Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

19de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 141 - 144 år: 1778 - 1780

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 76.

Afgivelser 1778:
 

753
En Domsact i en delinqventsag

En pakke Vei og Brovæsen

En do ang Søeindroullering

En do Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Udskiftningen m Landvæsen

En do ang klage over Skolelæreren i Skårup

En do ang Skolevæsen

Et Reversal over indkomne Dokumenter og kopier af udfærdigede ??ditioner i vacance efter Geheimeråd Woyda [udtaget]

En pakke ang Stutterier og Staldstude fra Godserne

En do med forskellige Indberetninger

En do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

Domsact.

 

753b
På bagsiden af omslag: Fra Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der fra Gern Herred, i sidste fjerding år, ikke er behandlet Criminelle sager ved Skanderborg Birketing.  2 Januar 1797.

754
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [11 sider]. Gør vitterligt, at 21 Februar 1778 blev der på Skanderborg Tingstue, i overværelse af Jens Jensen og Christopher Dresler af Skanderborg, på Amtmand Woydas foranstaltning, afholdt en Extraret, i sagen mod Arrestanten Anders Nielsen Hårbye, fordi denne for 6 - 7 år siden rømte fra Konen Anne Dorthea Nielsdatter og 4 små Børn i Hårby, og siden har levet af Betleri, hvorfor han er fremsendt fra Flensborg. Som Actor constitueret Ulrich Tolstrup, Skanderborg og Forsvarer Jørgen Fogh.. Fremgår videre, at han var sammen med Kvinden Anne Michelsdatter, der ved et forhør i Flensborg, havde sagt, at de hørte hjemme i Århus, at han var hendes Broder ved navn Andres. Men da de senere skulle sendes dertil erkendte hun, at dette ikke var rigtigt, samt hun ikke havde kendt ham før de blev pågrebet. Derefter udsættelser og afhøring. Dommen lyder på 3 års arbejde i Viborg Tugthus. 21 Februar 1778.
Dommen approberet 28 Februar.

Omslag:

Vei og Brovæsen.

755
Fra N Biørn, Rask. [Se tidligere]. Med henvisning til modtagne skrivelse, har han undersøgt, hvorfor det i vedlagte restanceliste, angivne Brohavre til Brøstenbro, ikke er leveret i rette tid. Bønderne har derpå tilkendegivet, at de hvert år, på en fra gammel tid, bestemt dag, har mødt med deres anpart, og afleveret det i en Gård i Hornborg, hvor tidligere Fæstere af Broen har ladet det afhente, eller betalt for, at få det leveret. Men eftersom nuværende Fæster Boelund, i de år restancelisten angiver, ikke har mødt eller ladet møde for at afhente Kornet, men i stedet påstået, at Bønderne skulle køre det til ham, hvilket de ikke mener de har pligt til, er dette årsagen til restancen. Ang samme liste, fremgår det tydeligt, at den på adskillige steder er urigtig, eftersom nogle halve Gårde er anført for det samme som de største hele Gårde. For eks i Kalhauge under no 11 hvor Morten Skrædder der står for Hartkorn 3 tdr 2 fc er ansat for 1 skp Havre, medens no 5 Mathias Hansen står for 4 eller 5 tdr Hartkorn kun er ansat for 1 skp Havre, hvorfor det anses for det bedste, hvis sagen ordnes i mindelighed. 
4 Juni 1778.

Bilag:
Dat 24 Januar 1777 fra H Boelund, nævnte restanceliste, med angivelse af Beboerne i Hornborg der er i restance for 2 år: Jens Bruun, Thomas Brixen, Hans Brixen, Jens Sørensen, Chresten Frandsen, Michel Christensen, Peder Michelsen, Niels Pedersen, Jørgen Frandsen, Rasmus Hansen og Michel Østergård. Samme By restance for 4 år: Michel Thorsen, Peder Frandsen, Peder Kiær, Michel Thomasen, Thomas Lundum, Jens Andersen, Christen Sommer, Michel Jensen, Jens Knudsen og Jens Brichsen. Kalhauge i 2 år: Jørgen Offersen eller efterkommere, Terchel Hansen, Peder Pedersen, Niels Brun, Søren Lauritzen, Peder Bisgård, Thomas Bisgård, Niels Andersen, Laus Lauritzen, Morten Skræder og Chresten Jensen. Samme By restance 4 år: Jørgen Jespersen, Michel Mortensen, Knud Brixen, Anders Tercheldsen, Mathias Hansen og Michel Jensen. Flemmen [Flemming] By i 4 år: Anders Pedersen, Peder Knudsen, Terchel Pedersen, Knud Mortensens Enke, Niels Smed, Rasmus Andersen, Hans Mortensen og Chresten Thomasen. Haurum i 2 år: Bertel Henrichsen, Hans Sørensen, Niels Rasmussen og Niels Nielsen. Samme By i 4 år: Michel Sejersen, Søren Jacobsen og Marcus Hansen.

Omslag:

Ang Udskiftning m m Landvæsen.

756
På bagsiden af omslag:
Fra Nicolay Holmer og Sparre, Odder. Jvnf forordningen indberettes, at der i Hads Ning Herred, ikke er faldet Bøder etc til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1775.

757
Fra Herschend, Gesing Øde Mølle. Hylke Mænd har siden September 1776 været i gang med, at få fællesskabet ophævet, og har dertil haft Landmåler og Inspektør Hegeluhr, som nu for nogen tid siden er afgået ved Døden. Beboerne har derefter henvendt sig til Herschend om nogen hjælp, og eftersom Vårsæden nu står for Døren, bedes Stiftamtmanden undskylde, at han må bede om mulig hastig assistance. Henviser derefter til modtagelsen af diverse Dokumenter, bl a en regning fra Hegeluhr på 63 rdr, hvorpå resterer 26 rdr o s v. 
20 Marts 1778.

3 bilag:

1)
Dat 24 Marts fra A Hår, Århus der henviser til Herschends forslag om, at Hår skulle fuldføre arbejdet med udskiftningen af Hylke By, hvilket han ikke kan påtage sig, eftersom han i forvejen har meget arbejde, men han har skrevet til Mons Barfoed, der var Fuldmægtig hos den afdøde Landinspektør, om denne ville tage tjeneste hos ham, og skal i så fald forsøge, at hjælpe dem ud af den fortræd de ligger i.

2)
Dat 16 April fra Borch, Boller, der bekræfter, at han efter Rosenørns ordre har forsøgt, at få Landinspektør Bhie og Landmåler Munk til, at fuldføre udskiftningen efter afdøde, men den første afslår på grund af Vejens længde og da Munk er allerede beskæftiget med mange af Hegeluhrs ufuldførte forretninger, mener Borch det bedste vil være, at lade Stifts Landinspektøren fuldføre arbejdet.

3)
Dat 15 April fra N Borch, Boller,  fortegnelse over de Dokumenter der er fundet i afgangne Hegeluhrs Stervbo, ang Rårup - Hylke Markers opmåling.

758
Fra Fuldmægtigen, Bygholm. Der meddeler, at fællesskabets ophævelse i Vinten By, Tamdrup Sogn er expederet og udført af Landmåleren Lieutenant Schukart. 22 Oktober 1778.

759
Fra H Lauritzen, Sophiendahl. Der med henvisning til Rosenørns ordre, bekræfter at afgørelsen på Jens Ernstsen i Forlevs ansøgning, om en Have mellem ham og Naboen Laurs Pedersen, er tilsendt ham. Men eftersom Lauritzen af samme afgørelse kan se, at Stiftamtmanden ikke har fået fuld underretning om sagen, vil han gerne fremlægge dette lidt tydeligere. Den omtalte Vej til Mark og Mesing By er ikke udlagt til Forte, Laurs forlanger den heller ikke til dette, men Jens påstår det til hans drift, som for begge ville give dobbelt arbejde, hvilket Laurs kalder unødig o s v. Nævner desuden fremsendelse af diverse til underskrift, nemlig en Constitution til Johannes Nielsen af Kolt, til Skoleholder ved den aparte Skole i Forlev. En Attest til Amtsforvalter Lund, ang udflytning af Just Rasmussens Gård i Vrold. 3 Tingvidner, ang Brandhjælp til Selvejer Peder Pedersens afbrændte Gård i Forlev. [Se næste]. 26 Juni 1778.

760
Fra H Pultz og Herschend, Gesing Øde Mølle. [Se forrige]. Henviser til ansøgningen fra Jens Ernstsen i Forlev, hvoraf de ikke kunne få de behøvende oplysninger, og derfor fandt det fornødent, at gå til selve åstedet, nemlig Vejen mellem hans og Laurs Pedersens Jordlodder mellem Forlev og Mesing, hvor man fandt, at de begge havde Grøftet mellem Vejen og hans Lod, på de steder der kunne være den letteste, hver til sin sides fordel. Derefter under 6 punkter mere om samme, og deres forslag til sagens løsning. 4 Juni 1778.

761
Fra H Lauritzen, Sophiendahl. Henviser til modtagelsen af skrivelse, sammen med Rasmus Rasmussen Overgård af Mesings klage over den fornærmelse, han mener sig påført ved Bymarkens udskiftning. Lauritzen berammede derefter afholdelse af et møde på Åstedet, Torsdag den 4 Juni, som var den eneste dag før Helligdagene og før Snapsting, hvor kan kunne give møde, men Hr Cammerråd Herschend, som den ene af Landvæsens Commissairerne har efter sin sædvanlige vittighed, gjort indvending i at møde den dag, på grund af, at Barfoed, som har udskiftet Mesing Enge, ikke har Kongelig bestalling som Landmåler, langt mindre Landinspekteur, og at det var ubekendt på, hvis vegne, enten Sal Landinspekteur Hegeluhrs eller Landinspekteur Hårs, han havde udført arbejdet. Mødet er derefter udsat. 6 Juni 1778.

762
Fra A Hår ??, Århus [Beskadiget ved navnet]. Henviser til modtagne, ang klager fra nogle Lodsejere om udskiftningens henstand og øvriges erklæring, hvortil han fremfører, at Landinspekteuren ikke er pligtig til, at udlevere Kortet over Nim By, før Byen er inddelt og så tilkommer største Lodsejer samme, med delings linierne på, men beregningen er han ikke pligtig til at afgive, med mindre det sker i det gode, og han betales for samme. Nævner videre, at Justitsråd de Thygesen til Bygholm, har betalt det Bygholm tilkommer for opmålingen af Nim Mark, Hr Lork og Toxen, har som de største Lodsejere den største del af deres andel, men Provts Skyt [Schytte?], Sr Lucasen, og de 2 Conference Råd Cortsen tilhørende Bønder og Selvejeren Søren Hansen i Nim har ikke betalt det mindste, hvorfor Bülow bedes tilholde dem om, at få dette bragt i orden. 18 August 1778.

763
Fra Amtmand H L Bülow. Henviser til kopi af klage over uenigheden om fællesskabets ophævelse, fra Jens Jacobsen i Møballe, i hvilken anledning man ved Michaely tider, i de seneste år, sammen med Ejerne af Møballe Marks jorder, har ladet al Jorden opmåle, og enhver efter Landinspekteur Wesenbergs Kort, tildele deres part, ligesom der straks blev oprettet en contract i samme anledning udvisende, at ingen var misfornøjet med den part man var tildelt. Det seneste Forår har Jacob Christensen ønsket, at få contracten omstødt, som han først selv egenhændig underskrev, hvilket har kostet Brevskriveren, som største Lodsejer, mange penge, desuden har han indsendt klage, hvori han fremfører, at han mener sig fornærmet af Landindspekteur Wesenberg o s v. 14 August 1778.

Påtegnet 15 August af Bülov, der pålægger Jacob Christensen, at afgive sin erklæring på ovennævnte skrivelse. Derefter under  13 Maj dennes svar, hvoraf bl a fremgår at hvad Jens Jacobsens angivende angår, da er det lutter fingeret Tøy, for at chicanere ham, hvilket beviser sig selv etc.

764
Fra Jacob Rotthaus, Bodil Mølle. Henvender sig ang Hørning Bymænd, der er i arbejde med, at dele deres Bymark, og eftersom Dørup By, har 3 tdr 2 skp 3 fc og Skovskyld 1 alb Hartkorn, må han underdanigst klage over, hvorledes Bymændene ved delingen agter, at udelade hans Bønder, som dog har en Gårdspart i brug på deres Mark, ved udskiftning af ubrudte Jorder og Overdrev m m. Beder derfor om, at Landmåler Barfoed beordres til at tildele ham den anpart af hele Byens Mark han kan tilkomme. 4 November 1778.

Påtegnet 9 November af H Lauritzen, til Landindspekteur Hår, der står for udskiftningen, idet der henvises til klagen fra Mølleren, desuden 17 November af Hår og igen 20 November af Lauritzen.

765
Fra Landinspekteur H Hegeluhr, Rårup. Henviser til, at han i afvigte Sommer har forrettet opmålingen i Hylke og Mesing i forbindelse med udskiftningen, hvorfor han tager sig den frihed, at oplyse sit opholdssted, nemlig i Rårup By, Bjerre Herred, alt i betragtning af, om Nådige Herre, vil have ham i erindring, i fald noget vigtigt og vellønnet arbejde til Fællesskabets ophævelse i Skanderborg Amt for eftertiden skulle forefalde. 5 Januar 1778.

766
Fra D Wesenberg, Nørre Bjert. [Se tidligere]. Henviser til ønsket om erklæring på følgende 3 poster, nemlig Jacob Christensens klage fra Møballe, hvorpå findes alt det påtegnet som i sagen kan behøves, hvilket han også har meddelt Rentekammeret. Desuden har Cammeret allerede for 14 dage siden fået det de har krævet af ham eller Sønnen, ja endog et Kort fra Elling. Derefter noget om, at delingen ved Illerup næsten er færdigt. Nævner videre Høybie Mark og Onsted By etc, hvor han bl a har et tilgodehavende hos Søren Christensen Ågård. Skulle man for fremtiden ønske hans erklæring, bedes om at man lader parterne betale portoen, eller dette pålignes den Kongelige kasse.
26 Februar 1778.

Omslag:

Klage over Skolelæreren i Skorup.

767
Fra Degnen N Grølsted, Skorup Degnebolig. [14 sider]. I anledning af den klage nogle af Husfolkene i Skorup og Tvilum Sogne den 1 Oktober 1778 har indsendt til Kongen, på hvilken han, efter Provst Grønbechs befaling, skal påføre sin erklæring om, hvad han har til oplysning i sagen, samt indsende behørige Dokumenter, hvilke hermed, efter nummer, er vedhæftet. Skriver videre, at da han ankom til Skorup Degne Embede, tilbød enhver af Menigheden, den samme aflønning, som de sagde alle formændene havde haft, hvilket han modtog, uden at vide om samme var hans ret eller ikke, bl a fordi han slet ingen Dokumenter fandt om samme. Men da han såvel af erfaring som af Sognefolkenes sigende, ikke tvivlede på, at disse Nannest Penge, ligeså sikkert, fra gammel tid var tillagt Embedet som de andre indkomster, hvilket også ydes af alle, undtagen fra de klagende. Med henvisning til, hvad en af forgængerne Abel, havde oppebåret fra 1739 til slutningen af hans tid, jvnf bilag no 1, kom han i tvivl om indtægternes rigtighed. I redegørelsen henvises til mange personnavne, herunder Birkedommer F C Muncheberg og klagerne Jens Jacobsen og Jens Staldkarl [i Truust]. Desuden Lars Jespersen og Søren Pedersen, Niels Nielsen Krog i Grølsted og mange andre. 12 December 1778.

På bagsiden:
Kopi af, hvad Skorup og Tvilum Sogne årligt skal svare til Degnen, att af P C Abel og N Grølsted.

19 bilag, under forskellige årstider, der alle vedrører samme sag, bl a fra Amtmand Trappaud dat 22 Novb 1762. Amtmand Scheel, Hobro 25 Juli 1771, der pålægger Jens Jensen i Truust, at betale, hvad Degnen har krav på. 22 Juni 1776 fra Lichtenberg, Søbygård o s v.

Omslag:

Skolevæsen ang.

768
Fra I G Kierulf, Toustrup Skole. Indberetning om, hvad han er bekendt med om Toustrup Skole fra 16 September 1777 til dato. Fremgår heraf, at Skoleholderen døde 16 September 1777, hvorefter han den 3 Oktober var hos Præsten hr Gyberg i Linå, medbringende sine Attester og anbefalinger, hvorefter han i overværelse af 3 Vidner, nemlig Forvalter Wostrup fra Søbygård, Skovridder Dægner fra Svendstrup og Mølleren fra Toustrup Mølle lovede, at han ville foreslå eller proponere Kierulf sammen med 2 andre, samt at han intet havde at sige mod dennes papirer. Derpå stod Embedet ledigt til 26 Oktober, da Fruen viste ham den godhed, at give ham Kaldsbrev, som henviste ham til Examen hos Provsten i Røgen, hvor han straks indfandt sig, hvorefter denne befalede ham at søge Embedet, dog med det tillæg, at han skulle omgås Enken billigt, hvorpå han enedes med hende om, at hun, med hjælp af den unge Person, hun allerede havde antaget, kunne blive der til Nytår. Da han derefter til denne tid indfandt sig i Skolen, mødte hun med 2 Mænd Jens Laustsen og Jens Enevoldsen, og i Præstens navn, forbød ham, at undervise ungdommen. Provsten pålægger ham igen at søge Skolen, hvorefter Præsten den 8 Januar sammen med Jens Laustsen og Frands Rasmussen, ønsker at se Kaldsbrevet, og ellers påstår, at Kierulf ikke skulle blive Skoleholder i Toustrup før han selv blev Biskop med mange flere ubekvemme ord. Det eneste han derefter kunne gøre, var igen at henvende sig til Provsten, der derefter 2den Dagen var i Skolen, og samtidig befalede Degnen, at blive ved samme, efter Kaldsbrevets lydende. Kierulf har derefter hørt, at Præsten, sammen med en del af Sognemændene, skal have henvendt sig til Amtmanden. Slutter med, at han kan skaffe skudsmål fra Provster og Præster for ca 20 år, bl fra Provst Windfeldt fra Thorning og Karup Menigheder, Hr Bering fra Nørre Omme og Brejninge Menigheder, Hr Cadowius, Lading, Sabro og Fårup Menigheder, fra Hr Olle Sadolin og Provst Lefring, Præst for Grønbæk og Svostrup Menigheder, desuden fra Tingprotokollen om forlanges. [Se næste].11 Januar 1778.

769
Fra R Irminger, Sal Lichtenberg, Bidstrup. [Se forrige]. På grund af sit ophold i Horsens, har hun først nu kunnet efterkomme ønsket om en erklæring, på den klage Præsten og 6 Sognemænd har indsendt over Skoleholderen Jacob Giested Kierulf i Toustrup. På grund af hans gode Attester, samt hendes kendskab til hans skikkelige opførsel, har hun givet ham Kaldsbrev som Skoleholder i Toustrup, hvorfor han blev examineret af Provst Grønbech i Røgen, der fandt ham bekvem til Embedet. Da hun således, efter conditionerne til det Kongelige Ryttergodsers forhandling, engang har givet ham Kaldsbrev, og da de klagende ikke kan fremkomme med nogen særlig begrundelse til deres klage, ser hun sig ikke beføjet eller berettiget til, at fratage Degnen Kaldsbrevet, men meget forbundet til, at Maintenere, og kan altså ikke efterkomme det stillede forslag. At Sognepræsten ellers med en sådan iver går ind i sagen, fatter hun uden hovedbrud, eftersom hun ved, at den Person han ønskede er af Familien. Af klagerne kender hun kun Mogens Pottemager som har været Kromand, og måske er det endnu, og så vidt hun ved, har denne ingen Børn, hvoraf let ses, at han kun har udlånt sit navn. 13 Januar 1778.

På bagsiden notat om en udpantning som Conferentce Råd Hofman har foretaget, efter Sal Christian Rathlous Enke Dorothea Schachs ønske.

770
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliets afgørelse af 24 Januar, på klagen af 5 Oktober og 18 November, fra Beboerne i Låsby og Flendsted over, at de er nægtet underretning om, hvorfor de er pålagt at betale løn til Skoleholderne i Skovsrod og Toustrup Skoler, som efter beregning skal udgøre 1 mk pr tdr Hartkorn, hvilket de ikke mener sig forpligtet til, men kun at vedligeholde samme og yde den forhen fastsatte Fourage. Fremgår videre, at eftersom de ikke afkræves mere end Plakaten af 19 December 1766 påbyder, skal de overholde dette, eller i manglende fald lide udpantning. 30 Januar 1778.

771
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til en [ikke] vedlagt skrivelse om Grumstrup Skole, hvorpå ønskes Amtmandens erklæring, og derefter videre indsendelse til Cammeret. Mener at Beboerne ikke skønner på om de har en duelig Skoleholder eller ikke, idet nogle af dem er lige glade med, om Børnene lærer noget eller ikke. Henviser videre til sagen om Tolstrup Kirkejord, uden nærmere redegørelse.
4 September 1778.

772
Fra P Hansen, Skanderborg. Henviser til vedlagte Dokument, hvoraf ses den forening der er indgået imellem Beboerne i Forlev til Skolens og Ungdommens bedste. Beder om Rosenørns påtegning, således denne indretning i fremtiden vil være uomstødelig og varig, originalen som hermed medfølger, kunne efter dennes ønske, nedlægges i Stiftskisten. Skoleholderen hedder Johan Nielsen og har tidligere været i Kold [Kolt - se næste]. 23 Maj 1778.

773
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. [Se forrige]. Omhandler Sal Slotspræst Christen Høghs Testamente fra 1762, hvorefter der til Guds æres forfremmelse og Ungdommens bedste, er tillagt Skoleholderen i Forlev 4 rdr foruden 4 rdr til Bøger, Klæder og fattige Børns Skolegangs betaling. Desuden, hvad man derudover er blevet enige om herunder, at hver Mand, uden hensyn til Gårdenes størrelse, hver Sommer betaler 8 sk til Græspenge, hvorimod Skoleholderen selv på anden måde, må sørge for Græsning til sine Creaturer etc [8 punkter]. Sign Forlev 19 Maj: Christen Jonasen, Peder Pedersen, Peder Sørensen, Erich Sørensen, Laurs Pedersen, Jens Pedersen, Niels Andersen, Jacob Ernstsen og Jens Ernstsen. 20 Maj 1778.

2 enslydende bilag.
Notat, at originalen henlægges i Stiftskisten.

774
Fra Christen Jonassen m fl, Forlev. Efter Stiftamtmandens befaling forpligter disse Selvejere og Beboere i Forlev sig til, foruden det i foreningen angivne, at lønne en Biskolelærer, alt efter forordningen. Sig: Christen Jonassen, Niels Andersen, Peder Sørensen, Jacob Erntsen, Jens Pedersen, Peder Pedersen, Laurs Pedersen og Erich Sørensen. 5 Juni 1778.

775
Fra Herredsprovst L Worsøe, Blegind Præstegård. Nærværende Skoleholder Johannes Nielsen af Koldt [Kolt] er efter Peder Hansen [Præsten?] af Skanderborgs begæring, examineret af Worsøe, og efter hr Hansens forslag, fundet værdig og velskikket til, at forestå den i Forlev By, af Beboerne nye funderede Christendoms Skole, når han af Øvrigheden constitueres til samme. 25 Maj 1778.

776
Fra Christen Jonassen m fl, Forlev. [Se tidligere]. Omtaler forrige Sal Slotspræst Christen Høeghs Testamente af 1762, hvorefter Skoleholderen i Forlev er tillagt 4 rdr foruden 4 rdr til Bøger, Klæder og fattige Børns Skolegangs betaling, og derefter angivelse af, hvad de angivne personer er enedes om, at yde til Skolen, bl a leverer hele Byen 18 læs Træ eller Tørv, at samtlige Byens Mænd, hver sin Uge, at Græsse Skoleholderens Ko, så godt som deres egne etc. Sign: Christen Jonassen, Peder Pedersen, Peder Sørensen, Erich Sørensen, Laurs Pedersen, Jens Pedersen, Niels Andersen samt Jacob og Jens Ernstsen. 19 Maj 1778.

Påtegnet af L Worsøe, samt godkendelse af Stiftamtmanden?.

Omslag:

Stutterier og Staldstude.

777
Fra Moltke m fl, Rentekammeret. Henviser til modtagelsen af Woydas indberetning af 13 pasfoto, jvnf forordningen af 16 Juni 1686, om Stutterier på Hovedgårdene, men da der ikke af denne kan ses, hvor mange Hingste og Hopper der er på Stederne, ønskes oplysning om dette. Ligeledes ønskes underretning om, hvor mange Følhopper Præsterne har jvnf samme forordning. 28 Februar 1778.

778
Fra H Lauritzen, Sophiendahl. [Fuldmægtig i Woydas svaghed]. Med henvisning til Rentekammerets skrivelse, ang ønskede oplysninger om Stutteriernes bestand af Hingste og Hopper, bedes Proprietairerne i Amtet, snarest muligt indberette om samme. Adress til: Stensballegård, Serridslevgård, Tyrrestrup og Tammestrup. 7 Marts 1778.

779
Fra Søren Såbye, Horsens. Efter oplysning fra Ramsland, Stensballegård holdes der 2 sorte 8 - 9 årige Følhopper 10 kvarter 1 tomme.
18 Marts 1778.

780
Fra A Flensborg, Horsens Den 18 Marts indfandt han sig på Serridslevgård, hvor han blev forevist Stutteriet, bestående af en Castaniebrun Hingst med blæs 6 år 10 kvt 2 tommer og 10 nærmere beskrevne Hopper i alderen fra 7 til 17 år. 18 Marts 1778.

781
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetter, at der på Tyrrestrup er et Stutteri bestående af 3 sorte Hopper, smuk race og skabning.
6 April 1778.

782
Fra P Hygum, Handstedgård. Selv om græsgangen ved Gården, som bekendt både er meget ringe og indkneben, holder han dog med ikke liden besværlighed, jvnf de årlige indberetninger, 2 Følhopper. 19 Marts 1778.

Bilag:
Dat 18 Marts fra A Flensborg, hvoraf fremgår, at han har været på Handstedgård for, at efterse de angivne Stutteri Hopper, hvoraf den ene var sort og 24 år gammel, den anden 9 år, begge med Føl.

783
Fra H Lauritzen, Sophiendahl. Henviser til Rentekammerets ønske, om indberetning af antallet af Hingste og Hopper ved de i Amtet værende Stutterier, hvorfor Proprietairerne bedes indsende oplysning om samme. 7 Marts 1778.

Påtegnet: At der ikke findes sådan ved Rathlousdal, Gersdorphslund , Åkjær, Dybvad, Rodstenseje samt Rantzausgave.

784
Fra H Lauritzen, Sophiendahl. Med henvisning til Rentekammerets ønske om indberetning af Stutteriernes bestand af Hingste og Hopper, bedes vedkommende indsende de ønskede oplysninger. 7 Marts 1778.

Påtegnet om modtagelse og afsendelse: Handstedgård, Urup med Møldrup Krogh og Mattrup med underliggende Våbensholm samt Nedenskov Vilholt. Fra Urup angives, at formedelst mangel på Græsning og Høavlens ringhed, kan der ikke holdes Stutteri, som han tidligere har meddelt. Våbensholm og Nedenskov beboes og drives af 6 Fæstebønder.

6 bilag om samme dat 5 Marts fra H Lauritzen, Sophiendahl:

1) Påtegnet af Præsterne i Elbæk, Væhr, Lundum, Østbirk, Sneptrup, Hylke og Kattrup.

2) Påtegnet af Præsterne i Ring, Tønning, Vissing og Ry.

3) Påtegnet af Præsterne i Borum, Skivholme, Harlev, samt Winding og Krogstrup.

4) Påtegnet af Præsterne i Alling og Røgen.

5) Påtegnet af Præsterne i Blegind, Adslev, Svejstrup, Skanderborg samt Fruering.

6) Påtegnet af Præsterne i Torrild, Odder, Saxild, Randlev, Præstholm, Gylling, Ørting samt Wogelius i Hundslund.

785
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ved Gården er13 Bæster, hvoraf 3 Hopper er drægtige ved en Hingst på andet sted, siden Gården ikke er egnet til Stutteri. 26 November 1778.

786
Fra I Schytte, Nim Præstegård. I Nim Herred er Hr Thygesen i Hvirring, den eneste Præst der kan holde Stude, men har ikke solgt nogle i 1777. 31 December 1778.

787
Fra Stephansen, Rask. I denne Vinter opstaldes 116 Stude på Gården. 19 November 1778.

788
Fra N Biørn, Rask. Henviser til [ikke] vedlagte, hvorpå bedes meddelt den nødvendige Sundhedsattest, som udbedes ekspres. Med Kvæget lader han der foruden følge den anbefalede Attest på 6 sts? Papir. 2 April 1778.

Notat: 116 stk Staldstude som den 7 April passerer Kolding, solgt til Andreas Koch af Jels.

789
Fra Stephansen, Rasch. Indberetter, at der er solgt 116 Staldstude til Anders Koch i Jels, som passerer Kolding Toldsted.
19 Februar 1778.

790
Fra P Rosenørn, Århus. Med henvisning til Rentekammerets ønske, udbedes oplysning fra samtlige Sognepræster i Nim Herred, om antallet af Følhopper. 10 Marts 1778.

Påtegnet: 16 Marts af M I Thygesen, Hvirring, at der af ham holdes 2 Følhopper, en sort 13 år og en Brun 16 år, begge drægtige.

791
Fra A Flensborg, Horsens Efter begæring af Cancelliråd Biørn, har han været på Rask, for som Herredsfoged, at bese det der værende Stutteri, og befandt dette at bestå af en Ravnsort Hingst 6 år 10 kvrt 2 tommer og 4 Hopper på 9 - 11 og 13 år. 25 Marts 1778.

792
Fra Stephansen, Rasch. Henviser til [ikke] vedlagte attest om det på Gården værende Stutteri, bestående af 1 Hingst og 4 Hopper.
2 Oktober 1778.

Omslag:

Fortegnelser over Protocoller og Dokumenter foreviste fra Godserne.

793
På bagsiden af omslag: Uden afs og dato. Opgørelse over det Hør og Hampefrø der i 1778 er sået ved N Gård, men ingen angivelse af tal.

794
Fra Benzen, Horsens. Fortegnelse over medfølgende Protokoller, samt de i 1778 udstedte Fæstebreve etc, for Horsens Hospitals Gods, herunder en Skifte og Fæste protokol, en Hoved eller Cassebog etc. 19 December 1778.

