2den del af blandede:

 

Jyske registre
1661-1670 + 1684 + 1699-1765
[ikke alle år findes]

Film fra Rigsarkivet:

M528706 - 52807 + M460486 - 460496 + 544323 - 544329  

[Filmnumrene er som kilde angivet hver gang der skiftes film].

Indhold:

Kongelige bevillinger vedrørende lejermåls forseelser - fritagelse for kirkens disciplin -

Introduktion efter fødsel - dåb som ægtebørn.

NB:

Da filen ved indlæggelsen den 24 januar viste sig, at være meget stor - og derfor for mange meget langsom at nedtage - er den i dag den 25 delt, således det overskydende er indlagt på 3die del blandet begyndende 1766.

 
At numrene ikke er fortløbende, skyldes at disse sider kun indeholder ovenstående,  på andre sider findes andre blandede bevillinger, ligesom bevillingerne til ægteskab finder på særskilte sider under jyske registe fra no 1 til no 13 år 1660 -70 + 1699-1799

Der er ikke rettet til nu-dansk.

Færdig med læsning og afskrift om lejermål:

film M528706 - jyske registre fra Rigsarkivet.

Begyndt læsning og afskrift om lejermål film:

M528706
fra Rigsarkivet
jyske registre.


Intet fra 1660.

Anno 1661:

Maj:

54 - side 56b
Hr Peder Christensen i Ringkøbing, at hans hustru er kommen for tidlig, er hans forseelse efterladt.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig hederlig och vellærd hr Peder Christensen Busk, capellan udi vor købstad Ringkøbing, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans hustru efter deres bryllup, skal være kommen 12 uger for tidlig udi barselseng, og for hans den begangne forseelse, på sit kald at skal tiltales, da eftersom vi af bispen udi Ribe, samt provst, borgmester och råd i Ringkøbing, och sognepræsten sammesteds, deres skudsmål nådig erfarer, at hand sig ellers altid foruden bemte forseelse, skichelig og vel har forholdet, både i lærdom, lefnet och omgengelse, såvel som og udi forleden voris residentz stad Københavns belejring, sin troe tieneste imod os, og sit fæderne land bevist hafuer, hafuer vi efter hans herom underdanig ansøgning og begiering, forskrevne forseelse nådig tilgivet og efterladt, såsom vi den hannem hermed tilgiver og efterlader, så hand herefter som tilforn sit kald må betiene, dog skal han noget efter sin formue, og lensmandens billig sigelse, til neste hospital udgive, såfremt hand denne voris benådning agter at nyde. Hafnia den 18 maj 1661.

121 og [122]
Niels Jacobsen Harebye, studiosus en lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at eftersom Niels Jacobsen Harebye, studiosus, for os klageligen hafuer ladet andrage, hvorledis hand af menneskelig skrøbelighed, hafuer forseet sig udj lejermål, med en pige ved nafn Mette Hansdatter, så hand for slig sin forseelse, uden voris Nådig opreisning iche, til noget gejstlig Præstekald kand blifue befordret, da haver vi, efter underdanig ansøgning og begiering, denne gang nådig tilgifuet og efterladt, hannem samme sin forseelse, og der for med dette vort obne bref bewilger og tillader, at bemte Niels Jacobsen Harrebye, må til præstekald befordres, når hand dertil lovligen, efter ordinancen kand blifue befordret, forbydendes etc.
Hafnia d 27 november 1661.

128 side 129
Thomas Jensen J Amsterdam, at må tiltale hans søster afg Mette Jensdatters børns formynder. [tvivl om tekst].
12 december 1661.

129 - side 129b
Jørgen Andersen opreisning.

F3timus G a w, at eftersom for os underdanig haver ladet andrage og berette [af] Jørgen Andersen, hvorledis hans hustru, før end hand med hende er kommen i ægteskab, sig med en anden ung karl, ved nafn Hans Madsen J Ullerup i lejermål skal hafue forset, hvilchen hun og udi hendis barnsnød, såvel som udj Kirken, der hun stod åbenbar skriftemål, item på Bjerre herreds ting, ved ed og opracte fingre, udj hans egen nærværelse for sin rette barnefader skal hafue sichtet, hvorimod bemte Hans Madsen, forskrefne Jørgen Andersen og hans hustru uafvidende, hemmeligen og uden nogen loflig stevning, kald og varsel, sagen for landsdommeren til Viborg landsting, schal hafve indbragt, og der efter vrang beretning forhvervet dom, at hans hustrues sigtelse imod hannem skulle være død og magtesløs, og iche komme hannem til nogen forhindring, hvorfore hand  denne sag voris nådigste opreysning, underdanig er begierendis, thi hafve vi nådig bevilget og tilladt, såsom vi hermed bevilger og tillader, at bemte Jørgen Andersen, sagen til herredsting og landsting, på nye igien må indstefne, og derpå procedere, dog skal han tiltenkt være, processen udi retten, straks anhengig giøre, såfremt hand denne voris benådning agter at nyde, forbydendis etc. Hafnia den 14 december 1661.


1662.

44
Jep Christensen Sølgård [Solgård?] skolemester, bevilling at komme til kald.

F3tius G a w, at eftersom Jep Christensen, rector schole udi vor købstad Holstebro, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans hustrue, efter deres bryllup nogle få uger, er for tidlig kommen udi barselseng, med underdanig begiering, vi hannem samme forseelse nådig ville tilgive og efterlade, da haver vi nådig tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader, bemte Jep Christensen Sølgård, samme hans begangne forseelse, så han til kirke og skoletieneste, hvor det louligen efter ordonantzen, og andre om kald udgangne forordninger, skee kand, må lade sig høre og kalde, forbydendis etc. 16 juni 1662.

86
Hr Niels Pedersen, lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver tilgivet og efterladt, os elskelig hæderlig og vellærde hr Niels Pedersen, sognepræst til Mjedolden [Mjolden] j Riberhus amt, den lejermåls forseelse, som hand med hans trolovede fæstemø, efter deres trolovelse beganget hafver, så at han sit kald og prædike embede fremdelis, for samme forseelse, herefter må nyde og betiene, så længe hand sig schichelig og vel forholder, som det sig en retsindig Guds tiener eigner, og vel anstår, forbydendis etc. 3 november 1662.

1664.

68 [er også under ægteskab]
Hr Thomas Pedersen i Skagen, om nogen misforstand imellem ham, og hans hustru, at må være efterladt.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig hæderlig og vellærde hr Thomas Pedersen, sognepræst i vor købstad Skagen, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hand med sin hustru, af misforstand udi uenighed hafuer geråden, idet hun ungefehr 9 ugers tid før den sædvanlige tid efter deris bryllup, er kommen udi barsel seng, og formedelst hand sig befrygtet derover, udi hans embede at percilitere?, hafuer hand sådant for øvrigheden angiufved, mens eftersom sådan hendelse skal være forårsaget af et fald, som hun en dag før hendes barselseng skal have gjort af en vogn, der hestene med hende løb, hafuer hun udj hendes barnefødsels nød og største lifsfare, af påkommen skrøbelighed og sinds forstyrrelse, andre for barnefader udlagt, hvorfore og hvis vidnes som om slig hendes bekendelse havde vundet, og til landstinget var indstævnet, iche aleneste til hendes uskyldigheds bedre oplysning og erfaring, er blefven underkendt, medens endog deres ægteskabspagt til tamperdag dømt, fast og uryggeligt at være. Da hafver vi efter forne Thomas Pedersens, herom underdanig ansøgning og begiering, nådig bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at hvis udi forne måde, formedelst hans hustrues skrøbelig tilfald skeed er, iche skal komme ham udi sit kald og embede til hinder eller schade i nogen måder, så at hvis forseelse, som befindes på bege sider at være beganget, må gandske være hannem og hans hustru tilgivet og efterladt, dog schal hand tilforpligt være, med sin hustru christelig og vel at leve, og ellers J andre måder sig tilbørligen at forholde, som det en Guds ords tiener vel egner og anstår, såfremt hand ey alleniste denne voris benådning vil have forbrudt, medens endog stande til rette og vedbør, forbydendis etc. Hafnia 14 juli 1664.

68b
Ligesådan bevilling fich Lauritz Jørgensen, og hans hustru Mette Clausdatter j Nyborg.
Hafnia 14 juli 1664.

115
Anders Sørensen i Ålborghus len, lejermåls forseelse, og bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver tilgivet og efterladt, så og tilgiver og efterlader, hvis lejermåls forseelse, som Anders Sørensen af Allerup i vort land Vendsyssel, og Kirsten Pedersdatter /: som udi tredie led ere beslægtede:/ med hverandre beganget haver, desligeste derhos nådig bevilget og forundt, at de udi ægteskab må sammenkomme, dog skal de på tilbørlige steder bevise, så og noget til næste hospital at udgive etc. 12 november 1664.

1665.

6
Peder Poulsen oprejsning på et lejermål.

F3tius G a w, at eftersom Peder Poulsen Jepstrup [Jelstrup] udi Ålborghus amt, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans søn Poul Pedersen, lejermål med et qvindes person ved navn Maren Jensdatter, som han udi tredie led er med beslegtiget, beganget haver, med underdanig begiering, derfor vi dennem samme deres forseelse, nådig efterlade ville. Thi haver vi, efter bemte underdanig ansøgning og begiering, forne Poul Pedersen oc Maren Jensdatter, forskrevne deres begangne lejermåls forseelse, denne gang nådig tilgivet og efterladt, dog skal de tiltænkt være, noget efter deres formue og lejlighed, samt amtmandens og superintendantens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt de samme benådning agter at nyde, forbydendes etc. 20 januar 1665

121
Anne Poulsdatter, af Randers sit lejermåls forseelse i forbuden led efterladt.

F3tius G a w, at eftersom Jens Andersen Bay af vor købstad Randers, på sin søsters Anne Poulsdatters vegne, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hun af ungdoms vanvittighed, der hun endda ikke var over hendes tretten år, eller været til Guds bord, er af en ved navn Jens Hansen Børgesen, forlochet til lejermål med hannem at bedrive, uanset at han med hende, udi tredie led skal være beslægtiget, da haver vi, efter underdanig ansøgning og begiering, af kongelig gunst og nåde, bemte Anne Poulsdatter, samme sin begangne forseelse denne gang nådig tilgivet og efterladt, samt hermed tilgiver og efterlader, så hun ikke aleneste må være fri og forskånet for hvis brøde, hun for samme sag er falden at give, medens end og ubehindret være og forblive, hvor hende lyster, dog skal hun tiltencht, være derfore kirkens disciplin ved åbenbare skriftemål /om iche allerede sket er/ at udstå, såfremt hun denne vores benådning agter at nyde, forbydendes etc. 26 august 1667.

MDCLKVIII  1668.

7
Hr Lauritz Nielsen, fik oprejsning for lejermål, og at må bekomme kald.

F3tius G a w, at eftersom hr Lauritz Nielsen for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han for ungefehr 10 år siden, sig udi sit enkesæde, og inden han præsteembede i Århus stift da forestod, sig udi lejermål haver forset, med underdanig begiering, vi hannem sligt nådig efterlade ville, da såsom vi af os elskelig hæderlig og højlærd, hr Erich Mogensen Grave, superintendant over bemte stift, hans underdanig erklæring, på bemte Lauritz Nielsens herom udgivne supplication, nådig erfarer, at han både før, og efter forskrevne forseelse scheed er, sig schichelig og vel haver forholdet, haver vi hannem, samme lejermåls gierning, denne gang nådig tilgivet og efterladt, så han til præsteembede, eller gejstlige bestillinger, hvor det lovligen ske kan, igen måtte befordres og antages. Hafnia d 7 januar 1668.

42
Mads Mouritzen Borchhorst, studiosus fich opreisning for sin lejermåls forseelse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget og tilladet, Mads Mouritzen Borchhorst, studiosus, hans begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling, hvor det louligen skee kand, må befordres og antages, forbydendis etc. Hafnia 6 marts 1668.

59
Erich Tomasen, studiosus fik opreisning.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver tilgivet og efterladt, Erich Tomasen studiosus, hans begangne lejermåls forseelse, så hand des uagtet, til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling, hvor det lovligen ske kan, må befordres og antages. Forbydendes etc. Hafnia d 11 april 1668.

101
Jens Mathisen, Århus, opreisning formedelst lejermål.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådigst haver tilgivet og efterladt, Jens Mathisen, Århus, studiosus, forrige hører udi Riber skole, hvis forseelse som af hannem er begået, idet hans hustru er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så hand desuagtet til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling, hvor det lovlig ske kan må befordres och antages, forbydendes etc.
Hafnia d 1 juni 1668.

138
Gert Sørensen, rector schola i Skagen, forseelse efterladt formedelst hans hustru er kommen for tidlig.

F3tius G a w, at eftersom hæderlig og vellærd Gert Sørensen Sæby, rector i vor købstad Skagen, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han hustru, formedelst en forskrækkelig torden og liunild [lynild] imellem den 5 og 6 juni sidst forleden om natten, i hans fraværelse, er kommen udi barselseng før end det rette tid, efter deres bryllup, da hafuer vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at  samme tilfald, ey schal hindre bemte Gert Sørensen, så hand jo des formedelst til prædikeembedet må admitteris og antages, huor det loufligen ske kand. Forbydendes etc. Hafnia d 12 juli 1668.

164 - side 600
Claus Sørensen, forrige skolemester i Skanderborg, opreisning.

F3tius G a v, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, haver tilgivet og efterladt Claus Sørensen, forrige skolemester i Skanderborg, hans begangne lejermåls forseelse, så hand desuagtet, herefter til prædike embede eller anden gejstlig bestilling, hvor det lovlig sche kan, må befordres og antages, forbydendes etc. Hafnia d 10 7gbr 1668.

198
Jens Madsen, Skive studiosus, lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning och begiering, nådigst hafuer tilgifuet och efterladt, så och hermed tilgifuer och efterlade, Jens Madsen Skive, studiosus, huis lejermåls forseelse, som han for nogen tid siden hafuer beganget, så hand des uagtet, til gejstlige bestillinger må antages och befordres, huor og når det ellers louligen schee kand, forbuindes etc. Hafnia 30 november 1668.

MDCLXIX - 1669.

116
Lauge Christensen Varde, opreisning for sin lejermåls forseelse.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt, Lauge Christensen Varde, studiosus, sin med en qvindes person, ved navn Lene Andersdatter, begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til præste kald, eller andre gejstlige bestillinger må antages og befordres, hvor det lovligen ske kan. Forbydendes etc. Hafnia 31 juli 1669.

201 - 202
Christen Sørensen, studiosus, fich sin lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgifuet og efterladt, Christen Sørensen, studiousu, hvis forseelse som af hannem, med hans trolofuede fæstemøe, udi lejermål beganget haver, så samme forseelse iche skal være hannem hinderlig, at han jo des uagtet til præstekald eller andre gejstlige bestillinger, må befordres og komme, hvor det louligen ske kand. Forbydendes etc. Hafnia 18 november 1669.

Færdig med film M528706 jyske registre - lejermål.

 

Begyndt film:

M528707 fra Rigsarkivet
jyske registre.

Anno 1681:

Juli.

88
Lyder Jensen, studiosus oprejsning for lejermål.

C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt Lyder Jensen, studiosus, hvis forseelse der j af hannem kan være begået, at hans hustru er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet, til prædike embede og andre gejstlige bestillinger, må befordres og antages, hvor det ellers lovligen kan ske. Forbydendes etc.
Koldinghus 23 juli 1681.

96
Hr Mads Svane oprejsning for lejermål.

C5 G a w, at vi af sær kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, hr Mads Hansen Svane, forrige sognepræst til Hvejsel og Givskud sogne i vort land Nørre Jylland, hans med Maren Iversdatter begangne lejermåls forseelse, så at han des uagtet til præsteembede, eller andre gejstlige bestillinger må befordres og antages hvor der ellers lovligen ske kan, forbydendes ex Koldinghus d 28 juli 1681.

124-125
Anne sal Peder Mogensen Kurris, oprejsning for lejermål.

C5 G a w, at eftersom Anne, afgangne sal Peder Mogensen Kurris af Ellidshøj i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage og beklage, hvorledes hun sig i sin enkestand for 7 år siden, med lejermåls begåelse forset haver, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at den forseelse som af hende j forskrevne måde beganget er, iche schal være, eller komme hende, eller nogen af hendes børn, eller blods forvante, på deres ærlige navn og rygte til præjudice, hinder eller forringelse j nogen måder. Thi forbiude vi alvorligen alle og en hver, være sig hvem det og være kan, hende forskrevne forseelse at forkaste, bebrejde eller, herimod eftersom forskrevet står j andre måder, hindre eller forfang at giøre, under vor kongelige hyldest og nåde. Givet ex. Hafnia 17 september 1681.

170
Anders Olsen, studiosus oprejsning for lejermål.

C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, Anders Olufsen studiosus, hvis lejermåls forseelse som af hannem, med hans trolovede fæstemø beganget er, så han desuagtet sin allerede havende hørers bestilling i Viborg skole, fremdeles må niude og betiene, så og til præstekald, eller andre gejstlige bestillinger, hvor det lovligen ske kan, må antages og befordres, når han tilforn, efter udgangne forordning af dato d 16 maj anno 1747, med nøyagtig vidnesbiurd for superintendanten haver bevist, at han sig /: undtagen denne forseelse:/ schicheligen og vel forholdet haver. Forbydendes ex Hafnia 31 december 1681.

1683.

29
Hans Nielsen, forrige Borgmester oprejsning for lejermål i hans ægteskab, så og skriftemåls frihed.

C5 G a v, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering af sær kongelig nåde, allernådigst haver tilgivet og efterladt Hans Nielsen, forrige Borgmester udi vor købstad Nykøbing, dend af hannem udi hans ægteskab, begangne lejermåls forseelse, så at hand for videre tiltale j samme sag, må være fri og forskånet, desligeste derhos allernådigst bevilget og tilladt, såsom vi og hermed bevilger og tillader, at hand formedelst samme forseelse, for åbenbare skriftemål må  være befriet; Dog skal han derimod tiltænkt være, noget efter sin middel og lejlighed, samt superintendantens billig sigelse, til næste hospital først at udgifve, såfremt hand denne vores benådning agter at nyde. Forbydendes ex. Hafnia 28 april 1683.

55
Jens Lauridzen første lectie hører i Århus skole, lejermåls forseelse efterladt.

C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt, Jens Lauridzen, første lektie hører i Århus skole, hvis forseelse hand med sin trolovede fæstemøe, Mette Johansdatter haver beganget, så at hand desuagtet, til gejstlige bestillinger må antages og befordres hvor det lovligen skal kan, når hand tilforn efter allernådigste udgangne forordning af dato 16 maj 1647, nøjagtig med vidnesbyrd haver bevist, at hand sig ellers foruden denne forseelse, skikkelig og vel haver forholdet, herhos haver vi allernådigst bevilget, at han og Mette Johansdatter, må for deres med hver andre begangne forseelse, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal de noget til næste hospital udgive, såfremt den denne benådning agter at nyde. Forbydendes ex.
Hafnia 16 juni 1683.

102
Else Trugelsdatter af Thisted, brev at være fri for åbenbare skriftemål.

C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Else Trugelsdatter, af vor købstad Thisted, må for den med Niels Jensen Toftum, begangne lejermåls forseelse, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal hun noget betale til nærmeste hospital. Hafnia 17 november 1683.

113
Niels Jensen i Thisted, forskånet for åbenbare skriftemål.

C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Jensen af vor købstad Thisted, må for begangne lejermåls forseelse, denne gang for åbenbare skriftemål være fri og forskånet. Dog skal han noget betale til næste hospital etc. Hafnia 22 december 1683.

1684.

76
Morten Mortensen, studiosus, lejermåls forseelse efterladt.

C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt Morten Mortensen, studiosus af vor købstad Randers, sin med hans forlovede fæste mø, begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til præstekald eller anden geistlig bestilling må antages og befordres, hvor det lovligen ske kan, når han tilforn efter vores udgangne lovs anden bogs anden capitels femte articel, nøyagtig med vidnesbyrd haver bevist, at han sig ellers foruden denne forskrevne lejermåls forseelse, skikkeligen og vel forholdet haver. Forbydendes etc. Frederiksborg 10 september 1684.

Færdig med film: M528707 år 1681 - 1684.

Begyndt film: M 460486 fra Rigsarkivet år 1699 - 1702.  

1700.

Side 129 - 73
Henric Pedersen, skovrider, at være fri for åbenbare skriftemål.

Gøre alle vitterligt: at vi allernådigst haver bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at Henrich Petersen, skovrider udi Silkeborg amt udi Vort land Nørre Jylland, må for sin begangne lejermåls forseelse, denne gang for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, tyve rixdaler til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne Voris allernådigste bevilling agter at nyde. Rendsborg den 8 Juny Anno 1700.
Notat: Opløst og casseret efter kgl befaling af 10 november 1713.

Side 175 - 120
Niels Sørensen fra Ålborg, brev at være fri for åbenbare skriftemål.

Bevilger og tillader, at Niels Sørensen fra Vor kiøbstad Ålborg, må for sin begangne lejermåls forseelse, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet. Dog skal han imod sådan frihed være forbundet til strax, at erlægge halvtredsindstyve rixdaler, halvparten til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn, og den anden halve del til navigationsskolen på Vort land Møen. Hafn: 2 november 1700.

Side 201 - 138
Claus Gregersen Garren fra Ålborg, brev at være fri for Kirkens diciplin for begangen lejermål.

Bevilger og tillader, at Claus Gregersen Garsen [2 stavemåder] af vor købstad Ålborg, må formedelst med en ledig qvindes person ved navn Hylleborg Andersdatter, begangne lejermåls forseelse, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet. Dog skal han derimod være tilforpligtet, straks at betale halvtredsindstyve rixdaler, halvparten til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn, og halvparten til navigationsskolen  på Vort land Møen. Hafn: 4 december 1700.

1702.

Side 411 - 8
Anna Cathrine Christiansdatter fra Ry, bevilling at være fri for åbenbare skriftemål.

Bevilger og tillader, at Anna Cathrine Christiansdatter fra Ry i Vort land Nørrejylland, må for den af hende med Magnus Sunnesen?, begangne lejermåls forseelse for åbenbare skriftemål, som hun der for efter loven burde at  udstå, være fri og forskånet. Dog skal hun først tiltænkt være etc. Hafn: 21 januar 1702.

Side 502 - 114
Christen Clausel af Farup sogn, brev at være fri for åbenbare skriftemål formedelst hans begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Christen Clausen fra Farup by og sogn i Hviding herred, må for sin, med en ledig qvindes person ved navn Anne Hansdatter, begangne lejermåls forseelse, for åbenbare skriftemål, som han derfor efter loven burde at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han etc. Hafn. 10 oktober 1702.

Side 516 - 130
Georg Dieterich Levetzov, brev at være fri for åbenbare skriftemål, formedelst 2de leiermåle, med vilkår at han skal skaffe qvinden af sit hus.

Bevilger og tillader, at ritmester Os elskelige Georg Dieterich Levetzov må, formedelst tvende hans med en qvindes person ved navn Sille Margrethe, begangne lejermåls forseelser, for åbenbar skriftemål, som han derfor efter loven, burde at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han der imod tiltænkt være etc. Så og fornævnte qvindes person strax fra sig af huset skaffe, såfremt han denne vores benådning agter at nyde. Hafn: 11 november 1702.

Færdig med film: M460486 år 1699 - 1702.

Begyndt film: M 460487 år 1703 - 1706.                                      

1703.

Side 3 - 5
Niels Nielsen Hee, studiosus oprejsning for hans forseelse med hans hustru, i det at hun er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

Tilgiver og efterlader Niels Nielsen Hee, studiosus den af hannem begangne forseelse, idet han hustru er noget for tidlig i barselsseng, så at han des uagtet til prædike embede og andre geistlige bestillinger må befordres og antages, hvor det lovligen ske kan. Dog skal han først efter loven nøjagtig bevise at han sig foruden denne lejermåls forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget til næste Hospital udgive. Hafn: 13 januar 1703.

Side 11 - 18
Ædel Cathrine Henrichsdatter Utrecht seddel at være fri for åbenbare skriftemål for begangne leiermål.

Vi haver efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at Edel Catharina Henrichsdatter Utrecht, må formedelst sin med lieutenant Christian Knudsen, begangne lejermåls forselse for åbenbare skriftemål være frij og forskånet, dog skal hun tiltengt være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biscoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, så fremt hun denne Voris allernådigste bevilling agter at nyde. Hafn: dend 10 Februarii 1703.

Side 57 - 69
Peder Joensen Brunov studiosus, oprejsning for begangne lejermåls forseelse.

Tilgiver og efterlader Peder Joensen Brunov studioso, den af hannem for fem års tid siden, begangen lejermåls forseelse, så at han des uagtet til prædike embedet eller anden geistlig bestilling, etc. Hafn: 12 maj 1703.

