|
Jyske registre
Film fra Rigsarkivet Kongelige bevillinger til håndværk og handel - brødbagning - krohold - salg af varer m v.
NB: Der er ikke rettet til nu-dansk. Kilde: År 1681 - 1684
1 C5 G a v, at eftersom vi den 22 maj j forleden år 1680, allernådigst hafve bevilget oc tilladet skræder lauget i Aalborg, at indrette et laugsskrå efter vores kiere hr farfarers Sl oc høyloflig jhukommelse, konning Christian qvarti Reces, hvilchet oc af samtlige laugsbrøderne derefter schal være concipeteret, oc af magistraten sammesteds, på videre vores allernådigste ratification igiennemseet. Da ville vi bemte deres laugs artikler j alle sine puncter og clausuler, allernådigst hafve confirmeret og stadfæstet, ligeså fuldkommeligen, som de her ofven ord for ord, kunde findes indført, så vit de befindes ey at være stridige imod recessen, forbydendes ex. Hafnia 4 januarij 1681.
18
20 C5 G a v, at eftersom Jens Lassen i vor købstad Års [Århus] for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han efter vores allernådigst udgangne forordning om defension skibes indrettelse, et skib haver ladet bygge i den mening, at det til defension skulle blive approberet, hvilken dog siden forten og målingen iche stort og dygtig nok skal være befunden. Da have vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at han må bemelte sit skib, til ind eller udlændiske, således som han bedst kan og ved, sælge og afhænde. Forbydendes ex Hafnia 19 februarij 1681.
21
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, woris
allernådigste confirmation på efterschrefne bref, lydendis ord efter
andet som følger.
68 C5 G a w, at wj allernådigst haver bevilget og tilladt, at Frederich Mustart må et farveri udi vor stabelstad Fredericia, uforment bruge, og dermed betiene alle og enhver som hannem noget at farve og perse under hænder ville give, ald den stund hand det for en billig pris tilbørligen og forsvarligen forretter. Forbydendis ex. Koldinghus d 7 juli 1681.
75 C5 G a w, at eftersom os elskelig hr Friderich von Arenstorf til Overgård og Svanholm, ridder, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes på hans grund og ejendom, ved bemte hans gård Overgård her udi vort land Jylland, yderst på den nordre side af Mariager fjord, ret på Odden udj indløbet, skal findes et belejligt sted til et værtshus for de søfarende, som undertiden formedelst modvind, med deres schiberomme forårsages der at sætte. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand et værtshus på forschrefne hans grund og ejendom må lade indrette, og dertil falds holde, at udsælge øl, brendevin, miød og tobach, hvorudi ingen på en half mils nær boendes, må giøre dend som der at bo, af hannem blifver forordnet, nogen indpas, hvorfore hand samme værtshus tilbørligen og uden billig klage schal holde, og ingen overflødig drich eller sværmerie, hvoraf uschichelighed forårsages kunne imod recessen tilstede, så og ellers j alle måder, rette sig efter hvis forordninger, som anlangende accisse, consumption og andet des vedkommende, enten allerede udgangen ere, eller herefter udgiven vorder, såfremt hand denne voris benådning agter at niude. Forbydendes etc. Koldinghus d 12 juli 1681.
84 C5 G a w, at eftersom Niels Hansen, skræder i vor købstad Haderslev, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han på en siuf års tid, og med hustru og børn, af sit skræder håndværk der i byen skal have ernæret, men nu skal skræder amptet hannem formene sit håndværk længere at bruge, med mindre han sig der i amptet kan indfri, hvis bekostninger som dertil indkræves, han allerunderdanigst beklager, at af hannem for kostbare at udstå, da såfremt bemte skrædder ampt iche vil tillade, at han fremdeles må hensidde, og uforment nære sig, af hvis han med hans egne hænder alene kan arbeide og forrette, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han foruden mester stykke at giøre, eller noget derfor at udgive uden, ophold efter recessen j fornævnte skræders amt må indtages, forbydendes etc. Koldinghus 23 juli 1681.
161 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og, begieret vores allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter andet som følger: [Bl a]. Såsom her ofte besverges af de søfarende, at ingen tømmermand kan bekommes, når de behøver deres schiberom at lade reparere, men venter undertiden hele måneder efter tømmermændene, må forsømme deres tid, af årsage tømmermændene sig på nye arbeide haver begifved, så beklages deres schiberomme iche vel blifver forset. Da på det den søfarende kunne bedre befordres mest muligt, haver vi med en del borgeres og skipperes betenchende og forslag, antaget mester Peter Sivertz von Curlandt, som dertil årligen skal ved hånden have otte tømmermænd eller flere, om det behøves, til schiberommenes reparation og ved lige holdelse, så og hvis nyt arbeide som her forefalder etc. Mesteren for sin umage, såvel som tømmermændenes løn, vil formodes med skipperen vil komme til rette som billigt og ret kan være, hvis ikke, når det først kommer i værk, skal vi gøre en anstalt både på mesterens og de andre tømmermænds, hvad de sagligens skal have etc. Århus 20 november 1691. Signeret; Michel Michelsen, Jens Rasmussen Låsbye, Søren Sørensen, Jens Christensen Seigerløf, Rasmus Lassen, Niels Dumster Lang, Jens Lassen, Jacobus Geseus, Søren Mikkelsen, Anders Laursen, Jørgen Olufsen.
Skippere: Anno 1682:
111 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Henrich Gundersen, farver, må sig i vor købstad Ribe nedsætte, og sammesteds sin næring og håndverch med farven og persen, tillige med den der nuværende farver søge bruge og fortsætte, for alle og enhver etc. Hafnia 21 oktober 1682. Side 417: Anno 1684:
1 C5 G a w, at eftersom os elskelig Lauritz Munk ex, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans ved hans hovedgård Brejninggård i vor land Nørre Jylland, skal have beliggende en stampemølle, som af Arilds tid skal have været brugt af feldberedere på hans gods boende, alene til at forarbejde derpå, hvis skind hans egne tienere kunde, efter fornødenhed have at afhænde, hvilken hans stampemølle, han nu allerunderdanigst beklager, til hans største skade at må vorde øde formedelst, at hans feldberedere, af nogle derom liggende købsteders øvrigheder, skal hindre markederne med deres skind at søge. Da haver vi bevilget og tilladt, at hans feldberedere, må uforhindret søge markeder der udi købstæder i Nørre Jylland, og der holde og sælge hvis skind som de på bemelte stampemølle kan have beredt. Dog at sælgerne en dag før markedet begynder, i bemelte købstad, hvor det skal holdes, indfinder om borgerne sammesteds, sig samme skind for en billig pris ville tilforhandle, hvis ikke, må det stande sælgerne frit for dennem, enten stykvis eller ikke, at sælge og afhandle, som han bedst ved og kan etc. Hafnia 5 januar 1684.