795
Fra Stephansen, Rask. Fortegnelse over de forevisende Protokoller og Dokumenter ved Godset, nemlig en Skifte og Fæste Protokol en Hoved eller Cassebog samt for Gårdmand Peder Nielsen i Honum et Fæstebrev, et revers og en qvitteringsbog, do for Gårdmand Søren Nielsen, do for Husmand Rasmus Christensen Kudsk i Kodallund og do for Husmand Rasmus Christensen i Kochborg. 19 december 1778.

Omslag:

Forskellige Indberetninger.

796
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Månedstabel over de faldende og stigende priser på Korn og Fedevarer i Horsens for September - alt pr tdr: Hvede 3 rdr 2 mk - Rug 2 rdr - 2 mk - Byg 1 rdr 3 mk - Havre 1 rdr - Ærter 2 rdr - Boghvede 2 rdr. Fersk Kød pr lispund 3 mk - røget Flæsk do 1 rdr. Smør pr tdr 20 rdr - Ost pr Skpund 6 rdr og Talg 1 rdr 2 mk pr lispund. 28 September 1778.

10 bilag fra A Flensborg m fl, med samme indberetninger om priserne for Månederne:  Januar – Februar - Marts - April - Maj – Juni - Juli - August - Oktober og November. 

797
Fra P Rosenørn, Århus. Efter indkomne oplysninger, er Capitels taxten, alt pr tdr:

Rug 2 rdr - Byg 1 rdr 1 mk 4 sk - Havre 5 mk - Boghvedegryn 4 rdr 4 mk og Smør 20 rdr. 2 Februar 1778.

798
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning for November 1778, om de stigende og faldende priser på Korn og Fedevarer i Århus Stift. Alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk Byg 1 rdr 4 mk 8 sk Havre 1 rdr 1 mk ærter 2 rdr 2 mk Boghvede 2 rdr 2 mk. Kød pr lispund 3 mk Flæsk 1 rdr Smør pr tdr 26 rdr Ost pr skpund 16 rdr 4 mk Talg pr lispund 1 rdr 2 mk. Hvede og Bønner sælges ikke her. 28 December 1778.

10 bilag om samme for Månederne: Januar - Februar - Marts - April - Maj - Juni - Juli - August - September og Oktober.

799
Fra Jørgen Koefoed, Horsens - til Stiftamtmanden. Med henvisning til modtagne ordre, fremsendes hermed opgørelse [ikke vedlagt] over de i 1778 udskibede Korn og Fede samt andre varer. Og da dette år har sit endskab i denne Aften eller Nat, giver han sig den frihed, i største underdanighed at ynske: det Deres Excellence, udi de i Morgen begyndende Nye - År, må fornyes og tiltage i Legemets = og Sindets = Kræfter o s v. Takker for bevidste Nåde hidindtil, og tilbeder sig sådan fremdeles etc. 31 December 1778.

800
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Tabel over de stigende og faldende priser på Korn og Fedevarer i Horsens for December 1778. Alt pr tdr: Hvede 3 rdr 2 mk Rug 2 rdr 4 mk Byg 1 rdr 4 mk 8 sk Havre 1 rdr ærter 2 rdr 2 mk Boghvede 2 rdr. Fersk Kød pr lispund 3 mk 8 sk Røget Flæsk do 1 rdr Smør pr tdr 20 rdr Ost pr skpund 6 rdr og Talg pr lispund 1 rdr 2 mk. 28 december 1778.

801
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter at der af gammelt Rug er 1600 tdr i behold. Den nye Rughøst anses for at være 1/3 del ringere end forrige år, men kun halvt så god som et godt år. Det af Byens Marker indavlede Rug anslåes til 250 tdr. 24 September 1778.

802
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Kornavlen, hvoraf anslåes at blive 230 tdr Rug 159 tdr Byg 202 tdr Havre og 16 1/2 tdr Boghvede. Af gammelt Korn haves i behold 52 tdr Rug 15 1/2 tdr Byg 64 1/2 tdr Malt 12 tdr Havre og 11 tdr Boghvede.
3 September 1778.

803
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til [ikke] vedlagte fortegnelse over Fabrikker i Nim Herred. 31 December 1778.

804
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Specification over det Hør og Hampefrø der er sået - samt avlen af samme. Tamdrup Bisgård sået 3 skp Hørfrø og 1 skp Hampefrø, hvoraf er avlet 2 lispund 4 pund Hør samt 6 pund Hamp. Desuden af 23 Gårde og 2 Husmænd i Vrønding 3 tdr 1/2 skp Hørfrø 4 skp Hampefrø avler 16 lispund 5 pund Hør og 3 lispund 12 pund Hamp. 2 Gårde og 3 Husmænd i Lund sået 5 1/4 skp Hørfrø og 5/8 Hampefrø hvoraf avlet 4 lispund 10 pund Hør og 11 pund Hamp. 26 November 1778.

805
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til vedlagte opgørelse over det Hør og Hampefrø der er sået og avlet ved Selvejer stederne i Nim Herred. 21 December 1778.

Bilag:
Nævnte opgørelse, hvorpå nævnes Jens Pedersen Kiersgård, i Torp By Underup, Søren Pedersen, Lundum. Tamdrup Bisgård Ole Mandix, Årupgård Peder Velleus. Hornborg Hans Kieldbeck og Jens Knudsen. Klags Mølle Søren Vilstrup.

806
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i Byen er nogen Manufacturer. 31 December 1778.

807
Fra A Flensborg, Horsens Indberetning om Fabrikkernes tilstand i Horsens Købstad, hvoraf fremgår, at der ikke er sådanne i Byen, med påskrift om grunden til dette. 31 December 1778.

808
Fra A Flensborg, Horsens Indberetter, at der ikke findes Fabrikker i Nim Herred, med påskrift om grunden til dette etc.
31 December 1778.

809

Fra A Flensborg, Horsens Indberetter, at ingen i Nim Herred, har indgivet ansøgninger etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1778.

810
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter at ingen af Byens Borgere, har indsendt ansøgninger etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse.
31 December 1778.

811
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte indberetning om Fabrikker i Byen. 31 December 1778.

812
Fra A Flensborg, Horsens Indberetter, at der ikke for nærværende tid, er konstateret Sygdom blandt Hornkvæget i Horsens og Nim Herred.
29 Januar 1778.             

Do 11 bilag vedrørende:
Februar – Marts - April - Maj [dat 8 Juni] - Juni - Juli - August - September - Oktober - November og  December.

813
Fra A Flensborg, Horsens Indberetter, at der ikke i året har været sager, ang omløben med varer mod forordningen af 13 Februar 1775.
31 December 1778.

Bilag:
Dat 31 december om samme i Nim Herred.

814
Fra Jørgen Koefoed, Horsens. At de to [ikke] vedlagte forklaringer om Horsens Byes fartøjers rejser, samt udenbys fartøjer som har anløbet Byen, fremkommer så sent, håber han vil blive overset, idet han håber det må være af Stiftamtmanden recommanderet.
15 Marts 1778.

815
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i året, jvnf forordningen af 13 Februar 1775, har været sager ved Tinget. Henviser til [ikke] vedlagte fortegnelse over dem der har fået Markedspas. 31 december 1778.

Bilag:
Dat 31 december fra F C Muncheberg, Skanderborg der indberetter, at ingen i året har nedsat sig med Borgerlig handel.

817
Fra Ditlefsen, Ebeltoft. Indberetter, at der ikke i afvigte år har været sager, ang Omløbere og Bissekræmmere jvnf forordningen af 13 Februar 1775. 4 Januar 1779.

818
Fra Hiorth, Mariager. Indberetter, at der ikke har været sager, jvnf forordningen af 13 December 1775. 31 December 1778.

819
Fra Jørgen Koefoed, Horsens. Tabel over udskibede produkter under Horsens Toldsted, måned for måned fra 1 Januar til dato. Fremgår bl a, at der i April er udskibet: 3500 tdr Kongeligt Rug - 812 Købmands Rug - 934 Byg - 436 Havre - 399 ærter - 1423 Malt - 17 Rugmel - 4 tdr 4 skp Gryn - 35 tdr 1 3/7 pund Smør - 2 tdr Salt Kød - 37 skpd? - 13 lpund 5 pund Flæsk - 14 skpund 6 lispd Ost - 10 tdr 2 4/5 anker Mjød - 6 tdr 40 potter Brændevin og 12 Favne Brænde. 31 December 1778.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

820
Fra Anders Nielsen, Grumstrup. Indsidderen Michel Sørensen der bor i hans Hus i Grumstrup, kom til ham, og bad om tilladelse til, at rejse en tur til Sjælland for at opholde sig der i den tilstundende Vinter. Anders Nielsen beder derfor Amtmanden tilstille den rejsende en seddel [Pas], således denne kan føle sig tryg ved turen. 26 September 1778.

Notat: Her efter er den 30 September meddelt Rejsepas for turen til Sjælland.

821
Fra Sejer Pedersen, Grumstrup. Ansøger for Peder Nielsen, der er Indsidder i hans Hus, men nu i den tilstundende Vinter vil rejse til Sjælland, i forventning om der, at kunne tjene noget til livets ophold for sig selv, Konen og små Børn, hvorfor Amtmanden bedes medgive ham en følgeseddel. På samtlige Bymænds vegne:  Anders Nielsen, Seier Pedersen, Peder Velling og Mikkel Jensen. 26 September 1778.

Notat: Her efter er 30 September meddelt Rejsepas.

822
Fra U C Tolstrup, Skanderborg. Den 27 December da Lars Rasmussen, Lars Espensen og Christen Andersen alle af Skanderborg, sammen med Controllør Schmidt af Tolstrup var udsendt for, at foretage undersøgelse om ulovlig Brændevinsbrænden på steder under Justitsråd Thygesens Gods Mattrup, og på hans Svoger Cancelliråd Biørns Gods Rask, hvor Brændingen især skal være udbredt, blev de udsendte fra Vorvadsbro og til Voerladegård, forfulgt af 4 ridende Personer fra Vilholt, der med pryglen ville have lemlæstet dem, hvis de ikke havde været så godt kørende, at de reddede sig. I går den 6 Januar, da han igen ville lade foretage undersøgelse på Mattrup, blev hans Folk angrebet af 18 - 20 Karle i Hulen ved Vorvadsbro, som med pryglen og Plejle, ikke alene slog Bæsterne for hans Vogn, som han havde lejet, så skammeligt i Hovedet, at de var færdige til at styrte, men desuden overfaldt de udsendte med hug og slag, rev Lars Rasmussen ned af Vognen, behandlet dem så voldsomt, at de er både blå og blodige, og Lauritz Rasmussen så ynkværdig, at han må ligge i Sengen, uden man kan vide, hvorledes det vil blive med ham, da man, efter han var kommet i Seng, frygtede, at han ikke kunne leve. Med henvisning til forordningen af 26 April, bedes beskikkes en Actor, hvortil foreslåes Sr Andreas Kiær i Hede Mølle, som derefter kan påtale sagen.
7 Januar 1778.

Notat: Dat 10 Januar fra Woyda, at Anders Kiær, efter forlangende constitueres til, at anlægge sag.

823
Fra Greve Wedel Friis, Frisenborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf ses, at man, i forbindelse med muligt nyt udbrud af Kvægsygen, har fritaget Amtmændene for, at foretage sig de pålagte anstalter, i de områder der hører under Frisenborg,. Eftersom Greven også ønsker, at overholde alle forsigtighedsregler i den forbindelse, beder han om at blive underrettet om, såfremt der nogen steder skulle opstå tilfælde af Sygdommen, og hvilke private anstalter der i så fald bliver vedtaget, ligesom han fra sin side, skal sørge for det samme.
14 Januar 1778.

824
Fra Thomas Lund, Viborg Manufacturhus. Henviser til opgørelsen over de udgifter man har haft til underholdning, tilsyn og andet, for den afsindige Johanne Jensdatter af Ejer, hvorefter Amtmanden med det første, bedes sørge for betalingen. 16 Februar 1778.

Notat: Hvoraf fremgår, at regningen er på 25 rdr 1 mk, begyndende fra den 1 Februar 1777 til 1 Februar 1778, forplejning 15 rdr 1 mk, tilsyn 7 rdr 3 mk 8 sk, til fornøden brug har hun fået 10 alen bleget blårlærred a 8 sk = 5 rdr. 2 1/2 alen stribet Tøj til en trøje a 24 sk = 3 mk 12 sk. 2 par Strømper a 20 sk 2 par Træsko a 7 sk = 3 mk 6 sk og endelig, er der ved en Auktion købt til hende 1 gl Skiørt for 2 mk 6 sk.

Desuden attest på, at hun stadig lever.

Påtegnet: 4 Marts af Lauritzen, Sophiendahl til Amtsforvalter Lund, at denne må betale 22 rdr 4 mk 8 sk medens de resterende 14 mk 8 sk, ikke skal betales, da det engang for alle af Tugthus Entreprenørerne er lovet, at underholde den afsindige med et og alt, mod en godtgørelse på 6 sk daglig.

825
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se tidligere].  Da Rasmus Smed i Addit og Morten Jacobsen i Vilholt, ikke ved det afholdte forhør ville oplyse, hvem der havde været med til overfaldet på de personer der var udsendt den 6 Januar, for at foretage undersøgelse om ulovlig Brændevinsbrænding, blev de, efter Amtmandens bestemmelse, arresteret. Ønsker oplyst hvorfra udgifterne til deres forplejning skal tages. 6 Februar 1778.

826
Fra Nicolay Holmer, Odder. Efter modtagne ordre, har han haft Hans Sørensen af Balle hos sig, og bekendtgjort afgørelsen på hans ansøgning [fremgår ikke om hvad]. Postpengene har han betalt med 12 sk. 17 Januar 1778.

827
Fra Skovfoged Eske Andersen, Tyrrestrup Skovhus. På Birkedommer Såbyes vegne, indfandt han sig sammen med 4 Synsmænd Niels Sørensen, Jørgen Jensen, Anders Erichsen og Jens Madsen alle af Åes og Tyrrestrup Gods, for at syne og besigtige, en i går fundet død Mandsperson, liggende på Åes Mark på et Dige kaldet Hemhøy, der begynder ved søndre side af Hoved Skov og ender ved den nordre side Åes By. Derefter beskrivelse af den fundne, hvoraf fremgår, at der ikke fandtes tegn på nogen voldsom død, hvorefter de skønner, at han i den strenge Frost og Snevejr for ca 3 uger siden er gået ud, og derefter omkommet. Skoleholderen i Åes og Hans Jensen i Toftum, samt flere andre havde før set ham gående rundt at Betle, talende Dansk og udgivet sig for at være en Sømand fra Ålborg kanten, med navnet Peder Jensen samt, at Konen efter det strenge Snevejr havde været i Toftum og andre Byer for at lede efter ham. Man kan derfor ikke slutte andet end, at han har været af Luthersk Religion, og derfor med Jords påkastelse bør begraves på Kirkegården.
10 Februar 1778.

Notat: Dat 19 Februar, at begravelse må ske på sædvanlig måde.

828
Fra Moltke m fl, Rentekammeret. Henviser til ansøgning fra Ejeren af et Jordløst Hus i Mesing, Jens Johansen om tilladelse til, at beholde 4 skp Ager og Engs Hartkorn og 1 4/9 alb Skovskyld, som han ved udskiftningen har købt af Selvejerbonden Rasmus Rasmussen, idet han til samme Hartkorn, allerede har opbygget 19 fag Hus. Da det af Amtets erklæring fremgår, at det forholder sig som anført i ansøgningen, samt at en Bondefamilie kan ernære sig af det tilbageblevne hos Selvejeren 3 tdr 7 skp 2 alb, har Kammeret ingen indvendinger, hvorefter ansøgningen, bl a på betingelse af, at den opførte Bygning bestandig vedligeholdes, kan efterkommes. 28 Marts 1778.

På samme bilag: Dat 4 April fra Rentekammeret, der omhandler anskaffelse af nye Kalveskinds Tornystre, der på samme måde som andet, skal forblive i Lægdsmandens varetægt, hvor de skal opbevares således, at Kongens kasse ikke igen bliver bebyrdet med en så anselig extraordinær udgift. Tornystrene må således ikke henlægges på et fugtigt sted eller, hvor de er udsat for Luft og Støv, men indpakkes i en pung af groft Lærred eller i et stykke groft Linned og bestrøes med god tør Malurt og ustødt Peber, samt forvares i et Skab eller en Kiste, hvori der tillige gemmes Lintøj. I Juni, Juli og August må de hver 14 dag eller 3 uger vel udbankes og igen bestrøes med Malurt og Peber etc.

829
Fra Nicolay Holmer, Gylling. På Etatsrådinde de Lassons til Åkjær og Dybvads vegne, var han sammen med Forvalter Henrich Thrane, Jens Rasmussen, Jens Hansen, Rasmus Pedersen og Jens Mogensen, alle Gårdmænd i Gylling, i Gylling for at foretage et lovligt syn og besigtelse over Opholdsmanden Rasmus Jespersen sst, der om eftermiddagen, dagen i forvejen var gået til Datteren i Lerdrup, gift med Rasmus Mogensen for, at besøge familien, men derefter på hjemvejen, hvor han skulle over et Vandkær, har trådt forkert på Stenene, hvorefter han er faldet baglæns i Vandet, og som en gammel Mand på 60 - 70 år, ikke har haft kræfter til at redde sig, og derefter på denne ulykkelige måde er omkommet, hvilket også er oplyst af Pige Maren Jørgensdatter fra Lerdrup, der passerede samme vej. 22 April 1778.

Notat: 23 August at Jordefærden må ske på sædvanlig måde.

830
Fra A Flensborg, Urup. Efter begæring af Etatsråd Rothe til Urup og Møldrup Krogh, indfandt han sig på Urup, for at efterse det der værende Stutteri, bestående af en Ravnsort Hingst 6 - 7 år 10 kvrt 2 tommer høj og 4 nærmere beskrevne Hopper. 18 Marts 1778.

831
Fra U A Wærum, m fl, Vosnæsgård Birketing. - Ulrich Adolph Wærum, Forvalter ved Wosnæsgård som constitueret Dommer i Peder Bays lovlige forfald - Rasmus Baltzersen af Studstrup som constitueret Skriver. Gør vitterligt, at for Retten mødte Birkedommer Rasmus Møller fra Skæringgård, som er ejer af Bildslund under Skanderborg Amt, der tilkendegav, at han ved Auction har købt samme af Cancelliråd Biørn således, at han måtte betjene sig af Skoven, såvel til forhandling som til eget brug mod, at opelske 3 unge Træer for hvert gammelt Træ han lod Hugge. Efter Rentekammerets indblanding, opstår der herefter uenighed, hvorefter Møller i afvigte år, ved Skanderborg Birketing, har anlagt sag mod Cancelliråden. Nævner bl a, at stedet hvor der opelskes nye Træer hedder Castrup, på hvilket sted Vidner bekræfter, at der kunne græsses 10 Høveder. 9 Marts 1778.

832
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Med henvisning til modtagne, kan han oplyse, at ingen visse stykker Jord er solgt fra de 2 Gårde i Gram, men alene Hartkornet? - ellers uklart. 20 August 1778.

833
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til Rosenørns skrivelse, ang 2 taxations forretninger, under den første nævnes Jens Ernstsen og Christen Jonasen i Forlev og den anden Michel Jensen, Anders Erichsen, Ole Nielsen, Niels Leth og Greenåe i Blegind, deres Gårdes bortsolgte Jordstykker. 13 August 1778.

834
Fra A Flensborg, Horsens Med henvisning til modtagne ordre, har han undersøgt og fundet, at ingen af Møllerne i Vor Herred har indrettet Grubeværker. 1 August 1778.

835
Fra Nicolay Holmer, Odder. Efter modtagne ordre, kan han indberette, at der aldrig har været, eller ventelig bliver oprettet nogen af de såkaldte Grube Møller eller Kværne i Hads Herred, eftersom ingen Beboere af de 7 Møller, har haft lyst dertil, og meget mindre Vand, især om Sommeren, at undvære. 24 August 1778.

836
Fra Søren Såbye, Horsens. Under Stensballegårds Birk er kun en Mølle, som ligger i Hallerup By, og hører under Tyrrestrup, der er ingen Grubeværk i samme, og Mølleren kan ikke magte andre Gryn end ordinære Byg og Boghvedegryn. 22 Juli 1778.

837
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Eftermodtagne ordre, har han foretaget en undersøgelse om Møllerne, hvorefter han nævner Hede Mølle. Henviser derefter til [ikke] vedlagte svar fra Sr Kjær på samme Mølle. 13 August 1778.

838
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Sidste Tirsdag fik han endelig følgende [ikke vedlagte] meddelelse fra Etatsråd Pultz, ang de klagende Bønder under Krogh Møldrups Gods. [Se næste]. 25 Juni 1778.

839
Fra C P Rothe, Urup. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 27 April, hvoraf fremgår, at Muncheberg er pålagt at undersøge, om der ikke vil være mulighed for, at opnå et mindeligt forlig mellem Rothe og Bønderne i Voerladegård Sogn, hvortil han henviser til sin erklæring af 11 Marts som må lægges til grund for et sådant, hvoraf ses, at han for sit vedkommende, gerne i alt muligt vil føje Bønderne. Fremfører videre, at det er bekendt at Kongen i 1767 bl a solgte Møldrup Krogh, med 243 tdr tillagte Hoverigørende Bøndergods, hvilket ved Auktionen blev købt af Sal Cancelliråd Lichtenhielm, som senere solgte det til afdøde Magister Borch, og denne videre til Cammerherre Greve Jørgen Trampe, og denne igen til Rothe. Fortsætter, at han ikke ejer andet end sit eget Skøde, thi uanset gentagne erindringer, har han ikke modtaget det Kongelige Skøde - eller Magister Borches, desårsag er han ikke i stand til, at opfylde begæringen om indsendelse af en genpart, af sit eget som er forfattet i almindelige terminer følger udtog. 20 Juni 1778.

Bilag: Uden dato udtog af Grev Trampes Skøde på Urup og Møldrup Krog.

840
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Returnerer hermed den fra Jens Ernstsen i Forlev, tilsendte memorial. Usandt er det, at han skulle have haft Søren Sørensen hos sig for, at denne skulle fraskrive sig retten til det han har købt af Jens Erntsen, thi det blev der ikke talt om, men om at give den forskrivelse? fra sig som rentekammeret fordrer, ifald han beholdt Jorden, hvilket han ikke ville. Nævner videre forskellige arealstørrelser. 25 Maj 1778.

841
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da han er af den faste tro, at Luften insiderer [inficerer] Kvæget, og så længe den ikke kan indespærres, vil andre menneskelige anstalter til, at forekomme Kvægsygdommen være forgæves, så indses let, at han ikke vil være i stand til at give nogen betænkning eller forslag om på hvad måde de i Rescriptet af 12 December sidst, foreskrevne 3 poster og mere, ved iværksættelse, vil kunne afværge Sygdommen.  31 December 1778.

842
Fra Jens Ernstsen, Forlev. [Se tidligere]. Ansøgning til Kongen om tilladelse til, fra hans Gård no 2, hvis Hartkorn er 5 tdr 2 skp 1 alb, at måtte sælge 4 skp til Søren Sørensen i Skanderborg Ladegård, hvilket allerede den 4 Januar 1777 er accorderet og betalt, men nu siges at skulle annulleres. Fremgår, at han ved Auktionen over Ryttergodset købte sin Gård i Forlev med nævnte Hartkorn, og derefter modtaget Kongeligt Skøde, hvorefter Kongen er prioriteret den halve købesum i Gården, der årlig  forrentes med 4 pct i Amtstuen. Da han derved var kommet i gæld, har han den 4 Januar 1777 solgt 4 skp Hartkorn - der lå ham ubelejligt, for 300 rdr til Søren Sørensen i Skanderborg Ladegård, da arealet lå belejligt for denne, ved en liden Stampemølle ved Forlev Spang som han er ejer af. Derefter under 3 punkter, hans spørgsmål om mulig betaling af prioriteten etc. 14 Maj 1778.

Påtegnet 14 Maj af Olle Sørensen og Niels Knudsen, der efter Munchebergs ønske, har taxeret nævnte Jord.

843
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Efter begæring af Sr Gimling på Skanderborg Ladegård, som ejer af Enken Cathrine Thorsøes Gård, har Niels Schov Snedker og Peder Rasmussen Muurmester, synet og taxeret de 4 fag Hus som Ejeren har ladet opbygge, i stedet for de 6 fag som siden Taxationen i 1770 er nedbrændte, således det kan blive Brandforsikret. Derefter under den 4 Maj beskrivelse af det nyopførte.
30 April 1778.

Bilag:
Dat 20 Maj fra H Lauritzen, Sophiendahl, der henviser til ovennævnte Taxations forretning, forsynet med Munchebergs påtegning. Nævner videre, en anmeldelse om en fra Faurskov Gods, præsenteret Landsoldat i en afdøds sted.

844
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Returnerer den modtagne ansøgning fra Jens Madsen i Søballe, tillige med Kjærs erklæring, hvoraf ses årsagen til, at det ham leverede afkald ikke er fremlagt, thi det er rigtigt, at Jens Madsen af sin Svigersøn Lars Sørensen ikke søges for Arv, men for ??, som den sidstes Kone og den førstes Datter, ved adskillige Skifter skal være tillagt, hvormed afkaldet intet har at bestille. Nævner også en anden sag, han har anlagt mod sin Søn, hvorimod Kjær ikke har protesteret, og altså er dette sket med begge parters samtykke, herunder omtales også Tolstrup.  7 Maj 1778.

Bilag:
Dat 30 April fra F C Muncheberg - til Sr Kiær i Hede Mølle, hvori nævnes Jens Madsen Søballes klage til Kongen over de lange ophold, med udsættelser der har været, samt Munchebergs forklaringer.

845
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne, hvorefter han af Amtstuen, har forlangt at få Matr no og Hartkorn opgivet på de afbrændte Gårde i Velling, hvorfra han fik til svar, at disse Gårdes Hartkorn skal være aldeles forandret af Justitsråd Thygesen, hvorefter hver Gård er ansat for 3 tdr Hartkorn, men no kender man ikke. 16 April 1778.

846
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Returnerer hermed den modtagne memorial fra Peiter Jensen i Dørup Mølle, tillige med de 3 her i Amtet værende Mølleejeres erklæringer, der alle maler ved samme Å. Men foruden disse, skal der i Ning Herred ved samme Å være følgende: Pinds Mølle, Edslev Mølle, Ingerslev Mølle og Aldrup Mølle, der - og især de 2 første kunne "præjudederis" ved Peiter Jensens projekt. Da han havde modtaget erklæringerne, drog han selv derhen for, at se situationen og fornemme hos Peiter Jensen, hvor han agtede at aflede Åen og, hvorhen han ville bringe den. Derefter videre hans mening om samme. 15 Juni 1778.

Bilag:
Uden dato fra Muncheberg, rids over Åen med notat og angivelse af hvor Aldrup, Ingerslev, Edslev, Dørup, Boel, Pinds, Tarschov og Harløv Mølle ligger.

847
Fra Christian Brøndsted, Fruering. Sognepræsten mødte samme med sin medhjælper Thomas Rasmussen og en anden Dannemand Michel Christensen, begge af Hvolbæk, i Jens Thomasens Hus i Hvolbæk for, at undersøge, hvem der er Barnefader og andre omstændigheder, hos den i samme Hus nedlagte omløbende Kvinde, der efter angivelse, i dag Løverdag havde født et Barn. Hvorefter hun bl a, i overværelse af Jens Thomasen, svarede på stillede spørgsmål, at hun hed Mette Marie Hansdatter, var født i Hornborg af Forældrene Hans Andersen og Ane Christiansdatter, boende i Gammelstrup i Tønning Sogn. Efter påtegning havde hun sit Skudsmål af Sl Provst Castensen i Tønning. Svarede videre, at hun var 28 år, og efter sin Confirmation havde tjent 1 års tid i Seem Sogn ved Ribe, jvnf Skudsmål. Havde opholdt sig 3 - 4 år i Sommerstedt i Slesvig, uden at have stedsevarende tjeneste, men lejet en Stue, hvor hun havde spundet, og om Sommeren tjent i Høst og Slet. O s v under 20 punkter, hvoraf fremgår, at den nyfødte var en Pige, at hun ikke var gift, men udlagde en Gevorben Soldat Jens Fridrichsen af det Jydske Gevorbne Infanteriregiment som Fader, men ikke kendte Kompagniet har var i. I øvrigt havde denne lært både Kobbersmed og Glarmester Håndværket. 24 November 1778.

Bilag:
Dat 24 November fra C G Brøndsted, der henviser til vedlagte forhør af en af "de liiderlige Løsgiængerjinder har i Hvolbech her i Sognet født et u ægte Barn". Hvorvidt hun skal mere lovligt afstraffes for hendes lediggang og liiderlighed, eller om hun, så snart hun kan, må løbe sin vej igen, udbedes nærmere.

Påtegnet 26 November af H Lauritzen, at denne Kvinde som kalder sig Mette Marie Hansdatter, bør for sin løsagtighed og begangne leiermål, efter Lovens 6 Bog 13 Cap art 1 betale 6 rdr i Bøde eller i mangel af sammes betaling, straffes på Kroppen med Vand og Brød 8 dage i Portstuen, som Amtsforvalter Lund i givet fald må sørge for. I øvrigt bør hun med sit Barn forvises fra Egnen til det sted, hvor hun sidst har haft ophold og forblive der på lovlig måde.

848
Fra Claus Rasmussen, Vitved. Efter Amtmandens Fuldmægtiges ordre, har han indkrævet de befalede 4 mk hos hver Beboer i Fastrup, hvilket alle, undtagen Rasmus Rasmussen var villige til, hvorefter man hos denne gjorde udpantning i en Messing Kedel, som er indsat i Jens Madsen Hus. 25 November 1778.

849
Fra Eske Jensen m fl Grumstrup. Da Jeppe Jacobsen som er Barnefødt i Grumstrup og bosiddende sammesteds, agter sig på en kort rejse til Sjælland, bliver dette ham tilladt, dog på betingelse af, at han senest til Foråret igen indfinder sig, hvorfor Øvrigheden bedes påtegne hans følgeseddel. Sign Eske Jensen, Peder Jørgensen, Michel Ovesen, Hans Sørensen og Peder Welling. 22 September 1778.

Notat: 22 September er han på slet Papir meddelt Rejsepas.

850
Fra Stochholm, Urup. Drejer sig om en uklar sag, hvori henvises til Etatsrådens svar på Jørgen Lillerups henvendelse. 18 September 1778.

