Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

24de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 160 - 162 år: 1788 - 1789

Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene, ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en fornemmelse af "historien" og til en vis grad,  uden selv at besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen slægtshistorie.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Påbegyndt læsning pakke no 95

B 5 C 160

Afgivelser 1788:

767

1 Pakke Skiftebreve m m Skiftevæsen

1 do Delinqventvæsen

1 do ang Veie og Broer

1 Do ang Lægdsvæsen og Militairtieneste

1 do ang Udskiftning m m Landvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Skolevæsen

1 do ang Medicinalvæsen

1 do ang Protocoller m m fra Godserne

1 do forskellige Indberetninger

1 do med forskjellige Breve og Dokumenter.

Omslag: Skifte Breve m m Skiftevæsen.

768
Fra W Bruun m fl, Fredericia Rådstue. En af Byens Beboere Christian Sebach klager, jvnf [ikke] vedlagte p m af 14 d m, over hvorledes hans Hustru er blevet berøvet den arv hun kunne tilkomme efter afg Skovridder Bredahl, idet Forvalter Damgård på Tamstrup [Tammestrup] skal have bemægtiget sig Stervboet uden lovlig adkomst m v. Beder derefter Bülow, som Skifteforvalter, om at undersøge sagen, og hjælpe klageren til hans ret, ligesom man udbeder sig underretning om samme. 14 Oktober 1788.

769
Fra L Thygesen, Bygholm. Erklæring på den klage af 15 hujus, han gennem Høegh Guldberg, har modtaget fra Bonden Graurs Madsen i Lund, hvori han fremfører, at han intet har fundet der kan bevise det krav, klageren har fremført på sin Kones Anne Jørgensdatter vegne over, at hun ingen arv har modtaget efter sin Stedfader Michel Thomasen, hvilket er grunden til, at han ikke har kunnet påligge bemte Michel Thomasen at udbetale de fordrede 20 rdr. Der fandtes intet til oplysning, blandt de Dokumenter han modtog fra Madame Hiort i Horsens, da hun solgte sit Gods. Guldberg vil således kunne se, at han ikke uden noget bevis, har kunnet pålægge Bonden Michel Thomasen, at udbetale det afkrævede. [Se næste]. 24 Maj 1788.

770
Fra Graurs Madsen, Lund By, Tendrup Sogn [Se forrige]. Han må herved underdanigst beklage sig over, at han ikke kan få sin Kone Anne Jørgensdatters Mødrene arv udbetalt, fra hendes Stiffader Gårdmand Michel Thomasen her i Lund By. Straks efter Skiftet efter hendes Moder Karen Mortensdatter var sluttet, og daværende Skifteforvalter og Overformynder Madame Hiort i Horsens solgte Godset til Etatsråd Thygesen på Bygholm. Klageren troede herefter, at denne, efter Loven, blev ansvarlig for arven, som han ikke i mindelighed har kunnet af Michel Thomasen, hos hvem begge Overformyndere har ladet den stå under Konens umyndige år. Han har som Konens Værge og Mand, mange gange henvendt sig mundtligt, og til sidst skriftligt, om at få denne arv på 20 rdr udbetalt, men uden resultat, hvorefter han beder om hjælp til dette. Nævner videre, at han ikke ved om Skiftebrevet er udstedt, men at det er betalt tvivles ikke på, ligesom Skiftet er holdt og sluttet, og at Konen efter Brylluppet, hvor hun modtog en Seng og Kiste, blev tillagt en arv på 20 rdr, hvilket bevises af kopien af 4 Mænds attest.
15 Maj 1788. [Se næste].

Påtegnet: 29 December 1783 af Jens Mortensen, Graurs Andersen og Anders Mortensen af Lund samt Christen Rasmussen i Vinten, hvoraf fremgår, at der ved Skifteforretningen efter afgangne Karen Mortensdatter, der var gift med Michel Thomasen i Lund, blev hendes Datter Anne Jørgensdatter, som sidstleden 20 i denne Måned blev Trolovet til Grabes Madsen [Grauers Madsen] i bemte Lund, ved Skiftet tillagt en arv på 20 rdr foruden Brylluppets omkostninger, ligesom hendes anden, tilforn gifte og udstyrede Søster, hvilket også Stiffaderen ved Skiftet tilstod og blev tilført, hvilket de med deres Saligheds Ed vil bevidne og bekræfte når, hvor og om det forlanges.

771
Fra Graurs Madsen, Lund. [Se tidligere]. Henviser til modtagne svar fra Amtmanden, på hans ansøgning om hjælp til, på en god måde, at få sin Kones arv på 20 rdr, efter hendes afgangne Moder, udbetalt af Stiffaderen Michel Thomasen, Gårdmand i Lund By, hvilket svar, han først i Søndags den 27 Juli fik bekendtgjort af Cancelliråd Flensborg på Lundgård. Han havde langt fra ventet det modtagne svar. Overformynder Etatsråd Thygesen vil sige, at han ikke har noget til oplysning, men denne oplysning burde han jo fordre af forrige Overformynder som han købte Michel Thomasens Gård af, "thi ved Jordegodses salg fordrer en fornuftig kiøber, og bør fordre Godsets tilhørende documenter, Breve, reserveruller, skiwte Protocoller, og især disse sidste, på det at uskyldige og umyndige Børns arveparter ikke skal blive dem berøvet, eller vanskeligt at erholde". Fremfører videre, at alle fornuftige og lovkyndige Mænd og 2 Herredsfogeder, af hvilke den ene er en vittig, velstuderet og ærlig [Mand], har sagt, at det tilkommer nuværende Overformynder at fremvise Skifteprotokollen, da deraf kan fås oplysning, thi Overformynderen, om [det] endog var den 10de efter Skiftets afholdelse, bliver  ansvarlig overfor Myndtlingen når denne bliver myndig, og hans efterladenhed og forsømmelse, hvorved en arving ikke får sit tilkommende, kan og bør aldrig eftergives. Beder om hjælp til at få sagen bragt i orden. 2 August 1788.

772
Fra N Ottesen, Bjerregård. [5 sider]. Henviser til den fra Biskop Hee og Guldberg modtagne Cancelli Resolution, ang Skifterettens holdelse efter afdøde Sr Dalhoffs Kone, hvilket giver ham anledning til at insinuere følgende. Lovens 5te Bogs 2 cap 90 art, giver jo Husbonden rettighed til, at holde Skifte efter sin Bønder. Dalhoff i forhold til sit Fæstebrev, kan gerne være Degn til Hvirring Kirke for mig, men han er dog min Bonde, der har i Fæste både Boelssted og Hartkorn. Som Degn uden at være Fæster, og uden at være i lige Condition som andre af samme slags, er det uden videre undersøgelse rigtig, at den Gejstlige Ret, jvnf Loven, udgør den competente Skifteret, men det er en dobbelt forfatning, Bonden er Degn og Degnen er Bonde etc. At han ikke før er fremkommet med sin mening om sin ret til at afholde Skiftet, skyldtes, at han før Skiftets slutning, forventede en indbydelse af Skifteretten til lovligt Syn og vurdering over Boelsstedet, men da dette ikke er sket, så kunne han ikke lade sagen gå upåtalt. [Se næste]. 26 August 1788.

773
Fra M F Woldum, Hvirring Præstegård. [2 sider - se forrige]. Henviser til modtagne befaling, om en erklæring på den tilsendte skrivelse fra Hr Ottesen på Bjerregård. Nævner at denne fremsætter 3 spørgsmål, nemlig om Skifte og deling kan gøres, hvad enten det er efter Mand eller Kone, før et fornødent Syn og taxation er gjort over, hvad der skal leveres til Husbonden. 2det spørgsmål om, hvor vidt sådant Syn ikke bør tages efter sidst udkomne forordning af 8 Juni 1787, hvorpå Præsten tror, at alle som har læst denne, vil svare Ja. 3die spørgsmål, om Husbonden eller hans Fuldmægtig da ikke bør være tilstede, i det mindste ved syns og skønsforretningen, som vel af Skifteretten burde indvarsles, hvorpå svares at Bonden er Degn og Degnen er Bonde, hvorfor Ottesen derfor mener, at det er hans ret at foretage Skiftet etc. Slutter med, at i det øvrige kan det være den gode Hr Ottesen lige meget, når Skifteretten, som må stå til ansvar for dens handlinger, har sluttet Skiftet efter Degnekonen, i synderlighed, da Degnens Qvitteringsbog beviser, at han skylder Hr Ottesen intet, hverken for Landgilde eller Kongelige Skatter. 15 September 1788.

774
Fra A Flensborg, Horsens. [7 sider]. 6 Februar 1788 indfandt han sig på Høegh Guldbergs vegne, sammen med Morthen Albrethsen og Jeppe Clausen, begge af Kallehauge i Selvejer Michel Jensen Gård i sst for, at vurdere og registrere efter hans ved Døden afgangne Hustru Anne Jensdatter, til påfølgende Skifte og deling mellem ham og deres efterlevende Børn, nemlig Michel Jensen 7 år og Peder Jensen 4 år. Overværende Michel Jensen og på Børnenes vegne Christen Jensen af Hvirring. Derefter selve forretningen med angivelse af Bohavet etc, der vurderes til 1029 rdr 3 mk 4 sk, medens gælden udgør 629 rdr 3 mk 4 sk hvorefter der bliver 200 rdr til Manden og 100 rdr til hver af Børnene.
6 Februar 1788.

Bilag:
Dateret 14 Februar 1788 fra C Nyested?, Horsens, der skriver, at for Michel Jensen i Kallehauge haver han veiet 3 Sølvbægere og 10 stk Sølvskeer wog i alt 53 1/2 Lod a Lodet 3 mk.

775
Fra A Flensborg, Horsens. [8 sider]. 15 Marts 1788 som var 30te dagen efter Selvejer Hans Kieldbeks dødelige afgang i Hornborg, indfandt han sig efter Høegh Guldbergs ordre, sammen med Jens Sørensen og Thomas Lundum, begge af Hornborg, for at foretage en lovlig registrerings og vurderings forretning, til endelig Skifte og deling mellem hans efterladte Enke Maren Seyersdatter og deres sammenaulede Børn, Søren Hansen 22 år, Jens Hansen 19 år, Seyer Hansen 11 år og Karen Hansdatter 8 år. Derefter selve forretningen med angivelse af Bohavet etc, der i alt udgør 585 rdr 2 mk 5 sk, medens gælden er 44 rdr 4 mk, således at Sønnerne arver 77 rdr 1 mk 9 sk og Datteren samt Moderen hver 38 rdr 3 mk 12 1/2 sk. 15 Marts 1788.

Omslag: Delinqventvæsen.

776
På bagsiden af omslag: Fra N Holmer, Odder. Jvnf Kongelige allernådigste Rescript, indberettes at ingen i Hads - Ning Herred har anmeldt, at have indsendt ansøgninger etc, hvorpå ikke er modtaget afgørelse. 4 Juli 1782 [år bemærket].

777
Fra L v Bülow, Skanderborg Extract af Højesterets Dom over Arrestanten Anders Jørgensen, afsagt den 15 Mart 1788. Dømmes til hensættelse i Viborg Tugthus i et år. 15 Maj 1788.

3 påtegninger:

1)
Om forkyndelsen 15 Maj af Niels Nicholaisen Colding og Christen Werring, begge af Skanderborg.

2)
Dateret 15 Maj 1788 af Bülow, om afsendelse af den dømte til Tugthuset.

3)
Dateret 18 Maj af Bådsgård, Viborg Tugthus, der kvitterer for modtagelsen.

Omslag: Veje og Broer angående.

778
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed papirerne på den i går holdte Licitation, over de 5 Broers bygning på Landevejen mellem Horsens og Århus. Såfremt tilbuddene bliver approberet af Amtmanden, var det meget fornødent, at dette skete med følgende clausul, nemlig at Tømmermanden Jens Ebbeltoft, under arbejdslønnen for at hugge og opsætte Broerne, desuden uden videre betaling, også skal brolægge bunden af Broerne med mådelige Brolæggersten, så også opsætte begge ender med store Sten, item kiæberne 4 alen ud fra hver Bro samt Dæmningens 3 favne fra hver ende på begge sider af de små Broer og 5 favne langt fra hver ende på begge sider af de store Broer. Fortsætter, at hvis Bønderne skal brolægge under Broen og sætte de store Sten for enderne, og på begge sider Dæmningen, bliver det gemenlig giort så slet, at det ved store Vandløb falder ned den første Vinter. [Se næste]. 5 August 1788.

779
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Anno 1788 den 4 August blev af ham afholdt offentlig Licitation på Herredets Tingsted på Horsens Rådhus, over materialer og arbejdsløn for 2 store og 3 små Broers opførelse i Vor Herred, på Landevejen mellem Horsens og Århus, hvor først blev oplæst en af de Plakater som angår samme, herunder beskrivelse af selve udførelsen. Derefter påtegnet om oplæsningen etc, som overværende Niels Carstensen og Anders Christensen. Fremgår, at da ingen har villet påtage sig arbejdet for mindre end tilbudet fra Jens Ebbeltoft af Skanderborg, der med sit tilbud på 249 rdr var den lavestbydende, så approberes dette, når han efter conditionerne stiller antagelig caution. [Se næste]. 4 August 1788.

780
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Jens Ebbeltoft i Skanderborg, der som mindstbydende skal forestå opbygningen af de 5 Broer på Landevejen mellem Horsens og Århus, liggende på strækningen mellem Tvingstrup og Hoved, forlanger, jvnf conditionerne, at 50 Vogne fra Vor Herred må blive tilsagt, til at møde i Odder førstkommende Mandag den 22 September kl 9, for at køre Tømmeret til Broerne, hvoraf de 40 skulle være Veistalt?? Vogne og hver Vogn have Reb med, de 8 have Fjæl og de resterende 2 med Fjæl og Agge Kurve. Bülow bedes sørge for det ønskede. Ps Bønderne i Ørridslev vil fritages for at hente Tømmeret i Odder, siden de efter conditionerne, senere når det er tilhugget, ligesom når det skal opsættes, skal køre det til stederne hvor de skal bygges, og desuden køre med alt det behøvende fyld af Jord og Grus til Broernes ender. [Se næste]. 17 September 1788.

781
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Tømmermanden der skal stå for opførelsen af de 5 Broer på Århus Landevejen, har været hos ham, og bedt ham i Morgen,  udvise stederne, hvor Broerne skal stå. Han sagde samtidig, at der udeblev 4 af de tilsagte Vogne, der skulle sørge for transporten af Tømmeret fra Odder til Hoved, men han kunne kun få opspurgt, at den ene Vogn var fra Rådved By. Der ligger altså stadig 4 læs Tømmer i Odder, som han ønsker 4 Vogne til at transportere til stedet. Han berettede ellers, som Flensborg kan begribe er sandhed, at dersom gavlene for de 2 store Broer kun sættes med små Sten, vil samme gavle snart falde ned, thi så snart der kommer store Vandløb, skylles Jorden væk, hvorefter ingen kan køre over Broerne. Fortsætter, at hvis gavlene skal sættes af nærmere beskrevet Ege Bull etc, vil dette koste 18 rdr 2 mk, hvilket indstilles til Bülows afgørelse om, hvorvidt dette skal udføres eller ej. 25 September 1788.

782
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Henviser igen til [ikke] vedlagte, godkendte Licitations forretning, over opførelse af de 5 Broer mellem Horsens og Århus. 8 November 1788.

783
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter nådige ordre, indberettes at der ingen prætention [krav] er gjort af nogen, for betaling af opfyldningen med Grus eller Sand ved de anlagte Broer, på Landevejen mellem Horsens og Århus, der går gennem Ørridslev Sogn.
24 December 1788.

784
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Under 18 Januar forrige år, gav han sig den frihed, at foreslå for Amtmanden, at der nødvendigvis måtte opsættes nogle Broer på Landevejen mellem Horsens og Århus, hvor den går gennem Nebel og Ørridslev Sogne. Erfaringen fra sidste Vinter bestyrker ham i, at forslaget er begrundet, eftersom Efterårets og Vinterens Vand, mange steder har borttaget al den fylding der sidste Sommer blev tilkørt, og således har tilintetgjort al den megen flid, og det møjsomme arbejde, der blev anvendt til Vejens istandsættelse. Må ligeledes meddele, at han som Landvæsens Commissair, efter Kongelig ordre, skal foretage en rejse i Stutteri væsenets anliggende til Vestkanten af Landet, hvorfra han ikke kan ventes tilbage før den 14 Marts.14 Februar 1788.

785
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse af 21  f m, hvorefter han ikke vil undlade, at fremsende et overslag over, hvad opførelsen af de foreslåede Broer vil koste. Det vil af samme ses, at sagen ikke er nær så betydelig som mange forestiller sig, thi selv om dette ikke kan ske for mindre end, hvad overslaget lyder på, hvilket han næppe tror, når Broerne skal være af forsvarligt Tømmer, og han anslår at dette kan udlægges på 4000 tdr Hartkorn, vil dette beløbe sig til ca 4 sk pr tdr, dog det første år haves 2 store og 3 små Broer som virkelig er højst fornødent på de vanskeligste steder. Der er ikke i overslaget regnet med transporten af Tømmeret, da han har troet at det af Vejpartenes vedkommende er pålagt, at besørge det ved Broerne forefaldne kørsel uden betaling, herunder også de behøvende Sten m v.
14 Marts 1788.

Bilag:
Dateret 14 Marts 1788 fra Søren Rasmussen, overslag vedrørende anlæggelse af en Bro på 2 Fag, hvilket beregnes til 45 rdr 1 mk 6 sk, og for en mindre 19 rdr 5 mk 6 sk.

786
Fra Peder Rasmussen m fl Beboere, Fregerslev. Undertegnede Fregerslev Beboere, Peder Rasmussen, Christen Rasmussen, Jens Jensen??, Rasmus Rasmussen og Michel Sørensen Due, tillader Peder Rasmussens Søn Rasmus Pedersen, at rejse til København for der at tage sin tjeneste, indtil de behøver ham, enten til Kongens eller vor tjeneste. 29 Maj 1788.

787
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagne pålæg fra Bülow, jvnf Rescript af 12 Januar 1775, hvorefter han som største Lodsejer i Nebel og Ørridslev Sogne, hvor igennem Landevejen fra Horsens til Århus falder, må antage denne Byes [andel af] istandsættelse og vedligeholdelse. Henviser derefter til [ikke] vedlagte omgangsbrev og skrivelse til Sognefogeden i Ørridslev, hvori alle vedkommende anmodes om, at istandsætte deres vejparter. Han har derefter sidstleden Løverdag den 12 Juli efterset Vejen, og finder sig pligtig at aflægge følgende sande rapport. Derefter hans beskrivelse, bl a om, at Vejen fra Hoved Kro til Grumstrup Mark, som tilfalder Gangsted, Ørskov og Haldrup Byer, hvor Grøfterne også burde bedre opkastes og forhøjes i midten o s v.14 Juli 1788.

788
Fra A Flensborg, Horsens. [7 sider]. Mandag den 4 August 1788 blev af ham afholdt Licitation på Horsens Rådstue, over materialer og arbejdsløn for anlæggelsen af 2 store og 3 små Broer på Landevejen mellem Horsens og Århus, hvor denne går gennem Vor Herred. Derefter Plakatens ordlyd, conditioner, opråbningen om de forskellige Broer, og endelig, at Jens Ebbeltoft af Skanderborg, blev den mindstbydende med 249 rdr, og forskellige påtegninger. 21 Juli 1788.

2 bilag:

1)
Dateret 7 November 1788 fra Bülow, Skanderborg, hvoraf fremgår, at for opbygningen af de 2 store og 3 små Broer, som efter foregående Licitation, i denne Sommer er anlagt mellem Tvingstrup og Hoved, tilkommer Jens Ebbeltoft af Skanderborg 249 rdr, og da synsforretningen af 29 Oktober har godtgjort, at de i alle dele er forsvarligt sat og opbygget, samt med Stenpikning under Vandgang som ved Dæmningens sider, så vil Amtsforvalter Holm i Skanderborg udbetale nævnte beløb.

2)
Dateret 20 Januar 1789 uden afsender. Repartition [forholdsvise udlægning] af de omkostninger, der har været ved opbygningen af de 5 Broer på Landevejen mellem Horsens og Århus, udgørende 249 rdr og for 500 læs Grus til Landevejens forbedring tilkommer Erich Terchelsen i Grumstrup 2 rdr. Hvorefter de 251 rdr udlægges på Vor Herreds 2734 tdr Hartkorn, hvilket vil udgøre 9 sk pr tdr, i alt 256 rdr, da her bliver for at undgå Brøk, et overskud af 5 rdr 14 sk som kan behøves til reparation på øvrige Broer der i Herredet, eller blive i behold til de andre Broer der skal opføres.

789
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte conditioner, for den anbefalede Licitations afholdelse, over de 2 store og 3 små Broers anlæggelse på Landevejen mellem Horsens og Århus. 18 Juli 1788.

Omslag: Udskiftning m m Landvæsen.

790
På bagsiden af omslag: Fra Jens Paulin m fl, Veggerslef. Indberetter, at der ikke i Nørre Herred, ved den Gejstlige kasse, har været sager, hvoraf noget tilfalder Kongens kasse. 14 Juli 1788.

791
Fra A Hår, Århus. På Lodsejerne i Vinding og Ry samt egne vegne, beder han om at Bülow, sammen med øvrige Landvæsens Commissairer, snarest muligt vil lade foretage et åstedsmøde, til delingsplanens bestemmelse i forbindelse med Byernes udskiftning etc. 28 Januar 1788.

792
Fra Thorenfeld, Vinding Degnebolig. Henvender sig angående Vinding Byes udskiftning, hvor han som Degne og Skoleholder har haft adgang til Fællesdriften for 2 Køer og 6 Får, men da der nu formentlig ingen Fællesdrift bliver, beder han Amtmanden om, at denne vil hjælpe ham til noget Jord til 1 Ko og 6 Får og lidt, hvor han kan så Korn, til anvendelse som Foder om Vinteren, thi han får intet fourage som Skoleholder, og uden dette, kan han umuligt leve, da hans indkomster som Degn er af det mindste og de uvisse er kun lidt bedre. Nævner at Degneboligen ligger i Marken udenfor Byen, hvorfor han ønsker, at få et stk Jord så nært som det, uden Lodsejernes fornærmelse, kan ske. 25 Januar 1788.

Påtegnet 27 Januar af Monrad, Vinding Præstegård, der bekræfter at han virkelig er beskikket som Degn og Skoleholder i Vinding, og således efter forordningen af 23 Januar 1739 6 art er berettiget til 2 Køers underholdning af Bønderne, hvorfor han syntes, at denne kan gøre sig begrundet håb om Kammerherrens bifald på det ansøgte. Ja endog af den grund, at Degnekaldet i mangel af sligt, ville efterdags blive så ringe, at man ingen skikkelig og habil person kunne få til det, når det bliver ledigt.

793
Fra C Lindenhahn, Andie. Regning for Vinding Byejorders opmåling, der udgør Ager og Eng 1427 tdr 76666 qvadrat alen a 8 sk i alt 118 rdr 5 mk 8 sk. Hedejord 386 tdr 6750 qvadrat alen a 4 sk i alt 16 rdr 8 sk, hvortil kommer for egen befordring fra Eistrup ved Randers som er 8 Mil a 2 mk 12 sk i alt 3 rdr 4 mk, samlet beløb 138 rdr 4 mk. Derefter angives at Justitsråd Thygesen, Mattrup har betalt 30 rdr, Hr Lohman 13 rdr 2 mk 8 3896/5113 sk, Hans Thesenius med en Husmand 12 rdr 4 mk 1 2382/5713 sk og Juel Pedersen 6 rdr 3 mk 4368/5113 sk, i alt 62 rdr 3 mk 10 sk, samt videre opgørelse af hvad han endnu har til gode. 6 Juli 1787 [år bemærket].

Påtegnet: 4 Oktober 1787 af Lauritzen, der ønsker oplyst, hvorfor restancen ikke er betalt, derefter påtegnet om dette af Thygesen, Monrad og Schandrup, Vinding.

794
Fra I Monrad, Vinding Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse af 26 pasf, ang Sr Lindenhahns Landmålings salær, hvortil han ikke kan erklære andet, end det han for 5 - 6 uger siden anførte, nemlig at før han bliver forsikret om opmalingens rigtighed, mener han sig befriet for betaling, da hverken han eller øvrige Lodsejere, har været årsag til ophold, men i alle tilfælde har bevidnet deres bestræbelser for udskiftningens afslutning. 7 Februar 1788.

795
Fra P Schandrup, Vinding. Henviser til modtagne ordre af 26 Januar, hvorefter fremsendes en specification over, hvad enhver skal betale, udregnet efter deres Hartkorn. Nævner herunder Jens Pedersen 6 rdr 4 mk 4 sk, Jørgen Sørensen, samme, Rasmus Jensen 7 rdr 3 sk, Niels Andersen 7 rdr 2 mk 10 sk og Frands Pedersen 8 rdr 2 mk 14 sk i alt 36 rdr 2 mk 3 sk, der noteres som betalt den 22 Februar 1788 o s v. 
11 Februar 1788.

796
Fra H Lauritzen, Skanderborg Amts Contor. Der skriver, at da Kortet over Vinding Byes opmåling, for længst er leveret til Landinspektør Hår, og nu af ham må være verificeret siden Jordernes taxation, er foretaget af ham, så har Landmåler Lindenhahn igen anholdt om de resterende opmålingspenge, som ellers burde have været deponeret i Amtskontoret, der efter forhen modtagne regninger vedrører 7 rdr 4 mk fra Justitzråd Thygesen, 21 rdr 2 mk fra Monrad, og Hospitalsgodset som nu er Selvejere 47 rdr 5 mk, hvilke enhver af vedkommende vil behage, jvnf forordningen, hertil at indbetale. 5 November 1787 [år bemærket].

Påtegnet:

13 November af Thygesen, Mattrup. Da den forlangte efterretning om Vinding Byes Korts aflevering til Landinspekteur Hår er blevet meddelt, skal de på hans Bønders vegne resterende 7 rdr 4 mk med det første blive betalt.

Påtegnet:
14 November af Monrad samt navngivne Beboere i Vinding og endelig af Lindenhahn, der den 28 Juli 1788 kvitterer for modtagelse af beløbet.

797
Fra Frederik Wesenberg, Yding. Ved Yding Markers udskiftning er Beboerne ikke tildelt lige meget Eng, så at Engbonden er regnet mod Agerland, følgelig må forholdet mellem dette være bestemt, men da der i den fra Rentekammeret tilsendte taxationsforretning over Yding Mark, ikke er anført noget forhold mellem dette, så kan heller ikke de 2 af taxationsmændene, som han i den anledning har haft hos sig, med vished erindre, om de har ansat dette forhold eller ikke. Slutter med, at der efter Hårs oplysning er forfattet en skriftlig magelægs forretning, som han ikke kan finde, men formoder den er indsendt til Amtskontoret, i anledning af, at han for 3 år siden måtte afgive sin erklæring om denne sag. Skulle den være der, ønsker Wesenberg den tilstillet. 2 December 1788.

798
Fra Frederik Wesenberg, Nørre Bjert pr Kolding. Da Søren Sørensen fra Yding, skønt mundtligt, har berettet for ham, at en af Amtmandens Kontorbetjente, havde vist ham det Brev, Wesenberg den 2 f m sendte til Amtmanden, ang en mageskifte forretning, hvorvidt denne skulle være ved Amtskontoret. Drejer sig om det i forrige omtalte, om Ydings udskiftning. 4 December 1788.

799
Fra Munch, Horsens. De tidligere modtagne Dokumenter og Grumstrup udskiftningssag, såvel som det gamle Kort, vedlægges [ikke]. Nævner også udfaldet af sagen. 9 September 1788.

800
Fra Frederik Wesenberg, Randers. Henviser til Rentekammerets ordre af 28 April 1787, lydende således: Da Selvejerne Jens Nielsen, Anders Mortensen, Peder Terkelsen og Ole Iversen af Yding, såvel som Præsten Hr Såbye i Østbirk på sin Annexbondes vegne i Yding, har besværet sig over, at være fornærmede ved den af Landinspekteur Hår foretagne udskiftning af Byens Jorder, så ville Landinspekteur Wesenberg, så snart som muligt begive sig til Yding, for i samtliges overværelse, at undersøge den skete udskiftning, og på bedste måde, at rette samme, således at ingen skal have grundet årsag til at klage. Han agter at påbegynde dette Mandag den 1ste December, på nærmere beskrevet måde.
11 November 1788.

801
Fra K Krey, Ry. [Se flere gange tidligere]. Efter begæring af Landinspekteur Hår, er Byens Skov opmålt, og derover forfattet et Kort. Nævner videre, et af Lindenhahn forfattet Kort, i forbindelse med Byens udskiftning, der er gået i stykker og igen sammensat, således punkter og linier er ukendelige og derfor er ubrugelig, hvorfor han beder om, at Bülow vil beordre Beboerne til at lade Kortet kopiere, således det igen vil være brugbar. 11 August 1788.

802
Fra Frederik Wesenberg, Randers. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at han i forestående November agter at begynde den befalede undersøgelses forretning om den passerede udskiftning i Yding, men den bestemte dag kan endnu ikke fastsættes. 13 Oktober 1788.

803
Fra K Krey, Ry. At komme til Ry uden deres befordring [Beboernes] var ham muligt, idet han på den tid var et sted hvor Vognmændene, var pligtige til, mod betaling, at lade sig leje, men at komme derfra uden deres befordring er ham umuligt, men her i Høstens travle tid har det ham ikke været muligt, at få en sådan. Han har nu i 2 dage anholdt om sin afrejse, men ikke kunnet får nogen til at køre, hvorfor han er blevet opholdt i sine forretninger, og derved lider skade ved at sætte penge til. Beder derfor Amtmanden om, at pålægge Beboerne, at sørge for hans videre transport. 13 August 1788.

804
Fra A Hår, Århus. Han fik for 8 dage siden Brev fra Ry Beboere, om at komme derud for, at få taxeret det Jord som skal udlægges til Husene. Af samme skrivelse erfarer han, at halvdelen af Bønderne er imod den passerede taxation, og flere ønsker en ny taxation. Udbeder sig Amtmandens betænkning, før han tager til Ry for at taxere det ommeldte Hedejord som Husene, efter Commissionens forestilling skal have.
25 Oktober 1788.

805
Fra A Hår, Århus. Håber ikke Amtmanden vil tage ham unådigt op, at han igen erindrer om de 2, under 28 Januar, i Vinding og Ry, forlangte åstedsmøder, og at de senest ved denne Måneds udgang, må blive foretaget, idet Lodsejerne har erindret ham om samme, ligesom Thygesen, Mattrup for kort tid siden har bedt ham om det samme. 19 Februar 1788.

