Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

22de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 152 - 155 år: 1784 - 1785

Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene, ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en fornemmelse af "historien" og til en vis grad,  uden selv at besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen slægtshistorie.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Påbegyndt læsning pakke no 87

B 5 C 152

Afgivelser 1784:

1                  

En pakke Anordninger

Et Rescript af 21 Januar ang Forlev Bymænds opsætsighed

Et do af 20 Februar ang en Arvs flytning fra Viborg til Skanderborg Amt

Et do af 14 April ang Kongens Kabinets ophævelse

Et do af 20 August ang at Jøden Lewi må være Uhrmager i Horsens

Et do af s d ang Wognmandslaug i Skanderborg

Et do af 27 August ang Mulct formedelst Liws??ers Befordring

Et do af 31 December ang en Strid imellem Horsens Bye og Kjøbmand Jens Monberg

En pakke Cancellie Breve

En do Rentekammer Breve

Et do West Guin Rente og Gen Toldkammer Brewe

Et do ang Gen Landoec og Land Collegi Brewe

En pakke med Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve.

Omslag: West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

2
Fra Rosenørn m fl, Westind Guin etc, København. Drejer sig om Tolder Holberg i Horsens, der den 27 April har indsendt en, jvnf Toldforordningen, Troskabsed for en af ham antagen Skriver Jens Adolph Holbech. Men da det derefter er indberettet, at denne kun skal være en Dreng og således ikke, til de forretninger, hvortil Tolderen bruger ham, er mægtig nok. Stiftsamtmanden bedes derfor nærmere undersøge, hvilke qvaliteter og alder den pågældende har. 5 Juni 1784.

3
Fra Rosenørn m fl, Westind Guin etc, København. Ved eftersyn om ulovlig brænding af Brændevin, har Consumptionsbetjenten i Skanderborg, været hos Sognefogeden Jens Kjær i Kattrup, hvor man fik åbnet en Kiste, hvori der efter angivelse skulle være et Brændevinsredskab, hvilket fandtes at være urigtig, hvorpå Kisten blev forseglet, siden den ikke kunne låses igen, og Ejeren, der skal have været Jens Kjærs Tjenestekarl Peder Sørensen, ikke var nærværende. Dog blev der sagt til Jens Kjær, at Karlen ved sin hjemkomst selv måtte åbne Kisten. Han har imidlertid indsendt ansøgning om at få Kisten åbnet, hvilket han eller Husbonden, til hvem den blev overleveret, dog gerne selv kunne have gjort. Amtmanden bedes sørge for, at Kisten i overværelse af et par Vidner bliver åbnet, og når dette er sket give Kammeret medd.
12 Oktober 1784.

Bilag:
Dateret Løverdagen 11 December 1784 fra R Damsgård, Forvalter ved Tammestrupgård med Vidnerne Jens Nielsen og Poul Sørensen, begge af Ovsted Sogn. Efter Amtmandens ordre har de været hos Sognefogeden Jens Kjær i Kattrup for at ville åbne, den Tjenestekarlen Peder Sørensen tilhørende Kiste, jvnf hans henvendelse til Westind Guin etc. Men efter at Amtmandens ordre in original, var blevet Jens Kjær forevist og ord til andet forelæst, erklærede han, at han ikke kunne eller ville imodtage Kisten, hvorfor han foregav til grund, fordi den her indrykkede Westind Guin etc resolution af 12 Oktober, ikke havde været ham meddelt. Karlen Peder Sørensen skal til høibemelte Collegium være indgået med besværing [indsendt klage] og Herredsfoged Kiær i Hede Mølle skal have Karlens fuldmagt. Formedelst Jens Kiær ikke efter ordren ville modtage Kisten, og den heller ikke blev forevist, blev forretningen ikke udført.

4
Fra Rosenørn m fl, Westind Guin etcKøbenhavn. Da Kammeret ønsker indberetning om opstaldede Staldstude, tidligere end sædvanlig, og i det seneste inden et hvert års udgang, bedes sådan indberetning indsendt. 18 December 1784.

Omslag: Gen Landoec og Camm Collegi Breve.

5
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll etc, København. Henviser til modtagelsen af ni Tingsvidner fra Amtmand Bülow af 21 Juni, samt et senere forhør, ang en den 26 Maj opstået Ildebrand i Peder Tvillings Gård no 16 i Grumstrup, hvorved er sket skade for 499 rdr 5 mk. Hans Michelsen Gård no 5 for 499 rdr 4 mk 7 sk. Ebbe Pedersens Enke no 6 for 499 rdr 3 mk 12 sk. Rasmus Due no 7 450 rdr. Peder Welling no 8 600 rd. Jørgen Sørensen no 9 830 rdr. Jens Jensen Truelsen no 10 349 rdr 4 mk 10 sk. Jens Hansen no 11 319 rdr 4 mk og Ole Sørensen no 15 550 rdr i alt 4598 rdr 3 mk 13 sk. Til disse Brandskaders erstatning har man foranstaltet overførsel fra Fyns Stift 1500 rdr, Baron Kragh Juel Wind om overførsel fra Lolland Falster 700 rdr, Ålborg Stift 700 rdr, Ribe Stift 1000 rdr, Viborg Stift 400 rdr samt en beholdning fra forrige år på 146 rdr, fra Århus Stift 152 rdr 3 m 13 sk i alt 4598 rdr 3 mk 13 sk, der efter gældende regler må udbetales til de skadelidte. 21 August 1784.

6
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll etc, København. Henviser til modtagelsen af en taxationsforretning, påtegnet af Stiftsamtmanden, over Caspar Diderich Lohmans, Nørre og Bryrup Mølle, samt en fra Fogstrup By, under Silkeborg Amt, udflyttet Gård no 8, nu Jakobshøj kaldet. Sammen med dette fulgte ikke den udbedte attest om Brandredskaberne, hvorfor vedkommende bedes underrettet om, at forsikring ikke kan ske før nævnte attest er modtaget. 17 August 1784.

7
Fra Raben m fl, Commerce Coll etc, København. Århus Stifts brandhjælp for 1784, beløber sig efter indkomne beregninger, og derunder dags dato udsatte antegnelser for 2151 rdr, hvoraf man tidligere har anmodet Stiftsamtmanden om at udbetale til de skadelidte i Horsens og Grumstrup samt Snabegård 1962 rdr 3 mk 13 sk. De resterende 188 rdr 2 mk 3 sk må sammen med tilførte 1054 rdr 2 mk 4 sk fra Sjællands Stift og 104 rdr 4 mk 9 sk fra Ålborg Stift samt Postpenge fra Århus Stift 1 mk 4 sk i alt 1347 rdr 4 mk 4 sk, der på nærmere angivne måde, skal anvendes til en Brandskade, opstået mellem 9 og 10 Juli i Skårup By, samt til Christen Andersen i Spettrup By Stjernholm Amt.
30 Oktober 1784.

8
Fra Raben m fl, Commerce Coll etc, København. Henviser til et Tingsvidne fra Amtmand Buchwald af 4 f m, ang en Ildebrand den 17 Maj, samt afholdt forhør, der er sket hos Jens Michelsen Feldt, Snabegård. Stiftsamtmanden bedes sørge for udbetaling af 200 rdr til skadelidte.
31 Juli 1784.

9
Fra Raben m fl, Commerce Coll etc, København. Jvnf Kongelig Rescript af 8 Juli 1768, bedes Stiftsamtmanden af den ved udgangen af Måned forfaldne brandhjælp for 1784, lade udbetale til Horsens, for den Ildebrand der, jvnf taxationsforretning, var der mellem 15 og 16 Maj sidstleden, til Jens Hjernø for no 136 og 137 - 1265 rdr og Mauritz Monberg for no 138 - 345 rdr. 6 Juli 1784.

10
Fra Raben m fl, Commerce Coll etc, København. Henviser til modtagelse af Tingsvidner, hvoraf fremgår at der mellem den 9 og 10 Juli næstforhen i Skårup By er sket Brandskade på Knud Larsen Gård no 3 for 269 rdr 3 mk 8 sk. Rasmus Rasmussens no 3 270 rdr. Rasmus Møllers no 4 270 rdr. Peder Jeppesen no 4 270 rdr. Jens Tønnesens no 5 270 rdr. Niels Knudsens no 5 270 rdr og Peder Jensens Hus for 78 rdr. I alt 1697 rdr 4 mk 4 sk. Der på angiven måde må udbetales til de skadelidte. 30 Oktober 1784.

11
Fra Dræbye m fl, Commerce Coll etc, København. Henviser til modtagelsen af et Tingsvidne af 21 f m, ang en Ildebrand i Grumstrup den 26 Maj. Imidlertid modtog man ikke den i Brandanordningens 7 art, anbefalede examination og undersøgelse af Brandens beskaffenhed med alle sine omstændigheder, hvilke bedes indsendt, idet erstatningen ikke ellers kan anvises. 13 Juli 1784.

Omslag: Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve.

12
På bagsiden af omslag: Fra Nicolay Holmer, Odder. Jvnf Rescript af 31 December 1756 om Publiqve Bøder indberettes, at sådanne ikke er forefaldne ved Hads - Ning Herredsret siden Juli måned sidst. 4 Januar 1781.

13
Fra F B Güldencrone, Århus. Henviser til Kongelig resolution af 26 f m, lydende således: Wi hawer i Nåde løsladt Wores Geheime Råd Baron Christian Friderich Güldencrone, som Wi på anden måde wille ansætte, fra Stiftamtmand Embedet ower Århuus Stift og Amtmandens Embedet ower Haureballegårds og Stiernholms Amter, og igen Consereret Wores Geheime Råd Owe Høegh Guldberg disse Embeder". Hvilken fratrædelse han ikke vil undlade at meddele Amtmanden. 19 Juni 1784.

14
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Stiftsamtmand Lewetzau, Ålborg af 24, hvoraf fremgår, at natten mellem 18 og 19 d m, har en for begået Tyveri, hos Skudeejer Baltzar Nielsen i Kiul?, med indbrud såvel på Asdal Kirkeloft som i hans Pakbod, arresteret person, navnlig Lars Nielsen Kiil af Asdal Sogn, fundet lejlighed til at undvige fra Hjørring Arrest. Samme person kan anstille sig meget enfoldig og ærlig. Han var ved undvigelsen iklædt en blågrå Vadmels Satiit? Kjole med små runde opslag etc. Personen bedes efterlyst og om han antræffes anholdt etc.  29 Juni 1784.

15
Fra O Høegh Guldberg, Århus. På den modtagne Notificationsliste for Juni måned findes: 7 M 1797 Møllerne i Skanderborg og Stjernholms Amter om Controlleur Duche i Horsens, må forbydes at opbygge en Grubbe Gryn eller Sigte Mølle m v. 1 Juni herved er intet at gøre.
23 Juli 1784.

16
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Commerce Coll har allerede for største delen givet anvisning på den, af Stiftet forfaldne Brandhjælp. Amtmanden bedes derfor, snarest muligt, sørge for indkrævningen af samme i hans Amter. 6 August 1784.

17
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Beboerne i Forlev, at de må fritages for at betale den Mulct, de ved Rescript af 2 Januar 1783 er pålagt, samt bliver fri for at have Ulrich Adolph Zøega til at læse for deres Børn. Amtmanden bedes påføre sin erklæring og gode betænkning, og sammen med tilhørende Dokumenter litra A til C returnere disse. 16 August 1784.

18
Fra Stiftsamtmandens Fuldmægtig, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, ang modtagelsen af nogle Tingsvidner og forhør i anledning af Ildebrand den 26 Maj i Peder Tvillings Gård no 16 i Grumstrup By, hvorved er sket skade for 499 rdr 5 mk. Hans Michelsen gård no 5 499 rdr 3 mk 12 sk. Ebbe Pedersens Enke no 6 499 rdr 3 mk 12 sk. Rasmus Due no 7 450 rdr. Peder Welling no 8 600 rdr. Jørgen Sørensen no 9 830 rdr. Jens Jensen Truelsen no 10 349 rdr 4 mk 10 sk. Jens Hansen no 11 319 rdr 4 mk og Ole Sørensen no 15 550 rdr. Derefter, jvnf tidligere, hvorledes Brandhjælpen samles og udbetales. 27 August 1784.

19
Fra Ove Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Kong Christian den Sywende af Guds Nåde Konge til Danmark etc. Wor synderlig Gunst tilforn: Som der fra adskillige steder til Wores General Post Amt, udi afvigte Vinter er blevet klaget over, at der er vist modvillighed i at assistere den farende Post i "Undt Weyr og Sneefog med den højstnødvendige hjælp og Wejwiisning, og det i henseende til den Ridende Post er befalet, at Bønderne for ham skal giøre Weyene Ryddelige, eller og medgiwe ham et par Karle til hiælp alt uden Betaling". Tilkendegives at samme er gældende for den kørende Post, hvilket Du Dig Allerunderdanigst hawer at rette, og såwel Amtmændene som andre wedkommende, sligt til efterretning at tilkendegiwe. 24 September 1784.

20
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Jvnf Rentekammerets skrivelse, er tiden inde til at beregningen og udlægningen af Fouragen til det Slesviske Regiment for tiden 26 Oktober 1784 til 25 do 1785 skal ske. Guldberg har ladet dette udføre, jvnf vedlagte, der såfremt der intet er at erindre, bedes underskrevet og afsendt. 2 Oktober 1784.

21
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne af 30 f m, hvoraf erfares at af det Hartkorn i Bülows Amter, som forrige åringer har udredet Foruragen [se forrige til Slesviske Regiment], skal der afgå 62 tdr, så dog, da omtrent det samme Hartkorn er i Guldbergs Amter, der også er bevilget Skattefrihed, indstiller han om ikke beregningen, i forbindelse med den korte tid, kan forblive uændret og indsendes til Rentekammeret etc. 5 Oktober 1784.

22
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en ansøgning fra Søren Sørensen i Høver, om at føre nye Vidner og nydelse af Beneficium paupertatis [fri proces] i en sag mod Farver Fischer m fl i Skanderborg. Han har indhentet [ikke] vedlagte erklæring med Byfoged Tolstrups betænkning, men siden ansøgeren hører under Bülow, udbedes dennes gode tanker på samme. 5 Oktober 1784.

23
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte memorial fra største Lodsejer i Overby Skoledistrikt Frue Etatsrådinde de Lichtenberg i Horsens, hvorpå udbedes Amtmanden betænkning om, hvorledes Skoleholderen bedst kan nyde sin Græsning, jvnf allernådigste forordning af 23 April 1781, som Beboerne i Overby, ved udskiftningen i dette år, ikke skønnes at have holdt sig efterrettelig. Især ønskes oplyst, om Skoleholderen efter Skolens første indretning er forbundet til, at søge Græsning for de ham tillagte 3de fulde Høveder på flere end Overbyes Markjorder, samt om det er bestemt, hvad vederlag de øvrige af Distriktets Beboere skal give til den som udlægger Græsningen.
12 Oktober 1784.

24
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Af [ikke] vedlagte 3 Dokumenter ser Amtmanden, at Substitut og Skoleholder i Lundum Skov klager over, at Brønden som han skulle benytte sig af, er forfalden og ubrugelig, men at der tvistes mellem Lodsejerne i Skoledistriktet og Sognedegnen om, hvem det med rette tilkommer at opsætte den forfaldne Brønd. Bülow bedes påføre sin gode betænkning om, hvem af parterne der efter omstændighederne formenes at skulle sørge for istandsættelsen. 12 Oktober 1784.

Bilag:
Dateret 28 Oktober 1784 fra Pontoppidan, Lundum, hvori henvises til modtagne skrivelse af 20 hujus fra Bülow, ang uenighed om en ganske nedfalden Brønd ved Degneboligen i Lundum Skov Skoledistrikt og Sognedegnen Elias Emborg i Hansted. Amtmanden ønsker, at Pontoppidan nøje vil undersøge sagen og fremkomme med sine tanker om, hvem der har pligt til at foretage den nødvendige reparation. Da han ganske vist er pligtig til dette, men ellers kun har været Sognepræst en 10 - 11 år, er han til dels uvidende om sagens rette sammenhæng, og må derfor anmode Sognets ældste Beboere i Skoledistriktet, som er mellem 60 og 90 år, der er født og opvoksede i Sognet og tilforn har været Gårdbeboere og Fæstere, at de i morgen kl 3 vil møde i Præstegården, og svare på følgende angivne spørgsmål, bl a under 1ste om ikke Brønden, såvel for Degneboligen som Skolen er umistelig o s v. Derefter påført deres svar. Sign Knud Andersen, Søren Andersen, Peder Rasmussen og Peder Nielsen. Derefter Præstens påtegning, hvori omtales Skoleholder i Hansted Elias Emborg, som tillige er Degn i Lundum, efter  kaldsbrev, jvnf Rescript af 7 Juni 1743 og 29 Januar 1745, hvorefter han bør opsætte Brønden og vedligeholde samme.

25
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Karen Pedersdatter i Nim over Selvejer Søren Pedersen sst, ang formentlig tilkommende aftægt, jvnf vedhæftede Contract, der fremsendes eftersom dette hører under Skanderborg Amt. [Se næste]. 15 Oktober 1784.

26
Fra Karen Pedersdatter, Nim [Se forrige]. Skriver at hendes Mand døde i 1776, hvorefter hun til 1778 havde Gården der står for Hartkorn 2 tdr 6 skp, hvorefter hun efter sin daværende Husbonds vilje og samtykke, afstod Gården til Sønnen Søren Nielsen, der kun havde den i 2 år, da han på grund af et ulykkeligt ægteskab, måtte frasige sig Gården, ikke på grund af Armod, men som meldt formedelst sit slette giftermål. At afståelsen skete med Husbondens samtykke ses, af vedhæftede Contract, ligesom samme også viser, hvad denne gamle stakkel var tillagt årligt. Efter Sønnens afståelse blev Gården af Husbonden, Salig Lorch i Horsens overladt nuværende Beboer i Fæste, der så længe han var Fæster svarede hende det der var angivet i Contracten, men så snart den Salige Husbonde var død, og Godset var solgt, hvorved Søren Pedersen således havde købt sig selv [Selvejer], ophørte også det meste af det lidet hun skulle leve af. I de sidste 4 år har hun ikke engang nyt 1 skp Land, af de lovede Gæs og Svin, har hun intet nydt, så hun har måttet skille sig af med både Ko og Får. Lidet Ildebrand har hun erholdet, så intet er tilbage, uden Husly og Bettelstaven. Beder om hjælp, og nævner videre Naboerne Hans Pedersen, Laurs Enevoldsen og Marcus Lemche, som kan bevidne hendes forhold. 22 September 1784.

Bilag:
Dateret 30 Januar 1778 Aftægtscontract mellem Karen Nielsdatter og Søren Nielsen, Nim. Fremgår, at han er Fæster af Lorentz Hansen Lorcks Bondegård i Nim, og at hans Moder der som Aftægtskone, skal nyde det Aftægtshus som er ved Gården, uden nogen afgift så længe hun lever, ligesom det af ham holdes i vedbørlig stand på Tag og Fag. Desuden skal hun bl a årlig nyde 6 læs gode og store Tørv, et læs godt Hø til 32 lispund, samt en mager faste Gris og 2 fede Gæs ved Martini tider. Ligeledes nyder hun årlig 1 a 2 skp Grønland til udbrud i samme indtægts Jordsmål som Gårdens Beboere bruger etc.

27
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til Danske Cancellies ønske, om deres erklæring på en dertil ankommet ansøgning fra Sognepræst og Provst Brøndsted i Fruering, hvori han anholder om, at det må pålægges Bonden Jens Stautrup i Hvolbæk, Fruering Sogn, at betale den sædvanlige Nannest til ham og Degnen, hvilket han i nogle år har tilbageholdt. Da det nu af bilaget erfares, at Rentekammeret 22 Juni 1782 har resolveret, at denne afgift ikke bør betales af Hartkornet, men af Gården, og man ikke tvivler om, at dette er bekendtgjort, ønskes undersøgt, hvad grunden er til at han ikke har efterlevet samme. 19 Oktober 1784.

Bilag:
Dateret 28 Oktober 1784 fra Bülow, Skanderborg til Jens Stautrup, der bedes påføre sin erklæring om, hvorfor han i 6 år har nægtet at betale den sædvanlige Nannest til Præsten og Degnen.

Påtegnet:
2 November 1784 af Jens Stautrup, Hvolbæk, der fremfører, at han ikke kender nogen yngre Lov end forordningen af 29 December 1721, ang omtalte Nannest, der alene fastsætter 1 pund Ost af hver tdr Hartkorn, hvilket han har tilbudt Provst Brøndsted, men denne har ikke de sidste 3 - 4 år været fornøjet med dette, så han anser det ikke for, at det er hans skyld denne ikke har fået sin Nannest, ligesom han gerne gav ham noget mere, dersom udskiftningen af fællig, hvorved han som hver Mand er bekendt, særdeles er blevet trykket, ikke bød ham, hvor det er muligt at indskrænke sine udgifter, for i nogen måde at erstatte det tab han har lidt etc.

28
Fra O Høegh Guldberg, Århus [Se tidligere]. Af den Brandhjælp, som iflg Commerce Coll skrivelse af 21 August skal erlægges til erstatning for Brandskaden i Grumstrup By den 26 Maj, har han til dato alene fået betalt 1676 rdr. Men da de skadelidte Bønder formentlig kunne trænge til lidt forskud, hvilket også nogle af dem har ytret, fremsender han 1676 rdr, som Amtmanden bedes sørge for bliver udbetalt.
26 Oktober 1784.

29
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. [Se tidligere]. Den behøvende efterretning om Skoleholderen i Overby, hvorvidt denne efter Skolens første indretning, er forbundet til at søge Græsning til de tillagte 3 Høveder på andre end Overby Markjorder, som man den 12 pasfoto har udbedt sig, må bero hos Bülow, som derfor udbedes således det kan ses, om det forholder sig som i Skolepatronens henvendelse er anført.
9 November 1784.

30
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Han har fra Commerce Coll fået underretning om, at Consulen i Lissabon har indberettet, at der på Barren af Port a Port få dage tilforn havde ladet sig se en Engelsk Slåp?, kommende fra Livorna med en ladning Olie, destineret til Amsterdam, hvis Mandskab skal være befængt med smitsom Syge, thi den Lods de havde taget om Bord, døde lidt efter at han var kommet på Skibet, af hvilken årsag Skibet heller ikke blev antaget, men med magt bortdrevet fra Barren. Skal derefter forholdes på samme måde som i 1781.
9 November 1784.

31
Fra O Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Han har i dag anmodet vedkommede Stiftsamtmænd om, at få  det resterende af Brandhjælpen til de afbrændte steder i Grumstrup. Der er endnu ikke kommet anvisning til Brandskaden i Skårup. 12 November 1784.

32
Fra O Høegh Guldberg, Århus Den 14 September har han sendt indstilling til Rentekammeret om betalingen for Fouragen [til Militæret] i dette år, nemlig for 1 lispund Hø 8 sk 1 do Halm 5 sk og en tdr Havre 2 rdr eller efter Capitelstaxten, men da man senere har ønsket mere oplysning, har han henholdt sig til bemeldte priser, og desuden erindrede, at Havre siden den tid er faldet, således den nu i almindelighed ikke kunne anses for mere end 10 mk pr tdr. 23 November 1784.

33
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Frands Rasmussen i København om, at måtte nedsætte sig i Lading Sogn, og der sælge adskillige varer, hvorpå udbedes Bülows gode tanker. 3 December 1784.

34
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, ang en ansøgning fra Beboerne i Forlev, om fritagelse for betalingen af den pålagte Mulct, for deres forhold i henseende til den antagne Skoleholder Uldrich Zøega med videre, samt at måtte blive befriede for bemeldte Skoleholder, over hvilken ansøgning Stiftsamtmanden og Biskoppen under 26 Oktober har meddelt deres erklæring. Man har resolveret således, at det forbliver ved foranførte Rescript af 21 Januar og i mangel af sammes efterlevelse, ville de lade vedkommende for overhørighed på lovlig måde tiltale. Hvilket Bülow bedes bekendtgøre for disse. 3 December 1784.

35
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Under 3 d m har Kongen rescriberet dem således. Christian den Sywende af Guds Nåde Konge til Danmark etc. Drejer sig om en henvendelse fra Sognepræsten for Gosmer og Halling Menigheder Hr Lauritz Sommer, som har andraget, at der på en ham tilhørende Ejendom i Bjerager By af 6 skp Hartkorn er 3 små steder, af hvilke de 2 har unge og det 3die en middelaldrende Beboer, samt at der desuden på samme Hartkorn befindes 3 Karle mellem 20 og 30 år og 2 Drenge den ene 14 og den anden 16 år, hvilke, da der ikke i mange år kan ventes plads for dem på bemeldte 3 steder, må henleve deres tid uden at kunne få Hus og hjem, siden det ligeså lidet er ham tilladt, at meddele dem Pas, som det er disse, uden samme, at gå ud af deres Fødestavn. Gives herefter tilkende, at han efter gjorte ansøgning, indhentede erklæring og vedkommende Collegio erklæring, bevilges ham, at meddele frihedspas til en eller flere af bemeldte Karle, imod at han forbinder sig til at levere en Karl til Landsoldat, når det efter anordningen tilkommer ham. 10 December 1784.

36
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden, ang en bortdød Betlerkvinde. Efter Herredsfoged Holmers indberetning skal hun ikke have haft tjeneste i Solbjerg By, men kun der, som andre steder, være gået om og Betle. Bemeldte By vil derfor ikke antage sig disse Børn til opdragelse. 15 December 1784.

Bilag:
Dateret 6 December 1784 fra Nicolay Holmer, Odder. Efter modtagne ordre af 26 November, har han været i Solbjerg og foreholdt Mændenes denne befaling, samt undersøgt sagen om, hvorvidt Betlerkvinden og hendes 2 Børn, er hjemmehørende der, hvilket samtlige Beboere ingenlunde vil bekræfte.

37
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Magistraten i Flensborg har under den 4 meddelt ham, at man der har anholdt en Mand iklædt Fruentimmerdragt. Denne angav som grund til dette, at han havde forklædt sig, fordi Soldaterne eftertragtede ham, men at han ikke ville være Soldat. Navngav sig som Rasmus Jacobsen, født i Malling Sogn under Århus Stift. Det må følgelig være den person, der har været arresteret for Hestetyveri, men undveg fra Skanderborg Arrest natten mellem 11 og 12 November sidstleden, der jvnf modtagne skrivelse blev efterlyst.
15 December 1784.

38
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt besværing, som man har modtaget fra 4 Beboere i Tåstrup og Skibby, der på øvriges vegne, klager over Sognepræsten Hr Provst Flensburg, fordi han har pålagt dem, at opføde en 10 - 11 års Pige, hvis Forældre der skal have efterladt sig et Bo på nogle og tredsinstyve rdr, foruden mange formuende slægt og venner. Bülow bedes undersøge sagen nærmere. 28 December 1784.

39
Fra J Hee, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, ang et Kongelig Rescript, hvorefter Forlev Beboere er pålagt at betale en Mulct på 20 rdr til den almindelige Skolekasse, for deres overhørighed med at efterleve Øvrighedens ordre, i henseende til Skolen i Forlev m v. Da han formoder Mulcten er betalt, bedes beløbet jo før jo hellere, indbetalt til kassens gavn. 7 April 1784.

40
Fra Güldencrone, Århus. Når Vej og Vejrliget ellers tillader det, indfinder han sig ved Landmilitz Sessionen i Skanderborg den 15 hujus, hvor han, på Amtmandens vegne, med fornøjelse skal overvære samme. 9 April 1784.

41
Fra Güldencrone, Århus. Siden den taxt på Skind der, jvnf forordningen under 8 Oktober 1734, af daværende Stiftsbefalingsmand, ikke længere kan anses som passende, har han efter Commerce Coll skrivelse af 14 Februar, og efter de fra Købstæderne indkomne angivelser fastsat taxten således:

1 fuldkommen Bukkeskind 1 rdr 2 mk - 1 mindre do 5 mk - 1 Gedeskind 2 mk 8 sk - 1 Kidskind 8 sk - 1 stort Vædderskind med Uld på 4 mk - 1 mindre do 2 mk 8 sk - 1 stort Fåreskind med Uld på 2 mk 8 sk - 1 mindre do 1 mk 8 sk - 1 do klippet 12 sk - 1 Bedeskind med Uld på 2 mk - 1 do klippet 1 mk - 1 Lammeskind med Uld på 1 mk - 1 do klippet 8 sk - 1 Knæling 6 sk - 1 godt Kalveskind 3 mk - 1 mindre do 1 mk 12 sk - 1 ganske lidet do 12 sk. Hvilket er den retteste pris han har kunne anmelde. 21 Maj 1784.

42
Fra Kong Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark etc. [Kopi fremsendt af Güldencrone]. Wor synderlig Gunst tilforn. Henviser til forordningen af 26 September 1732, hvorefter er befalet, at de omkostninger der er ved Delinqventers fængsling, underholdning og henrettelse eller afstraffelse, når de overstiger 200 rdr, ikke alene skal udredes af det Amt hvor misgerningen er forøvet, men på Landet, af Stiftsamtmanden, udlignes over hele Stiftet. Nævner også Rescript om samme af 23 November 1736. 10 Marts 1784.

43
Fra Güldencrone, Århus. Henviser til Commerce Coll antegnelser i Brandberegningerne over den for Århus Stift oppebårne Brandhjælp for 1783, jvnf [ikke] vedlagte extract, som sammen ved 29 sk, efter Bülows påtegning ønskes retur. 27 Februar 1784.

44
Fra Güldencrone og J Hee, Århus. Den tilsendte Landvæsens Commission forretning, ang Ørting Præstegårds udskiftning, fremsendes hermed.
6 Januar 1784.

45
Fra Güldencrone og J Hee, Århus. Efter indkomne beretninger om afgrøden for 1783, ansættes Capitels Taxten således, alt pr tdr: Rug 4 rdr 1 mk - Byg 2 rdr 3 mk 8 sk - Havre 2 rdr 1 mk - Boghvedegryn 5 rdr og Smør 30 rdr. 3 Februar 1784.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 87

B5 C – 152 År 1784.

Påbegyndt læsning pakke no 88

LAV B5 C - 153 år 1784

Afgivelser 1784:

46

En pakke med Horsens Byes Breve

Et Acisse Regnskab for Horsens

En pakke med Skanderborg Byes Breve

En do Skiftevæsen

En do med Domsacter

En do med Delinqventvæsen

En do ang Veie og Broer

En do ang Søeindrolulering

En do ang Sessions og lægdsvæsen

En do ang Udskiftning m v Landvæsen

En do med Skatte og Amtstuevæsen

En do ang Skolevæsen

En do ang Medicinalvæsen

En do ang Stutterier og Staldstude

En do ang Qvægsyge

En do Fortegnelser over Protocoller m m for Godserne

En do forskellige Indberetninger

En do med forskellige Breve og Documenter

En Processag m fl Documenter ang Tvilum Gods.

Omslag: Skiftevæsen.

47
Fra Fuldmægtigen, Mattrup. Bechmann??. Tager sig den frihed at indberette, at Husholdersken på Godset Maren Pedersdatter Påsche, denne dags formiddag er afgået ved Døden. Og eftersom hun ved Gavebrev af 3die denne Måned, jvnf vedlagte kopi, har bortskænket sit efterladenskab, der dog ikke er af nogen betydning, til min Søsterdatter Christiane Birgitte Fischer, for hvem jeg er født Værge, så for hendes og andre rigtigheds skyld, udbedes nærmere ordre, ang forsegling etc. [Se næste]. 24 November 1784.

