Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

 

2den del:                                     

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 75 – 80 år 1719 - 1729.

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Afgivelser 1719:

Sag no 712

1 pakke anordninger

1 rescript af 8 Juli ang bøder til Frelseres Kirke

1 pakke Rentekammer breve

1 do Land Etatens General Kommiss breve

1 do Skanderborg Amtshus vedkommende

1 do specifikation over Jordegods for Stemplede papirs skyld

1 do forskellige dokumenter.

År 1720:

1 pakke Anordninger

1 rescript af 17 Maj ang Krigen med Sverig

1 do af 24 Maj ang samme

1 do af 8 Novb ang Hestetyven Peder Madsen

1 do af 13 Decb ang benådning af samme deliqvent

1 do af samme dato ang Toldbøger

1 pakke Rentekammer breve

1 do Land Etatens General Kommiss breve

1 doms akt over Hestetyven Peder Madsen med Kongelig approbattion

1 pakke med Skanderborg Amtshus breve

1 do med fortegnelse over Borgerskabs breve

1 dokument ang Baron Gyldencrone

1 pakke Delinqvent sager?

1 do med forskelligt.

713
Fra I Scholten, Land Etatens General Kommiss, København. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens brev, ang de 170 Svenske Fanger, som man ville placere i Horsens, hvorefter han foreslog, at de i stedet blev fordelt til de Købstæder, som enten ingen - eller kun mindre indkvartering - har i forvejen. Svarer, at man allerede den 24 December skrev til Krigsråd Folsach, at han skulle få dem fordelt til Købstæderne ved Vesterkanten, som ellers ingen indkvartering har, der så skulle nyde 2 skilling daglig af vedkommende Amtsbetjente. 7 Januar 1719. 

Omslag:

Forskellige breve og dokumenter.

714
Fra Gyldenkrone, Rentekammeret, København - til Plessen. Eftersom Kongen har besluttet, at Regimenterne under General Major Lüttechau og Obrist Veste, skal forlægges til Jylland i den tilstundende Vinter, skal der af hver tønde Hartkorn, med angivne undtagelser, i Arhus og Ribe Stifter, leveres 11 Skålpund Hø til den tid og sted, som de Committerede ved Reluitions og Ryttergodset i Jylland bestemmer, mod angivne betaling. 3 Oktober 1719.
Påtegnet af Plessen til læsning på Tingene.

715
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens brev, angående kvinden Birgitte Laursdatter, Rasmus Jensens ikke fraskilte hustru i Toustrup, som er bortgået fra ham, og nu skulle opholde sig i Alling. Iflg dette skulle de pågribe hende til indsættelse i Arresten, men da man kom til Alling, var hun ikke i det Rytterhus, hvor hun mentes, at opholde sig i, og heller ikke den person som hun i Holsten skal have giftet sig med. Beboerne oplyste, at de for nogen tid siden havde forladt byen, ingen vidste hvorhen. 17 Januar 1719.
Bilag: Kopi af mændenes indberetning, iflg hvilken eftersøgningen er sket den 15 Januar, og den omtalte mands navn: Henrich Schultz. Sign: Peder Bomholt, Niels Laursen, Anders Laursen, Rasmus Sørensen.

716
Fra Krigsråd Folsach, Horsens. Plakat med angivelse af sted og datoer for Efterhøst - Sessionen 1719, med forskellige punkter om samme. 19 August 1719.

717
Fra Præsten Niels Krog Sommerfeld, Alling. Indberetter til Amtmanden, at der i et af Rytterhusene i Alling, skal opholde sig et par folk, hvoraf konen er Rasmus Jensens ægte og uadskilte hustru i Toustrup, som har forladt sin mand, der endnu lever, og med en falsk attest, har formået en Præst i Holsten, at Copulere hende med den mand hun nu lever med, hvilket ikke kan tåles her i Menigheden, da det ikke er et Ægteskab men Horeri, tvært imod Guds og Kongens lov, håber han Amtmanden vil sørge for man bliver fri for samme. 6 Januar 1719.

718
Fra Stiftamtmanden?, Århus. [Se forrige]. Herredsfogeden i Høver Johs Snell, har tidligere oplyst om kvinden Birgitte Larsdatter, at hun for nogle år siden skal være løbet fra manden, og af Sognepræsten i Gardinge Sogn i Holsten, ved hjælp af falske attester, er blevet viet til Hans Henrich Schultz, med hvem hun nu, efter deres tilståelse til Sognepræsten, og hans medhjælper i Alling 24 December 1718, skal være besvangret. Hun skal tidligere i henseende til hendes letfærdighed, af Snell være dømt til anbringelse i Spindehuset. Amtmanden må lade hende anholde, og overføre til Arresten i Århus. Omkostningerne kan efter forordningen blive afholdt af Herredet, for såvidt hendes formue ikke kan tilstrække. 12 Januar 1719.

718b
Fra Sognepræsten N. Krog Sommerfeld, Alling. [Se forrige]. Omhandler sagen mod Birgitte Larsdatter, som har forladt sin Mand Rasmus Jensen, Toustrup o s v. De er viede af Clemen Poulsen i Linå. 24 December 1719.

719
Fra Anne sal Fischer, Mattrup. Henviser til den Kongelige forordning, hvorefter der kan søges om nedsættelse af den pålignede Krigsstyr [skat], for indeværende år 1719, hun finder sig som en fattig Enke, højlig forårsaget til, at søge sådan efter det pålignede årlige beløb på 170 Rdr, da hendes fattige midler, efter hendes Sal Mand kun var 3852 Rdr, og siden efter sin sidste Mand Daniel Fischer blev testamenteret 6000 Rdr. Desuden har hun som Enke mange uopfødte Børn, sidder med et forarmet Gods, hvoraf hun i disse besværlige tider, selv må udlægge Skatter og Skattekorn for de fleste på Godset o s v. Håber hun må ansættes for 67 Rdr i Krigsstyr. 29 Marts 1719.
Bilag: Beediget erklæring af Anne Fischers, om hendes midler, att af Amtmanden.

720
Fra Slotsfoged Becher, Skanderborg Slot. Anmoder Amtmanden om, under hans forfald, at beskikke en anden person som Sættedommer i Hjelmslev, Skanderup og Ry. 13 Maj 1719.
Påtegning: Lund Nielsen i Beistrup beskikkes som midlertidig Sættedommer.

721
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Da Major Brinch, i henhold vedlagte kop som han sidste onsdag modtog kan se, at Kongen har overladt Amtmanden græsningen i Dyrehaven, så havde han formodet, at Majoren ville overholde denne Kongelige befaling. Men siden lader han  ikke alene sit  Compagnis Heste græsse, men endog drevet dem til de bedste steder, hvor der skulle avles noget Hø. Hans Ryttere har ydermere i dag forbudt Hyrden, at drive Kvæget i dyrehaven, på de steder Rytterheste ikke helt havde ædt græsset. Ønskes oplyst om dette er sket med Majorens vilje og ordre. 25 Juni 1719.
Påtegning: Majoren svarer, at så snart han blev klar over den Kongelige bevilling, lod han Rytterhestene flytte hen på Bøgholt og andre steder. Afventer svar fra Obersten Grev Friis, om hvorvidt Bøgholt og en del andet, som før lå uden for Dyrehavens Plankeværk, men nu er indgrøftet, skal tilhøre Dyrehaven.
Bilag: Kongens overladelse af Græsningsretten. Dat Clausholm Slot 19 Juni 1719.

722
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til Reluitions Commissionen. [Se forrige]. Klager over, at Major Brinch, uanset har er blevet bekendtgort med Amtmandens Græsningsret i Dyrehaven, ikke vil holde sig den efterrettelig, men endnu lader sine Heste græsse sammesteds. Ønsker de alvorligt vil tilholde Majoren, at han straks skal overholde dette, og give Amtmanden erstatning for den Græsning der er sket siden 21 Juni, da han blev underrettet om samme. 26 Juni 1719.
På bagsiden: Amtmanden takker Kammerherre Gabel, for dennes hjælp, da han blev tillagt Græsningen i Dyrehaven, i stedet for de 36 Læs Hø han ellers efter reglementet tilkom. Håber Gabel ikke vil bifalde Majorens spidsfindigheder, med hensyn til Hestenes forflytning til et område, som denne ikke mener hører under Dyrehaven. 26 Juni 1719.

723
Fra 4 Mænd i Vrold. [Se forrige]. 13 Juli 1719 var de efter Amtmandens ordre, for at syne de steder i Dyrehaven, hvor dennes Køer endnu ikke har været. Derefter beskrivelsen i 9 punkter med ang af stedernes navne, og hvad der er afgræsset eller nedtrådt af Rytterhestene. Peder Terkelsen, Jens Knudsen, Søren Jensen og Jens Michelsen. Skanderborg Slot ut supra [13 Juli 1719].

724
Fra Krabbe, Viborg.[Se forrige]. Henviser til Amtmandens brev, hvorpå kan svares, at Grev Friis den 22 har oplyst, at han ikke ved hvor langt Dyrehaven strækker sig, men hvis græsningen skulle mistes, måtte han lade det taksere, og ansvaret for Kompagniets skade blive klarlagt. Man mener, at Dyrehaven strækker sig indenfor der indgrøftede, hvilket er meddelt Friis. Såfremt han ikke vil holde sig dette efterrettelig, må Amtmanden andrage Kongen om erstatning etc. 4 Juli 1719. 

725
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Borgerne i Skanderborg har beklaget sig til over, at der i adskillige Landsbyer er en stor forprang med Korn, Honning, Huder, Fede varer, Tobak etc., samt Øl og Brændevins salg, der ikke alene skader Consumptionen, men også dem som skal leve og betale deres skatter deraf. Hvis man fremover forseer sig imod dette, vil deres varer efter Loven blive konfiskeret. 7 November 1719.

726
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Efter Kammer Koll bestemmelse, skal Godsejerne i Amtet, straks hos deres nærmeste Stemplede Papirs forhandlere, meddele hvor meget de endnu mangler af dette, således Rådmand Kuus i København, som står for fremsendelsen, i tide kan få dette oplyst. 15 Maj 1719.

727
Fra Reventlov, København. [Se tidligere] Eftersom Skov forordningen af 21 Januar 1710 $ 39 befaler, at der 2 gange årlig - i Maj og Oktober - skal afholdes Skov og Jagt Session, og denne ikke grundet travlhed, er afholdt i Maj, skal den afholdes i tilkommende Måned. 19 September 1719.

728
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Bekendtgørelse om, at Kongens ferske Søer i Amtet, fra denne tid til 1 August 1722 kan overtages i Forpagtning, hvorefter interesserede den 15 September kl 9 formiddag, må indfinde sig i Skanderborg, hvor de ved Auktion vil blive udbudt. 7 September 1719.

729
Fra Gyldencrone m fl Rentekammeret, København. En del Bønder på Skanderborg Ladegård og Ring Kloster, har beklaget sig, om de 2 Kompagniers manglende Hø og Græsning i det Skanderborgske distrikt, vil kunne ske uden deres ruin og bortgang fra stederne. Der må ikke foretages nogen forandring, hvilket Amtmanden må gøre vedkommende Bønder bekendt med. 21 November 1719.
Notat: Indholdet af dette er bekendtgjort for Bønderne, og menes at Niels Pedersen af Ladegården og Morten Pedersen af Ringkloster, som begge har været i København, og både mundligt og skriftligt af Kammerherre Gabbel er forsikret, at de ikke ville blive frataget deres steder, når de blot svarede hvad de burde, hvorpå de allerede har sået Rugsæden. Skanderborg Ladegård 27 November 1719. Gyberg.

730
Fra Mathias Rosenørn, Åkjær. Klager over Bønderne i Ousted og Tåning Sogne, der ikke vil betale deres Kirketiende for året 1718, hvorfor han ønsker Dom over de første, de sidste mente Provsten, at kunne formå til betaling i mindelighed, så han frastod derfor sit hvervemål. 4 Novb 1719.

731
Fra Gyldencrone m fl Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig forordning af 23 Juni sidste år, om 4 procents opgæld på Kroners ophævelse og, at såvel Specier som Kroner herefter, må og skal udi deres opgæld have sin frie gang, ligesom vexel kursen imod Curant. Hvilket Amtmanden må lade offentliggøre. 21 Marts 1719.

732
Fra Frederik den 4de. Københavns Slot. Man har erfaret, et en del Godsejere mener, når de skal levere Rekrutter til de Nationale Regimenter, at de ikke er pligtige, at levere nogen som erstatning for de der deserterer, eller grundet Sygdom eller andet er udygtige. Ja der er endda Godsejere, som hverver Landstrygere og andre løsgængere, for at befri Bønderkarlene. Amtmanden må tilholde dem, at de skal anskaffe andre Karle. 17 November 1719.

733
Fra Kongen, Christiania. Han har fået underretning om, at der af underrettens Betjente, sker adskillig fortrædelighed, når de skal inddrive Bøderne til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Amtmanden pålægges, at sørge for, at alle der er eller bliver pådømt straf i så henseende, og ikke betaler, skal de og deres arvinger uden udflugter, pålægges Renter indtil betaling finder sted. 8 Juli 1719.

734
Fra flere navngivne mænd i Fruering, Virring, Svinsager, Hvolbæk etc. De har i 1715 indgået accord med Regimentskriver Gyberg, om den afgift Fruering Sogn, skulle betale ham, for Kongens anpart tiende, som blev aftalt til 120 Rdr årlig. Man har straks derefter taxeret, hvad der af hver By og sted skulle erlægges pr td Hartkorn, hvilket blev til 3 Rdr 4 mk. Omtales også hvad de 4 Møllere svarer, og mener derfor, at de  har betalt for meget. Amtmanden bedes hjælpe med, at få sagen i orden. 10 November 1719.

735
Fra flere navngivne Mænd i Skanderborg. De fattige indvånere har erfaret, at der i mange omliggende Landsbyer drives handel med Madvarer, Drikke og andre varer, hvilket er Byen til stor skade i deres handel og næring, og desuden Consumptionen til afgang, hvilke forhold efter Forordningen er forbudt. Amtmanden bedes hjælpe dem med, at få slig forprang afskaffet. 6 Oktober 1719.

736
Fra Jacob Mortensen, Troelstrup. Den fattige gamle Mand beklager sig over stor Nød, han bliver pådraget af sin Svoger Søren Jensen i Burgårde, idet han har forhvervet et Kongebrev på et Ægteskabsløfte imellem dennes Datter, og hans Søn Jens Jacobsen, som er hos hans gamle Forældre, imod deres vilje og minde, såsom de er af nærmeste Blods forvante og kødelige Sødskendebørn. Sønnen er nu bleven dem ganske ulydig og utjenstvillig, og besnakket af Søren Jensens Hustru og Datter.  Ovenikøbet har de falskeligen opnået Stedsmål og Fæstebrev på deres gård. 28 Februar 1719.

737
Fra flere underskrevne Bymænd i Blegind. Klager over den aftale, en del af deres naboer, for en del år siden indgik, at et stykke jord - kaldet Lyche - hver tredie år skal være fælled, som er de andre til største skade og ruin, af årsag og først, at deres Lyche, som kaldes Aldrup Mark, aldrig førhen har ligget i fælled, og hvis den nu hver tredie år skal dette, vil det tilføje dem stor skade. 23 November 1719.
Notat: Eftersom samme tvistighed for ca 12 år siden, blev synet og efterset af Regimentskriver Ranløf, men nu ikke kan findes, da tilstår underskrevne Mænd [af Hørning og Stilling], at dette i alle måder er passeret. [Se fotokopi].

738
Fra underskrevne mænd i Røgen. At Kirke og Bolets jord i Røgen By, har været tilsvaret af nærværende Peder Pedersen og hans fader og forfædre, og aldrig var adskilt fra hverandre, vidner vi med egne hænders underskrift. R V S - C C S - C R S - I P S Thommas Jensen N R S. 12 Oktober 1719.

739
Fra Jens Jensen, Sorring. Eftersom salige og Velagtede Mand, Peder Herløfsen og kære Hustru Mette Laursdatter, har solgt og afhændet til Jens Jensen og hans Hustru Kirsten Pedersdatter, en Selvejergård i Sorring, skal han og hustru være forpligtet til, at skaffe Karen Nielsdatter til hendes levnets og ophold, efter den mellem hende og Peder Herløfsen, oprettede forening og Kontrakt, som er det hus hun iboer, på nærmere angivne betingelser etc. 22 Juli 1709. Læst på Framlev Herredsting 1711 etc.

740
Fra flere navngivne Mænd, på Skanderborg Ladegård og Ring Kloster. Klager til Kongen, at man fra Ryttergodsets side, tragter efter, at gøre dem husvilde. De og deres forældre og forfædre, har i forrige tider boet på Torup Ladegård, men efter at Greven Mogens Fris, har købt denne af Kongen, har han ladet den opbygge, og indrette som Ladegård under navnet Frisenvold, hvorefter de måtte  forlade stedet og lade husene forfalde. Da Skanderborg Ladegård, som de nu påboer, samtidig stod øde og ganske forfalden, så der kun var en stue og Skorsten på gården, siden stedet blev ruineret i den forrige Svenske krig, måtte deres forældre for ikke, at gribe til Betelstaven, antage gården og sørge for dens forbedring og indrettelse, så de kunne bo der. Ring Klosters beboere harangivet noget lignende om deres forhold. Nu har man påbudt dem, ikke alene, at flytte til førstkommende Voldborg, men endog forbudt dem at lægge deres Rugsæd. Man beder Kongen om hjælp i sagen. 16 Oktober 1719.

741
Fra Müller, Tyrrestrup. Eftersom han sammen med Justitsråd Christian Müller i København, der ejer halvdelen af Godset, ved den sidste Kongelige Auktion, har købt en del Gods for, at befri Tyrrestrup Hovedgård for de nuværende kvartals skatter, så vil Etatsråden af medfølgende Jordebog se, at Tyrrestrupgård er 203 td 2 skp 1 fk 1 alb Hartkorn, som iflg Kongelig forordning befrier hovedgården for Skatter, hvilket Amtmanden bedes oplyse til Cammerkoll. Ingen dato og år.

Omslag 1720:

Forskellige Breve og Dokumenter Skanderborg Amt.

742

Fra Peder Madsen, Skanderborg. Denne fattige mand er i Arrest på Slottet, idet han er anklaget for, at have stjålet en Hest fra Mikkel Andersen i Tvingstrup, hvilket han heller ikke kan nægte, hvis det af Krigsråd Gyberg på Bondens vegne, i sagen mod ham kan bevises. Da han ingen andre har til, at forsvare sig end Amtmanden, håber han denne vil sætte ham i forbindelse med Lars Pedersen i Toustrup som skal være kyndig i lov og ret, at denne kan bistå. 19 September 1720.
Notat: Amtmanden giver tilladelse til det ansøgte.

743
Fra Mikkel Mogensen, Vorsø. Som det har behaget min Gud så Swår et Kårs ud af Swaghed ham, at på Byrde, frygter han, at han ikke, efter Amtmandens ordre, selv kan være tilstede ved næste Tingdag. 24 Februar 1720.
Notat: Grundet hans svaghed, bliver til Hads Ning Herreds Tingdag Hans Mortensen i Fillerup beskikket.

744
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til Amtmandens ordre af 22 Januar, og sender i den anledning Restanceliste over resterende Skatte og låne Korn, for det Femte Jydske Regiments distrikts Ryttergods. 10 Marts 1720.
Bilag: Liste med Sogne og personnavne. 

745
Fra Holmer, Dallerup. Han takker for Amtmandens seneste beviste Nåde, og anlægger sin underdanige Respect, og beder med lige Submission, at han fremdeles udi hans Velbårenheds højbevågenheds gunst må være. Fremsender samtidig en ekstrakt, af Rentekammerets decisions poster, over resterende Skatter og Låne Korn. 12 Januar 1720.
2 Bilag om samme, restancerne bl a grundet Bøndernes slette tilstande.

746
Fra Folsach, Horsens?. Omtaler plakaten, om afholdelse af den forestående Efterhøst Session, som han håber Amtmanden vil overvære. 17 August 1720.

747
Fra Folsach, Horsens?. Omtaler Krigsråd Gybergs angivelse af, at man under Skanderborg ikke kan svare det bestemte kvantum Byg og Havre. Samme har ved Sessionen gjort opmærksom på adskillige Gårdes besætning og istandsættelse etc. 8 December 1720.

748
Fra Folsach, Horsens?. Han håber, at blive færdig for Kolding distriktets vedkommende i løbet af 14 dage, hvorefter han vil begynde i Silkeborg Amt, og sidst i Skanderborg, idet han håber Etatsråden da vil være tilstede, thi uden dennes nærværelse kan et og andet forefaldende vel ikke afgøres. Nævnes også de tvende Domme nemlig hr Hans Vonfelds og hr Johan Asentsens. 30 Juni 1720.

749
Fra Folsach, Horsens?. For at Amtmanden ikke skal være ubekendt med, hvad angående Soldater inddelingen den 13 Maj sidst blev bestemt, samt hvad anstalter der af Folsach er sket, sender han en Kopi af samme. 13 Juni 1720.
Bilag: Om samme, hvori bl a omtales, at Godsejerne er tilladt, i hver Amt, at samle deres befindende Jordegods etc.

750
Fra Niels Jensen, Yding. Besværer sig over, at han som en fattig Annexbonde, da han for nogle år siden kom til stedet, lod sig overtale til, at skulle give formanden Niels Laursen, 40 Sldr og hans Søster ligeså meget, men blev dog lovet et afslag på 10 Sldr af hver, men nu vil de have, at han skal betale det fulde beløb til Pigen. Desuden har han betalt flere andre beløb, bl a 4 1/2 mk til Niels Rasmussen i Yding, som denne foregav, skulle være for formandens faders lig Prædiken etc. 13 Februar 1720.

751
Fra Peder Nielsen, Væver, Røgen. Den gård han har i Røgen, var forhen fæstet til en Peder Pedersen, som døde for nogle år siden, som forinden - mod aftægt afstod den til Sønnen Mads Pedersen. Til samme gård hørte en Toft, som faderen skulle bruge sin livstid, hvilket Sønnen var indforstået med. Efter dennes død fæstede Laurs Jensen gården, som for Svogerskabs skyld, lod den gamle mand beholde Toften. Men da de nu alle er døde, vil den gamles Søn Peder Pedersen, der beboer et hus på gårdens grund, for enden af omtalte Toft, beholde samme, uanset han ikke betaler det mindste, hverken til Kongen eller andre, selvom jorden er regnet under gården. 25 Januar 1720.

752
Fra Jens Povelsen, Slumstrup. Henviser til en Landstings Dom, som han for 8 dage siden har modtaget fra Herredsfogeden i Skanderup, hvori omtales et skifte efter Mag Seidelins Myndling Sal Ejler Pedersen Schøller, i afvigte 1718 d 4 Oktober, hvoraf han var blevet lovet, det originale Skiftebrev. Da han derefter skulle afhente dette, var det ikke færdigt, selvom rejsen var 24 Mil frem og tilbage. Han har uanset flere henvendelser, ikke kunnet få nogen vished om arven, om den er udsat på rente etc. 28 Januar 1720.

753
Fra Lund, Lindtorp ved Holstebro. I anledning af Jens Poulsen på Slumstrup, under Bølling Herreds, henvendelse, ang skifte efter Michel Seidelins Myndling Eiler Pedersen, bedes Amtmanden som Skifte Forvalter, oplyse ham om hvorledes arven på ca 900 Rdr er stående, om de er på rente eller mod pant. 10 Februar 1720.
Notat: Evt svar kan adress. til Viborg Posthus.

754
Fra Bymændene i Siim. Klager over den store fortræd deres naboer i Svejstrup påfører dem, idet de driver deres Byes Hjord og Bæster på deres Byes Mark og Græsning, både i Brandstrup Mark og Skov, hvoraf de ikke alene svarer Kongelige afgifter men også må betale for den skade der sker i Skoven. Desuden har de i samme Mark og Græsning ompløjet en stor del Jord, som de agter at tilså, men slet ingen rettighed har til. A N S Christen Christensen Joen Nielsen I R S Simmen Sørensen Anders Rasmussen Anders Hansen Søren Nielsen. 28 Januar 1720.

755
Fra Inger Michelsdatter, Stilling. For nogle år siden, overdrog hun sin gård til Stedsønnen Jens Laursen i Stilling, samtidig blev der den 11 Januar 1718 oprettet en Kontrakt om hvad hun skulle nyde, hvilket han nu ikke vil efterleve. Da hun efter ønske, kom til ham om sagen, tog han en stock og pryglede hende, og både han og hustruen behandlede hende ilde, hvilket kan ses i hendes ansigt og andre steder. 10 Oktober 1720.

756
Fra Peder Pedersen, Røgen. [Se tidligere]. Amtmanden bedes hjælpe den fattige mand som har et Kirke Boel, hvoraf han altid har svaret til Kongen og Kirken. Stedet var af forrige Lensmand Anders Bilde, fæstet til hans sal Fader, og han og hans forfader i over 100 år har svaret af samme. Nu vil gårdens besidder Peder Nielsen Væver, tilegne sig den på Boelsgrunden beliggende Toft [se tidligere], uanset hverken han eller tidligere, har svaret af samme. 29 Jan 1720.

757
Fra Krabbe, Viborg. Indbyggerne i Skanderborg, besværer sig over, at de ikke har plads til det Hø, som deres indkvarterede Ryttere skal have i de kommende 7 vintermåneder, det kan kun ligge på lofterne ved deres Skorstene, hvilket let kan forårsage en stor ulykke over Byen. Krigsråd Gyberg er derfor beordret, sammen med Amtsforvalteren og Birkedommeren, at efterse lejligheden ved hver mand, så de der har plads tager imod Høet til deres indkvarterede Ryttere, og for dem der kun har plads omkring Skorstenen, kan man ikke bebyrde med det. Men da der på Slottet findes det gamle Slagtehus, som Etatsråden skal indrette til en Lade, må dette af nævnte årsag, i stedet anvendes i Kongens tjeneste, til opbevaring af Høet. 22 Juni 1720.

758
Fra Kongen, København. Der er indberettet til ham, at adskillige Dragoner ikke vil tage stadig tjeneste, og arbejde for Kost og Løn, men i stedet være Lægdet til besvær, idet de deraf daglig skal have 6 skilling, som de ovenikøbet selv udpanter. Det er Kongens vilje, at hver Dragon skal blive på det Gods, eller i det Regiments distrikt, hvorfra han er udskreven, og hel eller halvårlig tjene Bonden i sit Lægd, under bødeansvar til Sessionen, eller arbejde ved hiulbøren, efter allernådigste forordning af 30te December 1702 $ 18, samt befaling til Amtmanden af 24de December 1712 etc. 5 Februar 1720.

759
Fra von Plessen, Fusingø. Henviser til Amtmandens brev, ifølge hvilket han straks har videresendt til By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leth, ang Urup Gods og Tiende i Stjernholms Amt, Nim Herred og Birk, som han sammen med uvildige mænd skal vurdere og sætte Takst på. 9 Maj 1720.

760
Fra Gotfred Becher, Skanderborg Slot. Efter Kongens resolution af 5 Januar 1720, skal han for 1719, nyde det Korn som er forfalden i Hjelmslev Herred, Skanderup og Ry Birker. Amtmanden bedes lade Lægdsmændene udtage 2 mænd, som kan udtage det ham tilkommende Korn, eller penge efter Capitels taksten etc. 30 Juni 1720.

761
Fra Thygesen, Mattrup. Efter Amtmandens befaling, indfandt han sig sammen med Hans Pedersen af Føvling, som er overtalt til, at modtage Jørgen Jensens forladte gård sammesteds. Men da Hans Pedersen ikke var der, måtte han lade sagen bero. Ellers vil han gerne anbefale den omtalte Søren Andersen, og beder Amtmanden skrive et par ord, på dennes Pas og afsked fra hans forrige Husbonde Karen Nielsdatter i Voerladegård, så han kan tjene sit brød der, hvor han nu har ladet sig fæste. 16 September 1720.

Omslag slut.

762
Fra Lauritz Eskildsen, Vengegård. Kopi af Regning over den bekostning, som ved Vildtsagen contra de Ry Præste Sønner, Hr Major Coplou og Kusk Andreas Fridenhagen er medgået. Den 20 September 1718 blev de 2 Præste Sønner Christian og Jakob Peder Sønner, tillige med Kusken Friedenhagen arresteret, fra hvilken tid til 27 Januar 1719 til Præste Sønnernes underholdning ugentlig er anvendt 3 mk ialt 18 rdr 3 mk. For Andreas Friedenhagen fra 20 September 1718 til 5 August 1719 ialt 46 uger a 3 mk ialt 23 rdr. Desuden til Portneren i Skanderborg - rejsen til Fredericia for Præstesønnerne - bevogtning o s v ialt 122 rdr 3 mk. 28 Juni 1720.

763
Fra L H Levetzau, Urupgård. Omhandler Baron Gyldenkrones børnepenge. Det forsikres, at den fædrende arv er med samme Panterettighed, som efter skiftets angivelse af 27 April 1715. Så godkendes hermed parternes enighed, hvorefter dette skifte er sluttet og tilendebragt. 24 Januar 1720.

764
Fra Johannes Snell, Høver. Sag [flere sider] mod Peder Madsen, der er arresteret for tyveri, og indsat i Portstuen på Skanderborg Slot. I sagen kaldes han også for Peder Rasmussen. Han anklages for, den 28 Juli om natten, på Tvingstrup Mark, at have frastjålen Rytterbonden Mikkel Andersen en sortstjernet Hoppe, hvormed han af Jens Hansen i Kolpen er tilbageholdt. Desuden skal han efter sin bekendelse, have stjålet en sortstjernet Hest fra en mand i Holm, og siden solgt denne til bemelte Jens Hansen i Kolpen, der ikke vidste den var stjålen. Peder Rasmussen oplyser, at han er fra Klakring Sogn i Vesterby, hvor hans Kone Appelone Jensdatter sidder til huse med 5 børn, en Søn og 4 Døttre. Han er født i Vejlby ved Århus, og for det meste opfødt i Århus. I sidste Pinse blev han 60 år. Så står der pludselig, at han er rejst til sin Kone på Samsø hvor han har tjent en lang tid, og nu på 15 - 16 år har boet, hvor konen stadig sidder til Huse. Senere står der igen, at han bor i et hus i Vesterby i Klakring sogn, Bjerre Herred, tilhørende Christoffer Olufsen, hvor han for 3 - 4 uger siden gik fra hustruen og de 5 børn. For tyverierne dømmes han til, at miste sit liv i Galgen. På spørgsmålet om han vil appellere dommen, svarer han, at hans evne ikke er dertil, men henskyder sig til Kongens nåde, og håber han kan beholde livet. [meget lang sag med afhøringer og navne]. 25 September 1720.

Påbegyndt læsning pakke no 11: B5C 76

Afgivelser 1721:

765
1 Rescript uden datum ang udvisning af Skovene

1 do af 17 Jan ang et Farveri i Nørre Mølle

1 do af 20 Jan ang Auktion over en del af Urup Gods

1 do af 30 Aug ang udvisning af Gjerselen

1 do af 8 Decb ang efterlysning af en Svensk deliqvent

1 pakke Kongl Anordninger (udtaget?)    

1 do Rentekammer breve

1 do Skanderborg Amtshus breve

1 do Indberetninger ang Søskader under Krigen (udtaget hvad der ang Horsens?)

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

1 do ang Bortsalg af Ryttergods

1722:

1 pakke Anordninger (udtaget?)

1 Rescript af 13 Febr ang udsættelse med omslags Termin

1 do af 6 Marts ang en Svensk Rentemesters efterlysning

1 do af 29 August ang indberetning om Skanser

1 do af 7 Sept ang indkvartering

1 do af 5 Oktober ang nogle Franskmænds efterlysning

1 do af 1 Decb ang Kvægsyge i Sjælland

1 pakke med Rentekammer breve

1 do ang Skanderborg Slot og øvrige Kongelige Bygninger

1 do Land Etat General Komm Kollegie breve

1 do med forskellige breve og dokumenter

1 do ang Kongelige Skoler

 Omslag 1721:

 (Indeholder kun forskellige breve og dokumenter):

766
Fra Kongen, Frederiksberg. Gør alle vitterlig, at vi efter vores Committerede til Krigs Jordebøgernes indrettelse i Kolding - Skanderborg og Dronningborg distrikter, med forslag om Kroerholdelse, bevilges og tillades, at Peder Låsbye må oprette en Kro eller Værtshus i Borum, med alle slags ædende og drikkende varer, for alle og enhver som dette måtte behøve og begære. Han må selv brygge godt Øl og brænde Brændevin. Byen skal efter sammes indberetning, ligge på landevejen til Århus, Randers, Viborg og Skanderborg. 29 September 1721.
Notat: Påskrift af Rentekammeret: Seign Peder Låsbye, Borger og Handelsmand udi Århuus.

767
Fra Amtmanden, Skanderborg. Plakat om Frugt og Urtehaven på Sjelle Skovgård, der udbydes til forpagtning, på nærmere angivne betingelser, bl a skal Forpagteren anvises bolig på gården, der skal opsættes hegn omkring haven etc. 20 Novb 1721.

768
Fra Amtmandens Fuldmægtig Hans Justsen, Skanderborg. Til Byfoged R Christensen Leth, Horsens. Henviser til Kongens skrivelse til Stiftamtmand von Plessen, at han ønsker oplyst, hvor mange Skibe undersåtterne fra sidste Krigs begyndelse, har mistet eller er taget af Fjenden, og om Skibene har været i Kongens tjeneste. Leth bedes give oplysning for Vor Herreds vedkommende. 5 Marts 1721.

769
Fra Amtmandens Fuldmægtig Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til Krigsråd Hans Folsachs plakat, ang afholdelse af Vår Sessionens i Skanderborg den 29 og 30 April etc. 26 Marts 1721.
2 bilag om samme, det ene sign af Amtmanden.

770
Fra Kongen, København Slot. Instruks for den Kongelige Over Skov og Vand Inspektør Briie Tranevis Willat. 24 Februar 1721.

771
Fra Regimentskriver Holmer, Dallerup. Henviser til tidligere sager fremsendt til Amtmandens attestation, desuden at Krigsråd Gyberg vil give kvittering for det brevskab, der står på Skanderborg Slot, som var et inventarium for det femte Regiments Ryttergods Session. 20 Februar 1721.

772
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til tidligere erindringer til Amtmanden, sidst af 18 Marts, om de forlængst tilsendte Fortegnelses expedition, som han beder Amtmanden anvende et øjeblik på. 27 Maj 1721.

773
Ikke anvendt.

774
Fra Becher, Skanderborg Slot. Da der er nogen, der uanset Amtmandens ordre, ikke vil indsende, hvad der går til det Kongelige Hofs fornødenhed på Skanderborg Slot, bedes Amtmanden ved Militær Execution tvinge dem til dette. 4 August 1721.
Bilag: Navne på dem der ikke vil indsende: Skovrider Peter Mønster, Skovrider Søren Jensen, Præsten i Store Ring, Birke Dommer Snell i Høver, Rasmus Mortensen og Mads Lauridsen, Harlev Holm.

775
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til de to øde Hus steder i Båstrup, Hylke Sogn, som i forrige tider hver var ansat for et Lam, og beregnet til 36 sk, der nu ved Auktion ønskes  bortforpagtet. Inden han udsender Plakater om samme, bedes Amtmanden oplyse om han har bemærkninger. 17 September 1721.

776
Fra Krigsråd H Folsach, Kielkier. Plakat om afholdelse af Efterhøst Sessionen, i Kolding d 7 - 10 Oktober, Skanderborg d 14 - 18 Oktober og Randers 21 - 24 Oktober, med notater om samme.  3 September 1721.

777
Fra Morville, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse fra Rentekammeret, iflg hvilken fremgår, at man derfra har skrevet til Amtmændene om syn på Kirkerne, hvilket brevskriveren skal forestå i overværelse af Provst, Præst, Degn, desuden af Amtmanden og Regimenstskriveren. Nævnes hvilke Kirker der endnu ikke er synet. 17 Juli 1721.

778
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens tidligere indsendte, i forbindelse Krigs Jordebogens indrettelse. Det er tilladt Bønderne på Godserne i de Sogne, hvor Kongen ejer Gods, i lighed med Bønderne under dette, at erlægge Konge og Kirketiende i penge 2 mk 8 sk pr td Hartkorn i stedet for in natura. Da der ved distrikternes indrettelse og bortforpagtning, er sket deling af Sogne er der tvivl om denne afgift. 22 Marts 1721.
Bilag om samme, dat Viborg 17 April 1721. Krabbe

779
Fra Reventlov, København. Selv om det nu er tiden, til det tilkommende års Skovudvisning for Rytterbønderne i Amtet, kan det ikke i øjeblikket lade sig gøre, idet Oberførster Ritter endnu ikke er færdig i det Haderslevske Distrikt. Amtmanden bedes oplyse om en udvisning kan vente, indtil dagene begynder at tiltage. 29 November 1721.

Bilag: Amtmandens udkast til svar, dat 11 December 1721, hvoraf fremgår, at udvisningen til Rytterbønderne nok kan vente til sidst i Januar, men Officererne i Horsens og Skanderborg påhænger ham daglig, en del Betjente beklager sig, at de ikke har noget Brænde, men i øvrigt overlades til Greven at afgøre sagen.

790
Fra Plessen, Haderslev. Den 19 Maj skrev han til Amtmanden, ang det udlæg Magistraten i Århus har haft på Deliqventen Peder Madsens forplejning, og siden overførsel til København  til Bremerholm, og bad Amtmanden lade dette betale af Amtets Hartkorn efter Forordningen. Fuldmægtigen Ditlef Eggers har siden erindret Amtmanden om samme, men de 22 rdr 8 sk er endnu ikke betalt, uanset der nu er forløbet over 5 måneder. Amtmandens svar udbedes. 13 November 1721.

781
Fra Ditlef Eggers [Plessens fuldmægtig], Århus. Henviser til de fra København modtagne Plakater, ang de Kongelige Danske og Svenske undersåtters, imod hverandre havende præsentioner, som ønskes publiceret i Århus Stift, så ingen for eftertiden kan undskylde sig med uvidenhed. 3 Oktober 1721.

782
Fra Amtmanden?, Skanderborg Slot. Henviser til Plessens skrivelse, ang Gersdorfs oplysning om, Kongens tilladelse til, at sælge Urup Gård og Gods. Samfrænde Skiftet efter Sal Baron Gyldencrone blev afgjort den 27 April 1715, hvor de 5 umyndige børn - 1 søn og 4 døttre - blev tillagt 24000 rdr, men siden er den ene datter død, og moderen nu Salig Dorothe Gersdorf, af barnets fædrene arv kunne tilfalde en broder lod etc. 3 Juli 1721.  

783
Fra Gersdorff, Bramstrup.[Se forrige]. Som Morfader og formynder, for salig Baron Gyldencrones efterladte 4 umyndige fader og moderløse børn, må han påtage sig deres tarv. Deres arv er bl a stående i Urup Gods, men da dette er meget forgældet, og boets gæld i øvrigt er større end værdierne, måtte han forleden år for, at redde Urups salg ved Auktion, påtage sig gælden, så børnene ikke skulle lide alt for stort tab i deres arv. Ansøger derfor Kongen om tilladelse til, at måtte sælge Godset. 25 Maj 1721.