806
Fra K Krey, Løvenholm. Henviser til [ikke] vedlagte regning, over det han tilkommer for opmålingen af Ry Skov, hvilket har afkrævet Byens Beboere, men de har svaret, at de intet vil betale ham, før de blev nødt til dette, hvorfor han finder sig tvunget til, at henvende sig til Amtmanden, der som Amtets høje Øvrighed, bedes hjælpe ham til, at få sit tilgodehavende. Bedes derfor påtegne vedlagte regning, med indstilling til Rentekammeret om approbation. 27 December 1788.

807
Fra Frederik Wesenberg, Nørre Bjert ved Kolding. Da han endnu ikke har fået noget svar på sin henvendelse af 4 d m, hvis indhold vedkommer den af Rentekammeret anbefalede undersøgelses forretning over Yding Markers udskiftning, så finder han sig nødsaget til atter, at bede om de nødvendige oplysninger og Documenter, og såfremt dette ikke kan ske, ønskes oplyst grunden til dette. 31 December 1788.

808
Fra Thygesen, Mattrup. Da såvel Landinspekteur Hår som han, ønsker et åstedsmøde i Vinding, jo før jo hellere, eftersom det nu næsten er 2 Måneder siden, det af Inspekteuren blev forlangt, foranlediger det ham til at anholde om samme, eftersom Bønderne af samme grund, ikke har kunnet få lagt deres grønne Jorder, men har den visse forhåbning om, at de inden Plovtiden skulle få deres Lodder tildelt, således enhver kan få sin Jord til videre behandling. 25 Marts 1788.

809
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagne af 10 d m, hvori Amtmanden har pålagt ham, at indsende sin betænkning over det tilsendte fra Kammerjunker Wormschiold af 7 Juli. Fortsætter, at før han med vished, kunne give nogen underretning om sagens rette sammenhæng, som på en sær fremmed måde er påbegyndet af Kammerjunkeren, og endnu mere fortfares, indfandt han sig sidste Løverdag med 3 tiltagne Landkyndige Mænd på skellene mellem Hovedgårds og Ørridslev Mark, samt imellem Erik Jørgensen og Søren Andersens Lodder, så og imellem Hovedgård og Erik Jørgensens Marker. Ingen af stederne fandtes noget af den slags skadende Vand, som forordningen af 23 April 1781 omtaler, end ikke fandtes sådant i den af Kammerjunkeren, for nyligt kastede Tørvegrav som han omtaler. 14 Juli 1788.

810
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Erklæring på den hermed [ikke] tilbagesendte klage, om ansøgning om Hoveri frihed fra Pårup Mændene. Skriver videre, at det i disse tider er blevet almindeligt at skildre en Hoveribondes tilstand så beklageligt som muligt, og når en af slige Modens Skribenter kommer til, at forfatte et sådant ideel Maleri, så overdrives det så vidt, at samme hos enhver retsindig, som derom er bedre oplyst, må opvække ækelhed. Han kan derfor ikke undre sig over, at foranførte klage er fremkommen under 2 af hans Bønders navne i Pårup. Fortsætter, at siden han i 1767 på den Kongelige Auktion købte Silkeborg Hovedgård med underlagte Gods, har han bestandig søgt at bedre sine Bønders tilstand på alle måder, der endda, bekostelig for ham, har været muligt, og for ikke at fornærme den ene frem for den anden, har han brugt næsten hele Godset til Hoveri, og når hans Gård på 24 tdr Hovedgårds Taxt, som ligger i en skarp og sandig Egn, og altså let for Bønderne at dyrke, drives med 66 Plove, der er ligeså mange som til de største Gårde i Landet, så må enhver dømme, om hans Bønder har årsag til, at besvære sig over Hoveriet, endskønt nogle kan have længere end andre. Formoder altså, at hans Bønder ikke gives noget medhold i slige ubillige begæringer. Siden han blev deres Husbonde, kan Egnen bevidne, at han omgås dem med al lemfældighed og omhu for deres bedste, og følgelig fortryder det ham, at de lader sig forføre til, at belønne hans eftergivenhed med utaknemmelighed og ugrundede klager.
15 Maj 1788.

811
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har Anders Therkildsen i Kallehauge leveret ham [ikke] vedlagte Tingsvidne på hans Gårds Taxering, hvorpå udbedes Amtmandens påtegning. 21 Februar 1788.

812
Fra A Flensborg, Horsens. Kopi af Tingsvidne, ang en Gård på Hornborg som bebos af Selvejer Jens Knudsen, hvis Bygninger, da Gården lå i Hornborg By var taxeret for 600 rdr, men siden er den udflyttet og dens Bygninger således forbedrede, at den efter sidste taxation, er ansat for 400 rdr højere, til i alt 1000 rdr. Henviser ligeledes til attest om Brandredskaberne. Under no 2 nævnes den Gård i Kallehauge som bebos af Michel Jensen og Mads Hansen, taxeret til 1350 rdr, ligeledes om Brandredskaberne. Videre en Gård i Kallehauge By der bebos af Knud Pedersen Brixen og Peder Michelsen ejer og beboer, taxeret for 1400 rdr, samt attest om Brandredskaberne. 24 Marts 1788.

813
Fra A Flenborg, Horsens. Henviser til vedlagte klage fra Ole Christensen i Lund, med Rasmus Lyches [Lykkes]i Kjørups indhentede erklæring. Da det befindes, at de poster Ole Christensen klager over, forhen er afgjorte, mener Flensborg at han bør tilholdes, at han fremover ikke må forurolige Guldberg og andre, med slige unyttige klager over ting som er afgjorte og påkendte. [Se næste]. 18 September 1788.

814
Fra Ole Christensen, Lund. [Se forrige]. Skriver, at i 1777 købte Rasmus Andersen fra Herlycke [Herlykke] hans nu påboende Gård i Lund, fra Urup, der da stod for 7 tdr 5 sk 1 alb Hartkorn, men efter fratagen Hartkorn til Urup, derefter stod for 6 tdr 7 skp 2 fc 1/2 alb. Han plagede derefter brevskriveren med så mange urimeligheder, at denne i 1780 måtte indgå forlig med ham, hvor Ole Christensen måtte afstå sin Fæstejord til ham, bestående af 1 tdr, hvoraf han forbandt sig til, at skulle betale 2 skp Rug til dennes Forældres aftægt. Senere blev Ole Christensen tvunget til, at betale 22 rdr for hans uddelingsforretning af Byens Mark, som han selv, og ikke denne havde forlangt, og således blev han ved med sine klager indtil 1786, hvor Ole Christensen så sig nødsaget til at købe sit sted af ham med 5 tdr 7 skp 2 fc 1/2 alb for 910 rdr, efter at Rasmus Andersen havde reserveret sig et stykke Jord kaldet Åes. Skødet blev derefter udfærdiget i 1787, men der blev da ikke sat noget Hartkorn på det reserverede stk Jord, der i det mindste kan udgøre 2 skp, hvorfor Ole Christensen mener det er forkert, at han skal svare skat af Jord som en anden bruger. Ligeledes har han i de sidste år nægtet, at betale de 2 skp Rug han har påtaget sig, at svare som aftægt ril de gamle Forældre, hvoraf Moderen endnu lever. Håber på hjælp i sagen. [Se næste]. 9 August 1788.

815
Fra Rasmus Lykke, Kjørup. [Se forrige]. Underdanigste erklæring, på den til Høegh Guldberg indsendte klage fra Ole Christensen i Lund. Forstår ikke, hvorfor denne begynder med at opregne tiden fra 1777 og dermed nævner en del omstændigheder, som aldrig vedkommer ham, nemlig af hvem Lykke dengang købte Gården, som for længst er afgjort ved Tinget. Dernæst han besværing over, at han måtte betale 22 rdr i Landmålings og udskiftningspenge, ligesom de andre Bymænd og Naboer, hvilket er Stiftamtmanden bekendt, eftersom Cancelliråd Flensborg, af denne fik ordre til, at inddrive pengene. Ang klagen over, at han måtte købe sin iboende Gård for 910 rdr, til dette kan Lykke bevise, at han af en anden var budt 1000 rdr. Med hensyn til klagen over, at der ikke er anført Hartkorn for det stykke Jord, kaldet Åes, som Lykke beholdte, fremfører han, at dette ikke er andet et liden Giærdsel Hug, uden mindste Plovjord eller Engslet, og ved købecontracten altså ikke blev ansat for Hartkorn. Når Ole Christensen nu vil have det ansat for 2 skp, hvad nytter så en contract?. Den ene af hans urimeligheder er lige som den anden, mener ikke han er alene om disse klager, men har mange hjælpere, og måtte man ønske at Kongen og Øvrigheden ville tilholde slige Folk fra, ved deres hjælp, at give slig urimelighed, sådan næring, thi så kunne andre fredelige og arbejdsomme, både i Byer og egne leve i fred og passe deres avl og gerninger. 18 September 1788.

Omslag: Skov og Jagtvæsen.

816
På bagsiden af omslag: Fra Th Boserup, Ebeltoft. At intet er forefaldet, hvoraf noget skal beregnes til Justitskassen ved Ebbeltoft og Sønder Herredsret i 1765 attesteres. 3 Januar 1766 [år bemærket].

817
Fra Muncheberg??, Skanderborg Tingstue. [5 sider]. Specification af de steder i forrige Rytterdistrikt, hvor Kongen har Jagtrettighed, der efter Cammer Coll skrivelse af 23 August 1788, ved offentlig Auction skal udbydes på Skanderborg Tingstue, Tirsdagen den 30 September. Derefter under rubrikkerne: Byers og steders navne - opråbt for - de Pagtendes [bydendes] navne - højst gjorte Bud pr år. Exp: Skanderborg Fæste Jorder. A for de Lodtagne 6 rdr ingen Bud. B for andre pågrænsende. 16 sk af Erich Møller, med vilkår at få concessionen fri, højeste bud 32 sk. På de fleste steder, har der ikke været afgivet bud. I den skriftlige afslutning, nævnes bl a Niels Schou, Fregerslev, Peder Espensen, Hørning, Mikkel Nørgård, Stilling, Niels Rasmussen, Illerup, Just Rasmussen, Svejstrup, Søren Sørensen, Firgårde, Jens Eskesen, Elling, Jens Olesen, Ustrup, Christian Ernstsen, Alken, Jens Jacobsen, Møballe, Jens Jørgensen, Beistrup og Jens Dom fra Beistrup, som på egne og øvrige Beboeres vegne, i bemeldte Byer, gav tilkende, at de i kraft af deres Skøder, og efter Lov og forordninger, er berettigede til Jagten på deres Byers Marker, da disse er udskiftede, således enhver, uden noget fællesskab, har sine egne enemærker, hvorfor de protesterede mod, at Jagten blev bortforpagtet. 30 September 1788.

818
Fra Muncheberg??, Skanderborg Tingstue. Specification på de efterskrevne steder i det forrige Rytterdistrikt, hvor hans Majestæt har Jagtrettigheden, der efter Rentekammerets skrivelse af 14 Marts, til forpagtning i 10 år, skal udbydes ved offentlig Auction. Skema som forrige, med angivelse af steder, hvor der ud for alle, er noteret: "Ingen Bud". 17 April 1788.

Bilag:
Dateret 3 December 1788 fra Muncheberg. Plakat, hvorved der for alle tilkendegives, at da den afholdte Auction af 30 September over en del af de Kongen tilhørende Jagtrettigheders bortforpagtning ikke blev approberet, bliver der afholdt ny Auction på 10 år, Løverdagen den 10 December. Nævner stederne, Skanderborg Byes Fæstejorder, Stilling, Ustrup, Møballe, Alken, Illerup, Biestrup, Sveistrup og Firgårdes Marker i Dover Sogn. Hørning, Fregerslev, Biertrup, Snåstrup, Framlev, Lillering, Elling Mark i Ovsted Sogn, Grædstrup, Vedslev og Assendrup Marker i Vedslet Sogn og endelig Gangsted og Ballebo Marker.

819
Fra Muncheberg, Skanderborg. Specification på efterskrevne steder i forrige Skanderborgske Rytterdistrikt, hvor Kongen har Jagtrettighed, hvorover der efter Cammer Coll skrivelse af 25 Oktober, afholdes Auktion på Skanderborg Tingstue. Derefter, som tidligere, under rubrikker, angivelse af stederne, ligesom der for de flestes vedkommende, heller ikke her er indkommet noget bud. 20 December 1788.

820
Fra H Høyer, Constantinborg. Uanset nøjeste eftersøgning blandt Stamhusets papirer, har man ikke kunnet finde den Jagtconcession, som Besidderen, allernådigst var meddelt på Hørning Biestrup [Bjødstrup] Marker, der afvigte 21 Oktober udløb. Formentlig er den bortkommet ved behandlingen af Stervboet efter Conferentceråd Charissi. 31 December 1788.

821
Fra Nicolaj Holmer, Odder og Hans Møller i Klags Mølle. Gør vitterligt, at Mandagen den 3 November, blev der efter tillagte ordrer, afholdt offentlig Auction over den af Kongen forbeholdte Jagtrettighed, på Hvilsted, Onsted og Røygårds Marker, samt Tendrupgårds Mark i Hundslund Sogn, gældende for 10 år. Derefter conditionerne, samt angivelse af, hvem der forpagtede angivne områders  Jagt. Hvilsted: Schack Rathlow. Onsted: Beboernes som er Selvejere. Røygård: Selvejer Anders Munch. Tendrupgård: Cammerherre Beenfeldt, Serridslevgård.
3 November 1788.

822
Fra F C Muncheberg??, Skanderborg. [8 sider]. Specification på de steder i forrige Rytterdistrikt, hvor Kongen har forbeholdt sig Jagtrettigheden, der efter Cammer Coll skrivelse af 13 August 1768, skal udbydes ved offentlig Auction. Derefter som tidligere, et skema med angivelse af stederne, de budte beløb, samt de forpagtendes navne. Der er her, næsten bud og navne ud for alle de udbudte steder. Samlet beløb udgør 89 rdr 64 sk og 471 rdr 80 sk. 14 September 1768 [år bemærket].

823
Fra Schønning m fl, Rentekammeret. Henviser til modtagne af 6 d m, hvori Kammeret har modtaget Auktionsforretningen over Jagtens bortforpagtning i 10 år, af adskillige Byers Marker, hvor forpagtningen udløber i dette år. Men man erfarer heraf, at ingen bud er sket, på adskillige Byers Jagtrettighed, men at disse tilligemed flere Byers Beboere har gjort indsigelse mod bortforpagtningen, på grund af, at deres Jorder er udskiftede af fællesskabet og til dels indhegnede. At Jagten på Grædstrup Mark er opbudt under et med flere Byers Marker, uden at disse sidste er navngivne, som dog burde være sket. At der desuden vel er gjort bud på Elling, Assendrup, Vedslet, Gangsted og Ballebo Byers rettighed, men på betingelse af, at vedkommende måtte forundes concessionerne gratis. I anledning heraf, og da iflg forordningen af 23 April 1781, ingen andre Districter kunne undtages fra forpagtningen, end alene de Byers og Gårdes Ejendomme, hvis Ejere eller Beboere ved tilstrækkelige beviser, kunne godtgøre, at deres Jorder ej alene er udskiftede, men også for sig selv er indhegnede, hver Gård for sig, kan de, ligesom de højstbydende, heller ikke tilstås concessionen gratis, hvorfor Amtmanden anmodes, om fremskaffelse af sådanne beviser.
25 Oktober 1788.

824

Fra Thygesen, Mattrup. Det gør ham meget ondt, at han ikke kan fremsende Jagtconcessionen på Grædstrup Byes ejendomme, han har på det nøjeste gennemgået sin papirer med al flid, men forgæves. Fremsender det ældste han har fra Amtstuen om afgiftens erlæggelse, da der måske deraf kan udledes noget. 24 November 1788.

Bilag:
Dateret 14 August 1759 fra Langballe, Skanderborg Amtstue. Kvittering for modtagelse af Brændevins Brænderi forpagtnings afgiften for 1768 alene December Måned af 7 distrikter i Tønning, Træden, Ring, Føvling, Grædstrup, Tørsting og Bryrup Sogne a 2 mk 9 sk i alt 2 rdr 5 mk 15 sk, og for hele 1769 a 5 rdr i alt 35 rdr. Desuden for Jagtforpagtnings afgiften af Grædstrup Byers Marker i 20 år 8 rdr. Til den 6 Maj 1769 for et år 8 rdr. Af Vinding Byes Mark, ligeledes 1770 til den 10 Marts for et år 35 rdr 5 mk.

825
Fra J Høyer, Constantinborg. Henviser til modtagne af 30 f m, der på grund af Herskabets fraværelse, først nu er besvaret. Efter dettes ordre fortsættes, at da der ikke i de 11 år, Herskabet har besiddet Stamhuset, er kommet så meget fra Jagtrettigheden på Hørning og Biersted [Bjødstrup] Marker, som et års afgift, nemlig 11 rdr 3 mk, så haves ingen anledning til at attrå, at beholde denne Jagt for en sådan afgift, hvorfra man længe har ønsket sig fritaget. Men imidlertid lader mit Herskab ærbødigst betakke Hans Højvelbårenheds tilbud med forestilling desangående. 14 Juli 1788.

826
Fra C Wormskiold, Hovedgård. Med henvisning til modtagne af 30 f m, meddeler han, at han ikke, imod den tidligere afgift, ønsker at fortsætte forpagtningen af den hidtil hafte Jagt. 7 Juli 1788.

827
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Henviser til modtagne, hvortil han svarer, at han ikke ønsker at beholde Jagten på Firgårde Mark, længere end til 21 Oktober, da hans rettighed udløber. 2 Juli 1788.

828
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagne af 23 d m, hvortil han ikke vil undlade at indberette, at da han i de sidste åringer aldeles ingen nytte har haft af de forpagtede Kongelige Jagter, men derimod største fortræd, da Selvejerne ofte, med mange skældsord, har udvist hans Skytte fra deres Jorder, kan han ikke længere vedblive forpagtningen. 27 Juni 1788.

829
Fra N Borch, Boller. Henviser til modtagne af 23 Juni, ang hvor vidt Cancelliråd Cordsen vil beholde Jagten på sit Gods i Hads Herred, for den forhen svarende årlige afgift på 22 rdr. Derefter hans svar, bl a, at da Jagten for 20 år siden skulle bortforpagtes, blev det ham i Hads Herred tilhørende Hartkorn anslagen, så vidt han erindrer, for en 4de part af det i Kongens Vildtbane, i Amtet værende Hartkorn, der i alt var ansat for 88 rdr, hvorfor hans andel blev ansat for 22 rdr årlig afgift. Nævner videre, at han indgik på dette, fordi man ikke vil sælge samme Jagtrettighed for en vis sum, idet han ønskede at skåne sine Bønder for, at får deres Marker overredet under Jagterne. Men siden havde han det vanheld, at 5 Gårde i Dyngbye afbrændte, og Byen derefter blev udlignet og udskiftet, de 3 udflyttet, hvorefter Jagten, med de mange indhegninger er blevet beskåret, hvorfor han ikke i de 20 år har haft 3 Harer, for de udgivne 440 rdr, han kan altså ikke betale så meget, for en så ubetydelig Jagt, men kan den uden Auktion, overlades ham for 6 rdr årlig, vil han betale dette, kun for den fred og roelighed hans Bønder derved - for fremmedes Jagt og deres Gærders nedtrædelse kan tilvejebringes. 9 Juli 1788.

830
Fra N Hiort, Søbygård. Henviser til modtagne af 30 Juni, ang Jagten på Klintrup Byes Mark, efter concession af 21 October 1768, der nu udløber. På Herskabets Frue Conferencerådinde Baronesse Kragh Juell Wind til Stamhuset Stensballegård, Søbygård og Wedelslund, vegne, skal meddeles, at hun fremdeles ønsker at beholde Jagten for samme afgift som i de forløbne 20 år. 21 Juli 1788.

831
Fra Lassen, Lyngbygård. [Frue Det kan ikke være Amtmanden ubekendt, at Jagten af store og små Dyr, siden det forrige Rytter Distrikts Gods og Skove blev bortsolgt til forskellige Ejere, således har aftaget, at deraf ingen er eller kan fås, de Frijsenborg Skoves Selvejere undtagne. Han kan altså ikke for Jagten af de 2 Snåstrup Selvejeres Jorder og øvrige Byers Marker, der blot har bestået af nogle Haver i sidste åringer, betale mere i de næste 20 år, end de hidtil værende 30 rdr, så meget mere, som samme på alle kanter er omgivet af Selvejere, der enten skyder eller bortjager Vildtet. 27 Juli 1788.

832
Fra L v Bülow, Skanderborg Specification på de Byer og steders Marker i Skanderborg - Åkjær Amter, hvor Jagtforpagtningen, efter Cancelliråd Holms indgivne fortegnelse, fornemmes at være udløbet. Derefter nævnes stederne med vedtegnede forklaring. Exp: Vedslet Sogn approberet Herredsfoged Kier den 28 Januar 1792 for 18 mk årlig o s v. 24 Januar 1793 [år bemærket].

Omslag: Skolevæsen.

833
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Da Skoleholderen i Grumstrup klagede over, at Sr Gundorph, Nissumgård i 6 år har tilbageholdt, det han skulle betale af det Hartkorn som fra Gården er underlagt Skoledistriktet, for så vidt angår Fourage og Ildebrand, skrev Beenfeldt til Gundorph, jvnf [ikke] vedlagte. Hvorvidt denne ret har forstået det påberåbte Kammers resolution, kan Beenfeldt ikke bedømme, eftersom han ikke selv kender det, men mener det er mærkeligt, at han hidtil har betalt det han skulle i penge, og det kun er Naturalierne han tilbageholder, thi skulle han have ret til at være fri for det ene, synes det rimeligt at han også var fri for det andet. Da det nu påligger Beenfeldt, som Skolepatron, at våge over Skolens rettigheder, må han udbede sig nærmere fra Amtmanden, således sagen kan ordnes. 21 Juli 1788.

Omslag: Amtssygehuset i Horsens vedkommende.

834
Fra Alexander Henrich Flock, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte regninger for de anskaffede 6 nye Senge, 1 Ballie og 1 Spand, hvilket som inventar forbliver, ved det nu for Veneriske befængte Patienter oprettede Sygehus for Stjernholms og Skanderborg Amter, udgørende i alt 12 rdr 8 sk, iberegnet Sygevogterkonens løn 6 rdr i det første qvartal. Desuden [ikke] vedlagte regning for udgifterne vedrørende de af Stjernholms Amt, som nu er curerede i alt 44 rdr 5 mk 12 sk. Samlet beløb 57 rdr 4 sk der bedes betalt. 31 December 1788.

835
Fra L v Bülow, Skanderborg De i højstærede af 4 tilstillede Dokumenter til Hr Chirurgus Flock i Horsens, ang oprettelse af et Sygehus sst, for hans Distrikt på 6 år er underskrevet og tilsendt ham. Original contracten fremsendes til opbevaring ved Stiftskontoret. Nævner desuden Vor og Tyrsting med Nim Sogns Hartkorn, der skal svare til Sygehuset, i alt 3648 tdr, hvorpå Høegh Guldberg til sin tid, bedes foretage udlægningen. [Se næste]. 10 November 1788.

836
Fra Peter Kingo, Horsens. Som constitueret Fuldmægtig hos Byfoged Flensborg, havde han sammen med tiltagne Mænd Snedker Hans Peter Sørensen og Muurmester Christen Hansen Munch, efter begæring af Bygmester Kruuse i hans og Chirurgus Flocks overværelse, indfundet sig i det nu oprettede Sygehus, der er beliggende i Kattesunds Gade på den nordre side, imellem Ole Holm Arbejdskarl ved Pallajet på den østre og Hans Post Avlsmand på den Vestre side, bestående af 7 fag i en Etage, med Kvist til Gaden på 3 Fag, for at syne og efterse samme. Derefter afskrift af den i forrige nævnte Contract, hvori henvises til overslaget af 4 September 1788, underskrevet af Kruuse, der skal stå for samme, efter afgiven tegning på dets indretning. Nævner desuden anskaffelse af exp 4 Jernkakkelovne, 4 Sengesteder og til hver Seng 3 Dyner, 2 store og en lille Hovedpude samt Lagner. Den samlede sum udgør 84 rdr. Under forskellige datoer signeret af Kingo, Kruuse, Bülow og de overværende 2 Mænd. 15 November 1788.

837
Fra Alexander Henrich Flock, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte regning, der efter Guldbergs befaling, alene er anvendt til behandling af de værende Syge, som er ramt af den grasserende Sprinkel Sygdom i Hornborg, og andre Byer i Bjerre Herred, og ikke til de Venerisk Syge. Takker for assistancen med Sygestuen. 12 November 1788.

838
Fra Alexander Henrich Flock, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte forslag fra Bygmester Kruuse, på indretningen af en højst fornøden Sygestue, hvilket forslag efter hans indsigt bliver tjenligt, ligesom han mener det medfører billighed, da der bliver en del nye indretninger i Huset, foruden at anskaffe de, heri nævnte, nødvendige rekvisitter. Nævner derefter under 4 punkter bl a, en Kone som dag og nat, til opvartning og renholdelse, må være hos de Syge, hvortil hun fra Amtet må leveres sin Sæbe og Aske til Vasken, som ikke kan have ringere end 4 mk danske ugentlig til Kostpenge og Løn 6 rdr. Ved slige vanskelige svagheder, har man ondt ved, at få en duelig opvarter, da enhver frygter for smitten. Under pkt 2 nævnes, at når den Syge ikke selv kan betale for sin forplejning, bliver han nødsaget til, at lade denne få den fornødne Spise og Drik, af frygt for at de skulle få anden Mad og Drikke, end det de kunne tåle, for 10 - 12 sk om dagen, bestemt efter dyre eller lettere tider, hvilken betaling, hvert kvartal må betales af Amtstuen.

Hvad Medicamenter angår, vil han tage disse, jvnf anordningen, på Apoteket. Angående de øvrige rekvisitter, såsom Køkken til Bad, Spande, Jerngryde, Lerkar etc, må dette, til billigste priser, anskaffes og betales af Amtet. 8 September 1788.

839
Fra L v Bülow, Skanderborg Tilbagesender hermed Chirurgus Flocks og Bygmester Kruuses skrivelser, ang de omkostninger der vil medgå, til det af fornte Flock attråede Sygehus, hvorpå han ikke, for så vidt angår det af Vor og Tyrsting Herreder der vedrører hans Amt, finder noget at erindre, med mindre at posten om Husets leje i mere eller mindre end 6 år, må bero på Lejeren og ikke på Ejeren, såfremt Amtet ikke skulle behøve det så længe, hvorefter det er op til Guldberg, med det videre i forbindelse med Contractens oprettelse. 22 September 1788.

2 bilag:

1)
Dateret 28 Juli 1788 fra Flock, hvori bl a henvises til modtagne af 27 Juni, med befaling om behandling af de Venerisk Syge i Styrup?, Gammelby etc.

2)
Dateret 27 Juli 1788 fra Flock, hvori henvises til modtagelsen af Kongeligt Rescript, ang Sygehusets indretning for de, af den Veneriske syge ramte personer.

840
Fra Flock, Horsens. Bygmester Kruuse har bedt ham fremsende Synsforretningen over Sygehuset til Guldberg. 1 December 1788.

841
Fra H Lauritzen, Skanderborg. Tilbagesender hermed Chirurgus Flocks skrivelse, med Godsejernes påtegninger, om oprettelsen af et Sygehus i Horsens, hvortil Huset ønskes lejet for Distriktets regning. Fremfører, at der aldeles intet er at erindre mod dette, men at det efter omstændighederne findes meget fornødent, hvorfor Guldberg bedes sørge for det videre fornødne. 21 August 1788.

Bilag:
Dateret 2 Maj 1788 fra A Flock, Horsens, nævnte forslag om et Sygehus, påtegnet af Godsejerne, exp af Glud, Jensgård, der fremfører, at der for nærværende tid ikke findes Personer der er smittede med den Veneriske syge på hans Gods, men da han er af samme mening som Herredsfoged Borch på Boller, referer han sig til denne påtegning. Denne nævner bl a, at et Sygehus i nærværelse af lægen er særdeles nyttig, ja tillige nødvendig, når den Veneriske syge skal udryddes.

842
Fra A Kruuse, Horsens. Contract efter hans overslag af 4 September 1788, om oprettelsen af et Sygehus i Horsens, der overlades Chirurgus Flock til leje. Bestående af 7 Fag, jvnf afgivne tegning, herunder anskaffelsen af 4 Jernkakkelovne, 4 Sengesteder og til hver af disse 3 Dyner, 2 store og en lille Hovedpude samt Lagner. Men renholdelsen af disse er ham uvedkommende. Aftalen er for 6 år. 9 Oktober 1788.

Omslag: Medicinal Væsen.

843
På bagsiden af omslag: Fra Carl Wium, Åle Præstegård. Indberetter, at der ikke ved den Gejstlige Jurisdiction, i første halvår, er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Justitskassen, heller ikke udstedt noget Skiftebrev på over 6 ark, hvoraf der skal svares skriverpenge til samme kasse. 10 Juli 1788.

844
Fra H Gyrsting, Skanderborg. Tager sig den frihed, at fremsende forretningen over det holdte Syn hos Jens Møllers Enke i Gern By, hvor der befandtes 2 virkelig syge af den Veneriske syge, og de andre lidt mistænkelige, hvorfor de 2 første blev indlagt på Sygehuset og de andre fik Medicin. Vedlægger ligeledes en attest på en Syg, som kan udskrives til ærbødigst eftersyns påtegning. Takker for den gode assistance til hans befordring. Mere om Diætpenge, nævner desuden Frisholt. 30 Juli 1788.

845
Fra H Gyrsting, Skanderborg - til Herredsfoged Stadfeldt, Randers. Henviser til modtagne af 29 pasfoto, hvorefter han henviser til [ikke] vedlagte, fuldstændige underretning. Skriver videre, at da han ikke vidste fra, hvor mange tdr Hartkorn der var svaret, og hvor meget, måtte han søge hos Hr Lauritzen, som straks oplyste dette. Han foretog derefter udlægningen og Amtmanden erklærede som vist. Stadfeldt behager nu at se, at han må give Husleje, Byskatter, Rentepenge, for Gårdens vedligeholdelse, og øvrige andre [ting og]slipper ikke med 50 rdr årlig. Nævner videre om Sengesteder, Sengeklæder o s v. Åbenbart uenighed om betalingen for de Syges behandling?? 7 Maj 1788.

