie, Cordevan?, Linned Damask, Hårdug, Jernarbejde, Kamme, søm, forgyldt Leder og alle slags Leder, Høeleer, Læret?, Messingarbejde, Ulden og strikket gods, såsom Nattrøjer og strømper, Sejldug, Semsleder?, Tobakspiber, Tobaksspinderier etc, eller også andre om manufacturer kunne indrettes. 16 juni 1687.

69
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Eftersom Kongen har erfaret, hvorledes Jacob Gesius Apoteker i Århus, skal have erlanget Kongelig confirmation på et fæstebrev på Framlev Kirketiende, efter at afgangne Greve Mogens Friis Jus patronatus til samme havde fået det af Kongen, er hans befaling at Stiftamtmanden, tilholder Apotekeren straks at aflevere fæstebrevet til cassation i Cancelliet. 3 december 1687.

70
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til andragende om, hvorledes Constantin von Marselis, Friherre til Marselisborg, Herre til Stadsgård, ikke alene skal drage stor del af hans Strøbønder under Vester Lisbjerg Birk, ind under Marselisborg Birketing, uanset at samme bønder ikke er i hans Friherskab, men langt derfra skal være beliggende, så de må rejse igennem Århus når de skal til nævnte Birketing, men endog en hob af andre Strøbønder, såvel af Rytterbønder som andre, uanset at de hører under Ning Herred eller Lisbjerg Birks jurisdiction, som alene tilkommer Kongen. Pålægger Stiftamtmanden at undersøge sagen og indsende resultatet til Kongens resolution. 20 december 1687.

71
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Hvad menige borgere i Grenå, har ladet andrage angående Byfogeden Povel Jensen Grønbechs utilbørlige forhold mod Byen og borgerskabet, idet han ej vil forskaffe vedbørlig rede og regnskab for Byens skatter og andre udgifter, men derimod skal have handlet uforsvarlig med borgerskabet, kan ses af vedlagte kopi. Befaler Stiftamtmanden at lade samtlige indkalde på Rådstuen i Grenå og informere sig om sagens beskaffenhed, indsendes til Kongens resolution. 2 april 1687.

Bilag:
Dateret 2 marts 1687, fra Anders Christensen, Niels Christensen, Jens Nielsen Bruun, Rasmus Jensen og Peder Michelsen, Grenå, henviser til forordningen af 1682, hvor den ringe Købstad Grenå er forsynet med Byfogeden Povel Jensen Grønbech til at være deres Øvrigheds mand, klager derefter over, at han siden den tid ikke har villet fremvise regnskabet på Rådstuen o s v.

72
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Eftersom Kongen allernådigst fornemmer, at du [Mogens Scheel] og Nicolas Friis [Niels Friis] Greve til Frijsenborg etc, Stiftsbefalingsmand over Viborg Stift og Amtmand over Halds Amt, skal være enige om, at omvexle deres Stifter og Amter med hinanden, da er Kongen dermed allernådigst tilfreds, således at dette må ske. 14 april 1688.

73
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til vedlagte fortegnelse, hvoraf Stiftamtmanden kan fornemme, hvorledes Kongen har anordnet, at Herrederne og Birkerne i Stiftet, så vidt deres administration angår, herefter skal være annecteret og sammenligge, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for det videre med Tinghusenes placering etc. Nævner også Strøbønderne i Ning Herred under Århus Stift, at så vidt de er underlagt Friherskaberne Vilhelmsborg og Marselisborg herefter , hvad rettens administration angår, svarer til Hads Herreds Ting, og det for deres rette Værneting holde. 13 marts 1688.

Bilag:
Uden dato, nævnte bilag, specification om, hvorledes Herrederne og Birkerne så vidt rettens administration angår, herefter skal være annecterede og sammenlagte. Exp: 1) Onsild Herred med en liden By Kalby [Karlby] kaldet, Tinget at holdes om Løverdagen ved Skiellerup Kirke som sædvanligt. Lauritz Christensen Skipper, Herredsfoged, Niels Christensen Spentrup Herredsskriver. 2) Gjerlev Herred, Tinget holdes om mandagen på sædvanlige sted. Niels Jensen Morsing, Herredsfoged, Niels Christensen Spentrup Herredsskriver. 3) Nørre Hald og Støvring Herred med Glenstrup Birk, Tinghuset sættes ved Lindbjerggård og Tinget holdes om tirsdagen. Hf Erich Jensen Klog, Hs Jacob Henrichsen. 4) Houlbjerg og Galten Herred, så vidt deraf ikke svarer til Frijsenborg, Frisenvold og Clausholms Birker, desligeste Vester Lisbjerg Birk, Tinghuset sættes ved Hadbjerg By, Tinget holdes onsdag. Hf Hans Mickelsen, Hs Jacob Bitienter. 5) Sønder og Mols Herred, item Helms?, Hassens? og Calø Birk, Tinghuset opsættes mellem Ulstrup og Hedegård, Tinget om fredagen. Hf Jørgen Rasmussen, Hs Bernt Warnicke 6) Nørre Herred forbliver for sig selv, Tinget holdes som tilforn. Hf Peder Sørensen Hs Niels Markusen. 7) Sønder Hald, Øster Lisbjerg og Rougsø Herred med Christrup og Essenbech Birk, Tinghuset sættes i Øster Alling Sogn, i Skoven, sønden for Byen, Tinget om mandagen. Hf Oluf Henrichsen Assens, Hs Willem Jansen. 8) Hads Herred, forbliver for sig selv som hidtil, dog svarer de Strøbønder i Ning Herred så vidt de af fornævnte Herred ikke er lagt under Vilhelmsborg og Marselisborg. Hf Søren Justsen , Hs Jørgen Koefod 9) Voer og Nim Herred, Tinghuset sættes vesten for en By kaldet Biri? i Birk Sogn?, Tinget om fredagen. Hf Mickel Trige Hs Niels Hansen. 10) Hjelmslev Herred med Skanderborg og Ry Birker, Tinghuset sættes på Nygårds mark og Tinget holdes om mandagen. Hf Rasmus Knudsen, Hs Johan Haagensen. 11) Framlev Herred med underlagte tvende Sogne af Sabro Herred samt Gjern Herred og Tvilum Birk. Tinghuset sættes ved en ringe gård kaldet Roergård [Rodegård?] og Tinget holdes om onsdagen. Hf Mathis Friis, Hs Anders Nielsen. 12) Hatting og Bjerre Herred med Jernøe [Hjarnø?]. Tinghuset sættes østen for Stenderup i Skoven. Tinget holdes mandag. Hf Folmer Thomasen, Hs Mathies Olsen. 13) Tyrsting og Vrads Herred, Tinghuset sættes ved Løvet Skov, Ting om onsdagen. Hf Mathies Melkiorsen Hs Simon Pedersen. 14) Lysgård og Hids Herred, Tinghuset sættes i skellet mellem disse to Herreder noget fra Holms Mølle, Tinget om mandagen. Hf Frands Christensen Hs Jens Andersen.

74
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. [Beskadiget]. Vide må du, at om end skønt vi havde formodet at tiderne sig således skulle have skikket, at vi vore kiere og tro undersåtter i skatterne kunne have forlindret, så vil dog disse vanskelige conjuncturer det ikke tillade. Fortsætter bl a med, at der af Byfogederne sammen med to eller tre af de kyndigste borgere, straks sætter enhver af borgerskabet der kunne eje op til fem hundrede Rigsdalere for fem Rigsdaler [i skat] og de der kunne formenes at eje over 500 rdr, ansættes efter enhvers forholdsvise formue, handel og vilkår etc. Nævner også mandtallene. 7 februar 1688.

75
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. [Beskadiget]. Hvad Frue Cornelia Bichers afgangne Joachim Irgens til Vestervig har ladet ansøge og begære af? Knud Gedde, Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter for at komme til hendes betaling hos ham, efter Højesterets dom af 17 april, ses af vedlagte kopi, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at hjælpe hende med at få betalingen hos Gedde. 30 november 1689.

Omslag 1685 - 86:

76
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til klage fra en del Proprietairer i Nørre Jylland angående, hvorledes det skal være alt for besværligt, ja fast umuligt efter udgange forordning af 28 oktober 1684, at lade save det brændeved i begge ender, som de forhandler. Eftersom det nu er tiden at træet skal hugges, og derfor ikke skal opholdes, pålægges Amtmanden på behørige steder i Stiftet, til almuens efterretning, at lade forkynde, at de indtil videre anordning, tillades at lade hidføre, hvad brændeved de allerede har ladet hugge og ved ladestederne kan have stående, dog at det huggede efter forordningen skal være af en længde på en Alen etc. 17 februar 1685.

77
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til andragende fra Byrådet i Randers, blandt andet om at der til Vejdernes vedligeholdelse i Randers Fjord og ved Udbyhøj, som tilforn, af Byens indvånere, må afkræves 2 skilling for ind og udgående Læs og af fremmede fire skilling, eftersom Byen ingen indkomst har til dette, og Vejderne af hensyn til de Sejlende endelig skal vedligeholdes. Pålægger Stiftamtmanden at erkyndige sig om sagen, og derefter indsende sin erklæring til videre resolution. 1 august 1685.

78
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Såsom af Rasmus Jensen, Peder Michelsen, Peder Andersen og Rasmus Nielsen på egne og menige indbyggeres vegne i Grenå har indsendt deres suppliqve, med Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes, hvorledes Byfogeden Povel Grønbech, vil tilegne sig det meste af den ringe Accisse som der ved Toldstedet falder, der altid, efter Byens beretning, tilforn har været anvendt til Havnens nytte, men nu er blevet meget brøstfældig. Stiftamtmanden pålægges at sørge for, at det skal være som tilforn, således pengene anvendes til Havnens vedligeholdelse. 8 maj 1686.

79
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til et underdanigt andragende fra Magistraten i Randers, angående hvorledes Byens Klokketårn, Nørre Tårn kaldet, så og Nordre bro, samt Rådhuset, skal være helt brøstfældige, og uomgængelig behøver reparation, til hvilket bekostning Byen ikke selv har nogen indkomst. Sammen med borgerskabet skal Stiftamtmanden overveje, hvorledes sligt bedst i tide kunne hjælpes, og indsende til Cancelliet sin betænkning. 13 april 1686.

80
Fra Christian den Femte, København. Fremsender kopi af den til Obersterne over National Regimenterne til Hest, afgangne befaling, angående den forordnede Regiments cassa og Magasins indrettelse, ved Regimenter til deres og Ryttergodsets bedre conservation og, hvorledes Kongen ønsker der skal forholdes med samme gods således al ting ved denne nye indretning kunne komme på en bestandig fod. [Se næste]. 27 februar 1686.

Bilag:
Dateret 2 februar 1686 fra Christian den Femte, ovennævnte beskrivelse af den nye indretning.

81
Fra Christian den Femte, København. [7 sider]. Såsom Rytterbønderne i nogle år, fornemmeligen i afvigte og nærværende år, har nydt stor hjælp og forstrækning, ikke alene af rede penge, både til Rytternes underholdning, så også til Plovbæsternes indkøb, men endog Korn til Brød og Sæd, samt udvisning af Skovene til bygningernes vedligeholdelse, foruden en stor del med frihed for afgift til Rytterne, som derfor må underholdes og forplejes af Kongens casse. Så er også alle de hos bønderne til 16 december 1684 udestående restancer, undtagen det udi bemeldte og indeværende år, forstrakte Korn, som de nu igen ved denne Høst skal betale, dem allernådigst efterladt, på det man fremover kunne forvente både indkomst og anden nytte. Derefter, under flere punkter, mere om forholdene. 30 august 1685.

82
Fra Brandt, m fl, Rentekammeret. [7 sider]. Om de aldeles uformuende Proprietairer allernådigst må være efterladt deres personel og påboende gårdes restancer, såvel som og af det gods som befindes at være øde, og Kongelig tildømt siden 1 juli 1684 og ellers den trediepart af det øvrige af deres gods som ikke er ved magt, og det indtil 1 juli sidst afvigte, medens de derimod skal stille caution for både det øde og forarmede, såvel som velbesatte godsers skatters rigtige clarering [betaling] etc. 26 december 1685.

83
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Gør alle vitterligt, at Christian Vegerlef er beskikket til at være Kirkeskriver i Århus Stift udi afgangne Hans Lauritzens sted. Derefter hvorledes han skal betjene sin stilling. 26 januar 1686.

84
Fra Christian den Femte, København. Stiftamtmanden pålægges, hvis det ikke er sket, at indgive rigtige mandtal og fortegnelser, til Kop og kvægskatternes clarering, både af den gård han selv holder for den rette Grevelige Residentz og Hovedgård og andre derunder liggende Sædegårde etc. 13 april 1686.

85
Fra Christian den Femte, Gottorp Slot. Fremsender den allernådigste forordning om et og andet, som han til Ryttergodsets forbedring og conservation allernådigst har anordnet, hvilket Stiftamtmanden pålægges at lade publicere, og derover, så vidt det vedkommer ham, alvorligt holder det der anbefales til Kongens tjenestes befordring. 7 juli 1686.

86
Fra Christian den Femte, Gottorp Slot. Eftersom Peder Hansen, forpagter på Holbækgård, allernådigst har ladet andrage, hvorledes han allerede forhen ved adskillige værgemål, således skal være betynget, at han ikke kan forestå det, han efter Kongens befaling af 23 februar, pålagte værgemål for et af afgangne Peders Hansens børn. Skal derfor forskånes for dette, og en anden vederhæftig mand, af Stiftamtmanden, pålægges at antage dette. 10 juli 1686.

Omslag 1684:

87
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Eftersom Oberst Johan Rantzau har andraget, hvorledes Hans Friis efter ergangne commissary og Højesterets dom af 24 oktober 1683, samt af Kongen den 17 november samme år, ved commissairers forretning, angående Clausholm Hovedgårds besværing til fuldkommen brugelighed, ikke endnu har ryddeliggjort denne, endog den fra 1 maj sidst er transporteret til Conrad Greve af Reventlov, pålægges Stiftamtmanden alvorligt at tilholde Hans Friis, at efterkomme dommen. 14 oktober 1684.

Bilag:
Dateret 15 november 1684 fra O J, [Ove Juul] Villestrup til Hans Friis. Henviser til vedlagte kopi af Kongens befaling, som min kære broder deraf vil fornemme, hvorledes Clausholm straks skal gøres ryddelig. På bagsiden af bilaget, omtales en gård i Ommestrup By, Mørche Sogn, som Kongen har en part i og Dines Pedersen, borger i Århus den anden part, nævnes at der på Kongens part nu bor Jørgen Sørensen, derefter angivelse af hartkorn, beskrivelse af huse etc.

88
Fra Christian den Femte, Frederiksborg Slot. [6 sider]. Kongen fornemmer, at den udgivne instruks af 24 marts 1683 ved Landmålings commissionerne i Jylland, ikke er rettelig [efterkommet] over alt for bestandig af vedkommende, idet agerjordens rette brug og hvile ikke er blevet tilført på de fleste steder, på den måde som bruges af bonden, men som taxermændene bedst synes, ligesom commissioner de fleste steder har ladet dette være uden nøjere undersøgelse, hvorved der ikke ville blive mulighed for sammenligning. Derefter mere om, hvorledes landmålingen skal foretages. 1 september 1684.

89
Fra Christian den Femte, Gottorp Slot. Eftersom Hans Nielsen Drostrup, Skovgård, der har været formynder for sønnen afgangne Niels Hansen Drostrups datter Karen Nielsdatter Drostrup, skal være afgået ved døden, og da Erich Grave, Superintendanten over Århus Stift, som morfader, formedelst alderdoms svaghed, ikke kan påtage sig værgemålet, befales Stiftamtmanden straks, at forordne Rasmus Nielsen på Qristrup [Kristrup], som skal være hendes nærmeste pårørende på fædrene side, til at være hendes formynder. 12 juli 1684.

90
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Efter ansøgning fra Magistraten i Århus, har Kongen bevilget, at når Magistratens forordnede eller andre rettens middel, som på arveskifter etc, sammesteds plejer at være overværende, enten på grund af confirmerede testamenter eller bevilgede commissarier, skulle blive fordret eller brugte, så og om skiftecontracter uden Magistratens videnskab af nogen oprettes, som dem kunne vedkomme at svare til, da skal der ved dette intet afgå af deres bestillings rettighed. [Bilag beskadiget derfor uklart - skal sikkert forstås, at uanset nævnte forretning, kan ordnes uden deres medvirken, skal de alligevel have afgift]. 20 september 1684.

Omslag 1683:

91
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Herredsfoged Peder Mogensen i Sønderhald Herred har indsendt et andragende imod Søren Pedersen Førstenberg, som 5 juni sidst har fået Kongens bestallingsbrev på at være Herredsfoged i hans sted, uanset han ikke mener at have forbrudt sin stilling. Desuden skal nævnte Søren Pedersen have forandret sit bestallingsbrev, og indført at han skal nyde en 1 skp hartkorn af hver mand i Herredet, hvilket kan ses af vedlagte kopi af Peder Mogensens supplication. Stiftamtmanden pålægges straks at forsikre [sikre] sig nævnte Søren Pedersen Førstenberg, samt i samme tid, at lade hans bo forsegle, indtil nævnte brev og mulige andre han ville have brugt, er inddraget, ligesom videre om sagen indsendes til Danske Cancelli. [Se næste]. 20 oktober 1683.

92
Fra Peder Mogensen, Sønderhald Herred - til Kongen. [Herredsfoged - kopi - se forrige også ang afsender]. Skriver sig som en fattig mand, der må henvende sig om, hvorledes han den 28 september 1670 af Kongen blev forordnet til at være Herredsfoged i Sønderhald Herred, hvilken bestilling han næst Guds bistand formener således at have forestået, at intet påklageligt, enten imod Kongen eller andre skal findes, alligevel skal en person ved navn Søren Pedersen Førstenberg d 5 juni sidst afvigte, af Kongen være blevet benådet til at være Herredsfoged i hans sted, hvorved han Brødet af munden fra brevskriveren og hans fattige børn har taget. Fornemmes at han før han blev antaget til bestillingen, for hurtigere at komme til bestillingen, ikke rettelig har angivet noget til Kongen om ham. Beder om at få oplysning om, hvad denne angivelse er, og på hvilket grundlag han har fået bestillingen, således han selv kan afgive sin erklæring. Beder ligeledes om at Søren Pedersens bevilling efterses, da han skal have understået sig i at forandre denne, og således indført at han skal nyde en skp hartkorn af hver mand i Herredet, hvorefter han også vil fordre dette. Ingen dato 1683.

93
Fra Christian den Femte, København. Kongen har besluttet at der skal foretages en rigtig beskrevet jordrebning og taxt for Havreballegårds Amt, hvortil er anbefalet flere navngivne commissarier bl a Peder Rosenørn til Tvilum, Assessor i Commerce Collegiet, Steen Bilde til Ingergård og Frederich Sørensen, hvorefter Stiftamtmanden skal efterkomme deres skriftlige begæring. 24 marts 1683.

94
Fra Christian den Femte, København. Som forrige, skal der forfattes en rigtig jordrebning og taxt for Stjernholms Amt, hvortil er befalet commissarier Hans von Holstein, Jens Poulsen Kolding til Sæbygård, Assessor i Commerce Collegiet og Niels Nielsen på Kærgård. 24 marts 1683.

95
Fra Christian den Femte, København. Eftersom Kongen af allernådigste omhu for landets værn og sikkerhed udi visse farlige tider, højlig haver fornøden at Flåden er udrustet, hvortil en stor del Søfolk behøves, så er hans vilje, at der af Tunø bliver udredet og forskaffet fire gode dygtige og med tilbøjelige klæder forsynede Bådfolk, der allersenest inden denne måneds udgang leveres på Bremerholm. Og da vores kære og tro undersåtters velfærd og frelse derud højst magtpåligger, og ganske ingen forfald kan tåle, skal aldeles ingen forsømmelse tages, såfremt de forsømmelige ej med militarichche execution vil hjemsøges. 2 april 1683.

96
Fra Christian den Femte, København. Kongens allernådigste vilje og befaling er, at Stiftamtmanden straks lader medfølgende åbne brev angående anskaffelse af Artilleri Heste og kuske, forkyndes og efterkommet. 5 maj 1683.

97
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Stiftamtmanden skal vide, at Kongen til en ny Bibel, kaldet Christiani Quinti Bibel, allernådigst har bevilget, at hver Kirke i Danmark og Norge til denne skal betale ti rdr, fordelt over 3 terminer med 5 slettedaler pr gang, de sidste når Biblen er færdigtrykt, hvor imod interessenterne til hver Biskop skal levere et godt fuldkomment exemplar for hver Kirke i Stiftet, tilligemed alle behørige Kåberstycher [Kobberstykker] og det på deres egen hazard, omkostning og risiko i alle måder. Stiftamtmanden pålægges straks at sørge for indsamling af pengene til første termin. 19 juni 1683.

98
Fra Christian den Femte, Rendsborg Slot. Omhandler bl a, de vidtløftige restancer af skat og skatter som hidtil har fulgt regnskaberne ved det Kongelige gods, såvel som ved det gods som formedelst resterende skatter er blevet tildømt Kongen, der en gang for alle, til godsets conservation, blev eftergivet. Derefter mere om de efterfølgende betalinger af samme etc. 10 august 1683.

99
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Eftersom Fru Christina Lützou afgangne Johan Christoph von Kørbitzes til Hellerup, har andraget om, hvorledes forrige Stiftamtmand og Cammerherre, afgangne Otto Diderich Starks efterladte enke skal have begæret at hun fra det værgemål, som hendes afgangne husbonde for Frederich Lützous børn Christopher og Hans har haft under formynderskab, må entlediges og Peter Ferdinant von Hougevitz på Boller vil påtage sig dette, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at undersøge om denne er vederhæftig til dette, og i så fald pålægge ham at overtage dette. 27 oktober 1683.

100
Fra Christian den Femte, Københavns Slot. Henviser til tidligere ordre om indsendelse af alle Hospitals regnskaber i Stiftet, men dog må fornemme at dette ikke er sket, hvorefter Stiftamtmanden befales at sørge for dette inden 6 uger, vedlagt extracter over disses indkomster etc. 23 juni 1683.

101
Fra Christian den Femte, København. Fremsender herved den trykte forordning om Krigshjælpens påbud. Stiftamtmanden pålægges endvidere, sammen med Superintendanten, at beramme en vis tid og sted, hvor de forordnede commissarier og Amtmændene, Amtsskriverne, Provsterne og Herredsfogederne kan mødes, og sammen taxere vedkommende, også om taxering i Købstæderne. [Se næste]. 26 juli 1683.

102
Fra Brandt?, Rentekammeret. Eftersom der over den seneste påbudne Krigshjælp af Århus Stift, kun er indkommet en general extract på, hvad der af hvert Amt og Købstad kan bedrage sig til, der dog fornemmelig burde have været over enhver person, herunder om nogle kunne være taxeret på andre steder, så også til brug for Kongens tjeneste i øvrigt, så pålægges Stiftamtmanden at indsende et sådant speciel mandtal til Rentekammeret. 29 oktober 1683.

103
Fra Brandt?, m fl, General commissaritetet. Man har i dag tilskrevet Regimentskriverne, at Kongen har resolveret at Rytterbønderne over alt for denne nu seneste påbudene Kop og kvægskat, som til næste 11 gbr [oktober] forfalder, skal være fritaget for, men derimod skal de betale den Kop og kvægskat som i 1682 var påbudt. 1 december 1683.

104
Fra Numbsen, Hafnia [København]. Han må fornemme at Stiftamtmanden sammen med andre, for Krigshjælpen har ansat ham for 45 rdr og hans forpagter aparte for 20 rdr, som han mener må være på det gods han har i Stiftet som kan være ca 300 tdr hartkorn, og ikke på hans gage eller person, som han ikke mener vedkommer denne jurisdiction, og mener derfor beløbet er sat for højt i forhold til andre omkringboende, nemlig Oberst Friis som har 4 Herregårde på samme egn med over 3500 tdr hartkorn og kun er sat for hundrede og nogle rdr, nævner også andre eksempler. 30 oktober 1683.

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 3

LAV: B5 A - 64 år 1704 - 1709

Omslag 1704 - 05:

105
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom der er indkommet klager over, at de under Landmilitsen enroullerede karle, ikke over alt af bønderne nyder den løn, som de efter forordningen er tillagt, pålægges Stiftamtmanden at tilholde Proprietairerne at sørge for dette bliver overholdt, og sker det da ikke, så skal advarsel ske til de forsømmelige fra sessionen. 16 december 1704.

106
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til klage fra Johan Petersen af Flensborg, angående den hårde medfart han i Grenå har været udsat for, da han kom til marked med noget Tabelet kram som han ville sælge. Stiftamtmanden skal straks med flid erkyndige sig om sagen og indberette samme. 23 august 1704.

107
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til andragende fra Amtmanden over Nyborg og Tranekær Christian Rosenkrantz, angående hans farbroders afgangne Holger Rosenkrantzes umyndige børns værgemål, i henseende til at han bor så langt der fra, og desuden skal tage vare på det der vedrører Kongens tjeneste, beder han om fritagelse for dette. Ønsker forslag om en anden. 19 juli 1704.

Bilag:
Dateret 16 juli 1704 fra C Rosenkrantz, Nyborg, ovennævnte ansøgning.

108
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Henviser til andragende fra General Fiscalen Hieronimus Brygman, angående den forordnede commission til at kende i den sag, hvortil han på Kongens vegne er befalet, imod Christian Fischer, for begået Skovhugst i Ry Skov. Brygman har intet kunnet foretage ved december sessionen i Viborg formedelst Christian Fischers ophold i Arresten i Århus, hvorfor de måtte udsætte sagen til 30 januar således han kunne være tilstede. [Se næste]. 12 januar 1704.

109
Fra Frederik den Fjerde, Ålborg. [Se forrige]. Stiftamtmanden pålægges at gøre anstalt til at Christian Fischer fra Lavengård, som efter tidligere befaling har været i Arresten i Århus, forderligste under god varetægt bliver bragt til Viborg, og leveret til Frederik Krag, Stiftamtmand over Viborg Stift, der efter befaling tager ham i forsvarlig arrest. 25 maj 1704.

110
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har for godt befunden, at august og september måneders samling af Compagnier og Batalioner, af hensyn til landmanden i hø og kornhøstens tid, ændres til at sidste skal forsamles først i august og Compagnierne først i oktober, desuden at der til Dragonerne betales to rdr, for det de på deres overmundering har bekostet mere, end de andre enroullerede, men derimod skal munderingen forblive hos lægdsmanden. Hvad angår når en afgår og en anden enroulleres, har de selv med hinanden accordere om munderingen. Nævner bøndernes besværinger over de enroulleredes modvillighed og forsømmelse, desuden forsømmelse når disse skal være ved Compagnierne etc, hvorfor bønderne ikke gerne vil have dem i tjeneste. 7 februar 1704.

111
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har bestemt at der skal holdes en Revü over Oberst Bartholins National Regiment med distrikts Dragonerne den 23 maj ved Århus, hvor dog folket skal indfinde sig tirsdag aften den 20, der skal derfor sørges for fri kvarter til tag og Fag i de Landsbyer der er nærmest liggende. 29 april 1704.

112
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen ønsker at afholde revü over de Nationale til fods i Nørre Jylland, på nærmere angivne steder, exp: 21 maj ved Jelling over Oberst Ingenhavens Regiment, den 23 ved Århus over Oberst Bartholins Regiment samt de i distriktet værende Dragoner, den 25 ved Ålborg over Oberst Rosenauers Regiment etc. 29 april 1704.

