Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


16de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 131 -  133 år: 1770 - 1771

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 66.


Afgivelser 1770:


1143

Et Rescript af 9 Februar ang Posternes ledsagelse i Snefog

Et do af 14 December ang det samme

Et Kancelli Brev

En pakke Rentekammer Breve

En do Gen Cam Coll do med Bilag

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus

En do med Amtmændenes Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattigregnskab

En pakke ang Skiftevæsen

Et Formynder Regnskab

En Højesterets Dom i en Delinqventsag mod Peder Sørensen

En Dom i en delinqventsag mod Dorthe Andersdatter

En pakke ang Veje og Broer

En do ang Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Fattigvæsen

En do ang Skolevæsen

En do ang Stutterier og Staldstude

En do ang Qvægsygen

En pakke Indberetninger om Rugbeholdningen

En do do om Suppliqver

En pakke med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

Commerce Coll Brev.

1144
Fra Bernstorff m fl, Commerce Coll.
Henviser til erstatningen for Branden, imellem den 5 og 6 Juli på Skanderborg Ladegårds Bygninger og Huse, udgørende i alt 5980 rdr. Man har bedt Cammerråd Hvidtfeldt om, mod behørig kvittering, at remittere Stiftamtmanden den for 1770 på Viborg Stifts Købstæder og forsikrede Landbygninger, iflg Recript af 8 Juli 1768, reparterede og indsamlede Brandhjælp: 470 rdr, Conferentzråd Baron Holk, af Ålborg Stifts Brandhjælp 619 rdr 1 mk 10 sk, Stiftsamtmand Levitzau af Ribe Stifts Brandhjælp 724 rdr 4 mk 14, hvortil lægges af den i Århus Stift indsamlede Brandhjælp 1246 rdr 1 mk 3 sk, og hermed følger contant 2919 rdr 4 mk 5 sk, i alt udgørende 5980 rdr, hvilke beløb Cammerherren behager, at udbetale til de skadelidende Beboere, jvnf Brandanordningen af 13 Januar 1761.
25 August 1770.

Notat: De indbemte Contanter følger ikke hermed, formedelst den Jydske Agende Post ej i dag, men først på Løverdag afgår, da samme vist dermed kan ventes.

1145
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue - til Stiftamtmanden. Med henvisning til Amtmand Woydas opgørelse af 6 Juli 1771 følger 274 rdr 2 mk 5 sk, som for adskillige Forsikrede Bygninger i Amterne, er indsamlet til Brandskaders erstatning, regnet for afvigte År til Juli Måneds udgang. 13 November 1771.

1146
Fra Peder Danielsen, Christen Rasmussen, Søren Sørensen og Cathrine Sal Jens Knudsens Enke, Skanderborg Ladegård. Henviser til den ulykkelige Ildebrand, der om Morgenen den 6 Juli opstod i et Fæhus, hvorved hele Gården, deres ejendele, og Kornet på Loftet afbrændte, medens de selv over hals og hoved kom op af Sengene. Vi har dog største årsag til, at takke Gud, at vi ikke tillige blev under Ilden. Skriver videre om den kredit de måtte tage, med hensyn til indkøb af Materialer til opbygningen af Husene, Korn til husholdningen o s v, som de nu afkræves betaling for. Såfremt de afkræves beviser for deres skadelidelse, kan Amtmanden se dette, når han engang passerer Ladegården. 20 August 1770.

1147
Fra F C Muncheberg, Skanderborg - til Stiftamtmanden. Han var i går på Skanderborg Ladegård for at efterse, hvorvidt Ejerne har fået opbygget de nedbrændte Bygninger.

Anders Dyhr har færdiggjort 7 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] af Mur og Bindingsværk, Tækket med Tegl. 19 fag Staldhus Mur og Bindingsværk, Tækket med Tag. 14 fag Ladehus ligeså, 12 fag til Lade var rejst og lægtet?, sagde desuden, at i morgen begyndte Tømmermændene, at lægge samme på en snes fag Istedhus?.

Peder Danielsen, har 21 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] færdigt med Mur og Bindingsværk, tækket med Tegl. 18 fag Ladehus, ligeledes tækket med Tag. 16 fag Stald ligeså, sagde, at han endnu ville have 16 fag Hus, hvortil også lå en del Tømmer.

Christen Rasmussen, har 16 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] færdig med Mur og Bindingshus, tækket med Tegl. 14 fag Ladehus, ligeså tækket med Tag, 10 fag Stald ligeså.

Søren Sørensen har 14 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] færdig, af Grundmur tækket med Tegl. 14 fag Stald og Fæhus af Mur og Bindingsværk, tækket med Tag. 16 fag Ladehus var reist og Lægtet.

Konnerups Enke har 12 fag Fæhus af Mur og Bindingsværk, tækket med Tag færdig. 12 fag Stald ligeså. 22 fag Ladehus ligeså.

Efter ordre pålagdes Beboerne samlet, at møde på Stiftskontoret Løverdag den 8 Juni for, at modtage de penge de kunne tilkomme. 
30 Maj 1771.

1148
Fra F Lewetzau, Ribe. Henviser til anmodning fra Commerce Coll, ang anvisning af Brandhjælp, til de skadelidte på Skanderborg Ladegård, udgørende 724 rdr 4 mk 14 sk, hvilke penge, han nu endelig har fået inddrevet fra de pågældende, hvilket beløb herved, i Banco Sedler, fremsendes, udbedende et bevis for modtagelsen. 3 Maj 1771.

1149
Fra Huitfeldt, Viborg. Hans Fuldmægtig har den 25 Oktober, fremsendt 470 rdr, som Brandhjælp fra Viborg Stift, jvnf Commerce Coll skrivelse, som hjælp til opbygningen af de afbrændte Bygninger på Skanderborg Ladegård. Da han ikke har hørt om beløbet er modtaget, udbedes oplysning om dette. 12 November 1770.

1150
Fra Spliid, Viborg. [Fuldmægtig hos Stiftamtmanden]. Den Brandhjælp af Viborg Stifts Købstæder og forsikrede Landbygningers værdier, som for indeværende år 1770 er beregnet, udgørende 470 rdr, fremsendes herved, jvnf Commerce Coll skrivelse af 25 August, til de afbrændte Bygninger på Skanderborg Ladegård. 25 Oktober 1769.

1151
Fra J Holck, Ålborg Slot. Med den agende Post som afgår i Morgen, afsendes de til Århus Stift anviste 619 rdr 1 mk 10 sk Brand Contingent, hvorfor udbedes kvittering. 1 November 1770.

1152
Fra J Holck, Ålborg Slot. Har herved den ære, at melde, at Brand Contingenterne for Ålborg Stift, der jvnf modtagne befaling, i dette år skal udredes, nu bortset, fra en, alle er indgået, til videre afgivelse til de skadelidte på Skanderborg Ladegård. Udbedes derfor nærmere oplysning om, hvorledes Pengene ønskes overleveret. 8 Oktober 1770.

1153
Fra C L Neinemann m fl, Det Danske Cammer. Henviser til modtagne kvittering, ang udbetalingen af Brandhjælpen på 5980 rdr, til de skadelidende Beboere på Skanderborg Ladegård, for Branden den 5 - 6 Juli. Anmoder om, at den manglende Taxations forretning over Anders Dyhrs Gård no 3, vedrørende de opførte Bygninger, indsendes. 9 November 1771.

Bilag:
Dat 2 Marts 1771 fra F L v Woyda, Sophiendal - til Rosenørn. Med henvisning til modtagne skrivelse af 18 pasfoto svares, at Taxationsforretningen over Anders Dyhrs Gård no 3, er indsendt til det Danske Cammer, straks efter han blev erindret og advaret om samme, jvnf genpart til Woyda.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.  

1154
Fra P Rosenørn og Bildsøe, Århus. Med henvisning til indkomne beretninger om Kornpriserne i Stiftet, er Capitels Taxten således, alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk - Byg 1 rdr 3 mk 12 sk - Havre 5 mk 4 sk - Boghvedegryn 4 rdr 1 mk og Smør 22 rdr. 20 Februar 1770.

1155
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet ang, hvad der skal foretages i forbindelse med de fra Lewanten etc kommende Skibe, for at hindre Pesten, vil kunne ses af vedlagte, til bekendtgørelse og bedste foranstaltninger. 25 December 1770.

Bilag:
Dat 15 December fra Luxdorph, Hielmstierne, Cancelliet. Uanset om Stiftamtmanden under 4 og 18 August, er tilskrevet om forholdsreglerne, såfremt et Skib fra et eller andet sted, hvor Pesten raser, skulle ankomme til nogen Søstad, herunder med magt, at afholdes fra dette, så har man dog, i henseende til om noget Skib, kommende directe fra Lewanten, Archipelago, de Barbariske Kyster eller andre steder i den Middellandske Sø, hvor slig smitsom Sygdom kunne befrygtes at grassere, måtte søge at indløbe noget sted i Århus Stift, skullet gentage hvad der tidligere er meddelt.

1156
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte Dom, der er modtaget fra Doctor Muncheberg, afsagt den 27 September på Skanderborg Birketing, i en sag mellem Appelone Jensdatter og Mand Peder Andersen i Vinding, og Skovridder Schultz og Hustru, hvorefter førstnævnte skulle betale adskillige Bøder. Forså vidt disse angår Justits kassen og Christianshavns Kirke, bedes Amtmanden sørge for  inddrivelsen. [Se næste]. 19 Oktober 1770.

1157
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Udtog af Justits Protokollen, vedrørende sagen mellem Appelone Jensdatter i Vinding og Justitsråd Thygesen på Mattrup på den ene side, samt Skovridder Johan Christopher Schultzes Hustru og Søn, sst, på den anden side. Kendes for Ret, at alle de fremsatte påstande af Peder Andersen og Appelone Jensdatter, samt Justitsråd Thygesens grove fornærmelige og ære nærgående beskyldninger, bør som opdigtede, usandfærdige og ubevidste, ej at komme dem til skade etc, hvorefter disse en for alle og alle for en, betaler 100 rdr, omkostningerne med 100 rdr, 20 rdr til Christianshavns Kirke og Justits kassen 20 rdr, samt for unødig trætte til samme 5 mk 4 sk etc, hvilket udredes inden 15 dage, under Lovens tvang og videre adfærd, efter forordningen af 6 December 1743 og reglement for Viborg Tugt og Manufactur Hus, så vidt Appelone Jensdatter og Mand angår. 27 September 1770.

1158
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet af 22 hujus, ang den i Polen grasserende smitsomme Sygdom, for så vidt, at denne ikke overføres med ankommende rejsende, til videre foranstaltninger ved de i Amterne værende Færgesteder. [Se næste].
28 September 1770.

1159
Fra O Thott m fl, Cancelliet. [Se forrige]. Ifølge indløbne efterretninger, skal der på adskillige steder i Polen, grassere smitsomme Sygdomme, og det kan befrygtes, at Jøder og andre som begiver sig derfra og strejfer omkring, kan ankomme til Danmark, og derved overføre smitten. Stiftamtmanden pålægges derfor strax, ved alle Færgesteder i Stiftet, at træffe de nødvendige foranstaltninger, således ingen fremmede Jøder eller andre, der måtte komme fra de nævnte områder, og ikke medbringer behørig Sundheds og andre Pas fra vedkommende øvrighed, og desuden kan bevise deres lovlige ærinde, ligesom det de medfører, må forhindres i at komme i Land. 22 September 1770.

1160
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notifications liste, over de i August Måned, fra Stiftet indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse er:

6 N 624
Jens Lassen Wendelboe af Winding i Skanderborg Amt, om at få Horsens Hospitals andel i Gården No 9 i Winding, for en tålelig og billig betaling med videre.
Cancelliet d 24 August, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
25 September 1770.

1161
Fra P Rosenørn, Århus. Commerce Coll har den 25 pasfoto, iflg Brandanordningen af 13 Januar 1761, bevilget udbetalingen til de Brandlidte på Skanderborg Ladegård, i alt 5980 rdr, der dels tages fra de indkomne Brandpenge fra Stifterne dels, hvad der ved Collegiet bliver tilsendt. Hvornår pengene fra Stifterne indkommer, kan ikke vides, men fra Coll ventes med den agende Post 2919 rdr 4 mk 5 sk, hvilke Beboerne straks kan få udbetalt. 4 September 1770.

1162
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliet skrivelse, ang et med Pest inficeret Svensk Skib. Såfremt samme, eller noget andet fra Alexandrien skulle nærme sig noget Søsted, må forholdes jvnf vedlagte Kopi. [Se næste]. 24 August 1770.

1163
Fra O Thott, Cancelliet. Man har modtaget indberetning om, at der foruden det tidligere nævnte Hollandske Skib, også fra Alexandrien til Livorno skal være ankommet et, med Pest inficeret, Svensk Skib destineret til London, navnet ukendt. Derefter mere om forholdsregler, såfremt Skibe skulle ankomme fra de med Pest ramte steder. 18 August 1770.

1164
Fra P M Bildsøe, Århus. Henviser til en ansøgning fra Præsten Hr Lund i Skanderborg, om en Collect til de Brandlidte Beboere i Skanderborg Ladegård, udbedende sig Bildsøes erklæring. Denne ønsker først Amtmandens betænkning om samme. 14 August 1770.

1165
Fra Biellerup?, Århus Stiftskontor. I Stiftamtmandens fraværelse, fremsender han kopi af skrivelse fra Cancelliet, ang et Hollandsk Skib, som skal være inficeret med Pest, i henseende til, hvis samme skulle ankomme til Danmark. 10 August 1770.

Bilag:
Dat 4 August fra Cancelliet. Henviser til indberetning om et Hollandsk Skib "Snelle Søe Post", som skal være kommet fra Alexandrien og senere været i Tunis, hvorpå der skal være Pest. Da det kan befrygtes, at samme vil ankomme til Danmark, angives forholdsregler herunder, at det i fornøden tilfælde, med magt, bliver tilbageholdt, således ingen Folk eller gods tillades at komme i Land etc.

1166
Fra Biellerup?, Århus Stiftskontor. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, ang de indsendte Brand beregninger, med ønsket om, at samme videresendes til Amtmandens videre behandling. 3 August 1770.

1167
Fra P Rosenørn, Ulrichsholm. På Notificationslisten over de fra Stiftet i Juni måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

6 N 624
Jens Lassen Wendelboe af Winding, om at overlades Horsens Hospitals andel i Gården No 9, der i Byen med videre.
Cancell 21 Juni kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
31 Juli 1770.

1168
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de fra Stiftet, i Maj, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse er:

6 O 289
Søren Nielsen med flere af Brørup By, Skanderborg Amt om, at deres Husbond Cancelli Råd Biørn måtte blive befalet, at lindre deres Hoverie. Canselliet 3 Maj, forbliver ved Amtmanden Gehejme Råd Woydas erklæring. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
26 Juni 1770.

1169
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Kongelig Rescript af 8 hujus, hvori befales, at Margrethe Bendixdatter af Ørting skal beskikkes fri Procurator, i en sag til Skilsmisse Dom erhvervelse, mellem hende og den undvegne Trolovede Fæstemand Hans Frederiksen fra Bjerre By, hvortil hun er forundt Beneficium paupertatis [fri proces], hvorefter Procurator Stabel i Århus er beskikket til dette, hvilket Amtmanden bedes meddele hende. 19 Juni 1770.

Bilag:
Dat 28 Juni 1770 fra J Müller, Ørting Præstegård fremgår, at han har modtaget medd om fri Proces for Margrethe Bendixdatter, hvilket er videregivet til hende, med anmodning om, at hun straks henvender sig til Procurator Stabell.

1170
Fra P Rosenørn, Århus. Borgmester Flensborg i Horsens har henvendt sig, ang Bonden Peder Rasmussen i Møballe, der, imod forordningen, skal have solgt syge Kreaturer. Der er den 26 Maj afholdt forhør, Rosenørn har derefter rejst tiltale mod Slagter Hans Duppel i Horsens og Bonden Morten Lauritzen fra Vinge, der har købt Kreaturerne hos Peder Rasmussen, uanset Sygdommen grasserede hos ham. Spørger om der ikke burde ske tiltale til sidstnævnte. 5 Juni 1770.

1171
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne Mandtalsruller fra Cancelliet, henhørende til forordningen om Søenroulleringen, hvoraf fremsendes nogle exemplarer til videre foranstaltning. 10 April 1770.

1172
Fra P Rosenørn, Århus. Han har fået oplysning om, hvorledes adskillige i Stiftet, tvært imod forordningen om Vægt og Mål af 10 Januar 1698, ikke alene bruge ustemplet Mål og Vægt, men endog, at en del Håndværkere af Smede, Bødkere, Rotgiettere, Drejere, Tinstøbere og andre, understår sig i at fremstille sådanne. Amtmanden pålægges, at sørge for forordningen bliver overholdt.
30 Marts 1770.

1173
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten, over de i Februar Måned, til Cancelliet indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

6 N 1014
Rasmus Rasmussen og Anders Rasmussen af Ry og Vissing i Skanderborg Amt, om Benificium paupertatis [fri proces], i en sag mod Justits Råd Thygesen.
Canselliet. 15 Februar kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
22 Marts 1770.

1174
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne efterlysning fra Grev Thott, af en person, Andreas Berg, middelmådig Statur, 50 år gammel etc, som forhen har været ved Banken i Sverige, og været delagtig i tidligere omtalte sag, om den undvegne Banco Commissair Johan Ehrenstrøms forseelse. Efter Kongens befaling, skal Andreas Berg, overalt eftersøges etc. [Se næste]. 9 Marts 1770.

1175
Fra P Rosenørn, Århus. Omhandler som forrige, skrivelse fra O Thott, ang efterlysning af, en fra Sverige undveget person, Johan Ehrenstrøm, jvnf vedlagte kopi. 6 Marts 1770.

Bilag:
Dat 24 Februar 1770 fra O Thott, Cancelliet. Henviser til, at den Kongelige Svenske Gesandt Baron von Sprengtporten nu atter har indberettet, at en person Johan Ehrenstrøm, der har været Commissair ved den Svenske Bank, har stukket en anselig del af de betroede Penge til sig, nu er undveget, og formentlig søger tilflugt i Norge eller Danmark. Derefter angivelse af personen, med anmodning om efterlysning og mulig pågribelse.

1176
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Grev Thott ang, at Skanderborg Slot med øvrige Bygninger, som ligger på Amtets grund, skal sortere under dette. 20 Februar 1770.

Bilag:
Dat 10 Februar 1770 fra O Thott, hvoraf fremgår, at man har indhentet Rentecammerets betænkning, over Hans Peter Them i Skanderborgs henvendelse, ang de af ham, ved Auktionen, købte Barakker, hvorvidt disse skulle høre under Byen eller Amtet. Efter samme skal køberen af Slottet, såvel som de øvrige bortsolgte Bygninger, som alle ligger på Amtets grund, ikke svare Consumption under Skanderborg By, men sortere under Amtet.

Omslag:

Amtmands Breve.

1177
Fra Scheel, Hobro. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han erfarer, at der endnu ikke er indkommet nogle penge til leje af Arresthuset, samt Port eller Fangefogeds løn for 2 år, fra den del af Silkeborg Amt, som sorterer under Skanderborg Amt. Vil erindre vedkommede Proprietairer om samme, og så vidt muligt, sørge for at sagen kommer i orden. 12 Juli 1770.

1178
Fra Scheel, Hobro. Henviser til genpart af kvitteringer fra Skanderborg Amtstue, ang betalingen, af den andel af Silkeborg Amt som Sorterer under Skanderborg Birketing, hvoraf fremgår, at Arresthus Lejen med videre er betalt den 25 August for 1769 med 7 rdr 2/3 sk, desuden har Amtsforvalteren i Randers, den 20 d m, betalt for dette år. 26 Juli 1770.

Bilag:
Hvoraf fremgår, at den del af Silkeborg Amt, der hører under Skanderborg Birketing, og derfor skal svare af det pågældende Hartkorn, i alt 1009 tdr 3 fc 1 alb udgørende 7 rdr 2/3, for hvilket beløb for året 1769 kvitteres den 31 August s å af E Houed.

Omslag:

Ang Lars Ammitzbølls Arvemidler.

1179
På bagsiden af omslag:
Fra Th Boserup, Ebeltoft. I året 1770 har ingen i Byen taget Borgerskab for, at sælge Uldne eller Silkevarer, eller nogen slags Alenkram.
2 Januar 1771.

1180
Fra L Ammitzbøll, Rask. Formynder regnskab for hans 3 Myndlinge, Lars, Niels og Hans Ammitzbøll, fra 26 April 1769 til do 1770 [7 sider]. Udvisende for Lars: Indtægt 9003 rdr 1 mk 12 2/3 sk - udgift 237 rdr 2 mk 15 sk. Niels: Indtægt 8892 rdr 2 mk 2 2/3 ak - udgift 214 rdr 4 mk 1 1/2 sk. Hans: Indtægt 10062 rdr 3 mk 1 sk udgift 230 rdr 3 mk 3 sk. Hvorefter deres samlede beholdning udgør 27275 rdr 2 mk 12 2/3 sk. Desuden hans påtegning om samme. 12 Maj 1770.

Bilag:
Pakke med diverse regninger til regnskabet, kvitteret af vedkommende.

1181
Fra L Ammitzbøll, Rask. Drejer sig om den ældste af Myndlingerne Lars, der er hos Amtsforvalter Thygesen i Århus, i September er blevet 18 år, og derfor selv, efter loven, kan varetage sine arvemidler, hvorfor Rosenørn anmodes om, at beskikke ham en Curator, således han til kommende Snapsting 1771 kan modtage sin arv. 16 Oktober 1770.

1182
Fra L Ammitzbøll, Rask. Uanset han gerne, til forstående Snapsting, ville have udbetalt Arven til Myndlingen Lars Ammitzbøl, og ligeledes være forskånet for, at være dennes Curator, så efter Stiftamtmandens anmodning, er han rede til, at lade pengene, på rente, blive stående hos sig, ligeledes være dennes Curator på vilkår, at der udstedes lovlig afkald for Capitalen, og samme afskrives på Panteforskrivningen samt, at vedkommende, til den nye forskrivning, selv betaler det stemplede Papir. Vil desuden heller ikke fremover, befatte sig med aflæggelse af regnskab, men alene betale de årlige renter. 27 November 1770.

1183
Fra Jens Thygesen, Århus. Eftersom Cancelli Råd Thygesen, til Overformynderen Stiftamtmand Rosenørn har anmeldt, at hans Myndling Lars Ammitzbøl, er fyldt 18 år, og derfor selv kan modtage sin arv, der efter regnskabet udgør 8765 rdr 4 mk 13 2/3 sk, så bedes oplyst, hvem der i så henseende skal være Curator. 30 Oktober 1770.

Påtegnet:
31 Oktober 1770 af Lars Ammitzbøll, der håber, at hans Farbroder Cancelli Råd Ammitzbøll, vil forsætte som hans Curator, og desuden, mod en årlig Rente, vil lade pengene blive stående hos sig.

1184
Fra L Ammitzbøll, Rask. Eftersom han, efter Stiftamtmandens anmodning, har påtaget sig at være Curator for Broder Sønnen Lars Ammitzbøll, og da Snapstinget forestår, hvor han skal udbetale denne sin arv, bedes om at Constitutionen tilsendes, da han ellers ikke kan udbetale pengene. 22 April 1771.

1185
Fra Jens Thygesen, Århus. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, ang Lars Ammitzbøll arv, som han nu i sit fyldte 18de år selv kan modtage, udbedende sig, at Farbroderen Cancelli Råd Ammitzbøll vil være hans Curator. 31 Oktober 1770.

Omslag:

Skiftevæsen.

1186
På bagsiden af omslag:
Fra J Henrich Abell, Mariager. Drejer sig om betaling af en afgift på 34 rdr 5 mk 6 sk, der er forsinket, fordi det er meget besværligt at få den inddrevet. 19 Oktober 1770.

1187
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fortegnelse over faldne og sluttede Skifter fra 1 Januar til 31 December 1770 i Horsens Købstad. Skemaet således: Skifternes no - efter hvem de er holdte - begyndte og sluttede - umyndiges navne - hvad de er tilfalden - hvor Arven er stående - formynderne og notater. Her afskrives kun de afdøde:

Sophie Linde - Cancelli Råd og Post Revisor Frederik Carl Harboe - Søren Rasmussen - Søren Frandsen Skrædder - Niels Nielsen Kiers Hustru Mette Kirstine Hansdatter - Peder Nyelands Hustru Margrethe Bendsen - Feldbereder Jens Madsens Hustru Mette Jensdatter - Anne Margrethe Adolphsdatter - Muurmester Mads Mundrup - Bager Jens Helleboe - Skoflikker Jens Berings Hustru Maren Jørgensdatter - Skoflikker Johan Christopher Mejers Hustru Karen Jensdatter Lyche - Vejer og Måler Niels Andreasens Enke Kirstine Herleusdatter - Knapmager Christen Jacobsens Hustru Maren Jensdatter - Skoflikker Jacob Christensens Hustru Else Johansdatter - Handskemager Joseph Christensens Hustru Sidsel Erichsdatter - Hejler Lauersen - Skomagersvend Christian Christiansen - Hans Friis Lytkens Enke Marie Kirstine - Handskemager Søren Sørensen Brendstrup - Prammand Peder Sørensen Kiær - Skipper Jonas Hansens Hustru Christine Andersdatter - Diderik Hansen Bæchmann - Tømmerkarl Niels Sørensen.

Begyndte men ej afsluttede:

Postmester Cornelius Frederik Müller - Postmester Nicolaj Jensen Tvede - Blikkenslager Johan Clausen - Bager Oluf Pedersen Bæck - Jens Hesselberg - Rebslager Jochum Michelsen - Jørgen Jensen - Handelsforvalter Jens Bendixen Hejde - Anders Hyrdes Enke Anne Lene Pedersdatter og Snedker Peder Laursens Enke Karen Pedersdatter Houmann.
29 Januar 1771.

1188
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i 1770 er foretaget Skifter i Skanderborg By. 3 Januar 1771.

Omslag:

En Højesterets Dom i en Delinqventsag.

1189
På bagsiden af omslag:
Fra Henrich Abell, Mariager. Der er ikke i det sidste fjerding år, ved Mariager By - Gerlev Herred eller Klosterets Birketing, idømt Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 5 Januar 1770.

1190
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark og Norge etc. [Beskadiget]. [7 sider - se tidligere]. Gør vitterligt, at Mandagen den 23 April 1770 fremkom i Højesteret Procurator Severin Balling, der som anbefalet Actor, fremførte en Dom, afsagt af F C Muncheberg og Meddoms mænd imellem den forhenværende Jørgen Fogh på den ene, og Delinqventen Peder Sørensen på den anden side. Den sidste anklaget for Hestetyveri, hvorfor han dømtes ti at have sit Liv i Galgen forbrudt, betale Tvigæld, have sin Hovedlod forbrudt m v. Som Meddoms Mænd noteres: Knud Rasmussen - Jens Nielsen - Thomas Jostsen - Anders Johansen - Knud Nielsen - Niels Mikkelsen - Peder Nielsen og Jens Nielsen Jexen. Højeste ret stadfæster: Birke Dommerens Dom bør ... at stande. 23 April 1770.

Omslag:

Dom i en Delinqvent Sag.

1191
På bagsiden af omslag:
Fra N Jensen og Bierre, Mariager. Indberetter, at der ikke ved Gerlev Herredsting, er forefaldet sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 12 Juli 1754.

1192
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Udtog af Birketingets Protokol i sagen mod Arrestanten Dorthe Andersdatter, der er anklaget for Betleri og små Tyverier, for så vidt angår Dommen af 29 November 1770. Meddoms Mænd: Christen Jonasen, Jacob Ernstsen, Jens Ernstsen, Niels Andersen, Laurs Pedersen, Peder Sørensen, Jens Pedersen og Peder Pedersen, alle af Forlev. Af Dommen fremgår, at hun bl a havde stjålet et stykke Blårlærred i Vrold, der ved opmåling befandtes at holde 44 alen, vurderet til 6 sk pr alen. Hun har fra Barndommen tilbragt det meste af tiden med Betleri og lediggang, samt i 4 - 5 år har ligget i et ondt levned med den, samtidig indbragte Søren Jensen, og med ham avlet Børn, uden at være viet, ja tilstår, at hun havde et uægte Barn før hun traf ham. Uanset hun nu skal være 30 år, har hun aldrig været til Alters, vides ikke om hun er Døbt, idet de Forældre hun angiver i Skjoldelev, ganske vist af Præsten erkendes, at have været der, men kun født 2 Børn, nemlig en Datter Maren i 1737 og Johanne i 1741, hvorimod hun oplyser at have 3 Sødskende Kirsten, Anne og Maren, hvoraf Maren var den yngste, og hun Arrestanten den ældste, men derimod ved hun ikke, hvilken tid af året hun er født, og hvem Faderen er. Kendes for Ret: At Arrestanten, som kalder sig Dorthe Andersdatter, bør miste sin Hud, det stjålne er tilbage leveret, og altså ingen igæld, tvigælden deraf og hovedlodden, bortfalder da hun intet ejer o s v. 29 November 1770.

Påtegnet: 17 December 1770, at Dommen er forkyndt af Rasmus Rasmussen og Jens Nikolajsen, begge af Harlev.

Påtegnet: 21 December 1770 af Muncheberg, at Tyvsstraffen på Delinqventen er exeqveret.

Påtegnet: 28 December 1770 af Borreschmidt, Viborg, at Dorethea Andersdatter i dag er indleveret i Tugthuset.

Bilag:
Dateret 26 August 1770 fra O Borreschmidt, Viborg. Kvittering for modtagelsen af Arrestanten Søren Jensen, indsat til arbejde i Tugthuset jvnf medfulgte Dom.

Omslag:

Veje og Broer angående.

1193
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre om, at indgive sin betænkning på hoslagte forslag om Landevejene, hvortil under 8 punkter bl a anføres:

At hvis de forrige Kongelige forordninger om Landevejene blev fornyet, til nøje efterlevelse kan dette være meget nyttigt. Derefter mere om sammes bredde, der efter de gamle love skulle være 14 alen, men nu mindst skulle være 12 alen foruden Grøfter. Under punkt 4, at det er højst fornødent, at Proprietairerne under Mulct bliver pålagt, at have opsyn og foranstalte Vejenes istandsættelse, at samme bliver inddrevet ved Militarisch Execution etc. 11 Januar 1770.

1194
Fra F L v Woyda, Sophiendal. På Kongens vegne, har han fæstet Brøstenbro Kørebro til Hans Clausen Boelund på Boelund, som hans Fader, afg Claus Boelund før havde i Fæste, hvorefter han skal vedligeholde denne i god og vedbørlig stand, hvorimod han nyder alle de friheder og indkomster som Broen, efter Kongelig allernådigst befalinger og udi andre måder, som ved pålæg eller vedtægt har været tillagt af Tyrsting - Nim Herreder, herunder det sædvanlige Korn eller penge derfor efter Landkøb, ligesom han bedst kan forenes med Bønderne, hvortil Sognefogederne og Lægdsmændene anbefales til, inden 14 dage efter hver Nytårsdag, at modtage dette fra Bønderne, og derefter afgive videre til Boelund. Dog står det enhver frit for, at aflevere før tiden, men såfremt nogen overskrider fristen, anmeldes dette til Amtmanden, for godkendelse af inddrivelse ved Militarisch Execution [udpantning]. Under punkt 3 nævnes, at Dæmningen og Stenbroen ved Broens ender, skal Sognemændene i Nim - Tyrsting Herreder, der fra gammel tid har været dem tillagt, reparere og vedligeholde. Derefter nærmere om mødetider, bøder hvis der ikke mødes etc. [Se næste]. 20 Januar 1770.

Påtegnet af H Boelund, hvori han forpligter sig til, at overholde Contracten.

1195
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Eftersom Olluf Knudsen af Boelund ved Døden er afgangen, og det derfor er nødvendigt, at en anden bliver antaget til, at holde Brøstenbroe, der er beliggende på Landevejen mellem Horsens og Viborg, i orden, således de Rejsende uden fare kan passere denne, er der af Amtmanden, på Kongens vegne, indgået aftale med Claus Jensen i Boelund, at denne strax antager Broen, og herefter forsvarlig vedligeholder samme, hvorimod han nyder alle de friheder og indkomster, den efter Kongelige befalinger, og på andre måder er tillagt. Det skal stå ham frit for årligt, in natura, at modtage det sædvanlige Korn som Broen er tillagt, eller Penge derfor, efter Landkøb, ligesom han bedst kan forenes med Bønderne om, til hvilken ende Sognefogderne og Lægdsmændene anbefales, at modtage Brokornet og derefter aflevere til Boelund, inden 14 dage efter hvert års Nytår, idet dog alle tillades, at aflevere før denne tid, men ved overskridelse, vil blive pålagt udpantning o s v. 13 Juni 1724 [år bemærket - 2 enslydende bilag.].

Påtegnet: Læst for Retten Vor - Nim og Tyrsting den 15 Decemb og Tyrsting - Vrads Herred den 20 December 1724.

Att: 28 August 1724 af Claus Jensen Boelund, samt bilag om samme, hvoraf fremgår, at Bønderne skal reparere Stenbroen.

1196
Fra Kong Christian den 7vende, København - kopi til Amtmand Scheel. Hobro?. Henviser til Amtmandens indberetning om Landevejene i Amtet, hvorefter disse skal være ganske ufarbare og højligt trænger til reparation, hvorfor Scheel, under 9 Marts, har tilholdt samtlige Herreds og Birkefogeder, at sørge for dette sker, på den belejligste tid for Bønderne, men derved har mødt den vanskelighed, at der de fleste steder ingen Vejinddeling fandtes, heller ikke blandt Amternes papirer, hvilket dog nu er bragt i rigtighed således, at ethvert Sogn og By, efter overlæg med Godsejerne, er tildelt et bestemt område, i de tilfælde dette ikke tidligere er fastsat. Desuden nævnes den større vanskelighed der er med Bønderne, i henseende til Vejenes istandsættelse, idet disse, de fleste steder, er uvillige til, at dele Vejenes istandsættelse mellem sig, eller lade sig tildele, det antal favne enhver skulle istandsætte. Derefter er det Kongens vilje, i anledning af samme indberetning, samt indhentede erklæring fra Stiftamtmand Rosenørn, at der i den tilstundende Sommer, skal foretages en Vejreparation, over alt i Amtet, hvilket skal være tilendebragt inden udgangen af September, hvilket du ved Herreds og Birkefogederne, under dit opsyn, haver at lade foranstalte, og skal samtlige Herreds Bønderne, dertil komme til hjælp med fornøden Kørsel, medens øvrige omkostninger udlægges på Amtet etc. 6 April 1770.