846
Fra H Gyrsting, Gern By. Districts Chirurgen. Den 28 Juli var han, efter Amtmand Ferslevs ordre, i overværelse af Præsten Velærværdige Hr Bull og Jens Nielsen samt Lægdsmanden Anders Andersen af Gern By, i Jens Møllers Enkes Gårds Beboere, i Gern, for at erfare, hvor mange af disse der var besmittet med den Veneriske syge, som havde begyndt at udbryde besynderlig, hos den afdøde Mands Broder Anders Nielsen. Ved besigtelsen fandtes no 1) Anders Nielsen med udslag i Panden og på hele Kroppen med store plesser eller pletter, små Knopper i Hovedet etc. 2) Niels Christensen, sønnen på 13 år, der bl a havde 2 udslag på Kroppen som lignede store Ring etc. 3) Niels Jensen, sønnen på 19 år, hvor der ikke på Kroppen i øjeblikket var noget synligt, undtaget at Kirtlerne i Halsen var lidet Svoller etc. 4) Niels Jensen 8 år gammel, en søn, ikke noget at se. 5) Anne Jensdatter en datter, heller intet at se. 6) Inger 2 år, intet at se. 7) Konen eller Moderen til disse Børn, hvorpå der intet var at se, undtaget at Halsen, indvendigt var lidt rød. De to virkeligt syge Anders Nielsen og Niels Christensen, blev da straks, efter Amtmandens foranstaltning, separeret fra de andre, eftersom man ikke nu kunne få dem hensendt til Sygehuset i Skanderborg. Til sikkerhed for de andre Folk i Byen, blev der til de øvrige i Gården uddelt Medicin. [Se næste]. 28 Juli 1788.

847
Fra H Gyrsting, Skanderborg. 1 September blev Jens Møllers Enkes Søn Niels Jensen fra Gern indbragt til Sygehuset, i frygt for, at der nu skulle findes noget tegn på, at han var smittet med den Veneriske syge. Derefter beskrivelse af hans tilstand. Nævner ligeledes det i forrige foretagne Syn i Gern. 1 September 1788.

848
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 25 August, hvorefter han fortsætter, at han i September har fremsendt kopi af Apoteker Helms regninger, med Chirurgus Flocks påtegning, til Sognefogeden Jørgen Coldts Enke og Søn i Gedved, med ordre om, at tilholde enhver vedkommende om, at betale det de bør til Apotekeren, men ingen har hidtil indfundet sig, derimod har han fået ordren tilbage, med påtegning, jvnf [ikke] vedlagte. At tilholde dem, vil være forgæves, men det vil være nødvendigt at udstede Militair Execution, ellers vil betaling ikke følge. 24 December 1788.

849
Fra Flock, Horsens. Henviser til nådig befaling af 14 Marts, hvorefter han ufortøvet er rejst til de Syge i Hornborg og Hvirring Sogn, hvor han fandt at næsten hele Byen var inficeret af Feber Petutii?? eller Sprinkler og straks derefter, hos Apotekeren har rekvireret Medicin mod samme. Nævner forordningen af 1772 der bør iagttages. [Se næste]. 20 Marts 1788.

850
Fra M F Woldum, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. Skriver bl a, at Sprinkel Sygen grasserer meget stærkt i Hornborg Sogn, der er Annexet til Hvirring Sogn. Hr Kammerherre Gersdorff i Horsens som ejer 3 Bønder, er den eneste Lodsejer, som har sendt sine Bønder Medicamenter. For omtrent 10 dage siden, anmodede Woldum Cancelliråd Biørn til Rask, der er den største Lodsejer, om han ville sørge for, at Hr Flock i Horsens blev hentet til de syge, men han har ikke mærket nogen anstalt til dette. Nævner, at mange Beboere allerede er døde af Sygdommen, der ikke alene breder sig mere og mere i Hornborg, men også har angrebet adskillige i Kalhave [Kallehauge], hvorfor han mener der er hans pligt, at henvende sig til Høegh Guldberg om sagen. 10 Marts 1788.

Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.

851
Fra I Benzen, Horsens. Fortegnelse over de ved Horsens Hospitals Gods værende Protocoller, nemlig en Skifte og en Fæsteprotocol samt en Casse eller afskrivnings do. 6 December 1788.

852
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Jvnf Kongelig forordning, indberettes at der ved Godset findes en Hoved eller Casse Bog, en Fæste og en Skifte Protocol. I indeværende år er udstedt Fæstebrev til Anders Jensen på en Gård i Vrønding, til Niels Jespersen, sst på en Gård, Hendrich Rohde, sst på en Gård, Lauritz Albretsen i Lund, på en Gård og til Christian Muurmester i Lund på et Hus. 6 December 1788.

853
Fra Ammitzbøll, Klags Mølle. Til forevisning i dag for Stiftamtmand Høegh Guldberg findes en Skifte og en Fæste Protocol, samt en Casse eller Afskrivningsbog. Ingen ændringer i Fæster. 6 December 1788.

854
Fra A Biørn, Rask. Der findes ved Godset en Skifte og en Fæste Protocol samt en Hovedbog. Der er udstedt original og Revers Fæstebrev samt Qvitteringsbøger til følgende, Gårdmand Jens Sørensen Bisgård, Hornborg, Husmand Jørgen Laursen, sst, Gårdmand Søren Laursen, sst, Gårdmand Rasmus Hansen, Kallehauge, Gårdmand Jens Pedersen, Hornborg, Gårdmand Jørgen Christensen, sst, Gårdmand Jens Jensen, sst, Husmand Chresten Sørensen, sst og til Skovfoged Chresten Sørensen i Rask Skovhus. 5 December 1788.

Omslag: Indberetninger forskellige.

855
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Efter at have lånt den i Bülows skrivelse af 23 d m, omtalte forordning af 4 aug sidstleden, da han ikke var bekendt med denne, må han ærbødigst indberette, at siden han ingen årlig Gage eller Assistancer nyder, tror han ikke at paragraf 10 no ? kan være gældende for ham, men derimod mere no 6. Fortsætter, at han af den Militære Fond er tillagt som virkelig Oberst Lieutenant af det Jydske Dragon Regiment 500 rdr i Pension, at han årligt, efter decort, deraf modtager 438 rdr 3 mk fra Skanderborg Amtstue, at han er gift, og at han for sin endnu levende Kone, har indsat 600 rdr i Enkekassen, hvoraf hun, efter hans Død, på grund af den anordning som existerede, da indskuddet skete i 1765, årligt nyder 240 rdr. 27 Oktober 1788.

856
Fra J Benzon, Toedberggård. Efter forlangende indberettes, at han ikke er Pensionist, men står a la?? hiute?? ved det Slesvigske Regiment med 150 rdr Start?? penge årlig, indtil der bliver vacance. Han har den 8 April, for sin Kone indsat 1023 rdr i den almindelige Enkekasse, efter dens Fundatz af 30 August 1775, hvorefter hun, efter hans Død skal nyde 300 rdr i årlig Enkepension. 6 September 1788.

857
Fra A Flensborg, Horsens. Der ingen Kongelige Betjente bosiddende i Vor Herred, der hører under hans Jurisdiction, for hans eget vedkommende, der er bosiddende i Horsens, sker indberetning der under. 3 September 1788.

858
Fra Daniel Grundahl, Horsens. Skal ikke undlade at indberette, at der ikke under hans Jurisdiction Stensballegårds Birketing, findes nogen, der jvnf forordningen af 4 August, burde indsætte noget af deres indkomst i den almindelige Enkekasse, undtagen de Gejstlige, som selv har indsendt indberetning. Hvad angår ham selv, har han indsendt til den jurisdiction hvorunder han hører. Der er ikke på nuværende tid criminel sager eller fanger ved Tinget, og har heller ikke været det i året. 17 Oktober 1788.

859
Fra N Bang, Brædstrup. I hans område, bor der ingen hvis betaling, enten expederes eller confirmeres i Cancelliet, Præsterne undtaget, som han formoder selv indberetter. Der findes heller ikke Pensionister, som tilkommer at gøre indskud i den almindelige Enkekasse. Hvad ham selv angår, som vel bor i Tyrsting Herred, dog under Skanderborg Jurisdiction, da har hans Sal Formand, såvel i ægteskab som Embede under 18 Maj 1765, for min Hustru, indsat 100 rdr, hvoraf hun, jvnf forordningen af 22 Maj 1739, som Enke, årligt vil modtage 40 rdr, og da deres ægteskab først blev fuldbyrdet den 10 November 1775, nyder hun, om Gud lader hende overleve ham, efter Fundatzen af 30 August 1775 årligt de nævnte 40 rdr af den almindelige Enkekasse, der altså er langt over 1/8 af hans nuværende indtægter, dog Gud ved, lidt nok, men de hårde og svære tider har hidtil hindret ham i, at gøre tillæg. 2 Oktober 1788.

860
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til forordningen om Enkekassen, hvorefter han fortsætter, at indkomsterne som Birkedommer, der årligt udgør fra 250 rdr til hen mod 300 rdr, består foruden de 50 rdr der anvises fra Rentekammeret i stedet for den Frigård han skulle have, i den Løn Bønderne skal betale ham, og ellers i det uvisse som ellers kan falde. I den forhen værende Militaire nu almindelige Enkekasse, har han for sin endnu havende Hustru, efter Receptionsbeviserne no 2298 af 13 Februar 1759 og 2410 af 27 Marts 1760, hver gang indskudt, foruden Renter og recognission 200 rdr, hvoraf hun som Enke, årligt skal nyde 160 rdr. Fra Kammerjunker Bentzen, der er den eneste i Districtet, som dette vedrører, følger hans egen indberetning, ligeledes fra Byfoged Tolstrup, for så vidt han er Birkeskriver, [ikke vedlagt]. 15 September 1788.

861
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til sin indberetning af 3 d m, at der ingen Kongelige Betjente boede i Vor Herred, idet han senere erindrede, at Hospitalsforstanderen på Hanstedgård som er kaldet af Stiftamtmanden og Biskoppen, formentlig har sin udnævnelse?? fra Danske Cancelli. Han skrev derefter til Major von Gersdorff som Hospitalsforstander, og bad denne angive sit Embedes indkomster, jvnf forordningen af 4 August sidst, hvorfra han modtog vedlagte. 18 September 1788.

Bilag:
Dateret 10 September 1788 fra P v Gersdorff, der bekræfter, at han med næste Post vil indsende de ønskede oplysninger til Høegh Guldberg.

862
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om, hvorledes Kornvæksten tager sig ud i Nim Herred. Rugen er nogenlunde, dog kun kort på Strået, og på grund af Solen, på adskillige steder, pletvis med fortørret Kerne. Byggen er formedelst den stærke Tørke fra medio April indtil få dage før Juni Måneds udgang, og grundet manglende Regn i 10 Uger, så fortrykt, at kun 1/4 del af den silde Byg, var kommet op ved udgangen af Juni. Men eftersom der nu i Juli er faldet lidt daglig Regn med Varme og Solskin, vokser det nu stærkt, men det sildige kan ikke blive modent før det første falder af. Havren er formedelst den langvarige Tørke meget tyndt opløben, stakket og kort på Strået, så det tegner til, nu da Regnen er begyndt, at blive noget til Skæppen, men lidet til Foder, således der vil blive mangel på dette i det anstundende Forår. 18 Juli 1788.

863
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Opgørelse over det såede og høstede Hampe og Hør. Af Hørfrø er der sået 3 tdr 3 skp 3 fc og høstet 23 lispund 1 pund. Hampefrø sået 5 skp og høstet 6 lispund 10 pund. 15 Januar 1789.

864
Fra A Biørn, Rask. Henviser til modtagne Cirkulair skrivelse af 16 December, som han modtog i går aftes, hvorefter han fremsender vedlagte opgørelse over Hør og Hampeavlen. 12 Januar 1789.

Bilag:
Dateret 12 Januar 1789 fra A Biørn, hvoraf fremgår, at de under Honum, Boring, Hornborg, Haurum og Kallehauge Byer, er sået 53 skp 3 fc Hørfrø, avlet 62 lispund 10 pund og Hampefrø sået 17 skp, avlet 19 lispund 12 pund.

865
Fra Stephan Stephansen, Horsens. Som constitueret Fuldmægtig hos Borgmester og Byfoged A Flensborg, Horsens som Herredsfoged i Nim Herred, har han sammen med Jens Guldborg og Fedder Sommer, begge af Lund, indfundet sig på efterskrevne steder, som er forsikrede i den Almindelige Brandkasse, for at efterse hvert steds Brandredskaber.

1)
På Årupgård i Tamdrup Sogn, tilhørende Peter Wellejus i Horsens, forsikret for 2900 rdr, hvor der fandtes en Håndsprøjte, en Brandstige, 2 Brandhager og 4 Læderspande. 

2)
Tamdrup Bisgård for 4100 rdr, hvor der var en Ballie eller Hussprøjte med 12 alen Læderslange samt Kobberrør på 1 1/2 alen, en Brandstige, 2 Brandhager og 6 Læderspande.

3)
Rasmus Andersen, Herlykke for 700 rdr, en Håndsprøjte 1 Brandstige 2 Brandhager og 4 Brandspande.

4)
Jens Pedersen Kiersgård i Underup, 800 rdr, som forrige.

5)
Jens Knudsen, Hornborg, 1000 rdr, 1 Håndsprøjte en Brandstige 2 Brandhager og 4 Læder Brandspande.

6)
Hans Kieldbergs Gård, 450 rdr, som forrige.

7)
Søren Kiers Boelssted, 250 rdr, som forrige, dog kun 3 Spande.

8)
Christen Sørensen Boelssted, 350 rdr, som næstforrige.

9)
Michel Jensens halve Gård i Kallehauge, 620 rdr og Mads Hansens halve Gård sst, 730 rdr. Brandredskaber som forrige. [4 Spande].

10)
Knud Pedersen Brixens halve Gård i Kallehauge, 700 rdr og Peder Pichelsens [Peder Michelsens?] halve do, 700 rdr. Redskaber som sidste.

11)
Anders Therkildsens Gård i Kallehauge, 1000 rdr. Redskaber som sidste.

30 Juli 1788.

866
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Der er ikke i afvigte år, sket nogen udskiftning til Landbrugets forbedring. 15 Januar 1789.

867
Fra J Benzen, Horsens. På Hospitalets Gods i Stjernholm Amt, er i afvigte år, intet betydeligt sket til Landvæsenets forbedring, siden størstedelen af Godset ligger adspredt i mange Byer og Sogne, hvor der allerede er sket udskiftning. 5 Januar 1789.

Omslag: Forskellige Breve og Documenter.

868
På bagsiden af omslag: Fra Frid Rasch, Århus. På det Århus Bispestol tilhørende Bøndergods, er der ikke faldet Skifter eller Skiftebreve over 6 ark, hvoraf skal svares til Justitzkassen. 21 Juli 1788.

869
Fra A Flensborg, Horsens. Den fra Høegh Guldberg modtagne ordre, har han bekendtgjort for Selvejerne i Kallehauge, nemlig at Hr Stifts Landinspekteur Hår, er beskikket til at opmåle og udskifte Kallehauge Mark, hvorefter de enstemmigt beder om, at Guldberg vil pålægge denne, jo før jo hellere, at påbegynde arbejdet, således det kan være fuldført før Vinteren. 15 September 1788.

870
Fra N Borch, Boller. Da arvingerne efter afgangne Lyngby, ved Skiftet har givet deres samtykke til, at hans Bønder må meddeles Skøde på deres Gårde, i overensstemmelse med de for en del år siden, oprettede Contracter, som dels er fundet i Boet og dels foreviste af Bønderne, og hvilke Skøder allerede er udstedte og pengene betalte, er der altså ingen anledning fra arvingernes side til, at appellere Commissions Dommen, ligesom de ved sidste samling har forlangt at få Skiftet sluttet snarest muligt. Dommen er forkyndt for Bønderne 6 Februar, og ingen har ønsket at appellere. 9 Juli 1788.

871
Fra Frederik Wesenberg, Randers. Henviser til Guldbergs skrivelse af 12 August, hvorpå han svarer, at det er rigtigt nok, at Cancelliråd Biørn, Rask ved Kammerråd Marcussen har anmodet ham om, at påtage sig udskiftningen af Kallehauge By, men uden at fastsætte noget tidspunkt. Skulle det være Lodsejernes ønske, at dette skulle være færdigt før forestående Rugsæd, må han erklære, at dette kan han ikke, formedelst andre Forretninger etc. 22 August 1788.

872
Fra A Biørn, Rask. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at han har skrevet til sin Svigersøn Kammerråd Marcussen på Jisgård
[Isgård], om at henvende sig til Landinspekteur Wesenberg, for, jo før jo hellere, at sørge for udskiftningen af Kallehauge Mark. 31 Juli 1788.

873
Fra A Biørn, Rask. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at siden Landindspekteur Wesenberg, har meddelt Guldberg, at han umuligt kan påtage sig udskiftningen af Kallehauge, før til næste Forår, og Selvejerne i Byen, ønsker dette foretaget så hurtigt som muligt, såfremt Lodderne kan blive udsatte inden forestående Rugsæd, vil han efter Guldbergs ønske, for sin del, betro dette til Landinspekteur Hår.
1 September 1788.

874
Fra Anders Terchelsen m fl, Kallehauge. "Deres Exellenze Hr Geheimeråd og Stifts Befalings Mand ower Århuus Stift, wores gunstige Øwrighed, wi fattige Bønder af Deres Anbetroede Stift etc". Fremgår videre, at de tidligere har henvendt sig med en klage, ang deres Markers udskiftning, hvilket også er bekræftet af Flensborg i Horsens d 1 Marts 1788, at Cancelliråd Biørn på Rask, skulle fremskaffe en Landindspekteur, til i dette Forår, at sørge for arbejdet. Da der endnu intet er sket, henvender de sig derfor til Guldberg. Signeret: Anders Terchelsen, Rasmus Hansen, Michel Jensen og Jens Thomasen. [Se næste]. 23 August 1788.

875
Fra Anders Terchelsen m fl, Kallehauge. [Se forrige]. Skriver sig igen som fattige Bønder, der nu 4 gange, både mundtligt og skriftligt, har henvendt sig, ang udskiftningen af deres Marker. Nævner at de ikke kan komme ud af fællesskabet, siden Cancelliråd Biørn på Rask, på grund af sin egen og nogle få Bønders fordele, er meget imod dette, imod Kongelig Majestæts Lov og forordninger. Nævner videre, at Biørn har erhvervet en Commissionsdom af 7 Januar over noget Jord etc. Slutter med, at da de ikke har fået der ringeste svar siden de sidst talte med Høegh Guldberg, nødsages de til at andrage deres klage for Cancelliet i København. Signeret: Af Selvejere Anders Terkelsen, Mads Hansen, Michel Jensen, Knud Pedersen. Af Rask Godses Bønder: Jens Tomasen, Niels Mortensen, Rasmus Hansen, Morten Albretsen, Laurs Laursen og Christen Christensen. 11 September 1788

876
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til nådig ordre, hvorefter han har undersøgt, og fundet, at Selvejer Jens Pedersen i Underup, har største årsag til at klage over Bymændene. Thi for den føjelighed han viste mod dem, da han erklærede sig villig til, at udflytte sin, den største og bedste Gård i Byen, på 7 tdr Hartkorn, og tage sine Jorder på, nærmere beskrevne, 2 steder, og Bymændene derfor har fået hans Gadejorder, på 2 prægtige Tofter, betaler de ham, nu da han ved Sommerens tid skulle have Bygningerne udflyttet, med modvillighed, fortrædelighed og genstridighed. Når han i den anledning sender bud om Vogne, gør de idelige indvendinger, de Gårdes Beboere som kan have 1 tdr Hartkorn mindre i Fæste end de større, vil ikke forrette kørsel uden hver anden gang, hvis ikke kørselen og Arbejdsfolkene bliver udregnet efter Hartkorn. Med mindre de genstridige pålægges, at udrede betaling, der svarer til leje af Vogn m m, således han kan leje det behøvende, vil sagen nok ikke kunne ordnes. 21 Maj 1788.

877
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagelsen af klagen fra Anders Terkeldsen i Kallehauge over Michel Jensen, sst, har han haft begge indkaldt, og forenet dem således, at Anders Terkeldsen har lovet at hjælpe Michel Jensen med det Diges opsættelse, som mangler imellem deres Skovhauger, som det ellers tilkommer Michel Jensen at opsætte, indtil det første gang kommer i stand, hvorefter denne selv skal vedligeholde det. 17 Juli 1788.

Bilag:
Dateret 22 Maj 1788 fra Anders Terkeldsen, Kallehauge. Nævnte klage over Michel Jensen, ang et Dige. Hvori han fremfører, hvorledes han ønsker forholdene ordnet, for at få nytte af sin Gård, som han købte efter Sal Christen Lyngbye, samt for at undgå den skade der, ved fællesskabets ophævelse, kan opstå på indhegningerne, på hans tilhørende Skovhauge. Derefter mere om uenigheden mellem ham og Naboen Michel Jensen om samme Diges opsættelse.

878
Fra C Tolstrup, Horsens. På Cancelliråd Biørn til Raskes vegne, skal han udbede sig en genpart af Hoveri reglementet efter forordningen af 1773, siden dette ikke fandtes blandt Papirerne, da han overtog Godset. 6 August 1788.

879
Fra Anders Terkelsen m fl, Kallehauge. [Se tidligere]. Drejer sig stadig om den ønskede udskiftning af Byen, fremfører bl a, at de nu 3 gange har henvendt sig om samme, nemlig 29 December 1787 10 Maj og 10 Juni 1788. Nævner, at Cancelliråd Biørn til Rask ikke, efter sit løfte, vil gøre nogen anstalt til dette, uanset at en del af hans Bønder dog kunne have det hårdt fornødendt, formedelst det der i første skrivelse er anført, ang Agrenes smalhed og tillige, at ingen har det allermindste Creatur i løsdrift på Marken som tilforn, hvoraf så mange stridigheder kan opstå. Signeret: Selvejere: Anders Terkeldsen, Knud Pedersen, Mads Hansen, Michel Jensen. Fæstebønder under Rask: Jens Thomasen, Niels Mortensen, Laurs Laursen, Christen Christensen, Rasmus Hansen og Morten Albretsen. 18 Juli 1788.

Bilag:
Dateret 10 Juni 1788 fra Selvejerne Knud Pedersen og Michel Jensen, samt navngivne Fæstebønder i Kallehauge. Den i ovenstående nævnte skrivelse, ang ønsket om udskiftning af Kallehauge, hvori fremføres forskelligt.

880
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til vedlagte klager fra Selvejerne Michel Jensen og Mads Hansen i Kallehauge, påført Cancelliråd Biørns erklæring. De øvrige 3 Selvejere Anders Terkeldsen, Peder Michelsen og Knud Pedersen har ikke villet give noget svar på samme. 28 Januar 1788.

2 Bilag:

1)
Dateret 29 December 1787 fra Michel Jensen og Mads Hansen, Kallehauge, vedrører udskiftningen af Kallehauge, hvori [over 1 1/2 side] fremføres deres mening.

2)
Dateret 29 December 1787 fra samme klagere, der under 12 Januar er påført erklæring fra Flensborg, og 22 Januar fra Biørn, Rask, der fremfører, at da Michel Jensen og Mads Hansen, sammen med de underskrevne Fæstegårdmænd af Kallehauge, sidst afvigte 28 December, henvendte sig med ønsket om udskiftningen, sagde han til formeldte Chresten Chrestensen, at før der var faldet Dom i den Commissionssag, som i nogle år har været mellem afgangne Christen Lyngbye og ham, ang 2 af hans Bønders Skovskifter på Byens Mark, som Lyngbye påstod hans 5 Bønder i Byen, til brug og Sæd, skulle have visse stykker i, kunne hele Marken ikke blive udskiftet. Men da der nu den 7 Januar er afsagt Dom i sagen, hvorved bemelte 5 Bønder blev fradømt al rettighed og brug, agter han til Foråret, at formå en Landinspekteur til at foretage udskiftningen.

881
Fra A Biørn, Rask. [Se tidligere]. Henviser til modtagne af 17 Juni, hvortil svares, at da arvingerne efter afgangne Hr Lyngby, indtil førstkommende 6 Juli, kan indstævne den afsagte Commissions Dom, ang uenigheden om noget Jord på Kallehauge Mark, og han ikke ved om dette sker, må han afvente dette, men vil derefter gøre fornøden anstalt til udskiftningen af Byen. 26 Juni 1788.

882
Fra A Hår, Århus. Drejer sig stadig om udskiftningen af Kallehauge, jvnf flere tidlige bilag. Skriver at såvel af Cancelliråd Biørns, som af Landmåler Bråes skrivelse, har han erfaret, at opmålingen af Kallehauges Mark er påbegyndt, hvilket er ganske uventet for ham, og heller ikke sket efter hans vilje eller foranstaltning. Da han var i Kallehauge overhængte de ham med ønsket om straks, at skaffe dem en sådan, men han afslog dette, idet han sagde, at det ikke var ham muligt, i år at påbegynde dette, dels fordi det var langt hen på året, og dels fordi man måtte vide om Lieutenant Schuchard ville aflevere det af ham optagne Kort, og om samme var rigtig etc. 14 November 1788.

3 Bilag:

1)
Dateret 6 November 1788 fra Biørn Rask, hvori henvises til modtagne af 28 Oktober, hvorpå han bl a svarer, at da Lieutenant Schuchart, iflg hans indlagte erklæring, ikke mere vi befatte sig med Landmålings forretninger, er det fornødendt, at der bliver foretaget en ny opmåling over Kallehauge Mark, hvorfor han beder Guldberg committere en Kongelig Landmåler der kan foretage dette.

2)
Dateret 20 Oktober 1788 fra A Hår, Århus. Takker fordi han er forundt arbejdet med udskiftningen af Kallehauge. Så snart han havde modtaget skrivelsen om dette, skrev han til største Lodsejer Cancelliråd Biørn, med ønsket om nærmere oplysning om, hvorvidt Marken var opmålt, og hvem der i givet fald havde Kortet, lovende at komme så snart han havde modtaget de ønskede oplysninger. Ventede derefter i 14 dage, men hørte intet, hvorefter han modtog Guldbergs anden ordre, og derefter straks rejste derned, da han også havde en anden forretning i nærheden. Han erfarede da, at Marken for over 8 år siden var opmålt af Lieutenant Schuchardt, men på grund af sagen mellem afgangne Lyngby og Biørn, var der ikke sket mere. Nævner desuden Hornborg Mark.

3)
Dateret 3 November 1788 fra N E Biørn, Rask til Schuchart på Skierrildgård, der stadig drejer sig om den ønskede udskiftning af Kallehauge. Henviser heri til en skrivelse fra Guldberg om samme, hvori ønskes en erklæring Brevskriverens Fader. Beder om en erklæring fra Schuchart, om at denne, til en af Landinspekteur Hår nærmere fastsat dag, vil møde i Kallehauge med det tidligere udførte Kort.

883
Fra Michel Jensen m fl, Kallehauge - til Hår. Skriver, at da Byen for over 8 år siden er blevet opmålt af Lieutenant Schuchardt, og der endnu ikke er foretaget videre med udskiftningen, ligesom Beboerne dels også er i tvivl om Kortets rigtighed, formedelst at hans arbejde er kendt ugyldigt adskillige steder her i Egnen, vil de gerne have en ny Landmåler, således udskiftningen snarest kan ske. Signeret: Selvejere: Michel Jensen, Anders Terkeldsen, Mads Hansen og Knud Pedersen. Fæstebønder under Rask: Morten Albretsen, Rasmus Hansen, Niels Mortensen, Jens Tomasen, Christen Christensen og Lauritz Laursen. 4 Oktober 1788.

884
Fra O Sommer, Vissing [Sognepræsten i Sønder Vissing Meget ugerne og mere end sidste gang, må han berette, at en Mand fra Dørup i denne Time har været hos ham, og angivet at Gårdbeboer Morten Erichssøn i Dørup, som nogle få dage har været heftigt Syg, og i Går som dødssyg, blev bedt for i Kirken, medens Konen var gået i Marken, i den bare Skjorte, skal være løbet af Sengen til Søen, og straks derpå fundet Død, og af nogle Naboer taget op og ført hjem. Efter disse omstændigheder tør han ikke undlade at meddele dette, udbedende sig nærmere ang Begravelsen. Mandens stille væsen, har i nogen tid forekommet Præsten som grublende, men hverken han eller måske andre, kan gætte årsagen til dette foretagende, uden alene Sygdom, thi Mand og Kone forligtes vel, armod trykkede ikke. 30 Juni 1788.

Notat: Samme dag tilladt, at begrave den Døde på Kirkegården uden Ceremoni.

885
Fra H P Plesner, Fruering Præstegård. Der har i nogen tid ytret sig en Sygdom i Virring By, så man har årsag til at frygte, den skal være smitsom, thi hvor den er begyndt i et Hus, er 2 eller 3 Personer også blevet angrebet. En Mand er allerede Død i denne Sygdoms tid, medens de andre Syge, Gud være lovet, hidtil er kommet sig. Ikke desmindre, siden Sygdommen, skønt langsomt, bliver ved at udbrede sig, vil han, jvnf forordningen af 17 April 1782, ikke undlade at anmelde dette. Sygdommen begynder med stærk Hovedpine, hos nogle med Gysen og Kulde, derpå følger Hede og Tørst med smertefuld uro i Lemmerne. Nogle fantaserer efter 6 - 8 dage, og hos disse viser sig gerne røde pletter på Huden. Efter 10 - 12 dage falder den Syge gerne i rolighed og sover meget, og der går næsten 3 uger inden de fleste Patienter får madlyst og begynder at samle Kræfter. 19 Marts 1788.

886
Fra A Flensborg, Horsens. Efter indhentede oplysninger fra Cammerherre Beenfeldt på Serridslevgård, forholder det sig, som Skytten Lauritz Fangel har oplyst, at han har deponeret 24 rdr hos hans Herskab, til det med Kirstine Nielsdatter avlede Pigebarns opdragelse. Hun har derimod angivet, at han kun har givet hende 16 rdr, og hun selv har måttet sælge sin Klæder og tilsat sin Løn, og hvad hun har tjent i de forgangne åringer til Barnet nu er 5 år, hvilket har kostet hende årligt 12 rdr, hvilket man også her i Byen må give af Fattigkassen, til ophold for et fattigt Fader og Moderløs Barns underhold. Da det nu er bekendt, at en Skytte kan tjene mindst 16 rdr i årlig løn, mener Flensborg, at denne bør betale hende årligt i efterfølgende år 8 rdr. Fremgår videre, at hun ikke kan skaffe Vidner på det påståede ægteskabsløfte. 28 April 1788.

Bilag:
Dateret 27 Marts 1788 fra Kirstine Nielsdatter, Horsens, henvendelsen til Høegh Guldberg, ang Skytten Lars Jensen Fangel, Serridslevgård, som hun har udlagt som Barnefader til hendes endnu levende Datter, hvori hun fremfører, at han både før den tid og efter, har lovet hende ægteskab, som er Beenfeldt og andre vel bekendt. Men da han nu agter, at indgå ægteskab med en anden, og formentlig med det første vil have Bryllup, ønsker hun, som en fattig Pige, der ikke kan fortjene det tilstrækkelige til ,at ernære sig selv og Barnet, at han giver hende noget til dets underhold.

