Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

14de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 121 - 125 - år: 1764 - 1767

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Der er ikke rettet til nutids dansk.


Påbegyndt læsning pakke no 56.

 

Afgivelser 1764:
 

427

1 Pakke Anordninger

1 Rescript af 1 Januar ang en Grovsmed? i Horsens

1 do af 10 Februar ang Arws udbetaling

1 do af 9 Marts ang Strafsformildelse for Muursvend Frederik Sørensen

1 do af 27 April ang Frederik E Schiernbechs Arv

1 do af 19 Maj ang Landmilitcen

1 do af 19 Oktober ang Grovsmed Frimesters i Horsens

1 do af 26 Oktober ang Handel med Svin

1 do af 2 November ang Delinqventsag mod Daniel Pedersen

1 do af 10 December ang Fabriqver

En Pakke Cancelli Breve

1 do Rentekammer Breve

1 do Vest Giun Rente og Gen Toldkammer Breve

1 do General Land Oec og Kamm Koll Breve

1 do med Stiftsmandens og Biskoppens Breve

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

1 Skanderborg Fattig Regnskab

Omslag:

Vestindiske Guineisk Rente og Gen Toldkammer Breve.

428
På bagsiden af omslag:
Fra J Biering m fl, Ørum Præstegård. Indberetter, at der  ikke i 1764 er faldet noget ved den Gejstlige Jurisdiction i Nørre Herred, hvoraf skal svares til Kongens kasse. 14 December 1764.

429
Fra Bernstorff m fl, Vestindiske og Guineiske Rente og Told Cammer, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at siden Anders Frandsen af Dauding er et Almisselem, og der intet er at få hos ham, til betaling af den pålagte Mulct, for de konfiskerede 10 pund Tobak, må det behage Amtmanden, at sørge for, han i stedet bliver afstraffet, jvnf forordningen om Tobakshandel af 31 December 1764, med Fængsel på Vand og Brød i 14 dage, og omkostningerne tages af Mulcten fra Michel Skræders, konfiskerede 9 pund Tobak. Attest sammen med det resterende af mulcten skal sendes til Tolderen i Horsens, når straffen er udstået. 4 Februar 1764.

430
Fra Vestindiske og Guineiske Rente og Toldkammer, København. Comsumptions Betjenten Rasmus Poulsen i Horsens, har efter Agent Børresens indberetning, confiskeret 5 ruller ustemplet Hollandsk Tobak, vægt 17 pund, hos Bonden Jens Rasmussen i Vissing Sogn [Sdr Vissing], hvilket denne foregav, at have købt hos en anden Bonde. Amtmanden bedes derfor pålægge vedkommende en Mulct på 24 sk pr pund i alt 4 rdr 24 sk, som skal afregnes til Tolder Henneberg i Horsens. 14 Juli 1764.

431
Fra Vestindiske og Guineiske Rente og Toldkammer etc. Consumptionsbetjenten Jørgen Christensen, Horsens, har efter Hof Agent Børresens indberetning, confiskeret 7 ruller ustemplet Tobak vægt 29 pund, hos Bonden Niels Aschlef i Them. Amtmanden bedes sørge for indbetaling af Mulcten, jvnf forordningen af 31 December 1760, 24 sk pr pund, som skal afregnes til Tolder Henneberg i Horsens.
4 August 1764.

Omslag:

Gen Landoecc og Com Coll Breve.

432
På bagsiden af omslag:
Fra F Worsøe m fl, Lyngby Præstegård. Indberetter, at der ikke ved den Gejstlige Ret i Sønder Herred, fra 1 Januar til 1 Juli, har været sager, hvoraf skulle svares til Justits kassen. 6 Juli 1764.

433
Fra Bernstorff m fl, Gen Land Oec og Com Coll. Angående den rå Uld, som avles i Landet, er de, i henseende til Fabrikkernes fornødenhed og til afsætningen, nødt til at være underrettede om, hvor meget der årlig kommer fra Godserne. Amtmanden bedes derfor, hos hver enkelt, undersøge dette. Nævner også om det var godt, hvis der var regler for, hvor mange Får der, på et vist antal Tdr Hartkorn, kunne underholdes, også for at erfare Skieferiernes [Schjæferierne] nuværende tilstand, og fordele efter en mulig udbedring. Man er overbevidst om, at Amtmanden også vil holde dem underrettede om forhold, ang Landhusholdningen. 3 Januar 1764.

434
Fra Bernstorff m fl, General Land Oec og Com Coll. Selv om det ser ud til, at Kvæg Sygdommen, som Landet har været plaget af, nu vil ophøre, kræves der dog stadig forsigtighed, hvorefter de påbudne foranstaltninger, stadig må være gældende. Amtmanden må derfor sørge for dette, herunder forbudet mod Forprang eller Hornkvægs omførsel, i særdeleshed, at de påbudte Attester, strengt udstedes efter samme forordninger. 31 Marts 1764.

Omslag:

Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve.

435
På bagsiden af omslag:
Fra H Jørgensen, Jebjerg ved Frisenvold. Indberetter, at der ikke, i afvigte år, ved Frisenvold og Calø Birketing, er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 24 Januar 1763 [år bemærket].

436
Fra P Rosenørn og P Hygom, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i Århus Stift, er Capitels Taxten således, alt pr tdr:
Rug 2 rdr 1 mk 4 sk - Byg 1 rdr 3 mk Havre 5 mk 4 sk - Boghvedegryn 3 rdr 2 mk og Smør 24 rdr. 3 Februar 1764.

437
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Cammer Coll, ang de over 3000 tdr Rug, der af dette års afgrøde, skal fremskaffes til Hans Majestæts tjeneste, og afleveres til Magasinerne i Århus og Ebeltoft. Amtmanden bedes derfor sørge for bekendtgørelse, om afholdelse af en offentligt Licitation, i Århus og Ebeltoft, på en nærmere fastsat dag i September, alt på følgende angivne conditioner. Fremgår bl a heraf, at halvdelen skal leveres inden medio November og resten inden 15 Januar etc. 28 August 1764.

438
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang en mulig udsættelse af Sessionerne. Dette ville være til stor lettelse for alle vedkommende, hvorfor han i dag har skrevet til Baron Gerstorff om samme, udbedendes dennes underskrift og videre forsendelse til Trappaud, og igen til Amtmandens underskrift og videre afsendelse. 28 Oktober 1764.

439
Fra P Hygom, Århus. Har hermed den ære, at fremsende en fortegnelse over alle Kirker i Skanderborg og Åkjær Amter samt, hvem der for nærværende tid har "Jus Patronatus & vocandi". Hvad angår Præsternes og Degnenes indkomster, har han kun de oplysninger, som indkommer fra Herreds Provsterne, jvnf forordningens 3 art, der udtrykkelig befaler, at hvert steds Herredsprovst, selv skal bivåne Commissionen, hvor Præsterne og Degnene etc, skal ansættes for noget vist, hvad enhver efter villighed og deres omstændeligheder månedlig kan og bør give. 17 Februar 1764.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

440
På bagsiden af omslag:
Fra C Plesner, Rårup Præstegård. Indberetter, at der ikke ved den Gejstlige Ret i Bjerre Herred, er faldet sager, hvoraf skal svares til Justits kassen. 12 Juli 1762 [år bemærket].

441
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han har meddelt Peder Maler i Jelling, at han ikke kan få de småting, der var i den beslaglagte Tværsæk, udleveret [se tidligere sag, om slagsmål ved Schvædt Mølle], før der fremkommer en resolution om samme. 2 Januar 1764.

442
Fra G Sonnin, Koldinghus til Sognefoged Las Sørensen, Jelling. Peder Møller Maler i Jelling, der har været anholdt og indsat i Skanderborg Arrest [men frikendt i Højeste Ret], hvor der blev efterladt nogle småting i en beslaglagt Tværsæk, har ansøgt om, at få disse ting udleveret, men jvnf Amtmand Woydas skrivelse, kan dette ikke ske, før der er indhentet nærmere resolution om samme. 15 December 1763.

Påtegnet: Udi min Mands fraværelse, tilståes forkyndelsen af Johanne Jensdatter Lund, Jelling 19 December 1763.

443
Fra L W von Bülow, Koldinghus. At Peder Maler i Jelling har modtaget Amtmandens afgørelse, fremgår af vedlagte. Hvorvidt Skoleholderne og Skovfogederne kan befries for at yde til de fattige, vil efter hans mening, komme an på stemmerne i Kommissionen, da deres privilegier ikke fritager dem for at svare Extraskat, mener han heller ikke dette er af større kraft, i henseende til Hjælpeskatten. 15 Marts 1764.

444
Fra H G Sonnin, Kolding. Henviser til Woydas skrivelse, hvorefter Peder Maler i Jelling, kan få de småting udleveret der var i den Tværsæk, som blev beslaglagt ved hans anholdelse i Skanderborg, hvilket Sognefogeden Lars Sørensen må bekendtgøre for denne. 5 Marts 1764.

Påtegnet af Peder Møller, Jelling, at forkyndelsen er sket for Peder Maler.

445
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Fangefogeden Jens Knudsen har anmeldt, at Natten mellem den 9 og 10 hujus, undveg på vejen til Landstinget, i Klode Mølle, Arrestanten Daniel Pedersen, der for Hestetyveri, var dømt til Galgen. Den undvegne angives som ca 28 år, lav og undersætsig, mådelig før af Statur, rødladendt Ansigt og mørkebrunt Hår, iklædt en hvid Klædes Saxtud, en brunagtig tofelds Vest med Metalknapper, Læderbukser, hvide uldne Strømper og Træsko, en broget Hue og et broget Tørklæde om Halsen. Vedkommende bedes efterlyst, og muligt anholdes, mod godtgørelse af mulige omkostninger. [Se næste]. 12 April 1764.

446
Fra L W von Bülow, Koldinghus. [Se forrige]. Hvad den igen indbragte Hestetyv, Daniel Pedersen, har sagt i det over ham holdte forhør, om hans ophold, anholdelse, fængsling og udbrud i Skanderborg Amt, vil han ikke undlade, at oplyse Amtmanden om, jvnf vedlagte genpart, ligesom han heller ikke tvivler på, at denne vil rejse tiltale mod de, der muligvis har huset ham. [Se næste]. 30 April 1764.

447
Fra H G Sonnin, Kolding. [Se forrige - 4 sider]. Da Fangefogeden Jens Knudsen, som skulle bringe en, ved Underretten til Galgen hendømt person, Daniel Pedersen, er kommet tilbage med underretning om, at Tyven, Natten mellem den 9 og 10de hujus, er undveget fra Klode Mølle, er Fangefogeden taget i forhør om samme. Denne angav bl a, at han i Søndags rejste fra Kolding, og kl 12 om Natten, kom i kvarter i Collemorten, men da Kromanden ikke kunne, eller ville, skaffe en Vagt, måtte han selv våge over Fangen, hvorpå han Mandag aften, ved Solens nedgang kom til Klode Mølle, hvor han af Sognefogeden begærede 2 Mænd som Vagt, men fik imidlertid kun en ved navn Jens Clod. Uanset Knudsen sagde til dem, at han formedelst mangel på Søvn den forrige Nat og en svaghed, han var tilslagen i Hovedet, ikke selv kunne deltage i Vagten, så blev der ikke gjort anden anstalt for Delinqventen, der var dømt til Galgen, da han ydermere efter 2 til 3 timers Søvn, blev vågen, lå Jens Clod og sov og Fangen var borte. 12 April 1764.

Påtegnet: 28 April 1764 af H S G Sonnin, Koldinghus, hvoraf fremgår, at den eftersøgte Daniel Pedersen er anholdt i Vejle, og derfra sendt til Kolding, hvor han derefter blev taget i forhør ang sin flugt. Fremgår heraf, hvorledes han er udbrudt fra Skanderborg Arrest, har bl overnattet hos Brædevinshandleren Peder Jensen i Randers, stjal senere en Hoppe, på hvilken han ville ride til Ribe, og derefter rejse til Holland, men da han frygtede, at Folk skulle tro han havde stjålet samme, fordi han ikke havde Sadel på, turde han ikke ride til Byerne, og tog derefter fejl af Vejen o s v.

448
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til en Dom, afsagt ved Nørvang - Tørrild Ret, over Daniel Pedersen, fra det Skanderborgske Distrikt, efter hvilken denne var dømt til Galgen for Heste Tyveri. Dommen er afvist ved Landstinget, især i forbindelse med de Tyverier den dømte, begik efter undvigelsen fra Klode Mølle, indtil han igen blev pågrebet, hvorefter den beskikkede Actor er pålagt, at sørge for bedre beviser, om Delinqventens rette navn, alder og Confirmation med videre. Amtmanden bedes med det snareste, fremskaffe en sådan, og videresende denne til Bülow. Nævner Præsten Hr Lunds angivelse af 28 November 1763, hvori personen kaldes Daniel Pedersen?, hvilket må anses som en skrivefejl. 17 Maj 1764.

449
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Drejer sig om den Arresterede, og ved Underretten og Landstinget, til Galgen, hendømte Hestetyv Daniel Pedersen, der beskrives som ca 28 år, lav undersætsig, skier magerladen i Ansigtet etc, der om aftenen den 26 kl ca 8 - 9, har fået Jernet af sig og er bortløbet. Derefter beskrivelse af påklædning, herunder uden Sko eller Træsko. Amtmanden bedes sørge for dennes efterlysning og mulige pågribelse. 29 Oktober 1764.

450
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Skovrider Christen Berings Hustrues dødsfald i Hoved Kro, hvorefter Woyda har bedt Trappaud, sørge for registrering og vurdering af de effecter, som fælles Boet ejer under Silkeborg Amt, og derefter sende denne opgørelse, til brug ved den vurderingsforretning, der den 22 agtes afholdt over Boet, til videre Skifte, mellem Enkemanden og den Sal Kones Arvinger. Trappaud ville gerne have udført dette, dersom han anså Amtmanden som den competente Skifteforvalter efter den afdøde, men da han vel håber og ikke tvivler på, at denne tilstår Trappaud, at Skovridder Bering nu og fra den tid, Kongen kaldte ham til at være Skovridder i Silkeborg Amt, hvor han nu på andet år har haft ophold og stadig har i Skandrup [Skannerup], således, at hvis han var død før Konen, måtte det være Trappaud der skulle forestå Skiftet, uagtet at Konen og det meste af hans Gods og Ejendom, stadig var i Skanderborg Amt. 21 Maj 1764.

451
Fra D Trappaud, Søbygård. Med Cammerherrens tilladelse, har han, jvnf vedlagte, ændret i Brevet til Cammer Collegiet, ang de Kongelige Gårdes bortforpagtning. Ang conditionerne, indvender han om 5 post, at Bønderne i stedet for 1/4 eller 1/2 Mil, fører Afgrøden 1 Mil, og ved 7de Post, at Bønderne årlig, som forhen, sætter Diger og Grøfter om Markerne i forsvarlig stand, og de forpagtende derefter vedligeholder samme. Skulle dette ikke finde Amtmandens behag, bedes det ændret. Ang Skiftet efter Skovrider Berings Hustru, er der endnu ingen resolution. 13 Juli 1764.

452
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at uagtet det mellemværende der er mellem dem, ang hvem der skal forrette Skiftet efter Skovridder Berings afdøde Hustru, som for længst er indgivet til Kongens afgørelse, havde han dog ventet, at Amtmanden, som den der havde antaget sig Skiftet, indtil videre havde besørget det der i mellemtiden var nødvendigt, såvel som ved at få Boet gjort i Penge, således der kunne spares visse omkostninger, som i andre måder, men af modtagne skrivelse, må han fornemme det anderledes, til tab og fornærmelse for Stervboen etc. 30 August 1764.

453
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af nogle få Bygningsmaterialer fra Horsens, til Papirmøllen på Løgager Hede, behøves 8 Vogne, hvoraf Proprietairgodset i Skanderborg Amt, skal udrede 2 og Ryttergodset 1, hvilke Amtmanden bedes sørge for, møder ved Sr Knud Monberg i Horsens ved Solens opgang den 18 hujus. 6 September 1764.

454
Fra D Trappaud, Søbygård. Da han ikke fik lejlighed til, at få sin Post afhentet i Tirsdags, da Frijsenborgs Post, som besørger samme kun går om Fredagen, fik han ikke Krigs Kommissærens Plakat, ang Sessionerne, og har derfor ikke kendt tidspunktet for deres berammelse, før han, i går, modtog Amtmandens skrivelse, hvorpå han ser de ubelejlige tidspunkter samme er berammet til, vel på grund af, at denne ikke har corresponderet med Trappaud om dette, hvilket denne mener, han har pligt til. Trappaud har derfor skrevet til Amtsforvalter Cammer Råd Spliid, at denne ikke, før videre, lader Plakaten cirkulere, hvilket Woyda også behager at gøre, til Amtsforvalter Justits Råd Wøldike, hvorved for det første forekommes Plakatens bekendtgørelse, og gives lejlighed til, at sagen op på ny kan drøftes. Skulle der forekomme noget fra Kammerherre Rosenørn, tager han villig del i samme. 25 Oktober 1764.

455
Fra Peter de Albertin, Slumstrup. Henviser til modtagne af 19 Marts, som han, med hensyn til den manglende Post lejlighed på disse Egne, har stræbt efter at besvare. Men eftersom Amtstuen ikke har med nævnte Brand [Brande Sogn] at gøre, har han henvendt sig til Herredsfogeden i Hammerum, jvnf dennes vedlagte svar. 5 April 1764.

Bilag:
Dat 29 Marts 1764 fra Herredsfogeden - til Albertin, hvoraf fremgår, at tilsendte, er ham umulig at få forkyndt, da den angivne ikke sorterer under Hammerum Jurisdiction, og ingen på stedet ved, hvad kant de skal gå, for at komme til dem, ligesom alle siger, at Brandt [Brande] Sogn ligger under Koldinghus Amt.

456
Fra P de Albertin, Slumstrup. Under dags dato har han anmodet Postmester Wulfsberg i Ribe, udstede en Attest på, at Albertin under 4 April, har svaret på det sidst modtagne fra Amtmanden. Gør opmærksom på, at han også har oplyst, at hastig expedition ikke kan fåes fra Hammerum Herred, på grund af manglende Post lejlighed, desuden har han gjort opmærksom på, at Brande Sogn ikke sorterer under hans Amter. 16 April 1764.

457
Fra Peter Albertin, Slumstrup. To anholdte Hestetyve i Vium Sogn, Øster Nør Herred, Johan Hansen Schultz og Poul Jensen, har den 24 December fundet lejlighed til at undvige fra den beskikkede Vagt. Første kalder sig også Smed, og beskrives således: Middelmådig af Statur, Sortbrunt slet Hår, bl a iført en hvid går Rejsekjortel. Poul Jensen angives som ca 45 år gammel, lav og undersætsig af Statur, mørkebrunt Hår, iført bl a en hvid Ulden Vest. Begge bedes efterlyst og om muligt pågrebet. 28 December 1764.

458
Fra F Klingenberg, Haderslev. [På Tysk]. Efterlyser [formentlig for Heste tyveri] en Andreas Thomsen, fra Højrup ca 28 år, undersætsig, med sortbrunt Hår etc. Desuden Jacob Sørensen, ca 24 år, fra Jylland. 6 Maj 1764.

459
Fra Lund, Ribe. Drejer sig om Kvinden Krasen Røed Poppen fra Vesterland Føhr, der ved Kongelig resolution, var dømt til 2 års arbejde i Viborg Tugthus, som på rejsen dertil, Natten mellem 13 og 14 hujus, er undveget fra Nørre Snede Kro. Ved undvigelsen var hun iført en hvid Klædes Rejsekjole, som hun havde stjålet fra hendes førere, samt en kort Fløjls Cachette, som hun ventelig har påtaget, for derved at blive mere ukendelig. I Stiftsbefalingsmand Greve von Schachs fraværelse, anmodes om at vedkommende bliver efterlyst, og om muligt pågrebet. 27 Juli 1764.

460
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne fra Cammer Collegiet af 22, ang ejeren af Rask`s erklæring på Collegiets forespørgsel, at Beboerne af de her under Amtet havende 51 tdr 7 skp 3 fc 2 alb Hartkorn, for tilkommende År, hellere ville levere Korn i det sædvanlige Magasin, for 2 rdr pr tønde Rug og 5 mk for Havre, end betale Kornskatten med rede Penge. Da det ikke er sket så tidligt, som det burde, kan det tilbudte Korn ikke modtages, hvilket Amtmanden bedes meddele til Arvingerne. 4 Oktober 1764.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 56 LAV B5 C - 121 år 1764.

 

Begyndt pakke no 57 LAV B5 C - 122 År 1764

Afgivelser 1764 [beskadiget]:

461

1 Pakke ang Skanderborg Bye??

1 do med Regimentsskriver Moldrups Breve

1 do Documenter vedkommende ?? Ammitzbøll i Hvinning

1 do andet Skiftevæsen

Et Rescript og Højeste Rets Dom i en Justitzsag med Hans Hansen og Lars Jensen

1 Pakke ang Veje og Broer

1 do ang Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do ang Kvægsygen

1 do ang Schæfferier

1 do ang uafgjorte Supliqver

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

462
På bagsiden af omslag:
Fra Søren Såbye, Horsens. Attesterer, at der ikke i året 1761, ved Stensballegårds Birketing, har været sager, hvoraf noget tilfalder den Kongelige kasse. 7 Januar 1762. [år bemærket].

463
Fra A Flensborg, Vor Nim Herredsting. Dom afsagt i sagen mellem Søren Nielsen Skrædder af Vrynding [Vrønding], og Jens Christensens Enke Anne Joensdatter, til Huse i Molgier Hyrdehus. Da det både ved afhøring af Vidnerne Peder Michelsen, Jens Christen [Jens Christensen?] og Mads Pedersens Hustru Anne Jørgensdatter i Molgier, og hendes egen tilståelse, er stadfæstet, at hun har beskyldt Søren Nielsen Skrædder for, at han har belagt og haft legemlig omgang med hende, hvorfor Søren Nielsen ved sin irettesættelse, dog ikke efter loven, har påstået Anne Joensdatter døm på sin ære, som en løgner, men i dets sted straffet således, at hun bør bøde i Mulct til Tamdrup Sogns fattige 20 rdr, betale sagens omkostninger med 6 rdr, og derefter forvises fra Herredet og, hvis hun ikke kan betale det, da arbejde i Viborg Tugthus indtil hun har aftjent samme. Tiltalte Anne Joensdatter Jens Christensens Enke, der selv mødte i Retten, erkender at hun ikke kan bevise sin beskyldning, eftersom hun ikke er med Barn. Dommen lyder således: At hun bør rømme Nim Herred, betale 6 rdr til Tamdrup Sogns fattige og 6 rdr til Justits kassen, samt erstatte Søren Nielsen, sagens omkostninger med 6 rdr, alt inden 15 dage, og såfremt hun ikke kan betale, arbejde i Viborg Tugthus, indtil beløbene, sammen med omkostningerne ved hendes forsendelse, er afviklet. Hendes usandfærdige beskyldninger, bør ikke komme Søren Nielsen til forklejnelse. 10 August 1764.

464
Fra A Dichmann, Fredericia. Henviser til en klage fra en meget skikkelig Kolonist, Hans Adam Schmit i Frederiksmose, over Bonden Jens Deyr [Jens Deyn]i Hørby under Skanderborg Amt, idet denne, under et Hestekøb på Ry Marked, på en meget skammelig måde, skal have overfaldet klageren, jvnf vedlagte fra Amtmand Trappaud og Forvalter Kiersgård. Som det er Amtmanden bekendt, har Kongen taget disse Kolonister under sin nådige beskærmelse, således de skal anses som andre undersåtter. Skal sagen behandles ved Retten, vil dette koste en del, der vil returnere på den skyldige Jens Deyn, som også er en Kongens Bonde, altså beder man Amtmanden om, at denne vil få sagen afgjort i mindelighed, således Jens Deyn leverer Kolonisten sin Hest og 11 rdr tilbage, giver 10 rdr til Basker løn med videre, og gør klageren enten mundtlig eller skriftlig en afbigt, thi på andre måder tør de ikke, uden Rente Cammerets ordre, afgøre sagen, allerhelst hvis Jens Deyn ikke bliver afstraffet, vil dette give andre anledning til overfald på Kolonisterne. 4 December 1764.

3 bilag:

1)
Bondens navn, som Kolonisten har handlet med er Jens Deyn i Hørbye [Hårbye], Skanderborg Amt, og vidnerne ved klammeriet er Niels Jespersen, Svendstrup, Frederich [Frederichsen] i Kjellerup, Christen Erichsen i Bøgild, Smeden i Kragelund og Per Kudsk i Tulstrup.

2)
Dette tjener som bevis på, at jeg undertegnede Frederich af Kjellerup, var overværende afvigte 7 November på Ry Marked, da Kolonisten Hans Adam Schmit fra Frederiksmose, tilbyttede sig en ca 9 år gammel Hest, af Bonden fra Hårbye, der lovede denne uden lyder i alle måder. Schmit betalte i overværelse af brevskriveren og Christen Bøggild 11 rdr 4 mk til skifte [formentlig med en anden Hest].

3)
[På Tysk]. Dat 14 grb [Oktober] 1764, fra Peder Johansen Schiønning, Frederiksmose. Omhandler samme sag, herunder betalingen på 11 rdr 4 mk. 

465
Fra Hans Grimsgård?, Christianshede. Henviser til vedlagte klage fra Kolonisten Hans Adam Schmidt i Frederiksmose, over Bonden Jens Deyn i Hørbye [Hårbye] i Skanderborg Amt. Sagen drejer sig om en Hestehandel på Ry Marked, hvor de 2 foretager en bytning af Heste. Klageren mener at have fået en Hest, der ikke var fejlfri, og ville, da han blev klar over dette, have sin egen Hest og de i bytte givne Penge tilbage, hvilket Sælgeren også lovede ved handlens indgåen, men i stedet for dette, fandt han for godt, dumdristig og skammeligt, at prygle Kolonisten, så denne endnu ikke, særdeles på Hænder og Arme er restitueret, hvorpå Jens Deyn hastigt forlod Markedet, og lod klageren beholde den "Angede" Hest, hvilket alt sammen skete i mange vidners overværelse. Skulle sagen nu behandles ved Lands Lov og Ret, ville denne blive så vidtløftig, da vidnerne er fra mange, vidt fraliggende Jurisdictioner, ligesom han også selv, bl a på grund af arbejde med Fourage leverancen, ikke ved, hvornår han kan få tid til de derved faldende, mange rejser etc, hvorfor han håber sagen kan ordnes på anden måde. Foreslår bl a, at den skyldige Jens Deyn pålægges, at møde i Kolonien, og i alles overværelse, gøre den skadelidte en afbigt.
22 November 1764.

466
Fra Johan Adam Schmidt, Frederiksmose. [På Tysk - se tidligere]. Klager over Bonden Jens Deyn af Horbye [Hårbye], da han mener sig snydt af denne, i forbindelse med en Hestehandel på Ry Marked, hvorved han skulle give 11 rdr 4 mk i bytte, på dennes og sin egen Hest. Men da han opdager, at den købte er halt, ønsker han handlen gjort tilbage, hvorefter der opstår uenighed. Att af Niels Jespersen, Svendstrup, Frederich i Kjellerup, Christen Erichsen i Bøgild, Schmidt i Kragelund og Per Kudsk i Tulstrup. 14 November 1764.

467
Fra F L Woyda, Skanderborg Slot. [8 sider]. Efter at hans Fuldmægtig, ved sin hjemkomst, havde berettet for ham, at Handstedgårds Hospital, ganske uventet, var blevet pålagt at svare for 4 personer der, hverken i henseende til fødsel, fæste, bestandig ophold som Inderster, formedelst sine Børn, eller af nogen anden gyldig årsag, kunne henregnes blandt de fattige under Godset, har han straks taget sagen op, og skrevet til de gode Herrer ved den sidste Skatte Commissions afholdelse, torsdag den 15 hujus, om denne ansættelse, der aldeles ikke vedkommer Hospitalet, hvoraf de 3, nemlig Niels Pedersen med Hustru og Datter, hvilken sidste selv kan og bør svare, nok i nogle år forhen, uden Amtmandens bevilling, fra Urup Gods, fik Husværelse hos en Bonde i Handsted, men efter lovlig opsigelse, i Påsken sidste år, flyttede til Egebjerg under Serridslevgård, hvor de endnu er. Den 4de Johanne Simonsdatter af Tolstrup, og Sønnen, der tilhører Serridslevgård, hvorfra hun ved Juletid er blevet udsagt, ligeledes uden Amtmandens tilladelse, skal have været til Huse, hvilket Fuldmægtigen, også klart har fremlagt, at Amtmanden ikke skal påberåbe sig Sognepræsten Hr Cramers Mandtal, der nøje redegør for de 3 første. 19 Marts 1764.

Påtegnet af B Deichmann, Urup, G de Lichtenberg, Horsens, J Rosborg, Serridslevgård, Søren Jørgensen og Morten Trønesen Stål, Egebjerg, samt Commissionen med flere, alt under forskellige datoer.

468
Fra C J Bering, Århus - til Hofjægermesteren. Kopi att af C F Røders. Da han i henseende til sin Skovrider Tjeneste i Silkeborg Amt, ikke selv kan bebo sin Gård Hoved, med tilliggende Gadehus, der bruges til Krohold, for hvilkets afståelse, Hofjægermesteren har givet ham fornøjelig betaling, så forsikrer han, at ligesom han har afstået samme, tilligemed den halve Besætning, såvel af de bedste Creaturer som videre tilhørende, efter skete accord, så skal han førstkommende 1 Maj, ryddeliggøre alt, til Velbårenhedens disposition og antagelse, og såvidt forholdene tillader det, forsvarligt få Sæden lagt i Jorden. 2 Marts 1764.

469
Fra F L v Woyda, m fl, Rytter Sessionen, Skanderborg Slot. På Kongens vegne, har de stæd og fæstet til Christian Jensen Berring, afgangne Jens Jensen Boelunds Gård i Hoved, med derved beliggende Gadehus, hvorved han har ægtet Enken. Hartkorn 9 tdr 3 skp 2 fc 2 alb Skov 1 fc 2 alb. Husets afgift er årlig 2 rdr 24 sk, indfæstning 26 rdr. Gårdens Bygninger er 96 fag, Huset som bruges til Krohold, efter derpå havende Privilegie er 29 Fag. Besætningen udgør 12 Bæster 2 Stude, 6 Køer 8 Ungnød og 12 Får. 27 Oktober 1760 [år bemærket].

470
Fra Hans Seidelin Møller, Nørre Mølle. Den indhegning, afgangne Birkedommer Niels Bangs Enke på Møllersdal, har foretaget af Bryrup og Velling Byers fælles fædrift, til deres og Seidelins store fornærmelse, er formentlig ulovlig og lovstridig, hvilket han, som den der har Landmålingen i sine Hænder, er fuldt bevidst om, hvor vedkommendes lovlige ret går og strækker sig til. Mener også, hun tiltager sig andre friheder, som snarest kan blive til rettigheder. Nævner herunder Henning Snedkers Hus i Velling, hvorvidt dette er bygget på egen, eller på Ole Sørensens, i fæstehavende Gårds grund. Beder Amtmanden indkalde Beboerne, ham og omtalte Enke, således den rene sandhed kan komme frem. 18 April 1764.

Påtegnet 28 April 1764 af Amtmanden, Regimentsskriver Moldrup, skal undersøge beskaffenheden med bemte Hus, hvorvidt det øvrige er i orden eller ikke, samt derefter på lovlig måde, varetage Rytterbondens ret, hvis samme ikke kan ordnes ved almindelig afhandling.

471
Fra Hans Seidelin Møller, Nørre Mølle. Henviser til Amtmandens resolution på hans indsendte af 18 April, ang Enkens [Niels Bangs Enke på Møllersdal] forhold på Møllersdal, med at sælge Brændevins Kedler og Redskaber etc, jvnf vedlagte kopi af hans henvendelse af 12 April 1763, til Mathias Jørgensen Bech og Johan Peter Bech, der på den tid var Forpagtere af Hølé Fabrikkerne i Møllehus og Nørre Mølle, med deres påtegning. Fremgår videre, at han mener et andet forum, skal behandle sagen, hvorved han gerne fremligger sine beviser. Nævner også, at så vidt han ved er Enkens Lavværger Skovridder Schultz og Søn i Vinding, samt Procurator Daniel Grundahl i Horsens, til hvilke han ikke, for sine årsagers skyld, bør have nogen god grund [forhold? - se næste]. 10 Maj 1764.

472
Fra Hans Seidelin Møller, Nørre Mølle - til Mathias Jørgen Bech og Johan Peter Bech, forpagtere på Le og Skærekniv Fabrikkerne ved Møllehuse og Nørre Mølle. Visse årsager giver ham anledning til, at søge oplysning om Kobberværket og Værkstedet ved Møllersdal, der bruges af afgangne Birkedommer Bangs Enke. Ønsker oplyst om denne har nogen Kobbersmede Svend, og i givet fald hvor længe, samt dennes navn. Ligeledes om samme person har fremstillet Brændevins Kedler og redskaber til dette. Beder dem også oplyse ham om, hvorvidt Kobberværket altid er så forsynet med materialer, at Smedene kan få hvad de forlanger for contant [betaling], eller der er mangel på forråd, således de må rejse forgæves, og få det andetsteds fra. Vil også gerne vide om Enken, efter hendes kundskab og daglige erfarenhed, har været, eller er i stand til, at forsyne Værkerne og tilhørende Bygninger med fornødne materialer, eller reparation, således som det bør være, og skete under hans Sal Fader Palle Møller. 12 April 1763.