Side 84 - 106
Christen Sørensen, tienende på Bramminggård, brev at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Christen Sørensen, tienende på Bramminggård, må for åbenbare skriftemål, som han, formedelst begangne leiermål med Ingeborg Andersdatter, efter loven burde at udstå. Frederichsborg 17 september 1703.

Side 130 - 155
Hans Christensen Grønbek, studiosus, oprejsning formedelst begangne leiermål.

Tilgiver og efterlader Hans Christensen Grønbek studiosus, sin begangne leiermåls forseelse, så at han des uagtet til prædike embedet og andre gejstlige bestillinger etc. Hafniæ 8 december 1703.
Notat: Úaffordret og casseret efter kongelig befaling af 10 nov 1713.

1704.

Side 145 - 3
Vulf Abraham Unger, brev at være fri for åbenbare skriftemål, for begangne lejermål.

Bevilger og tillader, at Os elskel. Vulf Abraham Unger, må for den af hannem begangne lejermåls forseelse, for åbenbar skriftemål, som han derfor efter loven, burde udstå, vær fri og forskånet. Hafn: 5 januar 1704.

Side 153 - 8
Geert Ditlov Levetzov, brev at være fri for åbenbare skriftemål for begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Os elskel. Gerdt Diederich Levetzou, må for sin begangne lejermåls forseelse for åbenbare skriftemål at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han noget til næste Hospital udgive. Hafn: 12 januar 1704.

Side 179 - 36
Rasmus Pedersen Halkier, brev at må være fri for åbenbare skriftemål, formedelst hans begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Rasmus Pedersen Halkier, må for sin, med hans tieneste pige begangne lejermåls forseelse, for åbenbare skriftemål at udstå, være fri og forskånet. Hafn: 22 marts 1704.

1705.

Side 271 - 15
Maria Christiansdatter af Grenå bevilling, at være fri for Kirkens diciplin at udstå.

Bevilger og tillader at Maria Christensdatter fra Vor købstad Grenå, må formedelst den af hende begangne lejermåls forseelse, for Kirkens diciplin, være fri og forskånet. Hafn: 17 februar 1705.

Side 319 - 70
Karen Jensdatter fra Horsens brev at være fri for Kirkens diciplin at udstå, formedelst hendes begangne leiermåls forseelse.

G a v, at vi efter Claus Voigt Rådstueskriver i Vor Købstad Horsens, hans herom allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hans stifdatter Karen Jensdatter, må formedelst hendes begangne leiermåls forseelse for Kirkens disciplin, som hun derfor efter loven burde at udstå, være fri og forskånet etc. Frederichsborg 26 juni 1705.

Side 402 - 161
Peder Michelsen Karmarck, studiosus, brev anl. eftergivelse for hans begangne leiermåls forseelse med hans forlovede, så at han des uagtet til prædike embedet eller anden geistlig bestillinger må antages.

Efter allerunderdanigste ansøgning og begiering haver Vi tilgivet og efterladt Peder Michelsen Karmarck, studiosus den af hannem med hans trolovede begangen lejermåls forseelse. Hafn: 26 december 1705.

1706.

95
Bevilger og tillader, at Johannis Christain von Senden fra Ellingsggård, at han for Kirkens diciplin som han, formedelst hans med Barbra Nielsdatter begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet. Frederichsborg 27 august 1706.

Side 415 - 12
Hr Hans Jørgensen, sognepræst til Haverslev og Bejstrup sogne, opreisning formedelst hans hustru er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

Hermed tilgiver og efterlader, hr Hans Jørgensen, sognepræst til Haverslev og Beijstrup sogne i Ålborg stift, hvir forseelse af hannem er begået, i det hans hustrue efter deres bryllup nogle uger for tidlig i barselseng er kommen, så at han sit kald ubehindret herefte, som tilforn må betiene. Dog skal han først på to måneders tid, derfra suspenderes, og den derpå følgende næste søndag til højmesse, efter at han prædiken haver endet, sådan sin forseelse hos menigheden i hovedkirken for forne tvende sogner at bede, så vel som og den med 30 rigsdalers erlæggelse til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn afsone. Hafniæ 2 februar 1706.

Side og no mangler.

Bevilger og tillader, at Johannis Christain von Senden fra Ellingsggård, at han for Kirkens diciplin som han, formedelst hans med Barbra Nielsdatter begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet. Frederichsborg 27 august 1706.

Færdig med film: M460487 år 1703 - 1706.

Begyndt film: M 460488 år 1707 - 1710.                                      

1708.

159-296
Thomas Reutze studiosus, bevilling skrevet på slet papir, at hand uagtet hans begangne lejermåls forseelse med Anne Rasmusdatter, må til anden geistlig embede befordres, hvor det lovligen ske kan. Ved conseill.

Vi have efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, denne gang af sær Kongelig mildhed og nåde, allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Thomas Reutze studioso hans mod Anne Rasmusdatter begangne lejermåls forseelse, så at hand desuagtet til prædike embedet eller anden geistlig bestilling, hvor det lovligen ske kand må befordres og antages etc. Hafnia den 11 december 1708.

147-283
Martinus Flor studiosus, opreisning at hans hustru er kommen noget for tidlig i barselseng efter deres brøllup, så at hand des uagtet til prædike embedet og geistlige bestillinger må antages og befordres.

F 4 G a v at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, af sær Kongelig mildhed og nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Martinus Flor studiosus, sin for tvende års tid siden begangne forseelse, i det hans hustru skal være kommen noget for tidlig i Barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet til prædike embedet, eller anden geistlig bestelling etc. Forbydendes etc. Hafnia den 20 november 1708.

Side 20 - 323
Mathias Buch studiosus opreisning for hans forseelse, ved det at hans hustru er kommen for tidlig i barsel seng efter deres bryllup, ved conseill.

F 4 G a v at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, af sær Kongelig mildhed og nåde, allernådigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader Matthias Buch studiosus hans begangne forseelse med hans hustru, idet hun er kommen for tidlig i barsel seng efter deres bryllup, så at han des uagtet til prædike embedet og andre geistlige bestillinger må befordres og antages, hvor det lovligen kan skee, dog skal han først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse skikkeligen og vel forholdet haver, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biscopens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Voris benådning agter at nyde. Hafnia den 9 Marts 1709.

Notat: Uaffordret og kasseret efter Kongelig befaling af 10 novb 1713.

Side 389 - 92
Niels Christensen Teilmand studiosus af Ribe, oprejsning for forseelse at hans hustru er kommen for tidlig i barsel seng efter deres bryllup.

F 4 G a v at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering samt Biskoppens over Riber stift, os elskelig mag Christian Muuses derpå givne allerunderdanigste erklæring, af sær kongelig mildhed og nåde denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, Niels Christensen Teilmand, studiosus af Vor Købstad Ribe, sin begangne forseelse, i det hans hustru med deris første barn skal være kommen nogle måneder for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at han des uagtet til prædike embede eller anden geistlig bestilling etc.
Frederichsborg den 29 juli 1709.

Færdig med film: M460488 år 1707 - 1710.

Begyndt film: M 460489 år 1711 - 1715. 

1711.

9-12
Maren Ejlersdatter fra Tvollum i Jylland brev at være fri for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse burde udstå.

Bevilger og tillader, at Maren Ejlersdatter fra Tvollum, udi Vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hun, formedelst hendes begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hun der imod tiltenkt være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biscopens billig sigelse til næste Hospital strax at udgive, såfremt hun denne Voris allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 23 januar 1711.

24-29
Lauritz Christensen Mollerup, visiterer ved Ålborg toldsted, brev at være fri for Kirkens dicsiplin, som hand, formedelst sin, med en qvindes person, navnlig Anne Knudsdatter begangne lejermål, efter loven burde udstå.

Bevilger og tillader, at Lauritz Christensen Mollerup, visiterer ved Ålborg toldsted, må for Kirkens dicsiplin, som hand formedelst sin med en qvindes person ved navn Anne Knudsdatter, begangne lejermåls forseelse, efter loven burde udstå etc. Hafnia den 16 februar 1711.

91-101
Henrich From af Ålborg brev, at hans hustru Maren Henrich Froms må være fri for Kirkens disciplin, som hun  formedelst hendes uroelighed, da hun havde været til skrifte burte at udstå.

Bevilger og tillader, at vi efter Henrich From Indvåner i Vor kiøbstad Ålborg, hans herom giorte allerunderdanigste ansøgning, allernådigst have bevilget og tilladt,at hans hustru Maren Henrtich From, må for Kirkens disciplin, denne gang være fri og forskånet, som hun ellers efter loven burte at have udstået, formedelst hendes forseelse, med den store uroelighed, hun i hendes hus den 9 juni sidst forleden, da hun havde været til skrifte, haver forårsaget, og derover dagen efter ei til Alterens Sacramente kunde annammes, dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes midler og Biscopens billig sigelse, til næste Hospital først at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Hafnia den 1 august 1711.

1712.

151-33
Anders Jensen Sevel af Ribe, bevilling at være fri for at stå åbenbare skrifte, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Anders Jensen Sevel, borger og handelsmand i Vor kiøbstad Ribe, må efter sin med Johanne Nielsdatter begangne lejermåls forseelse, for åbenbar skriftemål, som han derfor efter loven burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal han etc. Hafnia den 26 marts 1712.

210-133
Kirsten Christensdatter fra Birkumgård, brev at må være fri for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermålds forseelse efter loven burde udstå.

Bevilger og tillader, at Kirsten Christensdatter fra Birkumgård, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst hendes begangne layermåls forseelse, efter loven burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hun etc. Hafnia den 14 oktober 1712.

1713.

262-33
Kirsten Andersdatter, seddel at må være fri for at udstå Kirkens disciplin, formedelst hendes begangne lejermål med Christen Jensen.

Bevilger og tillader, at Kirsten Andersdatter må for Kirkens disciplin, som hun formedelst hendes med en udi Voris tieneste værende matros ved nafn Christen Jensen fra Ballum sogn udi Vort land Nørre Jylland, begangne lejermåls forseelse efter loven burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hun etc. Hafnia d 18 marts 1713.

275-53
Niels Pedersen af Thisted, brev at være fri for åbenbare skriftemål for begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Niels Pedersen, borger og indvåner udi vor kiøbstad Thisted, må for sin begangne leiermålds forseelse for åbenbare skriftemål, som han derfor efter loven burdre at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han etc. Hafnia den 29 april 1713.

300-94
Kynnegunda Johanne Peitersdatter von Alen, skriftemåls frihed formedelst begangne leiermål, og ingen hende samme forseelse at må bebreide.

Bevilger og tillader,  at Kynnegunda Johanne Peitersdatter von Alen, af Vor kiøbstad Holstebro må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leirmåls forseelse efter loven burde at udstå, være fri og forskånet. Dog skal hun derimod tiltenkt være noget til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Herhos have Vi og allernådigst bevilget og anordnet, at ingen hende bemte forseelse må bebreide eller forekaste. Hafnia den 5 august 1713.

1714:

345-1
Friderich Asmussen Rotgård, bevilling om frihed for åbenbare skriftemål for begangne lejermål.

Bevilger og tillader, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst hans med Mette Pedersdatter, begangne lejermåls forseelse efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet etc. Hafnia den 5 januar 1714.

345-2
Conrad Johansen Bøtker, bevilling om frihed for åbenbare skriftemål for begangne lejermål.
Bevilger og tillader, at han for Kirkens disciplin, som hand formedelst hans med Karen Clausdatter begangne lejermålds forseelse, efter loven burde at udstå må være fri og forskånet etc. Hafnia den 5 januar 1714.

389-63
Thomas Christensen Hillerup, bevilling at være fri for åbenbar skriftemål for begangne leiermål.

Bevilger og tillader,  at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst hans med Maren Sørensdatter begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet etc. Hafnia den 4 maj 1714.

1715.

519-45
Peder Pedersen Toft, degn til Vilslev og Hunderup sogne i Riber stift, brev at hands udi hans egteskab med Appellone Andersdatter, begangne leiermåls forseelse, såvidt må være mitigeret, at hand ikkun et år fra hans tieneste skal være suspenderet.

F 4tus G a v, at vi af sær Kongel nåde, loven for Peder Pedersen Toft, degn til Vilslef og Hunderup Sogne i Riber stift udi Vort land Nørre Jylland, angående hans udi egteskab med Appellone Andersdatter begangne leiermåls forseelse, i så viit allernådigst have mitigeret, at hand der fra, ikkun et år fra hans tieneste skal være suspenderet; Hvorefter vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette ei giørende her udi hinder eller forfang i nogen måde, under vor hyldest og nåde. Givet etc. Hafnia den 25 marts 1715.

264-37
Mads Værn Andersen, studiosus opreisning formedelst hans hustru er kommen for tidlig i barselseng, så at hand des uagtet til geistlig bestilling må befordres. Ved conseilet.

F 4tus G a v at vi, efter allerunderdanigste ansøgning og begiering af sær Kongelig nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlader Mads Værn Andersen, studiosus hvis forseelse hand der udi har begået, at hands hustru ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet til geistlig bestilling, hvor det lovligen skee kand, må befordres og antages, Dog skal hand først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biscopnen billig sigelse til neste Hospital udgive, så fremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Hafnia den 28 Martii 1715.

280-61
Studiosus Madtz Povelsen Buch, opreisning for begangnen lejermål med hans hustru Sophia Amalia Broch.

F 4tus G a v at vi, efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, af sær Kongelig nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader Madtz Povelsen Buch, studioso af Vor kiøbstad Ribe, hvis forseelse hand derudi  haver begået, at hans hustru Sophia Amalia Broch, ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barseleng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til prædike embede eller anden geistlig bestilling, hvor det lovligen skee kand, må befordres og antages, dog skal hand først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig ellers foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biscopens billig sigelse til neste Hospital udgive, så fremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 13 Maji 1713. [1715?]

574-121
Niels Bentzen Vinther, forpagter på Høstemark i Jylland, bevilling at være fri for Kirkens disciplin som hand formedelst, hans begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå.

Vi underskrefne Hans Kongel Majts Geheime råd udi det herværende conseil, tilkiendegive vedkommende, at høyst bemte Hans Majts, efter Niels Bentzen Vinther forpagter på Høstemarkgård udi Jylland, hans allerunderdanigst giorte ansøgning, allernådigst  have bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst hans begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, noget til næste Hospital at udgive, såfremt han denne vores allernådigste beviling agter at nyde. Kiøbenhavns Slot den 17 august 1715. (L: S: R.) Efter Hans Kongl Majts allernådigste befaling, udi høyst bemte Hans Maits fraværelse under det Kongelige Segl. O. Krabbe. C. Sehestedt.

593-143
Iver Sørensen Borch af Lynne i Lundenes amt, bevilling at være fri for Kirkens disciplin som hand formedelst begangen lejermåls forseelse
efter loven burde at udstå.

Bevilger og tillader, at Iver Sørensen Borch af Lynne i Øster Nørherred udi Lundenes amt, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse efter loven burde at udstå, være fri og forskånet etc. [Dato mangler] 1715.

604-157
Mikkel Pedersen af Hyllested i Århuus stift, bevilling at må være fri for at udstå Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Michel Pedersen af Hyllested i Århuus stift i Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin som hand formedelst hans begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, allernådigst være fri og forskånet etc.
Rådstuen for Kiøbenhavns Slot den 24 December. Anno 1715.

Færdig med film: M460489 år 1711 - 1715.

Begyndt film: M460490  år 1716 - 1720.

1717.

Side 131 no 3.
Mette Pedersdatter Schonning bevilling at være fri for Kirkens diciplin at udstå formedelst begangne lejermål.

G: A: V: [Gøre Alle Vitterligt] at vi, efter Mette Pedersdatter Schonning hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun for Kirkens diciplin som hun formedelst begangen lejermål med en Lieutenant navnlig Albert Scheel Due efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet, Dog skal hun derimod tiltænkt være noget, efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 22 Januarii Ao 1717.

Side 205 no 77.
Peder Jensen Huusted af Skive bevilling at være fri for Kirkens diciplin, som han formedelst begangen lejermåls forseelse efter loven burde at udstå.
Bevilger og tillader, at Peder Jensen Husted, borger og indvåner i Vor kiøbstad Skive, at han for Kirkens diciplin, som han formedelst hans med et qvindefolk af Tændrig [Tøndering] sogn og by i Salling, begangne lejermåls forseelse efter loven burde at udstå, aldeles må være fri og forskånet. Dog skal han tiltænkt være noget efter hans midler samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital at udgive, sågfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia 18 juni 1717.

1718.

Side 265b no 16.

Bevilger og tillader, at Simon Termensen fra Mejlby i Farup sogn, udi Riberhus amt, må for Kirkens diciplin, som han formedelst begangnen lejermåls forseelse efter loven burde udstå, allernådigst være fri og forskånet. Dog skal han hermed tiltænkt være at erlægge etc.
Hafnia 4 februar 1718.

Side 276 no 32.
Madtz Vogensen Hvas og Ingeborg Marie Jensdatter af Tved bye på Mols, bevilling om frihed for Kirkens diciplin at udstå.

Bevilge og tillade, at Madtz Vogensen Hvas og Ingeborg Marie Jensdatter i Tved af Tved Bye på Mols, må for Kirkens diciplin, som de, formedelst deres med hinanden begangne lejermåls forseelse, efter loven burde at udstå, allernådigst være fri og forskånede. Dog skal de tiltænkt være at betale etc. Hafnia 14 marts 1718.

Side 285b no 47.
Kirsten Christensdatter Knud Sørensens hustru af Visby i Ålborg stift, fri for åbenbar skriftemål at stå.

Bevilge og tillade, at Kirsten Christensdatter Knud Sørensens hustru af Visby i Ålborg stift, som af Herredsprovsten er tildømt at stå åbenbar skrifte, formedelst at hun udi Visby Kirke den 2 maj sidst afvigte haver i ubesindighed spyttet til en Qvindes person ved navn Sidsel Knudsdatter som havde begået hoer med bemeldte Kirsten Christensdatters mand og negtede at forlade hende hendes horerie, må for åbenbare skriftemål at stå, allernådigst være befriet. Dog skal hun tiltænkt være at betale etc. Hafnia 4 april 1718.

Side 366b no 148.
Søren Madtzen af Trelde udi Vejlby sogn i Coldinghus amt, beviling at være fri for Kirkens diciplin, som han formedelst begangen lejermåls forseelse burde at udstå.

Bevilger og tillade at Søren Madtzen, Rytterbonde af Trelde udi Vejlby sogn i Koldinghus amt, at han for Kirkens diciplin, som han formedelst begangen lejermåls forseelse i hans eenlig stand med et ledigt qvindfolk, efter loven burde at udstå, allernådigts må være fri og forskånet.  Hafnia 28 november 1718.

1719.

Side 412b no 61.
Veste Lund bevilling, at hand formedelst begangen lejermål med Karen Madsdatter må for åbenbar skriftemål at udstå, må være befriet.

Bevilger og tillader at Veste Lund, Byfoged i Vor kiøbstad Ribe, må for åbenbar skriftemål, som hand formedelst hans med Karen Madtzdatter af Kierbøl udi Rårup? Fårup? sogn begangne lejermåls forseelse efter loven burde udstå. Hafnia 22 maj 1719.

Side 419 no 73
Hans Mortensen af Odder sogn i Hads herred bevilling at være fri for Kirkens Diciplin for beganget lejermål.

Bevilge og tillade at Hans Mortensen, boende udi Odder sogn i Hads herred at hand for Kirkens diciplin, som hand formedelst begangne lejermål med Johanne Nielsdatter, efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde, forbydendes etc.
Clausholm 15 juni 1719.

Færdig med film: M460490  år 1716 - 1720.    

Begyndt film: M 460491 år 1721 – 1725.                                  

1721.

72-91
Laurids Hansen af Ribe, bevilling at være fri for Kirkens diciplin at udstå.

F: 4: G a v at vi efter Laurids Hansen af vor kiøbstad Ribe i vort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og  tilladt, så og hermed bevilge og tillade at hand for Kirkens Diciplin som hand formedelst begangne Lejermås forseelse med Karen Niels Datter efter Loven burde at udståe må være frie og forskåned, dogs kal hand tiltenkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydende ex. Frederichsborg den 23 Juny 1721.

114-134
Jens Høyer, studiosus Oprejsning for begangne lejermåls forseelse.

F: 4: G: A: V: at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af sær Kongelig Mildhed og nåde allernådigst have tilgivet og efterladt så og hermed tilgive og efterlade Jens Høyer studiosu den leiermåls forseelse, som hand for 6 års tid siden er bleven af en Qvindes person  beskyldt for med hende at have begået, så at hand des uagtet til prædike embede eller anden geistlig bestilling, hvor det lovligen skee kand m befordres og antages, dog skal hand først efter Loven nøyagtig beviise, at hand sig foruden forberørte forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter lans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg Slot den 20 Oktober 1721.

1722.

151-170
Søren Mørch sognedegn til Gunderup og Nøfling Menigheder i Viborg stift Oprjsning formedelst at hans hustru er kommen for tidlig i barselseng.[Ingen tekst og dato].

171-9
Lauridz Frantzen bevilling at være fri for åbenbar skriftemål som hand formedelst begangen leyermåls forseelse burte udstå.

F: 4: G: A: V: at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Lauridz Frandtzen af Store Darum sogn i Riberhuus amt må for åbenbar skriftemål, som hand formedelst begangen leyermåls forseelse med et Qvindfolk ved Nafn Maren Nielsdatter efter Loven burde udstå være fri og forskånet, dog skal hand først tiltenkt være noget efter hans midler og Leylighed, samt Biskroppen billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes ex. Hafn: den 16 Januarii 1722.

182-25
Lauge Hansen Bagger opreisning formedelst at hans hustru er kommen for tidlig i barselseng.

F: 4: G: Q: V: at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig nåde allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Lauge Hansen Bagger studiosus hvis forseelse hand haver begået i det at hand hustru er kommen for tidlig i barselseng efter deris Brøllup, så at hand des u-agtet til Prædikke embedet, eller anden geistlig bestilling, når og hvor der lovligen skee kand, må befordres og antages, dog skal hand føsrt efter Loven nøyagtig beviise, at hand sig foruden denne forseelse, skillelig og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og Leylighed, samt Biskopens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 20 Februar 1722.

254-177
Giertrud Muusman af Riber stift bevilling at være for Kirkens Disciplin at udstå.

F: 4: G: A: V: at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Giertrud Muusman af Bredebroe, i Riber stift, i vort land Nørre Jylland, må for Kirkens Dissiplin, som hun formedelst begangen leyermåls forseelse, med Os elskelig Lieutenant Moth, eftre Loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet, Dog skal hun tiltænkt være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskopens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes ex. Frederichsborg den 18 Juli 1722.

1723.

381-81
Christen Salmensen af Hundborg sogn i Thye bevilling, at være fri for åbenbare skriftemål.

F: 4: G: A: V: at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade a, Christen Salmenssen af Hundborg sogn i Thye i Vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne leyermåls forseelse med Dorthe Lauritzdatter Sallingboe, efter Loven ellers burdte at udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltenkt være, noget efter hans midler og leilighed samt Biskopens billig sigelse til neste Hospiatl udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Rosenborg den 4 Juni 1723.

685-125
Anna Cathrina Jacobs Datter bevilling at være frie for Kirkens disciplin for begangne Lejermål.

F: 4: G: A: V: at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge opg tillade, at Anna Cathrina Jacobs Frederichsborg af Sveystrup udi Vort land Nørre Jylland må for Kirshens disciplin, som hun formddelst begangne leyermåls forseelse efter Loven, ellers byrde udstå, være fri og forskånet, dog skal hun der imod til tænkt være, noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, så fremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 18 junii 1725.

351-41
Marcus Hansen Volder studiosus, opreisning formedelst hans hustru er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V: at Vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgnin og begiering, af sær Kongelig nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade studioso Marcus Hansen Volder hans begangne forseelse, i det at ahnds hustru skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet til Prædikke embedet eller anden geistlig bestilling, hvor det lovligen skee kand, må befordres og antages; Dog skal hand først efter oven nøyagtig beviise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 2 April 1723.

457-23
Hr Coort Bisted, Capellan ved Sortebrødre Meenighed i Viborg, opreisning formedelst hans hustru er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deris bryllup.

F: 4: G: A: V: at Vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Hr: Cort Bisted, Personel Cappellan ved Sorte Brødre Kirkes Meenighed i Vor kiøbstad Viborg, hvis forseelse af hannem er begået, i det hans hustru efter deris bryllup skal være kommet nogle uger for tillig i barselseng, så at hand sit Kald herefter som tilforn, ubehindret må betiene, Dog haver hand den neste Søndag, efter denne Voris allernådigste opreisning hannem er til hænde kommen, og efter at hand prædikeen haver endet, sådan sin forseelse for Meenigheden i bemelte Sortebrødre Kirke at afbede. Forbydendes etc Hafnia den 18 Februar Ao 1724.