887
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til Kongeligt Rescript af 24 August forrige år, hvori befales, at der til bygge og Haugeplads af en Degnebolig til Sognedegnen for Linå og Dallerup Menigheder, skulle udlægges ca 400 kvadratalen af Linå Byes almindelige Gadejord, imellem Kirkens og Præstens iboende Gård, oven for Hospitalet m v befalings indhold, og Forvalter Riis på Københavns Universitets vegne og Linå Byes øvrige Lodsejere, i indkommen ansøgning har anholdet, at bemelte Degnebolig, måtte blive opført i Annexsognet Dallerup, eller det må tillades Beboere, at udvise en anden plads i Linå. Hvilket tillades, hvorefter det pålægges Amtmanden og Herredsprovsten, i overværelse af Lodsejerne, at udvise en anden plads i - eller tæt ved Linå. [Se næste]. 25 April 1788.

888
Fra N Ferslev, Randers. [Se forrige]. Drejer sig om opførelsen af en Degnebolig i, eller ved Linå, jvnf afskrift af Christian den Syvendes Rescript af 24 August f a. Påtegnet af Ferslev, at denne sammen med Herredsprovsten Hr Grønbæk af Røgen, har berammet et åstedsmøde den 16 d m kl 10 slet, nævner også Sognepræsten Hr Gyberg og Ritmester Hoff, Silkeborg samt Degnen Hr Heegård i Linå. [Se næste]. 6 Maj 1788.

Bilag:
Dateret 16 Maj 1788 fra N Ferslev og J Grønbæk, om samme Degneboligs opførelse, [3 sider] med angivelse af forskellige steder den kan opføres, exp ved Mollerupvejen, nævner også Hyrdehuset.

889
Fra Ågård m fl, Danske Cancelli etc. [Se forrige]. Da det allerede ved Rescript af 24 August sidstleden, er pålagt Linå og Dallerup Kirkers Ejere, ufortøvet at opbygge en Degnebolig for Degnen ved bemelte Menigheder, og der ingen tilstrækkelig grund findes til, at de efter deres siden indkomne ansøgning, skulle nyde erstatning for de derpå medgående omkostninger, men det derhos erfares, at der endnu ingen Bygning er foretaget, så skulle man tjenstligt have Deres Excellence og Deres Høyærværdighed anmodet om, at tilholde dem, inden næstkommende Juli Måneds udgang, at have denne Degnebolig, under bestyrelse af Hovedkirkens Ejer, opbygget og til Degnen afleveret, jvnf nævnte Rescript.
5 Januar 1788.

Bilag:
Kopi af nævnte Rescript, jvnf tidligere.

890
Fra Kastrup, Randers. Siden Arrestanten Poul Christian Thomasen, endnu ikke er afhentet, må der til hans underholdning etc, udbedes et nyt forskud, da der allerede foruden det sidst modtagne, som forskud er udlagt 10 rdr. 17 Oktober 1788.

891
Fra ??, København. I anledning af Kongeligt Rescript af 31 December, meddeler han, at Rentekammeret har pålagt ham, at kræve betaling af 30 rdr i Mølleren Johan Woetmand i Ør Kloster Mølles Bo, som denne ved Højesteret blev idømt den 14 November 1782, til forrige Cammer Advokat, der har fået Pengene af den Kongelige kasse. Under 4 Marts 1786, har han anmodet Byfogeden i Skanderborg om, at sørge for beløbets inddrivelse, men denne har 16 August sidstleden meddelt, at der endnu ikke var foretaget udlæg for beløbet. Han har ikke flere Cammersager i Distriktet, men skulle dette forekomme, vil han igen henvende sig. 6 December 1788.

892
Ikke anvendt.

893
Fra N Bang, Brædstrup. Med henvisning til modtagne af 28 f m, rejste han til Nørre Mølle, hvortil han havde indkaldt Uldrich Feltbereder fra Krud Mølle, men han kom ikke, idet han angav sig at være upasselig. Bang foreviste derefter den tilstillede ansøgning, hvorefter Sr Marcussen gav ham vedlagte ubillige regninger, med følgende erklæring, at hverken han eller Svigerfaderen Sr Lohmann, havde accorderet ham Møllens Beboelse på andre vilkår end, at han for dette skulle svare 10 rdr årlig, og de havde aldrig forlangt nogen istandsættelse. Af de aftalte 10 rdr, var af ham for 3 1/2 år siden kun betalt 4 rdr. Fremfører videre, at når der i sådan en sag, kan opnås Beneficium paupertatis [fri proces], kan ingen Mand vide sig sikker, og ingen kan være lykkeligere, end den der intet ejer. Fremgår videre, at Bang forsøgte at få Uldrich Feltbereder til, at se sine regningers urimelighed. På bilaget omtales også en Andersen, [som måske er fra Klode Mølle]. Bang spørger om der mellem parterne, var oprettet nogen Contract eller andet bevisligt, om Møllens istandsættelse, om der havde været taget et syn på Møllen etc. Men hans spørgsmål var forgæves, thi de svarede, at når de havde Beneficium paupertatis kunne de nok bevise noget. [Se næste]. 19 Marts 1788.

894
Fra Ulrich Lundberg, Krud Mølle. [Se forrige]. Regning til Sr Mathias Marcussen i Nørre Mølle, hvori henvises til deres mundtlige accord om lejen af Krud Mølle, hvorved det blev lovet, at Markussen ville sætte Møllen i forsvarlig stand, desuden sørge for de behøvende Gierdsel til Kålhaugen, samt at udvise ham fornødent Tørvejord, men ingen af delene har han villet opfylde, hvorefter han blev tvunget til selv, at sørge for istandsættelsen af Målkarmen, hvorved 2 Karle i 17 dage har arbejdet. Derefter regningen, med angivelse af diverse dele, udgørende i alt 97 rdr 3 mk 8 sk. [Se næste]. 31 December 1787.

895
Fra Feltbereder Ulrich Lundberg, Krud Mølle i Skanderborg Amt. [Se forrige]. Til Kron Prinzen. Ansøgning om Beneficium paupertatis og fri Procurator ved alle Retter i en sag mod Mathias Marcussen og Christian Høy i Nørre Mølle. Fremfører, at han efter accord med Mathias Marcussen, som ejer af Krud Mølle, har beboet denne i nogle år. Ejeren lovede at sætte Værket, såsom Vandkværnen, Stampen etc, i vedbørlig stand, men da tiden kom, at han skulle bruge samme, blev han nødsaget til, med virkelig bekostning selv, at sørge for reparationen. Nu har Marcussen imidlertid solgt begge Møller til Christian Høy, og denne har derefter fundet det for godt, at opsige Lundberg. Han afleverede straks sin regning til dem, udbedende sig Marcussens contra regning, således sagen kunne ordnes i mindelighed, hvilket hidtil har været umuligt, hvorfor han nødsages til, at anlægge sag. Ang hans fattigdom henvises til Præstens påtegning. 4 Februar 1788.

Påtegnet 5 Februar 1788 af Joachim Steen Monrad, Vinding, der bekræfter, at ansøgeren er en god arbejder, fører et uforargeligt levned, og af så ringe kår, at han ingen sag, ved Under eller Overretter formår at udføre. Ang sagen kan han ingen tanker ytre, da han er uvidende om samme.

896
Fra N Bang, Brædstrup. Før han, efter Amtmandens ønske, kan afgive nogen erklæring på Byfoged Tolstrups andragende af 22 Marts, hvori det har behaget denne, med grovere end Matros udtryk, at angribe Bang, som også er en Embedsmand, må han udbede sig de 4 bilag der er hos Amtmanden. Amtmanden må tillade ham, at han kun nævner Byfogeden, thi Doctor og Birkefoged Muncheberg er en alt for bekendt ærekær Mand til, at skulle kunne bruge sådanne talemåder. Fremgår videre, at han under 28 Februar har henvendt sig til Cancelliet, om de af Tolstrup gjorte fornærmelser ved Nørre Mølles Auction. [Se næste]. 3 April 1788.

897
Fra E Bang, Nørre Mølle. [Se forrige]. Til skrivelsen fra Rettens Betjente i Det Skanderborgske Distrikt, hører følgende bilag. No 1 at Auktions Direktørerne i dag har meldt sig for at forrette Auction over Løsøret her i Nørre Mølle, tilstås ikke alene, men end og, at samme Auktion af
ham?, imod hans protest, er afholdt, især da han og Formænd har forrettet sådanne her på stedet, efter Auktionsprotokollen i Tyrsting - Vrads Herreder, dens visende med flere havende grunde. Derefter, på samme bilag, extract af Amtmændenes Sal von Woyda og Trappauds skrivelser af 10 Februar 1745 til Birkedommerne i nævnte Distrikt, for så vidt angår Jordegods, som ikke tilhører Kongen, og dog sorterer under samme Birketing. 21 December 1787.

898
Fra Frederich Ludvig Tolstrup, Skanderborg. På Munchebergs vegne, indfandt han sig 19 April 1788 sammen med Jens Andersen og Jens Sørensen, begge af Dørup i Smedens Hus sst, for at syne det, den 14 April sidst, til døde brændte Barn, der angives som 16 Uger og 2 dage gammelt. Faderen, bemte Smed foreviste Barnet, hvorefter nærmere beskrivelse af Dødsårsagen. Smeden forklarede videre, at han og Konen, nævnte dag ikke var hjemme, hvorfor han havde overtalt sin Svigermoder Rasmus Leths Kone Kirstine Jensdatter i bemte Dørup, til at være i Huset og passe på Barnet, men da han om Eftermiddagen kom hjem, var ulykken sket, men ellers ikke vidste andet, end hvad Svigermoderen havde sagt ham. Hun blev derefter fremkaldet, som derefter forklarede, at hun havde taget Barnet i sine Arme og sat sig på Skorstens Skiødet, for at varme det ved Ilden, ligesom hun havde taget Svøbet af det, så det kun havde en Silkehue med Uldent Dret?? under og en Hyllik samt Snip på Hovedet. Som hun sad der, fik hun en Besvimelse, hvilket hun også før havde været plaget af, hvorved hun faldt ned af Skiødet, men ellers intet videre kunne forklare. Jens Jørgensens Kone Anne Envoldsdatter af Dørup, forklarede videre, at hun var kommet ind til Smeden for, at låne en Sæk, hvor hun da fandt den besvimede, og Barnet, liggende Død på Ilden. Hun greb straks dette, og talte til Kirsten Jensdatter, men da denne ikke svarede, gik hun hjem efter Manden, hvorefter de, sammen med andre igen gik til Smedens Hus.  19 April 1788.

Påtegnet: Barnets Jordefærd er samme dag ordineret på sædvanlig måde.

899
Fra Tolstrup, Skanderborg. Han må ikke give nogen beskrivelse af akter til Christen Madsen i Boest [Boes], på ustemplet Papir, uanset denne har ønsket dette, med mindre han har godtgjort, at Kongen har givet tilladelse til dette, hvilket Tolstrup endnu ikke har set, og herved indberettes, i anledning af Andersens under 15 hujus, til Bülow, indsendte memorial. Fortsætter, at denne Person, som hverken af Kongen eller Øvrigheden er beskikket som Procurator, må tilholdes, at afholde sig fra at indvikle nogen, især enfoldige Bønder i ufornødne processer, eller befatte sig med deres sager ved Retten. 25 April 1788.

Påskrift: Gjort Andersen i Klode Mølle bekendt d 5 Maj.

900
Fra Bardenfleth, Horsens. Kopi af et, den 19 og 22 hujus, afholdt forhør over Rytteren Niels Madsen og dennes Kone Mette Nielsdatter, hvoraf bl a fremgår, at hun forklarer, at da de boede i Fruering, kom Manden med en Person navnlig Rasmus Hvidberg, boende på Fruering Mark, som han tilsyneladende havde en mistænkelig handel sammen med, som hverken hun eller sidstnævnte Kone måtte høre. Men ved en lejlighed fik hun dog at høre, at Rasmus Hvidberg sagde til hendes Mand, at de ej havde noget at frygte, da han havde gemme i Jorden til at opbevare bjergede varer i. Hun havde også hørt Rasmus Hvidbergs Kone fortælle, at de havde nogle varer, der imellem noget Lærred i Jorden, og skal samme sted være udi en Rugdahl?? under en Skorsten. Manden derimod tilstår, at han kender Rasmus Hvidberg, men benægter, at de nogensinde har været sammen om Tyverier, dog tilstår han, at Rasmus Hvidberg rigtigt nok, havde bedt ham om at bjerge noget, og lovede, at han skulle forvare det, så at ingen skulle finde det, men han Rytteren, havde aldrig givet ham noget, eller vidste, at denne havde taget noget. Da nu denne Rytter er grebet i, og har tilstået adskillige Tyverier, hvorved det bliver Regimentet påliggende, at vide, om vedkommende har aflagt tilståelse om alt, eller der ved denne lejlighed, kan opdages flere Tyverier eller Hæleri, bedes Amtmanden sørge for videre undersøgelse. [Se næste]. 27 Marts 1788.

901
Fra F C Muncheberg og U C Tolstrup, Skanderborg. [13 sider]. På Amtmandens foranstaltning og efter forlangende af Regimentet i Horsens, blev der i anledning af den Arresterede Rytter Niels Madsens gjorte tilståelser, afholdt forhør på Skanderborg Tingstue den 29 April 1788, i overværelse af Jens Jensen og Christen Bering af Skanderborg. Efter indkaldelse, mødte Sr Hillerfeldt som beboer en Gård i Storring, der forklarede, at afvigte år, natten mellem 6 og 7 September blev han frastjålen et hvidt Lam [nærmere beskrevet], ligesom flere Lam også var blevet stjålet. Derefter afhøring af Gårdmand Rasmus Andersen, Fruering, der lidt før Jul 1786 blev frastjålet 2 - 3 skp urenset Rug. Fik kort efter at vide, at Rytter Niels Madsen som da boede i Søren Smeds Hus i Fruering, havde bragt Korn til Mølle, hvorefter han gik hen til denne, hvor Konen stod og æltede Dej. På spørgsmål, sagde Rytteren, at han havde købt denne Rug hos Peder Basse i Jexen, men da Andersen, sammen med 2 Mænd, gik til denne, nægtede Peder Basse, som er en Husmand, at Rytteren nogen sinde havde fået Rug af ham. Derefter længere afhøring, med angivelse af de stjålne varer, Vidners navne etc. 29 April 1788.

902
Fra v Bardenfleth, Horsens. [Se forrige]. Efter Amtmandens forlangende, er den for Tyverier arresterede Rytter Niels Madsen tilspurgt om, hvorvidt han kan forklare, at Rasmus Hvidberg for lang eller kort tid siden, har været medvider i noget Tyveri, og hvori det har bestået, hvortil han i forhøret af 14 dennes, svarede, at efter Påske 1787 kom Rasmus Hvidbergs Kone til Arrestantens Kone, og da den sidste beklagede sig for Lærred til Linned til sine Børn, sagde Rasmus Hvidbergs Kone, at hendes Mand havde Lærred nok, thi hun så forleden dag, et stort stykke ligge på Bordet, som han siden har forvaret, uden hun vidste hvor. Kort tid før var et stykke Lærred blevet borte hos en Gårdmand i Hvirring, hvorefter Arrestanten troede, at dette var stjålet af Rasmus Hvidberg, i særdeleshed fordi Hvidbergs Kone havde sagt, at det var det samme Lærred. Derefter spurgt om, hvor det omtrent var på Fruering Mark, denne havde et gemme under Jorden, hvilket Arrestanten ikke nærmere kunne forklare, men Rasmus Hvidberg, som ofte havde bedt Arrestanten bjerge noget, havde ligeså ofte sagt ham, at han ej skulle frygte, thi han havde steder under Jorden på hans (Rasmus Hvidbergs Mark), som ingen skulle finde, om de endog stod på stedet. [Se næste].
17 April 1788.

903
Fra Rasmus Jørgensen og Niels Madsen, Hylke [Se forrige]. I anledning af den i Horsens Arresterede Rytters, her i Hylke opholdende, Kone Mette Nielsdatters ønske, har de to Gårdmænd været tilstede, for at modtage hendes bekendelse, ang den af Fruering Sogn, nu i Skanderborg heftede Rasmus Hvidbergs mistænkelige forhold, hvorom hun frivilligt forklarer, som hun til hvad tid og sted det måtte ønskes vil vedstå. I 1786 kom hun tillige med sin Mand Niels Madsen, Rytter til Fruering 8 dage efter Michelsdag, hvor Rasmus Hvidberg straks stiftede bekendtskab med hendes Mand, hvilket hun nok mærkede, ikke sigtede til noget godt, da de havde megen hemmelig samtale og omgang med hinanden, hvilket hun ikke måtte vide noget om. Men det vidste hun, at de i al den tid de opholdt sig i Fruering, nemlig fra Michelsdag til 3 uger efter Påske følgende år, fik de deres Føde fra Rasmus Hvidbergs Hus på 2 skp Rug nær, som de bagte hos dem selv det første de kom til Byen, alt det Brød de derefter fik, blev alt sammen bagt hos denne. Hvorfra Kornet til dette kom, måtte de selv forklare, da hverken hendes Mand eller Rasmus Hvidberg tjente noget. Desuden fik de Gryn og Mel, som hun kunne tænke, de ikke kom lovlig til o s v. [Se næste]. 4 April 1788.

904
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. [Se forrige]. Skønt han ikke stiller Borgen for, at Rasmus Hvidberg ej skal løbe bort, om han må lades i frihed til, at passe på det, han under sin Arrest meget har forsømt ved sit Hus og avling, sig selv og Herskabet til skade, så understår han sig dog ikke til [fra?], at fordre ham tilbage, med mindre Høje eller andre vedkommende, har ladet ham arrestere. 9 Juli 1788.

905
Fra J Helms, Apoteker i Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte regning, for Medicin, leveret til de syge i Gedved, der er ordineret af Chirurgus Flock for Amtets regning. 25 Januar 1788.

906
Fra Hinrich Flock, Horsens. Dagen efter han modtog Amtmandens skrivelse, ang Frands Pedersen i Vinding, tog han en Vogn på Rullen??, hvorefter han nu har synet den syge Frands Pedersen, Konen og deres 4 Børn. Beskriver nærmere, hvorledes det ene Barn, en Datter, på et sted på Låret har Sår, der måske kunne anses for, at være den Veneriske syge, da svagheden for nogle år siden har været hos dem.
?? August 1788.

907
Fra Poulsen, Højstcommanderende, Horsens. [Se tidligere]. Uagtet erindringer fra Regimentet, har det endnu ikke modtaget beskrivelsen af det sidste confrontations forhør, der blev afholdt mellem Rytter Niels Madsens og Rasmus Hvidberg med Koner, hvilket udbedes da man ikke kan forsvare, at opholde sagen længere. [Se næste]. 21 Juli 1788.

908
Fra J Bardenfleth, Horsens. [Se tidligere]. Når Amtmanden vil have den godhed, den 22 om aftenen, her i Horsens, at lade møde en Vogn til fri befordring for Arrestanten Niels Madsen med Commando, da han med Jernet på, ikke kan transporteres på andre måder, skal han, jvnf modtagne af 15 d m, med Kone indfinde sig i Skanderborg, for der ved Retten, at confronteres med Rasmus Hvidberg. 19 Maj 1788.

909
Fra J Hauch m fl, Viborg. Vel nok synes det dumdristigt, at søge forladelse af Tugthuset efter 1/2 års forløb, når de skyldige endog efter besynderlig moderation er dømt på 4 år. Ikke desto mindre har man ikke villet undlade, før afgivelse af en erklæring, at udbede sig Amtmandens gode betænkning, eftersom denne er bekendt med omstændighederne. Nævner også Børn, men ikke hvem det drejer sig om. 18 Juli 1788.

910
Fra N Ferslev, Randers. [Se flere gange tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse fra Bülow, hvoraf Guldberg vil erfare, hvorledes den af ham befalede Actor imod Hans Brendbierre af Brendbierre i Hammer Sogn [skal måske være Bregnberg?], Silkeborg Amt, Christian Holst på Skanderborg Ladegård, skal undslå sig for, at modtage Bønder befordring in natura til og fra Klovborg Ting, på grund af at han dagen før og efter den sædvanlige tægtedag ved Klovborg Ting, som angives at være Onsdag, skal møde ved tre andre Retter, hver sin dag. Henviser videre til forordninger af 1747 og 1757. 16 Maj 1788.

Bilag: Dateret 5 Maj 1788 fra L v Bülow, Skanderborg, angående samme sag mod Hans Brendbierre, hvori også nævnes, at Actor Christian Holst, Skanderborg Ladegård har undslået sig i, at modtage fri befordring etc. 

911
Fra S Pertou, Kattrup Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse af 24 Juli, ang Ane Christine Mathiesen på Thestrup, hvis ansøgning han har påtegnet om, at hun må bære Frands Joachim Blaths navn, hvortil til behagelig efterretning meldes:

1)
At hun er på Thestrup, dels som en beslægtet af Forpagter Loft, dels kom hun dertil for, at ligge i Barselsseng. 2) Da hun kom til Sognet, medbragte hun sit lovlige Skudsmål fra stedets Sognepræst. 3) At hun med sin afdøde Kiæreste virkelig er besvangret, har Blath selv tilstået for Præsten, da han bragte hende til Thestrup. 4) At hun virkelig har været forlovet med Blath, har han i Præstens Hus givet ham noksom forsikring og vidnesbyrd om. 5) At Blath er død, stadfæster medfølgende attest fra stedets Sognepræst. 14 August 1788.

912
Fra J Pertou, Kattrup Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang [ikke] vedlagte Medicinregning, hvortil han fremfører, at han ikke kan indse, eller dømme andet, at alle de anførte Personer i Gedved, er så formuende, at de efter hans mening selv kan betale Medicin og Cuur, men Mette Rasmusdatter bliver den eneste som ikke selv formår dette, hvilket hermed attesteres. 19 August 1788.

913
Fra L Såbye, Østbirk Præstegård. Da adskillige Husfolk i Yding Sogn, ikke efter tilsigelse, har indfundet sig, for at give ham en Høste dag efter Loven, og han af den grund, da Kornet var tjenligt til Høstning, har lidt betydelig tab på sit Korn, eftersom en del af dette er faldet af, ved en i de dage, just indfaldende Storm, ligesom en del af Kornet, på grund af deres udeblivelse, endnu står ude. Niels Ottesens Enke nægtede i Fjor ganske at gøre Høste dag, uagtet hun dengang havde en voksen Datter, som hun endnu har hjemme, og i år mødte heller ingen. Beder om Høistvelbårenhedens assistance. 2 September 1788.

914
J H Schmidt, Vær Præstegård. [3 sider]. Sent om Aftenen den 4 d m, kom et ubekendt Kvindemenneske til Serridslev By i hans Annex Sogn Nebel, som hører under Serridslevgård, som efter at have bedt om nattely forskellige steder, fik dette hos Gårdmanden Rasmus Nielsen som ynkedes over hende, da hun så elendig ud, thi hun havde intet Vejr. De så vel, at hun var meget ubekvem og tyk, og frygtede, at hun var frugtsommelig, men på tilspørgsel, svarede hun, at hun altid havde været sådan, hvorpå hun fik plads i deres Lade, og nogle Klæder at ligge på. Men tidligt om Morgenen gjorde hun anskrig, og da Konen i Huset løb ud, stod Kvinden halvnøgen i Ladedøren med et Barn i Forklædet, og bad om at blive løst ved en Fostermoders hjælp, hvilket Konen i Huset cito? [også?] bestyrede, hvorefter den fødende blev lagt i en Seng i Stuen. Nævner også, at Barnet var ganske fuldkommen, levende og frisk. Manden i Gården Rasmus Nielsen, kom derpå i Tirsdags til Præsten, med spørgsmål om, hvad der videre skulle foretages, hvortil denne blev pålagt, straks at melde dette for Godsets Herskab. Kvindens navn er Else Hansdatter, der som en Inderste skal sidde til Huse hos en Gårdmand i Alken By navnlig Niels Eriksen, hvor hun skal have været i 16 - 17 år, men for 19 år siden skal hun have giftet sig med en Mand Hans Pedersen i Nygårde, Voerladegård Sogn, med hvem hun blev i 3 år, da han besov et andet Qvindemenneske og derpå rømte. Hun havde med ham et Barn, som døde før han forsvandt. Derpå flyttede hun til Alken, hvor hun har været indtil nu, og da kom i bekendtskab med en Karl Simon Jensen, som skal være hos en Mand Claus Andersen ibid. Samme Simon Jensen skal for 3 - 4 år siden have besvangret hende, hvorefter hun fødte Tvillinger, som døde efter 5 Uger og blev begravede på Dover Kirkegård. Barnefaderen skal da have villet ægte hende, men da ingen efterretning havdes om hendes Mand, og ingen Rømningsdom til Skilsmisse var erhvervet, har Præsten ikke ville Trolove eller Vie dem. Hun skal i sidst afvigte år igen have ladet sig besvangre af Simon Jensen, hvilket er det Barn som nu er født. Hendes alder angives som 34 år, og siger at hun for 18 år siden mistede sin Næse ved et flod; Næsen er borte, men intet Hul eller Sår, den er kun indtrykt i Ansigtet, og Gud ved i hvad Krig hun har fået Belsuren, imidlertid forsikrer Folkene hvor hun er, at de ikke mærker nogen Sygdom hos hende, som kunne opvække frygt eller mistanke. Afventer snarest muligt gensvar.
7 August 1788.

915
Fra Procurator Holst, Saraberg. På Birkedommer Munchebergs vegne, var han i dennes forfald, sammen med Gårdmand Anders Andersen og Smeden Stephen Poulsen, i Nimdrup, for efter Præsten Hr Schiødts anmeldelse, at foretage et Syn af et Dødt Barn. Han fremkaldte derefter Moderen Marie Cathrine Andersdatter, der forklarede, at hun om Morgenen fandt sit Barn, som var 17 - 18 Uger gammelt Død ved sin side. Det havde været syg i et par dage, hvor det havde haft opkastning adskillige gange. Derefter beskrivelse af synet. Nævner videre Frands Nielsens og Peder Pedersen Koner. 30 Oktober 1788.

Notat: Barnets begravelse er herefter ordineret den 31 Oktober.

916
Fra N Bang, Brædstrup. Før Amtmandens p m af 1 dennes indløb, var Høsten overalt i Tyrsting Herred begyndt, såvel hos ham selv som hos andre, desuden må han tage sig den frihed, at indberette, at vel går Landevejen fra Brøstenbro ind i Tyrsting Herred, over Føvling, Ring og en del af Grædstrup Sogne, men alt dette, såvel som de øvrige Sogne i Herredet, Tyrsting Sogn og nogle andre få steder undtaget, sorterer ikke under ham, men under forrige Skanderborgske Rytterdistrikts Birketing. Disse mine respektive Naboer, i stedet for gentjenester, den han i 15 år har bestræbt sig for at vinde, viser det modsatte, det må altså pardoneres ham, at han for eftertiden underdanig, tør bede sig forskånet for opfyldelse af deres pligter tillagt, som også virkelig er hovedårsagen, thi han tilstår, at han er aldeles uvidende om, i hvis Lod, såvel den på ankede, som øvrige Vejparter falder, og hvad ville Sognefogederne ellers bryde sig om hans ordrer, som intet har at sige over dem. 14 August 1788.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 95

B5 C – 160 År 1788.

Begyndt læsning pakke no 96

LAV B5 C - 161 år 1789

Afgivelser 1789:

917

En Pakke Anordninger (udt]

Et Rescript af 6 Marts ang Skiftedesignationers Indsendelse

At do af 13 Marts ang frie Proces for Poul Stephensen i Horsens.

Et do af 20 Marts ang frie Processer Tvilum Godses Bønder

Et do af 15 Maj ang frie Proces for Laurs Nielsen i Underup

Et do af 29 Maj ang frie Proces for Anders Nielsen af Vrønding

Et do af 29 Maj ang Artilleri og Feltkuske

Et do af 5 Juni ang fri Proces for en del Bønder i Hornborg

Et do af 19 Juni ang frie Proces for Cappellan Hr Schandorff i Skanderborg

En Pakke Cancelli Breve

En do Rentekammer Breve

En do West Ind Guni Rente og Gen Toldkammerbreve

En gen Toldkammer Breve

En Pakke gen Landoecc og Land Coll Breve

En do gen Postamts Breve

En gen Weicommissions Breve

Et Brev fra Waremagazins Direktionen

En Pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En Pakke med Udenlandske ?? Breve.

Omslag: Westind Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

918
Fra Rosenørn m fl, Gen Toldkammeret etc. Henviser til vedlagte ansøgning fra Tolder Holberg i Horsens, hvoraf det temmeligt klart fremgår, at de opgivne Personer i Åstedbro, den 19 f m, har sammenrottet sig for at overfalde Tolderen i en formodet Embedsforretning [eftersyn om ulovligt Brændevins brænding?]. Selv om de ikke opnåede deres hensigt, er de dog strafskyldige, når faktum som Factor Ottesens og Kromand Møllers skrivelser giver formodning om, kan blive oplyst og bevist. Guldberg bedes derfor foranstalte et Politiforhør, således sagen kan blive nøjere undersøgt. [Se næste]. 14 November 1789

919
Fra Tolder Holberg, København. [Se forrige]. Straks efter sin ankomst, gav han sig den frihed, at bede Guldberg om et rekommendations brev til Etatsråd Coldbiørnsen, skulle dette være taget ham unådigt op, beder han om forladelse. For 3 Postdage siden, har han anmodet Cancelliråd Flensborg om, at give ham underretning om udfaldet af Justitz og Politiforhøret over de Personer som ville overfalde ham i Åstedbro, men han er denne blevet begegnet med stiltienhed. Eftersom denne underretning er ham så magtpåliggende, at han endog har udsat sin afrejse, beder han om, fra Stiftskontoret, at nyde den lykke, at få den ønskede oplysning. 3 Februar 1789.

920
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammeret. Da Skomagerlaugene nu har opfyldt contracterne om leverancen af Commis Sko og Støvler til Armeen, er forbudet af 4 Marts mod udførsel af Sko fra Horsens ophævet, hvilket Guldberg bedes underrette vedkommende om. 3 Oktober 1789.

Bilag:
Dateret 14 Marts 1789 fra Rosenørn m fl, nævnte forbud om udførelse af Sko for fremmed regning og til fremmede steder fra Horsens.

Omslag: General Toldkammer Breve.

