Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

3die del:                                      

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 81 - 85 - år 1730 - 1734

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Afgivelser 1730:

Sag no 1262

1 pakke Anordninger

1 Rescript af 3 Nb ang Embedsmænds Konfirm i deres Embede ved Kongeskifte

1 pakke Rentekammer Breve

1 do Land General Kommiss Breve

1 do Horsens Bys Breve

1 do ang Skanderborg Slot

1 do ang Kirker Skoler og Skoleholdere

1 do ang Sessionsvæsen

1 do Skanderborg Amstue

1 do ang Skovene

1 do Undersøgelser over Ryttergodset

1 do Andragende fra Rytterbønderne

1 do ang Staldstude

1 do Forskellige Breve og Dokumenter, herunder ang Fangen Hans Godtfredsen af Tamdrup Skov

1 do Synsforretning

1 do Skifteforretning.

1263
Gult bilag i pakken: Inkvisitionsforretninger 1730 nu G Ryt 8 - 24

1264
Fra Niels Nielsen, Skvæt Mølle. Da han til Møllens reparation mangler,  2 stk gall Egebjælker og 6 stk 6 alen Stolper, som hverken for penge eller gode ord, kan fremskaffes, ligeledes en Mølle Aksel, og Møllen vil forfalde hvis den ikke repareres, så han i givet fald ikke kan betale de pålagte Skatter og afgifter, beder han Amtmanden om denne vil lade Overførsteren, udvise det nævnte Træ. 22 November 1730.

1265
Fra Olle Rasmussen, Hallerup [Haldrup?]. Henvender sig til Amtmanden, ang en sag han har fra 9 November 1724, mod Peder Jensen Smed, på Alrøe, idet denne skylder ham løn for 4 års tjeneste. Da samme sag nu har været ved Hads Herreds Ting, hvor den ikke blev afgjort, men henvistes til Protokollen som skal være afleveret til Amtstuen, Amtmanden bedes derfor lade ham låne den del der vedrører samme, således han kan få sine penge. 24 November 1730.

1266
Fra Olle Rasmussen, Hallerup [Haldrup] - se forrige]. Han var den 9 November 1724 nødsaget til, ved Hads Herreds Ting, at anlægge sag mod en Mand på Alrøe Peder Jensen Smed, for manglende 4 års løn. Sagen blev ikke endelig afgjort, men til dato blevet afvist, uanset han har leveret Stemplet Papir. Han har desuden været i Viborg for, at rådføre sig med nogen om de ville påtage sig sagen, men fik til svar, at han først skulle have et uddrag af Retsprotokollen, der i mellemtiden er afleveret til Amtet. 7 December 1730.

Omslag:

Skanderborg Slot angående.

1267
Fra Slotsgartner Brun, Skanderborg. [På Tysk]. Omtaler Gartner Huset ved Slottet, som er meget dårligt eftersom det ikke i lang tid er blevet repareret, så det nu ikke længere kan modstå vind og vejr, hvorved hans sparsomme husgeråd bliver ganske ødelagt, vil derfor gerne have det repareret. 6 Juli 1730.

1268
Fra Slotsfoged Becher, Skanderborg. Vurdering fra denne over nogle gamle materialer ved Skanderborg Slot. Medvirkende var Søren Jensen og Jørgen Jensen, begge af Skanderborg, for at vurdere en del gamle, og for det meste ubrugelige materialer. Tømmer og Trævarer - Jernvarer - Vinduer og Vindues Ruder. I alt anslået til 37 rdr 2 mk. 27 Januar 1730.

1269
Opgørelse over afholdt Auktion på Skanderborg Slot, over nogle gamle Materialer. [Se forrige]. Fremgår hvor meget og hvad der er solgt, med angivelse af Købernes navne. Vurderingen svarer meget nøje til det, der er opnået for varerne ved Auktionen. 12 April 1730.

Omslag:

Skanderborg Amtstue vedkommende.

1270
Restanceliste over de Kongelige afgifter 1730, i Skanderborg og Åkjær Amter, med angivelse af Sognene - skyldnerens navne m v i: Voer Herred - Nim Birk - Ry Birk - Tyrsting Herred - Framlev Herred - Sabro Herred - Herregårdene Serridslevgård - Mattrup - Redstrup - Faurskov - Frijsenborg - Urup.
Åkjær Amt: Hads Herred. Desuden Restanceliste over Brandstyr Skatten, med ang af steder og navne etc. [Mange Møllere]. 4 September 1730.

1271
Kopi sign af Hans Justsen, Skanderborg. Restanceliste over Skattekornet 1730 i Skanderborg - Åkjær og Stjernholm Amter, med angivelse af Sogne og de skyldiges navne m m.

Notat: Og som jeg nu snart har et Fartøj i vente, som skal indtage resten af det Korn som i år skal udskibes fra Magasinerne, og det resterende ikke i mindelighed er blevet leveret, bedes Amtmanden approbere dette, så der kan iværksættes udpantning. 25 Maj 1730.

Omslag:

Skovvæsen.

1272
Fra Overførster Ritter, Venge [På Tysk]. Handler om en forestående udsættelse af Skov og Jagt Sessionen. Omtaler en Laurids Eskildsen der ikke mere er i Ritters tjeneste, idet han er rejst til København, hvor han hos Grev Reventlow, er blevet Forvalter, over Grevskabet og det øvrige Gods på Lolland. Ang Resolutionen over dennes gæld 14 rdr, vil brevskriveren meddele ham dette. 21 Maj 1730.

1274
Fra Overførster Ritter X "Ritter" , Venge [På Tysk]. Handler om den forestående Skov og Jagt Session, som skal afholdes den 22 d m, men han kan ikke blive færdig til den fastsatte tid, da besigtelserne ved Dronning og Silkeborg har forhindret ham, hvorefter han ser sig nødsaget til, at ansøge om udsættelse af samme. Når han er færdig vil han meddele dette. Venge 19 Maj 1730.

1273
Fra Greve Reventlow, København. Eftersom Maj måneds Skov og Jagt Session i indeværende år, iflg Skov forordningen af 21 Januar 1710, skal afholdes i Skanderborg den 22 Maj bedes Amtmanden advisere de deputerede om samme. 29 April 1730.

Omslag:

Andragender fra Rytter Bønderne.

1275
Fra Rytterbonden Mathiis Pedersen, Forlev Henvender sig til Amtmanden i anledning af, at hans Kone er bleven så forfalden til Drik og dårlighed, at hun snart har sat alt det over styr, som de ejer og har, og det på grund af, at Kipper og Kroerkoner og andre, tid efter anden giver hende så meget Brændevin, at hun har det til flere måneder, så han nu snart må gå fra både Gård og Grund. Dette fortsætter uanset, at Krigsråd Gyberg ved 2 Mænd, har ladet forbyde i hele Forlev By, at ingen måtte betro hende noget, eller modtage noget Tøj eller andre ting hun tilbyder, at bytte for Brændevin, efterhånden har hun bortbyttet sit eget, hans og Tjenestefolkenes Tøj. Beder Amtmanden pålægge de skyldige, at erstatte ham det de har modtaget, og forbyde dem fremover at fortsætte med, at give hende Brændevin. 21 Maj 1730.
Attest: At det angivne er rigtig, bekræfter Naboerne Niels Jensen og Rasmus Michelsen, Sadelmager. Forlev 20 Maj 1730.
Indført Extract i Protokollen fol 47.

1276
Fra Rasmus Jensen, Illerup. Angående byttehandel med en Hest med Olle Jensen den 19 Maj, som denne i starten var meget tilfreds med, hvilket også de fleste af de overværende naboer kan bekræfte. Nu har Krigsråd Gyberg befalet begge, at møde hos Amtmanden ang samme handel førstkommende Fredag. Beder derfor om, at de af Naboerne, nemlig Rasmus Nielsen, Rasmus Pedersen, Knud Jespersen, Mikkel Sørensen, Laurs Poulsen og Laurs Ollesen, som var tilstede, da handelen blev indgået, må blive indkaldt som vidner. Har tidligere henvendt sig til Gyberg om samme, men denne afslog. 24 Maj 1730.

1277
Fra Anders Michelsen, Svinsager. Han har fået ordre til, at møde hos Amtmanden på Skanderborg Slot for, at afgive svar i en sag, anlagt af Jørgen Gundersen af Hvolbæk mod Broderen Jens Michelsen, som ved Juletid blev syg i sin tjeneste hos Jørgen Gundersen. Efter han i ca 3 uger havde ligge syg hos denne, kom han til Broderen Anders Michelsen, hvor han lå syg til Påsken, men stadig ikke var så rask, at han kunne påtage sig arbejde. En 3 ugers tid før Påsken, fik Jørgen Gundersen besked om dette, med samtidig tilbud, at denne straks kunne få Brevskriverens Tjenestekarl Søren Andersen, hvilket tilbud blev modtaget, og efter et par dages prøvetid blev denne fæstet i stedet. Hvorvidt det senere er tilgået, må blive en sag mellem dem. 17 Maj 1730.

1278
Fra Espen Jensen og M Poulsen, Hørning. Henviser til ordren om, at de skal møde på Skanderborg Slot, ang at de ikke efter en Seddel fra Krigsråd Gyberg, kørte med en Major fra Randers af Lytichaus Regiment, fra Hørning til Århus. Det var ikke deres mening, at nægte denne kørsel, men Espen Jensen var undskyldt, fordi hans ganske Huus var befængt med en smitsom Sygdom, så ingen turde komme til ham, eller turde køre hans Heste eller Vogn. Da Morten Poulsen forud havde kørt fra Hørning og til Ladegårde med Gybergs Piger, og det derfor ikke var hans tur til at køre, men efter omgang og rigtig tur, skulle det i stedet være Naboen Jens Knudsen som skulle køre. Mener Lægdsmanden Frands Jensen ikke har styr på hvis tur det ofte er o. s. v. 2 Juni 1730. Att af Søren Pedersen, Jens Knudsen og S R S.

1279
Fra Hans Sørensen, Båstrup. Skriver at de indtil for et års tid siden, altid har været 3 Husmænd fra Båstrup, som har gået med Postbreve over Skanderborg Sø, men han er samtidig blev pålagt, at gøre Hovarbejde ved Skanderborg Slot, og de 2 andre at bære Postbreve til Horsens. De har i den forbindelse altid haft en Båd, og har dermed også hjulpet mange andre der skulle over Søen. Imidlertid blev denne  Båd ødelagt, hvorefter de for 18 Sletdr har købt en ny, således hver især skal betale 6 Sldr. Nu har han erfaret, at Amtmanden har bevilget 3 Sldr til samme, men disse penge har de andre bemægtiget sig, håber på hjælp i sagen. 28 April 1730.

1280
Fra Christen Erichsen, Niels Nielsen, Rasmus Nielsen og Christen Mortensen, Fogstrup, Them Sogn. Klager over, at de i 1722 måtte betale hele årets Skattekorn, som Silkeborg Amts Bønder er fri for. Desuden har de i Kongen tjeneste kørt ture mellem Nim og Skanderborg, og med afgangne Amtmand Grabow, har de kørt både på Jagt og andre steder. Rasmus Nielsen er pantet af Etatsråd Serup, i forbindelse med en rejse, han ikke kunne udføre. 28 December 1729.

Omslag:

Ang Stald Stude.

1281

Fra Amtmanden?, Skanderborg Slot.
Specification over de på Hovedgårdene i Skanderborg og Åkjær Amter opstaldede Øxsen år 1729, som er bleven angiven, og hvad deraf 1730 er blevet solgt og fra Staldene afsendt.

Rathlousdal:

Opstaldede 230 Solgt 168 til en Hollænder Antonu Mortensen. Over Kolding eller Ribe.

Åkjær:

Opstaldede 216 Solgt 124 til en Hollænder Claus Braser. Over Kolding eller Ribe.

Mattrup:

Opstaldede 122 Solgt 75 til Brabanderne Johan Gerliks - Henrich Braem. Over Kolding.

Desuden vil Niels Thygesen på Mattrup drive 50 til Marked i Holsten. Over Kolding.

Fra Urup:

Opstaldede 180 Solgt 135 til Jens Clausen af Husum.

Fra Ristrup:

Solgt 68 til Jan Gerlich af det Cleriske Over Kolding.

Fra Handstedgård:

Er angiven at lade drive til Kliplev Marked 46. Over Ribe.

Fra Tyrrestrup:

Solgt 81 til en Holstener fra Mastrup Mathis Brun. Over Kolding.

Fra Faurskov:

Solgt 96 til 2de Brabander Seignr Freiman og Hulsenbech. Over Kolding eller Ribe. 11 April 1730.

1282
Fra Tolderen i Ribe.[Se forrige]. Henviser til modtagelse af Amtmandens opgørelse over Stald Øxner, som han vil medtage i sit Toldregnskab for indeværende år. 18 April 1730 Sign.

1283
Fra Müller, Tyrrestrup. Omtaler forordningen om Øxsen Tolden og skriver, at han af de i denne Vinter opstaldede Stude, har solgt 81 til Sr Mathis Brun fra Mastrup i Holsten, som han ved forestående Philippi Jacobidag agter, at lade fortolde ved Kolding Toldsted. Beder om bekræftelse på sin indberetning. 8 April 1730.

1284
Fra Grev Friis, Frijsenborg. [Se tidligere]. Angående de opstaldede Øxsen på Faurskov, har han solgt 96 til to Brabandske Købmænd Sr Freiman og Hulsenbech, som de agter, at fortolde enten ved Kolding eller Ribe Toldsteder.  20 Marts 1730.

1285
Fra Berendt, Handstedgård. Oplyser at han af de i denne Vinter opstaldede Stude, vil sende 46 til Kliplev Marked, og fortolde ved Ribe. 30 Marts 1730.

1286
Fra Olluf Bruun, Urup Angiver på sit Herskab Konferentsrådinde Grabows vegne, at der er solgt 135 Øxsen af dette års opstaldede 180 stk til Købmand Jens Clausen, Husum. 7 Marts 1730.

1287
Fra Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han efter Kammer Coll tilladelse, af sine Øxsen den 4 sender 56 stk over Kolding Toldsted for, at blive solgt ved Markederne i Holsten. Desuden har en Brabrander Johan Gerlichs sammen med Hendrich Bram, ved de forrige angivne Øxsens afgang fra Stalden, modtaget endnu 3 stk. 2 April 1730.

1288
Fra Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han af de 122 som denne Vinter var opstaldede, har solgt 50 stk til Brabanderen Johan Gerlich, som denne aftager til Kolding Tolsted den 18 Marts. 2 Marts 1730.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter:

1289 
Tingsvidne [4 sider]:
Laurids Meyer i Borre, Birkedommer ved Frijsenborg Birk. For Retten fremkom på Grev Christian Friis  vegne, Sr Jørgen Bording, Fuldmægtig ved Frijsenborg, og ønskede Dom i sagen mod Jens Jørgensen, født i Hammel, sidst tjenende - 1/2 år fra Påske 1730 - hos Jens Fog i Haurum, men uden Pas og Attester m m er undvigt fra Grevskabet. Kaldsmændene Søren Mogensen, Fajstrup og Chresten Nielsen, Voldby. Ved retsmødet nævnes som vidner Jens Nielsen Fogh, Haurum, Peder Madsen og Jens Andersen af Hammel. Dommen pålægger ham, at indfinde sig igen på Grevskabet. Tirsdag 20 November 1730.

1290
Tingsvidne:
Tyrsting - Vrads Herred. Niels Sørensen, Løve i Herredsfogedens sted, Skriver Simon Pedersen Ørting, Løve For Retten fremstod den Constituerede Sættedommer Clemend Berregård af Åstrup, med de synsmænd, der havde synet Tingshusets Brøstfældighed. Dette nævnes med ang af samme og anslåede omkostninger. Onsdag 5 April 1730.
Påtegnet af Amtmanden i Skanderborg Amt om reparation. 15 Maj 1730

1291
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til et Brev han har modtaget med manglende underskrift, hvilket han returnerer til Amtmanden, idet han beder denne underskrive samme, idet han ellers aldrig vil få de i Brevet omtalte Bønder til, at møde til noget arbejde etc. 11 Oktober 1730.

1292
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til skrivelse fra Gyberg, hvoraf fremgår, at denne af Amtmanden har fået ordre til, at fremskaffe overslag over reparationen af Handsted Bro. Leth har sammen med Tømmermanden Gunder Jensen af Østbirk, været på stedet hvor der skal dæmmes op, og noterer derefter hvad man er kommet frem til. 7 Oktober 1730.

1293
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Skriver, at uanset Herredsfogeden Mads Sommer i Bjerre - Hatting Herred, efter ordre af 13 Marts, af Stiftsbefalingsmanden de Rosenørn og Amtmanden selv er pålagt, at indkræve de penge af Strøgodset, der medgik til Fangen Hans Gotfreds Proces og Henrettelse, så er han meget genstridig og efterladende, til nu har han ikke indfunden sig med pengene, hvorfor Amtmanden bedes igangsætte en udpantning. 18 November 1730.

1294
Fra Regimentskriver Gyberg, Ladegård. Henviser til Byfoged Leths rekvisition, ang hvad der skal anvendes til forandring af Åens leje ved Hansted Bro. Gyberg har i den forbindelse sammen med 2 Mænd efterset samme, og fundet det gamle Åløb opfyldt med Jord og Sand, samt Bøge Ris o s v. 28 Oktober 1730.

1295
Fra E Kier, Tønning - til Kaptajn Møller [Tyrrestrup?]. Takker for modtagelsen af Renten af de 335 Rdr jvnf udgivne Obligation. Nævnes også Skødet på Gården, som hans Kone har underskrevet og med hendes første Mands Zignet. 30 April 1730.

1296
Fra Københavns Rådstue. Henviser til Rytter Bonden Jens Andersen Vinters klage til Amtmanden, over sidste års Renters tilbageholdelse af den Kapital, som hans i København afdøde Søsters Børn, efter deres forældre skulle have, hvilke han mener at skulle tilkomme i forbindelse med Børnenes underholdning. Nævner Amtmandens brev til, dem hvori denne mener, at enten skal Vinter nyde pengene, eller have besked om hvorfor han ikke får dem. Man vil ikke lade ham få pengene, eftersom det er bragt i erfaring, at han ikke på nogen måde er egnet til, formedelst hans slette Liv og Levned med daglig drukkenskab o s v, at varetage Børnenes opvækst. Desuden er det ene Barn død, hvor han i samme forbindelse, meget uforskammet, havde indsendt en Regning på 18 Rdr for Begravelses omkostningerne. Man ønsker det sidste Barn tilbage til København. 31 Juli 1730. [7 underskrifter]

1297
Fra Jens Andersen Vinter, København. [Se forrige]. Angiver at han efter Magistratens tilladelse af 19 Marts 1727 er bevilget, at få sin Sal Søsters Anne Cathrina Andersdatters og Hans Pedersen Bødkers efterlevende 2 Børn, nemlig Peder Hansen og Else Kirstine til opforstring. Bekræfter at han vil sørge for samme med Klæder, sømmelig og Kirkelig opdragelse o s v, og dette for Renterne af den Kapital som de efter sluttede Skifte er tilfalden. 24 Marts 1727.
Kautionist: Hans Jensen Møller, Borger og Handelsmand i Staden.
Bilag: Attest fra Københavns Rådstue, at i henseende til, at han er nærmeste slægtning tillader, at Børnene kommer til ham, på angivne vilkår. København 19 Marts 1727.

1298
Fra Christian Foss, Århus. Henviser til Amtmandens ordre, iflg hvilken han skulle give nærmere oplysning om Sal Oberstinde Coplous efterladenskab i Undrup [Underup]. Vedlægges hendes Datters Mad Coplous indberetning om dødsfaldet, dateret 28 December 1729, desuden fra samme på Tysk en skrivelse dat 9 Februar 1730, hvorpå blev svaret, som indlagte Kopi udviser. Senere har Præsten Hr Nicolaj Weddel i Værum den 16 Maj tilskrevet ham om samme. 14 Juni 1730.
4 Bilag vedlagt:
Fra Kong Frederik den 4de, København, der henviser til, at Didrich von Ham og Bertel Fædder af Horsens, må vide at Frue Anna Magrethe Koplov, afgangne Kaptajn Koplovs Efterleverske, har bedt om to Kommissioner til, at forestå Skiftet efter hendes afgangne Hosbonde. Hvilket befales af Kongen.  27 Marts 1730.
Påtegnet i Horsens, at Skiftet skal foretages i Underupgård den 4 Maj. Horsens 12 April 1730.
Desuden nævnte brev på Tysk, samt brev fra Præsten i Værum som ønsker, at det Testamente der er oprettet af Kaptajn Koplau, må blive åbnet her hvor hun er død, nævner et umyndigt Barn som er hos ham. Værum 16 Maj 1730.
Og endelig et brev fra Foss, til Madame Coplous i Underup. Heri omtales en Major Coplous skrivelse, hvoraf fremgår, at han til foråret vil indfinde sig til skiftet i Underup, efter hendes Sal Mand Kaptajn Koplou. Fos nævner, at Majorinden har fået de tanker, at hendes Mand ikke er død, men skal være i fangenskab i Tyrkiet. Århus 12 Februar 1730

1299
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Overslag over omkostninger ved Hansted Broes istandsættelse, i alt 14 rdr 12 sk. 18 November 1730.

1300
Fra Præsten Nicolai Wedel, Værum. Eftersom den ved døden afgangne, den 25 December 1729 i Stjernholm Amt, Underup, Oberstinde Kopplau, som skal have efterladt sig et Testamente, hvori hun har bestemt hendes midler skal deponeres og deles efter hendes død, er han på sin myndlings Anna Dorothea Kopplau´s, som næste Arving og en Sønne datter, hendes vegne højlig beføjet efter Lovens Nåde og pligt, at søge hendes tarv og ret, og da han intet har hørt fra Stervboen, har han henvendt sig til Stiftamtmanden von Løvenørn, og bedt om boens åbning. 2 Juni 1730.
2 Bilag vedlagt:
Kopi af Brev fra Christian Foss, Århus 18 Maj 1730, samt fra Regimentskriver Moldrup, hvori befales at Lægdsmanden i Yding, efter Amtmandens ønske, straks lader 2 mænd ride til Underup med indlagte Brev til Madame Coplov, og såfremt de ikke får svar på samme, strakt afgive attest om mangel af dette. Ladegård 3 Juni 1730.

1301
Fra Nicolaj Clausen, Skanderborg. Henvender sig angående, at hans Læredreng Søren Jensen Koch, som på 4de år har været hos ham, har forladt ham, og taget tjeneste hos en anden Mester i Skanderborg, nemlig Jesper Rasmussen Skomager, som tvært imod Forordningen, har antaget ham uden Pas. Nævnes at han skal være antaget som Rytter ved Oberstløjtnants Gabels Kompagni, hvilket klageren ikke tror på, da Drengen ikke er tjenlig dertil. 14 Juli 1730.
Påtegnet af Jesper Rasmussen, der skriver, at vedkommende har været hos ham nogle dage, og derefter er antaget af Obertsløjtnants Gabels Kompagni.

1302
Fra Generalmajorinde Kopplau, Underupgård [På Tysk - se tidligere] Handler om afholdelse af skifte m v. Efter Amtmandens ordre sender hun nogle ikke nærmere beskrevne breve. Nævner samtidig at hun har problemer med Kreditorerne, og vil derfor gerne have sagen afsluttet. Mener at Svogeren kun i egen interesse trækker sagen i langdrag. Byfogeden [i Horsens] begærer kopi af hendes Sal Moders Testamente. Beder i den anledning om råd om hvorvidt dette må åbnes. 9 Februar 1730.

1303
Fra Generalmajorinde M E Kopplau, Underupgård - til Stiftamtmand de Løvenørn. [Se tidligere] Omhandler arvesag, skriver at der ikke kan foretages mere, før man får fat i Major Kopplau, som befinder sig i Mechlenborg. I den anledning ønsker Amtmanden dennes adresse oplyst.   

Brevskriveren anker samtidig over den stadige udsættelse. Angående hendes Sal Mands liv, har hun sendt brev til her Soelberg i København, vedlægger kopi af den efterretning hun modtaget af samme. Majorens adresse: Steffenhagen a Luplau, franco? Hamburg at aflevere. 26 Februar 1730.

1303b
Fra Generalmajorinde Kopplau, Underupgård [På Tysk - se tidligere]. Handler om afholdelse af skifte m v. Efter Amtmandens ordre sender hun nogle ikke nærmere beskrevne breve. Nævner samtidig at hun har problemer med Kreditorerne, og vil derfor gerne have sagen afsluttet. Mener at Svogeren kun i egen interesse trækker sagen i langdrag. Byfogeden [i Horsens] begærer kopi af hendes Sal Moders Testamente. Beder i den anledning om råd om hvorvidt dette må åbnes. Underupgård 9 Februar 1730.

1304
Fra Hans Jørgen Soelberg, København. [Se tidligere]. Skriver: Høytærede Frue, [Majorinden på Underupgård] Han vil ikke efterlade en gang for alle, at svare hende på hendes henvendelse af 6 hujus, at det en ganske usandfærdig beretning som nu igen, om hendes Sal Kæreste er kommet hende for øre, thi det forsikres, at han med alle de andre der var ombord på det Fartøj som desværre forliste. Der er ikke nogen steder fra den ringeste efterretning om overlevende, så hun må slå det rent af sinde. 11 Februar 1730.

1305
Fra Christian Foss, Århus - til Præsten Nicolai Wedel, Værum. Som svar på dennes henvendelse af 16, ang åbningen af Sal frue Oberstinde Coplous Testamente i Underup, kan kun henvises til forrige, at eftersom skiftet efter Kaptajn Coplou iflg Enkens ønske om Kommissioner, ikke foregår ved denne Skifteforvalter, så tilkommer det disse at åbne samme. 28 Maj 1730.

1306
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til Kongens befaling, at skiftet efter Sal Kaptajn Kopplau i Underup, skal foretages af Kommissioner. 13 April 1730.

1307
Til Madame de Kopplau, Underup - fra Kopplau, Lupland. [På Tysk].  Af brevet fremgår, at hun mener Broderen er i Tyrkiet. Lupland 5 Januar 1730.

1308
Fra Madame E Kopplau, Underupgård [På Tysk - se tidligere]. Hun skriver heri, at hun har skrevet til Major Kopplau i Mecklenborg, at denne må drage omsorg for, at arvesagen bliver afsluttet. I øvrigt tror hun ikke rigtigt på rygtet om, at vedkommende skal være fange i Tyrkiet, men mener det kun er for, at trække sagen i langdrag. 4 Februar 1730.

1309
Fra Madame Coplau, Underupgård - til de Løvenørn. [Se tidligere]. Uanset hvor ofte hun har skrevet til sin Sal Mands Broder Hr Major Kopplau, at han som hendes Børns fødte værge enten selv eller ved Fuldmægtig, skulle være tilstede ved skiftet efter hendes Sal Mands bo, har hun ikke kunnet få noget endeligt svar før nu, hvor han skriver, at han ikke før til foråret kan være tilstede. Skrev også, at hendes Sal Mand skal være fange i Tyrkiet, hvilket iflg attest fra General Commiss er afvist. Nævner også vanskeligheder med hendes Sal mands creditorer og Steddatter Christine Hedevig v Kopplau, håber på Løvenørns resolution, så skiftet kan foretages. 3 Februar 1730.

1310
Fra Præsten Søren Glud, Kattrup. [Se næste]. Skriver at han efter sin tanker har fået den store glæde, at han udi sin sag er blevet så lykkelig, og har fået så retfærdig og retsindig en Dommer, som han ved Guds Ånds bistand håber, at forskaffe sig imod sin strenge Antagonist [Modstander], som på alle måder har søgt efter at blamere ham o s v. 21 November 1730.

1311
Fra Mule, Serridslevgård.Takker Amtmanden fordi han, uanset han kunne have mange grunde til, at undslå sig, alligevel har påtaget sig, at forestå den langvarige og fortrædelige sag der er mellem Magister Søren Glud i Kattrup, og Mules Bønder. Han håber denne langvarige sag vil få en ende, således disse rådvilde Syndere, igen kan antages til Skrifte og delagtige i Alterets Sacramente, som har været det fornemste han har sigtet til, og haft bekostning for. Han har forsøgt forlig i sagen. 11 November 1730.

1312
Fra Overførster Ritter, Vengegård. Henviser til tidligere modtagne ang, Skovbetjentes aflæggelse af Ed, i hvilken anledning han skal bruge nogle formularer. 29 Oktober 1730.

1313
Fra Simon Ørting, Løve. Skriver at han efter sin pligt og skyldighed, i dag skulle have været i Århus for, at aflægge sin Troskabs Ed til Hans Kongelige Majest, men eftersom der er megen Sot og Sygdom i Vor Herred, er det ham ikke muligt at møde. Men eftersom han tidligere har aflagt samme Ed, som Herredskriver i Tyrsting Vrads Herred, tilsiger han hermed Kongen at være Huld og Tro. 6 November 1730.

1314
Fra Magrete Gallas Nordborg, København. [Se tidligere hendes Mand var tidligere Herredsfoged i Tyrsting Vrads]. Det fattige og højtbedrøvede Menneske, må desværre angive for Amtmanden, at hun ikke har nydt det mindste af den trediedel for 1729, af det tillagte Korn i Tyrsting Vrads Herred, som Sættedommeren skulle afregne med hende. Tror denne er fornærmet på hende, fordi hun har klaget over samme. 23 Februar 1730.
2 Bilag:
Det ene hvori hun klager over afgivelsen for 1727 - 28, med svar fra Sættedommeren Bjerregård, der henviser til, at det indsamlede Korn for disse år er leveret til Niels Thygesen, Mattrup, som igen, jvnf kvitteringer, har givet hende hvad hun tilkom, skulle hun ikke være tilfreds må hun henvende sig til ham. Åstrup 4 Oktober 1729.
Det andet fra Bjerregård til Povel de Rosenørn, [Stiftamtmanden], hvori denne, med henvisning til modtagne skrivelse, om Madame Margrete Norborgs klage, over samme andel af Kornet, at hvad han med stort besvær har indsamlet for årene 1727 - 28, jvnf kvitteringer, er afleveret til Thygesen, Mattrup, og for 1729 er det hele endnu ikke indkommet. Thygesen har oplyst, at hun har fået hvad der tilkommer hende. Åstrup 4 Oktober 1729.

Omslag slut.

1315
Angående fundet af en død Kvinde, på Marken mellem Bygholm og Horsens.
Herredsfogeden Mads Sommer, Bjerre Hatting Herred med 2 mænd, Christen Andersen og Peder Sørensen af Tårsted [Torsted] var efter bud fra Generalinde Levetzau, Bygholm,  på Bygholm Mark for, at syne og besigtige en død Kvinde Maren Ladefogeds, hjemmehørende i Horsens, som aftenen før (den 10) da hun med sin Søn, var på vej hjem fra Hatting, blev dårlig af en gammel svaghed. Efter hendes ønske fremskaffede Sønnen en vogn, men da han kom tilbage til hende var hun død. 11 Januar 1730
Bilag: Fra Herredsfoged Mads Sommer til Amtmanden, udbedende sig dennes hurtige afgørelse i sagen, da den afdøde hurtigt skal begraves. Minder samtidig om sagen om Herredets Tinghus. Horsens 12 Januar 1730.
Notat fra de Løvenørn, kan efter omstændighederne begraves, med jordpåkastelse efter sædvane.

1316
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Eftersom renterne fra 11 Juni 1729 til 11 Juni 1730, til de der har forstrakt Kongen med Kapital, nu er bevilget til udbetaling, bedes bekendtgjort på Tinge, at vedkommende skal indfinde sig i Amtstuen, for mod kvittering, at modtage samme. 27 Juli 1730.

1317
Fra Rentekammeret, København. Eftersom Kongen har bestemt, at det Stemplede Papir som endnu er i beholdning ved Papir Forvalteren i Købstæderne, må anvendes indtil andet fremkommer, så meddeles dette til underretning for Købstæderne, samt Herredets Birketing i Havreballegård - Skanderborg og Åkjær Amter. 31 Oktober 1730. 2 bilag om samme sag.

1318
Fra Birkedommer Snell, Høver til Højtærede Ven Jens Majgård, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse ang Knud Legger [se andet om ham], Snell skriver, at denne ikke ham bekendt er ejende af noget, men tidligere har han altid handlet med Penge, Obligationer og Pante forskrivninger på sig selv. Ønsker et glædeligt nyt år. 8 Januar 1730.
Bilag: Uden underskrift, at Knud Legger er tilslagen Skanderup ?? og Ringklosters i 3 år fra 1728 - 1731 for årlig afgift 100 rdr. Den 10 December er der efter hans forlis sket Auktion over samme, men da var budene kun 46 rdr altså diff på 108 rdr, samt manglende betaling for første år 25 rdr i alt 133 rdr.

1319
Fra Bertel Fædder, Horsens. Beder Amtmanden påtegne medsendte Dom, som han har erhvervet over Herredsskriveren Peter Voetman, boende på en Selvejergård i Ørskov, for penge Fædder har lånt ham, påtegningen jvnf forordningen af 10 August 1695. 27 September 1730.

1320
Fra Schierenbech, Stensballegård. Henviser til en sag, angående en i Brigsted afdød kvinde Kiesten Lauritzdatter, i hvilken sag ved Retten er blevet afsagt kendelse, at kvinden er død på naturlig måde, men hendes Legeme står endnu i åben grav, formedelst Præsten Hr Jens Foss Zeuthen i Elbek, ikke før ordre er tilstillet ham, vil kaste Jord på hende. Anmoder Jens Majgård om ved lejlighed, at få Amtmandens ordre til Præsten, om Jordpåkastelsen. 26 August 1730.

1321
Fra Krigsråd Folsach, Kielkier. Beklager at han ikke, på grund af den Kommission som skal holdes over Kaptajn Muth, Byfogeden og Lægdsmanden i Ribe, der skal afholdes den 30, kan komme til Skanderborg. Ikke desto mindre vil han den 27 gøre Amtmanden sin opvartning, for at høre om der er nogle forandringer etc. 15 Juni 1730.

1322
Fra Krigsråd Gyberg, Skanderborg. Ang levering af Hø. Bymændene i Ejer der har ansøgt om lov til, at levere Hø til Regimentet som betaling for nogle af deres udgifter til Kassen, har været indkaldt den 24 Maj, for nærmere angivelse af hvad enhver ville levere. Derefter flere navne, men ikke stederne, med ang af de tilbudte læs Hø. 25 Maj 1730.

1323
Fra Hans Mortensen, Fillerup Nederste Mølle. Formedelst den tilstand Hads - Ning Herreds Tinghus er i, som er så dårlig, at det hverken kan beskytte for Vind eller Vand, og i øvrigt truer med at styrte sammen, har Conference Råd Rathlow, formået Amtmanden til, at beordre samme Tinghuses brøstfældighed syne og taksere, som også jvnf Tingsvidne må være sket. Nærmere angivelse om omkostningerne der skal fordeles efter Hartkorn, ligesom brevskriveren tilbyder, at forestå reparationen. 11 Maj 1730.

1324
Fra Krigsråd Gyberg, Skanderborg. [Se tidligere]. Skriver at Rytterbonden Jens Ollesen dagen før kom til ham, med en klage over en af sine Naboer Rasmus Jensen, som har foretaget en Hestehandel med hans Fader Olle Jensen, da denne var i Marken med Sønnens Plov. Handelen eller bytningen er sket imod ejeren Jens Ollesens viden, vilje eller tilladelse. For nærmere oplysninger indkaldte Gyberg dem alle, og eftersom han fandt handelen bedragerisk, pålagdes de, at lade handelen gå tilbage. Men Rasmus Jensen ville ikke indgå på dette. Amtmanden bedes indkalde de pågældende, og mulig afstraffelse af Rasmus Jensen. 23 Maj 1730.

1325
Fra Søren Pedersen, Nim. Skriver: Udi allerdybeste Underdanighed med bøn indfalder Jeg under Skrefne fattige af Danket og Skrøbelige Karl o s v. Henviser til en Dom man har afsagt over ham ang Familieskatten. Forvalteren på Stensballegård, Skerenbeck kender ikke til andet end det, Præsten skal have sagt, og den dag Dommen blev afsagt var han selv syg og sengeliggende, så han mener ikke sagen er blevet rigtigt behandlet. 30 April 1730.

1326
Fra Etatsråd Jens Serup, Seil. Returnerer det fra Amtmanden modtagne, ang Skanderborg Distrikts indhegning,  med sin betænkning og svar til Kammeret om samme. Såfremt Amtmanden ønsker ændringer ønskes det retur til underskrivelse, så det snarest kan blive indsendt til Kammeret. 12 April 1730.

1327
Fra Amtmandens Fuldmægtig Jens Majgård, Skanderborg. Til Herredsfogeden Christian Jensen, Hads - Ning Herred. Henviser til Amtmandens ønske om efterretning om, hvorvidt der er sket nogen forandring i Herredet siden sidste Taxation afvigte år, til Københavns Brandstyr, enten nogle i midler eller formue, ved arv eller på anden måde kunne have forbedret, eller om nogen ved ulykkelig Ildebrand, eller på anden måde kan være forringet. Svaret udbedes omgående til budbringeren. 21 Januar 1730.

1328
Fra Gyberg, Ladegård. Eftersom tiden vel snart er inde til, at Amtets Brevskaber bliver afleveret til Jens Majgård af Conference Rådinde Grabow, vil han gerne gøre opmærksom på, at der på Slottet skal findes et Sessions Fyrre Skab til sligt, som Gyberg har optaget som inventar i sit regnskab. 15 Marts 1730.

1329
Fra Krigsråd Gyberg, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, med vurderings forretning over nogle, ved Skanderborg Slot værende gamle Materialer, under Slotsfoged Beckers forvaring. Foruden han har gennemgået skrivelsen, har han også nogle gange set på Materialerne, og finder i øvrigt ikke, det anførte Tømmer kan være til nogen nytte, hverken til Bønder Huse eller andet, da det næsten alt sammen er små Tømmer. 15 Marts 1730.

1330
Bilag uden dato og underskrift. Henviser til Gybergs forklaring af 15 Decb 1729, [men ikke hvad det drejer sig om], og angiver at man selv har undersøgt samme, men ikke kan se andet end de anførte vanskeligheder kan forhindre værkets fortsættelse. Skriver at Gyberg med største flid vil efterse, at Bønderne under Ryttergodset af al mulighed planter Æble, Pærer og Kirsebærtræer. Skanderborg 1730?

1331
Fra Krigsråd Gyberg, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og angiver som svar, at han har efterset hvorledes Fiskeriet har været drevet i Amtet, med henblik på fastsættelse af afgifterne. Noterer at det 1722 er kommet fra Amtstuen til Distriktet og derefter bortforpagtet. De første 3 års afgift 140 rdr de næste 141 rdr og indeværende 3 år 219 rdr. I øvrigt er der i Distriktet intet af Fiskeredskaber, inventar eller Både som er Kongen tilhørende. 8 Marts 1730.

2 Bilag: Attester på at der ikke findes Både eller Redskaber, ved de ferske Søer i Amtet som tilhører Kongen. Amtstuen 6 Marts 1730 Hans Justsen. Samme fra Slotsfoged Becker dat Skanderborg Slot 7 Marts 1730.

1332
Fra Amtmand Jens Serup Jørgensen, Seil. Fremsender sin betænkning angående Skanderborg Distrikts indhegning, som han beder Amtmanden godkende, eller snarest muligt meddele, hvad der ønskes ændret. 3 Februar 1730.

1333
Fra Jens Serup Jørgensen, Seil. Han har gennem Amtmand Gerstorff modtaget en skrivelse, fra de Høje Deputerede for Financerne ang, at de i Skanderborg og Dronningborg Rytterdistrikter opbyggede Grundmurede Skolehuse, igen skal besigtiges. 4 Januar 1730.

1334
Fra Stiftamtmand de Løvenørn, Århus. Eftersom tiden nu nærmer sig hvor den første Termin af Københavns Brandstyr for 1730 skal betales, bedes Amtmanden undersøge og meddele hvilke forandringer der siden sidste Taxation er sket i Skanderborg og Åkjær Amter, hvorvidt nogle har forbedret sig, enten ved arv eller på anden måde, ligeledes om nogle er forringet ved dødsfald, ulykkelige hændelser og deslige. 10 Januar 1730.

Omslag:

Skanderborg Amt.

1335
Syns forretning over Grøfter og Stengærder udi Skanderborg Amt og Rytter Distrikt 1730. Birkedommer Snell med Niels Jensen og Søren Nielsen af Stjær, var forsamlet i Skovby for, at syne og besigtige de der værende Grøfter og Stengærder. Fandt da, at der hos Mads Jensen på nogle få år var opsat 50 favne Stengærder. Derefter nævnes de forskellige steder med vedkommendes navne etc. [20 sider] 2 Juni 1730.

Omslag:

Skifte forretning.

1336
Fra R Christensen Leth, Lundum. Skifteforretning efter Løjtnant Isack Rollenbergs afdøde Frue Elsebe Esmans. [15 sider] Efter Amtmandens ordre var underskrevne Rasmus Leth, By og Herredsfoged i Horsens m v, med Peder Sørensen og Peder Nielsen af Lunumb? den 27 Sept i Niels Møllers Huse i Lunumb [Lundum] hvor afdøde var tilhuse, for at registrere og forsegle hendes efterladte midler. Den 30  Oktober var Leth med Anders Pedersen og Anders Knudsen sst, for at foretage vurdering af Stervboet, til senere afholdelse af Auktion over samme, efter kundgørelse om samme ved Kirkerne. På Børnenes vegne, som er langt fraværende, var overværende deres Fætter Hr Ritmester Herman Esman af Tønning. Derefter angivelse af beløb m m, herunder betaling til Præsten Peder Toxsverd, Lundum, for et Begravelsessted i Lundum Kirke, samt dennes besværlige rejser. 24 November 1730. 

