Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

10de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 107 - 109 - år: 1753 - 1755

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Påbegyndt læsning pakke no 42 - 44 af 115.

Afgivelser 1753:

735
1 pakke Anordninger

1 Rescript af 10 August ang Jurisdictionsforholdene

1 pakke Cancelli Breve

1 do Rentekammer Breve

1 do Gen Landocc og Kamm Koll Breve

1 Brev fra Opfostringshuset

1 pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

Indberetning om Horsens Kiøbstæds Tilstand

1 pk Skanderborg Fattigregnskab

1 Skiftebrev efter Jeppe Erichsen Hvirring med Bilag

1 pk Skov og Jagtvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Delinqventvæsen

1 pk ang Stutteri og Staldstude

1 do ang Bøder til Justitskassen

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag.

Gen Landoc og Cam Collegie Breve:

736
Fra Gen Ld Oecon og Camm Coll, København. Eftersom man i Kongens tjeneste, behøver oplysning om, hvor mange Mennesker der med og uden Pas, er udrejst fra området, og ikke er kommet tilbage, udbedes snarest muligt en specifikation over sådanne personer af begge køn. 3 Februar 1753.

737
Fra Gen Land Oec Coll, KøbenhavnX. [På Tysk - se næste]. Omtaler en Fabriquer [Fabrikant] Christoph Henrii, under Obrist Leutenant Sehested, Rodstenseje.  4 Marts 1753.

738
Fra M Sehested, Rodstenseje- til Coll. Henviser til skrivelse fra Amtmanden, ang en Fabriquer Christopher Henrici, der har ansøgt Kongen om tilladelse, til at anlægge en Fabrik i Odder. Da dette er under Rodstenseje, har Amtmanden udbedt sig en erklæring fra Sehested. Svarer dertil, at ansøgeren for et par år siden kom til ham, med samme ønske, og udbad sig i den forbindelse, fæste på et Hus i Odder. Da hans tilstand ikke fremgik klart, ligesom han heller ikke havde nogen særlig Kongelig benådning, blev der intet afklaret, hvorefter Sehested ikke har hørt noget videre, før denne henvendelse. Såfremt han selv kan forestå opbyggelsen af et Hus m v, kan der udvises en plads til samme. 2 April 1753.

739
Fra Gen Oecon og Camm Coll, København. Henviser til et indkommen forslag:

1)    
at holde Bønder Pigerne ved deres Fødestavn.
2)
at plante Træer ved Landsby Kirkerne
3)    
at vedligeholde Stutterierne m v, hvorom Amtmandens betænkning udbedes.
9 Maj 1753.

2 bilag om samme uden afs og dato:

1)
Extract af forslagene, hvoraf bl a fremgår, at den største del af Forældrene selv vil opdrage deres piger, hvorved de er til besværing, og når de ikke magter dette, da for Proprietærerne eller Almuen. Og når de så vidt er opfødte, at de kan gøre nogen tjeneste, går ofte de bedste, enten til Købstæderne, særdeles fra Jylland, eller til Holland, eller hvor de ellers lyster, så Bønderne de fleste steder mangler Piger, der betyder, at de nødes til at give dobbelt løn, i forhold til tidligere tider. Dernæst betragtninger om Stutterierne, og plantning af Træer ved Landsby Kirkerne.

2)
Nævner Mandskab i Kongen tjeneste, som brevskriveren efter deres aftjente år udløser, og anskaffer andre. Kvindekønnet har hos ham, som andre steder i Landet, kunnet søge deres tjeneste, hvor de havde lyst, mener i øvrigt ikke, der bør ske nogen ændring i dette forhold, så nogle Proprietærer kunne anvende tvang overfor disse mennesker.

Omslag.

Brev fra Opfostringshuset:

740
Fra Holmsted m fl, København. Det har behaget Hans Kongelige Majestæt, at give et ydermere Kiendetegn, på Sin Faderlige Omhue og Kierlighed for Hands Undersåtter, ved Allernådigst at Stifte Et almindelig Opfostringshuus. Fattige og forladte Børn fra hele Landet, skulle her indtages og forsørges, og samtidig gives en god opdragelse, og anførsel til flid og duelighed, til deres egen og Fædrelandets nytte. Fremsender i den anledning, exemplarer af Fundatsen til videre distribution. 17 December 1753.

Omslag.

Brev om Kapitels Taxten:

741
Fra Gerstorff og Hygom, Århus. Efter indkomne beretninger om priserne på sidste års afgrøde, er Capitels Taxten pr td: ug 1 rdr 1 mk 4 sk, Byg 1 rdr 12 sk, Havre 4 mk 8 sk, Boghvedegryn 2 rdr og Smør 16 rdr. 31 Januar 1753.

742
Fra P Thygesen, Giesing. Efter ordre fra Amtmand Gerstorff, indberettes at der ved Løvenholms Birketing, ingen Bøder er falden til Kongens kasse, eller Christianshavns Kirke, i tiden indtil 1 Januar 1754. 28 Februar 1754.

743
Fra O Thotth m fl, København. Henviser til en sag, der er opstået mellem en kommanderende Officer ved det Nationale Regiment, og Consumptions Forpagteren i en Købstad, i anledning af, at nogle Bønder skal have solgt fødevarer, samt Øl og Brændevin, til Soldaterne, hvilket Forpagteren mener, kun må ske af Byens indvånere. Kongen har i sagen resolveret således, at når de Nationale Regimenter, enten Regiments eller Battallionsvis, samles uden for Købstæderne, enten på deres, eller Amternes grund, må de fremdeles forsyne sig med det nødvendige, hvor de bedst og billigst kan dette, dog må Øl og Brændevin ikke købes af dem, der har forbud mod Brygning og Brænding, og heller af dem, der kun har tilladelse til salg i Værtshusene. 10 Februar 1753.

Påtegnet:
26 Februar af Gerstorff, Vosnæsgård.

2 Bilag om samme.

744
Fra Gerstorff, Vosnæsgård? [ingen afsender og dato]. Henviser til Kongelig befaling af 31 Juli 1752, hvorefter der er afholdt et møde mellem Amtmændene i Århus Stift. Fremgår heraf, at samtlige der til egen fornødenhed, vil udrejse for at indkøbe Kvæg, skal være forsynet med behørige Pas, udstedt af stedets Herskab, med angivelse af det antal, man ønsker at indkøbe. Før udrejse skal Passet forevises Amtmanden. Ligeledes bliver det strengt forbudt, at sælge rå Huder fra Kvæg der er død af sygdommen, o s v under 10 punkter. Ingen dato 1753?.

745
Fra Hans F Lewetzau og Hygom, Århus. Henviser til Kongelig befaling af 2 November, hvorefter det pålægges Amtmanden, at fremsende kopi af alle Fundationer og gavebreve til Cancelliet. 13 November 1753.

746
Fra Hans F Lewetzau, Århus. Henviser til de Deputeredes forlangende, om en opgørelse over restancerne, for de idømte Publiqve Bøder i Stiftet, hvoraf ses, at forrige Stiftsbefalingsmand von Nissen, den 31 August 1751, har anmodet Amtmanden, om at sørge for inddrivelse af Degnen i Søvind Niels Krarups Bøde, på 30 rdr til Christianshavn Kirke, idømt ved Højeste Ret, men endnu ikke ses, at være betalt, hvorfor Amtmanden bedes oplyse om samme kan forventes betalt eller ikke. [Se næste]. 23 Oktober 1753.

747
Fra Jes Jørgen Vilhelm, Overby. Efter Amtmandens ordre, var på Birkedommer Niels Bangs vegne, Jes Jørgen Vilhelm af Overby sammen med vurderingsmændene Gabriel Sørensen, Toftum og Jens Mortensen, Brigsted, i Søvind, hos Degnen Niels Krarup, der efter Højeste Rets Dom, er idømt en bøde på 30 rdr til Christianshavn Kirke. Da der ingen betaling var at få, og Degnen oplyste, at han var fattig og ejede intet, blev alt hans Bohave specificeret og vurderet. Derefter opgørelse over samme, vurderet til i alt 8 rdr 2 mk 15 sk. Desuden forefandtes nogle gamle Bøger, men da Krarup selv er studeret, blev de ikke vurderet, desuden håbede han, at de fattige ejendele, der nu er registreret, måtte blive i Huset, til hans eget behøvende brug. 18 Oktober 1751.

748
Fra H F Lewetzau, Århus [Stiftamtmanden]. Af vedlagte, vil Amtmanden fornemme, hvad forslag By og Herredsfoged Rasch i Horsens, har indsendt om Vor Nim Herreds Tinghuses beboelse. Hvis Amtmanden ingen indvendinger har, kan der vel accorderes på de anførte vilkår. 12 Oktober 1753.

749
Fra H F Lewetzau og Hygom, Århus. På Amtmandens anmodning, skulle Dorthe Lauritsdatter gerne være blevet antaget i Hospitalets Dårekiste, hvis hun som angivet, med vanvittighed og sindets forstyrrelse, havde været hjemsøgt. Men eftersom det af Regimentskriver Moldrups og Præstens påtegning fremgår, at hendes svaghed alene består af uroelighed, eller tungsindighed, så findes det betænkeligt, at indlade hende, af frygt for hun derover skulle gå rent fra fortanden. [Se næste]. 12 Oktober 1753.

750
Fra N Moldrup, Skanderborg. [Se forrige]. Eftersom der ingen bedring er, med den fattige Enke og Inderstekone Dorethe Lauridzdatter i Forlev, som er over hendes 50 års alder, der siden sidste Pinse, både Nat og Dag er blevet bevogtet, fordi hun i sindsforvildelse og urolighed, skar sig i Struben med en Kniv, for hvilken hun, ved en anselig stor bekostning af Herredskassen, er blevet kureret. Byens beboere, der kun er er få, og omliggende klager over, at de ikke længere kan udholde denne bevogtning og underholdning, og den gl svage Karen Pedersdatter, der har hende til Huse, kan heller ikke have hende her i den forestående Vinter, hvorfor håbes hun kan indsættes i Hospitalet. 24 September 1753.

Påtegnet:
Af Provst Høgh, Skanderborg.

751
Fra H F Lewetzau og P Hygom, Århus. Da Blegind Sogn skal være beliggende under Skanderborg Amt, så tilstilles Amtmanden følgende [ikke vedlagte] memorial, der efter behandling, bedes tilbagesendt. 20 September 1750.

752
Fra H F Lewetzau, Århus. Efter adskillige forhandlinger med Gerstorff, er leverancen af Hø blevet fastsat, pr tdr Hartkorn til 10 9/16 lispd for Cavalleriet i Horsens og 15 5/12 til samme i Århus. 20 September 1753.

753
Fra H F Lewetzau og Hygom, Århus. Forstanderen ved Århus Hospital, har i går indberettet, at Maren Andersdatter, som efter Amtmandens anmodning, er indtaget, nu i nogen tid har været i Dårekisten, på grund af hendes overmåde urolighed og uregerlighed, der skal være forårsaget af mangel af Sengeklæder, idet hun derved lider meget af kulde, som hun også dagligt beklager sig over. Forstanderen har bedt hendes Broder sørge for samme, idet hun ved indlæggelsen kun havde det Tøj med sig, som hun havde på Kroppen, men han har til dato ikke villet levere samme. Da man mener det er betænkeligt, at lade hende hensidde således, må Amtmanden alvorligt pålægge Broderen, at levere de manglende Sengeklæder, såfremt han ikke vil risikere, at få hende tilbage, thi at lade Hospitalet forsyne hende kan ikke forsvares, så længe hun har venner, der i det ringeste, anses for at kunne klare denne udgift. 11 September 1753.

754
Fra H F Lewetzau, Oxholm. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, ang levering af 735 læs 15 lispd 8 pund Hø, a læsset 32 lispd, til de, i Horsens og Århus indkvarterede Compagniers Rytterheste, af General Major Reenfeldt og Cammerherre Juels Cavalleri Regimenter. Nemlig til Horsens 162 læs 20 lispd 8 pund og til Århus 572 læs 27 lispd, mod godtgørelse i Skatterne a 9 mk Danske pr læs. Ønsker desuden oplyst, hvorledes leveringen bedst kan ske. 27 August 1753.

755
Fra H F Lewetzau, Århus. Da indberetningerne om Bøderne til Justits kassen, kun delvis er indkommet, bedes Amtmanden sørge for indsendelse af samme. 31 Juli 1753.

756
Fra H F Lewetzau, Bygholm. Med henvisning til Forordningen af 6 December 1743, og kopi af Rytterdistriktets Justitsprotokol, forventes den deri anførte mulct, behageligst foranstaltet inddreven, og kvittering fra Amtstuen tilsendt. [Se næste]. 16 Juli 1753.

757
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Ekstrakt af Birketingets Justitsprotokol, for så vidt angår Dommen over Jacob Mortensen i Vrold, afsagt den 26 April 1753, ang at han skal have modtaget adskillige varer fra afg Anne Nielsdatters Stervbo, der efter påkrav er tilbageleveret. Han skal i den forbindelse betale 1 rdr til de Fattige, 1 rdr til Justitskassen, samt sagens omkostninger med 2 rdr, alt inden 15 dage, eller i stedet arbejde 6 uger i Viborg Tugthus, samt udrede omkostningerne ved forsendelsen. 26 April 1753.

758
Fra H F Lewetzau, Århus [Se tidligere]. Da Biskop Hygom er bortrejst i 14 dage, vil han, for ikke at spilde tiden, svare på Amtmandens brev, ang Niels Andersen fra Høver, at hvis han havde sørget for en Attest fra Præsten eller andre, om Søsteren Maren Andersdatters dårlige sind, havde det været meget bedre, i henseende til, at det vil være betænkeligt at hensætte hende i Dårekisten, hvis hun ikke skulle være helt afsindig, og derfor kunne risikere at blive værre og ikke bedre. Hvis Amtmanden ønsker hende anbragt, skal hun blive modtaget. 26 Juni 1753.

759
Fra Kong Frederik den 4de, København. Adskillige Skippere under Lauget i Bergen i Norge, skal i nogle år have forment Skippere fra Danmark, der ankommer til Bergen med gods, at medtage gods fra Byen, så længe der fandtes ledige Norske Fartøjer, der ville fragte for samme accord som de Danske, med påstand om, at samme høre under Bergens privilegier, og Skipper Laugets articler, idet da de første befaler, at Bergens Borgere og Købmænd, under straf og tiltale, ikke må understå sig i at befragte fremmede Skibe fra Bergen, så længe Danske eller Norske i Bergen kan forestå fragten, men de sidste i 14de post melder, at når for Bergens By findes bekvemme Skibe, som hører hjemme sst, og de vil fragte for samme billige pris, som en udenlandsk, må disse forundes fragten og ingen udenlandsk o s v. 16 Marts 1753.

Påtegnet:
Af Gerstorff, Vosnæsgård.

760
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. Henviser til Kongelig Rescript, med tilkendegivelse af, hvor stor omhu Sal Kong Christian den 6te har næret for sine tro undersåtters bedste, og derfor oprettet en Fabrik for Silke og Uldne varer, med håb om, at flere af sådanne ville blive oprettet, ikke mindst fordi indførsel af Silke og Klædes varer blev forbudt. Kongen har med mishag set, at dette forsøg ikke har båret frugt. Pålægger i den forbindelse, at Betjentene sammen med deres pårørende, skal købe de indenlandske fabrikerede varer. 12 Marts 1753.

761
Fra Kong Frederik den 4de, København. [10 sider kopi sign af Gerstorff]. Da Wores Sal Fader højlovlig Ihukommelse med så megen omhu, for sine kære Undersåtters velstand og nytte, har ladet oprette Fabrikker for Silke og Uldne varer, hvorfra indbyggerne til deres fornødne klæder m m, til billige priser, kunne indkøbe det nødvendige, hvilket allerede i 1737 var kommmet så vidt, at der ikke kunne være tvivl om samme. Samme år blev der til alle Betjente udsendt en bekendtgørelse om, at de der havde lyst og vilje til, at oprette lignende Fabrikker, skulle på alle måder favoriseres og understøttes, ligesom alle handlende skulle advares om, at de så vidt muligt, skulle handle med indenlandske varer, indførsel af samme blev også forbudt. Kort efter, den 16 Juni 1741, blev ved en Forordning, aldeles forbudt, at bære, bruge og forarbejde alle fremmede Klædevarer. Ønsker nu ved hvert års udgang, indberetning om, hvad de handlende har indkøbt af indenlandske varer. 26 Februar 1753.

Omslag.

Amtmændenes Breve:

 
762
På bagsiden af omslag: Fra Geisler, Sønderhald m fl. Indberetter at der ved Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø Herreders Ting, ikke i 1753 er falden nogen Pubiliqve Bøder til Justitskassen. 27 Februar 1754.

763
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagt kopi fra Cammer Coll, til Kirke Sessionerne, hvoraf ses at der kun er et lille håb, om forskud fra Kongens kasse til Kirkenes reparation, men at de skal klare sig med deres eget. Nævner Folsachs forslag, om forhøjelse af Tienden til 3 mk årlig pr td Hartkorn. Mener at Cammer Coll er bekendt med, at Kirkenes indtægter ikke kan strække til vedligeholdelsen, og mener derfor ikke de kan have noget ansvar i så henseende. 24 November 1753.

764
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse fra Kirkeinspektør Bertelsen, men intet indhold. 21 Februar 1753.

765
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse til Regimentskriver Moldrup, hvorved begæres efterretning om de Kongelige Kirkers indtægter og stående udgifter m m, som Etatsråd Folsach har fundet nødvendig, og Trappaud nyttig, inden indsendelse af den betænkning, Cammer Coll har forlangt, over Kirkeinspektør Bertelsens Memorial. 29 Maj 1753.

766
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Etatsråd Folsachs erklæring, om Kirkeinspektør Berthelsens Memorial, fremsendes herved [ikke vedlagt] i underskrevet, stand til videre afsendelse. 4 Juli 1753.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve:

767
På bagsiden af omslag: Fra Th Boserup, Ebeltoft. Jvnf forordningen af 6te December 1743 indberettes, at der hverken ved Ebeltoft Byting eller Sønder og Mols Herreders Ret, i 1753 er forefalden nogle Bøder eller andet, der tilkommer Kongelig Majestæt. 26 Februar 1754.

768
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til bevilling, imod betaling, om udvisning til en Mølleaksel til Schvæt Mølle, hvorefter beløbet skulle indbetales til Moldrup. Da han er i færd med regnskabet, bedes pengene indbetalt. 24 Februar 1753.

769
Fra Rasmus Jespersen, Aldrup Mølle. Skriver sig som en fattig Mand, der sammen med Hustruen, siden sidste Påske tjente i Aldrup Mølle, der må henvende sig, ang den ilde og uforskammede måde, Mølleren Ove Eriksen, når denne er fuld, med hjælp af Hustru og Tjenestedrengen, behandler ham på, således sidstleden 16 August, hvor han blev overfaldet med hug og slag, fordi han spurgte, om ikke han skulle Male det Korn der var, da der var Vand nok, hvorefter Mølleren blev ophidset og slog ham. Beder om Amtmandens hjælp, således de, efter deres afrejse, kan få deres Tøj og tilgodehavende løn. 18 August 1753.

770
Fra N Moldrup, Skanderborg. Han har i dag modtaget Birkerets Dommen over den, i Portstuen, indsatte Hans Pedersen Bornholm, hvorefter det er op til Amtmanden afgørelse, om denne skal godkendes eller videre søgsmål. 16 Februar 1753.

771
Fra R B Gersdorf, O Krabbe og Jens Seerup Jørgensen, Viborg. Conditionerne ved Auktionen, som efter Kongelig godkendelse, skal anvendes ved ændringen af det gamle, nye og beholdne Gods, ved Amtstuerne, samt Konge og Kirke Tienden, der skal tilkendegives for alle, som har lyst til at købe noget af samme. Derefter under 4 punkter de nærmere bestemmelser. 21 Februar 1719.

772
Fra N Moldrup, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte fra Sognepræsten i Sjelle, Otte Sommers klage over Rytterbonden Jens Nielsen i Låsby, med anmodning om, at Moldrup skulle påtage sig søgsmålet. Da han i forvejen har alt det der i Embedet kan overkommes, beder han sig fritaget for denne, og lignende sager i fremtiden. 24 December 1753.

773
Fra N Moldrup, Skanderborg. Nævner indkaldelse af Fæstere til Amtmanden. Reparationen af Ry Mølle Bro er godkendt af Cammeret, hvorefter Moldrup har haft en af sine Folk, samt en Tømmermand fra Århus, til at søge om de behøvende Fyrre Træer, hvoraf de fleste er betinged og udtaget, de manglende ventes at en af dagene, med et nyligt ankommet Skib, som nu ligger på Reden. Beder om tilladelse til snareste udvisning, således Tømmeret kan blive hugget og Savet. 13 Oktober 1753.

774
Fra N Moldrup, Skanderborg. Erindrer om brevet, fra Løjtant Lange i Bredvads Mølle, til Sessionen, hvorefter afventes Amtmandens afgørelse om, hvorvidt han selv skal sørge for udbedringen af skaden, eller have hjælp med nogen udvisning [se næste]. 1 Marts 1753.

775
Fra C Lange, Bredvads Mølle - til Rytter Sessionen. Henvender sig om hjælp til udbedring af den skade der, på grund af det indtrufne Tøvejr, er sket på Mølledæmningen. Håber på nogen udvisning [af Træ], til de nærmere angivne Pæle m v. 25 Februar 1753.

Att af: Morten Møller, Tønning og Rasmus Møller, Pinds Mølle.

776
Fra N Moldrup, SkanderborgX. Henviser til Kongelig befaling af 2 November 1753, ang oplysninger om Fundationer, Legater, Gavebreve og deslige, hvortil svares, at der ikke er ham andet bekendt, end det ved Skiftet i Lillering 1750, efter Præsteenken Madame Mette Winding Blichfeldt, den 4 Januar 1737 confirmerede beskrivelse, som af hendes, og den Sal Mand Frands Knudsen Blichfeld, tidligere Sognepræst i Sål og Gullev under Silkeborg Amt, indgået og sluttet 18 December 1736 jvnf [ikke vedlagte] kopi. Af kapitalen er der uddelt således:

Fattige Præsteenker i Stiftet 1000 rdr, Kirken i Grenå 200 rdr, Latinskolen sst 300 rdr, Guløv [Gullev] Kirke 200 rdr, indrettelse af Skole for fattige Børn i Sål og Gullev 300 rdr. Resterende kapital henstår ved Greve Friis. 4 Januar 1754.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen ang:

777

På bagsiden af omslag: Fra Qvist, Grenå. På Byfogeden Christian Baggers forlangende, har han efterset Justits Protokollen, og finder deri ingen idømte Publiqve Bøder for året 1753. 2 Marts 1754.

778
Fra T Lassen, Åkjær. Henviser til modtagne skrivelse, ang nogle Bøge Faskiner [knippe af Ris der anvendes ved Diger el Dæmninger). Svarer, at han ikke kan påtage sig at levere sådanne, da han ikke har flere, end der skal bruges ved Gærdenes vedligeholdelse, ved heller ikke selv eller andre, hvorledes en sådan skal være, hvilket ikke må tages ham unådigt op [se næste]. 15 August 1753.

779
Fra Rentekammeret, København. [Se forrige]. Til en ny Haves anlæggelse ved Nivå i Hirschholms Amt, behøves et antal Faskiner, nemlig 22500 stk 12 fod lange og 1 fod i diameter, såvel ved enderne som på midten, hårdt bundne med 5 stærke Virer 2 gange rundt om, eller i mangel af ombinding 4 løse Virer til hver, hvoraf 7500 uden Løv, skal leveres så tidligt næste Forår, at de i Maj kan være ved Nivå, og resten i 1755. Efter Overjægermester von Grams indberetning, kan sådanne ikke, uden en særdeles skade, tages fra de Kongelige Skove. 17 Juli 1753.

780
Fra K Trolle, Møllerup. Når den store Ulvejagt på hin side af Randers, der skal afholdes den 22 hujus, er overstået, agter han at rejse videre til Frisenborg, og derfra til Skovridderne Petter og Christian Mønsteds beridt, for den 25, at afholde klapjagt på Ulve og Ræve, hvortil Amtmanden inviteres. Samtidig bedes denne sørge for de nødvendige Vogne og Folk. 15 Februar 1753.

781
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til seneste Skovforordnings 1 art, samt Sessions Protokollen for 1753, og erindrer om de Domme, der er faldet over Bønder for deres ulovlige Skovhugst. Amtmanden bedes sørge for, at de pågældende udstår straffen. 6 November 1753.

782
Fra Rentekammeret, København. Angående de Bøder, som Bønderne under Kolding Rytterdistrikt, er idømte for ulovlig Skovhugst, har Kongen bestemt således:

De Bøder som de Kongelige Bønder, for ulovlig Skovhugst, er idømte i 1751, jvnf Forordningen, må disse, undtagen de 182 rdr som Knud Poulsen i Ammidsbøl, Jens Rasmussen Fynboe i Andkier samt Jacob Pedersen og Jacob Jørgensen i Svinholt, nedsættes til 1/4 del. Hvad angår nævnte 4, skal de enten betale hele beløbet, eller have Fæstet forbrudt og desuden undgælde på Kroppen, således at når Bøden er 10 rdr eller derover, skal arbejdes en Måned i nærmeste Fæstning. Er beløbet under 10 rdr, da for hver Mark Danske, udståes enten en dag på Vand og Brød, eller en Time på Træhesten, eller i den Spanske Kappe på Godset. Det samme for dem, der sælger af det der er udvist til dem i Skoven, jvnf Forordningen af 14 Februar 1718. I stedet for udvisning ved Ildebrand, må der godtgøres 2 rdr pr Fag, til indkøb af Tømmer, iberegnet den sædvanlige 1 rdr. 2 December 1753.

783
Fra Peter Bærtelsen, Kolding - til Skov og Jagt Sessionen. Erindrer om tidligere fremsendt regning, ang udførelsen af et situations Kort, som han håber de Høje Herrer, vil anse for billigt, idet han har anvendt langt mere til sit arbejde, der dog har været i Hans Kongelige Majestæts interesse. Har i øvrigt sendt kopi af Kortet til Niels Bang, der var ligeså akkurat som originalen. Beder de Høje Herrer snarest besørge betalingen. 2 August 1753.

784
Fra P Bærtelsen, Kolding. I håb om, at man ikke vil tage ham unådigt op, erindres igen om betalingen, for det fremstillede situations Kort, jvnf indsendte regning. Nævner tilbudet, ved sidste besøg i Skanderborg, om en dekort på regningen, men har alligevel til dato, ikke hørt det mindste til samme. Beder de Høje Herre give ham et tilbud om, hvor meget man vil betale for det arbejde, der er udført udenfor accorden, idet han ellers vil indgive sin fordring til Kongen og andre vedkommende. 26 November 1753.

785
Fra Peter Bærtelsen, Kolding. Henviser til modtagne skrivelse, ang et situations Kort, som han gerne vil forestå. Men da vejret er meget ustadig både i Marts og April, foreslår han, at dette udsættes til Maj, hvor der heller ikke kan ske nogen skade på Korn eller Eng, og Vandet på de steder, hvor man skal måle er forsvundet, så arbejdet lettere kan udføres, med mindre udgifter til følge. 19 Marts 1753.

786
Fra Niels Bang, Overby. Efter Amtmandens ordre, har han indkaldt vedkommende Proprietairer, til at overvåge fremstillingen af den tegning [Kort] som Sr Bertelsen [i Kolding] skal udføre. Men som det fremgår af Etats Råd de Lichtenbergs påskrift, ses det, at den befalede forretning nyder mere modstand. Bang ved derfor ikke hvad han skal gøre, og beder om Amtmandens nærmere ordre om, hvorvidt Bertelsen skal undlade den påtænkte opmåling den 6 Juni, eller Bang på anden måde skal indkalde vedkommende. 4 Juni 1753.

787
Fra Niels Bang, Overby. Henviser til en ordre fra Sessionen, med sit svar, der bedes taget til efterretning, i henseende til, at han ikke kan gøre nogen anvisning til Sr Bertelsen, som den der hverken har en sag, eller er befalet at føre en sådan, imod andre en Sr Juul, som Bang skal forsvare til det yderste. Så snart en Sætte Dommer bliver ordineret, skal han føre det manglende Tingsvidne. [Drejer sig formentlig om et Kort der skal udføres af Bertelsen]. 11 Maj 1753.

788
Fra Gram, København. Jvnf Skov og Jagt Forordningen, skal Sessionen afholdes i Skanderborg den 26 Juni, hvortil Amtmanden og andre vedkommende bedes indfinde sig. 7 April 1753.

789
Fra Gram, København. Henviser til modtagne Skrivelse, ang Skov og Jagt Sessions Skriver Thomas Kisbyes død, med anbefaling om, i hans sted at ansætte Overførster Pulches Fuldmægtig Erik Hoved. Efter Amtmandens anbefaling, har Gram allerede indgivet forslag om sammes udnævnelse, så det nu kun kommer an på Kongens beslutning. 8 September 1753.

Omslag.

Delinqventvæsen:

790
Tingsvidne:

Skanderborg Rytterdistrikts Birketing, i en sag mellem Regimentskriver Moldrup og Maren Rasmusdatter, Nørre Vissing, ang hendes liderlige levned med Drukkenskab og videre. 20 September 1753 blev afsagt Dom over hende, der ikke alene har tilstået, at være gået ind gennem Jens Beches Vindue, da der ingen var hjemme, og af en Kiste udtaget noget Uld, som sammen med andre Klæder var omsat til Drikke og fylderier. Hun skal for sine forseelser, arbejde et År i Viborg Tugt og Manufacturhus, med hvad der bliver hende forevist, og desuden aftjene de påløbne omkostninger. 20 September 1753.

Bilag:
Dat 4 Oktober 1753, kvittering for hendes modtagelse i Viborg Tugthus.

791
Fra C Sveistrup, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, ang Arrestanten Anne Kirstine Nielsdatter. Straks efter modtagelsen, har han undersøgt muligheden, for at få en Skibslejlighed, til hendes forsendelse til København, men ikke fundet nogle der, i denne Vinter, vil Sejle. Indberetter ligeledes, at hun er meddelt den Kongelige benådning. 14 December 1752.

Omslag.

Staldstude og Stutterivæsen ang:

792
Fra Grabow, Urup. Foruden de solgte 122 Øxen, er der solgt 17 til Sr Nicolaus Ovens af Frideriksstad, af de i denne Vinter opstaldede. 24 Marts 1753.

793
Fra G de Lichtenberg, Horsens. Af de tidligere anmeldte opstaldede Øxen på Serridslevgård, er der i forgårs solgt 50 til Jens Nielsen af Nørskov, som straks er drevet til Hjerting, for udskibning til Holland. 23 April 1753.