921
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammeret etc. Ved undersøgelsen om ulovlig Brændevins brænding på Landet, er der den 12 September hos Bonden Christen Sørensen i Hornborg, fundet det i vedlagte bilag nævnte, der dels som contrabande dels som varer, er blevet beslaglagte og ført til Horsens Toldkammer. Tolderen har derefter forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med det confiskerede, men da det også drejer sig om varer, som ikke fra Toldvæsenets side, er ulovlige, men henhører under ulovlig handel, mod Købstadsrettigheder, bliver dette alene en Justitz eller Handels Politisag, som er Kammeret uvedkommende. Nævner også Tolder Holberg. [Se næste]. 21 November 1789.

922
Fra Holberg, Horsens Toldkammer. [Se forrige]. Drejer sig om førnævnte sag, hvor der ved Inqvisitionen om ulovlig Brændevins redskaber, hos Christen Sørensen i Hornborg er fundet contrabande, som blev confiskeret, eftersom de er confiskable, når og hvor de forefindes. Om de øvrige varer, som ikke fra Toldvæsenets side er ulovlige, kan confiskeres fordi de er ulovlige i forbindelse med Købstadsrettighederne, dette bliver en Justitz eller Handels - Politisag, som er Kammeret uvedkommende. 26 November 1789.

Omslag: Gen Landoec og Comm Collegio Breve.

923
På bagsiden af omslag: Fra P Bruun, Århus. Henviser til modtagne af 17, ang de dage og timer hvert Sogns Lægdsmænd og Mandskab skal møde i Århus, hvilket nu har cirkuleret i Ning Herred, og nu, med Præsternes påtegning er kommet retur. 22 September 1789.

924
Fra R Sehested, Commerce Coll etc. Henviser til en fra Etatsrådinde de Lichtenberg modtaget taxationsforretning, over tre af hendes Bøndergårde og et Hus i Elling, hvoraf ses, at der ikke ved Huset findes Brandredskaber, bedes derfor undersøgt, om der ved Ildebrand, findes tilstrækkeligt af sådanne ved de andre steder, således dette også kan dække nævnte Hus. 13 Januar 1789.

925
Fra R Sehestedt, Commerce Coll etc. Henviser til modtagne taxationsforretning af 29 September, hvorefter Jens Madsens Gård fra Brørup under Matr no 7 er udflyttet og på ny opbygget, og derefter taxeret til 400 rdr. Men da taxationsforretningen af 8 Januar 1787 anmelder, at Gården tilforn er delt mellem Niels Christensen, hvis andel er taxeret for 300 rdr og Jørgen Albretsen, hvis part er forsikret for 250 rdr, så formoder man, at Matr er urigtigt, hvorfor udbedes nærmere oplysninger. 13 Januar 1789.

926
Fra R Sehested, Commerce Coll etc. Henviser til Amtmandens anmeldelse af 26 fm, at Thomas Jensens Gård no 3 i Hvolbæk er udflyttet, siden den ved taxationsforretningen af 27 Oktober 1768 blev forsikret for 420 rdr. Bülow må derfor pålægge Ejeren uden ophold, at få sin nye Gård taxeret, og de fornødne genparter af denne, samt attester om Brandredskaberne indleveret til Amtet, da den gamle Gård i Hvolbæk, efter anmeldelse om dens nedbrydning, nu er udslettet. 14 Februar 1789.

927
Fra R Sehestedt, Commerce Coll etc. Henviser til modtagne Tingsvidne om Ildebranden af 29 September på Jens Pedersens og Christen Thomasens Huse i Overby. Gør opmærksom på, at der ikke af dette fremgår nogen afhøring af Husenes Beboere om Brandens oprindelse. Før man kan foretage sig videre med erstatning etc, ønskes et sådant forhør afholdt, hvilket pålægges Amtmanden. 14 Februar 1789.

928
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Til erstatning for Brandskaden i Slagelse den 21 Juni f a, ville Kammerherren behage, imod behørig kvittering, at remittere [fremsende] Amtets Brandcontingent for afvigte år, udgørende 583 rdr 5 mk 1 sk til Stiftamtmand Haxthausen.
31 Marts 1789.

Bilag:
Dateret 18 April 1789 fra Haxthausen, kvittering for ovennævnte Brandpenge.

929
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Til erstatning for den ved Ildebrand, den der 29 September, samt et modtaget Tingsvidne og deres skrivelse af 14 Februar, om et afholdt forhør, skete Brandskade på Jens Pedersens Hus i Overby for 63 rdr 3 mk 10 sk og Christen Thomasens to Huse for 49 rdr 1 mk 8 sk, i alt 112 rdr 5 mk 2 sk, bedes Cammerherren, jvnf Brandanordningens 12 art, udbetale den endelige rest til de skadelidte, af Skanderborg - Åkjær Amters Brandcontingent for afvigte år, et hundrede og tolv rdr og 82 sk, hvorefter deres kvitteringer udbedes. 25 April 1789.

930
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Fuldmægtig Theyder, har under 6 d m anmeldt, at Gården no 1/2 af 4 i Elling, som forhen var beboet af Jonas Jensen, men sidst af Terkel Olsen, og forsikret for 420 rdr, nu er nedbrudt og størstedelen af dens Hartkorn tillagt, for at complettere den nyoprettede Lillerupholms Hovedgårds Hartkorn. Forsikringen er derefter slettet. 25 April 1789.

931
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Man har under 30 f m, fra Amtmanden modtaget Stiftamtmand Haxhausens, samt Jens Pedersen og Christen Thomasens kvitteringer, for den efter deres anmodninger, til Brandskaden i Slagelse den 21 Juni, og i Overby den 29 September, oversendte og udbetalte Brandkontingenter af Skanderborg og Åkjær Amter for 1788 på 696 rdr 4 mk 3 sk. 22 August 1789.

932
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Henviser til [ikke] vedlagte antegnelser i beregninger over Skanderborg - Åkjær Amters Brandhjælp, jvnf Rescript af 8 Juli 1768 for indeværende år, hvilket Amtmanden må sørge for bliver besvarede, efterkommet og bevist etc.
22 August 1789.

933
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. [4 sider]. Selv om udførsel af rå og uberedte Huder fra Danmark er forbudt, jvnf Toldtariffen af 26 November 1768, og det heller ikke efter forordningen af 20 August og 8 November 1734 er tilladt, at udføre uberedte Fåre - Bukke - Vædder - Gede og Lammeskind, med mindre det med attester bevises, at Feltberederne på det sted, hvorfra udførslen sker, ikke vil modtage det kvantum, som af Købmændene anmeldes til udførsel for den fastsatte taxt etc, hvorunder henvises til en resolution, om hvem og hvorledes Skindene skal anvendes. 18 Juni 1789.

Omslag: Gen Postamts Breve.

934
Fra Holmskiold og Lange, General Postamtet. Henviser til en indberetning fra Postfører Harboe af 6te d m, ang Broen ved Hansted By, at denne siden April ligger indstyrtet, og at Vandet ved hans sidste Rejse med den Agende Post, da stod så højt, at det trængte ind i Postladen, hvorved bl a en pakke med 3000 rdr i Bankosedler blev våde. Postamtet kan derfor ikke undlade, at anmode Amtmanden om, at sørge for Broen snarest muligt bliver sat i behørig stand. [Se næste]. 14 Juli 1789.

935
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Da en af Bjælkerne over Broen ved Hansted i Foråret brækkede, på grund af svære Læs, lod han straks en Tømmermand efterse om en anden kunne indlægges, men da der fandtes flere brøstfældigheder, så en reparation over 2 - 3 uger ikke kunne være sikkerhed nok for de Rejsende, lod han Stenbroen ved begge ender af Broen opbryde, fordi adskillige var så dristige, at de alligevel kørte over Broen, uanset en Bjælke var brækket. Derefter beskrivelse af Broen, mangel på Tømmer etc. 23 Juli 1789.

Omslag: Gen Vei Commissionens Breve.

936
Fra Moltsen?, Vei Commissionen etc. Drejer sig om forskrifter og anordninger, om Landevejenes istandsættelse. Nævner en ansøgning fra Forpagter Herman Loft på Thestrup ved Horsens, om at blive antaget som Vejinspektør i Skanderborg og Åkjær Amter, imod at tillægges 2 sk pr tdr Hartkorn årligt til rejser og Diætpenge, som Bülow bedes meddele ham, at man ei kan benytte sig af. 18 April 1789.

Omslag: Directionen over det Kongelige Milit Ware Magasins Breve.

937
Fra Schive, Militair Varemagasin. Skriver, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, ved sin gennemrejse af Jylland, har erfaret, at der her fremstilles et slags Vadmel, som kan anvendes til Armeens mundering. Amtmand Ferslev i Dronningborg Amt, som Kronprinsen skal have henvendt sig til, har derefter indsendt hosfølgende prøve [ikke vedlagt], og efter befaling ikke alene, opkøbt cirka 2000 alen, men endog 4 Sk? Skålpund?? Uld, som denne Vinter er spundet på hans eget og et andet Gods, hvoraf udkom omtrent 2000 alen, og håber han i løbet af Marts - April, at kunne levere 6 - 7000 alen, som væves 5 kvarter bredt og koster 26 - 30 sk pr alen. Det er derefter blevet pålagt dem, at sørge for Amtmændene og Stiftamtmændene i deres distrikter, opmuntrer til fremstillingen af denne slags Vadmel. 3 Marts 1789.

938
Fra Bernstorff, København. [På Tysk]. Lille skrivelse, hvori nævnes Iqnatius? Geerds?. 9 August 1791.

Bilag:
Dateret 20 Juli 1791, på Fransk og uden afsender, hvori bl a nævnes Bureau de la Banque etc.

939
Fra Bernstorff, København. [På Tysk].
Heri igen navnet Ignatius Gerdsi?, Børn i Horsens. 17 November 1789.

940
Fra F Graf v Luckner, Wien?. [På Tysk]. 17 september 1789.

941
Fra Bernstorff, København. [På Tysk - 9 sider]. Afskrift af skrivelse fra Chard d affaires Grafen von Luckner i Wien. 23 September 1789.

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

942
På bagsiden af omslag: Del af bilag uden dato m v, nævnes exp Bygholms Gods 3 rdr??.

943
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet af 3 d m, omhandlende hans og Biskoppens erklæring på en ansøgning fra Sognepræsten for Alling og Tulstrup Menigheder Hr Bagger, ang at han, som hidtil har været pålagt at holde en Rytterhest, men har et ringere Kald og mindre lejlighed til dette, end Sognepræsten i Linå og Dallerup Hr Gyberg. Bedes meddelt ham, at han for fremtiden kan fritages for, at holde den således påbudne Rytterhest for det Slesvigske Regiment Rytteri, og at Sognepræsten Hr Gyberg, igen pålægges at holde samme.
13 Januar 1789.

944
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for December Måned, over de til Cancelliet indkomne ansøgninger, findes 7 X 2236 Herredsfoged og Procurator Anders Kier af Hede Mølle i Skanderborg Amt, for Thomas Hansen af Virring om Søren Jensen Grenåe, at tiltales for hans behandling imod bemte Thomas Hansen. 30 December kan ikke bevilges. 20 Januar 1789.

945
Fra Høegh Guldberg, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet i Stiftet, indkomne beretninger er Capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 3 rdr 5 mk 8 sk - Byg 2 rdr 1 mk 10 sk - Havre 1 rdr 3 mk 2 sk - Boghvede Gryn 4 rdr 1 mk 12 sk og Smør 26 rdr 1 mk. 3 Februar 1789.

946
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Amtmand Hauch, hvorefter han har foretaget det ønskede, men det blev ham oplyst, at der ikke fandtes noget sted af navnet Hauberg i Stjernholms Amt, men at man derimod mente, at det var en Gård under Mattrup, hvorfor han sender det videre til Bülow. 13 Februar 1789.

947
Fra Høegh Guldberg, Århus. Bønderne Christopher Andersen og Anders Sørensen, har henvendt sig til ham med ønsket om, at få Christian Vestergård i Århus beskikket som Forsvarer i en sag, som svæver mellem dem og deres Husbond Kammerherre Beenfeldt [Serridslevgård]. Da nu Retten, hvor sagen behandles formentlig hører under Bülow, bedes denne opfylde Bøndernes ønske, da Vestergård i så fald skal være villig til at påtage sig sagen. 13 Februar 1789.

948
Fra Høegh Guldberg, Århus. Blandt de med sidste skrivelse modtagne regninger, finder han, at regningen no 4 angår ikke Veneriske men en Sprinkel Sygdom, som i Virring By var udbredt, følgelig kan denne regning ikke vedkomme samtlige Stiftets Amter, men kun det Amt hvor i Virring er beliggende, jvnf forordningen af 17 April 1782 og Rescriptet af 14 Marts 1788, hvorfor den returneres. 17 Februar 1789.

949
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Danske Cancelli under 7de, modtagne fortegnelse over udfærdigede bevillinger, som ikke er indløst er anført: Christen Lang af Rantzausgave, bevilling at han og Hustru må communicere hos en fremmed Præst. Expederet 23 Januar. Bülow bedes meddele vedkommende, at hvis den ikke indløses inden et år fra dato, bliver den anset som forfalden og casseret. 17 Februar 1789.

950
Fra Colbiørnsen m fl, Danske Cancelli. Generalitets Coll etc, har meddelt Cancelliet, at der efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste befaling, til Artilleri Corpset af Danmark, skal udtages 110 Mand af 64 tommers højde i det ringeste og af god førlighed, hvilke på de i henseende til Recruterne for Infanteriet vedtagne vilkår følgelig også, ikkuns til at tjene i 8 år, skal leveres af det unge Mandskab i samtlige Infanteri Regimenters Distrikter, et lige antal af hvert. Derefter mere om, hvorledes udtagning skal foregå etc. Kopi att af Guldberg.
17 Februar 1789.

951
Fra Høegh Guldberg, Århus. Han kan næppe tro andet, end at omkostningerne på en sådan Publiq forbrydelse, som at gøre falske Banco Sedler, forsvarlig kan og bør lignes, ligesom andre Delinqvent udgifter. Han har vel heller ikke set de seneste afsagte Domme over de 2 Husmænd af Frijsenborg Gods. Henviser til en [ikke] vedlagt afskrift om sagen. 13 Marts 1789.

952
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for Februar findes: 7 X 1417 Kammerherre Lüttichau til Åkjær om endelig resolution i en sag mellem ham og Simon Simonsen. 23 Februar forbliver ved Lands Lov og Ret og det Simon Simonsen forundte Beneficium paupertatis.
24 Marts 1789.

953
Fra Høegh Guldberg, Århus. Til brug for beregning og udlægning af udgifterne for Delinqventer og til Veneriske Sygdommes helbredelse, bedes Amtmanden, det hastigste ske kan, opgive Amternes Hartkorn af Ager og Eng, Skov og Mølleskyld, samt Præstegårdes og Degne Boligernes, ikke under et, men hvert for sig. 24 Marts 1789.

954
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte anmeldelse fra Provst Schytte, hvoraf Amtmanden vil erfare, det slette og forargelig Liv en, ved Ry opholden Løsgænger, navnlig Johan Ernst Toldorph har og endnu fører. Tvivler ikke på, at Amtmanden vil søge den fornødne lovlige foranstaltning, til at se dette hævet, og den eller de skyldige afstraffet. [Se næste]. 31 Marts 1789.

955
Fra C Schytte, Schade Præstegård [Klovborg – se forrige]. Omtrent for 3 år siden kom fra Norge en Person på nogle og 20 år, navnlig Johan Ernst Toldorph til Ry Præstegård. Som et ryggesløst Menneske, var han løbet af en Latinsk Skole i Norge og søgte nu sit ophold hos forrige Sognepræst i Ry, Sal Toldorph, som var hans Farbroder. Her gav nu dette svage Menneske alle sine onde tilbøjeligheder et frit løb, og forfaldt til mange skændige laster. Afvigte Efterårs Landemode blev han angivet for Schytte for, at have besvangeret en Pige som tjente i Ry Præstegård, og straks derefter for, at have besvangret sin kødelige Farbroders Datter Dorthea Helena 17 år, ligeledes i Præstegården. Endnu er han så ublu, at han hver nat, uden mindste blusel har sit Leje imellem 2 Søstre som er hans Mostre. I øvrigt er han henfalden til Drik og i alle henseender et lastværdigt Skarn. Som Provst i Herredet har Schytte adskillige gange foreholdt ham, hvor strafværdig hans forhold var, givet han de bedste formaninger og undertiden trusler, men alt har været frugtesløs. Til største forargelse for Menigheden vedbliver han sit onde lastefulde liv etc. Beder om, at han i det mindste må bringes langt hen, fra dette sted. 24 Marts 1789.

956
Fra Ågård m fl, Danske Cancelli. Generalitets Coll, har meddelt Cancelliet, at der efter Kongelig ordre, til Livgarden til Fods og Husar Regimentet, såvel straks som herefter årlig, fra samtlige Nationale Distrikter i Danmark, skal afgives til hver 25 Mand, på samme måde som forordningen af 13 Maj 1785 bestemmer, foruden de Recrutter som, efter samme, årligt afgives til de gevorbne Regimenter. Og at der endvidere extraordinært, en gang for alle, ligeledes af Land Milice Sessionens Distrikter udskrives 48 Mand til 8 års tjeneste ved fornævnte Husarregiment, hvilke modtager den i samme forordning bestemte Håndpenge o s v. Kopi att af Guldberg. 31 Marts 1789.

957
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte genpart af et Cirkulair, som han agter at udsende til Godsejerne i Stjernholm Amt, ang det første års udgifter til det i Horsens oprettede Sygehus, hvilket Bülow også, for repartitionens vedkommende, bedes bekendtgøre for Vor og Tyrsting Herred, såfremt der ikke skulle være noget at erindre mod samme. Henviser videre til en [ikke] vedlagt kopi af Lejecontracten.
7 April 1789.

Bilag:
Ovennævnte skrivelse til Godsejerne, påtegnet af L Bülow 14 April 1789, udgørende i alt 101 rdr 29 sk der udlignes på 9724 tdr 5 skp 3 fc 2 3/4 alb Hartkorn.

958
Fra Høegh Guldberg, Århus. På følgende i Cancelliet foretagne ansøgninger under 4 d m, er der på den tilstillede Notificationsliste følgende: 7 y 1168 Kammerherre Lüttichau til Åkjær forespørger om Landsoldat Jens Jensen kan udløses til Gårdfæste. 26 Marts forbliver ved forordningen og henvises til Sessionen. 10 April 1789.

959
Fra Høegh Guldberg, Århus. På følgende i Cancelliet foretagne ansøgninger, er der på Notificationslisten af 11 d m følgende: 7 y 711 Hans Christian Andersen af Ry i Schanderborg Amt, om forklaring over Christen Madsens Beneficium paupertatis. 31 Marts herpå er intet at agte.
17 April 1789.

960
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi sig af Colbiørnsen m fl]. Da wi allernådigst har funden for godt, at de Malificanter som på Vort Land Island bliver dømte til Fæstnings eller Tugthusarbejde, og som hidtil alene er satte til sligt arbejde ved vores Kongelige Residenz Stad København, skulle når Skipperne har afleveret dem til vedkommende Øvrighed, ved ankomsten til noget sted i Vore Riger Danmark eller Norge, herefter befordres til nærmeste Fæstning eller Tugthus, og at det må være Øvrighedens sag, der på Landet, som afsender slige Arrestanter, at påskønne og bestemme den billige godtgørelse som de i forordningen af 13 Juni 1787 bliver tilsagt o s v.
24 April 1789.

961
Fra Høegh Guldberg, Århus. De til Fodgarden og de 3 til Husarregimentet udskrevne Karle, jvnf Bülows liste, mødte rigtigt den 30 f m og blev dagen efter afleverede. 5 Maj 1789.

962
Fra Høegh Guldberg, Århus. Efter Amtmandens forlangende, har han den ære, i samme øjeblik han modtog dem fra Udenstifts Bogtrykkerier, at udsende dem med en Estafette, nemlig 13 Bøger eller 317 ark til Skatteprotocollerne, 18 ark Titel Blade. 50 angivelser for dem som ingen Formynder har. 50 angivelser for dem som svarer af Formue. 50 angivelser for dem, hvis indkomster ere under 100 rdr. Mangler endnu de forlangte 18 ark med Titel blad af den med Amtsinstruksen fulgte General Extract, da de endnu ikke er kommet fra Bogtrykkeren, men vil blive fremsendt, så snart de er modtaget. For regnskabets skyld, må han med næste, udbede sig en kvittering for modtagelsen af ovenstående. 
6 Maj 1789.

963
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere om S J G]. På følgende i Cancelliet foretagne ansøgninger, er der på Notificationslisten: I 677 [1677?] Birthe Ovesdatter af Virring i Skanderborg Amt om Beneficium paupertatis imod Søren Jensen Grenåe. Den 23 April er intet at giøre.
8 Maj 1789.

964
Fra Høegh Guldberg, Århus. Fremsender hermed 75 ark, hvoraf 4 er med titul, til General Extracter for Amtets Skatte Commission, hvorfor udbedes kvittering. 12 Maj 1789.

Bilag:
Dateret 22 Maj fra N Hvid, Århus. Efter Guldbergs ordre, fremsendes det mere forlangte papir til Skatte protokollerne etc

965
Fra Høegh Guldberg, Århus. Vedlagte indberetning fra Chirurgus Weise, har han ikke turdet undlade, at fremsende, siden den deri anmeldte med Veneriske svaghed Søren Rasmussen Snedker, hører under Skanderborg Amt. [Se næste]. 19 Maj 1789.

966
Fra Chirurg Joh C Weise, Århus. [Se forrige]. I går den 6 Maj kom Søren Rasmussen Snedker fra Stiærby?? [Stier?] til ham, idet denne frygtede at være smittet med den Veneriske Sygdom. Ved undersøgelsen fandtes han, at være stærk angrebet af denne. På spørgsmål om, hvorledes han mente at have fået denne, forklarede han, at han i afvigte Efterår har arbejdet nogle Uger som Snedker i Åbye, hos Gårdmanden Søren Michelsen. Da det nu blev bekendt med Sygdommen, indfandt han sig hos Peder Hollænder i Åbye for at lade sig syne, og samme kunne ikke frikende ham for denne, hvorfor han henvendte sig til Weise, idet han ikke vidste om han skulle cureres i Åbye eller Skanderborg. Da han hører under Skanderborg Amt, blev han henvist til Gyrsting.  7 Maj 1789.

967
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt Dom, som er forkyndt i Horsens Arrest. Den constituerede Amtmand Ferslev, har derefter bedt ham fremsende samme til Bülow, der igen skal sende den videre til Forvalter Bagger på Mattrup, som ved Underretten er beskikket som Actor, med ordre om, at denne straks lader den forkynde for øvrige vedkommende. 5 Juni 1789.

968
Fra Høegh Guldberg, Århus. På følgende i Cancelliet modtagne ansøgninger, er der på Notificationslisten: 7 y 2250 Rasmus Nielsen af Giedved i Skanderborg Amt, om hans Søn Niels Rasmussen, at tilfæste Faderens Gård m v. 20 Maj herved er intet at giøre. 5 Juni 1789.

969
Fra Høegh Guldberg, Århus. På følgende i Collegiet indkomne ansøgninger er der på Notificationslisten: 7 y 2400 Peder Madsen m fl af Fåstrup [Fastrup] i Skanderborg Amt om Peder Jensen, Rasmus Sørensen, Knud og Anders Pedersen at befries for den Militaire Tieneste. 28 Maj forbliver ved forordningen af 20 Juni 1788 og henvises i øvrigt til Sessionen. 12 Juni 1789.

970
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi sign af Høegh Guldberg]. Da der undertiden skal møde adskillige misligheder, ved den påbudne 1/4 pct Stats oppebørsel, af de Debitorer, som hver Termin betaler noget, ofte endog i små dele, til afdrag på det, som de imod Prioriteter i deres Hus og Gård er skyldige, skal der af hensynet til aflæggelsen af Regnskabet, forholdes efter det for København gældende Rescript af 16 December 1773 etc. 7 August 1789.

971
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de i Collegiet indkomne ansøgninger, er der til Notificationslisten resolveret således: 7 Z 498 Kammerherre Lüttichau til Åkjær om den anordnede Extra Session, at udsættes til Mikkelsdag. 30 Juli hermed er intet at gøre. 14 August 1789.

972
Fra Høegh Guldberg, Århus. På følgende i Collegiet indkomne ansøgninger, er til Notificationslisten resolveret således: y. 5. 672 Enevold Bang, Herredsfoged i Tyrsting og Vrads Herreder om, at få Andreas Nicolaj Bagger til Adjuntus og Successor. 6 August kan ikke forestilles. 21 August 1789.

973
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte Politiforhør, hvoraf erfares, at en person som kalder sig Anders Andersen, er anholdt her i Århus med et falsk Document, hvilket han siger er skrevet af en afsat Degn efter begæring af en Mand navnlig Jens Pedersen, der nu skal opholde sig i et Hus i Tolstrup Tammestrup. Bülow bedes lade vedkommende examinere etc. 21 August 1789.

974
Fra Nechelmann, Fredericia. Drejer sig om to Musceterer, begge Svenske af fødsel, der natten mellem den 18 og 19 hujus er undveget fra det Jydske Infanteri Regiment. 1) Andreas Schiølqvist, 26 år gammel, lang af Statur, stærk af Skuldre og Ben, har meget besværligt med at tale, og var bl a iklædt en gammel rød Mundering, med røde Rabatter??, hvid Vest, Bukser, Strømper og Munderingssko. Medtog sit Tornyster, 2 Skjorter og andre småting. 2) Adolph Bierkam, 28 år, ligeledes lang af Statur, med lyse eller blonde Hår, blå Øjne, stærk af Skuldre og Ben, taler godt Dansk, men mådelig Tysk. Han var iført Munderings Kjolen med røde Rabatter, hvis Vest, sorte Skindbukser og Støvler, samt Munderings Hat, Tornysteren har han medtaget, hvori var andre Munderingssager. Begge er med grund, mistænkt for, at have fremstillet falske 1 rdr Banco Sedler, hvoraf de uden tvivl, vil have nogle på sig. Hvis de måtte forekomme, bedes de pågrebet, da de derfor tilsåede indbringnings penge, med alle omkostninger skal blive erstattet, når Regimentet tilskrives derom. 21 August 1789.

975
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de i Collegiet indkomne ansøgninger er til Notificationslisten resolveret således: 7 Z 958 Simon Sørensen af Agerstrup i Skanderborg Amt, om Beneficium paupertatis mod Kammerråd Søltoft. 3 September forbliver ved den forrige Resolution.
18 September 1789.

976
Fra Høegh Guldberg, Århus. Amtmanden har selv følt, hvor nødvendigt et Sygehus er, især for at hæve epidemiske svagheder. Guldberg ønsker sig også et sådant i Chirurgus Weises Distrikt her i Århus, hvortil han allerede har indkøbt et bekvemt sted for p p 480 rdr, hvorefter hans Tanker er således. Derefter under 5 punkter, bl a at stedet så hastigt som muligt, på den mindst bekostelige måde, indrettes som et Sygehus for Århus Købstad samt Ning, Hasle, Vester Lisbjerg, Sabro og Framlev Herreder, hvor Byen og Landet der næst, hver for sig, skulle have et bestemt antal Senge til rådighed. Under pkt 5 nævnes, at Sygehuset skulle være befriet for alle Byens Skatter og tyngder, herunder al slags indqvartering etc. 6 Oktober 1789.

Bilag:
Dateret 8 Oktober fra Høegh Guldberg, enslydende, men påtegnet af Bülow, samt Godsejerne på Frijsenborg, Bidstrup, Wedelslund, samt forskellige Præster.

977
Fra Høegh Guldberg, Århus. Efter at han ved Expres, havde afsendt den efter Rentekammerets befaling, forfattede repartition [udlægning om Fourage til Militæret], modtog han fra Amtskontoret i Randers, oplysning om, at den i skrivelsen, opgivne beholdning af Fourage ved Randers Amtstue, kun bestod af 170 tdr Havre, hvorefter det fremsendte, som vedlagte udviser, må ændres, hvilket bedes underskrevet og returneret. [Se næste]. 12 Oktober 1789.

978
Fra Høegh Guldberg m fl, Århus. [Se forrige]. Repartition over det Fourage, som efter Rentekammerets skrivelse af 3 Oktober, behøves til det Jydske Dragon Regiment i Randers, og til det Slesvigske Rytter Regiments 3de Esqvadroner i Horsens, samt deltagelse til do Regiments 4 Esqvadroner i Vejle indtil 26 Oktober 1790. Derefter beregningerne, angivet for Havre, Hø og Halm, udlagt på nærmere angivne Hartkorn. Desuden løst kladde - bilag om samme. 12 Oktober 1789.

979
Fra Høegh Guldberg, Horsens. Drejer sig om Peder Erichsen af Hatting, der er Arresteret i Horsens for begåede Tyverier, men nu er undveget. Beskrives som næsten 18 år gammel, 60 tommer Høj og var iklædt en hvid Vadmels Vest med Metal Knapper, 1 Skindundertrøje, 1 par do Bukser, blå Strømper og med en Broget Hue. Bedes efterlyst, og om muligt pågrebet og forvaret, idet alle påløbende omkostninger vil blive erstattet.
13 Oktober 1789.

980
Fra Høegh Guldberg, Århus. Mads Christophersen som forhen har boet i Elev, agter nu med sin 9 årige Søn Rasmus Madsen, af Lægdet no 13 Havreballegårds Amt, at flytte til Mundelstrup By under Skanderborg Amt, hvilket jvnf forordningen af 20 Juni 1788 herved meddeles.
30 Oktober 1789.

981
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de til Collegiet indkomne ansøgninger, er der til Notificationslisten resolveret således: G P 722 Dorothea afgangne Herredsfoged Bangs Enke af Skanderborg Amt, om Pension af hendes Mands Successor [efterfølger]. 13 Oktober kan ikke forestilles. 30 Oktober 1789.

982
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de i Collegiet indkomne ansøgninger, resolveres til Notificationslisten således: 7 Z 1786 Hans Andersen af Grumstrup By i Skanderborg Amt, klager over Betleri og andre laster blandt Almuen. 24 November her på er intet at agte. 2269 Møller Niels Munch af Pintz [Pinds] Mølle i Skanderborg Amt, om bevilling at hæve Bropenge ved hans Møllebro. 26 November kan ikke bevilges.
11 December 1789.

983
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de i Collegiet indkomne ansøgninger er til Notificationslisten resolveret således: 7 Z 1234 Sidsel afgangne Jens Nielsens Enke af Oustrupgård [Ougstrupgård], om Michel Sørensen, Ladefoged på Bidstrupgård, som hun vil ægte, at få Fæste på Supplicantindens i Fæstehavende Gård. 8 December, forbliver ved Amtmandens erklæring, hvorefter det ansøgte må afgøres imellem Gehejmerådinde Kragh Juel Wind, som Godsets Ejer og Suppliccantinden. 29 December 1789.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 96

B5 C – 161 År 1789.