48
Fra Maren Pedersdatter Påsche, Mattrup. [Se forrige]. Uden Fader, Moder, Broder Søster eller disses Børn, tror jeg undertegnede Maren Peders Datter Påsche, barnefødt på Lolland, både efter Guds, vor Almægtigste Konges og naturers lov, at må endnu i levende Live bortgive det lidet, jeg ved sved og arbejde har fortjent, og til den ende har jeg ved fuldkommen fornuft, Sinds og Siæle kræfter besluttet og forfattet dette Gavebrev, hvorved jeg giver og aldeles bortskænker efter min død, alt hvad jeg måtte efterlade, til Salig Herredsskriver Niels Fischers Datter Christiane Birgitte, dog skal derfra udtages, ifald jeg ved døden skulle afgå her på Mattrup, mine daglige Gangklæder, som jeg ønsker og beder må deles imellem mine Medtienerinder her på Gården, nemlig Kokkepigen og Bryggerpigen, alt øvrigt som meldt. Nævner videre, at hun ikke skylder noget bort, dog skal begravelsen bekostes af hendes Bo. Att af hendes Sjælesørger Hr Schytte i Schade og Mons Bechmann, Mattrup. 3 November 1784.

49
Fra Colding, Halkier. Henviser til modtagne skrivelse, ang Jomfru Ane Magrethe Fløy på Serridslevgårds ansøgning om, at hun selv må råde over den lille arv, der står under Coldings værgemål. Han kender intet til Jomfruen, og ved derfor ikke om det er gavnlig, at lade hende selv råde over arven. Så vidt han ved er hendes Moder stadig levende og gift med Sr Peiter Christian Hvass, boende i Gjesager ved Vejle, og skal være i ganske fattige omstændigheder. Ved Samfrændeskiftet den 25 April 1760 er hun efter Faderen, afgangne Chresten Olufsen Fløy tilfalden en arv på 200 rdr, hvoraf Moderen iflg samme, skal beholde den årlige rente til Børnenes underholdning og fremdragelse, indtil de er myndige. Han har årligt udbetalt renten, hvilken de højligt behøvede, og selv om ansøgeren vel har været blandt fremmede i mange år, er det vel for forældrenes skyld, der således har sørget for hendes fremdragelse, og ikke i hendes spæde år har kunnet klæde og føde hende for de 8 rdr i årlig rente. Cammerherre Beenfeldt [Serridslevgård] har tidligere forespurgt Lewetzau i Ålborg om renten var tilskrevet capitalen, hvorpå blev givet samme svar. 7 Februar 1784.

50
Fra Jørgen Christiansen, Kolding. Den arv han, jvnf Skiftet efter sin Moder Anne Sørensdatter [Anne Sørensdatter måske Jørn] i sin tid var tilfaldet, bedes Amtmanden som Formynder, lovligt opsige hos Faderen Christian Jørgensen eller hvor de ellers måtte være, således han samme, med tilskrevne renter kan oppebære pengene i forestående omslags Termin, da han nu er over 25 år og altså myndig. 10 April 1784.

Notat: Mødrene arv 30 rdr 2 mk 2 2/7 sk med Renter fra 18 års alder til 25 år 7 år a 7 mk 4 sk: 8 rdr 2 mk 12 sk i alt 38 rdr 4 mk 14 2/7 sk. Desuden notat om Tomasses? arv 30 rdr 2 mk 2 2/7 sk med renter fra Sting [Snapsting] 1783? da han fyldte 18 år til 85 er 2 år 2 rdr 2 mk 8 sk: 32 rdr 4 mk 10 2/7 sk beløbet til sammen 71 rdr 3 mk 8 4/7 sk.

51
Fra Munch?, [Kopi af Skifteprotokollen fol 40 - 46]. Forklaring over Skiftet efter afgangne Peter Wellejus i Kjørup. Skiftet påbegyndt 22 Marts og afsluttet 12 Juni 1793. Myndige arvinger, men ingen arv. 12 Juni 1793 [år bemærket].

Omslag: Domsacter.

52
På bagsiden af omslag: Fra Ditlefsen og Boserup, Ebeltoft. Indberetter at der ikke i Ebeltoft, jvnf Lov og forordninger, er faldet bøder etc til Kongens casse. 2 Januar 1781.

53
Fra Daniel Grundahl, Rådmand samt By og Rådstueskriver i Horsens. [Sag på 27 sider). Gør vitterligt, at Løverdagen den 17 Juli 1784 blev på Stensballegårds Birketing sat en Ret, hvor da mødte på Forvalter Ramslands, Stensballegårds vegne, som beskikket Actor Henrich Christian Munch, Horsens i en sag mod en af Godsets Fæstere Peder Jensen, Stensballe, som for nærværende tid er indsat i Horsens Arrest, fordi han, efter egen bekendelse, sidst afvigte 25 Juni med fri vilje havde sat Ild på Jørgen Jensens Gård i bemeldte Stensballe. Derefter afhøring af navngivne Vidner, flere udsættelser etc. Fremgår bl a, at nævnte Jørgen Jensen er halvbror til den anklagede. Påtegnet af H Lauritzen, Skanderborg, hvorefter Forvalter Møller ved Serridslevgård skal være Forsvarer. Nævner bl a Tjenestepigen Maren Jørgensdatter, Peder Erichsen, der tjener hos Jørgen Jensen m fl. Desuden opgørelse af den tiltaltes bo. Sagen udsat i 8 dage. [Se næste]. Lørdag 17 Juli 1784.

54
Fra Daniel Grundahl, Horsens. [Se forrige - 26 sider]. Gør vitterligt, at Løwerdag 31 Juli 1784 blev på Stensballegårds Birketing sat en Ret, betjent af Grundahl med Stokkemændene Jens Nielsen, Niels Nielsen, Anders Jørgensen, Erich Jensen, Peder Jensen, Frands Mogensen, Mads Rasmussen alle af Stensballe og Søren Frandsen af Kieldrup?, i en sag anlagt af Forvalter Ramsland på Stensballegård mod deres Gårdfæster Peder Jensen, Stensballe. På Actors vegne Henrich Christian Munch, Horsens. Derefter afhøring med angivelse af Vidner, herunder attest fra Sognepræsten Schmidt, Vær Præstegård, der bl a skriver, at Gårdmanden Peder Jensen, Stensballe, som efter egen bekendelse skal have sat ild på Broderens Gård, og derfor nu er i Horsens Arrest, er født i Sognet i 1757, Konfirmeret sst 1772 og tiltrådte sin afgangne Faders Jens Jørgensens Gård, samt indgik ægteskab med Bodil Hansdatter. Hvad hans moralske carakter og forhold her i Menigheden ang, kan jeg med Sandhed bevidne, at han hverken i sin Ungdom eller Manddom har været berygtet for noget ondt, men har stedse så vidt jeg ved, ført en skikkelig og ulastelig Vandel etc. Gid han var at undskylde. Gid han stod til frelse. Således ønsker jeg, og mit Hierte siger mig, at jeg således bør ønske, som Medmenneske, Medchristen og Præst. Flere udsættelser o s v. Dommen afsagt 4 September 1784, lydende: At Peder Jensen af Stensballe bør for begangne Mordbrand efter Lovens 6te Bogs 19 Cap 1ste Art, have forgjort sin Hals og Brændes, samt bøde 40 Lod Sølv til Kongen og til Jørgen Jensen i Stensballe, ligeså, og til Hosbonden hans Boeslod. Skadens erstatning kan ej finde sted, da ingen er bevist at være sket. Skarpretteren nyder for denne Execution 20 rdr som /:da det af Seqvestrations forretningen af 30 Juni, ses at Peder Jensen intet ejer:/ tillige med de på sagen, hans Arrest og forplejning, samt Befordring til Retten, anvendte bekostninger, udredes af Amtet, efter den derover forfattede Ligning af Amtmanden. Lørdag 31 Juli 1784.

Påtegning om forkyndelse etc. Fremgår at Dommen efter Delinqventens forlangende, indstævnes for Landstinget. 

55
Fra Friderich Carl Muncheberg, Skanderborg. [9 sider]. Gør vitterligt, at år 1784 den 12 Juni blev på Tingstuen, i overværelse af Niels Skou og Bendix Andersen, Skanderborg, efter Amtmandens bestemmelse, afholdt en extra Ret, i en sag mod de i går aftes, indbragte 3 Omløbere, 1 Karl og 2 Kvinder, fra Dørup i Vor Herred, der skal have ladet sig finde i Betleri, hvoraf den ene fornemmelig skal have truet Beboeren Rasmus Sørensen, samt lovet Byen en ulykke. Actor Christen Wissing og Forsvarer Thomas Wissing. Afhøring af flere navngivne Vidner og Stævningsmænd, herunder bl a Søren Sørensens Karl Jens Sørensen, Jens Jørgensen og Jens Pedersen m fl af Dørup. De arresterede navngiver sig som Kornelius Petersen, Sidsel Petersdatter, der er den Person som skal have truet Rasmus Sørensen, og Anne Malene Petersdatter. Flere udsættelser i sagen. Cornelius Petersen angiver sig som hjemmehørende i Barrit under Barritskov, hvor han er hos Faderen Peder Pedersen, der har en Stue hos Niels Bertelsen, han er 17 år, er svag i Knæerne, har været et års tid hjemme hos Faderen, men ellers tjent hos andre. Han har sammen med de 2 Kvinder, som er hans Søstre, været i såvel Voerladegård, som andre steder for at bede om noget i Guds navn. Ved afhøring af de 2 Kvinder, angiver de som ham, at de er hans Søstre, hjemmehørende i Barrit. Sidsel der er 25 år bjerger sig som hun kan, det medbragte Barn har hun med en Rytter i Horsens. Forsvarer sig med, at da hun blev slået af en af Mændene i Dørup, sagde hun til ham, at han skulle få en ulykke for hendes Arm som han havde slået. Den yngste Kvinde navngiver sig som Anne Malene Petersdatter, Søster til de andre, værende imod 23 år, ernærer sig ved Betleri. Retten kendte, at Cornelius Petersen og Anne Malene Petersdatter, som i mange år har gået om at Betle, for sådan deres Omløben og Betleri, skal arbejde i Viborg Tugt og Manufacturhus i 3 år, medens Sidsel Pedersdatter, der foruden lige forseelse, er overbevist om, at have truet med ulykke, bør for at borge for sig selv, arbejde sammesteds hendes Livstid. [Se næste]. 
12 Juni 1784.

Påtegnet om forkyndelsen af Dommen 19 Juni af Peder Espersen, Hørning og Peder Nielsen Kold, Skanderborg.

56
Fra Bådsgård, Viborg. [Se forrige]. Eftersom den ene af de dømte Kvinder Sidsel Pedersdatter, ved indbringningen til Tugthuset har medbragt et spædt Barn, og den godkendte Fundatz forbyder modtagelse af Børn under 10 år, så eftersom overbringeren ikke ville modtage Barnet uden Moderen var med, har han efter Direktørernes ordre, tilbagesendt Kvinden, indtil Barnet, på Øvrighedens foranstaltning, er taget fra hende til anden pleje, hvorefter hun så snart dette er sket, skal blive modtaget til arbejde på Livstid, jvnf den afsagte Dom. Kvitterer for modtagelse af de andre, to Cornelius Pedersen og Anne Malene Pedersdatter. 21 Juni 1784.

2 bilag:

1)
Dateret 26 Juni 1784 fra Bülow, hvoraf fremgår at nærværende Portner Søren Thomasen fra Skanderborg Amts Arresthus, afsendes med 3 Arrestanter, Sidsel Pedersdatter og hendes 2 Søskende der, jvnf afsagt Dom skal arbejde i Viborg Tugthus. Da Sidsel Pedersdatter, der skal arbejde på livstid, ikke kunne antages fordi hun medbragte et 2 års Drengebarn, så bliver hun og Barnet nu, efter forordningen af 18 Marts 1788, afleveret til Faderen i sit hjem i Barrit, til Huse hos Niels Bertelsen. Ønskes kvittering fra Fuldmægtigen på Barritskov, der samtidig skal garantere for, at hun ikke fuldfører den ulykke hun har truet med i Dørup.
Påtegnet med kvittering af Fuldmægtigen den 29 Juni 1784.

2)
Dateret 19 Juni 1784 fra Bülow m fl, extract af Dommen etc.

57
Fra Friderich Schinkel, Hald m fl Landsdommere. [Se tidligere bog 19 sider]. Gør vitterligt, at år 1784 den 17 November mødte i Nørrejyllands Landsting som Actor Procurator Roldsted, Viborg til stadfæstelse af en Dom over Gårdmand Peder Jensen, Stensballe, afsagt den 4 September af Rådmand Grundahl, ved Stensballegårds Birketing. Sagen drejer sig om, at Peder Jensen forsætlig skal have sat Ild på hans Nabo og Broder Jørgen Jensens Gård i Stensballe, for hvilket han efter Dommen skal miste sin Hals og Brændes, samt bøde 40 Lod Sølv til Kongen, det samme til Jørgen Jensen og Husbonden, så og at Skarpretteren nyder 20 rdr som /:da Peder Jensen intet ejer:/ sammen med omkostningerne, udredes af Amtet. Derefter sagens behandling, afhøring af Vidner, hvoraf fremgår at Jørgen Jensen er en halvbror, hvorefter Dommen afsiges således at, da det anses imod Ret og samvittighed, at afsige nogen Dødsdom over Arrestanten Peder Jensen, da det erfares af acterne, at han af kedsommelighed til Livet og i fortvivlelse har gjort sådan uforbindtlig bekendelse på sig, men kendes hermed for ret: at Arrestanten formedelst indbemeldte hans Sinds skrøbelighed og vildelse, bør enten af hans venner eller Øvrigheden efter Lovens 1 Bogs 19 - 7 art, sættes i forvaring til at forekomme videre befrygtende skade i fremtiden. Således er hjemtingsdommen frafalden, men omkostningerne etc udredes af Amtet.
[Se næste]. 17 November 1784.

Påtegnet: 29 Januar af Mikkel Andersen og Lars Christensen Hornborg om forkyndelsen.

Desuden af Ramsland, Stensballegård samt Amtmand Bülow. Af sidste fremgår, at Arrestanten er tilfreds og fornøjet med Dommen, og ikke vil appellere, hvorefter han, efter Dommen, er overleveret til ikke navngivne, venner og pårørende,.

Omslag: Delinqventvæsen.

58
På bagsiden af omslag: Fra Rohde m fl, Århus. Indberetter at der ikke ved Byens civile administration er faldet 6te eller 10de Penge til Kongens kasse. 2 Januar 1781.

59
Fra J Ramsland, Stensballegård. [Se forrige og tidligere]. Fremsender et forhør, der af Birkedommer Rådmand Grundahl, i dag er afholdt over en Gårdmand i Stensballe [Peder Jensen] som skal have sat Ild på Naboens Gård, hvilket han selv, uden ringeste spørgsmål, har bekendt. Beder om beskikkelse af Actor og Forsvarer. 29 Juni 1784.

Bilag:
Dateret 29 Juni 1784 fra Daniel Grundahl, Stensballegårds Birketing, i en sag mod Gårdmand Peder Jensen i Stensballe, der har angivet sig selv, for Ildspåsættelse den 22 Juni på sin Nabo og [halv] Broders Hus [Gård]. Sagen rejst efter ordre af Gehejmerådinde Frue Kragh Juel Wind til Stensballe. Nævner bl a Vidnerne Søren Nielsen og Erik Pedersen, begge af Stensballe, Maren Jørgensdatter, Peder Eriksen tjenende hos Jørgen Jensen. Synsmænd Jens Nielsen og Christen Rasmussen desuden Erich Pedersen og Søren Nielsen. 

60
Fra J Ramsland, Stensballegård. [Se tidligere]. Henviser til [ikke] vedlagte Landstingsstævninger, som lovligt er forkyndt for alle vedkommende. [Sagen om Peder Jensens Ildspåsættelse i Stensballe]. Gud give at Landstingsdommen må blive mildere en Hjemtingsdommen, hvis ikke, har han det håb, at det sker til Højesteret, som han meget ønskede kunne blive i Marts Måneds Højesterets Session, som han tænker kan ske, når Dommen straks bliver indsendt til København, og skulle der gøres vanskeligheder deri, som Deres Velædelhed ville have den godhed at lade ham vide, skal han melde det til Gehejmerådinden, som da kan tale med vedkommende derom, at det stakkels Menneske ej skulle sidde for længe i Arresten, inden han får sin endelige Dom at vide. 6 November 1784.

61
Fra J Ramsland, Stensballegård. [Se tidligere]. Af [ikke) vedlagte ses, hvad Dom Arrestanten Peder Jensen har fået ved Landstinget, som han i dag har modtaget fra Grundahl. Regner med at Arrestanten er fornøjet med Dommen og derfor ikke ønsker appellering til Højesteret. At overlevere ham til sin venner straks kan nok ikke lade sig gøre, hvorfor han måske bør hensættes en kort tid i Viborg Tugthus eller andet sted, og derefter kunne komme til sin Kone og Børn igen. De anførte 8 rdr for hans forplejning har Ramsdal betalt, som han til sagens endelige regnskab skal redegøre for, til godtgørelse hos Amtet. 20 November 1784.

62
Fra H Lauritzen, Skanderborg til Sognepræsten Hr Dorscheus, Hylke. For den forbrydelse som Jacob Andersen Stougård i Båstrup har begået, ved at handle med en Rytter og uberettiget person, af den her i Byen liggende Escadron, som han vel kunne begribe drejede sig om stjålne koster, er de for denne gang, her ved Amtskontoret idømt en Mulct til Sognets fattige, efter værdien af det stjålne på 4 rdr, som herved med Sognefogeden Hans Nielsen følger, hvilke Sognepræsten må anvende til de fattige i Sognet, og desuden bekendtgøre for Menigheden af hvem og, hvorfor denne Mulct er betalt, på det at alle og enhver letsindige kan vide at tage sig i vare, for sådanne og andre forbrydelser, imod de Kongelige allernådigste love. Sagen ønskes retur, med påtegning om, hvad enhver af de fattige og nødlidende har modtaget, således den kan bekendtgøres for Escadronen til afsky i tiden. 13 Marts 1784.

Påtegning: Dateret 14 Marts af Sognepræsten med angivelse af de nydendes navne og beløb, nemlig i Brørup: Inderste Niels Andersen en fattig Mand med 3 små Børn, en gl Enke Maren Hansdatter, sengeliggende, en gl skrøbelig Almisselem Kirsten Bertelsdatter, en fattig Inderste Rasmus Pedersen med 3 små Børn. Ustrup: Inderste Christen Frandsen, har en syg Kone med små Børn, en gl Enke Maren Mathiasdatter. Båstrup: En gl af Enke Andreas ??, en fattig Enke Maren Sørensdatter, do Anne Sørensdatter. Hylke: Laurs Jordberg en fattig Enkemand med små Børn, en gl Inderste Jøns Svenske Almisselem.

Bilag:
Dateret 11 Marts fra H Lauritzen, hvoraf fremgår at Bonden Jacob Stougård i Båstrup har købt en stjålet Bismer af Rytteren Christen Poulsen. Men uanset at det stjålne, på anfordring, er leveret tilbage, bør han desuden straffes for ulovlig handel med en mistænkelig person.

63
Fra Schinkel, Hald. [Se tidligere]. Tiden var meget for kort til, at man kunne nå at indstævne Dommen over Peder Jensen i Stensballe for Ildspåsættelse, til denne Måneds Landsting, som allerede begyndte den 20 hujus. Men fremsender hermed Landstingsstævningen der bedes forkyndt etc. Nævner Actor Procurator Roedsted, Viborg. 28 Oktober 1784.

64
Fra C Caldahl??, Århus. Drejer sig om en Musketer af det Jydske Regiment Lars Rasmussen, der har begået Tyveri hos Murermesteren Schandorph i Skanderborg. Den pågældende har desuden oplyst, at han i afvigte års November måned var gået fra Skanderborg til Vrold, hvor han i et Værtshus, i en Stue har brækket et Skab op og taget 2 Bancosedler, hver på 5 rdr. Bülow bedes undersøge sagen nærmere hos Værtshusmanden i Vrold. Samme Lars Rasmussen har desuden tilstået, at han forrige år gik fra Fredericia til Viborg, hvor han blev arresteret, men undervejs solgte han et Sølvlommeur for 6 rdr til Mølleren på Stiernmølle, uanset Manden vidste at han var Soldat. Bedes ligeledes undersøgt, og er det rigtigt, bør Mølleren ikke alene tilbagelevere Uret, men desuden straffes, siden han ikke anmeldte Musqveteren, der fremviste sit Pas, hvoraf fremgik at han skulle til Odense. 10 Februar 1784.

Bilag:
Dateret 6 Juli 1784 fra samme afsender, der henviser til bilaget, hvoraf ses at Landsoldaten Rasmus Sørensen Ladegård er blevet casseret, da nummeret således er ledigt, bedes dette med det første besat med en tjenstdygtig karl.

Omslag: Vej og Brovæsen.

65
På bagsiden af omslag. Fra H Meulengrath, Hasle Præstegård. Indberetter, at der ikke ved Vester Lisbjerg Gejstlige jurisdiction har været 6te eller 10de penge, hvoraf skal svares til Justitskassen. 31 December 1780.

66
Fra F Harboe, Kongelig Postfører, Ålborg. Da Landevejen i underliggende Amt, ved den megen Sne er meget vanskelig at passere, og ved indfaldende Tøvejr vil blive ganske umulig at passere, tager han sig den frihed, at der for den Kongelige agendes Postes skyld, må tilholdes Landfolkene at rydde Vejen for Sne på følgende steder: ved Hørning By og Bro, Stilling, Mallinggård, Vrold, ved Fuldbro Mølle, ved Tåning, oven for Gedved Mølle, ned ad Dalen mellem Gedved og Egeberg, ved Egeberg og imellem Hansted og Horsens, mellem Tofterne, desuden at det må forbydes at spærre nogle omveje, før Landevejen er gjort passabel. 15 Februar 1784.

67
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Da der på Landevejen fra Hads Herred til Horsens er adskillige vanskelige steder at passere, nemlig ved Blirup Mølle, en Bæk mellem Vær Præstegård og Nebel, en do mellem Nebel og Horsens, der ved Tøbrud forvolder de rejsende største ulejlighed, så er Schach Rathlow, Baronesse Kragh Juel Wind, Lüttischau, Søltoft og Beenfeldt, blevet enige om, at sætte de fornødne Broer, når de fritages for, alene at vedligeholde disse. Han er af Naboerne udnævnt til at fremlægge sagen for Bülow. 9 Januar 1784.

Omslag: Udskiftning m m Landvæsen ang.

68
Fra Jens Overbye, Horsens. [3 sider]. Dersom en Jordegods Ejer til nyttige forbedringer for sit Bøndergods, skulle søge enhver af sine Fæstebønders tilladelse, kunne lidet eller intet foretages, dette erfarer han tydeligt af 2 af sin Fæstebønder i Eldrups klage over ham til Kongen. Det er rigtigt at han har ladet Eldrup Mark udskifte, og tildelt enhver lige meget, også at Christen Madsens Toft og et andet stykke Jord er taget fra Gårdbeboernes deling, men han må allerunderdanigst tilkendegive for Kongen, en nødvendig årsag til delingen, samt til det ved delingen fra Gårdbeboerne reserverede, og at de klagende ikke derved, af ham er fornærmet. Nævner videre, at efter en contract af 3 August 1772, hvoraf de klagende har vedlagt kopi, købte han Eldrup By, bestående af 4 Gårde og et Jordløs Hus, af Salig Rådmand Kraghs Enkes arvinger, ved hvilket køb, han forbandtes til at give 3 Mænds Sønner Pas, hvorefter Byen var blottet for Mandskab, således, at foruden Beboerne måtte have de fornødne Tjenestefolk fra andre Godser, måtte han leje fremmede til kongens tjeneste, fremfører videre sine bekostninger etc, hvorunder nævnes forskellige navne, bl a Anders Jensen Lok, Christen Madsen, ligesom han mener, der af denne hans erklæring kan ses, at han i ingen måde har forurettet de klagende. 25 September 1784.

69
Fra M Lillelund, Overby. Henviser til Rentekammerets tilladelse af 23 August, hvorefter han ved nu afg Land Inspekteur Bruhn, som en af hans sidste handlinger, har ladet sin påboende Selvejergårds Jorder opmåle etc, og derefter ansøgt om udskiftning, forholdsmæssig repartere [udlægge] på de særskilte Lodder, hvilke Documenter herved [ikke] vedlægges. Derefter mere om, hvorledes udskiftningen er foretaget, nævner de tvende længder af Bygningerne som bliver stående på Gårdspladsen. 28 Januar 1784.

70
Fra P Herschend, Gjesing Ødemølle. Han har modtaget Kortet og beregningen over Virring Mark, som han herefter er ansvarlig for. 24 Juni 1784.

Bilag:
Dateret 13 Maj 1784 fra P Herschend, Gjesing Ødemølle, hvori han igen nævner Kortet over Virring. Desuden et omgangsbrev som først var åbnet ved Nissumgård. Videre:" det er besynderligt at den Awisen? meldte Konge af Sverig til Paris med Landgræven af Hessen Cassel og en tid lang bliver der, om vi med demme skulle have at giøre, ej synes derom meget tvivlsom".

71
Fra Rothe, Urup. Uagtet Bülows ordre til Voerladegårds Beboere, som straks blev dem tilsendt, har han nu 2 gange forgæves, skriftligt tilsagt dem, at køre Landmåler Westerholt derfra til Århus, da han nu ikke mere kan arbejde der. De vil ikke møde med Vognen, og heller ikke angive nogen årsag om hvorfor. Ligeledes vil de heller ikke indbringe Landmålerstængerne til Møldrupgård, hvor de skulle være indtil næste Forår. Beder om Amtmandens hjælp til at få sagen bragt i orden, på en måde denne selv finder for godt. Sidst i denne Uge ville Landmåleren gerne have sit Tøj [redskaber] til Århus. 20 December 1784.

72
Fra Søren Michelsen, Hylke. Formedelst Markens udskiftning, falder hans Jord ham noget besværlig, både ved kørsel og andet, da det er ham så fraliggende, herunder mest noget der kaldes Søvangen, der ligger ved Skanderborg Sø, og da han nu kan afhænde det halve af sit Hartkorn som er 1 tdr 6 skp til Hans Thorn i Hylke Mølle, idet det ligger tæt ved denne, og umuligt for ham selv, at holde det i fred, ansøger han om tilladelse til at sælge stykket, da han med det resterende kan ernære sig og familie, ligesom Møllen desuden slet intet Jord haver.
Ingen dato 1783? [år bemærket].

Påtegnet: Dateret 10 Maj 1783 af Bülow, hvoraf fremgår, at hele ansøgerens sted består af 3 tdr 4 skp 2 c 1 alb Hartkorn, der ikke anses for mere end hvad en Bondefamilie kan ernære sig af. Mener ikke, at der må frasælges noget.

Desuden påtegnet 15 October 1784, uden navn, hvoraf fremgår, at det forholder sig således som ansøgerindens afg Mand, for nogle år siden har accorderet med Gårdmand Søren Michelsen i Hylke om hans Gårds halve Jord, hvori Kongen har den halve købesum indestående. Men da der ikke er søgt om tilladelse til handelen før nu, hvor Manden er død, mener Søren Michelsen ikke han er pligtig til at opfylde contracten.

73
Fra S Lindenhahn, Christrup. Henviser til modtagne af 8 November som han først modtog 14 November, hvoraf fremgik, at Bülow havde fået opmålingspengene for Yding Mark inddrevet, som derefter kan blive ham udbetalt, for hvilket takkes. Han havde gerne ønsket, at han havde kunnet efterkomme befalingen om, at komme til Skanderborg for, at få pengene, men på grund af indkomne forretninger, var det ham plat umuligt, hvilket han håber må være ham undskyldt. Ikke desto mindre kan han behøve sine penge, og har derfor i dag med Posten skrevet til Forvalter Laurberg om at modtage samme, hvilket han håber må være i orden. [Se næste]. 15 November 1784.

74
Fra S Lindenhahn, Christrup. [Se forrige]. Henviser til forordningen af 23 April 1781, hvorefter han tog sig den frihed at fremsende en regning over sit tilgodehavende for Yding Markers opmåling, med anmodning om at få disse penge inddrevet, idet han ikke i mindelighed har kunnet få sin betaling. Eftersom han endnu intet har hørt i den anledning, mener han at have årsag til at frygte for man igen, vil forhale betalingen. Sandelig dersom det er sandt, som en retsindig Ven har tilskrevet ham, så må han sige, at han behandles på en måde, hvis [lige] næppe nogen af han Colleger er vederfaredes, i det mindste er det ham ikke bekendt, thi efter sigende skal pengene være overdraget til Etatsråd Rohde på Urup med 48 rdr, som Inspektør Hår skal have fået. Amtmanden bedes oplyse ham om, hvorledes sagen står. 20 September 1784.

Påtegnet: 25 September af Bülow til Rothe, Urup, hvis erklæring udbedes om ovennævnte betaling etc. Denne angiver under 29 September, at Bymændene har leveret ham 110 rdr til afdrag på Lindenhans regning, ligesom han nævner at Bymændene har indsendt ansøgning til Rentekammeret om fritagelse for betaling af 48 rdr, de mener at have betalt til Landinspekteur Hår etc.

75
Fra S Lindenhahn, Christrup. Drejer sig om manglende betaling for udstykning, fra Beboerne i Siim, der resterer at betale 50 rdr 5 mk 10 sk. Skriver bl a, at Gud skal være hans vidne, at han aldrig søger at tilføje nogen Mennesker mere udgifter, end den højeste nødvendighed udkræver. Overlader til Amtmanden at afgøre, hvor meget de pågældende bør betale af nævnte sum. Skulle de imod forhåbning, ikke være til at overtale, bedes sagen henvist til Lands Lov og Ret. 9 August 1784.

76
Fra N Hår, Århus. Drejer sig om beregningen over udskiftningen af Yding Mark, som han nu er færdig med, men da han er forvisset om, at han ikke kan blive enig med Bønderne om delingen, ligesom der desuden er en Annexgård til Præsten Hr Såbye i Østbirk, beder han om at Bülow, sammen med Landvæsens Commissionen, snarest muligt vi beramme et åstedsmøde, hvilket han håber må ske før Høsten er forbi, da det vil være til skade for Byen, hvis det bliver udsat så længe. 24 August 1784.

77
Fra N Hår, Århus. Drejer sig om udskiftningen i Grumstrup, hvorom der den 12 Juli blev afholdt en Commissionsforretning, men eftersom nogle af Beboerne, jvnf vedlagte liste, har nægtet at betale ham for det udførte arbejde, bedes Bülow, efter sit afgivne løfte, være ham behjælpelig med at få disse til dette. [Se næste]. 26 Juli 1784.

Bilag:
Dateret 26 Juli 1784 fra Hår, nævnte navne, med angivelse af Hartkorn og beløb på dem der ikke vil betale: Ebbe Pedersens Enke 2 rdr 2 mk 9 sk. Hans Michelsen 1-2-13. Jens Truelsen 1-0-7. Kirsten Jensdatter 1-2-12. Eske Jepsens Enke 1-3-2. Mikkel Jensen 1-4-5. Søren Hansen 1-0-5 og Søren Wissing 1-0-5. I alt 11 rdr 4 mk 10 sk.