794
Fra L Ammidsbøll, Mattrup. Indberettes, at Sr Hans Bock af Hiarup har købt 80 af de opstaldede Øxen, der den 24 April uddrives over Kolding. 20 April 1753.

795
Fra H Marcusen, Rasch. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 80 til Sr Hans Laursen Buch, Hiarup, som uddrives over Kolding 24 April. Da Køberen forlanger en Sundhedsattest, bedes Amtmanden att på medsendte. 21 April 1753.

796
Fra H Marcusen, Rasch. Jvnf Forordningen, indberettes at der på Gården opstaldes 116 Øxen. 28 November 1753.

797
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Indberetter, at der i denne Vinter er opstaldet et Hundrede Øxen. 15 November 1753.

798
Fra L Ammidsbøll, Mattrup. Indberetter, at der i denne Vinter er opstaldet 120 Øxen. 13 gbr [Oktober] 1753.

799
Fra Grabow, UrupX. Af de på Gården opstaldede Øxen, er der solgt 122 til Mons Ovens af Frideriksstad, der agtes uddrevet over Kolding. 24 Februar 1753.

Omslag.

Bøder til Justits Kassen:

800
På bagsiden af omslag: Fra Bierre og N Jensen, Mariager. I det sidste halve år, er der ikke idømt Bøder eller andet, hvoraf noget tilfalder Justits Kassen. 14 Januar 1753.

801
Fra Herredsfogederne m fl, Skanderborg Amt.

Ang Bøder:

Skanderborg Birketing:

26 April 1753 er Jacob Mortensen i Vrold, for modtagelse af varer fra Anne Nielsdatters Stervbo, idømt i Bøde 1 rdr. Gundorph og Wissing. 

Tyrsting Vrads Herred:

Ingen. H Vilsted og O Jibsen.

Hads Ning Herred:

Ingen. F Holmer og K Engelbretsen.

Vor Nim Herred:

Ingen. N Rasch og O Bruun.

Stensballegård:

Ingen. N Bang.

Amtstuen:

For Skiftebrev dat 12 Juli 1752, efter afg Niels Kragh Sommerfelds Enke, Sal Karen Lihme, 16 ark a 6 sk i alt 1 rdr 3 sk. 

For en Dom afsagt 26 April 1753 over Jachob Mortensen, Vrold 1 rdr.

For en sag mellem Krigsråd Althalt, Lyngbygård og Johan Andersen, Labing Mølle, 70 1/2 ark a 4 sk, i alt 2 rdr 5 mk 10 sk.

For et Skiftebrev på 24 ark Papir, efter afg Hans Leth i Tarskov Mølle, dat 22 December 1751 betalt for 18 ark 1 rdr 12 sk. H Justsen. 8 Juni 1753 m m.

802
Fra Rettens Betjente, Skanderborg Amt. Kopi af Attester, ang penge til Justits Kassen for 1752:

Skanderborg Birketing:

Ingen. Gundorph og Wissing.

Vor Nim Herred:

Ingen. N Rasch og Olluf Bruun.

Tyrsting Vrads Herred:

Ingen. H Vilsted og Chr Ørting.

Hads Ning Herred:

Ingen. F Holmer og Knud Engelbertz.

Stensballegård:

Ingen. Niels Bang.

2 Januar 1753.

Omslag.

Forskellige Breve og Documenter:

803
Fra Jacob Bering, Rosenvold. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at afgangne Herredskriver Chr Ørting, havde et sted under Hospitalet i Fæste, liggende i Vinding, Hartkorn 1 td 4 skp 3 fc og Skovskyld 2 alb, hvilket sted, hans Enke, formentlig efter Loven, endnu tilholder sig. Bering mener derfor, han på Hospitalets vegne, skal forrette Skiftet efter Ørting, på samme måde som for andre Fæstere under Godset. Uanset Ørting var i tjeneste under Amtmanden, mener han ikke der skal dispenseres fra dette, thi da Herredsskriveren i Bjerre Herred Frands Hansen, der ligeledes havde Fæste på en Gård i Vrigsted, under Hospitalet, døde for få år siden, forrettede Berings Formand Hospitalsforstander Simon Bråd Skiftet. Beder om nærmere instruks fra Amtmanden i henseende til, fraværende Arvinger og uvished om Børns tilstand. 27 September 1753.

804
Fra Helle Ammidtzbøll, Sal Thygesen, Mattrup. [Sort kant på brevet]. Henviser til modtagne skrivelse, ang angivelse af de personer af Mand og Kvindekøn, som er demitterede fra Mattrup med Pas. Specifikationen [ikke vedlagt] så vidt hun har kunnet finde blandt hendes Mands papirer, samt efter egen hukommelse. 24 Februar 1753.

805
Fra P Zarzkop??, Århus. [På Tysk].Omtaler en Morten Pedersen fra Major Samitz Compagni. 4 September 1753.

806
Fra Woyda, Skanderborg. Henviser til tidligere klage fra Sognepræsten Otte Sommer i Sjelle, over Huskonen Maren Jensdatter i Låsby, der dels optræder som en gal, og dels med ren ondskab og skammelige forhold, og allermest i Kirken, hvor hun optræder med bulder og alarm, ikke alene den dag hun skulle have været til Skrifte, men også andre gange. 30 September 1753.

Påtegnet:
Af Låsby Mændene, at hun dels er gal, og dels ondskabsfuld.

807
Fra P Hygom, Handstedgård. Fremsender, forsinket, noget ikke nærmere angivet, der skyldes en rejse til Århus, sender mange hilsener, og forsikrer, at han aldrig skal efterlade, at gøre sin pligt. 5 Marts 1753.

808
Fra Grabow, Urup. Henviser til cirkulations Brevet, ang oplysning om personer der med, og uden Pas er udrejste, men intet indhold.
7 Marts 1753.

809
Fra N Rasmussen, Søren Mortensen og Peder Bærntsen, Yding. Efter Amtmandens ordre, har de synet og efterset den skade, klagerne Jens Nielsen og Peder Rasmussen, kan være tilføjet med Pløjen og Høsten, af Jens Hansen. Efter deres skøn, er der Pløjet 3 qvarter og Høstet 1 alen tværs over deres Agerender. 31 August 1753.

Notat:
Niels Pedersen indkaldes tillige.

810
Fra Woyda, Skanderborg - til By og Herredsfoged Rasch. Da Herredsskriveren Ole Bruun, ved Vor Nim Herreds Ret, ikke har overholdt Forordningen af 7 Februar 1738, med hensyn til anskaffelse og forevisning af den anbefalede Pantebog, uanset Woyda flere gange har erindret om samme, ja ikke engang svaret på disse henvendelser, hvilken ulydighed ikke kan eller bør tolereres, vil Amtmanden overveje en vedbørlig straf, men forinden endnu engang erindre om samme, hvorefter Byfogeden må sørge for, at Bruun påtegner denne henvendelse. 27 April 1753.                                                          

Påtegnet:
11 Maj i Olluf Bruuns, forfald af Jens Rasmussen, Skoleholder i Gedved. Samtidig påtegnet af N Rasch, at han ikke kunne få Bruuns egenhændige underskrift, og derfor påtegnet som ovenfor.

811
Fra Jens Nielsen, Yding. Skriver sig som en fattig Mand, der i går, i Marken, blev overfaldet af Naboens Karl Joen Christensen, fordi klageren mente sig fornærmet over Karlens Høsten og Pløjning på hans Jord, som de havde taget fra ham. For at undgå al vidtløftighed, ville han, ved et møde med Joen Christensen og dennes Husbonde, Jens Hansen på selve åstedet, have sagen bragt i orden. Da han tilbød dem rigtig skel, svarede Joen Christensen, at det måtte en Skiælm forlange, uanset der findes god rigtighed for, hvordan det har været fra Arilds tid. Beder Amtmanden hjælpe sig i sagen. 24 August 1753.

Påtegnet:
24 August af Thomas Pedersen, Jens Nielsen Meldal?, Jens Pedersen, Niels Rasmussen og Rasmus Pedersen, at klagen over Joen Christensen er rigtig.

Påtegnet:
Af Amtmanden?, 24 August, at Joen Christensen for sin opførsel, som en uvedkommende, mod Jens Nielsen, skal han tilbørlig vorde afstraffet, men i henseende til den travle Høsttid, skal al indkaldelse vente til Kornet er inde.

812
Fra G de Lichtenberg, Horsens. Det der fremgik af Kopien fra Rentekammeret, som han sammen med Amtmandens skrivelse har modtaget, havde han forinden fået fra Stiftsbefalingsmanden Lewetzau, ang modtagelsen af tørret Rug til Magasinerne. Svaret til denne var afsendt før Amtmandens brev, og vedlægger derfor kopi af dette. Havde ønsket, at andre der var mere kyndige, kunne udfinde det, der var til Kongens og Landets bedste. [Se næste].
16 November 1753.

813
Fra G d Lichtenberg, Horsens - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Efter dennes forlangende, fremsender han hermed sine tanker, om Rentekammerets forslag med hensyn til ovntørret Skatterug, som Bønderne skal levere til Magasinerne. Selv om han kun er lidt bekendt med samme, vil han dog gerne fremkomme med sin oprigtige mening. Mener således, at forslaget var både nyttigt og gørligt, dersom den egen nyttighed, som gerne er i de fleste og bedste anordninger, ville indfinde sig, men særdeles må befrygtes, den her ville tage overhånd, om dette project skulle gå for sig, så det efter hans mening, ville blive Kongen og Landet til mere skade og fortræd, end til gavn og nytte, eftersom der kan ske stort bedrageri. Desuden vil det være vanskeligheder med, at uanset hvor godt Rugen har været tørret, og derefter står nogle dage i et fugtigt Hus, som gerne findes hos de fleste Bønder, der har åbne Huse, hvor Regn, Sne og Slud trænger ind, vil Rugen slå sig, således ingen skal dømme, om den har været tørret i Ovnen eller ikke. Nævner også Kornhandelen [4 sider]. 12 November 1753.

814
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte kopi fra Coll, ang Skatte Rugs tørring i Bageovnen før aflevering, hvorom ønskes Juuels betænkning, fremfører herunder, at han har både har hørt og erfaret, at Rug der henligger nogle dage efter tørring, igen trækker fugt til sig, før det bliver malet. Mener desuden, at det vil blive helt besværligt for Bonden, hvis han skal aflevere Ovntørret Rug, ikke mindst på denne Egn, hvor der er stor mangel på Brændsel, så de næppe kan bjerge det fornødne til Brødbagning, og derefter tørring af det nødvendige Byg, således tørring af Rug, kun kan ske ved aparte Ilding, og det næppe kan tørres på en gang, da Ovnen hos Bonden kun er lille. Det kan også forekomme, at dårligt vejr forhindrer aflevering på den fastsatte tid, hvorefter der, på Magasinerne, vil opstå disput, om Kornet har været tørret eller ikke. 23 November 1753.

815
Fra Grabow, Urup. Henviser til modtagne Brev, med vedlagte kopi fra Cammerets skrivelse, ang tørring af Skatte Rug, hvorom Grabows betænkning udbedes. Svarer, at enten man tørrer Rugen fra Plejlen eller Loftet, vil der altid medgå en skp pr Tønde til indsvinding, som kunne være en stor diff og udgift for Bonden, og langt mere end det anbefalede overmål. Med hensyn til tørring, kunne dette uden synderlig skade for Bonden, ske i Hedeegne, hvor der er nok af Ildebrændsel, men vanskeligt i den Hedeløse egn, hvor der mange steder er mangel på både Træ og Tørv, og således falde vedkommende til stor byrde o s v. 20 November 1753.

816

Fra Flensborg, Horsens [Prokurator] - til Birkedommer C Gundorph. Efter modtagelsen af dennes skrivelse, har han forevist Sr Lindvig og Lorche, Niels Holms andragende til Amtmanden, desuden forestillet for dem, at det ønskede Skifte ikke forsvarligt kunne nægtes, hvorefter de endelig i dag har besluttet, at sende en rekvisition til Niels Holm i Bolund, om han, såfremt de andre arvinger skulle protestere mod dette, vil indestå for Skiftets omkostninger. Nævner at den afdøde havde Ejendomme, som kunne pantsættes for 220 rdr, hvorefter omkostningerne vel bør betales af Stervboet. [Se næste]. 4 August 1752. 

817
Fra N Holm, Bolund. Sidstleden 6te Juli, har det behaget Gud, ved Døden at bortkalde Min i liwet, Hierte elskende Moder Margrete Ammidsbøll, som i 1 1/2? år har været i en liden Stue, hos hendes Svoger Chresten Lauritsen, boende på noget Strøgods i Nim, der tilhører Mons Jens Jørgen Lemviget - Sr Lorentz Hansen Lorch i Horsens. Nævner en panteforskrivning på 220 rdr. Fremhæver sin egen fattigdom, og at han er i tjeneste i Odense?, hvorfra han ikke kan være ret længe, beder derfor om hjælp til afholdelse af Skiftet. [Brevets mening er lidt utydelig - se næste]. 25 Juli 1752.

818
Fra Lorentz og Lorck, Horsens- til Niels Holm. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, med oplysning om Moderens dødelige afgang, samt Skifte efter hende. Dette er noget samtlige arvinger, efter Loven, tilkommer at forrette, siden hverken Øvrigheden eller Hosbonden, har noget at gøre med deslige Skifter og Stervboer. Det er ikke nok, at en arving ønsker Skifte. 24 Juli 1752.

819
Fra P Låsby m fl Magistraten, Århus. Natmanden Peder Nielsen har indgivet en klage, over Natmanden Mathies Madsen i Feufling [Føvling], dels fordi denne, med en Kniv ville myrde ham, og dels fordi han har beholdt en Hoppe, som Peder Nielsen var ridende på, så han næppe reddede sit eget Liv, og måtte gå derfra med Sadelen på Nakken. Da en sådan adfærd er strafværdig, og Peder Nielsen ikke formår, at anlægge Sag på lovlig måde, bedes Amtmanden tage sig af sagen, og sørge for Hoppen bliver tilbageleveret. [Se næste]. 7 November 1753.

820
Fra Natmand Peder Nielsen, Århus - til Borgmester og Rådmænd. [Se forrige]. For nogle dage siden var han på tur, for at finde en forsvunden Hoppe, som han fik oplyst skulle gå på Feufling [Føvling] Mark, hvorefter han begav sig dertil, og kom da til Byens Natmand Mathies Madsen, hvor han tog ophold om Natten. Medens de derefter lå der, overfaldt denne pludselig klageren med Hug og Slag, og med en Kniv, ville stikke ham ihjel, hvis han ikke havde fået hjælp af Konen og Børnene, så han kunne flygte. Hoppen var indsat i Stalden, og under trusler med mange blodige Eder, måtte han opgive at få den med derfra. 6 November 1753.

821

Fra Søren Sørensen, Jens Sørensen og Mads Lauritsen, Venge. Efter Birkedommerens ordre, har de synet den i går, ved Solens nedgang fundne, druknede 9 årige Dreng Michel Jonasen. Der fandtes ingen tegn på Dødsårsagen, der altså kun må skyldtes hans egen skarnagtige dristighed og tåbelighed, at han gik for langt ud på Isen, som ikke kunne bære. Da nogle andre Drenge blev ham var, råbte de straks om hjælp, men det var umuligt at redde ham. 3 December 1753.

822

Fra Thomas West, Røgen. Skriver sig som en fattig Mand, der må bede Amtmanden om hjælp og forsvar, mod Bymændene, som efterstræber ham og ønsker hans ruin, så det meddelte Privilegium [på Krohold] kan blive nedlagt. Sidste Torsdag den 21 December, kom samtlige Gårdmænd sammen med Præstens Karl, ind i hans Hus og pantede en Lysestage for 8 sk, som de tog med sig, og derefter angreb en Tørvestak, der stod på en Brink, hvor der ingen kørsel var, og Tørvene ellers altid har stået, uden nogen var fornærmede. Da den blev sat var der 24 læs Ovntørv, hvoraf en del var brændt, så der nu var 10 - 12 læs som de adsplittede, og derefter skrev ham for 4 skp Byg, uden kan kender nogen årsag til deres opførsel. 22 December 1752.

Påtegnet:
23 December 1752 af Amtmanden: Sognefogeden Jens Nielsen i Toustrup, haver sammen med 4 Mænd, at indfinde sig første Sognedag [Søgnedag] i Røgen, for ikke alene at efterse, hvorledes Røgen Mændene har ødelagt Christen Wæstes Tørvestak, men også undersøge grunden til deres udpantning, og derefter påtegne sagen.

Påtegnet:
28 December 1752 af Jens Nielsen, Toustrup. Sammen med Mads Hansen, Niels Pedersen, Niels Marcusen? og  ?? Jensen, alle af Toustrup, indfandt han sig i Røgen for undersøgelse af klagen. Bymændene angav som grund, at de havde forbudt ham, at sætte Tørvene på den anvendte plads, hvorfor de skrev ham på Vide stokken, og derefter pantede. Vest har nu på pladsen kastet en Brønd, som også forlanges fjernet.

823
Fra Jens Füllesen, ukendt sted.
På lille seddel: Er spørgsmålet til mig Jens Füllesen, på denne måde, da svarer jeg ydmygst dertil, at jeg aldrig har hørt af Christen Rasmussens Mund, hårde eller trusels ord imod sin Øvrighed, hverken i deres fra - eller nærværelse. [Ingen dato] 1753.

824
Fra Søren Sørensen og Erik Pedersen, Boes. I formiddags kom nogle af deres udenbys Naboer, for på Amtmandens vegne, at efterse en plads, hvorpå Boes Mændene, ville opsætte en Bygning til brug for Hyrden, hvilket Husmand Søren Jensen har klaget over, idet han mener det er for tæt på ham, men ellers ikke har henvendt sig til dem, om sin fornærmelse. Nævner at han har 15 fag Hus til brug, hvoraf han lejer noget ud til andre Husinderster, der tillige med sig selv, er til trængsel og fortræd, både med deres mangfoldige Får og andre Høveder, som de har på Græsningen. Beder om tilladelse til opsætningen af Huset. 13 Juli 1753.

825
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Da der stadig er en slet forståelse, mellem Peder Jørgensen og Hustruen Maren Bones i Vrold, og det, uanset hans flid, endnu ikke er lykkedes ham, at forene dem, må han bede Amtmanden indkalde disse til afstraffelse efter sagens beskaffenhed. Peder Jørgensen skiller sig på egen hånd fra sin Hustru, og opholder sig hos Rudolf Pedersens Enke, som han plejer, og hverken vil komme til Konen eller søge Sacramentet, men beskylder hende for ugerninger, som han ikke vil bevise. 24 Februar 1753.

826
Fra A Cukstedt?, Skanderborg, Skanderborg". [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at Peter Jørgensen er Rytter ved Ritmester Lowzows Kompagni, og eftersom Provst Høgh, er vidende om, at han hører under de i Barakkerne indkvarterede Kompagnier, burde han have anmeldt sagen til ham, idet det hele så måske kunne være ordnet i redelighed. Tror dog ikke på, sagen kan løses mellem disse to Mennesker, thi som han hører, er det kun lidt godt ved ham, og endnu mindre hos Konen, så det er et fordærvet Ægtepar. Imidlertid er de, Torsdag formiddag den 15 hujus, indkaldt til møde, for i overværelse af Generalmajoren og Provsten, at forsøge at komme til enighed.
13 Marts 1753.

827
Fra Bymændene, Hvolbæk. Da nogle af Bymændene, for nærværende tid, kan være i stand til, med 2 Leer eller Meder?, at slå og høste deres Hø og Korn, har de forsøgt at få samme antaget som en vedtægt for hele Byen, og noteret dette på bagsiden af Videbrevet, med nogle Hænders underskrift. Da dette imidlertid er til stor fornærmelse og sinkelse, for en del af dem, især for dem der ikke, på grund af alderdom eller skrøbelighed, selv kan, beder de Amtmanden afvise dette forslag, som af en anden er indbragt, med forestilling om, at alle var enige om dette. 28 Juli 1753.

828
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom der ikke findes nogen bedring, med den fattige Inderste Kone Dorethe Lauridsdatter i Forlev, der er over sine 50 års alder, og siden Pinse, både Nat og Dag er blevet bevogtet af Almuen, fordi hun i sin forvildelse, skar sig i Struben med en Kniv, hvilket med en stor bekostning for Herredskassen, igen er blevet kureret. Beboerne i Forlev klager over, at de ikke længere kan udholde denne besværing, ligesom den gamle og svage Kone Karen Pedersdatter, ikke længere kan have hende, hvorfor Amtmanden bedes undersøge muligheden, for hendes indlæggelse i Hospitalet. 24 September 1753.

Påtegnet: af Provst C Høgh.

829
Fra Sognefoged Søren Jensen, Thommas Pedersen og Peder Jensen Smed, Storring. Sidste Nat skete der det ulykkelige, at et Rasmus Pedersen Basse og Hustru Dorethe Mouritzdatters, 9 uger gammel Spædbarn døde. Muligvis blev Barnet kvalt af Sengeklæderne mellem Forældrene, der med vemodighed, bedrøvelse og klagende Tårer, har andraget for deres Sjæle Sørger, Højlærde Anders Christian Winding, og for ham tilstået det samme. Brevskriverne har derefter, efter Præstens forlangende, synet det døde Barn, men ikke fundet noget tegn på dødsårsagen, men kun en liden blå plet på Lænden og siden. 30 September 1753.

830
Fra Laurs Jensen, Brørup. Klager over Ritmester Gluds Tjener, idet denne for ca 14 dage siden, red her fra Byen med 2 af hans Herres Hunde, greb disse Hunde fat på en 2 årig Galt, og bed Benene itu, tilhørende Brevskriveren, hvorefter denne måtte køre den hjem, hvor den døde nogle dage efter, så han ikke fik nytte af den for 1 skilling. Klageren har været hos Ritmesteren, ang betaling, hvilket denne afviste, hvorfor Amtmanden nu bedes om hjælp i sagen. 9 Marts 1753.

831
Fra Rasmus Andersen, Hylke, Klager over en Rytter Morten, der tjener som Karl hos Thomas Kattrup i Hylke, underlagt Major Samitz Compagni i Århus, idet denne Søndag den 19 August, næsten under Gudstjenesten, overfaldt klageren og dennes Hustru, hvor han med en Økse i Hånden, sagde han ville sætte i dem. Da Konen bad ham holde sig tilbage med slige ord, greb han fat i hende, slog hende ilde, og mere ville være sket, hvis ikke Gud, ved Kirkefolkenes hjemkomst, var kommet dem til redning. 21 August 1753.

832

Fra Ernst Ludvig Denche, Christen Laursen, Anders Jensen, Alken, Anders Nielsen, Erik Pedersen, Boes. Efter Amtmandens ordre, har jeg [E L Denche] været i Boes med fire Mænd, for at syne og besigtige Søren Jørgensens afdøde Barn, men ikke fundet noget slag eller stød på dette. Ved spørgsmål til forældrene og andre, svarede de, at det skyldtes en Rod der var sat ild i, hvoraf en Gren var faldet ned over Barnet. Ved de andre Børns gråd, som Erik Pedersen og Jens Christensen hørte, løb de til hjælp, men da var Barnet død. 5 Juni 1753.

833
Fra P Glud, Thestrup. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han imod sin vilje erfarer, at Lars Jensen af Brørup skal have klaget til Amtmanden, over Hundene, idet de skulle have beskadiget et 2års Svin, hvilket dog kan forsikres om, ikke er tilfældet. Det døde Svin, blev angrebet af en Hund, der løb efter Gluds Hund, samme har også senere har ødelagt flere end dette. Hvis Glud havde fået den ringeste efterretning, om at skaden skulle være forvoldt af hans Hund, skulle han strax have afgjort sagen og fornøjet for skaden, så Amtmanden ikke skulle ulejligedes med en slig bagatel, men eftersom han nøje har undersøgt sagen, kan han ikke påtage sig skylden. 5 April 1753.

834
Fra Anders Ollesen, Niels Jørgensen, Peder Jørgensen, Rasmus Jørgensen og Søren Rasmussen, Grumstrup. [A O] Henvender sig, ang hans Søster Søn Olle Hansen, 23 år gammel, som næstafvigte Tirsdag Morgen hastigt døde, formedelst en svaghed af et slag, som han har haft i 2 år. Sognepræsten tør ikke begrave ham, før han får et par ord fra Amtmanden, hvilket udbedes. 30 Marts 1753.

835
Fra Anders Nielsen, Låsby?. Sammen med Jens Nielsen, Anders Knudsen, Helle Sørensdatter og Anne Pedersdatter, begge af Kalbygård har de synet, et ikke nærmere angivet Barn, hvorpå der intet fandtes, udover det var noget blå på Ryggen og Lårene?, men Konen forklarede, at da det om Morgenen var død, var der intet blåt, hvoraf sluttedes, at det var fremkommet af den måde, det havde ligget på, ligesom at det også havde haft lidet Sorels?. [Ingen dato] 1753.

836
Fra I Peerstrup, Adslev [Præsten]. For en tid siden ankom der til Adslev et Menneske, som i uære var besvangret, hvor hun er fra vides ikke. Hendes Barn har i dag været til Dåben, og som Barnefader blev udlagt en Bertel Jochumsen. Eftersom det er Kongens befaling, at Præsten straks efter Dåben skal anmelde dette, har han nu opfyldt sin pligt, og udbeder sig bevis på samme. 10 December 1753.

837
Fra A Klein, Vinding Præstegård. Henvender sig, ang den ugudelighed der i sidste Jul, har været i Vinding By, med Drik, Spil, Skældsord, Slagsmål og Julelege, uagtet dette efter Kongelig befaling, og gjorte formaninger, ikke er tilladt. 3 Juledag var der således i Horsens Hospitals Bonde, Niels Knudsens Gård i Vinding, forsamlet et Drikkelag af Genboer og Naboer, ved hvilken lejlighed der opstod Slagsmål mellem Selvejer Bonden Anders Madsen den yngres, Kones Fader Jens Pedersen og Husmand Rasmus Madsen og dennes Hustru, ej tvivlende at Niels Knudsen har haft en hånd med. Hellig 3 Kongers dags aften, var der hos Horsens Hospitals Bonde Ole Rasmussens Gård, en forsamling, for at fortære for Husmands Græsgangs Pengene, og der imellem en Husmand, som Præsten i mangel af Avlskarl, engang i nødsfald må leje, ja muligvis også Præstens Dreng, imod dennes vilje og vidende. Nævner bl a Selvejer Bonden Juul Pedersen, Husmand Jacob Bødker, Herredskriver Ørtings Karl Peder Andersen, Hospitals Bonden Jens Rasmussen, Søren Rytter o s v. Beder om hjælp imod alt dette, som kan bevises at være sandt. 15 Januar 1753.

838
Fra Frederik Georg Samuelsen Beausin, Svejstrup Præstegård [Dover Sogn]. Med henvisning til forordningen af 12 Marts 1735, om Helligholdelse af Sabbaten, må han klage over en del Beboere i Nørre Vissing, der højst forargeligt har overtrådt dette forbud, idet Gårdmanden Mads Nielsen første Juledags aften, overlod et Hus til Ungdommen, til afholdelse af Julelege, uagtet forbudet dagen tilforn, blev forkyndt fra Prædikestolen, ja på selve Juledagen, af Præsten blev alvorligt formanet. I samme Hus var 3 af Gårdmændene, nemlig Anders Sørensen Østergård, Christen Mortensen og Rasmus Pedersen, der på det ugudeligste holdt hus med klammeri, Eder, Banden og til sidst med det allerfarligste Slagsmål imellem dem alle tre. Præsten har en tilforladelig efterretning om samme, hvilket ydermere kan erfares af medhjælperne Rasmus Jørgensen og Anders Jensen. Håber der må ske en afstraffelse. 30 Juni 1753.

839
Fra A J Grønbech, Røgen. Efter Amtmandens ordre, burde han Avlskarl i dag have indfundet sig på Skanderborg Slot, for at høre Øvrighedens befaling, men på grund af det hårde Vintervejr, samt anden vigtig årsag, håber han fraværelsen må undskyldes. Ved ikke om Karlens nærværelse behøves, for at give oplysning eller modtage straf, på grund af det der skete med Kromanden Thomas Vestes Tørvestak [se tidligere]. Præsten mener ikke, at Vest har ret til, at sætte stakken på fælles grund, til hindring for andre, mener ellers at alle Røgen Mænd kan give oplysning i sagen, således det ikke skulle være nogen hindring, at Karlen er udeblevet. 10 Februar 1753.

840
Fra Otte Sommer, Sjelle [Præsten]. For lang tid siden skrev han til Birkedommer Gundorph, ang et halvgalt, forargelig og meget Maliticuce Menneske, Huskonen Anne Jensdatter, og bad denne forelægge samme for Amtmanden, men har endnu ikke fået nogen resolution i sagen. Skriver videre, at hendes opførsel med stort oprør og forargelse, både i Kirken og i hver Mands Hus i Låsby, er således at hun umuligt kan gå ledig uden Fængsel. Truer desuden, når hun ikke kan få det hun peger på. Sidste gang Præsten måtte tage hende til Guds Bord, havde han ondt ved, at styre hende i Skriftestolen o s v. 29 August 1753.

841
Fra Arctander, Viborg.
Specification over de Domme i Skanderborg Amt, der er tilfalden Viborg Domhus, men endnu ikke er betalt:

Hans Vilsted, Tyrsting - Vrads Herred:
Betalt for 1752, men resterer for 1751.

I Groth, Faurskov og Frisenborg Birk:
Har indsendt attest m v efter restancens udskrivning.
6 Februar 1753

842
Fra Arctander, Viborg. Henvender sig, ang Herredsfogeden Hans Vilsted, Tyrsting - Vrads Herred, idet denne endnu ikke har indsendt redegørelse for 1751, om tilfaldne indtægter til Viborg Domhus. 6 Februar 1753.

843
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Som sædvanligt indberettes hermed priserne på Korn m v i Tyrsting - Vrads Herred, alt pr td: Rug 1 rdr 1 mk Byg 5 mk Havre 4 mk Boghvede 1 rdr 1 lispd Flæsk 1 mk 12 sk 1 lispd Smør 1 rdr. 17 December 1753.

844
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Takker for erindringen, om indberetningen til Landstingshører Sr Archtander, om Domhus pengene for 1751. Mener han er uskyldig i sagen, da han tidligere har skrevet om samme, og håber derfor, han ikke kommer til at betale pengene igen, samt evt Mulcter, jvnf Plakatens indhold. 22 Februar 1753.

845
Fra N Rasch, Horsens. Indlagte syn der fremsendes Ekspres, til Amtmandens påtegning og afgørelse, ang den dødes Christelige Jordefærd, siden der ikke er fundet tegn på Mord, eller at hun har ombragt sig selv, men alene en ulykkelig hændelse [se næste - intet navn]. 3 August 1753.