528-128
Studiosus Christen Bagger opreisning formedelst hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig Mildhed og nåde, allernådigst ahve tilgivet og efterladt, så og hermed tilgieve og efterlade, Christen Bagge studiosu sin begangne forseelse i det at hans hustrue Sidsel Nielsdatter Hupfeldt? skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter ders bryllup, så at hand des u-agtet til prædike embedet eller anden geistlig bestilling hvar det lovligen skee kand, må befordres og antages, nr hand tilforn efter Loven, nøyagtig haver bevist at hand sig ellers foruden denne forseelse skikkeligne og vel haver forholdet, så skal hand og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 2 September 1724.

584-185
Hr Søren Christophersen Giessing opreisning formedelst hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barselseng, efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af Synderlig Kongelig Mildhed og nåde, dog uden consequense, denne gang allernådigst have tilgivet og efteraldt,så og hermed tilgive og efterlade, Hr Søren Christophersen Giessing som haver betient præste embedet som Cappellan i Blære og Eidrup menigheder i Viborg stift, i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af hannem er begået, i det at hans hustrue , efter deres bryllup, skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng, så at hand des - uagtet, præste embede u-behindret herefter som tilforn må betiene. Dog skal hand tilforn sådan sin forseelse for den Meenighed hvor den er begået, fra Prldikkestolen, når hand Prædikken haver endet, afbede, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 22 December 1724.

1725.

26-48
Michael Schytte, sognepræst til Jellinge og Hover sogne i Ribe stift opreisning at hans hustrue nogle uger for tidlig er kommen udi barsel Seng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V: at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig Mildhed og nåde allernådigst have tilgivet oog efterladt, så og hermed tilgve og efterlade Hr Michel Schiøtte sogne præst til Jellinge og Hover sogner i Riber stift, udi Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af hannem er begåvet, idet hans hustrue skal være kommen nogle uger for tidlig i barsel seng, efter deres bryllup, så at hand des u-agtet, sit Kald herefter so, til forn, ubehindret må betiene dog skal hand næste Søndag, efter at denne Vores allernådigste opreisning hannem er til hænde kommen, og hand præstichen haver endt, sådan sin forseelse for Meenigheden i for bemte sogne af bede, så og noget efter hans midler og leilighed ssmt Biskoppen billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 23 Marts 1725.

663-96
Jacob Faber studiosus bevilling, at hand u-agtet,at hans hustrue ved hannem nogle Måneder for deres bryllup skal være bleven frugtsommelig, må til geistlig bestilling befordres.

F: 4: G: A: V: At vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, af særdeles Konge nåde, denne gange allernadigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlader studiosus Jacob Taber hvis forseelse hand der udi haver begået at hans hustrue ved hannem nogle Måneder før deres bryllup skal være bleven frugt sommelig, og siden ved dødn er afgangen, så at hand des u agtet til geistlig bestilling hvor og når det Lovligen skee kand, må befordres og antages, Dog skal hand først efter loven nøyagtig besiise, at hand sig for uden denne forseelse, skicheligen og vel have forholdet, så og noget efter hands midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 28 maj 1725.

666-102
Otte Ottesen Høyer, Hører udi Varde Skole udi Jylland, opreisning, at hans hustrue noget for tidlig er kommen i barselseng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig Mildhed og nåde, allernådigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Otte Ottesen Høyer Hører udi skolen i Vor kiøbstad Varde, hvis forsslse hand der udi har begået, at hans hustrue ved hannem skal være kommen nogle uger for tillig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet fremdeles ved sit Hører embede må forblive, og ellers til prædike embedet eller anden Gesitling bestilling, hvor det lovligen skee kand befordres ogantages, dog skal hand først efter loven nøyagtig besiise, at hand sig ellers for uden denne Forseelse skicheligen og vel haver forholdes så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores Allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 4 Juni 1725.

761-203
Madtz Christensen Fastrup Soldat af Aalborghuus amt i Jylland, bevilling at være fri for åbenbare skriftemål.

F: 4:  A: V: at vi efter Madtz Christensen Fastrup Soldat af Aalborghuus amt udi vort land Nørre Jylland, som har begået leyermål med sit nest Sødskende barn, hans herom allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering samt Biskoppens over Viborg stift os elskelig Ht Johannes Trellunds der på givne allerunderdanigste erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand må være dispenseret fra den i Loven dicterede Straf, dog at hand sin begangne grove forseelse, og forargelse for menigheden åbenbarlig afbeder, førend hand til det Høyærværdige Alterens Sacramente bliver annammet, forbydendes ex.  Fredensborg Slot dend 22 Octobris Ao 1725.

783-228
Jørgen Mørch Hører udi dend Latinsche Skole udi Ålborg opreisning fordi hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barsel Seng efter deres brøllup.

F: 4: G: A: V: at vi efter alerunderdanigst ansøgning og begiering, at særdeles Kongelig Mildhed og nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt så og hermed tilgive og efterlade, Jørgen Mørch, Hører udi dens Latinsche Skole i Vor kiøbstad Ålborg, hvis forsselse hand derudi haver begået at hans hustrue ved hannem skal være kommen for tillig i barselseng efter deris bryllup, så at hand, desuagtet sin Skole tieneste, må beholde, og ellers til anden Gesitlig bestalling, hvor og når der lovligen skae kand befordres. Dog skal hand først efter Loven nøyagtig beviise at hand foruden denne forseelse, sig skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive,  såfret hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 26 november 1725

792-240
Mogens Vingård, Cantor og Hører ved Latinsche Skole udi Ålborg, opreisning, formedelst hans hustru er kommen nogle uger for tidlig udi barsel Seng efter deres Brøllup.

F: 4: G: A: V at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig Mildhed og nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Mogens Vingård Cantor og Hører i dend Latinsche Skoele udi Vor kiøbstad Ålborg, hvis forseelse hand derud i haver begået, at hans hustru ved hannem skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet, sin Skole tieneste må beholde og ellers til anden geistlig bestilling, hvor og når det Lovligen skee kand, befordres; Dog skal hand først efter Loven nøyagtig beviise, at hand foruden denne forseelse sig skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens bilig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores Allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 10 December 1725.

Færdig med film:  M 460491 år 1721 – 1725.       

Begyndt film: M 460492 år 1726 – 1730.      

1726.

1-1
Jørgen Jensen fra Fanø i Jylland på hans Frederichsborg Sidsel Jørgensdatters vegne bevilling, anlangende hende og hendes Barn, når fødes, hvorledes skal anses, så og at være fri for åbenbare skriftemål.

F: 4: G. A. V. At efter som Jørgen Jensen fra Fanø i Vort land Nørre Jylland, for Os allerunderdanigst haver andraget, hvor leedes at en hans Datter Sidsel Jørgens Datter, af en Person ved navn Niels Andersen, med hvem hun i nogle års skal have været forlovet, skal være bleven besvangret, hvor om de nu er kommen i erfaring, efter at bemeldte Niels Andersen, førend deres Trolovelse, som dog var berammet, er den 11 Octobris nest afvigte år med en Båd for u=ulykket og druknet, og deres ægteskab der over ikke bleven fuldbyrdet; Da have Vi efter slig beskaffenhed samt fornævnte Jørgen Jensens allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at ovenmeldte af Sidsel Jørgensdatter begangne forseelse ikke skal komme hende eller hendes Livs frugt til hinder eller forkleinelse på ære, navn og rygte i nogen måder, og at Barnet efter dets fødsel, må til dåb og Christensdom befordres som et ægte barn; Desligeste at fornævnte Sidsel Jørgens Datter må for åbenbare skriftemål, som hun formedelst den i forberørte måde begangne forseelse efter Loven burde udstå, være befriet. Forbydendes etc. Frederichsborg Slot den 4 januarii Ao 1726.

31-35
Birgitta Maria Frantz Datter afgangne Søren Hammeløfs Enke, bevilling at være frie for Kirkens disciplin at udstå, for begangen lejermål, og at hendes Barn må døbes som et ægte Barn.

F: 4: G: A: V: at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig mildhed og nåde, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Birgitte Marie Frandtzdatter afgangen Søren Hammeløfs Enke, udi Vor kiøbstad Randers, som af en person navnlig Hans Thommesen  under ægteskabs løfte skal være bleven besvangret, hendes Barn, må, når der vorder født, til dets dåb og christendom. som et ægte barn befordres, så og at hun for åbenbare skriftemål, som hun formedelst den i så måde begangne lejermåls Forseelse, efter loven burdte udstå. må være befriet, Dog skal hun der imod tiltænkt at være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg Slot d: 15 Februari Ao 1726.
Notat: Casseret efter Kongl. befaling af 20 Sept 1754 - sagen overstreget.

1-1
Jørgen Jensen fra Fanø i Jylland på hans Frederichsborg Sidsel Jørgensdatters vegne bevilling, anlangende hende og hendes Barn, når fødes, hvorledes skal anses, så og at være fri for åbenbare skriftemål.

F: 4: G. A. V. At efter som Jørgen Jensen fra Fanø i Vort land Nørre Jylland, for Os allerunderdanigst haver andraget, hvor leedes at en hans Datter Sidsel Jørgens Datter, af en Person ved navn Niels Andersen, med hvem hun i nogle års skal have været forlovet, skal være bleven besvangret, hvor om de nu er kommen i erfaring, efter at bemeldte Niels Andersen, førend deres Trolovelse, som dog var berammet, er den 11 Octobris nest afvigte år med en Båd for u=ulykket og druknet, og deres ægteskab der over ikke bleven fuldbyrdet; Da have Vi efter slig beskaffenhed samt fornævnte Jørgen Jensens allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at ovenmeldte af Sidsel Jørgensdatter begangne forseelse ikke skal komme hende eller hendes Livs frugt til hinder eller forkleinelse på ære, navn og rygte i nogen måder, og at Barnet efter dets fødsel, må til dåb og Christensdom befordres som et ægte barn; Desligeste at fornævnte Sidsel Jørgens Datter må for åbenbare skriftemål, som hun formedelst den i forberørte måde begangne forseelse efter Loven burde udstå, være befriet. Forbydendes etc. Frederichsborg Slot den 4 januarii Ao 1726.

31-35
Birgitta Maria Frantz Datter afgangne Søren Hammeløfs Enke, bevilling at være frie for Kirkens disciplin at udstå, for begangen lejermål, og at hendes Barn må døbes som et ægte Barn.

F: 4: G: A: V: at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig mildhed og nåde, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Birgitte Marie Frandtzdatter afgangen Søren Hammeløfs Enke, udi Vor kiøbstad Randers, som af en person navnlig Hans Thommesen  under ægteskabs løfte skal være bleven besvangret, hendes Barn, må, når der vorder født, til dets dåb og christendom. som et ægte barn befordres, så og at hun for åbenbare skriftemål, som hun formedelst den i så måde begangne lejermåls Forseelse, efter loven burdte udstå. må være befriet, Dog skal hun der imod tiltænkt at være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg Slot d: 15 Februari Ao 1726.
Notat: Casseret efter Kongl. befaling af 20 Sept 1754 - sagen overstreget.

107-134
Anne Jensdatter af Føvling sogn i Riberhuus amt i Jylland bevilling at være fri for Kirkens disciplin som hun formedelst begangne lejermål burte udstå.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillad, at Anne Jensdatter af Føvling sogn i Riberhuus amt i Vort land Nørre Jylland må for Kirkens disciplin som hun formedelst begangne lejermåls forseelse med Mathias Torsen, efter Loven burte udstå være fri og forskånet, dog skal hun tiltænkt være noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg den 22 Juli 1726

09-138
Lene Andersdatter af Udbyneder sogn i Århus stift i Jylland, bevilling at være fri for Kirkens disciplin som hun formedelst begangne lejermål burte udstå.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Lene Andersdatter af Udbyneder sogn i Århus stift udj Vort land Nørre Jylland må, for åbenbare skriftemål, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse, efter Loven burdte udstå denne gang være fri og forskånet, Dog skal hun tiltænkt være noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg de 29 juli 1726.
Notat: Casseret efter Kongl. befal. af 20 Septembr. 1734/1754.

161-176
Maren Nielsdatter af Hjardemål i Hillerslev Herred i Nørre Jylland, bevilling at hun for Kirkens disciplin som hun formedelst begangne lejermåls forseelse burte udstå må være fri og forskånet.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt,  så og hermed bevilge og tillade, at Maren Nielsdatter af Hjardemål i Hillerslev Herred i Vort land Nørre Jylland må for Kirkens disciplin som hun efter een landemodets dom i Vor kiøbstad Ålborg af den 1 May nest afvigte, skal være tildømt at udstå være fri og forskånet Dog skal hun derimod tiltænkt være noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 18 Octobr 1726.

1727.

183-7
Anders Andersen fra Jylland, bevilling at nyde den ham, formedelst tvende udi hans ægteskab begangne lejermål, fradømte fred igien.

F: 4: G: A: V at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af Besynderlig Kongelig Nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Anders Andersen, Boende udi Vorgod sogn i Vort land Nørre Jylland, hans i hans ægteskab begangne tvende lejermåls forseelser, så at hand sin fradømte Fred igien må nyde, og ved sit Huus og hiem fremdeeles u-behindret forblive. Forbydendes etc. Frederichsborg Slot den 20 Januari 1727.

800-11
Johannes Albretsen Rich af Viborg frihed for Kirkens disciplin at udstå, formedelst begangne Lejermåls forseelse med Anna Jepsdatter.

F: 4: G: A: V at vi, efter Johannes Albretsen Rich af Vor kiøbstad Viborg, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne Lejermåls forseelse, med en qvindes person ved nafn Anna Jepsdatter, efter Loven burte udstå, må være fri og forskånet, dog skal han derimod tiltænkt være noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse,  til næste Hospital udgive, såfremt de denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 24de Januarii Anno 1727.

Notat: U-affordret og Casseret efter Kongl. befaling af 20 Septbr 1754.

220-66
Hr Peter Christian Piper, opreisning formedelst hans hustrue nogle uger er kommen for tidlig i barselseng efter deres Bryllup.

F: 4: G: A: V at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig Mildhed og nåde, dog uden consequence for andre denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade hr Christian Piper, sognepræst for Udbyneder og Kastbjerg sogne udi Århus stift i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af hannem begået er, i det at hans hustru efter deres bryllup skal være kommen noget for tidlig i barselseng, så at hand des uagtet, sit embede u-behindret her efter, som tilforn, må betiene, dog skal han første Søndag, efter at hand dette Vores allernådigste Brev haver bekommet, sådan sin forseelse hos menigheden fra Prædikestolene, når hand Prædiken haver endet, afbede, så og noget, efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 4 Aprilis 1727.

274-129
Jens Christensen, sognedegn til Harridslev, Rakkebye og Sejlstrup sogne udi Jylland, opreisning formedelst at hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig udi barsel Seng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst Kongelig Mildhed og nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Jens Christensen, sognedegn til Harridslev Rakkebye og Sejlstrup sogne i Ålborg stift udi Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af hannem er begået, i det hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des u-agtet samme sit degne kald u-behindret herefter som tilforn må nyde og betiene, Dog skal hand først tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot dend 21 Julii Ao 1727.

345-222
Mette Knudsdatter afgangne Ernst Suanes Enke, bevilling at hendes datter Anna Margrethe Svanes, hendes med Cornet Rüsensten avlede barn, må, når det vorder født, om formiddagen, som ægtebarn til Dåben befordres, så og at bemeldte hendes datter, for Kirkens disciplin at udstå må være fri og forskånet.

F: 4: G: A: V: at vi, efter Mette Knudsdatter afgangne Ernst Svanes Enke, af vor kiøbstad Horsens, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hendes Datter Anna Margrethe Svanes med Cornet Rüsenstein sammen avlede Barn må, når det vorder født, om formiddagen som ægtebarn, til Dåben bestædiges, desligeste at fornævnte Anna Margrethe Svane, må for åbenbare skriftemål, som hun ellers, formedelst den med fornævnte Cornet Reüsenstein [forskellige stavemåder] i så måde begangne lejermåls forseelse, efter Loven burde udstå, allernådigst være fri og forskånet; Dog skal hun til tænkt være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia dend 5 December Ao 1727.

1728.

365-10
Christen Lund af Refstrup udi Jylland, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, som hand formedelst lejermåls forseelse med Catharina Pedersdatter ellers burde udstået.

F: 4: G: A: V at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Christen Lund af Refstrup ved vor Købstad Vejle, må for Kirkens disciplin, som hans formedelst begangne lejermåls forseelse, med Catharina Pedersdatter, som udi Barne fødselen ved døden skal være afgangen, efter Loven ellers burte udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydende etc. Hafnia den 23 Januari 1728.

400-58
Studiosus Jørgen Pedersen Steenstrup, opreisning formedelst hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barsel Seng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig Mildhed og nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Stuoso Jørgen Pedersen Steenstrup af Ålsø i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse hand der udi have begået, at hans hustrue ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet til Geistlig bestilling hvor og når det lovligen skee kand, må befordres og antages, dog skal hand først efter Loven nøjagtig beviise at hand sig, foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så skal hand og pligtig være at betale og erlægge til neste Hospital Sex Rigsdaler, såfremt hand denne Vores allernådigst opreisning agter at nyde; Forbydendes etc. Hafnia d 27 Martii Ao 1728

435-108 - første side uklar.
Hr Bernt Mulvad sognepræst for Brønslund og Hvidberg menigheder, opreisning formedelst hand befrygter at hans hustrue skulle komme noget for tidlig i barsel Seng efter deres bryllup.

F: 4: G: A: V: at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af sær Kongelig Mildhed og nåde, dog uden consequense for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Hr Bernt Mulvad sognepræst for Brøndum og Hvidberg menigheder i Viborg stift i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af hannem er begået, i det at hand befrygter at hans hustrue, efter deres bryllup skulle komme noget for tidlig i barsel Seng, så at hand desuagtet sit embede u-behindret herefter, som tilforn må betiene, dog skal hand første Søndag efter at hand dette Vores allernådigste brev haver bekommet, sådan sin forseelse hos menighederne fra Prædikestolene, når hand prædiken haver endet, afbede, så og noget efter hands midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc.
Fredensborg Slot dend 31 maj Ao 1728.

502-185
Giertrud Margrethe Hurman, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst begangne lejermål, og at hendes Barn når det fødes, som et ægtebarn må døbes.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade at Giertrud Margrethe Hierman af Vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hun, formedelst begangne lejermåls forseelse med Niels Jensen Foget på Vårgård i bemeldte Jylland, ellers efter Loven burte udstå, være fri og forskånet; Så have Vi og allernådigst bevilget og tilladt, så at det Barn, som hun i så måder med fornævnte Niels Jensen haver avlet, må, når det vorder født, til dets Dåb og Christendom, som et ægtebarn befordres, Dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc.
Fredensborg Slot dend 6te September 1728.

503-183
Niels Jensen Foget ved Vårgård, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst begangen Lejermåls forseelse.

F: 4: G: A: V: at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Niels Jensen Foget ved Vorgård i Vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand  formedelst begangne Lejermåls forseelse med Giertrud Margrethe Hierman, ellers, efter Loven, burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot d: 6 September Ao 1728.

527-234
Hr Peder Hald forrige Capellan til Ræer, Hansted og Vixø menigheder i Jylland, opreisning formedelst hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barsel Seng.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Hr Peder Hald, forrige Capellan til Ræer, Hansted og Vixø menigheder i Vort land Nørre Jylland hvis forseelse hand derudi haver begået at hans hustrue ved hannem skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig bestilling, når og hvor det lovligen skee kand må befordres og antages, dog skal hand først efter Loven nøyagtig beviise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdt, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne  Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 8 Octobris Ao 1728.

1729.

593-43
Peder Morbech af Førsløf Gård bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Peder Morbech fra Førsløf Gård, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Maren Jensdatter efter Loven ellers burte at udstå, være fri og forskånet, Dog skal hand derimod tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Hafnia den 11 Martii Anno 1729.

751-229
Carsten Verchmester af Ålborg, frihed for Kirkens disciplin at udstå, formedelst begangne lejermåls forseelse med Birgitta Marcus Datter.

F: 4: G: A: V at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Carsten Verchmester udi Vor kiøbstad Ålborg for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med et qvinde menniske, navnlig Birgitta Marcusdatter, efter Loven burde udstå allernådigst være frie og forskånet; Dog skal hand derimod tiltænkt være. noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 28 Octobr Anno 1729.

771-253
Christen Lauritzen Biørnkier skriftemåls frihed.

F: 4: G: A: V at, vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Christen Lauritzen Biørnkier af Rind udi Riber stift i Vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Kirsten Jens Datter,  efter Loven burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, noget efter hans midler og lejlighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt Hand denne Voris allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 6 December 1729.

790-270
Redlef Lauritzen af Møgeltønder sogn udi Riber stift i Jylland, opreisning, formedelst begangne lejermåls forseelse udi, forbudne led, med Kirsten Andersdatter, så og frihed for Åbenbare skriftemål.

F: 4: G: A: V at vi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Redlef Lauridsen af Møgeltønder sogn udi Riber stift i Vort land Nørre Jylland, den med Kirsten Andersdatter, som har været ham udj andet og tredie led beslægtet, begangne lejermåls forseelse, så og at hand for ald den straf og tiltale, som Loven herudinden dicterer, aldelis må være fri og forskånet, og have Vi i lige måde allernådigst bevilget og tilladt, såsom vi og hermed bevilge og tillade, at hand for Kirkens disciplin at udstå, formedelst forskrevne hans begangne lejermåls forseelse, allernådigst må vær fri og forskånet; Dog skal hand tilforpligtet være, noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til Gudelig brug at udgive. Forbyndende etc.
Hafnia dj 30 December 1729.

1730.

793-2
Catharina Hedevig Strelling skriftemåls frihed.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Catharina Hedevig Strelling af Møgeltønder menighed under Ribe stift i Vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne Lejermåls forseelse med en u-gift Person, som siden ved døden er afgangen, ellers efter loven  burte at udstå, være fri og forkånet; Dog skal hun derimod tiltænkt være noget efter hende midler og lejlighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Hadnia den 9 Januar 1730.

794-3
Studiosus Jens Hørbye opreisning formedelst hans hustrue af hannem er bleven besvangret før deres bryllup.

F: 4: G: A: V: at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade studiosus Jens Hørbye hvis forseelse hand derudi har begået, at hand hustrue Luttemelle Margrethe Vinterberg førend deres bryllup af hannem er bleven besvangret, så at hand desuagtet, til geistlig bestilling, hvor og når det lovligen skee kand, må befordres og antages, Dog skal hand først efter Loven nøyagtig beviise at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdt, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg Slot d 24 Januarii 1730.

883-142
Friderica Lovise Helverskov, befrielse for åbenbare skriftemål formedelst begangne lejermål.

F: 4: G: A: V at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Friderica Lovise Helverskov af Vort land Nørre Jylland, må, for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse, efter loven, ellers burte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod tiltænkt være noget, efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 14 Juli 1730.

Færdig med film:  M 460492 år 1726 – 1730.       

Begyndt film: M 460493 år 1731 – 1732.      

Anno 1731.

55
Rasmus Jensen Bang, studiosus i Randers, oprejsning formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst gjorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Rasmus Jensen Bang, studiosus, af vor kiøbstad Randers, hvis forseelse han derudi skal have begået, at hans hustru ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng, efter deres bryllup, så at han des uagtet, til geistlig embede, hvor og når det lovlig ske kan, må befordres og antages, dog skal han først, efter loven, nøyagtig bevise, at han, foruden denne forseelse sig skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes  etc. Hafnia 23 februari 1731.
Notat:
Casseret efter kongelig befaling af 20 september 1754].

303
Frantz Larsen af Lavstrup bye i Jylland, bevilling at må nyde sin fred, og på sin gård bygge og boe, som hand formedelst begangne lejermål udi sit ægteskab var fradømt.

C6tus G a v, at eftersom Frantz Larsen boende udi Laustrup by i Lundenes amt i vort land Nørre Jylland, for od allerunderdanigst haver ladet andrage, at hand formedelst hand udi sit ægteskab skal have begået lejermål med Kirsten Jepsdatter, som hannem udi tredie led skal være beslægtet, af hans husbonde, os elskelig Selio Müller, vores etatz og justitz råd, så og amtmand over Skivehus amt, skal være indstævnet til Lønborggårds birketing, for at lide dom på yderste formue, og at forvises landet efter vores allernådigste lovs 6 bogs 13 cap 13 art, med allerunderdanigst begiering, at vi allernådigst ville forunde hannem hans fred, og at hand måtte forblive ved hans huus og hiem, for at ernære hans hustrue og børn, som ellers måtte gribe til betle staven, da have vi efter sådan fornævnte Frantz Larsens, og hans hustrue Mette Nielsdatters, herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt dend hannem af bemelte etatz råd Müller meddelte attest, allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade hannem, forberørte af ham begangne lejermåls forseelse, så at hand des uagtet fremdeles må nyde sin fred og på sin gård bygge og boe, hvorefter de vedkommende sig allerunderdanigst kand viide at rette, ei giørendes hannem herudinden hinder eller forfang i nogen måde, under vor hyldest og nåde. Givet Frederichsborg slot den 7 december 1731.