1197
Fra Andreas Flensborg, Borgmester etc, Horsens. [7 sider]. Gør vitterligt, at År 1770 Løwerdag 13 Oktober, blev på Rådhuset, afholdt offentlig Licitation over behøvende materialer af Ege Tømmer samt Planker med videre, som behøves til nogle Renders anlæggelse på Landevejen mellem Uldum og Naldal, desuden på arbejdslønnen, for samme arbejdes udførelse, jvnf udstedte Plakat, med påtegning hvornår og hvor, samme er oplæst, samt conditionerne. Materialer samt arbejdsløn, blev først udbudt for 90 rdr, dernæst 100 rdr og endelig 110 rdr, hvorefter Tømmermand Jens Michelsen i Horsens erklærede, at han ville udføre arbejdet for dette. Dernæst fremkom adskillige underbud, hver på 1 rdr, indtil Tømmermester Jens Nielsen Åle, Horsens, som den mindst bydende, for 105 rdr tilbød, at anskaffe Materialer og besørge arbejdet forsvarligt forrettet. Da der efter adskillige opråb, ikke fremkom andre Bud, blev dette antaget, hvorefter arbejdet med de berørte 15 små Broer, eller Render blev overdraget til denne. Lørdag 13 Oktober 1770.

Påtegnet: Dat 19 Oktober 1770 godkendt af P Rosenørn, Århus.

Påtegnet: 21 November 1770 af A Flensborg, Horsens, at denne sammen med Jørgen Jensen, Vinten og Niels Andersen, Lund, har synet de, jvnf Licitationen, nævnte 15 Broer eller Render gennem Nim Herred, og fundet dem i alle dele, forsvarlige, lagt af godt nyt Egetømmer og Planker etc.

Omslag:

Ang uafgjorte Suppliqver.

1198
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf rescript af 31 December 1756, indberettes, at ingen i Skanderborg By, har anmeldt sig, ang indsendte ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1770.

1199
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen i Nim Herred har anmeldt, at have indsendt Suppliqver etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1771.

1200
Fra I von Hatten m fl, Randers Rådstue. Ingen af Byens indbyggere, har indsendt ansøgninger etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1770.

1201
Fra Jens Bering, Horsens - til Stiftamtmanden. Henviser til sin ansøgning af 10 September, om beskikkelse som Vice Borgmester i Horsens, i forbindelse med forestående vacance [ledig], der efter Stiftamtmandens påtegning, blev afsendt fra Horsens 21 September. Da han imidlertid ikke har fået svar på denne, anmeldes dette, med underdanig anmodning om, at Excellencen vil have ansøgningen i nådig erindring. 31 December 1770.

1202
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Anmelder, at der ikke, af andre, end den fattige Værkbrudne Skrædder Svend Christen Torup, er anmeldt om ansøgninger til Kongen eller Cancell, hvorpå ikke er truffet afgørelse. Torup anmelder, at han i Juni eller Juli indsendte ansøgning om, ligesom fattige Folk i København er bevilget, uden Skrædder Laugets tiltale, at måtte Sy og reparere nye og gamle Klæder etc, men har endnu ikke fået svar. 31 December 1770.

Omslag:

Indberetninger om Beholdninger af Rug 1770.

1203
På bagsiden af omslag:
Fra I von Hatten m fl, Randers Rådstue. Indberetter, at der ikke i 1769, ved Rådstuen er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 30 December 1769.

1204
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Med henvisning til Rentekammerets skrivelse af 23 hujus, hvori man forlanger underretning om følgende, udbedes Godsejernes påtegning:

1)
Beholdning af gammelt Rug.

2)
Forholdet mellem indeværende års Rughøst, sammenlignet med forrige, eller et godt års Høst.

3)
Hvor mange Tønder Rug, der efter dette års aftærskning, kan forventes, angivet i en samlet sum, hvortil erfaringen af den på sine steder, allerede foretagne aftærskning lægges til grund.

Stensballegård: Intet gammelt Rug, medens den nye Avl, fylder ca 1/3 mindre i Laden end i Fjor, men lader til at give mere i Tønder ca 250 - 300 tdr.

Serridslevgård:

Svarer som forrige, til pkt 3, anslås ca 150 tdr Rug.

Tyrrestrup:

Noterer, at da han i Juli overtog Godset, var der intet Rug, hvorfor han måtte købe til Husholdningen. Det indavlede fylder ca 1/3 mindre end forrige år. Pkt 3 anslås ca 120 tdr.

Thestrup:

Ingen beholdning af gammelt Rug. Det indavlede fylder ikke halvt så meget som året før, eller et andet godt år, men skæpper bedre. Regner med ca 40 tdr Rug.

Handstedgård og Tammestrup Haurballe:

Intet gammelt Rug. Indavlen anses for halvt så meget som i et godt år. Regner med 46 tdr til Tammestrup og 30 tdr til Handstedgård.

Urup:

Ingen beholdning af gammelt Rug. Indavlen fylder 1/10 del mindre en året før, og 1/3 mindre end et godt år. Punkt 3 regnes med 120 - 30 tdr.

Møldrup Krogh:

Intet gammelt Rug. Årets Høst anses for ca halvt mod et godt år. Regner med ca 60 tdr af Tærsket og utærsket Rug.

Påtegning af Deichmann, Urup:
For 10 - 12 dage siden var der ca 40 tdr gammelt Rug, som nu er afhændet til de fattige. Der var 1 1/2 Gulv mindre Rug end året før, og 2 1/2 mindre end et godt år, regnet til 36 - 40 tdr. Siden der på Gården holdes Stude, kan Rug avlingen, med Østbirk Konge og Kirke Tiende, samt Handsted Sogn Konge Tiende, ikke skønnes til mere end 260 - 280 tdr.  
29 Oktober 1770.

1205
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Coll ønske om indberetning om Rugavlen, hvortil svares:

Der er intet gammelt Rug, medens årets avl synes, at være ca halvdelen af et godt år. På 3die spørgsmål svares, at det ikke er let, at angive mængden af Tønder Rug, men så meget er vist, at det giver godt i Skæppen. 13 November 1770.

1206
Fra A Flensborg, Horsens. Med henvisning til Amtmandens ønske om indberetning om Rugavlen hos Bønderne i Vor Herred svares:

At der intet gammelt Rug er i behold. Avlen anses for at være 1/3 mindre end forrige år, men kun 1/2 af et godt år. Til punkt 3: På Strøgodset i Nim Herred 60 tdr 3 skp 1 fc anses at være avlet 105 tdr. Lundum Sogn 53-7-1-1 avlet 175 tdr. Tolstrup Sogn 94-5-1-2 avlet 204 tdr og Handsted Sogn 46-2-0-2 avlet 111 tdr Rug. I alt på 255 tdr 2 skp 2 fc Hartkorn anses, at være avlet 595 tdr Rug. 14 November 1770.

1207
Fra Frederik Holmer, Odder. Med henvisning til modtagne ordre om indberetning, ang Rugavlen, svares, at det ham bekendt, ikke i hele Amtet er muligt, at få 50 - 100 tdr gammelt Rug. Indavlen regnes for ca halvt så god sammenlignet med forrige år. Svarer på pkt 3, at det næsten er umuligt, at beregne hvor mange tdr årets Rugavl vil udgøre, især på Strøgodset, siden Landmanden så nødig tærsker af samme, i tanker om mangel deraf, og siden Rugsæden og Skattekornet allerede har taget så meget, hvorfor der ikke kan oplyses nærmere om dette.
12 November 1770.

1208
Fra Bolvig, Mattrup. Med henvisning til ønskede indberetning om Rugavlen, svares:

At der af gammelt Rug er ca 12 - 14 tdr i behold. Årets Høst anses for ca 1/3 mindre end forrige år, medens det er ham umuligt, at beregne, hvor mange Tønder Rug der vil være efter udtærskningen, eftersom der endnu ikke er aftærsket meget, desuden er Rugen af adskillige steder slax [slags], såsom første, anden og tredie Kærv samt Bygsted Rug. 15 November 1770.

Omslag:

Qvægsygen ang.

1209
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Må desværre indberette, at svagheden blandt Hornkvæget, her i Skanderborg har forårsaget, at der hos Tolstrup er døde 2 Kreaturer, medens resten er syge. Mange andre steder, ham selv iberegnet, er nogle Dyr også syge.
28 Maj 1770.

1210
Fra ??, Hornum. Opgørelse over det Hornkvæg der i Bjerre - Hatting Herred, Stjernholms Amt, fra 3 Januar til dato, er døde af den grasserende Qvægsvaghed. Transport 4098 stk. Rårup Sogn 109 - Barrit Sogn 15 - Barritskov By 19 og Kvorning Sogn og By 87 i alt 4328 stk. 23 Januar 1770.

1211
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de Kreaturer, der i Horsens er døde, jvnf indberetning af 23 Januar 223 stk, derefter hos Cancelli Råd Lichtenhielm 4 stk - Søren Knudsen 1 - Søren Hiernø 1 - Terkild Jensen 1 - Matthias Wilhelm 1 - Søren Håhr 1 og Rådmand Gundahl 1. I alt 233 stk. 15 Februar 1770.

1212
Fra Jens Bering og Daniel Grundahl, Horsens. Indberetning om døde Kreaturer fra 18 Januar, hvor var anmeldt 215 stk og til dato yderligere 8 stk, hos navngivne personer. 25 Januar 1770.

1213
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen. Jvnf anmeldelse 15 Februar 233 stk, derefter hos navngivne personer, til dato yderligere 7 stk. 22 Februar 1770.

1214
Fra P Hygum, Handstedgård. Siden sidste indberetning af 2 April, er der hos efterskrevne Hospitalsbønder i

Underup døde:
Just Pedersen 5 Køer og Kvier 2 Ungnød. Hans Lauridsen 2 K og K 1 Ungnød. Oluf Nielsen 5 K og K. Hans Michelsen 1 Ko. I Torp hos: Rasmus Simonsen 2 Køer og Kvier. John Pedersen 1 K og hos Jens Pedersen 1 K.
21 Juni 1770.

1215
Fra P Hygum, Handstedgård. Siden seneste indberetning af 8 Januar, har den grasserende svaghed blandt Hornkvæget, grebet om sig på Godset, hvorefter der hos nævnte Bønder er døde Kreaturer.

Vinten:
Christen Rask 4 Køer og Kvier. Terkel Michelsen 6 Køer og Kvier 3 Stude.

Lund:
Peder Michelsen 1 K.

Klakring:
Oluf Nielsen 1 k og 2 Kalve.
2 April 1770.

1216
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der af Kvægsygdommen, hos Jægermester Pultz er død en Ko og en er endnu syg. 
3 September 1770.

1217
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der siden sidste angivelse, hos: Jørgen Slagter er død en Ko, Lars Mathiesen en K, og hos Blyld? 2 Køer, og ellers ses Sygdommen på alle de steder der i Sommer blev sparet.
1 Oktober 1770.

1218
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der hos Jægermester Pultz igen er død 3 Køer og hos Glarmesteren 1 Ko.
17 September 1770.

Påtegnet: I dette øjeblik blev berettet, at der hos Niels Schov Snedker, i Nat er død en Ko.

1219
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Opgørelse over de Dyr der til dato, er døde af Kvægsygdommen i Skanderborg:
Tolstrup 13 - Hans Friis 1 - Schade 1 - Ulrich Bensen? 2 - Rasmus Pedersen 1 - Muncheberg 2 - Wilhelm 2 og hos Rasmus Sørensen 1.
7 Juni 1770.

1220
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om de Dyr, der siden sidste angivelse af 7 Juni, er døde af Kvægsygdommen:
Christopher Rasmussen 1 - Hans Friis 3 - Niels Ustrup 4 - Muncheberg 1 - Wilhelm 1 - Frue Obristinde Bruchtorf 1 - Rasmus Sørensen 1 - Tolstrup 1 - Ulrich Bruhn 1 og Hr Lund 1. I alt 35 stk.
14 Juni 1770.

1221
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Dyr, der siden sidste angivelse, hos navngivne Personer, er døde af Kvægsygdommen, i alt 11 stk.
21 Juni 1770.

1222
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Siden sidste anmeldelse, om de 2 Dyr der var døde af Kvægsygdommen, har der ikke været flere, ligesom der heller ikke på nærværende tid, er nogen der er syge. 26 Juli 1770.

1223
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til [ikke] vedlagte ekstrakt af - og tilgangen af Mandtallet for Skanderborg By, for Juli - August og September Måneder. Indberetter samtidig, at der igen er død en Ko hos Jægermester Pultz.
6 September 1770.

1224
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Siden 21 Juni er ingen Fæhøveder i Skanderborg, døde af den grasserende Kvægsvaghed.
2 Juli 1770.

Omslag:

Stutterier og Staldstude.

1225
På bagsiden af omslag:
Fra Lars Ågård m fl, Ørum Præstegård. Indberetter, at der ikke i 1765, ved den Gejstlige Jurisdiction i Nørre Herred, har været sager, hvoraf skal svares til den Kongelige kasse. 28 Februar 1765. [år bemærket].

1226
Fra L Ammitzbøll, Rask - til Stiftamtmanden. Indberetter, at der på Rask holdes en Hingst og 6 Hopper til Stutteriet.
13 December 1770.

1227
Fra L Ammitzbøll, Rask - til Stiftamtmanden. Indberetter, at der i denne Vinter opstaldes 80 Staldstude på Rask.
27 November 1770.

Omslag:

Skolevæsen 1770.

1228
På bagsiden af omslag:
Del af bilag, uden dato og underskrift. Henviser til Cammer Coll resolution om Konge og Kirke Tienden, at den tidligere beregnede afgift på 2 mk 8 sk pr tdr Hartkorn, ændres til 3 mk, hvorefter de Kongelige Bønder skal erklære sig, om de vil betale dette, eller afgive Tienden in Natura. [Dato?].

1229
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Eftersom stillingen som Degn og Skoleholder, ved den Grundmurede Skole i Venge, er blevet ledig, formedelst forrige Degn og Skoleholder Niels Knappes dødelige afgang, og stedets Sognepræst Friderich Beauesin, har anbefalet Adjunkus Studius Christian Schiørring fra Udstrup til Skoleholder, så har Woyda, som største Lodsejer, på sit Embeds vegne, antaget og beskikket denne, der allerede et par år har været konstitueret Skoleholder, til her efter at være virkelig Skoleholder ved Venge Skole, så længe han derved forholder sig upåklagelig etc, dog skal han af Provsten, i Woydas overværelse, lade sig examinere. Som løn skal han fra Påske, nyde samme som hans Formand har modtaget dog, at Sophiendals Hartkorn, som er privilegeret og ved Coll resolution, befriet for Skole contribution.
12 Maj 1770.

1238
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Kladde uden Amtmandens navn]. Siden Skoleholder Sr Jens Serridslev ved Svejstrup Grundmurede Skole, af Biskop P M Bildsøe er antaget til Sognedegn for Dover og Venge Menigheder, i afg Niels Knaps sted, og stillingen således er blevet ledig, og efter, at Sognepræsten Hr Friderich Beausin, igen har anbefalet Stud Christian Schiørring fra Venge, til Skoleholder i bemte Serridslevs sted efter, at Schiørring, såvel af Provsten som Sognepræsten er blevet examineret, og befundet bekvem til Skoleembedet, har Woyda antaget ham som Skoleholder ved Svejstrup Skole, på nærmere angivne vilkår. 6 Juni 1770.

Notat: 11 September 1784, i stedet for Stud Christen Schiørring, som er antaget til Degn ved Ovsted og Tåning Menigheder, er igen antaget Niels Jensen af Vrold, til Skoleholder ved Svejstrup Skole.

Omslag:

Fattigvæsen Skanderborg Amt.

1239
Fra Tønnes Schiøell, Vær Præstegård. Uagtet de mange Høypriselige Kongelige Allernådigste Anordninger, om de fattiges væsen i Danmark, som og Deres Excellences og øvrige Inspecteurers udstedte mange omhyggelige ordrer, må han alligevel henvende sig om, hvorledes Nebel Sogns Beboere, rent ud nægter at give deres Sogn fattige den mindste Almisse, og uanset pålæg o s v, vil de ikke alene kalde det for Præstens påfund, men endog er enige om ikke, at ville give det mindste, sigende rent ud, "Når vi alle tager ved, at vil ikke give noget, hvem vil da tvinge os dertil, når vi ere så mange" I deres selvrådighed har de sendt Portionssedlerne tilbage, og afvist deres Fattige, som med Suk og Bøn nødsages at kræve deres tillagte Almisse. Udbeder sig Amtmandens hjælp. 4 Januar 1770.

1240
Fra H W L Kålund, Kattrup Præstegård. Henviser til Amtmandens afgørelse af 10 Februar, på Jørgen Kolt i Gedveds ansøgning. Gør dog opmærksom på, at denne aldrig, som han angav, har været Præstens medhjælper i Tolstrup Sogn, og derfor aldrig brugt som sådan. Da han imidlertid er beskikket som Sognefoged, og forordningen af 1702, pålægger Sognefogeden, hans medhjælper og Sognepræsten, at udfærdige Mandtalslisterne, har han også har hjulpet med dette. Præsten mener videre, at hvis han ikke fremover kan hjælpe, bør han frasættes sit Embede og en anden beskikkes som Sognefoged, hvilket Præsten længe har ønsket. 16 Februar 1770.

1241
Fra M F Voldum, Schade Præstegård [Klovborg] Ved den sidste samling i Efteråret, om de Fattiges væsen i Tyrsting Herred, sagde Amtmandens Fuldmægtig til ham, at Degnen skulle registrere, vurdere og actionere efter Almisse Lemmer, som den der er rette Skifteforvalter i disses Stervbo, i de Sogne han er Degn for samt, at Præsten årligt skulle fremlægge dennes forretninger for, at bevise, om der skulle svares til Herreds Kassen, hvilket Degnen er meddelt. For nogen tid siden døde Almisse Lemmet Thomas Pedersen i Dauding, Grædstrup Sogn, der efterlod sig Enke og et Barn, hvorefter Degnen ville udføre det pålagte, herunder Auktion. Så snart Fuldmægtigen Mons Bolvig på Mattrup erfarede dette, sendte han Degnen en rekvisition, hvori han afskrækkede Degnen fra at holde Auktionen, idet han kaldte den afdøde Husfæster, og derfor anså sig selv som retmæssig Skifteforvalter. Præsten gjorde ham derefter opmærksom på, at den afdøde var Almisselem. Udbeder sig Amtmandens nærmere ordre i sagen. 5 Marts 1770.

2 bilag:
1)
Dat 5 Januar 1770 fra Bolvig, Mattrup til Sognedegnen Johan Rindlew, Klovborg, Tyrsting g Grædstrup Menigheder, hvori denne ønsker oplyst, på hvilket grundlag Degnen har påtaget sig Skiftet efter den afdøde Thomas Pedersen, herunder afholdelse af Auktion over dennes efterladenskaber, idet Bolvig mener det er Godsejeren [ham] der tilkommer dette. Påtegnet af Degnen, der heri fastholder sin ret til, at afholde Skifte etc efter Almisselemmer.

2)
Dat 9 Januar 1770 fra Sognepræsten M Voldum til Bolvig, hvori henholdes til Amtmandens Fuldmægtig, der ved sidste samling om de Fattiges Væsen, sagde, at Degnen i sine Sogne, skulle registrere, vurdere og auctionere efter afdøde Almisselemmer. Tilbageviser derfor Bolvigs påstand om, at det er ham, der på Herskabets vegne, er den retmæssige Skifteforvalter. Udbeder sig derefter ved de 2 udskikkede Dannemænd Jens Jensen og Søren Jensen af Klovborg, Bolvigs svar. Af dennes svar fremgår, at han kun kender Thomas Pedersen som en Husfæster. I øvrigt mener han, at kunne være sig sin opførsel bekendt såvel mod Præsten som Degnen, allerhelst og så meget mere, når sligt ej sker i anden hensigt end for, at håndhæve en fattig Enke, og hendes umyndige Faderløse Barns bedste og gavn.

1242
Fra Christian Brøndsted, Fruering [Præstegård]. Henvender sig angående nærværende Mand, der sammen med et Kvindemenneske i dag ankom til Byen, hvor de tog ophold hos Bonden Peder Christensen, udgivende sig for, at være ægtefolk. Straks efter ankomsten fødte Kvinden en Pige, som Manden angiver sig som Fader til. Da de ikke har noget bevis på deres angivelser, mener Præsten, at disse er meget tvivlsomme, idet de store sværme af de ugudeligste Kroppe, der som Løsgængere og modvillige Betlere, dagligt omringer dem, nok bør gøre dem opmærksom ved sådanne lejligheder. Af frygt for, at Kvinden skal være af den slags der angives i Lovens 6 Bogs 13 Cap 29 art, har han ikke turdet lade være med at anmelde dette for Amtmanden, hvis afgørelse afventes. 24 Maj 1770.

1243
Fra A C A Winding, Storring [Sognepræsten]. Med henvisning til Loven pag 949, må han hermed indberette, at en besvangret Kvinde, Maren Andersdatter fra Thostrup [Tåstrup], er ankommet til Galten, hvor hun har født et uægte Barn. Ved Dåben i Galten Kirke, udlagdes som Barnefader en Gift Mand, Rasmus Jensen Siøgård i Thostrup [Tåstrup]. Beder i den anledning om et par ord fra Amtmanden.
12 Juni 1770.

1244
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård [Dover]. ”Da ieg Undertegnede syntes? at ligge i Dødsens Angest imellem Døeden og Liwet, så har ieg så gandske afdraget mit Sind fra alle Werdslige endogså de alleruskyldigste”. Fortsætter derefter om den "wakkere" Unge person, hans Højærværdigheds Tjener, Henrich Holm, som søger Svejstrup Skole, hvilket Præsten af Hjertet under ham, og også er anbefalet af Provst Worsøe. 3 Pinsedag 1770.

1245
Fra H W L Kålund, Kattrup Præstegård. Må i underdanighed indberette, at sidst afvigte Lørdag aften kom et Tysk Kvindemenneske til Gedved Mølle, hvor hun kl 9 samme aften fødte en Dreng. Angiver sig som Maria Magdalena Antlinger, og skal være gift med Johan Thomas Antlinger, der forhen var Soldat i Prøjsisk tjeneste, men nu optræder som Taskenspiller, opholdende sig i Århus, hvortil hun, der ankom fra Fredericia, også ville hen. Hun medbringer intet bevis, udover [ikke] vedlagte Brev der tjener som intet. Mølleren Rasmus Nielsen er pålagt, at sørge for Kvinden ikke forlader stedet, før Øvrighedens nærmere ordre er tilkendegivet, ligesom han skal sørge for, at Barnet bliver Døbt.
31 Juli 1770.

1246
Fra A C A Winding, Storring [Præstegård]. Et Fader og Moderløst Pige Barn, Karen Jensdatter, som efter Kirkebogens angivelse, er Døbt den 8 Juni 1755 i Galten Kirke, og indtil 1767, ved de Fattiges Samling i Harlev Skole, dels med frivillig gave fra Galten Mændene, dels med Penge fra Framlev Herreds kasse, er blevet underholdt og opfødt af Hyrden Laurs Nielsen i Galten. Denne, der i nogle år, uden Almisse, har været uden af Sognet, er nu fra Virring, ankommet med hende, og har afleveret hende på Fødestavnen, foregivende at da han ikke længere får nogen assistance til hendes forplejning, kan han heller ikke beholde hende længere. Hun er nu antaget af Hyrden Laurs Nielsen i Galten, på betingelse af, at han til hendes Føde og Skole, for det første år, modtager 2 tdr Rug eller 9 - 10 Slettedaler, hvorfor udbedes nærmere ordre. Nævner desuden, at ved den seneste samling den 27 September 1770, i Harlev Skole, blev Rasmus Madsen i Høver antaget til, at nyde Almisse, 6 skp Rug 6 skp Byg og 1 mk. Da denne nu er Død, foreslår Præsten, at andelen overgives til nævnte Pige Karen Jensdatter.
3 November 1770.

1247
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård. Fremsender en [ikke] vedlagt Attest om et Lejermål, der er begået i Adslev, hvilket han beder Amtmanden undskylde. Sin underdanigste forbøn ville han ved samme lejlighed, nedlægge på den besvangrede Kvinde, Else Christence Sørensdatters vegne, håber at Amtmanden ikke vil forfare efter hende med Lovens strenghed, i henseende til Bøderne, da hun ikke ejer andet end det lidet hun har, at skjule sig i, bedende om, at hun, om muligt, kunne nyde nogen moderation i samme, eftersom hun fra det dårlige Menneske hun er faldet ved, ikke kan vente nogen oprejsning, langt mindre noget godt af. 23 December 1770.

1248
Fra T Schiøell, Vær Præstegård. Jvnf forordningen om Extraskatten, skulle han her til Nytår indsende en Mandtalsliste til Amtstuen, over dem der skal betale denne. Denne Mandtalsliste kunne han meget let have indsendt, til den hidtil fastsatte tid, hvis den i Sommer udgåede forordning, der fastsætter 31 December som eneste skifte tid for Tjenestefolk, var blevet overholdt, hvilket ikke er blevet efterlevet, idet enhver som ville skifte, har holdt sig til det gamle tidspunkt, og skiftet til Michaeli, uanset Præsten fra Prædikestolen, 2 gange har oplæst den nye bestemmelse. Men ifald nogen, udover ham selv og Herskabet på Stensballegård, ikke skulle skifte før 31 December, mener han det kan vente til nogle Dage efter Nytår, inden Listen indsendes. 10 December 1770.

Omslag:

Forskellige Breve og Documenter.

1249
På bagsiden af omslag:
Fra K Schytte m fl, Århus Rådstue. Indberetter, at der ikke ved Byens Over - eller Underretter, har været sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1770.

1250
Fra Søren Andersen, Trebierre, Hvirring Sogn. Henvender sig, ang en Gårdmand i Hornborg By, under Hvolgårds Gods, hvis navn og karakter, fremgår af vedlagte Brev [Niels Møller], der for mere end 3 år siden har besvangret hans Datter, som da tjente hos ham. Skriver videre, at han siden, over sin evne, til denne Dag har forsørget Barnet, og i den tid mange gange, sidst ved 2 Mænd, bedt Barnefaderen om nogen hjælp til dets opdragelse, men forgæves, idet denne stedse afviser dette, og svarer, at han har betalt, hvad han skulle og burde. Beder derfor om Amtmandens hjælp, således Barnefaderen bliver pålagt, at yde noget til Moderen og Barnet, i den tid forordningen foreskriver, nemlig 10 år, i det Brevskriveren vil være fornøjet med 4 rdr årlig. [Se næste]. 24 September 1770.

Bilag:
Dat 11 September 1770 fra Winding, Hvolgård, der med henvisning til skrivelse af 3 hujus, bl a svarer, at man tilforn har betydet Niels Møller hans pligt, i henseende til den besvangrede Kvinde, men også igen skal gøre samme, men tvivler på det nytter noget, da han er af den slags der gerne vil råde sig selv, og gerne vil forurette andre ,hvis han kan, hvorom, fra adskillige klagemål, haves prøver på. Ser i øvrigt gerne at Kvindes hjælpes til sin ret.

1251
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, har han haft, såvel den klagende Søren Andersen af Trebierre på Datterens vegne, som Niels Møller af Hornborg hos sig, og alvorligt tilholdt den sidste, efter forordningen af 14 Oktober 1763, som for ham blev tydeligt forelæst og betydet, at han straks betaler de påståede 4 rdr årlig, for hver af de forløbne 3 år, til hans Barns opdragelse. Men uanset han ikke kunne nægte, at være Fader til Barnet, viste han sig ganske modvillig ti, at betale, brugte mange undskyldninger og indvendinger, og uanset Flensborg forestilling om følgerne af dette, ville han dog ikke betale. Da Loven ikke tillader anvendelse af magt, rådede Flensborg Søren Andersen til, at anlægge sag mod Møller, hvilket denne, som en fattig Mand trykker sig ved, idet han i så fald, da han ikke selv ser sig i stand til at fremføre sagen, skulle antage en Procurator. [Se næste]. 22 November 1770.

1252
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre af 4 December, skrev han til Frue Commerce Rådinde Kruuse på Hvolgård, og bad hende disponere sin Bonde Niels Møller af Hornborg til, at betale til sit uægte Barns opdragelse, med 4 rdr årlig for de foregående 3 år, men fik vedlagte svar, som derefter sendtes til Kvindens Fader, Søren Andersen i Trebierre, udbedende sig dennes svar, hvoraf fremgik, at han ikke, på Datterens vegne, ville eftergive noget, men snarere skærpe sit krav, hvorefter indkaldtes Bonden Niels Møller i Hornborg for betaling af det påkrævede beløb. Da denne ikke indfandt sig, tog Flensborg til Hornborg, og fik da de 12 rdr, som derefter overlodes til Søren Andersen i Trebierre. Agter herefter til Sct Hansdag årligt, at indkalde Niels Møller, om betalingen indtil Barnet fylder 10 år, men af det foregående sluttes, at dette ikke vil ske uden ved udpantning, hvilket også vil påfølge. [Se næste]. 18 Februar 1771.

1253
Fra Winding, Hvolgård. [Se forrige]. Med henvisning til skrivelsen til Søsteren, svares, at han på hendes vegne, har tilholdt Bonden Niels Møller i Hornborg, ufortøvet at betale den årlige hjælp til hans uægte Barns opdragelse, hvilket han, jvnf forordningen af 14 Oktober 1763, og Stiftamtmandens ordre er pligtig til. Han viste sig også villig til dette, men ville gerne have undersøgt, om han ikke i stedet kunne tage Barnet til sig, idet han de næste 3 år ville sørge for det, på samme måde som Moderen i de foregående 3 år har gjort, og skulle dette ikke kunne tillades, mener han, at de 6 rdr han har betalt for Kvindens Lejermåls Bøder, måtte blive ham godtgjort i de afkrævede 12 rdr.
15 December 1770.

1254
Fra Søren Andersen, Trebierre - til Herredsfogeden. [Se forrige - 3 sider]. Skriver, at han aldrig havde tænkt, at det kunne være så vanskeligt, at få forordningen, om han husker ret af 23 Oktober 1763 opfyldt og, at nyde godt af samme, som han, der er en fattig Mand nu må frygte for, thi først synes han, at fordringen på 4 rdr årlig i 10 år var billig, og aldrig burde være ham nægtet, dernæst stolede han på det forhen [af Flensborg] givne løfte om, at skaffe ham fornøden assistance til, at få fordringen opfyldt, endelig troede han, at denne havde evne og magt til, at exeqvere det gunstige løfte. Da han derimod, efter mange rejser og samtaler, ikke forstår det rettere, end Flensborg billiger Møller påstand om, at tage Barnet til sig i de næste 3 år, da han nu har haft det i de første 3 og besværlige år, nødes han til, at erklære og bede således, at da forordningen, der alene drejer sig om ugifte personer og ikke ægteskabs byrder, ikke melder om, at Barnefaderen skal tage imod Barnet, tror han ikke, at Niels Møllers ægteskab, kan give nogen Øvrighed lov til, at gøre den Exception i forordningen, eller berettige Niels Møller, nu da Barnet kan gå og skøtte sig selv til, at slippe med, at bære Byrdens letteste ende. Fremgår videre, at uanset Niels Møller anses for en af de fremmeste Gårdmænd i Hornborg, vil han ikke overlade Barnet til denne, ligesom han heller ikke tror, at Deres Velvished, der er By og Sognekyndig, vil gøre det, eftersom det bl a er kendt, at Niels Møllers Kone er en svag og skrøbelig Kone, der har ondt ved at hytte sig selv, det er lige så bekendt, at Niels Møller er en særsindet og hård Mand, der mange gange skal have exerceret sin styrke og courage på Hustru og Tyende, og derfor skal have ondt ved, at beholde de sidste. Ville da nogen, at jeg skulle betro ham dette lille Barn, hvis Lemmer, endskønt nu sunde og friske, dog er alt for svage til, at tage imod følgerne af et ubesindigt Herredom. Nævner, at Barnet til St Hansdag fylder 4 år. [Se næste]. 31 December 1770.

Påtegnet af samme, bl ang Niels Møllers påstand om, at få godtgjort de Bøder han, i forbindelse med Lejermålet har betalt for Søren Andersens Datter, som han ikke håber vil kunne afkortes i kravet etc.

1255
Fra A Flensborg, Horsens - til Søren Andersen. [Se forrige]. Hvilke indvendinger Niels Møller i Hornborg, har imod kravet om hjælp til Datteren og Barnets opdragelse, kan ses af vedlagte skrivelse, hvorpå udbedes Søren Andersens erklæring. 24 December 1770.

1256
Fra Søren Andersen, Trebierre. Af Welædle og Welwise Borgemester Flensborg som Herredsfoged i Nim Herred, har jeg på min Datters vegne, bekommet til hendes uægte Barns opdragelse, som hun ved Niels Møller i Hornborg, haver avlet, for 3 år til Sct Hansdag 1770, de 4 rdr årlig, som han efter min påstand, hos Niels Møller, har indkrævet, som er 12 rdr for hvilke kvitteres. 16 Februar 1771.

1257
Fra A Flensborg, Horsens. Straks efter modtagelse af ordren, sammen med klagen fra Karen Jensdatter af Hvirring, over Jens Christensen sst, der ikke ville give hende noget til deres sammenavlede uægte Barns ophold, blev begge indkaldt, sammen med Sognefogeden, hos hvem Kvinden er i tjeneste. Erfarede herved at Karlen intet ejer, hvormed han kunne betale for de afkrævede 4 år, og da Moderen ikke ville lade det komme til hans Forældre, som vel er fattige Husfolk, men dog havde tilbudt at tage imod, og forsørge det til det blev 10 år, men hellere ville være fornøjet med, at modtage 4 rdr årlig af Faderen, så pålagde Flensborg Niels Jacobsen i Hvirring, hos hvem Faderen er i tjeneste, årlig at udbetale dette af dennes Løn til Moderen, hvilket på den måde blev afgjort. Men for nogle dage siden, da han var i Hvirring, berettede Sognefogeden Christen Jensen, at begge, sammen med deres Madfædre eller Hosbonde, som de er i tjeneste hos, først i April var indkaldt til deres Herskab, Oberst Krabbe på Bjerregård, der havde gjort en ny accord mellem dem, hvilken beror hos Kvindens Madfader. Ganske vist er hun misfornøjet med denne, men da Herskabet ville det således, måtte hun indgå på accorden.
30 Juli 1770.

Bilag:
Dat 6 April 1770 nævnte nye accord. Hvorefter underskrevne Jens Christensen og Karen Jensdatter, er enedes om, at han betaler 2 Slettedaler årligt i 6 år, til deres sammenavlede uægte Barns opdragelse, hvilket tager sin begyndelse fra næstkommende Påske 1770 til Påske 1775, der dog bortfalder såfremt Barnet dør før den tid, og skulle Moderen Karen Jensdatter dø forinden, antager Faderen Barnet og forsørger det, indtil det selv kan fortjene sit Brød. Nævnte beløb tilbageholdes af Niels Jacobsen, så længe Karlen tjener hos ham, og derefter hos den Mand han derefter vil tjene hos. Ratificeret af Krabbe, Bjerregård, testeret af Niels Jacobsen og Christen Christensen.