846
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne ordre, og resolution af 4 August, over den på Handsted Mark, dødfundne Enke af Rådved. Rasch har overalt undersøgt, hvem hun skal have kørt med fra Horsens, men har ikke kunnet finde nogen oplysning. 1 Oktober 1753.

PS:
Ifald det har været en Rytterbonde, eller en fra Stensballe Birk, burde der ske lysning og efterspørgsel der.

847
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til modtagne rescript af 29 December, ang en ikke indsendt, enfoldig og ringe betænkning, som han håber, ikke vil blive ham taget unådigt op. 15 ?? 1753.

848
Fra Groth, HaxholmX. Hermed følger de få anmærkninger, han har til de articler, som han synes kunne behøve nogen forklaring, til bedre oplysning og tydelighed, når det allernådigst blev befalet, at Loven skulle forandres og forbedres. Henviser til Kammer Herreinde von Woydas skrivelse til Greve Friis, hvorefter denne har givet Møllerens Søn i Borum Mølle, sit afskedspas, siden han i dette tilfælde, medbragte Kammer Herrens Gemalindes Brev. 14 September 1753.

849
Fra N Rasch, Horsens. Takker for modtagelse af Adressen i Embedsforretninger. Henviser derefter til et Tingsvidne, hvoraf ses, Bysvend Ole Nielsens benægtelse, i en sag, hvor han havde opsigt med en Arresteret Kvinde etc. Derefter under flere punkter bl a, hvorledes et udtog af Justits Protokollen, klart viser hans grove benægtelse [om forsømmelighed], hvilket han senere, nødtvunget må tilstå, at han havde annammet Kvinden, senere går i sig selv, og beder om forladelse for sin begangne dårlighed. Fremgår videre, at hun af medlidende Folk, for hendes spæde Barns skyld, er tilsendt noget Mad, da hun var indsat på Vand og Brød, og derfor ikke havde næring nok til Barnet. Rasch overlader til Amtmandens afgørelse, om Svenden skal straffes eller frikendes, ligesom han ikke er misundelig på Kvinden, fordi hun har fået bedre Mad, end straffen tillod, men mener dog, at han bør svare en afbigt til Retten, desuden til de Fattige 2 rdr og til ham selv, som den mest forurettede 10 rdr o s v. 21 December 1752.

Bilag no 2 dat 21 December 1752:
Afbigt:
Da jeg Ole Nielsen grovelig har formasted mig, imod denne Respective Ræt i almindelighed, som og imod Dommeren i særdeleshed, idet jeg imod mit bedre vidende, forsætlig benægtede at have haft Qvinden Else Larsdatter under Arrest o s v. [Ingen underskrift].

850
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. I anledning af Cammer Coll skrivelse, ang Obrist Leutenant Trappauds indsendte begæring, om en extract af Landmålings forretningen over Underup Sogn, skal han ikke undlade at meddele, at efter Kongens vilje, er Kammerherre [Hans Frederik] von Lewetzau udnævnt som Stiftsbefalingsmand over Århus Stift og Amtmand over Haurballegård og Stjernholm Amt, hvorefter sagen hevises til ham. 12 December 1752.

Påtegnet om modtagelsen af:
Marcusen, Rasch, Hygom, Handstedgård og Madame Munch, Horsens.

Bilag:
Fra Såbye, Boller, dat 20 December 1752, at man intet har imod Trappauds ansøgning, om en extract af Landmålingen i Underup Sogn.

851
Fra N Rasch, Molgier. 13 December 1752 fik han henvendelse, om et dødfundet Menneske, der ganske nøgen lå på Molgier Mark, hvorefter han straks foranstaltede et syn på samme. Den døde Mandsperson, fandtes et lille Bøsseskud fra nævnte By, og havde alene en gammel Hue på Hovedet, der fandtes intet Sårmål, udover noget Hud, der var afskrabet på Knæene, og det venstre Øje noget blåt og blodig, som menes at være sket af noget Fugle hak, eller noget han kan være faldet på. Mændene fra Molgier oplyste, at det var deres Hyrde Rasmus Stær, som havde haft en hidsig sygdom, der til dels havde frataget ham sanserne. Efter synet, blev han indbragt til Hustruen, der berettede, at grunden til hans manglende tøj var, at han Natten mellem 12 og 13 hujus, var stået op og gik ud, hvilket hun, som var, og endnu er Dødssyg, ikke kunne forhindre ham i, mindre få nogen efter ham, til at tage vare på ham, eftersom hun var ene i Huset. Sign som Synsmænd: Jørgen Jensen, Lægdsmand, Tamdrup Sogn, i Vintengård. C R S Christen Rasmusen, T M S Terkel Mikelsen, T L S Thomas Laursen, R R M Rasmus Møller, alle af Vinten Sogn. 13 December 1753.

852
Fra N Rasch, Horsens. Det er bekendt at Vor - Nim Herreders Tinghus ved Gedved, ligger på Landevejen mellem Skanderborg g Horsens, og derved er udsat for adskillige uheld, som kunne forebygges, hvis et Menneske blev indlagt der, som dermed kunne have tilsyn og afhjælpe en og anden liden mangel, der vil opstå på et ubeboet sted, hvor Norden, Sønden og Vesten vinden påstøder, således slig bekostning ikke altid skulle komme Herredsmændene til last og byrde. Rasch har på dette grundlag, ladet Hyrden i Gedved Jacob Jensen, i denne Vinter flytte ind i Huset, imod hvilken frihed, han så vidt muligt, ser Huset til gode med renlighed og anden nytte, og holder sig agtsom og forsigtig med Lys og Ild, at ingen skade forårsages, såfremt han ikke selv vil blive holdt ansvarlig,  med håb om Øvrighedens godkendelse af samme. 8 Oktober 1753.

853
Fra Jens Nielsen, Hvirring. 8 Juni 1753 var han sammen med 4 Mænd, Mads Madsen, Christen Christensen, Christen Jensen og Peder Mickelsen, på Herredsfoged Niels Raschs vegne i Trebierre i Hvirring Sogn, hos en Bonde under Etatsrådinde Krabbe til Bierre og Hastrup, for at forrette et lovligt syn over Olle Jensen, der havde taget sig selv af dage. Man fandt ham hængende i hans Vognskjul eller Port. Efter deres skønsomhed, har han ikke været ved nogen samling eller forstand, hvilket samtlige tlstedeværende Bymænd og Naboer, tilstod at han ikke i lang tid har været. Der fandtes ikke andre tegn til dødsårsagen. Sign af Fuldmægtigen m fl. 8 Juni 1753.

Bilag:
1)
Fra Bymændene Henrik Nielsen, Søren Andersen, Christen Andersen og David Jacobsen, dat 8 Juni 1753. At den døde Olle Jensen i lang tid, ca 4 uger, har gået i skrublende tanker, ja ligesom ikke havde samling og forstand om nogen ting, hvilket for alle har været synligt, attesteres.
2)
Fra Sognepræsten P Holst dat 11 Juni, der bekræfter, at det forholder sig, som Bymændene har angivet.

Færdig med læsning og afskrift  pakke no 42

LAV B5 C - 107 år 1753.

Påbegyndt læsning pakke no 43

LAV B5 C - 108 År 1754

Afgivelser 1754:

854
1 pakke Anordninger

1 Rescript af 19 Maj Qvægsyge angående

1 do af 6 December ang frie Procurator for Rådstuetjenerne i Horsens

1 do af 20 December ang Pesten

1 pakke Rentekammer Breve

1 do Land Oecc og Cam Coll Breve

1 do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do med Amtmændenes Breve

1 do Gejstligheden vedkommende

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do med Skanderborg Amtshus Breve

1 do Regimentskriver Moldrups Breve

1 do Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Fattig Regnskab

1 do ang Kongelige Bygninger

1 do ang Kirker og Skoler

1 do med Domme i offentlige Sager

1 do ang en Tvist mellem Oberstleutenant Rose og hans Tjenestefolk

1 do Skov og Jagtvæsen

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do ang Bøder til Justitskassen

1 do med forskellige Breve og Documenter.

855
Fra Maren Jensdatter, Galten. Skriver sig som en fattig tienerinde, der sidste Påske Lørdag aften, ganske uforskyldt blev ilde medhandlet med slag og andet, som et umælende Creatur, af Anders Knudsen i Galten, medens Konen stod med en Lygte, idet han mistænkte hende for, at have taget hans Ladedørs Nøgle, hvilken hun aldrig har haft, eller vidst hvor var. For at undgå videre overlast, søgte hun tilflugt hos Jens Hansen, som ikke vidste, hvad det hele drejede sig om, og hun heller ikke turde fortælle dette, at frygt for videre overlast. Om nødvendig vil hun stille med bevis på det hele. Håber på Amtmandens hjælp. 17 April 1754.

Omslag.

Gen Land Oec og Camm Coll Breve 1754:

856
På bagsiden af omslag: Fra Benzon, Væhr Præstegård". At der ved Vor Herreds Gejstlige Ret, ikke har været sager, hvorved der er pådømte Bøder i 1753 att. 28 Februar 1754.

857
Fra Land Etat General Comm, København. Henviser til Kongelig resolution, ang anholdelse af bortløbne Fæstnings Slaver. Der må betales 4 rdr i opbringelsespenge til vedkommende, hvilket Kommandanterne skal sørge for. 3 September 1754.

Påtegnet:
Af Gundorph, til bekendtgørelse for Sognefogederne i Tulstrup, Alling, Låsby, Dallerup og Røgen.

3 enslydende bilag.

858
Fra H F Lewetzau, Århus. Magistraten i Århus har besværet sig, ang Vægt og Mål, jvnf forordningen af 10 Januar 1698, idet det for nærværende tid er således, at Håndværkerne, især Klein og Kobbersmede, Bødkere, Tinstøbere, Rotgittere, Blikmagere, Drejere og deslige, såvel i Købstæderne som på Landet, foretager sig på egen hånd, ikke alene at gøre det, men endog ustemplet og ujusteret, at sælge samme som frit kram på Markeder, da dog ingen uden de dertil, udvalgte dygtigste og bekvemmeste Mestre, der er taget i Ed, under hård straf, må gøre og meget mindre falholde dette. Desuden skal der findes meget fremmed Mål og Vægt, som ikke er forsynet med Distriktets justeringsmærke R. 10 Juli 1754.

Påtegnet:
Af Gundorph til Sognefogederne, og derefter deres bekræftelse, med underskrift.

859
Fra Land Etat General Commiss, København. Henviser til Kongens bestemmelse, ang det Sønderjydske Nationale Infanteri Regiment, at dette ikke i år, som ellers efter turen skulle ske, må holdes i Battalions, men i en Kompagni samling, og derefter næste år Battalions samling. 30 April 1754.

Omslag.

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus:

860
På bagsiden af omslag: Udi Sønder Herred, er der hverken ved Justits eller Skifte Retten, forefaldet noget til Justits kassen. Dat Ålsøe og Lyngby 25-26 Februar 1754.

861
Fra H F Lewetzau, Århus. Fra Direktørerne ved det, af Kongen, oprettede Hus til fattige Børns opfostring, i København, har han modtaget en del exemplarer af dettes Fundats, og mellem disse en pakke til Amtmanden, hvilken fremsendes.
4 Januar 1754.

862
Fra H F Lewetzau, Århus. Da han endnu ikke har modtaget Amtmandens opgørelse, over de Fartøjer der findes i Amtet, har han ikke kunnet indsende en samlet opgørelse for Stiftet, hvorfor Amtmanden bedes indsende den manglende. 25 Januar 1754.

863
Fra F H Lewetzau og Hygom, Århus. Capitels taxten efter Kornprisen for afvigte år, fastsættes således - alt pr td: Rug 1 rdr 1 mk 8 sk Byg 1 rdr Havre 4 mk 4 sk Boghvede Gryn 2 rdr 1 mk og Smør 15 rdr. 1 Februar 1754.

864
Fra F H Lewetzau, Århus. Eftersom ingen Justitzbetjent i Amtet, udover Birkeskriveren ved Rytter Distriktet, endnu har indsendt den i forordningen af 6te December 1743, anbefalede indberetning om pådømte Publice Bøder, bedes Amtmanden sørge for de øvriges indberetninger. 12 Februar 1754.

865
Fra F H Lewetzau, Århus. Fra de øvrige Amter i Stiftet, er nu indgået de manglende indberetninger om Publiqve Bøder, jvnf fremsendte skrivelse, men mangler stadig fra Betjenterne ved Faurskov og Stensballe Birker, og eftersom indberetningerne forlængst skulle være indsendte, anmodes Amtmanden allertjenstligst alvorligt, at tilholde vedkommende, samme uden videre henstand indsendes. 12 Marts 1754.

866
Fra H F Lewetzau, Århus. [Se tidligere]. Magistraten i Århus har besværet sig over, at forordningen af 10 Januar 1698, ang Mål og Vægt ikke overholdes af Håndværkerne i Distriktet, idet disse fremstiller, og på Markederne sælger ustemplede [Blik m v] varer, men også anvender fremmede mål og vægt. 30 Juli 1754.

867
Fra F H Lewetzau, Århus. Rentekammeret har den 20 d m, meddelt ham, at der til de i Horsens og Århus indkvarterede Compagniers, af General Major Beenfelts og Cammerherre Juels, Cavalleri Heste, behøves 216 læs 16 lispd 10 pd Hø til Horsens og 584 læs 16 lispd og 15 pd til Århus. Man har samtidig bedt ham, lade Amtmændene F L Woyda og Gerstorff forfatte en repartion over, hvorledes samme Hø a 32 lispd pr Læs kan leveres, fra de ved nævnte 2 Købstæders nærmest beliggende Proprietair Godser i Haurballegård, Stjernholm, Callø, Skanderborg og Åkjær Amter, bekvemmest kan leveres, imod at nyde 8 mk danskes godtgørelse i Skatterne, pr læs af foranførte vægt. 3 September 1754.

868
Fra F H Lewetzau, Oxholm. Da Amtmand Gerstorff omsider har bekvemmet sig, til at indsende opgørelse over Calø Amts Hartkorn, i forbindelse med Hø leveringen til Cavalleriet, er samme nu blevet beregnet, hvorefter der til indkvarteringen i Horsens skal leveres 14 1/24 lispd og til Århus 15 3/4 lispd pr td Hartkorn, jvnf vedlagte underskrevne Brev, der efter underskrift bedes indsendt til Cammer Coll. 30 September 1754.

869
Fra H F Lewetzau og P Hygom, Århus. Ang Maren Andersdatter af Høver, der efter Amtmandens anmodning, den 20 Juni næstafvigte år, som et afsindigt Menneske, blev modtaget i Århus Hospitals Dårekiste, skal denne, efter Forstanderens indberetning, ikke være fra forstanden, men hendes urolighed, skal formentlig skyldes stor malice [ondskabsfuldhed] og bitterhed, hvorfor hun er blevet udledt af Dårekisten, og som et frisk og stærk Menneske, ladet sig udleje som Høst Kvinde, og derfor både Nat og Dag, har været ude af Hospitalet, hvorefter hun ikke længere kan anses som afsindig og Hospitals Lem. Amtmanden anmodes derefter om, at hendes Broder Niels Andersen i Høver, der har bedt om hendes indsættelse, straks lader hende afhente, idet Forstanderes ellers har ordre til at udvise hende. 11 Oktober 1754.

870
Fra H F Lewetzau, Århus. Da tiden nu nærmer sig, til indsendelse af opgørelsen over årets idømte publiqve Bøder, udbedes efterretning om, hvorvidt Degnen Niels Krarup i Søvind, har betalt sin idømte Bøde til Christianshavns Kirke, eller oplysning om grunden til manglen.
10 December 1754.

871
Fra H F Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne kvittering på 19? rdr, ang Degnen Niels Krarups indbetalte afdrag, på Bøden til Christianshavns Kirke. Ønsker samtidig underretning, om den afholdte Auktion, for samme Degn, idet denne skal indsendes sammen med Stiftets opgørelse. 24 December 1754.

872
Fra H F Lewetzau, Århus. Med sidste Post har han modtaget et Kongeligt rescript, ang hvad der skal foretages i forbindelse med den Pest, der findes i Morea og langs Kysten af det Adriatiske. Henviser til en ikke vedlagt genpart om sagen. 27 December 1754.

Omslag.

Breve fra Amtmændene 1754:

873
Fra Amtmand Ludvig Vilhelm v Bülow, Koldinghus. Afvigte Nat er der fra Arrestkælderen udbrudt 4 Delinqventer, den ene arresteret på grund af Tyverier, og de 3 formedelst, at de ved Nattetid, på en offentlig Vej, har berøvet en Mand Marcus Madsen hans Øjne. De udbrudte beskrives således:

1)
Carl Gottlob Schlegel en Møller ca 40 år, mådelig størrelse, har korte tykke Fingre, kort lysebrunt Hår og blå Øjne etc.
2)
Thomas Pedersen, en Landsoldat ca 25 år, mådelig højde, men føre stærke Lemmer, undersætsig, bredskuldret, et tykt gult Hår og blå Øjne etc.
3)
Johann Johannsen Winthermann, en Bondekarl, af alder og statur snart som Thomas Pedersen, rødladen og noget lang af Ansigtet, sortbrunt kort Hår og brune Øjne etc.
4)
Den for Tyveri arresterede kalder sig Peder Pedersen, ca 60 år, liden og tyk af statur, kort gråskimlet Hår og blå Øjne, mangler nogle Tænder etc. Såfremt disse mennesker skulle findes i Amtet, bedes Amtmanden gøre anstalt til deres anholdelse, ligesom det måtte publiceres, at den der pågriber alle 3 førstnævnte, som har berøvet Marcus Madsen hans Øjne, kan vente sig en dusør på 50 rdr. 2 Juni 1754.

874
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter forlangende, fremsendes til underskrift, hans svar på Cammer Coll skrivelse af 16 Februar [intet om indholdet]. 6 April 1754.

875
Fra L V Bülow, Koldinghus. Henviser til et foretaget syn, over Landevejen fra Vejle til Uldum Å, hvorefter det har vist sig, at være nødvendigt med anlæggelsen af en Bro over Åen, eftersom de rejsende ved Tøbrud og Frost, ikke uden livsfare kan komme over samme. Jvnf samme synsforretning, skal Skanderborg Amt have del i dette, hvorfor Amtmandens betænkning om sammes anlæggelse udbedes. 21 Marts 1754.

Omslag.

Gejstligheden vedkommende:

876

På bagsiden af omslag: Fra N Brunow, Provst i Sønderhald Herred - til Lewetzau. Indberettes at i afvigte år 1753, er der ikke faldet Bøder eller afgifter ved den Gejstlige ret, der tilkommer Kongen. 25 Februar 1754.

877
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Håber ikke Amtmanden vil tage hans henvendelse fortrydeligt op, ang de Land Soldater, som er gifte og sidder, enten i eje eller leje Boliger, om de ikke, ligesåvel som andre Husfolk eller Inderster, efter lovens 2 Bogs 12 Cap 5te art, bør og skal gøre Præsten en arbejdsdag om året, eller betale for den som andre gør. De har hidtil nægtet samme, under påskud af, at de var Soldater, og derfor ikke havde med Præsten at gøre i den sag, før der fremkom andet. 9 November 1754.

878
Fra L S Worsøe, Blegind Præstegård. Efter flere henvendelser fra Provstinde Grønbechs i Røgen, nødes han til, at andrage hendes besværing til Amtmanden, over Christen Rasmussen i Røgen, som imod Lovens pag 809 art 49 - 50 og pag 812 art 56, har ladet bygge et Hus i sin Kål Have, der er for tæt ved hendes, allernådigst funderede Præste Enke bolig, ligesom han i samme, har indsat Inderster, og for deres skyld benytter sig af hendes Fortoff og Grund. Uanset han af Øvrigheden, er blevet pålagt at flytte Vinduer og Døre, og sætte samme til udsigt og udgang til sit eget, hvilket han har lovet, er dette stadig ikke efterkommet, men tværtimod nægter samme, hvis han ikke bliver nødsaget til dette. Provstinden beder Amtmanden pålægge vedkommede, at efterkomme påbudet. 8 Oktober 1754.

879
Fra Niels Ahrner, Degn i Linå. [Min slægt]. Ser sig beføjet til, at henvende sig til Amtmanden, fordi han siden sin ankomst for 5 år siden til Degneembedet, uanset mange erindringer, ikke har kunnet få 1 skp tør Rug fra Mølleren i Toustrup Mølle, der sorterer under Annexsognet Dallerup, og fra Arilds tid, af forrige Beboere, årligt er svaret til Degnen, hvilket også ses af udtoget fra Stiftskisten, ligesom hans egen Hustru og hendes Moder, en ældgammel Kone, der i mange år har beboet Møllen, begge har overtydet ham om fordringens rigtighed. Nævnte Niels Møller har før Degnens ankomst, tilkøbt sig en halvgårds Avling fra Toustrup, hvoraf han svarer den årlige Nannest som andre. Da han ikke vil ordne sagen i mindelighed, håbes på Amtmandens indgriben. 28 Juni 1754.

880
Fra L S Worsøe, Blegind Præstegård til Chr Gundorph. Henviser til vedlagte Brev til Amtmanden, som Gundorph bedes anbefale, ang Provstinde Grønbech i Røgens besværing, over Christen Rasmusen, der har ladet opsætte et Hus for tæt på hendes, allernådigste confirmerede og perpetuerede Præste Enke Bolig, og nu ikke, uanset pålæg, vil ændre samme, før han bliver nødt til det. Worsøe beder om, enten Amtmandens eller Sessionens indgriben, således vedkommende kan se, at det er alvorligt og ret ment. 8 Oktober 1754.

Omslag.

Skanderborg Amtstues Breve 1754:

881
På bagsiden af omslag: Del af et brev fra Bierre, Mariager, hvori nævnes Fabrikker og Fartøjer.
6 Januar 1755.

882
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagelsen af Sessionens resolution af 28 Marts, ang Strølægdet no 22 i Sal Obrist Sehestedts, men nu i Hr Capitajn Kålunds Compagnie, om reserve Mandskab. Men da der kun fandtes en Karl, Jens Sørensen af Tvingstrup, der foregav, og siden med Sognepræstens attest, har bevist at have haft et fald, så lovede Sal Obrist Sehesteds, som et forsøg, at antage bemeldte Karl, men skal senere, efter beretning, være kasseret. Ser derfor ikke anden udvej, end at der for Lægdets regning, hverves en Karl, hvorefter Amtmandens mening udbedes om samme. 31 August 1754.

883

Tingsvidne:

Fra Niels Læsøe, Assens, Kongelig Majestæts Cancelli Assessor og Herredsfoged, samt Hans Uldall, Byfoged og Herredsskriver. For Retten mødte Sr Peter Hartvigsen af Orelund, på afgangne Anna Margretha Reinholts datter, Sal Hr Capitain Hans Ernst Boyes Enke i Skanderborg, der ved døden er afgangen, hendes arvingers vegne, der her for Retten var tilstede, og begærede ærbødigst af Retten, at de Mænd som var tilstæde, som vidner om arverettigheden måtte fremkaldes til at vidne Sandhed. Dernæst fremstod Rasmus Knap og Laurs Christensen fra Fiilshus i Sandager Sogn som aflagde deres Ed. Desuden nævnes: Reinholt Valentin Frey?, dennes unavngivne 8 Børn, hvoraf 2 var døde som Børn. Hustruen Ellen Jørgensdatter, Jacob, Hendrich, Peder, Jacob. Ellen Jacobsdatter, opholder sig i Barløsse. Anna Margrethe tiener i Smeirup, Anna tiener i Turup/Furup. Maren Laursdatter. Reinholdt Valentin havde 3 Døttre, nemlig Anna Margrethe, som så vidt Moderen ved, kom i ægteskab med en Officer o s v.

Notat:
At Aplone Reinholdtsdatter, som er i ægteskab med Theodorus af Sanderum Sogn her i Fyen, ikke er tillagt nogen almisse, for sin person af nogen slags fattiges fond, her i Stiftet, som kan hindre hende i den liden arvepart, at nyde efter hendes afgangne Søster, Sal Capitain Boyes Enke, bliver attesteret. Odense 10 August 1754 sign. 17 Maj 1754.

884
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Underskrevne Chr Gundorph, Birkedommer og 4 uvillige Dannemænd, Peder Jensen Skomager, Niels Pedersen Væver, Christen Skomager og Christen Nielsen Snedker, Borgere og Indvånere i Skanderborg, indfandt sig, efter det var tilkendegivet, at Sal Capitain Boyes Enke Anne Magrette Boye, lå druknet i Brønden, som står mellem afgangen Rasmus Feldbereder og Christen Legers våning, på den liden Gade, i fornte Christen Legers Gård, hvor Anne Magrethe Boye i nogle år har haft et Kammer. Som angivet fandtes hun i Brønden, hendes Tøfler og en liden Kæp stod ovenfor. Derefter nærmere beskrivelse af påklædning m v, efter hendes optagning. Fremgår desuden, at hun tidligere har haft en hidsig svaghed, men nu var kommen så vidt, at hun, af og til, kunne væren oven Senge. Det kan ikke sluttes om hun ved et uheld, ved afhentning af Vand, er falden i Brønden, eller i Sindets skrøbelighed, selv har forårsaget det. I den side af Huset hun boede i, var hun ene, da hun ikke havde hverken Pige eller Karl, men i den anden side boer Søren Skrædder. 30 Marts 1754.

885
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne Skrivelse, der sammen med Suplicanten, Theodori Dasorii´s skrivelse, som en medarving efter af Capitajn Boyes Enke i Skanderborg. Justsen gør opmærksom på, at samme Dassorius tidligere har sendt samme ugrundede, og usandfærdige memorial til Greve Rantzau i Fyn, hvorefter Justsen henvendte sig til Greven, og gjorde denne opmærksom på sagen rette, og sande beskaffenhed, hvorfor skiftet ikke blev foretaget den 27 September, men blev udsat til 17 December, således Dassoriis tilkommende arv ikke blev udbetalt. Fremgår videre, at samme nægtede at underskrive, før hans arv blev ubetalt.
5 December 1754.

Bilag:
Dat 2 November 1754 fra C Rantzau, Brahesborg til Justsen. Henviser til modtagne skrivelse, og bekræfter, at Dassorius ikke har grund til, at klage over skiftebehandlingen, hvilket vil blive ham betydet med alvorlig correction og tilrettesættelse, for hans ugrundede andragende og øvrige brugte utilbørlige omgang. For de øvrige, på Godset værende, arvinger, stoler Greven på Justsens retsindighed.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1754:

886
På bagsiden af omslag: Fra Matth Plesner m fl. Fra 1 Januar 1753 til årsdagen 1754, er der ikke falden Bøder eller andet, ved den Gejstlige Ret i Bjerre Herred, som tilfalder Justits kassen. 1754.

887
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Da Søren Knudsen i Langballe, i går var her med kvartalen, berettede han, at Johanne Jensdatter, som har været i Rytterbonden Peder Nielsens Hus i Vinding, var betinget til Mandens Sommerarbejde, og at han ikke har andre til hjælp end en 9 års Dreng, eftersom Konen ligger i Barselsseng med et 9 dage gl Spædbarn. Har desuden et 3die års svagt Pigebarn, der hverken kan gå eller stå. Moldrup bad ham foreligge dette for Amtmanden, når han alligevel var hos denne, for at få Skovriderens forslag ændret, hvorefter Pigen skulle have opsigt med Byens Svin. Når Manden nu i sin høje trang fremkommer, kan Moldrup ikke efterlade dette, med hannem til søgende forandring, allerydmygst at forstendige [anbefale?], for at Mennesket han daglig behøver, må blive i hans tjeneste til Micheli, som hun har lovet. 19 Maj 1754.

888
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ved sin hjemkomst i aftes, fra samlingen om de Fattige i Vor Herred og andre forretninger, modtog han en Kopi af Rentekammerets skrivelse til Amtmanden, men da deri henvises til 4 Naboers henvendelse til Kongen, udbedes originalen af samme med fremsendte Bud [intet om indholdet]. Nævner videre, at han i morgen tidlig, skal videre til samlingen i Tyrsting Herred, og derefter til Silkeborg Amt, således hele ugen går, før han kommer tilbage. 25 November 1754.

889
Fra N Moldrup, SkanderborgLadegård. Henviser til modtagne skrivelse af 31 December, der bl a drejer sig om, hvorvidt der ikke, et eller andet sted i Vor Herred, kunne være et fæsteledigt Hus som Skourideren Hans Severin Lange kunne være tjent med, eftersom han har besværet sig over, at han ikke, mod betaling, har kunnet finde et Hus i nærheden, og endelig at Moldrup skulle give en fortegnelse over de øde Gadehuses pladser. Svarer hertil, at efter hans vidende, er der aldeles ingen fæsteledige Huse, som Skourideren kan være tjent med. De øde Gadehuse pladser i Vor Herred er følgende: Hylke Sogn Båstrup, Jens Pedersens øde Hus, i Krigsjordebogen ansat til årlig afgift 2 rdr 24 sk. Ousted Sogn Tebstrup, Jens Pedersens ligeså, for 2 rdr 24 sk. Men som det er Amtmanden bekendt, havde Skovrider Lange ved sin tiltrædelse i tjenesten, et Hus i Hylke, siden antog han en Gård i Tebstrup, som igen er afstået, altså er han vel ikke sindet, at antage nogen af de øde pladser til opbyggelse af et Hus. Forefalder der noget andet, skal Moldrup meddele dette. 4 Januar 1754.