851
Fra J P Møller, Adslev Præstegård. Grunden til, at Selvejeren Jens Michelsen her i Adslev, sammen med sine Brødre Anders og Søren Michelsen, agter at rejse til Sjælland, er denne, at de personligt vil indhente fuldkommen kendskab om Stervboet efter deres før Sct Hansdag afdøde Broder Seign Eschild Michelsen, forhen Forpagter på Heesegård under Gisselfeld Gods. Samt om, hvorvidt der kunne ventes nogen arv, eftersom han ingen livsarvinger har efterladt sig. Att af Præsten, der ikke tvivler om at deres begæring bliver fyldestgjort.
2 Oktober 1778.

852
Fra J Th Hildebrandt, Torrild. [Præsten]. Henviser til den i 1776 modtagne ordre fra Stiftamtmanden og Biskoppen, om at forsøge opnåelse af et forlig mellem 2 uforligelige og højst forargelige ægtefolk i Grumstrup, navnlig Hans Michelsen og Maren Nielsdatter, hvis uenighed, uanset advarsler har været i mange år, hvorfor de efter førte beviser for 2 Retter blev gjort værdige til Tugthusstraf. Forliget blev også i fælles venners overværelse bragt i stand, således ægtefolkene indtil videre skulle leve hver for sig, Manden blivende i Gården og Konen tage ophold hos nogle af sine venner i Byen, men, efter en skriftlig overenskomst, nyde af Gården til sin underholdning,. Denne aftale har også båret frugt for Konens vedkommende, således hun ikke længere giver grund til forargelse med Drukkenskab, Guds Hus og Nådemidlernes forsømmelse, men des beklageligere er det, at Manden Hans Michelsen nu igen giver årsag til urolighed og forargelse, dermed at han ganske tilbageholder det han, efter aftalen, skulle yde til Konens underholdning. Med henvisning til Konens klage, bedes derfor om Amtmandens hjælp. 15 August 1778.

853
Fra R Müller, Skæring Munkegård. [Se tidligere]. Drejer sig om uenigheden mellem Müller og Cancelliråd Biørn på Rask forhen på Testrup, ang hvorvidt Müller må sælge Træ fra den Gårds Skov som han har købt af Biørn. Ønsker i den forbindelse oplyst, om det ved Auktionen over Ryttergodset i 1767, blev tilbudt køberne bevilling til, at hugge i deres Skove, og hvorvidt Biørn var mellem dem der fik et sådant tilbud. Om Laurids Bang som ejede Gården no 1 i Boerup fik et sådant tilbud. Da det nu er bekendt, at Biørn har haft tilladelse til at hugge i Bislund Skov til eget brug og forhandling, mod opelskning af ung Skov, samt ved et årligt syn, at bevisliggøre samme. Ønskes oplyst om dette er blevet overholdt i den tid han ejede Bislund. 13 November 1778.

Svar dat 18 November fra H Lauritzen, Høver, at så vidt ham er bekendt, blev ingen tilbudt tilladelse til, at betjene sig af de købte Skove, men 16 Juli 1768 fik Woyda fra Rentekammeret oplysning om, at nogle købere, efter Kongelig afgørelse, havde fået en sådan tilladelse, heriblandt Biørn for Bislund Skovs vedkommende, men Laurs Bang ikke. Biørn har aldrig til Amtet indsendt noget Syns Tingsvidne om fredning eller opelskning af Skov.

854
Fra Greve Wedel Friis, Frisenborg. Henviser til, at han har købt Søbygård og Gods i Silkeborg og Skanderborg Amter, hvorefter han, på samme måde som med det øvrige Gods, efter de Grevelige Privilegier, selv vil besørge sin jura qua Amtmand, følgelig både, at observere og indberette til vedkommende Collegier, hvad dette vedkommer, og lade sig levere de månedlige Mandtal for Extraskatten etc, hvilket han ikke vil undlade at meddele Amtmanden. 16 November 1778.

855
Fra C G Brøndsted, Fruering. [Præsten] Ved sin ankomst sidste Søndag Morgen kl 8 for, at forrette Gudstjenesten i Annex Sognet Vitved, der består af Byerne Vitved og Fastrup, var Beboerne i fuld gang med at køre Korn, et arbejde der var såre ufornødent, da de slet ingen ulejlighed havde haft med Uvejr, hvilket ikke kunne andet end bedrøve ham. Ikke desto mindre væbnede han sig med sagtmodighed, ventede en Time inden Gudstjenesten påbegyndtes, fik forinden sendt bud til Folkene i Marken om, at holde op og komme i Guds Hus, hvorefter Vitved Beboerne straks var lydige, kørte hjem og største delen derefter søgte Kirken. Men de ugudelige Beboere i Fastrup blev trodsigt ved, og uagtet Præstens medhjælper Claus Rasmussen i Vitved igen blev sendt ud til dem, blev de under hele Gudstjenesten, larmende ved deres arbejde, og kun en eneste, en gl Mand, af de hen ved 60 Sjæle der i Byen som kunne søge Kirken lod sig se. Udbeder sig mod denne forargelige opførsel, en ordre der kan oplæses af Sognefogeden, hvorefter de alvorligen sættes til rette. Vitved Mændene burde vel pålægges en Mulct, men da de straks indså deres fejl og søgte Kirken, vil han gerne bede om, at de for denne gang må forskånes for en sådan.
2 September 1778.

Påtegnet: 17 September af Lauritzen, hvoraf fremgår at Fastrup Beboerne for deres forbrydelse, mod Guds og Kongens Lov, i at vanhellige Sabbatten ved Korn indagning, endog under Prædiken og Gudstjenestes holdelse uagtet advarsel etc, efter Lovens 6 bog 3 cap 1 art skal betale i Helligbrøde 1 rdr 3 mk og efter samme cap 3 art for modvillighed etc 1 rdr, der dog denne gang ændres til en Mulct på 4 mk til Sognets fattige, i alt 5 rdr 2 mk, som skal betales inden 8 dage, hvilket Sognefogeden Claus Rasmussen i Vitved straks skal forkynde for Beboerne i Fastrup.

856
Fra P F Dorscheus, Hylke Præstegård. Hvor skadeligt det er, at de som ankommer til Sognet, ikke straks, som befalet, henvender sig til Præsten med deres Skudsmål, har han nyligt erfaret i Kattrup Sogn. Drejer sig om Jørgen Jørgensen der tjener hos Anders Rasmussen i Brørup. Da Jørgen Jørgensen en Søndag for kort tid siden, af Præsten blev kaldt op til overhøring med andre unge, ville denne ikke dette, hvorefter Præsten fandt frem til, at han tjente som anført, han blev derefter pålagt, at fremkomme med sit Skudsmål, hvortil han svarede, at det kunne hænde sig, at han ikke blev længere i Sognet end til Michelsdag, og derfor ikke mente han var Embedet forbunden med nogen lydighed. Beder derfor om, at der pålægges vedkommende en Mulct samt ordre om ufortøvet, at bringe sagen i orden. 7 September 1778.

Påtegnet: 17 September givet ordre til Jørgen Jensen, at hvis han agter, at blive i Sognet, straks skal forevise sit Skudsmål, samt betale i Mulct 1 mk Danske.

857
Fra Hendrich Christophersen m fl, Jexen. Fremgår, at de har givet nærværende karl søn af Christen Rasmussen i Jexen, frihed til at rejse til København i en kortere tid, hvorfor Øvrigheden bedes meddele ham Rejsepas, thi han har en Farbroder som har været udenlands i mange år, der ønsker at tale med ham om hans Broderbørns tilstand etc. Sign: Hendrich Christophersen, Niels Hansen, Rasmus Sørensen, Jens Christophersen og Anders Poulsen. 15 September 1778.

Notat: Meddelt Rejsepas.

858
Fra Thygesen, Mattrup. Henviser til et [ikke] vedlagt Tingsvidne, om et fundet dødt Barn i Burgårde Tørvemose. 3 September 1778.

859
Fra J Becher, Overby Han var med den modtagne ordre hos Rasmus Daugård, hvortil denne svarede, at Kornet tog han, hvilket han nu også har i Hus [ellers uklart]. 27 August 1778.

860
Fra Michel Nielsen, Vedslet. Efter Michel Jensens begæring, har han sammen med 2 Mænd fra Vedslet, efterset og taxeret de 2 Engskifter, det ene, kaldet Skiøt Måe Skiftet, tilhørende Michel Jensen, som blev ham frataget og henlagt til Hede Mølle, der vurderes til 2 læs godt og 1 1/2 læs ringere Hø. Det andet som Grumstrup Beboerne af Anders Jensens Eng til vederlag for anførte, har udset [til] nævnte Michel Jensen også kaldet Skiøt Måe, taxeres til 2 1/2 læs godt Hø. Nævner desuden, at efter skønsomhed tilkommer Michel Jensen foruden det sidste, endnu et læs Hø til 32 lispund. Sign Michel Nielsen og Jens Michelsen, Vedslet. 23 Juli 1778.

861
Fra A Kier, Hede Mølle. Drejer sig om uenighed mellem ham og Beboerne i Båstrup, om deres adgang til Hedekæret. Fremgår heraf, at Beboerne nægter at have nogen original memorial og erklæring, som den der fulgte med hans af 28 Juni, hvorefter Amtmanden bedes undersøge om ikke denne befinder sig i Amtsarkivet etc. 18 August 1778.

862
Fra Jørgen Hansen Lillerup, Kjørup - til Stiftamtmanden. Skriver, at han nu er blevet overrumplet af Etatsråd og Landsdommer Rothe på Urup med søgsmål om en Toft, tilhørende en Bondegård i Kjørup, som han har forpagtet og nu har pløjet og besået i dette Forår, jvnf [ikke] vedlagte henvendelse til Kongen, hvilket han efter dennes befaling fremsender til Stiftamtmanden, udbedende sig, at denne vil påføre sin erklæring om, hvad der synes ret og rimeligt på det, at han ikke som fattig og afbrændet Mand skal blive undertrykt og mere ruineret end han allerede er. Sagen er anlagt ved Vor - Nim Herredsting. Det rygte, at Deres Excellence hjælper den fattige og forfulgte giver ham håb om en retfærdig og billig erklæring. 11 Juni 1778.

863
Fra A Kier, Hede Mølle. Henviser til en [ikke] vedlagt pakke, indesluttet i blåt Papir, der var mellem hans Svogers Dorscheus i Skanderborg [efterladenskaber?], ang en oprettet forening af 20 April 1774, sammen med en ansøgning om Kongelig Confirmation på samme, som angår Beboelsen af Hede Mølle, iflg Kongelig bevilling af 19 Maj 1703, konfirmeret af denne 10 Juni 1766. Desuden en af 31 December 1706? 1766?, hvilken sidste regulerer indfæstningen til 10 rdr og angår den årlige afgift, der efter foreningen og Krigsjordebogen er 15 rdr og ?. Eftersom ansøgningen er underskrevet af Dorscheus udbedes Stiftamtmandens erklæring på samme. 6 Maj 1778.

864
Fra E Pedersen, Grumstrup. Den sag som Amtsforvalter Lund besværer sig over med Grumstrup Gårdbeboere, er således, at de forgangen år havde formået Lund til, at modtage 555 rdr 5 sk til Snapsting for, at betale Sr Kier, Hede Mølle, men desuden har Lund betalt denne 14 rdr som han forlangte for sin Snapstingsrejse, hvilket Beboerne ikke havde ventet. Desuden er der betalt 33 rdr 5 mk 12 sk til samme, for opmåling af 6 tdr Hartkorns land på Grumstrup Mark og udsætte 3 tdr do, hvilket Beboerne siger, at de ikke havde bedt Amtsforvalteren om, at betale disse 47 rdr 5 mk 12 sk. Nu besværer de sig over, at regningen er for høj og allermest over Landmålerens regning, især da de har forlangt denne af Wesenberg selv, som de endnu ikke har fået, eftersom de vil lade en der har forstand på dette, efterse samme, da de synes det umuligt kan koste så meget, ligesom de ved, at udover de 60 tdr Korn, der kan såes til Gården, er lidet eller lidt.
29 Maj 1798.

865
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til en [ikke] vedlagt Landstings Stævning, der efter lovlig forkyndelse, er forsynet med Delinqventindens og øvrige vedkommendes underskrift. 25 Maj 1778.

Bilag:
Dat 18 Maj fra Lustrup?, Viborg, der også omtaler en Stævning, men ingen navne.

866
Fra J Hee?, København. Henviser til modtagne, ang en klage fra Smeden Peder Pedersen i Tamdrup over Præsten Hr Colding, såvel som dennes besvarelse på samme. Han beholder papirerne, og tilsender Stiftsprovst Monrad sin afgørelse, til videre givelse til Præsten, med hensyn til personens antagelse til Herrens Bord, som han efter Præstens forklaring, ikke har søgt etc. Ikke hvem den nævnte person er. [Se næste]. 14 Februar 1778.

867
Fra Stiftsprovst Monrad, Århus. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ønske om, at Monrad skal afgive sin betænkning, angående den klagende Peder Smed. Mener, at Præsten bør antage denne til Herrens Bord, når han fremstiller sig for ham, som en Synder der begærer nåde og giver Bodfærdigheds tegn og formading? formaning?. At udspørge ham om den forseelse som han var sigtet - men ikke dømt for, går udenfor Præstens Embede, som er forligelsens tjeneste men ikke en Fiscals. Den gode hr Colding [Præsten] bryder, så vidt Monrad forstår, sit Hovede for meget og forgæves med, at oplyse den sag, som Øvrigheden ikke har oplyst, hvorfor det bliver deres sag og ansvar for Gud, om de ikke har gjort deres Embede godt nok. Men gør Peder Pedersen sig hård, stiv og grov, kan Præsten ikke mod sin samvittighed, tvinges til, at antage ham. 3 Februar 1778.

868
ikke anvendt.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 76 LAV B5 C - 141 år 1778.

Begyndt pakke no 77 LAV B5 C - 142 År 1779.

Afgivelser 1779.

869

Et Rescript af 15 Januar ang bestemmelser?? for Qvægsyge

Et do af 4 Juni ang fri Proces for Anders Pedersen af Ballegård

Et do af 21 Juli ang Sundhedsattester for Qvæg

Et do af 7 August ang Brandforsikringen

Et do af 24 September ang fri Proces for en Flensborger Skipper mod Tolder Koefoed i Horsens

Et do af 1 Oktober ang fri Proces for Johan Woetmann af Ø Kloster Mølle

En pakke Cancellie Breve

En do Rentekammer Breve

En do West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

En pakke Land Oec og Cam Colegie Breve

En pakke med Horsens Byes Breve

En pakke med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg fattigregnskab

En pakke ang Veie og Broevæsen

En do Sessioner og Lægdsvæsen

Omslag:

West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

870
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Henviser til de beslutninger, der er truffet af den anordnede Commission, i forbindelse med Qvægsygen, om udstedelse af Pas til det Kvæg der skal transporteres til andre områder nemlig, at disse Pas kun må være gældende en fastsat tid. Da der nu er tiltagende fare for  udbredelse af Sygdommen, og mulighed for misbrug af Passene, bør disse ikke være gældende længere end til udgangen af det år, hvori de er udstedte, hvorefter Amtmanden anmodes om ikke, at påtegne sådanne, men indsende dem til cassation. 2 Januar 1779.

871
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Henviser til de - tid efter anden, indkomne ansøgninger om eftergivelse af Consumptionen fra Hoved og Sædegårde, som er udlagte til Bøndersteder og ikke drives af egne holdende Folk, hvilket man har forelagt Kongen, der derefter har resolveret, at i overensstemmelse med afgørelsen i 1768,  skal Hoved og Sædegårde, hvilke også for så vidt, der er udlagte, eller herefter udlægges til Bøndergårde eller, hvor ingen Bygning er, og som ikke drives af egne dertil holdte Folk, alene betale Folkeskat jvnf forordningen af 24 December 1760 art 1, med 8 sk pr tdr Hartkorn, og ikke Consumption og Folkeskat efter dens 2den artikel dog, at dette gælder for den kommende tid, efter at resolutionen er bekendtgjort, men ikke for den forbigangne tid, uden for så vidt dette allerede er bevilget af Kammeret. 21 September 1779.

872
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. På forestilling til Kongen, ang Consumption Familie og Folkeskat af de Selvejere, som på anden hånd har tilkøbt sig Gårde af Ryttergodset overalt i Landet, har denne under 9 f m, resolveret således: Af Kongelig nåde tillade Vi, at den moderation i ovennævnte Skatter, som jvnf forordningen af 13 Maj 1769 er tilstået de Fæstebønder, som køber deres Gårde eller anden Bondegård, som før har været beboet af en Fæstebonde, såvel for dem som deres efterkommere, eller de tilkommende Ejere, også må strække sig til de Bøndergårde, som ved Auktionerne i 1764 - 1767 blev solgte til Bønder etc. 2 Oktober 1779.

873
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Kongen har under 26 f m bestemt, at selv om Toldbetjentene i deres Distrikter, egentlig, efter deres pålagte pligt, bør sørge for, at der ikke sker handel med ulovlige varer, Toldsvig etc, så skal det dog stå enhver Toldbetjent frit for, ikke alene at anholde contrabande og Toldsvegne varer i hvilket Tolddistrikt han måtte forefinde dem, men desuden må han i ethvert Tolddistrikt foretage visitationer og eftersyn i Husene langs Søkanten og på Øer, som Toldrullens 17 kap 4 art ommelder og tillader, dog at de varer, som ved sådanne lejligheder beslaglægges, frembringes til og indlægges på det nærmeste Toldsted etc. 18 September 1779.

874
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Henviser til en [ikke] vedlagt forestilling fra Consumptionsforvalter Laurborg, ang betalingen af Folkeskatten, for de Folk som indbyggerne i Skanderborg, anvender i forbindelse med deres Jordbrug, hvorpå ønskes Amtmandens betænkning. 7 August 1779.

875
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Henviser til et [ikke] vedlagt Pas til Etatsråd Rothe, i forbindelse med overførsel af 70 Køer fra Samsø til Urupgård, hvilket Amtmanden bedes levere videre til denne, samt bede denne, jvnf Forordningen af 30 November f a, forsyne dette med den edelige forpligtelse, at Køerne alene er bestemte som Besætning til Gården, hvilken forpligtelse ønskes indsendt til Kammeret.
18 Maj 1779.

876
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Drejer sig og de Regimenter som i Juni Måned skal campere ved Horsens og Ålborg, i hvilken anledning Kongen har bestemt, at ingen Øl eller Brændevin må føres til Lejrene, uden fra Købstæderne, hvorefter man fra Kammeret har foranstaltet, at der ved hver Lejr er en Betjent som skal have opsyn med, at bestemmelsen ikke overtrædes. 8 Maj 1779.

877
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. [Se også andre gange]. Selv om Tolder Koefoed i Horsens, adskillige gange, senest i April er pålagt, at indsende Toldregnskabet for 1778, og han den 4 f m forsikrede, at dette skulle ske med næstafgående agende Post, er det endnu ikke indkommet. Da man således ikke kan fritage ham for at betale de Mulcter, som han for udeblivelse med Regnskabet, jvnf Toldforordningens 2 Cap 4 art og Plakaten af 28 Maj 1771, for Februar som 1ste Måned 4 rdr - Marts 8 - April 12 og Maj 16 i alt 40 rdr, bedes Amtmanden sørge for disses betaling på nærmere angivne måde. [Se næste]. 5 Juni 1779.

878
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. [Se forrige]. Henviser til modtagne fra Byfoged Flensborg i Horsens, ang betalingen af den Mulct på 40 rdr som Tolder Koefoed i Horsens er pålagt, på grund af manglende indsendelse af Toldregnskabet for 1778. Fremgår videre, at da dette endnu ikke er indsendt, skal han yderligere betale for Juni, som er 5te Måned, 20 rdr, hvilket beløb Amtmanden også må sørge for bliver inddrevet, jvnf forordningen af 31 December 1742, de 10 rdr til den Kongelige Kasse i Århus, de 5 rdr til Sognets Fattige og de resterende 5 rdr til Kammerets fattige. 24 Juli 1779.

Omslag:

General Landoec og Comm Colegie Breve.

879
Fra Munch, Commerce Coll etc. Henviser til tidligere ansøgning fra Mogens Sørensen i Dallerup, om tilladelse til, at besøge Markederne med de af ham, fremstillede røde Potter og Lerkar. Fremgår videre, at en del af disse varer er frataget ham af Byfoged Ditlevsen, da han var på Ebeltoft Marked. På hans ansøgning om, at få det fratagne tilbage, har Kongen, under 7 hujus, resolveret således, at han må tilbageleveres de fratagne Potter, og fremdeles tillades, at besøge Markederne med sine Varer, når dermed følger vedkommende Amtmands Attest på samme måde som det forhen er sket. 9 Oktober 1779.

880
Fra Reventlow m fl, Commerce Coll etc. Henviser til modtagne ansøgning fra Enkefrue Lichtenberg i Horsens, der er ejer af Engelskolms Papirfabrik, hvoraf fremgår, at hendes privilegium til indsamling af Klude, må håndhæves overfor de uberettigede Kludesamlere, for desto bedre, at forekomme udførsel af Klude. Men da der allerede er forbud mod sådan udførsel, og ingen uden speciel tilladelse, må indsamle og forhandle Klude, kan man ikke fra Coll foretage sig videre til hendes fordel, hvorefter det alene må være hendes egen sag, ved Lands Lov og ret at forfølge dem der gør ulovlige indgreb i hendes rettigheder. 26 Januar 1779.

Omslag:

Veje og Broer angående.

881
Fra H Lauritzen, Skanderborg. Da der er indgivet klage over Daniel Rasmussen i Mesing, fordi han har pløjet og indgrøftet, ikke alene den Vej som skal gå til Kirke Jorden, mellem hans og Rasmus Madsens lodder, men endog Forlev Vejen ved Jens Bambergs lod, så skal Sognefoged Peder Christensen, sammen med 2 uvedkommende Mænd af Byen, undersøge sagen, og herpå beskrive samme, samt dernæst beordre Daniel og de klagende til, at møde her ved Amtskontoret i Morgen Onsdag for, at få sagen afgjort. 11 Maj 1779.

Påtegnet: 12 Maj af Peder Christensen, Laus Andersen og Rasmus Rasmussen Svejstrup, hvoraf fremgår, at Daniel Rasmussen har indpløjet 130 favne i længden og ca 5 alen i bredden af Rasmus Madsens Vej. Hvad Forlev Vejen angår, som Jens Johansen har klaget over, er Grob [Grøft] og kam? frataget denne [oppløjet].

882
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Fortegnelse over de Bøder, som for forsømmelse med Landevejens reparation i 1773 er indgået. Derefter angivelse af stederne, exp: Hylke By 3 mk 12 sk o s v, i alt 15 rdr 10 sk, hvilket beløb er anvendt til istandsættelse af en Bro, mellem Hoved og Ørritslev, jvnf vedlagte kvitteringer etc. Ingen dato 1779.

3 bilag:

1)
Dat 1 Juli 1779 fra I Kiær, Kattrup, specifikation over det Tømmer m v, der er anvendt til den såkaldte Sandvads Bro på Landevejen mellem Hoved og Ørritslev, i alt 4 rdr 2 mk 10 sk.

2)
Dat 8 December 1779 fra Jørgen Kold, Gedved, kvittering til A Flensborg, for reparation af Smedbeck Broen, i alt 3 rdr 3 mk.

3)
Dat 6 December 1781, fra Niels Chastensen, Horsens for udførelsen af en Bro på Landevejen neden for Serridslev Gård, i alt 19 rdr 3 mk 12 sk. Kvittering til Flensborg for modtagelsen af beløbet.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 77 LAV B5 C - 142 år 1779.

Begyndt pakke no 78 LAV B5 C - 143 År 1779.

Afgivelser 1779.

883

1 Pakke Anordninger

1 do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Skiftedesignationer

1 Pakke ang Udskiftning og Landvæsen

1 Pakke ang Søeindroulleringen

1 do ang Fattigvæsen

1 do ang Skolevæsen

1 do ang Brevporto

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do ang Protokoller og Documenter fra Godserne

1 Pakke Indberetninger om Qwægsyge

1 do om Blodgang

1 do med forskellige Indberetninger

1 do med forskellige Breve og Documenter

Omslag:

Skolevæsen ang.

883b
På bagsiden af omslag:
Fra Benzen, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte Attest om Skifter ved Hospitals Godset, hvoraf skal svares til Justits kassen, samt udestående capital til forrentning. 11 Januar 1779.

884
Fra Hans Pedersen m fl, Underup. Eftersom han har fornemmet, at Skoleholderen skal have klaget over, at han har tilbageholdt Skolelønnen, uden at have angivet årsagen til dette, vil han gerne fremkomme med denne,  mener at han selv han har større grund til at klage over denne, hvilket andre også kan attestere. Nævner videre, at først boede Skoleholderen hos ham, eftersom han ikke syntes Skolen var i den stand, at han kunne være der, uanset andre, før ham, var fornøjet med den. Mener desuden, at Skoleholderen, medens han boede hos Brevskriveren, har forgivet to Hunde, samt fjernet nogle Redskaber, som senere fandtes i Læskebrønden. Nævner også hans onde forhold, både mod Børnene og deres Forældre. Sign: Olle Michelsen, Jens Sørensen, Jens Pedersen, Niels Larsen Overgård, Hans Laursen, Christoffer Bierre, Jep Rasmussen, Jens Jensen og Anders Justsen. [Se næste]. 31 Januar 1779.

885
Fra N Biørn, Rask. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang Skoleholder Daniel Been i Underups klage, hvoraf fremgår, at Hans Pedersen har nægtet ham sin løn. Biørn har pålagt denne, at betale hvad Skoleholderen kan tilkomme, hvorpå denne, eftersom han var syg og sengeliggende, skriftligt har svaret, hvorfor han har tilbageholdt Lønnen. Da han samtidig meddeler, at han intet har imod, at betale, regner Biørn med, at sagen ordnes i mindelighed. [Se følgende]. 1 Februar 1779.

Bilag:
Dat 15 Februar fra H Schytte, Nim Præstegård, hvori denne nævner, at al den misfornøjelse Hans Pedersen fremkommer med, må skyldes trætten om Hundene, thi Præsten kan ikke sige ham noget ondt på, engang har det vel været noget med et Barn han havde revset, hvortil han vel havde årsag og, hvis han ikke i det mindste må røre dem, så ved man nok, han aldrig kunne komme nogensteds med dem. Så man må bekende, at det er et ondt arbejde, at være Skolemester, og give det gamle ord bifald:"qvem Jupiter odit, facit præceptorem".

886
Fra Daniel Been, Underup Skole. [Se forrige]. Henviser til klagen fra Hans Pedersen, hvortil han med god samvittighed kan sige, at den første løse Hund, ved han ikke hvorfor døde, og den anden som han beskyldes for, kan han med Naboerne bevise, at den var så bidsk, at den skambed deres Svin og hans Kreaturer kunne på Gaden, når de skulle til og fra Marken. Den 3die Hund som nævnes i klagen, var Hans Pedersen og Folkene, så grove med, at så ofte de så Been udenfor sin Dør, kaldte de den i lang tid ved hans Navn. Han tænkte ved sig selv, at dette holder de vel op med, men det blev grovere og grovere. Da han er et Menneske som andre, kunne han ikke vedblivende tåle dette, og sagde da til Hans Pedersen, at såfremt de ikke gav Hunden et andet navn, blev den lagt øde, da det alligevel fortsatte, døde den, hvorefter Hans Pedersen og Sønnen lagde den døde Hund ind i Skoleholderens Have, og senere 3 gange foran hans Dør etc.
12 Februar 1779.

Notat: At vi ikke har nogen klage over Skoleholderen, og heller ikke ved noget ulovligt med ham, sign: Hans H L Lauritzen, Jens J J Jensen, Jens Pedersen, Jens Johnsen og Jep Rasmussen, Underup. Desuden på Børnenes vegne: Knud Nielsen og Jens Beir, Vorbjerg, samt Erich Jensen og Søren Jensen, Torp.

887
Fra L Bülow, Skanderborg. [Amtmanden]. Henviser til skrivelse fra Det Kongelige Land Husholdnings Selskab, hvoraf fremgår, at enhver Landmand, uden tvivl er bekendt med, at dette selskab blev stiftet for 10 år siden, hvis formål er, ved præmier og belønninger, at opmuntre og understøtte Borgerlige dyder, flid og vindskibelighed i alle nærings stænder, fæderne Landet til des bedre Flor, hvorunder Landvæsenet er et af de betydeligste, jvnf de mangler i det Danske Agerbrug som især syntes at være væsentlige forhindringer mod virkelige forbedringer. Ønsker Proprietairernes påtegning på skrivelsen, med hensyn til deres mening om, hvad der kan være nyttig for Selskabets bestræbelser for den arbejdende Landmands flittighed etc. 22 September 1779.

Påtegnet om modtagelsen af Herschend, Gesing Øde Mølle, påført nogle ideer.

888
Fra P Hygum, Handstedgård. Med henvisning til foranstaltningen af 25 November 1769 anmeldes, at der i afvigte Sommer i Egebjerg By, hvor Hospitalet som største Lodsejer har 10 Bøndergårde, er sket udskiftning. I Nebsager hvor det ejer 2 Gårde, påbegyndtes udskiftningen forrige år og forventes færdig til Efteråret, ligeledes i Lund By, hvor 3 Gårde og i Tolstrup 1 Bonde, er under Gården, som der tillige er største Lodsejer, er opmålingen påbegyndt i indeværende år. 27 December 1779.

889
Fra R Toxen, Horsens. Henviser til en [ikke] vedlagt rekvisition fra Landinspekteur Hår, som Amtmanden, efter påtegning bedes indsende til Rentekammerets decission, hvilket Landinspekteuren påberåber sig, og i mangel af samme, rent ud frasiger arbejdet, med mindre de Lodsejere som er uenige, vil indestå og holde ham fri for al disput og tiltale, hvilket ikke er muligt, og ikke burde forlanges, thi såfremt Lodsejerne var enige om at dele Marken, behøvede de ingen Landinspekteur. 6 Oktober 1779.

890
Fra Jacob Christensen, Møballe. Med henvisning til modtagne ordre, fremfører han, at han henholder sig til den af Rentekammeret bevilgede undersøgelse, som han agter at lade ske. Mener at han formentlig er urimeligt behandlet, og fornærmet af Landinspekteur Wesenberg, ved udskiftningen af Møballe Mark, ligesom han ved det for år siden førte Tingsvidne, har bevist, hvorledes denne satte Skelpælene på andre steder end der var aftalt, da han fik "mig gamle udlefvede enfoldige Mand, til at underskrive den af ham selv skrevne forretning”. 30 Oktober 1778.

