|
Jyske registre samlede ekstrakter år
Indeholder bl ægteskabs bevillinger - begravelser - bestallinger - bevillinger - degne og præste sager - fri proces - håndværk og handel - lejermål - ophævelse af ægteskab - testamenter - uskiftet bo osv. NB: Der er ikke rettet til nu-dansk. Ved søgning skriv eventuelt kun nogle af bogstaverne. Begyndt læsning film fra Rigsarkivet jyske registre 528708 Begyndt læsning film M528708 Jyske registre 1660 - 1699 book no 5251 År 1685 - 1688
Jyske obne breve begynder Anno 1685 endes Anno 1688
Anno 1685: Januar. 17 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og anordnet Christian Strützel til at stads kok i vor købstad Ålborg, så og koge for alle og enhver i Ålborg amt, som hans tjeneste i forskrevne måde, kunne behøve eller begiere etc. 14 februar 1685. 22 Allernådigst bevilget og tilladt, at Søren Lauritzen og Anne Eskildsdatter af Hvilsted i Åkier amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hans moder, og bemeldte Anne Eskildsdatters forrige husbonds søskendebarn, skal have været. Dog skal de først bevise etc. 28 februar 1685. 26 Efter ansøgning og begiering, samt favorable erklæringer fra stiftsbefalingsmanden og superintendanten, over Ålborg stift, haver vi allernådigst have bevilget og tilladt, at Søren Nielsen Lunge, kirkeskriver sammesteds, må hvis løn og indkomst som vi hannem, efter vores den 10 oktober ao 1678 allernådigst givne bestallings brevs indhold, for hans kirkeskriver tjeneste allernådigst tillagt haver, fremdeles nyde og beholde, forbydendes etc. Hafnia 14 marts 1685. 28 30 C5 Vi haver
allernådigst beskikket og forordnet Søren Nielsen Lunge,
kirkeskriver i Ålborg stift, til at være tillige by og
rådstueskriver, udi den forrige ved døden afgangne by og
rådstueskriver Lauritz Pedersens sted, og samme bestilling, at nyde
med lige løn vilkår og rettighed, som hans bemeldte formand nydt og
haft haver. Thi skal han være os som sin absolut, og souverain arve
konge etc. 31 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt Jens Axelsen Bjørn, studiosus af vor købstad Ålborg, sin med sin hustru, for otte år siden begangne forseelse, idet hun da nogle uger for tidlig, efter deres bryllup i barselseng skal være kommen, så han des uagtet til præstekald eller anden gejstlig bestalling, må antages og befordres, hvor det lovligen ske kan, dog at han sig i det øvrige, efter vores udgangne lov forholder, såfremt han denne vores benådning agter at nyde. Hafnia 28 marts 1685. 32 C5 G a v, at eftersom hr Mathias Bendixen, sognepræst til Lem og Vejby sogne i Nørre Jylland, for os allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledes han for fem år siden, skal have lidt en ubodelig skade, i det at ikke alene en stor del af hans qvæg og bæster, hannem i den hårde vinter fradøde, men end og præstegården, af sne som lå over husene, blev såre brækket og ruineret, så at både laden, fæhuset og stalden til jorden blev ganske nedtyngede. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han til dens opbyggelse, må nyde og lade approbere, en halv rigsdaler af hver kirke i Ålborg og Viborg stifter, såvel i købstæderne som på landet uden forskel etc. Hafnia 7 april 1685. 33 C5 Efter allerunderdanigst gjorde ansøgning og begiering, samt vores gehejmeråd og stiftsbefalingsmand over Århus stift, os elskelig Ove Juul, hans givne erklæring, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at afgangne Anders Christensens, forrige byfoged i Mariager, hans efterladte enke Sidsel Bloch, må efter vores fornte hendes husbond den 17 november ao 1683 brevs indhold, med den af ham forskaffede dygtige pram, foruden nogen anden, eller flere pramme dertil af nogen at holdes, fra den nordre og til den søndre side ved fornte Mariager fjord, hvor kalkovnene ere beliggende, hendes livs tid, eller så længe byen sådan frihed nyder, mod billig og sædvanlig betaling, alene lade overføre den dertil forordnede brændeved, i hvem samme ved end og kunde tilhøre. Hafnia 11 april 1685. 35 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jep Povlsen og Anne Michelsdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led ere beslægtede, dog skal de etc. Hafnia 18 april 1685. 36 C5 G a v, at
eftersom os elskelig frue Margrethe Gersdorph, for os
allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes fire selvejer
bønder i Fjellerup, som hidtil arbejde og hoveri til hendes gård,
tillige med andre fæstebønder sammesteds, gjort haver, nu skal vægre
sig fremdeles sådant at gøre, da haver vi allernådigst bevilget og
tilladt, at de i hendes livstid skal gøre og forrette, som de hidtil
giort haver. 47 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Claus Povlsen må ved landstinget i vor købstad Viborg, og ellers på andre steder, betjene godtfolk som det af hannem begierer, udi hvis retmæssige sager, de ved retten kunde have at udføre. Dog skal han tiltænkt være, sig udi bemelte forretninger, efter loven at forholde etc. Hafnia 16 maj 1685. 48 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Madsen Tved med sine Consorter, af vor købstad Randers må med sit skiberom, som stod udi bygning da vores forordning, om købstæderne her i Danmark udgik, til fremmede steder sejle, der lade og losse, og sig derved af den udenlandske handel ernære, dog at han alle varer, undtagen salt og vin, som her i København skal tages, fra første hånd afhenter. Hafnia 16 maj 1685. 53 C5 Vi haver efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at Peder Nielsen og Kirsten Jensdatter af Romdrup by i Ålborg amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. Bergen 4 juli 1685. 55 C5 G a v, at eftersom hr Christian Wolther, capellan i Skive menighed, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at hans iboende gård med indeværende middel og formue, forleden palme søndag, af en ulykkelig ildebrand, som før udi hans naboer hus er optændt, ganske er bleven i aske lagt og fortæret. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han til nogen erstatning for hans skades lidelse, så og til præstegårdens opbyggelse, af hver kirke i Viborg stift, en slettedaler må nyde etc. Bergen 4 juli 1685. 56 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, samt superintendantens over Ribe stift os elskelig doctor Christen Lodbergs giorde erklæring, allernådigst have tilgivet og efterladt Johan Pedersen, medhielper i degne embedet hos sin fader Peder Ibsen, degn til Visby kirke udi Ribe stift, den af hannem med en qvindes person, navnlig Anne Hansdatter, som hannem i andet led skal være beslægtiget, imidlertid hannem med en anden var trolovet, begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet fornte degnekald fremdeles må nyde og beholde, såfremt han sig her efter i liv og levnet, tilbørligen skikker og forholder. Bergen 4 juli 1685. 71 C5 G a v, at såsom vi ugerne må fornemme, hvorledes agerjordens sæd, brug og hvile på de fleste steder i Nørre Jylland, ved landmålingens commission urigtig skal være angiven taxeret og opført, så er vi derover bleven forårsaget, allernådigst at anbefale os elskelig Jens Povlsen til Sæbygård og Arnoldus Düssel, begge assessorer i vores cammer collegio, desligeste Hans Lange til Asmild Closter, så og Tøger Hofman og Erik Henrichsen som commissairer, sig endnu nærmere om des beskaffenhed med flid at erkyndige og inqvirere,[inqviserer] thi byde vi hermed og befaler menige herreds og birkefogeder, så og herreds og birkeskrivere, bønder og andre i Nørre Jylland, som fornte commissairer forekommer, og kunne eragte fornøden at tilspørge og hente forklaring hos, anlangende beskaffenhed agerjordens frugtbarhed og hvile etc. Hafnia 8 august 1685. 73 C5 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Christen Lunde [2 navne] i Holstebro, må sin hustru, som her udi København ved døden er afgangen, hendes lig her fra og til Holstebro lade bortføre, og der i sit begravelse sted nedsætte, desligeste haver vi og allernådigst bevilget, at fornte ligs begravelse, må formedelst dets bortførsel, så længe over den ordinaire tid opstå, som han det behøver og begierer. Hafnia 15 august 1685. 80 C5 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Niels Nielsen og Margrethe Henrichsdatter, i vor købstad Århus, må udi ægteskab sammenkomme, uanset han hende udi andet, og hun hannem i fjerde led på hendes mormoders side, skal være beslægtet. Dog skal de først bevise, så og noget betale etc. Frederiksborg 15 gbd 1785. [september] 82 C5 G a v, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne tvende skøder, lydendes ord efter andet som følger: de første Oluf Pedersen i Borum, herredsfoged til Framlev herredsting, Peder Frandsen i Storring skriver og Daniel Kå i Hørslevgård, gør vitterligt at år 1673 onsdagen den 5 marty, på fornefnte ting var skichet erlig og velagt mand Jens Nielsen i Søballe, hand lovlig esket bedes og fich, een fuld tings vinde af otte dannemænd, som er Søren Pedersen i Rovgård, Oluf Nielsen i Worgård, Mads Simonsen, Simon Simonsen i Skovby, lille Rasmus Madsen og anden Rasmus Madsen ibdm, Anders Jensen i Hørslev, Jens Olufsen i Hørslevboel, hvilke forskrevne otte dannemænd, der alle vunde og bekiendte, de samme dag på fornte ting sandelig så og hørde, for tings dom stod Christen Ibsen Smed i Storring, og med sin fri villie velberåd hue og samtøcke, udj hånd tog bemelte Jens Nielsen af Søballe, soldte skiødte og aldeles klarlig afhænde fra sig sin hustru Helle Rasmusdatter og deres arvinger, og til fornefnte Jens Nielsen hans hustru Dorette Jacobsdatter og deres arvinger, til evig og evindelig eyendom, at have nyde, bruge og beholde den, øster ende af de tvende agerlig gierdes? til den selvejer bondegård i Storring Christen Ibsen påboer etc. Det andet, er tvende agre liggendes på Storring mark udi Søvang kaldet etc. Hafnia 19 september 1685. 