5 C5 G a w, at efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig frue Øllegård Gyldenstierne til Bestrup? og hendes familie på samme gård, må lade sig i deres saligheds sager betiene, af hvilken præst de der udi egnen ved gården er, som hun selv begærer, dog at hendes rette sognepræst intet fragår. Hafnia 29 januar 1684.
8 C5 G a w, at efter Lene, afg Tobies Karnke?, forrige apoteker i vor købstad Ribe hans efterleverske, hendes allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hun det af hendes mand indrettede apotek, ved en provisorem, må lade betjene og forsyne etc. Hafnia 19 februar 1684.
25 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Lauritz Christensen Skipper, byfoged i Hobro, må i henseende til samme bestillings betjenelse, og dets ringe indkomst, herefter nyde og oppebære, hvis afgift som til den udi samme by, på landevejen beliggende bros reparation og vedligeholdelse, hid indtil haver været udgiven, og der til erlagt, for så vidt ingen anden derpå nogen kongelig bevilling haver etc. Hafnia 26 april 1684.
65 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestalling, lydendes ord efter andet som følger (bl a): Søren Andersen, borgmester og Søren Andersen Bay og Jens Pedersen og Jens Pedersen Karmarch, rådmænd ibdm, giøre hermed vitterligt, at såsom Morten Brøchner, en gammel skatteborger i Randers, haver udi nogle år været byens vejer og måler, hvilket han nu formedelst alderdom og skrøbelighed, ikke selv kan beopagte, haver vi beskikket hans søn Mads Brøchner, til samme bestilling at betiene, så længe han sig der udi tilbørligen skikker og forholder, som det sig bør, beder derfor om kongens confirmation. Randers 11 august 1684. Kongen konfirmerer Hafnia 21 august 1684.
Kilde:
144 F4 G: A. V, at Vi, efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst hawer bewilget og tilladt, så og hermed bewilger og tillader, at Jens Thomasen Worm må holde kroe og værtshuus j Linå sogn og bye under Silkeborg amt j Vort land Nørre Jylland, med gode logementer, samt brendeviin, øll, mad og tubak for reisende og andre, som det kunde behøwe og begiere; Dog at der med efter lowen og de j slige tilfælde Kongl: allernådigste udgangne forordninger, j alle måder tilbørligen vorder forholdet, så og at hand deraf årligen dend sædvanlig kiendelse, på behørige stæder erlegger og betaler, forbiudendis etc. Hafn: den 11 Decembr: 1700.
Kilde: År 1703 – 1706:
G. A. V: At
eftersom Jens Thomasen Worm den hannem allernådigst forundte
bevilling på kro og wærtshuus i Linå sogn og bye udi Silkeborg amt,
i Vort land Nørrejylland på Voris allernådigste behag hawer afstået;
Da have Vi, efter allerunderdanigste ansøgning og begiering,
allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader,
at Claus Jessen, herretzfoget i Framlev og Gern herreder, må i hans
sted holde kroe og værtshuus i bemeldte Linå sogn og bye, med gode
logementer, samt øl, mad, brendewiin og tubak for reisende og andre,
som det kunde behøve og begiere; Dog at dermed efter loven og de i
slige tilfælde Kongelig allernådigst udgangne forordninger i alle
måder tilbørligen vorder forholdet, så og at hand deraf årlig dend
sædvanlig kiendelse, på behørige stæder erlegger og betaler.
259 - 146
Kilde: År 1726 – 1730:
211-54 F: 4: G: A: W at Wi efter er om allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade at Lauritz Thomassen Lund borger og Jndwåner udi Wor kiøbstad Holstebro, formedelst han ey alene udi 1714, skal hawe mist en stor deel Kiøbmands Wahrer wed et Skibs opbringelse af Capere, mens endog udi året 1715 miste en stor deel Hollandske Wahrer udi et Skib, som for u-lykkedes og derwed tabte en Capital af 6 til 7000 rdr, foruden at hand twende gange skal have lidt stoer skade wed u-lykkelig Ildebrand i bemelte Wor kiøbstad Holstebro, udi årene 1697 og 1720, da hands huuse og Boeskab, samt alt der hand eyede, begge gange skal wære blewen lagt i akse, så hand med sin hustru og Børn nær skal hawe blewen indebrændt, Desligeste skal hawe taget skade wed mislige Betalere, samt wed Qwæg og Bester, som hand skal hawe mist og endeligen opbygt en stoer Bygning hwor ower hans med hustru og Sex Børn udi yderste armod og Fattigdom skal wære geråden, må ower alt udi Wore Riger Danmark og Norge, så wel udi kiøbstaderne som på landet, med en Bog lade besøge got folk, som hannem noget til hielp og undseting af Christen Kierlighed og medlidenhed giwe og meddeele wille; Til hwilken ende enhwer, som hand her med besøgendes worder og hannem med noget wille Betenke, i samme Bog kunde Skriwe hwad de hannem i så måder godwilligen giwer, og wille Wi allernådigst at ermelte Bog førend den ombæres skal af Os elskelig Hr Christian Carl von Gabels ex igiennem trekkes nummereres og forsegles; Forbydendes etc. Frederiksborg d 20 Martii 1727.
