(349kb)
(309kb)
(280kb)
(363kb)
(325kb)
(438kb)
(446kb)
(179kb)
(457kb) af ryttergods (278kb) (261kb)
(252kb)
Senest opdateret: 04. juni 2012 .
|
Ryttergodset i Jylland 1686-1767
23 april 1670 blev der udstedt kommissorier for 4 kommissioner, som efter svensk mønster skulle udlægge en del af krongodset, samt domkapitlernes resterende jordegods til ryttergods. De almindelige rytterlægd, som dannedes ved kommissionsforretningerne blev på 8 tdr hartkorn og bestod enten af en enkelt gård eller to eller flere mindre gårde og de største gårdes overskydende hartkorn. Rytteriets organisation blev fastlagt ved forordningerne i 1670 - 1671 og 1672 om landrytteriet og rytterholdet. Enten skulle en bonde i hvert lægd være rytter, eller også skulle lægdet skaffe en karl eller staten en hvervet rytter, som skulle ride på lægdets bekostning. Til gengæld var rytterbønderne fritaget for landkilde, kontributioner, udskrivning, hoveri m m. Administrativt var de ikke underlagt amtsforvaltere og ridefogder men regimentskriverne.
Den skånske krig (1675 - 79) afslørede, at ryttergårdene ikke kunne drives forsvarligt, når bønderne selv skulle gøre tjeneste i rytteriet, det blev derfor besluttet at rytterne fremtidig skulle være hvervede, men bo ude i rytterdistrikterne og underholdes af bønderne. I februar 1680 blev der nedsat 4 kommissioner som skulle undersøge og ordne forholdene på ryttergodserne. Deres arbejde fortsattes i den følgende tid af forskellige andre kommissioner, der ændrede ryttergodsets sammensætning, fastsatte det rytterholdspligtige hartkorns størrelse, bevilgede bønderne forskellig hjælp og affattede krigsportions jordebøgerne. I 1715 påbegyndte man en omlægning af rytterdistrikterne. I tiden 1717 - 19 (21) skabte man ved udlæg af krongods og ved køb af proprietærgods tre velafrundede jyske rytterdistrikter omkring Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus. Samtidig hermed blev rytterne forlagt fra bøndergodset til kronens ladegårde i distriktet.
Kilde:
Der er ingen tvivl om, at det i almindelighed, for bønderne var en bedre tilværelse, hvis man var fæster under kronen – rytterbonde - end under mange private godser, dog er det min opfattelse, at jo længere man var fra regeringen i København, des mindre hårdt var det at være fæstebonde. Ved min gennemgang af forskelligt materiale, har jeg kun en gang set eksempel på brugen af den – i historien – ofte omtalte træhest
Modsat har jeg set mange eksempler på, at når bonden skulle straffes, eksempelvis for tyveri af træ i Kongens skove, blev afstraffelsen ofte udsat så mange gange, at den pågældende til sidst døde. Dette måske ikke ganske på grund af medlidenhed med bonden, men hvis gårdene blev forsømte på grund af bondens fraværelse, risikeredes det at han heller ikke kunne betale fæsteafgiften, gården forfaldt, og endelig var det godsejeren og ikke bonden, der skulle betale landgilden – skatterne – til Kongen, hvilket betød at det også var i godsejerens interesse, at bonden kunne klare sig. På de følgende sider findes ekstrakterne af de ca 6000 fæstebreve - her af ca 20 som ikke fandtes i Ryttergodsets register - begyndende i 1686 og sluttet 1767 da Skanderborg Ryttergods blev afhændet. En spændende sag opstod der da, bl a med Stjær by, hvor bønderne havde forberedt sig på at købe deres gårde, og således blive selvejere, men desværre blev snydt af Peter Brendstrup, vejer og måler i Århus, med hvem de havde aftalt, at han skulle byde for dem. Ved auktionen blev byen også tilslået ham, men i stedet for at overlade dem byen - og altså deres gårde - påstod han at han havde budt for krigscommissær Beringskjold, der på denne måde, blev den foreløbige ejer af bønderne i Stjær og andre steder. Gennem en sag der varede flere år, fik bønderne ved en højesterets dom, fastslået at det var dem der havde retten på deres side. Om selve sagen kan læses mere på min side salget af Stjær by - ryttergodset 10de del.
Da
kongen ikke længere vil opretholde Ryttergodserne besluttedes det,
at sælge disse ved afholdelse af auktioner. For det Skandeborgske
godses vedkommende, første gang den 1ste april 1767, men de da
afgivne bud ikke var tilfredsstillende, blev de ikke approberet af
Kongen, hvorefter en ny - jvnf plakaten, blev berammet til
afholdelse den 1 oktober samme år.
Beringschiold kunne ikke klare sine forpligtelser, således H H de
Lichtenberg, på Bidstrup overtog byen, og endelig overlod byen til
bønderne, for samme pris, som den ved auktionen, blev solgt til.
|
||