88 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Pedersen i Jerne sogn udi Skads herred i Ribe stift, og Mette Christensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre i tredie led skal være beslægtet, dog skal de først bevise, så og noget betale etc. Hafnia 19 september 1685. 89 Bevilger og tillader, at Jens Christensen i Seem sogn udi Hviding herred i Ribe stift, og Maren Jensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun hans forrige hustru i tredie led, haver været beslægtet, dog skal de først bevise etc. Hafnia 19 september 1685. 90 C5 G a v, at vi efter bartsker lauget i Ålborg, deres herom allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering samt stiftsamtmanden, os elskelig hr Steen Hondorph hans erklæring, allernådigst haver bevilget og forordnet, at herefter udi bemelte Ålborg, ej flere end fire døgtige, og udi deres kunst velerfarne bartsker, efter vores elskelig kiere hr far fader, den 23 juni 1634 allernådigst confirmerede laugs artiklers indhold, må eller skal være etc. Hafnia 19 september 1685. 95 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning, samt superintendanten over Århus stift, hans favorable giorte erklæring, allernådigst haver tilgivet og efterladt, hr Christen Høst, forrige sognepræst til Ørum og Vejrum sogne, hans for et år siden begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til præstekald eller anden gejstlige bestillinger, må antages og befordres, hvor det lovligen ske kan. Hafnia 22 september 1685. 97 C5 G a v ,at
eftersom mag Niels Jørgensen Seerup, sognepræst i Hobro, udi vores
nu holdende højesteret, udi en sag mellem ham, og os elskelig major
Otto Jacob von Sverin og Christen Skipper, byfoged i Hobro,
formedelst nogen forseelse i samme kald er fradømt, da haver vi
efter hans ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde allernådigst
bevilget og tilladt, at han må igen til præstekald antages etc. 109 C5 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Hans Vandel, forrige lector theologie i Århus, hans lig som der sammesteds, allerede med kirke ceremonier til jorden er bestediget, må der fra til Viborg forflyttes, og i hans fædderne grav nedsættes. Hafnia 24 oktober 1685. 110 C5 G a v, at eftersom Tyge Jespersen af Skæring Munkegård, den 8 september i 1684 haver bekommet vores højesteret dom over Jens Hansen Frausing, til forn tienende os elskelig grevinde fru Anne Marie von Offenberg til Frijsenborg, anlangende restution for nogle, hannem fratagne øxen og hopper, tilligemed processens omkostninger, som han er tildømt at betale. Og fornte Tyge Jespersen, nu for os har andraget, hvorledes hannem hidtil ingen fornøjelse eller betaling derfor er sket, mens Jens Hansen Frausing siden dommen sig der fra landet haver holdt. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt at han selv, eller ved sin fuldmægtig, må lade Jens Hansen Frausing arrestere og anholde, indtil han efter dommen er tilfredsstillet etc. Hafnia 27 oktober 1685. 114 C 5 Bevilger og tillader, at Christen Jensen på Åsen i Volstrup sogn, og Anne Pedersdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset hun hannem, på hendes mor moders side i andet led, og han hende i tredie led, skal være beslægtet, dog skal de først bevise, så og noget betale etc. Hafnia 31 oktober 1685. 119 C5 efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Sørensen Klem og Sisse Andersdatter af Lysgård herred i Viborg stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led skal være beslægtede. Dog skal de først bevise etc. Hafnia 10 november 1685. 121 123 C5 G a v, efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Maren Jørgensdatter af Ribe, må for sin begangne lejermåls forseelse denne gang, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes middel og lejlighed, og som hun med superintendanten derom billig kan accordere, til næste hospital at udgive, såfremt hun denne vores benådning agter at nyde. Hafnia 28 november 1685. 128 C5 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Lauritzen, boende på en gård kaldet Gingsholm udi Ålborg stift, og Anne Sørensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led ere beslægtet. Dog skal de først bevise etc. Hafnia 8 december 1685. 133 C5 G a v, at eftersom os elskelig Frederich Ejler Gedde til Dalsgård, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes vores forrige byfoged i Mariager, afg Anders Christensens efterleverske, Sidtzel Block [Sidsel Block], formedelst en bevilling, vi hende den 11 april sidst forleden, på en pram i Mariagers fjord, alene at holde til brendeveds overførsel, allernådigst skal have meddelt, skal søge at formene hannem fra hans ladested, liggende på den nordre side af fjorden, på hans gård Dalsgårds grund og ejendom, at lade føre med hans egen pram, hvis brendeved han til kalkovene på den søndre side, kan sælge. Efter nærmere begrundelse, bevilger kongen at han, hans eget brendeved med hans pram, må lade overføre til kalkovnene etc. Hafnia 19 december 1685. 135 C5 G a v, at eftersom vi kommer i erfaring, hvorledes det højligen skal være fornøden, at ulve jagten i vort land Nørre Jylland, med større kraft herefter, end som hid indtil er sket, vorder fortsat, da til dens bedre befordring, haver vi allernådigst for godt befunden, at bevilge og anordne, så som vi og hermed bevilger og anordner, at det må og skal være, vores jægermester fri tilladt, at jage efter ulve over alt der i landet, uden nogen forskel på hvad bond og grund der og kunde være, og skal så vel proprietairerne som vores amtmænd og amts betiente, på alle de steder hvor jagten passere, efter jægermesterens skriftlige begiering, være tiltænkte uden ophold og forsømmelse, at forskaffe så mange fri bønder vogne, med tilhørerige heste, som til lapper og jagttøyet fra en sted til en anden at føre gøres fornøden, og ellers vores jagt betiente i påkommendes nødsfald, med folk og andet tilbørlige at assistere, og såfremt nogen herimod skulle findes genstridig, eller og af motvillighed udebliver, skal de efter ordinancen, såsom forseelsen er til, med penge straf ansees, herforuden haver og bemelte vores amtmænd, enhver i sit amt, at anbefale alle og enhver, alle de natmænd der j findes, at de under høy straf fører alle luderne? til de steder som dennem anvise vorder, og ikke lader dennem her og der ligge, ej heller tager deres hunde med sig på sådanne steder, eller understår sig nogen hinderlighed ved luderne at begå, så at ulven derved ej skulle ville trave. Herefter alle og en hver vedkommende, sig allerunderdanigst haver at rette. Givet etc. Hafnia 26 december 1685. 136 C5 bevilger og tillader, at Niels Pedersen af Østerby, udi Stauning sogn i Bølling herred, og Anne Nielsdatter i Hareby, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i andet og tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. 26 december 1685. 137 C5 Bevilger og tillader, at Anders Pedersen Stubdrup, og Kirsten Avendsdatter? på Næst i Øster Brønderslev sogn, udi Jerslev herred i Vendsyssel, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i tredie led ere beslægtede. Dog skal de først bevise etc. Hafnia 26 december 1685. Side 132b Anno 1686: Januar. 2 C5 G a v, at såsom Peder Andersen, forpagter på Vosborg, for os allerunderdanigst have ladet andrage, hvorledes han ved vores cancelli råd og amtmand over Trundhiems amt, os elskelig Joachim Frederich Wind til Gjerndrup, haver giort aftingning for den hovedlod, som hans forrige hustrue Anne Jensdatter ved lejermål med Christian Bording, forhen præst til Ulfborg og Råsted på bemelte hans hovedgård Vosborg beganget, skal have forbrudt, og samme forfaldne hovedlod, bemelte Joachim Frederich Wind, ikke efter loven kan tilkomme. Da haver vi af sær kongelig nåde, i allernådigst henseende til, at bemelte Anne Jensdatter lidet eller intet, til sit og børns ophold, skal have, hende allernådigst skienket og givet, mer bemeldte hendes forbrudte lod, såsom vi den hende hermed allernådigst skienker og giver, så hun den udi alle måder sig så nyttig må gøre, som hun best ved og kan. Hafnia 9 januar 1686. 