784
Fra Plessen, København. [Se forrige]. Henviser til Gersdorfs indsendte ansøgning om salg af Urup Gods - en del for, at komme fra den forrige vidtløftighed med gældens betaling, efter afgangne Jørgen Gyldencrones efterladte 4 umyndige børn, som Gersdorf er Morfader til og formynder for. Før Plessen vil afgive erklæring om dette, ønskes  Amtmandens - som skifteforvalter - oplysninger om stervboets tilstand etc. 28 Juni 1721.

785
Fra Plessen, Fusingø. Feldberederne i Horsens klager over, at uanset Kongelig Befaling, at ingen der driver dette håndværk, må bo på landet, men skal flytte til Købstæderne, skal der alligevel i Amtet, til deres fordærv og skade, være bosiddene efterskrevne som fortsætter og driver deres håndværk, nemlig: Åkier Amt Odder By: Hans Adam, Peder Tykier og Nicolai alle boende på Rodstenseje Stavn. Skanderborg Amt Ry Birk og By: Rasmus Povelsen. Vinding Sogn og By: Claus From, boende i Skovrider huset. 27 Marts 1721.

786
Fra Plessen, Fusingø. Henviser til fremsendte kopi af Kammerherre Gabels skrivelse, iflg hvilken man ønskede oplysning om, hvormange Skibe der i Stiftet, var mistet under sidste Krig, som Amtmanden i sit distrikt skulle undersøge. Da der intet er hørt om samme, ønskes oplysningerne nu snarest. 20 Marts 1721.

787
Fra Kongen, Københavns Slot. Farverne i Horsens og Skanderborg Ejler Sillman, Jens? Pedersen og Jørgen Hansen Meyer, har klaget over Mølleren i Nør Mølle i Skanderborg Amt Peter Vilhelm Høvinghof, fordi han for to år siden har ladet anlægge et farverie og dertil antaget en gammel - næsten uduelig - farversvend, og nu lader farve adskilligt hjemmegjort tøj for Bønderne, til skade for dem som er priviligerede. Da Høvinghof ikke har efterkommet givne advarsler, befales derfor, at til førstkommende Påske skal han stoppe, såfremt han ikke vil have redskaberne ruineret, og ansat for 10 rdr i Mulkt til de fattige. 17 Januar 1721.
Notat: Var adress. til Plessen, videresendt til Amtmanden.  

Omslag 1722:

Kammer Colligie Breve.

788
Fra Rentekammeret, København. Major Lützow har indberettet, at 20 stk opstandere som skulle anvendes til Skanderborg Rytter Stald, ikke er brugelige, hvilket er meddelt Amtmanden. Eftersom Kongen tillader, at der opsættes et Plankeværk omkring Barakkerne, hvortil der skal anvendes 17 Stolper, skal disse tages af førnævnte 20, og som Majoren beretter, at man kan nøjes med 18 opstandere til Stalden, må disse udvises i Skoven. Tvivles ikke på, at Amtmanden vil lade det fornødne foretage, så der ikke indkommer flere besværinger fra Majoren. 7 Marts 1722.
Et bilag om samme.

789
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Regimentskriver Gybergs skrivelser, senest af 22 December 1721, om Tvilum Gårds brøstfældige Øxen Stald og de øvrige Bygninger på stedet, at de nu absolut behøver reparation, hvilket har været forelagt Kongen. Efter dennes ordre måtte man først konferere med Kammerherre Gabel, hvorefter Bygningernes tilstand skal undersøges, hvad der kan anvendes til Høet og hvad det vil koste, at nedbryde det øvrige. Amtmanden må sammen med Gyberg og to Håndværkere, syne og fremkomme med et overslag. 21 Januar 1722.

790
Fra Rentekammeret, København. Henviser til skrivelse af 12 Juli 1721, hvor man meddelte Amtmanden, at man havde anmodet Jægermesteren, Greve etc Reventlov, om tage sig af sagen om Tømmeret til Skanderborg Barakker og Stalde, nemlig om hvis noget ikke var egnet, det så måske kunne anvendes andetsteds, og derefter udvise egnet Tømmer [se tidligere]. Tvivles ikke om, at Amtmanden har ladet foretage det fornødne, men ikke desto mindre har Major Lützow igen skrevet om de ubrugelige 20 stk, med ønsket om i stedet, at få anvist 18 brugelige. 17 Februar 1722.  

791
Fra Rentekammeret, København. Amtmanden er tidligere anmodet om, at foretage det nødvendige, med hensyn til udvisningen af det Tømmer, der skal anvendes til reparationen af Clausholm, hvilket skulle ske i Skanderborg Distrikts Skove. Kongen har nu ønsket, at der skal opsættes 2 nye udbygninger, til hvilket følgende Tømmer behøves, som må udvises i samme Distrikts Skove, nemlig 186 stk Risbøge Træer til Pæle 9 a 10 alen lang og 9 tommer tyk o s v. 30 Maj 1722. 

792
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang reparation m v af de Skuff Karrer og andet, som bruges ved nedbrydningen af de gamle Mure ved Skanderborg Slot, og ellers forefaldende arbejde ved Slots Haven. Da det vil medføre forsinkelse, hvis der hver gang skal indhendtes tilladelse, beordres Amtsforvalteren [Schandorf] hermed til, med Amtmandens vidende, at lade reparationen m v udføre. 2 Juni 1722.
Bilag: Fra Rentekammeret, henviser til den ordre man har givet Amtsforvalteren, om materialers reparation.

793
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens brev, iflg hvilket der findes nogle brøstfældigheder på Skanderborg Slot, som burde repareres i denne tid, hvor det er muligt. Man kunne ønske, der samtidigt var foretaget Syn og overslag på samme, således man straks kunne indhente Kongens resolution. Bedes fremsendt med næste post. 27 Juni 1722.

794
Fra Rentekammeret, København. Jvnf Amtmandens skrivelse - kan svares, at Annex Bønderne i Distriktet ikke kan bebyrdes med mere end tilforn, med pligts Arbejde og materialers fremkørsel til Kirkenes reparation, men de bør derfor ligesom Etatsråden mener, efter gammel sædvane være befriede. 27 Juni 1722.

795
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Major Lützows henvendelse til Kammerherre Gabel, angående lægning af Mursten på gulvene i Barakkerne. Iflg Kongens resolution er bevilget 23 rdr til de 23 Barakker, hvilket beløb må anvises, dog at Amtmanden ser til, at arbejdet bliver forsvarligt udført. Angående Stenene kan der ikke bevilges noget, i henseende til, at der er gamle Sten nok, både til gulvene og til de 2 Huses opbyggelse. Skulle der mangle nogle, var er der nok et og andet der kan nedbrydes, blandt andet et halv Rund Tårn. 30 Juni 1722.

796
Fra Rentekammeret, København. Man har i dag givet ordre til Regimentskriver Gyberg, hvorledes han af Major Lützow, skal modtage de materialer, såvel nye som gamle, der ved Barakkerne og Staldene bliver tilovers. Hvilket er til Amtmandens oplysning. 30 Juni 1722.

797
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Major Lützows skrivelse, hvoraf fremgår, at Amtmanden er overdraget direktionen over Slots Bygningerne. Han har samtidig oplyst, at han har nogle 1000 Tagsten, en del nye Lægter, såvelsom adskilligt gammel brugeligt Tømmer, som han vil overdrage til Amtmanden. Amtmanden bedes oplyse om han har brug for disse materialer. 4 Juli 1722.

798
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Major Lützows forslag af 1721, om Uret på Skanderborg Slots Tårn, at Bøssemageren Steen Pedersen, som skulle passe Uret, skulle have 6 rdr årlig, hvilket Kongen også har bevilget. Imidlertid har Lützow senere skrevet, at Bøssemageren grundet ælde og andet, ikke kan påtage sig arbejdet, og istedet foreslået Snedker Søren Jensen. Nu vil denne også ringe med Klokken Søn og Helligdage til Prædiken, mod 3 rdr, og hvis ikke dette godkendes, vil han ikke have med Uret at gøre. Vel vides det - efter Lützows ang -  at Skolens Diciple ellers forestår ringningen. Udbedes Amtmandens betænkning, under hensyn til, at det ikke må komme Kongens kasse til nogen udgift. 14 Marts 1722. 

799
Fra Rentekammeret, København. [Se forrige]. Som Amtmanden ved, blev det med  Bøssemageren Steen Pedersen aftalt, at denne for 6 rdr årlig skulle, smøre og opvinde det nye Urværk på Skanderborg Slots Tårn, men da han ikke kunne forestå dette, blev samme aftale indgået med Snedker Søren Jensen, der nu også vil forestå Ringningen mod 3 rdr. Man har godkendt aftalen, og samtidig meddelt dette til den Latinske Skoles Rektor, hvis Diciple forhen har forestået denne Ringning. Amtmanden bedes have indseende med, at arbejdet udføres forsvarligt. 7 April 1722.

800
Fra Rentekammeret, København. Til reparationen på Clausholm, samt til 2 nye Bygninger, er foruden andre ting, udvisning af en del Ege og Bøgetømmer fornøden, hvilket fremgår af vedlagte 2 specifikationer. Det er Kongens vilje, at udvisningen sker i Skanderborg Distrikts Skove, hvor den står tykt og er til mindst skade. Inden videre foretages, behøves nærmere underretning om hvor det bedst og belejligst kan ske, hvorfor Amtmanden vil behage sammen med vedkommende, jo før jo hellere, at give underretning, også med hensyn til transporten, så Bønderne ikke skal belastes alt for meget. 14 April 1722. 
2 Bilag: Specifikation over behøvende Tømmer.

801
Fra Rentekammeret, København. Omhandler Clausholms reparation i indeværende år, hvortil behøves det angivne tømmer, bl a til begge Kviste på Slottet, 7000 nye Ege spåner 12 tomme lang 6 tommer bred og 2 tomme tyk, 15 Bønder læs Bøge ved til disse spåner, som kunde udvises ved Clausholm af det samme ved, som ud af Vindfælder i vinter er hugget o s v. 2 Maj 1722.

802
Fra Rentekammeret, København. Kongen har til Gartner Husets opbyggelse ved Skanderborg, allernådigst bevilget udvisning af tømmer, nemlig 36 stk til Vindueskarme, 36 do til Vinduesposter og tvær poster, 18 bul? til Vinduesrammer og 27 Murremme [mål angivet for hver]. Amtmanden bedes sammen med Reventlov, oplyse hvor udvisningen til mindst skade kan ske, og ellers gøre anstalt at samme kan ske. 25 Juli 1722.

803
Fra Rentekammeret, København. Man har fra Kammerherre Gabel, fået Amtmandens henvendelse ang syn på Barakkerne. Det kan ikke efter Kongens befaling, tillades Amtmanden, at være fraværende, men såsnart de er færdige, vil man sørge for, at der også fra Krigs Cancelliet  vil være en overværende. I øvrigt bedes Amtmanden give oplysning om, hvormeget der endnu mangler. 21 Juli 1722.

804
Fra Rentekammeret, København. Major Lützow har nu meddelt, at Barakkerne er færdige, og derfor ønsker foretaget syn på samme, hvorfor Amtmanden sammen med et par kyndige håndværksmestre, nøje må efterse Bygningerne, og derefter indsende oplysning om disses tilstand. 1 August 1722.

805
Fra Rentekammeret, København. Man har forevist Kongen, det af Slotsfogeden Becker indsendte, og af Amtmanden attesterede overslag, angående den nødvendige reparation af Skanderborg Slot 311 rdr 42 sk. Kongen mener ikke, en så dyr reparation er nødvendig, men ønsker kun en besigtelse på tagene, med overslag over hvad det kunne koste, at sætte dem i stand, da det så kun vil dreje sig om noget Kalk og nogle få arbejdspenge. 4 August 1722.

806
Fra Rentekammeret, København. Kirke Inspektør og Krigsråd Morville har ansøgt Kongen om, at han til Kirkenes nødvendige reparation, må overlades alle de gamle og brugelige materialer, som enten er eller bliver, ved de allerede nedbrudte Kongelige Bygninger i det Skanderborgske Distrikt, nemlig Søbygård og Sjelle Skovgård etc. Kongen har tilladt dette, og især for Murstenenes vedkommende, som skal ske efter den taxt som udnævnte mænd måtte vurdere dem til. 29 August 1722.

807
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens erindring, om en tidligere skrivelse, hvori han skal have bedt Rentekammeret om, at afgive en ordre til Krigskommissær Spørring i Århus, om anskaffelse af nogle Vogne til kørsel med Tømmer, som skulle anvendes ved Skanderborg Slot. Man kan ikke se, at have modtaget nævnte brev. Omtales mere om brugen af de gamle materialer etc. 5 September 1722.

808
Fra Rentekammeret, København. Slotsfoged Gottfried Becker har indsendt et overslag på 5 rdr 5 mk, att af Amtmanden, ang den skade der er sket på Slottets Tage, Tårn og Vinduer efter den stærke Storm natten mellem 17 og 18 November. Amtmanden må beordre Slotsforvalteren, at lade reparationen foretage snarest, så der ikke sker større skade, og Regimentskriver Gyberg lade kassen betale, da Kongen har godkendt overslaget. Bliver det billigere end overslaget angiver, skal Gyberg godtgøres dette. 8 December 1722.

809
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang reparation af den Skub Karre der anvendes ved Slots haven, hvortil der er antaget en Soldat - senere to -  som skal være egnet til dette. Efter Kongens bestemmelse, må de begge daglig nyde 2 skilling mere end de andre Soldater, sålænge de arbejder med samme. 19 December 1722. 

810
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens tidligere henvendelse, og har i dag tilskrevet Regimentskriver Gyberg om Kongens resolution, ang de tiloversblevne gamle materialer ved Silkeborg, Sjelle Skovgård og Barakken ved Skanderborg. Desuden de ved Sjelle Skovgård, endnu ikke nedbrudte to Stald huse og et Stue hus hver af 9 fag, det sidste skal repareres. 19 December 1722.

811
Fra Rentekammeret, København. [Se forrige - til Regimentskriveren]. Omhandler de gamle materialer ved Sjelle Skovgård, og Skanderborg Barakkers opbyggelse, desuden om de ikke nedbrudte bygninger. Desuden omtales det gamle Tømmer på Silkeborg Ladegårds plads. Kongen har ønsket, at det Tømmer og de Mur - og Tagsten, som ikke er duelig til Skolehusenes bygning og Kirkenes reparation, skal uddeles til de Bønder som har det fornøden. De to huse på Sjelle Skovgård skal nedbrydes, og bl a anvendes til reparation af det 9 fag Stuehus, så det kan anvendes til Ladefogeden og for Vagten, der om Sommeren skal være ved Rytterhestene. 19 December 1722.

812
Fra Carl Emilius von Lytzow, Sjelle Skovgård. Denne har den 25 og 26 September, sammen med 4 mænd Anders Larsen, Niels Christensen, begge Tømmermænd, og Christen Christensen samt Søren Jensen alle af Sjelle, været på Sjelle Skov Gård for, at efterse - beskrive og taxere de materialer, som er blevet tilovers fra Skanderborg Barakkers opbygning, både fra de allerede nedbrudte bygninger og de nuværende bygninger.[Derefter angivelsen med ansatte værdi etc]. 26 September 1722.

813
Fra Carl Emilius von Lützow, Silkeborg. Denne har den 14 Oktober, sammen med 4 mænd, Hans Rasmussen, Tem, Peder Tomesen, Ruchstrup - begge Tømmermænd, Laurs Christensen Løgagger, Tem og Jacob Jacobsen, Virklund, været på Silkeborg for, at efterse - beskrive og taxere Silkeborg Gårds nedbrudte Ladegård, de materialer der er tilovers efter Skanderborg Barakkers opbygning. [Derefter angivelsen af samme med ansat værdi etc]. 14 Oktober 1722.

Omslag:

Land Etat General Kommiss.

814
Fra Land Etat Kommiss, København. Henviser til medsendte Plakater, ang Auktion for dem som vil levere Korn til Kongelig Majestæts tjeneste, hvilket Amtmanden for landets vedkommende bedes bekendtgøre. 3 Oktober 1722.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

815
Tingsvidne:
Fra Birkedommer Johannes Snell, Christen Gundorph, Skanderborg Ladegård. Fremkom på Regimentskriver Gybergs vegne, i sagen contra Gunder Sørensen og Sønnen Rasmus Gundersen af Biøstrup, ang en restance og hans gårds ulovlige beboelse. Sagens indhold blev læst op [7 sider] her nævnes bl a Mons Laurs Pedersen, Toustrup, Mads Pedersen og Søren Sørensen begge af Tebstrup. Syn på gården foretaget af Peder Rasmussen og Søren Rasmussen begge af Riis. Gunder Sørensen angiver uheld med Kvæget og Bæster, som grund til sin armod. 18 Maj 1722.

816
Tingsvidne:
Fra Johs. Snell, Christen Gundorph. Omhandler et forlig mellem Sejer Madsen og Peder Sadelmager i Blegind [Rytterbonden Peder Sørensen i Blegind], om deling af deres iboende gårds tilliggende Jord, Eng og ejendom efter en, mellem dem afsagt Dom ved Skanderborg Birketing i Januar sidst. I sagen nævnes flere personer som Synsmænd etc. 28 Oktober 1722.

817
Fra Regimentskriver Holmer, Dallerup. Henviser til tidligere indsendte, som Amtmanden bedes attestere. 18 Marts 1722

818
Fra Holmer, Dallerup. Fremsender nu genparter af de forlængst indsendte Antegnelses poster, som han håber Amtmanden vil behandle, og videresende til Randers. Dato mangler - 1722?.

819
Fra Ritter, Ry. [På Tysk] Omtaler en Skytte der er pågrebet i? Bjerre. Ritmester Uslage? har anmodet om, indtil videre at holde fangen i forvaring under fornøden Ryttervagt, og ikke tillade nogen, at komme til ham etc. 21 December 1722.

820
Fra Rentekammeret, København. Til Kirkeinspektør Morville. Som svar på dennes begæring om løn til nogle Skolemestre, ved han vel, hvorledes det har været med deres antagelse og embede. Adskillige har ikke kunnet udføre deres arbejde, fordi der ikke har været Huse eller lejlighed, hvilket man først må være underrettet om, før der kan anvises løn til dem. Inspektøren behager, at få en attest fra hver distrikts Amtmand, om hvormange Skolemestre der allerede virkelig er antaget, og hvornår de er begyndt. Først når sådanne attester, med Provsters og Præsters sandfærdige udsigende er blevet indsendt, kan man anvise lønnen. 23 Maj 1722.

821
Fra Lützow, Skanderborg. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens svar på hans brev, ang udvisning af andre Opstandere i stedet for de tidligere modtagne, som var ubrugelige. Han fornemmer, at man ikke rigtig har forstået meningen i hans brev, idet han ikke har foreslået, at bruge nogle af de kasserede til Stolper for Plankeværket, men kun, at de kunne anvendes andre steder. I øvrigt mener han, at det på Clausholm og ved Hans Majestæts tilbagekomst derfra, mundligt blev lovet, at der skulle opsættes Plankeværk ved Barakkerne. Spørger om Amtmanden og Overførsteren vil stå for ansvaret, og holde ham skadesløs overfor Kongen. 31 Januar 1722.

822
Fra Lützow, Skanderborg. [Se tidligere] Da han i går, sammen med Tømmermanden, sorterede de udviste og savede Opstandere, var der 20 stk som var aldeles ubrugelige. Men da han kun mangler 18 stk til begge Stalde, beder han Amtmanden hjælpe sig med snarest, at få dem udvist, så den tyske Tømmermand Jacob Escher ikke bliver opholdet. De ubrugelige 20 kan gemmes til andet brug, hvoraf han vil behøve 17 - 18 stk som Stolper ved Plankeværkerne [ved Barakkerne]. 29 Januar 1722.

823
Udkast til brev fra Amtmanden? Majoren forlanger, at der endnu må blive udvist 18 Opstandere i stedet for de 20 som forhen er udvist, men af Tømmermanden anset som ubrugelige. Majoren mener der af disse kan anvendes 17 - 18 stk til Plankeværket. Da der allerede er udvist så meget til Staldene, men endnu ikke er indgået nogen ordre om Stolper til Plankeværk, tvivler han på, at Overførsteren vil udvise mere, men da han ventes til Byen,  skal han og tale med denne om sagen. Tilråder Majoren jo før jo bedre, at ansøge om denne udvisning. 30 Januar 1722.

824
Fra Fogh, Vorsøe. [Uklar om det er til Amtmanden, bilaget er på bagsiden af foregående, og overstreget/kasseret?] Grundet hans sygdom, som endnu ikke er overstået, har han ikke mundtligt kunnet træffe nærmere aftale, om familie og folkeskatten i de nye forpagtnings åringer. Han håber aftalen kan lyde på 10 rdr årlig, som Søren Sørensen for sin part noget før Jul har lovet ham. 3 Januar 1722.

825
Fra Hinrich Lichtenberg og Hans Christensen, Horsens. De skulle i 1718 efter Kongelig befaling og Land Militcens Rekrutering, stille en karl for hver 75 td Hartkorn af deres og andres, i tre Lægd tildelte Gods i Stjernholms Amt. Af mangel på dygtige Karle, fik de med stor bekostning endelig en Karl anskaffet. De manglende 15 td Hartkorn vidste de ikke, hvordan skulle erstattes før de nu har modtaget extrakt fra Amtsforvalter Peter Spørring af 29 Sept etc. 10 Oktober 1722.

826
Fra Dieckhoff, Skanderborg. [På Tysk]. Omhandler en Musketer fra Kaptajn Bummelmans Compagni, der er deserteret med hele sin udrustning. Han skal opholde sig i Vrold hos Bonden Michel Andersen, men har solgt sin Mundering for et måltid. Bonden har overtrådt den Kongelige befaling, med hensyn til, at hjælpe en deserteret, og bør straffes, til eksempel for andre.
Notat: Fra Scholten, Flensborg, ang en deserteret Soldat, af dem der arbejder her ved Slottet, har holdt til ved Michel Andersen i Vrold. 1 August 1722.

827
Fra Folsach, Skanderborg Ladegård. Henviser til det fra Amtmanden modtagne. Svarer på samme, at han er klar over den beskadigelse, der er sket for Skovsrod Mændene, i forbindelse med den ildebrand der har været, og nævner en udvisning i Byens Skov. Til Peder Salmager, har han sagt, at uanset hvad de andre finder på, skal han holde sig Sessionens Resolution efterrettelig, skulle der følge noget ved Birketinget, må der tages stilling til dette. Han ville helst have været hjemme, men er optaget ved Løgager grd, som Fischer har i fæste, men nu søges af en anden. 2 September 1722.

828
Fra Folsach, Kielkier. Han tvivler ikke på, at hans Svigerfar allerede har talt med Amtmanden om hans Debit?, skulle der være mere, håber han at høre nærmere, da det skal være i orden. Sender hermed de 4 Fæstebreve som Rasmus Enwoldsen i Flensted har udgivet, hvilke han ikke mener Sessionen uden eftertanke kan ratificere, i henseende til det Jord og Eng, han fra Gården overlader til andres brug. Til Kaptajn Tansen han nævnt Amtmandens mening, om dennes og Broderens påstand, i Sal Frue General Majorinde Fuursmans Stervbo, i anledning af Lovens Pag 756 art 69, om de vil accordere, eller hvad de vil. 6 Juli 1722.

828b
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til modtagne fra Gyberg, ang de 22 afbrændte fag i Skovsrod. Som hjælp til de ruinerede mænd, mener han der til Bygningerne kan gives 1 rdr pr fag og frihed i et - to år efter skadens omfang. 23 Marts 1723.

829
Fra Krigsråd Folsach, Kielkier. Da Vår Sessionen 1722 i Århus Stift, ikke kunne færdiggøres på grund af Kongens nærværelse og den afholdte Revy, skal den afholdes for Land Militcen i Stjernholm, Skanderborg og Åkier Amter 6 Juni. Ryttergodset den 18 - 19 Juni. Dragonerne 20 Juni. I Århus, Haurballegårds Amt om formiddagen 8 Juni, Callø Amt samme dags eftermiddag og den 9 - 10 Juni. Randers, Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amt 12 - 13 Juni. Ryttergodset 15 Juni og Dragonerne den 16 do. Amtmanden bedes bekendtgøre dette for alle vedkommende. Ingen dato - 1722.

830
Fra Gersdorff, Urup. Henviser til modtagne fra Amtmanden, af hvilket fremgik, at en del Mennesker i Horsens, har klaget til denne, ang de fordringer de har efter Gersdorfs afdøde Datter på Urup. De skal nu snarest, uden skillings skade blive betalte, så han håber Amtmanden ikke skal blive ulejliget mere. 4 December 1722.

831
Fra Krabbe, Bjerregård. Han har afleveret en skrivelse til Amtmandens fuldmægtig, som skulle videregives til Mag Eschel Busch i Vejle, om hvorvidt denne må Copulere Rebeche Torsenz, såsom skiftet efter hendes Sal Mand ikke er sluttet, idet hun ved Kongelig tilladelse ønsker, om fjorten dage, at gifte sig med Velfornemme Mand Sr Svane i Vejle. Hvis skiftet ikke til den tid er færdigt, beder han på hendes vegne, om Amtmanden vil give tilladelse til Vielsen. 11 November 1722.

832
Fra Krabbe, Bjerregård. Henviser til modtagne fra Amtmanden, ang Major Lützows sag, som han ikke kan dømme i, men vil conferere med Justitsråd Serup. Omtaler også sine fordringer på Mattrup, som ikke fra Stervboet kan blive betalte før April 1723. Henviser til et Tingsvidne ang sagen mellem Niels Nielsen i Bredstenbro og Anders Jensen hvori er indgået forlig. 2 November 1722.

833
Tingsvidne:
Rasmus Christensen Leth, Byfoged i Horsens etc. [Flere sider - se forrige]. Anders Jensen Bolund, Bredstenbro fik et Tingsvidne. Stævnet var Niels Nielsen, opholdende sig i et Rytterhus i Nim, at give møde på Vor Nim Herredsting. Sagen drejer sig om Brøstfældigheden på det Boel, han tidligere beboede, som efter den nye beboer Anders Jensens begæring var synet. Indgået forlig, at sagen skal være død og magtesløs. 18 September 1722.

834
Fra Krabbe, Bjerregård. [Se forrige]. Henviser til den klage Niels Nielsen, der tidligere boede i Brøstenbro, har indsendt mod nuværende Anders Jensen, som han har modtaget. Disse falske angivender skal blive afviste ved Tingsvidne, da der ikke i klagen er et sandt ord. I øvrigt skaffede han den klagende tilladelse til, at flytte og medtage alt hvad han ejede, betalte ham desuden for Rugsæden, hvor med han var fornøjet, og fik sit Pas. 7 September 1722.

835
Fra Rathlow, Rathlousdal. Da der behøves Folk på de steder i Vor Herred, hvor han den 12 November agter - hvis helbredet tillader det - at holde en Ræve og Ulvejagt, bedes Amtmanden give ham en ordre til Lægdsmændene i Kattrup, Ørreslev [Ørridslev], Tolstrup og Ovsted Sogne, at de skal skaffe ham behøvende folk og Vogne, som ved Solopgang skal møde ved Ovsted Kirke, med 2 dages Kost og 8 Vogne etc. I øvrigt påtager han sig det fulde ansvar for Jagten. Amtmanden er velkommen til selv, at deltage i samme. 6 November 1722.

836
Fra Rathlow, Rathlousdal. Han agter før Vinterens komme, at holde en Ulvejagt næstkommende Torsdag den 10, hvorfor han beder om Amtmandens ordre til Vedslet, Gangsted, Østbirk og Hylke Sogne, at de skal møde i Kattrup bemeldte dag ved Solopgang med 2 dages Kost. Det er op til Amtmanden, hvorfra de behøvende 8 Vogne skal anvises etc. 7 December 1722.

837
Fra Reventlov, København. Efter den seneste Kongelige Skovforordning af 21 Januar 1710, skal der 2 gange årlig afholdes Skov og Jagt Session. Da der imidlertid, grundet forefaldende forretninger,  ikke i foråret er afholdt en sådan, skal den nu den 26 Oktober afholdes i Skanderborg, hvorfor Amtmanden med de øvrige deputerede må indfinde sig. 3 Oktober 1722.

838
Fra Justitsråd Serup, Viborg. Omhandler Hartkornets inddeling til Skolerne i Silkeborg Amt, som skal kompletteres fra Skanderborg Amt, da der i Silkeborg mangler 124 td 1 skp 1 fc. Hartkornet nævnes i forskellige Sogne. Til Skolemester i Them Sogn er af Præsten i Them og Ry foreslået en Student Casper Kierulf, tjenende Hr Christen Saltorff i Nørre Snede. 26 Januar 1722.

839
Fra Plessen, Fusingø. Tilsender hermed Amtmanden en kopi af Kongelig befaling, angående den smitsomme sygdom, der er blandt Kvæget på Sjælland, hvilken denne bedes lade bekendtgøre, og ligeledes overholde den givne befaling, at der bl a ikke må overføres Horn Kvæg fra Sjælland og Skåne til andre områder, under straf og  højeste Kongelige U-Nåde. 7 December 1722.

840
Fra Plessen, Århus. Henviser til den modtagne Kongelige befaling, at blandt de Håndværkere der efter Loven må nedsætte sig på Landet, ikke er Feldberedere, men nok Skindere, hvorfor Amtmanden bedes meddele om der findes sådanne, og vedkommende, såfremt der måtte være sådanne, skal tage deres Bopæl i Byen, så de kan arbejde under samme vilkår som de der boende. 20 September 1720!.

841
Fra Lützow, Skanderborg. [Se tidligere] Henviser til modtagne skrivelse fra Cammer Collegiet, som Amtmanden også skal have fået, ang de 18 stk Opstandere, som han har ønsket i stedet for de 20 ubrugelige. Han vil gerne vide om Amtmanden agter, at lade disse syne, eller selv vil bese dem, om han mener de er forsvarlige til det bestemte formål, og hvis ikke, så sørge for fremskaffelsen af de ønskede, så Tømmermanden ikke skal blive opholdt. 25 Februar 1722.

842
Fra Oluf Branderup, Sorring. Klager over Dragonen Lars Jacobsen og Hustru Karen Andersdatter i Sorring, at de stadig driver ulovlig Krohold, uanset Lægdsmanden Terkel Thommesen i Toustrup sammen med 2 Mænd, efter Amtmandens ordre - gav dem forbud mod dette. Håber Amtmanden vil hjælpe ham som den fattige Mand, at dette Krohold må stoppes. 5 Oktober 1722.

843
Fra Lützow, Skanderborg. Henviser til Cammer Collegiets skrivelse, og håber at Amtmanden i den henseende vil bede Magistraterne i Kolding og Randers, at de derfra vil lade nogle Håndværksmestre foretage syn og besigtelse på de færdige Barakker og Staldbygninger. Han vil ikke have nogle fra Horsens og Århus og langt mindre nogle der har med Amtmandens bygninger at gøre, men vil kun svare for upartiske og erfarne Håndværksmestre. Ønskes fra hver Magistrat. 1 Tømrer, 1 Murer, 1 Snedker, 1 Grovsmed, 1 Kleinsmed, 1 Glarmester, 1 Stenpikker. 5 August 1722.

844
Fra Holmer m fl, Randers. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Håndværksmestre til, at syne Barakkerne og Staldbygningerne i Skanderborg. Man har indkaldt de Mestre som er i Byen, men  der er ingen Glarmestre undtagen to Enker som med Svende driver deres arbejde, langt mindre en Stenpikker, undtagen dem der bor på landet, som engang imellem tager sig af Byens Brolægning, så har man ikke kunnet træffe aftale med andre end Murermester Niels Olesen, Tømmermand Peder Andersen, Snedker Jens Pedersen, Grovsmed Alexander Christensen og en Kleinsmed Jacob Jensen, der næstkommende Tirsdag eftermiddag d 18 hujus, begiver sig på rejsen herfra, at de betids kan møde for Deres Velbårenhed på det anordnede sted. Og som de fattige Mænd må have forskuddet for deres fortæring i denne forretning, samt imidlertid forsømmer andet deres arbejde som de virkelig har, så tvivles ikke på, at deres Velbårenhed vil ordne dette. 13 August 1722.

845
Fra Becker, Skanderborg Slot. Da han tid efter anden har nogle udgifter til Bygningerne, særdeles til Håndværkerne der nu arbejder, og de penge han tid efter anden har fået af Gyberg nu er brugte, men nu ikke kan få flere af denne, bedes Amtmanden give ham besked om, på Beckers begæring, at udbetale penge til afholdelse af udgifterne. 24 November 1722.

846
Fra Krigskommissær Spørring, Århus Amtstue. Henviser til Amtmandens forlangende, at de endnu herværende Tagsten og 8 Tylte Stenlægter, på Torsdag eller Fredag skal sendes til Skanderborg. Han vil gerne sørge for det forlangte, men da de behøvende Vogne skal tages langt henne fra, kan det ikke klares før Mandag førstkommende. Etatsråden behager, at lade en person møde, når der skal læsses, så det ikke sker som sidste gang, da deres Karl kom for sent, at Bønderne kørte med halv læs 60 Sten i stedet for 100. 9 November 1722.
Notat: Som der endnu behøves både til Sten og Lægter en 80 Vogne etc.

847
Fra Willarst, Skvæt Mølle. Som det er Amtmanden bekendt, er han af hans Majestæt beordret til, at forfatte et Kort over det Skanderborgske Distrikts situation. Ved dette eftersyn ser han, at der i distriktet er mange Søer, og på disse steder kan han ikke foretage det hele på land, men må til vands, hvorfor han må Bede Amtmanden hjælpe sig til en lille Båd som 2 personer kunne Ro, og fra en Sø til en anden, hvor det er fornøden, at lade fragte på en Vogn. 26 Juni 1722.

848
Fra Niels Bunde, Vrold?. Han har sammen med 4 navngivne Mænd, synet Knud Soldat af Vrold, som den 24 December 1722 blev funden død ved en Busk i Dyrehaven. Der er ikke fundet nogen tegn, til dødsårsagen. December 1722.

849
Fra Morville, Brantbjerg. Han tvivler ikke på, at Amtmanden er bekendt med Kongens Resolution ang Kirkernes reparationer i det forestående forår, der skal ske med al magt - så meget som muligt, så Kirkerne kan komme i forsvarlig stand. Efter Kongens ønske, skal der træffes aftale med leverandører og Håndværkere, så de efter Akkord og Kontrakt kan få arbejdet udført. Efter Morville blev bekendt med Kammer Kollegiets skrivelse, har han anmodet Magistraterne om, at undersøge hvorvidt der var Købmænd som ville have leverancerne, ligeledes for Håndværkere i Byer og på landet. 15 Januar 1722.

850
Fra Skoleholder Pedersen Sommer?, Toustrup. Henviser til de 5 punkter, hvori bekrives hvad der efter Kongelig Instruktion om Skole Embedet, af hver 20 td Hartkorn skal leveres. Desuden af hver td Hartkorn 1 Læs Tørv, 1 Lispund Hø, 1 Lispund Halmfoder. Han har ikke kunnet formå Bønderne til, at levere noget. Især er det galt med manglende Ildebrænsel, så Børnene fryser, og nogle derfor må blive hjemme etc. 30 Nov 1722.
Bilag: Amtmanden beordrer Lægdsmændene, at de skal tilholde Bønderne, at levere Skoleholderen det han er tillagt. Uanset om nogle på grund af afstanden eller andet, selv vil holde Skolemester for deres Børn, skal de give Skoleholderen i den anordnede Skole det han kan tilkomme. 

851
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til Amtmandens svar på tidligere, ang en samling om Kirkenes reparation. Efter dennes ønske, vil mødet ske den 9 Februar, hvilket fremgår af vedlagte breve  til Provsterne. Da tiden er kort bedes dette snarest muligt bekendtgjort for vedkommende. Februar 1722.

852
Fra Grønbech, Røgen Præstegård. Vedlagt Attest fra Præsterne og ham selv, om de to Skoler i Skanderborg Amt og Gjern Herred, nemlig i Toustrup og Jaungyde. Amtmanden bedes hjælpe dem [Skoleholderne], at de kan få deres forfaldne løn, som de hver især meget trænger til. Ang Låsbymændene, håber han Amtmanden vil være dem behjælpelig med deres gode fortsæt [om en Skole?], thi at deres børn under 9 eller 10 år, hver dag skulle kunne komme til Skjørring er ganske umuligt, både på grund af vejens længde, og besværlighed med Skov, Vand og Morads. 6 Juli 1722.

853
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til vedlagte Kopi fra Kammer Kollegiet, hvoraf Amtmanden kan se, at han har indsendt ansøgning om løn til de antagne Skolemestre. Som det fremgår, vil der ikke blive anvist penge til disse, før der indsendes specifikation over hvormange Skolemestre der er antaget i Distriktet, fra hvornår de er antaget, hvornår de er tiltrådt embedet, og endelig Attest om, at vedkommende Skolemester upåklagelig har forrettet Skole Embedet efter den meddelte Instruktion. Amtmanden bedes bekendtgøre dette for vedkommende, og besørge de forlangte oplysninger m v til  ham, som derefter strax vil blive indsendt, så de kan anvises betaling. 27 Maj 1722.

854
Fra Søren Synderup, Låsby. Til Sognepræsten Søren Otsen Grønbech, Røgen. Beboerne i Låsby ansøger om tilladelse til, at holde en Skolemester i Låsby, eftersom den gode Mand ved, at det er umuligt for de små Børn, at kan komme til den Skole som de er henlagt til etc [Skjørring?]. 29 Juni 1722.
Notat: Sognepræstens anbefaling. 6 Juli 1722.

855
Søren Ottesen Grønbæk, Røgen. Klager over, at en stor del af Røgen Mændene, uanset Kongelig allernådigste forordning af 1721 og forhen af Arilds tid, ikke vil give udi Ost?, den forhen hafte St Hansdags Rente og Rettighed. Beder Amtmanden foranledige Klintrup og Røgen mændene indkaldt til et møde, før de påføres yderligere omkostninger ved en Retssag. 29 Juli 1722.

856
Fra Niels Nielsen, Bredstenbro. [Se tidligere] Klager over Etatsråd Krabbe, Bjerregård som ved Auktion for 60 rdr, købte det Boelshus han tidligere påboede, Hartkorn 1 td 3 skp 1 fc, hvilket han fik i fæste efter sin Hustrus fader. Klageren fik først pengene efter et halvt års forløb. Krabbe solgte derefter stedet, til en mand fra København Anders Jensen, Hyrekusk for 100 rdr og 2 Dukater i Guld. Klageren nævner husets beskaffenhed, at han uden opsigelse måtte flytte, og huset blev nedbrudt etc. Attest. af 6 mænd. 28 August 1722

857
Niels Nielsen, Bredstenbro. [Se forrige]. Eftersom Etatsråd Krabbe har købt hans hus, og straks solgt det videre til en Anders Jensen fra København, må klageren nu med sine 4 små Børn sove i Laden, da de ikke kan få hus andre steder, før han får et Pas af Hosbonden. Denne har også skrevet det, men afleveret det til Anders Jensens Broder
[på bagsiden noteres: Claus Jensen i Nørlund]. Klageren har desuden en gammel affældig Kone, som har beboet stedet i 65 år, og nu skulle have sin aftægt, men nu også er husløs. Klager desuden over Krabbe der havde lovet, at betale det såede Korn, men nu fragår det etc. Ingen dato 1722.