1258
Fra A Flensborg, Horsens. I henhold til nådige ordre indberettes, at de to steder i Stjernholms Amt, nemlig en Gård på Aggersbøl Gods, Haurum By, Hornborg Sogn, der afbrændte i året 1767, og Boelsstedet på Urup Gods, Enner By, Tamdrup Sogn, som afbrændte i året 1768, nu begge er opbyggede i bedre stand end før, og forøget med flere fag Hus. 9 Januar 1770.

1259
Fra C Biermann, København. Efter han af modtagne skrivelse, havde erfaret, at Rådmand Grundahl i Horsens, på den klage Bierman havde indgivet til Stiftamtmanden, havde svaret, at når denne legitimerede sig som den competente person, der havde ret til, at kræve eftergivelse af en Vexel gæld på 300 rdr i forbindelse med skiftet efter afgangne Renteskriver Nielsen, ville Rådmanden bringe sagen i orden. Biermann har derfor fra Cammer Råd Nielsens arvinger, nemlig Etats Råd Berner, Cammer Råd og Renteskriver Klagenberg, samt afg Casserer Munckes Enke, fremskaffet en Attest om, hvorvidt den omtalte gæld på 300 rdr, i Testamentet var eftergivet ham. Uanset sin henvendelse til Grundahl har han intet hørt, beder derfor Stiftamtmanden pålægge Grundahl, at få sagen bragt i orden. Nævner i den forbindelse nogle bortsolgte effecter. [Se næste]. 13 Marts 1770.

1260
Fra Christian Biermann, København. [Se forrige]. Henviser til sin henvendelse af 13 Marts, hvori han bad Stiftamtmanden, beordre Rådmand Grundahl i Horsens, uden længere ophold, at få sagen bragt i orden, i forbindelse med salg af nogle effecter. Drejer sig om en gæld på 300 rdr til afg Renteskriver Nielsen, som i dennes Testamente er blevet ham eftergivet. Efter Grundahls tidligere ønske, har han fremsendt Attest, fra Arvingerne, på sagens rigtighed, men intet hørt fra Grundahl, hvorfor han efterhånden får den tanke, at Grundahl aldrig har i sinde, at gøre rede og rigtighed for sagen, og derfor trækker tiden ud med diverse undskyldninger. Beder derfor om Stiftamtmandens hjælp. [Se næste]. 19 Maj 1770.

1261
Fra C Biermann, København. [Se forrige]. Henviser til sine skrivelser af 13 Marts og 19 Maj, hvori han bad Stiftamtmanden, beordre Rådmand Grundahl i Horsens, at aflægge rigtighed for den sag han var overdraget, efter afg Cammer Råd Nielsen, der drejer sig om en Vexel gæld på 300 rdr som Biermann, i Testamentet blev eftergivet, nævnes herunder salg af nogle effecter. Da han stadig intet har hørt, beder han igen om Stiftamtmandens hjælp. [Se næste]. 7 Juli 1770.

1262
Fra Daniel Grundahl, Horsens.
[Se forrige]. Tilbagesender hermed Biermanns 2 skrivelser af 19 Marts og 20 d m, samt medfulgte Bilag. At han ikke før har svaret, bedes ham undskyldt, da vigtigere forretninger har hindret ham i dette. Før han modtog disse henvendelser, har han begæret udtog af Nørvang - Tørrild Herreders Auktions Protokol, som han endnu ikke har modtaget, men behøver før regnskabet kan aflægges, men såfremt han ikke modtager dette inden 14 dage, skal han fremsende en beregning over indtægt og udgift til Biermann. Årsagen til, at denne commission er trukket i langdrag er, at så snart han havde udført sagen for Sal Cammer Råd Nielsen contra Biermann, og ladet afholde Auktion over den sidstes effecter, blev Sal Cammer Råden i anledning af samme sag, af Sr Østergård indkaldt med 4 Stevnemål, som denne mente at have panteret i. Så døde Cammer Råden, og Grundahl fik derefter Brev fra Biermann, just da Hr Clausen fra Brande, som er Biermanns bedste og eneste Ven her på egnen, og den første anledning til, at Grundahl fik denne fortrædelige sag i Hænderne, var hos ham for at tale om samme affære. [Se næste]. 31 Maj 1770.

1263
Fra Daniel Grundahl, Horsens.
[Se forrige]. Efter modtagne ordre indberettes, at afregningen over Sr Biermanns Auktionspenge, tilsendes ham med næste Post. Nævner en uenighed med Borgmester Flensborg, grundende sig på, at denne, uden Rådmændenes vidende og samtykke, har villet afskedige Byens Tjener Meibom. Da Borgmesteren formentlig vil henvende sig til Stiftamtmanden om sagen, bedes hans henvendelse fremsendt til deres erklæring. 16 Juni 1770.

1264
Fra A Berner Klagenberg Gundel Sl Munckes Enke, som Lauværge Munck, København. [Se forrige - kopi att af C Biermann]. Efter ønske fra C Biermann, attesterer de som Arvinger efter afgangne Cammer Råd og Renteskriver Oluf Nielsen, at denne i sit Testamente af 18 Januar 1766, fuldkommen har skænket Monsieur Christian Biermann, Kongelig Fuldmægtig udi det Fynske og Jydske Toldkontor, de i Testamentet nævnte 300 rdr, således Mons Grundahl i Horsens, uden nogen risiko, i henseende til Stervboet, kan udbetale Biermann, hvad hans bortsolgte effecter har indbragt, når Salær og udgifter er fratrukket, ligesom den udstedte Vexel Obligation kan udleveres. 13 Januar 1770.

1265
Fra Christian Brøndsted, Fruering [Præstegård]. Blandt de Bønder i Vitved, som afvigte Sommer købte deres Gårde af Cammerjunker Pentz, er 2 Annexbønder, hvis steder er ansat for ca 9 tdr Hartkorn, hvoraf der af de 7 tdr, som hører under Præsteembedet, skal svares Landgilde Tienden til Præsten, medens de øvrige 2 tdr kaldes Herlighed, der sammen med Byens øvrige Herlighed blev købt af Pentz. De 2 Beboere købte senere denne Herlighed, hvorefter de altså ejer hele Hartkornet, hvilket Byens øvrige Beboere ikke nægter, men derefter er der opstået uenighed i forbindelse med Gadehusene etc, hvorfor Brøndsted udbeder sig Amtmandens betænkning i sagen. Nævner også von Pentz fortjeneste på 1000 rdr. 13 December 1770.

1266
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Han har ikke til dato, kunnet finde ud af, hvor Peder Pedersen af Søballe opholder sig udover, at nogle mener han er rejst til Sjælland uden, at have betalt de 5 mk 4 sk, som han efter afsagt Dom ved Birketinget, i forbindelse med en sag mod Thomas Michelsen i Illerup, skulle betale til Justitz kassen. Betegner Peder Pedersen som en løs og ledig Person uden fast Bopæl.
19 December 1770.

1267
Fra C Krag, Handstedgård. Med henvisning til Gen Landvæsen Coll ordre, indberettes på Hygoms vegne, at der i indeværende år, ved Gården og øvrige underliggende Hoveri Gods, til dets fordel er anrettet:
Hovedgården som havde de 2/3 Agerjord fælles med Gårdene i Handsted og Kanderup, er udskiftet således, at al Jorden er indhegnet og samlet omkring Gården. Det nævnte fællesskab er ophævet. Det daværende fællesskab mellem Godset, og den Gård i Egeberg som Laurids Fogh i Horsens ejer, er ved mageskifte, således afgjort, at enhver har sit Jord samlet. Der er desuden Byvis foretaget en ligning, imellem dette steds Hoverigørende Bønder. 7 December 1770.

1268
Fra Johan Georg Voigth, Justits Sergeant ved Stokhuset, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han erfarer, at hans Kones Stedmoder, af gavmildhed, vil give hver af sine Børn 20 Sldr, som arv efter deres afgangne Fader Thomas Jensen i Forlev. Håber ikke Amtmanden tager ham ilde op, at han så ofte henvender sig, men beder denne oplyse ham om, på hvilken måde, han kan få de nævnte 20 Sldr, som de vil være fornøjet med. Dog beder hans Kone om ikke, Amtmanden vil mage det således, at de også kan få nogle Sengeklæder, eftersom de nylig er kommet sammen, og derfor højnødvendig har brug for sådant. Da han formoder hurtigt svar, med samtidig angivelse af, hvor afkaldet skal afleveres, vedlægges Præstens Attest for Corpulationen. [Se næste]. 17 November 1770.

Bilag på Tysk:
Dat 17 November 1770 fra Præsten, udvisende at Johann Georg Voigth, Justits Sergeant i Stokhuset og Anna Christina Thomsdatter, den 31 August 1770 er Copuleret i Sebaoths Kirke.

1269
Fra Johann Georg Voigt, Justitz Sergeant ved Stokhuset, København. Håber ikke, at Amtmanden tager hans henvendelse unådigt op. Det er af Gud beskikket således, at han er blevet indladt i ægteskab med en Pige Kirsten Thomasdatter, hvis Fader var Thomas Jensen, en Avlsmand, boende i Forlev, Skanderup Sogn, der døde for 13 år siden, hvor Datteren var i Holland. Stedmoderen der endnu lever, har Skiftet og delt imellem sig selv og de øvrige af hans Kones Sødskende, som hun bedst har syntes uden, at lyde eller lede efter denne. Hans Kone har i København en gift Søster, der kun har fået 20 sldr efter Faderen, medens nogle af de andre Halv - Sødskende har fået 360 rdr i rede Penge, foruden Hestevogn, Tin og Kobber med videre. En Søster der er hjemme, har fået 50 Sldr foruden meget mere, og ligeså meget, som denne fulde Søster, kræver han på sin Kones vegne. Forrige Sommer var hans Kone hjemme for, at forhøre, hvorledes det stod til med Arven, og da ville Stedmoderen Anne Jensdatter, give hende 20 Sldr, hvilket hun afslog, eftersom Halvsødskende havde fået 360 rdr med videre. Da et så ulige skifte strider mod Lov og Ret, bedes Amtmanden foreholde Stedmoderen, der igen er Gift og endnu bor i Forlev, hvorledes hun vil forholde sig med hans Kones arvepart, om dette kan ordnes på en skikkelig måde, idet han i modsat fald ser sig nødsaget til at søge Beneficium paupertatis [fri proces] til, at få sin ret befordret på bedste måde. 27 Oktober 1770.

1270
Fra de Lichtenberg, Biødstrup. [Bidstrup Gods]. Han har nu endelig, modtaget Låsby Sogns Beboeres erklæring om, at de hverken kan betale eller stille Caution for Konge Tienden, som de ved Auktionen over Ryttergodset blev tilslået, og følgelig heller ikke kan få Kongeligt Skøde på samme, hvilket han ikke vil undlade at indberette. Og eftersom han hverken behøver nævnte Tiende, eller vil betale den udlovede Sum, og derfor ikke vil indløse Skødet, ser han ingen anden udvej end, at begære ny Auktion. Uanset det hverken er ham, eller øvrige købere af de nye oprettede Gårde i Skanderborg Distrikt, muligt på nuværende tid, at udfærdige et Hoveri Reglement, skal dette dog for Kalbygårds vedkommende, snarest blive indsendt. 15 November 1770.

1271
Fra Ole Johan Søltoft, Tyrrestrup. Med henvisning til modtagne skrivelse, svares at han endnu ikke er ganske frigjort fra Administrationen m v, fra Greve Scheels Godser i Hals Herred, men må formentlig også være der i December Måned, hvorfor det er ham umuligt, på de angivne Dage, at indfinde sig i Skanderborg, som Med - Commissarius i forbindelse med Extraskatten, hvorfor han beder om fritagelse for samme. Fremhæver desuden, at han som den yngste og mindst erfarne, ikke kan være til så god en hjælp som ældre, bedre bekendt, og med dybere indsigt, forsynede Propritairer. Hoverireglementet for Tyrrestrup er allerede indsendt. 10 November 1770.

1272
Fra Johanne Munch Sal Kragh, Eldrup. Som svar på modtagne skrivelse, med vedlagte besværinger, fra hendes Bonde Niels Knudsen i Tammestrup, efter hvilken hun skulle have pålagt ham, at betale de Kongelige Skatter i Amtstuen, nemlig Juli kvartals og August Måneds Extra Skatter, som han af hende var beordret til, at indsamle, og aflevere på Amtstuen, hvilke han egenrådig og imod hendes vilje, har betroet Stedsønnen Fogh Jørgensen i Eldrup, på hans vegne, at indsamle og indlevere på Amtstuen, hvilket ikke skete, men på anden måde blev anvendt af Fogh Jørgensen. Desuden, at hun skulle have nægtet Niels Knudsen, at nyde vederlag hos Stedsønnen. Fremfører videre, at hun på grund af disse omstændigheder, har beordret Niels Knudsen til, at sørge for, Pengene på rette måde blev indbetalt, men aldrig nægtet ham lov til, at søge samme hos Stedsønnen, hvilket tværtimod ville fornøje hende. Derefter noget om Fogh Jørgensens forhold, hvoraf fremgår, at hun på grund af hans Gårds tiltagende Brøstfældighed, Besætningen og Boens ringhed, Skatters og Landgildes voksende restancer, har ladet hans Bo registrere, og derefter under 31 August, erhvervet Dom over ham for 148 rdr 2 1/2 mk. Desuden har Bonden Anders Jørgensen i Gedved, taget Dom over ham for 111 rdr. Fremhæver igen, at det var Niels Knudsen, der blev betroet til, at indsamle nævnte Skatter. 5 November 1770.

1273
Fra R Müller, Århus. Henvender sig, ang salg af forskellige Ejendomme med videre. Til Jørgen Schultz i Nørre Mølle, har han afhændet Nørre Mølle og Møllerdals Værker i Bryrup Sogn, samt Fogstrup By i Them Sogn. Ligeledes solgt til Sr Rasmus Todberg i Århus: Boes By i Dover Sogn, og da disse Ejendommes Bygninger er Brandforsikret, skal han ikke undlade, at indberette ændringerne. Nævner desuden, at de Bygninger, der under no 1 og 2 i Taxationsforretningen af 1769, over Nørre Mølle og Møllerdals Værker, er forsikrede for 1000 rdr, er nedbrudte, og ikke igen bliver opførte. 30 Oktober 1770.

1274
Fra C Borch, Greis Præstegård. Med henvisning til modtagne skrivelse, ang Delinqventen Mads Pedersen, der er anklaget for Hestetyveri på hans Gods i Yding, bedes Amtmanden constituere Byskriver Fog i Skanderborg til, at påtage sig sagen. 16 gbr 1770 [Oktober].

1275
Fra Anders Johansen, Stjær og Morten Jespersen, Adslev. Efter Amtmandens ordre er de pålagt, at efterse noget Jord og Grund i Adslev, som Jens Pedersen har solgt til Jens Poulsen i Dørup, hvorpå denne har bygget et Hus, som Enkekonen i Adslev mener er til hendes fornærmelse, for kørsel med Kornet til Laden. De var i den anledning, den 14 samlet, hvorefter der opnåedes enighed om, at Jens Poulsen afstod noget af sin Grund til hende, og igen fik noget af hendes, hvorpå der blev sat Sten m v. Siden påstod Morten Jespersen og Ole Andersen, at Enkekonen skulle have al det af Grunden der var mod Gaden, og Jens Pedersen af den anden side hos sig. Jens Pedersen spurgte derefter, om alle tvistigheder som er imellem dem andre steder, der med måtte ophæves, eller om Enken ville Rebe Skov og Mark med sig etc, men da hun afslog dette, ville han ikke afstå noget af sin Grund. 16 September 1770.

Således at være passeret tilståes: Stjær 16 September 1770. Sign Knud Rasmussen, Peder Nielsen Siøballe. 

1276
Fra P Weigner, Søbygård. Vil ikke undlade at indberette, at der i overgårs skete det ulykkelige, at Jens Kjeldsens 2 årige Søn i Ougstrup, under Kalbygårds Gods, faldt i en Brønd og Druknede. Spørger om det ikke er unødvendigt, over dette umyndige Barn, at afholde nogen Syns og forhørs forretning, og om samme ikke, straks må Begraves, med Jords påkastelse af Sognepræsten, da hans Principal og flere af dennes venner, der samme Dag var på Jagt i Ougstrup, efter Barnets optagelse af Brønden så dette, og kan godtgøre, at dødsfaldet skete på angivne måde. 16 gbr 1770 [Oktober].

1277
Fra Søren Jensen m fl underskrevne Beboere, Udstrup, Hylke Sogn. [4 sider]. Med henvisning til forordningen om ophævelse af det skadelige fællesskab, angiver de sig selv som Selvejere, der gerne ser deres Ejendomme udflyttede fra hinanden, efter deres mening af 3 meget antagelige årsager, bl a på grund af den grasserende smitsomme Kvægsygdom, der for nylig har borttaget det meste af deres Kvæg, hvilket må ske ved den Nådige Guds hjælp, men for en del kunne være besparet, når Fællesskabet ikke havde været, som nægtede, at gøre de anstalter derimod, som en og anden blandt os mente [var] nyttig. Under punkt 2 nævnes, at den ene med den anden, lader de Sten der tid efter anden er indsamlet, ligge i renderne mellem Agrene, hvorved Pløjejorden formindskes. 3die punkt omhandler bl a, Vider og Vedtægt som man ikke kan blive enige om thi, hvad der i enighed fastsættes, tilsidesættes af nogle, således deres sammenkomst og vedtægt slet intet betyder. 5 September 1770.

1278
Fra Elius Pichsen?, Ry. Henvender sig med en forespørgsel om, hvorledes han skal forholde sig med den afdøde Controlleur Wittes begravelse, eftersom denne før sin Død forlangte, at blive Begravet i Ry Kirke. Brevskriveren har i den anledning haft samtlige Ry Beboere samlet for, at accordere med dem om, hvad de ville have for at lade ønsket efterkomme, hvortil de svarede, at de ville have 10 rdr for Begravelsen og 1 rdr for, at ringe med Klokken, hvilket han mente var for meget, og derfor bød dem 6 rdr 4 mk for begge dele, hvilket de nægtede at indgå på. Da han derefter forlangte, at de skulle udpege et sted på Kirkegården, hvor han kunne blive nedsat, svarede de, at han kunne komme i de Fattiges Jord, siden de ikke kunne få de forlangte 10 rdr. Beder om Amtmandens bistand. 15 Februar 1770.

1279
Fra P R S, I R S, Søren Sørensen og Ole Rasmussen, Vitved. Henvender sig, ang den dem tilhørende Karl, Søren Sørensen Svinsagger, tjenende hos Jens Madsen i Fastrup, i hvilken anledning, disse undertegnede Selvejere sammen med 2 Mænd, samt en af Virring, som de er i Lægd med, har været hos Kammerjunker Pentz, idet de forlangte, at Karlen skulle tage tjeneste hos dem fra førstkommende Michaely, siden han tilhører dem. Forlangte ligeledes, at se den påberåbte ordre fra Amtmanden, hvorpå de fik det svar, at det ikke vedkom dem, hvorledes han inddelte sine Lægd eller sine Karle. Virring Mændene fik det svar, at den lille del de havde i Karlen, skulle de nok komme til rette om men, at man i Vitved ikke skulle få ham, men måtte søge ham, hvor de vilde. Nævner derefter, hvorledes Pentz har videresolgt Vitved til dem, med samme ret, som han købte den ved Auktionen. Beder om Amtmandens hjælp i sagen.  30 Januar 1770.

Påtegnet: 5 Februar af Woyda, Sophiendal, at denne klage videregives til Kammerjunker Pentz, Rantzausgave, hvorpå denne ville behage at afgive sin erklæring.

Påtegnet: 15 Februar af Pentz, hvoraf fremgår, at Karlen Søren Sørensen tjener hos hans Bonde Peder Madsen i Fastrup, og ikke siden han købte Vitved og Fastrup Byer, har været anført i Vitved Lægd, og da han blev enig med Bønderne i Vitved om salget af Byen, blev han heller ikke anført i dette. Hvad angår påstanden om, at Pentz skal have påberåbt sig en ordre fra Amtmanden, er dette fejlagtig, men han ønskede selv, at se den ordre som efter sigende skal være givet til Lægdsmanden Peder Madsen i Fastrup, som han tvivler på er rigtig.

1280
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til Amtmandens erindring, om Auktionspengenes indkrævning for Justitsråd Wøldikes bortsolgte Gård og effecter, hvortil kan oplyses, at disse med besvær er indkomne, og for så vidt de ikke allerede er indbetalt til Zahl Kammeret, står parate hos ham, hvilket han også har anmeldt til Rentekammeret. 6 Marts 1770.

1281
Fra L Beenfeldt, Fredericia. Af vedlagte vil Amtmanden kunne se, hvorledes Rentekammeret på hans ansøgning om Tolstrup, Tammestrup og Eldrup Byers Jagt, som han ved Auktionen den 22 Juli var højestbydende på, men ved sidste Auktion den 24 Januar blev overbudt af Cancelliråd Bjørn, har befalet ham, at erklære for Amtmanden, at ifald samme Jagter ikke opnår de 8 rdr som han i sin ansøgning har tilbudt, skulle han indestå for denne sum, hvilket han herved erklærer sig indforstået med. 13 Marts 1770.

Bilag:
Dateret 3 Marts 177o fra Rentekammeret, ang tilbudet på Jagten på de angivne steder, hvorefter man i dag har skrevet til Amtmanden om, at foranstalte en ny Auktion over nævnte Jagts bortforpagtning, hvorved Major Beenfeldt, Serridslevgård, skulle erklære sig til Amtmanden om den tilbudte afgift.

1282
Fra Peder Madsen og Jens Madsen på samtlige Bymænds vegne, Fastrup. Henviser til en ordre fra Amtmanden til deres Husbonde, Kammer Junker von Pentz, hvorefter de som opsætsige skulle pålægges en Mulct på 4 sldr til Herreds kassen, hvilket giver dem anledning til at tro, at Amtmanden er uvidende om den Contract der er oprettet mellem dem og Penzt, og Tinglyst ved Birketinget, hvorfor vedlægges kopi af samme. Beder om, at ordren trækkes tilbage, og Amtmanden ved sin høje forbøn, vil mægle således de igen opnår fred, gunst og nåde hos Husbonden. Forsikrer, at de aldrig, hverken i ord eller gerninger, har vist sig opsætsige mod Husbonden eller anden Øvrighed. [Se næste].
27 Marts 1770.

Bilag:
Dateret Cannegård 28 August 1768, nævnte contract, underskrevet på Vitved Byes vegne af Claus Rasmussen, Peder Thorup, Søren Sørensen og Jens Rasmussen, samt på Fastrup Byes vegne af Peder Madsen, Peder Jensen, som vitterlighed C Langballe, hvoraf fremgår, at de med deres Husbond Cammerjunker Pentz, har indgået contract om de årlige udgifter og arbejder, nemlig foruden alle Kongelige Skatter og afgifter, betaler de til Pentz for Landgilde, rejser og arbejde 3 rdr pr tdr Hartkorn i Terminerne 11 December og 11 Marts. Jvnf pkt 2 skal der af hver Gård til 4 tdr Hartkorn, årlig gøres 2 Rejser enten til Horsens eller Århus, eller andet sted med samme afstand etc. Pkt 3 omhandler bl a, at hver Gård årligt skal skaffe en tjenestedygtig Karl, som skal stå ved Canne, og som de intet Hoveri herefter afkræves, forpligter de sig til at være Kammerjunker Pentz eller, hvem der på hans vegne, beskikkes til at befale over dem, i alle måder hørig og lydig etc.

1283
Fra Pentz, Rantzausgave. [Se forrige]. Med henvisning til modtagne ordre, om opkrævning af Mulct til Herredskassen, hos Bønderne i Fastrup, på grund af deres genstridighed, lod han i Lørdags samtlige Mænd af Byen kalde til sig, og beordrede dem til dagen efter, at møde med Pengene. Men eftersom ingen mødte, lod han en af sine Folk Ride hen til dem for igen, at forkynde ordren, og spørge om, hvorfor de ikke havde indfundet sig. Men samtlige påstod, at de ikke ville betale, før den [mellem dem og Pentz] oprettede contract var forevist Amtmanden, hvilket på Byens vegne att af Peder Madsen og Peder Jensen. Henviser derefter til [ikke] vedlagte contract, og mere om deres opførsel, sluttende med, at såfremt sagen skulle komme for en Commission, at Amtmanden da vil gøre ham den tjeneste, at være hans Commissair. 21 Marts 1770.

1284
Fra Jens Christensen, Anders Rasmussen, Enken Gunder Andersdatter samt Lavværge Anders Christensen i Siim, Boes. Håber ikke, at Amtmanden tager det unådigt op, at disse underskrevne Beboere i Boes, dreven af den største tvang og nødvendighed, tager sig den frihed, at henvende sig til ham. Som det er denne bekendt, havde deres Husbonde Borgermester Müller i Århus, ved forrige Birketingsret taget Dom over dem, til deres Fæstes forbrydelse [fortabelse] på en besynderlig grund, der ikke var lovlig, men tvært imod deres Fæsterettigheder, hvorfor de har måttet klage til Kongen, der derefter har givet dem Beneficium paupertatis [fri proces], og fri Procurator til påanke ved Højesteret, ligesom Anders Christensen har fået fri proces i den sag Borgmester Müller, ved en person kaldende sig Todberg, har rejst mod ham for, at få ham fra Gården, eftersom han nok kunne se, at Dommen fra Birketinget, ikke kunne forventes billiget i Højesteret. Imidlertid har de aldrig fået den fri proces, og ved heller ikke hvilken Procurator, der har ført sagen ved Højesteret, men de har nu erfaret, at der skal være afsagt Dom i samme, hvilken de udbeder sig nærmere oplysninger om. Derefter mere om Stævning fra Todberg mod Anders Rasmussen o s v. 21 Maj 1770.

Påtegnet: Dateret Sophiendal 21 Maj 1770, hvoraf fremgår, at [Amtmanden] med sidste Fredags Post, fra Højesterets Advokat Uldal, der var befalet til at føre sagen, modtog kopi af Dommen, hvoraf fremgår, at Birkedommen underkendes, og ikke bør komme Citanterne til fornærmelse, eller Penges udgifter i nogen måde, men bør være fri for Borgmester Müllers tiltale i denne Sag at være. Denne betaler omkostningerne til Citanterne med 60 rdr, desuden betaler han til Justits kassen, for unødig trætte 24 rdr og til samme 5 rdr. Fremgår videre, at han forhen har oplyst dem om, at Uldall skulle føre deres sag. Under pkt 3 nævnes, at Anders Rasmussen ikke har fået Beneficium paupertatis, hvilket Amtmandens Fuldmægtig mener, at have meddelt denne, i forbindelse med sagen, hvor Müller skal have solgt hans Gård til en anden person, som har udsagt A R til 1 Maj etc.

1285
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Gør vitterligt, at for Retten mødte Højesterets Procurator Mathias Bruun, ang et syn over Salten og Emborg Skove, hvortil var udmeldt Søren Nielsen af Fårehuset og Jørgen Sørensen af Ry, i henseende til forholdene og opelskning, i det der ejes af Mathias Bruun. Derefter beskrivelse, hvorunder bl a nævnes, at der i begge Skove findes utallige unge Ris og andre Bøge, at være opelskede, vel 10 - 20 gange flere end der i disse åringer, siden det blev solgt ved Auktionen, er hugget. Signeret N Wissing.
26 April 1770.

1286
Fra N Biørn, Thestrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvis indhold han har gjort sine Bønder bekendt med. Hans Husmænd i samme By, har også den 21 Marts indgivet klage til Kongen, hvorpå han for længst, har indsendt sin erklæring til Landvæsenskommissærerne Pultz og Herskend, og deri tydeligt har oplyst, hvor ugrundet og urigtig klagen er, men da han frygter for, at denne ikke er kommet Amtmanden i hænde, og denne altså ikke skulle kende sagens rette sammenhæng, gentager han hermed dette. Fremgår, at da Kongen ejede dem, gav de årligt 2 rdr 24 sk, og gjorde uden indskrænkelse, hvad arbejde og Rejser de blev pålagt. Det første år Bjørn var ejer, gav de samme afgift, og forrettede nogle Dages arbejde ved Gården, når det engang imellem kunne behøves, men da han mærkede, hvor besværligt det faldt dem, at bringe Pengene til veje, således han ofte måtte vente til langt over tiden, forelagde han dem sine tanker, at de helt skulle befries for afgift i Penge, og i stedet gøre arbejde, nemlig en dag ugentlig på Gården, hvilket de var fornøjet med, og således gik det i halvandet år, indtil deres klage fremkom o s v. Venter derfor herudi, Amtmandens sædvanlige retfærdige understøttelse. 5 Juli 1770.

1287
Fra D Schack, Sal Christian Ratlou, Rathlousdal. Hun forventer ikke, at kunne blive færdig med Hoverireglementet til den fastsatte tid, hvilken en af de grundigste årsager er, at i en af hendes Byer, hvis Bønders Hartkorn er meget ulige, og derfor, i henseende til Hoverireglementet som for hele Godsets vedkommende, bør lig [udskiftes], således alle har samme Hartkorn. Men da samme By er beliggende i 2 Sogne, svarer Bymændene 2 Præste - Kirke og Konge Tiende, hun er altså i færd med, at stille disse Tiendetagere tilfredse, enten efter Capitels Taxten eller på anden måde i rede penge, som billigt kunne være for, hvad deraf plejer, eller kan eragtes billig at svare. 19 August 1770.

Påtegnet: En Huusmand i Fruering besørger Dette straxen til Sophiendal henbåren.

1288
Fra H de Lichtenberg, Søbygård. Med henvisning til modtagne skrivelse, svares, at Taxationen over Kalbygård og Gods er fuldført, og overleveret til Doctor Muncheberg. Henviser til opmålingen af Ry Sønderskovs Østre og Vestre parter der viser, hvorledes samme er inddelt, og håber ikke det skal blive Amtmanden ubehagelig, at hele forretningen fremsendes. Han ønsker intet hellere end, at udbetale den halve købesum til Kongen, hvilket Amtmanden på bedste måde, bedes anbefale for ham. Lægdsmanden i Låsby er på ny pålagt, at indsamle og betale, hvad der af Låsby Sogn, skal betales til Skovsrod Skole [se tidligere sager om dette under Generalkrigskommissair Beringschjold]. Kalbygårds Bygninger, skal så snart de fornødne Brandredskaber kan tilvejebringes, blive forsikrede. Da Stjær Byes Beboere har pådraget sig sådan restance af Kongelige Skatter, som [ikke] vedlagte liste viser, bedes Amtmanden approbere samme, og derefter returnere til inddrivelse ved Militarisk Execution. [Se tidligere afskrevne sag om salget af Stjær By, hvoraf fremgår, at Beboerne tilbød at betale disse Skatter på Amtstuen men, at man her nægtede, at modtage disse. Hvis de derimod betalte dem til Husbonden, ville dette kunne udlægges som om, de stadig anså sig som Fæstebønder, og ikke som Selvejere]. 17 August 1770.

Bilag - 7 sider:
Opmåling og afdeling over Ry Sønder Skovs Østre og Vestre Parter, med angivelse af beliggenhed - størrelse og forhold med beplantningen etc.

1289
Fra P v Weisenborn, Underofficer ved Hr Capitain von Lüders Compagni, Bryrup. [13 sider]. Vil ikke undlade at meddele, at han er kommet i ægteskab med Sal Claus Boelunds Datter, Chatrine Marie Boelund i Nim, jvnf Sognepræsten hr Schiøttes [ikke] vedlagte Attest, han har ligeledes, hos Hans Jørgen Boelund, opsagt hendes arv, der efter Skiftebrevet af 14 December 1767, efter såvel hendes Sal Fader som Broder, der består af 1182 rdr 4 sk foruden et Sølvlåget Krus og 2 Guldringe, men da Sr Boelund ved opsigelsen, ej alene har vist sig meget grov og uartig imod de 2 udsendte Mænd, som forkyndte ham samme, men endog sagt, at ingen haver noget i hans Bo at fordre, thi han havde et Kongebrev, så frygter han, at denne vil forsøge, at undgå udbetalingen af samme, og da det ikke er hans ønske, at komme i proces med denne, udbedes Amtmandens hjælp som Overformynder. Forestiller sig ikke, at det omtalte Kongebrev, kan have nogen betydning for Konens Arv, idet hun aldrig har været vidende om et sådant. 2 Januar 1770.

Påtegnet: 13 Januar 1770 af Woyda, at eftersom det af ovenstående, samt Sognepræstens Attest fremgår, at Claus Boelunds Datter, Cathrine Boelund er kommet i ægteskab med Underofficer Weisenborg, som opholder sig i Bryrup, må hendes Broder og hidtil værende Formynder Hans Boelund på Boelund være betænkt på, til næste Snapsting, at udbetale Arven efter hendes Fader og Broder, hvorefter kvittering skal forevises Amtmanden. Ligeledes udlevere det nævnte Krus med Sølvlåg og Guldringene. Desuden har Weisenborg mundtligt oplyst, at hans Svoger skal have hans Kones Seng og et Chatol, købt på Auctionen efter hendes Salig Broder, som de strax har brug for, hvorfor Boelund snarest muligt må udlever dette.

Påtegnet: 20 Januar 1770 af H Boelund, der skriver, at Søsterens Bryllup med Underofficer Weisenborn, er forekommet ham lige så forunderligt som uformodentlig, derom kan ingen tvivle, som ved noget om sammenhængen. Thi da han først dagen før Brylluppet, fik underretning om, at noget sådant var i gære, lod han, for om muligt, at hindre den skrøbelig sindet Søsters aldeles ruin og timelig velfærds spilde, gøre forbud mod Corpulationen hos Sognepræsten, men under en og anden protest, blev dette ikke taget til følge. Fremfører videre, at det såvel er Amtmanden, som den hele Egn bekendt, at Søsteren i mange år, ja næsten fra ungdommen har, og er beladen med stor skrøbelighed, som hun ikke forstår eller kan dirigere sig selv, især er det alt for vel vitterlig, "som ieg med Budsel for, at giwe sandhed Rum måe bekinde, at samme min Søster har wæret, og endnu er gandske Drikfældig". Mener, at Weisenborn alene har giftet sig med hende, på grund af hendes tilkommende arv.

Påtegnet: 26 Januar 1770 af Woyda, der henviser til hendes tidligere Formynder H Boelunds tilbud, om til næste Snapsting, at aflægge regnskab for hendes Arv, og derefter, så længe Søsteren lever, at forrente Capitalen, hvilket er op til Weisenborns afgørelse. Det i Skiftebrevet nævnte Løsøre kan fås, enten straks eller til Snapsting.

Påtegnet [7 sider]: 16 Februar 1770 af Sergeant Weisenborg, længere redegørelse om det indgåede ægteskab etc.

Bilag:
Dateret 14 September 1770 fra Christian den Syvende, sign af Thott. Testamente mellem Johan Christopher Weisenborn og Cathrina Maria Boelund, boende i Vinding Sogn og By. [Se næste].

1290
Fra F Lüders, Skanderborg. [På Tysk]. Omhandler Underofficer Weisenborn ægteskab med Sal Claus Boelunds Datter, hvori også nævnes hendes Værge Hans Jørgen Boelund. 4 Januar 1770.