357-237 F: 4: G: A: W: at eftersom Maren Hansdatter afgangne Lars Pedersen, forrige Farwer udi Wor kiøbstad Hiøring hans Efterlewerske, som Wi den 17de Julii Ao 1705, samt dend 22 Januarii Ao 1707, da hun kom i egteskab med bemelte hendes afgangne mand allernådigst hawe bewilget, Farweriet i fornewnte Hiøring at måtte alene nyde og Wedligeholde, for os allerunderdanigst hawer anholdet, at hendes Søn Christen Samuelsen, som Farwer Proffescionen skal hawe lærdt , samme Farwerie efter hendes død, måtte nyde og beholde sin liwstiid; Thi hawe Wi efter hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt stiftbefalingsmandens ower Ålborg stift Os elskelig Christian Reitzers p: hans derpå giwne allerunderdanigst Erklæring, allernådigst bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at bemelte Christen Samuelsen, må efter hans Moders fornewnte Maren Hansdatters død, og når hand sit borgerskab i bemelte Hiøring lowlig wundet hawer, alene, indtil Wi anderledes derom tilsigendes worder, wære Farwer i forbemelte wor kiøbstad Hiøring til hwilken ende hand samme Farwerie med hwis dertil hører tilbørligen hawe at wedligeholde og sig ellers til Byefogden der på stedet at reserwere, at hand for så billig betaling forswarligen skal Farwe og Perse alt hwis hannem bestilles, som nogen andet det der i landet wil og kan giøre, så at ingen skal hawe skellig årsag sig ower hannem for sådan hans arbeide at beswærge; Forbydendes etc. Hafnia dend 26 December Ao 1727
Kilde: År 1736 – 1739:
30 C6tus G a v, at eftersom Nielle Svendsdatter Jørgen Stiboltz af vor kiøbstad Århus, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes bemeldte hendes mand Jørgen Stibolt, forrige skiøtte ved Herlufsholm, af ungdoms dårlighed for 19 år siden har ladet sig forføre, til at finde på krybskøtterier udi Vores vildbane på Vordingborg amt, og hvorfore hand ved en over ham, af skov og jagt sessionen den 31 maj 1723 afsagt dom, er tilfunden med kagen og brændemærke i panden af bøddelen at straffes, så og at arbejde i Bremerholms jern hans livs tid, med videre, samme doms indhold; og som hand derpå er bortrømt, og efterladt supplicanten, med sex uopføde børn, så anholder hun derhos allerunderdanigst, at vi allernådigst ville forunde hende pardon for bemeldte hendes mand Jørgen Stibolt, så at hand utiltalt for denne sag, må opholde sig, hvor hand sig lovlig kand ernære. Thi haver vi, efter derover indhentet allerunderdanigst erklæring fra vores geheime råd og ober jægermester os elskelig Friderich von Gram, ridder, af særdeles kongelig nåde, allernådigst pardonneret fornevnte Jørgen Stibolt, for samme over ham ergangne dom, så at han utiltalt for denne sag, må opholde sig i vore riger og lande, hvor hand sig lovlig kand ernære. Forbydendes etc. Frederiksborg den 10 februar 1737.
Kilde: C6tus G a v, at vi efter Bodel Søgårds udi vor købstad Colding hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering samt den fra magistraten givne erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt at hun af hvedebrøds bagning må ernære sig i Colding uden svende eller drenge derpå at holde, dog skal hun tilforpligtet være altid at bage forsvarlig brød etc. Frederiksborg den 8 februar 1732.
Kilde: År 1733 - 1735.
83
57 C6tus G a v at vi efter Anna Christensdatter afgangne Niels Brøchners efterleverske som tilligemed bemelte hendes afgangne mand haver allernådigst været privilegeret udi Skanderborg by, Vin og fransk brændevin at falholde, samt værtshus for de rejsende at holde, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering allernådigst have bevilget og tilladt at hendes datter Elsebeth Margretha Brøkner, som endnu skal være ugift, og den person med hvilken hun sig i ægteskab indlader må efter hendes noders død deres livs tid i Skanderborg vin og fransk brændevin alene falholde etc. Frederiksborg den 26 marts 1734.
36
Kilde: År 1736 - 1739.
48 C6tus G a v, at eftersom Anne From, afg Ole Knudsen Rebech, forrige borger og bager udi vor kiøbstad Ålborg, hans efterleverske, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at hun til ægteskab med en mand i bemeldte Ålborg, ved navn Christen Mogensen, skal være forlovet, men som han ikke skal have lært bager proffessionen, befrygter hun, at når hun med ham er kommet i ægteskab, bagerlauget sammesteds da skal ville påstå, at hun ikke må bruge bager håndværket, fordi bemelte hendes tilkommende mand ikke samme haver lært, hvorfore hun allerunderdanigst haver begiert, at vi allernådigst ville tillade hende, at bruge bager håndværket til hielp og underholdning til hendes mange små umyndige børns opfødsel; Thi haver vi, efter sådan fornevnte Anne From afg, Ole Knudsen Rebechs efterleverske, herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at omendskiønt hendes tilkommende mand, Christen Mogensen ikke haver lært bager proffessionen, må hun dog bruge bager håndværk i fornevnte Ålborg; Dog skal hun forpligtet være, at holde en dygtig bager svend, og ellers pleye ald laugs rettighed, ligesom andre bagere; Forbydendes etc. Frederiksborg den 6 april 1736.
Kilde: År 1740 - 1742.
68
Kilde: År 1743 - 1746.
1 C6tus, g a w, at Vi efter Anna afg Lorentz Tørbryggers forrige borger og bager i Vor kiøbstad Colding hans efterleverske, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Os elskelig Christian Carl von Gabel etc, hans derpå givne allerunderdanigst giorte erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun uanset hendes forehavende ægteskab, ikke bliver med en bager svend, dog fremdeles i bemelte Colding må ernære sig af hvedebødsbagning, til hvilken ende hun skal tilforpligtet være, altid at bage forsvarlig brød, så og ellers holde sig efterretlig de ordonancer og forordninger som der om kand være udgangne. Forbydendes etc. Christiansborg den 4de january 1743. [Fuldstændig afskrift].
172 C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Os elskelig Christian Carl von Gabel etc hans derpå givne allerunderdanigste erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Johan Schultz, som i Vor kiøbstad Colding skal have tilforhandlet sig, een til hvedebrøds bagning indrettet og beqvem gård, må tillige med hans forlovede fæstemøe sig sammesteds af hvedebrødsbagning ernære og derpå holde een svend; Dog skal de forpligtet være, altid at bage forsvarlig brød, så og ellers holde sig efterrettelig de ordonantzer og forordninger, som der om kan være udgangne. Forbydendes etc. Frederiksborg slot den 28 juni 1743.
188
268 C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering fra Johan Petersen Holtzberg af Vor kiøbstad Viborg, anl efter at afgangne bogtrykker Møllers enke af Viborg, derfra var bortrejst og ikke mere ville betjene sig af det hendes afgangne mand allernådigst meddelte privilegio at være bogtrykker i Viborg, haver en bogtrykkersvend navnlig Johan Hartmann den 27 oktober 1741 erholdet bevilling på et brogtrykkeries anlæggelse sammesteds, men som han ikke formedelst mangel på fornødne ting, kan benytte sig af privilegio, så skal Johan Petersen Holtzberg have tilkøbt sig en del skrifter med videre som til et sådant behøves, hvorefter han får denne bevilling. Ses videre, at bemelte Møllers enke er bosiddende i København og gift med en bogtrykker navnlig Christoph Georg Glassing. Frederiksborg den 18 oktober 1743.
Kilde: År 1749 – 1751.