113
Fra Frederik den Fjerde, Vejle. Kongen har besluttet at lade Dragonerne under Ryttergods separere fra Landsoldaterne, og til Oberst over Dragonerne beskikket Christian Fursman, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, sammen med de andre at overlægger, hvorledes dette, jvnf efterfølgende poster bedst kan indrettes. Da Obersten ikke straks kan være tilstede, er i hans sted Oberst Lieutenant Joachim Bernt Eichsted. Derefter under 5 poster, hvorledes dette bedst kan ske. 21 maj 1704.

114
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har beordret Amtmændene til at tilholde Proprietairerne i Stiftet, om at forskaffe den under Landmilitcen, enroullerede karl sin løn, jvnf forordningen, så og hos Strøgods lægderne at hjælpe ham. Desuden skal Regimentsskriverne hjælpe Dragonerne på samme måde. 16 december 1704.

115
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til indkomne klager, over at de i Landmilitcen enroullerede karle, ikke overalt i Stiftet skal nyde den løn af bønderne som de, efter forordningen tilkommer, hvorfor Stiftamtmanden pålægges, at tilholde Proprietairerne om at sørge for at dette sker etc. 16 december 1704.

Bilag:
Dateret 16 december 1704 fra Kongen, om samme sag, påtegnet af Ditlef Eggers.

116
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Da Kongen ugerne må fornemme, at der endnu ikke, efter forordningen af 30 december 1702, er indkommen nogen reserve - rulle over Strøgods lægderne, så er befalingen at Stiftamtmanden alvorligt tilholder Amtsbetjentene, at dette straks efter Nytår sker. 27 december 1704.

117
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Det er for ham blevet foredraget, at de seks skilling som hver karl af det enroullerede mandskab under Landmilitcen, når de beordres til samlingspladserne, skal nyde for nat og dag af samtlige bønder i lægdet som han er indskreven for, til nødvendigt ophold i de dage han er borte, skal falde de langt fraliggende bønder tungere og besværligere en nærmere boende, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at overveje, hvorledes en ligning vil kunne ske på anden måde. 19 januar 1704.

118
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Jens Christensen Basballe, Borgmester i Århus, har ladet andrage og beklage sig over det ophold og hindring der sker ham i hans prætension i afgangne Dynes Pedersens stervbo, formedelst at enken ikke har udnævnt eller ansøgt om en commissarius i Niels Nielsen på Farskovs [Faurskov?]sted, som er forløst fra den commission han sammen med Hans Jacobsen på Rolstedgård, angående skiftet, var anbefalet. Stiftamtmanden skal pålægge hende, inden en vis tid, at sørge for det videre. 29 marts 1704.

119
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Drejer sig om Skovrullen, hvorefter den almindelige udvisning finder sted, som nu fremskikkes således udvisningen kan ske til den 12 september når der ingen Olden er og ellers til 12 november. Mere om indleveringen af Skovrullen, der i sidste tilfælde ikke skal være indkommen før i december ja også i januar, hvorefter posten om hugningen inden 12 marts ikke kan efterleves. 10 maj 1704.

120
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Niels Nielsen i Oldrup på Margrethe Gersdorff gods har klaget over, angående den uret han af Justitsråd Bendix Lassen og andre skal være tilføjet, kan ses af vedlagte, thi er Kongens vilje, at Stiftamtmanden straks erkyndiger sig om sagens beskaffenhed, og dersom contraparten vil appellere, så forordnes Niels Jensen en Procurator med beneficio paupertatis, og for resten hjælpes ham til sin ret. [Se næste]. 13 maj 1704.

121
Fra Niels Jensen, Oldrup. [Se forrige]. Skriver sig som en fattig mand, boende i Oldrup under Fru Margrethe Gersdorff til Rathlefdals [Rathlousdal] gods, mod hvem der er sket så megen uret, hvilket han gav sin allernådigste Konge tilkende nu forleden sommer, der han var udi Århus, nemlig hvorledes Justitsråd Bendix Lassen til Åkier Slot, har ladet ham slå og ilde medhandle om natten med hans tjenere, tog ham og førte ham til Åkier Slot, og satte ham i Hulet, ligesom en Tiuf, og nu siden han gav ham pas og afsked, at han flyttede til det hus som han tilforn har sted og fæstet af en selvejerbonde i Oldrup, hvorledes han skal svare 2 Slettedaler, hvert år og hvorledes Frederich Rathlous Skovfoged har brudt ind af døren i huset, og fratog dem klæder og andet boskab og slog dem i huset om dagen, og om natten kom de ind i huset igen, brød døren op og ransagede efter ham, ville have slået ham fordærvet eller ført ham hen og solgt ham, på det de kunne få livet af ham, for han svarede at hans skulle lade majestæten få det at vide, af hvilket han har leveret en suppliqve til Kongen, der har lovet ham hjælp og gav ham stor trøst, endog han intet sted kunne komme og få noget svar på sin enfoldige henvendelse. Straks efter at Kongen var rejst fra Århus og han selv var kommet hjem, begyndte Bendix Lassen med at angribe ham så hårdt og stævnede ham til Herredsretten, formedelst et lidet læs, som hans fattige moder Malfred Nielsdatter, boende som en inderste i Amstrup, under Lassens eget gods, hvilket læs hun havde købt af dennes egen bonde Poul Rasmussen i Lerdrup for 3 slte mark, som bevises med Landsdommernes dom [o s v over 5 sider]sluttende med: "Efterdi ieg iche self kand formaa at udføre Sagen eller at betale Procurator, derom beder ieg fattige mand at hans Majest self wille kalde dem frem og sware paa det de icke skulle tage liwet af mig". 20 april 1704.

122
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til et andragende, angående Brigadier Adam Ehrenreich von Prehns Lig, der for ungefehr tu [to] år siden skal være flyttet fra Storring til Line [Linå], og om man nu da hustruen er død, skal forholdes på samme måde med hendes Lig. Så efterdi de har boet i Storring og søgt samme Kirke, er Kongens vilje, at Stiftamtmanden skal lade arvingerne give noget til Storring Kirke, "hwad som dig billigt synes", alligevel at hans og hans hustrues Lig skal derfra være ført. 12 april 1704.

123
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har ønsket at lade holde en revü over Oberst Møstings National Regiment og en Esquadron Dragoner ved Århus den 21 april, hvor dog folket skal indfinde sig to dage før, og afmarchere dagen efter den er overstået. Stiftamtmanden pålægges at sørge for de kan nyde fri kvarter til tag og Fag i de omkringliggende Landsbyer. 24 marts 1705.

124
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen ønsker at lade afholde en revü over de Nationale Regimenter til fods samt Dragonerne i Nørre Jylland, hvorefter der nærmere angives tid og sted for samme. Den 18 april ved Jelling en Esquadron Dragoner og Obrist Ingenhavens Regiment, den 21 ved Århus, en Esquadron Dragoner og Obrist Møstings Regiment og den 23 ved Ålborg en Esquadron Dragoner og Obrist Rosenauers Regiment og den Viborgske Batalion. Derefter mere om mødetid etc. 24 marts 1705.

Påtegnet om læsning.

125
Fra Frederik den Fjerde, Århus. Såsom der er indkommet klage fra de i Århus Stift, i Landmilitcen enroullerede, over en del af Officererne, fordi de imod forordningen graverer, [piner - besværer dem?], pålægger Stiftamtmanden at denne sammen med Krigs og Land commissarius Christopher Hartman, undersøger klagerne og vedkommende tilbørligt examinerer. Desuden beordre Byfogeden til at møde og i Pennen forfatte de svar som de enroullerede giver, på de stillede spørgsmål, hvorefter Kongen ønsker redegørelsen. 20 april 1705.

126
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Det er blevet andraget for ham, at der ved sidste Vårsession for Landmilitcen, skal være indkommet klager fra adskillige Rytterbønder, over de hos dem udtagne og i Kongens tjeneste brugte Dragon Hestes frafald, for hvilke enhver, alt efter Hestens værdi, ønsker betaling. Samme har også angivet, at de ikke kan undvære den Hest de holder til Dragonen, fordi de selv skal bruge den til pløjning. Gives allernådigst til kende, at det skal forblive ved forordningen om Dragonerne. 18 september 1705.

127
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har til landets og indbyggernes sikkerhed og forsvar, så også til Orlogs Flådens bemanding for godt befundet, at lade enroullere og indtegne en del søfarende mandskab, for at holde disse i beredskab, når fornødenhed kunne kræve det, på bemeldte Flåde for måneds tjenere, imod visse friheder efter forordningen af 16 december sidst. Niels Barfod har fået ordre om, at træffe nærmere aftale med Stiftamtmanden, angående enroulleringen i Købstæderne. Mere om hvorledes man skal forholde sig. 24 februar 1705.

Bilag:
Dateret 17 august 1705 fra Kongen, om hvorledes Søfolk i Danmark og Norge, som er forsynet med rigtige certificater og bosiddende, også må fare med udenlandske Skibe, dog skal de først lade sig antegne hos den i distriktet, anordnede Søofficer etc.

128
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Der er blevet andraget for ham, hvorledes Ring Klosters to Ryttergårde i Skanderborg Amt, for kort tid siden skal være afbrændte, hvorom Amtmand Grabow ikke kunne resolvere på Regimentsskriver Gybergs memorial, fordi han på Jørgen Rantzaus vegne, har haft den ene i brug og derfor har interesse i samme. Pålægger Stiftamtmanden sammen med Christopher Hartman, at resolvere med hensyn til opbygningen etc. 15 juni 1705.

129
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Kongen har erfaret, hvorledes Græsset nu i forgangne forår, formedelst den langvarige strenge kulde, ikke kunne komme op af jorden, og derfor hos de fleste bønder har været mangel på foder, således en stor del kvæg og bæster mange steder skal være bortdøde, hvorover en del løse folk af hestegildere, Svinesnidere, Skorstensfejere, Natmænd og andre, på sine steder anmaser sig en rettighed til at udføre sådant dødt kvæg fra bonden, under skin af, at det skulle være uærligt, hvorved de afskrækker bønderne fra det som de selv ville og kunne forrette [flåning m v]. Desuden selv ansætter en pris, uagtet den forordning som den afdøde Konge udsendte 21 marts 1685. Stiftamtmanden pålægges at tilholde bønderne, at de sammen med deres folk, for at undgå en ond og slem stank, på afsides steder sørger for nedgravningen af de på markerne og vejene, liggende døde Dyr. Desuden skal nævnte forordning håndhæves, således at om nogen skulle understå sig i, at påstå noget om uærligt for sådan forretning, da skal disse være den straf undergiven som forordningen tilsiger. 26 juni 1705.

130
Fra Frederik den Fjerde, Christiansborg. [Se tidligere]. Eftersom der den 13 juni 1703 er faldet dom i Højesteret, i en sag mellem Maren afgangne Dines Pedersen og Borgmester Basballe i Århus, lydende således: "Commissairerne bør, efter foregående begge Parters original bøgers revision ved gode mænd, at foretage sig Borgmester Basballes prætensioner, og efter derudi giorde mangler samt Borgmester Basballes besvarelse" o s v. Maren afgangne Dines Pedersens har andraget for Kongen, at de fire mænd der var udmeldt af retten i Århus, ikke har villet beskrive misligheden som er fundet i Borgmesterens regninger, ej heller har villet revidere og uddrage af hendes mands to regninger, de poster, som Basballe ikke har betalt. Stiftamtmanden pålægges at udtage gode mænd til at foretage den ønskede revision. [Se næste]. 24 juli 1705.

131
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til sin befaling af 24 juli, hvorefter Plessen har forordnet en del mænd i Horsens til at revidere nogle regninger i en sag mellem Maren afgangne Dines Pedersen, indvånerske i Århus og Borgmester Jens Basballe samme sted, efter Højesterets dom af 13 juni 1703. Efter indkaldelse har hun to dage været i Horsens medbringende sine dokumenter, men Basballe har ikke villet møde, langt mindre lade sine bevisligheder producere, foregivende at mændene skulle indfinde sig i Århus, hvortil hun ikke har kunnet formå dem. Efter sin befaling, lader Kongen det være uændret. 9 januar 1706.

132
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. [Se tidligere]. Hvad Niels Jensen Skrædder, nu boende i Oldrup By på Margarethe Gersdorffs gods, klagelig har ladet andrage mod Justitsråd Bendix Lassen til Åkier, angående de trætter denne skal have påført ham, ses af hos følgende kopi. Kongen pålægger Stiftamtmanden at hjælpe klageren til rette med beneficio paupertatis [fri proces] udi alle hans sager imod Bendix Lassen så vidt lov og ret tillader. [Se næste]. 23 oktober 1705.

133
Fra Niels Jensen Skrædder, København - til Kongen. [7 sider - se forrige og tidligere]. Skriver sig som en fattig mand nu boende på Frue Margrete Gersdorffs gods i Oldrup, der Løverdag den 19 september, ved sin kone har ladet overlevere en suppliqve til Kongen, men ingen allernådigst resolution endnu modtaget, så er han endnu såvel som tilforn, så tit og ofte, imod sin vilje højligt forårsaget, at ansøge om allernådigst hjælp og beskærmelse, og i den forbindelse bede om tilladelse til at anvende slet papir i sagen mellem ham og Justitsråd Bendix Lassen til Åkier, såvel som Herredsfoged Christen Jensen og Skriveren Jørgen Koefod til Hads Herredsting, i hvilken sag Landsdommere har dømt den 23 januar 1704. Nævner videre den voldelige medfart han i 1701 har fået af Justitsråd Lassens tjenere [se mere om klagen i tidligere bilag]. 23 september 1705.

134
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Christen Andersen Tørslev og Ditlev Blok, Feldtberedere i Århus, på egne og nogle medborgeres vegne har klaget over, at håndværkerne i Byen tilføjes indpas af fremmede folk, som med alle slags forarbejdede varer indfinder sig ved de 2 årlige markeder, som afholdes den 22 februar og 12 oktober, efter afdøde Konges udgivne brev af 11 august 1685, hvilke markeder foregives kun at være bevilget til afholdelse af Heste og Fæmarkeder. Tilskikker derfor Stiftamtmanden en rigtig kopi af omtalte brev, som straks må tilholde indvånerne at de ikke tolker samme Kongelige bevilling anderledes end den lyder og som de andre Købstæder. 7 november 1705.

Bilag:
Dateret 8 november 1705 fra Leegård og Kålund, nævnte kopi af 11 august 1685, hvor i tillades at der fremover, i stedet for det ene Sct Olaj marked, afholdes to markeder, nemlig den 22 februar og 12 oktober, dog at alting dermed efter loven forsvarligen tilgår.

135
Fra Frederik den Fjerde, Kronborg. Hvad Rasmus Christensen Leth, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor Herred, har ladet andrage, angående en sag om en misdæder Johanne Nielsdatter af Egebjerg, som efter egen tilståelse til Tinge, trende [tre] mennesker med forgift skal have ombragt, kan ses af vedlagte memorial. Kongen vil at sagen skal ske efter udgangne forordninger, først pådømmes ved Hjemtinget, siden indstævnes til Landstinget, hvorfor Stiftamtmanden straks skal lade foretage alt det fornødne. [Se næste]. 24 august 1705.

136
Fra R Christensen Leth, Horsens. [Se forrige]. Henviser til forordningen af 16 oktober 1697, udgivet af den afdøde Konge, om grove morderes straf, der befaler ham og andre Dommere, at give til kende for Kongen, når nogen morder bliver pågrebet, der har begået nogle usædvanlige grove mord. Da dette har tildraget sig her i Vor - Nim Herred, at en kvinde af seks eller 78 år gammel, Johanne Nielsdatter af Egebjerg, efter Tingsvidne af 10 - 17 og 31 juli, og efter egen tilståelse, har ombragt tre mennesker med forgift, det første for ungefer 5 år siden, sønnens stedsøn Hans Pedersen som var 7 eller 8 år gammel. Samme år sønnens hustru Mette Hansdatter, og nu i år Sankte Hansaften Laurids Jensens hustru, Voldborg Envoldsdatter af Egebjerg, for hvilke bemeldte Laurids Jensens hustru, fangen Johanne Nielsdatter er pågrebet og derefter bragt til denne bekendelse. Udbeder sig Kongens resolution. 4 august 1705.

137
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Henviser til tidligere befaling, angående sagen om en Ryttergård i Gammelby i Stouby Sogn, som ved Landstinget blev fradømt en del af sin herlighed, hvilken dom til nærmere pådømmelse, skulle indstævnes til Højesteret, såfremt bonden derved kunne vidne noget. Regimentsskriver Gyberg har ladet andrage for Kongen, at der skal være en Præst en Rytter og to bønder, som kan give videre forklaring, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for en afhøring af vedkommende etc. 22 maj 1705.

138
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Henviser til en mellem Peder Vinter af Tårup By i Hedensted Sogn og hustruen Birgitte Pedersdatter, oprettet, og af tvende mænd, Peder Erichsen og Jens Jørgensen, til vitterlighed underskrevet, forskrivelse til hans broder Hans Olesen Vinter af Soelskov, at være begge deres arving, hvilket Peder Vinter ønsker Kongens confirmation på. Stiftamtmanden pålægges snarest at indkalde parterne, til undersøgelse af om det virkelig forholder sig som anført, og derefter referere til Kongen. 25 maj 1705.

139
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Giver hermed til kende, at han har bevilget, at Hans Andersen, en soldat af Landmilitcen, for et lægd af Justitzråd Billes gods i Balle By, Stovby Sogn i Bjerre Herred, som efter at han den 31 maj sidst forleden, af Peder Christensen Ridder, af Balleby samt hans to sønner skal være overfaldet og ilde medhandlet, endelig af Ritmester Hans Caspar Frankenberg skal være ihjelskudt, hans legeme må udi Kirkegården begraves. Dermed ske vor vilje. [Se næste]. 10 august 1705.

Omslag 1706:

140
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til befaling af 26 september 1705, til Christian Fursman, om at ordinere en Krigsret i en sag, angående drab som Ritmester Frankenberg beskyldes for, at have begået på en Landsoldat Hans Andersen. Efter at der den 14 januar sidst var afholdt forhør, har afdødes eftermålsmænd og næste venner forklaret, at de ikke ville forfølge sagen videre, men indstille klagen mod Ritmesteren. Kongens vilje er, at Stiftamtmanden straks forordner en actor som på hans vegne retmæssig og forsvarlig udfører sagen mod Ritmester Frankenberg. 6 marts 1706.

141
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Såsom Niels Christensen i Grenå, har ladet anholde om tilladelse til, at måtte lade et ham tilhørende gammelt brøstfældigt hus på 14 fag, stående på en øde plads ved Nørregade, som ungefær i 30 år ikke har været beboet, og ikke kan være ham eller Byen til nogen gavn, nedbryde. Efter beskaffenheden samt Byfogeden Knud Henrich Blichfeldts erklæring, tillader Kongen nedbrydningen. 30 august 1706.

142
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Hvad Magister Peder Terpager, Lector Theologiæ i Vor Kiøbsted Ribe og hans medarvinger efter afgangne Lars Larsen Friis på Tyrrestrup, allerunderdanigst har ladet andrage, ang et af hans hustru Gedske Lucasdatter og af Kongen confirmeret Donationsbrev, hvorved hun har testamenteret Maren Hansdatter, afg Rådmand Mathis Wineches i Horsens 1400 rdr, forlods af fælles boet og af arvingerne være udispurterlig, som de formener at være stridig imod det af hende og afgangne mand Lauritz Friis forhen oprettede og af afdøde Konge confirmeret, kan ses af vedlagte kopier, såvel som af bemeldte Maren afg Mathis Wineches herom udgivne supplicationer. Stiftamtmanden pålægges fordeligst, uden mere vidtløftighed at forene parterne. [Se følgende]. 20 august 1706.

143
Fra Maren Fædder, Sal M Wineches efterladte, Horsens - til Kongen. [Se forrige og følgende]. Henviser til kopi af oprettede testamente imellem afgangne Lauritz Friis og hans Sal hustru Gedske Lucasdatter, hvoraf Kongen kan se, at det har været hende tilladt at skalte og valte med fælles midler, uden nogen af den døde arvingers indvendinger eller forhindring. Altså håber Maren Fædder på Kongens nåde, i forbindelse med det gavebrev som den salig kone har givet hende, der er confirmeret af Kongen, måtte blive ved sin valeur, såsom hun ikke har gjort det uden årsag eller fundament, eftersom det i testamentet var hende tilladt, at skalte og valte med hele boets midler som sit eget, uden nogen forhindring eller prætention. [Se næste]. 6 august 1706.

144
Fra P Møller, Skanderborg Slot. [Se forrige og følgende]. Extract af testamentet som er oprettet 7 september 1691 mellem afgangne Lauritz Friis og hans sal hustru Gedske Lucasdatter, som begge boede og døde på Tyrrestrup, hvilket er confirmeret af Sal Christian den Femte 11 december 1697, såvel som og Kongens confirmation 16 januar 1700, hvori findes følgende post: "At når een af dem wed Døden afgår, da skal den igienlewende ald woris Middel og formue, wære sig Huuse Eiendom, tilstående Giel, Rørendis og U Rørendis gods wed hwad nawn det helst er eller nefnis kand, indtet undtagen i nogen måder, uforseiglet, U Registreret, U Wurderet og U Skift, alene som sit eget fri nyde og beholde, og dermed uden nogen den afdødes Arwingers Prætention, Arws søgning eller forhindring i alle måder Skalte og Walte". Att: at dette er ret kopi af det i stervboen forefundne testamente. [Se næste]. 6 august 1706.

145
Fra Wibeke Sal Lauritz Friises og Ingeborg Sal Barchmands efterladte enke, Ribe. [Se tidligere og næste]. Som det har behaget Stiftamtmand Plessen efter Kongelig ordre, at beordre os underskrevne Sal Lauritz Frises arvinger efter Sal Gedske Lucasdatter, forrige forpagter på Tyrrestrup, at møde førstkommende 15 september i Århus, angående en sag om 1400 rdr som Maren Hansdatter, afgangne Rådmand Mathis Wineche i Horsens skal være testamenteret af Sal Gedske Lucasdatter. Befuldmægtiger deres kære svoger og medarving Mag Peder Terpager, Lector Theologia i Ribe til, på samtlige arvingers vegne, at handle og forrette som han eragter bedst er tjenligt til sagens oplysning og sandheds bekræftelse. [Se næste]. Løverdagen 11 september 1706.

146
Fra Peder Terpager, Ribe. Vibeke Sal Lauritz Friises, Ingeborg Sal Barchmands efterladte enker, som enkernes lavværge underskriver L M Friis, Ribe. [Se tidligere og følgende]. Såsom fornemmes at Maren Hansdatter, Sal Mathis Wineches efterleverske i Horsens, allernådigst har fået et donationsbrev confirmeret af Kongen den 3 april indeværende år, lydende på 1400 rdr, som Gedske Lucasdatter Sal Lars Larsen Friis på Tyrrestrups enke, har testamenteret hende, således de skulle tages forlods af fælles bo og være arvingerne udisputerlig, da samme Sal Gedske Lucasdatter har gjort testamente med sin sidste Sal mand Lars Larsen Friis, dat Tyrrestrup 7 september 1697, confirmeret af daværende Konge 11 december samme år, hvor udi udtrykkelig meldes, at når den som overlevede uden videre ægteskab, afgik ved døden, da skulle al deres middel og formue, som oversteg gælden, skiftes og deles mellem begges arvinger efter sædvanlig Lands lov og måde. Beder derfor om, at omhandlede 1400 rdr til Maren Hansdatter, ikke tages forlods af det fælles bo, men at de som den sidste mands arvinger må beholde det halve af boet efter loven, som den Sal kone ikke har kunnet bortgive eller testamentere noget uden af den halve del af boet, og den anden halvdel til hendes sidste mands arvinger må være urørt. 14 maj 1706.

147
Fra Peder Terpager og Sal Wineches efterladte Maren Fædder, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongelig befaling til Stiftamtmanden af 20 august sidst afvigte, angående de 1400 rdr som afgangne Laurs Lauridsen Friis på Tyrrestrup, hans Sal hustru Gedske Luzcasdatter har testamenteret til Maren Hansdatter Fædder, afgangne Rådmand Matis Wenekes [Wineches] i Horsens, som bemeldte Laurs Frises arvinger i Ribe påstår at være stridig imod det af ham og hustruen forhen oprettede testamente af 7 september 1697, hvorom de har henvendt sig til Kongen den 14 maj indeværende år. Underskrevne Peder Terpager, Lector Theologie i Ribe, på egne og samtlige arvingers vegne, efter fuldmagt dateret Ribe Løverdagen 11 september og jeg Maren Hansdatter Fædder, som de 1400 rdr er testamenteret til, er efter Stiftamtmandens ønske indkaldt til møde i Århus undertegnede dato, for i dennes overværelse, at bilægge tvisten. De er derefter forenede om, at hun betaler til arvingerne for den prætention som de mener at tilkomme af den halve del af disse 1400 rdr 350 rdr curant myndt, derimod tilstår ieg Peder Terpager på egne og andre arvingers vegne Ingeborg Sal Bachmands efterladte enke og Vibeche Sal Laurids Friises efterladte enke, efter fuldmagt, at være stillet tilfreds med samme 350 rdr, for den formente prætention til de 1400 rdr efter donations brev af Sal Gedske Lucasdatter til Maren Fædders, og til den ende frasiger jeg Peder Terpager herved, på egne og samtlige andre arvingers vegne, al den ret og tiltale i alle måder, som vi kunne have til bemeldte Maren Fædder for den os tilkommende arv, så vi nu når samme 350 rdr er bleven betalt, er venlig og vel forligt. Hvilket vi med vore egne hænder og Zigneter bekræfter. 15 september 1706.

148
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Hvad Hofjægermester Reinert de la Roche Gallichen har ladet andrage, angående den store voldsomme overlast, som ham næsten på morderisk vis skal være vederfaret af den stor mængde folk, som forleden vinter var ordineret til Ulvejagt, hvorom han har Tingsvidne, som mest går ud på, at en husmand i Stensballe Mads Rasmussen Manbiere [Mandbjerg?], skal have været en af de største og slemmeste anførere i dette værk, jvnf medfølgende kopi. Pålægger Stiftamtmanden at informere sig om sagen og fordeligst indsende samme til Kongen. [Se følgende]. 26 juli 1706.

149
Fra Rene de la Roche Gallichoe, Nygård. [Se forrige og følgende]. Han er højligt årsaget til at andrage for Kongen, om den store voldsomme overlast som ham næsten på morderisk maner er vederfaret af den store mængde folk, som forleden vinter var ordineret til Ulve jagt, jvnf Tingsvidne af 12 april, og derved bevises med mere end 8 vidner at dette sig således forholder. Beder om at Kongen vil tage ham i nådig protection og beskærmelse, som han ikke har gjort andet i sit embede, end det som gøres fornøden til Kongens og landets bedste. Af vidnet fremgår mest, at en husmand Mads Rasmussen Manbiere [Mandbjerg?] i Stensballe skal have været en af de værste anførere eller rebeller i dette slemme værk, om han da ikke efter loven må straffes, andre ligesindede til exempel og afsky, thi dette er ikke første gang at disse anordnede Jagter derved er blevet ophævet. Bevises også af Tingsvidnet at hverken Amtmanden, Amtsskriveren, Regimentsskriveren eller Proprietairer har været tilstede efter Jagtforordningens tilhold, som vel denne overlast vel kunne have dæmpet og bragt folket til pligt og lydighed. 3 juli 1706.