Bilag:
Attest fra Sognepræsten Schytte, dat 21 December 1769, at Johan Christopher Weisenborn ved det 3die Jydske National Battalions Infanteri, fuldt lovlig den 18 December, af ham er copuleret med Sal Claus Boelunds Datter, Catharina Maria Boelund i Nim.

1291
Fra H Boelund, Boelund. Henviser til modtagelsen af det Kongelige Rescript, med Amtmandens påtegning, ang udlevering af de tidligere nævnte arvedele [Krus med Sølvlåg - 2 Ringe etc], til Søsterens Mand Weisenborn, tillige med Formynderregnskabet, hvilket snarest muligt, skal blive forevist Amtmanden. 30 Maj 1770.

1292
Fra L Lüders m fl, Århus. Henviser til kopi af skrivelse fra Generalitets og Comiss Coll, af 2 Juni, ang Sergeant Weisenborns klage over hans Hustrues Broder, og hidtil værende Formynder Hans Boelund, fordi denne hidtil har vægret sig ved, at udbetale hendes tilkommende arvepart etc. Da Amtmanden af samme vil erfare, at det er af underskriverne, er pålagt, dels Lüders som Battalionschef, og dels E C von D? som Kompagnichef, til ansvar og tilsvar, at udsætte, den hos Hans Boelund endnu resterende capital på 1000 rdr, mod en vis Rente. Beder derfor Amtmanden pålægge Boelund, hvis det ikke allerede er sket, uden videre vidtløftighed og proces, at udbetale beløbet til anstundende Viborg Snapsting 1771, med påløbende Renter. [Se næste]. 20 Juli 1770.

1293
Fra Jens Lassen Vendelbo, Gert Christian Vendelbo, Vinding. [Se forrige]. Med henvisning til Kongelig ordre, samt Amtmand Woydas befaling, har de været hos H Boelund for, at få udleveret det Løsøre der var angivet i Skiftet efter Sal Claus Boelund til Datteren, jvnf tidligere angivelser. 6 Juni 1770.

Påtegnet: Vinding 6 Juni 1770 af Weisenborn, ang modtagelse af Rentepenge.

Bilag:
Uden dato fra Christine Sl H Jog??, hvori kvitteres for modtagelsen af 23 rdr 1 mk, af Hans Boelund på Boelund, for et år og 14 dage, hvor hans Søster Chatrine Marie Boelund har været indlogeret, desuden for udlæg 5 mk 4 sk i alt 24 rdr 4 sk.

1294
Fra Uldall, København. Håber Amtmanden vil undskylde ham den fejl, der var sket med Brevet af 28 April, idet Kopien af Højesterets Dommen i sagen mellem de Boes Mænd og Husbonden Borgmester Müller i Århus ikke var vedlagt. Fremsendes derfor nu. 15 Maj 1770.

Bilag:
Kopi af Højesterets Dom, afsagt 25 April 1770, i sagen mellem Anders Rasmussen med flere Bønder i Boes og Borgmester Rasmus Müller, Århus. Fremgår heraf, at Birkeretsdommen frafaldes, og bør ikke komme Citanterne til fornærmelse eller penges udgift i nogen måde, fri for Müllers tiltale, som endvidere betaler 60 rdr for deres omkostninger, desuden til Justits kassen for unødig Trætte 24 rdr samt 5 rdr til samme.

1295
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetning om Korn og Fedevare prisen i Tyrsting Herred for 1770, alt pr tdr:
Rug 3 rdr 2 mk - Byg 2 rdr og Havre 1 rdr 8 sk. Smør pr Lispund 1 rdr 3 mk - Flæsk 4 mk og Honning pr Potte 9 sk.
20 December 1770.

1296
Fra A Flensborg, Horsens. Der er ikke fra Vor Herred, indgået anmeldelser om indgivne ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1770.

1297
Fra Rasmus Michelsen, Niels Andersen, Maren Nielsdatter og Jordemoder Ane Pedersdatter, Alling. Drejer sig om Anders Rasmussen og Hustru Maren Nielsdatter i Alling, hvis lidt over et halvt år gamle Barn, om Morgenen fandtes død, hvorefter de straks henvendte sig til underskrevne, og bad dem syne det afdøde Barn. Fandt da bl a, et blåt mærke på Kindbenet, hvoraf sluttes, at det er kommet Moderen for nær, og derved er blevet åndeløs. 24 December 1770.

Påtegnet: Af Præsten A H Glahn, der med sandhed kan sige, at Forældrene er Christelige og skikkelige ægtefolk etc.

Påtegnet: 24 December 1770 af Woyda, Sophiendal, der henviser til Synet, hvoraf ses, at Barnet af vanvare eller uforsigtighed er kommet Moderen for nær, eftersom højre Kindben var Blåt. For slig beskaffenhed bør de efter Loven, udstå Kirkens Diciplin og betale til Sognets Fattige 3 mk Danske, medens Barnet må begraves på sædvanlig måde.

1298
Fra Søren Nielsen, Olle Sørensen, Rasmus Rasmussen og Søren Sørensen, Kloster Mølle. Drejer sig om Husmanden Villum Johansen Hartvig af Kloster Mølle der, da han sidst afvigte Torsdag den 20 December drog til Emborg, og samme Dag eller Aften, ville komme hjem igen, men på grund af Sne og Uvejr, må være gået tilbage fra Søen og derefter gået vild og omkommet. Da han således ikke kom hjem, søgte Børnene den 22 December over til Emborg for, at få ham eftersøgt, hvorefter man fandt ham den 23 December, muligvis frosset ihjel, hvorefter han af underskriverne, nemlig Søren Nielsen og Olle Sørensen af Voerladegård, Rasmus Rasmussen og Søren Sørensen af Emborg og i samtlige Beboeres overværelse, blev synet, hvor da ikke fandtes noget tegn på slag eller stød på ham. 27 December 1770.

1299
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne ordre, ang forhør, om Branden på Skanderborg Ladegård, hvoraf vedlægges bilag. [Se næste]. 23 Juli 1770.

1300
Fra Søren Sørensen, Christen Rasmussen, Catrine Salig Jens Knudsens Enke og Peder Danielsen, Skanderborg Ladegård. Drejer sig om den ulykke, der den 6 Juli sidst, om Morgenen, kl lidt over 2 slet, ramte Beboerne på Skanderborg Ladegård, ved den der opståede Brand, således de over Hals og Hoved, måtte redde sig, med Ilden svævende over deres Hoveder. Beder om, at sagen bliver nøje undersøgt, idet de ellers frygter, at de efter opbygningen af Gården, kan risikere det samme. Beder også om, at de må beskikkes en lovkyndig person, når sagen foretages. 14 August 1770.

Påtegnet: 24 August 1770 af A Dyrh, Skanderborg Ladegård, der skriver, at eftersom hans Naboer, uden hans vidende har fået forestående Memorial forfattet, og af dem underskrevet, er den i dag af Peder Danielsen og Søren Sørensen overleveret, med begæring om, at han også ville underskrive samme. Hvis nogen er beføjet til dette, tror han det må være ham, Da Ilden ikke alene ramte ham, men endog æreskænderes onde Tand og Tunge, der har fået det mod ham, forsmædelige Løgnagtige rygte udspredt Landet over, hvilket ikke er Amtmanden ubekendt. Håber Sandheden må fremkomme etc.

1301
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. [9 sider]. Med henvisning til Amtmandens ordre af 9 Juli, blev på Skanderborg Tingstue, afholdt forhør et for at undersøge, hvorledes Branden på Skanderborg Ladegård, Natten mellem 5 og 6 Hujus opstod, i hvilken anledning samtlige Beboere på Ladegården var indkaldt. Nævner Søren Sørensen i hvis Lade Ilden først skal være set, der forklarer, at han ingen årsag kender til dette, at der intet Ildsted var sammesteds, men alene Ladehus, hvorpå der Dagen før var oplagt noget nyt Tag af en Tækkemand fra Hæst, navnlig Jens Povelsen, hos hvem var nogle af Folkene Jens Sørensen, Jens Jensen og Pigen Karen Jensdatter. Ingen af disse sidste var vandt til at Ryge, medens Tækkemanden Røg, men sås dog ikke, at denne Røg i Husene. Fortsætter med angivelse af navne etc.
16 Juli 1770.

1302
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Det er unægtelig, at Ry Sønderskov er blevet alt for dyrt købt, det er også bekendt, at den af forrige Ejer [Krigskommissær Beringschiold?] er således medhandlet, at den nu er nogle tusinde Rigsdaler ringere, end da den blev solgt ved den afholdte Auktion over Ryttergodset. Nævner også Lichtenbergs salg af samme, ligesom Muncheberg ikke mener, at Kongen kan være tjent med, at have nogle Penge stående i samme, når den blev solgt i nogle og tredive parter, thi da er ikke andet, at vente end at Køberne vil tage Træ deraf så længe der er noget tilbage. Hans tanker er derfor, at hvis Skoven af Justitsråden bliver solgt, er hans Majestæts kasse, bedst tjent med, at halvdelen af købesummen bliver indbetalt. 10 August 1770.

1303
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Der er i dag indbragt en Hestetyv, hvorover det afholdte forhør fremsendes, hvorefter Amtmanden bedes constituere en Actor og Defensor. Da Portneren i Morgen skal til Viborg, var det nødvendigt, at der blev bestilt en Vagt til at oppasse denne Knægt, hvorom der uden tvivl vil komme mere frem. 24 August 1770.

1304
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Det er meddelt ham, at Peder Espensen i Hørning ikke har nedgravet 6 stykker Kvæg som er døde af Kvægsygdommen, hvilke ligger i Haven uden for Istedhuset og stinker. Der skal være flere i Hørning som har gjort det samme, men deres navne kender han ikke, hvilket han ikke vil undlade, at oplyse Amtmanden om. 5 November 1770.

1305
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetter, at der ikke fra nogen i Tyrsting Herred, i afvigte År er indsendt ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1770.

1306
Fra Nicolai Holmer, Odder. 13 November 1770 var han på Rettens vegne, efter forlangende af Cammerjunker Pentz til Rantzausgaves Ridefoged Niels Sandager, for at foretage et syn over en Mand navnlig, Hågen Jensen, som skal være bosiddende i Mesing, og for 14 dage siden var antaget til at sætte Stengærde ved Godset. Samme var i dag, efter at have spist sin Middagsmad, gået ud for, at forrette sit arbejde, da han ca kl 3 står med en Jernstang for, at sætte Stenene på plads, pludselig faldt sammen og Døde. Holmer foretog synet sammen med Hans Nielsen, Peder Nielsen, Laus Olesen og Søren Pedersen, hvor der ikke fandtes noget tegn på dødsårsagen, men måtte slutte, at det skyldtes et indvortes slag. Udbeder sig Amtmandens bestemmelse, ang Begravelsen. 13 November 1770.

Påtegnet: 14 November 1770 af Woyda, hvoraf fremgår, at da den afdøde var faldet bagover og slået sig til døde, kan og må hans afsjælede Legeme, i Kirkegården begraves og med Jords påkastelse af Sognepræsten forsynes.

1307
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Drejer sig om nogle Mænd fra Båstrup, som har ladet deres døde Dyr ligge uden at grave dem ned. Sagen skulle være i orden, og Actor er også fornøjet, hvorfor sagen, efter Amtmandens ordre, bliver ophævet. [Se næste]. 21 Juni 1770.

1308
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Da han har erfaret, at man i Båstrup, har ladet alt det Kvæg der døde af Sygdommen, ligge på Marken uden, at grave det ned, må han anmelde dette, så forholdet kan blive påtalt. 1 Juni 1770.

1309
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Stiftamtmand Rosenørns ordre, hvoraf vedlægges kopi, ang et i Horsens den 26 Maj, afholdt forhør over ulovlig Kvæghandel. Beder i den anledning, Amtmanden rejse sag mod Peder Rasmussen i Møballe, og dennes Karl, for deres ulovlige omgang med, at sælge og fra Gården bortføre, og siden tilbageføre Stude og Køer, uagtet den grasserende Kvægsvaghed allerede havde taget en del af hans Ungfæ og Kalve. 11 Juni 1770.

Bilag:
Dat 5 Juni 1770 fra Stiftamtmand Rosenørn, Århus, der henviser til skrivelse om Morten Lauritsen fra Vinge [Venge] og Slagter Hans Duppel i Horsens, der har foretaget ulovlig Kvæghandel, jvnf forordningen af 3 Sep og 17 December 1762, hvorfor der må rejses sag mod dem. Har skrevet til Forvalteren ved Ulstrup, om denne på Bondens vegne, har noget at fremføre, eller ville beskikke ham et Forsvar. Ang Peder Rasmussen i Møballe, vil det bedste være, at Borgmesteren oplyser Woyda om det passerede, som derefter ventelig vil lægge sag mod denne.

1310
Fra Rasmus Nielsen, Vitved. 13 Januar 1770 var han sammen med Jens Jensen og Peder Michelsen, Virring, på Munchebergs vegne i Vitved for, at syne, den uden for Byen, fundne døde Skoleholder Just Wimmelmand af Mesing. Der fandtes ingen udvortes tegn på dødsårsagen, men hans Trolovede, som var fulgt med ham fra Mesing til Vitved, forklarede, at han i nogen tid havde haft ondt i Brystet, og plaget af Hoste, og da de i dag kom mod Vitved Skole, sagde han: "Jeg får så ondt" og i det samme faldt han om og var død, hvorefter hun løb efter hjælp. 13 Januar 1770.

Notat: Fra Rettens Betjente om indkomne syn på Dødfunden og forulykkede Mennesker med videre, hvorunder findes copi af Højeste Rettes Dom mellem Borgmester Müller og Boesmænd, samt et forhør over Ildebrandens opkomst i Ladegård.

1311
Fra Niels Damsgård, Ringkloster. På Birkedommer Munchebergs vegne, var han sammen Jens Jørgensen og Jens Mortensen af Ringkloster, på Nissumgårds Mark for, at syne en der i Sneen siddende Mandsperson, som ansås for at være en omvandrende Betler, iklædt gamle Pa?? Klæder, og en Blå Hue, med en Tværsæk liggende ved siden af sig. Der fandtes intet tegn på dødsårsagen, hvorfor formodes, at han var gået vild i det hårde vejr, og blevet udmattet af, at trænge gennem den dybe Sne, og til sidst blevet siddende i den Snedrive, hvor han fandtes. 3 Januar 1770.

Påtegning: Jordefærden må foretages på sædvanlig måde.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 66 LAV B5 C - 131 år 1770.

 

Begyndt pakke no 67 LAV B5 C - 132 År 1771.


Afgivelser 1771:

 
1312

1 pakke Anordninger

Et Rescript af 7 Juni ang fri Procurator for Rye Byes Beboere

Et do af 10 August ang Smørfustagernes Justering

Et do af 4 Oktober ang frie Proces for ?? Jørgen Hansen i Horsens

Et do af 1 November ang Tugthusstrafs Anvendelse

En pakke Cancelli Breve

En do Rentekammerbreve

En do Gen Cammer Coll Breve

Et Gen Comissariet Breve

Et Gen Landvæsenscommiss Breve

En pakke Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen

En do med Amtmændenes Breve

En do med Skanderborg Amtstues Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab.

Omslag:

Gen Landv Comiss Brev.

1313
Fra A Schumacher m fl, København. Henviser til [ikke] medfølgende Plakater, som overalt på Tingene og ved Kirkerne bedes bekendtgjort. Ved samme lejlighed må forlanges, at de Godsejere, der endnu ikke, jvnf forordningen af 6 Maj 1769, har indsendt Hoverireglement, af Amtmanden tilholdes, at indsende dette, senest 6 uger fra dato, alt jvnf udsendte skema, hvorved kun skal bemærkes, at rubrikken om Hoveriet og den til slut berørte bestemmelse af en dags gerning kunne udelades, siden begge dele nu ved forordningen af 20 Februar er blevet fastsatte. 23 Marts 1771.

Omslag:

Gen Commiss Coll Brev.

1314
Fra Braem m fl, Gen og Commiss Coll, København - til Stiftamtmanden. Henviser til en ansøgning, på ustemplet Papir, fra Cancelliråd Lichtenhielm, Horsens, hvilket man ikke kan udelade at meddele Stiftamtmanden, på det at Cancelliråden kan blive pålagt en Mulct. 31 August 1771.

Omslag:

Gen Com Colegi Brev.

1315
Fra B v Schimmelman m fl, General Com Coll, København. Henviser til Amtmandens Betænkning, hvorefter Brandredskaberne til de 3 Husmænd, Gotfred Pedersen, Thomas Thommesen og Peder Pedersen ved deres Huse i Ry, modereres således, at de hver for sig, inden 4 uger anskaffer 2 Læder Brandspande, 1 Stige og 1 Brandhage, samt tager del i Byens store bekostning med en Brandsprøjte. Hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre for dem, ligesom der skal foretages en Syns og Taxationsforretning, jvnf Brandanordningens 5te articel, af kyndige og upartiske Mænd, der kan fremlægge samme i Retten. Når alt er i orden, skal Bygningerne, på samme vilkår som for Købstæderne, være forsikrede. 9 Februar 1771.

1316
Fra Lassen m fl, General Commerce Coll, København. Efter Rentekammerets bestemmelse og Woydas erklæring, kan Cancelliråd Biørn fritages for anskaffelsen af en Slange Sprøjte i Byerne Båstrup, Hylke, Brørup og Ørritslev mod, at han lader Bønderbygningerne, såvel som Thestrupgård Assurere, og derved fremskaffer en fuldkommen Slange Sprøjte med behørig Stige, Hager og Læder Brandspande, da de i tilfælde af separation selv må anskaffe sig de udkrævende Brandredskaber. 22 Juni 1771.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.

1317
Fra P M Bildsøe, Århus. Vedlagt restanceliste, som han har modtaget fra Provst Carstensen, hvoraf fremgår, at Kirkeejeren, uanset en og anden påmindelse, har vægret sig ved at betale det afkrævede. Og da Rescriptet af 3 November 1769 udtrykkelig befaler, at det påbudte contingent erlægges af alle Kirker uden forskel, dog med hensyn til Rescripterne af 23 Januar og 12 Juli 1690, for Århus Stift med 1 rdr, bedes Amtmanden sørge for sammes inddrivelse ved Militair Execution [udpantning]. 15 Februar 1771.

1318
Fra P M Bildsøe, Århus. Henviser til vedlagte restanceliste fra Provst Jordhøy, der såfremt vedkommende, stadig vægrer sig ved at betale, bedes inddrevet ved udpantning. 22 Marts 1771.

Bilag:
Dat 18 Marts 1771 fra Provst Jordhøy, Elbæk Præstegård, hvoraf fremgår at Sognemændene i Voerladegård, endnu ikke har betalt de afkrævede 3 rdr 2 mk for deres Kirke, hvilket beløb ønskes inddrevet.

1319
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte genpart af Cancelliets skrivelse, vedrørende det Kongelige Cabinets ordre, at Stiftamtmændene, Biskoppen og Amtmændene, hver for sig, skal have ansvar for forordningernes iagttagelse og sammes behørige udøvelse, samt årligt indberette om Betjentenes forhold med videre. 8 Januar 1771.

1320
Fra Luxdorph og Hielmstierne, Cancelliet. Henviser til Det Kongelige Cabinets ordre, af 4 hujus, hvorefter man har fundet for godt, at behandlingen og diskussionen i de sager, eller tilfælde, som ved Lov og forordninger er bestemte, skal være deres område. Pålægger derefter Stiftamtmændene, Biskoppen og Amtmændene, i hver sit område, at sørge for disses overholdelse, efter al strenghed, uden nogen Persons anseelse, hvilket enhver af dem står til ansvar for. Ligeledes må ingen sag hos dem blive efterliggende, eller føres i langdrag men, at langt mere alle ting, udi sin behørige orden og uden ufornøden ophold, skal bringes til ende etc. 22 December 1770 [år bemærket].

1321
Fra P Rosenørn, Århus. Da der snarest skal aflægges regnskab til Justits kassen, bedes Amtmanden indsende kvittering, eller bevis for de Bøder, som Rosenørn den 19 Oktober, har forlangt inddrevet hos Appolone Jensdatter og hendes Mand i Vinding med Husbonde Justitsråd Thygesen. 18 Januar 1771.

1322
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne genpart af Taxationsforretningen over Sophiendal Hovedgård, dat 28 December, såvel som over Selvejerne Knud Jensen, Anders Rasmussen, Ole Rasmussen og Niels Andersen Leths, Gårde i Galten af 21 December, med oplysning om, at samme er indsendt til General Comm Coll. Men da disse rettelig kun skulle være indsendt til Rosenørn, for dennes påtegning, bedes Amtmanden sende ham en genpart af Forretningen til indsendelse, eller i modsat fald, afvente henvendelse fra Coll. [Se næste].
15 Januar 1771.

1323
Fra Laurs Rasmussen m fl, Galten. Sammen med Frands Simonsen og Søren Jensen Knudsen af Galten samt Tømmermand Christian Rasmussen af Skouby, har han taxeret Selvejer Knud Jensens Gård i Galten, jvnf Commerce Coll skrivelse af 29 August. Består af en længde på 17 fag Stuehus Nord i Gården 270 rdr - en længde Fæhus på 20 Fag, Østen i Gården 200 rdr - en længde Stald og Ladehus bestående af 30 fag Sønden i Gården 300 rdr. Et dertil hørende Selvejer Gadehus, Sønden i Gården af 12 Fag 120 rdr. Et do Norden i Byen på 8 Fag 80 rdr. I alt udgørende 970 rdr. 24 September 1767 [År bemærket].

Påtegnet: 2 Januar 1768 af Rosenørn.

1324
Fra Laurs Rasmussen, Galten. Sammen med Frands Simonsen og Snedker Søren Jensen, Galten samt Tømmermand Christian Rasmussen, Skovby, har han Taxeret Selvejer Niels Jensens Gård i Galten, jvnf General Land og Commerce Coll skrivelse. Består af 17 fag Stuehus liggende mod Nord 270 rdr. 14 fag Fæhus mod Øst 140 rdr. 30 fag Ladehus mod Syd 300 rdr. 20 fag Staldhus 200 rdr. Et 8 fag Gadehus liggende Norden i Byen 80 rdr. 1 5 fag do ligeledes Norden i Byen 50 rdr. 15 fag do liggende Vesten for Kirken 30 rdr. Sum i alt 1070 rdr.
24 September 1767.

1325
Fra Selvejerbønderne Knud Jensen og Anders Rasmussen, Galten. Henvender sig i anledning af, at de har købt tidligere Selvejer Niels Jensens Gård i Galten Matr no 3, assureret i Brandcassen for 1080 rdr. Vil hermed gerne gøre rede for, hvor mange Fag Hus de har overtaget og, hvor mange fag de siden har tilbygget. Ved Lodkastning har Knud Jensen fået den Vestre side af Gården og følgelig Bygningerne på samme side, nemlig: 3 fag af Stuehusets Vestre ende - 12 fag af Ladehusets Søndre ende - 20 fag af Stald og Fæhus stående Vesten i Gården - af de til Gården hørende Gadehuse, et 5 fags Hus norden i Byen og et do 5 fag Vesten for Kirken. Anders Rasmussen har derefter fået den Østre side af Gården, herunder en Stuehuslængde Norden i Gården, dens østre ende 14 fag - 18 fag Ladehus Sønden i Gården af dens østre ende - 14 fag Fæhus østen i Gården. Beder derefter Amtmanden tillade, at de må blive antegnet [forsikret] i Brand Protokollen.
20 Oktober 1770.

1326
Fra Laurs Rasmussen, Frands Simonsen og Søren Jensen, alle af Galten og Tømmermand Christian Rasmussen, Skovby Samtlige har taxeret Selvejer Ole Rasmussens Gård i Galten, jvnf Commerce Coll skrivelse. Bestående af et 18 fag Stuehus Sønden i Gården 280 rdr - en 31 fags længde østen i Gården til Stald og Havre Lade 240 rdr - et 17 fags Ladehus Norden i Gården 130 rdr - en 27 fags længe Vesten i Gården til Fæhus 210 rdr - et 13 fags Gadehus Sønden i Byen 80 rdr - et 6 fags do Vesten i Byen 40 rdr og 1 3 fags do Vesten i Byen 20 rdr. Sum i alt 1000 rdr. 24 September 1767.

1327
Fra Selvejer Niels Andersen Leth, Galten. Henvender i anledning af, at han har købt halvdelen af Selvejer Ole Rasmussens Gård i Galten Matr 2 og 3, der tidligere var Brandforsikret for 1000 rdr. Gør derefter rede for, hvor mange fag hus han ved handelen har overtaget, hvoraf fremgår, at det er den Nordre side af Gården, og følgelig Bygningerne på samme side, nemlig: 17 fag Ladehus - en længde Hus på 12 fag - 8 fag af Huset Vesten i Gården den nordre ende - et Gadehus Sønden i Byen på 13 fag. Hvilke Bygninger han fortsat ønsker forsikrede. 
24 Oktober 1770.

1328
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, hvoraf fremgår Kongens befaling, at de som herefter indtræder i et Collegium, ikke skal regnes efter deres karakter, men efter deres indtrædelse, hvilket er til Amtmandens underretning. 22 Januar 1771.

Bilag:
Dat 12 Januar 1771, kopi af nævnte skrivelse fra Cancelliet, sign Lüxdorph og Hielmstierne.

1329
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne Notificationslisten fra Cancelliet, over de i December Måned, indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er var truffet afgørelse, nemlig:

6 N 624
Jens Lassen Vendelbo af Vinding, om Beneficium paupertatis mod Horsens Hospitals Forstander Bering.
Cancell 19 December kunne ikke bevilges.
1 Februar 1771.

1330
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne extract af Commissions Dommen, afsagt den 9 Januar, i en sag mellem Horsens Hospital og Jens Lassen Vendelbo, som ejer af Vinding Kirke, hvorefter Vendelbo, for ulovlig Skov og Gærdehugst, samt udvist Trættekærhed, skal betale 2 rdr til Justits kassen og 4 mk til Sognets fattige, hvilke Bøder Amtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 5 Februar 1771.

1331
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Efter indkomne indberetninger er Capitels Taxten - alt pr tdr: Rug 3 rdr 2 mk 8 sk - Byg 2 rdr - Havre 1 rdr 1 mk - Boghvedegryn 4 rdr og Smør 26 rdr. 5 Februar 1771.

1332
Fra P Rosenørn, Århus. På den modtagne Notifications Liste, over de i Januar indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

6 P 689
Søren Sørensen m flere af Skanderborg Ladegård om, at Ildebranden ved en Inqvisitions Sag måtte blive undersøgt.
Cancelliet: Forbliver ved forrige afgørelse til Amtmanden.

6 Q 97
Henrich Henrichsen, Fuldmægtig ved Herritzlevgårds Gods andrager, at Tønne Schiøel [Sognepræsten] i Vær, nægter at give Tjenestefolk Skudsmål uden hvert Nye År, og beder om han må blive befalet, at holde sig forordningen af 1701 efterrettelig med videre.
Cancelliet: Forbliver ved derom gjorte anordninger.

6 Q 172
Selvejer Søren Sørensen af Skanderborg Ladegård om, at hans Søn mod 100 rdr til Justits Råd Teilman måtte erholde Friheds Pas for hans Gods.
Cancelliet: 28 Januar herved er intet at gøre.
26 Februar 1771.

1333
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliets skrivelse, ang indsendelse af en fortegnelse over de igangværende sager, der er mod Kriminelle Fanger m v, jvnf vedlagte kopi. 26 Februar 1771.

Bilag:
Dat 16 Februar 1771 fra Cancelliet, hvoraf fremgår, at man ønsker indsendt en liste, over alle under forfølgning værende Kriminelle Fanger, om deres begåede Forbrydelse, såvel som også om den tid, sagen har været behandlet, så der deraf kan erfares, på hvilke steder Rettens Betjente, som ved navn må anføres, har været mest sendrægtige i, at opfylde deres pålagte pligter. Listen bedes snarest muligt indsendt. Sign Luxdorph og Hielmstierne.

1334
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliets ønske, om indsendelse af en fortegnelse, over alle uafgjorte Stervboer og Fallitboer med videre, jvnf vedlagte kopi. 26 Februar 1771.

Bilag:
Dat 16 Februar 1771 fra Cancelliet, hvoraf fremgår, at der af samtlige Øvrigheds og Magistrats Personer, med forderligste indsendes en fortegnelse over alle forefaldne, og endnu uafgjorte Stervboer og Fallitboer, hvorved navnene skal angives, såvel på de Personer, hvilke Boer sådanne tilhører, som samme er betroede til, at Forvalte og afslutte samme, tilligemed år og dato på, hvornår disse er dem overdraget. Hvilket hermed tilkendegives for Kammerherre Peter Rosenørn og Biskop Poul Mathias Bildsøe, som derefter sørger for det videre til Magistraterne, Byfogeden etc. Sign Lüxdorph og Hielmstierne.

1335
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Drejer sig om Degnen Peder Nielsen Ring i Hylke, der til Cancelliet har indsendt en klage over Sognepræsten Dorscheus, fordi denne har pålagt ham, hver Morgen og Aften, at ringe den såkaldte Bede og Fredklokke, skønt hverken han eller hans Formænd, så vidt nogen kan erindre, har gjort dette, udover et år. Nævner i klagen, at det vil være ham en stor Byrde, da han boer i en anden By end den hvori Kirken ligger. Der er efter disse omstændigheder, truffet den afgørelse, at det påligger Sognemændene, at besørge nævnte Ringning. 5 April 1771.

1336
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne Notifications liste, over de i Marts måned, indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse, nemlig:

6 Q 97
Henrich Henrichsen af Serridslevgård Gods, der gentager sin besværing over Hr Schiøl i Vær, som ikke vil meddele Tjenestefolk Skudsmål, uden hver Nye År, og beder om, at denne pålægges, at overholde forordningen af 1701.
Cancelliet: 4 Marts 1771 forbliver ved forrige resolution, at det forbliver ved anordningerne.
3 Maj 1771.

1337
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Kongeligt Rescript af 27 pasfoto, ang en Rapport der, hver tredie Måned, skal aflægges af de Procuratorer som anbefales til at udføre Consiscations og andre sager i Kongens interesse, i henseende til, hvorledes det går med disse, jvnf vedlagte kopi. 7 Maj 1771.

Bilag:
Dat 27 April 1771 fra Cancelliet, ovennævnte kopi, hvoraf fremgår, at man ønsker indberetning fra de Procuratorer, der varetager sager som vedrører Kongen, hvorledes det går med disse, således man i fremtiden kan forekomme, at disse bliver forsinkede etc. Den pågældende Øvrighed pålægges derfor, at sørge for, vedkommende Procurator hver 3die Måned indsender rapport om samme, og pålægges en mulct på 10 rdr, for hver gang sagen forsinkes på grund af forsømmelse, eller udebliver med rapporten, foruden erstatning af den derved muligt forårsagede skade.

1338
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til tidligere brev af 5 Februar, om inddrivelse af de 2 Rdr til Justits kassen, som Jens Lassen Vendelbo i Vinding var idømt, for hvis betaling med det første udbedes kvittering. 28 Maj 1771.

1339
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notifications liste, over de i Maj indsendte ansøgninger, hvorpå ikke var truffet afgørelse findes:

ll A 15
Rasmus Sørensen af Svejstrup, om Beneficium paupertatis imod Præsten Hr Lund, såvel som mod Gårdmand Jens Rasmussen. 30 April Cancelliet: Forbliver ved Amtmandens erklæring, som går ud på at Svejstrup By er solgt under et, følgelig kunne Lund ikke love ham det fjerding Hartkorn som lå til hans Hus og, hvis han havde lovet det, kunne det ikke opfyldes samt, at det øvrige anførte er fundet urigtig, altså kan det ansøgte ikke bevilges.
7 Juni 1771.

Bilag:
Dat 12 Juni kopi af samme, med Woydas påtegning, at Sognefogeden Niels Rasmussen i Illerup med 2 Mænd skal bekendtgøre afgørelsen for vedkommende. Sign 15 Juni af Niels Rasmussen, Just Jørgensen og Knud Rasmussen af Svejstrup.

1340
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en fra Commerce Coll modtaget, tidligere indsendt beregning, over de i Stiftet forsikrede Landbygninger, med sammes antegninger, hvorefter de pågældende Amtmænd pålægges, at sørge for vedkommende opfylder det, der jvnf Brandanordningen forlanges. 11 Juni 1777.

1341
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Danske Kammer, hvori henvises til medsendte ansøgning om overførsel af Kvæg fra Jylland til Sjælland, hvorpå udbedes Amtmændenes betænkning om, hvorvidt det vil være betænkelig, at give en sådan tilladelse, i henseende til den bekendte grasserende Kvægsvaghed. [Se næste]. 21 Juni 1771.

1342
Fra Johan Mogensen Hørsenius, Slagelse. [Se forrige]. Han har ved den afholdte Auktion fra1 Maj overtaget Forpagtningen af den Kongelige Gård Pebringegård [Peblingegård?] i Antvorskov, hvortil han som Besætning behøver 20 Køer til Græsning, samt 24 Stude til Vinter opstaldning og Sommergræsning, på Tornborg Koppel ved Korsør, hvilke Kreaturer Sognefogeden Lars Sørensen i Jelling vil indkøbe til ham, alt fra sunde og friske steder. Ansøger derfor om Pas til Dyrene, således disse kan komme over via Fyn, dels på grund af afstanden nemlig ca 14 1/2 Mil fra Jelling til Pebringe, herunder en kort Færgefart. Derefter mere om afstanden over Århus med den længere Sejlads. Kvæget står fra 16 Juni for hans regning. 10 Juli 1771.

1343
Fra P Rosenørn, Århus. Det Danske Kammer ønsker efter Finansråd Oeders forlangende, forslag til Søfarten og Fiskeriets forbedring, hvortil behøves underretning om bl a, hvilke sorter der Fiskes og, hvilke i Ferskvand og Saltvand. Oplysning om Redskaber og hvorledes disse anvendes, Fangstens behandling, tidsrum for Fiskeriet, mængden, hvor stor en del der eksporteres, og på hvilke steder bliver der mest afsættes. Hvor mange Mennesker findes derved og, hvorledes de bliver betalt. Antal Fartøjer, forbrug af Salt. Bliver Redskaberne fremstillet her i Landet, herunder Fustagerne. Er der sket nogen forandring til fremgang eller er den måske i aftagende etc. 30 Juli 1771.

1344
Fra Glerup, Rosenørns Fuldmægtig, Århus. Henviser til vedlagte Brev fra General Auditør Bornemann, som han dagen før, sammen med Arrestanten Anders Langberg, modtog af Skipper Anders Sørensen Gyde. Denne fremsendes hermed under bevogtning af 2 Dragoner, idet han mener det vil være billigere, end fremsendelse med Vogn og anden Vagt, idet han formoder Amtmanden vil sørge for deres betaling der er accorderet til 4 mk. Venter desuden, at denne vil sørge for Skipperens betaling på 10 rdr, samt omkostninger for Fangens varetægt og forplejning fra i går 2 mk 4 sk. 3 September 1771.