Påtegnet: 13 April 1763 af Mathias Jørgen og Johan Peter Bech, der bl a svarer, at der er en Svend Nicolai Qvecher, som skal være Svensk, der er der på 5te år. Ligeledes er det dem vitterligt bekendt, at de sjælden har haft forråd af Kobber, og nu i nogen tid slet intet etc.

473
Fra Hans Seidelin Møller, Nørre Mølle. Henvender sig, ang Birkedommer Bangs Enke på Møllersdal, der imod Lovens Rescript af 8 September 1759 og Værkets privilegium af 7 April 1760, holder Værksted og gør Brændevins Redskaber til Bønderne, hvilket han kan bevise, straks det ønskes. Altså: Når Deres Excellence vil indkalde dem mod mig, skal ieg ei alene overtyde dennem det, mens meere end de vel ønsker, som Jeg venter måtte lovmæssig efter Deres Høje Embeds medfør hemmes, des årsage sendes min angivelse i Duplo, for at når dend Eene tilbage med påskrift for at Justificere det fra mig in hos Casu er giort angivelse. 18 April 1764.

Resolution dat Skanderborg Slot 14 Maj 1764 fra Woyda, at denne har indkaldt parterne Lørdag den 12, men ingen af dem mødte, så øjemedet med, at undgå videre tids og pengespild ikke er opnået. Nævner et brev fra Hans Møller, hvori denne undskylder sin udeblivelse, på grund af lovlig forfald, med andre mere magtpåliggende sager. Dennes medsendte kopi, om forholdene på Møllersdal, kan ikke anvendes, da den ene af de to Tæstatorer er død, og ingen af dem har beediget deres Attest, ligesom det heller ikke klart, redegør for hvem og hvor mange, der uberettiget har fremstillet og solgt Brændevins Redskaber. Hans Møller må derfor rejse sagen ved et Tingsvidne.

474
Fra P C Henneberg, Horsens Toldkammer. Nærværende Bonde Jens Rasmussen af Vissing Sogn og By, har dags dato betalt sin Mulct, efter General Toldkammerets ordre af 14 hujus, for det hos ham fundne, ustemplede Tobak, med 4 rdr 24 sk. 21 Juli 1764.

475
Fra M Gertsen, Århus. Da det ventelig nu er en afgjort sag, at Hans Kongelige Majestæts Gods skal sælges, og det ikke kan fejle, at Amtmanden, derved får lejlighed til at gøre erindringer. Så må jeg underdanig bede, det om muligt, måtte mages således, at jeg enten imod at betale 200 rdr til Hans Majestæts kasse, ved Skøde, kunne nyde al den ret, denne kunne have i den, Gertsen tilhørende Selvejer Gård, no 1 i Mesing, siden det med rette, dog ikke er videre end om det kunne blive et slags Herlighed, uden Hartkorn, i den Jord Gården er tillagt, i lighed med Trælbønderne, eller og, at hans ret i Auktions Conditionerne, måtte observeres, samt at Skoven er hans Enemærke, hvori han og forrige Ejere, i mere end 100 år, selv har gjort udvisning, og indebrændt Svin til Olden. I øvrigt vil han nødigt gøre erindringer på Auktionsstedet. [Se næste]. 24 Februar 1764.

Notat: Under dags dato har han skrevet til Rentekammeret om samme. Selvejer retten i Gården i Forlev, håber han vidst erindres.

476
Fra Kong Frederik den 5te, Fredensborg Slot. [Se forrige - kopi att af Gertsen]. Giøre Vitterligt, at Vi på Vores Cammerråd og Borgmester i Århus, os Elskelig Morten Geerthens [Morten Gertsens] allerunderdanigst gjorde ansøgning, og Vores derpå fulgte allernådigste Resolution af 27 August sidstleden, imod årlig 12 rdr til Vores Cassa etc, have overdraget og skødet den af os, hidtil forbeholdne Rettighed og Herlighed til efterskrevne Hartkorn i Skanderup og Mesing Sogne, nemlig i Forlev de 2 trediedele af Bondestribet som Niels Jensens Enke bruger, ny Mtr 1 td 1 skp 2 fc 2/3 alb og Skov 2 skp 3 fc 1 alb, Landgilde 1 rdr 58 sk, så og Gården no 1 i Mesing Hartkorn 6 tdr 7 skp 2 fc og Skov 2 skp 2 alb, som bruges af Niels Larsen 3 tdr 4 skp 1 alb, Skov 1 skp 1 alb, og Christian Hansen 3 tdr 3 skp 1 fc 2 alb Skov 1 skp 1 alb.
18 September 1764.

477
Fra C Bruhn, Skanderborg. Opgørelse over de materialer, der behøves til at grave det ildfaste Jord ved Gram, bl a 6 Spande a 3 mk 8 sk - 2 beslagne Træ Kile a 1 mk - 4 Træ Støvler a 6 sk. Ved sidste gravning til afg Bygmester Fortling, brugtes dagligt 8 Mand, der fik dagligt 1 mk, og derved fik opgravet 153 Bønder Læs, hvorfor betaltes 4 mk pr læs for transporten til Århus, som når det er store Skibe, udgør 2 Skibsladninger. Da der ofte sker fejlgravninger, hvor der intet er af den rette slags, som ikke kan fraregnes den tid, hvor der kan graves en Skibsladning, men træffer man et godt sted, kan der på 8 dage graves mere, end man andre steder kan på 16 og flere dage o s v. Beløbet ansættes til ca 72 rdr 12 sk. 9 Juli 1764.

478
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård - til Hans Kålund, Ørridslev. Henviser til modtagelsen af 2 skrivelser fra "Hr Broder", tilligemed Amtmandens påskrevne resolution, om Søsteren Karen, der på grund af hendes uregerlige forhold, bevares hele Døgnet af 2 Mænd, hvilket Beboerne besværer sig over. Kattrup har sendt Peder Hansen fra Båstrup, for at undersøge forholdene, og denne berettede ved sin hjemkomst, at der ikke var nogen Vagt ved Søsteren, derfor finder han mere end tidligere, en sorg i sit Hjerte, hvis Søsteren igen har været urolig. Hvad hendes bevaring angår, enten hos ham, eller på anden måde, overstiger dette hans kræfter, hvorfor han overlader dette til Øvrigheden. 1 Marts 1764.

479
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård. [3 sider]. Henvender sig angående Annex Bonden Michel Rasmussen i Mesing, der adskillige gange, siden Præstens ankomst til Kaldet, har beklaget sig over, at han var udelukket fra den andel af Hø i Mesing Byes Under Enge, som hans Formænd skal have nydt. Ved sidste møde, påstod denne, at det var Præstens pligt, at få forholdet bragt i orden, siden han betalte så stor en afgift til denne, nemlig 3 tdr Rug 3 tdr Byg og 3 tdr Havre samt 20 pund Smør, ja han lod forstå, at han ellers selv ville se hvad udveje der kunne findes. Præsten henviser til udtog fra Balle, ang Landmålingen, hvorpå Under Engen er udlagt til samtlige Byens Beboere, således Mtr no 10 Annexgården Christen Olufsen en halv Gård, udi Under Engene på god bund 1 Læs og på våd Bund 1 læs, den anden halve Gård Rasmus Sørensen, på samme måde. Beder om Amtmandens indgriben. [Se næste]. 15 Juli 1763. [År bemærket].

480
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård til Hans Lauritzen. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens gode løfte, om at skaffe Annex Bonden den andel Hø i Mesing Under Enge, som han, efter det i fjor, indsendte udtog af Landmålingen, har krav på, hvilken han vil håbe, Lauritzen stadig har i sine gemmer. Nævner videre et udtog af Landmålingen, som Mesing Mændene bekostede, og det skal være i sandhed, thi Degnen, der står i høj gratie hos Kammerråd Gertsen, bonede vejen for dem til ham, men de fandt ikke deri det de søgte, hvorfor de tav stille, men tværtimod skal de have fundet alle de stykker Engbund i Marken, anført til Annexgården, som de havde ventet han ikke besad med rette. Foruden Christian Smed, er der ellers en Mand i Mesing Bertel Grosen, der skræpper en del, og skal være misfornøjet med Præstens henvendelse til Øvrigheden.[Se næste]. 25 Juni 1764.

481
Fra P M Balle, Landmålings Arkivet. [Se forrige]. Kopi af Landmålingen for Mesing Byes Under Enge, hvad enhver kan tilkomme af Hø. Derefter Mtr no og Beboerne:

1)
En halvgård Michel Rasmussen, som årligt hegnes 1 læs - på blød bund og Mose foder, som er mest besværlig at bjerge og bæres i Land 4 læs. Maren Jensdatter på den anden halve Gård samme.

2)
En halv Selvejer Gård Bertel Poulsen 1 1/2 - 4 læs.

Peder Rasmussen på den anden halve Gård - samme.

3)
En halv Selvejer Gård Peder Seby 2 1/2 - 6 læs.

Søren Mikkelsen på den anden halve Gård - samme.

4)
En halv Gård Lauritz Rasmussen 2 - 6 læs.

Rasmus Rasmussen på den anden halve Gård - samme.

5)
mangler?

6)
En halv Gård Christen Michelsen 1 læs.

På den anden halve Gård Lauritz Envoldsen - samme.

7)
En halv Gård Lille Peder Rasmussen.

Søren Jørgensen og Jens Jensen, begge 1/4 Gård i alt 2 læs, på blød Bund og Sege Græs.

8)

En halv Gård Peder Pedersen 1 læs

Rasmus Pedersen på den anden halvdel - samme.

9)
1 Boel Hagen Troelsen 1 1/2 læs godt Hø og 6 læs fra blød Bund etc.

10)
Annex Gården en halv Gård Christen Olufsen 1 - 1 læs.

Rasmus Sørensen på den anden halvdel - samme.

7 Juli 1763. [År bemærket[].

482
Fra Jørgen Carstensen, Tønning Præstegård. Håber ikke Amtmanden tager ham unådigt op, at han nu fremkommer med den første klage i de 14 år, han har været på stedet. Drejer sig om et ondt og uregerligt Menneske, en Gårdmand i Træden, Jens Jensen, der i går, offentligt i en Forsamling, under en Trolovelse, i bitterhed og vrede, uden årsag, muligvis overilet af Drik, ilde begegnede Præsten, og især beskyldte denne for, at være årsag til, at han skal bytte Gård med en Mand i Burgårde. Enhver som kender ham, ved at grunden til han ikke kunne blive i Træden, var hans uregerlighed og importune væsen og uforlighed med Naboerne. Beder Amtmanden kalde Jens Jensen til sig, og de tilstedeværende Gårdmændene Peder Jensen, Dauding, Rasmus Sørensen, Addit og Niels Andersen, Troelstrup. Desuden Sognefogeden i Træden Knud Nielsen, og Gårdmændene Peder Søegård og Jensen. 29 Februar 1764.

Bilag:
Dat 1 Marts 1764 fra J Carstensen. Den i klagen angivne Person Jens Jensen fra Træden, har i Dag været hos ham, og i Vidners overværelse, tilstået sin forseelse, igen kaldt sine ord, hvorfor Præsten har tilgivet ham, og ikke forlanger nogen videre straf.

483
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård. Den ene af hans Medhjælpere, Morten Jespersen, har siden Commissionen den 16 Marts blev afholdt om de Fattiges væsen, været ganske vrangvillig, til at gøre det han, jvnf Exstra Skats forordningen er anbefalet, hvilket har vist sig 3 gange efter hinanden. 1ste gang, da han blev advaret om angivelsen af Mandtallet for April, der skulle udfærdiges på en mere vidtløftig [udførligere] måde, end tidligere. En dag han og afg Mads Skovfoged var i Kirke, medens den anden Medhjælper ikke var, kom Mads Skovfoged et kvarters tid efter Gudstjenesten, og sagde, at Morten Jespersen ikke ville have med den forretning at gøre, medens Mads Skovfoged, sagde, at han ikke kunne forestå dette alene. 2den gang, skete da Præsten kom fra Mesing Kirke, og fandt Skovridder Mønster i sit Hus, der ville have Sognefogeden og 2 Mænd med sig til Dørup Mølle, for at foretage udpantning for Skovbøder. På henvendelse til Morten Jespersen, svarede denne, at han ikke ville drage de Fattiges suk over sig, og han ville ikke have mere med angivelsen at gøre, før han så højere ordre. 3die gang i Juni Måned, drejede det sig om indeværende Måneds angivelse, som Morten Jespersen ikke ville komme med, som Præsten selv derfor måtte afhente. 19 Juni 1764.

484
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård. På sin Annexbonde i Mesing, Michel Rasmussens vegne, tillader han sig at erindre Amtmanden, om dennes i fjor givne løfte, at denne ville se Bonden hjulpet til sin andel i Høet fra Mesing Under Enge, siden det ikke kunne ske i fjor, på grund af den sene henvendelse. Da Høbjergnings tiden nu nærmer sig, håber han på Amtmandens indkaldelse af Beboerne, således der måske ved en mindelig afhandling, kan opnås enighed i sagen. 15 Juni 1764.

Bilag:
Uden dato og underskrift. Fortegnelse på Beboerne i Mesing, med deres Hartkorn, og hvad enhver, efter Landmålingen, kan tilkomme af Hø i Under Engen.

485
Fra H C H Cramer, Lundum Præstegård. Tager sig den frihed, at anmelde, at en ægtemand Niels Hansen, som beboer en Gård i Rodved [Rådvad] By Handsted Sogn, på uprivilegeret Strøgods under Gehejmeråd Demerschiers, ved en Barnedåb sidst afvigte 2den Søndag i Fasten, er udlagt som Barnefader til et uægte Barn, med Moderen Dorthe Jensdatter, som indtil Michaeli sidst, i nogle år, har tjent hos ham. Hun opholder sig nu hos Broderen Enevold Jensen i Rodved By, under Urup Gods. Det er ret bedrøveligt, som denne afskyelige Hor begynder at ytre sig, ikke alene blandt ledige, men og blandt ægtefolk. På så kort en tid, er dette nu den anden han må anmelde. Udbeder sig et par ord, som forsikring om, at hans anmeldelse er indkommen. 20 Marts 1764.

486
Fra F G Beausin, Svejstrup Præstegård. Selv om der ikke er nogen tvivl om, at Inderste Enken i Boes, Bodil Pedersdatters Mand Hans Rasmussen, virkelig er død, så dog alligevel, da det er sket ved en ulykkelig hændelse, idet han sidste år, på denne tid, sammen med Naboen, druknede i Mossø, hvilket også bekræftes af dem der så ulykken. Da hans døde Legeme endnu ikke er fundet, mener han sig ikke i stand til at love eller Vie hende til en anden, som der nu forlanges, uden Amtmandens kendelse og resolution, hvilken derfor udbedes. 
12 Maj 1764.

487
Fra J Carstensen, Tønning Præstegård. Sognepræsten Hr Hans Wellejus i Nebsager - Bierge Sogn, har for nyligt henvendt sig til ham, ang et Kvindemenneske Mette Marie Frandsdatter fra Vester Astrup By i Føvling Sogn, der for nogen tid siden var kommet i tjeneste hos Peder Larsen i Bjerge Sogn, og nu har født et uægte Barn, der Sct Hansdag blev døbt i Bjerge Kirke og kaldet Jens, udlagt til Barnefader Peder Jensen i Gammelstrup, Tønning Sogn. Siden gerningen er sket her i Tønning, medens hus tjente hos den udlagte Barnefader, som ved Påsketide blev Trolovet til en Pige i Sønder Vissing. Da det herved er en omstændighed, at den bedragne Kvinde, endnu ikke har været til Konfirmation, og de skyldige, altså er underkastet en større straf, end der ellers er for dem der forser sig på denne måde, har han ikke kunnet undlade, at anmelde det skete. 11 Juli 1764.

488
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Eftersom omgangsbrevet fra Provsten, med Amtmandens befaling om Mandtallene til Extraskatten, ikke kom til ham, som den sidste i hænde, før den 27 Februar, var det ham ikke muligt, for disse 3 Sogne, at få samme forfattet, til den pålagte tid, hvilket bedes ham undskyldt. Fortsætter, at den gamle Provstinde i Vær, har i sinde at afholde Auction førstkommende 12 Marts, jvnf udstedte Plakater, men frygter for det må blive hende til hinder, i henseende til Provsten som skal forestå samme, hvis Amtmanden, på samme tid vil nedsætte den befalede Commission. Håber derfor Amtmanden vil tage hensyn til dette. Nævner også Amtmandens resolution, ang den dumme Urmagers uregerlige Søster, hvor man lever i den yderste frygt for, at hun skal gå hen, eftersom der ingen anstalt er gjort, og heller ikke er at vente fra Velærværdige Hr Kattrup i Hylke [se tidligere]. Efter Amtmandens ordre, har Sognefogeden sørget for 2 Mænd, til at passe på hende, besynderlig om Natten, men nu hvor hun synes rolig igen, keder de sig derved, men man kan ikke stole på hendes omgang med Ild og tønder [Fyrsvamp]. 2 Marts 1764.

489
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Den dumme Urmager her i Byen, har 2 Søstre, af hvilke den ældste Karen, der er bekendt for et besynderligt ondt, arrigt og uregerligt Menneske, har i særdeleshed i denne Vinter, ikke været til at styre, og dum ligesom Broderen, og derfor sat en lille frygt i alle, for at hun skulle gøre en ulykke, enten på Byen, andre Mennesker eller sig selv, hvilket Præsten også har beklaget sig om, overfor hendes anden Broder Velærværdige Hr Thomas Kattrup i Hylke, i håb om, at denne ville tage sig af hende. Gud bedre det, hun bliver værre og værre, da hun endog i dag, 2 gange har forsøgt, at tage sit eget liv, den ene gang, efter beretning med en Kniv, og anden gang med et Klæde om Halsen. Beder Amtmanden foretage det nødvendige. 24 Februar 1764.

490
Fra Sognefoged Søren Jensen, Storring. Efter forlangende, har han sammen med Søren Andersen og Peder Pedersen i Storring, synet et Spædbarn hos Bertel Nielsen, der kl 5 samme Morgen døde. Fremgår videre, at da det syge Barn sad på Moderens skød, sendte han bud efter nogle andre Kvinder, men da de ankom var det død. Der fandtes ingen tegn på årsagen. 16 December 1764.

491
Fra Simon Knudsen, Kalbygård. Som jeg fattige Mand [Christen Nielsen] med Kone, beklager den uforsigtighed, som består i at vores lille Spæde Barn døde ved os, men Gud ske Lov og Priis, at vi ikke gjorde det noget, som kunne være årsag til dette, hvilket tilstås af underskrevne, som synede Barnet, uden at finde tegn på nogen skade, eller andet der kunne være årsag til døden. Sign Anders Rasmussen, Simon Knuden, Kirsten Sørensdatter og Anne Christensdatter alle af Kalbygård. 1 Januar 1765.

Påtegnet af F C Muncheberg, at da synet ikke er tydeligt nok beskrevet, må der videre meldes, at der blev Bedt for det fra Prædikestolen 3 Juledag.

4 Januar påtegnet af Anders Rasmussen og Simon Knudsen, hvoraf fremgår at Barnet var svag, hvorfor der 3die Juledag var bedt for det fra Prædikestolen.

492
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Han har spurgt, at Kammerherre Moldrup skal have indgivet en klage, eller besværing, over ham, om hvad ved han egentlig ikke, og bekymrer sig heller ikke om det, eftersom han ikke frygter, hverken hans eller nogens klage. Men vil denne skabe splid, gør han opmærksom på, at hvis Amtmanden vil efterse Regimentsskriverens tilstand, efter Kongelig resolution af 28 November 1735, ved hver skiftes slutning, skal det befindes, at derpå en 3 - 4 år, så godt som ingen Skifte efter Gårdmænd er sluttede etc.
21 August 1764.

493
Fra Jørgen Nielsen og Rasmus Thomesen, Skanderborg Slot. Sammen med Niels Nielsen og Knud Rasmussen, af Granslev By under Bidstrup Gods, bekræfter de, at Amtmanden har udleveret 2 nærmere beskrevne, Lysebrune Heste, der er blevet dem frastjålet Natten mellem 8 og 9ende hujus, og af Bymændene i Svejstrup er blevet opbragt ved Fiskerhusene, tillige med Tyven der har navngivet sig som Jens Nielsen, hjemmehørende i Broløs, men siden, i Retten har bekendt, at hedde Villum Rasmussen. Samme Tyv har de også modtaget, og skal være ansvarlig for, indtil han afleveres til Husbonden Justitzråd de Lichtenberg. 12 Juli 1764.

494
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da en Enke Anne Sørensdatter af Horndrup, i går skal være fundet Død på Horndrup Mark, så haver Sognefogeden i Tåning, sammen med 2 Mænd, at besigtige den afdøde, om der skulle findes tegn på den voldsomme død. 24 Juni 1764.

Påtegnet af Rasmus Michelsen, Jørgen Nielsen og Jens Christensen, at de har synet den afdøde, men intet tegn fundet til årsagen.

495
Fra Søren Såbye, Brigsted. Birkedommer i Stensballe, så snart det var anmeldt, at Ladefoged Bertel Hansen af Vorsøe, var druknet i Vejlen mellem Brigsted og Vorsøe, indfandt han sig sammen med 2 Mænd Søren Jørgensen og Jørgen Frandsen, begge af Brigsted, på Åstedet, hvor man fandt den druknede på nærmere beskrevne måde. Det oplystes, at han aftenen før, ved Solens nedgang, ville ride fra Vrigsted til Vorsøe, og må da være faldet af Hesten, som derefter ankom til Vorsøe, hvorefter det må sluttes at dødsfaldet er sket ved en ulykkelig hændelse. 9 Juni 1764.

Resolution uden afsender [Amtmanden], Skanderborg Slot, hvoraf fremgår, at da Ladefogeden, på sin hjemtur til Vorsøe, på grund af Hestens skyhed eller på anden måde, er faldet af Hesten og druknet, og på grund af Højvande, ikke har kunnet redde sig selv, så tillades det, at han efter Loven og slige omstændigheder, må begraves på sædvanlig måde med Jords påkastelse.

496
Fra Ole Pedersen, Højgård. Jeg nærværende Ole Pedersen, er ikke alene Dum, men og uden Hørelse, så jeg hverken kan tale, eller høre andre tale, og er desuden gammel og skrøbelig, og har intet opholdssted eller pårørende som kan antage sig min nød. Så falder her ved, min allerydmygste ansøgning til fromme og medlidende Guds Børn, at de i Jesu Navn, vil give mig en liden Almisse til livets ophold. Jeg derfor inderlig vil suche til Gud, om en Nådig og rigelig belønning. 3 Februar 1763.

Påtegnet: Hvor den fattige har været, bl a 8 Marts 1763 i Assens Præstegård, Saxild 14 Juni, Hammel og Røgen Præstegård etc.

497
Fra Søren Nielsen, Siim. Efter Doctor [Munchebergs] ordre, har han sammen med Anders Christensen og Rasmus Rasmussen, synet og besigtiget, det fattige Menneske, der blev fundet død på Vejen mellem Siim Mark og Knud Bro, hvorpå ikke fandtes Sår eller ringeste årsag til hans død, hvorfor dette må være sket af en indvortes svaghed. Der fandtes heller intet bevis på hans opholdssted, eller Altergang, men [ikke] medfølgende Brev, hvoraf ses hans navn, desuden i rede Penge 3 mk 6 sk, og i en gammel Tværsæk nogle røde Lerkar for 1 mk 4 sk, Tværsækken er sammen med 2 Bette Poser vurderet til 9 sk, hvorimod hans fattige Klæder er uden værdi, og bliver på ham, medens en gammel Hætte er vurderet til 8 sk. Doctoren bedes beordre, om samme må sælges til hjælp for betaling af Kiste, ligeledes om han snarligt må blive jordet. 25 Maj 1764.

498
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til de Deputerede ved Financernes forlangende om, at han inden 3 uger, skal indsende  en erklæring fra samtlige Proprietairer m v som contribuerer af Jorder:
Om hvor meget Hartkorn, som forhen og indtil sidste år, har været brugelig, de godvillig vil afgive, mod 2 rdr pr tdr Rug og 5 mk for Havre, i forbindelse med Kornskatten, til de Kongelige Magasiner. Så ville de gode Herrer i Vor og Tyrsting Herred, herpå erklære, af hvad Hartkorn, de i så måder, godvillig vil levere Kornskatten in natura, i de sædvanlige Kongelige Magasiner. Påtegnet af Godsejerne, exp Christen Såbye, Stensballegård, at svar med det første skal følge. [Se næste]. 5 Juli 1764.

499
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Opgørelse over, hvad Beboerne i Distriktet, har erklæret, ang forestående års Skattekorns påbud, enten at levere dette in natura, i Magasinerne, eller betale samme med Penge:

Ønsker at betale med Penge: Hofjægermester Røder, Testrup og Præsten i Kattrup, Stilling By, Them Sogn, Siim, Nygård, Bredvads Mølle, Tammestrup, Elling, Ejer der er den eneste som ikke har svaret, men ville vente til Kornet var indhøstet, Addit, Vinding Sogn og Skanderborg, hvor der er mange Beboere, som ventes at erklære sig til Penge. Hartkorn i alt 352 tdr 5 skp 2 fc 1 alb, der sammen med dem der, ønsker at aflevere på Magasinerne, udgør 4449 tdr 3 skp 3 fc 1 alb. 19 Juli 1764.

500
Fra Christian Såbye, Stensballegård. [Se tidligere]. Henviser til modtagne omgangsbrev, ang levering af Skattekorn, enten på Magasinerne, eller betaling i Penge, hvorefter Godsets Bønder, tilbyder at levere 30 Tønder Rug for den tilbudte pris på 2 rdr og 45 tdr Havre a 5 mk, der leveres efter indhøstningen. 9 Juli 1764.

501
Fra H R Grabow, Urup. Henviser til forordningen af 17 Januar, ang Extraskatten, efter hvilken Amtmanden har ønsket, at Grabow skal sidde i den oprettede Commission, hvilken han også anså som sin pligt at opfylde, hvis ikke helbredet siden efteråret så været så dårligt, at han endnu ikke har turdet begive sig udendørs, desuden, som Amtmanden ved, er hans Hovedgård Bratskov i Vendsyssel, endnu under bygning og reparation, hvor hans nærværelse er absolut nødvendig, således han, hvis helbredet tillader det, straks efter Snapsting, agter sig der hen. 2 Februar 1764.

502
Fra J Woydemann??, Birkelse. Fra Birkelse Stamhuses Gods, er i Marts bortløbet 2 Soldater, nemlig Christen Jensen Støw og Christen Andersen Borregård, og eftersom Kammerjunker Scheel, har oplyst, at Christen Jensen Støw, formodentlig var pågrebet og Arresteret på Skanderborg, jvnf den udsendte efterlysning, selv om han ikke selv har villet give nogle oplysninger, så udbedes nærmere, om den arresterede virkelig er den efterlyste. Fremsender derfor en af Godsets Bønder Niels Madsen i Røgil, som kender ham, og skulle det vise sig at være denne, bedes han fremdeles holdt under Arrest, indtil han kan blive afhentet. [Se næste]. 19 September 1764.

Bilag:
Dateret 13 September 1764 fra Scheel, Nepstrupgård, Ålborg. Henviser til en beskrivelse fra Stamhuset Birkelse, ang en efterlyst Bondekarl, der i April, sammen med en anden, er deserteret, og nu muligvis opholder sig i Skanderborg Amt.

503
Ikke anvendt.

504
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse af 30te Januar, som han først modtog 3 Februar, hvoraf ses, at Amtmanden har udnævnt ham som medlem [i Commissionen] til forandringen ved Extraskatten. Han vil nu gerne, på grund af den tiltagende Tunghørighed, samt en gammel skade, som nu ved alderens tiltagelse, plager ham mere og mere, så han mange gange, ikke ved egen hjælp kan vende sig i Sengen, bede sig forskånet for dette. Han ved nok, Amtmanden ikke har mange Proprietairer i Amtet at vælge imellem, dog findes der vel en som kan være bekvem til hvervet. 5 Februar 1764.

505
Fra Hans Wortem?, Fuldmægtigen, Mattrup. Returnerer de modtagne Dokumenter, om den i Slesvig arresterede Desertør, der foregiver at være fra Mattrup Gods. Han har på det nøjeste efterforsket samme, men ingen med det angivne navn, er bortgået fra Godset, men mener det drejer sig om en Landsoldat Søren Madsen Fanger/Tanger der i 3 år har gået for Mattrup, og i Marts Måned 1763, da han tjente i Tørring, bortgik. Samme er tidligere deserteret, og opbragt, hvorfor han formentlig nu, for bedre at begå sig, angiver sig som Peder Sørensen. Han har straks anmeldt samme til sin Principal, der derefter har skrevet til Cancelliråd Otto i Egernførde, der er Svoger af Major von Bylow, under hvem Escadronen er, om afholdelse af et videre forhør. 3 Maj 1764.

3 bilag - på Tysk:

1)
Dat 21 April 1764 fra C Holstein, Slesvig, hvori nævnes Tørsting [Tyrsting] og en Landsoldat Peter Sørensen etc.

2)
Dat 2o December 1763 fra Moltke m fl, Krigsdirektionen, København med uklart indhold.

3)
Fra Lockmann m fl uden dato, desuden kopi dat Slesvig 18 April 1764, uden afsender, også drejende sig om Desertøren Peter Sørensen, der angives som 21 år, født i Tørsting [Tyrsting] etc. 

506
Fra Lars Thygesen og Horn, København. Hermed har de den ære, at tilkendegive, at Salig Justitsråd og Amtsforvalter Emanuel Thygesen, hvis Dødsfald Lars Thygesen den 21 hujus har indberettet, med oplysning om dennes bevilling til Testamente af 11 August 1758, hvoraf fremgik dennes sidste vilje under 24 Marts 1764 og Codicil af 17 Juli 1764, jvnf vedlagte extracter, viser at Stervboet kan behandles uden Rettens medvirken. Nævner Forvalter Peter Mønster, der sammen med Justitsråd Horn, efter Testamentets 12 art, er valgt til at gå Arvingerne til hånde, og påse, at Testamentet bliver nøje overholdt. Fremgår ligeledes at Mattrup og Mindstrup Hovedgårde med underliggende Kirker, Bondegods og anden Herlighed er oprettede til Stamhuse for hans Familie, men først fornemmeligt for Thyge Jesper Thygesen. 24 Juli 1764.

507
Fra H R Grabow, Urup. Til udnævnelsen som deltager, i den anbefalede Commission om Extraskatten for de fattige, skal han, om Gud giver helbred, have den ære at deltage, på de beskrevne og fastsatte dage. Ellers kunne det vel ikke skade, om Præsteskabet foretog en afhandling med Proprietairerne og Lodsejerne forinden, om de fattiges antal, da forretningen derved meget hurtigere kunne foretages.
26 November 1764.

508
Fra A Moltke, Fredensborg. [Se tidligere om Ler ved Stilling]. Den Franske Porcelænsmager, der fornylig har været i Skanderborg, har ved tilbagekomsten forsikret, at den der fundne såkaldte Ildfaste Ler, er meget god og brugelig, hvorfor han inden Vinter ønsker en Skibsladning oversendt. Vil derefter fornemme, om Bønderne deromkring, er i stand til at få en sådan ladning opgravet og transporteret til Århus, for videre Sejlads til København samt, hvad der i givet fald ville gå til omkostninger. 31 Juli 1764.

509
Fra Horn og Lars Thygesen, København. [Se tidligere]. Drejer sig igen om den afdøde Justitsråd og Amtsforvalter Emanuel Thygesens Testamente, hvoraf fremgår, at Stervboet skal behandles uden Rettens medvirken. Nævner ligeledes Forvalter Peter Mønster og Justitsråd Horn, der iflg samme, skal varetage Arvingernes interesse, ligesom oprettelse af Stamhuse for Mattrup og Mindstrup Hovedgårde med underliggende Kirker og Bøndergods etc. 21 Juli 1764.

Bilag:
Extract af Testamentet, dat 24 Marts 1763, under 1ste art, og 17 Juli 1764, at hans afgangne Broder Niels Thygesens Sønner Thyge Jesper og Lars indsættes på angivne måder, og derefter forholde sig, som ang i art 11 - 12, nævner Justitsråd og Politimester Horn og Forvalter Mønster på Bygholm. Bestemmer ligeledes, at såfremt Brodersønnen Thyge Jesper Thygesen, ved hans død, skulle opholde sig i udlandet skal Justitsråd Horn, varetage Boet, uden medvirken af Rettens Betjente.

Omslag:

Skanderborg Slotsbygninger ang.

510
Fra Moltke, Christiansborg. Henviser til en skrivelse fra en Borger i Skanderborg, ang den nye indretning der er foretaget med Stolene i Slotskirken, hvilket han ikke vil undlade at meddele Amtmanden. 1 December 1764.