5 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, samt erklæring fra magistraten i Randers, haver beskikket og forordnet Tøger Jacobsen til at være bedemand i Randers, i den forrige bedemand, afgangne Niels Jacobsens sted, og der bede til trolovelser, bryllupper og begravelser som forefalder, udi hvilken bestilling han sig skikkelig og vel skal forholde, og en hver tilbørlig og sømmeligen begegner, såvel som han for sin forretning, med en billig betaling lader nøje, såfremt han samme bestilling agter at nyde, og ellers ikke der foruden vil stande til rette. Hafnia 12 januar 1686. 6 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Bolle Byrgesen Boller [der står Børgesen i overskrift men Byrgesen i tekst] må herefter udi Skanderborg by, vin og brændevin alene falholde, når han det så godt og lige, for samme pris sælger, som det udi næstliggende købsteder kan bekommes. Hafnia 16 januar 1686. 17 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Albret Tideman, som i lang tid under vores militce for feldtskierer tient haver, må alene være bartsker i Holstebro og Lemvig, og de der omkring liggende landsbyer, dog skal han af facultate medica og stads physico her i København, lade sig examinere, og derfra forskaffe, og i danske cancelli indlevere tilbørlig bevislighed, at han i bartsker kunsten er dygtig befunden, før han sig der må lade bruge, under straf som vedbør. Og såsom han ikkun i en af købstæderne kan være boende, så skal han være tiltænkt være, på den anden sted, hvor han sig ej altid selv kan være tilstede, at holde en dygtig svend, som en hver i fornøden tilfælde, kan opvarte og betiene etc. Hafnia 20 februar 1686. 18 C5 G a v, at eftersom Rasmus Andersen i Thorsager, allerunderdanigst have lader andrage, hvorledes Birgitte Pedersdatter sammesteds, det hende af os allernådigst bevilgede krohold, skal have afstanden, da haver vi efter hans allerunderdanigste ansøgning, samt amtmandens erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at han og hans hustru må i deres livstid, bemte kro nyde og beholde, så og blive boende i det hus i Thorsager, som Birgitte Pedersdatter nu iboer, og hun og hendes afgangne husbond sted og fæst haver, dog at de deraf den tilbørlig fæste, når Birgitte Pedersdatter enten ved døden afgår, eller huset med alle qvitterer, erlægger og ellers herefter den sædvanlig årlig afgift rigtig yder og betaler, så og i det øvrige efter loven og hvis forordninger, som anlanger krohold samt accise, consumption og andet des vedkommende, i alle måder retter og overholder. Hafnia 23 februar 1686. 20 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Christen Bentzen boende i Stjerslev udi Gøttrup sogn, og Maren Christensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hun skal have været hans forrige afgangne hustru, i tredie led beslægtet, dog skal de først bevise etc. Hafnia 23 februar 1686. 21 Efter ansøgning haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at vores jægermester, os elskelig Hans Ahrnfeld Mogensen til Kølske gård og fru Helle Urne på Estvadgård, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hinanden udi tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc, så og betale til Christianshavns kirkes bygning 200 rdr, såfremt de denne vores benådning agter at nyde. Hafnia 23 februar 1686. [Se næste]. 22 (Se forrige). C5 G a v, at eftersom for os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne morgengave brev og forskrivning, lydende bl a som følger, efter Guds udi sit forsyn haver behaget, end og efter slægt og venners gode råd og vilje, har han indladt sig i ægteskab med edle og velbyrdige frue fru Helle Urne, så haver han derfor med dette åbne brev givet hende til morgengave, og testamenteret alle hans tilståendes rede penge, såvel som alle hans løsøre qvit og frit, tillige med indkomsten af Kølskegård og Aggerborggård, og dets underliggende jordegods etc. Hafnia 23 februar 1686. 40 C5 G a v, at eftersom Christian Birhus, som fuldmægtig på hans principalers Gisse Nurmester og Florion Gøbels vegne af Hamborg , haver ladet andrage, hvorledes Rasmus Sørensen af Århus [sted ok], dennem efter accepteret vexel 294 rdr skal skyldig være, og som han ikke da forfaldsdagen var forbi, sig med betaling haver indfunden, skal vexelen være blevet protesteret, og han sig til vor stabelstad Fredericia haver begivet, under prætention derfor betaling efter stadens privilegier, at være fri. Da som intet moratorium efter loven kan befri nogen, at de jo deres accepterede vexler skal betale, haver vi bevilget og tilladt, at han må lade Rasmus Sørensen arrestere etc. Hafnia 10 april 1686. 41 Bevilger og tillader, at Jens Hansen og Maren Pedersdatter i Meldum? udi Ribehus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre j tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 10 april 1686. 41b 42 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Jep Jensen, og Kirsten Christensdatter, i Bur sogn i Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre i tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 10 april 1686. 52 C5 G a v, at vi efter almuens, ved Fladstrand boende, deres allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at de formedelst vejenes længde og besværlighed til deres rette sognekirke, en kirke eller capel, ved bemelte Fladstrand må lade bygge og opsætte, og foruden hvis bekostning de sig erbiuder, selv dertil at gøre, må nyde og bekomme en rixdaler af hver kirke i Ålborgs stift, som ved middel er. Thi byde vi og befale etc. Hafnia 27 april 1686. 56 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at vore geheimeråd og stiftbefalingsmand over Ribe stift, os elskelig hr Frands Ebberhart von Spechhan, må sin afgangne søns lig, efter forordningen om begravelse, om aftenen lade begrave. Hafnia 4 maj 1686. 57 C5 G a v, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores confirmation på efterskrevne bestallingsbrev lydende ord efter andet [bl a], eftersom Jochum Brandt, forrige mucicus her i Horsens, ved døden er afgangen, og ærlig og velagte, og i samme kunst erfarne karl, Marcus Wage, som sig siden hans død, her i byen haver opholdt, og i samme bestilling ladet bruge på forsøgelse, hos os underskrevne borgemestre og råd anholder om samme bestilling, mere om bestillingen etc. Kongen confirmerer brevet i alle ord og puncter. Hafnia 4 maj 1686. 58 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jens Rasmussen Lassen, indvåner udi Århus, må lade der epitafium /:som med hans afg forældres, sit eget og hustrues contrafeyer udi:/ over bemeldte sine forældres begravelse, derudi kirken opsætte, [da det] som førend vores seneste publicerede forordning om begravelser udgik, skal være forfærdiget, og af hannem bekostet. Hafnia 4 maj 1686. 59 C5 G a v, at såsom vi udi de anno 1682, vores stabelstad Fredericia allernådigst forundte privilegier, allernådigst haver bevilget, at hvo sig den til byen bevilgede vandmølle vil antage at lade opbygge, skal den for sig og sine arvinger til evindelig arv og ejendom beholde etc. Hafnia 8 maj 1686. 61 Efter allerunderdanigst ansøgning, haver vi bevilget og tilladt, at Niels Jensen på Ussinggård i Stjernholm amt, som han agter at besidde, må på samme gårds foder opsætte og stalde, så mange øxen, som han det til at fortære fornøden eragter. Hafnia 8 maj 1686. 63 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, Anne Margrethe Nielsdatter i Kolding, trende hendes begangne lejermåls forseelser, så vidt at hun for den straf at udstå, som loven i slige tilfælde anmelder og tilholder, må være fri og forskånet. Hafnia 11 maj 1686. 64 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning, haver vi bevilget og tilladt, at Hans Pedersen Ny møller, boendes i et hus kaldes Strandkærholm ved Grenå, må der sammesteds, dog uden nogen conseqvense for andre, blive boendes og med sin skude, brendeved hid til København føre, dog skal han derimod pligtig være, årlig til en kendelse til Grenå by, 6 slettedaler betale. Hafnia 18 maj 1686. 65 Efter allerunderdanigst ansøgning, haver vi bevilget og tilladt, at Jens Christensen Steentoft, og Margrete Jensdatter af Vester Vandet sogn udi Thy, må udi ægteskab sammenkomme, uanset han og hendes forrige mand, skal have været hinanden udi andet og tredie led beslægtede. Dog skal de først etc. Hafnia 18 maj 1686. 70 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning, haver vi bevilget og tilladt, at Jens Clausen i Skibsted sogn og by, og en pige, som skal være hans moders nær sødskende barns datter, må udi ægteskab sammenkomme, når de først på behørige steder beviser etc. Hafnia 1 juni 1686. 73 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at vores forrige gehiemeråd, og stiftbefalingsmand over Århus stift, hr Ove Juel til Villestruo, hans ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opsættes, som hans arvinger det selv begierendes er. Hafnia 8 juni 1686. 87 95a C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, af sær kongelige nåde, allernådigst haver tilgivet og efterladt Niels Troelsen af Kongsballe, under Calø amt, og en qvindes person som hannem i tredie led skal være beslægtiget, deres med hverandre begangne lejermåls forseelse, og derhos allernådigst bevilget og tilladt, at de udi ægteskab må sammenkomme, dog skal de først bevise etc. Gottorp 7 august 1686. 