858
Fra Mændene i Blegind. Amtmanden ved vel, at Nederby Mændene har rejst en proces imod dem, idet de vil fratage dem, den rettighed de kan tilkomme i et stykke gammelt uopbrudt jord, kaldet Bierbierg, liggende mellem Nørre Aldrup og Blegind Marker. Da Gyberg forsvarer deres sag, håber man, at Amtmanden som øvrighed vil forsvare dem som fattige Rytterbønder, med henvisning til et Tingsvidne, vil derfor give ham tilkende, at Nederby Mændene aldeles ingen rettighed har til jorden. Erik Rasmussen i Aldrup Mølle, Jens Ollesen, Blegind. Skanderborg 4 April 1722.

859
Fra Jørgen Nielsen, Svejstrup. Klager over Bysmeden Rasmus Nielsen, med hvem han har haft en aftale om Smedearbejdet, som de nu er kommet i trætte om. Omtaler Rasmus Nielsens løn, som er den samme som formanden i langt over 50 år har fået. I aftalen er indgået, at klageren årlig skulle give Smeden grøn Land til en skippe Byg etc. 3 August 1722.

860
Fra Michel Jensen og Søren Rasmussen, Virring. Klager over, at noget Kirkejord ansat for 1 skp Hartkorn, hvoraf halvdelen er fæstet af en mand i Byen og den anden del til Degnen Rasmus Ollesen i Fruering, der til Byens besværing, har tilsået Jorden med det Korn som vokser i Fruering og desuden Gødning fra samme sted, hvilket indeholder en del ukrudt, der - hvis det får overhånd - kan blive til Byens Ruin. Da samme Jord forhen har tilhørt den Gård de nu påboer, har de forsøgt hos Magister Lønborg, at få det igen, men ikke kunnet få det. 25 Februar 1722.

861
Fra Hans Olesen, Horndrup. Klager over sin Svoger Peder Pedersen, at denne har 3 binding Hus lige uden for hans Port, som er ham til daglig fortræd. Desuden holder han 5 - 6 folk i samme Hus, og tog en Kvinde Karen Pedersdatter, som klageren har huset i 3 år. Nævnes også hans Kone og afdøde Broder Rasmus Olesen etc. 19 September 1722.

862
Fra Kirsten Nielsdatter, Yding. Klager over Niels Jensen Vinter, som hun for en 6 års tid siden har afstået sin da påboende Annexgård til, med den aftale, at han uryggelig skulle overholde Contracten som, i 4 Mænds overværelse, blev oprettet mellem dem. Man han overholder den ikke, nu har hun i 6 år, været så godt som under åben Himmel, så hun ikke kan ligge tørt, langt mindre kan have foder eller andet etc. 14 Oktober 1722.

863
Fra Skoleholder Niels Hansen Dal, Gedved. Klager over Bymændene i Gedved og Tolstrup, ang den med ham indgåede Kontrakt om Skolens holdelse, som de nu helt vil fragå, og have Kontrakten - jvnf underskrevne kopi af 10 Februar 1721 - annulleret, så han nu snart er ganske ruineret. Han har nu i halvandet år lært de Børn, som har været i Skolen Guds frygt og andet, som en Skolemesters pligt og skyldighed er, håber Amtmanden vil bistå ham, så han kan få sin løn etc. 17 Oktober 1722.

864
Fra Peder Hansen Brun m fl, Kolding [Magistraten]. Henviser til skrivelse fra Amtmanden, hvoraf han fornemmer, at der fra Kolding ønskes nogle upartiske Håndværkere som skal syne de Barakker, der under Major Lützows direktion, er opført ved Skanderborg. Man har indkaldt Håndværkerne og blandt disse fundet en Tømmermand, Snedker, Kleinsmed, Grovsmed og en Stenpikker. De andre ønskede - en Murmester og Glarmester har man ikke kunnet finde, da Murerne arbejder ved Hans Majest Kirker, andre steder. Der har kun været en Glarmester i Byen, og denne er nylig afgået ved Døden. 10 August 1722.

865
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til Krigsråd Folsachs skrivelse, ang afholdelse af Vår Sessionen, da den ikke har kunnet afholdes grundet Kongens nærværelse og den afholdte Revy, skal den afholdes på nævnte datoer Skanderborg Åkjær 6 Juni, Ryttergodset 18 - 19 og Dragonerne d 20 Juni. 21 Maj 1722.

866
Fra Amtmanden/Schandorf, Skanderborg Slot. Gives tilkende, at Kongens anpart Korn Tiende i Vedslet, Assendrup byer i Vedslet Sogn, Skivholme og Terp byer i Skivholme Sogn, samt Kirkens anpart Korn Tiende i Løve, Sejet og Kolpen i Bryrup Sogn udbydes i forpagtning. 1 Juli 1722.

867
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til tidligere, ang attester fra Amtmændene over Rytterdistrikterne, om hvormange Skolemestre der er antaget, og hvornår de er tiltrådt deres stilling, samt om deres forhold i embedet. Han har modtaget attesterne fra de andre 3 Amtmænd, og beder nu Amtmanden tilsende ham sine, eller hvis han hellere vil - sende dem til Kammer Kollegiet, og give ham en kopi af samme, så skal han sørge for der bliver udbetalt 1 - 2 kvartalers løn. 28 August 1722.

868
Fra Morville, Brandtbierg. Ved sin hjemkomst fra Flensborg, med en del materialer til Kirkerne, fandt han et brev fra Kammer Kollegiet, ang syn på Mesing Kirke. Morville forsikrer, at han skrevet til Kollegiet, at han har beset Kirken udvendig, og ikke fandt nødvendig med en større reparation, undtagen hvad der kunde mangle på Tagsten, der ikke kunne give nogen stor bekostning. Henviser til skrivelse fra Kammerherre Gabel, om de 3 distrikters Kirker, og hvad der er bygget af Skolehuse etc. 27 Oktober 1722.

879
Fra Gabel, København - til Morville. Ønskes oplyst hvilke Kirker, der i de 3 Rytterdistrikter er reparerede, eller hvad stand de forefindes i, samt hvormange der endnu findes ureparerede etc. Hvormange Skoler er der bygget, samt hvormange Skolemestre der enten er antaget, eller findes  ved Rytterskolerne. 17 Oktober 1722

869
Fra Gyldenkrone m fl, Rentekammeret, København. Henviser til Krigsråd [Morvilles] skrivelse, hvori han oplyste, at han havde henvendt sig til Amtmand Grabow for, at modtage Mesing Kirke og dens Ornamenter, som Kongen har købt af denne, men at Amtmanden ikke kunde udlade sig dermed, før han havde fået svar på sin seneste skrivelse til Rentekammeret, om hvorvidt Kongen ville antage Kirken i den stand den var, etc. 13 Oktober 1722.

870
Fra Morville, Brandtbierg til Amtmanden. [Se forrige]. Omhandler igen Mesing Kirkes syn, i hvilken forbindelse Morville, i Amtmandens fraværelse, har ladet udtage en stævning, som han også har meddelt Kammer Kollegiet. Efter hans opfattelse vil Amtmanden i øvrigt nødigt sælge Kirken. Kopi af brev fra Rentekammeret. 18 November 1722. 

871
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Krigsrådens indsendte, om udtagen stævning for, at afholde syn på Mesing Kirke, nævnes også hvad der kan være af mangler på Alling, Skanderup og Gjern Kirker, som er overtaget fra Assessor Limes arvinger. 21 November 1722.

871b
Fra Morville, Brandtbierg - til Amtmanden. Ved sin hjemkomst fra Skanderborg Distrikt, fandt han en skrivelse fra de Høje Herrer Deputerede for Financerne, [ang syn på Mesing Kirke] jvnf indlagte kopi, hvorpå han udbeder sig som Amtmandens svar. Rykker også for sammes attest, ang Skolemestrenes forhold. 4 December 1722.

Påbegyndt læsning pakke no 12: B5C – 77

Afgivelser 1723:

872

1 pakke Anordninger

1 Rescript af 6 Marts ang Søe indrullingen

1 do ang Dragonheste

1 pakke Rentekammer Breve

1 do ang Kongens Bygninger

1 do med Stiftsamtets Breve

1 do med Skanderborg Amtstue Breve

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

1 do ang Kongelige Skoler

1 do ang bortsalg af Ryttergods

 

1724:

1 Rescript af 24 Jan ang udvisningen i Skoven

1 do af 24 Marts ang en Arrestant i Horsens

1 do af 5 Maj ang Indkvartering

1 do af 25 Sept ang udvisning i Skoven

1 pakke Rentekammer Breve

1 do ang Kongelige Bygninger

1 do med Skanderborg Amtshus Breve

1 do forskellige Breve og Dokumenter mest ang Købstæderne Skanderborg og Horsens

1 do ang Amtet i almindelighed

1 do ang Kongelige Skoler

1 do ang bortsalg af Rytter Gods

1 Deliqventsag

Omslag:

Rentekammerbreve ang Skanderborg Slot og Kgl Bygninger.

873
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens attest, af den regning Slotsfoged Becher har afleveret, over reparationen af Slottets tage og Vinduer. Der er tidligere anvendt 23 rdr 2 mk 4 sk til arbejdet, men desuden er der yderligere 5 rdr 5 mk som er forstrakt af Krigsråd Gyberg. Det samlede beløb skal godtgøres Slotsfogeden af Krigsråd Gyberg. 11 Novb 1723.

874
Fra Rentekammeret, København. Eftersom der skal anvendes en del Mursten, fra nedbrydningen af nogle huse på Dronningborg, til Kirkenes reparation og Skolers opbyggelse i Skanderborg og Kolding distrikt, kan man ikke pålægge Bønderne i Dronningborg, at fragte Stenene længere end det Dronningborgske Distrikt strækker sig. Når Kirkeinspektør Morville henvender sig om Vogne til fragten, må Amtmanden anvise sådanne, dog på samme måde, kun til Skanderborg distrikts yderste grænse. På samme måde skal Bønderne under Kolding forestå fragten i deres område. 30 November 1723.

875
Fra Rentekammeret, København. Efter Kongens ønske, jvnf Resolutionen af 29, skal der afholdes offentlig Auktion, over den plads hvor de nedbrudte Bygninger ved Dronningborg har stået, på samme måde over Haven. Da Auktionen også ønskes offentliggjort i Skanderborg Distrikt, må Amtmanden sørge for dette, både på Tingene og i Købstæderne. 7 December 1723. 
Bilag: Kongen ønsker også afholdt offentlig Auktion, over Haven ved Sjelle Skovgård, hvori findes en anseelig del Frugttræer, hvilket Amtmanden bedes offentliggøre på Tinge og i Købstæderne. 7 December 1723.

876
Fra Rentekammeret, København. Henviser til den Kontrakt Major Lützow indgik med Håndværkene, om bygningen af Barakkerne ved Skanderborg, iflg hvilken, de i 3 år efter Kontraktens slutning, på egen regning skulle udføre den brøstfældighed, der måtte findes på Barakkerne og Staldene, hvis det skyldes deres eller folks uagtsomhed. Menes derfor, at den brøstfældighed der er fundet ved den afholdte Synsforretning, jvnf Gybergs skrivelse, skal foregå efter Kontrakten, hvis det ikke er sket af Rytternes skødesløshed. 29 Maj 1723.

877
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens erindrings skrivelse, hvorefter man nu har skrevet til Amtmanden i Silkeborg Amt, Justitsråd Serup og Krigskommissionær Spørring i Århus, som Amtsforvalter, at de hver især vil fremskaffe de Vogne, som behøves til kørsel med Materialerne til Gartner Husets opbyggelse ved Skanderborg Slot. 4 Maj 1723.

878
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Obrist Samnitzers skrivelse, angående Tagene på de nyopbyggede Barakker, der grundet den hårde Vinter med meget ustadigt vejr, nu er ganske utætte, så ikke alene Høet, men også Rytternes Mundering, og Bygningerne kan tage skade. Amtmanden bedes hurtigst muligt, lade Krigsråd Gyberg fremkomme med et overslag på bekostningen, og med Amtmandens attest indsendt, så det i tide kan blive foretaget. 3 April 1723.

879
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang den uenighed der er mellem ham og Major Lützow. Man tør ikke foretage sig noget i den henseende, men henholder sig i alle måder til Kongens resolution af 14 December 1722. Man tvivler ikke på, at Amtmanden efter denne sørger for, at bygningen [Køkkenhuset jvnf notat] allersnarest bliver færdiggjort, så der kan blive foretaget syn. 9 Januar 1723.

880
Fra Rentekammeret, København. Iflg Kongelig resolution af 24 August 1722, skal de materialer der er blevet tilovers ved Barakkerne i Skanderborg, og hvad der ellers fandtes i Distriktet, de ved Tvilum gård alene undtaget, anvendes til Skolebygninger og Kirkernes reparation. Hvilket ikke kan være Amtmanden ubekendt efter skrivelser, hvorfor han anmodes om, at tilholde Slotsfogeden, at denne mod kvittering, skal udlevere det der er brugeligt, til Krigsråd og Kirkeinspektør Morville når denne ønsker det. 5 Juni 1723.

881
Fra Rentekammeret, København. Da de Ege fodstykker 5 alen lang og 8 tommer brede i firkant, samt de 5 Ege opstandere hver af 2 1/4 alen lang og 1/4 alen i firkant, som behøves til reparationen af Rytter Barakkerne og Staldene, ikke kan findes blandt de materialer som Slotsfoged Bekker har, har man nu anmodet Grev Rewentlov om, at denne sammen med Amtmanden vil gøre anstalt til, at dette Tømmer kan udvises i Skanderborg Amts Skove, hvor det måtte gøre mindst skade. Ja for at det kan gå hurtigt, har man også skrevet til Overførster Bechmann, om samme. 5 Oktober 1723.

882
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig resolution af 12te April, ang de materialer Kirkeinspektør Morville, enten har købt - eller herefter køber i Rytterdistrikterne - til reparation af de Kongelige Kirker. Er materialerne købt i Rytterdistrikterne, skal Ryttergodsets Bønder forestå befordringen, men er det købt udenfor dette, skal Godsejernes Bønder sørge for vogne til transporten. 15 April 1723.

883
Fra Rentekammeret, København. [Se forrige]. Kirkeinspektør Morville har klaget over den besværing har med, at få anvist de nødvendige vogne til transporten af det behøvende materiale, til reparationen af Kirkerne i Rytterdistrikterne. Amtmanden pålægges, at sørge for Betjentene ikke lægger Morville hindringer i vejen. 21 August 1723.

884
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, der er indgået sammen med Ritmester Uslaes? erklæring, ang den brøstfældighed og mangel, der er ved Barakkerne og Staldenes indretning, jvnf afholdte syn, samt overslag over omkostningerne til en istandsættelse, som man takker for.
Af synet fremgår, at grunden bag ved Staldene, ud til Hegnet mod Søen, af vandet i en bredde af næsten 1 1/2 favne, nu er bortskyllet, som igen skal fyldes op, så Bygningerne ikke tager skade. Der bør på stedet opsættes en Mur af store Kampesten, før ny opfyldning, hvorover ønskes et overslag, som Amtmanden hurtigst muligt bedes indsende. 6 Juli 1723.

885
Fra Rentekammeret, København. Henviser til det medtagne overslag af 7 Maj, ang Barakkernes reparation, som efter Kongen resolution skal foretages. De angivne 19 rdr 3 sk til materialerne iberegnet Stenpikkernes arbejdsløn, må godgøres, foruden hvad de 1300 Loftssøm til Snedkerne kan koste, jvnf Amtmandens skrivelse. Såfremt det behøvende Tømmer, som efter overslaget skal anvendes til fodstykker og opstandere i Stalden, ikke kan findes hos Slotsforvalteren, må Oberst Løjtnant Gabels Kompagni udvises dette i Skoven. Desuden må Amtmanden udvise de 10 rdr til Murermester Hans Madsen for, at få opsat en Mur af Kæmpe Steen som behøves bag Staldene, ned mod Søen. 27 Juli 1723.

Omslag:

Forskellig breve og dokumenter.

886
Tingsvidne:
Johannes Snell, Høver. For Retten fremkom Christen Gundorf fra Skanderborg Ladegård, på Mesing byes og Skanderborg Ladegårds beboeres vegne, ang ulovlig kørsel og anden fart på deres Eng, Ager [Mendz Eng og Ager]og Skovjord, idet adskillige anvender dette som vej, begyndende ved Raunedalshave fra Stenbroen som går fra Jexen til Ladegård etc. Forbydes herefter, at ingen må køre eller ride denne vej. De otte mænd: Jens Rasmussen, Poul Poulsen, Peder Christensen, Morten Andersen, Niels Jensen, Jens Sørensen og Rasmus Poulsen alle af Låsby. Onsdag 15 December 1723.
Bilag: Hvoraf fremgår, at kopi sendes til Lægdsmændene Michel Søgård, Stilling, Frans Jensen, Hørning, Peder Christensen, Blegind, Michel Eschegård, Vitved, Jens Pedersen, Virring og Niels Sørensen, Fruering, som skal bekendtgøre forbuddet det for beboerne. Skanderborg 30 Maj 1724.

887
Fra Plessen, Fusingø.[Stiftamtmanden] Som det vel er Amtmanden bekendt, har Kongen af en Christelig nidkærhed for Guds Ords og æres udbredelse, og sine tro undersåtters opkomst, ikke alene har givet det Kongelige Grønlandske Compagni nogle gode privilegier, men endogså i indeværende år givet tilladelse til et Lotteri på 100000 Lodder med 219 gevinster, og nu yderligere efter begæring, har givet tilladelse til, at dette til købernes desto større fornøjelse, forandres til 3084 gevinster. Man håber, at alle fornemme folk, i det ham betroede Stift, som kan tåle, at vove 1 rdr til et lod i Lotteriet, ikke vil undslå sig i, at købe en eller flere til dette Christelige værks fremme. Det Grønlandske Kompagnis Kontor September 1723. Notat på samme af Plessen.  27 September 1723.

888
Fra Plessens fuldmægtig Eggers, Århus. Henviser til modtagne brev fra de Kongelige Financer etc, med anmodning om, at den indlagte Plakat om levering af Brændsel til det Kongelige Hof, må bekendtgøres, hvilket Amtmanden bedes sørge for i de ham anbetroede Amter. 23 Februar 1723.
Bilag: Plakaten med angivelse af det behøvende Brænde, årligt et parti enkelt Bøge Brænde-wed a 3 - 4000 favne. Man skal møde på det Kongelige Rentekammer tirsdag 9 Marts kl 9 slet med oplysning om, hvad man kan levere.

889
Fra Krabbe m fl, Viborg. Henviser til skrivelse fra Kammer Kollegiet af 16 hujus,  hvoraf fremgår Kongens Resolution, om hvordan der skal forholdes med Farregårds Bygninger og jorder, samt afgiften. Og til hvem den må bevilges, nemlig til Farre Bymænd. Til Amtmandens underretning. 22 November 1723.

890
Fra Jens T Jørgensen, Viborg. Henviser til skrivelse fra Kammer Kollegiet, iflg hvilken Krigsråd Gyberg skal fremskaffe de Vogne der skal bruges til, at fragte det Tømmer fra Silkeborg til Skanderborg, som skal bruges til opbygningen af Gartnerhuset [ved Slottet]. Amtmanden bedes lade Gyberg fremskaffe disse. 13 Maj 1723.

891
Fra Kaptajn Müller, Tyrrestrup. Henviser til skrivelse fra de Deputerede, der ønsker oplyst om han vil sælge de 2 stk Jord Fruens og Bøgeskov kaldet, hvoraf den første ligger på Ørskov Mark. Da begge jorder ligger under Hovedgårds taxt, kan han ikke sælge dem uden stor skade, ja måske ruin, og måske afgang for hans Staldning og Stutteri [Høbjergnings skyld]. Amtmanden bedes derfor meddele Kongen, at de ikke kan være denne til særlig gavn. 4 August 1723.

892
Fra Müller, Tyrrestrup. Henviser til vedlagte, hvoraf fremgår, at Sr Christen Berentsen på Hanstedgård, ikke vil frigive den karl i Voerberg Magister Poul Glud gør krav på. Henviser til sidste Session i Skanderborg. Amtmanden bedes meddele ham hvorledes han videre skal forholde sig. 31 Maj 1723.

893
Fra Müller, Tyrrestrup. Tre Soldater af hans Kompagni, hvis Lægd er på Alrø, har klaget over, at Lægdsmændene ikke længere vil give dem forplejning, og heller ikke vil have deres Mundering hos sig, idet de påberåber sig, at de ikke længere vil have med Soldaterne at gøre, da der er udskrevne Bådsmænd. Amtmanden bedes derfor anvise dem andre Lægd, eller beordre Lægdsmændene til, at beholde dem, indtil andre Lægd kan modtage dem. Også klage fra Soldaten Niels Hardrup/Hadrup, der har indgået en aftale om ophold, men nu er der en der ikke vil betale. 9 Maj 1723.

894
Fra Krigsråd m v Folsach, Kielkier. Plakat om Vår Sessionens afholdelse. For Skanderborgs vedkommende: Rytter Sessionen om eftermiddagen den 15 april og den 16. Dragoner om formiddagen og Land Militcens for Stjernholm, Skanderborg og Åkjær om eftermiddagen den 17 april. Flere punkter om samme. 10 Marts 1723. 

895
Fra Kongen, København. Instruks for samtlige Sessionens Deputerede, over Oberst Amthors 3de Jydske National Dragon Escadroner, nemlig Amtmanden og Regimenstskriverne i hvert distrikt, at de med Obersten og Land Kommissæren en General, skulle indrette udskrivningen til, at anskaffe og underholde Dragon Hestene, for de ved Regiments Rytter Distrikterne anordnede Escadroner af bemelte National Dragon Regiment etc. 17 Maj 1723.
Bilag: Fra Folsach med henvisning til samme. Kieldkier 2 Juni 1723.

896
Fra Krigsråd Folsach, Kielkier. [Se tidligere] Henviser til skrivelse fra Amtmanden, med vedlagte kopi af Kaptajn Müllers klage, over Berentsen på Handstedgård, ang en karl i Vårberg [Vorbjerg] som denne ikke vil overlade til Magister Poul i Glud, så denne kan indsætte ham i Rullen under Kaptajn Müllers Kompagni. Mener ikke, at Müller havde haft nødig, at kaste nogen reflektion på Berentsen. Juni 1723.

897
Fra Folsach, Kielkier. Plakat om Efterhøst Sessionen afholdelse, for Skanderborgs vedkommende: Ryttere den 12 - 13 og 14 Oktober Dragoner 15 - 16 - 17 - 18 - 19 og 20, udi hvilke dage indkaldes Dragon Hestene, så mange Sogne som hver dag bekvemmelig, foruden andet forefaldende kan afgøres. Land Militcens Session for Stjernholms Amt den 21. Flere punkter om samme. 8 September 1723.
2 Bilag om samme med underskrifters bekræftelse på Tinglæsningen.

898
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til fremsendte Plakat om Efterhøst Sessionen. Ang Dragon Hestene i det Skanderborgske Distrikt vil tiden lære, om man nu får Distriktet godt indrettet. Med hensyn til Land Militcens Session for Skanderborg og Åkjær falder lidt eller intet, at forrette, da han efter Amtmandens og Oberst Rosenørns ønsker lader dette ske i Århus. 9 September 1723.

899
Fra Folsach m fl, Kolding. Henviser til Kongelig bestemmelse, sidst på Dragon Sessionerne i Randers og Kolding, at accordere om årlig betaling af foder og beslag penge til en god Dragonhest af 14 palme 8 rdr og en af ringere palme 6 rdr. Desuden befalet, at Sessionerne med mulig flid, vil sørge for, at Lægderne vil blive forsynet med sådanne. 22 November 1723.

900
Fra Rentekammeret, København - til de Kommitterede ved Dragon Sessionerne i Dronningborg og Kolding. [Se forrige]. Henviser til deres Resolution, at hvis Kongen for Dragonhestenes vedligeholdelse med beslag, fourage om Vinteren, og Græsning om Sommeren, vil betale 8 rdr for Heste på 14 palme, som ved Sessionen fandtes i forsvarlig stand, og af ringere palme 6 rdr, håber de, at enhver vil stræbe med at få anbragt Heste på 14 palme. Kongen godkender dette etc. 30 Oktober 1723.

901
Fra Müller, Tyrrestrup. Henviser til brev fra Justitsråd Seerup og Kaptajn Villars - med kopi fra Kammer Kollegiet, ang hans jord kaldet Fruen og Bøgeskov, som han efter Loven skal indgrøfte og siden vedligeholde, således Ørridslev Mændenes Bæster og Fæ ikke skulde tage skade. Beder derfor Amtmanden påbyde Ørridslev Mændene, efter Lovens pag 479 36 artikel, at indgrøfte det de efter denne lov tilkommer, han vil derefter sørge for det der tilkommer ham. 29 Oktober 1723.

902
Fra Krigsråd Morville, Seest. Henviser til Amtmandens skrivelse hvoraf han fornemmer, at denne vil begynde på Kirke synet den 20 December. Da man imidlertid ikke er færdigt i Kolding distrikt, tvivles på, at der kan begyndes før Jul, og hvis man muligvis kunde begynde i Skanderborg Distrikt den 20, så vilde der opstå protester fra de Gejstlige, om de i deres 3 Studerings dage før Jul skulle besværes med slige forretninger. Amtmanden bedes tilkendegive, hvornår det måttes passe ham bedst efter Jul. 11 December 1723.

903
Fra Morville, Skanderborg. Såfremt der er antaget nogle Skolemestre  i Skanderborg Rytterdistrikt, siden sidst tilsendte forklaring og attest i 1722, bedes Amtmanden meddele ham dette, således han betids kan få dette indsendt til Rentekammeret, da det ikke er ham tilladt, at udbetale deres lønninger før Attesttion m v er i orden. 23 Juli 1723.

904
Fra Morville, Brandtbierg. Da han nu er blevet færdig med Kirkesynene, på de Kongelige Kirker i Dronningborg Rytter distrikt, som i 1722 og 23 er blevet repareret, vil han nu gerne gå i gang med samme, i det Skanderborgske distrikt, på dem som i indeværende år er blevet repareret. Og hvis det måtte være Amtmanden belejligt, så lade indkalde vedkommende Provster, Præster, Synsmænd og de håndværksmestre som har foretaget reparationerne. 28 Novb 1723

905
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til Amtmandens svar, på hans skrivelse om afholdelse af syn på Kirkerne. Håber at Amtmanden vil godkende det fastsatte tidspunkt, så han kan foretage det fornødne i så henseende. Januar 1723.

906
Fra Morville, Brandtbierg. Da der ikke er noget af det gamle Tømmer ved Silkeborg, der er anvendeligt til et Klokke hus ved Vinding Kirke, forlader han sig på Amtmandens gode løfte, at de fremsendte Vogne må få så meget af det gamle Tømmer med [fra Skanderborg?], som Tømmermanden nødvendigvis skal bruge til Klokkehuset, som han håber Slotsfogeden [Skanderborg] må  udlevere. 22 Februar 1723.

907
Fra Morville, København. Da han efter Kongens ønske er rejst til København, ang en Kirke i Kolding distrikt, vil han ikke undlade, at meddele noget af det nyt der er passeret, som for det første er, at Kronprinsens Gemalinde har nået en glædelig forløsning den 31 Marts om Natten kl 9 1/2 med en Prins, som tilføjes så tilstrækkelig en glæde på Slottet og overalt udi Byen med langvarig Skyden og Musik, så ingen den nat kunde sove o s v. Prinsen blev døbt Friderich.
For det 2det, at Træden Sogn med en del gods igen går til distriktet og en del går ud, men Kongen kommer med det første til Jylland, før forandringen sker. For det 3die er det endelig gået i orden, så Skolemestrenes løn snarest kan blive udbetalte. 3 April 1723.

908
Fra Morville, Brantbierg. Han håber på, at blive færdigt fra Kolding den 20 Juli, med bortfæstningen af de Kongelige Kirkes gårde, jorder, huse og ejendomme, samt hvad andet der kan forekomme. Amtmanden bedes meddele hvornår det måtte passe ham, at en samling om samme kan ske i Skanderborg distrikt. 9 Juli 1723.

909
Fra Niels Tygesen [Mattrup?]. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvori denne forlanger, at Tygesen skal sørge for liget af Jens Jensen, forhen boende i Ringskovhus, der i Jagt Sessionen er dømt for ulovlig Vildtskytteri i Kongen Vildtbane, men i aftes da han skulle bringes fra Sessionen til sin arrest, skal have druknet og ombragt sig selv. Erindrer om den dødes Enke og 2 umyndige Børn. Da Jens Jensen blev arresteret og indsat i Skanderborg Slots arrest, og Enken forhen har været fra sine sanser, og desuden er en arm og fattig kvinde, mener han ikke han som Jorddrot på dennes forrige bopæl har nogen forpligtelse, men dette må overlades til den, hvor den druknede blev fundet. Skanderborg 7 September 1723.

910
Fra Gabel. [På Tysk]. Svarer på henvendelse fra Rentekammeret, ang Regimentet skal afgive noget Hø, som man ikke mener at kunne levere. Nævnes en Oberst Samitz. 26 Februar 1723.

911
Fra Kongen, København. Henviser til Amtmandens indsendte, vedr uenigheden mellem Severin Brønsdorf på Randrup og de Deputerede udi Land Militcens Session i Ålborg Stift, idet Brønsdorf mener sig fornærmet af en af de Deputerede, i forbindelse med en dygtig karls anskaffelse i Jens Madsens sted. Amtmanden må i denne sag dømme som han efter ansvar vil. 7 Maj 1723.

912
Fra General Major Lüttichov, Randers. [Se forrige]. Omhandler Severin Brønsdorf sag mod Sessionen i Ålborg Stift, hvori der efter Kongelig befaling skal afsiges dom. 27 Maj 1723.

913
Fra Ritter, Vengegård. [På Tysk] Skovfoged Gustavus Pedersen i Funder har berettet, at nogle Bønder har hugget Træ i Skoven. Amtmand Serup i Silkeborg meddeler, at en Andreas Sørensen i Boes er død. 19 Oktober 1723. 

914
Fra Overførster Ritter, Vengegård?. [På Tysk] Omtaler en delinqvent, Jens Jensen som forlanges, at hensættes i Tårnet [på Slottet] 7 Juni 1723.

915
Fra Præsten Frederik Hansen, Sdr Vissing Præstegård. Beklager sig over den store livsfare m v, han søn og helligdage udsættes for, når han på sit embeds vegne, skal til sit Annex Sogn Voer Ladegård, idet Vorvads Bro er i en meget slet tilstand. Beder Amtmanden sørge for, at den inden den forestående Vinter bliver sat i stand, så både han og Sognefolkene kan undgå en ulykke. 6 November 1723.

916
Fra Uslar?, Skanderborg. [4 sider på Tysk]. Omhandler Barakkernes reparation. 25 Juni 1723.

917
Fra Oluf Hansen Branderup, Sorring. [Se tidligere]. Som denne fattige mand, af høj nød og trang, dog imod sin vilje, tit og ofte har henvendt sig angående det lille Krohold han har i Sorring By, der påføres skade af Dragonen Lars Jacobsen, som fortsætter sit Krohold, uanset Amtmanden 2 gange har forbudt dette, idet han har udtalt, at han ingen øvrigheds ordre vil akte, eller efterkomme. Klageren nævner også, at han 2 gange har været i København i samme forbindelse. 25 Maj 1723. 

918
Fra Christen Pedersen, Vitved. Klager over nogle Drenge, nemlig Poul Jensens søn Morten Poulsen, Rasmus Henriksens søn Rasmus Rasmussen og Rasmus Torups søn Peder Rasmussen i September, da de gik på marken og vogtede nogle Svin, hvor han samtidig havde et gråt Øg gående, uforskammet stødte og prikkede hende så hun døde deraf. Han har indgivet klage til Gyberg, der skulle sørge for den blev behandlet på Sessionen, men denne fik den ikke afleveret. 11 November 1723.

919

Fra R Christensen Leth, By og Herredsfoged, Eldrup. På egne og omliggende naboers vegne, er han nødsaget til, at indberette til Amtmanden, at i Riis by i Ousted Sogn, er en Kone som er gandske fra sin forstand, og løber omkring i de omliggende Byer og begår adskillige ulykker, bl a med at slå folks Gæs, Ænder og Høns ihjel etc. Amtmanden bedes lade Gyberg sørge for, at Konen bliver taget i forvaring. 3 September 1723.

920
Fra Søren Rasmus? Dons, Skanderborg Ladegård. Da hans karl med Hest og Vogn Søndag d 21 Novb havde kørt med Kaptajn Villars til Skanderborg, fik han besked på, at vente hos Jørgen Nielsen, indtil Kaptajnen var færdig til tilbagerejsen. Denne beordrede ham i stedet til, at vente ved Niels Brøckner. Da det var et meget ondt vejr med Regn og Blæst, blev Hestene  kolde og begyndte, at løbe, væltede Vognen og uden for Byen styrtede den ene og døde, og den anden er så ødelagt, at den nok ikke kan bruges længere. Da han henvendte sig til Kaptajnen, om denne ville hjælpe ham i sagen, svarede denne, at han ville hjælpe ham på hans Ryg, hvilket han erkendte i Krigsrådens Stue. Håber Amtmanden vil hjælpe ham, da han ikke mener Kongen vil bilfalde, at Kaptajnen behandler dem som han lyster. 3 December 1723.

921
Fra Kaptajn A C Villarst, Skanderborg. [Se forrige - 3 sider på Tysk]. Henviser til klagen over ham fra Bonden Søren Dons i Ladegård, ang de ødelagte Heste. Nævner også Krigsråd Gyberg. 17 December 1723.   

922
Fra Snedkerne Niels Jensen og Niels Andersen, Skanderborg. Henviser til Amtmandens ordre, at de skal opsætte lofter i Rytterstaldene, som de også gerne skal udføre, når der bliver leveret dem fiire [40?] tylte Fyrbrædder og henved 6000 stk Loftssøm, som Major Lützow har lovet, at skaffe men endnu ikke er leveret, undtagen nogle søm som Slotsfogeden havde. 3 Juli 1723.

923
Fra Anders Jensen, Gammelstrup. Klager over Thomas Andersen og sin Datter, som han for nogle år siden overlod sin halve Gård med 4 dygtige Bæster, øvrige besætning samt bohave og penge etc, og Datteren sine gangklæder m v. hvorimod han og Konen skulle have aftægt. Nu fragår Thomas Andersen imidlertid dette, hvorfor Amtmanden bedes hjælpe i sagen. 1 August 1723.

924
Fra Søren Jensen Nymand, Træden. Henvender sig til Amtmanden på sin Søster Inger Jensdatters vegne, idet denne er skældt ud af Kirsten Laursdatter, som påstår nogle Kalve har forårsaget hende nogle skader. Han har tilbudt, at betale den skade som nogen mand kan vurdere, men uanset Naboerne har synet og beset det omhandlede, har de ikke kunnet opdage nogen skade. Da han ikke har anden husbonde end Amtmanden, håber han denne vil hjælpe i sagen. 5 Juni 1723.

925
Fra Mikkel Ollesen og Peder Kortsen?, Skanderborg. Da de fornemmer, at de skal antage den øde Giesing Mølle og svare dens afgift, formoder de, at de også må nyde Ager og Eng, Mølledam og andet som tilhører Møllen. Nævner at Erik Udsen i Schuætmølle [Skvæt] efter øvrigheden tilladelse, har afstået 4parten af Møllen til Anders Borre i Giesing. 3 August 1723.

926
Fra Rentekammeret, København. Konditionerne på hvilke betingelser Konsumptions - Folke og Familie skatterne med videre, ifølge forordningen af 31 December 1700, af undersåtterne i Rytterdistrikterne kan fåes i forpagtning for 3 år, fra 1 Januar 1724 til 31 December 1726. Betingelserne derefter i 6 punkter. 18 September 1723.

927
Fra Amtmanden, Skanderborg. [Se forrige]. Gives herved tilkende, at Familie og Folkeskatten under Ryttergodset, ved offentlig Auktion på Skanderborg Slot, bliver udbudt i forpagtning for 3 år. Læst på Vor-Nim og Horsens Byting. 27 November 1723.

Omslag 1724.

Omslag:

Rentekammer breve ang Skanderborg Slot og øvrige Kongelige bygninger.

928
Fra Rentekammeret, København. Man har i dag beordret Regimentskriver Gyberg, efter det af 25 August, indsendte overslag, over brøstfældigheden på Rytter Barakkerne og Staldene ved Skanderborg, og for de angivne 72 rdr 37 sk, som er godkendt af Kongen, såfremt det ikke forsvarligt kan gøres for mindre snarest, at sørge for arbejdets udførelse. 30 September 1724 

929
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig godkendelse af 22 November 1723, af den kontrakt der er indgået mellem Krigsråd Morville og de Kongelige Residens Stads Murermestre Sr Gotfried Schuster og Sr Søren Sørensen, inden 4 års udgang, at opføre 20 Skolehuse i det Skanderborgske distrikt, udgørende 5 Hus årlig. Efter kontrakten er de blevet tillagt adskillige poster, hvilket fremgår af vedlagte kopi i 12 punkter. 30 Maj 1724.

930
Fra Rentekammeret, København. Efter Kongelig befaling, skal der udvises den nærmere angivne mængde Ege tømmer til bygning af et Vagthus ved Skanderborg Barakker. Amtmanden anmodes sammen med Grev Reventlov, at sørge for det fornødne snarest muligt, herunder Pligtsfolk, behøvende Vogne etc. 27 Maj 1724.

931
Fra Rentekammeret, København. Kongen ønsker, at der til de i Rytterdistrikterne værende Rytter Barakkers og Staldes årlige vedligeholdelse, mod en vis årlig løn, indgåes aftale med en Håndværksmester, som kan være på livstid. Amtmanden bedes sørge for bekendtgørelsen såvel indenfor som udenfor distriktet, så der kan indhendtes tilbud fra interesserede. 31 Marts 1724.

932
Fra Rentekammeret. Erindrer Amtmanden om de ønskede oplysninger, i henseende til de 20 Skole huses inddeling i Skanderborg Distrikt, som de nu absolut behøver tilsendt med næste post. 25 Marts 1724.

933
Fra Rentekammeret, København. [Se forrige]. I anledning af Hans Majest allernådigste resolution af 16 hujus, behøver man nu oplysning om hvormange Skole huse, der kunne blive bygget i Skanderborg distrikt, når det kun skulle være for de Byer og Sogne hvor al Godset tilhører Kongen, herunder i hvad - og for hvilke Byer de ville blive opførte. Desuden hvis de også skulle bygges i de Byer og steder, hvor Kongens gods måtte være tredobbelt med Godsejernes. Oplysninger forventes allersnarest insendt, eftersom Kongen har forlangt med det første, at blive bekendtgjort med samme. 19 Februar 1724.

934
Fra Rentekammeret, København. Angående den skade der er sket på Slottets Vinduer, samt Slotsfogedens hus og Bryggerhuset, forårsaget af den Storm som i nogen  tid har raset, kan der efter Kongens bestemmelse, ikke foretages nogen reparation, før der er sket syn, og forfattet et overslag over omkostningerne, da man ikke ved om det vil overstige den tilladte bekostnings sum. Amtmanden bedes sørge for syn og indsendelse af overslag. 5 Februar 1724.

Omslag:

Forskellige breve og dokumenter.

934b
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H]. Da han agter, at anlægge sag mod  Herredskriveren Simon Pedersen Ørting boende i Løvet, som han mener har optrådt usømmeligt ved Herredstinget, samt ang Præstens tilgodehavende hos ham, bedes Amtmanden befale Herredsskriveren, at vige sit sæde og aflevere Protokollen til velagte Niels Jensen i Ring, som Bredal håber, må ansættes som konstitueret Sætte Skriver, eller i dennes lovlige forfald til Søren Rasmussen i Tyrsting? 25 Februar 1724.