890
Fra Niels Hegelund, Hafnie. Kopi af Landmålings forretningen over Yding Mark, på Engbund, Græsning og Skov:

1)
Olluf Nielsen, kan årligt avle udi godt Hø:
Lycke Marchen 1 læs - Sønder Marchen 1/2 læs - mellem Marchen 1/2 læs.
Kan græsse årligt på udlagde Fælled og i Skoven, samt noget Hedejord 10 Høveder. Kan fede når fuld Olden, er 1/3 Svin, kan og have nødtørftig Staure, giærsel, ildbrand og hiultømmer.
2)
Knud Christensen, kan avle årligt udi Lyche Marchen 1/4 læs, i Vester Marchen i Stubs Eng 1 læs. Kan årligt som meldt græsse 4 Høveder.
3)
Niels Hansen, haver udi Lyche Marchen 1/2 læs - Vester Marchen 1/2 læs og Øster Marchen 1/4 læs. Kan årligt græsse på dito 4 Høveder.
4)
Terkild Jensens Hø, årligt i Løche Marchen 1 læs - Vester Marchen 1 læs og 1 liden Hauge årligt 1/4 læs. Kan årligt græsse på Fælled, Skov og Hede, som ved første Mand meldt er for denne Mand 10 Høveder.
5)
Søren Jensens Hø, årligt udi Lyche Marchen 1/2 læs - Vester Marchen 1 læs - og øster Marchen 1/2 læs. Kan årligt græsse 10 Høveder.
6)
Mads Hansen, haver udi Lyche Marchen 1/2 læs - Øster Marchen 1 læs - Vester Marchen 1/2 læs. Kan græsse 10 Høveder.
7)
Michel Christensens Hø, udi Lyche Marchen 1/4 læs - Vester Marchen 1/2 læs og Øster Marchen 1/2 læs. Kan græsse 10 Høveder.
8)
Rasmus Pedersen, haver i Lyche Marchen 1/4 læs og Vester Marchen 1/4 læs. Kan græsse 4 Høveder.
9)
Jens Hansen haver udi Vester Marchen 1/2 læs - Sønder Marchen 1/2 læs. I Alsker Måe årligt 1 læs og i en liden Hauge 1 læs. Kan græsse 10 Høveder.
10)
Niels Jensens Hø, årligt i Lyche Marchen 1/2 læs - Vester Marchen 1/2 læs og Øster Marchen 1 læs. Kan græsse på Fælled og i Skoven, som meldt er 10 Høveder.
11)
Jens Christensen og Niels Pedersens, Hø udi fornævnte Marcher 2 læs. Kan græsse 10 Høveder.
12)
Frands Andersen haver udi fornævnte Marker 2 læs. Kan græsse 10 Høveder.
13)
Peder Steffensen, Hø årligt udi fornævnte Marcher 1 læs. Græsning til 4 Høveder.
14)
Rasmus Nielsens Hø, årligt i samme Marcher 2 læs. Græsningen taxeret til 10 Høveder.
15)
Jens Nielsen tilkommer i fornævnte Marcher 2 1/2 læs. Græsning 10 Høveder.
16)
Jep Hansens Hø, årligt, som han i benævnte Marcher tilkommer, er taxeret for 3 læs. Kan årligt græsse på udlagte Fælled og Skov 10 Høveder.
17)
Niels Rasmussen, haver udi fornævnte Marcher 1 1/2 læs. Kan årligt græsse på Fælled og Skoven 10 Høveder.

Disse omskrevne Ydings Bymænd, har enhver lige Herlighed efter otting som den første. Byens Skove tilhører Kongen, som består altsammen af unge og gamle Bøgetræer, hvori kan fødes 6 Svin når fuld Olden er.

I Øster Skoven, er en stor del unge opfredne Risbøge, og noget underskov af Bøge og Purrer. Græsningen til Byen er ikkuns gandske skarp, haver ingen anden Herlighed. 13 August 1726.

891
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse af 20 Pasfoto, med vedlagte fra Cammer Coll, ang Seier Nielsens suppl og Attester, hvilke sidste 3 stk hermed returneres. Moldrup har forespurgt om Karlen, både i Århus og hos Forældrene, som har en Fæstegård i Sorring. Han er nu fremkommen fra det sidste sted, og fremsendes hermed, hvilket han mente var unødvendigt, idet han angav, sammen med Rasmus Møller i Århus, at have været hos Amtmanden. Hans angivende om udygtighed både til Krigs - og Bondestanden, og derfor måtte tage tjeneste i Århus, kan ikke godkendes, thi når der skal Rekrutteres til Land Militzen, kan de ikke altid finde så gode folk som ham. Nævner desuden, at det har været på tale, at Karlen skulle overtage en Fæstegård i Toustrup, men nu er hos Købmand Jens Henningsen i Århus. Eftersom Bønderne klager over manglen på Folk, har Moldrup advaret ham, og andre som har forladt Distriktet, om til afvigte Michely, at søge tjeneste på Kongens [Gods]. 5 December 1754.

Omslag.

Kongelige Bygninger ang 1754:

892
Fra N Langsted, Rentekammeret. Extract af de indsendte overslag, over reparationer på en del af de Kongelige Slotte og Bygninger, jvnf Bygnings Commissionens skrivelse af 1ste og 15 Juni, såvidt dette angår udvisning af Skoven:

Til Skanderborg Slot Port og Arresthus:

Ege Tømmer og Planker:

11 Bjælker 10 alen lang 10 tm bred og 9 tm tyk

36 alen Murleder 8 og 5 tm tyk

54 alen Planker 13 tm bred 2 tm tyk

108 alen Fodstykker 9 og 7 tm i firkant

12 alen Træ 6 tm bred 3 tm tyk

128 alen Mur Remme 7 og 5 tm i firkant

40 Ege Stolper 7 og 8 tm i kant 4 alen lang

12 Skrå Stivere 4 1/2 alen lang 7 og 9 tm i kant

9 alen Ege Træ 2 og 7 tomme tyk

4 Ege Rafter a 3 alen 6 a 4 tm tyk

3 dito Rafter a 4 alen 6 og 4 tm tyk.

Til Skanderborg Barakker og Stalde:

Ege Tømmer 7 1/4 alen Vindves Rammer o s v.

I alt 163 3/4 alen, som tages af i behold værende Vindfælder og deslige.
28 Juli 1753.

893
Fra L Thurah, København. Siden de nødvendige reparationer, der i indeværende år har været, på Bygninger under Skanderborg Amt, formodentlig nu er færdiggjorte, bedes Regningerne i documenteret og attesteret stand, indsendt inden denne måneds udgang. Og da det måske er bedre nu end til Foråret, at efterse hvilke reparationer m v, der vil være nødvendig næste år, bedes Amtmanden befale vedkommende Betjente, straks og inden hård Frost besværliggør samme, at lade foretage syn og besigtelse over Bygningerne. Denne tjenstlige anmodning, gælder ikke alene for indeværende år, men gælder også fremover, således samme kan komme på en reel og regulær fod, hvorved mange indsigelser og vidtløftigheder kan forebygges. 9 November 1754.

Bilag:
Uden navn og dato, med noteringer om Stolper til Huset og Vandværket, herunder Stiborre, Tapladet over Vandværket, Stampe Værket. Huset Vægge, Gulv, Skorsten, Bageovn og Grue o. s. v.

Omslag.

Domme i offentlige sager 1754:

894
På bagsiden af omslag: Fra N Jensen, Mariager. Selv om der ikke i året 1753, er faldet Bøder ved Mariager Byting, eller Gierlev Herredsting, indberettes dette alligevel. 28 Februar 1754.

895
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Extract af Dom, afsagt den 16 Oktober 1754 over Christen Andersens Hustru, Kirsten Sørensdatter, Gjern, ang hendes onde opførsel med Drukkenskab og videre. Fremgår heraf, at hun ved sin Drukkenskab har skabt frygt blandt folk, med sin omgang med Ild, ligesom hun har ønsket ondt og ulykke over dem, efter hun og Manden kom fra deres Gård. Dommen lyder på arbejde i Viborg Tugt og Manufactur Hus et halvt år, med hvad der bliver hende forevist, samt ved arbejde sammesteds, aftjene de påløbende omkostninger. 16 Oktober 1754.

Bilag:
Kvittering for hendes Modtagelse i Tugthuset.

896
Fra F L v Woyda, H F Beendfeldt, D Trappaud og H Folsach. Extract af Skanderborg Rytter Sessions resolutioner, hvorefter følgende, for begåede Leiermål, er dømt til arbejde i Viborg Tugthus:

Venge Sogn og By:

Karen Christensdatter. Denne som er en Krybel, og 3 gange har ladet sig besove af en gl Ægtemand, er vel formedelst forrige Lejermål egnet til Tugthuset, men hendes elendige tilstand, er årsag til, at hun ikke før er indsat, men jvnf forordningen af 19de Marts 1751, skal hun indsættes til den dicterede straf på 6 år. Det forventes, at hun ved siddende arbejde kan fortjene Føde og Klæder.

Kattrup Sogn og By:

Karen Jørgensdatter. Dette qvindmenneske, som har ladet sig beligge tre gange, og allersidst ved en Dreng, som endnu ej har været til Konfirmation eller Guds Bord, har højlig fortjent den idømte straf på 8 års arbejde i Tugthuset, og da det er andre til afsky, pålægges Cammer Råd Moldrup, straks at didsende hende, såsnart hun har stået åbenbar Skrifte i Kattrup Kirke.

Linå Sogn, Laven:

Maren Rasmusdatter. Dette er 3die gang, at denne har begået Lejermål, desårsag indsættes til 6 års arbejde i Viborg Tugthus.

Ingen dato 1754.

Påtegnet:
13 April 1754 af J M Herscher, Fuldmægtig ved Viborg Tugthus, kvittering for modtagelsen af 3 arrestanter, Karen Christensdatter, Karen Jørgensdatter og Maren Rasmusdatter.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen 1754:

897
På bagsiden af omslag: Fra N Hurtigkarl, Grønbek. I afvigte år 1753 er der ikke i Lysgård Herred, faldet Bøder eller Mulcter, som efter forordningen skal indberettes. 26 Februar 1754.

898
Fra K Trolle, Møllerup. Eftersom Klapjagten på Vildsvin i Distriktets Skove, er berammet til afholdelse fra den 10 - 13 December, har han den ære, at invitere Amtmanden til overværelse af samme, denne bedes samtidig sørge for de fornødne Vogne til Skytternes fremførsel, såvelsom nødvendige Klappere. 25 November 1754.

899
Fra Gram, Jægersborg- til Kammerherre og Jægermester K Trolle. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at angående de, ved sidste Storm, omblæste Bøge og Ege Træer i de Kongelige Skove, har han ikke noget imod, at man der forholder sig som foreslået, nemlig at Bøgene udvises, og såfremt Egene kan anvendes som Bygningstømmer, at de da reserveres til dette, hvorefter Moldrup da beregner samme til indtægt. 22 Oktober 1754.

900
Fra K Trolle, Skanderborg. Beregning over, hvorledes Klapjagten på Ulve og Ræve, i Skovridder Petter Mønsteds beridt, hvilken er berammet til de følgende dage: Tirsdag 12 Februar jages i Hørning, Fresløf, Asløf, Jexen Skov og Krat. Samme dag behøves folk som klappere af Hørning, Blegind og Adslev Sogne, hvilke, ved Solens opgang, mødes i Hørning, desuden 8 Vogne til Skytternes fremførsel, der møder ved dagens anbræchning i Skanderborg. Derefter 13 - 16 i Vitved og Stilling etc. 8 Februar 1754.

901
Fra K Trolle, Møllerup. Siden Klapjagten efter Ulve og Ræve i Skanderborg Amt, under Skovridder Petter Mønsted og Severins beridter, er berammet således som underlagte forklarer, inviteres Amtmanden til overværelse af samme, ligesom denne bedes sørge for de fornødne Vogne, samt Folk som Klappere. 27 Januar 1754.

902
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til Gehejmeråd og Overjægermester Grams ordre, at samtlige Skovriddere skal levere den første leverance [af Vildt], til den Kongelige Hofholdning i København, den 15 November i Tønning, hvilket herefter, indtil 7 Marts, skal ske hver 14dende dag, alt til Amtmandens underretning. 24 Oktober 1754.

903
Fra K Trolle, Møllerup. Efterretning om, hvorledes Klapjagten på Vildsvin og Harer, til den Kongelige Hofholdning, skal ske i Tyrsting Herreds Skove, under Skovridder Schultzes beridt, nemlig Torsdag 12 December i Grestruplund, Ring Knude, Dauding Krat, Ring Skov små Riis etc. Fredag den 13 i Sønder Vissing Bancher o s v. 25 November 1754.

904
Fra Skov Sessionen, Skanderborg - til Rentekammeret. Henviser til modtagne skrivelse af 13 pasfoto, og den deri forlangte efterretning, ang de af Skov Betjentene consisquerte [beslaglagte] Træsko og Træskomagere?. Svarer hertil, at da Skovforordningens 24 art forbyder Træskomænd eller Hjulmænd, at bo eller, nedsætte sig i de Kongelige Skove og Vildtbaner, men at det er blevet oplyst, at de Kongelige Bønder, i de Egne, hvor der er Skove og Vildtbaner, benytter sig af at gøre Hjul og Træsko til forhandling, så har Skov Sessionen, til forordningens efterlevelse, pålagt Skov Betjentene, at have opsigt med sligt, og sørge for, at sådant misbrug ikke finder sted, men inddrage det Værktøj, vedkommende i givet fald befindes med. Omtaler også en mulig straf. 10 November 1753.

905
Fra F Pultz, Skanderborg. Selv om han ikke tvivler på, at Overjægermester Gram, har skrevet til Amtmanden, ang den berammede Skov og Jagt Sessions afholdelse den 26 Juni, vil han ikke undlade at erindre om samme, allerhelst at der ikke anvendes mindre en 3 dage til samme. 5 Juni 1754.

906
Fra F Pultz, Skanderborg. Uanset hvor pligtopfyldende og nøje Skovbetjentene ellers er, kan det befrygtes, at de ikke ene kan hemme, eller hindre, at de i afvigte år anholte [beslaglagte], og nu efter Kongelig allernådigste resolution, tilbageleverede Hjul og Træsko, ikke delvis udføres af Distriktet. For at forekomme dette, bedes Amtmanden pålægge Sognefogederne at være behjælpelig med samme. 11 Oktober 1754.

907
Fra F Pultz, Skanderborg. De i, vedlagte extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen, for indeværende år, nævnte Bønder og Husmænd, i Skanderborg Amt, som på grund af ulovlig Skovhugst i de Kongelige Skove, er tilfunden at lide straf på Kroppen, bedes Amtmanden sørge for bliver indkaldt, og vedbørlig afstraffet. 18 Oktober 1754.

908
Fra C Gram, Jægersborg. Da han ved sidste besøg i Jylland, fandt Skovene i det Skanderborgske Distrikt, i så slet en tilstand, som han aldrig havde kunnet forestille sig, hvis han ikke selv havde set det [Thi om Fienden hafde wæret i Landet, kunde de icke hafde wæret ildere medhandlet, og især Sielle Skow,] hvorover Skovbetjentene blev indkaldt og foreholdet deres efterladenskab, med indskærpelse af, at hvis de ikke overholdt deres pligt bedre end hidindtil, ville de blive tilbørligt anset. Men uagtet dette, skal der dog i denne Sommer, være begået en anseelig del ulovlig Skovhugst i Sjelle Skov, så hvis der ikke gribes alvorligt ind mod disse Skovhadere, kan det befrygtes, at Skovene i dette Distrikt vil blive ganske ruinerede. Eftersom Jægermester Trolle har oplyst, at Skovbetjentene, siden den tid har vist sig flittigere og mere årvågne, bedes amtmanden give dem den nødvendige hjælp, således de pågrebne bliver tilbørligt afstraffede. 19 November 1754.

909
Fra Gram, København. Eftersom Skov og Jagt Sessionen, jvnf Forordningen af 26 Januar 1733, for indeværende år, er bestemt til afholdelse i Skanderborg den 26 Juni, tilkendegives dette for Amtmanden og andre vedkommende. 23 April 1754.

910
Fra C Gram, Jægersborg. Ang Vildtleverancen til den Kongelige Hofholdning, for den tilstundende Vinter, fra Cammerherre og Jægermester Trolles Distrikt, jvnf Geheime Råd og Over Marchal Greve Moltkes skrivelse, er dette blevet foranstaltet således, at leverancen tager sin begyndelse, ligesom næstafvigte år, midt i November, hvorefter den kan ophøre i midten af Marts. Da det ikke er Amtmanden ubekendt, at da der ikke i dette år har været nogen Olden, vil Vildsvinene opholde sig på Heden, og derved, i henseende til større vanskelighed med at fange dem, vil dette give større umage og kræve flere Folk, hvorfor Amtmanden tjenstligt anmodes om at sørge for dette, når disse jagter foranstaltes af Jægermester Trolle. 12 Oktober 1754.

Omslag.

Ang en tvist mellem Oberstliutenant Rose og hans Tjenestefolk:

911
På bagsiden af omslag: Fra C Høgh, I Peerstrup og Worsøe. Ved den Gejstlige ret, er til dato er ingen publiqve bøder falden, jvnf forordningen af 6 December 1743. 31 December 1753.

912
Fra P G Wedderkop, Auditeur, Haderslev. Extract af Protokollen, ang en sag mellem Oberstleutenant Rose og hans tjenestefolk, [27 sider delvis på Tysk]. 1ste del dat 7 Februar 1754, hvori omtales Berendd Hansen Huuler. Derefter forskellige notater med tal, udgørende i alt 20 mk 12 sk sign Hans Rudolph Feddersen. Desuden fra Berent Hansen Huuler til Cammerherren [Amtmanden?], hvori han beder om, at måtte blive på stedet indtil sagens udgang. Henvendelse til samme fra "vi ringe Tieneste folk" hvoraf den ene har tjent Rose på tredie år, og den anden på andet år. Fremgår heraf, at sagen bl a drejer sig om en Gris, som Rose den 14 Januar havde købt til slagtning. Denne kom ved et uheld ud af Gården og blev væk, hvorefter Rose forlangte, at Berendt skulle betale for denne. Der opstod derefter uenighed mellem dem, hvorunder Rose greb Berendt i Håret og handlede ilde med ham, greb desuden sin Hirchfænger, og sagde, at han ville gennemjage Tjeneren, der for at redde sig måtte springe en 5 alen fra Trappen. Efter denne tummel blev Pigen Ide Christina kaldt til Herskabet, og blev spurgt om, hvorledes det var med Berendt, hvorpå hun svarede, at der skete ham uret, derefter blev Mette indkaldt, og på spørgsmål, svarede hun det samme. Om Tirsdagen måtte de da høre fra fremmede, at så snart han kunne få nogle andre Piger, skulle de strax sættes på Døren o s v. Fremgår desuden, at Berendt Hansen Huuler [Hiuler?], er født i Skanderborg, snart 23 år. 9 Februar 1754.

913
Fra P D Rose, Haderslev. [Se forrige]. Regning over hvad Berent Hansen er ham skyldig, såvelsom fortegnelse over hans ringe Tøj, beder derefter Amtmanden hjælpe sig til, at få sit tilgodehavende, ligesom han ønsker, at det ikke fremover, må tillades Berendt Hansen, at komme til Haderslev, hvor han skal have blameret Roses Honneur. Begge Pigerne har han ladet stævne til Tinget, men Ide Christina forsvandt strax, og han ved nu ikke hvor hun er, skulle hun være i Skanderborg Amt, bedes Amtmanden lade ham det vide. 22 Februar 1754.

Bilag:
Dat Haderslev 19 Februar. Opgørelse over det, han mener Berendt Hansen er skyldig, i alt 24 rdr 5 mk 8 sk, samt beskrivelse af dennes Tøj.

914
Fra P D Rose, Haderslev. [Se forrige]. Tager sig den frihed, at gratulere Cammerherren og hendes Nåde, Frue Cammerherreinden til det begyndte Nye år, såvel som og til den velsignede deylige nyfødde Frøken datter, som ieg tilligemed Deris Høyvelborenhed, vil inslutte under Guds Aller dyrebareste Velsignelse og mildeste Protection. Den såkaldte Berendt Hansen fra Wrohl [Vrold], som Hr Cammerherren var så generøs, ved afrejsen fra Skanderborg at medgive ham som Tjener, har formedelst hans slette conduite, bragt det dertil, at han umulig kan beholde ham, hvilket han må anmelde for Amtmanden, før Berendt forsvinder, eller lader sig hverve som Soldat. 16 Januar 1754.

915
Fra P De Rose, Haderslev. Takker for den kærlighed og dybeste oprigtighed, Amtmanden behager at vise mod ham, som en uskyldig Mand, idet denne ikke har fattet nogen tro på det, de troløse og ugudelige Tjenestefolk har påstået, med deres gudløse og forbandede løgneskrift, hvilke han med Edelige Attester, som en ærlig Mand vil tilintetgøre. 7 Februar 1754.

916
Fra P G De Rose, Haderslev. Berendt Hansen blev den 12, sammen med en dygtig Karl, transporteret fra Haderslev til Vejle, medbringende et Brev til Oberst Ingenhaven, ang han videre befordring. Rose har først ladet afholde forhør over ham, jvnf medfølgende extract af Protokollen. Havde håbet, at Berendt ville have bekendt sandheden, men må til sin største "chagrin" se af Protokollen, at han bliver ved med mange af sine usandheder, blandt andet, at han ikke har slået i Bordet og sagt de ord som han sagde. Mener han bør lide den straf, som sådanne grove misgerninger fortjener. 13 Februar 1754.

917
Fra Eva Gottlieb von der Lühe, Haderslev. [På Tysk]. Stadig sagen mellem Oberstleutenant Rose, og dennes Tjener Berendt Hansen Huuler. 10 Februar 1754.

Omslag.

Stutteri og Staldstude ang:

918
På bagsiden af Omslag: Fra Birkeskriveren ved Mariager Kloster. Indberetter, at der ikke er falden Bøder i året 1753. Søndergård Huset ved Mariager Closter. 31 December 1754.

919
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Til indeværende års indavlede Foder, har han ladet opsætte 70 Øxen. 6 December 1754.

920
Fra Lasson, Åkiær. Jvnf Forordningen indberettes, at der opstaldes 100? Øxen, hvilke er ganske sunde og friske. 27 November 1754.

921
Fra L Ammidtzbøll, Mattrup. Anmelder, at der i denne Vinter er opsat 120 Staldøxen. 10 December 1754.

922
Fra J Rosborg, Serridslevgård - til Gundorph. For genparten af Skiftebrevet af 12 April 1742, efter Rasmus Sørensen Dragons Hustrue Birgitte Jensdatter i Gedved, som Rosborg for nogen tid siden fik på 3 ark slet Papir, sendes vedlagte 1 rdr, såsom det er skrevet Compres, og vel kunde være forsvarligt på 4 ark. Årsagen til udeblivelsen, er fordi han havde ventet, at skulle bruge en kopi af Skiftebrevet for Rasmus Sørensens formand, og således, på en gang, betalt for begge. Birkedommeren modtager vel også indberetningen om Staldstudene, hvorfor angives, at Lichtenberg har opsat 100 Stude ved Gården. 6 December 1754.

923
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Af de på Gården, i denne Vinter værende 100 Øxen, er solgt 82 til Frederich Harde og Matias Pettersen fra Husum, som bortdrives den 24 April, til fortoldning ved Kolding. 30 Marts 1754.

924
Fra L Ammidtzbøll, Mattrup. Indberetter, at Seignr Mads Lauritzen Bock af Dollerup har købt 80 stk, af de i denne Vinter opstaldede Øxen, der uddrives over Kolding. 13 Marts 1754.

Omslag.

Bøder til Justitskassen:

925
Fra N Rasch, Horsens. Ligesom han har taget Cammerherre Lewetzaus påtegning [anbefaling?] på indlagte, så håber han på Amtmandens påskrift, med noget fyldigere indhold, eftersom han længe har været kendt af denne, der desuden har lovet ham sin hjælp. 10 December 1754.

926
Fra Niels Bang, Overby. Henviser til modtagne ordre af 18 Februar, efter hvilken Skriveren ved Stensballe Birk, årligt skulle indsende attest til Stiftamtmanden, om hvilke Bøder der var faldet ved Retten. Bang har advaret ham om samme, og er det ikke sket, må det være fordi han er en gammel Mand, med en dårlig hukommelse, og desuden aldrig før har indsendt en sådan, idet ingen har begæret den. Ang Degnen Niels Krarups Bøder, har Bang ikke kunnet få dette ordnet i mindelighed, thi han har intet. Da Bang netop har fået oplyst, at dennes ansøgning om eftergivelse, er afslået, har han udstedt Plakat om afholdelse af Auction. 26 Marts 1754.

927
Fra Retsbetjentene, Skanderborg Amt. Indberetning om idømte Bøder, der er tilfalden Justitz kassen. Ingen ved: Skanderborg Birketing - Hads Ning Herred -  Vor Herreds Ret - Tyrsting Vrads Herred - Stensballegårds Birketing. Skanderborg Amtstue: For en genpart i en Commissions act af 4 Juni på 70 1/2 ark, i en sag mellem Krigsråd Althalt til Lyngbygård og Mølleren Johan Andersen i Labing Mølle, som Althalt tog beskreven, er betalt for hvert ark 4 sk i alt 2 rdr 5 mk 10 sk. For en genpart på 30 ark, af Skifte forretningen, sluttet 13 Februar 1753, efter afgangne Anders Vinding [Præsten] i Storring, er der for de 24 ark betalt 1 rdr 3 mk. For Skiftebrev efter Capellanen Peder Rijtzous afgangne Hustrue, Anne Amalia Bertelsdatter i Skanderborg, er 4 1/2 ark betalt med 27 sk. Skiftebrevet efter afgangne Las Stephansen i Ørskov, skrevet på 8 3/4 ark Papir, er betalt for 2 3/4 ark i alt 7 sk. 20 Februar 1754.

928
Fra Niels Bang, Overbye. Henviser til modtagne ordre, ang de 30 rdr som Degnen Niels Krarup i Søvind, efter Højeste Rets Dom af 19 Juni 1751, i sagen mellem Sr Juul til Tyrrestrup og hans Bønder i Ås, er tildømt. Straks efter ordrens modtagelse den 6 Juni 1751, krævede Bang pengene af Degnen, men han havde ingen, og Degne indkomsten lod Provsten oppebærge for 30 rdr Bøder, som han ved samme Dom var idømt, til betaling til Justits kassen, hvorefter Bang lod Degnens bohave vurdere, hvis værdi blev angivet til 8 rdr 2 mk 15 sk, men eftersom det langt fra kunne dække, og Degnen samtidig foregav, at ville ansøge om eftergivelse, skete der ikke mere. Noget af det armelige gods er nu borte, for Brød og noget til de nøgne Børn, i den tid Degne indkomsterne blev ham betaget. Nyder Degnen ikke allernådigst bønhørelse, og Cammerråden befaler, at Bang skal sælge de usle pjalter og øvrige Bohave, ved Auction, vil han efterkomme dette. 3 November 1754.

929
Fra N Rasch, Horsens. Hermed følger attest for Justitz kassens Bøder. Ang Stiftelses Breves indsendelse etc, findes ingen i Herredet, der nyder, eller har slige Breve. Vedrørende det tilsendte, om den Kongelige Stiftelse til fattige Børns opfostring på Christianshavn, skal dette blive behørigt bekendtgjort. 21 Januar 1754.

930
Fra Retsbetjentene, Skanderborg Amt. Ang indberetning om Bøder m v til Justitz kassen. Ingen ved: Skanderborg Birketing - Hads Ning Herred - Tyrsting Herred og Vor Nim Herreds Ret. 19 Juli 1754.

931
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Efter Højeste rets Dom af 15 Juni 1751, i sagen mellem Sr Hans Christensen Juul til Tyrrestrup og hans Bønder i Ås, er Degnen Niels Krarup i Søvind, dømt til at betale 30 rdr, til Frelserens Kirke, hvoraf Birkedommer Niels Bang har indbetalt 19 rdr til Amtstuen, med beretning om, at han efter udlæg og Auktion over Degnens bo, ikke har kunnet få mere til betaling. 13 December 1754.

Omslag.

Forskellige Breve og Documenter:

932
Fra Kong Frederich den Femte, Friderichsborg Slot. Giøre alle witterligt, at som Broder Friderichsen Glassou, for os allerunderdanigst hawer andraget, at wære blewen Eyer af det, wed Brøstenbroe, på Landeweyen imellem Horsens og Wiiborg i Schanderborg Amt, priwiligerede Wertshuus, hworpå Hans Wibye, Woris allernådigste Confirmations bewilling af 25 Aprilis 1747 har wæret forundt. Så hawe wi allernådigst bewilget og tilladt, Broder Friderichsen Glasou ligeledes, og indtil widere, må på samme Stæds fremdeles holde et Kroe og Wertshuus, brygge Øl og brænde Brændevin, imod de forhen svarede 4 rdr, herefter betaler 8 rdr i årlig afgift. 1 Juli 1754.

933
Fra Olluf Bruun, Vestbirk. Skriver, at det går nu med ham, som det har gået for forfædrene, nemlig, at den gamle Mand og den syge Seng følges ad. Thi nu er hans dage snart 80 år, og foruden mange store og hårde svagheder, han har måttet lide, har den sidste efterladt sådan en Brok, at han ikke uden med allerstørste pine, kan tåle at ride, fra sit lille Hus og Hjem i Vestbirk, til Tinget i Gedved, der er næsten 2 Mil, og når han så omsider kommer der, kan han ikke sidde ved Retten et halvt kvarter, før han må gå til Døren. Amtmanden kender, og ved også hans tilstand, der er så fattig, med Hustru og umyndige Børn, at han ikke vel formår, at kunne betale nogen for, at forrette den ham betroede Herredsskriver tjeneste, ligesom han heller ikke kan få til livets ophold, hvis han skal miste noget af betalingen, der er 20 rdr, der er tillagt til Husleje, i stedet for fri Gård, og de fleste år ikke nær kan falde 10 rdr ved Tinget. Beder Amtmanden sørge for en Mand til tjenesten, så han i den tilbagehavende Sengetid og høje Alderdom, kan nyde det fulde tillagte. 15 Maj 1754.                           

934
Fra ??, Fredensborg?. [Meget utydelig skrift]. Henviser til noget - ikke vedlagt - fra en af de Kongelige Switzer? - ellers uklart. 19 August 1754.

935
Fra Jens Nielsen, Toustrup [Sognefogeden]. På Birkedommer Gundorphs vegne, har han efter befaling, sammen med 2 Mænd af Toustrup, Niels Mogensen og Niels Pedersen, straks begivet sig til det sted mellem Toustrup og Røgen, hvor den døde Rasmus Skrædder af Låsby, fandtes liggende under sin Vogn. Stedet hvor han lå, og Vognen stod, var en grub eller Hul tæt ved de bagerste Hjul, og det skønnes, at da Hjulene var kommet ned i samme Grub og Vand, er han styrtet af Vognen, og ned i det 1/2 alen dybe Vand. Angives at han havde været til Mølle i Søbyvad, og på hjemvejen havde været inde i Røgen Kro, men om han der er blevet beskænket, har ikke kunnet udspørges. 3 Marts 1754.

936
Fra Kiersten, Sal P Sauels, Horsens Postkontor. Til et bilag, til hendes regnskab mangler en Attest, for et brev, afsendt til Stiftamtmand von Lewetzau, hvilket Amtmanden bedes tilstille hende. 11 Marts 1754.

937
Fra B F Gasou, Brøstenbro. Sidste Onsdag den 20 hujus, modtog han et brev fra By og Herredsfoged Rasch i Horsens, hvori han, efter Amtmandens ordre, tilholdes straks at forevise, hvad privilegium han har til afholdelse af Værtshus her på stedet. Men da han efter sin pligt, på vedkommende sted, har ansøgt om samme, men endnu ikke modtaget svar, kan han ikke efterleve ordren, men dette skal ske så snart dette er modtaget. 26 Marts 1754.