314
Peder Jensen Rygård af Ål sogn i Ribe stift, bevilling at må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermål burde udstå, være fri og forskånet.

C6tus G a v at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begæring have bevilget og tilladt at Peder Jensen Rygård af Ål sogn i Ribe stift må for Kirkens disciplin som hand formedelst begangen lejermåls forseelse  Anne Pallesdatter efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal han derimod tiltænkt være noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 14 december 1731.

320
Studiosus Jens Hansen Muncheboe, opreisning formedelst hans hustrue nogle uger for tidlig er kommen i barselseng, efter deres bryllup.

C6tus G a v, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongl nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, studiosu Jens Hansen Muncheboe, hvis forseelse hand derudi har begået, at hans hustru ved hannem, skal være kommen nogle uger for tidlig i barselsseng efter deris bryllup, så at han desuagtet til geistlig bestilling må befordres og antages, dog skal han først efter loven nøyagtig bevise, at han sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes Frederichsborg den 24 december 1731.

1732.

4
Niels Jensen af Øster Tørslev sogn og bye i Mariager amt, opreisning formedelst begangne lejermål i tredie led og bevilling på ægteskab.

C6tus G a v at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af Kongelig mildhed og nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt Niels Jensen og Johanne Jensdatter af Øster Tørsleff [Tørslev] sogn og bye udi Mariager amt og Gjerlev herred, som hinanden udi tredie led skal være beslægtet, deres med hinanden  begangne lejermåls forseelse, og derhos allernådigst bevilge og tillade, at de desuagtet udi ægteskab må sammenkomme. Dog skal de først bevise, så og noget til næste Hospital udgive etc. Frederichsborg den 4 januar 1732.

9
Studiosus Niels Jensen Høe, opreisning for begangen lejermåls forseelse.

C6tus G a v at vi af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt studiosus Niels Jensen Høe hans med et qvinde menneske navnlig Mette Larsdatter af Nør Bork udi Ribe stift begangen lejermåls forseelse, så at han desuagtet til geistlig embede når og hvor det lovlig ske kan, må befordres og antages. Dog skal han først efter loven, nøjagtig bevise at han sig foruden denne hans forseelse skikkelig og vel haver forholdet. Så og noget til næste Hospital udgive etc. Frederichsborg den 11 januar 1732.

36
Kirsten Jepsdatter af Jylland, som har begået lejermål med Frantz Larsen, bevilling at være fri for den straf, som lovens 6te bogs 13 cap 13 art dicterer.

C6tus G a v at vi efter herom aller underdanigst giorte ansøgning og8 begiering, af kongelig mildhed og nåde allernådigst have tilgivet og efterladt så og hermed tilgive og efterlade Kirsten Jepsdatter af Boel udi Arnborg sogn, hendes med Frantz Larsen af Laustrup? by i Lundenes amt, som hende udi tredie led skal være beslægtet, begangne lejermåls forseelse. så at hun for den straf som vores allernådigste lovs 6te bogs 13de cap 13 articul dicterer må være forskånet. Dog skal hun tiltænkt være, noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppen billig sigelse til næste Hospital udgive såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 29 februar 1732.

74
Christian Friderich Heide, opreisning formedelst at hans hustrue med hannem er kommen for tidlig i barselseng.

C6tus G a v at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden conseqvense for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt så og hermed tilgive og efterlade hr Christian Friderich Heide medtiener i ordet til Snejbjerg og Tørring menigheder i Ribe stift, hvis forseelse af hannem begået er, i det at hans hustru Magrethe Christensdatter Ågård skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at han des uagtet sit embede ubehindret herefter som tilforn må betiene. Dog skal han første søndag efter at han dette vores allernådigste åbne brev haver bekommet sådan sin forseelse for menigheden fra prædikestolen i Hoved kirken når han prædiken haver endet, afbede, så og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 4 april 1732.

123
Niels Bloch af Sig udi Ribe stift, opreisning formedelst hans hustru ved ham for tidlig er kommen i barsel seng.

C6tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, studiosus Niels Bloch af Sig [findes i flere sogne] udi Ribe stift, hvis forseelse han derudi haver begået, at hans hustru ved hannem, skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet, til geistlig bestilling, hvor og når det lovligen ske kand, må befordres og antages, dog skal han først efter loven, nøyagtig bevise, at han sig forinden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning, agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 20 juni 1732.

245
Povel Landt studiosus af Ålborg stift opreisning formedelst begangne lejermåls forseelse.

C6tus G a v, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af sær kongelig nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt så og hermed tilgive og efterlade Povel Landt studiosus af Ålborg stift hvis forseelse han derudi haver begået, at hand skal have besvangret et qvinde menneske ved nafn Maren Sørensdatter, så at han des uagtet til geistlig bestilling, hvor og når det lovligen ske kan må befordres og antages. Dog skal han først efter loven nøyagtig bevise at han sid foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppen billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 12 december 1732.

Færdig med film:  M 460493 år 1731 – 1732.       

Begyndt film: M 460494 år 1733 – 1735.      

År 1733.

116
Rasmus Stær af Samsø, befrielse for Kirkens disciplin formedelst begangne lejermål. Ved conseillet.

C6tus G a v at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Rasmus Stær af vort land Samsø. må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse, efter loven, ellers burde udstå, være fri og forskånet, dog skal han tiltænkt være noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydende etc. Hafnia den 20 juni 1733.

212
Hr Jens Rasch, sognedegn til Jerne og Skads menigheder, opreisning formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v at vi efter sådan allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterlad, så og tilgive og efterlade Hr Jens Rasch, sognedegn til Jerne og Skade menigheder i Skads herred udi Ribe stift i vores land Nørre Jylland, his forseelse hand derudi haver begået, at hans hustru ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at han desuagtet degneembede må vedblive, og ellers til andet geistlig embede, nå og hvor det lovligen skee kan befordres. Dog skal han tiltænkt være, noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg den 13 november 1733.

1734:

51
Bennit Jensdatter af Jernved sogn i Riber stift, skriftemåls frihed formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v at eftersom Bennit Jensdatter af Gredsted i Jernved sogn og Riber stift i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst have andraget, hvorledes hun ved en person navnlig Anders Andersen af Vieslef?, under ægteskabs løfte, skal være besvangret, hvorfor han ved en Tamper Rets dom, er bleven tildømt at ægte hende, men som hun af frygt for et uyndeligt ægteskab, skal have ved forlig frafaldet sin ægteskabs prætention til bemelte Anders Andersen, imod at han have tinglyst barnet, og udgivet noget til dets opfostrelse, så møder hende den påstand af hendes sogne præst, at hu skulle stå åbenbare skrifte, førend han hende til Alterens Sacramente vil annamme. Thi haver vi efter bemelte Bennit Jensdatters herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt os elskelig mag Mathias Anchersen Biskop over Ribe stift, hans der på givne allerunderdanigste erklæring, allerunderdanigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst bemelte af hende begangne lejermåls forseelse efter loven, ellers burde at udstå, må være fri og forskånet, samt ellers iblandt sine lige des formedelst at passere uforhånet, dog skal hun tiltænkt være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 19 marts 1734.

150
Hr Poul Vinther, sognepræst i Grenå, opreisning formedelst hans hustru er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

C6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Hr Poul Vinther, sognepræst i vor købstad Grenå i Århus stift udi vort land Nørre Jylland, den forseelse, af hannem er bleven begået, i det at hans hustrue er efter deres bryllup kommen 10 uger for tidlig i barselseng, så at han sit kald herefter, som tilforn, ubehindret må betiene, dog skal han neste søndag, efter at denne vores allernådigste opreisning hannem er tilhænde kommen, at han prædiken haver endt, sådan sin forseelse for menigheden afbede, så og noget efter hands midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc.
Fredensborg den 20 august 1734.

172
Ernst Stads Krøyer, studiosus, opreisning for et af ham for tvende år siden begangne lejermål.

C6tus G a v at vi, efter allerundanigste giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig Doct Johan Ocksen, Biskop over Århus stift, herom indkomne allerunderdanigste erklæring, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade studioso Ernst Stads Krøyer hans med et qvindemenneske navnlig Maren Nielsdatter for tvende år siden begangne lejermåls forseelse, så at hand desuagtet, til geistlig bestilling må, og hvor det lovligen skee kan, må befordres og antages, dog må han ej employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand har begået lejermåls forseelsen. Så skal hand og først, efter loven nøyagtig bevise at hand sig foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydende etc.
Fredensborg den 24 september
1734.

183
Peder Pedersen Toft, degn, opreisning formedelst begangne lejermåls forseelse,

C6tus G a v at vi, efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, af særdeles kongelig mildhed og nåde, denne gang, allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader Peder Pedersen Toft, degn for Sønder og Nørre Bork sogne i vort land Nørre Jylland, hans med Else Henrichsdatter begangne lejermåls forseelse, så at han desuagtet samme sit degnekald ubehindret herefter som tilforn må nye og betiene. Dog må han ikke til præstekald i det sogn, hvor han forseelsen har begået, employeres, så skal han og først tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg den 8 oktober 1734.

1735.

41
Peder Kieldsen, Ridefoged på Tirsbæk, bevilling at være fri for Kirkens disciplin at udstå formedelst begangne lejermåls forseelse.

C6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Peder Kieldsen, Ridefoged på Tirsbæk i vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermål med Anne Jensdatter, efter loven, ellers burde udstå, være fri og forskånet, dog skal han noget, efter hans midler og leilighed, samt Biskoppen billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 11 marts 1735.

44
Anders Jensen af Århus stift, bevilling at må være fri for åbenbare skrifte, formedelst begangne lejermåls forseelse.

C6tus G a v at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Anders Jensen af Mårslet sogn udi Århus stift i vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som han formedelst begangne lejermåls forseelse med Birthe Jensdatter, efter loven, ellers burte udstå, være fri og forskånet. Dog skal han derimod tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppen billig sigelse til næste Hospital at udgive såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 18 marts 1735.

71
Mads Vulf af Ålborg, befrielse for åbenbare skriftemål, formedelst begangne lejermåls forseelse.

C6tus G a v at vi have bevilget og tilladt at Mads Vulf, borger og handelsmand i vor købstad Ålborg. må for Kirkens disciplin som han formedelst begangne lejermåls forseelse med Else Marie Christensdatter ellers efter loven burde udstå. Dog skal han tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive. Fredensborg den 13 maj 1735.
Notat: Casseret efter kongelig befaling af 20 september 1754.

83
Peder Christensen Høstrup [Hastrup?], degn til Hammer og Horsens sogne i Ålborg stift, opreisning formedelst hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

C6tus G a v at vi efter Peder Christensen Hostrup, som er kaldet til at være degn til Hammer og Horsens sogne i Ålborg stift udi vort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade ham, hvis forseelse som af hannem er begået, i det hans hustru, efter deres bryllup, er kommen nogle uger for tidlig i barselseng, så at han des uagtet, samme degnekald ubehindret herefter, må nyde og betiene. Dog skal han først tiltænkt være noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, , såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydende etc. Frederichsborg den 28 maj 1735.

130
Studiosus Christen Christensen Smidt, opreisning formedelst at hans hustru er kommen for tidlig i barselseng.

C6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden conseqvence for andre denne gang, allernådigst have tilgivet og efterladt så og hermed tilgive og efterlade studiosus Christen Christensen Schmidt af vor købstad Hjørring hvis forseelse af hannem er begået i det at han hustrue Catharina Marie Nielsdatter Mygind ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres trolovelse, så at han desuagtet til geistlig embede, hvor og når der lovlig skee kand. må antages og befordres, dog må han ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand begået lejermåls forseelsen, så skal hand og først, efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Rosenborg den 22 juli 1735.

141
Jens Hvas, studiosus, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng.

C6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Jens Hvas studiosus, hvis forseelse af hannem kand være begået, i det hans hustrue ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at han desuagtet til geistlig embede, når og hvor det lovligen ske kan, må antages og befordres, dog skal han først efter loven, nøyagtig bevise, at han sig foruden denne forseelse skikkelig og vel haver forholdet, så og noget, efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 12 August 1735.

162
Oluf Severin Kresting, sognepræst i Århus stift, opreisning formedelst hans hustrue ved ham er kommen for tidlig i barselseng.

C6 tus G a v at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begæring, af sær Kongelig nåde, dog uden conseqvense for andre denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Oluf Severin Kresting, sogne præst til Herring? [Hvirring], Tamdrup og Hornborg sogne i Århus stift i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af hannem begået er, i det, at hand befrygter at hans hustrue efter deres Bryllup skulle komme noget for tidlig i barselseng, så at hand des uagtet sit embede ubehindret herefter, som tilforn, må bestride, dog skal hand første Søndag, efter at hand dette vores allernådigste brev have bekommet, sådan sin forseelse hos menigheden fra prædike Stolen i hovet Kirken når hand prædiken haver endet, afbede, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde; forbydendes etc.
Frederichsborg den 23 september 1735.

176
Søren Christophersen Giesing, opreisning formedelst hans hustrue før brylluppet er kommen i barselseng, dog at han afbeder sin forseelse for menigheden og af stiftsprovsten vorder reprimanderet.

Vi haver, efter herom underdanigst giorte ansøgning og begiering af særdeles Kongelig mildhed og nåde, dog uden conseqvence for andre, denne gang allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Søren Christophersen Giesing forhen værende Capellan hvis forseelse af hannem er begået, i det hans hustrue ved hannem og førend deres bryllup, skal være kommen i barselseng, så at han desuagtet må betiene præsteembedet, og dertil, eller andet geistlig embede, hvor og når det lovligen skee kand befordres, dog skal hand neste Søndag efter at hand dette Vores allernådigste brev haver bekommet, sådan sin forseelse for menigheden afbede, så og af stifts Provsten mag Christen Lassen Thyconius reprimanderes således som hans forseelse har meriteret; Forbydendes etc. Frederichsborg den 7 oktober 1735.

Færdig med film:  M 460494 år 1733 – 1735.       

Begyndt film: M 460495 år 1736 – 1739.      

16
Jacob Michelsen Helbech af Ålborg, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermåls forseelse.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Jacob Michelsen af vor kiøbstad Ålborg må for Kirkens disciplin, som han formedelst begangne lejermåls forseelse med Birgitte Pedersdatter, efter loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital,  at udgive, såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 3 februari Anno 1736.

51
Anders Nielsen af Klastrup i Ålborg stift, og hans halve sødskende barn Anne Pedersdatter, som med hinanden skal have begået lejermål, og derfor dømte at rømme landet, bevilling at de begge må blive i landet.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Anders Nielsen af Klastrup i Hundstrup by [og sogn], udi Ålborg stift i vort land Nørre Jylland, og hans halve sødskende barn Anne Pedersdatter, som med hinanden have begået lejermål, og derfor skal være dømte at rømme landet, må, så vidt den idømte straf angår, begge derfor være allernådigst befriede; Dog skal de begge, såfremt det ey allerede er sket, for sådan deres forseelse, udstå åbenbare skriftemål, så og noget, efter deres midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive; Forbydendes etc. Frederichsborg den 13de April 1736.

81
Studiosus Lyder Hansen Kiærgård, opreisning formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af sær Kongl nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader studioso Lyder Hansen Kiærgård, boende i vor kiøbstad Horsens, den af ham, før han blev gift, begangne lejermåls forseelse, så at hand desuagtet til geistlig bestilling, når og hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ey employeres til noget gejstligt embede i det sogn, hvor hand lejermåls forseelsen har begået; Så skal hand og først efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde; Forbydendes etc. Gottorph den 25 maj 1736.

159
Friderich Voigt, sognepræst til Tødsø og Erslev menigheder i Ålborg stift, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i Barsel Seng.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig nåde og mildhed, dog uden consequence for andre, denne gang allernådigst har tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Friderich Voigt, sogne præst til Tødsø og Erslev menigheder i Ålborg stift i vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af ham begået er, i det hans hustrue, efter deres bryllup skal være kommen for tidlig i barsel seng, så at hand desuagtet sit embede ubehindret herefter, som tilforn, må betiene, dog skal hand første søndag efter at hand dette vores allernådigste brev haver bekommet, sådan sin forseelse for menigheden fra prædikestolen i hoved Kirken, når hans prædiken haver endt, afbede, så og noget, efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppen billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde; Forbydendes etc. Frederichsborg den 14 september 1736.

1737.

32
Jacob Pedersen, forhen skoleholder ved Almind skole i Coldinghus amt, opreisning for begangne leyermål.

F5tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering af særdeles kongelig mildhed og nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Jacob Pedersen, forhen skoleholder ved Almind skole i Coldinghus amt, den af ham udi hans ægteskab begangne leyermåls forseelse, så at han desuagtet et skoleholder embede, når og hvor det lovligen ske kand, må nyde og betiene, dog skal han tiltænkt være, noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 10 februar 1737.
Notat: Casseret.

164
Cornet Hans Jochim Tehlman, bevilling at være frie for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermåls forseelse, imod 5 rdrs erlæggelse til justitz cassen, og lige så meget til sognets fattige.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at os elskelig Hans Jochim Tehlman, cornet under det holstenske? general major Eberhertz, anfortroede regiment til hest, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse, ellers efter loven burte at udstå, allernådigst for denne gang være fri og forskånet; dog skal af prædike stolen, uden noget navns nævnelse, på hans vegne giøres menigheden en afbigt, så skal hand og pligtig være, til vores justitz casse, at erlægge fem rdr, og ligeså meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg den 2 august 1737.

184
Andreas Werlin, sognepræst til Vorbasse menigheder i Riber stift, befrielse for hans forseelse, formedelst hand havde viet 2de ægtefolk sammen, som var hinanden i 2det og 3die led beslegtet, uden kongelig bevilling med videre.

C6tus, G a v, at eftersom Andreas Werlin, sognepræst til Vorbasse og Grene menigheder i Ribe stift, udi vort land Nørre Jylland, hos os allerunderdanigst haver andrager, hvorledes hand, efter at hand havde været præst i et år, haver copuleret 2de personer tilsammen, navnlig Jens Jensen og Johanne Mathiasdatter nu boende i Fitting i bemelte Vorbasse sogn, som hand ikke vidste vare hinanden pårørende, førend nu hand fornemmer, at de ere i andet og tredie leed med hinanden beslægtede; og ellers så fattige, at de iche formår at løse vores allernådigste bevilling derpå, derhos allerunderdanigst anholdende, at vi allernådigst ville pardonere denne hans urettelige begangne feyl, da hand til forsoning tilbyder af sin egne vilkår, at udløse vores allernådigste bevilling til samme ægteskabs bekræftelse; Thi ville vi efter slig beskaffenhed, samt fornævnte Anders Werlins derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, ovenbemelte af ham begangne forseelse, herimod allernådigst have pardonneret, og derhos bevilge og tillade, at fornævnte personer Jens Jensen og [Johanne]Anna Mathiasdatter, fremdeles udi ægteskab må forblive, uanset de ere hinanden udi andet og tredie led beslægtet. Dog at det bevisligt giøres, at de hverandre ey nærmere end som heroven er meldet, udi  slægte eller svogerskab pårører, så og noget efter deres midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, som ligeledes af supplicanten betales. Forbydendes etc.
Fredensborg den 6 september 1737.
[Er også indlagt under bevillinger til ægteskab].

1738.

39
Hans Jacobsen Allum af Villestrupgård i Viborg stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangen lejermål.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Hans Jacobsen Ållum af Villestrup gård udi Viborg stift i vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin som hand, formedelst begangen lejermåls forseelse, med Ingeborg Christens Frederichsborg, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskåned, dog skal hand derimod tiltænkt være, i følge forordningen af den 23de decembr 1735, at betale 3 rdr til det steds fattige, hvor hand har syndet og ligeså meget til vores justits casse, så og derforuden, noget, efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand dennes vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 7 februar 1738.

106
Søren Nielsen af Brattingsborg, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermål, imod hand betaler 10 rdr til justitz cassen, og ligeså meget til Tranebjerg sogns fattige.

C6tus, G a v , at vi, efter herom allerunderdanigst gjort ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Søren Nielsen af Brattingsborg på vort land Samsø, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse, med Kirsten Sørensdatter af Hårmark, efter loven ellers burte at udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, efter hans eget tilbud, at erlegge og betale til vores justits casse 10 rdr, og ligeså meget til Tranebjerg sogns fattige, samt og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederiksborg den 9 Maj 1738.

107
Maren Christensdatter af Boring i Hvorrup?[Hvirring] sogn, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, imod 100 rdr at erlægge til Horsens Kirke.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Maren Christensdatter af Boring i Hvirring sogn, Stjernholms amt, ved vor kiøbstad Horsens, må, for Kirkens disciplin, som hun, formedelst begangne lejermåls forseelse med afg Diderich von Ham, efter loven ellers burde udståe, være fri og forskånet, dog skal hun derimod tilforpligtet være, at betale til Kirken i bemte Horsens 100 rdr, så og noget, efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc.
Frederiksborg den 9 maj 1738.

166
Lars Krabbesen af Jylland, opreisning for begangne lejermål, så og ægteskabs bevilling udi forbudne led.

C6tus Giøre alle vitterligt, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Lars Krabbesen, og Maren Andersdatter bønderfolk af Bodum sogn, i Thy land, Refs herred, i vort land Nørre Jylland, deres med hinanden begangne lejermåls forseelse, da bemte Maren Andersdatter tilforn skal have begået lejermål med fornte Lars Krabbesens næst sødskende barn, Graders Larsen [Gravers Larsen?], så og herhos allernådigst bevilget og tilladt, at de des uagtet i ægteskab må sammenkomme; Dog skal de først på behørige stæder bevisligt giøre, at de hver andre ey nærmere, end som heroven er meldet, udi slægt eller svogerskab pårører, så og noget efter deres midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt de denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Frederichsborg den 25 juli 1738.

236
Borgmester Nicolaus Bredal i Randers bevilling, at hans hustrue efter hendes barns fødsel, må gå i Kirke både denne gang og herefter, uden at lade sig, efter Kirke ritualen introducere.

C6tus G a w, at wi efter Nicolaus Bredahl, borgmester udi wor kiøbstad Randers, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at hands hustrue, som skal wære frugtsommelig, må, efter hendes barne fødsel, både denne gang, og efterdags gå til Kirken, uden enten af præsten, efter Kirke ritualen, at lade sig introducere, eller på alteret at ofre, så og uden den sædwanlige følge af koner, hwor imod sognepræsten, og de andre Kirkes betientere, ey noget i deres ellers derwed hawende offer og indkomster skal afgåe, men de alligevel at nyde det de i så måde kunde tilkomme.
Frederiksborg den 24 oktober 1738.

1739.

39
Mouritz Nyman, degn til Resen sogn i Ribe stift, bevilling at hand må, uagtet at hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barsel Seng, sit degne embede nyde og betiene, dog skal hand først udstå Kirkens disciplin og betale til Riber Domkirke 10 rdr.

C6tus G a v, at vi efter Mouritz Nyman, degn til Resen sogn i Riber stift udi vort Land Nørre Jylland, hvis hustrue efter deres bryllup, skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng, hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Biskoppen over Riber stift os elskelig mag Matthias Ankersens, derom indkomne allerunderdanigste beretning, i henseende til at supplicanten ellers i 35 år, upåklagelig skal have forestået samme sit embede, haver af sær Kongelig nåde, denne gang allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade bemte degn Mouritz Nyman ovenmeldte af ham begangne forseelse, så at hand desuagtet samme sit degne embede ubehindret her efter som tilforn, må nyde og betiene; Dog skal hand først udstå Kirkens disciplin, så og betale til Riber Dom Kirke ti rigsdaler, desligeste noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 6 marts 1739.

72
Iver Nicolai Broager, capellan pro persona til Tim og Madum menigheder i Riber stift, bevilling formedelst hans hustrue skal være kommen for tidlig i barsel seng.

C6tus G a v: at vi efter Iver Nicolai Broager, capellan pro persona til Tim og Madum menigheder i Riber Stift i vort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig nåde, så og i allernådigst henseende til Biskoppen over Ribe stift os elskelig mag: Mathias Ankersens supplicanten givne gode vidnesbyrd, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, hvis forseelse af hannem er begået, idet hans hustrue Kirstine Margrethe Stauning, ved hannem skal være kommen noget for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet sit embede ubehindret herefter, som tilforn må betiene, dog skal hand strax efter, at hand dette vores allernådigste brev haver bekommet, den første gang, hand for menighederne som hand er kaldet til capellan for, prædiker sådan sin forseelse hos dem fra prædikestolen, når hand prædiken haver endet, afbede, så og betale en mulct af tiuge rigsdaler til Riber stifts enke casse, samt noget efter hans midler og leilighed efter Biskoppen billig sigelse, til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydende etc. Frederichsborg den 27 april 1739.