95b 99 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Joachim Werner von Bülov, som Bygholm afbrændte møllested ved Horsens, af os haver tilforhandlet, og derpå en mølle af ny, med stor møje og bekostning ladet opbygge, må på samme mølle nyde og have alle de privilegier, friheder og benådninger, som den af alders tid nydt og haft haver, såvel som fiskeriet der i åen som ellers på malingen i sig selv, etc. Hotmarsken? den 31 august 1686. 102 C5 G a v, at eftersom Just Lauritzen Morsbech, allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes der skal være falden en meget hård dom over hannem, til Viborg landsting anno 1678, at han burde at lide som en løgner, og straffes på Bremerholm, formedelst en del af hans uvenner skal have forebragt og vundet i, at han Jørgen Due til Halkier og hans tjenere skulle have truet og skieldet. Da efterdi vi fornemmer, at bemte Jørgen Due nogle år før end han døde, på egne og hans tieneres vegne, hannem samme sag ganske skal have efterladt, haver vi hannem vores opreisning derfor hermed allernådigst meddels etc. Otmarsken? 10 gbr 1686 september. 105 G a v, at vi allernådigst haver bestilt og antaget Herman Gerdes, til at være bartsker i Skanderborg by og amt, til hvilken ende han skal tiltænkt være, for en billig pris forsvarligen at betiene alle og enhver, som hans tieneste kunde behøve, dog at han lader sig examinere af afcultate medica, og stads physico, i København, og derfra forskaffer, og i danske cancelli, indleverer tilbørlig bevislighed, at han i hans bartsker kunst at være dygtig befunden, førend han sig må lade bruge, under straf som vedrør. Gottorp slot 18 september 1686. 115 C5 G a v, at eftersom en qvindes person, navnlig Ingeborg Madsdatter i vor købstad Ribe, for begangne tyverier er anholdt, og derfore sammesteds tildømt sin straf at lyde, derforuden selv skal have bekiendt, mord på tvende sine børn, det ene i vor købstad Køge, og det andet udi en skov mellem Nyborg og Ottense [Odense], at have begået, og vi derfor allernådigst haver anbefalet at hun, efter at over hende i Ribe for tiuf sagen [tyv] execution sket er, der fra til Odense, Nyborg og Køge /: for videre om de af hende bekendte mord, at examinere, og efter loven forholdes:/ skal forskickes. Da byde vi hermed og befale, vores stiftbefalingsmænd, amtmænd etc, at de til fornte fanges fremførsel, fra det ene sted til det andet, fornøden heste og vogn, samt fri fartøj over færgestederne, tillige med nødvendig spise, og anden tilhørig fordringskab forskaffer, så og at hun vel bevaret, med den eller de, hende fremfører uden ald ophold og forhindring, kan afstedkomme, Hafnia 2 november 1686. 129 C5 G a v, at eftersom hr Erich Thomasen, sognepræst til Gjern sogn, allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård for nogen tid siden, af torden og lynild, skal være bleven antændt, og med hvis samme der i fandtes, lagt i aske, hvilken præstegård han igen med stor bekostning skal have ladet opbygge, og derover i stor vidtløftighed værre geråden med hans kreditorer, som hannem daglig daglig skal ængste. Bevilger at han af hver kirke i Århus stift, som findes ved magt, og han allerede efter forrige tilladelse ingen penge af bekommet haver, må nyde og bekomme en rigsdaler. Hafnia 4 december 1686. 130 C5 G a v, at vi
efter ansøgning, samt borgemestre og råd i Århus deres givne
erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Villads
Jacobsen, indvåner der sammesteds, må alene med sine både betiene
alle og enhver, til deres gods at uddele eller indføre, som der på
reden deres skiberomme lader, eller losser, dog at han dertil
dygtige folk holder og selv lønner, hvorimod han må nyde og oppebære
af en hver, som han i foreskrevne måde betienendes vorder, hvis
hidindtil sædvanligt været haver, nemlig af en tønde bunden gods, en
tønde salt, erter eller gryn, en skilling danske, af 20 tdr rug,
hvede eller biug, 16 sk, af en tønde malt eller havre, en half
skilling, af et skippund gods af alle slags, 2 skilling, dog skal
det ingen hermed, være forment deres egne skibs både, for dem selv
at bruge, og sig derned betiene. 131 C5 Confirmation på efterskrevne bestalling, lydende [bl a] ord efter andet, Søren Andersen, borgermestre i Randers, Søren Andersen Bay og Jens Pedersen Karmark, rådmænd, giør vitterligt, at vi haver antaget og beskikket Tøger Jacobsen, borger her i Randers, som bedemand her på stedet, i hans sal broder Niels Jacobsens sted, og af sin ringe indkomme, deler halv fortjeneste med dennes enke, til hendes mange små uopfødde børns ophold, at han nu efter sal Jacobs Langs død, formedelst sin bestillings ringhed, alene at være bedemand, så og nyde byens klokkeri i Nørre tårn, samt sejerværket ibidm. Randers rådhus 30 august 1686 Konfirmeret af kongen 4 december 1686. 134 C5 G a v, at eftersom Niels Jensen Morsing, byfoged i Mariager agter udi sine anliggender, derunder en rejse til Skåne at gøre, og efter lejligheden sig hid tilbage at begive, da begieres af hans majts kongen af Sverige, høye og civil og militair officerer og betiente, at de lader hannem med hvis han kan med sig have, sikker og uforhindret passere og repassere. Hafnia 11 10br 1686. 139 C5 G a v, at vi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig hr Hans Frederich von Levetzou til Oxholm og Hvolgård, må de tvende kobberligkister, som han i Holsten, førend vores sidste om begravelser allernådigste forordning udgik, til sig og sin hustrues begravelse skal have ladet giøre, her indlade føre, og sig begge efter deres dødelig afgang, bekomme. Hafnia 18 december 1686. 143 C5 G a v, at eftersom en ung person, ved navn Søren Pedersen fra Ribe amt, efter foregående dom for mordbrand, til børnehuset skal forskikkes, da byder vi og befaler vores stiftamtmænd etc, at de til forne persons fremsendelse, fra det ene sted til det andet, fornøden heste og vogn, samt fri fartøj over færgestederne, tillige med nødvendig spise, samt forvaring til fangen om natten, og anden tilhørig befordring forskaffer etc. Hafnia 21 december 1686. 144 C5 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt at Christopher Stephani, bartsker her i København, som til sinds er sig her fra at begive, må herefter alene være bartsker i Thisted og Nykøbing i Mors, og de omkring liggende landsbyer, og som han kun i en af byerne kan være boende, så skal han tiltænkt være, på den anden sted at holde en dygtig svend etc. Hafnia 21 december 1686. 146 148 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Jørgen Jørgensen Low, indvåner i Sæby, må det af hannem sammesteds, med stor bekostning oprettede farveri, udi hans og hans hustrues lifs tid, alene bruge og fortsætte, og dermed imod en billig betaling, betiene alle og enhver, som hans tieneste kunde behøve, så længe de uden retmæssig klage tilbørligen skikker. Hafnia 24 december 1686. 149 C5 At vi efter ansøgning, bevilger og tillader, at Jep Hansen af Orten i Sct Jacobs sogn i Varde, og Kirsten Jepsdatter i Janderup, udi Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hendes forrige mand, afg Jørgen Pedersen, skal have været fornte Jep Hansens moders søskende barn, dog skal de først bevise etc. Hafnia 28 december 1686. Anno 1687: Januar. 3 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Simonsen af Krabbesbro og Else Pedersdatter i Tylstrup udi Vendsyssel må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre i tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 11 Januar 1687. 7 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Peder Hansen, strandrider på Holmsland og dens district ved Ringkøbing, må i sin og sin hustrues lifs tid tillige med, betiene det imellem Ringkøbing og Holmsland liggende færgested, så og et vadsted derhos, hvor over, når vandet er laugt, både skal kunne kiøres og rides, og det så længe de det tilbørligen uden billig klage forestår, såvel som færgeriets tilhørige redskab, og de pæle eller stager som ved vadestedet sædvanlig plejer at oprettes, forsvarligen vedligeholder, for hvilken deres opvartning og betiening, de af hver person som over bemelte færgested og vadsted passerer, 1 sk danske må nyde og oppebære. Hafnia 22 januar 1687. 8 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Rasmus Andersen må udi Gjern og Skannerup sogne, alene holde kro med mad, øl og andre slags drikkevarer, samt logementer for rejsende personer og alle andre som sligt hos hannem kunde begiere, så længen ingen billig klage her over hannem kommer, og han sig ellers i alle måder retter og forholder efter loven og vore forordninger om krohold kan forekomme. Hafnia 25 januar 1687 9 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jørgen Jørgensen Juel, studiosus som befrygter sig, at den qvinde person, med hvilken han har haft trolovelse, skulle komme nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, må samme sin forseelse uagtet, til præste embede eller anden gejstlig bestilling befordres og antages, hvor det lovligen ske kan, såfremt han sig ellers herefter tilbørligen skikker og forholder. Hafnia 1 februar 1687. 