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 17: B5C 82

Afgivelser 1731:

1337

1 pakke Anordninger

Et Rescript af 19 jan ang indberetning om Embedsmændenes forhold.

Et do af 7 sept ang Horsens Hawn

Et do af 23 Nb om at beskikke Proc Bertel Fædder til Sagfører for Knud Oluffsen Assens

En pakke Rentekammer Brewe

En do Land Etat Gen Kommiss Brewe

En do Søe Etatens Gen Kommiss Brewe

En do Brewe fra Amtmanden i Århuus

En do med Horsens Byes Brewe

En do med Schanderborg Byes Brewe

En do angående Skowene

En do Sessionswæsen angående

En do ang Kirker, Skoler og Skoleholdere

En do ang Staldstudene

En do med forskellige Brewe og Documenter.

1338
Fra Jacob Jørgensen Brøndum, Koberup [Kobberup]. Henviser til aftale med  Mons Gundorph, angående en liden arvedel som hans Hustru Juliana Maria Rosenmeier, er tilfalden efter hendes sl Forældre Just Rosenmeier og Chatarina Brun, der boede og døde på Alrøe. Efter Gundorphs ønske, har han nu modtaget 100 rdr fra svogeren Søren Jensen på Alrøe, indeholdende renter for 6 år, hvorefter Gundorph har lovet ham de resterende til førstkommende 2 April. Beder i den henseende, Amtmanden forskåne ham for længere rejser end til Viborg, da han nu bor 3 mil fra Skive, som Sognedegn til Koberup og Fellingberg [Feldingbjerg]. 18 Oktober 1731.

Omslag:

Land Etatens Gener Com.

1339
Fra Land Etatens Gener Com, København. Efter begæring har man gjort anstalt, såvel hos Commandanten i Fredericia Fæstning, til modtagelsen af den omtalte Portner Søren Mathiasen, som et halvt år i Jern, skal arbejde sammesteds, som hos Proviantforvalteren Mathias Brand, der skal forsyne fangen med 3 Skålpund Brød daglig, således Amtmanden efter eget behag, nu kan lade fangen sende til Fredericia. 2 Oktober 1731.

Omslag:

Sø Etatens General Kommiss.

1340
Fra Sø Etatens General Kommiss, København. Fremsender 3 trykte Plakater, angående den seneste Krigstids, ved Sø Etaten, efterstående fordringers betaling, som inden en vis tid skal betales. Amtmanden bedes lade disse bekendtgøre. 3 Juli 1731.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden i Århus.

1341
Fra Holck, Århus. Klage fra en ikke navngiven, gammel fattig mand, som kan bevise, at have været i tjeneste under Militcen i ca 37 år, over at Borgere i Horsens har frataget ham sit Brændevins Redskab, som han i den tid han har boet i Hansted, som en afdanket Krigsmand, altid har haft og brugt som en liden næring. Da han hører under Hansted Hospital, bedes Amtmanden hjælpe ham med, at få redskaberne igen. 12 Marts 1731.

1342
Fra Stiftamtmand Holck, Århus. Henviser til skrivelse, ang anskaffelse af en del Sengeklæder m v til Skanderborg Slot, i forbindelse med Kongens nærværelse, Magistraten i Århus er efter sædvane, når Kongen har været på Clausholm, beordret at skaffe det behøvende, hvilket de også er villig til. På grund af den korte tid, kan det formentlig ikke afventes en fortegnelse fra Over Hofmarskallen, men i stedet bedes Amtmanden fremsende en liste over det behøvende, med angivelse af afhentning o s v. 11 Juli 1731.

1343
Fra Holck`s fuldmægtig, Århus. Henviser til udsendte Plakater, ang den berammede Auktion over Rytterhestene, da samme først efter nærmere ordre skal afholdes, bedes Plakaterne tilbagekaldt. 17 April 1731.

1344
Fra Holck, Århus. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse, angående den gamle aftakkede Krigsmand i Handest, som er blevet frataget sit gods [Brændevinsredskab]. Klageren har begået en fejl, idet han skulle have indleveret sin klage til Amtmanden, under hvem han hører, men uanset dette, må Amtmanden vel være enig i, at de der klages over, bør erklære sig i den anledning, og skulle den klagende i så henseende være forurettet, anordnes ham vel en ærlig mand i Amtet, som for ham kan føre et Tingsvidne. Magistraten i Horsens, Consumptionsforpagteren eller Borgerskabet er underlagt Stiftamtmandens Jurisd. 15 Marts 1731.

1345
Fra Stiftsamtmandens fuldmægtig, Århus. Bekendtgørelse ang afholdelse af Auktion over et vist antal gode Rytterheste

1) Sjælland: Bregentved - Giorslef - Vordingborg - Næstved - Slagelse.

2) Fyn: Odense By.

3) Falster: Nykøbing By.

4) Jylland: 24 April Randers - 27 do Skanderborg - 30 do Søbygård - 2 Maj i Vejle - 4 do Fredericia - 7 do Kolding. Desuden conditionerne for samme. 13 April 1731.

1346
Fra Holck, Århus. Henviser til modtagelse af Amtmandens skrivelse af 28 Juli, som først kom ham i hænde den 3 August, ang de af Arresten udbrudte Natmænd Rasmus Jørgensen og Kield Christensen af Toning [Tåning?]. Han har straks i hele sit distrikt gjort anstalt til, at disse bliver eftersøgt og pågrebet, sammen med de i samme komplot værende Rasmus Jørgensen hustru og hendes broder Bendix, samt Agnete Holgersdatter og Jens Dejberg. Det er beklageligt, hvis disse skarns mennesker skulle undkomme, og ikke vedbørligen vorde afstraffet, da Landet derover, og særdeles dette Stift, megen ulykke og fare kan være undergiven. 7 August 1731.

Omslag:

Skovvæsenet angående.

1347
Fra Gram, Frederiksborg. I henhold til Skovforordningen af 21 Januar 1710, er Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, berammet til afholdelse i Skanderborg den 13 Juni førstkommende. Amtmanden bedes nævnte dato indfinde sig sammen med de andre Deputerede. 28 April 1731.

1348
Fra Gram, Frederiksborg. [Se forrige]. Da Skov og Jagt Sessionen i Skanderborg, ikke kan blive afholdt som bestemt den 13 Juni, eftersom Hr Conferents Råd og Jægermester Ratlou er fraværende samme tid, skal samme i stedet afholdes den 27 Juni. 22 Maj 1731.

1349
Fra Gram, Frederiksborg. (På Tysk). Henviser til tidligere modtagne fra Amtmanden, angående Skov og Jagtsessionen. 1 September 1731.

1350
Fra Gram, Frederiksborg. Bilag med 10 sider ang Skovene og Vildtbanerne, som fornemmes mange steder bliver misbrugte. "Og som Skowene i disse riger og Lande, Er et [af] de største Clenodier som Gud og Naturen har begawet os med, hvilket Hans Kongelig Maits Forfædre, og særlig aller højst bemelte Hans Maits hr Fader Kong Frederik Den Fierde" har gjort gode anstalter både til Vildtbanernes og Skovenes konservation, herunder Skovforordningen af 21 Januar 1710. o s v. 28 Maj 1731.

Omslag:

Ang Stald Stude.

1351
Fra Oluf Christen Brun, Urup på sit Herskabs vegne. I henhold til Kongelig Majt forordning, anmeldes på Frue Conferentz Rådinde Grabows til Urup, hendes vegne, at der for kort tid siden, af de i denne Vinter, opstaldede Øxen, er solgt 103 stk til en Øxen Købmand Michael Reinches ved Husum, boende i Norstrand, måske køber samme 4 mere. 5 April 1731.

1352
Fra Müller, Tyrrestrup. Af de på Gården i denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt til Sr Povel Marqvorsen fra Drendrup i Holsteen, 72 stk, som han ved Kolding Toldsted agter at fortolde, hermed efter Forordningen til Amtmandens oplysning. 7 April 1731.

1353
Fra Herskabet, Rask. Efter Forordningen angives, at der i år er opstaldede 150 Øxen, og af disse er solgt til Mons Claus Cloudie, Forpagter på Østerbyegård i Hadsløfhuus Amt 114 stk, som senest 18 April skal drives fra Stalden over Kolding. 11 Marts 1731.

1354
Fra Thygesen, Mattrup. Indberettes at af de 118 Øxner, der i denne Vinter er opstaldede på Gården, er solgt 72 til Johan Gerlichs af Braband, som den 20 Marts drives herfra, over Kolding Toldsted. 12 Marts 1731.

1355
Fra Thygesen, Mattrup. [Se forrige]. Iflg indberetning af 12, er det solgt 72 Øxen til Johan Gerlichs af Brabrand, som efter aftalen skulle være drevet fra Gården 20 Marts. Af disse er allerede 62 afleveret, og henstår endnu 10 stk. 23 Marts 1731.

1356
Fra Landsdommer Reenbergs fuldmægtig Schiøring, Ristrup. Iflg forordningen meddeles, at der på Ristrup af dette års opstaldede Øxen, er solgt 61 stk til Købmand Johan Hasch af Wilster Mersch, som afgår fra Stalden den 14 april, og efter købers oplysning, skal passere Kolding Tolsted. 14 Marts 1731.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1357
Fra D Møller, Sønderholm. Skriver til Amtmanden, angående sin slette tilstand, som betyder at han til førstkommende Micheli må opgive sin husholdning og kvittere stedet, og i stedet søge en stilling, hvor han kan erhverve brødet til sig selv og sin gamle Kone, så de ikke i deres alderdom skal dø. Deres Børn må de udsætte, eftersom ingen af dem kan flytte med dem. Henviser til sin ansøgning til Amtmanden af 15 Marts, at han må blive fritaget som formynder for 2 af sin sal Søsters Johanne Laursdatter Møllers Pigebørn fra Wårsøe, som indtil nu har nydt Kost og nødvendige Klæder. Den ældste Anne Sophie er nu så nogenlunde, at hun hos Honette folk kan opvarte nogle små Børn, og den yngste Johanne Marie kan endnu ikke tjene sin føde. I den tid de har været hos ham og Konen er de opdraget i Guds frygt og al anden Christelig lærdom o s v. 11 Juli 1731.

1358
Fra D Møller, Sønderholm. [Se forrige]. Henviser til sine tidligere breve af 15 Marts og 11 Juli, ang sin slette tilstand, med bøn om at Amtmanden, som Overformynder, ville antage en anden formynder for hans Sl Søsters 2 Pigebørn, som han nu på 8de år har haft hos sig, men nu ikke længere kan beholde. Beder desuden om betaling for deres Kost siden 2 April sidst. Da han hverken har Heste eller Vogn, vil han i stedet, efter Amtmandens ordre, leje samme på Børnenes bekostning, til deres transport. Hvis Amtmanden ikke har anden bestemmelse, kan han nok for ikke mindre en 5 mk ugentlig, få dem indlogeret i et skikkeligt Hus, hos en Enkekone i Ålborg. Sønderholm 13 August 1731.
Notat: Den 21 August 1731 er Ditlef Møller bleven tilskrevet, at Knud Engelbretsen hafde fået ordre til, at modtage indb Sal Søren Laursens 2de Pigebørn, og at han næstkommende 2 April skal blive betalt sit tilgodehavende fra sidste 2 April, for deres Kost, når regningen ellers er rigtig.

1359
Fra Sal B Kraghs enke, Stensballegård. Henviser til Amtmandens brev af 30 Sept, som hun grundet fraværelse, først nu har kunnet besvare, ang Karlen Søren Christensen af Tvingstrup, som skal have foregivet, at han i mange år har tjent på Ryttergodset. Det forholder sig således, at denne Søren Christensen sammen med nogle af sine Brødre, medens de, uden Pas og Bevis, var i Norge, havde taget tjeneste hos Provsten Assessor Glud i Kattrup, hvorfra de efter Forordningen, igen blev indkaldt til Godset, hvor han nu på 8de år har tjent. Da han ikke ville tjene hendes Bonde i Tvingstrup længere end til Michaely, blev han tilbudt tjeneste på Godset eller andetsteds under dette, men tager i stedet tjeneste hos en mand i Bostrup. Han er nu bortrømt, hvorfor ønskes afsagt rømningsdom. 10 Februar 1731.

1360
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens ønske, har han nu ladet den af Jens Simmonsen, Adslev på den ene, og øvrige Bymænd på den anden side, omtvistede Tørve Mose, efterse af 4 Mænd, hvis betænkning og begge parters påstand vedlægges til underretning. Nævner også betænkningen om Post Husenes Beboere i Båstrup. 14 Juli 1731.

1361
Fra Olluf Christensen Bruun, Urup - på sit Herskabs vegne. Nævner at han forleden dag var i Skanderborg, for på sit Herskabs vegne, at få overleveret Høvinghofs Børns Mødrene Arvepart af Harlev Mølle, men traf desværre ikke hverken Amtmanden eller Gundorph hjemme.  Bedes meddelt hvornår det måtte passe en af dem, at han igen kommer til Skanderborg. 1 Oktober 1731.

1362
Fra Præsten Wicher, Hylke. Efter Amtmandens ønske, og gode Attest om Rasmus Hansens forhold i dennes tjeneste, kan han gerne blive antaget til Herrens Bord, i forhåbning om, at hverken Provsten Mag Seidelin i Skanderborg eller nogen anden, skulle have noget derimod, eftersom loven siger, at enhver skal søge sin Sogne Kirke, som han hører til. Håber i så fald Amtmanden vil være med ham. Rasmus Hansen har ellers taget afsked fra Menigheden, og fået sin attest til Præsten i Elbek, idet han foregav, at ville opholde sig i Gangsted Menighed. Præsten fornemmede, at han i stedet ville bruge Attesten til, at indgå ægteskab med en besovet Kvinde, som han foregav at være skyld i. Efter ægteskabet vil hun ikke længere have med ham at gøre, og vil ikke engang, efter hans Broders oplysning, vaske hans klæder eller bøde dem, som hun ellers gør for andre. 7 August 1731.

1363
Fra Gert Hansen Lichtenberg, Horsens. Idet han undskylder sin henvendelse, noterer han, at han har nogle penge tilgode hos en Mand Niels Mogensen Fogh, som han har været nødsaget til at få Dom over. Da der efter denne skulle foretages udlæg i skyldnerens Bo, bad han om udsættelse, idet han foregav, at kunne få nogle penge på sin Myndlings vegne, som han havde tilgode. Tilsyneladende er det ikke helt i orden, og klageren mangler pengene, beder derfor Amtmanden lade sin Fuldmægtig efterse sagen. 8 Juni 1731.

1364
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer over det Schanderborgske Distrikts Birk, Lorentz Frobøse, Galten Skriver sst.[6 sider] For Retten fremkom Jens Lassen fra Skanderborg Ladegård, som på Jens Rasmussen af Åstrups vegne, reserverede sig til et kald og varsel af 4 Maj sidst, contra hans Svigersøn Corporal Anders Holgersen i Åstrup, for hans imod ham forøvede usømmelige omgang. Kaldsmændene Mauritz Poulsen og Jens Laursen begge af Hårup, også indvarslet Michel Hansen, Niels Madsen, Jørgen Knudsen, Niels Hendrichsen, Inger Jensdatter og Michel Hansen alle af Åstrup. Anders Holgersen som har været Corporal, indtrængte noget før St Ollufs dag sidst, i klagerens hus med Kone og Børn, hvor de for Datterens skyld har boet, uanset Anders Holgersen fra sidste Jul slog sig på drukkenskab og liderlighed. Læst for Retten 14 Juni 1731. Torsdag 28 Juni 1731.

1365
Fra Slotsfoged G Becher, Skanderborg. Ang syn på Slottet (6 sider). 20 Novb 1731 var Hannibal Brandt, Peder Rasmussen, Muurmester, Jørgen Rued og Niels Snedker alle af Skanderborg, forsamlet på Skanderborg Slot, for efter Slotsfogedens begæring, og i hans overværelse, at syne den Brøstfældighed der fandtes ved det hus han bor i. Loftet over 11 fag er ganske forrådnet og fiælen ubrugelig, og det øvrige Loft hist og her Reparations behøvende, hvortil i alt efter nøje giorte overslag vil medgå 10 tylter 16 all fyr brædder a tyltet 1 rdr 4 mk er 16 rdr 4 mk. o s v. Også syn på Arresthuset. Bekræftelse af Woyda og Becher. 29 Novb 1731.

1366
Fra Peder Jensen, Spillemand, Kattrup. Som aftacket eller reduceret Curasier, er han af Salig Kong Frederik den fierde, den 20 oktober 1728 meddelt tilladelse til, at nedsætte sig i Kattrup som Spillemand. I den anledning var han efter forlangende sidste søndag gået til Tebstrup for, at opvarte ved et lille Bryllup, hvor 2 karle fra Horsens også ankom, og den ene angav sig som den nye Musiker, og hindrede ham i sin forretning, idet de ikke ville godkende den fremviste tilladelse, fordi den skulle godkendes af den nuværende Konge. Beder Amtmanden om hjælp. Kattrup 10 April 1731.
2 bilag: 1)fra Løvenørn, København dat 18 August 1731, der bekræfter tilladelsen, når der ikke antages nogen medhjælp. 2)Fra Amtmanden, der ligeledes bekræfter, og samtidig forbyder andre, at hindre Peder Jensen i sin næring. 11 April 1731.

1367
Fra Bjerregård, Rostrup Efter ordre fra forrige Amtmand Reventlov, har han i afvigte år 1730 ladet Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus syne, som er så brøstfældig og øde, at Retten ikke om Vinteren og andre tider med dårligt vejr, kan afholdes deri. 29 Januar 1731.

1368
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Byfoged i Horsens etc. Bekræfter modtagelsen af Amtmandens ordre, ang levering af adskillige sager til Slotsfogeden, såsom Gardiner, 1 Overdyne, 2 Underdyner, 2 Hovedpuder o s v, til brug for det Kongelige Hof. Leth besværer sig over det forlangte, idet han mener det må være alle bekendt, at han har bortgiftet 3 børn, nemlig 2 Døttre til Horsens og en Søn til Låge? i Koldinghus Amt, som har fået det husgeråd de har kunnet undvære. 13 Juli 1731.

1369
Fra Witsleben, Fredensborg. Henviser til modtagne skrivelse med 2 overslag, ang reparationen af Slottet, og Stokværkets udførelse. Samme er videresendt til Kongen, overslagene efter ordre tilsendt Etatsråd Ernst. Så snart Kongen har truffet nogen bestemmelse, vil dette blive meddelt Amtmanden. 14 August 1731.

1370
Fra Ottesen?, København. Anbefalingsskrivelse for en ikke navngiven person, som i lang tid har levet meget kummerligt, og ellers tidligere skal have tjent Amtmanden. 15 Juni 1731.

1371
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til Amtmandens forlangende, ang Hans Wilfred som i 10 - 11 år har været i Thygesens tjeneste, hvor han har vist sig som en tro og retsindig tjener, den sidste tid som Ridefoged. Muligvis har Wilfred indgivet ansøgning om stillingen som Herredsfoged, idet der også nævnes, at tjenesten årlig aflønnes med 100 Dlr, hvorfra afgår 2 parter til forrige Herredsfoged Nordborgs ophold i hans afsindighed. 20 oktober 1731.

1372
Fra Bording, Frijsenborg. Henviser til Amtmandens skrivelse, og har i den forbindelse haft Arbejdskusken og de andre hos sig, som var først tilstede da ilden opstod, for at høre deres forklaring m m. 31 Oktober 1731.

1373
Fra Rosbierg?, Kolding. Henviser til Gundorph skrivelse og bekræfter, at der skal være Vogn og Vagt fra Vejle til Fredericia, med den i Jern fremsendte Søren Mathiasen. 15 Oktober 1731.

1374
Fra Müller, Svejstrup. [Se tidligere]. Klager over den skade og udgift, han er påført af de to arresterede Natmænds tyverier m v, som han har erhvervet Tingsvidne over. Nævner Agnete Holgersdatter, Rasmus Natmands hustru og hendes Broder Bendix. Da de tilsyneladende er på fri fod, beder han Amtmanden, om de ikke på Amtets eller Herredets bekostning kan blive pågrebne og afstraffet. 19 Juli 1731.

1375
Fra Ritter, Vengegård. Jvnf ordren om udvisning [af Træ], vil dette ske førstkommende Tirsdag den 31, i hvilken anledning han om morgenen vil indfinde sig i Skanderborg, og derefter starte udvisningen i Dyrehaven, siden til Emborg Skov, og derfra til Ry. I andre Skove findes ikke ret mange Ege, hvorfor de må tages hvor de findes. Som taxeringsmænd på Amtmandens side Søren Sørensen i Forlev og Knud Nielsen i Bredstrup, og på Ritters side Søren Rasmussen og Søren Nielsen fra Veng, som har aflagt deres Troskabsed, ikke alene da de blev antaget, men endog den 7 Novb 1730 da alle Betjentene aflagde deres Ed for Kammerherre Reventlov. 28 Juli 1731..

1376
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse af 23 Juli, ifølge hvilket denne har foranstaltet, at Portneren ved Skanderborg Slot, Søren Mathiasen, for hans Utroskab og Embedsforsømmelse, skulle søges og pådømmes. Henviser til den erhvervede dom. 17 September 1731.

1377
Fra Ritter, Vengegård. Han agter førstkommende Onsdag, at udvise hvad der endnu mangler til en del Broer i Distriktet. Amtmanden bedes i den anledning indfinde sig i Skanderborg Ladegård bemte dag kl 9, for overværelse af samme udvisning. 27 August 1731.

1378
Fra Guldbech, ?? Brevskriveren spørger om Amtmanden har noget kendskab til en arvepost, som tilfalder Mag Jesper Schades Søn, efter Sal Generalinde ??, 77 rdr 3 m 9 5/8 sk og Courant 5 rdr 14 sk, samt gæld 10 rd 3 mk 4 5/6 sk, som der tidligere er skrevet om til Amtmandens forgænger Kammerherre Reventlov 20 Februar 1731.

1379
Fra Bredahl, Skanderborg. Omtaler en reduceret Dragon Jens Jacobsen, Nim, der ansøger om fæste på en halvgård. Amtmandens godkendelse udbedes. 2 Maj 1731.

1380
Fra Bierregård, Åstrup. Efter Amtmandens ordre, indberetning om Herreds fogedernes i Tyrsting Vrads Herreders indkomster, såvel det visse som uvisse. Derefter de forskellige Sognes Hartkorn, exp Åle 68 td 0 skp 2 fk 2 alb o s v. Nævner at da det drejer sig om Hedeegne, er Byg næsten i samme pris som Rug. 11 Maj 1731.

1381
Fra P. Først, Viborg [Trapp: Kapt. Peter Fürst]. Brevskriveren har talt med Gehejmeråd og Stiftsbefalingsmand Güldencrone, om en Kapital på 6000 rdr, som denne på sine Myndlingers vegne, til næste Snapsting vil lade udsætte. Først er meget interesseret i, at låne disse penge, idet han ladet  en Kapital opsige hos Biskop Trellund. Tilbyder som underpant den ham tilhørende Sædegård i Salling "Hostrup" og en anden upriviligeret Sædegård "Bailum", med 250 tdr Hartkorn. Håber Amtmanden vil godkende samme. 17 Februar 1731.

1382
Fra Gyberg, Ladegården. [3 sider]. Omtaler en henvendelse fra forrige Lægdsmand Steffen Sørensen i Ry. Beder Amtmanden indkalde Steffen Sørensen, og få dennes oplysning om, hvem der har skrevet sådant pure Løgn, og når vedkommende findes, overveje om denne findes nogen umage værd. Da Steffen Sørensen både kan læse og skrive, ønskes denne også afstraffet for, imod bedre vidende, sådant forebragt. Han har tidligere været en skikkelig agtende Bonde, men siden han forandrede sin husholdning, fører han nu et forargeligt levned, og derfor ganske vist fortjener Guds vrede. Gyberg har haft en del fortrædelighed med ham, og når han som Lægdsmand blev krævet for de forfaldne udgifter, svarede han, at han ikke havde fået pengene, men skulle skaffe dem o s v.  3 Oktober 1731. 

1383
Fra Gyberg, Ladegården. Omtaler en arresteret Natmand fra Tåning, som er indsat i Slottets Portstue, og har udtaget 2 personer som Vagt for samme. Natmanden har vist sig så fortrædelig, at han ikke har kunnet føres til Tinget. Ligeledes er der bestilt andre folk til afløsning. Gyberg mener det er en temmelig last for Bønderne i denne travle tid, og frygter det vil gå som sidst, at Natmanden vil råde sig selv, hvis han ikke kommer under tvang og bånd. Foreslår derfor, at lade Rettens Betjente lægge hånd på denne, jo før jo bedre, hvorefter man jo også kan spare Vagten. 7 Juni 1731.

1384
Fra Gyberg, Ladegården. Bekræfter, at de til i morgen kl 5, forlangte to par Heste, til kørselen til Låsby, ligeledes derfra og til Søbygård, samt tilbageturen, skal være klar. Iligemåde har han bestilt 2 Vogne, som også i morgen tidlig skal melde sig hos Amtmanden, for at køre til Hadsten Mølle med Skabet, som tilhører Overhofmesterinden. 19 Juni 1731.

1385
Fra Fædder, Horsens. Omtaler 2 Obligationer, som han efter Major og Landsdommer Sehesteds forlangende fra Landstings Retten, med sine påtegninger om Læsning og Protocoll har indløst, for hvilket han har betalt 2 rdr 5 mk. 16 April 1731.

1386
Fra Gyberg, Ladegården. Mollerup har meddelt ham, at Ritter vil udvise det bevilgede Træ til de brøstfældige Broers reparation. Beder Amtmanden oplyse ham om, i hvilken Skov udvisningen først foretages. Amtmanden bedes erindre Overførsteren om, at udvisningen kan ske i de Skove der er nærmest de berørte Broer. 30 Juli 1731

1387
Fra Ritter, Vengegård. Fra sin Tjener, som han havde sendt til Clausholm med brev til Forvalter Thornson, angående udvisning til Hendes Maits Enke Dronningen Anna Sophia, af de i Ry og Salten Skove værende Vindfælder, fik han til gensvar, at han den 12 om morgenen ville møde ved Rye for, at modtage samme. Beder Amtmanden samme dag møde i Ry, for overværelse af Vindfældsudvisningen, eller lade sin Fuldmægtig møde. 10 Oktober 1731.

1388
Fra Ritter, Vengegård. [På Tysk]. Omtaler en Skovrider i Them Sogn, Christian Jørgensen og en Skovfoged Gustav Pedersen, i Lysbro, der har arresteret en gammel mand, som er Hyrde, og overbragt ham til Skovrideren, og derefter skal sendes til Skanderborg. 21 Juni 1731.

1389
Fra Ritter, Vengegård. Efter Overjægermester Grams ordre, er udvisningen i Ry og Salten Skove, af de der værende Vindfælder, fastsat til den 19 September, til Hendes Maits Enke Dronningen på Clausholm. Hvorefter Amtmanden enten selv bedes møde, eller sende en befuldmægtiget, enten aftenen i forvejen, eller om morgenen kl 6. 12 September 1731.

1390
Fra Mathias Busch, Horsens - til Gundorph. Henviser til en anvisning på Krigsråd Gyberg, som skal være hos Gundorph. Mener den skal være underskrevet af Amtmanden, og da han nu trænger til pengene, håber han disse vil blive anvist. 16 November 1731.

1391
Fra Rasmus Thomesen, Boes, Emborg. Den 16 Novb, var han efter Amtmandens ordre, sammen med Christen Jensen af Boes og Tomas Nielsen af Fiskerhusene, i Emborg for, at syne Birgitte Nielsdatter, sammesteds, som foregav at være tilføjet nogle hug og slag af Rasmus Jespersen ibdm. De fandt da på hendes højre arm et blåt mærke, på albuen et rift af huden var revnet, videre kunne de ikke finde. Hun angiver som grund til slagene, at hun var i Rasmus Jespersens hus, hvor han spurgte hende om det var sandt, at hun havde taget Brand, og ville jage hendes fader ud med, hvortil hun svarede, at om så var, kom det ham ikke ved. 16 Novb 1731.

1392
På bagsiden af forrige, uden dato og underskrift. Resolution: Efterdi hosheftede Synsforretning gør udførlig forklaring, at indbemelte Søren Mortensens hals syntes at være brækked, der skal være forårsaget, da han er falden af Vognen, og ellers intet andet skal være fundet på ham, kan han begraves på sædvanlig vis. Ingen dato 1731.

1393
Fra Gyberg, Ladegården - til Amtsforvalter Hans Justsen. Beder denne i Amtmandens fraværelse, give et par ord, så et ikke navngivet Lig kan blive begravet, da der er Prædikedag i morgen, håber han budet må få samme med tilbage. 13 Februar 1731.
På bagsiden:
Henviser til Gybergs skrivelse af 13 febr, og Synsforretning underskrevet af Eggard Henrich Riber? på Birkedommer Snells vegne, samt af Ole Christensen og Peder Laust?, begge af Veng, dat 6 februar ang Jens Knudsen, Husmand i Svejstrups søn Knud Jensen som af våde er omkommen i Raunsøe. Det døde legeme må begraves på Christelig måde. Skanderborg 13 Februar 1731.

1394
Fra Trappaud, Allinggård. Han tvivler ikke på, at der også til Amtmanden, som til ham selv, er indgået Kongel allernådigst befaling, ang en liste på de i Amtet værende, underrets Betjentes dygtighed, retsindighed og opførsel i liv og levned. Ønsker oplyst om Amtmanden udarbejder lister, eller brevskriveren skal gøre det i hans område. 12 Februar 1731.

1395
Fra Jens Rasmussen, Toustrup. Skriver, at de Deputerede i Ryttersessionen, har pålagt ham, at hans Stedmoder Maren Pedersdatter, sst skal nyde den halve aftægt, som hans Sal Fader Rasmus Jensen var tillagt af det lille Boel han nu beboer. Da han var syg og sengeliggende kunne han ikke dengang møde for Sessionen, og fik derfor ikke mulighed for, at fremlægge sagen for dem, hvilket han nu i stedet vil gøre for Amtmanden. Nævner at da han overtog stedet, var der kun en ganske ringe besætning, nemlig 3 gl Bæster 1 Ko 1 liden Kvie, medens faderen og Stedmoderen derimod tog en Ko, samt alle Fårene og det Boskab som fandtes af nogen værdi, men i stedet overlod ham en stor gæld, som han sent kan betale. Skal han nu også give hende aftægt, kan han ikke klare det. Nævner svogeren Søren Povlsen. Håber på Amtmandens hjælp. 14 November 1731.

1396
Fra Rasmus Jespersen, Emborg. [Se tidligere]. Han har erfaret, at en Pige Birgitte Nielsdatter, skal have anklaget ham for, at have givet hende nogle hug og slag, og af den årsag er beordret til, sammen med hende, at møde hos Amtmanden. Han har tidligere været gift med hendes Søster, og af bar kærlighed var deres fader hos ham. Han havde hørt at Birgitte, der er hans Søskende Barn, skulle have trakteret faderen meget ilde, og taget en Brand af Skorstenen, og jaget ham ud igen efter mere Brænde i Skoven o s v. 12 November 1731.

1397
Fra Jørgen Nielsen, Rasmus Sørensen, Rasmus Rasmussen, og opholdsmand Søren Ibsen, Svejstrup. [6 sider. Afhøring af Kvinden Anna Margrethe, i forbindelse med et tyveri. Exp hvornår kom hun til Tønning? Fem søndage efter Påske. Hvornår blev hun først vidende om Tyveriet i Svejstrup Præstegård, sidst afvigte anden Påske Nat? Ikke før hun havde været 3 uger i Tønning. Hun oplyser, at da hun om natten kom til Svejstrup, så hun sin Broder Jens Daiberg [Deibjerg] og en karl Kield, hun havde været forlovet med, de stod da og drak hinanden til af en blank Krystal flaske. Desuden nævnes Rasmus Natmand. Tyveri af 2 Heste, den ene solgt til Sjørring i Thy, den anden til Natmand Christen Jensen i Mollerup Sogn, Mors. Tyveri af Heste i Thy o s v. 4 Juni 1731.

1398
Tingsvidne:
Onsdag den 8 August 1725. Kopi af Skøde. Gallas Nordborg, Kongelig Mayts. Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred, Herredsskriver Simon Pedersen Ørting, Løve For Retten fremstod Erich Sørensen af Ring, på egne og hustru Mette Jacobsdatters vegne, i hånd tog sin svoger Jens Iversen i Ring, solgte og afhændte til Jens Iversen og hans hustru Karen Jacobsdatter, den halve Selvejer gård i Ring, som Jens Iversen og hustru nu iboer, og Sal Jacob Rasmussen tilforn har beboet og fradøde. Erich Sørensen og hustru må i tyve år, bebo og nyde det på gårdens grund, værende hus, som er udlagt til Aftægtshus. 8 August 1725.

1399
Fra Amtmanden Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. Ang udpantning af Anne Ryttersqvinde og Marcus Rasmussen i Træden, som er afkrævet Inderste skat. Eftersom de er opførte i Præstens Mandtal som fattige, ligeså Maren Andersdatter, som alene nyder lidt aftægt, skal de have Executionspengene tilbage, og forpagteren skal lade dem være ukrævede. 4 Oktober 1724.

1400
Fra Christen Nielsen, Hårby. [Navnet overstreget]. Kvittering til Krigråd Gyberg for 60 rdr, anledning ikke ang. Skanderborg Ladegård Novb 1731.
På bagsiden: Søren Christensen i Astrup 15, Siguert Jørgensen i Holm 16, Søren Nielsen Beck i Holme fol 18, Søren Michelsen i Holme pag 23.

1401
Fra Christen Nielsen, Vrold. Uanset hvor nødig han vil, er han nødt til at henvende sig til Amtmanden, på grund af Sønnen Peder Christensen, der nu atter nogle gange i dette år, og fast daglig, overfalder den gamle svage og affældige mand og hustru, dels med skælds ord, dels med trusler og bandeord. Tidligere Amtmand Kammerherre Reventlov, tiltalte ham i fjor ved samme tid, for samme forseelse, men nu er det altså galt igen. Skriver at han har opfødt 9 børn i 43 år, og gjort mod dem langt over sine fattige evner. Håber på Amtmandens bistand. 3 Oktober 1731.

1402
Fra Jens Knudsen, Vrold. Som Tallie eller Viidefoged, skal han have opsyn med bl a en bestemt Vang, som Hyrden, efter Bymændenes vedtagelse, ikke må lade dyrene gå på. Klager i den anledning over Hyrden, idet dennes Søn har fjernet gærdet, og drevet ind på nævnte Vang. Trods påbud ville denne ikke drive dyrene bort, men bandte og skældte i stedet klageren ud. Da Moderen senere kom løbende, optrådte hun på samme måde. 27 August 1731.

1403
Fra Rytterbønderne Niels Knudsen, Nedenskov, Anders Knudsen og Niels Pedersen, begge af Vilholt. [2 enslydende bilag]. Klager over Skovrideren Søren Jensen i Vinding, idet denne har pålagt dem, til førstkommende Bartholomai dag at fjerne deres Gærder, og da de i øvrigt bor på 2 skarpe stedet, hvor der ingen Græsning er, og de heller ikke kan så Havre og Byg, men kun Rug og Boghvede, som er en ringe avl. Beder i den anledning Amtmanden give dem lov til fortsat, at have deres Gærder. 29 August 1731.

1404
Fra Søren Mathisen, Skanderborg Slot - til Birkedommer Johs Snell. [6 sider - se tidligere].  Henviser til den sag Krigsråd og Regimentskriver Gyberg har rejst mod ham, i anledning af de fra Arresten, bortrømte to Natmænd. Da han ellers ikke ved, eller forstår noget om Rettergang, er han alligevel forundret over, at Gyberg har ladet ham arrestere og sagsøge, som den der enten skulle være årsag eller medvidende, til Natmændenes flugt. Da der ingen Vagt var på omtalte tidspunkt, som ellers er sædvane, og Tårnet ligger langt fra skriverens bopæl, nemlig i Portstuen, så kunne de have lejlighed nok til, at undslippe. Omtaler synsforretning i samme forbindelse o s v. 6 September 1731. Læst for Retten 6 Sept 1731.

1405
Fra Ulsøe, Schade Præstegård - til Gundorph. Henviser til vedlagte brev, hvis indhold bedes afstemt med Dokumenterne om Vorsøe Stervbo, efter Sal Søren Laursen og Hustrue. Omtaler en Kontrakt, og skrivelse til forrige Amtmand Reventlov, beder om kopi af bemte Kontrakt som han ofte er blevet lovet af Poul Johansen. Nævner desuden, at han har en god ven, som han vil anbefale til Skoleholder, og vil derfor gerne vide, om der for tiden er en ledig stilling i det Schanderborgske Distrikt. 3 September 1731.

1406
Fra Peder Eschildsen, Yding - til Gundorph. [Se tidligere]. Henviser til en ikke nærmere beskrevet forretning. Beder om Gundorph vil erindre Amtmanden om sagen fra Nedenskov og Vilholt, om denne vil tale med Jægermesteren, der nu er i Skanderborg, så de [Bønderne] kan beholde deres Gærder. 2 September 1731.

1407
Fra Jørgen Rasmussen, Svejstrup. Denne har sammen med 4 gamle forstandige mænd, nemlig Christofer Simmonsen, Rasmus Sørensen, Peder Jensen og Søren Jensen, som Anders Nielsen var ved, været i Svejstrup for, at syne og taxere opholds Jord, hvad Sæd hver Ager kan besåes med, som Søren Ibsen skal nyde til aftægt ifølge Kontrakt. Anders Nielsen mener et Havegærde står ham for nær. 31 August 1731.

1408
Fra Steffen Sørensen, Ry. [Se tidligere]. Henviser til Gybergs stævnemål af 16 August, at Steffen Sørensen, skulle have beholdt en del af de penge fra Ry Sogn, som ellers skulle være betalt til Cassen. Beder om Amtmanden vil forsvare sig i sagen, da han ikke selv har forstand på Lov og Ret. 29 August 1731.

1409
Fra Jens Dinnesen, Tåstrup. Henvender sig til Amtmanden, idet han klager over manglende betaling for 8 Ege fjæl, som han efter Løjtnant Schack Brocktorps begæring, afstod til denne mod betaling af 3 rdr 5 mk, uanset disse blev lovet omgående, har han endnu ikke fået Pengene. Brædderne skulle anvendes til en Kiste til Sal Capitain Parteeses begravelse. 23 August 1731.

1410
Fra flere underskrevne Beboere i Yding Henviser til en forretning og udsigelse, som Amtmanden og Gybergs Fuldmægtig Moldrup og 2 Mænd fra Byen, Christen Michelsen på den ene part og Rasmus Sørensen på den anden side, angående Yding Gades fornærmelse, samt nogle Dynd Pøtter, og mange Lergrave, som var gravet på Gaden, hvorved Stenbroen og alt er blevet ødelagt, så man hverken kunne komme til eller fra Gårdene o s v. Fremgår videre, at de som har opsat Gærder til Gaden, skulle fjerne disse. 28 Juli 1731. Sign.

1411
Fra Therkel Pedersen, Jens Rasmussen, Chresten Pedersen, Peder Christensen og E P S, Hem. Efter Amtmandens ordre har Bymændene af Hem, sammen med samtlige Yding Mænd, ladet den af alders tid, værende fælles Mose syne i den hensigt, at kunne finde Markskel. Uanset Synsmændenes granskning, fandtes dette dog ikke, ja end ikke to 80 års Mænd i deres By er vidende om noget skel. Ønsker Amtmanden vil forestå Mosens lovlige deling mellem Byerne, så enhver for eftertiden kender sin part. 7 August 1731.

1412
Fra Laurs Nielsen, Anders Nielsen, Søren Chrestensen og Ole Rasmussen, Hem. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, var de forsamlede i Mosen som ligger mellem Yding og Hem for, at finde rette Skel mellem Byerne, men fandt ikke andet, end hvad der kan sluttes af skellet som går ved begge enderne af Mosen mellem begge Byers Agerland. 7 August 1731.

1413
Fra Peder Rasmussen m fl underskrevne beboere i Vetlund? [Virklund Henviser til en tidligere tvist, ang et stykke Engjord mellem dem og Rasmus Hendrichsen, som Amtmanden tidligere har været inddraget i. Efter tidligere forlig var Rasmus Hendrichsen fornøjet, men nu vil han have mere, hvilket man ikke mener at kunne gå med til, for får han mere, får andre mindre, og andre igen vil så have mere, så der vil opstå klammeri. Håber Amtmanden vil ordne sagen. 7 Juli 1731.

1414
Fra Jens Jensen Ring, Yding - til Kongen. [Se tidligere]. Som en fattig Rytterbonde under det Schanderborgske Distrikt, er han nødsaget til, at henvende sig til Kongen, ang den store forurettelse som er overgået ham, nemlig at en Dynd Pudtze ved hans Kål Have er fradømt ham af Hr Cammer Juncher, Etatz Råd og Amtmand von Woyda, af en u-Stevnet og ikke beskreven Dom. Og Naboerne har tidligere af Amtmand Grabow begæret, at de måtte nyde lige lod og del med klageren, hvorpå han [Woyda] svarede, at det som havde været til Gården før hans formand og formands formand, og af Arrils tiid, skal han og nyde som har Gården i fæste. 17 Juli 1731.