Bilag:
Dateret 26 August 1771 fra Bornemann, Politikammeret, København, vedrørende af Arrestanten Anders Langbergs oversendelse, med Skipper Anders Sørensen Gyde til Århus, jvnf skrivelse fra Danske Cancelli. De ved hans oversendelse, anvendte Jern bedes tilbagesendt, ligesom betaling af vedlagte regning fra Vagtmesteren i Rådhusarresten, for hans underhold og varetægt.

1345
Fra P Rosenørn, Århus. For at hindre spredningen af den desværre grasserende Kvægsygdom, bedes Amtmanden sørge for, at bekendtgørelsen af 3 September 1762 efterleves, hvori alle Kvægmarkeder alvorlig forbydes, følgelig tillades ingen, indtil videre, at føre Kvæg til eller fra, de allerede fastsatte Markeder. 30 August 1771.

1346
Fra P Rosenørn, Århus. Med henvisning til Danske Kammer, er Kvægsygen nu kun i Randers og Mariager, men ingen i Havreballegård og Stjernsholms Amter. Skulle der ske ændringer vil dette straks blive meddelt. 3 September 1771.

1347
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til besvarelsen på de antegnelser, der ved Det Danske Kammer, var på forrige års Branderstatnings opgørelser, hvorefter han efter sammes skrivelse, kan oplyse, at den Porto som efter 10 art etc, om Porto frihedens indskrænkelse, bør betales af vedkommende eller hvert steds Øvrighed, imod regres til Købstadens Beboere eller Landbygningens Ejere. 17 September 1771.

1348
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til indberetning fra Kammerråd og Byfoged Behr i Grenå, at Kvægsygdommen igen har vist sig i Byen.
17 September 1771.

1349
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Kammer, ang foranstaltninger mod Pesten, som endnu skal grassere i Smirna, Wolhynien og det Russiske Ukraine, samt tidligere anordninger om samme, hvorom vedlægges kopi. 20 September 1771.

Bilag:
Dateret 14 September 1771 fra Lüxdorph m fl, ang Pesten, der efter indkomne efterretninger, stadig skal være i Smirna, og endog forværres, og i Wolhynien og Russiske Ukraine mere udbreder sig. Henviser til tidligere skrivelser om samme, med anmodning om, at de deri nævnte, samt senere trufne foranstaltninger overholdes, herunder bl a, forholdsregler ved ankomst af Skibe fra Middelhavet etc.

1350
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, hvoraf fremgår, at et Hollandsk Skib, hvorpå der er Pest, ikke må anløbe nogen Havn, jvnf vedlagte kopi. 24 September 1771.

Påtegnet: 28 September af Woyda, Sophiendal, hvoraf fremgår, at de nævnte foranstaltninger, straks bekendtgøres for vedkommende Rettens Betjente ved Strandkanterne herunder, at intet Skib fra de Pestbefængte steder må anløbe nogen Havn, ligesom der heller ikke på nogen måde, må komme Folk eller Gods fra samme i Land på.

Bilag:
Dateret 17 September 1771 fra Cancelliet, omhandlende forholdsregler i forbindelse med den på nævnte steder, værende Pest.

1351
Fra P Rosenørn, Århus. Amtmanden bedes sørge for indkrævningen af Porto hos efterstående, og snarest muligt indbetalt til Kongelige Posthus her i Århus. Hos Bonden Laurits Simonsen i Fyrgårde, Dåge Sogn [Firgårde, Dover Sogn] 6 rdr 12 sk. Jens Nielsen og Trolovede Anna Jensdatter, Sønder Vissing af et Cancelli Brev, med ansøgning om Skilsmisse til Rosenørns og Biskoppens erklæring. [Se andet steds].
1 Oktober 1771.

1352
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten fra Cancelliet, over de i September Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke var truffet afgørelse findes:

A 330
Jens Thomasen og Jens Pedersen på egne og øvrige Gårdmænds vegne i Hvolbæk, Fruering Sogn om, at befries for, at holde en Contract med Forvalter Herschind, Rathlousdal, af hvem de har købt deres Gårde m v.
Cancelliet: 21 September, forbliver ved Lands Lov og Ret.

333
Lauritz Simonsen, Fæstebonde i Firgårde, om Beneficium paupertatis og fri Procurator mod Amtmand Woyda som har udsat ham fra Gård.
Cancelliet: 28 September, kan ikke bevilges. 11 Oktober 1771.

Notat: For Laurs Simonsen afgår Porto 3 mk 8 sk, tillægges for begge 14 sk, i alt 2 mk 10 sk. Indsendt.

1353
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Fremsender herved kopi af Kongelig Rescript, hvoraf fremgår, at den mellem Jens Nielsen af Sønder Vissing og Anna Nielsdatter?? - se bilag - i Dauding, skete Trolovelse, må være ophævet, hvilket bedes bekendtgjort for vedkommende, samt for Sognepræsten. 11 Oktober 1771.

Bilag:
Dateret 30 September 1771 fra Kongen, signeret Struense m fl, hvoraf fremgår, at Jens Nielsen af Sønder Vissing og Anne Stephensdatter af Dauding er blevet Trolovede men, at hun er uvillig til, at fuldbyrde ægteskabet, da hun af ubetænksomhed, ved sine venners anmodning, er blevet overtalt til Trolovelsen. Ansøgningen bevilges.

Påtegnet af Rosenørn og Bildsøe.

1354
Fra P Rosenørn, Århus. Efter Magistratens indberetning, er Kvægsygdommen i Randers ophørt. 5 November 1771.

1355
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Amtmandens begæring, ang Kongens indestående på 906 rdr i Tulstrup Sogns Kongetiende, med deres påtegning for så vidt angår Hospitals Bonden i Jaungyde - uklart indhold. 12 November 1771.

1356
Fra P Rosenørn, Århus. Efter indkomne oplysninger, skal Kvægsygdommen igen være udbrudt i Skiflund By, Rårup Sogn i Bjerre Herred.
12 November 1771.

1357
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de i Oktober Måned, indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

11 A 517
Anders Rasmussen, Fæstebonde i Bås [Boes] om Beneficium paupertatis og fri Procurator i en sags udførsel ved Højesteret, mod Rasmus Todberg.
Cancelliet: 19 Oktober, er bevilget 7 September og Procurator Balling anordnet af udføre sagen for ham.

458
Christen Jensen Boelund, Sadelmagersvend i Odder, om selv at disponere over sin arve kapital af 600 rdr.
Cancelliet: 26 Oktober kan ikke bevilges.
12 November 1771.

1358
Fra P Rosenørn, Århus. Den grasserende Kvægsygdom, er nu efter vedkommendes beretning, også udbrudt i Øster Bisholt Colsgård i Glud Sogn. 19 November 1771.

1359
Fra P Rosenørn, Århus. Ifølge Danske Kammers skrivelse, må han anmode Amtmanden om, at tilholde Anders Dyrh på Skanderborg Ladegård, at han snarest indsender Taxations forretningen over de, på hans Gård no 3, for den modtagne Brandhjælp, opførte nye Bygninger. Ligeledes, at der hos Ladegårdens Beboere indkræves nærmere angivne Porto. 26 November 1771.

1360
Fra P Rosenørn, Århus. Efter modtagne oplysninger, skal Kvægsygdommen nu være ophørt i Grenå Købstad, men derimod udbrudt i Scherling By, Rårup Sogn. 26 November 1771.

1361
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste, over de i November indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

11 A 605
Jens Lassen Wendelboe af Vinding, om Beneficium paupertatis og fri Procurator, i en sag mellem ham og Horsens Hospital, som ejere af Vinding Kirke.
Cancelliet: 16 November kan ikke bevilges. [Se tidligere].
13 December 1771.

1362
Fra P Rosenørn, Århus. Efter vedkommendes beretninger, er Kvægsvagheden nu ophørt i Randers Købstad, såvel som i Øster Bisholt Colsgård i Glud Sogn, men derimod ytret sig på Jensgård, samt i Kjærgården i Rårup Sogn og Østrup By, Glud Sogn. 17 December 1771.

Omslag:

Skanderborg Amtstues Breve.

1363
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne skrivelse, hvori han pålægges, at indsende oplysning om Lodsejerne og Hartkornet samt Reservemandskab m v, i de Byer, hvori der er mere en Lodsejer, hvilket hermed følger.

1)
Navnene på Byer, Gårde og Hartkorn samt Lodsejere, når der er mere end en.

2)
Reservemandskaberne på det Strøgods som er inddelt i Strølægderne.

3)
Præstegårdene og tilliggende Hartkorn, med forklaring om Lodsejere, i de Byer og steder hvor Præstegårdene er beliggende. 
30 Juni 1771.

3 bilag:

1) [13 sider]:
Dat 28 Juni 1771 fra E Houed. Nævnte bilag, med ang af Amt - Herred - Sogn og Bynavne. Hvor mange Gårde der er i hver By. Navnet på Lodsejeren, dennes antal Gårde, Hartkorn, og om der er Skov på Hartkornet. Men kun enkelte personnavne, exp Sr Fogh i Horsens etc.

2) [6 sider]:
Dat 28 Juni 1771 fra E Houed, Byens navn, med hvem de er i fællesskab, Præstegården undtaget, samt Amt og Sognets navn. Antal Reservemandskab fra 4 til 36 år, på det Strøgods som i Strølægdet er inddelt [ingen navne]. Forklaring om Reserverullen.

3) [3 sider]:
Dat 28 Juni 1771. Præstegårdens navn, Hartkorn og forklaring om Lodsejere findes, og hvem/eller ikke, hvor Præstegården er beliggende.

1364
Fra ??, Åkjær. Jvnf Det Danske Kammers forlangende af 11 Juni, fremsendes redegørelse for Åkjær og Dybvad, med angivelse af navnene på Sogne og Byer, antal Gårde i samme, Lodsejernes navne, Hartkorn, afstand til Hovedgården, angivelse af Reservemandskab, antal Bønder der yder Hoveri til Hovedgården. Exp: Bjerager Sogn, Åkjær, 1 Gård med 8 tdr 3 skp 2 fc 2 alb Hartkorn, er Hovfri. Under Hartkorn et 1 skp 1 fc Skov. 90 Bønder yder Hoveri. 20 Juni 1771.

3 lignende Bilag, vedrørende Rodstenseje, Rathlousdal, Gersdorflund og Rantzausgave.

1365
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se forrige]. Jvnf Det Danske Kammers forlangende, fremsendes redegørelse for Tyrrestrup, med angivelse af Sogn og Byers navne, antal Gårde i hver By, hvem disse hører under, Hartkornet, afstanden til Hovedgården, hvorvidt der ydes Hoveri eller ikke, Hartkorn af evt tilliggende Skov, Reservemandskab mellem 4 og 30 år. Antal af Bønder der forretter Hoveri til Hovedgården.
25 Juni 1771.

11 bilag:
Med samme angivelser og forskellige datoer, vedrørende: Rathlousdal - Serridslevgård - Handstedgård - Møldrupkrog - Lyngbygård - Tammestrup - Thestrup - Urup - Kalbygård - Mattrup og Stensballegård. Kun enkelte personnavne, exp: Kalbygård der har 13 Gårde i Låsby Sogn, hvoraf er Selvejerne Søren Søndergård og Simon Rasmussen, Hartkorn 6 tdr 6 skp 3 fc og 1 alb. Afstand til Hovedgården en fjerdingvej. Øvrige yder Hoveri. Middelmådig Bøgeskov. Reservemandskabet mellem 4 og 36 år er 33, samt 2 af nævnte Selvejere. I Sorring under Dallerup Sogn, er der 14 Gårde samt Selvejeren Anders Laursen med 4 tdr 3 skp 1 fc Hartkorn. Øvrige Bønder yder Hoveri og har 1 1/2 fjerdingvej til Hovedgården. Gærdsel Skov. Reservemandskab mellem 4 og 36 år udgør 47 personer samt 6 fra Selvejeren.

1366
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Blandt indberetningerne fra Præsterne, om begåede Lejermål på de uprivilegerede Godser, er anmeldt, at en Kvinde Anne Sørensdatter i Ry, er blevet besvangret, hvortil hun har udlagt en Person, der navngav sig som Jens Nielsen, og var forhenværende Købmandskarl i Ringkøbing. Lejermålet skulle være sket medens hun tjente hos Jens Poulsen i Ry. Karlen skulle da, omkring Voldborgsdag, i 4 dage have opholdt sig i Ry. Houed har rettet henvendelse til Montagne i Ringkøbing, der svarer, at der ingen Købmandskarl af dette navn findes i Byen, men vel en Borger som er Ungkarl og driver lidt Købmandskab, samme hedder også Vedersø. Denne har overfor Byfogeden nægtet, at have været i Ry. Houed har derefter henvendt sig til Sognepræsten i Linå, idet Kvinden nu opholder sig i Laven, hvor hun har gjort Barsel, at denne skal examinere hende for, at få det rigtige navn oplyst, hvilket han i 2 Mænds overværelse har udført, men hun vedbliver sin påstand. [Se næste]. 14 Maj 1771.

1367
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Han har nu modtaget et Tingsvidne fra Ringkøbing, i forbindelse med den Jens Nielsen Veddersø, som Anne Sørensdatter i Laven har udlagt som Barnefader til hendes Barn. Hun skal være blevet besvangret medens hun tjente hos Jens Poulsen i Ry, [da den angivne ved Voldborgsdag opholdt sig nogle dage samme sted]. Fremgår, at han har nægtet sig skyldig i det påståede. 12 Juli 1771.

1368
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. I dette øjeblik, er samtlige Vitved Mænd ankommet her til Amtstuen, med 1 Karl 5 Kvinder og 4 Børn i alt 10 stk, som de foregiver er fremmede omløbende Betlere, medbringende et Brev fra Hr Brønsted [Præsten]. Houed har gjort sig stor umage for, at få en Stue i Byen, hvor de så godt som nøgne Kvinder og spæde Børn, kunne være, så de ikke skulle fryse ihjel i Kiælds Huul, som er det eneste ledige Arreststed, eller, såfremt de alle kom derned, da skulle rive det ned, eller Børnene på anden måde komme af med Livet. Da det ikke har været muligt, at skaffe en sådan Stue, har Portneren måttet love, at tage dem i sin Stue i Nat. Udbeder sig Amtmandens videre ordre, med hensyn til forhør og forplejning etc. [Se næste]. 7 Marts 1771.

1369
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige 9 sider]. Efter Woydas foranstaltning, blev der i overværelse af Jens Andersen og Jens Basballe, afholdt forhør over nogle omløbende Betlere, nemlig 1 Mand, 5 Kvinder og 4 Børn, der i går blev indbragt af Beboerne i Vitved. Disse navngav sig derefter således: Kirsten Andersdatter, fra Rødding under Sødals Gods ved Viborg, værende 40 år og Enke efter Anders Christensen, der døde ca en Måned før sidste Påske. Han var Husmand og hun har foruden det medbragte Barn, der til Påske er 2 år, 2 andre Børn, hvoraf den ene tjener og den anden hos gode venner. Under flere punkter yderligere afhøring. Næste Kvinde navngiver sig som Ellen Rasmusdatter, hjemmehørende i Bjerager, og havde ophold hos Jens Nørgård. Hun er 6 eller 37 år og gift med en Poul Frandsen, der har forladt hende med en anden Kvinde. Med ham har hun de 2 medbragte Børn, hvoraf den ene er i 7de og den anden i 4de år o s v, nævner desuden en Poul Pedersen. 3die Kvinde navngiver sig som Maren Hansdatter, hjemmehørende i Møselballe? Langskov Sogn, hvor hun var til Huse hos Peder Vestesen, 60 år gammel, Enke efter Jens Christensen som er Død for 3 - 4 år siden, Begravet i Hatting. Sammen med ham har hun 9 Børn, hvoraf de 7 er Døde, medens de 2 er hos hende i Arresten, navnlig Karen og Johanne Sophie, den sidste Gift med den Mand der er med dem, Johan Christophersen, som hun har haft i 3 år, men de er ikke Viede. Karen er 26 år. Derefter videre afhøring om Konfirmation, opholdssteder. Angiver sig som født i Ølholm i Langskov Sogn af Forældrene Hans Pedersen og Karen Andersdatter. Dernæst indkaldt den yngste af Kvinderne, der navngav sig som Karen Jensdatter, hjemmehørende hos Morbroderen i Ølholm. 16 år gammel og har hverken været til Konfirmation eller Alters. Den sidste der var i Forhør, var hendes Moder. Nævner også Søsteren og dennes Mand Johan Christophersen, med hvem denne har haft 2 Børn men, hvor længe de har været sammen ved hun ikke. Igen blev fremkaldt den 5te Kvinde, der svarer, at hendes Navn er Johanne Sophie Jensdatter, og har hjemme i Sommersted, dog ikke på anden måde, end hun der søger sin Altergang. 25 år gammel og gift med nævnte Johan Christophersen, der er indbragt sammen med hende, og det ene Barn Elsebeth, der 8 dage efter Sct Hansdag bliver 4 år. Hun har haft Manden i 5 år, efter de blev Viede i Sommersted Kirke o s v. Nævner at hun har tjent hos Hyrden i Dagnæs. Derefter afhøring af Johan Christophersen, der oplyser, at han intet sted har hjemme, er gift med tidligere afhørte Johanne Sophie Jensdatter, med hvem han har haft 2 Børn, Johan som døde 3 dage efter Fødslen i Skårup, Fruering Sogn, for 4 eller 5 år siden. Det andet Barn de nu har med sig, hedder Ebbe, der bliver 4 år, 8 Dage efter Sct Hansdag, født i Eriknauer i Hatting Sogn, døbt sammesteds. Konen har han haft i 9 år, Viet til hende i Sommersted Kirke. Han blev kendt med hende, da hun tjente hos en Hyrde i Bjerre Herred, da han var kommet fra en Sørejse med et af Kongens Skibe, enroulleret i Århus, hvor han er født. Derefter afgav Søren Rasmussen, Poul Pedersen, Jens Jensen og Laurs Laursen af Vitved deres forklaring. 8 Marts 1771.

Bilag:
Dat 8 Marts 1771 extract af afholdt Forhør over de fra Vitved indbragte Personer, nemlig 1 Mand 5 Kvinder og 4 Børn jvnf ovenstående.

Påtegnet: 9 Marts 1771, jvnf Forhøret bliver de 2 Kvinder Maren Hansdatter og Karen Jensdatter, der angav sig som Moder og Datter, efter forordningen, hjemsendt til deres hjem i Langskov Sogn under Koldinghus Amt, på nærmere angiven måde.

Bilag:
Dat 7 Marts 1771 fra Brøndsted [Sognepræsten]. De Vitved Mænd bringer mig dette smukke Selskab. Da han ikke ved, hvad han skal stille op med dem, henvises de til Amtsforvalteren, som de fattiges nærmeste Inspektør. Nævner, at han ikke har kunnet slippe for Mændene uden, at skrive noget, men de handler nu selv som de synes men, at det ellers i alle ting er i hans bedste mening.

PS: Der er en kendelig modvillig Skurk blandt dem. Han kunne i Præstens tanker, sættes, actioneres og dømmes på Publice bekostning, som en modvillig Landstryger der har en flok Kvinder med sig.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

1370
På bagsiden af omslag:
A M Bredsdorff, Haslund Præstegård. Indberetter, at der ikke under Galten Herreds Gejstlige Ret, er falden 6te eller 10de Penge, heller ikke andet til Justits kassen. 3 Januar 1772.

1371
Fra W Bülow, Koldinghus. Henviser til et afholdt Forhør af Borgmester Junghans Kolding, over en Arrestant Hans Hansen fra Egeberg, der formentlig har begået Hestetyverier, og er blevet anholdt i Dons By, sammen med den i Forhøret nævnte Hest. Fremgår, at han har tilstået, at have taget den på Handsted Byes Mark. Beder Amtmanden sørges for dennes afhentelse etc. 30 September 1771.

1372
Fra Gerndorf, Århus. Henviser til skrivelse fra Det Danske Kammer, ang overførsel af Kvæg fra Jylland til de øvrige steder i Landet, under hensyn til Kvægsygdommen, men da der ikke sker sådanne drifter fra Skanderborg Amter gennem hans område, mener han ikke, at samme kan have nogen nytte. 30 August 1771.

1373
Fra Scheel, Hobro. Med henvisning til modtagne skrivelse af 23 pasfoto, vil han ikke undlade at gøre opmærksom på, at han for længst, nemlig den 23 September, efter modtagelsen af udtog af Skanderborg Birks Justitsprotokol, angående de Bøder General Krigskommissair Beringschiold, i en sag mod Procurator Høyer af Vejle, den 12 Juli blev idømt 3de, 40 lod Sølv eller 60 rdr og 3de 10 lod Sølv eller 15 rdr, for så vidt det angår Kongens kasse, har foretaget det nødvendige. 7 Marts 1771.

1374
Fra Scheel, Hobro. Han kan sjældent få nogle oplysninger af Muncheberg, for det Område af Silkeborg Amt, der hører under Skanderborg Birk, for så vidt dette angår Kongelig tjenestes befordring. Birkedommeren har til dette oplyst, at det skyldes, at han ikke kan få Breve afsendt eller modtage svar, gennem Skanderborg Amt til og fra Silkeborg, uanset hvor magtpåliggende dette er, uden ved lejlighed, der sjældent sker, og derfor giver virkelig ophold i Majestætens tjeneste. Beder Amtmanden beordre vedkommende Sognefogeder i Skanderborg Amt, at når Breve fra og til Muncheberg er påtegnet, at angå Kongelig tjeneste, da med Bud, uden ophold, befordres fra Sogn til Sogn gennem Amtet, og såfremt der skulle være nogen modvillighed, dette bliver tilbørligt anset. 22 April 1771.

1375
Fra Scheel, Hobro. Sammen med modtagne skrivelse, har han modtaget henvendelsen til General Landvæsens Commissionen, fra Rasmus Rasmussen i Møgelby, dat 16 Maj, sammen med 2 bilag. Så snart dette er undersøgt, skal det blive indsendt til Commissionen. Nævner et beløb på 129 rdr 2 mk 13 sk, der forventes indbetalt på Randers Amtshus, og derefter anvist til betaling. 3 Juni 1771.

1376
Fra Scheel, Hobro. Med henvisning til Det Danske Kammer, kan han oplyse, at der ikke findes nogen Kvægsvaghed i hans Amter, uden alene i Gjerlev Herred, samt Mariager Klosters Birk, i Dronningborg Amt, Nord for Randers. Amtmanden bedes oplyse ham om, hvorvidt der kan være nogen fare for Kvægdrifter gennem Skanderborg - Åkjær Amter, og i givet fald, hvor Kvægsygdommen stadig findes og, hvilke Veje der uden fare, bekvemmest kan anvises. 17 Oktober 1771.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 67 LAV B5 C - 132 år 1771.

 

Begyndt pakke no 68 LAV B5 C - 133 År 1771.


Afgivelser 1771:

1376b

1 Pakke Skifter og Formyndervæsen

3 Pakker Delinqventvæsen

1 Pakke Veje og Broevæsen

1 do ang Søeindroulleringen

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do med Taxationsforretninger til Brandforsikring

1 do ang Landvæsen

1 Pakke Skov og Jagtvæsen

1 do ang Skolevæsen

1 do ang Qvægsyge

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 Pakke Indberetninger om Kornbeholdninger

1 do do om Fiskerier

1 do med Supliqver

1 Pakke med forskellige Breve og Dokumenter


Ingen indholdsfortegnelse.
 

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1377
Fra Christen Andersen, Hylke. Skriver sig som en fattig Hyrde i Hylke, der fordrister sig til, at fremkomme for Deres Excellences Øynes og Ansigts blide Stråler, søgende Nåde og Barmhiærtighed. Fortsætter videre, at han og Konen i stor armod og kummer, har opdraget mange Børn. Den ene af disse Bodil Christensdatter blev sidste år besvangret af en Kusk i Hoved, navnlig Hans Pedersen Langballe. Men uanset han havde lovet hende ægteskab, forsvandt han før Barnet blev født. Beder Amtmanden om i barmhjertighed, at frikende dette fattige Barn for betaling af Bøder, og ikke lade hendes anden straf blive hårdere. Han kan i sandhed sige, at før dette hendes fald, har hun af alle, som har kendt hende, været meget yndet og elsket. 1 Januar 1771.

Påtegnet: Båstrup 17 Januar af Degnen Peder Nielsen Ring og Peder Hansen i Båstrup, der bekræfter, at Pigen altid har opført sig ærlig, honnet og skikkelig.

1378
Fra J Sejersen, Nissumgård. Henviser til Amtmandens befaling om, at han skal levere Degnen i Båstrup den årlige skp Byg, som han ellers har fået af Damsgård i Ringkloster, eftersom der er overflyttet Jord derfra til Nissumgård. Men da 16 tdr Hartkorn af Nissumgård er Herregårds Taxt, er der kun 8 tdr at svare af, hvorfor han mener, at der i stedet skulle svares 2 skp fra Ringkloster, end ham der i forvejen giver 4 skp. I øvrigt har han aldrig hørt, at når der ved Jorddelingen er sket forandringer, enten til større eller mindre, at ydelserne til Degnen samtidig er blevet ændret, og selv om en skp Byg, oven i de andre udgifter, i et år kan synes som lidt, kan det i andre år blive meget. Beder om fritagelse. 10 Oktober 1771.

1379
Fra Niels Christensen m fl, Båstrup. Den 1 Oktober skete der det, at han gav Hospitalslemmet Jørgen Ollesen i Båstrup nogle slag, hvorved han blev Blodig,  hvorefter hans venner henvendte sig til Øvrigheden. Efter dennes afgørelse, blev Niels Christensen pålagt, at betale en Rdr til den overfaldne, hvilket også i dag, i venlighed er sket, hvorefter der ikke længere skal være nogen uenighed mellem dem.
13 Oktober 1771.

Som Vidner: Rasmus Ollesen, Peder Hansen og ??.

1380
Fra Gundorph, Bratskov. Efter han på sin tidligere Principal, Kammerråd Moldrups anmodning, til Ålborg Posthus havde afsendt genpart af det, der vedrørte Herredskassen i Skanderborg Distrikt, fik han med samme Bud Amtmandens skrivelse, med påmindelse om, at meddele Moldrup det forlangte. Hans nuværende tjenestes forretninger, har hindret ham i at gøre dette. 5 Januar 1771.

1381
Fra S Bolvig, Mattrup. I Thygesens fraværelse sender han dennes hilsen, og indberetter herefter, at Bønderne har forlangt, at den foreslåede forandring, må vente et fjerding års tid, således alt fortsætter ved det gamle. Han ved ikke anden grund til dette end, at de formentlig vil føre en slags contra Bog, over det arbejde de forretter til Mattrup for, at se om det de hidtil har ydet, overstiger det der forlanges efter den nye ordning, og derefter have lejlighed til, at vælge en af delene. Thygesen mener ikke han begår nogen forseelse, ved at accordere med Bønderne på den ønskede måde, ikke mindst i betragtning af, at de kan ophæve denne når de selv lyster. 11 Maj 1771.

1382
Fra H d Lichtenberg, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf ses, at denne anser ham for at være Actor mod Gothardt Boller, der af Beboerne i Ry, er bragt til Skanderborg, anklaget for Tyveri af Svin, eftersom Lichtenberg er ejer af 3 Parter af Ry Skov, og der i fællesskab med Ry Beboerne har ladet indbrænde Svin. Men eftersom det er uafgjort, om det tagne eller skudte Svin, tilhører ham, hvilket kun fremgår af Ry Mændene og Godthardts angivelse, ser han sig ikke pligtig til, at rejse sag mod Tyven, men derimod må blive Amtets, og følgelig på Amtmandens vegne. Håber derfor, at denne vil skåne ham for en så ubehagelig Commission, helst fordi han ingen har der kan bruges som Actor, og Vejen desuden falder lang og vanskelig. 5 December 1771.

1383
Fra P Weigner, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvori denne pålægger hans Principal de Lichtenberg, at anlægge sag mod Baggeren [Laggeren?] Gothart Boller fra Ry, på grund af dennes, formentlige begåede Svine Tyveri. Eftersom Lichtenberg ikke har andre, der kan føre Sagen, er Weigner pålagt dette, hvorefter han ikke håber Amtmanden vil tage ham unådigt op, at han fra Skanderborg Amtstue, udbeder sig en anvisning på fri Befordring til og fra Skanderborg, ligesom også fri Stævningsmænd når dette behøves, eller i mangel af sidste, forsikring om, at de udgifter der vil medgå til dette, bliver erstattet. 18 December 1771.

1384
Fra Thygesen, Mattrup. Drejer sig om en løsagtig Kvinde, Marie Gram, der en kort tid har været i hans tjeneste, og nu for ca 8 dage siden fødte et Dødfødt Barn her på Mattrup. For, at gå den sikreste vej, anmeldte han dette til Herredsfoged Hygum, der foranstaltede en Synsforretning den 19 Hujus, jvnf Feldtskær Floks Attest, hvorefter Begravelsen blev foretaget. Men for at overholde reglerne, vil han ikke undlade, at indberette det skete til Amtmanden. [Se næste]. 23 December 1771.

1385
Fra Søren Hygum, Brædstrup. [Se forrige]. 19 December 1771 indfandt han sig som Herredsfoged og Skriver i Tyrsting - Vrads Herred, på Mattrup, sammen med Hans Andersen Bech og Hans Nielsen begge af Tyrsting, for efter Thygesens anmeldelse, at holde et lovligt Syn over Fruepigen, Marie Grams, den 16 December Dødfødte Pigebarn. Overværende Maren Themmesen af Tyrsting, der forklarede, at hun som Fostermoder var overværende ved Fødselen, at Fosteret var dødfødt, ligesom hun ikke havde set, eller var videndes om, at der var sket nogen vold mod dette. Fremgår af samme forretning, at Moderen er født i Odense, og Forældrene begge Døde, angiver sig som værende ca 30 år. Som hjælpere ved Fødselen var Maren Themmes af Tyrsting og Kokkepigen Grethe. Barnefaderen en Franskmand i København. Hun kom fra København til Mattrup Sct Hansdag. Nævner også Feldtskærer Floks i Horsens, der havde spurgt om hun lavede til Barsel. Dernæst afhøring af Maren Themmes og Kokkepigen Anne Margrethe. Efter Hygums ønske blev Fosteret synet af Alexander Henrich Flok, Kongelig Chirurgus i Horsens, påtegnet af denne 21 December, hvoraf fremgår, at der ikke fandtes tegn på vold eller andet, der kunne være årsag til døden. Ved dette syn var overværende Rasmus Vilstrup, samt nævnte Synsmænd. 19 December 1771.

1386
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til et afholdt Tingsvidne, som han ikke har fremsendt, eftersom han ikke mente det havde nogen forbindelse med Amtmanden. Nævner derefter, en der skal være fra Stilling og kalder sig Rasmus Pedersen, gift med Peder Lofts Datter i Stilling. Hun skal være død sidste Vinter eller Forår. Manden skal være, eller havde været Recrut. Nævner videre, at der også skulle være nogle fra Serridslevgård. [Uklart hvad det drejer sig om].16 December 1771.

1387
Fra Søren Såbye, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre, af 12 Februar til Publication, ang brugen af Stemplet Papir til Puppliqver [Suppliqver?], Memorialer m v, fra førstkommende 1 Juli med forkyndelses påskrifter, både ved Stensballegårds Birketing og ved Kirkerne hos Menighederne. Derefter nævnte oplysninger uden angivelse af navne etc. 19 Marts 1771.

1388
Fra C Biørn, Thestrup. Han ved ikke bedre middel til, at forekomme virkelig mangel på Korn, og især Rug, end det Kongen allerede har bestemt, og ved sidste forordning fastsat, om Brændevins afskaffelse og forbud mod udførsel af Korn, når der er misvækst. Mener, at i tilfælde af stor misvækst, altid vil være Hovedgårde der har Korn, hvor de trængende, til fornødenhed kan blive hjulpet. 19 Marts 1771.

1389
Fra I Wagner, Skarpretter, Haderslev. Med henvisning til Etatsråd Hoffmans skrivelse af 11 hujus, som han først modtog den 14de, bekræfter han, at han den 21 November vil indfinde sig i Skanderborg for, at forrette Executionen [på] Delinqventen Herman Fransen, om Fredagen den 22. Amtmanden bedes derfor sørge for, at træffe de fornødne anstalter, der sædvanligt sker ved Executions forretninger.
17 November 1771.

1390
Fra Niels Rasmussen, Alken [Illerup]. Efter Dr Munchebergs ordre, har han synet Husmand Laurs Knudsens Døde Kone, Maren Mikkelsdatter i Boes. Fremgår, at hun blev fundet på Alchen Mark, efter at hun var gået fra ham, for at bede Godtfolk om Brød, hvorefter hun har været i Illerup og Alken om Mandagen den 30 December. Der fandtes ingen tegn på Dødsårsagen, men eftersom hun var et gammelt og skrøbeligt Menneske, må det skyldes Frost og Kulde. Att af Niels Ernstsen, Anders Jensen, Christian Ernstsen og Anders Mogensen, Alken.
3 Januar 1771.

1391
Fra I Archtander, Viborg. Henviser til en Dom, afsagt ved Landstinget den 10 Juli, i en Sag, indstævnet af Regimentsskriver Lang mod Peder Nielsen i Brejl, hvorved Herredsfoged Hygum og Niels Pedersen Askløb [Asklev?] skal betale 2 rdr til Domhuset. Da pengene endnu ikke er betalt, bedes Amtmanden sørge for dette, og eftersom Herredsfogeden er skyld i denne correspondance, er det vel billigt, at han betaler Postpengene, således Arctander ikke har udgifter i den forbindelse. 25 November 1771.

Påtegnet: 2 December 1771 af Amtmanden, at Hygum jvnf Plakat af 29 Januar 1762, straks haver at betale disse 2 rdr med regres mod Niels Pedersen Adschlev.

Påtegnet: 20 November af F Schinkel, at Landsdommeren bedes ratificere denne restance, således beløbet kan blive indkrævet.

1392
Fra Anders Rasmussen, Ry. Henviser til et [ikke vedlagt] Brev som bevidner, at Husmand Gothart Bagger [Lagger?] [se anden sag om påstået Tyveri af Svin] ikke er sit Hus mægtig samt, at Brevskriveren har Husleje til gode for 3 - 4  år, ligesom andre også har noget til gode hos ham. Beder derfor om Amtmandens tilladelse til, at han som Husbonde må skrive dennes Bohave som sikkerhed for sit tilgodehavende.
24 November 1771.

1393
Fra Nicolaj Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han har afholdt de påbudte Forhør, jvnf vedlagte. [Se næste].
11 November 1771.