78
Fra Amtmand Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Henviser til Landinspekteur Hårs henvendelse, angående de Beboere i Grumstrup der ikke, efter den afholdte åstedsforretning, vil betale ham, for hans arbejde med udskiftningen af Engene, i alt 11 rdr 4 mk 10 sk, som han anmoder om, at få inddrevet ved udpantning. Vedkommende beordres straks til at afdrage denne restance, for at undgå videre ulejlighed, endog om de også skulle blive enige om, at forbeholde sig med regres mod ham, hvis det efter undersøgelse af en anden Landinspekteur, skulle vise sig, at han har fejlet, hvilket Sognefogeden må betyde enhver. [Se næste]. 31 Juli 1784.

Påtegnet: Den 18 August 1784 af Sognefogeden Jens Ågård, hvoraf fremgår de pågældendes svar, Ebbis Enke, Hans Michelsen, Kirsten Jensdatter, Søren Wissing, ville betale deres penge. Eskild Jepsens Enke svarede, at hendes Lavværge Herredsfoged Kier i Hede Mølle, skulle indgive skriftlig svar til Amtmanden. Michel Jensen svarede, at han havde skrevet til Rentekammeret, og når han derfra fik svar skulle han betale. Søren Hansen ville ikke betale, fordi han fandt sig fornærmet ved udskiftningen. Jens Truelsen, svarede at han var fornærmet med udskiftningen af Engen, og kunne ikke avle nær så meget Hø som før, hvorfor han ønskede en speciel beregning over, hvad han havde før og nu har fået, derefter skulle han betale.

79
Fra Navngivne Bønder, Grumstrup. [Se forrige]. Herved tilstår samtlige Beboere i Grumstrup, at de vil betale Landinspekteur Hår, når han har tildelt dem deres Englodder, jvnf Commissionsforretningen af 29 Maj med 2 mk pr tdr Hartkorn. Underskrevet [kopi fra Hår] Jens Poulsen, Ole Sørensen, Peder Tvilling, Søren Jensen, Søren Wissing, Rasmus N Due, Jørgen Sørensen, Anders Nielsen, Mikkel Ovesen, Mouritz Johansen, Jens Ågård, Søren Hansen, Peder Pedersen, Hans Mikkelsen, Jens Troulsen og Enken Kirsten Jensdatter. 29 Maj 1782.

80
Fra N Lindenhahn, Christrup. [Se tidligere]. Fremsender hermed en specificeret regning over opmålingen af Yding, efter Rentekammerets endelige moderation. Af medfølgende seddel fra Forvalter Budtz til Bülow ses, hvorledes man søger at forsinke betalingen af hans tilgodehavende, idet Budtz henviser ham til Bønderne, som ikke en gang, men over ti gange har erklæret, at de ikke vil betale en skilling for opmålingen, altså vil det blive ham plat umuligt, at få sin betaling i mindelighed, thi hvad Copikortet angår, er dette allerede for over et halvt år siden afleveret til Amtmanden, ligesom han heller ikke tvivler på at dette, af den delende Landinspekteur er rekvireret. Beder om Amtmandens hjælp, således han kan få sin betaling. 25 Juni 1784.

2 bilag:

1)
Dateret 25 Juni fra Lindenhahn, hvoraf fremgår, at hans tilgodehavende udgør 158 rdr. Påtegnet af Bülow, at siden regningen er approberet til inddrivelse efter Rentekammerets bestemmelse af 22 Maj, vil han ikke tvivle på, at Lodsejerne, også for at spare videre ulejlighed, betaler halvdelen af beløbet og den anden halvdel deponeres hos Amtmanden, hvor Copikortet findes, alt inden 8 dage. Hvilket bekendtgøres af Anders Nielsen i Yding for de pågældende. Påtegnet af Anders Nielsen, at forkyndelsen er sket på Yding Grandestævne den 7 Juli, men ingen ville betale, og derfor vil det vel ske ved andre midler. Og igen af Bülow, at eftersom man ikke har villet betale i mindelighed, approberes samme til inddrivelse ved Militairisk Execution, jvnf forordningen af 23 April 1781, og nyder den herved af Herligheds Ejeren udsendte Executant et dagligt gebyr på 24 sk Danske, indtil de skyldige har betalt, da beløbet derefter deponeres i Amtskontoret.

2)
Dateret 24 Juni 1784 fra Budtz, Frisenvold, at efter billighed, haver Frisenvold Bønderne i Yding, at betale Landinspekteur Lindenhahn, det han med rette kan tilkomme for deres andel af opmålingen.

81
Fra N Hår, Århus. Han har for 3 uger siden skrevet til Amtmand Buchwaldt, og forlangt et åstedsmøde i Bjerregrav på hin side Randers, ca på samme tid som det af Bülow ønskede møde i Stilling, hvorfor han ikke med vished, kan sige om han kan overvære mødet i Stilling den 12 Maj, men så snart han ved det, skal det blive meddelt. 29 April 1784.

82
Fra Ole Munch, Horsens. Henviser til skrivelse af 6 December fra Rentekammeret, ang at Landindspekteur Bruhn, som skulle efterse det specielle mål over Elling Byes Jorder, ikke har kunnet finde de gamle Agerrender, da disse ved ompløjning er blevet ukendelige, ligesom Lodsejerne ikke kan enes om at lade udskiftningen foretage efter Hartkorn. Det synes derfor rigtig, at Byens Jorder udskiftes efter de af Landinspekteur Wesenbergs forhen forfattede beregninger, da man ikke ser, at der er andre muligheder. Landinspekteur Munch vil derfor begive sig til Elling By, for sammen med Amtmanden og Commissairerne, at undersøge om Lodsejerne vil gå med til dette. 12 Januar 1784.

83
Fra ??, Fredericia. Cammer Coll har den 4 Maj beordret ham til at tage til Hvolbæk, i anledning af Rasmus Jensens klage over Jens Stautrup, da denne ikke udflytter og derfor betager Rasmus Jensen adgangen til sin Lod. Ligeledes har Enken Karen Larsdatter gentaget sin klage over fornærmelser. Efter Coll angivelse skal Kortet være sendt til Amtmanden, ønsker oplyst om dette er modtaget, hvorefter han snarest muligt skal begive sig derhen. 8 Juni 1784.

84
Fra N Hår, Århus. Henviser til Rasmus Pedersen og Rasmus Michelsen i Firgårdes klage over delingen af deres Skov eller overdrev, hvortil han svarer, at de klager over, at de har fået deres Græsning i andres Skovskifter og andre igen i deres, hvilket de efter deres enfoldige mening, tror må være en fejl, som let kunne være undgået. De har så vidt muligt fået deres Græsning i deres egen Skovpart, men at de ganske kunne få den, var en plat umulighed, da der er de Mænd som har 6 - 7 Skovskifter der ligger hist og her i Skoven, både på tværs og på langs, ja han tror at Mændene selv, næppe kan udvise deres part, såsom den aldrig er delt anderledes mellem dem, end de selv på slump har delt den o s v. 
20 Februar 1784.

85
Fra N Hår, Århus. Drejer sig igen om afslutningen på udskiftningen i Stilling, nævner herunder de opståede uenigheder, hvorom han gerne vil have afholdt et åstedsmøde Onsdag den 28 April. 20 April 1784.

86
Fra N Hår, Århus. Henviser til en klage til Amtmanden fra Niels Leth og Anders Andersen i Fregerslev af 28 Juni, hvorpå han underdanig, kortelig må svare, at deres klage er aldeles ubetydelig. Niels Leth klager først over, at han efter beregningen skulle have den halve del af Niels Skovs Gårdsplads, men at Hår derimod har tildelt Christen Basse den, hvilket er usandt, idet de begge er tildelt en halvdel. Nævner videre Fællesageren etc. Anders Andersens klage er af samme Surdej, han klager over at Peder Jensen i Blegind har fået et stykke Jord i hans Lod som Kortet ikke udviser, men han melder ikke om, at samme Mand tilforn har haft et stykke på Fregerslev Mark etc. 26 Juli 1784.

87
Fra N Hår, Århus. [Se tidligere]. Han forventer i dag at blive færdig med Loddernes udsætning [afmærkning] i Yding, men er bange for, at når det kommer til betalingen for arbejdet, vil en del af de stridige og sandelig uden al årsag misfornøjede, nægte ham dette. Beder derfor om, at Amtmanden vil vise ham den "Grace" med Budet tilbage, at sende ham en ordre til samtlige Yding Mænd, at de imod Kortets og beregningens aflevering til største Lodsejer, vil betale ham hans tilgodehavende. 2 Oktober 1784.

88
Fra N Hår, Århus. Drejer sig om udskiftningen i Mesing, hvorom han herved fremsender Kortet over delingen af Heden og Engene. Han har ikke udskiftet Agerjorden, hvorfor han heller ikke er ansvarlig for dette. Nævner en Kongelig Landmåler Lemming. 18 Februar 1784.

89
Fra Langg, Rantzausgave. Han har længe sat sig for, at ville have foretaget indberetning til Amtmanden om det ham pålagte Skovsyn, over de bortsolgte Kongelige Godser, men han håber at han må være undskyldt, når der tænkes på, at han ikke engang er givet fri befordring til at foretage de mange omrejser på det vidtløftige Gods, men håber at få de af den grund, opståede udgifter, ej at tale om tidsspilde og ulejlighed. At han ikke med fuldkommen vished kan indberette enhver Skovejers tilstand, har sin årsag i, at den fra Amtstuen tilstillede specification ikke er aldeles efterrettelig, da der mange steder ikke findes det mindste kendetegn om Skov, selv om sådan en By i fordums tid har haft en del deraf, og altså er ansat som Skovmatricul. Af den grund har han med mere besværlighed måttet opspørge Skovbyerne og befundet disse som herefter findes anført. Hans angivelser derefter under fire rubrikker:1) Amt Herred og Sogn. 2) Skovbyer og Enliggårde. 3) Skovskylds Hartkorn. 4) Forklaring over Skovenes tilstand. Exp: 1) Skanderborg Amt Vor Herred Hylke Sogn. 2) Nissumgård med derunder liggende Hede Mølle. 3) 2 skp  1 1/4 alb. 4) Denne Skov, står på en sur og kold grund så at de fleste Ege er topholden og udgået, altså til mere nytte en skade, at der udi årlig hugges når de få opfredninger derimod bliver iagttaget. Derefter beskrivelse for Jorberg [Hjordbjerg?], Ringkloster, Bidslund, Salten, Ry Sønder [Vissing?], Illerup, Boes, Hemstok, Nygårde, Mesing, Adslev, Jexen, Stilling, Gram, Forlev, Skårup, Vitved og Stjær. 18 Juni 1784.

90
Fra A Biørn, Rask. Henviser til modtagne cikulair brev af 24 December, som han modtog 9 Januar, hvorefter han må anmelde, at Haurum By i Foråret blev udskiftet, henviser til [ikke] vedlagte opgørelse over Bøndernes Hørfrø og Hampe avl. 10 Januar 1785.

91
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Der er i 1784 ikke foretaget nogen forandring eller udskiftning til Landvæsenets forbedring på Godset.
14 Januar 1785.

92
Fra Benzen, Horsens. På Horsens Hospitals Gods i Stjernholms Amt, er der intet betydeligt foretaget til Landvæsenets forbedring i afvigte år, siden det meste af Godset ligger så adspredt i mange Sogne og Byer, er de i de forrige år udskiftet, og en del af Jordene allerede indhegnet.
30 December 1784.

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

93
På bagsiden af omslag: Fra Ove Høegh Guldberg, Århus. Den befalede årlige indberetning om mulige forbedringer ved Godser, bedes snarest indsendt. Cirkulationsbrev, påtegnet om ankomst og afsendelse fra Boller, Jensgård, Palsgård, Barritskov, Skierrildgård og Rosenvold. 24 December 1784.

94
Fra Sehested, Horsens. Henviser til modtagelsen af en skrivelse fra Generalitets Coll, ang anskaffelsen af den fornødne Fourage til Rytterregimenterne. At dette skal anskaffes af Regimenterne selv til den pris, man ved vedkommende Amtmænd og Proprietairer kan blive enige om, hvilket imidlertid ikke må ske med Escadroncheferne men kun med Regimentscheferne etc. 20 August 1784.

95
Fra Sehested, Horsens. Henviser til en [ikke] vedlagt ansøgning fra Rytter Rasmus Simonsen, ang Beneficium paupertatis [fri proces] til indstævningen af en sag for Landstinget. Hvad det drejer sig om, vil Amtmanden kunne se af den fra Hads Ning Herredsting udstedte act litra C. Amtmandens erklæring udbedes.[Se næste]. 8 Marts 1784.

Bilag:
Dateret 29 September 1784 fra Kohl, Horsens, der drejer sig om ovennævnte ansøgning fra Rytter Rasmus Jensen, der nu er ankommet til Regimentet, hvorpå han i Generalløjtnant von Sehesteds fraværelse, må udbede sig Amtmandens erklæring. Såvel Rytterens ansøgning som udskrift udbedes retur.

96
Fra I von Bardenfleth, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til en Dom afsagt ved Hads - Ning Herredsting den 9 Februar d a, hvorefter Rytter Rasmus Simonsen af Slesviske Regiment er frakendt et af Selvejerbonden Jørgen Nielsen i Balles fæste Hus med 6 tønder Land tilliggende Jord, hvor Jørgen Nielsen har ladet Vinduer, Døre og Tag fra Huset bortfjerne, Væggene indslå etc, uagtet nævnte Underretsdom i rette tid er appelleret til Landstinget. Da det tilkommer Overretten at bestemme, hvem af parterne der har uret, vil Regimentet ikke opholde Amtmanden med vidtløftigere beskrivelse af selve sagen. Derimod vil de tillade Regimentet at forudsætte, at en sådan handling, endsige på en så voldsom måde, efter en appelleret Dom er lovstridig og uforsvarlig, og i følge denne forudsætning, at anmode Amtmanden foranstalte at det af Jørgen Nielsen ødelagte Hus, inden næste Måneds udgang bliver sat i brugbar stand, og at Rytteren Rasmus Simonsen, som nu er husvild, må bruge samme med tilliggende Jord indtil sagen er afgjort. [Se næste]. 26 Oktober 1784.

97
Fra I Bardenfleth, Horsens. [Se forrige]. På den modtagne anmeldelse af 7 d m, har han den ære, at tilbagemelde, at Rytter Rasmus Simonsens Kone Kirsten Nielsdatter, skal blive beordret til at indfinde sig her i Horsens, og et ordentligt forhør over hende blive anordnet, så snart han har hørt nærmere om, hvorvidt nogen fra Amtet ønsker at overvære samme. Så beredvillig og prompte derimod Regimentet såvel i dette som alle deslige tilfælde skal befindes at påtale og afstraffe enhver forbrydelse dets undergivne gør sig skyldige i, så øm og varsom, indser Deres Høivelbårenhed lettelig, man og bør på den anden side være for ikke at give nogen ubillig, end sige uretfærdig og uforsvarlig ordre, og således måtte den anses, hvorved en Frimand, der i sær er så fast etableret som Rasmus Simonsen, har Kone og små Børn, bor og har sin hele livstid boet på Landet, driver en profession som han ej uden på Landet kan fortjene noget ved, og hvis velfærd i alle henseender er fornemmelig bunden til hans Bopæl, blev befalet at trække ind i en Købstad, hvor Qvarter og levnedsmidler alene kostede ham meget mere end hans hele lønning beløb sig til etc. Forsikrer ej alene om den prompeste og fuldkomne justits så ofte denne Rytter eller hans Kone skulle befindes i at fornærme nogen, men har endog beordret Escadronen at tillægge ham den skarpeste advarsel, at opføre sig med Kone og Børn ustraffelig. Nævner igen ansøgningen om fri proces. 10 Juni 1784.

98
Fra C Lund, Skanderborg Amtstue. Fremsender herved beregningen over Extraskatten for Rask Gård og Gods for første halvår 1784.
6 August 1784.

Omslag: Skolevæsen.

99
På bagsiden af omslag: Fra Schytte m fl, Århus Rådstue. Der er ikke i 1780 faldet Bøder hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke.
2 Januar 1781.

100
Fra C Brøndsted, Fruering. Da Skolen i Vrold ved Skoleholder Niels Jensens forflyttelse til Sveistrup er ledig, og da Præsteembedet i Skanderborg endnu er ledigt og Skolens besættelse ingen ophold tåler, foreslår han på Embeds vegne 3 duelige Candidater, nemlig:

1)
Søren Nielsen p t Skoleholder i Vitved.
2)
Erik Andersen, Substitut hos Degnen hr Schade i Skanderborg.
3)
Enevold Rasmussen, Substitut hos Degnen hr Serritzlev i Venge. H
vilke efter Amtmandens befaling til hvad tid og sted det befales, kan møde til examen. 23 September 1784.

Omslag: Medicinalvæsen.

101
Fra P Dorcheus, Hylke Præstegård. Peder Nielsen der sammen med Hustru og Børn, forrige år ankom til Sognet fra Gjesing, blev efter Amtmandens ordre, grundet på en attest fra Sr Flok, Horsens, at de ikke skulle være aldeles fri for en ansats til den Veneriske sygdom, blev forvist fra Sognet. De er nu igen ankommet til Byen, hvor de opholder sig i Søren Michelsens Hus i Hylkegård, og har nu forlangt af Præsten at komme i Menigheden og til Herrens Bord, men han har ikke dristet sig til at tillade dem dette, før de med en ny attest foreviser, at de er fri for nævnte svaghed, men da de har nægtet dette, foregivende deres fattigdom, må han til Sognets sikkerhed anmelde dette for Amtmanden.
18 Maj 1784.

102
Fra Johan C Weise, Århus. For mere end 2 år siden, indberettede han til Amtmanden, at han for sin møjsommelige opvartning og mange rejser til Jexen, hvor 50 Patienter med Venerisk svaghed var behæftede, ikke havde fået mindste skilling, uagtet han med den billigste og næsten ubetydelige "Recompen"? nemlig 40 rdr ville lade sig nøje. Folkenes uvilje med betalingen vedvarer endnu, men da han ikke længere kan tie stille, bedes Amtmanden sørge for betalingen sker. 25 Oktober 1784.

103
Fra H Gyrsting, Midicus, Skanderborg Distrikt. Ved det i dag foretagne syn og besigtelse i det Hus ved Søen på Sqvæt Mølles Grund, Hans Møller tilhørende, indfandt han sig, efter Amtmandens ordre, sammen med Mølleren og Jens Sørensen samt Niels Jensen, Husmænd fra Ladegården, for at se og erfare, hvem af disse Mennesker der skulle være smittet med den Veneriske sygdom, som efter rygtet skal grassere der. Han  undersøgte derefter først Konen Kirsten Mogensdatter, der bl a havde åbne Sår i Munden. Derefter Sønnen der angives som 1 år gammelt, denne beskrives også med Sår m m. På manden Jørgen Basse, fandtes intet tegn på angreb af Sygdommen. Det samme for Husmanden Christen Iversen, ligeledes for Konen Mette Marie Knudsdatters vedkommende, samt Pigen Anne, der på samme måde var fri for tegn på Sygdommen. På den 1 årige Johanne Magrethe befandtes det venstre øre meget rødt, samt 3 store røde pletter af samme udslag på Rumpen, som Forældrene mente hun havde fået, da hun Diede hos bemeldte Kirsten Mogensdatter, som ere meget vedbørlig, da der intet er at se hos Faderen og Moderen. Signeret H Møller, Jens Sørensen, Niels Jensen begge her af Ladegården. 19 Februar 1784.

Påtegnet af Gyrsting med angivelse af, hvorledes de smittede er pålagt at forholde sig.

Omslag: Stutterier og Staldstude.

104
Fra Tolderen, Kolding. Såfremt der sidste Efterår er sket indberetninger om opstaldning af Stude, jvnf forordningen af 4de November 1776, bedes disse oplysninger ham tilsendt. 10 Marts 1784.

105
Fra Tolderen, Ribe. Da fortegnelsen, der inden udgangen af December, jvnf forordningen af 4 November 1776, skulle være indsendt, over antallet af opsatte Staldstude på Hovedgårdene, endnu ikke er modtaget fra Amtmanden, bedes denne indsendt, da der allerede fra Skanderborg Amt er passeret 50 Stude fra Kalbygård og fra Mattrup 32, med Sundhedsattest udstedt af Amtmandens Fuldmægtig, hvorfor han regner med, at disse i behørig tid er anmeldt for Amtmanden. 28 April 1784.

106
Fra Ahlefeldt m fl, Direktionen for Landstutterier. Henviser til modtagne forespørgsel om, hvorledes man skulle forholde sig med de Hopper som i 3 år efter hinanden ikke blev med Føl, svarer hertil, at jvnf skrivelse af 27 December 1782 og forordningen af 23 December 1778, kunne man kassere disse som uduelige ved Stutterierne. Commissionen har derefter handlet efter denne regel, men da nogle Stutteriejere har troet, at de kunne handle efter egen myndighed, bedes denne Kongelige bestemmelse bekendtgjort for vedkommende.15 Oktober 1784.

107
Fra P Wellejus, Horsens. På den ham tilhørende Gård Årupgård i Stjernholm Amt, hvortil intet Gods er tilhørende, men alene 3 Huse i Lund, holdes af den grund, samt mangel på Græsning, ingen Stutteri Hingst, men efter befaling en Hoppe. 3 Juni 1784.

108
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Angivelse af de Hingste og Hingstplage der i år har været på Godset, nemlig på selve Godset 1 brun Hingstplag 2 år, desuden i Vrønding By hos: Clemen Johansen, Jørgen Larsen, Hans Sørensen, Jacob Pedersen, Jens Bonde, Poul Anthonisen og Jens Jensen. I Lund hos Gravers Madsen. Hestene er angivet med farve og alder, desuden, at man anvender Hesteskærer Peder Årlev [Peder Urlev?] fra Mesing etc. 30 Juni 1784.

109
Fra A Biørn, Rask. Fortegnelse over de Gårdmænd under Godset som har Hingstplage, nemlig: Fæstegårdmand Jens Christensen, Koldallund, Hvirring Sogn, do Søren Christensen sst, do Anders Lund, Honum Sogn Virring By [Honum By, Hvirring Sogn], do unge Peder Nielsen sst, Gårdmand Peder Ollesen, Borring By Hvirring Sogn, Fæstegårdmand Jens Nielsen sst, do Niels Knudsen sst, do Jep Jensen sst, do Hans Sørensen sst, do Jens Bruun, Hornborg, do Michel Østergård sst, do Niels Pedersen sst, do Peder Michelsen sst, Christen Frandsen sst, do Hans Brixens Enke sst, do Jørgen Jespersen sst, do Niels Andersen sst, do Christen Christensen sst.
Anvender Hesteskærer Jens Jensen, Underup og Peder Urlev i Meysling? [Mesing?]. Desuden beskrivelse af Hestenes alder etc.
28 Juni 1784.

110
Fra H Benzen, Horsens Hospital. Fremsender hermed fortegnelse over hvem der har Hingsteplage under Godset. 10 April 1784.

Bilag:
Nævnte fortegnelse nemlig, at Rasmus Rasmussen i Brund har en på 2 år. Anvender Frederich i Bierre, som foregiver, at have bestalling som Hesteskærer.

111
Fra P Wellejus, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter fremsendes den ønskede attest, hvis forsinkelse skyldes, at da den ham tilhørende Årupgård er et enlig sted, og intet gods har dertil, men alene 3 Huse i Lund By, og han kun holder de anbefalede Stutterihopper, hvis Føl han enten vil sælge eller lade skære, da han ikke kan holde Hingst på Gården, især grundet mangel på Græsning, mente derfor ikke mente der skulle indsendes nogen attest. 3 Juli 1784.

112
Fra H A Meyer, Palsgård. Fortegnelse over de Hingste der i Marts Måned var på Godset, nemlig i Assens Sogn, Sønderhåb: hos Jørgen Andersen Vendelbo. Hosby: Jørgen Wåse, Jens Nielsen og Rasmus Dam. Thomashøy: Jørgen Hansen. Klakring By og Sogn: Hans Wendelbo, Christen Jørgensen, Rasmus Olesen, Rasmus Hansen, Christen Falster, Niels Jørgensen, Hans Jensen Pæsgård, Rasmus Falster, Niels Samsing og Hans Brøndum. Rårup By og Sogn: Christen Bolbrå og Hans Nielsen. Lindved: Jeppe Laursen. Nøtrup [Nøttrup]: Jens Sørensen Rosenmeyer. Åstrup By: Iver Nielsen, Søren Bjerregård og Hans Sørensen. Sønder Aldum, Stenderup Sogn: Ole Ollesen. Sønderby, Glud Sogn: Søren Hansen Nørgård. Anvender Hesteskærer Peder Orlov. Desuden angivelse af antal Heste og alder etc. 17 Juni 1784.

113
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han mødte den 21 og 22 ved Stutteri besigtelserne i Stjernholm Amt. Af [ikke] vedlagte genpart vil Høegh Guldberg erfare det passerede, og eftersom Commissairerne på denne genpart har udeladt Peder Kiær af Hornborg, så har han den ære her foruden at melde, at Peter Kiær præsenterede en Hingst for Commissionen, der ikke blev godkendt, fordi den bl a ikke havde den fornødne alder. Stutteribrændet for Amtet tilbagesendes herved forseglet. Mere om, at såfremt han på nogen måde har forset sig, bedes for denne gang om tilgivelse. 26 Juli 1784.

114
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at han i dag har ladet indbinde 116 Stude til opstaldning i denne Vinter. 18 November 1784.

115
Fra A Biørn, Rask. Da de 112 Stude han har solgt til Claus Hass fra Vilstermark, der er friske og mærket med H på venstre side, skal afgå den 23 April, over Kolding, fremsendes vedlagte attest til eftersyn, udbedende at denne sammen med Sundhedsattest må returneres med Budet.
18 April 1784.

Bilag:
Dateret 4 April 1784 fra A Biørn, omhandlende samme 112 Stude, der er solgt til Claus Hass.

Omslag:
Ang Qvægsyge.

116
På bagsiden af omslag: Fra J Hee, Århus. På det under Århus Bispestol tilhørende Bøndergods, er der fra 14 Juli 1781 til 14de hujus ikke faldet nogen indtægt til Justitskassen, heller ikke forløvspenge eller Bøder til Christianshavns Kirke. 16 Januar 1782 [år bemærket].

117
Fra Ahlefeldt m fl, Commissionen for Kvægsygen. Henviser til Kongelig resolution af 26 f m, hvorefter brugen af de ved forordningen af 30 November 1778 1 cap 3die paragraf, ang Kvægs indkøb, drift og transport mellem Provinserne, allernådigst anordnede Kammerpasser, indtil videre må ophæves, imod at de igen sættes i brug, så snart Kvægsygen på ny måtte opstå i Riget. Amtmanden bedes sørge for den videre bekendtgørelse i hans betroede Amter. 8 Juni 1784.

Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.

118
Fra H Benzen, Horsens. Ved Horsens Hospital, fremlægges jvnf forordningen af 27 November 1775 til eftersyn: En Skifte - en Fæste og en Casse eller afskrivnings Protocol. Ingen fæste i dette år. 1 December 1784.

119
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Ved Godset findes: En Hoved eller Casse Bog, en Fæste og en Skifte Protocol. Ingen original Fæstebrev m v er i dette år udstedt. 1 December 1784.

120
Fra A Biørn, Rask. Ved Godset findes: en Fæste og en Skifte Protocol, samt en Hovedbog. Udstedte original Fæstebreve i dette år til: Fæstehusmand Chresten Sørensen, Overkodallund, Fæstegårdmand Chresten Mikkelsen, Honum By, Fæstehusmand Frantz Sørensen i Boring By, do Jep Clausen i Kalhauge By, do Niels Mikkelsen i Haurum By og do Niels Sørensen i Kalhauge By. 30 November 1784.

121
Fra Ammitzbøll, Klags Mølle. Fortegnelse over de Protocoller, der efter Stiftamtmandens ordre i dag skal forevises: En Skifte og en Fæste Protocol, samt en Casse eller afskrivnings Protocol. Alle 3 autoricerede Januar 1776, item med behørig stemplet papir til Nov 2 Een halv rdr for og bag udi forsynet. 1 December 1784.

122
Fra C Lyngby, Klags Mølle. Fortegnelse over de Protocoller der skal forevises, nemlig en Skifte og en Fæste Protocol samt en Casse eller afskrivningsbog. Ingen Fæstebreve med kvitterings bøger har på dette lille Gods, sidste år existeret. 1 December 1784.

Omslag: Forskellige indberetninger.

123
På bagsiden af omslag: Fra A Flensborg, Horsens. Der er ikke i Vor Herred faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 5 Januar 1784.

124
Fra Møller, Serridslevgård. Henviser til cirkulair skrivelse af 26 Marts, hvorefter indberettes, at på den del af Godset der hører under Skanderborg Amt, behøver man intet Rug fra det Kongelige Magasin i København, eftersom Beboerne mener at kunne klare sig med det de har, indtil Gud giver nyt Rug. 1 April 1784.

125
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Henviser til modtagne tilbud om køb af Rug for 23 mk pr tdr, samt fragt og omkostninger fra København, hvoraf Hansted By vil modtage det, de forventer at mangle til Brød, nemlig 13 tdr og 4 skp. 5 April 1784.

126
Fra H Lauritzen, Skanderborg. Cirkulationsbrev, hvoraf fremgår, at Rentekammeret i skrivelse af 13 Marts, er sindet for så vidt angår manglen på Brødrug i de Danske Provincer, der nok ikke vil kunne afhjælpes ved beholdningen i de Kongelige Amtsmagasiner, hvorfor man, når Søen bliver sejlbar, vil tilbyde, at man for 23 mk pr tdr plus fragt og øvrige pågående omkostninger fra Magasinet i København, kan købe manglende Rug. Ønsker derefter indberetning om, hvad der ønskes. Påtegnet af A Flensborg og andre Rettens Betjente, Godsejere og Lægdsmænd etc.
22 Marts 1784.

2 Bilag:
Dateret 22 Marts fra H Lauritzen, om samme tilbud, påtegnet af forskellige.

127
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen af Vor Herreds Beboere, har anmeldt indsendelse af ansøgninger m v til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er modtaget afgørelse. 31 December 1784.

128
Fra A Flensborg, Horsens. Ang Fabrikker i Vor Herred, fremsendes vedlagte skema, hvoraf fremgår, at sådanne ikke findes i Herredet.
31 December 1784.

Bilag:
Nævnte skema.

129
Fra A Flensborg, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse af 22 Marts, omhandlende tilbudet om køb af Brødrug fra Magasinet i København. Major Gersdorff, Hanstedgård, melder at Hansted By forlanger 13 tdr, hvorfor de vil betale 23 mk pr tdr samt omkostningerne, jvnf Rentekammerets tilbud. Serridslevgård ønsker intet. Hovedgårds Gods har ikke anmeldt om noget. Urup anmelder at nogle i Sognet vel behøver, men kan ikke angive mængden, siden de ikke kan betale straks men forlanger kredit. Selvejer Jørgen Hansen Lillerup i Nim behøver 8 tdr, og er i stand til at betale, de øvrige beklager, at de mangler penge til betaling jvnf cirkulæret. Siden det kun drejer sig om 21 tdr, håbes at det kan udvirkes således, at dette kan modtages fra Magasinet i Horsens, thi det ville blive for bekosteligt med transport, for et så lidet qvantum.
22 April 1784.

130
Fra A Flensborg, Horsens. Kornprisen er for nærværende tid i Vor Herred, alt pr tdr: Rug 15 til 15 mk 8 sk. Byg 13 til 13 mk 8 sk. Havre 10 til 11 mk. Boghvedegryn 6 rdr og Smør 22 rdr, efter varernes renhed og bonitet. 31 December 1784.