1415
Fra I Peerstrup, Adslev [Præsten]. Henvender sig til Amtmanden, fordi han ikke i mindelighed har kunnet forene Jens Simonsen med dennes Naboer i Adslev, ang den part af en Mose, som han regner som sin ejendom, men de andre mener er fællesjord, og ikke ved landmålingen, tillagt hans gård. 11 Juni 1731.

1416
Fra Jens Hartvig Bisgård, Horsens. [Se tidligere]. Brevskriveren klager over, at uanset han er bevilget tjenesten som Mucikant i Horsens, efter afgangne Christen Sveistrup, er der i distriktet kommet en person, som siges at have været tidligere Rytter, Peder Degn, opholdende sig i Kattrup, i Assessor Søren Gluds Sogn, som han mener, gør ham skade i indkomsten. Amtmanden bedes oplyse ham om, hvorvidt Peder Degn har fået tilladelse af denne, og hvorledes han i så fald skal gå videre med sagen, eftersom han har fået bestallingen af Kongen. Horsens 9 Juli 1731.
Bilag: Christian den Siette s bevilling til Jens Hartvig Bisgård, at han med sine Musicatiske Instrumenter til Brøllupper, Barseler og andre Wertskaber må betjene alle og enhver i Wor Kiøbsted 11 Decb 1730.

1417
Fra Søren Pedersen, Gram. Skriver, at han den 7 Februar blev Trolovet med en Pige Anne Rasmusdatter, Salig Rasmus Pedersens Datter, en kort tid efter kom hun, uden medgift i nogen måder, til ham i Gram, hvor hun var en 3 ugers tid, den 29 Marts kom hendes Moder Margrete Jensdatter, af Stilling og afhentede hende. Han har indgivet en klage ved sidste Rytter Session. Skriver at han sidder ved en Ryttergård, som Stiffader til 5 små umyndige Børn, som hans Salige Hustru efterlod ham. Beder Amtmanden hjælpe sig, så han ikke for denne Piges skylds skal blive ganske ødelagt. Gram 17 Juni 1731.

1418
Fra Rasmus Nielsen, Mesing. Henviser til sin i 1730 indgivne Memorial, til tidligere Amtmand Reventlow, angående hans og hustruens slette tilstand og vilkår. Han har selv Brok og kan derfor ikke være på færde som han burde, hustruens hænder og fødder, er i en ganske slet tilstand, så de begge, af den grund sammen med deres små umyndige Børn, må slide tiden meget kummerligt. Blev dengang mundtlig lovet fritagelse for Familie Skatten, men da han nu er kommet til et andet Sogn, beder han Amtmanden skriftlig bekræfte fritagelsen, så han kan forevise denne både for Præsten og Forpagteren. 5 Juni 1731.

1419
Fra J Müller, Svejstrup Præstegård [Dover Sogn - se tidligere]. Omtaler en af de Tyve - uden navn - som begik indbrud i Præstegården, med nogle af Tyvekosterne skal være fri, beder Amtmanden give ordre til hans hefte?, så han ikke skal gøre mere skade. 2 Juni 1731

1420
Fra Jacob Müller, Svejstrup Præstegård. Skriver at han 2 gange er blevet bestjålet, særligt natten mellem første og anden Påskedag, da Tyvene begik indbrud hos ham. Da han i går den 25 Maj fik kendskab til, hvor de stjålne varer skulle være, henvendte han sig til Birkedommer Snell om hjælp i sagen. Dette skete også ved en undersøgelse i Natmandens hus i Tonning By [Tåning], hvor der af det stjålne fandtes et stykke af en Cartuuns Trøje, nogle stykker af de brune? Kapper, 6 stykker stribet tøj, 1 par Handsker, 1 Crystal flaske med tin Skrue, som under forsegling blev leveret til Lægdsmanden. Beder Amtmanden om hjælp til at Natmanden Rasmus måtte blive tiltalt. 20 Maj 1731. 

1421
Fra Jens Simonsen, Ås. Den fattige mand skriver, at han i sidst afvigte Vinter, har taget tjeneste på sin Husbond Capitain Müllers Gods, hos Niels Nielsen Hjulmand og Rasmus Mortensen i Ås, på den måde, at han Sommeren over til Micheli skulle blive i samme tjeneste. Men nu vil Herskabets Ridefoged Niels Jørgensen Møller, at han i stedet om Sommeren skal tjene Niels Haderup i Østbirk. Hvis han skal det, vil han ikke få så meget hos de første, som hvis han blev der Sommeren over, og da han kun til Kone og 2 fattige små umyndige Børn har det, han med sin sure sved, kan tjene hos Bonden, har han brug for dette. Klager desuden over, at samme Ridefoged for 1 1/2 år siden, på samme måde tog ham fra sin tjeneste hos Niels Haderup, og satte han til tjeneste hos Mads Mortensen i Ås. Håber på Amtmandens hjælp. 7 April 1731.

1422
Fra Steffen Sørensen m fl i Ry. Henviser til Salig Frederik den 4des, i Skanderborg Ryttersession d 27 Oktober 1727, bestemmelse og bevilling, at foruden det Marked der årlig afholdes i Ry den 1 Maj, skulde det Marked som forhen har været afholdt i Nortvig i samme Rytterdistrikt, flyttes til Ry og derefter årligt afholdes den 3 November. Bestemmelsen dels i henseende til, at 2 Markeder er henlagt fra Ry til Skanderborg, dels som en lille erstatning for den store skade, som både Vildsvin og andet Vildt fra Kongens Skove tilføjer beboerne i Ry, samt at deres Marker er meget sandede og skarpe, alt i henhold til medsendte Kopi af den Kongelige bevilling til daværende Amtmand. Marts 1731.
Bilag: Kopi af Kong Frederik d 4des bevilling, med pålæg til vedkommende, at Markedet skal optages i de årlige Almanakker. Rosenborg 14 December 1727.

1423
Fra Jacob Mortensen, Vrold. Klager på sine forældres vegne, oplyser at de i Vrold By har haft et 1/2 hus i fæste. Hele huset beståer af 18 fag, hvoraf den ene beboer altid har bemægtiget sig de 12 fag, således hans forældre har måttet nøjes med 6 fag. Uanset hans fader nu er død, har moderen svaret Hov dage og skatter som naboen, som har en Ovn og Kakkelovn, hvor der ingen skjul eller dække er over, men står under åben Stråtag, så det er farligt, at bo hos ham. Da moderen grundet alderdom og skrøbelighed, ikke længere kan svare Hovdagene og Skatterne af hendes del, tilbyder Sønnen at svare dette, hvis han må overtage samme rettighed til huset som Naboen, således moderen ikke på sine gamle dage skal blive husvild. 21 Februar 1731.

1424
Fra D Trappaud, Randers. Ved sin ankomst til Byen, har han modtaget Amtmandens skrivelse af 27 Novb, med genpart af Skovrullen for 1731, angående Skanderborg og Silkeborg Amter. 10 Januar 1731.

Påbegyndt læsning pakke no 18: B5C - 83

Afgivelser 1732:

1425

1 pakke Anordninger

Et rescript af 24 Oktober ang Delinqwentsag mod Kjeld Christensen og Rasmus Jørgensen.

Et do af 31 Oktober ang Prokuratorers ansættelse

Et do af 29 December ang Stadsmusikanten i Horsens.

En pakke Rentekammer Breve

En do Land Etatens Gen Kommiss Breve

En do Søe Etatens Gen Kommiss Breve

En do fra Stiftamtmanden i Århus

En do med Horsens Købstads Breve

En do med Skanderborg Købstads Breve

En do ang Staldstude

En do ang Sessionsvæsenet

En do ang Skovvæsenet

En do ang Kirker, Skoler og Skoleholdere

En do med Regimentskriver Gybergs Breve

En do ang Jens Erichsen i Hvirring, som sigtes for at have slået sin fader, og derfor er Dømt.

En do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

Land Etatens Breve.

1426
Fra Land Etatens General Commiss, København. Efter Kongens bestemmelse, skal et antal Rytter Heste sættes på offentlig Auction, hvorfor der fremsendes 30 Plakater om samme, som Amtmanden bedes lade bekendtgøre på Tingstederne. 26 Juli 1732.

Omslag:

Breve til Skanderborg Amtshus fra Århus Stiftamt.

1427
Fra Holck, Århus. Henviser til ikke vedlagt kopi, med hensyn til hvad de Fattiges Direktører i København har besluttet, angående bespisningen af de Fattige på landet, som Amtmanden bedes bekendtgøre overalt i Amtet. 20 Maj 1732.

1428
Fra Holck, Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne ekspres skrivelse fra Amtmanden, ang Natmanden Rasmus Jørgensen, som har været med til indbrud hos Præsten i Svejstrup. Denne skal i 1731, være brudt ud af Skanderborg, men nu være under forvaring i Ålborg, og derefter skal overføres til Skanderborg. Skriver at Hobro ligger i Viborg Stift, hvorover Gehejme Råd Gyldencrone på Vilhelmsborg er Stifts Befalingsmand, hvorfor Holck vil anmode denne, om  at lade Byfogeden i Hobro, sørge for fangens transport til Randers, hvor Byfogeden Herman Krøjer vil få ordre til, at sørge for Fangens forvaring, og videre transport til Århus, og derfra til Skanderborg. 2 August 1732.

1429
Fra Holck, Århus. Opgørelse over Capitels Taxten i Århus Stift 1731:
1 td Rug 1 rdr 1 mk 8 sk, 1 do Byg 5 mk, 1 do Aure [Havre] 3 mk 8 sk, 1 do Boghvedegryn 1 rdr 4 mk, 1 do Smør 14 rdr. Hvilket Amtmanden bedes lade bekendtgøre i Skanderborg og Åkier Amter. 29 Januar 1732.
Bilag: 3 exempl af samme.

1430
Fra Stiftsamtmand Holck´s fuldmægtig, Århus. Beder Amtmanden oplyse om, hvor mange Øxen [Stude], der efter de sælgendes angivelser, var uddrevet fra Skanderborg og Åkier Amter. 14 April 1732.

1431
Fra Stiftsamtmand Holck´s fuldmægtig, Århus. Kopi af skrivelse fra Kolding, ang en for 2 1/2 år siden, arresteret person, Olluf Joensen Bradt fra Norge, der er smal og smidig i Kroppen, mådelig højde, skarp og lidt langagtig i ansigtet, noget koparret, mistet tvende af fortænderne i overmunden, bære Paryk og ellers intet andet hovedhår. Ca 24 år, taler noget Tysk og Fransk. Fangen der for begåede Tyverier, var dømt til arbejde i Bremerholm, er nu flygtet, hvorfor han efterlyses, med anmodning om hans pågribelse. Kolding 11 Novb 1732. 15 November 1732.

1432
Fra Holck, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte Kopi, af en skrivelse fra de fattiges Direktører i København, ang hvorledes man skal forholde sig, med hensyn til  de fattiges Spisning hos Bønderne på Landet, som Amtmanden bedes bekendtgøre. 14 April 1732.
Bilag om samme fra København, hvoraf fremgår, at der i Stiftets Købstæder endnu ikke er orden i forplejningen af de fattige, formedelst at de mest formuende er de mindst gavmilde, mener det bedste vil være, om de pågældendes navne indberettes, og navnene derefter afleveres til Kongen, til dennes videre bestemmelse. 8 Maj 1732. Sign af Woyda, og oplæst på Tinget. 

1433
Fra De fattiges Direktører - Holck, København.[Se forrige]. Omhandler Kongens bestemmelse, ang de fattiges underholdning på Landet. Iflg denne skal de fattige spise, een eller to dage om ugen hos Bønderne, ligesom mængden af fattige er i det pågældende Sogn, og som Bøndernes lejlighed er til, hvorimod den fattige bør gøre hvad han kan, den dag eller dage, for den Bonde han spiser hos. Hvad de fattige behøver til klæder, kunne de forsynes af Herredskassen, hvortil Proprietærer, Præsten, Forpagtere og andre bør give nogle penge, ligesom det også, jvnf Kongelig Forordning af 24 September 1708, foregår de fleste steder i Sjællands Stift. Skulle en velhavende Bonde ønske, at betale penge i stedet for bespisningen, kan det vel også tillades, dog således, at pengene kommer til Herredskassen. Giver man i stedet de fattige Korn eller penge, må man befrygte, at sligt af dem i en eller flere dage, til unytte kunne fortæres. 3 April 1732.
3 enslydende bilag om samme.

1434
Fra De fattiges Direktører, København. Henviser til modtagne skrivelse, af hvilken ses, at ordningen med fattigvæsenet i Købstæderne, endnu ikke er i orden i Stiftet formedelst, en del af de mest velstående er de mindst gavmilde, således den behøvende Sum til de fattiges forplejning ikke er indkommet. Mener det skal pålægges disse, at give noget til de fattiges underholdning, og såfremt man ikke vil dette, bør navnene indberettes, til videre behandling. På samme måde skal forholdes med Proprietærer som bor på deres Gårde, Fogeder og andre som ikke vil give noget til Herredskassen. Angående Krøblinge og Sengeliggende, må Bønderne bære maden til dem, og hvad de Blinde angår, da er det vedtagen skik i Sjælland, at de kommer til Hospitalerne. 8 Maj 1732. 
Flere enslydende bilag om samme.

1435
Fra Holcks Fuldmægtig, Århus - til Gundorph. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at Amtsforvalter Justsen, er tilsendt en Kopi af det Kongelige Rescript, om moratoria og protectoria, men intet om indhold. 22 December 1732.

1436
Fra Kong Christian d 6te, København - til Byfogeden i Grenå og Herredsfogeden i Nørre Herred. Skriver at erfarenheden har vist, at moratoria og protectoria i sig selv er publice til mærkelig skade, i det de meget Contribuere til at svække den almindelige kredit, så haver vi allernådigst resolveret, ikke at ville Confirmere noget moratorium eller protectorium, hvorfor de forhen udgivne herefter skal være ude af kraft. 7 December 1731.

1437
Fra Kong Christian d 6te, Fredensborg Slot. Ang den Jødiske nation i Fredericia, som den 30 Marts 1726 af Kongens Fader, er meddelt dette privilegium, at de som lovligt har fået Borgerskab i Fredericia, og opholdt sig der i 6 år, måtte rejse til de i Købstæderne på Fyn og i Nørre Jylland, årligt afholdte Markeder, og der såvel i Husene som på offentlige steder, sælge deres varer, såsom Silketøj, uldne varer o s v. Ligeledes sælge samme, på deres rejser til og fra Markederne, og ellers imellem disse, sælge i Købstæderne og på landet til enhver, som kunne lade dem afhente. Da denne handel er til skade for andre handlende, ophæves samme privelegium. 21 September 1731.

Omslag:

Ang Staldstude.

1438
Fra Thygesen, Mattrup. Indberettes iflg Kongelig Forordning, at der af de på gården stående Øxen, er solgt 82 til Johan Bruninghs af Bremen, som bortdrives 2 April over Kolding Toldsted. 31 Januar 1732.

1439
Fra Lassen, Tyrrestrup. Skriver at hans Svoger Major Christian Carl Muller, efter langvarig svaghed, i går afgik ved døden. På Søsterens vegne oplyser han, at der er indgået aftale om, at den længstlevende må hensidde i uskiftet bo, med de mange umyndige Børn. Afdøde havde forhen, af de opstaldede 92 Øxen, solgt 70 + 2 til Øxenkøbmændene Johan Drünings og Henric Steger, som den 3 ell 4 April vil blive drevet fra Stalden, og passere enten Ribe eller Kolding Toldsted. Ingen dato 1732.

1440
Fra Friis, Frijsenborg. Af de på Norringgård opstaldede Øxen, er  til Sr Henning Hass fra Welster Mersch solgt 75 stk, der midt i April skal uddrives og passere Kolding. Desuden er fra Faurskov, solgt til Sr Mathias Brun, fra Mastrup i Haderslevhus Amt 118 stk, som midt i Marts afdrives og samme vej passerer. 16 Februar 1732.

1441
Fra Kolding Toldkammer. Henviser til Amtmandens skrivelse, og skriver at Conferentsråd Rathlow fra Rathlousdal og Gersdorfslund, af de i Vinter opstaldede Øxen, har solgt til Petter Eege 200 stk, og Niels Thygesen på Mattrup har solgt 80 stk  til Johann Bruning af Bremen. 19 Februar 1732.

1442
Fra Borgmester Hans Marcussen, Fredericia. Indberetter at han fra sin gård Rasch i Stjernholms Amt, har solgt 70 af de i Vinteren opstaldede Stude, til Jens Clausen fra Husum. Uddrives 30 April til fortoldning i Kolding. 27 April 1732.

1443
Fra Kolding Toldkammer. Henviser til modtagne skrivelse, ang de i Havreballegård og Stjernholms Amter, i indeværende år til udenlandske Købmænd, bortsolgte Stude i alt 1030 stk. NB desuden fra Rask 70 i alt 1100 stk. 30 April 1732.

1444
Fra D Trappaud, Sødringholm. Opgørelse over solgte og uddrevne Øxen fra Århus Stift i 1732, i alt 4011 samt fra Rask 70 stk. Desuden specifikation over samme fra Dronningborg og Silkeborg Amter. Haxholm 68 - Fussingø 98 - Trudsholm 37 - Demstrup 75 - Bidstrup 71 - Clausholm 128 alle solgt til Nicolaus Frimand og Johan Henrich Hylsenbech i Brabrand - Frisenvold og Løgstrup 204 solgt til Gerhard Hemicher, Cleve Land, fortoldes i Kolding eller Ribe. Fra Frisholt 70 til Mathias Brun, Haderslev. Palstrup 172 til Antoni Eilardi, Bremen - Vinderslevgård 47 til Peter Drag, Holland - Bjerre 41 til Poul Marcusen på Trendrup, fortoldes i Kolding - Aunsberg 50 til Thomas Hvas på Frijsenborg, fortoldes Ribe eller Kolding. 17 April 1732.

1445
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg - til Stiftamtmand Holck. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt Kopi fra de fattiges Direktører i København, ang bespisningen af de fattige på Landet, som han skal lade publicere. Vedlægger samtidig en kopi, af opgørelsen til Kammeret og Tolderne i Ribe og Kolding, over de fra Sædegårdene, bortsolgte Øxen. Fra Norringgård 75 - Faurholt 118 - Rathlousdal af de 224 opstaldede solgt 200 + 8 - Åkjær af 227 solgt 181 - Tyrrestrup opstaldet 92 solgt 72. I alt 654 stk. Alle fortoldes enten ved Ribe eller Kolding. 21 April 1732.

1446
Fra Gerstorf, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse, med kopi af samme, fra Direktørerne for de fattige. Oplyser samtidig at der fra hans Amt, af de opstaldede Øxen er solgte 1137 til fremmede Købmænd. Palsgård 102 - Tersbeck 96 - Møgelkier 171 - Skierrildgård 86 - Jensgård 30 - Rosenvold 44 - Barretskov 102 - Vilhelmsborg 171 - Constantinsborg 80 - Marselisborg 96 - Lyngbygård 52. 17 April 1732.

Omslag:

Skovvæsenet angående i Skanderborg Amt.

1447
Fra Gram, København. I henhold til Kongelig forordning af 21 Januar 1710, skal Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, afholdes i Skanderborg den 20 Juni, hvor Amtmanden og andre vedkommende, må indfinde sig. 19 April 1732.

1448
Fra H Ritter, Vengegård. Efter Amtmandens ønske, vedlægges et brev til Præsten i Nim, som Amtmanden bedes underskrive, og videresende. I Ritters tid, kender han ikke noget til en Skov der skulle ligge ved Nim Præstegård, og derfor formentlig tidligere er ophugget. 19 Juli 1732.

1449
Fra Ritter, Vengegård. Førstkommende Tirsdag 27 November agter han, at udvise det af Gehejme Råd og Over Jægermester von Gram beordrede Træ til Koldens og Snåstrup Mølle, samt desuden de manglende Ege til Slots og Dyrehauge Broerne. P S: I Nørre Vissing Skov ligger en Ege Vindfælde, som først skal beses, hvad den kan anvendes til, derfra til Firgårde Skov ligeledes en Ege Vindfælde o s v. 24 November 1731.

1450
Fra Ritter, Vengegård. Specifikation ower alle de udi Schanderborg og Silcheborg amter, forhen indgrøftede og endnu befindende Plante Hauger, som Oberførsteren, i følge den allernådigste udgangne Skou forordning af dato 21 January 1710 har ladet indrette, og således efter Skou Riidernes derom, een hwer for sig indgiwne efterretning og forklaring, er forfattet, nemlig:

1. Schanderborg Amt:

Udi Skou Ridder Frandz Sotmands beridt,

1 Kalbygårds Sønderskov imellem Laugdal og Mollerup veien 1 Planthauge

2 Udi dito Nørskou østen Steenhowed 1

3 Alling Skou udi Birk Heede kaldet fra agger iorden til søen 1

4 udi Bomholt Skou 1

5 Skous Roed skou 1

6 Tulstrup Skou 1

7 Jaungyde Brynd 1

Disse 7 plantehauger har alle wæret i goed stand, og med indgrøftning wel forsiunet, mens dog icke wæret mueligt, endten de af dend dertil antagne Skou og Wand inspecteur på dels Stæder forplantede mange Riis Espe? og Bøge, at bringe til nogen fuldkommenhed, ei heller de som forrige Skow Ridder Christopher Soltman [Soetman] med egen hånd besåede stæder både af agner og Bøg, at de io alle af sig selw gandske er udgåen, og ei til fremwext wed nogen middel at befordre.

Derefter nævnes Skovridderne: Søren Jensen og Peter Mønster med deres områder.

I Silkeborg Amt:

Christian Hesse og Christian Jørgensen, med samme, samt notering om beplantning m v. Ingen Dato 1732.

1451
Fra Ritter, Vengegård.[På Tysk]. Omtaler bl a Skovridder Søren Jensen i Tyrsting, der har fremvist 3 pladser som egnede til opelskning af ny Skov. 16 Oktober 1732.

1452
Fra Ritter, Vengegård. Designation over de Pladser udi Schanderborg Ambts Skowe, som Skou Ridderne een hwer udi i sit Beridt hawer udseet, og till Plandtehauger eragtes at wære tienlige, med forklaring på hwad steder samme findes, og hwor store een hwer er udi begrab, Nemblig Skou Ridder Sørensens beridt - Hans Pedersen Zølners do - Skou Ridder Soetmans do - Peter Mønsteds do. 15 Oktober 1732.

1453
Fra F v Gram, Frederiksborg. Efter Kongens befaling, har han tilskrevet de Deputerede i forrige års Skov og Jagt Session, om de med hverandre ville overveje, hvorledes Skovenes opkomst bedst kunne fremmes, og disse derefter undersøge hvilke pladser og steder der bedst, tid efter anden kunne indhegnes og holdes fredet til samme. Kongen ønsker nu, at vide hvad der er sket i sagen.  10 Juni 1732.
Bilag: Skanderborg Amt, i Skovridder Hans Pedersen Zølners beridt - i Skovridder Peter Mønsters do - i Skovridder Soetmands do - Christian Herses do - med angivelse af stederne.

1454
Fra Præsten Toxverd, Nim Præstegård. Undskylder meget den frihed han har tilladt sig, og håber ikke det bliver ilde optaget, men han er nødtvungen af adskillige vanskelige omstændigheder, som han er sat udi, eftersom det har behaget Gud og Kongen, at kalde ham til dette sted. Iblandt de mange og adskillige er der een, som Amtmanden kunde udreede for ham, nemlig den fare og fortræd han i sin tid kunde geråde udi for Præste Skoven, som er helt ruineret, så der ikke findes så meget Træ deri, som kunne bruges til en stav i et gærde. Beder Amtmanden lade Skov Ridderen besigte det sted hvor Præste Skoven tidligere var, og derefter give ham en attest, så han kan være fri for ansvar. 16 Juli 1732.

Omslag:

Regimentskriver Gybergs Breve.

1455
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Vil ikke undlade at meddele Amtmanden, at af de 5 1/2 Læster Kalk, som er noteret i Synet af 20 November 1731 til et nyt Arresthus ved Skanderborg Slot, allerede er brugt til det, der er bygget af samme hus, og der formentlig vil medgå lige så meget inden det er færdigt. Det angivne Fyr Tømmer menes heller ikke, at være tilstrækkeligt. Beder om Amtmandens tilladelse til indkøb af de manglende materialer. 6 Oktober 1732.

1456
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Svar på Amtmandens skrivelse, ang Gybergs ønske om forskud til Distriktets Skoleholderes forfaldne kvartals betaling. Da der i 1730 ingen penge var i Kirke Kassen, spurgte han, om der måtte tages forskud fra Hoved Kassen indtil Tienderne indkom, hvorefter beløbet kunne refunderes. Da svaret dengang var nej, kan han ikke nu påtage sig sådant. 24 Maj 1732.

1457
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens ønske, fremsender han den skrivelse, han har modtaget af Obriste Brochelmann [fremgår ikke hvad det drejer sig om] Ønsker en god Rejse.  8 September 1732.

1458
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Eftersom Barakkerne og Staldene, ved de 2 Kompagniers afrejse, er blevet ledige for indkvartering, og der til sammes indhegning, for at hindre ødelæggelse af vinduer og andet, eller tyveri af inventar, af skarns folk eller andre, nødvendigvis behøves nogle Gærder, hvortil efter overslag, er beregnet 100 Stave, eftersom de fleste af Låsene i Dørene i Barakgården, er så brøstfældige, at de ikke kan holde. Håber Amtmanden vil lade Søren Skovfoged, enten i Heste Haugen eller hvor det er mest belejligt, forevise et eller to stk gamle Ege stamper, eller så meget som er nødvendig, så han ved Ritters ankomst, kan lade dem stemple. 27 Oktober 1732.

1459
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Til Amtmandens underretning, har Degnen i Jexen ansøgt om fæste på det Kirkejord, som Rytterbonden Jørgen Nielsen har haft i fæste og brug. Gyberg har indkaldt denne med fæstebrevet, der imidlertid er bortkommet, men oplyste, at han har haft samme Jord i fæste siden 3 Juli 1696. Hans far og farfar som har beboet stedet før ham har også haft det, og således efter nogle Mænds minde, skal have fulgt det påboede sted. Manden ønsker ikke at afgive jorden, spørger om Amtmanden ønsker, at tale med denne. 5 Oktober 1732.

1460
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Til underretning for Amtmanden, vedlægges Dørup Bymænds ansøgning til Kongen, om frihed til at bruge småfiskeri i Morsø med videre. I de foregående års Forpagtnings Kontrakter, er der ikke for Dørup Bymænd eller andre under Distriktet i Skanderborg Amt, undtagen Ry Mølle reserveret noget Fiskeri. Men for nogle og 30 år siden, før Fiskeriet kom under forpagtning, var det tilladt Dørup Bymænd, at ligge et Skallegarn ved landingen? og ikke komme længere ud end de kunne vade ud i vandet med, hvilket ved Forpagtningen blev ophævet. Nogle af By Mændene har siden - mod betaling - fået tilladelse af Forpagterne, og har da også fået tilladelse til at have Knup Skibe. Med hensyn til deres klage, over den skade de lider af Søens Vand, har han ikke før hørt om, og mener ikke det er at regne for noget. 16 August 1731.

1461
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, af hvilket fremgik, at Kongen har bestemt, at der med penge skal betales de til Dronning Anne Sophie, årlige bevilgede 400 favne Brænde, således Skovene og Bønderne for kørsel og arbejde, er befriet. Mener det er meget vel, siden de arme Bønder ej kunde have udholdet den dermed påhængende store og vitløftige kørsel. Angående de Mesing Bymænds, for Amtmanden afgivne forklaring, om den mellem dem og Jexen Bymænd værende uenighed, da er det således, at Mesing mener at have fælles Fædrift med Jexen i deres Hede, men nu i år er de gået 70 favne inden for skellet på Jexen grund for, at skære Tørv, som de fornærmede har klaget over. Da sagen ikke har kunnet løses, mener Gyberg kun et Tingsvidne kan afgøre hvem der har ret. 19 Juni 1732.

1462
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, af hvilken fremgik, at den bortrømte Natmand Rasmus Jørgensen fra Tåning, nu er fanget og indsat i Ålborghus Amt, hvorfra han skal afhentes. Angående de pågående omkostninger for Arrest og Bevogtning siden 28 Juli, håber han Amtmanden vil erindre, at Gyberg ikke har haft nogen sag mod Natmanden, mindre for Rytterbonden Jens Rasmussen i Siim, at lade ham pågribe og arrestere, det er ham ganske uvedkommende, at besørge afhentningen. 1 August 1732.

1463
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Det som Dines Nielsen i Sjelle, i dag har berettet for Amtmanden, ang en fornærmelse fra en af hans Naboer Rasmus Klog, der først i dette år kom til gården, har han for nogle dage siden berettet for Gyberg, denne mener at Dines Nielsen har beboet gården i 9 - 10 år, efter han blev gift med Enken, hvis Mand i forvejen havde været der nogle år, og der aldrig før har været nogen klage. Gyberg svarede ham da, at når Kornet var kommet ind, skulle klagen blive behandlet, og hvad der ikke i mindelighed kunne løses, ville blive behandlet på lovlig måde, hvorfor Gyberg ikke mener, klageren behøvede, at henvende sig til Amtmanden. Håber denne godtager Gybergs afgørelse. 23 Juli 1732.

1464
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Ang det Portneren har berettet til Gyberg, om den ene Arrestant Kield Christensen, at denne har brudt Jernet som var på ham, er vel ikke Amtmanden ubekendt, eftersom Gyberg iflg ordre fra Kammer Coll har ladet det fremstille langt bedre end det bestemtes ved det skete syn. Gyberg mener ikke det vedkommer ham, men Slotsfoged Becher må vel sørge for det videre, håber Amtmanden vil give denne sin ordre. Til den skielmske Kield må anvendes så stærkt et bånd, at der ikke behøves nogen Vagt, som vil være til liden nytte, men Bønderne til en stor Byrde. Udgiften er debiteret Becher i Rytter Distriktets tegnebog Litra A pag 189 - 190.  27 September 1732.

1465
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til en klage fra Venge Sognemænd, angående reparationen af deres Kirke, som de mener falder meget ubelejligt i denne travle Høsttid, idet de så skal skaffe vogne til transport af de behøvende materialer, samt dagligt folk til pligts arbejde, mener i øvrigt  det er Muurmandens skyld, fordi han ikke har tilrettelagt dette ordentligt. Gyberg spørger om Bonden ikke efter loven, i denne travle tid, kan fritages for dette arbejde. 20 August 1732. 

1466
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til en klage fra Rytterbonden Jens Andersen i Alchen, over en Inderste Jens Andersen sst, der har overfaldet ham og desuden givet hans Kone et slag, så hun kort efter aborterede hendes Foster. Mener Jens Andersen i den anledning skal straffes, ikke mindst fordi han i følge de påtegnede Attester, har en ond opførsel imod enhver. Spørger om ikke Amtmanden vil bifalde, at han indsættes i Portstuen og der forblive i dag og i morgen, og da 2 timer formiddag og eftermiddag, gå med den Spanske Kappe, som regnes for en mådelig straf for ham, der ikke har andet at betale med end Kroppen. 30 Maj 1732.

[Spanske Kappe: Forældet strafferedskab, anvendt til 1795, bestående af en Tønde, hvorigennem Synderen skulle stikke Hovedet for, at bære Tønden til skam og skændsel gennem Byens gader]

Omslag:

Dom over Jens Eriksen i Hvirring, for formentlig, at have slået sin fader.

1467
Tingsvidne:
Vor - Nim Herred: [Sagen fylder 28 sider]. Anders Jensen i Gedved, efter Amtmandens ordre som Dommer i By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leths forfald. Fredag 12 September 1732 var indstævnet begge Erich Ipsens [i Hvirring] Sønner, nemlig Jens Erichsen i Hvirring, for dennes formastlige og grove slagsmål, han skal have forøvet mod sin fader, ligeledes broderen Jeppe Erichsen af Hvirring, angående det der kan vedkomme ham i samme forbindelse. Da ingen var mødt blev sagen udsat til 19 Sept. Flere udsættelser og afhøringer med flere navne. Sønnen skal have slået faderen med et stykke af en Ildklemme i tiden mellem den 24 og 25 August. Faderen frafalder klagen, men Dommeren mener der har været nogen uenighed mellem dem, og dømmer Sønnen til offentlig for Menigheden i Hvirring Kirke, at give faderen en undskyldning, betale til de fattige 4 Sletdaler, samt sagens omkostninger med 8 rdr. 12 September 1732. 

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1468
Fra Laurids Fogh, Horsens - til Amtmand Jørgen Grabow [1717). Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf fremgår, at denne mener Fogh bør være formynder for et af forrige Slots og Herredsfoged Jørgen Pedersens Børn, fordi dennes efterladte Enke og Fogh`s hustru er beslægtede. Fogh kan ikke påtage sig dette, ikke alene fordi han er gammel og svag, men også mener at stå under den Gejstlige Ret, hvorfra han i forvejen er bebyrdet med 3 formynderskaber. Håber Amtmanden vil ordinere en anden. 19 Marts 1717.

1469
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Eftersom forrige Natmand i Gjern Herred Niels Pedersen, for nogen tid er bortløben og ikke senere har indfundet sig, til fortræd for de pågældende, er Mathias Knudsen fra Ørting, som medbringer Pas fra Obriste Rosenørn, Åkier, antaget til at være Natmand og Skorstensfejer i Gjern Herred. Han skal desuden aftage deres døde Kreaturer. Læst for Retten på Skanderborg Birketing 16 August 1724. 12 August 1724.

1470
Fra Hirtznach, Blegind til Gundorph. Henviser til modtagne skrivelse, ang Peder Skriver i Fregerslev. Han ved intet om dennes bortrejse, og kan ikke udstede Pas eller Skudsmål til nogen, uden først at se Øvrighedens tilladelse til samme. 1 November 1731.

1471
Fra C. B. Skanderborg [C. Bruun?]. Overslag over hvad Tømmer og Materialer, der skal anvendes til Skanderborg Slots indhegning [7 sider] i alt 816 rdr 3 mk 6 sk. August 1731.

1372
På bagsiden af forrige bilag:
Fra Amtmanden. Eftersom nærværende Christen Rasmussen, der er født i Venge Sogn og Bye, senest tjent på Nygård i Dover Sogn, og nu efter lovlig opsigelse, ansøger om Pas, i henseende til, han andet sted vil søge sin lykke, så er dette hermed bevilget ham, så han kan opholde sig hvor han vil, hvilket Sognepræsten for Dover og Venge [bedes påtegne]. Ingen dato 1732?

1473
Fra Poul Johansen, Ålborg Slot. Henviser til Amtmandens skrivelse af 28 Juli 1731, ang den på Skanderborg Slot Arresterede, men udbrudte, og nu på Cancellie Råd Lave Ahrenfeldts Gods til Sæbygård, opholdende Natmand Rasmus Jørgensens pågribelse og bevogtning, indtil dennes afhentning, som bedes ske snarest muligt. Har i øvrigt hørt, at de andre personer skal opholde sig i Vendsyssel, som han på bedste måde skal forsøge, at få pågrebet. 28 Juli 1732.

1474
Fra Gyldencrone, Vilhelmsborg. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse, og lover, at han skal give ordre til Byfogeden i Hobro Peder Elkier, om modtagelse og videre transport til Randers, af Natmanden Rasmus Jørgensen, ved dennes overførsel fra Ålborg. 4 August 1732.

1475
Fra H. Munch, Viborg - til Gundorph. Henviser til skrivelse af 16, ang Arrestanten Kield Christian Christensen, der under god bevogtning transporteres til Ans Kro. Ligeledes fremsendes i Original, forhøret over samme, i henseende til de forseelser han har begået i denne egn. Endelig regning fra Byfogeden over den anvendte bekostning på samme. 19 September 1732.

1476
Fra Niels Sørensen Borring, Viborg. Synsattest iflg hvilken Simon Damsgård, på Byfogedens vegne var overværende, da Synsmændene Martinus Fredsker, Muurmester og Niels Sørensen Bording, synede Fængslet på Rådhuset, hvor fangen Kield Christian Christensen var. De fandt da, at der var brækket noget Kalk løs ved en Sten, som dog ikke var løs, på Hvælvningen over ham, hvilket han tilstod at have gjort nogle aftener før, med den Bolt som sad på hans Hænder. Desuden fremviste to af Byens Tjenere Christen og Johannes Sørensønner, to Hængelåse, som fangen også tilstod, at have opbrækket i den hensigt, at ville bortrømme. 13 September 1732.

1477
Byfogeden Johan Herman Barlag/Barlach, Viborg. Forhør i Viborg Byting i overværelse af Borgerne Jesper Drejer og Jens Myrhøj, over den på Viborg Nørremark den 10 August, af Peder Bødker, pågrebne Kield Christian Christensen. Fremgår at denne ved den lejlighed bar en pose, indeholdende noget tøj [nærmere beskrevet], som var stjålet hos Degnen i Gedsted, der sammen med Konen var overværende ved forhøret. Samtidig forhør over Natmanden Niels Joensen, om dennes forbindelse med den arresterede, desuden Natmandens Kone Anne Cathrine, der bekræfter, at hun ved det var ham der sad sammen med Rasmus Racher på Skanderborg Slot. Nævnes også en Karen Nielsdatter. Under forhøret tilstår fangen, at det var ham, der sammen med Rasmus Jørgensen og Jens Dejbjerg, året før begik Tyveri i Svejstrup Præstegård. 12 August 1732.
På samme bilag: Nyt forhør den 6 September 1732 af Byfogeden med navngivne 4 mænd.

1478
Fra Mads Sommer?, Bjerre. [Se forrige m m]. Oplyser, at han af Natmanden i Byen har fået at vide, at den undvigte Natmand Kield Christensen for kort tid siden har været i Feuling [Føvling], og  spurgt efter en Kvinde, som skal have været hos den der forhenværende Natmand, som nu er flyttet til Tåning. Hvor han siden er blevet af vides ikke, men da Natmanden her er blevet lovet en belønning, hvis han opsporer den efterlyste, skal denne nok finde ham. 20 August 1731.

1479
Fra Malling, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse til Amtsforvalter Pank, ang en arrestant. Byfoged Lykke har meddelt, at denne er ankommet til Byen. 17 August 1732.

1480
Fra Holm, København. Henviser til Kongelig befaling, ifølge hvilken han er anordnet til, at forfølge sagen mod fangerne Kield Christensen og Rasmus Jørgensen, hvilket bedes bekendtgjort for Birkedommer Snell og de fængslede, og med forkyndelses påskrift returneres til det Kongelige Danske Cancelli. 31 Oktober 1732.

1481
Fra Munch, Viborg. Iflg Amtmandens skrivelse til afsenders Principal Gehejmeråd Gyldencrone, kan han meddele, at Arrestanten Kield Christian Christensen, efter Amtmandens ønske, kan blive leveret på vejen til Skanderborg, enten i denne eller næste uge. Såfremt forhøret over fangen er færdigt, vil dette følge samtidig. 8 September 1732.

1482
Fra Gyldencrone, Vilhelmsborg. Skriver, at det nu er over 14 dage siden, Kield Christensen, som skal have begået tyveri i Svejstrup Præstegård, og brudt ud af Arresten i Skanderborg, er blevet anholdt og hensat i Viborg Arrest, hvor han sidder til bekostning. Ganske vist skal han have begået et mindre tyveri hos en Degn i Gedsted By, men da han ikke kan tiltales for andet, som kun kan give en lille straf, og derefter komme på fri fod, og igen begå nye ulovligheder, bedes Amtmanden meddele, om han vil blive afhentet, til videre dom i Skanderborg. 28 August 1732.

1483
Fra Munch, på Gyldencrones vegne, Viborg. Omhandler tidligere omtalte sag mod den pågrebne Tyv Kield Christian Christensen der, efter et tyveri hos en fattig Degn i Gedsted, Hald Amt, nu hensidder i Viborg Arrest. Beder Amtmanden sørge for afhentning af den arresterede, thi jo længere han sidder her, jo flere omkostninger vil der medgå. 20 August 1732.

1484
Fra Gustav Vilhelm Gytlev Fredericia. [På Tysk]. Ang Portneren ved Skanderborg Slot Søren Mathhiesen, der er idømt 1/2 års arbejde ved fæstningsværket i Fredericia, Dommen skal medsendes ved løsladelsen. 10 Juni 1732.

1485
Fra W Schindel, Vejle.[På Tysk]. Svar på tidligere henvendelse, om hvorvidt nogle penge er betalt 1 Januar 1730, angiver ikke hvad det drejer sig om. 8 Oktober 1732.

1486
Tingsvidne:
Skanderborg Distrikts Birketing. [14 sider] Torsdag 6 September 1732. Birkedommer Johannes Snell m fl. Forhør over Portneren Søren Mathiasen og Hustru, Skanderborg Slot, angående deres forhold, i forbindelse med de udbrudte Natmænd Rasmus Natmand af Tåning og Kield Christensen. Sagen udsættes flere gange, med afhøringer af navngivne vidner m v. Læst for Retten på Birketinget 6 September 1731. Torsdag 6 September 1732.