1394
Fra Nicolaj Holmer, Odder. [Se forrige]. 11 November afholdt han efter Woydas ordre, i overværelse af Frue Oberstinde Sehestedt til Rodstensejes Fuldmægtig, Seign Niels Qvist, samt overværelse af Christen Laursen og Poul Andersen begge af Mosholdt, i anledning af et forhen holdt Forhør ved Vor - Nim Herredsting, ang et i Tvingstrup By, dødfundet nyfødt Drengebarn, der blev fundet begravet på Ørridslev Kirkegård den 19 Oktober sidst. Ved dette Forhør skal 2 personer i Tvingstrup, have sagt, at et frugtsommeligt Kvindemenneske havde været hos dem et par dage efter sidste Horsens Marked, og på spørgsmål, svaret, at hun var svanger med en Dreng, som havde tjent med hende i Ondrup. Holmer samlede i den anledning Beboerne i Ondrup, i Gårdmand Søren Nielsens Hus og afholdt derefter forhør for, at få nærmere oplysninger. Hvorefter alle svarede, at der ikke var, eller havde været nogen sådan Kvinde på det angivne tidspunkt, som enten var, eller kunne anses, at være svanger. 11 November 1771.

1395
Fra Søren Såbye, Birkedommer og Skriver, Stensballegård Birk. [7 sider]. 30 Oktober afholdt han på Herredsfoged Flensborg vegne, i overværelse af Erik Andersen og Jens Jensen begge af Serridslev, i Hans Hansens Hus i Tvingstrup By, Ørridslev Sogn, forhør i anledning af et, på Ørridslev Kirkegård, dødfundet Drengebarn. Og er da i overværelse af Sognepræsten gl Hans Kålund og Fuldmægtigen på Serridslevgård, og som Actor Forvalter Hans Ramsland fra Stensballegård, der bl a fremstillede Gårdbeboeren Søren Jensen og Hustru Anne Eriksdatter med Tjenestekarl Laurs Andersen, nævner derefter mange flere Personer [formentlig hele Byens beboere], der alle blev tilspurgt, om det ikke var dem bekendt, at der Lørdag den 19 Oktober, blev fundet et dødt Drengebarn på Ørridslev Kirkegård, hvortil alle svarede Ja. På spørgsmålet, om de havde nogen mistænkt i sagen, svarede Jens Jensen Rytter og Hustruen Birthe Nielsdatter, at et par dage efter Horsens Michel Marked, den 8 Oktober, kom en fremmed Kvinde ved 3 tiden, ind til dem og bad om hun måtte hvile sig lidt. Da hun havde siddet lidt begyndte hun at græde, og på spørgsmål svarede, at hun lavede til Barsel, og var besvangret af en Dreng som hun havde tjent sammen med i Ondrup i Hads Herred. Derefter forklaring om hendes påklædning, hvorfra hun kom etc. 30 Oktober 1771.

1396
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. På Amtmandens foranledning blev, i overværelse af Hr Kålund, Sognepræst for Kattrup, Ørridslev og Tolstrup Menigheder, afholdt forhør over alle Beboerne i Ørridslev, for om muligt, at få nærmere oplysninger, om det på Ørridslev Kirkegård, den 19 Oktober dødfundne Drengebarn. Alle indfandt sig, men ingen kunne give nærmere oplysninger i sagen. 15 November 1771.

1397
Fra Marcus Pedersen, Sognefoged og Lægdsmand, Them. Sammen med Laurids Nielsen, Laurs Henriksen, Christen Aschløv og Niels Løgager, alle af Them, indfandt han sig for, at syne den gamle og sygelige Indsidder Peder Andersen af Them, som fandtes Død på Skellet mellem Pårup og Them Marker, hvor han havde været i gang med, at plukke en del Siv?, som fandtes hos ham. Der fandtes intet tegn på Dødsårsagen, men Synsmændene bevidnede, at da han boede i Byen hos dem, besvimede han til tider af ælde, hvorefter man bar ham hjem. 16 November 1771.

1398
Fra S Hygum, Brædstrup. [Herredsfogeden]. Eftersom han har 2 1/2 Mil til Horsens, falder det ham vanskeligt, at få afhentet de Breve der ankommer, såvel fra Amtmændene som andre Embedsbreve, så har han givet Købmand Søren Bredstrup i Kommission, at indløse Brevene fra Posthuset, og derefter ved lejlighed, sørge for deres videre forsendelse til Brædstrup. Nævner derefter 2 Breve, som Brædstrup den 26 Oktober har sendt med Peder Bjerre fra Brædstrup til Herredsfogeden, men denne Bjerre har været så uheldig, at bortkaste disse. Da Hygum er bange for, at disse Breve måske indeholder vigtige forretninger eller forordninger, vil han ikke undlade at anmelde dette.
4 November 1771.

Påtegnet: Uden dato og underskrift, omhandlende 3 forordninger om Kornskats påbud, og 2 Plakater fra Finansrådet, som alle er modtaget.

1399
Fra Rasmus Damgård, Sophiendal. På Doctor Munchebergs vegne, var han sammen med Christen Ollesen og Hans Nielsen, begge af Veng, ved Vissing Ringspor for, at syne og besigtige Husmanden, Mathias Christophersen Skrædder af Nørre Vissing, som samme dags eftermiddag, af Hustruen, var fundet Død. De fandt ham da et godt Stenkast østen for Vejen som løber mellem Veng og Vissing, liggende i Bækken. Der fandtes intet tegn på Dødsårsagen, men Enken erklærede, at han sidste Søndag var gået til Søballe for, at arbejde, hvorfra han senere på dagen skal være gået hjemad, hvor han da traf Jens Andreasen, Vissing, men siden har ingen set ham. Mener, at han, da han ville passere Bækken, er ramt af et indvortes slag og derefter druknet i Vandet. 26 Oktober 1771.

Notat: Dat 28 Oktober om hans Begravelse på sædvanlig måde.

1400
Fra Søren Såbye, Birkedommer og Skriver, Stensballegårds Birk. [Se tidligere]. Efter anmeldelse fra Sognepræsten Hr Kålund, indfandt han sig på Ørridslev Kirkegård, sammen med Hans Hansen og Christen Jensen, begge af Tvingstrup for, at syne og besigtige et der henlagt Nyfødt Drengebarn. De fandt da, på den nordre side af Kirken, lige overfor Koret, imellem nogle Grave, et på Jorden liggende Drengebarn, indsyet i Blårgarns pjalt, ligesom i en Post [Pose]. Barnet befandtes at være fuldkommen, med Hår og Negle, men intet tegn på, at det var kvalt eller på anden voldsom måde, aflivet. Da der i Posen fandtes noget grønt Tang, må det have ligget der nogle Dage. Barnet blev derefter indlagt i Våbenhuset, hvorefter afventes Amtmandens nærmere bestemmelse. 20 Oktober 1771.

Påtegnet: 22 Oktober af Amtmanden, at det efter omstændighederne, vil være nødvendig, at foretage ny undersøgelse i Sognet, hvorefter Barnet imidlertid hensættes i åben Grav, og bekostningen til en Ligkiste, udlægges, efter billig Regning, på Herredskassen.

1401
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til kopi, af et afholdt forhør over Arrestanten Hans Hansen af Egeberg, der for 11 år siden blev afskediget fra Godset med Frihedspas. Hygum har fået ham overflyttet fra Kolding til Horsens. [Se næste]. 12 Oktober 1771.

1402
Fra Andreas Flensborg, Horsens. [5 sider]. 10 Oktober 1771 blev af Borgmester og Byfoged Andreas Flensborg, Horsens efter begæring af Hygum, ved Fuldmægtig Knud Christian Krag, afholdt forhør på Horsens Rådhus, over Husmanden Hans Hansen af Egeberg, der har været Arresteret i Kolding. Henviser til Woydas skrivelse, hvoraf fremgår, at der af Amtmand Bülow i Kolding er afholdt forhør over en Arrestant der navngiver sig som Hans Hansen fra Egeberg, under Handstedgård, som formentlig har begået Hestetyveri på Handsted Mark. Hygum bedes allersnarest lade Arrestanten, samt Hesten afhente til videre sags forfølgelse. Derefter selve forhøret, hvoraf fremgår, at han er født i Føvling under Handstedgård, gift og bosiddende i et Lejehus, beskrivelse af Hesten etc. 3 Oktober 1771.

1403
Fra Degnen Peder Nielsen Ring, Båstrup. Han kan ikke nægte, at da han i Dag gik på Gaden i Båstrup, så han, at Niels Christensen Postrider i Båstrup, rendte ind i en Smoue [Smøge?] eller Krog, hvor den vanvittige og mæleløse Jørgen Olufsen var kommet ind, og da dennes Moder og han selv var kommet derhen, fandtes han ganske Blodig med Hul oveni Hovedet, selv om Huen var bundet fast på Barnets Hovede. 1 Oktober 1771.

1404
Fra Oberst Graff Rantzau, Glüchstadt. [På Tysk]. Omtaler bl a en Grenadier Rasmus Schmidt, ved Det Kongelige Livregiment, som er fra Yding. 23 August 1771.

1405
Fra Fogh, Skanderborg. Gregers Damsgård fra Ring Kloster, var i går hos ham, og anstillede sig i sin tale, som om han ville have sin Fæhandels sag afgjort med Fogh, hvortil denne svarede, at det stod ikke i hans magt, at gøre det. Lidt senere kommer der et Brev fra denne, henvisende til en vedlagt Seddel, hvilket Fogh i første omgang ikke fandt værd at læse, men anså det, som der tales om Ræven, men i det sidste vender han ligesom om, måske fordi han er bange for sagens udfald ved en Retssag. I dag kom han igen og bad om Fogh ville glemme Brevet. Behager Amtmanden nu, at idømme ham en Mulct for sin forseelse, håber han, at omkostningerne også bliver ham pålagt.
21 August 1771.

1406
Fra Adam Rasmus Mahler, Yding. Han tilstår herved, at han i ubesindig hastighed, og af mangel på bedre vidende, har forset sig og været overhørig i plidsarbejds forretning til Yding Kirke, mod Øvrighedens ordre, samt Sognefoged Anders Nielsen som samme skulle exeqvere, så jeg ikke kan nægte, i hans eget Hus, at have overfaldet ham og, at Øvrigheden desårsag har haft føje til, at straffe med Fængsel. Men da samme har eftergivet ham for denne gang, erklæres hermed, at der intet andet end godt er, at sige om Sognefogeden. Att af Schmidt, Fogh og Beyer. 14 August 1771.

Bilag:
Uden dato fra Anders Nielsen, med klagen over Adam Rasmussen, Yding jvnf ovenstående.

1407
Fra Jens Jensen, Søren Jensen, Kirsten Thomasdatter og Maren Rasmusdatter, Høver. De har alle været hos Karen Johansdatter i Høver for, at syne dennes afdøde Barn, hvorefter erklæres, at de ikke har kunnet finde tegn på, at Moderen skulle være skyld i dette.
27 August 1771.

Påtegnet: 27 August, at Barnet må Begraves på sædvanlig måde med Jordpåkastelse.

1408
Fra Daniel Grundahl, Horsens.
Takker for udnævnelsen af Sr Fussing som Defensor, i Drabssagen fra Vestbirk. Han har talt med Såbye om sagen fra Tyrrestrup, ved Landstinget på Fyn, men han beder om fritagelse for, at påtage sig 2 sager. For sagen mod Generalkrigs Commissair von Beringschiold, får han til gode for udgifter, rejse og labore 22 rdr, som venligst, til påtrængende udgifter i forestående Termin, udbedes med næste Post. 23 April 1771.

1409
Fra Jens Christian Fussing, Horsens.
Da Rådmand Grundahl ikke på nærværende tid er tilstede, har han som beskikket Defensor for Lars Sørensen, Toftum af Tyrrestrup Gods, ikke villet undlade, at indberette, at Lars Sørensen, Natten mellem 8 og 9 Maj er undveget fra Arresten. Forhøret m v kan rekvireres fra Magistraten. 10 Maj 1771.

1410
Fra Daniel Grundahl, Horsens. Fremgår, at han er Actor i sagen mod Lars Sørensen i Toftum, og henviser til en [ikke] vedlagt Dom og Tingsvidne, afsagt over samme, ved Stensballegårds Birketing. Amtmanden bedes foretage det videre, eftersom Lars Sørensen har forlangt den appelleret til Landstinget. Må endvidere indberette, at han af Frue Oberstinde de Grabow til Urup, er blevet anmodet om, at udføre en sag mod Jens Israelsen, der den 26 Februar har forladt sin tjeneste i Østbirk Præstegård, og nu er forsvundet. Denne havde slået Svend Jørgensen i Hovedet, hvoraf han Døde den 7 Marts. 15 April 1771.

1411
Fra A Flensborg, Horsens. [4 sider]. 9 Maj blev af Magistraten afholdt forhør, i anledning af, at Husmanden Lars Sørensen fra Toftum under Tyrrestrup Gods, afvigte Nat, er udbrudt fra Arresten. Overværende Rasmus Stochdorph og Jens Bering. Herefter afhøring af Arrestforvarer Jens Olesen, der bl a forklarede, at da han i Aftes lukkede Fængslet under Rådhuset, havde Lars Sørensen Håndknuder med Lænke fra Hånd til Fod, og såvel tilsluttet med Lås ved Hånden, at han ikke kunne få det af uden ved andres hjælp. Dernæst var der to Værelser og 3 Låse uden for ham, for Døren, så han ikke uden hjælp udefra kunne udkomme. Forklarer videre, at da han om Morgenen kl 5 1/2 kom, og ville se til Delinqventen, fandt han den første Dør stående åben og Krampen, som var slået ind i Døren og Væggen på den inderste side, var brækket ud og væk o s v. Nævner endvidere 2 Beslagsmede Andreas Zacho og Henrik Lam. 9 Maj 1771.

1412
Fra Schmidt, Skanderborg. På de rejser han er pligtig til, har han erfaret at Michel Clausen i Brøstenbroe, Nim Herred, skal holde utilladelig Krohold. Mener, at Peder Thomasen og Hans Bierre i Grædstrup Sogn, kan bevise samme, hvilket han ikke har turdet undlade at indberette, således vedkommende kan blive tilbørlig afstraffet. 11 Juni 1771.

1413
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Eftersom Landevejene inden den 24 Juni skulle være istandsat, har han efterset Vejen til Vejle og Horsens. Vrold har gjort noget ved deres stykke, men ikke til gavns, nævner en Bakke ved Forlev. Tåning By har ikke udført arbejdet godt nok. Derefter nævnes de forskellige steder med diverse bemærkninger, herunder, at Stenbroen over Tebstrup Kær er nedstyrtet og skal omlægges. 5 Juli 1771.

1414
Fra C Brøndsted, Fruering [Præsten]. [3 sider]. Henviser til sit Brev af 13 hujus, som han med Amtmandens påtegning, først igen har modtaget i går, ang den i Arresten siddende Dreng. Håber Amtmanden vil tillade ham, at skrive som han tænker, resolutionen var nok noget overilende: De afslår ganske, at lade Drengen, der som en Betler er grebet, og som en modvillig Betler for Dem anmeldet, actionere og bortføre. De behager, nådigste Herre, at eftertænke forordningerne om De Fattiges Væsen! De bliver da vist overbevist, at både det almindelige, og Jeg og den elendige Dreng lider ved Deres Exellences resolution. At Jeg, fordi Jeg vidste hvem Faderen var, først skrev ham til, kommer egentlig ej sagen ved, men er noget tilfældigt. Skriver videre, at Amtmanden på Faderens begæring, behager at befale, at Drengen skal afgives til Tugthuset, men om Præsten nu på sin egen bekostning bringer ham derhen, var Directionen vel aldrig så tåbelig, at modtage ham, den ville vist erindre sig Plakaten af 8 April h a. Grunden til hans aflevering bør altså være noget andet, end Faderens begæring. 18 Juli 1771.

1415
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Fremsender hermed den anbefalede Attest, tilligemed klagen over de uvillige i Brigsted By, Søvind Sogn, som nægter, at give den Almisse portion der er tillagt en fattig Enke, Maren Joensdatter, der umuligt med Spinderokken, hvis der ellers var noget til den, kunne ernære sig selv og de 2 Børn, af hvilke det ene er tåbeligt. Nævner også om Fattigvæsenet i bl a Overby og Tåning.
31 Oktober 1771.

1416
Fra A C Winding, Storring [Præsten]. Henvender sig, ang en Enkemand af Vissing, Jens Henrikchsen, der nu opholder sig i Horby [Hårby], som den 6 Marts holdt Trolovelse med Mette Munkes i Høver, der forhen med forskellige Fædre har fået 3 Børn. Men uanset Præsten, sammen med sine medhjælpere Daniel Rasmussen og Niels Østergård i Høver, har advaret dem om, efter Loven og Ritualet, at afholde Bryllup, herunder fastsat tiden til dette, har sådanne påmindelser været frugtesløse, skylden er Kvindens, idet hun tydeligt har erklæret, at hun aldrig ville ægte eller lade sig Copulere til ham. Beder Amtmanden, til forargelses afvendelse, gribe ind. Sign også af hjælperne.
27 November 1771.

1417
Fra H V Kålund, Kattrup Præstegård. For, at undgå det stærke overløb af fremmede Betlere, har Beboerne i Kattrup, Ørridslev og Tolstrup Sogne, indgået aftale om, at holde og lønne en Fattigfoged, hver for sit Sogn. Beder derfor Amtmanden beskikke en person til dette, og give ham en sådan instruks, som formentlig findes i de Sogne, hvor der allerede findes en Fattigfoged. Beder desuden om en befaling, at ingen understår sig i mindste måde, at tale noget til forklejnelse mod den Mand, hans Hustrue og Børn, som her til antages, hvilket gør meget hinder i, at få nogen til at påtage sig forretningen. For Kattrup er Christian Frederik Knudsen i Overby antaget, Tolstrup Søren Madsen i Tammestrup men i Ørridslev har ingen endnu villet påtage sig stillingen. 13 December 1771.

Bilag lille seddel:
Mogens Rasmussen af Tvingstrup, kom netop som Posten var her, og er antaget til Fattigfoged i Ørridslev Sogn.

1418
Fra H V Kålund, Kattrup Præstegård. Anders Jørgensen i Gedved, der nu er over 70 år, og har været Præstens medhjælper i Tolstrup Sogn, beder om fritagelse for dette, hvilket er billig og ikke bør ham nægtes. I hans sted behøves en anden forstandig og duelig Mand, som især i disse tider er nødvendig, da hans Majestæts intrader meget beror på en brav og redelig Medhjælper. Ved ingen bedre, at foreslå end Rasmus Nielsen den ældre i Gedved Sogn, og håber Amtmanden vil beskikke ham til dette. 31 December 1771.

1419
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Henvender sig til Amtmanden som Præces i Direktionen for de fattiges væsen, og henviser til [ikke] vedlagte liste, over dem der ikke endnu, for sidste år, har ydet det anbefalede contingent til Herreds kassen, med anmodning om, at disse restancer, med tvang bliver inddrevet, således de villige ikke skal forarges til, at træde i disses fodspor. Han var sidste Onsdag i Kattrup Præstegård, og da besværede Kålund sig over, at Sognefolkene i Tolstrup stadig tilbageholdte Almisseportionerne, uanset der 5 - 6 uger før Jul havde været exeqverer hos dem. 3 Februar 1771.

1420
Fra P N Blich??, Ry Mølle. Sidste Onsdag eftermiddag, kom den gamle fattige og halvblinde Mand, Anders Madsen Thyboe fra Salten, som i nogle år har Betlet sit Brød, og nu var ude i samme ærinde. Samme Dag blev han forvildet og gik ud på Isen ovenfor Møllen, hvor han sank i med det ene Ben, og råbte om hjælp, hvilket hørtes af Brevskriveren og 2 af dennes Folk, som var i Skoven, hvorefter både de, og Folk fra Siim, der kom til, forgæves, på grund af Isens tyndhed, forsøgte at redde ham. Først om Morgenen, dagen efter, fik de ham med et Skib bragt i Land og indlagt i Møllen. Man vil nu gerne have ham Begravet førstkommende Søndag, men Hr Såbye tør ikke kaste Jord på, før Amtmandens afgørelse foreligger, hvilket derfor udbedes. Sign: Anders Christensen, Olle Rasmussen og Rasmus Rasmussen.
15 Februar 1771.

1421
Fra Sognefoged Jens Jensen, Virring. Efter Doctor Munchebergs ordre, har han sammen med Peder Michelsen og Jens Nielsen af Virring, været på Vitved Mark for, at syne den der dødfundne Peder Bech af Virring. Den døde blev fundet i Sneen inde på Marken, uden nogen tegn på Vold eller andet. Han var om Mandagen, hen imod Mørkningen, gået fra Fruering med 3 - 4 Kleplinger? som han der havde fået, men på hjemturen lagt fra sig, da han gik forkert, og derefter gået omkring i nogle slemme Snehuller for, at komme hjemad, hvilket den gamle Mand er fortsat med, indtil han af afmagt er faldet om. 13 Marts 1771.

1422
Fra A Flensborg, Horsens. Præsten Hr Cramer i Lundum er så overmåde forsigtig, at han ikke vil kaste Jord på en tjeneste Pige i Lundum, som af et indvortes slag om Natten, døde i sin Seng, fordi der ikke var Folk som overværede og så hun Døde. Amtmanden bedes derfor, på vedlagte, påtegne sin resolution, at hun må Begraves med sædvanlig ceremoni. 18 April 1771.

Bilag:
Dat 17 April 1771 fra Peder Pedersen Møller, Lundum Mølle, hvoraf fremgår, at han sammen med Jens Ollesen og Anders Pedersen, begge af Lundum, synede den afdøde Tjenestepige Anne Pedersdatter, hos Gårdmand Peder Hansen. Pigen Døde hastig Natten mellem 15 og 16 April. Hun blev af 4 Koner taget op af Sengen, hvorefter man ved synet kun fandt, at hun var ganske sortspættet på Kroppen, men mest på den højre side, hvilket mentes at skyldes et indvortes slag. Madfaderen m fl berettede, at hun aftenen før havde været så Munter og fornøjet, som noget Menneske kunne være.

Påtegnet 20 April, at Begravelsen må foregå med Ceremoni.

1423
Fra Søren Såbye, Horsens. Henviser til modtagne ordre, om afholdelse af syn over Stensballegård, Værholm og Tyrrestrup Hovedgårdes Marker. Nævner også Forvalter Ramslands og Søltofts Attester ang Hartkornet. [Bilag m v ikke vedlagt]. 3 Maj 1771.

1424
Fra F L v Woyda, Sophiendal til N Langballe, Sneptrup Præstegård. På sin omrejse i Amterne, er han af en ubekendt Person, forevist et Charteq af et Pas fra tidligere Møller Niels Jørgensen i Bredvads Mølle. Denne er uberettiget til, at udstede Pas på Stemplet Papir og langt mindre på slet og løs Papir. På nævnte Pas til en Person ved navn Christian Jansen, findes Præstens Skudsmål, angående hans Altergang. Da Personen forekommer noget mistænkelig, og det desuden er tvært imod de Kongelige forordninger, at give Skudsmål på slet Papir, uden vedkommende Øvrigheds Pas, med mindre det måtte være følgesedler for en Bondekarl, som på kort tid efter Rescriptet af 7 December 1742 tillades, at tage tjeneste uden for Fødestavn, hvilket for eftertiden bedes være en regel for Præsten. Amtmanden vil gerne have en nærmere redegørelse om sagen. 8 Juli 1771.

Påtegnet 12 Juli 1771 af Sognepræsten N Langballe, Birk Præstegård, hvoraf fremgår, at den nævnte Karl Christen Jansen, ved Mikkelsdags tide 1769 af Beboerne i Tebstrup, blev antaget til, at læse med deres Børn til påfølgende Påske, hvortil han blev anbefalet af Feldtskærer Flok i Horsens. Præsten har hørt, at hans Fader skal være Rådmand Jantsen i Nyborg, da han ved sin afrejse udbad sig Attest om sin Altergang, havde Præsten ingen betænkelighed ved dette, eftersom 2 gode Mænd Hr Colding og Hr Ågård forinden havde skrevet på det pauvre Papir, allerhelst fordi det var berettet for ham, at han var Søn af en Rådmand.

Desuden påtegning om samme af Ågård, [Se næste].

1425
Fra F S v d Lieht [Licht], Vranderup.
[På Tysk - se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, omtaler tidligere nævnte Christen Jansen.
13 Juli 1771.

1426
Fra Ryberg m fl, Københavns Bank. Henviser til Cancelliets ordre af 11 Januar 1766, ang de 129 rdr 2 mk 13 sk, som blev udlagt af Skanderborg Amt, for omkostningerne i forbindelse med sagen mod Arrestanterne Erik Jensen og Søn Jens Eriksen, som var mistænkt for at fremstille falske Banco Sedler. Eftersom sagen altid har været en Delinqventsag, som skal udredes af Amtet, så indser Amtmanden, at man ikke kan indlade sig på nogen ansøgning til Cancelliet desangående, men er noget som Amtmanden og Amtmand Scheel på Silkeborg, efter tillagte ordre, må bringe i orden. 19 Februar 1771.

1427
Fra Herlov Dalhoff, Hvirring. [Degnen]. Fra hans ankomst til Menigheden for 22 år siden og indtil nu, har Hvirring Sogns Gårdmænd, hver ydet ham 1 skp Rug og 1 sk Havre, hvilket lille kvantum han ikke har været tilfreds med, hvorfor han også tidligere har klaget til Øvrigheden, der bestemte, at han skulle have det samme som hans Formænd, og ellers anlægge sag mod de pågældende. Han har derfor frafaldet kravet om forøgelse af Degnekornet, derimod havde han ikke tænkt eller frygtet for, at nogen skulle fratage ham halvdelen af det han, og før ham Formanden, i så mange år har nydt, hvilket dog i år er sket, idet Boring Gårdmændene under Rask, på nær 2 som ikke har mere Hartkorn end de andre, medens de andre 6 Mænd begrundende på deres Forfædres snak, der skal have sagt, at 1/2 skp af nævnte Korn var hans ret, hvad de gav mere var en høflighed, hvilket disse trange år derfor forbød dem at udvise. Beder om Amtmandens hjælp. 
23 December 1771.

Påtegnet 24 December af N Schytte [Præsten], hvoraf fremgår, at Degnen siden 1740 og måske før, har modtaget 1 skp Rug og 1 skp Havre af Gårdmændene i Hvirring og, at hans pension til Horsens Skole er beregnet efter det Korn han har modtaget.

Påtegnet 23 Januar 1771 af L Ammitzbøll, Rask, der med henvisning til Stiftamtmand Rosenørns skrivelse, har haft de pågældende hos sig, hvorefter de indgik på, at yde Rug som sædvanlig, men ingen Havre, sigende, at det ikke var hans ret, men af dem ydet som en villig gave. Nægter ligeledes, at befordre hans Korn, hvilket både han og hans Formand selv med egen Vogn skal have udført.

1428
Fra L Ammitzbøll, Rask. Da den anden af hans Myndlinger Niels Ammitzbøll, der for nuværende er hos Borgmester Flensborg i Horsens, til Påske fylder 18 år, så han selv efter Loven, må varetage sit Gods, agter Ammitzbøll til Snapsting 1772, at udbetale ham hans tilkommende Arv. Da han som sin ældre Broder, har anmodet Ammitzbøll om, at være hans Curator, vil denne ikke undslå sig dette, såfremt  Stiftamtmanden ikke har nogen indvending. 31 December 1771.

1429
Fra I Lichtenhielm, Horsens. Efter ønske, har han fået erklæringen fra Sal Hans Schiernbechs Børns eneste og fødte Værge, deres Morbroder Hans Nørlem i Jordberggård, eftersom Faderen ikke havde nogen Søskende, jvnf vedlagte bilag. Hvad Enken angår, da er hun en meget skikkelig, flittig og god Husholder, der ventes, både kan og vil, drage omsorg for eget og Børns bedste, hvis hun bliver tilladt, at hensidde i uskiftet Bo. Mener, at Boet udgør ca 4000 rdr eller noget over, hvilket Lichtenhielm er sikker på, hun ikke skal forringe, så længe hun har sit helbred. [Se næste]. 23 September 1771.

Bilag:
Dat 25 November 1771, fra P Mønster, Bygholm, der fremsender den Kongelige bevilling til Mad Schiernbech, i forbindelse med Stervboet efter hendes Sal Mand, hvoraf fremgår, at midlerne udgør 4 - 5000 rdr. Nævner også en forretning af 22 November, vedrørende Bredal Byes udskiftning.

1430
Fra Kong Christian den Syvende, Christiansborg Slot. [Sign af A Schumacher m fl]. Gør vitterligt, at efter Anne Margaretha Nørlem, afgangne Hans Schiernbechs efterleverske af Merringgård, gjorte ansøgning og begæring, har tilladt, at hun foruden Rettens Middels forsegling, registrering og vurdering, efter Loven, må hensidde i uskiftet Bo med deres fælles umyndige Børn, så længe hun i enlig stand forbliver. Skulle hun ønske, at skifte og dele, må hun selv indbyrdes, med Samfrænder handle og slutte en Skiftehandling. 1 November 1771.

1431
Fra Karen Jensdatter, Lund. Hun og Søsteren Else Marie Jensdatter, er tilfalden en arv efter deres Sal Fader, Fæstebonden Jens Sørensen i Lund By, Tamdrup Sogn på ca 7 sldr. Denne lille arv, blev stående i Gården hos den nye Fæster Peder Mortensen, der ægtede deres, nu afdøde, ældste Søster. Ejeren af Gården, Jørgen Simonsen i Kjørup, har derefter sat denne Fæster fra Gården og indsat en ny. Da hun nu forlangte Arven udbetalt, blev dette nægtet, med henvisning til, at dette vedkom Sal Niels Rodenborgs arvinger, og ikke ham, hvilket hun ikke forstår, thi vel vedrører arven den tid han var ejer, og derfor forrettede Skiftet, men da han solgte Gården til Simonsen, blev den stadig stående i Gården. Fortsætter, at da hun og Søsteren er fattige Mennesker, der for tiden tjener deres Brød i København, og trænger til, at få denne lille Arv og resterende Renter udbetalt, bedes om Stiftamtmandens afgørelse, som Rådmand Bering i Horsens har lovet, at overbringe dem. 9 September 1771.

Bilag:
Dat 25 November 1771 fra A Flensborg, Horsens, der efter modtagne ordre, har undersøgt sagen, og med henvisning til Jørgen Simonsens erklæring, ikke mener hun har haft grundlag for sin klage.

1432
Fra L Ammitzbøll, Rask. Henvender sig, angående 22 af hans Hoveri Bønder i Honum, Boring, Over og Neder Koudallund, under Stjernholms Amt, idet de den 3 Juni, da de var samlede for, at Pløje hans Boghvede Land, imod Ladefogedens forbud, og efter han havde anvist dem et belejligt sted ved Gården til Græsning for deres Heste, i stedet gjorde Vold på hans Enge, som på nordre side var omgivet med Rug og østre side med Byg, idet samtlige løslod deres 88 Bæster på denne, så disse ikke alene åd den første og bedste Grøde, men også skammeligt spolerede Engene, som var bløde, og af de mangfoldige Bæster blev nedtrådte med mange huller etc. Da det så vidt han kan slutte af allerhøjeste forordning, er Kongens allernådigste vilje, Husbonden ej må påføre deres Bønder nogen sag eller trætte, men samme evitere [undgå] det meste muligt er, håber han, at denne henvendelse ikke bliver taget ham unådigt op. 8 Juni 1771.

Bilag:
Dat 20 juni 1771 fra A Flensborg, Horsens. Efter ordre, var han sammen med Mads Thomasen og Mads Hansen af Kalhauge, den 19 på Rask, hvortil de 22 Bønder var indkaldte, og den indgivne klage blev oplæst for dem. De tilstod straks, at have forset sig, og bad Husbonden tilgive dem deres dristige og ubetænksomme foretagende. Med Ammitzbølls samtykke, blev da aftalt, at de hver betaler 1 rdr som fordeles mellem Godsets fattige, og såfremt denne Mulct ikke er betalt inden 14 Dage, da foretages udpantning.

1433
Fra Jens Jensen, Peder Christensen, Niels Ovesen og Jens Pedersen, Hvirring. Skriver sig som 4 fattige og af Hoveri, næsten nedtrykte Boelsmænd, der havde håbet, at den lindring der sker i Hoveriet også havde strakt sig til dem, da de lige såvel som Gårdmændene i Byen, har Hartkorn, hver 2 skp 1 fc 2/3 alb, hvoraf svares Kongelige Skatter og i Landgilde 2 rdr m v. Derefter mere om, hvad der kræves af dem af Hoveri etc, hvilket de beder om hjælp til, at få lindret. [Se næste]. 6 Maj 1771.

1434
Fra Krabbe, Bjerregård. [Se forrige]. De 4 klagende Husmænd i Hvirring har han haft indkaldt, og selv om de efter Fæstebrevet har pligt til, at forrette arbejde en ugedag i hver Uge, har han overladt til dem selv, om de vil udføre dette, eller betale Landgilde med penge, på samme måde som de andre 5 Husmænd gør, hvorpå de har erklæret, at de fra Marts 1771 betaler 5 rdr 2 mk som de andre, og fritages for Ugedags arbejde, hvilket er blevet aftalt. [Se næste]. 15 Juli 1771.

1435
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Med henvisning til modtagne ordre, var han den 19 i Hvirring, hvor han sammen med Terkild Pedersen og Peder Knudsen af Flemming, havde møde i Sognefogedens Hus med de 4 klagende Husmænd i Hvirring By, hvorimod Krabbe ikke mødte. Tilbudet om fritagelse for Ugedagene blev da oplæst for dem, hvorefter de, i stedet for en ugentlig Hoveridag og 2 rdr i Landgilde, på samme måde som de andre Husmænd, betaler 5 rdr 2 mk i årlig Landgilde, hvilket de ikke ville gå ind på, men ønskede fritagelse for 11 gangdage årligt og betaling af 2 rdr. Flensborg mener, at en anden står bag deres klage, og mener det må være billigt, at de får samme ordning som de øvrige, idet man ellers kan forvente, at de også ønsker ændring. 20 Juni 1771.

1436
Fra Krabbe, Bjerregård. [Se forrige]. I Hvirring By, der ligger lidt over 1/2 Mil fra Hovedgården, findes 9 Husmænd som hører under Godset, hvis Huse er indrettet med 2 Stuer, Staldrum til 3 - 4 Høveder og 8 - 10 Får, desuden er der til hver, Kålhave med Fortov og Gårdsrum. Enhver af dem står for Hartkorn 2 skp 1 fc 2/3 alb, hvoraf de svarer Kongelige Skatter. De 5 af dem betaler årlig, for Husleje og Landgilde 5 rdr 2 mk til Krabbe, medens de andre 4, som har klaget, af deres Huse, som Husleje, forretter en Ugedag og efter 4 - 5 uger et Postløb til Horsens, og af Hartkornet svarer de 2 rdr årligt Landgilde. De fleste Ugedage har de forrettet i Haven, og det kan ikke nægtes, at de undertiden har forrettet 2 Dage i en uge, men de har aldrig tidligere besværet sig over de mange Ugedage de måtte forrette om Sommeren, forsikrer, at han er tilfreds, hvis det kun bliver en dag ugentlig etc. Derefter hans tilbud om betaling på samme måde som de øvrige Husmænd. 28 Maj 1771.