938
Fra Peder Pedersen Tye, Bredvads Mølle. Da Farveren, Sr Peder Nyeland i Horsens, på sine høje steder, har ansøgt tilladelse til, at opsætte en Stampe eller Vadmels Mølle ved Bredvads Mølle, som brevskriveren beboer, fremhæver han, at eftersom han svarer en anseelig afgift til den Kongelige kasse, vil samme være ham, og efterkommere til en stor og utilladelig skade, hvis Nyeland får denne tilladelse. Han ved ikke, hvad Nyeland har begrundet sin ansøgning med, eftersom der i forvejen findes en Stampemølle, i brugelig og god stand, ved Bredvad Mølle. 1 August 1754.

Påskrift:
Dat 17 August 1754 fra P Nyeland, at da Amtmanden har sendt denne memorial til erklæring, fremkommer han bl a med, at den itzige nye Beboer Peder Pedersen Tye, ikke med sandhed, kan sige, at den Stampe Mølle som findes der, er indrettet til Ulden Tøjs Walkning, men er indrettet for Feldberederne, hvilket Matriclen og Landmålingen vel må forklare o s v.

939
Fra Espen Jensen, Hørning. Den Pige de havde i Sommer, og endnu har, havde vel talt med Jørgen Pedersen i Stilling, om at sætte sig ind, der for at lære Vævning, men fik siden et andet sind, og ville blive hos Brevskriveren, idet hun frygtede, ikke at være stærk nok til Håndværket, og desuden var fattig og intet havde at begynde med. Jørgen Pedersen har nu klaget over samme til Amtmanden, men Espen Jensen fremhæver, at de er to enlige Mennesker, der kan passe sig selv i deres Væversted, medens hans Kone er gammel og svag, ligesom han selv har en Kongens Gård og avling, og næsten ikke, i disse gode tider, kan få tjenestefolk. Beder derfor ydmygst om, at måtte beholde Pigen.
14 Oktober 1754.

940
Fra Thomas Pedersen, Bærsnab Huse, Tyrsting Herred. Skriver sig som en fattig Mand, der håber på Amtmandens hjælp, fordi Cancellirådinde Frue på Mattrup, for ca 14 dage siden, udsatte ham, med Kone og 3 små umyndige Børn, samt Konens udlevede Forældre, fra stedet i Ring, som han såvidt havde fået i Fæste, og betalt 6 rdr 4 sk, men endnu ikke fået Fæstebrev på, uanset han i 3 år, tid efter anden har bedt om samme. Fremhæver ligeledes, at han i sin tid forbedrede stedet med 17 fag Hus. Stedet består af 14 skp Hartkorn, 4 Bæster og 8 fænød og andre små Kreaturer. Mener udsættelsen er ubegrundet, idet han altid har betalt sine afgifter, og håber på Amtmandens hjælp. [Se næste]. 17 Februar 1754.

941
Fra Helle Sal Thygesens, Mattrup. [Se forrige]. Henviser til Thomas Pedersens klage, over at hun 14 dage før Jul skal have udsat ham med Kone, Børn og 2 gamle [Sviger] Forældre, fra en Gård i Ring, hvorpå han siger, at have bygget og anvendt en del forbedring, alt uden Lov og Dom. Svarer hertil, at han har skammeligt fortalt og skrevet åbenbar Løgn, thi for tre år siden, sad hans Kone Enke på et sted i Ring, og skønt hun var en liderlig Kvinde, med at drikke sig fuld og forøde hendes Gods, så ville hendes Sal Mand [Thygesen], om det var muligt, dog holde hende ved Brødet, og accorderede med Thomas Pedersen, at når han ægtede hende, og derefter ville leve skikkelig, så skulle han beholde Gården, hvilket han vel lovede, men udfaldet viste, at han i stedet for det lovede gode levned, drak sig fuld, såvel som Konen, afhændede og ødelagde, hvad der var i Gården, lod denne så rent forfalde, indtil hun nu kan få en anden Beboer. Desuden har også været årsag til, at en af hans Brødre rømte, hælet sig med en anden Broder, der har stjålet en del Penge fra Adser Jensen i bemelte Ring, hvor han tjente, og siden rømte. Fremgår videre, at Konen har taget Markens Gærder, og med uforsvarlig Ild, brændt samme, ligesom Thomas Pedersen i sin ungdom har været rømt. 20 April 1754.

942
Fra Anders Pedersen, Salten. Han blev i 1744 arresteret af den høje Øvrighed, og dømt til anbringelse i Viborg Tugthus, på grund af utilbørlig omgang med sin Sal Kone, medens hun lå i Barselsseng, som dog ikke var så ilde, som han ellers blev tilregnet. Han kom ud fra Arresten i Skanderborg. Gud ved selv, hvorledes det har forholdt sig siden den tid, men han har gået hele Nørre Jylland igennem, og en stor del af Holsten, for at Betle til sit Brød. "Des uagted at wære den mindste skade, mens det Høyeste og største, at ieg ingen stæder kand komme til Herrens Bord, hwor ower Jeg J største underdanighed, efter den her i Byen gifne frihed skriftlig at tilkiende giwe, Højwelbårne nådige Herre, disse min omstændighed og fattige Lewemåde, med denne underdanig bøn og begiæring, at få denne nåde gunstige Swar og resolution til wores Sognepræst Hr Poul Splid i Them, at måtte tage mig til Alters, Imod at ieg Som billigt, for min synd og forseelse, fra det Høywærdige Alterrens Sacramente, sålænge hawer wæret udelugt, udstår Kirkens Påtale i dend stand, På Det ieg med andre guds børn, måtte bliwe delagtig I wor Herres Jesu Christi død og fortieneste? Wenter et nådig Swar med denne min Dåtter". 29 Oktober 1754.

Påtegnet:
30 Oktober 1754, af Anders Sørensen m fl, med Bøn om, at ansøgningen må imødekommes.

943

Tingsvidne:

Claus Jessen, Herredsfoged til Framlev og Giern Herreder, Oluf Hansen Brandstrup, Tingskriver. Onsdag 1 December 1700. Otte Mænd Rasmus Hansen, Jaungyde, Jens Mortensen, Niels Lauridsen, Anders Lauridsen, Rasmus Jensen, Søren Sørensen, Rasmus Pedersen ibidem og Jens Nielsen af Låsby, der alle Wunde på deres gode tro og rette sande, så og hørte, at for Tings Dom stod Farre og Røgen Mænd, ang et mellemværende om et stykke jord, som de nu er blevet forenet om, på den måde at Farre Bymænd bruger Jorden, og ikke videre end som nu er besået med Rug, nemlig 23 Agre, efter synsvidnet af 2 Juni 1700, i 2 år til samme, siden udlægges dette til fælles drift for Byerne i 24 år, og skal ingen Sæd der i føres her efter, uden 3 år hver gang det føres i brug og indhegnes. For det andet, skal Farre Mænd indhegne samme Jord forsvarlig i ovenmeldte åringer, nemlig hver 23 år så vidt de Røgen Mænds Fæ kunde på støde, nemlig for den østre - vestre og søndre side. Og er dette forlig sluttet imellem parterne, midt i processen af den årsags skyld, at sagen havde vidt udseende til tids og penges spild, som nu ej kan tåles på begge sider. Og stod Velædle Hr Ritmester Andreas Bornich, Hr Assessor Lihme, Grev Inde Frises Forvalter Sr Peder Jensen, såvel som Hr Søren udi Røgen. Samtlige Farre og Røgen Mænd udi Regimentskriveren Laurids Ditlevsens Fuldmægtig Sr Søren Lauridsens hosværelse. [Se næste]. Onsdag 1 December 1700. [Dato bemærket]

Konfirmeret ved Rytter Sessionen 4 Marts 1701.
Sign Ch Gerstorv. Jurgen Grabow.

944
Fra Bymændene, Røgen. [Se forrige]. Udi deres største nød, fremkommer samtlige Røgen Byes beboere, til den høje Øvrighed, med en klage over den store vold og overlast, de tilføjes af samtlige Farre Bymænd, idet disse ved 4 udvalgte Mænd, 3die Pinsedag, gik ind på den fælles Fædrift, og fjernede en del af Røgen Bymænds Creaturer, uanset disse var under Hyrdens varetægt, de fleste af disse tilhørende Præsten, som de åbenbart var mest begærlige efter. De vil således ikke alene, berøve Røgen deres sædvanlige Græsgang, som de har haft af Arils tid, men endog vil bryde den Contract, som deres fælles forfædre tidligere har indgået. Beder om Amtmandens hjælp. 5 Juni 1754.

2 næsten enslydende bilag, desuden Copi af foreningen af 1 December 1700, jvnf forrige.

945
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Da Johanne Jensdatter og Jens Muurmands Hustru, eller Datter, i Vinding, nægter at tjene Bymændene med at vogte deres Svin, Gæs og deslige, skal Sognefogeden Søren Knudsen i Langballe, strax sammen med 2 Mænd, advare dem om, at såfremt de agter at nyde Græs til deres Creaturer på Vinding Mark, skal de strax påtage sig, for betaling, at vogte nævnte Dyr i indeværende Sommer, og såfremt de skulle vægre sig, skal Lægdsmanden, eller en af Bymændene, strax ved lejlighed anmelde dette, så der kan føjes anstalt til deres afstraffelse. 16 Maj 1754.

946
Fra Olle Sørensen, Tåstrup. Han var afvigte 17 December i Boering, med nogle Svin som han havde solgt, og da han modtog Pengene for samme, var der en Karl fra Låsby Søren Rasmussen, som havde drevet nogle Svin for Anders Brøndt i Låsby, som fratog ham Pengene i en sut? 10 rdr. Da man fik fundet ud af at det var ham, og fik fat i ham, fremviste han 3 rdr som han havde gravet ned i Sneen ved en Husgavl, og 3 fire og tyve Skillinger, som han havde i Skoen, foruden han hurtigt havde været i Byen og vexlet en 24 sk, ved køb af en pot Brændevin, hvorefter han afleverede de resterende 21 sk. I alt beløber dette sig til 3 rdr 5 mk og 13 sk, medens han ikke ville tilstå noget, om de resterende 6 rdr 3 sk af de 10 rdr, hvilket kan bevises af Jens Madsen af Tåstrup, Knud Jensen af Vrold og nævnte Anders Brøndt af Låsby. Da Brevskriveren ikke vel kan tåle en så stor skade, håbes på Amtmandens hjælp. 7 Januar 1754.

947
Fra P C Baggersen, Ry. Uanset Amtmandens ordre af 4 Oktober 1751, får han stadig ikke det fornødne Ildebrand, thi nogle af Beboerne, som ikke har Børn, vil ikke levere mere end 1 læs årligt, og nogle af dem, som har Børn i Skolen, svarer at de nok vil levere mere, men ikke kan få det af opsankningen, og ikke tør hugge noget fra Roden, hvorfor han må lide stor Frost og kulde, når han ikke selv kan køre det hjem på Hjulbøren. Beder om Amtmandens hjælp, enten med en udvisning til Skolen, af et gammelt rådden Træ eller Vindfælde, eller at de selv, uden tiltale måtte hugge en sådan, når det kunne ske uden overlast for Skoven, eller at Husmændene, som ikke har Heste og Vogne, hugger Klyner og sanker, og Gårdmændene så hjemkører samme. 28 December 1753.

948
Fra Mads Lauridsen, Nørre Vissing. Han ser sig tvunget til, at henvende sig til Amtmanden, ang at han i 4 - 5 uger ikke har kunnet være i sit Hus på grund af Vand, således han sammen med Konen og små Børn, har måttet rømme samme. Der er således sket stor skade, både på Hans Majestæts Gård og hans fattige effecter, hvilket ikke kan begrundes med hans forsømmelse eller skødesløshed, hvilket kan bevises med samtlige Naboer, men fordi Huset er opført, på et slet og ubelejligt sted, hvor det ved stærkt Tøbrud, og andre gange, bliver beskadiget, så det nu er ganske brøstfældig. Beder om hjælp til opbygningen, da kun selv har ringe evne. 4 Februar 1754.

Att: af Anders Jensen, S N S, Anders Sørensen og Jens Rasmussen.

949
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Eftersom Rytterbonden Laurits Jensen i Såby, klager over, at nogle af Purup Byes Beboere, har slået noget [Græs] på hans Engskifte og taget samme, og at Såby Byes Beboere ikke freder hans Korn, som mest ligger yderst, så forsvarligt som de bør, men ofte tilføjer ham stor skade, så skal Sognefogeden Niels Rasmussen i Yding, tage 2 uvillige Mænd til sig, og syne den evt skade, samt advare Såby Mænd om samme. 27 Juli 1754.

Påtegnet:
Den 28 Juli af N Rasmussen, Søren Christensen og Peder Bertelsen, at de havde synet samme, og deres redegørelse.

950
Fra Daniel Schmidt, København. [Logerende i no 6 ved Holmens Kirke]. På grund af lang tids sygdom, og delvis sengeliggende, hvoraf han endnu ikke helt er restitueret, har han ikke kunnet anbefale sig til Amtmanden, i forbindelse med den til ham, som en Pensionist, givne stilling som Herreds skriver i Tyrsting Vrads Herred. Ligesom han i sin forrige stilling, som Schichmester ved Sølvværket i Kongsberg, også har opnået yndest ved en eller anden, mener Gehejme Råd von Linstow, at samme vil ske hos Amtmanden. Hvorvidt indkomsten for Herredsskriver tjenesten skal deles mellem ham, og den constituerede, overlader han til Amtmanden. Fremgår desuden, at hans sygdom, har kostet en del. 16 Marts 1754.

951
Fra Daniel Schmidt, København. Henviser til modtagne skrivelse af 21 Marts, og takker for den deri givne permission, [ang tiltrædelsen som Herredsskriver ved Tyrsting Vrads Herred]. Desværre forhindrer hans vedvarende Sygdom ham i, at udvise sin pligt og skyldighed, hvilket han håber må ham undskyldes. Da det først nu går fremad med helbredet, har han ikke kunnet udføre noget, og derfor ikke fået nogen betaling fra sit forrige embede [ved Sølvværket i Kongsberg]. Håber på 4 - 6 uger permission. Nævner, at Herredsskriveriet af nogle er taxeret til 3 - 400 rdr årlig, medens hans lille pension på 125 rdr årlig, betyder, at han må arbejde. 28 Maj 1754.

952
Fra Daniel Schmidt, København. Det gode håb, han havde i sin skrivelse af 28 Maj, om løbet af 4 - 6 uger at kunne tiltræde stillingen som Herredskriver i Tyrsting Vrads Herred, havde han desværre fejlvurderet, så han stadig bor i no 6 ved Holmens Kirke. Har for en tid siden skrevet til Gehejme Råd Lindstow, om denne, på hans vegne, ville skrive til Amtmanden, og fik til svar, at det med der fordeligste ville ske, men da denne nu opholder sig på Frederiksborg, ved han ikke om dette er sket. På grund af Kongens afrejse til Holsten, har han heller ikke fået afgjort sine tidligere affærer, men vil i øvrigt, med første Skibslejlighed, indfinde sig. 7 September 1754.

953
Fra N Rasch, Horsens. Kromanden i Brøstenbro var i går hos ham, efter at Rasch dagen tilforn, havde bekendtgjort Amtmandens ordre for ham, om at forevise sit privilegium på Kroen, eller indsende ansøgning om samme. Kromanden oplyste da, at han for 1 måned siden, havde indsendt formandens privilegium til confirmation, men endnu ikke modtaget dette retur, hvilket han blev pålagt, at indberette for Amtmanden. 22 Marts 1754.

954
Fra N Rasch, Horsens. Kornprisen m m i Vor Herred, synes efter Landekøb og dette års afgrøde, at blive således, alt pr td: Rug 9 mk Byg 6 mk Havre 4 mk Boghvede 7 mk dito Gryn 4 rdr og Smør 10 rdr. 23 December 1754.

955
Fra L W v Bülow, Koldinghus [Amtmanden]. I afvigte nat er 4 arrestanter udbrudt fra Arrestkælderen. Den ene var i Fængsel for Tyverier og de 3, formedelst at de ved Nattetid, på offentlig Vej, havde berøvet en Mand Marcus Madsen hans Øjne. Beskrives derefter således: Carl Otto Schegel en Møller ca 40 år, mådelig størrelse, korte tykke Fingre o s v. Thomas Pedersen en Land Soldat ca 25 år gammel, mådelig højde, men føre stærke Lemmer etc. Johan Johansen? Winterman en Bonde Karl, af alder og statur snart som Thomas Pedersen o s v. Den fjerde som var arresteret for Tyverier, kalder sig Peder Pedersen, ca 60 år gammel, liden og tyk af statur etc. Såfremt de skulle findes i Skanderborg - Åkjær Amter, udbedes hjælp til deres pågribelse, idet der i den forbindelse er udsat en dusør på 50 rdr, såfremt en eller alle de, der har berøvet Marcus Madsen hans øjne, pågribes. 2 Juni 1754.

Påtegnet:
5 Juni 1754 af Woyda og Gundorph m fl, om offentliggørelsen af ovennævnte.

956
Fra N Rasch, Horsens. Selv om han sidst afvigte 21 pasfoto, indberettede, at ingen havde anmeldt sig om Stiftelser, så har han nu fra Etatsråd de Lichtenberg, fået et Document om 2 Skolefundatser, og et Fontainværks stiftelse, som hermed følger. 18 Februar 1754.

957
Fra H Vilsted, Sønderdahl. [Herredsfoged i Tyrsting Herred]. Indberetter, at Kornprisen med videre er således alt pr td: Rug 1 rdr 1 mk, Byg 5 mk 4 sk, Havre 5 mk, Boghvedegryn 4 rdr, 1 lispund Flæsk 3 mk 4 sk og 1 lispund Smør 1 rdr. 17 December 1754.

958
Fra H Grabow, Urup. At de 2 Bøndergårde under hans Gods, der beboes af Søren Pedersen i Østbirk og Jens Tomasen i Gangsted, der i 1751 blev hjemsøgt af en ulykkelig Ildebrand, nu igen er forsvarligt opbygget, samt at de ved Amtstuen har nydt de 2 års skattefrihed, attesteres herved. 9 Marts 1754.

959
Fra Sal Kragh, E Kragh, Stensballegård. Den 3 December modtog hun et Cirkulations Brev, afsendt fra Amtmanden den 28 November, med et indlagt forslag til Cammer Coll, ang at man i stedet for en vis Skat pr Person, jvnf Forordningen af 31 December 1700, på en mere fordelagtig måde, kunne lignes på Hartkorn, hvilket både ville være til fordel for Hans Majestæts kasse, som for undersåtterne. Da Cammerherren ønskede en betænkning om samme forslag, fremkommer hun med denne under 2 punkter. Hun mener således, at eftersom Stensballegård, efter dens beskaffenhed og Hovedgårds Hartkorn, er den folkerigeste i Vor Herred, og desårsag er der svaret mere deraf end af andre Gårde, hun finder sig derfor meget fornærmet over forslaget, og måske andre, som holder mindre Tjenestefolk, vil finde sig mere, thi når hun regner alle dem med der er på Gården, som der, efter Forordningen, bør svares af, så bliver det ikke nær de 50 rdr, som der skal svares efter forslaget. Under punkt 2 mener hun ikke, der vil være den store forskel for Bøndernes vedkommende. 5 December 1754.

960
Fra N Rasch, Horsens. Vil ikke undlade at meddele, at han straks efter sin hjemkomst, foranstaltede alting således, at Handsted Bro nu er i forsvarlig stand, så der ingen klage med føje kan ske. Så vidt det står i hans magt, skal han nok sørge for, den fremdeles bliver holdt i orden. Det onde stykke Stenbro uden for Gedved, mellem Tinghuset og leddet, blev ved samme lejlighed forfærdiget. Nævner også 2 Memorialer, imod Juul på Tyrrestrup, som han har talt med Amtmanden om, hvorom ventes dennes nådige Resolution. 25 November 1754.

961
Fra Jørgen Møller, på Herredsfoged Rasches vegne, Horsens. Drejer sig om den 74 årige Søren Nielsen, boende i Molgier By, Tamdrup Sogn, hørende under Bjerregård, der om Morgenen Torsdag den 7 November, med 2 Heste drog til Ry Marked, for at sælge den ene. På hjemrejsen om aftenen, forvildede han sig, formedelst sin skrøbelighed, af sin høje alder, og Nattens mørke, der dunklede hans Øjne, straks Østen for Underup By, og satte derefter livet til i et Tørvekær, hvor han efter en lang søgning, blev fundet om aftenen den 11 hujus, hvorefter man straks begærede syn, af By og Herredsfoged Rasch i Horsens. På dennes foranledning, er dette foretaget af Jørgen Møller fra Bjerregård, sammen med Herredsfogedens Fuldmægtig og Niels Laursen Bergård, Morten Rasmussen, Jens Nielsen og Anders Pedersen. Derefter beskrivelse. 7 November 1754.

Påtegnet:
29 November 1754, attesterer at det forholder sig som angivet i ovenstående. Sign.

962
Fra J Nanung?, Århus, Aarhus". Om de i hosfølgende 3 Tingsvidner berørte 3 Mænd, virkelig efter Matriclen, og den fra Hovedgården udleverede Jordebog, besidder det anførte Hartkorn, ville Hr Kruusberg herpå behage at meddele. 19 gbr [Oktober] 1754.

Påtegnet:
I Århus Amtstue 19 November 1754, at Bjerregård er underliggende no 1 i Flemming i Hornborg Sogn, og er ansat for Hartkorn Ager og Eng 11 tdr 4 skp 2 fc og Skov 1 skp 1 fc 2 alb att.

Færdig med læsning og afskrift  pakke no 43

LAV B5 C - 108 år 1754.

Påbegyndt læsning pakke no 44

LAV B5 C - 109 År 1755

Afgivelser 1755:

963
1 pakke Anordninger

Et Rescript af 3 Januar ang Procesform i Gieldsager

1 pakke Rentekammer Breve

1 do med Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do Skanderborg fattig Regnskab

1 Brev ang Kongelige Bygninger

1 Skiftebrev med Bilag efter Chatrine Andersdatter i Kjørup

Rescripter og Højesterets Dom, i en Delinqventsag mod Johanne Hansdatter

1 pakke ang Roeskilde Adelige Frøkenklosters krav, i Frøken Kraghs Stervboe på Stensballegård

en Dom i en offentlig Sag

1 pakke ang en anholdt Betlerske

1 pakke ang Skov og Jagtvæsen

1 do Vej og Brovæsen

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 pakke ang Kirker og Skoler

1 do ang Bøder til Justitskassen

1 do ang opfostringshuset i København

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do forskellige Breve og Documenter.

Omslag.

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve:

964
Fra Lewetzau, Århus. Den 3 hujus modtog han et Kongeligt Rescript, hvori befaledes, at mange og diverse Debitorer, blandt hvilke hver for sig er noget vist skyldig, uden at den ene debet, har noget med den anden at gøre, ikke skal indstævnes, og endnu mindre under een sag tiltales og dømmes, hvilket er til Amtmandens underretning. 14 Januar 1755.

965
Fra Lewetzau, Århus. Han har modtaget en forkyndelse fra Højeste Rets Procurator Lowson, nemlig en stævning, i sagen mod Johanne Hansdatter af Elling, som formodentlig hører under Amtmanden i Skanderborg, og derfor bedes denne, sørge for forkyndelsen. 24 Januar 1755.

966
Fra Lewetzau, Århus. På Notifications listen, over de fra Århus Stift indkomne, hvorpå der i December Måned ikke var sket nogen resolution, findes bl a:

5 K 1087 Anders Jørgensen Dyhr, af Ry, om at Hans Majestæt vil befale, hvorledes der skal forholdes med Niels Christensens pågribelse og Arrest, jvnf den over ham afsagte Birketings Dom.

Conseilet 5 Decb: Forbliver ved Landets Lov og Ret.

Hvilket bedes meddelt vedkommende. 31 Januar 1755.

967
Fra Lewetzau og P Hygom, Århus. Capitels Taxten, jvnf indkomne efterretninger for afvigte 1754 - alt pr td:

Rug 1 rdr 4 mk 8 sk, Byg 5 mk 12 sk, Havre 4 mk, Boghvede Gryn 4 rdr og Smør 15 rdr. 31 Januar 1755.

968
Fra Lewetzau, Århus. Da Kirkeværgen ved Christianshavns Kirke, Hr Rådmand Ziemer under 13 hujus, har forlangt, at Degnen Niels Krarup i Søvind, for det resterende af Bøden til Kirken, bør ansættes til vedbørlig Straf på Kroppen, bedes Amtmanden foranstalte en sådan afstraffelse, og oplyse når det er sket. 20 Maj 1755.

969
Fra Lewetzau, Århus. Henviser til skrivelse, fra de Deputerede for Financerne, ang indberetning til samme, om indkomne penge til Justits kassen fra 14 Juli 1754 til 14 Januar 1755, hvortil intet er at bemærke, undtagen angivelsen for Skiftebrevet efter Provst Høst i Vithen, 1 rdr 63 sk, for hvis betaling der ikke er indkommen nogen kvittering. 18 Marts 1755,

Notat:
Provst Gråe i Grundfør, forklarer at beløbet er betalt til Cammer Herren, hvorfor kvitteringen bedes fremsendt.

970
Fra Lewetzau, Århus. Ejeren af Århus Mølle Hr Capitain Grotum, har ansøgt om, foruden den tilhørende Vand og Heste Mølle, at lade opbygge en Vejr Mølle her ved Byen, for des bedre at kunne bestride Malingen. Da samme ansøgning fra Cammer Collegiet er fremsendt til Lewetzau, for dennes erklæring og nærmere undersøgelse, med hensyn til de pågrænsende Mølleejere, udbedes Amtmandens mening om samme. 19 August 1755.

971
Fra Lewetzau, Århus. Fremsender en ikke nærmere angivet invitation, fra Gehejmeråd og Overhof Marchal Moltke, til comminication i Skanderborg Amt. 17 Juni 1755.

972
Fra Lewetzau, Århus. Højgrevelig Excellence Hr Gehieme Råd og Ober Secretair Holstein, har under 12 hujus tilskrevet ham, ang et indsendt forslag om Husmænd og Tjenestefolk på Landet, hvorvidt de, i henseende til deres tjeneste hos Bonden, samt deres fortjenende Løn, burde indskrænkes m v. Forslaget ønskes nærmere overvejet, og af Stiftamtmanden drøftet med Amtmændene. 19 August 1755.

Bilag:
Nævnte forslag. Jvnf Loven pag 459, og forordningen af 10 August 1695 art 37, forbydes det strengeliigen Bonden, at overlade nogen noget fra deres Gårde. Men da det ikke er muligt for Husmænd, der bebor Fæste Huse på Landet, at kunne leve med Hustru og Børn, af det de kan tjene i Dagløn, om det så skulle tillades Bønderne, at overlade dem Jord til 6 Får, og desuden leje græsning til 6 stk Får og 2 Gæs, udi anledning af Lovens pag 476 art 30, hvorimod ingen Husmand måtte tillades, at have flere Kreaturer af Køer eller Heste, ikke heller at Så eller Høste Bøndernes Jorder. Dernæst under 10 punkter om Tjenestefolk.

973
Fra Lewetzau, Århus. Rentekammeret har under 20 pasfoto tilmeldt ham, at der til Hestene, ved de indkvarterede Kompagnier i Horsens og Århus, af General Major Beenfeldts og Cammer Herre Juuls Cavallerie Regimenter, af indeværende års afgrøde, skal anvendes 257 læs 17 lispund 7 pund [Hø]til Horsens, og 701 læs 28 lispund 15 pund til Århus, i alt 959 læs 14 lispund 6 pund. Desuden udbedt sig, forslag fra Woyda og Gerstorff om sammes levering af Hø, beregnet til 32 lispund pr læs, fra nærmeste beliggende Proprietair Godser i Havreballegård, Stjernholm, Callø, Skanderborg og Åkjær Amter. 29 August 1755.

974
Fra Lewetzau, Århus. I anledning af indkomne gode efterretning fra Woyda og Gerstorff, ang hvor meget der under deres Amter, kunne inddrages i beregningen over Hø leverancen, til Cavalleriet for indeværende år, er samme blevet forfattet således, at der fra Woydas Amter skal leveres, jvnf [ikke] vedlagte opgørelse. 2 September 1755.

975
Fra Lewetzau, Århus. [Se tidligere]. Fra Cammer Coll har han, under 11 hujus modtaget en skrivelse, ang Amtmandens gode betænkning vedrørende Capitain Grotums ansøgning, om opførelse af en Vejmølle i Århus. Fremgår videre, at andre Møllere har påberåbt sig retten til, efter en bevilling af 8 Januar 1651, at male for Byens indvånere, der dog pålægger indbyggerne, at lade male ved Århus Mølle, og ikke andre steder, Amtmanden bedes derfor undersøge hvad rettighed, andre Møllere har til samme. 17 Oktober 1755.

976
Fra Lewetzau, Århus. Under 25 hujus, har han modtaget en henvendelse fra Geheime Råd Holstein, ang et forslag, om Skifternes fremtidige behandling i Norge, med anmodning om, at da samme formentlig kunne anvendes i Danmark, at Stiftamtmanden m v, ville fremkomme med en betænkning i så henseende. 31 Oktober 1755.

1 Bilag:
Uden afsender, dateret Horsens November 1755, formentlig fra Amtmændene. Betænkning om indgivne forslag, ang Skifter i Stervboer og Liqvidations boer. Drejer sig mest om en hurtigere afvikling af samme.

2 Bilag:
Forslag uden dato og underskrift, 4 sider, ang ændring af Skifter. Punkt 1, hvorvidt Skifte Forvalteren i ethvert Stervbo, så snart dødsfaldet er meldt, og forseglingen foretaget, straks erkyndiger sig om den afdødes nærmeste pårørende Arvinger, eller andre, og udi fallit Boer, om de betydeligste Creditorer, da samme, i fald de i Byen er tilstede, om forretningen bør advares, således de kan indfinde sig. O s v i alt under 11 punkter.

977
Fra Lewetzau og Hygom, Århus. Justitsråd og Amtsforvalter Thygesen, har indsendt ansøgning om tilladelse til, at lægge Tagsten over Alteret på Ring Kirke, i stedet for den nuværende og forfaldne Blytækning, beråbende sig bl a, at Kirkemuren ved Alteret er så lav, at Tyve let kunne stjæle Blyet, især da Kirken ligger udenfor Byen, desuden at Ring Sogns contribuerende Hartkorn, ikke er mere end 59 tdr 4 skp, og Kirkens indkomster, følgelig er ringe. Men da det erfares, at Ring Kirke hører under Amtmandens område, udbedes dennes nærmere oplysninger.
16 December 1755.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve:

978
På bagsiden af omslag: Fra C Qvist?, Grenå. Efter Byfogeden i Grenå, Sr Christians Baggers forlangende, er Justits Protokollen gennemset, og findes deri, ingen Bøder til Christianshavns Hospital. Januar 1754.