891
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. Henviser til en kopi fra Rentekammeret, hvoraf fremgår at de  3 Mænd i Hulling?? ikke er fornøjet med deres tildelte Lodder. Nævner desuden Kort og Dokumenter, ligesom at det er Landinspekteur Bruhn, der har udført arbejdet. 2 November 1779.

892
Fra D B Pontoppidan, Lundum. [Sognepræsten]. Henviser til modtagne Brev fra Landinspekteur Hår, hvoraf fremgår, at denne har bedt Amtmanden, om med det første at foranstalte en Åstedsforretning i Lundum, ang hvor og hvor mange steder Præstegårdens Jorder skal være. Han vil gerne selv have underretning om, hvornår mødet skal finde sted, ligesom han ikke mener, der er nødvendigt at meddele dette til Kammerherre Schinkel, eftersom Rentekammerets afgørelse siger, at først når Jordene er udskiftet og Amtmanden sammen med Commissairerne har afgivet deres betænkning, skal dette tilkendegives for de øvrige Lodsejere, ellers kunne man, såfremt ønskes, melde dette til hans Fuldmægtig Sr Peder Møller i Lundum, som så sammen med Bønderne kunne være tilstede. 24 November 1779.

893
Fra Bugge, Det Kongelige Landhusholdning Selskab. Uden tvivl er det enhver Landmand bekendt, at Selskabet blev stiftet for 10 år siden, for ved Præmier og Belønninger, at opmuntre og understøtte Borgerlige Dyder etc. Beder om at vedlagte indbydelse, som omgangsbrev må blive fremsendt til Proprietairerne og andre Landmænd, håbende at mange af dem vil tegne sig som medlem, mod et årligt indskud på 10 rdr eller 100 rdr for et stedsevarende medlemskab. Henviser videre til en liste med samtlige nuværende medlemmers navne. 25 Juni 1779.

Bilag:
Trykt Bog med angivelse af navnene på nuværende medlemmer,  bl a Kronprins Frederik, Provst Laurids Worsøe i Blegind m fl [mange Præster], desuden Selskabets nye Love.

894
Fra Daniel Been, Underup. [Underup Sogns beskikkede Skoleholder - se tidligere]. Ser sig nødsaget til at henvende sig med bøn om hjælp, i anledning af, at Hans Pedersen i Lundum, som skal have Husbondhold i Rask, ikke har villet betale Skoleløn for 1778 og videre i dette år. Og som det er alle bekendt, er Skolen så lille og ringe, at han ikke tåler at miste noget af det tillagte underholdning. 16 Januar 1779.

Omslag:

Fattigvæsen.

895
Fra Stephansen, Rask. Til de fattiges underholdning i Hvirring og Hornborg, under Rask, har man indrettet det således, at Sognets Beboere årligt er pålagt, at yde en bestemt mængde Rug, Malt, Gryn og Penge, der afleveres i 2 Terminer, halvdelen til Jul og rest til Påske. Men Bønderne beklager sig over, at de ikke kan tåle at give det pålagte, eftersom de i forvejen plages meget af fremmede omløbende Betlere, hvorimod de ville give det dobbelte til Sognets fattige, hvis de kunne befries fra disse fremmede. Ganske vist holdes en Fattigfoged, men han er så godt som til ingen nytte, da det ikke er ham muligt at bortjage alle fremmede Betlere. Herskabet bifalder derfor Etatsråd Lüttichaus forslag om Betleriets afskaffelse, og håber at dette må komme til videre fuldkommenhed. 18 December 1778.

Omslag:

Ang Brevporto.

896
Fra A Flensborg, Horsens. Opgørelse over udlagt Porto fra 1 April forrige år til 1 Maj i år, for private Breve fra Vor - Nim Herred, nemlig: Regitze Leth, Pintz Mølle 2 1/2 sk - Jørgen Hansen Lillerup, Kjørup 2 sk og Mølleren i Gedved Mølle 2 sk. 2 August 1779.

897
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de fra 1 April f a til 1 Maj d a, her fra tilkommende Brevporto, nemlig for Byens alm Brandvæsen 10 sk, Oldermanden for Snedker Lauget 3 1/2 sk, ang Anders Jensen Pottemagers afbrændte Gård no 197 - 7 sk og aftakket Rytter Christian Mortensen 3 1/2 sk. 2 August 1779.

898
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Med henvisning til skrivelse af 27 Juli fremsendes nævnte 3 mk 2 sk Brevporto. 18 Oktober 1779.

Omslag:

Stutterier og Staldstude ang.

899
Fra Beenfeldt, Skanderborg. Efter Amtmandens samtykke, har han hermed den ære, at indberette, hvorledes turen til Stutteriernes besigtelse er fastsat, hvilket er i overensstemmelse med øvrige Amtmænd i Stiftet. Det første møde sker på Urup den 5 August kl 11 slet, i overværelse af Amtmanden og øvrige Stutteri Commissairer, til hvilken tid og sted, de øvrige fra Tyrrestrup, Tammestrup Haurballe, Handstedgård, Urup og Møldrup Krogh, må møde med deres Hingste og Hopper. Derefter på Serridslevgård etc, på nærmere angivne datoer og tider. Amtsmærket som skal påbrændes de godkendte Hingste og Hopper, bedes Amtmanden medtage, ligesom Proprietairerne bedes pålagt, at medbringe deres mærke til eftersyn, da Commissairerne skal indgive en tegning af samme til Direktionen.
28 Juli 1779.

900
Fra P Hygum, Handstedgård. Selv om han for nogen tid siden har hørt tale om, at en ny forordning om Stutterierne i Danmark var udkommet, har han først i sidste uge set denne, da Amtsforvalter Lund i Skanderborg, tilsendte ham en sådan. Fremhæver at det bliver ham aldeles umuligt, at holde Stutteri ved Gården, dels i henseende til, at den Agermark både er liden, nemlig kun 160 tdr? Land, hvoraf halvdelen udlægges til Græsning for Fæ, Får og Bæster og den anden besåes med Korn, desuden er den ringe og mådelig, for største delen af skarpsandet, stengruset og leret Jord med Bjerge og banker, ligesom der kun kan såes lidt Havre. Forlader sig på Deres Velædles raisonnable tanker om ham både, at han er så villig som nogen til at efterleve Kongens befalinger, så og at han ikke viger det mindste fra den rene sandhed, udbedende sig Deres gode assistance til samme friheds erlangelse. 1 Marts 1779.

Notat: Hilsen fra Kone, sig selv og Børn, ligeledes hilsen fra Deres kiære Svigerforældre som just er her i dag.

901
Fra I Ramsland, Stensballegård. De i fjor angivne 50 Stude, blev solgt til Sr Hans Hansen på Låge, som igen - efter de var Græsset, solgte dem til Sr Marcusen på Agersbøl, hvilket herved indberettes. 7 december 1779.

902
Fra L v Bülow, Skanderborg. Til Stutteriernes besigtelse i Amtet, har han overvejet, hvorledes dette, jvnf forordningen af 23 December 1778, bedst kunne ske, og har derefter indberettet til Kammeret således: For Vor og Tyrsting Herreder på Urup - Hads Herred i Åkjær Amt på Åkjær Gård og Hjemslev, Gern og Sabro Herreder med Nissumgård i Skanderborg Amt. 24 Maj 1779.

903
Fra L v Bülow, Skanderborg. Beder om, at en af Stiftamtmandens Betjente må bestille 2 Amts mærker, til anvendelse ved det forstående syn på Amtets Stutterier, nemlig det ene med Sk:A: og det andet med A:A. samt Crone over hver, som skal være færdige til næstkommende Tirsdag. 29 Juli 1779

904
Fra L v Bülow, Thestrup. De 2 bestilte Stutteri Brænder for Skanderborg og Åkjær Amter er rigtigt modtaget fra Christian Sadelmager. Beder om tilsendelse af regningen for samme, samt udgiften til Expressen, som straks skal blive betalt. 3 August 1779.

905
Fra C C Gersdorff, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte genpart af besigtigelsen af Stutterierne i Stjernholms Amt, således som han, på Rosenørns vegne tillige med øvrige Commissairer har affattet til Commissionen i København. Stutteri Brændet for Amtet er afleveret til Forvalter Wærum til opbevaring i Stiftsamts Kontoret. 8 August 1779.

906
Fra N Biørn, Rask. Indberetter, at han har solgt de her værende 116 Staldstude til Christian Albrecht Fabricius fra Vonsild ved Kolding.
10 Januar 1779.

907
Fra N Biørn, Rask. Indberetter, at han i går solgte 102 Stude til Peter Marcusen på Agersbøl, af de på Gården opsatte 116 stk.
11 Februar 1779.

908
Fra N Biørn, Rask. Indberetter, at han i går indsatte 116 Stude til opstaldning i denne Vinter. 18 November 1779.

909
Anvendes ikke.

Fortegnelse over Protocoller foreviste fra Godserne.

910
Fra N Biørn, Rask. Fortegnelse over værende Protokoller ved Godset: 1 Skifte - 1 Fæste - 1 Hovedbog og 1 Kvitteringsbog.
6 December 1779.

911
Fra N Biørn, Rask. Fortegnelse over dem der i året har fået Fæste, og har de originale Dokumenter, Jens Michelsen Bisgård, Peder Jensen og Niels Nielsen. 6 December 1779.

912
Fra J Benzen, Horsens. Fortegnelse over de ved Horsens Hospital, værende Protokoller, nemlig 1 Skifteprtk autoriseret 1779 - 1 Fæsteprtk aut 1749 samt en Hoved eller Kassebog fra 1776. Forandringer på Godset, at Gårdmand Rasmus Jørgensen i Haustrup og Gårdmand Niels Mortensen i Løve har fået Fæste. 9 December 1779.

913
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Fortegnelse over de ved Godset værende Protokoller, nemlig 1 Hoved eller Kassebog - 1 Fæste og 1 Skifte Protokol. De i indeværende år, på forordnet stemplet papir udstedte 3 Fæstebreve, 3 Reversaler og 3 Kvitteringsbøger, nemlig til Jens Jørgensen Bonde på en Gård - Mads Jensen Godsk på et Hus og Anders Christensen på et Hus. 9 December 1779.

Omslag:

Skifte Designationer.

914
På bagsiden af omslag: Fra J Carøe og Lillienschold, Randers. Indberetter, at der ikke ved Rådstuen er faldet Bøder etc, til Christianshavns Kirke. 31 December 1779.

915
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Fortegnelse over de Skifter der har været i afvigte År [noterer kun afdøde og i parentes umyndige Arvinger]: 2) Stephen Langballe [Maren Henrichsdatter - Ulrich - Peter og Søren Christian Henrichsen]. 3) Jacob Nielsen Holm [Maren Sørensdatter - Caroline Christine - Carl Christian - Frederikke Lovise]. 4) Christen Nielsen [Niels Christensen - Mette Kirstine og Anne Cathrine]. Tvivl om Maren Sørensdatter hører til Skifte no 2. 31 December 1779.

916
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til Kongl Rescript af 13 April 1764 og tillagte ordre, følger hermed fortegnelse over afholdte Skifter i 1778. [Se næste]. 20 Februar 1779.

917
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Fortegnelse over afholdte Skifter i Horsens for året 1778 [noterer kun afdøde og  i parentes umyndige Arvinger] Sluttede Skifter: 1) Anders Pedersen Stauning [Peder Ehlers - Magnus Ehlers - Johan Marcus - Jens Jørgen og Christian Alsing - Cicilia Ehlers - Johannes - Ludvig og Christian Gotlieb Lund. 2) Ole Møller. 3) Skorstensfejermester Gotlieb Korns Hustru Zicilie Marie Kroeg. 4) Handskemager Peder Christensen. 5) Karen Nielsdatter Hjernøe [Karen og Anne Kirstine Nielsdatter Hjernøe]. 6) Skoflikker Esche Hendrichsens Hustru Karen Jensdatter. 7) Knapmager Niels Schrøders Hustru Anne Andersdatter Horndrup. 8) Hans Andersen Rykiers Enke Maren Olufsdatter Mandix. [Børn af hendes 2den Søn Jørgen - Christen Andreas - Jens Jørgen - Sophie Marie og Marie Kirstine Thykier]. 9) Garver Gudmann Berggreens Hustru Kirstine Nielsdatter [Hendrich Gudman Berggreen en Broderlod og Fædrenegave? - Niels Peter Gudmansen Berggren i lige måde og Søren Gudmandsen Berggren ligeså]. 10) Jacob Sørensen som tjente Mads Laursens Enke. 11) Strømpemager Augustinus Erichsen Hembs Hustru Maren Nielsdatter [Sønnen Niels Augustinussen Hemb Mødrene Arv og Fædrene gave]. 12) Muurmester Bertels Enke. 13) Claus Vrangs Hustru Anne Marie Siilborg, Samfrændeskifte [Børnene Gerdt Wrang Mødrene Arv og Fædrene gave - Frederich - Abel Marie og Maren Vrang ligeledes]. 14) Forrige Borger og Indvåner i Byen Peder Hartvig [Christian Pedersen Hartvig, Fædrene Arv og Mødrene Gave]. 15) Gartner Ole Andersens Hustru Margrethe Pedersdatter [Christine Olesdatter]. 16) Christen Nielsen som tjente Margrethe Andersdatter. 17) Tømmermand Laurs Bang. 18) Skomager Hans Pedersen [Peder - Jens - Hans Hansen og Anne Cathrine Hansdatter. Fædrene Arv 25 rdr Mødrene Gave 25 rdr]. 19) Avlsmand Mads Laursen, Samfrændeskifte [Laurs Madsen og Anne Sophie Madsdatter, Fædrene Arv 75 rdr 1 mk 12 sk Mødrene Gave 75 rdr 1 mk 12 sk].

Usluttede Skifter:

1) Cammer Assessor og Apoteker Gotfried Smith. 2) Michel Sørensen Kattrup. 3) Sadelmager Claus Andersen. 4) Ober Weier og Måhler Thomas Stephensen. 5) Hans Frederik Høyer. 6) Laurs Foghs Hustru Christiane Sophie Magdalene Kragh. 7) Peder Mandixes Enke Sophie Kruuse. 8) Skipper Erich Skrivers Hustru Anne Cathrine Sørensdatter. 9) Jørgen Christensen Ydings Hustru Kirsten Sørensdatter. 10) Jens Saxe. 11) Kirsten Hansdatter som tjente Proustinde Wogelius. 12) Brixen Olesen Møller. 13 Parykmager Johan Hendrich Mønnichs Enke Anne Sørensdatter Riis. 31 Januar 1779.

918
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fortegnelse over afholdte Skifter i Horsens i året 1779. Noterer kun afdøde og i parentes umyndige Arvinger.

1) Sadelmager Claus Pedersen [Apelone - Anne og Giertrud Albrechsdatter]. 2) Lauritz Foghs Hustru Christiane Sophie Magdalene Kragh [Lauritz Fog som er giort umyndig - Niels Severin Lauritzen Fogh - Regitze Sophie Fogh]. 3) Feldbereder Jørgen Christensen Ydings Hustru Kirsten Sørensdatter [Karen Laursdatter Mødrene Arv og Stiffaderens Gave - Silche Chatrine - Mette Kirstine - Sara Kirstine Laursdatter ligeså og Maren Jørgensdatter Mødrene Arv og Fædrene Gave]. 4) Vægter Peder Laursen [Diderich Pedersen]. 5) Sadelmagersvend Ulrich Sørensen Foxdahl [Ulricha - Henriette og Anne Foxdahl]. 6) Gartner Michel Pedersen Frydendahl. 7)Samfrændeskifte efter Stads Chirurg Alexander Floks Hustru Margrethe Ingvarius [Samuel Frederik Floks Mødrene Arv og Fædrene Gave]. 8) Feldbereder Rasmus Dahls Hustru Anne Jensdatter [Jens Rasmussen Dahl, Mødrene Arv og Fædrene Gave]. 9) Skomager Poul Jacobsen Koldings Hustru Maren Jensdatter. 10) Rebslager Jens Boes Hustru Maren Adolphsdatter.

Usluttede Skifter:

1) Kammer Assessor og Apoteker Gotfried Smiths. 2) Michel Sørensen Kattrup. 3) Ober Weier og Måhler Thomas Stephensen. 4 HansFrederik Høyer. 5) Jens Saxe. 6) Peder Mandixes Enke Sophie Kruuse. 7) Erich Sørensen Schrivers Hustru Anne Cathrine Sørensdatter. 8) Kirsten Hansdatter der tjente Proustinde Wogelius. 9) Brixen Olesen Møller. 10) Parykmager Johan Hendrich Mønnicks Enke Anne Sørensdatter Riis. 11) Kammer Assessor og Apoteker Gotfried Smiths Enkefrue Anne Marie Schønau. 12) Laurs Andersen Gesing. 13) Controlleur Jens Bircheroeds Enke Martha Nielsdatter. 14) Karen Jaun. 31 December 1779.

919
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Fortegnelse over afholdte Skifter i Skanderborg i året 1778. [Noterer kun afdøde og i parentes umyndige Arvinger. 2) Stephan Langballe [Maren Henrichsdatter - Ulrich - Peder og Søren Christian Henrichsen - Maren Sørensdatter]. 3) Frederich Nicolaisen [Karen Frederichsdatter]. 4) Jens Stillings Hustru Kirsten Sørensdatter [Mette Marie - Maren og Anne Kirstine Jens Døtre]. 5) Peder Pedersens Hustrue Maren Larsdatter [Ingeborg Georgine Pedersdatter]. 6) Frederich Benner [Anne Marie - Christence - Regine - Niels Jesper - Hans Adolph - Hans Peter - Anne Cathrine og Amalie Benner]. 31 December 1778.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

920
Fra Wolmar,  Amtmand Buchvalds Fuldmægtig, Randers. Henviser til en, i dag modtaget, klage fra Selvejerbonden Jens Lassen af Vorup By, idet han skal være frastjålet noget over 100 rdr, hvilket Tyveri han angiver, skal være sket af en Person der opholder sig i Vinding By, hvorfor Amtmanden anmodes om at være behjælpelig i det videre forløb. 21 Juni 1779.

921
Fra F Buchwald, Randers. [Amtmanden]. Eftersom Randers Rådstue er under reparation, og der ikke er anden forsvarlig Arrest, end den der bliver indrettet, har han har været nødsaget til, at anmode Magistraten om, snarest muligt at indrette en sådan, således Jøden Philip Nathan, som for nærværende tid sidder i Skanderborg, kan bliver overflyttet. Så snart denne er klar skal han meddele dette, hvorefter overflytningen kan ske, idet han forventer, at Skanderborg sørger for transporten til Resenbro, hvor Dronningborg Amt begynder.
[Se næste]. 9 Juli 1779.

922
Fra F Buchwald, Randers. [Se forrige]. Siden Amtsforvalter Stauning i dag har fået Brev om, under fornøden Vagt, at foranstalte overflytningen af den Arresterede Jøde Philip Nathan, fra Skanderborg til Randers, anmodes Amtmanden om at sørge for, den pågældende bliver transporteret til Hastenbro?? Hadstenbro?, hvor han overleveres til den af Stauning udsendte. Udbedes samtidig det af Muncheberg afholdte forhør. 10 August 1779.

Bilag:
Dat 18 August fra Sognefoged Ole Madsen, Hadsten, kvittering til Søren Thomsen, Skanderborg, for modtagelsen af en Karl, et Brev og en forseglet pung.

923
Fra F Buchwald, Randers. Henviser til modtagne, vedlagt Danske Cancellies skrivelse, hvorpå ønskes en erklæring på Chirurg Siersteds memorial af 30 August, samt regning for Medicin og Kur hos adskillige Bønder i Nørre Snede og Ejstrup Sogne ved Silkeborg. [Se tidligere, formentlig i forbindelse med den Veneriske Syge]. 12 Oktober 1779.

924
Fra F Buchwald, Randers. [Se tidligere om Tyveri af penge]. Da Sr Niels Schiødt Hasselbach, der er constitueret som Actor i sagen mod Jøden Philip Nathan, ønsker en undersøgelse i Vinding, ang sagen mod Jøden, så anmodes Amtmanden om at beskikke en Actor i Skanderborg, der i et Tingsvidne kan fremskaffe det ønskede, ligesom der må udnævnes en Defensor. Nævner også Tingsvidner fra Dronningborg, Frisenborg og Frisenvold. Da Jødens nærværelse formentlig bliver nødvendig i Skanderborg, udbedes nærmere om dette, således dette kan ske over Hadstenbro. 26 November 1779.

925
Fra F Buchwalds Fuldmægtig, Wolmar, Randers. [Se forrige]. Henviser til modtagne Stævning i forbindelse med sagen mod Philip Nathan. Han har rekvireret fri befordring for denne til Borum, men fik til svar, at Randers Amtstue, ad denne Vej, ikke kunne betale længere end til Hadstenbro, hvorefter resten må foretages fra Skanderborg Amt. De forlangte forplejnings og varetægtspenge - 7 sk daglig, skal blive betalt når Arrestanten er kommet tilbage. Nathan afsendes fra Randers om Morgenen den 4 Januar. 21 December 1779.

Omslag:

Forskellige Indberetninger.

926
Fra A Flensborg, Horsens Prisen på Korn m v i Vor Herred er - alt pr tdr: Rug 1 rdr 4 mk 8 sk Byg 1 rdr 3 mk Havre 1 rdr Smør 20 rdr og Boghvedegryn 2 rdr 4 mk. 31 December 1779.

927
Fra N Bang, Brædstrup. Kornprisen i Tyrsting Herred - alt pr tdr: Rug 1 rdr 4 mk 8 sk Byg 1 rdr 3 mk Havre 5 mk Boghvede 1 rdr Smør Lispund 1 rdr 1 mk 8 sk Talg do 1 rdr 2 mk og Boghvedegryn 2 rdr 4 mk. 31 december 1779.

928
Fra P Hygum, Handstedgård. Med henvisning til Rentekammeret, skrivelse, angives at der ikke er beholdning af gammelt Korn, indeværende Års Kornhøst anses som et godt År, Byg, Havre og ærter undtaget, der synes dels at være ringere, dels som sidste år. Efter udtærskning forventes Gårdens avl med underliggende Tiender at blive 150 tdr Rug 70 tdr Byg 65 tdr Havre 60 tdr Boghvede, desuden Bøndernes 987 tdr Rug 432 tdr Byg 611 tdr Havre 352 tdr Boghvede samt 65 tdr ærter. 4 Oktober 1779.

929
Fra I Ramsland, Stensballegård. [9 sider]. Her på Godset i Væhr Sogn, Stensballe, Moldrup, Blirop og Haldrop udmærker næsten alle Beboere sig med Spinding og en del desuden med Vævning, da de spinder næsten al den Hør de avler, og især de formuende, som kan beholde Hørren, hvoraf mange kan sælge 2 - 300 alen Lærred om Året. Vel nok er der nogle som ikke er så flittige som andre, men det ville dog nok fornærme nogle, hvis nogen blev særligt udmærket, eftersom det ikke er mangel på flittighed, men til dels uformuenhed, idet de ikke kan beholde Hørren, men må sælge den som Skaget eller Heglet af hensyn til deres udgifter. Derefter mere om, hvorledes Høravlen gennem de sidste 8 år er fremmet o s v. [Se næste]. 3 April 1779.

Påtegnet af Godsejerne og Præster, hvorunder angivelse af, hvad der fremstilles, og forslag til fremme af bl a Høravlen.

930
Fra H Lauritzen, Høver. For at skønne - og efter omstændighederne, belønne flittighed, har vedkommende Collegie forlangt oplysning om, hvor meget Hør der i de sidste 3 år er sået og avlet i hvert Sogn. Hvorvidt Fåreavlen de sidste 3 år er tiltaget eller aftaget, og årsagen til samme, samt hvor meget Uld der omtrent årligt er avlet. 30 Marts 1779.

Påtegnet af forskellige, hvornår Brevet er modtaget etc.

931
Fra Peder Christensen, Mesing. Efter Collegiets ønske, har han ladet Beboerne sammenkalde, hvorefter kan svares, at der i 1776 er sået 4 tdr og avlet 12 lispund rent Hør - 1777 sået 12 tdr og avlet 16 lispund og 1778 sået 4 tdr avlet 8 lispund. Hvad Fårene angår, er der på grund af Skab mindre af disse. Der er i 1776 og 77 avlet 80 pund Uld men kun 64 pund i 1778. 9 April 1779.

932
Fra Niels Leth m fl, Hørning. Efter Collegiets befaling, har man undersøgt og efter skønsomhed, anslået de sidste 3 års Hør og Uldavl. Hørning: Hør 138 lispund 11 pund. Uld 48 lispund 5 pund. Fregerslev: Hør 93 - 3. Uld 27 - 1. Biertrup: Hør 18 - 0. Uld 18 - 0. Dørup: Hør 84 - 0. Uld: 20 - 6. 8 April 1779.

933
Fra Hans Nielsen, Båstrup. Høravlen i Hylke Sogn er kun ringe, eftersom Grunden mest er tør og sandet, så når Sommerens tørring kommer, går det mange gange rent bort. Anslår de sidste 3 års avl til samlet at være 75 lispund og Ulden årligt at være 60 lispund i alt 180 lispund. Nævner, at Fris i Ringkloster har haft den bedste Fåreyngel her på Egnen, men dette er grueligt aftaget, formedelst de ikke kunne holde balancen?, hvorfor han har måttet skille sig af med Dyrene, anslår at han de sidste 3 år har avlet 12 lispund Uld i alt.
6 April 1779.

934
Fra M Søgård, Stilling. Med henvisning til modtagne ordre, har han haft Beboerne samlet, for at høre deres mening om de sidste 3 års Hør og Uldavl, hvorefter dette anslåes til 30 lispund Hør og ca 40 lispund Uld. Fårene er ellers af og til dårlige, bestandig med Skår og Skab.
8 April 1779.

935
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne cirkulations skrivelse, hvorefter ønskes oplysning om Spinderi, Hør og Fåre avlingen. Mener, at ingen bedre end Præsterne kan komme med disse oplysninger, hvorfor han har anmodet Hr Pontoppidan om at fremskaffe dette fra hans Sogne. 8 April 1779.

936
Fra Claus Rasmussen, Vitved. Efter modtagne ordre, har han spurgt enhver af Beboerne i Sognet om deres Hør og Fåreavl. Derefter disses navne exp Vitved: Jens Jensen årligt sået 3 skp Hør avlet 3 lispund, har 10 Får hvoraf er fremkommet 10 pund Uld, samme i Fåstrup o s v.   Udgørende i alt: 6 tdr 4 1/2 skp Hørfrø - 53 lispund 2 pund Hør - 314 Får og 19 lispund 10 pund Uld. 10 April 1779.

937
Fra D Pontoppidan, Lundum Præstegård. Jvnf cirkulations skrivelse af 30 pasfoto, fremsendes de ønskede oplysninger om Hør og Fåreavlen. I Lundum Sogn er der de sidste 3 år, årligt forarbejdet ca 2000 alen fint og groft Lærred, 700 alen Vadmel, 150 alen T??, 200 alen Bolster og Olmerdug, samt 150 alen strib og drejels Tøj, men frem for andre har især blandt Bønderne, Gårdmand Anders Pedersen i Lundum, der årligt har forarbejdet 3 - 400 alen af forskellige slags. Fåreavlen er mere aftaget end tiltaget, ellers er i samme tidsrum 4 1/2 - 5 Skpund Uld. For Handsteds Sogns vedkommende er der de sidste 3 år spundet og Vævet 4500 alen Lærred, 2000 alen fint og groft Vadmel, 500 alen Bolster, samt 350 alen Drejl. Fåreavlen er middelmådig, undtagen i Rådvad By, hvor Beboerne ved udskiftningen fik hver deres Lod, hvorefter Fåreavlen er aftaget. 12 April 1779.

938
Fra Anders Pedersen, Blegind. Opgørelse over hvor meget Hør og Uld der i de sidste 3 år har kunnet avles 150 - 200 - 100 lispund og Uld 32 - 34 - 30 lispund. 5 April 1779.

939
Fra Thygesen, Mattrup. I nogle år har Lærreds forarbejdelse og Spinderiet på Godset meget tiltaget, men Væve arbejdet i Tyrsting Sogn og Dauding By har besynderlig udmærket sig. Fremhæver, at det er ham umuligt på den korte tid, at fremskaffe efterretning fra Godsets Bønder, da disse  bor i 7 forskellige Kirkesogne, derfor kun nogle tal fra bl a Tyrsting Sogn, hvor der er sået 1 tdr 4 skp Hørfrø. Der findes ingen Valke Møller på nuværende tid. 16 April 1779.

940
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Der er ikke i indeværende år, behandlet sager jvnf forordningen af 13 Februar 1775 om Omløbere etc. Nævner også [ikke] vedlagte fortegnelse over dem der har fået Pas. 31 December 1779.

941
Fra A Flensborg, Horsens Jvnf Kongelig Resolution, indberettes, at der ikke, ved Horsens Byting, i afvigte år har været sager efter forordningen af 13 Februar 1775 om Omløbere etc. 31 December 1779.

942
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at der ikke under Nim Herred, har været sager, ang Omløbere etc. 31 December 1779.

943
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen har i afvigte år, antaget Borgerskab i Byen for handel med alen kram af Silke og uldne Varer.
31 December 1779.

944
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at ingen, i afvigte år, har nedsat sig i Byen for handel med kramvarer. 31 December 1779.

945
Fra Jørgen Koefoed, Horsens. Tabel over udskibede produkter fra 1 Januar til 31 December 1779, over Horsens Toldsted. Exp: Marts 1100 tdr Rug fra Kongelige Magasiner - 435 fra Købmænd - 195 tdr Byg - 503 tdr Havre - 1058 tdr Malt - 6 tdr Gryn - 64 tdr 3 fj 4/7 ott - 5/8 tdr Saltet Kød - 58 skp 7 lp 5 p Flæsk - 36 skp 9 lp Ost - 3 tdr 1 9/10 ank Miød - 12 tdr 13 potter Brændevin og 49 1/2 favne Brænde. For hele året: 3876 - 3336 - 1851 - 2030 - 1219 - 6329 - 76 tdr Rug Malt - 12.6 - 966.1.1 5/7 - 33 13/32 - 229.0.14 - 238.6.7 - 178.1 13/20 - 30.116 og 277 1/2 favne Brænde. 3 Januar 1780.