935
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H] Da han agter, at føre sag mod Herredsfogeden Gottar Nordborg [Gallas Nordborg] ved Tyrsting - Vrads Herredsting, ang Rettens benægtelse? samt adskilligt som er forefalden mellem denne og Præsten. Bedes Amtmanden beordre Herredsfogeden vige sit sæde, og i stedet lade Mølleren Søren Pedersen være Dommer i nævnte sager. 25 Februar 1724.

936
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H] Da han uomgængelig må anlægge sag mod Herredsskriveren i Tyrsting - Vrads Herred Mons Simon Pedersen Ørting, boende i Løvet beder han Amtmanden befale denne, at vige sit sæde i disse sager, og i hans sted ordinere Velagte Niels Jensen i Ring som Sættedommer. 8 Marts 1724.

937
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H] Da Herredsfogeden Gallas Nordborg, ikke har villet respektere Amtmandens ordre, som i dennes fraværelse, var udgivet af Fuldmægtigen, at skulle vige sit sæde i de sager der er mellem ham og Præsten, må han igen bede Amtmanden beordre denne at gøre dette, og i stedet til Sætte Dommer, at ordinere Mølleren i Bryrup Mølle Søren Pedersen. 8 Marts 1724.

938
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård [Tyrsting - Vrads Herred] Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf fremgår, at der ingen Sætte Dommer eller Skriver er, at få før Præsten gør rede for, hvad det er for sager, han agter at anlægge mod Herredsfoged Nordborg og Skriveren Simon Ørting. Bredal gør derefter lidt vidtløftig rede for sagen mod Nordborg, men noterer at sagen mod Sætte Skriveren er ordnet i mindelighed. 10 Marts 1724.

939
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård [Tyrsting - Vrads Herred] Henviser til modtagelsen af Amtmandens skrivelse, hvoraf han fornemmer, at en del mænd i Sønder Vissing, har klaget over ham til Kongen, at han år efter år har forlangt mere og mere af dem. Han afviser klagen som helt usandfærdig, og henviser til den aftale der var mellem hans Sl Fader og Vissing - Addit mændene etc. 28 Juli 1724

940
Fra Præsten Holger Bredal, Hammergård. [Tyrsting - Vrads Herred] Omtaler den Kongelige forordning, der kun angiver betaling af Familie og Folkeskat for indsiddere og tjenestefolk, medens Gårde og Husmænd som lovligt har fæste, er fri. Da han mener der er afkrævet skat af nogle af hans Husmænd m v, sender han sin tjener Søren Jensen af Dauding med Fæstebrevene for disse, som Amtmanden bedes efterse, og forholde sig derefter. 3 Oktober 1724.
Notat: 7 stk Breve fra Bredal på Hammergård, ang en del Godses afståelse til Hans Kongl Mayst med videre.

941
Fra Frederik Hansen m fl, Vissing Præstegård. At nærværende Peder Pallesen med Hustru udi Addit, ere forarmede folk og intet har,  kand jeg underskrevne og Addit Bymænd med sandhed attestere. [Præsten] Christen Svendsen, Rasmus Pedersen, S A S, S A S, R N S, L P S, P R S, L I S. 10 Oktober 1724.

942
Fra Søren Grønbek, Røgen Præstegård. Uden sin samvittigheds anstød, kan han ikke undlade, at indberette til Amtmanden, om de forhold der er i Byen, med mange Synder, den højeste Gud til fortørnelse, idet der ved Kroerhold sker daglig fylderi og drukkenskab, som forårsager Børns opsætsighed mod Forældrene, uenighed mellem Mænd og Kvinder og andet. Den gamle 84 årige Christen Christensen kom for nogle dage siden til Præsten, og klagede over sin Søn Hans Christensen, som havde slået ham og trådt på ham, fordi denne ville skille ham og Konen ad, som han i drukkenskab, behandlede ilde. Broderen Rasmus Christensens Kone klagede over, at denne havde slået hende og trådt på hende, da hun lastede ham, at han sad ved Johan Kruses og drak alt det op de havde. Nævnes også en Vanfør Jørgen Eriksen og hustru, som bor i samme  hus som Kroen, og daglig fylder sig og slås. Skriver videre, at en mand Jens Lundgård i Rode, Skjørring Sogn den 15 Decb 1715 er blevet trolovet med en Enke Lisbeth Sørensdatter af Oustrup, men efter hun var nogle dage i hans hus jog han hende væk, og siden har hun tjent i Krigsråd og Borgmester Holmers hus. Nu er hun igen kommet her til Sognet, og da hun er uden næring har han medynk med hende, håber de trolovede bliver gift. 24 August 1724.

943
Fra Jens Frandsen, i ??. [Lille seddel indlagt i forrige sag - meget utydelig] angiver, at han af 2 mænd er blevet forbudt, og at 2 mænd skal vogte på ham, fordi den Vogn og Heste var blevet borte, som han havde sat i Porten. Noget om han lånte penge på dem. 23 April [1724]

944
Fra R Christensen Leth, By og Herredsfoged, Eldrup. Da to af hans Bønder er blevet uenige med deres Naboer om et Engskifte, som hans Bønder mener bør fredes, men de andre ikke, mener han der må tages et syns - Tingsvidne i sagen, og beder derfor Amtmanden beskikke en lovkyndig Mand til, at forestå sagen. 20 Juni 1724.

945
Fra ?? Skanderborg Slot. Eftersom Oluf Knudsen af Borlund er død, og det derfor bliver nødvendigt, at finde en anden der vil forestå reparationen og vedligeholdelsen af  Brøstenbro, har brevskriveren indgået aftale med Claus Jensen i Borlund om dette, på nærmere angivne betingelser. 13 Juni 1724.

946
Fra Plessens fuldmægtig Eggers, Århus. Henviser til Kongelig befaling  til Plessen og Biskoppen, ang det Grønlandske Lotteris Lodsedler. Magistraterne og Provsterne skal, enten det er lidt eller meget, indsamle de penge der af folk bliver tilsagt, mod deres kvittering. 10 Februar 1722.

947
Fra Schandorf, Skanderborg. I Skovudvisningen for 1718, blev der udvist fornøden Egetømmer til Ry Bro, og samtidig befalet, at denne skulle sættes i stand, og omkostningerne efter Ligning, betales af Tyrsting - Hjelmslev Herred og Ry Birk. Eftersom han nu har ladet Broen bygge, med efterfølgende syns Tingsvidne af Rytterdistriktet den 14 April 1723 for 179 rdr 1 mk 10 sk, beder han Amtmanden sørge for, at pengene bliver betalt. 28 September 1724.
Bilag: Opgørelse over Tømmeret. Vengegård 5 Sept 1724. Ritter.

948
Fra Eyssler, Nørre Vosborg. Eftersom Jens Povelsen, forhen boende på Slumstrup nu på Ørrenhoved [Ørnhoved] i Lundenæs Amt, Hammerum Herred oplyser, at hans myndling Peder Sørensen har en arvelod tilgode af 7 - 800 rdr, efter sin halvbroder Sal Eilert Pedersen Schøler under Amtmandens [Grabows] Jurisdiction, som han gerne vil have overført her til Amtet. Udbedes derfor nærmere oplysninger om Kapitalen med hensyn til størrelse, rente, hvornår overførselen mod Kaution o s v kan ske. 26 Maj 1724.

949
Fra Krabbe m fl, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden og Kammer Kollegiet, med henvisning til Kongens vilje og befaling, at Skanderborg Distrikts Bønder skal levere de 500 læs Hø, som for indeværende år mangler til Oberst Samitzes Regiment, som de til Regimentet, anviste Ladegårde ikke kan svare, så indkaldes til førstkommende 29 Maj fra Grumstrup, Lundgård i Skovby Sogn og Gammelgård i Storring, for med dem at slutte accord om samme 500 læs Høes levering. 15 Maj 1724.

950
Fra Krigsråd Folsach, Kielkier. Sender mange hilsener til den Nådige Frues ganske hus og familie, med ønsket om mange gode år, og medsender til behagelig underskrivelse: Efter Kancelliets ønske, en erklæring om Selvejerne, og Krigsråd Gybergs betænkning, med påtegnede resolutioner om hjælp til de to forulykkede Rytter Bønder i Låsby og Søballe. Da han agter sig til København, bedes nævnte om Selvejerne indsendt til Kancellist von Eynen, og desuden derom en anden til Kammerherre Gabel. 10 Januar 1724.

951
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Kongelig forordning, ang om organisering af mandskabet ved Land Infanteriet, og distrikternes indeling, hvilket vil være lettest nu ved  mønstringen, end senere ved Sessionerne, hvorfor vedkommende må give møde. Amtmanden formodes ikke ubekendt med, at mønstringen for Ribe distrikts vedkommende, sker ved Kolding den 27 April og for Århus ved Clausholm den 2 Maj. 17 April 1724

952
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Kongelig forordning af 8 februar, ang den forestående Vår Sessions Plakat, men intet konkret. 24 Marts 1724.

953
Fra Folsach, Kielkier. Da den berammede Vår Session ikke har kunnet afholdes, grundet den forefaldende Mønstring samt, at indelingen i Århus Stift ikke var færdig, og der efter så lang tid, uanset eftertrykkelige erindringer om samme, stadig ikke fra Amtstuerne er sket nogen fremgang.
Så vil Sessionerne blive foretaget på følgende tider og steder: Århus Land Militcen for Haurballegårds Amt 4-5 August, Kalø 7-8-9 do, Skanderborg og Åkjær 10-11-12 do, Stjernholm den 14-15. Rytter Sessionen den 16. Dragoner Mandskabets præsentation den 17. Hvad angående Hestene kan være at forrette den 18. Derefter øvrige steder med punkter om samme. 27 Juni 1724.

954
Fra Folsach, Kielkier. Plakaten for Vår Sessionerne 1724, som efter Hans Maits allernådigste forordninger, for det her i Århus og Ribe Stifts befindende Ryttergods, og de National Regimenter Infanteri allernådigste beordrede nye reglering, om mandskabets omsættelse på efterfølgende tider og steder. Derefter datoerne m v samt 12 punkter om samme. 18 Marts 1724.

955
Fra Folsach, Kielkier. Plakat om efter Høst Sessionen 1724 i det Skanderborgske distrikt. Rytter Sessionen den 14-15 Decb, Dragon Sessionen for Major Ørtzis Kompagni den 16, og Kaptajn Neubergs Kompagni den 18 Decb. Derefter flere punkter om samme. 27 November 1724.

956
Fra Frederik den 4de, København - til Folsach. Da Kongen har udstedt en ny forordning, ang Land Militc Infanteriet, vedlægges en trykt formular, og en genpart af en formular, som viser hvorledes hvert Regiments hoved Rulle - herreds og Kompagni vis skal være. Folsach pålægges, at sørge trykning af de behøvende formularer etc. 8 Februar 1724.

957
Fra Folsach, Kielkier. [Se forrige]. Kopi af nævnte formular med efterfølgende navne og fødested på Soldaterne [muligvis kun som eksempel]: Mads Nielsen, Halseby 24 år tj Per Pedersen i Tjæreby - Per Jacobsen, Fyn 21 år tj Lægdsmanden - Olle Jensen, Halseby 30 år tj Hans Persen, Halseby - Hans Olsen, Jylland 32 år tj Jens Hansen, Halseby - Olle Pedersen, Svendstrup 20 år tj Lægdsmanden. Lægd 1: De unge karle over 14 år samt Husmænd og inderster under 35 år ved Lægds Rullen 1724: Jens Jensen 15 år, Tjæreby tj Per Nielsen ibm - Ole Pedersen 17 år, Halseby tj Lægdsmanden - Hans Madsen 20 år, Jylland tj Ole Jensen, Tiereby - Niels Persen 32 år, er indsidder i Tiereby. Lægd 2: Henrich Olsen 19 år, Tiereby tj Hans Jensen ibm - Per Madsen 15 år, Halseby tj Jens Persen, Tiereby. Lægd 3: Niels Nielsen 14 år, Halseby tj Jens Persen ibm - Michel Larsen 20 år, Korsør tj Lægdsmanden. Lægd 4: Hans Nielsen 19 år, Svendstrup tj Jens Jensen ibm. Lægd 5: Niels Nielsen 24 år, Svendstrup tj Per Larsen ibm. Ingen dato 1724.

967
Fra Folsach, Kielkier. [Se forrige]. Henviser til samme sag, om Lægdsrullerne etc. 3 Marts 1724.

958
Fra Krigsråd Morville, Munkholm. Henviser til Rentekammeret og Kongens befaling, om indsendelse af opgørelse over de penge til Kirkers reparation, som efter Kirke Sessionens bestemmelse er udsat. Ligeledes en beregning over Kirkenes indkomster, som svares til Rytter Kassen etc. Nævner også tvivlen om sidste kvartals løn til forrige Skoleholder? i Skjørring Michel Jørgensen Matting? 14 September 1724.

959
Fra Morville, Munkholm [navnet ikke ang]. Henviser til, at da han sidst var i Skanderborg, afleverede han til Amtmandens fuldmægtig, de tagne syn på de for indeværende år udsatte Kirkers reparation, med en ekstrakt på reparationernes beløb, og bad om Amtmandens attest på samme, idet de uopholdelig skulle indsendes til Kammeret, sammen med en beregning over Kirkernes indkomster etc. Beder ydmygst om bemte dokumenter m v fra Krigsråd Gyberg. Beder også om Amtsforvalteren vil inddrive de 12 - 14 rdr han siden 1721 har haft tilgode hos Mændene i Nim, som ikke har villet efterkomme Amtmandens ordre. Den 27 Juni havde han begæret 2 forspand Heste, at møde ved Solopgang hos Sognefogeden, men efter de havde opholdt ham til kl 2 eftermiddag, måtte han videre fra Koldinghus Amt til Skanderborg. Hans tjener beretter, at en del af Nim Mændene havde brugt grove ord mod Amtmanden, blandt andet at dersom N N havde haft magt, at bide som han gabede sidst de var indkaldet, da havde det vel sket. 12 Juli 1724. 

960
Fra Morville, Brantberg. Efter Kongens ordre, skal de nedbrudte materialer af Dronningborg Slots gamle  bygninger, anvendes til de Kongelige Kirkers reparation og Skolehuses opbyggelse i Skanderborg og Kolding Rytterdistrikt, og derfor befordres med vogne fra et distrikt til et andet, af Bønderne ved Ryttergodset og Godserne, jvnf tidligere meddelte. Da materialerne nu behøves ved distrikterne, vil der på mandag begyndes med dette, således der ved Dronningborg Rytterbønder vil blive leveret 20 tusinde Mursten udi Skårup hvoraf 10 - 15000 skal til Kolding distrikt o s v. 10 Juni 1724.

961
Fra Morville, København. Eftersom han i Kongens tjeneste, er blevet opholdt i København, og endnu ikke ved hvornår han kan komme derfra, og årstiden er til reparation på de Kirker der endnu ikke er repareret, beder han Amtmanden foranstalte et Kirke syn ved Birkedommeren, over disses brøstfældighed, samt indhente prisen på alle behøvende materialer etc. Med hensyn til Skolehusene, har han fået accorderet om 575 rdr, og samme godkendt, og den første termin betalt, hvorefter Entrepenørerne nu i ugen rejser her fra Staden. 21 Marts 1724.

962
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til Amtmandens skrivelse, og har efter dennes behag, berammet Kirkesynets begyndelse den 17 Januar på Ousted Kirke kl 10 formiddag, den 18 på Stilling, Hørning og Blegind hvis dagen vil slå til. Vedlægges breve til vedkommende Provst og Kirkeværge, om det måtte behage Amtmanden samme, at underskrive og forsegle, ligeledes et brev til Krigsråd Gyberg. Skulle der ønskes forandring, beder han ydmygst, at få besked om dette. 3 Januar 1724.

963
Fra General Major Lüttichow, Randers. Henviser til Kongelig konfirmation af deres, den 22 juni afsagte Kommissions dom, mellem de deputerede i Sessionen i Ålborg og Kancelliråd Brønstorf til Randrup, hvilket tidligere er meddelt Amtmanden. Af hensyn til den erklæring Brønsdorf skal give, er det nødvendig med en ny samling der, såfremt det måtte behage Amtmanden, vil holdes førstkommende 25 April i Randers. 6 Marts 1724.
Bilag: Kopi af de Deputerede i Land Etatens General Kommiss medd om Kongens konfirmation, til Lüttichau. 13 Januar 1724.

964
Fra Lüttichow, Randers. [Se forrige]. Kopi af Kongens bestemmelser i sagen, hvoraf fremgår, at Brønstorf for sine ugrundede beskyldninger, ved en offentlig erklæring skal give tilstrækkelig undskyldning, og betale 50 rdr til Officer Enke kassen samt 20 rdr til Protokollen.

Angående Soldaten Jens Madsens, skældsord mod Brønstorf som ved Hellum - Hinds herredsret afsagte dom, at denne skal give Brønstorf en tilstrækkelig afbigt, og den afsagte dom være annulleret død og magtesløs, hvorefter Soldaten der med denne nåde nyder fuldkommen oprejsning, igen skal indgå på sin plads i vedkommende lægd. 20 December 1723.

974
Fra Etatsråd Rathlow, Rathlousdal. Da vinteren sikkert endnu en tid vil være bekvem til Jagt, beder han Amtmanden tilsige de samme Sogne som man sidst havde, at møde på onsdag den 1 Marts i Hemstok ved Solopgang med 2 dages kost. Vissing og Venge sogne skal nok også tilsiges, eftersom der sidst var for få folk. Desuden at hans Skytte må få en seddel på 4 Vogne, som fra Rathlousdal næste tirsdag, kan befordre folkene til deres steder. Desuden behøver han selv 2 vogne som skal møde på Frijsenborg etc. 27 Februar 1724.

965
Fra von Plessen, Fusingø. Eftersom Amtmanden som Skifteforvalter over Stervboet på Vosøe [Vorsø] ved en skrivelse til Kongen har forespurgt om det måtte tillades, at lade Vosø stående for 16? td 2 skp Hartkorn Bøndergods, sammen med andet af boens løsøre, sælge ved offentlig Auktion,  er Plessen nu befalet, at indhendte nærmere oplysninger fra Værgerne og pårørende, for  de efterladte børn, men da disse er ham ubekendte, bedes Amtmanden indhendte oplysningerne. 27 Marts 1724.

966
Fra Skoleholderen i Skanderborg. Henviser til den store hjælp Amtmanden har ydet andre Skoleholdere til, at nyde den ret hos Bønderne, som Kongelig instruktion bestemmer, tillader ham nu også, at bede denne hjælpe ham i henseende til, at den største del af Bønderne i de tillagte Sogne, både gårdmænd og husmænd, ikke vil lade deres Børn søge Skolen så flittig og tit som de burde. Mener også, at de andre Skoleholdere får deres udvisning ørket og hjemført uden nogen disput, mens de fleste her i Sognet er så vrangvillige, at de hverken vil gøre det ene eller andet efter forordningen o s v. 9 Februar 1724.
Bilag: Navne på Husmændene i Vrold som har Børn i Skole:
Jens Nielsen, Anders Sørensen Smed, Anders Jensen, Jens Pedersen, Niels Christensen, Peder Christensen, Laurs Sigvarsen, Christen Pedersen, Rass Jacobsen, Laurs Joensen, Søren Jensen, Jens Rasmussen, Jens Clemmensen, Jørgen Pedersen, Hans Poulsen, Christen Hiulmand, Rasmus Andersen, Mogens Smed, Ane Andersdatter.

967
Fra von Plessen, Århus. Henviser til skrivelse fra Kammer Koll, at man på Kongens vegne, skal inddrage det Signet som Constatinus Torsager - der ved Hjørring Byret, er dømt 1) som en Tyv og Ransmand 2) til sine voldsbøder at betale og 3) at være General fischalens tiltale undergiven, som det har været ham tilladt at have. Desuden skal samtidig undersøges, om han har flere af samme Stempler etc, alt såfremt han findes i Amtet. 9 Juni 1724. 

968
Fra Plessen, Århus. [Se tidligere] Ang de penge som indbyggerne i Amtet har lovet til det Bergenske Grønlandske Kompagnis Lotteri, der tidligere er meldt i skrivelse til Amtmanden af 10 Februar, som vel forlængst er indkrævet af vedkommende og findes parat, skal disse nu leveres til Sr Jens Andersen Müller, Borger her på stedet, som har påtaget sig, at modtage pengene og videresende dem til København. Dog angår dette kun verdslige personer, hvad gejstlige overlades dette til Biskoppens foranstaltning. 9 Juni 1724.

969
Fra Skoleholderen Povl Michelsen i Svejstrup. Klager over, at han ikke i rette tid får det tillagte Fourage og Ildebrændsel af Bønderne. Og da der ikke af Skoleinstruksen nøjagtigt fremgår, hvornår leverancen skal ske, siger Bønderne, at om den ikke blev leveret før Philipi Jacobi [1 Maj] var det nok, og skyder sig derfor altid ind under, at endnu er der god tid, men når de får lejlighed, skal han nok få det. Han tør derfor ingen Kreaturer have, da de ville sulte. Desuden er der en del Husmænd i Sognet, som ikke vil lade deres Børn søge Skolen, uanset Præsten tit og ofte har påtalt dette, hos nogle har han tilgode for halvandet år. 7 Januar 1724. Att. af Sognepræsten.
Bilag: Specifikation [Hartkorn] på de resterende med navnene. [Se fotokopi].  

970
Fra Skoleholderen i Toustrup. Han er meget ked af, at skulle henvende sig til Amtmanden, men da nøden driver ham dertil, vil han gerne bede om undskyldning. Han har mange gange forgæves bedt Røgen Mændene om det Ildebrændsel og Fourage, som de efter bestemmelserne skal levere til ham. Klager desuden over dem i Klintrup, Oustrup og Flendsted, med angivelse af år, nævnes også Dallerup. Da Amtmanden har overinspektionen over Skolerne, ved han ingen anden, at henvende sig til, men håber på dennes hjælp. 12 Februar 1724.

971
Fra Mads Andersen Brun, Tåning [Skoleholder]. Beder Amtmanden være sig behjælpelig med, at få det han har tilgode hos nogle genstridige Inderster, som har Børn der går i Skole. Efter instruksen, skal Skoleholderenmed flid undervise såvel Inderster, som Husmænds Børn og derfor nyde 1 mk Danske eller tvende dages arbejde om året, hvilket disse har nægtet. Beder Amtmanden lade Lægdsmændene foretage udpantning. Nævner også ændring i Hartkorn. 12 Oktober 1724.
Amtmanden pålægger Lægdsmændene Jens Knob, Riis og Peder ??, Hem, at udpante.

972
Fra Skoleholder J. Pedersen Møller, Grumstrup Klager over, at han ikke kan få det Fourage og Tørv som han efter instruksen skal have. Brørup Gårdmænd - undtagen en Mogens Jensen, resterer for både 1722 og 1723, og vil ikke levere nogen af delene. Håber Amtmanden vil være ham behjælpelig. 22 Juli 1722.

973
Fra [Skoleholder] Quist, Yding. Klager over, at uanset han flere gange har forlangt af Dørup Mændene, at de skulle levere de Tørv til Skolen, som de efter Instruksen, såvel som efter Amtmandens reparticion, er pligtige, endnu ikke fået Tørvene, idet de påstår, at eftersom deres Børn på grund af den lange vej, ikke kan komme til Yding Skole, som dog ikke er nogen fjerding vej, og de derfor holder egen Skolemester, derfor ikke skal have nødig, at levere nogle Tørv. Beder Amtmanden pålægge Lægdsmanden, at sørge for inddrivelsen. 22 Januar 1724.

974
Fra N A S og I S. [lille seddel uden mening] Eftersom Simon Pedersen og hans Hustrue Anne Pedersdatter er forligt om huspenge. Nævnes en sort Ko, en sort Stude kalv og en sort Kvie. 24 ?? 1724.

975
Fra Anne Nielsdatter og Maren Andersdatter, Træden. [Bilaget er utydeligt derfor helt afskrevet] Så som ieg fattige Gamle Rytter Koene Ane Nielsdatter Nødes til, at andrage for de gode Herrer og øfrighed huor ledis ieg worder Excasuceret? og er pantet for Excequer? penge i huor wel min Mand er i Kongens tieneste, og har stået der udi 30re år, og ieg er 60 år gaml og har iche andet end som ieg kand gåe at betle min føde.
Notat: Anne Nielsdatter eller Anne Rytter qwinde, er udi Mandtallet opført for at wære fattig.

På samme bilag:
J Lige Mader er ieg Maren Andersdatter, Sl Jens Nyemands Hustru som er 70re år, og Så Worden medhanlet indog ieg huerchen Nyder Aftegt eller Noget andet, ind min føde fordi ieg går i Huset hos min Søn.
Wi fattige Koner beder aller ydmygst de gode Herrer Wille Were os behielpelig, og giffue os Nogen god Suar Så Wille Wi ønsche? dennem udi Guds trygge beschiermelse og Wi for bliffuer dieres under danig tienere. M A D  Anne Nielsdot.Træden d 1 Octobr 1724
Notat:
Nyder aftegt er Søren Nyemands Moder. Marius Rasmussen og hustru ere fattige.

976
Fra Christen Ollsen, Træden [Skoleholder] Klager over en del Bønder i Træden distrikt, nemlig Føvling Bys beboere, Våbensholm såvel som af Bredstrup Knud Nielsen, Knud Christensen og Jens Christensen, fordi de ikke vil levere ham det tillagte Hø, Halm og Tørv. 12 Oktober 1724.

977
Fra navngivne Bymænd i Yding. Klager over en, at del af deres naboer, tid efter anden har indgærdet en stor del af deres fælles gård med grøfter og andet, en del tilegner sig nogle gade Kær og Pøtter? etc, hvilket skulle være til fælles for lodsejerne og de nyder intet o s v. Jens Jensen Nørgård, Morten Andersen, Niels Rasmussen, Asmus A T S Stiissen, R N S, R I S, Rasmus Sørensen, Niels Jensen, Søren Christensen, Rasmus R I S Ibsen, Niels Nielsen Winter, S S S. 30 Juli 1724.  

978
Fra Jens Jacobsen, Sønder Vissing Den fattige Mand, der med sin Kone er over 60 år gammel, klager over Overførsterens fuldmægtig, Laus Eskesen, idet denne kræver ham for familie og folkeskat, uanset han efter forordningen, ikke skal betale denne skat. Sognepræsten Frederik Hansen, og samtlige Bymænd attesterer, at de er fattige folk. 18 Oktober 1724. 

979
Fra Vissing Bymænd og Præsten Frederik Hansen, Sdr Vissing. Attesterer, at Rasmus Michelsen og hustru af Vissing er fattige folk, og sidder med mange små Børn, tilmed er han selv vanfør. Frederik Hansen, I R S, R R S, S R K S. 20 Oktober 1724.

980
Fra Sdr Vissing Bymænd og Præsten Frederik Hansen. Attesterer, at Jens Rasmussen af Vissing er vandfør. Frederik Hansen, I R S, R R S, R K S, Rasmus R A S Andersen. 20 Oktober 1724.

981
Fra Joen Knudsen, Sdr Vissing. Eftersom han 3 gange har været under Badskærerens hånd, er han så svag, at han ikke kan det mindste, og derfor er geråden i største armod og elendighed, som mange kan bevidne, desuden har han en gammel Kone, som heller ikke kan noget, men dog bliver de plaget af Lauritz Eskesen for familieskat. Håber Amtmanden vil være de fattiges fader og forsvar, og hjælpe ham. 19 Oktober 1724.

982
Fra Jens S Jørgensen, Randers. Eftersom Kongen har bestemt, at den plads hvorpå det nu næsten nedbrudte Dronningborg Slot lå, skal udbydes i offentlig auction, gives herved alle og enhver tilkende, at dette sker den 13 Januar kl 10 formiddag i Krigsråd og Borgmester Holmers hus. Pladsen er beliggende tæt østen for Randers By, tillige med derpå og derved liggende Frugt og Køkkenhave. 10 December 1723.
Læst på Tyrsting - Vrads Ting 12 Januar 1724.

983
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Gives herved tilkende, at førstkommende 28 Januar bliver Sjelle Skovgårds have - hvori findes en anseelig del Frugttræer - udbudt ved offentlig auktion. 20 December 1723.
Læst på Tyrsting - Vrads Ting 12 Januar 1724.

984
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Gives herved tilkende, at førstkommende 18 December bliver Vosøe [Vårsø i Søvind Sogn], som står for Hartkorn 10 td 2 skp, udbudt ved offentlig auktion, og den højestbydende tillagt. Våningshuset består af 2 etager med Tegl, udhusene med Halm alt i temmelig god stand. Desuden er ved gården en Hestemølle, samt køn Skov og Tørveskær til fornødenhed, og ellers god herlighed dertil, med fiskeri i saltvand. Ligeledes bliver boens løsøre, bestående af en del Juveler, møntet og støbt Guld og Sølv, Kobber, Tin o s v samt Besætning, Køretøjer m v udbudt ved samme auktion den 18 December kl 10. 19 Oktober 1724.  

985
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Eftersom Skoleholderen i Grumstrup har klaget over, at Brørup Bymænd i 2 år, stadig ikke har givet ham det han kan tilkomme, og Bymændene i Hylke og Ustrup også mangler noget, uanset Lægdsmanden Søren Mortensen i Båstrup, efter ordre, har pålagt dem, at gøre det. Så har Lægdsmanden endnu denne gang for alle, at pålægge dem straks, at erlægge det resterende, sker det ikke, skal det uden videre ved execution eller udpantning blive indrevet. 10 Januar 1724. Påtegning: At forkyndelse er sket.

986
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til Kammer Koll skrivelse af 31, af hvilket fremgår, at Kongen ønsker de i hvert Rytterdistrikt, værende Barakkers og Staldes årlige vedligeholdelse udbudt for en vis årlig sum, til interesserede Håndværkere. For de nyopførte Barakker og Stalde til 2 Kompagnier ved Skanderborg, samt de ved Søbygård nybyggede til 2 Kompagnier, den 23 Maj i Niels Brøchners hus kl 2 slet. 19 April 1724. Læst på Århus Byting 4 Maj i prtk side 328.

987
Ikke anvendt.

988
Fra [intet navn] Århus. Efter Kongens bestemmelse, skal der holdes ny Auktion over en del Købstæders Consumption og nogle Amters familie skat, da der ved første Auktion ikke blev givet tilstrækkelig bud. I Århus Stift Grenå By Consumption, Kalø, Havreballegård, Stjernholm, Skanderborg og Åkjær Amters familie og folk skat. Derefter dato m v. 9 Oktober 1724.

989
Fra Amtmanden, Skanderborg. Henviser til Stiftsbefalingsmand von Plessens skrivelse, af hvilket fremgår, at Borger Jens Andersen Müller i Århus har påtaget sig, at modtage de penge som en eller anden af verdslig stand, har indtegnet sig for i det Grønlandske Lotteri. Pålægges derfor Kraeg, Stensballegård, Müller, Tyrrestrup, Mule, Serridslevgård, Berntsen, Hanstedgård, snarest muligt, at aflevere til nævnte Müller. 3 Juli 1724.

Omslag:

Delinqventsag.

990
Johannes Snell af Høver Birkedommer gør vitterligt, at Onsdag den 28 Juni 1724 for Retten var mødt Christian Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne, i en sag mod Smeden Hans Rasmussen, Sorring, der er arresteret i Skanderborg. Sagen angår Jens Jensens Enke i Sorring, der om natten den 26 januar skal være frastjålen nogle penge, klæder og en Kobberkedel. Peder Christensen, Låsby har ligeledes indgivet en klage på nævnte Enkes vegne, der er hans kones søster. Man fandt Kedelen i en Brønd, i Søren Sørensens have, og derfra spor til Smedens bopæl, hvor de fandt dennes sko, som passede til sporene, desuden var hans tøj vådt, og oversmurt med Kedelsod under den venstre arm. Da han desuden tilforn er berygtet, har de mistanke til ham o s v. I den meget lange sag, er flere vidneafhøringer, ligesom angivelser af tidligere tyverier fra andre. Smeden og hustru frikendes, men da han til dels selv er skyld i beskyldningerne, kan han takke sig selv for fængselsopholdet, og skal derfor betale for kost og fangeløn 15 rdr 3 mk. Actum Anno die et Loco utsupra.

Sagen underskrevet af: Knud Sørensen Andersen, Knud Sørensen Knudsen af Galten, Daniel D R S M Rasmussen Møller af Framlev, Rasmus Jensen af Hørslevgård, Niels Pedersen og Christen Børsting af Sjelle, Jens Andersen Lundgård af Hørslev, Anders Pelsen Labing.
Dommens forkyndelse underskrevet af: Rasmus R R S Rasmussen, Terkel Terkelsen Toustrup, begge af Toustrup.

På Bagsiden:

Anno 1724 den 16 November Var Jeg Birkedommeren i Skanderborg Distrikt med 2 Domsmænd Laurs Frandsen og Jørgen Dyr af Sorring, forsamlet hos Hans Rasmussen Smed for, at eske betalingen efter foreskrevne Dom og blev da i overværelse af Krigsråd fuldmægtig til udvisning, forevist som følger:

1 Kåber Kiedel 7 1/2 ~u a 2o s er 1 rdr 3 mk 6 sk

1 mindre dito med Jern greb udi 1 rdr

1 Ege Kiste uden lås for 1 rdr

En dito med Lås for 2 rdr

En schrustik 4 mk en øxe 2 mk er 1 rdr

Et furbord med åben ege fod og schofe 1 rdr

Et gl schrin uden lås 3 mk

Et Ege ?? 4 mk

Et gl Ege schrin uden lås 2 mk

En liden Kierne? 1 mk Et Bage truug 3 mk = 4 mk

En liden gl Smede Belle 10 k 2 steen Hammer 3 mk = 2 rd 1 mk

4 får Høfder a 3 mk er = 2 rd

                                                                ------------------

                                                             Summa 13 rdr 5 mk 6 sk

Rester endnu til Dommens afbetaling 2 rdr 3 mk 10 sk, afventer derefter auktionen over det pantede, om det kan indbringe det resterende.

Påbegyndt læsning pakke no 13:  B5 C – 78 

Afgivelser 1725:       

991
1 pakke Anordninger

Et rescript af 24 Decb ang skifte efter Ritmester Dupree du Svee

En pakke Rentekammer breve

En do Land Etat. general Kommiss breve

En do med Skanderborg Amtstues breve

En do forskellige breve og dokumenter om Købstæderne

En do vedkommende Amtet i almindelighed

En do med en Dellinqventsag

En do med forskellige breve og dokumenter

1726:

1 pakke anordninger

Et rescript af 25 jan ang et Ligfund i Ry Skov

Et do af 5 februar ang Landmilitcen

Et do af 13 august ang udvisning i Skoven

Et do af 26 august ang Brandordningen i Horsens

Et do af 27 aug ang udvisning til et Skovfogedhus bygning

En pakke med Rentekammer breve

En do ang Konsumptions - familie og folkeskat

En do med forskellige dokumenter, ang brandordning i Horsens

En do med forskellige breve og dokumenter - instruks for Kirkegængere på Kongens gods

En pakke Skolevæsen

Omslag 1725:

Omslag:

Land Etatens Gen Kommiss breve.

992
Fra Land Etat General Kommiss, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, og sender i den forbindelse March Passer, for den Underofficer og 20 Gemene Mand af Rensborg Garnision, som har været kommanderet til arbejde på Skanderborg Slot, hvilke Amtmanden bedes levere videre. 22 December 1725.

Omslag:

Forskellige breve og dokumenter.

993
Fra Mads Andersen Bering, Tåning [Skoleholder]. Klager over beboerne i Ovsted Sogn, som han 14 dage før Jul, og nu igen for en 3 ugers tid siden har været hos for, at indkræve fourage og tørv, som han efter instruksen kan tilkomme, men det bliver hele tiden udskudt, så han nu ikke har noget til sit kvæg. Også galt med beboerne i Riis, Elling, Bjødstrup, hvor kun en i Riis og to i Elling har leveret, i Tebstrup mangler hos to o s v. 10 Februar 1725.

994

Fra Jens Ovesen, Grumstrup. Klager over 4 karle Rasmus Rasmussen Dragon Peder Rasmussen Jens Jensen og Lorentz Lauridsen, alle af Grumstrup, der natten mellem torsdag og fredag kom til hans hus, slog døren i stykker, og kom ind i huset på Røver og Mørdiske vis, og tændte et lys ved ilden. Da han og konen kom op, blev de kastet på gulvet, blev trådt på o s v. Da de råbte om hjælp, løb karlene, bandt døren, og gik derefter på loftet med lyset, men kom ned igen, hvor de overfaldt en fremmed pige de havde givet husly. Hun løb derefter, ud og ingen ved hvor hun blev af. Samtidig medtog de både hendes og noget af konens klæder. Da de hørte han vilde klage tilbød de ham tøjet igen. 6 Februar 1725

995
Fra Rasmus Andersen, Træden - Vestbirk. [Utydelig]. Omhandler nogle ting han har opbevaret/fået af den Salige frue [Generalmajorinde Fuusmand]. 28 Februar 1725.

På bagsiden:

Fortegnelse over det, der er sat i forvaring hos Rasmus Andersen, Vestbirk af Sal Frue Generalmajorinde Fuursmans gods nemlig:

1 forseglet pakke med den Sal Frues Lin klæder

1 do skrin

4 tyske og en dansk Bog

1 nyt forværk og et nyt bagværk samt et gammelt bagværk

2 nye tyske Hø Leer

1 Slibesten, 2 Hø forke, 1 øxe og 1 pike? Hammer.

Vestbirk 7 November 1721.

996
Fra Niels Knudsen, Nedenskov Henvender sig til Amtmanden, ang hans Moders store skrøbelighed, som denne også må være bekendt med. Det bliver værre og værre med hende, så han håber Amtmanden kan finde på råd til at hjælpe ham, idet hun daglig - uanset vejret, løber til Tønning, Vissing eller andre steder for, at få Brændevin, og kommer beskænket hjem, så hun snart ikke ved af sig selv, ofte har hun en flaske i Lommen, så han er bange for hun skal omkomme på vejen hjem. Desuden tager hun alt i huset til, at få Brændevin for. Også problemer med aftægt og ophold som hun vil have for sig selv etc. Beder Amtmanden lade Lægdsmændene Anders Langballe, Tønning og Rasmus Andersen forbyde folk, at modtage tøj eller andet af moderen. Vissing Februar 1725.

997
Fra Peder Mortensen, Egebjerg Ved sin fratrædelse fra Amtmanden den 18 Oktober 1718, fik han samtidig sit Pas, så han kunne søge tjeneste hvor som helst, men Krigsråd Gyberg vil have, at han til næste Session skal komme til Ladegården for, at være Soldat for hans Gods. Dette kan ikke være rigtigt, eftersom han er født på Urup Gods. Amtmanden bedes hjælpe ham, så han efter Passets indhold, kan søge sit brød uden nogen vanskelighed. 21 April 1725.

998
Fra Rytterbonden Rasmus Nielsen, Yding Henviser til sine tidligere henvendelser til Regimentskriveren ang, at han - uanset han er en fattig mand - er plaget af, at bære og følge fattige som kommer til ham, fordi der er så langt til næste nabo Peder Terkelsen, nævner der er 6 gårdhuse imellem dem, de 2 tilhørende Kongen og de 4 Grev Reventlov. Efter ansøgning, har Regimentskriveren givet til svar, at han kun skal følge til det nærmeste hus som er Kongens, og man derfra så skulle følge til næste o s v, men ingen vil følge denne ordre. Bymændene vil heller ikke hjælpe ham, så han håber nu Amtmanden vil støtte ham. 30 Juli 1725.