150
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til modtagne erklæring om den voldsomme overlast Hofjægermester Reinert de la Roche Gallichen, efter hans forhen indgivne klagemål, ved Ulvejagten forleden vinter skal være vederfaren af de tilstedeværende folk, i særdeleshed af Mads Rasmussen Manbiere, husmand i Stensballe. Fornemmer at Stiftamtmanden har undersøgt, hvem der først har påbegyndt tumulten, uden at kunne få nogen vis efterretning om dette, hvorefter Kongens vilje og befaling er, at Stiftamtmanden nøje undersøger, hvem der er hovedmændene, og når dette opklares, at de da på Kongens vegne tiltales. 6 november 1706.

151
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Jørgen Fædder i Horsens, har ladet anholde, at Kongen vil forunde ham commissarier til at liqvidere mellem ham på egne og hans to umyndige søskendes vegne, og forrige Regimentsqvartermester Hans Junghans, efter Højesterets dom af 19 maj 1705, og da sidste skal have ønsket likvidationsmænd ved Århus Byting, pålægges Stiftamtmanden at undersøge dette. 2 marts 1706

152
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til vedlagte, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at undersøge sagen, om det testamente afgangne Bodil Nielsdatter Broch, der i nogen tid havde opholdt sig hos Bertel Jørgensen Mygind, Sognepræst til Hasle, Skejby og Lisbjerg Sogn, hvori hun tilgodeser ham, hans hustru og børn samt Lieutenant Anders Pedersen Broch, hvorpå søges om Kongens confirmation. Kongen ønsker snarest oplyst, hvorledes det er tilgået med oprettelsen af testamentet. 26 april 1706.

153
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Hvad Herredsfoged Claus Jessen i Framlev og Gern Herreder, har ladet andrage imod Capitain Carl von Drevitz under Oberst von Møstings Regiment, angående nogle ord han skal have sagt imod Vores lov og ret, kan ses udførligt ses og fornemmes af vedlagte. Stiftamtmanden pålægges, sammen med von Møsting, som herom er beordret, at undersøge sagen og referere til Kongen. 6 august 1706.

154
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Kongen har allernådigst bevilget, at Rytterbønderne i Havreballegård og Stjernholms Amter, må nyde udvisning i de nærmeste Skove, til reparation af deres brøstfældige gårde, og ellers til Hjultømmer, nemlig: 573 alen Ege jordleider - 304 alen Ege murremme - 169 Egestolper a 4 alen - 38 Ege Løsholter a 3 alen - 12 Ege Stivere a 2 alen og 400 og 1 1/2 tylt Bøgelægter. Desuden til Ingerslev Mølle: En Ege Mølleaxel, 9 alen lang og 1 1/2 alen dyb - et Egetræ, som Axelen bør ligge på og 43 læs Hjultømmer. Stiftamtmanden pålægges sammen med Greve Rewentlow straks, at lade udvisningen foretage etc. 13 september 1706.

155
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen den 9 august af sæt Kongelig nåde og mildhed, allernådigst har efterladt Jacobus Gesius, Apoteker i Århus, hans begangne forseelse ved hans afgangne hustrus jordefærd, hvorefter han må være fri for Byfogedens tiltale, men nu af Stiftamtmandens memorial af 6 december, fornemmer at Gesius misbruger den beviste Kongelige nåde, idet han nu har påført Byfogeden en vidtløftig proces, idet han søger erstatning for de omkostninger han har anvendt på sagen. Stiftamtmanden pålægges at befale Gesius, straks at standse sagen, såfremt han vil nyde Kongens nåde, og desuden straks erstatter Byfogeden de omkostninger som denne kan have haft i samme anledning, siden den Kongelig pardon. 24 december 1706.

156
Fra Frederik den Fjerde, Fæstningen Glykstad. Kongen har ønsket at lade afholde en revüe over de Nationale Regimenter til fods samt Dragonerne i Århus og Ribe Stifter, nemlig den 4 og 5 juli i Skanderborg af en Esqvadron Dragoner og Oberst Møstings Regiment. 7 og 8 juli ved Kolding en Esqvadron Dragoner og Oberst Ingenhavens Regiment, på hvilke pladser folkene skal indfinde sig to dage før revüen eller mønstringen er fastsat, og blive der til dagen efter, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for det videre. 21 juni 1706.

157
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har bestemt, at de enroullerede under Land Militcen selv skal anskaffe sig det de mangler af Handsker og Skospænder, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for, de uden videre ophold fremskaffer dette, og desuden har opsigt med, at de bliver lige og egal [ens udstyret] med hinanden. [Se næste]. 14 maj 1706.

158
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Eftersom Kongen har besluttet at give de gemene i Regimenterne nye over og undermundering, bestående af en kjortel, vest, bukser, strømper, sko og spænder, samt hat, coqvarde [Kokarde] og halsklud, og for at munderingen bedre kan konserveres og ikke af soldaten, hvis han selv måtte råde for denne, unyttig opslides, skal lægdsmændene sørge for opbevaringen, og tilse at den ikke fordærves, eller til skade kommer, alt efter den til Obersterne allernådigst udgivne ordre. Skulle munderingen efter soldatens brug være kommet til skade [beskadiget], skal lægdsmanden tilkendegive dette for nærmeste Underofficer, hvilken bestemmelse Stiftamtmanden, i de områder han er Amtmand, straks sørger for bliver efterkommet. 17 april 1706.

Omslag 1707:

159
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed et testamente, oprettet mellem Jacob Hansen Wærum i Randers og hans hustru Dorothe Pedersdatter Malte hvorpå ønskes Kongens confirmation. Såsom testamentet dateres under 26 februar 1704 men skrevet på papir for 1703, pålægges Stiftamtmanden med flid, straks at examinere om testamentets rigtighed, og referere til Kongen. 29 januar 1707.

160
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Såsom Niels Povisch til Skrumsager den 6 juni sidst har fået Kongens befaling til at tilholde, Magister Svend Sparre Sognepræst til Thorsager, at lade sagen falde mod Niels Povisch angående en fordring på 884 rdr 1 mk, og hvis fordringen skulle være betalt, da at tilbagelevere samme til Povisch Og hvis Sparre skulle vægre sig, da den forskrivning som Povisch i henseende til, hvad forskud ham har været gjort af Sparres fader, forrige Overførster afgangne Mads Christensen, den 29 januar 1697, til dennes søn Svend Sparre har udgiven den 19 november 1701, konfirmeret af Kongen, at være ophævet. Fremgår videre, at Sparre har andraget for Kongen at han hverken har begyndt nogen proces, ej heller at de 884 rdr 1 mk skal være det forskud, hvorom bemeldte testamente eller forskrivning skulle være udgiven, som kan ses af vedlagte kopier. Pålægger Stiftamtmanden straks at undersøge sagen og referere til Kongen. 12 august 1707.

Sammendrag:
Stiftamtmand von Plessen ang, at examinere og Kongen den rette beskaffenhed allerunderdanigst at refere, ang Mag Svend Sparres andragende med Niels Povisch om en fordring på 884 rdr 1 mk som Mag Sparre foregiver, at skal være det af hans fader afg Mads Christensen gjorte forskud, hvorfor Povisch sit testamente har udgivet, deslige at de 884 rdr 1 mk indtil videre resolution, skal sættes og forblive hos von Plessen. [Se følgende].

161
Fra Niels Povich, Skrumsager. [Kopi sted - se forrige]. Såsom han for nogle år siden, på en særdeles måde, og så godt som uden eftertanke, formedelst hans høje alderdom, overtaltes til at udgive en forskrivning til afgangne Overførster Mads Christensen, at hans søn Mag Svend Sparre nu Sognepræst til Thorsager, efter Povisches død, skulle nyde og tiltræde hans Hovedgård Skrumsagers nu tilhørende bøndergods, tilsammen 100 tdr hartkorn, formedelst adskillige tjenester og forskud, som Overførsteren skulle have gjort ham, hvilken forskrivelse er konfirmeret af Kongen den 19 november 1701, men som Svend Sparre nu efter faderens død, begegner ham hårdt, og snart vil trænge den gamle mand fra det livsbrød han i sin høje alderdom kunne leve af, stolende på Kongens konfirmation, og såsom det forskud faderen havde gjort ham, imod denne forskrivning, kun var på 884 rdr 1 mk, hvilken sum Sparre har opsagt eller, at få forsikring for samme, såfremt han ikke vil afstå gården til et brugeligt pant, og da det ellers er ham umuligt at betale pengene, såsom ingen vil creditere ham, formedelst dette testamente. For at han ikke i sin høje alderdom skal betle sit Brød indflyer han sagen til Kongen, at i henseende til sin lange tjeneste, som han for sin Konge og Fædreland, fra sin ungdom har anvendt i Krigen, beder han om, at samme testamente må ophæves, at han efter sin egen vilje må disponere over sine midler, når han ellers betaler den bevislige gæld til Sparre, som han enten på egne eller faders vegne lovligt kunne kræve. Fortsætter bl a med at foreslå Christopher Bartholin til Kås og Tøger Reenberg til Ristrup, begge Landsdommere, til at kende i sagen. [Se følgende]. Dato og år ikke ang 1707?

162
Fra Svend Sparre Århus. [Se forrige]. Såsom der nu er indgået et venligt forlig i de tvistigheder der har været mellem Niels Povisch til Skrumsager og Mag Svend Sparre, Sognepræst til Thorsager og Bregnet, angående det testamente af dato 29 januar 1697, og en der efter udgiven Obligation, dateret 11 marts 1697 på 884 rdr 1 mk, således at Obrist Christian Georg von Møsting på Niels Povisches vegne, efter fuldmagt, lover og bepligtiger sig at lade erlægge og betale til førstkommende Viborg Snapsting den 2 april 1708 rede penge 2000 rdr udi god gangbar mønt, hvormed Sparre bepligter sig til at være fornøjet og derefter frasige sig sin pretention til Skrumsagergård og gods til hobe 100 tdr hartkorn, efter forommeldte testamente af 29 januar 1697, som er konfirmeret af Kongen 19 januar 1701 etc. Att af von Plessen. Sign von Møsting og Svend Sparre. [Se følgende]. 21 september 1707.

163
Fra Svend Sparre København. [Se forrige]. Såsom Niels Povisch til Skrumsager har udvirket Kongens befaling af 6 juni 1707, at Sparre enten straks ophæver processen mod Povisch, angående en pengefordring, som han efter hans forskrivning til Sparres fader Overførster Mads Christensen har været skyldig, eller om samme har været betalt, at Sparre skulle tilbagetale de 884 rdr 1 mk. Efter Kongens ordre har han tilbudt at efterleve samme, men må fornemme at Niels Povisch har foredraget for Kongen, som han aldrig skal kunne bevise, at Sparre skal have påbegyndt en proces mod ham, så også at de 884 rdr 1 mk, som han foregiver at være det forskud for det imellem ham og Sparre oprettede testamente langt anderledes med hans pure hånd og forskrivning, som han siden testamentet har udgivet og andre dokumenter kan bevise, hvilke hermed i kopi følger, således det bedre kan demonstreres for Kongen. Derefter længere redegørelse med angivelse af datoer etc. [Se følgende]. 25 juli 1707.

164
Fra Niels Povisch Skrumsager - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til missive af 1 september som han ikke modtog før den 15, af hvilken årsag han så sent besvarer den. Fornemmer af samme, at det er Kongens vilje, at han skal fremkomme med sin oplysning i den tvistighed der er mellem ham og Magister Svend Sparre hvorefter han hermed fremsender det ønskede, ydmygst håbende, at når hans sandfærdige angivende er efterset, at han da til det bedste må være recommanderet. Fremsender også kopi af Tingsvidne, hvoraf kan ses alt hvad der har været mellem ham og Sparres Sal fader, og hvad han til dato er skyldig, hvorfor han ikke kan se, at denne kan gøre nogen lovlig prætention mod ham. Nævner også at Sparre, uden føje, har indledt proces mod ham, ligesom han ikke vil efterkomme Kongens befaling om, at tilbagebetale de 884 rdr 1 mk. [Se følgende]. 18 september 1707.

Bilag:
Nævnte Tingsvidne, dateret 29 august 1707. Jacob Knudsen i Trambisgård, Herredsfoged i Øster Nørherred m fl, for retten fremstod Niels Povisch til Skrumsager, som esket og fik et fuldkommen Tingsvidne af 8 Stokkemænd, alt om tidligere nævnte 884 rdr 1 mk. Flere udsættelser og angivelse af navne etc.

165
Fra Svend Sparre Århus. [Se forrige - 6 sider]. Henviser til Kongens befaling om, at Stiftamtmanden skal undersøge den stridighed der er mellem ham og Niels Povisch på Skrumsager, der er berammet til i dag, og Niels Povisch til Kongen har indberettet, at han kun har nydt 884 rdr 1 mk af Sparres fader for det testamente han har udgivet til denne under 29 januar 1697, konfirmeret af Kongen 19 november 1701, hvorpå - under 5 punkter, følger Sparres forklaring. 1) 18 december 1696 ansøger Povisch Kongen om tilladelse til, at han frit må disponere over sine midler, såsom han var uden livsarvinger og ville forblive i enlig stand, hvilket 19 januar 1697 blev ham tilladt. 2) 29 januar 1697 oprettes da foromrørte testamente, hvorefter Povisch med sin fri vilje og velberåd hu, i henseende til at han i nogle år, uforskyldt af Sparres fader er forskudt med adskillige tjenester og forskud i rede penge, så for at lade se taknemmelighed og vederlag, testamenterer han mig Skrumsager Hovedgård og gods som tilsammen er 100 tdr hartkorn, med Kongelig konfirmation under 19 november 1701, jvnf Tingsvidne. 3) 11 marts 1697 udgiver Povisch til Sparres fader en obligation på 884 rdr 1 mk, som han forpligter sig til at indfri næstfølgende 11 marts 1698, hvilken forskrivning er udgiven ungefer en 6 uger efter testamentet, så dette vedrører aldeles ikke testamentet, ligesom beløbet heller ikke blev betalt til nævnte tid, nævner også betalingen af renterne. Slutter med at bede om, at brevene og dokumenterne måtte tages i højgunstigst øjesyn og betragtning, hvorefter han ikke påtvivler, at en nådig resolution bliver at forvente. 21 september 1707.

166
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Såsom hans Printzelig Høyhed voris Elskel. kiere broders Printz Carls forrige Kammertjener Carl Andreas Seyffart, den 12 april har modtaget Kongens befaling om, at Knud Juel til Tåsinge, Etatsråd og Amtmand over Københavns Amt og Baron Peder Rodsteen til Constantinsborg, på en belejlig tid, her i København skulle forene eller ved dom, afgøre sagen om, hvad Seyffart kunne have til Daniel Fischer på Silkeborg, for den af ham tilføjede uskæl, i det at det ægteskabs løfte, som i manges overværelse med hans datter Christine Fischer er bleven gjort ved et ham tilsendt opslags brev og Gavernes tilbud, igen skal være kaldt tilbage. Desuden at de vidner som parterne ønsker at føre, må afhøres af commissionen, nævner at Seyffart blandt vidnerne ønsker at fremføre, en kvinde Else Schiøth, tilforn husholder hos Daniel Fischer og nu boende på en gård ved Silkeborg, som ikke har ville lade sig indfinde. Da Seyffart mener, at hun skal være det fornemmeste [bedste] og nødvendigste vidne i sagen, anholder han derfor om, at hun på hans bekostning, måtte befales at møde for commissionen, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at tilholde hende at møde. [Se følgende]. 5 august 1707.

Bilag:
Dateret 5 august 1707 fra Kongen att af Plessen, kopi af ovenstående. Påtegnet af Else Schiøth, om lovlig forkyndelse.

167
Fra Else Schiøth, Funder. [Se forrige]. Skriver sig som forrige husholderske på Silkeborg, som i dag på Mons Carl Andreas Seyffart [Seyffart] af København vegne, er leveret 15 rdr til at fortsætte den rejse til København, som hun efter Kongelig befaling til Stiftamtmanden skal foretage, og såfremt der skulle medgå flere penge til dette, er der på Seyffartts vegne gjort forsikring om, at hun af ham, skal modtage disse. 26 august 1707.

168
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed en henvendelse fra Jacob Schmidt, som har lært Apoteker professionen, om at blive beskikket som Apoteker i Horsens, i den forrige ved døden afgangne Apoteker Erich Elbogens sted. Og som han i samme andrager, at han har tilforhandlet sig Apoteket af enken, pålægges Stiftamtmanden straks at erkyndige sig om, den mellem dem oprettede contract, og indsende sin erklæring på samme. [Notat at denne er indsendt til Cancelliet 10 oktober - se næste]. 23 september 1707.

169
Fra Jacob Schmidt, København. [Se forrige - på Tysk]. Ansøgning om et blive beskikket som Apoteker i Horsens. 9 gbr [oktober] 1707.

170
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Martin Røhs [Ræhs?], Instrumentist i Horsens og Stjernholm og Åkier Amter, har ladet andrage, angående det indpas han, såvel af Fuskere og andre i hans distrikt på landet til bryllupper, Barsler og andet, tilføjes af Organisten der i Byen, kan ses af vedlagte kopi. Thi er Kongens vilje, at Stiftamtmanden beskytter ham mod Fuskere efter nævnte privilegium. [Se næste]. 28 oktober 1707.

171
Fra Martin Røhs, Horsens. [Rærhs? - se forrige]. I allerdybeste underdanighed er jeg fattige mand høylig forårsaget at andrage, at ihvorvel Kongen den 16 januar 1700 allernådigst har confirmeret den af Kongens Sal fader den 30 juni 1699 allernådigste udgivne confirmation på hans bestalling, af nu Sal Greve Friis, forrige Stiftsbefalingsmand her i Århus Stift og Magistraten her i Byen, at han alene her i Horsens, så og i Stjernholm og Åkier Amter må være Instrumentist, så tilføjes han dog stor indpas af Beirfidlere? og andre Fuskere i sine distrikter på landet, både til bryllupper, barsler og andet, men også af Organisten her i Byen som, endskønt han har vis løn af Byen for sin tjeneste i Kirkerne, så og for at gøre opvartning ved Orgelværket ved brudevielser, Barnedåb og koners Kirkegang, nyder aparte betaling, og desuden har god næring ved Øl og Brændevins skænkning og Værtshus, lader han sig bruge til adskillige bryllupper her i Byen og på landet, helst når forhverves tilladelse til at brudevielser må ske i husene eller uden trolovelse, hvorved han trækker stor fordel, og denne fattige mand, der sidder med mange små uopfødte børn og ingen vis løn har, betages for stor næring. Og det ekstra han skulle leve af er ganske ringe, han må holde svende og drenge, så der falder lidet til ham selv, men må alligevel svare til Kongens og Byens tynge. Nævner også, at da Flåden var i Byen, hvortil der skulle bruges en Trompetter, måtte han enten selv gå, eller skaffe en, hvilket senest skete da Flåden var i Søen i 1700. Beder om et allernådigst Kongebrev til ny stadfæstelse af hans privilegium etc. 23 september 1707.

172
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen ønsker, at Stiftamtmanden allerfordeligst indsender en rigtig fortegnelse over, hvor mange forspand og vogne med tilhørende Heste, der fra dennes Amter er blevet beordret til brug ved hans sidste rejse, frem og tilbage fra Holsten, som skal [skulle] møde ved hvert skiftested, og som virkeligt har været tilstede samt, hvor mange der af hver slags er blevet brugt, deslige fra hvilket gods de er blevet beordret, og endelig, hvor langt enhver af dem havde som mødte på skiftestederne. 15 januar 1707.

173
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed to suppliqver, den ene fra Sognepræst Christen Schiønning til Odder og Tvenstrup menigheder, med ønsket om Kongelig confirmation på testamentet mellem ham og afgangne hustru Margrethe Mogensdatter, og den anden fra Rasmus Michelsen Svol af Århus, som på sin hustrues og hendes søskendes vegne, der skal være afgangne Margrete Mogensdatters rette arvinger, allerunderdanigst anholder, at de ved lov og ret må forblive. Amtmanden pålægges fordeligst, at informere sig grundigt om sagen og indsende sin erklæring. 25 januar 1707.

174
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender en fra Directeurerne for børnehuset i Christianshavn, indkommen memorial, angående et kvindfolk der i børnehuset ved navn Lisbeth Bruun [Elisabeth Bruun] , som efter hosfølgende forhør, har bekendt, at hun for ni år siden født et uægte drengebarn i en By ved navn Brane [Brande – senere i sagen derværende Præstes udtalelse] imod Vejle, og samme barn, formedelst en gammel kvinde af Vejle ved navn Mette Fogets tilskyndelse og hjælp, ombragte, hvis beskaffenhed kan ses og fornemmes af vedlagte. Kongen har beordret Stiftamtmanden i Ribe til at undersøge sagen, men nu af dennes fuldmægtig indkomne relation, fornemmer at der ikke i Stiftet kan gives nogen oplysning i sagen. Pålægger Stiftamtmanden, at han straks tilholder rettens Betjente i Stiftet, med al flid at undersøge sagen, som sammen med dennes erklæring ønskes indsendt. [Se følgende]. 27 maj 1707.

175
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. [Se forrige]. Fremsender hermed et forhør som af Directeurerne for børnehuset, der igen har været afholdt over den der værende kvinde Lisbeth Bruuns, hvoraf fornemmes hendes bekendelse, at stedet skal være Vejle By [Vejlby], der ligger en fierding vej fra Århus, hvor hun tilforn har bekendt at kvinden Mette Fogets der har hjulpet hende [med] at myrde hendes uægte barn, skal bo. Pålægger Stiftamtmanden at examinere Mette Fogets, og efter dets befindende lade hende arrestere, og til confrontation oversende [til København]. [Se følgende]. 5 august 1707.

176
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 25 august, samt vedlagte forhør over Mette Fogets af Vejlby, der jvnf et afholdt forhør over Lisbeth Bruuns i børnehuset, skulle have hjulpet denne med at myrde hendes uægte barn. Fornemmes af samme, at det ikke har været muligt at få Mette Fogets til at vedgå noget, men på alle gjorte spørgsmål, skal hun have svaret, at hun aldrig har kendt Lisbeth Bruuns, og intet ved om denne sag, hvorefter Stiftamtmanden har spurgt om hun skulle løslades, eller efter befalingen af 5 august, oversendes til videre confrontation. Kongens vilje er, at Stiftamtmanden straks sørger for hun oversendes til København, og indsættes i stadens Arresthus, om hvilket Byfogeden Friderich Eisenberg har fået ordre. Omkostningerne udredes af Amtstuen. [Se næste]. 9 september 1707.

177
Fra Directeurerne for Københavns børnehus. [Se forrige]. Henviser til Lisbeth Bruuns tilståelse, om at hun og Mette Fogets for ungefer 9 år siden skal have myrdet hendes uægte barn, hvorefter hun ved dette forhør forklarer, at kvinden boede i Vejlby på landet ungefer en fierding vej fra Århus. Tilstår ellers sin forhen gjorte bekendelse, uforanderlig i alle måder, og alene beder om, at hun for samme misgerning må lide sin fortjente straf. 18 juli 1707.

178
Fra O Rømmer, m fl, Christianshavns børnehus - til Kongen. [Se forrige - 14 sider]. Såsom en kvinde Lisbeth Bruuns, efter General Lieutenant Cormailins begæring, formedelst tyveri, som hun havde været indsat i Stokkehuset for, den 16 marts 1705 er indbragt i Christianshavns børnehus, og efter at hun havde født et pigebarn, som hun var besvangret med, før hun indkom i børnehuset, er hun den 11 maj 1705, på ulovlig måde, brudt ud gennem børnehusets plankeværk, medtagende sit barn, derefter er hun igen fra Politikammeret, for begangne udyd, igen indbragt i børnehuset den 5 december 1705. Men da hun blev syg og sengeliggende i børnehuset, foregav hun, at hun i sin svaghed fornummer, at en af de indsatte Margrethe Sørensdatter, som er kommet fra Jylland, til de andre indsatte, skulle have sagt, at dersom det blev dem åbenbaret, hvad Lisbeth Bruuns forhen skulle have gjort, kunne hun derfor miste sit liv, over hvilket hendes samvittighed skal have tvunget hende til, at hun først for Skolemesteren i børnehuset og siden offentlig for Præsten og andre, har bekendt, at hun Lisbeth Bruuns for ungefer ni år siden, skal have tjent i Jylland på Stadsgård, hos Baronesse Marselis, hvor hun af en Lieutenant navnlig Christian Halvig, som stod under Obrist Prehns Regiment, skal være blevet forført fra sin tjeneste og til en By straks ved, kaldet Gram, hvor Lieutenanten skal have skaffet hende Logemente, hvorefter hun blev besvangret, og efter at hun skal have gjort barsel med et drengebarn i en By kaldet Brare? [Brabrand? – Brande?], der døbtes af Hr Søren sammesteds, hvilket barn da det var en måned gammel, af Lisbeth Bruuns og en gammel kvinde Mette Fogets, boende i Veyle [se andet sted: Vejlby], der var skaffet af Lieutenant Halvig til hjælp i barselssengen, hvilken kvinde havde hjulpet hende med at tage livet af barnet, hvilket skulle være sket ungefer 3 mils vej fra Braehe By [Brande?], imod Vejle, og da de var kommet til Vejle, skal de begge om natten være gået til Kirkegården og der nedgravet det døde barn, som videre udførligt kan ses af hosfølgende bekendelse. Denne Lisbeth Bruuns har haft sin fulde forstand, da hun i sin svaghed, i børnehuset har gjort sådan bekendelse, og efter at hun nu er opkommen af sygdommen, har hun endnu uforanderlig vedgået sin bekendelse, at det således i sandhed skal være passeret, og derfor ikkun begærer, at hun efter sagens beskaffenhed og hendes fortjeneste må blive straffet. Beder om at Kongen vil pålægge Stiftamtmanden i Århus, at foretage det videre, herunder at Mette Fogets, om hun endnu er i live, efter lands lov og ret må lide sin fortjente straf.

Over de mange sider, under forskellige datoer, flere oplysninger i sagen, bl at Lieutenanten ca 3 uger før hendes barsel, skaffede hende hjælp af nævnte Mette Fogets, der skulle følge hende 5 a 6 mil ud på landet, hvor hun skulle ligge i barselsseng, så Lieutenantens fader Major Halvig, som boede på Oustrupgård [Ogstrupgård?] ikke skulle få sligt at vide, hvorefter hun kom til en bondeby kaldet Brare? hos en mand Rasmus Jacobsen som havde forne Mette Fogets søster til ægte. Efter drengens fødsel blev dette Christnet af Hr Søren i Brans? Præstegård, udi hans egen gård og kaldet Jacob, hvilket skete fordi det var et meget ondt vejr, således de ikke kunne komme til Kirken. Efter at have lagt i barselsseng i Rasmus Jacobsens hus på en måneds tid, hvor også Mette Fogets var der, kørtes de til ca 3 mils vej indtil de var noget udenfor en By, hvor Mette Fogets skal have sagt, at de skulle gå til Byen. Videre bekendelse om, hvorledes de ombragte barnet ved at Mette Fogets, efter at det havde Diet, tog Lisbeth Bruuns [Bruuns] venstre hånd og lagde den over barnets mund, trykkede på samme etc. Nævner også Margrethe Sørensdatter, der for ungefer 9 år siden havde tjent på Ougstrupgård, der nok havde hørt at Major Halvigs søn Lieutenant Christian Halvig skulle have lagt sig efter en kvinde på Stadsgård navnlig Lisbeth Bruun, men om hun har fået barn med ham, eller at hun skal have myrdet det, ved hun ganske intet af at sige. Men nogen tid efter, da hun tjente i Års [Århus] hørte hun tale om, at der var en pige på Stadsgård, skulle have stjålet, og derfor skulle være hængt, men var udbrudt af Arresten, og folk sagde, at det var bemeldte Lisbeth Bruun. [Se næste]. 24 februar 1707. Under dato 12 februar signeret af L Gram m fl, børnehuset Christianshavn.