1437
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han indhentet oplysning om, og efterset Niels Jensens Fæstegård i Hornborg. Den forrige Fæster, Las Marcusen blev i 1759 tiltalt og opsagt af Husbonden, Commerce Råd Kruse på Hvolgård, fordi Gården skulle være noget forfalden, jvnf vedlagte kopi af det foretagne Syn. Af dette fremgår, at skaderne kun blev ansat til 45 rdr 9 mk, så det synes ikke, at Bygningerne, som bestod af 44 fag, har været så øde som Niels Møller foregiver. Las Marcusen anlagde sag, hvori han beviste, at han ikke skyldte Kongelige Skatter eller Landgilde, men eftersom sagen trak ud, blev omkostningerne for svære for ham, at udholde. Imidlertid kom Niels Møller, som tidligere havde en Mølle i Fæste, men uden Bopæl, og tilbød 80 rdr for, at få Las Marcusen fordrevet, hvorefter denne frasagde sig denne i 1760. Derefter overtog Niels Møller Fæstet, dog ikke uden Besætning, som han foregiver, thi efter Kontractens indgåelse med Commerce Råd Kruuse, har han fået alt det der var på Gården, både af Bæster, Kreaturer, Vogn, Plov, Harver og Avlings Redskab, samt Boeskab, alt jvnf vedlagte specifikation. Året efter solgte Niels Møller noget af dette for 30 rdr, til en Mand i Hornborg. Når Niels Jensen Møller 1 Maj efter opsigelse, skal kvittere Gården, er det så lovligt og billigt, at han bør gives sit Fæste [beløb] igen, samt 16 rdr for de 4 Fag han har bygget, item betales Frøgælden o s v. [Se næste]. 12 September 1771.

1438
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter ordre, med indlagte Memorial fra Jens Michelsen Brixen i Hornborg, har han afkrævet Niels Jensen Møller i Hornborg, de bilag som vedrører hans henvendelse til Kongen, som han også afleverede, og derefter, af Flensborg, blev videresendt til Brixen, der med dennes erklæringer hermed følger. Henviser til sin betænkning af 12 hujus, som er det bedste og retteste han kan skønne i denne sag, efter de oplysninger om Dokumenter han har kendskab til. 30 September 1771.

2 enslydende bilag:
Dat 9 September 1771, fra Jens Michelsen Brixen, Hornborg, hvoraf fremgår, at han ikke tvivler om, at Rosenørn er bekendt med, at han har købt en Gård i Hornborg af Enkefrue Commercerådinde Kruse til Hvolgård, som Niels Møller hidtil har haft i Fæste. Brixen ville fra 1 Maj selv bebo Gården, til hvilken dato Møller lovligt var opsagt. Han har imidlertid erfaret, at Niels Jensen Møller, i anledning af opsigelsen, har skrevet til Kongen, i hvilken henvendelse, ikke alene skal indeholde en stor del ubevislige, urigtigheder og urimeligheder, men endog skal han i samme, beråbe sig en Contract, som er oprettet mellem ham og hans forrige Husbonde Commerceråd Kruse, i hvis følge han påstår, at han skal have Fæstet på Livstid. Udbeder sig hjælp til, at få sagen bragt i orden, henviser desuden til forordningen af 13 Maj 1769 4de post.

1439
Fra Else Eriksdatter, Skanderborg. Hendes ulykkelige skæbne driver hende til, at henvende sig til Stiftamtmanden om Lovens håndhævelse. Fortsætter, at Michelsdag 1769 kom hun i tjeneste hos Købmand og Handelsmand, Jacob Schandorph [Schandrup?] i Horsens. Hendes ungdom og Køds skrøbelighed bestyrkede hans nedrigheder, så at hun af ham blev besovet, og i stedet for, at tjene, måtte drage hjem til sine gamle Forældre, hvor hun fødte en Søn, der endnu lever. De gamle Forældre har intet andet end en høj Alderdom og Fattigdom, og selv ejer hun intet, hvorfor hun for, at bjerge Føden igen har måttet tage tjeneste, og den lille Løn hun kan få, er ikke tilstrækkelig til Barnets opfødelse. Efter anordningerne, har hun ansøgt Borgmester Flensborg om hjælp, men hidtil forgæves, beder derfor om hjælp fra Stiftamtmanden. [Se næste]. 22 December 1771.

Påtegnet 22 December af Hans Peter Lund, Skanderborg, hvoraf fremgår, at hun, der opholder sig hos sine Forældre, er højst trængende til, at nyde hjælp, jvnf Kongelige Rescript, som fastsætter, at Børn som er født udenfor et lovligt ægteskab, indtil deres fyldte 10 år, skal være begge Forældre til lige byrde, i henseende til omkostningerne ved deres opfødsel.

1440
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter ordre, har han henvendt sig til Jacob Schandrup [Schandorph?], i anledning af Else Eriksdatters ansøgning om hjælp til sit Barn [som denne er Fader til], og forestillet for ham, at Barnets opdragelse med Kost, tilsyn og klæder ikke kan sættes ringere end 16 rdr årligt, hvor af han, i henseende til, at hans vilkår er mere end dobbelt så gode som hendes, da han sidder i en skikkelig næring, med liden Købmandskab, Maltgøreri og Værtshushold, og uden Børn i sit ægteskab, Kvinden derimod har kun sin årlige Løn og kan højst fortjene 8 sldr. Han burde derfor betale de 2 parter som er 16 sldr og hun tredieparten på 8 sldr årlig. Uanset Flensborgs forestillinger, ville denne ikke gå ind på dette, hvorefter han måtte lade ham gå. Schandrup [Schandorph?] fremsendte senere vedlagte Missive, hvorefter Else Eriksdatters ansøgning, må bero på Stiftamtmandens nådige resolution og foranstaltning. 17 Januar 1772.

Bilag:
Dat 13 Januar fra I Schandrup, Horsens, der skriver, at Else Eriksdatter efter et fjerding års tid blev opsagt i sin tjeneste, og som hun efter foregivende i sin henvendelse, skal være blevet besvangret af ham, og derfor ønsker noget hjælp til Barnet ophold og opdragelse, indtil dette fylder 10 år, så i følge Øvrighedens befaling finder han sig nødsaget til, at betale 4 rdr årligt, indtil nævnte alder, om det lever så længe, og mere kan han for Gud ej udbringe eller betale, da hans omstændigheder er ringe, og han er en fattig Mand, hvilket er bekendt.

1441
Fra ??, Urup. [Beskadiget]. Henviser til modtagne skrivelse, ang Løgballehuus og jord under samme, hvorefter svares, at nævnte Jord ligger i skellet til Torp Mark, og på de øvrige 3 sider er det omringet af Hovedgårdens Mark, udgør ca 12 skp Hartkorn, og fra gammel tid har været henlagt til Skovfogeden i Løgballehus, som fik det drevet af Bønderne, men for ca 40 år siden, blev det inddelt under de Hovedgårde som stødte op til Jorden, hvorimod Skovfogeden har fået Månedskorn og Penge, samt Græsning på Hovedgårdens Mark til 2 Køer og nogle Får. 17 Januar 1771.

Omslag:

Ang Suppliqver.

1442
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen af Beboerne i Vor Herred, har anmeldt, at de i 1771 har indsendt ansøgninger til Coll m v, hvorpå ikke er truffen afgørelse. 2 Januar 1772.

1443
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ingen Beboere i Skanderborg, har anmeldt, at de i 1771 har indsendt ansøgninger til Coll m v, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 2 Januar 1772.

1444
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen af Nim Herreds Beboere, har anmeldt, at de i 1771 har indsendt ansøgninger til Coll m v, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 2 Januar 1772.

1445
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen af Byens indvånere, har i afvigte år, indsendt ansøgninger til Coll m v, hvor på ikke er truffet afgørelse. 2 Januar 1772.

Omslag:

Indberetning om Fiskerierne.

1446
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Under 23 hujus, har Det Danske Kammer, efter begæring af Finance Råd Oeder, udbedt sig forslag til Søfarten og Fiskeriets forbedring, hvortil behøves nogle oplysninger. Derefter under 14 punkter, bl a oplysning om, hvilke sorter der Fiskes, såvel i Fersk som Saltvand. Redskaberne, hvorledes Fangsten behandles, på hvilke tidsrum, mængden, hvor stor en del der Eksporteres eller udskibes, hvor det meste bliver afsat, hvor mange Mennesker der har arbejde ved samme, antal Fartøjer og Både, forbruget af Salt, hvor fremstilles Redskaberne, er Fangsten stigende eller aftagende og, hvad kan være årsagen. Endvidere om forslag til Fiskeriet fremme. Påtegnet af Kierulf, Urup m fl, herunder særskilt bilag fra Stensballegård. 5 August 1771.

3 enslydende bilag som første.

Omslag:

Indberetninger om Kornbeholdninger.

1447

Bilag uden afsender og dato. Ekstrakt af Hartkornet i Skanderborg Åkjær Amter. Begyndende med Vor Herreds Hovedgårde, exp Tyrrestrupgård 38 tdr 3 fc, Præstegårde exp Birk 7-t-2-1. Degneboliger og Bøndergodset. Derefter samme under Herrederne, men ingen personnavne. Marts?. 1771.

1448
Fra B Ramsland, Stensballegård. Beregning over, hvad der kan avles af Korn, Endelave undtaget, i et mådeligt år, alt angivet i tdr: Rug 1282 Byg 2217 Havre 2842 ærter 363 og Boghvede 175 tdr, hvoraf årligt consumeres, iberegnet Sædekorn Rug 1140 Byg 2000 Havre 2500 ærter 271 og Boghvede 175 tdr. Overskuddet sælges til Horsens. Nævner videre, at Bønderne har øget avlingen af Hø, hvilket går ud over Kornavlen. 20 Marts 1771.

1449
Fra Søren Såbye, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre, fremsendes [ikke vedlagt] nærmere oplysning om en ved Stensballegårds Birketing, indstævnet Delinqventsag. På bagsiden beregning af Korn, hvad der såes, beregning af Fold og, hvad der avles. Eks i en god Rug Egn regnes med 7 Fold for Rug 4 for Byg og Boghvede og 3 for Havre o s v. 7 Marts 1771.

1450
Fra Søren Såbye, Horsens til Præsterne Jordhøj og Schiøtt. Henviser til vedlagte kopi, påtegnet af Woyda 12 Februar 1771, hvorefter han er pålagt, at indhente oplysninger om Kornavlen. 16 Februar 1771.

Påtegnet af Schiøtte, Vær Præstegård og bilag fra Jordhøj, med angivelse af de ønskede oplysninger. 

1451
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han på Strøgodset i Vor Herred, indhentet oplysninger om, hvad der i middelmådige år kan avles af Korn. Desuden om, hvor meget der i givet fald skal indkøbes til fortæring, eller kunne sælges. Henviser til vedlagte opgørelse, hvoraf ses, at nogle må købe et eller to slags Korn og kan intet sælge, medens andre sælger af en slags, men må købe af en anden slags. 25 Marts 1771.

Bilag dat 24 Marts med nævnte opgørelse.

1452
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. De oplysninger han indtil nu har kunnet indsamle, ang Kornavlen, følger hermed. Nævner Sognene Adslev - Hylke, Stilling etc, hvor der i et mådeligt år anslås, at kunne avles 6270 tdr Rug, 5997 Byg, 4719 Havre, 1423 Boghvede og 266 tdr ærter, hvorfor de mangler en nærmere angiven mængde af alle Korntyper. 4 April 1771.

1453
Bilag uden navn og dato. Opgørelse over, hvad der i Amtet kan avles af Korn i god - mådelig og ringe Rugjord, med angivelse af forbrug af Sæde og Skattekorn samt consumption. Marts? 1771.

1454
Fra Assessor L Bolvig, Nelleman, Lerbæk, Andersen, Fårup og Stenstrup, Kieldkier, Kolding. [6 sider]. Henviser til Amtmand Bylows skrivelse, jvnf Rente Cammerets forlangende, om forslag til afhjælpning af manglen på især Rug, som er den sort Korn, der på grund af mangel og høje priser, mest klages over. De har i den anledning været forsamlet, hvorefter de over 6 sider fremkommer med deres betænkning.
6 April 1771.

1455
Bilag uden afsender og dato. Opgørelse over Kornavlen under Amter, beregnet under Herreder med angivelse af Hartkorn etc. Marts? 1771.

1456
Bilag uden afsender og dato. Projekt til en almindelig beregning i Skanderborg og Åkjær Amter, jvnf Rentekammets forlangende. Mængden af hver slags Korn, der i et mådeligt år kan avles, hvor meget der anvendes til consumption og, hvad der kan være i overskud til, at forsørge Norge med. Derefter beregningen. Marts? 1771.

1457
Fra Deichmann, Urup. Fremsender de ønskede oplysninger, hvoraf fremgår, at Urup har 654 tdr Hartkorn. Rugsæden udgør 654 tdr, hvoraf der i middelmådig år avles 5 fold udgørende 3270 tdr, hvoraf der, når fragår Sæd Skatte og Brødkorn, bliver 248 tdr til overs der sælges til Købstæderne. Byg og Boghvede 700 tdr 5 fold eller 3500 tdr, hvoraf kan sælges 260 tdr. Havre 1635 tdr, 4 fold eller 6540 tdr, hvorefter der mangler 240 tdr til Sæd, Gryn, til Bæster og til Svin m v. Hovedgårdens taxt er 45 tdr Hartkorn, hvoraf Rug udgør 50 tdr og avles 250 tdr, hvoraf sælges 150 tdr. Byg og Boghvede 48 tdr og avles 240 tdr, hvoraf sælges 150 tdr. Havre 150 tdr avles 600 tdr, hvoraf sælges 300 tdr. Gør opmærksom på, at disse beregninger ikke med vished kan bestemmes. 20 Marts 1771.

1458
Fra Peder Jensen Vilholt, Tønning. Efter ønske, indsendes beregningen over Kornavlen, for så vidt angår Tønning, Troelstrup og Gammelstrup By. 16 Mart 1771.

1459
Fra Sognefoged Knud Nielsen, Træden. Beregning af Kornavlen i Træden Sogn og By, samt Bredvads Mølle. For sidstes vedkommende, kan i et middel år, såes 3 tdr Rug 3 tdr 4 skp Havre 1 tdr 4 skp Boghvede men intet Byg. Forventer, at avle 9 tdr Rug 10 tdr Havre og 4 tdr 4 skp Boghvede. Til fortæring og Husholdning behøves 12 tdr Rug 16 tdr Havre 10 tdr Boghvede og mindst 8 tdr Byg. Bemærkes, at også Sognet og Byen har mindre avl end det der skal bruges. Altså ses, at der ikke kan blive noget at sælge, men behøves mere dertil, så det er den gode Gud bekendt, at Grøden i nogle År har ikke til draget sig vel, og vore Creaturer er Døde af den grasserende Kvægsvaghed, Gud ved, hvor vi arme Mænd vil få Kongens Skatter og udgifter fra, og vor Husbonds Landgilde og, hvor vi skal få Føden fra. 16 Marts 1771.

1460
Fra Niels Sørensen m fl, Boes. Jvnf modtagne ordre, har de været samlet for, at beregne, hvor meget Korn der årligt kan avles og fortæres. Derefter den beregnede mængde, sluttende med, at der i et middel år, i Boes kan avles 208 tdr Rug 32 Byg 32 Boghvede og 80 tdr Havre. Sign Niels Sørensen, Anders Rasmussen, Enken Gunder, Anders Ottesen og Jens Christensen. 6 April 1771.

1461
Fra Oluf Mandix, Bisgård - Muncheberg. Henviser til modtagne skrivelse, hvori ønskes forslag til afhjælpning af manglen på især Rug. Gør opmærksom på, at Stiftamtmand Rosenørn, har udbedt sig samme erklæring, jvnf Mandix bor i Stjernholm Amt, og der har mest Jordegods.

19 Marts 1771.

1462
Fra J Seiersen, Nissumgård.
At der er mangel på Rug, skyldes efter hans mening, at der ikke bliver sået så meget som ønskeligt. Årsagen til dette kan være, at de der skal svare alle 3 Tiender, har så meget besvær og ulejlighed med, at få dette afleveret, eftersom der på visse steder kan være hele 3 Tiendetagere, der bor på forskellige steder og, hver har sit eget ”sær Hoved”, at gøre brud med. Mener, at en Bonde for sådan vanskeligheds skyld, ofte lader den Jord ligge udyrket og ubesået, som ikke ville ske, hvis han ikke skulle have fortrædelighed med, at yde Tiende in "Natura". Visse steder lader man vel Rugjord tilså med anden slags Korn, uanset Jorden ikke er egnet til dette.
20 Marts 1771.

1463
Fra Henrichsen, Serridslevgård. Efter ønske, fremsendes beregningen over Korn avlen m v, for så vidt angår Godset som Bøndergårdene, hvoraf fremgår, at man regner med et overskud af 81 tdr Rug 98 Byg 245 Havre 8 ærter og 57 tdr Boghvede.
26 Marts 1771.

1464
Fra J H Lichtenberg, Søbygård.
Beregning for Kalbygård og underliggende Gods over, hvad Korn af alle Sorter, der i middelmådige år, kan avles, og til consummering etc, for Landbeboerne behøves og, hvorvidt der kan sælges eller er mangel. Fremgår heraf, at der til Jordbrugerne mangler 874 tdr Rug 473 Byg 208 Havre 6 tdr og 2 skp ærter. For Godsets vedkommende, regnes med et overskud af 159 tdr Byg og 6 tdr Boghvede. 12 April 1771.

1465
Fra F L v Woyda, Sophiendal [4 enslydende bilag]. Henviser til Cammer Collegiets skrivelse, hvoraf fremgår, at det synes som om, at Godsejerne ikke har forstået de stillede spørgsmål, eller opfattet disse som om de havde et andet formål end, at være til deres egen fordel. Amtmanden pålægges derefter, efter Kongens befaling, at indsende forslag om, hvorledes forbudet mod indførsel af fremmed Rug kan ophæves. Nævner, at dette forbud har været et privilegium, ikke alene for Landmanden i Danmark, men også for de 2 Søndenfjeldske Stifter i Norge. Man ved ikke bedre middel eller forslag til, at forekomme mangel og Hungersnød, når dette forekommer på den tid, hvor tilførselen enten er alt for vanskelig eller ganske umulig end, at Godserne etc, forholdsvis, erbyder sig til, at have et vist kvantum Rug i forråd, når samme, om Foråret, hvor Sejlads igen er muligt, bliver rekvireret. 5 August 1771.

Påtegnet 5 August af Teilmann, Ristrup, og 8 August af J Rosborg, Kalbygård. Øvrige 3 bilag påtegnet af de andre Godsejere.

1466
Fra R Kierulf, Urup. Henviser til modtagne cirkulære skrivelse, ang Rug leverance og Fiskeriet, hvortil svares, at Urup er bortforpagtet, med det forbehold, at Forpagteren, årligt skal have så meget Rug i behold, at der er tilstrækkeligt både til Herskabets fornødenhed, men også i dyre tider til Godsets conservation, imod betaling af den fastsatte Capitelstaxt. Forpagteren Sr Deichmann, bedes herefter påtegne denne skrivelse, jvnf dette. Nævner også Bøndergodset, hvoraf de fleste i stedet for Landgilde Korn, betaler med Penge. De fleste har i nogle år ikke kunnet avle fornøden Korn til Husholdningen, og hvis Bonden ellers kunne sælge lidt Korn, behøver han straks pengene, både til Folkeløn og de Kongelige afgifter og videre. Foruden er Bønderne ved dette, og forrige års lille avl, og dyre tid, samt Qvægsygens hjemsøgelse, så hart vorden medtagen og gældforbunden, at han ikke i mange år skal kunne udrede sig fra sådan, ibragte elendige omstændigheder, så det er umuligt, særdeles på denne tid, da man ikke ved, hvorledes afgrøden bliver og indavle, for Bonden, at indestå nogen forbindtlig Rug leverance.
Skriver videre, at der ved Gården er en lille Sø, hvoraf undertiden kan haves en Ret Fisk til Herskabets Bord, af Gedder og stundom nogle få Skaller og Ål. 15 August 1771.

Påtegnet af Dichmann, når misvækst ikke indtræffer, og Pengene efter Capitels taxten kan erholdes, leverer han i den belejlige tid for Bonden, noget Korn til Horsens.

1467
Fra S Hygum, Brædstrup. [10 sider]. Henviser til modtagne skrivelse fra Woyda, ang Rentekammerets ønske om beregning af Kornavlen, alt jvnf forrige bilag, hvorefter han fremkommer med sin redegødelse og mening etc. 21 Februar 1771.

Påtegnet af Bolvig, Mattrup, Anders Dørrup og H Bremmer, Vinding - Kølpengård - Schultz, Nørre Mølle etc.

1468
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til cirkulære skrivelse, hvorefter ønskes indberetning om Kornavlen. Så vidt han kan udforske af Bøndernes angivelse, som til dels er urigtige, samt eget skønnede, kan der på Tyrrestrup Bøndergods, der består af 201 tdr 3 skp 2 fc 2 alb Hartkorn, i et mådeligt år, avles 600 tdr Rug 650 Byg 320 Ærter 240 Boghvede og 1200 tdr Havre. Hvilket alt sammen kan fortæres af de derpå værende ca 620 Personer iberegnet Husmænd, Inderster og andre, samt deres Creaturer dog, at der måske kan blive 200 tdr Havre til overs, til salg. For Godsets vedkommende anslås, at der til salg kan blive 80 tdr Rug 100 Byg 190 Havre og 10 tdr Boghvede.
13 April 1771.

1469
Fra L Ammitzbøll, Rask. Henviser til Cammer Coll foranstaltning under 23 Oktober 1770, samt Rosenørns ordre, ang årlig indberetning om Kornavlen, og fortsætter, at Godsets Rugavl ikke i år har været synderlig mere eller bedre end sidste år, der da kun var liden. Bygavlen har været ringere og Havren lidt bedre, hvorimod Boghveden har været dobbelt så god. Flere slags Korn avles ikke ved Gården, og overalt har Kornet kun fyldt ganske lidt i Husene, hvilket er det samme for hele Egnen, så Beboerne allerede tvivler om deres udkomme.
1 Oktober 1771.

1470
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Med henvisning til Cirkulæreskrivelse indberettes, at der ikke er nogen beholdning af gammelt Rug. Indeværende Års Kornhøst, i henseende til det meste af Bygståb [måske på Stubmarken efter Byg], Rugen er ringere end i fjor, og da Havren ikke alt sammen blev Moen [moden], Byggen ungefehr 1/3 del mindre, men Boghveden halvt mere end forrige År. Regner, efter den begyndte aftærskning, med 200 tdr Rug 300 Byg 200 Boghvede og 400 tdr Havre. Som til visse behøves til Sæd og Husholdning. 10 Oktober 1771.

1471
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Ikke underskrevet]. Beregning over mængden af Kornvarer, som af en middelmådig afgrøde kan forventes. Hvor meget der af samme, årligt skal anvendes til Consumption og, hvad der derefter til, at forsørge Norge med, kan forventes. Fremgår, at der regnes med et overskud af 7215 tdr Rug 10892 1/2 tdr Byg og 1803 1/4 tdr Havre og ærter. I den videre påtegning, anføres, at for at få en rigtig beregning, må udførselen over 10 år beregnes og sammenlignes. 20 April 1771.

Omslag:

Stutterier og Staldstude ang.

1472
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Henviser til forordningen af 16 Juni 1686, samt Rentekammerets skrivelse af 2 Februar, ang Stutterier, iflg hvilken det er pålagt ham, at sørge for denne bliver overholdt, således der efter hvert års Michaely bliver indsendt en udførlig specifikation. Forventer derfor, at de Herrer Proprietairer, vil være dette efterrettelig, og for de Hovedgårde, der må holde Stutteri, at dette altid holdes forsvarlig, idet der i modsat fald kan ske pålæggelse af Mulct, og desuden på nævnte tidsrum, hvert år, indberetter Stutteriets antal etc. 17 December 1771.

2 enslydende bilag.

Påtegnet: Extract af undersøgelses forretningen, Kalbygård ikke bekvem til Stutteri og Bidstrup, utilstrækkelig af mangel på Hø og Græsning. Desuden fra de øvrige Godser om samme.

1473
Fra J Ramsland, Stensballegård. Med henvisning til forordningen indberettes, at der på Gården er det fulde antal Hopper, for alt det Hartkorn som Baron Kragh Juul Wind har på Lolland og her i Jylland, såsom 6 for Baroniet Juellinge og 4 for Stensballegård, i alt 10 Følhopper og en Hingst, hvilket tillades, at man må holde på den Gård og sted, man ønsker det. 11 November 1771.

1474
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Indberetter, at han har solgt 50 Stude til Cammer Assessor Ladorf, hvilke førstkommende Mandag uddrives fra Silkeborg til Århus. Da det er ham umuligt, at få [Amtmand] Cammerherre Scheels påtegning, bedes Woyda påtegne vedlagte Pas, og returnere dette med Expres Bud. Dyrene drives over Låsby, Galten, Hørslev og Hasle. Nævner også ,at der aldrig har været Kvægsygdom ved Silkeborg. 18 Oktober 1771.

1475
Fra Thygesen, Mattrup. Fra Gehejme Råd Grev Thott, har han modtaget vedlagte Cammer Pas, der tillader overførsel af 90 Køer og 1 Tyr til hans Gård Gavnø, på Sjælland. Thygesen har indkøbt nævnte Dyr, der derefter har Græsset, dels på Gårdens Mark, dels på nærtliggende Landsbyers Græsmarker, hvor der ikke i mere end 3/4 år har været Kvægsygdom. Amtmanden bedes påtegne Passet. Kvæget der er mærket med T på venstre side og brændt med TT på venstre Horn, uddrives til Århus. 13 September 1771.

1476
Fra ??, Kolding Toldkammer. Fra Tyrrestrup, er der i April udført og fortoldet 6 stk Øxen mere, end bilaget fra Woyda udviser. Det Danske Kammer har udbedt sig nærmere oplysninger, hvorfor Woyda bedes fremsende et Regnskabs bilag. [Se næste]. 8 Oktober 1771.

1477
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se forrige]. Grunden til, at der fra Kolding Toldsted er indberettet, at der er Fortoldet og uddrevet 6 Stude mere, end det af Amtmanden er indberettet, kan han ikke forklare på anden måde end, at Peder Marchusen til Agersbøll, for en Holstener i Wilstrufer Marsken, købte det antal Stald Stude der er indberettet, og da samme skulle uddrives, kom dennes Fuldmægtig Mons Sørensen, og købte yderligere 6 Stude, som han oplyste var til hans eller Marchusens eget brug, hvilke derfor ikke blev indberettet. 21 Oktober 1771.

1478
Fra Andreas Såbye, Ry Præstegård. Deres Excellence Høi Welbårne Herre Hr von Woyda Deres Kongl: Majts Høie Bestaltes Ridder, Geheime Råd, Cammer Herre, og Amtmand over Schanderborg, og Åkjær Amter - Nådige Herre o s v. Henviser i Brevet til modtagne ordre om Stutterier, og fortsætter, at efterdi forordningens 5te artikel allersidst vedrører de fattige og arme Præster, som ikke formår, at holde sådanne 2 Følhopper af den anbefalede størrelse, men allernådigst tillader slige Præster hos vedkommende Amtmand, at erklære sig, blandt hvilke han er beføjet, som har et armt og ringe Kald, ja det allerringeste i Århus Stift, og som bekendt aldeles ingen Græsning har, og altså er ham umuligt, at efterkomme en sådan ordre mener, at Amtmanden er bekendt med hans ringe og uformuende omstændigheder. 21 Februar 1771.

1479
Fra L Ammitzbøll, Rask. Der er i denne Vinter opsat 100 Stude på Gården.
8 November 1771.

1480
Fra L Ammitzbøll, Rask. Det på Rask værende Stutteri, består af en Hingst 10 qvarter høj og fire Hopper, ligeledes 10 qvarter.
8 November 1771.

1481
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at af de i denne Vinter opstaldede Stude, er der solgt 60 til Sr Claus Hass fra Wilster March, der uddrives over Kolding. 4 April 1771.

1482
Fra Søren Såbye, Horsens. Efter Amtmandens ordre, har han været på Stensballegård for, at efterse det der værende Stutterie, som holdes for Baroniet Juellinge i Lolland og Stensballegård, og da befunden dette som vedlagte bilag udviser. 29 November 1771.

Bilag:
Fra Søren Såby, Birkedommer i Stensballegårds Birk, 26 November har han været på Stensballegård for, at efterse det der værende Stutteri, bestående af 1 sort Hingst 10 qvarter og 2 tommer høj 10 år gammel, 1 do Plag i andet år, og 8 sorte og 2 brune Hopper 6 - 10 år gammel med angivelse af højde.

1483
Fra A Flensborg, Horsens. Så snart Vinteren var gået, var han hos vedkommende på Herregårdene og Præsterne i Vor Herred, for afholdelse af den anbefalede forretning ang Stutterier, jvnf [ikke] vedlagte. 25 April 1771.

1484
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne skrivelse, ang Stutterier, hvorefter han har henvendt sig til Thygesen, Mattrup, der er den eneste Sædegård i Tyrsting Herred, ligesom der heller ingen Præster bor i hans Distrikt. Henviser til Godsets besvarelse af 28 Februar.
8 Marts 1771.

1485
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. At undersøge en ting som man ej forstår, vil altid blive unyttig, til skade for vedkommende og til skam for undersøgeren, om ej til værre ulejlighed. Efter Amtmandens ordre, skulle han undersøge, hvilke Hovedgårde der i hans Distrikt burde holde Stutteri og, hvilke der var bekvemme til dette, det sidste må han rent ud sige, at han ikke forstår, at dømme om, da han ingen regel kender, hvorefter dette skal bedømmes, forordningen siger vel, at der skal lejlighed til Høbjergning, Skov, Græsning og Enemærker ved Hovedgårdene, men om alle de Gårde, som havde nogle, eller alle disse egenskaber, derfor er bekvemme til, at holde  Stutteri, ved han ikke om han tør sige. Nævner derefter Sophiendal og Wåbensholm etc. 4 Februar 1771.

Omslag:

Qvægsyge ang.

1486
På bagsiden af omslag:
Fra Kong Christian/Thott, København. [Kopi sign af Rosenørn]. Drejer sig om de behøvende Collect Bøger, der skal være nummereret, gennemdragne, underskrevet og forseglet af Rosenørn, hvorefter disse skal anvendes overalt. Ønsker derefter indberetning om, hvor mange penge der indkommer, hvilke alle skal anvendes til Domkirkens forsvarlige istandsættelse.  3 November 1769.

1487
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han overalt i Nim Herred, ladet undersøge, hvorledes det står til med Kvægsygdommen, og befundet, at der ikke for nærværende tid, er nogen sådan. Skulle den igen vise sig noget sted, er Sognefogederne pålagt straks, at indberette dette. 9 September 1771.

1488
Fra A Flensborg m fl, Horsens Rådstue. Med henvisning til modtagne ordre indberettes, at den grasserende Kvægsygdom ikke har vist sig i Byen i de sidste 5 Måneder, skulle den igen vise sig, vil dette straks blive meddelt. Ellers er det efter modtagne ordre, ved Plakater og Trommeslag, blevet bekendtgjort, at alle Kvægmarkeder alvorligt forbydes, at ingen, indtil videre, må føre Kvæg til eller fra de ellers fastsatte Markeder. 9 September 1771.

1489
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ikke i indeværende år, har været nogen Kvægsygdom på Gården eller i Tamdrup Sogn. 16 September 1771.

1490
Fra L Ammitzbøll, Rask. Med henvisning til modtagne ordre indberettes, at Kvægsvagheden ikke er, eller har været, på Gården i næsten 2 år. Det er ham heller ikke bekendt, at den er noget sted i Amtet. 14 September 1771.

1491
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Efter ordre indberettes, at der ikke er Kvægsvaghed hos nogen i Skanderborg. 9 September 1771.

1492
Fra F L v Woyda, Sophiendal - til Rosenørn. Med henvisning til modtagne skrivelse fra Danske Kammer, skal meddeles, at der ham bekendt, ikke findes Kvægsygdom nogen steder i hans Amter, undtagen på Nissumgård og i Hede Mølle, ungefehr 1 Mil sydøst for Skanderborg, samt i Skibby, Harlev Sogn. Beder om oplysning, såfremt der igen skulle opstå nogen smitsom Fæ syge. 20 September 1771.

Omslag:

Skolevæsen ang.

1493
Fra Peder Kårsgård, Harlev Mølle - til Lauritzen. Takker for hjælpen med Restancelisten vedrørende Stilling Skole. Hvor forvovne og dumdristige de skyldige har været, fremgår af Lægdsmand og Sognefoged Anders Poulsens påtegning på vedlagte restanceliste. Da dette tydeligt viser, hvorledes alle vilde midler forgæves anvendes, skal han på sin Principal, Borgmester Müllers vegne bede om, at vedlagte nye restancer må blive approberet af Amtmanden, til inddrivelse ved Militarisk Excecution. [Se næste]. 30 Marts 1771.

PS. Borgmester Müller lader formelde sin kierlige Hilsen, og tillige udbedes 2 exemplarer af forordningen om Hoveriet.

1494
Fra Borgmester Müller, Århus. [Se forrige]. Restance liste over de der ikke, for året 1770, har betalt til Skoleholderen i Stilling, samt contingent til Skolens reparation i Sommeren 1770. Et halv års løn a 8 sk, reparation a 1 mk 1/2 sk, Et halv års løn fra Sct Hansdag til udgangen af 1770 a 6 3/4 sk, i alt pr tdr Hartkorn 1 mk 15 1/4 sk, hvilket ikke har været muligt, at få fra Jexen By, Adslev Sogn, Rasmus Knudsen 1 sk Jens Christophersen 2 mk 8 sk Rasmus Sørensen 4 mk 13 sk Henrik Christophersen 2 mk 15 sk Johan Andersen 3 mk 7 sk Niels Jørgensen, denne også af Kirkejorden 4 mk 13 sk, hvilken liste bedes approberet af Amtmanden til udpantning. Påtegnet af Woydas Fuldmægtig, Lauritzen for, at undgå større udgifter ved Militarisk Excecution, approberes samme til udpantning, af Sognefoged Anders Poulsen i Jexen. 16 Marts 1771.

Påtegnet 27 Marts af Anders Poulsen, Dennis Simonsen og Peder Poulsen, at der intet var, at gøre, da en del af vedkommende svarede, at de fattedes Penge, og Pante måtte de ikke.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

1495
På bagsiden af omslag:
Bergenhammer m fl, Lyngby. Attesterer, at der ikke ved den Gejstlige Ret i Synder Herred, har været sager, hvoraf skulle svares til Justits kassen. 6 Juli 1765.