1487
Fra Peder Christensen, Vrold. Som det er Amtmanden bekendt, har der været en stor stridighed mellem ham og hans Moder, siden han kom i ægteskab med sin nuværende Kone, så vidt han har kunnet fornemme, fordi han ikke ville strides med sin Kone - som Gud forbyde. Eftersom de for ca 14 dage siden i Peder Terkelsens, Jens Klemmendsens og Rasmus Jensens overværelse, blev forligte, med enighed om, at skulle en af dem være årsag til ny uenighed, skulle den ikke værgre sig mod, efter Øvrighedens bestemmelse, at udstå nogen straf med Gabestok eller deslige. Dog har Moderen nogle gange siden talt ilde om både ham og Konen, som han dog ikke har villet lave nogen sag ud af, men da hans Kone i dag gik ud af Døren, stod Moderen udenfor sin Dør, og begyndte at skælde og smelde, og da klageren gik ud for, at bede hende lade dem være i fred, slog hun ham på munden, og tog derefter en Gærdestav og pryglede ham, så længe hun kunde røre armene o s v. Beder Amtmanden hjælpe sig til oprejsning, og enten lade forældrene eller ham kvitte Huset, mod betaling af afståelse af den anden part. 10 Januar 1732.

1488
Fra By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, at såfremt der i hans Distrikt skulle opholde sig nogle Tatere, skal de af al magt blive eftersøgt og bortjaget. Skulle nogen understå sig i, at huse sådanne skal det straks blive meddelt Amtmanden. 12 Januar 1732.

1489
Fra Schinkel, Thisted. Eftersom By og Herredsfogeden Ludvig Lem, har gjort ham opmærksom på, at Etatsråd Birchenbuch, har ladet afsige Dom over en Natmands Enke Johanne Rasmusdatter, her af Thy, i henseende til, at hun har huset og Hælet Skarns og Tyvagtige Mennesker, ifølge hvilken hun skulle betale for hver nat, som de der huser fredløse, i alt beløbende sig til 256 rdr, og desuden forvises fra disse Herreder. Da hun ikke kan betale bøden, og hårdnakket nægter at rejse bort, er hun indsat i Byens Arrest, og Kongens kasse betaler for underholdningen, hvilket er indberettet til denne, som derefter har befalet hende hensendt til Spindehuset. Skriver, at hun er undveget før brevskriveren kom til byen, hvorfor hun nu efterlyses, angives som temmelig høy og tyk, bredagtig i Ansigtet, med en tyk Næse, og i tale meget beswatzig?. 18 Januar 1732.

1490
Fra Marie afg Løjtnant Burchartz, Skanderborg. Eftersom det nu næsten er et år siden hendes mand døde, og hun endnu ikke har set en skillings rente af sit Barns midler, som er hos Formynderen Jens Andersen i Toustrup, og heller ikke sin salig mands afregning, som hun mener er hos Oberst Schinchel i Vejle, beder hun Amtmanden hjælpe sig, så hun kan få pengene anbragt. Hanibal Brandt i Skanderborg har lovet, at tage mod disse og svare renter. 21 Januar 1732.

1491
Fra Jørgen Olesen, Forlev m fl. Klager over, at de iflg forordningen om fattigvæsenet, ved mødet i Skanderborg Ladegård, blev pålagt så meget, at de ikke kan tåle at udrede det, en gård 7 skp Rug 7 skp Byg 1 skp Gryn og de andre i forhold til Hartkorn, mens man i Vrold kun skal udrede 3 skp Rug 2 skp Byg og 3 fc Gryn, i Gram 2 1/2 skp Rug 2 skp Byg og nogle Gryn. I Forlev er der mange fattige. Mener i øvrigt, at der efter Forordningen, ikke skal udredes af den enkelte by, men af et samlet Sogn. 25 Januar 1732. 

1492
Fra Vilsted, Mattrup. Henvender sig angående en kvinde Birgitte Pedersdatter, som sammen med sit Barn, i aftes er overbragt brevskriveren af Ritmester Henning v Ahrenstorf, Hougård, med oplysning om, at hun skal være fra Rind Sogn i et langt fraliggende Amt og Herred. Hun var overbragt ham, fordi hun i sin barnddom skulle have opholdt sig under dennes Gods. En undersøgelse har vist, at hun ikke i mange år har haft ophold her, men ernæret sig som Betler, ligesom faderen angives som en sådan. Ønsker oplyst om kvinden skal beholdes en tid, med anvisning på udredelsen af de deraf opståede omkostning, eller de igen skal sendes til Rind. 28 Januar 1732.

1493
Fra Amtmanden, Skanderborg - til Gundorph. [På Tysk]. Jægermesteren på Frijsenborg skal sende et ikke nærmere angivet brev fra Jægermester Gram, København, til rapport til Overførsteren. 2 Februar 1732.

1494
Tingsvidne:
Skanderborg Birk. Birkedommer Johannes Snell. For Retten fremkom Jens Lassen, på Gybergs vegne i en sag mod Rasmus Nielsen og Anders Jensen, Veng, ang en restance til Kongen Kasse, samt deres påboende steders slette tilstand. Ved dommens afsigelse var de pågældende ikke mødt. Såfremt de ikke inden 15 dage betaler gælden, er fæstet forbrudt. Torsdag 7 Februar 1732.

1495
Fra Glud, Kattrup. Henviser til en kendelse, som er afsagt af den konstituerede Birkedommer ved Skanderborg Distrikt, ang Birkeskriveren Mons Frobøse. Amtmanden bedes beskikke en Sorenskriver som kan betjene Retten, foreslår Herredsskriveren i Voer Herred Mons Voetmand. 11 Februar 1732.
Påtegning: Eftersom Peter Votmand er beskikket som Sættedommer ved Stensballegårds Birketing, som holdes om lørdagen, og om fredagen må betjene Vor Herredsting som Skriver, menes ikke han også kan betjene Retten i Skanderborg, hvorfor Peter Sørensen ved Sjelle Skovgård, beskikkes som Skriver i omhandlede sag. Skanderborg Slot 12 Februar 1732.
Vedlagt 2 bilag, et til Amtmanden og et til Gundorph, dat 11 Februar og 24 do om samme.

1496
Fra Niels Michelsen, Smed?, Forlev. Skriver at han som er en fattig Mand, der er Brusten og har Tarmeløb? i begge sider, for en tid siden var hos Birkedommeren i Ladegård, og bad om noget af de fattiges Korn, men blev afvist, idet han blev vist Djævelen i vold. Håber på Amtmandens hjælp. 12 Februar 1732.

1497
Fra J H Snell, Høver - til Gundorph. Beder Gundorph møde ved første Tingdag, da han ikke ved om han og Skriveren må betjene Retten i andre sager, før de bliver frikendte, hvilket udbedes oplysning om. Han har i dag foretaget udlæg hos Annex Bonden [intet navn], der var nok at få, men nær vanket Hug. Frygter Magister Søren kommer før ham. Har desuden skrevet til Mons Bertel Fædder, men Gud ved om han kan komme, eller ikke. 13 Februar 1732.

1498
Fra Vilsted, Mattrup. Henviser til Kongelig Forordning, om bekendtgørelse ved Tyrsting Vrads Herred, som skal blive efterlevet. Efter Etatsrådens ordre, er den tidligere omtalte Betler Kvinde Birgitte Pedersdatter og hendes Barn, på Herredets bekostning, i dag med Vogn videresendt til Rind Sogn. Bekræfter, at de efter ordre er underholdt med Vand og Brød. Udbedes Amtmandens bestemmelser, om de herefter forekommende Betlerier, især om de skal oversendes til Spindehuset eller Fredericia, om de efter Forordningen skal sendes direkte, eller fra Sogn til Sogn. 14 Februar 1732.

1499
Fra Birkedommer Snell, Høver - til Gundorph. Eftersom han i morgen tidlig, skulle have været til Virkelund [Virklund] for, at gøre anstalt til fangen Gustaus Pedersens henrettelse, men grundet forretninger ved Tinget, ikke kan komme, beder han Gundorph på sine vegne forestå dette. 21 Februar 1732.

1500
Fra J H Snell, Høver - til Gundorph?. Omtaler noget ikke nærmere angivet, som han sender sin Karl med, og udbeder sig modtagerens attest på samme. Omtaler nogle Stocke penge af nogle Sogne som bor langt fra Tinget, nemlig 4 mk af en gård, men vil gerne bevise, at mere end 20 Sogne omkring ved Tinget, aldrig har givet sådanne. "Gud give, at hver sk jeg derved har profiteret var brændt på mit legeme". Sender Thygesens attest, kopi af Stævningen etc. 26 Februar 1732.

1501
Fra Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg]. Ligesom en sand Gudstjeneste, i mange måder og på mange steder, med tiden har aftaget, i mangel af vedkommendes omhu for fornyede og stadfæstede anstalter o s v, er det og kommen dertil, hvad det højfornødne Gudelige og rigtige Jorde Moder embede angår, i det mange kvinder selv har kaldt sig samme, og derfor selv brugt det således, at der ikke har været nogen bestemt person for et Sogn eller flere, men vedkommende har antaget hvem de ville. Eftersom en gl Kone, der i mange år har været anvendt som Jordemoder i Sognene Tyrsting og Klovborg, er afgået ved døden, vil han gerne i stedet anbefale Søren Rasmussen Husmands hustrue Karen Christensdatter, som efter hans Attest har et godt og Kristeligt levned, til at påtage sig Embedet. 26 Februar 1732.

1502
Fra Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg]. [Se forrige]. Omtaler igen stillingen som Jordemoder i Tyrsting og Klovborg, som en ikke navngivet Kvinde i Tyrsting har ansøgt om. Henviser til en Attest fra Mester Samuel Bansein?, Medico og Chirueii i Hansted, som underskrev samme, selv om han ikke gerne ville. Nævner at han også skal have en Jordemoder i det største Sogn Grædstrup, fordi en der selv har kaldt sig sådan, ikke må nyde det, hvilket han lover snarest at ordne. Beder om, at Rytter Bønderne i Grædstrup enten bliver tilholdt, at lade deres Børn søge den Kongelige Skole i Tønning, eller også til en for hele Sognet, eftersom de aldrig har haft et Barn i Skolen i Tønning. 1 Juli 1732.

1503
Fra Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg]. Hvis Amtmanden syntes det, tager han gerne imod den lille Friderich Sørensen, som er Broder til hans Myndling, der menes at gå i Horsens Skole. Vil gerne undervise Barnet der er over 10 år gammelt, enten til Geistligt eller Verdsligt, ligesom Amtmanden ønsker. Mener dog det sidste er det bedste, da han om få år kunne komme i en Skriverstue, at tjene til Brødet selv. Ulsøe vil ikke kræve mere end 2 mk 8 sk ugentlig for Kost og lærdom de første 3 år, hvis han skal holdes til Bogen, og 2 mk hvis han skal holdes til Pennen. Nævner sit forrige Værgemål, Vorsøe stervboes uvisse gæld til Bertel Fædder i Horsens. 26 Februar 1732.

1504
Fra Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg] - til Gundorph. Herved fremstiller sig en Husmand Søren Rasmussen af Tyrsting, hvis hustrue, ifølge Ulsøes anbefalingsbrev, vil ansøge som stillingen som Jordemoder, der mod betaling af Skriverpengene, kan få sit bestallingsbrev. Gundorph bedes fremskynde sagen, så hun kan beordres til at indfinde sig hos Amtmanden, for aflæggelse af den, efter Forordningen, befalede Ed. Hvad angår, at vedkommende skal examineres af en erfaren Medicus eller Chirurg, kan dette ikke lade sig gøre, dels fordi ingen Bonde Kone kunne formåes til dette, som ikke kunne lære slig studium uden af praksis og forfarenhed, dels fordi der ingen Studeret Medicu og Chirurg er til. 26 Februar 1732.

1505
Fra Schindel, Vejle. Henviser til modtagne fra Amtmanden, ang at der endnu ikke er gjort rigtighed for afgangne Lieutenant Burchharts Barns tilfaldne anpart, af afdødes tilgodehavende afregning, uanset han har igangsat dette. Beder Amtmanden sende en person til Vejle inden udgangen af Juni måned, for modtagelsen af pengene, som er 27 rdr 42 sk. 17 Marts 1732.

1506
Fra Jens Jørgensen, Vrold. Den gamle affældige stakkel, henvender sig til Amtmanden, fordi han sammen med andre nu er blevet forbudt, at bede nogen om Brød, og desuden ved indelingen som sket på Ladegården, kun er tildelt 4 skp Rug og 4 skp Byg, og hans gamle, ligeså affældige Kone, intet blev tillagt. Håber Amtmanden vil hjælp dem, så de den korte tid de endnu skal leve, kunne nyde lidt til livets ophold. 17 Marts 1732.

1507
Fra Michel Sørensen, Emborg Kloster. Sidste Michelsdag kom han til Emborg Kloster for, at vogte deres Kvæg, på den betingelse, at han ikke ville være der et par år eller 3, og derefter skulle flytte andetsted hen, hvilket Mændene lovede, når han vogtede deres Kvæg forsvarligt, skulle han blive hos dem. Men da han for et års tid siden, hos Rasmus Ispersen skulle have det Hvede, som var aftalt som løn, tog han 6 skipper af det bagerste af en 6 - 7 tønder, som klageren ankede over, idet han mente det var det dårligste, hvorefter blev opsagt af tjenesten, som de andre Mænd ikke turde gå imod. Mangler også 5 læs Tørv den første Vinter. Da der blev antaget en anden som Hyrde, boede klageren, hvis Kone var svag, om Vinteren i Byen hos en Jens Jensen. Mener nu han vil blive afkrævet Oldenpenge for sine Får. 24 Marts 1732.

1508
Fra Birkedommer J H Snell, Høver. Henviser til Forordningen af 6 Oktober 1731 og 24 September 1708, der omhandler indelingen af de fattige, hvortil han for sit Distrikts vedkommende, har udvist den største flid, men da der stadig findes mange omløbere og fremmede, som ikke umiddelbart kan afvises, idet de foregiver ikke at være tildelt noget, eller ingen steder har hjemme, hvorved Bonden trykker sig ved, både at sørge for sine egne og give til fremmede, og skulle man angribe en omløber, hvor skulle man da sende dem hen. Skulle de efter påbudet, sendes til København, har han end ikke penge til 2 fangers overførsel, idet de skulle først fængsles, der skulle en slutter med Jern, 4 Karle til Vagt, med store omkostninger til følge, og bliver 2 oversendt, vil der stadig være mange tilbage. I øvrigt har han ingen penge og intet Fængsel. 27 Marts 1732.

1509
Fra J H Snell, Høver. Skriver, at han nu i 22 år har betjent sit embede, og i den tid har han, for en billig betaling, 4 sk af hver gård, ofte lejet Stokkemænd for nogle af dem der bor langt fra Tingstedet, alt efter vedkommendes eget forlangende, som de stadig er meget fornøjede med. Han har altid forsynet Retten med 8 forstandige, trofaste og bosatte Mænd, således ingen nogensinde har haft grund til klage, hvilket bruges over hele Landet. Nævner Assessor Glud i Kattrups meget usømmelige forhold ved Retten den 21 og 22 Juli 1728, da han angav Stokkemændene som utroværdige, ulovlige, ulovfaste, uvederhæftige m v. bl a fordi en del af dem var Husmænd. Beder Amtmanden tage bestemmelse om, hvorvidt bosatte Husmænd må være Stokkemænd, i modsat fald vil det blive dyrere, ikke mindst når Glud kommer til Tinget, idet der da medgår 2 - 3 dage. 28 Marts 1732.

1510
Fra Bredal, Hammergård. Omtaler en fattig mand Povel Lavesen, som forgangne år af Amtmanden fik tilladelse til, i Amtet, at skære Heste, denne har beklaget sig over, at nogle omløbere Peder og Johan Rasmussønner, Søren og Christian Enevoldssønner, fra Sjælland, der nu opholder sig i Tåning og Horndrup, har været i Tyrsting på Mattrup for, at skære Heste. Da den fattige mand har Kone og 9 uopfødte Børn, bedes Amtmanden gribe ind. 3 April 1732.

1511
Fra Lauritz Eriksen, Virring. Den fattige Rytterbonde, forårsages til, at klage over, hvorledes hans Sl Fader for 17 år siden, der da ejede den gård klageren nu påbor, dengang skiftede med Sl Mikkel Laversen i Virring, således faderen skulle nyde en Ager i Marken i stedet for en Toft, liggende østen for Ladehuset, i øvrigt skulle der være oprettet en Contrakt om samme. Klageren mener nu, at det efter Forordningen ikke må fragå nogen grund eller ejendom, som fra Arrilds tid har tillagt samme, da han er utilfreds med skiftet ønsker han det omstødt. 13 April 1732.

1512
Fra Anne Lasson Sl Müllers, Tyrrestrup. En rum tid efter inddelingen af de fattige, ankom der til Søvind en fattig Betler, Anders Tyrresen der både var Blind og Døv, og derfor ikke kan tjene til livets ophold. Efter forordningen skulle han tilsendes det sted han kom fra eller tilhørte, men det har ikke været muligt, at få ham til at opgive et sådant, idet han angiver forskellige steder ved hver forespørgsel, medbringer heller ikke Pas eller andet, men foregiver, at han for 9 år siden kom fra Hans Majest tjeneste. Det fattige Sogn mener ikke, at kunne modtage den fattige, og videresendte ham til Birkedommeren, men nu er han atter i Sognet. Amtmanden bedes tage afgørelse i sagen. 12 April 1732.

1513
Fra Anna Lasson Sl Müllers, Tyrrestrup. Henviser til et Tingsvidne, ang 2 afbrændte Bondegårde i Søvind Sogn, Ørbech Gård kaldet. Amtmanden bedes afgive sin attest om årsagen, således hun kan søge om nogle års frihed, for de Kongelige afgifter af stedernes Hartkorn, indtil Gårdene igen er opbyggede. Erindrer om sagen med Betleren i Søvind Anders Tyrresens. 12 April 1732.

1514
Fra Glud, Kattrup Præstegård. Klager over at Sættedommeren - Herredsfogeden i Hads Ning Herred Sr Friderich Holmer, har afslået Gluds Stævnemål mod Snell, med henvisning til Amtmandens resolution. Ønsker at Holmer skal være Dommer i Retten, indtil sagen mellem ham og Snell er færdig. 24 April 1732.

1515
Fra Worsøe, Røgen Præstegård. En af hans yngste Brødre Vilhelm Sørensen, fik efter Sl Amtmands Grabows bestemmelse, som daværende Skifteforvalter efter forældrene på Worsøe, som formynder Hieronymus Ulsøe af Skader, hvor Broderen nok nyder tilbørlig optugtelse og lærdom, som formynderens renomme kan være fornøjet med. Mener nu det vil være for kostbart, for det fader og moderløse barn fremover, at skulle være hos Ulsøe, og beder Amtmanden som Overformynder, tage bestemmelse om hvorvidt drengen, der nu er 13 år, og har stor lyst til at studere, må sættes i en eller anden Latin Skole. 3 Maj 1732.

1516
Fra J H Snell, Høver - til Gundorph. Ang sagen mellem Glud og Snell. Såfremt Assessor Glud har fået, eller får nye ordrer til Rettens Betjente imod Snell, er dette uret mod Snell. Hvis det gale menneske ikke bliver sat fra sit forsæt, bliver Snell aldrig skilt fra ham. Håber på Gundorph´s hjælp. Vrold 5 Maj 1732.

1517
Fra Hans Rasmussen og Morten Rasmussen, Riis og Elling. De fattige Inderster klager over Conferentz Rådinden på Urup, idet de har hørt, at hun mener de hører under hendes Gods og inden de ved af det, vil tage dem fra deres tjeneste. Angiver at de begge er født på Ryttergodset, at Hans Rasmussen i 8 år har tjent under Oberst Westes Curaser Regiment, Ritmester Ermandingers Kompagni, og ikke før eller siden har tjent på Proprietær Gods, undtagen 1 1/2 år hos Christian Fischer på Allinggård, og 1 år hos Præsten i Grønbæk, kom derefter til Ritmester Levetzaus Gods, og tjente her Thomas i Feuling i 3/4 år, da han blev overtalt til, at tage en halvgård i Vinge, som han uden fæste havde i 2 år, og afstod bedre end ved tiltrædelsen, uden nogen restancer. Har siden tjent 1/2 år i Horsens, og 2 år i Nebel på Hans Tonboes Gods, i Horsens og Elling siden sidste Mikkelsdag. Morten Rasmussen, ligeledes født på Ryttergodset i Rådved, jvnf vedlagte Attest fra Rytterbønderne, derefter tjent i Ejer og Yding, hos Gyberg på Ladegården, hos Hr Jens i Harlev og endelig nu i Riis, har aldrig tjent på Urup. Sammen med deres Koner og Børn, håber de på Amtmandens hjælp. 7 Maj 1732.

1518
Fra Hans Scavenius, København. For nogle Rytterbønder i Jylland, har han haft en sag mod Oberstinde Rantzau som 3 gange har været for Højeste Ret, de 2 første gange har han vundet sagen, idet den er blevet henvist til bedre oplysninger, men 3die gang blev Dommen afsagt, og alle Bønderne tilkendt at være Selvejere af Bygningerne og ikke Jordegne. Imidlertid påkom i 1728 den ulykkelige Ildebrand, hvor alle deres Skøder, og brevskriverens Huusbreve og meget andet gik tabt. Selv om det kun er Bonde Skøder, regner Bønderne dem som meget vigtige Dokumenter, at fremskaffe dem igen er umuligt, og efter Loven kan han heller ikke gøres ansvarlig for tabet. Af hensyn til disse enfoldige Bønder, bedes Skøderne afskrives fra Tingbøgerne eller, hvis disse ikke findes, så befale Oberstinde Rantzau, at lade sine Protokoller, hvori alle Skøderne findes, afskrive af Herreds Skriveren. 16 Maj 1732.

1519
Fra Zollner, Gjesing. Da han fra Gjesing har 2 Mil til sit Beridt, og ikke mener han længere kan være tjent med dette, ansøger han om lov til, at overtage et øde Boel i Ejer, som Sl Povel Jensens Enke hidtil har beboet, men har ladet det forfalde. Han har allerede meldt sig hos Regimentskriveren, med ansøgning om udvisning at noget Tømmer, hvorimod han selv vil bekoste det øvrige, og desuden svare for de Restancer der er på stedet. 30 Maj 1732.

1520
Fra Kirurgen Samuel Bausem?, Hansted. [Se tidligere]. Attest for Karen Christensdatter af Tyrsting, der er Examineret af ham, i forbindelse med hendes ansøgning om, at måtte være Jordemoder i Tyrsting og Klovborg. 15 Maj 1732

1521
Fra Sognepræst Seidelin, Ovsted, Tåning. Attest for Hans Je?? og hans Kone Ane Marie, at de har boet i Horndrup i 11 år, at de er ærlige Mennesker i alle måder. 20 Juni 1732.

1522
Fra Rosenkranzt, Skousboe. Eftersom en del omløbende Tatere og deslige, henved 40 stk, har myrdet 3 af deres egne i hans betroede Nyborg Amt, medbringende Økser og andet, skal være flygtet til Jylland, bedes Amtmanden sørge for deres anholdelse, hvis de skulle vise sig i hans område. 21 Juni 1732.
3 Bilag om samme, med Amtmandens påskrift m v. Læst ved Tingstederne.

1523
Fra Niels Nielsen Rye, Siim Sammen med andre fattige By Husmænd i Siim, er han indstævnet til Sessionen, efter hans opfattelse, på grund af en gammel rådden Bøge Stub, som han nogle dage før Jul skal have hugget i Emborg Kloster Skov, og muligt angivet til Skovfogeden af Rasmus Jespersen, men som det er alle bekendt, har han ikke siden slaget ved Gadebusch, haft kræfter til, at kunne hjembære det unyttige og rådne træ, han har behøvet til Ildebrændsel. Han fik derfor en vogn til, at hjemkøre denne hule og rådne Stub, bestående af 3 små læs eller føringer. Skriver ligeledes, at han var accorderet med Rasmus Jespersen i Emborg Kloster, Rasmus Thomsen i Boes og Møllerens Søn i Pintz Mølle, således han i de forrige 3 års forpagtninger, skulle have et Garn i Søen på nærmere ang betingelser o s v. 29 Juni 1732.

1524
Fra Simen Eriksen, Elbek Præstegård. [Formentlig været hos Præsten, som har skrevet for ham - 3 sider]. Han er født i Ås, og henvender sig til Amtmanden, angående hans ansøgning om Pas og afsked, som han ikke kan få udstedt af Sal Müllers Enke på Tyrrestrup, uanset han har henvendt sig flere gange, med tilbud om billig betaling for samme, og ladet Mads Terkelsen og Niels Pedersen af Gangsted, medbringende 1 stk 24 Sk Papir, forsøge på samme. Er bange for han skal blive indkaldt til Retten, og beder om hjælp. 2 Juli 1732.

1525
Fra P Voetmann, Ørskov. Henviser til modtagne og svarer, at ang Tyrrestrups søgsmål mod Simon Eriksen, er han indkaldt for behandling af sagen. Han er af Herskabet, på gode vilkår, blevet tilbudt en gård under Godset, alt for at forhindre ham i, at få det ønskede Pas. Ligeledes oplysning om hans lovlige opsigelse. 6 Juli 1732.

1526
Fra Jørgen Rasmussen, Mæringgård. Henvender sig angående udstedelse af Pas og Skudsmål. Oplyser at han ca 1/2 år har tjent Henrich Muule, Serridslevgård, under hvis Gods han er barnefødt. I Påsken 1731 blev han jvnf Muules skriftlige tilkendegivelse godvilligt opsagt, hvorefter han kom i sin nuværende tjeneste hos Seig Andreas Schiernbech, Forvalter på Stensballegård, med tjeneste på Mæringgård. Nævner opståede problemer med hensyn til Skudsmål og Pas, hos Præsten i Væhre og Korning, hvorunder Mæringgård er beliggende. 26 Juli 1732.

1527
Fra Maren Lauridsdatter og Johanne Christensdatter, Yding De fattige kvinder henvender sig, angående ordre fra Krigsråd Gyberg, til Skoleholderen Peder Winding, og Lægdsmanden, om udpantning af dem for 1 mk. M L skriver at hendes søn ikke har været i Skoledistriktet i 2 år, men tjener nu i Nim. Hun har efter evne lært ham Kristendom m v, således han kan læse hvad print han ser, ligeledes skrive breve. Den vanføre Johanne Christensdatters søn, tjener på tredie Sommer hos Peder Terkildsen, som har taget ham mest for Guds skyld, idet han højst kan køre en Plov og vogte nogle små Kreaturer, og eftersom Drengen må ikke komme i Skole mere end 2 eller 2 1/2 Vintermåneder, mener hun Skoleholderen er betalt derfor. 8 Juli 1732.
Att af Niels Rasmussen, Peder Rasmussen, Morten Andersen og Jens Jensen.
Amtmandens påtegning, indtil Skoleholderen har bevist, at de skal svare noget til ham, skal Lægdsmanden straks tilbagelevere det som er udpantet.

1528
Fra Mads Andersen, Skanderborg Henvender sig angående Sønnerne Thomas og Jens Andersen? [Madsen?], efter foregående lovlig opsigelse hos ham, har de ved 2 mænd, Christen Sørensen og Jens Jørgensen, Ørskov, henvendt sig til Stensballegård for at få udstedt Pas og afsked fra Godset, men har ikke kunnet få dette, idet Mons Schiernbech ville søge deres Pas efter Kongens ordre. Sønnerne er blevet øvet i Smede proffessionen. Faderen bor i Tvingstrup, som tilforn har tilhørt Kongen, hvor også Sønnerne er født, vil i øvrigt helst blive under Ryttergodset. 5 Juli 1732.

1529
Fra Karen Fri[is Sal Jacob [Jensen Müller, Sognepræst], Svejstrup. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, ang Rasmus Jørgensen tidligere Natmand i Tåning og Kield N. som brevskriveren ved Skanderborg Birketing, har anlagt sag mod, i anledning af deres, hos denne, begåede Tyveri. Nævner at Natmanden er flygtet fra Skanderborg, og nu holdes i forvaring i Ålborg, hvorfra han skal overbringes til Skanderborg. Skriver at hun har haft store omkostninger, ikke alene ved deres underholdning, men også i forbindelse med sagen mod dem, så hendes evne nu er ganske forringet, og nu kan hun ikke klare mere, såfremt hun og de mange uforsørgede Børn skal have til livets ophold. Beder om Amtmanden på hendes vegne, vil ansøge Kongen om hendes fritagelse for flere omkostninger, bl a afhentning og underhold m v af Natmanden. Fremfører også at de to kort før tyveriet hos hende, stjal nogle Sengeklæder hos Rytterbonden Jens Rasmussen i Siim. 4 August 1732.

1530
Fra Maren Sl Escke Haunstrop, Skanderborg. Skriver at hendes kære og gode Mand, forhen Borger og Consumptions forpagter her i Byen, er død efter en lang og hård udstået svaghed. Indbyder Amtmanden til, at indfinde sig i hendes hus kl 10 den 29 Juli til begravelsen på Skanderup Kirkegård. 24 Juli 1732.

1531
Fra Gabell, Vejle [På Tysk]. Ang 2 Kompagnier som skal overføres fra Vejle, hvorunder de skal overnatte i Horsens og Skanderborg. 5 August 1732.

1532
Fra Rantzau Rodstenseje [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse til hans Moder, som han i hendes fraværelse har læst, ang de såkaldte Selvejeres Skøder, må de være indførte i Tingbogen, hvis ikke, kan der fåes Kopi af deres Kommissions Protokol, endskønt disse Skøder af Højesteret er kendt ugyldige, og ikke giver nogen Selvejer rettighed, så enten de får dem eller ikke kan være lige meget. 5 August 1732.

1533
Fra P Voetmann, Ørskov. Efter ordre returnerer han de 2 Kongelige Plakater. 9 August 1732.

1534
Fra Mathias Nielsen, Venge [Meget flot skrift]. Henviser til tidligere henvendelse til Amtmanden, og skriver, at han som en gammel Tjener i Orlogen, ved sine i København lange anvendte kostbare Solicitationer [Ansøgninger], har anvendt alle sine fattige midler, som han sammen med Hustruen og mange uforsørgede Børn må sørge over alle sine dage. Eftersom den Kongelige Skoleholder i Veng Hans Pedersen Skiøning [Skoning?], formedelst sin høje Alderdom, nu er syg og sengeliggende, så det synes hans livs aften snart tilstunder, vil han gerne ansøge om denne stilling. 10 August 1732.
Attest og anbefaling af Niels Friis Muller, [Præsten] Svejstrup  11 August 1732.

1535
Fra Niels Sørensen Borring, Johannes Sørensen, og på Byfogedens vegne Simon Damsgård, Viborg Byting. [Se tidligere]. Sammen med Borgerne Jesper Daeier og Jens Myrhøi, var de forsamlede på Viborg Byting for, at afhøre en karl som kalder sig Kield Christian Christensen, hvor den Kjole han gik i, og den  pose han bar på, ved anholdelsen på Viborg Nørre Mark den 10 August, som han skulle have stjålet hos Degnen i Gedsted, blev åbnet. Derefter følger indholdet med angivlse af værdi o s v. Nævner Byens Natmand Niels Jensen, dennes Kone Anne Cathrine. Afhøres også om et forsøg på flugt, hvortil han forklarer, at han har været så godt som forrykt i sit Hoved, og ikke vidste hvad han gjorde.[Flere udsættelser og afhøringer - 6 sider]. 12 August 1732.

1536
Fra Ditlev ??, Ålborg [Beskadiget]. Henviser til, at Amtmanden påtog sig at være Formynder for ham efter forældrenes død, og da han nu er blevet udlært som Farver hos Nicolaj Bertelsen i Ålborg, trænger han meget til nogle penge, både til betaling hos Lærermesteren, 30 Rdr som denne daglig presser for, og desuden 36 Rdr til Klæder og Rejsepenge til København, hvor han er lovet fremtidig Condition. Håber pengene må tilsendes ham, eller udbetales af Sr Poul Johansen eller en anden god Mand i Byen. 13 August 1732.

1537
Fra N W Uslav, Horsens [På Tysk]. Henviser til skrivelse fra Amtmanden, med ikke nærmere oplysning om indhold. Nævner en Ritmester Thomsen. 17 August 1732.

1538
Fra  A Schierenbeck Stensballegård [Forvalteren] - til Gundorph. [Se næste]. Beder ham undskylde hos Amtmanden, at erklæringen om Karlen først kommer nu, men Brevskriveren har været både hid og did, ja han ved næsten ikke selv hvor han har været. Kan Gundorph hjælpe Karlen til rette, bedes han gøre det, alt efter Tingsvidnets formelding og medfølgende erklæring, hvoraf fremgår, at Muule frivilligt har afgivet Karlen til ham. Giver derefter gode råd om sagens førelse, lad Karlen gå til Guds Bord i det Sogn han har tjent 1 1/2 år, hvilket Etatsråden let kan resolvere. Schirenbeck burde vel tage Karlen i forsvar, men al Proces er ham forbandet. 18 August 1732.
P S får Muule dette brew at see får ieg 3 processer på en dag.

1539
Fra A Schierenbeck Stensballegård [Forvalteren - se forrige]. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang en Karl, Jørgen Rasmussen, som tjener på Mæringgård, at svaret har ventet så længe, skyldes hans fraværelse i andre forretninger for Herskabet. Skriver at forgangne års Påske blev Karlen, som da tjente på Serridslevgård, overladt ham af Sign Muule, således han måtte tjene på Mæringgård, hvilket Muule skriftligt bekræftede, men brevet er desværre nu bortkommet. Nævner et Tingsvidne i sagen. 18 August 1732.
2 bilag om samme.

1540
Fra Grabow´s Enke, Urup. Omhandler en klage fra Peder Jacobsen, Grumstrup, ang et Stolestade i Vedslet Kirke, der er anvist til Skoleholder Jens Pedersens hustru i Grumstrup, nemlig det yderste i det øverste af Kvindesiden, som meget muligt er det samme som Peder Jacobsens Pige søger, men ikke hans hustru, i samme Stol er også Skolemesterens Hustru anvist plads, da der var plads til flere end den søgte. Mener ikke Peder Jacobsen bør være fornærmet, idet jvnf Kongelig bestemmelse, at Geistlige Betjente bør have plads uden for en Bonde. 18 August 1732.

1541
Fra Olluf Bruun, Urup på  Herskabets vegne. Henviser til vedlagte Tingsvidne af 6 Juni, fra Vor Herredsting, over en brændt halv Gård i Monberg, som Amtmanden bedes attestere, således der kan ansøges om afslag i de Kongelige Skatter. 12 Juni 1732.

1542
Fra Grabows Enke, Urup. Henviser til et Brev, hun har modtaget fra Herredsfoged Leth i Eldrup, efter hvis indhold, hun skal betale Salær til ham, mener at det hun har betalt til Kammerherre Reventlov må være dækkende, idet hun anser ham som alene værende Rettens Skifteforvalter, i forbindelse med Samfrændeskiftet, jvnf  Kongelig befaling, mellem hende og medarvingerne, og dette således ikke vedkom flere. Mener ikke sådant krav før er sket i Amtet, undtagen hvis der afholdes Auktion. 12 April 1732.

1543
Fra E Kiær, Tønning. Attest for Karlen Rasmus Jensen, Borup, at denne har tjent Kjær fra sidste Micheli, og nu af hans Broder skal være stedt og fæstet til Gehejme Råd von Plessen, hvorfor han, for ikke at stå hans lykke i vejen, får tilladelse til, at forlade den nuværende tjeneste, hvorefter Amtmanden bedes meddele ham sit Pas. 25 August 1732.

1544
Fra Mule, Serridslevgård. [4 sider]. Henvender sig på Majorinde Müllers til Tyrrestrups vegne, og beder Amtmanden som øvrighed, meddele ham to Tingsvidner fra Stensballe af 2 Juli og 6 August, ang hendes Bonde Søn Simon Eriksen, nu tjenende Præsten Jens Foss Zeuten i Elbech, helst efterdi det har behaget den på Karlens uvisse og ubelejlige klage, dat Elbæk 8 Juli 1732. Amtmanden bedes give sin resolution og ordre til Herredsfogeden i Hads Ning Herred Friderich Holmer, herunder Karlens stridighed og modvillighed mod sin Husbond. Håber på Amtmandens retsindige påtegning. 26 August 1732.

1545
Fra Poul Johansen, Skanderborg. Opgørelse over omkostningerne i forbindelse med Arrestanten Rasmus Jørgensen, som 14 August kom fra Fladstrand til Ålborg, i alt 1 rdr 4 mk 2 sk, kvitteret Ålborg 23 August af H Grotum, udbetalt af Poul Johansen, der får refunderet af Gyberg. Desuden regning fra Sæbygård for samme fange, for en Vogn fra Fladstrand til Arresten 2 mk, 2 ridende Karle som bevogtning 2 mk, underholdning i Arresten fra 30 Juli til 14 August 15 dage a 6 sk - 1 rdr 3 mk 10 sk. 26 August 1732.

1546
Fra Amtmanden, Skanderborg - til Kammeret. Henviser til modtagne skrivelse, ang dette års Hø avl ved Kongens Copar og Ladegårde i det Skanderborgske Distrikt. Det er  de der indkvarterede Obrist Måses Regimenter tilbudt for 4 mk læsset. Afholdes Auktion over samme, med angivelse af priser o s v. 28 August 1732.

1547
Fra Arenfeld, Sæbygård. [Se tidligere]. Omhandler Natmand Rasmus Jørgensen, der er fængslet for nogle misgerninger, han har forøvet i Skanderborg Distrikt, hvortil han skal overføres. 3 September 1732.

1548
Fra P. Kühlm, Skanderborg. [På Tysk]. Slotsfogeden Jørgen Pedersen er død, og Enken har fået Kongelig bevilling til, at bo i hendes Hus, sålænge børnene ikke endnu er kommet i deres myndige alder. 5 September 1732.

1549
Fra G A Brock. [På Tysk]. Ang Bønderne fra Herskind, der ikke vil yde deres Korn. 7 September 1732.

1550
Fra Amtmanden. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse af 26 August og 9 September, ang de Kongelige Hoved og Ladegårde i Det Skanderborgske Rytter Distrikt, som er Skanderborg Amt:  Skanderborg Slots Marker, Sjelle Skovgård. Silkeborg Amt: Søbygård, Tvilum, Silkeborg. Samme bliver at erholde i Forpagtning i 3 - 6 eller 9 år fra næstkommende 1 Maj, ved afholdelse af Auktion i Sal Niels Brøchners Hus i Skanderborg, hvor de der måtte være interesserede må indfinde sig. Skulle nogen af Bønderne, eller andre, i de ved Sjelle Skovgård, Tvilum, og Silkeborg nærmest liggende Byer, ville forpagte, bliver deres bud også modtaget. Der må tilbydes Rug til de forpagtende, til den forestående Rugsæd. 15 September 1732

1551
Fra Olluf Bruun, Urup på Herskabets vegne. De 30 td Havre som Jacob Gundersen på Amtmandens vegne, forleden bestilte, har han ved Herskabets hjemkomst meddelt dem, hvorefter Fruen svarer, at hun af andre på egnen har fået 3 mk 8 sk, men tilbyder det til Amtmanden for 3 mk pr Td hvis han vil lade det afhente. 6 Oktober 1732.

1552
Fra Glud, Kattrup Præstegård. Kan hans ringe recommandation, contribunere noget til Peder Jensen videre ansøgning hos Amtmanden, for at blive håndhævet og forsvaret, efter dennes sidste nådigste ordre og resolution mod Musikanten af Horsens, som meget uforstandig og uforskammet oppunerer sig imod ham, både i ord og gerning, at han understår sig imod ald ræson, at disputere Amtmandens resolution o s v. 8 Oktober 1732.

1553
Fra Amtmanden, Kolding - til Gundorph. [På Tysk]. Han videresender en skrivelse fra Cancelliet, omtaler samtidig Folsach og Grabow, men ikke nærmere om indholdet. 15 Oktober 1732.

1554
Fra Amtmanden, Kolding. [På Tysk]. Han videresender et brev fra Kammeret, men uden egentlig indhold om sagen. 19 Oktober 1732.

1555
Fra Amtmanden, Skanderborg. Henviser til Kammer Kollegiets skrivelse, ifølge hvilken Søbygård skal udbydes i offentlig Auktion, på de nærmere angivne betingelser. 21 Oktober 1732.

1556
Fra Simmon Eriksen, Hansted [Se tidligere]. Beder Amtmanden have den store gunst og godhed for ham, at hjælpe ham til, at få sit lovlige Pas og afsked fra Velbårne Frue Majorinde Muller til Tyrrestrupgård, således han andre steder kan søge sit Brød, siden han forgæves 2 gange har ansøgt hende om samme. 23 Oktober 1732.

1557
Fra Erik Rasmussen Møller, Aldrup Mølle m fl. Henvender sig på 6 mænds vegne i Blegind, som har 6 Tofter, en for hver sin gård. Østen og vesten for disse Tofter er en fælles mark, når den ene af disse to pløjes og besåes i 4 år, brugtes den anden til fædrift, hvoraf følger, at der i 4 år skal lukkes østen for disse 6 tofter og i 4 år vesten for, men imellem hver Toft er ingen lukkelse, hvorom der i lang tid har været trætte o s v [bilaget beskadiget]. 24 Oktober 1732.

1558
Fra Peder Knudsen, Flendsted. Han blev for 2 år siden beskyldt for, at skulle have taget et stykke Lærred fra en Mand i Jaungyde, som han er aldeles uskyldig i, men blev alligevel grebet og indsat i Skanderborg Port Stue. Ved Tinget kunne man ikke føre noget bevis for sagen, hvorefter han blev løsladt. Nævner at han er en gammel afdanket Rytter, der har tjent Kongen både inden og udenlands i 15 år, og håber på Amtmandens hjælp, så han kan få repareret noget på det Kongens hus, han har i fæste i Flendsted. 26 Oktober 1731.