16 Efter ansøgning og begiering, bevilger og tillader, at os elskelig Verner Parsberg til Eskier vores major, må sin afgangne hustrues ligs begravelse, så længe over den ordinaire tid lade opsætte, som han det self begierende er. Hafnia 15 februar 1687. 22 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Povel Nielsen, færgemand ved Snoghøj færgested, og hans hustru Karen Henrichsdatter, må og skal begge deres livstid, fremdeles holde det lidet upåklagelig herberge for de rejsende, så og nyde den tredie part udi færgeriet der samme steds, som de hidindtil haft haver, og ellers deres vogne til reysende henleye. Hafnia 22 februar 1687. 27 - 28 C5 efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Johan Sohn som en qvindes person ved nafn Karen Christensdatter, for hendes barnefader skal have udlagt, må derfor for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal han derimod tiltænkt være, noget efter hans middel og lejlighed, samt superintendantens billig sigelse, til næste hospital først at udgive, såfremt han denne vores benåding agter at niude. Hafnia 15 marts 1687. 29 C5 G a v, at vi efter os elskelig Jens Lassen til Grubbesholm vores admiralitets råd, hans allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, samt os elskelig Jørgen Grubbe Kåses, etc hans derpå føjede erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at han for Vium, Hemmet, Sønder og Nørre Bork sogne, som imellem Varde og Ringkøbing skal være liggende, et forsvarligt kro og værtshus for rejsende og andre behøvende, må indrette, og i Nørre Bork af en bekvem mand som han dertil anordner, holdes, hvilken kro på en halv mil nær, ej af andre nogen indpas må gøres. Dog at dermed efter forrige lov og andre vedkommende allerede udgifne, eller herefter udgåendne forordninger forholdes. Hafnia 22 marts 1687. 35 C5 Bevilger og tillader, at Niels Olsen på vort land Læsø, og Kirsten Pedersdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre udi tredie led skal være beslægtiget, dog skal de først bevise etc. Hafnia 30 april 1687. 37 C5 Bevilger og tillader, at Lauritz Nielsen og Maren Sørensdatter i Vilslev [to skrivemåder] under Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 2 maj 1687. 41 C5 G a v, at vi efter Søren Eilersen, indvåner i Ringkøbing, som skal til sinds være, der fra byen at flytte, og sig udi Ny Sogn på Holmsland nedsætte, hans allerunderdanigst giorde ansøgning, samt stiftbefalingsmanden over Ribe stift hans erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at han på bemelte Holmsland, som i tvende kirkesogne skal være bestående, en forsvarlig kro og værtshus for rejsende og andre, må indrette og udi sin og sin hustrues lifs tid alene holde. Dog at alting dermed efter loven og andre vedkommende forordninger overholdes. Hafnia 3 maj 1687. 48 Bevilger og tillader, at Terkel Nielsen af Galten by og Margrethe Rasmusdatter af Enslev må udi ægteskab sammenkomme, uanset hun og hans forrige hustrus næstsødskende barn, skal have været skal have været. Dog skal de først bevise etc. Hafnia 10 juni 1687. 59 C5 G a v, at eftersom Peder Christensen Jegind, af sognepræsten og borgerskabet i vor købstad Holstebro er antaget at være dansk skolemester sammesteds, da haver vi efter hans underdanigste ansøgning og begiering, hannem i samme tjeneste allernådigst confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 16 juni 1687. 62 Vi haver
allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Michelsen, og Else
Christensdatter af Lendum sogn, må udi ægteskab sammenkomme, uanset
hun udi tredie led, skal have beslægtet med en qvindes person, som
han forhen skal have besovet, dog skal de først bevise etc. 63 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Mortensen Kierulf, boende udi Hejselt og Anne Jespersdatter, afgangne Søren Pedersen på Ormholt udi Vendsyssel, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hendes afgangne mands fader, og forne Niels Kierulfs fader, halvbrødre skal have været, dog skal de først på behørige steder bevise, at de hinanden ej nærmere end som foreskrevet står, udi slegt eller svogerskab pårører, så og betale til Christianshavns kirkes bygning 100 rdr, såfremt de denne vores bevilling agter at nyde. Hafnia 16 juni 1687. Se næste. 64 C5 G a v , at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Mortensen Kierulf, boende på Hejslet, som med Anne Jespersdatter, afgangne Søren Pedersen på Ormholt, til ægteskab er forlovet, må være hans tilkommende stifbørns formynder, såsom ingen på fæderne side skal findes så vederheftige at dennem de umyndiges arv kan betroes, dog at han tilforn efter egen erbydelser, stiller nøjagtig caution etc. Hafnia 16 juni 1687. 79 C5 G a v, at eftersom Mads Brøchner, som vi den 21 august anno 1684, allernådigst haver confirmeret til at betiene vejer og måler bestilling udi Randers, i hans faders Morten Brøchner sted, som denne formedelst hans store svaghed, da ej selv kunde beopagte, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes bemelte hans fader ved døden skal være afgangen, da haver vi efter allerunderdanigst ansøgning, allernådigst bevilget og tilladt, at fornte Morten Brøchner må bemte vejen og målers bestilling, fremdeles nyde og betiene etc. Hafnia 16 juli 1687. 86 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigste ansøgning, allernådigst have bevilget og tilladt, at Henrich Victor Salomon Jøde, må sig i vor stabelstad Fredericia nedsætte, og til sin handels og nærings fortsættelse, nyde og være delagtig i alle de privilegier etc, som indbyggerne nu nyder. Hafnia 30 juli 1687. 87-88 C5 G a v, at vi efter Johannes Fridenrich, apothecher af Ålborg, hans allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hans hustru Magdalene Fridenrichs, som ej tilforn efter hendes barnefødsel, sig af præsten haver ladet indlede, må fremdeles herefter som tilforn, for sådan indledelse være fri og forskånet. Hafnia 30 juli 1687. 89 C5 Bevilger og tillader, at Thomas Michelsen, og Johanne Hansdatter af Skæve sogn i Vendsyssel, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre udi tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc. Frederichsborg den 6 august 1687. 92 C 5 G a v, at vi
efter os elskelig Niels Bentzon etc, hans på egne og medarvinger
vegne, allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst
haver bevilget og tilladt, at hans afg moster Maren Nielsdatter af
Randers, hendes lig, må om aftenen begraves, og dets begængelse ske
på den måde, som det med adelen forholdes, såvel med tiden at stå
over jorden, som med ceremonierne etc. 94 C5 G a v, at eftersom voris admiral og admiralitets råd, os elskelig Jens Rodsten til Rodstenseje, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hannem udi Åkier amt skal tilhøre en del self eyer bøndergårde, skyldende enhver 6 a 7 tønder, som således af vores elskelig kiere sal fader salig og høyloflig ihukommelse, til forrige rigens drost, afg sal Jochum Gersdorph imod fæstegods i Skåne og på Bornholm ere bleven udlagte, hvoraf han fuld egte og arbeide skal have nydt, indtil vores allernådigste danske lov udgik, at de derpå boende bønder sig deruid skal have vegret. Da efterdi forskrevne self eyer bøndergårde befindes med deres fulde landgilde imod andet fæste gods tønde for tønde, at være udlagte, og at bønderne ingen bondeskyld derudi skal være ejende, haver vi allernådigst bevilget og tilladt at samme bønder må og skal, herefter som tilforn, som fæste bønder, med hovning og arbeide til Jens Rodstens gård Rodstenseje svare, eller derfor stå til rette som vedbør. Hafnia 21 august 1687. 103 C5 G a v, at vi efter vores forrige til Peder Jessen farver og indvåner i Århus, så og Hans Jensen /:som sig i lige måder på bemelte håndværk sammested skal have nedsat:/ den 3 december 1673, og den 26 maj 1680 givne brevs anledning, samt fornevnte Peder Jessen herom giorde ansøgning, allernådigst haver bevilget og tilladt, at de samme farveri i Århus by, og der omkring liggende 5 a 6 mil distrikt, udi begge deres og hustrues livstid, og så længe de sig dermed, uden billig klage forholder etc. Hafnia 10 september 1687. 105 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning, allernådigst haver bevilget og tillad, at Nicolaus Lassen [2 stavemåder] må som procurator, imod billig betaling, betiene godt folk i hvis retmessige sager, de såvel for over som underretterne i Danmark og Norge, kunde have at udføre, så længe han sig uden billig klage, og efter loven skicker og forholder. Hafnia 13 september 1687. 109 C5 G a v, at eftersom Christen Vegerslev, kirkeskriver over Århus stift, allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han en capital, med sine forfaldne renter efter rigtig obligation, hos en Hamborger, navnlig Christopher Funch, skal have at fordre, som han ej i mindelighed skal ville betale. Da som han sig her i landet undertiden, uden visse bopæl skal lade finde, have vi allernådigst bevilget og tilladt, at han må lade denne og hans gods arrestere etc, indtil han har ham tilbørlig tilfredsstillet . Hafnia 16 september 1687. 