511
Fra Moltke, Christiansborg. Henviser til en del ansøgninger fra nogle Håndværksmestre, om udbetaling af deres tilgodehavender, for udført arbejde ved Slottet, hvorom han ikke vil foretage sig videre, før han, fra Amtmanden, har modtaget nærmere underretning om sammenhængen. 4 December 1764.

512
Fra Moltke, Christiansborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter Slotsforvalter Brun, har fået besked om, på den foreslåede måde, at lade fremstille en Hovednøgle til Stolene i Slotskirken, i håb om, at man derved undgår al videre uorden, hvilket er til Amtmandens underretning. 29 December 1764.

513
Fra Moltke, Christiansborg. [Se forrige - bilag uden afsender]. Da Byens Beboere forlængst har fået tilladelse til, at anvende Slotskirken, og da denne, efter indberetninger, nu skal kunne rumme alle de søgende, især Fruentimmerne, hvis de da ikke alle vil sidde i de tillukkede Stole, i stedet for på de i Koret og Gangen, hensatte Skamler. Da der er indkommet klager i den anledning, fordi de først ankomne, bemægtiger sig de lukkede Stole, skal Slotsfogeden, for at forekomme dette, lade fremstille en Hovednøgle til disse, som derefter af Slotsdegnen eller anden Betjent, oplukkes for at anvise de manglende Sæde, hvorimod udskiftningen af Låsene skal ske på pågældendes egen bekostning, ligesom kun en af hver familie, får plads i Stolen, ligesom de Unge og Tjenestepigerne, skal sidde på Skamlerne. [Dato ikke ang men som forrige].
29 December 1764.

514
Fra Agerskov m fl, Københavns Bygnings Commission. Henviser til modtagne skrivelse, omhandlende nogle Regninger fra 1761 - 62 og 63, for Slottets reparationer, hvilke Rentekammeret allerede den 26 Juni sidstleden, er erindret om anvisning af betalingen, hvilket man ikke vil undlade, at gøre opmærksom på. 29 Oktober 1764.

515
Fra G L Anthon, København. Henviser til modtagne skrivelse af 30 pasfoto, og svarer, at de reparationer der i år er højst nødvendige, på Slottets Tage og Vinduer, straks må foretages, og regningerne, som sædvanligt indsendes til ham. På grund af visse omstændigheder, er der dog endnu ikke opnået godkendelse af arbejdet. De indsendte regninger vedrørende overslagene fra 1761, er allerede for nogen tid siden sendt til Rentekammeret, hvorfra betalingen vil blive anvist. 8 September 1764.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

516
Fra N Moldrup, Ladegården. Eftersom tiden nærmer sig med Kornsædens besigtelse og Auktion, har han pålagt Sognefogederne i Galten, Sjelle, Forlev og Peder Danielsen her i Gården, at foretage synet i Hestehaven ved Sjelle Skovgård. Angående Auktionen, henviser han til fremstilling af Plakaten og conditionerne, som Amtmanden bedes efterse og returnere med Budet, med oplysning om mulige ændringer, hvilket på samme måde må ske til Amtmand Trappaud, hvorved der vil gå nogen tid, før Plakaterne kan nå frem til stederne. Forinden Auktionen, vil han på et belejligt tidspunkt gøre Amtmanden sin opvartning. 6 August 1764.

517
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Specification over den, i sidste efterår, lagte Rugsæd samt, hvad der forventes, at være nødvendig til Vårsæden på de Kongelige Ladegårdes Marker i Distriktet.

1)
Slotshaven er sået 19 tdr 4 skp Rug – til Vårsæden 11 tdr Havre og 20 tdr Byg.

2)
Sjelle Skovgård er sået 24 tdr Rug – til Vårsæden 30 tdr Havre og 16 tdr Byg. Mener det er bedst at få aftalen om Kornet betinget før Sædetiden, hvilket nødvendiggør en ordre om samme. 8 Januar 1765.

518
Fra N Moldrup, Skanderborg. Extract af Krigsjordebogen, vedrørende Bryrup Sogn. Kirkeskoven i Lystrup Have, står for 1 alb til Kirken. Lystrup Have beregnes ikke, fordi dette er mageskiftet med et stykke Jord kaldet Ryberg, tilhørende Magister Mouritz Moier i Vinding, og på pag 160 og 161 anført. Jorden anvendes af Præstens Bonde, som beboer Colpen Gård, og deraf årligt svarer 2 rdr til Bryrup Kirke.
[Ingen dato] 1764.

Omslag:

Rescript og Majestætens Dom i en Justitssag mod Hans Hansen og Lars Jensen.

519
Fra Kong Frederik den femte, af Guds Nåde Konge til Danmark etc. Christiansborg Slot. Wor Synderlig Bevågenhed Tilforn. På din til Os under 20 Februar sidstleden, indkomne allerunderdanigste forestilling, med derhos fulgte Tingsvidne, Akts Dom, som tilfinder Hans Hansen af Hvejsel, formedelst begåede Heste Tyveri, at miste sit Liv i Galgen, samt tilligemed afdøde Lars Jensen af Ry, som skal have været impliceret i samme Tyveri, hans Stervbo, en for begge og begge for en, at betale opgæld og tvigæld med videre. Kongen befaler videre, at sagen skal indbringes for Højeste Ret, hvortil Højeste Rets Procurator Peter Severin Balling, skal føre sagen mod Hans Hansen og Procurator Andreas Nørager, uden betaling, skal varetage sagen for tiltalte. 16 Marts 1764.

Bilag:
Højeste Rets kendelse, afsagt Tirsdag 17 April 1764, hvorefter Hans Hansen og Lars Jensens Stervbo og Arvinger, bør for Actors tiltale i denne sag, fri at være.

Omslag:

Amtsbroer angående og Veje.

520
Fra J Schultz, Nedenskov. [Skovridderen]. Attesterer at indhegningen om den i Nedenskovgårds Skov, med Fyrrefrø besåede plads, for nærværende tid, er i orden, og under opsigt af den dertil antagne, jvnf Windings ønske. 24 November 1764.

521
Fra Jens Michelsen og Peder Sørensen, Tåning. De har nøje efterset de 2 Broer ved Fuldbro Mølle, og fundet dem således, at alle uhindret kan passere disse. 23 December 1764.

522
Fra N I Tveede, Horsens Postkontor. Post Rytteren fra Horsens klager meget over Vejen mellem Horsens og Århus, især strækningen over Ørridslev Hede, når denne sammen med Landevejen er opblødt, og i særdeleshed om Vinteren, hvor han med Postsækkene, om Natten, mange steder ikke kan passere uden livsfare, hvilket forårsager at han ikke kan overholde, den af det Højlovlige General Post Amt, fastsatte tid. Nødes derfor på Embedets vegne, at klage over dette, med anmodning om, at Amtmanden vil sørge for forholdenes udbedring, hvorom udbedes svar. 24 August 1764.

523
Fra Christian C G F S Gotfredsen og Gotfred G F C S Christiansen, Ry. De har synet Ry og Knudbro, som befandtes i forsvarlig stand. Knud Bro er siden forgangen år, forbedret og forlænget med Bul. 18 December 1764.

524
Fra Jacob Andersen, Voerladegård og Peder P J S Jensen, Møldrup. De har synet og efterset Vorvadsbro, og fundet denne i forsvarlig stand, også de såkaldte Ispæle. 11 Juni 1764.

525
Fra S Hygum, Brædstrup. [4 sider]. Henviser til modtagne befaling, i skrivelse af 30 Januar, hvorefter ønskes indberetning om, hvorledes Landevejene i Tyrsting Herred, hidtil har været vedligeholdte samt, hvad der efter hans tanker, i den forbindelse, synes nyttigt at fremme. Svarer hertil, at ang Vejenes vedligeholdelse, er ham ikke andet bekendt end, hvad der fremgår af forordningen af 4 Marts 1690, der så vidt han ved, er fundamentet til det der hidtil er sket. Derefter under 3 punkter, hans tanker om samme, hvoraf fremgår, at han mener forordningen fremdeles vil være det bedste grundlag for dette, nævner herefter de steder, hvor der på grund af Vand, enten må være Render, eller Broer o s v. 16 Februar 1764.

526
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Hvad han i henseende til Landevejenes forbedring kan fremkomme med, er at de mange Bakker, og den Lerede grund, som er på de fleste steder, samt manglende Broer over Vandløbene, der under stærk Regn tiltager, er årsag til, at Landevejene ikke kan holdes i god stand. Det sidste kunne ændres men, hvorledes man skal få de 2 første af vejen, ved han ikke, og så længe dette ikke kan forandres bliver, hverken de gamle eller nye Veje i god stand, uanset man anvender al umage på dette. Nogen nærmere oplysninger kan han ikke fremkomme med, men henviser til den extract som Amtmanden for 3 - 4 år siden lod fremstille. Angående 4de post, mener han ikke, at siden Landevejene i 1757 og 58 blev sat i stand, har ingen Bonde haft en hel dags arbejde med Hest og Vogn, ved samme o s v. 3 Februar 1764.

527
Fra F C Rosenkrantz, København. Da Hans Majestæt allernådigst har besluttet, at lade nye Veje anlægge ved erfarne Vejingeniører, og derefter har befalet Brevskriveren at påtage sig Directionen over dette, skal han hermed anmode Amtmanden om, at give ham alle oplysninger om Kongelige Rescripter samt particulaire anordninger, som findes hos denne, vedrørende Vejvæsenet, ligesom oplysning om alt, hvad der kan fremme Kongens vilje i så henseende. Derefter spørgsmål under 4 punkter, bl a, hvor mange dages arbejde hver Bonde, efter sit Hartkorn, har haft ved hver Landevej, hvor det anvendte Sten og Grus er taget o s v. 21 Januar 1764.

528
Fra A Flensborg, Horsens. [7 sider]. Henviser til modtagne ordre, angående  indberetning om Vejene i Vor Herred, herunder oplysning om, hvor mange dages arbejde enhver Bonde, efter sit Hartkorn, årligt har haft ved samme, samt med hvor mange Folk og Arbejdere. Svarer hertil, at der på sine steder, kan være udfordret mere arbejde og Kørsel end andre steder, thi hvor der falde Sid, Sump og Leret Jord, der behøver Vejene fornemmelig indkast, og altså mere arbejde og Kørsel med Sand til opfyldning, end de steder hvor bunden er Sand, hvor der ikke engang behøves indkastning men kun udjævning. Angående Sognenes og Byernes inddeling, samt deres distance, så går der gennem Herredet 4 Landeveje. Lande - eller Kongevejen fra Vejle til Skanderborg, begynder ved Hvirring Hede etc, udgørende 2014 favne. Anden Landevej fra Horsens til Viborg, gennem Nim Sogn, begyndende ved Enner Markskel er 2038 favne, 3die fra Horsens til Skanderborg 4627 favne og fjerde Landevej fra Horsens til Århus består af 3578 favne, der alle er inddelt på nærmere angivne måder. Erindrer om, hvorledes Handsted Hospitals Bonde Laurits Sørensen, som bor op til Broen ved Handsted, og har en Toft som støder op til Handsted Å, år efter år, har fyldt op, og udtrykket sin Toft til Åens østre side, således at denne, under stærk Regnskyl og vådt vejrlig, er forhindret i at løbe under Broen. 27 Februar 1764.

529
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Gør vitterligt, at jeg på min Allernådigste Arve Konges og Herres vegne, og Cammer Collegiets skrivelse af 28 April, har sluttet og indgået denne Contract, med Jens Sørensen af Odder, på de givne Conditioner, og efter hans, ved Auctionen den 21 Marts, gjorte erklæring, da ingen billigere bud er sket, at denne, for en vis årlig sum, fremdeles skal vedligeholde de to Broer ved Skanderborg Slot, den lille Bro ved Vrold Mark i Dyrehaven og Broen ved Ring Closter, hvilken Contract indsendes til Cammer Collegiets forventende godkendelse. Derefter betingelserne, under 9 punkter. Henviser herunder til forrige Contract, der udløb ved afvigte års udgang, [uklart om han også var Forpagter dengang], hvorved Contrahenten er forbundet til, at aflevere Broerne som er: Den Store Bro mellem Slottet og Byen 78 alen lang, do mellem Slottet og Dyrehaven 78 1/2 alen, do mellem Dyrehaven og Vrold 13 1/2 alen og do ved Ring Closter 25 1/2 alen, i god og forsvarlig stand. 7 Maj 1764.

Ratificeret den 30 Juni 1764 af Rentekammeret, hvori han kaldes Jens Sørensen Bierager af Odder, ligesom aftalen gælder fra 1 Januar og 10 år, alt jvnf oprettede Contract.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen ang.

530
Fra C O Gram, Jægersborg. Eftersom Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen af 26 Januar 1733, i indeværende år, skal afholdes i Skanderborg den 21 Juni, vil han ikke undlade at meddele dette til Amtmanden, med anmodning om videre bekendtgørelse til Amts Betjentene, at de til nævnte tid indfinder sig. 21 April 1764.

531
Fra C F Røders, Hoved. Da han er enig med Amtmanden om, at det vil blive alt for besværligt og tungt, at dømme Bønderne til Fæstningsarbejde i København, for ulovlig Skovhugst, har han efter dennes forlangende, forfattet vedlagte svar til Overjægermesteren, hvorpå udbedes Amtmandens underskrift, og videre besørgelse, da datoen står in blanco. 7 Juni 1764.

532
Fra C F Røders, Hoved. Sammen med modtagne skrivelse, har han modtaget den forfattede svarskrivelse fra Sessionen til Overjægermesteren, som han er enig i, men da Hans Excellence, ved aparte skrivelse, som blev drøftet, ved Røders nærværelse i Skanderborg, havde forlangt Sessionens betænkning og forslag, ang de forhen, for ulovlig Skovhugst, til Fæstningsarbejde, henviste personer, der endnu ikke havde udstået deres Straf, sender han i den anledning et Brev, til vedkommendes underskrivning, og Amtmandens videre afsendelse. 3 Juli 1764.

533
Fra C F Røders, Hoved. Da Vildt Leverancen til det Kongelige Hof, i hans betroede Jægermester Distrikt, er berammet til at tage sin begyndelse 30 November, og derefter hver fjortende dag, indtil der i alt er sket 8 leveringer, fremsendes specifikation over, hvad Vildt der, af den enkelte Skovridder, skal leveres, tjenstligt begærende, at Amtmanden vil sørge for den nødvendige befordring, samt fornødne Folk, jvnf Rentekammerets gjorte anstalt, når Klapjagten på Vildsvinene skal foretages. 16 November 1764.

534
Fra C F Røders, Hoved. Specification over det Vildt, der til den Højkongelige Hofholdning, i den tilstundende Vinter, af de Kongelige Skovridere, fra deres Jægermester Distrikter, på angivne tider skal leveres hos Sognefogeden i Tåning, begyndende 30 November og sluttes 8 Marts. Exp: Skovrider Niels Bredal 30 Novb 2 Vildsvin - 2 Harer. 14 December 1 Hjort 1 Råbuk 3 Harer. 28 do 1 Hjort - 2 Harer. 11 Januar 1765 1 Smaldyr - 1 Råbuk - 4 Harer. 25 do 1 Hjort - 1 Råbuk - 4 Harer. 8 Februar 1 Smaldyr - 4 Harer. 22 do 1 Hjort - 1 Råbuk - 5 Harer. 8 Marts 2 Smaldyr. I alt 4 Hjorte - 4 Smaldyr - 4 Råbukke - 2 Vildsvin - 24 Harer.

Fra Skovridder Schultz i alt: 4 - 6 - 3 - 4 - 24.

Fra Skovridder Christian Jørgensen: 2 - 6- 0 - 4 - 0

Fra Skovridder Anders Sørensen: 2 - 2- 0- 2 - 8

Fra Skovridder Lauritz Michelsen: 16 Harer

Fra Skovridder Christian Bering: 4 - 6 - 2 - 3 - 12

Fra Skovridder Frantz Soetmann: 6 - 4 - 4 - 2 - 32

Fra Skovridder Peter Mønster: 8 - 6 - 3 - 2 - 32

Fra Skovridder Mogens Bugge: 24 Harer og 60 Agerhøns

Fra Oberførster Major Pultz af Skovridder Beridtet i Hads Herred: 32 Harer.

Samlet levering i alt: 30 Hjorte 34 Smaldyr 16 Råbukke 19 Vildsvin 204 Harer og 60 Agerhøns.

15 November 1764.

2 enslydende bilag.

Omslag:

Schaefferier angående.

535
På bagsiden af omslag:
Fra C Biere m fl, Mariager. Udi sidste fierding år, er ved Mariager Byting og Gjerlev Herredsting, ingen Bøder idømte, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 12 Juli 1764.

536
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse af 3 hujus, fra General Land Oec og Commerce Coll, hvori, af hensyn til Fabrikkernes fornødenhed, forlanges underretning om, hvor meget Råuld, der fra hvert sted eller Gods, årligt kan forventes, til Fabrikkernes forarbejdning. I den anledning anmodes de gode Herrer Godsejere og Proprietairer i Vor og Tyrsting Herreder, der over her påtegnet tilbage, ville behage at meddele deres tanker, med eragtende, hvorledes Schiæferierne bedre kunne ophjælpes, samt omtrent hvor mange Får, der i Egnen, efter stedernes  beskaffenhed, kunne underholdes pr tdr Hartkorn, udover anden fornøden besætning, samt hvor meget Uld der ungefærh, årligt kunne ventes og haves af et Får. 21 Januar 1764.

Påtegnet af Godsejerne. Exp: Fra Deichmann, Urup, dat 18 Januar 1764, der skriver, at der ved Urup ikke er flere Får, end enhver har brug for til sin Husholdning, men Fåreavlen synes ved med større fordel, at kunne opdrives, når der først var fundet en god art og Race, der kunne give dobbelt så meget Uld, som på de nuhavende, hvor det højeste er 1 pund. Og mere end 3 Får på en tdr [Hartkorn] Skov kan der ikke underholdes på denne Egn, hvor Gården har 20 - 30 stk.

537
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Hvad Fåreynglen angår her i disse Egne, hvor der ikke findes Hede eller vidtløftig Græsning, er der ingen der har flere Får, og derfor ikke mere Uld, end de til nødtørft kan hjælpe sig selv med, til Kjole, Trøjer og Strømper m v. Hvad Herregårdene angår, da kan deres Uld ikke engang forslå til Fabrikkerne og Hattemagerne i Horsens, som over mange Mil, må søge det fornødne Uld. Hvor meget Uld der kan blive af et Får, når man opregner de store med de små, kan han ikke bestemt sige, men over 3/4 skålpund bliver det vel ikke, ligesom der kan være forskel på mængden fra År til År, idet Fårene bærer mere Uld i tørre År end i de våde. Hvad angår Schæfferier, da er det meget vanskeligt at holde samme, thi hele Fåreflokken uddør undertiden af Pokker, vand og skab, som nogle gange er sket her på Gården. Mener ikke der kan holdes mere end 3 Får pr tdr Hartkorn. 16 Januar 1764.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 57 LAV B5 C - 122 år 1764.

 

Begyndt pakke no 58 LAV B5 C - 123 År 1765

Afgivelser 1765:

538

1 pakke Anordninger - udtaget

Et Rescript af 1 October ang Indqvarterings hjælpeskat? til Skanderborg Barakker

Et do af 1 Novb ang en Arvs forflytning fra Horsens

En pakke Cancelliebreve

En do Rentekammer Breve

En do vest Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

En do Rentekammerbreve ang Extraskatten

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En do med Regimentsskriver Moldrups Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

En pakke ang Skiftevæsen

En do med Rescripter og Høiesteretsdomme i Delinqventsager

En do ang Processager

En do ang Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Kirker og Skoler

En do ang Skov og Jagtvæsen

En do ang Stutterier og Staldstude

En do Indberetninger om uafgjorte Suppliqver

En do ang Kolonisterne på Alheden

En do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

539
På bagsiden af omslag:
Fra Henrich Galt Abell, Birkefoged og Konstitueret Skriver, Mariager. Jvnf forordningen, indberettes at der i 1764, ingen Bøder er idømte, hvoraf noget skal beregnes til Kongens kasse. 3 Januar 1765.

540
Fra Reventlow m fl Westindiske og Guineiske etc, København. Henviser til modtagne ansøgning fra Jens Christensen m fl Selvejer Bønder i Gedved, hvori de beder om tilladelse til, at betale Consumption og Folkeskat, på samme måde som andre Proprietair Bønder, siden de i disse besværlige tider, hvor de skal have mistet deres Fæ og Får, og ville gå i armod, hvis de ikke blev hjulpet. Nævner at deres Gårde er købt af det gamle Ryttergods, men nu tilhører andre Ejere. Amtmanden bedes give nærmere underretning om deres tilstand, og meddele sin betænkning på ansøgningen. 17 August 1765.

541
Fra Reventlow m fl, Vestindiske og Guin etc, København. Under 3 hujus, har det behaget Kongen, på 7 Selvejer Bønder i Gedved By, Tolstrup Sogn, nemlig Jens Christensen, Søren Hansen, Anders Jørgensen, Christen Jensen, Anders Andersens Enke, Jacob Jensen og en anden Enke M R D, på deres ansøgning om befrielse, for betaling af Consumption, Familie og Folkeskatten, som de ellers er pålagt, ved Resolution at bevilge, at de i de nu forløbne 5 år, må eftergives det halve af den efter forordningen af 24 December 1760, af dem fordrede og resterende Consumption og Folkeskats afgift, og at de, i henseende til deres uformuenhed og anførte omstændigheder, samt deres Gårdes ringe Hartkorn, må være aldeles befriet for Staldafgiften af deres steder, dog at Consumption og Folkeskatten, jvnf forordningen, fremtidig betales.7 December 1765.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

542
På bagsiden af omslag:
Fra M Gertsen m fl, Århus Rådstue. For afvigte År 1765 er der ikke ved Byens over eller under Retter, idømt Bøder, hvoraf noget tilfalder Christianshavns Kirke. 2 Januar 1766.

543
Fra P Rosenørn, Århus. Efter de såvel fra Landet som fra Købstæderne, indkomne beretninger om Kornprisen m v for 1764, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk 8 sk Byg 1 rdr 4 mk 8 sk Havre 1 rdr 4 sk Boghvedegryn 3 rdr 2 mk og Smør 21 rdr. 5 Februar 1765.

544
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Gehejmeråd Thottes skrivelse af 23 Marts, der ankom den 29, ang en Bagersvend Jean Dorinet [Jean Dovinet?]fra Paris i Frankrig, der har begået Mord på en Bager han tjente sammen med. Jvnf vedlagte genpart, ønskes denne nøje eftersøgt og pågrebet. [Se næste]. 2 April 1765.

545
Fra O Thott, Cancelliet. [Kopi sign af Rosenørn]. Da den her ved Hoffet værende Franske Ambassadør, hr Præsident Ogier har begæret, at man eftersøger, den fra Paris undvegne Bagersvend Jean Dovinet, som har begået Mord på en Bager og dennes Hustru, hvor han tjente, og såfremt han findes, pågribes. Efter Kongelig allernådigste befaling, anmodes Kammerherren om, at foranstalte dette. Derefter beskrivelse af den efterlyste, 5 fod og 2 1/2 Tomme høj, 24 - 25 år, fyldig af Legeme, Hovedet dybt nede mellem Skuldrene, lysebrune og slette Hår, som han bærer i en Pisk eller sammenbunden etc. 23 Marts 1765.

546
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til tidligere Stiftsbefalingsmand Oluf Borch de Schouboes, foranstaltninger, til forbedring af Broerne, ved de meste farlige steder i Havreballegårds Amt, hvorefter Miøde Bro og Broen ved Spørring Å nu er i orden. Da Amtmanden [Woyda] skal have samtykket i, at udgiften for Miøde Bro, som er i skellet mellem Skanderborg og Havreballegårds Amter, deles mellem dem, skal han ikke undlade at meddele, at Herredsfoged Gieding nu har indsendt regningen, udgørende i alt 196 rdr 4 mk, hvoraf de 186 rdr er til Tømmermester Jens Michelsen, Horsens, for Ege Tømmer, Planker, Spigre og Arbejdsløn. 6 rdr 4 mk til Herredsfogeden for dennes tidsspilde og umage etc, og 4 rdr til Malermester Christian Bruun i Århus, for at anstryge Egetømmeret med Brun Oliefarve, da dette er mere bestandig end Tjære, og der kun er en lille forskel på prisen. Det halve beløb 98 rdr 2 mk, bedes indbetalt til Amtsforvalter Jens Thygesen. 26 Februar 1765.

547
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen for Marts, over de fra Århus Stift, til Conseilet, indkomne ansøgninger, hvorpå ingen afgørelse er truffet er:

6 D 592 Peder Jensen Smed af Odder, om at den af dem længstlevende, i uskiftet Boe måtte hensidde.
Conseilet 21 Marts, Supp kunne oprette Testamente efter anordningen.
Hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre for ansøgerne.
23 April 1765.

548
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Hvad Præsten Hr Tønne Schiøl i Vær, den 18 hujus har indberettet og begæret, i anledning af et ufuldendt Skifte m v, i en Gård i Ørridslev, vil Amtmanden kunne se af vedlagte, ligesom Præstens billige ansøgning, også må være til det bedste anbefalet, og at vedkommende tillægges behørig ordre. 26 April 1765.

549
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en kopi modtaget fra Stiftsbefalingsmand Greve Schack, samt kopi af Gehejmeråd Thotts skrivelse, med begæring om, at den deri nævnte Frederik Laulund, må eftersøges, pågribes og anholdes overalt, hvor han træffes, samt i givet fald, underretning til Greven. [Se næste]. 3 Juni 1765.

550
Fra O Thott, Cancelliet. Kopi sign af H Schack. Drejer sig om en efterlysning m v, af en Løsgænger Frederich Laulund, som var mistænkt for, at skulle have skudt efter Postillionen mellem Viborg og Holstebro. Byfogeden Jørgen Sørensen i Lemvig, melder at Personen endnu er på fri fod, og skal opholde sig Øster i Landet, og at han meget dumdristig, ikke alene før, men nu også siden Hans Majestæts allernådigste befaling, insulterer Folk med mange uanstændige Breve, hvilke han søger at aflevere på nærmeste Posthuse. Mener desuden, at Ridefogeden på Buderupholm ved Ålborg Mads Qvostrup, skulle være vidende om hans opholdssted. 18 Maj 1765. 

550
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Extract af Højeste Rets Dom af 30 Juni 1762, hvorefter Anders Dørup, der skal være boende i Kolpengård i Bryrup Sogn, er dømt til at betale 30 rdr til Christianshavns Kirke. Amtmanden bedes pålægge vedkommende Betjent, ved promte udpantning, at inddrive og videresende beløbet. 26 Juli 1765.

551
Fra P Rosenørn, Århus. Under 26 Februar har henvendte han sig til Amtmanden, ang omkostninger for Broens opbygning ved Store Miøde Vad, udgørende 196 rdr 4 mk, hvoraf halvdelen 98 rdr 2 mk skulle betales af Skanderborg Amt, jvnf aftale med afgangne Stiftsbefalingsmand Schouboe. Da han endnu ikke har modtaget svar, og Amtsforvalter Thygesen nu begærer pengene indbetalt, bedes dette ske.
16 August 1765.

552
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Notificationslisten over de fra Århus Stift, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse:
6 E 685 Niels Andersen med flere Tønnings Sogns Beboere, om at nyde Sognets Konge Tiende, mod 3 mk af hver tønde Hartkorn m v. Conseilet 19 September, forbliver ved Lands Lov og Ret. Hvilket bedes meddelt ansøgerne.
28 Oktober 1765.

553
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 9de, sammen med de 30 rdr som Anders Dørup i Kolpengård, efter Højeste Rets Dom af 30 Juni 1762, skulle betale til Christianshavns Kirke, hvortil dette tjener som et bevis, for modtagelsen af pengene, indtil endelig kvittering fremkommer fra Kirkeværgen Rådmand Suhr ved samme Kirke. 17 September 1765.

554
Fra P Rosenørn, Århus. Hvorledes Justitsråd Hygom beretter, at efter Rådmand Flensborgs [Horsens] forestilling, skal denne, af Amtmanden, være constitueret Actor, i en sag, som efter formening, skal anlægges til præjudice for en af Handsted Hospitals Bønder, og Vidners afhørelse er berammet til 10 Januar, hvilket behageligst måtte erfares af vedlagte skrivelse, og medfulgte situationskort. Men da Hygom ønsker en mindelig afhandling, indstilles til Amtmandens betænkning, om samme ikke kunne og burde tilstædes, og Flensborg pålagt, at gøre et forsøg på dette, før videre foretages. 27 December 1765.

555
Fra A Flensborg m fl, Vor – Nim Herredsting. 11 December 1765 indfandt sig ved Handsted Bro, underskrevne Jens Pettersen Møller af Urup Mølle, Jens Pedersen Møller af Tolstrup Mølle, Niels Knudsen fra Tolstrup Tammestrup og Rasmus Nielsen af Gedved, under overværelse af Rådmand og Byfoged etc, Andreas Flensborg i Horsens, for efter indgivne klage, at syne og besigtige ommeldte Bro og Åens løb derunder, som ved Laurits Sørensen i Handsted, hans Toft og Eng, beliggende Østen for Handsted Å, på den nordre side af Broen, formedelst at samme Toft og Eng, år efter år, således med Gærde for den nordre side, skal være udvidet, at Åløbet er blevet ændret, og derved forårsaget de Rejsende største ulejlighed med videre. Ved forretningen indfandt sig Procurator Daniel Grundahl, Horsens som anbefalet Actor, og Bondens Husbonde Hospitalsforstander Hygoms Fuldmægtig Mons Peder Kierchgård. Derefter beskrivelse af synet, hvoraf fremgår, at Broen består af 11 Fag, udgørende 11 favne 2 3/4 alen m v. 11 December 1765.

556
Fra Andreas Flensborg, Rådmand og Byfoged i Horsens etc. Gør vitterligt, at Procurator Daniel Grundahl i Horsens, har ladet andrage, hvorledes han efter Amtmand Woydas ordre af 18 November, er befalet at føre et Tingsvidne ved Vor - Nim Herredsting, angående Handsted Åes løb, som efter indkommen klage over Laurits Sørensen i Hansted, af denne skal være ændret, ved udvidelse af hans Toft, hvilket har forårsaget at Åen er tvunget til, at ændre sit løb, og dermed forårsager største ulejlighed for de Rejsende, og gående Folk, især Skolebørn, som skal passere de for Broens Østre ende nedlagte Gangtræer, for Livsfare, hvilket også for nogen tid siden skal være hændt, et af Egebjerg Beboernes Børn, som søger Handsted Skole, at det gled på det våde Gangtræ, og faldt ud i Vandet. Og da Laurits Sørensen tilforn skal være advaret om disse ulejliheder at remedere, skal det ved mellemkommende forhindring og forbud fra Handstedgård, blevet nægtet. I samme sag indkaldes: Johan Johansen, Niels Pedersen, Christian Simonsen, Jens Simonsen, Lars Andersen, Jacob Hansen, Peder Ladefoged, alle af Handsted. Anders Christensen, Niels Smed, Niels Rasmussen, Laurids Andersen, Jørgen Pedersen Schov og Søren Marcusen alle af Egebjerg. Ole Christensen af Randerup, Hans Andersen og Jørgen Hansen af Rådved, Jens Thomasen af Lundum, Anders Schårup, Knud Michelsen og Anders Andersen alle af Lundum Skov. 28 November 1765.

557
Fra S Kiergård, Handsted. I den til i dag opsatte Sag, ang den tvungne ændring af Handsted Åes løb, mødte Procurator Daniel Grundahl af Horsens, og producerede den ved Retten under 6 December udstedte udmeldelse af Synsmænd. For Retten mødte disse, nemlig Jens Pedersen Møller af Urup Mølle, Jens Pedersen Møller af Tolstrup Mølle, Niels Knudsen af Tolstrup Tammestrup og Rasmus Nielsen af Gedved, hvilke fremlagde deres den 11 December, forrettede Syns forretning, som skete i Rettens overværelse ved Handsted Bro. Derefter afhøring etc [over 10 sider], hvorunder nævnes, på Justitsråd Hygoms vegne, Sr Peder Kiergård. Sagen udsættes til 20 December.
[Ingen dato] December 1765.

558
Fra P Hygom, Handstedgård. Det har tildraget sig, at Herredsfoged og Rådmand Flensborg i Horsens, uden at conferere med Hygom, føjede anstalt til et nyt Vandløb eller Å, gennem en Hospitalet tilhørende Ejendom, nemlig Laurids Sørensens i Handsteds Toft eller Eng, liggende Østen for Handsted Bro ved Handsted, for at rette Åløbet, så det går lige ud, da den ellers går skråt under Broen, som den her medfølgende tegning udviser. Bonden havde derved, uden vederlag, mistet et stk Jord, Nord - Nordvest fra Broen, i en strækning af 46 favne, som årligt indbringer Hospitalet 10 sldr o s v [4 sider]. 23 December 1765.