979
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens ønske, er beboerne i Boel, Dørup og Snåstrup Møller, blevet bekendtgjort med ansøgningen fra Capitain Grotum i Århus Mølle, om tilladelse til, at bygge en Vejrmølle, til hjælp for hans nuværende Vand og Heste Mølle. Møllerejerne forventes, skriftligt, at fremkomme med deres evt indvendinger mod samme. 30 August 1755.

980
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Før han modtog Amtmandens skrivelse, om Elling Bøndernes klage, over Major Botterns [Rotterns?] Compagni i Horsens, havde han den 8 hujus skrevet til Majoren, jvnf vedlagte kopi, hvorpå hans gensvar ankom i går. Der er endnu ikke sket noget stævnemål, siden de der skulle indkaldes endnu ikke er fundet, desuden er det en travl tid for Bønderne, såfremt de skal foretage rejser i samme anledning, så det vil være bedre, hvis sagen kan ordnes på anden måde. 20 August 1755.

981
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Det må ikke være uanmeldt, at Bymændene i Bredstrup, Ring Sogn, i Amtmandens fraværelse, sendte et Menneske, med beklagelse over, at de ikke kunne forrette noget af det pålagte arbejde til Tønning Kirke, siden de selv har arbejde med deres egen Sogne Kirke, som ejeren på Mattrup, har taget under reparation, hvorfor de beder om annullering af samme ordre, så de ikke bliver udsat for udpantning eller anden ulejlighed. 16 Juli 1755.

982
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Christian Hansen i Ring Closter, der ankom med fripas, og i Sessionen 1752, fik Fæste på sit sted, har nogle gange beklaget sig over det vanheld, der er i Ægteskabet, både med Husholdningen, og en slet forståelse imellem dem indbyrdes, der har betydet sådan en forringelse for ham, at han i løbet af kort tid, ikke længere kan svare sine forpligtelser, og derfor ville afstå Fæstet. Da det er bekendt, at han bragte skikkelige gode midler med sig, da han antog samme, måtte Moldrup forklare ham, at han ikke kunne slippe, uden enten at søge om sit frihedspas, når han ville afstå til en eller anden af Kongens eget Gods, eller også skaffe en god fri Karl, der kunne skaffe Caution for, at han kunne svare til stedet, hvorefter sagen har hvilet. Men nogen tid efter, kom han med en Selwejer Bonde fra Feufling [Føvling] under Kongens Gods, nemlig Jens Mortensen i Åstrup, og forklarede, at han havde afstået stedet i Ring til ham, hvorefter han mente sagen var i orden. Senere kom Jens Mortensen med den bekendte, og afdøde Stefen i Nims Søn Jesper Steffensen, som var accorderet med overtagelse af Gården i Åstrup, siden det sted i Nim han beboer, sammen med Moderen, er solgt af Ejeren i Horsens til en, der selv vil bebo dette. Moldrup mener ikke, at Kongen eller Distriktet taber noget ved denne omvexling, siden Jens Mortensen, som søger stedet i Ring Closter, er en bedre Bonde end Christen Hansen. Karlen fra Nim, har et godt ord på sig, og har forestået Forældrenes Gård. Moldrup nævner videre, at han først ved Daggry kom hjem fra Tvilum, og skal ligeså tidlig, om ikke før, af sted, i Morgen til de endnu forestående Hof Leverancer. Ved ankomsten i Torsdags til Tvilum, var Michel Ladefoged i betryk, for at efterkomme Cammer Herrens vilje, med den forlangte befordring fra Linne [Linå] til Skanderborg, siden han ikke kan ansige nogen uden havende ordre, så i hvorvel de alle på begge steder, havde været i lang Hø rejse, ordnede Moldrup dette. [Se næste]. 3 August 1755.

983
Fra Jesper Hofgård, Horsens. [Se forrige]. Fripas for Jesper Stephansen Wilholdt, barnefødt på dennes Gods i Nim By, som ønsker Pas og afsked, for at søge dit Brød og Lykke, hvor han bedst og tjenligt eragter. Han har stedse forholdt sig skikkelig, ærlig og vel, hvorfor han ikke nægtes et sådan, med tjenstlig anmodning, at hans Sjælesørger Welædle og Welærwærdige Hr Hans Schytte i Nim, herpå ville behage, at meddele hannem sit Skudsmål. 30 Juni 1755.

Påtegnet:
25 Juli 1755 af Jens Høyrup og C Leegård, Borgere i Skanderborg, der efter Moldrups ønske, uanset det drejer sig om en Selvejergård, cautionerer for Jesper Steffensen Wilholdt, i forbindelse med hans overtagelse af Gården i Åstrup. Att af Hans Justsen.

984
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den i Toustrup afvigte 9 Juli, påkomne beklagelige Ildebrand, er ved Torden og Lynild, 2 gange på nævnte steder antændt hos:
Husmand Anders Pedersen, der har mistet 24 fag, hvorved der også medgik 10 fag hos Naboen Niels Madsen.

Noget derefter indfandt sig et andet Tordenvejr, der slog ned i en Gård, tilhørende de Gejstlige i Århus, der helt nedbrændte, og derved antændte Ild hos Anders Jespersen, hvor der nedbrændte 49 fag og hos Jens Johansen 29 fag, medens der af Laden blev stående 6 fag. Af Rasmus Johansens Stuehus medgik 8 fag, medens de øvrige 20 fag blev reddet. ”Det er hastigt forsvundet [det nedbrændte], men vil langsomt, og med stor besværing, komme på fode igen”. I morgen, der er næste Tingdag efter Branden, er de skadelidte indkaldte til antagelse af et Tingsvidne, med derefter følgende henvendelse til Sessionen. 16 Juli 1755.

985
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til ansøgningen fra Holger Hansen og Povel Michelsen i Båstrup, om Sognets fritagelse for pålagte Hoveri i Slotshaven, og Cammer Coll skrivelse om samme. Det er alle velbekendt, at de fleste hellere vil svare en større afgift af deres Huse, hvis de så kan blive fri for samme arbejde. Moldrup mener, deres angivelser er vidtløftige, med hensyn til den lange rejse, idet det ikke er værre, end for Post Folkene, der skal gå ti gange om ugen, og andre i samme Egn, der belejligt kan komme over Søen. Og angivelsen om Vinterens besværligheder, hvor de ikke kan komme over samme, har ingen betydning, da der på denne årstid, ikke er noget arbejde i Slots Haven, desuden er der andre som har endnu længere vej, for hvilke der ikke findes noget råd, sålænge arbejdet skal have fremgang. Erindrer desuden om beboerne i de 2 Huse, der mod godtgørelse i afgiften, er henlagt til arbejde med Stævninger, men som i hele år, ikke bliver anvendt synderligt, hvorfor de i stedet bliver pålagt Rejser i Kongens tjeneste. 3 Juli 1755.

986
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Til afhentelse af Kalken i Horsens, der skal anvendes ved Tønning Kirkes reparation, er der fra Sønder Vissing, Voerladegård, Føvling og Gredstrup Sogne, efter Amtmandens ordre, bestilt det antal Vogne, som de til andre sådanne Rejser plejer at anskaffe. Men hele antallet bliver alene 71 [Vogne], mere end 3 tdr kunne de ikke pålægges at fremføre, hvilket gør 213 tdr eller 17 Læster 9 tdr, således der af de angivne 36 Læster resterer 18 Læster 3 tdr, og at bestille de samme påny, er noget stærk, såvidt det er dem uvedkommende. Nævner desuden Høsletten ved Ladegården, som er dem meget langt fraliggende, og ingen ved, hvornår dette er overstået. Nævner desuden den afbrændte Gård i Åstrup, hvortil der allerede er brugt en del. Moldrup har også haft en af sine Folk i Ry Skov, for at efterse nogle Vindfælder, til brug for den afbrændte Gård i Vitved. Arbejdet med Tønning Kirke, vil vel være bedst at udsætte til et andet år, eftersom Bonden nu er pålagt så meget arbejde i forvejen. 3 Juli 1755.

987
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Rasmus Iversen i Pinds Mølle, der er anført på fortegnelsen af 8 Marts, om ansøgning, af nogle Ege Vindfælder, at få hjælp til nogle nærmere angivne Bull Bjælker m v, fremkom i dag med en beklagelse over, at Møllen i går morges tidligt, på grund af en slem Torden Regn, der dagen før var over Egnen, udbrød ved en stor Vandstand, og hvis Folkene ikke havde været parate til, at optrække Stibordene, eller hvis det havde været om Natten, havde skaden været endnu større. Søger derefter om nærmere angivet Tømmer, idet han har en Tømmermand til arbejdet. 14 Juli 1755.

988
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser igen til en henvendelse fra Peder Jørgensen i Forlev, hvori han besværer sig over noget ikke nærmere angivet. Moldrups Fuldmægtig har, sammen med Niels Pedersen og Peder Povelsen i Mesing, beset pladsen i Forlev, som de mener vil være Byen til mindst skade, ligesom Peder Jørgensens Gård, ligger på den ene side af Gaden, og Jorden på den anden, således han kørsel ikke vil blive ham fratagen. 7 Juli 1755.

989
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad Lieutnant Povelsen, i Major Trolles fraværelse, har henvendt sig til Amtmanden om, tvivler Moldrup på, kommer fra Majoren. Drejer sig om nogle Bæsters Græsning, herunder lukkelse imellem Heste Haven og Lougmans Dam. Moldrup mener, at uanset det er lidet at bemøje sig meget for, må han dog, siden det ikke kan være anderledes, påstå sin ret. Derefter nærmere redegørelse, hvori bl a nævnes Obriste Eichsted. 3 Juli 1755.

Bilag:
Fra A E v Eickstedt, dat 26 Juni 1753. Som Regimentskriver Moldrup i de forløbne sidste åringer, har forundt ham, til egen Græsning, et lille stykke Jord ved Loumands Dam, som fra Heste Havens indelukkelse måtte indsættes, formedelst indhegningen, hverken med Grøft eller Stendige kunne gøres nærmere etc.

990
Fra N Moldrup, Ladegården. I dag tidligt, blev han kaldt op af Sengen, til en jammerlig Ildebrand i Vitved, der var opstået hos Peder Rasmussen, der for et par år siden kom til Byen, fra Nissumgård. Alle Bygningerne nedbrændte, og da Ilden opstod, medens alle lå i deres tryggeste Søvn, kan forudsluttes, at der blev meget lidt, og snart intet reddet. Hvis ikke en gammel Pige var vågnet, ville det være gået endnu værre. Moldrup blev på stedet, indtil det kunne skønnes at Ilden, der formentlig var opstået fra Bageovnen, der var brugt dagen før, var slukket, og foranledigede Brandvagt både Nat og Dag. "Gud i nåde spare os". 13 Juni 1755.

991
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. De fra Amtmanden 2 modtagne memorialer, returneres hermed. Den første fra Søren Sørensen, kan ufejlbar ikke være anden, end den samme Søren Sørensen som i 1753, indsendte en lignende friheds ansøgning, under navn af Søren Sørensen Wilholdt, som er født i Tønning, så om ham kan der ikke siges andet, end hvad der dengang blev meldt. Der er ikke andet at bemærke, end det han angiver om sin uduelighed til Militcen, samt arbejde i Distriktet, ikke er andet end udflugter, og hvis han får sin vilje, vil der blive flere Rømningsmænd, der vil betjene sig af hans exempel.

Den anden under navnet Knud Christophersen, som dette selv frembringer, og af Amtmanden er forlangt indkaldt, har været nogle år i Århus, er en skikkelig Karl i alle ting, som altid kan forestå en Gård, og forsvare sig for en god Avlsmand. Moldrup opsagde hans tjeneste i Århus afvigte Sommer, og satte ham i tjeneste hos en trængende Mand i Århus. Han sværger ved dyre Eder, at han ikke har skrevet, kan skrive, eller fået en anden til, at skrive memorialen for sig, og at samme er ham ganske uvidende, så det må have været en Bedrager, og i Århus bekendt, der står for samme. Moldrup håber ikke der i Distriktet, på denne måde, forsvinder Folk, eftersom der er så stor mangel, og trang hos mange for Tjenestefolk. 22 Februar 1755.

992
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Nærværende Morten Andersen fra Tønning Sogn, som er den eneste i Gammelstrup, der har en hel Gård af 7 tdr 5 skp 1 fc Hartkorn, beklager sig højlydt over sine Naboer, og øvrige Sognemænd ved de halve Gårde, idet de påstår, at han skal gøre dobbelte Rejser og Kørsel, efter behøvende Materialer til deres Kirke, idet de henviser til Amtmandens foranstaltning, at samme skulle ske efter brugende Hartkorn. Foruden hans, er der vel 4 Gårde i Troelstrup af lige skyld, men deres vilkår og ejendom er bedre, alligevel kommer de vel også med deres besværing. Nævner desuden, med angivelse af Hartkorn, en hel Gård i Tønning, en halv Gård samt et Eneste Boel. Da ikke alle i Byerne har samme Hartkorn, søger Moldrup ved alle lejligheder, at anvende den samme fremgangsmåde, så den ene ikke har noget at dadle den anden. At alle skal gøre lige med hinanden, som Rescriptet af 26 Maj 1702 handler om, ville blive utålelig i de omstændigheder Kirken står i. Beder Amtmanden om undskyldning, fordi han overlader det videre til ham, men det var den eneste måde han kunne drive Manden fra sig, ligesom han beder om, at denne vil høre Mandens forklaring. 21 Februar 1755.

993
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, med indlagte, om Cammer Coll foranstaltning ang Vindfælder, at de bedste af Egene, som kunne anvendes til Bygnings Tømmer, skulle udsøges og beregnes til indtægt for Moldrup, mens resten som er tjenligt til Tømmer, mod betaling, skulle overlades de i Distriktet værende mest trængende Mænd. Moldrup indvender mod forslaget, at det vil være umuligt, at han kan være ansvarlig for den store mængde, der med mange Mils afstand, vil være spredt rundt i den vilde Skov, indtil dette er hjemkommen. Desuden har han heller ikke fået nogen oplysning om, hvorvidt vedkommede Skovs Betjente skal være ansvarlig for samme. Angående den ønskede fortegnelse, over de mest trængende, først på dem som bedst kunne møde i Vor Herred og Emborg Skove, kan en sådan ikke forfattes så hurtigt, ligesom der må tages hensyn til, hvordan de der trænger hårdest, men ingen formue har til køb, skal blive hjulpet. 15 Februar 1755.

994
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til det i aftes modtagne, om foranstaltningen, ang de fattiges Almisse, og svarer at han allerede havde skrevet til Præsterne i Distriktet, med anmodning om, at besørge det der ved sidste samling, til Almisses nydelse blev anført, og endnu var i live. Erfaringen har vist, at det er bedst at lade det bero til Samlingen, om dem der kan være i forslag, thi når først nogen har fået noget, kan de ikke så let, senere afvises. 14 Februar 1755.

995
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. At han på grund af adskillige rejser i Embeds forretninger, er kommet i henstand med besvarelsen, på forslaget om Skifternes behandling i Norge, beder han om ikke må tages ham ugunstigt op. Det lidet der kan siges derom, er alene hvad Forfatteren melder i den 7 art, om Skifterne på landet i Norge, slutningen undtagen, som med lige så god grund, kan meldes om samme på dette Distrikts Gods, hvoraf de fleste er nogle få Timers forretning, hvilket vel også må være tilfældet på Proprietær Godset, så ingen Kongelig anordning for disse Skifter nødvendigør en forandring. Om dette er nødvendigt for Skifter, der hører under Amtmændene eller Købstæderne, er ham ubekendt og uvedkommende. 5 December 1755.

996

Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Svarer på henvendelsen om Jens Rasmussens Ødegård i Salten, der efter Skov Sessionens kendelse, er dømt til straf i Fredericia Fæstning, at samme endnu ikke er udstået, og da han for lang tid siden blev indkaldt, at han skulle være forberedt på afrejsen, gav han til gensvar, at han af vedkommende var lovet befrielse, når han efterdags holdt sig fra videre Skovskade. Og da der nu siden erindres om samme, må fornemmes at hans ord og gerning stemmer med hinanden, og ikke kan tages til troende. Hvis Moldrup skal sørge for hans afsendelse, må han først have oplyst, hvorfra bekostningen skal tages, der ved så lang en Vej kan blive mere end, hvad der kan forudsiges, ser ikke nærmere, end disse skal tages af Skovbøde kassen. Moldrup fremfører derefter forskelligt om afrejsen, Vagt o s v, der under alle omstændigheder vil blive en temmelig bekostning for Distriktet, idet Manden er en fattig Stodder, der næppe ejer de Klæder han kan afsendes i. 15 September 1755.

997
Fra Ernst Ludvig Denche, Alken. I sin enfoldighed forstår han ikke, hvorfor Amtmanden tilbageholder indskrivningen af hans Søn Jens Ernstsen, som Fæster til den Gård i Forlev, som Jørgen Rasmussen, ved en fuld Contract har afstået til samme, og denne allerede er flyttet ind på Gården, for at varetage arbejdet med tilsåningen m v, hvorved han har opdaget, at der mangler en stor del Såsæd af Byg og Havre, som han med stor møje og bekostning har tilvejebragt, for ikke at tale om, hvad der videre vil følge for Brødkorn, Malt og Gryn. Ja foruden alt dette, har han daglig et overhæng af Creditorer, som kræver ham for det, de har tilgode hos Jørgen Rasmussen, for at nyde betaling af de i Contracten udlovede 100 rdr. Jeg skulle vel ikke tænke, at Deres Velbårenhed ved sådan forhaling søger, imod stor ret og billighed, at forhindre Sønnen i at få Gården i Fæste, med spild af hans allerede anvendte bekostninger o s v. [Se næste]. 12 Maj 1755.

998
Fra Ernst Ludvig Denche, Alken. [Se forrige]. Hermed fremsendes, en efter al formodning, lovlig oprettet contract, imellem Jørgen Rasmussen af Forlev og min Søn Jens Ernstsen Denche, ifølge hvilken bemelte Jørgen Rasmussen afstår sin, til dato iboende Gård, alt på vedkommende Øvrigheds gunstige approbation, hvilket så meget mere formodes, eftersom contracten viser sig overalt billig, og for begge parter fordelagtig. Desuden skal det ikke mangle på forsikring om Gårdens forsvarlige behandling, jvnf garanti fra 2 vederheftige Borgere i Skanderborg Niels Ulstrup [Niels Ustrup?] og Christen Leegård. 11 April 1755.

På samme bilag:
Dat Forlev 2 April 1755, contracten, hvorefter Jørgen Rasmussen og Hustru Marie Hansdatter, på nærmere angivne betingelser, afstår Gården til Jens Ernstsen, att af Niels Jensen og Bertel Jacobsen. Fremgår heraf, at Jørgen Rasmussen skal have 100 rdr, der skal anvendes til betaling af hans gæld, og skulle disse ikke være tilstrækkelig, skal Jens Ernstsen, efter lovgyldig fordring, betale det resterende. Desuden skal han sørge for J R Svigermoder, på samme måde som denne hidtil har gjort o s v [se næste].

999
Fra Amtmanden, Skanderborg - til Moldrup. [Se forrige]. Henviser til Moldrups skrivelse, og svarer, at han for denne gang ikke agter at fremkomme med sin mening om, hvorvidt han anser det for vel gjort, at have bragt Ernst Denche til at ønske det, imellem Lars og hans Søn [om fæste på Jørgen Rasmussens Gård i Forlev], afgjort med Terningekast. Nævner også, hvorledes Jørgen Rasmussen ved Drik og fylderier, har fordøjet det de havde, og forsat deres Bondegård. Spørger om Moldrup ikke burde have henvendt sig, inden han begyndte et søgsmål, og igen frafalder dette, og derefter samtykker i en accord mellem Ernst Denches Søn og Jørgen Rasmussen, hvorefter Sønnen skal betale 100 rdr til J R foruden øvrige uvisse gæld, og ophold til samme, skønt dette unge Menneske, vel aldrig ejer, eller uden lån, kan tilvejebringe det halve af dette beløb. Moldrup anmodes om at betragte sagen upartisk, og desuden tilsige parterne samt Ernst Denche, til et møde hos Amtmanden i morgen Løverdag kl 10. Ingen dato 1755.

1000
Fra Peder Jensen og Laus Andersen, Møldrup. Efter Birkeskriver Niels Wissings forlangende, har de synet og efterset Vorvadsbro, og funden samme i forsvarlig stand, så alle og enhver uden fare, kan passere samme. 11 Juli 1755.

1001
Extract af Skanderborgske Distrikts Justitsprotokol, i sagen mod Jørgen Rasmussen i Forlev, ang hans Gårds forsiddelse. For Retten mødte Ernst Ludvig Denche fra Alken, der berettede at Jørgen Rasmussen ved en oprettet Contract, har afstået sin Gård til Denches Søn Jens Ernstsen, på Øvrighedens gunstige approbation, og i øvrigt garanterer for Hans Majestæts fordringer på stedet. Retten ville fornemme, om han havde nævnte Contract på Stemplet Papir, hvortil Denche oplyse, at han havde den på slet Papir, men havde no 2 Een rdr Papir ved hånden. Retten fandt at Stævningen, som Jørgen Rasmussen er indkaldt efter, ikke alene vedrører Gårdens forsiddelse, men endog for deres onde tilbøjeligheder og slette husførelse, til strafs lidelse, hvorfor J R ikke er magtholden til, at kunne oprette en sådan contract. Da Ernst Ludvig Denche desuden er en Rytterbonde, hvis caution for andre ikke kan antages, så understod Retten sig ikke i, at standse sagen, mindre i at tage stilling til den såkaldte contract. Nævner vidnerne: Bertel Jacobsen, Thomas Jensen, Christopher Clausen og Mathiis Pedersen af Forlev, efter Sr Fallentinsens begæring forelagt 14 dages Lovdag [udsættelse]. 10 April 1755.

Påtegnet:
24 April indfandt sig for Retten Moldrups Fuldmægtig Christopher Valentinsen, og eftersom der nu er forsikring for, at sagen er uden skade for Kongen, blev sagen mod Jørgen Rasmussen frafalden.

1002
Fra Laurids Rasmussen, Skanderborg - til Moldrup. Henvender sig ang sagen med Jørgen Rasmussen og Hustru i Forlev, mod hvem der er indledt søgsmål, for deres Drik, fylderier og Gårdens ulovlige beboelse. Mener således, at såfremt de bliver dømt for samme, er det ikke dem, men Kongen der råder for, hvem der skal overtage Fæstet på deres Gård, og fortsætter, at han i så fald meget gerne vil tiltræde samme, idet han vil svare 50 rdr til Kongens kasse, og stille nøjagtig Borgelig Caution for dens forsvarlige Beboelse, når han samtidig overtager den ved Gården værende Besætning af Bæster og Kvæg, samt Vogn og Plov m v, desuden vil han svare dem, og den gamle Svigermoder et tåleligt og billigt ophold. Nævner videre, at han har tjent som Land Soldat i 11 år, og håber at man finder ham bedre en Denches Søn, et ungt Menneske på 23 ell 24 år, der måske ligesom han og andre, først må tjene Kongen. 10 Maj 1755.

1003
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad Ernst i Alken den 12 hujus, har skrevet om stedet i Forlev, er en kopi af samme, ved Peder Nihm overleveret til Amtmanden, det foregående har Moldrup selv afleveret. Det gør ham ondt, hvad han ved Nihms hjemkomst, måtte høre om Amtmandens fortrydelse [utilfredshed] i samme affære, uanset både Moldrup selv og andre, troligt, uden resultat, har forsøgt, at få Denche til at frafalde contracten [om Jørgen Rasmussens afståelse til Sønnen], som han uden Moldrups vidende har sluttet og indgået, står det dog ikke til ham, at ændre noget ved dette, når der er vished for at Kongen bliver uden skade. Håber Amtmanden ved omstændighederne kommer i bedre og gunstig betænkning. Moldrup begreb ikke bedre, end at han havde gjort det hel vel, da Ernst var bragt så vidt, at han sammen med Laurids Kusk og Sønnen, ville lade afgørelsen bero på et Terningekast om, hvorvidt Sønnen eller Laurs Rasmussen [Laurs Kusk] skulle have fæstet på Gården. Derefter under 5 punkter, mere om evt betaling til Denche for de havende udgifter. Skrivelsen medsendes Denche til Amtmanden, Moldrup beder samtidig denne tale med Denche. 15 Maj 1755.

1004
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens ønske af 10 Pasfoto, ang undersøgelse af, hvor mange Drengebørn fra 5 til 12 års alderen, der måtte findes i Distriktet, [se oprettelse af et Børnehus i København]som er til besvær for Almuen. I Venge, Mesing, Vitved, Blegind, Stilling, Skanderup, Hylke, Vedslet, Ry, Sønder Vissing, Vinding, Røgen og Them Sogne, findes der en del forældre, der får Almisse til deres Børn. Sognefogederne er blevet bedt om indberetning om disse.

Hårby:

Anne Jensdatter, 2 Børn, deraf en Søn Jens Nielsen i 8tende år, siges at være Brusten? og svagelig, ligesom Moderen ikke vil skilles fra ham, men hellere qvittere Almissen.

Mesing:

Jens Christensen, 4 Børn, deraf en Søn Anders Jensen 11 år, siges også svagelig, og vil ej aflade Drengen, men hellere qvittere Almissen.

Vitved:

Søren Hendrichsens Enke, en Dattersøn Michel Rasmussen 10 år, som den gamle Kone indstændig beder om, at måtte befries for afsendelse.

Gram:

Søren Rasmussen, 3 Børn, af samme er en Søn Rasmus Sørensen 8 år, med denne som de ved de forrige er meldt.

Båstrup:

Mette Andersdatter, 4 Børn, der af 1 Søn Anders Ollesen 11 år. Har givet lige svar, som de andre, at ville hellere qvittere Almissen, end lade Drengen komme bort.

Grumstrup:

Niels Jensen, 5 Børn af samme, 1 Søn Morten Nielsen 8 år, angiver at han i søvne opfarer i gråd og skrig, benægter at have nydt Almisse, han hellere vil miste, end se Drengen afsendt.

Addit:

Jens Ollesen, 12 år, Fader og Moderløs, antages af Morten Jensen og Michel Andersen i Vissing Closter.

Vinding:

Maren Christensdatter, 3 Børn, deraf 1 Søn Jens Nielsen 12 år, beretter hun ingen Almisse har fået i 2 år, og vil ikke have Sønnen nogetsteds. Dem som er så vidt, at de kan tjene Brødet hos fremmede, er alle fra Forældrene, undtagen de som med Forældrene, er til Byernes almindelige tjeneste. Minder desuden om Povl Mortensen Natmands Børn [vist ham der blev dømt som Hestetyv], der i 1741 kom til Natmanden i Tåning til opfostring, hvortil Moldrup indtil nu har betalt 140 rdr, og Amtstuen vel ligeså meget, så tiden måske nu er inde til, at finde en anden løsning med Drengen, så denne besværing kunne ophøre.
11 Juli 1755.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger ang:

1005
Fra L Thurah, København. Kongen har den 29 pasfoto, allernådigst bevilget og tilladt, i de foreslåede reparationer på [de Kongelige] Bygningerne under Skanderborg Amt må foretages, og følgende beløb anvendes. Til Skanderborg Barakker og Stalde, jvnf indsendte Syn, når dertil tages de nuhavende Ege Vindfælder, 225 rdr 4 mk 6 sk. Skulle der siden synet, være opstået andet, ved exp Tagene, yderligere 30 - 40 rdr. Til Sjelle Skovgård de beregnede 39 rdr 3 mk. Til Skanderborg Slot, og dertil hørende Bygninger 281 rdr 1 mk 6 sk og til evt andre småting, siden synets afholdelse, 20 - 24 rdr. Desuden til 2 Værelsers Gibsning, som beboes af Amtmanden på Slottet, 161 rdr 5 mk 8 sk. Amtmanden bedes foretage det videre, og efter arbejdets udførelse, indsende Regningerne. 10 Maj 1755.

Omslag.

Ang Roskilde Adelige Frøken Klosters tilgodehavende i Frøken Krags Stervbo på Stensballegård:

1006
På bagsiden af omslag: Fra Christen Høst, Rimsøe Præstegård. Fra 1747 til indeværende år 1754, hvor han har været Sognepræst for Rimsøe og Kastberg Menigheder, og Notarius ved den Gejstlige Ret i Nørre Herred, er der ikke faldet Bøder, jvnf Forordningen af 6 December 1743. 11 Marts 1754.

1007
Fra Iver Rosenkrans og Scheel, København. Efter Roskilde Adelige Jomfru Kloster fundats, som af de Høj Salige Konger er confirmerede, skal der af de midler, som de i Klosteret værende Frøkener, ved dødsfald efterlader sig, svares 1/10 til bemte Kloster. I den anledning, og siden man har erfaret at Frøken Krag på Stensballegård, der har været indskrevet i Klosteret, og der, i mange år, har nydt sit ophold, nu er afgået ved døden, bedes Amtmanden, der formodentlig foretager Skiftet, observere Klosterets ret til nævnte tiendedel. 14 Januar 1755.

1008
Fra Iver Rosenkrans og Scheel, København. De har den 14 Januar, og 1 Februar anmeldt til Amtmanden, Roskilde Klosters ret til 1/10 del, af Sal Frøken Krags på Stensballegårds midler, ved opgørelse af hendes Stervbo. Da man ikke har fået svar på disse henvendelser, ønskes en bekræftelse, da man i modsat fald, skal have Posttjenesten examineret. 22 Februar 1755.

1009
Fra A Kragh, Stensballegård. Hermed følger kopi, af den Salige Søster Wibeke Cathrine Kraghs sidste vilje, hvilket Dokument var forlagt, sidste gang hun meddelte Amtmanden om Søsterens dødelige afgang. 8 Januar 1755.

Bilag:
Kopi af nævnte Dokument, dat Roskilde Closter 4 November 1729, hvoraf fremgår, at de underskrevne Søstre Wibeke Cathrine og Charlotte Amalia Kragh, under Curatorer må være deres egne Værger, og imellem dem selv, må råde over deres midler og formue. Såfremt de forbliver enlige, og den ene af dem afgår ved Døden, skal dennes efterladenskaber overgå til den længstlevende, som derefter uden Rettens indblanding, må skalte og valte efter egen gode vilje.

Testamentet bekræftet af Peder Marsvin og N I Retz. Konfirmeret af Kongen 19 Januar 1731 og 7 November 1746, hvor begge Frøkener, igen den 3 Januar 1747 har underskrevet.