Begyndt læsning pakke no 97

LAV B5 C - 162 år 1789

Afgivelser 1789:

984

1 Pakke med Amtmændenes Breve

1 do med Horsens Byes Breve

Horsens Havne Regnskab

Horsens Accisse Regnskab

En Pakke [Skiftebreve m m] Skiftevæsen

En do Delinqventvæsen

En do Vei og Brovæsen

En do ang Søeindroullering

En do ang Lægdsvæsen og Militair Tjeneste

En do ang Udskiftning, Hoveri m m Landvæsen

En do Skatte og Amtstuevæsen

En do Stutterivæsen

En do med forskjellige Breve og Documenter

En do ang Protokoller m m fra Godserne

Omslag: Amtmands Breve

985
Fra B Hauch, Thisted. Henviser til sit Brev af 30 Januar til Høegh Guldberg, der drejer sig om et vidneudsagn, ang at der hos en Mand i Hauberg, ved navn Terkild, hvis Fader hedder Michel Terkildsen fra Kallehauge, skal en Pige hvis navn man ikke kender, ved Michaeli tider i 1786, være blevet frastjålet et gammelt Blåt Tørklæde af Peder Andersen fra Uglev i Thyholm. Nævner videre Procurator Lohman, der som Actor har sagen ved Hassing Refs Herredsting, der har fremsendt Tørklædet til forevisning for den frastjålne. Da Guldberg angiver, at der ikke findes et Hauberg i Bjerre - Hatting Herred, har derfor fremsendt sagen til Bülow, idet han mener der findes an Gård af dette navn i Tyrsting - Vrads Herred under Skanderborg, idet han beder denne foretage det videre i sagen. Eftersom Hauch intet har hørt om sagen erindres nu om denne.
8 Maj 1789.

986
Fra I D Kopmann, Fredericia. Kromanden i Nim Kongsgård I S Bøtker har under 9 d m, henvendt sig med en klage over, at han er blevet overfaldet og slået af nogle Hvolgårds Bønder af Koldinghus Amt, hvorfor han ønsker afholdt et forhør, således de rette gerningsmænd kan blive fundet. Kopman henviser derefter til [ikke] vedlagte forhør af 19, der bedes overleveret bemelte Bøtker, med samtidig oplysning om, at der intet er blevet oplyst i sagen, som qvalificerer denne til at behandles som criminel, men derimod kan anses som en anden slagsmåls sag, hvorfor han må søge vedkommende ved almindelig Lands Lov og ret, hvis han vil forfølge sagen videre. 27 Oktober 1789.

987
Fra N Ferslev, Randers. Ved en forseglings og registrerings forretning efter en, på Øster Kejlstrup i Hids Herred afdød Tjenestekarl, Rasmus Mogensen Bødker, blev det af Broderen Erich Mogensen fra Svorbech i Tvenstrup Sogn, Hids Herred og Skanderborg Amt, anmeldt, at der hos ham stod en del Bødker Redskaber, nogle Gangklæder, en gl Kiste og et Hængeskab m m, som tilhørte Stervboet. Anmoder derefter Bülow om, at lade dette registrere og vurdere og derefter, snarest muligt, tillagt Stervboet i penge, således Skiftet kan blive afsluttet. [Se næste].
14 April 1789.

Bilag:
Dateret 14 August 1789 fra N Ferslev, der med henvisning til sin skrivelse om den afdøde Ungkarl Rasmus Mogensen Bødker, takker for modtagelsen af 27 rdr 9 sk, jvnf den afdødes tilhørende hos Broderen i Svorbech.

988
Fra N Rasmussen, Dueholm. [Se forrige]. Skriver at Erich Mogensen i Svorbech for nogen tid siden kom til ham, og sagde at hans Broder Rasmus Mogensen havde betalt nogle penge for ham til Procurator Holst, men da han siden den tid, af samme Procurator er blevet krævet for pengene, og betalt samme, kan Erich Mogensens krav ikke være rigtigt men må bortfalde, således han ikke skylder dennes Stervbo mere end vedlagte 1 rdr. 22 Juli 1789.

989
Fra N Ferslev, Randers. [Se tidligere]. Henviser til en [ikke] vedlagt Landstingsdom, med påtegnet indkaldelse til Højeste Ret, der bedes forkyndt for Arrestantinden Anna Amalia Jørgensdatter og for den bortrømte Jens Lemmings sidste opholdssted, hvorefter Dommen bedes tilsendt Herredsfoged Bang for dennes og Meddomsmænds påtegning. Nævner videre Forvalter Baggers og Christensens tilståelse om forkyndelse der også skal ske for Anne Marie af Aschlev, Hans Nielsen Smed af Dørup og Rasmus Leth af Vorladegård. Når dette er sket, ønskes Dommen retur. 25 August 1789.

Omslag: Skifte Breve m m Skiftevæsen.

990
Fra Thygesen, Mattrup. Den vedvarende Vinter gør, at han underdanig må bede om udsættelse af den fastsatte tid, hvor han skal overlevere regningerne for de to Ammitzbøller som han er Formynder for, således han ønsker at vente til vejrliget og Vejene bliver således at Rejsen kan foretages uden alt for megen besværlighed. 9 Marts 1789.

991
Fra A Flensborg, Horsens. Da Peder Frandsen den 28 Juli var her, og fik Skrivelset sat til Deres Excellence [Høegh Guldberg] forfattet, glemte han at indlægge i Brevet den ommeldte Copi af Købecontracten og Skødet mellem ham og afgangne Søren Pedersen før Brevet blev forseglet. Han kom dagen efter til Byen med det glemte, som derefter blev afsendt. Fremgår videre, at Peder Frandsen og dennes Medarvinger, havde været af de Tanker, et de selv kunne dele de 300 rdr imellem sig, som han efter Contract og Skøde skal udbetale til Søren Pedersens arvinger, men da han spurgte Flensborg om dette, erfarede denne, at nogle af arvingerne var umyndige, hvorfor han blev tilholdt, at rette henvendelse til Guldberg, der er rette Skifteforvalter, med begæring om, at der måtte blive afholdt et lovligt Skifte. [Se næste]. 3 August 1789.

992
Fra Peder Frandsen, Torp i Underup. [Se forrige]. Skriver, at der efter en Farbroder Søren Pedersen Lundum i Torp, der afgik ved Døden i dette Forår, er oprettet en sådan Contract og Skøde imellem dem, at han skal udbetale 300 rdr til deling mellem dennes arvinger, hvoraf de fleste vel er myndige, men dog nogle Sødskendebørn umyndige, hvorfor Guldberg bedes lade foretage et lovligt Skifte og deling af nævnte 300 rdr. [Se næste]. 28 Juli 1789.

993
Fra A Flensborg, Vor - Nim Herredsret. [Se forrige]. Købecontract og forening mellem Søren Pedersen Lundum som Sælger og Brodersøn Peder Frandsen som Køber, begge i Torp By, Underup Sogn, ang den førstes Gård på følgende conditioner, der bl a angiver at Søren Pedersen Lundum, afhænder samme på grund af Alderdom og Kræfternes aftagelse, der gør at han ikke finder sig i stand til bestyre sin Gård, som står for Hartkorn 4 tdr 1 fc samt Skov 1 fc 2 alb, hvilket Brodersønnen Peder Frandsen, allerede i nogle år, med megen Troskab og omhyggelighed, har gået ham til Hånde med. Derefter under flere punkter, de nærmere betingelse, herunder at Peder Frandsen, efter sælgerens Død skal betale 300 rdr, der regnes som købesummen, til deling mellem hans øvrige arvinger, men ellers er rentefri, imod at sælgeren underholdes af køberen. Som vitterlighed Daniel Been og Jens Kiersgård. Desuden kopi af Skødet dateret 20 Maj 1786, att af Jens Munch i Hansted og Forpagter Johannes Hansen på Urup. 30 April 1785 [år bemærket].

Omslag: Delinqventvæsen.

994
Fra Michael Tørsleff, Viborg. Henviser til en Dom af 27 Januar afsagt af Cancellieråd Flensborg og meddomsmænd, ved Horsens Ting over Hospitalsslem Ole Pedersen af Horsens. Dommen er af Tørsleff, som Actor indstævnet til Landstinget, hvorpå der i dag er afsagt Dom, lydende på, at Underretsdommen på grund af Lovens 1 bind 19 paragraf 7 art, står ved magt, jvnf vedlagte. [Se næste]. [Ingen dato, men næste i sagen]. 8 Januar 1789.

995
Fra Schinkel og Føns, Viborg Landsting. [Se forrige]. 12 Februar 1789 blev afsagt Dom i sagen mod Ole Pedersen, Horsens, der er indstævnet af Procurator Tørsleff. Henviser derefter til afsagt Dom af 27 Januar, hvoraf fremgår at Ole Pedersen, samt førte Vidner, har bevist, at han med fortsæt har villet begå og anlagt en Mordbrand i Horsens Hospital, hvori han selv var Hospitalsslem, ligesom det også er bevist, at han af og til er et forvildet og rasende Menneske, hvorfor det af den og andet fremkommet, kendes for ret, at han bør forholdes efter Lovens 1ste Bogs 19 cap 7 art, således hjemtingsdommen bør stå ved magt. [Se næste]. 12 Februar 1789.

996
Fra M Tørsleff, Viborg. [Se forrige]. Henviser til vedlagte copi af sagen mod Ole Pedersen, idet han beder om at Excellencen nådig vil undskylde dette udfald. 8 Januar 1789.

Bilag:
Dateret 7 Januar 1789 fra Schinchel m fl, hvoraf fremgår, at Landsretten ingenlunde kunne overse den hovedfejl, at Arrestanten Ole Pedersen ikke offentlig for Hjemtingsretten har aflagt sin frivillige bekendelse om hans begangne misgerning etc, som efter Loven bør ske, hvorfor der henvises til den der afsagte Dom.

997
Fra N Bagger, Mattrup. Det er nødvendigheden der tvinger ham til, at tilbagesende [ikke] vedlagte forhør, i hvis følge han skulle være Actor mod den for Tyveri anholdte Hendrich Jochumsen. Så længe han skal forestå Dommer og Skriver Embedet i Tyrsting - Vrads Herred, og tillige forrette det han bør for sin Principal, ser han sig ikke i stand til, at påtage sig andre forretninger eller sager, hvilket gør det plat umuligt for ham, at opfylde den tilstillede ordre, tillad ham derfor, at tilbagesende begge dele med Bøn om befrielse. Han har ellers hørt, at Malificanten er en Rømningsmand fra det Oldenborgske Regiment, hvorfor han spørger, om det ikke var bedst, at man skrev til Regimentschefen, om at lade ham afhente, og ellers afvente dennes svar, før der blev foretaget videre i sagen. I andet fald, er det Ejeren af Urups pligt, at forfølge sagen. 25 Oktober 1789.

998
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Siden sidste indberetning om Arrestanten Povl Christian Thomasens sag, er denne afsluttet, hvilket hermed indberettes. [Se næste]. 30 Juli 1789.

999
Fra N Kier, Hede Mølle. [Se forrige]. Blandt de i denne måned modtagne Dokumenter i sagen mod Arrestanten Poul Christian Thomasen, findes en attest af 8 November 1788 fra Digegraveren ved Vosnæsgård, der ikke er beediget m v, og selv om det af det øvrige i sagen, er helt usandsynligt, at Arrestantens foregivende, er helt urigtigt, så befrygtes det dog, at manglende stadfæstelse, skulle give anledning til afvisning i Højeste Ret, hvis den skulle komme der. Siden sagens påkendelse, formentligt beror på, hvorledes Arrestanten er kommet til den, af ham solgte Hoppe, hvilken han foregiver er købt i overværelse af Digegraverne, hvoraf 2 ved navn Jens og Søren skulle have drukket Lejekøb [Lidkøb], skøn ingen af sidste navn findes ,at have underskrevet attesten. Fremgår videre, at Hoppen skal være købt den dag han rejste til Vor, over Vosnæsgårds Mark. Nævner også Else Bachens og hendes Mand, som efter Byfoged Carøes Brev, ikke er fundet i Vejle, og derfor bedes eftersøgt i Torsager under Kalø, hvor Arrestanten har oplyst, at de tidligere har boet. Desuden nævnes Overgårds Birk og Randers Byting.
5 Marts 1789.

Påtegnet af N Kier, hvoraf fremgår, at det drejer sig om en Sort Hoppe, som skal være stjålet hos en Mand i Ølst under Frisenvold, der senere fandtes i Arrestantens frarømte Fæstegård i Kneist.

1000
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Siden han for 3 Måneder siden sendte indberetning, om den for Hestetyveri Arresterede Poul Christian Thomasens sag, er der af Actor intet foretaget. [Se næste]. 16 Januar 1789.

1001
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi sign af Brandt m fl – se forrige]. Vor synderlige bevågenhed tilforn.
På din til Danske Cancelli under 3 September afladte skrivelse etc, som tilfinder Arrestanten Poul Christian Thomasen, formedelst begået Hestetyveri på Marken, at stryges til Kagen og arbejde i Københavns Fæstning sin livstid, give Vi dig hermed tilkende, at Vi under denne dags Dato allernådigst har befalet, at samme Sag i indeværende år skal indstævnes for Højeste Ret o s v. Ligeledes befalet, at Procurator Christian Bagger Brorson og Auditeur Peder Rosenstand Gosche uden nogen betaling skal føre sagen. [Se næste].
25 September 1789.

1002
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark og Norge etc. [Se forrige - 32 sider]. Gør vitterligt, at Mandagen den 9 November 1789 fremkom for Højeste Ret Procurator Christian Bagger Brorson, der som Actor forelagde en afsagt Dom fra Skanderborg Birketing af 16 Juli 1789, over Delinqventen Poul Christian Thomasen, ang et af ham på Marken forøvet Hestetyveri m v. Jvnf denne skulle han stryges til Kagen og arbejde i Københavns Fæstning på livstid, medens omkostningerne, da han intet ejer, udredes af Amtet. Som Defensor Procurator Peder Rosenstand Gosche. Derefter afhøring etc, hvorunder nævnes at der natten mellem Fredag og Lørdag den 27 og 28 September 1787 forsvandt en Sort Hoppe fra Peder Brendstrup i Skanderborg Ladegårds Jordlod, ovenfor Sqvæt Mølle, som senere er fundet i Rasmus Bødkers Stald i Vor, hvor 2 af Peder Brendstrups udsendte vedkendte sig Hoppen, skønt den var blevet omskoet, brændt med Byens Brænde, samt Fortop og Man til dels afskåret, hvilket Rasmus Bødker sagde, at han havde købt af en som kaldte sig Povel Drejer, hvis Moder boede i hans Hus, og havde betalt 8 rdr for denne, men skulle betale yderligere 8 rdr. Nævnte Poul Drejer, der siger at hans rette navn er Poul Christian Thomasen, var da ikke tilstede, men blev senere pågrebet og indbragt af Rasmus Bødker til Peder Brendstrup, og derfra indsat i Arrest. Dommen lyder på, at Birketings Dommen bør stå ved magt. 9 November 1789.

Bilag:
Dateret 6 Marts 1790 fra Gruner, Oberst og Stads Major, kvittering for modtagelsen i Stockhuset, af den dømte Poul Christian Thomasen, til arbejde i Jern under de Uærlige Sjæle.

1003
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [2 enslydende bilag]. 11 December 1789 blev på Skanderborg Birketing i en Gæsteret afsagt følgende Dom i sagen mod Hans Frederichsen og Kvinden Karen Jensdatter. Fremgår heraf, at Hans Frederichsen selv har tilstået at han i 27 - 28 år har gået omkring som Betler, og at have ligget i ondt Levned, uden at have været Viet, men sammen med hende har avlet 8 Børn, i hvilken tid hun også har gået sammen med ham på Betleri, hvilket hun også i forhøret har tilstået, og altså mere end 3 gange har ladet sig besvangre. Det er bevist at Hans Frederichsen den 30 November sidst, da han ikke i Randlev Præstegård, kunne få så god en Almisse som han ville, har truet med at Præstegården skulle stå i fare inden Solen stod op. For sådan ugudelige og skammelige forhold, samt Hans Frederichsens især brugte undsigelses Ord, og begges i så mange år, øvede Betleri, kendes for Ret: At såvel Hans Frederichsen som hans foregivende Kone Karen Jensdatter, som han dog ej er Viet til, bør at arbejde deres Livstid i Viborg Tugthus. Omkostningerne bør udredes af Åkjær Amt. 
11 December 1789.

Approberet 15 December af Bülow, samt under 16 December 1789 kvittering for modtagelsen i Viborg Tugthus. Det ene bilag påtegnet af bl a Tolstrup.

Omslag: Vei og Brovæsen.

1004
Fra Jens Chr Fussing??, Horsens Postkontor. Da Postrytteren fra Horsens til Århus, har klaget til Stiftamtmand Guldberg over Vejens slethed, har denne skrevet til Postmesteren, jvnf [ikke] vedlagte. Beder derfor om, at Bülow vil beordre vedkommende til, der hvor Posten skal passere, at sørge for Vejens istandsættelse, således han uden hindring kan komme videre. Nævner desuden, at Bønderne viser sig meget modvillige med at assistere ham under Snefog og i andre tilfælde, imod Kongelig Rescript af 30 April 1774, og derfor giver ham nogen ophold. Når han melder sig ved Sognefogeden, skal han til dels langt hen i Byen for at sige til, og inden de kommer, går der en times forsinkelse ved hver By. De nærmest Landevejen værende Beboere, vil gerne hjælpe, når dette behøves, imod at de må forskånes ved andre lejligheder. Beder om Amtmandens hjælp, ligesom at par ord som bevis på, at han har henvendt sig om sagen. 23 Januar 1789.

1005
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [se næste] vedlagte opgørelse over, hvad han har betalt til Tømmermændene for istandsættelsen af Broerne i Nim Herred, der bedes ham anvist fra Århus Amtstue. 19 Oktober 1789.

1006
Fra A Flensborg, Horsens. Tømmermester Niels Carstensen, Horsens, der efter afholdt Licitation, i 1785 har opbygget 3 Broer og 5 Render på Landevejene i Nim Herred, beder underdanigst om, at betalingen må anvises ham på Århus Amtstue. Broerne med alt Tømmerarbejdet blev færdigt i 1785, men da Stendæmningen ved enderne først blev færdigt i 1789, formedelst Bønderne af Lund By ej havde ført alle de fornødne Sten, før i afvigte Sommer, er dette grunden til, at det har varet så længe med at syne Arbejdet. 7 December 1789.

Omslag: Udskiftning, Hoveri m m Landvæsen.

1007
Fra F Wesenberg m fl, Mollerup. [12 sider]. Den 30 November 1789 blev et åstedsmøde afholdt i Mollerup By, i forbindelse med udskiftningen af de såkaldte Bjarup og Volstrup Ejendommes af fællesskabet, af Landvæsenscomissionen i Silkeborg Amt, nemlig på Amtmand Pentzes vegne Fuldmægtigen Herredsfoged Stadfeldt, den ene beskikkede Commissair Etatsråd Steensen ikke var mødt, medens den anden Hr Hastrup til Vester Kejlstrup var tilstede. Den til åstedsmødet udstedte indkaldelse, som findes påtegnet af vedkommende Lodsejere blev fremlagt og påtegnet af Commissionen under nr 1. På Lodsejernes vegne var mødt Hr Forvalter Hiort, Søbygård, Hr Procurator og Universitetsforvalter Riis for Rosborg til Kalbygård og Forvalter Sørensen fra Silkeborg for Hr Ritmester Hoff. På Præsten Hr Gybergs vegne mødte Selvejer Christen Rasmussen i Mollerup, der fremlagde skriftlig fuldmagt fra Præsten. Videre var tilstede som Lodsejer Selvejer Niels Therkildsen i Mollerup og Landinspektør Wesenberg. For Comissionen meldte sig Christen Byrsting [senere som Christen Børsting] fra Haxholm på Grevskabet Frijsenborgs vegne, der som Selvejer af 1 fc 1 alb Hartkorn, efter foreviste kvitteringsbog fra Randers Amtstue havde ejendom i Bjarup Mose af Eng og Tørvemose. Af andre navne nævnes Overinspekteur Bagge/Bagger. Sagen underskrives af Stadfeldt, N Hastrup, F Wesenberg, på Christen Børstings vegne Bagge, Hiort, N Riis, Sørensen, Christen Rasmussen og Niels Terkelsen. [Se næste]. 30 November 1789.

1008
Fra Christen Rasmussen, m fl, Sorring. [Se forrige]. 19 Oktober var efter foregående varsling og vedtægt, forsamlede i Sorring By hos Gårdmanden Anders Laursen, efterskrevne Lodsejeres befuldmægtige, nemlig på Baronesse Kragh Juul Winds vegne, Forvalter Ambrosius Hiort, Søbygård, på Ritmester Hoffs vegne Sørensen fra Silkeborg, på Rosborgs vegne, Hr Procurator Riis fra Kalbygård, på Præsten Hr Gybergs vegne i Linå, Selvejer Christen Rasmussen fra Mollerup og endelig Selvejer Niels Terkildsen fra Mollerup på egne vegne, for at forenes om hvad Lod og del enhver Ejer af Lodder i Bjarup Mose skal have, efter at der i forgårs aftes, af bemeldte Lodsejere, og ved antagne 8 Voldgiftsmænd, var gjort forening og afmærket Skelsætning, dels om Bjarup Mose og dels om Volstrup Mark for sig selv. Fremgår, at man er enedes om, at Volstrup indskellede Mark ene og alene tilhører Søbygård og Kalbygård, med en halvdel til hver, efter Skøder og adkomster, som Enemærke Ejendom, uden at nogen anden har nogen part eller del i samme. Af den indskellede Bjarup Mark, såvel Pløjnings Jorder, som Tørvemarker, Engslet, Fædrift og Græsning, intet undtagen, beholder som Ejendom Søbygård og Kalbygård hver 1/4 del, som de deler lige imellem sig. Silkeborg 1/4 del, Præsten i Linå Hr Gyberg 1/4 del og Selvejeren Niels Terkildsen i Mollerup ¼ del. Ligeledes er vedtaget, at både Bjarup og Volstrups Ejendomme, ved de allerede, med samtlige Lodsejeres samtykke af Retten udmeldte 4 Foreningsmænd nemlig Selvejer Ole Rasmussen og Peder Rasmussen af Sjelle, Sr Hillerfeldt af Storring og Rasmus Pedersen af Hørslevgård under anførsel af Landinspekteur Wesenberg, uden ophold skal foretage taxation over nævnte Ejendomme, opdelt i Pløjeland, Engbund, Lyngslet, Moser, Tørveskiær og Fædrift, samt fastsætter proportionelt hvorledes ethvert slags med hinanden skal balancere. Signeret: Christen Rasmussen, Niels Terkelsen, Hiort, Sørensen og N Riis.
19 Oktober 1789.

1009
Fra C Gyberg, Linå Præstegård. Da der i dag, af Lodsejerne, skal afholdes en samling i Sorring By, i forbindelse med udskiftningen af Bjarup og Volstrup Marker, og han på grund af andre Embedsforretninger, ikke kan deltage, befuldmægtiger han på sine vegne Selvejer Christen Rasmussen i Mollerup, til at afhandle det der måtte vedrøre ham. 19 Oktober 1789.

1010
Fra Pentz, Randers. Henviser til Landinspekteur Wesenbergs forlangende om afholdelse af et åstedsmøde den 30 November kl 10 slet, i forbindelse med udskiftningen af Bjarup og Volstrup Marker, hvortil på Baronesse Kragh Juul Winds vegne, indkaldes Forvalter Hiort, Søbygård, Rosborg, Kalbygård, Ritmester Hoff, Silkeborg, Pastor Gyberg, Linå og Selvejer Niels Terkelsen, Mollerup. Hvilket mødes afholdes hos Selvejer Jens Bertelsen. [Se følgende]. 13 November 1789.

1011
Fra Stadfeldt m fl, Mollerup. [Se forrige - 18 sider]. Anno 16 April 1790 blev afholdt et åstedsmøde i Mollerup, i forbindelse med udskiftningen af Bjarup og Volstrup Marker, for den del som tilhører Søbygård og Kalbygård. Af Landvæsenscommissionen var mødt på Pentzes vegne Herredsfoged Stadfeldt, for den ene Commissair Etatsråd Steensen til Steensberg var mødt Landmåler Sørensen fra Silkeborg [måske tidligere i Laven?], og Proprietair Hastrup til Vester Kejlstrup. Af Lodsejere var mødt Hr Overinspekteur Bagger og Forvalter Hiort på Søbygård Ejeres vegne, Procurator Riis på Kalbygårds vegne samt Landinspekteur Friderich Wesenberg fra Randers. Derefter over nævnte 18 sider, selve forretningen, signeret af Stadfeldt, Hiort, N Riis, Sørensen og Wesenberg. 17 April 1790.

1012
Fra Stadfeldt m fl, Mollerup. [Se tidligere - 20 sider]. Anno 13 Juli 1790 blev et åstedsmøde foretaget i Mollerup By, i anledning af udskiftningen af Bjarup og Volstrup. Overværende på Pentzs vegne Herredsfoged Stadfeldt, den ene i Amtet ansatte Landvæsenscommission, kunne  på grund af andre Forretninger ikke i dag møde, medens den anden Hastrup til Kejlstrup var til stede. Indkaldelsen til mødet blev fremlagt, med behørig påtegning under no 1. Af Lodsejerne var mødt på Ritmester Hoffs vegne Landmåler og Forvalter Sørensen, for Universitets Godset Procurator Riis fra Kielsgård, for Fischer til Allinggård Forvalter Bach fra Grauballegård, den i Byen værende Selvejere Knud Garder, Jens Bertelsen, Christen Rasmussen og Knud Galthen var selv mødte, tillige med Byens øvrige Jordbrugere og Husmænd, videre var overværende Landinspekteur Wesenberg. Derefter over nævnte 20 sider, selve forretningen med diverse udsættelser etc, hvoraf bl a fremgår, at Knud Garder [Knud Knudsen] havde 5 tdr 1 skp 2 alb Hartkorn. Signeret: Stadfeldt, Friderich Wesenberg, Sørensen, Silkeborg Bønderne Knud Laursen, Lauritz Bertelsen, Niels Terkelsen, Anders Rasmussen, Niels Rasmussen og Jens Andersen. På Universitetets vegne: N Riis, Universitetsbonden Niels Jensen Hiort. På Fischers vegne Bach og Selvejerne Jens Bertelsen, Knud Knudsen og Christen Rasmussen. Notat: Indført fra Folio 39 til 46. 14 Juli 1790.

1013
Fra Pentz m fl, Randers. [Se tidligere]. Fremgår, at Landinspekteur Wesenberg under 28 f m, har forlangt indkaldelse af et åstedsmøde i Mollerup i forbindelse med udskiftningen, hvorefter der indkaldes til et sådant den 13 Juli kl 10 slet. Fremgår videre, at indkaldelsen gælder Ritmester Hoff, Silkeborg, Universitetsforvalter Riis, Kilsgård, Selvejerne Jens Bertelsen, Knud Garder, Christen Rasmussen og Knud Knudsen Galten alle af Mollerup, samt Hr Fischer til Alling og Grauballegård. Signeret: Pentz, Jens Bertelsen, Knud Knudsen, for Knud Galthen, Christen Rasmussen, Bach, Riis og Rosborg. 2 Juli 1790.

1014
Fra M Søegård, Stilling. Efter høje ordre, følger hermed beskrivelse af indhegningerne. Rasmus Jensen, en indhegning i sin Lod 8 tdr Land, Michel Christiansen, samme, Rasmus Nørgård 2 tdr Land, Michel Søegård 4 - 5 tdr Land, samtlige Stilling Beboere har deres Skov indhegnet, desuden er Skolens Lod indhegnet. PS: Præstegårdens Beboere har de dele af deres Lod indhegnet i Østermarken. 6 Februar 1789.

1015
Fra Peder Espensen, Hørning. Efter ordre anmeldes følgende om indhegningen: Peder Espensen, Knud Poulsen, Niels Pedersen, Jens Poulsen, Morten Erichsen, Peder Leth, Hans Mortensen, Niels Pedersen Mesing, Jens Sørensen, Espen Pedersen, Jens Sørensen Biergård, Morten Pedersen, Michel Pedersen og Rasmus Rasmussen, alle med angivelse af deres areal og, hvor meget der er indhegnet, exp: Peder Espensen af sin Lod 40 tdr Land 1/3 del tilbage etc. Slutter med, at da Jagten på deres indhegnede Lodder var bortforpagtet, blev de af den idelige jagen på visse tider, og overløben af Heste og Hunde samt Jægere, overspringen og nedtrådt, så det borttog al lyst af det der er tilbage at indhegne. Når andre skal have Jagtretten i deres Lodder, kan det ej nytte dem at indhegne, og alt det uindhegnede kan, når Jorden bliver beqvem at grave og hegne udi sættes i stand i de flestes Lodder ungefær i 8te dages tid når de ved, at de selv beholder deres Jagt.
7 Februar 1789.

1016
Fra Jes Fæster, Svejstrup Angiver at hele hans indmark er indhegnet med 1248 favne Diger, hele Toften med 236 favne og udmarken med 654 do, i alt 2138 favne. Og eftersom det nordre Dige om indmarken også hegner for den søndre side af udmarken, så er næsten halvdelen af denne indhegnet. Overalt er Landinspekteur Wesenberg skyld i, at Lodsejerne i Svejstrup ikke har mere indhegnet, da de ikke, tvært imod forordningen, har kunnet få Kortet over Byens Marker, således de har kunnet se de rigtige skel, hvilket behagelig må indberettes til Rentekammeret. Ingen dato 1789??

1017
Fra Kammerherre Beenfeldt, Ørskov. Henviser til Bülows skrivelse, ang utilfredshed med den i 1775 skete udskiftning. Nævner heri Selvejerne Peder Nielsens og Jens Nielsen Borres henvendelse til Amtmanden, om en Tørvemose der ligger i nuværende Jens Vinters Lod. Henviser til delingsbrevet af 6 Juli 1775. De tilstedeværende mæglede da sagen derhen, at Jens Winter erklærede sig at ville til næstkommende Mikkelsdag, udbetale 40 rdr, nemlig 10 til Peder Nielsen, Jens Nielsen, Kammerråd Beenfeldt for Jørgen Jensen, samt for Peter Rasmussen og Hans Hansen. Signeret: Jens Hansen Winter, Peder Nielsen, Jens Nielsen, Jens Jørgensen og som tilstedeværende Beenfeldt, Engerslev, Kier, Erik Hansen og Baltzher Nielsen. [Se næste]. 20 Juni 1789.