Bilag:
Meget flot tegning over Åløbet, med angivelse af Landevejen fra Skanderborg til Horsens - Handsted Bro og Laurs Sørensens Toft.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

559
På bagsiden af Omslag:
Fra Mogens Vogelius, Hundslund. Indberetter, at der i Året 1765, ved den Gejstlige Ret i Hads Herred, ikke er faldet Mulcter til Justits kassen. En Mand af Gylling blev vel for nogen tid siden, indstævnet for Provste Retten, og dømt til Tugthuset i Viborg, men ved sådanne acter falder ingen Mulcter. 31 December 1765.

560
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til en beskrivelse af et Hus i Ring, som Major Gedde har haft til beboelse, jvnf vedlagte kopi til Amtmandens underskrivning, ligesom Moldrups skrivelse til Majoren om Husets opagt. Af hans påtegning ses, at han ikke bekymrer sig om Husets tilsyn, men ved sin afrejse vil aflevere Nøglen til Sognefogeden i Åstrup, der både er Byen og Sognet så langt fraliggende, at han ikke kan have den fornødne opsigt, hvorfor Moldrup ikke vil undlade at erindre om tidligere forslag, at Amtmanden vil skriver til Assessor Thygesen, som ejer hele Byen, om denne vil beordre en pålidelig Mand til at modtage Nøglen, og derefter have opsyn med Huset.
20 August 1765.

Bilag:
Fra N Moldrup, dat 15 August 1765 - til Major Gedde, hvorunder henvises til dennes skrivelse af 12 hujus, ang fraflytning fra et Hus i Ring, hvortil Moldrup sender sin Hjertens Lykønskning. Hvad angår Huset, som er så langt fraliggende, kan han ikke lade dette blive forsømt, ligesom han, efter Amtmandens anstalt, ønsker en beskrivning af Huset, hvortil en af hans Folk vil indfinde sig, således det kan ske i Majorens overværelse o s v.

561
Fra O Sommer, Skanderborg Ladegård. På Moldrups vegne, indfandt han sig sammen med Jesper Steffensen og Niels Madsen, begge af Åstrup, i overværelse af Major Gedde, for at syne det Hus i Ring, som er opbygget til Beboelse for en Compagnichef ved Infanteriet [se tidligere sager, inden der fandtes et brugeligt Hus], for i henseende til, at Hans Majestæt er Participeret, og Majoren, der hidtil har beboet samme, agter at fraflytte dette. Derefter beskrivelsen, hvoraf fremgår at Stuehuset består af to sammenbyggede Længer i alt 13 fag, hvori er indrettet en Stue, 5 Kamre, en Forstuegang, Bryggers og Køkken under et, dog har Ovnen et aparte Fag, endnu et lille Rum hvori Loftstrappen står o s v. Et andet Hus til Creaturer, bestående af 5 Fag, indrettet til 2 Køer og nogle Får. Husene er ellers overalt temmelig ringe og forfaldne. Endnu et Tørvehus på 4 Fag som Majoren selv har ladet opbygge, desuden beretter han, at have bekostet Ovnskorstenen, tilligemed et, ved Huset værende Apartement. 16 August 1765.

Påtegnet af Major Gedde, at denne ved afrejsen vil aflevere Nøglen til Sognefogeden i Åstrup, desuden reserverer han sig bemte Tørvehus samt Bageovn og Skorstenen, som han har bekostet, og mener dette må komme ham til gode, hvis stedet skal sælges.

562
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom Gården i Mesing og Bonde Stibet i Forlev, i alt 8 tdr 1 skp 2/3 alb Hartkorn, er forundt Kammerråd Gertsen, der findes medtaget under Hjelmslev Herred, i forbindelse med bekostningen af Broen over Miøde, og Ejeren er bevilget tilladelse til, at Contributionerne [afgiften] deraf må betales til Århus Amtstue. Altså udbedes Amtmandens vilje om, hvorvidt Beboerne skal afkræves eller ikke, og beløbet derimod, hos ham skal føres til afgang. 2 September 1765.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

563
På bagsiden af Omslag:
Fra C Lohmann, Provst i Nørre Snede. Indberetter, at der ikke under den Gejstlige Jurisdiction i Vrads herred, er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 9 Januar 1765.

564
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Løverdagen den 26 hujus er Skovfoged Rasmus Sørensen i Store Vellinge under Ryttergodset, fundet død på Pæsted [Pjedsted] Byes Mark, efter at han havde været borte fra den 22 om aftenen, hvor han sidst sås sammen med Fæstebonden Mads Høg af Tiufkær, og dennes Broder Ungkarlen Mikkel Høg, ved Tiufkær, som ligger en fjerdingvej fra Vellinge. Ved forhøret, fandt man en del Blod, omtrent på det sted, hvor han var sammen med de 2 Brødre, såvel som derfra og til stedet, hvor han blev fundet. Disse har desuden bestyrket mistanken om at være årsag til hans Død, idet de ikke efter indkaldelse, mødte ved sagens undersøgelse, men er forsvundet. Amtmanden derfor lade dem eftersøge, og ifald de træffes, anholde og sættes under sikker forvaring, indtil de afhentes. Der kan ikke oplyses nærmere om deres Klæder, men de er begge af fuldkommen vækst i Højde og tykkelse, Mikkel er ca 36 år, har sortbrunt Hår og meget fed i Ansigtet, ser mørkladen ud, lidt mindre end Broderen, men tilvisse ligeså tyk som Mads der er ca 40 år, med gulagtigt Hår, og fyldig i Ansigtet, skal desuden have et sygt tykt Ben. 31 Januar 1765.

565
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til vedlagte skrivelse, der fra en Person Niels Bredahl, er sendt til ham, udbedende sig Trappauds erklæring, angående Sessionen i Vejle, hvor han blev frataget sit Frihedspas, og pålagt, som virkelig Soldat, at lade sig enroullere for et Strølægd. Trappaud fremsender dette, da vedkommende ikke sorterer under hans Amter men under Woydas, hvorfor denne bedes afgive sin erklæring på henvendelsen. 6 April 1765.

566
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henvender sig angående den 44 årige Niels Sørensen, der beskrives som mådelig høj, smalagtig Statur, ligesom lidt hvidladen i Ansigtet, kort sort Hår, talende Jydsk, der var Arresteret for begåede Kirketyverier, men i aftes kl ca 7, har fundet lejlighed til at undvige. Han var iført en hvid bunden ulden Nattrøje, en stribet do, en hvid Vadmels Vest uden Knapper, blå Lærredsskjorte, Lærredsbukser og hvide uldne Strømper, desuden barhovedet og uden Fodtøj. Anmoder om, at han på det bedste må eftersøges, og ifald han skulle antræffes, sættes i god forvaring, til nærmere foranstaltning er truffet. 6 November 1765.

567
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til den forretning Byfoged Gårmann, i Nørvang Tørrild Herreder, har foretaget den 15 Maj, hvorom Amtmanden fik meddelelse den 20 do, i henseende til de Bøder Eske Simonsen, som nu bor under Cammerråd Foghs Gods Låge, skulle betale til Hans Majestæts kasse og Bjerager Sogns fattige, jvnf afsagt Dom ved Hads Ning Herred den 12 Februar. Woyda har formentlig fået oplysning om, at Eske Simonsen ikke har kunnet betale Bøderne, ligesom hans Husbonde har oplyst, at han er meget fattig med en del uopfødte Børn, så han ikke tåler at miste det lidet Boskab der er skrevet hos ham, ligesom hans og Børnenes velfærd forspildes, hvis han i stedet skal indsættes til Fæstningsarbejde, men ellers er mellem dem, som efter forordningen af 6 December 1743, kunne afvikle straffen på Vand og Brød. Da han ønsker straffen overstået jo før jo hellere, tvivles ikke på, at Amtmanden vil foretage sig det nødvendige, især da Dommen allerede har overstået Fatalia Appellationes. 4 December 1765.

Omslag:

Kolonierne på Alheden angående.

568
På bagsiden af omslag:
Fra M Fridrichsen, Hatting Herred. Ved Bjerre - Hatting Herred og Tirsbæk Birk, er i afvigte år ingen Bøder faldet som tilkommer Justits kassen. 29 December 1765.

569
Fra A Dichmann og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf fremgår, at Papirmøllen ved Løgager ikke skal opbygges, formedelst Papirmager Mægen, ikke har efterkommet sin Contract, hvorefter det Tømmer, der er udvist i de Kongelige Skove, samt det som findes ved stedet, skal optegnes og taxeres, samt hos vedkommende søges at få en speciel Taxeringsforretning, som indsendes til Rentekammeret. Da Rentekammeret den 28 Januar har skrevet til Woyda, ang udvisning, og Tømmerets transport af Distriktets Bønder, til byggepladserne, udbedes nærmere oplysninger om, hvad der indtil nu er foretaget, ligesom Skovbetjentene pålægges at udføre en [taxation] over samme Tømmer. Det der er ved stedet, lader man Forvalter Kiersgård optegne og ved kyndige Mænd taxere.
21 Januar 1765.

Påtegnet, at da benævnte Mølle henhører under Silkeborg Amt, fremsendes sagen til Trappaud.

570
Fra A Dichmann og H d Hoffman, Fredericia. [Se tidligere - ang en Hestehandel på Ry Marked]. Henviser til modtagne skrivelse af 20 December, og fortsætter at man nu endelig har fået sagen bilagt mellem Kolonisten Johan Adam Smith og Jens Nielsen Degn således, at Degn betaler 6 rdr til Smith, hvilken Mulct Amtmanden bedes indkræve, hvorimod man vil få Kolonistens kvittering. Da man nødigt vil, at Kolonisten henvender sig til Rentekammeret, bedes om at samme må være recommanderet. 19 Februar 1765.

571
Fra A Dichmann og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til Rentekammerets henvendelse af 12 hujus, ang det i Skoven udviste, og værende Ege og Bøge Tømmer, til en planlagt oprettelse af Papirmølle. Fremgår videre, at en lille del af det udviste, skal være transporteret til det sted, hvor Møllen skulle ligge, medens en del endnu ligger i Skoven. For at dette ikke skulle blive bedærvet [rådne], eller noget bortkomme, må de Herrer Commissairer sammen med Woyda og Trappaud sørge for, det bliver transporteret til et sted, hvor det indtil videre kan være under god forvaring. 19 Februar 1765.

572
Fra A Dichmann og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til vedhæftede skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf ses, at de Egeblokke, som var beregnet til den planlagte Papirmølle, i stedet skal anvendes til den afbrændte Ry Mølle, og Brevskriverne skulle aftale nærmere med Amtmanden, således at en Betjent, i Skoven, kunne modtage Tømmeret af Forvalter Kiersgård. Man har derfor bedt Forvalter Kiersgård på Nørlund, at han Dagen efter Påske Helligdagene, skal henvende sig til Trappud på Søbygård, for at få oplyst hvor Blokkene ligger, og derefter samme Dag, overgive disse til Woydas Betjent. 2 April 1765.

Notering på samme: Kopi af Rentekammerets skrivelse, ang det i de Kongelige Skove, under Silkeborg Amt, udviste Egetømmer, såvel som det der allerede er transporteret til den planlagte Papirmølle ved Løgager, at dette med mere nytte, end angivet i deres skrivelse af 16 pasfoto, ved en Auction, i stedet kunne omplaceres til anvendelse ved den nyligt afbrændte, Kongen tilhørende, Ry Mølle, til hvilken ende, skal forfattes en speciel fortegnelse over, hver sorts længe og bredde etc.

573
Fra A Dichman og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 26 Marts, hvori ønskes, at Forvalter Kiersgård, ved dette års regnskab, skulle vedlægge en opgørelse over de Egeblokke, der i Silkeborg Skove var udvist til en planlagt Papirmølle, men senere overført til Ry Mølle. Men da han der indfandt sig for at aflevere Blokkene, mødte ingen, hvorfor han udbeder sig en fortegnelse over samme, med antal, tykkelse og længde, således han, jvnf ordren, kan indsende samme. Amtmand Woyda bedes sørge for det videre.
27 December 1765.

Omslag:

Uafgjorte Suppliqver.

574
På bagsiden af omslag:
Fra Søren Hansen og Knudsen. Indberetter, at der ved Randers Byting, ikke siden 14 Juli, er forefaldet noget som tilfalder Justits kassen.
24 Januar 1766.

575
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen i Vor Herred har anmeldt, at de i afvigte år har indsendt ansøgninger eller andet til Kollegiet, hvorpå der ikke er modtaget svar. 2 Januar 1766.

576
Fra S Hygum, Brædstrup. Jvnf Kongelig Rescript af 31 December 1756, indberettes, at ingen i Tyrsting Herred har anmeldt, at de i afvigte har indsendt ansøgninger til Kongen eller Collegierne, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1765.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

577
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot - til Moldrup [ikke underskrevet). Specification over dem der i Skanderborg Distrikt, jvnf indkomne extracter, for ulovlig Skovhugst i 1763 - 1764, skal betale efterfølgende Bøder, eller derfor, at arbejde i Fæstning, nemlig:

Salten:

1763: Iver Jensen 21 rdr 3 mk eller arbejde i Skubkarren 4 1/2 Måned

1764: samme 9 rdr eller arbejde i Skubkarren 1 Måned

1764: I Skovridder Schultzes Beridt 16 rdr 2 mk eller arbejde i Skufkarren 5 Måneder. I alt: 46 rdr 5 mk eller 10 1/2 Måned.

Jaungyde:

1763: Michel Michelsen 10 rdr 4 mk eller i Skufkarren 3 1/2 Måned

1763: Rasmus Andersen 6 rdr 4 mk eller arbejde 1 Måned

1763: Simon Hansen 9 rdr eller arbejde 2 1/2 Måned

Nørre Vissing:

1763: Rasmus Pedersen 11 rdr 4 mk eller arbejde 2 1/2 Måned

Ry:

1763: Otte Nielsen 11 rdr 2 mk eller arbejde 3 Måneder

1764: Samme 4 rdr eller arbejde 1 1/2 Måned. I alt 15 rdr 2 mk - 4 1/2 Måned.

Hårby:

1763: Christian Jochumsen 4 rdr eller arbejde 1 Måned.

Jexen:

1763: Rasmus Knudsen 3 rdr eller arbejde 1 1/2 Måned.

1763: Niels Hansen 2 rdr 3 mk eller arbejde 4 Måneder.

Firgårde:

1763: Husmand Rasmus Nielsen 7 rdr 3 mk eller arbejde 1 1/4 Måned.

Addit:

1764: Rasmus Knudsen 3 rdr eller arbejde 1 Måned.

Ry:

1764: Land Soldat Knud Johansen 10 rdr eller arbejde 1 Måned.

1764: Land Soldat Peder Fyhnboe, som tjente Sognefogeden i Them 10 rdr eller arbejde 1 Måned.

[Ud for samme: 5 rdr eller arbejde 1/2 Måned men overstreget - annulleret].

Jaungyde:

1764: Niels Rasmussen 5 rdr eller arbejde 1 1/2 Måned.

Ry:

1763: Rasmus Andersen 7 rdr eller arbejde 2 1/2 Måned.

Alle angivne arbejder skal være i Skufkarren [tidligere i Fredericia].

Notat: Denne opgørelse tilstilles Regimentsskriver Moldrup, at han endnu engang alvorligt advarer og betyder enhver vedkommende, strax at betale de idømte Bøder, eller i manglende fald, at de der ikke kan betale, besørges afleveret i Københavns Fæstning som nærmeste til Arbejde og Krops straf, så snart Sæden er kommet i Jorden og inden Sct Hansdag.
16 April 1765.

3 Bilag - kopier att af E Houed:

1)
Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen for 1765, for Skovridder Johan Schultzes Beridt:

41 Sønder Vissing:
Husmand Niels Back, der den 4 Februar har hugget 1 Bøg på Jens Rasmussens Skifte, 1 Læs. Afgørelse: Niels Back som formedelst svaghed ikke mødte, bøder 2 rdr eller Fængsel på Vand og Brød 12 dage.

Do for 1763 under Skovridder Peter Mønsters Beridt:

121 Hårby:
Christian Jochumsen, den 9 August hugget 1 Risbøg i Hemstok Skov, 1 Læs, og den 21 Januar medtaget Bøgegrene i Venge Skov til 1/2 Læs. Afgørelse: Bøder 4 rdr eller arbejde ved Skub Karren i Fredericia 1 Måned.

Do for 1765 under Skovridder Peter Mønsters Beridt:

118 Hårby:
Christian Jochumsen har den 17 Juni nedstøvet Egegrene på Anders Andersens Skifte, 1/4 Læs, den 9 August hugget 1 Risbøg til 1/2 Læs, den 12 December hugget 1 liden Risbøg i Venge Skov på Rasmus Rasmussen Skifte 1/2 Læs, den 11 Februar nedhugget Bøgegrene i Venge Skov til 1 Læs, og den 10 Marts ligeså Bøgegrene i samme Skov til 1/2 Læs. Afgørelse:
Bøder efter Moderation 3 rdr eller arbejder 2 1/2 Måned, i Viborg Tugthus for de fulde Bøder.

578
Fra M Hielmcrone, Møllersdahl. [Brev med sort kant]. Han har købt en del Gods i Vinding og Bryrup Sogne, hvortil er en del Skov, hvilke han ikke mener kan få den beskyttelse som kræves, hvis Skovfogeden ikke får tilladelse til at visitere de omkringliggende Bønder, hvoraf de fleste hører under Kongen. Amtmanden bedes derfor tillade ham, at han lader sin Skovfoged, sammen med 2 Mænd, når han finder at noget er stjålet, og har mistanke om, at nogle af de Kongelige Bønder, er gerningsmændene, at måtte visitere hos disse.
31 obris 1765 [August].

579
Fra J Schultz, Vinding. Efter Amtmandens ordre, har han undersøgt, hvorledes og på hvad måde, sagen mellem Skovfoged Søren Rasmussen i Addit, og Formandens Enke er blevet afgjort, nemlig således, at Skovfogeden betaler til Enken 14 Slettedaler, for de 6 1/2 fag Udhus, som af hende eller Manden, på egen bekostning er tilbygget Skovfogedhuset, hvilket skal ske før hun fraflytter stedet, som hun har til fri beboelse indtil førstkommende Michaeli. Nu er der kun tilbage, at Skovfogeden ikke vil accordere om Huset, hvis han og hans Arvinger, ikke får Amtmandens forsikring om, at de uden indblanding af andre, må gøre sig de 6 1/2 Fag Hus så nyttig som de bedst ved og kan etc.
21 Maj 1765.

580
Fra J Schultz, Vinding. Attesterer at indhegningen omkring den ved Nedenskovgård, med Fyr og Granfrø besåede plads, fra Michaeli 1764 til dato, er holdt i forsvarlig stand, samt at til og opsynet med samme, er forrettet upåklagelig. 22 Oktober 1765.

581
Fra C F Røders, Hoved. Henviser til skrivelse fra Overjægermester von Gram, hvori denne pålægger Røders, at foranstalte indsamling af alle slags Skovfrø i de Kongelige Skove, og derefter inden Vinteren, ved Skibslejlighed, sende til København, til senere brug i de Kongelige Skove på Sjælland. Men da det i henseende til Skovenes vidtløftighed, samt den lille mængde Olden, vil være umuligt for den enkelte Skovbetjent, uden assistance fra Bønderne, at indsamle det påbudte kvantum, bedes Amtmanden pålægge disse, efter anvisning af Skovridderen, straks at indsamle det fornødne Frø til Kongens tjeneste, hvorom han formoder Velbårenhedens promte assistance, siden nu er inde til indsamlingen. 11 Oktober 1765.

582
Fra Kong Frederik den Femte, Fredensborg Slot. [Kopi sign af Ahlefeldt m fl. - til Overjægermester Carl Christian von Gram]. Vor synderlige Gunst tilforn. Under dato 5te hujus, er dig vel fra Rentekammeret communiceret, ang den nye indretning af Skovvæsenet, jvnf resolution af 4 næst tilforn. Nævner derefter godkendelsen af Grams indsendte forslag, hvorefter han fremover, uden videre forespørgelse, må foranstalte alt det, som han efter bedste vidende, kan skønne at være til gavn for Skovenes økonomiske indretning. Desuden til at antage Lærlinge, at lade komme udenlands fra, fremmede Folk, når de ikke her var at få, at betale såvel til Arbejdsfolk, hvad de fortjener og nødvendig bør have, som for udfordrende Materialer og Hytter til Arbejdernes Husly, samt at lade bygge ordentlige Bygninger i Skovene til Forstbetjentene, samt i et og andet tilfælde, at udbetale dusør etc. Fremgår videre, at der efter Grams rekvisition, straks fra Kongen kasse, udvises fra 1 til 10000 rdr, og således så ofte det af denne, må anses for nødvendig, imod der ved hvert års udgang, aflægges regnskab til Rentekammeret. 23 Juni 1764.

583
Fra C F Røders, Hoved. Fremsender hermed specification over det antal Vildsvin, der i den anstundende Vinter, skal fremsendes til den Kongelige Husholdning, med anmodning om, at Amtmanden vil træffe de nødvendige foranstaltninger, for så vidt angår Transport, Folk til Klapjagt etc. 18 November 1765.

Bilag:
Dat 18 November fra C F Røders. Opgørelse over det ønskede antal Vildsvin, begyndende den 3 December og sluttendende 25 Februar, i alt 27 stk fra Skovridderne Christian Schultz, Christian Jørgensen, Frantz Soetman, Niels Bredal, Anders Sørensen, Christen Bering, Christian Mønster.

584
Fra C O Gram, København. Henviser til modtagne skrivelse, angående udvisningen. Da han ikke tvivler på, at Amtmanden nu har modtaget Cammer Coll skrivelse, vil han deraf erfare, hvorledes der skal forholdes med udvisningen fremover, såvel i henseende til Skovningen som, at samme Favnevis i stedet for det hidtil brugte Skovlæs skal afgives. Mener ikke, at dette kan være Bønderne til større last end tilforn, da de selv må skove deres udvisning, hvad angår de der er langtfra liggende, må betale andre, hvis de ikke selv vil udføre arbejdet. Hvad årsagen kan være til at Major Pultz, for dette år, skal undslå sig for at begynde med udvisningen, som sædvanlig, vides ikke, da Hofjægermester von Røder allerede 1 December er tilskrevet, at dette kunne ske som sædvanligt. 15 Januar 1765.

585
Fra C O Gram, København. Da Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen, skal afholdes i Skanderborg 17 Maj, meddeles dette til Amtmandens videre foranstaltning, således alt kan være på rede Hænder, ligesom de pågældende må indfinde sig til nævnte tid og sted. 6 April 1765.

586
Fra C O Gram, København. Angående de, der har begået forbrydelse mod Skov og Jagt forordningen, som i Sessionen er idømt 2 - 3 Måneders Fæstningsarbejde, har det behaget Hans Majestæt at resolvere således:

Vi approberer allernådigst, at de i Jylland som for ulovlig Skovhugst udi Vore Skove, forfalder i Straf af Fæstningsarbejde, vorder af Skov og Jagt Sessionen i den Sted, herefter dømte til Arbejde i Viborg Tugt og Manufactur Huus, hvorimod det med sådanne Forbrydere udi de andre Provincer her i Riget, forbliver ved forordningen. Hvilket fremsendes til Amtmandens underretning. 29 Januar 1765.

Omslag:

Processager.

587
På bagsiden af Omslag:
Fra N Spliid, Randers. Henviser til ønsket om indberetninger, ang indtægter til Justits kassen, jvnf skrivelser af 17 April 25 September og 12 Oktober, hvilket han iflg vedlagte 3 attester, har aflagt. 10 Januar 1765.

588
Fra Kong Frederik den 5te, Christiansborg. Gør vitterligt, at for Os haver allerunderdanigst ladet andrage Andreas Lang, Regimentsskriver i det Skanderborgske Rytterdistrikt, hvorledes han som anordnet Værge for afgangne Henrich Ammitzbøls Børn, finder sig befriet, til forandring og underkendelse for Os i Vores Højeste Ret, at lade indstævne en Dom, som Du Os Elskelig Hans de Hofmann, Vores Justitz og Cancelli Råd samt Præsident i vor Stabel Stad Fredericia som Commissarius den 26 Januar 1765 har dømt og afsagt, mellem Citanten og Laurids Ammitzbøll, samt afgangne Cancelli Råd Niels Thygesens Børn, ang rettighed til Rasch Gård og Godsers besiddelse, hvilken rettighed Citanten, mener tilkommer hans Myndlinge, på grund af en af deres Farmoder og Faders Stedfader oprettet, såkaldt Revers af 25 Maj 1745, men Lars Ammitzbøl påstår at tilkomme ham, på fundament af en senere disposition dateret 17 November 1758, hvorimod Thygesens Børn påstår, at Gård og Gods skal på offentlig Auction etc. [Se næste]. 8 Februar 1765.

589
Fra Frederik den Femte, af Guds Nåde Konge til  Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc, Christiansborg. [Se forrige]. Gør vitterligt, at for Os haver andraget Lauritz Ammitzbøll, på Rasch, hvorledes han skal finde sig beføjet, til forandring og underkendelse, at indlade en Dom til Højeste Ret, afsagt den 26 Januar sidstleden, af Os Elskelig Hans de Hofman, Vores Justitz Råd etc, i Fredericia, i en sag mellem Citanten og Regimentsskriver Anders Lang, som constitueret Tilsynsværge for afgangne Henrich Ammitzbøls efterladte Børn, samt Thyge Jesper Thygesen og Laurs Thygesen på egne og Søskendes vegne, angående Rasch Gård og Gods, som efter Citantens Moder og Stiffader afgangne Cancelli Råd Marcusen, forfattede disposition, der er confirmeret, skal være Citanten overladt, med Tiender og Herligheder i alt Hartkorn 374 tdr 6 skp 2 1/2 alb, imod at betale hans Moders Cathrine Iversdatters, afgangne Cancelli Råd Marcusens Stervbo 36000 rdr til deling efter Loven o s v. [Se næste]. 4  Februar 1765.

590
Fra Frederik den Femte, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, Christiansborg. [Se forrige]. Gør vitterligt, at for Os haver ladet andrage Thyge Jesper Thygesen og Lars Thygesen, på egne og Medarvingers, efter deres Moder Helen Ammitzbøls, hvorledes de skal finde sig beføjet til ventelig Confirmation og skærpelse, at lade indstævne en Dom, som er afsagt af Os Elskelig Justits Råd de Hofman, som Commissarius, i en sag mellem Citanterne og afgangne Henrik Ammitzbøls Børn, samt Lars Ammitzbøl på den anden side, angående hvad enten Rasch Gård og Gods, ifølge en af Cancelli Råd Marcusen og Hustru, såkaldet Revers af 25 Maj 1745 skulle tilhøre Henrik Ammitzbøll, nu hans Børn for den Summa 29000 rdr, eller den i følge en senere såkaldet disposition af 27 Oktober 1758 skulle tilhøre Lars Ammitzbøll for 36000 rdr, eller om ikke begge disse Dokumenter, efter deres natur, skulle anses for uefterrettelige, og Godset sælges til den højstbydende o s v. 5 Februar 1765.

Påtegnet af Kongen 22 Marts 1765, med tilladelse til, at indbringe Sagen for Højeste Ret. Signeret af O Thott og M Rosencrandtz.

Omslag:

Rescripter og Højesteretsdomme i Delinqventsager.

591
På bagsiden af omslag:
Fra F Worsøe m fl, Vejlby. I Året 1764 er der ikke ved den Gejstlige Skifte Ret i Sønder Herred, forefaldet noget, hvoraf skal svares til den Kongelige kasse. 31 December 1765.

592
Fra Frederik den Femte, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, Fredensborg. Wor Synderlig Bewågenhed Tilforn etc. Henviser til en Dom afsagt i Højeste Ret den 8 Oktober over Delinquenten Jørgen Christensen, hvorefter han for Drab på Jørgen Axelsen, på Marken mellem Kattrup og Overby, begået med et stykke af en Plejl, med hvilken han slog denne i Hovedet, indtil han døde, dømmes med Liv for Liv, have hovedlodden forbrudt, samt afgive evt Jord til Kongen. Dommen approberes af Kongen, hvorefter Amtmanden pålægges, at sørge for fuldbyrdelsen. [Se næste]. 15 November 1765.

593
Fra Frederik den Femte, Konge til Danmark etc. [Se forrige - 13 sider med Kongeligt Segl]. Gør witterligt, at år 1765 Tirsdagen den 8 Oktober, fremkom, efter ordre, i Højeste Ret Procurator Johan Joachim Anchersen, som Actor i forbindelse med en Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing, den 13 Juni 1765, af Birkedommer Friderich Carl Muncheberg, over Delinqventen Jørgen Christensen, der var anklaget for Mord, Røveri og Tyveri [på Søren Axelsen af Ejer]. Dommen lyder på knibning med gloende Tænger, Hånd og Hoved afhugges og fæstes på en Stage og Legemet lægges på Stejle. Hvilken Dom Actor ønsker confirmeret og Stadfæstet. Fremgår videre af vidneafhøringen, at den døde blev fundet den 2 Februar, på Møballe Mark, noget fra Vejen mellem Kattrup og Møballe, hvorved der fandtes en del Blod, en gammel Kiol, Hue og en Kæp, samt et par Træsko. Et vidne fortæller om Søren Axelsens godvillighed mod den arresterede. Denne havde om dagen, da han var i Kattrup, stjålet en Kniv, som Konen i Huset havde lånt ham, og Natten derpå, havde han i Møballe, hvor han lå, frastjålet Tjenestekarlen 7 mk. Nævner også Præsten Hr Wellejus i Herlufmagle, der i sin Attest, angiver den pågældende som et tåbeligt Menneske, der ikke havde ret Menneskelig forstand, endskønt de 2 Bønder for Thyberg Birketing, kun har gjort ham halv tåbelig. Desuden nævnes Attest fra Sognepræsten Hr Lund. Thi kendes for Ret, at Jørgen Christensen, efter forordningen af 7 Februar 1749, af Skarpretteren knibes med gloende Tænger, først ved det sted, hvor Mordet er begået, siden 3 gange mellem gerningsstedet og Retterstedet, og allersidst på Retterstedet, dernæst skal hans Hånd afhugges med en Øxe, og siden Hovedet, ligeledes med en Øxe, hvorpå Legemet af Natmandens Folk, skal henføres og lægges på Stejle, og Hovedet tillige med Hånden, fæstes på en Stage oven over Legemet, så bør hans Hovedlod, samt Jord, om han nogen ejede, til Kongen være forbrudt. Men da han intet ejer, da han ernærede sig ved Betleri, bør Omkostningerne udredes af Publico. For sin forretning ved at Exeqvere denne Dom, nyder Skarp Retteren, efter Reglementet af 12 Marti 1698, i alt 33 rdr.
8 Oktober 1765.

594
Fra Frederik den Femte, Konge af Danmark etc. Christiansborg Slot. På din til Os under 1 hujus, indkomne allerunderdanigste forestilling, med derhos fulgte over Delinqventen Jørgen Christensen, ved Skanderborg Birketing afsagte Dom, som tilfinder ham, formedelst begangen Drab, at knibes med gloende Tænger etc, giver Vi Dig hermed tilkende, at Vi under denne Dags dato, allernådigst haver befalet, at samme Sag, skal for Vores for indeværende År holdende almindelige Højeste Ret indstævnes, og der, udi den Session, som begynder 1 Oktober, for videre påkendelse foretages, som Procurator Johan Joachim Anchersen og Peder Severin Balling, uden nogen betaling, vil føre. 26 Juli 1765.

595
Fra Frederik den Femte, Konge til Danmark etc, Christiansborg Slot.
I anledning af den til Os, under 1 Juli, indkomne Memorial, med derhos fulgte Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing, over Jens Jacobsen af Sinding, formedelst begået Tyveri og Indbrud, lydende på, at han skal miste sit Liv i Galgen med videre. Gives herved tilkende, at Vi under denne dags Dato har befalet, at samme Sag skal indbringes for Højeste Ret, og i den Session som begynder 1 Oktober tage sin begyndelse, til hvilken ende Procuratorerne Mathias Bruun, mod Jens Jacobsen og Mathias Kølholt Stauning som Forsvarer, uden betaling, efter Loven, forsvarligen fører Sagen. 19 Juli 1765.

596
Fra Frederik den Femte, Konge over Danmark etc. Fredensborg Slot. Wor Synderlig Bewågenhed Tilforn. Da Os allerunderdanigst er bleven refereret en i Højeste Ret, den 7 Oktober, afsagt Dom over Delinqventen Jens Jacobsen, hvormed han formedelst begåede Indbrud og Tyverier, er tilfundet at Kagstryges, Brændemærkes på sin Pande, og arbejde i Københavns Fæstning hans Livstid, så give Wi Dig nu hermed tilkende, at Wi bemeldte Dom som Dig herhos tilsendes, allernådigst ville have formildet, at han for at Kagstryges og Brændemærkes må være befriet, men at Dommen i øvrigt skal Exequeres. 25 Oktober 1765.