14 F5tus G a v, at eftersom Niels Lauritzen Rømer af vor kiøbstad Århus, for os allerunderdanigst haver andraget, at hand haver udseet og taget et beleiligt sted i bemelte Århus til beboelse, hvor hand agter, i fald vi allernådigst ville tillade ham det, at indrette og holde et gæstgiverie. Thi haver vi efter bemelte Niels Lauritzen Rømmers derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiæring, samt efter den fra os elskelig hr Christian Ulrich von Nissen herover indhentede erklæring allernådigst bevilget og tilladt, at han og hans hustrue må holde gæstgiverie i forbemelte vor kiøbstad Århus, dog skal det være andre der i byen uformeent efterdags som forhen, at logere reysende; Til hvilken ende fornefnte Niels Lauritzen Rømer og hans hustrue skal tiltænkt være, forsvarlige logementer at holde, så og de reysende med mad og drikke, for billig betaling, tilbørligen at forsyne, såvel som og rigtig mål efter den om vægt og mål, allernådigst udgangne forordning at holde, og ellers i andre måder sig således skikke og forholde, at ingen kand have billig årsag, sig oven dennem at besvære; Så skal og hand og hans hustrue i det øvrige, allerunderdanigst rette sig efter loven, samt hvis forordninger, som om gæstgiverier enten allerede ere, eller herefter udgiven vorder, såfremt de denne vores allernådigste bevilling agter at nyde. Christiansborg den 16 januar 1750.
242 Bevilger og tillader, at eftersom Niels Foersom, byfoged i vor kiøbstad Hobro og herredsfoged i Onsild herred, for os allerunderdanigst haver andraget, at det, efter den kongelige forordning af 5te marty 1695 påligger ham, som ene magistrats person i bemelte Hobro, at ordinere et offentlig herberge og værtshus der i byen, hvilket nu så meget mere er fornøden, som den af os anordnede jyske agende post derigennem skal passere; Men da ingen af byens indbyggere skal have de lejligheder, som bemelte forordning requirerer, haver hand på et meget belejlig sted i Hobro opbygt og indrettet sin iboende gård, som hand beretter til, sådan er værtshus at være beqvem. Anholder derfor allerunderdanigst, at vi ville tillade ham, hans hustrue og deres børn, eller hvem de samme gård måtte afhænde til, der offentlig herberg og værtshus at holde, med de udi bemelte forordning af 5tr marts 1695 mentionerede friheder. Kongen bevilger ansøgningen, hvorefter han forpligtes til at holde gode og forsvarlige logementer, så og de rejsende med mad og drikke for billig betaling tilbørligen forsyne etc. Fredensborg den 2 oktober 1750.
14
Kilde: År 1756 – 1758.
191
203
218 Bevilger og tillader, at os elskelig Laurs Berregård, borgemester udi vor kiøbstad Ålborg, boende på Bircumgård på Gøl i Ålborg stift, at han i henseende til det særdeles gode vand, som falder på bemelte land Gøl, skal have begyndt at anlægge et lidet brug af garveri, med huder og feldberederie af får og lammeskind, må fortsætte dette etc. Fredensborg slot den 30 september 1757.
69 Bevilger og tillader, at Peder Jepsen Helm, borger og indvåner i vor kiøbstad Colding, efter den fra os elskelig Georg Friderich von Holsten, herover indkomne allerunderdanigste erklæring, at han fremdeles, lige som det hans nu afgangne hustrue har været tilladet, uanset hand ikke udi noget bagerlaug har lært bagerhåndværket, må ernære sig af hvedebrøds bagning i bemelte Colding, til hvilken ende han skal tilforpligtet være, altid at bage forsvarlige brød, så og ellers holde sig efterrettelig de ordonancer og forordninger, som derom kan være udgangne. Christiansborg den 15 april 1757.
Side 707b - 138 Bevilger og tillader, at Hans Erichsen Juhl, af vor kiøbstad Colding, efter os elskelig hr Georg Friderich von Holsteins erklæring, må være hvede og rugbrødsbager i Colding, udi tallet af de 6 som der fortsat må være. Anfører bl a, at af de bagere der er tilladte, at bage og sælge rugbrød er 2, nemlig Niels Sørensen Buchvalt og Niels Jensen Finger, gerådet i sådan fattigdom, at de i nogle år ikke skal have præsteret deres hvedebrøds bagning, og den sidste heller ikke skal kunne ventes mere, såsom han skal have flyttet sin bagergård, og for stor armod ikke skal kunne bage. Fredensborg slot 1 juli 1757.
Kilde: År 1758 – 1761.
7
114 G a v, at eftersom Christian Woltersen af vor kiøbstad Ribe, for os allerunderdanigst haver andraget, at hand skal have lært mahler professionen, og for nogle år siden nedsat sig som mahler i bemelte Ribe, og derpå erhvervet borgerskab, men at der af snedkere og andre, skal findes en del fuskere på hans proffession, som forvolder ham stor afbræk i hans næring og arbeide, så have vi efter hans ansøgning, samt efter den fra os elskelig hr Georg Friderich von Holstein, indhentede erklæring, allernådigst bevilget, at han i Ribe må bruge sådan sin lærte proffession med at male, såvel lejligheder etc, og at ingen fuskere eller uberettigede, må tilføje ham nogen indpas der i byen, dog skal herved ikke være forment andre, som forsvarlig have lært samme proffession, sig der tillige at nedsætte, når det måtte befindes, at sligt for byen kunne behøves. Fredensborg slot den 5 maj 1758.
295 G a v, at eftersom vi under 29 juli sidstleden, allernådigst haver tilladt Jacob Gesius, at må afstå hans apoteqve i vor kiøbstad Thisted, med det ham derpå den 9de oktober 1750 forundte allernådigste privilegio, til en apotheqver professionen kyndig person og Christian August Ziegler, for os allerunderdanigst haver andraget, at bemelte Jacob Gesius i følge den allernådigste bevilling, til ham som af facultate medicia er examineret og dygtig befunden til et apoteqve at indrette og forestå, bevilger og tillader kongen allernådigst det ansøgte. Christiansborg slot den 24 november 1758.
78 F5ts G a v, at eftersom Mathias Mørch, som i 23 år har været farver i vor kiøbstad Køge, for os allerunderdanigst haver andraget, at da vi, under 7de maj 1756, allernådigst have bevilget, at det hr Jens Kragballe, sognepræst for Odder menighed i Århus stift, pantsatte farveri i Skanderborg til forsikring for 1000 rdr børnepenge, måtte sælges til hans afbetaling, og den som bliver derpå høystbydende, kunne på samme vente at nyde vores allernådigste privilegium, så er han på samme farveri blevet den høystbydende, og har kiøbt det af fornevnte Jens Kragballe, anholdende derhos allerunderdanigst, at vi allernådigst ville forunde ham privilegium, hvilket Kongen bevilger etc. Christiansborg slot den 22 marts 1760.