144
Christen Møller, degn til Gravlev Buderup sogne i Viborg stift, bevilling formedelst hans hustrue ved ham er kommen for tidlig i barselseng, efter deres bryllup.

Vi have, efter Christen Møller, degn til Gravlev og Buderup sogne i Viborg stift i vort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, og i allernådigst henseende til Biskoppen over Viborg Stift, os elskelig Andreas Vøldiches supplicanten givne vidnesbyrd og gode recommendation, allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, hvis forseelse af hannem er begået, idet hans hustrue Anne Kirstine Olufsdatter ved hannem er kommen for tidlig i barsel seng efter deres bryllup, så at hand, desuagtet, sit degne embede ubehindret, herefter som tilforn, må betiene; Dog skal hand tilforpligtet være, noget efter hans midler og lejlighed og Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Hirschholm Slot den 21 august 1739.

239
Peder Hansen Høeg på Rødstens Eye i Jylland, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Peder Hansen Høg, tienende på Rødstens Eye i Vort Land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med et qvinde menniske, navnlig Kirsten Stephansdatter, efter loven ellers burdte udståe, være fri og forskånet; dog skal hand derimod tiltænkt være, i følge Vores allernådigste forordning af 23 december 1735, at betale til det steds fattige, hvor hand har syndet 2 rdr, og ligeså meget til Vores justitz casse, så og desforuden noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 11 december 1739.

Færdig med film:  M 460495 år 1736 – 1739.       

Begyndt film: M 460496 år 1740 – 1742.      

41
Thomas Nielsen, foget på Ussinggård i Jylland, bevilling, at hand må være befriet for at udstå Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermål, dog at hand til Justitz Cassen 5 rdr og ligeså meget til sognets fattige skal betale.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Thomas Nielsen, Foget på Ussinggård i Vort Land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse med Maren Hansdatter efter loven, ellers burde udståe, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til vores Justitz Casse at betale 5 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 18 marts 1740.

67
Studiosus Christen Christensen Schreiner af Schaltz [Skals] i Viborg stift, opreisning formedelst at hans hustru ved ham er kommen for tidlig i Barselseng.

C6tus G a v at vi, efter Studiosus Christen Christensen Schreiner af Schaltz [Skals] i Viborg stift i Vort Land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig nåde, og i allernådigst henseende til Biskoppen over Viborg stift, Os Elskelig Andreas Vøldike hans Supplicanten givne vidnesbyrd og gode Skudsmål, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade ham, hvis forseelse af hannem er begået, i det at hans Hustrue Maren Michelsdatter ved hannem er kommen for tidlig i Barsel Seng efter deres Bryllup, så at hand des u-agtet til Geistlig Embede, hvor og når det Lovligen skee kand, må befordres og antages; Dog skal hand tilforpligtet være, noget efter hans midler og lejlighed og Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 22 april 1740.

109
Jacob Ingvorsen af Skierup [Skærup] sogn i Riber stift, befrielse for Kirkens disciplin.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Jacob Engvorsen af Skierup sogn og bye i Riber stift, udi Vort Land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse med Anne Thomasdatter, efter Loven, ellers burde at udståe, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltænkt være, at betale 2 rdr til Vores Justitz Casse og ligeså meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og desforuden noget, efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Drage den 14 juni 1740.

118
Peder Jørgensen Vestergård af Århus, befrielse for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Peder Jørgensen Vestergård af Vor kiøbstæd Århus, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse, efter loven, ellers burde udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, i følge forordningen af 23 decembris 1735, at betale tre rixdaler til det stæds fattige, hvor forseelsen er begået, og ligeså meget til Vores Justitz Casse, så og desforuden noget, efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppen billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Gottorph Slot den 20 juni 1740.

152
Ritmester Joachim Ulrich von Voperschnov, befrielse for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Os Elskelig Joachim Ulrich von Voperschnov, Ritmester ved Vores første Jyske Regiment til Hæst, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse med Anna Biørnsen af Vor Stabelstad Fredericia, efter Loven, ellers burde udståe, allernådigst være frie og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, i følge af forordningen af 23 december 1735, at betale Tiuge Rixdaler til det stæds fattige hvor forseelsen er begået, og ligeså meget til Vores Justitz Casse, så og desforuden noget, efter hans midler og lejlighed samt Biskoppen billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 29 juli 1740.

214
Peder Jensen Schaltz af Viborg, befrielse for åbenbare skriftemål.

C6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og Begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Peder Jensen Schaltz af Vor Kiøbstæd Viborg, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne lejermåls forseelse med et qvinde menniske af bemeldte Viborg, ved navn Else Andersdatter, efter Loven ellers burdte at udståe, være fri og forskånet; Dog skal fornævnte Peder Jensen Schaltz derimod pligtig være til Vores Justitz Casse at erlægge 6 rdr, ligeså meget til Sognets fattige, hvor forseelsen er begåer, og derforuden 6 rdr til næste Hospital, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederichsborg den 14 oktober 1740.

222
Anne Biørns datter af Fredericia, Befrielse for Kirkens disciplin formedelst begangne lejermål.

C6tus G: A: V: at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og Begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Anna Biørns Frederichsborg af Vor Stabelstad Fredericia, må for Kirkens disciplin, som hun, formedelst begangne lejermåls forseelse med Os Elskelig Ritmester Jochum Ulrich Voperschnor, efter Loven, ellers burde at udståe, være frie og forskånet; Dog skal hun tiltænkt være, noget, efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig Sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederiksborg den 28 oktober 1740.

229
Mette Thuesdatter, bevilling at hun som ved hendes afdøde fæstemand er bleven besvangret, må som ægte kone og hendes barn, i fald det ved fødselen bliver i live, som ægte barn, agtes og anses.

C6tus G a v, at eftersom Mette Thuesdatter fra Hindøe udi wort Land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at hendes fæstemand Therchel Jepsen, med hvem hun, med fælles venners råd og samtykke til ægteskabs fuldbyrdelse, skal have været forlovet, og deres trolovelse fastsat, uformodentlig, tilligemed flere, formedelst hastig indfaldende storm, skal være druknet i deres arbeide, i en Fisker Bås ved Holmsland, og, siden hun ved hannem skal findes frugtsommelig, så haver hun allerunderdanigst været begierende, at Wi  allernådigst wille tillade, at hun i alle deraf dependerende poster, må ansees som en ægte kone, og hendes foster som et ægte barn; Da haver Wi, efter sådan fornævnte Mette Thues Datters herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så hermed bevilge og tillade, at hun i alle deraf dependerende poster, som en ægte kone, og hendes foster i fald dette ved fødselen bliver i live, som et ægte barn, må agtes og ansees; Forbydendes etc. Frederiksborg den 4 november 1740.

239
Jens Christian Fabritius, Residerende Capellan ved Simested, Hvilsom og Hvam menigheder i Viborg stift, opreisning formedelst hans hustrue er kommen nogle uger for tidlig i barselseng.

C6tus G a v at, eftersom Jens Christian Fabricius, residerende capellan ved Simested, Hvilsom og Hvam sogne i Viborg stift, for os allerunderdanigst haver beklaget sig, at hans hustrue til hvem han udi indeværende år er bleven copuleret, formodes at komme nogle uger for tidlig i Barselseng efter deres bryllup, med allerunderdanigste begiering, at vi allernådigst ville forunde hannem opreisning for denne hans forseelse; Da haver Vi, efter sådan fornævnte Jens Christian Fabricii allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra Os Elskelig Andreas Vøldike etc, herom indhentede erklæring, allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade den af ham i så måde begangne forseelse, så at hand des uagtet, må forblive ved hans nu havende embede; Dog, såsom denne forseelse af ham udi Sønder Vognsild i Århus stift, hvor hand tilforn var personel Capellan, er begået, så skal hand udi samme sogns Kirke giøre en offentlig afbigt for menigheden, enten af Prædikestolen, eller i Chors - Døren, når Præsten gåer af Prædikestolen, og tilforn derom har advaret menigheden, uden hvilken afbigt og bevis derom fra Provsten, hannem ingen præstelig forretning må tillades; Så skal hand og, efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet. Forbydendes etc. Frederiksborg den 18 november 1740.

241
Peder Poulsen og Dorothe Nielsdatter, opreisning formedelst begangne lejermål, så og bevilling på ægteskab.

C 6tus G a v at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, at sær Kongelig mildhed og nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Peder Poulsen og Dorothe Nielsdatter, bønderfolk af Clarup [Klarup] Annex og Romdrup sogn i Viborg stift udi vort Land Nørre Jylland, som hverandre udi tredie led skal være beslægtet, deres med hinanden begangne lejermåls forseelse, så og derhos allernådigst bevilge og tillade, at de des uagtet, udi ægteskab må sammenkomme; Dog skal de først på behørige stæder bevisligt giøre, at de hverandre ey nærmere, end som heroven er mældet, udi slægt eller svogerskab pårører, så og noget, efter deres midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt de denne vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Frederichsborg den 18 november 1740.

1741:

23
Stud Lorentz Povelsen Reehkop, opreisning formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Studiosus Lorentz Povelsen Reehkop fra Jerne Præstegård i Riber stift udi vort Land Nørre Jylland, den af ham i året 1735 begangne lejermåls forseelse med den Enke qvinde, og hvorfore hand allerede skal have udstået Kirkens disciplin, så at hand des uagtet til geistlig Embede, når og hvor det lovligen skee kand, må antages og befordres; Dog må hand ey emploijeres til noget gejstligt Embede i det Sogn hvor forseelsen er begået; Så skal hand og efter Loven nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse skikkelig og vel forholdet haver, og i øfrigt pligtig være, udi følge Vores allernådigste resolution af 14de novembris 1738, når hand til noget geistlig Embede bliver kaldet, både denne Vores allernådigste opreisning, så og nogen ,mulct til de fattige, efter Biskoppens billig sigelse at betale, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 24 februar 1741.

[Se tidligere bevilling for ham].
78
Johan Kop af Randers, bevilling at hans hustrue, må være befriet for at lade sig introducere af Præsten, efter hendes barsel.

C6tus G a v, at vi, efter Johan Kop, kiøb og handelsmand i Vor Kiøbsted Randers udi Vort Land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have  bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hans hustrue måe efter hendes nu senest overstandne barsel færd, som og, om hun ellers bliver frugtsommelig efterdags holde hendes Kirkegang, uden enten at lade sig introducere af Præsten eller ofre på Alteret, så og uden det ellers brugelige følgeskab af andre koner, dog at Sognepræsten, og de andre Kirkens betientere ey noget i deres derved havende offer og rettigheder skal afgå, men enhver alligevel at nyde det ham i så måder ellers kunne tilkomme. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 1 maj 1741.

160
Studiosus Niels Nielsen Møller af Ribe, opreisning, formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i Barselseng.

C6tus G: A: W: at Wi, efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig Nåde, denne gang, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Niels Nielsen Møller, Studiosus af Wor Kiøbsted Ribe, hwis forseelse hand derudi hawer begåed, at hans hustrue ved hannem skal være kommen nogle måneder for tidlig i Barselsseng, efter deres Bryllup, så at hand desuagtet til Geistlig Bestilling hvor det lovligen skee kand må befordres og antages; Dog må hand ey empløyres til noget Geistlig Embede i det Sogn, hvor forseelsen er begået; Så skal hand og først, efter Loven, nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse skikkelig og vel haver forholdet; Desligeste noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgive, såfremt hand denne wores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Hirschholms slot den 28 juli 1741.

240
Niels Jensen Høg af Svindinge bye, bevilling at hand, som med sit nest sødskende barn skal have begået lejermål, og derfor udstået Kirkens disciplin, må for den udi loven ellers dicterte straf være fri og forskånet.

C6tus G a v at efter, som Niels Jensen Høg, af Svinding bye [Ålum sogn] udi Viborg stift, i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at hand, af menneskelig skrøbelighed, skal have begået lejermål med hans nest sødskende barn, navnlig Karen Andersdatter, hvorfore hand og hun skal have udstået Kirkens disciplin, men at hand ellers i følge vores allernådigste lovs 6te bogs 13de capit 13 art bør forvises og rømme landet, med allerunderdanigst begiering, at hand fra denne i loven befalede straf, må være forskånet; Da have vi, efter sådan hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering samt efter den herover fra Os Elskelig Christian Güldencrone etc indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand for oven bemelte udi loven dicterte straf må være befriet, så at hand må forblive i landet hos hans slægt og venner. Forbydendes etc. Frederichsborg slot den 20 oktober 1741.

259
Hans Knudsen, substitus udi Rejsbye menighed i Jylland, opreisning, formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng.

C6tus G a v at vi, efter Hans Knudsen, substitut udi Rejsbye menighed i Riber stift, i vort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den herover fra Os Elskelig Hans Adolph Brorson etc. indhentede erklæring, af sær kongelig nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, den af ham, udi hand ægteskab, begangne lejermåls forseelse, så at hand des uagtet ved sit havende embede må forblive og ellers til degne eller Skoele embede, hvor det lovligen skee kand må befordres, og antages, dog må hand ey employeres til noget andet Geistlig embede i det sogn, hvor hand har begået lejermåls forseelsen; Så skal hand og først, efter loven, nøyagtig beviise, at hand sig foruden, denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og  lejlighed samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg den 24 november 1741.
Notat: Casseret.

1742.

64
Karen Pedersdatter, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst begangne lejermåls forseelse.

C6tus G a v, at vi, efter Karen Pedersdatter af Ramme sogn i Riber stift udi vort land Nørre Jylland, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun for Kirkens disciplin, som hun, formedelst hun er afviiget ved Ryssensteens birketing fra den bekiendelse som hun havde giort i Ramme  Kirke og for dens menighed, da hun udstod åbenbare skriftemål for den af hende anden gang begangne løsagtigheds synd med en soldat, navnlig Mads Christensen Snær af Møborg sogn, efter loven, ellers burde at udståe, må være fri og forskånet; Dog skal hun derimod pligtig være noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg den 16 marts 1742.
Notat: Overstreget - casseret.

78
Studiosus Jacob Elling opreisning formedelst begangne lejermål.
C6tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt os elskelig Hans Adolph Brorson, biskop over Riber stift, hans herom givne? erklæring, have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader Studiosus Jacob Elling den af ham begangne lejermåls forseelse med Anna Thomasdatter af Schierup [Skærup] sogn i Coldinghus amt i vort land Nørre Jylland, så at hand desuagtet til geistlig bestilling. hvor det lovligen ske kand må befordres og antages; Dog må and ej employeres noget geistlig embede i det sogn hvor han har begået lejermåls forseelsen, ei heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend 2 år efter at lejermåls forseelsen er begået,  så skal hand og ellers efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg den 6 april 1742.

Færdig med film:  M 460496 år 1740 – 1742.       

Begyndt film: M 544323 år 1743 – 1746.      


Anno 1743.

7
Knud Nielsen Schyt, opreisning for begangne lejermål i hans ægteskab.

C6tus G a v, at vi efter her om allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig nåde, denne gang, allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade Knud Nielsen Schytt, den af ham i hans ægteskab begangne lejermåls forseelse, for hvilken hand for 2 år siden er dømt fra det udi Vrå sogn, hafte Degne embede, så at hand, des uagtet til Geistlig bestilling, hvor og når det lovlig skee kand, må befordres og antages, dog må hand ej employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand har begået lejermåls forseelse, så skal  hand og først, efter loven nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 4 januar 1743. [Fuldstændig afskrift].

171
Frantz Jørgensen af Schackenborg grevskab, befrielse for Kirkens disciplin.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Frantz Jørgensen fra Møgeltønder sogn, under grevskabet Schackenborg, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse, ellers efter loven burdte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand pligtig være til Vores justitz casse at erlægge toe rigsdaler, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc.
Frederiksborg den 28 juni 1743.

311
Lauritz Hansen Riiber af Horsens befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Lauritz Hansen Riiber af Vor kiøbstad Horsens, må for Kirkens disciplin, som hand, formedelst at have entholdet sig fra Alterens sacramente over et år, efter loven ellers burte at udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand tiltænkt være, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 20 december 1743.

1744.

124
Michel Callesen af Hobro, befrielse for Kirkens disciplin, for begangne lejermål.

Bevilger og tillader, at Michel Callesen af Vor kiøbstad Hobro, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begange lejermåls forseelse, med en qvindes person der af byen, navnlig Maren Sørensdatter, efter loven, ellers burdte at udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til Vores justitz casse at erlægge 2 rdr og lige så meget til det steds fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget, efter hans midler og leilighed, samt biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevillig agter at nyde. Hirschholm den 5 juni 1744.

222
Niels Jacobsen Smith, forhen capellan i Holstebro, opreisning formedelst begangne lejermål.

C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær Kongelig mildhed og nåde, dog uden consequense for andre, denne gang, allernådigst har tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, Niels Jacobsen Smith, forhen capellan udi Vor kiøbstad Holstebro og Måborg [Måbjerg] sogn, udi Ribe stift i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse af ham er begået, i det at hand haver begået lejermål, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor og når det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog skal hand noget, efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde. Frederichsborg den 9 oktober 1744.

1745.

65
Friderich Laulund, forhen ridefoget på Høgholt i Vendsyssel, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermål.

Bevilger og tillader, at Friderich Laulund forhen ridefoget på Høgholt udi Vendsyssel, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Anne Pedersdatter Bloch, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, at erlægge til Vores justitz casse 5 rdr og lige så meget til det steds fattige, hvor hand denne forseelse haver begået. Så og ellers noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Christiansborg den 2 april 1745.

66
Anna Pedersdatter Bloch, tienende på Høgholt i Vendsyssel, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, for begangne lejermål.

Bevilger og tillader, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering allernådigst haver bevilget og tilladt, at Anna Pedersdatter Bloch, tienende på Høgholt må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse, ellers efter loven burte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod pligtig være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun dennes Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 2 april 1745.

72
Christian Collin, forvalter ved Fussingø, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Christian Collin, forvalter ved Fussingø, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse, efter loven, ellers burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod pligtig være til Vores justitz cassa, at erlægge 2 rdr og lige så meget til det steds fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive etc. Christiansborg den 23 april 1745.

153
Mag Hans Vilhelm Kålund, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermåls forseelse.

G a v, at vi efter mag Hans Vilhelm Kålund, forrige sognepræst udi Ribe stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse, ellers efter loven burte udstå,  må være fri og forskånet. Dog skal hand derimod pligtig være, noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde.  Christiansborg slot den 16 juli 1745.

168
Maria Anna Lang af Deiberg [Dejbjerg] præstegård i Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Maria Anna Lang af Deiberg præstegård udi Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod pligtig være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde.
Frederiksborg slot den 6 august 1745.

192
Maren Jacobsdatter Kruse af Jylland, som har begået lejermåls forseelse, befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Maren Jacobsdatter Kruse fra Hvolgård i Uldum [Langskov] sogn og Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hun, formedelst begangne lejermåls forseelse, med degnen til bemelte Uldum og Langskov menigheder Jeramias Bøger, efter loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes midler og lejlighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive. Drage den 2 september 1745.

1746.

5
Christen Vittrup af Ålborg, bevilling at være befriet for Kirkens disciplin, for begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader at, Christen Vittrup, borger og indvåner i Vor kiøbstad Ålborg, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Sidsel Marie Hansdatter, efter loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod pligtig være, at betale til Vores justitz casse 2 rixdaler, og lige så meget til sognets fattige, hvor hand denne forseelse har begået, så og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg slot den 7 januar 1746.

12
Niels Christensen Sandvad af Hvejsel sogn i Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Niels Christensen Sandvad af Bjerlev udi Hveysel [Hvejsel] sogn og Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Bodil Nielsdatter, ellers efter loven, burdte at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han tiltænkt være, at erlegge og betale  til Vores justitz casse een rixdaler og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så skal han og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 17 januar 1746.

84
Jacob Nielsen af Ålborg stift som har begået lejermål, befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Jacob Nielsen fra Tholne [Tolne] sogn i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse, med et qvindemenneske, navnlig Ingeborg Sørensdatter, efter loven ellers burdte at udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod betale til Vores justitz casse 10 rixdaler og ligeså meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og desuden noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive. Hirschholm slot den 20 maj 1746.

123
Margrethe Sørensdatter af Jernved sogn i Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Margrethe Sørensdatter af Jernved sogn udi Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne  lejermåls forseelse, efter loven burte udstå, være fri og forskånet. Dog skal hun tiltænkt være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive. Rosenborg slot den 1 juli 1746.

145
Ursula Maria Andersdatter af Århus stift, som har begået lejermål, befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Maria Andersdatter af Tørring udi Århus stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse med en person navnlig Christian Holritz, efter loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod pligtig være, til Vores justitz cassa, at erlægge 1 rdr og ligeså meget til stedets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hendes midler og lejlighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive. Hirschholms slot den 29 juli 1746.

Færdig med film:  M 544323 år 1743 - 1746.

Begyndt film: M 544324 år 1746 – 1748.      

35
Hr Peder Ebbesen Gimlinge, capellan for Lyngå og Skjøds menigheder i Århus stift, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden consequense for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader, hr Peder Ebbesen Gimlinge, capellan for Lyngå og Skjøds menigheder i Århus stift,  hvis forseelse af hannem begået er, i det hans hustrue, efter deres bryllup skal være kommen noget for tidlig i barselseng, så at hand desuagtet sit embede ubehindret herefter, som tilforn må betiene; Dog skal hand første søndag, efter at hand dette vores allernådigste brev haver bekommet, sådan sin forseelse for menigheden fra prædikestolen i hovedkirken, når hand prædiken haver endet, afbede, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til de fattige præste enker i bemelte Århus stift udgive, såfremt hand denne vore allernådigste opreisning agter at nyde. Christiansborg slot den 10 februar 1747.

62
Studiosus Lauritz Munch, af Jernved præstegård i Ribe stift, opreisning formedelst begangne leyermåls forseelse.

F5tus G a v, at vi efter studiosus Lauritz Munch af Jernved præstegård udi Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig hr Hans Adolph Brorson etc, indkomne allerunderdanigste erklæring, af sær kongelig nåde denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, fornevnte studioso Lauritz Munch den af ham begangne leyermåls forseelse med et løst qvindemenneske navnlig Johanne Madsdatter, så at hand desuagtet, til geistlig embede, hvor det lovligen ske kan, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor sådan forseelse er skeed, ey heller må det hannem være tilladt, at betiene noget geistlig embede førend 2 år efter at leyermåls forseelsen er begået, ere forløbne, så skal hand og først efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse skikkeligen og vel have forholdet, så og noget efter hans midler og leylighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde.
Christiansborg slot den 10 marts 1747.

217
Studiosus Hans Nielsen Svingelberg opreisning, formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi af sær kongelig nåde, for denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt studioso Hans Nielsen Svingelberg, den af ham begangne forseelse, i det at hans hustru ved hannem skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at han desuagtet til geistlig bestilling, når og hvor det lovlig ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ej employres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand denne forseelse har begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend 2 år efter at leyermåls forseelsen er begået, ere forløbne. Så skal hand og først efter loven, nøjagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og  leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Jægersborg den 22 september 1747.

267
Niels Sørensen Ølgård af Varde, bevilling, at være fri for Kirkens disciplin for begangne leyermåls forseelse.

F5tus G a v, at vi allernådigst have bevilget og tilladt, at Niels Sørensen Ølgård af vor kiøbstad Varde, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse, med et qvindemenneske, navnlig Maren Olufsdatter, efter loven, ellers burte at udstå, være fri og forskånet etc. Christiansborg slot den 24 november 1747.

1748.

159
Cappellan Søren Ågård Paludan, opreisning for leyermål.

G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, dog uden consequense for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade hr Søren Ågård Paludan, hidtil cappellan pro persona til Hierrum, Giemsing og Venøe [Hjerm, Gimsing og Venø] menigheder i Ribe stift, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hand skal have haft sammenleye med en hans tjeneste pige, så at hand desuagtet til geistlig bestilling må befordres og antages; Dog må hand ej employeres til geistlig embede i det sogn, hvor hand har begået leyermåls forseelsen, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend to år efter leyermåls forseelsen er begået, er forløbne, så skal hand og først efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, og i øvrigt noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Fredensborg slot den 26 juli 1748.

212
Byfoged Christian Bager som har begået leyermål, befrielse for Kirkens disciplin.

F5tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Christian Bager, byefoget i vor kiøbstad Grenå, for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med et qvindemenneske navnlig Catharina Basse, efter loven ellers burdte udstå, og hvorover hand udi 2 år fra sacramentet er bleven tilbageholdt, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justitz cassa  at erlægge 2 rdr og lige så meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leylighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Fredensborg slot den 20 september 1748.