999
Fra flere underskrevne mænd i Fruering, Hvolbek, Svinsager, Virring og Fastrup. Klager over Skanderborg Ladegårds mænd, som har forment dem adgang til en vej, som de ellers så længe nogen kan mindes, har kørt på fra Fruering til Ladegårde. Krigsråden [Gyberg] har ved Lægdsmændene ladet dem vide, at såfremt de vil undgå udpantning og ført i fortræd, må de ikke længere anvende vejen, men i stedet køre omkring Vester Mølle og forbi Skvæt Mølle, og derefter til Ladegård eller mod Skanderborg. Håber på Amtmandens hjælp. 30 Juli 1725.  

1000
Fra Møllerne i Boel - Edslev - Engerslev og Aldrup, Jens Pedersen, L. Høvinghoff, Søren Mortensen, Godhardt Berendt Boller, Lyngby, Erik Rasmussen Klager over samtlige mænd i Blegind, fordi de på en bestemt tid hvert år, ved opstemning stopper vandet fra Blegind Sø, så der ikke kommer vand til Møllerne, ikke mindst har det skadet dem i dette år, hvor vejret har været vanskelig, at Søen har været opstemmet i 13 dage, så de fleste af dem ikke har kunnet male Korn, men Søen til gengæld er blevet så stor, at de daglig må frygte en ulykke. Solbjerg mændene har desuden opkastet den Dæmning, som Blegind mændene tidligere byggede, og derved er der sket skade for de Møllere som bor næst ved o s v. 1 August 1725.

1001
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Angår afholdelse af Auktion, over forpagtningen af  Kongens og Kirkens anpart Korn og Kvægtiende i forskellige sogne, på Amtstuen den 22 Juni, for indeværende år samt 1726 - 27. 14 Juni 1725.

1002
Fra Præsten H Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg]. Henviser til Thygesen på Mattrups skriftlige betænkning, om et værgemål som Ulsøe tidligere har talt med Amtmanden om. Omtaler desuden sin fader Krigsråd Ulsøes kaution. 19 Februar 1725.

1003
Fra Christian Hertze [På Tysk - længere sag under 12 punkter]. Angår beplantning af de åbne Skovstrækninger i Skanderborg og Silkeborg Amter. Beplantningen skal ikke være i yderområderne, men hvor der er beskyttelse for Vestenvinden, desuden foreslås, at der som beskyttelse mod dyrene, skal anlægges en dyb grav og hegn omkring det tilplantede. Nævnes også, at der skal graves huller til Træerne. Til det omtalte arbejde vil der daglig være brug for 15 - 16 dygtige mennesker, som Lægdsmanden skal sørge for, møder på angivne steder, medens Regimentskriveren skal foretage det fornødne, mod dem der evt udebliver. Ingen dato 1725.

1004
Fra R Christensen Leth, Eldrup Herreds og Byfoged. På dennes vegne blev den 10 December 1725 udmeldt Søren Christophersen, Egebjerg, samt 2 synsmænd Bertel Andersen og Peder Sørensen ibm, til at syne og besigtige liget af Anders Themesen af Egebjerg, der var fundet i Egebjerg Tørvemose. Han var mellem 9 og 10 natten før, gået ud efter nogle Tørv, og derved omkommet. Der var ingen tegn på liget, som kunne begrunde andet, end en ulykke. 21 December 1725.
Amtmandens påtegnelse, at da det er en ulykke, må begravelsen ske efter kristen skik. 29 December 1725.

1005
Fra Jørgensen Vinten [Birkedommer, Niels Jørgensen], Stensballegård. Ifølge Amtmandens ordre, har han sammen med 2 mænd Hans Eriksen og Anders Nielsen, begge af Haldrup, været på Urup for, at bese Kaptajn Müllers Stutteri, som denne efter Kongelig forordning af 16 Juni 1686 har ladet indrette. Det består - foruden de til brug havende - af 4 dygtige Hopper og en dygtig Stod Hingst, som hermed attesteres. 3 Juli 1726

1006
Fra Ritter, Vengegård. Henviser til Amtmanden skrivelse, ang den plads Gartneren Sr Herts ønsker indhegnet til Mistbed, med Staver og Gærde, om disse er blevet udvist. Skovridderen Peter Mønster har både for sidste og dette år fået ordre til, at forevise de 12 læs som Skovrullen bevilger, men som for 1724 ikke er blevet fordret af nogen, undtagen til Rytter Koblerne og Kålhaverne, så er der heller ikke blevet anvist mere. 10 Februar 1725.

1007
Fra Ritter, Vengegård. [På tysk]. Brevskriveren anmoder Amtmanden om, at ville underskrive medsendte 8 stk ordrer hvori nævnes, at Svin skal være ringet når de skal være i Skovene, samt afskaffelse af Geders udsættelse sammesteds. Papirerne bedes ligeledes underskrevet af Conferentsråd Rathlow, og derefter returneres til brevskriveren, som derefter kan aflevere dem til Hr Seerup [Regimentskriveren]. 24 Oktober 1725

1008
Fra Præsten [Müller] i Svejstrup. Klager over Rytter Bønderne i byen, fordi de i nogle år har forsøgt, at formene ham, den fra alders tid havende vandvej til en Dam, som ligger i marken lidt nord for gården. I dette år har de sat gærde op midt på vejen, og påstår samtidig, at Præsten skulle opsætte sin andel af samme. Vel kunne man vel i dette år komme til Dammen, idet den ligger i fælleden, men en mand har der oppløjet o s v. Som bevis på sin rettighed, henvises til et syn, han for 3 - 4 år siden fik foretaget, hvor bl a nogle gamle mænd, der tidligere har tjent i Præstegården, kunne vidne om samme. 18 Maj 1725. 

1009
Fra Fædder, Horsens. Muligvis har Præsten Peder Toxverd til Lundum og Hansted, i sin indberetning om Mandtal, til forpagteren af Familie og Folkeskatten Niels Nielsen i Århus, anført Madame Riiber i Hansted, uden nærmere, at forklare på hvad måde og hvorfor hun bor der, hvorefter man kan tro hun har midler, og derfor vil afkræve hende skat eller give hende andre besværligheder. Thi fordi hun har midler, påbyder forordningen ikke, at betale for det hun hverken er eller bliver. Stedet hun beboer er en halvgård, som hun har fæstet på samme måde som andre. 1 Juni 1725.

1010
Fra Birkedommer Snell, Høvergård. Så snart han fik Amtmandens ordre om, at indsamle pengene hos vedkommende, for Ry Broes opbyggelse, gav han Lægdsmændene besked på hurtigst muligt, at sørge for inddrivelsen, men indtil nu har han aldeles intet modtaget, og nogle Bønder har ovenikøbet svaret, at de ikke vil betale uden udpantning. 15 Februar 1725. Notat: Den 17 givet ordre til udpantning hos de skyldige.

1011
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Beder om Amtmandens betænkning på vedlagte sag, og udbeder sig samtidig dennes svar på det indgivne, ang hvad de umyndige Gyldencroners arv er, som fru Gehejmerådinden skal svare, og hvad der fra Ritmester Luedzows fordring bliver tilgode til arvens afbetaling, så han kan få sagen færdiggjort. 8 August 1725.

1012
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Efter Gehejmeråd von Plessens ordre, har han sammen med nogle af Horsens Skomagere, været i Nim Præstegård hos Præsten Erik Bang for, at søge efter nogle Huder, som han og Hustruen er mistænkt for, at have opkøbt i omliggende Landsbyer, til største skade for Skomagerne. Man fandt 72 Huder, som efter Skomagernes forlangende, blev lagt på 2 Vogne og kørt til Horsens, til tryg og sikker forvaring indtil sagens uddrag fremkommer. Da Skomagerne nu vil føre Tings Vinde, kan han ikke dømme i sagen, fordi han var med i Præstegården, og beder Amtmanden ordinere en anden. 8 August 1725.

1013
Fra Müller, Tyrrestrup. Eftersom han ifølge forordningen af 16 Juni 1686, har oprettet et Stutteri på Gården, bestående af 4 gode Hopper og en Stod Hingst, mener han, at der for det års Juli termin og fremover, kan gives frihed til 2 personer for Konsumptions og folkeskatten. Beder Amtmanden på sine vegne, give ordre til Birkedommer Niels Jørgensen, om i den henseende, at efterse Stutteriet. 1 Juli 1726.

1014
Fra Gyberg, Skanderborg. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf han fornemmer, foruden det der er kommet fra Kammer Kollegiet, at auktionen den 8 November over Fiskeriet i distriktet, er godkendt af Kongen. Dog fremgår det ikke hvornår betalingen for forpagtningen skal svares, og da det nu er lang tid siden, må han erindre om dette, ligeledes om han skal sørge for kontraktens omskrivning på stemplet papir, før den afleveres til Amtmandens eftersyn, er også i tvivl om han, eller Amtmanden skal give forpagterne besked om godkendelsen. Omtaler også problemer med Rytterbrændet i Ovsted Sogn, samt Føvling bøndernes hugning af Træ en dag, hvor hverken Officerer eller andre var tilstede, hvorefter Officererne påstår, de ikke har fået det der tilkommer dem. 27 December 1725.

1015
Fra Gyberg, Skanderborg. Henviser til Kammer Koll ordre, ang det Tinghus som hidtil har stået ved Låsby, men nu skal flyttes til Hemstok. Beder Amtmanden give ordre til Rettens Betjente om flytningen og, at Retten skal holdes i Rasmus Laursens hus i Hemstok, indtil det gamle Tinghus er nedtaget og igen opsat i Hemstok. 22 August 1726.

1016
Fra Gyberg, Skanderborg. Erindrer om sin henvendelse, med påberåbte synsforretning ang Betleren Mikkel N af Elling, som er funden død på Borup Mark, udbeder sig Amtmandens betænkning i sagen. 8 December 1725.

1017
Fra Gyberg, Skanderborg. Henviser til Amtmandens skrivelse af 16 hujus, med uddrag af Ting Protokollen, ang det i Ry Skov fundne døde menneske, som det endnu ikke har været muligt, at finde ud af hvem er, langt mindre hvem Banemanden har været. Efter Rettens kendelse, må det døde menneske nedsættes i åben grav på Kirkegården, hvilket nu er sket. 22 November 1725.

1018
Fra Gyberg, Skanderborg. Fremsender til Amtmandens underskrift, 10 Plakater ang Auktionen over distriktets Fiskeri, som han beder om, må returneres med Budet, hvorefter han skal besørge dem publiceret på vedkommende steder. 22 Oktober 1725.

1019
Fra Gyberg? Skanderborg. Opgørelse over Skanderborg Distrikts Proprietær og Gejstlige gods, Annexgårdene undtagen, som ligger i Skanderborg Amt, med oplysning om hvem der er ejer - eller disponerer over samme, med ang af Hartkorn. Ingen dato 1725?

1020
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. På Mikkel Lauridsen af Virrings, klage over placeringen af Skolehuset i Virring, kan meldes, at man først efterså 2 pladser, den ene var for lille, og desuden stod Hyrde huset ved ene ende, og ved den  anden ende et af Bymændenes huse. Det andet sted ligger ved siden af Byen, uden nogen beskyttelse for alle vinde, og desuden en sid og våd plads, så ingen af stederne var så gode som den bestemte plads, som Bymændene forklarede, var indtaget fra deres fælles gadejord. Tilhører det derimod manden med rette, må Bymændene give ham vederlag derfor. Således er Moldrups forklaring, som var på stedet, og skulle han ikke have gjort det der var bedst. 1 Juni 1725.

1021
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens bestemmelse af 8 December 1725, blev han pålagt, at føre Tingsvidne, ang dødsårsagen på den fundne døde Betler Mikkel Nielsen af Elling, Borup Mark, hvilket også skete, og et udtog afgivet til Amtmandens bestemmelse om, hvorvidt der måtte påkastes jord på den åbne grav, hvori liget er nedsat. Men da brevet ikke var forseglet af Rettens Betjente, og udstedt som et Tingsvidne, ville denne ikke modtage det. Eftersom det døde legeme vel burde påkastes jord, og Rettens Betjente ikke vil give ham Tingsvidnet beskreven på slet papir uden Amtmandens ordre, bedes denne give en sådan til Birkedommeren og Skriveren. 21 Maj 1726.

1022
Fra Gyberg, Skanderborg. [Se tidligere] Efter han har ført sagen, angående det for lang tid siden fundne døde menneske i Ry Skov, med afhøring af såvel Sandemændene som beboerne i Ry, har han stadig ikke fundet ud af hvem denne er, eller hvem der har ombragt ham. Han har  omsider, efter Rettens kendelse, fået det fra Skoven og nedsat i en åben grav, og beder om Amtmandens betænkning i sagen. 18 Maj 1725.
Notat: Eftersom der er falden dom i sagen, godkendes dette af Amtmanden.

1023
Fra Gyberg, Ladegården. Henviser til det fra Amtmanden modtagne brev, fra Bertel Fædder i Horsens, med kopi af Tingsvidne fra Vor Nim herred ang Jens Nielsen, som Fædder - på sin Principals Madame Elisabeth Chierstine Clausdatter afg Rådmand Ribers vegne - forlanger, at han skal indfinde sig på hendes Gods, fordi han er født i Underup under Godset, men ulovligt har undvigt, iflg Tingsvidnet er han 20 år og har i 5 1/2 års tid opholdt sig på Ryttergodset, først sig hos sin Morbror Jens Pedersen Vandmand i Træden, nu tjener Krigsråd Gyberg. Denne mener ikke det kan kaldes ulovligt, da karlen kun var 14 år, da han uden pas m v forlod Ribers Gods. 15 Februar 1725.
2 Bilag: Tingsvidnet fra Vor - Nim herred og brevet fra Fædder.

1024
Fra Jens Seerup Jørgensen og Krabbe, Randers. Henviser til Kongelig befaling, dat Koldinghus 26 Juli, til dem som Kommitt for Reluitions og Ryttergodset, iflg hvilken det befales straks, at reluere og indløse Godset, og derefter foranstalte, at alt det øvrige reitionsgods? som ligger i Regimentets distrikt bliver for 4 rdr pr td Hartkorn, i såvel freds - som krigstid, skal desuden levere 3 læs Hø af hver 8 td Hartkorn, som betales med 3 mk pr læs, endelig køre 6 læs Brændeved eller Tørv til et anvist sted, dog ikke over 3 Mil etc. Desuden flere andre bestemmelser, bl a for Godsejernes Bønder m v. 14 September 1718.

1025
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Fremsender hermed kopi af Kongelig Resolution af 16 Juli 1718, med de Kommitt påskrift, hvilken pålægger Godsejernes Bønder, at køre 6 læs Brænde af hver 8 td Hartkorn til Barakkerne og desuden når ønskes, at levere 3 læs Halm mod 3 mk betaling på læs, medens den anden Kongelig Resolution af 11 Januar 1723, som de henviser til, er Gyberg ubekendt. De indkvarterede, klager over Godsejer Bønderne i Ørridslev, Ørskov og Vinding - hvis Hartkorn og ejere, han tidligere har oplyst Amtmanden om - uanset mange anmodninger, ikke vil køre det tildelte Brændeved, også galt med Rytterbønderne i Elling, Emborg og Hørning. 25 Februar 1726.
Notat: Sendes strax fra Legdsmanden i Tebstrup til Urup som magtpåliger [Brevet adress til J Grabow til Urup]

1026
Fra Gyberg, Skanderborg. [Se tidligere]. Henviser til tidligere, ang den på Borup Mark dødfundne Michel Nielsen af Elling, som han afventer Amtmandens bestemmelse om. Nævner også Auktionen over Fiskeriet, hvor han endnu ikke, uanset forespørgelsel, har fået medd om hvornår indkrævningen af forpagtningsafgiften skulle påbegyndes. Hospitalsgodset i Vinding, som ellers kunne tilkomme, at levere 12 læs Rytterbrænde, er ved deling nedsat til 6 læs, men ikke desto mindre har de dog ladet deres andel ligge i Skoven, og rent ud sagt, at de ikke ville køre det. Sender mange gode ønsker for det nye år. 12 Januar 1726.

1027
Fra Gyberg, Skanderborg. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Lorentz Laursen, forlanger Michel Rasmussen i Grumstrup, at denne bliver løsladt fra Arresten til sagen er afgjort. Når kautionen bliver stillet, har Gyberg - hvis Amtmanden finder det for godt - intet, at indvende, uden alene dette, om man så ikke samtidig, kunne få stillet kautionen, for de 2 andre anholdte personer i Portstuen, da det ellers ville betyde en temmelig omkostning, som man kunne få besvær med, at få erstattet.
Ved Tvilum Kirke henstår 15000 Mursten, ankommen fra Dronningborg, som skal anvendes til Kirkernes reparation, til den videre transport, har han tilsagt samtlige de heromkring liggende Bønder, kan derfor måske ikke skaffe så mange Vogne som behøves, til hjemkørsel af Brændeved fra Boes Skov, medmindre de skal tilsiges, når de er færdige med deres nuværende rejser, håber det kan udsættes. Gartneren Mons Hertz har også i disse dage forlangt Vogne, til kørsel med Gødning til Haven, men de mangfoldige rejser forhindrer, at der strax kan stilles Vogne til rådighed. 13 Februar 1725.

1028
Fra Gyberg, Skanderborg [Se tidligere]. Sender mange gode ønsker for det nye år. Ang sagen mellem Hans Smed i Sorring, og Jens Jensens Enke, er Smeden kun blevet dømt til, at skulle betale for Kosten og Fangevogteren, men da Birkeskriveren desuden kræver 1 rdr 2 mk 8 sk, har Gyberg i mindelighed forsøgt, at få Enken til, at betale dette eftersom hun er blevet forskånet for andre udgifter, herunder til Stemplet Papir, som Gyberg har betalt, men hun vil ikke godvilligt betale, hvorfor han ønsker Amtmandens mening, om ikke hun bør betale evt - ved udpantning, siden man vel ikke kan afvise Skriverens salær. 4 Juni 1725.

1029
Fra Krigsråd Morville, Brandtbierg. Han har haft besøg af Gybergs fuldmægtig Mons Niels Moldrup, som ville gøre afregning for Kongens indkomster fra Kirkerne i Skanderborg Rytterdistrikt for året 1725, der ikkun er 1730 rdr 55 5/6 sk. Brevet indeholder forskelligt om dette, med diverse udgifter o s v. Fremgår at der er udbetalt løn til 6 Skolemestre for et kvartal, så det var billigt, om de øvrige 14 også fik for 1 kvartal af de 2 som der allerede er forfaldne, resten må de vente med til Tiende pengene for indeværende år indgår. 5 August 1726.

1030
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til den akkord der ved sidste samling på Urup, blev indgået med Murermesteren Niels Andersen af Fåborg, ang Fruering Kirkes Mure. De i den anledning, forfattede kontrakter, afleveres af Svogeren Mons Hynitz til Amtmandens underskrivelse, desuden en anvisning på 149 rdr 2 mk til indkøb af materialer til samme Kirke, som Håndværkeren mangler. Hvis der af Kirkens beholdning ved reparationen, kunne blive tilstrækkelig, til et kvartals løn til Skolemesteren, var det godt hvis dette kunne blive anvist, thi der er en del som trænger hart dertil. Håber Amtmanden vil give en General anvisning på et kvartal til Gyberg, som er på 120 rdr. 29 Juni 1726.

1031
Fra Morville, Brandtbierg. Vedlægger den sidst forfattede Kontrakt med Murermesteren, ang reparationen af Fruering og Vitved Kirker, som Amtmanden - såfremt de er i orden - bedes underskrive. Med sidste post har han modtaget Kongelig Majestæts allernådigste befaling, om i København, at afhente nogle hugne Sten, hvori er indgraveret en inskription, som skal sættes op over døren på hver af de grundmurede Skolehuse i Distrikterne, og dette med et særligt tilsyn, så de ikke bliver beskadiget. Desuden om afhentningen af nogle 1000 Bøger til bemelte Skoler. Da afhentningen skal ske uden ophold, vil det tilføje ham en besværlig rejse. 25 Juni 1725.

1032
Fra Morville, Brandtbierg. Netop nu ankom Murermester Niels Ollesen af Randers og tilbød, at ville påtage sig reparationen af 3 - 4 af de Kongelige Kirker, og med dygtige Svende straks påbegynde arbejdet. Morville har derefter - håbende på Amtmandens godkendelse   -  akkorderet med vedkommende om Fruering Kirke, der ved synet var ansat for 400 rdr, Blegind ansat for 120 rdr og Skanderup for 70 rdr ialt 590 rdr, men akkorderet med Murermesteren om 225 rdr, og således en besparelse på 365 rdr. Han tvivler på, at Amtmanden vil kunne opnå en bedre akkord hos nogen. Henviser til tidligere skrivelse om en Murermester fra Horsens, men mener ikke han kan gøre det billigere, men hvis Amtmanden kan opholde denne til Søndag, hvor den anden har anmeldt sig til denne, kan der måske gøres bedre aftale. 25 Maj 1725
Notat: Hvis Amtmanden bifalder aftalen, bedes der anvist Vogne til Murermesteren.

1033
Fra Morville, Verst Kirke. Sender hermed den tidligere omtalte Murermester fra Fyn, og beder Amtmanden akkordere med ham om Fruering og Vitved Kirker, eftersom det er ham helt umuligt, at møde op fredag på grund af Kirke syn, men vil så snart det er muligt ankomme til Urup. Murermesteren kan straks påbegynde arbejdet, og hvad der mangler af materialer vil blive klaret, såsnart det er afgjort om han skal udføre arbejdet. 28 Maj 1726.

1034
Fra Morville, Starup i Kolding Rytterdistrikt. Henviser til Amtmandens brev. Ved ikke hvornår han er færdig med Kirke synene, og derefter kan følge med Murermesteren, så en endelig aftale kan ske om Fruering og Vitved Kirkers reparation, men da han nu har opholdt denne i over 8 dage, bedes  Amtmanden derfor på alles vegne akkordere med vedkommende. Vil denne ikke dette, bedes om hurtigst mulig besked til Brandtbjerg, så vil han forsøge, at ankomme til Urup førstkommende Søndag. 25 Maj 1726.

1035
Fra Morville, Horsens. Henviser til sidst trufne aftale ved samlingen, og vedlægger til Amtmandens underskrivelse og videre besørgelse til Birkedommeren, "vi kan derved befri os for ansvar i hvorledes udfaldet vil blive" Spørger om der ikke har henvendt sig nogle Håndværksmestre, som vil påtage sig reparationen af de Kirker der er udsat. Morville har ellers skrevet til de omliggende Købstæder, om der var Håndværkere eller Købmænd, som ville påtage sig arbejdet og leverancen af materialer, men uanset bekendtgørelse på Rådstuen, har ingen  villet påtage sig nogle af delene. Er i dag i Horsens for, at forsøge at indgå en aftale om samme, om Materialer mod kostbar betaling, kan der måske indgås aftale, men ingen Murermester undtagen Niels Branthand, som på Søndag vil efterse Fruering Kirke, og derefter vil melde sig hos Amtmanden. Eftersom Fruering Kirke særdeles trænger til reparation, beder han ydmygst Amtmanden indgå akkord om denne. 23 Maj 1725.

1036
Fra Morville, Brandtbierg [Se tidligere]. Eftersom Byfogeden i Vejle ønsker, at få udleveret nogle af de graverede Sten, som skal anvendes ved Skolerne [opsættes over Døren], bedes meddelt hvormange Skoler, der efter den sidste indeling, bliver i Skanderborg Amt, med Sognene og Byernes navne, og hvor Skolerne er og skal opbygges, så Stenene kan bliver leveret diverse steder. Der er ialt 60 Sten til de 3 distrikter. Desuden har han 10000 Cathes og A B C liggende i Vejle, som også skal fordeles på Skolerne. 14 Februar 1726.

1037
Fra Morville, Brantberg. Efter såvel Amtmandens som Justitsråd Seerups skrivelse, fornemmer han, at der bliver ialt 24 Skoler i Skanderborg Rytterdistrikt, og derefter 4 Skolemestre mere end der før har været. Henviser til Kongens flere gange mundtlige tilkendegivelser, at Skolemestrene ikke skal gives løn før Skolehusene er byggede, dog må måtte de gerne antages, men skal indtil da klare sig selv, hvilket også Gabel på Clausholm og Koldinghus bekræftede, var rigtigt. Morville mener ikke, der endnu er truffen nogen bestemmelse om, hvorfra lønnen skal komme til de 4 Skolemestre i Skanderborg, og de 6 i Kolding distrikt, siden der før kun var 20 i hvert. Spørger om ikke Amtmanden mener det er bedst, at vente med ansættelsen af flere, før man har truffet aftale med Kammer Koll. 3 Marts 1726.

1038
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til modtagne skrivelse fra Rente Kammeret, med Kongens bestemmelse og befaling af 15 forhen, hvorefter Morville skal træffe aftale med vedkommende Amtmænd, om anskaffelse af kasser til opbevaring og beskyttelse af Kirkernes indkomster. Spørger om Amtmanden har en sådan, eller anser for bedst, at få en sådan købt og indrettet. Spørger hvornår det måtte passe Amtmanden, at der foretages syn på de Kirker som i indeværende år skal repareres. 1 Marts 1725.
PS: Kirke Synet er berammet den 12 i Kalø og den 15 Marts i Dronningborg Amt
Bilag: Kopi af Kongens bestemmelse ang Kirkernes indtægter: Vi ville allernådigst, at Kirkerne skulle tillægges ikke alene de for Tienden oppebærende 2 mk 8 sk fuldt ud, men endog at de derforuden godtgøres deres Landgilde etc. Nævner vilkårene hvorunder, Kirkeinspektørerne skal vedligeholde Kirkerne og Skolerne, når de først er sat i stand.

1039
Fra ??, Haderslev. [På Tysk] Omtales en fordring, som Søren Petersen fra Vådvid under von Plessen, har mod Peter Pedersen Friesman i Ødis Bramdrup, sidstnævnte benægter, at være noget skyldig, og kender i øvrigt ikke Søren Petersen, kender heller ikke Niels Christophersen, som også nævnes i sagen. Brevskriveren tvivler ikke på Friesmans udsagn, og mener der kan være sket forveksling af nogle personer. Faderen til Peder Pedersen Friesman, som ligeledes bor i Ødis Bramdrup hedder Peter Nielsen Friesman, udtaler sig på samme måde som sønnen. I Ødis Bramdrup findes endnu en af navnet Peder Nielsen Friesmann, men så vidt brevskriveren ved, driver denne ikke handel med Kvæg. Søren Petersen må derfor forklare sig nærmere, og fremkomme med fornødent bevis. 17 Oktober 1725

1040
Fra de Samitz Skanderborg. Omtales en kone i Tåning, som har indgivet et brev på grund af et tyveri, der er overgået hende, hvilket hun beskylder en Ordonnans Per Terkildsen fra Yding for. Brevskriveren har undersøgt sagen, hvorefter det viser sig, at den mistænkte ikke har forladt sin Barak, og heller ikke været borte fra Skanderborg i det tidsrum, tyveret skal være begået. 19 Marts 1725

1041
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Plakaten om den forestående Vår Sessionen, og sender samtidig mange hilsener og gode ønsker for det nye år. 19 December 1725.

1042
Fra Folsach, Kielkier. [Se forrige]. Plakat efter Kongelig allernådigste forordning af 27 Marts om Vår Sessionen, med angivelse af hvor - hvonår o s v samme skal afholdes. 18 December 1725.

1043
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Sr Simmen Bråds resolution ang et Hospital, hvorefter han omtaler ændringen af Hartkornet, og hvad der skal svares deraf. Hvis Hospitals Bønderne har haft besværing med rejser og kørsel, enten til Sessionerne eller andet sted, eller om den nævnte Mads Christensen har haft besværing, burde de have betaling. 5 December 1726.

1044
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til den i forordningen af 8 febr 1724 nævnte Krigs Kancelli liste, og forklaring om de ved sidste mønstring kasserede, og til forbedring udsatte mandskab, vedlægger en liste til videre befordring til Obersten og Kompagni Cheferne. 8 Novb 1725.
Bilag:
Liste på det mandskab, som ved den Generale mønstring 1725 til kassation er udsat, og anset at forbedres i Skanderborg Åkjær Amter:
Kaptajn Müller: Gods eller strøgods navn: Rodstenseje Gods - Olle Sørensen Snærild - tjent 18 år virkelig kasseret. Handsted Hospital - Søren Pedersen Hansted - tjent 3 år - kasseret.
Kaptajn Metzlaf: Urup - Jens Christensen Bøgballe - kasseret - Strølægd i Nim: Niels Pedersen Fårvang - kasseret.

1045
Fra Folsach, Kielkier. Fremsender Plakat, ang Rytter og Dragon Efterhøst Sessionens afholdelse. 6 September 1725.
Bilag: Plakaten med forskelligt om samme, hvoraf fremgår at Sess afholdes i Skanderborg 9 - 13 Oktober 1725.

1046
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Kammer Koll skrivelse, ang bevilling til udvisning til broen over Tanderup Å, og befaling ang betalingen af omkostninger til samme. Desuden nævnes den deserterede Lars Sørensen, henviser til 4 bilag til underskrivelse og videresendelse, han formoder General Major Staffeldt bliver bragt på andre tanker. Nævnes at Amtmanden nu er ejer af Urup. 17 April 1726.

1047
Fra Folsach, Kielkier. Omtaler behandlingen af Stervboet efter Generalmajor Fursmand og frue, som han adskillige gange har rykket Tantzener for, men har fået at vide, at forsinkelsen skyldes deres Sagførers mange forretninger. Vedrørende skiftet, er der altså ikke noget indtil da at gøre. Ang Hospital forstander [Århus] Niels Nielsens påstand, så har han gjort hvad ham tilkom, hvis han så snart Rasmus Eriksen var tillagt Hospitalsgodset, havde anmeldt dette, men i stedet intet siger før karlen er kasseret, som er årsag til alt. Har desuden betydet samme, at de også har en anden karl Niels Sørensen som også er kasseret. Kielkier 21 Januar 1726.
Bilag: Ang Århus Hospitals Forstander Niels Nielsen. Rasmus Eriksen er af Steffen Hofgårds gods, og desuden er Niels Sørensen som er leveret af Hospitalet også kasseret, så Hospitalet mangler, at levere en Rekrut, hvilket han skal rette sig efter inden 3 uger. Kielkier 23 Decembr 1725.

1048
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til svarskrivelse fra General Kommiss, hvori påberåbes Rytter forordningen og den tid Rytterne lå hos Bonden, men dette Regiments indkvartering nu er ganske anderledes. 10 Marts 1726.

1049
Fra Folsach, Kielkier. Plakat om Vår Sessionen 1725, efter Kammerherre etc Gabells bekendtgørelse af 20 januar. Exp i Skanderborg Åkjær Amter 3 Marts. [11 punkter om samme]. 25 Januar 1725.

1050
Fra Jens Seerup Jørgensen, Hald. Henviser til Amtmandens skrivelse af 22de. Svarer på denne, at det er forkert hvis Rentekammeret mener, det Skanderborgske Rytterdistrikt består af 65000 td Hartkorn, idet det akkurat består af 5731 td 3 skp 2 fc, som Amtmanden også angiver, hvilket Kammeret også skal have at vide, så de kan få det efterset. Med hensyn til flere Skolers oprettelse - end de bestemte 20 stk - i Skanderborg og Kolding Rytter distrikt, er dette meget godt for den gemene Almue som har Børn til Skolen, idet det da bliver lettere for disse, men for de berørte Skolemestre, ville disse derefter få mindre af det tillagte Hø - Halm og Tørv, da der ikke ville være så meget Hartkorn til hver som forhen. Skal der altså indrettes 5 Skoler mere end de 20 kan der kun blive 229 td Hartkorn til hver Skole, til rest 6 td 3 skp 1 fc. Beregning over Skoler i det område under Silkeborg Amt, som hører under Skanderborg Ryttergods m v. 1 Februar 1725.

1051
Fra Benzon, København. Henviser til Kongens ordre af 31 Maj, om de endnu uindleverede og uafgjorte Ammunitions regnskaber, man har ladet trykke nogle Plakater, hvoraf vedlægges 5 som Amtmanden bedes besørge til videre efterretning. 14 Juli 1725.

1052
Fra ??, Koldinghus. Henviser til Slotsfoged Beckers angivelse af 24, iflg hvilket Kongen har bestemt, at indbyggerne i Horsens for eftertiden, når Kongen ankommer til Skanderborg, skal levere 16 Senge, som Magistraten sammesteds også inden kort tid vil få ordren om. Samme ordre bestemmer ligeledes, at de som skal levere Sengeklæder, men som er modvillige, af Amtmanden skal udsættes for forsvarlig execution. 29 August 1725.

1053
Fra Jens Seerup Jørgensen, Seill. Henviser til Amtmandens skrivelse, med kopi af Kammer Koll, ang den forandring som Kongen har bestemt, med hensyn til Skolehusene i det Skanderborgske distrikt således, at i stedet for de tidligere bevilgede 10 Skolehuse i Skanderborg og Kolding distrikt, nu kun skal bygges 8. Iflg samme skal der kun bygges 1 i den del af Silkeborg amt, som er under Distriktet, men mindre end 4 kan ikke klare det o s v. 1 Maj 1726.

1054
Fra Jens Seerup Jørgensen, Seill. Henviser til Amtmandens skrivelse af 13 hujus, med Kammerets samme, hvorefter han mener, at han og Amtmanden er overdraget, at undersøge en del gamle restancer på Rytter distriktet, og derefter indgive deres betænkning om samme. Foreslår, at dette sker i Skanderborg den 3 December, da han på grund af nogle Kirke syn og andre Kongelige forretninger ikke har tid før. 31 Oktober 1725.

1055
Fra Folsach, Kielkier. Eftersom Kongen ved Kammerherre Gabel, har beordret Kompagniernes komplettering ved en almindelig Rekruttering, så hurtigt som muligt, så det nye mandskab inden forårs mønstringen, kan findes så nogenlunde til Eksersits, fremsendes nogle plakater om samme. 26 Januar 1725.

1056

Fra Niels Jensen Møller, Toustrup Mølle. Klager over forpagteren af Consumptions og familieskatten Sr Lars Eschelsen, idet han ved execution, nødtvungen har måttet betale disse skatter, ligesom andre Møllere udenfor Distriktet, og det alene med den begrundelse, at Møllere er Proprietær gods, som er lagt til Rytter kassen, hvorved han dog ikke har fået nogen lindring i udgifterne, eftersom han betaler alle de tidligere udgifter. Da han blev krævet for skatterne, spurgte han Gyberg om dette, men denne svarede, at han skulle betale på samme måde som andre Møllere i distriktet. 10 September 1725.

Omslag:

Delinqventsag 1725.

1057
På bagsiden af omslaget:
Århus den 26 August 1808. General Kommandoen har under den 24 dennes tilskrevet mig således: Der er angivet fra det franske Hoved qvarter, en Spion som skal opholde sig i Landet, og for hvis Pågribelse loves en dusør på 3000 fransker. Spionen hedder Danican, han er 5 fod 5 franske tommer høj brunåbnet ansigt, stærk og tydelig eller udtryksfuld stemme, forestillende snart en Matros, Kok, snart Lastdrager etc. Tilkendegives, til nøje påpassenhed. Parole: 26 august Lybeck, 27 Bremen, 28 Danzig, 28 Berlin. Feltråb samme datoer: Vilhelm, Casper, Julius, Bendix.

1058
Tingsvidne:
Skanderborgske Distrikts Birk [Meget lang sag - se tidligere]. Johannes Snell af Høver og Lorentz Frobøse af Galten. For Retten fremstod Christen Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne, i en sag mod Hans Rasmussen [Smed] fra Sorring, som er indsat i Skanderborg Arrest, arresteret for Tyveri af et stykke Lærred, efter klage indgivet af Anne Cathrine Sal Uter Møllens i Sorring. Afhøres også hustruen Mette Jensdatter, Sorring. Nævnes mange navne bl a  Niels Louring og hustru, Anders Lowing og hustru, Jens Jensens Enke og Søren Jensen, alle af Sorring. Fremgår senere, at Smeden er brudt ud af Arresten, hvorved han har ødelagt 2 døre, den ene Stablerne og den anden Hængslerne. Broderen Anders Rasmussen Smed, har desuden været fremstillet på Gl Estrup Ting, da han havde nogle varer, som var stjålen hos Sejer Sommer i Sjelle. De to store stykker Lærred, han havde fået af Broderen i Sorring, havde han solgt til Apotekerens kone i Horsens. Også omtale af flere andre tyverier. Sagen udsættes i 8 dage. Onsdag 4 Juli 1725.

1059
Fra Thygesen, Mattrup [Indlagt i foregående sag]. Henviser til en stævning fra Birkedommeren i Høver af 25 November, ang et søgsmål fra Gyberg mod en Karl på Ryttergodset Tomes Christensen, som i et års tid har tjent hos hr Ulsøe i Skade Præstegård, hvilket han mener er ham uvedkommende. Karlen har været hos Thygesen for, at få Pas udstedt, men da han ingen bevis havde fra forrige steder blev dette nægtet. 11 December 1726.

1060
Tingsvidne:
Skanderborgske Distrikts Birk. [Indlagt i forrige sag]. For Retten fremkom Laurs Eskelsen fra Vengegård på Rasmus Tåstrup i Skovbys vegne, i en gælds fordring mellem ham og Laurs Rasmussen i Sjelle. Rasmus Jensen Tåstrup stævnes i forbindelse med en dom afsagt den 29 April 1711 - i forbindelse med Laurs Rasmussen, i Sjelle, ang at han har indgået forlig med Anne Sørensdatters arvinger om arvesvig, som han har begået med afgangne Anne Sørensdatters efterladte midler, da hun var til huse og døde hos ham i December, og nu ikke har opfyldt. Da begge parter sorterer under Rytter distriktet, henvises sagen til dette. Torsdag 12 Februar 1710.

1061
Tingsvidne:
Stensballegård Birk. Birkedommer Niels Jørgensen Vinter, i skrivers sted Henrik Blichfeld. Baron Frederik Krag til Stensballegård på sin Bondes Søren Sørensens vegne, indstævnes Clemen Erichsen til Våbensholm, til afhøring ang de penge bemte Bonde har lånt ham. Samtidigt stævnes Degnen Tønne Ståls hustru i Stensballe, Jokum Frandsen, Horsens til afhøring i samme sag. Desuden nævnes flere andre navne. 28 Juli 1725.

1062
Tingsvidne:
Skanderborg Distrikts Birk. Johannes Snell, Birkedommer og Lorentz Frobøse, Skriver. Christen Gundorph på Gybergs vegne. For Retten synsmændene Christen Rasmussen, Hylke og Laurs Rasmussen, Båstrup, der forklarede, at de efter ordre, i går var på Hylke Mølle for, at syne denne, idet den nu er istandsat og befandtes, at være i samme stand, som før vandløbets udbrud for nogen tid siden. Onsdag 19 December 1725.

Omslag 1726.

Første omslag: Ang Consumptions og folkeskatterne.

1063
Fra Jens Pedersen, Nebel. Klager over, at uanset han er en fattig og vanfør mand, med en skrøbelig og blind kone, samt 4 små umyndige Børn, og lever i en forarmet og elendig tilstand, bliver han dog afkrævet Familie skat. Beder Amtmanden hjælpe sig. 1 Januar 1726.