1559
Fra Folsach, Randers. Da han nu er kommet til Randers fra Kolding Distrikts Session, i forbindelse Bregadier Schaffelischys Regiments indkvartering, finder han Amtmandens skrivelse, om de 2 afgangne Grabows Døttres ansøgninger om, at måtte være deres egne værger. Svarer, at det er år og dag siden, han talte med Conferentsrådinde Grabow og Løjtnant Grabow om sagen. Så villig han ellers, til dette Huses tjeneste, har vist sig i andre tilfælde, mener han ikke at kunne godkende forslaget. 2 November 1732. 2 Bilag om samme.

1560
Fra Dinnes Nielsen, Salten. Klager over den store overlast der er sket ham og Konen, mandag aften på vejen hjem fra Ry Marked, hvor de da med hug og slag på morderisk vis, blev overfaldet af Rasmus Porrup og søn, hvilket han kan bevise med hans Kone og hendes Søster, samt deres pige som var overværende, hvorfor han venter de vil blive tilbørlig afstraffet, andre til eksempel. 6 November 1732.

1561
Fra C. Rathlow. Han agter førstkommende Mandag de 12, at holde Ulve og Vildsvinejagt i Ry og omgrænsende Skove, og beder i den anledning, jvnf Kongelig forordning, at der bliver tilsagt nogle dygtige folk, og ikke som forhen hvor Bønderne har sendt nogle slette folk. Mener de kan blive tilsagt ved Kirken, når Prædiken er slut. 8 November 1732.

1562
Fra Gram, Frederiksborg. [Kopi att af Rathlow]. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf han fornemmer, at der er blevet flere Ulve, både til skade for Vildtbanernes Vildt, som for Bønderne, så det er nødvendigt, at foranstalte en Jagt på disse skadelige kreaturer. Henviser til forordningen, og beder Amtmanden sørge for en sådan Jagt bliver iværksat. 20 Maj 1732.

1563
Fra von Jessen, Koldinghus. Efterlyser den for 2 1/2 år siden, på grund af Tyveri, arresterede Mandsperson fra Norge navnlig Olluf Joensen Brandt, han er smal og smidig i Kroppen, mådelig høj, skarp og lidt langagtig i ansigtet, noget Koparret, mangler 2 fortænder, bærer Paryk, og ellers skaldet, nu ca 24 år, taler Norsk, Tysk og Fransk. Fangen strøg i aftes, i en Vogters overværelse, Jernene af sig og flygtede. Ved flugten var han iført et par grønne Plysetz Bukser, en Nattrøje og et par grå Strømper. 11 November 1732.
3 bilag om samme, af de 2 fremgår, at der udloves en dusør på 20 Rdr fra Fangekassen.

1564
Fra Toxverd, Nim [Sognepræsten se tidligere]. Takker for den modtagne skrivelse af 19 Juli, ang hans Skov. Han har fulgt anvisningen, og fået et Tingsvidne både over Skoven og for Tørveskæret, som begge er ruinerede. Beder Amtmanden hjælpe sig, så han ikke får for lidt når udvisningen sker, da han jo slet intet har i forvejen. 12 November 1732.

1565
Fra København. Omhandler 3 sager, der har været mellem Assessor Glud og Henrich Mule, idet de ved fornemme venners mellemkomst har indgået forlig. Den første afsagt ved Nørre Jyllands Landsting 30 Oktober 1728, den 2den på Skanderborg Birketing 1 December 1729, og den 3die på Århus Landemode 23 November 1730. Derefter uddrag med navne. 14 November 1732.

1566
Fra N Seidelin, Skanderborg - til Gundorph. Beder denne meddele, hvornår han vil rejse til Dover Kirke, således en på Seidelins vegne, kan følge med.18 November 1732.

1567
Fra 17 navngivne mænd i Nim. Klager over 2 mænd i Byen, Julius Jensen og Stefen Nielsen Vilholt, som befinder sig på hver sit sted, stående for 6 td og nogle skp Hartkorn, men ikke vil gøre de rejser med Kongelige forretninger, de på lige fod med de andre, der ellers står for langt mindre Hartkorn, skal gøre. Da Kirkebogen først begynder 1748 noteres alle navnene: Peder Jensen, Niels Eskesen, Tomes Tomesen, Olle Chrestensen, Søren Legzmand, Jørgen Jensen Bolund, Anders A I S Jensen, Søren S P S Pedersen, Niels Jørgensen, Laues Pedersen, Sl Søren Pedersens Enke, Niels Knudsen, Søren? Store? S N S Nielsen, Erik E N S Nielsen, Peder Laudsen, Jens Jonsen Troe?, Anders Bertelsen. 22 November 1732.

1568
Fra P Voetmann, Ørschov - til Gundorph. Henviser til 2 sager til publicering, som tidligere er modtaget, den ene fra Amtsforvalter Justsen om Skattekornets levering. Spørger efter Kongens resolution ang Korn og Kvægtiendernes afgift i Rytterdistriktet, som skal være bekendtgjort ved Skanderborg Birketing. 22 November 1732.

1569
Fra Vilsted, Mattrup. Henviser til Amtmandens skrivelse og svarer, at i de ham betroede områder, har de fattige hidtil været tillagt bestemte portioner af Mel, Malt og Penge, efter vilkår og lejlighed, hvilken måde Bønderne også helst vil have, hvilket han mener er den bedste måde for alle parter. 1 December 1732.

1570
Fra I von Jessen, Koldinghus. [Se tidligere]. Efterlyser en  Olluf Joensen Bradt fra Norge, der var arresteret for begåede Tyverier, og skulle overføres til Bremerholm, men nu er flygtet. Jvnf tidligere angives hans udseende o s v.  11 November 1732.

1571
Fra P Voetman, Ørskov. Henviser til Amtmandens skrivelse, og bekræfter i den anledning, at samme er blevet bekendtgjort på Tingene. Dernæst nærmere om forholdene for de fattige i hans område. 9 December 1732.

1572
Fra F Holmer, Odder. Som Amtmanden vel husker, har han tidligere indberettet, at han stadig hæfter for nogen gæld ved Sø Etaten, jvnf det seneste aflagte regnskab. I den anledning nødsages han til, at foretage en rejse til København. Beder Amtmanden om denne vil medgive ham en anbefaling til Overhofmarskallen, så han kan få tilladelse til, at tale med Kongen. 12 November 1732.

1573
Fra flere navngivne mænd i Tulstrup, Jaungyde, Nørre Vissing. De ser sig nødsaget til, at afgive deres klagemål, ang den store Oldengæld de i dette år er blevet pålagt, nemlig 40 Rdr, som de aldeles ingen nytte eller gavn har haft af, idet deres Svin nu er ringere end da de kom i Skoven. Beder Amtmanden om  hjælp. Sign: Niels Andersen, Jon? Lauridsen, Jaungyde, Jens Rasmussen, Niels Rasmussen, Nørre Vissing, Rasmus Andersen, Tulstrup. Jaungyde 12 December 1732.

1574
Fra P Voetman, Ørskov. Takker ydmygst for lånet af Skattekorns forordningen. Har hørt noget fra Forvalter Schierenbæk ved Steensballe, som han dog ikke komme nærmere ind på, inden de tales ved. De andre 3 Kongelige påbud er publiceret, og returneres samtidig. 14 December 1732.

1575
Fra Christian Jørgensen, Gartner, Sønder Vissing. Skriver sig som en fattig mand, boende i Friderich Hansens hus, der nu højelig er nødsaget til, at klage over hvorledes hans fattige Kone, under Prædikenen forgangen Søndag, blev voldelig overfaldet af en mand af Byen, Jens Yding, da hun på hans grund, fandt sin Gase død af slag, som hun vel vidste var ham der havde gjort. Af den grund stødte og nappede han hende, så hun endnu ikke er kommet over det. Håber Amtmanden vil lade ham afstraffe, ikke mindst fordi han har lovet, at gøre klageren og Konen ald den ulykke, han og hans kone kan overkomme. Sognepræsten, hvis hus de bor i, er ikke hjemme, hvorfor han ikke kan att klagen.18 December 1732.

1576
Fra Hans Pedersen, Christen Pedersen, Lars Rasmussen, Søren Pedersen og Husmændene Rasmus Basse, Claus Jensen [rest 2-3 ulæseligt], Adslev og Jexen. For at kunne nyde noget til Vinteren, besluttede en del af beboerne, at sende nogle Svin til Olden på Ry Skov, for der ligesom i forrige tider, at lade dem opfede. Men dette er slået fejl, og grundet den slette tilstand har de hentet dem hjem igen, så de ikke skulle omkomme af sult, og desuden blive fri for den betaling Skovejerne krævede. Man har ladet Svinene syne af de underskrevne mænd der fandt, at de var langt ringere, end da de kom afsted. Beder om Amtmandens resolution. 18 December 1732.

1577
Fra Hans Pedersen, Dørup. Henviser til Kongelig forordning, der bestemmer, at enhver Skovridder skal være og bo i det Distrikt han er blevet betroet, men for hans vedkommende, har det endnu ikke været muligt, at finde en bolig, undtagen nogle leje Hytter. Nu er der imidlertid i Ousted Sogn, Ejer By en bolig som kunne anvendes, med 2 nu snart ruinerede Huse, der tidligere beboet af Sal Poul Jensen, og derefter af hans Datter og en Karl fra Sognet, som nu er bortrømt, og ingen ved hvor han er blevet af. Hvis Huset ingen fæstere får foreløbigt, vil det blive ganske øde, hvorfor han beder Amtmanden hjælpe sig i sagen. 21 December 1732.

Påbegyndt læsning pakke no 19: B5C - 84

Afgivelser 1733:

1578

1 pakke Anordninger

1 Rescript af 6 Marts ang en ny Landmilitz

1 do af 17 April ang Søelemitter

1 do af 17 Juli ang fri Proces for 2de Mænd i Tvingstrup mod Provst Glud i Kattrup

1 do af 21 Octobr ang Feldberedere i Gjenpart

1 do af 20 Novb ang Kommiss i sagen mellem de Tvenstrup [Tvingdtrup] Mænd og Provst Glud i Kattrup i gjenpart.

1 do Kancelli Breve

1 pakke Rentekammer Breve

1 do med Land Etat Gen Kommiss Breve.

1 do med Sø Etatens Gen Kommiss Breve.

1 do med Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.

1 do med Amtmand Trappauds Breve.

1 do med Horsens Bys Breve

1 do ang Kirker og Skole

1 do ang Skovene og Vildtbanen.

1 do ang Kongelige Gårdes bortforpagtning

1 do ang Sessionsvæsenet

1 do ang Staldstude

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

1 do ang Delinqvent??

1 do ang Stifts??

1 do ang Skolevæsenet

Omslag:

Stald Stude.

1579
Fra Olluf Bruun, Urup - på Herskabets vegne - til Gundorph. Angiver at der til Øxen Købmand Johan Hendrick Hylsebeck fra Brabrand, af de på Gården i dette år opstaldede Stude, er solgt 112 som han den 20 - 23 Marts driver fra Stalden, over Ribe Toldsted. 9 Marts 1733.

1580
Fra Thygesen, Mattrup. Efter forordningen angiver han, at han den 4 April på Kolding Toldsted vil lade afgå 122 Stude, for om muligt, sammen med de ordinære marcher, at lade dyrene drive til videre salg i Holsten, eller i mangel af dette, tilbagedrive. 1 April 1733.

1581
Fra Marcusen, Rask. Af de på Gården opstaldede Stude, har han solgt 72 stk til Sign Poul Marcusen fra Drenderop, som Stald Stude, der forventes drevet over Kolding den 18 April. 22 April 1732.

Omslag:

Angående Kongelige Gårdes forpagtning.

1582
Fra Gabell, Ribe. Af de Publicationer han har modtaget, ang bortforpagtning af en del Kongelige Gårde og Jorder i Skanderborg Distrikt, returneres 4, som allerede er påskrevet, de øvrige skal blive returneret så snart de indløber. 5 August 1733.

1583
Fra Amtmanden m fl, Skanderborg. Plakat ang bortforpagtning i 3 - 6 eller 9 år, ved Auktion af de Kongen tilhørende Jorder og Hovedgårde i Skanderborg og Silkeborg Amter, nemlig Skanderborg Slots Jorder, Sielle Skovgård, Tvilum og Silkeborg, på nærmere angivne konditioner. 4 September 1733.

1584
Fra Amtmanden, Skanderborg. Efter Generaldirektørerne for Financerne m fl skrivelser, skal der den 7 Oktober, afholdes auktion over bortforpagtningen i 3 - 6 eller 9 år, af de i distriktet værende Hoved og Ladegårds marker, som til Rytter Copler er indrettet, nemlig Skanderborg Slot, Sjelleskovgård, Søbygård, Tvilum og Silkeborg, på nærmere angivne conditioner. 7 Oktober 1732.

1585
Omhandler også Auktionen over føromtalte Gårde. Tilbud på Sjelleskovgård fra Frijsenborg, at man efter det afgivne bud vil beholde Gården fra 1 Maj 1733 til årsdagen 1734, dat 3 April 1733. Fra Fischer, Allinggård, at han for sig selv, har afgivet bud på Tvilum, og som Cautionist for Søren Christensen i Kiersgård, på Silkeborg, dat 3 April 1733. Fra Ratlov, Ratlousdal er der afgivet bud på forpagtningen af Skanderborg Slots jorder. Skriver at det kun er mådelige ejendom af Hartkorn 19 td 7 skp 1 fc. 4 April 1733.

1586
Fra Friis, Frijsenborg. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang forpagtningen af Sjelleskovgård det tidligere omtalte år, men intet nærmere indhold. 2 April 1733.

1587
Fra Witsleben, Fredensborg. [På Tysk - se næste]. Ang reparationen af det brøstfældige Tårn ved Skanderborg Slot, jvnf overslag af 26 Juli 1731, er forevist Kongen. Denne har derefter befalet, at der skal foretages en ny besigtelse, og nyt overslag. 20 Oktober 1733.

1588
Fra Witsleben, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang reparationen af Skanderborg Slot, som er blevet forevist Kongen. Selv om reparationen er absolut nødvendig, kan der befrygtes, at Håndværksmestrene som har foretaget synet, ikke er tilforladelige nok, hvorfor Kammeret vil lade en sagkyndig gennemgå overslaget, hvilket under dags dato er meddelt von Plessen og samtlige tilforordnede, som derefter må foretage det videre fornødne. 12 December 1733.

Omslag:

Skovene og Vildtbanerne.

1589

Fra Gram, København. [Se tidligere]. Conferentz Råd og Jægermester Rathlow har indberettet til ham, at Skovrideren i Vor Herred Hans Pedersen Zøllner, endnu ikke har fået et Hus til beboelse indenfor sit beridt. Efter Forordningen bedes Amtmanden sørge for, at han bliver hjulpet til et sådant. 3 Januar 1733.

1590
Fra Gram, Frederiksborg. Henviser til modtagne skrivelse af 16 fra Amtmanden, ang Egetømmer til en Galge og Kag. Gram har i dag bedt Oberførster Ritter udvise følgende til Galgen:

2 stk Opstandere a 9 alen 11 tommer i firkant

4 Stiwer a 4 alen lang 9 tommer i firkant

1 stk til en Tverbielke 3 alen lang 9 tommer i firkant

Til Kagen:

1 Pæl 4 1/2 alen lang 9 tommer i firkant.

Men som sligt burde have været givet ansøgning hos Rentekammeret, for derfra at erholde udvisnings ordren, har han samtidig skrevet til dette. 21 April 1733.

1591
Fra Gram, Frederiksborg. Ifølge Skovforordningen af 26 Januar 1733, skal Skov og Jagt Sessionen i dette år, holdes i Skanderborg 25 Juni.
28 April 1733.

1592
Fra Gram, København - til Ritter. Henviser til modtagene skrivelse fra Ritter, ang uenighed mellem Amtsforvalteren i Randers og Skanderborg, samt Regiment skriveren om  Årstalshammeren. Svarer hertil, at Hammeren fra gammel tid har været hos Amtsforvalteren. Nævner at Regimentsskriveren i Koldinghus Amt, og Gyberg i 1723 i Skanderborg har fået afvisning o s v. 21 Marts 1733.

1593
Fra Gram, Frederiksborg. [Længere skrivelse 7 sider om Skovenen m v].
Omtaler forskelligt der foretages af hensyn til Skovenes opvækst, bl a fredning af de unge Træer, så den ikke ødelægges af Kreaturer og Bæster, o s v. Henviser til den seneste Skov Forordning, iflg. hvilken alle Gårdmænd som har lod eller del i Skov, skal stå til ansvar for al den ulovlige Skovhugst der sker i deres del, såfremt de ikke vil finde, eller opgive gerningsmandens navn. Gram ønskede, at Regimentsskriveren skulle overtage arbejdet med indrivning af Skovbøderne, i stedet for Skovbetjentene. I Sessionen er også blevet vedtaget, at der på bekvemme steder skal oprettes plantehaver, hvor der skulle såes Agern til fremelskning af nye planter. 16 Juni 1733.

1594

Fra Buchwalt, Galten. Henviser til vedlagte, hvoraf Amtmanden kan se, at Degnen i Riis Rasmus Corneliussen, endnu mangler at betale 2 rdr som han ved Skov Sessionen 1731, blev idømt for ulovlig Skovhugst. Bestemtes samtidig, at hvis han ikke ville betale med det gode, skulle der ske udpantning. Degnen undskylder sig med, at han er en Gejstlig mand, og tjener under Propritæren Christian Terkelsen, Urup. Inddrivelsen af Bøderne er overført fra Skovridderne til Regimentskriveren. 6 November 1733.

1595
Fra Buchwalt, Galten. Opgørelse over Skovbøderne for 1732, som efter Protokollen udgør: Skanderborg Amt 396 rdr 1 mk, heri iberegnet 5 rdr som Lauritz Enevoldsen af Overby i 1730 blev idømt, som Rathlow har påtaget sig at svare for.

Silkeborg Amt:

88 rdr, iberegnet 8 rdr som Christian Herts resterer for 1730 og 31.
Deraf fragår for Sessionens fortæring efter kvittering 24 rdr.
Restancen hos Christian Hers for 1730 - 31 - 32 m v 21 rdr 12 sk, til rest 439 rdr 4 mk, hvoraf Ritter tilkommer en tolvtedel som er 36 rdr 3 mk 8 1/3 sk. 13 September 1733.

1596
Fra Ritter, Vengegård. Han har hørt, at en del af Yding Bymænd har klaget over ham, men hvad klagen angår ved han ikke, og udbeder sig derfor en kopi af samme, så han i givet fald kan give sin forklaring. 28 Januar 1733.

1597
Fra Amtmanden, Rathlow og Ritter, Skanderborg. Extract af Skov og Jagt Sessionens brev, til Gehejme Råd og Over Jægermester Friderich von Gram. Forslaget om opsættelse af Sten ved Vildbanerne, hvor der ingen Landevej går, kan man kun bifalde, eftersom Oberførsteren for nogle år siden har stillet samme forslag. Eftersom Stenene sættes som skel imellem Kongens og Propritærernes jagt frihed, så var det vel ikke ubilligt, om disses Bønder på deres grund, førte Stenene til, og opstillede dem på de steder hvor de kan fåes. Efter Sessionens mening vil indhugningen af Kongens navn komme til, at koste [ikke angivet]. 1 August 1731.

1598
Fra Søren Jensen, Vinding. Efter Jægermester Rathlows ordre, om Vildbane Pæle i brevskriverens Beridt, følger en opgørelse over disses antal og stedernes navne.

Bryrup Sogn:

1ste Vildbane pæl, har stået på Løve Mark i vester Sønder Hede kaldet, næst til Tychelund i Silkeborg Amt, samme før hans tid bortstjålen

2den Pæl på Gårdsdals Banke, og så på Løve Mark, ligeledes bortstjålen.

Grestrup Sogn:

3die I Løved skov ved alfar vej, står endnu med C5 1689

4de ved Løfved på Brunbiere står endnu, med ovenmeldte Sl Konges navn på og årstal.

5te 1 Pæl ved Høfved skov er borte

6te 1 Pæl ved Grestrup Kirke, med Højlofs Sl: C5 navn og årstal, står endnu.

7de 1 Pæl ved Uhl Høj på Græstrup Mark er borte.

Ring Sogn:

8te Pæl på Ring Mark, Rødingsbjerg kaldet, borte.

9de på Føvling Mark ved Adelsvejen er borte.

10de ved Sillebiere huset, 1 Pæl som er borte

11te På Sortjhøj i Åstrup Mark, 1 Pæl været og er borte.

Rytter Kopler eller Lugt Vange findes ikke i Beridttet. 25 Juni 1733.

1599
Fra H Pedersen Zølner, Ejer. Efter Amtmandens ordre, fortegnelse over Vildtbane Pælene i hans distrikt.
1 begyndende wed Hads Herreds skel ved Tandrup vejen.
2 ved Trustrup dige o s v under 31 punkter, på hvilke har stået Pæle, mens nu alle er øde eller borte, og af gamle folk siges at Sal Olle Skovrider har ladet dem opsætte, men nu enten er rådnet eller stjålet. Anbefaler at man lader nye opsætte, heraf kunne de 6 på Nim Mark opsættes af Sten, mens de øvrige 25 kunne være af Eg. 23 Juni 1733.

1600
Fra Peter Mønster, Storring. Henviser til Amtmandens ordre, ang Vildtbane Pæle i distriktet.

Sjelle Sogn, imellem Grevskabet Frijsenborg og Sjelle, en pæl som er forrådnet, med grå Sten 1 pæl.

Skivholme Sogn imellem Lyngballe og Herskind Mark 1 pæl

ved Skivholme Kirke 1 pæl

Trebunds Mølle 1 pæl

imellem Baskier og Herskind Mark 1 pæl

I Bjerre ved Borum Mølle 1 pæl

ved Flad Vad 1 pæl

o s v i Sognene Framlev, Harlev, Hørning, Blegind, Vitved og Fruering, i alt 25 pæle.

I Blegind nævnes bl a en pæl ved Aldrup Mølle. 25 Juni 1733.

1601
Fra Rathlow, Rathlousdal. Henviser til Skovriddernes opgørelse, over pælene om de Kongelige Vildtbaner, hvoraf ses, at en stor del mangler, hvorefter han håber Amtmanden, vil gøre anstalt til, at de manglende pæle snarest opsættes. 30 Juni 1733.

1602
Fra Gram, Frederiksborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgik, hvorledes Skov og Jagts Sessionen for indeværende år er tilendebragt. Af samme ses, at der har været en stor del Skov sager, og det vil være ham meget kært, om den idømte straf med Skub Karren, for de groveste forseelser, ville give nogen bedring, men han ser meget nødigt [nødvendigt?] sådanne eksempler statueret. Nævner også Hammeren som bruges ved Skovsynet, hvoraf der allerede findes nogle som kan bruges, men endnu mangler der nogle. 25 Juli 1733.

1603
Fra Ritter, Vengegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, og oplyser i den anledning, at de gamle Vildtbane Pæle er 5 1/2 alen over Jorden, 8 tommer bred og 6 tommer tyk, men mener, at de nye pæle der skal opsættes bør være 10 - 12 tommer i firkant og 5 - 6 alen lang, idet han ellers ikke mener de vil være til nogen nytte, eller kan holde. 14 Juli 1733.

1604
Fra Ritter, Vengegård.[Se næste]. Henviser til en Memorial dat Yding 2 Januar, underskrevet af 8 mænd, ang at Yding Mændene hafde søgt og fået Ritters tilladelse til, at 4 måtte udvælges til at passe deres Skov, og mellem dem oprettet en Kontrakt, efter hvilken hver Gård i Byen, som holdt for Skovens tilsyn, skulle nyde lige meget af udvisningen, og imod sådan svare lige Korn til de 2 tdr Rug og 2 tdr Byg Ritter årlig skal have fået, hvilket han har fået kendskab til, efter en Kopi han har fået af Gundorph. Derefter følger hans redegørelse af sagen. 30 Marts 1733.

1605
Fra Søren Christensen, Peder Rasmussen, Ove? Nielsen, Jens Ibsen, P S S R I S Niels Jensen Niels Nielsen, i Yding. [Se forrige]. Henviser til en aftale, de for nogle år siden indgik med Oberførsteren, da de gerne ville have en fremmed Skovfoged for deres Skov, at de måtte udvælge 4 mænd som kunne se til den, hvorefter de oprettede en Contrakt imellem sig, ang svarelse af de 4 tdr Korn de årlig skulle svare til Oberførsteren, hvilket også er leveret, men de har ikke nydt noget af alt det Træ som er udvist for Skovens tilsyn, og nu sidst forleden år da Oberførsteren rejste omkring og synede Olden, blev der udvist både Eg og Bøg, men kun to eller tre Mænd af Byen nød noget af dette. 2 Januar 1733

1606
Fra Ritter, Vengegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, som han ved ankomsten til Skanderborg næste dag, skal afgive sit svar på. 1 Marts 1733.

1607
Fra Rasmus Sørensen, Chresten Michelsen, Jens Nørgård, Peder Terkelsen Yding, på Sal Amus Tukens? enkes vegne som Laugværge Chresten Michelsen, N N S W Jens Jensen? Ring, Niels Nielsen Møller, Jens Ibsen, Yding. [Se forrige m m]. I 1729 har underskriverne oprettet Kontrakt med øvrige Bymænd, ang deres Skoves opsyn, og da udnævnt Jens Nørgård, Rasmus Sørensen, Niels Rasmussen og Niels Jensen, til at være Skovfogeder [jvnf aftale med Oberførster Ritter]. Derefter Kontraktens betingelser m m. 10 Marts 1733.

Omslag:

Delinqvent regninger 1733 Skanderborg Amt.

1608
Fra Hans Nepgård, Tyrrestrup. Synsmændene Anders Rasmussen, Peder Christensen, Ås og Ridefogeden Hans Neppgård fra Tyrrestrup, har været i Ås for at efterse og besigtige, hvad tilstand, den på Tyrrestrup anholdte, Hans Pedersens ejendele er i, i forbindelse med Sl Rasmus Grambs hastige dødsfald. Derefter opgørelse over ejendelene i Kakkelovnsstuen, Sengeklæder, Kvæg og Bæster m v, der i alt vurderes til 37 rdr 3 mk 12 sk mens gælden er 49 rdr.
Ses heraf, at Hans Petersens tilstand er så slet, at udgiften overgår indtægten. Og denne stakkels mand, for hans Gårds forsømmelse udi den tid, han måtte holdes i Arrest for, medens undersøgelsen af denne sags beskaffenhed foregik, foruden hans slette tilstand, der da kan ses er bleven ringere, siden manden i så lang tid måtte anholdes fra bjering og næring. 8 Februar 1733

1609
Fra Gyberg, Skanderborg. Regning i forbindelse med fangen Hans Pedersens afhentning i København, hvor til i den største Vinter, den 29 December 1731 blev sendt en Person, i alt 84 rdr 19 sk. 24 Marts 1733.
Påtegnet af Trappaud, at eftersom bekostningen er sket under den gamle forordning af 20 August 1723, og før den nye af 26 Sept 1732, skal beløbet lignes på hele Distriktets Hartkorn.9 April 1735.
Påtegning af Frue Anne Lasson Sal Møllers til Tyrrestrup, at hun nødsages til, at undersøge sagen mod Hans Pedersen, der er beskyldt for, at have forvoldt sin nabo Rasmus Grams hastige dødsfald. 22 Februar 1734.
Og endelig diverse regninger i forbindelse med sagen, herunder 4 rdr til Cirurgen Samuel Bausein i Horsens, for syn, åbning og rejse, for at bese hendes afdøde Bonde Rasmus Gram

1610
Thøger Reenberg til Ristrup etc, Mathiis Thestrup, Mariager Closter og Envold Heug til Hald, samtlige Landsdommere i Nørre Jylland, så og Hører Just Arctander. For Retten fremkom Hans Nepgård fra Tyrrestrup, på sin Frues vegne, Anne Lassen til Tyrrestrup, sal Major Müllers efterladte, ang en dom afsagt af Birkefoged Peter Voetman af Ørskov på Stensballe Birketing den 7 Februar, over Hans Pedersen af Ås, for, udi Sognepræsten Jens Zeuftings gård i Elbek, at have begået et Drab på Sal Rasmus Gram af Ås, da Ås Bymænd var forsamlede til Tiendegilde, ved hvilken Dom, uagtet de over ham førte bevisligheder, er bleven frikendt. Derefter flere bilag, indlæg fra fangens forsvarer, vidneafhøringer m m, meget lang sag. Ved afhøring af den mest ædruelige, fremgår at afdøde var faldet ned af en Vogn. Dommen i Landsretten frikender Hans Pedersen. Onsdag 22 April 1733 og andre datoer.

Flere bilag bl a kvitteringer til Forsvaret etc. Påtegning af Amtmanden, at Dommen er forevist, og der på sædvanlig måde kan kastes Jord på den afdøde Rasmus Gram. 7 Oktober 1733.

Omslag:

Amtmand Trappauds Breve.

1611     
Fra Trappaud, Søbygård. Da Søbygårds indretning og reparation, som han har påtaget sig, nu er færdig, og uanset han ikke tror Amtmanden og Regimentskriveren er beordrede til, at syne samme, vil han dog gerne, at de, sammen med kyndige Håndværksmestre og Synsmænd, gør dette den 23.  Kan datoen ikke passe, håber han på svar. 15 December 1733.     

1612
Fra Trappaud, Søbygård. Henviser til et ikke vedlagt bilag, underskrevet af ham og Provsten i Røgen, som bedes videresendt til Morville. 14 September 1733.

1613
Fra Trappaud, Søbygård. Henviser til ikke vedlagt bilag, ang Clemen Fischers erklæring om Silkeborg Ladegårds opbyggelse. Hans tilstand er mådelig, som man ikke kan garantere Coureret. 7 Juli 1733.

1614
Fra Trappaud, Søbygård. Returnerer det modtagne brev fra Rathlow og Oberførster Ritter, det øvrige ang Bønderne og Skubkarren, er tilsendt Regimentskriveren. Morvilles brev er for nogle dage siden sendt til Etatsråden, ved ikke om det nytter, at indlade sig i videre korrespondance med ham, thi han skriver som han snakker, men den rigtighed der findes fornøden for deres sikkerhed, må han udspørges om i Sessionen. 15 November 1733.

1615
Fra Trappaud, Søbygård. For ikke at ulejlige Bønderne med kørsel, i denne travle pløjetid, og fordi han om nogle dage skal være i Viborg ang Land Militcen, kan han ikke komme til Skanderborg, ang Kongen Hovedgårde i distriktet. 6 April 1733.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.

1616
Fra Christian Foss - på Ejler Holks vegne, Århus. Skriver at denne nu snart ventes hjem fra Fyn, og takker på dennes vegne for Amtmandens gode skrivelser. Ang Capittels Taxten for 1732, alt i tønder: Rug 1 rdr 1 mk Byg 5 mk Havre 3 mk Boghvedegryn 2 rdr 2 mk Smør 13 rdr. 23 Januar 1733.

1617
Fra Christian Foss, Århus. Henviser til Amtmandens brev, ang Jens Knudsen og Niels Nielsen i Flemming, om deres ansøgning til Kongen, om Beneficium poupertatis i en sag mod deres husbonde Rasmus Nielsen i Klags Mølle, hvilket han har videresendt til sin principal Baron Holck. 24 Februar 1733.

1618
Fra Holck, Århus. Henviser til Amtmandens forespørgsel, om der mellem Stiftets papirer, skulle være noget om Vejenes vedligeholdelse, efter Forordningen af 4 Marts 1690. Han har eftersøgt dette men intet fundet, hvorfor det formentlig ved omveksling af Amtmænd i forbindelse med dødsfald, må være gået tabt. Anbefaler at man sammenkalder Propritærer, Regimentskrivere og andre vedkommende, og aftaler hvorledes spørgsmålet kan løses. 15 Juni 1733.

1619
Fra Holck og Ocksen, Århus. Mener at der - uanset Kongelig Forordning ang de fattiges væsen, stadig i Stiftet findes mange Betlere, som både tigger og begår tyverier og anden uskikkelighed, foregivende, når de tiltales og advares, at blive der, hvor de er hjemmehørende, og nære sig med det de efter Forordningen er tillagt, men påstår de ikke får det, og derfor et tvunget til at Betle. Ønsker indberetning fra samtlige Provster, Herredsfogeder m v i Stiftet, om hvordan det står til med Fattigvæsenet i enhvers område, herunder hvem der ikke har overholdt sine forpligtelser o s v. 19 Juli 1733. 

1620
Fra Holck og Ocksen, Århus. [Se forrige]. Eftersom de har fundet fornøden, at afgive ordre til samtlige Provster og Herredsfogeder i Stiftet, ang de fattiges væsen, vil de ikke undlade, at tilsende Amtmanden en genpart. 19 Juli 1733.

1621
Fra Holck, Århus. Da han har fået kundskab til, at Kongen snarest kan ventes her til Landet, og  opholde sig en tid på Rosenholm, men ved afrejsen vil spise til Middag i Århus, og derefter om aftenen til Skanderborg, vil han ikke undlade, at give Amtmanden underretning om samme. Der er rekvireret en snes Senge til Rosenholm, hvorfor man ikke i Skanderborg kan forvente sådanne fra Århus, men i givet fald må henvende sig til Horsens og andre steder. 4 September 1733.

1622
Fra Holck, Århus. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens skrivelse, og medsender en ordre til Magistraten i Horsens ang anskaffelse af Senge, i forbindelse med Kongens besøg. Randers skal levere samme til Rosenholm. 5 September 1733.

1623
Fra Holck, Århus. Henviser til klagen til Kongen, fra Feldtberedernes i Horsens, ang den skade de lider i deres næring, af Feldtberederne på landet og omløbende Skind opkøbere, hvortil Holck skal afgive sin erklæring. Han har undersøgt sagen i Horsens, hvoraf fremgår at de klagende hører under Amtmandens jurisdict. Pålægger denne, at sørge for dette misbrug ophører, og vedlægger kopi af en ordre, om Landprangs afskaffelse. 2 Oktobet 1733.

1624
Fra Holck, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvori samtidig fulgte memorial fra Møllerne i Boel, Aldrup, Pinds, Edslev, Tarskov og Harlev, over Ingerslev Mølles ejer Henrich Feilberg, ang optagelsen af nogle Stiborde ved Solbjerg Sø. Har undersøgt sagen, og mener ikke Feilberg har uret i sin påstand, da det ikke er erkendt hvad rettighed Møllerne eller deres formænd har haft. 9 Oktober 1733.

1625
Fra Holck, Århus. [Se tidligere]. Sender en - ikke vedlagt - kopi til Amtmanden ang Landprang, i forbindelse med den klage Feldtberederne i Horsens har indgivet til Kongen. 3 November 1733.

1626
Fra Foss, på Holcks vegne, Århus. Sender en hilsen på dennes vegne, og skriver, at Anna Knudsdatter i Stilling, på Etatsrådens anbefaling, er tildelt en portion i Randers Hospital, hvorfor hun skal transporteres der til, idet Forstanderen der er beordret til at modtage hende. 23 December 1733.

1627
Fra Ocksen, Århus. Opgørelse over hvad der efter Forordningen af 18 Marts og 31 December 1732, af de Kongelige Kirker i Skanderborg Amt, skal svares til Københavns Universitet. 16 Maj 1733.

1628
Fra Holck, Århus. Henviser til en del Århus Købmænds besværing, over den store Landprang, hvorunder en del udlændinge, og andre rejser rundt og sælger forskellige slags varer, således man i Købstæderne lider skade. Byfogderne, Herredsfogderne og andre, skal alvorligt pålægges deres embeds pligt, at sørge for sådant ikke sker. 18 Juli 1733.

1629
Fra Magistraten i Horsens. Efter Stiftamtmandens ordre, har de haft Feldtberederne sammenkaldt, og læst de tre posters indhold, hvortil de svarede, at de bl a ikke havde hørt ordren om Landprang oplæse, o s v. Angav at de vidste, at følgende bor på landet og udfører Feldtbereder håndværk, nemlig: Odder på Rodsenseje Nicolaj N, Poul Rasmussen i Ry, Jørgen Clausen From, Vinding i Skovrider Huset, Morten Jørgensen, Grædstrup under Mattrup, Christen Jensen Bagger i Tørring Bro under Stovgård. 24 September 1733.

1630
Fra Holck, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte klage fra Møllerne i Boel, Aldrup, Pinds, Edslev, Tarskov og Harlev over Mølleren i Ingerslev Henrich Feilberg, ang nogle Stibordes optagelse ved Solbjerg Sø. 9 Oktober 1733.

1631
Fra Gundorph. Ekstrakt fra Holck ang Kapitels taksten, Rug 1 rdr 1 mk, Byg 5 mk Havre 3 mk Boghvedegryn 2 rdr 2 mk Smør 13 rdr alt pr td. 28 Januar 1733.
4 bilag om samme, oplæst på Tingene.

Omslag:

Sø Etats General Commiss. Breve.

1632
Fra Danneskjold Samsøe, Benzon, Sø Etaten. [Se tidligere]. Henviser til modtagne brev fra Amtmanden, ang den til Bremerholm, efter Højesterets dom i Jern, dømte Rasmus Jørgensen. Denne vil blive modtaget, når han sammen med Dommen er ankommet. Nævner også Herredsfogeden i Hads Herred, Friderich Holmers gæld 202 rdr 12 mk fra 1727, ved Orlogsskibet Venden i forbindelse med sit Skibsskriver regnskab. Han har tidligere lovet, at stille Caution, men søger nu om Kongens eftergivelse. Henviser til afsagt Dom ved Under-Admiralitetz Retten af 9 Maj 1732, hvorefter han skal betale eller stille Caution, i modsat fald skal foretages udpantning. 21 April 1733.

1633
Fra Sø Etaten, København. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens skrivelse, og kvitterer for modtagelse af Fangen Rasmus Jørgensen, der er dømt til arbejde i Bremerholm i Jern. Takker ligeledes for Amtmandens redegørelse om Herredsfogeden Friderich Holmers tilstand, som formodes, at være så slet, at han ikke kan betale det til Kongen skyldige 202 rdr 12 sk, hvorfor Amtmanden må foretage det videre fornødne. 9 Maj 1733.

1634
Fra Sø Etaten, København. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse, sammen med Under Adminiralitets Dom, med påtegning om udlæg for 25 rdr 8 sk efter vurdering hos Herredsfogeden Friderich Holmer, [Hads Herred], hvilket udlæg indtil videre bliver stående, eftersom man fornemmer, at Søren Nielsen Skrek? i Odder har caveret for dette. Takker Amtmanden for hans hafte umage. 2 Juni 1733.

Omslag:

Land Etatens Gen Commiss Breve.

1635
Fra Land Etats General Commiss, København. Henviser til Kongens bestemmelse af 11 d m, ang Lægdsmændene i Rytter distrikterne, som til Dragon Heste, har Sadler med Pistolhylster, Chaberaqver og Ridetømmer m m i forvaring, dette skal, iflg udgivne Plakater, i Amtmanden overværelse, sælges ved offentlig Auktion. 30 Maj 1733.

Omslag:

Forskellige breve og dokumenter:

1636
Tingsvidne:
Johannes Snell af Høver, Birkedommer og Lorents Frobøse, Skriver. [10 sider]. 5 Marts 1733. I Retten Peder Sørensen, Skanderborg Ladegård på Regimentskriver Moldrups vegne, i en sag ang Carl Skræder af Kalbygårds klammeri med Niels Christensen, i Niels Jensens Hus i Flendsted, hvilken sag blev oplæst. Sagen opstået på grund af en klage fra Karen Nielsdatter, til huse i Kalbygård, over de slag Skræderen har givet hendes mand Niels Christensen. Flere navne bl a Ole Pedersen af Kalbygård, Ole Laursen, Låsby, den sidste kørte med Præsten hr Otte Sommer i Sjelle, da denne var fordret til at berette Niels Christensen, hvor de da hørte Præsten spørge denne, om han havde nogen at klage over, som skulle være skyld i hans svaghed, hvortil denne svarede, at han ikke vidste andre en Carl Skrædder. Torsdag 5 Marts 1733.

1637
Tingsvidne:
Johs Snell, Birkedommer, Høver, Lorentz Frobøse, Skriver. [4 sider]. 8 Oktober 1733. På Moldrups vegne Jens Lassen, Skanderborg Ladegård, som fremstillede 2 kaldsmænd Peder Christensen, Virring og Christoffer Fridrichsen, Gram. Indstævnet samtlige Svejstrup Bymænd, ang usædvanlig pløjning og såning, som de har foretaget i Kirkedals Bakker og Kirkedal nedenfor Sønderskov, Biedstrupgårds beboere til hindring og skade. Torsdag 8 Oktober 1733.

1638
Fra Saxild, Kattrup - til Gundorph. Takker for den modtagne specifikation, over de Byer og Bønder der sorterer under Overby Skole, og deres Hartkorn. Da tiden nu er inde til, at leveringen af Tørv og foder skal ske, beder han Gundorph lade den nærværende Parykmager, få  Amtmandens memorial i sagen med retur. 23 November 1733.

1639
Fra Mathias Venche, Skanderborg Ladegård. Eftersom der endnu ikke er sket nogen afgørelse om afståelsen af hans Hus til Kongen, og han derfor ikke ved, om han kan sælge eller pantsætte dette, for at tilfredsstille Johan Rasmussen i Høver for de 40 rdr han har tilgode, og nu vil have, eller Caution for samme. Håber på Amtmandens hjælp, så han undgår Proces. 23 April 1733.