131
Fra A Flensborg, Horsens. Der har ikke ved Vor Herredsting været sager, ang omløben med varer, jvnf forordningen af 13 Februar 1775.
31 December 1784.

132
Fra A Biørn, Rask. Indberetning om Hør og Hampeavlen, angivet med Bynavne, mængden af det såede og avlen i Byerne Honum, Boring, Hornborg, Haurum og Kalhauge, sået Hørfrø i alt 55 skp 12 fdk avlet 66 lispund 20 pund. Hamp sået 19 skp 9 fdk avlet 23 lispund 28 pund.
10 Januar 1785.

133
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetning om Hør og Hampe avlen. Hørfrø sået 3 tdr 1 7/8 skp avlet 38 lispund 6 pund. Hamp 3 3/8 skp avlet 4 - 2. 21 Oktober 1784.

134
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om priserne på Korn og Fedevarer, alt pr tdr: Hvede 6 rdr Rug 4 rdr 1 mk Byg 2 rdr 5 mk Havre 2 rdr 3 mk Ærter 3 rdr 2 mk Boghvede 2 rdr 4 mk. Fersk Kød pr lispund 1 rdr Røget do 1 rdr 2 mk Smør pr tdr 29 rdr Ost pr skålpund 8 rdr og Talg pr lispund 1 rdr 4 mk. 28 Maj 1784.

4 bilag:
Fra samme afsender, indberetning om priserne i April - Marts - Februar og Januar måned.

135
Fra Tolstrup, Skanderborg. Indberetning om Korn og Fedevare priserne i Maj, alt pr tdr: Rug 4 rdr 4 mk Byg 3 rdr Havre 2 rdr 4 mk Boghvede 4 rdr. Kød pr lispund 1 rdr Flæsk 1 rdr 2 mk. Smør pr tdr 30 rdr. Ost skålpund 16 rdr og Talg pr lispund 1 rdr 4 mk. 22 Maj 1784.

4 bilag:
Fra samme afsender, indberetning om priserne i April - Marts - Februar og Januar.

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter.

136
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. [Se tidligere]. En Kvinde Johanne Larsdatter som med sin Stedfader Anders Christensen af Hansted har begået "crimen incestus", hvorfor de begge har fundet lejlighed til at bortvige, og efterladt sig et spædt Barn, som nu er Fader og Moderløs, og tillige uden slægt og venner. Han må derfor, på dettes vegne, ansøge om hjælp fra Fattigkassen til dets opfødsel og opdragelse, han håber at de gode Herrer ikke nægter dette fattige og spæde Barn nogen hjælp, som ellers ville få en ussel og ubarmhjertig opdragelse, ligesom han forventer, at det i det ringeste bliver tilstået årlig, i de første 5 år, 4 rdr og de øvrige indtil det bliver 10 år 2 rdr, som vist endda vil blive lidet til dets opdragelse. 26 Juni 1783 [år bemærket - se næste].

Påtegnet: Dateret 28 September 1784 af Provsten og Sognepræsten? Pontoppidan, der mener, at Barnet bør tillægges 4 rdr årligt de første 2 år fra Michelsdag 1783 til do 1785, og siden efter begæring, med mindre det i dets sted kan blive tillagt en portion af Sognets almisse.

137
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. [Se forrige]. Henviser til at han under 26 f a, anmeldte til Amtmanden og Inspekteurerne ved de fattiges væsen i Vor Herred, at Anders Christensen og Steddatter Johanne Larsdatter, havde avlet en Søn kaldet Lars, fra hvilket Faderen før Barnet kom til Verden og Moderen kort efter Fødselen, forsvandt af frygt for Straf. Dette usle Barn blev altså straks efter det var kommet nøgen til Verden Fader og Moderløs og tillige uden slægt og venner, hvorfor han fandt at have pligt til, at ansøge om hjælp fra Herredskassen til dette. Ligeså vist som det er Amtmanden bekendt at Hanstedgård og Gods årligt svarer til Herredskassen, ligeså sikker mener han denne også er bevidst, at ikke nogen af Hanstedgårds Gods, siden kassens oprettelse, hidindtil har fået mindste hjælp, eller har indsendt ansøgning om dette. Efter omstændighederne og anordningerne formoder han, at Amtmanden ikke nægter dette trængende Barn den fornødne hjælp.
29 Juli 1784.

138
Fra Peder Bech, Blegind Præstegård. Afvigte Onsdag 13 Oktober kom en fattig Kvinde gående til Byen sammen med 2 Børn, hvoraf den en var 7 - 8 år og den anden 3 - 4 år. Da hun sagde at hun hverken havde Hus eller hjem, lånte hun et hus hos Gårdmand Jens Povlsen. Da de der blev syge, var hun der til om Søndagen, hvor hun af Gårdmand Anders Erichsen blev kørt til Hørning. Dagen efter kom Hørning Mændene tilbage med hende, idet de lagde hende på Gaden. Efter Christen pligt blev hun derefter indlagt hos Anders Erichsen, hvor hun blev til Onsdag den 20, og sammen med Børnene blev underholdt af Præsten og andre. Eftersom de derefter ikke længere kunne bære denne byrde, ligesom de frygtede, at Børnene skulle blive lagt dette fattige Sogn til byrde, hvis hun skulle dø fra dem, blev hun på Præstens Vogn kørt til Solbjerg, hvorfra hun var ankommet. Beboerne der bragte hende videre til Fåstrup [Fastrup], hvorfra man bragte hende til Ravnsholt, herfra bragte man hende tilbage til Solbjerg, og derfra igen i går Eftermiddag tilbage her til Blegind, hvor hun blev indlagt hos Peder Låsbyes Enke. Eftersom det ikke længere er Sognets Beboere mulig, at køre omkring med hende, eller underholde hende og Børnene, beder han Amtmanden finde en løsning på sagen. 
22 Oktober 1784.

Bilag:
Dateret 27 Oktober 1784 fra Sognepræsten Peder Bech, att af Anders Pedersen og Peder Jensen, hvoraf fremgår, at de Børn han har henvendt sig om, efter Konens tilståelse begge er født i Hads Herred, den ældste Niels i Gylling hos Gårdmanden Simon Nielsen og den yngste i Assendrup i Nølev Sogn hos Gårdmanden Niels Jensen, begge døbt i Sognenes Kirker.

139
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Uagtet det ved Dom afsagt ved Vor - Nim Herredsting den 16 August 1782, er pålagt Gedved Byes Beboere, årligt at skulle svare 8 sk af hver tdr Hartkorn, af Tolstrup Kirkejord, så har de endnu ikke betalt det der skulle have været betalt til sidste års Martini. Da alle hans kærlige advarsler til Selvejerne der i Byen har været frugtesløse, ser han sig nødsaget til ved lovlig behandling, at kræve sin ret, men før han vil gå til denne yderlighed, hvorved der påføres dem nye omkostninger, beder han Amtmanden, lade dem indkalde, og advare dem om, at hvis de ikke betaler inden 8te dage, bliver de på ny saggivne, og kan derfor selv tilskrive dem alle deraf flydende ulejligheder.
3 April 1784.

140
Fra H Lauritzen, Skanderborg. Da Sr Møller i Sqvæt Mølle, på egen hånd, imod de Kongelige Love, endog før fare dag eller rette flyttetid, i Husindersten Kirsten Basses Lejehus ved Søenden på Sqvæt Mølles Grund, hvor Christen Iversen desuden er boende, har udryddet hendes fattige Bo af Sengeklæder og andet, fordi hun er befundet smittet af den Veneriske syge, hvorefter hun sammen med et "Patte Barn" er udsat. Spørger om Møller efter hans pligt, vil give hende beboelse i hendes lejede Stue eller andet steds, og hvis ikke, må han vente, at det ulovlige forhold, vil medføre indberetning til højere steder, med påfølgende afstraffelse. Fremgår videre, at hun har boet i Stuen i mere end et år. Skulle han stadig nægte at modtage hende, må han uopholdelig levere hendes Sengeklæder til Amtets Arresthus, hvor hun indtil videre, af mangel på husly er indsat. Møllers svar udbedes på samme, returneret med de udsendte 2 Mænd. 11 April 1784.

Påtegnet af Møller, der svarer, at Stuen hun havde var lovligt opsagt til Påske, og da det i dag er anden Påskedag, er den altså ikke hendes længere. Sengeklæderne og hendes øvrige tilhørende er ganske lovligt i 2 Mænds overværelse behandlet, og han frygter slet intet for afstraffelse fra højere steder. Imod Hr Lauritzens kvittering kan hendes ejendele udleveres, da de under forsegling er indpakket i hendes Kiste.

141
Fra J Rosborg, Kalbygård. Nærværende Kvinde som siger at hun har en Mand, der på nuværende tid holder Skole i Vester Mølle, er i aftes, som en Betler kommet til Låsby Sogn og By, hvor hun, hos Gårdmand Jens Rasmussens Enke, aflagde et Drengebarn på ca 1 1/2 år, som hun havde på Ryggen. Barnet var ved aflæggelsen Død, hvilket hun angav, at hun ikke var vidende om. Eftersom det stadig var varmt, kunne dette også nyligt være sket. Kvinden fremsendes under forvaring af 2 Mænd, der også kan bevidne det angivne, ligesom hun bærer Barnet på Ryggen, hvilket syntes at være det retteste herfra til videre foranstaltning. 11 April 1784.

142
Fra I Dahlstrøm, Salig Bruhns Enke, Frederichsborg Ladegård. Da hun ved sin nærværelse på Sjælland, har erfaret at hun ikke kan søge nogen Pension fra Postkassen før hun har modtaget Amtmandens nådige attest, om hende og hendes kummerfulde og sørgelige omstændigheder, og om hendes og den Sal Mands opførsel i Skanderborg Amt. Da hun ved at Højvelbårenheden intet hellere ønsker, end at hendes tunge kår kunne blive lettede og hun kunne få en Pension, til sit og hendes små Børns ophold, som ellers må crepere af Hunger, bedes denne attest snarest muligt fremsendt. 28 September 1784.

143
Fra Rothe, Urup. [Se tidligere – manglende betaling for udskiftning?]. Det er ham kært at erfare, at Cancelliet ikke vil tåle Yding Mænds med flere Selvejeres viste trodsighed mod Amtmandens ordre. Med en god vilje ville han påtage sig, efter ordren af 20 December, at lade dem lovligt tiltale, men han anser det som en forgribelse imod Cancelliets ordre, der befaler at dette skal ske ved Amtmanden. Grunden er at Cancelliet ser sig fornærmet ved skete overhørighed af dets ordre, dette skal Kongens Amtmand påtale, da det er Kongens sag, dette giver også bedst anseende for eftertiden i slige tilfælde. Foreslår videre, at Herredsfoged Kier i Hede Mølle, på Amtmandens vegne anlægger sag mod de pågældende, da han om Dokumenter og andre fornødne oplysninger, havde at henholde sig til Rothe på Urup, som fra Amtskontoret var anmodet om at gå samme til hånde, på den måde har Amtmanden ej videre med sagen at gøre, idet Rothe da skal besørge alt, blot Amtmanden vil sætte sit navn på Stævningen. 5 Januar 1784.

Ps: Det er Podagra, der har hindret ham i at kunne indsende erklæring i sagen med Rådved, eftersom han har været Sengeliggende, hvilken skal følge så snart han kommer oven Senge.

144
Fra Hauch, Viborg. Henviser til vedlagte restance på 2 rdr, som Herredsfoged Nicolaj Holmer må beordres til at betale, til Landstings Domhuset. 20 Maj 1784.

145
Fra J Søltoft, Tyrrestrup. På Birkedommer Grundahls vegne var han sammen med Anders Sørensen og Hans Andersen, begge af Brigsted By, i Brigsted for at syne Indsidder Niels Christensen Horendrup fra Sondrup By, der var fundet død på den såkaldte Meldkiærs Ager, 2 Bøsseskud fra Brigsted By. Vidnet Laurits Eriksen, Brigsted forklarede da, at han i går eftermiddag på sin Vej fra Horsens, mødte den nu afdøde i Haldrup, hvorefter denne kom op at køre på hans Slæde til Brigsted, og da han stod af i Laurits Eriksens Gård, bad denne ham gå ind og blive der om natten, hvis han syntes det var for strengt, i den megen Sne og Kulde, at gå til sit hjem, men denne svarede, at han ville stræbe sig hjem til Konen, hvorefter han gik fra Gården, lukkende Porten efter sig. Angiver tidspunktet som en Time før Solnedgang, og at han kun havde 3/4 Mil til Hjemmet i Sondrup. Derefter afhøring af Beboere fra Sondrup, hvoraf fremgår, at da han ikke kom hjem, blev Konen frygtsom, hvorefter hun fik nogle til at lede efter ham, men da de ikke fandt ham, fortsatte alle Beboere eftersøgningen den påfølgende Morgen. Dødsårsagen skønnes at være, at han som en gammel og skrøbelig Mand er død på grund af det kolde Vejr. Udbeder sig nærmere om Begravelsen. 22 Februar 1784.

146
Fra H Charisius, Sl Obrist Trappauds Enke, Vinten. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse til Fogeden Bork, som Herredsfogeden har bekendtgjort for hende, hvoraf hun ser, at hun skal oplyse om, hvorvidt hun modtager Pension. Svarer at hun ved Stiftamtmandens gunstige forsorg har været så lykkelig, at hun siden Nytår, har modtaget en Pension fra Det Kongelige Skattekammer på 36 rdr 66 sk i kvartalet, for hvilket hun takker sin Gud og Kongen i sit Hjerte, som har undt hende denne husvalelse, men først og sidst underdanig Tak til deres Excellence. Men skulle hun pålægges at betale Skat eller Extraskat af det modtagne, beder hun Excelencen fritage hende for dette, thi ved Skiftet efter hendes Mand, måtte hun påtage sig en Gæld på 500 rdr, hvorfor hun altså også fremdeles lever i yderste armod, indtil hun får gælden betalt af Pensionen. 29 August 1784.

2 bilag:

1)
Dateret 2 September 1784 fra Bork, der henviser til hans gentagne forespørgsel til Frue Obristinde Trappaud om, hvorvidt hun modtager Pension, hvorpå han nu har fået det svar, at hun allerede havde angivet dette til Stiftamtmanden.

2)
Dateret 14 September 1784, fra C Lund, Skanderborg Amtstue, hvoraf fremgår at Fru Obrist Leutenant Trappaud, aldeles ingen Pension er anvist her fra Amtstuen, ligesom han heller ikke er beordret til at udbetale hende en sådan. PS: Kan muligvis være hende tillagt fra/over Post Kassen, enten i Horsens eller Århus.

147
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Herved anmeldes for Deres Excellence som hans foresatte Høye Øvrighed, at det i dag har behaget den gode Gud, at hjemkalde hans kiære Hustrue Bodel Margrethe Frydensberg fra dette timmelig til Det æwige Liw. Vedlægger en genpart af det, mellem dem oprettede Testamente. [Se næste]. 16 Juli 1784.

148
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se forrige]. Kopi af Testamente af 17 September 1779. Vi Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. Gør vitterligt, at eftersom der er ansøgt og begæret Confirmation på efterskrevne, lydende ord efter andet: For at forekomme at, når Dødsfald indtræffer, den længstlevende ikke skal sættes i slette omstændigheder, har vi underskrevne nemlig Oluf Mandix og jeg hans Hustru Bodel Margrethe Frydensberg, boende på Tamdrup Bisgård, oprettet følgende Testamente, hvorved vi, som vel i vort ægteskab har haft 2 Børn, der begge er døde, og ikke forventer flere, ønsker at den længstlevende ene og alene må eje og beholde vores hele Bo og formue, aldeles uskiftet uden forsegling etc. 16 Juli 1784.

Omslag: Processag m fl Documenter ang Tvilum Gods.

149
Fra Frederich Carl Muncheberg, Skanderborg. [15 sider]. Gør vitterligt, at år 1783 den 3 Juli blev Birketingsretten betjent af Muncheberg og Birkeskriver Ulrich Christian Tolstrup, samt otte Mænd Jens Jensen, Ole Kabel, Christopher Dræsler, Bendix Andersen, Søren Jensen og Søren Andersen i Skanderborg, Hans Nielsen, Vrold samt Jørgen Mathiasen, Illerup, i sagen anlagt af Directeur Holm for Tvilum Gård og Gods mod Fæstebonden Hans Jensen i Gjern. På den førstes vegne mødte Michel Lyngby fra Tvilum som fremlagde Forvalter Holms indlæg af dags dato, med det deri påberåbte Tingsvidne af 19 Juni sidst. Sagen drejer sig om, at Skovfogeden Peter Tøgersen, har forklaret at Hans Jensen har hugget en Bøg og en smal Riseg i Sørkel?, samt en hel Egestump, som han traf den anklagede med i Skoven, medens de øvrige fandtes ved hans Gård, hvor Tømmermanden var i færd ved at tilhugge Risegen til 2 tværstykker. Videre afhøring af Peder Nielsen og Søren Pedersen, der  ved undersøgelsen var sammen med Skovfogeden. [Se næste]. 3 Juli 1783.

150
Fra Søren Holm, Tvilum. [Se forrige - 3 sider]. På Tvilumgårds fælles Beboeres vegne, har han forrige år den 6 Oktober 1783 hos Herredsfoged Bang anmodet om, at få udleveret de af Amtmandens Documenter der var hos ham, men fået det svar, at disse af en anden var sendt til Etatzråd Rothe på Urup, hvilket svar var att af Ladefoged Søren Hansen her på Tvilum og Christian Thygesen i Podehuset. Rothe anmodes derefter om, at udlevere de ikke nærmere angivne 8 Documenter, hvortil denne svarer, at de befinder sig hos ham, hvorfra de kan udleveres. Nævner at det drejer sig om nogle Voldgifts Documenter med forskellige Datoer, sluttende med bøn om hjælp til Rettens pleje. [Se næste]. 6 Marts 1784.

151
Fra Rasmus Christophersen m fl, Tvilum. [Se forrige]. På egne og øvrige Tvilum Gård og Godsers fælles Ejeres vegne, har de anmodet Forvalter Søren Holm i Ans, om at være Direktør og Forvalter over deres Ejendom, hvilket han efter mundtlig aftale har lovet, hvorpå de har besluttet at forfatte en aftale skriftlig. Signeret af Søren Thøgersen, Niels Jensen, Peder Jensen, Gjern. Laurids Andersen, Peder Sørensen, Jacob Andersen, Jacob Andersen Dalbye, Truust. Niels Pedersen, Rasmus Christophersen af Sminge. Thøger Jensen, Jens Sørensen af Fårvang. Peder Laursen, Laurs Sørensen, Rasmus Christensen af Horn. [Ingen dato, men sign af Søren Holm, Ans den 22 September 1781.

152
Fra Niels Pedersen m fl Ejere af Tvilum Hovedgård. Imellem os undertegnede Tvilum Bønder er indgået følgende aftale, hvorefter Hovedgården Tvilum sælges til Rasmus Christophersen i Sminge og Søren Thøgersen i Truust. Fremgår videre, at det drejer sig om Hovedgården med sine Bygninger, således som de befindes, såvel på den nye som gamle Gård, stående for Hartkorn 47 tdr 5 skp 3 fc 2 alb, fra hvilket Hartkorn fradrages så meget som efter lovlig behandling af 2 uvildige Mænd, udgør de små Engstykker ved Gjern og Sminge Marker. Skovskyld 6 tdr 5 skp 2 alb, og skal den såkaldte Nordskov stå for 3 tdr 5 skp 2 alb af samme. Derefter mere om betingelser etc, herunder behæftelsen på 6091 rdr 5 mk 4 sk som Kongen har som 1ste prioritet, desuden også den Fischerske Stiftelse med ca 4526 rdr 3 mk 10 sk. Hovedgården tager køberen i anvendelse fra 1 Maj, og da Holm til samme tid er fradømt sin Bolig, skal sælgeren på lovlig måde, så hastig som muligt, få ham til at fraflytte. Ladefogeden Søren Hansen bliver ved Gården til næste Michaeli. 9 Marts 1785.

153
Fra Søren Thøgersen m fl, Tvilum Gods. Til at forekomme den uorden, der nu mere end nogensinde forhen, er sket ved Tvilum Gård og Gods, og for største delens vedkommende, er grundet Sr Holms mislige administration, som har beføjet Ejerne til at opsige ham fra samme, er det om at gøre, at det er Ejerne selv der har de Bøger og Brevskaber som er Gården og Godset tilhørende, men da samme ikke i mindelighed har været mulig at får udleveret af Sr Holm, ser de sig, på egne og øvriges vegne, nødsaget til at spørge om Holm vil udlevere følgende: 1) Kassebogen - 2) Fæste og Skifteprotocollen - 3) Reserve Rullen eller i mindste en att copi - 4) den specifikation som er leveret af Skovfogeden Peder Thøgersen, over den på Godset forøvede ulovlige Skovhugst, som han hidtil har tilbageholdt og Skoven derved mere end nogen tid før er beskadiget, således de skyldige kan blive anset - 5) den såkaldte Contract som Sr Holm ved enhver lejlighed påberåber sig etc. Sign: Søren Thøgersen, Truust, Niels Pedersen, Sminge, Christen Pedersen, Skanderup og Anders Andersen, Gjern. 5 April 1784.

Påtegnet 7 April 1784 af Anders Møller og Søren Pedersen, Gjern, ang forkyndelsen af ovenstående for Sr Holm, hvor man gav ham en kopi samt talte med ham, men ville ikke anvise, hvornår de kunne afhente svar, eller udlevere de ønskede Bøger, men at de nok skulle få det de skulle have, og det han skulle have fik han vel også. Dommen var endnu ikke afsagt.

154
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Kopi af Cirkulationsbrev fra Birkedommer Muncheberg, ang 200 tdr Rug fra det Kongelige Magasin i Randers der er udlovet til Brødtrængende i Dronningborg og Silkeborg Amter, hvilket brev Michel Lyngby, ikke alene, uberettiget har frataget dets cirkulationstur, men tillige selvrådig har påtegnet det uden dato, ja meldt sig fra Tvilum, hvor han intet opholdssted har, men også holdt det tilbage hos sig selv i 8 uger mindre end 3 dage før det den 12 Februar 1784 blev sendt til Søbygård. Derefter kopi af selve Brevet, hvoraf fremgår at de af Rentekammeret udlovede 200 tdr Rug, imod kontant betaling af 3 rdr 5 mk pr tdr kan købes af Bønder, Husmænd og Inderster i Dronningborg og Silkeborg Amter på nærmere angivne måde. Påtegnet af A Hjort og S Holm. 22 December 1783.

155
Fra Anders Andersen, Christen Pedersen, Niels Pedersen og Søren Thøgersen, som Directeurer eller 4 Rodemænd, Tvilum. [7 sider]. Specification over Tvilum Gård og Godsers contribuerende Hartkorn i Silkeborg Amt, således som de befindes, og hvoraf separat, som af andet Strøgods fremdeles svares Skatter i Amtstuen, så også den i Hans Majestæts kasse indestående halve købesum, for hver Gård og Hus til Renters svarelse. Derefter personernes navne, stednavnene Tvilum Gårds taxt, Tvilum Sogn, Sminge By, Horn By, Fårvang, Truust. Skanderup Sogn: Mølhauggården, Glapgård, Dalbye, Dalbygård, Holmstol, Skanderup By. Gjern Sogn og By, Ellerup By, med nævnte angivelse under rubrikkerne: Ager og Eng - Skovskyld - indestående halve Sum - Renter 4 pct. Angivelserne også med Jordløse Huse. 17 Maj 1784.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 88

LAV B5C – 154 År 1784.

 
Påbegyndt læsning pakke no 89

LAV B5C - 154 år 1785

Afgivelser 1785:

156

Et Rescript af 11 Februar ang den såkaldede Marieborg til Præst og Degn i Fruering

Et do af 18 Februar ang et Sygehus i Skanderborg

Et do af 17 Januar ang en Arvs forflyttelse fra Skanderborg By til Tammestrup Godsers Overformynderi

Et do af s d ang det samme

Et do af 24 Juni ang fri Proces for Rasmus Sørensen og Hans Jensen af Rådvedgård

Et do af 29 Juli ang Justitssag mod Maren Hansdatter og Peder Gundersen

Et do af 23 September ang Justitssag mod Rasmus Jacobsen

En pakke Cancellie Breve

En do Rentecammerets Breve

En do Gen Land og Com Collegi Breve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

157
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til General Land Oecc og Commerce Coll antegnelser i Stiftets Brandberegninger for 1784, vedrørende den oppebårne Brandhjælp, som hermed fremsendes for Skanderborg og Åkjær Amt, der  efter behandling ønskes returner.
14 Januar 1785.

158
Fra O Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for December, findes:
7 M 1797 Jens Pedersen m fl Møllere af Skanderborg og Stjernholms Amter om, at må for Commissionen, ang en Sigte og Grubbe Mølles opbygning wed Horsens, fremlægge deres indsigelser med videre. 28 December forbliver ved forrige Resolution. 14 Januar 1785.

159
Fra O Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for December Måned findes:
7 æ 1827 Frantz Rasmussen om, at udsælge Brændevin, Øl, Tobak med flere Varer i Lading i Sabro herred. Kan ikke bevilges.
14 Januar 1785.

160
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Da han skal afgive en erklæring, ang et mageskifte som Stamhuset Constantinborgs ejere ønsker at foretage med en Gård, kaldet Harlevholm, i Harlev Sogn, behøver han at vide om der til samme Gård hører nogen Herlighed af Skov og Fiskeri af betydning, hvor langt den ligger fra Stamhuset m v, håber at Amtmanden kan hjælpe ham. 28 Januar 1785.

Notat med Blyant: Hø a 40 læs er 120 læs - Rug 8 tdr - Byg 32 tdr - Havre 32 tdr. 1/4 Vej fra Constantinborg. (Ank 1 Februar og besvaret d 7 dito).

161
Fra O Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Hvad han siden sin skrivelse af 26 Oktober har modtaget, til erstatning af Brandskaden i Grumstrup By, nemlig 1540 rdr fremsendes hermed til behagelig udbetaling. 31 Januar 1785.

162
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Efter indkomne beretninger om prisen på Korn og Fedevarer er capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 5 mk 8 sk - Byg 2 rdr 3 mk 4 sk - Havre 1 rdr 4 mk 8 sk - Boghvedegryn 5 rdr og Smør 25 rdr. 1 Februar 1785.

163
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll af 29 Januar, ang modtagelsen af en taxationsforretning over Anders Nielsens udflyttede Gård Brandstrup, i stedet for Gården no 2 i Siim, som hidtil har været forsikret under Thomas Sørensens navn for 550 rdr. Man modtog ikke sammen med denne en att specifikation over Brandredskaberne, der jvnf Kongelig resolution af 3 December 1764 skal bestå af en Hånd eller Stuesprøjte, to Brandhager og 4 - 6 Brandspande, da Gården nu er udflyttet fra Byen, og altså ikke længere kan have fælles Brandredskaber med Anders Christensens Gård no 1, hvilket Amtmanden bedes foranstalte. 4 Februar 1785.

164
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte skrivelse fra Danske Cancelli, ang en modtaget ansøgning fra Skipper Jens Laursen Hasle i Århus, om Beneficium paupertatis med fri Procurator til anlæggelse af en sag mod Jochum Harlef i Tarskov Mølle, hvorpå man ønsker Stiftamtmandens erklæring, som igen ønsker Amtmandens betænkning. 11 Februar 1785.

165
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Til erstatning for Brandskaden i Grumstrup har han tilsendt Amtmanden følgende: 26 Oktober 1676 rdr - 31 f m 1540 rdr, når dertil lægges det sidst forfaldne contingent for Skanderborg - Åkjær Amter på 560 rdr 4 mk 2 sk, har Bülow i alt modtaget 3776 rdr 4 mk 2 sk, men da der for samme, jvnf Coll skrivelse skal betales 4598 rdr 3 mk 13 sk resterer der 821 rdr 5 mk 11 sk, der hermed fremsendes, til udbetaling på nærmere angivne måde. 22 Februar 1785.

166
O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte extract af en Dom, afsagt på Vor - Nim Herredsting, med anmodning om at de Voldsbøder på 60 rdr som Rasmus Sørensen og Hans Jensen på Rådvedgård, hver for sig er idømt, bliver inddrevet, jvnf forordningen af 6 December 1743. I henseende til Bøderne til Justitskassen har Amtmanden formentlig allerede fået indberetning. [Se næste]. 22 Februar 1785.

167
Fra A Flensborg, Vor - Nim Herredsting. [Se forrige]. Extract af Dom afsagt ved Herredstinget i sagen mellem Etatsråd og Landsdommer Rothe, Urup og Møldrup Krog og de 2 Fæstere Rasmus Sørensen og Hans Jensen på Rådvedgård. Efter omstændighederne kendes for Ret, at Rasmus Sørensen og Hans Jensen efter skete advarsel fra 1 Maj 1783, ikke har haft eller bør have nogen rettighed til Sex Måe eller dens afgrøde, eftersom deres Husbonde har tilbudt dem billig afkortning af deres Landgilde efter Loven etc. De skal derfor, hver for sig, efter Lovens 1ste Bogs 21 Cap 17de art betale deres Voldsbøder som er trende fyrgetyve Lod Sølf, eller i Penge for hver 60 rdr. Der foruden bør de en for begge og begge for en, betale til Rothe :/som bør hjemle til Køberen den solgte Sexmåe med sin afgrøde:/ for den i afvigte Juli Måned 1784, derfra bortførte afgrøde med 60 rdr, samt sagens forvoldte omkostninger med 10 rdr. Desuden til Justitskassen for unødig trætte, så meget som Dommen og Seglet koster 5 mk 4 sk, alt inden 15 dage. 3 December 1784.

168
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Amtmandens bekræftelse af 4 November og 3 Februar, ang Brandhjælpen til de skadelidte i Grumstrup, returneres, siden han nu har modtaget Beboernes skriftlige tilståelse. 8 Marts 1785.

169
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Af de 897 rdr 4 mk 4 sk som Commerce Coll har anvist, i forbindelse med Brandskaden mellem den 9 - 10 Juli f a i Skårup By, er der hidtil ikke indkommet mere end 591 rdr 8 sk, som hermed følger til udbetaling. 8 Marts 1785.

170
Fra O Høegh Guldberg, Århus.
På Notificationslisten for Februar findes: 7 O 2313 Niels Rasmussen af Fensholdt i Åkjær Amt, om Beneficium paupertatis, i en af 3 Selvejere imod ham anlagt sag. Kan ikke bevilges. 18 Marts 1785.

171
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll af 8 d m, ang en indkommet taxationsforretning af 27 September 1784 over Sognepræsten Hr Windings 2 nedbrændte Ejendomshuse i Storring, som hverken er forsynet med Amtmandens attest om de anbefalede Brandredskaber, nemlig for hvert Hus en Hånd eller Stue Sprøjte, en Brandstige, to Brandhager og 4 - 6 Brandspande. Forretningen er derfor returneret, hvorefter Ejeren må tilkendegives, at Husene ikke kan forsikres, før de fornødne genparter er returneret til Stiftamtmanden og Amtmanden, med behørig att om nævnte redskabers anskaffelse. 18 Marts 1785.

172
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Med skrivelsen af 8 blev fremsendt 306 rdr 3 mk 12 sk, som er resten af de til Brandskaden i Skårup By, udi afslag anviste 897 rdr 4 mk 4 sk. Beløbet bedes udbetalt til de skadelidte. 29 Marts 1785.

173
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til vedlagte skrivelse fra Provst Flensborg, hvorpå udbedes, den under 28 December f a, forlangte gode betænkning, over den af Provsten omtalte klage, således sagen kan færdigbehandles. 12 April 1785.