110 Bevilger og tillader, at Rasmus Andersen af Borup i Svendstrup [ må være] Svostrup? sogn i Hids herred, må sig med hans første afgangne hustrues næstsødskende barn, udi ægteskab begive, dog skal de først bevise etc. Hafnia 17 september 1687. 115 - 118 C5 G a v, at vi eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne skøde, lydendes ord efter andet som følger. [Bl a]. Tage Høeg til Frøslevgård og Niels Lange til Kølbygård, giøre vitterligt, at vi efter kongelig majts allernådigste befaling, den ene dateret Københavns slot den 4 juni 1680, og den anden af dato Rendsborg 5 september 1685, efter allerunderdanigst skyldighed, den afgangen commission efter afg frue Aleta von der Cammer, sal Leonart Marcelii, os havde foretaget, og da nogle dage efter commissionens begyndelse, en opskrift anlangende kongl majts resterende skatter ,ved velfornemme Christen Povelsen blev indleveret udi stervboen, ej fandtes rede penge, heller andre midler, hvorved samme restance underdanigst kunne betales, vi os ej torde understå, uden sær kongelig tilladelse, og restancens rigtighed der til jordegods at udlægge, hvorved sagen nogen tid er bleven opholdt etc. I sagen nævnes bl a, hvad der skulle sælges af gods under Dueholms amt med beboeres navne, exp Sønder hered i Elsø sogn Peder Olufsen 4 tdr byg 2 tdr havre o s v over 8 sider. Hafnia 17 september 1687. 117 C5 G a v, at eftersom hr Niels Nielsen Steenberg, sognepræst til Hvornum menighed, for os underdanigst klagelingen haver ladet andrage, hvorledes han /:formedelst at hans qvæg og bæster, hannem skal være frafalden, item nogle års misvæxt på sit korn haft, foruden at da han til kaldet kom, en ganske øde præstegård for sig skal have funden, og til dens opbyggelse, sit kalds indkomster moxen anvendt:/ nu ikke straks, eller så snart som han gerne ville, sine creditorer skal kunne fornøye og tilfredsstille, som ellers kunne ske, hvis de gav ham nogen resprit. Kongen bevilger og tillader, at han i 6 år må være fri for deres krav etc. Hafnia 11 oktober 1687. 124 Eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallingsbrev, der bl a lyder således, eftersom forrige klokker og graver til kirken ved døden er afgangen, er i hans sted beskikket og forordnet, velædle studiosus Niels Dalgård til at være dette, og skal han for samme bestilling nyde al den rettighed, som hans formænd etc. Ålborg 22 oktober 1687. konfirmeret af kongen 29 oktober 1687. 125 126a C5 G a v, at vi
efter hans allerunderdanigst giorte ansøgning, samt vores
generalmajor og amtmand over Skanderborg og Åkier amter, os elskelig
Jochim Schack hans giorte erklæring, allernådigst haver bevilget og
tilladt, at han med sine folk, foruden andres indpas, må til
bryllupper etc, imod billig betaling, med sine instrumenter betiene,
så længe han sig derudi tilbørligen skikker og forholder, og ingen
klage over hannem kommer. Hafnia 29 oktober 1687. C5 G a v, at
eftersom for os Hans von Lovsow til Restrup, assessor,
allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes nogle på skifte
efter Else Sørensdatter, afgangne Søren Nielsens, den 26 oktober
1681, skal have bekommet indvisning udi tvende parter, i Søren
Nielsens selvejergård i Langballe, som afgangne doctor Mathias
Brobergs fader, Rasmus Nielsen skriver til tinge for tohundrede
slettedaler, tilforn haver været pantsat, og bemelte Brobergs børn,
dog ej før nu i deres faders boes åbning, er bleven bevist. Da haver
vi allernådigst bevilget og tilladt, at på behørige steder til
påkendelse må indstevnes forskrevne, efter Else, afg Søren Nielsens
forkastede skifte forretning, uanset at det er over den tid der
efter loven burde tales etc. Hafnia 5 november 1687. C5 G a v, at
såsom Sidsel, afgangne Gødert Smitz j Ålborg, allerunderdanigst
haver andraget, hvorledes Hans Østers enke og arvinger af Lybæk, i
august næstforleden år, i Lybæk skal have ladet arrestere et skib
Truen kaldet /:hvorudi hun tillige med Johan Tiesen, indvåner i
Ålborg, en hver for sin halve part, skal være interessent:/ for en
fordring Østers enke og arvinger, hos Tiesen skal have, Da have vi
efter hendes allerunderdanigst giorte ansøgning, allernådigst
bevilget og tilladt, at hun selv eller ved sin fuldmægtig, må lade
fornte Hans Østers enke og arvinger, personer og gods, hvor de eller
der i vore riger og lande findes og antræffes kan, indtil de hendes
halve skibspart, og anden retmæssig pretention og derved tilføjede
skadeslidelse fornøjer og tilfredsstiller, arrestere og anholde. Thi
byde vi hermed og befale, vores stiftbefalingsmænd, amtmænd,
borgemestre og råd, fogder og alle andre vedkommende, som hermed
besøgt vorder, at de hende eller hendes fuldmægtig, til dette vores
brevs fyldestgiørelse, al mulig hielp og assistance beviser, dog
skal hun tiltænkt være arresten strax efter loven at forfølge.
Hafnia 5 november 1687. Vi haver efter
allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst tilgiver og
efterladt Simon Pedersen, studiosus .sin med Elle Michelsdatter
/:som han til ægteskab havde trolovet:/begangne forseelse, idet han
førend den rette egteskabs tid, barn med hende haver avlet, så at
han desuagtet til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling må
befordres og antages, hvor det lovligen ske kan, såfremt han sig
ellers herefter i lift og levnet tilbørlige skikker og forholder.
Hafnia 19 november 1687. C5 G a v, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bedemands bestilling, lydendes bl a således, vi underskrevne borgemestre og råd i Horsens, haver antaget Thomas Povelsen, borger, og tilforn forordnet bedemand, til begravelser, end og til bedemand til alle, herpå stedet forefaldende trolovelser og bryllupper, udi hvilken bestilling han sig fornemmelig skal forholde efter forordningen, om trolovelser over bryllupper, i så måder så vidt forordningen tillader, uden nogen forsømmelse etc. Horsens rådstue 22 november 1687. Konfirmeret af kongen 26 november 1687. 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 Der står bestalling i overskrift i Rinds og Nør Lyng herreder samt Asmilds Closter udi Viborg stift. noget om sammenlægning af Borker etc. 165 166 168 - 169 C5 G a v, at eftersom Lauritz Thomasen Strømborg , allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han den 2 september ao 1683, udi vor land Nørre Jylland, af en person ved navn Povel Krase, forrige conducteur under den Jyske landmålings commission, skal være overfalden, og Strømborg skal kunne bevise, ej mod hannem at have draget kårde eller noget geverh brugt, eller videndes skade tilføjet, så skal hand alligevel nogle dage derefter, ved døden være afgangen. Da så som samme sag i fire år, upåtalt skal have henstanden, og Lauritz Strømborg formener sig, derfor ved retten at ville befri, haver vi efter hans ansøgning og begiering, hannem allernådigst undt og givet, vores kongelige fri og sikker leide og beskærmelse, samme sag ubehindret selv, eller ved en fuldmægtig ved lov og ret, at udføre. Hafnia 3 december 1787. 173 C5 G a v, at eftersom Christen Riis [Rius?] byfoged i Sæby, haver ladet andrage, hvorledes han et farveri udi en hans gårde der sammesteds, med stor bekostning skal have ladet indrette for hans broder, forrige farver i bemelte Sæby, som nogen tid der efter ved døden skal være afgangen, siden hvilken tid samme værk, uden nogen nytte for ham skal have henstanden til hans store skade, formedelst at Jørgen Lov, straks derpå allerunderdanigst forhvervede vores allernådigste privilegium, at være alene farver der i byen. Da som bemelte Christen Riiis allerunderdanigst beklager sig, at dersom værket skulle henstå uden nytte, ville det blive både dets og hans yderste ruin, haver vi allernådigst anbefalet, fornte Jørgen Lov, at han bemelte Christen Rius forskrevne farveri med des tilbehør og gård, hvori befindes at være indrettet for rede penge et farveri, skal afhandle, efter den pris som det af fire upartiske mænd, nemlig tvende købmænd og tvende farvere, udi vor købstad Ålborg, hvoraf hver part udtager tvende, kan vurdere etc. Hafnia 10 december 1687. 174 C5 Bevilliger og tillader, at Jens Christensen, amtsskriver over Riberhus amt, og Sidsel Andersdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc, så og en rigsdaler til næste hospital udgive, såfremt de denne vores bevilling agter at nyde, herhos haver vi og bevilget, at de må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hjemme i huset sammenvies etc. Hafnia 10 december 1687. 176 Eftersom hr Christian Jensen Thorup, sognepræst til Vinkel menighed i Viborg stift, allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård med værende middel og formue, af ulykkelig ildebrand er bleven fortæret og i aske lagt, så han derover i største armod og elendighed er geråden, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han af hver kirke i Viborg stift, som befindes at være ved middel og forråd, må nyde en rigsdaler. Hafnia 17 december 1687. 194
Her fra er der kun bestallinger for herredsfogeder/ skrivere etc. resten af måneden.