597
Fra Frederik den Femte, Konge over Danmark etc. København. [15 sider]. Gør Witterligt, at År 1765 Mandagen den 7 Oktober, for Os udi Wores Højeste Ret, fremkom Procurator Mathis Bruun, som befalet Actor, lod indstævne en Dom, afsagt af Friderich Carl Muncheberg, Doctor Juris Utriusqve, Byfoged i Skanderborg etc, havde afsagt ved Birketinget den 6 Juni over Delinqventen Jens Jacobsen, der er født i Sinding, for begangen Indbrud, Natten mellem 10 og 11 Januar, samt andre Tyverier. Dommen lydende på at miste Livet i Galgen, betaling af Igæld af det stjålne Bæger, og Tvigæld af det stjålne, samt have sin Hovedlod forbrudt m v. Hvilken Dom Actor ønsker, at Højeste Ret skulle lade stå ved magt, som Forsvarer Mathias Kølholt Stauning. Dernæst afhøring af Vidner, hvor og hvad der er stjålet etc, hvorunder nævnes Søren Sørensen i Boes, Lars Rasmussen, Søren Jørgensen, Jens Sørensen i Toftum. Fremgår, at Højeste Ret stadfæster Dommen, der jvnf tidligere, nedsættes af Kongen. 7 Oktober 1765.

Omslag:

Forskellige Breve og Documenter.

598
På bagsiden af omslag:
Fra Provst A Glahn, Alling Præstegård. Indberetter, at der ikke i indeværende år, ved Gern Herred, er faldet Bøder, hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 28 December 1765.

599
Fra Gjessel?, Viborg. [På Tysk]. Nævner det i Garnisionen liggende Langelandske Gevorbne Infanteri Regiment. Brevet drejer sig formentlig om en Desertør. 19 August 1765.

600
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Henviser til en Memorial som Mons Borman og Bonden Christen Andersen i Tendrup, den 8 August 1765, har indsendt til Kongen, for så vidt det angår Godsets Bønder i Trustrup og Oudrup, hvorefter han på Etatsrådinde de Lichtenbergs vegne svarer.

At det ser ud til, at Borman, ved Jordskiftningen vil tilvende sig det, og få indpas med at være Tendrup Beboeres Husbonde, da han på tidligere henvendelse, skal være svaret fra Kammer Coll i København, og Stiftamtmanden i Århus Stift, at han ikke på anden måde, kan gøre sig håb om samme. Hvorvidt han kan have med Gården at gøre, ses, jvnf vedlagte kopi, af hans Farbroders Testamente. Ved udskiftningen vil Serridslevgårds Bønder, mangle meget i at få så meget godt Skov, Korn, Hø og Græsning, som det de nu har. Hvad angår Bonden Christen Andersens klage, da ligner den hans forrige væsen, hans Husbonde Sl Casper Borman kaldte ham "Despiætmageren", og de Beboere han klager over, siger at have sådanne og større årsager til at klage over ham, og desuden kan godtgøre, at hans klagemål er usandt. Hvis Beboerne var under samme Husbonde, kunne en del klager, ved udskiftningen undgås. 1 September 1765.

Bilag:
Udtog af Casper Bormands Testamente dat 18 April 1763, angående en Bondegård han ejer i Tendrup, Hundslund Sogn Hartkorn 9 tdr 4 skp og Skov 2 alb, som beboes af Hans Erichsen og Christen Andersen, der foruden Kongelige afgifter, giver 40 Slettedaler årligt. Samme Gård bedes udtaget af Skiftet, således den Sal Broder Friderich Bormans ældste Søn Hans Hendric Borman, på Livstid nyder denne Landgilde, men efter dennes Død, skal Gården med samme ret og rettighed som nu, overgå til de Fattige Børns Danske Skole her i Horsens, således de 20 slettedaler kommer til Skolen, og de øvrige 20 bliver stående til fremvækst for Skolens Forstander, som nu er Sr Jens Jørgen Lindvig, til der er 100 Sldr, hvorefter disse sættes på Rente, og denne kommer til Skolen. Skulle nogen gøre indsigelse mod dette, bedes Magistraten indbringe sagen for Kongen.

601
Fra W U Gedde, Ring. [Se tidligere]. Håber ikke Amtmanden vil tage ham ugunstig op, at han henvender sig i anledning af, at han har lejet en mindre Gård ved Viborg, kaldet Øster Tejlgård, hvortil han i løbet af ca 14 Dage agter at flytte. Ønsker derfor oplyst, til hvem han skal aflevere det nuværende Hus i Ring, der i året 1747 blev ham anvist som Kvarter af de Herrer Proprietairer i Kompagni Distriktet, og af disse blev erlagt 2 sk pr tdr Hartkorn til Cancelliråd Thygesen, for Husets opbyggelse. Ønsker også oplyst, hvorledes han skal forholde sig, i henseende til, at Proprietairerne har overdraget deres anpart til ham, hvilket han venter også vil ske for Kongens vedkommende. Takker for al den Nåde og bevågenhed Amtmanden har ladet se, imod ham og hans, medens han har haft den ære at være i Distriktet.
1 August 1765.

602
Fra Frue A Kragh, Stensballegård. Til skyldig gensvar på modtagne skrivelse af 22 April meldes, at siden hendes Sal Fader Gehejmeråd og Statholder Friderich Kragh, har ladet nedbryde Væhrholms Bygning, og lagt det fri Hartkorn under Stensballegård, for ikke at skulle holde to Herregårdes Bygninger i stand, så kan dette ikke være sket uden tilladelse, men denne er enten blevet borte eller forlagt, hvorfor hun ikke kan indsende en kopi. Imidlertid har hun ikke afkrævet nogen Consumptionsforpagter, jvnf forordningen af 1700 og 24 December 1760, noget af Stalden ved Væhrholm, siden der ingen var, og følgelig heller ingen Heste. 25 April 1765.

603
Fra Horn og L Thygesen, Mattrup?. Extract af Salig Justitsråd og Amtsforvalter Emanuel Thygesens Testamente af 24 Marts 1763, hvoraf fremgår, at den afg Broder Cancelliråd Niels Thygesens 2 Sønner Thyge Jesper og Lars Thygesen, indsættes som hovedarvinger etc, ligesom Boet skal behandles uden Rettens medvirken. Jvnf 12 art anmodes Politimester Horn og Forvalter Peder Mønster på Bygholm, til at gå Arvingerne til hånde og påse, at Testamentet bliver efterlevet, hvorfor de skal betales med billig Honorar. I Codicil dat 17 Juli 1764, for så vidt han skulle afgå ved Døden, medens Broder Sønnen Thyge Jesper Thygesen er udenlands, skal forsegling m v, alligevel ikke ske ved Rettens medvirken, men Justitsråd Horn anmodes og committeres til at sørge for dette. 17 Juli 1764 [ændringens dato].

604
Fra Fru J K Berner, Sal Provst Benzon, Horsens et Sneptrup, og N Langballe, Ovsted. Henviser til Krigs Direktionens bekendtgørelse i de Berlingske Aviser, om enhver som på Kongens vegne, måtte have noget at fordre ved samme. Erindrer i den forbindelse, om de Heste de i 1702, efter Allernådigst befaling, leverede til Kongens tjeneste, for hvilke de aldrig har fået nogen erstatning. Eftersom de aldrig har fået noget bevis på afleveringen, og heller ikke ved Lodtrækningen, har fået nogle igen, udbedes Amtmandens, som var dette bevidst, attest, såvel for afleveringen, som hvad de var taxerede til. 11 Juli 1765.

605
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Jvnf modtagne skrivelse, må han meget ugerne fornemme, hvorledes nogle af Mændene i Byen, har ulejliget Amtmanden med deres, så unyttige som ubillige besværinger over ham, der selv forlængst, i mange tilfælde, kunne haft, og dagligt har lejlighed til billig besværinger over deres slette og skødesløse Husholdning med Korn og Græs, Hegn og lukning her på Markerne, hvilket han dog har holdt sig tilbage med, i håb om i mindelighed og kærlighed, at se dem forbedrede, skønt hidtil forgæves. Mere om samme, hvorunder han nævner at alle Avlskarle, der i de sidste snes År har tjent på Præstegården, og alle endnu bor her i Sognene, har forsikret ham om, at det ikke er derfra, det nævnte Led er holdt, mener derfor ikke det tilkommer ham, at sørge for dette, desuden holder han, af hensyn til Præstegården, et andet Led i orden i 2 År, og for at vise sig føjelig, også det sidste år det andet Led, af hensyn til Peder Mortensens Gård, der efter Kongelig tilladelse, drives sammen med Præstegården. 14 Maj 1765.

606
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård. Ugerne, men efter sine Tanker, nødvendigt, må han henvende sig til Amtmanden, ang et Tyveri i Venge Kirke, hvor Dåbsfadet, der angives som et anseligt Messingfad, med gammeldags arbejde, meget tidligt var udarbejdet, er fjernet fra Fonden, hvor det sædvanligvis stod under det dertil beskikkede Klæde. Det blev sidste gang brugt for 8 Dage siden, den 28 April, men da det igen i går skulle bruges, var det borte. Så snart Præsten ved ankomsten til Kirken, blev klar over Tyveriet, bekendtgjordes dette fra Prædikestolen, ligesom samme skete i Dover Kirke, hvilket resulterede i, at han fik oplyst, at et lille Pigebarn på 9 - 10 år, havde set Tyven, der beskrives som en liderlig Betler, der et par dage havde opholdt sig i Venge. En aldrende Kone angiver også, at have set samme, der udgav sig for at være en aftakket Soldat. Derefter mere om påklædning etc. 6 Maj 1765.

607
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Henviser til sidste samling, den 12 Marts, om de fattiges væsen i Vor Herred, hvor Margrethe Hansdatter af Kattrup, under no 7, blev antaget mellem de fattige Almisselemmer, men døde kort efter, uden at nyde noget af det tillagte, ligesom hendes venner, der selv er fattige, uden nogen hjælp, lod hende Begrave. Som følge heraf skønnes ikke, at hendes fattige efterladenskaber, kan tilfalde kassen, men vennerne, hvilket han dog ikke har dristet sig til, før Amtmandens tilladelse foreligger. Den på den måde, tiloversblevne portion, beder han om, i stedet må tillægges 2 andre højt trængende. Nævner også Byens Smedehus, der hidtil har stået tæt inde mellem andre Huse, ikke langt fra en af Gårdene, der igen ligger tæt ved Præstegården, samme Smedehus er i disse dage, faldet helt ned, hvorefter det skal opbygges igen helt fra grunden. Præsten foreslår derfor, at man gør dette udenfor Byen på åben Mark, eller såfremt det skal opføres på den nuværende plads, det da blev forsynet med forsvarligt Stentag, muret Pibe på Skorstenen over Taget, og således som en Smedieskorsten bør være, for at forekomme den fare, Byen flere gange har været udsat for. Nævner også at hans Formand, har henvendt sig om en flytning. 2 April 1765.

608
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Henvender sig om, et i Sognet værende, fattigt, usselt og elendigt Menneske, Vogn Hansen, som altid har været noget tåbelig, men nu i det sidste års tid, er blevet så forrykt, at han på ingen måde, vil eller kan, hjælpe sig selv til rette, men bliver liggende på det sted han kommer til, indtil man med magt skal føre ham til et andet sted. Da han desuden skal være så ussel, at ingen kan have ham inden døre, så har han alle steder, måttet ligge i Udhusene, og er, måske af den grund, blevet så elendig i Fødderne, at han snart hverken kan gå eller stå. Nævner videre, at han nu har været i 4 uger i Byens Hyrdehus, hvorefter forskellige har givet ham Mad. Præsten havde forventet, at kunne følge sagen op ved samlingen om de fattiges væsen, men da Mændene nu vil have ham flyttet til en anden By, sker denne henvendelse til Amtmanden, med håb om dennes indgriben. 29 Januar 1765.

Bilag uden afsender og dato, fra Amtmanden?:
Hvad angår det usle Menneske, må Præsten sørge han for bliver anbragt hos en af Mændene, indtil anden anstalt kan føjes, og hvad bekostningen kan være, Ville Deres Velærværdighed på det nøjeste accordere, der kan ventes anvist af Herreds kassen.

609
Fra Niels Jensen, Salten. Henvender sig angående Jens Iversen af Salten, der er død, efter et fald fra en 6 alen høj Bøg. Sammen med Jens Eriksen, Søren Thomsen, Jens Jensen og Laus Baltsersen, synede de den afdøde, hvorved sås, at han var slået i Hovedet, og Blodet flød ud af Øret, ligesom hans Hals var brækket. 18 September 1765.

610
Fra Peter Bang, Møllersdahl. Efter Øvrighedens begæring, og i deres lovlige forfald, indfandt han sig sammen med 4 Mænd, nemlig Niels Andersen, Christen Rasmussen, Ole Jensen og Peder Nielsen, alle af Velling, i en Gård i Velling By, tilhørende Madame Bang på Møllersdahl, for at foretage et ordentligt syn over en gammel Kone, Karen Tangoes, der i et års tid, har siddet til Huse i et lille Kammer, og nu ved Satans tilskyndelse, skal have ombragt sig selv med en Strikke. Derefter beskrivelse af, hvorledes hun blev fundet, hendes tidligere tilstand, herunder at hun havde været syg i 8 - 10 dage. Nævner også Nabokonen Maren Troulsdatter, den afdødes Datter og dennes Mand Søren Joensen, der forklarede, at afdøde altid havde været galsindet. Videre at hun har siddet til Huse hos Henning Jensen, Ole Jensen og Christen Rasmussen o s v. 23 Juni 1765.

611
Fra Jens M Holst, Vinding [Præstegård]. Henviser til modtagelsen af en skrivelse fra Enken på Møllersdahl, ang den gamle Karen Tangoes, der boede i hendes Hus i Velling, der af Djævelen har ladet sig forføre til at tage livet af sig selv, hvilken skrivelse, han jvnf Amtmandens påtegning, har forevist denne, som deraf må have erfaret, hvorledes dette ulyksalige Legeme lovligt bør behandles, da denne Kvinde aldrig, så længe han har kendt hende, har været fra Forstanden, ej heller har gjort gerninger i rasende Sygdom, ja han tror næppe hun har været syg uden, hvad hun har gjort sig selv, som siges, for at blive fri for at vogte Byens Gæs, som hun havde påtaget sig, hvilket han også har set hende gøre, for få dage siden. Skulle Amtmanden forlange yderligere, kan dette med lovkyndige og lovfaste Vidner bevidnes, hvorefter det for hans part, ingen hindring er, hvis Amtmanden bestemmer hun skal begraves på Kirkegården, som dog nu aldrig ventes. Thi i Kirkegårdene vil vist på Dommens Dag i mange Grave åbnes mangt et Helvede. 26 Juni 1765.

612
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Til at syne Anne Albrechtsdatter i Træden, der efter hendes Husbonde Jakob Jensen, i Troelstrups, beretning, skal være omkommet i Lergraven, befuldmægtiges Sognefoged Knud Nielsen, Træden, til sammen med 2 Mænd at forrette samme, og skriftligt indsende synet. 21 Juni 1765.

Påtegnet 22 Juni 1765 af Knud Nielsen, Christen Rasmussen, C R S, Træden, fremgår af synet, at hendes højre Arm var i stykker [brud], stedet hvor uheldet skete, betegnes som ca 3 alen dyb, og den nedfaldende Jord ca 2 1/2 læs, nævner desuden en anden Pige Johanne Cathrine Jakobsdatter, Karlen Laurids Jensen og Jens Steffensen?. Den forulykkede var i live da hun blev gravet frem, men døde kort tid efter. Efter Husbondens angivende, var det 4de år hun var i Lergraven,

613
Fra Anders Rasmussen, Kalbygård. På Doctor Munchebergs vegne, har han sammen med Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Sidsel Nielsdatter og Anne Jensdatter, Flendsted, synet og besigtiget Søren Andersens lille Datter Else, der kun 4 uger gammel, om Morgenen, blev fundet død i Sengen hos Forældrene. Der fandtes intet tegn på grunden til Barnets død, men det skal have været meget sygelig, af den såkaldte Børen [Børne?] sårelse, der nu var gået ind, hvoraf skønnes at det var død af dette. 8 Maj 1765.

614
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Sammen med Søren Leth og Peder Jensen i Blegind, indfandt han sig i Blegind, for at syne en Dagen før, lidt over Middag dødfunden Dreng på Byens Mark. Husmanden Peder Nielsen i Blegind, vedkendte sig denne som sin Søn, den 10 1/2 årige Niels, der i Vinter tjente hos Hyrden Niels Andersen. Drengen ville, efter tilladelse, Søndag formiddag besøge sin Oldefader Anders Christensen i Østerbye i Tranbjerg Sogn, og er ikke set i Byen, før han blev fundet død. Der fandtes intet tegn på dødsårsagen. Efter Oldefaderens beretning, gik han fra denne Mandag formiddag, og Mølleren i Ingerslev Mølle vidner, at kl ca 2 gik han forbi Møllen, på vej mod Blegind. De første der fandt ham var Johanne Pedersdatter og Anne Rasmusdatter i Blegind. Hyrden forklarede, at Drengen til tider havde klaget over noget ved Hjertet. Sign Søren Sørensen, Peder Jensen. 20 Marts 1765.

615
Fra Peder Joensen, Herlykke ved Horsens. Da det har behaget Gud, ved Døden at bortkalde i går den 27 September, min [hans] kære Hustru Christence Pedersdatter, på mit [hans] påboende Selvejersted kaldet Herlycke i Tamdrup Sogn, vil han ikke undlade at indberette dette, bedende om, at Amtmanden vil påtage sig det lovlige Skifte og deling, mellem ham og de efterladte 3 Børn. [Se næste].
28 September 1765.

616
Fra P Hygom, Sneumgård. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens ordre, hvorefter svares, at det på alle måder, forholder sig med Selvejerstedet Herlykke, som Rådmand Flensborg har indberettet, at Beboerne, undtagen Bondeskylden, forlene under Hospitalet, og for resten i alle påkommende tilfælde, anses ligesom enhver af dets øvrige Bønder, og svarer af Herligheden 2 mk 10 sk. Jvnf ordren, er Boet registreret af Fuldmægtigen, afventer ellers Amtmandens videre bestemmelse. [Se næste]. 22 Oktober 1765.

617
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, ang nærmere oplysninger om stedet Herlykke i Tamdrup Sogn. Straks efter modtagelsen, rejste han ud til stedet, der ligger en lille Mil fra Horsens, men eftersom han var klar over, at Herligheden af det lille sted på 1 tdr 4 skp 2 fc 1 alb Hartkorn, tidligere tilhørte Handsted Hospital, ville han ikke påbegynde nogen forsegling, men spurgte Beboeren Peder Joensen, om han havde Retten, hvortil denne svarede nej, men han havde ladet Procurator Daniel Grundahl i Horsens efterse Skøderne, som da havde sagt, at det tilkom Amtmanden at afholde Skiftet over den afdøde Kone, hvorefter dette er anmeldt til denne. Efter Flensborgs gennemgang af de Adkomster og Dokumenter som Manden havde, mener han det må tilkomme Hospitalsforstanderen, at forrette Skiftet, hvorefter han ikke foretog sig videre. Nævner, at der kun er de 3 efterladte Børn, som Manden havde sammen med den afdøde Hustru Christence Pedersdatter, og at han er i den tilstand, at kunne betale enhver sit. Hvis Amtmanden ønsker det anderledes, udbedes nærmere ordre. 7 Oktober 1765.

618
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han den 26 Marts har været i Hornborg, for nærmere at undersøge Clemen Andersens omstændigheder, der er og bliver i tjeneste hos Jens Sørensen sst, til Michaeli, i henseende til, at han er Barnefader til Mette Larsdatters uægte Barn. Selv om han ikke ejer noget synderligt, udover sine Klæder og en Halvkiste, bør han dog komme Moderen til hjælp, med det halve af det som Barnets opdragelse, indtil det bliver 10 år, koster. Eftersom igen ville cautionere for Clemen Andersen, der angav at have overladt sit Frihedspas fra Rask, til opbevaring hos Kammerassessor Schmidt i Horsens, måtte Karlen med til Horsens, hvor Assessor Schmidt, efter dennes begæring, indgik på, at være ansvarlig for det han årligt, måtte blive pålagt at betale til Barnets opdragelse, hvis han da ikke, inden 2 dage, kunne blive enig med Moderen om på en gang, at fornøje hende, i henseende til at hun stadig har sine Forældre i Honum By, under Rask Gods. Fremgår videre, at Clemen Andersen Torsdag aften kom til Flensborg, og foreviste kvittering på 16 rdr, fra Moderen og påtegning af dennes Hosbonde Sognepræsten Hr Thygesen, at han på en gang, havde betalt for Barnets opdragelse til det blev 10 år, hvorefter hun var fornøjet, jvnf vedlagte kopi. [Se næste]. 1 April 1765.

619
Fra M J Thygesen, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. Takker for modtagne skrivelse, og besværet med hans Amme. Fortsætter videre at den udlagte Barnefader Clemen Andersen, efter accord har betalt 16 rdr til denne, som hun var fornøjet med, hvorefter han skulle være fri for al krav og påhæng af Moderen, som derefter selv skulle bestride alle udgifter til Barnets opfostring. [Se næste]. 27 Marts 1765.

620
Fra Mette Larsdatter, Hvirring Præstegård.[Se forrige]. Fremgår at hun, der er hjemmehørende i Honum, Hvirring Sogn, under Rask Gods, den 23 Januar 1763 [år bemærket] fødte et uægte Pigebarn, Karen, som endnu lever, hvis Fader var en Karl af Rask Gods, Clemen Andersen, der under ægteskabsløfte, bragte hende til denne synd og forseelse, men uanset de begge har stået åbenbar Skriftemål, ikke vil ægte hende, ja ikke engang, i ringeste måde, vil hjælpe med Barnets opdragelse, uanset han efter Fødselen, lovede dette. Da byrden nu falder hende for tung, ser hun sig nødsaget til, at henvende sig til Amtets høje øvrighed, om hjælp i sagen, idet hun henviser til forordningen af 14 Oktober 1763, angående at den som er Fader til et uægte Barn, lige med Moderen, skal bære omsorg for dets opdragelse, og efter hans fremme, erlægge i det mindste halvdelen af omkostningerne, til det er 10 år gammel. Hun har flere gange, uden resultat, henvendt sig til Karlen, der har Frihedspas fra Marcusen, Rask, og tjener hos Jens Sørensen i Hornborg, men har nu hørt, at han til Påske vil forlade Egnen. Skriver videre, at hun nu på andet år har måttet betale 12 sldr for Barnet, hvilket er næsten alt det hun kan tjene som Amme. Slutter med, at hun beder sin kære Hosbonde og Sjælesørger, Hr Thygesen, attestere, at hun farer med sandhed.[Se næste]. 11 Marts 1765.

Påtegnet 11 Marts 1765 af Sognepræsten, der bekræfter udsagnet, og beder Stiftamtmanden, have denne fattige Moder i Nådig erindring, og befale Clemen Andersen, årligt at erlægge noget til det uægte Barns opfostring.

621
Fra Mette Larsdatter, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. Som hjælp til det uægte Barn, der blev døbt i Hvirring Kirke den 23 Januar 1763, Karens opdragelse, til det bliver 10 år har Barnefaderen Clemen Andersen, betalt 16 rdr, hvormed Moderen er fornøjet, og vil ikke kræve videre. Skulle Barnet Dø før det bliver 10 år, har Clemen Andersen intet at fordre hos hende. 27 Marts 1765.

Attesteret af M J Thygesen, Hvirring Præstegård.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 58 LAV B5 C - 123 år 1765.

 

Begyndt pakke no 59 LAV B5 C - 124 År 1766.

Afgivelser 1766:
 

622

Et Rescript af 7 Februar ang fornyelse af Bestallinger og Bevillinger

Et do af 29 August ang frie Procurator beskikkelse for Ane Jensdatter fra Dørup

En pakke Kancelli Breve

En do Rentekammer Breve

En do West Guin Gen Rente og Toldkammer Breve

En do Gen Land oc og Kam Koll Breve

En do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

En do Breve fra Amtmændene

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

En pakke med Skifteforretninger og andet Skiftevæsen

Et Formynder Regnskab

En pakke ang Tvistighed mellem Veng [Venge] og Hårby Byer

En pakke ang Veje og Broer

En do ang Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Skov og Jagtvæsen

En do ang Kirker og Skoler

En do ang Qvægsyge

En do ang Stutterier og Staldstude

En do ang Handel med indenlandske Fabriksvarer

En do Indberetninger og uafgjorte Supliqver

En do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Westind Guin Rente og Gen Toldkammer Brev.

623
På bagsiden af omslag:
Fra N Wedel, Værum Præstegård. Indberetter, at der ikke under den Gejstlige Jurisdiction i Galten Herred, har været sager, hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 9 Januar 1767.

624
Fra Vestindiske og Guin General Toldkammer, København. Henviser til Amtmandens redegørelse, i forbindelse med noget Sukker, som Strand Controllør Witte, på grund af manglende passerseddel, har confiskeret hos Kromanden Anders Dyhr og Husmanden Jens Povelsen i Ry, i alt 8 Lispund 8 Pund. Sukkeret skal være sendt fra Århus, som den nærmeste Købstad, og altså formodentlig raffineret her i Landet. Man kan ikke pålægge Landmanden, at forsyne sig med passerseddel for sådanne varer, som han til egen fornødenhed, kan købe hos Købmændene, hvorfor Sukkeret, uden videre tiltale, skal tilbageleveres Ejeren. Fremgår at det er indsat hos Sognefogeden Anders Dyhr i Ry.
25 Oktober 1766.

Omslag:

Gen Land Oec og Cam Col Breve.

625
På bagsiden af omslag:
Fra Rasmus Brenstrup, Fløjstrup. Indberetter, at der ikke ved Friherskabet Vilhelmsborgs Birketing, fra 8 Januar til dato, har været sager, hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 7 Juli 1761 [År bemærket].

626
Fra Bernstorff m fl, Gen Land Oec Coll, København. Selv om man tog højde for alle usikkerheder, inden bekendtgørelsen af den Kongelige Resolution af 28 Januar 1749, ang de såkaldte Kiedel - Førere [Personer der handler med Kobbervarer etc], så erfares dog, at disse mellem hinanden, har indgået sådanne vedtægter, at de kan omgå sammes bestemmelser. For at forekomme dette, og særdeles, at de sender deres fortjeneste til udlandet, for senere selv at følge efter, har man skrevet til samtlige Stiftamtmænd, at disse Kobber Førere, bør bevise, at de er Borgere, før de meddeles Autorisation. Amtmanden bedes ligeledes sørge for, at Kobber Føreren, ikke tillades at omrejse med Kobber Varer, med mindre han fremviser den påbudne Constitution, ligesom ingen Svend eller Dreng, kan henvise til Hosbondens tilladelse.
22 Marts 1766.

627
Fra Bernstorff m fl, Gen Land Oec Coll, København. Til Kongens tjeneste, behøver man underretning om, hvor mange Mennesker af begge Køn, der enten med eller uden tilladelse, i de sidste 2 år er udrejst fra Landet. Amtmanden må derfor snarest indsende en sådan opgørelse, hvoraf skal fremgå, både dem der er udrejst og ankommet, således man ved sammenligning kan se, hvem der uden tilladelse, er udrejst fra Landet. 5 Juli 1766.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.

628
På bagsiden af omslag:
Fra Provst A V H Glahn, Alling. Indberetter, at der ikke under den Gejstlige Ret i Gern Herred, i 1766 er forefaldet noget, hvoraf skal svares til Justits kassen. 2 Januar 1767.

629
Fra P Rosenørn, Århus. Efter at det har behaget den allerhøieste, ved Døden at bortkalde Hans Kongel Maiestet den Stormægtige Konge og Herre Kong Friderich den 5te, så fremsendes, efter den nu regerende Kong Christian den 7des befaling, kopi af Formularen til aflæggelse af Troskabs Ed, hvilken Amtmanden bedes underskrive, forsegle og returnere. Angående de Civile Betjente, bedes Amtmanden for sit område, indkalde disse til aflæggelse af Eden på Horsens Rådhus den 13 Februar. 24 Januar 1766.

Bilag:
Formular til den skriftlige Ed for Stiftsbefalingsmænd, Amtmænd, Toldere, Controleurer, Wisiterere, Fogeder og Deslige Betiente. 4 forskellige udgaver, alle sluttende med: "Så sandt hielpe mig Gud og Hans Hellige Ord".

630
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer under 4 punkter:

1)
At han har modtaget Amtmandens opgørelse over de Kongelige Betjente, der er tilsagt, at møde i Horsens den 13 Februar for aflæggelse af Troskabs Ed.

2)
Da hans tid ikke tillader, at møde for samme i Skanderborg, pålægges disse altså, jvnf skrivelse af 24 Januar, at møde i Horsens.

3)
Ang Skov og Jagtbetjente haves ingen ordre.

4)
Sender den påberåbte kopi af Kongelig befaling, indstillende til Amtmanden om, hvorvidt han har fejlet i at begære, formularen med Amtmandens Eds aflæggelse tilsendt eller, hvorvidt denne ville exponere sig i at tage en anden tur og, hvorvidt Rosenørn derom, kan undgå at indsende sin indberetning, som ville være ham særdeles sencible. Med Budet tilbage, ventes Amtmanden resolution. 
2 Februar 1766.

Bilag:
Kopi dat 17 Januar 1766, af anmodningen fra Kong Christian R/ O Thott, om Frederik den Femtes Død, og aflæggelse af Troskabs Ed.

631
Fra P Rosenørn, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i Århus Stift, for afvigte års afgrøde, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 4 rdr, Byg 2 rdr 1 mk, Havre 1 rdr 2 mk, Boghvedegrynn 4 rdr 4 mk og Smør 21 rdr 2 mk. 4 Februar 1766.

632
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Kongelig befaling, jvnf vedlagte kopi, hvorefter alle de af Kong Frederik den 5te, udgivne bestallings og benådnings Breve, indenfor en vis tid, skal indsendes til Confirmation, hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver bekendtgjort i Amterne.
18 Februar 1766.

Bilag:
Kopi dat 7 Februar 1766 af Kong Christians Brev [Sign O Thott], ang indsendelse af Bestallings og Benådningsbreve, enten de af Cancelliet, Rentekammeret, eller nogen anden, er udstedte under afdøde Kong Frederik den femte.

633
Fra P Rosenørn, Århus. Det Kongelige Danske Cancelli ønsker hans og Biskoppens erklæring, på en ansøgning fra Doctor Briands, om årlig at nyde 200 rdr af Stiftets Købstæder, Herregårde og Gejstlige, som Stifts Physicus, ligesom man i Ålborg og Ribe Stifter har bevilget. Briands har foreslået, at hver Herregård ansættes for 1 rdr, hver Præst for det halve, og resten udlægges på Købstæderne, hvorefter han forbinder sig til, uden betaling, at forrette alt det en Stifts Physicus pålægges. Udbedes Amtmandens betænkning om samme. 28 Februar 1766.

634
Fra Rosenørn, Århus?. [Bilag uden afsender].
Til at få sagen om Vandløbet ved Hansted Å afgjort, proponeres deres Høj Velbårenhed på mine vegne, til at forsøge på, om brevskriverens forslag, kan godkendes.

Notat: Nu ankom Frøken Kraghs [Serridslevgård], forestilling om kørsel til Ørridslev Kirkes reparation. [Ingen dato] 1766?

635
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen over de fra Stiftet, til Conseilet, i Januar Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er truffet afgørelse findes:
6 E 370 Hans Henrik Borman af Tendrupgård i Åkjær Amt, om af Gårdens Beboer, at måtte anses som Hosbonde med videre.
Conseilet 2 Januar Forbliver ved forrige resolution. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
3 Marts 1766.

636
Fra P Rosenørn, Katholm. Den afgørelse, han og Biskoppen har truffet på Frøken Kraghs henvendelse, om afhentning af Materialer til Ørridslev Kirke, fremsendes hermed, idet man håber Amtmanden finder denne ret og billig. Fremgår heraf, at jvnf Kongelig anordning og Recript af 1 Maj 1730, har Ørridslev Sogns Beboere pligt til, at forrette Kørsel og Pligtsarbejde ved deres Sognekirkes reparation, dog således, at dette ikke skal ske i Så eller Høsttiden, alt efter tilsigelse af deres Hosbonde. Såfremt nogen heri skulle være modvillig, skal de alvorlig tiltales. 23 Marts 1766.

637
Fra Kragh, Stensballegård - til Ernst Woetmann. Henviser til Stiftamtmandens og Biskoppens ordre, ang kørsel m v til reparationen af Ørridslev Kirke, hvoraf fremgår, at de som nægter, pålægges for første gang, en bøde på 4 mk, anden gang 8 mk og 3die gang indsættes i Fængsel, hvilket Woetmann, alvorligt skal betyde dem. Har desuden fået det ordnet således, at det er ham der skal tilsige dem, herunder til afhentning af Sand før Helligdagene, desuden 16 Vogne lørdag den 29 Marts, der møder hos Madame Wangberg? i Horsens, medbringende Sække til Kalk, ligeledes afhentning fra Stensballegård etc. 25 Marts 1766.

637
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagelsen af Notifications listen, over de i Conseilet, i Juni måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:
6 T 1300 Peder Villumsen Tåning af Tåning By, om at Cammerherre Woyda måtte blive befalet at forelægge hans Kone, inden en vis tid, at komme til ham med videre.
Conseilet den 26 Juni Forbliver ved Lands Lov og Ret. Hvilken resolution bedes bekendtgjort for vedkommende.
25 Juli 1766.