1064
Fra [Præsten] E Kjær, Tønning. Attest: Anne Andersdatter er fattig og nødlidende, ja for hver Mands dør betler brødet. 30 November 1726.

1065
Fra [Præsten] Benzon, Vær Præstegård. Da Søren Christensen agter, at klage over den ulempe han tilføjes, af forpagteren af Familie skattens fordring mod hans moder, kan attesteres, at han i ugift stand har et Boels hus i fæste i Nebel, hvori hans Moder, såvidt hendes kræfter tillader det, forestår huset og hjælper ham både ude og inde. Hun kan således ikke anses som en inderste, men i forpagterens Mandtal, er hun blevet anført som en pige. Hun er henved 60 år, og har overladt Sønnen huset. 29 Juli 1726.

1066
Fra Laurs Eskildsen, Vengegård [længere sag]. Henviser til Amtmandens skrivelse med vedlagte fra Oberst Samitz, ang den Indsidder skat, som han skal have opkrævet hos en del aftakkede Krigsfolk, hvoraf nogle skal nyde Nådsens penge af Kongen og andre, der er forsynede med Frihedsbreve, hvorefter de for alle Contributioner skal være forskånede. Takker samtidig for 2 klager, vedlagt til hans nærmere erklæring. Han gengiver, at skatten er opkrævet hos de der ikke med Sognepræstens erklæring, kan godtgøre, at de er så fattige, at de intet videre kan fortjene end hvad der var nødvendigt til livets ophold, hvorefter han håber, der ikke er afkrævet nogen mere, end han med rette kan tilkomme. Nævner klagen fra Johan Galtman, aftakket Rytter, denne har Køer og Får, direkte mod forordningen, driver Krohold. Poul Rabbe, aftakket Corporal, sidder her i byen [Venge] i sit eget hus, har Køer og Får på Byens græsning, og ellers holder ulovlig Krohold. Otte Johansen, Aftakket Livgarder, bor i Hørning i sit eget hus, holder ulovlig Krohold og er velhavende. Den anden klages overbringer Johan Cordtum, bor i Søballe i sit eget hus, holder ulovlig Kro, bruger undertiden Skræder undertiden Snedker håndværk, og ellers fusker som Spillemand. Derfor friholdes disse ikke for krav. 30 September 1726.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1067
Tingsvidne:
Skanderborgske Distrikts Birk. Johannes Snell, Birkedommer, Christen Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne. Sag mod Peter Voetman [Herredsskriver] på Ørskovgård, ang restance til Kongens kasse, som han ikke i mindelighed har villet betale. Beløbene og år m v ang, går fra 1720 - 26. Onsdag 18 December 1726.

1068
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til den kvittering på 1100 rdr, han har fremsendt til Gyberg, som denne forlanger attesteret af Amtmanden. Han ved ikke hvorfor, da Amtmanden ikke står for noget regnskab eller ansvar for Kirkernes indkomster eller udgifter. Omtaler materialer til Kirkerne m v. 29 April 1726.

1069
Fra København. 2 trykte plakater med vilkårene m v, ang Kongens bestemmelse for salget af det gamle Ryttergods i Dragsholm - Antvorskov og Korsør Amter, dat 26 Oktober 1726. Auktionen foretages den 3 Februar 1727 på Københavns Rådstue i de 32 Mænds Sal.

1070
Tingsvidne:
Skanderborgske Distrikts Birk, Johannes Snell, Birkedommer og Lorentz Frobøse, Skriver. Christen Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne. Søren Leth af Oustrup, Thommas Rasmussen og Rasmus Nielsen af Røgen, som forklarede, at de efter Birkedommerens ordre, havde synet og besigtiget Maren Envoldsdatter fra Toustrup, som for ca 14 dage siden var fundet død på Røgen Mark, men ikke fundet tegn eller sår, som kunde give nogen mistanke om dødsårsagen. Da hun var et gammelt affældigt menneske som gik med Bettel staven formodes det, at hun om natten er omkommet af kulde og frost. Sagen opsat til efter Jul. Onsdag 18 December 1726.

1071
Fra Eske Pedersen, Bostrup [Båstrup?]. Henvender sig til Amtmanden, fordi hans kone Anne Mortensdatter, uden hans vilje sælger nogle af deres Kreaturer, Bæster og Korn, alt efter sin broder Lægdsmandens Søren Mortensens råd, og beholder de indkomne penge. Iflg opgørelsen har hun bl a solgt 4 Stude 1 Ko 1 Øg, Sæde Rug, 4 ladegårds Stude som hun og Søren Ibsen havde. 2 td Rug som hun selv solgte i Horsens, 2 Bistader, som alt sammen var i gården da klageren kom dertil. Af dette kan Amtmanden se hvor lidt han er regnet i sit eget hus, desuden også hvor tungt det er for ham, at svare til Børnene de ved Skiftet angivne penge. Håber Amtmanden vil hjælpe ham, da han ellers inden kort tid, vil blive ruineret. I øvrigt vedrører klagen ikke de rede penge hun måtte råde over, men kun det der var i gården da han kom til, og det der fremover bliver forbedret, men skal han forsætte som en umyndig dreng, så bliver jo Guds orden forstyrret, som siger at Manden er Qvindens Hoved. 10 Oktober 1726.

1072
Fra Soldaten Jens Pedersen, Skanderborg - til Sessionen. Klager over sit lægds Bønder af hr Jørgens Gods i Hatting, som han har været i tjeneste hos og udtjent til lovdag. Dog har der været vanskeligheder hver gang han skulle stille til exercits, mens man ellers ikke har kunnet klage over hans arbejde o s v. 23 Oktober 1726.
Notat: Fra Grabow m fl til velærværdige Jørgen Hatting (Provsten), ang Soldaten Jens Pedersens indgivne klage, bedes denne give sin erklæring i sagen. 24 Okt. Derefter Provstens erklæring, hvoraf bl fremgår, at Soldaten meget utilbørlig har forrettet sin tjeneste, er voldelig, om natten indkommen i Lægdsmandens hus og ønsket Brændevin o s v. 28 Oktober 1726.

1073
Fra Jens Møller, Skoleholder i  Grumstrup. Klager over, at han ikke kan få den fourage og Tørv som han er tillagt af Bønderne i Hylke Sogn, nemlig Bostrup, Ringkloster og de fleste i Hylke By. De svarer, at de ikke vil betale ham for afvigte år, før de får Amtmand Grabows ordre derom. 16 Maj 1726.

1074
Fra Kongen, Fredensborg [Ekstrakt]. Magistraten i Købstaden Horsens, har ansøgt om Kongens approbation af deres Brandordning. Af 19 punkt fremgår, at der ikke må ryges på gaden i laderne, gårdene eller udhusene, i særdeleshed må Snedkere, Drejere, Billedhuggere, Tømmermænd og deslige som handler med Spån og let tændende varer, ikke have ildsteder i Værkstederne, ej heller må deres folk på værkstederne, eller hvor de forretter deres arbejde smøge Tobak o s v. 26 August 1726.

1075
Fra Laurids Henriksen, Træden og Niels Pedersen, Åstrup bekræftet af Rasmus Pedersen, Åstrup og Niels Jensen, Ring. De er blevet enige om, at Niels Pedersen overlader sit hus i Åstrup til Laurids Henriksen, Træden, og Niels Pedersen derefter har fået hvad der tilkom ham. Håber på Øvrighedens godkendelse. 23 November 1726.

1076
Fra G. Nordborg, Grædstrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, af hvilken fremgik, at der er givet ordre ang betalingen af Ry Broes reparation. Såfremt nogen i Tyrsting Herred måtte være modvillige til, at betale skal der pantes. 10 Januar 1726.

1077
Fra Nordborg, Grædstrup. Henviser til Amtmandens skrivelse af 31 December 1725, ang pengene til Ry Broes reparation, for så vidt angår det ham betroede Tyrsting Herred, som skal afleveres til Amtsforvalter Schandorph. Nævner også Brødstenbro. 23 Februar 1726.

1078
Fra Simon Pedersen Ørting, Løve Han har efter Amtmandens ordre, været Sættedommer  ved Tyrsting - Vrads Herreds ting, i Herredsfogeden Gallas Nordborgs sted, fra den 16 Oktober sidst tillige med den i hans sted anordnede Sætteskriver Niels Jensen af Ring indtil 27 November senest, da bemelte Herredsfoged kom til Tinget, og selv betjente Tinget, og samtidig afsatte Niels Jensen. Nu sidste Tingdag den 11 December kom Nordborg [Herredsfogeden] ikke til Tinget, men kom først Torsdag den 12 og sagde da, at dette var Tingdagen, forlangte derefter, at se Protokollen for, at se hvad der var passeret. Da han havde læst lidt i den tog han den med magt, og gik hjem med den, greb klageren i Håret og ville trække sin Kårde mod ham, så havde der ikke været andre tilstede, havde han gjort en ulykke på ham. Han har nu ikke villet udlevere Protokollen. Håber Amtmanden vil hjælpe ham, så han i fred kan forrette sin bestilling. 16 December 1726,

1079
Fra Thygesen, Mattrup. Da Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred Gallars Nordborg, er angrebet af en særdeles svaghed, så han ikke er sig selv mægtig, og mindre kan administrere den ham betroede Ret, må Thygesen på dennes Kærestes vegne, anmode Amtmanden ordinere en anden, til at varetage tjenesten som Dommer i embedet, så længe Nordborgs svaghed vedvarer. Foreslår derefter Søren Pedersen i Bryrup Mølle, som efter den forrige Herredsfogeds død var Sættedommer, der er heller ikke andre på Egnen, med mindre Herredsskriveren Simon Pedersen Ørting i Dommers sted, og Niels Jensen i Ring i Skrivers sted, må blive anordnede. Håber Budet må få Amtmandens bestemmelse med tilbage. Ang forestående Session, henvises til forrige ansøgning fra Niels Pedersen i Åstrup. 7 Oktober 1726. 

1080
Fra Müller, Tyrrestrup. [Se tidligere] Henviser til vedlagte [ikke med], ang Birkedommer Niels Jørgensen i Stensballe som sammen med 2 Mænd, har besigtiget hans Stutteri. Håber Amtmanden vil underskrive medsendte Attest, eftersom tiden nu nærmer sig hvor Juli Termins Consumptions og Folkeskat skal betales, og samme skal afleveres til Forpagteren af disse. 3 Juli 1726.

1081
Fra Gyberg, Ladegården. Spørger Amtmanden, hvorledes han skal forholde sig med Rugsæden til Las Jensens Partgård i Sorring, eftersom denne intet Rug har og ikke er i den tilstand, at han kan skaffe det. 25 November 1726.

1082
Fra Morville, Brandtbierg. Henviser til vedlagte kopi, af de høje Herrers skrivelse, hvoraf Amtmanden bedes fornemme, at de udi de 3 Rytterdistrikter i Jylland allerede opbyggede Skolehuse, ved et ordentlig syn i overværelse af Amtmændene, Provsterne og Præsterne, af Entrepenørerne skal overleveres med videre til Morville. Spørger om Amtmanden i henseende til Skolehusene i Skanderborg Amt, har fået nogen henvendelse fra Kammeret. I øvrigt har Morville aldrig fået noget, at vide om nævnte Skolehuse, og ved derfor ikke hvor de findes, hvorfor Amtmanden bedes oplyse ham om dette, således Synet kan tilrettelægges. Og - som det formodes - at så mange penge af Kongens Kirkers indkomster for 1726 kunne blive inkasseret, så Skoleholderne ved samme lejlighed og i Amtmandens overværelse, kunne blive betalte deres tilgodehavende løn fra 1 Januar 1726 til nu kommende Nytår, såvel som også Provsternes de til 1 Maj 1727 forfaldne ordinære Eppencer, hvilket han har tilskrevet Regimentskriveren om. 10 Oktober 1726.
Bilag: Fra Rente Kammeret. Murermester Søren Sørensen som har bygget 10  Skolehuse i Kolding og Skanderborg Rytter Distrikt, ønsker efter sin Kontrakt, at overlevere disse ved et ordentlig Syn som Krigsråd og Kirke Inspektør [Morville] må foranstalte. 1 Oktober 1726.

1083
Fra Rentekammeret, København. Morville har meddelt Rente Kammeret, at der allerede er foretaget Syn på de i Dronningborg, Skanderborg og Kolding - i årene 1724 - 25 opbyggede 26 Skolehuse, som Murermester Lars Eriksen og Søren Sørensen har forestået. Men eftersom der kan være mangler ved  Skolerne har Kammeret besluttet, at afleveringen af disse udsættes til Foråret 1726, og Husenes vedligeholdelse i mellemtiden påhvile Murermestrene.
Morville erkender  derefter, at det foretagne Syn skal annulleres, men mener dog, at de Syns og Håndværksmestre som har forestået dette skal have deres omkostninger og tidsspilde dækket. Brandtbierg 19 December 1726.
Notat: Udkast ang en regning på 500 rdr som skriveren [Morville?] ikke vil godkende, jvnf mangler ved nogle angivne Kirker.

1084
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Kongens resolution af 12, hvorefter bevilges den her i Jylland i Foråret [Februar] forordnede Session, i stedet må holdes ved Michaely tider. Han har for lang tid siden indsendt en erklæring, ang den fra Urup deserterede Soldat Lars Sørensen, men har endnu ikke hørt noget angående samme sag, men formoder det beror på en befaling til General Major Staffelt, samme til Grenadier antagen Desertør, at ekstradere. 28 August 1726.

1085
Fra Morville, Brandtbierg. Såfremt Amtmanden endnu ikke har underskrevet de 2 Kontrakter, angående Fruering og Vitved Kirkers reparation med Murermesteren Jørgen Christian Stadz af Fredericia, Peder Rasmussen og Hans Pedersen af Skanderborg, så er det godt, eftersom den første er bortrømt, og de andre 2 med udflugter søger, at komme fra Kontrakten, idet de ikke vil eller kan stå ved den. Dog har de krævet halvdelen af pengene før de begyndte. Morville mener ikke de kan forestå arbejdet, men vil gerne have det udført af hensyn til årstiden. 21 Maj 1726

1086
Fra Folsach, Kielkier, Kongelig Majestæts Krigsråd, Krigs og Landkommiss. i Århus og Riber Stifter. Plakat angående afholdelse af Efter - Høst Sessionen, med diverse punkter om samme, ang Rytter  -  Dragon Sessionen og Land Militcen m v. I Skanderborg 24 - 28 Oktober. 26 August 1726.

1087
Fra General Kommiss, Fredensborg - til Folsach. Som Kongen, på deres erklæring over Ålborg og Viborg Stifters Sessions Deputeredes indgivne memmorial, har bestemt, at Sessionerne i Jylland, indtil anden bestemmelse, må holdes straks efter Michaeli, desuden skal de 2 anførte Kompagnier  af Ribe Stift som før har været i Viborg herefter ske i Skive. 12 August 1726.

1088
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Amtmandens skrivelser, med samtidig  vedlagt Kongens befaling af 25 Februar, angående Bønderne som frasiger sig, at holde Dragonhestene, så er der allerede ved Sessionerne sket dette, som stemmer med de Deputeredes, at de kan vinde og oppebære, hans Majestæts dem til fyldest betalte og anviste foder penge. Men man risikerer Hans Majestæts unåde, hvis Hestene ved Revyerne findes dårlige, magre og i meget dårlig tilstand. Nævner også fordringen i Major Brokdorfs Stervbo, som Amtmanden skal blive betalt i Snapstinget, og om den anden på Veselberg vil han erindre Stiftsamtmandens Fuldmægtig i Ribe om. Ang Niels Sattrup er der ikke indgået noget fra General Kommiss. 21 Marts 1726.

1089
Fra Ocksen, Århus [Biskoppen]. Henviser til Amtmandens skrivelse, og deraf set hvad Kongen allernådigst har bestemt, at der skal være et Skolehus mindre i Skanderborg Distrikt, end der forhen er besluttet, hvilket Ocksen sammen med Amtmanden skulle undersøge hvorledes ændringen lettest kunne ske. Da han ikke har nogen videre kendskab til det der allerede er sket, og det derfor er fremmed for ham, vil han gerne være fri for videre medvirken i sagen. 28 Juni 1726.

1090
S? v? Amthor?, Vejle [På Tysk]. Skal ikke undlade at underrette Amtmanden om, hvorledes en Dragon [intet navn] af Capitain Partesens Compagni, på grund af Tyveri er blevet dømt til et år i Skubkarren. Dragonen har sendt brev, hvori han besværer sig over den langtrukne behandling af sagen, til Folsach, der skulle videresende det til Amtmanden. Brevskriveren spørger Amtmanden, om det ikke vil være det bedste, at fuldbyrde den afsagte dom for, at undgå andre ved Sessionen får ubehageligheder. Vejle 20 Maj 1726

Påbegyndt læsning pakke no 14: B5C – 79

Afgivelser 1727:

1091
En pakke Anordninger

Et Recript af 29 Marts ang Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred

Et do af 14 No ang Markeder

En pakke Rentekammer breve

En do Land Etatens General Kommiss breve

En do med Horsens Bys breve

En do Dokumenter ang Brandordningen i Horsens

En do med forskellige Breve og Dokumenter

1728:

En pakke Anordninger

Et Recript af 21 Juni ang Kagstrygne og Brendemærkede Forbrydere

En pakke Rentekammer breve

En do General Postamts Breve

En do Horsens Bys Breve

En do ang de Kongelige Skoler

En do forskellige Breve og Dokumenter

En do ang Skolevæsen

1091b
Fra Land Etatens General Commiss, København. Efter Deres meget højtærede under 17 hujus, ang March Passer, herudi indlagte for den under Officer og 20 Gemene Mand af Rensborgs Garnision, som har været kommanderet til arbejde på Skanderborg Slot. 22 Decb 1725

1092
Fra Land Etatens General Kommiss. Henviser til skrivelse, til forrige Regimentskriver ved det forrige såkaldte femte Jydske Regiment Krigsråd Holmer, ang dennes fremskaffelse af Attester fra Amtmændene, om erstatning til Bønderne for den Havre de havde leveret til Cavaleriet i 1717 - 1718. Amtmanden bedes færdiggøre sagen. 23 August 1727.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1093
Fra Sognepræsterne i Skanderborg Distrikt. Ekstrakt af deres indberetning, om de i Menigheden værende arme Spectaculeuse [Fransk: Bemærkelsesværdige] personer som er beordret, at efterforskes til det i Hillerød ved Frederiksborg allernådigst indrettede Hospital.
 

Johan Vicher i Hylke Sogn angiver:

1)
Mads Tommesen født i Bjerre Herred, og har været i Hans Majestæts tjeneste som Dragon i 4 år, hvor han har mistet sit helbred, at han kan næppe slæbe sig frem med Krykke, et særdeles Spectaculeus og elendigt menneske.

2)
Olle Joensen født i Båstrup, er vanvittig og har den stille faldende Syge 2 gange om året, da den holder ham mange uger til lejet, og i de uger angriber ham heftig 2 - 3 a 4 gange om dagen, og er især i hans Sygdomstid et mest Spectoculeus og særdeles jammerfuld menneske.

3)
Maren Sørensdatter født vester ude, indfalden i ansigtet.

4)
Anders Pedersen haver til ægte næstforestående Maren Sørensdatter

Fra Erik Kiær i Tønning:

Ingen i hans menighed.

5)
Men vanfør:
Rasmus Jensens Søn i Træden, Niels Rasmussen som har mistet sit syn i småkopper.

6)
Vanvittige:
Maren Nielsdatter.

7)
Syge og sengeliggende:
Anne Dynesdatter.

Fra Jacob Müller i Svejstrup:

8)
Johanne Albertsdatter i Nørre Vissing, for et helt miserabel menneske, fordi hun går til den ene side ganske krum, at man ikke uden compassion kan se hende.

Fra Jacob Danaus i Adslev:

9)
Jørgen Lauridsen i Adslev i så slet tilstand, at han ej formedelst en besværlig gang ham er tilfalden, kan forhverve sit brød.

10)
Niels Rasmussen i Mesing i så slet og elendig tilstand, at den mindste smule han skal nyde til sit livs ophold, må ham af andre som et spæd Barn puttes i munden.

Fra Niels Krog Sommerfeld i Alling:

11)
Anders Sørensen i Tørring hvor han og er barnefødt, på 9de år at have lagt ved sin syge Seng, og hverken kan røre hånd eller fod, og at være et arm ved tørftig og ynkelig Spectacull, svagheden at være end usigelig værk og pine i alle sin lemmer og ledemåder, samt at det har ansyn til sygdommens Continuation.

Fra Mag Michell Seidelin i Skanderborg:

12)
Søren Mikelsen født i Forlev hvor han sig og opholder, så miserabel at de som seer hannem måtte vende øjne og næse om fra ham, hans næse og øverste læbe er gandske bortrådned, han er blind og kan for stor hæsheds skyld lidet tale, nok haver brudt adskillige åbne sår på hans legeme, og gjort hans ben krumme, og hænder så afskyelige at se til, at han ser ud som et levende ådsel.

13)
Jens Jensen i bemte Forlev, hvor han og er barnefødt, er også hæslig at se til, og fordærvet i sit ansigt af en bræk som er i hans mund, og går op i hans næse, der foruden er han vittig, at han ikke kan fortiene sit brød.

Fra Præsten Jørgen Tharup i Ring:

14)
Anne Christensdatter udi Våbensholm, at have den faldende sot og derforuden en vanvittig stakkel, som der over kunde rettelig agtes for et ynkværdig Hospitals Lem.

15)
Ellen Madsdatter i Føvling, een gammel elendig og værkbruden ynkværdig qvinde.

16)
Christen Ollesen i bemte Føvling, en elendig stakkel, og for hans elendighed og vanfødsel køres imellem Byerne.

17)
Catrine Pedersdatter i Ring, een meget elendig qvinde som haver tarmbrud og vanførsel.

18)
Zidsel Effersdatter i Brædstrup, brændt ud i ansigtet og har den højre hånd forbrændt.

Ingen dato 1727. Sign: Gyberg.

1094
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens skrivelse af 30 Decb ang køb af Korn. Så vidt han ved koster 1 td Rug 17 - 18 mk Byg 9 - 10 mk Havre 6 - 6 1/2 mk Boghvede Gryn 8 Slettedaler Smør 20 Slettedaler alt pr tønde. 5 Januar 1727.

1095
Fra Jens S Jørgensen, Sejlgård. Henviser til Amtmandens skrivelse, og eget indlæg ang et stævnemål, som Assessor Bredahl har ladet give Sergent Grølsted af Hr Capitain Medtzlous Compagni, såfremt Amtmanden kan godkende hans indlæg, bedes han underskrive dette, således Sergenten kan aflevere det i Roden den dag sagen skal for. 27 Marts 1727.

1096
Fra Gyberg, Skanderborg. I henhold til Regimentskriver Holmers forklaring, var Bønderne, efter Amtmandens ordre, i de sogne og byer som dette vedrører, indkaldt til møde sidst afvigte 10 hujus, men da ikke alle mødte, er de resterende nu efter ny ordre fremkommet. Alle svarede, at det ikke var dem muligt efter så mange års forløb, at huske noget til videre oplysning, desuden tilstod de alle, at de ej havde nogen fordring eller krav for det opførte Havre. 15 Novb 1727.

1097
Fra Gyberg, Skanderborg. Beregning på de omkostninger, som er medgået til Arrestanten Rasmus Christensen i Røgen, såvelsom hans frembringelse til Fredericia Skubkarre, hvor til han af Sessionen er Condemeret for, at arbejde et år, formedelst hans ulovlige omgang og undvigelse fra sin i fæste havende gård, i bemte Røgen Sogn og Bye i Skanderborg Amt, under det mig anfortroede Skanderborg Distrikt. I alt 4 punkter - 8 rdr 8 sk. som fratrækkes 2 rdr 32 sk der ikke skal betales til fangefogeden, da han nyder betaling på anden måde. Att af Amtmanden m v. Godkendt af Rentekammeret 31 Juli 1727.

1098
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Henviser til indsendte regning for Rasmus Christensen Røgen, hvor der af beløbet 8 rdr 8 sk kun blev godkendt 5 rdr 72 sk. Det resterende beløb 2 rdr 32 sk som Portneren til varetægtspenge skal have, bedes Amtmanden anvise da Gyberg har udlagt disse. 18 August 1727.

1099
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens anmodning, har han været i Skanderborg for, at efterse det stykke jord som Knud Nielsen Legger vil søge om tilladelse til, at opsætte en bygning på, til mulig ansættelse i Grundskat. Efter Gybergs mening bør der svares 4 mk årlig. 21 Juni 1727.

1100
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Ang det Bygsæd der efter Kammer Coll ordre er indkøbt, til hjælp for de nødtrængende Rytterbønder i Distriktet, som han håber Amtmanden vil attestere, idet denne formentlig er alt for bekendt med, hvor ringe og slet en tilstand der er mellem Bønderne i dette år. Mener i øvrigt at Kornet er indkøbt til den rigtige pris. Ønsker samtidig en glædelig Pinsefest. 31 Maj 1727.

1101
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Likviditets Regning imellem velædle og velbyrdige hr Krigsråd og Kirke Inspektør Morville, såvel som over den hafte beholdning af 1725 års Kirketiendepenge samt 1726 års Kirketiendes beløb, alt af det Skanderborgske Distrikt, med hvis der af tid efter anden er udgiven og i andre måder bliver at afkorte. Derefter beløbene under 16 punkter indtægt 2028 rdr 4 mk 12 1/3 sk udgift 1785 rdr 2 mk 15 sk. 27 Maj 1727.

1102
Fra Morville, Skanderborg. [Se forrige]. Eftersom Gyberg efter Morvilles ankomst til Byen, har forlangt en endelig opgørelse over Kongelig Majestæts, i Skanderborg og Silkeborg Amters Rytterdistrikt, værende Kirkers indkomster m v i 1726, er der mellem dem forfattet en sådan dat 27 Maj sidst jvnf forrige. 29 Maj 1727.

1103
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård.[Se tidligere]. Henviser til Dommen [ikke vedlagt] over Rasmus Christensen Røgen, som Amtmanden bedes anbefale. 2 Maj 1727.

1104
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til beskrivningen, som den 20de skete på Barakker og Stalde i Skanderborg, der fremsendes i 4 exemplarer [ikke vedlagt] til Amtmanden til underskrivelse, og videre afgivelse til Rentekammeret - Regimentskriveren og de 2 Kompagnichefer. 30 Januar 1727.

1105
Fra Morville, Kolding. Da Rentekammeret har tilladt, at de ny antagne Skoleholdere aflønnes af Kirkernes indkomster, udbedes en opgørelse over de Skoleholdere der er nyantaget i Skanderborg Amt og fra hvad tid de er antaget, så lønnen kan udbetales. Såsnart han er færdig med Skolesynet i Kolding distrikt, vil han henvende sig til Amtmanden, så de efter forordningen, kan gå videre med Skanderborg Distrikt. 18 December 1727.

1106
Fra Morville, Brantberg. Henviser til ekstrakt [ikke vedlagt] af en del Memorialer, som udi sidste Kirke Session er indkommen, hvor han efter Amtmandens forlangende, har anført sin betænkning om de forskellige poster. Mener at Amtmanden har fået brev fra Rentekammeret, ang syn på Skolehusene etc. Nævner Sognepræsten Andreas Windings erklæring, ang et Begravelsessted i Storring Kirke. 2 October 1727.

1107
Fra Morville, Brantberg. Takker for Amtmandens deltagelse, i den seneste samling i Kirkesessionen, og for dennes nidkærhed og interesse for Kirkerne, som var langt større end han havde forestillet sig. Omtaler en Klokke til Låsby Kirke. Har i øvrigt været bundet af Konens store svaghed, indtil hendes nedkomst med en søn, hvorefter hun fik det bedre, så alt nu igen er vel. 30 August 1727.

1108
Fra Morville, Brantberg. Omtaler en genpart, af den ved Skanderborg Amters Kirke Kasse værende, og af Amtmanden underskreven protokol, ang indkomster/udgifter m m for Kongens Kirker i Amtet for året 1727. I øvrigt ønsker Kongen, at der skal være en sådan protokol ved hver Kirke. 26 Februar 1728 [1727?].

1109
Fra Morville, Hårth i Kolding Rytterdistrikt. Henviser til Amtmandens sidste skrivelse, ang afholdelse af forhør, i sagen om det stjålne Bly fra Træden Kirke. Da han stadig er meget optaget i Kolding distrikt, vil han ikke kunne deltage på det Amtmanden ønskede tidspunkt på Urup, og endnu mindre kan han få indkaldt vedkommende som skal afgive forklaring, beder derfor om udsættelse, indtil han selv har talt med Amtmanden. 10 Februar 1727.

1110
Fra Morville, Brantberg. Da han endnu ikke har fået svar på sin henvendelse, ang Skolesynenes ophævelse og udsættelse til foråret, har han i forbindelse med det allerede tagne Syn, omkostninger til de anvendte Håndværksmestre og Postpenge etc, hvorfor han har skrevet til Rentekammeret for, at få oplysning om hvorfra de tilsagte daglønne m v skal tages.

Derefter kopi af dettes svar, hvoraf fremgår, at uanset det allerede tagne syn på de grundmurede Skolehuse fra årene 1724 - 1725, mener man overleveringen først skal finde sted til foråret, idet der indtil da kan være omkostninger ved vedligeholdelse o s v, som skal ske uden bekostning for Kirkekasserne. Rentekammeret 14 Januar 1727. Til underretning for Amtmanden. 20 Januar 1727.

1111
Fra Morville, Brantberg. Kvitteret regning fra Murermester Thoer Nielsen, Horsens til Morville.
Regningen vedrører arbejde iflg accord m m for 1722 - 23 - 24.

1) Tønning Kirke 105 Rdr

2) Sønder Vissing 105 Rdr samt extra arbejde for 33 Rdr 30 sk

3) Søby Kirke 102 Rdr

4) Ousted Kirke 66 Rdr 64 sk

5) Træden Kirke 110 Rdr samt extra 5 Rdr 48 sk

ialt 527 Rdr 46 sk, som efter opgørelsen er betalt med mindre beløb, og derefter til rest 39 Rdr 48 sk. 21 December 1726.

1112

Fra Morville, Brantberg. Henviser til tidligere, ang udsættelse af Skolesynene, som han endnu ikke har fået svar på. Omtaler også sin afregning med Thor Murermester fra Horsens [jvnf forrige], der har 39 Rdr 3 mk tilgode. Mener denne har tænkt, at det han havde fået for meget for de første Kirker, ikke skulle sættes til ved de sidste Kirker. Omtaler arbejdet på de forskellige Kirker, nævnes også det bortstjålne Bly fra Træden Kirke, i hvilken forbindelse han beder Amtmanden indkalde til forhør i sagen, herunder også Murermesteren. 16 Januar 1727.

1113
Fra Folsach, Kielkier. Under flere punkter omtales Gybergs memorial, ang hjælp til en og anden Bonde. Vedr Gjesing Mænd, har Tammestrup øde efter Tingsvidnerne været delt til 4 Mænd siden 1652, efter Kong Frederik den 3dies brev af 1667. Mener ikke der er ført bevis på, at Anders Borre har tilstået Peder Sterk og hans interessenter, Tammestrup øde Markers deling. 6 Oktober 1727.

1114
Fra Folsach, Kielkier. Plakat ang afholdelse af Sessioner i Koldinghus - Vejle - Ribe - Ringkøbing - Randers - Århus og Skanderborg Amter. I Skanderborg den 22 Oktober. Herunder i flere punkter forskellige bestemmelser m v  om afholdelsen. 29 Juli 1727,

1115
Fra Folsach, Kielkier. Omtaler en Lars Jensen ved Major von der Lyches Regiment, som formentlig skal erstattes af en anden. 10 Februar 1727.

1116
Fra Folsach, Kielkier. Plakat ang afholdelse af Vår Sessionen, for Rytter Distrikterne 1727, med flere bestemmelser ang samme. 3 Februar 1727.

1117
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til vedlagte kopi fra General Kommiss, ang Kongelig Resolution af 20 Oktober, ifølge hvilket de gamle Senge/Sengeklæder i Barakkerne ved Skanderborg og Søbygård, ønskes bortsolgt ved offentlig Auktion, og pengene beregnes til indtægt for den Kongelige Kasse, hvorefter Bønderne i Distriktet fremover, skal levere andre forsvarlige Senge/Sengeklæder, bestående af Seng - Under og Overdyne - Hovedpude og et par Blorgarns Lagner til hver mand i de 4re Kompagnier, under Obrist Samitzes Regiment, mod en leje af en halv skilling danske for hver Nat og Dag, så længe Cavaleriet der er indkvarteret. Dat København 21 Oktober 1727. Gyberg henviser til sin beregning over, hvor mange Senge hos de bedste og formuendes Bønder der kan forventes, idet han ikke mener de fattige Bønder skal levere noget. 1 December 1727.

1118
Fra Laurs Nielsen, Fruering. Klager over sin Broder Mikkel Nielsen, der sidst afvigte 2 Påskedag har ilde slagen og medhandlet både ham og Konen, idet han først slog klageren i Hovedet med Ildstangen, så denne faldt død om på Jorden, da Konen kom for at redde ham, blev hun slået så hun måtte gå til Sengen. Forgangen år stjal han 8 Rdr af klagerens Taske, desuden en Brend Økse, og nu i sidste Påskedage en Hånd Økse. Alt dette kan bevises. Endelig har sagt, at han vil gøre en ulykke på enten klageren eller dennes fæmon. Håber Amtmanden vil hjælpe i denne sag. 16 April 1727.

1119
Fra P P Schmidt, Tønning. Efter Mons Mathias Buskes begæring attest på, at den nye Skole i Tønning, som har været under bygning, nu af Murermesteren er meldt færdig, så den kan beboes. 23 Januar 1727.

1120
Fra Beboerne i Føvling Våbenholm, Ring, Åstrup og Hårup. Angående den Kongelige Skole som efter beslutning skal opføres i Åstrup, finder de alle meget ubelejligt, da det er ganske uden for distriktet, ønsker den i stedet opført i Føvling, uanset at det der er Proprietær Gods, findes der dog også en plads som er Kongen tilhørende, hvorpå Skolen kunne bygges. Håber Amtmanden vil være dem behjælpelig. 26 Januar 1727. Signeret. Påtegning af Thygesen, Mattrup.

1121
Fra Anne Jensdatter, Røgen Hun angiver, at hun er født på Grevskabet, og siden er kommet til Røgen, hvor hun havde en afdanket Rytter [til ægte?] der er død for 50 år siden. De havde intet sted, men havde lejet en husende, og hun har ernæret sig som hun bedst kunde efter fattig lejlighed. Da hun nu er gammel og ikke længere har lyst til, at være i Røgen, ansøger hun om lov til, at komme tilbage til Grevskabet [ikke hvor] til sine gode venner som hun er kommen fra, og ellers ingen slægt har i Røgen. 24 Marts 1727.
Att at hun har forholdt sig ærlig og tro. Sign Thommas Jensen, I P S C R S P P S, samt fra Peder Nielsen Smed og hans Hustru Anne Jørgensdatter i Tåstrup. 24 Marts 1727.

1122
Fra flere beboere i Nørre Vissing. Henviser til et Tingsvidne af 2 Oktober? 1726 hvoraf kan fornemmes, at der imellem dem og beboerne i Ersholt, er sluttet forlig angående en sag om et stykke Skolejord i deres Fædrift. Sagen dog ikke bilagt, hvilket flere klagepunkter i sagen viser. 26 Oktober 1727.

1123
Fra Jens Andersen, Jens Jacobsen og Morten Mortensen, Troelstrup Klager over Anders Ringballe? i Tønning, idet han forviste Laurids Nielsens hustru i Tønning fra en Stol i Tønning Kirke, som hun skulle have, men ingen ret har til. 27 August 1727.

1124
Fra Morville, Brantberg. Plakat om Kirke Sessionens holdelse, i Skanderborg Rytter Distrikt d 4 August 1727. Under flere punkter forskellige bestemmelser ang samme. 14 Juli 1727.

1125
Fra Jens Jørgensen, Ballebo. Eftersom  nærværende Maren Pedersdatter, barnefødt i Hallerup, begærer en attest af Jens Jørgensen af Gangsted, hvor hun har tient i 4 årstid, takker han hende for god og tro tjeneste, som en ærlig tro og flittig pige. Ligeledes begærer hun en Attest af Anders Jensen, i Ballebo, der angiver, at hun kom fra Jens Jørgensen i Gangsted, og tjente ham trolig og vel i 3 1/2 års tid, så han takker hende for god og flittig tjeneste i alle måder etc. 11 Oktober 1727.

1126

Fra Eiler Larsen Sillman, Skanderborg - til Cammer Col. Mener at Casper Kierulf, priviligeret Skoleholder i Skanderborg, for kort tid siden, har indsendt ansøgning om fritagelse for Consumptions givelse. Af Coll resolution fornemmes, at han ikke skal betale af det Korn han til maling lader indføre og udføre til Skanderborg. Da der imidlertid ingen Mølle er i Skanderborg By, men en 1 1/2 fjerding vej udenfor, hvorpå såvel Byens som hans bliver malet, og eftersom hans Skolehus kun ligger 4 a 5 skridt uden for Porten, og udenfor igen ligger et hus som beboes af en Smed, der såvel som andre svarer her til Byen. Desuden er der af Byen lagt 16 a 17 td Hartkorn til Kierulf, foruden han af Byen og de Kongelige Barakker har de fleste Børn. Formodes derfor bemelte Casper Kierulf, måtte vorde tilholdt at betale Consumption til klageren. 9 Oktober 1727.

Omslag:

General Postamtets Breve 1728.

1127
Fra General Postamtet, København. Henviser til Amtmandens henvendelse af 1 og 4, om Herredsfoged [i Tyrsting - Vrads Herred] Galas Norborgs omstændigheder, herunder om hvorvidt han var ved forstanden, og hvorledes han havde forholdt sig i tjenesten som Herredsfoged, ligeledes om hvorvidt han og hustruen, kun havde det lidet de nyder af tjenesten eller havde andre midler. 6 Juli 1728.

1128
Fra General Postamtet, København. [Se forrige]. I anledning af, at Herredsfoged Gallas Norborgs Hustru, til ophold for hendes Mand, sig selv og 3 små Børn, har indsendt ansøgning om pension fra General Post Cassen, i henseende til, at han skal have mistet sin forstand, og det de selv havde nu er brugt, og derfor ikke har noget at leve af, ønsker man Amtmandens oplysning om dette forholder sig således, og om hvorvidt han før har forestået tjenesten på behørig måde. 29 Maj 1728.

Omslag:

Forskellige Breve.

1129
Fra P D Løvenørn, Århus - til Gyberg. Ang klage fra Hr Rasmus Lime [Præsten] Tem, over nogle af Sognemændene i Tem, som ikke vil give ham det han, efter Loven, tilkommer. Han har tidligere henvendt sig til Amtmand Seerup, som derefter har givet en resolution, men uagtet dette vil Bønderne ikke rette sig efter denne. 11 December 1728.
Notat: Gives ordre til Lægdsmand Søren Jensen i Salten, at han skal tage 2 Mænd til sig, og tilholder en hver af de skyldige, at de inden en måneds udgang fornøjer og betaler det skyldige.