1640
Fra Müller, Grumstrup Skole. Peder Jacobsen har sagt til ham, at Gundorph vil vide hvordan det går med hans [Müllers] Kones Stolestade i Vedslet Kirke. Da er det i sandhed vitterligt, at hun slet ikke har et sådant endnu, uanset det er over 2 år siden han indgav ansøgning til Frue Conference Rådinde Grabow. 9 Oktober 1733.
Påtegning af samme: Hvad Peder Jacobsens stolestade ang, da har Müller intet på ham at klage over, og vil heller ikke kræve Stolen, så hans Kone skal derfor ikke komme i denne imod Peder Jacobsens vilie. Müller.

1641
Fra Niels Friis Müller, Svejstrup - til Gundorph. Henviser til Amtmandens befaling, at hans karl Mads Povelsen, skulle møde på Slottet førstkommende lørdag morgen, i forbindelse med en anklage om, at denne skulle have skadet en Dreng, hvilket også blev lovet. Men da samme Karl nu skal foretage en rejse til Holstebro, sammen med Müllers Svoger som har været her til en Auction, og nu ikke vil blive længere end til i eftermiddag, bedes Gundorph sørge for udsættelse til førstkommende mandag. Mener iøvrigt Karlen er uskyldig, men kun handlet som en tro tjener i Husbondens interesse. 9 Juli 1733.

1642
Fra Søren Poulsen, Toustrup. Han og Svogeren Jens Rasmussen, har indgået en Contract, efter hvilken brevskriveren skulle nyde 6 fag i et Selv Ejer Huus, og føde og klæde hans gamle Farbroder hans livstid, hvilket også er overholdt. Men nu tager Svogeren huset fra ham med magt. Som arving, har han bedt Regimentskriveren sørge for afholdelse af skifte mellem parterne, men dette er ikke sket. Beder Amtmanden enten pålægge Jens Rasmussen, at overholde Contracten, eller Regimentskriveren, at sørge for afholdelse af Skifte. 22 Juli 1733.

1643
Fra Skoleholderen Niels Jørgensen Thorrup, Sønder Vissing Skole. Klager over Lægdsmændene, da de ikke efter Amtmandens ordre, vil være ham behjælpelig med udpantning, mod dem der ikke efterkommer den Kongelige Instruks, enten at give ham penge, eller udføre arbejde for 1 mk, Fourage, Ildebrændsel og Kørsel o s v. Klager ligeledes over Lægdsmændenes  manglende angivelser af Mandtal, idet de undskylder sig med, at de ikke kender ungdommens antal og deres alder, klageren kalder det en dårlig undskyldning, og mener det kun skyldes deres uvilje mod, at være Bønderne imod. Beder Amtmanden om hjælp. 22 April 1733.

1644
Fra Frue Grabow, Urup. Fremsender i Croner Tohundrede Rixdaler, som med logie udgør i Courant 206 rdr samt i Courant 454 rdr i alt 660 rdr, hvorimod hun forventer sin, til Gehejmeråd Reventlaus fremsendte Revers retur, med Amtmandens påtegning. 16 Marts 1733.

1645
Fra Jacob Eriksen, Pottemager, Stilling. Gårdmændene Peder Pedersen og Niels Pedersen i Stilling, har den 4 April 1729 tilfæstet ham et Selvejer Hus, som han efter Fæstebrevets betingelser, i sin og Konens livstid, foruden andet, skal nyde og beholde 2 Blokker bag ved Smedien, gående i syd og nord, hvori kan såes omtrent 2 skp Korn, mod årlig betaling af 14 mk Danske til Husleje og holder huset vedlige. Han må nu med "Wæmodighed" fornemme, hvorledes de vil fragå aftalen, uanset Fæstebrevet er skrevet på Stemplet papir m v, idet de nu har taget de 2 Blokker fra ham, og desuden fremkommer med hårde trusler hvis han ikke holdt sig derfra. Beder om Amtmandens hjælp. 21 August 1733.
Amtmandens påtegning: Regimentskriver Moldrup skal pålægge Peder Pedersen og Niels Pedersen, at de holder sig Fæstebrevet efterrettelig, og tilfredsstiller klageren, såfremt de vil undgå afstraffelse. Skanderborg Slot 21 August 1733. [Altså en meget hurtig sagsbehandling]

1646
Fra Moldrup, Ladegården - til Gundorph. Uanset den omtalte anvisning er expederet, og Provsternes, samt Præsternes solarium for Kirkeregnskaberne exciperet, ses der ikke noget om dette i Krigsjordebogen. Nævner, at tre af Assessor Gluds Bønder i Ørridslev, har overfalden en Peder Hjuler i Ørskov, således der skal være Retssag om samme, hvilket Moldrup nærmere vil undersøge, nævner også Mules navn. 10 December 1733.

1647
Fra Worsøe, Røgen Præstegård - til Gundorph. Skriver om den visse og uvisse gælds inddrivelse, efter skiftet efter hans Sal forældre, som han ikke tvivler på, af Amtmanden bliver varetaget på bedste måde. Regner ikke med en samling kan ventes med det første, afventer hr Ulsøe og andres erklæring. Erindrer om sin forrige henvendelse af 4 Maj 1733, og håber på en snarlig afgørelse, thi jo længere den forhales, des større bliver hans Broders debet. 12 Januar 1733. [Første årstal må være 1732?]

1648
Fra Sognepræsten O. Lihme, Hammel, Voldby og Sall. Skriver at han uskyldig er kommet i strid med et Skarnagtig Menneske Mickel Anbæk, som ved sagens begyndelse boede i det Schanderborgske Distrikt, men nu er løsgænger, hvorved Præsten har søgt dom over ham, jvnf udskrift fra Schanderborg Birketing af Torsdag 3 December, hvoraf Amtmanden kan se, at Lihme i stor frygt må sidde og grue for overfaldende ulykke fra det skarns menneske, så han på egen bekostning måtte betale for dennes Fængsling og andre omkostninger. 6 December 1733.
Påtegning: Udskrift af sagen, hvoraf fremgår, at Mikkel [Andersen] Anbæk, den 13 August i Præstens hus, har optrådt voldelig mod denne, idømmes derfor 3de førgetiuge lod sølv, og for håndgreb han har forøvet mod Præsten 3de sex lod sølv. Bøder for i alt 258 lod sølv. Anbæks hustru Ingeborg Pedersdatter er også indblandet.

1649
Fra Moldrup, Ladegården. Henviser til en klage fra Rytterbonden Niels Olufsen, Hørning, efter hvilken Markmandens Dreng Rasmus Detlefsen fra Fregerslev, er indkaldt. Eftersom han fortjener straf, bedes Portneren i morgen indsætte ham i Hullet, hvorefter Moldrup vil tale nærmere med Amtmanden. 24 Juni 1733.

1650
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til modtagne skrivelse, ang Vejenes og Broernes udførelse, dette skal næst Guds hjælp ske, således der ikke bliver grundlag for noget klagemål, såvidt det drejer sig om hans distrikt. 9 September 1733.

1651
Fra Glud, Kattrup [Assessor]. Fik for tre timer siden en skrivelse fra Amtmandens Fuldmægtig, Mons Gundorph. Fremgår heraf, at Amtmanden har ønsket, at en bestemt person skal indfinde sig hos ham. Fremgår ikke nærmere hvem det er, men Glud vil i alle måder cavere for, at denne er Ærlig og Ædruelig, der kan skrive og regne. Nævnes også Mons Mule. 4 April 1733.

1652
Fra Schelde, Søbygård - til Gundorph. Husker at han har lovet, at give Gundorph underretning om hvad svar, der er kommet ang delinqvent forordningen. Derefter angivelse om de skete ændringer, det første om bekostningen på den før forordningens dato, ved alle retters pådømte etc. 10 Juli 1733.

1653
Fra J H Snell, Høver [Birkedommmer]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at hvad assistance han kan give Moldrup, med arrestationen af Peder Knudsen i Flendsted, skal efter hans pligt intet mangle. Ang den Justificerede kvinde, som er født i Framlev Herred, hendes forseelse er sket i samme hans distrikt, hvor hun er dømt. Nu har han sandt for Gud aldrig hørt eller vidst, andre skulle udmelde mænd til, at stå kreds, uden Rettens Betjente, og da kunne han heller ikke udmelde nogen uden[for] distriktet, en anden Herredsfoged kunne heller ikke. Ang Amtmandens skrivelse, at denne ikke skulle kende sagen mellem Jens Christensen i Elling og Just Høvinghof på Nygård, er for det første henvist til Sessionen, som forordningen befaler. 23 August 1733.

1654
Fra Kreutz, Kolding. Henviser til modtagne skrivelse, ang en klage af 6 Februar, fra Bonden Jørgen Nielsen af Amtmandens distrikt, og svarer at en Curaser Henig? Ehlsen? af hans Compagni, i November måned er deserteret, og så i Skanderborg Amt den 29 Januar, hvor han skal have opholdt sig, her igen ved en Bonde J N er blevet indbragt. Derefter flere punkter om samme. 29 Marts 1733.

1655
Fra Fædder, Horsens. Henviser til Amtmandens skrivelse, og svarer, at formedelst han altid i dette år har været fraværende, og ikke 2 dage i træk har været hjemme, men i sine forretninger været udrejst, har han ikke kunnet afse den fornødne tid til de Worsøeske affærer efter Sal Søren Lausen. Han håber efter denne måneds Landsting og vedhængende Commissioner, i ugen derefter at hjemkomme, hvorefter der skal blive forfattet et formelig Regnskab over samme. 20 Februar? 1733.

1656
Fra Peter Voetmann, Ørskov. Henvender sig til Amtmanden, og beder om dennes hjælp, bl a af hensyn til sine 7 små uopfødte Børn. Amtmanden bedes påtegne en erindrings resolution på det medfølgende Tingsvidne, til vedkommende Bønder i Vor Herred, så de ikke fratager ham den ringe del Korn af Herredet, som hans formænd tidligere har modtaget. Siden han i 1725 overtog det fattige Skriver Embede, har han med høflige anmodninger forsøgt, at forbedre sin stilling, men intet har hjulpet. I samme tid er der fra Herredet afgået alt Ryttergodset og 9 Kirke Sogne, som er henlagt til Skanderborg Birk, ligesom han har mistet en udvisning af Brænde, alt til hans skade. 8 September 1733. 

1657
Fra Sognepræsten Ulsøe, Skade [Klovborg] - til Gundorph. Han er ked af, at denne ikke kunne overvære det sidste møde hos Mad Brøchners, især fordi han havde noget mere at tale med ham om. Nævner at det stadig er uafgjort med værgemålets regnskab. Dog blev det endelig aftalt mellem ham og Vorsøe, at Ulsøes myndling fra dato nyder kosten og lærdom for 3 mk ugentlig, selv om det ikke var ulejligheden værd for en halv mk penges skyld. Nævner også den anden myndling, som han ikke ville tale med Amtmanden om. Efter samtale med Worsøe, håber han på snarlig underretning om Holger i Norge. Omtaler en korrespondance på Norge ang Sal Oberst von Scharfenbergs arvinger. 23 Juli 1733.

1658
Fra I von Jessen, Koldinghus. Han har haft Laurs Brolægger hos sig flere gange, som er den eneste der er i Byen, men det har ikke været muligt, at overtale denne til, at tage til Skanderborg. I øvrigt har han og folkene så meget at gøre, så de i denne Sommer ikke kan overkomme mere. 23 Marts 1733.

1659
Fra C Holm, København. Fremsender hermed den Dom [ikke vedlagt] der ved Højesteret, er afsagt over fangerne Keld Christensen og Rasmus Jørgensen, hvilken Amtmanden bedes lade foranstalte videre. 21 Marts 1733.

1660
Fra J Wicher, Hylke Præstegård. Henviser til Oberst Stürups missive, hvori han godkender, at Soldaten Anders Pedersen må træde i ægteskab med Husmanden i Udstrup Søren Hjulmands Datter, som han lang tid før indkaldelsen, med forældrenes samtykke, var forlovet med. Beder om Amtmandens godkendelse af Trolovelsen, ikke mindst fordi Kvinden nu er frugtsommelig, og forældrene der er af den bedste slags Kristne i menigheden, med idelig gråd og bøn, beder Præsten om Trolovelsen. 15 September 1733.

1661
Fra Thygesen, Mattrup. Efter Amtmandens skrivelse, har han formået Sognepræsten ved stedet Hr Heronimus Ulsøe, at tage den omtalte karl af Godset, som skal tjene Jens Andersen i Troelstrup, til Alterets Sacramente. Hvorledes Amtmanden har fået underretning om Karlens undvigelse fra Mattrup til Rytterbonden Jens Andersen, ved Thygesen ikke. Gør opmærksom på, at det er denne ulovlige undvigelse, og ikke Thygesen, der har hindret Karlens Altergang. Det er et Spørgsmål om ikke Karlen til næste Påske bør indfinde sig på Mattrup, eller han til Michaely, uden Pas, skal afskediges fra Ryttergodset og derefter til Mattrup. Talte ved sidste Snapsting i Viborg med Amtmanden om Pas, til en reduceret Dragon Steffen Sørensen, opholdende sig på Ryttergodset i Hørup, der med Thygesen havde aftalt fæste på en gård i Føvling. Steffen Sørensen har senere solgt Besætningen, fortæret Kornet og nu frasagt sig fæstet. 30 Marts 1733.

1662
Fra Lindberg, Rentekammeret - til Regimentskriveren. Mener ikke det må være denne ubekendt, at Laurids Eschildsen fra 31 December har haft Familie og Folkeskatten i forpagtning i det Skanderborgske Rytterdistrikt, mod en årlig afgift på 250 rdr Croner eller Courant med 12 Procento Lage, og derforuden 1/4 Procento kørselspenge. Nævner derefter flere forandringer der er sket, bl a iflg forordningen af 19 Oktober 1732 m. v. flere punkter om samme. 23 December 1732.

1663
Fra J H Snell, Høver - til Gundorph. Henviser til modtagne skrivelse. Hvis Gundorph synes det, var det vel bedst, at Regimentskriveren blev beordret til, at foretage en ligning over hele distriktet. Havde ventet Gundorph i de mange Helligdage. Hans Kone har været meget svag, men begynder nu igen, at sidde lidt op. Ønsker et fornøjelig Nytår. 4 Januar 1733.

1664
Fra Jens Olesen Saxild, Kattrup. Eftersom det har behaget Amtmanden, at konstituere ham til den Kongelige Skole i Kattrup, vil han gerne udtrykke sin ydmygste taksigelse. Da han indfandt sig for, at antage Skolen og dens tilhørende, påstod Monsr Knabe, at den største del af den fourage, som Bønderne til den forestående Vinter skulle levere, tilhørte ham. Håber Amtmanden vil hjælpe, så det ikke er Saxild der skal arbejde og Knabe modtage lønnen. 29 Oktober 1733.

1665
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til modtagne, hvoraf han fornemmer Amtmandens befaling om, at han skal hjælpe Commissærerne med Land Militcens indretning, som nok skal blive efterkommet. 18 Marts 1733.

1666
Fra Jørgen Pedersen Østergård, Svejstrup. Har tidligere henvendt sig, men endnu intet hørt ang den Desertør, han har oppebragt til Officererne, og håber ikke Amtmanden vil tage det fortrydeligt op, at han nu vil fremlægge det for Commiss. Forklarer at han ikke var klar over det var en Desertør han havde antaget, idet denne påstod, at have lovlig Pas fra General Major Lyttischaus Regiment, i en by ved Randers kaldet Tebbestrup. Da brevskriveren endelig ville se Passet, rømte personen, og tog da nogle af de andre tjeneres Tøj og penge med sig. Fandt senere Karlen i Fredericia hvor han fik ham arresteret. 28 September 1733.

1667
Fra C Seidelin, Skanderborg. Opgørelse over Gram Byes restance Ao 1731 - 32 og 33 af Eeg [Æg], Brød og Ost.

1731:
Peder Rasmussen, Anders Mikkelsen og Rasmus Mikkelsen rester Ost. Anders Christensen, Jens Jensen, Jens Mikkelsen, Mikkel Jensen, Rasmus Rasmussen, Søren Rasmussen og Niels Rasmussen rester både Eeg, Brød og Ost.

1732:
Anders Mikkelsen, Rasmus Mikkelsen og Jørgen Rasmussen rester Ost, ligeså Jens Mikkelsen, Mikkel Jensen Niels Rasmussen Peder Rasmussen, Anders Christensen og Jens Nielsen rester Eeg, Brød og Ost.

1733:
Jørgen Rasmussen, Mikkel Eriksen, Søren Pedersen den Eldre, Rasmus Mikkelsen, Jens Jensen, Rasmus Rasmussen og Jens Hansen rester Ost, så og Anders Mikkelsen, Niels Pedersen, Peder Rasmussen, Anders Christensen, Jens Mikkelsen, Mikkel Jensen, Søren Rasmussen, Niels Rasmussen og Jens Nielsen rester Eeg Brød og Ost.
Om nogen skulle mene at have betalt, da at indfinde dem der om at gøre forklaring til hvem betalingerne er sket, da det efter rigtigheds befindende, kan blive afskrevet. 28 Juli 1733.

1668
Fra C. Seidelin, Skanderborg. Opgørelse over Stilling Sogn og Byes restance af Eeg [Æg] Brød og Ost

1731:

Sl Rasmus Pedersens Enke, rester Ost

Jens Moldbo, Ost

Jens Jensen, ligeledes

Terkel Mikkelsen, Ost

Niels Jensen, Ost

Søren Poulsen, Ost

Mikkel Pedersen, Ost

Peder Pedersen, Ost

Niels Pedersen, Eeg, Brød og Ost.

1732:

Jens Laursen, Ost

Søren Poulsen, Ost

Mikkel Pedersen, Ost

Terkil Mikkelsen, Ost

Jens Jensen, Ost

Niels Jensen, Ost

Jens Molboe, Eeg, Brød og Ost.

For 1733 resterer samtlige i Byen deres Ost.

28 Juli 1733.

1669
Fra A Schierenbeck Stensballegård og P. Benszon, Væhr Præstegård. Forpagtningskontrakt efter hvilken Andreas Schierenbech, Fuldmægtig på Stensballegård, har forpagtet Skanderborg og Åkier Amters Familie og Folkeskat for en årlig afgift på 1770 Rdr Courant i årene 1734 - 35 og 36. Cautionist for samme Kontrakts betingelsers overholdelse, Peder Benzon Sognepræst til Væhr og Nebel Menigheder. 20 November 1733. Att af Amtmanden.

1670
Fra Rasmus Sørensen og Hans Jensen, Tebstrup. Attest fra dem om hvorledes Jens Bendsen, rendte til Mikkel Madsen og, før han vidste noget deraf, slog ham ind af Smedie døren, og siden fulgte ham ind i Smedien og begik mange utilbørligheder, hvor der dog heldigvis var nogle af Bymændene tilstede. Mikkel Madsen fik dog nogle slag i Ansigtet, så Blodet flød både på Ansigtet og i det ene Øje, truede desuden med at ville mødes med ham i Marken. 9 August 1733.

1671

Fra I von Jessen, Koldinghus. Henviser til Amtmandens skrivelse. Den omskrevne Anders Davidsen er en Krøbbel og forstår ganske og aldeles ikke Brolægger arbejde, uden at han til nød kan flække noget for småfolk her og der, og således ikke er habil til Kongens arbejde. 30 Marts 1733.

1672
Fra Jens Pedersen, Emborg Kloster. Klager over en Mand af Emborg Kloster Rasmus Jespersen, idet denne skammeligt har overfaldet hans hustru, ikke alene med slemme skieldsord uden ald årsag og føje, men endog med hug og slag, så hun var både sort og blå på hendes legeme, som tvende vederhæftige Mænd haver synet og set, nemlig Rasmus Thomasen og Chresten Jensen i Boes, desuden er der mange som hørte og så overfaldet og kan vidne. Håber på Amtmandens hjælp, idet han tidligere har været hos Moldrup om sagen, men ingen undsætning fået. 27 Juni 1733.

1673
Fra Sognepræsten J Wicher, Hylke. Uanset hvor nødig han vil fremkomme med noget klagemål, er han dog nødsaget til, at indgive en klage over Christen Rasmussen af Hylkegård, idet han fører så forargeligt et levned, med drukkenskab og uforligelighed i ægteskabet, som enhver, om man ellers vil blive ved sandhed, ved alt for meget at sige om. I aftes d 29 September efter kl 9 kom hans kone løbende ind i gården i sin bare Opled, med revet hår ned om skuldrene, og havde to små umyndige børn med sig, så nøgne som hun havde taget dem ud af Sengen, klagende over, at hendes mand havde fordrevet gårdsdagen med drikkeri sammen med en Broder. Da han endelig var kommet i Seng, var hun af frygt for sit diende Barn gået ind i et kammer, hvor manden senere indfandt sig, låste døren og overfaldt hende med mange forbandelser, trusler om en ulykke og overflødig pryglen, indtil Tjenestekarlen endelig hørte hendes og Børnenes skrig og kom hende til hjælp, hvorefter hun kom til Præstens gård. Nævner i klagen, at Christen Rasmussen har en karl på over 22 år, som aldrig har været til Herrens Bord, og uanset han heller ikke kan et Guds ord, heller ikke kan få lejlighed til undervisning i samme. Skriver desuden om sine tilbud om undervisning, hvor en knægt Mads kun var i Skolen 4 gange i den forgangne Vinter. 3 September 1733.

1674
Fra Sognepræsten J Wicher, Hylke Præstegård - til Gundorph. [Se forrige].  Henviser til en seddel [om Christen Rasmussens drukkenskab] der bekræfter, at Amtmandens ordre er efterlevet. Mener at det onde menneske bør straffes, hvis det ikke skal blive værre. Alle ved at han også handlede Tyranisk mod sin forrige Kone, der var Per Pallesens datter af Skanderborg, at han lever i svinagtig drukkenskab, ja at Etatsrådens indkaldelse af de 2 mænd i går, frugtede så meget, at Kone og Børn måtte ud af huset og søge tilflugt hos Mads Nielsen i Hylke. Præsten ved ikke hvad Konens skyld er. Foreslår at Mads Nielsens Hustru indkaldes, og foruden de nuværende, de andre tjenestefolk som før har været i gården, Jens Sørensen tjener hos Søren Vinter i Udstrup, Mette Rasmusdatter sammesteds, Envold Pedersen hos Søren Ganterup og flere, selv om forrige tider ikke har været slet så onde. 5 September 1733.

1675
Fra Tilsted?, Skade Henviser til modtagne skrivelse, og bekræfter, at Morten Jørgensen i Grædstrup, efter Amtmandens ordre, har fået forbud mod, at bruge sit Feldbereder håndværk, overholder han ikke dette, skal Amtmanden få underretning om samme. 27 Oktober 1733.

1576
Fra Niels Rasmussen, Yding Klager over at han den 10 September blev overfaldet af 2 Karle, som kaldes Natmandens folk af Otting?, og det var begge Knud Hansens sønner af Otting?. Overfaldet skete da han ville ride fra Marked, i øvrigt havde han slet ikke handlet med dem. En klage til Amtmanden regnede de for intet, da han hverken var deres Gud eller øvrighed. Overfaldet kan bevidnes af Jørgen Dyr af Tulstrup, samt Søren Christensen og Rasmus Jensen begge af Yding. Ingen dato 1733?

1677
Fra Buchwald, Galten. Fortegnelse over dem der i Sessionen, sluttet den 27 Juni 1733, er indsat til Fængsel i Hullet:

Ejer:

Niels Jacobsen og Jens Møller hwer 6 dag

[Niels Pedersen overstreget] Anders Jørgensen 8 d

Christen Jensen 4 d

Peder Jespersen 4 d

Jens Andersen 3 d

Peder Juel 2 d - 8 d

Thomas Mikkelsen Smed 4 d

Hans Munch 4 d

Rasmus Jensen 4 d

Såbye:

Niels Knudsen 2 d

Voerladegård:

Rasmus Nielsen 2 d

Herskind:

Søren Rasmussen 14 d - rester 10 dage

rester 10 dage

Veng:

Jens Sørensen Sort 4 d

Rasmus Jensen 4 d

Hårbye:

Unge Niels Rasmussen 8 d

Rasmus Knudsen 8 d

Niels Jespersen 6 d

Christen Christensen 8 d

Stefen Larsen 4 d

Laurids Justsen 4 d

Olle Bendtsen Dreier 8 d

Svejstrup:

Niels Jespersen skal betale 2 rdr eller sidde på Vand og Brød i 6 d

Velling:

Christen Troelsen 3 d

Rasmus Christensen 4 d

Mads Andersen Huusmand 2 d eller betale 2 mk

Hans Rasmussen ligeså 2 mk eller 2 dages fengsel.

Ulstrup:

Thomas Andersen 8 d

Addit:

Jens Rasmussen og Jens Frandsen hver at arbejde i Jern i Fredericia 6 uger

Mikkel Frandsen 4 uger

Niels Knudsen i Hullet 4 d

Lars Pedersen at arbejde i Jern Fredericia 3 uger

Rasmus Pedersen og Søren Andersen at betale 4 rdr eller at sidde i Hullet 4 d

Christen Svendsen betale 2 rdr eller sidder i Hullet 4 d

Sønder Vissing:

Knud Rasmussen i Hullet 2 d eller betale derfor 4 mk

Salten:

Mads Nielsens Enkes Søn Søren Madsen straffes på Vand og Brød 8 d

Søren Nielsen Huusmand i 8 d

Nørre Vissing:

Christen Hansen 4 d

Jaungyde:

Jesper Nielsen 14 d eller at betale 4 rdr

Niels Jensen og Peder Rasmussen hver i 8 d eller betale 4 rdr.

Flendsted:

Rasmus Knudsen 6 d dersom han ikke betaler 1 rdr 4 mk.

28 Juni 1733.

1678
Fra Worsøe, Røgen Præstegård. Henviser til den kontrakt, der af Sal Jørgen Grabow og daværende Skifteforvalter og vedkommende formynder Bertel Fædder, Horsens, blev oprettet ved skiftet efter hans Sal Forældre Søren Laursen og Johanne Lauridsdatter på Vorsøe,  ang den visse og uvisse gælds indrivelse. Spørger om pengene er indgået til Amtmanden, eller hvis ikke, eftersom der er gået så lang tid, om denne vil rette henvendelse til Fædder om samme, at denne må udbetale de allerede indkomne penge. 12 Januar 1733.

1679
Fra Christian Sommer, Randers. Tilstår hermed at hans Sødskende Barn Lauritz Sørensen Wårsøe, efter anmodning, har leveret sin yngste Søster Johanne Marie Sørensdatter, i Sommers hus her i Randers, hvor han efter broderlig kærligheds pligt, uden nogen betaling eller vederlag, har antaget, og hende underholde, således hendes logement, kost, tæring, klæders renholdelse, Skolegang o s v, intet skal koste hende eller arvingerne i nogen måde. 7 Marts 1733.

1680
Fra Sognepræsten Worsøe, Røgen Præstegård - til Gundorph. Takker for dennes anbefaling til Amtmanden, ang Worsøes lille Søster Johanne Marie´s overførsel fra Fjellerup til Randers, i hendes Søskendebarn Christian Sommers Huus. Hun ankom fra hendes Søsters og Svogers hus, i en lejet Vogn til Worsøe den 5 Marts, og forsatte den 7 til Randers. Sommers skriftlige bevis på sit løfte er modtaget, og sendes samtidig til Gundorph. 9 Marts 1733.

1681
Fra Erik Nielsen Møller, Bredvads Mølle. Henvender sig, fordi det nu er 1/2 år siden Regimentskriver Gyberg lod foretage et lovligt syn over det Brøstfældige Mølleværk, samt de 2 Broer over åerne, for derefter, at søge det nødvendige før begge dele blev ganske øde. Uanset der over Broerne går en alfarvej fra Tyrsting Herred til Horsens, er der endnu ikke sket noget med disse. For Mølleværkets vedkommende, kan han umuligt ved egen hjælp bringe det i stand. Beder Amtmanden sørge for tilladelse til udvisning af det nødvendige Egetømmer m v. 4 Juli 1733.

1682
Fra Jens Rasmussen, Flendsted. Klager over, at det Jord der ligger til hans Gård er mindre end det naboen Mads Jensen har. Han har flere gange bedt både denne, og hans formand om vederlag for det  manglende, men som den enfoldige og fredelige mand han er, har han ladet sig spise af med snak. Men eftersom han har antaget den halve gård øde og uden besætning, og alligevel svarer samme afgift som naboen, beder Amtmanden hjælpe ham til sin ret, enten ved deling i Amtmandens overværelse, eller af Bymændene. 6 Maj 1733.

1683
Fra Urmager Hans Eriksen, Lillering. Eftersom Amtmanden har antaget ham til, for en årlig betaling af 5 rdr, at vedligeholde Urværket på Skanderborg Slot, så lover og tilstår han, at ville forestå dette på bedste måde med Smøring, Renovation og andet som tid efter andet behøves, så det altid skal have sin rette og ordentlige gang. De dele der mangler såsom 2 nye Hjul samt Perpendichlen, vil han anskaffe for en billig betaling. 16 Januar 1733.

1684
Fra Regimentskriver Moldrup, Ladegården. Fremsender [ikke vedlagt] en kopi af Kammer Coll anstalt ang Consumptions, Folke og Familieskatten i distriktet. Desuden til eftersyn inqvisitionsforretningen som er holdt i Venge Sogn efter Kromanden Mathias Nielsens ansøgning. Den fundne Brændevins hat og piber, to buttelier Brændevin, en Tin halvpotte og Blik Tragt, der noteres som leveret til Lægdsmanden i Veng, har Moldrup afhentet, men grundet det store mørke i aftes, blev det stående her på gården, om det skal flyttes må blive Amtmandens afgørelse. 20 Januar 1733.

1685
Fra C Poulsen, Linå [Sognepræsten]. Henvender sig til Amtmanden, ang Pas til Jens Christensens Søn i Dallerup, nu i sit tolvte år. Barnet har aldrig haft kræfter eller lyst til Bondearbejde, og forældrene har anvendt al flid for, at lade ham lære læsning, regning og skrivning, hvori han er så dygtig, at han har overgået næsten alle i Skolen. Drengen er nu tilbudt plads hos en Købmand i Ålborg Morten Jensen Reenberg, men denne forlanger, at Drengen skal medbringe sit Pas. Håber på Amtmandens velvilje. 12 Marts 1733.

1686
Fra Peder Marsvin, Trudsholm. Har ved sin hjemkomst modtaget Amtmandens skrivelse, hvori forsikres at Niels Ollesen, som har et hus i fæste på hans Gods, til forestående Michaely, uhindret må rejse til sit hus, når hans tjeneste lovlig er udstået. Først nu er han blevet klar over, at Capitain Laurberg, ved sidste Viborg omslag, ikke har betalt rente på den Kapital, Amtmanden på Marsvins caution, har lånt ham 238 rdr renter i 2 år i alt 261 rdr 4 mk 12 sk. 10 Marts 1733.
Notat: Indkom tillige med ovennævnte penge d 12 Marts, hvorimod Obligationen blev extraderet.

1687
Fra N. Langballe, Århus. Kvitterer for modtagelse af 400 rdr, som han i Viborg Snapsting har omsat til Courant. Efter Amtmandens ordre, har han derefter betalt til Løjtnant Woyda 100 rdr, de resterende medbringer hans Kone i en forseglet pung. 24 April 1733

1688
Fra Jacob Eriksen, Stilling. Som det er Amtmanden bekendt, er Stilling Bymænd utilfredse med den Ovn han brænder Kar i, som dog ellers er i den stand, at man uden fare kan bruge den, som de også selv har måttet indrømme for to mænd Mikkel Jensen og Rasmus Mortensen, så de nu er blevet forligte,  eftersom han ikke har andet, at ernære sig selv samt Kone og Børn ved, håber han Amtmanden vil godkende samme. Da han også har nogen gæld, kan han heller ikke fraflytte huset. 22 April 1733.

1689
Fra C Holm, København.[Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse af 12, som han forlængst burde have svaret på, undskylder sig med sin svaghed, der længe har holdt ham i sengen. Sagen imod fangerne Kield Christensen og Rasmus Jørgensen har været berammet til Højeste Ret, men eftersom der var mange andre sager, der efter Kongelig befaling nødvendigvis måtte foretages, er sidste blevet udsat, men bliver nu i det nye år sikkert pådømt. 28 Februar 1733.

1690
Fra Mathias Nielsen, Veng. Henviser til tidligere, ang afståelsen af sit Hus til Majestæten for 40 rdr, som han endnu ikke har fået nogen afgørelse på. Moldrup har ladet huset besigtige, hvilket giver ham håb om en afgørelse i sagen. Imidlertid er han bange, at for manden i Høver skal anlægge sag mod ham, ang 40 rdr som forrentes til denne. 29 April 1733.

1691
Fra Frederik Hansen, Vissing Præstegård. Henviser til den store livsfare og viderværdighed, han hver Helligdag må underkaste sig, når han skal til sit Annex Sogn Voerladegård, idet Vorvadsbro er i en meget slet tilstand. Beder Amtmanden sørge for, at Broen inden den tilstundende Vinter bliver sat i en sådan stand, at der ikke risikeres en ulykke for både ham, Sognefolkene, Heste og Vogn. 20 April 1733.

1692
Fra Jørgen Nielsen Østergård, Svejstrup. [Se tidligere]. Henvender sig til Amtmanden, ang en Karl som kaldte sig Hans Olesen, der havde ansøgt om tjeneste hos ham. På forespørgsel forklarede Karlen, at han havde sit Pas fra Tebstrup ved Randers, hvor han snarest ville lade det afhente, hvilket ikke kunne ske på grund af Vinteren. Da vejret igen blev bedre, blev han igen afkrævet Passet, men rømte i stedet for om natten, og medtog da en del klæder og penge fra de andre folk. Efter en grundig eftersøgning, blev Karlen endelig fundet i Fredericia, hvor han da erkendte, at være deserteret fra Oberst Kolk Reuters Kompagni, som ligger ved Kolding, hvortil han blev overleveret. Opgav da sit navn til Henning Olesøn, og ikke som først Hans Olesøn. Da der har været mange udgifter, håber han Amtmanden vil hjælpe ham med disse. 6 Februar 1733.

1693
Fra Mathias Nielsen, Veng. Henvender sig i anledning af, at hans Nabo Poul Rabbe, som er pensioneret af Kongen med en årlig pension på 18 rdr, gør ham stor skade, og bragt ham og Hustru med mange små Børn i vidtløftighed, idet denne sælger Tobak, og ikke alene selv holder Krohold, men også ophidser andre til det samme, og dermed ikke respekterer klagerens tilladelse til Krohold i Veng. Nævner at Husmand Jens Jensen sælger Brændevin. 13 Marts 1733.

1694
Fra Assessor Glud, Kattrup Præstegård. Omtaler en af sine tjenere Jens Hansen, som Amtmanden har ønsket at tale med, jo før jo hellere. Glud har ikke befundet denne som noget udyr, hverken med drik, liderlighed eller andet, i de 8 år han har været hos denne. Hans forældre, der er meget skikkelige Bønderfolk, bor også i Gluds Sogn. 9 April 1733.

1695
Tingsvidne:
Fra P Voetmann, Ørskov. Vor Nim Herred 11 November 1729. I Skrivers sted Hans Jacobsen, Hoved. For Retten fremstod Peter Voetmann af Ørskov, og fremlagde en skriftlig memorial fra Amtmand Reventlov. Sagen ang Skriver Korn, som har været gældende i hans formænds tid, hvorfor han anmoder om en anden Sættedommer i sit sted. 2 November 1729.

Dernæst fremstod Peder Voetmann med Vidnerne Peder Pedersen ca 80 år, Tvingstrup, Jens Andersen ca 60 år, Blelde, Niels Christophersen ca 60 år, af Kiørup og Anders Nielsen 64 år gl, af Vinten?. Peder Pedersen og Jens Andersen var ved deres gårde, i de tidligere Skrivere Niels Hansen og Christen Jensens tid, medens de 2 andre var det i Christen Jensen Lassens tid, hvorefter de vidner, at de dengang gav Skriver Korn, som har været sædvanlig skik og brug. 11 November 1729.

1696
Fra Peder Marsvin, Trudsholm. For nogle år siden er en Husmand Niels Ollufsøn, i Kastbjerg under hans Gods, udskrevet til Dragon, og inddelt i Lægd under det Skanderborgske Distrikt, men da der senere er sket reduction, finder han det ikke tjenligt, at denne skal tjene så langt fra sit Hus, som Hustruen stadig hensidder i, hvorfor det kan befrygtes, det efterhånden blive øde. Manden tjener en Enke Mette Pedersdatter i Pinds Mølle, hvorfra han skal være fritaget fra førstkommende Michaely, håber ikke Amtmanden vil hindre hans hjemrejse. 3 Februar 1733.

1697
Fortegnelse over de Bønder der i Skov Sessionen 1733, er dømt til straf i Arrest på Vand og Brød:

Skanderborg Amt:

Ousted Sogn, Riis:

Jens Henriksen 2 d

Eier:

Niels Jacobsen og Jens Møller 6 d

Christen Jensen 4 d

Peder Jespersen 4 d

Jens Andersen 3 d

Tommes Mikkelsen 4 d

Rasmus Jensen 4 d

Disse har udstået straffen strax efter Sessionens holdelse.

Anders Jørgensen 8 d

Peder Juel 8 d

hver af disse ligeså i 6 d Rester hver 2 dage.

Hans Munk 4 d

NB Peder Iversen findes i min opskrift for 2

Mens ei i Sessionsskriverens extracten ført, så een af delene må være forseet.

Biøstrup:

Niels Møller skal gå i den franske Kappe i 2 timer.

Yding Sogn - Såbye:

Niels Knudsen 2 d

har strax efter Sessionens holdelse udstået straffen.

Voerladegård:

Rasmus Nielsen 2 d

Bryrup Sogn - Velling:

Christen Troelsen 3 d

Rasmus Christensen 4 d

haver udståed straffen strax efter Sessionens holdelse.

Ulstrup:

Tommes Andersen 8 d

Vinding Sogn og Bye:

Niels Knudsen Hyrde 4 d

Sønder Vissing Sogn - Addit:

Rasmus Pedersen og Søren Andersen 4 d

Ligeså udstået sin straf.

Them Sogn - Salten:

Mads Nielsens Enkes Søn Søren Madsen 8 d

Søren Nielsen Huusmand 8 d

Venge Sogn - Nørre Vissing:

Christen Hansen 4 d

Veng:

Jens Sørensen Sort 4 d

Rasmus Jensen 4 d

Hårbye:

Ung Niels Rasmussen 8 d

Rasmus Knudsen 8 d

Niels Jespersen 6 d

Christen Christensen 8 d

Steffen Laursen 4 d

Lars Justsen 4 d

Olle Berentsen Dreier 8 d.

Låsbye Sogn - Flendsted:

Rasmus Knudsen 6 d

Strax efter Sessionens holdelse udståed denne straf.

Skivholme Sogn - Herskind:

Søren Rasmussen 14 d

Ligeså i 4 dage og rester 10 dage

Dover Sogn - Svejstrup:

Niels Jespersen

Mulcterit at betale 2 rdr eller i des mangel straf i 6 dage.

Ingen dato og underskrift. 1733.

1698
Fra Anne Lassen Sal Müller, Tyrrestrup. Henviser til den ulykkelige hændelse hun havde i foråret, med at arrestere en Bonde Hans Pedersen, som blev sigtet for, efter de sammen havde været til et Tiendegilde, at være Rasmus Grams banemand, da denne om natten, hastigt døde, beder i den forbindelse, om hjælp med de omkostninger, hun i den anledning blev påført, henviser til Forordningen af 26 September 1732, som tilsiger dem der er pligtig til, at lade sådanne arrestere og forfølge, at få omkostningerne erstattet af Amtet. 27 November 1733.

1699
Fra Povel Johansen, Ålborg Slot [Fuldmægtig?]. Henviser til Amtmandens skrivelse, og har i den anledning haft Kield Jensen Holm fra Svendstrup Brohus, til forhør, angående Anders Langballes frastjålne Hest.[Se næste]. 29 Oktober 1733.

1700
Fra Kield Jensen Holm, Svendstrup Brohus, Ålborg. Efter Amtmandens ordre, har han været indkaldt til Ålborg Slot, hvor man har forlangt, at han enten skulle tilstå eller fragå, at Anders Sørensen i Sorring, Skanderborg Amt, i sommer skulle have købt en 4 årig Sortebrun Hest med en lille feir? på Næsen, samt lang studset hale. Erklærer derefter, at han hverken kender Anders Sørensen, eller har solgt nogen Hest til denne, hvilket kan bevidnes med Ed. 29 Oktober 1733.

1701
Fra I Blanchenborg, Skanderborg. Da han ikke kan undvære sin Hest til Kongelig Majestæts tjeneste, eftersom Compagniet er så spredt, og Bonden derudover undslår sig for, at give ham kvarter, fordi avlen i dette år er ringe, må han altså ansøge de høje Herrer om, at anvise ham et bekvemt kvarter i distriktet, som formentlig bedst kunne ske hos Anders Langballe i Tønning Sogn.  28 Oktober 1733.

1702
Fra Jens Hansen, Ejer. Niels Rasmussen i Tåning har fået 3 Stude af ham til 34 Slette Daler, men endnu har det ikke været muligt at få betalingen. Beder derfor Amtmanden hjælpe sig til sin ret, enten så han får Studene igen, eller den aftalte betaling, så han ikke skal blive ganske ruineret og øde, efter den mishandling Niels Rasmussen har begået mod ham. 12 November 1733.
Amtmandens påtegning:
Lægdsmanden Niels Nielsen i Tåning, skal med 2 uvillige Mænd advare Niels Rasmussen, at han tilfredsstiller Jens Hansen i Ejer, for de penge han svigagtig har bekommet, hans svar på hvordan han vil ordne sagen, skal medtages af samme mænd. 18 Novb 1833
Svar:
Niels Rasmussen kan ikke betale, formedelst de mange rejser og bekostning han, efter Jens Hansens egen begæring, har gjort.