1496
Fra Pultz, Skanderborg. Henviser til Amtmandens pålæg om, at Jagten på Siim, Tulstrup og Søballe Marker, skal udbydes til bortforpagtning ved en Auktion, hvilket han også fra Overjægermester von Gram har fået meddelelse om. Efter Woydas ønske er dagen fastsat til 11 November, hvilket han derefter har truffet aftale med Muncheberg om, hvorefter modtagne Plakater skal blive publiceret.
28 Oktober 1771.

Bilag:
Specifikation over bortforpagtningen af Jagten, i 20 år, der udbydes ved Auktion den 11 November, i Siim By og Skov - ingen Bud, Søballe By, Skov og Kirkejord - til Skovrider Christian Mønster i Storring for 1 rdr 64 sk, Tulstrup By, Skov og Kirkejord, samt noget såkaldet Helligånds Jord - ingen Bud.

Notat, at Mønster er tilslagen alle 3 for 5 rdr 8 sk årlig.

Omslag:

Ang Landvæsen.

1497
På bagsiden af omslag:
Fra, ??, Øster Tørslev. 18 April 1771 er Skiftet afsluttet, efter afdøde Sognedegn i Øster Tørslev Christian Friis. For Skiftebrevet, som var på 10 ark er betalt 1 mk 8 sk til Justitz kassen, desuden er betalt for Thomas og Marie Løchte, vedrørende deres arv, der efter Kongelig tilladelse er transporteret til Overformynderskab i København 2 rdr. 22 November 1771.

1498
Fra P Herschend, Rathlousdal. Henvender sig, ang Cancelli Råd, Bjørn [Thestrup], idet denne bliver ved med at påstå, at Husmændene i Brørup, året igennem skal gøre en ugentlig dags arbejde, tvært imod den afgørelse General Landvæsenets Collegium har truffet. Bjørn har nu nogle gange taget sig selv til rette, og ladet deres Bo udpante, med 1 mk Danske for hver gang de siden Nytår er udeblevet, hos enhver af dem, hvilket de med største vemodighed har været her på Rathlousdal for, at klage over, med beretning om, at de på ny var nødsaget til, at klage til Kongen. Derefter mulighederne af, at betale et bestemt beløb med færre ugedage, eller et mindre med flere dage. Da der vil være tvivl om, hvorvidt de ved en klage, kan få fri Proces og Procurator, har Brevskriveren formået Husmændene til at vente med, at indgive en ny klage, hvorefter han håber Amtmanden kan formå Bjørn til, at få sagen ordnet, ligesom han selv vil forsøge sig med Husmændene. Foreslår, at han sammen med Woyda og Overjægermester Pultz, skal underskrive for, at Cancelli Rådens svar, bedre kan vise Land Commissionen, hvad møje den, og flere slige sager har forvoldet. 8 Februar 1771.

Omslag:

Taxations Forretning til Brandforsikring.

1499
Fra P Herschend, Rathlousdal.
[12 sider]. For at Amtmanden, som Selvejernes protector og lovens rette fortolker, med titlen som Amtmand, kan få fuldkommen ide om, hvorledes det er gået til mellem Hvolbæk Mændene og ham, mener han sig skyldig i, at meddele sandheden. Før handelen kom i stand, var Mændene mange gange hos ham for, at spørge om det nogen sinde blev han mening at sælge Nissumgård med underlagte Gods, bestående af deres By, Gjesing, Hedemølle og Ring Kloster etc, og om de da måtte blive anset som de nærmeste til, at købe sig selv [deres Ejendomme], uagtet de desuden gav til kende, at når de kunne få forsikring om, at de ikke skulle få det værre hos andre, end under ham, ville de hellere give og gøre alt, hvad de gav, end købe dem selv, hvorefter Herschend gav dem det løfte, at i alt hvad der var ham muligt, ville han efterkomme deres vilje. Derefter kom forordningen af 6 Maj 1769, hvorefter han kaldte dem til sig, og betydede dem dens indhold, med tillæg, at han anså det som meget mere muligt, at han kunne bestemme og indrette alt det arbejde de skulle gøre, også for så vidt, hvis der kom nye på Nissumgård, og det på en bestandig måde for dem og deres efterkommere, ikke overstigende det de hidtil havde givet i penge og arbejde. Uanset alt dette, fandt de dog for bedst, at købe deres Gårde, frem for at leve, i usikkerhed om, hvorvidt de kunne få deres arbejde og Kår, på en så billig og tålelig måde, som de havde. Slutter med, at det får altså komme an på, om de stakkels Folk endnu bliver ved med at tro på, hvad sådan et Menneske vil forføre dem til, for imidlertid, at udsuge dem, men siden lader dem gå ene og nøgne, da Herschend ej gør nogen forandring, men forsvarer sig mod denne klage. 
30 November 1770.

På samme bilag: Extract af Lægdsrulle no 1 og reserve Rulle no 2, med angivelse Beboernes navne og Hartkorn i: Hylke Sogn, Nissumgård, Ringkloster, Tammestrup, Fruering Sogn Hvolbæk By, Gesing By, Øde Mølle, Hede Mølle og Tammestrup Øde.

Desuden, dat 18 August 1771 fra underskrevne Beboere i Hvolbæk, vedrørende handelen med deres forrige Husbonde Landvæsens Kommissair Peder Herskend ved Rathlousdal og Gerstorflund, som de er utilfredse med, idet denne ved handelen, har skilt Husene fra Byen, som de ikke mener stemmer overens med forordningen om fællesskabets ophævelse, men allermest fordi, han har forbeholdt sig Mandskabet, såvel Mænd som Børn ved disse 8 Husmænd, da Husenes Grund tilhører Byen, hvorved de nu ikke selv har noget Mandskab o s v.

1500
Fra C Kragh, Handstedgård. Med henvisning til Collegiets ordre af 25 November 1760, ang årlig indberetning om forbedring indberettes, at udligningen med Hartkornet, som blev påbegyndt forrige år i Handsted, Kanderup og Egeberg, nu er afsluttet. 11 December 1771.

1501
Fra P Herschend, Rathlousdal. [5 sider - se tidligere, drejer sig om uenighed mellem Herschend og Beboerne i Hvolbæk, ang deres køb af Byen]Amtmanden har vel bemærket, hvad det er for en bagatel Beboerne i Hvolbæk, har ladet sig forføre til, at gøre en Nådig Konge og hans Embedsmænd ulejlighed med, og på hvilken usandfærdig måde, de fremstiller sagen mod ham selv på, ja hvor uforskyldt det er både af deres Concepist og dem selv, der af ham, af ren godhed, og uden mindste vederlag, fået over 6 - 700 rdr, hvilke som meget andet, han med en frelst samvittighed kan beedige, ja bevise. Henviser videre til den indsendte erklæring af 30 November, med vedhæftede Lægds og Reserverulle, ligesom han håber, at få lov til, at forsvare sig ved Lands Lov og Ret, hvis de stadig lader sig forføre til ikke, at være fornøjet med den handel de har indgået med ham. 28 August 1771.

1502
Fra Andreas Flensborg, Byfoged i Horsens og Herredsskriver i Vor - Nim Herred. [17 sider]. 14 Juni 1771 er Vor - Nim Herredsret sat, hvorved fremkom Hans Kieldbek af Hornborg By og Sogn og fremlagde, en til ham og Jens Knudsen, fra Commerce Coll, fremkommen ordre, som han begærede læst og påskrevet. Drejer sig om deres anmodning af 13 Januar, om at få deres Gårde forsikret i Købstædernes Brandforsikring, hvorfor der forinden skal foretages en syns og taxationsforretning, hvortil blev udmeldt 4 uvildige Mænd, nemlig Tømmermand Jørgen Frandsen, Snedker Niels Falsen, Morten Jørgensen og Michel Jensen, alle af Hornborg. Derefter blev Niels Kieldbechs Gård synet den 19 Juni, herunder beskrivelse af Bygninger, tilsammen vurderet for 450 rdr. Flere Retsmøder. [Se næste]. Sluttende 21 Juni 1771.

Påtegnet 16 Juli af Rosenørn.

Bilag:
Dat 19 Juni 1771 fra A Flensborg, Horsens, hvoraf fremgår, at Hans Kieldbeck i Hornborg, til sin påboende halve Gård, har anskaffet følgende Brandredskaber, en Hånd eller Stue Sprøjte, en 12 alen Brandstige, 4 Læder Brandspande, og to Brand Stager med Spids, Krog og Lænke af Jern, hvilket alt befandtes ganske nye og i god brugelig stand.

1503
Fra A Flensborg, Vor - Nim Herredsting. Gør vitterligt, at Fredagen den 17 Juni fremkom for Retten Jens Knudsen af Hornborg og fremlagde, en til ham og Niels Kieldbeck, fra Commerce Coll, ankommen ordre, ang deres ønske om, at få deres Gårde Forsikrede i Købstædernes Brandforsikring, i hvilken forbindelse, der forinden skal foretages en Syns og Taxationsforretning, hvortil blev udmeldt Tømmermand Jørgen Frandsen, Snedker Niels Falsen, Morten Jørgensen og Michel Jensen, alle af Hornborg. Jens Knudsens Gård blev synet den 19 Juni, hvori er en beskrivelse af Bygningerne etc, vurderet til i alt 600 rdr. 21 Juni 1771.

Bilag:
Dateret 19 Juni 1771 fra A Flensborg, Horsens, der attesterer, at Jens Knudsen har anskaffet sig en Hånd eller Stue Sprøjte, en 12 alen Brandstige, fire Læder Brandspande, to Brand Stager med Spids, Krog og Jernlænke, hvilket alt befandtes ganske nyt og i god brugelig stand.

1504
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Vedlagt følger opmålingen af Landevejen til Randers. Beboerne ved Ladegården var i den anledning beordret til, at møde i går Formiddag kl 6 ved Peder Danielsens Hus med Reb og Pæle, for at måle over deres Mark. Selv mødte han kl 7, da var Ole Sørensen kommet, men ingen mødte for Enken og Søren Sørensen, medens målingen varede, så de måtte hjælpe sig med de 3 de havde, han så sig ej pligtig til, at gøre arbejdet for dem. Beder om, at de udeblevne pålægges en Mulct. Derefter angivelse af opmålingen over Landevejen til Randers, fra Ladegårds Led til Borum Bro. Exp fra dette Led til Ladegårds Skov er 458 Favne god Vej, hvorpå er en Træbro. Fra Skovens begyndelse til den anden Træbro er 237 favne ond Vej. Fra samme til den næste Træbro, hvor Stilling Mark begynder er 148 Favne ond Vej o s v. Desuden angivelse af de forskellige steders Hartkorn. 15 Juni 1771.

1505
Ingen afsender og Dato, men muligvis fra F C Muncheberg. [23 sider]. Specification på efterskrevne Sogne og Byers Beboere, for så vidt de er Kongen tilhørende, og svarer til Regimentsskriver Stuen, med Matriculens nummer og Hartkorn. Også angivelse af mange Møller. Exp: Hylke Sogn no 2 Søren Sørensen 3 tdr 3 skp 2 fc og Mads Nielsen samme. Ris Degnen Friderich Holst af Kirkejord 1-1-2-1 alb. Husmand Rasmus Ollesen 1/3 del af no 6 1 tdr 2 alb. Gram: No 8 Rasmus Pedersen 3 tdr 2 1/9 alb [som alle har]. Forlev: No 5 Anders Jørgensen 3 tdr 1 alb samme no Mathias Pedersen 3 tdr 1 alb. Ingen dato 1771.

1506
Fra Jens Jensen, Yding. Efter Fuldmægtigens ordre, har han sammen med 2 Mænd, målt Vejen fra det Vestre Vange Led til Gantrup og Purup Markskel, hvor der er 990 Favne. 4 Juli 1758 [År bemærket].

1507
Fra Dichmann, Urup til Hans Lauritzen. [Bilaget er anvendt som kladde til angivelse af Hartkorn, i forbindelse med den nyere opmåling af Vejene, uden dato etc]. Sessionsskriver Houed betog ham senest den ære og fornøjelse, at aflægge sin Compliment [hos adressaten] i Skanderborg, hvilket bedes ham tilgivet. Efter forlangende, har både han selv og en anden, efterset Sal Bruuns Papirer, men ikke kunne finde mere, end det som tillige med specifikationen, hermed fremsendes. Dog må meldes, at i dennes anførte 2 poster, nemlig Kampmanns Obligation, er indfriet og kasseret, samt de 2 afkald, udgivet af Jesper Steffensen i Astrup?, har han selv i sine gemmer. Fremgår videre, at Enken [Bruuns] ikke er fornøjet med sin nye Mand, men vil cassere denne, og have arven efter den Sal Mand udbetalt, eftersom hendes gamle Creditorer gør hende ængstelig. Hun venter en del af samme udbetalt af Mons Lauritsen [Amtet]. 12 Maj 1758 [År bemærket].


Nogle af de følgende bilag, kan være det, der i forrige, nævnes som fundet imellem Bruuns Papirer.

1508
Fra P Hygum, Handstedgård. [Bilaget er som forrige, anvendt som Kladde i forbindelse med den nyere opmåling af Vejene, uden angivelse af dato eller underskrift]. Som lovet har han nøje undersøgt forholdene for Lundum, Tolstrup og Handsted Sogne, ang de parter de er tildelt, af Landevejen fra Handsted Bro over Handsted Mark til Serridslev og videre til Tebstrup Kær. Lundum og Tolstrup Sogne udgør 220 tdr Hartkorn og Handsted 276 tdr. Derefter angivelse af forskellige strækninger, hvorunder nævnes, at det ene Sogn nok ikke må bebyrdes med mere end det andet. 12 September 1757 [År bemærket].

1509
Bilag uden afsender og dato. Specifikation over Hartkornet, med angivelse af Matr no og Beboernes navne samt, hvilket Gods de hører under, i efterfølgende Sogne [i forbindelse med Landevejene]. Exp Tvingstrup, Frantz Jensen 4 tdr 1 fc 1 alb etc. Uden dato 1771.

1510
Bilag  uden afsender og dato. Erindring ved Landevejenes inddeling bliver at bekendtgøre:

1)
At Vejene overalt, lige som de nu findes forbedret, herefter skal være 12 alen brede, foruden Grøfter ved begge sider.

2)
At Vejene indkastes med Grøfter for, at forekomme kørsel på Sædeland, og til at trække Vandet af Vejen, eller på de steder, hvor Grøfter kan undværes, oprejses store Kampesten ved begge sider af Vejen, nemlig en fuldkommen Sten hver 3 Favn imindste.

3)
At hver Byes Beboere, strax herefter, imellem sig, Gårdvis, afdeler det stk Vej som Byen er anvist, således enhver Beboer kan vide sin part, som han forsvarlig skal vedligeholde etc.

4)
Hvo som ompløjer Grøft eller Stene ved Vejen, Pløjer over eller i Vejen, og derved beskadiger kørselen, skal, hvad enten det sker af Beboeren selv eller hans Folk, sætte samme i stand, men også betale 8 sk til Byen, som Sognefogeden og Oldermanden har magt til, at lade udpante. Flere punkter om samme. Ingen dato 1771?

1511
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Drejer sig om opmåling af Landevejen til Randers, fra Ladegårdens Led til Borum Bro. Fra nævnte Led til Ladegårdens Skov er 458 Favne god Vej, hvorpå er en Træbro etc. Ingen dato 1771?.

1512
Bilag uden afsender og dato. Således er Landevejen på Vestbirk, Naldal og Nim Marker den 20 April 1757 afmålt og afpælet. Norden for Vestbirk, som er sidste slap? med målingen til Byens nordre Led er 1840 Alen. Derfra igennem Byen til det Søndre Led 160 Alen o s v.
Uden dato 1757.

Omslag:

Veje og Broer angående.

1513
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ved at efterse Landevejen mellem Århus og Horsens, er denne befunden således:

Vitved By har ej til gavns ydet deres andel, Fastrup og Onsteds, var der ikke rørt ved en del, Virrings andel var heller ikke som den burde, Hvolbæk heller ikke, og her lå store Sten midt i Vejen. Mangler ved alle Sogne exp Ørskov, en del er ej rørt ved. 19 Juli 1771.

1514
Fra F L v Woyda, Sophiendal til Rosenørn. Den klage Forpagteren af Brøstenbro, Hans Boelund i Boelund, fremkommer med, over Beboerne i Hornborg Sogn, ang det Brohavre han tilkommer, der fra Alders [Arils?] tid er givet til Broens vedligeholdelse, kan ses af vedlagte. Da samme hører under Stjernholms Amt, bedes om, at vedkommende straks, ved Militarisk Execution eller udpantning ved Herredsfogeden, leverer Brohavren, eller på anden måde fornøjer Boelund. 26 April 1773 [År bemærket].

Bilag:
Dat 20 Januar 1770 fra F L v Woyda. Kopi af Fæstekontract for Brøstenbro Kørebro til Hans Clausen Boelund, som hans Fader, afgangne Claus Boelund før havde i Fæste, alt på nærmere angivne betingelser. Att af H Boelund.

1515
Fra P Rosenørn, Århus til Cancelliråd Ammitzbøll. Hvorledes Forpagteren af Brøstenbro Hans Boelund, af Boelund, besværer sig over Beboere i Hornborg Sogn, der tilbageholder hans tilkommende Brohavre, til Broes vedligeholdelse, ses af vedlagte skrivelse fra Amtmand Woyda. Da nu Sr Boelunds fordring eragtes lige så billig, som leverance eller betaling fornøden, på det Broen, til derover faldende passage, kan være og holdes i vedbørlig stand, gør han sig forsikret om, at Ammitzbøll, som største Lodsejer i Hornborg Sogn, alvorlig anbefaler vedkommende, straks, mindelig og i seneste inden denne Måneds udgang, bringer sagen i orden med Boelund. 4 Maj 1773 [År bemærket].

Påtegnet: 15 Maj 1773 af Ammitzbøll, Rask, der svarer, at den omtalte Brohavre har Bønderne i rette og ansatte tid leveret til Videfogederne, men da Boelund efter mange Ugers forløb ikke lod det afhente, og Bønderne ikke kunne undvære deres Poser, har enhver taget sit hjem igen. Uagtet han er største Lodsejer, ser han sig dog ikke forbundet til, at blande sig i Sr Boelunds, ham uvedkommende sager, ligesom Bønderne ikke heller behøver hans erindring, i det de selv forud ved, og er villige til at yde, men det er Boelund som bør tilholdes og advares om selv i rette tid, at afhente sit Brohavre, på det sted hvor Bønderne af Alders tid har leveret det.

Bilag:
Dat 22 April 1773 fra H Boelund, Boelundgård, der med henvisning til sit Fæstebrev, klager over manglende levering af Brohavre fra Bønderne i Hornborg.

1516
Fra A Flensborg, Horsens. Vel har han givet ordre til Sognefogederne i Vor Herred, at hver Sogn og By skal reparere og istandsætte den part af Landevejene de er tildelt. Men når de efter deres tanker, gør meget godt arbejde ved Vejen, så pløjer de en Fure et kvarter dyb ved hver side af Vejen som skal trække Vandet, hvilket er aldeles uden nytte, og når de skal forhøje Vejen midt på, pløjer de den, og kaster Furerne sammen. Dette udretter ikke mere end, at Vejen den første Vinter, bliver så godt som upassabel, og siden er uden nytte for den tilkommende tid. Håber på, at der vil fremkomme nærmere bestemmelser om, hvorledes arbejdet skal udføres, så der kan komme en anden skik på dette, end den der hidtil har været. 30 September 1771.

1517
Fra Kongen/O Thott, København til Rosenørn. Henviser til en henvendelse fra Andreas Scheel, Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager, ang Vejenes brøstfældighed og højst fornødne reparationer. Pålægger derefter Rosenørn, at sørge for disse overalt i hans område, inden September Måneds udgang, på nærmere angivne måder bliver repareret. 6 April 1770.

Påtegnet: 13 April 1770 af Rosenørn, adress til Flensborg.

1518
ikke anvendt.

Omslag:

Skiftevæsen.

1519
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der i dette år ingen Skifter er afholdt i Skanderborg, og heller ingen usluttede fra året før, hvilket herved att. Sign N Wissing. 31 December 1771.

1520
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til Rescriptet af 13 April 1764, fremsendes opgørelse over de Skifter der i 1771 har været holdt i Byen, med forklaring om samme. 27 Januar 1771.

Bilag:
Dat 27 Januar 1772, fortegnelse over nævnte Skifter. [Noterer kun afdøde og ikke arvinger etc]: Cornelius Friderik Møller, Postmester, Nicolaj Jensen Tvede, Postmester, Johan Pausen Blikkenslager, Olluf Pedersen Bæch, Bager, Jens Hesselberg, Jochum Michelsen, Rebslager, Jørgen Jensen, Jens Bendixen Hejde, Handelsforvalter, Anders Hyrdes Enke Anne Lene, Peder Laursen Snedkers Enke Karen Pedersdatter Houman, Hans Hein, Kobbersmeds Hustru Bodil Marie Hjort, Olle Stenselsens? Prammands Hustru Magrethe Hansdatter, Johan Michael Hentzels Hustru Amalia Elisabeth Kyhn, Christian Friderich Hector, Urmager, Hendrich Hendrichsen, Christopher Christensen, Skoflikker, Lorentz Hansen Lorck, Johan Sørensen Aulsmands Hustrue Birthe Madsdatter, Peder Høeg, Skoflikkers Hustru Boedild Jensdatter, Hendrich Jørgensen, Jacob Hintze, Grovsmed, Trompeter Christensens Enke Anne Elisabeth, Lauritz Nielsen, Feldtbereder, Anders Andersen, Skoflikker, Jens Sørensen Tvede, afskediget Berider, Christian Niidsted?, Guldsmeds Hustru Ellen Marie Rejersdatter, Laurs Hendrichsen, Jørgen Jensen Bering, Feldtbereders Hustru Karen Pedersdatter, Frantz Andersen.

Skifter som er begyndte, men ikke afsluttede:

Christen Andersen Post, Henning Sørensen, Niels Nielsen, Stolemager, Zara Mitzlau, Thomas Høeghs Hustru Johanne Hansdatter Lynge, Rasmus Yding, Skræders Hustrue Lene Marie Sørensdatter, Hans Schrøder, Knapmager og Thomas Brædstrup, Bager.

Omslag:

Skifte Designationer, Skanderborg Amt.

1521
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [5 enslydende bilag]. Henviser til skrivelse fra Det Danske Kammer, hvori man fra alle Jurisdictioner og andre vedkommende, som forretter Skifter, forlanger oplysning om, hvad en fraværende Arving er tilfalden, som ikke er afkrævet, tidspunktet for samme, beløb, og om hvorvidt Arven er placeret på Rente eller ikke, hvorfor alle Proprietairer etc, snarest muligt, må indsende en sådan redegørelse til Amtmanden. Henviser samtidig til bestemmelsen om, at Arv der ikke er krævet inden 15 år, tilfalder Kongen.
17 Oktober 1771.

Påtegnet af Godsejere og Præster, ingen steder er der sådanne arvelodder.

1522
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Med henvisning til Cammer Coll foranstaltninger, i forbindelse med Kvægsygdommen, ønskes indberetning fra alle Provster og Præster i Amtet, såfremt der opstår tilfælde af Sygdommen, og dernæst tilholde vedkommende, hver 14de Dag at angive, hvor mange Dyr der er døde. Ligeledes på anfordring attestere de lovlige Sundhedsattester, i forbindelse med Kvægs passage af Sunde og Bælter. 23 September 1771.

Påtegnet af Præster etc.

1523
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. [Se forrige]. Henviser til skrivelsen fra Det Danske Kammer, ang Skifter, hvortil Arvinger ikke har meldt sig, herunder angivelse af størrelse, tidspunktet etc. Ved Vor Herreds Gejstlige Ret findes ikke sådanne arvesager. 31 Oktober 1771.

Omslag:

Skifte og Formynder Væsen.

1524
Fra L Ammitzbøll, Rask. [7 sider] Formynder regnskab for hans 3 Myndtlinge, Lars, Niels og Hans Ammitzbøll, fra 26 April 1770 til 26 April 1771. For Lars er indtægten 9101 rdr 5 mk 11 1/2 sk udgift 215 rdr 5 mk 5 sk, og behold til Snapsting 1771 8891 rdr 6 1/2 sk. For Niels er beholdningen 8730 rdr 2 mk 13 7/12 sk. Beholdningen for Hans er 9979 rdr 2 mk 13 5/6 sk. 18 Maj 1771.

Bilag:
29 stk fra forskellige, vedr samme regnskab, bl a fra Amtsforvalter Jens Thygesen, vedr Lars Ammitzbøll, for dennes ophold hos ham fra Påske 1770 til 5 April 1771, herunder for Juni Måneds information i Fransk 2 rdr, et par nye Sko 5 mk 12 sk, Klæde og Hassage? til en daglig Klædning 11 rdr 3 mk 10 sk etc. Ligeledes vedr de andre 2, fra Skræddere o s v.

Omslag:

Domsact i en Delinqventsag mod Laurs Sørensen af Toftum.

1525
Fra Søren Såbye, Birkedommer og Skriver i Stensballegårds Birk, samt By og Rådstueskriver i Horsens. [Hefte med 62 sider). Begyndende Lørdag 16 Marts 1771 hvor Birketinget blev sat, i en sag mod Lars Sørensen af Toftum, som løs og ledig blev fremstillet. For Retten var tilstede Actor Rådmand og Procurator Daniel Grundahl, der fremlagde, en under 19 Februar sidst, afholdt Seqvestration [registrering] af Lars Sørensens Bo, som blev læst og påskrevet. Lydende således: 19 Februar 1771 indfandt sig på Morbroderens vegne Hans Jordhøj fra Tyrrestrup, sammen med 2 uvillige Mænd Jens Andersen og Jørgen Jensen, begge af Toftum, sig i Husmanden Lars Sørensens jordløse Fæstehus, i bemeldte Toftum, og afholdt registrering af hans Bo, Husets Brøstfældighed etc, da bemeldte Lars Sørensen, formedelst Indbrud og Tyveri i Tyrrestrup Lade, i aftes den 18 Februar mellem kl 8 og 9, ved gerningen er blevet pågrebet. Ved samme var hans Hustru Marie Elisabeth Nielsdatter overværende. Boet vurderes til 16 rdr 4 mk og 1 sk, medens gælden udgør 25 rdr. Derefter over flere retsmøder, afhøring af Vidner, udtalelse af Præst o s v. Lars Sørensen tilstår herunder, at han 2 gange tidligere har stjålet Havre i Tyrrestrup Lade, hvilket ingen var klar over, og derfor ikke kunne bevises, hvis han ikke selv havde tilstået dette. Af Dommen ses, at han den pågældende Dag havde været til Hove for at Tærske, da havde set, at der lå Byg i Kasteloen, hvorefter han havde udtaget nogle små og store Sten på den Syndre side af Laden, således han kunne krybe igennem, og derefter i sin Sæk stjal 3 skp 3 fc af det bedste Byg. Men siden Ladefogeden havde mærket, at der 2 gange tidligere, når Lars Sørensen om Dagen havde Tærsket i Loen, om Morgenen manglede noget i Korndyngen, og derfor havde fået mistanke om tyveri, blev der holdt opsyn mad stedet. Da nu Lars Sørensen, bemeldte aften kom ud af hullet med sin Sæk, opdagede han Husbonden Sr Søltoft som stod i nærheden, hvorefter han efterlod Sækken og forsøgte at løbe bort. Men da Husbonden løb efter ham, faldt han på noget Is og blev pågrebet. Han bør da efter befundne omstændigheder, betale for de 4 skp stjålne Havre 3 mk 8 sk. Medens de 3 skp og 3 fc Byg blev på Tyrrestrup. Betale Tvigæld til Kongen, dobbelt værdi af de stjålne varer, nemlig for Havre 1 rdr 1 mk og for Byggen 1 rdr 5 mk 4 sk, og have sin Hovedlod forbrudt. For det 3die bør han, efter Lovens 6 Bogs 17 cap 32 art, miste sin Hud i Fængslet. Desuden bør han, både fordi han har fjernet Stenene fra Muren, og derigennem kravlet mindst 3 gange, samt ved pågribelsen taget igen mod sin Husbond, grebet ham i Klæderne eller Halskluden med sådan magt, at Blodet var udkommet af hans Næse og på Lars Sørensens Klæder, samt revet 2 Knapper af han Kjole, og hvis Søltoft ikke havde været ham for stærk, kvalt ham i sin egen Halsklud for, at rive sig løs. Han bør derefter ikke komme på fri fod, men arbejde i Københavns Fæstning sin livstid. Omkostningerne udlægges på Skanderborg Amts Hartkorn. Under sagen også afholdt forhør på Horsens Rådstue etc. [Se næste]. Sidste dato 2 Marts 1771.

1526
Fra Frantz Schinkel til Hald, m fl Landsdommere, Viborg. [Se forrige - hefte med 23 sider]. 10 Juli 1771 fremkom for Retten på Nørre Jyllands Landsting, Procurator Nicolay Stabell af Århus, som Actor i en sag mod Laurs Sørensen af Toftum, under Tyrrestrup, jvnf en Landstings Stævning af 5 Juni, til behandling af den af Birkedommer Søren Såbye, afsagte Dom over Laurs Sørensen, i anledning af dennes Tyveri af 4 skp Havre fra Tyrrestrup. Nævnes heri, at han uden brug af redskaber, har kunnet fjerne en Sten for, at komme ind i Laden hvor Kornet var, ligesom der må lægges mærke til, at det der mest befrygtes ved indbrud, nemlig Morderiske hensigter, ingenlunde her har fundet sted, eftersom der ikke var andet i Laden end Tærsket Korn og tørre Kærve, og selv om der også skulle have været Folk i Laden, er det bevidst, at han ikke havde haft sådanne planer, eftersom det står i acten, at han ikke engang har haft en Kniv hos sig, endsige mere. At Tyveriet har fundet sted, kan ikke nægtes, eftersom Tyven blev pågrebet af Husbonden Sr Søltoft, om aftenen den 18 Februar imellem kl 8 og 9. Lars Sørensen dømmes derefter til, at betale for de 4 skp stjålne Havre i Igæld 3 mk 8 sk og Tvigæld til Kongens kasse 1 rdr 1 mk, men da Byggen er kommet tilbage betales derfor kun Tvigæld 1 rdr 5 mk 4 sk ligeledes til Kongens kasse, hvortil hans Hovedlod er forbrudt. Og ellers bør han miste sin Hud i Fængslet, desuden for sin undvigelse, udtagning af Sten og vist utilbørlig modstand og værge ved pågribelsen og Husbonden bør arbejde i Viborg Tugt og Manufacturhus i 4 år. Omkostninger, idet omfang hans egen formue ikke kan tilstrække, udredes af Amtet. Onsdag 10 Juli 1771.

Påtegnet: Om Dommens forkyndelse etc, 27 Januar 1772 af O J Søltoft, 29 Januar 1772 af Jens Laursen og Peder Hansen, Toftum, og 7 Februar 1772 af Peder Lang og Jens Ollesen, Horsens. Af sidste fremgår, at Laurs Sørensen for længst er undveget fra Arresten under Horsens Rådstue.

Omslag:

Indberetninger om Delinqventsager.

1527
Fra A Flensborg, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre indberettes, at der ikke under Vor Herred, på nuværende tidspunkt, er anlagt sager mod Kriminelle Fanger. 5 Marts 1771.

1528
Fra S Hygum, Tyrsting - Vrads Herredsting. Med henvisning til Cancelliets skrivelse attesteres, at der ikke på nuværende tidspunkt, findes criminelle Fanger eller sager mod sådanne. 13 Marts 1771.

1539
Fra Søren Såbye, Horsens. [Se tidligere]. Ved Stensballegårds Birketing er af Rådmand og Actor Daniel Grundahl, indstævnet en sag mod Laurs Sørensen af Toftum under Tyrrestrup, for begangen indbrud den 18 Februar, da han har fjernet nogle Sten under Laden, og derefter krøbet ind for at stjæle noget Byg. Han blev derefter pågrebet af Husbonden, da han ville forsvinde med en Sæk indeholdende 3 skp 3 fc Byg. [Se forrige med Dommen fra Landstinget]. 7 Marts 1771.

1530
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se tidligere]. Takker for det med sidste Post, modtagne gunstige tilsagn, om efterlysning og pågribelse af den bortrømte Lars Sørensen af Toftum. Beskriver ham som lavagtig af Statur, ca 62 Tommer, rank og velskikket i alle Lemmer, dog smal og klejnagtig, kulsort Hår, Skæg og Øjne, trindladen i Ansigtet og hans Hånd er tillige noget "Logtet" eller krøllet. Klæderne vides der intet om. Fortsætter, at endskønt han punktlig retter sig efter forordningen om Hoveriets bestemmelse, og aldrig har påbudt Bønderne mere, men langt mindre, og i mange måder over sin pligt Solageret dem, så har de derimod vist sig trodsige og meget genstridige, og forårsaget megen fortræd og skade med hans Bygsæd, ved at drive og ikke villet lyde den tillagte ordre. Derefter [4 sider] hvorledes dette er foregået.
3 Juni 1771.

1531
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse, som ankom i hans fraværelse, hvoraf han erfarer at Delinqventen Laurs Sørensen skal være udbrudt fra sin Arrest i Horsens, som er meget ilde, at sligt så ofte sker og, at de som er imod ham, såvel for deres egen, som den almindelige sikkerhed, antaster Misgerningsmænd, med stor ulejlighed, tidsspilde, rejser og bekostning, ej vinder andet derved end, at sætte deres Liv og Gods i vove, for sådanne bortrømte ugudelige Mennesker, som kan komme igen og søge at hævne sig. Formoder, at det ikke er Amtmandens vilje, at pålægge ham, ved Retterne og i Aviserne, at efterlyse den undvegne, hvilket ville falde ham meget besværligt og bekosteligt, da han allerede har haft ulejlighed og bekostning nok på denne person, som nu erfares, er til ingen nytte, men snarere befrygtelig at det kan geråde til ulykke, helst da samme er afleveret i den høje Øvrigheds Hænder til lovforsvarlig behandling på Amtets bekostning, hvorfor han forventer Amtmanden vil sørge for det videre fornødne. 22 Maj 1771.

1532
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se tidligere]. Sidst afvigte Nat mellem den 18 og 19 Februar har en Husmand af Tyrrestrup Gods, Toftum By Lars Sørensen, gjort indbrud i Laden ved Tyrrestrup Gård, og der stjålet aftærsket Byg, hvorefter han uanset voldsom modstand, blev pågrebet, og indsat i Horsens Arresthus. Amtmanden bedes derfor som øverste myndighed, beskikke en Actor og defensor, på Amtets bekostning, til videre sags anlæggelse. Ligeledes fri befordring for Delinqventen til og fra Tinget. Da sagen er så klar, forventes ikke befordring over 2 gange, ligesom Stensballegårds Birketing ikke er en Mil fra Horsens. 19 Februar 1771.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 66 - 68 LAV B5 C 131 - 133 år 1770 - 1771.

 

 Til toppenTilTil toppen

 

 

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til index

 Til amtsarkiv forside

 Til forrige side  Til 17de del