946
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om Fabrikkers tilstand, hvorpå noteres, at der ingen Fabrikker er i Horsens. Henviser i øvrigt til indberetningen af 18 Juli 1774. 31 December 1779.

947
Fra A Flensborg, Horsens Indberetning om Fabrikker i Nim Herred, hvorpå noteres, at der ikke findes sådanne i Herredet, henviser til indberetningen af 21 Juli 1774. 31 December 1779.

948
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke findes Manufacturer [Fabrikker] i Byen, altså kan det tilsendte Skema ikke anvendes. 31 December 1779.

949
Fra N Biørn, Rask. Opgørelse over Hør og Hampe avlen på de steder der hører under Godset, nemlig Honum - Boring - Hornborg - Haurum og Kalhauge, hvor der i alt er sået 54 tdr 2 fc Hørfrø og 11 skp Hampefrø, hvoraf er avlet 67 lp 1 pd Hør og 17 lp 8 p Hamp.
23 September 1779.

950
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Opgørelse over Hør og Hampe avlen, for Godset med underliggende i Lund og Vrønding, hvor der er sået 4 tdr 5 skp Hørfrø og 1 tdr 1/8 skp Hamp, medens der er avlet 31 lp 9 p Hør og 8 lp Hamp. 18 Oktober 1779.

951
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Måneds tabel over de faldende og stigende priser på Korn og Fedevarer for December Måned, alt pr tdr: Hvede 2 rdr 5 mk, Rug 1 rdr 4 mk 8 sk, Byg 1 rdr 3 mk, Havre 1 rdr, Ærter 1 rdr 3 mk, Bønner ikke ang, Boghvede 1 rdr, fersk Kød 3 mk pr lp, røget Flæsk ikke ang, Smør pr tdr 20 rdr, Ost pr skp 6 rdr og Talg 1 rdr 2 mk pr lp. 27 December 1779.

952
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Kornprisen m v for December, alt pr tdr: Rug 1 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 2 mk, Havre 5 mk, Ærter 1 rdr 3 mk, Bønner ikke ang, Boghvede 5 mk 8 sk, Kød 3? mk lp, Flæsk 5 mk lp, Smør 18 rdr 4 mk pr tdr, Ost 16 rdr 4 mk pr skp og Talg 1 rdr 3 mk pr lp. 20 December 1779.

953
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om Kornpriser m v for November, alt pr tdr: Hvede 2 rdr 5 mk, Rug 1 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 3 mk, Havre 1 rdr ærter 1 rdr 3 mk, Bønner ikke ang, Boghvede 1 rdr, fersk Kød 3 mk pr lp, røget Kød ikke ang, Ost 6 rdr pr skp, Smør 20 rdr pr tdr og Talg 1 rdr 2 mk 8 sk pr lp. 29 November 1779.

10 bilag med samme angivelser for Oktober - September - August - Juli - Juni - Maj - April - Marts - Februar og Januar.

954
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Kornpriserne m v, alt pr tdr: Hvede ikke ang, Rug 1 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 2 mk, Havre 5 mk ærter 1 rdr 3 mk, Bønner ikke ang, Boghvede 1 rdr, Kød 3 mk pr lp, Flæsk 3 mk pr lp, Smør 18 rdr 4 mk pr tdr, Ost 16 rdr 4 mk pr skp og Talg 1 rdr 3 mk pr lp. 22 November 1779.

9 Bilag om samme for Oktober - September -  August - Juli - Juni -  April - Marts - Februar og Januar.

955
Fra M Rohde m fl, Århus Rådstue. Indberetning om Kornpriserne m v, alt pr tdr: Hvede 3 rdr 2 mk (3 rdr 3 mk), Rug 2 rdr 2 mk, Kød pr lispund 4 mk 8 sk  (5 mk), Smør pr tdr 16 rdr (17 rdr), Ost pr Skp 10 rdr (12 rdr) og Talg pr lp 1 rdr 3 mk (1 rdr 3 mk 8 sk). 2 September 1779.

956
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre, har han undersøgt forholdene med Kornavlen, hvorefter angives at der er 33 tdr gammelt Rug i forråd, forventer at der af den nye Høst kan blive 250 tdr. Avlen regnes som et godt år og 1/3 del bedre end forrige års Høst. 19 Oktober 1779.

957
Fra N Biørn, Rask. Med henvisning til modtagne skrivelse, indberettes at der er 8 tdr gammelt Rug i forråd på Godset, men intet hos dettes Bønder. Avlen anses for ca 1/3 bedre end sidste år, og der kan omtrent blive 5 - 6 skp af hver Trave Rug. 23 September 1779.

958
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ingen beholdning er af gammelt Rug. Forventer at årets Rug og Byg høst vil være som året før, men Boghvede 1/4 del bedre, medens Havren derimod regnes som 1/4 del ringere. Forventer, at årets Høst vil udgøre ca 300 tdr Rug 250 tdr Byg 60 tdr Boghvede og 260 tdr Havre. 29 November 1779.

959
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at beholdningen af gammelt Korn i Byen er, alt pr tdr: Rug 15 1/2 Byg, 3 1/2 Malt, 36 Havre 13 og Boghvede 1 tdr. Avlen udgør i år: Rug 219, Byg 133, Havre 106 og Boghvede 196 tdr. Boghveden anses for, at være et fuldt godt år, medens det øvrige regnes som halvt så godt. 13 September 1779.

960
Fra A Flensborg m fl  Horsens. Henviser til en [ikke] vedlagt liste over udstedte Markeds Pas. 11 Januar 1779.

961
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Af de for 300 rdr?? [varer fra indenlandske Fabrikker] som Byen er ansat til at modtage, har ingen aftaget noget, eftersom ingen her handler med Silke eller uldne varer.  [Se følgende]. 31 December 1779.

962
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Med henvisning til Rescript af 31 December 1776 indberettes, at ingen i Byen, har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 4 Januar 1779.

963
Fra A Flensborg, Horsens Listen over afholdte Skifter, fremsendes med næste Post. Med hensyn til Købmændenes angivelse af, hvad varer de behøver i dette år, kan de ikke efterkomme dette, da de ikke i forvejen ved, hvad de kan afsætte, hvilket Magistraten hvert år har meldt. For det afgåede år, kan heller intet oplyses om, hvad Købmændene har aftaget af Fabriks varer, thi uanset han allerede før Jul har haft bud til dem, uden at få nogen angivelser, lod han 2 Mænd gå til dem, men de agtede intet på dette, det er deres fornøjelse, at spille gæk med Magistraten, thi de ved, at Stiftamtmanden ser gerne over med dem. Flensborg har selv haft bud til Tolderen, ang dennes angivelser af alle Fartøjer, men denne svarede, at han var syg, hvilket han også er, og han håbede at Stiftamtmanden havde tålmodighed med ham indtil han kommer sig. 17 Februar 1779.

964
Fra A Flensborg, Horsens Ingen af Nim Herreds Beboere har anmeldt, at de i afvigte år, har indsendt ansøgninger til Coll etc, hvorpå ikke er modtaget afgørelse. 31 December 1779.

965
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ingen af Byens Beboere, har indsendt ansøgninger etc, til Coll eller Kongen, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1779.

966
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen af Byens Beboere har anmeldt, at de har indsendt ansøgninger etc til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1779.

Omslag:

Indberetninger ang Blodgang.

967
Fra Thygesen, Mattrup. Da der kan være frygt for, at den beklagelige Blods svaghed, der i dette år har grasseret adskillige steder, og som efter tilforladeligt rygte, skal være opstået i Ry, på grund af dens bekendte smitsomhed, virkelig vil udbrede sig til adskillige Sogne og Byer, ved så stor en samling Mennesker, som der sikkert vil indfinde sig i Ry den 9 November på det fastsatte Marked. Med henvisning til Godsets nære beliggenhed, spørges derfor om ikke Markedet, på samme måde som andre steder, kan udsættes, for at forekomme sygdommens udbredelse, ved natte logi og omgang i de befængte Huse. Overlader det videre til Amtmandens afgørelse. 8 Oktober 1779.

968
Fra A Flensborg, Horsens Gud være lovet, at Blodgangs sygen blandt Mennesker, og den smitsomme sygdom blandt Kvæget, til dato ikke har yttret sig her i Horsens. 29 November 1779.

969
Fra Benzen, Horsens. På Horsens Hospitals Gods vides ingen steder, hvor Blodsoten har vist sig, samme er gældende for de Byer hvor Godset har ejendom. 8 November 1779.

970
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at Blodgangs Sygen, ikke har vist sig hos nogen i Horsens. 25 Oktober 1779.

971
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Med henvisning til modtagne, anmeldes at der i Byen har været 2 dødsfald på grund af Blodsoten. Her i Byen mangler ikke hjælp i den henseende, men på Landet skal det være meget slet somme steder. 28 Oktober 1778.

972
Fra C C Gersdorff, Horsens. Med henvisning til cirkulær skrivelse, skal han ikke undlade at meddele, at hans Bonde Niels Andersen i Lund By, Tanderup Sogn, er nedfalden af Blodsot, samt at han blev behandlet af Distrikts Chirurg Flock, som forsynede denne Mands Folk med preservativ?. Så vidt han ved, er der ikke andre under hans Hartkorn, som er blevet syge. 1 November 1779.

973
Fra N Biørn, Rask. Med henvisning til modtagne, anmeldes at ingen er ramt af Blodsot på Godset. 4 November 1779.

974
Fra N Siersted, Skanderborg. [Distrikts Chirurg] - 4 sider]. Tager sin den frihed, at henvende sig, ang en Epidemisch Sygdom som grasserer i Vrads Herred, hvor han straks efter Sognepræsten i Nørre Snede Hr Friiborgs ønske, indfandt sig, for at foretage en nærmere undersøgelse og videre Cur. De fleste befandt sig Veneriscke, andre vener, Skiørbug, hvorfor han siden 9 Maj har foretaget mange rejser og haft mange under Salvationen, hvor 9 - 10 på en gang har været under behandling. Nogle af disse har fået Resitiver?? [udslæt??], dog af mindre betydning, der er sket af den daglige omgang med de virkelig syge, urenlighed af klædedragten, og fordi de ikke i hans fraværelse, har taget den ordinerede Medicin. Skriver videre, at ingen i Byen vil huse slige Folk, om han end ville betale for dem, foreslår til sådant, den gamle Vagt [et Hus - se senere køb og indretning af et Hospital med 18 Sengesteder etc.], køb af Christen Hvirrings Hus eller et tilhørende Byskriver Wissing der er egnede, hvilket han for længst har talt med Physicus Doctor Hahn om. 7 December 1778 [1779?].

975
Fra N Biørn, Rask. Indberetter, at der ikke i denne Måned, er konstateret Blodgang under Godset. 23 December 1779.

Omslag:

Indberetninger om Qvægsyge.

976
På bagsiden af omslag:
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke ved Birket har været idømt Bøder til Christianshavns Kirke.
31 December 1779.

977
Fra Bodil Hoffgård, Sal de Lichtenberg, Horsens. Henviser til modtagne cirkulations Brev af 30 December, hvori Amtmanden ønsker Proprietairernes betænkning, i tilfælde af, at Kvægsygdommen skulle yttre sig medens Kvæget er på Stald. Nævner derefter - under 3 punkter, forskellige forhold, bl a hvorledes man skal forholde sig, når der sker Sygdom blandt Mennesker, Barsel eller Dødsfald, på de ramte steder. Desuden med udførelsen af Hoveriet etc, hvorefter hun fremkommer med forslag til, hvorledes man bør forholde sig.
4 Februar 1779.

978
Fra Søren Såbye, Horsens. Underdanigst indberettes, at han nøje har igennem læst den tilsendte allernådigste almindelige anordning mod Horn Kvægets sygdom for Kongeriget Danmark, dateret 30 November sidst, samt medfulgte allernådigste Rescript af 12 December næstefter. Derefter hans forslag i anledning af samme, herunder bl a, at der ved de steder, der på grund af sygdommen, blev indespærrede, blev oprejst et lille Fjællehus, hvor de der nødvendigt skulle ind på disse steder, kunne skifte Klæder, jvnf forordningen, hvilket kunne være skadeligt for Helbredet, hvis det skulle ske på åben Mark. Huset skulle være således indrettet, at det kunne flyttes fra sted til sted.
31 December 1778.

Notat: Det befalede mærke skal blive anskaffet og regningen indsendt.

979
Fra Møller, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang adskillige poster mod Kvægsygdommen, hvorefter han på 3 sider, fremkommer med sin betænkning og forslag til samme, herunder bl a, at for at forekomme smitte fra en befængt Hovedgård, kan for det almindelige, vel ikke føjes andre anstalter, end dem der allerede er blevet foreslået etc. 20 Januar 1779.

980
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til Kongeligt Rescript af 12 December, ang Kvægsygdommen, hvorefter han fremfører sin betænkning og forslag i samme henseender. Mener, at han ikke kan skønne rettere, end når det anførte bliver efterlevet, behøves der ikke yderligere tilføjelser, thi jo vanskeligere efterlevelsen gøres, des snarere sker der overtrædelser, endog ganske mod sin vilje, og af den der er allermest hengiven til at adlyde, alt efter det gamle Ordsprog "Nød bryder alle Love". Under punkt 2 fremkommer han med mere, bl a ang med hensyn hvorledes Hoveriet skal foregå, fra de steder der muligt bliver ramt af Kvægsygdommen. 11 Januar 1779.

981
Fra A Flensborg, Horsens Fremsender hermed regning på 7 rdr, for de 2 Qvæg Brænder, som han for Vor Herred har ladet fremstille, hvilket beløb bedes anvist. 30 Juli 1779.

Bilag:
Dat 28 Januar 1779 regning på 7 rdr, fra Christen Kollerup på 2 stk Kvæg Brænde[jern] med mærket WrH, med kvittering på samme.

982
Fra Søren Såbye, Horsens. Henviser til en [ikke] vedlagt Licitations forretning om det behøvende til Campentet. Vedlægger regning fra Smeden på det bestilte Kvæg Brænde[jern], hvor der desuden er betalt 8 sk til Drejeren for et Skaft. 1 April 1779.

Bilag:
Dat 17 Januar 1779 fra Christen Collerup, kvitteret regning på 3 rdr 2 mk for fremstillingen af et Brænde.

983
Fra H Lauritzen, Høver. Henviser til kopi af den Kongelige Commissions skrivelse, ang Kvægsygdommen, hvoraf fremgår, at der til dem er fremkommen adskillige beretninger og forespørgsler, i anledning af forordningen af 30 November f a og Rescriptet af 12 December næst efter, hvorefter man har set sig nødsaget til, at fastsætte visse nærmere bestemmelser om, hvad der i forekommende tilfælde, må iagttages, alt over 3 sider. Fremsendes af Lauritzen, til vedkommendes fornødne efterretning.
22 Januar 1779.

Bilag:
Fra I E de Falsen, trykt Placat om afholdelse af Sessionen i Distriktet, hvorved bliver at afgøre, forefaldne til - og afgang.

984
Fra H Schack, Schackenborg. Jvnf forordningen, må han desværre meddele, at Kvægsygen har yttret sig her på Grevskabet i Møgeltønder.
2 November 1779.

985
Fra A Flensborg, Horsens Jvnf forordningen af 30 November og modtagne ordre, har han ladet fremstille det anbefalede Brændejern med mærket NH, for det "giennemsygede" [havde overstået sygdommen]  Kvæg i Nim Herred, hvormed alle de Creaturer som Beboerne har bevist at være "giennemsyget" er blevet brændt på Halsen, og en attest for hvert Dyr er blevet meddelt. [Se næste]. 16 September 1779.

986
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Han har for længst - mundtligt meddelt, at der ikke i Byen, fandtes et Brændejern, til brænding af det "giennemsyget" Kvæg, men da der ikke var over 2 Høveder i Byen som havde overstået sygdommen, og Ejeren ikke forlangte at få dem brændt, og skulle de besinde sig, kan det ske med det forberedte Brænde, hvori står SKB/79. 16 September 1779.

987
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Jvnf forordningen og modtagne ordre, er fremstillet et Brændejern, mærket HB/7916, hvormed alle de i Byen værende "giennemsygede" Creaturer, i April er blevet brændt på Halsen. 16 September 1779.

988
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender regning på Qvæg Brændet [jern] for Nim Herred, hvilket bedes anvist til betaling.
29 Juli 1779.

Bilag:
Dat 22 April fra Christen Kollerup, Horsens, regning på 3 rdr 1 mk for fremstillingen af et Brændejern mærket med NH/79, kvittering på samme.

989
Fra A Flensborg, Horsens Indberetter, at Qvægsvagheden til dato ikke har yttret sig i Horsens eller Nim Herred. 30 August 1779.

8 Bilag:
Fra samme, ligelydende indberetninger for Månederne Oktober - September - Juni - Maj - Januar - Juli - Februar og Marts,

Omslag:

Ang Udskiftning m m Landvæsen.

990
Fra H L v Bülow, Skanderborg - til Rosenørn. Efter dennes anmodning har han den ære, at fremkomme med sin forklaring til de vedlagte, ugrundede, dumdristige og urigtige klager fra nogle Beboere i Hørning. Den rette sammenhæng er således, at kort før Høslet fik Byens beboere deres Eng og Tørvelodder udsat af Landinspektør Hår. Størstedelen var straks misfornøjede med deres tillagte Lodder, idet de kunne se, at Taxeringen var urigtig, eftersom Eng og Tørvejorden var taxeret mellem hinanden, hvorfor de begærede en ny forretning, som på grund af den korte tid til Høslet, ikke var mulig at foretage i år. Landinspektøren, der i en anden forretning, just var nærværende, tilstod selv, at der var sket en fejl. Hvad var da, efter omstændighederne, mere billig, mere lovlig og forordningsmæssig, end at enhver for - i år, betjente sig som tidligere, indtil en ny taxation kunne foretages, hvorefter de fik min resolution, der ikke er ændret af Rentekammeret. Denne afgørelse var nok ikke efter Peder Espensens smag, som uden tvivl var mere end velholden, hvilket vel er grunden til hans klage, hvorpå han bl a har fået til svar, at resolutionen, der var grundet på forordningen af 13 Maj 1776 ikke kunne forandres. 26 Juli 1779.

2 Bilag:

1)
Dat 13 Juli 1779 fra Rasmus Pedersen og Peder Espensen til Amtmanden, hvori de klager over nogle af deres Bymænd, over den skete deling og fællesskabets ophævelse og Amtmandens bestemmelse om, at de på grund af indkomne klager, skal beholde deres tidligere Eng og Tørve arealer, indtil en ny udskiftning kan finde sted.

2)
Dat 14 Juli fra Peder Espensen og Rasmus Pedersen, Hørning til Stiftamtmanden, hvori de klager over Amtmandens afgørelse om, at de skal beholde deres gamle arealer, indtil en ny udskiftning af Eng og Tørve jorden kan finde sted.

991
Fra Tolstrup?, Rugballegård. Omhandler udskiftningen af Lund By, nævner heri at Landmåleren ingen plan havde lagt for denne, ligesom Kortet både manglede illumination, taxation, målestok og Kompas, som alt sammen forårsagede ophold og vildrede ved mødet. Landmåleren og Mandix har fået en kopi af sagen. 6 December 1779.

992
Fra C C Gersdorff, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, hvorpå ønskes en erklæring på ansøgningen fra Rasmus Andersen af Herlykke. Drejer sig om udskiftningen af Lund By, i hvilken anledning samtlige Lodsejere var samlet den 26 Oktober, hvor Justitsråd Hygom blev overdraget at slutte accord med Landmåler Lieutenant Schuchart om opmålingen, hvilken aftale denne derefter fik i stand således, at Beboerne fik det udført for 1/3 del af det forordningen ellers tillader. Mener derfor det må være billigt, at opmålingen af Lund By udsættes, indtil Landmåleren, på grund af arbejdet med opmålingen af Hornborg By, kan få tid til at fortsætte arbejdet med Lund, med mindre at Rasmus Andersen, som den eneste ikke vil påskønne, den fordelagtige accord, og på egen regning vil betale en anden Landmåler.
29 Januar 1778.

Påtegnet 28 December af P Hygom, Handstedgård, samt Godsejerne på Boller, Villiamsborg, Kiørup og Oluf Mandix [Tamdrup Bisgård]..

993
Fra C C Gersdorff, Horsens. [Se forrige]. Drejer sig stadig om udskiftningen af Lund By, der af Landmåleren Leutenant Schuchart nu næsten er færdig, hvorefter samtlige Lodsejere ved et møde den 4 hujus forsøgte, at blive enige om de tildelte Lodder, hvilket ikke lykkedes, hvorefter Stiftamtmanden sammen med Commissairerne og samtlige Lodsejere bedes beramme et møde således sagen kan afsluttes.
11 Oktober 1779.

Bilag:
Dat 11 Oktober 1779 fra C C Gersdorf, Horsens, hvori henvises til ønsket om et møde med Stiftamtmanden m fl, ang udskiftningen af Lund.

994
Fra Tolstrup, Rugballegård. Med henvisning til modtagne ordre, var han i Tirsdags sammen med samtlige Landvæsens Commissairer i Lund By, ang dennes udskiftning. En del af posterne blev i mindelighed afhandlet, herunder et par der angik hr Kammerherre Gersdorffs Bønder, og mange flere med de øvrige Lodsejere er tilbage, men især blev uafgjort en mærkelig påstand fra Fogeden på Handstedgård, som påstod at 1 tdr 1 fc Kirkejord der tilhørte Boller, ikke måtte udskiftes eller udmærkes for sig selv, men skulle henhøre under et med 7 skp 2 fc Hartkorn som tillige med Kirkejorden bruges af en Hospitals Bonde, på grund af, at Boller ej kan udvise, hvor meget Kirkejorden hidtil har været etc. Uenigheden fortsatte indtil kl 8 1/2 om aftenen, da man forlangte Commissairernes kendelse, hvilket skete, og derefter bliver bekendtgjort den 16 hujus. [Se næste]. 11 November 1779.

995
Fra H H Lüttichau m fl, Landvæsens Commissairer. [19 sider - se forrige]. Drejer sig fortsat om udskiftningen af Lund By, herunder området som kaldes Ås, hvorpå Bønderne i Lund har ca 4 Skifter og noget fælles, hvorom man ved samlingen den 26 Oktober sidst afvigte år, enedes om, at samme Ejendom ved opmålingen af Byens Marker, skulle taxeres og deles mellem Lodsejerne etc. 9 November 1779.

Behandling og påskrifter under forskellige datoer.

996
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ikke i afvigte år, er sket forandringer m v til Landvæsenets forbedring på Godset.
14 Januar 1779.

997
Fra A Hår, Århus. Ved sin hjemkomst fra Salling, fandt han Amtmandens Brev, hvoraf fremgik, at denne havde haft de Mænd fra Hvolbæk, der endnu ikke havde betalt Hår for den foretagne udskiftning, for sig, hvortil disse havde svaret, at de ikke ville betale før de fik specielle beregninger over, hvad de forhen havde haft i brug, og at de desuden var misfornøjede med delingen. Til dette må han svare, at han ikke kan give dem en sådan beregning, eftersom Markerne ikke er delt efter specielle mål, men efter Hartkorn, hvilket også her var det retteste, siden alle står for det samme Hartkorn, dette påfund er dem nok ellers indgivet af den velfortjente S. H., desuden var det samtlige Mænds forlangende, at Marken skulle deles således, at de alle i proportion af Jordens beskaffenhed kunne få lige meget til hver Helgård o s v. Nævner desuden Hørning sagen, og beder om Amtmandens hjælp til, at han fra begge steder får sin betaling. 17 December 1779.

998
Fra A Hår, Århus - til Skanderborg Amtskontor. Henviser til modtagne skrivelse af 6 Februar med vedlagte, fra de 2 Selvejere i Nim, som hermed returneres. Fortsætter, at han er i fuld gang med beregningen i forbindelse med udskiftningen af Nim, men hvornår arbejdet kan være færdig kan han umuligt sige, såvel i henseende til Markens størrelse som dens meget forskellige taxation. 12 Februar 1779.

999
Fra A Hår, Århus. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret af 27 Februar, hvoraf fremgår, at Jens Pedersen Stautrup i Hvolbæk, skal lade sig tildele jorderne på det først foreslåede sted - eller såfremt han ikke vil flytte ud, forblive i Byen, og tage sin lod efter situationens beskaffenhed. Efter at dette er blevet bekendt, har han et overløb af Hvolbæk Mændene om at få udskiftningen fuldført, eftersom de gerne vil i gang med Pløjningen etc. Fremfører bl a, at ved en længere udsættelse, vil dette være deres Bæster til skade, når de med et skulle overiles med et dagligt strengt arbejde, foruden at fodringen måske ville blive utilstrækkelig, da det er bekendt at Plovbæster ved et lempelig arbejde på denne tid, kan nøjes med mådelig foder, men under et hastigere, skal have overflødigt, som Bonden frygter for ej kan udholdes efter længere tid. Endelig fremhæves, at mangel på Gødning, samt Jordens urigtige anvendelse, som gerne finder sted ved en forestående udskiftning, kan forårsage tab og ulejlighed for mange, hvis de ikke kan komme ud af fællesskabet i dette Forår. 17 Marts 1779.

1000
Fra A Hår, Århus. [Se tidligere]. Han formoder at Jens Stautrup i Hvolbæk, nu endelig har besluttet sig for, hvorledes han vil forholde sig, eftersom  Rentekammeret har pålagt ham, at erklære sig inden en vis tid om, hvorvidt han vil blive i Byen eller flytte udenfor. Beder derfor om, at der må blive aftalt et møde i Hvolbæk, således udskiftningen kan blive færdiggjort. 16 April 1779.

1001
Fra A Hår, Århus. Drejer sig om Beboerne i Gedved, der har vist sig modvillige til at anskaffe de Folk der er nødvendige ved en udskiftnings forretning, på grund af at de ikke vil have en Mose opmålt. Amtmanden bedes pålægge dem, at stille med de nødvendige Folk, idet det i modsat fald kan blive nødvendigt, på deres bekostning, at leje det nødvendige mandskab. 19 April 1779.

1002
Fra A Hår, Århus. Drejer sig stadig om udskiftningen af Hvolbæk, hvortil må anses nødvendigt, at der forinden dette påbegyndes, må afholdes et Åstedsmøde med Amtmanden og Landvæsens Commissairerne, hvilket han gerne ser afholdt den 26 April, da der måske samtidig kunne findes lejlighed til, at foretage den anbefalede undersøgelses forretning i Møballe. 20 April 1779.

1003
Fra A Hår, Århus. Anders Rasmussen af Brørup har udbedt sig papirerne, ang opmålingen af hans Gårds jorder, og han kan formode, at de andre Bymænd vil vise sig uvillige til, at assistere ved opmålings forretningen, på grund af at nogle af dem havde talt med Landmåler Bruun om dette, hvilket dog er sket 5 - 6 uger efter, at Anders Rasmussen havde forlangt dette af Hår. Fortsætter videre, at Bruun er aldeles uautoriseret til dette, eftersom hans constitution alene lyder på opmåling, men alligevel skal han have været i færd med, at indgå en accord om arbejdet, men eftersom der ved slige accorder, oftest sker det, at en af parterne fornærmes, vil han foretage opmålingen og udskiftningen, for den allernådigst fastsatte taxt, da ingen derved kan blive bedraget o s v. 6 Juli 1779.

1004
Fra A Hår, Århus. Da det ved uddelings beregningen over Nim Mark ses, at når delingen skal ske efter den forening der skete ved sidste Åstedsforretning, vil Sr Lork, som er næst største Lodsejer og hans Svigerfader Rådmand Bering, som desuden var misfornøjet, og ikke ville underskrive, få største årsag til klagemål. Efter samme forening skulle Conferentzråd Cortzens 2 Bønder tage deres Lodder på et sted næst ved Storegården, hvor man dengang ikke kunne få klar oplysning om, hvortil Storgården kunne strække sig, men da han nu har indsat på kortet, hvad denne kan tilkomme, ses at nævnte  Cortzens 2 Bønder, ikke alene vil blive stødt fra deres rette og naturlige beliggenhed, men at deres Lodder end og går rent bag om Cortzens Bønders Gårde og Mark, og tage deres andel på noget nær det ringeste sted på Marken ud imod Lille Hede og Flåkærs Ager o s v. Nævner også Hvolbæks deling. 10 August 1779.

1005
Fra A Hår, Århus. De klagende Mænd i Hørning har været hos ham, og forlangt at han skulle overvære en ny taxation over deres sag, hvortil de ved Birketinget skal have fået nye Taxeringsmænd udmeldt, men eftersom de endnu ikke alle, har betalt ham for den første lovlige taxation vedrørende Engene, ligesom de også skylder ham for Agerjordens udskiftning, svarede han dem, at så længe han ikke havde fået sin betaling, ville han ikke på nogen måde, befatte sig med den nye taxation. Det ved sidste Åstedsforretningen i Hvolbæk passerede, bedes med det første tilsendt. 14 September 1779.

1006
Fra A Hår, Århus. Drejer sig igen om udskiftningen af Nim, som af Amtmanden og Landvæsens Commissairerne, skal være forestillet Lodsejerne, hvor nyttig, rimelig og højst billig, den af Hår foreslåede forandring, i henseende til loddernes anlæg for Conferentzeråd Cortsen og 2 af Lorches Bønder er, og tillige af Commissionen er anset, at det burde ske, men alligevel fordrister han sig ikke til, at foretage sig videre, uden foregående lovmæssig eragtning etc. 17 September 1779.

1007
Fra Frederich Wesenberg, Århus. Da han for nogle dage siden var i Vitved, for at lade Tørvejorden taxere, forlangte han derefter en Vogn til at køre ham til Århus, men Laus Lausen, havde aftenen før sagt til sin Karl, eftersom han selv skulle til Horsens, at han ikke skulle befordre ham, ifald denne forlangte det. De øvrige tre - nemlig Per Eskesen, Poul Nørgård og Per Persen, der ellers, sammen med førnævnte, skulle stå for befordringen, nægtede på grund af, at så snart Laus Lausen ikke ville gøre sin del, ville de heller ikke. Wesenberg blev derfor nødt til at leje en Vogn til Århus, for hvilken han betalt 4 mk Danske, hvilket han beder Amtmanden pålægge dem, at betale. 22 September 1779.