174
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Cancelliets skrivelse af 2 d m, til de Deputerede for Landmilice Sessionerne i Ribe og Århus Stifter, ang Regimenternes nationale distrikters inddeling, der hermed fremsendes. 12 April 1785.

2 Bilag:

1)
Dateret 2 April 1785 fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at Kongen under 21 Januar bl a har resolveret, at Regimenternes Nationale distrikters inddeling i Danmark skal ske således som de fra Coll til Krigs og Land Commissairerne under 12 Marts er modtaget etc.

2)
Uden dato fra Guldberg, kopi af nævnte skrivelse af 12 Marts, hvoraf fremgår, at Det Jydske Infanteri Regiment som får 326 Lægder i Hindsgavl og Rugårds Amter i Fyn med 764 Lægd. Det Århussiske Infanteri Regiment med 1090 Lægd. Det Riberske do, 1090 Lægd - Viborske do 1090 Lægd - Ålborgske do 1090 Lægd - Slesvigske do som dog egentlig hører til Hertugdømmet Slesvig af den til dette grænsende sydlige del af Jylland 296 Lægder etc.

175
Fra O Høegh Guldberg, Århus. På notificationslisten for Marts Måned findes: 7 P 492 Niels Munch af Pintz Mølle om at nyde Bropenge af hans Møllebro. 29 Marts kan ikke bevilges. 15 April 1785.

176
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra nogle Sognebeboere under Skanderborg Amt, om at betale deres Tiende med Penge efter en billig taxt, hvorpå Amtmanden bedes indhente Tiendeejernes erklæringer, og sammen med sin betænkning returnere samme. 15 April 1785.

177
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Med sidste Post modtog han 2 taxationsforretninger, den ene over Niels Sørensens og en del andre Gårde i Dørup, og den anden over Søren Nielsens med flere Gårde i Voerladegård, der ønskedes forsikret i Købstædernes Brandforsikring, men da der ingen genparter medfulgte til sædvanlig påtegning, bedes Amtmanden sørge for dette, da Gårdene ikke ellers kan ventes forsikrede.
19 April 1785.

178
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, ang en af Amtmanden påtegnet taxationsforretning over Jens Jensens og Jeppe Jacobsens to, og de samtlige Gårdmænd tilhørende 17 Huse i Grumstrup. Der medfulgte imidlertid ikke en att opgørelse over Brandredskaberne, hvorfor vedkommende må meddeles, at Forsikringen ikke kan tegnes, før disse er anskaffet. 22 April 1785.

179
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Da det har behaget Hans Kongelige Majestæt, ved allerhøjeste resolution af 13 d m, at bevilge af det kvantum Fourage, nemlig 53 læs 2 lispund Hø og 35 læs 9 lispund Halm, som formedelst mynstertidens forlængelse behøves til det Slesviske Rytter Regiment, udover det allerede udskrevne kvantum, der ikke har kunnet tilvejebringes, derfor må tages af udskrevne og på Hovedgårdene i nærheden af Horsens oplagte extraordinære forråd, imod at vedkommende, som har leveret samme, nyder den i forordningen bestemte godtgørelse etc. [Se næste]. 26 April 1785.

180
Fra O Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han har gjort anstalt til, at den yderligere behøvende fourage til Slesviske Rytterregiment leveres fra Bygholm, Boller og Møgelkær, det halve fra Bygholm, af det der oplagte. 3 Maj 1785.

181
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte skrivelse, hvoraf vil ses, at forrige Skoleholder i Skovsrod Jens Hasle klager over en afkortning, som er sket i hans Løn, på grund af Skolens befundne brøstfældighed. Før de vil foretage sig videre, ønskes oplysning om, med hvad ret største Lodsejer mener, at kunne tilbageholde eller nedsætte lønnen til Skoleholderen, grundet på reparation af Skolens Bygninger og, hvorvidt Skoleholderen efter lovlig omgang er fundet skyldig til at skulle betale til samme. Beder Amtmanden indsende de fornødne oplysninger og betænkning. 7 Juni 1785.

182
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte henvendelse til Rentekammeret fra Hans Peter Them i Skanderborg, hvori han foreslår en ham tilhørende Bygning indrettet som Sygehus for Distriktet, hvorpå udbedes Amtmandens betænkning. 10 Juni 1785.

183
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. Wor synderlig Gunst tilforn. Wi giwe Dig hermed tilkende, at Wi, efter Maren Jensdatter af Tåning By, under Tammestrup Gods, indsendte ansøgning og begæring, samt den af Os elskelig Hr Hans Løvenhielm Bülow, Ridder etc, derpå meddelte erklæring, allernådigst har bevilget, at den hende efter hendes afgangne Broder Hans Friis i Skanderborg, tilfaldne arv, som endnu ikke vides, hvor meget den bliver, ved Skiftets afslutning, må flyttes fra Skanderborg Byes Jurisdisdiction til Tammestrupgård og Godsers overformynderi. Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette og vedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegive. 24 Juni 1785.

184
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Jvnf [ikke] vedlagte ansøgning, begærer Høj Grevelige Herskab til Frijsenborg, at adskilligt Jordegods i Gern - Framlev og Sabro Herreder, må henligges under Frijsenborg Birketing, hvorpå Amtmanden, efter fornøden undersøgelse, bedes påføre sin gode betænkning. 24 Juni 1785.

185
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Kopi af Kongelig skrivelse, hvori henvises til en klage over, at når nogen går over Vandet fra Kalundborg til Århus eller derfra tilbage, lader vedkommende Øvrighed på begge steder, sig betale med 3 mk for Pas til hver af de medfølgende Domestiquer [tyende - tjenestefolk]. Efter de derom indhentede erklæringer fornemmes, at for slige Passer er der nogle steder betalt 3 mk andre steder 2 mk 24 sk og undertiden, når det er Håndværksfolk 8 sk for hver person, hvortil vedkommende mener sig berettiget på grund af, at det ved Resolution af 21 Juli 1779 er tilladt, at der for slige personer må tages den på hvert sted brugelige betaling. Tilkendegives, at som en almindelig rettesnor, må der ikke fremover tages mere end 2 mk for hvert Pas de udsteder, uden hensigt til de derudi nævnte personers antal, når samme hører til en familie og deres Domestiquer, dog skal til familie, ikke henregnes flere end Børn. Betalingen skal ligeledes nedsættes for Håndværksfolk til en mark og for Bønder til 8 sk. 19 Juli 1785.

186
Fra O Høegh Guldberg, Århus - på Biskoppens og egne vegne. Henviser til ansøgning fra en del Beboere i Sogne under Vor - Nim Herred, om fastsættelse af en vis taxt i Penge til Tiendeejerne, i stedet for Tiende in natura, for derved at forekomme de vanskeligheder, som Tiendens ydelse medfører, over hvilke Amtmanden under 10 Juni har indsendt sin erklæring, man skal hermed meddele, til videre bekendtgørelse for vedkommende, at det vil forsætte på den sædvanlige måde ved de herom gjorte anordninger, undtagen forså vidt vedkommende, ellers i mindelighed kan forenes om anden måde. 19 Juli 1785.

187
Fra O Høegh Guldberg, Århus.
På Notificationslisten for Juli Måned findes: 7 P 2360 Niels Rasmussen af Fensholt i Åkjær Amt, om Beneficium paupertatis imod Fensholt Selvejere med videre. 19 Juli forbliver ved forrige resolution. 12 August 1785.

188
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Beregningen over indeværende års Brandhjælp, udbedes snarest muligt, da den skal indsendes til Commerce Coll. 23 August 1785.

189
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Den af Rentekammeret forlangte repartition over Fouragen til det Slesviske Rytter Regiment fra 26 Oktober til årsdagen, fremsendes hermed, hvilken efter underskrivning ønskes expres retur. [Se næste]. 14 September 1784.

Bilag:
Dateret 16 August 1785 fra Høegh Guldberg, nævnte beregning om Fourage til Regimentet. Exp: Slesviske Rytter Regiments 3 Escadroner med Stabet i Horsens, Havre 2757 tdr 5 skp 3 1/4 fc. Læs Hø a 32 lispund 1378 læs 27 lispund 10 pund. Læs Halm a 24 lispund 919 læs 5 lispund 13 pund. Stjernholm Amt leverer af 5880 tdr Hartkorn Havre 935 tdr 7 skp 2 1/4 fc. Hø 522 læs 6 lispund 6 1/3 pund. Halm 348 læs 3 lispund 3 pund. Hvoraf Havren leveres i Horsens, øvrige i Vejle og Horsens.

190
Fra C Brøndsted, Fruering [Sognepræsten - bagsiden af bilaget, anvendt til beregning af forriges Fourage]. Efter [ikke] vedlagte fortegnelse fra Degnen for Blegind og Hørning Menigheder, bedes om at anførte Personer, som ommeldte Onsdag udeblev fra Provste Visitatsen, efter Loven, må blive pålagt en Mulct til Sognets fattige. 16 Juli 1783 [år bemærket].

191
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Kopi af Kongelig Rescript af 16 hujus, hvoraf fremgår at Sognedegnen for Årslev og Tilst Menigheder Jens Haslev, har klaget over, at han som forhen værende Skoleholder ved Skovsrod Skole i Gern Herred, af Skoledistriktets største Lodsejer Os Elskelig Frue Geheimerådinde von Woyda, af sin Skoleløn har fået tilbageholdt 4 rdr 5 mk, på grund af, at han ikke, i den tid han var der, har holdt Husholdning sammesteds, og foregivende at Skolen, formedelst mangel på Varme skal have taget skade, der er ansat til nævnte beløb. Han har i sin henvendelse anført, at den største grund til, at han ikke var der om natten, var Skolens brøstfældighed, da den hele tiden var under reparation, som ikke var færdig ved hans fratrædelse. Gives derfor tilkende, at Amtmanden skal pålægge største Lodsejer, straks at udbetale det tilbageholdte, uden nogen afkortning og under straf, af en af Eder fastsat Mulct. Såfremt vedkommende Skoleholderen har noget ansvar for Brøstfældigheden, skal dermed forholdes efter Lov og Ret. 22 September 1785.

192
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Han har fra Rentekammeret modtaget [ikke] vedlagte ansøgning fra Christen Jelling i Ingerslev Mølle, under Havreballegårds Amt, om tilladelse til, at indrette et Grubeværk i Møllen, hvorom Guldberg har indhentet Herredsfoged Holmers betænkning, der mente at Ejeren af Lille Mølle i Hørning Sogn, såfremt ansøgningen blev efterkommet, ville anse sig som fornærmet. Amtmanden bedes indhente nævnte Møllers erklæring. 27 September 1785.

193
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Drejer sig om en til Commerce Coll, indsendt taxationsforretning, til Brandforsikring, over Ole Nielsen Nørgårds Gård i Bjerager By, bestående af 13 fag Stuehus a 20 rdr 260 rdr, 13 fag Staldhus a 10 rdr 130 rdr, 14 fag Ladehus a 15 rdr 210 rdr og 10 fag do a 10 rdr 100 rdr. I alt anført for 800 rdr der kun skal være 700 rdr, hvilket bedes rettet. 30 September 1785.

194
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Fremsender den, efter Kongelig befaling, forfattede inddeling over befordrings Distrikterne, med anmodning om, at Amtmanden bedes tilkendegive, såfremt han finder noget at erindre [indvende]. 30 September 1785.

Bilag:
Inddeling af befordrings Distrikterne i Havreballegårds og Stjernholms Amter, forfattet i allerunderdanigst følge Hans Majestæts mig ved det Kongelige Amtskammer under 6 August 1756 bekendtgjorte allerunderdanigste befaling. Skemaet består af 6 rubrikker: Relle? stederne - Distrikterne - Bøndergodsets Hartkorn - Beboernes antal – hvor langt fraliggende Landevejen Relle? steder - Sognefogedernes opholdssted. Exp: Solbjerg til Århus 2 Mil til Houd Kro 2 Mil - 1ste distrikt Solbjerg - 41 tdr Hartkorn 8 Beboere – Relle? stederne 1/4 Mil og Sognefogeden i Solbjerg o s v.

195
Fra O Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for September Måned findes: 7 O 2373 Niels Rasmussen af Fensholt i Åkjær Amt om Beneficium paupertatis mod 3 Selvejere. 27 September forbliver ved forrige resolution. 14 Oktober 1785.

196
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Fra de til de Rejsendes befordring, udnævnte Indvånere i Horsens, har han modtaget vedlagte henvendelse, ang Vejene over Ørridslev Hede, Hoved og Grumstrup Marker, samt ved den såkaldte Rindelev Bæk. Uden i mindste måde, at påtvivle at Amtmanden efter mulighed har, og vil sørge for disse Vejes istandsættelse, må det tillades ham, efter nævnte begæring fra Beboere i en af ham betroet Købstad, på bedste måde, at indstille denne sag. 18 Oktober 1785.

Bilag:
Dateret 10 Oktober 1785 fra F Winther, Jens Gylding, Peder Winther, Gjertrud Meyers Sal N Brantes, Berntzen, Hans Perto, Brædstrup, Michel Nielsen, Jens Monberg, Jens Møller, Christen A Thykier, Samuel Blomer ex Campag, Jørgen Yding, Jens Overby, Niels Gylding, Peder Pedersen og Mouritz Monberg, nævnte klage over Vejforholdene etc. Påtegnet af Tolstrup, der bl a skriver, at bliver der ingen forandring med Vejen på en måde, tvivler han på de Rejsende kan vente befordring fra Horsens til Århus, da umulige ting ikke kan forlanges eller efterkommes.

197
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Den tilsendte delingsplan til Ring Markers udskiftning, bliver med deres påtegning og godkendelse returneret. Men planen til Røgen Markers udskiftning har måttet tilbageholdes, formedelst en i denne anledning, indløbet klage fra Provst Grønbech i Røgen, hvorom man har udbedt sig Greve Wedel Friises erklæring, hvilket også er skyld i forsinkelsen med førstnævntes fremsendelse, da man havde regnet med, at kunne sende begge på en gang. 29 December 1785.

198
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Kongen, hvoraf fremgår at Magistraten i Randers, har henvendt sig, hvori man fremhæver, at Byen for mere end 100 år siden, er blevet bevilget at måtte til de såkaldte 2 Sønder Broers vedligeholdelse, oppebære af hver ubeslagen Vogn 1 sk og af en beslagen Vogn 2 sk, og af hver Caret med 4 eller 6 Heste 4 sk, hvilke passagepenge er bestemte efter da værende Tønders priser, på de dertil behøvende Materialer, men at disse 2 Broer, snart vil behøve en betydelig reparation, hvortil indtægten ikke er tilstrækkelig, og at Brokassen har en gæld på 144 rdr, hvorfor de beder om at Bropengene måtte forhøjes. Giver herved tilkende, at der af en Caret Chaise - Jagt eller Stor Holstensk Postvogn med 6 Heste betales 6 sk, af en do med 4 Heste 4 sk, af en beslagen Borgervogn 3 sk og af en Ridende uden for Bondestanden 1 sk, dog at denne forhøjelse kun må vare i 6 år. 4 November 1785.

199
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Når de ved Ildebrand den 9 og 10 Juli f a, skadelidte Bønder i Skårup, har modtaget den resterende erstatning, bedes deres kvitteringer ham tilsendt. 15 November 1785.

200
Fra Knud Laursen [Lauritzen?] m fl, Amtskontoret i Skanderborg. Underskrevne samtlige skadelidte Beboere i Skårup, som ved ulykkelig Ildsvåde natten mellem 9 og 10 Juli f a, blev hjemsøgte på deres Gårde og Huse, kvitterer hermed for modtagelse af den resterende Brandhjælp, efter de af Commerce Coll anviste 800 rdr. Knud Laursen 126 rdr 5 mk 4 sk, Peder Jepsen 127 rdr, Rasmus Møller do, Rasmus Rasmussen do, Niels Knudsen do, Tønnes Jensen nu Jens Tønnesen do og Peder Jensen Husmand 38 rdr 12 sk. 8 Oktober 1785.

201
Fra O Høegh Guldberg og J Hee, Århus. De ønsker meget gerne, at få nærmere efterretning om den i skrivelse af 31 pasfoto, nævnte Gårds beskaffenhed og tilliggende Ejendomme, før de kan meddele fuld forsikring om, at de forlangte 686 rdr kan blive udbetalt til næste Snapsting, mod Panteforskrivning i 1ste prioritet. Da Pantet er en Publique Bygning, ønskes også oplyst, hvad forsikring man kan få for Renternes betaling her i Århus, og om der i tilfælde af misligholdelse, uden videre kan gøres udlæg i Chirurgi Løn eller også at Stiftelsen, hvem Pengene tilhører, på anden måde kan blive forsikrede om samme. 18 November 1785.

Omslag: Gen Landoec og Com og Comm Collegie.

202
Fra Rabens m fl, Commerce Coll etc. Henviser til modtagelsen af 2 indkomne taxationsforretninger, med Stiftamtmandens påtegning, over Jens Jensens og Jeppe Jacobsens to og de samtlige Gårdmænd tilhørende 17 Huse i Grumstrup, hvormed ikke medfulgte en specifikation over de anskaffede Brandredskaber, der efter Kongelige Resolution af 3 December 1764 skal bestå af en Hånd eller Stue Sprøjte, en Brandstige, 2 Brandhager og 4 - 6 Brandspande. Bedes meddelt de pågældende, at Forsikringerne ikke kan antages før dette er bragt i orden.
16 April 1785.

203
Fra Dræbye m fl, Commerce Coll Omhandler en, med Stiftamtmandens påtegning, modtaget taxationsforretning, over Anders Nielsens udflyttede Gård Brandstrup, i stedet for Gården no 2 af Siim, som hidtil under Thomas Sørensens navn har været forsikret for 550 rdr. Med samme fulgte ikke en specification over Brandredskaberne. Da Gården nu er udflyttet fra Byen, kan den ikke have Brandredskaber fælles med Anders Christensen i Gård no 1. 29 Januar 1785.

204
Fra L v Bülow, Skanderborg Vil ikke undlade at meddele, at der med dags Post, til Commerce Coll, indsendes en attest over Brandredskaberne, som Selvejer Anders Nielsen, ved sin fra Siim udflyttede Gård, Brandstrup kaldet, har anskaffet. 17 Februar 1785.

205
Fra Jens Thygesen, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Guldberg, hvorefter fremsendes 3 kopier til Kongelig Confirmation på Brand Societetets indretning for Bøndergods i Calø Amt dat 26 September 1763. Hvoraf måtte erfares, at samme kasse ingen særlig Fond har, men ved indfaldende Brandskader, udlægges den fastsatte understøttelse eller Brandhjælp på Interessenterne, jvnf vedlagte kopi. Altså efter denne Brandkasses beskaffenhed, kan der undertiden være nogle 100 rdr i behold, til påkommende enkelte og ubetydelige Brandskader, og undertiden kan den stå i et mindre forskud, indtil udlægningen kan ske. [Se næste]. 5 Februar 1785.

206
Fra Frederik den Femte, af Guds Nåde Konge til Dannemark og Norge p p. [Se forrige]. Kopi no 370. Confirmation på et Brand Societets indretning for Bøndergodset i Caløe Amt. Hvoraf fremgår, at det skal gælde for Bønder Gårde, Møller, Degne og Skolebygninger, Gade, Hede og Skovhuse eller andre Bygninger, dog de på Hovedgårds Grund beliggende undtaget, haver af Proprietairerne udi Calø Amt, været, gjort allerunderdanigst ansøgning om Vores allernådigste Confirmation, således ord til andet lydende. Derefter under 10 punkter selve beskrivelsen etc. 26 September 1763.

207
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Foruden de i afslag, på de ved Ildebranden mellem den 9 og 10 Juli f a i Skårup By, skadelidtes Brandhjælp på 1697 rdr 4 mk 4 sk, herfra den 30 December f a anviste 897 rdr 4 mk 4 sk, har man under dags dato tilskrevet Stiftamtmand Høegh Guldberg, om af den i Århus Stift forfaldne Brandhjælp 10 sk pr 100 rdr om at udbetale disse, eller såfremt det ikke måtte være tilstrækkelig, anmode Amtmanden om af Amtets Brandhjælp, at udbetale de skadelidte de resterende 800 rdr. 16 August 1785.

208
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Henviser til deres skrivelse af 12 Maj 1781, hvori man forlangte betænkninger, angående en almindelig anordning for Brandvæsenet overalt i Danmark, der nu er indkommet, hvorefter man har ladet uddrage følgende [ikke vedlagte] udkast til en sådan anordning. Men forinden man foretager sig videre, bedes Amtmanden indhente vedkommendes endelige betænkning, ifald nogen skulle have indvendinger eller tilføjelser, til hvilken ende man har ladet fremstille bemeldte trykte udkast, hvoraf vedlægges 15 exemplarer, hvorpå hver Jordegodsejer selv kunne fremkomme med sine bemærkninger, hvilke ønskes tilbagesendt inden September Måneds udgang.
12 Juli 1785.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 89

B5 C – 154 År 1785

Påbegyndt læsning pakke no 90

LAV B5C - 155 år 1785

Afgivelser 1785:

209a

1 pakke med Horsens Byes Breve

1 Horsens Acisse Regnskab

1 pakke med Skiftevæsen

1 do Domsacter m Delinqventvæsen

1 do Vei og Brovæsen

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do Udskiftning m m Landvæsen

1 do ang Fattigvæsen

1 do ang Konge og Frirejser

1 do ang Skatte og Amtstuevæsen

1 do Skolevæsen

1 do Medicinalvæsen

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do ang Protocoller m m fra Godserne

1 do forskellige Indberetninger

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter

209b
Fra R Damgård, Tammestrup. Efter hans Principalindes Frue Etatsrådinde de Lichtenbergs ordre, som Overby Skoles Ephörus? [Øvrighed], skal han anmode Amtmanden om, at tilsende hende Rentekammerets afgørelse om Overby Skoles bevilgede Græsning, samt at Græsningen efter samme bestemmelse, snarest muligt må blive udlagt. 30 April 1785.

210
Fra J Ramsland, Stensballegård - til H Lauritzen. [Se tidligere, sag om Ildspåsættelse på Naboens Gård]. Fremsender hermed Peder Jensens Dom som han først i går, uagtet han ofte har rykket for den, modtog fra Viborg. Jvnf påskrift blev den i går forkyndt for ham, og da han var fornøjet med denne, ligesom Ramsland også har Gehejmerådindens tilkendegivelse af, at hun er tilfreds med den, og når den er approberet af Amtmanden, som muligvis kan ske, således den kan tilbagesendes med Budet som er Peder Jensens Broder, vil Ramsland straks lade den fuldbyrde, således han bliver udleveret til sine venner, som fremover skal tage ham i forvaring. Fortsætter, at Manden som bringer dette Brev kan underskrive forpligtelsen, både på egne vegne, og på Jens Hansens vegne, der er Broder til Peder Jensens Kone. Peder Jensen kommer således til at være i Arrest i sin egen Gård, da han ikke må befatte sig med noget og kun komme i Kirken, medens Konen ene og alene skal bestyre deres ejendom, alt under streng trussel om streng Arrest, hvis han ikke holder sig Dommen efterrettelig. 31 Januar 1785.

211
Fra Thygesen, Mattrup. Den modtagne bevilling på et Grubeværk ved Bredvads Mølle, er i dag indløst med 12 rdr 79? sk.
19 Juli 1785.

212
Fra E Halle?, Viborg. Undskylder sin dristighed, med igen at henvende sig til Amtmanden, der er Skifteforvalter efter afgangne Madame Caroline Sophie Hühns. Anledningen er, at Lauritsen allerede under 16 September har meddelt, at Skiftet var afsluttet, og at den ham tilfaldne arvepart stod parat til udbetaling, mod afgivelse af en kvittering, hvortil han sendte en concept, som Brevskriveren siden har afskrevet på behørigt Stemplet Papir og returneret, forventende, at han med den agende Post ville modtage arven. Da dette ikke skete, bad han igen om, at få den tilsendt, men har stadig intet hørt, hvorfor Amtmanden bedes sørge for dette sker. Når der til sin tid fremkommer attest om hans Broders dødsfald, der var uden livsarvinger, vil han fremsende særskilt kvittering for den Lod han da vil få efter denne. 28 November 1785.

213
Fra Jens Hansen, Rådved. Drejer sig om, at den underskrevne Selvejer Jens Hansen i Rådved, efter en mellemhandling er blevet 33 rdr skyldig til Fuldmægtig Mons Poulsen på Hanstedgård, hvilket beløb, han garanterer at betale inden medio December dette år. Til bekræftelse har han underskrevet dette bevis, samt bedt disse 2 gode Mænd underskrive samme. Til vitterlighed: Johan Johansen, Hansted og Niels Sørensen?, Egebjerg. 27 November 1784.

Notat: 7 Marts henvist til Lands Lov og Ret og J Hansen for udeblivelse Mulct 2 mk.

214
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. I følge modtagne skrivelse, har han indkaldt Mourits Sørensen af Skødstrup, der tilstår at han skylder 14 rdr 3 mk til Seier Hansen i Grumstrup, men da hans fattige omstændigheder ikke tillader ham, at betale gælden nu, beder han om henstand, med forsikring om, at han hastigst muligt skal betale det skyldige. 22 August 1785.

215
Fra L v Bülow, Skanderborg - til Fru Etatsrådinde Rothe, Urup. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, hvoraf fremgår at Rasmus Sørensen og Hans Jensen af Rådvedgård, har indsendt ansøgning om Beneficium paupertatis [fri proces] til at indstævne en Dom for Landstinget, ang en i fæstehavende Eng, som deres Husbonde nu afg Etatsråd Rothe på Urup skal have frataget dem, og solgt til en af Hanstedgårds Fæstebønder for 1400 rdr. Rentekammeret anmoder Amtmanden om, at få denne sag ordnet i mindelighed, da Bønderne i modsat fald kunne blive tilladt fri proces. Da han gerne vil efterkomme dette, ønsker han Etatsrådindens forslag til, hvorledes hun mener sagen kan løses, såfremt nævnte Bønder måtte være villige til dette, der i så fald, sammen med hendes Forvalter kan møde hos Amtmanden næstkommende Fredag, for forsøg på at opnå et mindelig forlig. 23 Maj 1785.

216
Fra A Flensborg, Horsens. [Se tidligere]. Eftersom hverken Cammerherre Beenfeldt til Serridslevgård, på hvis Gods Jens Jacobsen Lundum af Kragelund blev anholdt for begået Tyveri på Hansted Hospitals Gods, eller Major Gersdorph [Gersdorff] som Forstander for dette, vil anlægge sag eller betale for den anholdtes forplejning m v, har Flensborg efter Amtmandens forlangende udbetalt forskud for disse omkostninger, udgørende 28 rdr 3 mk 11 sk, der bedes ham anvist på Skanderborg Amtstue, da det bedst kan stå i forskud der indtil det hele er færdigt og udlagt på Amtet. 2 Februar 1785.

217
Fra Borgmester Mathissen, Flensborg. [På Tysk]. Omtaler en Rasmus Jacobsen, samt et beløb på 3 rdr 5 sk. 12 Januar 1785.

218
Fra A Flensborg, Horsens. Drejer sig om et Legat, hvorefter Salig Jens Jørgen Lindvig, af Nim Sogns Konge Korntiende afgift, har tildelt 6 fattige Enker i Horsens hver 8 rdr årlig, og resten til Byens Havn. Men Tienden var længe før hans Død, på livstid bortfæstet til Ole Mandix og Hustru på Tammestrup Bisgård, jvnf vedlagte kopi af Fæstebrev fra Sr Mandix, altså kan Tienden for Nim Sogn, ikke blive overladt til Selvejerne før efter Mandixes død. 12 Januar 1785.

Kopi af nævnte Fæstebrev dateret 21 December 1784, fra Oluf Mandix.

218
Fra A Flensborg, Horsens. [Se tidligere]. Da Rasmus Sørensen og Hans Jensen af Rådvedgård har forevist og lovligt forkyndt for ham, en Stævning til Landstinget, hvorefter Dommen af 3 December, hvori de hver var dømt til betaling af 60 rdr som Voldsbøder, ankes til dette. Der kan derfor ikke gøres nogen udpantning for dette beløb, før sagens udfald kendes fra Landtinget, men de 5 mk 4 sk som de skulle betale til Justitskassen, har han pålagt dem, at deponere i Amtstuen. 3 Marts 1785.

220
Fra Mette Christensdatter, Trebierre, Hvirring Sogn. Drejer sig om, at hun for 3 - 4 år siden, blev besvangret af en Bondekarl Christen Jensen, da tjenende i Trebierre, som nu er Kusk hos Hr Cammerherre Holger Sehested til Herningsholm. Hun har siden Barnets fødsel ikke kunnet få den mindste hjælp af ham, til det fælles Barns opdragelse, uanset hun er i så usle og ringe omstændigheder, da hun kan fortjene det der skal til, for at underholde sig selv og Barnet. Hun har derfor i Maj ansøgt Stiftamtmanden om hjælp til, at få bemeldte Karl til at betale hende det, han efter Kongelige anordninger er pligtig til, men da hun endnu intet svar har fået på sin ansøgning, beder hun igen om hjælp til at få den hjælp hun af Faderen kan tilkomme. 8 August 1785.

221
Fra Karen Jørgensdatter, Barrit. Så skrøbelig har hun været, at hun af Perto Baggers Tjenestekarl Peder Christensen i Horsens, medens hun der var i tjeneste, lod sig besvangre, hvorefter hun for noget over et år siden fødte et, endnu levende, Barn, hvormed hun i sin yderlige Fattigdom nu lider stor nød og armod. Men så ubarmhjertig er denne mit Barns Fader, at han på ingen måde, enten efter Guds, Naturens eller Kongens Lov, vil lade sig beqvemme til at give noget hjælp, til dette hans eget Barns opdragelse, uagtet han dertil har evne og lejlighed. Beder derfor Stiftamtmanden om hjælp til, at få denne Peder Christensen, der endnu tjener hos Baggers, pålagt, under tvangs midler, et erlægge i det mindste den halve del, af det som Barnets opdragelse koster, såvel for det forløbne, som de tilbageværende 9 år. 2 Maj 1785.

[Efter forordningen, skulle Faderen betale til Barnet var 10 år]. 

2 Bilag:

1)
Dateret 27 Juni 1785 fra A Flensborg, Horsens, hvoraf fremgår at ansøgningen fra Karen Jørgensdatter, er sendt til den påklagede Peder Christensen, som tjener hos Perto Bager her i Horsens, hvorefter Karlen og Pigen i dag har været hos Flensborg, og man enedes da om, at Peder Christensen på en gang betaler hende for Barnets opdragelse, hvorfor hun i 2 Vidners overværelse, jvnf vedlagte kopi, har meddelt ham kvittering.

2)
Dateret 27 Juni 1785 fra Karen Jørgensdatter, hvorpå hun kvitterer, [intet beløb] for, at Peder Christensen, tjenende hos Pertou Bager her Horsens, der har besvangret hende, efter Kongelig forordning, i dag, en gang for alle, har betalt hende for hendes Barns opdragelse, hvorefter hun intet mere har at fordre af ham, og ellers er fuldkommen fornøjet og tilfredsstillet. Att af Pontoppidan og S J Stephansen.

Omslag: Forskellige indberetninger.

222
Fra A Flensborg, Horsens. Extract af de fra Strø og Selvejergods i Vor Herred, indkomne efterretninger om, hvorledes årets Høst er udfaldet.

Nim: Byg mådelig Havre ringe.

Lundum: Byg ringe Havre mådelig.

Tolstrup: Byg mådelig Havre ringe.

Ørridslev: Byg ringe Havre mådelig.