Side 408b Anno 1688: Januar. 2 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Boelde Jacobsdatter af Haderslev, må for sin begangne lejermåls forseelse, denne gang for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter sin middel og lejlighed, og som hun med superintendanten derom billigen kan accordere, til næste hospital først at udgive, såfremt hun denne vores benåding agter at nydet. Hafnia 7 janusar 1788. 3 Efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Anders Sørensen Bay, og Maren Andersdatter af Randers må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre udi tredie led skal have været beslægtede, dog skal de først bevise etc, så og noget betale til næste hospital. Desligeste, må de uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hjemme i huset sammenvies etc. Hafnia 10 januar 1687. 7 C5 G a v, at
eftersom Johan Adolph Müller haver ladet andrage, hvorledes han
formedelst tiltagende alderdom og svaghed, skal forårsages en
provisorum at antage. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt,
at denne person, som han i så måde accorderer og handler med, må
dette ske på nærmere angivne måde, ligesom han i sin livstid må nyde
og have de friheder ,som forordningen dem tillader etc. 10 C5 Eftersom menige bønder og almue udi Vanfuld og Skodborg herreder ved Vester Havet, udi Bøvling amt, allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes de skal lide stor mangel på bygnings tømmer, formedelst den lange og besværlige sejlads der falder for dennem til Lemvig, hvor de det endog snart dobbelt så dyrt, må betale, som de på stranden kan haves, og undertiden endda intet der i byen skal kunne bekomme, fordi at indbyggerne selv, hvis tømmer der kommer, mestendelen til deres egne bygningers fornødenhed skal behøve, da haver vi efter slig beskaffenhed, og i allernådigst heseende til, at bønder og almue skal have 14 a 16 mil til skoven, allernådigst bevilget og tilladt, at de med deres sand skuder, må sejle fra Bovbjerg og Harboøre til vort rige Norge med deres korn og andet uforbudne varer, forhandle, og derfra igen hente, og på forskrevne steder, indføre så meget tømmer, som de til deres bygninger kunne have fornøden, dog med sådanne vilkår, at de deres varer som de fra Jylland udskiber, på ingen andre steder end på Norge losser, og der de igen deres ladning indtager, så og at de næste toldsteder i Norge og Thisted her i Danmark, hvis varer de ind og udfører, rigtigen angiver og fortolder. Hafnia 21 januar 1688. 14 C5 Efter alleunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst tilgivet og efterladt Christen Pedersen Brodstrup, studiosus, hans med hans hustru begangne forseelse, idet at hun nogle uger for tidlig i barselseng, efter deres bryllup skal komme, så at han desuagtet til prædike embedet eller anden gejstlig bestilling, må antages, hvor det lovligen ske kan, såfremt han sig ellers herefter udi lifs og levnet, tilbørligen skikker og forholder. Hafnia 24 januar 1789. 15 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, haver vi allernådigst tilgivet og efterladt Knud Jensen Frysing, degn i Stavning sogn i Ribe stift, hans for tre år siden, med Maren Nielsdatter af Dejbjerg begangne lejermåls forseelse, så at han desuagtet, hans degnekald herefter som tilforn, må nyde og betjene, så og til prædike embede og anden gejstlig bestilling befordres og antages etc. Hafnia 24 januar 1689. I overskrift står der Knud Jensen Feising degn i Stauning, men i tekst Feysing altså samme i Stauning. 19 Bevilger og
tillader, at Christen Madsen i Vestergård udi Vrou by og sogn i
Fjends herred udi Viborg stift, og Maren Mouritzdatter sammested, må
udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i tredie led skal
være beslægtede, dog skal de først bevise etc. 28 Confirmation på
commissariers første gjorte forretning den 9 oktober 1686b imellem
proprietarierne i Ålborg stift og kirkernes forsvar samme steds. Side 428b Confirmation på Commissariers første gjorte forretning den 9 oktober 1686, imellem proprietairerne i Ålborg stift og kirkenes forsvar, samme steds. C5 G a v, at eftersom de af os til at handle imellem proprietairerne i Ålborg stift og kirkernes forsvar sammesteds, forordnede commissarier deres derom indtil den 9 oktober 1686, allerunderdanigst giorte forretning skriftlig haver, fra dennem givet lydendes [bl a] ord som følger: Christian den femte af Guds nåde til Danmark og Norge etc, mere om tilstanden i Ålborg stift, som fornemmelig rejser sig af, at landgilden og herligheden af de fleste kirkegårde, skal være separerede og proprietairer som ejer herligheden til sådanne gårde haver, skal spænde den så højt, så ingen dennem i brug skal kunne antage, kan i hosfølgende copi af supplicationen o s v. Kongens vilje og befaling er derfor, at i alle proprietarier som ejer herligheden til nogen kirke eller skole eller jordehaver, for eder i Ålborg med forderligste lader indkalde, og på bedste måder søger dennem og kirkernes forsvar, således imellem at forene, at herligheden og landgilden endeligen, om muligt være kan, til sammen bliver, dermed ske vor vilje. København 25 juli 1682. Drejer sig om: Begge Han herreder - Thy - Mors - Kær herred - Jerslev herred - Børglum herred - Horns herred - Vennebjerg herred. Ved forretningen nævnes mange steder og beboernes navne. Exp Øster Han herred: 1 gård Søren Christensen Lunde påboer, står for byg 6 tdr - 1 boel Lauritz Pedersen Telling? står for byg 3 tdr - 1 boel Christen Andersen i Yranum [Tranum], står for Byg 2 tdr o s v over ca 80 sider. Hafnia 13 februar 1688. 30 C5 G a v, at eftersom hr Hans Nielsen Haggeus, sognepræst til Sebber og Lundby sogne udi Viborg stift, har ladet andrage, hvorledes han præstegård, om aftenen den 21 december 1687, ved ulykkelig ildebrand skal være hjemsøgt, og derover med sin hustru er kommet i største armod, bevilges og tillades derfor, at han af hver kirke i Viborg stift, må nyde 1 rdr. Hafnia 14 februar 1688 40 Eftersom Jerominus Lampert [2 stavemåder] af Hamborg, sig allerunderdanigst haver erbudet, et manufactur i Ribe at indrette, med flores silke og taftes bånd, på stoelmøller? [stole?] at lade gøre, desligeste sy og stick silke, samt andet possement og snormager arbejde på tører?, såvel som og et silke farveri, da haver vi bevilget og tilladt at han på efterskrevne privilegier og friheder [under 4 punkter] må indrette dette. Hafnia 3 marts 1688. 41 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, bevilger og tillader vi, at vores forrige skibs capitain Zacharias Hansen og hans hustru må, den ene efter den anden, for rejsende og andre ved Snoghøj, alene holde fuldkommen og ustraffeligt herberge og værtshus, så og nyde færgeriet der ved stedet, desligeste bortleje deres heste og vogne, til hvem som dennem kunne begiere etc. Hafnia 6 marts 1688. 44 Afskrives ikke - enkelte navne. 17 marts 1688. 51 C 5 bevilger og tillader at Jens Kølholt indvåner i Vejle, og Kirsten Jensdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre i andet og tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc, så og noget betale etc. Hafnia 24 marts 1688. 52 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, er allernådigst bevilget, at til den afbrændte Staby præstegårds opbyggelse i Ribe stift må /: af hvis penge som vores elskelig kiere hr fader, den 18 maj 1655, den daværende sognepræst, afgangne salig Mads Andersen, dertil allernådigst havde bevilget, nydes og oppeberges 1 rdr af hver kirke i samme stift. Hafnia 31 marts 1688. 55 Efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, bevilges og tillades, at vores forrige gehejmeråd og stifts befalingsmand over Viborg stift, afg Christen Skeels ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opstå ,som hans børn og arvinger det selv begierer. Hafnia 31 marts 1688. 57 Bevilger og tillader, at afgangne fru Helle Urnes, og hendes søns Frands Rantzows ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opstå, som deres efterladte arvinger det behøver. Hafnia 7 april 1688. 58 Bevilger og tillader, at Niels Christensen, og Kirsten Christensdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre i tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 10 april 1688. 62 Efter alleunderdanigst giorte ansøgning, haver vi bevilget og tilladt, at Søren Clemmendsen, indvåner i Horsens, må udi sin og hustrus lifs tid, nyde og oppeberge den sædvanlig tillæg, som der til Ølsted broes vedligeholdelse forordnet er, hvorimod de skal forpligtet være, broen således ved god lige og magt holde, at ingen bille klagemål derpå skal komme etc. Hafnia 21 april 1688,. 72 C5 G a v, at så som Peder Rasmussen af Øster Balle, i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst klagelig haver ladet andrage, hvorledes os elskelig Jørgen Arnfeldt til Rugård, vores cancelliråd skal have søgt hannem troldoms sag, at tillægge, og til den ende ikke alene uden foregående lov og dom, hannem hans midler ladet fratage, men end og ved pinsel og andre måder, hårdelig med hannem handlet, og derom siden proces til hiem og landsting ført. Da, som hannem ej herom rettelig skal være overbevist, haver vi allernådigst for got befunden, herudinden således at anordne og befale, som vi og hermed anordner og befaler, at hvis domme og andet i denne troldoms sag, imod fornte Peder Rasmussen kan være passeret, ey må eller skal komme hannem til nogen hinder, forklejnelse eller præjudice, på ære navn og rychte i nogen måde. Thi forbyde vi alvorligen alle og enhver, sig hvem der være kan, meerbemelte Peder Rasmussen, forskrefne sag at forekaste, bebreide eller hannem herimod eftersom forskrevet står, i andre måder hinder eller forfang at giøre, under vor hyldest og nåde. Givet etc. Hafnia 9 juni 1688. 