179
Fra L Gram, m fl, Christianshavns børnehus. [Se forrige]. Henviser til Kongelig befaling af 15 hujus og von Plessens indkomne erklæring til Kongen, om Lisbeth Bruuns nærværelse i børnehuset, hvorefter hun i dag er blevet examineret, angående hendes forhen gjorte bekendelse af 12 februar 1707, at hun og en kvinde Mette Fogets, skal have myrdet hendes uægte barn for ungefer 9 år siden. Hun blev da tilspurgt om det angivne sted er Vejle Købstad eller Veyle By, hvor Mette Fogets skal have boet, hvorpå hun forklarede at det var Veyle By [Vejlby] på landet som ligger ungefer en fierding vej fra Århus, og i det øvrige tilstår sin bekendelse uforanderlig i alle måder. 18 juli 1707.

180
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Konger ønsker afholdt en revüe over de Nationale Regimenter til fods samt Dragonerne i Århus og Ribe Stifter, på efterskrevne tider og steder i indeværende år, nemlig den 13 juli ved Skanderborg en Esquadron Dragoner og Oberts Møstings Regiment. 11 juli ved Kolding, do Dragoner og Oberst Ingenhavens Regimet. På hvilke steder folkene ufejlbarligen skal indfinde sig fire dage før og blive der dagen over, men sjette dagen marcherer de hjem. Stiftamtmanden pålægges, straks at sørge for det fornødne. 24 juni 1707.

181
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til ordre af 17 april 1706, hvor Stiftamtmanden blev befalet, ved lægdsmændene at disse skulle forvare den nye mundering, som de gemene under Landregimenterne er blev forsynet med. Kongens vilje og befaling er nu, at lægdsmændene alvorligt tilholdes, at de ikke henligger samme mundering på fugtige steder, eller forvares før den er tør, men ellers har behørigt opsyn, og i godt vejr efter behøvende hænger den ud i luften og vel udbanker, så og hvor der findes Malurt, lægger det mellem klæderne for at conservere dem for Møl, såfremt de ikke vil svare til den skade som munderingen for deres uagtsomhed eller forsømmelse kunne tage, men når den enroullerede har forårsaget skaden, skal da han stå til rette. Og som han [Kongen] meget ugerne har måttet fornemme, at uagtet det i forordningen angivne, men endog ved aparte befalinger, på en del steder har anordnet og befalet, angående Kvarterer for Over og Underofficerer ved Landregimenterne, ej med den allerunderdanigste skyldighed og lydighed på adskillige steder, som ske burde, efterleves, pålægges Stiftamtmanden, straks at gøre den anordning, at Underofficererne inden 6 måneder, Kvarterer for betaling, efter forordningen, hvor det endnu ikke er sket, forskaffes. 25 november 1707.

182
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom det er nødvendigt at hvert lægd, til Dragoner og soldater kan vide, hvor meget de årligt skal betale til march eller underholdningspenge, nemlig 6 sk nat og dag, når de til de årlige Regiments - Esqvadron - Batalion og Compagni samlinger skal møde, ligesom der kan være kort eller lang vej til samlingspladsen, så ønsker Kongen at Stiftamtmanden, fordeligst gør en akkurat inddeling, hvoraf kan ses hvor mange mil Regimenterne etc har til disse, og indsender denne. Også noget om Strølægderne, desuden om de gemene soldaters Sko, når de efter brugen i længere tid henstår, tørres således at soldaten ikke kan få dem på, ligesom der også opstår problemer når nogle udskrives, og Skoene skal anvendes af de nye, de da enten er for store eller for små, hvorefter Kongen i den anledning har fundet for godt, at den karl som går ud af Rullen skal beholde sine Sko, og derimod give 12 sk til indkøb af nye Sko til den person som kommer i hans sted. Eftersom det er nødvendigt at et Stokkerhus? indrettes ved ethvert Regiment, pålægges Stiftamtmanden at udfinde et bekvemt sted for et sådant, for det i hans sessions distrikt værende Regiment, samt overslag over de dertil udgørende omkostninger. 25 november 1707.

Påtegnet om læsning.

183
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad en borger i Århus, Mathies Harbou har andraget imod en Medborger Kei Søfrensen, som skal have angrebet ham på hans ære med nærgående ord, ligesom han ulovligt skal have frataget Key Sørensen 6 1/2 tdr Byg af 500 tdr som Mathias Harbou har overført for ham fra Kalundborg, jvnf vedlagte kopi af Mathias Harbous klage, hvoraf ses at han er utilfreds med, at de fleste af de vidner der skulle afhøres, var Skibsfolk, der ikke kunne samles før den 23 april næst efter. Kongen ønsker Stiftamtmandens erklæring om, hvorledes det har sig med nogle vidner som Mathies Harbou Edeligt har ladet forhøre i 4 mænds overværelse, ang nogle nærgående spørgsmål som Key Sørensen har angrebet ham med, samt at Mathies Harbou beder om tilladelse til at lade sagen gå for underretten, uanset det er over den tid loven tillader. [Se næste]. 30 oktober 1707.

184
Fra Mathies Harbou, Århus. [Se forrige]. Han ser sig nødsaget til at andrage for Kongen, hvorledes en borger her i Århus Key Sørensen har angrebet ham på hans ære, idet han har beskyldt ham for at han skulle have taget 6 1/2 tdr Byg af de 500 tdr, han [Mathies Harbou] på sin Smakke har overført fra Kalundborg til Århus. Da de personer han ville føre som vidner for det meste er Søfolk, der ikke altid har kunnet samles, så har han været forårsaget til, efter Magistratens tilladelse, at lade dem Edelig afhøre den 23 april i overværelse af 4 gode borgere. Henviser til, at han ingenlunde kunne lade en sådan beskyldning passere, beder derfor om Kongens tilladelse til, at han må lade sagen stævne ved underretten til endelig doms forhvervelse, herunder føre sine vidner. 2 september 1707.

185
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom der for ham er andraget, at en og anden bonde på Ryttergodset, når de formedelst svaghed, armod eller anden slig årsag, må afstå deres påboende gårde til andre, og ikke ved antagelsen havde fået noget inventarium, men selv anskaffet dette, foruden at de modtog gården i bygfældig og slet tilstand, som de siden, uden hjælp af Cassen eller på andre måder, har ført til fuld færdighed, hvorfor de er af den mening, at de ikke ved fratrædelsen, jvnf forordningen af 10 august 1695 og 15 januar 1701, skal tilholdes at levere noget inventarium. Kongen giver til kende, at han har bestemt at de Rytterbønder som i deres fæstebrev er befriede for at efterlade noget inventarium, ikke bør tvinges til at efterlade noget sådant, undtagen Sæden og hvad lovligt fæld der kunne sættes på gården, desuden mulige restancer som de kan være skyldige.18 november 1707.

Anno 1708:

Gråt omslag uden tekst:

186
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom en Student Frantz Andersen har anholdt om Kongens confirmation på et kaldsbrev, som Cancellieråd Axel Bille, Ørumgård den 14 februar sidst har givet ham, for at være Sognepræst for Rårup menigheder i Århus Stift, i afgangne Anders Frandsens sted, og det er venteligt at der derudi er brugt nogen hemmelig omgang for at fratage Kongen den ret, som han ellers tilkommer efter loven, til at kalde [besætte stillingen], idet Axel Bille ikke lovligt kan bevise, at have været ejer til dette den 1 februar da Præsten døde. Pålægger derefter Stiftamtmanden at han straks tilholder såvel sælgeren Mathias Fog på Jensgård som køberen nævnte Axel Bille, så også underskriverne på skødet, at de gør deres Ed på, at skødet var udgivet og underskrevet før Præsten døde, indsendes til Kongen. 11 maj 1708.

187
Fra Sehestedt, m fl, Københavns Slot - i Kongens fraværelse. Såsom Kongen af Ulrich Adolph von Holsten, Greve til Holsten og Amtmanden over Flensborg Amt, har modtaget en erklæring på Plessens memorial, angående et drab, begået af husmand Mikkel Andersen, Stouby på Landsoldaten Søren Andersen, i nævnte Stouby, under Boller gods, hvor om Plessen mente, at det tilkom Holsten at påtale sagen. Fremgår at Landsoldaten var enroulleret for Rosenvold gods, hvor han også stedse har opholdt sig, undtagen den korte tid, han tjente hos en af Holstens bønder Hans Gierild i Stouby, hvoraf også ses at den beskyldte drabsmand Mikkel Andersen, virkelig skal være en af Rosenvolds tjenere [bonde], hvorfor Holsten mener, at det mere må tilkomme dettes ejer at påtale sagen. Afgøres derefter, at man lader tvistigheden om dette, forblive efter loven, hvilket Stiftamtmanden skal meddele vedkommende. 14 december 1708. Notat: At kopier er afsendt den 24 til Holsten og Rantzau.

188
Fra ??, Urlev. Omtaler 2 enslydende forordninger om tællingen i Danmark, som skal forkyndes ved alle Kirkerne i Bjerre? Herred, fremsendes til Præsternes påtegning. 18 oktober 1708.

189
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - i Kongens fraværelse. Eftersom en ny Fyrbakke på Anholt, efter Kongelig befaling, i henseende til at man kunne frygte at den gamle ved Højvande kunne blive bortskyllet, som nu i november måned sidst er sket, i 1707 er blevet oprettet. Så for at de sejlende kan have underretning om flytningen, pålægges Stiftamtmanden, straks ved Søstæderne, at sørge for publicering om dette. Den nye Fyrbakke på det nye Kort, som derover er taget, står 310 favne længere end den forrige udi det østre revs ende, som kaldes Knubben, lige efter rigtig afpæling med et retvisende kompas udi en lige linie fra hinanden øster og vester, ligesom den gamle også har ligget etc. Desuden står det nye så meget højere, at dets lys, udi sigtbar, dog ikke alt for klart vejr, kunne ses på Galiothen, som blev anvendt, ved det nye Korts optagelse, en stærk mil både af Dækket og Toppen, længere end af det gamle Fyr. 11 december 1708.

190
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Såsom Instrumentisten i Skanderborg Amt og By Niels Rasmussen er afgået ved døden, og Instrumentisterne i Århus og Horsens Rasmus Holst og Martin Ræhs har ladet anholde, at den ledige tjeneste måtte deles mellem dem, giver Kongen hermed til kende, at han efter Stiftamtmandens erklæring, er tilfreds med at det deles mellem dem, således Martin Ræhs som sin del beholder Stjernholms og Åkier Amter, samt de Sogne af Skanderborg Amt som ligger ham belejligt, tilligemed de ham forhen tillagte Caløe, Havreballegård og Silkeborg Amter, den øvrige del af Skanderborg Amt, for så vidt ham er belejligt beliggende, deles som det bedst kan ske. [Se følgende]. 9 juli 1708.

191
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Gør alle vitterligt, at eftersom Martinus Ræhs, som vi den 17 maj 1713 allernådigst har bevilget med sine Musikinstrumenter til bryllupper, barsel og andre Værtskaber at betjene alle og enhver udi vor Købstad Århus og dets distrikt, som det af ham måtte begære, og ellers tjenesten med lige vilkår indkomst og rettighed som hans formand, at nyde og betjene etc [2 sider - se næste]. 12 april 1715 [år bemærket].

192
Fra C L von Plessen, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongens befaling om, at han skal foretage en deling mellem Instrumentisterne i Horsens Martin Ræhs [Martinus Ræhs] og samme i Århus Rasmus Holst, efter afgangne Niels Rasmussen i Skanderborg, hvorefter han har tildelt Rasmus Andersen Holst af Århus følgende Sogne og steder under Skanderborg Amt, Skanderup Birk: Fruering, Vitved, Dover og Venge. Hjelmslev Herred: Blegind, Hørning, Adslev, Stilling og Mesing Sogne. Framlev Herred: Framlev, Harlev, Skivholme, Skovby, Sjelle, Skjørring, Storring, Stjær, Galten og Borum Sogne. Gjern Herred: Alling, Tulstrup, Låsby og Røgen Sogne. Ry Birk: Ry og Vissing Sogne samt en del af Them Sogn, nemlig Salten, Fogstrup og Porup [Pårup] By, resten af samme Sogn hører til Silkeborg Amt. Sabro Herred: Sabro, Fårup, Haldum, Vitten, Hadsten, Lyngå, Foldby og Lading. 19 september 1708.

193
Fra Frederik den Fjerde, Rosenborg Slot. Hvad Jacob Smidt Apoteker i Horsens, allerunderdanigst har klaget over, angående det indpas og afbræk han tilføjes i sin næring af nogle Købmænd og Urtekræmmere på stedet, ved at de adskillige Apotekervarer, tvært imod det Apotekerne allernådigst forundte privilegium, kan ses af vedlagte kopi. Kongens vilje og befaling er, at Stiftamtmanden bemeldte Jacob Smidt, efter forordningerne, tilbørligen beskytter og håndhæver. 10 september 1708.

Bilag:
Dateret København den 21 august 1708 fra Apoteker Jacob Schmidt, [Horsens - på Tysk] hans klager over, hvorledes andre Købmænd og handlende sælger Apoteker varer, som han ellers alene må sælge efter sit privilegium.

194
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Giver hermed til kende, at han til den i Københavns Amt oprettede Papirmølles og værks bedre fortsættelse, allernådigst har bevilget at Johan Drevesen, alene, indtil ændring, ved sine Betjente her i Sjælland og ellers overalt i Danmark, fornødne lumper [klude] og plyndringer [tøjrester] til forbemte papirs brug uhindret må lade samle, såfremt han for samme, vil betale det samme som andre, hvilket Stiftamtmanden skal lade bekendtgøre, samt forsvare ham, hvis nogen skulle handle mod denne bevilling. 25 maj 1708.

195
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere - beskadiget]. Fremsender hermed et forhør, som af Byfogeden i København Frederik Eisenburg, efter Kongelig befaling, har afholdt over Lisbeth Bruuns [Bruuns] og Mette Foget, til exsamen og confrontation med hinanden, jvnf vedlagte. Stiftamtmanden pålægges, med flid, straks at undersøge om nogen på de af Lisbeth Bruun nævnte steder, har kendt til om Mette Fogets har været hos hende, og særdeles lader grave på det sted, hvor Lisbeth Bruuns siger barnet blev nedgravet [efter at de havde ombragt det]. Kongen ønsker oplysningerne tilsendt. [Se følgende]. 13 januar 1708.

196
Fra Frederik den Fjerde, Rosenborg Slot. [Se forrige - beskadiget]. Af det til Kongen indkomne og medfulgte forhør, angående Lisbeth Bruuns og Mette Fogets sag, fornemmes at uanset al mulig flid skal være gjort for at opklare sagen, på det at Lisbeth Bruuns, hvis misgerningen var begået, kunne blive straffet, og ikke noget bevisligt har været at erholde, så lader Kongen der derved bero, hvorefter Stiftamtmanden må gøre den anstalt, at Lisbeth Bruuns oversendes til børnehuset og Mette Fogets løslades. Hvad angår omkostningerne så bliver der vel fra Rentekammeret givet ordre om betalingen. [Se næste]. 14 september 1708.

197
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. [Se forrige - beskadiget]. Fremsender et forhør som Byfogeden i København Frederik Eisenberg, efter ordre af 26 april, har afholdt over tvende arresterede kvinder Lisbeth Bruuns og Mette Fogets, angående et uægte drengebarn, som Lisbeth Bruuns siger hun for over 10 år siden har født i Århus Stift, og med Mette Fogets hjælp har ombragt, hvis beskaffenhed kan ses af vedlagte. Og som Mette Fogets ikke har villet tilstå noget af det som Lisbeth Bruuns [Bruuns] på hende har bekendt, skal de fordeligst oversendes til Århus, for der at blive examineret og confronteret på de steder og med de personer som bekendelsen ommelder, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for det videre. [Se følgende]. 1 juni 1708.

198
Fra Mette Fogs, Købehavns Arrest - til Kongen. [Se forrige - beskadiget]. Skriver sig som en fattig gammel kvinde af Wejelbye [Vejlby] ved Århus, der af Lisbeth Bruuns er blevet beskyldt for at have hjulpet hende med at ombringe hendes lille barn, hvilken usandfærdige beskyldning hun aldrig skal kunne godtgøre eller bevise. Alligevel har hun på grundlag af dette, med hunger og kummer i 6 uger hensiddet i Århus Arresthus, og er nu i bånd og Jern bragt til København og indsat i Arresten, hvor hun nu har hensiddet i 22 uger, uden der har været rejst sag mod hende, alene er hun i Byfogedens hus blevet forhørt, og kan ikke forstå, hvorfor hun sådan skal medhandles. Ansøger derfor Kongen om, at denne vil se til hendes store elendighed, og befale Stiftamtmand Plessen, at han vil gøre en sådan anstalt, at hun må blive flyttet fra denne Arrest og overbragt til sit Værneting, således sagen ved Lands lov og ret kan behandles. [Se følgende]. 12 marts 1708.

199
Fra Søren Brandt Ottesen, Brande Præstegård - til Stiftamtmanden. [Se forrige - beskadiget - bemærk at Wiberg kun har navnet på denne Præst]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 27 januar angående Lisbeth Bruuens bekendelse m v, som han modtog den 6 februar, hvortil han svarer at, hvad denne letfærdige kvindes bekendelse angår, er han "sandt for Gud" aldrig det ringeste vidende af, ej heller er der i den tid han har været Præst i menigheden, passeret noget således, der har heller ikke været nogen af dette navn, som har født et uægte barn, eller bragt nogen med sig som kaldtes Mette Fogets. Han har nøje undersøgt sagen og fortsætter, at der heller aldrig har boet nogen med navnet Rasmus Jacobsen, hvem hun angiver at have født barnet hos, ligesom der ikke i de 11 år han har været Præst, har været nogen ubekendte kvindfolk, undtagen en som ankom til Grårup den 7 marts 1698, til en mand Povel Skræder, hvortil hun blev kørt fra næste gård Skiæridtz, som en anden stakkel, hvor hun samme nat gjorde barsel og fødte et drengebarn, som Præsten, formedelst dets svaghed, blev henkaldt til at døbe i samme hus, hvilket er indført i Brandes Kirkebog [begynder ellers først i 1774] som følger: Ao 1698 d 9 marts kom en løsagtig kvinde til Povel Skræders udi Grærup [Grårup], som kaldte sig Margrethe og fødte et drengebarn, som i sin svaghed blev hjemmedøbt med navnet Jacob. Ved fremstillingen i Kirken var 5 Faddere nemlig: Peder Troelsen i Store Sandfeld, Peder Hansen i Fløe, Jacob Pedersen i Brandelund, så og Anne Jensdatter i Arrevadts Mølle, og Maren Jensdatter i Åkier, og blev udlagt, som ved hjemmedåben til barnefader, en Rytter i Oberst Rantzaus Regiment, navnlig Niels Jacobsen. Efter en 14 dage i barselsseng, blev hun, dog imod Præstens formaning, ligesom en Betler, af Poul Skrædder [hvis husbonde er i Thy] ført videre til en gård kaldet Sønder Åkier. Hun havde aldeles ingen med sig da hun ankom til Sognet. [Se følgende]. 10 februar 1708.

200
Fra Oluf Andersen, Århus - til Stiftamtmanden. [Byfogeden - se tidligere - beskadiget - 6 sider]. Henviser til modtagne ordre af 30 januar, hvorefter han hørsømmeligt har undersøgt sagen om Lisbeth Bruuns og Mette Fogeds bekendelse, fra forhøret den 13 december 1707, angående det barn som Lisbeth Bruuns skal have avlet ved Lieutenant Christian Halvig og ved Mette Fogeds hjælp skal have ombragt. Fremgår at hun skal have mødt ham i en gammel Kræmmers hus, kaldet Jens, her i Byen, hvor Lieutenanten og hans forældre boede. Det har ikke været muligt at finde en sådan person, ligesom han finder det utroligt, at Major Halvig skulle have en søn af navn Christian, eftersom han kun havde 3 sønner og en datter, den ene søn skal have heddet Carl og døde for 18 - 20 år siden, den anden Emmerich Halbey [Halvig?], var gift med Oberst Kruuses datter, der forhen var gift med en Major som gik med Tropperne til Brabrant som Lieutenant og skal nu være Ritmester, medens den tredie Gustavus Halbøy [Halvig], samme tid gik ud som Corporal. Videre i sagen nævnes en Peder Terkelsen?, som boede i Århus i 9 år, indtil han i maj 1704 rejste til Norge. Også forklaring om at Lisbeth Bruuns havde været i Mette Fogeds hus i Vejlby, hvor bl a nævnes en rød barnehue, en huekone Dorothe Pedersdatter der var gift med Jens Ilsøe, hvis datter Margrethe Jensdatter Ilsøe, gift med en Sejlingsmand Peder Jensen der døde for 8 år siden, boede ved stranden, men Dorothe Pedersdatter siger at hun ikke har kendt Halvig eller Lisbeth Bruuns, item at hun altid har haft afsky for Mette Fogeds. Flere navne i sagen, bl a fogedsvenden Hans Rasmussen, Stadstjeneren Jacob Jacobsen etc. [Se næste]. 4 marts 1708.

201
Fra C L von Plessen, Fussingø. [Se forrige - 7 sider]. Om samme sag, hvori henvises til afholdt forhør over Lisbeth Bruuns og Mette Fogeds, angående et barn som Lisbeth Bruuns for ungefer 10 år siden skal have født, og derefter med Mette Fogeds hjælp, har ombragt. Derefter under flere punkter spørgsmål i sagen, som efter Stiftamtmandens ordre, undersøges af Niels Jensen, Ladefoged, Kasted, Peder Mogensen, Mollerup, Rasmus Jensen, Åby og Laurs Larsen, Hasle, som den 24 februar 1708 har været i Vejlby, for at undersøge sagen, med påfølgende redegørelse, hvor også nævnes flere navne etc. [Se næste]. 30 januar 1708.

202
Fra Friderich Eisenberg, Byfoged i København. [Se forrige - 14 sider]. Over de mange sider, beskrivelse af det samme dag skete, at i overværelse af 3 borgere, nemlig Niels Poulsen Opløf, Peder Laursen Ølskienker og Elias Tundberg i Linden i Læderstredet, har han til sit hus ladet Lisbeth Bruuns afhente fra børnehuset, hvor hun havde bekendt at hun havde ombragt sit barn. Hun bekendte at hun var født i København, hendes far var Peder Thomsen Brun, forhen Capitain ved Søetaten og mor Margrethe Nielsdatter, født i Jylland, begge var døde. Da hun var ungefer 14 år, kom hun over til en moster Anne, Hr Nielses i Albech, hvor hun var ca 2 år, da hun igen rejste til København, hvor hun var hos sin stedmoder Margrete Christensdatter, boende i Dybensgade, hvorefter hun blev fæstet af Jørgen Rantzaus frue på Ring Kloster. I den meget lange sag, mange navne etc. [Se næste]. 13 december 1707.

203
Fra Niels Hansen, Constantinsborg. [Se forrige]. Henviser til Lisbeth Bruuns bekendelse af 13 december 1707, hvorom ønskes hans erklæring. Svarer at i de 12 år han har været på Stadsgård kaldet Constantinsborg, har der aldeles ikke været en kvinde på gården, meget mindre som husholderske i halvfjerde år, efter hendes foregivende. I samme 12 år har den sal Baronesse Marselis ikke været i Viborg Snapsting, mere end en gang, som var i 1699, hvor hun havde 2 piger med sig, den ene Anne Lauritzdatter og den anden Giertrud Olufsdatter, som endnu er i tjeneste hos Baron Rodsteen i København, andet er han ikke bevidst om Lisbeth Bruuns og Mette Fogeds. [Slut på afskrift af den meget lange sag]. 18 februar 1708.

204
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har for godt befundet, at der i dette år skal ske en samling af det Nationale Infanteri og Dragonerne i Nørrejylland, hvilket skal ske ved Flensborg, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at foretage det videre fornødne, således at Ålborg Regimenterne bryder op den 26 maj og til Flensborg den 15 juni. Dragonerne i Jylland ved Flensborg den 15 juni. Viborgske Batalion do 5 juni, Århusiske Regiment do 4 juni og Ingenhavens Regiment do den 10 juni. 19 maj 1708.

205
Fra Frederik den Fjerde, København Slot. Henviser til klage fra Hans Nansen, Cancelliråd og Amtmand over Dronningborg. Silkeborg og Mariager, mod Herredsfogeden i Framlev - Gern Herreder Claus Jessen, der i sit svar og skrivelse til ham, angående Gjern broes reparation, har brugt adskillige unyttige expressioner, som mere [er] til Nansens beskæmmelse end vores tjenestes befordring skal hensigte. Stiftamtmanden pålægges, at han nævnte Claus Jessen, for sådan sin formastelse, sig selv til velfortjent straf og fremdeles afsky, og andre ligesindede til eksempel, fra sin Herredsfogedtjeneste på et halvt års tid, straks suspenderer og, hvad sig ellers Claus Jessens selvrådighed, med rettens holdelse på de steder som ikke dertil er ordineret, og den misbrug og egen frihed med Tingsmændenes opkrævelse, af ham begåes, med mere hans slette forhold i sit embede anbelanger, har Kongen befalet Hans Nansen, at fremskaffe tilstrækkelig bevis på sit angivende. [Se næste]. 3 maj 1708.

206
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Såsom Kongen har beordret commissarier til at behandle sagen om Claus Jessens, Herredsfoged i Framlev og Gjern Herreder, usømmelige forhold mod Hans Nansen, Amtmand over Silkeborg, Dronningborg og Mariager, og forseelser i hans embede, pålægges Stiftamtmanden, straks at beskikke en redelig og lovkyndig mand, som på Kongens vegne, kan påtale sagen mod Claus Jessen 20 juli 1708.

207
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Giver hermed til kende, at til den her i Københavns Amt anrettede Papirmølles og Værks bedre fortsættelse, har han bevilget Johan Drevesen, indtil anden bestemmelse, ved sine Betjente, overalt i landet må lade samle lumper [klude] og plyndringer [tøjrester] til papirs brug, uhindret når han vil betale det samme som andre. 25 maj 1708.

208
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Såsom Bardskær Lauget i København, har andraget og besværet sig over, hvorledes adskillige personer, såvel på landet som i Købstæderne, skal nedsætte sig for at ernære sig af Barberer kunsten, før de har efterkommet Laugets 10 punkter, bl a examination af Facultate Medica og af nogle af Laugets Mestre er befunden dygtige til dette, foruden at Mestrene sammested antager unge drenge i lære, som ikke skal være i håb om, at de i fremtiden kan forestå Chirurgien, som det sig burde. For at forekomme slig uorden, og til det gemenes bedste, pålægges Stiftamtmanden nøje at observere, at ingen nedsætter sig, før de har fået attester og beviser at de er examinerede og dygtige befundne etc. 27 juli 1708.

209
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har erfaret, hvorledes en og anden tvistighed tildrager sig mellem de civile og militaire Betjente, idet de militaire, af de civile til samlinger og andre tilfælde der kræves i Kongens tjeneste, bliver ansagt. Da for at enhver kan blive i den ham anbefalede funktion, og de ellers med endrægtighed kan forrette Kongens tjeneste, befales at Stiftamtmanden i påkommende tilfælde, corresponderer med Obersten om samme. 13 februar 1708.