Vedslet: Byg mådelig Havre ringe.

Gangsted: Byg ringe Havre mådelig.

Hansted: Byg mådelig Havre god.

For alle Sogne gælder, at der ikke avles Hvede, medens Rugen angives om ringe.
28 September 1785.

223
Fra C Hansen, Sophiendahl. Efter Rentekammerets ordre af 15 November 1783, fremsendes indberetning om Kornavlen, for Venge, Tulstrup, Alling og Storring Sogne. Rugavlen angives som mådelig og ringe. Byg samme. Havren god og mådelig. Boghveden god, ringe og mådelig.
29 September 1785.

224
Fra J Rosborg, Kalbygård. Indberetning om Godsets Kornavl i Låsby, Dallerup, Framlev og Storring, hvoraf fremgår, at der ikke avles Hvede, Rug og Byg er ringe, medens Havren er god. 28 September 1785.

225
Fra Peder Christensen, Mesing. Efter befaling indberettes om Kornavlen i Sognet, at der i forhold til et godt år, er 1/2 del Rug - 3/4 Byg og 4/5 Havre. 28 September 1785.

Notat:

Skårup Fogderi: Rug 1/2 - Byg 3/4 Havre helt godt.

Forlev: Rug og Byg 1/2 og Havre 3/4.

Alt regnet i forhold til et godt år.

226
Fra J Ramsland, Stensballegård. Indberetning om Kornavlen, hvoraf fremgår, at Rugen har været meget ringe, Byg mådelig og Havre god. Det underliggende Gods med Endelave Rug ringe, Byg og Havre mådelig.

Noterer videre, at det over alt har været meget vanskelig med Høsten, formedelst den megen Regn, hvorved meget af Kornet er faldet af på Marken, ligesom der vil være frygt for mangel på Foder, især hvis Vinteren skulle komme meget tidligt. 1 Oktober 1785.

227

Fra Sognefoged Peder Michelsen, Virring. Efter Munchebergs ordre, indsendes hermed attest om årets Kornavl i Fruering Sogn. Rug halvt så godt som et godt år - Byg næsten det samme, Havren er en fjerdedel ringere end en god avl, men er for det meste kommet mådeligt i Hus på grund af, at Tiendefogeden har forsinket det, thi når han ikke må tage Tienden hvor han vil, da siger han, at det ikke er tjenligt til indkørsel, og i sådan et vanskeligt vejr som i år, lider Bonden et stort tab ved sådan omgang, og må mesten give dobbelt. 24 September 1785.

228
Fra Fuldmægtigen, Mattrup. Extract over indeværende års afgrøde ved Mattrup, Våbensholm og Nedenskov Vilholt Gårde med underliggende Bøndergods. Rughøsten mådelig og i Brædstrup ringe. Byg er 2 steder god ellers mådelig og ringe. Havre enkelte steder god ellers mådelig og 2 steder ringe. Boghvede meget ringe, bortset fra et sted god og 2 steder nogenlunde. 2 Oktober 1785.

229
Fra R Daugård, Tammestrup. Indberetter om Kornavlen, regnet mod et godt år i Ovsted: Rug 2/5 - Byg 1/5 og Havre 2/5. Tåning: Rug 3/6 - Byg 1/6 og Havre 2/6. Kattrup: Rug 1/3 - Byg 1/3 og Havre 1/3. Grøden af Rug har ellers været ringe, Byggen ringe og Havre mådelig. Høsten har været meget våd, og man har haft besvær med, at få afgrøden bjerget nogenlunde tørt. 6 Oktober 1785.

230
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Indberetter at Rugavlen på Hovedgården har været ringe, Byg mådelig og Havren god, medens den på Godset i almindelighed har været ringe. Der avles ikke Hvede. Noterer desuden, at Kornet overalt har taget stor skade af den i Høsten indfaldende megen Regn, hvorfor det kan befrygtes at foderet bliver meget udrøj, således der må sælges Kreaturer etc. 1 Oktober 1785.

231
Fra H Lauritsen, Skanderborg. Henviser til cirkulair brev af 1783, hvorefter der nu skal foretages indberetning om årets Kornhøst, der efter Kongelig resolution skal indsendes til Rentekammeret, hvorfor han minder vedkommende om, at indsende en sådan. 23 September 1785.

Påtegnet om ankomsten m v af Hanstedgård, Urup og Mattrup.

232
Fra L v Bülow, Skanderborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret af 29 Marts, hvoraf fremgår, at man ønsker, at der med fællesskabets ophævelse, så vidt muligt ville ske det samme med Skovene og Tørvemoserne, men at dette de fleste steder ikke har kunnet iværksættes, på grund af vanskelighederne med at udskifte Skov mod Skov eller Skov mod Jord, og fordi man ingen faste regler har haft, hvorefter de forskellige Skovarter kunne taxeres og forholdene af den ene art mod den anden bestemmes. Udbeder sig derfor Amtmandens gode betænkning om, hvorledes han mener at ophævelsen af et sådant fællesskab vil kunne foretages. Denne anmoder derefter Proprietairerne og Godsejerne i Amtet, om snarest muligt, at fremkomme med deres betænkning i samme anledning. 13 April 1785.

234
Fra L v Bülow, Skanderborg Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf fremgår, at man ønsker, at Landinspekteurerne og Landmålerne i Danmark må fordeles således, at enhver som ønsker at få sin Jord opmålt og udskiftet, så vidt muligt, straks kan få den nødvendige hjælp af disse. Amtmanden bedes derfor indhente erklæringer fra Godseierne m v, om hvilke udskiftninger der agtes foretaget i indeværende år.
3 Februar 1785.

Påtegnet af: Hanstedgård ingen. Urup og Møldrup Krog, der angiver at Landmåler Westerholt er begyndt ved Møldrup Krog etc. Mattrup ingen, men forventer at de af Inspekteur Munch bliver færdige. Nørre Mølle og S Woetmann i Salten ingen.

Bilag:
Dateret 3 Februar 1785 fra L v Bülow om samme, påtegnet af Stensballegård, Serridslevgård, Tyrrestrup, Hovedgård, Gjesing Øde Mølle, Tammestrup og Jens Overby i Horsens.

235
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Der er i 1785 ikke sket forandringer eller udskiftninger til Landvæsenets forbedring.
26 Januar 1786.

236
Fra J Benzen, Horsens. I afvigte år, er der intet betydeligt til Landvæsenets forbedring sket ved Horsens Hospitals Gods i Stjernholm Amt, da det meste af Godset, der ligger meget spredt i mange Sogne og Byer, hvor der allerede er sket udskiftning. 2 Januar 1786.

237
Fra A Flensborg, Horsens. Efter advarsel, har ingen af Nim Herreds Beboere angivet, at de i afvigte år, har indsendt ansøgninger etc til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er modtaget svar. 2 Januar 1786.

238
Fra Tolstrup, Skanderborg. Ingen af Byens Beboere har anmeldt, at have indsendt ansøgninger m v, hvorpå ikke er modtaget svar.
31 December 1785.

239
Fra A Flensborg og Daniel Grundahl, Horsens. Ingen af Byens Beboere, har anmeldt, indsendelse af ansøgninger m v, hvorpå ikke er modtaget svar. 2 Januar 1786.

240
Fra Oluf Mandix, Tammestrup Bisgård. Indberetning om Hør og Hampeavlen, hvoraf fremgår, at der på Godset, herunder i Vrønding og Lund Byer er sået 3 tdr 3 5/8 skp Hørfrø og avlet 25 lispund 5 pund. Hamp sået 4 1/2 skp og avlet 3 lispund 2 pund. 6 Oktober 1785.

241
Fra A Biørn, Rask. Indberetning om Hør og Hampeavlen, jvnf vedlagte bilag, hvoraf fremgår, at der i alt i Honum, Boring, Hornborg, Haurum og Kallehauge er sået, Hørfrø: 51 skp 10 fc, avlet 61 lispund 20 pund. Hamp sået 14 skp 8 fc avlet 18 lispund 22 pund. 6 Oktober 1785.

242
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Indberetter, at der er sået 7 skp Hørfrø, hvoraf avles knap 3 lispund 10 pund. Hamp 1 1/2 skp avlet 14 pund ren heglet Hamp. 4 Oktober 1785.

243
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed, efter indkomne angivelser fra Strø og Selvejergodset i Nim Herred, den anbefalede indberetning om Kornhøsten. 28 September 1785.

Bilag:
Nævnte angivelse vedrørende Sognene: Hvirring, Hornborg, Tamdrup og Underup, hvoraf fremgår, at der ikke avles Hvede, Rughøsten ringe, Byggen i Hornborg god ellers mådelig, Havren god i Hvirring ellers mådelig. Noterer desuden at Rugen overalt har været ringe, men Byg og Havre mådelig, hvilket de fleste steder dog den største part er blevet bedærvet. Kornet har spiret i Kærven, og foringen [Halmen] rådden inden det er kommet i Hus, så det ser ud til, at der bliver mangel på begge dele i den forestående Vinter, formedelst den vanskelige Høst med idelig Regn.

244
Fra Tolstrup, Skanderborg. Indberetning om Kornavlen, hvoraf fremgår, at ved September Måneds udgang er beholdningen af gammelt Korn 40 tdr Rug 3 tdr Byg 50 tdr Malt 4 tdr Havre og 16 tdr Boghvede. Kornavlen på Byens Mark kan anses på 1/4 nær som et godt års Høst. Forventer af det indavlede, at få 350 tdr Rug 350 tdr Byg 250 tdr Havre og 40 tdr Boghvede. Vinterhvede, Bønner og ærter avles ikke ved Byen.
1 Oktober 1785.

245
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Jvnf Rentekammerets ordre fremsendes underretning fra Byens Indvånere ang Korn. Beholdningen af gammel Rug er kun 79 tdr. Forventer på Byens Mark, efter udtærskning, at kunne få 223 tdr Rug. Årets Rughøst anses kun at være halvt så god som forrige år, som dog var temmelig ringe, hvorfor årets avl kan regnes som 1/3 mod et godt år. 29 September 1785.

Omslag: Fortegnelse over Protokoller og Documenter foreviste fra Godserne.

246
Fra C Lyngbye, Klags Mølle. Fortegnelse over de Protokoller der findes ved hans lidet Gods i Kallehauge By, som skal forevises for Stiftamtmanden, jvnf cirkulair skrivelse. En Skifte og Fæste Protokol samt en Hoved Kasse eller afskrivningsbog. 26 Oktober 1785.

247
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Fortegnelse over de havende Bøger og Reverser der skal forevises Stiftamtmanden, nemlig 1 Skifte og 1 Fæste Protokol samt en Hoved Kasse eller afskrivnings Protokol. Nævner desuden et originalt Fæstebrev for Gårdmand Michel Therkelsen i Flemming af 9 Juli 1785. 26 Oktober 1785.

248
Fra A Biørn, Rask. Ved Godset findes en Fæste og en Skifte Protokol samt en Hoved kasse Bog. Nævner videre Fæstebrev, Revers og Kvitteringsbog for Fæstegårdmand Jens Nielsen, Hornum, Fæstehusmand Hans Jørgensen, Boring By, do Chresten Pedersen i Hornborg By.
25 Oktober 1785.

249
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Angivelse af de ved Godset værende Protokoller, hvoraf findes en Hoved eller Kassebog, en Fæste og en Skifte Protokol. 26 Oktober 1785.

250
Fra J Benzen, Horsens Hospital. Angiver, at der ved Godset findes en Skifte og en Fæste Protokol samt en Kasse eller afskrivningsbog.
26 Oktober 1785.

Omslag: Stutteri og Staldstude.

251
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Henviser til Plakaten af 6 December 1780 og 19 December 1781, iflg hvilken det er pålagt Bonden, hvert år i Marts Måned, at forevise for Godsejeren eller største Lodsejer, deres Hingstplage der er over 2 år, og derefter lade dem skære, der ikke behøves og godkendes til Avlsbrug. Godsejeren skal derefter inden Juni indsende en opgørelse over disse til Amtmanden. På hans sidste opgørelse, der blev indsendt den 16 April, havde han tillige fastsat og bestemt den i samme Plakat, angivne betaling til den der holder Hingst, hvilket blev godkendt af Amtmanden og returneret. Da Bønderne nu nægter at betale for afbenyttelse af Hingste, og Plakaten ikke angiver, hvorledes betalingen skal inddrives, bedes om Amtmandens hjælp. 10 Februar 1785.

252
Fra C Guldberg?, Tolder i Ribe. Da han endnu ikke, jvnf forordningen af 4 November 1776, har modtaget opgørelsen over de i Amtet opsatte Staldøxen, bedes denne indsendt. 2 Marts 1785.

253
Fra Jens Joensen og Niels Rensborg, Stensballegård. Anmelder at de på Godset har skåret 12 stk Plage. 20 Maj 1785.

254
Fra J Ramsland, Stensballegård. Indberetning om de på Godset værende Hingstplage, jvnf Plakaten af 6 December 1780. Stensballe By 5 - Haldrup 1 – i Brigsted har Gårdmand Laurs Erichsen 1 sort Hingst. Nævner desuden Gårdmand Mads Jensen i Tvingstrup. Skablund By - Præsten på Endelave. Anvender Jens Joensen og Natmanden i Ørting. 20 Maj 1785.

255
Fra Fuldmægtigen, Rathlousdal. Indberetning om Hingste og Hingstplage i Fruering Sogn. Nævner i Skårup: Ole Nielsen. Hvolbæk: Søren Rasmussen, Jens Fiirgård, Jens Stautrup, Poul Nielsen. Fruering: Jens Michelsen, Jens Andersen, Rasmus Andersen. Virring: Niels Michelsen Nedergård, Willum Jensen, Niels Andersen, Jacob Danielsen, Christen Nielsen, Ole Michelsen. Gesing: Michel Carlsen?, Rasmus Hansen, med angivelse af deres Plage. Antaget en Plag til Hingst og brændt hos Jens Stautrup i Hvolbæk, hos Knud Sørensen og Rasmus Jepsen i Gesing bliver stående. 16 April 1785.

256
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Opgørelse over de under Godset værende Hingstplage, der er over 2 år etc. Nævner herunder i Egebjerg By: Niels Simonsen, Niels Sørensen?. Kanderup: Ole Christensen og Søren Laursen. 18 April 1785.

257
Fra J Rosborg, Kalbygård. Opgørelse over de under Godset værende Hingste og Hingstplage der er over 2 år. Nævner under Låsby Sogn: Rasmus Jensen Lægdsmand, Peder Nielsens Enke, Laurs Nielsen, Jens Andersen, Johan Rasmussen, Niels Kieldsen, Niels Nielsen, Niels Jensen, Jens Ollesen. Flendsted: Niels Sørensen. Dallerup: Klaus Jacobsen, Morten Pedersen. Sorring: Peder Jensen Skrædder, Thomas Jensen og Jens Thomasen. Desuden forklaring om, alder, farve, hvorvidt det er Plage eller Avlshingste. 26 April 1785.

258
Fra Tolderen, Kolding Toldkammer. I den for 1783 modtagne anmeldelse om solgte Stude, angives af Kammerråd Søltoft på Tyrrestrup, at af de opsatte 100 Stude er solgt 66, men ikke angivet til hvem, hvor de skulle uddrives, eller måske blive her i Landet. Amtmanden bedes derfor tilholde vedkommende, at indsende forklaring. 7 Marts 1785.

259
Fra N Sehestedt m fl, Guinesiske Rente og Toldkammer. På Kammerets forestilling, har det under 13 dennes behaget Kongen, at resolvere således: Drivetiden for de jydske Staldstude, ville vi i anledning af de for os allerunderdanigst foredragne omstændigheder, for i år allernådigst prolongere [forlænge] til den 15 Maj inclusive. 16 April 1785.

260
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at han i dag har ladet indbinde 116 Stude, til opstaldning i denne Vinter. 1 December 1785.

261
Fra A Biørn, Rask. I anledning af Cirkulair skrivelse af 22 September som han modtog 12 Oktober, indberettes om de på Godset værende Stutteriers antal af Hingste og Hopper etc. 13 Oktober 1785.

262
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til den fra Stutteri Commissionen modtagne befaling om indberetning af forholdene ved Stutterierne i Stiftet. Udbeder sig derfor bl a oplysning om, hvor mange Proprietairer der holder Stutteri. Hvor langt disse Gårde er fra Randers og Holstebro, hvor de årlige møder til Hingste besigtelsen, efter forordningens 5 paragraf er henlagt. Samt hvortil disse møder, evt skulle flyttes, af hensyn til Ejerne. 31 Marts 1786.

Omslag: Medicinalvæsen.

263
På bagsiden af omslag: Fra A Flensborg og Grundahl, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte liste over de Markedspas, der i afvigte år er udstedt til Borgere i Byen. 31 December 1785.

264
Fra Hans Tonder Gyrsting, Skanderborg. Liste over dem han, efter Amtmandens rekvisition, den 5 Februar har fundet at være syge i Dover og Venge Sogne. Herunder hvilke der nu lå slette, hvem der var i bedring, og de der begyndte at klage sig eller bliver anfalds, af den såkaldte forrådnelses Feber /:eller Febris ?? som havde begyndt at udbrede sig.

Siim By:

Gårdmand Thomas Rasmussens  Kone, slette af Sygdomme.

Gårdmand Anders Andersen Kone, slette af Sygdommen.

Gårdmand Rasmus Rasmussen, i bedring.

Husfolk:

Thomas Sørensens Kone og Barn, slette af Sygdommen

Søren Pedersens Datter, i bedring

Anders Pedersen, slette af Sygdommen

Rasmus Niels Datter, i bedring.

Peder Jensens Datter, i bedring.

Firgårde:

Søren Jensens Datter, slette af Sygdommen.

Jacob Jacobsens Kone, slette af Sygdommen, men vilde ikke bruge noget.

Boes:

Husmands Niels Møllers Kone, slette af Sygdommen.

Gunders Søn, i bedring.

Venge:

Gårdmand Steffen Rasmussen, slette af Sygdommen.

Karlen Lars Møller på Sophiendahl, slette af Sygdommen.

Husfolk i Venge:

Husmand Søren Christensen, slette af Sygdommen.

Husmand Albrecht Andersen, i bedring.

Niels Husmand, begyndt af Sygdommen.

Således i alt 18 syge, foruden Karlen i Brandstrupgården, hvis navn han ikke kender, men som nu er i bedring.

8 Februar 1785.

Et enslydende bilag under samme dato.

265
Fra Chirurg Hahn, Århus. [4 sider]. Almindelige regler for de syges frelse, have de sundes helbreds vedligeholdelse i grasserende smitsomme Sygdom. Fortsætter: Da forsynet pålagde Mennesker Sygdomme, haver han også givet midler til helbredelse, og svar? til, at vogte sig så vidt mulig for bekendte smitsomhed, denne taknemmelige godhed, burde derfor ved forefaldne smitsomme Sygdomme, stedse være i tankerne, men findes desværre det modsatte. Derefter mere om bl a, Sygdommens smitsomhed, de syges forhold samt, hvorledes de raske skal forholde sig. 18 Februar 1785.

266
Fra Jes Fæster, Sveistrup [Signepræsten]. Da Forrådnelses Feberen i den fra Siim i Dover Sogn udflyttede Gård, Brandstrupgård kaldet, i nogen tid har raset der, hvoraf 2 gamle Mennesker er døde, nu også har bredt sig til Beboerne i Siim, hvor adskillige ligger meget slette, og en er død, ja for nogle dage siden, har samme Sygdom nedlagt 6 Personer i Venge By, kan han ikke længere, på Embeds vegne, undlade at tilkendegive dette for Amtmanden, således der i tide kan gøres anstalter, så denne fordærvelige Sygdom ikke breder sig, og de syge kan få hjælp. Men til at forekomme Sygdommens udbredelse til andre Byer, og andre i Byen, må uden tvivl en alvorlig befaling udstedes fra Amtmanden, til oplæsning fra Prædikestolen, hvori der, under en vis Mulct, bl a pålægges, at der ved sådan Dødsfald, hastigt skaffes Kiste, og låget straks tilslåes. At ikke flere end de fornødne, til at lægge Liget i Kisten, går ind i Huset. At der hverken må gives Mad eller Drikkevarer ved sådanne dødes Begravelse. At når to eller tre kan være nærværende ved sådanne syges berettelse, må ikke indkaldes flere /: da de ellers plejer at indkalde en og undertiden flere fra ethvert sted i Byen:/. Men da den syge undertiden bliver uregerlig og forvildet i Hovedet, måtte og i slig tilfælde foranstaltes hjælpsomme Hænder i Byen, så også hvor alle i en Gård eller Hus er nedlagte, at de syge og Creaturerne kunne få fornøden pleje, ifald, som Gud i Nåde forbyde, Sygdommen skulle blive så græsselig. Han har givet sig den frihed, at nævne disse få poster, i den tanke, at Amtmanden måske ikke kender alle Bøndernes skikke ved syge og Døde, så også for at give en slags anledning til højere eftertanke om denne vigtige sag. 3 Februar 1785.

Omslag: Et Sygehuuses Indretning i Skanderborg ang.

 267
På bagsiden af omslag: Uden afsender og dato, del af skrivelse, hvori der i 9de post, bl a skrives: Skulle nogen af Bønderne eller andre i de ved Sielle Skovgård, Tvilum og Silkeborg nærmest liggende Byer, i henseende til Græsningen og Hø avl etc. [Giver ingen mening].

Omslag: Angående Sygehuuses indretning i Skanderborg og Horsens m v.

268
På bagsiden af omslag: Fra Bagger, Mattrup. [Bilaget er overstreget]. Skriver at det er ham plat umuligt i morgen at møde med sine Karle, sender derfor underlagte, der viser at han har udset de bedste Karle, og en fra hvert Sogn. Den sidste på listen ville han gerne have skånet, da hans Fader er en svagelig og gammel Mand. Mattrup er ansat for Lægd no 12 og 13, men efter lodkastning tilkommer det Woetmann i Salten, at levere for no 13, så han håber at slippe med en Karl, eftersom der ikke på Godset er Vacancer. Han har bedt Woetmann møde med sine Karle. 10 April 1789 [År bemærket].

269
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Formedelst et berammet Samfrænde Skiftesamling på Vester Keilstrup, efter afgangne Cammerråd Fischer den 21 Marts og følgende dage, kan han ikke møde i Skanderborg, jvnf modtagne skrivelse af 16, da han har påtaget sig at være Fru Fischers Lavværge. Hvad Bülow behager at proponere og resolvere i henseende til Kongelig Rescript af 14 Februar, om Bopæl og Sygestue for Amtets Feldtskær Hr Gyrsting, finder han sig for sine Bønders andele altid fornøjet, da han ved at Amtmanden kender Bondestandens trykkende og fattige vilkår, og tager samme i betragtning. Mener at Skanderborg By må betale dertil, som den der ofte kunne behøve Sygestue og Feldtskærs assistance, hvorimod Gjern og Vrads Herreder, der har over 4 Mil til en sådan, ikke vil få nytte af en Sygestue, og enhver Proprietair der vil sine Bønders vel, derfor måtte oprette en Sygestue på sit eget Gods. 18 Marts 1785.

270
Fra H Lauritzen, Skanderborg [på Amtmandens vegne]. Repartition over de anvendte omkostninger ved et Sygehuses indretning i Skanderborg, efter Kongelig allernådigst befaling af 18 Februar 1785. Fremgår heraf, at der for Gården, der er indkøbt til Beboelse for nuværende og efterkommende Distrikts Chirurger i alt koster 1028 rdr 1 mk 4 sk. Indretning af Sygehuset i Gårdens Baghuse og øvrige Gårdens Bygning, at reparere efter foregående overslag, efter afholdt offentlig licitation 400 rdr. 4 Bilæggerkakkelovne i Sygehusets 4 Værelser a 10 rdr i alt 40 rdr. Til Veneriske syge som har været og er så fattige, at de ingen Sengeklæder har haft at medbringe til at ligge på, er af Chirurgo Sr Gyrsting indkøbt Sengeklæder til en a 2 Senge som Inventarium til Sygehuset, hvorfor er betalt efter regning 10 rdr, som og til Ventelatus i Sygehus Vindved er høynødvendige a stk 3 mk er for 4 2 rdr og i alt 12 rdr. Endelig til Haugens indhegning for så vidt gården vedkommer, med Egestaue og Enebær, eller anden Risgærde, samt små Requisitters anskaffelse i Sygehuset, såsom Borde og Stole, for de fattige og med epidemiske Syge beladne, som ikke vedkommer Licitationen efter nøjeste overslag 25 rdr. I alt 1507 rdr 1 mk 4 sk. Når der efter Kongelig befaling, lånes de 2 trediedele af købesummen, som forrentes af Distrikts Chirurgen i stedet for Husleje, og for eftertiden vedligeholder alt, der er 686 rdr, resterer 821 rdr 1 mk 4 sk som udlægges på Distriktets Hartkorn, der angives at være 6862 tdr 1 skp 3 fc, hvoraf der så skal svares 11 1/2 sk pr tdr, udgørende i alt 822 rdr, hvorefter det fremkomne overskud på 4 mk 14 sk, der vil blive anvendt til indkøb af småting. Fremgår at Søren Pedersen i Vrold får 18 rdr for indhegning af Haven og Hr Laursen 50 rdr 4 mk for Rekvisitter. Derefter redegørelse om anvendelsen af de indkomne penge. 19 Juni 1786. [År bemærket].

Bilag:
Dateret 11 September 1786 fra Distrikts Chirurg H Gyrsting, der bekræfter, at de mangler der var forrige år, nu af Entreprenøren Sr Peter Schandorph, er ordnede, hvorefter denne kvitterer for restbetalingen på 10 rdr den 10 August 1786.

271
Fra Anders Kruuse, Horsens. Contract hvorefter han efter sit overslag, udlejer til Chirurgus Flock her i Byen, de 7 fag Hus til et Sygehus, på hvis indretning var afgivet Tegning, og derudi anskaffer 4 Jernkakkelovne, 4 Sengesteder og til hver Seng 3 Dyner - 2 store og en lille - Hovedpude samt Lagner, men renholdelsen af disse, er ham uvedkommende, samt levere fornøden Ildebrand og Lysning til de 4 underste Værelser etc. 9 Oktober 1788. [År bemærket].

Påtegnet den 13 Oktober af Kruse, og approberet 4 November 1788 af O Høegh Guldberg. På samme flere beløbsangivelser og datoer m v.

272
Fra F L Bülow, Skanderborg Gør vitterligt, at han efter Kongelig Rescript af 18 Februar 1785, på Publiqve vegne har lånt og er skyldig, for en indkøbt Gård til Districts Chirurgens bopæl og Sygehus i Skanderborg, som er medforstrakt af Århus Stifts nuværende Biskop Høyædle og Høyærværdige Hr Jørgen Hee af den Hørningske Stiftelses penge, som han er Direktør for, i alt 686 rdr etc. Påtegnet af Hee 6 Juni 1786. 16 Juni 1786.

273
Fra Rådmand Christen Gundorph Wissing, Kolding. Skøde på salget af en ham og arvinger forhen tilhørt Ejendom i Skanderborg, beliggende på den Store Gades vestre side mellem Doctor og Birkedommer Munchebergs Gård på den nordre og Farver Fischers på den søndre side, bestående af 13 Fag til Gaden, 3 fag dobbelt Kvist og Jordkælder, 5 fag Sidehus og 12 fag Baghus med Vognport, alt Teglhængt med Brønd i Gården, Gårdsrum, Hauge som grænser til Søen, til Amtmand von Bülow o s v. Hvilket Ejendom skal indrettes til Bopæl for Distrikts Chirurgen og Sygehus. 10 Juni 1786.

Påtegnet om læsning af Bülow og Tolstrup.

274
Fra Ulrich Christian Tolstrup, Skanderborg - Byfoged, Byskriver samt Birkeskriver. Gør vitterligt at år 1781 den 3 Juni er afholdt 3die Auktion over den, efter afgangne By og Birkeskriver Niels Wissing her i Byen påboende, Gård her i Byen, som hans Søn Seign Christian Wissing i Skanderborg, som højstbydende, blev tilslået, for 610 rdr på de ved Auktionsstedet fremlagte Conditioner. Derefter beskrivelse etc.
13 Juni 1781. [År benærket].

Læst for Retten 22 Juni 1781.

275
Fra C Wissing, Kolding. Ved sin hjemkomst i aftes modtog han Amtmandens skrivelse af 14 hujus, hvori denne forsikrer ham om prompte betaling, for den købte Gård, hvorefter Wissing lover, at udstede lovligt Skøde for den accorderede købesum på 980 rdr med et års rente på 4 pct til Snapsting 1786. 20 April 1785.

2 Bilag:

1)
Dateret 28 Marts 1785 fra C Wissing, Kolding, hvori han ved skrivelse af 21 hujus, erfarer at Amtmanden i Guds navn har købt hans Gård i Skanderborg. Påhæftet lap med beregning af Renter.

2)
Dateret 7 April 1786 fra C Wissing, Kolding, hvoraf fremgår at han i Brev fra sin Fætter Byfoged Wissing i Viborg, dateret 2den hujus, der bl a melder, at han med fornøjelse slipper for at holde den med ham, indgåede Lejecontract, og at svare Skatter og udgifter af en Gård, hvoraf han ingen nytte kan have. Gården kan altså når behages uhindret tages i brug. Jorderne siger han er udlejet til Peder Galten, så vidt han ved er de ikke besået med Rug, og såfremt Gyrsting vil tage samme i besiddelse, må Bülow gerne få dette afgjort med Peder Galten.

276
Fra C Wissing, Kolding. Forretninger på nuværende tid, forbyder ham, uanset han gerne ville, at komme til Skanderborg, for med det samme at kunne tale med Lauritzen og flere af sin venner. Sender derfor sin Fuldmægtig, med hvem man bedes træffe det nødvendige om Snapstings affærerne. Derefter over 3 sider mere om salget af sin Gård, jvnf forrige. 10 Juni 1786. [År bemærket].

Bilag:
Dateret 10 Juni 1786 fra C Wissing, med angivelse af forskellige beløb vedrørende den solgte Gård. Indtægt for Gården 980 rdr contant hermed 15 rdr stemplet Papir 5 rdr i alt 1000 rdr. Renter m v, og redegørelse for udgiften.

277
Fra H L v Bülow, Skanderborg I følge Kongelig Rescript af 18 Februar, af mangel på bedre eller bekvemmere sted, for sine priser, til en Bopæl for Distrikts Chirurgen her ved stedet og et Sygehus for samme Distrikt, til de grasserende epidemiske Sygdommes Cur og standsning fra videre udbredelse i Amterne, for Publique regning, har han været forårsaget til at købe en Sr Christen Wissing, som nu er boende i Kolding, her i Byen tilhørende Gård i den stand den nu forefindes med tilliggende, for hvilken der til næste Snapsting skal betales 980 rdr og et års rente på 4 pct. 14 April 1785.

278
Fra Lüttichau, Åkjær. Med megen fornøjelse skulle han i dag have haft den ære, at komme til Skanderborg. Han var også færdig i god tid, men Sneen blev værre og heftigere indtil kl 12, hvorefter han så det blev for sildig, hvilket han ikke vil undlade at meddele. 22 Marts 1785.

279

Fra H L v Bülow, Skanderborg Stadig om købet af C Wissings Gård til indretning som Bolig for Distrikts Chirurgen og Sygehus i Skanderborg, idet sidste indrettes i Baghusene, herunder om vilkårene. Drejer sig videre om at indretningen udbydes i Licitation, der afholdes Mandag den 2 Maj.  23 April 1785.

Påtegnet fra Sophiendahl, Kalbygård og Silkeborg.