1008
Fra A Hår, Århus. Efter at udskiftningen var fuldført på Hvolbæk mark, og han lod Bymændene sammenkalde for, at opfylde de sidste formaliteter efter forordningen, samt for at fordre sin betaling for det udførte arbejde, tilbageholdt Jens Statrup, Thomas Jensen, Rasmus Jensen, Søren Rasmussen og Knud Sørensen denne. Da de nu ikke vil anke forretningen, jvnf forordningen af 13 Maj 1776 paragraf 10, så kan deres manglende betaling ikke ansees for andet end en adfærd, hvorved de ligesom vil prøve om han tør og har ret til at forlange sin betaling ved Lovmål. Sådant kunne han vel lige såvel som enhver anden iværksætte, men følgerne deraf ville ikke alene blive unyttige udgifter for disse Mænd og ham selv, men i særdeleshed opvække hos andre en slags omtale og mistanke om ham som en mand, der ikke ved lempeligere end den strenge retfærdigheds omgang ville bevæge Folk til deres pligter. Men ligesom han aldrig har gået denne vej mod nogen, vil han også nødigt at disse Hvolbækker skulle blive bekendte for stridige Folk, eller sådanne som ikke ville affinde sig med Kongelige Betjente efter ordentlig accord og aftale. Beder derfor om Amtmandens hjælp, til at få sit tilgodehavende. 19 November 1779.

PS Erindrer også om den manglende betaling fra Hørning.

1009
Fra A Hår, Århus. Som svar på Amtmandens forespørgsel, har han herved den ære at melde at han ikke kan vide, hvornår han kan komme til Møballe, da han efter Cammer Coll ordre, sidst i denne måned rejser til Salling, 3 Mil på hin side Skive, for i Glynge Bye [Glyngøre], som af Landinspektør Flor er delt, sammen med Landindspekteuren i Ålborg Stift, at undersøge - en mellem Kammerherre Schinkel, Major Geisler og øvrige Lodsejere, i forbindelse med udskiftningen, opstået uenighed. Omtaler i samme skrivelse et Åstedsmøde i Nim. Forundring over en til Rentekammeret indsendt klage fra Jens Poulsen m fl i Grumstrup. Nævner desuden Kromanden Hr Krag i Odder, ang noget Jord i Snerrild.
19 November 1779.

1010
Fra Anders Jensen Juul og Jens Thomasen, Nim Endelig og med megen møje, har de modtaget en kopi af Rentekammerets Brev af 3 Oktober sidst, hvori udskiftningen er anbefalet, således at Amtmanden og øvrige Commissairer på bedste måde, må se dette fremmet. Næver derefter et tidligere afholdt møde af samtlige Lodsejere, hvorved blev fastsat, at Jorden skulle taxeres, og derefter afholdelse af et nyt møde i Horsens til nærmere og endelig bestemmelse om, hvorledes den endelige udskiftning skulle ske. Beder derfor Amtmanden fastsætte en dato for samme. 27 December 1779.

Påtegnet af H Lauritzen m fl.

Omslag:

Stiftamtmanden og Biskoppens Breve fra Århus.

1011
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Commerce Coll skrivelse af 26 December, hvori ønskes en Taxationsforretning over de nyopbyggede Huse på Jacob Ernstsens afbrændte Gård no 4 i Forlev, hvorefter disse kan blive forsikrede, hvilken Taxation Amtmanden bedes sørge for bliver foretaget. 12 Januar 1779.

1012
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Commerce Coll antegninger på de indsendte Brand beregninger, jvnf Rescript af 8 Juli 1768, hvilke vedlægges, hvorefter Amtmanden bedes foretage det videre fornødne. 12 Februar 1779.

1013
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Rentekammeret, ang en bekvem plads til Campements og manøvre plads i nærheden af Horsens eller Skanderborg, i stedet for den på Horsens Byes såkaldte Langmark, som er uegnet. Amtmanden bedes derfor undersøge og om muligt foreslå en sådan egnet plads i nærheden af Skanderborg, nævner desuden den udskrevne fourage af Hø og Halm, der skal blive hos vedkommende, indtil det kan afleveres til Regimenterne ved Horsens eller Skanderborg, medens Havren leveres på Magasinet i Horsens jvnf Rentekammerets foranstaltning af 7 November. 19 Januar 1779.

1014
Fra P Rosenørn og J Hee, Århus. Efter indgåede beretninger, er Capitels taxten - alt pr tdr: Rug 2 rd 5 mk Byg 1 rdr 5 mk Haure 1 rdr 8 sk Boghvedegryn 4 rdr og Smør 18 rdr. 2 Februar 1779.

1015
Fra P Rosenørn og J Hee, Århus. Fremsender den forhen modtagne memorial fra Skoleholderne i Grumstrup, Virring og Hørning - N I Møller, R Juul og J Bruun. Nævner derefter det fra Cammerherren indkomne forslag, nemlig at beboerne i de Byer som bør skaffe Græsning, inddeles i visse roder, som græsser Skoleholderens Creaturer sammen med deres egne, i en vis tid, dog mindst i 14 dage, hvor det er muligt - samlede, hvilket forslag man finder at være det bekvemmeste middel til, at forebygge den skade og fortræd, som de ikke uden grund frygter for, at ville møde dem ved daglig omgang med Græsningen. Beder derefter om Amtmandens hjælp til, at forslaget bringes til udførelse.
2 Februar 1779.

2 Bilag:

1)
Dat 13 December 1778 [3 sider] fra nævnte Skoleholdere, ang Græsningen af deres Creaturer, hvori nævnes at man mange steder enten har, eller er i færd med, at ophæve fællesskabet, hvilket har indflydelse på, hvorledes de fremover skal få deres Creaturer græsset.

2)
Dat 26 September 1778 fra Rentekammeret, sign Moltke m fl, ang Græsningen af Skoleholderne Creaturer, nævner herunder mulig udlægning af Jord til Skoleholderen i stedet for den forhen forundte fri Græsning. Påtegnet af H Lauritzen og Møller, Serridslevgård.

1016
Fra P Rosenørn, Århus. Såvel Posten som rejsende, har flere gange henvendt sig, ang Broen på Landevejen mellem Århus og Horsens, i skellet mellem Houed og Ørridslev, der er ganske upassabel, hvilket han også selv har konstateret. Amtmanden bedes derfor sørge for den istandsættes, således der ikke indkommer flere klager. 16 Februar 1779.

Bilag:
Dateret 5 Marts fra Rosenørn, hvori han erindrer om Broens istandsættelse, jvnf ovenstående skrivelse.

1017
Fra P Rosenørn, Århus. Beboerne i Låsby og Flendsted, har henvendt sig angående, hvem der skal yde den såkaldte Plovhavre til Århus Hospital. Cancelliet har hertil svaret, at i den 14de post i conditionerne ved Ryttergodsets salg i 1767, er det fastsat, at i stedet for Plovhavren til Århus Hospital skal den som hidtil, af den Kongelige kasse betales med 4 mk pr tdr Hartkorn, der ligesom de øvrige refusioner leveres og betales af køberne og Godsets efterkommende ejere til vedkommende, hvert års Martini, hvilket bedes bekendtgjort for disse.
19 Februar 1779.

1018
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten fra Cancelliet, for Januar er resolveret således:
7 B Jørgen Gimling af Skanderborg Ladegård, om Cathrine Christensdatter afg Jens Kunnerups Enke, som sidder i uskiftet Bo, at pålægges at skifte med sine Børn. 14 Januar forbliver ved bevillingen.
26 Februar 1779.

1019
Fra P Rosenørn, Århus. Ønsker oplyst, hvornår Amtmanden, jvnf Rentekammerets bestemmelse, har fastsat tidspunktet for Licitationen over det behøvende Halm, Tørv og Busk? til Campementet i Juni ved Horsens, eftersom dette skal bekendtgøres i Stjernholm Amt, om nogen derfra ville påtage sig leverancen. 2 April 1779.

1020
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til et Tingsvidne,  fra Selvejer Just Rasmussen i Vrold, drejende sig om en Brand den 28 - 29 December f a på hans Gård kaldet Justenborg, hvorved der skal være sket skade for 1193 rdr. Da han mener den var forsikret for 1200 rdr, ansøger han om at få erstatningen. Med henvisning til forskelligt, mener Rosenørn, at Gården ikke var forsikret da Branden opstod, hvorfor han heller ikke kan få nogen erstatning. Fremgår videre, at Justenborg er opført på Vrold Byes Mark i stedet for en ham tidligere tilhørende Gård no 9 i Byen, der var forsikret for 830 rdr, men nu er nedbrudt, og derfor ligeså lidt kan komme i betragtning i forbindelse med erstatning, eftersom den nye Gård er opført uden for Byen, og altså ikke den som efter forretningen af 4 Oktober 1769 var indtegnet til Forsikring, hvilket bedes meddelt vedkommende, ligesom den nedbrudte Gård nu er slettet under Forsikringen. 2 Marts 1779.

1021
Fra P Rohde, Århus [Stiftamtmandens Fuldmægtig]. Man har modtaget en Taxationsforretning, over nogle dels nyopførte og dels ombyggede Gårde og Huse i Yding, hvor der bl a under Mtr no 11 er taxeret en Gård for 630 rdr, tilhørende Anders Sørensen, men da der i det tidligere indsendte over denne By og øvrige Bøndergårde under Moldrup Krogs Hovedgård dat 26 April 1769, under dette no findes 2 Gårde, nemlig Laurids Nielsens, der er taxeret for 270 og Peder Mortensens for 310 rdr, udbedes yderligere oplysning om, hvilken af disse der nu er ansat til 630 rdr. 16 April 1779.

1022
Fra P Rosenørn, Århus. Cancelliet har meddelt ham, at det kunne være nødvendigt, at vedkommende i nærheden af Horsens blev pålagt, at levere Levnedsmidler til Campementet samme steds, da det så vil kunne fås for en gangbar og tålelig pris, dog Øl og Brændevin undtaget. Kongen har derefter under 26 April bestemt, at de ædende varer, som således indføres i Lejren til salg og brug, skal være fritaget for Consumption, hvilket bedes bekendtgjort for de ved Byen værende Proprietairer. 14 Maj 1779.

1023
Fra P Rosenørn, Århus. Amtmanden bedes sende ham et par ord, hvilke steder han har udset til Stutteriernes besigtelse, da han jvnf forordningen af 23 December 1778 skal indberette samme for hele Stiftet, ligesom stedernes beliggenhed m v skal påføres.
18 Maj 1779.

1024
Fra P Rosenørn, Århus. Mølleren Rasmus Nielsen Møller i Gedved Mølle har indsendt en Taxationsforretning over Møllen for, at få denne forsikret for 1170 rdr, men da Bygningerne er taxeret således:
15 fag Stuehus 450 rdr. Mølleværk 200 rdr. Et 6 fag Hus Vest for til Møllestald og Fåresti 60 rdr. Et 9 fag do i Nord til Lade 180 rdr, samt et 9 fag do i Øst til Stald og Fæhus 180 rdr, bliver den fulde værdi kun 1070 rdr, for hvilket beløb den også efter Commerce Coll skrivelse af 15 hujus er blevet forsikret. 21 Maj 1779.

1025
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvoraf fremgår, at Just Rasmussen [i Vrold] igen har indsendt ansøgning om Branderstatning for hans den 28 - 29 December f a afbrændte Gård kaldet Justenborg. Han fremsendte samtidig 2 attester som bevis for, at Taxationsforretningen over Gården var forrettet den 21 Oktober og at samme måtte være afsendt fra Skanderborg om eftermiddagen den 28 December, altså før Branden opstod, når den efter påtegningen er indkommen hertil den 1 Januar, hvorfor han efter Brandanordningens 3die art mener, at skulle godtgøres for 1193 rdr. Men da Gården er udflyttet 1 1/2 år før Branden, og Dokumenterne altså længe før kunne have været indsendt, ligesom Attesterne kun beviser, hvor længe fremsendelsen med Posten måtte medtage, men ikke, at samme virkelig er afgået med Posten over Horsens til Århus, og den af ham nævnte art, ikke i disse omstændigheder kan anvendes til hans fordel, eftersom denne kun handler om de første Hovedtaxationsforretninger i Købstæderne og Brandforsikrings væsenets første begyndelse, ligesom Coll skrivelse af 12 August 1769 til Bymændene i Vrold udtrykkelig melder:" at når Taxationsforretningen for enhver Gård til Coll indkom, skulle de deri anførte Bygninger nyde sit behørige Folium og til Forsikring blive antegnet". Coll kan altså ikke yde nogen erstatning til Just Rasmussen, ligesom det også må betydes ham, at al videre ansøgning om erstatning vil være ganske unyttig. 28 Maj 1779.

1026
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten for Maj  fra Danske Cancelli findes:
Den 6 Maj 7 C 908 Niels Laursen af Tendrup i Åkjær Amt om, at forhjælpes til sin ret af Gården i Tendrup hvor han er født.
Hvorpå er ej at reflectere. 18 Juni 1779.

1027
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte ansøgning, fra Kammerherre Greve Jørgen Ditlew Tramp på Hovedgård, hvorpå ønskes hans erklæring, om udnævnelse af Commissairer til at påkende en sag mellem ham og Etatzråd Rothe på Urup, i anledning af Urup og Moltrup Krogs Gårdes Køb m v, hvilket sammen med [ikke] medfulgte bilag, fremsendes til Amtmandens erklæring, og derefter enten videresendelse til Cancelliet eller returneres. 25 Juni 1779.

1028
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Fremsender hermed en klage fra Peder Espensen og Rasmus Pedersen i Hørning, ang en misforståelse mellem beboerne i forbindelse med deres tildelte Engskifter, hvilket Amtmanden bedes undersøge, om Bondens klage er begrundet eller ikke. 17 Juli 1779.

1029
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Danske Cancellie, modtagne Notificationsliste for Juni findes:
7 C 1165 Niels Rasmussen af Fensholdt i Åkjær Amt, om hans i Højeste Ret pådømte sag, at foretages på ny. 24 Juni kan ikke bevilges.
23 Juli 1779.

1030
Fra N Rohde, Århus [Stiftamtmandens Fuldmægtig]. Fra forrige års April til indeværende 1 Maj, er udlagt privat Brevporto, som af en og anden under Amtet skal betales. 1) Mads Erichsen, Nørre Snede jvnf Notificationslisten for April, ansøgning om at handle med varer til Bondens brug 3 1/2 sk. 2) Kammerherre Sehested, Bjerregård do for Juli, ansøgning om Commissairer 2 sk. 3) Justitsråd Theilmann, Ristrup do for August 2 1/2 sk. 4) Søren Pedersen, Fruering, do September, ansøgning om at sidde i uskiftet Bo 7 sk. 5) Peder Pedersen, Forlev, ang Branderstatning 7 sk. 6) Samme om ny Taxationsforretning over det nyopførte 2 sk. 7) Amtsforvalter Houeds Enke i Skanderborg, Notificationslisten Oktober 2 sk. 8) Jørgen Gimling, Skanderborg Ladegård, do for Januar 2 1/2 sk. 9) Just Rasmussen, Vrold ang erstatning for afbrændte Gård 7 sk. 10) Fra Coll ang oplysning om Anders Sørensens Gård i Yding 7 sk. I alt 42 1/2 sk, der bedes indfordret.
27 Juni 1779.

1031
Fra N Rohde, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at man har erfaret at såvel de i Krig værende magter som andre, har mangel på Matroser, hvorfor de gør sig al mulig umage for, at få samme fra de Kongelige Lande, herunder at sende Folk herind, som under skin af en eller anden slags håndtering, er overdraget at anstille hemmelige hvervninger. Stiftamtmanden anmodes derfor om, såvel selv, som ved Amtmændene, at instruere alle vedkommende Betjente, og pålægge dem at nøje overvåge, sådan skadeligt misbrug ikke sker. 6 August 1779.

1032
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten for Juli findes:
7C 1812 Kammerherre Greve Tramp på Hovedgård om Commissarier imod Etatzråd Rothe. 29 Juli forbliver ved Loven.
25 August 1779.

1033
Fra N Rohde, Århus. Henviser til skrivelse af 28 pasfoto fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår at Kongen har udstedt en anordning, der under 4 punkter, bl a bestemmer, at alle de Matroser, være sig af vores undersåtter eller andre, som fra fremmede Krigsskibe deserterer, eller søger deres tilflugt til et af vores Krigsskibe eller en af vores Havne, skal imodtages og nyde beskyttelse, med mindre det Krigsskib de ere bortrømte fra, tilhører en Nation, med hvilken vi kunne have indgået et Cartel. Punkt 2 omhandler bl a Matroser som fra andre Nationers Couffardie Skibe går over på et af vores Krigsskibe, o s v punkt 3 - 4. 3 September 1779.

1034
Fra N Rohde, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, der omhandler nødvendigheden af, at de udgangne anordninger om anholdelse og indbringelse af Desertører på ny bliver erindret til alle vedkommende, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for bekendtgørelsen af forordningerne af 3 December 1734 og 31 Oktober 1740 etc. 1 Oktober 1779.

1035
Fra P Rosenørn, København. Amtmanden venter formentlig på Rentekammerets extract, ang det Hø og Havre som bør udskrives og udlignes til de i Århus Stift indkvarterede 2 Rytter Regimenters forplejning fra 26 Oktober d a til 25 Oktober 1780, samt det til Execertiden nødvendige. Da denne forretning ikke tåler udsættelse, indkaldes Amtmændene til at møde i Randers Mandag 11 Oktober, for sammen med Amtsforvalter Thygesen, der møder på Rosenørns vegne, at foretage det videre fornødne. Endvidere er Regimentschefen samme tid indkaldt. 2 Oktober 1779.

1036
Fra N Rohde, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvoraf fremgår at Kongen, efter Coll forestilling, om de Potter og Lerkar der på Ebeltoft Marked blev confiskeret fra Mogens Sørensen i Dallerup, lydende således: ”At supplicanten måe tilbage leveres de fratagne Potter og fremdeles tillades, at besøge Markederne med sine forfærdigede Røde Potter og Leer Kahr, når dermed følger vedkommende Amtmands Attest på samme måde som tilforn er skeed”. Hvilket afgørelse bedes meddelt Mogens Sørensen, ligesom Byfoged Ditlevsen dags dato er tilkendegivet samme. 15 Oktober 1779.

1037
Fra P Rosenørn, Århus. I anledning af den hist og her grasserende Blodsot, har han pålagt Stifts Physicus Hr Doctor Hahn, på det nøjeste at erkyndige sig om på hvilke steder Sygdommen er farligst, hvorefter denne beretter, at han den 3die har været i Ry, hvor 25 Mennesker skulle være døde af denne svaghed, og endnu 20 andre var ramt. Rosenørn har derefter bedt, den fra København udsendte Medici Doctor Ranoe om ufortøvet, at drage derhen for at assistere disse elendige Mennesker, aller helst da de med ham kan bekomme fri Medicin, som det, der meget befordrer den almindelige Mands helbredelse. Hvilket er til Amtmandens underretning, med anmodning om, at der ikke alene sørges for Doctorens frie befordring, men også hjælp til Logi i nærheden med videre. 9 November 1779.

1038
Fra P Rosenørn, Århus. De resterende Brandpenge til 12 Juli - 10 sk pr 100 rdr Taxations sum, med de i Rescriptet af  7 August befalede 30 sk, bedes Amtmanden snarest muligt indsende. 16 November 1779.

1039
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Commerce Coll temmelig alvorlige erindring af 27 pasfoto, om ufortøvet, at indberette hvad der er indkommet af Brandpenge, samt fra hvem de endnu mangler. Da ingen af delene er indkommet fra Skanderborg - Åkjær Amter, bedes disse snarest muligt tilsendt. 3 December 1779.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1040

På bagsiden af omslag:
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke er faldet Bøder til Justitskassen i afvigte halve år. 1 Juli 1779.

1041
Fra P Møller, Mattrup. Henviser til modtagne fra Amtmanden, hvori nævnes en sag mod Bonden Søren Jensen i Brædstrup, hos hvem der den 12 Marts sidst, blev funden en Kedel som havde rand, skønt ingen ring, og [men] kunne bruges til Brændevins brænding, og følgelig kunne konfiskeres, hvorfor man ikke vel kan andet, end godkende Dommen. Dog håber han ikke, det må tages ham unådigt op, at han giver sig den frihed, at fremkomme med, hvilken lille grund han finder i det anbragte til Dommens approbation. Mener ikke, at vedkommende har været i stand til at bevise Bonden Søren Jensens mindste forbrydelse med ulovlig Brænding eller redskab. Henviser også til Højesterets Domme i lignende sager, og spørgsmålet er, om en Kedel bør kunne konfiskeres når den findes med rand, men ingen ring, og det heller ikke kan bevises, at den har været anvendt til brænding etc. [Se næste]. 9 December 1779.

1042
Fra P Møller, Mattrup. [Se forrige]. Henvender sig, ang en Gæsteret på Skanderborg Rådstue, den 17 hujus, hvor der af F C Muncheberg blev afsagt Dom over en af hans Herskabs Bønder Søren Bierre i Brædstrup, hvorefter denne, jvnf forordningen, skal udrede de deri bestemte Bøder, for en i hans Hus, den 12 Marts sidst af Lars Espersen m fl af Skanderborg, tagne Brøgger Kedel, som de uden overværelse af nogle af Rettens Betjente, uanset forordningen af 2 September 1773 bestemmer dette, på en overilet og voldsom måde, bortførte til Skanderborg, og derpå straks lod nævnte Bonde stævne til Doms lidelse for ulovlig Brændevins brænding etc. Nævner videre, at han ved 4 lovlige Vidner, der i alle væsentlige dele er overensstemmende, fuldkommen har bevist, at Bonden hverken selv eller ved andre har brændt Brændevin i den tid der i Stævningen angives, ja at der ingen ring fandtes om Kedelen, er dog med al formodning sådan Dom, som nådigst er hørt, overgået berørte fattige Mand. Beder sluttelig om, at berørte fattige og så uskyldigt dømte Bonde, må være Amtmanden anbefalet, og at Dommen ikke approberes. I sådant håb, grundet på en af Cammerråd Herschend erhvervet Højesterets Dom, der frikendte slige Kedler med fals, samt de anførte beviser, uden at tale om det mellem Deres Høyvelbårenhed og mit Velbårne Herskab værende Venskab, tegner ieg mig i dybeste Soubmission. Sign. 20 September 1779.

Bilag:
Uden dato og afsender [Amtmanden?], at da denne Dom er af den beskaffenhed, at dens beviser og de om forbrydelsen førte Vidner mere grunder sig på faste formodninger, end øjensynlige fakta, og intet Brændevinsredskab er fundet hos Søren Jensen i Brædstrup, men vel en Kedel i Grue som har haft gammel rand uden ring, kan Dommen ikke approberes, men må gennem Cancelliet forestilles Kongen til dennes afgørelse.

1043
Fra F Schinkel?, Hald. Henviser til en [ikke] vedlagt ubeføjet skrivelse fra Præsten Hr Pontoppidan, påført hans Bønders og egen erklæring, hvorefter Bülow bedes affatte sin retsindige betænkning. Nævner videre, at han har modtaget genpart af Gehejmerådinde Kragh Juel Winds beregning til 29 Juni over Stamhuset Stensballegårds tilstand. Ang Maren Rasmusdatter af Ønsteds? hendes Datters Fædrene arv, har ikke kunnet få nogen endelig underretning. 16 September 1779.

1044
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da Mourids Davidsen i Låsby, som lå syg nogle dage før han døde, efter at han var berettet, med en Rage Kniv? skal have ridset?? sig i Halsen, så har Sognefogeden sammen med 2 Mænd, at syne den afdøde, og skønne om han kan have ombragt sig selv. 7 Oktober 1779.

Påtegnet 8 Oktober af Rasmus Jensen, Peder Jensen og Rasmus Jensen, hvoraf fremgår, at der fandtes et "Reffel" i Halsen som han gjorde sig i sin Sygdom, og der var 4 dage der imellem, da han den 5 Oktober døde en naturlig død. Påtegnet om sædvanlig Jordefærd.

1044
Fra Frue C Tramp, Hovedgård. Drejer sig om en capital på 98 1/2 rdr som Jomfru Zara Nim i Nim har efter sin fader Vagtmester Nimb, der henstår på rente hos Trampes Sal Broder Oberst Grabow til Urup, og efter deres?? dennes?? død overladt til hendes Mand. Beløbet opsiges nu til Viborg Snapsting 1780, hvorefter det videre overlades til Amtmanden som Overformynder for nævnte Arving. 18 Oktober 1779.

1045
Fra P Fædder, Skanderborg [Sognepræsten]. Sognemændene i Vrold og især hans medhjælpere, har henvendt sig, ang et par Husfolk, nemlig en Enkekone Maren Koldt og Smeden, der tillige med en Hjulmand, som dog først for nyligt har begyndt dermed, uanset om de er advaret og de første i hans Formands tid, er pålagt Mulct til de fattige, dog vedbliver at holde utilladelig Kro for alle Kæltringer og omløbere, såvel som også til forstyrrelse for mange af Byens Folk. Beder derfor Amtmanden, på Embeds vegne, rejse tiltale mod vedkommende og afstraffe dem efter forordningen. 16 November 1779.

Uklart notat: Mulct for 4 mk - 1 rdr Hiulen 2 mk.

1046
Fra Søren Pedersen, sted ikke ang. Fremgår, at Søren Pedersens Barn i dag er fundet død i Sengen, uden der fandtes noget sår på det. Barnet havde været noget urolig, men efter at Skoleholderens og Smedens kone havde fået det til at falde til ro, lagde Moderen det i Sengen. Da hun senere ville se til det var det død. Derefter synet af Søren Pedersen og Jens Jensen brust? briist?. 3 November 1779.

Notat: Begravelsen foranstaltet 6 November.

1047
Fra Fogh, Skanderborg. Ved den nye Amtmands tiltrædelse, forestillede han sig for denne, hvor han tilkendegav, at han af Kongen var udnævnt til at være Birkeskriver Niels Wissings hjælper, og stedfortræder. Denne har nu i nogen tid været svagelig, hvorefter Fogh har tilbudt at forrette Embedet, men har intet hørt til svar. Såfremt der på grund af Wissings sygdom, skulle indkomme klager over Embedets førelse, håber han Amtmanden vil undskylde ham, idet han ellers recommanderer sig til dennes bestandige bevågenhed. 22 November 1779.

1048
Fra Laurids Nielsen, sted ikke angivet. Nærværende Ole Jensens Barn er i dag død, hvorefter det straks blev synet af 2 Mænd og en Kone som var i Huset, de fandt intet tegn på årsagen til dødsfaldet. Signeret Laurids Nielsen Skovfogedens Kone. 22 December 1779.

Notat: 24 December er givet Sædel til ovennævnte Barns Jordefærd.

1049
Fra C Urne Rottbøll, Viborg. Henviser til Kongeligt Rescript af 23 Juni, hvoraf fremgår at Etatzråd Hans Koefoed i København,  i 1 - 2 år, er udnævnt til bestyrelsen af Viborg Tugthus, for deri fra 1 Juli, at indrette et Uldspinderi for det Kongelige Militaire Ulden Manufactur, og i den forbindelse har tilladt ham, at arrangere alt det der måtte være nødvendigt. Kofoed har derefter bedt om, at de årlige Contingenter fra Købstæderne indbetales til Tugthusets Underinspekteur Gravers, som derefter aflægger regnskab til Koefoed. Amtmanden bedes derefter sørge for dette, ligeledes at pengene for eftertiden, prompte betales til forfaldstiderne. 16 August 1779.

1050
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til [ikke] vedlagte erklæring fra Christen Andersen i Tendrup, på hans Stifsøn Niels Laursens urigtige og ubeføjede klage, hvorfor både han og hans hemmelige Concepist, som ikke har underskrevet - eller ville være sit navn bekendt, bedes Mulcteret. 19 April 1779.

1051
Fra H Lauritzen, Høver [på Amtmandens vegne] - til Herredsfoged Envold Bang og Niels Munch. Henviser til deres ønske om 10 måneders prolongation [udsættelse] til behandlingen af boet efter Kammerråd Kruuse, jvnf modtagelsen af denne fra Cancelliet, hvorpå ønskes Amtmandens erklæring. Da sagen er denne aldeles ubekendt, udbedes nærmere oplysning om sagen. 26 Marts 1779.

Påtegnet 17 April af N Munch, hvori der redegøres for grunden til ansøgningen.

1052
Fra C I Lund, Skanderborg Amtstue. Fortegnelse over de i Skanderborg - Åkjær Amt værende completterede og ucompletterede Sædegårde, med deres Hovedgårds Taxt og tilhørende Bøndergods, samt Selvejer og Kromænd, som besidder 10 tdr Hartkorn og derover. Exp: Stensballegård med Endelave: Hovedgårds Taxt: Ager og Eng 74 tdr 7 skp 1 fc Skov og Mølleskyld 7 skp 3 fc 1 alb. Bøndergods Ager og Eng 423 tdr 2 skp 3 fc 1 1/2 alb. Selvejere: Nygård i Dover Sogn ejes af Sr Jens Grønbæk 14 tdr 2 fc og Skov/Mølleskyld 4 skp 3 fc. Under Møller nævnes Kloster Mølle - Ry Mølle samt Fuldbro Mølle, medens der ingen Kromænd findes som har eller bruger, så meget Hartkorn.
6 Marts 1779.

1053
Fra P Hygum, Handstedgård. Fortegnelse over Handstedgård Hovedgård og tilliggende Bøndergodsets Hartkorn, på hvilken er angivet navnene på Bønderne, exp i Handsted Sogn og By: Johan Johansen Ager og Eng 5-4-3-2/5 alb o s v. 11 Marts 1779.

1054
Fra Ole Pedersen, Sorring. Da han agter et føre en sag i Højesteret, mellem ham og Rosborg på Kalbygård, hvortil han, uanset hjælp af sine slægtninge og pårørende i København, selv må møde op personligt. Udbeder sig derfor et Pas, således han frit og ubehindret kan foretage en sådan rejse. 2 Marts 1779.

1055
Fra P Wostrup, Bidstrup [Forvalteren]. Drejer sig om Jagten på Farre og Klintrup Byers Marker som, efter påkrav af Amtsforvalter Lund, er blevet betalt på Amtstuen med 10 rdr. Af dennes kvittering fremgår, at disse Marker af Kammerherre Beringschiold er overdraget til Etatzråd de Lichtenberg på Bidstrup. [Se andetsteds om denne Beringschiold]. Wostrup skriver videre, at de forhen værende Selvejere i Farre By, allerede i 1776 solgte deres Hartkorn til Greve Friis, hvorefter Kongens rettighed til fællesjagten i Byen er ophævet, og heller ikke siden den tid har kunnet bruges, ligesom det heller ikke har været nævnt i skiftet efter Sal Etatzråd Lichtenberg, beder derfor om, at de betalte 10 rdr godtgøres, eller udlignes over Klintrup, idet han nævner, at Farre By består af 100 tdr Hartkorn, medens Klintrup kun udgår 20 tdr.
27 April 1779.