Notat: Den 13 September er indholden giort Peder Willumsen bekiendt.

638
Fra O C Secher, Århus Stiftskontor. På Notifications listen, over de ansøgninger der i August måned, var indsendt til Conseilet, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse er:
6 C 413 Jens Boelund af Boelund ved Horsens, om bevilling at være myndig.
Conseilet 28 August, kunne ikke bevilges. Hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre for vedkommende.
3 Oktober 1766.

639
Fra A C Secher, Århus Stiftskontor. På Notifications listen over de fra Stiftet, til Conseilet i September, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er truffet nogen afgørelse er:
6 G 589 Hans Seidelin Møller af Møllerhuse i Bryrup Sogn, om Collect i Købstæderne og på Landet for erlidte Ildsvåde.
Conseilet 11 September, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes bekendtgjort for vedkommende. 
28 Oktober 1766.

640
Fra O C Secher, Århus Stiftskontor. Henviser til modtagne skrivelse af 11 hujus, fra Gehejmeråd og Oversekretær Thott, ang Instrumental og Vokal Musique, som ved Kong Frederiks dødelige afgang, har været forbudt, nu igen må bruges og lade sig høre, hvilket fremsendes til Amtmandens underretning. 17 Oktober 1766.

Bilag:
Dat 11 Oktober 1766 fra O Thott, Cancelliet. Henviser til Kongelig tilladelse, til igen at bruge Instrumental og Vocal Musik, der har været forbudt siden Kong Frederiks død.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

641
Fra L W von Bülow, Koldinghus. De fremkomne Mænd Knud Nielsen og Morten Andersen, erklærer at kende den her anholdte Person, som værende Anders Knudsen af Gammelstrup, og Sølvet er mærket med de Bogstaver, som er angivet i modtagne skrivelse af 4 hujus. Den anholdte er derefter, sammen med Sølvet og pengene, overleveret Mændene, efter der af Pengene er tilbageholdt, 2 rdr til Birkedommeren for afholdt Forhør, til Mændene der anholdt ham, samt ulejligheden med at bringe ham ind 4 rdr, desuden 4 rdr 14 sk for hans underholdning, i alt 10 rdr 14 sk. Ps For Foder til Hesten, har de modtaget 9 mk, tilsammen 11 rdr 5 mk 14 sk. [Se næste]. 6 Oktober 1766.

642
Fra L W von Bülow, Koldinghus. [Se forrige]. Sidste Fredag aften kom en ubekendt til Lilballe [Lilleballe?] By, der begærede Nattely for sig selv og hans Hest, hvilket Konen i Huset ikke nægtede ham. Men da Manden kom hjem, ville vedkommende rejse igen, hvorefter han på forespørgelse om Navn og hjemsted, optrådte usikker, da han desuden medførte en del Sølvtøj og Penge i en Tværsæk, og heller ikke havde noget Pas, blev man mistænksom, og bragte ham til Kolding Amtshus. Birkedommeren har derefter afholdt Forhør, hvor den pågældende oplyste, at han hed Anders Knudsen, og for ca 40 år siden blev født i Gammelstrup i Tønning Sogn, hvor han har en Ryttergård. Foregav at han var på vej til Viuf, for at søge råd mod en svaghed i Hovedet, hos en Mand ved navn Doctor Anders, men siden denne ikke var hjemme, agtede han sig til Kolding eller Haderslev, for at få forgyldt et Sølvkrus og 2 Bægere. Medbragte desuden 4 Punge, hvori var 2 små Sølvspænder samt 61 rdr 1 sk. Da man mente dette var usandhed, samt mangel på Pas, blev han taget i forvaring. 29 September 1766.

Notat: På Kanden A A M med ?? på Bægerne A A M L N R K A ?.

643
Fra L W von Bülow, Koldinghus. En af de såkaldte Pante Svende Johann Meidling, er Onsdag i denne uge, hen mod Aften, af en ubekendt Person, tilføjet et Skud lidt uden for Seest By. Den beskudte er senere Død, og samtidig har en Karl Peder Hansen, der tjente hos Knud Jensen i samme By, gjort sig usynlig, og derfor nu mistænkes for gerningen. Vedkommende ønskes derfor, på det nøjeste, efterlyst, og om muligt pågrebet. Han skal være ca 26 år, middelmådig højde, temmelig Corpulent, ser rød og godt ud i Ansigtet, tykke krogedagtige Fingre og tyndt gulbrunt Hår. Skal desuden være født i Seest. 23 Maj 1766.

644
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Drejer sig om en Tjenestekarl Hans Henrik eller Hansen af Lunderskov, der har givet 6 falske Rigsbankosedler fra sig i Haderslevhus Amt, men godvilligt har fremstillet sig til Forhør, hvor han under Ed bekræfter, at han ikke vidste at Sedlerne, som han havde fået af en Skoleholder Niels Hansen i Lunderskov, var falske. Fremgår videre, at den pågældende er undveget fra Arresten, ligesom nævnte Skoleholder, der tidligere var forsvundet, men nu igen er anholdt, har sagt, at Hans Hansen, har været behjælpelig med fremstillingen af de falske Sedler. Den undvegne angives som hen ved 30 år gammel, middelmådig højde, mager og blegladen af Ansigt, sort slet Hår, iklædt en Blå Kiol og Kammisol [Karmisol], stribet Undertrøje, Skind Bukser, blå Strømper og Træsko, samt en rød Hue. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet. [Se næste]. 19 Marts 1766.

645
Fra L W von Bülow, Koldinghus. [Se forrige]. Efterlyser en Person ved navn Niels Hansen, som holdt Skole for Børnene i Lunderskov By. Han skulle have været i Forhør, i forbindelse med nogle falske Rigsdaler Banco Sedler, men er undveget, før han kunne anholdes, og derfor pådraget sig endnu større mistanke om, at han har forbindelse med disse falske Sedler. Beskrives om ca 25 år, vel voksen og Rank af Statur, mager og blegladen af Ansigt, sort brun slet Hår afstudset efter Klæderne. Bar en lysegrå Kammisol [Karmisol] med 2 rader Metalknapper, Skind Bukser, Støvler og hvide Strømper. Bedes efterlyst og om muligt, pågrebet. 24 Februar 1766.

646
Fra D Trappaud, Søbygård. Ladefogeden Baltzer Woetmann ved Silkeborg, har henvendt sig, ang Peder Nørskov af Foulum Sogn og By, idet denne skal have bragt 40 Stude til Silkeborg, og derefter den 11 pasfoto, udsat dem til Græsning på Koplerne. Eftersom Studene skal være købt på Rask, hvor nogle Stude, tidligere skal være døde af den grasserende Kvægsvaghed, så anses denne handling, så meget mere stridende mod de udgivne anordninger, mod samme Sygdom, ligesom smitten meget let kan brede sig. Trappaud mener derfor, at Nørskov skal tiltales og undgælde, hvilket Amtmanden, da han befinder sig under dennes område, bedes sørge for. 3 Oktober 1766.

Omslag:

Veje og Broer angående.

647
Fra P Hygom, Handstedgård. [Se tidligere]. Selv om det aldrig kan godtgøres, at vedkommende nogensinde har henvendt sig til ham, eller søgt en mindelig ordning om udvidelse af Åen, igennem det stykke Jord ved Handsted Bro, som tilhører Handsted Hospital, hvilket Hygom bestemt mener, at vedkommende skulle have gjort, hvilket også havde været i overensstemmelse med forordningen af 8 Marts 1760 om fællesskabets ophævelse og, hvorved det af Amtmanden, tvært imod den 7 art, foranstaltede Tingsvidnes hørelse, samt de dermed tilføjede ulejligheder på alle sider kunne være sparet, har han alligevel, desuagtet fra først til sidst, ikke alene givet så tilstrækkelige tilbud, betræffende sammes oprenselse ved den Nordøstre side af Broen, at han snarere måtte frygte for, at have tilsat noget af Hospitalets Ejendomsret og handlet mod sit Embedes pligt. Nævner den beskikkede Actor Sr Grundahl. [Se næste]. 20 Januar 1766.

Påtegnet 21 Januar af Woyda. Uden at indlade sig på vidtløftig svar herpå, endskønt foreståendes indhold dertil giver anledning, vil han kun melde, at når Hygum, på Hospitalets vegne, har eller vil erklære, at Åløbet under Handsted Bro må og skal blive renset, og så meget af Laurs Sørensens Toftejord til Åløbets rette gang, afskæres og flyttes i tilstundende Sommer, som Synsmændene har erklæret fornøden, haves intet imod, men gerne ses, at Grundahl frafalder nævnte Tingsvidne sag, som Woyda har været beføjet til at anlægge.

648
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Udtog af Vor Herreds Tingprotokol, ang Tingsvidnet om Handsted Bro og Åløb. Mødt var Procurator Daniel Grundahl, Horsens, der begærede de tilstedeværende Vidner opråbt. Men før dette skete fremkom Laurits Sørensen af Handsted, der for at få sagen ordnet i mindelighed sagde, at selv om der i det tagne syn, påstås, at hans Toft ved Handsted Bro skulle fraskæres, og udlægges til åløb, hvilket var ham til megen fornærmelse, så ville han dog hellere tillade dette, end forårsage videre vidtløftighed. På Hospitalsforstander Hygoms vegne var Peder Kirchegård, der ikke havde fuldmagt til at indgå noget forlig. Opsættes i 14 dage.
17 Januar 1766.

Bilag:
Tegning af Broen, Landevejen, Åløbet, linjen hvor Åen, efter Synsmændenes skøn, burde flyttes til, og endelig den linje, som Justitsråden ville give tilladelse til.

649
Fra A Flensborg, Horsens. Da Kammerherre og Stiftsbefalingsmand de Rosenørn, efter sit besøg her i Horsens den 13 hujus, på hjemrejsen til Århus, lagde han vejen over Handsted, for, i overværelse af Flensborg og Hospitalsforstanderen, at se nærmere på Åens løb til og under Broen. Rosenørn fandt da, at Åløbet var forhindret ved, at Laurits Sørensen havde plantet Træer ud for den nordre side af Broen, hvilket han derpå blev pålagt, at få fjernet. Mente ellers ikke, det var nødvendigt med opgravning af så meget af Laurits Sørensens Toft, som Synsmændene angav, hvilket Flensborg blev pålagt, at underrette Amtmanden om. 17 Februar 1766.

650
Fra Jens Nielsen, Jens Rasmussen og Niels Sørensen, Stjær. De har været hos Pejter Christophersen, for at syne hans 20 uger gamle Spædbarn, der døde uden noget tegn på årsagen, hvilket attesteres. 21 Januar 1766.

651
Fra Peder Mortensen og Peder Jensen, Møldrup. Efter forlangende af Birkeskriver Wissing, Skanderborg, har de synet Vorvadsbro, og befunden samme i god og forsvarlig stand, således alle og enhver uden fare, kan passere samme. 11 Juli 1766.

652
Fra Christian Gotfredsen og Peder Gotfredsen, Ry. De har synet og efterset Knud Bro, som befandtes i forsvarlig stand.
15 December 1766.

653

Fra J Schultz, Vinding. At indhegningen omkring pladsen ved Nedenskov, der er besået med Fyr og Gran er i forsvarlig stand, og at vedkommende til dato, har haft tilbørlig opsyn med samme attesteres. 24 November 1766.

654
Fra Jens Nielsen, Michel Ollesen og Thomas Jepsen, Stjær. Efter begæring af Poul Pedersen i Stjær, har de med flid synet og efterset hans afdøde 3 uger gamle Barn, som i Nat døde hos Forældrene. De kan med god samvittighed bevidne, at der ikke var det mindste tegn på dødsårsagen, eller at Forældrene i Søvne, skulle være skyld i dette, medens Naboerne kan tilstå, at det i nogle dage har været svag, og altså kan sluttes, at dødsårsagen er Sygdom. 20 December 1766.

Notat: Samme dag foranstaltet, at Barnet uden omstændigheder må begraves.

Omslag:

Tvistigheden mellem Venge og Hårby.

655
Fra Frederich Carl Muncheberg, Skanderborg. Kopi af Hårby Mændenes Stævnemål, med sammes påtegning og, hvad der med rette passerede den 10 Juli 1766. Bymændene Rasmus Tøgersen, Jens Rasmussen, Jesper Knudsen, Baltzar Sørensen, Niels Rasmussen, Peder Rasmussen, Knud Larsen, Niels Larsen, Jens Nielsen, Christian Jochumsen, Jens Rasmussen, Anders Christensen og Anders Pedersen, alle af Hårby, henvender sig i anledning af, at der ingen ret skel kendes, imellem det stk Eng, kaldet Hyrde Enge og Venge Mark, hvorefter Bymændene finder det fornødent med Vidner at oplyse, hvor vidt samme Hyrde Eng, af alders tid har strakt sig. Efter deres ønske indstævnes derfor, at møde på Birketinget den 10 Juli: Laurs Justsen og Niels Jensen Hvas, Husmænd i Hårby, Jens Rasmussen i Søballe, Rasmus Toersen i Nørre Vissing, Rasmus Christensen i Høver og Knud Larsen i Skårup. Desuden, for at høre Vidneudsagn etc, Christen Ollesen, Mads Sørensen, Laurs Jensen, Rasmus Sørensen, Jørgen Laursen, Anders Kudsk og Søren Lassen, alle af Venge, samt Sessionsskriver Houed og  Niels Laursen i Vengegård. Anmeldes også for Regmentsskriver Moldrup. 30 Juni 1766.

Påtegnet:

1)
3 Juli af Niels Rasmussen og Anders Ollesen, at forkyndelsen er sket.

2)
30 Juni af Woyda, hvori henvises til et syn på samme Eng den 27 Oktober 1731, samt Sessionens afgørelse. Skriver videre, at da sagen ikke er af nogen særlig betydning, har parterne at rette sig efter det den 25 Juni foretagne syn, som for billigt eragtes, uden at indlade sig i nogen proces, til ulejlighed og pengespild på begge sider.

3)
3 Juli af Moldrup, at Beboerne er underrettet om Amtmandens bestemmelse, protesterer desuden mod en sags førelse.

4)
10 Juli af Moldrup, hvoraf fremgår at dennes Fuldmægtig Otte Sommer, mødte i Retten, og bl a fremlagde genpart af det i Sessionen den 26 - 27 Oktober 1731 passerede m v.

Bilag:
Kopi af extracten, af Sal Krigsråd Regimentsskriver Gybergs forestilling til Ryttersessionen 26-27 Oktober 1731, ang uenighed mellem Hårby og Venge om et stk Jord, samt Sessionens afgørelse.

656
Fra Knud Jensen, Galten, Jens Nielsen, Stier, Peder Danielsen, Skanderborg Ladegård og Peder Christensen, Mesing. [3 sider]. Overværende på Moldrups vegne, Otte Sommer. Efter Moldrups ordre, mødte de den 25 Juni 1766, ved Hårby Kirkeled, for at efterse og undersøge, om man i mindelighed kunne finde en afgørelse på den uenigheden, mellem Hårby og Venge, ang skellet fra Hårby Bro, og fremdeles i Øst mod Vejen. 25 Juni 1766.

657
Fra N Moldrup, Skanderborg. Den vane der her i Distriktet, efterhånden er opstået med, at Kongens Bønder fører det til Tinget, som ellers efter allernådigst udgangne forordning, henhører til mindelig afgørelse, er Amtmanden bekendt med, har taget således overhånd, at de fast alle løber på egen hånd, og indvikler hinanden i vidtløftige Trætter, endog undertiden om det, som er uden nogen betydenhed, hvorved intet andet opnås end, at den af Parterne, som enten af enfoldighed, kan forse sig imod formaliteterne, eller ej på sit sted har gaver at insinuere sig med, ofte må tabe sin ret i den klareste sag. Moldrup har ofte, når han har været vidende om disse, forsøgt, at få sagerne ordnet i mindelighed, men intet bliver reflecteret på hans indsigelser, yderligere pålægger Dommerne ham, at anvende Stemplet Papir, som går på hans bekostning, uden han får noget refunderet, hvilket han i sin høje alderdom og svagelige omstændigheder må tåle, siden han gerne er for Fred, og derover tier med sådanne forurettelser. Nævner en tidligere sag mellem Beboerne i Skanderborg og Vrold, ang Eng Kæret imellem Skanderup Skov, som de første har fået i Fæste til Pløjeland. 14 Juli 1766.

658
Fra N Moldrup, Skanderborg. [Se tidligere]. Beboerne i Hårby, har for nogle dage siden henvendt sig med en klage over Beboerne i Venge, idet disse skal have volddreven, og med deres Bæster, ladet opæde et stk af klagernes tilhørende Hyrde Eng. Moldrup har ladet skaden syne, der vurderedes til 1/2 læs Græs, desuden haft et par Mænd fra hver By hos sig, for at undersøge sagen nærmere. Venge Mændene fremviste da en extract, uden underskrift, af Sessionens resolution, hvilken efter Moldrups undersøgelse blandt de gamle papirer, kunne bekræftes at være rigtig, jvnf hosfølgende påtegning. Begge parter udmeldte derefter Synsmænd, jvnf vedlagte, men ingen af parterne var tilfredse med samme, og da der i hver af Byerne, men især i Hårby, er et par Mænd som har lyst til Trætte, og derefter hidser Naboerne op, så i henseende til, at de alle er Kongelige Bønder, og enhver Husbonde, efter Loven, er tilladt at dele imellem sine egne Bønder, som han Christelig og billig finder for godt, hvortil forordningen om fællesskabets ophævelse, giver så meget mere medhold, og at sådanne disputter, uden nogen Proces, skal afgøres af de højere Amtmænd, så henstilles til Amtmanden, om det ikke måtte behage denne, at pålægge parterne, at holde sig det afholdte Syn efterrettelig, og ikke tillade dem at føre en videre proces. 30 Juni 1766.

Påtegnet 30 Juni af Amtmanden, at siden det foretagne syn er sket af 4 bekendte, vittige og uvillige gode Mænd, grunder sig på det syn som blev taget for 35 år siden, samt Sessionens dengang trufne afgørelse, så haver parterne for eftertiden, at holde sig samme efterrettelig.

659
Fra N Moldrup, Skanderborg. [Navn ikke ang]. Efter sin pligt må han oplyse Amtmanden om, hvad der passerede ved Birketinget den 10 og 24 Juli mellem Beboerne i Hårby og Venge, ang deres uenighed om Hyrde Engen. Henviser til udtog af Justits Protokollen, hvoraf ses at Birkedommeren Doctor Muncheberg har vist sig overmåde interesseret på Hårby Mændenes side, og aldeles tilsidesat de Lovgrundede protester og exceptioner som Moldrups Fuldmægtig, både først og sidst har ladet fremføre for Retten, som og forunderlig dristig, tvært imod Deres Højvelbårenheds forbud af 23 hujus, selvrådig resolveret at antage sagen, afhøre Vidner og givet opsættelse til flere afhøringer, og ellers tillader en Uatoriseret Person Sr Tolstrup, Skanderborg, at føre sagen under Bøndernes navne, alt til megen vidtløftighed og unyttig bekostning, på en så ringe ting, der for 35 år siden, blev behandlet i Sessionen. 28 Juli 1766.

660
Fra Peder Danielsen, Peder Christensen, Knud Jensen og Jens Nielsen, Skanderborg Ladegård. Da disse underskrevne Mænd, den 25 Juni var ved at forrette synet, angående et skel mellem Venge og Hårby, kan de huske, at Venge Beboerne lod sig overtale til, at afstå halvparten af det omtvistede Kær til Hårby Hyrde Eng, alene for at undgå videre vidtløftighed og fortræd med deres Naboer og medtjenere, men Hårby Mændene, ville ingenlunde tage imod dette tilbud, idet de ønskede det hele, så det var ikke muligt at opnå enighed, uanset hvor meget Regimentsskriverens Fuldmægtig og Synsmændene forsøgte at forlige parterne. Især Rasmus Thøgersen og Jens Rasmussen i Hårby råbte, at det blev ikke derved, og uanset forsøg på, at overbevise dem om, at det ville blive afgjort efter det tidligere skete, fortsatte de deres Trættekærhed. 25 Juli 1766.

2 enslydende bilag.

661
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Vil ikke undlade at meddele, at Hårby Mændene nu anden gang efter Stævnemål, næstkommende 24 Juli, søger at føre flere Vidner, i forbindelse med sagen om Hyrde Engen. Moldrup håber, at Amtmanden på højere steder, har foretaget anmeldelse om sagen, således der snarest kan ventes en resolution, spørger om ikke Muncheberg burde underrettes om dette, således man kan afvente en sådan. Nævner videre at Venge Mændene, har taget Amtmandens afgørelse til efterretning, og ikke foretager sig mere med Vidneførelser etc. 21 Juli 1761.

Påtegnet 23 Juli af Amtmanden, hvori henvises til Moldrups oplysning om, at Hårby Mændene, tvært imod Sessionens og hans egen resolution, yderligere vil indstævne Venge Beboerne i sagen om Biørne Kær og Hyrde Eng på Hårby Mark. Så udi Kongens Høje Navn, og i anledning af Lov og forordningerne, anbefales hermed Birkedommer Muncheberg, at opsætte og udsætte denne sag, og aldeles ingen Vidner at modtage, indtil derom erholdes nærmere ordre, siden sagen er indberettet på højere steder.

662
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Kopi af Amtmand Woydas resolution i sagen mellem Hårby og Venge Byes Beboere, om deres Markskel, samt Hårby Hyrde Eng etc. Fremgår, at der af 4 gode Mænd er foretaget et syn, hvilket grunder sig på det, der blev foretaget for 35 år siden. Amtmanden pålægger parterne, at rette sig efter det sidst foretagne syn, af 25 Juni, og ikke indlade sig i nogen proces, til ulejlighed og pengespild på begge sider, alt under straf efter Loven og forordningerne. 30 Juni 1766.

Påtegnet 1 Juli af Moldrup, at Sognefogeden i Forlev, tager en anden Mand fra Byen med sig, som kan læse og Skrive, og derefter begiver sig til Hårby og Venge, og forkynder dette for så mange som er hjemme, hvorefter de tilholdes at gøre de fraværende bekendt med indholdet af denne resolution. Laurs Justsen i Hårby og Sognefogeden i Venge, beordres til at samle Bymændene for, at gøre samme bekendt, samt pålægge dem, at efterleve afgørelsen.

Påtegnet 1 Juli af Christen Jonasen og Laurs Pedersen Forlev, at ovenstående ordre er rigtigt forkyndt etc.

663
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [3 sider]. Den 25 Juni indfandt sig på Venge Bymænds vegne, Knud Jensen, Galten, Jens Nielsen, Stier, og på Hårby Bymænds vegne, Peder Danielsen, Skanderborg Ladegård og Peder Christensen af Mesing, i overværelse af Otte Sommer, Skanderborg Ladegård, for efter Moldrups ordre, at efterse, og påskønne, om sagen mellem Hårby og Venge, ang uenighed om Skel, kan ordnes i mindelighed. Derefter nærmere beskrivelse af stederne o s v. 10 Juli 1766.

664
Fra F C Muncheberg, Skanderborg? [Navn ikke ang]. På første exeption angående Stævningens forkyndelses urigtighed, blev afsagt følgende kendelse: Retten kunne ikke slutte andet, end Sommer fra sin Principal [Moldrup], alene havde fuldmagt til, på alle mulige måder, at spilde de Hårby Mænds ret, og når ej andet kan, skal Stævningsmændenes uvidenhed i Orthografien og uvidenhed i Ret at påskrive Stævningen, som de tilstedeværende Vidner dog viser lovlig at være forkyndt o s v. Svarer på Woydas forbud [se tidligere], at Retten vidste den var indsat af Kongen, og skulle rette sig efter Hans Love og befalinger, og ikke efter andres befalinger. [Ingen dato] 1766.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

665
Fra N Moldrup, Skanderborg?. [Ingen afsender]. Fortegnelse over de der ikke har betalt de pålagte Skovbøder:

Skovrider Bredahls Beridt:

1760 Gantrup ung Jens Pedersen, som er død i stor Armod 3 mk

1762 Gantrup Peder Glad 3 mk

eller sidde i Fængsel på Vand og Brød  3 Dage. Er Død i Armod.

Skovrider Mønsters Beridt:

1762 Jexen, Anders Envoldsen 5 rdr

eller til Skub Karen 4 måneder. Er henrettet for Mord.

Skovrider Schultzes Beridt:

1763 Salten Iver Jensen 21 rdr 3 mk

eller til Fæstningsarbejde 4 1/2 Måned

1764 Salten Iver Jensen 16 rdr 2 mk 8 sk

eller til Fæstningsarbejde 5 Måneder

1765 Salten Iver Jensen 8 rdr 3 mk

eller til Fæstningsarbejde 3 Måneder

Endnu er samme Iver Jensen dømt for Skovhug i Skovrider Soetmans Beridt 1764 9 rdr eller Fæstningsarbejde 1 Måned.

Skovrider Soetmans Beridt:

1763 Jaungyde Rasmus Andersen 6 rdr 4 mk

eller Fæstningsarbejde 1 Måned

1765 Jaungyde Rasmus Andersen 8 rdr

eller til Tugthuset 1 1/2 Måned

1763 Jaungyde Hospitalsbonde Mickel Mickelsen 10 rdr 4 mk

eller 3 1/2 Måned - betalt

1765 Jaungyde Hospitalsbonde Mickel Mickelsen 3 rdr 1 mk

eller 1 1/2 Måned - betalt

1764 Ry Landsoldat Knud Johansen 5 rdr

eller 1/2 Måned - har været Rytter, og nu bortløbet

Addit Rasmus Knudsen 3 rdr

eller 1 Måned - er efter Attest død d 10 August 1764.

1765 Jaungyde Christen Jensen 8 rdr

eller 2 3/4 Måned

1765 Jaungyde Niels Rasmussen 10 rdr

eller 2 1/4 Måned

Skovrider Mønsteds Beridt:

1763 Hårby Christian Jochumsen 4 rdr

eller 1 Måned

1763 Firgårde Husmand Rasmus Nielsen 7 rdr 3 mk

eller 1 1/4 Måned

1764 Firgårde Husmand Rasmus Nielsen 3 rdr

eller på Vand og Brød i 18 Dage

1765 Venge Søren Lassen 11 rdr 2 mk

eller til Tugthuset 7 Måneder - NB skal være Død

Skovrider Schultes Beridt:

1765 Sønder Vissing Niels Back 2 rdr

eller på Vand og Brød 12 Dage

1765 Salten Jens Iversen 3 rdr

eller til Tugthuset i 3 uger - NB Er ved Døden afgået.

21 Oktober 1766.

666
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad han ved om efterfølgende er således:

Gantrup:

Jens Pedersen og Peder Glød, som efterfølgende.

Jexen: Anders Envoldsen, ligeså, og efter ham var en fattig tilstand.

Salten:

Iver Jensen er den 15 Juni 1766 leveret til sin anførte Straf,

i Tugthuset, desuden meddelt at han skal blive der i yderligere 4 Måneder.

Jaungyde: 

Rasmus Andersen, Christen Jensen og Niels Rasmussen, leveret i Tugthuset den 23 September 1766.

Hvad angår Hospitals Bonden Mickel Mickelsen, er ham uvedkommende.

Ry:

Landsoldat Knud Johansen, er bortrømt, vides intet om ham.

Addit:

Rasmus Knudsen er Død, Enken gift til Handsted, men afstået stedet før Mandens død, da de delte hvad de havde.

Hårby:

Christian Jochumsen, ved endnu ikke om han betaler, eller skal afsendes, hvilket vil afgøres en af dagene.

Firgårde:

Rasmus Nielsen for 1763, er leveret til Tugthuset, sammen med dem fra Jaungyde. Ang 1764 på samme måde som med Iver Jensen af Salten, at han forbliver i Tugthuset 3 1/2 Måned.

Venge:

Søren Lassen er efter langvarig Sengeleje, i anseelig Alder udi fattigdom og ringe tilstand bortdød.

Sønder Vissing:

Niels Rask, ved Moldrup intet om.

8 November 1766.

667
Fra E Houed, Skanderborg. Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen for 1766, vedrørende domme for ulovlig Skovhugst:

Tømmerby:

Thomas Jensen - 12 dage

Hørslev:

Hyrden Niels Lassen - 14 dage

Stier:

Hyrden Søren Rasmussen - 4 dage

Venge:

Husmand Jens Christensen - 4 dage

Gram:

Hyrden Niels Jørgensen - 8 dage

Emborg:

Inderste Anne Jensdatter - 4 dage.

[Ingen dato] 1766.

668
Fra E Houed, Skanderborg. Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen, ang ulovlig Skovhugst:

Skovrider Christian Mønsters Beridt:

Firgårde:

Husmand Rasmus Nielsen, den 16 August nedstøvet en Bøgegren i Nygårde Skov til 1/2 Læs, den 18 September hugget en Bøgestamp i samme Skov til 1 Læs, den 24 Januar 1 do sammesteds til et Læs, desuden er han ved Skovsynet angivet for en Bøgestamp på Søren Jakobsens og Naboens Skifte, hugget afvigte år til 1/2 Læs, og for 2 Risbøge til 3/4 Læs på Søren Christensens og Naboens Skifte.

Påkendelse, at han ikke kan nøjes med en Bøde, men bør arbejde i Tugthuset 3 1/2 Måned.  23 September 1766.

Notat: Er afleveret i Tugthuset den 23 September 1766.

669

Fra E Houed, Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang ulovlig Skovhugst.

I Skovrider Johan Schultzes Beridt:

Salten:

Iver Jensen har den 15 April 1765 hugget en Bøg på eget Skifte til 1 Læs, den 15 Juli do til 1 1/2 Læs, 13 September do til 3 Læs og 3 December en frisk Bøg på eget Skifte til 3 Læs.

Bemte Iver Jensen har desuden sammen med Peder Nielsen, den 23 Marts 1766 hugget en hul Eg til 2 Læs, som Peder Nielsen ved Birketinget har tilstået, er hugget på hans Skifte, hvoraf Iver Jensens andel er 1 Læs Stave. Kendelse: Iver Jensen har intet at betale med, og bør derfor indsættes i Viborg Tugthus 4 Måneder. [Ingen dato] 1766.

670
Fra E Houed, Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang ulovlig Skovhugst.

Under Johan Schultzes Beridt:

Salten:

Niels Zachariasen, for - nærmere angivet ulovlig Skovhugst - den 2 August 1765, 22 November, 7 December, 17 Januar 1766, 10 Februar, 21 do. Desuden har han sammen med Søren Thomasen den 8 Juni 1765 hugget 1 Bøg på sit eget Skifte til 2 1/2 Læs, hvoraf hans andel var 1 1/4 Læs. Kendelse: Da han er uformuende bør han arbejde i Viborg Tugthus 4 1/2 Måned.

Under Frands Soetmans Beridt:

Salten:

Niels Zachariasen, har den 27 November hugget en Eg i Ry Sønderskov til 2 Læs. Kendelse: Bør arbejde i Tugthuset 1 Måned.

Notat: Leveret den 25 gbr til Arbejde. [Ingen dato] 1766.

671
Fra E Houed, Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang ulovlig Skovhugst.

I Skovrider Frands Soetmans Beridt:

Ry:

Ole Nielsen, har sammen med Rasmus Andersen, den 9 Februar hugget 1 gl tør Eg i Sønderskoven til 2 Læs, hvoraf han beregnes 1 Læs.

Desuden har samme den 21 Maj 1765 hugget en Bøgestam i Ry Nørskov, og den 20 Januar 1766 hugget en Risbøg i Nørskoven til 1 Læs, den 6 Februar 1 do Bøg i samme Skov til 1 Læs og en Egestamt i Borrelund til 3 Stolper, som blev ham fratagen og oplagt til Hans Majestæts tjeneste. Kendelse: Ole Nielsen er kommet fra Gården i Armod, bør arbejde i Viborg Tugthus i 3 Måneder.

[Ingen dato] 1766.

672
Fra E Houed, Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang ulovligt Skovhugst.

I Skovrider Frands Soetmans Beridt:

Jaungyde:

Laurs Simonsen, har den 7 Marts 1765 hugget en Bøg på eget Skifte til 3 Læs, 3 Juli 1 Risbøg, 20 Juli hugget en topholden Bøg, og i Februar Måned samme på eget Skifte til 4 Læs, samt taget et stk Ege Vindfælde til 1 1/2 læs Stave. Kendelse: Bør arbejde i Tugthuset 3 Måneder.

Notat: Leveret den 25 gbr til Arbejde. [Ingen dato]. 1766.

673
Fra C F Røders, Hoved. Ganske vist er han, da Skovrider Bering, for 3 år siden afstod og overdrog ham Gården Hoved, med derunder liggende og henhørende Privilegerede Kro, blevet Ejer af samme, men da han altid har ment, at det af Salig og Højlovlig Ihukommelse Kong Frederik den femtes meddelte Privilegium af 13 December 1746, til afg Jens Boelund, uden fornyelse, skulle gælde i den salig Konges regeringstid, en antagelse, han så meget mere er blevet bestyrket i, eftersom Skovrider Bering, ved overdragelsen, ingen Confirmation havde på samme, hvilket er grunden til, at Røders ikke tidligere har søgt om dette. 2 Maj 1766.