1703
Fra Søren Andersen, Grumstrup. Skriver at Niels Olufsen i Grumstrup, fredag aften befalede brevskriverens Søn Jens Sørensen, som stod i dennes tjeneste, at han skulle gå op til Søren Rasmussen ibm, efter noget Malt som denne havde tilgode. På vejen mødte han Mikkel Andersen af Grumstrup og Rasmus Stougård af Ustrup, som begge kom ud fra Las Mikkelsen i Grumstrup, hvor Mikkel Andersen greb Sønnen i Brystet, og ville slå denne til jorden. Da dette ikke lykkedes, havde samme en Vognkæp i hånden, og med den slog han Sønnen i hovedet, så han faldt ligesom død til jorden, hvorefter Rasmus Stougård i sine Støvler, stampede den liggende på Brystet, i ansigtet og maven, så de tilstedeværende, havde stort besvær med at få de to voldsmænd fra ham o s v. 8 Oktober 1733.
Amtmandens påtegning: Fremsendes til Moldrup til dennes udtalelse, om sagen er anmeldt m v. 7 Oktob 1733.

Og Moldrups gensvar:
For ca 14 dage siden, har Jens Sørensen været hos ham og angivet sagen, desuden var det kendeligt hvor han var blevet slået. Parterne blev indkaldt, men Moldrup fandt ikke det kunne være nogen farlighed, mener hans forsøg på forlig var lykkedes. 7 Oktober 1733.

1704
Fra N Schelde, Søbygård - til Gundorph. Efter en 14 dages rejse, fandt han ved sin hjemkomst et ikke nærmere ang Dokument, som returneres med underskrift. 2 September 1733.

1705
Fra B Fædder, Horsens - til Gundorph. Fra Gehejmeråd Gabel er han pålagt, at undersøge en ikke nærmere angivet sag. Svarer i den forbindelse, at Capitain Asmussen, som er ved Skanderborg, skal have giftet sig med en Præstedatter, og en tid lang skal have boet i Sjælland, siden hans Hustru for ungefær to år siden er død, og deres efterladenskaber af Svogeren hans sal Hustrues Broder, en Student her fra Landet skal have taget til sig. Hvilket let kan fåes nærmere kundskab om, hvis man finder den pågældende Compagni Bog, hvor efter såvel Kaptajnløjtn, børn og arvinger ventelig har afregning tilgode. Så vidt erindres, er det i Fruering den gode Sal Mand har gjort sit parti. 31 August 1733.

1706
Extract af Jordebogen over Landgilden, af fæste Jordene i Skanderborg. Noteres kun de nævnte navne og ikke stederne: Charlotte Hilchen, Hans og Heyn Justsønner, Johanne Kastis, Peder Pallesen, Karen Andersdatter, Hans Svendsen, Hans Gjæsing, Maren Karkis?, Peder Mand, Niels Knudsen, Maren Michel Pedersens, Mads Smed, Søren Thomasen, Niels Brøcher, Melskor Christensen, Thomas Ravn Gartner, Søren Jensen, af en liden Kål Hauge ved Roller Port, som hannem er bevilget Anno 1623 og ødelagt af de Svenske med en Skanse 1 1/2 sk, Johan Svendsen. Heder Ager Skov er delt i 25 større og 20 små lodder, af de større er Landgilden 1 skp Rug af de små 1 fierding kar Rug. Ingen dato og underskrift. 1733?

1707
Fra N Moldrup, Ladegård - til Gundorph. Omtaler en Jens Bendsen og dennes modstandere, i hvilken forbindelse han fremsender noget denne har bragt ham [ikke nærmere ang], mener forlig er bedst for dem begge, men lad ham ej derved lide noget, mener Bendsen er uden fare, som Gundorph bedst kan fornemme. 18 August 1733.

1708
Fra R Randlef, Skæringgård. [Skæring Munkegård] - til Gundorph. Omtaler en ikke navngiven fattig Kvinde, som kan tilkomme en erstatning for overgået overlast. 3 August 1733.

1709
Fra Fru L H L Grabow, Horsens. Henviser til en ikke vedlagt kopi, af Vedslet Mænds klage over  Grumstrup Mændene, at de ikke alene sætter deres Bæster i klagernes Enge, men endog lader Hæstedrengene, såvel som mændene selw ligge udi deres Enge med Bæsterne, hvilket brevskriveren anser som voldsgerning. Beder Amtmanden sætte Grumstrup beboerne i rette. 15 Juni 1733.

1710
Fra Søren Jensen, på Dallerup Sognemænds vegne, Jens Monsen, Mads Christensen, Terkild Tomasen Toustrup. [Se tidligere sag mod Johannes Snell]. Skriver at det til dato har været en stor lettelse for menig mand i det Skanderborgske Distrikt, at Birkedommeren imod en meget billig betaling, har lejet 8te mænd som Stokkemænd, men da han nu ikke for sine årsager vil gøre dette, hvorefter de ved omgang selv skal sidde, hvilket falder dem meget besværligt med en lang og ond vej, og travlhed med avlingen o s v, beder derfor Amtmanden foranstalte en måde, hvorpå Sognene kunne leje en bosat ærlig mand til dette. 11 December 1732.
3 Bilag om samme fra Sognene:

[Vor Herred] Tåning:
sign. Niels Nielsen og Jens Jensen. Ørridslev:  sign Søren Gunnesen, Jens Jørgensen. Kattrup: Rasmus Rasmussen, Christen Jensen. Yding: Olle Nielsen, Rasmus Sørensen, Jens Jensen.

[Hjelmslev Herred] Adslev:
Rasmus Stephansen, Christen Vestergård, Søren Pedersen, Niels Jensen. Vissing: Rasmus Laursen, Niels Pedersen, Poul Pedersen, Christen Andersen. Stilling: Michel Pedersen, Niels Jensen, Jens Laursen, Anders Jensen?. Hvolbæk: Jørgen Gundersen?, Jens Christensen, Rasmus Jørgensen, Niels Michelsen.
Notat: Efter Birkedommerens ordre møder som Stokkemænd fra Gram: Jens Hansen, Peder Michelsen, Anders Michelsen, Peder Rasmussen. 19 Decb 1732.

[Tyrsting Herred] Sognene: Tønning, Træden, Føvling, Grædstrup, Bryrup, Vinding, Sønder Vissing, alle signeret af nogle af Sogne mændene.

1711
Fra B Fædder, Horsens. Præsten i Hvirring, har overtalt ham til at påtage sig en sag, imod dennes Cappellan, en liderlig, fordrukken Krabat, som i den forrige Sognepræstes tid har været forvist fra kaldet. Fædder mener sagen skal føres ved en Kommission, og beder om Amtmandens bevågenhed for sig og Præsten. Foreslår Henrich Mule, Serridslevgård som en Kommissær. 1 Oktober 1733.

1712
Fra H Mule, Serridslevgård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang sagen mellem Mule og Assessor Glud, Kattrup. Skriver at man ikke med det gode kommer nogen vegne med Glud, og al den føjelighed og langmodighed Mule har udvist, bliver fremdeles forgæves, da denne [Glud] fremturer mere og mere imod Kongelig Majts allernådigste Højesterets dom, som tidligere er forevist Amtmanden, hvoraf fremgår, at Glud ikke er eller kan blive en Cautionist for det Gods i Gedved og Tvingstrup, men uryggelig skal overlevere de Kongelige Skøder til Mule, så snart Beboerne enten velvillig har indfundet sig, eller lovlig bliver pålagt samme o s v. 17 Marts 1733.

1713
Fra Mule, Serridslevgård - til Gundorph. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, som han først fik ved sin sene hjemkomst aftenen før. Nævner mere om sagen mod Ass [Glud), og håber Gundorph vil fornemme sagens omstændigheder. Forsikrer at denne ikke skal fortryde sin rejse og umage. 22 Marts 1733.

1714
Fra Mule, Serridslevgård - til Gundorph. Han havde ellers tænkt sig, ikke at ulejlige Gundorph og Amtmanden med Assessor Gluds lovstridige forhold, men lade det hele hvile til Snapstinget var forbi, men forholdene tillader det ikke, idet han ikke alene, siden Mule sidst skrev til Amtmanden, har været i Stervboen, og formastet sig til ligesom at skifte og dele, men endog har tanke på at sælge en del af Boens midler og fæste en anden på stedet. Glud er uvederhæftig, med en sådan skalten og valten med sagen. Beder Amtmanden gribe ind. 19 Marts 1733.

1715
Fra Mule, Serridslevgård. Af det gods han i 3 år har haft, har Beboerne nu efter andres tilskyndelse, tilbudt at købe deres egne gårde, for hvilket deres Sognepræst Assessor Søren Glud i Kattrup er gået i Caution til Rentekammeret, måske i den tanke, at kunne overtage deres gårde, idet han ikke alene har tilholt sig de Kongelige Skøder, men endog beboernes egne Skøder, hvilket med tiden gennem en langvarig proces er blevet bevist. Henviser til et indgået forlig ved Højesteret af 25 Novb 1732, som ophæver alle Assessor Gluds og Bøndernes mellemværende Skøder og forpligtelser, og gør ham alene til Cautionist, uden nogen ejendomsret. Nævner at der under Godset i Tvingstrup, er død en mand Jørgen Lauritzen fra sin 3die Hustru og Børn med den første og sidste, hvor nu Glud ene som en Husbond har skaltet og valtet med Stervboen, og ville foretage skifte. Mule har skrevet til Glud om samme, men ikke fået noget svar, hvorefter han ved 2 skrivelser har underrettet Herredsfogeden R Christensen Leth om forholdet og bedt denne på 30te dagen, møde på Rettens vegne, men fik først svar forleden, da dagen var forbi. 12 Februar 1733.

1716
Fra Pensioneret Løjtnant And Vinter, Skanderborg. Skriver at han som en fattig gammel tro Officer, både inden og udenlands, har tjent Kongen ærlig og vel i 38 år, og nu grundet alderdom og uformuenhed, af Kongen er benådet med en årlig Pension af den Norske Krigskasse. Han er nu rejst til Skanderborg, hvor han agter at tilbringe sin tid. De sidste 4 uger har han, som tidsfordriv og for, at lære om Guds frygt, haft 2 små Børn tilhørende Claus Pettersen, som forhen i 2 1/2 år havde søgt Byens Skole, sammen med andre af Borgenes børn, men de havde kun lært lidt eller intet, hvorfor de blev tvunget til, at tage de fleste ud af Skolen, og derefter af nød indtegnet dem hos en gammel kvinde, formedelst Skoleholderen Jørgen Møllers liderlige forsømmelses skyld. Nævner at denne foruden Skolemester, er Byens Bedemand og Spillemand, som lader sig bruge til Borger og Bønder gilder, hvor han kan tjene noget, og optræder som Prokurator, der næsten en dag om ugen forsømmer Skolen. Skriver for enhver der har lyst til at bruge ham. Da nu brevskriveren havde taget de 2 Børn til sig, indgav Skoleholderen en klage over ham, med den begrundelse, at han havde gjort indpas i hans gerning. Mener at Skoleholderen har brudt det dengang indgåede forlig, og indgivet sagen til Proces o s v. 11 November 1733.
Amtmandens påtegning: Da Løjtnant Vinter og Jørgen Møller ikke sorterer under hans Amt, skal det indgives til Byens foresatte. 13 Novb 1733.

1717
Fra A Vinter, Skanderborg, til Stiftamtmand von Holck. [Se forrige]. Henviser til modtagne resolution på hans indgivne klage, over Skoleholderen i Skanderborg Jørgen Møller, som han har fået retur fra såvel Amtmanden som Amtsforvalter Justsen, som han beder Stiftamtmanden lade læse for sig, således han kan fornemme den usømmelige omgang, denne fattige Norske Officer er blevet behandlet med, og hvorledes han uforskyldt, ja og af had og avind af Birkedommer Johan Snell, efter som ordene går, i sin fraværelse er blevet medhandlet. Beder Stiftamtmanden varetage sin sag, nævner at han har tjent i 38 år ærlig og tro i Ungarn, Brabrand, Danmark og Norge. 19 November 1733.

1718
Fra A Vinter, Skanderborg. [Se forrige sag mod Skoleholderen Jørgen Møller]. Han fik i går, den 14 November, nogle Dokumenter fra Amtmanden, med dennes påskrift, at henvende sig til Amtsforvalteren, hvilke Dokumenter hermed følger [ikke vedlagt], som Amtsforvalteren bedes gennemgå, hvoraf denne vil se hvad modparten har i sinde. Beder Amtsforvalteren, hvis navn bliver berømt for en retfærdig Dommer i sine forretninger, lade de nævnte vidner indkalde til afhøring i Skanderborg, og derefter lade afgive rapport til den højere øvrighed, så de deraf kan skønne hvad der er ret, således han kan komme ud af sin urolighed. 15 November 1733.

1719
Bilag uden navn og dato. Mine pårørende er af efterfølgende, som jeg med mit Stamregister kan bevise:

Sal fru Gehejmeråd Harboe

Sal Frues navn var Karen

Sal Fru Gehejmeråd Bentzens

Sal Frues navn Anne

Sal hr Assessor Vissing frues

navn var Elisabet

Sal Stiftskriver og Proviants Commisarie Christen Veyersløfs

Som var mig nær pårørende

hans Sal Frues navn var: Margrete

[klamme om alle: Møllengracst)

Sal Hr Borgmester Karmarck udi Randers havde til ovenbemelte en 1/2 Søster hendes nafn er optegnet for Inger Margret Møllengracht.

Som nu alle udi Herren hensovet.

Ingen dato og underskrift. 1733?

1720
Fra Claus Petersen, Skanderborg - til Amtsforvalteren og Probst? [Provsten?]. [Se forrige - 7 sider med flere påtegninger etc]. Han er nu to gange af Skoleholderen Jørgen Møller, sammen med Løjtnant Vinter, blevet indkaldt til det Skanderborgske Birketing, ang sine 2 små Børn, som Vinter havde taget til sig, dels som tidsfordriv, dels for at informere, og for venskabs skyld, hvilket Skoleholderen vil forbyde. Nu har 2 af hans Børn gået 2 1/2 år i Skole hos ham, og da ikke lært så meget som Løjtnant Vinter har lært dem på 4 uger, hvorfor han kunne ønske, at de Børn som er af lige størrelse, må blive examineret og afhørt, så man kan fornemme hvorledes det står til med deres lærdom. Beder om tilladelse til, at Børnene må fortsætte hos Løjtnanten, eftersom denne ikke agter, at tage flere af Borger Børnene, hvis det er imod deres vilje. Henviser til deres ønske om et forlig med Jørgen Møller, hvor denne kræver 2 Sldr, og håber de gode Herrer vil udarbejde et tilbud om samme. 28 August 1733.
Påtegninger:
Jørgen Møllers erklæring, Løjtnant Vinters svar. Slut datering med Vinters Segl: Skanderborg 30 August 1733.
Bilag:
Claus Petersens brev med J. Møllers påtegning.

Påbegyndt læsning 20de pakke: B5C – 85 År 1734

Skanderborg Åkjær Amter 1661 - 1799.

Afgivelser 1734:

1721

1 pakke Anordninger

1 Rescript af 15 Janv Højesteretsdom ang Delinqventen Peder Knudsen

1 do af 12 Februar ang Søeindrouleringen

1 do af 2 Juni ang Militaris familie i genpart

1 do af 14 Juni ang Delinqwent Ellen Laursdatter af Horsens

1 do af 17 Decb ang det samme

1 do af December ang Drukkenskab og fylderier

1 pakke Rentekammer breve

1 do med Stiftsamtmandens og Biskoppens breve

1 do ang Auktion over de Kongelige gårde

1 do Sessionerne vedkommende

1 do ang Kirker Skoler og Skoleholdere

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do med Skifter??

1 do med Horsens Byes breve

1 do med Skanderborg Byes breve

1 do ang Staldstude

1 do med adskillige ansøgninger

1 do med forskellige breve og dokumenter

1722
Fra Lindstow, Koldinghus. Henviser til modtagne skrivelse, ang eftersøgning og pågribelse, af den fra Skanderborg Slots Arrest undvegne Peder Knudsen, hvorefter han har foretaget de nødvendige foranstaltninger. 6 Maj 1734.

1723
Fra Berendt, Hanstedgård. Han er siden 30 Juni blevet pålagt Execution, for levering af Sengeklæder og videre til Hoffet, som han ikke mener vedkommer ham, da Fundatsen for Hospitalet fritager ham for samme, hvilket Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen i Århus, som er Direktører ved Hospitalet, er vidende om, hvorvidt Amtmanden er klar over samme, ved han ikke, men i øvrigt er han overbevist om, at det er Slotsfoged Becher, der forsøger at sætte ham i miskredit hos Amtmanden, fordi der tidligere har været uenighed mellem brevskriveren og Becher, om kørsel for denne fra Horsens til Skanderborg. 20 Juli 1734.

1724
Fra Lindstow, Koldinghus. Omtaler en Lars Jensen Borum, der er Deserteret fra Løjtnant Scholtens Regiment, Baron Güldencrones Compagni, som Amtmanden i sit brev af 20 har rekvireret Skyds og Vagt til, under transporten fra Vejle til Fredericia Fæstning, dette må tilbagevises, idet fangen allerede er sat i sikker forvaring i Fæstningen, så snart kvitteringen indløber fra Kommandanten skal den blive videresendt. 30 November 1734.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens breve, Århus.

1725
Fra Holck, Århus. I henhold til forordningen af 8 Oktober 1834 m v, om handelen af rå Skind, som af Bønderne føres til salg i Købstæderne, bliver Taxten således i Århus Stift som følger:

1 fuldkommen Bukkeskind 5 mk 8 sk

1 mindre do 4 mk

1 Gedeskind 1 mk 8 sk

1 Kidskind 4 sk

1 stor Vædderskind med uld på 2 mk 8 sk

1 mindre do 2 mk

1 klippet do 1 mk 8 sk

1 stor Fåreskind med uld på 1 mk 8 sk

1 mindre do 1 mk 4 sk

1 do klippet 10 sk

1 Bedeskind med uld på 1 mk 8 sk

1 do klippet 10 sk

1 Lammeskind med uld på 12 sk

1 do klippet 6 sk

1 knæling 4 sk

1 godt Kalveskind 1 mk

1 mindre do 12 sk

1 ganske lille do 8 sk.

hvilket er den retteste pris jeg haver kundet udfinde. 24 November 1734

1726
Fra E Holck og Biskop Ocksen, Århus. Henviser til klage af 15 hujus, fra Hospitalsforstanderen over Handsted Hospital, Christen Berntsen, ang at han af Amtmanden er blevet udsat for Militærisk Execution, fordi han ikke har anskaffet Seng, Sengeklæder og andet til Skanderborg, da Hans Majestæt opholdt sig der. Han har iflg klagen, allerede betalt 3 rdr i gebyr for samme udpantning, som man ikke kan tro er sandt, eftersom sligt i så fald er sket uden deres vidende, eftersom de ikke mener, at andre end de, som af Kongen er beskikkede, kan have noget, at sige over Hospitalerne eller de fattige. I øvrigt kan ingen Hospitalsforstander blive bebyrdet med sligt, thi at behandle ham som en anden forpagter på landet, er ikke gørligt. Hvis han fremover bliver udsat for samme, vil de tage ham i forsvar. 17 Juli 1734.

1727
Fra E Holck og I Ocksen, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang den afsindige Jens Troelsen af Farre, som ønskes indsat i et af Hospitalerne. Justitsråd Trappaud har, jvnf vedlagte kopi, allerede skrevet til Kongen om samme, og før Kongens resolution er modtaget, kan Jens Troelsen ikke indsættes for ikke, at bebyrde disse Hospitalerne med deres forplejning, eftersom disse med sådanne vanvittige, og i sindet forstyrrede Mennesker, efter Kongelig befalings indhold af 29 Juli 1709, mere end nok er forsynede. Altså bør han af Herredskassen, som en anden fattig, tillægges sin underholdning, og da et sted sættes i forvaring. 26 August 1734.

1728
Fra E Holck og I Ocksen, Århus. Allerunderdanigst erklæring, hvori de beder om, at Hospitalerne forskånes for, at indtage gale og afsindige folk. Forleden år blev efter Kongelig befaling af 28 oktober 1733 i Randers Hospital, indsat en Christen Andersen Snebom, som i vildelse havde dræbt sit eget barn, og til ham et Apardtement afdeelt, foruden der er mange sanseløse, vanvittige og i hovederne forvildede mennesker, og flere af den slags kan der ikke være. I de andre Hospitaler i Århus og Horsens er der heller ingen plads. 13 August 1734.

1729
Fra E Holck, Århus. Henviser til Amtmandens indsendte opgørelse, over de priviligerede Kroer i hans distrikt, jvnf forordningen om utilladelige Kroholds afskaffelse. Nu vil Rentekammeret have oplysning om, hvornår privilegierne er udstedte til de forskellige, hvilket Amtmanden bedes indsende. 25 oktober 1734.

1730
Fra E Holck, Århus. Henviser til kopi, af et brev som Feldtbereder Jørgen Clausen From i Vinding, har indsendt til Kongen, som Holck har modtaget fra Cancelliet. Da klageren hører under Amtmandens distrikt, og i øvrigt er Holck ganske ubekendt, bedes denne give nærmere underretning om Feldtberederens ansøgning, og om det kan være til nogen skade for Købstæderne. 1 August 1734.

1731
Fra Feldtbereder Jørgen Clausen From, Vinding - til Kongen. [Se forrige]. Han håber ikke Kongen vil tage det unådigt op, at han henvender sig ang den store skade og ruin, Feldtberederne i Horsens vil bringe ham udi, idet de har forbudt ham, at komme til Markeder med de færdige Skind. Håber Kongen vil tillade ham, at ernære sig af sit håndværk, som er det eneste han kan, og som hans sal Fader forhen på landet har ernæret sig ved, så han ikke skal blive tvunget til at Betle. Da han i øvrigt ikke endnu formår, at nedsætte sig i en by, håber han på hjælp, så han uhindret kan rejse til Stampemøller og Markeder med sine Skind. 6 Juli 1734.

1732
Fra E Holck og I Ocksen, Århus. Man har nu modtaget Kongens befaling, dat Fredensborg 28 August, ang den afsindige Jens Troelsen i Farre, som har spoleret Taget på Røgen Kirke og andet, at denne skal indsættes i et af Hospitalerne i Århus Stift, hvorfor det er beordret Hospitalsforstanderen Simmon Bråd i Horsens, at modtage denne, når det passer Amtmanden. 7 September 1734.

1733
Fra E Holck, Århus. Henviser til vedlagte Skind Taxt, som af denne er fastsat i Århus Stift, hvilket Amtmanden bedes lade bekendtgøre i sit Amt. 24 November 1734.
Bilag: De fastsatte priser på Skind, bl. a:

1 fuldkommen Bukkeskind 5 mk 8 sk

1 mindre do 4 mk o. s. v.

1734
Fra Christian Foss, Århus [Holcks fuldmægtig]. Henviser til vedlagte memorial, med påfølgende resolution, ang Harlev, Tarskov, Pinds, Buvel, Edslev, Ingerslev og Aldrup Møllers vedtægt, om Solbjerg Søes stibords åbning og lukning, som derefter tilsendes Mølleren i Tarskov Mølle, der må sørge for bekendtgørelsen for de andre Møllere. 10 Februar 1734.

1735
Fra Christian Foss, Århus [Holcks fuldmægtig]. Kapittels taksten i Århus Stift for 1733, alt i tønde: Rug 1 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 1 mk, Havre 4 mk 4 sk, Boghvede Gryn 3 rdr, Smør 14 rdr. 22 Januar 1734.
3 bilag om samme, sign af Gundorph, til bekendtgørelse på Tingene.

1736
Fra Christian Foss, Århus. Holck har fra Fyn udbedt sig oplysning om hvor mange Øxen, der afvigte Vinter er solgt fra Århus Stift, og derefter uddrevet af Landet, hvorefter Amtmanden ved sin fuldmægtig, vil lade ham få en opgørelse over samme. PS: Kan Anna Margrete Leegård hjælpes til rette i den dispute med Amtsforvalter Justsen, beder jeg derom. 28 Maj 1734.

Omslag:

Auktioner over Kongelige Gårde.

1737
Fra Heug, Seilgård. Ved sin hjemkomst, havde han den ære at åbne posten fra Amtmanden, hvoraf fremgik, at Kongen har godkendt hans tilbud på forpagtningen af Silkeborg Ladegård, lover at han nok skal overholde bestemmelserne i forpagtnings kontrakten. 24 Januar 1734.

1738
Fra C Fischer, Allinggård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han forstår, at man ikke har kunnet godkende hans tilbud om forpagtning af Tvilum i seks år, men kun vil godkende hans bud for et år - fra 1 Maj 1735 til dito Maj 1736, for en afgift på 320 rdr. Efter deres forlangende, indgår han derefter på dette. 30 September 1734.

1739
Fra Heug, Seil[gård Henviser til modtagne, ang forpagtningen af Silkeborg, som han meget gerne ville have haft i 6 år, men da man ikke ønsker at aftale for mere end et år fra 35 - 36, vil han alligevel stå ved sit bud. 30 Ibris 1734

1740
Fra C Fischer, Allinggård. Henviser til modtagne ang forpagtningen af Tvilum, uagtet man ikke ønsker at aftale for mere end et år, står han ved sit bud på årlig afgift 320 rdr fra 1 Maj 1734 til do 1735. 24 Januar 1734.

1741
Fra Bies, Viborg [Stiftbefalingsmand Baron Güldencrones fuldmægtig]. Fra Amtmandens fuldmægtig Sr Gundorph, har man modtaget 5 Plakater ang Søbygårds bortforhandling [salg], han har straks ladet flere fremstille, til brug for bekendtgørelse i Købstæderne og Tingene i hele Stiftet. 18 Februar 1734.

1742
Fra Güldencrone, Viborg. Han har den 8 modtaget nogle Plakater, ang afholdelsen af 2den Auktion over Søbygård og Godser, og har straks ladet fremstille flere, til publicering i Købstæderne og ved Herredstingene i Viborg Stift. 15 April 1734.

1743
Fra Gabell, Ribe. Henviser til de den 4de Februar modtagne Plakater, ang Auktionen over Søbygård, hvoraf de vedlagte 4 er kommet tilbage med påskrift, medens det endnu ikke har været muligt, at få de øvrige, der blev udsendt til bekendtgørelse, tilbage. 27 Februar 1734.

1744
Fra C Sehested, Odense. Henviser til modtagne skrivelse med vedlagte Plakater, ang Auktionen over Søbygård, som straks blev videresendt til videre publikation i Stiftets Købstæder. 12 Februar 1734.

1745
Fra Simonsen, Ottense [Odense De ham tilsendte Plakater, ang Auktionen over Søbygård, er allerede videresendt til vedkommende Retters Betjente, for læsning og Publikation. 14 Februar 1734.

1746
Fra Amtmanden, Skanderborg. Plakat ang Auktionen over Søbygård. Efter hans Excellence Geheime Råd og General Direktør for Financerne, og de høie Herrer Deputerede i Kammer Collegios, skrivelse af 12 hujus, skal der efter Kongens Resolution, afholdes Auktion over Søbygård med tilhørende Bøndergods i Søby, Skårup, Sporup og Gjern Sogne 303 td 1 skp 1 fc 1 alb, så også Søby, Sporup og Skårup Sognes Konge tiende som er 41 td 7 skp 2 fc, og Kirke tiende sammesteds 41 td 6 skp, som alt i Silkeborg Amt, Gjern Herred er beliggende. Auktionen sker i afgangne Niels Brøchners hus i Skanderborg, Tirsdag 2 Marts, hvortil interesserede bedes indfinde sig. 20 Januar 1734.
7 bilag om samme.

1747
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Plakat ang bortforpagtningen af de Kongelige Hovedgårde i det Skanderborgske Rytterdistrikt. Iflg indgåede skrivelse fra Kammer Collegiet af 25 August, skal der afholdes 2den  offentlige Auktion over bortforpagtningen, i Skanderborg Amt, over Skanderborg Slots Jorder, Sjelle Skovgård. I Silkeborg Amt over Tvilum og Silkeborg. Auktionen foretages i Sl Brøchners Enkes hus i Skanderborg, Tirsdag den 6 Oktober, hvor de der er interesserede i samme forpagtning, bedes indfinde sig. 4 September 1733.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

1748
Fra Gram, København - til Overjægermester Christian Rathlow. Henviser til modtagne skrivelse, ang de Bønder som er hensat til, at arbejde i Fredericia Fæstning, hvilket han i dag har skrevet til Land Etatens General Commiss, at der måtte gives ordre til Proviantsforvalteren om deres forplejning, og siden det forhen på samme måde er sket med 2 borgere i Fredericia, så tvivler han ikke på, at dette vil blive ordnet. Når der indløber svar, vil han meddele dette. Ang de 4 af disse Bønder som skal arbejde 1/4 år nemlig Laurs Rasmussen, Store Peder Jensen, Jens Eriksen og Povel Nielsen af Virklund, og for hvilke Regimentskriveren intercederer, at deres straf måtte blive modereret til 6 a 7 uger fra den tid af de er belevet indleveret, så tillader jeg gerne at dette må ske, dog efter deres Velbårenheds formening, dog således at hvis de ikke udviser forbedring og herefter i grove Skov Tyverier skulle findes, da at udstå den efterladte straf. 13 Marts 1734.

1749
Fra Gram, København. Henviser til forrige skrivelse, ang de som af Skov og Jagt Sessionen er pålagt, at arbejde i Fredericia Fæstning. Henviser til en kopi, hvoraf fremgår, at der ikke om alle er givet oplysning til General Løjtnant von Staffeldt. Udbedes derfor straks indberetning om hvor mange fanger, der af Skov Sessionen i det Skanderborgske Distrikt, er blevet leveret til bemelte Fæstning, således der kan gives ordre til deres forplejning. 20 Marts 1734.

1750
Fra Land Etatens General Commiss, København. Henviser til modtagne fra Amtmanden, hvori denne ønsker en General ordre om de fanger, som efter Skov Sessions Dommen er dømt til arbejde i Fredericia Fæstning, som man på grunde af forskellige omstændigheder, ikke kan efterkomme, men for at Amtmanden ikke hver gang skal skrive om sådanne Slaver, så har man skrevet til Kommandanten von Staffelt i Fredericia Fæstning, at denne skal modtage Fangerne, desuden til Proviants Forvalteren, at denne straks skal indberette hvor mange fanger af Skov Sessionen i det Skanderborgske Distrikt, der er modtaget, således han kan beordres til, at sørge for deres forplejning. 16 Marts 1734.

1751
Fra Gram, København. Ifølge Kongelig Majets Skov Forordning af 26 Januar 1733, skal Skov og Jagt Sessionen for indeværende år afholdes i Skanderborg den 28 Juni. 1 Maj 1734.

1752
Fra Gram, København - til Overførster Ritter. Han har forhen skrevet til ham, at den faste stående udvisning til Betjentene, Cavalleriet og Bønderne kunde forrettes, selv om Skov Rullerne ikke var ekspederet, hvilket Ritter bedes tilkendegive for Amtmændene, som formentlig derved vil være tilfredse, så der ikke behøves speciel ordre, da det alene sigter på Skovenes konservation. 23 November 1734.

1753
Fra Gram, Gottorp. Førend dette fremkommer, er Amtmanden formentlig allerede ved Hof Foureeren blevet underrettet, om de Kongelige og Høje Herskabers ankomst, såvelsom deres planer om videre tur videre ind i Jylland. Eftersom de Kongelige Herskaber på tilbagerejsen, agter at ligge stille på Skanderborg den 2 Juli, som er Marie Besøgelsesdag, så bedes Amtmanden sørge for Gudstjenesten i Slotskirken for Herskabet, enten ved stedets Præster eller andre deromkring. Ville gerne have sendt brevet med Hof Foureeren, men eftersom han fulgte med Herskabet på deres videre rejse til Husum og Frederiksstad, blev der ikke lejlighed til dette. 23 Juni 1734.

Omslag:

Staldstude angående.

1754
Fra Schanchel, Ribe Toldkammer. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden, ang de solgte Stald Øxen fra Urupgård, såfremt der fra andre Gårde er solgt sådanne, vil han senere sende en samlet opgørelse. 20 Marts 1734.

1755
Fra Hendrich Ammitsbøll, Rask - til Holck. Henviser til forordningen, og meddeler, at der af de denne Vinter opstaldede Stald Øxen, er solgt 80 stk til Sr Pouel Marchusen på Drenderupgård, som han fra den 20 april agter, at drive over Kolding Toldsted. 2 April 1734.

1756
Fra Jacob ??, Møgelkær - til Holck. Henviser til forordningen, og oplyser, at der af de denne Vinter opstaldede Stald Øxen er solgt 161 til Monsr Henning Hasse af Holsten i Wilster March, som agtes drevet gennem Kolding Toldsted. 14 April 1734.

1757
Fra N Schelde, Søbygård - til Holck. Henviser til modtagne skrivelse og oplyser, at der dette år til udenlandske Købmænd fra Dronningborg Amt er solgt 778 stk, fra Silkeborg Amt 245 ialt 1023, hvis der ønskes opgørelse for hver gård, kan dette også opgives. 2 Juni 1734.

1758
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Opgørelse over de dette år opstaldede Stald Øxen, som er solgte: Faurskov 136 stk heraf solgt 130 stk til Peter Lepsen og Lütze Ebsen fra Wieding Herred i Tønder Amt. Norringgård 96 stk heraf solgt 60 stk  til Ebbe Giødesen af Haderslev. Gersdorflund og Ratlousdal 224 stk heraf solgt 176 stk til Matthias Bruun fra Mastrup. Åkier 230 stk heraf solgt 200 stk til Cassemirus? Inquardsen fra Husum. Urup 116 stk heraf solgt 72 stk til Conrad Fischer fra Holland. Ialt solgte 638 stk. Ialt fra Århus Stift 3610 stk. 24 April 1734.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1759
Tingsvidne:
Skanderborg Birk. Johannes Snell, Birkedommer, Johannes Frobøse, Skriver. I Retten var tilstæde Mons Lassen fra Skanderborg Ladegård, som på Morten Knob og Rasmus Jensens vegne, begge af Alling, referede sig til et kald og varsel af 18 februar, contra Anders Jensen ibm, ang en Eng og Skov kaldet Lille Kold stoel, hvori Anders Jensen skal have fældet en Eg. Kaldsmændene Anders Holgård og Anders Ollesen, begge af Alling. Samtidig indkaldt vidnerne: Christen Sørensen, Peder Christensen, Knud Laursen, Peder Laursen, Anders Holgård og Rasmus Snedker, alle af Alling og Søren Nielsen ibm. Efter opsættelse nye vidner: Peder Laursen, Rasmus Jensen, Niels Nielsen og Søren Nielsen alle af Alling. Synsmænd: Peder Jensen, Rasmus Knudsen, Jens Pedersen og Søren Rasmussen alle af Firgårde. Desuden nævnes bymændenes navne. Torsdag 29 April 1734.

1760
Fra Grønbæk, Præsten i Røgen - til Gundorph. Efter aftale, fremsender han navnene på sine Huusinderster, nemlig Peder Nielsen, som efter sit Pas skal være af de Gevorbne, iligemåde Didrik Rytter, Anders Rasmussen der er en vanfør Mand, som ikke kan fortjene sit Brød, men Hustruen er opskrevet, iligemåde Rasmus Pedersøn, som intet kan fortjene, men hustruen alligevel, de er af slet vilkår, videre ikke husfolkene, men ellers er Peder? Christensen og hustru så fattige Betlere, at de ikke har et måltid mad, så det er bedre, at give dem noget, end fordre noget. En gammel udlevet Smed Hans med hustru er ligeså, og kan intet fortjene. 7 Juni 1734.

1761
Fra L H L v de Grabow, Horsens - til Gundorph. Af den modtagne skrivelse fornemmer hun, at der skal være en stor del forkert ved skiftet efter Sl Hein Justsen, som Gundorph ellers, på hendes vegne, havde lovet at sørge for, hvilket dog ikke var ventet. Hun har derfor skrevet til Amtsforvalter Justsen, om han vil være behjælpelig i sagen, og antage en Prokurator, som formentlig skal betales af Boet. 11 Januar 1734.

1762
Fra Petter Woetmann, Ørskov [Herredsskriver] [Peter Voetman] - til Kongen. Skriver at det fra gammel tid har været en skik, at beboerne i Voer - Nim Herred, har givet Herredsskriveren et lidet Skriver Korn, nogle steder 2 fjerdingkar af en gård, nogle steder lidt mere - og andre steder lidt mindre, hvilket et Tingsvidne af 11 November 1729 godtgør. Men siden han blev beskikket som Herredskriver, har en del beboere ikke villet svare det, som hans formænd ellers har nydt. Når der af hans årlige løn er betalt Familieskatten, er der kun 20 Sletdaler tilbage, som han skal leve af sammen med hustru og 7 umyndige børn. Beder om hjælp, så han kan nyde omtalte Skriver Korn. 7 Januar 1734.
Notat: Dat 5 Februar 1734 Stiftsbefalingsmanden Baron Holck, skal indsende sin erklæring om samme, og endelig skal By og Herredsfogeden Rasmus Christensen Leth forklare, om tidligere Skrivere har nydt Kornet som en rettighed, eller af villighed.

1763
Fra Lihme, Hammel. Omhandler Arrestanten Michel Anbæk, som skulle transporteres fra Skanderborg til Viborg Landsting, men på grund af et forfærdeligt vejr, var det ikke muligt at komme til Skanderborg, hvorefter sagen blev opsat til 26 januar. Så snart Dommen er konfirmeret, skal der blive sørget for, at fangen med første Skib bliver overført til København, hvilket allerede er aftalt med en Skipper Knud Nielsen i Års [Århus]. Håber fangen må blive i Arresten, og Arrestforvareren blive pålagt at sørge for, han ikke undviger. 16 December 1734. 

1764
Fra Witzleben?, Hirtzholm. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf fremgik, at Forpagteren Christen Berntsen på Hanstedskovgård i Skanderborg Amt, stadig er vrangvillig, idet han ikke vil levere en Seng til Hof Etatens fornødenhed, i de få dage Hans Kongelige Majestæt er i Skanderborg, og altid er udeblevet, skønt han som andre Huusfogeder er blevet tilsagt. Han skal dog efter beretning være en velhavende mand, der bedre end mange andre, der godvilligt leverer en Seng med tilbehør. Henviser til Kongelig befaling, at den eller de, som ikke ved Hoffets ankomst, har leveret det pålagte, skal belægges med forsvarlig Execution, så de bringes til lydighed, så der ikke ved ankomsten skulle mangle de fornødne Senge.
Ang Jens Povelsens Hest der døde,  ved den seneste Kongelige rejse fra Skanderborg til Borum, og hvorom frue Oberstinde har taget et Tingsvidne, om at Hesten var karsk og sund da den kom i forspandet, skal der efter Kongelig befaling betales 14 rdr i erstatning. 3 August 1734.

1765
Fra Helle Margrete Kragh, København. Hun har brug for en afskrift, af det Skiftebrev der blev forfattet efter hendes Sal Moder Charlotta Amalia Griffenfeld, imellem hendes Sal Fader Baron Frideric Krag og hendes efterladte børn, nemlig Sønnerne Eric Kragh, Børre Kragh, hende selv Helle Margrete Kragh, en datter Wibeche Cathrine Kragh, do Charlotte Amalia Kragh, hvilket skifte er sluttet 13 Februar 1705. Beder om Amtmanden, såfremt man ikke ønsker at skiftet kommer for lyset, så dog at oplyse hvem der har forrettet dette. 30 Oktober 1734.

1766
Fra Ditlev Søren Worsøe, Haderslev. Eftersom han har indgået aftale med Mons Tobias Riedel, Duch Mager, overskærer og Farver i Haderslev, om at måtte nedsætte sig, og profitere af sin Farver proffession, men endog har indgået ægteskabs løfte med dennes ældste Datter, beder han om, at få udbetalt den arvelod, han tilkommer efter sine salige forældre, som han ikke hidtil har fået noget af. Amtmanden bedes opsige pengene hos vedkommende til første Snapsting. 18 Marts 1734.

1767
Fra Jens Pedersen Vinter, Ørridslev. Anbefaling for karlen Mads Eskesen, som har tjent ham troligt og vel, siden sidst afvigte Michely og til dato, da denne nu agter sig andre steder hen, og i stedet har fremstillet en anden karl i sit sted, som brevskriveren er fornøjet med. 16 Marts 1734.
Notat: Har forhen været Dragon i 12 år.

1768
Fra Niels Friis Müller, Svejstrup. I sit sidste Mandtal til Mons Skiernbech, har han anført Søren Jensen af Svejstrup, som den der kan lægge et Loft og slå nogle fjæl sammen til en ligkiste, men ikke som en perfekt Snedker, der kan fortjene sit Brød med sit håndværk, da han også bor i et Kongelig fæstehus, håber han Amtmanden vil befri ham for Familieskat, såfremt forpagteren skulle udsætte ham for pantning. 22 Januar 1734.