234
Charlotte Lovise Dyborgen af Århus stift, som har begået leyermål, befrielse for Kirkens disciplin.

F5tus G a v, at vi efter Charlotte Lovise Dyborgen på Stougård, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin som hun, formedelst begangne leyermåls forseelse, efter loven, ellers burdte udstå, må være fri og forskånet, så at hun, efter foregående gudelig forberedelse, til privat absolution og alterens sacramente med andre i menigheden, må antages af hvilken præst hun det begierer, og dertil godvilligen kand formåe. Dog skal hun derimod tiltenkt være, noget efter hendes midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Jægersborg slot den 11 oktober? 1748.

281
Hans Christensen Risum af Jylland, opreisning for leyermål.

Vi haver efter studiosus Hans Christensen Risum fra Tauloe [Tavlov] sogn udi Coldinghus amt i vort land Nørre Jylland, hans allerunderdanigste ansøgning og begiering, af særdeles kongelig nåde, denne gang allernådigst tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade den af ham begangne leyermåls forseelse, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ej employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor leyermåls forseelsen er sket, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede førend 2 år efter, at denne leyermåls forseelse er begået, ere forløbne, så skal hand og først efter loven nøjagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Christiansborg den 29 november 1748.

288
Jens Jensen af Århus stift som har begået leyermål, befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiæring, samt Biskoppen over Århus stift, Os elskelig hr Peder Jacobsen Hygom, hans derpå givne allernådigste erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at Jens Jensen af Tørring sogn og Århus stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse, med en ledig qwindes person, navnlig Anna Pedersdatter, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltenkt være, at erlægge og betale 1 rdr til vores justitz casse, og ligeså meget til det steds fattige hvor forseelsen er begået, så og derforuden, noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billige sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne, vores allernådigste bevilling agter at nyde.
Christiansborg slot den 13 december 1748.

Færdig med film:  M 544324 år 1746 - 1748.

Begyndt film: M 544325 år 1749 – 1751.      

80
Mads Pagh af Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Mads Pagh fra Viuf sogn udi Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med en ledig qvindes person, efter loven ellers burde udstå, vær fri og forskånet. Dog skal hand derimod tiltænkt være, et erlægge og betale 2 rdr til vores justitz cassa, og lige så meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og der foruden, noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 28 marts 1749.

90
Lars Pedersen Toft, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne leyermål.

Bevilger og tillader, at Lars Pedersen Toft, forhen ridefoged ved Nørtorp [Ræer sogn] i Thy i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Anne Michelsdatter, ellers efter loven burde at udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justitz cassa, at erlægge 2 rdr og lige så meget til Ræhrs sogns fattige, så og noget efter hans midler og leylighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 5 april 1749.

104
Abel Jensen Rahn af Lemvig, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Abel Jensen Rahn,  borger i Lemvig, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse, med en hans forrige tienestepige, navnlig Mette Marie Nielsdatter, efter loven, ellers burte udstå, være fri og forskånet. Dog skal han derimod tiltænkt være, at betale til vores justitz cassa 1 rdr, og lige så meget til det steds fattige, hvor forseelsen er begået, desuden noget til næste Hospital. Christiansborg den 11 april 1749.

156
Margrethe Cathrine Meyer, som har begået leyermål, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Margrethe Catrine Meyer af vor kiøbstad Sæby i Ålborg stift, at hun for Kirkens disciplin som hun, formedelst begangne leyermåls forseelse med en kiøbmands søn af bemelte Sæby, navnlig Peder Henrichsen Riiber, efter loven ellers burte udstå. Dog skal hun betale noget til næste Hospital. Orlog Skibet Oldenborg på Rehden for Fladstrand den 24 maj 1749.

177
Anders Sørensen af Hyllested by i Ålborg stift, opreisning for begangne leyermål i forbudne led.

F5tus G a v, at vi efter Søren Pedersen og hustrues Kirsten Andersdatter, boende i Hyllested bye på Ålborg Hospitals gods [Vilsted eller Suldrup sogn?], deres herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig baron hr Iver Holch etc, herover indhentede erklæring, allernådigst have tilgivet og efterladt, deres eneste søn Anders Sørensen, den af ham begangne forseelse, i det hand har begået leyermål med et qvindemenneske ved navn Giertrud Ollesdatter [Ottesdatter?], som med ham i 3die led skal være beslægtet, så at hand fremdeles må vedblive den af hans forældre påboende gård, dog skal hand for sådan hans leyermåls forseelse udståe Kirkens disciplin. Christiania den 9 juni 1749.

272
Anthon Herman Papke af Ringkøbing, som har begået leyermål, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Anthon Herman Papke af vor kiøbstad Ringkøbing, må for Kirkens disciplin, som han, formedelst begangne leyermåls forseelse med Cathrine Elisabeth Heboe efter loven ellers burde udståe, være fri og forskånet. Dog skal derimod tiltænkt være, at betale til vor justitz casse 4 rdr, og lige så meget til stedets fattige, hvor forseelsen er begået, så og der foruden noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 17 oktober 1749.

324
Birgithe Christiansdatter af Vestervig sogn i Ålborg stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, og det barn hvormed hun er frugtsommelig, fødes som et ægte barn.

F5tus G a v, at vi, efter som Birgithe Christiansdatter af Vestervig sogn i Thy udi Ålborg stift i  vort land Nørre Jylland for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hun, under ægteskabs løfte, skal være bleven besvangret af en person ved navn Christian Hansen, men at samme person nu skal være udreist af riget, uden at hand [hun] skal have nogen vished om, når hand sig igien vil indfinde; Thi have vi, efter bemelte Birgithe Christiansdatters derhos aller underdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig hr Broder Brodersen etc, herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun for Kirkens disciplin, som hun  for sådan hendes begangne leyermåls forseelse ellers efter loven, burdte udstå, må være fri og forskånet, men endog at det barn, som hun således er svanger med, må, når det bliver født, som et ægtebarn, til dåben befordres og antages; Dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg den 5 december 1749.

1750.

8
Marthe Madsdatter Thorup af Vestervig sogn i Jylland, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Martha Madsdatter af Vestervig sogn i Thy, må for Kirkens disciplin, som hun, formedelst begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven, burde at udstå, må være fri og forskånet. Christiansborg den 9 januar 1750.

35
Hr Rasmus Bagge, sognepræst til Holme og Trandberg [Tranbjerg] menighed i Århus stift. Opreisning formedelst for tiidig sammenleye med hans hustru.

F5tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig hr Peder Jacobsen Hygom, Biskop over Århus stift, hans herover indhentede allerunderdanigste erklæring, af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden consequence for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt etc, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet sit embede ubehindret herefter, som tilforn må vedblive og betiene. Dog skal hand første søndag efter, at hand dette vores allernådigste brev haver bekommet, sådan sin forseelse for menigheden i hoved Kirken, når hand prædiken haver endet, fra prædike stolen, afbede, så og der foruden til Orgel Værkets reparation i Domkirken udi vor kiøbstad Århus, at erlægge toe hundrede slettedaler, samt ellers noget, efter hans midler og lejlighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 6 februar 1750.

83
Eva Christina von Myhlen af Nørre Sundby ved Ålborg, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, og at hendes barn må døbes som et ægte barn.

F5tus G a v, at eftersom Eva Christine von Myhlen af Nørre Sundby ved vor kiøbstad Ålborg, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hun, under ægteskabs løfte, er bleven besvangret af en person ved navn Søren Benzon Krog, foged ved Budderupholm i Ålborghus amt, men at det i henseende til deres slette omstændigheder for nærværende tid, ikke skal være dem muligt, at indtræde i ægteskab med hver andre. Thi haver vi, efter bemelte Eva Christine von Myhlens derhos giorte allerunderdanigste ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig Broder Brorson, Biskop over Ålborg stift, herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet, men endog at deres sammenavlede barn må, når det bliver født, som et ægtebarn til dåben befordres og antages. Dog skal hun efter sine midler og lejlighed samt Biskoppens billig sigelse, noget til næste Hospital udgive. Christiansborg den 28 marts 1750.

77
Jess Hansen af Øster Lindet menighed i Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Jess Hansen af Øster Lindet menighed i Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand, der er bleven for, at være et i samme menighed besvangret qvinde menneskes, barns fader, ellers efter loven, burde at udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod, noget efter hands midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 20 marts 1750.

161
Maren Andersdatter Jonstrup, som har begået leyermål, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Maren Andersdatter Jonstrup af Halling ved Clausholm, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse med Hans Andreasen Hofmeyer, efter loven ellers burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Augustenborg slot på Als den 26 juni 1750.

173
Studiosus Christian Luffe af Ribe, opreisning formedelst hans hustru er kommen for tidlig i barselseng, efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi efter studiosus Christian Luffe af Brøns sogn og Ribe stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning,  af sær kongelig nåde allernådigst haver tilgivet og efterladt, hvis forseelse hand derudi har begået, idet at hans hustru ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barsel seng efter deres bryllup, så at han desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ey employres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hans leyermåls forseelse er begået, ej heller må det være ham tilladt, at betjene noget geistlig embede, førend tvende år, efter at forseelsen er begået ere forløbne. Så skal hand og efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, samt desuden noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Forbydendes etc.
Fredensborg slot den 6 juli 1750.

245
Laust Jefsen af Dahler [Daler] sogn under grevskabet Schackenborg, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at  Laust Jefsen [Laust Jessen?], bondekarl af Daler sogn under Schackenborg grevskab i Ribe stift, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med et qvindemenneske, navnlig Karen Frantzdatter, ellers efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse en rixdaler og ligeså meget til det sogns fattige, hvor denne forseelse er begået, så og ellers noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Fredensborg den 9 oktober 1750.

265
Peder Andersen af Bøuflinge amt [Bøvling] som har begået lejermål, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

F5tus G a v, at vi efter Peder Andersen fra Aggersgård udi Bøuflinge amt, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin som hand, formedelst udi sit ægteskab at have begået lejermål med et løst qvindemenneske, navnlig Maren Lauridsdatter, ellers burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltenkt være, at betale til vores justitz casse 1 rdr og ligeså meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, samt desuden noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive. Christiansborg slot den 30 oktober 1750.

312
Cornet Christian Lautrup, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne leyermål.

Bevilger og tillader, at os elskelig Christian Lautrup, cornet ved vores fynske regiment til hest, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Catharina Fricks af vor kiøbstad Colding, ellers efter loven burde at udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale een måneds gage, som er fiorten rigsdaler, halvparten der af til vores justitz casse og den anden halve part til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 11 december 1750. [Se næste]

317
Ulrich Frick af Colding, bevilling, at den af hans søster Catharina Frick begangne lejermåls forseelse med cornet Lautrup, ikke skal komme hende eller hendes barn på ærlig navn og rygte til præjudice eller forringelse.

F5tus G a v, at eftersom Ulrich Frick, borger og handelsmand i vor kiøbstad Colding, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hans søster navnlig Catharina Frick af ungdoms brøst og under ægteskabs løfte, skal være bleven besvangret af os elskelig cornet Christian Lautrup, derhos allerunderdanigst anholdende, at vi allernådigst ville forunde hende vores allernådigste opreisning, at ingen måtte bebrejde hende denne hende forseelse til foragt og æres forklejnelse, efterdi hun ikke har kunnet komme i ægteskab med ovembemelte cornet Lautrup, som hende har besvangret. Da have vi, efter sådan allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og herned bevilge og tillade, at den forseelse som af bemelte Catharina Frick i forskrevne måde beganget er, ikke skal komme hende eller hendes barn på ærlig navn og rygte til præjudice, hinder eller forringelse i nogen måde; Thi forbyde vi alle og enhver, være sig hvo det være kunde, hende eller hendes barn sligt at bebrejde, forekaste eller høre lade, eller dennem i andre måder herimod, eftersom forskrevet står, nogen hinder eller forfang at giøre, under vor hyldest og nåde. Givet etc. Christiansborg slot den 18 december 1750. [Se forrige og næste].

318
Catharina Frick af Colding, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermål.

Bevilger og tillader, at Catharina Frick af vor kiøbstad Colding, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse med os elskelig cornet Christian Lautrup efter loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet: Dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 18 december 1750.

1751.

5
Johan Suhr af Vejle, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermål.

F5tus G a v, at vi efter  Henrich Evaldt Suhr af vor kiøbstad Vejle, hans på hans broder Johan Suhrs vegne af bemelte Vejle, herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at fornævnte Johan Suhr for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Ellen Nielsdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse een rixdaler og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigst bevilling agter at nyde. Christiansborg den 2 januar 1751.

13
Anna Birgithe Elisabeth Wiens af Ålborg, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne lejermål, og at hendes barn må døbes som et ægte barn.

F5tus G a v, at vi i anledning af Giertrud afg organist Wienses efterleverske af vor kiøbstad Ålborg, hendes allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hendes datter Anna Birgithe Elisabeth Wiens, som under ægteskabs løfte skal være bleven besvangret, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst sådan hendes begangne forseelse, efter loven burde udstå, være fri og forskånet, så og det barn, som hun til verden have fød, døbes som et ægte barn. Dog skal hun derimod, efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppen billig sigelse,  betale noget til næste Hospital. Christiansborg den 8 januar 1751.

137
Niels Tved af Ribe, bevilling at hans datter Dorothea Catharina Tved, som er bleven besvangret, må være fri for Kirkens disciplin, og hendes barn at må døbes som et ægte barn.

F5tus G a v, at vi efter Niels Tved af vor kiøbstad Ribe, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hans datter Dorothea Catharina Tved, som skal være blevet besvangret, må for Kirkens disciplin, som hun for sådan hendes begangne forseelse, efter loven burdte at udstå, være fri og forskånet; Så må og skal det barn, som hun føder, døbes som et ægte barn; Dog skal hund derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc.  Christiansborg den 14 maj 1751.

187
Controlleur Andreas Bondo af Ålborg bevilling, at hans datter Edel Marie, som har begået lejermål, må for Kirkens disciplin være befriet.

F5tus G a v, at vi, efter Andreas Bondo, controlleur ved tolden i vor kiøbstad Ålborg, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at hans datter Edel Marie Andersdatter  Bondo, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermål med studiosus Christian Garrup, efter loven ellers burte udstå, være fri og forskånet, ligesom vi og hermed allernådigst ville have bevilget, at hendes i så måde begangne forseelse ikke skal komme hende på ærlige navn og rygte til præjudice, hinder eller forkleinelse i nogen måde, hvorfor vi og forbyde alle og enhver hende sligt, at forekaste, bebrejde eller høre lade, eller hende i andre måder herimod, eftersom forskrevet står nogen forfang at gøre. Dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde.
Fredensborg den 23 juli 1751.

229
Karen Iversdatter Atterup af Rosmus sogn i Århus stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne leyermåls forseelse.

F5tus G a v, at vi efter Karen Iversdatter Atterup af Rosmus sogn udi Århus stift, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse med Terchel Joensen, ellers efter loven burdte udstå, må være fri og forskånet. Dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 3 september 1751.

262
Ide Sophie Thomasdatter af Hornstrup ved Vejle, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

F5tus G a v at vi, efter Ide Sophie Thomasdatter af Hornstrup ved vor kiøbstad Vejle, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun, formedelst begangne leyermåls forseelse, med en person ved navn Rasmus Sørensen Soel, ellers efter loven burdte udstå, må være fri og forskånet, dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Fredensborg den 8 oktober 1751.

281
Jens Knudsen Skou fra Ribe stift, som har begået leiermål med hans moders halvbroders datter, bevilling at være fri for lovens straf og Kirkens disciplin.

F5tus G a v, at vi efter Jens Knudsen Skou fra Gudum udi Ribe stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles kongelig nåde, allernådigst have bevilget og tilladt, at hand for lovens straf, såvel som Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermål, med hans moders halvbroders datter Inger Christensdatter, ellers burdte lide og udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tiltænkt være, foruden leiermåls bøderne, hvor med forholdes efter loven, at erlægge og betale til vores justitz casse 2 rdr og ligeså til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og desuden noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 29 oktober 1751.

318
Anders Johansen fra Schaven [Skagen] bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Anders Johansen fra vor kiøbstad Schaven [Skagen] må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Anne Mortensdatter, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tiltænkt være, til vores justitz cassa at betale 1 rdr, og lige så meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget derforuden, efter hans midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 3 december 1751.

Færdig med film:  M 544325 år 1749 - 1751.

Begyndt film: M 544326 år 1752 – 1754.      

1752:

24
Studiosus Søren Jensen Scavenius, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng, efter deres bryllup.

G a v, at vi, efter studiosus Søren Jensen Scavenius af Bislev ved Lundbæk i Viborg stift i vort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig hr Andreas Wøldicke ex herover indhentede erklæring, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade, den af ham begangne forseelse, idet hans hustrue Elisabeth Jørgensdatter Thideman ventes nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at han desuagtet til geistlig bestilling, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand denne forseelse haver begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend to år efter at leiermåls forseelsen er begået, ere forløbne; Så skal hand og først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse, skikkelig og vel haver forholdet, samt noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste opreisning, agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg den 4 februar 1752.

44
Biskop Hans Adolph Brorson, anl at Pauker Michel Friderich Knap, som har endtholdt sig nogen tid fra Alterens Sacramente, må for Kirkens disciplin være befriet.

F5tus G a v, vi give dig hermed tilkiende, at vi efter Michel Friderich Knap, Pauker ved det os elskelig general major Ernst Friderich Fineck, allernådigst anfortroede første fynske regiment cavallerie, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have dispenseret og bevilget, at han for Kirkens disciplin, som hand formedelst, at have entholdet sig fra det høyværdige Alterens sacramentes brug, længe over den tid som loven foreskriver, ellers burde udstå, må for denne gang allernådigst være fri og forskånet, til hvilken ende de vedkommende sognepræst sligt til allerunderdanigst efterretning haver at tilkiendegive, på det når supplicanten sig derom for præsten anmælder, han efter gudelig forberedelse, til privat absolution og derefter til det hellige sacramentes brug kand vorde antaget; Derefter du dig allerunderdanigst kand vide at rette, indberettende udi øvrigt, at du denne vores allernådigste ordre haver bekommet.
Christiansborg slot den 25 februar 1752.

64
Baltzar Hårup fra Århus stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Baltzar Hårup fra vor kiøbstad Århus, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med en qvindes person, navnlig Karen Andersdatter, efter loven burde udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justitz cassa at betale 2 rdr og ligeså meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler etc, til næste Hospital udgive. Christiansborg slot den 12 marts 1752.

143
Sophie Marie Lund af Ribe, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, og at hendes barn må, som et ægte barn, nyde i Kirken sin dåb.

F5tus G a v, at vi, efter Sophie Marie Lund, nu opholdende sig udi vor kiøbstad Ribe, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, såvel som at hendes barn må i Kirken, som et ægte barn nyde sin dåbs confirmation; Dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Fredensborg den 23 juni 1752.

173
Christian Pedersen af Tørning len, i Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Christians Pedersen af Gram sogn udi Tørning len i Ribe stift, at han for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse, med et qvinde menneske ved navn Anne Sophie Nielsdatter, ellers efter loven burde at  udstå, må være fri og forskånet. Dog skal hand derimod pligtig være, at erlægge til vores justitz casse een rigsdaler, og ligeså meget til det sogns fattige, hvor han denne forseelse har begået, så og ellers noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billige sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Fredensborg den 21 juli 1752.

198
Studiosus Poul Christian Cormontan af Ålborg stift, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at af sær kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, studiosus Poul Christian Cormontan fra Stårupgård udi Ålborg stift, hvis forseelse han derudi har begået, idet hans nu havende hustrue ved hannem skal være kommen i barselseng, førend bryllup var holdet, så at han, desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ey employeres  til noget geistlig embede i det sogn,  hvor denne forseelse er begået, ej heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend tvende år, efter at forseelsen er begået, ere forløbne. Så skal han og først efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, samt desuden noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive. Jægerspris slot den 25 august 1752.

217
Christen Christensen Kraft fra Fladstrand, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

F 5tus G a v, at vi efter Christen Christensen Kraft fra Fladstrand i Ålborg stift,  hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt sogne præsten sammesteds hr Jørgen Hansen Bager, hans meddelte attest om hans i andre måder skikkelige og sømmelige forhold, allernådigst have bevilget og tilladt, at han for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermål, efter loven burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justiz cassa at betale 2 rdr og ligeså meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive etc.
Fredensborg slot den 8 september 1752.

303
Studiosus Mathis Mohr, opreisning formedelst hans hustrue ventes at komme for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi efter Mathias Mohr af Karby præstegård på Morsøe under Ålborg stift i vor land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, denne gang, allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne leyermåls forseelse med hans trolovede brud, som ventes at komme for tiidig i barselseng efter deres bryllup, så at han desuagtet, til geistlig bestilling, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages. Dog må han ey employres til noget geistlig embede i det sogn, hvor han denne leyermåls forseelse har begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede førend toe år efter, at denne forseelse er begået ere forløben; Så skal han og først efter loven bevise, at han sig, foruden denne forseelse, skikkelig og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 22 december 1752.

1753.

2
Hans Andreasen Hoffmeyer af Viborg, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Hans Andreasen Hoffmeyer fra Vive sogn udi Viborg stift, må efter hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Biskoppen over Viborg stift, os elskelig hr Andreas Wøldike, hans derover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med et qvindemenneske, navnlig Maren Andersdatter Jonstrup efter loven, ellers burde udstå, må være fri forskånet. Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justitz cassa at betale 1 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste hospital at udgive etc. Christiansborg slot den 5 januar 1753.

57
Christen Nielsen Møller af Holstebro, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Christen Nielsen Møller fra vor kiøbstad Holstebro, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med et qvindemenneske, navnlig Birgitte Jensdatter efter loven ellers burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltænkt være, til vores justitz cassa, at betale 2 rdr og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, samt der foruden noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 2 marts 1753.

80
Hans Møller af Århus stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Hans Møller fra Nørre Mølle i Århus stift må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven burdte at udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand pligtig være, til vores justitz cassa at erlægge toe rigsdaler, og ligeså meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 30 marts 1753.

108
Studiosus Jens Ginchel Berg, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi efter studiosus Jens Ginchel Berg af Skyum præstegård i Thy udi Ålborg stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelige nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, at hans hustrue ved hannem skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand har begået denne forseelse, ey heller må det være hannem tilladt, at betiene noget geistlig embede førend 2 år efter at forseelsen er begået, ere forløbne; Så skal hand og først efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkelig og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt ellers denne vores allernådigste opreisning agtes at nyde. Fredensborg slot den 4 maj 1753.

117
Cathrine Margrethe Weis af Smidstrup sogn i Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne leyermål.

Bevilger og tillader, at Cathrine Margrethe Weis af Rønshauge [Rønshave] i Smidstrup sogn i Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven, burdte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leylighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 19 maj 1753.

213
Studiosus Jens Andersen Bang, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi  efter studiosus Jens Andersen Bang af Ørsted i Århus stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade den af ham begangne forseelse, med at hans hustrue Anna Anchersdatter skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig bestilling, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand denne forseelse har begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend 2 år efter, at leyermåls forseelsen er begået, ere forløben. Så skal hand og først efter loven, nøjagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse skikkelig og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde. Christiansborg den 31 august 1753.

229
Studiosus Christopher Gissing af Randers, opreisning formedelst begangne leiermål.

F5tus G a v, at vi efter studiosus Christopher Gissing af vores kongelig residentz stad Kiøbenhavn [sted ok] hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra biskoppen over Århus stift os elskelig Peder Hygom herover indhentede allerunderdanigste erklæring, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, den af ham begangne leyermåls forseelse, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor leyermåls forseelsen er begået, ej heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede førend tvende år efter, at leyermåls forseelsen er begået, er forløben, så skal hand og først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget betale til næste Hospital. Christiansborg slot den 21 september 1753.
[Notat om ophold i Randers.]

1754.

66
Michael Ingstrup, klokker ved syndre sogns Kirke i Viborg, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

F5tus G a v, at vi efter Michel Ingstrup, klokker ved syndre sogns Kirke i vor kiøbstad Viborg, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden consequense for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hans hustrue efter deres bryllup er kommen for tidlig i barselseng, så at hand desuagtet sit embede ubehindret som tilforn må betiene; Dog skal hand tiltænkt være, noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores opreisning, agter at nyde. Christiansborg den 22 marts 1754.

67
Lauritz Lauritzen af Hobro, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Lauritz Lauritzen af vor kiøbstad Hobro udi Viborg stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse, med en qvindes person ved navn Else Mouritzdatter efter loven ellers burdte udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltænkt være, at erlægge og betale 1 rdr til vores justitz cassa, og lige så meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive etc. 
Christiansborg den 22 marts 1754.