162 F5tus G a v, at eftersom os elskelig Johan Peter Homuth, vores cancelli råd, for os allerunderdanigst har andraget, at efter at hand er kommet i egteskab med forrige farver i Århus, afgangne Jens Harlevs efterleverske Kirstina Marie Feilberg, hvem vi under 20 januari 1758, allernådigst have bevilget, at må efter hendes afgangne mands død, farveriet i Århus, for at betale adskillige hendes creditorer, måtte låne på farveriets inventarium, dels privilegium, ejendomme og alle andre ham tilhørende effecter 5500 rdr, hvilke hand ser ingen udveje til igen at kunne betale, uden vi allernådigst ville tillade ham, at sælge hans hustrus privilegium på farveriet. Thi haver vi bevilget og tilladt samme etc. Gottorp slot den 13 juni 1760.
252 F5tus G a v, at eftersom, Anna afgangne Svend Pedersens efterleverske, fra vor kiøbstad Grenå, for os allerunderdanigst haver andraget, at efter at vi under 3die marts 1747, allernådigst havde confirmeret den bemelte hendes afgangne mand, og hende under 9 januar 1730, allernådigst forundte privilegium på farveriet i Grenå, at nyde, er samme siden hendes mands død, som skede for 11 år side, blevet forestået af deres søn, som fra ungdommen af, haver lært farver professionen så forsvarlig, at ingen derover har klaget. Men at hun nu er aldrende og svag, haver hun derfor tillige allerunderdanigst anholdet, at vi allernådigst ville forunde bemeldte hendes søn Engelmand Svendsen Alberg og hustru at nyde farveriet efter hendes død. Da ville vi samme hermed bevilge og tillade etc. Fredensborg den 19 september 1760.
271 Bevilger og tillader, at Peder Frandsen, nu opholdende sig i vores kongelig residentzstad Kiøbenhavn, men ellers boende i Møgeltønder sogn, på grevskabet Schackenborg, de for os har andraget, at han udi 17 år har været enroulleret udi vores tieneste til søes, men nu er kommen således til skade, at hand ikke er i stand til ved arbejde, at fortiene brødet til sig og hustrue og små børn, desårsag haver begieret, at måtte forundes frihed, at handle med indenrigs fabrikerede kniplinger, såvel i store som små qvantiteter. Thi haver vi efter ansøgningen, samt erklæring fra os elskelig hans Schachs, allernådigst bevilget og tilladet samme etc. Fredensborg slot den 3 september 1760.
15 F5tus G a v, at eftersom Moses Abraham Korn, der nu opholder sig i vores stad Hamborg, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hand, formedelst udi sine unge år, for 34 år siden, udi vor stabelstad Fredericia, hvor han er fød, at have besvangret en pige af den evangeliske religion, er bleven forvist vore riger og lande, og derefter haver været bosiddende udi Strelitz i Pommern, men derfra ved krigs urolighederne er bleven fordreven, anholdende nu hos os allerunderdanigst, at vi allernådigst ville skiænke hannem sin frihed igien, til at måtte indkomme i landet, og sig i bemelte Fredericia nedsætte, for sig der at ernære; Da ville vi, efter derom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig hr Hans Schach, greve til Schackenborg, ridder p, herover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst bevilge og tillade, så og hermed bevilger og tillader, at forbenevnte jøde Moses Abraham Korn, må igien udi vore riger og lande sig indfinde, og udi bemelte Fredericia sig nedsætte og ernære, samt nyde lige friheder og privilegier, som andre sammesteds boende jøder er forundt, imod at han til hiælp til Rådhusets opbyggelse sammesteds, erlægger en kiendelse af to hundrede rigsdaler; Forbydendes etc. Jægersborg slot den 23 januar 1761.
41 F5tus G a v, at eftersom Isach Hansen Goe, af vor kiøbstad Ebeltoft i Århus stift, for os allerunderdanigst haver andraget, at hand på vores allernådigste approbattion, haver opladt og afstået, det ham og hustrue allernådigst bevilgede farverie i Ebeltoft, til hans datter Mariane Goe og hendes mand Jens Bering, farver svend af proffession, anholdende derhos om vores godkendelse, thi ville vi etc. Jægersborg slot den 13 februar 1761.
157
245 F5tus G a v, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig Oluf Borch de Schouboe erklæring etc, allernådigst have bevilget og tilladt, at hand som fri bager, må nedsætte sig i bemelte Århus, imod hand forsvarlig og upåklagelig forsyner bageriet med lige så godt brød og vægt, som de andre bagere der i byen. Forbydende etc. Fredensborg slot den 14 august 1761.
275 F5tus G a v, at vi efter Jes Wilhelm af Skanderborg, hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig Oluf Borch de Schoubo etc, herover indhentede erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hand i bemelte Skanderborg, må alene for de reisende holde værtshus og falholde Vin og Brændevin etc. Fredensborg slot den 11 september 1761.
Kilde: År 1762 – 1765.
275 Bevilger og tillader, at Abraham Kløcker Millesky, der har andraget, at efter at han i mange år har udstanden hans læreår som købmands dreng i bemelte Ålborg og været svend i trende [tvende?] år, nægtes af købmands lauget sammesteds sig, at må nedsætte og af handlen ernære, på grund af laugs articlerne, der befaler visse år at være svend førend borgerskab kan tages. Kongen henviser bl a til erklæring fra hr Iver Holck, hvorefter han tillader samme, når visse betingelser er overholdt. Fredensborg den 8 october 1762.
276 Bevilger og tillader, at eftersom Oluf Hansen Lund, farver i vor kiøbstad Mariager, har anholdet om Kongens allernådigste bevilling for hans søn Arnoldus Olesen Lund, som har lært både farver og omskierer proffessionen, samt hans hustru efter ham må nyde bemelte farverie, når han ved døden afgik, eller ey længere formedelst alderdom og skrøbelighed kunne forestå samme. Konger bevilger allernådigst det ansøgte. Fredensborg den 8 oktober 1762.