674
Fra C F Røders, Hoved. Henviser til skrivelse fra Justitsråd Wøldike, hvori denne har lovet, på Røders vegne, under dennes svaghed, at bivåne og afhandle de forefaldende forretninger i Skov og Jagtsessionen, så vidt Skanderborg Amt angår. Da han tidligere havde aftalt, at påtage sig samme for Trappaud i Silkeborg, var det ham ikke muligt også at forestå Røders anliggende, hvorfor Amtmanden bedes påtage sig dette. 6 Juni 1766.

675
Fra C F Røders, Hoved. I henseende til Vildt leverancen til det Kongelige Hof for den tilstundende Vinter, for så vidt dette angår hans Jægermester Distrikt, fremsendes hermed opgørelse over samme, udvisende mængde, dato og hvor Vildtet skal afleveres. [Se næste].
13 November 1766.

676
Fra C F Røders, Hoved. Designation over hvad Vildt, der for den tilstundende Vinter, skal leveres til det Kongelige Hof, alt afleveres, på angivne i Tåning tidspunkter, begyndende den 1 December og sluttende den 27 Januar. I alt: 19 Vildsvin, 182 Harer og 270 Agerhøns.
13 November 1766.

677

Fra C O Gram, Jægersborg. Da Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen af 26 Januar 1733, er fastsat til afholdelse i Skanderborg den 11 og 12 Juni, tilkendegives dette for Amtmanden, med anmodning om videre bekendtgørelse, således vedkommende kan indfinde sig til rette tid og sted. 12 April 1766.

678
Fra C O Gram, Jægersborg. Henviser til modtagne fra Amtmanden og øvrige Deputerede i Sessionen, hvilket han har videremeldt til Rentekammeret, for så vidt angår Stengærder og Jordgrøfter, såvel som også belønningen til de Beboere der i 1764 og 65 har vist sig flittige. Rentekammeret har derefter svaret, at da det allerede var besluttet at sælge det Kongelige Gods, og Auktionen over Kolding og Dronningborg forestod, har man betænkt sig på, efter forslaget, at foretage nogle ændringer, hvorfor det også må henstå for de Skanderborgske Godsers vedkommende. 17 Juni 1766.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

679
På bagsiden af omslag:
Fra Wedege, Randers. Indberetter, at der ikke ved den Gejstlige Jurisdiction i Støvring Herred, er forefaldet noget, som tilkommer Justits kassen. 29 December 1766.

680
Fra Hans Laursen, Århus. Henviser til modtagelsen af 2 extracter af Skanderborg Skov og Jagt Sessions Protokol, hvoraf han erfarer, at Hospitalsbonden Michel Michelsen i Jaungyde, for ulovlig Skovhugst i 1763 og 65, er dømt til at betale 13 rdr, eller i mangel af betaling, arbejde i Viborg Tugthus i 5 måneder. Eftersom han ikke har kunne betale, er Hans Laursen pålagt, at få ham indsat i Tugthuset. Af frygt for dette, lovede denne igen, at betale Bøden, hvorfor han har fået nogle dages udsættelse, hvilket også skyldes hans Hustrues svaghed, hvorunder hun er sengeliggende. Da han er meget fattig, menes ikke at Bøden bliver betalt, hvorfor der må regnes med, at han skal i Tugthuset. Laursen beder om henstand med dette, indtil Konen bliver så rask, at hun kan tage vare på Huset. 18 November 1766.

681
Fra Christian Nørreboe, København. Henviser til modtagne skrivelse af 11 September, som han, efter hjemkomst fra Landet, i dag modtog. Brevet er straks videregivet til Bogtrykker Hoptels?, som forestår arbejdet med angivelse af Markederne i Almanakken, alt efter Kongelige Rescripter, denne lovede, for fremtiden, at rette sig efter det i brevet anførte, men eftersom Almanakken for l767 allerede var trykt og sendt til Jylland, kunne der ingen forandring ske for dennes vedkommende. 16 September 1766.

682
Fra A Dyhr, Ry. På egne og øvrige Beboeres vegne, er han nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden om, hvorledes de i nogle år, og endnu dagligt, plages af Salten Bymænd, idet både ved deres Folk, Børn og selv, i den vidtløftige Skov, indtager Ry Mændenes Bæster, og derefter forlanger 8 sk som indtægtspenge, hvilket disse nu ikke længere kan udholde. Anders Dyhr har sammen med Naboerne og en anden Mand i Byen, foreslået, at der blev kastet skel Grøft imellem dem, men dette har Salten Mændene vægret sig imod, og forsvoret, at dette aldrig skulle ske. Fremgår, at man 3 gange har talt med Salten Mændene om dette, første gang var de modvillige, anden gang, at de agtede ingen forordning og tredie gang, at det ikke var værd at besvare. Beder om Amtmandens hjælp. [Se næste]. 30 Juli 1766.

683
Fra Niels Jensen, Salten. Til Kiere Ven Anders Dyr fra Rye. Det i siger i Eders Bref, at Wores Drenge hawe Redet om Skuoen med Ry Bester, wed ieg ikke er sant etc, men Salten Mænd retter sig efter Sessionens afgørelse af 22 Juni 1737. 7 Juli 1766.

684
Fra Arens?, København. [På Tysk]. Omtaler en Tambour Bruhns Frue, fra Capitain von Rohdes Compagni. 5 Juli 1766.

685
Fra Michael Lange, København. Skriver sig som Jomfru Scritzmeyers Curator, og fortsætter, at eftersom Skiftet efter Oberst Grotum, endnu ikke er afsluttet, og det kan befrygtes at dets tilstand er således, at Creditorerne må nøjes med det der kan blive. Bedes Amtmanden derfor indgive sit indlæg, om Jomfru Scritzmeyers Arveandel i Sal Madame Kisbyes Stervbo, ved den først holdende Skifte Commission i Grotums Stervbo. 19 Juli 1766.

686
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. [5 sider] Efter Amtmandens foranstaltning, er der, i overværelse af Erik Hemb og Jens Væver, begge af Skanderborg, afholdt forhør, ang et Benbrud som Niels Jensen i Fausing den 12 November, er tilføjet i Silleberghus, hvoraf han siden er død. Fremstod for Retten afdødes Hustru Karen Christensdatter, der forklarede, at Manden havde sagt til hende, at da han på et tidspunkt var ene i Silleberghus, ville han gå hen til Skorstenen, for at tænde sin Pibe, men pludselig blev det mørk for hans Øjne, hvorefter han faldt om, og da han kom til sig selv igen, var det højre Ben i stykker nede ved Ankelen, hvorpå han bandt sit Halsklæde om bruddet, og krøb hen i Sengen, hvorefter Sønnen i Silleberghuset, hentede afdødes Kone, til hvem han forklarede, at hendes Mand havde fået Foden af led, hvorefter hun sammen med Peder Drejer gik hen til Manden. Derefter vidneafhøring med flere navne.  
21 November 1766.

687
Fra Adam Vilhardt Glahn, Alling [Sognepræsten]. Drejer sig om et par Folk, der for ca 10 dage siden ankom til Jon? Pedersen i Jaungyde, hvilke angav sig som heddende Simon Hansen og Else Mathisdatter. Straks efter ankomsten fødte Kvinden et Barn, der i går blev døbt i Tulstrup Kirke. Efter Kvindens egen tilståelse, er de for 6 år siden Trolovede, ligesom de tidligere har fået et Barn, men ikke har medbragt nogen Attest eller Skudsmål, hvorfor de billigt kan anses som Løsgængere, og efter Præstens mening, som letfærdige Mennesker. Gratulerer med det nye År. 20 Januar 1766.

Notat: P S Dersom han havde turdet, ville han gerne udbede sig et par Ord, som bevis på, at han har efterlevet sin pligt.

688
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Henvender sig angående et Fruentimmer Kirsten Sørensdatter, der er ankommet til Vitved Sogn og By, fra Århus, hvor hun sidst har tjent hos Stads Mucikanten Sr Kragh, og blev besvangret af en af dennes Tjenestefolk Peder Sørensen. Hun er senere nedkommet med en Søn, medens hun opholder sig hos Gårdmanden Søren Bjerregård i Vitved, som skal være hendes Morbroder, ligesom det er første gang hun har forset sig. Nævner desuden en anden Kvinde, Kirsten Andersdatter, der sidst har tjent i Skanderborg, og der blevet Besvangret af en Rytter Rasmus Jeppesen, ved Kammer Junker og Major Schachs Kompagni. Kvinden er også kommet til Virring, og gjort Barsel med en Søn hos Husmanden Søren Pedersen, hvor hun stadig opholder sig. Jvnf medbragte Attest er hun Publice Absolveret i Skanderup Kirke, desuden er det anden gang hun har ladet sig besvangre. Derefter hilsen til Amtmanden. 17 Februar 1766.

Notat: Moldrup er 13 Marts pålagt at inddrive Bøderne.

689
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Henvender sig om 2 fattige Folk, Johan Christopher Johansen og Hustruen Johanne Sophie Jensdatter, der foregiver at være ægtefolk, men ikke medbringer Pas, idet de angiver, at deres opholdssted er i Hesselballe i Ullum [Uldum] Sogn. Disse er ankommet til Skårup By, hvor Gårdmanden Ebbe Jensen måtte forbarme sig over dem, og give dem Husly i sin Lade. Konen har derefter født en Søn, der for svagheds skyld, blev inddøbt, hvilket ikke skal undlades at indberettes til Amtmanden, udbedende sig dennes nærmere ordre om, hvorledes der skal forholdes, da Barnet ikke kan blive indlemmet i Kirken før videre bevis fremskaffes om, hvorvidt de er ægtefolk eller ikke. Næst den Højestes Nådes og Welsignelses Erønskning over Høj Welbåren Nådige Herre etc. 1 April 1766.

690
Fra J Hildebrandt, Torrild Præstegård. Henvender sig angående en fattig Kvinde, Kirsten Jensdatter, ca 16 år, der endnu ikke har været til Konfirmation. I Sommeren 1765 tjente hun hos en Bonde kaldet Folmar, i Gangsted, under Serridslev Gods, hvor hun blev besvangret af en sammesteds tjenende Bonde Karl, Mandens Brodersøn. Lidt før Mortensdag, fratrådte hun denne tjeneste, hvorefter hun omtrent ved Juletid kom til Assendrup By, Vedslet Sogn, under Urup Gods, og fik tjeneste hos Bonden Niels Nordmand, da denne trængte til en Pige. Først for 14 Dage siden fik Præsten kendskab til dette, da hun Barsler med et Dødfødt Barn. Da Præsten var forsikret om, at hun ikke var nedkommet i Dølgsmål, blev Barnet, 5 Søndag efter Påske, Jordet på Vedslet Kirkegård. Præsten anmeldte sagen til Urup og Provst Jordhøj i Elbæk, i hvis Sogn Lejermålet egentlig er begået. Provsten svarede til dette, at sagen skal rejses af Pigens Husbond, på det Gods hun er født under, jvnf forordningen af 2 September 1745, og Pigen angiver at være født i Adslev, under Kongens Gods, men ellers som et fattigt Barn, efter Forældrenes Død, snart har måttet Betle og snart har måttet tage Tjeneste, hvor det har været muligt, hvorefter det videre overlades til Amtmandens afgørelse. 22 Maj 1766.

691
Fra J Kålund, Kattrup Præstegård. I underdanighed, må han tage sig den frihed, at henvende sig til Amtmanden, ang Sognefogeden Jørgen Kolt i Gedved, Tolstrup Sogn, der viser sig ganske uvillig i at efterkomme sin allerunderdanigste pligt, idet han ikke vil yde Præsten den hjælp, som forordningen påbyder, med udfærdigelse af Mandtallet, i forbindelse med Extraskatten. Nogle gange har han givet adskillige unyttige ord, men dog indfundet sig med sine medhjælpere, men sidste gang gav han et groft svar, og blev helt borte, ja turde endig være så ublu, at lægge Amtmandens Fuldmægtigs navn til, jvnf vedlagte Attest. Så lidt som han selv er i stand til, uden Sognefogeden og Medhjælpernes nærværelse til hjælp, at udfærdige de anbefalede Mandtal, så nøje som ske bør, så underdanigst udbedes Amtmandens hjælp mod denne ulydige. 30 Maj 1766.

Bilag:
Dat 25 Maj 1766 fra P Becher, Overby, hvoraf fremgår, at da han sidste Søndag var i Tolstrup Kirke for, at betjene Degnens Embede, og efter Præstens begæring, bad Sognefogeden Jørgen Kolt i Gedved, sammen med sine medhjælpere, komme til Præsten, for at efterse forandringerne i forbindelse med Skattemandtallet, svarede denne: Nej jeg vil ikke, vil Præsten mig noget, kan han møde mig ved Sognekirken, det har Amtmandens Fuldmægtig sagt".

692
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Henvender sig om en Betlerkvinde, der i disse dage, hos Esche Olesen, i Åes By, Søvind Sogn, er faldet i Barselsseng. Hun foregiver at hedde Birthe Knudsdatter, og Manden som kalder sig Jørgen Sørensen, skal være på Samsø, for at reparere Vinduer og Kedler. Hun har intet Pas eller Skudsmål, men angiver sig at være fra en Bondeby hin side Vejle. Præsten vil ikke undlade, at indberette samme, ønsker i øvrigt et Glædelig Nyt År. 11 Januar 1766.

Notat: Herpå svaret, at det indstilles til Provsten, om det ikke vil være bedst, at anse Barnet som uægte.

693
Fra Thygesen, Mattrup. Fortegnelse over de Personer, af begge Køn som, med og uden tilladelse, er udrejst og indkommen fra Mattrup Gods i tiden 1 Januar til Juli.

Afgang:

Tyrsting Sogn, Mattrup:

Hans Nørlem til Bygholms Mølle. Peder Christensen til Givskud, Koldinghus Amt. Søren Laursen til Skovgård, Koldinghus Amt.

Tyrsting:

Jens Sørensen og Hustru med 3 Børn til Velgård i Silkeborg Amt. Maren Christensdatter til Våbensholm, Skanderborg Amt. Anne Christensdatter til Hornborg, Stjernholms Amt.

Grædstrup Sogn, Rodvigsballe:

Laurenthie Willadsdatter, bortløben.

Ring Sogn og By:

Jens Andersen og Hustru med 3 Børn, bortrømt. Giertrud Lausdatter med 1 Barn til Brøstenbro, Skanderborg Amt. Peder Christensen, bortrømt. Anne Christensdatter til Hornborg, Stjernholms Amt. Anne Rasmusdatter til Horsens.

Føvling Sogn og By:

Peder Frederiksen til Boelund, Skanderborg Amt. Frederik Pedersen til Nørskov, Silkeborg Amt. Cathrine Pedersdatter til Skade, do Amt. Rasmus Jensen til Overby, Skanderborg Amt.

Tilgang:

Tyrsting Sogn og By:

Niels Sørensen, født i Byen. 2 Murersvende, arbejder ved Kirken [forbigået]. Hans Jensen og Hustru med en Pige. Peder Frandsen fra Skovgård, Koldinghus Amt. Peder Christensen fra do. Peder Thomsen 1 Pige Mette Marie fra Vrads Herred.

Grædstrup Sogn og By:

Hans Pedersen 1 Hustru fra Dauding.

Nimdrup:

Hans Nielsen 1 Hustru fra Klovborg, Silkeborg Amt.

Føvling Sogn og By:

Søren Nielsen 1 Hustru fra Horsens.

Afgang i alt: 19 personer og tilgang 12 personer.

31 Juli 1766.

694
Fra Deichmann, Urup. Opgørelse over de Personer der med, og uden tilladelse, i de sidste 2 år er frarejst:

Østbirk Sogn og By:

Tjenestekvinden Anne Madsdatter og en Pige Bodil Wellinger, menes at være rejst til Holland. Pigerne Maren Nielsdatter og Mariane Pedersdatter, menes at være rejst til Flensborg.

Handsted Sogn, Rådved:

En Karl Rasmus Eriksen, rejst til København.

Derimod er der ikke ankommet nogle fremmede til Godset.

14 Juli 1766.

695
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Opgørelse over de Personer, der med og uden tilladelse og Pas, i de sidste 2 år er afrejst og ankommet til Godset.

Rasmus Rasmussen Gram, født i Åes og Jørgen Nielsen, født i Toftum, begge afrejst i 1764, hvorhen vides ikke.
Jens Mortensen Skanderup, til København.
Grethe Pedersdatter Møller, kommet fra Horsens, tjener på Tyrrestrup.
Maren Berntsdatter, gift med Just Jensen i Åes By, ankommet fra Hundslund under Åkjær Gods.
Johanne Sørensdatter gift med Rasmus Skrædder i Søvind, ankommet fra Stensballe Gods i Brigsted By.
Mette Andersdatter, gift med Gårdmand Anders Sørensen i Brigsted, ankommet fra Hundslund, Serridslevgårds Gods i Åkjær Amt.
Maren Mortensdatter, tjener hos Simon Sørensen i Aggestrup, kommet fra Falling Sogn, Åkjær Gods.

Afgåede:

Ane Marie Mortensdatter, Tjener i Århus.
Birthe Christensdatter, Anne Cathrine og Nete Cathrine Pedersdatter, disse 3 tjener i Gangsted under Urup Gods.
Johanne Christensdatter, tjener i Ondrup By, Odder Sogn under Rodstenseje.
Johanne Sørensdatter og Mette Eriksdatter, tjener i Vær Præstegård.
Drengen Peder Christian Mathiasen, tjener i Ballebo under Urup Gods.
Peder Brændbyge og Kvinden Mette Deigns, med tilladelse, tjener som Hyrdefolk i Frastrup? Fastrup? under Serridslev Gods.
21 Juli 1766.

696
Fra H Ramsland, Stensballegård [Fuldmægtig]. Henvender sig, ang en Karl Jens Rasmussen, i Vær, der uden Pas og tilladelse, i Oktober 1764 er undveget, hvorhen vides ikke. I øvrigt er der ikke afrejst, eller ankommet andre i de seneste 2 år. 17 Juli 1766.

697
Fra P Birchgård, Handstedgård. Opgørelse over, de i sidste 2 år, ankomne og afrejste Personer under Handstedgård.

Handsted Sogn og By:

Ankomne:

1 Tjenestepige Anne Helvig Christensdatter, fra Horsens.
1 do Mette Christensdatter fra Treberg, Hvirring.
1 do Maren Frandsdatter fra Torp, Underup Sogn.
1 do Johanne Jensdatter, fra Sejet Bryrup Sogn.

Egebjerg:

1 do Maren Jørgensdatter, fra Lund Tamdrup Sogn.
1 do Mette Nielsdatter fra Lundum Sogn og By.
1 do Anne Kirstine fra Gammelby, Ringgive Sogn.

Egebjerg Mølle:

1 Karl Søren Pedersen, fra Serridslev, Nebel Sogn.

Tolstrup Sogn:

Mikkel Ebbesens Hustru Maren Jensdatter, fra Enner, Tamdrup Sogn.

Ring Sogn, Brædstrup:

1 tjenestepige Anne Sophie Hansdatter, fra Tyrsting Sogn og By.

Afgangne:

Hansted Sogn og By:

Tjenestekarlen Anders Mikkelsen, er uden Pas udrejst til Kiel.
Zidsel Pedersdatter, gift og boer i Gedved.
Anne Rasmusdatter, tjener i Horsens.

Egebjerg:

Peder Knudsen og Niels Andersen, har tilladelse til, indtil videre, at tjene i Tolstrup Sogn.

Egebjerg Mølle:

Afgangne Just Høvinghofs Søn, Stud Nicolaj Casper, er Skoleholder i Gammelby Sogn og By.

Tolstrup Sogn og By:

Tjenestepigen Zidsel Nielsdatter, tjener i Kattrup Sogn og By.

21 Juli 1766.

698

Fra J Rosborg, Serridslevgård. Opgørelse for de sidste 2 år, over afrejste og ankomne Personer under Serridslevgård,:

Nebel Sogn:

Jens Jørgen Egerslev fra København.
Anders Jensen fra Torrild.
Søren Pedersen til Enner, Tamdrup Sogn.

Serridslevgård Mølle:

Henrik Poulsen, fra København.
Anne Sørensdatter fra Horsens.

Serridslev:

Mads Nielsen Væver, til Vær Sogn.
Anne, fra Handsted Sogn.
Mikkel Sams? til Egeberg Mølle.
Søren Pedersen Soldat, til Vær Sogn.
Bodil Mortensdatter til Horsens.
Kiærsten? Kirsten til Handsted Sogn.
Ingeborg og Apelone til Overby, Kattrup Sogn.
Jørgen Overgård og Hustru Tyre fra Glud Sogn.

Nebel By:

Anne Jensdatter fra Ovsted Sogn.
Karen fra Tvingstrup, Ørridslev Sogn.
Marie Didriksdatter til Schåbling i Hundslund Sogn.

Bleld:

Johanne Madsdatter til Horsens.
Rasmus Endvoldsen fra Kattrup Sogn.
Rasmus Kieldsen til Tandrup Sogn.
Peder Christensen fra Rådved, Lundum Sogn.
Sidsel Jørgensdatter fra Lundum? Sogn.
Anders Hansen til Ørridslev Sogn.
Jørgen Thomsen til Hylke Sogn.
Hans Hansen til Præsten i Kattrup.

Ørridslev og Tvingstrup:

Anders Mikkelsen til Lundum Skov.

Gangsted:

Christen Christensen fra Ålborg, do til Holsten.
Oluf Jensen, Schåbling, deserteret 13 September 1766.

Handsted og Egebjerg:

Maren Hansdatter til Horsens.
Peder Pedersen til Hårby? i Assens Sogn.
Hans Henrik Brandt Skræddersvend til Lundum Sogn og København.
Mikkel Christophersen og Anne Christophersdatter til Årupgård.
Jørgen Bøssemager og Hustru til Horsens.

Tolstrup og Gedved:

Poul Klausen til Peder Pedersen i Eldrup.

Nim By og Sogn:

Andreas Juulsen Snedker og Hustru til Revstrup Gods.
Peder Bonde og Hustru fra Bisgård Gods.

Åkjær Amt - Hundslund Sogn og By:

Anne Sørensdatter til Horsens.
Anne Mortensdatter, sted ikke ang.
Svend Sørensen og Hustru fra Jaungyde.
2 Hyrdefolk uden navn m m.

Tårup:

Bodil Jacobsdatter til Horsens.

Oudrup:

Anne Hansdatter til Brigsted? Søvind Sogn.
Karen Pedersdatter fra Schåbling.
Birgitte Jensdatter, Kirsten Jensdatter, ikke ang.
Bendix Jensen til Horsens.

Trustrup:

Mette Andersdatter til Søvind Sogn.
Henning Madsen til Hadrup.
Margrethe Hansdatter, Karen Juuls, ikke ang.
Niels Damgård, Hustru og Søn til Holsten.

Glibing Mølle:

Mikkelsdatter til Søvind [fornavn ikke ang].

Sondrup:

Maren Hansdatter, ikke ang.
Bodil Jacobsdatter fra Horsens.
Johanne Hansdatter, ikke ang.

28 Juli 1766.

699
Fra N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over de Personer, der med eller uden tilladelse, er afgået/ankommet til Distriktet i de sidste 2 år fra 7 Juli 1764.

Tåning:

Husmand Laurs Christensen og Stifdatter Anne Jensdatter, uden tilladelse i efteråret til København.

Yding:

Gårdmand Peder Rasmussen: 1 Søn Christen og Datter Karen, hos Justitsråd og Kirkeinspektør Bertelsen i Horsens.

Såby:

Ungkarl Poul Andersen, tjener hos Laurs Jensen sst. Ankommet fra Vindrup under Frisenborg, Silkeborg Amt.

Voerladegård:

Møldrup:

Inderste Anne Laursdatter, til Vorbjerg, Stjernholms Amt.

Gantrup:

Niels Rasmussen, som var afsindig, er borte til ukendt sted.

Føvling:

Hans Møller og Hustru, til Koldinghus, derfra borte. Deres Søn Peder Hansen, rømt i 1765.
Anders Hansen med Kone og Datter, fra Ebeltoft hvor han har været Degn.

Vinding:

Degne Enkens Datter, Kirstine Nielsdatter, hos Præsten i Skade.
Appelone og Kirsten, fra Herningholms Gods, under Bøvling Amt.

Langballe:

Husmand Jacob Mortensen og Datter Anne Margrethe, til Herningholm.
Landsoldat Rudolf Jensen, rømt sidste Påske.

Bryrup:

Peder Sørensens Enke samt 3 Døttre Chrestence, Bodil og Cathrine, til Holland.

Sønder Vissing:

Smedens 2 Sønner Jens og Hans Christensen, uden tilladelse bortrejst sidste Påske.

Them:

Tjenestekarl Peder Christensen, rømt sidste Påske.

Engetved:

Peder Pedersens Datter, Anne Pedersdatter, tjener i Sepstrup, Silkeborg Amt.

Pårup:

Ungkarl Anders Jensen, tjener i Aschløv, Silkeborg Amt.

Mesing:

Christen Pedersen og Hustru, fra Holland for 1/2 år siden, er ellers født her i Landet.
Anders Pedersen og Hustru, fra Handrup under Åkjær.
Kirsten Ravns, uden tilladelse rejst til København.

Skanderup - Gram:

Inderste Kirsten Skårup og Datter Maren Christensdatter, tjener i Onsted under Åkjær Amt.
Gårdmand Jens Hansen, en Søn Søren Jensen, uden Pas tjener som Lakaj i Slesvig.

Fruering - Virring:

Søren Rasmussen, som der i Byen har været Gårdmand og en slet Beboer, rømt for 1 1/2 år siden.

Gesing:

Hans Jacobsens Enke, 1 Søn Christian, tjener hos en Isenkræmmer i København.

Vitved:

Gårdmand Poul Christensen, 1 Søn Christen Poulsen, uden tilladelse sidste Michaely til København.

Blegind: Inderste Thomas Jacobsen, 1 Datter, taget tjeneste på Sjælland for 1 1/2 år siden.

Rasmus Jensen med Kone og 2 Børn, med Pas fra Vilhelmsborg afvigte år.

Hørning - Dørup:

Jens Jensen, som var Trolovet til en Enke der i Byen, rømt sidste Michaely.

Adslev:

Just Henriksen og Hustru, fra Hammel under Frisenborg.
Anne Nielsdatter, fra Hårup under Ratlousdahl.

Stjær:

Jens Nielsen, tjener Knud Rasmussen, fra Professorgodset i Linå Sogn, Silkeborg Amt.

Skivholme Sogn - Herskind:

Gårdmand Steffen Simonsen, 1 Steddatter, Kirsten Christensdatter, fra sidste Michaeli tjener i Århus.
Inderste Peder Jensen, tjener i Grøttrup under Bidstrup Gods.

Låsby - Flendsted:

Soldaten Jens Rasmussen, der tjente i Århus, været borte siden sidste Påske.

Tulstrup - Jaungyde:

Hos Grdm Søren Nielsen, har taget tjeneste Peder Nielsen, fra Aunsberg Gods.
Aftægtsmand Niels Boes, en Datter Maren, sidste Michaeli tjeneste i Århus.

Alling:

Aftægtsmand Christen Sørensen, 1 Søn Dines 19 år, 3 Døttre Kirsten, Maren og Anne, uden tilladelse taget tjeneste i Århus, de 2 Piger for 1 1/2 år siden, de andre for 3/4 år siden.

Bomholt:

Hos Beboeren Laurs Dyhr, er i tjeneste Anne Pedersdatter, kom sidste Michaeli fra Sejlgård Gods.

Dallerup - Sorring:

Grdm Jens Pedersen en Datter Birgitte, givet sig i tjeneste i Høst i Ridstrup Gods [Bidstrup? – Ristrup?]

7 Juli 1766.

700
Fra A Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå hun svarer, at da hendes Foged Romsland, havde den ære, at tale med Cammerherren [Moldrup], ang Ørskov [Ørridslev] Kirkes reparation, skulle denne have svaret ham meget nådigt, at Bønderne skulle få hans ordre, med hensyn til kørsel med Materialer etc, men da dette skulle ske, måtte hendes Foged 2 gange tilsige dem, men de ville ikke, især var Bønderne i Ørskov og Cancelli Råd Bjørns Bønder modvillige, hvorefter hun som Kirkens Patron måtte henvende sig til Stiftamtmanden og Biskoppen, og sendte da originalen af Cammerherrens ordre til Bønderne, til dem. Henviser til vedlagte ordre fra Stiftamtmanden og Biskoppen. Fogeden har derefter, under pålæg om Mulkt, beordret Bønderne til, inden Helligdagene, at afhente Materialer i Horsens. [Se næste]. 28 Marts 1766.

Notat: Cammerherrens svar udbedes, så hun kan rette sig efter dette.

701
Fra Rosenørn og Bildsøe, Århus. [Stiftamtmanden og Biskoppen - se forrige]. Opgørelse fra Ramsland og Murermester Jørgen Simonsen, Stensballegård, over de Materialer, der efter overslaget, skal anvendes til reparationen af Ørridslev Kirke. 16000 Mursten a Læs 200 stk i alt 80 Læs. 14 læster Kalk a Læs 3 td i alt 56 Læs, desuden andet til Stilladser 10 Læs. Det fornødne Murersand, som skal hentes en halv Mil fra Kirken, kan ikke beregnes, da nogle tager større og andre mindre Læs, ligesom noget spildes. Af nævnte Materialer, er der allerede i denne Vinter transporteret 10000 Sten i alt 50 Læs og 4 læster Kalk i alt 16 Læs, hvorefter resterer 80 Læs samt noget Sand. Nævner at der til kørselen, i hele Sognet er 33 hele og halve Gårde foruden 10 - 12 Boelssteder. Påtegnet af Rosenørn og Bildsøe, at jvnf Rescript af 1 Maj 1730, har Beboerne i Ørridslev pligt til, at forrette Kørsel og Pligtsarbejde til Sognekirken, dog således, at dette ikke må ske i Sæde og Høsttiden, og såfremt nogen herved skulle vise sig modvillig, anmodes Amtmanden, derudi at vise al lovlig assistance. 18 Marts 1766.

702
Fra A Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter hun har tilsagt Beboerne [i Ørridslev] til, at afhente de resterende Materialer i Horsens, samt det fornødne Sand til Kirkens reparation, men de har nu enstemmigt nægtet at gøre ringeste Kørsel, såsom Beboerne på Helgårdene vedbliver deres påstand om, at dem på Halvgårdene skal gøre lige Kørsel med dem, medens de sidste tilholder sig deres anordning. Da en sådan nægtelse er utilladelig, udbedes Amtmandens assistance, og Sognets beboere alvorlig tilholdt, at gøre den fornødne kørsel, idet hun i manglende fald, ser sig nødsaget til, at henvende sig andre steder, uanset om Arbejdet på Kirken så må standses. 
14 April 1766.

703
Fra Peder Terchelsen Hem, Søren Sørensen og J J S, Dørup. Efter Munchebergs ordre, har de synet den Søren Nielsen i Dørup, der døde sidst afvigte Onsdag 8 Januar. Fremgår videre, at han gik 4 skridt foran Chresten Laursen, da han pludselig gik gennem Isen, men var ellers rask. [Se næste]. 11 Januar 1766.

704
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Da Søren Nielsen af Dørup, sidste Onsdag skal være Druknet i Guden Sø og optaget, samt hjembragt, så har Sognefogeden sammen med 2 Mænd, at syne den døde, om der skal være noget tegn på dødsårsagen.
10 Januar 1766.

705
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne skrivelse, med ekstrakt af indkomne forslag til Cammer Coll, om afskaffelse af Brændevins Brænding og ulovligt Krohold m v, der, påført hans betænkning, hermed returneres. 28 Januar 1766.

706
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne ekstrakt, af forslag til afskaffelse af Brændevins Brænding, hvilken hermed returneres, med hans betænkning. Under første post nævner han, at drukkenskab bør straffes, men at overlade til Politibetjentene, at afgøre om en Bonde var drukken eller ikke, ville være for farligt, da enhver Bonde som kom til Købstaden vel måtte forberede sig på, at give denne 2 mk, inden han kom hjem, uanset om han var drukken eller ikke o s v. [3 sider]. 25 Januar 1766.

2 Bilag:
Uden afsender og dato, ekstrakt af et til Rentekammeret indkommen forslag, til nærmere anordning om misbrugs afskaffelse, med Brændevins Brænding og ulovlig Krohold. Henviser heri til Plakaten af 5 Juni 1743.

707
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot [Ikke angivet]. Ekstrakt af et til Rentekammeret, indkommen forslag, om afskaffelse af misbruget med Brændevins Brænding og utilladelig Krohold m videre. Derefter under 3 punkter mere om samme

Punkt 1)
Her henvises til forordningen af 1 Februar 1757 3 art, der måtte ophæves og ændres til, at ingen Bonde måtte lade sig finde i Drukkenskab i Købstæderne, og om nogen findes sådan, da straks af Politiet arresteres, og indsættes på Vand og Brød, og ikke løslades før han havde betalt Politibetjentene 4 mk.

2)
At det måtte tillades Købstædernes Borgere eller Consumptionsforpagtere, sammen med Byfogeden, at foretage eftersyn overalt på Landet, om der sker utilladelig Krohold, Ølbrygning og salg, samt Brændevins Brygning, samt beslaglægge fundne Redskaber etc.