1018
Fra L v Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Fra Selvejerne i Ørskov, har en Mand for nogle dage siden været hos ham, for på egne og medbeboeres vegne, at besvære sig over, at Mikkel Jensen i Ørskov ikke vil rette sig efter den deling, som skete i 1775 af deres Tørvemose, jvnf vedlagte kopier, idet han nu vil fralukke de andre vej til deres Moser, og at Skelpælene er oprykket, selv om han efter delingsbrevet, bør rette sig efter dette. Da nu Beenfeldt har haft med den første deling, at gøre, bedes denne, efter foregående undersøgelse, at se de klagende tilfredsstillet, og Mikkel Jensen alvorlig tilholdt, at afgive fri vej til Tørvemosen etc. 6 November 1788.

Bilag:
Dateret 6 Juli 1776 fra Jens Mikkelsen Kier m fl, Ørskov. Nævnte dato mødte på forlangende, af samtlige Beboere Jens Mikkelsen, Kattrup, Baltzer Nielsen, Ørridslev, Jacob Christensen, Møballe og Erik Hansen, Tammestrup, for at foretage deling af de 2 Tørvemoser, som Mændene ved sidste forening, havde indgået aftale om, at de indtil videre, skulle være uden mål og deling. Nævner derefter Jørgen Nielsens, Mikkel Jensens, Niels Sørensens og Jørgen Jensens andele. Signeret: Jens Mikkelsen Kier, Baltzer Nielsen, Jacob Christensen, Erik Hansen, Beenfeldt, Engerslev og D Wesenberg.

1019
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. [Se forrige]. Henviser til modtagne fra Bülow, ang Selvejerne i Ørskov Peder Nielsen og Jens Nielsen Borres, klage over Mikkel Jensens eftermand Selvejer Jens Winther, da denne ikke vil rette sig efter den deling der i 1775 skete med deres Tørvemoser ved Kattrup Markskel, dengang i Mikkel Jensens skel. Efter Amtmandens ønske, indkalder han derefter de i Ørskov boende Mænd, som efter Wesenbergs delingsbrev af 6 Juli 1775 er Lodsejere i denne Mose. Nævner derefter navnene Peter Rasmussen, Hans Hansen, Niels Pedersen, Peder Nielsen, Mikkel Jensen, Jens Winter, Niels Sørensen, Jens Nielsen, Jørgen Jensen og Jens Jørgensen. Tilstedeværende Jens Kier, Kattrup, Baltzer Nielsen, Nydefrid? og Erik Hansen, Tammestrup. Signeret af Erik Hansen, Baltzer Nielsen, Beenfeldt og Kier. 15 Juni 1789.

1020
Fra Henrich Kragh, Vinding. Angiver sig som Selvejer, og fortsætter, at da Vinding i 1788 blev udskiftet af fællesskabet, og der da efter alles begæring, blev udlagt 2 Kær i Munckes Hauge til fælles Vanding, drift og køre Vej til Skoven, ligesom deres andre Forter på 20 alens bredde, jvnf åstedsforretningen. Da hans Ejendom grænser op til dette, et det højst nødvendigt, at denne bliver indkastet, thi ellers vil denne, som det lettelig kan ses, ikke blive ham til nytte, på grund af de andres Creaturer, hvorfor han efter forordningen, beder Amtmanden pålægge samtlige Beboere, efter deres Hartkorn, hegne omtalte Vandsteder. 16 Maj 1789.

1021
Fra A Hår, Århus. For arbejdet med udskiftningen af Engen og Heden i Mesing, tilkommer han af Daniel Rasmussen 3 rdr 1 mk 1 sk og af Muurmesteren 2 mk 4 sk, hvilket Amtmanden bedes sørge for, han nu modtager, da de efterhånden har henstået i 9 år. 26 Marts 1789.

1022
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. I går den 26 var samtlige Hanstedgårds Hovpligtige Bønder tilsagt til, at Pløje Grønland til Byg næste år. De mødte også og pløjede det anviste, undtagen et stykke Jord på ca 6 skp Land, hvilket de ikke ville Pløje, formedelst de ikke tidligere havde Pløjet dette. Bülow ser letteligen, at denne udflugt, har slet ingen grund, men er alene modvillighed, thi når sådant måtte have sted, kunne tværtimod Regeringens øjemed og Stadens [Statens?] vel, aldrig nogen Hovedgårds Mark forbedres, og var stridende imod Loven og Landvæsenets natur. Beder om at de pågældende måtte blive pålagt en Mulct på 1 rdr til hver. 27 Oktober 1789.

1023
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Han må hermed for Amtmanden indgive en klage over, hvorledes 8 af hans Hoveribønder nemlig Anders Sørensen, Per Poulsen, Rasmus Nielsen, Søren Jensen, Per Andersen i Serridslev, samt Jens Nielsen, Jens Poulsen og Christopher Andersen i Nebel, ligesom de ved adskillige lejligheder har vist en ondskabsfuld ulydighed og lovstridende omgang imod ham, endog i går har fordristet sig til at vise den overhørighed, at de ikke efter tilsigende, har ladet en fra hvert sted, møde til stakning af Tørv i en halv dag. Mener at de tror, de kan forsvare sig, med henvisning til Hoverireglementet, efter forordningen af 12 August 1773, der kun bestemmer 6 gangdage til Tørveskæring, og fordi de i de 4 dage, som de i år har været brugt til dette arbejde, hver anden dag har haft en Karl og en Pige til Hove, og hver anden dag kun en Pige, som i alt udgør 6 Folk i 4 dage. Beder om, at de efter nævnte forordning, hver bliver pålagt en Mulct på 2 rdr. 18 Juli 1789.

1024
Fra A Hår, Århus. Han har haft den ære, at modtage Amtmandens skrivelse af 28 pasfoto, samt vedlagte fra Daniel Rasmussen i Mesing, hvoraf ses, at denne ikke vil betale Hårs regning, der nu er næsten 9 år gammel, på grund af de anførte grunde. Hår fremfører, at hans påstand ikke alene er grov, men også for hans ære, højst fornærmende, og af den beskaffenhed, at han hverken kan, eller bør lade den upåtalt. Derefter - over 4 sider - mere om samme, slutter med, at Amtmanden bedes hjælpe ham til, at få sit tilgodehavende, som han med billighed, kunne forlange Interesse?? [Renter??] af, men i betragtning af omstændighederne, vil han ikke dette. 6 Marts 1789.

NB. Daniels pro memoria har han beholdt, men en verificeret genpart vedlægges. [Se næste].

1025
Fra Daniel Rasmussen, Mesing. [Se forrige]. Klager over den uretfærdige Landinspekteur Hår i Århus, som for 9 år siden stod for udstykningen af Mesing Eng og Udmark, men endnu ikke har efterlevet instruksen eller forordningen, idet han ikke har afleveret Kortet og beregningen til Byen, hvorfor det må forundre ham, at han har været så dumdristig, at henvende sig til Amtmanden, ang betalingen for arbejdet. Nævner videre, at Hår har ladet en Assistent, og dertil uberettiget Person udsætte skellene, uden selv at være overværende, ja end ikke har villet efterse samme, da han hørte om misfornøjelsen. Desuden har han ikke villet udlevere Kortet eller beregningen, men har beregnet sig en utilladelig betaling, idet Daniel Rasmussen, ikke tror han kan tillade sig, at modtage det halve. Beder Amtmanden inddrive nævnte dele, hvorefter han som Byens største Lodsejer, skal sørge for betalingen når dette er modtaget. 4 April 1789.

1026
Fra A Hår, Århus. Regning over det resterende tilgodehavende for udstykningen af Grumstrup By, der skete i 1784, nemlig hos: Hans Michelsen 1 rdr 2 mk 13 sk, Jens Nielsen 1 rdr 7 sk, Kirsten Jensdatter 1 rdr 2 mk 12 sk, Eske Jepsens Enke 1 rdr 3 mk 2 sk, Michel Jensen 1 rdr 4 mk 5 sk, Søren Hansen 1 rdr 5 sk og Søren Vissing 1 rdr 5 sk. Desuden tilkommer han for åstedsmødet den 30 Juni 1787 2 rdr. 25 Marts 1789.

1027
Fra C Lindenhahn, Ebeltoft. For 14 dage siden skrev han til Beboerne i Adslev, om afhentning i Ebeltoft, da han stadig har noget at efterse i Adslev, før Kortet udleveres, nemlig de Beboere som endnu er under fællesskabet, men han har ikke siden den tid har hørt det mindste fra dem, og han frygter at de herefter skal klage over ham, fordi han ikke har afleveret Kortet, så for at forskåne sig for sådanne ugrundede klager, må han bede Amtmanden spørge dem om, hvorvidt de vil afhente ham i Ebeltoft, hvor han i øjeblikket er boende, i manglende fald, kan han ikke indestå for, at de får deres Jorder udskiftet i år. 15 Juli 1789.

1028
Fra Kongelig Landmåler K Krey, Løvenholm. [Se tidligere, mange sager om denne udskiftning]. Regning til samtlige Lodsejere i Ry, i forbindelse med det, den 29 Maj d a, af Landvæsenscommissionen, afholdte åstedsmøde, hvor udskiftningen af Byens Ager og Eng Jorder blev opsat [udsat] formedelst Overdrevet og Skovgræsningen ikke var opmålt, hvilket må ske før nogen udskiftning kan finde sted, hvorfor den antagne Landinspekteur Hår i Århus og nogle af Lodsejerne, anmodede Krey om at påtage sig dette. Regningen udgør i alt 131 rdr 1 mk 11 1/2 sk. Derefter videre om samme, hvoraf fremgår, at der er uenighed om sagen, idet nogle har haft Landinspekteur Lindenhahn inddraget.  
18 December 1788.

Påtegnet den 2 Marts 1789 af Bülow, der pålægger samtlige Lodsejere, såfremt der ingen indvendinger er imod beregningen, at betale beløbet inden denne måneds udgang, hvis de ikke vil vente, at der efter forordningen vil blive anvendt tvangsmiddel.

Påtegnet 19 Marts af Laurs Nielsen, Niels Nielsen og Niels Jensen, at den part de kan tilkomme at betale, nemlig 24 rdr 2 mk 1 sk, er de villig til at betale, uden nogen tvangsmiddel, når Amtmanden ønsker det.

Bilag:
Dateret 2 Marts uden underskrift, lydende som Amtmandens påtegning.

1029
Bilag uden dato og afsender lydende: De sidste 8 Taxeringsmænd på Yding Mark er Jørgen Sønderborg i Horndrup, Poul Laursen og Bast? Laursen i Tåning, Niels Dam i Elling, Christian Iversen og Peder Pedersen i Dørup, Las Pedersen og Niels Rasmussen i Illerup.

1030
Fra A Hår, Århus. Drejer sig om utilfredshed med den for 14 år siden foretagne udskiftning af Hvirring, hvori han bl a nævner en ordre fra Rentekammeret. Han mener ikke, der er nogen grund til Husmændenes klage, men mener at Præsten og alle Beboerne må være fornøjet med samme, siden de ikke for længst har påtalt dette, han ser altså ingen grund til ændringer efter så mange år. 29 September 1789.

1031
Fra A Hår, Århus. Da taxationen over Yding Mark blev renskrevet, glemtes det at bestemme noget forhold mellem Ager og Eng, for nu ikke, at dem eller de som fik mindre Eng, end de kunne tilkomme, skulle tabe, om de ikke fik flere kvadratalen Ager end Eng, antog han, at 12 skp Ager skulle regnes som 9 skp Eng. Derefter mere om klager over udskiftningen etc. Nævner at taxeringen blev foretaget af 8 Mænd.
9 December 1789.

1032
Fra A Hår, Århus. Henviser til, at han i April 1782 indsendte en regning på ca 15 rdr til Amtmanden, for arbejde han, efter Rentekammerets ordre, havde udført ved Hvolbæk Mark, 3 år efter denne var udskiftet. Anledningen var en ansøgning fra Thomas Jensens Enke til Rentekammeret, om tilladelse til at udflytte sin Gård, skønt det var så længe siden udskiftningen var foretaget. Da det nu snart er 7 år siden regningen blev indsendt, og han endnu ikke har fået pengene, bedes Amtmanden sørge for dette sker. 25 Marts 1789.

1033
Fra A Hår, Århus. Han er nu færdig med Loddernes ansættelse på Ry Kortet, hvorfor han beder om, at der snarest må afholdes et møde med Landvæsenscommissionen. PS Det vil blive en nødvendighed, at Præst og Degn og worder indkaldede. 5 Oktober 1789.

1034
Fra Selvejer Jens Knudsen, Hornborg. Skriver at Hornborg Mark for ungefæhr 10 år siden er opmålt og skiftet mellem Beboerne. Da ikke alle var tilfredse med dette, blev Marken, efter Beboernes ansøgning, et par år efter opmålt og taxeret, men der skete ingen ændring i forhold til den første. Nævner videre, at han for nogle år siden lod sin Gård udflytte, men da udbytningen/udskiftningen endnu ikke er tilendebragt, er han stadig fælles med de øvrige Beboere, hvorfor han beder Høegh Guldberg om, at beskikke Landinspekteur Munck til at udbytte nævnte Mark, idet han ikke tror at DHr Proprietairer har noget imod dette. 1 Oktober 1789.

1035
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Guldbergs ordre af 22 December, har han indkaldt de 9 Boelsmænd i Hvirring, der alle mødte, udtagen Degnen Sr Dalhoff som formedelst svaghed ikke kunne møde, men med Boelsmand Erich Pedersen sendte kopi af sit Fæstebrev, jvnf bilag no 1. Boelsmand Niels Offersen, Jens Jensen, Niels Jensen, Peder Christensen, Peder Madsen, Jørgen Nielsen, der alle afleverede kopi af deres Fæstebreve, jvnf bilag. Erich Pedersen angav, at skønt han havde beboet et Boelssted i Hvirring et år, havde han endnu intet Fæstebrev modtaget, og kunne altså ikke aflevere en kopi. Han lagde til, at han vidste at Brevet var færdigt. Christen Madsen mødte og angav, at han havde afleveret en kopi af såvel sit eget som af Formandens Fæstebrev til Guldberg. De modtagne Fæstebreve blev derefter kopieret, og confereret med Originalerne, så de alle er rigtige. Efter ordre, spurgte Flensborg dem derefter om, hvorfor de tror sig fornærmede, hvortil de angav, at før Hoveriforordningen udkom, gjorde nogle Hoveri og andre betalte med Penge, men før de klagede, fornøjede daværende Bjerregårds Ejer dem, hvorefter alle blev gjort lige i Hoveri og Penge, hvilket de fandt sig fornøjede med, indtil udskiftningen skete, da de blev fornærmet, jvnf deres vedlagte klage. [Se næste]. 7 Januar 1790.

1036
Fra N Ottesen, Bjerregård. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 23 d m, hvorfor takkes. Vist nok burde hans 9 Boelsmænd i Hvirring vide, at holde sig efterrettelig den Dom fra Flensborg etc, om Rentekammerets beslutning, der af Sognefogeden Christen Jensen blev forkyndt for dem. Men skønt de deraf har erfaret, at der ikke blev taget hensyn til deres andragende, skal dog nogle af dem have ladet sig forlyde med tvivlsmål om rigtigheden af denne sag, og nævnt at de ville rejse til København, for at få udvirket en forandring for dem i hensigt til deres påstand. Dette slags Folk er for nærværende tid ligesom rasende og vil knap estimere Høye Øvrigheds ordre og resolutioner - hvad deres indbildning tilsiger dem, at være ret skal, være så. For at stoppe denne gæring og påførsel af unyttige udgifter for Boelsmændene, foreslår han, at Guldberg indkalder Boelsmanden Christen Madsen, og efter afholdt forhør idømmer ham en liden Mulct for hans obstinatitet [obsternasighed], hvorefter han håber, at han ikke oftere skal ulejlige Stiftamtmanden med denne sag. 29 Oktober 1789.

1037
Fra N Ottesen, Bjerregård. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 4 hujus, vedlagt andre originale Documenter, hvorpå han skulle påføre sin erklæring, ang en klage fra 9 Boelsmænd i Hvirring, hvilket glædede ham meget, således Guldberg selv kunne se ugrunden og urigtigheden af deres klage.Underdanigst indsendes altså (med expresse Bud) i et forseglet Træ - Fodderal følgende Documenter: 1) Hele udskiftningssagen. 2 og 3) Originale Fæstebreve udfærdigede af Degnen Sr Dalhoff til Hr Kammerherre de Sehested. 4) Ligeledes et original Document litra d. Endelig sendes også Kortet over udskiftningen. 8 September 1789.

1038
Fra Schønning m fl, Rentekammeret. Fra 9 Bønder i Hvirring er indkommen hoslagte klage, over en for 12 år siden, af deres daværende Husbond foretagen deling af Byens Mark. Guldberg bedes lade foretage en undersøgelse af sagen. 8 August 1789.

Bilag:
Dateret 24 August 1789 fra A Flensborg, der henviser til klagen fra de 9 Boelsmænd i Hvirring, påført Hr Ottesen til Bjerregårds erklæring.

1039
Fra N Ottesen, Bjerregård. [Se tidligere - 6 sider]. Drejer sig stadig om klagen fra 9 Boelsmænd i Hvirring, hvori han bl a skriver, at før han kunne tage til Pennen for at afgive sin erklæring, syntes det ham fornødent, med vished at vide, om de alle 9 ville vedstå klagen, da der ingen navne var påført denne, og enhver skielm lettelig kunne finde på, at indsende en sådan, selv om de fleste, ja vel alle kunne være uvidende om en sådan. Derefter, under 13 poster, beskrivelse af klagen. Slutter med, at han forstår klagen således, at de vil lettes i de Kongelige Skatter og Landgilden. Ja kunne dette ikkuns lykkes dem, som efter hans ringe tanker måtte trække onde følger over hele Landet, ville de vist blive de mærkværdige der havde befordret et, måske i sin tid ulægelig onde.  14 December 1789.

Bilag:
Dateret 17 November 1789, hvoraf fremgår, at den 7 November 1789 var 2 Mænd på Bjerregård, for at forlange af deres Husbonde, at enten han eller hans Fuldmægtig, sammen med fremmede Mænd måtte komme til deres Mark, for at se hvor meget Jord der var dem fratagen, men de fik ikke Husbonden i tale, og Fuldmægtigen sagde, at dersom de tog fremmede Mænd på deres Mark, skulle de straks blive hjemsøgt. Derefter beskrivelse af Marken o s v. 

1040
Fra Ide Sophie Gedde, Sal Olle Krabbe, Bjerregård. Kopi af Fæstebrev til Hederlig Studiosus Herlef Dalhoff, Sognedegn for Hvirring og Hornborg Menigheder, på et Hus i Hvirring, som forrige Degn har haft i Fæste. Indfæstning 20 rdr. 4 Juli 1750 [år bemærket].

1041
Fra Georg Christopher Krabbe, Bjerregård. Gør vitterligt, at have sted og fæstet til nærværende Niels Offersen født i Hvirring Sogn og By et Boelshus i Hvirring, som sidst var beboet af afdøde Niels Ovesen. Huset er ansat for 2 skp 1 fc 1 alb Hartkorn, hvorfor betales årligt 5 rdr 2 mk etc. 12 August 1763 [år bemærket].

1042
Fra Georg Christopher Krabbe, Bjerregård. Stæder og fæster et Boelshus til hans Bondekarl Jens Jensen, hvilket Hus dennes Fader nu er fradød. Derefter betingelserne. 21 Oktober 1768 [år bemærket].

1043
Fra Holger Sehestedt, Bjerregård. Stæder og fæster til Niels Jensen af Hvirring, det Boel som Jens Pedersen sidst havde i fæste, på nærmere angivne vilkår. 4 August 1786 [år bemærket].

1044
Fra Georg Christopher Krabbe, Bjerregård. Stæder og fæster til sin Bondekarl Peder Christensen, barnefødt under Godset i Hvirring, et Boelshus som Faderen Christen Mortensen, formedelst Alderdom har afstået, på nærmere angivne betingelser. 2 Marts 1764 [år bemærket].

1045
Fra Holger Sehestedt, Bjerregård. Stæder og fæster til Peder Madsen af Åle, det Boel i Hvirring som Michel Sørensen sidste havde, men med vilje og samtykke på begge sider har afstået, Hartkorn 2 skp 1 fc 2 2/3 alb, på angivne betingelser. 3 Juli 1780 [år bemærket].

1046
Fra H Sehestedt, Bjerregård. Stæder og fæster til Jørgen Nielsen, født under Godset i Hvirring, det Boel som hans Fader Niels Ovesen er fradød, på nærmere angivne betingelser. 24 November 1785.

1047
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Guldbergs ordre, har han ladet de af Landinspekteuren anklagede Gårdmænd i Kallehauge indkalde til et møde her på Rådhuset i dag, jvnf bilag no 1, for iflg ordren at modtage deres erklæring og tilråde dem en mindelig afgørelse. Men det behagede dem ikke at møde, de sendte allerede i går en committeret på deres vegne, der selv er en af de anklagede, der skulle spørge om det ikke var Landinspekteur Hår fra Århus der havde klaget over dem, fordi de ikke ville betale for Markernes udskiftning, thi de tænkte dette, fordi accurat deres navne var nævnt i indkaldelsen og ingen andres, hvorpå Flensborg svarede at det var ganske rigtigt, at det var derfor de var indkaldte. Forelæste derpå Guldbergs ordre for bemte Søren Andersen. 24 December 1789.

Bilag:
Dateret 7 December 1789 fra A Hår, nævnte klage, hvori han bl a fremfører, at ved sidste Commissionsmøde i Kallehauge, hvorved planen for udskiftningen blev besluttet, lovede Lodsejerne at betale Hår for det udførte arbejde.

1048
Fra Laurs Laursen, Kallehauge. Må underdanigst andrage for Guldberg, at da Markernes deling, i dette efterår, blev foretaget, blev han frakendt et stykke Toft på 10 - 11 skp Land, hvorpå han i næst afvigte Forår havde pløjet med over 60 læs Gødning, men derefter aldrig haft eller nydt uden 1 Høst, thi samme blev derefter ikke tilsået med Rug. Vil gerne vide, om han ikke bør nyde 2 Kiærve efter sin gødskning lige såvel som Naboerne der har sået Rug. 28 December 1789.

Bilag:
Uden navn Honum står i Hartkorn for 2 tdr 5 skp 2 fc 1 alb, der på har bekommet første gang 19 rdr 5 mk 10 sk, anden gang 14 rdr 3 mk 7 sk i alt 34 rdr 3 mk 1 sk. Der foruden har indeholdt 11 rdr for Skatter. Nævner desuden Boring 36 tdr 7 skp, hvorpå i alt er svaret 24 rdr 2 mk 8 sk og endelig Kodallund 17 tdr 4 skp bekommet 10 rdr 3 mk.

1049
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte erklæring fra Cammerherre Gersdorff, som Husbonde på klagen fra  Terkild Pedersen i Lund. Nævner også erklæring fra Bygholms Herskab. 11 Januar 1790.

Bilag:
Dateret 30 December 1789 fra N Borch, Boller, henviser til klagen fra Terkild Pedersen i Lund. Da Lund er i Tamdrup Sogn, Nim Herred er de øvrige omstændigheder ham ubekendt.

1050
Fra Terkild Pedersen, Lund. [Se forrige]. Skriver sig som Gårdbeboer i Lund By, med 5 tdr Hartkorn under Ussinggård, der nødsages til underdanigst, at andrage for Høegh Guldberg, hvorledes hans Agerlod i Byens nordre Mark udgør Markskel til vestre side med Vinten Bymarker. Klagen drejer sig om, hvorledes han for at kunne have nytte af sine Jorder, nødvendigt måtte bestræbe sig på, at indhegne samme, hvortil han håbede at få hjælp af Naboen Peder Rasmussen i Vinten, hvilket ikke er sket, hvorfor han beder Stiftamtmanden om, at få denne til at påtage sig sin andel. 8 December 1789.

2 bilag:

1)
Dateret 11 Januar 1789 fra P Gersdorff, Horsens, dennes erklæring på ovenstående klage, hvoraf fremgår, at han ikke kan have noget imod, at Peder Rasmussen udfører sin del, når det bare skal ske inden Sct Hansdag og ikke som af klageren krævet inden 1 Maj.

2)
Dateret 28 December 1789 fra Tolstrup, Bygholm, hans erklæring på den af Terkild Pedersen i Lund, til Høegh Guldberg, indsendte klage, hvori fremføres, at årsagen til, at Peder Rasmussen ikke har opført Hegnet mellem deres Jorder, er den opståede uenighed, nævner også, at Peder Rasmussen ikke, som påstået, har villet påtvinge klageren en Vej over sin Jord.

1051
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Guldbergs ordre, der var påtegnet Niels Andersen af Kallehauges suppliqve af 15 November, har han i dag indkaldt samtlige Gårdmænd i Byen, der alle, undtagen Peder Pedersen og Christen Christensen, mødte, af hvilke den første er syg. Forelæste dem Niels Andersens henvendelse, og betydede dem billigheden i, med Niels Andersen at tage del i omkostningerne ved Liutenant Schucarts Logi og Kost, hvilket var frugtesløs, de havde ikke forlangt nogen opmåling, og ville derfor ingen udgifter have. [Se næste]. 
10 December 1789.

Bilag:
Uden dato med navnene [på de fremmødte]: Terkel Pedersen, Niels Andersen, Knud Pedersen Brixen, Peder Michelsen, Rasmus Hansen, Morten Albrethsen, Mads Hansen, Michel Jensen, Laurs Laursen, Jørgen Jespersen, Peder Bisgård, Jens Thomsen, Niels Mortensen, Søren Laursen og Søren Andersen. Bortset fra Niels Andersen, er der noteret Nei ud for alle. Borte Peder Pedersen og Christen Christensen.

1052
Fra Niels Andersen, Kallehauge. [Se forrige]. Skriver at i 1779 og 80 blev Kallehauge Mark, efter nogle af Beboernes forlangende opmålt af Leutenant og Landmåler Schucart, der så længe dette skete, logerede hos Niels Andersen, hvilket han af de øvrige lod sig overtale til. Efter det udførte arbejde, skulle han af Beboerne have 8 mk? pr tdr Hartkorn samt 20 rdr til Kost og Logi. Men da han var færdig til at afpæle Lodderne, opstod en proces mellem Lodsejeren Hr Biørn til Rask og værende Selvejers Husbond, afgåede Hr Lyngby, der standsede ham i forretningens fuldførelse [se tidligere], hvorefter han efter 15 ugers ophold afrejste, uden at have fået noget for sit arbejde, ligesom Niels Andersen heller intet havde fået. Da han nu ikke kan tåle denne store byrde alene, håber han på hjælp til, at få sagen ordnet. 15 November 1789.

1053
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han i dag undersøgt, de poster som Hr Ole Mandixes Bønder i Vrønding påklager, men han har ikke opdaget, at det forholder sig anderledes i de påklagede poster, end Mandixes egen erklæring angiver. 9 April 1789.

1054
Fra A Flensborg, Horsens. Af den examinations forretning den 28 April, som tidligere er indsendt, må erfares, at kun 3 af Vrønding Beboerne har villet aflevere kopi af deres Fæstebreve og Niels Christensen en kopi af sin kvitterings Bog, de øvrige har tilstået, at Mandix ikke har taget mere i Landgilde end efter deres Fæstebreve, men tilbudt at aflevere kopi af deres Formænds Fæstebreve, hvilket Flensborg ikke har villet modtage, siden de er de nuværende uvedkommende. 7 Maj 1789.

Bilag:
Dateret 29 April 1789 på de klagendes vegne Mikkel Mortensen, Jørgen Laursen, Peder Olesen, Hans Sørensen og J Ottesen, Vrønding. Fremgår at de den 28 April mødte hos Flensborg på Horsens Rådhus, hvortil nogle havde medtaget deres Fæstebreve, andre kvitterings Bog etc, i anledning af ovennævnte klage.

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

1055
Fra N Bang, Brædstrup. Det er desværre lige så sandt som bekendt, at han i tre til fire Måneder har været stærk angrebet af Skørbugs Vatersot, hvis udfald Gud alene råder for. Han har dog forsøgt at opfylde sin pligt, og således, skønt over evne, overværet ethvert Commissions møde i Tyrsting - Vrads Herred, hvoraf det første allerede er færdigt, og Protocollen med bilag, samt Provstens indberetning, skal blive fremsendt med det første. I Vrads Herred mangler der endnu 3 Sogne, hvilket dels skyldes Provste vacancen [ledighed] og dels Markedet i Horsens, men vil blive færdig i løbet af 3 dage. 16 Juni 1789.

1056
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til forordningen af 11 forrige Måned, ang formue, indkomst og næringsskat, hvori befales, at der i et hvert Herred, under den Gejstlige Jurisdiction, Birkene indbefattede, skal Herredsprovsterne og Herredsfogeden, efter indhentede Mandtaller og oplysninger affatte Mandtals Protocollen, og derefter af Sognepræsten og Medhjælperne modtage de befalede angivelser og i Protocollen afgive vedtegning. 6 April 1789.

1057
Fra P Holm, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne genpart af Rentekammerets ordre af 5 Maj, hvoraf fremgår, at den fra Fourage der skulle leveres fra Århus Amtstue endnu ikke er leveret. Efter Bülows ordre, fremfører han, at der hos Beboerne og Magasiner i Horsens er 273 tdr 3 skp 3 3/4 f Havre, 234 læs 3 lispund 7 1/2 pund Hø og 448 læs 16 lispund 3 pund Halm, hvilket han i dag har meddelt Oberst v Bardenfleth i Horsens, at det på hans forlangende vil blive udleveret. 11 Maj 1789.

1058                           
Fra Thygesen, Mattrup. Drejer sig om Recruten Rasmus Christensen Træden, ved det Sjællandske Infanteri Regiment, der nu er hos Faderen i Træden, hvor han forretter både Bondekarls gerning og Snedker og Tømmer arbejde, såvel som Landsoldaten Hans Josephsen Grædstrup som Tøger Pedersen Dauding, hvilke begge tjente 2 Gårdbeboere i Bredstrup, Ring Sogn. Disse Soldater har nægtet at betale Extraskatten for sidste måned, uanset de er anført i Mandtallerne, eftersom Præsterne ikke kender nogen Kongelig anordning der fritager Soldater med disse næringsveje. Såfremt de skal betale, vil han gerne have anlagt et tvangsmiddel til inddrivelsen. 10 Februar 1789.

1058
Fra Qvist, Århus Amtstue. [2 enslydende bilag]. Efter de oplysninger han kan finde, er der i år fra Amtstuen udbetalt godtgørelse til Rask Gods for den leverede Fourage til Cavalleriet fra Oktober 1788 til udgangen af Januar 1789 110 rdr 4 mk 2 sk, extraordinær godtgørelse for dette og for forråds Fouragen 95 rdr 4 mk 2 sk og til samme tid betalt for den leverede Extraskatte Rug 55 rdr 44 mk 8 sk. Deraf skulle Hornborg Bys andel være 59 rdr 1 m og Kallehauge 85 rdr 3 mk 12 sk. 21 Oktober 1789.