1769
Fra Jens Rasmussen, Flendsted. Klager over sin nabo Mads Jensen, der har ladet ham forstå, at det forlig de indgik den 7 oktober sidst, som af 2 mænd og Lægdsmanden blev underskrevet, ikke angår andet end Markdelingen, og han derfor vil have den hoveds blok, som går norden for begge Isterrader, og således vil have 20 favne, hvorefter klageren kun har 10 favne, ligeledes er der uenighed om skellet i gården o s v. Beder Amtmanden tilholde Mads Jensen, at forliget skal overholdes. 3 April 1734.

1770
Fra N Langballe, Århus. [Brev med sort kant]. Fremsender de 20 rdr han i sidste Snapsting fik af Kaptajn Muderspach?. At de ikke forlængst er sendt, skyldtes den store sorg og bedrøvelse han er tilføjet, ved sin Kones dødelige afgang. 16 Juni 1734.

1771
Fra L H L w de Grabow, Urup. Takker for den modtagne skrivelse, samt det gode løfte at de Grumstrup Mænd bliver tilholdt, at de holder sig fra Vedslet Mænds Enge og Græs. Med hensyn til Stolestadet i Vedslet Kirke til Skoleholderens kone, da er svaret, at denne skal beholde det der først er anvist hende, nemlig det yderste i den øverste Kvindestol i Vedslet Kirke, eftersom den øverste Stol efter Kirkens inddeling kun er Pigestol til Peder Jacobsen, og der dog skal være plads til dem alle. I øvrigt findes det noget billigt, at en Kone skal sidde inderst frem for en pige. Peder Jacobsen i Grumstrup har i forvejen en anden Stol, for sin Kone og flere af deres folk. 4 Juli 1734.

1772
Fra G. Hansen Lichtenberg, Horsens - til Kongen. [Meget lang sag 11 sider]. Han har købt en Sædegård i Koldinghus Amt, af Gehejme Råd og Greve Friderich Danneschiold Samsøe, kaldet Engelsholm med mere end 400 td Hartkorn Bøndergods, hvoraf en stor del skal være rent øde, og resten så ringe, forarmet og udmattet, at de hverken kunne betale deres Kongl skatter eller dyrke jorden, hvilket har kostet klageren mange tusinde Rigsdaler, både til Bygning, Bæster, Besætning, Sæde og æde Korn, samt Kongelige Skatters forskud og andet, uden på nogen måde at være forsikret for, at have eller holde det i nogenlunde stand. Har desuden købt endnu en gård af Justits Råd Folsach, kaldet Kielkier med 128 tdr Hartkorn Bøndergods. Skriver at det ikke er muligt for nogen Proprietær i Koldinghus Amt, at vedligeholde/forbedre sit Gods, uanset hvor meget han anvender til dette, på grund af de store besværinger og byrder der bestandig bliver pålagt dem, herunder især de mange kørsler med ægt o s v. Håber på Kongens hjælp. 10 Juni 1734.
Påtegnet og anbefalet af Amtmand von Linstou 25 Juni 1734 [Bilag om samme].

1773
Fra Søren Hachsen, Kolding - til Kongen. [8 sider]. Eftersom det har behaget Kongen, at betro ham det Koldingske Rytterdistrikts administration, så er det også hans underdanigste pligt, med ald sin flid, at se Ryttergodset Konserveret, så de Kongelige afgifter, som altid har været svaret nogenlunde upåklagelig og uden alt for store forstrækninger og restancer, fremdeles kan blive i den stand, så betalingerne kan ske som forventet. Men i henseende til den store kørsel, såvel til Kongens som andre høje Herskabers transport, samt durch Marcher og efter fri Passer der således falder, at turen går her igennem Rytter Distriktet, fra hvilken kant det end sker, hvorved udi dette år fra 1 Januar, med Deres Majestæts befordring, dernæst med Durck Marcher og efter fri Passer er medtaget, har der været 1514 bespændte Vogne og 614 par forspænds Heste, alt af Rytter Distriktets tjenere alene, foruden andre nævnte kørsler. 28 Juni 1734.
Påtegnet af E C Linstow, Koldinghus 28 Juni 1734.

1774
Fra Rentekammeret - til Gundorph. Ang Familie og Folkeskatten, som mange forpagtere af samme, har henvendt sig om, idet der har været tvivl om, hvorledes man skulle forholde sig, med hensyn til de tidligere Militærfolks betaling af disse skatter, eftersom de tidligere har været fritaget for denne. Kongens bestemmelse er nu, at alle de Land Dragoner og Soldater, som allerede enten ved forrige Land Milities nedlæggelse eller tilforn er aftackede, såvelsom og de som efterdags fra den nye oprettede Land Militie vorder dimitterede, skal svare og betale den allernådigst påbudne folke og familieskat, uanset hvor de opholder sig i landet, ligesom andre Bønder, Husmænd og Indsiddere, heller ikke længere er fritaget ved forordningen af 4 Februar 1733. 27 Marts 1734.
Påtegnet af Amtmanden.

1775
Fra Ide Sophie Gjedde, Sal Ole Krabbe, Bjerregård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgår, at Amtmanden gerne ser de lånte 386 rdr afbetalt. Hun har ikke regnet med, at skulle betale disse før i førstkommende Snapsting, og formoder derfor, at have henstand til denne tid, hvorfor hun fremsender en ny Vexel Obligation, løbende på en måned. Hun har endelig fået solgt sine Øxen, men da hun endnu ikke har fået pengene for dem, kan hun heller ikke betale ovenstående sum før nævnte tid. 17 April 1734.

1776
Fra Mads Sommer?, Bjerre - til Gundorph. Henviser til Skrivelse fra Christian Foss [Fuldmægtig hos Stiftsamtmanden], ang Peder Knudsen fra Flensted, som er flygtet fra Arresten. Der er på Boller Gods en person som har begået Tyveri, men om det er Peder Knudsen eller ikke vides ikke. Dog ligner han den efterlyste både af Ben og Hår, dog har denne en Vadmels Kofte på og er uden Konne? Kone?, ligesom han heller ikke vil kendes ved navnet, dog skal han have tilstået, at have været Arresteret i Skanderborg Arrest. Beder en person som kender den efterlyste, vil blive sendt til Boller. 8 Juni 1734.
Notat: Det er nu kommen så vidt med den lille gule Hest, at han bruger Krybben.

1777
Fra B Buchwalt, Galten. Returnerer hermed den af Amtmanden godkendte militær execution [udpantning], for restancerne fra Degnen Rasmus Cornelissen i Riis, og Proprietær Bonden Christian Terkelsen i eller på Tingstedholm, som frugtesløs fra Skovridderne, i stedet for rede penge, har ladet afkræve, med efterretning, at de skyldige ikke har villet betale, hvorfor foreslås, at Amtmanden vil beordre Lægdsmanden i Riis sammen med 2 mænd, må pante for det skyldige eller fordoble executionen. Galten Nytårsaften 31 December 1734.

1778
Fra B Buchwalt, Galten. [Se forrige]. Henviser til sit forrige brev, og skriver, at det ikke har været muligt, at få sagen om den ulovlige Skovhugst, restance fra 1730, med Degnen Rasmus Cornelissen i Riis og Proprietær Bonden Christian Terkildsen i Tingsted Holm, i orden, ved den udsendte execution, som på hans vegne blev foretaget af Skovrideren Hans Pedersen. Nævner at Skovfogeden i Riis Andreas Hensman, i Skovrider Christen Poulsens beridt, i det nævnte år skulle sørge for inddrivelsen af bøderne, så det er en efterladenskab fra hans tid, som han selv burde få ordnet. 9 Januar 1734.

1779
Fra Wilsted, Skade. Efter Amtmandens ordre, har han til Regimentskriver Moldrup, sendt et udtog af Tyrsting Vrads Herreders Tingbog, ang hvorvidt de 2 personer Niels Madsen af Åstrup og Niels Hansen i Staballe? tilhører denne eller Assessor Bredal. Mener i øvrigt, at Moldrup kunne have ventet indtil det var afgjort, hvad Bredal videre ville foretage sig i sagen. 22 Februar 1734.

1780
Fra Wilsted, Skade. Efter Amtmandens ordre af 24 April, har han straks den 5 Maj, sammen med 2 mænd Jens Christensen og Niels Laursen af Grædstrup, begivet sig til Morten Jørgensens bopæl i Grædstrup, for på det nøjeste, at undersøge om der kunne ses noget Feldbereder arbejde, og desuden 2 gange forbudt ham, som er en fæstebonde under Mattrup, på nogen måde, at udføre sådant arbejde på landet. Der er hverken denne gang, eller på Amtmandens tidligere ordre af 14 oktober, fundet nogen slags arbejde af nævnte art hos Morten Jørgensen. Har desuden aftalt med en mand i Byen, at denne skal meddele ham, såfremt forbudet bliver overtrådt. 6 Maj 1734.

1781
Fra Christen Simonsen Ørting, Vinding. Eftersom et fæstebrev for en Bonde på Horsens Hospital udviser, at han skal svare på samme måde som Bønderne af Hartkornet 1 td 4 skp 3 fc Skov 2 alb, klager han over, at forpagteren af Familie og Folkeskatten, Sr Skierenbech i Skanderborg ikke alene afkræver ham for den ringe indkomst han har, som Herreds skriver i Tyrsting Vrads Herred, pr person 2 mark i hver termin, men endog af folkene, som alene behøves til avlingens drift, hver termin af en karl 3 mk 8 sk og af en pige 3 mk og af Stalden 3 mk. Beder Amtmanden hjælpe sig, så han bliver fritaget for betaling af Stalden m m. 17 Juli 1734.

1782
Fra Bording, Skanderborg. Efter flere instændige anmodninger fra Forvalter Thornsohn på Clausholm, og Skovrider Søren Jensen i Vinding, som begge mente at de stod i kredit hos Amtmanden, har han endelig påtaget sig den rejse her til Skanderborg. Da han desværre ikke traf Amtmanden, sendes derfor dette brev, hvilket han håber denne vil undskylde ham. Sagen angår et ikke nærmere beskrevet søgsmål. Nævner en Jørgen From som ville blive ruineret [e næste]. 8 Maj 1734.

1783
Fra Jørgen From, Vinding. [Se forrige]. Han har hidtil, ligesom sin Sal Fader uhindret haft lidt næring med, at berede Skind for nogle af Bønderne og andre, langt fra Købstædernes Feldberedere, og har hverken lært eller kan andet arbejde, men nu har Birkedommeren Johs Snell, Høver under foregivende af højere myndighed, befalet ham, enten at stoppe med sit arbejde, eller flytte [til Byen]. Beder Amtmanden give tilladelse til, at han i dette år, uden hindring, må færdiggøre det arbejde der er betroet ham, og desuden få tid til, at søgen anden lejlighed. 5 Maj 1734.

1784
Fra fæsterne af flere Møller, Sophia Dorthe Hansdatter, Hedemølle, Rasmus Jensen, Westermølle, Niels Nielsen, Skvætmølle og Mikkel Møller i Rødemølle. De har alle svaret udgifterne af den øde Gjesing Mølles Hartkorn, og derfor brugt dennes Ager og Eng. Da dette imidlertid er ubelejligt beliggende for dem, har de med Rytter Sessionens tilladelse afstået deres 3 parter til Sr Hans Stefensen, som bor på Møllestedet, hvorefter de ikke længere skal svare afgiften. Hedemølle 7 April 1734 Sign.

1785
Fra Jens Hansen, Ejer. Eftersom det har behaget Birkedommer Snell, på Sr Peder Bierring i Horsens vegne, efter søgsmål, at dømme brevskriveren til, at udlevere en del tøj, som Sal Anne Andersdatter i hendes høje alder og dødsstund, skal have sagt til Hans Jørgensen og Niels Jacobsen begge i Ejer, at have afleveret til ham, hvilket hun ellers har sagt til Jørgen Sørensen og Appelone Jensdatter, samt Sognepræsten, at det Jens Hansen havde fået, var betalt undtagen en ringe ting, som der ikke var tale om, hvilket også under sagen er blevet godtgjort. Uanset tilbud om aflæggelse af Ed på, at han aldrig har haft et bestemt Sølvbæger, mener man at han har det, og skal aflevere samme. Beder Amtmanden om hjælp. 15 November 1734.

1786
Fra Jens Pedersen Synderboe, Dauding. Skriver, at han er fattig Rytterbonde i Dauding By, Brædstrup Sogn, der både giver Huspenge 14 mark årlig, og kvartals skatter og andre Kongelige afgifter, ligesom andre Rytterbønder. Eftersom han har Hartkorn 1 td 4 skp mener han, at han bør være fri for betaling af Huspengene, hvilket Amtmanden bedes befri ham for. 28 Juni 1734.

1787
Fra Niels Jensen, [og vidnerne] Otto Nielsen og Rasmus Sørensen, Yding.
Efter Amtmandens ordre, har han sammen med 2 mænd examineret den omtalte Kvinde. Hun oplyste at hun var født på Hammergård, hendes fader hed Mathias Vildmann, Ridefoged på nævnte gård, som for lang tid siden er afgået ved døden. Hendes Moder hedder Anna Christensdatter, en fattig Enke nu værende i Århus. Hendes Barns fader hed Jocum Hartvig, en Skibskarl fra København som er druknet på en Islands rejse. Hendes eget navn er Anna Mathiasdatter, som var på rejse til hendes Morbroder boende i Givskud, hvis navn er Laurids Christensen. 16 Marts 1734.

1788
Fra Ifd? Jensen [og vidnerne], Laurids Nielsen og Laurids Olesen, Tønning.
Han er indkaldt for, at finde ud af om han skal svare familieskat, og skriver i den forbindelse, at han nu er 70 år, der desuden, ved en ulykkelig ildebrand for nogle år siden, mistede alt det han havde, har siden den tid opholdt sig i Tønning, hvor han i nogle år vogtede kvæget, de sidste ca 4 år som Markmand, indtil han i dette år ikke længere kunne klare det. Har tidligere været indkaldt ang nævnte skat, hvor han blev fritaget af forrige Amtmand Grabow og Kammerherre Reventlov. Beder om fortsat fritagelse. 7 Juni 1734.

1789
Fra C Rathlow, Skanderborg. Ordre om Ulvejagten, som bliver Mandag, Tirsdag og næstfølgende Fredag. I Ry jages 2 dage mandag d 22 og 23 November, hvortil behøves Dover og Veng Sogne af Peter Mønsters beridt, hvorefter alle møder mandag morgen i Ry, medtagende Kost til 2 dage. Af Frants Sootmans, Tulstrup og Alling med Ry By, bestilles daglig 12 Vogne, af hvilke ingen kunne tages af Ry, såsom de behøves til at føre Svinene hjem, og siden om onsdagen efter, vil der tages Vogne af Tyrsting eller Voer Herred til Svine førsel. Fredag og Lørdag, hvortil behøves Yding, Træden, Føvling og Ring Sogne og Addit By, som møder ved Solens opgang fredag morgen i Addit By, med Kost til 2 dage. Behøves daglig 12 Vogne. 15 November 1734.

1790
Fra Pentz, Horsens. Han har modtaget Amtmandens ordre, ang den ønskede Restance execution hos Christian Terkildsen i Tingstedholm, som skal blive gennemført, indtil denne fremviser tilstrækkelig kvittering. 25 Januar 1734.

1791
Fra Peter Helms, Skanderborg. Håber ikke, at Amtmanden med mishag vil modtage han henvendelse, ang 2 Bønder af Hylche By, Michel Michelsen og Mikkel Jensen, som ved det sidst afholdte Marked i Byen, kom ind i hans hus, og uden mindste grund, med mange grove og usømmelige ord, har forulempet hans Kæreste, ja endog truede Rasmus Michelsen med oprakt næve, hende med hug og slag, hvilket sikkert også var sket, hvis ikke en del honette folk havde været tilstede og afværgede dette. Håber Amtmanden, for eksemplets skyld, vil sørge for deres afstraffelse. 18 September 1734.

1792
Fra Jens Rasmussen, Flendsted. Han er ked af, at han så ofte skal ulejlige Amtmanden, men dette skyldes at hans nabo Mads Jensen så ofte tilføjer ham fortræd og fornærmelse, som nu igen skete i går, da han lod den Eng afslå, som efter forliget ikke var hans. Klageren var sammen med Anders Jørgensen og Søren Pedersen, begge af Flendsted, derefter hos ham, for at undersøge sagen nærmere, og desuden forbyde ham, at fjerne det afslåede Græs, hvortil han svarede, at han ville fjerne det, uagtet forbudet o s v. 21 Juli 1734.

1793
Fra N Hirtznach, Blegind [Sognepræsten]. Henvender sig ang, at han har hjulpet Niels Jensen i Blegind med 5 td Byg til hans Sæd, efter at hans gård var brændt, og for ca 3 år siden lånte ham 6 Daler til et Plov Bæst, da han havde mistet det bedste han havde, og ikke kunne drive avlingen, med mindre han havde fået hjælp. Da det nu ser ud til, at han ikke længere kan blive ved stedet, bedes Amtmanden hjælpe brevskriveren til nogen refusion af gårdens avling. 25 Juli 1734.

1794
Fra Anne Jensdatter, Skanderborg. [3 sider]. Skriver at hun som et fattigt Faderløst barn, da hun var en 25 år gammel, ligesom af medynk blev antaget af Staffen Sørensen i Tåning, som bar en faderlig omsorg for hende, så hun kom til Herrens Bord, og ellers hidindtil har behandlet hende som sit eget Barn, med Klæder, føde og mere, hans Kone Mette Nielsdatter har begyndt, at undervise hende i Vævning, så hun, der ikke er så stærk til arbejde, kan lære noget med hænderne i stedet, så hun i fremtiden kan tjene sit brød på denne måde. Men da hun en dag var udsendt i et ærinde for sin Husbond, mødte hun mellem Tåning og Hondrup Søren Rasmussen, som ville overtale hende til, at tage tjeneste hos ham, hvor hans Kone skulle lære hende det hun ikke kunde. Uforstandig som hun var, gik hun senere til Brørup, hvor hun både af Søren Rasmussen og dennes kone, blev overtalt til, at tage imod en fire skilling som fæstepenge, og derefter skulle tiltræde sin tjeneste til afvigte Mikkelsdag. Da hun senere ville købet et par Træsko for mønten, sagde alle at den duede ikke, hvorefter en Kone Karen Christensdatter fra Tåning fik samme med, med besked om, at hun ikke ville tiltræde stillingen o s v. 15 November 1734.
Att. af J. Møller, Skanderborg.

1795
Fra Peder Laursen, Oldermand m fl, Horsens. Selv om de nok er bekendt med at Amtmanden, såvel i anledning af Loven, som tidligere Kongelige befalinger, og nu efter samme af 24 Oktober 1733, har gjort anstalt til, at de Feldberedere som findes her og der på landet, og derfor skader dem i deres næring, skal nedlægge deres erhverv, er de alligevel nødsaget til, at fremkomme med en klage over Jørgen From i Vinding, Povl Rasmussen i Ry, Morten Jørgensen i Gredstrup og Nicolaj Feldbereder og en anden i Odder, at disse uagtet dette fremdeles driver deres håndværk. Beder Amtmanden sørge for, at disse personer efter Hans Majestæts allernådigste lov og forordninger, samt høje øvrigheds ordre, ophører med deres virke. 22 April 1734.
Sign: Peder Laursen, Oldermand, Jens Jensen, Jørgen Jensen, Hendrik Nielsen, Jens Bek?, Anders Poulsen, Jens Fag, Niels Dahl, Jørgen Knudsen.

1796
Fra Niels Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, med samtidig kopi af samme fra de Deputerede for Financerne, hvoraf fremgår, at Overjægermester Gram har indberettet til Kammer Coll, at Moldrup har nægtet Skovrider Peder Mønster op eigningspenge af Harlev, Tåstrup, Hvolbæk, Rindelevgård, Virring, Boes, Emborg, Siim, Firgårde, Ry Mølle, Svejstrup, Hemstok og Biestrup Byers beboere som alle er Kongens, samt Lillering By, bestående af 4 gårde, hvoraf Kongen ejer den ene, desuden Tarskov Mølle, Røigård, som begge er Proprietærgods, alt for 707 stk Svin a 8 sk, som han på alle anførte Byers fælleder fandt uringede den 15 - 19 og 20 Maj sidst. Efter ønske, afgiver Moldrup derefter sin erklæring i sagen, hvori han anfører, at hos ham har ingen Bønder nogensinde spurgt om de skulle betale Skovrideren for deres Svins optagelse, de såkaldede op Eigningspenge, ligesom Skovrideren heller ikke har klaget til ham om samme. Nævner desuden, at Oldermanden i de enkelte Byer har opsynet med Svinene, og opkrævning af bøderne hos den pågældende, for de uringede Svins vedkommende. 2 September 1734.

1797
Fra [Skovrider] Mønster. Specifikation over de optagne, uringede Svin som han, sammen med Synsmændene fandt, da han synede vedligeholdelsen af Bøndernes grøfter og stengærder. Harlev fælled 60 - Tåstrup 65 - fra Tarskov Mølle 24 - fra Lillering 15 - Hvolbæk fælled 94 - fra Rindelevgård 12 - Røigård 8 - Virring fælled 143 - Boes 35 - Emborg 24 - Vissing Kloster 12 - Siim 36 - Firgårde 60 - Ry Mølle 5 - Svejstrup 54 - Hemstok 8 - på Biestrup gårds marker  var ligeledes 20 Svin uringede. På ingen fandtes heller tegn på, at de har været ringede. Ingen dato 1734.

1798
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Uden der til Moldrup er anmeldt noget stævnemål, har Assessor Bredahl til Tyrsting - Vrads Herred, ladet indkalde en karl fra Åstrup, Niels Madsen, som Bredahl ønsker dom for, at denne skal tilhøre ham, uanset han ellers tilhører Kongens gods, hvor han både er født og opdraget, samt været i tjeneste efter lovlig indfæstning, da den sidste forordning om Land Militien skete, og således sammen med Distriktets øvrige unge mandskab, er indsat i Reserve Rullen. Moldrup har afvist dette stævnemål, og forlangt sagen behandlet ved Birke Tinget. Bredahl ønsker tilsyneladende en rømnings dom over en Dreng Niels Hansen, der er født i Burgårde, nu i tjeneste på Kongens Gods i Slagballe. Drengen er ligeledes i Reserve Rullen. Uanset Moldrup har bedt Herredsfogeden om oplysninger i sagen, har han intet hørt, beder derfor Amtmanden gribe ind. 13 Februar 1734.

1799
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ekstrakt over Hartkornet i det Skanderborgske distrikt, der har svaret til Regimentskassen siden 1 januar 1732 Skanderborg Amt 4392 td 5 skp 3 fc 2 alb, Silkeborg Amt 921 td 7 skp 3 fc 1 alb ialt 5314-5-3-1. Derforuden henlagt at contribuerer fra samme dato Skanderborg Amtstue 368 td 1 skp 2 alb Randers Amtstue 49 td 3 fc ialt 417-1-3-2. 5 Januar 1734.

1800
Fra N Moldrup, Ladegård. Ang Hesten som faldt i går ved Labing, er der staks gjort anstalt til, at den skaffes af vejen, idet der er sendt bud til Natmanden i Farre. En af Moldrups folk rejser til Borum, men ærinde ikke ang. 30 Juni 1734.

1801
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens forlangende, har Rentekammeret beordret Moldrup til, at betale Brolæggeren som i Sommer har udført Stenpikkerarbejde 30 - 40 rdr, indtil arbejdet kan blive lignet. Gundorph der var overværende ved synet, da arbejdet var færdigt, er bekendt med, at Brolæggeren tilkom og fik 116 rdr 3 mk 6 sk for det udførte, men der må regnes med, et større beløb for det arbejde der resterer. 23 December 1734.

1802
Fra N Moldrup, Ladegård - til Gundorph. Som bekendt skal indtægten fra forpagtningen af Slotshovedgårdens mark der er 178 rdr, indgå i hans regnskab. Da han nu skal indsende dette erindres om samme. Ønsker glædelig fest og påfølgende lykkelig nye år. 23 December 1734.

1803
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, ang det afsindige Menneske, som er indsat i Arresthuset. Som det er Amtmanden bekendt og med dennes tilladelse, har Justitsråd Trappaud sendt manden til Skanderborg, hvorfor Moldrup mener sig ganske uskyldig i sagen. Moldrup har dog skrevet til Trappaud, og bedt denne gøre sådan anstalt, at Bymændene i Farre igen kan sørge for den afsindige, indtil der bliver truffet nærmere bestemmelse om ham, har derfor udbedt sig et par karle, som han var kendt med, således de kunne komme tilrette under transporten. Den reparation som udkræves på Arresthuset, kunne Slotsfoged Becher lade forfærdige, og på hans regning, såfremt det måtte passe Amtmanden. 4 August 1734.

1804
Fra Mule, Serridslevgård. Deres højst respektive af gårds dato, er mig wed en af mine Bønder i dag på Sengen tilstillet, hvoraf med største forundring ses, at Assessor Glud og Byfogeden Rasmus Leth ved Anders Schifter i Gedved og Jens Vinter i Tvingstrup endnu har understået sig, at bringe en klage over ham, fra en del af Tvingstrup og Gedved Beboerne, til Kongen. Ser desuden med allerunderdanigste hjertens glæde og tak, allernådigste Konges høje ubeskrivelige Nåde og Retsindighed [formentlig i sagen om Gluds kautionister], hvorved denne skal have fået fat i Bøndernes Kongelige skøder. Nævner Kammerråd Drejers fuldmægtiges Procurator Fedder, i forbindelse med Højesterets dom af 25 oktober 1732 og Kongelig godkendelse af 13 oktober 1733. Flere punkter om Assessor Glud. 30 Juni 1734.

1805
Fra By og Herredsfoged Rasmus Leth, Eldrup. Henviser til en kopi af et Syn på Vor - Nim herreds Tingshusets brøstfældighed, og derpå salig Amtmand Grabows resolution om samme. Da der nu atter er taget syn på samme, bedes Amtmanden tage bestemmelse om, hvorledes bekostningen skal betales. 13 September 1734.

1806
Fra Vilsted, Skade. Har modtaget Kongelig Majestæts Rescript af 3 hujus, med Amtmandens påtegnede ordre, som skal blive efterlevet så vidt embedet udkræver, og det ellers er muligt at efterleve og fyldestgøre. 22 Oktober 1734.

1807
Fra By og Herredsfoged Rasmus Leth, Eldrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvori Amtmanden forlanger, at vide om Leth tidligere har anmeldt om  Tinghusets reparation, eller hvorfor dette ikke er sket. Svarer at der ikke er indsendt noget, men han har forholdt sig som tidligere, da Tinghuset blev bygget, hvor han og Herredsskriveren indsendte regningen til Amtmand Grabow, i hvis Amt huset er beliggende, hvorefter denne aftalte med Stiftamtmanden, hvorledes beløbet skulle deles mellem begge Herrederne. 15 November 1734.  

1808
Fra Grabow, Urup. Henviser til modtagne skrivelse, ang Kongens vilje med hensyn til drukkenskab, fylderi og andet jvnf lovens pag 263 - 264 om synder og laster. Vedlægger samtidig specification over Murstenene til de Kongelige Kirker, som formodes med det første, at blive anvist. 5 Januar 1735.

1809
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Amtmandens forslag, som han ikke finder er godt, ang transporten af 200 læs Hø fra Bjellerup Ladegård til Skanderborg. Såfremt hver Vogn skal køre hele vejen, som er 6 1/2 Mil, vil det ikke alene være hårdt for Bønderne, selv om de kunne være 2 om en Vogn, men en stor del af Høet, vil undervejs være fortæret, da der ikke kunne medføres særlig foder til Hestene. Foreslår derfor, at Regimentskriver Ulsøe, lader Høet veje ved Bjellerup Ladegård, på samme måde som Moldrup i det Skanderborgske Distrikt, lader det veje og bundet i gode faste knipper, da det så lettere kan føres og omlæsses. Og derefter tager 200 Vogne som er ungefær 1 Vogn af hver 8 td Hartkorn, lader dem køre Høet til Hadsten Bro, hvilket er 2 1/2 Mil, hvorefter Distriktets Bønder i Silkeborg kan køre det til Borum, hvorfra de sydligst boende Bønder kunne forestå resten. 10 Januar 1734.

1810
Fra N Schelde, Søbygård. Efter forlangende fremsendes 3 Delinqvent regninger. De 2 er efter den forrige forordning af 20 August 1723, hvorefter der er foretaget nogle rettelser. Den 3die som er udskrevet af Amtstuen, har der intet været, at udsætte på. Nævner derefter forskellige punkter, som han ikke er tilfreds med. 10 December 1733.

1811
Fra N Schelde, Søbygård - til Gundorph. Fremsender endelig ikke nærmere beskrevne breve, og overlader til Gundorph hvis der skal ændres noget, i Brevet til Amtmanden har han hist og her ændret lidt. Med sidste post fra Rentekammeret modtog han Hovedgårds taxten. Conditionerne og Jordebogen på Søbygård, ventes fra Regimentskriveren. 4 Februar 1734.

1812
Fra D Trappaud, Søbygård. Returnerer et underskrevet brev til Regimentskriver Moldrup, og erindrer om, at denne lader en af sine folk møde ved Bjellerup Ladegård for, at modtage det vejede Høe [se tidligere]. Det modtagne ang Skoleholdere, skal blive efterset. 13 Januar 1734.

1813
Fra D Trappaud, Søbygård. Returnerer i underskreven stand de modtagne Plakater, hvoraf er beholdt nogle til videre publication. Da han ikke før den 17 Maj kan overvære Auktionen, han ladet samme dato sætte på Plakaterne, såvelsom i Kammerets Brev der straks i dag blev afsendt. 5 April 1734.

1814
Fra D Trappaud, Søbygård. Modtog i går Amtmandens skrivelse, ang Auktionen over forpagtningen af Gården. Håber at det arrangeres således, at han kun behøver en rejse i forbindelse med samme, samt Skov Sessionen. På samme tid kan, på den måde Amtmanden nævner, så også Skole inddelingen gøres færdige, men det er billigt, at vi tillige forestiller den dobbelte byrde, det bliver for de langt fra boende Bønder, om de skal contribuere til Skolerne. 14 Juni 1734.

1815
Fra D Trappaud, Søbygård. Amtmanden har tilsendt ham, en henvendelse fra arrestanten Michel Anbæk, som denne har indsendt til Kongen, hvortil man har ønsket Amtmandens erklæring. Videresendt til Trappaud, fordi Anbæk sidst har boet i Silkeborg Amt, og den i brevet omtalte Otte Lihme sammested er Præst. Mener at brevet mere drejer sig om, at beskæmme Præsten hos Kongen, med nogle ublu beskyldninger, end til, at begynde nogen ny sag til hans befrielse for den afsagte Doms udførelse, og måske for, at forhale samme, og desuden påføre Lihme og Rettens Betjente, nye omkostninger og ulejlighed. Amtmanden bedes lade undersøge hvad fangens mening er med dette. Ved ikke om han i sin sag har haft en forsvarer, men ved, at såfremt han havde bedt om et sådan hos Grev Friis, som er hans rette Husbonde, ville dette ikke være blevet ham nægtet. 9 Juni 1734.

1816
Fra D Trappaud, Søbygård. Eftersom de tilsendte Plakater ikke er underskrevet af Amtmanden og Regimentskriveren, returneres de hermed, da dette vil medføre nogen forsinkelse, kan den berammede Auktion ikke ske som bestemt den 6 Juli, hvorfor Amtmanden bedes påføre den dato der måtte  passe ham, idet det er Trappaud ligemeget, da han alligevel skal foretage en særskilt rejse. 21 Juni 1734.

1817
Fra D Trappaud, Søbygård. Såfremt Amtmanden ikke har noget, at indvende i vedlagte brev, bedes dette underskrevet og videresendt. Det vil blive nødvendigt at spørge Rentekammeret, om de ved inddelingen, nu medtagne Byer skal svare for de resterende åringer, og tillige gøre opmærksom på, hvor hårdt det vil tilfalde dem, fordi det er de Byer, hvis afgrøde af Dyr og Vildsvin bliver mest beskadigede. Hvis Amtmanden bifalder dette, bedes brevet opsættes og returneres til underskrift. 1 December 1734.

1818
Fra D Trappaud, Søbygård. Amtmanden bedes straks få det Tingsvidne hos Regimentskriver Moldrup, som denne har ladet tage, ang den afsindige Jens Troelsen, og sammen med vedlagte Brev afsende, på den måde kunne der spares nogle dage af tiden. Trappaud havde selv for længe siden gjort samme forsøg, hvis han ikke af erfarenhed fra forleden år, var bekendt med, hvor vanskelig den post [uden speciel ordre fra Cancelliet som da måtte udvirkes] er, at nå hos Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen. Efter hans tanker, kunne det være tjenligt, at Etatsråden [Amtmanden] skrev brevet i sit navn, og sammen med kopi af Rente Kammerets svar, som måske kunne virke. 20 August 1734.

1819
Fra D Trappaud, Søbygård. Af Amtmandens skrivelse til Moldrup, samt PS i samme til Trappaud, fornemmer denne, at Amtmanden endelig vil have den afsindige Jens Troelsen fra Farre ud af Skanderborg Slots Arrest. Men før der bliver truffet nogen endelig bestemmelse, erindres om at Skanderborg Arrest uimodsigelig, er til forvaring af de som Øvrigheden i det Skanderborgske Distrikt, er pligtige at lade fængsle. Den afsindige Jens Troelsen skal være født i Ry i Skanderborg Amt, og skal sidst have opholdt sig i Farre By i Silkeborg Amt, begge steder på Hans Kongelige Majts gods under Distriktet. Loven pag 134 art 7 befaler allernådigst, at Øvrigheden [ikke Bonden] skal fængsling forvare afsindige folk, når deres frænder ikke formår det, og Trappaud har aldeles ikke kunnet opspørge nogen af Jens Troelsens slægt eller frænder, som har kunnet påtage sig en sådan byrde. Ikke destomindre er Regimentskriveren beordret ved Tinget, at give en sådan tilbydelse, og desuden erhverve Tingsvidne om den afsindiges tilstand etc. Af dette ses, at Trappaud har skilt Farre Bymænd af med dette afsindige Menneske, hvorefter han er ført til Skanderborg Arrest, indtil anden bestemmelse kan tages. Skrevet til Kongen om sagen. Mener desuden det er langt bedre, at uanset Troelsen i sit raserie skal  gøre skade på Fængslet, end hvis han under transporten til Farre, skulle slippe løs, og måske sætter ild på Sporup Kirke, som han bl a har truet med.6 August 1734.

1820
Fra N Schelde, Søbygård. Returnerer hermed de tilsendte Plakater. Nævner at den bestemte tid bliver meget tæt på Snapstinget, som ikke er så heldigt for de lysthavende. Kan det ikke ske den 27 Februar, så må det senest være den 2 Marts. Med Posten i morgen, om Gud vil, skal brevene til Rentekammeret og Morville blive sendt. 3 Februar 1734.

1821
Fra D T [D Trappaud, Søbygård] - til Kongen. Et fattigt menneske Jens Troelsen, som i nogle år har tjent som Hyrde i Farre, på deres Kongelige Majts gods, under det Skanderborgske Distrikt, blev for et par år siden afsindig, og i hans raseri, førend nogen blev opmærksom på det, spolerede Taget på Sporup Kirke. Han er nu for en månedstid siden falden i ligesådan Raseri, og grebet i lige fortsæt, og da derefter i 14 dage blev holdt bundet, og bevogtet af Bønderne sammesteds. Eftersom dette faldt dem utåleligt i henseende til deres strenge arbejde med Hoveri og egen forestående Hø og Korn avling, er han ført til Skanderborg Arrest. Men eftersom hans galenskab tiltager, og han ingen formuende venner har der, jvnf Loven, kan tage imod ham, bedes Kongen give ordre, enten til de fattiges Direktører i København, at han kan blive anbragt i Pesthuset, eller til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen her i Stiftet, at han kan blive forvaret og forplejet i et Hospital. Beder også om, at omkostningerne til forplejningen, der indtil nu er betalt af Kongens kasse, kan blive refunderet af de fattiges Kasse. Ingen dato 1734. [Se tidligere]

1822
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter den tilsendte Concept, følger hermed en forespørgsel til Rentekammeret om forskelligt ang Kirkevæsenet. Såfremt Amtmanden ikke ønsker ændringer, bedes det underskrevet og videresendt til Krigsråd Morville. 4 Februar 1734.

1823
Fra D Trappaud, Søbygård. Eftersom vedlagte er til Amtmanden, kan det ikke skikke sig, at Trappaud skriver nogen erklæring på samme. Nævner også Mikkel Anbæk, hvad denne sigter til med sin nye sag. 9 Juni 1734.

1824
Fra D Trappaud, Søbygård. Eftersom han af Amtmandens svarskrivelse fornemmer, at hans fremførte argumenter, ikke har kunnet overbevise Amtmanden om, at den afsindige Jens Troelsen, ligeså meget hører til Skanderborg Amt som til Silkeborg Amt, og at forskellen i disse navne, ikke kan give nogen forskel imellem Bønderne under det Skanderborgske Distrikt, som har en Husbonde og en Jurisdiction, samt at Skanderborg Arrest [sålænge ingen bekvemmere findes] er hans rette forvaringssted til videre. Trappaud har siden sit brev, fået bekræftet at Jens Troelsen er født i Ry i Skanderborg Amt, og opholdt sig der til 1726, da han blev Musquetier under Hendes Majestæt Dronningens Livregiment, hvorfra han efter 1 1/2 års tjeneste med Obriste Aderkases Pas af 16 Novb 1727 blev afskediget, og derefter søgte sin fødeby, hvor han efter Sognepræstens erklæring fik Alterets Sacramente den 21 Februar 1729. Han ville langt hellere modtage Jens Troelsen, end vise sig uvillig overfor Amtmanden, men at fornærme Hans Majts Bønder i Sporup Sogn, eller her i Amtet i denne tid, med et Vagthold, som de ikke ene tilkommer, og at sætte Farre By etc i synderlig fare for en uforvindelig ulykke, det holdes for uforsvarlig. Det er bekendt, at Jens Troelsen endog i sine Sundheds dage, er et overmåde stærk menneske, og nu i denne ligesom i hans forrige galenskab, kan slide de Reb i stykker som 6 Karle binder ham hænderne på Ryggen, og bryde et muret Fængsel, hvem ville da forsikre, at han i et Bondehus ikke skulle kunne komme fri. 7 August 1734.

1825
Fra N Schelde, Hårup - til Gundorph. Ved sin hjemkomst fandt han Gundorphs skrivelse, sammen med andet fra Amtmanden. Men andendagen måtte han begive sig på en udvisnings forretning, som allerede var påbegyndt, hvorfor et ikke nærmere ang brev, ikke kan blive sendt. Nævner breve til Hr Fischer og Landsdommer Heug. Desuden nævnes Sjelle Skovgårds forpagtning. 27 Januar 1734. 

1826
Fra N M [Niels Moldrup] - til Gundorph. Skriver, at det var godt nok at Høet blev bundet, om det ved omlæsningen kunne holdes sammen, som næppe troes, dog får man for kørselens skyld prøve det, hvis Amtmanden vil bifalde samme. Hadsten Bro er vel nær for Ulsøes Bønder, men han skal ikke påtage sig længere kørsel, men da pladsen ved Broen ikke er god til omlæsningen, var det måske bedre ved Hadsten Kirke. Flere punkter om transporten. 11 Januar 1734.

1827
Fra Staffenfeldt, Fredericia [På Tysk]. Har modtaget en skrivelse fra N Moldrup, at denne har fået medd om at Ladefoged Rochov har afgivet 18 Bønder til Fæstningsarbejdet. Af de 18 skal der være en Poul Nielsen, som på grund af svaghed er ude afstand til, at udføre dette arbejde, hvorefter Moldrup anmoder om, at denne bliver fritaget. Nævner også, at Bønderne har besværet sig over, at de ikke får deres forplejning. Fredericia 12 Marts 1735.

1828
Fra C Sehested, Odense Slot. Henviser til modtagne skrivelse, ifølge hvilken han har indsendt Procurator Borrings erklæring, ang Bonden Søren Ibsens krav hos ham, og fremsender kopi af samme. Såfremt mindelig betaling ikke følger, vil sagen nok ved lands Lov og Ret blive afgjort. 2 Maj 1734.

1829
Fra Borring, Odense. [Se forrige]. Ifølge ordre om hans erklæring, nægter han ikke, at han har en kommission for en Bonde i Jylland, at indkræve 52 rdr hos en mand på Fyn, men at pengene skulle være modtaget, er imod sandheden, den udgivne revers, lyder som et bevis på, at han har påtaget sig, at svare pengene på 3die mandens vegne, men mener det var ubilligt, om han skulle betale samme, før de af 3die mand og rette debitor var blevet betalt. Desuagtet har han lovet Hr Peder Kegssing, at pengene skulle blive betalt nu førstkommende 11 Juni, hvormed han var fornøjet. Men da nu Amtmanden og Bonden ikke er tilfreds, begæres den udstedte Revers tilbage, som er debitors bevis på pengene, der så tilbageleveres, hvorefter man kan lade hvem som lyster påtage sig sagen. Det er ellers mærkeligt, at både Amtmanden og Bonden skriver, at det er Børnepenge, da Borring på Bondens Stifbørns vegne, har været ved skiftet efter deres Morbroder, afg Peder Poulsen, som var forpagter på Søby Søgård, her i landet [Fyn] og da var pengene hverken anmeldt eller tilført Skiftet.
Odense 28 April 1734.

Færdig med læsning og afskrift 3die del.

Til toppen.

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forside

Til amts arkiv forside

Til forrige side

Til 4de del