210
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Fremsender hermed forordningen om misbrugs og opholds afskaffelse med tiende tællingen i Danmark, hvilket ikke alene bliver læst og publiceret på de hidindtil ordinaire og sædvanlige steder, men endog på det, at den kan komme til alle og enhvers videnskab, skal den på Kirkestævnet efter prædiken, læses ved hver Kirke i Stiftet, hvorom Stiftamtmanden pålægges at gøre fornøden anstalt. 13 august 1708.

211
Fra Frederik den Fjerde, Rosenborg Slot. Såsom der ved den nu holdende session, efter udgangne forordning, bliver adskillige dimitteret af tjenesten [udlæst] ved hvert Compagni af vores National Infanteri, og muligt en eller anden dygtig karl som har stået 6 år i tjeneste, vel og godvilligt skulle ønske at engagere sig under Granadier Corpset, og hvis nogen Officer af dette Korps, af hvert Kompagni, kunne bruge en sådan, pålægges Stiftamtmanden at være behjælpelig med dette. 28 august 1708.

212
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Gregorius Fleischer i København, allerunderdanigst har ladet andrage, at hans afgangne datter Maren Fleischer, som har haft Rasmus Broberque [Broberg] på Sjelle Skovgård til ægte, har efterladt sig to pigebørn, Rebecca og Mette Christine Broberque [Broberg], som ikke deres tilbørlige og sømmelige education og optugtelse kan få hos faderen, både på grund af hans svaghed og andre årsager, foruden at han frygter for, at denne med en og anden hårdhed skal begegne dem, hvorfor bemeldte morfader Gregorius Fleischer, anholder om at hans datters børn fremdeles må blive i hans hus her i København idet han tilbyder, at dette ikke skal komme børnene til nogen stor bekostning, udover renterne af deres arv efter moderen. Stiftamtmanden pålægges at undersøge Rasmus Brobergs forhold, og indsende dette til Cancelliet. [Se næste]. 20 november 1708.

213
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - på Kongens vegne. [Se forrige]. Kopi af forrige, hvori omtales Rasmus Brobergs to umyndige og moderløse døtre Rebecca og Mette Christine Brobergs etc. 22 december 1708.

Påtegnet 3 januar 1709 af Rasmus Broberg, Sjelle Skovgård, der på den Kongelige befaling erklærer at han i alle måder vil efterleve samme. Men begge døtrene er kommet af hans hus, uden hans vidende men, hvis nogen vil sørge for dem på en bedre måde, end han har gjort er det ham kært, thi har brugt mange penge på, at holde dem i København. Nævner også en arvepart han bekom efter sin søster som var gift med Justitsråd Lange, nemlig et Skab og en Ring, desuden noget som af Fleischer, uden vederlag, er ført fra gården, og til slutning havde han ej den fornøjelse at tage afsked med sine børn. [Se næste].

214
Fra Krabbe og Sehestedt, på Kongens vegne, Københavns Slot. [Se forrige]. Fremgår at Kongen har bevilget og efterkommet Gregorius Fleischers ansøgning om, at hans to datterbørn Rebecca og Mette Kirstine Broberg må forflyttes til hans hus i København og der, imod han nyder renterne af deres moders arv, forbliver der. Deres tilhørende skal straks affordres deres fader Rasmus Broberg på Sjelle Skovgård, og overleveres til morfaderen. 22 december 1708.

Påtegnet under forskellige datoer, af Eggers, og Anders Bruun, Dallerup, hvoraf fremgår at i den substituerede Herredsfogeds sted har Rasmus Vinther og andre mænd, afhentet de Gangklæder og andet, som tilhørte Brobergs døtre, der blev forevist af denne.

215
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - i Kongens fraværelse. Såsom Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, har ladet andrage, at det vil falde dem meget besværligt at svare og resolvere på alle de breve, som hver Postdag indkommer, såvel fra Købstæderne som fra Herrederne, efter den udgangne forordning om Betlere, da de skal anvende megen tid på at overlægge, hvorledes dette Christelige værk fordeligst i god stand kan bringes [til udførelse]. Da nogle udenbys breve er af omstændigheder, hvorom der kun kan besvares og resolveres, når man har kendskab til stedernes forhold, skal sagerne fremover overvejes på stedet og ordnes der, således der kun i de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt at indhente nærmere fra Directeurerne, sker henvendelse til dem. 22 december 1708.

216
Fra Krabbe og Sehestedt, Rådstuen på Københavns Slot - til Stiftamtmanden. Såsom Kongen i nogen tid har foretaget en rejse udenfor landet, vil de tilkendegive dette for Stiftamtmanden, med hensyn til mulige sager, hvor der ønskes en Kongelig resolution, kan disse indsendes til dem, og ellers til Danske Cancelli etc. 10 november 1708.

Omslag 1710 - [1709]:

217
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Såsom Rupturen? imellem os og Cron Sverige allerede er sket, og landgang med vores Arme på Skåne, lykkeligen og foruden noget Sverdslag giort, pålægges Stiftamtmanden, at lade almuen opbyde og ellers gøre al mulig anstalt til et landeværn, for at forsvare Kysterne og forhindre Sørøveri af Capere og deslige. Forordningen om landeværn vil med det første udgå [fremkomme].16 november 1709.

218
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Eftersom der ved den forestående session, vil blive adskillige Dragoner og Infanteri ved hvert Compagni, dimitteret af tjenesten, men der muligt ville være en og anden dygtig karl med 6 års tjeneste, der godvilligt ville abgagere sig i Grenadier Corpset, skal Stiftamtmanden være behjælpeligt med at dette kan ske. 19 august 1709.

219
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Henviser til befaling af 31 august til de deputerede for National Dragonerne, at de ved den nu holdende session undersøger, hvor mange af de Heste som Dragonerne nu bruger til deres Exercering, der er så dygtige som det til marchen og i andre måder udfordres af sådanne Heste, hvor mange der er udygtige. Mere om hvorledes befalingen bedst kan efterkommes, ligeledes om betaling af 6 sk til Dragonerne i den tid de er fra deres hjem. 10 september 1709.

220
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Såsom han har fundet for godt, at fire Compagnier af det Ålborgske Stifts Regiment National Infanteri under Oberst Rosenauers, nemlig et fra Thy og Mors, et af Vendsyssel og to på denne side af Limfjorden, desuden 4 Compagnier af det Århussiske Regiment National Infanterie under Oberst Møstings, skulle marchere ud af lægderne til Rendsborg, så og to af det Riberske Stifts Regiment National Infanteri under Oberst Ingenhaven, hvilke skulle marchere til København, og på det der over ingen dispute skal forårsages, så har han beordret enhver af Obersterne, at Officererne skulle lodde, hvem det kunne tilkomme at udmarchere, i overværelse af Obersten, Amtmanden etc, herunder Stiftamtmanden selv, eller en og anden tilforordnet Civil Betient. 17 september 1709.

221
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har beordret Obersten over det i Nørre Jylland værende Nationale Dragon Regiment, Christian Fursman, til med sit Regiment at marchere til København, hvorfor Stiftamtmanden pålægges straks at gøre den anstalt, at Dragonerne tillige med Hestene, på anfordring vorder ham følgagtig. 28 september 1709.

222
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har beordret Regimentsskriver Andreas Rasch til at annamme [modtage] de Heste og kuske, som efter forordningen af 23 september 1709, til Artilleriets fornødenhed, skal skaffes af Hovedgårdenes hartkorn og af Proprietairerne leveres i Kolding fra Århus og Ribe Stifter. Stiftamtmanden pålægges at være overværende, og iagttage at alt tilgår således, at Kongen bekommer stærke og dygtige Heste etc. 28 september 1709.

223
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har besluttet, at nogle Batalioner af de Nationale Regimenter til fods i Nørre Jylland, skal marchere til Fyrstedømmet Holsten, nemlig en Batalion af Riberske Regiment, og af de Compagnier som ikke ligger ved Søen, af Århus Stifts Regiment, en Batalion og af den Viborgske en do under Oberst Juel Stiftamtmanden skal straks gøre den anstalt at soldaterne er følgagtige. 22 oktober 1709.

224
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har beordret Obersterne over Nationale Infanteri i Nørre Jylland, Johan Peter Ingenhaven, Henrich Rosenauer og Christian von Møsting, i fald Generalmajor Hans Christoph von Schønfeldt Ridder, det kunne forlange, med de Batalioner af deres Regimenter, som endnu findes i landet [Nørre Jylland] at marchere til Fyrstedømmet, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at sørge for soldaterne, uden ringeste ophold, er Officererne følgagtig. 9 november 1709.

225
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen tilkendegiver at han ikke vil, at nogen af de under de Nationale Infanteri enroullerede soldater, efter disse tiders beskaffenhed, må udgå af Rullen, [hjemsendes] men forblive indtil anden anordning. 7 december 1709.

226
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til at han allerede har beordret følgende Oberster over National Infanteriet i Nørre Jylland, Ingenhaven, Rosenauer og Møsting, med deres Batalioner, at marchere til Fyrstedømmet, når General Hans Christoph von Schønfeldt kunne forlange det. Stiftamtmanden pålægges i den anledning, straks at gøre den anstalt, at soldaterne ved deres ankomst til lægderne bliver indtaget der, og herefter forsynes med underholdning og løn som tilforn. 10 december 1709.

227
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed ikke alene et testamente, som den 20 juli sidst forleden skal være oprettet mellem afgangne Christian Povlsen Bilfeldt, forrige borger og Tobaksspinder i Århus og hans efterladte enke Karen Jensdatter Kieldes, hvorpå de har ansøgt om Kongelig confirmation, men end og en fra bemeldte afgangne Christian Bilfelds broder Hans Henrich Povelsen Bilfeld på egne og søstres vegne, på en til Kongen indsendt supplication, hvori han foredrager, at fornævnte hans broder kort før sin død, af den efterladte hustru og hendes venner, blev overtalt til at oprette samme testamente, for derved at betage ham og søsteren den del, som de efter loven ellers kunne tilfalde, jvnf vedlagte. Stiftamtmanden pålægges at undersøge sagen og indberette samme. 9 august 1709.

228
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Kongen har fornemmet, at der på et og andet sted i landet, skal forefalde tvivl og tvistighed om betalingen til belønningen af Skarpretterne for deres forretninger med misdædere at afstraffe, og nu er der gjort forslag om samme betaling, at det skulle være til des større rigtighed, om den ved uvillige mænd, udtagen til Tinge måtte blive taxeret, lignet og delt på de Herreders hartkorn, ingen undtagen, hvor udi misgerningerne sker. Stiftamtmanden pålægges med det forderligeste, at indsende sin betænkning om, hvorvidt det i hans distrikt kunne være tjenligt og practicabelt at gøre dette. 15 juni 1709.

229
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Såsom Rasmus Vinter, som den 11 maj 1708 blev beordret til at forestå Herredsfogeriet i Framlev og Gjern Herreder, udi Herredsfoged Claus Jessens sted, som efter Kongelig befaling af 3 maj næst tilforn fra samme hans embede formedelst hans forseelser, såvel derudi som ellers imod Cancelliråd og Amtmand Hans Nansen er bleven suspenderet, og siden af de forordnede commissarier er fradømt, men nu har ansøgt om, at han må nyde den part af den på bestillingen tillagte løn og Korn, så vidt det i hans betjeningstid pro qvota kunne bedrage. Efter Stiftamtmandens erklæring på samme, bevilger Kongen at Rasmus Vinter, foruden hvad der af forseglingspenge og i andre måder retten vedkommer, er forefalden og han har oppebåret, må nyde den halve del af det Korn, som en Herredsfoged efter loven er tillagt, at regne fra 11 maj 1708. Men hvad Claus Jessens andel angår, da afventer dette indtil sagens uddrag om han vil appellere dommen. 20 april 1709.

230
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Henviser til udgangne forbud af 22 december 1708 mod udførsel af Hvede, hvorefter de har fornemmet, at Rugens afgrøde i næst forleden år kun har været ringe, så på det at der ej heller skulle forespørges mangel hos undersåtterne på deslige og andre Kornvarer, pålægges Stiftamtmanden straks, overalt alvorligt at lade forbyde, at ingen slags Kornvarer der er avlet i Danmark, eller Mel og gryn deraf, uden bevilling, må sælges eller udføres til fremmede steder eller Fyrstedømmerne etc. Skal desuden undersøge hvad der findes af forråd af samme. 29 januar 1709.

Bilag:
Dateret 16 marts 1709 fra Krabbe og Sehestedt, henviser til ordren om undersøgelse af, hvad forråd der findes af Kornvarer hos borgere og indvånere i Købstæderne, og om nogen med fremmede havde gjort aftale om fremskaffelse af Kornvarer til udførsel til fremmede steder etc.

231
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Såsom de den 29 januar, formedelst befrygtende mangel på Kornvarer for vore kære og tro undersåtter, allernådigst har befalet, at Stiftamtmanden straks skulle forbyde, at ingen slags Kornvarer som var avlet i Riget, eller Mel og gryn, uden bevilling, var tilladt at udføre til fremmede steder, herunder Fyrstedømmerne, under confiscation og straf for vedkommende, giver de hermed tilkende, at det tillades at Byg, Bygmel samt Byggryn frit og uforment må udføres, når Told og rettighed først er betalt etc. 20 april 1709.

232
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom der behøves en del Havre til Kongens tjeneste, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks gør den anstalt, at han tilholder bønder og tjenere uden ophold, undtagen så meget som de tilkommer til Sæd, udtærsker deres Havre, men endog at bønderne på Kongens eget gods, gør det samme, og derefter leverer Havren i de Kongelige Magasiner, enten mod betaling eller afkortning i skatterne.
27 september 1709.

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 4

LAV: B5 A - 65 år 1710 - 1713

Omslag 1710:

233
Fra Frederik den Fjerde, Christiansborg Slot. Såsom det er blevet forebragt for ham, at den grasserende landfordærvelige smitsomme sygdom [formentlig kvægsygdom], desværre i forskellige Lande, såsom Slesien, Ungarn, Churland, Litauen, Preusen, Pommern og Meklenborg udbreder sig således, at Danmark må bære største frygt for at drive nogen handel på sådanne steder, eller for dem som kommer der fra, og særdeles Kønigsberg, Stettin, Stargard? og en del Meklenborgske landsteder, henviser Kongen til ordre af 19 august 1709, som hermed i alle ord og punkter gentages og skal overholdes, særdeles med sundhedscommissions - strandvagter og vagtbådes beskikkelse etc. [Se næste]. 1 september 1710.

234
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige - 10 sider]. Henviser til indleverede relationer fra de tilforordnede ved Politien og Commercien, angående anstalterne imod den smitsomme sygdom, hvoraf Kongen har fornummet at der først den 20 august 1709 er sendt meddelelse til Stiftamtmanden om, hvilke anstalter m v, der i den anledning skulle gøres. I bilaget derefter, over de mange sider, redegørelse for, hvorledes der skal forholdes for at undgå sygdommen breder sig til Danmark. 6 december 1710.

235
Fra Frederik den Fjerde, København. Som forholdene er, må man være betænkt på de tilstrækkelige midler, hvor ved Militce såvel til Lands som til Vands kan sættes i en sådan stand, at de allerede begyndte Krigsoperationer, ikke alene med magt kunne fortsættes, men endog landet fra al fjendtlig overfald kraftigst beskærmes, og da Kongen til den ende, endskønt ugerne, blandt andet er blevet forårsaget til at påbyde en Krigsstyr [Krigsskat], som ved en trykt forordning, for vore kære og tro undersåtter allerede er gjort bekendt. Han ønsker intet hellere end at udi dens ligning og taxering, som skal ske efter middel, bestilling, indkomst eller accidentier, næring og brug, med sådan lighed kunne træffes, at enhver efter evne og vilkår på sådan måde blev taxeret og sat, at ej nogen kunne finde årsag, sig med billighed derover at besværge [besvære], men at han mere kan være forsikret om prompte betaling til de i forordningen fastsatte terminer 11 juni og 11 oktober. Derefter mere om, hvorledes der skal forholdes, nævner mandtallene, Kongelige Betjente som nyder nogen gage skal lade sig afkorte med 20 procent, og de som har nogen pension af 400 rdr og derover med 30 procent, foruden at enhver efter sine vilkår også skal betale en fjerdedel af sine renter, ellers må ingen forbigåes, det være sig gejstlig eller verdslig, enker eller umyndige, gifte eller ugifte, som kunne anses at være i sådan stand, at de med al billighed udi dette påbud bør contribuere, hvortil Stiftamtmanden skal lade foretage det videre fornødne. 29 marts 1710.

236
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom en del Magasin Korn og Fedevarer er beordret, at sendes til København og Skåne, samt Fyrstedømmet Holsten og Norge, er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden gør den anstalt at den første rejse som indbyggerne gør med deres Skibe, sker med disse varer, imod en billig og sædvanlig fragt, og at disse ikke påtager sig anden første rejse, med mindre de med Amtsbetjenternes eller andre vedkommendes attester, kunne bevise, at der ingen ladning fandtes eller de ikke behøvedes til dette. [Se næste]. 18 januar 1710.

237
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Såsom der er fornødent at der jo før jo hellere, sendes Magasin Korn til Norge og andre steder, er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks tilholder ejerne af de Skibe som findes, ved de steder og der omkring, så også de som ankommer dertil, hvorfra Kornet skal udskibes, at de efter vedkommende Amtsforvalteres forlangende, uden undskyldning indtager Magasinkorn, og samme for sædvanlig fragt, uden ophold til vedkommende steder, under Convoj transporterer dette, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge for, således det Magasinkorn der er beordret til Norge, kommer derop før vinteren. 10 oktober 1710.

238
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til at der allerede er givet ordre til Johan Peter von Ingenhaven, Oberst over Riber Stifts national Infanterie, at den Batalion som endnu er i lægderne, skal bryde op og marchere til Holsten, hvorefter Plessen pålægges at sørge for at soldaterne, på anfordring er Obersten følgagtig. 28 januar 1710.

239
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til allerede givne ordre til, at den Batalion af det under Oberst Georg von Møsting værende Regiment Århus Stifts National Infanteri, som endnu er i lægderne, skal marchere til Holsten, hvorefter Plessen pålægges at sørge for, at soldaterne på anfordring, uden ringeste ophold, er Officererne følgagtige. 15 februar 1710.

240
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges straks, at skrive til Amtmændene, at de ufortøvet skal tilkendegive for Proprietairerne i deres Amter, at i stedet for den 1 maj, hvor det mandskab som efter forordningen af 29 marts sidst skulle leveres, skal dette ske medio maj, på det at de har bedre tid til at tilvejebringe dygtige folk. Amtmændene skal af Krigs commissairerne blive tilkendegivet, hvor leveringen skal finde sted. 12 april 1710.

241
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har ugerne måttet fornemme, hvorledes adskillige af almuen på landet, i denne tid viger fra deres hjem og søger andre steder hen, hvorfor Stiftamtmanden pålægges straks, såvel i Købstæderne som på landet, at lade gentage og forkynde, forordningen af 19 februar 1701 om passer og skudsmål, og enhver derved tilholdt sig den 17 articul udi den under 22 februar 1701 om Land Militcens indrettelse, at ingen understår sig i at undvige fra det sted, hvor de i så måde henhører. 15 april 1710.

242
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [6 sider]. Henviser til vedlagte forordning af 29 marts, om levering af en dygtig soldat af hver 60 tdr hartkorn, på bestemte steder og datoer. Derefter under 6 punkter, hvorledes alt dette skal ske. Under pkt 5 skrives ved denne levering og enrollering af soldater og Dragoner ville vi, at alting skal lempes således som tåleligst og billigst kan være, og vores Krigstjeneste til landets forsvar det kan tillade, i hvilken henseende der vil observeres og følges så vidt gørligt er, de angående Land Militcen gjorte anordninger, og i så måde overlader vi alting denne Materie angående, eders omhyggelighed on coduitet etc. Nævner også Krigs og Landcommissarius Christopher Hartman. 15 april 1710.

243
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at gøre den anstalt, at de soldater, Ryttere eller Dragoner, som kunne komme over Søen fra Skåne, vorder hjulpen med levnedsmiddel, samt med vogn efter fornødenhed undsat, for at kunne komme til deres Regiment. 29 april 1710.

244
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til andragende fra Obersten over Århus Stifts Regiment National Infanteri Christian Georg von Møsting om, hvorledes en del af Proprietairerne i distriktet, da den sidste Batalion af Regimentet marcherede til Holsten, har holdt nogle af de under deres gods enrollerede soldater tilbage og, hverken har villet lade dem marchere med, eller stille andre i deres sted, uanset Møsting havde udsendt Underofficerer for at afhente karlene, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at tilrettesætte disse for deres forseelse, og straks levere de tilbageholdte folk. 3 maj 1710.

245
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. På det der kunne bekommes dygtigere unge karle på Ryttergodset til enrollering for Dragoner efter ordren af 15 april sidst, pålægges Stiftamtmanden at tilholde Regimentsskriverne, deres Betjente og lægdsmændene, at gøre deres Ed på at de ikke vil se gennem fingre med, eller at de er bevist om, at der opholder sig flere karle i distriktet, end de der er anført i mandtallet, og ingen med deres viden er udeladt. 30 maj 1710.

246
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksbergs Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at gøre den anstalt, at der af de lægder som er bag efter med levering af mandskab til Nationale Regimenters Infanteri, straks efter forordningen, leverer disse og derefter bliver enrolleret. 5 september 1710.

247
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at gøre den anstalt, at når de udcommanderede folk fra Nørrejylland, der skal til Holsten eller Flåden, rykker ind i deres kvarterer, de da nyder samme som tilforn, hvilket til menige mands efterretning, straks skal lades forkynde til Tinge. 9 september 1710.

248
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har fornemmet, at siden sidste rekrutterings commission var overstået, skal der endnu være adskillige lægder, hvor der endnu ikke fra Proprietairerne i det Århus Stifts Regiment til fods er blevet anskaffet de pålagte folk. Stiftamtmanden pålægges at tilholde disse Proprietairer, at de såvel for de udtagne, som og ellers for de der er døde, casserede og deserterede, straks anskaffer dygtigt mandskab i stedet for, og skulle de deri gøre forsømmelse, efter forordningen, med execution, bliver belagt, på det samme Regiment, jo før jo hellere kan blive complet. 20 oktober 1710.

249
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom det er nødvendigt, at de Nationale Regimenter, såvel af mandskab som ellers fordeligst bliver completteret og istandsat, pålægges Stiftamtmanden, sammen med vedkommende Oberst, såvel som Land og Krigs commissarien der herom har fået ordre, til med al nidkærhed og flid, at sørge for ikke alene de afdødes, men endog de andre udygtige og slette gemenes pladser ved Regimenterne, med godt og dygtigt mandskab, snarest muligt forsynes af lægderne. Obersterne over bemeldte Regimenter har ligeledes fået ordre til at indsende oplysninger om, hvilke defecter der findes ved Regimenterne, såvel angående munderingen som ellers, på det alting i tide kunne anskaffes, deslige at se derhen, at ikke alene de gamle soldater, men endog de nye Recrutter i god Exercits bliver bragt og holdt, så de i tilkommende forår kunne gøre fuldkommen tjeneste, eftersom han til den tid vil lade dem sammenkomme og selv efterse, hvorvidt denne ordre er blevet efterlevet. 8 november 1710.

250
Fra Frederik den Fjerde, København. Det er Kongens vilje, at Stiftamtmanden i de to underlagte Amter, når der sker marcher, da selv er der på de steder i Amterne, for at modtage Tropperne og bliver ved disse, indtil de når et andet Amt, idet han i samme tid skal påse, at marchen foregår efter de derom givne ordrer. 25 marts 1710.

251
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges straks med flid at undersøge, hvor meget Rug der i Amterne er blevet sået i næst afvigte år, og hvad forskel der omtrent kan være mod det der såes i gode åringer, desuden tilholde Proprietairerne, Amtsskriverne og Regimentsskriverne, så vidt det kan vedkomme dem, at drage god omsorg for, at hvis der ikke er sået så meget Rug som før, der da desto mere i foråret, kan såes af Byg, Havre og anden Sæd. Skal ligeledes undersøge, om Betjentene på landet har noget forslag om, hvad der kan ophæve de forhindringer som gør, at bonden ikke får sået rigeligt. 8 marts 1710.

252
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Fremsender hermed et af Otto Bielke til Kærbygård og hans hustru Frue Beate Rosenkrantz, formedelst deres søns uforsynlighed, på ny oprettet testamente, hvorpå, imod deres forrige ophæves, ønskes Kongens confirmation. Stiftamtmanden pålægges straks i den anledning, med flid at informere og referere om sønnens forhold i alle måder, som det er andraget, og indsende samme. 18 juli 1710.

253
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Stiftamtmandens erklæring på et andragende fra Borgmester og Råd, hvoraf fornemmes, at der i Byen for nogen tid siden er arresteret en fremmed person, formedelst at han ikke har kunnet fremvise noget pas og bevis om, hvor han var hjemmehørende, hvorhen han agtede sig, og når samme person offentlig overhøres, kommer hans tilståelse overens, men når han undertiden kan tale med en eller anden af borgerskabet ved Arresthuset, har han oftest mundheld [fortæller noget andet], hvorfor Stiftamtmanden pålægges, at lade ham aflevere på et af de først ankomne Krigsskibe. 18 juli 1710.

254
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Henviser til at Vice Admiral Peter Raben, med den under hans kommando værende Esquadre Orlogsskibe, er beordret til at begive sig fra Nordsøen og hid, hvorfor Stiftamtmanden pålægges, at kundgøre for de Sejlende, at de tager sig i agt for, at de ikke bliver overfaldet af fjendtlige Skibe eller Fribyttere, og ellers formaner indbyggerne ved Søkysterne, at de altid er årvågne og giver agt på, om Fjenden på et eller andet sted skulle gøre nogen overlast med plyndring eller andet, således dette desto bedre kan afværges. 3 juni 1710.

255
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen vil ordinere Convoyer for undersåtternes Skibe, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks tilkendegiver dette for de i Stiftets Købstæder til Søs trafikerende indbyggere, på det de derunder kunne sende deres Skibe, i hvilket henseende han har beordret de tilforordnede i Admiralitetet at anordne pladser, hvorfra sådanne Convoyer på hen og tilbagerejsen kan antræffes. Dog skal det være enhver frit for, om han på egen risiko, ønsker at sejle uden Convoy, men angående dem som transporterer Kongeligt Magasinkorn, skal dette foregå under Convoy. Også noget om, at Magistraterne i Købstæderne skal anbefale de Sejlende at anskaffe sig nogle Mousquedonner for at holde små Skærbåde fra sig, skal også tilholde og opmuntre til at der ved ladepladser og Fjorde opkastes et lidet Batteri, ligesom Stiftamtmanden skal samle de fremmeste borgere og Købmænd i Købstæderne, og foreslå dem, at udrede et eller flere små Fartøjer, og dertil aproportion efter deres Skibsroms tal, skaffe sig Bådsfolk til at føre disse. 20 december 1710.

256
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Kopi]. Såsom det til tjenestens bedre befordring og til det gemenes bedste, skulle være fornøden at Posterne i Nørre Jylland, indrettes på samme måde som på Sjælland og Fyn, pålægges Stiftamtmanden at indsende forslag om, hvilke Købstæder han mener den burde anlægges, og indsende samme til Kongens resolution. 10 maj 1710.