294 Bevilger og tillader, at eftersom Peder Neylandt farver udi vor kiøbstad Horsens og hans hustrue Margrethe Bentzen, hvem vi allernådigst under 27 juni 1760 har bevilget, at måtte efter hans død nyde og beholde farveriet, der haver andraget, at siden ulden fabriqven sammesteds blev anlagt, have ladet indrettet såvel et nyt farverhus som større farver kiedler og kieppe etc, hvorved de har sat sig udi så stor gield og vidtløftighed, at de ikke kan svare de årlige renter med videre, hvorfor de haver solgt farveriet til Rasmus Henningsen og nu beder om Kongens approbation, hvilket denne efterkommer. Fredensborg slot den 22 oktober 1762.
338 Bevilger og tillader at eftersom Christian Johansen Bierum, borger og farver udi vor kiøbstad Ribe, for os allerunderdanigst har anholdet, at som vi under 5 januar 1748 allernådigst have forundt ham privilegium på et være farver i Ribe, tilligemed den anden sammesteds værende farver, og han til stor bekostning har sat farveriet i forsvarlig stand, ansøger han om at hans datter Anche Bierum, efter hans død måtte nyde farveriet etc. Kongen bevilger det ansøgte. Christiansborg den 31 december 1762.
143 F5tus G a v, at eftersom Christian Gotlib Wedel, som af os elskelig vores directeur general over chirurgien i vores kongelig residentz stad København, og medtagne assessoribus, er bleven examineret og som chirurgus dygtig befunden, for os allerunderdanigst haver anholdet om vores allernådigste tilladelse, at måtte som chirurgus nedsætte sig udi Caløe amt i vort land Nørre Jylland. Da have vi, efter sådan herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig Christian Rudolph Phili, baron af Gersdorph, vores kammerherre og amtmand over bemelte Calø amt derover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst beskikket og forordnet fornævnte Christian Gotlib Wedel til chirurgus og bartskiær udi merbemelte Caløe amt, imod at hand skal være forbunden på et beleylig sted midt i amtet, at nedsætte sig. Thi skal hand etc. Fredensborg den 13 maj 1763.
319 F5tus G a v, at eftersom Hans Junghans, borgemester og Mads Christensen Såbye, rådmand i vor kiøbstad Colding for os allerunderdanigst haver andraget, at en borger og handelsmand der i byen navnlig Peter Høxbroe, skal være henfalden til drukkenstab, og ilde have begegnet hans hustru, som derover har måttet forlade ham, og tage hen til sin fader, samt derforuden skal begå adskillige uordentligheder, des årsag hands hustrues fader, os elskelig kammerråd og amtsforvalter Hans Møller, hands tvende brødre Michel Bruun og Hans Christian Høxbroe, hands morbroder rådmand Hans Michel Danielsen og svoger Sillio Frick til magistraten har indgivet en besværing, hvor udi de har anført de laster hand er hengiven til og fremturer udi, nemlig et hadefuldt og uforsonlig hierte til hands hustrue Anna Beate Møller, samt til hands brødre og pårørende, som vil forestille ham hands laster og give ham tienelige formaninger, hands daglige drukkenskab der er gået så vidt, at hand med grovhed driver handlen fra sig og nesten tabt all vid og hukommelse, hands efterladenskab i at holde sine kiøbmands bøger, hands handel og credit vedlige. Hands slette oeconomie med spil og doblen til langt ud på natten med videre, der alt setter hands familie i frygt, at hand skulle forgribe sig enten på sig selv eller andre. Thi haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Peder Høxbroes hustru fornævnte Anna Beate Møller, må tiltræde huusholdningen og kiøbmandsskabets bedrift under hielp og opsigt af hendes fader, og forbemeldte hendes mands morbroder og brødre, som til den ende i øvrighedens overværelse, ved tiltrædelsen skal tage boens ganske formue og gield under optegning, på det i fremtiden kunne erfares sammes redelig og lovlig behandling, i fald en kiærlig forening ikke skulle ske. Og skal bemelte Peder Høxbroe imidlertid, og så længe hand vedbliver sit forrige levnet, være udelukket fra al myndighed i huusholdningen, og nyde sit daglige ophold på et anvist kammer i gården, under en god mands bevogtning, hvorefter de vedkommende sig allerunderdanigst kunne vide at rette, forbydendes etc. Fredensborg slot den 21 oktober 1763.
174 Bevilger og tillader, at Jeppe Larsen af vor kiøbstad Ålborg, der underdanigst har andraget, at han i 7 a 8 år har haft borgerskab som skipper der i byen, og i værende tid ikke alene har været betroet at føre kiøbmands skibe, men endog kiøbmands gods, at forhandle på adskillige steder, og igien indkiøbt hvad vedkommende har ordineret til retour, hvorved såvel som videre øvelse af egen liden handel på andre steder, hand ikke alene har fået kundskab i handel, men endog fattet lyst til handling, og derfor tilkiøbt sig en til kiøbmandsbrug beqvem gård i Ålborg, men at hand af kiøbsmands lauget samme steds, er blevet nægtet at komme i kiøbmands lavet, på grund af de Ålborg bye forundte kiøbmands laugs articler af 24 marts 1750. Thi ville vi bevilge og tillade, at hand af lovlig kiøbmands handel udi bemelte Ålborg sig må ernære etc. Fredensborg den 29 juni 1764.
284 F5tus G a v, at eftersom Peder Nielsen Møller fra Granslev udi Houlbjerg sogn, allerunderdanigst haver anholdet, at som han ved den almindelige qvæg syge, haver taget anseelig skade, og derved gerådet udi trængende omstændigheder, vi allernådigst ville forunde ham tilladelse til at berede og garve huder, og dertil holde en svend, da han foruden huderne af hans eget qvæg, har tilkiøbt sig en del andre, hvor ved bekostningerne på garveriets indretning kunne lettes. Thi haver vi efter sådan underdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladte samme etc. Fredensborg den 26 oktober 1764.
115 Bevilger og tillader, at eftersom Peter Christian Asmussen, farver i vor kiøbstad Århus, allerunderdanigst har andraget, at hand har sat farveriet i fuldkommen stand, og at hvad hand ejer står derudi, foruden hvad han derpå er crediteret, haver vi efter denne hans ansøgning, samt den fra os elskelig Peter Rosenørn indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at hans hustru Øllegård Christiane Buch, om hun ham skulle overleve, må efter hans død fortsætte farveriet ved en svend. Fredensborg den 26 april 1765.