3)
At der for hvert ulovlig Brændevinsredskab etc, skulle Bonden i stedet for de i forordningen af 30 April, angivne 6 rdr, bøde 50 rdr til undersøgerne eller påtalerne o s v. [Ingen dato] 1766.

Påtegnet 28 Januar 1766 af S Hygum, Brædstrup.

708
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne [4 sider], ang forslag om afskaffelse af ulovlig Brændevins Brænding etc, med anmodning om hans betænkning på samme. Bemærker bl a, at det har langt større virkning til en sådan afskaffelse, hvis Bøderne, jvnf forordningen af 1 Februar 1757, skal betales af både Værten og den drikkende. Derefter videre, om tilladelse til undersøgelse hos Bønderne, idet han mener, at Bønder der boer mere end 2 Mil fra Købstæderne, mener at have frihed til at afvise Byens Borgere og Consumptionsbetjente, når disse foretager eftersyn, idet de nægter at åbne deres Værelse og gemmer, som er under Lås, med mindre Herredsfogeden eller Birkefogeden, som de sorterer under, er overværende, o s v. 27 Januar 1766.

709
Fra A Flensborg, Horsens. Af vedlagte forhør kan ses, hvorledes Peder Pedersen Møller af Lundum Mølle og 4 Mænd af Lundum, den 10 hujus, har ladet afholde forhør over 2 Husmands Koner fra Lundum, under Moldrups Gods, samt en Betler fra Koldinghus Amt. Christen Sørensen Brøgers Kone har her bekendt, at hun har begået adskillige småtyverier. Thomas Jørgensens Hustru Maren Nielsdatter, bekendte at hun både har været med, og delagtig i samme Tyverier, og dernæst at hun har bedrevet Hor med den omløbende Betler Rasmus Jensen (Nielsen) Alrøe, fra Koldinghus Amt, som hos hende i Sengen og under Dynen er antruffet, desuden er denne Kone tilforn berygtet for et løsagtigt, liderlig og forargelig levned. Rasmus Nielsen har bekendt, at han i denne Vinter har gået omkring, at Betle, og desuden bedrevet Hor med Thomas Sørensens Hustru Maren Nielsdatter. Henviser til Rescriptet af 15 September 1749, ang afstraffelse og omkostningerne ved sådanne sager, herunder Betlerens forsendelse til Tugthuset, hvortil Amtmanden bedes beskikke en Actor, hvis det da ikke tilkommer Jorddrotten, på hvis grund misgerningen er sket, at påtale samme. For de 2 Koner har Peder Møller og 4 Mænd af Lundum, gået i Borgen og Caution, indtil sagen bliver afgjort. 11 Marts 1766.

710
Fra S Hygum, Brædstrup. Da Tyrsting Marked, både i forrige og i indeværende År, i Almanakken er fastsat til den 16 Oktober, og der samme dag, både i fjor og i år, er et andet Marked i Koldinghus Amt, hvor der næppe er mere en 1 Mil mellem stederne, forvolder dette vanskeligheder, både for Køberne og Sælgerne, og da Tyrsting Marked er det mindste, vil det her mærkes mest. Spørger derfor om det ikke kan tillades, at dette Marked afholdes, enten Tirsdag den 14 eller Fredag den 17 Oktober, idet den først nævnte, formentlig ville være den bedste dag. Håber på Amtmanden hjælp til, hos vedkommende, at få dagen ændret. 4 September 1766.

711
Fra Anders Rasmussen, Kalbygård. Sammen med Laurids Nielsen L N S, Niels Rasmussen N R S, Karen Jensdatter K J D og Anne Jacobsdatter A J D, har han været i Flendsted for at syne og besigtige, Rasmus Pedersens lille Datter, Mette Marie, ungefehr 14 Uger gammel, som om Morgenen blev fundet Død i Sengen hos Moderen, medens Faderen ikke var hjemme. Der fandtes intet tegn på årsagen, men Barnet har været meget svagelig af det såkaldte Børne Sårelse, der var gået ind, så det er naturligt og rimeligt, at dette er Dødsårsagen.
25 Oktober 1766.

712
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Før han, efter Amtmandens ordre, kan foretage sig videre, med at undersøge sagen mod de, af Præsten i Røgen Hr Grønbek, angivne personer, for forsømmelser mod Kirken, må han udbede sig en Sættedommer, til at betjene Politi Retten, da han selv både må være Actor og Dommer. Desuden må det pålægges Præsten, at oplyse om de angivne er Gårdmænd, Husmænd, Inderster eller Tjeneste Karle, da han mener det må være højst fornødent for en Actor at vide, hvem han skal tiltale. [Se næste]. 3 December 1766.

713
Fra A Grønbæk, Røgen Præstegård. [Se forrige]. Antegnelse på dem, der i Røgen Sogn, viser forsømmelse i Helligholdelse af Sabathen.

Røgen By:

Poul Sadelmager, som sjælden findes i Kirken, kun 4 - 5 gange om Året, skønt der ikke vides at han er syg og Sengeliggende.

Christen Rasmussen, som nu 4 Søndage efter hinanden er savnet i Kirken.

Keld Pedersen, som så vidt Præsten ved, uden nødvendig hindring, 2 - 3 Søndage efter hinanden, ikke findes i Kirken.

Michel Kræmer, ses meget sjældent i Kirke, men ved påmindelse og husbesøg, foregiver, at han, formedelst svaghed, ikke kan tåle at sidde og være i Kirken under Prædikenen.

Søren Thomasen, Laurids Jørgensen og flere, er også savnede i dette Efterår, 3 - 4 gange, men da ingen fortegnelse er indkommen, og det er umuligt at erindre, hvor mange og hvor ofte der savnes nogen af en tålelig Menighed, men at der nogle gange kun har været 3 - 4 Mennesker i Kirken, og han derfor ligesom har måttet Prædike for tomme Stole, nødsages han til, at henvende sig til Amtmanden, med anmodning om dennes hjælp. 5 November 1766.

Påtegnet:
Af Amtmanden? Examineret den 8 December 1766, og vedkommende, undtagen Michel Kræmer, som en Syg og Skrøbelig Mand, pålægges en Mulct på 4 sk, jvnf forordningen af 14 Marts 1734, som de straks har betalt, og beløbet videresendt til Præsten, til uddeling blandt de fattige.

714
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ekstrakt af Birketingets Protokol, ang Sagen mellem Anders Dørup i Kølpengård og Rasmus Iversen i Pinds Mølle. Thi kendes for Ret: At Rasmus Iversen bør betale til Anders Dørup de efter Stævningen, anførte 50 rdr, desuden i omkostninger 6 rdr, og til Justits kassen bøder han for unødig trætte 5 mk 4 sk, alt udredes inden 15 dage fra Dommens Forkyndelse, under Lovens tvang og videre adfærd. Att N Wissing. 30 Januar 1766.

715
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til Præsten i Røgen Hr Grønbæks, klage over nogle personer, for forseelse mod Sabbaten, hvilke, jvnf Rescriptet af 6 April 1742, er pålagt en Mulct, der af Amtmanden er pålagt Muncheberg at få inddrevet. Muncheberg troede at Amtmanden, jvnf forordningen af 2 Marts 1735 1 art, selv havde undersøgt, om de pågældende var Gårdmænd, Husmænd, Inderster eller Tjenestekarle, må derfor udbede sig Cammerherrens kendelse i sagen, således har bedre kan få kendskab til, hvem og hvor mange der er kendt skyldig. 2 December 1766.

 

Færdig med læsning og afskrift pakke no 59 LAV B5 C - 124 år 1766.

 

Begyndt pakke no 60 LAV B5 C - 125 År 1767

Afgivelser 1767:

716

1 pakke Anordninger

Et Rescript af 14 September ang Birgitte Sophie Ibsens Arvs udbetaling.

Et do af 9 Oktober ang Stiftop?? Lous Ligning

Et do af 21 December ang En Landvæsens Commission

Et do af 4 April ang en Højesterets Dom ang Delinqventen Peder Sørensen

En Pakke Kancelli Breve

En do Rente Kammer Breve

En do West Guin Gen Rente og Toldkammer Breve

En do General Postamts Breve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En do med Skanderborg Amtstues Breve

En do med Regimentsskriver Moldrups Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattigregnskab

En Pakke ang Skiftebreve

Et Formynder Regnskab

En Pakke Delinqventvæsen

En do Sessions og Lægdsvæsen.

Omslag:

West Guin, Rente og Gen Toldkammer Breve.

717
På bagsiden af omslag:
Fra Stiftsprovst P Monrad, Århus. Attesterer at der ikke i Hasle Herred, i året 1767 har været sager, hvoraf skal svares 6te eller 10de Penge. 27 Marts 1768.

718
Fra de Cederfeld m fl, Westindiske og Giuneiske Rente kammer. Henviser til forordningen af 16 Juni 1686 og 31 December 1700, ang omlysning om Stutterier, hvorfor sker godtgørelse i Consumptionen, som man mangler, hvorfor Amtmanden bedes sørge for sammes indsendelse. 7 Marts 1767.

719
Fra J Ramsland, Stensballegård. Indberetter, at der ikke på Stensballe, eller andre, Godset tilhørende steder, findes Stutterier, Hingste eller Følhopper, for hvilke der sker godtgørelse i Consumptionen. 24 Marts 1767.

720
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Af Stutteri, holdes der for nærværende tid en Hingst og 4 Hopper, som er af den beskaffenhed, at de mest er til Cavallerie og brug for Herskabet, for hvilke man godtgøres for 2 Karle og årlig 6 rdr. 17 Marts 1767.

Omslag:

Gen Post Amts Brev.

721
På bagsiden af omslag:
Fra N Jensen og Bierre, Mariager. Indberetter at der i det sidste halve år, ikke er faldet Bøder eller andet, hvoraf skal svares til Justits kassen. 12 Januar 1761.

722
Fra Benzon, Københavns General Postamt. Henviser til modtagne skrivelse, indeholdende forslag fra Postmesteren i Horsens og Århus om, at forlægge den Ridende Postes passage gennem Skanderborg, jvnf vedlagte kopier. Da dette vel ikke kunne ske uden ophold for Posten, især siden Vejen ved Skanderborg skal være temmelig besværlig, og det synes, at når en Mand der i Byen, blev tillagt de 2 - 3 rdr, som den afgift de 2 Husmænd har fået, skulle der vel findes nogen, som ville påtage sig dette arbejde, efterdi der dog, som man erfarer, falder nogle små accidentier til hjælp. Spørger om ikke en sådan ordning kunne iværksættes. 22 September 1767.

Bilag:
Dat 4 September 1767, kopi af Postmester Weigners skrivelse til Kongelig General Post Amt, ang Amtmand Woydas og Justitsråd Wøldickes ønske, om en ændring af Postgangen mellem Horsens og Århus, hvorunder han fremfører, at turen over Skanderborg vil give ophold i Postridtet, ikke alene fordi det er et temmeligt stykke fra Postens Vej, men endog fordi enhver i Byen så ville benytte lejligheden til, at sende deres Breve med Posten. Nævner desuden afgiften, for at besørge Amtmandens og Amtsforvalterens Breve til de 2 Husmænd, ikke kan have være mere end 2 rdr til 2 rdr 4 mk. 

723
Fra N I Tvede, Horsens Postkontor. Underdanig erklæring på Amtmand Woydas og Amtsforvalter Wøldikes henvendelse, ang ønsket om Postens befordring fra Horsens over Skanderborg til Århus. Angiver herunder, at Vejen over Skanderborg mindst er 1/2 Mil længere, hvilket kan bevises, hvis det findes nødvendigt. Ganske vist er Vejen mellem Horsens og Århus slem, men efter beretning er den meget værre omkring Skanderborg, og meget farlig om Vinteren, formedelst store Bækkes Vand, som falder fra de ved Vejen omliggende Møller, som Posten, om Natten skal passere i hård Vinter, hvorved Livet lettelig kunde tilsættes. Fremfører videre, at det både for ham og Formanden, har været meget vanskeligt, at få en Mand i Byen, til at befordre den Kongelige Postsæk mellem Horsens og Århus, og skal den udvides over Skanderborg, ville der ikke kunne findes en, der ville påtage sig turen, han selv kunne heller ikke bestride dette, uden der årligt blev tillagt ham noget til aflønning af Postrytteren. 28 Juli 1767.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

724
På bagsiden af omslag:
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Indberetter, at der ikke i 1767, ved Vor Herreds Gejstlige Ret er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 31 December 1767.

725
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Kongelig befaling af 11 Oktober sidstleden, at de 200 rdr der fra Stiftet er tillagt Doctor Briand som Land Physicus, skal udlignes på Købstæderne, Herregårdene, samt Verdslige og Gejstlige Embedsmænd, hvorfor Amtmanden snarest muligt bedes indsende en fortegnelse over sådanne. 13 Januar 1767.

726
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Jvnf indkomne beretninger om Kornprisen i 1766, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 12 sk, Byg 1 rdr 2 1/2 mk 4 sk, Havre 5 mk, Boghvede 2 rdr 4 mk og Smør 20 rdr. 3 Februar 1767.

727
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Selv om der ikke i øjeblikket er nogen ledig Hospitals portion, skal den i skrivelsen af 30 pasfoto, nævnte Maren Andersdatters af Båstrup i Hylke Sogn, døve og dumme Dreng, såvel i anledning af hans ynkværdige omstændigheder, som Amtmandens anbefaling, blive tillagt en hel Portion så snart hans døbe navn bliver oplyst. [Se næste]. 6 Februar 1767.

728
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. [Se forrige]. Hospitals Forstanderen Sr Jens Foss i Randers, er d d beordret, at tillægge den døve, dumme og vanvittige Dreng Jørgen Ollesen af Båstrup, Hylke Sogn, en hel Portion af, og uden for Hospitalet, hvilket er til Amtmandens underretning. 24 Februar 1767.

729
Fra A L Secher, Århus Stiftskontor. På Notificationslisten fra Cancelliet, over indkomne ansøgninger i Marts Måned, hvorpå ikke er truffet afgørelse, er:

6 H 406 Jesper Knudsen af Hårby om Beneficium paupertatis og fri Procurator i en sag hans Stiftsbørns Arv angående:
Conseilet 26 Marts kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
24 April 1767.

730
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne kopi fra Rente Kammeret, ang afgangne Jens Konerups [Kornerups] Enke Catharina Thorsøe på Røygård i Hvilsted Sogn Åkier Amt, indsendte ansøgning om tilladelse til, at oprette en Gæstgiverkro i hendes Gård, med salg af Øl og Brændevin, samt Brænding og Brygning af samme, mod en vis årlig afgift, hvorpå man ønsker Stiftsamtmandens erklæring. Eftersom området hører under Amtmanden, bedes denne forinden påføre sin betænkning. 13 April 1767.

731
Fra P Rosenørn, Århus. Under 14 pasfoto har Stiftamtmand Greve af Schack, tilskrevet ham, med en beregning over de omkostninger der har været i forbindelse med den forrige tilsynsmand Marcus Madsens, i 1754 tilføjede voldsomme medfart der, jvnf Rescript af 10 Februar 1764, samt senere Cancelli skrivelse, skal lignes på samtlige 4 Stifter i Nørre Jylland. Århus Stift skal derefter i forhold til Hartkornet, udrede 850 rdr 4 mk, som Amtmanden jvnf vedlagte, bedes sørge for indkrævningen af i sit område. 7 Juni 1767.

Bilag:
Opgørelse over Delinqvent omkostningernes udredelse fra Århus Stift. Ved seneste Stifts ligning i 1757, fra de reparterede bekostninger på de, for Mordbrand i Randlev Præstegård, mistænkte og anholdte Personer, kom Stiftet til gode, som henstår på Århus Amtstue 52 rdr 4 mk 13 1/6 sk. Derefter videre opgørelse, hvorefter Skanderborg og Åkier Amter skal udrede 169 rdr 4 mk 12 2/3 sk.

732
Fra P Rosenørn, Århus. Hvorledes Jens Jexen af Stier, med henvisning til sin indgivne klage af 10 April beviser, at han, uden vederlag i 3 år og 4 Måneder, har underholdt Jens Pedersen, som er tillagt en Portion af Horsens Hospital, med Klæde og Føde, i hvilken tid Rasmus Thøgersen i Hårby har modtaget Portionen, ligeledes at Lemmet ikke af misfornøjelse med Jens Jexen, men med magt og tvang, mod sin vilje, er sat til Rasmus Thøgersen, vil Amtmanden kunne se af vedlagte 3 Attester, og deraf selv befinde, at Jens Jexen med al ret og billighed, begærer og påstår Lemmets portion udbetalt, som Rasmus Thøgersen urettelig har modtaget. Rosenørn ønsker nærmere oplysning om sagens afgørelse, for at undgå ubehagelige opdagelser, der med sagens nærmere undersøgelse måtte fremkomme, da Jens Jexen vel bør gå videre med en klage direkte til Kongen, hvis han ikke får den ret han påstår. [Se næste 3]. 11 August 1767.

733
Fra Jens Pedersen, Stjær. [Se forrige]. I den tid han var hos sin slægtning Rasmus Thøgersen i Hårby, hvor han mod sin vilje blev hensat, har denne forsynet ham med nødtørftig underholdning, men i 2 år, før han kom til denne, samt i et år og nogle måneder, efter han kom fra denne, opholdt han sig hos sin Stedfader Jens Jexen i Stjær, i hvilken tid Rasmus Thøgersen har hævet den tillagte Hospitals Portion hos Forstander Bering i Horsens, men hverken har fornøjet, Jens Pedersen eller Jens Jexen for nævnte 3 år og nogle Måneder, hvor denne har underholdt ham med Klæde og Føde. Hvis Rasmus Thøgersen ordner sagen med Jens Jexen, har Jens Pedersen ingen videre indvendinger.
9 Juni 1767.

734
Fra Jens Nielsen, Anders Johansen, Knud Rasmussen og Anders Jensen, Stjær. [Se forrige]. Da Jens Jexen har udbedt sig deres attest, angående hans Stedsøn Jens Pedersen, som er tillagt en Portion fra Horsens Hospital, om dennes forhold her i Byen, hvor han er født og opdraget, i anledning af, at Rasmus Thøgersen i Hårby, skal have forestillet for Hospitalet, at Jens Pedersen er afsindig og uforstandig, hvilket er ganske urigtigt. Med god samvittighed kan de bevidne, at han altid har ført et stille, skikkeligt og en Christen vel anstændig levned, og ikke nogen tid vist nogen prøve, enten på mangel af sans eller forstand, men i alle ting, som han efter sine kræfter og skrøbelige omstændigheder kunne gøre, været lige så vis, som en af os. 9 Juli 1767.

Påtegnet: 10 Juli 1767 af Sognepræsten Winding, Storring Præstegård, hvori han nævner, at uagtet Jens Pedersens tale har givet besvær med Katekismen, kunne han svare rigtigt ja og nej på de stillede spørgsmål etc.

735
Fra Jens Nielsen, Anders Johansen, Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Anders Nielsen og Peder Nielsen, Stjær. [Se forrige]. Efter begæring af Jens Jexen, kan de uden i ringeste måde, at betynge deres Samvittighed, Edelig bekræfte, at Hospitals Lemmet Jens Pedersen, ingenlunde med længsel og attrå, formedelst misfornøjelse med sin Stedfader Jens Jexen, har søgt om at komme til sin slægtning Rasmus Thøgersen i Hårby, men denne fik det maget således, at selv om Lemmet var i Stjær, oppebar han dennes Hospitals Portion i 2 år, siden tvang han Lemmet til, mod sin vilje, at være hos ham i 3 år, forestillende, at denne skulle have bedre forhold hos ham, end i Stjær, siden den nærmeste slægt da var døde. Siden svandt de gode løfter, således det efter 3 år, formedelst en for alle folk, stor og kendelig mangel både på Klæde og Føde, måtte bede om lov til igen, at komme til Jens Jexen, hvilket denne i begyndelsen, og især Konen nogle gange vægrede sig ved, siden Rasmus Thøgersen bekom hans portion, men dog af medynk for Lemmet, at det ikke skulle krepere, lod sig overtale, til igen at lade denne bo hos sig, og derefter bestandig i halvanden års tid, nød samme pleje som forhen, indtil afvigte Års Påske, hvor han efter ordre fra Hospitals Direktørerne blev henført dertil. Bekræfter at Jens Jexen har underholdt ham i 3 år og over 4 måneder. 29 Juli 1767.

736
Fra P Rosenørn, Århus. Den 7 Juni sidst, henvendte han sig til Amtmanden, jvnf Kongelig Rescript af 10 Februar 1764, ang betalingen af omkostningerne i sagen om den voldsomme medfart, der var tilføjet Marcus Møller, for så vidt angår den andel der skal udredes af Skanderborg - Åkier Amter. Da Grev Schack presser på med hensyn til samme, anmodes Amtmanden om, uden længere henstand, at udrede beløbet, eller i manglende fald, underretning om hvorfor, sådant ikke sker. 15 September 1767.

737
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til kopi af modtagne Kongelige befaling, at Ligningen over den Land Physicus Friderich Otto Briand tillagte Løn 200 rdr approberes samt, hvorledes der skal forholdes med indkasseringen, hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver bekendtgjort i hans område. 16 Oktober 1767.

738
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen over de til Cancelliet, i Oktober, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse, er:
6 O 332 Lauritz Nielsen Drejer af Hårby i Skanderborg Amt, om Beneficium paupertatis [fri proces] med hans Kones Søster Maren Nielsdatter. Cons 10 September, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
3 November 1767.

Omslag:

Amtmands Breve.

739
På bagsiden af omslag:
Fra P Rosenørn, Århus - til Godsejerne. Da attesterne for 1767, ang om der af de afholdte Skifter, forekommer noget som tilfalder Justits kassen, endnu ikke er indgået, bedes disse straks indsendt, og for fremtiden indsendes rettidig, således Hans Majests ikke skal lidet nogen ophold. 29 Mart 1768.

Påtegnet af Lyngbygård, er afsendt 31 Marts, af Haraldslund, afsendt den 1 April.

740
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Efterlyser en Jens Hansen Wilhelm, der angives som høj og corpulent, mørkladent Ansigt med gråt Skæg og sort afskåret Hår, som var fængslet for Hestetyveri, men i går eftermiddag fik lejlighed til at undvige. Han var iklædt en brun Klædes Camisol [Brøstdug]med Kamelhårsknapper, hvid Vadmels Undertrøje med Benknapper, hvide Skindbukser, blå og hvide uldne Strømper, med en grøn Hue og en Hat, uden Fodtøj. Såfremt han måtte antræffes, bedes han pågrebet og taget under forvaring. 7 Juli 1767.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

741
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Han ser sig nødsaget til at indberette, hvorledes Thomas Rasmussen i Nygårde, i går udeblev med et par Forspands Heste, som han var bestilt til at møde med i Vrold, for at transportere Oberst Sehested til Norring Mølle, på dennes hjemrejse efter Mønstringen, hvorfor man i stedet måtte leje Mads Nielsen i Vrold, hvilket han forlanger 1 rdr 3 mk for. Naboen Olle Pedersen og alle de andre indfandt sig uden mangel. Henviser til forordningen af 15 Januar 1723 og 13 Oktober 1728 samt Rescriptet af 16 Oktober 1734, og udbeder sig ellers Amtmanden nærmere ordre om, hvorledes den udeblivende skal behandles. 20 Juni 1767.

742
Fra N Moldrup, Ladegård. Vedlagte, som han i dag har modtaget, bedes efterset, om der kan være noget at erindre, og returneret med Budet inden Plakaterne udsendes, hvilket ikke kan opholdes. Beder om at den gamle Rasmus må komme op til ham, til vedtale ang Sæden i Dyrehaugen. 11 April 1767.

Påtegnet: 10 April 1767 af Berregård og Tygesen, ang Græsningen i Koplerne under Distriktets Hovedgårde, der som sædvanligt har været bortforpagtede, herunder også i Dyrehaugen, hvilket man i år finder mest tjenligt, at lade ske ved Auktion, der afholdes den 22 denne Måned, hvilket Moldrup pålægges at sørge for bliver bekendtgjort. Derefter conditionerne m. m.

Omslag:

Skanderborg Amtstues Breve.

743
På bagsiden af omslag:
Fra Peder Jensen og Peder Mortensen, Møldrup. Efter Birkeskriver Niels Wissings ordre, har de synet og besigtiget Vorvadsbro, og befunden samme i god og forsvarlig stand, så alle og enhver uden fare, kan passere samme. 10 Juli 1767,

744
Fra Wøldiz?, Skanderborg Amtstue. Fornemmer af Amtmandens svar, at han ikke kan forvente den assistance, som han i sit brev af 20 hujus udbad sig, ang Sognefogedens i Gedved, eller hvis skyld det er, med modvillighed, forsømmelse eller overhørighed, imod hans Brev tilstillelse, alt jvnf Rentekammerets ordre af 17 Februar, som han først modtog den 27 do, på grund af Postens forsinkelse her i Vinter. 21 Marts 1767.

[Se tidligere ansøgning om ændring af Postgangen, således denne, på turen mellem Horsens og Århus, skal komme omkring Skanderborg].

Omslag:

Delinqventvæsen.

745
På bagsiden af omslag:
Fra C Lohmann, Nørre Snede Præstegård. Indberetter at der ikke i Vrads Herred, i tiden mellem 14 Januar til 11 hujus, ved den Gejstlige Ret, er forekommet sager, hvoraf skal svares til Justits kassen. 15 Juli 1765.

746
Fra Kirchgård, Handstedgård. I Justits Råd Hygums fraværelse, må han på dennes vegne indberette, hvorledes der i Horsens, ved et afholdt forhør den 28 December, erfares at Arrestantinden Karen Thomasdatter fra Breth By i Bjerre Herred, der var pågrebet af Sr Hvas, Schierrildgård, natten tilforn, havde fundet lejlighed til at undvige fra Arresten, hvilket ikke tvivles på, at Amtmanden allerede er underrettet om. Fremgår videre, at hun har begået Tyveri på Bygholm Gods, på Hospitalets Gods i Hansted, i Ustrup ved Horsens på Boller Gods og i Kirkeby ved Vejle på Grundet Gods, fra hvilket sidste sted hun blev forfulgt, og dernæst pågrebet i Moderens Hus i nævnte Breth, men senere fik lejlighed til at undløbe, hvorefter hun som angivet, igen blev pågrebet i Moderens Hus. 7 Januar 1768.

747
Fra Mølgård, Viborg Tugthus. [Fuldmægtigen]. Nærværende Jens Andersen, fra [beskadiget], der har været indsat i Tugthuset, har udstået sin straf og er løsladt. 17 Februar 1767.

748
Fra Bonnesmith?, Viborg Tugthus. Regimentsskriver Moldrup har ladet indlevere Anders [Jens Andersen? - beskadiget], fra Ry, til afsoning i Tugthuset, jvnf medfulgte Dom. [Se næste]. Dato mgl 1766.

749
F C Muncheberg, Skanderborg. Kopi af Dom afsagt den 24 Juli 1766?, over arrestanten Jens Andersen af Ry, jvnf Sognepræsten Hr Såbyes angivelse om dennes begåede Lejermål, ligesom Jens Andersens tilståelse, at han tid efter anden har besvangret 4 Kvinder. Thi kendes for ret, at Arrestanten Jens Andersen, jvnf Lovens 6 B 13 Cap 1ste Art, bør arbejde i Viborg Tugthus i 2 Måneder. 13 November 1766.

Notat: 15 November 1766 er originalen, sammen med Arrestanten sendt til Tugthuset.

750
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Efter Amtmandens forlangende, tilbagesendes de 3 genparter tilligemed de 2 Forhør, afholdt af Byfoged Gårmann og Birkedommer Sonnin, ang Delinqventen Jacob Poulsen, der er Fængslet i Horsens. 8 August 1767.

751
Fra Schinkel, Hald - til Stiftamtmanden. Han har modtaget Acten og Dommen over Delinqventen Jacob Poulsen, hvorefter han af Kammer Råd Baun i Viborg, er blevet beskikket som Actor imod ham, og Procurator Leeragger, ibdm, som Defensor. Men dette kan ikke ske, uden ordentlig lovlig Stævning er udtaget mod ham og andre vedkommende, hvilket således er foranstaltet. 7 Januar 1768.

752
Fra Daniel Grundahl, Horsens - til Stiftamtmanden. Skriver at han af Cancelli Råd Lichtenhielm er anmodet om, at actionere den her i Horsens arresterede Jacob Poulsen, der er anklaget for Mord på en Dreng i Verringskov, alt jvnf modtagne ordre. Henviser videre til et forhør afholdt af Byfoged Gårmann, Vejle, den 22 Juni ved Bjerre - Hatting Herredsting. Fremgår heraf, at Jacob Poulsen skal have opholdt sig i Ålborg Stift, hvor han skal have begået Tyverier m v, desuden under Koldinghus, hvor han anklages for, at have dræbt en Karl i Vester Lindved. 19 Juli 1767.

753
Fra J Holck, Ålborg Slot. Efter forlangende, har han ladet undersøge Arrestanten Jacob Poulsens forhold, på de steder han har opholdt sig i Amtet, hvilket blev foretaget af Birkedommeren i Tørstedlunds Birk Sr Søren Calmar, jvnf vedlagte forhør. 27 Juli 1767.

754
Fra Byfoged L Gårmann, Vejle. Onsdag 13 Maj, blev der efter, at en Person for  Provst Winther i Vejle, havde anmeldt og angivet, at han som navngav sig som Jacob Poulsen, der skulle stå i tjeneste hos Mads Jensen Smed i Lindved, i dag har aflivet et Drenge Barn, indfandt sig i Provstens Hus, Hans Lassen Gårmann, Byfoged i Vejle og Herredsfoged i Nørvang - Tørrild Herred, for, i overværelse af Provsten og Jens Nielsen Fisker samt Envold Sørensen, begge Borgere og indvånere her i Byen, at afholde forhør over nævnte Person. Fremgår heraf, at Jacob Poulsen er født i Nibe, hvor Moderen døde, som 6 årig kommet til Ålborg, hvor hans Fader døde. Derefter mere om hans tilværelse, herunder bl a, at han har tigget sit Brød, og angivelse af forskellige opholdssteder. 13 Maj 1767.

755
Fra Herredsfoged etc Morten Frederiksen, Bjerre - Hatting Herred. [Se forrige]. Gør vitterligt, at Mandag den 22 Juni 1767 blev afholdt forhør, efter begæring af den beskikkede Actor Daniel Grundahl, Horsens over Delinqventen Jacob Poulsen, som fra Arresten i Horsens, i dag er bragt til Tinghuset, hvor han ledig og løs for Retten blev fremstillet. Forklarede som ved Forhøret i Vejle, at han er født i Nibe, oplyser videre, at Faderen hed Poul Klocker og Moderen Maren Ollesdatter, Faderens håndtering var, at ringe med Kirkeklokken og kaste Gravene på Kirkegården, men ellers var han af profession Bødker. Svarer videre, at hans Sct Hansdag blev 22 år, havde en Halvbroder Clemmen Poulsen i Ålborg, men i øvrigt ikke kendte nogen i Ålborg eller Nibe. Sin første tjeneste havde han på Bruusgård i Gunderstedgårds Sogn o s v.
22 Juni 1767.

756
Fra Herredsfoged etc Morten Frederiksen, Horsens. Fortsættelse på Horsens Rådstue, af forhøret af 22 Juni ved Bjerre Hatting Herreds Ting, over Delinqventen Jacob Poulsen, efter begæring af Actor Daniel Grundahl, i overværelse af Borgerne Anders Andersen og Rasmus Stokdorf. Spørges her bl a om han vil vedstå sin bekendelse, ved Bjerre Herredsting, at han har bedrevet utugt ved Bæster, om han ellers kan navngive andre, der har bedrevet den afskyelige synd, hvortil han svarede, at han vedstod sig sin tilståelse. Derefter mere om de steder, han har bedrevet samme synd, desuden om opholdssteder, begåede Tyverier etc. 13 Juli 1767.

757
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ekstrakt af Birketings Protocollen, i sagen mod Arrestanten Hans Sørensen, Borum, ang de Tyverier han har begået adskillige steder i Distriktet, og derfor den 3 September 1767, blev dømt til afsoning i Viborg Tugthus, jvnf Lovens 6 Bogs 17 Cap 32 og 39 art, samt forordningen af 6 December 1743 art 20. Dommen lyder på, at han skal miste sin Hud, samt betale Tvigæld af det stjålne med 10 rdr 2 mk, miste sin Hovedlod til Kongen, der har ladet sagen påtale. Omkostningerne udredes, såfremt han ikke selv har formue, af Publico. Desuden bør han som en omløber og Betler, der endnu ikke er mere end 28 år gammel, arbejde i Viborg Tugthus i 4 år.
3 September 1767.

Påtegnet af Anders Lassen og Laurs Jensen, at Dommen den 10 September, er forkyndt for Arrestanten i Slottets Portstue.

Bilag:
Kvittering dat 13 September, fra Tugthuset, for modtagelsen af den dømte Hans Sørensen.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 56 - 60 LAV B5 C 121 - 125 år 1764 - 1767.

 

Til toppen

 

 

 

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til index

Til amts arkiv forside

Til forrige side

Til 15de del