257
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges straks med flid at undersøge, hvor mange Skytter der findes i Stiftet, som enten tjener Proprietairer, eller opholder sig på egen hånd, hvor ingen må forbigåes, som eragtes dygtig til i disse tider, såfremt dette bliver nødvendigt, at bruges i Kongens tjeneste, hvorom ønskes rigtig specification. 15 april 1710.

258
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til ordre af 15 april, hvorefter Stiftamtmanden straks skulle indsende en specification over, hvor mange Skytter der fandtes i Stiftet, denne endnu ikke er indkommet, hvorefter Kongens vilje og befaling er, at det ønskede straks indsendes. 24 maj 1710.

259
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at tilholde indbyggerne, at de uden ophold, til Fyn oversender alle dem tilhørende Heste, som i det mindste er 14 Palmer [højden] og derover, hvor de af de dertil udnævnte Officerer skal blive modtagne, og med ejerne accorderet om betalingen, på det at om noget fjendtlig indfald skulle ske, ejerne ikke skulle blive frataget disse Heste. 28 marts 1710.

260
Fra Frederik den Fjerde, København. Hvorledes Kongen nu uomgængelig har været forårsaget til, at påbyde [udskrivningen af] en del Rytterheste til Krigstjeneste, kan ses af den trykte forordning, hvori blandt andet anbefales at alle Herredsfogeder og de Byfogeder der er tillagt Herredsfogederne, så også de forpagtere, som dertil har evne og vilkår skal medtages jvnf forordningen. Stiftamtmanden pålægges straks og uden tidsspilde, på de nævnte vilkår, at sørge for den i samme nævnte taxering. Drejer sig om aflevering af Rytterheste, herunder hvad enhver kan levere uden sin egen ruin etc. 1 april 1710.

261
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til befaling af 28 marts, hvor Stiftamtmanden skulle tilholde indbyggerne i Amtet, om at oversende de Heste som var mindst 14 Palmer, hvilke ville blive modtaget af udnævnte Officerer, med samtidig accordering om betaling. Befaler nu, at Hestene skal blive på de steder de er sammenbragte, og imidlertid har han til General Major Frantz Jochim von Dewitz, Ridder til Købstaden Assens, hvor han for det første opholder sig, at berette om, hvor mange Heste der menes, på hvert sted at kunne til veje bringes, således at han kan tilrettelægge sin rejse etc. 5 april 1710.

262
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom det kunne ventes, at en del af Proprietairerne, Præsterne og andre, som efter forordningen af 31 marts angående Rytter og Dragonheste, skulle holde disse tilbage, og hellere ville levere penge, uanset de kunne have dygtige Heste til anvendelse i Kongens tjeneste, så pålægges Stiftamtmanden, at tilholde Proprietairerne, at de leverer Hestene in natura, og derefter møder med disse i Kolding, nemlig af Ribe Stift den 26 maj og af Århus Stift den 29 do førstkommende. Derefter mere om, at hvis nogle udebliver, skal de ikke alene miste Hestene men endog erlægge 20 rdr til straf for deres modvillighed. 3 maj 1710.

263
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at indsende en redegørelse om, hvor mange af de undersåtter som skulle levere Heste til Kongens tjeneste, der ikke havde leveret sådanne in natura, men betalt med penge. Ønsker oplyst hvor mange Heste og hvor mange penge der bliver leveret fra Stiftet. 4 juli 1710.

264
Fra Frederik den Fjerde, København. Der er for ham foredraget, hvorledes en stor del af de kære og tro undersåtter, der er anmodet om at gøre forstrækning, tid efter anden har gjort store forsikringer om deres gode vilje og nidkærhed til den Kongelige tjenestes befordring, men ikke har været af de kræfter, eller middel i rede penge, at de kunne gøre dette, og Kongen ingenlunde påtvivler, at de intet hellere forlanger, end lejlighed til sådan deres gjorte forsikringer, på en eller anden optænkelig, og dennem mulige måde at sætte i værk. Han har derfor, for at sætte en prøve på denne nidkærhed, været betænkt på, at udsætte et sådant middel som ikke skulle falde dem for besværlig, i henseende til at skaffe rede penge, således at der i stedet kan leveres Korn og Fedevarer, hvorefter Stiftamtmanden i den henseende, pålægges at foretage det videre fornødne. 18 oktober 1710.

265
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Giver hermed Stiftamtmanden tilkende, at han efter Lorentz Frobøse, Herredsskriver til Framlev [og] Gjern Herred, hans allerunderdanigste ansøgning og begæring, allerunderdanigst har bevilget, at han samme sin Herredfogedskriver tjeneste, ved en fuldmægtig på et års tid, må lade forrette og for hannem protocollen føre, dog at han hvis forseelser som af hans fuldmægtig kunne begåes, selv svarer. 12 september 1710.

266
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Fremsender hermed de fra adskillige personer, indkomne allerunderdanigste supplicationer, hvoraf de syv er om Borgmesterembedet i Århus, efter forrige Borgmester afgangne Anders Vendelboe, og de andre to om Rådmandsskabet sammesteds, efter afgangne Rådmand Niels Larsen, hvis indhold kan fornemmes af samme. Ønsker fordeligst Stiftamtmandens erklæring om, hvem af disse syv personer til Borgmesterembedet og hvilken af de to til Rådmandstjenesten, han finder bekvemmeste. 28 juli 1710.

Omslag 1711. Et Rescript m m angående bøder til Frelseres Kirke for hele Stiftet:

267
Fra Krabbe og Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Fremsendes hermed en fortegnelse over en del personer som i Højesteret er dømt til at betale bøder til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, men endnu ikke har betalt. Stiftamtmanden pålægges straks at sørge for, at de skyldige betaler deres andel inden førstkommende Mickelsdag, og ellers belægge dem med militaire execution. [Se følgende]. 22 august 1711.

Bilag:
Uden dato nævnte fortegnelse, med 2 kolonner, visse rdr - uvisse rdr.
Århus Stift anno 1695: 21 oktober Michel Sørensen, Amtsskriver i Randers uvisse: 50 rdr do 100 rdr do 50 rdr.

Ao 1698: Mai 26 Admiral Jens Rodsetten visse: 25 rdr. Do Baron Friderich Krag visse: 25 rdr.

Ao 1699: Mai 10 Mag Knud Utrecht i Ebeltoft visse 100 rdr.

Mai 16 Fr Benedicto Margretha Brochdorf afg Jørgen Skeels, nu høy Grevelige Excellences General Reventlows visse: 300 rdr.

Mai 16: Niels Ibsen Smal, Birkedommer til Marselis Stift visse: 10 rdr.

Ao 1700: Juni 8 Henrich Wintersen Birkefoged til Tirsbek Birk visse: 10 rdr.

Ao 1703: Mai 21 Henning von Arnsdorf visse: 10 rdr.

Mai 23 Niels Simonsen Rimsøe uvisse: 20 rdr.

Ao 1708: Juli 9 Jørgen Nielsen, Birkedommer til Marselis Birk visse: 50 rdr.

Ao 1709: juni 12 Jørgen Nielsen, Birkedommer til Marselis Birk visse: 10 rdr.

268
Fra U Schandorph, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Kvittering til Oberst Rantzau, Rodsteenseje der på Major Rantzaus vegne har deponeret 16 rdr 4 mk af en mulct på 25 rdr, som sal Admiral Rodsten for 13 år siden, skal være dømt til at betale til Vor Frelsers Kirke. 4 oktober 1711.

269
Fra Johannes Christensen Meller, Christianshavn. [Se forrige]. Kvittering til Friderich Krag, Stiftamtmand i Viborg Stift, for betaling af 25 rdr, som han var pålagt at betale til Vor Frelsers Kirke efter Højesterets dom af 26 maj 1698, i en sag mellem Hans Jørgensen Dallerup i Gram, Mathis Olsen, Herredsskriver, Jørgen Sørensen i Kleis, Morten Sørensen og Anders Frandsen i Notterup på den en side og Greve Nicolais Friis på den anden side. Beløbet pålægges 16 rdr i renter, i alt 41 rdr for hvilke Forstanderen kvitterer på Kirkens vegne. Kopi att af Krag. 7 december 1711.

270
Fra Seckman, Københavns Slot. [Justitssekretæren]. I en sag er en del af Grenå borgerskab på den ene side og Byfogeden Knud Henrich Blichfeldt på den anden side, den 17 juni 1711, hvor borgerskabet er dømt til at betale 20 rdr til Vor Frelsers Kirke, hvilket att at være rigtigt efter protocollen. 3 august 1711.

Omslag 1711:

271
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. [5 sider - i dette bilag 3 store indlæg]. Som disse indfaldende konjukturer, ikke tillader andet, end at Kongen må være betænkt på, at Armeen til Lands og Vands må være i en sådan ønskelig stand, at de næst den allerhøjestes bistand, kan resistere imod vore Fjender, og Vi ikke bærer nogen tvivl om, at enhver af Vores kiere og Troe undersåtter, meget fornufteligen skal ville skønne og overveje, at til slige udrustninger, anseelige pengemidler udfordres. Kongen har til den ende været forårsaget til, at påbyde en Krigsstyr overalt i Danmark. Henviser derefter til indlagte trykte exemplar, hvoraf kan ses, hvorledes udskrivningen skal foregå, bl a med taxering o s v. 11 maj 1711.

Notat:
Befaling til Plessen, Biskop Johan Braem ang Krigsstyrens taxering i Århus Stift for år 1711. [Se næste].

272
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. [Se forrige]. Trykt forordning om Krigs Styr udi Danmark for år 1711. Trykt udi Kongl majestets og Universit. privilegerede Boogtrykkerie. 11 maj 1711.

Lydende således:

Forordning om Kriigs = Styyr udi Danmark for Aar 1711.

Jægersborg/ den 11 maji Anno 1711.

Kiøbenhavn/ trykt udi Kongel. majests. og universit. privilegerede Boogtrykkerie.

Wii Friderich den Fierde af Guds Naade Konge til Danmark og Norge/ de Venders og Gothers/ Hertug udi Slesvig/ Holsten/ Stormarn og Ditmersken/ Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. Giøre alle vitterligt/ at ihvor vel Vi af Kongelig Omhue og Forsorg intet heller havde ønsket end Vores kiere og tro Undersaatter for videre extraordinaire Paalæg kunde forskaanes; Saa dog/ udi Henseende til disse indfaldne og vidt=udseende Conjucturer at Vores Flaade og Armeen til Lands u=omgengeligen maa udrustes/ og enhver noksom skal kunde eftertenke at der til store Udgifter udfordres; Ere Vi højligen foraarsagede/ til Vore Riger og Landes forsvar og Krigen imod Vore Fiender at fortsette/ endnu een Kriigs=Styyr over alt udi Vort Rige Danmark at paabyde/ hvilken Vi allernaadigst ville at skal udgives af alle og enhver/ hvad Privilegier/ Frihed eller Benaadning de end maatte have/ ingen undtagen/ og til den Ende have Vi allernaadigst funden for got/ endeel saavel af de her udi Vores Kongelige Residents-Stad Kiøbenhavn som og af de udi Provincerne boende/ allerede her at lade sette og taxere/ og de andre af Vores kiere og troe Undersaatter udi Stifterne af hver Stæds Stift=Amtmand og Biscop efter enhvers bekiente Formue og Vilkor/ at sette og taxere lade; Hvilken Kriigs=Styrs taxering enhver vedkommende nemlig de i Kiøbstæderne boende fra hver Stæds Magistrat/ og de paa landet boende fra hver Stæds Amtstue/ skal giøres bekiendt/ og derefter at skal svares udi 2de terminer hver gang halvparten/ den første til 11te Juni nestkommende og den anden 11te Septembr. nestefter/ og leveres pengene udi Kiøbstederne til Borgemester og Raad hvor de ere/ mens hvor de ikke ere/ til den forordnede Byefoged/ som skulle være forpligtede dennem strax saasnart de forfalder udi Amtstuen til Ambts=forvalteren eller Amt=Skriveren udi hvilket Ambt Kiøbsteden er beliggende/ at lefvere; til hvilke Betiente og Ambtstuer ligeledes og skal betales alt hvis af landet efter dette Paabud skal contribueris. Skulle det ellers falde een eller anden af Vores kiere og troe Undersaatter/ hvis Tilstand det kunde være/ beleilig/ at ville betale begge terminer til den 11 junii/ da saae Vi gierne/ som og ellers formodes ikke underlades/ Vores Tieneste derved at befordres/ og ville Vi da dem/ som saaledes paa engang Kriigs=Styren betaler/ renten af den anden termin som til den 11te Septembr. først forfalder/ allernaadigst lade gotgiøre.

Herforuden have Vi og allernaadigst for got befunden/ at af hver tønde Hart=Koorn her udi Vores Rige Danmark skal svares for et Aar ligesom forrige Aar tu mark Danske/ og udi tvende terminer erlegges lige med de andre ordinaire skatter udi Ambtstuerne/ nemlig den første næstkommende 21 julii. Og den anden 21 octobr. indeværende Aar. Dog skal under dette Paabud ikke være forstanden/ det Grevelige og Friherlige Privilegerede Hart=Koorn/ de privilegerede og andre hoved=Gaardes taxter/ som allerede have svared deres Contingent udi Paabudder i stedet for Skytternes Udredning in Natura/ Rytter=godset/ Præste=Gaarde og Degne=Boliger saa og Bornholms Land.

Saa ville Vi og allernaadigst/ at/ af alle rente=penge/ som nogen udi Danmark kunde nyde eller tilkomme af deres paa rente udstaaende capitaler/ det være sig imod Pant eller uden Pant/ enten deraf behøves til egen nødtørftig Ophold eller ej/ ingen undtagen/ skal til førstkommende 11 junii erlegges den fierde Deel af renten/ som enhver for et Aar til bemældte indeværende Aars 11 junii haver at oppebærge/ hvorfra Vi allernaadigst ville have forskaaned de capitaler/ som allerede til Vores Tieneste ere forstrakte og ligesaa de capitaler som nogen endnu forstrekker/ saa og Universitetets, Communitetets; Hospitalers/ Kirkers/ Skolers og Qvæsthuuses capitaler/ og maae med de u=myndige børns capitaler bruges saadan moderation/ at hvor Forælderne ere bort døde og børnene af renten skal nyde deres nødtørftig Underholdning og Optugtelse/ og renterne dertil ikke ere tilstrekkelige/ capitalen og ej overgaar 2000 Rigsdaler da maae i saadan fald capitalerne forskaanes at betale noget af renterne/ og paa det hermed oprigtigen skal omgaaes/ da er Vores allernaadigste Villie og befaling/ at enhver/ som enten selv eller for anfortroede myndling ingen penge paa rente haver/ skal paa det Stæd/ udi den Bye/ og udi den Ambtstue/ hvor hand den forbemældte Kriigs=Styyr betaler/ tillige skriftlig under sin Haand ved Eed/ saa sand hielpe ham Gud/ forklare/ at hverken hand eller hans myndling nogen penge paa rente haver/ hvoraf efter denne forordnings Anledning bør noget betales/ men de/ som have penge paa rente/ skulde det staae frit for/ om de der af den paabudne fierde Part ved lige skriftlig Eed/ saa sand hielpe ham Gud/ vilde betale paa samme Stæd/ samme Bye/ og udi samme Ambtstue hvor Kriigs=Styren erlegges/ eller og/ dersom de deres Midler ville fortie/ at de ikke enhver skal vorde bekiendt/ om de sligt enten selv vilde frembære/ med derhos følgende skriftlig Eed/ saa sand hielpe ham Gud/ at hand contribuerer den paabudne en fierde Deel af hans myndlings rente=penge/ og den nu nedlegger udi den forordnede Kiste/ nemlig udi Vores Zahl=Kammer udi Kiøbenhavn/ udi Odense hos Vores Amts=forvalter Rasmus Andersen/ udi Nysted hos Ambts=forvalter Alexander Gorm/ Aarhuus hos Vores Ambts=forvalter Mikkel Nielsen/ udi Aalborg hos Amts=forvalter Thyge Thomesen og udi Viborg hos Vores Borgemester sammestæds Jochum Lassen/ eller og/ dersom hans Lejlighed ej tillader der med self at fremkomme/ og det med en af hans Tienere vil fremskikke/ da iligemaade at hosfølge den skriftlig Eed/ som forskreved staar/ at udi hosfølgende forseiglede Pose fremskikkes hans og myndlings/ om hand nogen haver/ paabudne rente=penge=Skat/ saa sand ham Gud skal hielpe/ hvormed Vore Committerede ej videre skulle paaagte/ end at pengene med deres Signeter/ som pengene lader levere/ ere forseiglede/ og derefter aabnes/ og saaledes som forskrevet staaer utalt/ dog løøs/ udi bemeldte Kister indkastes af den som pengene fremfører/ hvorpaa hand enhver sin Qvittering eller Beviis skal meddele/ at hand af hans rente=penge hans Andeel udi den forordnede Kiste haver indlevered/ hvorover hand skal holde rigtig bog paa de personer/ som saaledes med deres penge indkommer/ og skal for hver Kiste være tu Laase hvoraf nøglerne leveres den ene til Stiftsbefalingsmanden/ og den anden forbliver udi den Committeredes Giemme til videre Anstalt fra Vores rente=Cammer om Kisternes Aaabning; Dersom og en eller anden kunde befindes noget forsetlig viis at have forsvegen/ eller den paabudne fierde Part rente=penge vil holde tilbage/ da skal den som saadan Undersleb og Fordøgelse begaaer/ ikke alene strax tidobbelt betale/ men end og af Vores General-Fiscal/ som Vores Mandaters Overtrædere/ tiltales/ i det øvrige forholdes med ovenbemeldte Paabud og skatter/ som forrige om skatternes Opbørsel udgange forordning videre indeholder og tilsiger.

Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette/ og for Skade tage vare. Givet på Vort Slot Jægersborg den 11 maji Anno 1711. Under Vor Kongl. Haand og Signet Friderich R

273
Fra ??, Rentekammeret. [58 sider med angivelse af Herred - Amt - Sogne med mange navne, som det vil være umuligt at afskrive - også Vognsild Herred er angivet.]. "Extract af Dend Allernaadigste Paabudne Krigstyhr for afvigte Aar 1710 udi Aarhuus Stift ower de Persohner som under = 10 Rdhr ere taxerede som følger".

Amterne. Stjernholms Amt, Bjerre Herred - Hatting Herred - Nim Herred - Ning Herred - Framlev Herred - Hjelmslev Herred - Vor Herred - Tyrsting - Vrads Herred - Sabro Herred - Hads Herred - Galten Herred - Hovlbjerg Herred - Gerlev Herred - Nørhald Herred - Vognsild Herred - Rougsø Herred - Støvring Herred - Lysgård Herred - Hids Herred - Gern Herred - Sønder Hald Herred - Sønder Herred - Øster Lisbjerg Herred - Nørre Herred. [Derefter afskrives kun eksempler]. Assens Sogn: Ridefogeden på Palsgård Jens Todberg 4 rdr. Stouby Sogn: Jakob Møller i Årup Mølle 2 rdr - efterkommeren kan intet svare. Erik Møller i Belle Mølle 2 rdr. Søren Jørgensen i Røde Mølle 1 rdr. Lisbjerg Sogn: Røde Mølle Niels Tomasen 2 rdr. Rasmus Pedersen, Ny Mølle 2 rdr. Storring Sogn: Frederik Jonasen? og Lars Jensen 10 rdr. Adslev Sogn: Slotsfogeden på Skanderborg Slot Jørgen Pedersen tillige med Herredsfoged udi Hjelmslev Herred, når iagttages at han har betalt af al sin evne i hesteskatten 2 rdr. Foldby Sogn: forpagteren på Norringgård Hans Rosborg 5 rdr.

Desuden 15 sider med Århus Købstad, eks første Rode Cannichegade: Jens Andersen, Betiente 1 rdr, Hans Ottesen, Klokker 2 rdr [er overstreget]. Jens Jensen, Tamboe sammesteds, er nu ikke i Byen men i Norge over år og dag - til Niels Hagested?. Rasmus Boller 2 rdr, Er i Kongens tjeneste kan ikke svare noget. Jens Brochier, Skipper 4 rdr. Henrich Madsen, Skipper 4 rdr. Hans Hårdrup 6 rdr.

Ved Mindet:

Maren Sal Hans Zønnichsens Enche 2 rdr, er ikke mere i Byen, flyttet til København.

Bilaget fortsætter med angivelse af steder, eks Skolegården - Bag Bispegården, Middelgade o s v, med navne, angivelse af beløb samt i nogle tilfælde notater, eks er nu borte i Kongens tjeneste - Fægyden - Studsgade- i Borgemester Lydersens boer eks: Niels Frandsen, Skoflikker 1 rdr, Christen Nielsen Hamborg 1 rdr, Laurs Slagter 2 rdr nu 4 rdr, Morten snedker 1 rdr, Jens Rasmussen, snedker 1 rdr, Carl Jensen, Muurmand 1 rdr, Nicholaj Jensen, skomager 2 rdr, Rasmus Jensen, skomager 1 rdr, Rasmus Sørensen, Handskemager 1 rdr, David Blichmager 1 rdr, Rasmus Larsen, Tømmermand, Rasmus Ormslef, Bådsmand 2 rdr og Claus Jensen, Skoflicher 1 rdr.

Derefter følger anden Rode med Graven - Badstuegaden - Torvet - ved Åen - ved Mindet over broen - Dyn Karchen - Fiskergade - Udi Gyden - Broberg.

Tredie Rode: Vestergade - Garberg Gyden - Mølle Stien - Bag Closteret - Rosensgade - Volden.

Horsens Købstad 8 sider:

Søndergades Rode: Hans Mortensen, Klokkermester 1 rdr, Thomas snedker 3 rdr o s v, på samme måde som under Århus.

Randers Købstad 8 sider:

Storegade: Thomas Ungermand 4 rdr, Laurs Mortensen, Skrædder 1 rdr, Christian Knudsen, Guldsmed 1 rdr. Byfogeden Hansen Jensen 8 rdr - 12 rdr o s v som Århus.

Grenå Købstad 4 sider:

Tolder Jens Rasmussen 5 rdr. Controlleur Peder Timsen 4 rdr. Consumptionsforvalter Søren Wissing 2 rdr og Byskriver Hermand Ponich 2 rdr, o s v som øvrige Byer.

Ebeltoft Købstad 3 sider:

Organist Peder Joensen 2 rdr, Byskriver Christian Terchelsen 3 rdr. Første Rode Søren Bumstrup 6 rdr, o s v som øvrige Byer.

Mariager Købstad 2 sider:

Østergade Jacob Johansen, Kleinsmed 3 mk - Lars Jensen, snedker 3 mk, o s v som øvrige Byer.

Skanderborg By 3 sider:

Storgade Peder Pallesen, skomager 1 rdr 2 mk, Karen Andersdatter 4 rdr, Olluf Byrgesen 8 rdr, o s v som under øvrige Byer. 16 maj 1711.

274
Fra ?, Rentekammeret. [22 sider]. Extract af den allernådigste påbudne Krigsstyr udi Århus Stift for afvigte år 1710 over gejstligheden.

Eks:
Bjerre Herred, Glud Sogn Sognepræsten Niels Glud, hans søn Hr Povel Glud 40 rdr - ?? og Assessor. Degnen Jørgen Lauritsen 1 rdr. Derefter angivelse af Sogne - Herreder - og Amter, samt navne på de der skal betale etc. Ingen dato 1710.

275
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. [22 sider]. "Krigstyhren udi Århus Stift for Anno 1711 over De personer som allereede her udi Kiøbenhafn Allernaadigst ere taxerede som følger".

Derefter som forrige, angivelse af Amterne, Herred, Sogne med personnavne og beløbet som disse er ansat for, eks: Glud Sogn Mathias Fogh på Jensgård 80 rdr, Niels Tonboe på Jensgård 60 rdr. Assens Sogn Frue Birgitte Christine Juel på Palsgård 250 rdr.
Derefter fortsættes bl a med Hatting Herred - Hasle Herred - Vester Lisbjerg Herred - Framlev Herred - Hjelmslev Herred - Vor Herred o s v - også Vognsild Herred.
Desuden med Købstæderne Århus - Horsens - Randers - Grenå - Ebeltoft - Mariager og Skanderborg på samme måde som forrige. 11 maj 1711.

276
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Såsom disse svage tider her i København nødvendigt udkræver et godt antal Barberre svende foruden de her [værende] til at betjene de Syge, så er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks gør sin yderste flid, at forskaffe hid til staden, så mange Barber svende som så vel fra landet som fra Købstæderne, kan tilvejebringes. Enhver skal for sådan sin opvartning og tjeneste, nyde 15 til 20 a 25 Rigsdaler efter hans dygtighed, som Stiftamtmanden med ham kan accordere, derforuden skal deres rejsepenge vorde godt gjort, dermed skeer Vor Villie. [Se følgende]. 15 august 1711.

277
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne, og svarer at der ikke i Hans Amter findes Barber svende som kunne antage condition for at betjene Syge i København. 28 august 1711.

278
Fra ? Jensen, Mariager. Som han havde sluttet dette brev, kom Stiftsbefalingsmandens ordre dateret 20 pasfoto, angående straks at indberette, hvor mange Barber svende der findes i Byen og, hvor mange der deraf var at få, som nødvendigt behøves i København. I hans 8 årige tid er der i denne liden Købstad kun en person som lader sig kalde mester Herman Schomacherus Chiirurgius, som til og fra Byen på en 7 års tid har været her og ude på landet, hvor han bekommer nogle Patienter at kurere. Han er ungefer 36 år gammel, har for 1 1/2 års tid siden giftet sig med en stakkels Bacheds? kvinde, de har et barn sammen, kvinden går og Betler med barnet, men han er en meget liderlig person, og i hans armod og fattigdom meget storagtig, han har ikke fået borgerskab. Fremgår at Stiftamtmandens brev blev læst for ham, og derefter på bedste måde med høflige ord, bedt om at han ville påtage sig samme forretning, eftersom han er en arm og fattig mand, som derved kunne fortjene mange penge, hvorpå han svarede, han var ingen svend, men en mester udi Barberkunsten, og forbandede sig, ej dertil vilde lade sig bruge, hvorefter han blev gjort opmærksom på, at hvis han ikke med det gode ville påtage sig denne tjeneste, kunne han af Øvrigheden befales til dette etc. Mener han burde påtage sig dette, ligesom nævnes at han er født i Helsingør. Da man gerne ønsker ham fra Byen, bedes om at Stiftamtmanden vil pålægge Jens Andersen Mariager og Peder Andersen, Feltbereder, at de straks bemægtiger sig bemeldte Barber, og på en vogn bringer ham til Helsingør, idet Stiftamtmanden da selv kunne se personen, og accordere med ham, således dette kunne ske før han løber her fra Byen til landet. 27 august 1711.

279
Fra Hans Nansen, Lystrup. Henviser til modtagne af 20 hujus, som han først modtog i aftes, hvorpå svares, at der ingen Barberer eller Barber svende findes i hans Amter [Dronningborg], ja næppe en som kan tage et Skæg af, uden at betiene sig af hudens åbning for at betragte om mennesket haver frisk Blod eller ikke. 26 august 1711.