109 F5tus G a v at eftersom Karen Thomasdatter, Lauritz Andersen Værns hustrue af vor kiøbstad Århus, for os allerunderdanigst haver andraget, at da hendes forrige mand Peder Rasch ved døden var afgangen, haver hun i året 1759 indladt sig i ægteskab med bemelte mand og indbragt til ham værdie af 16000 rdr, foruden hendes da iboende gård med meubler, kiøbmands varer og videre, der kunne beregnes til mere end 1200 rdr, hvorhos hun tillige sad i god handel og nærings drift, så at den nødtørftige underholdning ved en fornuftig og sømmelig husholdning og omgang deraf kunne haves. Men at hun i det sted har måttet erfare, at hendes nu havende mand ikke alene har været i en anselig gield, førend hand indtrådte i ægteskab med hende, men at hand endog er forfalden til en ødsel levemåde, hvorved hand er bleven sin forstand således berøvet, at hun haver været nødtvungen at holde ham i et værelse forvaret og bevogtet, og ved sådan førte levemåde, ikke alene haver tilsat alt hvis hun til ham indbragte, men endog desuden hende uafvidende, giort adskillig gield etc. Efter ansøgningen og stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen det ansøgte. Fredensborg slot den 23 april 1762.
251 Bevilger og tillader, at Else afgangne Andreas Kosberg, forrige chirurgus og bartskier i vor kiøbstad Randers, hans efterleverske, der i sin ansøgning bl a skriver, at hendes mand har efterladt hende med et umyndigt og vanført pigebarn, i yderlig fattige omstændigheder, hvorfor Kongen efter hendes ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig hr Borch de Schouboe [stiftamtmanden] herover indhentede erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun ved en duelig og in examine anatomi et chirurgiæ dygtig befunden svend, må lade fortsætte bemelte hendes afgange mands proffession i Randers og dens district, dog skal hun tilforpligtet være, efter tidernes omstændigheder, at forsyne sig med så mange folk, at både byen og districtet upåklageligen kan blive forsynet. Fredensborg slot den 24 september 1762.
Kilde: År 1766 – 1768.
265 Bevilger og tillader, at Friderich Otte Møller, Peter Hielm og Claus Tørbrygger, borgere og hvedebrødsbagere udi vor kiøbstad Colding, der har andraget, at magistraten sammesteds, har i anledning af de tvende bagere Jens Bruun og Hans Juhls indgivne klage, ladet dem forbyde, at de ikke mod laugs artiklerne, måtte ombære brød i byen til at sælge, hvilket dog er til lettelse for indvånerne, som ellers må lade det hente. Thi have vi efter deres begiering, samt den fra os elskelig Hans Schack, greve til Schackenborg etc, herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladet, at de enhver for sig, ved en person må lade ombære deres brød udi kurve for at sælge. Frederiksborg slot den 19 september 1766.
341
297 Bevilger og tillader, at Peder Hansen af Arrild sogn udi Ribe stift, nu opholdende sig i vor kongelige residentz stad København, som skal have lagt sig efter at handle med indenlandske kniplinger, må efter hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, overalt udi vore riger og lande, ubehindret handle med hvis kniplinger, som udi vort hertugdømme Slesvig forfærdiges, og samme til alle og enhver, udi store og små partier udsælge og afhandle, dog at han på behørige stedet erlægger vores told, og anden rettighed af hvis hand i så måder handler med. Frederiksborg den 16 oktober 1767.
358 Bevilger og tillader at Simon Michelsen af Skrydstrup sogn udi Haderslevhuus amt, må overalt udi vore riger og lande ubehindret sælge og afhænde, hvis kniplinger som udi vort hertugdømme Slesvig forfærdiges, dog at hand på behørige steder rigtig erlægger vores told, og andre rettigheder af hvis hand i så måder handler med. Christiansborg den 4 december 1767.
359-360
88 Bevilger og tillader, at Friderich Hansen af Skrydstrup sogn udi Haderslevhus amt, som skal have lagt sig efter kniplings handel, må over alt i vor riger og lande ubehindret sælge og forhandle, hvis kniplinger som udi vort hertugdømme Slesvig forfærdiges etc. Christiansborg den 18 marts 1768.
89
100 Bevilger og tillader, at eftersom Morten Steenholm af vor købstad Nibe i Viborg stift, allerunderdanigst haver anholdet, at vi allernådigst ville tillade ham, at afstå det ham forundte privilegium på farveriet udi bemelte Nibe, til Søren Nielsen Giurup der udi nogle år som farver svend har forestået bemelte farveri, efter den mellem dem derom indgåede forening, haver vi efter ansøgningen, samt den fra os elskelig hr Mathias Vilhelm von Hvidtfeldt, ridder etc, indhentede erklæring, allernådigst bevilget det ansøgte etc. Christiansborg den 25 marts 1768.
111 Bevilger og tillader, at Ernstina Sophie Richardsdatter Klic?, af Møgeltønder under Schackenborg i Ribe stift, hvis forældre skal have handlet med kniplinger, hvor ved hun kniplings handlingen har erhvervet god kundskab, til samme at fortsætte, at hun overalt udi vore riger og lande, da hendes fader nu ved døden er afgangen må ubehindret handle med hvis kniplinger som udi vort hertugdømme Slesvig forfærdiges etc. Dato?
223 Bevilger og tillader, at Hans Jessen af Døstrup sogn udi Ribe stift, nu opholdende sig i vores kongelige residentzstad København, som skal have lagt sig efter at handle med indenlandske kniplinger, må overalt udi vore riger og lande ubehindret, handle med hvis kniplinger som udi vort hertugdømme Slesvig, samt Ribe stift forfærdiges, til alle og enhver sælge. Christiansborg den 1 juli 1768.
Kilde: År 1769 – 1771.
38
64
124 Bevilger og tillader, at Jes Nissen af Toftlund by under Haderslevhus amt, må overalt i vore riger og lande, udi store og små partier, samt alen vis, udsælge og afhænde hvis kniplinger, som udi vore hertugdømmer Slesvig og Holsten forfærdiges. Dog at han på behørige steder rigtig erlægger vores told og anden rettighed, af hvis han i så måder handler med. 28 april 1769.
273
334
Bevilger og
tillader, at Friderich Christensen af Branderup by i Haderslevhus
amt, må overalt udi vores riger og lande handle med hvis kniplinger,
som udi vore hertugdømmer Slesvig og Holsten forfærdiges, og samme
til alle, i store og små partier, samt alenvis udsælge og afhandle,
dog at han på behørige steder, rigtig erlægger vores told og anden
rettighed af hvis han, i så måde handler med.
370 Bevilger og tillader, at Mathias Petersen af Emmerlev i Tønderhus amt, må over alt udi vore riger og lande, ubehindret handle med hvis kniplinger, som udi vore hertugdømmer Slesvig og Holsten forfærdiges etc. 8 december 1769.