280
Fra P Ågård m fl, København. Kopi af Kongelig skrivelse, hvoraf fremgår, at han fra Danske Cancelli er refereret, at den Veneriske syge skal have ytret sig på adskillige steder, i Skanderborg - Åkjær Amter, især hos Fattige og Husarme, som hverken har evne til deres forplejning og langt mindre til Curens betaling, hvorfor al mulig anstalt til Sygdommens standsning, er føjet af Stifts Chirurgen. Fremgår videre, at man derefter har foreslået oprettelse af en Sygestue, men at det ikke har været muligt, at få en sådan til leje, hvorefter Stiftamtmand Høegh Guldberg har stillet forlag om, at der købes et passende Hus til samme. 18 Februar 1785.

Påtegnet af Bülow, Hansen, Sophiendahl, C Mønster, Silkeborg og J Rosborg, Kalbygård. Sidste noterer at man fra Landalmuen hører, at det de udgiver til Chirurgi Løn, hans Diætpenge, Medicin og Rejsers bekostning, kan de i påkommende svagheder, have langt ringere hos andre eller anden som dem på lovlig måde kan hjælpe. Sygestue tænkes at kan være i få fag Hus og derfor anholder om, at udgiften til samme må blive indskrænket efter bedste mulighed. Kalbygård 14 Marts 1785 da dette er afsendt til Silkeborg. 

Enslydende bilag, påtegnet om ankomst og afsendelse af Rathlousdahl m v.

281
Fra J Lauberg, Skanderborg. Såfremt Peder Muremester her i Skanderborg bliver mindstbydende, ved Licitationen over Sygehusets indretning med videre, i Hr Rådmand Wissings forhen tilhørende Gård her i Byen, indestår han som Cautionist for arbejdets færdiggørelse. 2 Maj 1785.

282
Fra H L v Bülow, Skanderborg Efter Kongelig Rescript af 18 Februar, skal og må der som Bolig for nuværende og efterkommende Distrikts Chirurgus her i Byen, samt et almindeligt Sygehus for Distriktet, hvori epidemiske og andre grasserende smitsomme sygdomme kan cureres, samt sygdommens udbredelse i tide standes, indkøbes et sted her i Byen, hvoraf de 2/3 dele af købesummen må lånes og den øvrige trediedel, sammen med omkostningerne ved indretningen, lignes på Distriktet. Desuden at Distrikts Chirurgen i stedet for husleje, skal betale renten af den lånte capital, ligesom han skal holde Huset i forsvarlig stand, hvormed Bülow og efterkommende Amtmand er pålagt, at have indseende, og i mangel af samme, at tilbageholde dette af Chirurg lønnen. Ifølge dette har Bülow derefter købt en Gård her i Byen som Christen Wissing, nu boende i Kolding, sidst har beboet, der som den bedste og for mindst bekostning har været at få. Derefter, som tidligere nævnt, hvorledes den skal indrettes. 23 April 1785.

Påtegnet fra Rathlousdahl, Rodstenseje, Åkjær og Rantzausgave.

283
Fra C Lund, Skanderborg Amtstue. Angivelse af Gjern, Hjelmslev og Hads Herreders frie og ufrie Hartkorn i Skanderborg - Åkjær Amter. Udgør samlet Ager og Eng 4432 tdr 2 alb. Skovskyld 58 tdr 3 skp 3 fc 2 alb. Mølleskyld 83 tdr 2 skp 1 fc 2 alb. 8 September 1785.

284
Fra Stauning, Randers Amtstue. Angivelse af Vrads og Gjern Herreds Hartkorn i Silkeborg Amt. Udgør samlet Ager og Eng 2169 tdr 6 skp 2 alb. Skovskyld 63 tdr 3 fc 2 alb og Mølleskyld 55 tdr 4 skp 2 alb. 24 August 1785.

285
Fra H L v Bülow, Skanderborg Repartition [forholdsmæssig fordeling] af de anvendte omkostninger, i forbindelse med indkøb af en Gård og indretning af denne til et Sygehus og Bolig til Distrikts Chirurgen i Skanderborg. Fremgår heraf, at dette beløb udgør 1507 rdr 1 mk 4 sk, hvorfra det, efter Kongelig tilladelse, lånte beløb 686 rdr fragår, hvorefter der resterer 821 rdr 1 mk 4 sk der udlægges på det tilkommende Hartkorn 6862 tdr 1 skp 3 fc, således der af dette skal svares 11 1/2 sk pr tdr, hvorved der fremkommer en samlet sum på 822 rdr. Det derved fremkomne overskud på 4 mk 14 sk anvendes til indkøb af små rekvisitter til Sygehuset. 20 September 1785.

Bilag:
Dateret 22 September 1785 fra Bülow, der henviser til vedlagte opgørelse over omkostningerne ved oprettelsen af et Sygehus i Skanderborg. Påtegnet fra Sophiendahl og Kalbygård.

286
Fra H L v Bülow, Skanderborg Henviser til vedlagte bekendtgørelse, der skal cirkulere efter tur, angående omkostningerne ved oprettelsen af et Sygehus i Skanderborg.  22 September 1785.

Påtegnet fra Rathlousdahl, Åkjær og Dybvad, Rodstenseje, Boller, Rantzausgård og Gjesing Øde Mølle.

2 bilag:

1)
Dateret 20 September fra Bülow, nævnte opgørelse med angivelse af samlet Hartkorn, jvnf tidligere.

2)
Dateret 12 Oktober 1785 fra Langberg?, Skanderborg, kvittering for modtagelse af 10 rdr 3 mk, som betaling for en Bilægger Kakkelovn til Sygehuset.

287
Fra H L v Bülow, Skanderborg Conditionerne hvor efter der afholdes offentlig Licitation den 2 Maj, over Tømrer, Snedker, Murer, Smede og Glarmesterarbejdet i forbindelse med indretningen af et almindelig Sygehus i Skanderborg. Derefter betingelserne under 7 punkter.
27 April 1785.

288
Fra Murermester Lauridz Nielsen, Mesing og Snedker og Tømmermand Niels Nicolaisen Kolding, Skanderborg. Den 21 December var de samlet i Sygehusgården, for i overværelse af Amtmandens Fuldmægtig H Lauritzen og Distrikts Chirurg Hans Gyrsting, at syne og efterse det arbejde Entreprenøren Murermester Peder Schandorf her af Byen, har påtaget sig, efter overslag af 13 April, og påfulgte offentlige Licitation, at forrette ved indretningen af nævnte Gårds Bygning. Arbejdet findes forsvarligt udført, undtagen de nye Lofters drivning og på Hovedhusets Qvist ud til Gaden, hvor det kan ses at Regnvand er kommet ind, uden man på nuværende tid, kan se hvor fejlen findes, hvilket Peder Schandorf lover skal blive ordnet. Fortsætter derefter med beskrivelse af Gården, Haven, med angivelse af inventar, herunder Senge, Sengeklæder, Kakkelovne o s v, hvorefter den overgives til Gyrsting. 21 December 1785.

289
Fra Tømmermand og Snedker Niels Schou fra Schousgård og Murermester Peder Schandorf, Skanderborg. 13 April var de, efter Amtmandens ordre, samlet for, jvnf Kongelig Rescript, at give et overslag over, hvad der forlanges for, at indrette et almindeligt Sygehus i den Gård i Byen, som efter samme Rescript, er indkøbt til samme, desuden som bopæl for Distrikts Chirurgen. Beskriver derefter Gården, med angivelse af, hvad der skal foretages o s v, hvilket udgør i alt 466 rdr, samt 40 rdr for 4 stk Bilægger Kakkelovne til Sygestuerne. 13 April 1785.

Overværende: H Gyrsting.

2 bilag:

1)
Dateret 13 December 1785 fra Biskop J Hee, Århus, hvori bekræftes, jvnf tidligere, at der til Sygehuset, i næste Viborg Snapsting lånes 686 rdr af den Hørningske Stiftelse, på nærmere angivne betingelser.

2)
Uden dato eller navn, tegning af Sygehusets indretning, fremgår bl a, at der vil være 18 Senge etc.

290
Fra H Gyrsting, Skanderborg. Opgørelse over de Møbler i Sygehuset, som den 21 December 1785 blev ham overleveret af Amtmanden, til de Syges nytte på Sygehuset. 4 Jernbilægger Kakkelovne, 18 Sengesteder, 8 Træstole, Sengeklæder til 2 Senge bestående af 4 Dyner 5 Hovedpuder 1 par Blårgarns Lagner til begge Sengene, 4 Ventilatorer i Vinduerne. Endvidere blev efter høje ordre anskaffet: 1 Ildtang og Ildskuffe, 6 Stole, 4 Borde til 4 Stuer, 4 Lysepladder? og 4 Saxer af Jern. Som er alt, hvad som nu for tiden befindes i Sygehuset.
28 December 1787.

291
Fra H Gyrsting, Skanderborg. Ved eftersynet her ved Påsketide, af Brandfolkene her i Byen, fandtes næsten overalt, at Gårdenes Tage var underlagt med Dukker [mindre knipper] af Halm, såvel som 5 Fag over Sygehuset. Ved indretningen af Sygehuset den 7 November 1785 var der ligeledes sådanne, ligesom også for et års tid siden, hvorfor de som nye må være oplagt af forrige Ejere. Af hensyn til omkostningerne, blev disse liggende ved reparationen, således der ikke blev understrøget med Kalk. Nævner derefter en senere forordning, hvorefter de Gårde der er Forsikrede i Brandkassen, ikke må have sådanne Dukker liggende, men i stedet skal understryges, hvilket han ikke vil undlade at gøre opmærksom på, således sagen kan bringes i orde. 8 Juni 1796 [år bemærket].

292
Fra Mads Andersen, Skanderborg. Regning over hvad det har kostet, at understryge de 5 Fag hus til Sygestuen, samt Møenen og Windskeden at udspække, udgørende i alt 11 rdr 2 mk 4 sk. H Lauritzen pålægger derefter Murermester Jens Laursen, sammen med en anden kyndig, at efterse det udførte arbejde, hvilket udføres af Jens Larsen og Peder Galten, Skanderborg. 13 August 1796 [år bemærket].

293
Fra H Gyrsting, Skanderborg. Da Sygehuset i 1785 efter Kongelig allernådigste anordninger blev indrettet, blev der på Amtmandens foranstaltning tillige anskaffet 4 Dyner og 2 Hovedpuder, samt et par Lagner, hvilke efter afdøde fattige Husfolk blev indkøbt, som altså desårsag var gammelt og brøstfældig, da der på den tid ikke kunne fås andet til fattige Folk, såvel som til Karle og Piger der intet Sengetøj kunne medbringe, medens de, under Curen, lå i de 2 Senge. Skønt Sengeklæderne nu i det sidste års tid har været ganske opslidte, og ubrugelige, er de alligevel blevet reparerede, hvilket han ikke har påført noget for på Amtets regning. Han har derfor det sidste års tid måttet betjene sig af Vrads og Gjern Herreders, under Silkeborg Amt, anskaffede Klæder, hvorefter han intet har at forevise. Beder derfor om, at der må indkøbes Sengeklæder samt de 3 Lagner som Silkeborg har her, for de Syge under Skanderborg og Åkjær Amter, til dem der ikke selv kan medbringe, idet han ellers er nødt til, at lade sådanne ligge på Halm, som vil være dårligt om Sommeren og langt mindre om Vinteren, og desuden farlig for Ild og Lys. I håb om dets anskaffelse som og nådige resolution om, hvorvidt han eller en anden må beordres ved første Auction, så billigt som muligt, må købe dette til Sygehuset. 1 September 1791.

Omslag: Skolevæsen ang.

294
Fra Morten Lund, Røgen Degnebolig. Ihvorvel hans omstændigheder hidtil har været så ringe, og dette Degnekalds indkomster overalt er bekendt som det ringeste i hele Århus Stift, så har han dog aldrig kunnet understå sig i, at henvende sig til Stiftamtmand Guldberg eller andre før nu. Bønfalder i dybeste underdanighed om, at den Høje Exellence, i kraft af sin højtbydende Magt og myndighed, og på grund af hans slette og ringe omstændigheder, som og i henseende til Kaldets ringhed, samt i betragtning af hans alders 68de år, nådigst vil befri ham og Hustru for den sædvanlige Extraskat til det forestående nye år. 14 December 1785.

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

295
På bagsiden af omslag: Fra Ditlefsen og Boserup, Ebeltoft. Indberetter, at der ikke i 1780 ved Ebeltoft Ting har været sager, jvnf forordningen af 21 Juli 1714. 2 Januar 1781.

296
Fra Ritmester Lautrup, Slesviske Regiment i Horsens og Adam Fausing, Skanderborg Amtstue. De er af Amtmanden beskikket til, jvnf forordningen af 13 November 1784, at efterse beholdningen af Fouragen i Skanderborg og Åkjær Amter. Synet påbegyndtes den 5 Juli og afsluttes den 23, hvorefter de sandfærdig kan bevidne, at denne Fourage er forefundet, dels på Hovedgårdene, dels Byvis og dels hos Bønderne selv, og ikke alene var af god kvalitet og godt opbevaret, men at der endog var meget mere end behøves. 23 Juli 1785. 

297
Fra J Ramsland, Stensballegård. Henviser til Rentekammerets skrivelse, samt modtagne cirkulationsbrev, hvorefter ønskes oplysning om, hvor meget af Skatterugen de trængende Bønder kunne behøve. Svarer hertil, at de fleste af Bønderne, Endelave undtaget, hvorfra han endnu ikke har modtaget svar, trænger til Rug, jvnf vedlagte 3 attester fra Sognepræsterne, og altså ønskes i alt 104 tdr, foruden opmålet, når prisen kan blive mellem 20 og 26 mk Tønden. 27 December 1785.

3 bilag:

1)
Dateret 17 December 1785 fra Scmidt, Vær Præstegård, der skriver, at Kornavlen i dette år har været så slet og ringe, at Bønderne her i Sognet, må nødes til at købe det behøvende Brødrug, hvilket attesteres.

2)
Dateret 13 December 1785 fra L Jordhøj, Elbeck, der bevidner, at Bønderne i Brigsted er trængende til Rug, således de fleste kommer til at købe til Husholdningen.

3)
Dateret 15 December 1785 fra Pertou, Kattrup Præstegård, der skriver, at han efter begæring, ikke kan nægte den rene sandhed, at Beboerne på Stensballegårds Gods i Tvingstrup, Ørridslev Sogne, ikke alene har avlet mådelig, men de fleste endog har fået det slet og ringe i huse.

298
Fra C Brøndsted, Fruering Præstegård. Bekræfter, at Beboerne i Fruering, Svindsager og Gesing, i afvigte år, kun har avlet mådelig, så de kan trænge til at beholde deres Skatterug, og nyde den Nåde Kongen har lovet de trængende. 29 December 1785.

299
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. Henviser til den fra Amtmanden modtagne cirkulationsskrivelse af 8 d m, ang det Skatterug, der endnu ikke er leveret fra Statsminister Schach Rathlous Gods i Fruering By, eller af Herschends eget Gods under Skanderborg Amt, hvorom man ønsker oplyst, hvor meget Beboerne ønsker at beholde, for den af Rentekammeret ansatte pris ca 4 rdr [pr tdr]. Vel er det sandt at Gesing By havde billig [tålelig] Rugafgrøde, men da deres Vårafgrøde af ærter og Byg, som de plejer at blande med Rugen til Brød, er meget ringe, så må Beboerne, endog hvor det kan fås for betaling, anskaffe sig til Brød meget mere end deres andel af Skatterug. Angiver derefter for Gesing 14 tdr 1 skp og Fruering 9 tdr 6 skp 2 fc, jvnf Sognepræstens [ikke vedlagte] attest. 26 December 1785.

300
Fra Sognepræsten P Fabricius Dorcheus, Hylke. Der er her i Hylke Sogn mange fattige, som trænger til at købe Rug til Brød, for hvem det ville være en lettelse, hvis de kunne købe det her i Sognet af det Rug som ellers skal afleveres til Kongen [Skatterug], hvortil de 2 Mænd i Båstrup Hans Nielsen og Jacob Andersen har fået tilladelse til, at afhænde deres Rug på den måde. Ønsker at der af hensyn til de trængende, måtte tillades flere at gøre det samme. 20 December 1785.

301
Fra Søren Pertou, Kattrup Præstegård. At Jens Rasmussen, Ernst Conradsen, Laurids Jensen Smed og Anders Due, alle af Kattrup, i afvigte år, ikke alene har haft en dårlig Rugavl, men endog fået det mådeligt bragt i Hus, bevidnes efter begæring. 1 Februar 1786.

302
Fra P Poulsen, Hanstedgård. De meget trængende til det nødvendige Brødkorn på Hanstedgårds Gods i Skanderborg Amt, bedes underdanigst, jvnf allernådigste bevilling, at der må fås 30 tdr Rug af Godsets endnu resterende Skattekorn, for den pris der må blive fastsat.
14 December 1785.

303
Fra C Lund, Skanderborg Amtstue. Henviser til [ikke vedlagte] beregning over Extra Skattebeløbet af Rask Gods, samt General Mandtallet, ligeledes af og tilgangs listerne fra Præsten i Hvirring, hvorpå udbedes Stiftamtmandens påtegning. 24 December 1785.

304
Fra C Lund, Skanderborg Amtstue. Henviser til [ikke vedlagte] beregning af Extra Skattebeløbet for Rask Gods for sidste halvår 1784, tilligemed af og tilgangslisterne fra Præsten i Hvirring, hvorpå udbedes Stiftamtmandens påtegning. 10 Januar 1785.

Omslag: Fattigvæsen Skanderborg Amt.

305
På bagsiden af omslag: Fra Johan Herman Barlag, Viborg. Del af et bilag, uden dato, ang transport m v af en Tyv fra Viborg til Ans Kro 4 mk, til 2 Ridende Personer med Gevær som medfølger 4 mk samt til Slutteren som medfulgte 1 mk 8 sk.

306
Fra H C Hersleb m fl, Københavns Rådstue. [Underskrevet af 18 personer]. Da et Kvindemenneske navnlig Anna Maria Sørensdatter, der er hjemmehørende i Flensted By under Låsby Sogn, der for nogen tid siden kom her til Staden, er blevet syg, har man, fordi hun er tjenesteløs, og ikke af mangel på pleje og tilsyn, skulle omkomme, ladet hende indlægge på en Sygestue i det almindelige Hospital, men da hun som en fremmed og efter anordningerne, er Staden en uvedkommende Person, og derfor uberettiget til der at nyde fri Cur og pleje, så anmodes Amtmanden om, at den sædvanlige betaling 7 mk ugentlig, for den tid hun er på Sygestuen, bliver Hospitalet godtgjort. [Se næste]. 2 Marts 1785.

307
Fra J Rosborg, Kalbygård. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at nævnte Kvinde Anne Marie Sørensdatter, der skal være fra Låsby, som Københavns Magistrat i deres skrivelse angiver, for nogen tid siden er ankommet til København, hvor nu er blevet syg og indlagt i en Sygestue i det almindelige Hospital, hvorfor man begærer hendes underholdning betalt af hendes vedkommende i Flensted By under Låsby Sogn. Han har ikke kunnet opspørge dette, hvorfor han ikke mener det er troværdigt, ligesom han heller ikke i den tid han har været der, har haft kendskab til en med et sådant navn, der enten skulle være i Sognet eller udrejst derfra. Bønderne i den tid og længe før siger det samme, og heller ikke ved eftertanke kan komme efter, at hun skulle have slægt eller venner som kan assistere hende. Hendes Pas og Skudsmål må kunne vise, hvorfra hun er kommet og før haft ophold, idet han ikke påtvivler, at det forholder sig som han heri angiver. [Se næste].
14 Marts 1785.

308
Fra H Hersleb m fl, Københavns Rådstue. [Se forrige - igen signeret af 18 personer]. Henviser til modtagne skrivelse, ang den syge Kvinde Anne Marie Sørensdatter, hvoraf fremgår, at man ikke har kunnet finde, at hun som oplyst, skulle være fra Flensted. Man har igen undersøgt sagen, og det viser sig nu, at hendes rette navn er Anne Marie Andersdatter, hvilket det hende af Proprietair Rosborg under 9 Oktober 1783 meddelte Pas tilkendegiver, hvoraf hermed følger genpart. Anmoder endvidere om, at de i tidligere skrivelse, anførte 7 mk ugentlig, for den tid hun har været indlagt i det almindelige Hospital, der efter Inspektør Medens beretning blev til den 13 i f m, hvor hun udgik, er for 11 uger og 1 dag 13 rdr, bliver betalt. [Se næste]. 18 Mart 1785.

309
Fra J Rosborg, Kalbygård. [Se forrige]. Kopi af Pas udstedt til Pige Anne Andersdatter, nu 24 år gammel, som er Husmand Anders Andersens Datter i Flensted, Låsby Sogn under Kalbygårds Gods. Hun har medens hun var hos Forældrene og i tjeneste hos andre her på Godset, til dato forholdt sig ærlig, Christelig og skikkelig, og jeg i ingen ting har hørt andet om hende end hvad en skikkelig Bonde Pige vel sømmer og anstår. Nu hun med Forældrenes og vennernes vilje agter at rejse til en Søster i København, meddeles hun dertil dette Pas, for på samme hos vedkommende Sognepræst at nyde hendes Skudsmål, til Kirkens gode og opholdssted, hvor hun lovlig begiver sig, til bekræftelse under min Hånd og hostrykte Signet. 9 Oktober 1783 [år bemærket].

Påtegnet 11 Oktober af C Gyberg, Linå Præstegård der skriver: Ommeldte meget skikkelige Pige Anne Andersdatter har i Dallerup Sogn, opført sig Christelig og Gudelig, så hende kan meddeles godt Skudsmål hendes Saligheds Sag angående, sidste gang var hun en Gæst ved Herrens Bord i Dallerup Kirke som 15 post Trinit a. c. og kan dertil ubehindret af os andetsteds antages, det der tilståes af Linåe Præstegård den 11 Oktober 1783. C Gyberg.

310
Fra H L v Bülow, Skanderborg Drejer sig om en fattig Kvinde der sammen med 2 Drenge, hvoraf den ene kalder sig Rasmus, som skal være 7 år og den anden Niels på 4 år, der hist og her i Amtet har gået omkring et Betle, uden man af Moderen, som blev syg, har kunnet få nogen oplysning om hendes Navn eller opholdssted med videre, undtagen at hun har oplyst, at hun intet opholdssted havde, men ellers, sammen med bemeldte Drenge, har gået rundt som Betler. Deres Fader skal efter hendes angivelse være død. Den ældste Dreng skal være født i Gylling, hvortil hun sammen med Børnene, fra Blegind blev henbragt, men straks efter døde. Ejeren af Gylling Sr Lüttichau, har derefter sammen med Drengene, indbragt vedlagte skrivelse til Amtskontoret, hvori han angiver, at de ikke på mindste måde vedkommer Åkjær Gods, og følgelig heller ikke vil antage dem til opdragelse. Bülow har derefter ved cirkulations skrivelse henvendt sig til Gejstligheden, og bedt denne undersøge, om nogen ville vedkende sig Børnene, eller i andet fald, for mindste betaling, antage sig disse til opdragelse. Fremgår derefter, at kun Kammerråd Søltoft har indberettet, at han har formået Niels Rasmussens Enke i Elbæk og Jens Jensen i Søvind, til at sørge for Børnenes opdragelse, forsvarlig og vel med Klæde, føde og anden Christelig optugtelse indtil de fylder deres 12te år, imod en årlig betaling af 13 rdr 2 mk. Således bliver da bemeldte fattige og forladte Drenge Niels og Rasmus kaldet, hermed overleveret på Tyrrestrupgård, med denne forsikring in duplo, hvoraf den ene genpart med Kammerråd Søltofts påtegnede contra forsikring og bevis for modtagelse, tilbage forventes. 10 Januar 1785.

Påtegnet 10 Januar 1785 af Søltoft, med anførte forsikring om en god og Christelig opdragelse etc.

Bilag:
Dateret 8 December 1785 fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård, der attesterer at de tvende fattige Drenge Niels og Rasmus Madssønner er i live, og nyder god pleje og opdragelse, den første i Elbæk hos Enken Anne Sørensdatter og den anden hos Jens Jensen i Søvind, mod den af Herredskassen tilståede betaling.

Omslag: Udskiftning m m Landvæsen ang.

311
På bagsiden af omslag: Fra T Berg, Virring. Attesterer at der fra 14 Juli, ikke ved den Gejstlige Jurisdiction i Sønderhald Herred, har været Forlovspenge eller fælles Bøder til Christianshavns Kirke. 12 Januar 1781.

312
Fra Landinspektør Hår, Århus. Da fællesskabets ophævelse nu næsten er forbi her i Amtet, således der nu ikke er brug for så mange Betjente, og da det er ham umuligt, med Hustru og 6 Børn at leve af den fastsatte Gage, har han besluttet at ansøge Kongen om en anden og bedre tjeneste. I den anledning giver han sig den underdanigste frihed [ikke] indlagt at tilsende Deres Højvelbårenhed en allerunderdanigst ansøgning til Kongen, med den underdanige begæring, at Deres Højvelbårenhed vilde vise ham den Nåde, på samme at give en for ham nådig og gunstig påtegning og recommendation. Gehejmeråd Guldberg, ligesom Gersdorff har gjort det. 29 April 1785.

313
Fra Landinspektør ??, Peerstrup. Henviser til et åstedsmøde på Stillings Byes Mark den 22 Oktober forrige år, hvor han erfarede at Landinspekteur Hår i Århus, formentlig på egen hånd, thi ellers ville han have hørt derom fra Rentekammeret, har foretaget sig at verificere [bevidne/bekræfte] et par Lodder på Byens Østre Mark, hvilke han skal have befundet, ikke at være ret udsat m m. Skriver videre, at han forhen har forpligtet sig til at vise Amtmanden, hvorledes han har afsat disse Lodder, nævner herunder Sal Landinspektør Bruns Kort.
2 Marts 1785.

314
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Så meget som han altid har ønsket, at ofre sig til almindelig nytte for sit kære Fædreland, så beredvillig skal han være til, at lade sig bruge som Landvæsens Commissair her i Amterne, så længe helbredet tillader det, hvilket han ikke vil undlade at meddele, jvnf modtagne skrivelse af 4 dennes. 8 August 1785.

315
Fra C Ramsland, Stensballegård. Fremsender hermed Deres Høyvelbårenheds Speil, som ankom med sidste Skipper fra København. Sender hilsen fra Frue Gehejmerådinden og Frøken Trolle. Nævner videre, at kort før Fruens afrejse, sendte hun et Tingsvidne til Amtmanden, vedlagt Landmålingsforretningen over mageskifterne mellem Stensballe By og Wærholms Mark, til Commissairernes erklæring, hvorpå blev svaret, at der først skulle være et åstedsmøde etc. 14 November 1785.

316
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. I dag kl 12 Middag modtog han Amtmandens skrivelse af g d, tilsendt som expres fra Sognefoged Jens Kiær i Kattrup, hvorefter han, jvnf samme, nok skal møde til en åstedsforretning, når dette ønskes, foreslår den 24 hujus, eftersom han den 25 er beordret til Randers, for at expedere de regninger fra Jydske Dragon Regiment som han endnu hefter for, som Casse Commissair. Skulle datoen være ubelejlig, kan det også ske en anden dato, hvorom han evt kan underrettes, i fald et Brev til ham måtte aflægges i Kattrup Præstegård.
18 November 1785.

317
Fra Loft, Thestrup. Eftersom Det Kongelige Landhusholdningsselskab plejer at belønne Landmandens flid og vindskibelighed, i at forbedre Jorden og formere dens afgrøde til Landets almindelige bedste, tager han sig den frihed, at ansøge om Amtmandens anbefaling. Da denne selv har boet på Thestrup, og derfor ved, hvorledes en stor del af Gårdens Mark i forrige tider har været ganske ubrugelig, formedelst de mange store Sten og andet unyttig skrupperie den var belagt med, og derefter har set, hvorledes Loft tid efter anden, har ladet Stenene fjerne, som ungefær består af 4000 stk store Sten, hver stk til et Læs på 2 - 4 Bæster, samt foruden mindre Sten ved 1000 læs, og andet, hvoraf er opsat Stendige, hvorved der er fremkommet et stykke brugeligt Jord til 18 - 20 tdr Rugsæd etc, nævner også et stykke Mosejord som han har gjort brugelig. Beder derfor om en anbefaling, i håb om at få en belønning fra Selskabet. 11 Februar 1785.

318
Fra O Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse af 10 d m, ang hans betænkning på Rentekammerets skrivelse, hvorefter han fortsætter, at skødesløshed og ondskab meget ofte er årsag til klager over Hegn på udskiftede Jorder. Mener anordningerne næsten går ud på, at tilhegne sig fred, som i almindelighed er umulig, undtagen nogle enkelte steder, hvor overflødig underskov findes etc.
25 Februar 1785.

319
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, ang Skove og Tørvemosers udskiftning, hvortil han fremfører, at det ved en taxering ikke bliver muligt at bestemme, i forhold til de forskellige Skovarter, eller Skov imod Jord, uden derved at fornærme nuværende eller efterkommende besiddere, herunder indgreb i rettighederne o s v. 23 April 1785.

320
Fra R Damgård, Tammestrup. Drejer sig om udskiftningen af Skov, hvilket han tror vil blive meget vanskelig ved anvendelse af en forordning, når der tages hensyn til Skovenes forhold imod hinanden, ligesom en taxation sikkert ikke ville kunne ske, hvis der ingen fornærmelse må forekomme. Mener at udskiftningen af Tørvemoser, på samme måde vil være meget vanskelig. 7 Maj 1785.

321
Fra I Kierulf, Ristrup. Det var at ønske, at der kunne opstilles regler for, hvorledes fællesskabets ophævelse skulle ske i Skove og Tørvemoser, jvnf Rentekammerets skrivelse af 29 Marts. Mener at det vil være meget vanskeligt at fastsætte sådanne faste regler for dette, thi den Lodsejer der skulle tage Jord for Skov blev ilde falden, allerhelst i disse Egne, hvor der ikke findes store og vidtløftige Skove. Mener det samme er gældende for Tørvemosers vedkommende. 9 Maj 1785.

322
Fra H L v Bülow, Skanderborg Da man ønsker fællesskabets ophævelse for Skove og Tørvemosers vedkommende, men dette på de fleste steder hidtil, ikke har kunnet iværksættes, på grund af vanskelighederne med beregningerne Skov mod Skov eller Skov mod Jord, og fordi man ingen faste regler har haft, udbedes derfor Amtmandens betænkning om, hvorledes denne anser det ønskede kan opnås. 13 April 1785.

Påtegnet fra Hanstedgård, Urup, Mattrup, Lohmann i Nørre Mølle og Woetman, Salten.

323
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Henviser til modtagne skrivelse af 19 Juli, hvorefter han straks lod Selvejeren Søren Hendriksen i Vrønding kalde til sig, og talte med ham om hans Jorders opmåling og udskiftning fra Mandixes Bønder i Vrønding, hvilket han aldrig har nægtet ham, herunder hvilken Landinspektør han helst ønskede. Efter hans forlangende skrev Mandix straks til Landinspekteur Munch, om at påtage sig arbejdet, og påbegynde dette straks efter Kornet er indhøstet, og så snart dennes svar er modtaget, skal Amtmanden blive underrettet. [Se næste]. 4 August 1785.