Påtegnet 26 Maj af N H Bagge, Frisendal, der bl a bekræfter, at Greven i 1776 købte Selvejerjorden i Farre, som da var under Søbygård.

1056
Fra Nicolai Holmer, Nølev. Han var den 27 November i Nølev, for sammen med Rasmus Jensen Nørregård og Knud Nielsen, begge af Assendrup samt Anders Pedersen og Poul Mortensen af Nølev, at syne den afdøde Pige Maren Knudsdatter, der tjente hos Ole Jensen i Saxild, som i går, sammen med en anden Pige havde fået lov til at tage til Bryllup hos nogle venner i Mårslet. Men da de ved 10 tiden i formiddag, på hjemrejsen, kom gennem Assendrup, var der, på grund af det Uvejr der i disse dage har været, så meget Vand i Hjulsporene på Vejen, der netop løber langs med Åen, at Karlen Michel Simonsen, som kørte for dem, ikke kunne tage sig i agt, men væltede med dem ud i Vandet, hvorved Pigen Maren Knudsdatter, der var stærkt indpakket i 2 Kåber og en Kappe, uanset hun hurtigt blev trukket i Land, var død. Den anden pige blev straks efter ført til Gårdmand Jens Jensen i Assendrup, hvor hun bliver plejet således, at hun ventelig bliver ved livet. Samtlige Bymænd i Saxild og Nølev giver Karlen et godt vidne, ligesom ulykken, hvor han også selv kunne have sat livet til, var imod hans vilje. 27 November 1779.

Påtegnet: den 28 er den afdøde Piges Jordefærd foranstaltet på sædvanlig måde [Jvnf Kb: 30 år druknet ved ulykkelig hændelse ved Assendrup].

1057
Fra H Lauritzen, Skanderborg. Det er blevet anmeldt, at en 16 års Dreng Niels Bang fra Stenhus på Vindumovergårds Gods, som tjente i Bryrup, ved en ulykkelig hændelse, skal være druknet i Jil?? Ild?? Sø ved nævnte Mølle. Ejeren Sr Lohmann i Nørre Mølle, må derfor sammen med et par vederheftige Mænd, undersøge anledningen og årsagen til dødsfaldet, hvorvidt det er ham selv, eller andre der har forårsaget dette, før nærmere anstalt til begravelsen kan ske. 13 Juli 1779.

Påtegnet 14 Juli af Ole Mørch og Niels Sørensen, at de har optaget og synet den afdøde Dreng, der i Søndags den 11 Juli gik i Ildsø for, at genne nogle Kreaturer i land, hvorved han ved et uheld faldt i et Hul.

1058
Fra J Hee, Århus. Henviser til en meget skandaløs uenighed, der i 1776 har været mellem 2 ægtefolk i Grumstrup By i Torrild Sogn, nemlig Hans Michelsen og Maren Nielsdatter. Formentlig på grund af en ansøgning fra vedkommende, blev Stiftamtmand Rosenørn og Hees formand afg Biskop Bildsøe indblandet i sagen, hvorefter det endte med, at parret, i forventning om sinds forandring, for en tid blev separerede, dog med den accord, bekræftet af flere, at Manden, i den tid de var separerede, skulle give hende underholdning fra den Gård de boede i. Dette har han - som fornemmes, at have et ondskabsfuld og uforsonlig gemyt, ikke efter contracten, villet overholde, men tilbageholdt uanset påmindelser fra hende og Præsten. Beder Amtmanden om hjælp således hun kan få det hun tilkommer. 27 December 1779.

1059
Fra Jens Christensen og Villads Hansen Grøn, boende i Dybensgaden i København. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte erklæring fra Magistraten i Horsens, ang Skiftet efter Claus Andersen og Hustru sst, hvorefter de som Arvinger, meget forundres over, at der ingen arv er, selv om de efter sikre oplysninger om boet, ventede at få en temmelig sum. Tillader sig derfor nådigst at forestille sagen, nemlig at Magistratens erklæring falder helt betænkeligt, især da Stervboet opgives at være i gæld, at arvingerne selv skal indkræve restancerne, da dette dog påligger Skifteretten, eller administratorerne, ikke at tale om den lange tid Skiftet er blevet opholdt før det blev sluttet. Mener videre, at det er utænkeligt at Boet skulle være i gæld, især da der ved Testamente, før dødsfaldet kunne afsætte 400 rdr til Begravelsen, hvorfor tilstanden må have været langt bedre. Såfremt Amtmanden vil undersøge sagen, bliver de fritaget for, at henvende sig til Danske Cancelli, hvilket de, imod deres vilje, i modsat fald ser sig nødsaget til. 13 Februar 1779.

1060
Fra A Flensborg, Horsens Fremsender hermed Morten Simonsens forestilling, med den, efter ordre, indhentede erklæring fra Wilstrup i Klags Mølle. Begge har forsikret, at ville møde ved Sessionen den 19 April i Skanderborg. [Se næste]. 15 April 1779.

1061
Fra Wilstrup, Klags Mølle. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmand Rosenørns ønske om, at få en erklæring, på den afskedigede Rytter Morten Simonsens forestilling om hans Børns frihed fra Fødestavnen når de er fyldt 4 år. Fortsætter, at Morten Simonsen for ca 9 år siden blev gift med en Pige, under Wilstrups Gods i Flemming, hvor de da begærede et Hus til beboelse, som de også fik, med det løfte, at så snart han fik sin afsked fra Rytteriet, skulle han fæste Huset, hvilket han også er blevet anmodet om, men i henseende til, at han altid har ladet forstå, at han endnu stod i Kongens tjeneste, kunne det ikke ske. Man er først nu blevet klar over, at han har været afskediget i næsten 2 år. I den tid han har beboet Huset har de fået 3 Sønner, hvoraf de 2 er fyldt 4 år, hvorfor han, jvnf forordningen, mener de bør tilhøre Godset, uanset om Faderen har været Rytter eller ikke, da forordningen af 30 Januar 1777 dens 23 post, alene fastsætter, hvem der er fri for at tilhøre Godserne og ikke indføres i reserverullen. Han har ikke som andre Ryttere været ved regimentet, men bestandig tjent Bønderne, undtagen under mønstringerne, hvorfor det må være for ham, som en anden af Proprietair Godset, hvis Børn ikke er frie når de fylder år. Indstiller det videre til Excellencens afgørelse, herunder hvorledes Morten Simonsen bør straffes, fordi han først nu, har åbenbaret sin afskedigelse, da han og Hustruen i næsten 2 år, under påskud af at han var Rytter, ikke har svaret Extraskat til Kongens kasse. [Se næste].
14 April 1779.

1062
Fra Morten Simonsen, Flemming. [Se forrige]. Klager over Sr Wilstrup i Klags Mølle, der som ejer af Flemming By i Nim Herred, ikke vil tillade ham at flytte, før han stiller caution for sine Børn, at de skal indfinde sig på Godset og tilhøre ham. Men da han har stået ved det Jydske Regiments Cavallerie i 12 år og 6 måneder, og han først nu har fået sin afsked den 13 Juni 1777 af Obrist von Numsen, og hans 3 ældste Drenge, der er i 9ende 5te og den 3die 3 år, således er avlet i Krigsstanden, og derfor ikke, som han påstår, kan tilhøre Wilstrup. Fortsætter, at han aldrig har haft et Hus i Fæste, men hans Kone har lejet et Hus i Flemming, af denne, hvilket han selv, i dag, har tilstået for klageren og Sognefogeden Jens Knudsen i Hornborg. Beder derfor om, at der må træffes den afgørelse, at han må flytte uden påanke, eftersom han har lejet et Hus andetsteds. 8 April 1779.

Påtegnet: 8 April af A Flensborg, at denne har indkaldt Sognefogeden Jens Knudsen i Hornborg, som bekræfter at Huset har været lejet af klagerens Kone.

1063
Fra J Baumgarten, København. Den af Cancelliråd Jacob Glud på Jensgård, indsendte Caution af 4 Oktober 1779, skal han efter Rentekammerets ønske, bede Stiftamtmanden påtegne, for så vidt angår Gluds vederhæftighed, og at han virkelig har udstedt cautionen. [Se næste]. 16 Oktober 1779.

Bilag:
Dat 4 Oktober 1779 fra J Glud, Jensgård, hvori denne, for den Collektion som Niels Lorch i Horsens er overdraget af det Kongelige 26de Classe Lotteri, stiller sig som Cautionist og selvskyldner i hans Faders Forvalter Lorentz Hansen Lorks sted, jvnf forrige Fundatz, efter dennes dødelige afgang.

1064
Fra J Baumgarten, København. [Se forrige]. Da Collektøren ved de Kongelige Classe Lotterier i Horsens, har indsendt anmeldelse om Faderens slette skæbne, i henseende til, at han var hans Cautionist og selvskyldner for de Kongelige oppebørsler ved Lotterierne, jvnf vedlagte af 26 Februar 1776 med Magistratens påtegning. Han må efter Rentekammerets ordre anmelde, at det igangværende 26de Lotteri, endnu har 987 rdr 38 10/25 sk til gode hos Collektøren. Anmoder desuden Rosenørn om, jvnf forordningen at beordre en Procurator til påtale og varetage sagen. Henviser videre til et Brev fra Lorck, hvoraf fremgår, at Magistraten den 13 September, havde registreret og foretaget arrest i vores  [hans] ejendomme for fundatzernes capitaler, og dernæst den 14 af de øvrige Creditorer, hvorunder nævnes, at Procurator Nicolai Frydensberg, efter at have beordret ham til at åbne sit Chatol og øvrige gemmer, hvilket han ikke kunne nægte ham, straks bemægtigede sig Lotteriets penge, der så vidt han husker, var ca 230 rdr som blev overleveret til Flensborgs Fuldmægtig Sr Kragh. Da denne fortælling om Lotteri pengene synes at være sandfærdig, henstilles til Rosenørns afgørelse, om ikke disse bør tilbagegives, i henseende til at han har en oppebørsel til 5te Classe på 240 rdr, og man i den henseende ikke har været beføjet til, at tage alt det der blev fundet i hans gemmer. 
28 September 1779.

1065
Fra N Biørn, Rask. [4 sider]. Henviser til modtagne, med ønsket om en erklæring, på den samtidig vedlagte klage fra Kirsten Jensdatter i Hornborg. Svarer hertil, at hun er Enke efter den sidste afgåede Fæster af Rask Mølle - Hans Møller, der døde sidst afvigte 12 Oktober, med hvem hun havde 1 Søn og 1 Datter, foruden med hendes først afgåede Mand 2 Sønner og 1 Datter, hvilke 3 tjener. Den yngste af 2 oven meldte Børn døde i Rask Mølle, før det sidste skifte blev afsluttet, og den ældste der er 11 år, er hos en af hendes venner. Nævnte at sidste Fæster i Rask Mølle var i meget ringe omstændigheder, og efter Folks sigende, dels utjenlig som Fæster, dels var der ond forlig og drikfældighed imellem dem. Sidste afvigte 13 Oktober lod han Møllerens ringe efterladenskaber registrere og vurdere, og den 11 November var der Skiftesamling, hvor mange Creditorer anmeldte sig. Formynderen Jens Sørensen af Hesselballe anmeldte da de 3 Børns arv efter Enkens første Mand Niels Møller i Rask Mølle, jvnf Skiftebrev af 23 December 1768, ligesom der anmeldtes fordringer af Landgilde, Extraskat og Møllens meget store Brøstfældigheds omsætning blev optegnet. Da fordringerne langt nu oversteg formuen, blev Enken med Lavværgen Mikkel Thommesen af Hornborg, og de 2 sidste Børns Formynder Jens Hendrichsen af Uldum, af Skifteretten spurgt om de vidste nogen udvej til gældens betaling, hvortil de svarede, at de kendte anden ingen udvej, end afholdelse af en offentlig Auktion, dog at hun beholder en del nærmere angivne, fornødne  dele, hvilket af medlidenhed, blev hende tilstået. Møllen blev derefter, uden indfæstning, overladt til en 45 årig Karl fra Godset, Fæstebrev udstedt 29 December, som ikke kunne være tjent med at ægte Enken, men giftede sig med en Pige fra Godset. Nævnes hendes velhavende Broder Selvejeren Jens Knudsen i Hornborg, samt en ikke navngivet Søster sst, desuden at  hun tilsyneladende ikke vil flytte fra Møllen. 26 Juli 1779.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 78 LAV B5 C - 143 år 1779.

Begyndt pakke no 79 LAV B5 C - 144 År 1780.

Afgivelser 1780.

1066

1 Pakke Anordninger

Et Rescript af 28 Juli ang en Skræderfriemæster i Skanderborg

Et do af 21 November ang forbud imod at Søeindroullerede farer med fremmede Skibe

En Pakke Cancellie Breve

En do Rentekammer Breve

En do Vest Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

En do Gen Land oec og Cam Collegie Breve

En Pakke Gen Postamts Breve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En Delinqventsag.

Omslag:

West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

1067

På bagsiden af omslag:
Fra A Flensborg, Horsens Fremsender [ikke] vedlagte efterretning om Fabrikkerne i Vor Herred for året 1779. 30 December 1779.

1068
Fra Lübecker m fl, Gen Toldkammeret. Efter Kammerets forestilling har det behaget Hans Kongelige Majestæt under 22 Juni, at træffe en afgørelse, ang Consumption og Folkeskat fra Selvejer Bønderne. Henviser til den moderation i disse, som forordningen af 13 Maj 1769 tilstår de Fæstebønder som køber ejendoms ret over deres egne eller en anden Bondegård, der før har været besiddet af en anden Fæstebonde, også er gældende for deres efterkommere eller tilkommende ejere, hvilken nedsættelse, efter resolution af 9 September f a, allerede er udstrakt til de Bøndergårde, som i årene 1764 - 1767, ved Auktionerne over de Kongelige Godser i Jylland, Fyn og Falster blev solgte til Bønder, hvilket endvidere må udstrækkes til alle Selvejergårde, hvorefter alle Selvejere af Bondestanden, herefter må være befriet for Consumptionen eller Familieskat, og ikke betale mere i Folkeskat end 8 sk for hver tdr Hartkorn, ligesom andre Fæstebønder.
8 Juli 1780.

1069
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. For at få bestemt, hvorledes man skal forholde sig med den i forordningen af 23 December 1778 om Landstutterierne, fastsatte godtgørelse af Consumption og Folkeskat, beregnet til en Mand for hver 2 Hopper, har man corresponderet med den Kongelige Direktion for samme, og er med dem blevet enige om, at godtgørelsen, som hidtil, afregnes af Amtsforvalteren til Stutteriholderne i Consumption - familie og folkeskatterne, dog at godtgørelsen kun må ske til de godkendte og virkelig Stutteridygtige Hopper, hvorfor det ikke må ske før de Kongelige Commissairer har besigtiget disse og Amtmændene, som Medcommissairer har indgivet en attesteret specification til Amtstuen over, hvor mange godkendte Følhopper enhver Godsejer har forevist. 16 September 1780.

1070
Fra Hagerup m fl, General Toldkammer etc. Kammeret er bekendt med, at der adskillige steder ved Strandkanterne, er Både af temmelig Drægtighed [størrelse], med hvilke ejerne, ikke alene bringer deres egne producter, men også andres, til og fra nærmeste Købstæder, ja vel også undertiden sejler udenlands. Da dette kan foregå uden Toldbetjentenes vidende, og desuden giver mulighed for, at omgå de bestemmelser der er i forordningerne om Kvægsygen m v, bedes Amtmanden, efter foregående undersøgelse, indsende oplysning om, hvor mange Både af dem der bruges til transport, enten for Ejerne eller andre, Fiskerbåde som egentlig bruges til Fiskeri undtaget, samt stederne for disse, om de er brændte til Læsters drægtighed, hvor langt de plejer at gå, herunder om det også er udenrigs, og endelig om de har noget særligt privilegium frem for andre beboere ved Strandkanten. 23 September 1780.

1071
Fra J Ramsland, Stensballegård. Med henvisning til modtagne, svarer han at der på Endelave kun er 2 Både, foruden 4 små der anvendes til Fiskeri, der bruges til transport af beboernes Korn og Kreaturer, den ene kan føre 30 og den anden 20 tdr. Den længste vej de sejler er 2 - 6 Mil til Århus, Horsens, Samsø og det øvrige faste Land. De er ikke brændte eller ansatte til Læsters drægtighed, og har heller intet særligt privilegium end andre Strandkants beboere. 9 Oktober 1780.

1072
Fra Nicolay Holmer, Odder. Med henvisning til modtagne ordre, ang oplysninger om antal Både i Hads Herred, svares at der i Halling bor en Husmand Terchil Jørgensen som ejer en lille Jagt, som jvnf målebrevet af 2 Oktober 1769 er 3 læster drægtig, der ikke anvendes til andet, end transport af Gehejme Råd Schach Rathlous Korn til Århus, og om foråret det gods de forsender fra København med skibslejlighed til Gerstorphslund, alt til lettelse for Bønderne. Om sommeren gøres der nogle få rejser til Kaløvig efter Favnebrænde, som sejles til Århus. Længere rejser gør han ikke, ligesom han heller ikke har særlige privilegier. Øvrige Både ved Strandkanterne kan ikke regnes for andet end Fiskerbåde, som sejler folk til Samsø og Tunø, med noget Brændsel som de køber her i landet. På Alrø er kun 3 små Fiskerbåde som bruges af beboerne i godt og skikkeligt vejr, til transport af deres lidet Korn til Horsens, og desuden til at føre samme til og fra Mølle, eftersom der aldrig har været nogen Mølle på Øen. 20 Oktober 1780.

1073
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Da de indkomne Toldintrader fra Horsens Toldsted for August Måned, ikke stemmer med de indkomne Told og contra Told extracter, forskellen udgør 31 rdr 27 sk, derunder også iberegnet de 12 rdr 4 sk Told af Tobak, som Toldkontrolleur Duche har anført i sin, men ikke findes i Toldernes extract, bedes den constituerede Stiftamtmand Urne efterse Toldbøgerne og derefter indsende redegørelse om sagen. 23 September 1780.

1074
Fra Hagerup m fl, General Toldkammer etc. Da man ved at efterse Toldregnskaberne fra Randers, ser at anførselen af de indkomne Kongelige Toldintrader, bestandig mere eller mindre differerer, og endelig at Toldcontrolleur Klingenberg, i regnskabet for Juni, ganske har udeladt den påbudte extra ordinære afgift af Skibe, nemlig 23 rdr 56 sk, så anmodes Stiftamtmanden om, at efterse Toldbøgerne, og derefter indsende redegørelse om årsagen m v. 15 Juli 1780.

Omslag:

Toldkammerbreve og Dokumenter angående Tolder Koefoed i Horsens, hans Mulctering og Suspension for udeblivelse med Told Regnskabets indsendelse for 1779 og antegnelsernes besvaring udi hans Regnskab pro 1778 m v.

1075
Fra Hagerup m fl, General Toldkammer etc. Den 18 April blev Tolder Koefoed i Horsens, tilsendt antegnelser i Toldregnskabet for 1778, og desuden pålagt, inden 4 uger, med sin erklæring, at tilbagesende samme. Da man ikke modtog dette, blev der igen skrevet til ham den 5 August, hvor han alvorligt blev pålagt, med næste Post at indsende dette såvel som regnskabet for 1779, som han tidligere havde meddelt, var forsinket på grund af nogle manglende attester fra Norge. Henviser desuden til plakaten af 28 Maj 1771, ang pålægning af Mulct som beregnes til 160 rdr, ligesom man jvnf samme, mener han skal afsættes fra tjenesten. 21 Oktober 1780.

1076
Fra Hagerup m fl, General Toldkammer etc. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse med vedlagte ansøgning fra Tolder Koefoeds om befrielse for, at betale den pålagte Mulct, hvoraf de uventet må erfare, at han uagtet de givne erindringer, endnu ikke har færdiggjort regnskaberne for 1778 og 79, men forlanger udsættelse, under foregivende af langvarig sygdom. Nævner igen hans afskedigelse. 11 November 1780.

Bilag:
Dat 11 November fra Hagerup m fl, hvoraf bl a fremgår, at Kammeret på ingen måde, kan tillade ham at fortsætte i det betroede Tolder embede. Påtegnet 19 November af Jørgen Koefoed, at har modtaget ligelydende skrivelse.

1077
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Henviser til modtagelsen af en ansøgning fra den suspenderede Tolder Koefoed i Horsens, om at denne måtte ophæves, således han igen kan tiltræde stillingen, hvortil svares, at når han har betalt de pålagte Mulcter på 160 rdr, kunne han nu, da regnskaberne er modtaget, vente at man vil se nærmere på ansøgningen. 23 December 1780.

1078
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Henviser til modtagelsen af 40 rdr til Kammerets fattige, der udgør 1/4 del af den Mulct som Tolder Koefoed i Horsens er pålagt, på grund af manglende indsendelse af regnskab m v, jvnf vedlagte bevis. 10 Februar 1780.

Bilag:
Dat 10 Februar fra samme, hvori kvitteres for modtagelsen af de 40 rdr, sign Erlandsen.

1079
Fra Lybecker m fl, General Toldkammer etc. Da den suspenderede Tolder Koefoed i Horsens ikke alene har indsendt antegnelserne i Toldregnskabet for 1778, men også regnskabet for 1779 med tilhørende Dokumenter, samt betalt den pålagte Mulct på 160 rdr, kan han - i betragtning af disse og andre omstændigheder, nu tillades igen at tiltræde Tolder tjenesten med dens indkomster. Stiftamtmanden bedes derfor sørge for suspenderingens ophævelse, desuden at den constituerede Tolder Linå overgiver Toldbogen etc til Koefoed, ligesom sidstnævnte alvorligt advares om, for fremtiden at udvise tilbørlig akkuratesse med regnskabernes indsendelse. 10 Februar 1780.

1080
Fra A Flensborg, Horsens Efter modtagne ordre, fremsendes diverse vedrørende den hos Tolder Koefoed den 17 Februar afholdte forretning, tillige med de deri angivne dokumenter. 19 Februar 1780.

1081
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [7 sider]. Om eftermiddagen kl 4 indfandt sig i Tolder Koefoeds Hus, Stiftamtmand Urne samt Borgmester og Byfoged Flensborg, hvor da også var tilstede Tolder Koefoed, Toldkontrolleur Duche og Jens Linå, forhenværende Fuldmægtig ved Århus Amtstue. Urne oplæste da en skrivelse af 11 November, fra det Kongelige Vestindiske General Toldkammer etc, i hvilken anledning Koefoed blev tilkendegivet, at han fra nu af var suspenderet fra Tolder tjenesten, i hvis sted blev constitueret Jens Linåe. 19 November 1780.

Påtegnet under 21 November og andet om samme, dat 17 Februar.

1082
Fra J Linåe, Horsens. [8 sider]. Specification over de ved Horsens Toldkammerregnskab henhørende dokumenter og bilag fra 1 Januar 1780 til dato. 21 November 1780.

Bilag:
Dat 21 November 1780 fra Jørgen Koefoed, Horsens, ang afleveringen af alle dokumenter til Linåe.

1083
Fra J Linåe, Horsens. Designation over de ved Horsens Toldregnskab for 1781 [Januar og Februar] henhørende dokumenter. Exp: Christen Jessen 1 angivelse og 1 vejer seddel med 2 bilag etc. 17 Februar 1780.

1084
Fra J Linåe, Horsens. Fortegnelse over de til Horsens Toldkammer indgåede Kongelige befalinger og ordrer, fra General Toldkammeret fra 19 November 1780 til dato. 17 Februar 1781.

1085
Fra J Linåe, Horsens. Extract af indkomne Toldintrader for Januar og Februar udgørende i alt 47 rdr 39 1/2 sk etc. 17 Februar 1780.

1086
Fra Jens Bering, Horsens. Såfremt den constituerede Tolder her i Horsens Sr Jens Linåe, formedelst sit svage helbred, skulle frasige sig tjenesten, bedes Stiftamtmanden gunstbehageligst constituere ham til at forestå tjenesten, da han hellig forsikrer, at betjene samme således, som han vil være bekendt og tilsvare. 11 Januar 1781.

1087
Fra Jens Linåe, Horsens. Horsens Toldregnskab med tilhørende extracter og dokumenter for 1780, er i dag afsendt med den agende Post, til General Toldkammeret. Beder Stiftamtmanden ikke tage ham unådigt op, at han imod sin vilje, nødsages til at blive fritaget for sin tjeneste som constitueret Tolder, da den påkommende svaghed på helbredet og sindet vedbliver, og forhindrer ham i at opagte og forrette tjenesten som han bør og skulle. Håber Magistraten vil foreslå en anden person. 6 Februar 1781.

1088
Fra J Linåe, Horsens. Han må ugerne give sig den frihed at melde, at han på grund af påkommende svaghed, ikke kan varetage den tillagte tjeneste som Tolder i Horsens, hvorfor han beder om fritagelse, og beskikkelse af en anden. 11 Januar 1781.

1089
Fra Jørgen Koefoed, Horsens. Henviser til skrivelse fra General Toldkammeret af 23 f m, hvoraf fremgår, at han skal betale de pålagte Mulcter på 160 rdr - som han ellers, efter sin indsendte ansøgning til Kongen, ventede at blive fritaget for. De er her indlagt, men han beder samtidig om, at Stiftamtmanden viser nåde overfor ham som en gammel fattig Mand, og ikke videresender beløbet, idet han forvisset om, at den bliver ham eftergivet og han restitueres, eftersom han, med den agende Post, afsendte antegnelserne i regnskabet næste Postdag den 24 f m og regnskabet den 28 November. Fremgår videre, at Stiftamtmanden i sin nådige tale til ham har nævnt, at han burde tage en Skriver til hjælp. sender videre Ønsker om Nye Lykke og Welsignelse i dette nu begyndte År. 1 Januar 1781.

Bilag:
Dat 23 December fra General Toldkammer etc, der henviser til Koefoeds ansøgning om ophævelsen af suspenderingen, hvortil må meddeles ham, at når han har betalt den pålagte Mulct på 160 rdr samt indsendt det manglende, vil nærmere vurdering blive foretaget.

1090
Fra Jørgen Koefoed, Horsens. Henviser til modtagne ordre, ang indsendelse af Told antegnelserne for 1778, som derefter straks skal blive indsendt. Ang den pålagte Mulct på 160 rdr, sender han i morgen med Posten en ansøgning om udsættelse af betalingen, indtil der fremkommer et svar, desuden om 14 dages udsættelse med indsendelse af Toldregnskabet, i betragtning af hans mange år og ringe helbred. 30 Oktober 1780.

1091
Fra J Linåe, Horsens. Beder Stiftamtmanden om ikke at tage ham unådigt op, at han den 6 hujus, bad om fritagelse for administrationen af Toldembedet i Horsens, hvilket dels er på grund af hans svage helbred, og dels af frygt for, at der skulle indløbe noget til ansvar og fortræd, da han er ubekendt med de ordrer der kan være til forandring i Toldrullen, ved de forefaldne expeditioner, som kan være i Tolder Koefoeds gemmer, hvorfor Stiftamtmanden bedes undskylde ham, hvis der, imod hans vilje, skulle være mangler. 15 Februar 1781.

1092
Fra J Linåe, Horsens. Den svaghed han i nogen tid har været ramt af, er nu i bedring, og han håber ikke det ikke skulle drage nogen videre følger med sig. Han er i gang med regnskabet. 18 Januar 1781.

1093
Fra Heerup?, Århus. Efter Jens Linåes anmodning, har han den ære, at tilkendegive, at såfremt Stiftamtmanden constituerer denne som Tolder i Horsens, i den tid Koefoed er suspenderet, vil han indestå som Cautionist for hans oppebørsel i tjenesten. 18 November 1780.

1094
Fra J Linåe, Århus. Da han af Stiftamtmand de Urne er Autoriseret, til indtil videre, at beopagte Tolder tjenesten i Horsens i den suspenderede Tolder Koefoeds sted, så lover og tilforpligter han sig at forrette og forvalte alt ved samme tjeneste redelig og oprigtig.
Ingen dato 1780.

1095
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fremsender hermed Fattigforstander Peter Nicolai Wellius kvittering for de 40 rdr som Tolder Koefoed har betalt af de idømte Mulcter. 8 Januar 1781.

1096
Fra J Linåe, Horsens. Såfremt Tolder Koefoed ikke skulle tiltræde Embedet til næstkommende Nye År, bedes Stiftamtmanden sørge for, at han afleverer Toldbogen for 1781 som han har i sin forvaring, da han ikke efter Linåes anmodning, godvilligt gør det. 24 December 1780.

Bilag:
Dat 1 Januar 1781 fra J Linåe, hvoraf fremgår, at Tolder Koefoed har afleveret Toldbogen for 1781.

1097
Fra Lybecker m fl, General Toldkammeret etc. Eftersom Tolder Koefoed nu har indsendt antegnelserne i Toldregnskabet for 1778 samt regnskabet for 1779, og desuden har betalt de pålagte Mulcter på i alt 160 rdr, så kan han, i betragtning af disse og andre omstændigheder, igen tiltræde Tolder tjenesten med dens indkomster. Stiftamtmanden bedes derfor sørge for ophævelsen af suspenderingen, ved at lade den constituerede Tolder Linåe overlevere ham Toldbogen for indeværende år, med tilhørende Dokumenter samt de i indeværende Måned indløbne Told indtrader o s v. Ingen dato 1781?.

Påtegnet: Læst af Flensborg, Duche, J Linåe og J Koefoed.

1098
Fra C Urne, Århus [Stiftamtmanden]. Vedlagt fremsendes genpart af General Toldkammerets skrivelse af 10 hujus, hvorved Tolder Koefoed igen tillades at tiltræde tjenesten som Tolder i Horsens, hvilket Flensborg straks bedes bekendtgøre for såvel Koefoed som Linåe, desuden sørge at alt vedkommende afleveres af Linåe. 16 Februar 1781.

Omslag:

Gen Landoecc og Comm Colegi Breve.

1099
Fra Munch m fl, Commerce Coll. Til Amtmandens videre foranstaltning henvises til [ikke] vedlagte Plakaters bekendtgørelse, til hvilket brug er vedlagt 12 stk til uddeling til vedkommende Betjente, og efter eget skøn til Proprietairer eller andre. 15 August 1780.