1130
Fra Fru Margreta Elisabeth v Koplau, Underup, Nim. [På Tysk] Ang en Pension til hende som Sønnen Detlef Christoph v Kopplau, har indsendt for hende, i hvilken anledning man udbeder sig en attest fra Præsten. Novb 1728.
Attest fra Sognepræst Bang i Nim: Bevidner at nu Sal Capitain Hans Uldrich v Kopplau den 30 October 1725? rejste til København, og siden med Skib videre til Norge for, at antræde den af Hans Kongl Majestæt anbetroede Capitain vagtmester charge, men ifølge rygtet, ved en ulykkelig hændelse  forulykkede sammen med Skib og Gods. Hans enke Margreta Elisabeth v Kopplau, har derefter, sammen med sine 5 små Børn, beboet en Bondegård i Annexsognet Underup, som det en sand Troens tilhængende Dame egner og anstår. Nim Præstegård 16 Novb 1728.

1131
Fra Kong Frederik den 4, Fredensborg. Fortegnelse for det tilstundende år 1728, over hvad der i Skanderborg og Silkeborg Amter, til Ildebrændsel, Hjul og gavn Tømmer, samt til Stave og Gjærdsel, må udvises af Skove og Tørvemoser. Exp 70 Skov læs Brænde til Amtmanden over Skanderborg Amt. Ialt 968 Skov læs Brænde, 353 5/16 Skov læs Hjul Tømmer, 2029 7/8 Skov læs Stave Gjærdsel, 2456 Bønder læs Brænde. Det sidste fordelt til Vagtmestre, Corporaler etc. 10 September 1727.

1132
Fra Ramshart, Fredensborg Kongen ønsker at få underretning fra Amtmanden om, hvorledes den ved Skanderborg Slot bestilte Urtegårdsmand Hertz udfører sit arbejde, ligeledes om hvorvidt han er gift eller forlovet, og om han forstår sig på Orangeri. 8 Juni 1728.

1133
Fra Hofman, Fredensborg Kongen meddeler [på Tysk], at den nuværende Gartner på Fredensborg skal overflyttes til Clausholm, hvorfor der skal sørges for fri transport. 12 August 1728.

1134
Fra Folsach, Kielkier. Plakat angående afholdelsen af Vår Sessionen 1728 i Kolding, Skanderborg og Randers Amter, med flere bestemmelser om samme. Exp i Skanderborg 9 og 10 Marts. 19 Februar 1728.

1135
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til Amtmandens ønske, ang Rasmus Christensens overlevering til Fredericia, og spørger om Amtmanden har en god ven hvortil han kunne overgives, da det vil være godt om han kom af vejen, så han ikke skulle være andre til frygt og fare. Hvis Amtmanden ikke har noget forslag, spørges om afgivelsen kan ske til hr Obriste Schavenius, eftersom pågældende er en aldrende Bonde, kan det vel ikke ske til Fod Garden eller nogen af Liv Regimenterne. 16 Maj 1728.

1136
Fra Folsach, Kielkier. Plakat ang afholdelse af Efter Høst Sessionen, iflg resolutionen af 12 August 1726, for Ribe, Ringkøbing, Randers, Århus, Skanderborg, Vejle og Kolding Amter, med forskellige bestemmelser om samme. 3 August 1728.

1137
Fra Rewentfeldt, København til underretning for Oberst Fineke. [På Tysk]
Kongen har på Regimentskriver Kasbergs, Fredericia forespørgsel, om den ved Karren gående Bonde Karl Hans Jensen, skal gå længere - bestemt, at efter de benævnte omstændigheder, skal denne Karl efterlades sin forseelse og frigives. Dog skal Obriste Finecke og øvrige vedkommende iagttage, at ingen unge Karle forsvinder fra Lægderne uden Pas og tilladelse, idet de ellers skal ansees som Desertører, og deres navne opslåes på Galgen. 1 Juni 1728.

1138
Fra Folsach, Kielkier. [Se forrige]. Henviser til kopi, af Overkrigs Sekretær won Rewenfeldts skrivelse til Obriste Finecke af 1 Juni, ang Kongens bestemmelse om udgivelse af Pas og straf for dem som uden sådan, er bortgået fra Dragon Lægderne. 5 August 1728.

1139
Fra Gyberg, Ladegård. Henviser til kopi, ang Ryttergodsets indretning i Jylland, iflg hvilket de gamle Senge, der hidtil har været i Rytterbarakkerne, nu da de andre Senge er modtaget, skal sælges ved Auktion, og pengene komme Kongen til indtægt. For Sengene i Skanderborgs vedkommende vil Auktionen blive afholdt d 3 Februar næstkommende. 26 Januar 1728.

1140
Fra Gyberg, Ladegård. Han har haft Niels Møller i Yding hos sig, og forelagt ham Sessionens Resolution, ang den halwgård i Såbye som står uden beboere, at han for een af sine Sønner skulle antage den, men hans svar blev, at han det hverken ville eller kunne. Af hensyn til avlingen, har Gyberg derefter på anden måde sørget for, at jorden bliver dyrket. Amtmanden bedes meddele hvad han videre ønsker foretaget. Gyberg håber at han vil indkalde Niels Møller og befale ham, at udvise sin pligt i Kongens tjeneste. 15 April 1728.

1141
Fra Gyberg, Ladegård. Henviser til ordre fra Kammer Coll, ang indkøb af Vårsæd Byg og Havre, til de højsttrængende Rytterbønder. Amtmanden bedes oplyse hvor meget der fra Urup og Slottet kan forventes, og om hvorvidt han efterhånden, må give de trængende anvisning på det fornødne Korn. 24  April 1728.

1142
Fra Gyberg, Ladegård. Ekstrakt af inddelings Rullen for det Skanderborgske Distrikt, på det Proprietær Strø lægd, som Dragonen Claus Andersen, Tebstrup har været anvist siden sidste inddeling 22 Oktober 1723. Opgørelse med forskellige navne, Hartkorn og hvem samme tilhører. Dragon Sessionen 28 Oktober 1727.
Påtegnet af Amtmanden med angivelse af fremstiling af det unge mandskab etc. 30 April 1728.

1143
Fra Gyberg, Ladegård. Eftersom det nye Tinghus ved Hemstok nu er færdigt, bedes Amtmanden give ordre til Rettens Betjente, at de herefter skal holde Retten i bemte Tinghus, og ikke længere som hidtil, efter Amtmandens ordre, afholde det i Rasmus Laursens huus i Hemstok. Nævner også Kammer Coll henvendelse, om den nye forpagtning af Distriktets fiskeri. 20 August 1728.

1144
Fra Gyberg, Ladegård. Ang Auktionen, som blev afholdt 8 Novb 1725 over Fiskeriet i Skanderborgske Distrikt. De 2 Ruse steder under Båstrup, er blevet tilslagen Mons Poul Johansen for årlig afgift 1 rdr. Han ved ikke, om samme Ruse steder fortsat skal være under fæste, eller under forpagtning, hvilket Amtmanden, af hensyn til Auktionen mandag den 6, bedes give oplysning om. Omtaler også afholdelse af et Marked i Ry den 3 November, i stedet for, ifølge allernådigste befaling af 14 December 1727, som hidtil i Nortvig. Det blev samtidig befalet, at Rektor og Professorer ved Universitetet i København, skal sørge for, at samme marked, såvelsom det der sædvanligt afholdes 1 Maj, bliver anført i de årlige Almanakker, men uanset dette, er der i Almanakken for 1729 kun oplyst om Markedet den 1 Maj. Ry mændene har derfor ønsket, at Markedets afholdelse blev publiceret på anden vis. 3 September 1728.

1145
Fra Morville, Skanderborg. Ved ankomsten til Skanderborg har han erfaret, at Skoleholderen ved Kongens Skole i Yding er død, og Skolen således forladt. Henviser til Kongens ønske om, at de Skoleholdere som sammen med Skolerne i 1725 afgik i Dronningborg Distrikt, skulle anvises nye stillinger i Skanderborg og Kolding distrikter, hvor sådanne Skoler er opbyggede. Da der endnu er 2, nemlig Anders Espensen og Vicentzen, beder han Amtmanden indstille en af disse til Skolen i Yding. Selv anbefaler han Anders Espensen, idet han er en gl Karl som ikke på anden vis kan tjene sit brød, og desuden findes dygtig og bekvem. Den anden skal han forsøge, at afsætte til Kolding distrikt. Rejser nu til Dronningborg, men vil ved hjemkomsten besøge Amtmanden for, at få Skolesynene underskrevet og regnskabet for 1727 attesteret. 4 Februar 1728.

1146
Fra Morville, Brandtbierg. Han har for lang tid siden, til Rente Kammeret indsendt Syns rapporterne, over de ny opbyggede Skolehuse i Distriktet, med samtidig forespørgelsel om, hvorvidt han fremover skulle forestå disses vedligeholdelse m v, men uanset erindring, er der stadig ikke skabt klarhed over dette. Ligeledes har han indsendt Kirke regnskaberne for 1726 - 1727, påtegnet af begge Amtmænd. Længere redegørelse med diverse tal o s v. Spørger Amtmanden om ikke denne kan bifalde, at han rejser til København for, at få sagerne afklaret. 13 Maj 1728.

1147
Fra Morville, Brantberg. Henviser til Amtmandens brev, som han ved sin hjemkomst fra Kolding distrikt har modtaget, ang levering af Hø til Dons Mølle. Desværre har han ikke selv noget tilovers, som han ellers med største fornøjelse skulle have tjent Amtmanden med, men i mangel af samme, har han selv så godt som, måttet forære halvdelen af sit Kvæg bort og resten sat på Græs. Men ikke desto mindre skal han nok sørge for, at de ønskede 6 læs Hø skal være på Dons Mølle når Øxene ankommer, i øvrigt skal han handle som var det for ham selv. 8 April 1728.

1148
Fra Morville, København. Henviser til Rentekammerets tilsagn, om anvisning af penge og noget Bly, til de ham anbetroede Kirkers reparationer og Ornamenter, samt Skoleholdernes manglende lønninger. Nævner videre aflæggelse af regnskab m m. 4 Juni 1728.

1149
Fra L de Løvenørn, Århus. Henviser til Kongelig allernådigste befaling, ang de deliqventer som bliver Kagstrøgne og Brændemærket for tyveri, at de derefter skal oversendes til Bremerholm og Spindehuset, hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre ved Retten overalt i distriktet. 28 Juni 1728.

1150
Fra L. de Løvenørn, Århus. Henviser til kopi, ang hans erklæring om afholdelse af Marked i Nortvig den 21 og 22 Oktober, da det ikke var i hans Amt, havde han videresendt den til Amtmand Seerup, for nærmere erklæring. Efter dennes oplysning, vil der blive afholdt Marked i Ry 3 November, forespørger Grabow i hvis Amt Ry ligger, om denne mener det vil have nogen betydning. 29 Juni 1728.

1151
Fra L de Løvenørn, Århus. Henviser til Kongelig befaling, angående eftersøgningen af de Mordbrændere, som to gange har sat ild på Skæring Munkegård. Amtmanden pålægges, at anvende al mulig flid for, at få opklaret hvem disse personer er, jvnf Befalingens indhold. 20 August 1728.

1152
Fra Jens? Jørgensen, Sejlgården. Takker for Amtmandens skrivelse, ang Kongelig bestemmelse om hvorledes, der skal forholdes med indkøb af Korn til Bøndernes Vårsæd, nemlig i stedet for, at svare det igen med penge, skal det leveres in natura med 1 skp til opbud pr tønde. 26 September 1728.

1153
Fra Thygesen, Mattrup. Han har erfaret, at hans Broder Michel Thygesens tilfaldne arv, fra skiftet efter deres Sal Moder Anna Michelsdatter, ved hendes Creditorer, hos Amtmanden skal søges afbetalt og anvist. Ansøger derfor på egne og Sødskendes vegne, at anvisningen eller betaling må ske på nærmere angivne måde. 10 Januar 1728.

1154
Fra Jens Lind, Mariager. Henviser til, at han af Amtmanden er beordret til, at være Curator for Holger Sørensen Bek, som tilforn tjente Krigsråd Ulsøe i Geeming [Gimming?], hvor hans Myntling, efter en Dom erhvervet af Krigsråden ved Dronningborg Birketing, skal være bleven en del penge skyldige til Kassen. Da han nu endelig ved sidste Snapsting, har fået Holger Sørensens kapital af Assessor Glud i Katterup [Kattrup], udbedes Amtmandens - som overformynder -  tilkendegivelse om hvorvidt pengene skal afleveres til Krigsråden. Ønsker ikke, at komme i proces med denne. 26 April 1728.

1155
Fra J H Snell, Høver. Henviser til modtagelsen af Amtmandens skrivelse, ang det dødfundne Menneske på Føuling Mark 28 Maj. Fremgår at Amtmanden mener Snell har været forsømmelig med hensyn til, at give denne oplysning om samme. Snell påpeger, at han ikke har taget Syn på liget, ej heller ønsket andre skulle foretage sådan, men Herredsfogeden Bjerregård skrev for lang tid siden, at han havde taget syn på samme, og bad om råd om hvorledes der skulle forholdes i øvrigt. 29 Maj 1728.

1156
Fra N Thygesen, Mattrup. Kvittering til Lass Jørgensen i Kæmpes Mølle, for dennes indbetaling af Juli Termins Consumptions og Folkeskat 1727 - 10 mark Danske. Samme for Jens Christensen ditto Termin for en Dreng 1 mark, hvilke han har afleveret i Skanderborg Marked, til Hospitalsforstander Niels Nielsen. Jens Jensen, Knud Povelsen og Jens Nielsen i Løve er Mattrup Gods, og derunder har været accorderet, ligeså Annexbonden Niels Jensen i Grædstrup. 21 Januar 1728

1157
Fra ?? salig Iver Pedersen, Vinding. Hun er indstævnet til Skanderborg Distrikts Birketing, at møde den 31 Juli, af Consumptions forpagteren Lars Eskildsen, ang hendes Familie Skat. Da en Enke imidlertid ikke selv kan møde i Retten, har hun forespurgt Herredsfogeden i Tyrsting Vrads Herred Gallas Nordborg, som gerne vil assistere hende, men ikke kan, da Tingdagen der er samme dag som i Skanderborg. Hun beder Amtmanden beskikke en sættedommer til Tyrsting Vrads Ting, således Nordborg kan assistere hende. 1 August 1726.

1158
Fra Ulsøe, Skade [Præsten i Klovborg]. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang nogle restancer fra beboere i Grædstrup, som han skal give varsel om at møde i Skanderborg, ang Consumptions og Familieskatterne. I øvrigt er den af ham indgivne mandtalsliste rigtig undtagen, at i Hovedsskov findes en Inderste Johan Bøg og Hustru, som ikke er angivet for Juli 1726, men kun med forklaring, at disse 2 er fattige, desuden er det senere blevet bevist, at manden er en Svensk aftakket Rytter og hustruen undertiden meget svag og affældig, dog ikke gammel, dernæst er en karl hos Peder Jensen ibm for 1727 termin heller ikke blevet anført til skat, men med forklaring om, at han var født med en særdeles svaghed. Niels Jensen i Grædstrup og Mølleren i Kæmpes Mølle beretter, at have leveret deres rest til Sr Niels Thygesen til Mattrup, som har lovet dem kvittering. Nævnte inderste vides ikke hvor er i øjeblikket. 25 Januar 1728

1159
Fra Niels Nielsen, Skanderborg. Kvittering for Consumptions og Folkeskat, til Sognepræsten Peder Benzon, Væhr og Nebel Menigheder, for Juli termin 5 rdr 4 mk. 13 Juli 1727.

1160
Fra Sognepræsten P. Benzon, Værh Præstegård. Klager over forpagteren af Familie og Folkeskatten, som han mener stiller urigtige fordringer. Derefter længere opgørelse, med angivelse af forskellige beboeres navne m v. 27 Januar 1728.

1161
Fra forpagteren af Consumption - familie og folkeskatten [Laurs Esckesen], Vengegård. Restanceliste  for Rye By, med angivelse af det skyldige beløb:
 
Anders Tysk og Hustru, Ifver Sørensen og Hustru, Hans Drejer og Hustru, Jens Pedersen og Hustru, Jens Kræmer og Hustru, Giert Brunlef, aftakket Rytter og Hustru og Christen Tysk, Hendrik Hansen og Hustru, Johanne Andersdatter. Karen Tysk, Mads Pedersen, Boel Hansdatter, Maren Christensdatter, Maren  Knudsdatter, Rasmus Pedersen og Hustru, Søren Tysk og Hustru, Christen Tysk og Hans Smed og Hustru og Hans Mørk og Hustru, Maren Pedersdatter, Maren Tysk hos Salomon, Boel Tysk, Kirsten Sørensdatter, Voldborg Sørensdatter og en datter Kirsten, Maren Saldmonsdatter, Mads Skræder, begge Degnene og Hustruer.

Emborg: 

Niels Nielsen aftakket Rytter og Hustru, Anne Mickelsdatter, Oluf Andersen og  Hustru, Iver Hansen og Hustru, Jens Pedersen aftakket Rytter og Hustru, Jens Haderslef og Hustru.

Fisker Huse:

Rasmus ?? og Hustru, Niels Sørensen og Hustru. ?? 2 Marts 1728.

1162
Fra Anne Sørensdatter, Låsby. Salig Peder Kieldsens efterladte enke, ansøger om frihed for familie skat for Karlen Anders Rasmussen, der har tjent hende og hendes mand, siden han kom fra sin gård. Sammen med  hustru og børn, har han været hos dem, et års tid. 20 Maj 1728.

1163
Fra afdøde Skibspræst Mats Åbyes Enke Else? M Åbye, Velling. Henviser til hendes kendskab om, at Amtmanden vil undersøge Lauritz Eskesens restance [liste - forpagteren af Skatterne] før han vil godkende den til inddrivelse. Hun er 60 år og så slet af helbred, at hun ikke siden Sct Mortensdag har været udenfor sin dør o s v. Omtaler ligeledes hendes Mand, der som Skibspræst døde på Skibet Mars ved Pommern, efter hvilken hun ikke, som andre Præsteenker, har nogen pension. Endvidere nævnes hendes Husmand Rasmus Jensen, som hun på livstid har overladt 4 - 5 bindinger af sit Hus, imod han skal tjene hende i hendes svaghed og alderdom, hvilket betyder, at han ikke er nogen inderste, og sammen med hende - efter bestemmelserne, må være fri for Skatterne. 11 Maj 1728.

1164
Fra Anne Marie, salig Iver Pedersens Enke, Velling. Henviser til Gybergs tilsigelse til hende, at hun skulle møde hos Amtmanden, ang hendes restance for Familieskatterne til Mons Lauritz Eskesen. Da hun er Enke og med et dårligt helbred, er det hende ikke muligt, at møde på det angivne tidspunkt. [Længere forklaring om samme] 28 Maj 1728.

1165
Fra Enken Anne Frederiksdatter. [Ingen dato og sted, men jvnf att måske fra Storring]. Fremgår af brevet, at hun er indkaldt til møde hos Amtmanden, ang hendes restance for familieskatten. Det er hende ikke muligt at møde, da hun er meget fattig, tunghør og af meget slet helbred med dårlige arme o s v. Kan dårligt skaffe det daglige brød til sig selv, og den 78 årige gamle moder. Att af Peder Nielsen Gammelgård og Jens Jensen Gammelgård. Ingen dato 1728?

1166
Fra Sognepræsten R Lime, Them Præstegård. Attest fra denne for Anders Sørensen, Salten, ang dennes tilstand. Bekræfter at han er en Brusten? mand, så han kun lidt eller intet kan tjene til Hustru og 8 Børn, hvoraf nogle er ude at tjene. Han har været Soldat i 7 år, men blev derefter grundet udygtighed kasseret. 10 Maj 1728.

1167
Fra Peder Christensen, Mesing. Angiver at han har været Hyrde i Mesing i 15 år, og før den tid et halvt år hos Rasmus Jensen, do hos Jens Christensen, et år hos Mads Jensen, do hos Jens Sørensen, og nu hos Jens Pedersen Sommer. 11 Maj 1728.
Att. af: Jens Christensen, Rasmus Jensen, I S S, I P S, Mads Jensen.

1168
Fra Berte Jacobsdatter, Hørning. Hun eller hendes Mand er tilsagt, at møde hos Amtmanden ang deres restance for Skatterne. Det er hende ikke muligt at give møde, eftersom hun er en fattig stakkel, og i sin sidste Barselsseng, er bleven påført en sådan svaghed, som det hende ikke for menneskelig blusel, er muligt anstændigt, at indbefatte i Pennen. Hun kan slet intet tjene, og hendes Mand en er stakkels fattig Betler. Håber hun efter forordningen kan blive fritaget for Skatterne. 10 Maj 1728.

1169
Fra Jens Grøn, Ring. Underskreven attest ang hans forhold. Han har i nogle år været syg og sengeliggende, med armod og gæld, således han end ikke i dette år, har kunnet så et par Skp Havre, langt mindre kunnet tjene noget til livets ophold. Desuden har han en vanfør Hustru, som også kun har kunnet tjene meget lidt. Håber Amtmanden vil hjælpe, så han bliver fritaget for Skatterne til Mons Esckildsen. 11 Maj 1728. 

1170
Fra Jens Svejer, Tønning. Attest fra Sognepræsten E. Kjær ang hans forhold, i henseende til resterende folkeskat 2 rdr. Sognepræsten håber, Forpagteren Laurids Eschildsen, vil give vedkommende en tålelig moderation, såsom han er trængende og nødlidende. 20 September 1728.

1171
Fra Niels Nielsen, Århus. Reversal over Præsternes Mandtalsliste 1725 - 26 - 27, men ingen oplysninger i øvrigt. Henvises til Konvolut no 1 Randlev og Bjerager o s v. Påtegning af Bang Urup. 24 April 1728.

1172
Fra Forpagteren af Skatterne Laurs Esckesen, Vengegård. Restanceliste for Consumptions - Familie og Folkeskatterne 1728 med angivelse af navnene i Sognene: Hylke, Båstrup, Udstrup, Brørup, Yding, Såby, Voerladegård, Dørup, Gantrup, Søndervissing, Tønning, Troelstrup, Træden, Ring, Bredstrup, Føvling, Åstrup, Gredstrup, Vinding, Ulstrup, Velling, Tem/Salten, Vorret. 2 Marts 1728.

1173
Fra Amtmand Reventlous fuldmægtig, Skanderborg Amtstue. Eftersom Jens Frandsen Mørche fra Sorring, har indsent et Brev til Kammer Collegiet angående, at der i det Skanderborgske Distrikt skal være en del øde steder, som kunde opbygges uden fornærmelse for nogen Byer, eks i Tulstrup Sogn en øde Mølleplads kaldet Skegeskovmølle 1 td 2 skp Hartkorn, i Storring Sogn en øde Mølleplads, i Røgen Sogn skal der henligge 9 1/2 skp Hartkorn øde, og i Skjørring Sogn et øde hus som kaldes Skiølfe Huset 6 skp Hartkorn. Ønskes derfor at Skanderborg Amts nye og gamle Matricul nøje efterses, om Hartkornet er Matriculeret. 20 December 1728.

Svar fra Amtstuen: 1) Skege Møllen i Tulstrup 2) øde Mølleplads i Storring har ikke været til da Landmålingen skete. 3) Skiølshuset i Skjørring er enten tilmålt gårdene eller husene, da der ikke findes ang noget øde i dette Sogn. Ang de 9 1/2 skp øde i Røgen Sogn, såfremt der menes det såkaldte Lykke hus, forklares det i Matriculen, at dette ligger ved Oustrup, og sammen med Niels Nielsen Mølgårds Boel i Røgen henhører under Oustrup, som står for Hartkorn 16 td 1 skp 1 fc 1 alb og Skov 3 fc, men huset er dog ikke særskilt anført, men i begge Matriculer henregnet under Oustrup. 20 December 1728.

1174
Fra Gyberg, Ladegård. [Se forrige]. Henviser til de oplysninger Kammer Collegiet ønsker af ham, i henhold til den henvendelse man har fået fra Jens Frandsen Mørcke, angående øde steder i Skanderborg Amt. Hvad angår:

1)
Tulstrup Sogn, giver hverken gamle eller nye Matricel nogen oplysning, men det erfares, at der er et Vandløb som kaldes Skeggeskov Bæk, og grunden hvor bygningen for mangfoldige tider siden, efter forrige forfædres beretning, og den ene efter den anden har hørt sige, skal have været, kaldes Skeggeskov Mark. Vandløbet er ganske lille, så man i tørvejr kan gå tørskoet derover. Jorden er dels Skov, dels Lyng, og skal være taxeret som fælles Fædrift for Tulstrup og Jaungyde.

2)
Ang øde Mølleplads i Storring Sogn, ses intet om denne i den gamle eller nye Matricul, heller ingen kan mindes noget om en Mølle, men en af de ældste mener, at have hørt af en forfader, at for ungefehr 2 til 300 år siden, skal der have været en lille Mølle, eller et andet Værk mellem Høver og Gammelgård. På stedet findes endnu, ved en lille Bæk, noget af en Dæmning som gør skel. På den ene side af grunden, er der bevokset med Skov og store gamle Træer, og den anden side med Engjord og ungskov, som bruges af beboerne i Høver og Gammelgård.

3)
De 9 1/2 skp Hartkorn i Røgen, som angiveren selv skal have haft i fæste, kaldes Lykkehuset og er noteret sammen med Oustrupgård. For 27 - 28 år siden har der været en Bygning på grunden som brændte, og ikke blev opbygget. Beboerne anvendte derefter en tid stedet til deres fædrift. Ca 9 - 10 år efter Branden fik angiveren, Jens Frandsen Mørke fæste på samme med 3 års frihed, imod han på egen regning skulle opsætte 6 fag huus og indhegne stedet. Han benyttede også Jorden, men efterkom ikke det aftalte.

4)
Stedet i Skjørring Sogn angives som Scholsøe Huset, og skal stå for 6 skp Hartkorn. Hverken i den gamle eller nye Matrikul findes nogen ejendom af dette navn. Det erfares, at i Skjørring Vesterskov, på byens grund i fædriften, som Bymændene svarer Skatterne for, skal for ungefehr 50 år siden  blevet et øde, fordi det lå til hindring for Byens uddrift. Jorden skal være lille og ringe, begroet med Birke og Enebær Buske, og ligger som ang i Fædriften, da den ikke er anvendelig til andet. 20 December 1728.

1175
Fra Beboere i Kattrup Sogn. Klager over, at der i Sognet er over 20 td Hartkorn, som er ganske fri for rejser og arbejder, som ellers af Regimentskriveren Christen Knudsen Gyberg påbydes. Desuden udfører de gårde som er på 5 - 6 td Hartkorn, kun halvparten af det arbejde, som en af dem der står for 7 - 8 td Hartkorn. Uanset de tidligere har klaget til Gyberg over dette, har de aldrig modtaget noget svar, og håber nu Amtmanden vil ordne sagen, da de ikke længere kan udstå, at den ene Bonde skal trælle for den anden. Borup: Jørgen Madsen, Laurids Enevoldsen, Kattrup: Jens Madsen, Møballe: O J S Olle Jenssøn, Kattrup: K M S Knud Michelsen i Katterup [Kattrup]. 23 Maj 1728.  

1176
Fra Skoleholder Anders Galthen, Hørning Skole. Skoleholderen ser af fri vilje gerne, at Niels Pedersen kunne nyde Skolen fra førstkommende St Michelsdag, men såfremt han ikke må det, håber han selv ikke at blive forskudt, sålænge han Skolen troeligen og med flid og vindskibelighed  opvarter og beflitter sig på et skikkeligt liv og levned, på det han som en fattig Mand med Hustru og små umyndige Børn ikke skal geråde i Armod og fattigdom. 6 August 1728.

1177
Fra Afdanket Rytter Søren Laursen, Dørup. Ansøger Amtmanden om hjælp her i hans alderdom, som en af de 20 afskedigede fra Randers, som Kongen havde nåde for, og gav dem Gage i 3  måneder efter reductionen. Hr Gabel har senere på Kongens vegne lovet dem fri for påkommende udgifter [Skatter]. Afskediget fra Obriste Westes Regiment. 11 Maj 1728.

1178
Fra Enken Sidsel Nielsdatter, København. Den fattige Enke med 4 små umyndige Drengebørn, henviser til sin afdøde Mand Morten Qvist, der i 10 år tjente ved det Riber Husiske National Infanteri Regiment som Musketer og Underofficer, trolig og vel efter Passets formelding, men efter  Kongelig befaling om afskedigelsen af 2 Underofficerer fra hvert Kompagni, fik sin afsked i 1721. Siden har han været Skoleholder ved den Kongelige Skole i Yding, i Skanderborg Amt, hvor han i 7 år, efter Amtmandens og Præstens attester, har forholdt sig skikkelig og vel. Men eftersom han den 31 Januar nest afvigte på en Kongelig rejse, om natten omkom i et stort Snefog og hård Vejr, hensidder hun nu i en fattig tilstand. Beder Amtmanden hjælpe sig, således hun kan blive ved Skolen, når hun anskaffer en dygtig karl, som kan forestå samme. København 25 Maj 1728.
Bilag: Attest for Sidsel Nielsdatter, angående hendes slette og armelige tilstand med videre. 13 Maj 1728. Sign Grabow. Desuden samme fra Præsten i Østbirk, her nævnes, at det ene barn er 7 år. 15 Maj 1728.

1179
Fra Magrete Gallas Nordborg, København. Takker Amtmanden for den nåde han har udvist over for hende. Desværre er hendes mand Gallas Nordborg, [tidligere Herredsfoged i Tyrsting Vrads - se tidligere] stadig angrebet af sin store svaghed, og uden noget håb om bedring. Hun ser sig derfor nødsaget til, at ansøge om en Pension af Postkassen, til hvilket hun beder om Amtmandens Attest, som enten bedes sendt ti hende, eller til Etatsråd von John. 22 Maj 1728.

1180
Fra Steffen Sørensen, Ry. Den 18 September var han i sine forretninger i Nørre Snede, hvor han bl a talte med nogle af Bymændene om det Marked, som det har behaget Kongen, at flytte fra Nortvig til Ry. Kromanden i Nørre Snede kom da til dem og sagde, at Kongen råder ikke for, at flytte Markedet. Nævner flere overværende som kan bevidne Kromandens ord, som han mener strider mod Kongens Lov o s v. Ry 21 September 1728.

1181
Fra Peder Jensen Holm, Sorring. Oplyser at han for 7 år siden antog en halvgård i Sorring By, Dallerup Sogn i Fæste, der da var slet og øde især på Bygningen, som han nu på egen bekostning og uden nogen hjælp, med Tømmer og tag har ladet reparere og en del nyopbygget. Det blev aftalt, at han skulle have et års frihed, men er dog uanset dette blevet tvunget til, at svare forskellige afgifter såsom Skovskyld, Marchspenge, Rytter fourage og andet, som han mener hører sammen med den lovede frihed. Omtaler også et stykke jord på Bjarup mark, som tilhører gården, men som formanden Oluf Hansen Branderup havde pantsat til Jens Hågensen i Linå. Flere punkter i klagen, som han håber Amtmanden vil bestå ham med at få løst. 12 Marts 1728.

Påbegyndt læsning pakke 15: B5C – 80

Afgivelser til 1729:

1182
1 pakke Anordninger

Et Rescript af 8 April ang Justitzsag mod Hans Mortensen i Riis for Bigami

Et do af 8 October ang Strafformildelse for ham

Et do af 1 Novb ang Horsens Havn

En pakke Rentekammer Breve

En pakke Documenter ang Justitzsag mod Hans Mortensen Riis

En  do Documenter ang Skanderborg Slot

En do Documenter ang Kirke og Skolehusene

En do ang Skoler og Skolelærere

En do ang Skovudvisningen

En do ang Ryttergodset

An do ang Sessionerne på Ryttergodset

En do Indberetninger om Stald Stude

En do ang Seritzlevgårds Godses Komplettering

En do med Horsens Bys Breve

heri en indqvarterings ligning

En pakke forskellige Breve og Documenter

En do Skanderborg Amtstue vedkommende.

Omslag:

Justitssag mod Skovfoged Hans Mortensen [meget lang sag med flere bilag].

1183
Tingsvidne:
Torsdag 14 Juli 1729. Birkedommer Johannes Snell, Høver på Regimentskriver Gybergs vegne, efter kald og varsel i sagen mod Skovfoged Hans Mortensen af Riis, at han har indladt sig i ægteskab med 2de Hustruer som endnu lever. Ved indstævningen kaldes han Skovfoged Hans Mortensen Tømmermand af Riis. Ved fremstillingen i Retten angiver han, at forseelsen er sket i Tommestrup [Tommerup], og er behandlet ved Assens Byting, hvor han blev idømt tre Bøder af 40 lod Sølv, til Kongen, Magistraten i Assens, og den tredie til Sagsøgeren, som da var hans Kones Broder, samt omkostninger, hvorved han Hus ved auktion blev solgt til en Skomager Hans Dehn for 140 Slettedaler.  Fremgår at han i Tommerup blev viet til den første Hustru Giertrud Jørgensdatter, med hvem han har en Søn, som begge er meget fattige, og skal opholde sig i Odense. Den anden Hustru Anne Hansdatter, som han nu har hos sig, skal han være viet til i Koldinghus Amt i Skierup [Skærup] Kirke den 2 Marts 1721 [Trolovet i Decb] jvnf Sognepræstens Attest. Med hende skal han have 2 Børn. Nævnes også en sag om Tyveri, pådømt ved Assens Byting 1718. Fremgår at han er født siden Landmålingen for ca 44 år skete, i Tyrsting Herred, Linnerup Sogn, Hjortsvang By. Ved Birketinget dømmes han til Halshugning.
Kongen benåder ham, således han i stedet på livstid, skal arbejde i Jern på Bremerholm. København 28 Oktober 1729. FriderichR. 

Sagen mod Skovfoged Hans Mortensen, Riis.
Snell har sammen med Hans Ibsen og Niels Nielsen af Tåning, været i Hans Jensens Gård i Riis, hvor Hans Mortensen har sit tilhold, for at registrere og vurdere dennes ejendele, jvnf Kongelig befaling af 8 April. Derefter opgørelse over samme i alt ca 30 Rdr, hensættes til opbevaring hos Michel Ollufsen i Riis. 20 April 1729.
Ifølge bilag, er han hensat i Arresten i Århus, indtil han den 16 November bliver overleveret til Skipper Knud Nielsen, for med dennes fartøj, at blive overført til Bremerholm. Opgørelse fra Gyberg over det ved Auktion, solgte bohave.

Omslag:

Skanderborg Slot angående.

1184
Fra Jens Majgård, Skanderborg Slot. I
ndberetning fra Birkedommeren og Herredsfogederne om Kornprisen, ang Capitels Købs sættelse i Århus Stift på 1728 års afgrøde, som for året 1729 er Taxeret [4 Bilag].

Fra Johs Snell:
Rug 10 mk Byg 6 mk Havre 3 mk 8 sk Ærter 10 mk Boghvedegryn 16 mk - alt pr Tønde. Da der ikke handles med Smør, kan han ikke angive nogen pris på dette.

Fra Herredsfoged Christian Jensen, Hads Herred:
Rug 10 k Byg 7 mk Havre 4 mk Gryn 16 mk Smør 16 rd - alt pr Tønde.

Fra Sættedommeren i Tyrsting Herred:
Rug 10 mk Byg 7 mk Havre 4 mk Boghvedegryn 18 mk - alt pr tønde.

1185
Fra Peder Knudsen, Tømmermand, Stilling, Peder Rasmussen, Muurmester, Søren Jensen, Snedker og Niels Sørensen, Glarmester, sidste boende i Skanderborg [10 bilag i sagen].
Efter Slotsfogeden Gotfrid Bechers forlangende, synede de Skanderborg Slots Brøstfældighed, med angivelse af priserne for en nødvendig reparation. Summen anslås til 309 rdr 2 mk 4 sk for de nødvendige materialer og arbejdsløn, foruden Egetømmer og Mursten, som ikke er medregnet under vurderingen, nemlig for:

Vinduernes reparation - 53 rdr 2 mk 12 sk

Kalk 17 1/2 Læst - 7 rdr 4 mk 12 sk

Tagsten 1660 stk - 24 rdr 5 mk 8 sk

Mursten 2000 kan tages af den gamle Brandmur som står ved Søen, og er derfor ikke medregnet.

Deeler 19 tylter - 28 rd 3 mk

Stenlægter 11 tylter - 7 rdr 2 mk

800 Lægtesøm og 1400 Loftssøm - 7 rdr 2 mk 8 sk

Håndværkernes arbejdsløn - 109 rdr.

Bilag: Slottet: 40 Vinduer omlægges i nyt Bly, 330 Ruder indsættes, Karmene repareres, 460 Tagsten, 3 1/2 Læst Kalk. Brøgger - Slagter og Staldhusene er synet til reparation, men øvrige  Huse er ikke medtaget. Skanderborg 16 Marts 1729.

Omslag: Skovudvisning:

1186
Specification over Skovudvisningen i Skanderborg Amt 1729. Mange personnavne exp: Amts Betjente - Jagt og Skov Betjente - Præster og Degne - Retsbetjente - Militære personer etc. Ingen dato 1729.

1187
Fra Peder Sørensen, Skanderborg Birketing - til Jens Majgård. Efter ønske, kan han oplyse navnene på de Taxeringsmænd der er udnævnt i Amtet, nemlig på Grabows side Søren Sørensen af Forlev og Knud Nielsen af Biestrup, og på Overførsterens side Søren Rasmussen, Aftægtsmand af Veng og Søren Nielsen, Gårdmand af Veng. 13 Oktober 1729.

1188
Fra Ritter, Venge [På Tysk]. Omhandler en Skov Session den 13 Juni. Angivelserne fra Skovbetjentene er alle brændte ved den store ulykke den 4 Maj. Efter nye indhentede angivelser, kan der, såfremt det behager Amtmanden, afholdes Skov Session den 1 og 2 August i Skanderborg Amt, og i Silkeborg Amt den 3 August. 25 Juli 1729.

1189
Fra Claus v Rewentlow, Amtmand, Christian Ratlou, til Ratlousdahl, Jens Jørgensen Seerup, til Hald, Christian Gyberg, Regimentskriver, Johan Peter Ritter, Hans Justesen, Amtsforvalter i Skanderborg Åkjær Amter. Kopi af stævningen til den ekstra Skov Session. Fremgår af denne, at man mener der sker mange skader på de Kongelige Skove, jvnf indberetning fra Jens Frandsen Mørk i Skanderup, og Peder Pedersen i Kragelund, exp at Skovfogeden i Lysbro og Silkeborg Kobler, i denne Vinter har solgt 2 læs Egetræ i Skive. Ved Kragelund Præstegård skal der den 4 Sept have lagt 11 stk 12 alen Leeder, samt 10 læs stakket Tømmer, bestående af Løsholter og Stivere, som den 20 blev sendt til Kås i Salling, foruden manfoldigt mere som bemelte Skovfoged skal have solgt. Desuden skal Brovogteren ved Resenbro have ladet meget Tømmer passere o s v. Jens Frandsen Mørk og Peder Pedersen indstævnes derefter til, for flere oplysninger i sagen, at møde i Skanderborg 12 Januar 1729. 22 December 1728.

1190
Specification over udviste Bygnings Materialer i Skanderborg Amt 1729. Exp til Rye Mølleværk og Broens istandsættelse. Til Vengegårds opbyggelse og til Skanderborg Slot. Ingen dato 1729.