78 Såsom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores confirmation på efterskrevne bestallings brev lydende bl a, borgmestre udi Ålborg, haver antaget og beskikket, erlig og agtbare og kunsterfarne unge mand Hans Lauritzen, til at være organist her sammested, hvilken bestilling han efter eget løfte og forpligt, således skal forestå og opvarte, som det en vel erfaren organist, i alle måder bør at giøre, hvorimod han skal nyde den årlige løn af kirken, efter oprettede contracts formelding, så og anden uvisse indkomst, som hans formand nydt haver etc. Ålborg den 25 maj 1688. Konfirmeret af kongen 10 juli 1688. 89 Bevilger og tillader, at Hans Sørensen fra Rårup sogn i Bjerre herred, og Karen Hansdatter sammesteds må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 24 juli 1788. Notat: uaffordret og casseret. 90 C5 G a v, at eftersom Hans Hansen byskriver i Vejle, er antagen tilligemed at være bedemand samme sted, da haver vi efter hans ansøgning og begiering, forskrevne stilling allernådigst confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 24 juli 1688. 92 C5 G a v, at som vi allernådigst fornemmer, at bønderne og indvånerne udi Hjerting, Ho samt Oksby sogne, under Riberhus amt, ikkun ganske ringe sæd skal have, så at de uden søen og sejladsen sig ej ernære kunne, da haver vi, efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, samt stiftamtmandens erklæring, allernådigst for got befunden, at bevilge og anordne, at Hjerting og Ho samt Oksby sognes indbyggere og fiskere, må og skal herefter som tilforn, udi deres havende huse og våninger, hvor de af gammel tid skal have bygget og boet, og endnu bor, fremdeles ved stavnen ubehindret boendes bliver. Og skal det dennem allernådigst være tilladt, herefter som i forrige tider, sejladsen og søen at søge deres næring, så og med deres små fartøjer deres fiskeri og varer, til fremmede steder henføre og sælge, hvor de bedst vide og kunde etc. Hafnia 28 juli 1688. 93 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver vi allernådigst tilgivet og efterladt Søren Michelsen, studiosus af Randers, hans med sin hustru begangne forseelse, idet hun nogle uger for tidlig i barselseng, efter deres bryllup skal være kommen, så han desuagtet til præstekald, eller anden gejstlig bestilling hvor det lovligen ske kan, må antages og befordres, når han tilforn efter vores allernådigste udgangne lov, nøjagtig med vidnesbyrd haver bevist, at han sig ellers foruden denne forskrevne lejermåls forseelse, skikkelingen og vel forholdet haver. Hafnia 4 august 1688. 95 C5 G a v, at eftersom for os allerunderdanigst andraget er, hvorledes i vor købstad Randers eller derved, ingen møller som byens maling kan forestå, findes, uden aleneste en hestemølle der i byen, som moxen er øde, og en liden vandmølle neden for /:Hvid Mølle kaldet:/ som med en qværn hat. Gen? og iligemåde er mesten ubrugelig, formedelst vandløbet der til, skal være forringet og snart tilgroet, hvorover det for de fattige indbyggere er besværligt og kostbar, med deres korn, til de to mile derfra liggende prorietair møller, at føre. Da som Thomas Karmark, rådmand i Randers skal til sinds være, en vejrmølle ved byen på egen bekostning at lade opsætte, og til den ende søger en plads øverst på bakken, nordøst for byen på den vester side af byens alvej tilforhandlet, haver vi efter hans ansøgning, samt stiftbefalingsmandens erklæring, tillige med borgemestre og råd, deres erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at han bemeldte vejrmølle på nævnte plads, på egen bekostning må lade opsætte etc. Hafnia 4 august 1788. 86 Efter Lauritz Madsen farver i Århus, hans underdanigst giorde ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han sig i Skanderborg må nedsætte, bygge og bo, og med samme sit farver håndværk, betiene alle og enhver, som han tieneste kunne begiere etc. Hafnia 4 august 1688. 100 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at afgangne frue Sophia Amalia Lindenows, hendes ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opstå, som det begierende vorder. Hafnia 13 august 1688. 108 C5 G a v, at vi efter os elskelig Niels Friises greve etc, hans allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at han på hans ladegård udi Sabro herred i Skanderborg amt, Norringgård, må ligesom på andre priveligerede sædegård, så mange øxen opsætte, som han på deres eget indavlet foder, og de dertil i fæste værende tiender, kan stalde. Hafnia 18 august 1688. 110 Efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Bertel Hansen og Kirsten Lauritzdatter af Læsø, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre i tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc. Hafnia 25 august 1688. 110b Ditto Simon Nielsen, og Anne Sørensdatter, af Læsø. Hafnia 25 august 1688. Ditto Jens Christophersen, og Ingeborg Simonsdatter, af Læsø. 25 august 1688. 115 Bevilger og tillader, at Albret Hansen og Birgitte Hybersdatter, afgangne Jens Erlandsens af vor købstad Ålborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset han med hendes forrige husbonde, i tredie led skal have været beslægtet, dog skal de først bevise etc. Hafnia 8 september 1688. 118 C5 G a v, at eftersom Thomas Nielsen i vor købstad Varde, er antaget at være klokker sammesteds, efter hannem derpå givne bestallings indhold, da haver vi samme confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 11 september 1688. 122 C5 G a v, at vi haver bevilget og tilladt, at Hans Høeg må i Thisted, et dygtig farver og perseri indrette, og dermed alle og enhver, såvel de i byen, som udi dessen omliggende distrikt, hvilke hans tieneste begierendes vorder, imod billig betaling, betiene etc. 22 september 1688. 128 C5 G a v, at
eftersom Inger Hieronimusdatter, afgangne Christen Basballes
efterladte enke, af vor købstad Århus, på egne og hendes søns
Hieronimus Basballes vegne, for os allerunderdanigst haver ladet
andrage, hvorledes en anden hendes søn, afgangne Henrich Sørensen
Molbo, for ti år siden ved døden skal være afgangen, som sig hustru
og ingen børn haver efterladt i gæld og vidtløftig urigtighed, både
hos en og anden skal være, til hvilken gæld at svare ville falde
hende, og hendes søn alt for tungt, såsom hans efterladte enke,
siden hans død med deres formue selv efter ønske haver skaltet og
valtet. Kongen bevilger, at som hun og hendes søn, fornte Hieronimus
Basballe, uanset at de arv og gield efter hannem i rette tid efter
loven skal have fragået, må de for hans creditorers krav tiltale
være fri etc. 131 Bevilger og
tillader, at Anders Andersen af Hornborg sogn og by i Nim herred,
Stjernholms amt, og Karen Jørgensdatter, må udi ægteskab
sammenkomme, uanset at hun og hans afdøde hustrue, i tredie led skal
have været beslægtet, dog skal de først bevise etc. 138 139 141 Bevilger og tillader, at Peder Christensen i Kiergård i Vester Hassing sogn, og Margrethe Thomasdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de er næst sødskende børn. Dog skal de først bevise etc. Hafnia 6 november 1688. 145 Efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver vi bevilget og tilladt, at os elskelig Erasmus Cassimir von Bahsen, vores oberst over et jysk national regiment til hest, må hans afgangne hustrue, som var af fremmed religion, hendes lig, uden nogen cecemonier eller jord påkastelse, af præsten i Starup kirke lade nedsætte etc. Hafnia 13 november 1688. 147 150 155 156 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, samt amtmanden over Lundenes og Bøvling amter, hans erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Lisabeth afg Søren Hesis, må i Velling sogn, for rejsende og andre kro holde. Dog at dermed efter loven, og i slige tilfælde udgangne forordninger, i alle måder tilbørligen vorder forholdet. Hafnia 17 december 1688. 161 Bevilger og tillader, at Jens Mortensen indvåner i Thisted, må sig der sammesteds af hans farveri og perseri, fremdeles nære, så længe han alle og enhver med forsvarlig arbejde, for billig betaling betiener. Hafnia 18 december 1688. 162 Bevilger og tillader, at os elskelig Henrich Lange, og jomfru Dorothe Cathrine Lange, til Dejberglund, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udi andet led er beslægtede. Dog skal de først bevise etc. Hafnia 22 december 1688. [Se næste]. 163 [Se forrige]. Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at os elskelig Henrich Lange, og jomfru Dorethe Cathrine Lange, til Dejberglund, som hinanden i andet led skal være beslegtede, må udi egteskab sammenkomme, og vi allernådigst haver bevilget, må hiemme i huset på hvad sted, og af hvilken præst de det begierer, sammenvies etc. Hafnia 22 december 1688. Side 697b sidste sag i 1688. Færdig med læsning og afskrift film M528708 - jyske registre fra Rigsarkivet. År 1685 - 1688. Derefter følger register som jeg ikke anvender, da alle breve er gennemset.
|
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
||||||||