324
Fra Selvejer Søren Henriksen, Vrønding. [Se forrige]. Skriver at han forrige år, ansøgte Hr Mandix, som største Lodsejer i Vrønding - Tamdrup Sogn, om at få sine Jorder udskiftet af fællesskabet, men formedelst hans forehavende Bygninger forlangte han det udsat til i år, hvor han lovede, at opmålingen skulle blive foretaget. Da dette ikke er sket, har han sammen med en anden Mand i Byen erindret ham om dette, men fik som svar, at han ikke ville befatte sig med dette. Må derfor bede Amtmanden om, snarest muligt, at få en Kongelig Landinspektør beskikket, som redelig og forsvarlig kan foretage opmålingen,. Lodsejere i Byen er Mandix til Bisgård, Boller der ejer Kirkejord og Bjerre der har en Gård. 6 Juli 1785.

Bilag:
Dateret 10 Juni 1785 fra Søren Hendrichsen og Anders Nielsen, Vrønding, hvori henvises til Kongelig forordning, ang fællesskabets ophævelse, hvorefter de ansøger om at få deres Marker opmålt og udskiftet, således dette påbegyndes når Kornhøsten er overstået o s v.

Omslag: Amtsbroer angående.

325
Fra H L v Bülow, Skanderborg På Kongens vegne har han fæstet de såkaldte 2 Hansted Broer, som Borgmester Andreas Flensburg hidtil har haft, til Consumptionsforpagter Forvalter Christian Barfoed og Hustru Madame Zidsel Flensburg i Horsens. Den ene beliggende ved Hansted By og den anden på Landevejen mellem Hansted og Horsens. Derefter betingelserne, hvoraf bl a fremgår, at de har overtaget Broerne i den stand de er i, hvorefter de skal vedligeholde disse, således de uden fare og fortræd kan passeres af de rejsende. Forpagterne nyder for dette alle de friheder og indkomster, som de efter Kongelig befaling af 9 Januar 1662 og 6 Juni 1663, er tillagt og bevilget, og kan de årligt in Nature oppebære den sædvanlige Havre som er tillagt, eller hvis videre derfor efter gammel sædvane plejer at udgives fra dato af. Til hvilket Sognefogederne i bemte Herreder, hermed skal være tilholden og anbefalet at oppebære og dennem til hvert Nye årsdag dag at levere, svare og gøre rigtighed for. Punkt 3 drejer sig bl a om Dæmningen og Stenbroerne ved Broernes ender, der skal vedligeholdes af Sognemændene i Vor Herred, alt jvnf Kongelig befaling af 6 Juni 1663 /:som dertil af gammel tid har været tillagt:/ at reparere og vedligeholde o s v. Skulle forpagterne blive til sinds at afstå Broerne til en anden, står det dem frit for med Øvrighedens tilladelse. [Se næste]. Bekræftet 12 September af H Barfoed og Sidsel Barfoed født Flensburg. 9 September 1785.

326
Fra J Lichtenhielm, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, hvortil svares, at hvad angår de i Fæstebrevet på Hansted Broer, anførte og påberåbte Kongelige bevillinger af 9 Januar 1662 og 6 Juni 1663, da har han ofte anmodet Cammerherrens forrige Fuldmægtig nu Sal Birkedommer Gundorph om genparter deraf, som denne også nogle gange lovede, men aldrig sendte. På samme måde, har han adskillige steder, forsøgt at få en fuldkommen underretning om samme høje befalings indhold, men har ikke kunnet få noget tilforladeligt, andet end hvad Bønderne har berettet for ham, at de i Vor Herred hvert 2det år svarer årligt af hver Gård 1 skp Havre og 1 sk i penge, såvel som næst påfølgende år af hver Gård alene i penge 1 sk og i samme 3die år, svares af hver Gård i Hads Herred 1 skp Havre, i lige måde af hver Boelsmand og Husmand som havde Hest og Vogn i Vor Herred de 2de år årlig 2 sk og i Hads Herred det 3die år ligeledes hver 2 sk.
19 April 1757 [år bemærket].

327
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. På Kongens vegne fæstes de 2 Hansted Broer til Søren Sørensen i Vads Mølle og Søren Jens Smed i Olstrup, som afgangne Søren Andersen i Tammestrup forhen har haft i Fæste. Derefter under 3 punkter betingelserne, hvorpå Fæstet er sket, hvoraf bl a fremgår, at Broerne overtages som de nu forefindes, og derefter skal vedligeholdes så de Rejsende ubehindret kan passere samme, den ene inden et fjerding års forløb og den anden der efter det snareste ske kan, således de kan stå for et fuld syn. Videre hvad de nyder for samme etc. [Se næste]. 22 Juni 1712.

Notat om læsning på Herredstingene, Hads Herred den 17 Oktober 1712, Vor Herred 25 November 1712 og Landstinget den 6 December 1713.

328
Fra Søren Sørensen, Vads Mølle og Søren Jensen af Olstrup, hvori de angiver sig som tvende fattige Mænd, der har forpagtet Hansted Broer, der er over 100 alen lange, hvorover der er så stor en trafik, at der snart ingen Broer kan være mere, så som alt det Korn og varer der skal til Horsens kommer over disse Broer. Da de antog Broerne i 1712 var de så øde og forfaldne, jvnf Tingsvidne, at de på egen bekostning måtte opbygge dem så godt, som det af Træ kan foregå, hvilket ved Tingsvidnet fra Vor - Nim Herred af 5 August 1712 er bevist. Derefter videre hvad de skulle nyde for samme, hvilket også fra Arilds tid er fastsat, dog er der 2 eller 3 Sogne som ikke vil give den lille ringhed de skulle svare, men påfører dem Proces og stor bekostning, uanset de ikke søger eller begærer andet end hvad Fæstebrevet angiver.
27 Oktober 1712.

Påtegnet 28 Oktober af Jørgen Grabow, hvoraf fremgår, hvad der skal svares af hver Gård m v.

Desuden under 28 April 1738 påtegning af J Rodenborg, Niels Andersen Møller, Søren Jensen, Søren Sørensen, Vads Mølle, att af J Rind og Jens Pedersen, Horsens, om samme forpagtning.

329
Fra H L v Bülow, Skanderborg [Skriften iser nu, at Brevskriveren er en ældre Herre]. Da det er bragt i erfaring, at Brohavren og de Penge som af Hads og Vor Herreder årlig svares til Hansted Broers vedligeholdelse, ikke til rette tid, årligt ydes, men en og anden lader det henstå 2 a 3 ja flere åringer som forvolder ulejlighed, uagtet Fæstebrevet på Broerne tilholder Sognefogederne, at opkræve og levere det, der årligt efter gammel skik og brug skal ydes, samlet i Horsens. Beordrer derefter samtlige Sognefogeder til at efterkomme samme, og sørge for at Brohavren og pengene bliver leveret i rette tid. 20 Maj 1792 [år bemærket].

330
Fra F L v Woyda, Sophiendahl. På Kongens vegne har overladt fæstet af Hansted Broer til Rådmand og Byfoged Andreas Flensborg, Horsens, på nærmere angivne betingelser. Hvilke Broer tidligere har været fæstet til Cancellie Råd Jocum de Lichtenberg. Bekræftet af A Flensborg.
18 Oktober 1768 [år bemærket].

331
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. På Kongens vegne har han Fæstet Hansted Broerne til Sr Jochum Rodenborg og S Niels Andersen Møller i Horsens, hvilke Broer tidligere har været fæstet af Søren Sørensen i Vads Mølle og Søren Jensen Smed i Alstrup [Olstrup], på nærmere angivne betingelser om vedligeholdelsen, samt hvad der nydes for samme. 28 Juli 1738.

Påtegning om læsning for Vor Nim Herredsret, sign Olluf Bruun, Skanderborg Birketing og Stensballegårds Birketing.

332
Fra J Lichtenhielm, Horsens - Merringgård. Tilstår at han efter Amtmand Woydas approbation har afstået sit fæste, af 28 Juli 1738, på Hansted Broerne til Rådmand og Byfoged Andreas Flensburg, Horsens, på nærmere angivne betingelser. 13 August 1768 [år bemærket].

333
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. På Kongens vegne, har han, i henseende til at Niels Andersen Møller i Horsens, som tillige med Sr Jochum Rodenborg, efter Fæstebrev af 28 Juli 1738 på Søren Sørensen i Vads Mølle og Søren Jensen i Alstrup [Opstrup] deres afståelse, i Fæste var forundt, de såkaldte 2 Hansted Broer. Fremgår at Niels Andersen Møller for længst er afgået ved Døden og nu er også hans Hustru bortkaldet, hvorefter fæstet, på livstid, overlades til Sr Jochum Rodenborg og Hustru Adolfine Sofie Møller, på nærmere angivne betingelser.
7 December 1744 [år bemærket].

2 enslydende bilag, sidste bekræftet 8 December af J Rodenborg.

334
Fra F Winther m fl, Horsens. De ser sig nødsaget til at henvende sig til Amtmanden, ang Landevejen mellem Horsens og Århus, der mange steder, er næsten impassabel [ufarbar], fornemmelig over Ørridslev Hede, Hoved og Grumstrup Marker, og især ved den såkaldte Rindelev Bæk, så at man ej, uden med den allerstørste besværlighed og frygt for hvert øjeblik enten at vælte, eller at blive siddende fast med Heste og Vogn, kan passere samme om dagen, meget mindre om natten uden med livsfare, især ved Rindelev Bæk, hvor Vejen er næsten rent bortskyllet af Vandløb. Og da vi som oftest ved nattetide skal passere denne fatale Vej, for at befordre de ankommende Rejsende herfra til Århus, må vi på denne Vej, enten overile vore Heste, ja og undertiden rent forkøre dem, eller og udsættes for slette ubehageligheder, idelig at overskændes, ja og truet med Hug af de Rejsende, fordi de ikke kan blive hastigt nok befordret, hvilket er en umulighed, så længe Vejen ikke bliver repareret. Anmoder derfor Amtmanden om, at ville lade foretage det fornødne. Signeret: Jens Gylding, Giertrud Sal Meyers, Hans Septa, Peder Winther, L Bærentzen, Brædstrup, Michel Nielsen, Jens Monberg, Jens Møller, Chresten A Tykier, Samuel Blumer x Compl, Jørgen Yding, Niels Gylding, Peder Jørgensen og Mauritz Monberg [Vognmændene]. 10 Oktober 1785.

Påtegnet: Klagen samme dato påtegnet af Tolstrup, Horsens.

335
Fra F L v Bülow, Horsens - til Høegh Guldberg. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt klagen over angivne steder på Landevejen mellem Horsens og Århus, hvilken han tjenstskyldigst ikke vil undlade, at melde, er ham meget ukær, da han ikke alene nu, men end og længe tilforn, ved Rettens Betjente, enhver i sit Distrikt, har foranstaltet, at de nøje ville påagte og besørge Landevejene vedbørlig istandsat, medens Sommertiden varede. Han ved, at der er gjort noget derved, og at især Rindelev Banke, efter hans igentagne ordre er repareret for omtrent 8 a 14 dage siden, men formedelst det ustadige og stedse vedvarende Regnvejr, som man har haft i denne Sommer, er Landevejen meget mere end ellers blevet opkørt og bedærvede, så at den ikke kunne tørres, i særdeleshed over disse påklagede Marker, som er en fed og Leret Jord, hvor der intet Sand eller Grus, til at blande den med, findes nærved. Skulle de klagende ellers i stedet ville anvende Vejen over Skanderborg, hvor længden næsten er den samme, og man herfra sørgede for transporten videre til Århus [Nb når dette kunne ske såvel Sommer som Vinter] ville dette måske vær en løsning. 24 Oktober 1785.

336
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte Licitation over de 3 Broers og 5 Renders Materialer og arbejdsløn på Landevejene og Købstadsvejene gennem Nim Herred. Ingen har villet påtage sig, at gøre arbejdet så billigt som overslaget, mindre gjort underbud, formedelst at under arbejdslønnen, skulle tillige sættes Stendiger for begge sider af Renderne, når Bønderne sørgede for transporten. Endelig har Tømmermand Niels Carstensen tilbudt at levere alle Materialer og forrette både Tømmer og Brolæggerarbejdet for 180 rdr. Da ingen har afgivet mindre tilbud, indstilles forretningen til Guldbergs approbation. 11 Juli 1785.

337
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte Conditioner, i forbindelse med Licitationen over udførelsen af de 3 Broer og 5 Render på Landevejen gennem Nim Herred, til eftersyn og approbation. 30 Juni 1785.

338
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte synsforretning og overslag over, hvad Broerne og Vandkisterne kan koste, over de Bække og Moradser på Landevejen og Købstadsvejene i Nim Herred, hvilke efter indkomne klage, skal være så farlige, at mange af de rejsende såvel som Bønder, har lidt meget, Vognene brækket, Hestene spoleret og Mennesker taget skade, så Almuen i almindelighed beder om og ønsker, at disse, på Amtets bekostning oprettes inden forestående Vinter. 11 Juni 1785.

339
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte regning over reparationen af en Bro, på Landevejen fra Horsens til de vestre Købstæder, Varde og Ringkøbing, udgørende 6 rdr 1 mk 8 sk, hvilke han har betalt til Tømmermanden, hvorefter de bedes ham anvist på Århus Amtstue. 3 Februar 1785.

Omslag: Konge og Frirejser ang.

340
På bagsiden af omslag: Fra Middelboe, Sognepræst til Frue Kirke i Århus. Der er på det ham tilhørende Bøndergods, fra 14 Juli 1780 til 14 Januar ikke faldet nogen indtægt til Justitskassen, heller ikke forløvspenge eller Bøder til Christianshavns Kirke. 5 Marts 1781 [år bemærket].

341
Fra L Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagelsen af Rescript af 6 næst forved, ang Kongerejser, hvortil han under flere punkter, fremfører sine tanker. Exp under a, at måden, hvorledes de sædvanlige Kongerejser herefter i hvert Amt kunne forrettes af de Bønder, som ligger nærmest ved Landevejen, for betaling, mener han ikke kan blive anderledes, end at den befordring som skal udredes, herefter som hidtil, igennem Amtstuerne, bliver bekendtgjort vedkommende som skal køre, så betids at de kørende eller de Bønder der skal i rejse, får det at vide i god tid, med mindre det blev foranstaltet således, at når en rejsende var forsynet, enten med Kammer Pas eller Generalitets Pas, og hverken havde tid eller lejlighed til at melde sig forud på Amtstuen, at da de Proprietairer eller Selvejer Bønder som lå nærmest Landevejen, skulle på forevisning af et sådant Pas, gøre den fornødne befordring, og derefter på Amtstuen, modtage deres betaling. Under punkt c, angiver han antallet af Gårde i Serridslev, Nebel, Bleld, Tvingstrup og Ørridslev. 27 August 1785.

342
Fra F L v Bülow, Skanderborg [8 sider]. Inddeling af befordrings distrikterne i Skanderborg Amt, jvnf Kongens, gennem Rentekammeret, modtagne befaling af 6 August 1785. Skemaet inddelt i kolonner med angivelse af steder, distrikterne, Bøndergodsets Hartkorn, Beboernes antal, hvor langt fraliggende Landevejen og Rele? stederne samt Sognefogedens opholdssted, sluttende med hans påtegning. 
3 November 1785.

343
Fra L v Bülow, Skanderborg [6 sider]. Henviser til Kongelig resolution af 22 Juni sidst, angående den betydelige, og for en del Amter og Bønder meget byrdefulde ulejlighed, som for nærværende tid finder sted, i henseende til de almindelige Konge eller frirejsers præstation i Kongeriget Danmark. Rentekammeret pålægges derefter straks at correspondere med samtlige Amtmænd, som igen, efter de lokale omstændigheder, hos vedkommende må indhente betænkninger, om hvorledes et udkast til en ændring kan foretages etc. 15 August 1785.

Påtegnet: 29 August 1785 af N Bagge, Frisendal [9 sider], med angivelse af stednavne, samt hvorledes han mener rejserne fremover bør foretages.

344
Fra J Ramsland, Stensballegård. Henviser til Rescript, angående Kongerejser, hvortil han bl a skriver, at de sædvanlige Kongerejser, som hvert Amt skulle forrette, burde ske ved Proprietair og Selvejerbønder, som ligger nærmest ved Landevejen, mod betaling af den sædvanlig Vognmands taxt o s v. 14 September 1785.

345
Fra H L v Bülow, Skanderborg [8 sider]. Henviser til Kongelig Resolution af 22 Juni, ang den betydelige og for en del Amter og Bønder meget byrdefulde ulejlighed, som for nærværende tid finder sted i henseende til de almindelige Konge eller frirejsers præstation i Kongeriget. Jvnf samme pålægges det Amtmændene, hos pågældende, at indhente betænkning om, hvorledes der kan ske ændring i dette forhold, nævner herunder i overordentlige tilfælde, såsom ved Marcher af Tropper og hele Korps, ved Kvægsyge og deslige. 15 August 1785.

Påtegnet, med angivelse af Hartkorn m v fra Godsejerne.

4 enslydende bilag, påtegnet af vedkommende.

346
Fra O Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han har forandret sit forslag til inddelingen af befordrings distrikterne i Amterne, således at Skanderborg bør tage del i befordringen på den nordre tur fra Horsens, ved at forrette Kørselen fra Horsens til Hov, da Stjernholm Amt på denne side kun befordrede fra Horsens til Ovsted Kirke. I øvrigt takkes for genparten af Amtmandens inddeling.
21 Oktober 1785.

347
Fra Amtmand Buchwalds Fuldmægtig Wolmar, Randers. For sit vedkommende, har han ingen indvendinger over den skete inddeling [ang befordrings Distrikterne].  25 Oktober 1785.

Uden omslag:

348
Fra Sognepræsterne Dines Pontoppidan, Nicolaj Langballe og Søren Pertou, Tåning Skole. Provsterets Dom afsagt over Boelsmand og Skrædder Niels Madsen i Dørup By, Voerladegård Sogn. Fremgår at han med 4 enstemmige Vidner er blevet tydeligt overbevidst om, at han ikke alene meget ilde har behandlet sin 1ste Kone, men endog at han på det allergroveste har slået og behandlet sin nuhavende Hustru, ja på Mordiske vis omgået hende mange gange, uagtet hun, efter Vidnernes udsigende, medens hun var Pige, var er skikkeligt Menneske, ligesom hun har været en skikkelig Kone, passet sit Hus og omgået sin Mand på bedste måde. Når samme Vidners udsigende sammenlignes med Sognepræsten Hr Sommers, til Amtet indkomne klage af 10 Januar sidst, er det klart at han ikke med slig opførsel, kan befries for den straf som anordningerne dicterer. Kendes for Ret: At denne gamle ondskabsfulde Mand Niels Madsen Boelsmand og Skrædder i Dørup By, Voerladegårds Sogn, som i så lang tid har foragtet sin Sognepræstes formaninger, og fremturet i sin ondskab mod sin Hustru, bør andre forargelige, uforlignelige og ondskabsfulde til advarsel, og sig selv til rettelse og forbedring, i følge den Kongelige approberede Tugt og Manufacturs Fundatz og reglement af 14 November 1733 arbejde i Viborg Tugthus i 4 år. Betaler til Actor 4 rdr som sammen med udgifterne for hans forsendelse til Viborg, udredes af hans Bo, i manglende fald, skal han forblive i Tugthuset, indtil beløbet er betalt. 10 Februar 1786 [sted og dato efter næste bilag].

Påtegnet af Høegh Guldberg og J Hee om approbation, forkyndelse, om indleveringen i Viborg, samt den 28 April 1786 kvittering for hans modtagelse.

349
Fra Sognepræsterne Dines Pontoppidan, Nicolaj Langballe og Søren Pertou, Lundum m fl steder. [17 sider]. Gør vitterligt at 10 Februar 1786 blev [Provste] Retten sat i Tåning Skole, iflg en fra Sognepræsten Hr Sommer i Sønder Vissing, den 10 Januar indkommen klage over Boelsmanden Niels Madsen Skrædder i Dørup, over hvorledes han på en meget ukristelig måde, med hug og slag skal have behandlet, ikke alene sin første Kone, men også den sidste som han i 1784 blev gift med. Derefter afskrift af selve klagen, afhøring af Vidner etc. 
10 Februar 1786.

Omslag: Domsacter m m Delinqventvæsen.

350
På bagsiden af omslag: Fra Meulengrath, Hasle. Fra  Juli 1781 til årets udgang, er der ikke ved Hasle Gejstlige jurisdiction forefaldet sager vedr 6te og 10de Penge eller andet som tilfalder Justitskassen. 2 Januar 1782.

351
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark etc. [13 sider]. Gør vitterligt, at år 1785 den 4 Oktober, fremkom i Wor Høyeste Ret Procurator Hans Hågen, som allerunderdanigst fremdrog, hvorledes han som Actor, i følge den ham af Os allernådigst tillagte ordre, havde fundet sig beføjet - til Confirmation, Skiærpelse og yderligere påkendelse, at lade indstævne en Dom, afsagt den 31 Marts 1785 i Nørre Jyllands Landsting over Maren Hansdatter og Peder Gundersen, af hvilke den første, formedelst hendes uforsigtige omgang med hendes Barnefødsel, og den sidste formedelst delagtighed udi det formentlige utilbørlige forhold efter Barnefødselen, skal arbejde i Tugthuset 1 år og han i 6 måneder m v. Som forsvarer beskikket Auditeur og Procurator Peder Rosenstand Goiske. Derefter sagens omstændigheder, fremgår at hun var Køkkenpige ved det Fyrstelige Pallads i Horsens, at Fødselen skete den 27 September, jvnf Dom afsagt ved Horsens Byting den 1 Februar 1785. Nævner flere navne bl a, Køkkendrengen Rasmus Giechter der har angivet de mistænkelige tegn. Højesterets Dommen, lyder på, at de bør for Actors videre tiltale i denne Sag frie at være. Byfogeden Cancellie Råd og Borgmester Andreas Flensborg bør for ene at have afsagt Dom imod de fleste stemmer, bøde til Vor Frelseres Kirke 10 rdr og det samme til Justitskassen. [Se følgende]. 4 Oktober 1785.

Påtegnet: 26 Oktober 1786 af Jens Hornbeck og Niels Bertelsen Mørck, Horsens, forkyndelse af frifindelsen for de i Arresten indsatte Maren Hansdatter og Peder Gundersen, som derefter af A Flensborg blev frigivne.

352
Fra Rådmand Tolstrup, Viborg. Kvitterer for modtagelse af genpart af Kongelig Rescript. [Se næste]. 25 August 1785.

353
Fra O Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Under 29 f m har Kongen tilskrevet ham således: Wor synderlig Gunst tilforn - i anledning af Den til Wores Danske Cancellie under 28 Juni sidstleden indkomne Skrivelse med derhos fulgte Acter og Domme, som tilfinder Delinqventerne Maren Hansdatter og Peder Gundersen, for utilbørlig omgang ved Barnefødsel, for hvilket de skulle arbejde i Viborg Tugthus, hun i 1 år og han i 6 Måneder, befales at sagen i indeværende års holdende Højeste Ret, Oktober Måneds Session skal indstævnes til videre påkendelse. Actor Procurator Hans Hågen og Forsvarer Ober Auditeur Peder Rosenstand Goiske. 16 August 1785.

Påtegnet af Thestrup m fl.

354
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [11 sider]. Gør vitterligt at år 1786 den 4 August, blev efter Amtmand Bülows foranstaltning afholdt en Gæsteret på Skanderborg Tingstue i overværelse af de sædvanlige Rettens Betjente Jens Jensen og Søren Jensen i Skanderborg, over Karen Christophersdatter af Vrold, som i Arresthuset er anholdt, for uforsvarlig omgang med en Tobakspibe. Actor Hr Søren Stilling. Fremgår videre, at hun er Husmand Poul Fiskers Kone, der sidste Søndag aften er indbragt af Bymændene i Vrold, fordi der hos hende, på en Hylde over hendes Seng skal være fundet en endnu varm Pibe uden hætte med Tobak, som har antændt et derved liggende stykke Tønder, så at Røg og Damp deraf skal være set, af bl a Naboen Jørgen Nielsen Markmand, Knud Fiskers Kone og Peter Mogensens Kone med flere, og hvoraf en stor ulykkelig Ildebrand kunne være opkommet, hvis Guds befrielse ikke havde været, og benævnte Vidner ikke straks var kommet til. Som Forsvarer Christian Ulrichsen, Skanderborg. Derefter afhøring af Vidner o s v. Retten kendte, at indstævnte Karen Christophersdatter i Vrold, bør for sin bevist skødesløse omgang med hendes Tobakspibe sidst afvigte Søndag, iflg forordningen af 18 December 1751 arbejde i Viborg Tugthus i et år, hvad hende bliver anvist ude eller inde. 4 August 1786.

Påtegnet: 7 August 1786 af H Lauritzen, at Dommen approberes, og kvittering af Bådsgård, Viborg den 8 August for modtagelsen i Tugthuset.

Omslag: Skiftevæsen.

355
På bagsiden af omslag: Fra Nicolai Holmer og Møller, Odder. Jvnf forordningen om Bøder til Christianshavns Kirke indberettes, at sådanne ikke er faldet ved Hads Ning Herreder siden Juli Måned. 7 Januar 1782.

356
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Optegnelse på hans Salig Hustru Bodil Margaretha Frydensbergs arvinger, som er berettiget til de 10 rdr, efter det mellem dem oprettede Testamente den 9 November 1778, konfirmeret 17 September 1779 nemlig: 1) En Broder Mouritz Frydensberg, bosat i København. 2) En do Rådmand Janus Frydensberg, Consumptions Controlleur i Horsens. 3) En do Nicolay Frydensberg forhen Rådmand ibd, men Død og efterladt sig en Enke og 3 umyndige Børn, nemlig en Søn og 2 Døttre hjemme hos Moderen. 4) En Søster Anna Catharina Frydensberg, har været gift med Købmand Sr Mouritz Monberg i bemeldte Horsens, men Død og efterladt sig 6 umyndige Børn, nemlig 2 Sønner og 4 Døttre, som er hjemme hos Faderen. 5) En do Søster Mette Frydensberg i ægteskab med Købmand Jens Monberg ibdm. 6) En do Søster Karen Frydensberg, ugift, og selv myndig under Curator. 11 September 1785.

357
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark etc. [Kopi sign af Ågård m fl]. Gør alle Witterligt, at eftersom for Os er bleven ansøgt og begæret Wores allernådigste Confirmation på efterskrevne forskrivelse lydende ord til andet som følger. Ansøgning fra Oluf Mandix og Hustru Bodel Margrete Frydensberg, boende på Tamdrup Bisgård, om Kongelig confirmation på et, mellem dem oprettet Testamente, hvorefter den længstlevende, må hensidde i uskiftet Bo. Fremgår videre, at de ikke har Livsarvinger. Testamentet confirmeret. [Se næste].
17 September 1779.

358
Fra J Frydensberg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse fra Guldberg, med vedlagte afskrift af det, af hans Svoger Oluf Mandix og afdøde Hustru Bodil Margrethe Frydensberg, oprettede Testamente, samt fortegnelsen over hendes arvinger som skal have 10 rdr. Fremgår videre, at man er blevet enige om, at han til disse, desuden skal udbetale 666 rdr 4 mk, som skal ske ved tilkommende års Viborg Snapsting. [Se næste]. 14 Oktober 1785.

359
Fra J Frydensberg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 21 Juli fra Guldberg, hvilken skal blive efterkommet, så snart Svoger Mandix udbetaler, hvad han er pligtig. I afvigte Snapsting har han ikke efterkommet sit løfte, hvorefter han nogle gange er erindret om samme, hvortil han er noget langsom. Tror dog ikke, at han kan undgå at give sikkerhed for de umyndiges arv, og tillige at svare Renter af Capitalen fra afvigte Snapsting. Frydensberg har ikke undladt, at meddele Mandix om skrivelsen fra Guldberg, men intet svar modtaget, hvorfor han snart må tro, at han ikke vil betale uden en befaling. 27 Juli 1786.

360
Fra Høegh Guldberg, Århus. Den 9 Maj 1785 var 30te dagen efter Barnet Jørgen Jensens død, nu 2 1/2 år gammel, der var en Søn af afgangne Selvejer Jens Rasmussen i Vinten By, Tamdrup Sogn, hvorefter Herredsfogeden i Vor - Nim Herreder Andreas Flensborg, indfandt sig i Selvejer Peder Hansens Gård i Underup, med Vidnerne Jens Pedersen og Anders Justsen begge af Underup, hvor det Sal Barn har været hos sin Moder Marie Johanne Jørgensdatter, der nu er gift med nævnte Peder Hansen, for et forrette et lovlig Skifte efter Høegh Guldbergs ordre. Fremgår videre, at Barnets arvinger er: 1) En helbroder Rasmus Jensen nu 5 år, hos Moderen og Stedfaderen. 2) Moderen nævnte Marie Johanne Jørgensdatter. 3) En halvbroder Jens Pedersen, nu 16 uger gammel, som er født i nuværende ægteskab. Overværende Morten Jørgensen af Vinten på sin Myndling Rasmus Jørgensens vegne, Peder Hansen på Hustru og spæde Barns vegne. Marie Johanne Jørgensdatter foreviste et efter hendes afdøde Mand i Vinten, den 26 Maj 1783 afsluttet Skiftebrev, hvorefter hendes afdøde Søn er tillagt 500 rdr i arv og gave, men ellers intet mere var ejende. Fremgår desuden, at Moderen og Stedfaderen intet forlangte for Begravelsesomkostningerne, men at hun endog af sin andel, ville betale for Skiftet, hvorefter Helbroderen tilkommer 200 rdr, Moderen det samme og Halvbroderen 100 rdr, hvoraf de umyndiges andel bliver stående i den Gård i Vinten, hvor de ved Panteforskrivning af 27 Juni 1783 er indsat. Signeret af Morten Jørgensen, Peder Hansen og Vidnerne Jens Pedersen samt Anders Justsen. [Se næste]. 19 April 1785.

Bilag:
Dateret 19 September 1785 fra A Flensborg, Horsens, fremsender hermed, efter ordre, det afholdte Skifte over Barnet Jørgen Jensen i Underup, tillige med Skifte Salær 5 rdr og Skriver Salær 2 rdr.

361
Fra Marie Johanne Jørgensdatter, Vinten. [Se forrige]. Underskrevne Marie Johanne Jørgensdatter, Enke efter afgangne Gårdmand Jens Rasmussen, ibdm, kendes og hermed vitterliggør, at være skyldig til mine 2 umyndige Sønner Rasmus og Jørgen Jensen den Summa 1000 rdr, som ved Skiftets slutning den 20 Maj h a, efter deres Fader, min afdøde Mand Jens Rasmussen er tilfalden dem i Fædrene arv, hvilken capital den høje Overformynder Amtmand Güldencrone i Århus, efter min anmodning, har ladet blive stående hos mig. Derefter angivelse af Gårdens beliggenhed i Vinten By, Tamdrup Sogn, angivelse af bohave etc, nævner bl a en Guldring, en Sølvkande med Låg, 11 Spiseskeer, et Sølv Hovedvandsæg, fem dusin 8 stk Sølvknapper, 2 par Sølv Skospænder o s v. 27 Juni 1783.

Bilag:
Dateret 14 April 1785 fra A Flensborg, hvoraf fremgår, at Selvejer Jens Rasmussens Enke Marie Johanne Jørgensdatter i Vinten, har anmeldt, at den ene af hendes Sønner Jørgen Jensen, den 10 April er afgået ved Døden, hvorefter Guldberg bedes foranstalte afholdelse af et Skifte.

362
Afgivelser findes foran bilagene.

Færdig med læsning og afskrift af pakkerne no 87 - 90

Landsarkivet for Nørrejylland

B5 C – 152 - 155

År 1784 - 1785.

 Til toppen