1191
Fra Jens Fransen, Mørch, Sorring - til Kongen. Oplyser at han er født, og bor i Sorring By, Dallerup Sogn, og angiver derefter, at han i 1720 er påført en Proces af Christian Fischer, Allinggård, og iflg dommen, der blev afsagt 2 September 1720, blev idømt en bøde på 3 mk. Denne henstod til 28 Maj 1725, hvor han fik oprejsning af Kongen, og derefter den 28 Juni fik Dommen underkendt, såvidt den angik æren, i alle måder i Landstinget. Klager derefter over Christian Fischer, som ikke vil efterkomme det ved frifindelsen bestemte. Kongen ønsker en erklæring fra Amtmand Rewentlow. 25 September 1728.

1192
Fra Jens Frandsen Mørch, Sorring [Se tidligere]. Kopi af dennes angivelse til Rentekammeret, iflg Forordningen af 26 Maj 1723, om Heden og Ødesteders opbygning. Han mener der findes mange øde steder i Skanderborg Distrikt, exp i Tvilum Sogn, en Mølleplads kaldet Bøssemølle, og sammested en øde gård kaldet Torrupgård, lidt derfra i samme Sogn 2 øde gårde kaldet Battrup huse, i Linå Sogn ved Laven Sø, er der et øde sted som kunde bygges et hus på, der vilde kunne betale 4 rdr årlig, i Tulstrup Sogn en øde Mølleplads, i Røgen Sogn ligger der 9 1/2 skp Hartkorn øde, som han tidligere har haft i fæste, i Skjørring Sogn ligger et hus kaldet Skiølse Huset, som står for 6 skp Hartkorn.  Kopien dateret København 2 Novb 1728.

Omslag:

Ryttergodset vedkommende.

1193
Fra Evert Woetman, Mølleren i Kloster Mølle. Den Kongelige Gartner ved Slottet Monsr Bruun, skal have klaget over ham til Kammer Collegiet, at han har udvist  modvilje, med hensyn til anskaffelsen af Lindetræer til Slotshaven. Da man ikke har kunnet love ham nogen betaling for disse, og han desuden selv har forskrevet dem fra udlandet, mener han ikke at være pligtig til at hjælpe, men såfremt han kan få nogen afslag på den alt for høje Mølleskyld, vil han gerne afgive en del. 6 Oktober 1729.

1194
Fra Erik Rasmussen, Aldrup Mølle. Klager over de 5 ejere af nogle Tofter i Blegind, hvor han også har en Toft liggende længst mod vest, ud mod fælleden, men ellers i linje med byens øvrige Toft. Nu er man imidlertid blevet uenige om indhegningen, hvorfor han beder Amtmanden foranstalte et eftersyn. 19 Juni 1730.

1195
Fortegnelse på de Gårde og Husmænd, som den 9 og 10 December 1729, er udeblevne fra den berammede Ulve og Svine Jagt i Vinding og omkringliggende Skove.

Tønning Sogn:

Gårdmænd: Niels Steffensen, Laurs Nielsen, Husmænd: Rasmus Forpagter, Tydsk Jens, Søren Knudsen.

Gammelstrup:

Gårdmænd: Niels Back, Husmænd: Peder Svensk

Troelstrup:

Husmænd: Niels Christensen, Jens Jocumsen.

Træden Sogn:

Gårdmænd: Jens Sørensen, Marqvar Rasmussen, Husmænd: Niels Christensen.

Søndervissing Sogn:

Gårdmænd: Rasmus Knudsen, Husmænd: Hjulmanden, Godsk Sørensen, Jacob Jensen, Jacob Rasmussen, Joen Knudsen, Jens Rasmussen.

Addit:

Gårdmænd: Rasmus Pedersen, Husmænd: Søren Christensen, Laurs Jacobsen, Woldborg Hansdatter, Jens Nielsen, Jens Deejer?, Thomas Kier.

Ring Sogn:

Husmænd:

Jens Grøn, Niels Christensen.

Føvling Sogn Åstrup:

Cornet Basse, syg, Niels Jørgensen.

Hårup:

Husmænd: Søren Drejer, Mourdz Povelsen, Jens Laursen.

Føvling:

Proprietær Bonde Jep Nielsen.

Velling:

Gårdmænd: Jens Ollesen, Christian Jørgensen, Christen Jensen, Peder Jensen.

Bryrup:

Gårdmanden Rasmus Pedersen.

16 December 1729.

1196
Fra Søren Jensen, Fregerslev. Angiver sig som en fattig Rytterbonde, og skriver derefter, at en Tyv ved navn Niels Nielsen Skåning har stjålet en Hest fra ham, som han derefter har været vidt omkring for at finde, hvilket har kostet ham mange Penge. Tyven blev anholdt i Kolding, hvorefter anmelderen er blevet påført omkostninger ved samme, nemlig 7 rdr 5 sk, jvnf vedlagte kopi. Håber Amtmanden vil fritage ham for betalingen. 15 December 1729.

1197
Fra flere underskrevne i Ustrup. Angiver sig som fattige Rytterbønder, og skriver videre, at de i deres enfoldighed har forset sig, idet de har hjemført en del Ris og Porre til brug ved indhegningen af deres Kålhaver. Nu har Hans Pedersen Kongelig Jagtbetjent, og Søren Mortensen i Båstrup, samt Søren Ibsen i Hjortberg imidlertid foretaget syn og finder, at der skal være dygtige Ris - Ege staver mellem det hjemførte, hvorefter de er ansat i en stor Skov straf, med stor penges udgift, som de ikke uden deres Ruin, kan betale. Beder om Amtmandens hjælp. 29 Oktober 1729. Sign.

1198
Fra Jens Jensen, Sønder Vissing. Eftersom han i sin fattigdom, er nødsaget til, at ansøge  om hjælp til opbygningen og forbedringen af sin iboende Gård, har han bedt nogle Dannemænd foretage et syn på manglerne ved det Hus, han indeværende år har under opbygning [nærmere angivet]. 1 August 1729. Bekræftet af: Rasmus Andersen, O B S, Jens Christensen, Søren Rasmussen.

1199
Fra Christen Pedersen og Anders Christensen, Vinding. Angiver sig som fattige tjenere under Horsens Hospital, og skriver derefter, at de foruden det, de er pålagt sammen med de øvrige Rytterbønder, også er pligtige, at forrette Rejser og Arbejde til Hospitalet, beder Amtmanden fritage dem for det der angår Rytterbønderne, idet det øvrige falder dem tungt nok. 29 Juli 1729.

1200
Fra Rytterbonden Michel Pedersen, Mesing. Han og Lægsdmanden er indstævnet for Amtmanden, som ansvarlige for den forsømmelse der skete, i forbindelse med Amtmandens rejse sidste onsdag, idet forspandet ikke kom frem til bestemt tid. Han erkender han blev varslet i god tid, men udbeder sig alligevel Amtmandens nåde, idet han angiver, at hans Bæster grundet det varme vejr, havde revet sig løs, og var kommet på Ladegårdens Mark, hvor han omsider fik fat i dem, og da han så kom til Slottet, var der altså for sent. 15 Juli 1729.

1201
Fra Jørgen Pedersen, Vrold. Klager over Lægdsmandens Søn Niels Nielsen Bunde i Vrold, idet denne aftenen før, den 19 Juli sammen med Krigsråd Gybergs tjener, pantede ham og nogle af hans naboer, for arbejdet ved Skanderup Kirkes reparation, overfaldt hans Kone, idet han kaldte hende for en Canaille, hvilket Jens Madsens karl Anders Jensen, Jens Tomansens Hustru Maren Christensdatter og Jens Nielsens Hustru Anne Lauritsdatter, så vel som Christen Tounsens hustru Kiersten Rasmusdatter med mange flere påhørte. Desuden har dette medført, at Maren Lauritzdatter, som er til huse hos Jens Madsen har kaldt klagerens Kone for en Hoere. Håber Amtmanden vil hjælpe ham. 20 Juli 1729.

1202
Fortegnelse over afgivelser til Gyberg, ang den forestående Høst Session, bl a en Memorial fra Abraham Christensen, Tønning af 9 Sept 1729, ang afslag i hans månedsskat. En do fra Peder Jensen Holm, Sorring af 13 Juli 1729, med kopi af Birketingets Tingsvidne af 23 Februar ang slagsmål. Ingen dato 1729.

1203
Fra Anna Simmonsdatter, Siim. Klager over Smeden Peder Sørensen, Siim, født i Alling, hvor han har en halv Selvejer Bondegård, men har opholdt sig i hendes Hus i Siim i 4 - 5 år, samtidig med han var Byens Smed. Han har uden hendes minde lovet Datteren ægteskab, der nu er denne blevet frugtsommelig, men nu vil han tilsyneladende ikke stå ved sit løfte, uanset han i Sessionen har lovet dette, når hendes venner ville beramme Trolovelsen, men uanset dette mødte han ikke op til den bestemte dag. Beder Amtmanden pålægge ham, at ægte Datteren før hendes Barsel, således Barnet kan blive døbt som et ægte Barn. Henviser til et Tingsvidne ved Skanderborg Birketing, om Datterens liv og levned. Nævner også Sønnen Rasmus Hansen i Skovsrod. 23 Maj 1729.

1204
Fra Oluf Bendtsen, Hårbye. Eftersom han ikke har noget at leve af, vil han med det første foretage en rejse til København, for om muligt der, at finde noget at tjene føden ved, ansøger derfor Amtmanden om et Pas. Desuden har han en elendig vanfør Kone, der ikke kan gå i Kirke eller andet, men alligevel skal han betale 6 - 10 mark årlig i Familieskat, mener hun efter forordningen, ikke skal betale denne skat. 12 Marts 1729.

1205
Fra Rytterbonden Niels Rasmussen, Tåning. Ansøgning til Kongen om hjælp i den store nød, der er opstået på grund af foregående års misvækst, han har således måtte låne Sædekorn, som også efter Høsten er tilbagebetalt, men derefter var der kun lidt tilbage i Laden. Desuden har han mistet en stor del Kvæg og Bæster, af hvilken grund han har ansøgt øvrigheden om hjælp, men i stedet er blevet truet med udpantning. Hans stakkels gamle forældre, begge vanføre og går med Krykker, der har beboet stedet i 32 år, er ligeledes hos ham på gården, som han har haft i 7 - 8 år, og meget nødigt vil forlade, da han har anvendt det han havde til dennes reparation. Håber på Kongens hjælp. 13 Marts 1728. Påtegning fra Rentekammeret, at han må sende sin ansøgning til Sessionen.

1206
Fra Lægdsmanden Niels Nielsen Bunde, Vrold. Fortegnelse over dem, der har fået noget fra det øde Hus i Vrold: Jens Nielsen, Mette Pedersdatter, Jens Klemmensen, Laurs Nielsen, Rasmus Jensen, Enken som var i Huset, bekender at have brændt noget, Peder Christensen har taget 3 stykker og 2 døre som Jakob Gundersen har befalet ham. Villum Skrædder har taget 5 Ruder, Rasmus Pedersen og Jens Knudsen har taget noget. 20 Februar 1729.

1207
Fra Husmændene i Ry. Klager over Regimentskriver Gyberg, der forlanger de skal betale Stade penge af Stolene i Kirken, som hverken de eller deres formænd, tidligere har betalt for. Håber Amtmanden vil hjælpe dem, så de bliver fritaget for samme. 13 Februar 1729.

1208
Fra Jens Frandsen Mørch, Sorring. [Se tidligere] Henviser til sin indsendte memorial, ang Skovforordningen. Da han ikke har hørt noget, spørger han Amtmanden om denne ved noget svar i den forbindelse. Omtaler desuden en sag om falske skovstempler og Træ som han skulle være indblandet i, men mener sig ligeså uskyldig, som det Barn der ligger i sin Moders liv. Men hvad de to Bøge angår, som hans fader har fået og tiltalt for, er det en anden sag. 11 Februar 1729.

1209
Fra Ung Rasmus Jensen og Rasmus Jensen, Ørridslev. De er truet med udpantning af Capitain Boye, på grund af en Dragon, som denne mener de skulle skaffe i Lægdet, i stedet for Claus Andersen, der siden 1723 har været i Lægdet, men nu er aftakket. Eftersom ermeldte Dragon ikke var udskreven fra dem, men en Dragon ved navn Rasmus Michelsen, som er i Tebstrup og endnu står i tjenesten, som de mener må være i deres Lægd og også derfra udskreven, håber de Amtmanden vil hjælpe dem i sagen. 9 Februar 1729.

1210
Fra Jens Sørensen, Ustrup, Hylke Sogn. Henviser til den for et år siden, indgivne klage på egne og Broders vegne, over Capitain Boie og Vagtmesteren Ebbe Friesmand, i hvis Compagni Broderen tjener som Dragon. Klagen omhandler utilbørlig Pryglen, som Broderen var udsat for, da han efter Captainen og Løjtnantens tilladelse, gik til sit Lægd. Desuden har Boie efter Exercitsen på Mønsterpladsen, skældt både klageren og Broderen ud, såsom du er en Skjælm, og din Fader og Broder og ald din familie med dig, og du har løjet Vagtmesteren på som en Skjælm. Henviser til Tingsvidne, som blev fremlagt ved forhøret i Vejle, og endelig Dom ved Krigsretten i Skanderborg, hvorefter Vagtmesteren skulle stå på Pæl i 4 timer o s v. 3 Februar 1729.

Omslag:

Indberetninger om Stald Stude.

1211
Fra Lassen, Rask. Henviser til forordningen om Stald Stude, og kan i den forbindelse oplyse, at af de 150 Stude der er opstaldet på Rask, har han solgt 82 til Peter Jansen i Husum og Thomas Petersen Dekker af Rantrum, som driver dem fra Stalden den 20 April, hvorefter de passerer Kolding Toldsted. Handelen er kun mådelig, men i disse tider er slet solgt dog bedre end ikke solgt. 24 Marts 1729. 24 Marts 1729.

1212
Fra Schade, Ribe Toldkammer. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Staldøxenes angivelse, og bortsalg, og svarer på sin Principals Hr Tolder Oluf Schanches vegne, at dette skal blive medtaget i indeværende års Toldregnskab. 31 Maj 1729.

1213
Fra Christen Berentsen, Hanstedgård. Oplyser, at han grundet mangel på Græsning, afhændte 16 Stude til Povel Marchust på Drenderup i Haderslev Amt, hvilke også er bortdrevet til fortoldning ved Kolding. 26 April 1729.

1214
Fra Müller, Tyrrestrup. Efter han for en tid siden indberettede til Amtmanden, at have solgt 72 af de i Vinter opstaldede Stude, til Povel Marqvorsen fra Dendrup i Holsten, har han desuden solgt 16 til samme Købmand, som vil lade dem fortolde ved Kolding Toldsted. 21 April 1729.

1215
Fra Henrich Mule, Serridslevgård. På dennes vegne anmelder N. Wollum, at han den 9 Marts har solgt 42 Stude til Købmand Dirich Gyt, Holland som vil passere enten Kolding eller Ribe, desuden lod hans Husbonde den 4 April 70 Stude drive til Kliplev Marked. 6 April 1729.

1216
Fra Tolderen i Ribe. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang en del Stude, som fra Sædegårdene i løbet af Vinteren skal være bortsolgte, han vil gerne have en specifikation over samme. Ribe Toldkammer 16 Marts 1729.

1217
Fra Müller, Tyrrestrup. Han har solgt 72 Stude af de i denne Vinter opstaldede på Tyrrestrup, til Povel Marqvarsen fra Drenderup i Holsten, som over 2 omgange vil udrejse gennem Kolding distrikt. 8 Marts 1729.

1218
Fra Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han har solgt 68 Stude, at de 86 der denne Vinter var opstaldede på gården, til Hollænderen Jan Udtke, som han førstkommende 11 Marts agter at lade drive på Ribe Toldsted. 5 Marts 1729.

Omslag:

Serridslevgård Godses Complettering.

1219
Fra Jens Mørch, Randlev. Henviser til Amtmandens ordre af 26 Februar, ifølge hvilken han skulle indberette, hvor vidt det Gods i hans Annex Sogn, under Serridslevgård sorterede fra bemelte Hovedgård. Han har undersøgt sagen, ved henvendelse til Bymændene hvor Godset er beliggende, men ikke kunnet få nogen egentlig oplysning. Har i øvrigt aldrig selv været på Gården. 15 Marts 1729.

1220
Fra By og Herredsfoged Rasmus Leth, Eldrup. Ifølge Amtmandens skrivelse, kan han oplyse, at så vidt han ved er Serridtslev By beliggende et par Bøsseskud fra Hovedgården, Tvingstrup ca en halv fjerdingvej o s v, med flere stednavnes afstand fra Gården. 9 Februar 1729.
Bilag: Omtaler Lægdsmanden i Tebstrup som skal sørge for Brevene, så de ikke forsinkes.

1221
Opgørelse over Serridslevgårds Taxt Ager og Eng 18 td 5 skp 2 fc 2 alb, Skov 1 fc 2 alb. Gårdens gamle Gods 68 td 5 skp 2 fc.
Tillægges: Christen Tuu i Serridslev 2 fc 1 alb - Giødsgård i Gedved 5 td 3 skp 1 fc - et Boel i Tolstrup Tammestrup 1 td 2 fc 2 alb - af de pantsatte Jorder på Tvingstrup 6 skp 2 fc 2 1/2 alb.

Her foruden:

Købt af Claus Cortsen i Horsens 112 td 1 skp 3 fc 2 alb.

Nok af ditto Gods: 188 td 2 skp 2 fc 1 1/2 alb.

Skov og Mølleskyld 4 td 2 skp 1 alb.

Kongens anpart Havre? Tiende i Hundslund 12 td 4 skp. Ingen dato 1729.

1222
Fra H Mule, Serridslevgård. [3 exemplarer] En specificeret Kopi Jordebog over Serridslevgård og underliggende Bøndergods, med Bøndernes navne m v. 8 Februar 1729.
3 Bilag om samme.

Omslag:

Skanderborg Amtstue vedkommende:

1223
Fra Amtmanden, Skanderborg. Restanceliste over Kongelige afgifter 1729, nemlig af: Januar kvartal forfalder d 21, dito anden termin Kornskats penge forfaldne til 11 Marts. 26 sider med angivelse af Sogne - personer og beløb, herunder mange Møllere. Beløbene skal inddrives ved udpantning. 16 Juli 1729.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1224
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang vandløbenes beskaffenhed ved Handstedbro, som han iflg samme har ladet undersøge, ved indkaldelse og spørgsmål til nogle Hospitals Bønder ved Vor Herredsting, og oplysninger fra Mons Biering i Horsens, hvorefter det er Amtmandens afgørelse om hvad der skal foretages. 1 Juli 1729.

1225
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup til Jens Maygård. Henviser til dennes og Krigsråd Gybergs syn af vandløbet ved Hanstedbro, idet han samtidig gør opmærksom på, at han ikke har hørt det mindste om hvad bestemmelse der er sket i så henseende, om Horsens Mændene skal sætte Bolværk, eller det skal føres tilbage i det gamle leje. Beder Maygård erindre Amtmanden om sagen. 21 Oktober 1729.

1226
Tingsvidne:
Vor? Herredsting [Se tidligere]. Endvold Nielsen i Gedved betjente Dommersædet, hvor By og Herredsfogeden havde indkaldt følgende vidner, ang Vandløbet ved Handstedbro: Jens Pedersen, Jens Fogh, Søren Knudsen, Endvold Nielsen, Anders Jensen og Hans Simmensen alle af Handsted, alle indkaldt for, at svare på nærmere angivne spørgsmål. Ingen dato 1729.

1227
Fra Peder Thomasen Bierring, Horsens - til R Christensen Leth. [Se tidligere] Spørger om det tilbud han og Svogeren Mons Giert Hansen Lichtenberg gav, ang arbejdet med Bolværk m v ved Handstedbro skal udføres. Tilbyder nu, at de på egen bekostning, vil udføre Bolværket, men derefter ikke have nogen forpligtelse med hensyn til reparation og vedligeholdelse, imod deres Eng, som strækker sig til Handsted Bro, forbliver i den stand den nu er i. Nævner også Priorslykkes grund. 23 Juni 1729.

1228
Fra Stiftamtmand L de Løvenørn, Århus. Henviser til Amtmandens indberetning til Rente Kammeret [kopi indlagt], ang de til Bygningsvæsenet i København, behøvende Mur og Tagsten. Iflg Kammerets ønske [jvnf kopi], bedes Amtmanden undersøge hos de i Amtet værende Teglovne, hvor mange Mur -  og Tagsten der kan skaffes, og hvad prisen pr 1000 stk vil være, samt hvornår samme kan bringes til nærmeste ladested. 15 December 1729.
3 bilag indlagt om samme - det ene på Tysk.

1229
Fra Birkedommer Johs Snell, Høver. [Se forrige]. Oplyser, at der ikke findes nogle Teglovne i hans Distrikt, og eftersom han ikke var klar over, om sådanne fandtes på Frijsenborg Grevskab, kunne han ikke straks besvare forespørgslen. 29 December 1729.
Notat: Lægdsmanden Jens Michelsen i Høver, skal befordre brevet som magtpåliggende.

1230
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til modtagne skrivelse af 22 December, som han modtog den 24 sent om aftenen, ang Teglovne eller Teglmarker som måtte findes i hans Distrikt. Oplyser, at der ikke findes sådanne, eller har været samme i mands minde. Ingen dato 1729.

1231
Fra Obriste Finecke, Odense [På Tysk - se tidligere og næste]. Han fremsender Bonden Jens Sørensens Tingsvidne. Desuden en extrakt af Dommen som vedrører samme. Jens Sørensen udeblev den dag da Kaptajnen skulle aflægge erklæringen for ham. 1 Marts 1729.

1232
Fra Evendorph?, Vejle til Jens Majgård. [Se forrige og tidligere]. Henviser til ordre fra Oberst von Fineke, ang Krigsrettens afgørelse i Skanderborg 18 Oktober 1728, i en sag mellem Capitain Boye og Dragonen Rasmus Sørensen, som blev udført på følgende måde: Underofficeren stod til Pæls, Dragonen blev af Obristen benådet. Nævnes også Dragonen og Broderen Jens Sørensen, samt Tingsvidne. 11 Marts 1729.

1233
Fra Etatsråd Serup Jørgensen, Seil. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang det iflg Skovrullen, bevilgede til udvisning i 1730, som han så snart forretningerne tillader det, vil lade afskrive, og originalen tilbagesende til Amtmanden. 20 November 1729. 

1234
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang et Hus i Brøstenbro, som  Hans Viby af Skanderborg skal have købt, og nu vil søge tilladelse til Krohold til. Huset ligger på Landevejen mellem Horsens og Viborg, og er så nær ved Vejen, at Folk kan holde på samme og tale med beboerne i Huset. Nærmeste Købstad er Horsens, hvortil der er 2 - 2 1/2 Mil. Kender ikke andre Kroer end i Hoved og Nørre Snede, som hver for sig nok skal være 2 Mil fra nævnte Hus, der i øvrigt er uden for Rytterdistriktet. 30 November 1729

1235
Fra Isak Nielsen og Toer Jensen, Skanderborg. Kopi af sag mellem Povl Lejer i Skanderborg og Eske Haunstrup, jvnf Dom afsagt ved Skanderborg Birketing 12 Maj 1729, angående det ved Skanderup Kirke liggende jord og Eng, som Eske Haunstrup har i Fæste. Poul Lejer fremlagde i sagen Kong Christian den 4des benådningsbrev af 30 Januar 1634, iflg hvilket det omtvistede Jord og Eng må ligge til Johan Svendsens sidst beboede Gård i Skanderborg, desuden Kong Christian den 5tes benådningsbrev af 6 August 1695, iflg hvilket klageren påstår, at samme Jord og Eng bør forblive ved den Gård han nu har købt. Eske Haunstrup henholder sig til Fæstebrev af 16 December 1727, udg af Rytterdistriktet. Dom tilkender Eske Haunstrup retten til Jorden. 12 Maj 1729. 

1236
Fra Amtmand Jessen, Koldinghus. Indberetter, at nogle Rytterbønder natten mellem 28 og 29 September, har anholdt en Person, temmelig høj af natur, med tynd slet brun hår og Skaldepandet, klædt i en grå Vadmels Kjole, med en Kabuds på Hovedet. Vedkommende oplyste, at han hed Niels Nielsen Skåning, og var hjemmehørende i København. Han red på en middelmådig sort Vallak, med en Snippe på Næsen og hvid højre Bagben. Da han ligner mere en Tyv, end et ærligt menneske, er han indsat i Koldinghus Arrest, hvor han har fremvist en attest, ang afsked som Rytter af 29 Juni 1720 o s v. 30 Oktober 1729.

1237
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, med samtidig vedlagt Forordning om Skattekornet for 1730, samt Plakat om Fiskeriets bortforpagtning på Sjælland. Nævner Kammerherrens ordre til Hans Mortensen i Fillerup nederste Mølle ved Rathlousdal om, at betjene Retten på Hads Herredsting. Omtaler at han skal føre vidner, i en sag om et undvigt Kvindfolk, som skal være besovet af sin Stedfar. Da han er en gammel mand på 70, og undertiden meget svag så han ikke kan tåle, at køre ret langt, beder han Amtmanden fritage sig i så henseende, og i stedet beordre en Mand i Hads Herred, Hans Hansen i Gliben Mølle, som er nær ved Tinget, at forestå sagen. 21 Oktober 1729.

1238
Fra Knud Nielsen Leger, Skanderborg. Angiver sig som en fattig og vanfør Mand, og beklager samtidig over, at han imod sin vilje, blev tilslagen forpagtningen af Fiskeriet i Skanderup, Henne? og Ring Kloster Sø, som er kun et Vand, for 100 rdr årlig afgift. Han kan ikke fragå, at han bød de 100 rdr ved Auktionen, men kan derimod gøre sin saligheds Ed på, at konditionerne var opråbte før han kom ind i Stuen hvor Auktionen blev afholdt. Han mente derfor der var alle Søerne han bød på, hvilket han mener fremgår af, at han opbød fra 50 til 100 rdr. Flere punkter i sagen. 9 November 1729.

1239
Fra Rathlow, Rathlousdal. Da Bønderne nu er færdige med Rugsæden, kan han begynde med Ulve og Svine Jagten, men eftersom Lægdsmændene og Bønderne i Amtet har vist sig meget lunkne og modvillige i så henseende, de første med udeblivelse, og de sidste med, at sende aldeles udygtige folk, nemlig gamle affældige Mænd, Kvindfolk og Børn, hvorved Jagten ikke har kunnet ske som ønsket. Alt muligvis på grund af hans medlidenhed med ikke, at lade dem udpante, uanset Forordningen ellers udtrykkelig angiver, at de udeblevne skal udpantes. Ønsker Amtmanden skal tilholde dem deres pligter og ellers straffes. 7 November 1729.

1240
Fra Folsach, Kielkier. Henviser til brev fra Provst Magister Mouritz Højer, Vejle, ang General Major Fuursmans begravelse, med ophængning af Fanen i Kirken, og den Salig Frues Ligs flytning fra Østbirk. Beder om Amtmandens betænkning, også med hensyn til hvad der skal svares Provsten. 18 August 1729.

1241
Fra Provsten i Vejle. [Se forrige]. Henviser til en ekstrakt han har modtaget fra Skifte Kommissionen, efter Sal Generalinde Fuursman, vedr flytning af hendes Lig til begravelse i Vejle Kirke. Han tilbyder, at forestå flytningen. Nævner derefter diverse omkostninger m v. Vejle 15 August 1729.
Bilag om samme fra Folsach og Amtmanden til Christian Braem, Viborg, fremgår heraf, at det drejer sig om, at få såvel Fruen som General Major Fuursmann begravet sammen i  Vejle Kirke, ønsker Braems  betænkning i sagen. Skanderborg Slot 29 August 1729.

1242
Fra Folsach, Kielkier. [Se forrige]. Henviser til vedlagte kopi af, hvad han har skrevet til Provsten i Vejle, ang dennes tilbud om overflytning af Sal Generalinde Fuursmans Lig, fra Østbirk til Vejle Kirke, samt Fanens ophængelse og deslige. Omtaler flere andre ting, herunder en optegnelse over Bøndernes Bygninger, Besætninger og Restancer o s v. 22 September 1729.
Bilag: Folsachs skrivelse til Præsten i Vejle Magister Mouritz Høyer, ang overflytningen af den Sal. Generalindes Lig fra Østbirk til Vejle. 21 September 1729.

1243
Fra Præsten J Hatting, Hatting. Klager over Præsten i Nim Erik Bang, idet dennes folk og børn tit og ofte har beskadiget de unge Bøge og Ege Træer, Hatting har i et tilhørende  Skovskifte i Nim Skov. Udbeder sig i samme anledning, en kopi af Vor Nim Herreds Tingbog, ang det sidste Skovskifte Deling som blev taget for 16 - 17 år siden. 15 August 1729.

1244
Fra Sal B. Kraghs, Stensballegård. Henviser til en henvendelse fra Sognepræsten i Søvind og Gangsted, Hr Jens Foss Zeuthen, ang en fattig Kvinde Kirsten Lauritzdatter, som blev ført syg til Godset i Brigsted, hvor hun derefter døde hos Husmanden Christen Andersen. Brevskriveren har ladet sagen undersøge, med indkaldelse af vidner, og udstedelse af Tingsvidne. 12 Juli 1729.
Bilag: Brevet fra Sognepræsten, hvoraf fremgår, at han har ladet foretage syn, idet der var blå mærker som efter slag på den døde.

1245
Fra Ritter, Skanderborg [På Tysk]. Oberst Samits har gennem Kaptajn Løjtnant Schultz, bedt om udvisning af 100 Læs Brænde af Ry Skov til hvert Kompagni. 26 Oktober 1729.

1246
Fra Poul Léggers Enke, Skanderborg. [Se tidligere] Hun er meget fornærmet over en handel, der indgået af hendes afdøde Mand, og afgangne Johan Svendsens Enke Johanne Rasmusdatter i Skanderborg, om et stykke såkaldet Årsdagsjord og en lille Eng, som efter Kongelig Mandat af 30 Januar 1634, må og skal henligge til en gård hendes Sal Mand købte af bemte Enke, som efter den Kongelige bevillings ordlyd tilhørte Sal Peder Pedersen, hvilket også tidligere er blevet efterlevet, og den Sal Amtmand Schach har udgivet 2 Fæstebreve, alt i følge nævnte Brev. Hendes Mand har ikke kunnet få dokumenterne og Fæste på det købte, hun håber nu ved Højesteret, at få sagen bragt i orden. 8 Juli 1729.

1247
Fra Capitain Boje, Hem [På Tysk - se næste]. Efter Krigsråd Gybergs begæring, vil han udsætte den ved Dragon Sessionen berammede udpantning [ang Lægdets fremskaffelse af en dygtig Karl til Dragon] til 15 Marts skønt den tidligere har været ophævet.
Bilag: Fra Folsach, Skanderborg. Til samtlige lodsejere i de Dragon Lægd, hvori Claus Andersen er blevet kasseret, pålægges at fremskaffe en dygtig karl til erstatning, og kan dette ikke ske fordi der ingen findes i Lægdet, skal der inden 6 uger fremskaffes en sådan på anden måde til Kapitain Bojes styrke, idet der ellers pålægges en daglig Bod på 2 Skilling. 16 Oktober 1728.

Signeret af Lægdsmanden Jens Jensen. Fremgår at sagen ikke er i orden den 22 Februar 1729.

1248
Fra Eske Haunstrup, Skanderborg. [Se tidligere]. Fæstebrev udstedt af Amtmand Grabow m fl, efter vedtagelse på Sessionen den 24 Oktober 1727, og af Kammer Coll approberet den 18 næst efter, til Eske Haunstrup, boende i Skanderborg, på den ejendom af Skanderborg Bys fæste Jorder, som efter Krigsjordebogen står for 4 skp 2 fc 1 alm Hartkorn, hvilken Jord afg Johan Svendsen har haft i fæste, og derefter for ca 7 år siden, overlod til Eske Haunstrup, men nu formedelst forrige fæstehavers død, er blevet ledig. Nævnes at Enken har solgt Jorden til Poul Leger. 16 December 1727.

1249
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til skrivelse fra Amtmanden, efter hvilken han fornemmer, at Bønderne i Hylke Sogn har været hos denne og søgt om, at måtte lægges fra Sjelle Skovgårds Høbjergning til Skanderborg, under foregivende af, at andre Sogne måtte findes bekvemmere, ligesom nogle Gårde i Hylke skulle være forskånede. Nævner, at der også har været henvendelse fra dem i Sal Amtmand Grabows tid, bl a i forbindelse med Grumstrup By, som skal levere 216 læs Hø årlig. Ringkloster og Nissumgård er henlagt til Skanderborg. Da dette års Høbjergning allerede er fastlagt, kan der ikke ske forandring på nuværende tidspunk, og forventer derfor, at Bønderne afvises og tilholdes, at erstatte den tid de spilder ved klagemål, med andet nødvendigt arbejde. 5 Juli 1729.

1250
Fra Bønderne i Fogstrup, Them Sogn. Klager over, at de - der er fattige Bønder - i et år har kørt i Randers Amt, både med Vogn og forspændte Heste, med Amtmand Serup og andre, på samme måde som de Bønder der bor i selve Randers Amt, som ellers aldrig har været tilfældet forhen. Beder Amtmanden fritage dem for dette. Christen Erichsen, Niels Nielsen, Rasmus Christensen, Rasmus Nielsen. 27 April 1729.

1251
Fra Sognepræsten R Lime, Them Præstegård. [Se forrige]. Han er Husbonde for byen Fogstrup i Them Sogn, som består af 4 Gårde, hvoraf de 2 ligger i Silkeborg Amt og de 2 i Skanderborg Amt. Og som alle kan forestille sig, ville det være forkert, om de derfor skulle sørge for Amtmændenes rejser i begge Amter, udbedes derfor Amtmandens ordre om, hvilke rejser de i Skanderborg Amt boende Bønder skal pålægges. 14 August 1729.

1252
Kopi af Brev fra Søren Glud i Kattrup, dennes stævning til Jens Pedersen, Tvingstrup, til at møde ved Voer Nim Herredsting 18 Marts 1729?, ang de meget usømmelige, uforskammede og ubekvemme ord, som denne har understået sig i, at bruge om hans Kongelige Majestæt. Hvilket til underretning for Amtmanden, såfremt denne måtte ønske, at beskikke nogen til, at være tilstede ved afhøringen. Ingen dato 1729.

1253
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf fremgår, at denne ønsker et udtog af Tingprotokollen, såfremt Assessor Glud i Kattrup, fører noget ved Leths Herredsting [Voer - Nim] jvnf det til Amtmanden fremsendte stævnemål. 13 Marts 1729.

1254
Fra Peter Voetman, Voer - Nim Herredsting. [Se tidligere]. Henviser til en sag ved Voer - Nim Herred den 11 Marts, anlagt af Assessor Glud i Kattrup mod Bonden Jens Pedersen, Tvingstrup, for dennes usømmelige ord mod Kongen. Jens Pedersen mødte, og imod beskyldningen erklærede, at han aldrig havde talt eller tænkt noget ondt om hans Allernådigste Konge, som havde bevist ham al nåde og godt. Henviser til Tingbogen side 275 - 282. Ingen dato 1729.

1255
Fra Provsten J J Thorup, Ring Præstegård. Beklager sig over sin fattigdom, som mest kan henføres til de udgifter han har haft, i forbindelse med Præstegårdens opbygning, der er sket uden ringeste hjælp, efter at den var ganske ødelagt i fjendetiderne, og siden ikke har været beboet af nogen Præst i 30 år. Klager over, at han aldrig har fået nogen udvisning [Tømmer] til Præstegården eller Annexgården, og kan derfor ikke få nogen til, at bebo Annexgården uden de kan få udvisning og 3 års frihed for ordinære Skatter. Nævner at han har været Præst i dette ringe kald i 40 år og Provst i 6 år, desuden er han velsignet med 19 Børn. Håber Amtmanden vil hjælpe ham så han ikke bliver udarmet og ruineret. 16 Februar 1729.

1256
Fra Assessor Glud, Kattrup Præstegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Jagt Betjenten Jens Jensens ophold i hans Sogn. Han og Konen har i nogle år opholdt sig i Overbye hos Laurits Envoldsen, men skal være rejst til Holsten. I December skal han have været set i Kattrup, men ikke siden observeret i Sognet. 11 Februar 1729.

1257
Fra Magrete Galla Nordborg, København. [Tidligere Herredsfogeds Kone i Tyrsting - Vrads] Klager over Sættedommeren i Tyrsting Vrads Herred, der ikke vil lade hende få det, hun og hendes fattige Børn, efter Kongens bestemmelse, er tillagt under hendes Mands sygdom, nemlig 2/3 parter af Fogderiets indkomne Korn. Hun har kun fået 10 rdr for årene 1727 - 28 - 29, uanset Tienden udgør 20 tdr Korn eller mere. Håber Amtmanden vil hjælpe hende. 26 September 1729.

1258
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Arvingerne efter Jacob Hansen, som døde i Hollandsk tjeneste, i Ostindien den 13 Februar 1722, nemlig dennes halvbrødre Hans Jensen og Christen Ottesen, helsøster Mette Hansdatter og dennes Mand Eske Nielsen i Bredvadsmølle, kan ikke få den afdødes efterladenskaber, før det Hollandske Østindiske Compagni har fået en Retserklæring med beviser m v. Iflg dette var afdøde ugift, forældrene er døde og der findes ingen andre arvinger en førnævnte. I sagen indvarsles Sognepræsten Erik Kjær, Tønning og Træden, Anders Sørensen Langballe, Tønning, Albert Adsersen, Træden. Februar 1729.

1259
Fra Søren Nielsen, Haurum. Moderen Maren Bertelsdatter bor sammen med ham i den Gård, han overtog efter Faderen. Han har tidligere den 19 Maj, indsendt skrivelse til Amtmanden om hendes forhold på stedet. Havde det ikke været hans Moder, ville han forlængst have ført Tingsvidne om hendes forargelige opførsel, som han om fornøden kan bevise med Vidner og attester. I øvrigt mener han, det er en stor skam om Børn og Forældre, skal føre sag mod hinanden. Hvis Moderen vil tage ophold hos Datteren, der bor under Provst Højers Gods i Vejle, vil han give hende det som Amtmanden eller andre mener hun skal have. 9 August 1729.

1260
Fra Herredsskriver Peter Woetman, Voer Nim Herred [Peter Voetman] - til Kongen. Mener at hans aflønning som Skriver i Voer Nim Herred, er blevet forringet ved Birkets oprettelse, i forhold til sine formænd, der som Skriver Korn nød 1/2 skp af en Gård. Ørskov 12 December 1729.
2 Bilag i samme, med diverse att, og Tingsvidne. Fremgår, at forandringen er sket efter oprettelsen af Rytterdistrikterne.

1261
Fra Magistraten i Århus.[Se tidligere]. Angående de to fanger Jens Frandsen Mørk af Sorring og Peder Pedersen af Kragelund, som i stedet for Straf i Jern, med arbejde i Bremerholm og Skufkahre, skal forvises fra Hans Kongl Maists Riger og Lande, og ikke derefter må indfinde sig i disse, jvnf Amtmandens skrivelse af g d. Så snart fangerne er ankommet til Byen, skal de blive hensat i Rådhuskælderen med Bånd og Fængsel, indtil deres videre befordring, idet man stoler på, at omkostningerne fra deres ankomst bliver erstattet. 31 Maj 1729.

Færdig med læsning og afskrift 2den del.

Til toppen

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forsiden

Til amts arkiv forside

Til 3die del

Til forrige side