1010
Fra Iver Rosenkran, Scheel, København. Den 14 Januar sendte man Brev til Amtmanden, for som Skifteforvalter på Stensballe, at anmelde Roskilde Klosters retmæssige krav på 1/10 del, af afgangne Frøken Vibeke Krags midler, hvorpå afventes Cammerherrens behagelige svar. 28 Januar 1755.

1011
Fra Iver Rosenkrans og Scheel, København. Extract af artikel 16 i Fundatsen for Roskilde Jomfru Kloster, hvoraf fremgår, at når nogen Jomfru i Klosteret afgår ved døden, bliver al hendes medhavende Løsøre, og en tiendedel af hendes midler, ved Klosteret, og dersom hun med Testamente, vil give endnu mere, står det hende frit for, som i alle dele skal holdes, såfremt hun er over 18 år, hvorimod hun nyder fri Begravelse af Klosteret. Givet på Københavns Slot 18 April 1699, konfirmeret af Kong Frederik den 4de 26 December 1699, og Christian d 6te 1731, samt Frederik d 5te 1746.

1012
Fra C A Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte kopi underskrevet af Frue Gehejmerådinde Rosenkranses, hvorefter hun i dag har skrevet til Klosterets Patroner, og venter således, at Amtmanden ikke skal blive mere indblandet i samme sag. 9 Februar 1755.

Bilag:
Kong Frederik den 4des bevilling til Søstrene Jomfru Wibeke Cathrine Kragh og Jomfru Charlotte Amalia Kragh, under Curatorer, at være deres egne Værger etc. Fredensborg Slot 11 Juli 1729.

1013
Fra C A Kragh, Stensballegård. Det har behaget den gode Gud, ved en salig Død i morges klokken 2, at bortkalde min i live allerkiæreste Søster Wibeke Cathrine Kragh, som hermed er til Amtmandens underretning, tilligemed at de, jvnf vedlagte kopi, har Testamente med hinanden. 4 Januar 1755.

Omslag.

Rescripter og Højeste Rets Dom i en delinqventsag:

1014
Fra Kong Frederik den Femte, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. Henviser til en Dom afsagt, i Højeste Ret den 11 Marts, over et Qvindemenneske, ved navn Johanne Hansdatter, som har kvalt sin 3 årige Dreng med en Strikke. Dommen lyder på 5 gange knibning med gloende Tænger, afhugning af højre Hånd, og Hovedet afhugget med en Økse, Legemet lægges på Stejle, samt Hovedet og Hånden sættes på en Stage med videre. Men eftersom det i Højeste Ret, er fremkommen, at samme Kvinde for 19 år siden i Barselsseng, havde været helt fra Forstanden, hvoraf hun dog er blevet helbredt, men siden, især om Foråret, skal have meget tungsindig og til Naboerne beklaget sig, at hun ofte havde i sinde at tage Livet af sig selv, så har Kongen, af sær Kongeliglig Nåde, benådet hende, så hun i stedet skal miste sin Hud i Fængslet, og hensættes i Viborg Tugthus på livstid, desuden en gang årligt, på det hårdeste, Piskes i Tugthus Lemmernes overværelse. 18 April 1755.

1015
Fra Holstein, København. Kopi: Kong Frederik den 4de af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. Henviser til modtagne Memorial af en Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing, over Johanne Hansdatter, anklaget for Mord på sin 3 årige Søn, hvorfor hun er tildømt, efter Forordningen af 7 Februar 1749, at miste Livet og lide, samt have hendes Jord og Hovedlod forbrudt. Befales at sagen skal indbringes for Højeste Ret, samt at Procurator Andreas Lowson skal føre sagen, og Procurator Christian Broholm, uden nogen betaling, efter Loven, skal være hendes Forsvarer. 10 Januar 1755.

1016
Fra Reventlow, København. Tirsdag 11 Marts 1755, fremkom for Højeste ret Prokurator Andreas Lowson, i sagen mod Johanne Hansdatter, af Elling, angående hendes Mord på den 3årige Søn Jens Jørgensen, jvnf Dom afsagt af Christen Gundorph ved Skanderborg Birketing. Dømmes at Birketingsdommen skal stande ved magt. [Se andetsteds Kongens benådning]. 11 Marts 1755.

Omslag.

Processager:

1017
På bagsiden af omslag: Del af forsinket indberetning fra Jacob Grå, Grundfør Præstegård, hvoraf resten er anvendt som omslag ved næste sag, og hører sammen med dette. 29 Marts 1754.

1018
Fra N Wissing, Skanderborg. Extract af Rytter Distriktets Justits Protokol, ang fundet af en Død Mand ved Hoved Kro, som Hustruen ved Retten, og siden hans Husbond Hr Teilmann, skriftlig bekræfter, at være fra Gødvad, og hedder Nis Christensen, jvnf det den 8 Juli tagne Syn. Nævner også Krokonen Karen Carlsdatter, Jens Hellebo, Hans Dyrlef og Ole Krabbe af Horsens. Da der ved forhøret, ikke fremkommer nogen særlig grund til dødsfaldet, bestemmes at han på sædvanlig vis, skal begraves på Ørridslev Kirkegård. 14 August 1755.

Omslag.

Ang en anholdt Betlerske:

1019
På bagsiden af omslag: Del af indberetning fra Jacob Grå, Grundfør Præstegård, hvoraf resten er anvendt som omslag ved forrige sag.
[29 Marts 1755].

1020
Fra L W von Bülow, Koldinghus  [Amtmanden]. Henviser til modtagne, hvoraf ses, at  Betlerkvinden Dorthe Christensdatters udsigende, har været ganske urigtigt, hvorfor det også er foranstaltet, at hun igen er blevet modtaget hos ham. Jvnf Kongelige anordninger, har han ikke kunnet gøre andet, end sende hende til det Amt, som hun i et ordenligt forhør, har angivet at høre hjemme i. Håber den lille omkostning hun har forvoldt, af de fattiges kasse, vil blive erstattet til Amtsforvalter Justsen. 21 Juli 1755.

1021
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Da en fremmed Betlerqvinde, som kalder sig Dorthe Christensdatter, i Maj Måned, er kommet ind på dette Amts Rytterdistrikt, i det over hende afholdte forhør, har sagt, at hun de sidste 3 år har opholdt sig i Gylling i Hads Herred, som så vidt vides, ligger under Åkjær Amt, fremsendes hun hermed, jvnf Rescript af 14 September 1736.

5 Juli 1755.

1022
Fra Thøger Lassen, Åkier. 10 Juli var Birkeskriver Niels Wissing, efter Amtmandens ordre, sammen med 2 Mænd Jørgen Fogh og Jesper Rasmussen, på Skanderborg Slot, ang den forklaring, Betlersken Dorthe Christensdatter ved forhøret i Kolding den 4 hujus, havde afgivet om hendes tilhørsforhold. Lassen fremhæver, at hun aldrig har været på hans Gods, mindre som angivet 3 år i Gylling, ligesom der heller ikke er, eller har været, nogen Mand af navn Hans Christensen, jvnf vedlagte Attest. Hun har derimod, efter sit eget udsigende, de sidste 21 år boet i en By ved Tønder, kaldet Rørkier, og eftersom hendes forklaring om tilhørsforhold til Åkier er falsk, sendes hun hermed med Vogne tilbage. 8 Juli 1755.

Påtegnet af fler:
Hvoraf bl a fremgår, at hun er født i Sundby norden for Ålborg, hvorfra hun rejste som 11 årig til Flensborg, hvor hun sammen med andre Piger tjente i 5 1/2 år, og derefter i Husum i 3 1/2 år, hvor hun blev gift med en Student fra Norge Niels Jørgensen, hvorefter de nedsatte sig i et Hus i Rørkier, udenfor Tønder.

1023
Fra underskrevne Beboere, Gylling. De var indkaldt til Åkier, for at se en Betlerkvinde, som af Amtmanden var fremsendt, fordi hun angav at have boet i Gylling. De bekræfter, at de aldrig har set hende, ligesom hun også overfor dem angiver, at hun ikke har boet i Gylling. 8 Juli 1755.

1024
Fra Thøger Lassen, Åkier. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at den hidsendte Betlerkvinde Dorthe Christensdatter, aldrig har været på hans Gods, mindre som angivet, men for 3 år siden ankommet til Gylling, jvnf vedlagte Attest. 8 Juli 1755.

Omslag.

Vej og Brovæsen:

1025
Fra Iver Christensen, Frans Thomasen, Rasmus Pedersen og Rasmus Madsen, Riis. Henvender sig, fordi de mener der er stor ulighed, mellem dem og de andre Bymænd, af den årlige afgift Havre, de skal svare til Handsted Broes vedligeholdelse. Samme ulighed er der også i den årlige afgift af Degne Byg. Fremhæver, at en af klagerne, der har en af de små halve Gårde, som kun står for 3 tdr Hartkorn, skal give lige såmeget Havre og Byg, som begge de der har en af de store hele Gårde, der står for 9 tdr Hartkorn, og altså giver de meget mere end dobbelt så meget, som de nævnte to tilfælde. Ligeledes utilfreds, med de rejser og kørsler de skal udføre, idet de da skal svare det samme, som de der har 4 1/2 tdr Hartkorn. For at undgå deres totale ruin, håber de på en ændring i forholdet. 2 November 1755.

1026
Fra G d Lichtenberg, Horsens. For nogle dage siden skrev han til Kongen, ang hjælp til Gedved Broes istandsættelse. Da dette formentlig, vil blive fremsendt til Amtmandens erklæring, vil han ikke undlade at indberette om samme, idet han håber Amtmanden positivt, vil anbefale ansøgningen, så der med tiden kan blive en god Landevej for alle. 3 Juli 1755.

1027
Fra Anders Jensen og Rasmus Jørgensen, på samtlige Beboeres vegne, Nørre Vissing. Den højeste fornødenhed, driver dem til igen at henvende sig, om hjælp til Kirkevejens reparation, hvis store vanskelighed, både forhindrer deres Kirkegang og især Børnenes Skolegang, og istandsættelsen ganske overgår deres evner og kræfter, at det er dem plat umuligt, hvilket også kan ses af vedlagte, om samme vejs besigtelse. Da de imidlertid har hørt og erfaret, at en sådan Sti meget lettere kunne anlægges et andet sted, har de også ladet uvillige Mænd besigtige og måle samme, således Amtmanden kan se, hvorledes de mageligt og bekvemmest kunne hjælpes, hvilket også deres kære Præst, for sit vedkommende gerne ser. 11 November 1755.

Påtegnet:
12 November 1755 af Sognepræsten Beausing, at han hjertelig ønsker, en bekvem Kirkesti kunne blive istandsat.

1028
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til en ansøgning fra Hospitals Forstander Hygom, ang en ny Vej, der tid efter anden, over hans og Bøndernes Agre, er anlagt af de Rejsende, ved siden af Huulen, på den såkaldede Spring Backe, hvilket er til skade for Sæde Jorden, hvorfor den bedes nedlagt, og den rette Landevej, fra Horsens til Skanderborg over Handsted Mark, følges. Foreslår derfor, at nævnte Huule efterkastes og tilrette gøres, således den smalle, især om Vinteren meget slemme og ufremkommelige Huulvej, bliver så bred, at to Vogne kan passere hinanden. Da Rask finder Forstanderes forslag godt, har han strax beordret Handsted Sogn, som er det nærmeste, nu i denne belejlige tid, før Høstens indtræden, til at påbegynde arbejdet. Men i stedet for at adlyde, eller i dets mangel, at fremkomme med en undskyldning, har de i stedet svaret, at de ikke ville møde til dette, før der blev tilsagt flere Sogne. Mere om Skidensigs Stenbroer, som de for 3 år siden blev forskånet for, imod de i stedet skulle vedligeholde det stk Stenbro, der er ved den søndre ende af Handsted Træbro. Amtmanden bedes dictere dem den fortjent straf. 24 Juni 1755.

1029
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han og Birkedommer Bang den 26 sidstleden, har været ved den på Handsted Mark værende Huulvej, hvorom han for lang tiden har indsendt et forslag. De fandt da, at Huulen, ned af den såkaldte Springbacke, var ca 100 favne lang, og ungefehr af en Bondevogns bredde. Samme Vej er i nordre ende ikke ret dyb, så man uden stor umage, kunne anvende deraf til udjævning, og et derværende Kildevæld kunne stoppes. Ved søndre ende er den meget dyb, og har høje Torne og Hassel Buske. Hvis buskadserne ryddes, hvilket kan ske uden brug af Heste og Vogne, men blot at Folk møder med Spader, Skovle og Hakker, kan der anlægges en bred Landevej. Da Handsted Sogn er stort, med mange Beboere, og ligger arbejdet nærmest, kunne man tilsige folk fra By efter By, således arbejdet, under godt tilsyn, kunne blive forsvarligt udrettet. Nævner desuden Stenbroen og Vejen ved Skidensig. 6 Oktober 1755.

1030
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne ordre, ang den på Hansted Mark, værende Huulvejs efterkastelse med videre, således den kan forandres til en god og bred Vej. Han har straks skrevet til Lægdsmændene i de 2 Sogne, men hvorledes samme er blevet respekteret og modtaget, især af Rådved Bymænd, har Lægdsmanden Niels Pedersen i Hansted, fortalt ham. Da han tilsagde Handsted, Kannerup og Egebjerg Bymænd, lovede de alle at møde og gøre deres arbejde, men Rådved Mændene, svarede samstemmende Nej, de ville ikke møde, uden de fik flere til hjælp. Da dette svar kom de andre, der tidligere havde lovet at møde, for øre, blev de også modvillige, og sagde, at siden Rådved Mændene ikke ville møde, så ville de heller ikke. Rasch pålagde derefter Lægdsmanden, at han igen skulle tilsige dem, med advarsel om evt påfølgende straf. Imidlertid indfandt den gamle Lurendrejer Anders Jensen af Gedved sig, med sit forestilte halv ærværdige, men hel bedragelige Fysiogonomi, som også berettede at Tolstrup Sognemænd var uvillige, og at bemte Anders Jensen kunne forhale tiden. På Rasches trussel om, at ville skrive til Amtmanden og angive deres ondskab, bad A J ham om ikke at gøre dette, da han selv ville gå til denne, for at tale om sagen. Håber på Amtmandens indgriben, især mod Sognemændene i Tolstrup og Rådved, som rettere burde kaldes Råd selv Bymænd. 30 Oktober 1755.

1031
Fra Niels Bang, Overby. Efter Amtmandens ordre, var han sammen med Byfoged Rasch på Handsted Mark, ved nævnte Huulvej, som befandtes at være ca 100 favne lang, og ikke bredere end en Bondevogn kan køre der. I Nordre ende er den ikke ret dybt nedkørt, medens den i Søndre ende er meget dyb, og siderne begroet med små Tjørne og Hasselbuske. Midt på Vejen, i Huulen på det højeste sted, er et Væld, og grunden af Ler, hvilket muligvis kan stoppes, hvis man forsigtigt opfylder samme, først med de små Buske, hvorefter samme vil kunne gøres til en Bred Landevej. 4 Oktober 1755.

Omslag.

Bøder til Justits kassen:

1032
På bagsiden af omslag: Fra I Ring, Provst på Samsø. Fra 11 Juni 1753 til 2 Januar 1754, er i Samsø Herred ikke tildømt Bøder ved den Gejstlige Ret, hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 2 April 1754.

1033
Fra Retsbetjentene, Skanderborg Amt. Skanderborg Birketing: 26 September 1754 blev den Aftakkede Rytter i Ry, Niels Christensen, indstævnet af Anders Dyhr, ang Skælds og Trudsels ord, ved hvilken han blev dømt til, at betale 4 rdr til Justits kassen.

Ingen Bøder ved:
Hads Ning Herred - Vor Herredsting - Tyrsting Vrads Herred.

Skanderborg Amtstue:
For et Skiftebrev som Præsten, nu afgangne Anders Klein i Vinding, den 19 August 1748 har opsat på 15 ark Papir, efter hans Husmand Jørgen Froms afgangne Hustru, har Amtmanden i dag ladet betale af de 9 ark 54 sk.

Af et Skiftebrev efter forrige Provst til Vitten, Haldum og Hadsten, Christen Jensen Høst, skrevet på 32 1/2 ark Papir, er der til Amtstuen betalt for 26 1/2 ark, i alt 1 rdr 3 mk 15 sk.

Efter Sessionens Dom den 10 April 1753, er af Kongelig Skovrider Sr Frands Soetman i Jaungyde, betalt for idømte Bøder 2 rdr til Justits kassen.
8 Marts 1755.

1034
Fra Retsbetjentene, Skanderborg Amt.
Ingen Bøder til Justits kassen:
Skanderborg Birketing - Vor Herreds Ret - Hads Ning Herred - Tyrsting Vrads Herred - Stensballegårds Birketing. Skanderborg Amtstue: For et Skiftebrev efter Sal Mad Blichfeld, sluttet 25 Oktober 1751, er betalt for 58 ark a 6 sk, i alt 3 rdr 3 mk 12 sk. 19 Juni 1755.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen ang:

1035
På bagsiden af omslag: Fra Pontoppidan, Århus. Ved den Gejstlige Ret i Hasle Herred, er aldeles ingen Dom faldet i 1753, hvoraf der skal betales Bøder, jvnf Kongelige forordning. [Til Justits kassen]. 2 Januar 1754.

1036
Fra Peder Jørgensen, Mathis Pedersen, m fl Bymænd, Forlev. Henvender sig, ang et stykke Sædelands Jord som for 17 - 18 år siden, blev udtaget af Forlev, Mesing og Hårbys Marker, hvor disse, inde mellem samme Byers Skove, støder sammen, til brug for et Hus, når et sådan, til sin tid skulle opføres til Skovfogeden over nævnte Skove. Den nuværende Skovfoged, vil nu ikke have sit Hus stående der, men vil have det opsat længere fra Skoven, enten her i Forlev By, eller neden for Byen, ved Forlev Vad, idet han finder dette mere hensigtsmæssig i forbindelse med sit Kroeri, som han temmelig stærkt fortsætter med, til adskilliges skade og egen fordel, end til Skovens fornødne opsyn, uagtet der dog ikke på nogle af de steder, han bestræber sig på at få, findes plads eller sted til samme. Fordi disse Beboere, ikke uden deres yderste skade, har kunnet fortie dette, har han forestillet det, som om de ikke vil have ham i Forlev By, fordi de så bedre kunne råde over Skoven, men eftersom Skov og Jagt Sessionen, meget bedre kender sandheden, falder hans angivelse af sig selv. Som Amtmanden ved, er der hverken i Byen eller ved Skoven, hvor han ønsker Huset opbygget, plads til samme, men på det sted imellem Skovene, hvor hans Jord er udvist, er en særdeles bekvem plads for en Skovfoged, men for en Kromand, er de steder han attråer lang bedre. Beder Amtmanden sørge for, at Huset bliver bygget på hans Jord. 31 Januar 1755.

Påtegnet:
3 Februar 1755 af Niels Pedersen, Jens Rasmussen og Laurs Justsen, Mesing, ang udvisning af Jorden for 17 - 18 år siden, til opførelse af en Skovfogedbolig.

1037
Fra Niels Pedersen og Peder Povelsen, Forlev. Efter Amtmanden ønske, var de, sammen med Peder Nim fra Skanderborg, samlet i Forlev, for at efterse den plads, som afvigte år er blevet forevist til byggested, for en bolig til Skovfogeden, med hensyn til hvor meget Sædeland, samme kan ansættes for, samt hvilken skade genboerne i så tilfælde kan blive påført. Derefter under 3 punkter deres betænkning om samme, fremgår at alle Beboere, undtagen den fraværende Jørgen Rasmussen mener, at uanset på hvilke af stederne Huset blev opført, ville det være dem til trængsel, og i særdeleshed det nævnte første sted. 26 April 1755.

1038
Fra Peder Jørgensen, Forlev. Henvender sig, fordi han først nu er blevet klar over, at den grund man nu til sidst har udset i Byen, til opførelse af en bolig til Skovfogeden, ligger lige udenfor hans Gård, således Huset vil blive ham til stor skade og ulejlighed, i henseende til, at han vil miste sin ind og udkørsel. Beder derfor Amtmanden tage dette under overvejelse, og foranstalte, at der bliver udvist en anden plads, således han ikke, som den eneste i Byen, skal tilføjes denne skade og fornærmelse. 4 Juli 1755.

1039
Fra Peder Jørgensen, Forlev. Han har forhen 2 gange, dristet sig til at henvende sig, ang den store skade han alene, og ingen anden i Byen tilføjes, såfremt Skovfoged Huset i Forlev, opføres på den foreslåede plads, udenfor hans Gårds Port, som dog ikke kan formodes. Thi hvis nogen tager skade på sit Matriculerede Jord, vil Kongen af sær Kongelig Nåde, godtgøre dette, men hvad skade han påføres ved sin ind og udkørsel, bliver ikke godtgjort. Tilbyder endog uden betaling, af sin Jord, at udlægge til dem der synes at miste, ved den bekvemmeste plads midt i Byen, som først blev udset af Øvrigheden. Medfølgende [ikke vedlagte] Syn beviser sandheden i hans henvendelse. 11 August 1755.

1040
Fra F Pultz, Skanderborg. I anledning af seneste Skov forordnings 1ste Art, tillader han sig, at henvise til en Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen pro 1755, ang de af Skanderborg Amts Bønder, som for ulovlig Skovhugst er idømt Straf på Kroppen, med anmodning om, at Amtmanden vil sørge for vedkommende bliver afstraffet.
4 Oktober 1755.

1041
Fra F Pultz, Skanderborg. Skovfogeden Christopher Erichsen i Forlev, beklager sig over, at han ikke endnu ved, hvor det bevilgede Skovfogedhus må opbygges, eftersom Rentekammeret har bestemt, at samme skal bygges, på den af Amtmanden sidst udsete plads i Byen, men Pultz er ikke klar over hvor dette er, langt mindre størrelsen på samme, ligesom Skovfogeden heller ikke kender noget til dette, men alene ved at Mons Nihm og 2 Mænd fra Mesing, skal have udset en liden plads udenfor Peder Jørgensens Gård i Forlev. Amtmanden bedes derfor lade pladsen forevise for Skovfogeden, så han uden længere henstand kan påbegynde byggeriet. 9 August 1755.

Bilag:
Fra Rentekammeret dat 3 August 1754, der henviser til modtagne skrivelse, ang klagen fra Beboerne i Forlev, om opførelsen af et Hus til Skovfoged Christopher Erichsen. Nævner desuden Gehejme Råd Grams skrivelse, hvorefter Skovfogeden påstår, at Bøndernes klage, alene er fremkommet af had, fordi de ikke ønsker han skal bo i Byen, så de har lejlighed til at begå deres ulovlige Skovhugst. Amtmanden bedes derfor drøfte med Gram, hvor Huset skal opsættes.

1042
Fra K Trolle, Møllerup. Da Gehejme Råd og Over Jægermester von Gram, har meddelt ham, at Skovfogedhuset til Christopher Erichsen, må bygges i Forlev, bedes Amtmanden med det første lade pladsen forevise for Skovfogeden, således han kan påbegynde byggeriet, så det kan være klar til indhøstningen af den liden avl. 17 April 1755.

1043
Fra K Trolle, Møllerup. Da Gehejme Råd og Overjægermester von Gram, har meddelt at Rentekammeret, på hans anmodning, har tilladt at Skovridderne må forundes Folk til Klapjagt efter Vildsvin, når samme til det Kongelige Hofspisning skal leveres. Har han derefter beordret Skovridderne Christian Jørgensen, Johan Schultz, Frands Soetman og Severin Lange, at de hver gang samles på det sted, hvor de ved Vildsvinene er, og mest opholder sig, og der skyder det antal de er pålagt. 13 November 1755.

1044
Fra C Gram, København. [6 sider]. Henviser til modtagne skrivelse af 21 Marts, og har i den anledning skrevet til Jægermester Trolle, om dennes betragtning i forbindelse med udvisningen af en plads, til opførelse af et Hus i Forlev, til Skovfoged Christopher Erichsen, hvorefter denne har svaret, at det er ham ubevidst at Skovfogeden er forevist en plads ved Forlev Neder Skov, hvor samme kunne bygges. At han ikke kan beskylde Forlev Mænd, for at være de største Skovhadere i Distriktet, men vel er bekendt for, at de ligesom har villet råde over Skovfogeden. Efter hans indhentede efterretning, skal der ikke være noget om, at Skovfogeden holder Kro, men vel kan have hændt sig, at han i denne tid, efter angivelse, er truffet af Consumptionsforpagteren, i færd med at Brænde Brændevin, for at holde liv i sine Creaturer, i henseende til den store fodertrang der har været hos mange. Anmoder derefter Amtmanden om at sørge for, at Huset bliver bygget, på det af ham selv foreslåede sted. 19 April 1755.

1045
Fra C Gram, Jægersborg. Ang de 34 1/2 snese, af Skovrider Christian Mønster, konfiskerede Træsko, har han skrevet til Rentekammeret, der svarer, at samme skal sælges ved Auktion, og derefter indberettes, hvad der indkommer for samme, hvilket Amtmanden bedes sørge for. 15 November 1755.

1046
Fra C C Gram, København. Da Skov og Jagt Sessionen, i indeværende år skal afholdes i Skanderborg 25 Juni, er dette til Amtmandens underretning, med anmodning om videre communication til Amtsbetjentene etc. 22 April 1755.

1047
Fra C Gram, Fredensborg. I anledning af det vanheld, der er sket for Skovridder Christian Mønster, idet han er blevet overfaldet af en del Bønder, hvorved en Bonde, som han ikke har haft noget udstående med, er faldet for hans Bøsse, har Jægermester Trolle oplyst, at han har talt med Amtmanden om samme, hvorvidt Mønster kan hensættes på et skikkeligt sted, indtil sagens uddrag finder sted, eftersom den sag han er gerådet udi, efter de endnu bekendte omstændigheder, vel ikke kan anses for andet end en Våde gerning. Men eftersom Amtmanden har svaret dertil, at dette ikke kan lade sig gøre, medmindre der blev fremskaffet en Kongelig resolution, har Trolle bedt ham udvirke en sådan, i henseende til, at der kun findes det almindelige Arresthus, hvor grove Misdædere og andre liderlige Mennesker bliver bevaret. Kongen har besluttet, at den arresteredes skal adjungere [tilknyttes – varetages af] sin Fader Skovridder Peter Mønster, og derefter, i stedet for det ordinære Arresthus ved Skanderborg, enten på et andet skikkeligt sted, eller udi Rytter Vagten, må hensættes indtil sagens uddrag foreligger. 27 September 1755.

1048
Fra C C Gram, København. Kopi af Kongelig Majestæts Resolution af 28 November 1752, ang Kolding Rytterdistrikts Bønders ulovlige Skovhugst, hvor det de i 1751 af Skov og Jagt Sessionen, jvnf Forordningen, er dømt til at betale, undtagen de 182 rdr som Knud Poulsen i Ammitzbøl, Jens Rasmussen Fynbo i Andkiær, Jacob Pedersen og Jacob Jørgensen i Svinholt, må modereres til en 4de del, og dette beløb på de skyldige, efter enhvers tilstand og beskaffenhed, af Amtmanden må udlægges til vedkommende. Men ang de 4 nævnte, skal de enten betale Bøderne, eller have deres Fæste forbrudt, og der foruden undgælde på Kroppen for sammes Bøder. 28 November 1752. [År bemærket].

Omslag.

Opfostringshuset i København:

1049
Fra Bernstorph, Holmsted m fl, København. Skriver sig som Præces og Direktører, ved det af Kongen allernådigst stiftede, Fattige Børns Opfostringshus. De håber, at man til Michely kan påbegynde modtagelsen af Børn til opdragelse ved samme. Jvnf fundatsens 3die artikel, skal der først og fremmest modtages Børn fra Kongeriget Danmark, dernæst fra de Kongelige Provinser i Tyskland, som enten er Købstæderne eller Landsbyerne til byrde, dog med sunde Lemmer, således de til sin tid har kræfter til, at udføre arbejde. Hvilket er til underretning for Amtmanden, med anmodning om videre publication til andre. 1 Maj 1755.

3 enslydende bilag om samme.

Påtegnet:
10 Juni 1755 af Amtmanden, og derefter af Godsejerne, ang mulige Børn som kan hensættes i Huset.

1050
Fra A Kragh, Stensballegård. Henviser til Cammerherrens omgangsbrev af 10 Juni, og svarer, at der ingen Drengebørn findes på Godset eller Endelave, som hun har nødig at sende til de fattige Børns opfostringshus. 26 Juni 1755.

Omslag.

Staldstude og Stutterivæsen:

1051
På bagsiden af omslag: Fra Bierre m fl, Mariager. Udi sidste fjerdingår, er der ikke ved Mariager Byting, Gerlev Herred eller Mariager Closters Birke Ting, forefaldne Bøder til Christianshavns Kirke. 14 Januar 1754.

1052
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Af de ved Gården i denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 44 stk til Christen Erichsen i Seest ved Kolding, alle er brændt på det venstre Horn med H C I, hvilke uddrives næstkommende 28 April over Kolding. Og formedelst den grasserende Kvæg syge, på mange steder i det sydlige, ønskes en Sundheds Attest, hvilken Amtmanden bedes udstede. 26 April 1755.

1053
Fra Grabow, Urup. Af de på Gården opstaldede Øxen, er der solgt 102 til Sr Boy Sibbertsen af Christian Albret Cog, der agtes uddrevet over Ribe Toldsted. 22 Marts 1755.

1054
Bilag uden navn og dato:
Claus With fra Norder Ditmarsken købte 70 Øxen på Mattrup, som drives fra Stalden 24 April over Kolding.

1055
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Indberettes, at der af de opstaldede 100 Øxen, er solgt 82 til Claus Frise fra Dytmærschen, der uddrives 24 April over Kolding. 18 April 1755.

1056
Fra L Ammidtsbøll, Mattrup. Jvnf Kongelig befaling, indberettes at der i denne Vinter er opsat 82 Stald Øxen. 20 November 1755.

1057
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Til indeværende års foder, er der opsat 40 Øxen, hvilken indberettes, jvnf forordningen af 27 December 1681. 9 December 1755.

1058
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Her ved Gården, er til indeværende års indaflede Foder opsat 102 Stude. 8 December 1755.

1059
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Ved Stensballegård holdes følgende Stutteri, 7 Hopper og 1 Hingst.
21 November 1755.

Omslag.

Forskellige Breve og Documenter:

1060
På bagsiden af omslag: Fra Peder Låsby m fl, Århus Rådstue. At ingen Bøder ved denne Byes, over eller under Ret, i afvigte år 1753 er faldet til Christianshavns Kirke att. Ingen dato 1754.