1100
Fra Munch m fl, Commerce Coll. Til at forekomme uorden og misligheder, som kunne være den Danske Kødhandels udenlandske kredit til skade, forsøger Coll at etablere en anordningsmæssig vragnings måde, hvormed skulle påses, at enhver Tønde som indskibes indeholder den behørige vægt af vel afsaltet Kød, samt mærkes efter Kødets beskaffenhed og det dertil anvendte slagte Kvægs størrelse med no 1 - 2 eller 3, foruden flere nødvendige iagttagelser, i henseende til Kødets forsvarlige behandling og nedsaltning, som enhver udskiber, under sit navns påtegning, skal holde sig efterrettelig. Da gentagne handels efterretninger og erfaringen bekræfter, at til sin pris og til sit brug efter ethvert Lands Coloniers forskellige beskaffenhed, skal det Danske Kød, ved god og forsvarlig behandling, være ligeså begærligt og afsætteligt af den middelmådige størrelse, som af de sværeste slags Kvæg. Coll vil til Kødhandelens udbredelse søge, at foretage det videre fornødne, nævner den bevilgede præmie, der herefter skulle tilståes for no 1 og 2, som på anordnet måde saltes og behandles, dog at Kødet til begge sorter, alene skal være af det Kvæg, som fra de privilegerede Staldgårdsejere er blevet indkøbt, hvorom fornøden attest må fremlægges før præmiens udbetaling. Men før Coll foretager sig videre, ønskes nærmere erklæring fra Amtmanden. 14 November 1780.

Omslag:

Gen Post Amts Breve.

1101
Ikke anvendt.

1102
Fra P Lange m fl, Gen Post Amt. Man har modtaget indberetning om, at Landevejen på den Jydske Agende Postes tur, gennem Skanderborg Amt, adskillige steder er meget vanskelig at passere, såsom i Riisskov og på begge sider af samme ved Ousted Kirke samt ved Gedved Mølle. Amtmanden anmodes derfor om, at den på disse steder, så vidt muligt, endnu i Efteråret bliver forbedret og istandsat.
26 September 1780

1103
Fra P Lange m fl, General Postamtet. På [ikke] vedlagte indberetning og forespørgsel fra Postmester Overbeck i Horsens, ang Brevenes befordring mellem Skanderborg og Horsens, udbedes Stiftamtmandens gode betænkning. 18 April 1780.

1104
Fra P Lange m fl, General Postamtet. Henviser til Stiftamtmandens betænkning, hvorefter Postmester Overbeck i Horsens er blevet beordret til, at besørge Brevene til og fra Skanderborg, med de af Byen antagne 2 Mænd. 25 April 1781.

1105
Fra C M Overbeck, Horsens Postkontor. Henviser til modtagne, hvoraf fremgår, at Skanderborg Byes beboere, har indgået aftale med Michel Rudolfsen og Mads Mortensen ibd, om at befordre Byens Breve, Aviser og Pakker, mellem Horsens og Skanderborg. Postmesteren fordrister sig imidlertid ikke til, at foretage nogen ændring i postbefordringen uden efter General Post Amtets foranstaltning, ikke mindst fordi Amtmand Løvenhielm Bülow og Amtsforvalter Lund derved ville komme i forlegenhed med den correspondances befordring de i Kongelig tjeneste må føre, og hvilken hidtil af de 2, af dem antagne Bjødstrup Mænd er blevet befordret. 20 Marts 1780.

Bilag:
Dat 13 Maj fra General Postamtet, der med henvisning til ovenstående Brev, svarer Postmesteren, at ligesom Skanderborg Byes Breve i almindelighed bør besørges ved de af Byen antagne Mænd, således om enten Amtskontoret eller Amtstuen sender deres Breve ved et andet Bud, eller forlanger, at samme dermed måtte tilsendes dem fra Horsens, bør det således uvægerligen ske.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

1106
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten for December findes: 7 C 1041 Ole Pedersen Geisius af Sorring, Skanderborg Amt klage over Doctor Muncheberg. 23 Decb forbliver ved Lands Lov og Ret. 25 Januar 1780.

1107
Fra P Rosenørn og J Hee, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i 1779, er Capitels Taxten således, alt pr tdr: Rug 1 rdr 5 mk Byg 1 rdr 3 mk Havre 5 mk Boghvede Gryn 2 rdr 4 mk og Smør 18 rdr. 3 Februar 1780.

1108
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Commerce Coll antegnelser på de indsendte Brand beregninger, jvnf Rescript af 7 August f a, om modtagelsen af Brandhjælp. Det påtalte bedes iagttaget, og sagen derefter returneret til Rosenørn. 18 Februar 1780.

1109
Fra P Rosenørn, Århus. Siden den grasserende Kvægsygdom, efter Amtmand Hofmans beretning, nu er udbredt i Raunholt By, Gjesten Sogn under Koldinghus, vil det være højst nødvendig, at den i anordningen af 30 November 1778, anbefalede forsigtighed, imod Sygdommens udbredelse, på det alvorligste iagttages. Amtmanden bedes derfor sørge, at de hidtil holdte Kvægmarkeder, bliver forbudt, samt at ingen, uden anbefalede Attester tillades at købe, eller drive Kvæg fra et sted til et andet, jvnf samme anordning. 18 Februar 1780.

1110
Fra P Rosenørn og J Hee, Århus. Henviser til Låsby og Flendsted Beboeres skrivelser af 5 Oktober og 18 November, ang fritagelse for at yde til Skoleholderne i Skovsrod og Toustrup m v, der efter tidligere Amtmand Woydas beregning, årligt skulle udgøre 1 mk pr tdr Hartkorn. Efter Danske Cancellies afgørelse af 24 Januar 1778, skulle Amtmanden sammen med Skoledistrikternes Lodsejere, indgive deres betænkning om, hvorledes der efter forordningen af 23 Januar 1739, kunne oprettes en Skolekasse, således Bøndernes byrde kunne lettes. Da en sådan betænkning endnu ikke er indløbet, og Bøndernes igen har henvendt sig, bedes denne indsendt. [Se næste]. 18 Februar 1780.

1111
Fra H Lauritzen, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til Rosenørn og Hees ønske om hans betænkning, på de af Låsby og Flendsted Beboeres, indsendte skrivelser om fritagelse for, at svare til Toustrup og Skovsrod Skoler. Jvnf forordningen af 23 Januar 1739 kan der oprettes en Skole kasse, hvorved byrden lettes for Bønderne. Lauritzen mener, at et sådant forslag er imod de Kongelige anordninger, som i almindelighed er gjort for de Grundmurede Skolers vedligeholdelse, desuden kan han ikke indse, at det ville blive nogen lettelse for Bønderne, thi det som Tjenestekarl og Drenge skulle betale, der kun ville udgøre en liden sum, ville de igen sætte på Lønnen. Proprietair Rosborg og Forvalter Hjort ved Søbygård, bedes snarest muligt indsende deres mening om forslaget. 26 Februar 1780.

Påtegnet 2 Marts af Rosborg, Kalbygård, og Hjort, Søbygård. Rosborg vil med det første indsende sit svar. Hjort svarer, at han ikke indser måden, hvorpå Bønderne kunne være tjent med en ændring, i det lille contingent, som blev fastsat i Kong Frederik den 4des Fundatz om Skolernes indretning. Mener ikke man skal give Bønderne medhold, thi de er dem der ene og alene har den sande nytte af Skolerne, medens Skolepatronen derimod kun har byrden og besværligheden.

Bilag [3 sider]:
Dateret 28 April 1780 fra J Rosborg, Kalbygård, hans betænkning på forslaget om oprettelse af en Skole kasse, jvnf Flendsted og Låsby beboeres henvendelse. Nævner bl a, at han er ejer af hele Låsby Sogn, undtaget 6 tdr 6 skp 3 fc 1 alb Hartkorn, som tilhører Selvejerne. Fortsætter, at de Kongelige Grundmurede Skoler, er underlagt Bønderne, og ikke ved deres indretning i 1721 tillagt den omskrevne Skole kasse, og ingen steder før, været i brug for disse Skoler. Conditionernes 10 post af 19 December 1766, ved salget af det Kongelige Gods, påbyder dem alle tider, at vedligeholde Skolerne og underholde Skoleholderne, ligesom det til den tid er sket o s v.

1112
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagelsen af en skrivelse fra Det Holstenske Rytter Regiment, hvori man ønsker de to arresterede Ryttere Axel Johansen og Johan Hendrich Johansens gods, der er indsat hos Søren Andersen i Skanderup [Skannerup] og 3 Mænd i Fårvang, efter taxering bliver omsat i penge. Men eftersom nævnte personer hører under Amtmanden, bedes denne sørge for det forlangte.
7 Marts 1780.

Bilag: Dateret 5 Marts 1780 fra v Dyring, Haderslev, ovennævnte skrivelse, hvoraf fremgår, at to Ryttere af den Holstenske Regiment, Axel Johansen og Johan Henrik Johansen, er Glarmestre, og har opholdt sig på Tvilum Gods, den første hos Bonden Jens Sørensen i Fårvang og den sidste hos Søren Andersen i Skannerup. De er anholdt på grund af mistanke om Tyveri af en Tegnebog med 188 rdr, der forsvandt fra Forpagter Bleg, Støvringgård, ved Randers Hestemarked den 1 Februar. De har tilstået, at de nævnte dag på Gaden, fandt en Tegnebog med det angivne beløb, som de delte mellem sig, hvoraf de 117 rdr er kommet tilbage. Da [ikke] vedlagte extract viser, at de arresterede Ryttere har en del gods, herunder 4 Heste som er sequestreret og indsat hos Søren Andersen i Skannerup og 3 Mænd i Fårvang, samt et par beslagne Hjul hos Søren Smed i Sahl på Tvilum Gods, bedes dette med det første, omsat i penge, således det manglende beløb kan erstattes. Fremgår videre, at deres sidste opholdssted var hos Jens Sørensen i Fårvang og Søren Andersen i Skannerup.

1113
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste for Februar, findes:

7 D 837 Johan Woetman af Ør Kloster Mølle i Skanderborg Amt, om de ham forundte Commissarier, at må tildømme sig selv Sallarium.
17 Februar forbliver ved Commissarium og ved Lands Lov og Ret.
17 Marts 1780.

1114
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 18 d m, ang afholdelse af en Licitation på Horsens Rådstue den 19 April, over det der skal anvendes ved Det Slesviske Rytterregiments Campement ved Horsens, nemlig 62 læs Halm a 24 lp til Teltene, 62 læs Tørv og 20 læs Busk? til Lathriner, som i det mindste må være 3 alen lange. Bedes bekendtgjort for de i Amtet, nærmest Horsens værende Proprietairer. Indkomne bud beror på Rentekammerets godkendelse. 24 Marts 1780.

1115
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår at Chefen for det Jydske Regiment Rytteri, General Major von Numsen, formedelst upasselighed, er forskånet for at overvære Sessionerne, som i stedet varetages af en Stabs Officer. 24 Marts 1780.

1116
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Commerce Coll skrivelse, hvoraf fremgår, at der i den indkomne Taxationsforretning over Søren Ottesens Gård i Fensholt, bestående af 14 fag Stuehus a 15 rdr og 15 fag Stald og Tørvehus af 14 rdr, der for hver udgør 210 rdr og ikke som anført 220 rdr, hvorefter den samlede Taxation vil udgøre 650 rdr, fejlen bedes rettet. 24 Marts 1780.

1117
Fra M Rohde, på Rosenørns vegne, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at den oprettede Commission i forbindelse med Kvægsygdommen, har anmeldt, at denne er udbredt på Langeland, hvorefter man efter en undersøgelse, har fået oplyst, at der på Landet, for nogen tid siden havde været 9 omløbende Musicantere, som på grund af de medbragte Sundhedspas, dels fra Magistraten i Lybek, og Echernførde, samt derpå skete påtegninger af vedkommende Øvrigheder på de steder, hvor de havde været, var blevet tilladt at passere Fyn og ind i Langeland, samt at de såvel på Langeland som i Fyn, med videre påtegninger er blevet autoriserede til at strejfe omkring i Landene, uagtet de herimod gjorte anordninger. Da det især i forordningen af 30 November 1778 er forbudt, at lade slige omløbere passere, anmodes om at dette forbud overalt bliver efterlevet. 31 Marts 1780.

1118
Fra J Hee, Århus. Henviser til Cancelliets resolution på en klage fra Kirkeværgerne for Voerladegård Kirke over, at nogle af Beboerne ikke vil betale Kirkens Kvægtiende. Eftersom Gårdbeboerne selv har købt Kirken, er de ikke pligtige til, at yde Tiende, men vel at holde Kirken i vedbørlig stand, som nu for tiden sker af dens ellers havende indtægter, hvorfor klagen anses som ubeføjet. Hvad angår en af Ejernes klage over Kirkeværgerne, at de ikke har aflagt regnskab for Kirkens indtægter, da er det en sag som vil forblive ved Lands Lov og Ret.
7 April 1780.

1119
Fra M Rohde på Rosenørns vegne, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli, ang Kongens resolution, hvori bl a er bestemt, at alle Matroser som fra andre Nationers Coffardi Skibe går over på Danske Krigsskibe eller Havne, for at søge skyds og tilflugt, skal enten de er danske undersåtter eller fremmede, gives protection, dog at det bliver fremmede Skippere uforment, om de finder det for godt og dertil har gyldig årsag, at lade de således bortrømte Matroser tiltale m v, i forbindelse med opfyldelsen af deres Hyrecontracter etc, herunder om Danske Matrosers Pas. 18 April 1780.

1120
Fra P Rosenørn, København. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at man fra Amtmanden i Lundenæs og Bøvling Etatsråd Hansen, har modtaget oplysning om, at den Polske Gehejmeråd Krohne, som efter Kongens befaling, skulle opholde sig i Ringkøbing, er bortrejst og efter sigende skulle opholde sig hos Etatsråd Rothe på Urup, og ikke agter at vende tilbage til Ringkøbing, som han ellers ikke uden Kongelig tilladelse må forlade, hvilket må  betydes ham. 22 April 1780.

1121
Fra M Rohde, Århus. Efter Rentekammerets bestemmelse, bliver Campements og Manøvrepladsen for det Slesviske Rytter Regiment, i år på Horsens Mark, samme sted som forrige år. 25 April 1780.

1122
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten for April  findes:
7 E1143 Anders Kier af Hede Mølle i Skanderborg Amt, om at erstattes omkostninger i nogle ham til udførsel befalede sager.
27 April forbliver ved erklæringen.
19 Maj 1780.

Notat: At siden Supplicanten har påtaget sig sagen for Niels Sørensen Søegård, så langt udi et andet Stift fraliggende, kan de anførte omkostninger til befordring og fortæring, ikke lægges Kongen eller Publiqve til byrde, men må søges hos Bonden eller dennes Husbonde. Hvad sagen for Kirsten Rasmusdatter i Saxild angår, påtvivles ikke, at han får omkostninger, ifald sagen går Hr Hartmann imod, og i modsat fald kan det være tidsnok, derefter at søge erstatning, såfremt hun ikke selv er i stand til dette.

1123
Fra P Rosenørn, Århus. Man har ved adskillige lejligheder bragt i erfaring, at der i de Købstæder hvor der er Garnisoner, deserterer en del af Mandskabet, som får hjælp af de ved Strandkanten liggende Både, hvilket altså beviser, at de derværende Fiskere og andre med Både, ikke efterlever forordningen af 13 Oktober 1703 samt 2 senere Rescripter ved Sjællandske Stift, hvori befales, at Bådene skal aflåses om Natten, Ror, Årer og Stænger indlægges i Husene, desuden, at Både og Joller skal forsynes med et Spund [Spuns], som også medtages. De som forser sig , anses foruden Fæstes forbrydelse med 1 rdr i Mulct for hver gang. Nævner også forordningen af 1734 og 1740 om samme.
26 Maj 1780.

1124
Fra P Rosenørn, Viborg. På Notificationslisten for Maj findes:
7 E 1690 Rasmus Knudsen af Jexen i Skanderborg Amt, klager over Niels Christensen, til hvem han har overladt sin Selvejergård, at han urettelig har bemægtiget sig hans Creaturer.
23 Maj forbliver ved Lands Lov og Ret.
15 Juni 1780.

1125
Fra P Rosenørn og J Hee, Århus. Henviser til vedlagte skrivelse fra Skoleholder Kragh i Stilling, idet de mener sagen bedst kan afgøres af Amtmanden, således Skoleholderen nyder hvad ret er. 27 Juni 1780.

Bilag:
Dateret 9 Juni fra I Kragh, Stilling, hvori han fremfører, at det altid har været en måde og brug ved Stilling Skole, at Skoleholderne har haft deres Græsning på Byens Mark, nemlig Køerne i den søndre Øster Mark hvor Bøndernes egne Malke Køer bestandig tøjres, og Fårene i den vestre skarpe og magre Mark. Da han ikke i 12 - 13 år har haft Køer, ville han nu på nævnte Mark have Græsning til en Ko, hvilket Beboerne afslog, med henvisning til fællesskabets ophævelse, ligesom de mener at de andre udliggende Byer også skulle Græsse, hvilket han fremfører, vil være alt for besværligt, hvis han skulle til Jexen, Mesing, Vitved og Gram. Beder om hjælp i sagen.

1126
Fra P Rosenørn, Århus. Opgørelse over den udlagte Private Brevporto, fra Maj forrige År til dato, som efterfølgende skal betale:

Rasmus Møller, Gedved Mølle, ang fejl i Taxationen over Møllen 7 sk.
Just Rasmussen, Vrold, ang al videre ansøgning om Branderstatning vil være forgæves 7 sk.
Niels Laursen, Tendrup, ang Notificationslisten i Maj 1 sk.
Niels Rasmussen, Fensholt, ang samme Juni 3 sk.
Kammerherre Greve Tramp, Hovedgård, ang Notificationslisten Juli 3 1/2 sk.
Oluf Pedersen Geisius, Sorring, ang samme December 2 sk.
Johan Woetman, Ørkloster, ang samme Februar 2 sk.
Søren Ottesen, Fensholt, ang fejl på Taxationsforretningen 7 sk.
Kirkeværgerne for Voerladegård Kirke, ang deres klage 7 sk.
Anders Kier, Hede Mølle, ang Notificationslisten April 2 sk.
Rasmus Knudsen, Jexen, ang samme Maj 7 sk.

Hvilken Porto Amtmanden bedes indfordre og indsendt til Rådmand Rohde.
30 Juni 1780.

1127
Fra C Urne og J Hee, Århus. Henviser til modtagelsen af en klage fra Enkeprovstinde Worsøe i Blegind, hvoraf fremgår at, 7 Bymænd på en voldsom måde, og imod gjorte forbud, skal have borttaget 17 læs Hø fra den Eng Præstegården ved udskiftningen blev tildelt. Jvnf den med klagen vedlagte erklæring fra Provst Brøndsted, skal Bønderne forinden have fået Bülows resolution, hvorefter de har iværksat deres forehavende, formentlig på grund af, at de tildelte nye Engmål, havde været under ejernes [tidligere?] i mere end 7 - 8 uger. Ønsker nærmere oplysninger i sagen. 17 August 1780.

1128
Fra C Urne, Århus. Amtmanden har formentlig modtaget en extract fra Rentekammeret, over det Fourage der skal anvendes til de indkvarterede Rytter Regimenter fra 26 oktober da til 25 do 1781, som bør udskrives og udlægges. Ønsker oplyst, om Amtmændene mener det vil være nødvendigt med et møde, eller det som tidligere kan foregå ved hans Kontor, i sidste fald bedes indsendt en opgørelse over det Hartkorn som skal contribuere m v. [Se næste]. 18 August 1780.

1129
Fra C Urne, Århus. [Se forrige]. Henviser til den af ham foretagne beregning over Fouragen til de i Stiftet, indkvarterede Rytter Regimenters Heste, gældende for et år, der her fremsendes sammen med et Brev fra Stiftamtmand Hauch i Viborg, som Amtmanden bedes underskrive og derefter indsende til Rentekammeret. Henviser videre til modtagne skrivelse, hvori nævnes, at Sabro Herred kunne levere til Skanderborg, hvorefter man fra Havreballegårds Amt, kunne levere af samme Hartkorn til Horsens, hvilket han ikke har set sig i stand til at gøre forandring med. 1 September 1780.

1130
Fra C Urne, Århus. Da det nu er over den tid da den påbudte ordinære Brandskat skulle indkomme, bedes Amtmanden sørge for indfordringen af det manglende hos Ejerne af de i Amtet forsikrede Landbygninger. 19 September 1780.

1131
Fra C Urne, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra en del Borgere i Skanderborg, hvori de ønsker at de 2 årlige Markeder i Ry, må flyttes til Skanderborg. Forinden han afgiver sin erklæring, ønskes nærmere oplysninger fra Amtmanden. 22 September 1780.

1132
Fra C Urne, Århus. Fremsender en ny beregning over leveringen af Fourage til de i Stiftet indkvarterede Rytter Regimenters Heste, med den forandring, der efter Rentekammerets skrivelse, er nødvendig. Bedes efter underskrivning indsendt til Rentekammeret.
22 September 1780.

1133
Fra C Urne, Århus. Henviser til vedlagte genpart af Kongeligt Rescript, alt til Amtmandens behagelige efterretning. [Se næste].
19 December 1780.

1134
Fra Kong Christian den Syvende, af Guds Nåde, Konge til Danmark etc. [Se forrige - 5 sider]. ”Wor synderlig Bewågenhed Tilforn”. Drejer sig om oprettelsen af en Commission, som skal undersøge og overveje, om der for fremtiden bør anvises bestandige Execér og samlings pladser til Regimenterne, eller det måtte være bedre, om disse omvexles hvert andet eller tredie år. Ligeledes om ikke disse pladser kunne udvises på Overdrev, Heder eller andre lignende udyrkede Jorder, ved hvis brug Grundejerne ikke kunne føle sig fornærmede eller lide noget tab, og for hvilke følgelig overalt, ingen – eller dog kun en ganske ubetydelig godtgørelse, efter hvad der hidtil var sket, kunne påstås. Videre under flere punkter. 6 December 1780.

1135
Fra C Urne, Århus. Vedlagt genpart af en skrivelse fra Postmester Holm i Århus, indeholdende en klage, hvoraf ses, at ikke alene Bøndernes uvillighed til, at være den Ridende Post følgagtig i ondt vejr, men endog, hvad ophold han ved deres uforsvarlige vejledning, skal være udsat for. Amtmanden bedes, ved de nødvendige foranstaltninger, forebygge, at slig lovstridig adfærd foregår på Postens tur. 19 December 1780.

Bilag:
Dateret 17 December 1780 fra Postmester N Holm, Århus, hvoraf fremgår at den Kongelige Ridende Post mellem Spørring og Randers, Peder Mørch, i skrivelse af 1 hujus, besværer sig over Bøndernes uvillighed til, at vejlede ham i ondt vejr, og at de, når de endelig ikke vægrer sig ved at følge ham, Rider afsides omkring med ham til Byerne, uanset om samme ligger nær ved Landevejen eller langt fra, alene for at blive ham kvit, hvormed Posten meget opholdes på sin tur, og ved det han kommer udenfor Landevejen, mere forvildes. Med henvisning til anordningen om Posternes befordring af 9 Februar og 14 December 1770, bedes Amtmændene gøre anstalt til Posternes vejledelse, nævner at Amtmanden i Calø Amt, hvorunder Clausholm sorterer, især måtte anmodes om, at Beboerne i Stobdrup, som således sidste gang har opholdt og ved omveje forsinket Posten, på en måde må straffes, andre til

Exempel.
Kopi med redegørelse fra Peder Mørch, Randers, hvoraf fremgår, at sagen vedrører en forsinkelse, der skete i det dårlige vejr den 21 November, hvor hans Karl ved 5 tiden om Aftenen red fra Spørring, men først ankom til Randers kl 6 om Morgenen.

1136
Fra C Urne, Århus. Henviser til genpart af et modtaget Rescript, hvilket fremsendes til behagelig efterretning og fornøden bekendtgørelse.
29 December 1780.

Bilag [4 sider]:
Dateret 22 December 1780 fra Kongen sign Luxdorph og P Ågård, København. Drejer sig om, at der fra adskillige steder er indløbet klager over, at Justits Betjentene, uagtet anordningerne og befalinger, med udflugter, søger at blive fri for at deltage i undersøgelserne om ulovlig Brændevins brænding, hvorved Consumptions Betjentenes foretagende ofte gøres frugtesløse. Derefter under flere punkter, mere om samme, hvoraf fremgår, at Betjentene, såfremt de ikke har en gyldig grund, skal pålægges en Mulct på 20 rdr til stedets fattige, hvis de ikke opfylder det pålagte.

1137
Fra C Urne, Århus. Henviser til kopi af Cancelliets skrivelse af 23 December, hvoraf fremgår, at man fra Consul van Iseghems i Ostende, har modtaget underretning om, at en Hollandsk Fregat 150 læster drægtig, kaldet La Galere d Amsterdam, under Romcke Feddericks, der kom fra Salonik skulle anløbe Havnen, men da adskillige omstændigheder, lod befrygte, at det var besmittet med Pest, måtte det efter ordre, straks forlade Havnen i Ostende. Skulle det forsøge at anløbe en Dansk Havn, må dette ikke tillades. 29 December 1780.

1138
Fra C Urne, Århus. Fremsender vedlagte genpart af General Land Oeconomi og Commerce Coll skrivelse af 16, til Amtmandens nærmere oplysning. 22 December 1780.

Bilag:
Dat 16 December 1780 fra Schimmelmann m fl. Drejer sig om omvurderinger af en del Gårde og Huse i Ry, hvorunder findes, foruden Degneboligen og det såkaldte Fårehus, der ikke tidligere har været vurderede, endnu følgende:

Jens Davidsens Hus taxeret for 120 rdr

Niels Jensens Enkes do 130 rdr

Jørgen Gudrichsnes do 100 rdr

Jens Povelsens do 200 rdr

Derimod findes i Taxationsforretningen af 25 Oktober 1769 følgende:

Johan Skomagers Hus taxeret for 100 rdr

Rasmus Baltzersens do 200 rdr

Niels Christensens do 110 rdr

Jens Povelsens do 120 rdr

Do ejeres andet do 160 rdr

Salmon Rasmussens do 100 rdr.

Da man altså ikke ved at sammenligne, kan udfinde hvilke af de i den ældste forretning, anførte Huse, der er forbedret m v, ønskes yderligere oplysninger.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

1139
På bagsiden af omslag:
Fra Thomas Lillelund, Årslev Præstegård. Ansøger underdanigst om Højvelbårenheds nådige påtegning på [ikke] vedlagte, hvilket håbes så meget mere, som det er, at gør vel mod mange og ikke ilde mod nogen.  7 November 1780.

1140
Fra Th Lewetzau, Ribe. Danske Cancelli ønsker hans erklæring, på en henvendelse fra Consumptions Inspekteur Michaelsen i Vejle, om Beneficium paupertatis og fri Procurator i en sag som Jens Thomasen i Kalhauge By skal have anlagt mod ham. Men da denne er under Århus Stift fremsendes sagen til urnes erklæring. 17 Oktober 1780.

1141
Fra H Lewetzau, Ribe. Da Kvægsygen i disse dage er udbrudt i Maltbech By, Malt Sogn, vil han ikke undlade at underrette om dette.
18 Februar 1780.

1142
Fra Hans de Hofman, Fredericia. At den grasserende Kvægsygdom nu er udbrudt i Raunholt By, Gjesten Sogn, og at der med indespærring og nedslagtning er gjort alle mulige anstalter, til at forhindre Sygdommens udbredelse, vil han ikke undlade at bekendtgøre.
4 Februar 1780.

1143
Fra H de Hofman, Fredericia. Da Kvægsygdommen den 3 hujus, på ny har yttret sig i Raunholt By, Gjesten Sogn, hvor 12 stk Kvæg som gik i en Gårdmands kobbel er slået ned, og for det øvrige foranstaltet fornøden indespærring ved Militaire, meldes dette tjenstskyldigst.
6 Juni 1780.

1144
Fra H de Hofman, Fredericia. Henvender sig, ang Kvægsygdommen, som er udbrudt hos afgangne Christen Erichsen i Seest, hvor 12 Høveder af 18 på en gang blev syge, som alle blev slået ned, og Gården ved en Commando, indespærret. 20 November 1780.

Omslag:

Processag.

1145
Fra Friderich Carl Muncheberg, Skanderborg. [68 sider]. Muncheberg, Birkedommer og Jørgen Fogh, Byskriver gør vitterligt, at 23 November 1780 blev ved det Skanderborgske Distrikts Birketings Ret, Tingsvidne efter begæring udstedt i sagen, som Søren Hansen i Tørring [Kro] har ladet indstævne mod Skovrider Seigneur Anders Sørensen i Skovsrod, betræffende Citanten efter hans fader afgangne Ditlev Hansen tilfaldne Arvecapital med videre. Fortsætter ved flere udsættelser, afhøring af navngivne vidner o s v. [Se næste]. 23 November 1780 [sagens startdato].

1146
Fra Friderich Carl Muncheberg, Skanderborg. [18 sider se forrige]. Gør vitterligt, at 18 Oktober 1781 blev på Birketinget afsagt Dom i den sag, som Søren Hansen i Tørring har anlagt mod Skovridder Anders Sørensen i Skovsrod. På den førstes vegne mødte den befalede Actor Christen Wissing, Skanderborg, som gav Retten tilkende, at han ikke før Birkeskriver Foghs dødelige afgang, havde modtaget en beskrivelse, hvorfor han vilde henvende sig til den constituerede Skriver. Flere udsættelser etc. Kendes for Ret: At Skovridder Anders Sørensen forhen opholdende sig i Skovsrod, bør for Citantens ganske ubeføjede søgsmål i denne sag, aldeles fri at være, men Søren Hansen bør til ham betale dette søgsmåls bekostninger med 10 rdr, så betaler han og Rettens gebyr og det stemplede Papir, som her ved Retten for ham været forbrugt efter regning, som alt udredes inden 15 dage fra Dommens forkyndelse, under Lovens tvang og adfærd. 
18 Oktober 1781 [sagens startdato - år bemærket]

Færdig med læsning og afskrift pakker no 76 - 79 LAV B5 C - 141 - 144 år 1778 - 1780.

   

Til toppen

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til index

Til amtsarkiv forside

Til forrige side

Til 20de del