280
Fra Laurids Erichsen Ribber, m fl, Horsens. Henviser til modtagne af 20 hujus, angående Barber svende til København til at betjene de syge, hvortil meldes at der i denne liden By Horsens er kun en eneste, hvis navn er Ægydius Karstens og han har en svend som opvarter her i Byen med det som forefalder, når mesteren er faret på landet for at betjene nogen syg Patient, så denne svend kan ikke i disse farlige tider mistes fra Byen. Nævner også betalingen der tilbydes som ikke er meget mere end den ringeste Bartskiærdreng får. I de seneste år er der her i Byen bosiddende tre Chirurg, deraf de tvende, nemlig Mons Johan Geert og Mons Daniel begge tog tjeneste og virkelig er ved Kongens Arme, så denne forarmede By i så måde, ligeså slet som i alle måder er forsynet. 28 august 1711.

281
Fra Christen J Basballe, m fl, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 20 hujus, hvortil meldes, at der her i Byen kun er 2 Barber svende, den ene hos mester Samuel Bosein og den anden hos Regiment Feldtskier Anthone Hardings kone, hvilke ikke holder drenge, og derfor ikke gerne mister svendene, som vel heller ikke kan entlediges fra Byen i så svage betrykkende tider, som nu desværre fornemmes. Recommanderer Byen og Os i Deres Velbårenheds Høygunstige bevågenhed og stedse forbliver. 26 august 1711.

282
Fra Niels Hansen Schiød?, m fl, Randers. Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus, hvori de pålægges at gøre deres bedste for at skaffe 3 a 4 personer til Ligbærere og andre forretninger ved sundhedsvæsenet i København, hvilke skulle nyde en månedlig gage på 10 rdr. De har anvendt al mulig flid, med plakater og indkaldelse etc, på at efterkomme ordre, men ingen fundet som godvilligt ville tage mod tilbudet, formedelst den smitsomme svaghed som desværre skal grassere så heftig [i København]. Nævner også modtagelse af skrivelsen om Barber svende, hvortil svares at der ikke findes svende eller drenge i Byen, men kun tvende halvgamle bosatte mænd af denne profession, som uomgængelig med flere, i disse besværlige tider kunne behøves her på stedet, hvor rejsende fra inficerede steder kunne ankomme. 26 august 1711.

283
Fra U Schandorph, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne af 20 hujus, angående Barber svende som kunne forsendes til København for at opvarte Syge, hvorpå svares at sådanne ikke findes i Byen. 28 august 1711.

284
Fra Michel Sørensen, Randers. Siden modtagelse af sidste skrivelse, har han, efter Stiftamtmandens ordre, erkyndiget sig om den smitsomme sygdom, ligeledes om der i hans distrikt skulle findes Barber svende og andre udi Lægekunsten forfarne folk, men fornemmer Gud ske lov intet til det første, og af de sidste findes aldeles ingen. Frygter ellers for at han ikke kan efterkomme den modtagne ordre, thi 14 dages tid med at omrejse i Herrederne og visitere hvert Sogn skulle i det ringeste, hver gang anvendes. Beder om at Præsterne der bedste kender forholdene, pålægges at være ham assisterlige. 5 september 1711.

285
Fra Rudolph Redlich, Ebeltoft. Henviser til modtagne under 20 hujus, hvortil meldes aller pligt ydmygst, at der her ved stedet, hverken er Mestre eller svende af Chirurgie professionen, hvorfor ingen kan skaffes. Vel opholder der sig her i Byen en gammel mand, som i sine unge år har lært Barberprofessionen, men ikke længere lader sig bruge i dette, eller formedelst alderdom finder sig bekvem, som desværre for os fattige her i Byen, om Gud ville hjemsøge os med svaghed, som grasserer andre steder, thi da måtte de crepere tilhåbe. 31 august 1711.

286
Fra Michel Sørensen, Randers. Efter modtagne ordre af 20 august, har han forespurgt om nogle Barber svende eller andre på Lægedom kyndige mænd i hans Herreder måtte findes, men har ikke fundet sådanne.1 september 1711.

287
Fra J Gersdorff, Isgård. Henviser til modtagne af 20 hujus, som han først i dag, ved sin hjemkomst har modtaget, hvorpå svares, at der ikke i hans Amt findes Bartskerer eller Barberer, undtagen en Feldtskier navnlig mester Wolf i Rønde, som er en gammel mand der ikke holder svende. 31 august 1711.

288
Fra ??, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 20 august, som han først har modtaget den 30, hvorpå svares at der ikke i Byen findes Barber svende, idet Byen ikke giver ophold eller næring, hvorved nogen af den profession kan subsistere, men en gammel fattig mand som er over sine 80 år, hvilket lidet formår eller forstår at hjælpe sig selv endsige andre, så her er ingen af den slags at hjælpe nogen, Gud hielpe os alle. [Fejl i datoer]. 3 august 1711.

289
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongens befaling. [6 sider]. Såsom Kongen allerede har gjort adskillige anstalter for at forekomme den grasserende sygdom i København, og ugerne har måttet fornemme, at sådanne anstalter på en og anden sted ikke skal være blevet observerede i iagttagen med sådan omhu, flid og nidkærhed som udfordres, så har Kongen fundet for godt og nødvendigt, at befale Stiftamtmanden, straks at sørge for at de udgangne forordninger holdes efterrettelig, derefter hvilke forholdsregler der skal foretages etc. 8 september 1711.

290
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Fremsender hermed kopi af det fra Admiralitetet modtagne project og forslag af 8 januar angående Convoyerne for de til Søes trafikerende undersåtters Skibe og Fartøjer og, hvor de skal samles, samt om oprettelsen af extraordinaire Bavner, desuden Kongens resolution og approbattion af forslaget, hvorefter Stiftamtmanden pålægges det videre fornødne. 16 januar 1711.

Bilag [11 sider]:
Dateret 8 januar 1711 fra P Raben, m fl, nævnte forslag, approberet af Kongen den 12 januar 1711.

291
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Stiftamtmanden pålægges straks at tilholde Magistraterne, i forbindelse med den grasserende smitsomme sygdom, at udnævne visse personer, som efter udgangne forordninger af 1 og 12 august, kunne gøre fornødne anstalter, for så vidt det vil være muligt, for at forekomme sygdommen. 22 august 1711.

292
Fra Charles C Ahlefeldt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongens befaling. Såsom der er at befrygte, at om de Skibsrom, som fra København i disse tider, da den fordærvelige sygdom der grasserer, ville sejle til nogle af de andre Provinser i Danmark, og derved kunne medbringe smitten, så har Kongen, næst Guds bistand, for at forekomme dette, allernådigst for godt befundet, at alle de Skippere som agter at afgå fra København, eller anden Købstad i Sjælland til andre steder i Danmark, skal være forpligtede til, med deres Skibe, Ladning, Skibsfolk og passagerer, efter forordningen af 16 august 1709, at forføje sig til et af efterskrevne steder, ligesom hans vej bedst falder, nemlig til Sproe [Sprogø] i det store Bælt for Fyn, til Brandsø eller Bogø udi det lille Bælt, til Kyeholm ved Samsø for Jylland, til Fæmøe eller Fæø [Fejø] for Lolland, til Butsøe? for Falster, så og til Velsen? [Vresen?] for Langeland, hvor de først, endskønt de med behørige Edelige sundheds passer er forsynede, at de ikke i seks uger har været i noget mistænkt hus, skal holde seks ugers karantæne, på det man kan være sikre på, at de er er friske, og ikke medbringer noget mod forordningen, inficerede klæder, vare eller Meubler etc. 19 september 1711.

293
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Såsom den af Kongen anordnede sundheds commission i København forlanger en god del mandfolk, i det mindste et hundrede personer at bruge til Ligbærere og andre forretninger ved sundhedsvæsenet i denne svage tid, så er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks gør sit bedste for at bringe en god del deraf til veje fra Stiftet, som vil påtage sig arbejdet mod en månedlig gage på 10 rdr, som enhver kan forsikres om. Vedkommende skal meddeles behørige rejsepasser og ufortøvet begive sig til København, hvor deres udgifter bliver godt gjort af sundheds commissionen. 3 august 1711.

294
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongelig befaling. Kongen har af Stiftamtmandens memorial af 19 oktober fornemmet, hvorledes en mand ved navn Bendix Jensen Limkoger og en Student navnlig Thomas Todberg, begge hjemmehørende i Århus, såvel som Præsten Hr Christen Sommers søn i Sjelle og en anden Student fra Vendsyssel, tillige med to Bådsmænd, hjemmehørende i Kolding, dog kommer fra Sverige, hvorfra de sig haver ranconneret med en Båd, som de havde købt i Kalundborg, imod allernådigste forbud, er gået derfra og den 11 oktober sidst forleden, sat i land ved Klakring Fiskerhuse, ungefer ved Vejle Fjord, hvorfra enhver har taget sin vej, Bådsmændene til Kolding og de tvende Studenter, nemlig Christen Sommers søn og Thomas Todberg til Sjelle Præstegård, men den sidste Student fra Vendsyssel, skal ikke være opspurgt. Ligeledes at 2 Skibe med Østersøeske varer skal være ankommet til Caløe Vig, der udlosset og igen indtaget andre varer for afgå med disse. Item at ved Udbyhøjs Færgested neden for Randers, skal den 13 i samme oktober være forefundet fire Skippere fra København, som har ført en del folk og passagerer med sig, tilhobe med Skipperen 31 personer, af hvilke den ene Skipper Jan Jansen for sig og sine fire folk har haft sundhedspas, men folkene ellers ikke har villet sejle til Kyholm [jvnf forordningen] for der at være i den befalede karantæne. Stiftamtmanden skal derefter pålægge Studenterne en billig mulct til Århus sundheds commission, og mod de øvrige forholdes strikte efter udgivne forordninger. 7 november 1711.

295
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongelig ordre. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmanden memorial af 5 november, hvoraf fornemmes, at foruden de personer der jvnf memorial af 19 oktober, imod forbud, med en Båd skal være sejlet fra Kalundborg og sat i land ved Klakring Fiskerhuse, skal siden syv andre passagerer være kommet fra Kalundborg, og practiceret sig i land ved Norsminde, af hvilke de fem allerede er ankommet til Århus, og der anvist et hus til at udstå deres karantæne i, men den sidste, hjemmehørende i Århus, og den syvende norden eller vesten for Randers, vides ikke hvor. På Stiftamtmandens forespørgsel om, hvorledes der skal forholdes med de pågældende, svares at han skal pålægge disse en billig mulct til Århus sundheds commission, foruden at karantænetiden skal overholdes. 17 november 1711.

296
Fra Frederik den Fjerde, Hovedkvarteret ved Stralsund. Kongens allernådigste vilje og befaling er, at Stiftamtmanden skarpseende skal sørge for, at de anstalter som enten er gjorte eller herefter sker, angående Skibsromme og passagerer som fra København eller andre, af smitsom sygdom befængte steder, kunne komme, tilbørligt efterleves og fuldbyrdes. 13 oktober 1711.

297
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Henviser til indkommen memorial fra Magistraten i Århus, hvori de har forestillet, at såvel Færgesmakkerne mellem Kalundborg og Århus, som alle andre Fartøjer fra Sjælland, Samsø og andre ved samme nærliggende Øer, så længe den her i staden og Helsingør, grasserende sygdom påstår, bliver liggende uden at gøre transporter, eller også at strandvagter langs Søkøbstæderne i Nørre Jylland måtte anordnes til at gøre modværge, om de rejsende, enten hemmelig eller med list, vil lade sig sætte i Land. Henviser til bestemmelserne i forordningerne. 15 august 1711.

298
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongelig befaling. Eftersom en del Byfogeder i Byerne med Magistrater, har ladet andrage og beklage sig over Magistraterne, idet disse på arveskifterne skal tilegne sig alene alt det salarium som loven tillader skifteforvalterne for deres umage, og da disse efter loven, eragtes at være virkelig skifteforvalter tillige med Magistraten, og derfor billigen med dem bør nyde sin del af betalingen, så pålægges Stiftamtmanden, at han straks gør en billig ligning mellem disse. 26 december 1711.

299
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongelig befaling. Henviser til en fra Stiftamtmanden indkommen memorial af 16 november, hvorpå svares at Kongen den 7 november har befalet Justitsråd Ole Krabbe om at træde i Plessens sted i den commission, der med Stiftamtmanden i Viborg Stift Baron Friderich Krag til Stensballegård, er befalet, angående Bodil Steens i Randers hendes formastelige ord og tale imod Voris Regering, såsom hun og nogle ord, dig anrørendes, skal have ladet falde, og du i så måde derudi være giort interesseret. 24 november 1711.

300
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongelig befaling. Giver hermed Stiftamtmanden tilkende, at Kongen efter Lorentz Frobøse, Herredsskriver til Framlev, Gern Herred, hans allerunderdanigste ansøgning, har bevilget at han samme sin Herredsskriver tjeneste, ved en fuldmægtig, endnu på et års tid må lade forrette og for hannem protocollen føre, dog at han til hvis forseelser, som af denne kunne begåes, selv svarer. 19 september 1711.

301
Fra C Sehestedt, m fl, Jægersborg Slot - efter Kongelig befaling. Hvad Mathias Hartvigsen, København som forordnet formynder for afgangne Anne Stenvinkels afgangne søns efterladte børn Anna Cathrina, Christiane Johanne, Anna og Maren Hansdøtre, allerunderdanigst har ladet andrage og besvære over det ophold han på sine myndlingers vegne, af Mikkel Sørensen, Herredsfoged over Galten - Houlberg og Vester Lisberg Herred, skal tilføjes udi at gøre bemeldte umyndiges udlæg hos deres stedfader Bertel Mygind, Sognepræst til Skejby, Hasle og Lisberg Sogne, for deres tilfaldne, og hos ham bestående arvepart efter nævnte deres farmoder Anna Stenvinkels, kan ses af hosfølgende kopi af hans supplication. Kongens vilje er, at Stiftamtmanden tilholder fogeden uden ophold, efter loven, at gøre udlæg, såfremt han ej selv vil svare til alle de prætentioner, som kan rejse sig af hans ophold. [Se næste]. 31 oktober 1711.

302
Fra Mathias Hartvigsen, København. [Se forrige]. Det har behaget Magistraten her i staden at pålægge ham et formynderskab for en arv, der ved skiftet er faldet efter afgangne Anna von Steinvinkels til hendes sal søns døtre Anna Catharina, Christiana Johanna, Anna og Maren Hansdøtre, hvis stedfader er Bertel Mygind til Hasle menighed ved Års [Århus]. Arven der består af rede penge efter Obligation var udlånt til deres fader, og er nu hos Mygind uden nogen forsikring, hvorfor brevskriveren først har søgt at få tilstrækkelig forsikring, eller betaling i rede penge, men Mygind opholdt ham længe med en udflugt efter anden, da han har fået underretning om, at tilstanden ikkun er slet, har han ladet ham søge ved retten, hvor der er faldt dom den 29 oktober 1710, siden er det med adskillige indvendinger opholdt, hvilket har betydet stor bekostning, møje og fortræd herunder, at da der ved Herredsfoged Mickel Sørensen i Randers, var berammet auction den 14 september næstleden, libhavere havde indfundet sig, så gør Herredsfogeden sammen med Mygind og dennes kæreste så mange forhalinger, at auktionen ikke blev afholdt, hvorfor Hartvigsens fuldmægtig har måttet erhverve Tingsvidne ved Århus Byting under 1 hujus, over en sådan uforsvarlig administration og assistance af Herredsfogeden, som hermed vedlægges, således Kongen selv kan fornemme Herredsfogedens slette og, i hans tanker, uforsvarlige forhold. Beder om at Kongen vil pålægge Stiftamtmanden at irettesætte Herredsfogeden. [Se næste]. 24 oktober 1711.

303
Fra Mathias Hartvigsen, København - til Plessen. [Se forrige]. Årsagen til hans henvendelse er, at Magistraten i København har pålagt ham, at være formynder for Bertel Mygind, Sognepræst til Skejby, Hasle og Lisbjerg Sogne, hans 4 steddøtres moderlige arv, som bestod i en Obligation udgivet af hans Sal formand. Nævner at han i sagen har betjent sig af Jürgensen Skårup i Århus, der har antaget Procurator Peder Andersen Heide til at føre sagen, videre om den aflyste auction og ellers jvnf forrige. 10 november 1711.

304
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom han mener det er fornødent, at det Riberske Nationale Regiment til fods under Oberst Jesper Friis, og det Århusiske National Regiment til fods under Oberst Christian Georg Møsting og den Viborgske Batalion National Infanterie under Erich Juel, snarest muligt på en extraordinair tid, Compagnivis bliver samlet, og de defecter som der ved kunde være, bliver efterset, pålægges Stiftamtmanden, at sørge for soldaterne på den tid Obersten tilsiger dem, indfinder sig på den sædvanlige plads, og at de af lægderne på marchen forsynes som sædvanligt til livs ophold. 6 februar 1711.

305
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen ønsker, at de Jydske Regimenter med den Viborgske Batalion National Infanteri, snarest muligt samles Batalionsvis, pålægges Stiftamtmanden at gøre anstalt til, at dette, uden ophold kan ske på nærmere angivne måde. Derefter mere om, hvorledes reductionen skal ske , samt march af andre 18 Kompagnier, til hvilken ende de skal forsynes med Linklæder og, hvad de ellers kunne have fornødent. 11 april 1711.

306
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at gøre anstalt til, samlingerne til reductionen af mandskabet ved National Regimenternes Compagnier, som derefter bliver forkortet til 120 mand, og at marchen uden ophold efter den fastsatte marchrute, begyndes og fortsættes. 28 april 1711.

307
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Såsom Kongen allerede har giver ordre til Cavalleriets og Infanteriets march, og der skal være mangel på Fartøjer til transporten over Bælterne, så er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden så snart som muligt, gør al den fornødne anstalt, at alle Fartøjer fra Købstæderne i Stiftet, som kan anvendes til transport, uden ophold skal foretage sådan transport. 13 juni 1711.

308
Fra C Sehestedt, m fl, Rådstuen København. Da Kongen i nogen tid agter at opholde sig ved Armeen, tilkendegives dette af hensyn til, hvad der kunne forekomme, hvorpå forlanges en Kongelig resolution, som derfor skal indsendes til Danske Cancelli. 25 juli 1711.

309
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot. Såsom Kongen af Stiftamtmanden over Sjællands Stift Otto Krabbes memorial fornemmer, at befalingen om istandsættelsen af Færgeløbet i Kalundborg er efterkommet, hvorefter interessenterne med henvisning til befalingen af 2 december 1704 beder om, at Færgeløbet i Århus sammen med dem skal sejle til en Kasse, på det alle stridigheder imellem interessenterne og Skipperne derved kunne forekommes. Stiftamtmanden pålægges at drøfte sagen med Krabbe, og derefter indsende deres betænkning. 28 juli 1711.

310
Fra Frederik den Fjerde, Hovedkvarteret i Stralsund. Såsom han har fornummen. at et parti løst folk, såsom Tartere [Tatere] og andre skal have sammenrottet sig, og på adskillige steder i Nørrejylland, ikke alene stjæler og røver fra indbyggerne, men endog truer dem med mordbrand, så pålægges Stiftamtmanden sammen med Amtmændene, at gøre anstalt til, at sådanne løse folk og paks pågribelse, straf og udjagning af landet efter loven og vedkommende forordninger, uden ophold vorder forholdt. 20 oktober 1711.

Omslag 1712:

311
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Plessen pålægges straks, efter Jørgen Ahrenfelts ansøgning, at ordinere ham en upartisk Sættedommer og en do skriver, som på Rugårds Birketing, forsvarligt kan dømme i en sag mellem ham og hans søn Axel Ahrenfelts, angående hvad prætentioner [krav] der gøres, rejsende sig af det om godset gjorte køb. 20 maj 1712.

312
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Såsom forrige Cancellieråd i Fredericia afgangne Jacob Gedsteds efterladte enke, har klaget og andraget, at hun for sin fordring efter Obligation efter forrige Byfoged i Mariager, afgangne Niels Jensens stervbo, ikke kan erlange noget udlæg, formedelst det forbud som Rentekammeret har gjort i boet, indtil det med Kongens prætentioner var tilendebragt, pålægger Plessen at hjælpe hende til rette. 30 juli 1712.

Omslag 1712 Rescripter:

313
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Fremsender hermed en declaration fra Churfyrsten af Hannover, angående de Øxen som ved udførsel fra Danmark, kunne blive ført gennem den Lyneburgske, hvilket uden ophold skal publiceres for vedkommende. Og som Gud ske lov, ingen smitsom sygdom har været i Vort Land Fyen, som også har været drøftet? ved det Hannoverske Hof, og forandring i det punkt, uden tvivl med det første vil ske, så bør Øxendriverne imidlertid anvende andre end Fynske folk. 5 marts 1712.

Bilag:
Uden dato [på Tysk] ovennævnte henvendelse fra Churfyrsten.

314
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Kongen fornemmer at den under 7 november 1709 udgangne forordning om landeværn, ikke bliver efterkommet med den flid og årvågenhed som den, i disse vanskelige tider burde, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at sørge for, at alle vedkommende med allerunderdanigst lydighed og hørsomhed efterlever samme. 3 september 1712.

315
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender kopi af Amtmanden over Silkeborg m fl Amter Hans Nansens memorial af 16 september, angående landeværn i disse Krigstider, hvoraf fremgår at en del Proprietairer, i særdeleshed Frederich von Arenstorp til Overgård, Baron Lilliencrone til Mariager Kloster, snart lidet eller intet agter om, hvad anstalter, efter udgangne forordninger, der ønskes foretaget, herunder også om Geværer samt Krudt og Lod, som bønderne, efter befaling skal have i god stand, hvorom også sker nogen forsømmelse, hvorefter han foreslår at Proprietairerne befales at sørge for sligt for sit gods. Plessen pålægges at undersøge sagen og derefter indsende til resolution. 24 oktober 1712.

Bilag:
Dateret 16 september 1712 fra Hans Nansen, ovennævnte memorial, med forslag om ordre til Proprietairerne, samt klage over at nævnte intet gør for at efterkomme forordningerne om landeværn.

316
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Såsom Jens Pedersen og Niels Jensen af Stiær, har ladet andrage og beklage sig over Regimentsskriveren Rasmus Holmer, at han dem, formedelst at de om natten har løst Gevær og skudt i Byen, som de forklarer, at være sket alene for at afskrække Tyve, skal påføre dem en vidtløftig og kostbar proces til deres skade og tidsspilde, så er Kongens befaling, at Stiftamtmanden straks beskikker dem en lovkyndig og upartisk mand som Procurator, til at påtage sig deres sag mod Regimentsskriveren. 12 marts 1712.

317
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Plessen pålægges straks, at indhente underretning om, hvor mange Skiberom der findes i hver Købstad i Stiftet, såvel af Byens egne som dem der er hjemmehørende andre steder desuden, hvor de af Byens Skibe som ikke er hjemme, ellers opholder sig, deres dygtighed [lasteevne], samt deres stand, hvor mange fod de stikker med fuld last, hvorvidt der er Matroser nok på samme steder, hvorefter alt indsendes til Kongen. 16 marts 1712.

318
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Stiftamtmanden pålægges straks at sørge for, at de Skibe som er befragtede af Søetatens deputerede, straks indfinder sig på de bestemte ladesteder, for at indtage Korn til Brødbagning og grynmaling samt fede varer til Flådens fornødenhed, selv om de ikke kunne fremvise noget sundhedspas fra København, når Skipperen med al forsigtighed aflægger sin Ed for den på, hvert sted anordnede sundheds commission, at han ikke har gods som Hør, Hamp, senge og Gangklæder samt deslige som kunne give infection eller passagerer?. 1 juni 1712.

319
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Stiftamtmanden pålægges, at han ved alle Søstæder straks og ufortøvet anholder alle der befindende, Engelske og Hollandske undtaget, så mange som ikke allerede har indtaget Magasinkorn, og ikke går dybere med deres fulde ladning, end 3 a 4 til halvellevte fod, og imod billig betaling accorderer med dem, om henrejset til Grønsund med i det ringeste 4 ugers proviant, hvor de siden må afvente nærmere ordre fra Admiralitetet eller Flåden. Skal indsendes angivelse til Admiralitetet, af hvor mange Skibe der har været at bekomme. 12 juli 1712.

320
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens ordre. [Se forrige]. Henviser til befaling af 12 juli, angående anholdelse af de Skibe som findes ved Søstæderne, undtaget Engelske og Hollandske, som ikke allerede har indtaget Magasinkorn med videre. Dette ændres nu til, at ikke alene de som har indtaget Korn, men også de som kan være antagne og befragtede, fra sådan anholdelse og beslag skal være fri og forskånede, så de deres rejse dermed ubehindret kan fortsætte. 26 juli 1712.

321
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens ordre. Henviser til modtagne memorial, hvorpå tilkendegives at, hvad angår fragten med Skipperne for de Skiberomme som skal forsendes til Grønsund, men som ikke kan [vil] indgås accord med, har man allerede forordnet Amtsforvalterne til at oprette certepartie med Skipperne, således at Stiftamtmanden ikke har fornødent at befatte sig videre med dette. Angående de Skippere, som undskylder sig med, at de skal have tid til at lade deres Skibe reparere, skal Stiftamtmanden over disse Skibe gøre lovlig besigtelse, således de, uden alt for megen tidsspilde kan sættes i stand, så disse ikke ved sådanne mulige mislige indvendinger unddrages. På Skippernes indvendinger om manglende folk, skal disse tilkendegives Kongens vilje af 26 juli, at de selv bør skaffe de nødvendige, men må påses, at ingen af de enroullerede Bådsfolk, som højligt behøves til Flåden, antages til disse Skiberom. 30 juli 1712.

322
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Henviser til ordre af 12 juli, angående anholdelse af alle Fartøjer som ikke gik dybere med fuld ladning, end 3 a 4 til 10 1/2 fod, som skulle forsendes til Grønsund. Såfremt der endnu skulle være nogle af nævnte Skibe, skal ordren om henrejse til Grønsund ophæves, og Skibene frigives. [Hele denne sag har muligvis forbindelse med det slag, hvor Danmark for en gangs skyld vandt over Svenskerne, i første omgang har man forberedt sig på, at man skulle returnere til Danmark, men udgangen blev altså, at der i stedet kom mange Svenske Krigsfanger til Danmark]. 27 august 1712.

323
Fra C Krabbe, Københavns Slot - efter Kongens orde. Henviser til to resolutioner af 11 juli og 28 september afvigte år, begge om opbragte Prisers deling, hvorefter General Admiralen eller den Øverste Commando over Flåden, af alle de Priser som enten ved vore egne Krydsere eller particulaire folk med og uden commission opbringes, skal nyde en tiendedel og Admiralitets Secretærer en procento. Stiftamtmanden pålægges at tilholde Magistraterne, hvor sådanne sager er eller bliver pådømte, at de da indcasserer dette etc. 9 april 1712.

324
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Kongen har befalet Hans Caspar von Platen alene, at drage omsorg for og gøre fornøden anstalt til, at de vivres?, fourage og penge som udkræves til Armeen, bliver transporteret og fremført, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at når noget af ham foranstaltes, ikke alene selv der udi til Kongens tjeneste ved nat og dag, efter Ed og pligt beviser al fornøden assistance, men endog beordrer Amtmændene til at gøre det samme. 20 april 1712.

325
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus. Det fornemmes at de til Krigens fortsættelse, allernådigste påbudne contributioner, ikke så præcist indkommer, som de højfornødne udgifter i disse tider udfordrer, i henseende til at det er til det almindeliges bedste, har han ladet anmode om, at de kære undersåtter, der har tegnet sig for en forstrækning, betaler dette nu førstkommende 11 juni eller i det seneste den 30 næstefter, dog således at pengene ikke skulle stå længere end efter enhvers vilkår og lejlighed, således de straks imod pengenes erlæggelse, gives anvisning på visse intrader af Købstædernes Consumption, Tolden, familie og folkeskatten på landet, som udi tilkommende år kunde falde til dem selv eller til creditorer etc. [Ingen dato] 1712.