Side 496b - 115
Herman Kuhr?, hører i Århus latinske skole, opreisning formedelst for tidlig sammenleje med hans hustrue.

F5tus G a v, at vi af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden conseqvense for andre, denne gang allernådigst har tilgivet og efterladt Herman Kichr? hører ved den latinske skole udi vor kiøbstad Århus, den forseelse hand derudi har begået, idet hans nu havende hustrue Anna Margrethe Smidt, ved hannem skal være kommen udi barselseng nogle uger før deres bryllup, så hand desuagtet bemelte sit hører embede må vedblive og betiene, såvel som og til anden geistlig embede, hvor og når det lovlig ske kand, må befordres og antages. Dog må hand ey til noget andet geistlig embede befordres og antages, før end at toe år efter, at denne forseelse er begået, ere forløbne, så hand ey heller dertil antages i det sogn, hvor denne forseelse er begået. Desuden efter hans midler og lejlighed etc, betale til næste Hospital. Frederiksborg den 11 maj 1754.

Side 517b - 143
Birkefoged Simon Steilberg, befrielse for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermåls forseelse,

Bevilger og tillader, at  Simon Steilberg, birkefoged ved Lerkenfeldt birk i Viborg stift, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med et qvinde menneske, navnlig Kirsten Jensdatter, efter loven ellers burte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltænkt være, til vores justitz cassa et erlægge 2 rdr, og ligeså meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, desuden noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive. Gottorph slot den 3 juni 1754.

192
Rasmus Jensen Smed af Mariager, som har begået leyermål, befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Rasmus Jensen Smed af vor kiøbstad Mariager, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Margrethe Jensdatter, efter loven ellers burte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til vor justitz casse at erlægge 2 rdr, og lige så meget til sognet fattige, hvor forseelsen er begået, så og der foruden, noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive. Frederiksborg den 19 juli 1754.

Side 568b - 206
Niels Jørgensen Holt af Dronninglund i Ålborg og Marthe Cathrine Iversdatter Tidsted af Haslundgård [Hafslundgård?] i Norge, bevilling for dem begge, at være fri for Kirkens disciplin for deres med hinanden begangne leyermål, samt at barnet, uanset at det er døbt som et uægte barn, må som et ægte barn ansees.

F5tus: G a v at eftersom Niels Jørgensen Holt på Dronninglund udi Ålborg stift i vort land Nørre Jylland og Marthe Cathrine Iversdatter Tidsted tienende på Hafslundgård i vort rige Norge, for os allerunderdanigst haver andraget, at som de indbyrdes med hverandre har besluttet at ægte hinanden, har det tildraget sig, at de har avlet et barn sammen, som i dåben er kaldet Cathrine, men at deres omstændighder for nærværende tiid skal være så slette, at de ei kand fuldbyrde samme; Thi haver vi efter fornevnte Niels Jørgensen Holt og Marthe Cathrine Iversdatter Tidsted, deres derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig hr Broder Brodersen, Biskop over bemelte Ålborg stift, herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladet, så og hermed bevilge og tillade, at de begge for Kirkens disciplin, som de formedelst sådan deres med hinanden begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven burdte udståe, må være frie og forskånet, samt at barnet, uanset at det er døbt som et uægte barn, må som et ægte barn ansees; Dog skal de derimod tilforpligtet være, noget efter deres midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital at udgive, såfremt de denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Frederiksborg den 9 august 1754.

214
Christian Friderich Bülow, cornet ved det 2det jyske cavallerie regiment, bevilling at være frie for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermål i sit ægteskab.

Bevilger og tillader, at os elskelig Christian Friderich Bülow, cornet ved vores 2det jyske cavallerie regiment, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst et udi sit ægteskab begangne leyermål, med et ugift qvinde menneske, efter loven burdte udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tilforpligtet være, noget efter hans midler og leilighed etc til næste Hospital udgive. 
Frederiksborg slot den 23 august 1754.
Notat: Casseret.

234
Anders Jensen af Schousgård i Århus stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst begangne leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Anders Jensen af Skovsgård af Skjellerup sogn i Århus stift må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse, med et qvinde menneske af fornevnte Schiellerup sogn, ved navn Mette Marie Pedersdatter, ellers efter loven burdte at udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tiltænkt være, at erlægge og betale til vores justitz cassa toe rixdaler, og ligeså meget  til det sogns fattige, hvor hand denne forseelse har begået, så og noget til næste Hospital at udgive etc.
Frederiksborg den 13 september 1754.

240
Daniel Fisker, ridefoged ved Clausholm i Jylland, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Daniel Fisker, ridefoged ved Clausholm udi Århus stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med et qvinde menneske, navnlig Anne Rasmusdatter Bache ellers efter loven burdte udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, at erlægge og betale til vores justitz casse 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital at udgive etc. Frederiksborg den 20 september 1754.

296
Christen Christensen af Århus stift, opreisning for begangne leyermål i forbudne led, og bevilling på ægteskab.

F5tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af kongelig mildhed og nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, Christen Christensen og Johanna Sørensdatter, bønderfolk fra Øster Tørslev og Dalbyover sogne i Århus stift, som skal være sødskende børn, deres med hinanden begåede leyermåls forseelse, så og derhos allernådigst bevilger og tillader, at de desuagtet, udi ægteskab må sammenkomme; Dog skal de først på behørige stæder bevisligt giøre, at de hverandre ey nærmere end som her over er meldet, udi slægt og svogerskab pårører, så og noget efter deres midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt de denne vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg slot den 22 november 1754.

324
Maren Olufsdatter af Riber stift, bevilling at være frie for Kirkens disciplin, så og at det barn hun har fød, som er bleven hiemme døbt, må som et ægte barn udi Kirken i dåben confirmeres.

F5tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Maren Olufsdatter fra Bjert udi Coldinghus amt og Riber stift i vort land Nørre Jylland, må for Kirkens disciplin som hun formedelst, at være bleven besvangret af hendes forlovede kiæreste, rytter Jørgen Mørch, der nu ved døden skal være afgangen, efter loven ellers burdte udståe, være frie og forskånet, så må og det af hende, ved hannem således avlede og fødte barn, som formedelst svaghed skal være bleven hiemmedøbt, dets dåb som et ægte barn udi Kirken confirmeres; Dog skal hun derimod tiltænkt være, noget efter hendes  midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde; Forbydendes alle og enhver etc. Christiansborg slot den 27 december 1754.

Færdig med film:  M 544326 år 1752 - 1754.

Begyndt film: M 544327 år 1755 – 1757.      

1755.

10
Ridefoged Oluf Worm, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Oluf Worm, foget ved Knuds Eje [Knudseje Skæve sogn] i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin,  som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med et qvinde menneske sammesteds, navnlig Inger, efter loven ellers burdte udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand være pligtig til vores justitz casse, at erlægge og betale toe rixdaler og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste Hospital etc. Christiansborg den 17 januar 1755.

17
Peder Thomasen, skovfoged og skøtte ved Constantinsborg. Bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Peder Thomasen, tienende for skovfoged og skøtte ved Constantinsborg, at han for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med et qvinde menneske ved navn Kirsten Sørensdatter, ellers burdte at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han efter sine midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse betale til næste Hospital. 
Christiansborg den 24 januar 1755.

133
Anna Jensdatter af Ribe, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, samt derover indhentede erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at Anna Jensdatter af vor kiøbstad Ribe, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse ellers efter loven burdte udstå, være fri og forskånet. Frederiksborg slot den 6 juni 1755.

154
Ingeborg Christensdatter af Lintrup i Haderslevhuus amt, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for begangne leyermåls forseelse.

G a v, at vi efter Ingeborg Christensdatter af Lintrup sogn hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse ellers efter loven burdte udstå,  må være fri og forskånet; Dog skal hun efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, noget til næste Hospital at udgive, såfremt hun dennes vores allernådigste bevilling agter at nyde etc.  Fredensborg slot den 20 juni 1755.

163
Studiosus Thue Jensen Holst af Viborg, opreisning formedelst for tidlig sammenleye med sin hustru.

F5tus G a v, at vi efter studiosus Thue Jensen Holst, af vor kiøbstad Viborg, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Biskoppen over Viborg stift os elskelig Andreas Wøldike hans derover indhentede allerunderdanigste erklæring, af sær kongelig nåde allernådigst have tilgivet og efterladt, den af hannen begangne forseelse, idet hans hustrue ved hannem skal være kommen for tidlig barselseng, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovlig ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ey emploires til noget geistlig embede udi det sogn, hvor denne forseelse er begået, ey heller må det være hannem tilladt,  at betiene noget geistlig embede førend 2de år efter, at forseelsen er begået, ere forløbne. Så skal hand og først efter loven bevise, at hand sig foruden denne forseelse skikkelig og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste opreisning agter at nyde; Forbydendes etc. Fredensborg slot den 27 juni 1755.

185
Hans Poulsen af Riberhuus amt, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Hans Poulsen fra Nordby Visbye sogn i Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse, i eenlig stand med Kirsten Madsdatter, efter loven ellers burdte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand pligtig være til vores justitz casse at erlægge een rigsdaler og lige så meget til det sogns fattige, hvor denne forseelse er begået, så og desuden noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Fredensborg slot den 1 august 1755.

225
Johanna Nielsdatter Lindgård, af Ålborg stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Johanna Nielsdatter Lindgård fra Langholt i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse med ridefoged sammesteds Peder Zeuthen, ellers efter loven burdte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive etc. Fredensborg slot den 19 september 1755.  Notat: Casseret.

226
Ridefoged Peder Zeuthen af Ålborg stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Peder Zeuthen, ridefoged på Langholt i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermål forseelse i eenlig stand med Johanna Nielsdatter, ellers efter loven burdte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand pligtigen være til vores justitz casse, at erlægge 2 rdr og ligeså meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og desuden noget til næste Hospital at udgive etc. Fredensborg slot den 19 september 1755. Notat: Casseret.

260
Studiosus Rasmus Mørch af Ålborg stift, opreisning for tidligsammenleje.

F5tus G a v, at vi efter  studiosus Rasmus Mørch fra Hillerslev udi Thy, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, i det hans hustrue ved hannem skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må hand ej employeres til noget geistlig embede udi det sogn, hvor denne forseelse er begået, ey heller må det være hannem tilladt, at betiene noget sådant geistlig embede førend 2 år efter, at denne forseelse er begået, ere forløbne. Så skal hand og først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hans midler og leilighed etc, betale til næste Hospital. Christiansborg slot den 31 oktober 1755.

305
Anna Pedersdatter af Hostrup sogn i Ribe stift, bevilling, at det barn hun er frugtsommelig med, må når det er kommen levende til verden, døbes som et ægte barn, og hun derefter på sædvanlig måde, introduceres af Præsten.

Bevilger og tillader, at efter Christen Jørgensen Fischer af Hostrup bye, Hostrup sogn og Riberhus amt, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hans stifsdatter Anne Pedersdatter, som under egteskabs løfte og forlovelse, befinder sig i høyfrugtsommelige omstændigheder, ved en person af Scherrebech [Skærbæk] i Haderslevhus amt, navnlig Hans Nicolaisen Smid, der i foråret sidstafvigte til vores tieneste på flåden, iblandt andre søefarende derfra er udtagen, og nu med skibet Docken til vores eiland St Thomas i Vestindien afseiglet, hvorved deres egteskabs offentlige fuldbyrdelse er bleven forhindret, hendes fødende barn når det kommer levende til verden, må døbes som et ægte barn, og hun derefter på sædvanlig måde af præsten i Kirken introduceres; Forbydendes etc. Christiansborg den 26 december 1755.

1756.

197
Skoleholder Søren Balling af Viborg stift, opreisning for tidlig sammenleye med hans hustrue.

Vi haver af sær kongelig nåde, allernådigst tilgivet og efterladt Søren Balling, skoleholder ved Vester Dølbye [Dølby sogn] skole udi Viborg stift, hvis forseelse hand derudi haver begået, at hans hustrue med hvem hand for elleve år siden kom udi egteskab, førend deres holdte bryllup, ved hannem skal være bleven besvangret, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages; Dog må han ej employeres til noget geistlig embede udi det sogn, hvor forseelsen er begået, så skal hand og først efter loven nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse, skikkelig og vel haver forholdet, desuden noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppen billig sigelse til næste Hospital at udgive, såfremt hand dennes vores allernådigste opreisning agter at nyde.
Fredensborg slot den 20 august 1756.

276
Johan Pedersen, soldat ved det Synder Jyske National regiment. Bevilling at være fri for Kirkens disciplin for sin anden gang begangne leiermåls forseelse.

F5tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladet, så og hermed bevilge og tillade, at Johan Pedersen, soldat under vores Synder Jyske National Infanterie regiment ved det os elskelige capitain Falsen, allernådigste anbetroede compagnie, for Kirkens disciplin, som hand formedelst anden gang begangne leiermåls forseelse, efter loven burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz  casse een rixdaler og lige så meget til sognets fattige, hvor hand denne forseelse har begået, så og derforuden noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste hospital udgive, såfremt hand denne vores bevilling agter at nyde; Forbydendes. Christiansborg slot den 12 november 1756.

306
Hans Jensen, land soldat under det Coldinghuusiske rytter district, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Hans Jensen, land soldat under det Coldinghuusiske rytterdistrict, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Mette Andersdatter, som skal være hans næst sødskende barn, ellers efter loven burdte at udstå, være fri og forskånet. Dog skal han betale til næste Hospital etc. Christiansborg den 17 december 1756. Notat: Casseret.

1757.

88
Elisabeth Sophia Leth fra Skavngård i Viborg stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Elisabeth Sophie Leth fra Skavngård i Viborg stift, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse efter loven burdte at udståe, må være fri og forskånet, dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppen billig sigelse til næste Hospital at udgive etc. Fredensborg slot den 29 april 1757.

144
Studiosus Lauritz Grundahl, opreisning for tidlig sammenleje med hans hustrue.

Bevilger og tillader, at studiosu Lauritz Grundahl fra Grundet ved Vejle udi Ribe stift, hvis forseelse hand derudi haver begået, at hans hustru ved hannem, skal være kommen i barselsseng nogle uger efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig bestilling, hvor det lovligen kand ske, må befordres og antages, dog må hand ey empløyeres til noget gejstlig embede i det sogn, hvor denne forseelse er begået, ej heller må det være ham tilladt, at betjene noget gejstlig embede førend 2 år efter, at forseelsen er begået etc.
Fredensborg slot den 8 juli 1757.

241
Ridefoged Laurits Gydesen af Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Laurids Gydesen, ridefoged ved Engelsholms gods i Coldinghus amt, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Maren Oldrup, ellers efter loven burdte udstå, være fri og forskånet; Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justice casse at erlægge toe rigsdaler, og ligeså meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og desuden noget efter hans midler og leilighed, samt biskoppens billig sigelse til næste hospital udgive, såfremt han denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 28 oktober 1757.

256
Studiosus Lars Bech af Skovdallund i Ribe stift, opreisning formedelst begangne leiermåls forseelse.

G a v, at vi efter studiosus Lars Bech af Skovdallund i Jelling sogn og Ribe stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, at hans hustrue ved haml skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kan, må befordres og antages. Dog må hand ej employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand denne forseelse har begået, ej heller må det være ham tilladet at betiene noget geistlig, embede førend to år efter forseelsen er begået. Så skal hand og efter loven nøyagtige bevise etc. Christiansborg slot den 11 november 1757.

262
Christen Rasmussen af Århus stift, som har begået leiermåls forseelse, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

G a v, at vi efter Christen Rasmussen af Kondrup bye i Råsted sogn og Århus stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladet, at han for Kirkens disciplin, som hand formedelst at have besvangret et ledig qvindemenneske, ellers efter loven burdte udstå, må være fri og forskånet, dog skal han etc. Christiansborg den 18 november 1757.

296
Søren Rasmussen af Jylland som har besvangret hans næst sødskende barn. Befrielse for lovens straf.

G a v, at vi eftersom os elskelig hr Christian Friis, greve til Frijsenborg, ridder etc, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes en hans bonde på bemelte hans grevskabs gods i Holme sogn, navnlig Søren Rasmussen, skal først have været forlovet med hans næstsødskende barn Anna Jensdatter, og da hendes fader stedse nægtede ham hende til egte, er han falden til den dårlighed, at besvangre hende, men, endskiønt hand derefter vidnesfast, atter har begieret hende af faderen, skal hand dog være vedblevet at nægte ham giftermål med hende, og tillige bragt det derhen, at datteren ikke heller længere vil tilstå ham egteskab, hvorfore bemelte geheime conferentze råd og greve Friis, derhos allerunderdanigst haver anholdet, at, da denne Søren Rasmussen, har tvende gamle skikkelige forældre, der i deres alderdom er højst nødkrævende til hans hielp; Wi allernådigst ville befrie ham for den straf, hand ved sin begangne synd, efter lovens 6te bogs 13 cap 13 art har pådraget sig; Thi have wi, efter sådan herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at fornevnte Søren Rasmussen, måe for den straf loven i så måde fastsætter, for ovenbemelte hans begangne forseelse, være fri og forskånet; Forbydendes etc. Christiansborg slot den 30 december 1757.

Færdig med film:  M 544327 år 1755 - 1757.

Begyndt film: M 544328 år 1758 – 1761.      

1758.

17
Laurs Rømer, birkedommer, bevilling at hans datter Chatarina Margrethe Rømer, må for Kirkens disciplin være befriet.

G A V, at vi efter Laurs Rømer, birkedommer til Rysenstens birk, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladet, at hans datter Catharine Margretha Rømer, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse, efter loven ellers burde at udstå, være fri og forskånet, så må og det foster, hun er frugtsommelig med, når det vorder født, som et ægte barn til dåben befordres og antages, og hun uden af nogen at bebreydes sådan hendes ungdoms dårlighed, at må agtes som en ægte kone, under hendes døbe navn bemelte Catharine Margretha Rømer. Dog skal hun tiltænkt være, noget efter hendes midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hun denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 20 januar 1758.

31 - side 18b
Karen Axelsdatter af Tranebjerg på grevskabet Samsø, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Karen Axelsdatter af Tranebjerg, på grevskabet Samsøe, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse med Søren Hiort, ellers efter loven burde at udstå, være fri og forskånet, dog skal hun etc.
Christiansborg slot den 3 februar 1758.

37
Jacob Svindt, skipper og indvåner i Løgstør i Viborg stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Jacob Svindt, skipper og indvåner i Løgstør, udi Viborg stift, at han for Kirkens disciplin, som han formedelst begangne leyermåls forseelse med hans tieneste pige, ellers efter loven burde at udstå, må være fri og forskånet. Dog skal han derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz cassa 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og desuden noget efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg slot den 10 februar 1758.

46
Ligesådan en bevilling, blev samme dag expederet for Niels Nielsen og Karen Rasmusdatter, som beslægtede udi 3die led. Christiansborg den 24 februar 1758.

48
Thomas Nielsen af Ørting i Århus stift, opreisning formedelst begangne lejermåls forseelse, så at han desuagtet til degne embede må befordres.

G a v, at vi denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, den af Thomas Nielsen af Ørting, i året 1748 begangne leyermåls forseelse med Johanne Lauritsdatter, så at hand desuagtet til et degne embede, når og hvor det lovligen skee kand, må befordres og antages. Dog skal han først efter loven, nøyagtig bevise, at han sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 24 februar 1758.

139
Zone Pedersen Svidt af Viborg, opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng, efter deres bryllup, så at han desuagtet, må antages til degne eller skole embede.

G a v, at vi efter Zone Pedersen Svidt, som har været discipel i den latinske skole udi vor kiøbstad Viborg, hans ansøgning og begiering, allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, at hans hustru ved ham skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til skole eller degne embede, når og hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget sådant embede i Viborg, hvor han denne forseelse har begået. Så skal han og først efter loven bevise, at han sig foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, desuden betale til næste Hospital etc. Christiansborg slot den 20 maj 1758.

162
Ingerborg Jostdatter af Fredericia, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Ingerborg Jostdatter af vor stabelstad Fredericia, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven burte udstå, må være fri og forskånet; Dog skal hun derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz cassa 2 rdr, og ligeså meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital.
Fredensborg slot den 23 juni 1758.

230
Laurids Brunow, lærer ved den latinske skole i Randers, opreisning formedelst hans hustru er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup.

G a v, at vi af sær kongelig mildhed og nåde, denne gang, allernådigst have tilgivet og efterladt Lauritz Brunow, hører ved den latinske skole i Randers, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hans hustrue efter deres bryllup skal være kommen noget for tidlig i barselseng, så at han desuagtet, sit hører embede ved bemelte Randers latinske skole, ubehindret herefter som tilforn må betiene, samt til et andet geistlig embede, hvor og når det lovligen ske kan, befordres og antages; Dog skal han noget betale til næste Hospital etc. 
Fredensborg slot den 15 september 1758.

1759.

31
Hans Hansen, sub conrector ved den latinske skole i Ribe, opreisning formedelst for tidlig sammenleye, med hans hustrue.

F5tus G a v, at vi efter Hans Hansen, sub conrector ved den latinske skole i vor kiøbstad Ribe, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig mildhed og nåde, dog uden conseqvence for andre, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlade ham, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hans hustrue, efter deres bryllup, ventes at komme nogle måneder for tidlig i barselseng, så at hand desuagtet sit embede ubehindret, som tilforn,  må vedblive og betiene. Dog skal hand tiltænkt være, noget efter hands midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive,  såfremt hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 9 februar 1759.

40
Studiosus Jacob Jacobsen Norup. Opreisning formedelst hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng, efter deres bryllup.

G a v, at vi efter studiosus Jacob Jacobsen Norup af vor kiøbstad Horsens, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, at hans hustrue skal være kommen nogle uger for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovlig ske kan, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor han har begået denne forseelse, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlg embede, førend 2 år efter at forseelsen er begået ere forløbne etc. Christiansborg den 16 februar 1759.

110
Sophie Magdalene Rachlow, af Colding, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, for begangne leyermåls forseelse, så og at det barn, hvormed hun er frugtsommelig, må døbes som ægtebarn, samt at det ikke skal komme dem på ærlige navn og rygte til præjudice.

F5tus G a v, at vi efter Andreas Rachlow, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hans datter Magdalene Rachlow, som under ægteskabs løfte, skal være bleven besvangret af os elskelig Jens Lange, lieutenant ved vores første Fynske cavalleri regiment, men under foregivende, at hand ey er i stand til at ernære en hustru, nu skal undslå sig for at ægte hende, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst sådan begangne leyermåls forseelse, ellers efter loven, burde udstå, være fri og forskånet, såvel som og for at betale leyermåls bøder. Så må og det barn, hvormed hun er frugtsommelig, døbes som et ægte barn, ligesom og denne forseelse, ej heller må hende eller hendes barn bebrejdes, eller komme dem på ærlige navn og rygte til præjudice; Dog skal hun betale til næste Hospital etc. Fredensborg den 27 april 1759.

263
Jens Lund af Århus stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leyermål.

Bevilger og tillader, at Jens Lund af Estrupgård i Århus stift, at hand for Kirkens disciplin, som hand. formedelst begangne lejermåls forseelse med Ide Hansdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand tilforpligtet være, at erlægge til vores justitz casse toe rixdaler, og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital at udgive etc.  Fredensborg slot den 5 oktober 1759.

305
Peder Rasmussen af Århus stift, som har begået lejermåls forseelse, befrielse for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Peder Rasmussen, møller svend fra Taschov [Tarskov] mølle udi Framlev sogn og Århus stift,  må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med qvinde mennesket Kirsten Andersdatter, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod pligtig være, til vores justitz casse, at erlægge 1 rdr og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, desuden og noget til næste Hospital etc. Christiansborg slot den 9 november 1759.

1760.

107
Hemming Michaelsen Møller af Hobro, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Hemming Michaelsen Møller, borger og stolemager udi vor kiøbstad Hobro, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse, med hans tieneste pige Kirsten Jensdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tiltenkt være, at erlægge og betale til vores justitz cassa toe rixdaler, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste Hospital etc. Fredensborg slot den 25 april 1760.
Notat: Casseret.

120
Christen Brøndlund, skriftemåls frihed, formedelst begangne leiermål.

G a v, at vi efter Christen Brøndlund, forpagter på Langholt i Ålborghus amt,  hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst har bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med qvinde mennesket Anne Christensdatter Kibsgård, efter loven ellers burde udstå, må være fri og forskånet; Dog skal han pligtig være, til vores justitz cassa at betale een rigsdaler, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget efter hans midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt hand denne vores allernådigste bevillig agter at nyde. Forbydendes etc. Fredensborg den 9 maj 1760.

121
Samme dag blev og udfærdiget skriftemåls frihed, for bemelte Anne Christensdatter Kibsgård, imod at erlægge noget til næste Hospital. Fredensborg den 9 maj 1760.