2 Bilag:
Små lapper uden dato etc, med angivelse forskellige mængder Hø - Halm etc.

1059
Fra Michel Mortensen m fl, underskrevne Beboere i Hornborg og Kallehauge. [Til Guldberg - se forrige]. Skriver sig som fattige Bønder, der ikke har fået noget svar på deres indgivne klage, ang godtgørelsen for den leverede Fourage i 1787 og 88, men kun af Flensborg, den 7 November været indkaldt på Horsens Rådhus, medbringende deres Kvitteringsbøger, uden at disse blev videre efterset. Da de håbede på, at få den godtgørelse som Kongen har tilstået dem, bad de derefter Amtmanden hjælpe dem til, at få resterende, så de ikke skulle nødsages til at andrage deres klage for højere Øvrighed. Hornborg kræver kun for 1788. Sign Hornborg: Michel Mortensen, Søren Lauridsen, Rasmus Hansen, Jørgen Frandsen, Niels Pedersen, Jens Sørensen, Christen Frandsen, Jens Jensen, Jørgen Christensen, Jens Pedersen, Peder Jensen og M C S. Kallehauge: Jens Thomsen, Niels Andersen, Peder Pedersen, Jørgen Jespersen, Laust Laustsen, Rasmus Hansen, Morten Albretsen, Peder Pesgård?, Christen Christensen, Bertel Pedersen, Niels Mortensen, Søren Lausen. 30 December 1789.

1060
Fra Christen Madsen m fl, Hvirring. Attesterer at nærværende ægte og indsidderfolk Nicolaj Hansen og Johanne Sørensdatter af Hvirring By er vanvittige, og så yderlig fattige, at de på ingen måde kan få deres Hunger stillet uden ved at tigge, selv om de nyder Almisse af Sognet, hvorfor det altså er dem umuligt, at svare den pålagte Extraskat, til hvilken en ubesindig Bonde, for nylig har angivet dem. De har ingen Husbonde til, at svare dette, undtagen hvis dette skulle være deres Vært en forarmet Husmand under Bjerre Gods, som af medlidenhed har overladt dem et lille Kammer. Sign: Christen Matsen, Erich Pedersen, Niels Jensen og Peder Sørensen. 16 April 1789.

Påtegnet: 3 September 1789 af faderen Hans Nicolaisen og på Amtmandens vegne, at man ønsker Provstens erklæring.

Påtegnet 28 December af Woldum, Hvirring Præstegård, hvoraf fremgår, at nævnte Nicolai Hansen har en Mødrene arv på 60 rdr stående hos Thygesen på Byghom, som forrentes med 2 rdr årlig. Der er øjensynligt, at når denne arv skal anvendes til deres underholdning, vil den være brugt i løbet af mindre end 3 år, hvorefter de må Betle eftersom ingen i Hvirring Sogn får en tilstrækkelig Almisse. Imidlertid har han i Mandtallet angivet dem som fritaget for Extraskatten så længe arven ikke er brugt, eftersom den Husbonde der skulle betale for dem, nok ikke ville dette så længe de selv har midler.

Omslag: Stutteri ang.

1061
Fra F L von Beenfeldt, Kongelig Land Staldmester, Serridslevgård. Trykt bilag: "Iagttagelser Som bliver at befølge af dem, som forsynes med Kongelige Hingste til Land - Beskeelere. Derefter under flere punkter, exp: A) For den Karl, som passer Hingsten, er især at bemærke. B) I henseende til Hingstens underholdning og pleje. C) Hvad der er at iagttage ved Beskeelningen er blandt andet. D) Almindelige anmærkninger. 1ste punkt under A, anføres bl a: Nøje at gøre sig begreb om alt, hvad der hører til, got at rygte, pleje passe en Hest, at fodere til rette Tider, at danne Fodret til bedste trivelse, hvortil hører at ryste Høet vel, som gives Hesten, på det at ingen Musereder, Hønsefjedere, sammengroede Mos - klumper eller andet sådant bliver i Høet, som opgives for Hesten, at skære Hakkelse småt og fint o s v. 3 Marts 1789.

Bilag:
Trykt skema: Fortegnelse på de Hopper, som er bedækkede af den Kongelige Hingst N N på N N i Foråret 1789.

1062
Fra F L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse fra Direktionen for Landstutterierne, der drejer sig om Amtmandens forespørgsel, ang præmierne som efter Plakaten af 13 Februar d a, skulle uddeles ved Markedet i Horsens den 21 Juni. Da denne dato er Søndag og Markedet derfor er ændret, sker uddelingen den 16 Juni. 18 April 1789.

1063
Fra F L v Beenfeldt, Serridslevgård. Til at fremme Hesteavlen her i Landet, er der efter et forslag fra ham, blevet bevilget, at de Egne som dertil er trængende, tid efter anden, må blive forsynede med Hingste af det Kongelige Stutteri, hvorefter det er blevet pålagt ham, at indsende nærmere om, hvor mange Hingste der måtte behøves, før Hesteavlen overalt i de 2 sydlige Stifter, hvor naturlig bekvemhed findes, kunne komme i drift. 22 Maj 1789.

1064
Fra Ahlefeldt og Reventlow, København. Man har i dag med den agende Post, afsendt 2 Sølvmedaljer til Amtmanden, der skal uddeles til Ejerne af de 2 bedste Hingster indenfor Bondestanden i Skanderborg - Åkjær Amter. Da der synes, at være 3 Ejere som har lige ret til en præmie, må der foretages lodtrækning blandt disse. Man ønsker underretning om, hvem der får præmien. Gør endvidere opmærksom på, at det efter anordningen, altid skal være de bedste Hingste der får præmien, hvilket betyder, at en Ejer altså år efter år, kan erholde denne, så længe hans Hingst vedbliver at være den/de bedste. 21 Marts 1789.

Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Dokumenter fra Godserne.

1065
På bagsiden af omslag: Fra H F Plesner, Rårup Præstegård. Da forordningen om Stavnsbåndets løsning, ikke egentlig angiver, hvem der skal give det nye Mandskab følgeseddel til Præsten, for at denne kan give Skudsmål, i forbindelse med flytning fra et Sogn til et andet, så volder dette, som han erfarer, forvirring og uvished om, hvorledes Præsten skal forholde sig, da nogle kræver følgeseddel hos Husbonden som forhen, siden de forrige anordninger ikke er ophævede, og andre fra Lægdsmanden, uden at se hen til, at Proprietairerne endnu har rettigheder. Udbeder sig derfor nærmere retningslinjer om, hvorledes man skal forholde sig. 14 Februar 1790.

1066
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at der ved Godset findes en Skifte og en Fæste Protocol samt en Hoved eller Cassebog. Der er i året udstedt Fæste til Gårdmand Jens Pedersen i Honum, Husmand Jens Andersen sst, Fæsteren af Rask Mølle, Niels Jensen og Husmand Rasmus Pedersen i Kodallund. 18 December 1789.

1067
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Indberetter, at der til forevisning for Guldberg findes en Skifte og Fæste Protocol samt en Casse eller afskrivnings Protocol. På dette lidet Gods er der i året udstedt Fæstebrev til Niels Iversen i Flemming. 19 December 1789.

1068
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Til forevisning for Guldberg, findes der ved Godset en Hoved eller Casse Bog, samt en Fæste og Skifte Protocol. Der er i året udstedt Fæste den 19 Oktober til Simon Pedersen på en Gård i Vrønding a 5 tdr Hartkorn samt den 9 December til Jens Marcusen i Vrønding a 5 tdr Hartkorn. 19 December 1789.

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter.

1069
Fra de Woyda, Sophiendahl. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at hun for denne gang vil påtage sig, at lade det på Gården Grundmurede Hus være Bolig for Natmanden Frederich Jensen, og istandsætte samme efter lovligt Syn. Men uden nogen forpligtelse til, at dette i fremtiden skal være bolig for efterkommende Natmænd. Derimod samtykker hun i, at så længe Frederik Jensen opfører sig fredelig og skikkelig, og ikke tilføjer hende nogen skade på Skov og Mark, må han forblive i Huset. 13 Juli 1789.

1070
Fra Søren Pertou, Kattrup Præstegård. Håber at Bülow uden mishag vil tillade ham, at henvende sig, ang Beboerne i Eldrup og Tammestrup i Tolstrup Sogn. Disse har været hos ham med en klage over, at de endog i sidste uge var blevet pantet for det Korn, som det såkaldte Almisse Lem Jens Thomesen er tillagt. Sandt at sige, så har de ikke ganske villet nægte ham den tillagte portion af Korn, uden af den grund, at han ikke kommer Sognet ved, idet han er født et andet sted, hvortil de mener han bør søge sit ophold. Hvorvidt dette er rigtigt eller ikke, vil Præsten ikke blande sig i, men kun bede om, at de skånes for videre Execution, idet han forsikrer, at han med lemfældighed, ømhed og kærlighed, lettelig vil overtale dem til, at tilfredsstille den fattige, med hvilken både Mændene og han, har medlidenhed. Håber på et behagelig svar.
8 December 1789.

1071
Fra Jens Poulsen, Nebel og Jens Poulsen, Bleld Skriver sig som Fæstebønder under Serridslevgård, der i dag står ved Amtskontoret, hvor de har modtaget 3 erhvervede Tingsvidner, som af dem har været indsendt til Danske Cancelli, og nu igen modtaget under Litra A - B og C. A udfærdiget af Skanderborg Birketing, begyndt den 20 December 1787. B udfærdiget fra Stensballegårds Birketing den 1 Marts 1788 og C 1 do fra Vor - Nim Herredsret, begyndt 22 Februar 1788 og sluttet 28 Marts næst efter. Hvilke modtages på egne og med Beboeres vegne.
23 Februar 1789.

1072
Fra N Bagger, Mattrup. Henviser til [ikke] vedlagte Dom, med forkyndelses påtegninger af alle vedkommende, hvilket først sker nu på grund af Snapstinget og hans lange fraværelse. 28 Juli 1789.

1073
Fra N Chr Lund, Rydhauge. Drejer sig om Ohter Christensen af Moeslunde, der på nuværende tid opholder sig som Skytte på Mattrup. Denne har besvangret Pigen Kirsten Jørgensdatter, som tjener i Store Gråsand i Hadderup Sogn [Ryde Sogn], Rydhauge Gods. Han er derfor udlagt til Barnefader for det uægte Barn som blev døbt i Haderup Kirke 2den Søndag efter Påske den 26 April. Da nu Barnefaderen opholder sig i Skanderborg Amt, tillader han sig, på Stiftamtmandens vegne, at henvende sig, således Faderen kan blive pålagt, at give Moderen den understøttelse som forordningen af 14 Oktober 1763 omtaler, samt foranstalte, at han bliver hensat på Vand og Brød efter forordningen af 8 Juni 1767, desuden hjælp til, at han bøder de 24 Lod Sølv som Lovens 6-13-1 fastsætter. Amtmandens videre behandling af sagen, bedes meddelt Stiftamtmanden i Viborg. Henviser desuden til [ikke] vedlagte udtalelse fra Sognepræsten. [Se næste]. 13 Juni 1789.

1074
Fra N Bagger, Mattrup. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, ang den af Kirsten Jørgensdatter i Store Gråsand, udlagte Barnefader til hendes uægte Barn, Osten Christensen [Other Christensen]. Forklarer at denne ikke er, eller i de sidste 4 år har tjent på Godset, ligesom den nuværende Skytte er en Holstener, som ankom for 8 år siden. Det må altså dreje sig om en anden person, der sidste år tjente på Hald, hvor han nu er, ved Bagger ikke, muligt det kunne være ham, som i Sommeren 1788 opholdt sig i Ry Sogn, thi denne var nyligt afskediget fra Hald, og ankom til Ry noget efter Sct Hansdag eller ved den tid. 22 Juni 1789.

1075
Fra H Nørlem, Århus. Ved den sidst holdte Inqvisition [eftersyn om ulovlig Brændevins brænding] på Landet, har nogle af Låsby Beboere vist nogen grovhed mod de udsendte, først ved at vise dem på en ubekvem og aflagt Vej fra Byen, og siden at sammenrotte sig og forbyde dem, at komme ind i Byen igen, for at finde den rette Vej, jvnf [ikke] vedlagte underskrevet af rettens Betjente. Enten det nu er sket for at forsinke de udskikkede, så der kunne ske advarsel til de andre Byer, eller for at hævne sig for det tagne Tobak, så er dog gerningen strafværdig. Henviser videre til, at han bad Bülow om, jvnf forordningen af 2 August 1786, nærmere at undersøge sagen, og de skyldige afstraffet, blandt hvilke Markmanden Peder Christian især har vist sig som formand. 3 Juli 1789.

Bilag:
Uden dato etc, der angiver at fra forhøret udeblev, Niels Nielsen (han er syg) Laurs Nielsen, Jens Madsen, Søren Sørensen (den sidste var ikke hjemme ved tilsigelsen eller i dag). Husmænd: Jens Pedersen, Thomas Pedersen, Niels Pedersen, Hans Andersen, Rasmus Rasmussen og Jens Christensen.

1076
Fra N Bagger, Mattrup. Ved at gennemse nogle af de Documenter der findes i afgangne Herredsfoged Bangs Stervbo, som han dog ikke kan foretage sig videre med, før Amtmanden udnævner 2 Mænd der kan overlevere ham samme, hvortil han foreslår Procurator Holst og Forvalter Bloch, har han især af Justitsprotokollen erfaret, at den sag som hans Principal Justitsråd Thygesen i 1785 anlagde mod Christen Michelsen, forrige Fæster af Hauberg [Hovberg], for Gårdsforsiddelse, som siden ved Landstings Dom blev hjemvist, men under 29 Juli sidst er optaget til Dom og endelig påkendelse, men endnu ikke afsagt. Eftersom han under gårs dato, af Bülow, blev pålagt at forestå de ledige Dommer og Skriver Embeder i Tyrsting - Vrads Herred, og han just selv bliver part i denne sag, og derfor ikke kan dømme, beder han om at en anden vederhæftig person bliver befalet til dette. 7 September 1789.

1077
Fra N Bagger, Mattrup. Med et [ikke] vedlagte Brandtingsvidne, er 2 friske og føre Mandfolk navnlig Hans Møller og Johan Rasmussen fra Overby, antruffen i Betleri, hvilket han ikke vil undlade at indberette. Mod dette overhåndtagende lastværdige onde, udbedes Bülows nærmere bestemmelse. 2 Marts 1789.

1078
Fra H P Plesner, Fruering. Henviser til et [ikke] vedlagt Brev fra Biskoppen, hvoraf ses, at Plesner har bedt om, at måtte betale de Lysepenge som svares af Kirkerne her i Herredet til Skoleholderne eller til deres Præster??. Hans mening var, at siden Præsterne indcasserer disse penge hos Kirkeejeren, derefter sender dem til ham, hvorefter han skal sende dem til Biskoppen, derfra, en del videre til Amtmanden og nogle igen til Plesner, og nogle til Skoleholderne i Blegind og Vitved, hvorfor der kunne spares nogen umage og bekostninger, hvis de blev i Herredet indtil de kræves af vedkommende Skoleholder. 30 December 1789.

1079
Fra Jens Laursen, Tolstrup. Vel havde den Højvelbårne Herre, belagt disse syv Beboere med Execution for en tid siden, hvorefter de også bekvemmede sig til, at love betaling til den elendige Krøbling i Tolstrup Møllehus. Men da Underofficeren var rejst hjem, var kun en af dem som indfandt sig med betalingen, nemlig Michel Nielsen af Eldrup, medens de øvrige ikke, vil give noget svar på, hvorvidt de vil betale.
22 December 1789.

1080
Fra N Hvid, Århus. Ved sin hjemkomst fra Horsens for et par dage siden, modtog han Bülows skrivelse, ang befordringen af en Arrestant med Skibslejlighed til København. For nærværende tid er der ikke sådan, ligesom han heller ikke forventer dette vil ske før til Foråret. 24 December 1789.

1081
Fra N Hiort, Sophiendahl. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse af 6 Juli sidst til Hendes Nåde, ang reparationen af det her på Gården værende Natmandshus, hvorpå hun har afgivet erklæring den 15 Juli. Han har i den anledning ladet foretage en synsforretning, over hvad reparationen vil udgøre, jvnf [ikke] vedlagte, spørger derefter om det nådig vil behage Bülow, at approbere samme, ligeledes at beløbet, der udgør 54 rdr, bliver udlagt på de Herreder der anvender Natmanden. 7 September 1789.

1082
Fra Holm, Skanderborg Amtstue. Han har fra Sognepræsten i Odder Hr Kragballe modtaget en henvendelse, ang Fruentimmeret Karen Wibes der opholder sig på Selvejer Godset i Snærild, idet hun har begået Lejermål, og udlagt en ægtemand Zacharias Jørgensen, Husbeboer i Snærild. Dette Lejermål er vel det første i hans Embedstid, men desuden har hun 3 gange tidligere, uden ægteskab, af adskillige personer, ladet sig besvangre, hvilket således nu er fjerde gang. Holm har ligeledes modtaget en henvendelse fra Sognepræsten Hr Schytte i Nim, ang Kvinden Æddel [Edel] der opholder sig hos Husmanden Wulf Nielsen, på Sr Hviids Gods, idet hun også har begået Lejermål, hvor Barnefaderen blev udlagt som en omløbende Kræmmer. Da disse to Kvinder, ifølge anordningerne, bør hensættes i Viborg Tugthus, bliver dette hermed anmeldt til Amtmanden til videre foranstaltning og afstraffelse. 25 Juni 1789.

1083
Fra N Bang, Brædstrup. Efter Amtmandens ordre, var han på sin Tingrejse, i går i Stitz [Stids] Mølle, hvor den sande sammenhæng, i henseende den af Provst Schytte påklagede Karl er denne. Karlen Christen Jensen blev virkelig tjenesteløs da de udkommanderede Krigsfolk kom tilbage, idet en Karl ved navn Jens Christiansen Rytter, der før havde tjent i Møllen, der igen bekom sin plads efter accord mellem Karlene. Christen Jensen begærede derpå af sin Husbond Justitzråd Thygesen, tilladelse til at måtte søge plads hos en Tømmermand eller Snedker for at lære professionen, hvilket han også fik tilladelse til, og derefter var så heldig, at få plads hos en Tømmermand under Justitzrådens Godser i Koldinghus Amt. I mellemtiden var han i Stids Mølle. [Se næste]. 9 April 1789.

1084
Fra C Schytte, Schade Præstegård [Klovborg - se forrige]. Drejer sig om tidligere nævnte Christen Jensen, der opholder sig i Stids Mølle, Tyrsting Sogn, som ved fik Juletid Præstens Skudsmål, fordi han rejste til et andet Sogn for at lære Snedker og Tømmermands Håndværket. Men da han endnu opholder sig i Menigheden, og indtil denne dag stadig er i Møllen, var hans foregivende falsk, hvorfor Præsten ønskede Skudsmålet tilbage, hvilket Karlen nægtede, og uanset 2 indkaldelser ikke har villet møde. Beder om Amtmandens hjælp, således Skudsmålet ikke bliver misbrugt. 29 Marts 1789.

1085
Fra Tolstrup, Skanderborg. Sammen med Mikkel Pedersen og Jens Mikkelsen, begge af Fruering, indfandt han sig på Munchebergs vegne, i Rasmus Hvidbergs Hus, Schackenberg kaldet der ligger ene på Fruering Mark, for at syne hans afdøde Hustru Anne Christensdatter, som i forgårs den 22 skal have hængt sig selv. Fremgår videre, at de ikke fandt andre tegn på årsagen, end en blå rand på hendes Hals. Derefter afhøring af Gårdmand Rasmus Hansen, Fruering, der fandt den afdøde, og derefter løb til Rasmus Hvidberg, der passede dennes Køer. Ligeledes forklaring af Smeden Søren Mortensen og Rasmus Hvidberg. 24 Juli 1789.

1086
Fra Sognefoged Søren Madsen m fl, Addit. Efter Doctor Munchebergs ordre, indfandt han sig sammen med 4 fornuftige Mænd i Addit, for at syne den Husmand Anders Jensen i Addit, som natten mellem den 18 og 19 Oktober blev anbragt eller fandtes død på Addit Mark. Fremgår, at der ikke fandtes tegn på dødsårsagen, hvorpå han efter Munchebergs ordre, spurgte om, hvor længe den afdøde havde været svagelig eller afsindig, hvorpå Søren Sørensen, der beboer den Gård, hvor afdøde opholdt sig, svarede, at denne ikke i det sidste år, havde været rigtig frisk i Hovedet, hvilket også Naboerne bekræftede. Derefter videre beskrivelse af det foretagne syn. Signeret af Synsmændene: Mads Nielsen, Peder Sørensen, Peder Laursen og Rasmus Jensen, alle af Addit. 20 Oktober 1789.

Bilag:
Dateret 20 Oktober 1789 fra Muncheberg. Ovennævnte ordre, hvoraf fremgår, at da Anders Frandsen eller Jensen, Husmand i Sønder Vissing i går, uden klæder, er fundet død i et Vandhul på Byens Mark, efter at han i ca 3 uger skal have ligget syg, så haver Sognefogeden sammen med to Mænd at syne den afdøde, hvorvidt der er noget tegn på dødsårsagen.

1087
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte forhør over Jens Thomasen, der opholder sig i et Hus ved Tolstrup Mølle. Af samme ses, at den i Århus anholdte Anders Andersens angivelse er urigtig. Dersom den afsatte Degn Poul Christensen, som efter hans angivende skal opholde sig i Virring, blev indkaldt til et forhør, vil det vise sig om Anders Andersens angivelse er rigtig eller ej. 31 August 1789.

1088
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. I anledning af Kammerherrens pro memoria af 23 hujus om de Sportler [ydelser] han som Dommer modtager, angives følgende om det han som sådan ved Retten oppebærer. Nævner bl a, at der for en Rettens stævning, efter gammelt brug før hans tid, betales 20 sk, for et Tingsvidnes forsegling, hvori undertiden er ført over snese Vidner, betales efter Loven 10 sk for en Doms forsegling, hvortil undertiden hele Bøger? Tingsvidner må Extraheres betales efter Loven 20 sk etc. Det hele salarium for en Sag der undertiden har varet i 2 år og videre i 8 dage fra Morgen til Aften afhørte, beløber sig til 5 mk 10 sk o s v. Slutter med at trættelysten om ingenting, er blandt Almuen nu så stor, da de dog må fornøje Procuratorer efter deres tykke, større ville den endnu blive, om Procuratorernes Salarie var fastsat, og at gøre lejlighed hertil var en dødelig synd. Bedre var det om et middel mod den stærke trættelyst kunne udfindes. 30 Juli 1789.

1089
Fra A Flensborg, Horsens. [6 sider]. I Vor Herred beregnes Rettens Betjentes Sportler [pengeydelser] således. Til Herredsfogeden som Dommer for at tiltræde Bonde? Skytter? efter forordningen af 8 Juni 1787, foruden fri befordring 3 mk. For en Stævnings forsegling, når sådant af Dommeren forlanges 1 mk 4 sk. Forsegling af et tingsvidne 1 mk 4 sk. For Doms afsigelse og forsegling 2 mk 8 sk etc. 16 Oktober 1789.

1090
Fra Tolstrup, Skanderborg. Skriver, at der ingen taxationsforretning over Yding Mark er behandlet ved Birkeretten den 1 Juli 1784, men den 22 i samme måned. 2 Januar 1789.

1091
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i øjeblikket, ved Vor Herreds Ting er criminelle sager. 23 Marts 1789.

1092
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke for nærværende tid, er Delinqventsager ved Vor Herreds Ret. 2 Juli 1789.

1093
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til en [ikke] vedlagt ansøgning fra Anders Jensen i Vrønding, som denne har bedt ham, videregive til Høegh Guldberg, med bøn om, at denne på bedste måde, ville anbefale den til allernådigst bønhørelse. Fremgår ikke hvad det drejer sig om, udover at han håber at få sine penge uden proces, eller i modsat fald, bliver hjulpet til Beneficium paupertatis [fri proces]. 6 April 1789.

1094
Fra Tolstrup, Horsens. [Se tidligere]. I dette øjeblik fik han vedlagte udskrift fra Vor - Nim Herredsret, som viser, at det omtalte [stjålne] Tørklæde ikke har tilhørt den angivne Kvinde i Kallehauge. Tørklædet samt modtagne extract tilbagesendes sammen med Defensors regning.
7 Maj 1789.

Bilag:
Dateret 20 April 1789 fra Schytte, Boller. Regning i forbindelse med sagen ved Vor - Nim Herredsret, mod den i Thy arresterede Peder Andersen, ang et Tørklæde han skulle have taget i Haubierre [Havbjerg], som skulle tilhøre Tjenestepigen Kirstine Andersdatter i Kallehauge, hvilket hun ved Retten ikke har vedkendt sig. Han har haft 2 møder a 2 mk, desuden befordring fra Horsens, som var 1 1/2 Mil, 3 mk, i alt 1 rdr 1 mk.

1095
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til vedlagte genpart, hvoraf nådigst erfares sagens rette omstændigheder, og den afsagte Dom over Bønderne i Honum, under Rask Gods, ang resterende Landgilde for 1788. De skal i morgen med Rask[es] Post blive tilmeldt, at Deres Excellence [Høegh Guldberg] ikke videre vil indlade sig dermed, men at de ved Overretten må påanke Dommen, ifald de tror sig dertil beføjet. [Se næste]. 9 November 1789.

1096
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Dom i en sag som Cancelliråd Biørn til Rask, har ladet indstævne til Retten, angående resterende Landgilde for 1788, nemlig mod Hans Mortensen i Bolring? 9 rdr, Jens Pedersen, Peder Nielsen, Søren Lund, Jens Frandsen og Søren Nielsen af Honum, hver for 6 rdr, Niels Bertelsen ibd 6 rdr 5 mk, Jens Christensen og Hans Jensen i Kodallund hver 4 rdr 4 mk 5 sk, item Søren Madsen og Søren Christensen ibd hver 3 rdr 4 mk 12 sk. Fremgår videre, at sagen er frafaldet mod Jens Pedersen og Niels Bertelsen, med forbehold af mulig senere sagsanlæggelse. Peder Madsen har allerede betalt sin andel af Landgilden med tillæg af omkostningerne men de øvrige bliver herved tildømt, at betale deres resterende Landgilde. Derefter nævnes igen navnene, ligesom betalingen skal ske inden 15 dage efter Dommens forkyndelse, eller Execution efter Loven. [Se næste]. 18 September 1789.

1097
Fra Jens Pedersen m fl, Honum. [Se forrige]. Deres henvendelse til Stiftamtmand Høegh Guldberg, i anledning af sagen mod dem, om manglende betaling af Landgilde for 1788. Skriver, at underskrevne 10 Mænd af Honum, Torsdag den 30 Juli mødte på Rask med deres Landgilde, men deres Husbonde nægtede at modtage denne, uden de for det første, hver for sig ville give som straf 4 mk. Dog lod han sig aftinge med 2 mk for hver, som de ingenlunde kunne tåle at betale, hvorpå han gav dem det svar, at de kun skulle møde på Tinget efter stævnemålets indhold, så skulle Procurator Tolstrup tage imod. Derefter gik de til Tinget og tilbød Grundahl, som Prokuratoren havde sat i sit sted deres Landgilde, hvilket han nægtede at modtage, siden han ingen tilladelse havde til dette. Signeret: Jens Pedersen, Peder Nielsen, Jens Nielsen, Niels Bertelsen, Hans Hansen, Jens Hansen, Christen Mikkelsen, Jens Svendsen og Søren Nielsen, alle af Honum. Jens Jensen, Hans Jensen, Søren Madsen og Søren Christensen af Kodallund. 26 Oktober 1789.

1098
Fra A Flensborg, Horsens. Bonden Christen Sørensen af Hornborg er efter nådig ordre, blevet forelagt det Kongelige Westindiske Guinæiske Rente og General Toldkammers resolution af 21 f m, samt tilbageleveret de 15 Auktions regninger han havde indsendt til samme. [Se næste].
5 December 1789.

1099
Fra Christen Sørensen, Hornborg [Horsens - se forrige]. Kvitterer for modtagelsen af de 15 Auktions regninger han havde indsendt til General Toldkammeret, på varer han havde købt på Auktionen i Horsens. Vidner: N W Bentsen og J Møller, Horsens. 1 December 1789.

1100
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til en ansøgning fra Zidsel Christensdatter i Enner, hvorpå han har fået en erklæring fra Forvalter Tolstrup på Bygholm, i stedet for fra Barnefaderen Rasmus Nielsen, som var udkommanderet. Desuden Præsten i Tamdrup Sogn Hr Borgens attest i Kjørup, at Barnet er død den 27 Juni næstleden, og altså venter, at klagen bortfalder. [Se næste]. 16 November 1789.

1101
Fra Zidsel Christensdatter, Enner. [Se forrige]. Jeg underskrevne Deres Høye Excellence - Høye og Welbårne S: T: Gehejme Råd samt Stifts Befalingsmand og Amtmand de Høegh Guldberg! underdanige og uwærdige tienerinde, Bønfalder for Høyædle Herre! at Nådige Herre af Sin ædelmodig Godhed wilde forhielpe mig fattige Qwinde o s v. Skriver videre, at hun formedelst godtroenhed og Kød og Blods skrøbelighed, og derfor ulykkelige Qwinde har ladet sig besvangre af en ung Karl navnlig Rasmus Nielsen, i ovenmeldte Sogn under Bygholms Gods, da de tjente sammen hos hans Forældre sidst afvigte år. Hun fødte derefter 2den Påskedag en Søn, hvorefter hun tit og ofte har været ydmygt begærende af denne, ja endog med grædende Tårer har bedt ham om, at komme hende til hjælp, men har endnu kun modtaget 4 mk. Håber at hendes kære Sognepræst Hr Borgen på bedste måde vil recommandere og attestere hendes andragende. 11 Maj 1789.

Påtegnet:
11 Maj af Sognepræsten og 15 Maj på Guldbergs vegne af N Hvid. Igen 23 Oktober af Flensborg og endelig af Tolstrup, Bygholm. Af sidstes fremgår, at efter Rasmus Nielsens erklæring, er Barnet for længst afdød, for at være sikker på dette, indhentede han også Sognepræstens erklæring, der viser at Barnet døde sidst afvigte 27 Juni.

Bilag:
Dateret 27 Oktober fra Borgen, Kjørup, nævnte erklæring.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 95 - 97

B5 C  160 - 162

År 1788 - 1789

Til toppen