1061
Fra Peter Sacco, Oldermand for Snedker Lauget i Horsens. Uanset Kongelig befaling og Amtmandens påfulgte ordre, er blevet bekendtgjort for de på landet boende Snedkere, så findes der stadig en del af dem, som ikke alene overtræder de Kongelige anordninger og Laugs artiklerne, idet de ikke alene selv ernærer sig, med det forbudte Snedkerhåndværk, men endog holder Svende og Drenge, hvorved de forfærdiger Bygningsarbejde og Bohave, exp Jacob Steer i Stensballe. Beder Amtmanden gribe ind. 13 Januar 1755.

1062
Fra Peter Sacco, Oldermand for Snedker Lauget i Horsens - til Jacob Steer i Stensballe. Uanset det ved Kongelig Rescript af 24 Maj 1737, er forbudt Håndværkersfolk at nedsætte sig på Landet, uden dem der, jvnf forordningen af 16 april 1681 1 cap art 7, er tilladt dette, indtil deres død. Lovens 3die bogs 13 cap 23 art, tillader nogle Håndværkere, men ikke Snedkere. Henviser derefter til Amtmand Woydas brev, til Gehejme Rådinde Kragh på Stensballegård, ang klager over Snedkere i Stensballe, Haldrup og Meldrup, samt Byfoged Rasches, om en Snedker i Handsted. Drejer sig om, at Håndværket ikke må drives på Landet, men Håndværkerne skal i stedet flytte til en Købstad.
7 Januar 1755.

Påtegnet:
7 Januar 1755 af Peder Markusen og Hans Estrup, Horsens, at de har været hos Snedker Jacob Stær, der ikke vil nedlægge sit Håndværk, heller ikke flytte til en Købstad. Forklarede desuden, at han havde fremstillet en Kiste til Sal Frøken Krags Lig, som var afleveret til Stensballegård. Håndværket havde han lært i Horsens, og havde aldrig stået i Kongens tjeneste, henviser i øvrigt til sin Husbond.

1063
Fra C Leegård, m fl, Skanderborg. Henviser til Loven, der forbyder Land og forprang, men alligevel overtrædes dette af mange, Købstæderne til største tab og fare. Bl a af en del Bønder omkring Skanderborg, exp Søren Jensen, Dørup, Niels Jensen, Thomas Jensen og Peder Tomasen i Forlev, med flere, hvis navne man ikke i øjeblikket kender, der rejser rundt og indkøber en stor del Byg, og derefter fremstiller Malt, som de igen sælger, hvoraf mange igen brænder Brændevin. 28 November 1755.

Ps:
Jens Sørensen Sort i Venge, er ikke en af de mindste Kornprangere.

1064
Fra Michel Christensen m fl, Yding. Efter medfølgende extract af Landmålingen, tilkommer nogle af Gårdbeboerne, at have 10 Fæhøveder, og nogle 8, på Skov og Hede græsningen, men uanset dette, er Græs jævningen altid sket således, at de 15 Gårde som Byen består af, har haft lige mange Høveder på Græsningen, selv om der er nogle skippers Hartkorn forskel på Gårdene, hvorefter de der har mindst, har forrettet Rejser, Hoverie m v, på lige fod med de større. Man har altid levet i rolighed om dette, indtil nu, hvor beboerne af de 4 Helgårde Niels Pedersen, Jens Hansen der sammen beboer en Gård, Morten Vinters Enke og Laurs Nielsen der ligeledes beboer en Gård samt Søren Mortensen og Jens Nørgårds Enke, der sætter sig imod dette, og vil have Græsning i forhold til deres Hartkorn. Håber på Amtmandens hjælp. 14 Maj 1755.

Bilag:
Kopi af Landmålings forretningen af 13 August 1726, på Engbond, Græsning og Skov, som foreskrevne Yding Bymænd tilkommer. Derefter 3 sider med Marknavne, antal kreaturer og navne:
Olluf Nielsen, Knud Christensen, Niels Hansen, Therkild Jensen, Søren Jensen, Mads Hansen, Mikkel Christensen, Rasmus Pedersen, Jens Hansen, Niels Jensen, Jens Christensen, Niels Pedersen, Frands Andersen, Peder Steffensen, Rasmus Nielsen, Jens Nielsen, Jep Hansen og Niels Rasmussen, der har lige Herlighed, efter otting som den første.

1065
Fra Anders Sørensen Bro??, Århus. Uanset hvor megen umage han har gjort, for at få et Skøde protocolleret, på den Gård i Alling, ved Skanderborg Birketing, som hans Svigerfader Morten Jørgensen Knop, efter gamle Skøder og adkomster har afstået til ham, er dette endnu ikke lykkedes, men er i stedet blevet mødt med forskellige forhindringer. Først forlyder det, at Gården skulle lovbydes, derefter at Moldrup er i tvivl om, hvorvidt Svigerfaderen har ret til, at afstå sin Selvejergård. Gør opmærksom på, at Loven aldeles ikke befaler nogen Lovbydelse, når det drejer sig om nærmeste pårørende, f eks kan egne Børn antage en Selvejergård til beboelse, med de andre, eller samtlige arvingers samtykke. Desuden kan der ikke være tvivl om Svigerfaderens rettighed, idet han har gamle skøder og adkomster, som om fornødent kan forevises. 29 Juli 1755.

1066
Fra Albret Jensen Møller, Dørup Mølle. Uanset Amtmanden den 4 December, har pålagt Hørning Byes beboere, at de skulle søge hans Mølle, har ingen af dem siden været hos ham, men søger i stedet stadig andre Møller. Dem der tidligere har søgt Proprietair Møller er: Christen Jensen, Knud Poulsen, Peder Søegård, Rasmus Rasmussen, Niels Due og Peder Mortensen, foruden Husmænd. Amtmanden bedes derfor igen pålægge samtlige, at søge hans Mølle, thi Hørning By har aldrig været henlagt til nogen bestemt Mølle, og de fleste har i forrige tider søgt hans Mølle. Man bliver nødt til, at pålægge alle det samme, ellers vil den ene Bonde sige, at han har ligeså stor ret til at søge en anden Mølle, som den anden. 23 December 1755.

1067
Fra Jacob Nielsen, Trelde. Skriver sig som en fattig gammel Mand, der i sin alderdom er betrængt af adskillige omstændigheder, hvorfor han beder om Amtmandens hjælp, til at få en Hospitals portion, til sig selv og sin gamle Kone, der nu i 3 år har måttet holde Sengen, og at den ene måtte beholde Portionen, efter den andens død. Skam og undseelse har holdt ham tilbage, men nu tvinger nøden ham til denne henvendelse. Det lidet sted han havde, er overladt til Datteren Charlotte Ernestine, den anden har Gud besøgt med det Kors, at hendes syn er gandske betagen. Ingen dato 1755.

1068
Fra Eske Jensen, Elling. Henvender sig ang den fornærmelse, han mener sig påført af naboen Jens Jensen, idet denne har pløjet 3 - 3 1/2 favne, tværs over enden af klagerens Jord, kaldet Mølhøjs Ager, der var tilsået med Rug, hvilket aldrig er sket i hans formands tid, og vedlagte syn af 2 uvillige Mænd beviser, at han har taget selvrettighed. 19 November 1755.

Bilag:
Dat 17 November fra Rasmus Nielsen og Rasmus Markusen, Elling, der efter Jens Christensens begæring har, synet omhandlede Jordstykke, nævner herunder et Stendige, der er sat tæt på o s v.

1069
Fra Mølleren i Boel Mølle, Dørup Mølle og Snåstrup Mølle. De har erfaret, at Mølleren i Århus Mølle har søgt om tilladelse, til at opsætte en Vejrmølle, foruden de Møller, Byen i forvejen er forsynet med. De føler sig derefter tvunget til, at fremkomme med de befrygtende skader og fornærmelser, de ved sådan Mølles opsættelse vil blive tilføjede. Derefter deres indvendinger, bl a at Boel Mølle, der ligger 1 3/4 Mil fra Århus og derfor har en del søgning derfra, sikkert 10 tdr imod en tdr af Landet, ligesom det kan frygtes, at der vil mistes en del fra Viby, Holm, Slet og Børup, hvilket ville kunne give så slette omstændigheder, at Møllen af den grund måtte qvitteres, Dørup Mølle angives, at være ligeså nært beliggende ved Århus, og selv om der ikke hidtil har været nogen Maling derfra, kan det befrygtes, at de omliggende Landsbyer i trang Malingstid, vil søge denne nye Mølle. Snåstrup Mølle er endnu nærmere, 5 fjerding Vej fra Århus, og ville formentlig påføres samme tab, som forrige. 27 August 1755.

1070
Fra C Poulsen, Skanderborg. [På Tysk]. Nævner Generalmajor Trolle, Regimentskriver Moldrup, samt noget om Heste. Desuden en Vagtmester Marchus Hansen. 29 Juni 1755.

1071
Fra Espen Laursen, Hørning. Nogle af hans medbeboere i Hørning, har, i den såkaldte Bannehøjs Vangen, bortlejet et stykke fælles Jord, hvori han har en Ager. De har herfra taget et stykke, og lagt til fællesjorden. Fremhæver, at han har haft samme i lovlig hævd og brug, i over 20 år, idet det sammen med andet, er indkøbt som Selvejerrettighed til hans Gård. Beder Amtmanden hjælpe sig til sin lovlige rets nydelse, og i kraft af høje Embeds myndighed, forbyde de andre, at tilføje ham mindste skade. 14 Maj 1755.

1072
Fra Anders Dyhr, Ry. Med den omtalte 4de part, af Præsten Johannes Høyers avling, er det således, at da Dyhr kom til Ry og skulle antage Sal Peder Jensens Enkes fradøde partgård, tilbød Præsten, at han måtte bruge samme 4de part i 1 - 2 år, når det blot blev opsagt med 1/2 års varsel, hvilket også skete Sct Pedersdag 1754, med samtidig betaling af de accorderede 6 rdr 4 mk, og besked om, at han ikke ville have det længere end til Sct Michelsdag, bad samtidig Præsten besørge Rugsæden, hvortil denne svarede, at det var ham lige meget om Dyhr ville have det eller ikke, thi der var nok der ville have det. Han solgte derefter 2 Bæster og opsagde sin Karl, hvorfor han ikke kunne beholde Jorden efter nævnte tid. Håber Amtmanden vil skåne ham for en mulig proces. 6 Maj 1755.

Att:
Af Mads Pedersen og Niels Jensen.

1073
Fra N Rasch, Horsens. Efter Landekøb, er prisen på Kornvarer af dette års afgrøde således, alt pr tdr: Rug 2 rdr, Byg 1 rdr 2 mk, Havre 5 mk, Boghvedegryn 3 rdr og Smør 16 rdr. 18 December 1755.

1074
Fra L Ammidtsbøll, Mattrup. Det har behaget Den alleene udødelige Gud, efter sit alwiise Råd, og foregående swaghed, på een 8te dages tid, at regne, fra dette forgiengelig lif, til sit ewige Dødsrige, i dag wed Middagstid, at bortkalde min Søster Helle Ammidsbøl Sal: Hr Cancellie Råd Thygesens efterladte, hendes endnu lewende kiere Børn, og samtlige hendes Wenner til største hiertesorg og bedrøwelse. 10 Marts 1755.

1075
Fra Jens Christensen, Ry. Skriver sig som en fattig Karl, der nødes til at henvende sig, ang den behandling han i dag den 21, er blevet påført af Hosbonden, Præsten Johan Høyer i Ry, idet denne på hjemturen fra Høiberg, hvor han havde været, for at tale med Procurator Mathias Brun, mellem Linå og Bomholt, overfaldt ham, og "mesten på mordisk vis" blev slået og ilde medhandlet, hvorefter denne kørte fra ham, da han var så ilde tilredt, at han måtte krybe på Hænder og Fødder til Bomholt, hvorfra han måtte leje og låne Vogne, så han kunne komme hjem. Han må nu være ved Sengen, og kan slet intet udrette, og der er ingen der enten tør, eller vil tage sig for, at curere ham. Beder om Amtmandens hjælp, til at formå Feltskæreren Sr Jul, til at tilse sig. 21 Maj 1755.

Påtegnet af: Anders Dyhr, Johanne Rasmusdatter og Niels Jensen.

1076
Fra Casper Borman, Horsens. Håber ikke Amtmanden vil tage ham unådigt op, at han henvender sig med en ansøgning. En hos ham værende Bonde, Jacob Andersen af Hadrup i Hundslund Sogn, fortæller ham, at en Bonde under Kongens Gods, Peder Knudsen i Jaungyde, har lånt nogle penge til Søren Andersen i Hadrup, hvorefter denne bl a skulle af med 3 traver Havre. Da Peder Knudsen skulle have Havren hjem, lånte han en Vogn med tilbehør, med løfte om at levere samme tilbage. Han har siden i vidners overværelse, bekræftet at han intet har tilgode, hvorefter Jacob Andersen, som Søren Andersens eftermand, beder om hjælp til, at få Vognen tilbage. 27 November 1755.

1077
Fra Rasmus Jensen, Hemb. Klager over sine Naboer, der har fundet det for godt, at Reebe og dele Byens tilliggende Mark, og ligeledes at være udelt, så meget som de vil. De har fuldført dette, uden klagerens vilje og samtykke, på den part af Byens Mark, som i dette år skulle, og skal, være fælles til Byg og Boghvede. Da han, som ene mod de 5 andre hverken kan, eller tør tale imod dem hos Amtmanden, så har han i underdanighed, trøstet sig ved denne skriftlige indberetning. Derefter hans påstand under 3 punkter. 25 April 1755.

Påtegnet af:
Niels Bang, Overbye.

1078
Fra Søren Sørensen og Anders Rasmussen, Boes. De ser sig nødsaget til at henvende sig om, hvorledes Bymændene i Emborg, har ladet deres Bæster og Qvæg drive på et Engstykke kalde Woskier, tilhørende klagerne, hvorefter dette er opædt og ødelagt, så der ikke kan ventes ringeste afgrøde, undtaget på et lille stykke, der har fredet sig selv, idet det var så blødt, at ingen Creaturer kunne komme der, ellers ville det være gået på samme måde. Efter Moldrups ordre, er det andet synet af Sognefogeden Søren Nielsen i Siim og 2 Mænd. Da man ikke har kunnet ordnet sagen ved billighed, bedes om Amtmandens hjælp. 17 Juli 1755.

1079
Fra Jacob Rotthaus, Boel Mølle, Peder Sørensen, Snåstrup Mølle og Albret Jensen, Dørup Mølle". Efter Moldrups ordre af 29 Oktober om oplysning om, hvad de har haft af Møllegæster fra Århus og andre omliggende Byer, indberettes underdanigst, at dette ikke har været anderledes end, hvad Fæstebrevene giver dem af rettighed, nemlig at betjene dem, det måtte søge dem, thi ligeså meget ret, som Købstædernes Møllere kan tilegne sig, med at Male for Landmændene, håber de at have samme ret til Købstadsmandens Maling. [Hører formentlig sammen med ansøgningen fra Mølleren på Århus Mølle, om tilladelse til en Vejrmølle]. 31 Oktober 1755.

1080
Fra Olle Jensen Sanne, Århus. Henviser til modtagelsen af en genpart fra Cammer Coll, angående overtagelse af Aldrup Mølle, for sig og efterkommere, på de vilkår skrivelsen angiver. Muligvis er det Amtmanden bekendt, at den nuværende beboer og Hustru, ved en uordentlig levemåde og mange slags skrøbeligheder, til dels skal have bragt sig i den armod, der nu hænger over dem. Da det således kan frygtes for, at det man ville unde dem til ophold, ikke skulle blive anvendt, enten til deres egen, eller deres 2 små Børns gavn og nytte, har han efter nøje overvejelse, i forventning om Amtmandens godkendelse, i stedet tænkt sig, at tage deres 2 små Børn til sig, nemlig en Pige i 6te år og en Dreng i 4de år, og lade dem Christeligt opdrage, med fornødne Klæder og føde, samt til ære og lære fremholde, således som velanstændighed og en god samvittighed påbyder. Mens forældrene som begge er unge, og af god constitution, at de gerne ved arbejde og flid kan erhverve deres underholdning, bør sørge for sig selv. 17 April 1755.

1081
Fra O J Sanne, Århus. Han har i nogle år rejst, og opholdt sig i Tyskland, hvor han har erhvervet sig nogen kundskab og indsigt, i adskillige derværende Fabrikker. Han har især interesseret sig for Fabrikker med uldne varer, og har derefter fået lyst til, under et Interessentskab med flere af Borgerskabet, at oprette en sådan her ved Staden, men dette vil ikke være muligt, før nogle hindringer bliver ryddet af vejen, bl a mangler der en Stampe Mølle eller Valke Mølle, som egentlig er nødvendig til en sådan Fabriks oprettelse. Han har derefter undersøgt de forskellige muligheder, og fundet det bedste sted, nemlig Aldrup Mølle, stående for Hartkorn 2 skp 2 fc Mølle skyld 4 tdr 2 skp, der ellers skal være af den beskaffenhed, at der om Vinteren, når Frost og Sne er hård, hvilket skal være sket fra 9 December til 16 Marts, ganske intet kan Males, og kun lidt om Sommeren. Desuden skal Proprietairerne have tvunget deres Bønder, til at søge deres egne Møller med deres Korn. Beder om lov til at købe nævnte Mølle, som den nu er og bruges, samt om ret til, på egen bekostning, at oprette en Stampe eller Valke Mølle. 7 Maj 1754 [År bemærket].

1082
Fra Olle Jensen Sanne, Århus. Den 5 September, har han, der efter Kongeligt Skøde, er blevet ejer af Aldrup Mølle, ansøgt om, at et under 11 Oktober 1725, ved Rytter Sessionen, oprettet forlig mellem beboerne i Blegind og Aldrup Mølles daværende beboer, måtte blive confirmeret af Kongen. Han har nu betænkt sig, og frafalder denne sin ansøgning, men da det må formodes at denne ansøgning, enten vil blive forelagt Amtmanden, eller i Rytter Sessionen, bedes Amtmanden i så fald, på vedkommende høje steder indberette samme frafald. 7 Oktober 1755.

1083
Fra Christen Thull, Skanderborg. Henvender sig, ang at han for ca 8 år siden, tog Knud Ibsens datter i Gantrup under behandling, da hendes Arm var ganske brækket og af Led, for hvilket han skulle have 8 rdr, når hun var cureret, både for Kost, Kammer, Lys og Medicamenter, samt umage i 7 uger, som var det allerbilligste. Imidlertid har han endnu kun modtaget de 3 rdr, hvorefter han for de resterende 5 rdr, har sendt 3 - 4 regninger til Moldrup, ligesom Pigens Far mange gange er erindret, uden resultat. 10 Oktober 1755.

1084
Fra Ernst Woetmann, Kloster Mølle. Henviser til vedhæftede suppliqve, som han har i sinde, at indsende til Kongen, over de Træer, Frø og videre, som allerede nu kan fåes, fra de, af hans Broder Edvert Woetmand og ham selv, anlagte Haver ved Kloster Mølle. Vil bede Kongen om tilladelse, til at antage Drenge, og efter de har lært Gartner proffesionen, give dem et Lære Brev, så de som Gartner Svende, kan rejse og antages hvor de vil, og derpå give ham bestalling som Kongelig Slots eller Provincial Gartner. Da Amtmanden kender ham, og endnu bedre Haven ved Kloster Mølle, og ved, at der derfra, er kommet mange hundrede Træer til mange steder i Landet, Norge, Flensborg, Lybek og andre steder, og ved at disse Træer og Frø er langt bedre, end det der købes fra udlandet, håber han på dennes attest og bevis. 1 Juli 1755.

Bilag:
Catalog over de Frugt Træer, som er under opvækst ved Kloster Mølle.

1085
Fra A Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Oldermanden for Snedkerlauget i Horsens, Peder Saccos klage, over en såkaldet Snedker Jacob Ster i Stensballe. Fruen svarer, at samme Laug, så godt som har tvunget beboerne omkring Horsens, til at se sig om efter hjælp andre steder, når man har haft brug for en sådan. Thi der har været de Snedkere i Horsens Snedkerlaug, som aldeles har nægtet at udføre arbejde for dem på Landet, ja en har truet med, at hvis Lauget ikke fik opgaven med en Kiste til hendes salig Søsters Ligkiste, ville de heller ikke udføre det arbejde, der var bestilt til Gården, og andre vidtløftigheder, som her skal forbigåes. Nogle har også i alt for lang tid, opholdt folk med smølerier og sendrægtighed, ikke overholdt den lovede tid for færdiggørelsen o s v. Da hun ikke ved hvad Privilegier Horsens Snedkerlaug har, til at forbyde Folk på Landet, at lade arbejdet udføre andre steder, så vil hun heller ikke aflægge regnskab til dem, langt mindre lade sig true til noget. 3 Februar 1755.

1086
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til modtagne ordre af 3 Januar, ang et Fransk Skib som skal være befængt med Pest. Han har straks sendt samme videre til Endelave, og vil bekendtgøre samme ved Kirken. 4 Januar 1755.

1087
Fra P Hygom, Hanstedgård. Jvnf modtagne ordre, har han med flid undersøgt, om der findes nogen Jord eller Lerart af det ønskede, dog uden resultat. [Se næste]. 9 September 1755.

1088
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til en kopi fra Over Hof Marchallen Hr Molthe, at man til nogle forsøg, ønsker indsendelse af noget Jord eller Lerarter, der ved brænding kunne formodes at blive hvide, med anmodning om, at de der kender til sådanne forekomster, ville indsende prøver af samme. 16 August 1755.

Påtegnet:
24 August af J Rosborg, Serridslevgård, at der på Tvingstrup Mark findes noget såkaldt hvid Ler, hvoraf fremsendes prøve.

1089
Fra H Grabow, Urup. [Se forrige]. Hans Foged har sammen med 2 Mænd, undersøgt om der under Godset skulle findes noget af det ønskede Jord eller Ler, og selv om der også skulle være sligt, er der dog ingen der ved, om det ved Brændingen bliver hvidt. 21 August 1755.

1090
Fra A Kragh, Stensballegård. Jvnf forespørgsel, om evt forekomst af en bestemt type Ler eller Jord, har hun ladet dette undersøge, men intet fundet. 4 September 1755.

1091
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Efter Over Hof Marchallens og Amtmandens ønske, fremsendes 2 prøver af den type Ler der findes ved Tyrrestrup. Leret er ganske fed og uden Sten, ved en prøvebrænding blev det ganske rødt. På Bøndermarkerne findes kun den almindelige slags, som Bønderne blander med Grus og Sten, og anvender til deres Ovne og Huse. 25 August 1755.

1092
Fra G de Lichtenberg, Horsens. Så snart han modtog skrivelsen, ang undersøgelse om en bestemt type Ler, sendte han det til Fogeden Jacob Rosborg på Serridslevgård, med ordre om, at efterkomme indholdet. Han leverede derefter i forgårs 2 prøver, som hermed fremsendes. 27 August 1755.

1093
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Den vanvittige og halvblinde Dreng Jens Årslef, som nød Sognets Almisse, fandtes i dag ved middagstid, ganske nøgen, død ved Åbredden mellem Dørup og Bodil Mølle. Efter 4 Mænds angivelse, nemlig Christen Mås, Vejlby, Jens Vognmand, Århus, Niels Rasmussen, Dørup og Anders Sørensen, Bodil Mølle, der arbejdede i nærheden, omkom han i Vandet, uagtet de gjorde deres bedste for at redde ham. Drengen havde afklædt sig for at bade, men tog sig ikke i agt for hullerne og moradset, og af den grund, gik den nu over 16 år gamle, halvblinde Dreng, omkuld og Druknede. Nævner også den dårlige og fattige Fader Husmand Jens Årslef, Blegind. Beder om Amtmandens nådige anstalt, til Barnets begravelse. 8 Juli 1755.

1094
Fra C Poulsen, Linå. [Sognepræsten]. Fremsender sin taksigelse, fordi Drengen Reinholt Hansen af Sorring, måtte blive sendt til en Købstad, for at lære Pottemager Håndværket. Han havde vel håbet, at kunne komme til Horsens, men da dette ikke lykkedes, måtte Clemen Poulsen skaffe ham plads, hos en Mester i Århus, Niels Pottemager, hvorefter Amtmanden bedes rette Passet fra Horsens til Århus. Poulsen cautionerer, for at han efter de 3 års læretid, fra sidste Michely, igen vil indfinde sig på Ryttergodset. 4 November 1755.

1095
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård [Dover]. Flere Embedsforretninger end han vel kan bestride, har forsinket ham, både i at forfatte, og personligt møde i en ikke nærmere angivet sag. 22 Februar 1755.

1096
Fra P Moldrup, Vestervig Closter. Efter seneste aftale, da han havde den ære at profitere af Cammerherrens Obligenze [møde], hvorfor ydmygst takkes. Har han derefter, med Justits Råd Thomsens Fartøj fra København, afsendt 1 otting til Grev Molthe, af den bedste hvide Ler der findes på denne Egn, med samtidig Brev om, at samme var sket efter Woydas forlangende. 12 August 1755.

1097
Fra Niels Bang, Overby. Efter modtagne ordre, har været hos Degnen Niels Krarup i Søvind, for at indkræve de resterende penge, af den Bøde, han er idømt til Christianshavns Kirke, eller hans svar, om han i stedet ville lide på Kroppen, jvnf forordningen af 6 December 1743. Degnen svarede, at selv om han var så fattig, at han ikke havde andet end sine nøgne Børn, ville han dog nødig lide på Kroppen, og bad derfor om, at hvis man ikke af medynk og medlidenhed, ville eftergive ham Bøden, så i stedet give ham tid til førstkommende Mortensdag, da han da ville sælge den smule Byg, han da får som Degn, til pengenes afbetaling. 5 August 1755.

1098
Fra Moltke, Fredensborg. [Se tidligere]. Da man ønsker at anstille nogle forsøg, med de i Landet værende Jord eller Ler arter, der ved Brændingen bliver hvide, ønskes dette bekendtgjort, og prøver af hver sort på 1 a 2 pund indsendt. 17 Juli 1755.

1099

Fra Friderich Holmer, Odder. Jvnf modtagne skrivelse af 15 December, meldes at Kornprisen i Herrederne er således, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 2 mk, Havre 4 mk og gode Ærter 2 rdr. 17 December 1755.

1100
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Prisen på Korn m v, er i Tyrsting Herred således: Rug 2 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 1 mk, Havre 3 mk 12 sk, Boghvede 5 mk, alt pr tdr, 1 lispund Flæsk 3 mk 12 sk og 1 lispund Smør 1 rdr. 22 December 1755.

1101
Fra N Rasch, Horsens. [Se tidligere brev fra Rasch og O Bruun]. Foruden de erindringer, han både mundtligt og skriftligt, har gjort om besværlighederne med Juul på Tyrrestrup, tager han sig den frihed, igen at henvende sig om samme, med Bøn om så retfærdig behandling, som han med Kongelige forordninger og Rescripter, har bevist, og fremdeles kan bevise sin ret, hvis vedkommende skulle driste sig til, at fremkomme med noget mod dette. Kræver at Juul betaler ham sin andel af Salæret, efter Auctions eller Købesummens beløb, og derefter søger sin regres ved Stensballe Birketings Betjente, som Juul ulovligt har ladet forrette Auctionen, og følgelig har betalt dem for samme. 20 Januar 1755.

1102
Fra Daniel Schmidt, København. [Se tidligere]. Ligesom Gud har welsigned, og bewaret Dem i det aflagde gamle År, så wilde og den allerhøiste welsigne og lyksalig giøre Deres høye forretninger, i dette begyndt nye år etc. Henviser derefter til sin ansøgning af 7 September [ang sin Sygdom], dog skal han med Jesu hjælp, stræbe efter at indfinde sig til varetagelse af Herreds Skriver tjenesten [i Vor Herred]. Efter opsigelse, forlader han sin tidligere Bopæl i no 6 ved Holmens Kirke. 7 Januar 1755.

1103
Fra N Rasch, Horsens. [Se tidligere]. Han har nu i 8 Måneder, forgæves afventet Amtmandens svar, på sine skriftlige, foruden en gang mundtlig fremstillet, besværinger over Juul på Tyrrestrup, det ene, ang at denne har ladet afholde Auction over noget af sit Hollænder Kvæg, under medvirken af Betjentene fra Stensballegård, og det andet om nogle Arrestpenge, Rasch har tilgode fra 1751, hvorefter Amtmanden gav løfte om Rettens pleje. Tiden må altså blive kedsommelig, for den der så kummerlig skal vente på det, der ikke behøvede mere end 8 dage. Beder nu om intet andet, end at blive værdiget et svar på nævnte 2 ansøgninger [Se næste]. 23 Maj 1755.

1104
Fra N Raschog Olluf Bruun, Horsens. [Se forrige]. I sidst afvigte Maj måned, har Proprietairen Hans Christensen Juul, Tyrrestrup ladet afholde Auction over ca 70 stk af sit Hollænder Qvæg, og til sammes afholdelse, betjent sig af Betjentene fra Stensballe Birkeret, tvært imod ikke alene 2 Kongelige forordninger, men især et senere udgangen Rescript af 22 Oktober 1751, der bl a angiver, at man for at undgå sager i fremtiden, fastslår, at det ikke er tilladt Birkedommerne, at forestå Auktioner for fremmede, som ikke står under Birke Patronens Herskab, i hvor samme sig end på Birkets grund måtte opholde sig, hvoraf ses, at nævnte Birke Rets Betjente været uberettigede til, at afholde af samme Auktion, og dertil af Hans Juul ulovligt kaldet. Begge forlanger sig derfor tilkendt, det af den årsag, mistede salær. 16 September 1754 [År bemærket].

Bilag:
Fra N Rasch, dat 16 September 1754, hvori han for sig selv skriver, at han i 1751 foretog en Arrestforretning, for Hans Juul, hos en af dennes Bønder, for hvilket han kun krævede 2 rdr, uanset at alle ved, en sådan koster 4 rdr. Uanset skriftlige og mundtlige erindringer, har Juul endnu ikke villet betale samme.

1105
Fra N Rasch og Olluf Bruun, Horsens. Vi 2de underskrevne, af hvilke jeg Herredskriver Bruun svarer til, og tager del i alt det Byfoged Rasch, til dato under sin hånd, på egne og mine vegne, i min svaghed og absence, har indgivet og besværet sig over, angående Juuls forhold, med den bevidste Auction [af noget Kvæg, under medvirken af Serridslev Birketing] på Tyrrestrup. Takker for Amtmandens nådige svar og medsendte Documenter. Men uanset Juuls, med så mange sammenskrabte Documenters påstande, giver de endnu ikke tabt. Der er jo ikke en tøddel i disse, som giver ham ret, henviser derefter til forordningen af 19 December 1693, samt Recript af 22 Oktober 1751. Slutter med, at de finder sig pligtige til, at affærdige dette, før de henvender sig til Cancelliet om sagen.  23 Juni 1755.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 42 - 43 - 44

LAV B5 C - 107 - 108 - 109 år 1753 - 1755.

 Til toppen.