163
Christen Jensen Seerup, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Christen Jensen Seerup af Nepgård udi Århus stift, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Maren Pedersdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse een rigsdaler, og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital etc. Gottorp slot den 13 juni 1760.

176
Studiosus Peter Christian Høeg, opreisning formedelst begangne leiermåls forseelse.

F5tus, Vi haver efter studiosus Peter Christian Høeg af Gedsted udi Viborg stift, hans herom allerunderdanigste ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst tilgivet og efterladt, den af ham begangne leiermåls forseelse med Kirsten Larsdatter, så at hand desuden til geistlig bestilling, hvor det lovligen ske kand, må befordres og antages, dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand denne leiermåls forseelse har begået, ey heller må det være ham tilladet, at betiene noget geistlig embede, førend 2 år efter at leiermåls forseelsen er begået. Så skal hand og nøyagtig bevise, at hand sig skikkelig og vel haver forholdet, så og noget til næste Hospital udgive etc. Travendal den 27 juni 1760.

186
Andreas Rigelsen Thestrup, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Andreas Rigelsen Thestrup af Nustrup i Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Birgitte Kirstine Wederking, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justits casse 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste Hospital etc.  Fredensborg slot den 11 juli 1760.

187
Ligesådan en bevilling, blev samme dag expederet for Peder Lassen af Coldinghuus amt, formedelst leiermål med Maren Jensdatter, imod ikkun at erlægge 1 rdr. Fredensborg slot den 11 juli 1760.

218
Maren Engelsdatter, skriftemåls frihed.

Bevilger og tillader, at Maren Engelsdatter fra vor kiøbstad Ribe, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begående leiermåls forseelse, efter loven ellers  burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hun derimod pligtig være, noget efter hendes midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive etc. Fredensborg den 15 august 1760.

240
Christian Broerholdt, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begåede leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Christian Broerholdt af Endrupholm i Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse, med Maren Nielsdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge til vores justitz casse 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste Hospital etc.  Fredensborg slot den 5 september 1760.

260
Anna Olufsdatter, skriftemåls frihed.

Bevilger og tillader, at Anna Olufsdatter, af vor kiøbstad Colding, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal hun noget til næste Hospital udgive etc. Fredensborg den 26 september 1760.

265
Etatzråd Constantinus Augustus Carisius, bevilling at det barn, som hans datter er kommen i barsel seng med, må af præsten hr Ole Winther døbes, og at alle de præstelige forretninger, som falder på Constantinsborg, må ved den præst forrettes, som de i deres saligheds sag lader sig betiene af.

Bevilger og tillader, at Constantinus Augustus Carisius, ey alene må lade hans svigersøns, os elskelig oberst lieutenant Trappauds barn, hvormed hans frue er nedkommen i barselseng på Constantinsborg, og der af sognepræsten hr Ole Winther i Viby, bleven hiemmedøbt, dets dåbs confirmation forrette ved bemelte sognepræst Winther i Viby Kirke, hvor Carisius og familie lader sig i deres saligheds sag betiene etc.  Fredensborg den 3 oktober 1760.

327
Hans Sørensen, skriftemåls frihed.

Bevilger og tillader, at Hans Sørensen, ridefoged ved Sneumgård udi Ribe stift, efter hans ansøgning, samt erklæring fra os elskelig doctor theologiæ hr Hans Adolph Brorson, biskop over bemelte Ribe stift, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begåede leiermåls forseelse, med Anna Pedersdatter, efter loven ellers burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand derimod pligtig være, til vores justitz cassa, at betale 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, der foruden noget til nærmeste Hospital etc. Christiansborg den 28 november 1760.

1761.

20
Studiosus Jens Steendorff, opreisning for tidlig sammenleye, med hans hustru.

G a v, at vi af sær kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, studiosus Jens Steendorff, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hans hustrue ved hannem, skal være kommen noget for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen ske kan, må befordres og antages, dog må han ey empløyeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor forseelsen er begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede førend 2 år efter, at forseelsen er begået, er forløbne, desuden betale noget til næste Hospital, etc. Jægersborg slot den 30 januar 1761. 

21
Christen Hansen, skriftemåls frihed for leyermål med sødskende barn, imod at sidde på vand og brød i fiorten dage.

F5tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Christen Hansen fra Broegård i Haldum sogn, under grevskabet Frijsenborg, må for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål med sit sødskende barn, Else Christine Stårup, være fri og forskånet; Dog skal hand efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital en kiendelse erlægge, såfremt  hand denne vores allernådigste bevilling agter at nyde, så og ellers efter vores, under denne dags dato, derom allernådigst ergangne befaling, for slig af ham begået forseelse, hensættes under arrest på vand og brød i fiorten dage. Forbydendes etc.  Jægersborg slot den 30 januar 1761.

33
Studiosus Mathias Toldorhp, opreisning formedelst hans hustrue, ventes at komme for tidlig i barselseng.

F5tus G a v, at vi efter studiosus Mathias Toldorph, som på 5te år har forrettet hans gamle faders embede, som collega ved den latinske skole i vor kiøbstad Horsens, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig  nåde, denne gang, allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, at hans hustru ventes at komme for tidlig i barselseng, efter deres bryllup, at han desuagtet fremdeles må forrette hans faders embede etc, dog må hand ey employeres etc. Jægersborg slot 6 februar 1761.

36
Primdahl Ibsen, skriftemåls frihed.

Bevilger og tillader, at Primdahl Ibsen af Scheiberg sogn [Skærbæk] i Ribe stift, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med El Nielsdatter, af fornævnte sogn, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet.  Dog skal han betale til vores justitz casse en rdr og lige så meget til sognets fattige, så og noget til næste Hospital etc. Christiansborg den 13 februar 1761.

84
Hr Johan Budtz, opreisning  formedelst, hans hustrue er kommen for tidlig i barselseng.

G a v, at vi af sær kongelige mildhed og  nåde, dog uden conseqvence for andre, allernådigst have tilgivet og efterladt hr Johan Budtz, medtiener og capellan pro persona ved Bælum og Solbjerg menigheder i Viborg stift, hvis forseelse af hannem derudi er begået, at hans hustrue efter deres bryllup, skal være kommet noget for tidlig i barselseng, så at hand desuagtet, til et andet geistlig embede, hvor det lovlig ske kand, igien må befordres og antages, dog må hand ey empløyeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor denne forseelse er begået, ey heller må de være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend to år efter, at forseelsen er begået, er forløben. Så skal hand og først efter loven etc. Jægersborg slot den 27 marts 1761.

132
Samme dag blev og udfærdiget skriftemåls frihed, for Ludvig Bassen af Riberhus amt, imod at betale 2 rdr til justitz cassen, og lige så meget til sognets fattige etc. Christiansborg den 15 maj 1761.

187
Margrethe Cathrine Sørensdatter, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål.

G a v, at vi efter Margrethe Cathrine Sørensdatter af Børglum sogn og bye i Ålborg stift, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, have bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse med Thomas Nielsen af bemelte Børglum sogn, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hun noget til næste Hospital udgive etc. Fredensborg slot den 19 juni 1761.

188
En ligesådan bevilling, blev samme dag expederet udfærdiget for Peder Jensen Toft af ditto stift [Ålborg], imod aparte at betale 2 rdr til justitz cassen. Fredensborg slot den 19 juni 1761.

204
Hans Frost, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Hans Frost af vor kiøbstad Ålborg, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Maria Nielsdatter Wols, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet: Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at betale etc. Fredensborg slot den 3 juli 1761.

243
Marina Sophie Biørns, skriftemåls frihed.

F5tus G av at vi efter Marina Sophia Biørns udi vor kiøbstad Ribe, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig hr Hans Adolph Brorson derover indhentede erklæring, allernådigst have bevilget og tilladet, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse, efter loven ellers burde udstå, må være fri og forskånet.  Dog skal hun derimod pligtig være, at udgive en billig sigelse til næste Hospital etc. Fredensborg slot den 14 august 1761.

264
Matros Albert Madsen Dam, bevilling at Anna Larsdatter Cortsen, som ved ham er bleven besvangret, må være fri for Kirkens disciplin, og at hendes foster må døbes, og ansees som egte barn.

F5tus G a v, at eftersom Albret Madsen Dam, enroulleret matros fra Vesterøe sogn på vort land Læsø, for os allerunderdanigst haver andraget, at imidlertid han blev commanderet og udskrevet, til at tiene på vores Orlogs flåde indeværende år, haver hand ingået og sluttet egteskabs forbund med pigen Anna Catrina Larsdatter Cortsen, i tanke ved lovlig corpulation, at lade dem sammevie, når hand igien hiemkom, men da  hans forlovede fæstemø, førend hand reiste der fra stedet, er ved ham bleven besvangret, og hand befrygter, at hun og hendes frembringende foster derved skal i fremtiden lide tort, da hand ey kand fåe tilladelse at reise hiem, for at fuldbyrde den imellem dem indgåede egteskabs forening,  så haver hand derhos allerunderdanigst anholdet, at vi allernådigst ville befrie hende for Kirkens disciplin at udstå, og hendes foster, at være anseed og døbt som et egte barn. Thi haver vi efter giorte ansøgning, samt den fra os elskelig hr Andreas Wøldike, Biskop over Viborg stift, indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt det ansøgte etc. Dog at bemelte matros Albreth Madsen Dam [2 stavemåder på navn], så strax hand hiemkommer, uden ophold, lader sig til fornævnte Anna Catrina Larsdatter Cordsen, trolove og sammenvies. Fredensborg slot den 4 september 1761.
Notat: Casseret.

265
Jørgen Hansen Andersen, matros, og hans forlovede Karen Hansdatter, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begået leiermåls forseelse, så og, at deres sammenavlede barn, må døbes som ægte barn.

F5tus G av, at vi efter Jørgen Hansen Andersen fra Nordby på vort Eiland Fanøe, under Ribe stift, enroulleret matros på vores Orlogs skib Oldenborg, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, have bevilget og tilladt, at hand, og den med ham forlovede qvindes person, navnlig Karen Hansdatter,  hvem han har besvangret, må siden det ikke kand tillades ham i denne tid, at reise hiem, for at indlade sig i egteskab med hende, for Kirkens disciplin, som hand for sådan for tidlig begåede leiermål, ellers burde udstå, være fri og forskånet, så må og det barn hun befinder sig frugtsommelig med, anses og døbes som et ægte barn. Forbydendes etc. 
Fredensborg slot den 4 september 1761.

284
Margrethe Catrine Sørensdatter, at den af hende begangne leiermåls forseelse, må ikke komme hende til nogen forkleinelse.

F5tus G a v, at vi efter Margrethe Cathrina Sørensdatter af Børglum udi Ålborg stift, hvem vi under 19 juni nestleden, have forundt allernådigst opreisning og befrielse for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse med Thomas Nielsen af bemelte sogn, hendes nu derom allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at denne hende af ungdoms dårlighed, begåede forseelse, ikke skal komme hende til bebreidelse eller arvs forkleinelse, men skal ansees som, at slig forseelse af hende ikke var begået. Og om hun ved lovlig egteskab kand vorde forsynet, ikke være hende eller hendes mand til hinder eller forfang i nogen måde; Dog at sådant egteskab, ey må ske med en mand af geistlig stand. Forbydendes etc. Fredensborg den 25 september 1761.
Notat: Casseret.

Færdig med film:  M 544328 år 1758 - 1761.

Begyndt film: M 544329 år 1762 – 1765. 

1762.

13
Organist Hans Jørgen Schiøtz, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Hans Jørgen Schiøtz, organist i vor købstad Grenå, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne lejermåls forseelse med Johanne Kirstine Hørning, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse toe rixdaler og ligeså meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og efter hans midler og leylighed samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital at udgive. Christiansborg slot den 15 january 1762.

87
Mads Jensen Ahler. Bevillig at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Mads Jensen Ahler af Borris i Ribe stift, for Kirkens disciplin, som hand, formedelst begangne leyermåls forseelse med Maren Jensdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse 1 rdr og ligeså meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital.
Christiansborg slot den 2 april 1762.

110
Søren Nielsen, bevilling at være frie for Kirkens disciplin, formedelst leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Søren Nielsen, ladefoged ved Faurskov gård i Århus stift, for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Johanne Nielsdatter Huulgård, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tilforpligtet være at erlægge og betale til vores justitz casse 1 rdr og lige så meget til sognets fattige, samt noget til næste Hospital. Fredensborg slot den 23 april 1762.
Notat: Casseret.

165
Rasmus Rasmussen, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Rasmus Rasmussen, ridefoged ved Palsgård, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Anna Christina Hansdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet etc. Gottorp slot den 21 juni 1762.

210
Erich Jensen Mistrup, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Erich Jensen Mistrup af vor kiøbstad Randers må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Chatrine Jensdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justits casse 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital. Fredensborg slot den 6 august 1762.

282
Anna Catharina Bauer, skriftemåls frihed for begangne leiermål, og at samme ei må bebrejdes hende.

Bevilger og tillader, at Anna Catharina Bauer af Viksø sogn i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin, som hun  formedelst begangne leiermål, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og leilighed samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital udgive. Og ville vi derhos allernådigst have bevilget, at denne af hende begangne leiermåls forseelse, ikke skal være hende til forkleinelse på gode navn og rygte i nogen måde, ey heller nogen hende samme at må bebrejde eller forekaste. Fredensborg den 15 oktober 1762.

283
Rasmus Monsen, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Rasmus Monsen fra vor kiøbstad Århus, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse med Else Johansdatter, efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal han tilforpligtet være, at betale til vor justitz casse 2 rdr og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået etc. Fredensborg slot den 15 oktober 1762.

328
Johan Georg Lindner, skriftemåls frihed for begangne leiermål og afhold fra sacramentet.

Bevilger og tillader, at Johan Georg Lindner, musqueteer ved vores garnisons regiment, må for Kirkens disciplin, som hand såvel for begangne leiermåls forseelse med et qvinde menneske på Halds Skanse, som for at have desformedelst, afholdet sig over et år fra Alterens sacramente, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet. Christiansborg den 24 december 1762.

1763.

5
Studiosus  Peder Vinding Thorup, opreisning formedelst for tidlig sammenleye med hans hustrue.

F5tus G a v at vi efter studiosus Peder Vinding Thorup af Ørum udi Viborg stift, hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt derover fra Biskoppen i bemelte Viborg stift os elskelig hr Andreas Wøldiche indhentede erklæring, af sær kongelig nåde have tilgivet og efterladt den af ham begangne forseelse, at hans hustrue ved hannem, skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovlig ske kand, må befordres og antages, dog må hand ej employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand har begået denne forseelse etc. Christiansborg den 14 januar 1763.

13
Kield Christensen, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Kield Christensen af Øster Vrøgum i Ål sogn og Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som han formedelst begangne lejermåls forseelse i sit ægteskab med Kirsten Pedersdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal han derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz cassa 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital. Christiansborg slot den 4 februar 1763.

114
Peder Bejer Pedersen, bevilling at være fri for Kirkens disciplin for leyermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Peder Bejer Pedersen af Bønderby? udi Møgeltønder sogn, under grevskabet Schackenborg, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Cathrine Malene, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal han etc. Fredensborg den 22 april 1763.

121
Ligeledes samme dag udfærdiget skriftemåls frihed, for bemelte studiosus Møller. Christiansborg den 30 april 1763.

120
Studiosus Jens Christian Møller, opreisning formedelst begangne leiermål.

F5tus G a v, at vi efter studiosu Jens Christian Møller, fra vor kiøbstad Ålborg, hands herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra biskoppen over Ålborg stift os elskelig doctor theologiæ hr Broder Brorson, derover indhentede erklæring, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt den af ham begangne leyermåls forseelse, med qvinde mennesket Anna Andersdatter, så at hand desuagtet til geistlig embede må befordres og antages. Dog må hand ey antages til noget geistlig embede udi det sogn, hvor forseelsen er begået, ej heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend 2 år efter at leyermåls forseelsen er begået er forløbne. Så skal hand og først efter loven, nøjagtig bevise, at hand sig skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget efter hands midler og formue, samt Biskoppens billig sigelse til næste Hospital udgive. Fredensborg den 30 april 1763.

139
Christen Christensen, bevilling at det barn hands hustrue skal være kommen i barselseng med efter deres trolovelse, skal agtes som ægte barn.

F5tus G a v, at vi efter Christen Christensen af Ildsted i Gørding sogn og Ribe stift, hands herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladet, at det barn som Bolde Madsdatter, med hvem han skal være trolovet, og han agter at indtræde udi ægteskab med, skal være kommen i barsel seng med, førend deres holdte bryllup, må udi alle tilfælde og ved alle forekommende leyligheder som ægte barn agtes og anses, forbydendes etc. Fredensborg den 13 maj 1763.

140
Ligeledes samme dag, udfærdiget skriftemåls frihed for Henrich Jørgensen Bang af ditto stift [Ribe], formedelst begangne leyermål. Fredensborg den 13 maj 1763.

238
Ligeledes samme dag, skriftemåls frihed for  Ingeborg Christensdatter af  Ribe stift. Christiansborg den 6 august 1763.

268
Niels Nielsen, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

G av at vi efter Niels Nielsen af Møgeltønder sogn i Ribe stift, hands herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Maren Pedersdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse 1 rdr ,og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, desuden noget til nærmeste Hospital.  Fredensborg den 2 september 1763.

322
Studiosus Poul Fogh af Ålborg stift, opreisning formedelst for tidlig sammenleye med hands hustrue.

F5tus G a v at eftersom studiousus Poul Fogh af Sindal udi Ålborg stift, hands herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra biskoppen over Ålborg stift, os elskelig doctor theologiæ hr Broder Brorson, herover indhentede erklæring, af sær kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, den af ham begangne forseelse, at hands hustrue ved hannem skal være kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig embede, hvor det lovligen skee kand, må befordres og antages. Dog må hand ey employeres til noget geistlig embede i det sogn, hvor forseelsen er begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede førend 2 år efter, at forseelsen er begået, ere forløbne, så skal hand og først efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig foruden denne forseelse skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget til næste Hospital udgive etc.  Fredensborg den 28 oktober 1763.

1764.

15
Rasmus Pedersen Budde, skriftemåls frihed.

F5tus G a v, at vi efter Rasmus Petersen Budde, skrive og regnemester udi vor kiøbstad Ålborg, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hand for Kirkens disciplin som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Maren Nielsdatter, ellers efter loven burde udstå, må være fri og forskånet, dog skal han derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse en rigsdaler og ligeså meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, desuden noget til næste Hospital. Christiansborg den 20 januar 1764.

59
Fændrik Johannes von Thim, skriftemåls frihed.

Bevilger og tillader, at os elskelige Johannes von Thim, fændrik ved vores nordre jyske national regiment infanterie, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse, med qvindemennesket  Anna Rhuus efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet. Notat casseret. Christiansborg den 16 marts 1764.

118
Kirsten Sørensdatter af Ribe stift, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål. Christiansborg den 11 maj 1764.

129
Maren Nielsdatter, bevilling at være fri for Kirkens disciplin.

Bevilger og tillader, at Maren Nielsdatter af Rakkeby sogn i Ålborg stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse med Peder Nielsen fra Hasseris, ellers efter loven burdte udstå, være fri og forskånet,  og ville vi derhos allernådigst have bevilget, at det barn hvor med hun er frugtsommelig, må når det er bleven født til verden, døbes som et ægte barn, og såfremt fornævnte Peder Nielsen og hun ægte hverandre, men ellers ikke. Dog skal hun derimod tilforpligtet være, noget efter hendes midler og lejlighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste Hospital at udgive. Fredensborg slot den 25 maj 1764.

251
Skriftemåls frihed for Catharine Elisabeth Falck af Ribe stift, formedelst udi hendes ægteskab begåede utroskab. [Ingen tekst]. Christiansborg den 21 september 1764.

274
Ligeledes samme dag udfærdiget skriftemåls frihed, for Hans Christensen Tarp af Ribe stift, formedelst begåede leyermål. Christiansborg den 19 oktober 1764.

340
Mogens Brasch, skriftemåls frihed.

Bevilger og tillader, at Mogens Brasch, ridefoged ved Søndervangs gods udi Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leiermåls forseelse, med Maren Sørensdatter af vor kiøbstad Viborg, efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse 2 rdr, og lige så meget til det sogns fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste Hospital. Christiansborg den 21 december 1764.

1765:

7
Afg Peter Biørns enke skriftemåls frihed.

F5tus G a v, at vi efter forrige sognefoged afgangne Peder Biørns enke fra Åstrup udi Brøns sogn og Ribe stift, hendes herom allerunderdanigste ansøgning og begiering, samt biskoppens os elskelig mag Jørgen Castens Blochs derover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun for Kirkens disciplin, som hun formedelst begåede leyermåls forseelse med afgangne Johan Friderich Holme, forrige tingskriver udi Hviding, samt Nørre Rangstrup herreder, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hun noget til næste Hospital udgive etc. Christiansborg den 11 januar 1765.

41
Edel Marie Mindstrup, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst leyermål.

Bevilger og tillader, at  Edel Marie Mindstrup af vor kiøbstad Vejle i Ribe stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne lejermåls forseelse, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal hun noget til næste Hospital udgive etc. 
Christiansborg slot den 15 februar 1765.

65
Anders Pedersen Berg og Maren Jensdatter, skriftemåls frihed, formedelst leiermål.

Bevilger og tillader, at Anders Pedersen Berg, og Maren Jensdatter af vor kiøbstad Holstebro, må for Kirkens disciplin, som de formedelst begangne leiermåls forseelse med hinanden, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal derimod Anders Pedersen Berg, tilforpligtet være, at erlægge og betale til vores justitz casse 1 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, desuden noget til næste Hospital udgive etc. Christiansborg den 15 marts 1765.

112
Kirstine Simonsdatter, skriftemåls frihed, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Kirstine Simonsdatter, fra vor kiøbstad Århus, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leyermåls forseelse, med  en person navnlig Jens Urtz, efter loven ellers burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hun noget til næste Hospital udgive. etc. Fredensborg den 26 april 1765.
Notat: Casseret

170
Ligeledes samme dag, udfærdiget skriftemåls frihed, for Peter Jacobsen, formedelst begangne leiermål [Ingen tekst].
Christiansborg den 21 juni 1765.

192
Else Olsdatter, afg Andreas Hosbergs efterleverske, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, formedelst begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Else Olsdatter, afg Andreas Hosbergs efterleverske af vor kiøbstad Randers i Århus stift, må for Kirkens disciplin, som hun formedelst begangne leiermåls forseelse med Jens Alsing, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hun noget til næste Hospital udgive etc. Fredensborg slot den 19 juli 1765.

197
Thomas Hansen Bering, bevilling at være fri for Kirkens disciplin, for begangne leiermål.

Bevilger og tillader, at Thomas Hansen Bering af Agri sogn og by under Calø amt, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst leiermåls forseelse med Anna Jensdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal han derimod tilforpligtet være, at erlægge til vores justitz casse 2 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor denne forseelse er begået, så og noget til næste Hospital.
Fredensborg slot den 26 juli 1765.

268
Tolder Nicolai Nomani, skriftemåls frihed formedelst leiermål.

Bevilger og tillader at Nicolai Nomani, udi vor kiøbstad Ringkøbing, må for Kirkens disciplin, som han formedelst, udi hans ægteskab begåede leyermåls forseelse, med Anna Sørensdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet. Dog skal hand derimod pligtig være, til vore justitz casse at betale 2 rdr, og ligeså meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, så og noget til næste Hospital.  Fredensborg den 20 september 1765.

283
Skriftemåls frihed, for Peder Henrichsen af Colding, formedelst leiermål. Christiansborg slot den 4 oktober 1765.

298
Ligeledes samme dag, udfærdiget skriftemåls frihed for Karen Andersdatter af Ålborg stift, formedelst begåede leiermål.
Fredensborg den 25 oktober 1765.

368
Niels Rasmussen, bevilling at være fri for Kirkens disciplin formedelst lejermåls forseelse.

Bevilger og tillader, at Niels Rasmussen af Nedenskov i Skanderborg amt, udi Århus stift, må for Kirkens disciplin, som hand formedelst begangne leyermåls forseelse med Kirsten Jensdatter, ellers efter loven burde udstå, være fri og forskånet, dog skal hand derimod tilforpligtet være, at erlægge til vores justitz casse 1 rdr, og lige så meget til sognets fattige, hvor forseelsen er begået, desuden noget til næste Hospital. Christiansborg slot den 27 december 1765.

Færdig læsning og afskrift af film:  M 544329 år 1762 - 1765.

Færdig med  læsning og afskrift af filmene:
M528706 år 1660 - 1670 - M528707 år 1681 - 1684
M460486 - 460496 år 1699 - 1742
M544323 - 544329
år 1743 - 1765

Uanset årstallene - findes der ikke lejermål i alle år.

Lejermål m v.

til toppen


 

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til index

 Til jyske reg 1660-1670

 Til 3die del blandet  T