54 Bevilger og tillader, at Niels Hansen af Løgum Kloster, må overalt i vore riger og lande, ubehindret handle med hvis kniplinger som udi vore hertugdømmer Slesvig og Holsten forfærdiges etc. 23 februar 1770.
127
Bevilger og
tillader, at Anders Larsen Friborg, fra hvem der ved indkommen
indkommen memorial, allerunderdanigst haver andraget, at han med
afdøde hvedebrøds bager sammesteds Claus Tørbryggers enke, haver
indgået trolovelse til ægteskab, men at han ikke udi noget bager
laug har lært professionen. Efter andragendet, samt indkommen
erklæring fra stiftbefalingsmand Levetzau, bevilger kongen at han i
bemelte Kolding, uagtet han ey har lært hvede og rugbrødsbagning,
lige med andre der i byen værende bagere, må bage dette etc.
308 Bevilger og tillader, at Johannes Hommelhof, borger udi vor stad Tønder, må overalt i vore riger og lande, ubehindret handle med hvis kniplinger, som udi vort hertugdømme Slesvig forfærdiges, dog at han på behørige steder rigtig erlægger vores told og anden rettighed. 5 oktober 1770.
357
Kilde: År 1775 - 1776.
121 Bevilger og tillader at Anne Marie Siverts af vor købstad Århus, efter ansøgning og erklæring fra os elskelig Peter Rosenørn, at hun i Århus må handle og sælge til alle og enhver The, Sukker, Peber, Ingefær og her i landet fabrikerede bånd og bændler, dog uden nogen følge for andre. 26 maj 1775.
262 Ctmus G a v, at eftersom Lars Hansen af Hvorup bye udi Ålborg stift, for os allerunderdanigst haver andraget, at han har forsøgt at giøre kar og potter af et slags gul ler, som findes der på stedet, og befandt at samme både dertil er bekvemt og at kar og potter deraf kan forfærdiges til brug for bønder og andre ligeså gode som de der føres fra andre steder. Så have vi i anledning af hans allerunderdanigste ansøgning samt efter den af os elskelig greve van der Osten etc. indhentede erklæring og vores general land oeconomie og commerce collegio betænkning allernådigst bevilget og tilladt, at han med egne hænders arbejde må forfærdige gule potter og kar af der værende ler, og samme der i egnen afsætte på hvad måde han bedst ved og kan, dog må hand ej i købstæderne hvor der iblandt indvånerne findes nogle som forhandler lerkar sælge de af ham således forarbejdede varer til andre end disse. 22 september 1775.
Kilde: År 1795 – 1796. 606 Frantz Anthon Tang, af Randers. Efter ansøgningen samt Ove Høgh Guldbergs attest, bevilges at han med familie, med egne hænder må ernære sig som hårskærer i bemelte Randers eller andensteds i Jylland, og hans hustru Ellen Marie ligeledes med fruentimmer skrædersyning, forbydendes etc. 16 oktober 1795.
701
71
C7mus G a v, at
vi efter Joseph Levin Hændel Bachrach, af den jødiske nation udi vor
stad Altona, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og
begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at han må nedsætte
sig i vor købstad Viborg og der når han har vundet sit borgerskab,
handle med indenlandske alenkram, samt ostindiske, chinesiske og
andre toldbare varer, dog at han betaler byens tynge etc.
92 C7mus G a v at eftersom bogtrykkersvend Søren Wissing Elmenhof, for os allerunderdanigst haver andraget, at han tilkiøbt sig det af afgangne justitzråd Peter von Wester anlagte bogtrykkeri og adresse contor i bemelte Fredericia, hvorefter Kongen efter ansøgningen, samt den fra stiftbefalingsmand Carl Friderich Helfried, derover meddelte erklæring, bevilger at han og arvinger må nyde og bruge mer bemeldte bogtrykkeri etc. 19 februar 1796.
271
Bevilger og
tillader, at Brienx Amondt af vor kongelig residentzstad København,
må nedsætte sig som modehandler i vor stabelstad Fredericia, og der
ubehindret ernære sig og familie, med mode varers forfærdigelse og
forhandling, dog have han at tage borgerskab etc.
314 Bevilger og tillader, at jøden Jacob Levin i vor stabelstad Fredericia, efter sin begiering, samt den fra os elskelig Ove Høgh Guldberg, stiftamtmand over Århus stift, afgivne erklæring, må nedsætte sig i Randers, og der når han lovlig har vundet borgerskab, må handle med indenlandske alenkram, samt ostindiske og chinesiske og andre toldbare varer, dog at han svarer til byens tyngde etc. 13 maj 1796.
443
Efter
allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, haver vi
allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Christensen af Holmsland,
må sin livstid betiene det mellem Ringkøbing og Holmsland beliggende
færgested, så og et vadsted derhos, hvorover når vandet er laugt,
både skal kunne kiøres og rides, og det så længe han det tilbørligen
uden billig klage foreståer, samt færgeriets redskab forsvarligen
vedligeholder etc.
Kilde: År 1797.
402
254
588 C7mus G a v, at vi efter Henrich Wulf Bendix, af den jødiske menighed i vor Stabelstad Fredericia, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at han i Ålborg må nedsætte sig, og der handle med ostindiske og chinesiske varer, hvilket han strax haver at bekendtgiøre for magistraten i Ålborg. 11 august 1797.
661
Kilde: År 1798.
513
695
772 C7de Giøre vitterlig at vi efter jøden Raphael Hartvig af Vejle, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den af stiftsbefalingsmand Helfried, hans afgivne erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, at han må nedsætte sig i Vejle, og der, når han har vundet lovlig borgerskab, må handle med indenlandske alen kram ,samt ostindiske og chinesiske og andre toldbare varer, dog at han svarer til byens tynge etc. 5 oktober 1798.
830 C7de Giøre vitterligt, at vi efter vertshusholder Niels Jacobsen af Nordby på Fanø under Ribe stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt de af såvel vores rentekammer og general toldkammer, derover meddelte betænkninger, som den af os elskelig kammerherre og stiftsbefalingsmand ,Werner Jasper Andreas Moltke derover afgivne erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at han på bemelte Fanø må holde oplag af de fornemste husholdnings varer, for beboerne sammesteds, og handle med landets produkter, dog på vilkår, at det befalede opsyn, jnqwisition og told clarering, af ind og udførte varer skeer ved Hjerting toldsted, at denne vores bevilling ophører, i tilfælde han skulle befindes i toldsvig, og at han svarer en årlig afgift af 10 rdr til vores kasse. Forbydendes etc København den 26 oktober 1798.
Færdig med læsning og afskrift film fra
Rigsarkivet År 1681 - 1798 |
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
||||||||