Bilag:
Uden dato og afsender, lydende til allerunderdanigste forstrækning af Århus Stifts Købstæders Magistrater, borgere og indvånere /de Geistlige og Kongelige Betjente, som aparte bliver anmodede undtaget/ er følgende summer til næstkommende juni termin at betale, kunde reparteres og lignes såsom på: Århus 4000 rdr Horsens 2400 rdr Randers 2300 rdr Grenå 300 rd Mariager 150 rdr Ebeltoft 200 rd og Skanderborg 200 rdr, i alt 9550 rdr.

326
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus. Stiftamtmanden pålægges straks at gøre den anstalt, at de syge som tid efter anden fremsendes fra Flåden, straks bliver modtaget og forplejet, og skal i så måder for, hver person dagligt godtgøres 10 skilling danske. 15 juni 1712.

327
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus. General Major og Oberst over Århus Stifts Regiment Christian Georg von Møsting, har andraget at en del mandskab, som skulle være recrutteret ved Regimenterne, endnu ikke ved udmarchen er leveret af Proprietairerne, hvorfor Plessen pålægges at sørge for, at ikke alene de ledige pladser bliver besatte, men endog gør den anstalt, at de tilbageblevne, på deres egen bekostning, bliver henskaffet til de steder Compagniet ligger, ligesom at de som herberger og forvarer de enroullerede karle, som vil holde sig til side, pålægges en straf på to hundrede rdr. 20 juni 1712.

328
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til befaling af 4 maj, hvorefter de lægd som ikke kunne skaffe det mandskab som de tilkommer, til hver Chef af Compagnierne straks skulle erlægge 40 rdr for, hver manglende karl, dette ændres nu til at pengene skal betales til Land Etats General commissariats deputerede, hvor de ind til videre bliver bevaret. 31 oktober 1712.

329
Fra C Sehestedt, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges at forordne Rytterbønderne i Svejstrup en Procurator, som kan påtage sig deres sag mod Bistrup [Bjedstrup?] Bymænd, angående et stykke jord kaldet Sønderskoven, som Bymændene i Svejstrup for nogen tid siden skal have opbrudt til Sæd, hvilket deres vederpart mener at være fællesjord til fædrift. Kongen har til samme sags udførsel allernådigst meddelt dem sin oprejsning, på de i samme sag ergangne underrets domme, som ellers var over den tid, de efter loven burde påstævnes, så og Beneficium paupertatis, hvilke herhos følger. 23 juli 1712.

330
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens ordre. Bernt Holmsted, Apoteker i Århus har ladet andrage, hvorledes Johan Gotfried Gesius, forpagter på Østergård, af hans medarvinger skal have tilkøbt sig hans afgangne faders gamle Apotek i Århus, og ladet samme betjene ved en Provisor, uagtet Bernt Holmsted den 20 februar næst afvigte, er beskikket til at være eneste Apoteker sammesteds, og ellers har tilbudt at overtage dennes varer, der er taxeret til 1009 rdr 1 mk 10 sk, hvilket Gesius ikke har bekvemmet sig til. Såfremt det forholder sig som angivet, pålægges Plessen at give Gesius en vis frist til at efterkomme forrige Kongelige befaling. 6 august 1712.

331
Fra Frederik den Fjerde, Hovedkvarteret Agathenborg. Fremsender en fra Apoteker Bernt Holmsted i Århus, indkommen supplication om at blive Rådmand sammesteds, efterdi en Rådmand Hans Bendixen skal være afgået ved døden. Ønsker Plessens erklæring. [Se næste].10 september 1712.

332
Fra Berendt Holmsted, Århus - til Kongen. [Se forrige]. For den store nåde Kongen har bevist ham, at beskikke ham til at være eneste Apoteker i Århus, beder han den almægtige Gud derfor vil velsigne og belønne Eders Kongelige Mayts. Fortsætter, at som Rådmand Hans Bendixen her i staden i disse dage er afgået ved døden, understår han sig altså i at fremkomme med sin allerunderdanigste bøn og begæring om en sådan Kongelig nåde, at han må forundes stillingen som Rådmand efter denne. 28 juli 1712.

333
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Hans Sørensen Faber, borger og farver i Århus, som på tre års tid har lejet farveriet af forrige Rådmand afgangne Peter Jessen, som var privilegeret farver sammesteds, men dog ikke brugte dette i mange år, nu allerunderdanigst har ladet anholde, at tillade ham og hustru, om hun overlever ham, at være farver i Byens, tillige med Mathias Reike og Niels Jensen. Plessen pålægges fordeligst at referere, hvor mange farvere der er i Byen, om de alle har Kongeligt privilegium og, hvor mange der kan ernære sig. 7 oktober 1712.

334
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Tilkendegiver at han allernådigst har bevilget Ingeborg Marie Husfeldt fra Århus Stift, at hun må være sin egen værge, men såfremt skiftet efter hendes afgangne mand er holdt, og skifteforvalteren bør nyde salarium, må Plessen straks gøre en ligning mellem dem og stervboet, om dette. 31 oktober 1712.

Omslag 1712 Rescripter angl Pesten:

335
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens ordre. Såsom det fornemmes at smitsom sygdom desværre på et og andet sted, grasserer i Holsten, så er hans befaling, at der ved Søkanterne straks gøres den anstalt, at ingen som kommer fra noget sted i Holsten og Slesvig må komme i land, uden at medbringe rigtig og troværdig bevis på, at der ingen smitsom sygdom er på de steder, hvor fra de kommer, men at de [ellers] bliver henvist til de i Pestens tid anordnede steder, for at holdes i karantæne. Skulle noget forefalde som ønskes betænkning udi, skal der rådføres med tilforordnede ved Politien og Commercien. 20 august 1712.

336
Fra O Krabbe, Københavns Slot - efter Kongens ordre. Såsom Kongen den 19 september 1711, i henseende til den i København værende grasserende sygdom, alvorligt har forbudt og befalet, at ingen rejsende, uden allernådigste pas, her fra Sjælland til andre stedet i Danmark måtte overføres, såfremt de ikke vil undergives tiltale og straf. Nævner den fra sundhedskommissionen i Københavns relation [bestemmelse] af 18 juni, hvoraf han med fornøjelse har fornemmet, at ikke alene husenes renselse efter sygdommen er tilendeført, men endog Gud være lovet, at nu i så lang tid ingen smitsom sygdom har været, eller efter al menneskelig slutning er at befrygte, ligesom der heller ikke på andre steder i Sjælland findes sådan, hvorfor Plessen straks må lade kundgøre, at passagen til og fra Sjælland etc. er åbnet og frigivet. 25 juni 1712.

337
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot. Såsom den anordnede sundheds commission i København, formedelst den hidtil grasserende smitsomme sygdom, ikke strækker sig videre end i Byen, så er Kongens befaling, at Plessen corresponderer med de tilforordnede ved Politien og Commercien, om forholdene i hans Stift, der igen indsendes til Kongens resolution. 23 januar 1712.

Omslag 1713 Rescripter:

338
Fra Frederik den Fjerde, Stabelstad Fredericia. Kongen mener at det til besætningen af Fredericia er fornødent, at det unge mandskab som allerede er forsynet med Geværer til landeværn, der kunne findes i Koldinghus og næst liggende Herreder, vil kunne bruges, hvorfor Amtmand Woyda er befalet at gøre anstalt til disses march så snart de bliver tilsagt af General Lieutenant Palle Krag men, hvis dette antal ikke kan forslå, så skal mandskab ligeledes leveres fra andre steder, og for at have et vist kendskab til antallet, skal Stiftamtmanden pålægge Præsterne i Stiftet, at indlevere en fortegnelse over det mandskab der findes i alderen 18 til 40 år, med angivelse af navn, om han er gift, har fæstet, har stået i Kongens tjeneste, er blevet dimitteret og af hvilken årsag. Desuden skal Herredsfogederne uden tidspilde, til Stiftamtmanden, indlevere deres rapport om, hvad der findes af dygtige Geværer, hvorom en notits skal videregives til Krag, på det man i nødsfald kunne betjene sig der af. [Se næste]. 13 januar 1713.

339
Fra Frederik den Fjerde, Stabelstad Fredericia. [Se forrige]. Befaler Stiftamtmanden at han på General Lieutenant Palle Krags anmodning, uden ophold er denne behjælpelig i alt, hvad han i Kongens tjeneste kunne behøve, så også assisterer ham med så meget ungt mandskab som han til Fredericias befæstning har fornødent, hvor i blandt også skulle være Skytter og Skovbetjente, hvilket mandskab selv har at medføre fjorten dages provision [proviant? - midler til do?]. 9 januar 1713.

340
Fra Frederik den Fjerde, Stabelstad Fredericia. Såsom Kongen til at bruge det unge mandskab her i landet mellem 18 og 40 år, som ikke bliver brugt til besætningen af Fredericia, finder for godt, at mandskabet som kunne være i Ålborg og Viborg Stifter, så også det nærmest beliggende i Ribe Stift, såsom omkring Holstebro og Lemvig bliver beordret til, i påkommende fare, efter lejlighed som de er nærmest beliggende, at begive sig til Vendsyssel, Thy og Mors, og Skibene der efter bragt på den anden side af Limfjorden og de øvrige Vande. Det unge mandskab fra Århus Stift kan, hvis Vandet er åbent, en del transporteres til Sjælland, det nærmest liggende ved Ålborg skulle vel også kunne sættes over ad Limfjorden, og det øvrige som ej kommer til Fredericia, til Fyn, tillige med det af Koldinghus Amt som ej måtte blive brugt, hvad ellers det øvrige af Ribe Stift angår, da kunne, dersom Vandet er åbent, en del sig deraf på Øerne retirere, og det andet eller øvrige med Fartøj andensteds hen transporteres, så er Kongens vilje og befaling, at du [Stiftamtmanden] dette i påkommende tilfælde iagttager og de fornødne tjenligste anstalter udi det dig anbetroede Stift herom gør, så og ordinerer det således, at sligt sker udi god orden og at man kunne vide stederne, hvor mandskabet hengår, på det i fremtiden en del deraf ej aldeles skulle blive borte. Dermed skeer Wor Wilie. Befalendes dig Gud. Skrewet i Wor Stabelstad Fredericia den 13 januarii Ao 1713. Under vor Kongel. Haand og Signet FriderichR". 13 januar 1713.

341
Fra P Kragh, Fredericia. Henviser til Kongelig forordning og befaling, hvorefter Stiftamtmanden uforhalet pålægges, at lade forfatte en rigtig fortegnelse over alle unge mænd, med angivelse af alder etc [jvnf forrige] herunder, hvad der kan skaffes af Geværer, desuden angivelse af, hvor mange der kan afgives til fæstningen [Fredericia] og, hvortil de andre, i nødsfald bedst kunne retirere. Desuden skal de holde sig klar til march når det forlanges. 20 januar 1713.

342
Fra Frederik den Fjerde, Stabelstad Fredericia. Stiftamtmanden pålægges straks at beordre Amtsbetjentene, at alle de penge som de har i kassen, uden ringeste opsættelse, bringes til Fredericia. Ligeledes skal alle Proprietairerne gøre den anstalt, at de forsyner deres Skytter med dygtige Geværer, samt levnedsmidler eller penge til 14 dage eller en måned, som derefter straks forføjer sig her til Fredericia. 16 januar 1713.

343
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til udgangne forordning af 31 oktober, om anskaffelse af Rytterheste af Hovedgårdenes taxter samt Præstegårde og Degneboliger, hvori ikke gives nogen forklaring om, hvorvidt de penge som Proprietairerne og andre, der ikke leverer Hestene in natura, må betale, skal være rede penge eller halvparten autoriserede sedler, og det kunne være ventelig, at man vil rette sig efter bestemmelsen af 8 april der angiver, at alle contributioner tillades med halvdelen penge og halvdelen i sedler. Men da Regimenterne ikke kan være tjent med sedler, eftersom de fleste Heste uden lands enten er bestilte eller indkøbte [betales med penge], kan betalingen efter nævnte påbud, kun kan ske med rede penge og ikke sedler. 16 december 1713.

344
Fra Frederik den Fjerde, Stabelstad Fredericia. Eftersom det ikke kan vides om de Svenske vil gå her ind i landet, har han beordret Borgmestre og Råd i Århus til, at gøre deres ydersted flid med, at alle de for Byen værende og hjemmehørende Skibsromme og Fartøjer vorder holdt i beredskab og i den stand, at de i påkommende tilfælde både kunne være til Kongens og publici tjeneste desuden, at farten ufortøvet og continuerlig holdes åben mellem Århus og Kalundborg, så længe frosten og vinteren varer, hvilket med al magt skal ske ved de nærmest liggende bønders hjælp. 23 januar 1713.

345
Fra Frederik den Fjerde, Fæstningen Fredericia. Som General Krigscommissair von Platen har beordret Amtsforvalterne i Århus og Randers, samt Amtsskriveren i Skanderborg, at lade det af dem anbefalede Korn, uden ringeste ophold eller forsømmelse, ved nat og dag male, samt udi Kister, Fader eller tønder, så hart [hårdt/fast] som muligt, indpakke og stampe, og efter Platens forlangende, holde det parat til straks at blive transporteret til Frederiksorth, hvorhen ligeledes det af ham anbefalede Korn uden mindste tidsspilde skal hensendes. Stiftamtmanden pålægges at gøre al nødig anstalt til dette ønskes overholdelse. 26 januar 1713.

346
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Fremsender hermed kopi af udsendte befalinger til Stiftamtmændene i Sjælland, Fyn og Lolland, angående adskillige anstalter i forbindelse med den højfornødne proviantering af København. Pålægger Stiftamtmanden, at tilholde Proprietairerne som har brændeved at forhandle, på samme conditioner at hidsende dette til Byen, og dersom nogen vil sende Korn, Salt og Fedevarer, skal det ligeledes blive modtaget, såfremt de ikke selv har nogle der kan forhandle samme, hvilket straks til alles efterretning skal publiceres. 7 marts 1713.

2 bilag:

1)
Nævnte udsendelse til Stiftamtmændene, angående proviant til København, hvoraf fremgår at det er Kongens vilje og befaling, at alle der har sådanne varer til salg, uden ringeste ophold eller tidsspilde ved de der befindende Skiberomme, sender dette til København, og de som ikke har Correspondenter til at forestå salget, vil varerne med det første blive pålagt nogle af de 32 mænd, at de på stadens vegne skal tage imod det fremsendte, Kornet efter Sjællands capitelstaxt og Fedevarer efter nuværende markeds gang, eller både Korn og Fedevarer, Salt og brændeved for den pris, som de med de committerede bedst kan forenes om, at betale til førstkommende 11 december. Skulle betalingen ikke til nævnte dato være parat, skal sælgeren nyde en årlig rente på 5 pct, og til forsikring her på, skal alle stadens huse og gårde være leverandeurerne eller de sælgende til vis underpant for capital og rente, indtil skadesløs betaling sker.

2)
Fortsættelse - dateret 7 marts 1713 uden afsender. Mere om indsendelse af varer til København, indløsning af pengesedler eller reverser, i forbindelse med transporten udgår straks Convojer som skal følge Korn og Proviant Skibene sikkert til og fra staden og små Krydsere til at holde Kysterne sikre for Fjenden etc.

347
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Man har erfaret at der på et og andet sted i landet skal bortdø kvæg og bæster, som både i Byerne og på marken bliver liggende uden at blive nedgravet, formedelst at en del løse folk, såsom hestegildere, Svinesnidere, Skorstensfejere, Natmænd og andre fastholder, at dette er deres ret, under det skin, at det for bønder skulle være uærligt arbejde om han selv ville udføre dette, uagtet såvel forordningen som den afdøde Konge den 21 marts 1685 har ladet udgå, som også Kongens befaling af 26 juni 1705, hvorfor Stiftamtmanden pålægges alvorligt at påse, at samme bliver overholdt og på behørige steder til alles efterretning, lader dette læse. 6 maj 1713.

348
Fra Frederik den Fjerde, Hovedkvarteret i Husum. Stiftamtmanden pålægges straks og ufortøvet, overalt i Stiftet at gøre den anstalt, at Magistraterne ordinerer nogle af rettens middel, som tillige med Postmestrene, hver dag postdag observerer, de med samme ankommende, såvel som de derfra gående Svenske breve, for dem at åbne og læse, om der i disse kunne være noget præjudicerligt eller mærkværdigt, der da uden ophold indberettes. 14 juni 1713.

Bilag:
Formedelst Obersecreterer Wibes absence, har Geheime Råd og Ober Secreterer Sehestedt dette parapheret.

349
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Giver hermed til kende, at han til de kære og tro undersåtters gavn og bedste, såsom det, Gud være lovet, ser ud til et godt år, har fundet for godt, at det ved den for nogen tid siden udgangne forordning, gjorte forbud på udførsel af alle slags Kornvarer, nu ophæves, hvilket skal kundgøres overalt i Stiftet, således det må handles og trafikeres overalt, dog ej med nogen af Sveriges undersåtter, ej heller må det komme til noget fjendtligt sted. 24 juni 1713.

350
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Marianna Pierong Pihsong i Århus har ladet andrage, angående afgangne Rasmus Andreas Holst, forrige Musicant i Århus, med hvem hun foregiver at skal have været forlovet, at han i sit yderste i nogle borgeres nærværelse, har tilstået hende at nyde en arv, hvilket vil fornemmes af vedlagte kopi. Stiftamtmanden pålægges, efter loven og forordningerne, at hjælpe hende til hendes ret. [Se næste]. 14 juli 1713.

Bilag:
Dateret 25 juni 1713, fra Mariana Pierong Pihsong, Slesvig. [På Tysk]. Ovennævnte henvendelse til Kongen, angående hendes forventede arv, efter afgangne Musicant Rasmus Andreas Holst i Århus.

351
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Eftersom der nu er sluttet fred mellem Frankrig, England og Holland, og deres Skibe, såvel som Dantziger, Hamborger, Lybækker, Brehmer og Preusiske, farer ubehindret med deres fragt til og fra alle steder, og ellers modtager alle nationers varer og effecter, og en del af de Danske trafikerende undersåtter, har henvendt sig om, at de endnu er bundet ved conventionens måde, og derefter må aflægge deres Ed før de kan få deres søpas, både for Skib og ladning, pålægges Stiftamtmanden, straks at kundgøre for Magistraterne, hvorledes man skal forholde sig, når nogen ønsker at foretage transporter til og fra neutrale steder etc. 26 august 1713.

352
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Såsom man allernådigst formoder, at det til undersåtternes gavn og bedste, i stedet for aflevering af det årlige Magasinkorn, vil kunne gøre dette i rede penge, hvorefter dette af vederhæftige folk, contraheres til Magasinerne, skal Stiftamtmanden lade vedlagte plakat kundgøre og publicere. [Se næste]. 2 september 1713.

353
Fra C Hartmann, m fl, København. [Se forrige]. Trykt plakat om, hvorledes afleveringen af det årlige påbudte Magasinkorn, i stedet kan betales med penge. 30 august 1713.

FR4
Paa Hans Kongel. majestæts Vores allernaadigste Konges og Herred Behag/kundgiøres hermed/ for alle og enhver, at /som Deres Kongel. majest./til sine kiere og troe Undersaattes lettelse/ kunde blive sindet/ sine Magaziner udi Danmark/ Norge og Holsten/ med Korn herefter/ ved Leverandeurer at lade forsyne;

Og Højstbemeldte Deres Kongel. majest. allernaadigst helst vil forunde sine kiære troe Undersaatter/ den Fordeel/ som herved kunde formodes; Saa vilde de/ som Lyst og Lejlighed haver/ sig saadan Leverance/ enten for en gandske Provintz/ visse Stifter eller Ambters/ visse Qvantum af Rug/ Biug og Havre/ enten paa trej eller flere Aar/ at vil og kan paatage/ behage sig her udi Land=Etatens General-commissariat personligen at indfinde/ nemlig: For Sædland og Møen/ Laalland og Falster/ samt Fyen og Langeland/ førstkommende 20 Septembr. og de for Jydland nestpaafølgende 27 dito. Da med dennem skal vorde handlet og accorderet udi billigeste Maader/ som baade til Deres Kongel. Majests. Tienestes Befordring/ og slige Leverandeureres Conservation, for tienlig kand eragtes/ og da derpaa forfatte Contracter/ til Deres Kongel. Majests. egen allernaadigste Approbattion: Imidlertid kand Leverandeurerne forsikres om:

1)
At de for Kornet/ som de paatager sig at levere/ skal faae og nyde rigtig Betaling/ til den Priis/ som med dem accorderes/ og Betalingen dennem forud assigneres.

2)
At de skal nyde Kongel. Magazin-Huuse/ som hidindtil til Magazin-Kornet har været brugt.

3)
At deres Skiberomme og folk/ som de til Kornets fremførsel og transport kunde behøve/ ikke udi nogen Maade skal vorde forhindret eller belastet/ med at tages til nogen anden Brug og Tieneste.

4)
Endelig at de skal vorde føjede udi alle billige Maader/ som ikke geraader til Deres Kongel. Majests Skade og Udgivt/ eller til landets Besværing: alt/ som med dem derom kan vorde foreenet; Hvorfore/ og paa det Deres Kongel. majest. kand være forsikret/ om rigtig Leverance af gode og sunde Korn=Vahre udi rette Tide/ for de dertil oppebærgende penge; Leverandeurerne skal være tiltænkt at stille nøjagtig Caution for Contractens Holdelse/ som med dennem derom vorder oprættet.

Og som Tiden flux tilstunder/ at med Kornets Indsamling maae begyndes enten saa eller saa; Saa staaer det derfore alle/ de til slig Korn-Levenrantze og Handling Lys og Lejlighed havende/ frit for/ strax og naar dem behager/ jo for jo heller/ her forinden og imidlertid at adressere sig skriftlig og mundtlig hos os udi Land-Etatens General-commissariat med deres Propositioner tydelige og korteste/ muueligt skee kand/ ligesaa med deres Forslag og Forespørseler/ angaaende hvis de til dette Værk fornøden eragter/ hvorpaa eenhver da skal vorde given og meddeelt ald fornøden Oplysning og Underrætning/ paa det mand siden/ naar/ som bemælt/ der vorder foretagen/ kand have dets vissere fundament til at slutte Contracterne paa/ og Conditionerne uden vidtløftig Ophold bringes til Rigtighed; Hvorudinden vi/ efter vores allerundernanigste Pligt/ forsikrer enhver ald muelig og billig Assistenz nu og da at ville ervise. Datum Kiøbenhavn Land=Etatens General-commissariat den 30 augusti Anno 1713.

354
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom den ved Hoffet værende Engelske Envoye [Gesant] extraordinaire Pultenes?, har andraget, hvorledes et Skib med last til den Engelske Dronnings tjeneste, da det lå for anker på Themsen den 29 august sidst, er blevet angrebet af syv Englændere, og ved dem med magt deraf udtaget 150 fustager Kanonkrudt, hvorpå de bortsejlet mod nord, pålægges Stiftamtmanden at gøre den anstalt, at såfremt et Skib med noget Krudt skulle ankomme, at dette efter tilstrækkelig bevis, tilbageholdes indtil videre. 14 oktober 1713.

Omslag 1713 Rescripter angl Svenske Fanger:

355
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom det kunne være venteligt, at de her i Danmark værende Svenske Fanger, ikke før vinteren kunne blive "rantzioneret", så fornemmer Kongen allernådigst, at de vel kunne forlægges rundt omkring til at arbejde for deres føde og således, uden nogen bekostning, underholdes. Og for at kunne vide, hvor mange fanger, der på den måde i hvert distrikt eller Amt kunne forlægges og antages, skal Stiftamtmanden straks fra Proprietairerne og andre, indhente efterretning om, hvor mange af slige Fanger, enhver af disse vil modtage til at arbejde for føden, og derefter indsende samme til Kongens resolution. Da Stiftamtmanden formodes at vide, hvor Fangerne nu opholder sig, skal han, for ikke at der anvendes for lang tid, straks imod kvittering, tilstille enhver det antal Fanger han ønsker, item at om en og anden Købstad også ønsker sådanne, at dette straks sker på samme måde. 28 oktober 1713.

356
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Såsom Kongen har fornummet, at de på en del steder, indkvarterede Svenske Fanger, i stedet for det accorderede 1 1/2 pund Brød dagligt, skal nyde to skilling danske, og at bønderne der foruden, hvor de er indkvarterede, dem aparte mad og drikke skal give, så pålægges Stiftamtmanden, at han straks forfatter en designation eller regning over, hvad bemeldte Svenske Fanger foruden det dem accorderede Brød kan have nydt i mad og drikke hos bønderne, og sådan fordeligts tilskikker Feldts forordnede commissariats deputerede dette. 20 september 1713.

357
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Såsom Kongen finder for godt, at lade en 5 a 600 Svenske Fanger indkvartere i Ålborg Stift, pålægges Plessen straks at gøre den anstalt, at samme Svenske Fanger, tillige med deres Escorte, på deres march gennem Århus Stift, forsynes med fornødent Kvarter og natteleje, hvor de fremkommer, og skal udi det øvrige ikke leveres andet til deres underhold end Brød. 9 august 1713.

358
Fra Frederik den Fjerde, Hovedkvarteret i Husum. Såsom Kongen har fornummet, hvorledes de Svenske Feltpræster, som er indkvarterede i Århus Stift, løber her og der omkring på landet og prædiker for de derværende Svenske Krigsfanger, så er hans vilje og befaling, at Plessen ufortøvet gør den anstalt, at Præsterne tilholdes, herefter at entholde [afholde] sig fra sådanne prædikener, og bemeldte Krigsfanger at forføje sig til Fredericia, hvorfra de siden, når de forlanger det, med rejsepas til Sverige, kan forsynes. 9 juni 1713.

Bilag:
Dateret 8 april 1713, trykt anordning om de Svenske Fangers underholdning med videre. Fremgår heraf at Kongen ugerne må fornemme, hvorledes de Svenske Krigsfanger, hvilke siden deres overgivelse ud af Fæstningen Tønningen sig i Vore Lande befindes, formedelst de hverken efter den oprettede Capitulation ere blevet ranconenerede, ej heller, som efter alle folkes Krigs maner og brug ske burde, fra den Svenske side har nydt nogen forplejning, etc herunder at nogle er bortrømte. [Da det drejede sig om mange Krigsfanger, har der i disse strenge tider, formentlig været problemer med også at skulle underholde dem].

Omslag 1713 Rescripter ang. Pesten:

359
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Såsom adskilligt købmands og pakgods, som kort før Hamborgs indespærring, skal være blevet sendt til Lybæk, og derfra igen sendes til Danmark, hvilket kunne forårsage ny "Contagion", så for at forekomme dette, pålægges Stiftamtmanden straks, at gøre anstalt ved Søstæderne, at det med Skibe fra Rostok eller Lybæks medbringende stykgods, i alle måder forholdes efter de anordninger og regler, som angår karantæne og godsets udpakning af 1709, hvorom vedkommende, som den gang, må correspondere med de tilforordnede i Politie og Commerce Collegio. Tolderne er beordrede om, at intet af sådant stykgods eller passagerer uden sundhedspas og troværdig Edelige attester, må komme i land. 30 september 1713.

Færdig med læsning og afskrift pakke 1-4

Landsarkivet i Viborg: B5A 62-65 år 1682-1713.

Til top